KØER MED hØjt til loftEt - Økologisk Landsforening

okologi.dk

KØER MED hØjt til loftEt - Økologisk Landsforening

1

mennesker, mad og miljø

Guide til sæsonens

øko-øl

læKRE opsKRiftER

på foRåRsMaD

TesT

af minimælk

økologisk / sensommer 2009

medlemsmagasin for økologisk landsforening / nr. 10 forår 2010

7 ud af 10 køer kommer aldrig på græs,

men det gør de økologiske:

KØER

MED hØjt til loftEt

tEMa oM ØKo-KØERs vElfæRD


COLA

sødet med

frugtsaft

Ingefær

“Ingefær også kendt som ginger.

Ørbæk Bryggeri producerer en lækker frisk

krydret økologisk ginger ale, sødet med æble....”

Ingefær også kendt som ginger. Ørbæk Bryggeri producere

en lækker frisk og krydret Ginger Ale sødet med æble.

Ingefær er en gammel kulturplante, som har været dyrket i

mange 1000 år i Indien og Kina.

Den bliver brugt som krydderi i madlavningen, er kendt for

sine medicinske virkninger og indgår i mange forskellige

drikke.

Ginger Ale fra Ørbæk Bryggeri er tilsat økologisk udtræk af

ingefær, som giver sanserne en pirende smagsoplevelse.

Frugtsødet sodavand

den nye trend.

Ørbæk Bryggeri har gennem en årrække produceret økologiske

sodavand, hvor sukkeret er erstattet af frugtsaft.

Forhandles i spændende varianter som: Myntebrus - Ginger Ale

Æblebrus og Colafrugt m.m.

Ørbæk Bryggeri

Grundlagt 1906

100% økologisk

siden 1996.

Sodavand

Juice

Smoothies

Safter

Cider

Øl

Spiritus

Se mere på

www.naturfrisk.dk

eller ring: 65332111


KØERNE SKAL UD

PÅ GRÆS

AF PAul Holmbeck, DiREKtØR i ØKologisK lanDsfoREning

Når foråret kommer, kan køerne i stalden dufte de

friske græsspirer udenfor. Men for de fleste konventionelle

køer bliver det desværre kun til duften af

markerne. Hvert år forbliver flere og flere stalddøre

nemlig lukkede. I 2003 var 74 procent af køerne på

græs, men tallet er nu vendt på hovedet. Kun 30

procent af de konventionelle køer kommer ud.

Enhver, der holder økologiske køer, eller har været

til Øko-dag og set køernes energi, når de slippes

ud af stalden, kan ikke være i tvivl: Køer skal ud.

Dansk mælkeproduktion er ved at følge i svineproducenternes

fodspor. Og regeringen har lavet

en ny landbrugslov, der sætter turbo på denne

industrialisering af mælkeproduktionen, fordi den

fjerner loftet på antallet af husdyr på en bedrift.

I vores debat i DR2’s Deadline i marts måtte den

nye fødevareminister Henrik Høegh indrømme, at

bedrifter med 1000 køer vil betyde, at dyrene vil få

”længere” til græsning. Han forsvarede dog loven

med, at nye større stalde har fordele for køerne,

og at landmænd har behov for flere køer for at

kunne leve af deres bedrift.

I dag er nogle økologiske bedrifter ganske vist

store, og andre vil vokse, men køerne i de kæmpebedrifter

- som loven åbner op for - vil ikke komme

på græs i fremtiden. Der bliver simpelthen for langt

til græsmarkerne. Og den konventionelle landmand

løber blot ind i en uendelig trædemølle i en konkurrence

på pris, som andre lande kan vinde.

Sporet for landbruget har i mange år været at

effektivisere, rationalisere og blive større, og branchen

er knalddygtige til det. Men der er grænser for,

hvor meget man kan rationalisere, når man har med

levende dyr at gøre – og de grænser er for længst

overskredet.

Ved ensidigt at vælge effektivitetens spor fortsætter

landbruget og regeringen sin kurs mod mindre

dyrevelfærd og natur. I økologien satser vi i stedet

på at finde nye veje til at skabe merværdi for forbrugerne.

Både ved at øge kvaliteten i produkterne

og ved at levere varer som natur, miljø og energi

til samfundet.

Dyrevelfærd viser sig også at give en merværdi

for forbrugerne, ud over de etiske aspekter. Når

køerne kommer på græs, vil der komme

flere af de gode omega3-fedtsyrer i

den mælk, køerne giver. Tingene

hænger uløseligt sammen!

Som forening er

vores opgave at

sørge for, at dyrevelfærden

løbende

forbedres i økologien.

Det er derfor, at

vi nu udfaser kastrering

af grise og debatterer etagesystemer

for høns. Og det er derfor,

at vi har udviklet og sat turbo på "staldskoler", hvor

landmænd sparrer med hinanden om dyrenes sundhed

og velfærd både i stalden og på græs.

Vi går mod strømmen: Køerne skal ud!

REDAKTION: Ansv. Redaktør: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Tommy Heisz,

tommyheisz@gmail.com. Anne Faigh Rydell (praktikant), afr@okologi.dk/pna@okologi.dk. FOTOGRAFER: Istock/Spooh (forside). Hans Christian Jacobsen, www.hcjacobsen.

com. Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. Andreas Mikkel Hansen, www.andreasmikkel.dk. Uggi Kaldan (leder), www.firmabilleder.dk. Lars Ranek, www.ranek.dk. Kille

Enna/Columbus Leth, www.killeenna.com/www.columbusleth.dk. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf.

dk. Papiret i dette magasin er svanemærket. Oplag: 30.000 stk. ANNONCER: DG Media (tlf.: 70 27 11 55): Nana Buttenschøn, 33 70 76 71/30 94 67 04 samt Nana.b@dgmedia.

dk. UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00. Medlemskab: 200 kr. for

4 økologisk / efterår 2009

resten af 2010. Abonnement: 350 kr. pr. år. Kan betales via www.okologi.dk. NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 11, 28. juni 2010. Bestillingsfrist for annoncer: 25. maj 2010.

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 Tryksag 166


Klik ind på

www.helios.dk

og se det store udvalg i lækre

økologiske og biodynamiske varer

Dansk Helios • Østerskovvej 2 • 7000 Fredericia • tlf. 7595 4088 • helios@helios.dk • www.helios.dk

www.biodynamisk-kvalitet.dk


halkaervin_ann_195x124_0900_RT.pdf 1 26/03/10 10.09

Nyd den bedste te

med god samvittighed

Hver gang du nyder en dampende og velduftende kop te fra Gemi,

oplever du smagen fra de bedste te plantager i Sri Lanka og Kina.

Vores teer er økologiske og Fair Trade mærkede. Teen

er håndplukket og bliver pakket på vores egen fabrik i

Sri Lanka. Her er de ansatte sikret ekstra gode arbejdsforhold.

De er dækket af ulykkesforsikring, årligt lægebesøg,

højere løn, mm. Desuden er vi BSCI, HACCP og

ISO 22000 certificeret

Så du kan med god samvittighed nyde vores økologiske,

Fair Trade mærkede blandinger, hvad enten du vælger

den sorte eller hvide te i flere forskellige smagsvarianter.

Fås hos Rema 1000, Netto spot og i udvalgte SuperBest markeder.

Læs mere på www.gemi.dk


TemA: VELFÆRD HOS ØKOLOGISKE KØER

8

Reportage fra køernes

hjemmebane

Besøg hos økologen

Mads Helms, der arbejder

på at give sine

370 køer et godt liv.

14 Øko-køer

lever længere,

men kalvene dør tidligere

Økologisk kvæghold har

både fordele og ulemper.

Læs om et par af dem.

8 Mads tager hånd om køerne

14 Øko-køer lever længere - men kalvene dør tidligere

15 Forbrugerne siger ét og køber noget andet

16 Sådan lever en økologisk og en konventionel ko

19 Nyt & noter – nye produkter og økologiens tophistorier

20 Test af minimælk – blindsmagning med to smagsdommere

24 Forårssprøde retter – nyudsprungne opskrifter af Trine Hahnemann

28 Spiren er sprunget ud – Økologisk Landsforening har fået nyt logo

30 Brygger på Samsø – portræt af Kim Vestergaard

32 En skål for mangfoldigheden – projekt om gamle kornsorteri øl

34 Guide: Øko-øl med forårssmag

36 Boganmeldelse af Kille Ennas nye bog "Smag" samt en opskrift

40 Asta og Hugo skal tune økologiens rugbrødsmotor

42 Besøg hos Mette Maix, der insisterer på at tage ungerne med i køkkenet

44 Internationalt nyt

46 Brevkasse

48 Foreningens side: Nej til GMO, BioFach-messen i Tyskland og Øko-dag

50 5 hurtige til Rasmus Kjeldahl, direktør i Forbrugerrådet

16

sådan lever køerne

Her kan du se en sammenligning

af et liv

for en konventionel

og en økologisk ko.

20

test af minimælk

Under testen blev vores

smagsdommere ganske

overraskede: Minimælk

har maksimal smag.

15

indhold

forbrugerne siger ét

- og køber noget andet

Bliver vi spurgt, er

dyrevelfærd vigtigt,

men ikke i butikken.

24

En duft af forår

Se opskrifter fra Trine

Hahnemann, og få tips

til at samle et par af

råvarerne i naturen.


tema: køernes velfærd

XXXXXXXXX

8

økologisk / forår 2010

MaDs tagER hånD oM

køerne


XXXXXXXXX

Selv om det ikke er den nemme løsning,

så er landmand Mads Helms ikke i tvivl:

Køerne skal ud på græs. Også på vinterdage

med godt vejr, da det giver dem et

mere naturligt liv. Men køerne skal også

give mælk, og så er der grænser for,

hvor naturligt de kan leve.

forår 2010 / økologisk 9


tema: køernes velfærd

Køerne begynder at muhe og brøle, da det første

hold på 120 af deres artsfæller går ud af stalden.

Snart venter der dem klar martsluft og motion.

Mads Helms har travlt med at sætte snore op,

så kvæget holder sin sti ud på marken. Han ejer

de 370 køer i stalden, hvilket er så mange, at de

kommer ud holdvis.

- Ja, de andre er sure over, at de ikke kommer

ud lige nu. Selv om de er konservative dyr,

så synes de, at det er sjovt at komme ud, siger

Mads Helms.

også ude om vinteren

De økologiske regler siger, at køerne skal ud om

sommeren, men Mads Helms tager dem af og til

også ud om vinteren, når vejret er godt. Til trods

for, at det kan betyde, at køerne giver en anelse

mindre mælk, bl.a. fordi de får mindre tid i løbet

af dagen til æde foder inde i stalden.

Denne dag stråler solen ned på de midtjyske

marker, hvor der stadig ligger sne. Rimen glimrer

fra træerne omkring den store mark, hvor holdet

på 120 køer vader ganske velfornøjede ud.

Faktisk var Mads Helms' køer også ude dagen

før. Måske er det derfor, at de ikke har så travlt

med at komme ud.

- Når de har været inde en uges tid, så springer

og løber de. Jeg tror, at de glemmer eller

fortrænger, hvordan det er at komme ud. Og så

mælkens vej fra mark til mave

MaRKEn

Koen spiser græs på marken.

Alt koens foder skal være

øko logisk, og det vil fx sige, at

den økologiske landmand ikke

må sprøjte sine græsmarker.

Øko-køernes foder må heller

ikke indeholde konventionelt

korn, konserveringsmidler

eller gensplejsede organismer.

10 økologisk / forår 2010

er der altså fuld tryk på, når de kan komme ud

igen. Nogle mener, at køerne har det bedre inde.

Det har jeg svært ved at forstå, når jeg ser deres

adfærd ude på marken. Jeg synes, at de får noget

glæde ud af det, og det er for deres velvære,

at vi lukker dem ud, understreger Mads Helms.

Lidt efter tilføjer han:

- Selv om det i en travl hverdag ville være

nemt at springe over det ekstra arbejde.

terapi på marken

Mads Helms går bagest i flokken med de mest

langsomme dyr. Det er de sædvanlige. Mads

Helms genkender nr. 1701 og 1702.

- Ja, de skal lige have et venligt klap. Selvfølgelig

tager det tid, men faktisk er det en slags

terapi, hvis jeg er stresset. Køerne bevæger sig

i deres egen rytme, og jeg får ikke meget ud af

at pace dem. Tværtimod stresser det dem, og

det giver mindre og dårligere mælk. Vi har haft

elever, der er blevet utålmodige, men så har vi

lært dem, at de ikke må stresse dyrene.

Da Mads lukker folden, er de unge, hurtigere

dyr for længst kommet langt ud på marken.

En motionist løber tilfældigvis forbi marken

med sin hund. Et par af de mest nysgerrige køer

sætter efter de to sjove væsener. Få øjeblikke

efter er store dele af flokken i drift, så en dis af

forårstruet sne står op omkring den buldrende

TeksT pEtER noRDholM anDERsEn FoTo hans ChRistian jaCobsEn

stalDEn

Når koen opholder sig

indendørs, har den også

mere plads end de krav,

som det konventionelle

landbrug har. Øko-koen

skal som minimum have

6 m2 til rådighed i

fællesboksen.

masse af de op til 700 kilo tunge dyr i fuld fart.

Da de ikke kan komme længere på marken,

vender de tilbage til Mads Helms ved folden.

tilstræber det naturlige

Da Mads får spørgsmålet, hvad god dyrevelfærd

er, bliver han stille. Han kigger på køerne, der

netop sprintede af sted. Ånden skyder ud af

deres næsebor i hidsige stød. Så svarer Mads:

- God dyrevelfærd er at tilstræbe det naturlige

for køerne. Vi skal opfylde de grundlæggende

behov, dyrene har. Men det er i virkeligheden

en svær opgave, for vi er jo også afhængige

af at bruge dem i produktionen og få mælk fra

dem – og det giver en hverdag, der er langt væk

fra dyrenes natur, erkender Mads Helms.

Han ville eksempelvis gerne, at dyrere kunne

gå ude endnu flere timer om sommeren.

Ud over markerne til kvæget, så har Mads

Helms også cirka 200 ha jord, som ligger længere

væk. Her dyrker han foder til dyrene. Som

økolog må han ikke bruge kunstgødning, og

derfor har han tvingende brug for gødningen fra

køerne til de omtrent 200 hektar. Den kan han i

praksis kun samle op inde i stalden, og derfor er

dyrene kun på græs seks til otte timer om dagen

i sommerperioden.

Efter de økologiske regler skal køerne være

ude mindst seks timer fra 15. april til 1. november.


Kontakt med sin mor

Mads Helms er gået ind i stalden for at drive

endnu et hold ud på marken.

En af køerne skal dog ingen steder. I hvert

fald ikke i dag. Den er ved at kælve og har fået

sit eget rolige hjørne. Kalven har allerede stukket

hovedet ud og er begyndt at trække vejret

i den økologiske verden, den skal til at leve i.

Resten af kroppen er stadig ikke undfanget.

Mads og fodermesteren tager godt fat og

hiver kalven ud. Koen begynder straks at slikke

kalven ren. Til forskel fra det konventionelle

landbrug skal økologer give ko og kalv mindst

24 timer sammen efter kælvningen.

- Der skiller vi os tydeligt ud fra de traditionelle.

Jeg er sikker på, at den kontakt er vigtig,

siger Mads Helms.

Konflikt med det naturlige

Imidlertid giver den naturlige tilgang også situationer,

der konflikter med dyrenes velfærd.

Nogle konventionelle landmænd tager kalven

fra og giver den en sonde med råmælk med det

samme. Så er landmanden sikker på, at kalven

får de helt livsnødvendige antistoffer, der kan

opbygge et sundt immunforsvar.

Kælver en økologisk ko ude på marken, så

kan økologen ikke være sikker på, at kalven får

råmælken fra sin mor. Mads Helms peger fx på,

KØERnE MalKEs

Landmanden driver sine køer ind i malkerummet to eller

flere gange om dagen. Flere og flere økologer har fået

malkerobotter. De kan hjælpe køerne til i nogen grad selv

at bestemme, hvornår de vil malkes i løbet af dagen.

Mads HelMs Gård

fRagtEn til MEjERiEt

En vognmand fra mejeriet kører

ud på gården og henter mælken.

Når mælkebilen er tilbage ved

mejeriet, så pumpes mælken

ind i selve mejeriet. En maskine

deler væsken op i en skummet

og en fed mælk. Mejeristerne

varmebehandler nu mælken. Det

gør de typisk ved 72 grader i 15

sekunder. Den proces kaldes at

pasteurisere mælken og bruges

til at slå bakterierne ihjel.

tema: køernes velfærd

Græsset er dækket

af sne, men Mads

Helms mener, at

køerne får mere

velfærd ud af frisk

luft om vinteren.

forår 2010 / økologisk 11


tema: køernes velfærd

at kalven kan have svært ved at fange patten, da

koens yver er meget stort.

- Det er alfa og omega, at kalven får sin

råmælk. Ellers er den mere modtagelig for sygdomme,

og så risikerer vi, at den dør for os. Selv

om det kun sker måske 3-4 gange om året, så vil

vi meget gerne undgå det, siger Mads Helms.

Derfor sørger de bl.a. for at holde køer, der

snart skal kælve, enten inde i eller tæt på staldbygningen.

Så kan de bedre holde et godt opsyn.

Kalve uden naturlig barndom

Ved siden af stalden har Mads Helms indrettet en

særlig stald til kalvene. Han demonstrerer de

store gardiner, han har fået monteret i stedet for

vægge i kalvestaldens sider. Der er lavet nogle

MælK uDEn hoMogEnisERing

ændringer på dem, og derfor har de ikke været i

funktion et stykke tid. Så da de kører ned, får de

cirka tre måneder gamle kalve – for første gang

i deres liv – en mark at se.

Når Mads Helms nykælvede kalv er taget

fra moren, så skal den først stå i en enkeltboks

i cirka en uge. Dernæst kommer den i en boks

med fire af sine jævnaldrende.

- Det er selvfølgeligt unaturligt at tage dem

fra. Det er igen et dilemma, for med vores nuværende

staldsystem er det umuligt at få ko og kalv

til at gå sammen. Så der har vi besluttet at se

stort på naturligheden.

problemer med svampe

Opsamlingen af køernes gødning i den store

Øko-mejerier undlader ofte at homogenisere mælken for at behandle den så skånsomt som muligt.

En homogenisering sker ved, at mælken under højt tryk ledes igennem små dyser, og det findeler

mælkens fedtkugler, så de er mindre tilbøjelige til at klumpe sammen på overfladen. Økologerne

ønsker derimod en mælk med større fedtkugler. Arlas økologiske mini-mælk er dog homogeniseret.

stald giver dog den største udfordring for dyrevelfærden,

hvis du spørger Mads Helms.

Stalden er bygget op af såkaldte sengebåse

med sand, hvor køerne kan hvile. I brede render

med betonbund langs med båsene bliver dyrenes

gødning samlet op. I bunden af renderne løber

en kæde. På kæden sidder der med mellemrum

vifter, der skraber al gødningen op og skubber

den gennem spalter og ned i et anlæg inde midt

i stalden, hvor gødningen samles op.

- Køerne får let beskidte ben, når de går rundt

inde i stalden. Det er især et problem om vinteren,

hvor køerne er meget inde. De kan ret let få

klovsygdomme. Det medvirker til flere behandlinger,

end vi har lyst til, for vi ligger højt i antal

behandlinger i forhold til andre økologer. Men

supERMaRKEDEt

I alle mejerier kommer

mælken via tappetanke

i emballage, og den fragtes

på lange, kørende bånd

ind i kølerummet. Derefter

kommer mælken på endnu

en køretur, og den ender

i supermarkedet, hvor

mælken stilles på køl.


Mads Helms vil ændre

sit staldsystem,

så køerne kan få

endnu mere velfærd.

hvis dyrene er syge, så skal de have medicin.

Mads Helms påpeger, at han og de fire medarbejdere

i stalden gerne ville have flere arealer

med halm, men den er svær at skaffe fra hans

lokalområde. Nogle økologer arbejder også

med andre staldsystemer, hvor køerne kun går

i halm. Mads Helms har planer om at lave et

ligende system, hvor køerne går i sand, og han

har ansøgt kommunen om at ændre stalden.

- Vi vil gerne udvikle os. Jeg håber, at ombygningen

kommer i stand inden for halvandet

år, og at den kan give køerne en bedre velfærd

samt afhjælpe problemet med klovsygdomme.

Køerne forpligter

Mads Helms’ bedrift er med 370 dyr langt større

end gennemsnittet. Antallet af køer på en økologisk

gennemsnitsbedrift er 130. I de konventionelle

bedrifter er antallet 123, men de producerer

til gengæld mere mælk pr. ko.

En logisk slutning er, at antallet i sig selv kan

være en ufordring for Mads og dyrenes velfærd,

når nu dyrene også skal ind og ud af stalden.

”nogle mener, at

køerne har det

bedre inde. det har

jeg svært ved at

forstå, når jeg ser

deres adfærd ude

på marken.”

- mads Helms

Den slutning kan Mads Helms dog ikke følge.

Han påpeger, at han har fire ansatte, og at

en landmand, som er alene med sine langt færre

dyr, ikke nødvendigvis kan gøre det bedre for

dyrenes velfærd.

- Det er helt nødvendigt for mig, at mine køer

har det godt. Det forpligter, og det påvirker mig

psykisk, hvis de ikke har det godt. De er helt i min

vold, og det ansvar er jeg nødt til at leve op til.

Derfor har Mads Helms også involveret sig i en

staldskole, hvor han taler med andre landmænd

om, hvordan han kan gøre det endnu bedre. Det

forventer han sig meget af, selv om han indtil videre

kun har haft et enkelt møde med gruppen.

Mads Helms forklarer også, at alle folkene på

hans gård holder øje med og stiller spørgsmål til

hinanden om dyrene.

- Vi holder også et ugentligt møde samt

møder med sundhedsfokus fire gange om året,

hvor vi måske ikke lige bruger ordet dyrevelfærd,

men det er dyrenes sundhed, vi taler om.

Dyrevelfærden er jo ikke givet, selv om man er

økolog. Den skal vi hele tiden arbejde for.

Dit hjEM

Du drikker et glas mælk

eller hælder fx mælken på

dine havregryn. I tarmen

optager din krop bl.a. fedt

og de indholdsstoffer, der

stam mer fra foderet, for

eksempel urter på marken.

Både indholdsstoffer og de

lidt sundere fedtsyrer kan

sandsynligvis hjælpe din

krop med at modvirke

hjerte-kar-sygdomme.

tema: køernes velfærd

Kun 3 ud af 10 køer

kommer på græs

Under en tredjedel af køerne i de konventionelle

bedrifter kommer ud på græs.

En opgørelse på baggrund af tal fra Dansk

Kvæg har vist, at kun 30 procent af de konventionelle

køer oplever friske græsmarker

under klovene. Antallet af køer på græs

har i mange år været faldende, men ikke

hos økologerne, der har krav om, at køerne

skal være på græs hele sommeren. Det

skriver dagbladet Politiken 5. juli 2008.

forår 2010 / økologisk 13


tema: køernes velfærd

TeksT pEtER noRDholM anDERsEn

Det ser idyllisk ud, når de økologiske køer går

ude på græsset en solstrålende sommerdag.

Meget lader til, at det rent faktisk også giver

køerne en større velvære at komme ud. I hvert

fald lever de økologiske køer lidt længere end

deres konventionelle artsfæller, der i syv ud af

ti tilfælde aldrig oplever at komme ud.

Øko-køerne lever i gennemsnit tre en halv

måned længere end de konventionelle. Det

viser en detaljeret analyse fra Landscentret

Økologi, som konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen

har været med til at lave. I opgørelsen

indgår tal fra i alt 2813 besætninger, hvoraf de

309 er økologiske.

- Økologiske køer går bedre, og de har ikke

samme problemer med bentøjet, formentlig

fordi de kommer på græs. Her kan de gå naturligt,

siger Kirstine Jørgensen, som oplyser, at

en hyppig dødsårsag hos køer netop er dårlige

lemmer og klove.

giver mælk i længere tid

Kirstine Jørgensen påpeger, at de godt tre måneder

virkelig betyder noget for økologerne.

Køerne kan ganske enkelt malkes længere. En

konventionel ko giver mælk i 21,9 måneder,

mens en økologisk gør det i 24,5 måneder. Altså

lidt mere end tre måneder, hvor de økologiske

køer giver mælk. I denne periode giver de dog

mindre mælk end de konventionelle artsfæller.

- At køerne lever længere, er et tegn på, at

de ikke bliver presset så hårdt, siger Kirstine

Jørgensen.

14 økologisk / forår 2010

Økologerne slås dog med en slagside i forhold

til det konventionelle, når det drejer sig om

kalve. I flere år har der været en hel del flere

døde kalve blandt økologerne end hos de

konventionelle bedrifter.

Nye tal fra 2009 fra Dansk Kvæg viser dog,

at forskellene bliver mindre: Cirka 15 procent af

de økologiske kalve dør, inden de fylder et halvt

år. Hos de konventionelle er det samme tal omtrent

14 procent.

Wanted: Dygtige landmænd

- Mange af de økologiske regler skal tilgodese

dyrenes velfærd, men de medfører også problemer.

Eksempelvis kan kalvene få orm, når de

kommer på græs. Sådan er det hele tiden – økologien

garanterer ikke i sig selv en bedre dyre-

Økologisk produktion har både fordele og

ulemper, når vi ser på køernes velfærd.

Køerne får et mere naturligt liv på græs,

men udelivet kan give sygdomme og

medvirke til, at kalvene dør.

øko-køer lever længere

– men flere kalve dør

Flere tal om køer

En økologisk ko er i

gennemsnit 64,8 måneder,

når den bliver

slagtet. Den konventionelle

er 61,6. De

tal svarer til henholdsvis

5,4 og 5,1 år.

velfærd. Det vigtige er, at landmanden er dygtig

til sit arbejde, siger Kirstine Jørgensen.

Den høje kalvedødelighed er ikke nogen ny

problematik for økologerne, og det er lykkedes

at bringe den ned med en målrettet indsats.

Blandt andet via arbejdet med staldskoler – en

idé, der opstod i det faglige hjørne af Økologisk

Landsforening. Her mødes landmændene og

udveksler gode erfaringer.

- Det vil også rykke noget, hvis økologerne

satte sig mål for at få kalvedødeligheden endnu

længere ned. Økologerne vil i det hele taget stå

bedre, hvis de i endnu højere grad kunne dokumentere

nøgletallene for køernes velfærd, siger

Kirstine Jørgensen.

Færre køer dør inden slagtning i de

økologiske besætninger. Derfor er

gennemsnitsalderen, når døden

indtræffer i de økologiske besætninger

62,0 måneder. I de konventionelle

er samme tal 58,4 måneder.


TeksT pEtER noRDholM anDERsEn

forbrugerne siger ét

og køber noget andet

Forbrugerundersøgelser viser, at folk bekymrer sig om

dyrevelfærd - når de bliver spurgt. Men produkter som de

økologiske, der markedsføres som dyrevelfærds venlige, dækker

stadig kun en relativt lille andel af den samlede omsætning.

Ifølge Tove Christensen er der bestemt ikke man-

gel på dem. Forbrugere, der siger, at de går højt

op i dyrenes velfærd i de fødevarer, de køber.

Desværre ser virkeligheden anderledes ud, når

man ser på, hvad der ender i indkøbskurven.

- Det er gratis at have en politisk korrekt holdning

i en spørgeskemaundersøgelse, men det

koster, hvis man skal købe derefter, siger Tove

Christensen.

Hun er ph.d på Afdeling for forbrug, sundhed

og etik på Fødevareøkonomisk Institut under Københavns

Universitet. Sammen med sin kollega

ph.d Sigrid Denver har hun i forskningsprojektet

Concepts undersøgt forbrugernes holdning til

økologi, mælk og dyrevelfærd.

holdningen falmer ved køledisken

Sidste år i juni blev knap 7500 forbrugere i en

online-undersøgelse eksempelvis spurgt til deres

holdning til fødevarer med særligt fokus på økologi

og mælk. Da folk forholdte sig til udsagnet:

”Det er ikke specielt vigtigt for mig, at der er taget

hensyn til dyrevelfærd i de madvarer, jeg køber”

var 30 procent delvist uenige. 45 procent

var helt uenige. Altså sagde næsten halvdelen af

forbrugerne, at de går højt op i dyrevelfærd, når

de køber mælk.

Markedsstudier viser imidlertid, at produkter

med særlig vægt på dyrevelfærd ikke er i særlig

høj kurs hos forbrugerne, når de står ved køledisken.

Selv om økologiens markedsandele er

stigende, så er den trods alt stadig ikke mere end

cirka seks procent. Dog er markedsandelen på

økologisk mælk oppe over 30 procent.

- Væksten i det økologiske marked synes også

i mindst lige så høj grad at være styret af øget

fokus på sundhed frem for en øget interesse for

dyrevelfærd, vurderer Tove Christensen.

Ø-mærket er vigtigt

I samme undersøgelse fandt forskerne også ud af,

at hele 75 procent af forbrugerne tillagde fravær

af medicin- og pesticidrester stor positiv betydning.

60 procent tillagde det også stor betydning,

at køerne kommer på græs, og endelig tillagde

cirka halvdelen det stor negativ betydning, at

mælken kunne være genmodificeret.

- Mange af de egenskaber, som Ø-mærket

garanterer, er tilsyneladende vigtige, når du

spørger forbrugerne - også vigtigere end dyrevelfærd,

siger Tove Christensen.

flere syn på dyrevelfærd

Ifølge forskeren er uenighed om, hvad god dyrevelfærd

er, et helt grundlæggende problem i den

sammenhæng.

På den ene side står naturvidenskabelige

eksperter og landbrugserhvervet. De definerer

typisk dyrevelfærd ud fra, om dyrene får opfyldt

basale fysiologiske behov, og at dyrene ikke må

lide eller påføres smerte. Lægfolk har derimod

en tendens til at forbinde dyrevelfærd med dyrenes

mulighed for at udvise naturlig adfærd.

- Samfundets udvikling, hvor landbrug og

produktion i stigende omfang er løsrevet fra forbruget,

gør, at mange mennesker har svært ved

tema: køernes velfærd

læs

tove CHristensens

uddybende analyse af

forbrugernes adfærd omkring

dyrevelfærd i linksamlingen på

www.okologi.dk/okologisk.

at vurdere dyrevelfærden i både økologiske og

konventionelle produktionsformer.

Det er ifølge Tove Christensen ikke en barriere,

men en præmis, når samfundet skal sætte

mål for dyrevelfærden. Og en bedre forståelse

af, hvordan de forskellige parter ser på dyrevelfærd,

er et must for at forbedre informationsstrømmen

mellem forskere, politikere, erhvervet

og forbrugerne.

vi mangler viden

En anden undersøgelse understreger samme

tendens til et overbud af politisk korrekte holdninger

i forhold til de varer, vi køber.

I maj 2008 blev 2000 personer i analysebureauet

GfK's forbrugerpanel spurgt til deres

viden om økologi og dyrevelfærd. Her var 72

procent fx helt eller delvist enige i, at den økologiske

produktionsmåde er bedre for dyrenes velfærd

end den konventionelle produktionsmåde.

Ifølge Tove Christensen er der et potentiale

for klarere information fra øko-producenterne.

- Hvis økologiske produkter skal sælges på,

at dyrevelfærden er bedre end konkurrenternes,

så er det nødvendigt at informere forbrugerne

bedre om eventuelle fordele for dyrene, siger

Tove Christensen.

Hun vurderer, at en god strategi ville være at

sætte dyrevelfærd i samme bås som sundhed,

lokale tilhørsforhold og miljøhensyn.

- Men det gør bestemt ikke informationsopgaven

mindre kompliceret, medgiver Tove

Christensen.

forår 2010 / økologisk 15


TeksT anna faigh RyDEll og pEtER noRDholM anDERsEn

Kalven kommer til verden

Når en lille ny øko-kalv kommer til verden,

skal den være mindst 24 timer hos sin mor

i stalden, før den må tages fra hende. Derefter

bliver den som regel sat i en boks for

sig selv, men den må højst stå alene en

uge. Nyfødte kalve skal også have naturlig

mælk i mindst tre måneder efter fødslen.

Foderet

En økologisk ko må ikke fylde sine fire

maver med hvad som helst. Den skal

have mindst 60 procent grovfoder, og

det er fx græs, ensilage, halm og roer.

Grovfoder vil sige, at koen æder hele

planten, hvilket er naturligt og sundt

for køerne. Ud over grovfoder får

kvæg også kraftfoder. Det er koncentreret

foder som byg, hvede, raps og

majs presset sammen i pilleform.

Hvis koen bliver syg

Koen kan naturligvis blive syg, fx kan den få

lever-itker ved at gå ude på marken. Den må

kun behandles med medicin, når en dyrlæge

har tilset den, stillet en diagnose og ordineret

den nødvendige behandling. Landmanden må

ikke selv behandle sine dyr med antibiotika.

En øko-ko får gennemsnitligt 0,68 medicinbehandlinger

per år. Når koen har fået medicin,

må den ikke levere mælk til mejeriet i en periode.

Har den fx fået medicin, der kræver en såkaldt

tilbageholdelsestid på tre dage, så må den

først levere mælk til mejeriet seks dage efter.

Det er dobbelt så lang tid som i den konventionelle

udgave af landbruget.

16 økologisk / forår 2010

den økologiske ko

Turen til slageriet

Når køerne holder op med at yde så

meget mælk, bliver de kørt til slagteriet.

En økologisk ko må højst fragtes

i otte timer fra gård til slagtehus.

sådan lever

Livet i stalden

Koen har mindst 6 m 2 at bevæge sig på i

stalden og skal også have et rent, tørt og

blødt leje med naturlig strøelse, fx halm. Ca.

ti procent af økologerne har dybstrøelsesstalde,

hvor køerne frit kan gå rundt mellem

hinanden. Resten har sengebåse, hvor de

hviler i båse. Halmen i stalden må godt være

konventionel, fordi det næsten er umuligt at

skaffe nok økologisk halm. Økologerne har

dog vedtaget, at al konventionel halm skal

være ude af staldene fra 2025.

Koen skal på græs

Øko-reglerne er klare, når det drejer sig

om en kos friluftsliv: Den skal ud og æde

græs på markerne. Fra 15. april til 1. november

skal alle køer over fire måneder

på græs, når forholdene tillader det.

Køerne skal have mindst seks lyser timer

til at æde græs eller slappe af, og de skal

have adgang til både læ og skygge. De

skal også have et minimumsareal at

gå på, når de er ude på græs.

Koen får kalve

Økologerne må ikke bruge kønssorteret

sæd, når køerne skal befrugtes. Ifølge

de økologiske regler bør avl nemlig være

baseret på naturlige metoder. Kunstig

inseminering er dog tilladt.


vores køer

Kalven kommer til verden

Der er ingen krav om, at kalven skal blive

hos sin mor de første timer efter fødslen.

Mange konventionelle mælkebedrifter tager

kalven fra med det samme og sætter

kalven for sig selv.

Foderet

Der er ingen krav til, hvor meget grovfoder

køerne skal have. Køernes foder skal heller

ikke være økologisk, og det vil ofte være

sprøjtet med sprøjtegifte. Gensplejset foder

er også tilladt. For de mælkeproducenter,

der leverer mælk til Arlas Lærkevang,

skal græsandelen dog være på mindst 25

procent i foderet året rundt.

Hvis koen bliver syg

En konventionel landmand må selv give

sine køer medicin, hvis han har en aftale

om sundhedsrådgivning med sin dyrelæge.

Koen får i gennemsnit 0,96 behandlinger

hvert år – cirka 30 procent flere end hos

økologerne. Når koen har fået medicin, må

den ikke levere mælk til mejeriet i en periode.

Har den for eksempel fået medicin

med en tilbageholdelsestid på tre dage, så

må den levere mælk til mejeriet tre dage efter.

Dobbelt så hurtigt som hos økologerne.

Turen til slagteriet

Kvæget må fragtes i mere

end otte timer, dog afbrudt af

pauser. EU har dog krav til,

hvornår et dyr må transporteres,

og hvordan transportmidlet

skal indrettes, fx skal

der være halm på gulvet.

den konventionelle ko

?

Nye regler på vej

Livet i stalden

Der er ingen krav til, hvor meget

plads koen har. Dansk Kvæg anbefaler

dog arealer, der er størrere

end øko-kravene: Fx bør store racer,

som de sortbrogede køer,

have mindst 8 m2 .

Kommer koen på græs?

Der er ingen krav om, at koen skal på græs.

Konsekvensen er, at kun 3 ud af 10 køer

i det konventionelle landbrug kommer på

græs. Fx de mælkeproducenter, der leverer

til Arlas mælk Lærkevang – her kræver

Arla, at køerne er på græs 120 dage om

året, mindst seks timer om dagen.

Koen får kalve

Konventionelle bedrifter må godt bruge

kønssorteret sæd, når de skal have befrugtet

deres køer, og som ved økologerne

er kunstig inseminering tilladt.

En ny lov om at holde kvæg træder i kraft 1. juli, men alle staldbygninger

fra før 1. juli er undtaget indtil 1. juli 2014. Herefter skal alle køer have

mindst 6,6 m2 i stalden, hvis det er en lille race som fx Jersey, og 8 m2 ,

hvis det er en stor race. Loven siger også, at kalven skal blive hos sin

mor i mindst 12 timer, men har ingen krav om, at køerne skal ud på græs.

forår 2010 / økologisk

17


nyt & noter

guF Til

den mindste

Udvalget af økologisk babymad er vokset

endnu mere. Dansk Helios har sendt en større

serie ud på bl.a. helsekostbutikkernes hylder.

Her ser du varianten Græskar med kylling, der

er tænkt til børn fra seks måneder. Den har

det biodynamiske Demeter-mærke, der lever

op til flere krav ud over økologien. Vejledende

pris for de 190 gram i glasset er 17 kroner.

Gør en forskel - bliv KlimaKBHér

KlimaKBH.dk

Restesafari

Turen går mod mindre madspild

skummende nyHed til børn

18

økologisk / forår 2010

SUNDE

MADVANER

Så er der godt nyt til dig, der har

svært ved at få bugt med resterne

i køleskabet. Kogebogen "Restesafari

– turen går mod mindre madspild" af

Maria Gill kan du fremover læse gratis

på www.miljopunkt-bbh.dk/voresmad/restesafari.

Borgens Forlag har også udsendt en

ny kogebog med tip til at få mere råt

og godt på spisebordet: "Raw Food for

livet" af Erica Palmcrantz og Irmela

Lilja. Bogen viser dig, hvordan du kan

lave skønne retter uden at opvarme

madvarerne til mere end 40 grader.

Det skulle ifølge forfatteren give dig

maksimal næring og energi. Vejledende

pris for de 174 sider er 229 kroner, men

tjek også www.bogpriser.dk.

Dr. Hauschka har lanceret en ny børnetandpasta – en

del af en ny plejeserie kaldet Med, der bl.a. også tæller

en kropslotion og mundvask. Alle produkter har det

økologiske BDIH-mærke. Tandpastaens vejledende pris

er 32 kr., og du finder den bl.a. i helsekostbutikker.


MERE

ØKOLOGI

på gRillEn

En ny BBQ-serie fra Svansø kan gøre din

grillaften til en mere gennemført økologisk

oplevelse. De tre varianter er All

round, Hvidløg og Chili. Hvert glas indeholder

270 ml, og fås bl.a. i Føtex, Bilka,

Kvickly og SuperBrugsen til 19,95 kr.

PRIS TIL ØKOLOGISK

Stemningen er høj i redaktionen på

magasinet, du har i hænderne.

Foreningen Danske Fødevare- og

Landbrugsjournalister har nemlig tildelt

os prisen for den bedste artikel

i 2009. En enstemmig konkurrencejury

pegede på den syv siders artikel

fra Bolivia, vi bragte i sidste nummer.

Her reporterer redaktør Peter Nordholm

Andersen og fotograf Hans

Christian Jacobsen fra en fjern af-

leG Med Maden

Urtekram vil gerne tage dig med på safari. I hvert

fald kan du købe deres nye pasta i børnevenlige

former. De 500 gram figurer af fuldkornspasta har

en vejledende pris på 14, 95 kr. og fås bl.a. i Coop.

krog af Andesbjergene om udfordringerne

for de bolivianske, quinoadyrkende

bjergbønder. Artiklen er nu

oversat til engelsk og er gået videre

i en meget større konkurrence i den

internationale forening af fødevarejournalister.

Du kan se og læse artiklen

via www.okologi.dk/okologisk.

Klik på ”magasinarkiv” til højre og

download Økologisk nr. 9. Artiklen

starter på side 24.

udsyn: Bolivia bolivia

XXXXXXXXX

24 ØKOLOGISK / VINTER 2010

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN

XXXXXXXXX

Økologisk quinoa har givet fattige bolivianske højlandsbønder

penge mellem hænderne og en fremtid for deres børn. Desværre

bruger en del af dem pengene på at købe traktorer, som de pløjer

den sårbare jord med, og det kan føre til ørkendannelse. Men

måske er et dansk ørnenæb en del af løsningen på problemet.

udsyn: Bolivia bolivia

VINTER 2010 / ØKOLOGISK 25

udsyn: Bolivia

udsyn: Bolivia

Romulo Soliz er

glad: Quinoaen giver

penge nok til, at

hans søn kan

arbejde hjemme.

Ellers havde sønnen

været tvunget til at

arbejde langt væk.

flere maskiner, så vi ikke skal gøre alt det hårde - Oppe i højlandet er det

arbejde i marken med håndkraft.

økologiske kredsløb meget

enkelt. Det omfatter stort

Farligt kun at satse på quinoa

Til trods for den lyse prisudvikling for bønderne set kun quinoa og lamaer.

ser Susanne Møller Andersen en række udfor- Derfor er det også et

dringer for økologien i den bjergrige horisont. meget sårbart økosystem.

Hun mener, at det er meget risikabelt at

Det vil være en katastrofe,

indrette sin produktion udelukkende efter økoquinoa,

fordi markedet kan ændre sig. hvis bønderne solgte deres

- Afsætningen bør indeholde en strategi om lamaer og dyrkede quinoa

dels at opbygge et lokalt marked, dels at satse med brug af kunstgødning

Der er hverken tradition eller marked

på flere afgrøder. I både Bolivia og Peru ser vi,

for at dyrke quinoa i Danmark. I hvert

og sprøjtemidler.

at landbefolkningen ikke længere har råd til at

fald indtil videre. Vi importerer ude-

spise den næringsrige quinua selv, men sælger

- SUSANNE MØLLER ANDERSEN, CARITAS

lukkende quinoa fra Sydamerika, men

den og køber hvide ris eller pasta i stedet, siger

den stigende popularitet kan skabe en

Susanne Møller Andersen.

lukrativ niche for danske økologer.

Hun påpeger også, at prisen for den traditio-

Det vurderer økologi-rådgiver

nelle quinua er meget tæt på den økologiske.

Steffen B. Blume fra landbrugsråd-

- Det gør, at avlerne kan finde på at springe

givningen Gefion i avisen Økologi &

fra certificeringen og i stedet sælge direkte til

Erhverv. Derfor har Gefion sammen

markedet i provinsbyen Challapata, fordi de ikke

med Kbh.s Universitet forsøgsdyrket

ser nogen fordel i økologien.

fon, mens han opholder sig blandt quinoa-fagfolk

quinoa hos tre danske økologer.

i Bolivia sidst i november.

Resultaterne varierede fra dårlige

Bønderne køber traktorer

– Vi er meget opmærksom på det her pro-

til forbløffende høje udbytter, hvilket

Der tårner sig også andre helt konkrete probleblem,

og vi ønsker en bæredygtig udvikling. Der-

er 3 ton pr. ha. Et godt udbytte kræmer

op i den helt nære horisont for de bolivianfor

arbejder vi lige nu på at udvikle skånsomme

ver bl.a., at landmanden skal have

ske øko-bønder. Sand. Masser af sand.

alternativer, fx enkle såredskaber, der er nemme

kontrol med ukrudtet, da quinoaen

De høje priser har haft en negativ effekt på

at bruge. Vi kræver også fremover, at vores

har meget svært ved at tage konkur-

Romulo Soliz’

mange marker på højsletten – især hos bønder

quinoa fra bjergene skal være dyrket uden øderencen

op i de første måneder af

hænder taler et

med langstrakte, flade jorder.

tydeligt sprog.

læggende redskaber, siger Jørn Ussing.

vækstsæsonen.

Det er hårdt

I århundreder har bønderne dyrket den

Med sig har han Inge Lis og Aage Dissing. De

Steffen B. Blume vurderer på bag-

håndarbejde at

sårbare jord med håndkraft. Stigende priser på

være småbonde i

har mange års erfaring med økologisk jordbrug

grund af undersøgelsen, at der er en

Bolivias højland.

quinoa-afgrøder har dog givet en del af dem så

i udviklingslande og skal hjælpe bønderne med

potentiel økonomisk gevinst at hente

meget overskud, at de har købt traktorer til at

at blive bedre til at behandle den sårbare jord.

for de økologiske landmænd, der har

gøre det hårdeste arbejde. Det letter ganske vist

- Der kommer ingen store rapporter ud af det

styr på dyrkningsteknikken og formår

arbejdet, men ødelægger også jorden.

her. Vi fokuserer på handling og at hjælpe bøn-

at holde et stabilt udbytte.

derne i den rigtige retning, siger Jørn Ussing.

Dansk quinoa har helt mørke frø

Økologisk katastrofe

fugtighed og fertilitet. Det er med til at skabe området med cirka 100 ha jord omkring sin gård.

problem, erkender Tito Silvestre. Derfor får han

med mindre kerner og en anderledes

Sven-Erik Jacobsen er lektor ved Institut for erosion, og det ellers unikke højland er allerede Også han leverer quinoa til Andean Valley.

snart besøg af et ingeniørfirma, der skal hjælpe Ørnenæb kan måske hjælpe

smag end den sydamerikanske.

Jordbrug og Økologi ved Københavns Universi- ved at blive til ørken, siger Sven-Erik Jacobsen. Det meste af Titos jord er pløjet op, og der er

ham og de andre bønder med at udvikle mere Med sig har de et stort ørnenæb – en forstærket

tet. Han har boet fem år i Andes-regionen, hvor Og ganske rigtigt. Blot ca. 30 kilometer fra brugt såmaskine. Han har selv fire traktorer og

skånsomme redskaber til deres traktorer til at udgave af det haveredskab, vi her i Danmark

han har arbejdet med økologisk jordbrug.

Romulo Soliz’ marker oplever magasinets repor- har også importeret og solgt traktorer fra Dan-

så og behandle jorden med.

klipper grene over med. Ørnenæb af den kvalitet

Han understreger, at maskinel pløjning og ter, at en stor sandsky hvirvler hen over en dal, mark til en del andre quinoa-bønder i området,

Tito Silvestre skal være en foregangsmand kender bønderne ikke i Bolivia.

såning på jomfruelig jord er særlig kritisk, da det hvor markerne er pløjet op. Klitter har samlet sig som han er ansat af Andean Valley til at rådgive.

for de andre bønder, oplyser Andean Valley.

- Jeg gav en af bønderne det i hånden, og så

frugtbare lag ofte kun er få centimeter dybt. i kanten af de pløjede marker, og markerne er – Det er umuligt for mig at arbejde med

stod han og smilede i 10 minutter. De kan nemlig

– Vi står over for en potentiel økologisk kata- overstrøget med et fin, hvidt lag af sand.

håndkraft på så store arealer. Derfor bruger vi

Aurion arbejder på alternativer

bruge det til at klippe den voksne plante over

strofe i området. Jeg har mødt flere bønder, der

traktorerne. Steder med meget vind er ganske

Jørn Ussing fra danske Aurion er kritisk over for med. Indtil videre har de bl.a. rykket den over,

har grædt over, hvor dårligt det går. Den øgede Umuligt med håndkraft

rigtigt udsatte for erosion, og det økologiske cer-

den nye praksis med traktorredskaber, der smad- men så havner der nemt mange sten i quinoa-

brug af plov og såmaskine ødelægger jordens Tito Silvestre er en af største quinoa-bønder i tificeringsorgan Bolicert synes, at det er et stort

rer jorden. Økologisk fanger ham på en mobiltelefrøene, og det er hårdt arbejde. Nu kan de nem-

28 ØKOLOGISK / VINTER 2010

VINTER 2010 / ØKOLOGISK 29

nyt & noter

eu Har fået nyt øko-logo

Europas forbrugere har været

med til at vælge EU’s nye økologi-logo.

Det har de gjort via

en afstemning på internettet.

Vinderlogoet er et lysegrønt

blad, formet af EU’s stjerner.

Logoet træder i kraft 1. juli,

men du vil som forbruger stadig

kunne støde på det gamle logo

to år frem. På side 28-29 kan du

læse, at ikke kun EU, men også

Økologisk Landsforening har

fornyet sit logo.

forår 2010 / økologisk 19


test af minimælk

minimælk med

maksimum smag

På trods af den lave fedtprocent, så giver

vores smagsdommere høje karakterer til

smagen af minimælk. Mejerichef hos Nimb

i København Martin B. Nielsen og økologisk

fødevarerådgiver Henriette Winther fra ØLF

har blindsmagt seks forskellige minimælk.

M = Martin Borre Nielsen, mejerichef hos Nimb, H = Henriette Winther, fødevarerådgiver hos ØLF

pRoDuKt uDsEEnDE KonsistEns MunDfoRnEMMElsE sMag/EftERsMag DoM

Øllingegård, 0,4 % fedt

Købt i SuperBest til 9,95 kr.

thise jersey, 0,5 % fedt

Købt i Kvickly til 9,50 kr.

20 økologisk / forår 2010

M: Fint hvidt, tæt udseende.

Ser tyk ud,

når man tænker på, at

mælkens fedtindhold

er på blot 0,4 procent.

H: Skummer lidt mere

end de andre, men er

ellers pænt hvid.

M: Mælken virker lidt

tynd i det.

H: Den står lidt blå i

glassets kant, og den

har en lidt gennemsigtig

farve.

M: Konsistensen er fin,

den virker fed med en

god fylde.

H: Vi er ovre i det cremede,

den har en god

og rund fylde.

M: Tynd og vandig.

H: Glider hurtigt ned i

halsen, fylder ikke rigtig

i munden.

M: Over middel, så den

lægger sig godt i munden

med en god fylde.

Min fornemmelse er,

at det er mere end blot

skummetmælk.

H: Føles federe i munden:

mere fyldig end

flere af de andre.

M: Selve mælken føles

lidt tyk, men forsvinder

hurtigt.

H: Ikke særlig fyldig og

flader meget hurtigt

ud.

M: Smagen er neutral

med negativ afsmag

af foder. Minder mig

om kogt vand - som

om, at den har fået

luft under processen.

Det forringer smagen

og giver en pap-agtig

fornemmelse.

H: Mere fyldig på en

mælkeagtig måde,

mere kompleks i

smagen. Efterlader

ikke så meget smag i

munden.

M: Lidt tynd, men ren i

smagen. Meget mindre

mælkesmag end de andre.

Standardvare med

neutral eftersmag,

som ikke efterlader

det store indtryk.

H: Ikke så interessant,

lidt kedelig og tynd i

det. Mere flad i det

end de andre.

Eftersmagen har en let

sødme, måske en svag

smag af nødder.

M:

H:

M:

H:


pRoDuKt uDsEEnDE KonsistEns MunDfoRnEMMElsE sMag/ EftERsMag DoM

TesT

VinDeR

arla harmonie, 0,5 % fedt

Købt i Netto til 7,50 kr.

naturmælk, biodynamisk

gårdmælk, 0,5 % fedt

Købt i Løvbjerg til 9,95 kr.

Mælkebøtte, 0,5 % fedt

Købt i Aldi til 6,50 kr.

gram slot, 0,5 % fedt

Købt i Rema 1000 til 6,50 kr.

M: En god mælkeagtig,

hvid farve.

H: Fin hvid farve.

M: Smager bedre end

den ser ud, den har lidt

et gråligt skær.

H: Har en ren hvid

farve.

M: God farve, tæt og

hvid.

H: Har en fin fylde,

ligner en mere kraftig

mælk.

M: Umiddelbart har

den et vandigt udseende,

især i forhold til

den store smagsoplevelse.

H: Ikke så hvid, men er

mere over i en gullig

farve.

M: God nok, men ikke

blandt de bedste.

H: Lidt ligesom at

drikke vand, mælken

forsvinder meget

hurtigt ud af munden

igen.

M: God fylde og fedme.

H: Her er vi i den

cremede ende. Fyldig

konsistens.

M: Meget vandig, men

ikke dårlig som sådan.

H: Homogen og ensartet.

M: Virker lidt tynd i

kanterne, men det er

fordi, at den ikke er

homogeniseret.

H: Der er gods i den

her, jeg får en følelse

af at drikke rigtig

mælk.

TeksT og TesT: annE faigh RyDEll FoTo: hans ChRistian jaCobsEn

M: Mundfylden er ikke

god, den mangler

fedme.

H: Føles lidt tynd,

måske bare mere

”miniagtig” end gennemsnittet.

M: Meget fed fornemmelse.

H: Pæn fylde, blød

fornemmelse. Fylder

godt.

M: Mindre end middel –

den havde ligget bedre

i munden, hvis den

havde mere fedt.

H: Føles let og behagelig,

ligger godt i

munden.

M: Virkelig god mundfylde,

den fylder

meget – næsten hen

af fløde.

H: Meget god. Den fylder

i hele mundhulen.

Markant fornemmelse.

M: Jævn, lidt rund i

det. Passer godt sammen

med det, jeg forventer

af en minimælk.

Let afsmag, smager

som kogt mælk. Men

ingen negativ eftersmag,

fx af foder.

H: Lidt vandig og tyndere

i det end andet

minimælk. Den fornærmer

ikke nogen.

Ikke nogen eftersmag,

den er neutral.

M: God, rund smag.

Smager som jeg forventer,

at en god mælk

skal smage. Man kan

smage, at det er en

god råvare.

Fin eftersmag, som bliver

længe i munden.

H: Jeg får fornemmelsen

af noget fedt.

Smager næsten lidt af

smør, og det er positivt

ment.

Helt ok eftersmag,

ikke så markeret.

M: Minder mere om

en skummetmælk.

Mindre frisk eftersmag,

og så er der

lidt afsmag, måske af

foder. Det kunne være

hø eller ensilage.

H: Fin mælkesmag,

frisk og neutral.

Ingen, kun let lidt

sødme og en meget

svag karamelnote.

M: God, fed mælkesmag.

En af de bedre.

En smule afsmag, måske

af foder, og det er

negativt.

H: Minder lidt om sødmælk

med meget fylde

i smagen. Den er både

sødere og rundere i

smagen end de andre.

Smager som mælk fra

gamle dage. Det virker

som om, at den har

et højt fedtindhold.

Ikke rigtig nogen

eftersmag.

M:

H:

M:

H:

M:

H:

M:

H:

forår 2010 / økologisk 21


test af minimælk

3HurTige til MaRtin boRRE niElsEn

1. hvoRDan sKal En goD MælK sMagE?

Den skal være god og kraftig, og man skal kunne smage fedtet. Mælk med afsmag af foder kan smage godt, men

som fagmand er jeg gladest for en ren og stabil mælkesmag. Jeg vil også hellere drikke et glas lidt federe mælk,

og så virkelig fornemme smagen, end at drikke et magert glas, der ikke rigtig smager af noget.

2. hvilKEn MælK DRiKKER Du sElv?

Jeg vælger altid økologisk sødmælk, da det fylder godt i munden og har en god fedme. Jeg har ikke lyst til at

drikke en mælk, hvor alt fedtet er fjernet, som det sker, når man fremstiller minimælk. Minimælk er for mig et

overflødigt produkt, da en god mælk skal være på mindst tre procent fedt. Når det er sagt, er jeg alligevel

positivt overrasket over, hvor meget de minimælk, jeg var med til at teste, kan smage af.

3. hvaD tiltalER Dig vED ØKologiEn?

Økologien er den eneste vej ind i fremtiden. Det er en stor fordel for forbrugerne, at der stilles øgede

krav til produkt og kvalitet. Jeg har levet økologisk hele mit liv, og i dag vil jeg gerne være med til at

belønne den landmand, som behandler sine køer godt. For mig siger det helt sig selv: giver man en

ko sprøjtet og gensplejset foder, så smitter det negativt af på mælken.

22 økologisk / forår 2010

… mejerichef hos Nimb i Københavns Tivoli, der bl.a. pro-

ducerer mælk og smør med råmælk fra Øllingegård. Før det

hvide guld trak i ham, uddannede han sig til brygger. Opvokset

på et økologisk landbrug, hvor forældrene dyrkede alting selv.

FØNTASTISK

NTASTISK

Registrer dit

økologi KØRT

inden

1. juni 2010

og vind

NU ER DER IGEN ½ MØMS I KIWI MINIPRIS! !

½ MØMS på økologien. Det er

DISCOUNT på en ny måde.

discount discount på på en en ny ny måde måde

Vis dit økologi KØRT ved

kassen og få rabatten

med det samme

Det betyder, at du kun betaler det halve af momsen på alle vores økologiske varer. Alt du skal gøre

for at få fi ngrene i rabatten er at bede om et økologi KØRT ved kassen, så er du klar.

Vi ses i KIWI minipris.

Læs mere på www.kiwiminipris.dk

DISCOUNT PÅ EN NY MÅDE


Du kan smage græsset

En ko er, hvad den spiser. Ifølge forsker Jannie Vester-

gaard fra KU-Life kan man spore sig tilbage til, hvad

koen har spist, når man smager dens mælk. Har en ko

fx fået meget hvidkløver i sit foder, vil mælken få en

meget cremet og tyk smag – uanset fedtindholdet. Om

foråret smager mælken mere frisk, fordi græsset lige

er kommet frem. Forårsmælk har mange flere smagsnuancer

end efterårsmælk, hvor nuancerne fader en

smule ud. Nogle økologer arbejder i øvrigt med at

plante bl.a. hvidkløver og urter i deres græsmarker.

Jannie Vestergaard leder den sensoriske (fx smagsmæssige,

red.) del af forskningsprojektet Organic Milk

of High Quality, som ser på, hvad foderet betyder for

smagen af mælk og andre mejeriprodukter.

UVBIO

Naturlig solbeskyttelse

til hele familien

UVBIO-solserien er 100 % naturlig og økologisk certificeret.

Solcremerne har EU-godkendt mineralsk/fysisk solfilter,

som giver øjeblikkelig og effektiv beskyttelse mod solens

UVA, UVB og UVC stråler.


Solcreme SPF 20, 30, 40 / 100 ml

Aftersun lotion / 100 ml

Vejl. udsalgspriser 149 - 199 kr.

Læs mere på www.uvbio.dk

test af minimælk

Kiwi-smoothie

med minimælk

Skær tre kiwier i skiver, tilsæt en dl økologisk minimælk

samt to dl yoghurt naturel samt to spsk. flydende økohonning.

Skær kiwierne til pynt. Blend alle ingredienser.

Minimælk kan fryses i en isterningebakke til hvide "isterninger",

så bliver din smoothie iskold og skummende.

Det kræver dog en kraftig blender, der tåler isterninger.

Hæld drikken op i to kolde glas, og servér straks.

Økologisk

myggespray

Cattier’s økologiske myggespray til

børn og voksne indeholder naturlige

og økologiske ingredienser.


71 % af ingredienserne er økologiske

99 % af ingredienserne er naturlige

100 ml Pris kr. 89,-


Læs mere på cattier.dk

Få oplyst nærmeste forhandler på www.alpha-cosmetics.dk

forår 2010 / økologisk 23


forårets opskrifter

Spring ud i den spirende natur, og find lækre råvarer til

din forårsmenu. Her har du opskrifter til 4 personer fra

Trine Hahnemanns nye kogebog "Tænk før du spiser"

samt tips til at samle nogle af ingredienserne i naturen.

forårssprøde retter – lige til

TeksT: annE faigh RyDEll FoTo: laRs RanEK

24 økologisk / forår 2010

SE OPSKRIFT PÅ

aspaRges

I LINKSAMLINGEN PÅ

WWW.OKOLOGI.DK/

OKOLOGISK.

PLUK GULD I

SKOVBUNDEN

Skvalderkål er meget almindelig

i naturen, navnlig på skyggefulde

steder. I stedet for skvalderkål

kan du bruge persille, rucola eller

mælkebøtteblade fra den frie natur.

spEltpasta MED sKvalDERKålspEsto

Speltpasta: 300 g, fx Urtekrams økologiske speltfuldkornsskruer

skvalderkålspesto

100 g frisk, ung skvalderkål (kun topskudene)

1 lille fed hakket hvidløg

3 spsk. koldpresset rapsolie eller ekstra jomfruolivenolie

40 g mandler

Lidt citronsaft

Lidt salt og friskkværnet peber

Kog pastaen i letsaltet vand i 8 til 10 min., til

den er al dente. Dryp den af, og lad den køle

helt af. Skyl skvalderkålsbladene i koldt vand,

og dryp også dem godt af. Kom bladene i en

foodprocessor sammen med de øvrige ingredienser

til pestoen – minus salt og peber – og

blend til en cremet pasta. Smag til med salt og

peber, og måske lidt mere citronsaft. Hæld pastaen

i en skål, vend den med pestoen. Til sidst

smager du til med salt og peber.


at plukke

MuslingEsuppE MED KaRtoflER og poRRER

1 kg blåmuslinger

1 spsk. rapsolie

1 finthakket løg

2 fed hakkede hvidløg

3 porrer, skåret i tykke skiver

1 spsk. estragonblade

1 l vand

Salt og friskkværnet peber

4 store skrællede kartofler i skiver

Skrub muslingerne grundigt i koldt vand, og fjern alt

skæg, der sidder fast på skallen. Kassér alle åbne

muslinger. Skyl de gode muslinger i koldt vand nogle

gange. Opvarm olien i en gryde, og tilsæt løg, hvidløg

og porrer. Sautér det i tre minutter. Tilsæt derefter

muslinger, estragon, vand, salt og peber. Bring suppen

i kog, og lad den simre i 15 minutter. Tag muslingerne

op med en hulske. Tag dem ud af skallerne hen over en

skål, så saften fra dem bevares, og kassér skallerne.

Hæld to dl af suppen i en anden gryde, tilsæt to af de

skivede kartofler, og lad det simre i 15 minutter. Put så

muslinger med saft tilbage i den store gryde med suppen,

og tilsæt de sidste to skivede kartofler. Lad det

simre i 15 minutter. Blend suppe og kartofler sammen

med en stavblender, og hæld det derefter op i den

store gryde med muslinger. Varm suppen igennem, og

smag til med salt og peber. Servér suppen rygende

varm, for eksempel med speltbaguettes til.

foto: lars ranek

spis EftER sæsonEn

"Tænk før du spiser" tager udgangspunkt i de nordiske råvarer

og de 8 officielle kostråd. Kokken Trine Hahnemann

viser dig i kogebogen vejen til en sundere livsstil, hvor velsmag

og glæden ved at spise står i centrum. Opskrifterne

er bygget op over principper om at spise efter sæsonen,

bruge lokale råvarer og at tænke på miljøet. Bogen udkom

i marts på Lindhardt og Ringhof, og den vejledende pris er

299 kr. Tjek www.bogpriser.dk for en evt. billigere pris.

Tip!

Find selv dine blåMuslinGer

De sidder på pæle, sten og høfter langs kysten. Blåmuslinger er nemmest at

plukke, når det er lavvande. Find en ren strand, hold dig fra havneområder

og andre steder, hvor vandet kan være forurenet. Se også www.foedevarestyrelsen.dk.

Under menupunktet ”Kontrol” kan du finde råd til private om

at samle muslinger og fx se, om muslingerne kan være forurenede med blåalger.

Blåmuslinger fiskes normalt med bundredskaber, der er skadelige for

havmiljøet. Linemuslinger fra Limfjorden er miljømæssigt bedre, og i løbet

af sommeren 2010 kan du sandsynligvis også få dem med Ø-mærket.

forår 2010 / økologisk 25


forårets opskrifter

bRænDEnælDEsuppE MED sMilEnDE æg

1 grofthakket løg

1 spsk. olivenolie

1,3 l grøntsagsbouillon

1/2 tsk. revet muskatnød

200 g brændenælde (kun topskud)

Salt og friskkværnet peber

4 store æg

Lidt brøndkarse til pynt

Hvidløgscroutoner

2 skiver rug- eller speltbrød i små tern

1 spsk. olivenolie

1 fed finthakket hvidløg

Salt og friskkværnet peber

26 økologisk / forår 2010

Start med croutonerne: Varm ovnen op

til 200°. Bland brødterninger med olie,

hvidløg, salt og peber, og bag dem i ovnen

i 10 min. Sautér løget i olien i fem min. på

en pande, uden at løget tager farve. Tilsæt

bouillon og muskatnød, kog suppen

op, og tilsæt derefter brændenældeblade.

Når du koger nælderne, nedbrydes giften,

så de ikke brænder længere og smager som

spinat. Lad suppen simre i 20 min. Blend

suppen med en stavblender. Smag til med

salt og peber. Kog æggene syv minutter,

halvér dem, og servér suppen med æg

og croutoner på toppen.

3 HurTige

til tRinE hahnEMann

1. hvoR finDER jEg gRØntsagER

og uRtER i natuREn?

Jeg finder selv skvalderkål og brændenælder

om foråret mange steder i skoven

samt peberrod året rundt i grøftekanterne,

bare jorden ikke er frosset

til. På Sydfyn og fx i Riisskoven i Århus

er der mange ramsløg om foråret, og

jeg har også tit plukket brændenælder

skyggefulde steder i skoven. Skovene i

Nordsjælland vrimler også med vild timian.

Lad være med plukke tæt ved en

konventionel landmands marker, for

så risikerer du, at der sidder sprøjtemidler

på urter og andet grønt.

2. haR Du Et tip, DER DuftER

af foRåR?

Spis asparges! Jeg spiser selv asparges

hver dag i den omtrent fem uger

lange sæson. De smager så godt, at du

kan undvære kødet. Put de nye asparges

i et ildfast fad med lidt olivenolie,

salt og pepper og citron over. Bag dem

i ovnen i fem min., og så er de færdige.

Det er simpelthen så let og lækkert.

3. hvaD ER Dit bEDstE RåD til

at bRugE ØKologi i KØKKEnEt?

Jeg er optaget af at gøre vores madvaner

mere klimavenlige. Økologi og

klima går ret godt hånd i hånd med

hinanden. Køb hellere lokale og økologiske

grøntsager, når du handler

ind, ellers går det ud over klimaet og

bæredygtigheden. Det er fx vanvittigt

at spise kød, som er fløjet ind fra New

Zealand, når vi har det herhjemme.


Nyhed fra Thise Mejeri:

Vesterhavsyoghurt

med hyben og havtorn

Længst mod vest i Danmark, derude

hvor der er højt til himlen, og hvor

det klare lys altid ledsages af en

saltholdig vestenvind, helt derude,

tæt ved Bovbjerg Fyr, bor 8 økologiske

mælkeproducenter, som alle er

andelshavere i Thise Mejeri. Mælken

fra denne udsatte egn er især blevet

brugt til fremstilling af Thise

Vesterhavsost - og med stor succes.

Havet, blæsten og Vesterhavsyoghurt fra Thise

Nu følger vi succesen op med en

Vesterhavsyoghurt, baseret på mælk

fra Vest og tilsat hyben og havtorn.

De to bærfrugter udmærker sig ved

at trives rigtig godt i det ellers så

barske miljø. Ligesom Thises landmænd

gør det. Hyben og havtorn

giver yoghurten en frisk syrlig smag

og er i tilgift rene antioxidant- og

vitaminbomber.

www.thise.dk.

forår 2010 / økologisk 27


nyt logo

spiren

er sprunget ud

Økologisk Landsforening har fået et nyt logo. Det gamle spire-logo

bliver afløst af et nyt og kraft fuldt øko-symbol i sort og lysegrønt.

Her får du historien om, hvordan det nye logo kom til verden.

TeksT og FoTo: annE faigh RyDEll

- Ud med spiren og ind med et slagkraftigt grønt

symbol med klar inspiration fra Ø-mærket: Kernen

i det nye logo er kvalitet og styrke.

Sådan lyder det fra Økologisk Landsforenings

kommunikationschef Marianne Andersen, der er

begejstret for udtrykket i foreningens nye logo.

- Vi i kommunikationsteamet mente, at det

gamle logo trængte til en opfriskning, ja, ligefrem

et nyt udtryk, fortæller Marianne Andersen.

I cirka et år har kommunikationsteamet sammen

med Økologisk Landsforenings bestyrelse

diskuteret, hvordan et nyt logo skulle se ud.

Fokus har været på at finde det helt rigtige logo,

og det er blevet udarbejdet af kommunikationsbureauet

We Love People.

28 økologisk / forår 2010

Sidsel Ludvigsen

i fuld sving med

at designe ØkologiskLandsforenings

nye logo.

Enkelt logo går klart igennem

Claus Skytte, kreativ strateg hos We Love

People, var tovholder på udviklingen af det nye

logo. Han forklarer, at arbejdet begyndte med

et oplæg fra foreningen om, hvad den ville signalere

med logoet. Stikordene var styrke, kvalitet,

kraft, natur samt en skarp og flot æstetik.

Der måtte også gerne komme fødevarer ind

over, og var der tilmed en snert af sammenhold

mellem landmænd, virksomheder og forbrugere

i forslaget, så ville det være helt i top.

Grafisk designer Sidsel Ludvigsen stod for

den konkrete udformning af logoet, og hun har

fokuseret på at skabe et klart budskab.

- Det lykkes bedst ved at holde sig til et

simpelt udtryk. Når noget er tegnet enkelt, går

budskabet mere klart igennem. Hvis der er for

megen ornamentik og for meget pynt, så risikerer

man, at der kommer for mange tolkninger,

påpeger Sidsel Ludvigsen.

sort skiller sig ud

Derfor har hun overvejet farvevalg og skrifttyper

til det nye logo meget nøje, og i den proces

har hun set på logoer fra andre organisationer

rundt om i verden, der arbejder med økologi. Her

vurderede hun sammen med Claus Skytte, at et

logo, der indeholder sort, ville skille sig mere ud

og blive lagt mærke til blandt familien af andre

logoer, der signalerer økologi og bæredygtighed.

- Den sorte baggrund skaber mere signifikans

end en hvid, mens den lysegrønne farve signalerer

ny energi. Den er også mere frisk end en

mørkegrøn, som måske kunne ses som et lidt

konservativt valg, siger Sidsel Ludvigsen.

god energi

Claus Skytte er meget tilfreds med det endelige

resultat af de fælles anstrengelser:

- Det nye logo er meget mere markant end

spiren, der var et anonymt logo.

Den holdning deler Sidsel Ludvigsen.

- Økologisk Landsforenings nye logo er letgenkendeligt

og har en masse god energi over

sig. Der er intet overflødigt i det. Selve tegnet er

rammende – en slags Ø for økologien, der både

minder om og har samme styrke som det statskontrollerede

røde Ø-mærke, men alligevel er

lidt blødere i kanterne og helt vores eget.

BÆREDYGTIG

OVERGANG

Logoet har siden præsentationen

på foreningens generalforsamling i

marts været fast inventar på www.

okologi.dk, og du vil også finde det

på nyhedsbreve, pressemeddelelser

og andet dugfrisk materiale fra ØLF.

Materiale med det gamle logo, som

fx brevpapir, bliver brugt op – med

andre ord vil du måske stadig kunne

støde på den gamle spire, så overgangen

ikke fører til papirspild.


TeksT annE faigh RyDEll FoTo: pEtER noRDholM anDERsEn

Vi bad nogle af deltagerne på Økologisk Landsforenings

generalforsamling komme med deres mening om den

nyudsprungne spire. Vi spurgte også, hvordan deres

indtryk harmonerer med foreningens værdier.

Julie sørensen,

ledig, uddannet designer, 24 år.

Der mangler måske lidt ny-

tænkning, fx er den grønne

farve brugt lidt for meget,

når det gælder økologien –

og derfor virker den lidt

forudsigelig. Det havde været

optimalt, hvis I havde

brugt det traditionelle røde

Ø-mærke. Den sorte farve

i logoet tynger også lidt.

Til gengæld er jeg glad for

de bløde, runde former, logoet

har, og samlet set er

det æstetisk flot. Jeg ser

ØLF som en meget ærlig

organisation, der kæmper

en vigtig kamp for økologien

og som både arbejder

professionelt og idealistisk.

På den måde er der selvfølgelig

sammenhæng med

det nye logo og de små kerner

indeni: Her tænker jeg

meget hurtigt på noget

med landbrug.

evAld vesTergAArd,

formand for Økologisk

Landsforening, 52 år.

Det er et stærkt symbol, og

et godt logo, synes jeg. Den

nederste del af logoet repræsenterer

jorden, landbruget.

Den øverste del

virksomheder og den logistik,

der løfter os ud i verden.

Midt imellem de to led

har vi frøene. De illustrerer

innovation og nye ideer.

Samtidig har logoet også

plads til at lukke nye ideer

og viden ind igennem luftindtaget

i ø’ets sider.

Logoet indfanger det, den

økologiske bevægelse har

vokset sig frem til. Vi er

vokset fra spiren – det

gamle logo – til noget nyt

og større: Økologien er blevet

mere synlig, anerkendt

og respekteret. Og vi er nu

klar til at sætte os nye mål.

lisbeT Foged,

selvstændig

tekstforfatter, 42 år.

Der er en meget direkte parallel

til det røde Ø-mærke,

og det er en fordel, fordi

det skaber mere genkendelse

og gennemslagskraft.

Logoet er jo pakket ind i en

sort boks, så det får mere

substans. De små prikker

i midten af logoet ligner

kornaks, og det er måske

lidt for ensidig fokus på

korn og landbrug, for jeg

ser ØLF som et bindeled

mellem producenter og forbrugere.

Foreningen står

for mig som noget meget

positivt og nødvendigt, der

er i tråd med tidsånden.

Når det nye logo ligner Ømærket

så meget, så viser

det mig, at Økologisk

Landsforening ikke bare

er en miniput-organisation.

kim guHle,

salgschef, Skee Ismejeri, 40 år.

Det nye logo er fedt, fordi

det ligner det røde Ømærke.

Det er meget mere

up-to-date end det gamle

og har en klar genkendelsesværdi.

Selve logoet er

perfekt med sine bløde,

runde former, mens skrifttypen

ikke lige falder i min

smag. Logoet passer godt

til foreningen, fordi det er

nyt og innovativt med de

runde former. Mere stringent

og udtrykket var nok

blevet for firkantet. For mig

står ØLF for innovation og

samarbejde – og en masse

networking, som man får

nye idéer igennem. Det er

en god sammenslutning,

der kæmper en nødvendig

kamp for økologien. Hvis

ingen gør det, så dør økologien

på den lange bane.

vox pop

Hvad siger medlemmerne til det nye logo?

se flere medlemmer fælde dom over det nye

logo på vores hjemmeside www.okologi.dk/okologisk

Jens oTTo rAsmussen,

landmand, 47 år.

Det nye logo ser helt okay

ud, fordi det virker harmonisk

og signalerer mere

økologi end det gamle. Logoet

er mere markant og

aktivt end det gamle, og

det har også mere fokus

på landbruget på grund af

de små kornaks i midten

af logoet. Økologisk Landsforening

er en visionær organisation,

som er meget

hurtig til at gribe nogle

strømninger og få dem op

på politisk niveau. Dermed

kommer økologien til at stå

stærkt. Jeg synes, at det

passer godt sammen med

det nye logo, som er meget

mere i tidens form. Det

gamle logo var mere retroagtigt

– og derfor kunne

det signalere en mere fodformet

tilgang til økologien.

forår 2010 / økologisk 29


portræt

brygger på samsø

Kim Vestergaard fra Samsø

Bryghus blander gerne rosiner,

mælkebøtter eller hyldeblomst

i sine øl for at dyrke

nye smage. Derfor tøvede han

ikke med at stille op til en

faglig dyst om at lave øl på

malt fra historiske kornsorter,

som et projekt i Økologisk

Landsforening arbejder med.

Går Kim Vestergaard en sommerdag forbi en

klase modne druer hjemme på gårdspladsen, så

kan han ikke lade være med at spørge sig selv:

"Hvordan mon de smager i øl?"

- Jeg vil gerne lave forsøg. Det kan være

med rosiner, mælkebøtter fra egen mark eller

hyldeblomst, der giver en dejlig frisk smag til

øllet, siger brygger og økologisk landmand Kim

Vestergaard, mens han viser rundt.

Kernen i Samsø Bryghus befinder sig på

gårdens loft i Nordby. To brygkar med plads til

et par hundrede liter er fødselsstuen i Samsøs

eneste bryggeri. I et mørkt lokale bag ved står

en række 210 liters plastictønder med øl, der

er ved at gære.

Hver af tønderne er som en levende organisme,

for nede i dem er gæren i fuld gang med

at spise af sukkeret i væsken. I processen dannes

der alkohol – og luft. Derfor letter en lille studs

på toppen af tønden sig af og til og sender en

mørk duft af gær og humle ud.

vil lave tingene selv

Selv om Kim Vestergaard er eksperimenternes

30 økologisk / forår 2010

mand, så er der grænser for, hvor mange øl øens

restauranter kan få med på menukortet. Derfor

holder han sig til ni øl-typer med lokale navne

som Besser Rev Pilsner og Klokketårnet Hvedeøl

samt årstidsbryg ved jul og påske. Alle hans øl

bliver solgt på øen.

- Min lyst til at lave forsøg bunder i, at jeg

godt kan lide at lave alting selv. Da jeg gik i gang

som økologisk fritidslandmand læste jeg meget

grundigt ”Håndbog i selvforsyning” og ”Den

selvforsynende have”. Den ånd styrer også bryggeriet,

som jeg har haft siden 2005.

Pionér-ånden fik ham også hurtigt til at sige

ja til en lille faglig dyst, som Fagligt Team i Økologisk

Landsforening opfordrede ham til at deltage

i først på året.

Øl af historisk korn

Fagligt Team arbejder bl.a. på et projekt om

historisk korn. Pointen er, at mange års jagt på

ensartethed og højere udbytter har forbigået de

gamle sorter, vi tidligere dyrkede i Danmark. Måske

kan der være nogle særlige smagsmæssige

kvaliteter, der er gået tabt? Og endda nogle kva-

Kim Vestergaard er glad for øl.

Han er især vild med mørk øl

som stout og porter, fordi de er

fyldige og har en kraftig smag.

liteter som økologiske bryggerier, bagerier og i

sidste ende vi forbrugere kunne have glæde af?

Eksempelvis gamle kornsorter, som kan bruges

til at lave den malt, der sammen med vand,

sukker og humle er hovedingredienser i øl.

bryg fire singlemalt-pilsnere

Derfor havnede der lige efter årsskiftet fire portioner

malt hos Kim Vestergaard. De fire portioner

var på to gamle, lovende sorter – Fero og Imperial.

De to andre var moderne sorter – Maltesia

og Power, som er populære blandt ølbryggere.

Opgaven lød: Lav en singlemalt-pilsner på

hver af dem. Samme opgave fik Raasted Bryghus.

Formålet med den lille, uvidenskabelige dyst

er at stikke lidt i spørgsmålet, om de ældgamle

sorter mon smager bedre end de nye?

Kar på hæld

Opgaven var en spændende udfordring for Kim

Vestergaard.

- Jeg har aldrig lavet en øl af kun én type

malt. Jeg plejer, som mange andre bryggere, at

blande flere malttyper, siger Kim Vestergaard.


TeksT og FoTo: pEtER noRDholM anDERsEn

Sidste år satte brygger

Kim Vestergaard mindst

25.000 kapsler på sine

øl, der sælges i halv-

litersflasker. I år forventer

han at sælge 20.000

liter, så han kommer til

at bruge endnu mere tid

ved kapsel-maskinen.

Eksempelvis er hans Besser Rev Pilsner lavet på

typerne Pilsner, Munic og Cara.

- Maltportionerne var også mindre end dem,

jeg plejer at bruge. De gav kun 75 liter øl, hvor

jeg normalt laver cirka 200 liter. Derfor måtte jeg

sætte mine kar på skrå med en dunkraft, ellers

ville mine koge-elementer ikke blive dækket, når

jeg skulle varme vandet op.

Ellers gjorde Kim Vestergaard som altid. Som

det første varmede han vandet op til 75 grader,

tilsatte han malt. Efter en time pumpede han

indholdet over i det andet kar og tilsatte humle.

Så fyldte han urten, som den hedder, på tønder,

hvor den gærede i omtrent tre uger. Sidste led

i processen var at tappe øllet på flasker.

Egen malt og humle

Da Økologisk besøger Kim Vestergaard i marts,

står pilsnerne klar til at blive sendt til smagstest

i København – resultatet kan du læse om i magasinets

næste artikel.

- For at være helt ærlig, så tænkte jeg først,

at øllene ikke var noget, jeg ville reklamere med.

Men da jeg så smagte på dem, jamen, så smagte

Historien om pilsneren

En pilsner er en øltype, der er lavet med undergæret

øl. Den første pilsner blev lanceret i 1842

i det nuværende Tjekkiet. Her benyttes udtrykket

pilsner (plzeský) om en øl fra oprindelsesbyen

Plzen^ , men der er mange andre tjekkiske bryggerier,

der fremstiller den samme type øl.

Ordet anvendes i Danmark ofte som synonym

for øl, og den første danske pilsner blev lavet af

Tuborg i 1881. En anden normal øltype er lagerøl,

som oprindeligt blev brygget i Bayern. Herfra

kommer ordet bajer. Læs mere på www.ale.dk.

de faktisk af pilsner, fortæller Kim Vestergaard.

Under arbejdet blev han nysgerrig efter at

lave andre øl på kun én type malt. Han vil også

gerne både dyrke sit eget maltkorn, lave malt

og sågar dyrke sin egen humle.

Øllet smager af samsø

- Det betyder meget for mig, at øllet er her fra

øen. Jeg er sikker på, at du for eksempel kan

smage små udsving i øllet. Jeg har jo ikke et

højteknologisk bryggeri, og så skal det altså

Bryghus med butik og café

Samsø Bryghus har eget øludsalg, en gårdbutik

samt en café, som Kims kone Inge Kirstine står

for. Parret laver grøntsager på deres 25 hektar

marker, og de har også otte økologiske frilandsgrise,

der bl.a. bliver fodret med mæsk – maltresterne

fra øllet. Det bliver de dog ikke fulde af,

påpeger Kim Vestergaard, men det rige proteinindhold

og sukkeret er med til at give kødet en

god smag, mener han. Du kan smage den lokalproducerede

økologi i cafeen, der har åben i sommerhalvåret.

Se mere på www.samsoe-bryghus.dk.

En af flaskerne skiller sig ud fra Samsø Bryghus' otte

andre faste typer med stednavne på etiketterne. Det

er den "Vedvarende Energi Øl". Samsø er jo verdensberømt

for – bl.a. via vindmøller – at kunne producere

mere energi end øens befolkning selv bruger.

være sådan, understreger Kim Vestergaard.

Bryggeren fra Samsø har nu søgt EU-midler,

og han regner med at have sin egen produktion

af malt i gang inden for et års tid.

- Så ved jeg også præcist, hvad det er for

nogle råvarer, jeg bruger. Det vil også spare

transporten af malt, som jeg lige nu får fra

den forkerte ende af Tyskland, nede sydpå ved

Bamberg. At lave det hele selv kan gøre mine

øl endnu mere lokale og interessante.

forår 2010 / økologisk 31


nyt øl på gamle kornsorter

skål

Hvordan får vi gamle, oversete kornsorter ind i vores fødevarer

igen? Det spørgsmål arbejder et projekt i Økologisk Landsforening

med – og har grebet fat i det gamle korns vej fra bølgende mark til

kølige pilsnere for at fortælle historien om den mangfoldighed,

økologerne gerne vil gøre rigere.

Ord som ”brødkrumme”, ”frugtig” og ”aroma-

tisk” flyver gennem lokalet, hvor duften af malt

og humle fra de åbnede pilsnere danser kinddans.

Vi er på Nørrebro Bryghus, hvor mere end

30 ølentusiaster, ølskribenter og ølelskende økologer

er forsamlet om frugterne af en faglig dyst

mellem Samsø og Raasted Bryghus.

Pilsnerne, der bliver smagt og smagt og

smagt på, er brygget af én type af malt og på

den samme opskrift. De fire portioner malt, øllet

er brygget på, er fra to gamle bygsorter, Fero

og Imperial, og to moderne, Maltasia og Power.

Den danske produktion af bindeleddet

mellem korn og øl – malt – har indtil videre

været på et mikroskopisk plan. Paradoksalt

nok bliver øko-landmænds høst af

maltbyg derfor sendt med lastbiler til

Tyskland og andre lande. Derfor arbejder

Økologisk Landsforening for, at vi får

flere økologiske malterier herhjemme.

Ganske vist er et søsterselskab under

Carlsberg begyndt at lave økologisk malt

i meget store partier, men foreningens

arbejde er især målrettet mod mikrobryggerier,

som typisk aftager meget små

portioner malt.

32 økologisk / forår 2010

for

mangfoldigheden!

MERE DANSK ØKO-MALT

Den lille dyst mellem de to bryggerier er sat i

gang af Økologisk Landsforening. Formålet er at

undersøge, om de gamle sorter har nogle smagsmæssige

kvaliteter, som er gået tabt gennem

mange års ensretning og industrialisering af de

kornsorter, der er basis for bl.a. brød, morgenmadsprodukter

og øl.

syv sorter skilte sig ud

Selve brygningen af de fire pilsnere er kun et lille

led i et stort forarbejde.

Landmanden Per Grube fra Mørdrupgård har

i årevis eksperimenteret med at dyrke gamle

kornsorter, der ellers er gået i glemmebogen.

46 af disse sorter legede øleksperten Per

Kølster videre med i hans eget malteri på Fuglebjerggård.

Analyser viste, at syv af dem havde

nogle kvaliteter, der er værd at undersøge nærmere.

Blandt de syv var Fero og Imperial.

Et rigere liv

Ifølge Per Kølster er det umuligt på forhånd at

vide, hvordan en sort smager som øl. Det er fx

afhængigt af, hvordan landmand, malter og

brygger hver især gør sit arbejde.

Men han mener, at et projekt som dette kan

føre til en større mangfoldighed – også for

forbrugerne.

- Vi kan forfølge den økologiske vision om at

arbejde med egne, originale råvarer hele vejen

fra jord til bord. Det handler om at generobre

kontrollen over udvalget. I sidste ende er en

større mangfoldighed jo udtryk for et rigere liv,

siger Per Kølster.

TeksT og FoTo: pEtER noRDholM anDERsEn

Kan skille sig mere ud

Martin Jensen fra Raasted Bryghus er glad for

tanken om at brede ølmarkedet mere ud.

- Mere personlige råvarer er alfa og omega.

Vi skal væk fra den ensartethed, der præger min

branche – af de 120 mikrobryggerier, der findes

i Danmark, bruger 90 procent den samme malt,

vurderer Martin Jensen.

Han er optaget af, hvordan man som brygger

udvikler sin egen identitet, og hans medvirken

i dysten har bl.a. fået ham til at skifte maltleverandør

fra en stor leverandør i Tyskland, som de

fleste bryggere bruger, til en engelsk virksomhed,

der har flere typer malt i sortimentet.

- Dysten har givet mig blod på tanden til at

skille mig ud. Jo flere skud i bøssen i form af øltyper,

desto større er chancen for at ramme den

rigtige smag hos forbrugerne.

besværlighed er en dyd

Forsamlingen af skarpe øltunger er nået til en

konklusion. Den moderne sort Maltasia får flest

positive ord samt tilkendegivelser om, at den er

mest spændende at arbejde videre med.

Resultatet afskrækker ikke projektleder Sven

Hermansen fra Økologisk Landsforening.

- Jeg havde selvfølgelig været glad, hvis de

havde stemt en af de gamle sorter ind. Vi er dog

først lige gået i gang og arbejder videre med de

gamle sorter. Det er vigtigt med en modsætning

til monokulturen på ølmarkedet, og derfor skal vi

udfordre bryggerne til at tage nye sorter i brug,

siger Sven Hermansen.


Økologiske krydderier af højeste

kvalitet til lave priser

• Smuk visuel og praktisk emballage der bevarer friskheden

af krydderierne

• Specielt udvalgt fra højt anerkendte og kontrollerede

producenter

Økologisk dokumentation

• Udførlig produktspecifikation

• Indeholder ikke allergener

• Garanteret GMO fri

• Ikke bestrålet

IQ Food Service A/S · Tlf. 7766 3500 · www.iqfoodservice.dk

Nyhed!

Kontakt gerne IQ Food Service A/S for nærmeste forhandler og mere information.

Produkterne

forhandles af landets

førende leverandører

til køkkener og

kantiner.

forår 2010 / økologisk 33


øl-guide

øl med

forårssmag

Sommeren nærmer sig,

og aftenerne bliver

længere og lunere. En

perfekt anledning til at

sidde lidt længere på

altanen eller i haven og

nyde en økologisk øl. Vi

har udvalgt fem friske

varianter med en lethed,

der passer til årstiden.

flower power på flaske

Det er lige før, bierne flyver én i møde,

når man knapper denne øl op. Fynsk

Forår er en rigtig blomsterøl. En god

dosis hyldeblomst, der giver pilsneren

sin karakteristiske smag, der må egne

sig perfekt efter en rigtig varm dag i

solen. Det er lige før, der er tale om en

læskedrik for voksne. Fynsk Forår er

en ale, der har en uklar farve med et

luftigt, hvidt skum. Og så ellers masser

af bobler. En øl, der skal nydes kold.

fynsk forår, ørbæk bryggeri. ale, 4,8 %

Cirka 15 kr. for 33 cl. / ca. 45 kr. pr. liter

oERbaEK-bRyggERi.nu

Hvorfor skal alt være så fi rkantet og ens? Det spørger vi hele tiden os selv om hos Økoladen,

og svaret er næsten altid, at det skal det heller ikke!

På den måde blev CHOKOBLOK til. En udfordring til os selv om at fremstille og nyde økologisk

kvalitetschokolade på en helt ny måde.

Hver CHOKOBLOK er håndstøbt, håndblandet og hånddekoreret. Samtlige medarbejdere

hos Økoladen er med i fremstillingen, og det giver alle mulighed for at være kreative i

arbejdstiden.

Selv om idéen med CHOKOBLOK er at bryde grænser og hylde forskelligheden, be-

TeksT: toMMy hEisz

bittert og sødt fra mikrogiganten

Jacobsen er gigantbryggeriet Carlsbergs bud på

oprindelige øl i mikrobryggertraditionen. I sortimentet

finder man en enkelt økologisk variant,

Jacobsen Ekstra Pilsner. Her har du en nordisk

inspireret pilsner med en strågul farve og et hvidligt,

cremet skum. Smagen bæres primært af kornaromaer

og en bitterhed, der suppleres af en let

sødme. Ifølge bryggeriet kommer den søde smag

fra havtorn. Er du til både det bitre og det søde,

vil Jacobsen Ekstra Pilsner passe fint til en let

forårsmiddag med kød og sæsonens grønt.

Jacobsen ekstra pilsner, Carlsbergs Husbryggeri

Jacobsen. pilsner, 5,5 %

Cirka 40 kr. for 70 cl / ca. 57 kr. pr. liter

jaCobsEnbRyg.DK

stræber vi os naturligvis på, at ingredienserne er nogenlunde de samme fra blok til blok.

Ingredienserne er et kapitel for sig. Vi er taget ud i verden og har forsøgt at fi nde de allerbedste

råvarer.

Vi håber, at du vil nyde CHOKOBLOK lige så meget, som vi har nydt at fremstille den. Formen

har vi hentet i antikkens Grækenland i form af en kvinde torso, som jo er alt andet

end fi rkantet.

Med venlig hilsen fra alle os,

der står bag CHOKOBLOK

34 økologisk / forår 2010

chokOblok.indd 1 13/11/09 11.31


Tip!

Du kan se en komplet liste

over danske bryggerier med økologiske

flasker og fustager på www.

maltkorn.dk. Under menupunktet

Øl skal du klikke på ”Bryggerier

med øko-øl” til venstre.

gammeldags pilsner fra domkirkebyen

Den økologiske pilsner Mageløs fra Viborg Bryghus

er old school. Den brygges over åben ild og er

lagret i mindst fem uger. Bryggeren hævder selv,

at den smager, som en pilsner gjorde for 100 år

siden. Det kan vi af gode grunde ikke gøre os

kloge på, men de krystalklare og let gyldne dråber

er både lækre, læskende og står særdeles godt til

et forårsfrokostbord eller en romantisk sommeraften

i solnedgangen. Du finder spor af både

karamel og en smule citron i eftersmagen.

mageløs økologisk, viborg bryghus. pilsner, 4,6 %

Cirka 35 kr. for 50 cl / ca. 70 pr. liter

viboRgbRyg.DK

Biogan Blev grundlagt i 1996 og har opBygget en stor viden om økologi

Biogan tilbyder et total sortiment af økologiske

produkter.Vort speciale er økologiske kolonial- og

tørvarer fra hele verdenen. Vi kan tilbyde dig alt fra

basis produkter som ris og pasta til specialiteter

kontakt os på tlf. 8674-0771 og hør nærmere eller se mere på: www.biogan.dk

thy til de tørstige

Noget af en gammel traver, når det handler om økoøl.

Men der er nu en grund til, at de ølglade danskere

bliver ved med at flå denne klassiker ned fra butikshylderne.

Thy Økologisk Humle fra Thisted Bryghus

er i virkeligheden en meget simpel øl. Humlen er ret

markant, og smagen er fyldig og sød. Det er ikke nødvendigvis

en øl, man bare sipper til, og derfor er det

også heldigt, at du kan få den ret billigt. Kan derfor

anbefales til gadefesten, brylluppet eller en anden

festlig begivenhed i forsommeren, hvor du forventer,

at der går mere end to øl per gæst.

thy økologisk Humle, thisted bryghus.pilsner, 5,8 %

Cirka 10 kr. for 33 cl. / ca. 30 kr. pr. liter

thistED-bRyghus.DK

Biogan a/s leverer til specialbutikker,

samt virksomheder.

forår 2010 / økologisk 35

125423_biogan.indd 1 19/03/10 11.20


oganmeldelse

TeksT: pEtER noRDholM anDERsEn, REDaKtØR FoTo: KillE Enna

rejsen til velsmagens højborge

Kille Enna er i en ny kogebog gået i hælene på biodynamiske og

økologiske landmænd – og har skrevet en sprudlende bog med 21

portrætter og opskrifter, der sender spiselysten op i høje omdrejninger.

Kille Enna har været i felten

og kommet hjem med

nogle sprudlende opskrifter

til sin nye bog.

36 økologisk / forår 2010

FOTO: COLUMBUS LETH

Du sidder med det 10. nummer af Økologisk i

hænderne, og magasinet har endnu ikke budt på

en anmeldelse af en kogebog. Og det er til trods

for, at magasinets hovedfokus er fødevarer.

Det skyldes ikke mindst, at det langtfra er

hverdagskost, at et af Danmarks store forlag udgiver

en bog, der så konsekvent tager udgangspunkt

i økologiens grundtanker. Da jeg bladrede

gennem Kille Ennas ”Smag – økologi året rundt”

var der ikke nogen tvivl – den bog fortjener mere

end blot en omtale i magasinets nyhedssider.

Fra første færd er læseren næppe i tvivl om,

at Kille Enna brænder for økologien og den bedste

smag. De sanselige og rolige landbrugs- og

madbilleder – hvor naturen er en selvfølgelig følgesvend

– taler et konsekvent og tydeligt sprog:

Hun har en romantisk drift efter løg, korn, svin

og æg, der får lov til at vokse langsomt. Som hun

selv skriver: meget langt væk fra den kemiske,

konventionelle landbrugsindustris motorveje,

hvor ”dyrevelfærd, sundhed, miljø og kvalitet

er noget, man for længst har lagt på hylden.”

ildsjæle med realitetssans

Driften efter et landbrug og råvarer tættere på

naturen har fået hende til at trække gummistøvlerne

på. Hun har slidt godt på sålene under sine

besøg hos 21 mest små biodynamiske og økologiske

ildsjæle, som brænder for deres produkter.

Lars Skytte for sine rabarber, Jørgen Ussing for

de gamle kornsorter og Lotte Lei for sine hvidløg,

for nu at nævne tre af dem.

Heldigvis har romantikken ikke udvisket realitetssansen,

og i flere af portrætterne lykkes det

Kille Enna at indfange klare eksempler på nogle

af de dilemmaer, producenterne står i. Hos den

økologiske svineavler Poul Skovgaard kan man

fx læse, at når grisene roder i jorden, så giver

det problemer for miljøet. Der er nemlig ingen

planter tilbage, der kan optage næringen fra grisenes

egen afføring, og så løber næringen ned

til grundvandet. Og det er jo ikke just vand på

økologernes ellers miljøvenlige mølle.

Poul Skovgaard står også i et andet dilemma.

Hvis hans voksende produktion skal hænge sammen

økonomisk, så må det ende med, at grisene

kommer på stald med adgang til et udeareal.

Selv om han gerne ville, at de levede hele livet

ude på marken.

Det er altså ikke nemt at kæmpe mod effektivitetens

motorvej, for der skal jo også brød på

bordet.

sanselig hverdagsmad

Brød på bordet er der heldigvis masser af i Kille

Ennas univers. Og meget andet end de kvædebrød,

hun foreslår læseren at bage - med korte

og dog pædagogiske instruktioner samt gode

fif, som i resten af bogen.

De 21 portrætter kan desværre være lidt trættende,

fordi de ofte mangler de scener og reportageelementer,

som havde givet teksterne mere

liv. Til gengæld er der fuld tryk på sanseligheden

i det, Kille Enna er så utrolig dygtig til: Maden.

Og kunsten at få hverdagsmaden, som langt de

fleste af de 90 opskrifter i bogen er, til at ligne

en servering på Noma. Det hjælper bestemt også

på helhedsindtrykket, at billeder af glas, krukker

og tallerkener er skudt i et troværdigt, sommerligt

og appetitligt miljø.


”Smag – økologi

året rundt” er udgivet

på Politikens

Forlag, og

den vejledende

pris er 300 kr. for

de 256 siders

økologisk råkraft.

Jeg måtte kæmpe mod overspringshandlinger

i retning af køleskabet, da jeg gik i dybden med

Killes kamp for at finde sæsonernes bedste

smag. Billederne er så pokkers appetitvækkende,

at de kan få en ellers mæt mave til at

vågne og ivrigt forsøge at lokke ejermanden

til at overskride det daglige kaloriemaksimum.

Jeg glæder mig for eksempel til at afprøve

opskriften på hendes tomat-blåmuslingesuppe

eller ribs-citronvernenasorbeten, når det er

blevet sæson for den slags herhjemme i vores

mere og mere forårsgrønne land.

Drejer sig om sæsonerne

Netop sæsontanken gennemsyrer bogen, og den

er bygget op over de mest gængse råvarer måned

for måned. Delt op i tolv logiske kapitler. Naturligvis

har bogen også et økologisk sæsonskema,

faktisk i bogens første del - før Kille for

alvor kommer i gang med at dyrke opskrifter på

de langsomme råvarer. Så har vi overblikket, før

vi får detaljerne.

Jeg må dog sige, at et par af overskrifterne

er lidt søgte. Eksempelvis forbinder jeg ikke lige

januar med sæson for korn samt marts for æg

Se

den lækre

opskrift med

rabarber på

næste side

og mælk. Den sidstnævnte råvare er sandsynligvis

lidt bedre fra slut-april eller maj, når alle de

økologiske køer er kommet ud på græs.

Men det er og bliver skønhedspletter. For

Killes bog er meget mere skøn end plettet. Den

vinder på sin konsekvente holdning med indbyggede

fravalg – at småt er godt. Den vinder på sit

troværdige univers. Og den vinder på at servere

nemme opskrifter på en lækker måde. Jeg fik i

hvert fald lyst til at gå den samme vej som Kille:

Ud i køkkenet og smage de bæredygtige råvarer,

hun har været i felten og berette om.

forår 2010 / økologisk 37


gem den gode rabarbersmag

suRsØDE RabaRbERpiCKlEs

giver 1 mellemstort glas

250 g rensede rabarberstængler - fås økolo-

giske i Kvickly, SuperBrugsen og Irma fra

Skyttes Gartneri fra ca. 20. april til omkring

Sankt Hans. Aarstiderne har af og til også

rabarber i sine kasser.

10 g friske spearmint eller mynteblade

2 spsk. friskpresset citronsaft (skræl citronen

før du presser den)

Sursød lage:

200 g lyst rørsukker

2 dl æbleeddike

20 g havsalt

brede strimler skal af 1/2 citron

strejf af chiliflager

Skær rabarberne i tynde skiver. Er de for

tykke, er oplevelsen for klodset. Kom på

skift rabarber og mynteblade ned i et rent

syltetøjsglas. Hæld citronsaften henover.

Sursød lage: Bring først alle ingredienser

i kog, og lad det koge, så sukkeret

bliver opløst. Hæld den kogende lage hen

over rabarberne. Pres dem lidt ned med

hjælp fra en ske (brug ikke fingrene), så

væsken dækker alt.

Lad dine pickles stå i et par dage, inden

de nydes. De holder nemt i et halvt

år, hvis du har dem i køleskabet.

FLERE RABARBERTIPS

FRA KILLE:

• Et miks af syltet citron og vanilje er

godt sammen med rabarber.

• Du kan med fordel bruge rabarberstrimler

i salater.

• Jeg har flere gange kogt mig lykkelig

i Lars Skyttes aromafyldte, økologiske

rabarberstængler.

38 økologisk / forår 2010

killes koMMentar: rabarberpickles er en skøn tinG at lave i Maj, juni oG juli. jeG

laver en ordentliG portion oG bruGer så løs aF den, når eFteråret koMMer. sMaGen er

knasende syrliG oG Frisk. i Maj er der nye topskud aF spearMint i Haven, Men estraGon,

dild, Fennikeltoppe oG citronverbena kan oGså bruGes.


TIL DIG, DER IKKE SPISER HVAD SOM HELST:

* Bearbejdet citat af Piet Hein

KÆMP

FOR ØKOLOGI

I KANTINEN!

Hungrer du efter

økologisk frokost hver

dag? Få hæftet som

ruster dig til at komme

videre med økologi

på arbejdspladsen.

Download inspirationshæftet fra

www.okocater.dk eller

bestil det på info@okologi.dk

ANNONCEN ER LAVET MED STØTTE FRA

EU OG FØDEVAREMINISTERIET

Ko-existence or

No-existence

Økologiske landmænd i nord og syd arbejder

sammen for en bæredygtig fremtid.

Små hjul kan flytte store ting ...

www.thise.dk www.solhjulet.dk www.african-organic.com

forår 2010 / økologisk 39


økologiens rugbrødsmotor

asta og Hugo

skal tune økologiens

rugbrødsmotor

TeksT: pEtER noRDholM anDERsEn

En analyse viser, at øko-forbruget daler, når

yngste barn kommer i skole alderen. Det skal

et samarbejde mellem ØLF, Dagli´Brugsen,

SuperBrugsen, Kvickly og FDB ændre på.

Sunde Asta bor på Økogården. En dag tager hun

den knap så sunde klassekammerat Hugo med

hjem for at fortælle ham, hvor den sunde og

gode mad kommer fra.

På cyklen på vej ud mod gården sakker Hugo

bagud.

- Din rugbrødsmotor har det vist ikke så godt,

hvad, råber Asta spørgende tilbage til den stakåndede

Hugo.

skolebørnsfamilier sakker bagefter

Den slags scener med et glimt i øjet kan – ifølge

Gitte Hvoldal fra Økologisk Fødevarerådgivning –

gøre skolebørn mere interesserede i økologien.

Det skal få dem og deres forældre til at lægge

flere varer med Ø-mærket i indkøbsvognen.

Denne gruppe af øko-forbrugere halter nemlig

bagefter førerfeltet af familier med et barn

mellem 0 og 6 år – det danske forbrugersegment,

der lægger mest økologi i indkøbsvognen.

Det viser en repræsentativ undersøgelse

lavet af analyse-instituttet GfK for Økologisk

Landsforening med svar fra 2233 udvalgte husstande,

der hver uge registrer deres indkøb.

I 2009 var fødevarernes øko-andel blandt

familier med yngste barn i alderen 0-6 år på 12,6

procent. I gruppen med yngste barn på 7-14 år

var den blot 4,8 procent, mens den for gruppen

15-20 år var på 9,7 procent. Det samme mønster

tegner sig også for forbruget de foregående år,

hvor der er målt nøje på det.

40 økologisk / forår 2010

bombet af ønsker

Gitte Hvoldal mener, at det bl.a. kan hænge sammen

med, at skolebørn bliver mere prægede af

det, de andre børn får med at spise.

- Jeg bliver selv bombet med ønsker fra min

datter på ni år, der vil have krydderboller eller

Kinder Mælkesnitte. Hun har virkelig plaget

meget, men er nu endelig holdt op.

Tallene fra GfK-undersøgelsen har fået ØLF,

FDB og Coop op af stolene. Sammen kører de

lige nu en kampagne, der skal få familier med

børn fra 5-8 år til at holde fast i økologien.

børneunivers og konference

Her er Asta og Hugo blot ét af virkemidlerne,

som du ikke alene kan møde på www.oko.nu,

men også i tilbudsaviser og via aktiviteter i

de 720 butikker i Kvickly, SuperBrugsen og

Dagli´Brugsen, der er med i kampagnen.

Midt i august vil Coop også holde en konference,

hvor børn og økologi er i fokus. Her vil

FDB Analyse præsentere en mere dybdegående

undersøgelse af børnefamiliernes øko-forbrug.

Mette Maix, som er direktør i SuperBrugsen,

understreger, at Coop år for år har fremmet

salget af øko-varer:

- Det har vi gjort siden 1993, hvor vi satte priserne

ned på økologi, og dermed var med til at

skabe det folkelige gennembrud for økologiske

varer. Men prisnedsættelser alene er ikke nok.

Vi skal også inspirere og forny.

nye produkter, tak!

Gitte Hvoldal fra ØLF tænker i samme spor. Sammen

med foreningens medlemsvirksomheder vil

hun gerne være med til at skabe flere nye produkter

til børnene. Det kan fx være nyt pålæg til

ungernes madpakke, snackprodukter samt frugt

og grønt i praktiske poser målrettet børn.

- Som forælder handler det dog også om at

bringe nærhed ind i en hektisk hverdag. Uden at

være den perfekte øko-klid-mor, så har jeg af og

til forsøgt at tage snakken om, hvordan den økologiske

mælk bliver til. Og faktisk er mine børn

glade for at få den viden, siger Gitte Hvoldal.

Besøg Økogården på nettet

Du kan se og høre historien om Hugo og

Asta på www.oko.nu. Du eller ungerne kan

også spille et spil, hvor en af øko-køerne

fra Astas gård får point for at samle frugt,

mens det trækker ned at samle slik.

illusTrATion: bo oDgåRD ivERsEn/oKo.nu


Art-ét Reklamegrafik

Økologiske

Safter & Juice fra Svane

Svane´s Økologiske drikkeklare sortiment består af 7 forskellige varianter:

Appelsinjuice, Æblejuice, Tomatjuice, Multifrugtjuice, Granatæbledrik m. Aronia,

Hyldeblomst og Tranebærdrik.

Alle varianter er fremstillet af de bedste økologiske råvarer.

Svane ApS - Rypevang 4, 3450 Allerød - e-mail: tok@svanetrading.dk - www.svanetrading.dk

Dig og Jorden…

Ved du, at produktion af vegetabilsk protein betyder:

N a t u r l i ’ s u n d h e d - d i t b i d r a g t i l e n b æ r e d y g t i g v e r d e n



5x mindre brug af dyrkningsareal

10x mindre vandforbrug

• 4x mindre CO 2 udledning

100% vegetabilsk • 100% kolesterolfri • 100% Naturli’

Annonce_195x124_Jan10.indd 1 1/12/10 10:06 AM

Svane´s

Smoothie

ØKOLOGISK

Smoothie (2 pers.):

1/2 banan

3 dl. (300gr.) frossen frugt

ca. 4 dl. Svanes økologisk juice

Alle ingredienserne blendes og

serveres derefter i glas med sugerør.

Pynt evt. med frugt-stykker.

Alle Svanes økologiske juicer kan

bruges. Hvis man benytter frisk frugt

skal der blendes med isterninger.

Smoothies er læskende

og cremede drinks og et

godt mellemmåltid,

hvis du trænger til

lidt sundt, friskt

eller sødt.

www.naturli-foods.dk - Tlf.: 86148300


ørn i køkkenet

10-årige Mathilde har allerede grebet kniven. Med

sikker hånd skærer hun brosme-fileten i små firkantede

stykker. Hun skal lave retten Kuller i tern.

- Men man kan bruge alt mulig fisk, erklærer

Mathilde med kendermine, inden hun skærer

videre. Mette Maix og hendes to piger, Marie på

syv og Mathilde på ti år, er i gang med aftensmaden.

For Mette Maix, direktør for Super-

Brugsen, er det vigtigt at involvere ungerne i

køkkenet.

- Vi får en masse glæde og sjov ud af at lave

mad sammen, som familien ikke vil undvære.

Hendes to piger har været med ved kødgryderne,

siden de var helt små. Først sad de bare

på køkkenbordet, vaskede en tomat og kiggede

Mette Maix og hendes mand over skulderen.

Aftenens menu

hos maix

Stenbidderrogn med syrnet fløde

Kuller i tern

Bananmuffins

Mathilde og Marie Maix lavede mad fra

koge bogen "Øko-mad"! En kogebog til børn

udgivet af SuperBrugsen i 2009, som de

selv medvirkede i.

42 økologisk / forår 2010

få ungerne

med i køkkenet

Der er tegnefilm i tv. Dine unger gider hverken snitte salat eller

dække bord. Men sådan behøver det ikke at være. Mette Maix,

SuperBrugsens direktør, fortæller her, hvordan hun involverer

sine to børn i køkkenets glæder - på trods af en travl hverdag.

Siden hen har de så fået større opgaver – i det

omfang de selv har haft lyst til det. I dag laver

hele familien mad sammen flere gange om ugen

og bruger bevidst lang tid på måltidet.

hiver ungerne væk fra tv'et

Til trods for en travl hverdag prioriterer Mette

Maix maden med familien, men forstår godt, at

det kan være svært at hive børnene væk fra tv’et

og ind i køkkenet. Alligevel insisterer hun på at

gøre det, og på samme tid lære dem om økologi

og gode råvarer.

Af samme grund er det også en vane at tage

pigerne med ud at købe ind.

- Så får vi en snak om, hvilke varer, der er

sunde og nærende. Jeg lader dem også selv prøve

at finde noget, de har lyst til at spise. Det giver

pigerne mere motivation for at være med til at

tilberede det, når vi kommer hjem.

sport at spotte nøglehullet

Du kan ifølge Mette Maix gøre en forskel, hvis du

taler med dine børn om, hvilke krav du selv har

til madvarerne. Hos familien Maix har det resulteret

i, at det er blevet en sport for familiens to

piger at spotte varer mærket med Nøglehullet.

Det garanterer, at varen har nogle fornuftige ernæringsværdier,

når det eksempelvis drejer sig

om sukker, salt og fedt.

Økologien spiller også en stor rolle for Mette

Maix – og dermed familien. Og som direktør for

SuperBrugsen satser hun hårdt på at udvikle nye

FoTo: AndreAs mikkel HAnsen TeksT: annE faigh RyDEll

økologiske produkter og arbejder lige nu sammen

med Økologisk Landsforening om flere initiativer

for børn, som du kan læse på side 40.

Marie kommer løbende hen til sin mor. Hun

spørger, hvor mange af de farvestrålende forme

hun mon skal bruge til banan-muffins. Marie får

selv et spørgsmål om økologi, som hun lynhurtigt

svarer på:

- Økologi er det sundeste, fordi man ikke

sprøjter med gift, når Marie at svare, inden hun

smutter tilbage til sine muffins.

Kræsenpinde og tålmodighed

De fleste børnefamilier kender alt for godt til

begrebet en kræsenpind, og ind imellem ér det

altså okay, at pigerne kræver pizza og kage

hjemme hos Mette Maix.

- Hvis børnene skal få lyst til at lave mad, så

giv dem få lov til at bestemme af og til. Lad dem

fx klare dele af madlavningen helt selv, og blæs

på, om resultatet er kønt eller ej, bare børnene

får en god oplevelse af at præstere noget alene.

Hun har også erfaret, at du kan også fastholde

børnenes interesse og langsomt udvide

menuen fra pizza og andre mindre sunde sager

ved at lade dine børn smage på råvarerne.

- Pigerne har smagt på stort set alle de fødevarer,

vi har brugt i madlavningen, siden var de

bittesmå. Det har gjort dem mindre kræsne. Hvis

der var noget, de ikke kunne lide, så har vi sagt:

”Det er helt ok, men du kan jo prøve det igen om

nogle måneder”.


ørn i køkkenet

5 råd fra mettes køkken

Gør det nemt og sjovt for børnene. Køb en skammel, så de

kan nå bordet, og giv dem et forklæde med eget navn.

Fyld dit køkken med leg. Køb farvestrålende eller skægge bageforme,

eller lad børnene skære frugt og grønt ud i figurer.

Invitér børnenes venner til madlavningen. Især for lidt større

børn spiller fællesskabet med vennerne en kæmpe rolle, så

lad dit køkken være et sted, hvor de kan hænge ud med

venner og veninder foran kogebøgerne.

Når børnene bliver større, kan du øge sværhedsgraden, fx

ved at lade dem piske æggene, lave dressinger og skære

grøntsagerne.

Indfør en maddag, og giv større børn mere ansvar ved at

lade dem lave maden en dag hver eller hver anden uge.

forår 2010 / økologisk 43


internationalt nyt

Da Bush-familien veg pladsen for Obamafamilien

i Det Hvide Hus, blev der varslet

store og små forandringer. Præsidentfruen

Michelle Obama lovede, at køkkenhaven

skulle omlægges til økologi. Og den er god

nok: Jorden er blevet renset, og nye grøntsager

og urter er blevet plantet. Fremover

er alle former for kunstgødning bandlyst.

Da Michelle Obama sidste år offentliggjorde

sine planer for køkkenhaven, fik hun straks

Mid-America CropLife Association på nakken.

Organisationen repræsenterer producenter

af pesticider og kunstgødning, og

den beskylder fru Obama for at undergrave

det konventionelle landbrug.

FoTo: DoRianphotolnC/istoCK

44 økologisk / forår 2010

FoTo: janRysavy/istoCK

australiere

køber mere økologi

Det kan godt være, at finanskrisen har stjålet

overskrifterne over hele verden de seneste år.

Men præcist som herhjemme peger pilen andre

steder i verden også kun én vej for økologien:

op. Således også i Australien. Brancheorganisationen

Biological Farmers of Australia kunne

i 2009 notere sig en stigning på 5,6 procent i

salget af økologiske varer i forhold til året før.

En ny undersøgelse viser, at seks ud af ti

australiere nu køber økologiske varer – og nok

så interessant: det går på tværs af sociale skel.

Over 30 procent af salget sker til folk med forholdsvis

lave indkomster.

bæredygtig

bomuld

vinder frem

TeksT: toMMy hEisz

Der bliver dyrket mere og mere økolo-

gisk bomuld, viser en ny rapport. I løbet

af de seneste par år har man oplevet en

stigning på hele 20 procent på verdensplan,

lyder meldingen fra organisationen

Global Exchange. Bomuld – som typisk

går til tøjproduktion – er et af de områder,

hvor økologien for alvor kan gøre en

forskel i et globalt perspektiv. Konventionel

dyrkning og forarbejdning af bomuld

står nemlig for en ret massiv miljøbelastning

på grund af pesticider og

udpining af jorden. Desværre hører det

med til historien, at der er meget lang

vej igen, hvis økologisk bomuld for alvor

skal sætte sig på markedet: Globalt set

står økologerne således kun for 0,76

procent. Og nok en streg i regningen:

Sidste nyt er, at lagrene er fyldt med

øko-bomuld, da det er svært at afsætte.

FoTo: iMagEstoCK/istoCK


?

Ø-factor konkurrencen

Husk at uploade dine billeder på www.økodag.dk eller send MMS med tekst ØKO FOTO til 1204 og deltag i Ø-factor konkurrencen!

Det koster kun almindelig MMS takst

KOM TIL ØKO-DAG!

søndag d. 18. april 2010

Søndag den 18. april, kl. 12 kan du være med til at sende forårsglade, økologiske køer

ud på græs efter en lang vinter. Tag børnene i hånden, madkurven under armen, og

glæd dig til en dejlig oplevelse på et økologisk landbrug. Gårdene holder åbent kl. 11-14

her kan du også smage økologiske mejeriprodukter og blive klog på mælk, økologi,

sundhed og meget mere. Find din nærmeste gård på www.økodag.dk

Ø-FACTOR KONKURRENCE

Medbring dit kamera eller mobiltelefon og vær

med i Ø-factor konkurrencen! Læs mere på

www.økodag.dk

PRODUKTER DER VIRKER

- med utrolige resultater og dokumenteret effekt

50 ml.

kr. 245.-

Caviar Refirming Cream

+ emu oil®

Opstrammer hals og brystparti

og rynker omkring læberne

på 25 min.

Virker meget hurtigt opstrammende

på hals og omkring

læberne hvor huden har en

slappere og tykkere hud end

normalt. Kan iøvrigt med fordel

anvendes i hele ansigtet.

Samtidig med den hurtige

virkning, har den også en langtidsvirkende

effekt.

Garanti for kvaliteten

R.D. Carsten B. Nielsen

Caviar

Hydro®

Anti Cellulitis

+ Slimming

Cream

- mindsker

cellulitis

på 14 dage -

eller mindre på

en naturlig måde

De aktive stoffer fra

Caviar (rig på proteiner

og aminosyrer), tilsat et protein

fra ingefær, reducerer hastigheden

af fedtsyre og

triglycerid syntese markant og

dermed dannelse af nyt fedt.

Hvid ingefær og andre stimulerende

planter øger blodcirkulationen.

Ved at tilsætte en

helt speciel art af peruansk

porse øges hudfugtigheden

ekstrem og resultatet forbedres

væsentligt.

250 ml. kr. 290.-

www.naturfarm.dk

SENSATION

Klinisk test påviser en reduktion

af rynker på:

30% efter 1 minut

og hele

80% efter 2 timer

Caviar Glowing +

Anti Ageing Serum

Udjævner rynker

og giver huden

ungdommens glød

tilbage.

Omgående virkning.

20 ml. kr. 195,-

Naturfarm

7512 6805

Fås hos førende helsekostbutikker,

udvalgte Matasbutikker

samt specialforretninger i

hele landet.

Caviar + økologisk

Ginkgo biloba Skin Food

Hydro Body Lotion

250 ml.

kr. 175.-

• Fugtighed til

huden

• Anti stress og

afslappende

funktion

• Beskytter

mod frie

radikaler

• Omgående

mærkbar

effekt

• Fornyer

huden og

giver følelsen

af vel være

Alle produkter er uden

parabener.

Naturfarm er en ren dansk

fabrik der har forsket, udviklet

og produceret naturkosmetik

i over 40 år.

MERE ØKOLOGI I

DAGINSTITUTIONERNE!

HENT VIDEN, DISKUTER,

LÆR AF ANDRE & BLIV HØRT PÅ

WWW.OKOBARN.NU

BLIV FAN PÅ

WWW.FACEBOOK.COM/

OKOBARN.NU

Kampagnen er st¿ttet af: Ministeriet for F¿devarer, Landbrug og Fiskeri.

Dansk

økologisk

baseret

hudpleje

50 ml.

kr. 245.-

Caviar Fibroactiv Cream +

Silkprotein ®

tilsendt

GRATIS

prøve

Øger hudens DNA mærkbart.

Tilfører huden fugt med omgående

mærkbar effekt. Cremen er

fremstillet af Caviar samt økologiske

ekstrakter, som:

• efterlader huden glat og

silkeagtig

• giver huden et sundt og

ungdommeligt udseende

• beskytter huden indefra og

regenererer hudceller, hvilket

forsinker ældningsprocessen

• modvirker hudens tab af

elasticitet


evkassen

få svar på dine grønne spørgsmål

Send dit spørgsmål til pna@okologi.dk

eller som brev til Økologisk Landsforening,

Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj. Skriv venligst

Brevkassespørgsmål i emnefeltet eller

uden på kuverten.

46 økologisk / forår 2010

sisse budTz-Jørgensen

Kok og medejer af restauranten

L´Estragon i Århus, der har en

stor økologiandel blandt deres

råvarer, og gerne serverer en

gris, der er vokset op til tonerne

af klassisk musik.

særlig viden om:

Opskrifter, sund og nem mad

samt fransk gastronomi.

micHAel Tersbøl

Faglig udviklingschef hos ØLF,

hvor han bl.a. arbejder med

klima- og energispørgsmål.

Uddannet agronom og har

bl.a. været konsulent inden

for økologisk planteavl.

særlig viden om:

Landbrug, økologisk dyrkning

og klima.

lene midTgård

Medforfatter til ”Familie uden

kemi”. Har arbejdet med

miljø spørgsmål med vægt på

kemi i mange år. Mål: At vi kan

stole på de produkter, vi køber.

særlig viden om:

Kemi, især i plejeprodukter,

men også fødevarer,

rengøringsmidler, legetøj og tøj.

dorTHe kloPPenborg

Køkkenchef og kostvejleder

står der bl.a. på CV’et – og

Dorthe arbejder nu bl.a. med

at omlægge kantiner til

øko logi for ØLF. Er uddannet

ernærings- og husholdningsøkonom.

særlig viden om:

Sundhed og ernæring.

ØKo til tænDERnE

Jeg Har set, at man kan få økologisk

tandpasta. virker det lige

så godt som det almindelige?

nete, skanderborg

Hvis din tandpasta skal holde Karius

og Baktus på afstand, skal den indeholde

fluor. Ifølge Tandlægeforeningen

er det helt nødvendigt, når tandpastaen

skal forebygge huller i dine

tænder. Der findes økologiske tandpastaer

med fluor, bl.a. Nature’s Gate

og Lavera Basis Sensitiv Mint. Men der

er også mange øko-tandpastaer på

markedet, der er helt uden fluor, som

fx Urtekrams udgaver med fennikel og

Aloe Vera. Indholdet af fluor skal være

mellem 1000 og 1500 PPM (parts per

million), da fluor kan være skadeligt

at indtage i for store mængder. Så

kig godt efter på varedeklarationen.

giftig nEglElaK

redaktionen

KliMa EllER KØD?

Jeg vil gerne spise mere klimavenligt, men Jeg

er ret glad for kød. Har du nogle tips til at få

grøntsager eller andet til at smage mere

”kødagtigt”? rune, Haderslev

Hvis du er glad for kød, så er det rigtig godt at bruge

umami i din mad. Umami kan nærmest beskrives

som ”smagen af protein”, og den er kendt som den

femte grundsmag. De fire andre er salt, sødt, surt og

bittert. Du finder umami i bl.a. tang, salt, grøntsagsboullion,

tørrede tomater, svampe, ristede nødder og

kerner. Parmasan-ost er altid godt, men også miso

og andre soja-produkter er gode umami-kilder. Prøv

fx at lave en lækker karry-miso-vinaigrette, der kan

peppe din salat lidt op: Blend 1 dl brun riseddike, 3 dl

jomfrusolsikkeolie, 1/2 dl rismiso, 1 spsk. karrypulver,

1 spsk. fintrevet frisk ingefær. 1-2 spsk. mild honning

eller ahornsirup samt 1/2 dl vand. Så snart konsistensen

er cremet, er der serveret. Opskriften er lånt fra

s. 223 i "Mere Køkkenrevolution fra Umahro", der er

udgivet af Pretty Ink. 2009.

dorthe

i min datters børneHave Har flere af pigerne af og til neglelak på. min datter vil også

gerne prøve, så Jeg er på Jagt efter en neglelak uden giftige stoffer. findes det?

lotte, silkeborg

Du bør ikke lade dit barn bruge neglelak eller nogen anden form for kosmetik. Neglelak kan indeholde

problematiske stoffer. En test fra det tyske forbrugermagasin Öko-test fra 2007, viser at ni

ud af elleve neglelakker indeholder hormonforstyrrende ftalater, kræftfremkaldende benzen eller

allergifremkaldende acrylater. Pas særligt på stoffet benzophenon, der er mistænkt for at være

kræftfremkaldende. Neglelak kan også indeholde toluene, også kendt som menthylbenzene, og

formaldehyd, som begge er hormon forstyrrende og skadelige for miljøet. Jeg har fundet frem til

neglelakkerne Précision, Honey Bee Gardens og Sante, som alle er vandbaserede og ikke indehol-

der ftalater, toluene, formaldehyd eller benzen. Desværre kan man endnu ikke få svanemærket

neglelak. Men der findes svanemærket neglelakfjerner, fx i COOP's Änglamark–serie.

lene


Kan sKaDEDyR gØRE nyttE?

i et tidligere nummer af

magasinet læste Jeg, at en

økolog kan bruge rovdyr som

edder kopper og biller til at

fJerne skadedyr. risikerer Han

ikke, at rovinsekterne i stedet

ødelægger afgrøden på

marken? allan, albertslund

Edderkopper og løbebiller er rovdyr.

Det betyder, at de lever af at spise

andre insekter og smådyr, som

fluer, tæger, myg og stankelbenslaver.

Derfor er det meget sjældent,

at landmanden oplever, at de skader

afgrøderne. Ved at skabe gode

leveforhold for rovdyrene, som

også af og til kaldes ”nyttedyr”, kan

man opnå, at mængden af skadedyr

holdes i skak. Målet for en økolog

er at holde en balance mellem de to

grupper af dyr. For at sikre sig færre

angreb af skadedyr er den økologiske

landmand nødt til at skabe de

rigtige livsbetingelser for nyttedyrene.

Det gør han ved at have en

så varieret og skiftende beplantning

som muligt. Jo flere plantearter,

desto flere muligheder skabes der

for planteæderne og deres rovdyr.

En frodig og levende jord er en del

af grundlaget for nyttedyrenes trivsel.

Vi skal altså acceptere, at der er

lidt skadedyr i marken, så rovdyrene

har noget at leve af.

spørg vores eksperter

om alt i økologiens verden – lige fra klimaændringer til kold kartoffelsalat.

michael

læKRE aspaRgEs på MEnuEn

Har du nogen gode tips til, Hvordan Jeg kan få

noget ekstra godt ud af mine Hvide asparges?

kirstine, frederiksHavn

Jeg vil foreslå dig en god gammeldages aspargessuppe,

som min mormor lavede den. En hjemmelavet

suppe på rigtig kylling med friske hvide asparges er

himmelsk og vil få englene til at synge. Køb en stor

øko-kylling, som du koger ca. 1 1 /2 time på svag varme.

Tilsæt lauerbærblade i kogevandet, 10 peperkorn samt

suppeurter. Du kan også bruge ingefær og chili. Når

suppehønen er mør, lader du den trække en times tid.

Nu har du en fantastisk fond. Næste skridt er fyldet.

Skær kyllingens brystkød ud i fine stykker, og snit

skrællede hvide asparges i små stykker. Fyldet koges

10 min., og husk at legere suppen med fløde.

Smag til med salt, pepper og lidt citron.

sisse

xxxxxxxxxxxxxxxxxxx

ViDsTe Du ...

at du kan være med til at sikre

rent drikkevand i hanerne, hvis du

køber økologiske fødevarer? Hver

gang du vælger økologi, sparer

du nemlig grundvandet for mødet

med nogle af de sprøjtegifte, som

det konventionelle landbrug har

lov til at bruge. ØLF har fx regnet

ud, at en portion havregryn på 50

gram sparer 34 liter grundvand

for mødet med sprøjtegifte.

forår 2010 / økologisk 47


foreningens side

Markedsafdelingen i ØLF er tilfredse med årets BioFach-messe –

verdens største fagmesse for økologiske fødevarer. Messen i tyske

Nürnberg tiltrak 43.500 besøgende i februar. Mange af dem kom

forbi årets nordiske stand, hvor 47 virksomheder fra Danmark,

Sverige, Finland og Norge var samlet i et fælles eksportfremstød.

Markedschef Henrik Hindborg mener, at Danmarks kåring som

årets øko-land i 2009 havde en positiv effekt på indkøberne fra

andre europæiske lande. Ifølge Henrik Hindborg var der ganske

vist færre besøgende på den danske stand end sidste år. Til gengæld

vurderer han, at købekraften var bedre hos de indkøbere, der dukkede

op. Eksporten af danske øko-varer er tredoblet siden 2005.

Nu går økologerne til frontalangreb på den globalt voksende industri, der

promoverer gensplejsede planter, som fx GM-soya og GM-majs til fodring

af køer og svin. ØLF kræver bl.a. et stop for godkendelser af nye GM-afgrøder

i Danmark, da der mangler uafhængig forskning om, hvad de gør ved

miljøet. Det er ét af seks punkter i den plan, som ØLF’s generalforsamling

har vedtaget i marts. Forsamlingen besluttede også at gøre kampen mod

GMO til et særligt indsatsområde for foreningen i de kommende år.

Vær aktiv i din forening

Vil du gerne være en aktiv del af det økologiske fællesskab,

så kan du blive frivillig i ØLF. Vi vil blive rigtig glade,

hvis du vil hjælpe til på Øko-dag, høstmarkeder eller en

event, du selv kan være med til at sætte i gang. Der er

netværk for frivillige på Sjælland, Fyn og i Jylland.

Meld dig til på:

http://kortlink.dk/frivilling/7hpp

48 økologisk / forår 2010

ølF GleMMer

ikke kliMaet

Klimatopmødet er for længst forbi, men vi

har ikke glemt vores fokus på klimaet.

– Vi skal bygge videre på det økologiske

landbrugs mange styrker for at skabe

verdens mest klimavenlige landbrug, siger

formand Evald Vestergaard. Øko-landbruget

skal fx frigøre sig helt fra brugen af fossilt

brændstof. Se vores klimastrategi på

www.okologi.dk/media/102561/klimastrategi-web.pdf

line damgaard

stationsstien 2

8520 lystrup

Det økologiske spisemærke oplever fremgang for tiden.

Kommunikationskonsulent hos ØLF, Dorthe Kloppenborg

oplyser, at ti virksomheder nu har fået mærket.

Siden 1. januar 2009 har det økologiske spisemærke

været et statskontrolleret bevis på, at restauranten,

cafeen, kantinen eller storkøkkenet satser på økologi.

læs mere på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Har du lyst til at se køerne danse på det forårsfriske

græs? Så vil vi gerne invitere dig til årets Øko-dag.

Økologiske gårde i hele landet åbner stalddørene

for både mennesker og dyr søndag 18. april på slaget

12. Som noget nyt kan du deltage i konkurrencen

med navnet Ø-faktor. Her kan du vinde præmier,

som spænder fra mejeribesøg for 20 personer til

kurve fyldt med mejerivarer: Indsend det ko-foto,

som du mener, har den største Ø-faktor.

tjek www.okodag.dk


Svanholm Kollektiv

www.svanholmgaardbutik.dk

Økologisk

frugt, kød og grønt

lige til døren

Kroagergård er en alsidig

økologisk gård midt på

Sjælland med egen slagterafd.,

velassorteret gårdbutik

og faste vareture på Sjælland

lige til din dør.

Bestil på www.kroagergard.dk eller ring: Tlf. 57 80 94 57

produktguide

Biodynamiske Demeter-produkter er økologiske

– og de er mere end det!

Biodynamisk landbrug handler om større helhed, livskraft og

balance. Derfor er Demeter-reglerne mere omfattende og skrappe

end økologireglerne. Af hensyn til forbrugernes sundhed.

Et eksempel: Hornene er en naturlig del af en ko’s organisme og

helhed. Derfor afhorner biodynamikere ikke deres kalve. Erfaringer

tyder desuden på, at mælk fra køer med horn tåles bedre af nogle

mennesker end mælk fra køer uden horn.

Biodynamisk mælk må ikke homogeniseres eller UHT-behandles.

Af hensyn til forbrugernes sundhed.

Læs om produkter, forhandlere, kvalitet, regler m.m. på www.biodynamisk.dk

Rå Chokolade

Ren Passion

E-mail : mail@woodshade.dk

Hjemmeside : www.woodshade.dk

forår 2010 / økologisk 49


5

Rasmus Kjeldahl er direktør for Forbrugerrådet samt formand

for bestyrelsen i Københavns Madhus. Oprindeligt

uddannet agronom, siden økologi-rådgiver for tidligere

EU-miljøkommissær Ritt Bjerregård og chef for Plantedirektoratets

sektor for økologi. Født i Søllerød i 1965.

HurTige

til RasMus KjElDahl

TeksT: pEtER noRDholM anDERsEn

Hvor startede din interesse for økologien?

Efter gymnasiet arbejdede jeg på vingårde i

Frankrig. Blandt naboerne var der økologer,

der skabte nogle fantastiske produkter, som

jeg blev fascineret af. Folkene på øko-gården

havde en større arbejdsglæde. De undgik at

sprøjte druerne med giftige stoffer og glædede

sig i stedet over, at det håndværk, bønderne

kendte fra fortiden, faktisk kunne bruges.

Hvad er det interessante ved økologien?

Arbejdet i balance med naturen giver flere

langsigtede perspektiver end hos det kemiske

landbrug, som kan levere en høj produktivitet

i en kort årrække – og derefter er jorden ofte

udpint og vandressourcerne truede af giftstoffer.

Når forbrugerne vælger økologi, reducerer

de også en række risiko-faktorer fra fx pesticidrester

og hormonforstyrrende stoffer, vi

endnu ikke ved nok om. Du forsikrer dig ganske

enkelt mod ricisi, man endnu ikke kender. I en

verden med mange risici uden for forbrugernes

indflydelse, er det godt med et område,

hvor man rent faktisk kan gøre noget.

pris eller kvalitet

– hvad er vigtigst for forbrugerrådet?

Kvalitet er det billigste i længden. Kvalitetsfødevarer

er nemlig en rigere oplevelse: de

mætter hurtigere og smager bedre. Tidligere

haltede kvaliteten i øko-varerne ofte. De var

triste, der var sorte pletter på gulerødderne

og kødudskæringerne var dårlige. Så længe Ømærket

sad på varen, var det take it or leave

it for forbrugeren. Heldigvis ser jeg nu flere og

flere eksempler på, at de økologiske produkter

nu også kvalitetsmæssigt er det bedste valg.

Jeg mener, at det er en af årsagerne til, at

økologien har klaret sig så godt under krisen.

Hvordan lærer man forbrugerne

at satse på kvalitet?

I de sidste 20-30 år er fødevarer blevet anonymiserede,

og mange har fx aldrig lært at værdsætte

et lokalt islæt. Jeg er alvorligt bange

for, at der i folkeskolen ikke bliver talt mange

sekunder om måltidet som et af tilværelsens

højdepunkter – og dermed går der viden og

bevidsthed tabt. En vej ud af den spiral kan

fx være initiativer som Københavns Madhus,

altså kraftcentre, hvor smag og fødevarekvalitet

er i højsædet, og som formidler og fremmer

den gode madkvalitet. Desværre har regeringen

med ændringen af den nye

madordning i børneinstitutionerne forspildt en

oplagt mulighed for at skabe en god madkultur.

Serverer samfundet lort for børnene, så

går de også efter det, når de bliver voksne.

Hvad er vejen frem for økologien?

Stram reglerne yderligere op – og kæmp

mod udvanding, fx ved at tillade brug af

vækstmedier i drivhuse, selv om det måske

kan give lidt billigere tomater (se

Økologisk nr. 7, s. 46-47 via magasinarkivet

på www.okologi.dk/okologisk, red.).

Det naturlige er at holde fast i jorden, ellers

fjerner man sig fra økologiens grundvæsen.

Økologien skal være det mest helstøbte alternativ,

og der er ingen fremtid i at skære hjørner

på produktionsmetoderne.

Pas også på med kun at fortælle de positive

historier. Det er ikke troværdigt. Livet består

altid af kompromisser – det kan forbrugerne

sagtens engagere sig i. Så længe de ved, at

økologerne arbejder på at løse problemerne,

så vil de stadig vælge økologien.

Derfor: Vær åbne og

engagér samfundet i debat-

ten om, hvor økologien skal hen: Spørg forbrugerne,

hvad de selv synes – på gymnasier, via

borgerpaneler, tv-udsendelser og især sociale

medier som Facebook. Gå ud med de knap så

gode sider af økologien, fx om grisehold, hvor

smågrisene ikke altid har det lige godt ude på

marken. Meld klart ud: Her har vi sgu et problem.

Det kan vi løse på den og den måde:

Hvad synes I, forbrugere, at vi skal gøre?

Det vil skabe en solid loyalitet.


ØKOLOGISK PÅLÆGSCHOKOLADE

Økoladens originale økologiske pålægschokolade,

der smager som god, ustresset kvalitetschokolade

skal gøre: Af gode råvarer.

Økoladen - www.oekoladen.dk • Tlf. 55 89 32 12

NY BOG FRA AARSTIDERNE

HAvEN

TIl MAvEN

110 sider fyldt med opskrifter og gode forklaringer

på øko-sammenhængen i naturen

– så selv de voksne kan forstå det. 199,-

Købes hos www.aarstiderne.com

e n g r o s

FORFØRENDE GOD ØKOLOGI!

Woodshade Organics er danmarks første og største producent af økologiske konfekturer & snacks

af højeste kvalitet. Produceret helt uden tilsætningsstoffer og af råvarer fra de bedste certificerede

økologiske producenter. Pakket i kartoner til løsvægts-salg - eller i attraktive gaveæsker.

Se mere på www.molle-skovly.dk

produktguide

Vi har plads til flere

Har du lyst til en anderledes

livsstil med fællesskab i grønne

omgivelser - så er

Storkollektivet Svanholm

måske noget for dig.

økologi - fælleskøkken - kollektiv

herregård - landbrug - fællesøkonomi

fællesmøder - sund mad

Svanholm Kollektiv

www.svanholm.dk

DEN ØKOLOGISKE HAVE

200 forskellige økologiske grøntsags- krydderurte-,

blomster- og staudefrø sælges gennem vores net-

butik, www.butik.ecogarden.dk. Haven er åben hver

lørdag i april og fra 1. maj er der fuld sæsonåbning.

www.ecogarden.dk. Tlf.: 86 54 54 00.


Returadresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

Her er fire

gode grunde til

at Blive medlem

af ØKologisK

landsforening

1

2

3

4

Vær med

resten af året for

kun 200 kr.

Du er med til at arbejde for mere økologi

i Danmark og resten af verden.

Du får det gode magasin Økologisk

tilsendt fire gange om året med tips, lækre

opskrifter og reportager.

Du får bogen ”Rigtige oste starter med Ø

– Kille Ennas 25 overraskende opskrifter”.

Du får et bæredygtigt indkøbsnet, så du

slipper for at købe plasticposer.

MElD Dig inD på WWW.oKologi.DK/blivMEDlEM

More magazines by this user
Similar magazines