SIDE 7 • BLANDEDE RESULTATER VED DE LOKALE ... - CO-industri
SIDE 7 • BLANDEDE RESULTATER VED DE LOKALE ... - CO-industri
SIDE 7 • BLANDEDE RESULTATER VED DE LOKALE ... - CO-industri
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>CO</strong>-Magasinet<br />
NR/ÅR 06/2010<br />
<strong>BLAN<strong>DE</strong><strong>DE</strong></strong> <strong>RESULTATER</strong> <strong>VED</strong> <strong>DE</strong> <strong>LOKALE</strong> LØNFORHANDLINGER <strong>SI<strong>DE</strong></strong> 4-5 <strong>•</strong> LØNSTIGNING MED TILBAGEVIRKEN<strong>DE</strong> KRAFT <strong>SI<strong>DE</strong></strong> 6 <strong>•</strong> LØNFORHAN<br />
DLINGER I HÅRDKNU<strong>DE</strong> <strong>SI<strong>DE</strong></strong> 7 <strong>•</strong> <strong>BLAN<strong>DE</strong><strong>DE</strong></strong> <strong>RESULTATER</strong> <strong>VED</strong> <strong>DE</strong> <strong>LOKALE</strong> LØNFORHANDLINGER <strong>SI<strong>DE</strong></strong> 4-5 <strong>•</strong> SIKKERHEDSREPRÆSENTA<br />
REPRÆSENTANTEN ER DØD <strong>SI<strong>DE</strong></strong> 8-9 <strong>•</strong>ARBEJDSMILJØET ANNO 2020 <strong>SI<strong>DE</strong></strong> 10 <strong>•</strong> DANSKE NOTER <strong>SI<strong>DE</strong></strong> 11 <strong>•</strong> HUN LØSER SOCIALE OG FAGLIGE PROBL<br />
PROBLEMER <strong>SI<strong>DE</strong></strong> 12-13 <strong>•</strong> NERVEN I TILLIDSMANDSARBEJ<strong>DE</strong>T <strong>SI<strong>DE</strong></strong> 14-15 <strong>•</strong> LØNSTIGNING MED TILBAGEVIRKEN<strong>DE</strong> KRAFT <strong>SI<strong>DE</strong></strong> 6 <strong>•</strong> EN VEJ<br />
UD AF MØRKET <strong>SI<strong>DE</strong></strong> 16-17 <strong>•</strong> SIKKERHEDSREPRÆSENTANTEN ER DØD <strong>SI<strong>DE</strong></strong> 8-9 <strong>•</strong> INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE <strong>SI<strong>DE</strong></strong> 18 <strong>•</strong>SATSER <strong>SI<strong>DE</strong></strong> 19<br />
ORHANDLINGER <strong>SI<strong>DE</strong></strong> 4-5 <strong>•</strong> LØNSTIGNING MED TILBAGEVIRKEN<strong>DE</strong> KRAFT <strong>SI<strong>DE</strong></strong> 6 <strong>•</strong> LØNFORHAN<br />
DLINGER I HÅRDKNU<strong>DE</strong> <strong>SI<strong>DE</strong></strong> 7 <strong>•</strong> SIKKERHEDSREPRÆSENTANTEN ER<br />
E NOTER <strong>SI<strong>DE</strong></strong><br />
1 <strong>•</strong> FAGLIG ORIENTERING <strong>SI<strong>DE</strong></strong> 22-23 <strong>•</strong> TEMADAGE OM MOBNING <strong>SI<strong>DE</strong></strong> 24 <strong>•</strong> <strong>BLAN<strong>DE</strong><strong>DE</strong></strong> <strong>RESULTATER</strong> <strong>VED</strong> <strong>DE</strong> <strong>LOKALE</strong> LØNFOR<br />
<strong>SI<strong>DE</strong></strong> 8-9 <strong>•</strong> ARBEJDSMILJØET ANNO 2020
06.10. juni<br />
side 2<br />
<strong>CO</strong> Magasinet<br />
Fuld fart på <strong>industri</strong>ens<br />
Resultaterne fra de <strong>industri</strong>ansattes lokale lønforhandlinger<br />
begynder så småt at komme i hus.<br />
Ved redaktionens slutning viste nye tal fra DI – Organisation<br />
for erhvervslivet, at 15 procent af de lokale<br />
lønforhandlinger på DI’s område var afsluttet – heraf<br />
var de 40 procent af forhandlingerne endt med en<br />
lønstigning på nul kroner for de timelønnede, mens<br />
godt 30 procent af funktionærernes forhandlinger<br />
var endt i en nulløsning på det tidspunkt.<br />
En nulløsning betyder reelt en reallønsnedgang for<br />
de <strong>industri</strong>ansatte, når der tages højde for inflationen.<br />
Men selv om forhandlingerne føres i skyggen af den<br />
økonomiske krise og arbejdsgivernes krav om nulløsninger,<br />
lykkes det alligevel for tillidsrepræsentanterne<br />
at hive lønkroner op af arbejdsgivernes lommer.<br />
Det viser en rundringning, som <strong>CO</strong>-Magasinet<br />
har lavet.<br />
Samtidig er der også eksempler på, at der ud over<br />
stigninger i lønnen sker stigninger i diverse tillæg.<br />
Vi sætter fokus på:<br />
<strong>BLAN<strong>DE</strong><strong>DE</strong></strong> <strong>RESULTATER</strong> <strong>VED</strong> <strong>DE</strong><br />
<strong>LOKALE</strong> LØNFORHANDLINGER<br />
Der er så småt ved at komme gang i de<br />
lokale lønforhandlinger ude på <strong>industri</strong>ens<br />
virksomheder. Og det er et broget<br />
billede i år. Nogle <strong>industri</strong>ansatte stiger<br />
i løn, mens andre ender med en nulløsning.<br />
<strong>SI<strong>DE</strong></strong> 4-5<br />
LØNSTIGNING MED TILBAGEVIRKEN-<br />
<strong>DE</strong> KRAFT<br />
Over 2.000 både tidligere og nuværende<br />
ansatte på Grundfos i Bjerringbro kan<br />
se frem til en lønstigning med tilbagevirkende<br />
kraft efter en faglig voldgift.<br />
Som blandt andet på Orskov Yard i Frederikshavn,<br />
hvor der ud over lønstigning på 2,50 kroner i timen<br />
i år og næste år er aftalt en stigning i overtidssatserne.<br />
Desuden er det aftalt, at de ansatte skal have både<br />
overtidsbetaling samt en erstatningsfridag, hvis de<br />
skal møde ind på en allerede aftalt fridag.<br />
- Vi har travlt, og så må de jo betale for det. Vi gik efter<br />
fuld overtidsbetaling. Det fik vi ikke i denne omgang,<br />
men det er tæt på, siger fællestillidsrepræsentant<br />
Henrik Olesen i artiklen på siderne 4-5.<br />
Han er særlig glad for, at det er lykkedes at hente tre<br />
kroner mere i timen til de kolleger, der arbejder på<br />
skiftehold og forskudt tid.<br />
På DISA, hvor de timelønnede har indgået en to-årig<br />
aftale med en lønstigning på 1,94 procent i år og<br />
2,45 procent til næste år, sker der samtidig en stigning<br />
i nogle tillæg.<br />
Og hos GKN Wheels Nagbøl i Lunderskov ved Kolding<br />
er der ud over gennemsnitlige lønstigninger på<br />
<strong>SI<strong>DE</strong></strong> 6<br />
LØNFORHANDLINGER I HÅRDKNU<strong>DE</strong><br />
Flere fællesmøder på grund af uenighed i<br />
lokale lønforhandlinger.<br />
<strong>SI<strong>DE</strong></strong> 7<br />
SIKKERHEDSREPRÆSENTANTEN<br />
ER DØD<br />
Folketinget har ændret på reglerne for<br />
samarbejdet om arbejdsmiljøet i virksomhederne.<br />
Fra 1. oktober skifter sikkerhedsrepræsentanten<br />
navn til arbejdsmiljørepræsentant.<br />
<strong>SI<strong>DE</strong></strong> 8-9
lønforhandlinger<br />
1,75 procent aftalt, at de ansatte får ret<br />
til gratis varme drikke fra virksomhedens<br />
automater.<br />
ARBEJDSNEDLÆGGELSER<br />
Ikke alle steder er det dog lykkedes at hive<br />
en løsning i land uden arbejdsnedlæggelser.<br />
For eksempel på bryggeriet Carlsberg,<br />
hvor de ansatte strejkede to gange, før forliget<br />
var i hus.<br />
Løsningen hemmeligholdes, men noget<br />
ekstra er der dog kommet i lønningsposen:<br />
- Det er ikke en nulløsning, da vi jo altid vil<br />
få noget på overenskomsten, men hvor<br />
meget mere vil jeg ikke udtale mig om,<br />
siger fællestillidsrepræsentant Hans Andersen.<br />
Også de ansatte i Billund måtte gennem<br />
to arbejdsnedlæggelser, inden der blev<br />
aftalt en gennemsnitlig lønregulering på<br />
ARBEJDSMILJØET ANNO 2020<br />
DANSKE NOTER<br />
<strong>SI<strong>DE</strong></strong> 10<br />
<strong>SI<strong>DE</strong></strong> 11<br />
HUN LØSER SOCIALE OG FAGLIGE<br />
PROBLEMER<br />
Tillidsrepræsentant Solvej Laugesen hos<br />
LP i Vejen er tillidsvalgt for både faglærte<br />
og ufaglærte.<br />
<strong>SI<strong>DE</strong></strong> 12-13<br />
NERVEN I TILLiDSMANDSARBEJ<strong>DE</strong>T<br />
Hos både Lego og Grundfos får stærke<br />
argumenter og gode tilbud kollegerne til<br />
at melde sig i fagforening.<br />
<strong>SI<strong>DE</strong></strong> 14-15<br />
2,5 procent for blandt andet sikkerhedspersonalet.<br />
Hos Grundfos skulle der en faglig voldgift<br />
til, før de ansatte kunne vende en nulløsning<br />
til en lønstigning på fem kroner i timen<br />
– for 2009.<br />
Resultatet indgår i en samlet løsning for<br />
perioden 2009-2011. Her lander den gennemsnitlige<br />
lønstigning på 9,24 kroner i<br />
timen over de tre år.<br />
FLERE KONFLIKTER<br />
Generelt ser det ud til, at det er sværere<br />
at få enderne til at mødes og nå frem til<br />
et resultat ved dette års lokale forhandlinger.<br />
Efter et par år med krise, hvor de ansatte<br />
har holdt igen med både lønkrav og arbejdsnedlæggelser,<br />
vurderer forhandlingssekretær<br />
i 3F Bjarne Mortensen, at for-<br />
EN VEJ UD AF MØRKET<br />
Skåne- eller fleksjob giver nyt håb til<br />
kronisk syge.<br />
<strong>SI<strong>DE</strong></strong> 16-17<br />
INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE<br />
SATSER<br />
FAGLIG ORIENTERING<br />
<strong>SI<strong>DE</strong></strong> 18<br />
<strong>SI<strong>DE</strong></strong> 19-21<br />
<strong>SI<strong>DE</strong></strong> 22-23<br />
TEMADAGE OM MOBNING<br />
<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> laver temadage om mobning<br />
i henholdsvis Roskilde, Middelfart<br />
og Aalborg.<br />
<strong>SI<strong>DE</strong></strong> 24<br />
l e d e r<br />
handlingerne er på vej tilbage til en mere<br />
traditionel situation, hvor flere forhandlinger<br />
ender med arbejdsnedlæggelser.<br />
- Min opfattelse er, at vores medlemmer,<br />
efter at have sagt ja til en moderat overenskomst,<br />
sætter sig til forhandlingsbordet<br />
med en berettiget forventning om, at nu er<br />
der penge at forhandle om. Men den holdning<br />
kan de så ikke komme igennem med<br />
alle steder, siger han i artiklen på side 7.<br />
Hos <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>, hvor lønforhandlingerne<br />
havner, når parterne ikke formår selv at<br />
gøre sig færdige ved forhandlingsbordet,<br />
er særligt arbejdsgivernes udspil om nulløsninger<br />
årsag til hårdknuder.<br />
- Vi kan se, at mange virksomheder igen i<br />
år forsøger på at få endnu en nulløsning,<br />
og 25 øre er efter vores opfattelse også en<br />
nulløsning, siger områdeleder for fagretligt<br />
område Jørn Larsen.<br />
Forside: Fællestillidsrepræsentant Kitty Herholdt (3F) fra Grundfos i Bjerringbro. Foto: Jesper Voldgaard.<br />
<strong>CO</strong>-Magasinet udgives af <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> -<br />
Centralorganisationen af <strong>industri</strong>ansatte i Danmark.<br />
Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V.<br />
Tlf. 33 63 80 00, Fax 33 63 80 99<br />
Fax - redaktionen 33 63 80 90<br />
www.co-<strong>industri</strong>.dk, e-mail: co@co-<strong>industri</strong>.dk<br />
Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ)<br />
Tlf. 33 63 80 41, e-mail: lin@co-<strong>industri</strong>.dk<br />
Journalist: Dorthe Kragh (DJ)<br />
Tlf. 33 63 80 04, e-mail: dk@co-<strong>industri</strong>.dk<br />
Administration: Lise Trampedach<br />
Tlf. 33 63 80 21, e-mail: lt@co-<strong>industri</strong>.dk<br />
<strong>CO</strong>-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter,<br />
medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer,<br />
ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i <strong>industri</strong>en, som alle<br />
modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer<br />
skal ikke meddeles til <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>, men direkte til<br />
forbundet.<br />
Bladet udkommer ni gange årligt – hver måned undtagen juli,<br />
august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje<br />
onsdag i måneden.<br />
Oplag 24.800<br />
Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S<br />
Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret<br />
efter OHSAS 18001<br />
ISSN 1395 9344 (papirudgave) · ISSN 1902 3936 (elektronisk)<br />
side 3
side 4<br />
<strong>CO</strong> Magasinet<br />
06.10. juni AF Dorthe KrAgh<br />
Blandede resultater<br />
lønforhandlinger i i<br />
Nogle <strong>industri</strong>ansatte stiger i løn, mens andre ender med en nulløsning<br />
De lokale lønforhandlinger er så småt ved at komme<br />
i gang på de danske <strong>industri</strong>arbejdspladser. Normalt<br />
ligger forhandlingerne omkring marts, men i år har<br />
mange arbejdspladser udskudt forhandlingerne,<br />
mens de afventede de nye overenskomster.<br />
Det betyder blandt andet, at 3F ved udgangen af maj<br />
kun havde modtaget ti resultater fra arbejdspladser,<br />
der var nået til enighed om lønstigninger.<br />
Tæt på redaktionens slutning viste nye tal fra DI –<br />
Organisation for erhvervslivet, at 15 procent af de<br />
lokale lønforhandlinger på DI’s område var afsluttet<br />
– heraf var de 40 procent endt med en lønstigning<br />
på nul kroner for de timelønnede, mens godt 30 procent<br />
af funktionærernes forhandlinger var endt i en<br />
nulløsning på det tidspunkt.<br />
En foreløbig opgørelse fra Dansk Metal fra maj tydede<br />
dog på, at de lokale lønforhandlinger resulterer<br />
i flere lønstigninger end nulløsninger for metalarbejderne<br />
i år.<br />
Metalarbejderne havde nemlig forhandlet sig frem<br />
til lønstigninger på 2,2 procent i gennemsnit på de<br />
109 virksomheder, der var færdige på det tidspunkt.<br />
MERE TIL SKIFTEHOL<strong>DE</strong>T<br />
En af de tillidsrepræsentanter, der har været i ilden,<br />
er fællestillidsrepræsentant Henrik Olesen på Orskov<br />
Yard i Frederikshavn. Han har hentet en lønstigning<br />
på 2,50 kroner i timen i en to-årig aftale. Derudover<br />
er overtidssatserne blevet hævet, og det er aftalt, at<br />
medarbejderne skal have både overtidsbetaling og<br />
en erstatningsferiedag, hvis de skal møde ind på en<br />
allerede aftalt feriedag.<br />
- Vi har travlt, og så må de jo betale for det. Vi gik<br />
efter en fuld overtidsbetaling. Det fik vi ikke i denne<br />
omgang, men det er tæt på, siger Henrik Olesen, der<br />
er medlem af Dansk Metal.<br />
Han er særligt glad for, at det også er lykkedes at<br />
hente tre kroner mere i timen til de kolleger, der arbejder<br />
på skiftehold og forskudt tid.<br />
Også på Karstensens Skibsværft i Skagen har tillids-<br />
repræsentant Kim Rasmussen forhandlet sig frem til<br />
2,50 kroner mere i timen til de godt 125 smede i en<br />
et-årig aftale.<br />
- Det måtte selvfølgelig gerne have været mere, men<br />
da ledelsen havde snakket om en nulløsning, er det<br />
ok, siger han.<br />
På Vestas har HK’erne og medlemmer af Teknisk<br />
Landsforbund i fællesskab forhandlet sig til en stig-<br />
Fællestillidsrepræsentant på Carlsberg Hans Andersen.<br />
Foto Nils Rosenvold<br />
ning på 2,3 procent på lønrammen, og det er nu op<br />
til den enkelte funktionær at forhandle om, hvor stor<br />
en bid af kagen han eller hun skal have.<br />
- Det var ikke helt det, vi gerne ville have, men i disse tider<br />
er det godt nok, siger Tonna Nielsen, tillidsrepræsentant<br />
for seks HK’ere på Vestas Blades i Nakskov.<br />
Hos Thrane og Thrane i Aalborg får de små 100<br />
3F’ere 1,9 procent mere i timen, hvilket svarer til 2,45<br />
kroner . Tillidsrepræsentant for 3F’erne Susanne Christensen<br />
havde ellers frygtet en nulløsning.<br />
- Sidste år fik funktionærerne ingenting, mens vi fik<br />
omkring fire kroner, fordi vi havde lavet en to-årig<br />
aftale. Så vi havde ikke så store forventninger før forhandlingerne.<br />
På den baggrund er den nye et-årige<br />
aftale ganske udmærket, siger hun.
ved de lokale<br />
ndustrien<br />
Hos DISA Industries A/S i Herlev har<br />
funktionærerne fra HK og Teknisk<br />
Landsforbund fået en lønstigning på 1,8<br />
procent i en et-årig aftale.<br />
- Der var ikke meget at forhandle om.<br />
Men vi håber, at det bliver bedre næste<br />
år. Ordrerne vælter ind, og det skulle<br />
gerne give gennemslag på lønnen også,<br />
fortæller Per Løfstrøm Sørensen, der er<br />
tillidsrepræsentant for 22 medlemmer<br />
af Teknisk Landsforbund.<br />
De timelønnede på DISA har indgået<br />
en to-årig aftale, der giver dem en lønstigning<br />
på 1,94 procent i år og 2,45<br />
procent næste år samt en lille stigning i<br />
nogle tillæg.<br />
TRAVLHED GIVER BONUS<br />
Anderledes tilfreds er Jesper Wexel, der<br />
er tillidsrepræsentant for 10 medlemmer<br />
af Dansk Metal på Enkotec i Skanderborg.<br />
Her er resultatet af forhandlingerne<br />
blevet en lønstigning på 3,8<br />
procent, hvilket svarer til, at hver enkelt i<br />
gennemsnit får 1.050 kroner mere i hånden<br />
om måneden.<br />
- Det er et udmærket resultat. Sidste år fik<br />
vi ikke noget på grund af ordrenedgang,<br />
men nu har vi travlt, siger Jesper Wexel.<br />
På GKN Wheels Nagbøl i Lunderskov ved<br />
Kolding blev hele lønsystemet lavet om,<br />
da 3F, Dansk Metal og Dansk El-Forbund<br />
satte sig til forhandlingsbordet med ledelsen.<br />
Det nye lønsystem betyder, at<br />
der nu er afsat 1,75 procent af lønsummen<br />
til lønstigninger.<br />
- Hvor meget det er i kroner og øre, kommer<br />
an på det enkelte område. Nogle får<br />
1,50 kroner mere i timen, mens andre<br />
får en femmer, siger Eva Kay Merlyck,<br />
som er tillidsrepræsentant for ti medlemmer<br />
af Dansk El-Forbund.<br />
Ud over mere i lønningsposen får de ansatte<br />
også ret til gratis varme drikke fra<br />
virksomhedens automater.<br />
Andre steder har lønforhandlingerne<br />
resulteret i arbejdsnedlæggelser. Det<br />
gælder blandt andet i Billund Lufthavn,<br />
hvor de ansatte kortvarigt strejkede to<br />
gange, inden der blev indgået en aftale<br />
om en gennemsnitlig lønregulering på<br />
2,5 procent.<br />
På bryggeriet Carlsberg har de ansatte<br />
også strejket to gange. Første gang, da<br />
Tillidsrepræsentant på Vestas Blades Tonna Nielsen. Foto Hanne Loop Tillidsrepræsentant Per Løfstrøm Sørensen fra DISA.<br />
Foto Simon Lautrop<br />
ledelsen i januar meddelte, at der ikke<br />
var plads til lønstigninger, og anden<br />
gang i to uger, da ledelsen i maj gentog<br />
sit krav om en nulløsning. Parterne er nu<br />
enige om en ny to-årig aftale, hvis indhold<br />
holdes hemmeligt.<br />
- Men det er ikke en nulløsning, da vi jo altid<br />
vil få noget på overenskomsten, men<br />
hvor meget mere, vil jeg ikke udtale mig<br />
om, siger fællestillidsrepræsentant Hans<br />
Andersen, der er medlem af 3F.<br />
Han understreger, at den nye aftale er<br />
meget kompliceret, da den også rummer<br />
aftaler om blandt andet arbejdsforhold.<br />
side 5
06.10. juni<br />
side 6<br />
<strong>CO</strong> Magasinet<br />
Fællestillidsrepræsentant Kitty Herholdt fra Grundfos i Bjerringbro.<br />
lønstigninger med<br />
De ansatte på Grundfos har ved en faglig voldgift vendt en nulløsning til en<br />
lønstigning på godt fem kroner<br />
AF Dorthe KrAgh<br />
Foto Jesper VolDgAArD<br />
tilbagevirkende kraft<br />
på grundfos<br />
Cirka 2.100 nuværende og tidligere<br />
medarbejdere på Grundfos i Bjerringbro<br />
kan se frem til en lønstigning med<br />
tilbagevirkende kraft. En faglig voldgift<br />
har nemlig netop fastslået, at deres løn<br />
skal hæves med 5,24 kroner i timen fra<br />
1. marts 2009.<br />
Ved de lokale lønforhandlinger i 2009<br />
var der dyb uenighed om, hvor meget<br />
medarbejderne skulle have i lønstigning.<br />
På virksomheden bruger man lønstatistikken<br />
i regionen som udgangspunkt<br />
for lønniveauet, og da forhandlingerne<br />
i foråret 2009 gik i gang viste tallene, at<br />
lønningerne i området i gennemsnit var<br />
steget med knap seks kroner i timen.<br />
I mellemtiden havde krisen indfundet<br />
sig, og ledelsen mente ikke, at der var<br />
råd til så store lønstigninger. Derfor skul-<br />
le den gældende lønaftale suspenderes,<br />
og til deres store utilfredshed blev medarbejderne<br />
i første omgang spist af med<br />
et rundt nul i lønstigning. Lige indtil for<br />
ganske nyligt, hvor voldgiftsretten altså<br />
fastslog, at ledelsen ikke kunne frasige<br />
sig den gældende lønaftale.<br />
TILBAGEVIRKEN<strong>DE</strong> KRAFT<br />
Fællestillidsrepræsentant Kitty Herholdt,<br />
3F, er meget tilfreds med sagens<br />
udfald. Særligt er hun glad for, at også<br />
tidligere kolleger får del i pengene.<br />
- Pengene skal betales med tilbagevirkende<br />
kraft, hvilket betyder, at de kolleger,<br />
som er blevet fyret i 2009, også skal<br />
have penge. Det er vi selvfølgelig glade<br />
for, siger hun.<br />
Voldgiftsrettens afgørelse er i år smeltet<br />
sammen med dette års lønforhandlinger,<br />
hvor der er opnået enighed om en<br />
tre-årig aftale, der dækker årene 2009-<br />
2011. Aftalen giver i gennemsnit en<br />
lønstigning på 9,24 kroner over de tre år.<br />
Ud over lønstigningen på 5,24 kroner i<br />
timen, som alle får med tilbagevirkende<br />
kraft, vil lønnen i gennemsnit stige med<br />
1,60 kroner i timen i 2010. Pengene tildeles<br />
efter kvalifikationer og kan derfor<br />
variere fra medarbejder til medarbejder.<br />
I 2011 stiger den faste grundløn med<br />
1,20 kroner i timen, mens der i gennemsnit<br />
er 1,20 kroner til kvalifikationstillæg.<br />
- Folk synes, at det er en god aftale. For<br />
os har det været vigtigst at få så meget<br />
som muligt på grundlønnen i 2009, så<br />
de kolleger der er rejst også får del i lønstigningen,<br />
siger Kitty Herholdt.
AF Dorthe KrAgh<br />
Foto hArry NielseN<br />
lønforhandlinger<br />
i<br />
hårdknude<br />
Flere lønforhandlinger ender i arbejdsnedlæggelse<br />
Efter at der blev vist tilbageholdenhed ved over-<br />
enskomstforhandlingerne, er de <strong>industri</strong>ansatte nu<br />
indstillede på, at der skal mere i lønningsposen ved<br />
de lokale lønforhandlinger. Men den holdning deler<br />
arbejdsgiverne ikke altid.<br />
3F’s Industrigruppe har i maj måned haft 12 fællesmøder,<br />
på grund af at de lokale lønforhandlinger<br />
er endt i arbejdsnedlæggelse. Det skal ses i forhold<br />
til, at forbundet kun har modtaget resultaterne af<br />
lønforhandlingerne fra 10 arbejdspladser.<br />
- Vi kan se, at forhandlingerne ikke går helt gnidningsfrit,<br />
siger forhandlingssekretær i 3F Bjarne<br />
Mortensen.<br />
Efter et par år med krise, hvor de <strong>industri</strong>ansatte<br />
har holdt igen med både lønkrav og arbejdsnedlæggelser,<br />
er det nu Bjarne Mortensens vurdering,<br />
at lønforhandlingerne igen er vendt tilbage til en<br />
mere traditionel situation, hvor flere forhandlinger<br />
udmønter sig i arbejdsnedlæggelser.<br />
- Min opfattelse er, at vores medlemmer, efter at<br />
have sagt ja til en moderat overenskomst, sætter<br />
sig til forhandlingsbordet med en berettiget forventning<br />
om, at nu er der penge at forhandle om.<br />
Men den holdning kan de så ikke komme igennem<br />
med alle steder, siger Bjarne Mortensen.<br />
NULLØSNING GIVER KONFLIKTER<br />
Travlhed er der også hos <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>, hvor mange<br />
lønforhandlinger havner, når parterne ikke kan blive<br />
enige ved forhandlingsbordet. Særligt tilbud om<br />
nulløsninger er årsag til mange hårdknuder.<br />
- Vi kan se, at mange virksomheder igen i år forsøger<br />
på at få endnu en nulløsning, og 25 øre er efter<br />
vores opfattelse også en nulløsning, siger Jørn Larsen,<br />
leder af det fagretlige område i <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>,<br />
som tager sig af mæglingen mellem lønmodtagere<br />
og arbejdsgivere, når lønforhandlingerne er kørt i<br />
hårdknude.<br />
Han peger på, at konflikterne ved de lokale lønforhandlinger<br />
typisk handler om, hvor stor reguleringen<br />
skal være. De seneste par år er der dog sket en<br />
stigning i antallet af sager, hvor arbejdsgiverne har<br />
spillet ud med en nulløsning.<br />
- De ansatte i <strong>industri</strong>en viste stor ansvarlighed<br />
og tilbageholdenhed ved forhandlingerne sidste<br />
gang. Nu tror vi på, at de virksomheder, der har klaret<br />
krisen, er så velkonsoliderede, at der burde være<br />
plads til at give anstændige lønstigninger, siger Jørn<br />
Larsen.<br />
Områdeleder Jørn Larsen fra <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>.<br />
side 7
06.10. juni<br />
side 8<br />
<strong>CO</strong> Magasinet<br />
AF Dorthe KrAgh<br />
Foto ArKiV<br />
sikkerhedsrepræsentan<br />
– længe leve arbejdsm<br />
Arbejdsmiljøloven er blevet moderniseret. Største forbedring er mere uddannelse til arbejd<br />
Er du sikkerhedsrepræsentant, så står du<br />
snart over for et titelskifte. Folketinget<br />
har netop vedtaget en række nye regler<br />
for samarbejdet om arbejdsmiljøet i virksomhederne.<br />
Og det betyder, at du fra<br />
1. oktober 2010 ikke længere har titel af<br />
sikkerhedsrepræsentant, men fremover<br />
skal tituleres arbejdsmiljørepræsentant.<br />
Titelskiftet er et af de mere synlige beviser<br />
på, at de danske arbejdspladser har<br />
fået nogle nye rammer for arbejdsmiljøarbejdet.<br />
Men ellers er der langt mellem<br />
snapsene, mener <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s miljøsekretær<br />
Michael Jørgensen.<br />
- Det er svært at få øje på forbedringerne.<br />
Mange mente, at der var behov for<br />
en modernisering, og derfor er lovgivningen<br />
blevet opdateret. Men de store<br />
forandringer er der ikke tale om, siger<br />
han.<br />
JA TIL LØBEN<strong>DE</strong> UDDANNELSE<br />
En løbende efteruddannelse af arbejdsmiljørepræsentanten<br />
var medvirkende<br />
til, at LO sagde ja til den nye lovgivning,<br />
da lovforslaget var til høring hos arbejdsmarkedets<br />
parter, og det er ifølge<br />
Michael Jørgensen en klar forbedring af<br />
arbejdsmiljørepræsentanternes forhold.<br />
- Den løbende efteruddannelse er klart<br />
den største appelsin i turbanen, siger<br />
han.<br />
Sikkerhedsrepræsentant = arbejdsmiljørepræsentant<br />
Sikkerhedsorganisation = arbejdsmiljøorganisation<br />
Nye arbejdsmiljørepræsentanter og<br />
arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen<br />
vil også fremover skulle deltage<br />
i den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse,<br />
der dog kun vil vare tre dage mod<br />
nu fem dage.<br />
Herefter skal arbejdsgiveren som noget<br />
nyt følge uddannelsen op med tilbud<br />
om supplerende arbejdsmiljøuddannelse<br />
i to dage det første år og herefter<br />
halvanden dag hvert år fremover.<br />
- Rammen for, hvad den løbende efteruddannelse<br />
skal indeholde, er endnu<br />
ikke lagt og vil givet heller ikke blive særligt<br />
specifik, men intentionen er at sikre,<br />
at arbejdsmiljørepræsentanterne løbende<br />
får mulighed for at tilegne sig relevant<br />
ny viden, siger Michael Jørgensen.<br />
Han påpeger, at det fremover er arbejdsgiverens<br />
ansvar, at arbejdsmiljørepræsentanten<br />
bliver tilbudt halvanden dags<br />
arbejdsmiljøuddannelse om året.<br />
- Hvis en arbejdsgiver prøver at lægge<br />
hindringer i vejen for, at arbejdsmiljørepræsentanten<br />
kommer af sted på<br />
kursus, kan jeg godt forestille mig, at vi<br />
kommer til at tage en sag på det - eventuelt<br />
i det fagretlige system, i lighed<br />
med forhold, som gør sig gældende for<br />
overenskomstansattes uddannelsesrettigheder,<br />
fastslår han.<br />
Det er et krav, at den supplerende arbejdsmiljøuddannelse<br />
skal give viden<br />
om arbejdsmiljøforhold, som er relevant<br />
for arbejdet med arbejdsmiljø i den enkelte<br />
virksomhed, men Arbejdstilsynet<br />
skal ikke godkende de enkelte uddannelser.<br />
Det åbner for en alternativ måde at uddanne<br />
sig, hvor konferencer eller seminarer<br />
om arbejdsmiljøspecifikke emner<br />
eksempelvis kunne være en måde at<br />
gøre arbejdsmiljøuddannelse mere attraktivt,<br />
mener Michael Jørgensen.<br />
MERE FLEKSIBILITET<br />
Ud over mulighed for løbende efterud-
ten er død<br />
iljørepræsentanten<br />
smiljørepræsentanten<br />
dannelse i arbejdsmiljø og ny titel til<br />
sikkerhedsrepræsentanten, så betyder<br />
den nye lovgivning blandt andet også,<br />
at sikkerhedsorganisationen (SiO) skifter<br />
navn til arbejdsmiljøorganisation<br />
(AMO), og at flere virksomheder i visse<br />
situationer kan etablere en fælles arbejdsmiljøorganisation.<br />
Det kan for<br />
eksempel være flere arbejdsgivere på<br />
samme arbejdssted.<br />
f o k u s på<br />
a r B e j d s m i l j ø<br />
Med de nye regler får virksomhederne<br />
også flere muligheder for at tilpasse arbejdsmiljøorganisationens<br />
struktur til<br />
virksomheden. Det forudsætter dog,<br />
at ledelsen og medarbejderrepræsentanter<br />
samarbejder og bliver enige om,<br />
hvordan den fremtidige arbejdsmiljøorganisation<br />
skal bygges op, og hvor<br />
mange medlemmer den skal have.<br />
Alle virksomheder med ti eller flere<br />
medarbejdere skal fortsat have en arbejdsmiljøorganisation,<br />
mens virksomheder<br />
med 35 eller flere medarbejdere<br />
skal oprette et arbejdsmiljøudvalg, der<br />
skal varetage de overordnede opgaver<br />
på tværs af arbejdsmiljøgrupperne i virksomheden.<br />
De nye regler indebærer også, at arbejdsgivere<br />
og medarbejdere en gang<br />
om året i fællesskab blandt andet skal<br />
tage stilling til, hvilke arbejdsmiljøopgaver<br />
der er i virksomheden, og hvordan<br />
de kan tilrettelægge samarbejdet om at<br />
løse opgaverne bedst muligt.<br />
Også små virksomheder med mindre<br />
end ti medarbejdere skal fremover have<br />
en årlig drøftelse af samarbejdet om arbejdsmiljøet.<br />
side 9
06.10. juni<br />
side 10<br />
<strong>CO</strong> Magasinet<br />
AF Dorthe KrAgh<br />
arbejdsmiljøet<br />
anno 2020<br />
f o k u s på<br />
a r B e j d s m i l j ø<br />
Virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde skal topprioriteres politisk,<br />
mener Arbejdsmiljørådet<br />
Virksomhedernes arbejde med arbejdsmiljøet bør være blandt<br />
de fire højest prioriterede indsatsområder frem mod 2020. Det<br />
mener Arbejdsmiljørådet, der består af repræsentanter for arbejdsmarkedets<br />
parter.<br />
Rådet har netop afleveret sine anbefalinger til det fremtidige<br />
arbejdsmiljøarbejde til Beskæftigelsesministeriet. Beskæftigelsesminister<br />
Inger Støjberg (V) vil nu vurdere anbefalingerne<br />
og arbejde videre på en prioriteret strategi for en sikring af et<br />
sundt og sikkert arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.<br />
Folketinget har for kort tid siden vedtaget nye regler for arbejdet<br />
med arbejdsmiljøet i virksomhederne. Derfor ønsker<br />
Arbejdsmiljørådet, at der skal være fokus på virksomhedernes<br />
rammer og muligheder for at arbejde med og håndtere virksomhedens<br />
arbejdsmiljøproblemer.<br />
Derudover anbefaler Arbejdsmiljørådet, at psykisk arbejdsmiljø, muskel-skeletpåvirkninger<br />
og arbejdsulykker bliver topprioriteret i fremtidens arbejdsmiljøarbejde.<br />
Blandt andet ønsker rådet, at der udarbejdes en national strategi på ulykkesområdet<br />
for, hvordan man i fremtiden kan understøtte en forebyggende sikkerhedskultur på<br />
arbejdspladserne.<br />
Det psykiske arbejdsmiljø fylder mere og mere på arbejdspladserne. Derfor ønsker<br />
Arbejdsmiljørådet også, at det traditionelle fokus på risikofaktorer suppleres med<br />
et bredere fokus på psykisk arbejdsmiljø herunder positive faktorer, der er med til at<br />
skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.<br />
TIDSBEGRÆNSE<strong>DE</strong> INDSATSER<br />
Som noget helt nyt anbefaler Arbejdsmiljørådet, at der i strategien lægges op til at<br />
arbejde med tidsbegrænsede indsatser, som kan justeres, efterhånden som der opstår<br />
et behov for en særlig indsats. Det kan for eksempel være, at man i et år eller<br />
to fokuserer på det kemiske område, mindre virksomheder eller nyansattes arbejdsulykker.<br />
Det sker i erkendelse af, at de fire foreslåede prioriteter ikke tager hånd om alle de<br />
arbejdsmiljøfaktorer, der påvirker lønmodtagerne i deres daglige arbejde.<br />
Det forventes, at beskæftigelsesminister Inger Støjberg kommer med et nyt udspil til<br />
en kommende arbejdsmiljøstrategi i sensommeren 2010.
I ERSTATNING FOR<br />
ARBEJDSSKA<strong>DE</strong>R<br />
I de seneste to år er der hvert år udbetalt<br />
godt tre milliarder kroner i erstatning til<br />
mennesker, som er kommet til skade på<br />
deres arbejde. Godt 2,3 milliarder kroner<br />
bliver udbetalt i forbindelse med arbejdsulykker,<br />
mens 0,8 milliarder er erstatning i<br />
forbindelse med erhvervssygdomme.<br />
Det viser tal i Arbejdsskadestyrelsens årsstatistik<br />
for sagsbehandlingen i 2009.<br />
De alvorligste ulykkessager kommer fra<br />
brancherne transportvirksomhed mv.<br />
samt bygge- og anlægsvirksomhed. De alvorligste<br />
erhvervssygdomssager kommer<br />
fra brancherne offentlig administration,<br />
forsvar og socialsikring samt landbrug,<br />
jagt, skovbrug og fiskeri.<br />
For ulykkernes vedkommende er det især<br />
rygskader, der udløser store erstatninger<br />
fra forsikringsselskaberne. Selv om de anerkendte<br />
rygskader kun udgør omkring<br />
20 procent af samtlige anerkendte ulykker,<br />
tegner netop de skader sig for 33 procent af<br />
de udbetalte erstatninger.<br />
Rygskader er også i fokus i forhold til erhvervssygdomme.<br />
For her tegner rygsygdomme<br />
og andre sygdomme i bevægeapparatet<br />
sig for 50 procent af de udbetalte<br />
erstatninger, men udgør tilsammen kun 25<br />
procent af samtlige anerkendte sager om<br />
erhvervssygdom.<br />
Der blev anmeldt knap 20.000 ulykker i<br />
2009 – et fald på 1.700 i forhold til 2008.<br />
Antallet af anmeldte erhvervssygdomme<br />
faldt for andet år i træk, så der i 2009 blev<br />
anmeldt 18.000 sager – et fald på 1.000 sager<br />
i forhold til 2008.<br />
danske noterTRE MILLIAR<strong>DE</strong>R<br />
Foto Arkiv<br />
AE-RÅ<strong>DE</strong>T: VKO-SPAREPLAN KOSTER 27.000 JOB<br />
VKO’s spareplan kan bringe omkring 27.000 private arbejdspladser i fare frem<br />
mod 2013. Det viser beregninger, som AE-rådet har foretaget.<br />
Det samlede tab i beskæftigelsen af den samlede spareplan er omkring 9.400 personer<br />
i 2011 stigende til 27.100 personer i 2013. Spareplanen betyder isoleret set<br />
et tab på 19.000 arbejdspladser, heraf tegner nulvæksten i det offentlige forbrug<br />
sig for omkring 16.000.<br />
Endelig bevirker den gradvise finansiering af skattereformen og tilbagerulning af<br />
offentlige investeringer et beskæftigelsestab på 8.000 arbejdspladser.<br />
Det er specielt servicesektoren, som mister arbejdspladser som følge af planen.<br />
Omkring 77 procent af det samlede beskæftigelsestab på 27.000 arbejdspladser<br />
ligger i servicesektoren, hvilket svarer til omkring 21.000 tabte job i sektoren<br />
i 2013.<br />
Bygge- og anlægssektoren mister knapt 4.700 arbejdspladser og <strong>industri</strong>en mister<br />
knapt 1.400 arbejdspladser.<br />
Det store tab af arbejdspladser i servicesektoren skyldes især, at det private forbrug<br />
rammes hårdt som følge af fastfrysningen af eksempelvis satsreguleringen<br />
samt den hurtigere finansiering af skattereformen. Desuden rammer det servicesektoren<br />
hårdt, at det offentlige forbrug holdes i ro.<br />
LILLE LEDIGHEDSFALD FRA MARTS TIL APRIL<br />
Køen af arbejdsløse blev lidt kortere fra marts til april. Her faldt den sæsonkorrigerede<br />
ledighed nemlig med 2400 personer, så antallet af ledige endte på 114.300<br />
personer. Dermed er ledighedsprocenten nede på 4,1 procent. Det viser tal fra<br />
Danmarks Statistik.<br />
I april var der 69.100 ledige mænd omregnet til fuld tid, og det er et fald på fire<br />
procent siden årsskiftet. I samme periode har ledigheden for kvinder derimod<br />
stort set været uændret: i april var der 45.200 ledige kvinder.<br />
For alle aldersgrupper er ledigheden faldet siden årsskiftet. Med et fald på 5,5 procent<br />
er ledigheden faldet mest for personer i alderen 25-29 år, efterfulgt af personer<br />
i alderen 16-24 år med et fald på fire procent.<br />
Det største fald i antallet af arbejdsløse er sket i Vestjylland, hvor ledigheden er<br />
faldet fra godt fire procent til 3,8.<br />
I samme periode er ledigheden steget mest i København by og på Bornholm. I<br />
København by er den steget med 0,2 procent til 5,4 procent og på Bornholm er<br />
ledigheden steget fra 5,6 procent til 5,8.<br />
LINDØVÆRFTET CENTRUM FOR TESTCENTER<br />
Risø DTU og LORC har indgået en historisk samarbejdsaftale, der vil sikre udviklingen<br />
af den danske vindmølle<strong>industri</strong> til havs. De to parter er enige om etableringen af en<br />
fælles testfacilitet på Lindøværftet, en testbænk, som bliver blandt Europas største.<br />
Testbænken, som efter planen får en ydeevne på 20 MW, bliver blandt de største i<br />
verden og samarbejdet mellem Risø DTU og LORC sikrer, at både forskningsverdenen<br />
og <strong>industri</strong>ens spillere – fra de store vindmølleproducenter til mindre leverandører<br />
til <strong>industri</strong>en – får adgang til at afprøve og teste det mekaniske og elektriske<br />
drivtog i møllehuse til fremtidens store offshore vindmøller.<br />
LORC er et center for forskning, innovation, demonstration og test af teknologi til udvinding<br />
af energi offshore. LORC etableres på det nedlagte skibsværft Lindøværftet.<br />
side 11
06.10. juni<br />
side 12<br />
<strong>CO</strong> Magasinet<br />
AF eriK KristeNseN<br />
Foto JoAN DAll<br />
[ ]<br />
Sådan er krisen – der er ikke en nikkel til nogen af os.<br />
Og regeringens skattelettelser giver jeg ikke meget for.<br />
Hun løser faglige og<br />
Solvej Laugesen var med, dengang strejkevåbnet sad løsere i hylsteret. I dag er hun engage<br />
Solvej Laugesen var 18 år, da hun sammen med<br />
kollegerne på Brdr. Gram nedlagde arbejdet og tog<br />
bussen fra Vojens til København for at demonstrere<br />
for ligeløn. Det var i 1973. Kampen for ligeløn var en<br />
øjenåbner for Solvej Laugesen. Siden dengang har<br />
hun været fagligt aktiv og tillidsrepræsentant på<br />
flere virksomheder. Hun har oplevet, hvordan hvervet<br />
som tillidsrepræsentant har skiftet karakter.<br />
Trods en lang faglig historie mødte hun sin hidtil<br />
største udfordring som tillidsrepræsentant for nogle<br />
få år siden. I 2003 blev hun ansat hos Louis Poulsen<br />
(LP) i København. Straks efter flyttede LP produktionen<br />
til Vejen. Af de 150 medarbejdere i København<br />
fulgte kun fire med til Vejen. Umiddelbart efter flytningen<br />
blev hun valgt som tillidsrepræsentant.<br />
– Det mest krævende, jeg har prøvet som tillidsrepræsentant,<br />
var at være med til at få en gammel<br />
virksomhed til at genopstå som en moderne virksomhed<br />
et nyt sted i landet med nye medarbejdere,<br />
der ikke havde arbejdet sammen før, fortæller<br />
Solvej Laugesen.<br />
Firmaet satte gang i processen med at få valgt tillidsrepræsentanter<br />
efter flytningen.<br />
- De havde brug for ordnede forhold og nogen at arbejde<br />
sammen med. Der er utrolig meget, der skal<br />
samarbejdes om for at få en dagligdag til at fungere<br />
på en helt ny fabrik, konstaterer Solvej Laugesen.<br />
INDFLy<strong>DE</strong>LSE PÅ KVALITETSUDVIKLING<br />
Flytningen måtte ikke påvirke lampernes høje kvalitet.<br />
Derfor blev der nedsat tværfaglige grupper, der<br />
mødtes en gang om ugen for at diskutere løsninger<br />
på de problemer, der opstod i ugens løb. Grupperne<br />
var selvstyrende og havde medarbejdere fra alle<br />
afdelinger. Solvej Laugesen repræsenterede malerafdelingen<br />
i grupper om PH-lampen og Koglen.<br />
Hun er stadig involveret i spørgsmål om produktion<br />
og kvalitet. For Solvej Laugesen siger det noget om<br />
bredden i tillidsrepræsentanternes arbejde i dag.<br />
I øjeblikket er hun involveret i virksomhedens store<br />
aktuelle udfordring, som er at gå fra traditionel <strong>industri</strong>maling<br />
til vandbaseret maling. Det vil medføre<br />
væsentlige energi-, miljø- og arbejdsmiljøgevinster.<br />
- LP trækker på medarbejdernes erfaringer. Det er jo<br />
os, der står midt i processerne og oplever, hvad der
sociale problemer<br />
ret i samarbejde og forbedring af produktionen<br />
fungerer og ikke fungerer. Blandt andet<br />
lukkede produktionen en dag i efteråret.<br />
I stedet lavede vi forsøg med vandbaseret<br />
maling, fortæller Solvej Laugesen.<br />
SOLIDARISK LØNPOLITIK<br />
Hun er tillidsrepræsentant for både faglærte<br />
og ufaglærte i malerafdelingen.<br />
Det står højt på hendes faglige ønskeliste<br />
at få mindsket lønforskellene mellem<br />
de to grupper.<br />
- Dygtige tillærte bør kunne komme op i<br />
nærheden af de faglærte. Ellers rammer<br />
det begge grupper, for de faglærte har<br />
vanskeligere ved at få lønnen op, når de<br />
ufaglærte halter bagefter, siger Solvej<br />
Laugesen.<br />
- Vi har en bevidst strategi: De seneste<br />
år har vi forhandlet løn for hele fabrikken<br />
og brugt kassen op solidarisk. Enten har<br />
vi tilgodeset de ufaglærte, eller også har<br />
alle fået det samme. Så slipper vi for nogen<br />
af ulighederne.<br />
I øjeblikket træder medarbejderne vande<br />
lønmæssigt.<br />
- Sådan er krisen – der er ikke en nikkel<br />
til nogen af os. Og regeringens skattelettelser<br />
giver jeg ikke meget for: Skattelettelserne<br />
er for dem oppe i helt andre<br />
lønklasser.<br />
OMSORG OG TRADITIONELT<br />
FAGLIGT ARBEJ<strong>DE</strong><br />
Hendes grundholdning er, at man som<br />
tillidsrepræsentant skal være parat til at<br />
give noget af sig selv og tage sig af kollegerne,<br />
hvis man kan – også ud over det<br />
traditionelt faglige.<br />
- Jeg har støttet kolleger, der lå i skilsmisse.<br />
De føler sig helt alene i verden og<br />
har brug for støtte. Det gælder også vold<br />
i hjemmet og så videre. Det er virkelig<br />
vanskelige problemstillinger at forholde<br />
sig til som tillidsrepræsentant, men hvis<br />
kollegerne ikke får støtte, så ryger de<br />
nemt ud af arbejdsmarkedet og mister<br />
identitet og selvværd. Som tillidsrepræsentant<br />
skal vi hjælpe, før fyresedlen bliver<br />
skrevet, fastslår Solvej Laugesen.<br />
- Vi skal klare det faglige – men i dag skal<br />
vi også forholde os til kollegerne som<br />
hele mennesker, hvor arbejde og fritid<br />
hænger sammen.<br />
Navn: Solvej Laugesen.<br />
Alder: 55 år.<br />
Arbejdsplads: Louis Poulsen Lightning A/S.<br />
Uddannelse: Vognmaler 1976.<br />
Fagforbund: Malerforbundet.<br />
Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for 20<br />
kolleger i malerafdelingen.<br />
Familie: Fire børn, heraf to hjemme boende.<br />
Et af dem er udviklingshæmmet. Som hun<br />
siger: "Det giver et andet perspektiv på<br />
tilværelsen."<br />
Fritidsinteresser: Hun kobler en speedbåd<br />
på campingvognen og så er der friskfangede<br />
fisk til middag.<br />
E-mail: solvej@dbmail.dk<br />
side 13
06.10. juni<br />
side 14<br />
<strong>CO</strong> Magasinet<br />
AF Dorthe KrAgh<br />
Foto JoAN DAll og Jesper VolDgAArD<br />
Nerven i tillidsmands<br />
Stærke argumenter og gode tilbud fra tillidsrepræsentanterne får kollegerne til at melde<br />
Medlemskabet af en fagforening er ikke længere<br />
en naturlig del af det at være på arbejdsmarkedet.<br />
Sidste år mistede LO-forbundene knap 34.000 kontingentbetalende<br />
medlemmer, og mange tillidsrepræsentanter<br />
oplever, at lav pris ofte vinder over<br />
værdier som fællesskab og kvalificeret hjælp.<br />
Karen Karstensen hører tit, at de gule fagforeninger<br />
er langt billigere end hendes eget forbund HK. Alligevel<br />
har hun og hendes tillidsrepræsentantkolleger<br />
på Lego ikke opgivet at få kollegerne til at stå<br />
sammen og melde sig i en rigtig fagforening.<br />
Så da ledelsen ikke kunne garantere, at tillidsrepræsentanterne<br />
altid fik besked, når en ny kollega var<br />
ansat, tog de sagen i egen hånd og lavede en velkomstpjece<br />
til alle nye medarbejdere med navne,<br />
telefonnumre og billeder af alle tillidsrepræsentanter<br />
på Lego i Billund – både funktionærer og time-<br />
lønnede. Pjecen bliver lagt frem til alle nye medarbejdere,<br />
når de deltager i introduktionsdagen på<br />
Lego.<br />
- Pjecen er næsten helt ny, så vi kan endnu ikke<br />
mærke, om den virker. Men vi håber, at den vil<br />
hjælpe os med at få fat i flere nye medarbejdere.<br />
For som det er nu, så får vi kendskab til for få, siger<br />
Karen Karstensen, der sammen med to andre er tillidsrepræsentant<br />
for HK’erne på Lego.<br />
Hun erkender, at det kan være meget svært at overbevise<br />
funktionærer om, at de har brug for at stå i<br />
en fagforening.<br />
- Ofte ved folk jo ikke, hvad forskellen er på os og<br />
de gule. Jeg havde for eksempel en kollega, som<br />
var medlem af en gul fagforening og blev uberettiget<br />
fyret. Men hans gule fagforening sagde, at når<br />
Lego handlede som de gjorde, så kunne den ikke<br />
Tillidsrepræsentant Karen Karstensen, der er med til at repræsentere HK’erne på Lego i Billund.
arbejdet<br />
sig i fagforening<br />
hjælpe ham. Jeg ville til enhver tid have<br />
udfordret sagen og fået en bedre fratrædelsesgodtgørelse<br />
ud af det. Men det er<br />
desværre ikke altid nok til at overbevise<br />
mine kolleger. Lego behandler jo generelt<br />
sine medarbejdere godt, så troen<br />
på, at ”afskedigelser sker ikke for mig,<br />
men kun for naboen”, den hersker stadig,<br />
fortæller Karen Karstensen.<br />
HAMREN<strong>DE</strong> ÆRGERLIGT<br />
Hun prøver konstant at gøre opmærksom<br />
på de fordele, som medlemmerne<br />
af HK har i forhold til deres ikke-organiserede<br />
kolleger via virksomhedens<br />
intranet. Hun er dog meget bevidst om<br />
ikke at prædike fagforening, men lader<br />
gerne de andre åbne en diskussion. Det<br />
kan for eksempel være, hvis nogle uorganiserede<br />
kolleger brokker sig over<br />
manglende overarbejdsbetaling.<br />
- Sagen er jo, at de gerne vil have alt det,<br />
som vi hiver hjem ved forhandlinger.<br />
De vil bare ikke betale for det. Det er så<br />
hamrende ærgerligt, at vi ikke kan stå<br />
sammen, for så ville vi jo alle få mere ud<br />
af det, siger Karen Karstensen.<br />
Lidt nemmere har Kitty Herholdt det.<br />
Hun er fællestillidsrepræsentant på<br />
Grundfos for 2.100 kolleger, og hun og<br />
de øvrige tillidsrepræsentanter for de<br />
timelønnede får rutinemæssigt en genpart<br />
af nye ansættelseskontrakter og<br />
kan derfor altid komme til nye medarbejdere<br />
og byde velkommen til Grundfos<br />
og samtidig snakke lidt fagforening.<br />
- På den måde får vi faktisk overbevist en<br />
del. Men det hjælper også meget, at det<br />
står i den velkomstmappe, som alle nye<br />
medarbejdere får, at ledelsen finder det<br />
Fællestillidsrepræsentant Kitty Herholdt på Grundfos i Bjerringbro repræsenterer 2.100<br />
kolleger.<br />
hensigtsmæssigt, at alle medarbejdere<br />
er medlem af en af de respektive fagforeninger.<br />
Det er et klart signal om, at de<br />
bakker vores arbejde op, siger Kitty Herholdt,<br />
der er medlem af 3F.<br />
BLIVER KLOGERE<br />
Det hænder dog, at der er nye kolleger,<br />
som siger nej tak til fagforeningen. Dem<br />
vender tillidsrepræsentanterne så løbende<br />
tilbage til for at se, om ”de ikke er<br />
blevet lidt klogere”, som Kitty Herholdt<br />
formulerer det.<br />
- At få kollegerne med i fællesskabet i<br />
fagforeningen er jo nerven i hele vores<br />
arbejde, siger hun.<br />
Kun få af de cirka 1.600 ufaglærte på<br />
Grundfos er ikke medlem af 3F, men<br />
HK og Teknisk Landsforbund (TL) har<br />
lidt sværere ved at nå deres potentielle<br />
medlemmer. De får ikke på samme<br />
måde automatisk meddelelse om, at<br />
der er sket nyansættelser. For nyligt har<br />
Grundfos dog accepteret at spørge alle<br />
nyansatte funktionærer, om tillidsrepræsentanten<br />
må blive orienteret om<br />
deres ansættelse i det brev, som følger<br />
med den nye medarbejders kontrakt.<br />
Samtidig får den nyansatte også navn<br />
og telefonnummer på tillidsrepræsentanterne<br />
for HK og TL.<br />
Kitty Herholdt oplever, at krisen har været<br />
med til at åbne funktionærernes øjne<br />
for værdien af et medlemskab af fagforeningen.<br />
- Sidste år gik det op for mange, at det<br />
ikke er nok bare at være medlem af en<br />
a-kasse. Det er også vigtigt at sikre sig<br />
fagligt, så man har nogen til at kæmpe<br />
for sig. Det kan vi mærke på mange af<br />
de funktionærer, vi nu får ind i produktionen.<br />
På den måde har krisen været<br />
med til at vise, at alt det vi har sagt var<br />
sandt, selv om det er sket på en træls<br />
måde, siger hun.<br />
side 15
06.10. juni<br />
side 16<br />
<strong>CO</strong> Magasinet<br />
AF Dorthe KrAgh<br />
Foto hANNe loop, JoAN DAll<br />
en vej ud af m<br />
Et skåne- eller fleksjob giver nyt håb til kronisk syge, fortæller tillidsrepræsentant, der selv<br />
FLEKSJOB OG SKÅNEJOB<br />
Fleksjob kan benyttes af medarbejdere,<br />
som har varig nedsat<br />
arbejdsevne og som har<br />
udtømt alle muligheder for<br />
ansættelse på ordinære vilkår.<br />
Fleksjobberen modtager typisk<br />
fuld løn, men arbejder på nedsat<br />
tid eller med nedsat kraft.<br />
Skånejob kan varetages af personer,<br />
der modtager førtidspension<br />
og ikke er i stand til at<br />
fastholde eller opnå beskæftigelse<br />
på arbejdsmarkedets<br />
normale vilkår. Skånejobberen<br />
modtager løn fra virksomheden<br />
svarende til 1/3 af den<br />
mindste overenskomstmæssige<br />
løn på området.<br />
En ødelagt ryg eller en invaliderende sygdom<br />
betyder ofte farvel til en fast lønindkomst og<br />
kollegerne på arbejdspladsen. Men flere og flere<br />
virksomheder udviser socialt ansvar og ansætter<br />
medarbejdere, der har brug for et job på særlige<br />
betingelser.<br />
I 2009 var godt 56.000 lønmodtagere således ansat<br />
i enten fleksjob eller skånejob. Langt de fleste<br />
– 51.579 – i fleksjob til fuld løn.<br />
For 10 år siden var tillidsrepræsentant Tonna Nielsen<br />
fra Vestas Blades i Nakskov en af dem. Hun<br />
havde gennem flere år arbejdet som tjener, men<br />
pludselig begyndte glassene at glide ud af hendes<br />
hænder.<br />
- Fra den ene dag til den anden duede jeg ikke<br />
længere til mit job, fortæller hun.<br />
Det viste sig, at hun led af hypermobile led. Tjenerjobbet<br />
var udelukket, og hun tog to år på Handelsskolen,<br />
selv om hun var overbevist om, at hun<br />
aldrig kunne overleve i et kontorjob. Men så blev<br />
hun sendt i arbejdsprøvning på det nystartede<br />
Vestas i Nakskov i fire uger, som blev forlænget<br />
med tre måneder, og til sidst blev hun fastansat<br />
på helt normale vilkår.<br />
Med den bagage er hun glad for, at hun i dag arbejder<br />
på en arbejdsplads, der tager sit sociale ansvar<br />
alvorligt. Vestas har i dag flere medarbejdere<br />
på enten skåne- eller fleksjob, og Tonna Nielsen<br />
har netop nu en kollega på arbejdsprøvning på<br />
kontoret.<br />
NED I ET SORT HUL<br />
Mange af dem, der er på særlige vilkår, er medarbejdere,<br />
der af den ene eller anden grund ikke kan<br />
klare deres gamle job. I stedet prøver virksomheden<br />
at omplacere dem i forskellige job på kontoret.<br />
Men der bliver også fra tid til anden taget folk<br />
ind udefra.<br />
- Vestas gør meget for at fastholde folk, og for sådan<br />
en som mig, der ved, hvordan man kan synke<br />
dybt ned i et stort, sort hul, så er det så lækkert at<br />
arbejde i en virksomhed, der giver folk en chance,<br />
siger Tonna Nielsen, der er medlem af HK.<br />
Når en person bliver sendt i arbejdsprøvning på<br />
Vestas, prøver kollegerne i høj grad at tilrettelægge<br />
jobbet, så det både er spændende og krævende,<br />
men også overkommeligt.<br />
- Det er vigtigt, at vores nye kollega føler, at han eller<br />
hun er en del af holdet. Derfor hjælper vi også,<br />
hvor det er nødvendigt, men vi er ikke barnepiger.<br />
Fællestillidsrepræsentant Michael Jensen (th.)<br />
på Alfa Laval i Kolding taler med Peter Moesgaard,<br />
der har været fleksjobber i fem år.
ørket<br />
startede på fleksjob<br />
Man skal ikke bare læne sig tilbage og<br />
vente på, at tingene kommer af sig<br />
selv, fastslår hun.<br />
KUN REELLE JOB<br />
På Alfa Laval i Kolding er omkring otte<br />
ud af 225 medarbejdere i fleksjob. Alle<br />
er de medarbejdere, der ikke længere<br />
er i stand til at passe<br />
et fuldtids job<br />
på fuld<br />
kraft.<br />
- De arbejder alle på samme vilkår som<br />
os andre, men med varierende timeantal,<br />
alt efter hvad de er godkendt til.<br />
En står for eksempel ved den maskine,<br />
som han tidligere passede, men nu<br />
kun i fire timer på en arbejdsdag. Vi<br />
går ikke ud og opfinder nye job for at<br />
fastholde folk, fortæller Michael Jensen,<br />
der er fællestillidsrepræsentant<br />
for cirka 120 kolleger og medlem af<br />
Dansk Metal.<br />
Han mener, at Alfa Laval gør meget<br />
for at fastholde sine medarbejdere,<br />
men det er ikke altid, at<br />
det lykkes.<br />
- Vi kan kun have et vist kvantum<br />
af fleksjobbere, uden at<br />
det går ud over produktiviteten.<br />
Der bliver jo også stillet<br />
krav til os fra både<br />
ejeren og markedet.<br />
Så der er ikke noget filantropi her. Firmaet<br />
lever gerne op til en høj social profil,<br />
og er vi heldige, kan vi finde et job,<br />
der passer til den enkelte, siger han.<br />
Men selv om Alfa Laval har plads til en<br />
fleksjobber, så oplever Michael Jensen,<br />
at kommunen har strammet meget<br />
op på kravene ved tildelingen af fleksjobydelse.<br />
- Personlig mener jeg, at man bør<br />
kunne tildeles et fleksjob, hvis man<br />
er berettiget til det på grund af varig<br />
nedsat arbejdsevne. Og så må vi slås<br />
lidt mere for det, siger han.<br />
Hverken på Vestas eller på Alfa Laval<br />
stod fleks- og skånejobberne forrest<br />
i køen, da der blev uddelt fyresedler<br />
under den økonomiske krise. Men de<br />
har heller ikke været fredet i klasse A.<br />
- Vi har sagt farvel til et par stykker,<br />
men det har udelukkende været på<br />
grund af arbejdsmangel på det område,<br />
hvor de havde job, siger Michael<br />
Jensen.<br />
Tillidsrepræsentant Tonna Nielsen fra Vestas<br />
Blades i Nakskov har netop nu en kollega på<br />
arbejdsprøvning.<br />
side 17
06.10. juni<br />
side 18<br />
<strong>CO</strong> Magasinet<br />
LØNSTIGNING PÅ 3 PROCENT I NORGE<br />
Det norske Fellesforbundet har indgået en ny to-årig overenskomst med arbejdsgiverne<br />
i Norsk Industri. Den omfatter de største sektorer i <strong>industri</strong> og<br />
byggeri og er fulgt op af tilsvarende aftaler på andre områder. Aftalen sikrer<br />
en tre procents lønforhøjelse i aftaleperioden. Ved en urafstemning stemte<br />
88 procent ja. Stemmedeltagelsen var 59 procent.<br />
Aftalen betyder en generel lønstigning på en norsk krone i timen i virksomheder<br />
med ret til lokale lønforhandlinger. I virksomheder, hvor der ikke er ret til<br />
lokale lønforhandlinger, stiger den generelle timeløn med 1,50 norsk krone.<br />
Desuden er aftalt en lavt- og ligelønspulje på den enkelte virksomhed på 0,50<br />
norsk krone per time per ansat.<br />
Parterne skal gennem lokal forhandling helt eller delvist benytte denne pulje<br />
til at rette op på skævheder på virksomheden som skyldes forskelsbehandling<br />
på grund af køn. Forhandlingerne om ligelønspuljen skal være afsluttet 1. juli<br />
i år, hvor tillægget skal gives.<br />
Fellesforbundet betragter det som en stor sejr, at det lykkedes at afvise arbejdsgivernes<br />
krav om lavere mindsteløn, idet det lykkedes at få hævet mindstelønnen.<br />
Fellesforbundet er en sammenslutning af syv fagforbund og er med sine godt<br />
158.000 medlemmer Norges største fagforbund i den private sektor. Det<br />
omfatter jern- og metal<strong>industri</strong>en, byggeriet, land- og skovbruget, papir<strong>industri</strong>en,<br />
beklædning, grafisk <strong>industri</strong> og hotel- og restaurant.<br />
international<br />
fagbevægelse<br />
SPION-SKANDALE BRE<strong>DE</strong>R SIG<br />
I lyset af den stigende bekymring for, at Colombias<br />
efterretningstjeneste DAS har været involveret<br />
i hemmelige operationer mod fagbevægelsen<br />
både i Colombia og i Europa, kræver den<br />
europæiske faglige sammenslutning ETUC og<br />
den internationale sammenslutning ITUC, at EU<br />
indtil videre stopper forhandlinger om en frihandelsaftale<br />
med Colombia.<br />
DAS-skandalen er kun det nyeste eksempel på<br />
mangel på respekt for menneskerettighederne i<br />
Colombia. De internationale faglige organisationer<br />
kræver derfor, at en frihandelsaftale mellem<br />
EU og Colombia skal sikre, at fagforeningsmedlemmer<br />
og menneskerettighedsforkæmpere<br />
skal kunne arbejde uden at sætte deres liv på<br />
spil. For nylig er afsløret en massegrav i Colombia<br />
med tusindvis af uidentificerede ofre for ikkeretslige<br />
henrettelser.<br />
STREJKE GAV HØJERE LØN TIL BIL-<br />
ARBEJ<strong>DE</strong>RE<br />
8.000 arbejdere på Renault-fabrikken<br />
i Sao José dos Pinhais i Brasilien gik i<br />
strejke i fem dage midt i maj for at få<br />
større andel i virksomhedens overskud.<br />
Strejken sluttede, da de strejkende accepterede<br />
virksomhedens tilbud om at<br />
betale mindst 7.500 brasilianske realer<br />
(omkring 23.700 kroner) og maksimum<br />
9.000 brasilianske realer (28.536 kroner)<br />
til hver ansat, hvis alle produktionsmål<br />
overholdes. Første del udbetales i maj i<br />
år og resten i februar 2011.<br />
Virksomheden tilbød i første omgang,<br />
hvad der svarer til godt 19.000 kroner,<br />
hvis årsproduktionen når op på 197.000<br />
biler, svarende til fem procent af markedet<br />
i Brasilien.<br />
Arbejderne anså målet for urealistisk og<br />
afslog tilbuddet. Strejken på samlefabrikken<br />
stoppede produktionen af 700<br />
biler dagligt.<br />
Samtidig truede arbejdere ved VW- og<br />
Volvo-fabrikkerne i Brasilien med at<br />
nedlægge arbejdet, hvis de ikke som arbejderne<br />
på Renault-fabrikken fik andel i<br />
overskuddet. Begge steder lykkedes det<br />
efter et par dages strejker.<br />
IRAN HENRETTER FAGFORENINGSMAND<br />
Den internationale sammenslutning af fagforbund ITUC fordømmer<br />
på det skarpeste Irans henrettelse af skolelærer og fagforeningslederen<br />
Farzad Kamangar. Han blev henrettet sammen med fire andre<br />
fængslede i maj. Ifølge oplysninger til ITUC blev Farzad Kamangar<br />
dømt efter en retssag, der langtfra lever op til internationale eller<br />
iranske regler for en fair retssag.<br />
ITUC tager også skarpt afstand fra den helt umenneskelige behandling<br />
af Kamangars familie, der ikke blev underrettet inden henrettelsen.<br />
ITUC har flere gange skrevet til Irans præsident for at få stoppet<br />
de iranske myndigheders overgreb på den uafhængige fagbevægelse<br />
i landet.<br />
- ITUC er chokeret over, hvad der er sket Farzad Kamangar. Andre<br />
fængslede fagforeningsmedlemmer må løslades, og alle andre trusler<br />
og overgreb mod fagforeningsmedlemmer, der udfører lovlige<br />
aktiviteter, må stoppes, siger ITUC-generalsekretær Guy Ryder.<br />
ITUC vil klage til FN’s arbejdsorganisation ILO over Irans grove brud<br />
på ILO’s konventioner og opfordrer sine 312 medlemsorganisationer<br />
i 155 lande til at fordømme de umenneskelige overgreb.
Betalingssatser 2010<br />
<strong>industri</strong>ens overenskomster<br />
Tekst - § og Stk. nr. Sats pr. 1/3 – 2010<br />
Industriens Overenskomst<br />
§ 13 Overarbejde<br />
Stk. 2 Varsling af overarbejde<br />
Overarbejde ud over 1 time skal varsles dagen før inden<br />
normal arbejdstids ophør. Hvis sådant overarbejde ikke<br />
er varslet rettidigt, eller hvis varslet overarbejde ikke<br />
kommer til udførelse, betales pr. gang: kr. 89,70<br />
Stk. 5 Betalingssatser<br />
1. For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte<br />
daglige arbejdstid (jf. overenskomstens § 9, stk. 1), betales pr.<br />
time følgende tillæg:<br />
Overarbejde på hverdage:<br />
Første og anden klokketime efter normal arbejdstid: kr. 35,15<br />
Tredje og fjerde klokketime efter normal arbejdstid: kr. 56,20<br />
Femte klokketime og derefter indtil den normale<br />
arbejdstids begyndelse: kr. 105,05<br />
Overarbejde forud for normal arbejdstid, således<br />
at der arbejdes ind i den normale arbejdstid, såvel<br />
ved dagarbejde som ved forskudte hold, når<br />
overarbejdet ligger inden for tidsrummet<br />
kl. 06.00 til kl. 18.00: kr. 35,15<br />
Overarbejde forud for normal arbejdstid, når<br />
overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra<br />
kl. 18.00 til kl. 06.00: kr. 105,05<br />
2. Tilsiges en medarbejder til at udføre arbejde på<br />
en ham i forvejen tilsikret hel hverdagsfridag,<br />
betales følgende tillæg:<br />
Timer mellem kl. 06.00 og kl. 18.00: kr. 56,20<br />
Timer mellem kl. 18.00 og kl. 06.00: kr. 105,05<br />
3. For arbejde på søn- og helligdage betales følgende tillæg:<br />
Fra den normale daglige arbejdstids begyndelse<br />
og indtil kl. 12.00: kr. 69,95<br />
Tekst - § og Stk. nr. Sats pr. 1/3 – 2010<br />
Industriens Overenskomst<br />
Fra kl. 12.00 og til den normale arbejdstids<br />
begyndelse: kr. 105,05<br />
Søndag morgen forud for den normale arbejdstids<br />
begyndelse: kr. 105,05<br />
4. Tilsiges en medarbejder til arbejde i spisepausen,<br />
og denne derved udskydes ud over 1/2 time,<br />
betales der pr. gang herfor: kr. 24,90<br />
§ 14 Forskudt arbejdstid<br />
Stk. 2 Betaling for arbejde på forskudt arbejdstid<br />
2. Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter<br />
efter kl. 18.00, men dog påbegyndes inden kl. 24.00,<br />
betales følgende tillæg pr. time:<br />
Fra kl. 18.00 til kl. 22.00: kr. 23,30<br />
Fra kl. 22.00 til kl. 06.00: kr. 37,90<br />
Ved arbejde på forskudt arbejdstid, der påbegyndes<br />
kl. 24.00 eller derefter, betales indtil kl. 06.00<br />
følgende tillæg: kr. 44,75<br />
§ 15 Skifteholdsarbejde<br />
Stk. 6 Afbrydelse, omlægning eller overflytning<br />
Ved overflytning som følge af akutte hændelser ydes<br />
et engangsbeløb på: kr. 192,85<br />
Stk. 8 Tillæg for skifteholdsarbejde<br />
Skifteholdsarbejde betales med følgende tillæg pr. time:<br />
Hverdage med undtagelse af lørdage<br />
Fra kl. 18.00 til kl. 06.00: kr. 35,95<br />
Fra lørdag kl. 14.00 til søndagsdøgnets afslutning<br />
samt på søgnehelligdage og overenskomstmæssige<br />
fridage: kr. 77,00<br />
side 19
06.10. juni<br />
side 20<br />
<strong>CO</strong> Magasinet<br />
Tekst - § og Stk. nr. Sats pr. 1/3 – 2010<br />
Industriens Overenskomst<br />
Stk. 10 Arbejde på eller forskydning af fridage<br />
a. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage<br />
samt overenskomstmæssige fridage (stk. 5,a) ikke<br />
gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen eller<br />
den overenskomstmæssige fridag betales et ekstra<br />
tillæg pr. time på: kr. 77,30<br />
Samme tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en<br />
søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag.<br />
b. Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led<br />
i en omlægning af en turnusplan, betales pr. time<br />
et tillæg på: kr. 24,20<br />
§ 19 Udearbejde<br />
Stk. 2 Betaling for udearbejde<br />
2. For udearbejde betales derudover pr. præsteret<br />
arbejdstime et tillæg på: kr. 4,55<br />
§ 22 Almindelige timelønsbestemmelser<br />
Stk. 1<br />
Mindstebetalingssatserne for timelønsarbejde pr. time<br />
udgør:<br />
for voksne medarbejdere kr. 104,25<br />
for medarbejdere under 18 år kr. 60,05<br />
§ 25 Fritvalgs Lønkonto<br />
Stk. 1<br />
Virksomheden indbetaler pr. 1. maj på medarbejderens Fritvalgs<br />
Lønkonto 1,0 pct. af den ferieberettigede løn, som stilles til rådighed<br />
for medarbejderens frie valg.<br />
§ 39 Ophævelse af arbejdsforhold under akkord<br />
Stk. 4 Medarbejderen forlader akkorden<br />
1. Når en medarbejder, der står i enkeltakkord, forlader<br />
værkstedet uden aftale med arbejdsgiveren, og<br />
uden at tvingende omstændigheder foranlediger<br />
det, fortabes eventuelt resterende løn og ret til<br />
overskud på samtlige påbegyndte akkorder.<br />
Dog udbetales den pågældende pr. præsteret<br />
arbejdstime i akkord: kr. 33,45<br />
Bilag Sats pr. 1/3 – 2010<br />
Bilag 7 – Aftale om fordeling af udgifterne til anskaffelse,<br />
vedligeholdelse og renholdelse af værnefodtøj<br />
Listepriser:<br />
I kr. kr. 365<br />
II kr. kr. 590<br />
III kr. kr. 690<br />
Speciel del Sats pr. 1/3 – 2010<br />
§ 4 Støberier<br />
Stk. 2 Særlige timelønsbestemmelser for ikke-faglærte<br />
medarbejdere<br />
1. Smelteovnsfyrbødere får et tillæg på: kr. 12,05<br />
pr. støbedag ud over den for vedkommende<br />
smelteovnsfyrbøder gældende timeløn, medmindre<br />
tillægget dækkes gennem en akkord, hvorunder<br />
pasningen af ovnen er indeholdt.<br />
§ 5 Snedkere, tømrere, møllebyggere og<br />
træ<strong>industri</strong>arbejdere<br />
Særlige timelønsbestemmelser<br />
1. Hvor virksomheden forlanger, at snedkere,<br />
tømrere og møllebyggere holder sig selv med<br />
almindeligt værktøj, betales værktøjspenge pr. time kr. 1,70<br />
§ 6 Skibstømrere<br />
Særlige timelønsbestemmelser<br />
1. For bolværks- og vandbygningsarbejde betales<br />
et tillæg pr. time på: kr. 4,55<br />
Herfra undtages dog arbejde på værfternes egne<br />
bolværker og ved tildannelse af materialer, der<br />
foregår på værfternes egen grund, medmindre<br />
det foregår i eller ud over vandet.<br />
2. Hvor virksomheden forlanger, at skibstømrere og<br />
bådebyggere holder sig selv med værktøj, betales<br />
værktøjspenge pr. time på: kr. 1,70
Speciel del Sats pr. 1/3 – 2010<br />
Bilag 1 Protokollat – Retningslinjer for arbejde<br />
på mobile og stationære platforme<br />
3. Lønforhold<br />
b. Som tillæg hertil ydes et særligt offshoretillæg<br />
pr. time på: kr. 33,90<br />
som skal dække alle overenskomstmæssige tillæg<br />
samt alle specielle forhold, der følger af offshore-arbejdet.<br />
f. For arbejde den 24. december 2010 udgør tillægget kr. 966,55<br />
g. For arbejde på øvrige søgnehelligdage kr. 438,30<br />
Lærlingebestemmelser Sats pr. 1/3 – 2010<br />
§ 8 Mindstebetaling<br />
Stk. 1<br />
Mindstelønnen for lærlinge såvel under som over 18 år udgør:<br />
1. 0-1 år kr. 58,75<br />
2. 1-2 år kr. 66,65<br />
3. 2-3 år kr. 71,60<br />
4. 3-4 år kr. 82,85<br />
5. over 4 år kr. 104,25<br />
Alle beløb er i kroner.<br />
Bilag Sats pr. 1/3 – 2010<br />
Bilag I Særlige bestemmelser for skibstømrerlærlinge<br />
Hvor virksomheden ikke forsyner lærlingen<br />
med værktøj, ydes der lærlingen i værktøjspenge kr. 0,62<br />
pr. time i hele læretiden. Disse penge henstår hos<br />
læremesteren, der foretager de nødvendige indkøb.<br />
Bilag III Protokollat om befordringsgodtgørelse for lærlinge<br />
§ 2 Stk. 6<br />
Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4,<br />
ydes en befordringsgodtgørelse på: kr. 0,93<br />
pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover.<br />
Tekst - § og Stk. nr. Sats pr. 1/3 – 2010<br />
Industriens Funktionæroverenskomst<br />
§ 3 Lønbestemmelse<br />
Stk. 7<br />
A. Elever under erhvervsuddannelse<br />
Til elever under erhvervsuddannelsesloven udgør minimallønnen:<br />
Tekst - § og Stk. nr. Sats pr. 1/3 – 2010<br />
Industriens Funktionæroverenskomst<br />
Pr. måned<br />
1. år kr. 9.495<br />
2. år kr. 10.525<br />
3. år kr. 11.575<br />
4. år kr. 12.510<br />
Der ydes tillæg pr. måned til ovennævnte satser til<br />
elever på følgende uddannelser:<br />
handels- og kontoruddannelserne med forudgående<br />
hhx-eksamen kr. 870<br />
teknisk designeruddannelsen kr. 2.945<br />
For elever på teknisk designeruddannelsen, som<br />
har indgået uddannelsesaftale før 1. marts 2010,<br />
udgør minimallønnen gennem hele<br />
uddannelsesperioden pr. måned: kr. 12.956<br />
B. Erhvervsakademiuddannelser<br />
(praktikanter)<br />
I praktikken betales for så vidt de dele af uddannelserne,<br />
som ikke er berettiget til SU, efter følgende lønsatser:<br />
Pr. måned, kr.<br />
Det tekniske område kr. 13.260<br />
Det merkantile område kr. 16.005<br />
Det drejer sig aktuelt om følgende uddannelser:<br />
Tekniske område:<br />
Laborantuddannelsen.<br />
Merkantile område:<br />
Biløkonomuddannelsen.<br />
Handelsøkonomuddannelsen.<br />
C. Erhvervsgrunduddannelse<br />
Elever ansat efter Lov om erhvervsgrunduddannelse<br />
(EGU) aflønnes med pr. måned kr. 9.708<br />
§ 4 Fritvalgs Lønkonto<br />
Stk. 1<br />
Pr. 1. maj 2009 indbetaler virksomheden 1,0 pct. af den ferieberettigede<br />
løn, som stilles til rådighed for medarbejderens frie valg.<br />
Bilag Sats pr. 1/3 – 2010<br />
Bilag 3 Protokollat om befordringsgodtgørelse for elever<br />
6. Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, ydes en befordringsgodtgørelse<br />
på: kr. 0,93<br />
pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover.<br />
side 21
06.10. juni<br />
side 22<br />
<strong>CO</strong> Magasinet<br />
OK-NyT<br />
Faglig orientering<br />
Her bringes de seneste informationer om<br />
blandt andet <strong>CO</strong>-Meddelelser til medlemsforbundene,<br />
nye pjecer og tryksager,<br />
kurser og konferencer, faglige voldgifter,<br />
OK-nyt m.v.<br />
Yderligere oplysninger ligger på <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s<br />
hjemmeside www.co-<strong>industri</strong>.dk.<br />
Adgangen til faglige voldgiftskendelser,<br />
OK-delen, skifteholdsprogram, <strong>CO</strong>-Meddelelser,<br />
<strong>CO</strong>/DI-aftaler, A/S-Service og<br />
INDUSTRIENS OVERENSKOMSTER 2010-2012<br />
Industriens nye overenskomster er nu færdigtrykt og leveret til forbundene.<br />
Desuden kan du finde Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst<br />
og Industriens Organisationsaftaler til download på <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s hjemmeside<br />
www.co-<strong>industri</strong>.dk nederst i højre hjørne.<br />
I den trykte udgave er det vigtigt at være opmærksom på, at der i forbindelse med<br />
redigeringen er sket en fejl i Industriens Overenskomst § 25 – det tidligere stk. 3 er<br />
blevet skrevet ud.<br />
Derfor fremstilles der selvklæbende<br />
etiketter, som fremsendes til forbundene<br />
i det antal, der er forudbestilt<br />
af Industriens Overenskomst,<br />
Industriens Overenskomst –<br />
ringbindsudgaven og Industriens<br />
Overenskomst – lommeudgaven.<br />
Nyt om pension<br />
MERE TRyGHED TIL LÆRLINGE OG ELEVER<br />
De nye overenskomster på <strong>industri</strong>ens område giver lærlinge og elever ret til forsikringsdækninger.<br />
Fra marts 2011 vil lærlinge og elever, som ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt<br />
pensions- eller forsikringsordning, få ret til udbetaling ved visse kritiske<br />
sygdomme, tab af erhvervsevne eller ret til at få udbetalt en sum ved død.<br />
Det betyder:<br />
<strong>•</strong> at du som standard kan få 100.000 kroner hvis du får visse kritiske sygdomme<br />
<strong>•</strong> at du som standard har ret til 100.000 kroner hvis du mister halvdelen af din<br />
erhvervsevne<br />
<strong>•</strong> at du også kan få en fast månedlig udbetaling på 5.000 kroner før skat, hvis du<br />
mister mindst to tredjedele af din erhvervsevne<br />
<strong>•</strong> at dine efterladte får en udbetaling på 300.000 kroner, hvis du dør.<br />
Omkostningerne ved forsikringerne betales af arbejdsgiveren. De nye regler gælder<br />
fra 1. marts 2011.<br />
ESU-Service under Medlemsservice på<br />
hjemmesiden er forbeholdt medlemmer<br />
og kræver et særligt password. Du kan se<br />
mere om, hvordan du får password på<br />
hjemmesiden.<br />
Nyt om pension<br />
OK2010: 2.500 KRONER MERE<br />
I PENSION<br />
Forliget på <strong>industri</strong>ens område<br />
betyder, at du begynder din opsparing<br />
til pension allerede efter<br />
to måneders ansættelse, hvis du<br />
er ansat under en af <strong>industri</strong>ens<br />
overenskomster. Tidligere var det<br />
efter ni måneder.<br />
Overenskomsterne, som blev stemt<br />
hjem i april, betyder, at der fra 1.<br />
marts 2011 skal betales pensionsbidrag<br />
for medarbejdere, der er<br />
fyldt 20 år og som har to måneders<br />
anciennitet.<br />
- Den nye overenskomst betyder,<br />
at du begynder din opsparing til<br />
pension syv måneder tidligere. Vores<br />
beregninger viser, at det over et<br />
helt liv vil betyde, at du kan se frem<br />
til at få 2.500 kroner mere i pension<br />
om året plus en lidt større engangsudbetaling<br />
den dag, hvor du går på<br />
pension, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør<br />
i Industriens Pension.<br />
Anciennitet skal som hidtil kun<br />
optjenes én gang i livet. Når ancienniteten<br />
er optjent, har du krav på<br />
pensionsbidrag.
2010/048<br />
<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s sekretariat<br />
Kr. Himmelfartsdag.<br />
2010/047<br />
Mikroskoper<br />
– Vejledning om mikroskop og lup.<br />
2010/049<br />
OK2010 – Satser.<br />
<strong>CO</strong>-MED<strong>DE</strong>LELSER<br />
2010/053<br />
Pjece – Samarbejdskursus for<br />
tillidsrepræsentanter.<br />
2010/051<br />
Meddelelsesoversigt 026-050 2010.<br />
2010/056<br />
Industriens nye overenskomster.<br />
PJECER OG TRyKSAGER<br />
ARBEJ<strong>DE</strong> MED MIKROSKOP OG LUP<br />
Det er trættende for hele kroppen at arbejde med mikroskop og lup – også selv om<br />
arbejdspladsen er udformet korrekt og tilpasset den ansatte.<br />
Derfor har Industriens Branchearbejdsmiljøråd lavet en vejledning ”Mikroskoper – vejledning<br />
om mikroskop og lup” til ansatte, der berøres af arbejdet – hvilket vil sige primært<br />
sikkerheds- og tillidsrepræsentanterne.<br />
Vejledningen beskriver, hvilke krav og forhold der er enighed om skal opfyldes i forbindelse<br />
med det pågældende arbejde.<br />
Vejledningen kan enten bestilles på hjemmesiden www.co-<strong>industri</strong>.dk/pjecer eller downloades<br />
fra adressen www.i-bar.dk<br />
SAMARBEJDSKURSUS FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER<br />
Ved overenskomstforhandlingerne i 2007 blev der aftalt et kursus for nyvalgte tillidsrepræsentanter<br />
på 2x2 dage. Kurset har nu skiftet navn til ”Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter”,<br />
men formålet er stadig det samme:<br />
At forbedre samarbejdet på virksomhederne og ruste tillidsrepræsentanterne til bedre at<br />
kunne gå i dialog med virksomhederne i forhold til blandt andet produktionsforståelse,<br />
regnskabsforståelse, samarbejde og psykisk arbejdsmiljø.<br />
I forbindelse med navneskiftet er der lavet en ny pjece, som præsenterer kurset og giver<br />
en række praktiske oplysninger omkring blandt andet tilmelding, løn- og kørselsgodtgørelse,<br />
uddannelsessteder og meget mere.<br />
Kurset laves i regi af TekSam, og pjecen om samarbejdskurset kan enten bestilles på<br />
adressen www.co-<strong>industri</strong>.dk/pjecer eller downloades fra www.co-<strong>industri</strong>.dk<br />
Meddelelserne bringes i den rækkefølge, de er udsendt til medlemsforbundene.<br />
side 23
PROGRAM FOR TEMADAGEN<br />
temadage<br />
om mobning<br />
Mobning foregår ikke kun i skolegården, men<br />
også på danske arbejdspladser. Problemet<br />
findes i alle brancher, og alle kan blive ramt.<br />
Personer, der mobbes, udvikler ofte stærke<br />
stresssymptomer som angst, søvnproblemer<br />
og depression. Mange sygemeldes i længere<br />
tid. Arbejdspladsen påvirkes også. Mobning<br />
går ud over engagementet, effektiviteten<br />
og serviceniveauet. Sygefraværet stiger, og<br />
personaleomsætningen øges. Mobning kan<br />
derfor også udgøre en betydelig økonomisk<br />
belastning.<br />
12.30 Sandwich, vand/øl (NB: Morgenmad fra 8.30 på temadag i Aalborg)<br />
13.00 Velkomst ved TekSam<br />
For at sætte fokus på problemet afholder<br />
TekSam i samarbejde med Industriens<br />
Branchearbejdsmiljøråd tre temadage for<br />
samarbejdsudvalg i henholdsvis Roskilde<br />
(31. august), Middelfart (1. september) og<br />
Aalborg (2. september).<br />
Deltagelse er gratis for medlemmer af SU og<br />
SiU på <strong>industri</strong>ens område.<br />
Oplægsholder på temadagene er erhvervspsykolog,<br />
ph.d. Eva Gemzøe Mikkelsen,<br />
CRECEA, der er en af de førende eksperter<br />
inden for mobning.<br />
13.10 Hvad er mobning og hvordan opstår den?<br />
Hvordan påvirker mobning de ramte og arbejdspladsen?<br />
Oplæg ved erhvervspsykolog, ph.d. Eva Gemzøe Mikkelsen, CRECEA.<br />
Gruppedrøftelser: Hvilke risikosituationer for mobning<br />
og konflikter er der på vores arbejdsplads?<br />
14.20 Kaffepause<br />
14.40 Mobning kan forebygges<br />
Oplæg ved Eva Gemzøe Mikkelsen, CRECEA<br />
Kort gruppeøvelse: Mobningspolitik – er det noget<br />
for os?<br />
15.30 Håndtering af sager om mobning<br />
Oplæg ved Eva Gemzøe Mikkelsen, CRECEA<br />
Gruppeøvelse: Hvordan håndterer vi en konkret sag<br />
om mobning?<br />
Hvad skal vi gøre for at undgå problemer fremover?<br />
Plenum – dilemmaer og udfordringer ved at arbejde med mobning<br />
16.30 Evaluering og afslutning ved TekSam<br />
16.45 Tak for i dag<br />
NB: Temadagen i Aalborg er et<br />
formiddagsarrangement. Der<br />
er morgenmad fra kl. 8.30 -<br />
selve temadagen begynder<br />
kl. 9.00. Vi slutter kl. 12.45,<br />
hvor der vil være en lille forfriskning<br />
med sandwich og<br />
en vand/øl<br />
Tilmelding:<br />
Du kan læse nærmere om<br />
arrangementet samt tilmelding<br />
på TekSams hjemmeside<br />
www.teksam.dk<br />
Illustration fra program til TekSams temadage om mobning.<br />
PP<br />
Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428