Skoleopgave - Pantomimeteatret - Tivoli

tivoli.dk

Skoleopgave - Pantomimeteatret - Tivoli

Pantomimeteatret er noget helt for sig. Der findes

ikke magen til i hele verden. Bygningen er da også

fredet, så den må ikke rives ned eller forandres;

den skal forblive, som den er.

Bygningen

Teatret er i kinesisk stil og opført i 1874. Der stod et

andet teater på den samme plads mellem 1843 og

1874. Man kan genkende den kinesiske stil på den

måde tagets hjørner ser ud og på dragerne og klokkerne

på facade og tag. Hvis ikke det er nok, så er

der endda fire kinesiske tegn over sceneåbningen.

Tegnene betyder: Glæde i fællesskab med folket,

altså at glæde, det er noget, man finder sammen

med andre mennesker.

Teatrets indretning

Teatret er indrettet som et gammeldags teater med

skrånende scenegulv. Scenografien (scenebilledet)

laves ved hjælp af et bagtæppe, nogle sidekulisser

og ganske få andre elementer. Elementerne kan for

eksempel være en dør, et bord og en stol eller en

kiste. Mange af de ekstra elementer er nogle, der

PANTOMIMETEATRET

1

kan forvandle sig; der er for eksempel et træ, der

kan blive til et bjerg ved at man løfter forskellige

klapper.

Man skifter scenebilledet ud ved at trække i nogle

snoretræk, der skubber nye sidekulisser ind foran

de gamle og hejser et andet bagtæppe ned. Snoretrækkene

skal betjenes ved håndkraft.

Påfuglen, der er teatrets fortæppe, sænkes også ved

håndkraft; der skal fem mand til at gøre det.

Forestillingerne

En pantomime er en lille teaterforestilling, hvor

der ingenting bliver sagt med ord. I stedet er det

fakter og dansetrin, der udgør et tegnsprog. Alle

de gamle pantomimer handler om det samme:

Harlekin og Columbine er forelskede, men de må

ikke være sammen for hendes far, som hedder

Kassander. Pjerrot er Kassanders tjener, og det er

hans opgave at sørge for, at Harlekin og Columbine

ikke mødes.

Den historie kan fortælles på mange måder, og der

er altid en hel del akrobatik og tricks blandet ind i

en pantomime, så der er noget at grine af.

Udarbejdet af Helle Houkjær og Lone Skafte Jespersen.


LÆR OM FARVERNE VED PANTOMIMETEATRET

Det ses tydeligt, at Tivolis Pantomimeteater overvejende

er holdt i kinesisk stil. Men har du tænkt

på, at det er farverne også?

De kinesiske grundfarver er: gul, rød og blå. Man

har nogenlunde forsøgt at holde sig til følgende

symbolske, kinesiske princip i dekorationen i Tivolis

Pantomimeteater:

Gul: er venlig og anses for Kinas hovedfarve. Den

gule farve hylder alt, hvad der er kvindeligt. Og alt

hvad der males gult/guld skal bestå af et lige antal

dele. Det kunne f.eks. være firkantede former.

Rød: betyder glæde og anses for en mandlig farve

(den er yang, siger man). Manden bærer kvinden,

således bruges den røde farve til stolper, søjler og

andet, der er bærende i teatrets konstruktion. Det

mandlige vises også gennem et ulige antal dele eller

via runde ting.

Blå: giver inspiration og anses for at være en kvindelig

farve (den er yin, siger man). Kvinden bliver

båret af manden, således er alt, hvad der bliver

båret, malet blåligt.

2

Opgave 1

Studér farverne på Tivolis Pantomimeteater. Hvor

opfyldes den kinesiske farvesymbolik og hvor gør

den ikke?

Opgave 2

Sort anses i kinesisk farvesymbolik for elegance,

mens hvid betyder sorg. Diskuter i grupper hvilken

betydning, I synes, farver har i vores kultur. Hvad

menes der f.eks. med en kold eller en varm farve.

Udfyld skemaet herunder med den kinesiske kulturs

opfattelse af farverne og jeres:

Sammenlign jeres resultater med andre gruppers.

I kan også lave en lille undersøgelse, hvor I spørger

folk om deres farveopfattelse.

Er folk enige?

Farve

Sort

Hvid

Gul

Rød

Blå

Kinesisk symbolsk betydning Jeres opfattelse af farven


Opgave 3

Der er forskel på grundfarver. Som du kan læse

ovenfor, er grundfarverne i den kinesiske kunst

gul, rød og blå, valgt ud fra en symbolsk betydning.

Grundfarverne i billedkunst hedder da normalt

også gul, rød og blå:

At de hedder grundfarver (eller primærfarver)

skyldes, at de ikke - med maling – kan blandes ud

fra andre farver. Men hvis man blander grundfarverne

to og to, kan man til gengæld blande andre

farver. Og blandes de alle tre fås sort. På den måde

kan grundfarverne mixes til grøn, orange og violet.

Disse kaldes også komplementære farver (eller sekundære

farver) i billedkunsten. Og med tilsætning

af hvid eller sort maling, kan der skabes forskellige

nuancer.

• Prøv selv at blande komplementære farver og

lav en farveskala som ovenfor.

Fysik

Hvor grundfarverne (eller primærfarverne) i billedkunsten

hedder gul, rød og blå, forholder det sig

anderledes i fysikken. Her hedder grundfarverne

(eller primærfarverne) grøn, rød og blå. Forskellen

er, at disse farver ikke er valgt ud fra blanding

af maling, men ud fra blanding af lys. Og de hedder

grundfarver (eller primærfarver), fordi de er

de eneste tre farver man ikke selv kan mixe med

lys. Til gengæld kan grønt, rødt og blåt lys blandes

til alle mulige andre farver. Blandes de alle tre fås

hvidt lys. Og to og to kan de mixe komplementærfarverne

(eller sekundærfarverne) gul, cyan (en

slags turkis) og magenta (en slags lilla).

• Det lyder lidt vildt, men prøv bare at studere

et tv rigtig tæt på. Det bedste er, hvis du kan

finde et prøvebillede og studere det med en

lup. Ser du en sort plet, er det tegn på, at en

lysplet er slukket.

På denne farvetrekant kan du se, hvordan

Grundfarverne i fysikken kan mixes.

Det kræver en helt bestemt grøn, rød og blå

farve for at kunne mixe den hvide.

• Men prøv selv. Brug f.eks. cykellygter og

farvet cellofan.

• Kan du blande komplementærfarver?

• Og kan du nærme dig hvidt lys?

3

Grundfarve

Grundfarve Grundfarve

Blå

Magenta Cyan

Rød Gul

Grøn


BYG ET PERISKOP

I 1929 går en mand ved navn Hr. Zanger rundt i

Tivoli med familien. Han er uddannet blikkenslager

og kommer fra Islands Brygge. Han får lyst til at

se forestillingen på Pantomimeteatret og køber en

billet til en siddeplads, for det skulle man dengang.

Men da Zanger er en meget lille mand, kan han

simpelthen slet ingenting se af forestillingen. I

stedet for at blive sur, får han en idè. Han går hjem

og laver et periskop.

Et periskop kendes nok mest fra ubåde, hvor man

nede fra vandet kan kigge sig omkring på havoverfladen.

Det kræver i princippet bare to spejle at

lave et periskop.

a. Prøv selv. Sæt to spejle ind i en tom

mælkekarton, eller et paprør på følgende måde:

Lys fra det, du vil se, rammer det øverste spejl og

kastes ned på spejlet i bunden. Derfor kan du se

tingen ved at kigge på det nederste spejl. Og på den

måde kan du se det, der ellers var umuligt.

Da Zanger havde bygget sit periskop, gik han op til

Tivolis direktør for at vise ideen. Direktøren syntes,

det var en rigtig god idé, så han bad Zanger om at

lave nogle flere. Og inden længe kunne man leje

periskoper i Tivoli til brug for pantomimeteateret.

Og det kan man stadig.

Prisen var i mange år 25 øre for at leje et periskop.

Nu er prisen 5 kr.

Udlejningen foregår overfor Promenadepavillonen.

Periskoperne er monteret på en stang, så man

ikke får ondt i armen, når man holder det. Der

forskellige størrelser til børn og voksne. Og

udlejeren kan stille på det øverste spejl, så udsynet

bliver perfekt for den, der lejer periskopet.

4

Lys

45°

Spejl

Spejl

45°


ARBEJD MED SPEJLING, FORMER OG FIGURER

Opgave 1

Pantomimeteatret er bygget symmetrisk op. Tegningen

på næste side er en skitse, der viser symmetrien.

Spejl, tegn og farv, så skitsen bliver færdig – herunder

kan du se, hvordan det endelige resultat skal

være.

5

Noter undervejs, hvilke former skitsen er

bygget op af. F.eks. kvadrater, rektangler, cirkler,

trapezer, parallelogrammer m.m.


TEGN- OG KROPSSPROG

Bruger du tegnsprog? Det gør du i hvert fald,

- tænk bare på en knyttet hånd med en strakt

langefinger! Eller hvad med, når man

prikker sig på tindingen med pegefingeren et par

gange? Prøv at komme i tanke om flest muligt tegn

og fagter, vi bruger, når vi taler sammen. Tal om,

hvad tegnene betyder.

Opgave 1

Skriv selv en pantomime og opfør den.

7

Efter pantomimeforestillingen kan man hilse

på Pjerrot til venstre for scenen.

More magazines by this user
Similar magazines