Download PDF - DONG Energy

ANSVARLIGHED 2011 

Resultater og fremskridt 

– GRI og FN’s Global Compact

Forord fra den administrerende direktør 

Energisektorens udfordringer er velkendte. Det 

globale behov for energi vokser og vokser, og behovet 

skal mødes samtidig med, at CO 2-udledningen 

reduceres kraftigt. Energisektorens udfordringer 

er en del af en større udfordring, der handler 

om, hvordan vi som moderne samfund benytter 

vores ressourcer. 

Vi benytter ressourcer alle steder i et moderne samfund. Det 

gælder i energi, transport, fødevarer, boliger og i industrien. Men 

når varerne produceres, skabes der skadelige stoffer, eksempelvis 

CO2. Og når vi ikke længere har nytte af produkterne, smider vi 

dem på lossepladser eller brænder dem. Konsekvensen er, at de 

værdifulde ressourcer, som ofte ikke er fornybare, forsvinder. 

Konsekvensen af vores omgang med ressourcer er et uholdbart 

træk på de globale ressourcer. Det er til skade for miljøet men 

også for økonomien. Priserne på råvarer er siden år 2000 skudt i 

vejret. Et stof som fosfor er helt centralt i produktion af fødevarer, 

men forskere advarer mod, at vi kan komme til at løbe tør. 

Vi har behov for større ressourceeffektivitet. I 2011 realiserede 

DONG Energy gennem sine klimapartnerskaber en energibesparelse, 

der svarer til energiforbruget i en by på størrelse med 

Aalborg. Samtidig er DONG Energy førende inden for offshore 

vind. Den er vedvarende, udleder ikke CO2, og så er vinden en 

gratis ressource. 

Men vi skal også blive dygtigere til at genanvende de ressourcer 

i et produkt, der ikke er vedvarende. Samtidig med at DONG 

Energy’s bioteknologier Inbicon og REnescience producerer 

vedvarende energi, udskiller de den fosfor, som er bundet op i 

organisk affald såsom kartoffelskræller eller papir, så fosforen 

kan føres tilbage til jorden. Vi skal begynde at se affald som en 

ressource. 

Vindenergi og bioteknologier er to eksempler på, hvordan DONG 

Energy arbejder ud fra den overbevisning, at vi kan vende 

udfordringer til muligheder, der, samtidig med at de skaber værdi 

for DONG Energy og vores ejere, også bidrager positivt til de 

samfund, vi er en del af. 

Mens vi udbygger med vedvarende energi, vil vi stadig have brug 

for olie og naturgas. Men kursen er klar for DONG Energy. I 2040 

skal 85 procent af vores el- og varmeproduktion komme fra 

vedvarende energi. I forhold til 2006 bruger vi i dag halvt så 

meget kul, og i 2015 forventer vi at bruge en tredjedel af den 

mængde kul, vi brugte i 2006. Vi er forud for vores mål om at 

halvere CO2-udledningen i 2020. 

På vejen mod mere ren og stabil energi må vi løbende finde svar 

på en række spørgsmål. Vi skal fortsat sikre, at de boringer efter 

olie og gas, som vi foretager, sker miljø- og sikkerhedsmæssigt 

forsvarligt. Vi skal sikre, at den biomasse, der i en årrække er det 

eneste alternativ til kul på kraftværkerne, er bæredygtig. Dette er 

blot et par eksempler på, at DONG Energy fortsat støtter og 

arbejder ud fra FN’s Global Compacts ti principper. 

Vi vil også fortsat søge dialog med vores interessenter for at finde 

svarene. Vores interessentdialog har blandt andet ført til et fælles 

miljø- og sikkerhedsberedskab med lokale fiskeriorganisationer 

og myndigheder i Barentshavet, Norge, i forbindelse med seismiske 

prøveboringer. Desuden har vi udviklet et første udkast til 

bæredygtighedskriterier for træpiller i samarbejde med andre 

europæiske energiselskaber. 

Ansvarlighed 2011 | 2 

I forhold til sikkerhed opnåede vi i 2011 en rekordlav ulykkesfrekvens. 

Blandt vores samarbejdspartnere var der desværre tre 

uacceptable dødsfald. DONG Energy har iværksat en række tiltag, 

som skal bidrage til øget videndeling og kompetenceudvikling 

indenfor området. 

Den vigtigste ressource i omstillingen mod mere grøn energi er 

de medarbejdere, der hver dag bidrager til, at DONG Energy kan 

vokse som virksomhed og samtidig bidrage positivt til de samfund, 

vi er en del af. 

God læselyst! 

Anders Eldrup

Mål og resultater 

DONG Energy tilsluttede sig FN’s Global Compact i 2006 og arbejder løbende med at implementere de 10 principper 

om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Nedenstående figur præsenterer udvalgte 

handlinger og fremskridt i koncernens CSR-mål for 2011. 

Princip i FN’s 

Global Compact 

Klima og miljø 

(Princip 7-9) 

Arbejdstagerrettigheder 

(Princip 3-6) 

Menneske- 

rettigheder 

(Princip 1-2) 

Anti-korruption 

(Princip 10) 

I overensstemmelse med 

ansvarlighedspolitikken 

har DONG Energy forpligtet 

sig til: 

At reducere udledningen 

af drivhusgasser 

At minimere lokale 

miljøpåvirkninger 

At sikre vores medarbejderes 

og leverandørers sikkerhed 

At sikre, at vi til stadighed 

har et tilstrækkeligt antal 

kvalificerede medarbejdere 

At sikre ansvarlig 

leverandørstyring 

At forebygge svindel 

og korruption 

Handlinger og 

implementering 2011 

DONG Energy har forpligtet sig til at reducere koncernens CO 2-udledning fra el- og 

varmeproduktionen. Blandt de vigtigste tiltag er: 

› Nye investeringer i havmølleparker 

› Øget anvendelse af biomasse i energiproduktion 

› Fortsat afvikling af kulfyrede kraftværksblokke 

DONG Energy søger kontinuerligt at øge koncernens energieffektivitet blandt andet 

gennem optimering af driftsprocesser 

DONG Energy tilstræber at reducere luftforurening fra SO 2 og NO x-udledning fra el- 

og varmeproduktion ved blandt andet at installere miljøanlæg til røggasrensning og 

tage de ældste kraftværksblokke ud af drift 

DONG Energy øgede genanvendelsen af affald fra anlæg og administration i 2011 

gennem fortsat forbedring og overvågning af affaldshåndteringen 

Sikkerhed har højeste prioritet i DONG Energy. Koncernen iværksatte i 2011 

yderligere tiltag til styrkelse af sikkerhedskulturen med fokus på risikovurdering og 

proaktiv forebyggelse samt opfølgning på alle hændelser 

DONG Energy har strategisk fokus på ansættelse og fastholdelse af kvalificerede 

medarbejdere og langsigtet talentudvikling og har i 2011 bl.a. iværksat: 

› Implementering af mangfoldighedspolitik 

› Opfølgning på trivselsundersøgelsen ‘People Matter’ i 2010 

DONG Energy har forpligtet sig til at modvirke krænkelse af menneskerettigheder i 

koncernens og leverandørers aktiviteter. I 2011 var koncernen en af medstifterne af 

‘Better Coal’, som har til formål at fremme ansvarlighed i kulleverandørkæden 

Koncernen gennemførte i 2011 en omfattende analyse af udvalgte ledelsessystemer 

og forretningsadfærd med henblik på at understøtte koncernens bestræbelser på at 

forebygge korruption 


Mål Status pr. 31.12.2011 Relaterede 

GRI indikatorer 

› 320 g/kWh i 2020 

› 100 g/kWh i 2040 

10 % forbedring i energi- 

effektivitet i 2015 (i forhold 

til 2010) 

› I 2020 ift. 1990: 

› 95 % reduktion i SO 2 

› 90 % reduktion i NO x 

65 % af anlægsaffald og 50 % 

af administrationsaffald skal 

genanvendes i 2012 

Ingen ulykker med dødelig 

udgang og LTIF på 5,2 for 2011. 

Målet for LTIF i 2012 er 4,1. 

Image og ledelse er 

indsatsområder i 2011/2012 

Opdateret audit-strategi for 

leverandørkæden implementeres 

i 2012 

Fortsætte udbredelsen af 

kendskabet til politikken for god 

forretningsadfærd og koncernens 

whistleblowersystem 

› 486 g CO 2 /kWh EN16 

Målet er nyt for 2011. 

Resultaterne vil blive præsenteret 

i årsrapporten for 2012. 

› SO 2 99 % 

› NO x 89 % 

59 % af anlægsaffald og 48 % af 

administrationsaffald genanvendt 

i 2011 

EN5 

EN18 

EN20 

EN22 

3 dødsfald og LTIF på 4,1 LA7 

Ifølge ‘People Matter’ 2011 er 

følgende forbedret ift. 2010: 

› Tilfredshed og motivation 

› Vurdering af image 

› Tryghed i ansættelsen 

Opfølgende audit i Colombia 

afsluttet i december 2011 

Ingen data for 2011, da forbedret 

metode til dataindsamling om 

træning i ansvarlig forretnings- 

adfærd er under udarbejdelse 

HR1 

HR2 

HR3 

SO3

GRI Oversigt 

DONG Energy’s besvarelse af GRI-indikatorerne er i overensstemmelse med Global 

Reporting Initiative’s (GRI) sustainability reporting guidelines (GRI3) og GRI’s udkast til 

Electric Utility Sector Supplement. Supplementet indeholder 29 indikatorer (benævnt ‘EU’), 

som retter sig særligt mod Energibranchen. DONG Energy har taget udgangspunkt i GRI3 

guidelines ved afrapportering af vores profil, management strategier og indikatorer. 

I rapporten anvendes følgende symboler der viser i hvilken grad rapporteringen er 

i overensstemmelse med GRI3 guidelines med tilhørende indikatorprotokoller. 

HEl RAPPORtERING 

DElvIS RAPPORtERING 

INGEN RAPPORtERING 

DONG Energy A/S | Kraftværksvej 53 | DK-7000 Fredericia | Tel +45 99 55 11 11 | info@dongenergy.com 

Erklæring om GRI 


Efter tilslutningen til Global Compact i 2006 har DONG Energy rapporteret om samfundsansvar 

i henhold til Global Reporting Initiative (GRI). DONG Energy har rapporteret i 

overensstemmelse med GRI’s Sustainability Guidelines (GRI-G3), applikationsniveau B+, 

inklusive GRI’s “Draft Electric Utility Sector Supplement” for regnskabsåret 2011. 

Erklæringen bygger på, at revisionen har gennemgået den forelagte dokumentation, herunder 

udvalgte forespørgsler og stikprøvevis test af data for kontrol af, hvorvidt dokumentationen 

er fyldestgørende i forhold til kravene i GRIG3-retningslinjerne. 

GRI G3 B+ statement af PwC 

STANDARD DISCLOSURES 

REPORT 

APPLICATION 

LEVEL C C+ B B+ A A+ 

G3 

Prole Disclosures 

G3 

Management 

Approach Disclosures 

G3 

Performance 

Indicators & Sector 

Supplement 

Performance Indicators 

OUTPUT 

OUTPUT 

OUTPUT 

Report on: 

1.1 

2.1 - 2.10 

3.1 - 3.8, 3.10 - 3.12 

4.1 - 4.4, 4.14 - 4.15 

REPORT EXTERNALLY ASSURED 

Report on all criteria 

listed for level C plus: 

1.2 

3.9, 3.13 

4.5 - 4.13, 4.16 - 4.17 


Same as requirement 

for level B 

Not Required › Management 

› Management 

Report on a minimum 

of 10 Performance 

Indicators, including 

at least one from 

each of: Economic, 

Social and 

Environment. 

Approach 

› Disclosures for each 

Indicator Category 

Report on a minimum 

of 20 Performance 

Indicators, including 

at least one from 

each of: Economic, 

Environmental, 

Human Rights, Labor, 

Society, Product 

Responsibility. 

Approach 

› Disclosures for each 

Indicator Category 

Report on each core 

G3 and Sector 

Supplement • Indicator 

with due regard to the 

Materiality Principle 

by either: a) reporting 

on the Indicator or 

b) explaining the reason 

for its omission. 


• Sector supplement in final version

Global Reporting Initiative indeks 


INDIKATOR SIDE RAPPORTERINGSNIVEAU INDIKATOR 

SIDE RAPPORTERINGSNIVEAU 

Profilindikatorer 

GRI:1.2 

GRI:2.1 

GRI:2.2 

GRI:2.3 

GRI:2.4 

GRI:2.5 

GRI:2.6 

GRI:2.7 

GRI:2.8/EU2 

GRI:2.9 

GRI:2.10 

GRI: 

3.1/3.2 

3.3/3.4 

GRI: 

3.5/3.6 

3.7/3.8 

Beskrivelse af væsentligste påvirkninger, risici og muligheder 

Se koncernårsrapport (‘Ledelsesberetning’) 

Organisationens navn 

Primære mærker, produkter og/eller tjenesteydelser 


Operationel struktur 

Se den fuldstændige årsrapport 

Placering af organisationens hovedkontor 

lande hvor organisationen opererer 


Ejerskabsform 

Se den fuldstændige årsrapport (‘Selskabsledelse’) 

Markeder, organisationen servicerer 

Se koncernårsrapport (‘Beretning’) 

Organisationens omfang 

Ændringer i størrelse, struktur og lign. i rapporteringsperioden 

Se koncernårsrapport (‘Udvalgte begivenheder’) 

samt regnskabspraksis for ikke-finansielle data 

Priser vundet i rapporteringsperioden 

› Rapporteringsperiode 

› Dato for den seneste rapport 

› Rapporteringsfrekvens 

› Kontaktperson for spørgsmål vedrørende rapporten 

› Proces for definition af rapportens indhold 

› Afgrænsning af rapporten 

› Særlige begrænsninger i rapportens omfang eller 

afgrænsning 

› Grundlag for rapportering om joint ventures, dattervirksomheder 

etc. 

9 

- 

75 

- 

- 

75 

- 

- 

- 

10 

- 

11 

12 

12 

GRI: 

3.9/3.10 

3.11 

GRI:3.12 

GRI:3.13 

GRI:EU1 

GRI:EU2 

GRI:EU3 

GRI:EU4 

GRI:EU5 

GRI:4.1 

GRI:4.2 

GRI:4.3 

GRI:4.4 

GRI:4.5 

GRI:4.6 

GRI:4.7 

GRI:4.8 

› Dataopgørelsesmetoder og -grundlag 

› Forklaring på evt. tilpasninger af information i tidligere 

rapporter 

› væsentlige ændringer i tidligere rapporteringsperioder 

Se regnskabspraksis for ikke-finansielle data i den fuldstændige 

årsrapport samt noter i denne rapport 

GRI Indholdsindex 

Denne tabel 

verifikation 

Kapacitet 

Nettoenergiproduktion 

Se 2.8 

Antal privat-, industri- og erhvervskunder 

længde af transmissions- og distributionsledninger 

tildeling af CO 2 kvoter og lignende 

Organisationens ledelsesstruktur 

Angivelse af, om bestyrelsesformanden er 

administrerende direktør 

Bestyrelsesmedlemmer der er uafhængige 

og ikke er i direktionen 

Foranstaltninger til anbefalinger eller vejledning 

af bestyrelsen 

Kobling mellem aflønning og resultater 

Se den fuldstændige årsrapport ('Intern kontrol og risikostyring') 

Procedurer i bestyrelsen til at afværge interessekonflikter 

Metode til at afgøre bestyrelsesmedlemmers kvalifikationer 

Internt udviklede erklæringer om vision, 

værdier, principper etc. 

- 

70 

14 

- 

15 

- 

16 

17 

18 

18 

18 

- 

19 

19 

20


INDIKATOR SIDE RAPPORTERINGSNIVEAU 

GRI:4.9 

GRI:4.10 

GRI:4.11 

GRI:4.12 

GRI:4.13 

GRI:4.14 

GRI:4.15 

GRI:4.16 

GRI:4.17 

ledelsestilgang – Miljø 

GRI: 

EN1/EN2 

EN3/EN4 

GRI: 

EN5/EN18 

GRI:EN6 

GRI:EN7 

GRI: 

EN8/EN21 

GRI:EN9 

GRI:EN10 

Bestyrelsens tilsyn med styringen af resultater, 

fx indenfor økonomi 

Se den fuldstændige årsrapport ('Intern kontrol og risikostyring') 

Processer til evaluering af bestyrelsens egen indsats 

Anvendelse af forsigtighedsprincip 

Eksternt udviklede initiativer som organisationen støtter 

Medlemskaber af organisationer 

Se SO5 

liste over interessentgrupper, der er 

involveret i organisationen 

Identificering og udvælgelse af de relevante interessenter 

tilgang til stakeholder-dialog 

vigtige emner og bekymringer fra stakeholder-dialog 

› Materialer fordelt på vægt eller volumen 

› Procentdel af anvendte materialer som er genanvendt 

› Direkte energiforbrug fordelt på primær energikilde 

› Indirekte energiforbrug fordelt på primær energikilde 

› Resultater af energisparetiltag og 

effektivitets forbedringer 

› Emissioner af ozonnedbrydende stoffer 

Energieffektivitet eller vedvarende energi udbudt i produkter 

Initiativer til at reducere indirekte energiforbrug 

› Samlet vandudtræk fordelt på kilde 

› Samlet vandudledning fordelt på kvalitet og destination 

Påvirkede vandressourcer 

Andel vand der genanvendes eller genbruges 

- 

20 

21 

21 

- 

21 

22 

22 

22 

24 

28 

30 

31 

- 

31 

- 

- 



GRI:EN11 

GRI:EN12 

GRI:EN13 

GRI:EN14 

GRI:EN15 

GRI: 

EN16/EN20 

GRI:EN17 

GRI:EN19 

GRI: 

EN22/EN24 

GRI:EN23 

GRI:EN25 

GRI:EN26 

GRI:EN27 

GRI:EN28 

GRI:EN29 

GRI:EN30 

GRI:EU13 

lokaliteter beliggende i eller i nærheden 

af beskyttede naturområder 

Påvirkninger af biodiversiteten i beskyttede naturområder 

Habitater, der beskyttes eller er genoprettet 

Forvaltning af påvirkninger på biodiversiteten 

Antal rødlistede samt nationalt fredede arter 

› Samlede direkte og indirekte drivhusgasudledninger 

› NO x SO x og andre væsentlige luftudledninger 

Andre indirekte emissioner af drivhusgasser 

Reduktion af drivhusgasudledninger 

› total affaldsmængde fordelt på type og 

afskaffelsesmetode 

› vægten af farligt affald og andel sendt til behandling 

i udlandet 

Samlet antal og omfang af betydelige udslip 

vandområder der påvirkes af spildevandsudledninger 

Formindskelse af miljøpåvirkningen fra produkter 

Procentdel produkter der er indsamlet eller genvundet 

Bøder og sanktioner for overskridelse af miljølove og -regler 

væsentlige miljømæssige konsekvenser ved transport 

Udgifter til miljøbeskyttelsesforanstaltninger 

og -investeringer 

Ændring i biodiversitet 

- 

33 

- 

- 

- 

33 

- 

- 

37 

39 

- 

- 

- 

40 

- 

- 

-



ledelsestilgang – arbejdsforhold 

GRI:lA1 

GRI:lA2 

GRI:lA3 

GRI:lA4 

GRI:lA5 

GRI:lA6 

GRI:lA7 

GRI:lA8 

GRI:lA9 

GRI:lA10 

GRI:lA11 

GRI:lA12 

GRI:lA13 

GRI:lA14 

GRI:EU14 

GRI:EU15 

GRI:EU16 

GRI:EU17 

GRI:EU18 

Arbejdsstyrke fordelt på arbejdstype, kontrakttype og region 

Personaleomsætning fordelt på aldersgruppe, køn og område 

Personalegoder, der tilbydes fuldtidsmedarbejdere, 

fordelt på større aktiviteter 

Medarbejdere der er omfattet af kollektive overenskomster 

Korteste varslings-periode inden betydelige 

strukturændringer 

Medarbejdere som assisterer vedrørende 

arbejdsmiljøindsatser 

Arbejdsskader og fravær 

Programmer til hjælp ved alvorlige sygdomme 

Sundhed og sikkerhedsemner, dækket af aftaler 

med fagforeninger 

Gennemsnitligt antal uddannelsestimer pr. ansat 

Programmer til kompetencestyring og livslang læring 

Evaluering af ansattes præstationer og karrieremuligheder 

Sammensætning af ledelsesorganer og ansatte 

Forholdet mellem mænds og kvinders grundløn 

Programmer til kvalificering af arbejdskraft 

Medarbejdere der går på pension de kommende 5 og 10 år 

Politik om sikkerhed og sundhed 

Eksterne konsulenter og entreprenører i arbejdsstyrken 

Konsulenter og entreprenører med 

arbejdsmiljøuddannelse 

41 

43 

44 

- 

45 

45 

- 

49 

50 

- 

- 

- 

51 

51 

- 

52 

53 

53 

- 

53 



ledelsestilgang – Menneskerettigheder 

GRI:HR1 

GRI:HR2 

GRI:HR3 

GRI:HR4 

GRI:HR5 

GRI:HR6 

GRI:HR7 

GRI:HR8 

GRI:HR9 

ledelsestilgang – saMfund 

GRI:SO1 

GRI:SO2 

GRI:SO3 

GRI:SO4 

GRI:SO5 

GRI:SO6 

GRI:SO7 

GRI:SO8 

Investeringsaftaler med tiltag i forhold 

til menneskerettigheder 

Samarbejdspartnere med screening ang. 

menneskerettigheder 

Undervisning i politikker og procedure angående 


Samlet antal tilfælde af diskrimination samt 

iværksatte tiltag 

Forsamlingsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger 

Risiko for børnearbejde og initiativer til at udrydde dette 

Risiko for tvangsarbejde og initiativer til at udrydde dette 

vagtpersonalets undervisning på 

menneskerettighedsområdet 

Krænkelse af oprindelige befolkningsgruppers rettigheder 

virksomhedens indflydelse på omkringliggende samfund 

Risikoanalyse i forhold til korruption 

Oplæring i anti-korruptionspolitikker og procedurer 

Iværksatte tiltag som reaction på korruption 

Holdninger til og deltagelse i udviklingen af offentlig politik 

værdi af økonomiske eller andre bidrag til politiske 

partier og lign. 

Retssager, i relation til anti-konkurrence og lign. 

Bøder og sanktioner for overskridelse af love og 

bestemmelser 

54 

55 

55 

- 

55 

- 

- 

- 

- 

- 

56 

57 

57 

57 

58 

58 

59 

59 

60



GRI:EU19 

GRI:EU20 

GRI:EU21 

GRI:EU22 

ledelsestilgang – Produkter 

GRI:PR1 

GRI:PR2 

GRI:PR3 

GRI:PR4 

GRI:PR5 

GRI:PR6 

GRI:PR7 

GRI:PR8 

GRI:PR9 

GRI:EU23 

GRI:EU24 

GRI:EU25 

GRI:EU26 

GRI:EU27 

Inddragelse af stakeholdere i beslutningsprocesser 

Håndtering af ufrivillige forflyttelser 

Beredskab, træningsprogrammer samt genoprettelse 

Forflyttede personer 

Sikkerhed og sundhed i produkter og tjenesteydelsers 

livscyklus 

lovbrud angående sundhed og sikkerhed fra produkter 

og lignende 

Oplysninger om produkter og tjenesteydelser krævet 

af procedurer 

lovbrud angående mærkningen af produkter og 

tjenesteydelser 

Praksis omkring kundetilfredshed 

Overholdelse af lovgivning etc. vedrørende markedsføring 

lov- og aftaleovertrædelse vedrørende markedsføring 

Beskyttelsen af kunders private oplysninger og mistede data 

Bøder for overtrædelser ved levering og brug af produkter 

og lignende 

Forbedring eller bibeholdelse af adgang til 

elektricitetsydelser 

Håndtering af hindringer for adgang til og sikker brug 

af elektricitetsydelser 

Antal skader og dødsfald som følge af virksomhedens aktiver 

Andel af befolkning uden service 

Afbrud på privatkunders elforsyning, 

grundet manglende betaling 

- 

- 

60 

- 

61 

- 

- 

- 

- 

62 

63 

63 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

63 



GRI: 

EU28/EU29 

GRI:EU30 

ledelsestilgang – økonoMi 

GRI:EC1 

GRI:EC2 

GRI:EC3 

GRI:EC4 

GRI:EC5 

GRI:EC6 

GRI:EC7 

GRI:EC8 

GRI:EC9 

GRI:EU6 

GRI:EU7 

GRI:EU8 

GRI:EU9 

GRI:EU10 

GRI:EU11 

GRI:EU12 

› Hyppighed af strømafbrydelser 

› Gennemsnitlig varighed af strømafbrydelser 

Gennemsnitlig rådighedsfaktor for elværker 

Direkte genereret og fordelt økonomisk værdi 

Se koncernårsrapport (Finansielle nøgletal) 

Muligheder og risici for organisationen som følge af 

klimaforandringer 

Dækning af pensionsordningsforpligtelser 

væsentlig økonomisk støtte fra staten 

Se den fuldstændige årsrapport 

Startløn 

Indkøb foretaget hos lokale leverandører 

Ansættelse af lokale 

Samfundsmæssig nytte og tjenesteydelser 

virksomhedens indirekte økonomiske påvirkninger 

Planlægning til sikring af elforsyningen 

Programmer til styring af efterspørgslen på el 

Udviklingsaktiviteter indenfor elforsyning 

og bæredygtighed 

Direkte genereret og fordelt økonomisk værdi 

Planlagt kapacitet i forhold til forventet efterspørgsel 

Gennemsnitlig produktionseffektivitet 

transmissions- og distributionstab 

64 

65 

66 

- 

67 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

67 

- 

68 

- 

- 

68 

69

Profilindikatorer 

DONG Energy’s forretning er baseret på aktiviteter 

i hele energiens værdikæde – efterforskning, 

produktion, distribution og handel. vores 

ansvarlighedsarbejde spænder derfor bredt og 

involverer en lang række aktiviteter og interessenter. 

Overordnet er vores indsats styret af fire 

principper, som er beskrevet yderligere i vores 

ansvarlighedspolitik: 

Interessentinvolvering 

I DONG Energy ønsker vi en løbende dialog med vores 

omverden for at afstemme krav og forventninger i forhold til 

vores interessenter. Vi er åbne for nye måder at se tingene på 

og parate til at handle derefter. Dialogen med nationale og 

internationale interessenter skal være involverende, kontinuerlig, 

transparent og føre til konkrete resultater. 

væsentlighed 

DONG Energy vil fokusere på de emner, der er væsentlige for 

selskabets interessenter og for koncernen. Gennem interessentdialog 

og en efterfølgende systematisk væsentlighedsvurdering 

af udfordringer og muligheder kan vi prioritere 

og fokusere vores indsats i forhold til økonomiske, sociale, 

etiske og miljømæssige forhold, og agere på eventuelle risici 

eller muligheder for koncernen, for vores interessenter og for 

samfundet. 

Handling 

DONG Energy vil bidrage til løbende forbedringer. Derfor 

fastlægger vi politikker og handlingsplaner for de enkelte 

indsatsområder inden for vores arbejde med ansvarlighed, 

som forankres i organisationen for at sikre løbende fremdrift 

og resultater. 

transparens 

DONG Energy vil sikre en troværdig og gennemsigtig forretningsdrift 

og rapporterer løbende om sine mål, indsatser, 

resultater, udfordringer og fremtidige planer. Det sker blandt 

andet i forbindelse med udarbejdelse af en årlig rapportering 

og i den løbende dialog med vore interessenter. 

Ansvarlighed 2011 | 9

Indikator Profilindikatorer 

gri:2.8/eu2 Organisationens omfang 

Omfanget af organisationen og produktionen inkluderer 

følgende ikke-finansielle data: 

› Producerede mængder af olie, naturgas, varme og el. 

› Distribuerede og solgte mængder af naturgas og el. 

› Antallet af medarbejdere. 

data for produktion 

PRODUKtION 

Disse data ses i koncernårsrapporten side 4-5. For 

detaljer om de finansielle parametre; se side 6 i koncernårsrapporten. 

Nedenfor ses rapporteret energiproduktion opdelt på 

lande, som giver et overblik over DONG Energy’s 

produktionsaktiviteter. 

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 2007 

Elproduktion GWh m 20.167 20.142 18.074 18.536 20.534 

- Danmark GWh m 14.560 17.140 16.587 - - 

- Norge GWh m 7 14 17 - - 

- Sverige GWh m 903 1.049 893 - - 

- Storbrittanien GWh m 4.408 1.715 475 - - 

- Poland GWh m 267 203 80 - - 

- Frankrig GWh m 23 21 22 - - 

Varmeproduktion (Danmark) TJ m 42.572 53.245 46.686 46.380 47.257 

Naturgasproduktion mio. BOE m 17,1 15,4 15,5 8,5 2,2 

Olieproduktion mio. BOE m 9,3 9,0 8,5 10,0 9,1 

Grøn andel af el- og varmeproduktion % b 29 30 27 25 24 

En streg i skemaet markerer, at sammenlignelige data ikke er tilgængelige på grund af manglende, ufuldstændige eller anderledes opgørelser 

M = Målt, B=Beregnet, A=Anslået 

Fortsættes på side 11 ›› 

Energi produktion (El og varme) 

TJ 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

0 

Elproduktion 


2007 2008 2009 2010 2011 

Varmeproduktion 

Energi produktion (Naturgas og olie) 

mio. boe 

20 

15 

10 

5 

0 

2007 2008 2009 2010 2011 

Naturgasproduktion 

Olieproduktion


gri:2.8/eu2 DONG Energy har et mål om at reducere anvendelsen af 

fossil energi og øge anvendelsen af vedvarende energi for 

at imødekomme klimaudfordringerne. Målsætningen er 

at øge andelen af grøn el- og varmeproduktion til minimum 

50 procent i 2020. Dette skal opnås gennem kraftig 

udbygning af vind og omstilling af kraftværker til grøn 

produktion baseret på biomasse. 

I 2011 er andelen af grøn produktion faldet til 29 procent 

mod 30 procent i 2010 grundet at de gasfyrede kraftværker 

Severn og Mongstad begge har produceret markant 

mere, idet 2011 for begge er det første fulde driftsår. 

Den lavere produktion fra Norge skyldes frasalget af vindparken 

Nygårdsfjellet. I Sverige er vandkraftproduktionen 

lavere i 2011 end i 2010, idet der i 2010 blev produceret 

markant mere grundet en høj elpris. Den øgede produk- 

tion i Storbritannien skyldes hovedsageligt, at kraftværket 

Severn har været i drift hele året til forskel fra i 2010. 

Ligeledes ses en stigning i produktionen fra Polen som 

skyldes, at 2011 har været det første fulde driftsår for 

vindmølleparken Karcino. 

Naturgasproduktionen er også steget hovedsageligt 

grundet den nye subsea produktionsplatform Trym, 

hvilket også fremgår af grafen på foregående side. 

Udover de primære produktionstyper produceres også en 

stor mængde restprodukter på kraftværkerne. En stor del 

af restprodukterne genanvendes i eksempelvis cement og 

vejmateriale, mens en mindre del bliver deponeret. I 

diagrammet til højre ses genanvendelsen samt den deponerede 

mængde for hvert af restprodukterne i 2011. 

gri:2.10 Priser vundet i rapporteringsperioden 

› For andet år i træk vandt en medarbejder fra DONG 

I 2011 vandt DONG Energy/ DONG Energy's medarbej- Energy Vindmølleindustriens Talentpris. Vinderen var 

dere medarbejdere følgende priser: 

den 32-årige Christian LeBlanc Thilsted, som er ansat i 

Wind Power som ansvarlig for forskning og udvikling af 

› DONG Energy datterselskabet Inbicon blev udpeget til fundamenter til havmøller. 

årets bioethanolvirksomhed på konferencen “Biofuels › Christian LeBlanc Thilsted blev også tildelt “TK Hsieh 

2011”. Inbicon blev kåret blandt en række førende 

Award 2011”. Prisen uddeles af The Institution of Civil 

selskaber inden for bioethanolbranchen. Vinderen findes Engineers i Storbritannien for den bedste videnskabe- 

ved en afstemning blandt eksperter og branchefolk. 

lige afhandling på området bygnings- og jordvibrationer 

› Magasinet Euroweek kårede DONG Energy til at have forårsaget af maskinanlæg, bølger eller seismiske 

“Best Nordic Borrowing team”. Det var Group Funding, virkninger. 

der er en del af Group Treasury & Risk Management, › Stina Romslo Kommedal blev kåret til årets økonomistu- 

som vandt prisen. Group Funding har blandt andet 

dent af Econa (den norske forening for civiløkonomer og 

ansvaret for al DONG Energy’s eksterne låneoptagelse. andet personale med en Master-grad i økonomiske og/ 

eller administrative fag). 

Produktion af restprodukter 2011 

Ton 

400.000 

300.000 

200.000 

100.000 

0 

TASP 

Genanvendt 

Gips 

Kulyveaske 

Bioyveaske 

Deponeret 

Kulbundaske 

Biobundaske 


RGA affald 

Slagge fra affaldsforb. 

Grenå aske 

› DONG Energy’s kontor i Gunfleet Sands (UK) vandt 

førstepræmie i en lokal udbudskonkurrence, ‘Tendering 

Design Awards 2011’, for bedste kommercielle ejendom. 

DONG Energy blev sammen med to andre kandidater 

udnævnt for én af tre storslåede designløsninger 2011 

på udbudsområdet. På grund af den høje standard 

besluttede dommerne at udnævne tre vindere i stedet 

for blot én.


gri: 

3.1/3.2 

3.3/3.4 

Kontaktperson for spørgsmål 

vedrørende rapporten 

DONG Energy udgiver årligt en CSR-rapport i henhold til 

GRI. Denne rapport offentliggøres d. 9. marts 2012 og 

indeholder data for perioden 1.1.2011-31.12.2011. Den 

foregående rapport blev offentliggjort den 8. marts 2011. 

gri:3.5 Proces for definition af rapportens indhold 

For 2011 er væsentlighedsvurderingen i ansvarlighedsrapporteringen 

baseret på resultaterne fra 2010, hvor 

vi identificerede mere end 30 temaer relateret til social 

ansvarlighed og bæredygtighed. Listen tager afsæt i GRIaspekterne 

og bygger på principperne om rummelighed 

og gensidig eksklusivitet. 

I 2011 ændrede vi temaet “Biobrændsel” til “Udvikling 

af nye bioløsninger”, da DONG Energy er involveret i en 

række aktiviteter, der fokuserer på at fremme grønne 

I 2010 udgjorde GRI-rapporteringen koncernens 

årsrapport samt præsentation af de enkelte indikatorer 

på http://grida.dongenergy.com/. I 2011 præsenteres 

GRI-indikatorer samt ledelsens tilgang i en denne 

GRI-rapport, i koncernens årsrapport samt i det 

lovpligtige årsregnskab, som vil ligge på 

www.dongenergy.com. 

teknologier, og temaet “Menneskerettighedsforhold” er 

dækket under “Ansvarlig leverandørstyring”. Derudover 

er kundernes opfattelse af virksomheden identificeret 

som et emne, der har stor indvirkning på realiseringen af 

vores forretningsstrategi. Sponsorpolitik er ikke længere 

med, da dette emne tillægges mindre betydning af virksomhedens 

interessenter. Det er vores mål at videreudvikle 

vores væsentlighedsvurderingsmetode i 2012. 

Figuren på næste side viser de emner, som både vores 

interessenter og DONG Energy tillægger størst betydning. 


Kontaktperson for nærværende rapport er: Seniorrådgiver 

Christina Foss, cjaco@dongenergy.dk 

Hvad angår de i denne rapport indeholdte GRI-indikatorer 

har vi vurderet hver indikator for tilgængelighed af 

information for perioden 1. januar – 31. december 2011 

samt formodet væsentlighed for interessenter og betydning 

for virksomhedens bundlinie. Vi har rapporteret på 

indikatorer for hvilke, der forelå relevant information og 

dermed sikret, at DONG Energy’s ansvarlighedsrapport 

er aflagt i overensstemmelse med applikationsniveau B+. 

Se figur på side 13 ››

væsentlighedsvurdering 

Figuren viser de emner, som både vores interessenter og DONG Energy tillægger størst betydning: 

Stigende betydning for DONG Energy’s interessenter 

MediuM Påvirkning/høj interesse 

› Olie udledt fra produktionsplatforme 

› Udvikling af ‘new biosolutions’ 

› Udvikling af intelligente energiløsninger 

› Udvikling af intelligente elmålere og elnet 

› Anti-korruption 

› Flaring af naturgas 

› SO 2 og NO x emissioner 

› Vandforbrug og affaldshåndtering 

› Jobsikkerhed og arbejdsforholde 

› Balance mellem arbejdsliv og fritid 

› Direkte og indirekte økonomiske effekter 

høj Påvirkning / høj interesse 

› Investeringer i og udvidelse af offshore vindaktiviteter 

› Omstilling fra kul til biomasse og naturgasforbrændring (kraftværker) 

› Forsyningssikkerhed/energipriser 

› Udvidelse af geografisk footprint 

› GHG emissioner og klimaforandringer 

› Sikkerhed 

› Ansvarlig leverandørstyring 

› Stakeholder dialog og engagement 

› Ansvarlig forretningsadfærd 

› Bæredygtig biomasse produktion 

› Tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere 

› Kundetilfredshed 

MediuM Påvirkning / MediuM interesse høj Påvirkning / MediuM interesse 

› Energieffektivitet i el- og varmeproduktion 

› Øget produktion af naturgas 

› Mangfoldighed 

› Optimering af energiportefølje 

› Kompetenceudvikling 

› Ledelse 

Stigende aktuel eller potentiel påvirkning på DONG Energy’s virksomhed 



gri:eu1 

Kapacitet 

Denne indikator giver information om størrelsen af 

DONG Energy’s produktionsportefølje målt på kapaciteten 

for varme- og elproduktion for både termisk og vedvarende 

energianlæg. 

Denne indikator er opgjort pro rata for alle anlæg, som 

medtages i henhold til en regnskabsmæssig konsolidering. 

kapacitet 

INStAllEREt ElKAPACItEt 

Dermed er kapaciteter for anlæg i associerede selskaber 

ikke medtaget. Desuden medtages ikke kapaciteter for 

anlæg, som er betinget driftsklare. 

At et anlæg er betinget driftsklart vil sige, at anlægskapaciteten 

er registreret hos Energistyrelsen, men at den 

givne anlægskapacitet ikke anvendes i DONG Energy’s 

produktion, med mindre Energinet.dk anmoder om 

idriftsættelse af anlægskapaciteten. Asnæsværkets blok 

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 

Termisk MW m/b 4.990 5.064 5.262 5.219 

Offshore vind MW m/b 693 683 730 342 

Landvind MW m/b 333 337 349 245 

Vand MW m/b 205 205 205 205 

INStAllEREt vARMEKAPACItEt 

Termisk MJ/s m/b 3.440 3.503 4.081 3.944 

Geotermisk MJ/s m/b 0 7 7 7 



5 og Studstrupværkets blok 4 kan dog også startes af 

DONG Energy selv i tilfælde af havari på andre blokke på 

disse anlæg. I 2011 var begge disse blokke i brug, men 

deres kapacitet rapporteres ikke. 

Da denne opgørelse er markant anderledes end tidligere 

rapporteret er sammenligningstal for de foregående år 

ligeledes ændret. 

I tabellen fremgår det, at både den termisk el- og 

varmekapacitet er lavere i 2011 end i 2010. Dette skyldes 

hovedsageligt frasalg af Frederikshavn affaldskraftvarmeværk 

og Odense kraftvarmeværk samt mølposningen 

af Vejen kraftvarmeværk. 

Den højere offshore vindkapacitet skyldes idriftsættelsen 

af Walney havvindmøllepark i Storbritannien. Samtidig er 

ejerskabet af Gunfleet Sands blevet lavere, hvorfor 

ændringen i den samlede kapacitet ikke er specielt stor. 

Den geotermiske varmekapacitet var nul i 2011, idet 

DONG Energy har frasolgt Thisted geotermianlæg.


gri:eu3 Antal privat-, industri- og erhvervskunder 

Denne indikator giver oplysninger om omfanget af vores 

salgsaktiviteter inden for gas og elektricitet i forskellige 

lande ved at angive antallet af kunder i hvert land. 

Kunderne er desuden fordelt efter typerne: privat-, 

industri- og erhvervskunder. 

kunder 

Kunder 

El 


Enhed 2011 2010 2009 2008 2007 

Danmark antal 890.887 924.914 907.631 942.704 901.014 

- privatkunder antal 773.189 834.518 785.377 814.225 777.329 

- industri antal 117.698 90.396 122.254 128.479 123.685 

Holland (privatkunder) antal 46.791 38.840 39.000 38.647 41.000 

Holland (erhvervskunder) antal 13.549 19.318 5.000 - - 

Tyskland (privatkunder) antal 0 0 - - 140.000 

NAtURGAS 

Danmark antal 121.199 124.845 122.487 124.209 120.896 

- privatkunder antal 105.888 109.439 109.103 108.141 105.892 

- industri- og erhvervskunder antal 15.311 15.406 13.384 16.068 15.004 

Holland (privatkunder) antal 94.188 94.713 101.000 108.533 125.000 

Holland (industri- og erhvervskunder) antal 20.549 18.034 10.000 6.429 - 

Tyskland (privatkunder) antal 0 0 - 60.000 

Sverige (engros og industrikunder) antal 593 615 426 515 262 

En streg i skemaet markerer, at sammenlignelige data ikke er tilgængelige på grund af manglende, ufuldstændige eller anderledes opgørelser.


gri:eu5 tildeling af CO 2 kvoter og lignende 

I forbindelse med Kyoto-aftalen og EU’s mål om 

CO2-reduktioner har den danske stat tilladt, at DONG 

Energy og andre energiproducenter i 2012 må udlede 57 

procent af den CO2-udledning, som de havde i 1990. Hvis 

der udledes mere, skal energiproducenterne finansiere 

tilsvarende CO2-reduktioner andre steder. Derfor arbejder 

DONG Energy målrettet på at udlede mindre CO2 per 

produceret kWh samtidig med, at DONG Energy køber EU 

kvoter og carbonkreditter fra CO2-reducerende projekter 

i udviklingslande og Østeuropa. 

DONG Energy har i perioden 2008-2012 fået tildelt 

kvoter til en del af de anlæg, DONG Energy driver, og 

som er omfattet af kvoteloven. For DONG Energy er Siri 

offshoreplatform, Nybro gasbehandlingsanlæg og 19 

kraftværker omfattet af kvoteloven. Alle disse anlæg 

ligger i Danmark på nær Severn kraftværk i Storbritannien. 

Kvoterne udgør tilsammen for DONG Energy 

opererede anlæg 10,6 mio. tons CO2 i 2011, og anvendelsen 

fordeles på de enkelte anlæg; heraf udgør varmekvoter 

2,2 mio. tons. Varmekvoterne administrerer DONG 

Energy for varmekunderne, og det er dermed ikke kvoter, 

som DONG Energy ejer. 

For at sikre, at den faktiske CO2-emission er i overensstemmelse 

med de tilgængelige kvoter, beregnes den 

forventede produktion og dermed emission på månedsbasis. 

Overstiger den forventede emission de tilgængelige 

kvoter, køber DONG Energy CO2-kvoter på internationale 

børser eller anvender de fleksible mekanismer, 

hvilket giver mulighed for køb af carbonkreditter fra CO2 reducerende projekter i udviklingslande og Østeuropa; 

såkaldte Clean Development Mechanisms (CDM) og Joint 

Implementation(JI) projekter. CDM projekter foregår i 

lande uden reduktionsforpligtelse i henhold til Kyotoprotokollen; 

dvs. udviklingslandene og JI projekter foregår 

i lande, der har påtaget sig en reduktionsforpligtelse i 

henhold til Kyotoprotokollen, primært Østeuropa. DONG 

Energy har mulighed for at anvende carbon-kreditter 

svarende til i gennemsnit 2,3 mio. ton CO2 årligt i 

perioden 2008-2012. 

For varmekvoterne er det op til kunderne, om de selv vil 

varetage kvoteafstemningen og eventuelle opkøb af 

kvoter eller kreditter, eller om DONG Energy skal gøre det 

for dem. De fleste varmekunder står selv for kvoteafstemningen. 

Hvert år verificerer eksterne verifikatorer de faktiske 

udledninger. Ud fra den faktiske udledning på de danske 

anlæg returneres et tilsvarende antal kvoter og/eller 

kreditter til Energistyrelsen i marts måned det efterfølgende 

år. Kvoter tildeles hvert år i februar måned for det 

pågældende år. 

DONG Energy sælger og køber løbende kvoter og kreditter. 

Den egentlige fordeling mellem tildelte gratis-kvoter og 

købte kvoter/kreditter til at modsvare den faktiske 

emission afgøres af en række faktorer; herunder markedsvilkårene. 

Dog er anvendelsen af kreditter begrænset. For 

DONG Energy var den faktiske kvotebelagte udledning 

10,8 mio. tons CO2 i 2011, hvilket gør, at tildelte kvoter 

potentielt udgør 98 procent, mens 2 procent er indkøbte 

kvoter og kreditter. 

Grafen viser sammenhængen mellem de tildelte kvoter 

og mængden af fleksible mekanismer, som maksimalt må 

bruges. Derudover er vist de faktiske emission for 2008 

til 2011. 


DONG Energy og EU’s CO 2-kvotesystem 

2008-2012 

Mio. ton 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

2008 2009 2010 2011 2012 

Tildelte kvoter (gratis kvoter) 

Maksimal tilladt anvendelse af JI/CDM (eksible mekanismer) 

Faktisk CO 2 emission fra kvotebelagte anlæg


gri:4.1 Organisationens ledelsesstruktur 

Ifølge Selskabsloven kan aktieselskaber blandt andet 

have en tostrenget ledelsesstruktur: en generalforsamlingsvalgt 

bestyrelse og en direktion udpeget af bestyrelsen. 

DONG Energy A/S har en tostrenget ledelsesstruktur. 

I DONG Energy A/S er bestyrelsen det øverste ledelsesorgan. 

Bestyrelsen består af 12 medlemmer. Otte er valgt 

af generalforsamlingen, mens fire er valgt af medarbejderne 

i overensstemmelse med Selskabsloven. 

Alle generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er 

uafhængige i overensstemmelse med Anbefalingerne for 

god Selskabsledelse udstedet af Komitéen for god 

Selskabsledelse (seneste udgave af 16. august 2011), 

bortset fra ét medlem, som ikke opfylder Anbefalingerne 

for god Selskabsledelse, idet han har været medlem af 

bestyrelsen i mere end 12 år. 


mænd. To af de medarbejdervalgte medlemmer er kvinder. 

Fordelt på aldersgruppe er bestyrelsen sammensat som 

følger: 

Fødselsår Medlemmer 

1935-1940 1 

1940-1945 1 

1945-1950 3 

1950-1955 3 

1960-1965 2 

1965-1970 2 

Yderligere information om de enkelte 

bestyrelsesmedlemmer kan findes på http://www. 

dongenergy.com/en/about%20us/management/pages/ 

board_of_directors.aspx 

Bestyrelsen har nedsat to komiteer: Revisions- og 

Risikokomiteen og Vederlagskomiteen. 

Revisions- og Risikokomiteens medlemmer: 

› Lars Nørby Johansen (formand) 

› Jens Kampmann 

› Jakob Brogaard 

› Jørn P. Jensen 

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen kan 

findes på http://www.dongenergy.com/ 

SiteCollectionDocuments/about_us/Corporate%20 

governance/Terms-of-reference-for-the-risk-committee. 

pdf 

vederlagskomiteens medlemmer: 

› Fritz H. Schur (formand) 

› Lars Nørby Johansen 

› Jens Kampmann 


Kommissorium for Vederlagskomiteen kan findes på 

www.dongenergy.com: 

http://www.dongenergy.com/SiteCollectionDocuments/ 

about_us/Corporate%20governance/Terms_of_ 

reference_for_the_remuneration_committee.pdf 

Derudover er der nedsat en Nomineringskomité i 

overensstemmelse med selskabets vedtægter. 

Nomineringskomiteen består af bestyrelsens formand 

og næstformand samt repræsentanter for DONG Energy’s 

fire største aktionærer: 

› Fritz H. Schur (formand) 

› Lars Nørby Johansen 

› Peter Brixen (udpeget af finansministeriet) 

› Jesper Hjulmand (udpeget af SEAS-NVE) 

› Jens Bahne Jørgensen (udpeget af Syd Energi) 

› Ulrik Kragh (udpeget af Energi Horsens) 

Kommissorium for Nomineringskomiteen kan findes på 

http://www.dongenergy.com/SiteCollectionDocuments/ 

investor/Annual_General_Meeting/2010/Rules_of_ 

Procedure_Nomination_Committee_19-April-2010.pdf


gri:4.2 Angivelse af, om bestyrelsesformanden er 

administrerende direktør 

gri:4.3 

gri:4.4 

Ingen bestyrelsesmedlemmer i DONG Energy A/S har 

ledelsesposter i DONG Energy-koncernen. Se også 

ledelsesinformation i koncernårsrapporten. 

Bestyrelsesmedlemmer der er uafhængige 

og ikke er i direktionen 


uafhængige i overensstemmelse med Anbefalingerne for 

god Selskabsledelse udstedt af Komitéen for god 

Selskabsledelse (seneste udgave af 16. august 2011), 

bortset fra ét medlem, som ikke opfylder Anbefalingerne 

for god Selskabsledelse, idet han har været medlem af 

bestyrelsen i mere end 12 år. 

Foranstaltninger til anbefalinger eller 

vejledning af bestyrelsen 

DONG Energy stiler mod at være en åben, troværdig og 

forståelig virksomhed,og har bl.a. formuleret en såkaldt 

whistleblower procedure. Med denne procedure har 

DONG Energy gjort det lettere for medarbejdere og andre 

med tilknytning til DONG Energy-koncernen at gøre 

opmærksom på forhold, som kunne være en overtrædelse 

af lovgivningen. Indrapporteringer fra whistleblowerordningen 

går direkte til næstformanden for bestyrelsen 

Ønsker en medarbejder at gøre opmærksom på et forhold 

over for bestyrelsen, kan denne ordning bruges. 

Ingen af de otte generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer 

er ansat i DONG Energy-koncernen i andre 

stillinger, herunder ledelseshverv. De fire medarbejdervalgte 

medlemmer er ansat af DONG Energy – som 

foreskrevet i Selskabsloven – men ingen af disse 

medlemmer er medlemmer af DONG Energy’s koncernledelse. 

Herudover følger koncernen reglerne i selskabsloven om 

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Der er fire 

repræsentanter i bestyrelsen valgt af de danske 

medarbejdere. Ønsker man som medarbejder at rejse et 

forhold over for bestyrelsen, vil det være naturligt, at man 

tager det op med en af de fire valgte medarbejderrepræsentanter. 

Medarbejdere, som ikke er medlem af 

bestyrelsen, har ikke adgang til at deltage i bestyrelsesmøderne 

ej heller i enkeltstående tilfælde, med mindre 

bestyrelsen konkret godkender dette. 

Aktionærerne deltager på generalforsamlingen, men ikke 

på bestyrelsesmøderne. Selskabsloven indeholder en 


række bestemmelser, som regulerer aktionærernes 

mulighed for at komme til orde på generalforsamlingen 

og dermed over for bestyrelsen. Herudover afholder 

DONG Energy informationsmøder for aktionærerne én 

gang årligt, hvor formand og CEO tager væsentlige emner 

op; herunder orienterer om halvårsresultatet. Dette 

omtales i vores årsrapport. Endelig omtaler vedtægterne, 

at formanden kan orientere hovedaktionæren, Staten, om 

væsentlige forhold vedrørende selskabet.


gri:4.6 Procedurer i bestyrelsen til at afværge 

interessekonflikter 

DONG Energy opretholder en liste over bestyrelsesmedlemmers 

andre eksterne ledelseshverv. Listen kan 

også findes på 

http://www.dongenergy.com/en/about%20us/ 

management/pages/board_of_directors.aspx 

gri:4.7 Metode til at afgøre bestyrelsesmedlemmers 

kvalifikationer 

DONG Energy lægger stor vægt på, at bestyrelsens 

medlemmer har betydelig viden og erfaring fra 

ledelseshverv i store danske og udenlandske erhvervsvirksomheder 

med en bred vifte af aktivitetsområder, 

herunder aktiviteter på områder, som har direkte relation 

til DONG Energy’s forretningsområder. 

I vurderingen af bestyrelsens sammensætning indgår 

kandidaternes kompetencer og baggrund, men også 

hensynet til at opnå mangfoldighed og en passende 

balance i bestyrelsens sammensætning. DONG Energy 

har besluttet, at der ikke er en fast aldersgrænse for 

I forbindelse med forberedelsen af bestyrelsesmøder 

i DONG Energy A/S, overvejer formanden, den 

administrerende direktør og bestyrelsens sekretær, 

hvorvidt dagsordenen indeholder emner, der kan give 

anledning til interessekonflikt for bestyrelsesmedlemmer. 

Hvis der foreligger en potentiel interessekonflikt, træffes 

beslutning fra sag til sag. 

bestyrelsesmedlemmer. Mulige kandidaters alder indgår 

imidlertid i den samlede vurdering af bestyrelsens 

sammensætning. 

DONG Energy arbejder aktivt på at øge andelen af 

kvindelige medlemmer i bestyrelsen, og det indgår også 

i Nomineringskomiteens vurdering af bestyrelsens 

sammensætning forud for den ordinære generalforsamling. 

Efter hvert års ordinære generalforsamling og før 

næstfølgende 30. september nedsættes en Nomineringskomité. 

Dens hovedansvarsområder er at vurdere 

bestyrelsens sammensætning og at fremlægge 

anbefalinger om valg af egnede kandidater på den 


ordinære generalforsamling. Komiteen skal desuden 

sikre, at bestyrelsens sammensætning er i overensstemmelse 

med Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 

herunder at der i muligt omfang tages hensyn til 

mangfoldighed. 

Forretningsordenen for Nomineringskomiteen er 

tilgængelig på DONG Energy’s hjemmeside. Nomineringskomiteen 

består af seks medlemmer. Hver af de fire 

største navnenoterede aktionærer har ret til at vælge ét 

medlem af komiteen. De to øvrige medlemmer er 

bestyrelsens formand, der også er formand for komiteen, 

og næstformand. 

Se også den fuldstændige årsrapport (“Intern kontrol og 

risikostyring”).


gri:4.8 

gri:4.10 

Internt udviklede erklæringer om vision, 

værdier, principper etc. 

Med udgangspunkt i koncernens grundlæggende værdier 

– målrettet, ansvarlig og lydhør – stræber DONG Energy 

hver dag efter at handle ansvarligt og leve op til 

samfundets forventninger. DONG Energy’s langsigtede 

vision er at levere ren og stabil energi. Det er målet, vi 

pejler efter gennem nye investeringer og løbende 

udvikling af virksomheden. 

DONG Energy tilsluttede sig i 2006 FN’s Global Compact. 

Global Compacts ti principper om menneskerettigheder, 

arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption er 

udgangspunktet for DONG Energy’s arbejde med 

ansvarlighed. 

Processer til evaluering af bestyrelsens 

egen indsats 

Bestyrelsen gennemførte i 2011 en struktureret 

selvevaluering på grundlag af evalueringsskemaer 

udsendt til de enkelte bestyrelsesmedlemmer samt 

efterfølgende drøftelse af resultaterne i den samlede 

bestyrelse. 

Se også den fuldstændige årsrapport (“Intern kontrol og 

risikostyring”). 

I 2010 vedtog koncernens bestyrelse en overordnet 

ansvarlighedspolitik, som danner rammen og fastlægger 

de overordnede mål for DONG Energy’s arbejde med 

ansvarlighed. Den er således med til at sikre, at 

overvejelser og vurderinger vedrørende ansvarlighed 

evalueres og integreres som en naturlig del af alle DONG 

Energy’s aktiviteter og beslutningsprocesser. 

DONG Energy’s arbejde med ansvarlighed er styret af fire 

principper: interessentinvolvering, væsentlighed, handling 

og transparens. 

Læs mere på http://www.dongenergy.com/ 

SiteCollectionDocuments/CSR/Documents/ 

dk_ansvarlighedspolitik.pdf 



gri:4.11 

gri:4.12 

gri:4.14 

Anvendelse af forsigtighedsprincip 

Forsigtighedsprincippet har til formål at yde vejledning i 

de tilfælde, hvor der er mangel på viden om de eventuelle 

skadelige virkninger af en specifik aktivitet. I DONG 

Energy er forsigtighedsprincippet formaliseret gennem 

Eksternt udviklede initiativer som 

organisationen støtter 

I 2006 tilsluttede DONG Energy sig FN’s Global 

Compact. Gennem sin forpligtelse til at fremme ti 

universelle principper for menneskerettigheder, 

arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption har 

DONG Energy benyttet principperne som ledetråd for sit 

arbejde med ansvarlighed. 

liste over interessentgrupper, der er 

involveret i organisationen 

En af DONG Energy’s kerneværdier er lydhørhed og vi 

lægger vægt på at drøfte og afstemme forventninger med 

vores interessenter. Da DONG Energy opererer i hele 

energiens værdikæde har vi en lang række interessenter. 

Vi bestræber os på at være åbne og konstruktive i 

dialogen med vores interessenter – uanset deres fokus. 

DONG Energy er i løbende dialog med virksomhedens 

omverden med henblik på kontinuerligt at afdække 

udfordringer og forventninger i den offentlige debat. 

risikostyringen. Hovedformålet med DONG Energy’s 

risikostyring er at identificere, styre og kontrollere 

koncernens risici i overensstemmelse med koncernens 

strategiske, miljømæssige og finansielle mål. 

Se også koncernårsrapport (‘Risiko og risikostyring’). 

I 2010 var DONG Energy medstifter af initiativet “Green 

Growth Leaders” (GGL), som arbejder på at fremme grøn 

vækst. Blandt GGL’s initiativer er “Project Green Light”, 

som fokuserer på at udvikle en ny tilgang til den måde, 

hvorpå virksomheder og NGOer kommunikerer om 

klimaforandringer og bæredygtighed. 

I 2011 blev DONG Energy partner i initiativet “State of 

Green”. State of Green er det officielle grønne brand for 

I 2011 har DONG Energy centralt og decentralt haft 

dialog med omverdenen om en lang række emner. 

DONG Energy’s interessenters forventninger og krav 

udgør et centralt element i det løbende CSR-arbejde, og 

DONG Energy deltager derfor i en løbende dialog. 

DONG Energy’s interessenter og dialogen med disse er 

vist i figuren ‘Interessentdialog’. 

Se figur på side 23 ›› 


Danmark. Formålet med det nye brand med tilhørende 

aktiviteter er at styrke det internationale kendskab til 

dansk erhvervslivs løsninger og kompetencer inden for 

energi-, klima- og miljøområdet.


gri:4.15 

gri:4.16 

gri:4.17 

Identificering og udvælgelse af de relevante 

interessenter 

DONG Energy har generelt et godt overblik over, hvem 

der i Danmark er virksomhedens væsentligste 

interessenter – herunder medarbejdere, kunder, politikere, 

lovgivere, leverandører, investorer og lokalsamfund. Som 

virksomhedens interessenter betragter DONG Energy 

generelt de mennesker og grupper, der forholder sig 

proaktivt til eller i væsentligt omfang påvirkes af vores 

virksomhed. 

tilgang til dialog med interessenter 

Figuren på næste side illustrerer nogen af de emner, der 

optager vores interessenter mest og resultatet af 

interessentdialogen. Interessentdialog finder sted hver 

eneste dag på alle niveauer af virksomheden og er 

emnebaseret. I 2011 blev der oprettet en koncernfunktion 


vigtige emner og bekymringer fra dialog med interessenter 


I de seneste år har DONG Energy’s vækst hovedsageligt 

fundet sted uden for Danmark og det samme vil gælde 

DONG Energy’s fremtidige vækst. Når DONG Energy går i 

gang med i en ny aktivitet i et land, som for eksempel 

efterforskning af olie og gas, et nyt kraftværk eller en 

havmøllepark, identificerer vi de interessenter, der har en 

interesse i eller kan blive påvirket af vores aktiviteter. 

Vi gennemfører derefter en åben konsultationsproces, 

hvor alle interesserede interessenter kan udtale sig, og vi 

går i dialog med interessenter om de emner, der er blevet 

med navnet “Stakeholder Relations”. Formålet med dette 

team er blandt andet at udvikle en mere koordineret og 

strømlinet tilgang til interessentdialog på både nationalt 

og internationalt niveau og at støtte individuelle 

forretningsområder i deres engagementsaktiviteter på 

projektniveau. 


fremført under processen. DONG Energy opretholder 

dialog med interessenter og lokalsamfund i både 

opførelses- og driftsfasen for at kunne løse eventuelle 

problemer efterhånden som de opstår. 

Vi erkender, at vi ikke kan opfylde alle forventninger fra 

vores interessenter, men det er centralt for os at være 

lydhøre over for vores interessenter og vi arbejder 

målrettet på at imødekomme udfordringerne i vores 

værdikæde. Se SO1 for yderligere information.

Interessentdialog 

Interessenter 3 hovedtemaer i 2011 vigtigste værktøjer og processer 

Resultat af dialog 

Kunder 

Medarbejdere 

Investorer 

leverandører 

Regulatorer 

Samfund 

NGOer 

› Elregning og elforbrug herunder korrekt aflæsning til tiden 

› Korrekte stamdata på vores kunder 

› Fokus på excellent kundeservice gennem individuel service 

› Sundhed og sikkerhed 

› Personlig udvikling 

› Kompetent ledelse 

› Værdiskabelse ved omstilling til en grønnere fremtid 

› Opretholdelse af en tilstrækkelig kapitalstruktur 

› Risikostyring 

› Bæredygtige og gennemsigtige beskrivelser i indkøbspolitikker 

› Produktkvalitet og -sikkerhed 

› Minimering af risici i forsyningskæden 

› Innovationsarbejde 

› CO 2-reduktion 

› Effektive energimarkeder 

› Lokale behov og præferencer ved opførelse af kraftværker 

og vindmøller 

› Energipartnerskaber med kommuner 

› Flytning af aktiviteter til eller fra lokalområder 

› Sourcing og forbrug af brændsel 

› Leverandørbetingelser 

› Klimaforandring og energibesparende tiltag 

› Kundeambassadør 

› Kundetilfredshedsundersøgelser og direkte feedback 

› System til behandling af klager og krav 

› Klimapartnerskaber 

› Online energiforum for privatkunder 

› Karriereudviklingsplaner 

› Komite for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen 

› Medarbejderundersøgelse “People matter” 

› Daglige nyheder på intranet 

› Introduktionskurser 

› Mangfoldighedspolitik 

› Ledelsesudvikling 

› Løbende dialog og møder med investorer om strategi, 

resultater og risikostyring 

› Hjemmeside for investorer 

› Bæredygtighedsundersøgelser fra investorer 

› Code of Conduct 

› Besøg og møder 

› Audits og selvevaluering 

› Energiekspertise og informationsdeling 

› Aktiv og gennemsigtig involvering i politiske 

og lovmæssige tiltag 

› Bilaterale møder med brancheforeninger og 

politiske komitéer 

› Direkte involvering i emner af relevans for 

DONG Energy og energisektoren 

› Direkte relationer med lokalsamfundet 

› Dialog med den lokale presse 

› Information og lokale hjemmesider 

› Informationsudstillinger om projekter i lokalområder 

› Dialog og møder med lokalsamfund 

› Emne- og rundbordsmøder 

› Samarbejde med forbrugerorganisationer 

› Partnerskaber 

› Finansielle bidrag 

› Netværk og møder 


Feedback fra kunder gør os i stand til at identificere forbedringsmuligheder 

og imødekomme vores kunders behov og 

prioriteringer. Feedback hjælper os også med at kortlægge 

vores kunders interesser og identificere markedstrends. For 

mere information se www.dongenergy.dk 

Åbne og pålidelige kommunikationskanaler på tværs af organisationen. 

Denne dialog er med til at skabe et fælles perspektiv 

og forståelse af DONG Energy. Find mere information 

i ‘Ledelsestilgang - Arbejdsforhold’ og GRI LA-indikatorer 

Feedback fra investorer gør os i stand til at identificere forbedringsmuligheder 

og imødekomme deres behov. 

Vi reducerer risici og forbedrer effektivitet gennem leverandørkæden 

ved at stille konsekvente og transparente krav til 

vores leverandører. 

Vores proaktive dialog med lovgivere og myndigheder er 

med til at forbedre kvalitet og fornyelse i udviklingen af nye 

lovkrav og sikrer, at vi er på forkant med lovændringer. 

Vi arbejder på at opbygge konstruktive relationer med lokalsamfundet 

gennem åben dialog. Find mere information om, 

hvordan vi inddrager lokale interessenter i ‘Ledelsestilgang 

– Samfund’ og GRI-indikatorerne SO 1 og SO 2. 

DONG Energy’s dialog med NGOer danner bl.a. baggrund 

for risikovurdering i forbindelse med projektplanlægning. 

Bæredygtig brændselssoourcing og -forbrændring er en integreret 

del af vores forretningsstrategi. Find mere information 

i DONG Energy’s Koncernårsrapport.

ledelsestilgang – Miljø 

I lighed med alle andre former for industrielle 

aktiviteter medfører energiefterforskning, 

-produktion, -transport og -distribution miljøpåvirkninger, 

som kan begrænses men ikke helt 

elimineres. 

I DONG Energy har vi identificeret syv miljømæssige fokusområder 

og har fastlagt tiltag eller mål for hvert fokusområde. 

Disse mål kan være på forretningsområde- eller koncernniveau 

afhængig af det enkelte forretningsområdes ambitionsniveau 

og påvirkning. Hverken fokusområder eller ambitionsniveauer 

er statiske men tilpasses løbende til samfundets 

forventninger. 

Disse områder inkluderer: 

› Klima 

› Emissioner til luft 

› Affald 

› Vand 

› Biodiversitet 

› Ressourceforbrug 

› Transport 

Fokusområderne tillægges forskellig vægt i hvert forretningsområde 

og har derfor forskellig indvirkning på forretningsområdernes 

forretningsstrategi og aktiviteter. Resultater indenfor 

områderne er beskrevet under de relevante indikatorer. 


Miljøpåvirkninger fra efterforskning og produktion 

af olie og gas 

Vores aktiviteter inden for forretningsområdet Exploration & Production 

(E&P), hvad enten det drejer sig om efterforskning af olie 

og gas eller opførelse og drift af platforme, medfører påvirkninger 

af miljøet. Disse påvirkninger kan skyldes udledninger til luften og 

til havet, affaldshåndtering, trusler mod biodiversiteten, støj og 

ressourceforbrug. Type og omfang af miljøpåvirkning afhænger af 

aktivitetstype, den anvendte teknologi, operationelle standarder 

samt det pågældende områdes tilstand. 

Blandt E&P’s fokusområder er udledninger til luften fra afbrænding 

(flaring), energiproduktion og udledning af produktionsvand 

til havet. De mest fremherskende udledninger til luften fra flaring 

og energiproduktion er CO2 og NOx. Gas afbrændes under opstart 

af produktion og under unormale driftsforhold af sikkerhedshensyn. 

Vi arbejder løbende på at øge energieffektiviteten i alle 

aktiviteter og dermed også på at reducere vores udledninger. 

I de seneste år er det lykkedes E&P at reducere udledningen af 

olieholdigt produktionsvand til havet fra Siri-platformen betydeligt 

ved at implementere en række tekniske forbedringer. Disse 

forbedringer betyder, at stort set alt produktionsvand reinjiceres 

i undergrunden, og at den begrænsede mængde produktionsvand, 

der udledes, renses før udledning. 

Udvalgte mål og fokusområder: 

› Flaring af gas må ikke overstige 6.2 mio. Sm3 om året 

› Reinjektion skal optimeres for derved at reducere udledningen 

af CO2, SO2 og NOx › Reinjektion af produceret vand, som indeholder olie skal overstige 

90 procent 

› Vand, som indeholder olie, og som udledes til havet, må ikke 

indeholde mere end 30 mg/l olie om måneden 

› Kemikalier, som anslås at have høj eller mellem miljømæssig 

påvirkning, skal erstattes af mindre skadelige kemikalier 

› 10 procent forbedring i energieffektivitet inden 2015 

› Aflastning af olie skal i videst mulig omfang ske fra tankskibe, 

som er udstyret med VOC-reducerende udstyr 

Miljøpåvirkninger fra varme- og elproduktion 

På koncernniveau stammer vores største miljøpåvirkning fra 

udledning af gasser fra varme- og elproduktion fra kraftværkerne. 

Udledning af drivhusgasser er en medvirkende årsag til global opvarmning, 

og CO2 udgør langt den største del af DONG Energy’s 

udledninger af drivhusgasser. Udover CO2 udleder DONG Energy 

også NOx og SO2. Både NOx og SO2, påvirker lokalmiljøet i større 

udstrækning end CO2. Under produktionen på kraftværker produceres affald; herunder 

spildevand. Spildevand behandles enten på stedet eller på kommunale 

rensningsanlæg. Flyveaske og gips, to væsentlige affaldsfraktioner 

fra produktionen, er ofte af tilstrækkelig høj kvalitet til 

at kunne sælges til fremstilling af cement, beton eller gipsplader 

frem for at blive til affald. 

Der bruges også vand i produktionen. Det største vandforbrug går 

til afkøling. Vores kraftværker er placeret nær havet, og havvand 

bruges derfor til afkøling. Det resterende vandforbrug går til produktionen 

dvs. til at producere damp, men denne vandmængde 

er beskeden i forhold til den mængde, der medgår til afkøling. Vi 

bruger ofte overfladevand hertil for at reducere vores forbrug af 

grundvand og vores samlede vandforbrug. 

Udvalgte mål og fokusområder 

› Brugen af biomasse og affald som energikilde skal optimeres for 

derigennem at reducere CO2-udledning Ansvarlighed 2011 | 25 

› NOx-emissioner pr. kWh skal reduceres med 90 procent i forhold 

til 1990 i 2020 

› SO2-emissioner pr. kWh skal reduceres med 95 procent i forhold 

til 1990 i 2020 

› Alle centrale kraftværker skal udarbejde individuelle miljømål for 

emissioner til luft, vandforbrug, brug af kemikalier etc i overensstemmelse 

med deres ISO 14001 certificering 

› Minimum 65 procent af affald fra produktion skal genanvendes 

i 2012 


Miljøpåvirkninger fra vindmøller 

Den fortsatte vækst i DONG Energy’s vindkapacitet er et vigtigt 

led i realiseringen af målsætningen i virksomhedens strategi om, 

at vindkraft og biomasse skal erstatte kul og dermed reducere 

miljøpåvirkningen. 

Som en del af arbejdet med at opstille og drifte havmølleparker 

kan der potentielt ske en påvirkning af biodiversiteten i lokalområdet, 

og vi foretager derfor altid en vurdering af virkninger på 

miljøet (VVM) før projekter påbegyndes. Herudover er vi bevidste 

om potentielle miljøpåvirkninger i fremtiden, når møllerne skal 

skrottes. Derfor ser vi bl.a. på mulighederne for at genanvende 

glasfiber fra møllerne. 


› Reduktion af CO2-emissioner pr. kWt med 85 procent inden 

2040 gennem omstilling af varme- og elproduktion fra fossil til 

vedvarende energi 

› Samlet kapacitet af vedvarende energi på 3.000 MW inden 2020 

› Miljømæssige konsekvenser på biodiversitet monitoreres årligt 

i tre år efter etableringen af nye offshore vindparker 

› 10 procent forbedring i energieffektivitet inden 2015

Miljøpåvirkninger fra salg 

Vi har ikke identificeret nogen direkte miljøpåvirkninger fra dette 

forretningsområde. 

Forretningsområdet driver imidlertid en række aktiviteter, som 

har til formål at reducere miljøpåvirkningen hos vores kunder 

ved at: 

› Forpligte klimapartnere til at reducere energiforbrug og udvikle 

en mere klimabevidst virksomhedsprofil gennem energirådgivning 

› Bidrage til at reducere CO2-emissioner i den private og offentlige 

sektor gennem udvikling af fleksible kundeløsninger, som 

kan flytte forbruget til perioder med en høj andel af vedvarende 

energi i nettet 

› Bidrage til at reducere CO2-emissioner i transportsektoren gennem 

udvikling af elbiler, som både er mere energieffektive og 

som kan oplades, når andelen af vedvarende energi i nettet er 

højest 

Miljøpåvirkninger fra distribution og lagring 

Under energidistribution sker der et uundgåeligt energitab på 

distributionsnettet. Vi betragter dog også olielækager fra kabler 

samt gasudslip som væsentlige miljøemner. Gasbehandling og 

-lagring defineres som ‘risikovirksomhed’ i henhold til Sevesodirektivet, 

og vi har et godkendt sikkerhedsledelsessystem, der 

skal forhindre uønskede hændelser (såvel arbejdsmiljømæssige 

og miljømæssige). 



› Optimering af energitransport i distributionsnettet 

› Frivillig rensning af forurenet jord på områder med udendørs 

transformerstationer 

Politikker 

DONG Energy har en overordnet politik for kvalitet, arbejdsmiljø 

og miljø (QHSE), der omfatter alle koncernens aktiviteter. Ifølge 

denne politik vil DONG Energy løbende minimere virksomhedens 

miljøpåvirkning og begrænse virksomhedens ressourceforbrug. 

Det sker primært gennem fastlæggelse af et ambitionsniveau for 

hvert fokusområde, fastlæggelse af mål eller iværksættelse af 

aktiviteter og evaluering af de opnåede resultater og forbedringer 

efter behov. 

Politikken er udtrykt i vores QHSE-retningslinjer, som implementeres 

i forretningsområderne. Retningslinjerne tilpasses internationale 

standarder, som f.eks. ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS 

18001. Derudover har DONG Energy certificerede miljøledelsessystemer 

i de dele af virksomheden, der har den største miljøpåvirkning. 

Det betyder, at vores kraftværker, distributionsleddet og 

produktionsplatforme er miljøcertificeret efter den internationale 

ISO 14001 standard. Forretningsområdet Exploration & Production 

har desuden indført et energiledelsessystem med henblik på 

at forbedre energieffektiviteten. 

vores tilslutning til FN’s Global Compact og vores forpligtelse 

i forhold til at efterleve de tre principper er forankret i vores 

miljøaktiviteter: 

› Med vores ambitiøse klimastrategi, 85/15, følger vi forsigtighedsprincippet. 

Vi er bevidste om, at DONG Energy ikke egenhændigt 

kan sikre, at verdens energiforsyning gennemgår den nødvendige 

omstilling i årene fremover, men vi er overbeviste om, 

at omstilling er påkrævet, og at vi kan være med til at vise vejen. 

› Princippet om miljømæssig ansvarlighed er bredt forankret i 

vores aktiviteter. For eksempel udgør energieffektivitet en hjørnesten 

i vores forbrug, og vi har underskrevet WBCSD’s manifest 

om reduktion af energiforbruget i vores bygninger og arbejder 

internt på at forbedre energieffektiviteten i både bygninger og 

procesanlæg. 


› Udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier er en integreret 

del af en række af vores forretningsaktiviteter. Det bedst 

kendte eksempel er vores klimapartnerskaber med organisationer, 

kommuner og virksomheder. Fokus for vores partnerskabsplatform 

er individuelt tilpassede løsninger, der hviler på vores 

erfaring med energirådgivning både ift. energieffektivisering og 

brugen af vedvarende energi. 

Governance 

QHSE-komiteen er selskabets øverste myndighed, hvad angår 

miljø- og arbejdsmiljøforhold. Komiteen arbejder på vegne af 

koncernledelsen med at sikre, at DONG Energy’s interesser og 

behov med hensyn til QHSE-forhold tilgodeses, og alle dele af 

forretningen lever op til DONG Energy’s værdier (blandt andet via 

interne audits). 

Hvert af DONG Energy’s forretningsområder har enheder, der 

har til formål at sikre, at QHSE-forhold håndteres i overensstemmelse 

med lovgivningen og DONG Energy’s overordnede politik, 

retningslinjer og mål. Forretningsområderne samarbejder gennem 

netværk og tværgående projekter om videndeling og optimering 

af indsats og ledelsessystemer. 

Implementering af politikker 

Miljøledelse og risikostyring 

Ansvarlig miljøindsats er forankret i ledelsen og kræver engagement 

på alle niveauer af virksomheden. DONG Energy ønsker at 

være blandt de bedste i industrien og løbende at reducere virksomhedens 

miljøpåvirkninger og ressourceforbrug. Miljøledelse 

er et vigtigt led heri. 

Risikostyring er en integreret del af vores miljøledelsessystem. 

Det er vores mål at minimere skadelige påvirkninger fra vores 

aktiviteter gennem hele deres livscyklus; fra projektplanlægning 

til drift og afvikling.

Vi anvender forsigtighedsprincippet i vores risikovurderinger, 

overvåger løbende resultater og følger op med tiltag efter behov. 

Gennemførelse af vvM’er 

Identifikation og reduktion af potentielle miljømæssige- og sociale 

risici er et lovkrav ved udførelse af en “Vurdering af Virkning 

på Miljøet”, ofte kaldet en VVM-undersøgelse. Det samme gælder 

gennemsigtighed i forhold til omverdenen. Disse vurderinger 

benyttes derfor til store projekter som eksempelvis havmølleparker, 

kraftværker og efterforsknings- og produktionsaktiviteter. I en 

VVM kortlægger og minimerer vi skadelige påvirkninger fra vores 

aktiviteter til et niveau, der er teknisk og økonomisk realiserbart. 

Der vurderes på projekterne gennem hele deres livscyklus. 

Screening af leverandører 

Ved igangsætning af et projekt anvender vi ofte produkter og 

ydelser fra leverandører. Vi har udviklet et værktøj til screening af 

risikobilledet for vores indkøb, hvad angår QHSE-forhold. På basis 

heraf fastlægger vi krav til både produkter og ydelser med henblik 

på at sikre løbende forbedring i vores miljømæssige resultater. 


Indikator 

gri: 

en1/en2/ 

en3/en4 

Miljøindikatorer 

Materialer og energiforbrug 

EN1 Materialer fordelt på vægt eller volumen 

EN2 Procentdel af anvendte materialer som er genanvendt 

EN3 Direkte energiforbrug fordelt på primær energikilde 

EN4 Indirekte energiforbrug fordelt på primær energikilde 

For en energivirksomhed som DONG Energy vil rapportering 

af materialer (EN1) være delvist sammenfaldende 

med rapporteringen af det direkte energiforbrug (EN3), 

da materialerne til fremstilling af energi er råstoffer såsom 

kul, olie, biomasse, affald og gas. Der vil derved være 

et naturligt overlap i besvarelsen af EN1 og EN3. 

Efter GRI rapporteres det direkte energiforbrug (EN3) 

som to parametre; mængden af fossile energikilder og 

mængden af vedvarende energikilder. Da der endvidere 

er en naturlig sammenhæng til indikatorerne vedrørende 

genanvendte materialer (EN2) og det indirekte energiforbrug 

(EN4), rapporteres disse fire indikatorer samlet. 

Forbrug af drivmidler til transport er ikke omfattet. 

Til højre findes i tabelform forbrug af råmaterialer og 

forbrug af energi. Desuden ses opgørelser over el og 

varme fordelt på kilder samt diagrammer over forbrug af 

råmaterialer og over genanvendte råmaterialer i forhold 

til totalvægten af råmaterialer. 

Forklaring på udvikling 

DONG Energys strategi indebærer for de termiske anlæg 

en større andel biomasse- og naturgasforbrug og samtidig 

en mindre andel kulforbrug. Desuden er en række 

af de decentrale kraftvarmeværker til salg eller solgt, da 

strategien indebærer at kraftværksaktiviteterne er fokuseret 

omkring de centrale værker. 

data for materiale og energiforbrug 

FORBRUG AF RåMAtERIAlER 


Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 2007 

Kul ton m 3.432.594 3.767.001 4.018.880 4.388.756 4.912.195 

Olie ton m 70.511 174.654 232.040 209.215 239.014 

Naturgas 1000 Nm 3 m 1.224.955 1.058.448 845.863 864.951 809.478 

- heraf flaring 1000 Nm 3 m 9.004 33.035 7.335 8.623 9.681 

- heraf afblæsning 1000 Nm 3 m 67 62 36 47 - 

Biomasse bl.a. bioolie og træ ton m 1.675.280 1.826.726 1.279.272 1.249.306 1.535.986 

Affald ton m 252.938 582.323 638.481 635.477 678.150 

FORBRUG AF ENERGI (El OG vARME) 

Elforbrug på kraftværker MWh m 9.678 32.775 23.728 34.224 1.193.092 

Varmeforbrug på kraftværker GJ m 59.461 65.091 53.868 50.409 224.590 

Elforbrug fra adm. og andre anlæg MWh m 73.987 102.976 109.354 98.627 143.870 

Varmeforbrug fra adm. og andre anlæg GJ m 47.014 124.773 109.241 119.113 36.324 

Varme fra andre forbrugt GJ m 644.382 644.685 644.685 - - 



Naturgasforbruget på kraftværkerne er steget, hvilket 

primært kan henføres til Severn, hvor det er første fulde 

driftsår og dermed et væsentligt øget forbrug end 2010. 

Elforbruget faldet markant. Årsagen hertil skyldes dels 

et frasalg af Frederikshavn Kraftvarmeværk, dels en fejl 

i opgørelsen for 2010 fra Haderslev Kraftvarmeværk, 

hvor der blev rapporteret 5278 MWh forkert. Endvidere er 

elforbruget faldet fra Køge og Masnedø Kraftvarmeværker, 

hvilket skyldes fejlrapporteringer i 2010, hvor der er 

medtaget elforbrug til proces, hvilket ikke er omfattet af 

rapporteringen for kraftværkerne. 

Faldet i olieforbruget skyldes primært et fald i forbrug på 

Stigsnæsværket samt fald i forbrug hos Avedøreværket 

og Asnæsværket, hvor brændselsforbruget er tilpasset 

den aktuelle driftssituation. Desuden er der sket et markant 

fald i forbruget på Oil Terminals, hvilket skyldes at 

olieforbruget i 2010 fejlagtigt blev rapporteret for højt. 

Fortsættes på side 29 ››

Indikator 

gri: 

en1/en2/ 

en3/en4 


Flaring af naturgas er faldet kraftigt, idet der i 2010 var 

en ekstremt høj udledning der skyldtes problemer med 

håndtering af den lettere gas fra den nyopstartede produktionsplatform 

Nini Øst. I 2011 er der justeret på kompressorer, 

som har resulteret i en mindre flare. Brug af 

affald som brændsel er faldet væsentligt, hvilket hænger 

sammen med den generelle strategi, hvor affaldsfyrede 

anlæg som Odense og Frederikshavn er solgt og Vejen 

Kraftvarmeværk er betinget driftsklare. 

Elforbrug for administration og andre anlæg er faldet 

væsentligt, hvilket skyldes et lavere forbrug på Filsø 

Pumpestation, hvor pumperne i 2011 er lukkede. Desuden 

er der sket er fald i forbruget fra Stenlille Gaslager, hvor 

årsagen er at det var koldere i 2010 end i 2011. 

Faldet i varmeforbrug fra administration og andre anlæg 

skyldes et mindre forbrug på Oil terminals, hvor der er 

sket isolering af tankene, som har medført en varmebesparelse 

på ca. 66 procent. På nedenstående graf ses 

fordelingen af el- og varmeforbruget på DONG Energy's 

anlæg og i administrationen. Kun forbrug på anlæg, som 

ikke producerer el- og/eller varme, er fordelt efter kilder. 

Det skyldes, at kilder til forbrug på el- og varmeproducerende 

anlæg indgår i det direkte forbrug af råmaterialer, 

som ses i tabellen ovenfor. 

I et miljøperspektiv er det interessant, hvordan forholdet 

mellem vedvarende og fossile energikilder er og 

dermed, om der er fokus på at gøre energiforbruget mere 

bæredygtigt. Fossile brændsler opgøres som summen af 

kul-, olie- og naturgasforbruget, mens de CO2-neutrale brændsler udgøres af affald og biomasse, som anvendes 

på kraftværkerne. Dette kan ses på grafen nedenfor til 

venstre. Forbrænding af affald betragtes ikke som genanvendelse 

i henhold til affaldsbekendtgørelsen, men idet 

affaldsforbrændingen genererer energi, som har første 

prioritet i nettet, erstatter det potentielt forbrug af andre 

energikilder såsom kul, olie og gas. Andelen af genan- 

Fordeling af indirekte energiforbrug på 

primære brændsler (2010) 

16% 

2% 

37% 

25% 

Vind, vand og sol 

Atomkraft 

Kul 

Olie 

Naturgas 

Affald og biomasse 

Andre kilder 

Fordeling af indirekte energiforbrug på 

primære brændsler (2011) 

22% 

17% 

2% 

16% 

1% 

0% 

38% 

21% 

2% 

1% 

Vind, vand og sol 

Atomkraft 

Kul 

Olie 

Naturgas 

Affald og biomasse 

Andre kilder 

Forbrug af råmaterialer 

TJ 

200.000 

150.000 

100.000 

50.000 

0 


vendte råmaterialer (dvs. affald) kan ses i figuren til højre 

nedenfor, hvor også andelen af de CO2-neutrale brændsler 

er opgjort i forhold til det totale brændselsforbrug. 

2007 2008 2009 2010 2011 

Fossile brændstoffer 

CO 2 neutrale brændsler 

Genanvendelse og CO 2 neutrale brændsler 

% 

20 

15 

10 

5 

0 

2007 2008 2009 2010 2011 

% CO 2 neutrale brændsler (ifht. energiindhold) 

% Genanvendte råmaterialer (ifht. vægt)

Indikator 


gri:en5/en18 Energi besparelser og reduktioner 

i drivhusgasemissioner 

Siden 2007 har DONG Energy sat fokus på energibesparelser 

med et mål om at spare 1 ton CO2 emission pr. 

medarbejder inden 2012. Dette mål blev opnået allerede 

i 2010. Derfor satte DONG Energy i 2011 et nyt mål; at 

forbedre energieffektiviteten med 10 procent ved udgangen 

af 2015 i forhold til 2010. Ambitionen er desuden at 

opnå 20 procent forbedring af energieffektiviteten ved 

udgangen af 2020. Nedenstående tabel viser data for 

energibesparelse og reduktioner i drivhusgas emissioner 

i perioden 2009-2011. 

De største elbesparelser i 2011 skyldes udskiftning af 

samtlige medarbejdercomputere og udskiftning af kedler 

data for energibesparelse & reduktioner i drivhusgas emissioner 

Enhed Metode 2011 2010 2009 

Energibesparelse ved energireducerende tiltag GJ m 4.784 7.975 31.243 

- heraf reduktion i elforbrug MWh m 942 1.882 4.338 

- heraf reduktion i varmeforbrug GJ m 1.392 1.201 15.412 

- heraf reduktion i naturgasforbrug Nm 3 m 0 0 5.471 

Reduktion i drivhusgasemissioner ved 

energireducerende tiltag 


på 16 måler- og regulatorstationer i gasdistributionsnettet 

i Sønderjylland samt en række udskiftninger af 

ups-anlæg og regulering af belysning i administrationsbygninger. 

Energibesparelserne på varme i 2011 skyldes 

ombygning af varmeanlæg i lagerhaller og efterisolering 

af rør i administration. 

Data mellem årene er ikke umiddelbart sammenlignelige, 

da der er tale om data fra projekter, som er forskellige 

fra år til år. Det kan dog bemærkes, at reduktionen i 

drivhusgasemissioner er markant lavere i 2011 end i 2010 

på trods af en næsten uændret energibesparelse i 2011. 

Dette skyldes, at der i 2010 er lavet en række projekter på 

anlæg med en højere reduktion i drivhusgasemissioner til 

følge end de anlæg, hvor der er lavet projekter i 2011. 

ton CO 2 sparet m 520 4.443 2.895 


Indikator 


gri:en6 Energieffektivitet eller vedvarende energi 

udbudt i produkter 

DONG Energy har et omfattende investeringsprogram for 

at øge andelen af vedvarende energi, og elektricitet fra 

vedvarende energikilder er solgt til kunder i alle DONG 

Energy vigtigste markeder. Samtidig støtter DONG 

Energy industri-og privatkunder i at kunne opnå forbedringer 

af energieffektivitet igennem vores Klimapartnerskaber. 

Endelig understøtter DONG Energy forskning og 

udvikling af fremtidens energibesparende produkter for 

at fremme yderligere energibesparelser i samfundet. 

Figuren, der ses til højre, viser eksempler på koncernens 

opnåede besparelser for en række produkter; herunder 

solgt grøn el, solgt solcellestrøm, eliminerede CO2-kvoter samt opgradering af biogas til naturgasnettet. Disse 

gri:en8/en21 vandforbrug og vandudledning 

EN8 Samlet vandudtræk fordelt på kilde. 

EN21 Samlet vandudledning fordelt på kvalitet 

og destination. 

DONG Energy’s vandforbrug går hovedsageligt til 

kraftværkerne, som bl.a. anvender vandet til kølevand. 

Kølevandet ‘lånes’ fra søer, åer eller åbent hav og cirkuleres 

i lukkede systemer i kraftværket, hvorefter det 

ledes tilbage. DONG Energy’s kraftværker er placeret 

nær havet, hvorved vi for langt størstedelen kan bruge 

saltvand til afkøling. Vores vandforbrug er derfor relativt 

lavt sammenlignet med termiske kraftværker, der anvender 

køletårne. Vi har også optimeret vandforbruget på 

vores anlæg ved at bruge en minimal mængde vand af 

høj kvalitet. 

indberettes ikke under energispareaftalen (DSM-aftalen). 

Opnåede besparelser for hvert initiativ ses af tabellen. 

Besparelser i energiforbrug udenfor DONG Energy’s 

organisation, som er sket på baggrund af DONG Energy’s 

initiativer, opgøres i GWh. 

Der har i 2011 ikke været fokus på salg af solcellestrøm 

men på aktiviteter relateret til energibesparelser hos 

kunder. Der er derfor i 2011 ikke solgt solcellestrøm. I 

strategien for 2012 er der igen sat fokus på dette produkt. 

Stigningen i antallet af eliminerede CO2-kvoter skyldes 

en stigning i det samlede salg af CO2-kvoter. På samme 

måde skyldes faldet i salg af grøn strøm et samlet fald i 

denne aktivitet. 

I olie- og gasproduktionen anvendes ikke vand på samme 

måde som på de resterende anlæg. På offshore produktionsplatforme 

følger dog store mængder vand op med 

olien. Dette såkaldte produktionsvand forbruges ikke men 

udledes renset til havet eller reinjiceres i undergrunden. 

Produktionsvandet er derfor ikke indregnet i vandforbrug 

men opgøres som spildevandsudledning. Ved reinjektion 

skånes havmiljøet, da udledningen af produktionsvand 

og dermed olie til havet minimeres. Produktionsvand 

indeholdende olierester, der udledes til havet, indeholder 

som månedsgennemsnit ikke mere end 30 mg olie 

pr. liter. Olieudledning med produktionsvand beregnes 

på DONG Energys opererede anlæg på baggrund af 3 

daglige stikprøver, der analyseres for olieindhold, 1 prøve 

i døgnet på ballastvand. 

energieffektive produkter 


Enhed 2011 2010 2009 

Grøn el solgt GWh 646.519 735.177 418.396 

Solcelle strøm solgt MWh 0 14 430 

Eliminerede CO 2 kvoter antal 2.193 1.819 3.054 

Biogas solgt Nm 3 0 0 0 

For DONG Energy foregår udledningen af spildevand 

mange steder og med forskellige krav til måling af udledningsparametre, 

hvorfor det ikke er muligt at give et meningsfuldt 

overblik over disse på koncernniveau. I stedet 

rapporteres spildevandsudledning ud fra destinationen, 

når spildevandet forlader virksomheden. Spildevand fra 

DONG Energy’s administrationsbygninger i Danmark 

har kvalitet som almindeligt husholdningsspildevand og 

bliver modtaget af offentlige rensningsanlæg. Der findes 

ikke en samlet opgørelse over dette, men det antages at 

være af tilsvarende mængde som vandforbruget i administrationsbygningerne. 

Vandforbrug og spildevandsudledninger er opgjort i 

tabellen på næste side. 


Indikator 


gri:en8/en21 Forklaring på udvikling 

Grundvandsforbrug fra egen indvinding er faldet væsentligt 

siden 2010. Den primære årsag er Stigsnæsværket, 

hvor der har været lavere aktivitet i 2011. Et mindre 

bidrag til reduktionen er et fald i forbruget for Nybro 

Gasbehandlingsanlæg, hvor årsagen dels er et fald i produktion 

samt driftsoptimeringer af vandforbruget. 

Grundvandsforbruget fra vandværksvand er også faldet 

væsentligt siden 2010. Dette skyldes primært, at 

grundvandsforbruget for Studstrupværket i 2010 også 

indeholdt data for fersk overfladevand, hvilket ikke er 

medtaget i 2011. 

data for vandforbrug og udledninger 

Spildevandsudledningen til recipient efter egen behandling 

er øget, hvilket kan henføres til to værker. Stigningen 

for Severn skyldes, at anlægget i 2010 kun var drift i to 

måneder. Desuden bidrager udledningen fra Esbjergværket 

væsentligt, og bidraget herfra skyldes, at denne 

parameter ikke blev opgjort i 2010. 

Spildevandsudledning til rensningsanlæg uden egen 

behandling er faldet siden 2010, hvilket skyldes årsager 

på flere anlæg. Den væsentligste ændring er et fald fra 

Fredericia Råolieterminal, hvor udledningen er reduceret, 

idet den modtagne olie fra Nordsøen har indeholdt 

mindre vand. Desuden har der for Asnæsværket været 

en forkert rapportering i 2010, idet ca. 60.000 m3 vand 

skulle være rapporteret som udledt med egen behandling. 


Dette påvirker også tallet i næste afsnit. På Enstedværket 

er der registreret en mindre udledning, hvilket skyldes en 

nedsat aktivitet på anlægget i 2011. Endvidere er Odense 

Kraftvarmeværk solgt, hvilket har reduceret udledningen, 

mens Inbicon Kalundborg har øget aktivitet og dermed 

øget udledningen. 

Spildevandsudledning til renseanlæg med egen behandling 

er steget siden 2010, hvilket primært skyldes den 

ovennævnte fejlrapportering. 

Produktionsvand til hav samt olie til hav fra platforme er 

steget væsentligt, hvilket kan henføres til felterne Gyda 

og Ula, der er ældre felter, og hvor svingninger i operationelle 

aktiviteter har givet en større udledning. 

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 2007 

vANDFORBRUG 

Grundvand fra egen indvinding m3 m 167.709 229.594 163.827 75.364 - 

Vandværksvand m3 m 1.172.273 1.375.764 1.450.195 1.751.151 103.935 

INStAllEREt vARMEKAPACItEt 

Spildevand til recipient uden egen behandling m3 m 599.878 561.198 564.036 715.836 - 

Spildevand til recipient efter egen behandling m3 m 274.766 92.572 78.183 13.697 - 

Spildevand til rensningsanlæg uden egen behandling m3 m/a 677.565 852.876 811.181 734.857 422.223 

Spildevand til rensningsanlæg med egen behandling m3 m/a 104.478 34.914 - - - 

Produktionsvand til hav fra platforme m3 m/b 1.022.515 639.342 1.548.105 1.685.520 1.435.562 

Olie til hav fra produktionsplatforme ton m/b 16 8 18 24 23 

REINjEKtION På OFFSHORE INStAllAtIONER 

Reinjektion af produktionsvand m3 m/b 2.175.489 2.202.593 1.470.238 1.774.842 1.807.757 

Reinjektion af naturgas Nm3 m/b 106.831.956 71.475.572 91.583.834 52.581.228 39.881.970 


M = Målt, B=Beregnet, A=Anslået

Indikator 

gri:en12 


gri:en16/en20 Emissioner til luft 

Påvirkninger af biodiversiteten i beskyttede 

naturområder 

Udviklingen af biodiversitetshensyn i operationer og 

projekter inden for EU er drevet af lovgivning. Hovedparten 

af DONG Energy’s aktiviteter ligger i EU og er derfor 

omfattet af europæiske direktiver som VVM-direktiv, 

habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektivet. 

Direktiverne sætter rammer for, at der i projekteringen 

vurderes og håndteres påvirkninger på bl.a. biodiversite- 

EN16 Samlede direkte og indirekte drivgasudledninger 

EN20 NO x SO x og andre væsentlige luftudledninger 

DONG Energy’s betydeligste emissioner til luft stammer 

fra produktionen af elektricitet og varme, men emissioner 

for andre forbrændingsprocesser såsom flaring, fysiske 

og kemiske processer, afblæsning samt afdampning er 

også i fokus. Emissioner fra transport af produkter, materialer, 

medarbejdere og affald er ikke omfattet af denne 

rapportering. 

ten, så konsekvenserne af aktiviteterne minimeres mest 

muligt. Det gælder både påvirkninger i projekteringsfasen 

og ved driften af aktiviteten; såsom driften af vores 

havmølleparker. Driftens påvirkninger på det omgivende 

miljø er endvidere håndteret gennem miljøgodkendelser, 

som er udarbejdet efter gældende lovgivning. 

For vores indkøb af biomasse har vi en vision om at 

bestræbe os på at opfylde DONG Energy’s behov for 

CO2-neutral biomasse, som er økonomisk attraktivt men 

samtidig miljømæssigt bæredygtigt. 


Indikator 

gri:en16 


Drivhusgasser 

Som energiselskab er udledningen af drivhusgasser et 

vigtigt fokusområde for DONG Energy. Af nedenstående 

figur ses, at den direkte emission af CO2 udgør den absolut 

mest væsentligste del af DONG Energy’s drivhusgasemissioner. 

Den direkte emission af CO2 inkluderer både 

CO2 emissioner fra anlæg underlagt det europæiske CO2 kvotesystem samt CO2 emissioner fra andre procesanlæg, 

hvoraf kvotebelagt CO2 udgør 99 procent. 

Indirekte emission af kuldioxid inkluderer alene emissioner 

af kuldioxid fra el- og varmeforbrug. De indirekte 

emissioner inkluderer ikke udledninger fra el- og varmeforbrug 

på de el- og varmeproducerende anlæg, da disse 

emissioner er at betragte som direkte emissioner. 

Udledning af drivhusgasser i ton (2011) Mål for CO 2 reduktion 

10,9 mio. 

Kuldioxid CO2, direkte emission 

Lattergas N20 

Kulilte CO 

Metan CH4 

27.708 

180 

3.256 

31.470 

30.179 

6.049 

Kuldioxid CO2, indirekte emission 

NMVOC 

Svovlhexaourid SF6 

I DONG Energy har vi opsat to ambitiøse målsætninger, 

som vi arbejder ud fra: 

› I 2020 skal vi have halveret vores udledning af CO2 per 

produceret MWh i forhold til 2006. 

› I 2040 skal udledningen af CO2 være reduceret med 

85 procent i forhold til 2006. 

De ambitiøse mål skal indfries gennem en gennemgribende 

omstilling af DONG Energy’s elproduktion fra 

fossil til vedvarende energi. I 2011 var den specifikke 

CO2 udledning 486 g/kWh mod 524 g/kWh i 2010. Den 

markante reduktion skyldes blandt andet omstillingen 

fra kul- til naturgasfyret kraftværksproduktion. Naturgas 

udleder væsentligt mindre CO2 end kul og er det bedste 

alternativ blandt fossile brændsler til at sikre stabil 

energiforsyning. DONG Energy driver naturgasfyrede 

kraftværker i Danmark, Storbritannien, Norge og Holland. 

g CO 2 per kWh 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

638 613 590 574 524 486 

2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 

Realiseret Mål 

320 


Herudover har DONG Energy øget den vedvarende energiproduktion 

fra vind blandt andet gennem idriftsættelsen 

af havmølleparken Walney i Storbritannien. En effektiv 

udnyttelse af DONG Energy’s unikke kompetencer inden 

for offshore vind har betydet, at DONG Energy er global 

markedsleder inden for projektering, konstruktion, opførelse 

og drift af havmølleparker.

Indikator 

gri:en20 


NO x og SO 2 

Forbrænding af fossile brændsler og biomasse producerer 

andre gasser end drivhusgasser; herunder kvælstofoxider 

(NOx) og svovldioxid (SO2), som også har væsentlige 

miljøpåvirkninger som det fremgår af nedenstående graf. 

NOx bidrager til fotokemisk smog, som er skadeligt for 

mennesker, mens SO2 omdannes i atmosfæren til svovlsyre 

og er medvirkende til forsuring. Påvirkningerne fra 

NOx og SO2 er primært regionale, mens CO2 har globale 

effekter. 

Emissioner til luft 

Ton 

18.000 

16.000 

14.000 

12.000 

10.000 

8.000 

6.000 

4.000 

2.000 

0 

DONG Energy har et mål om at reducere NOx- og SO2 udledningerne fra virksomhedens kraftværker med hhv. 

90 procent og 95 procent i 2020 i forhold til udledningen 

i 1990. For NOx betyder dette, at emissionen i 2020 

skal være faldet til 0,33 g/kWh, idet udledningen fra 

kraftværkerne var 3,30 g/kWh i 1990. 

For SO2 er målet for 2020 0,24 g/kWh, idet udledningen 

fra kraftværkerne var 4,80 g/kWh i 1990. I tabellen på 

næste side fremgår det, at målet for SO2 er indfriet, idet 

2007 2008 2009 2010 2011 

CO 2-ækv. i 1000 ton NO X SO2 Sporstoffer mm. fra kraftværker 


udledningen er reduceret til 0,06 g/kWh svarende til en 

reduktion på 99 procent i forhold til 1990. For NOx er der 

lidt vej endnu, da udledningen pt. er 0,36 g/kWh svarende 

til en reduktion på 89 procent i forhold til 1990. 

Det skal bemærkes, at sammenligningstallene for total 

NOx og SO2 udledning i 2010 begge er justeret i forhold 

til tidligere rapporteringer. Dette skyldes en fejlrapportering 

af olieforbrug for de danske olieterminaler, som var 

rapporteret for høj. 

Jævnfør tabellen bør det bemærkes, at samtlige emissioner 

er faldet i 2011. Den direkte CO2-udledning er faldet 

grundet faldet i udledningen af kvotebelagt CO2. Dette 

skyldes hovedsageligt en mindre produktion fra kraftværkerne 

i 2011, men også at der er anvendt mindre kul og i 

stedet mere naturgas på kraftværkerne. 

Den indirekte CO2-udledning er også faldet blandt andet 

grundet en nedgang i elforbruget på Filsø pumpestation. 

Dette skyldes en lavere olieproduktion og dermed 

olietransport til land, som har gjort det muligt at slukke 

for pumperne på Filsø fra april måned 2011 og frem. 

Derudover er elforbruget på Stenlille gaslager faldet, da 

2011 var et varmere år end 2010, og efterspørgslen samt 

aktiviteten derfor var lavere. 


Indikator 

gri:en20 


Udledningen af metan og NMVOC er faldet blandt andet 

grundet lavere udledninger fra Fredericia råolieterminal. 

Dette er en direkte konsekvens af den lavere olietransport 

fra Nordsøen. Desuden er udledningen af metan og 

latterlas faldet. Dette skyldes, at Danmarks Miljøundersø- 

data for emissioner til luft 

DRIvHUSGASEMISSIONER 


Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 2007 

Kuldioxid CO 2, direkte emission mio. ton CO 2 ækv. m/b 10,9 11,9 12,0 12,7 14,0 

- heraf kvotebelagt CO 2 mio. ton CO 2 ækv. m/b 10,8 11,8 11,9 12,6 13,8 

Kuldioxid CO 2, indirekte emission gennem køb af el og varme ton CO 2 ækv. b 31.470 47.072 48.412 54.923 77.670 

Metan CH 4 ton CO 2 ækv. b 27.708 39.905 50.059 61.796 68.718 

NMVOC ton CO 2 ækv. b 3.256 3.749 8.270 26.469 19.388 

Lattergas N 2O ton CO 2 ækv. b 30.179 48.156 50.045 73.262 54.359 

Svovlhexaflourid SF 6 ton CO 2 ækv. b 180 217 160 616 1.465 

Kulilte CO ton CO 2 ækv. b 6.049 7.184 5.810 5.664 4.630 

KEy PERFORMANCE INDIKAtOR (KPI) FOR 85/15 StRAtEGIEN 

Specifik emission af CO 2 for DONG Energy eksl. E&P g CO 2/kWh m/b 486 524 574 590 613 

ANDRE vÆSENtlIGE EMISSIONER OG KPI'ER FOR SPECIFIKKE EMISSIONER 

gelser har ændret emissionsfaktorerne for kraftværker til 

nyere faktorer fra IPCC. 

Endelig bør det bemærkes, at sammenligningstallene 

for lattergas er ændret for 2010 og 2009. Dette skyldes, 

at den rapporterede udledning af lattergas var fejlrapporteret 

for Esbjergværkets blok 3 begge år. De rapporterede 

mængden var markant lavere end den egentlige 

udledning fra blokkene. 

Kvælstofoxider NO x ton m/b 7.253 7.853 9.304 11.650 17.006 

Specifik emission af NO x for DONG Energy’s kraftværker g NO x/kWh m/b 0,36 0,38 0,50 0,50 - 

Svovldioxid SO 2 ton m/b 1.172 1.268 2.425 3.507 4.199 

Specifik emission af SO 2 for DONG Energy’s kraftværker g SO 2/kWh m/b 0,06 0,07 0,14 0,19 - 



Indikator 

gri:en22/en24 Affald 


EN22 total affaldsmængde fordelt på type og 

afskaffelsesmetode 

EN24 vægten af farligt affald og andel sendt til 

behandling i udlandet 

DONG Energy har et mål om at øge genanvendelsen af 

affald fra både anlæg og administration. Vi vil frem mod 

2012 øge vores genanvendelsesprocent til 65 procent for 

anlæg og 50 procent i administrationen. Vi har i den forbindelse 

kortlagt vores affaldsproduktion og identificeret 

tiltag for at øge vores genanvendelsesprocent. 

vi søger blandt andet at forbedre vores affaldshåndtering 

gennem: 

› Substituering af de anvendte produkter for at reducere 

affaldsmængden og øge genanvendelsen af affald. 

› Kontinuerlig videreudvikling af sorteringen i affaldsfraktioner 

med henblik på øget genanvendelse af affald. 

Vi har også fokus på optimering af restprodukter fra energiproduktion 

med henblik på genanvendelse i andre brancher. 

Se 2.8/EU2 for mere information om restprodukter. 

I 2011 er genanvendelse for både anlæg og administrationsbygninger 

yderligere højnet. Specielt er genanvendelse 

for administrationsbygninger meget tæt på målet, idet 

genanvendelsen nu er oppe på 48 procent. For anlæggene 

begrænses graden af genanvendelse blandt andet 

af store mængder olieaffald fra Nordsøolieledningen, der 

udgør 22 procent af de samlede affaldsmængder fra DONG 

Energy’s anlæg, og som forbrændes. Der er pt. ikke fundet 

en anvendelig genanvendelse for denne affaldsfraktion, 

som er bedre end forbrænding. Hvis der ses bort fra denne 

affaldsfraktion, er graden af genanvendelse for anlægsaffald 

75 procent. 

Affaldsbehandling - Anlæg (2010) 

38% 

5% 

57% 

Affald til genanvendelse 

Affald til forbrænding 

Affald til deponi 

Affaldsbehandling - Administration (2010) 

65% 

3% 

32% 




Affald, defineret efter den danske affaldsbekendtgørelse, 

opgøres efter afskaffelsesmetoden som enten genanvendelse, 

forbrænding eller deponi. Desuden betegnes affald 

som enten farligt eller ikke farligt affald. Affaldsmængden 

opgøres for anlæg samt administrationsbygninger. 

DONG Energy har foretaget en kortlægning over håndtering 

af farligt affald, herunder transport, import, eksport 

Affaldsbehandling - Anlæg (2011) 

34% 

7% 


59% 




Affaldsbehandling - Administration (2011) 

51% 

1% 

48% 




og behandling af virksomhedens affald i Danmark. Kortlægningen 

viste, at alt farligt affald, som DONG Energy 

producerer, transporteres til første behandler i Danmark. 

Desuden modtager DONG Energy farligt affald til behandling 

på affaldsforbrændingsanlæg. Det farlige affald 

er blandt andet klinisk risikoaffald, kreosotbehandlet træ, 

ethanolopløsning og malingsstøv. 


Indikator 

gri:en22/en24 


DONG Energy importerer ikke farligt affald, men eksporterer 

dog restprodukter fra el- og varmeproduktion såsom 

aske, slagge og gips. Restprodukterne medregnes ikke 

som affald, og oplysninger om disse produkter rapporteres 

separat, læs mere i afsnittet GRI:2.8/EU2. 

Det fremgår af nedenstående tabel, at affaldsmængderne 

samlet set er steget med ca. 900 ton i 2011 i forhold 

til 2010. Dette skyldes øget byggeaktivitet på DONG 

Energy’s anlæg i 2011. 

data for affald 

AFFAlD 

Mængden af farligt affald er faldet hovedsageligt grundet, 

at 370 ton glykolholdigt spildevand for Stenlille gaslager 

blev fejlklassificeret som farligt affald i 2010, og at denne 

fraktion er korrekt klassificeret som ikke-farligt i 2011. 

De markant lavere mængder behandlet farligt affald og 

farlige restprodukter eksporteret i 2011 skyldes frasalg 

af Frederikshavn affaldskraftvarmeværk og Odense 

kraftvarmeværk samt at Vejen kraftvarmeværk er taget 

ud af drift. 

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 2007 

Affald til genanvendelse ton m 6.842 6.044 5.801 5.302 8.901 

Affald til forbrænding ton m 4.190 4.414 4.106 5.001 5.606 

Affald til deponi ton m 820 524 750 615 5.079 

Total farligt affald ton m 2.439 2.882 1.979 1.562 792 

Farligt affald behandlet ton m 275 5.206 797 1.056 4.850 

Farlige restprodukter eksporteret ton m 5.693 12.912 12.183 12.358 11.121 



Indikator 


gri:en23 Samlet antal og omfang af betydelige udslip 

DONG Energy registrerer hændelser med miljøeffekt for 

de lokaliteter, selskabet ejer og opererer. Der anvendes en 

model til at bestemme alvorligheden af miljøhændelser 

ud fra hændelsens mængde, spredning og effekt. Modellen 

anvendes også til at fastlægge potentialet i hændelsen; 

med andre ord hvor store påvirkninger, hændelsen 

kunne have haft. Ud fra potentialet i miljøhændelsen, 

og hvor ofte hændelsen kan finde sted, fastsættes en 

risikoværdi for hændelsen. DONG Energy klassificerer 

hændelserne i tre risikokategorier; blå, gul og rød. Rød 

betragtes som alvorlig, gul kræver opmærksomhed og blå 

er mindre væsentlig. 

DONG Energy arbejder systematisk med registrering, 

håndtering og opfølgning på uønskede hændelser. Vi 

arbejder ud fra princippet om, at hændelsens potentielle 

alvorlighed skal bestemme håndteringsgraden. Kategoriseringen 

nævnt ovenfor skal anvendes til at fastsætte 

omfanget af korrigerende og forebyggende handlinger 

i forbindelse med en hændelse. Indsatsen for at arbejde 

systematisk med miljøhændelser kan stadig forbedres, 

men modellen giver et godt overblik over selskabets 

væsentligste miljøhændelser. 

Væsentlige miljøhændelser betragtes i DONG Energy 

som en uønsket hændelse med faktisk konsekvens for 

miljøet. 

Væsentlige hændelser for ekstern rapportering er faktiske 

hændelser defineret som alvorlige eller alarmerende ud 

fra, at denne model giver en faktisk konsekvensværdi 

på 25 eller højere; svarende til en kategorisering som 

alarmerende eller alvorlig. 

Ud over væsentlige miljøhændelser opgøres gasudslip 

som følge af overgravninger af distributionsledninger 

for naturgas. Sådanne gasudslip er uheld forsaget af 

tredjepart, og DONG Energy kan derfor kun i ringe grad 

forebygge disse. Derfor opgøres disse særskilt fra andre 

miljøhændelser. I tilfælde, hvor et sådant gasudslip er 

alvorligt, registreres det på samme måde som øvrige 

miljøhændelser. Gasudslip som følge af overgravning 

opgøres på basis af tryk og dimensionen på det berørte 

procesudstyr, samt størrelsen af tidsrummet ledningen 

har været brudt. 

Hændelser med miljøeffekt og overgravning af gasledninger 

rapporteres i det interne hændelsesrapporteringssystem 

Synergi. 


Der var fem væsentlige miljøuheld i 2011 i DONG Energy, 

hvilket er samme niveau som 2010. To hændelser er sket 

i Thermal Power. Den ene hændelse er sket på Kyndbyværket, 

hvor der har været forhøjet udledning af kvælstof 

Miljøhændelser 


efter driftsproblemer på spildevandsrenseanlægget, der 

medførte overskridelse af udlederkrav. Efterfølgende er 

der øget fokus på kritiske driftsparametre på renseanlægget. 

Den anden hændelse er sket på Stigsnæsværket, hvor 

der er sket spild af fuelolie på 8 m3. Spildet er sket dels 

til jord og dels til tankgård med betonbund. Spildet er 

samlet op og afhændet til Kommunekemi. Spildet var 

forårsaget af en rørsprængning, og der er efterfølgende 

gennemført særlige runderinger med fokus på oliespild. 

På Oil Terminals i Skælskør er der i 2011 sket to væsentlige 

miljøuheld, hvor der er spildt olie til jord. I det 

ene tilfælde er der spildt 109 m3 biodiesel fra en defekt 

drænslange til et tankområde, som er beskyttet mod nedsivning 

via en naturlig lermembran. Olien er suget op, og 

desuden er det øverste jordlag gravet af. Efterfølgende er 

der indført overvågning af drænaktiviteter, så eventuelle 

udslip opdages så hurtigt som muligt. I det andet tilfælde 

er der sket spild af ca. tre m3 olie ved lastning, da en 

sikkerhedsventil var defekt. Der er her afgravet forurenet 

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 2007 

Væsentlige miljøuheld stk m 5 6 5 1 2 

Overgravning af gasledninger stk m 79 70 79 107 118 

Metanudslip som følge af overgravninger Nm 3 b 42.620 14.904 33.844 25.490 63.647 



Indikator 


gri:en23 jord samt nedsat et drænrør. Områder, hvor der har været 

oliespild, overvåges periodisk via drænrør. I begge tilfælde 

er oprydning sket efter accept fra miljømyndighed. 

gri:en28 

I Distribution er der registreret udslip af gas i forbindelse 

med overgravninger på i alt 42.620 m3 methan. 

Mængden er væsentlig højere end de forrige år. Dette 

kan primært henføres til én hændelse, hvor udslippet har 

Bøder og sanktioner for overskridelse af 

miljølove og -regler 

Miljøhændelser og håndtering af bøder er reguleret 

under DONG Energy’s politik for kvalitet, sundhed, sikkerhed 

og miljø, hvilket indebærer, at vi skal overholde 

gældende love og tilladelser og træffe forebyggende og/ 

eller afhjælpende foranstaltninger for at reducere vores 

miljøpåvirkning. 

data for efterlevelse af miljølovgivning og regler 

været alvorligt, og hændelsen er derfor medregnet i det 

samlede antal væsentlige miljøuheld angivet ovenfor. 

Hændelsen skete i forbindelse med etablering af en motortrafikvej, 

hvor en gasledning blev overgravet af entreprenøren, 

hvilket medførte udledning af 36.042 m3 methan 

svarende til 85 procent af årets samlede udledning fra 

overgravning af gasledninger. Efter bruddet blev der øje- 

Nedenstående tabel viser antallet af berettigede klager 

over vores praksis og er en indikator for vores måde at efterleve 

miljøloven. Der rapporteres desuden fra 2009 og 

frem på påbud/forbud, indskærpelser, politianmeldelser 

og domstolssager i relation til efterlevelse af miljølovgivning 

og regler. En betydelig bøde defineres som at være 

over 50.000 kr. Sagen skal være afsluttet for at indgå i 

opgørelsen. 

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 2007 

Klager stk m 61 334 186 265 - 

Politianmeldelser stk m 2 0 0 

Påbud/forbud og indskærpelser stk m 14 6 5 - - 




blikkeligt lukket for gasforsyningen for at hindre et større 

gasudslip. Bruddet medførte forsyningsstop til flere varmeværker, 

som dog ikke berørte borgerne. Det interne og 

eksterne beredskab fungerede efter hensigten, og skaden 

blev hurtigt udbedret. Den resterende mængde gasudslip 

fra overgravninger skyldes en række mindre hændelser. 

Der er i 2011 registreret to politianmeldelser, der omhandler 

dels en overtrædelse af jordforureningsloven, 

hvor der er gravet på et forureningskortlagt areal. Dels en 

overtrædelse af havmiljøloven, hvor vilkår til klapning af 

havbundssediment er overtrådt. Klapning betyder, at man 

tager sediment op fra havnebassinet og “klapper” det på 

et andet område. 

Antallet er rapporterede klager er faldet 82 procent i 

forhold til 2010, hvilket hovedsageligt skyldes, at forretningsområdet 

Distribution i 2011 har skærpet deres 

procedure for rapportering af klager til alene at omfatte 

berettigede klager, som også er det rapporteringen 

omfatter.

ledelsestilgang – Arbejdsforhold 

I det kommende årti vil demografiske forandringer 

føre til øget konkurrence om potentielle 

medarbejdere. Dette forhold kombineret med 

planer om vækst og større investeringer vil 

medføre et omfattende behov for nyansættelser. 

Evnen til at tiltrække, fastholde og udvikle 

de rette kompetencer er altså en kritisk succesfaktor 

for DONG Energy. 

I DONG Energy ønsker vi at skabe et rummeligt arbejdsmiljø, 

der motiverer alle medarbejdere til at yde deres bedste på 

både individuelt- og teamniveau. Det er vigtigt for os, at vi er 

en arbejdsplads med spændende arbejdsopgaver og en høj 

faglighed. 

Samtidig er det vigtigt, at vi har et arbejdsmiljø, som understøtter 

en moderne livsførelse, hvor der er behov for stor 

fleksibilitet og individuelle løsninger. 

Vi bestræber os hele tiden på at udvikle vores arbejdsplads, 

så vi har de bedste vilkår for vores medarbejdere uanset køn, 

etnicitet, hudfarve, religion eller tro, politisk overbevisning, 

seksuel orientering, alder, handicap, nationalitet, uddannelsesbaggrund, 

og livssituation. 


Politikker 

DONG Energy er en arbejdsplads, der bygger på gensidig respekt. 

Dialog og målrettede politikker skal sikre et godt arbejdsklima og 

trivsel for den enkelte medarbejder i DONG Energy. 

For at kunne levere gode resultater er vi nødt til alle at tage en 

del af ansvaret for at skabe et godt arbejdsmiljø og en høj grad 

af trivsel på arbejdspladsen. Gennem vores værdier og politikker 

tilstræber vi at fremme et sikkert, sundt og tolerant arbejdsmiljø. 

Vi har formuleret medarbejderpolitikker på en række udvalgte 

områder, blandt andet mangfoldighed, kvinder i ledelse, mobning 

og chikane samt stress. 

DONG Energy har desuden tilsluttet sig FN’s Global Compact, 

og dermed har vi forpligtet os til at leve op til Global Compacts 

principper om ansvarlige arbejdsforhold. Principperne er baseret 

på ILO-konventionerne og OECD’s retningslinjer for multinationale 

virksomheder. 


DONG Energy vil være den mest eftertragtede arbejdsgiver inden 

for vore kritiske segmenter og derigennem tiltrække og fastholde 

kompetente og ambitiøse medarbejdere. 

DONG Energy har et ‘employer brand’, som vi kalder ‘Mennesker 

med ambitioner’. Det er udarbejdet på basis af input fra fokusgrupper, 

interviews og online-undersøgelser med eksisterende 

medarbejdere, ledelsen og eksterne kandidater. 

Resultaterne af arbejdet er blandt andet blevet brugt til at målrette 

rekrutteringsindsatsen internationalt og danner desuden 

grundlag for nye medarbejderrettede tiltag såsom koncernens 

politik for mangfoldighed. 

Undersøgelser har vist, at mere end 2/3 af vores medarbejdere 

aktivt vil anbefale DONG Energy som arbejdsplads til familie, venner 

og netværk. Dette resultat understøttes af eksterne undersøgelser, 

som viser, at DONG Energy er blandt Top ti på listen over 

de mest attraktive arbejdspladser i Danmark. 

Samtidig blev der i 2011 gennemført en undersøgelse blandt 111 

danske virksomheder, og DONG Energy lå her nr. tre over bedste 

arbejdspladser for ingeniører i Danmark. Det er syv pladser frem 

i forhold til 2010. 

Vores primære fokus i 2012 er at fastholde denne position i Danmark 

og samtidig etablere en stærk position internationalt. 

Governance 


People & Development understøtter og bistår ledelsesteams på 

koncern- og forretningsområdeniveau med at lede DONG Energy. 

People & Development hviler på tre grundpiller: en partnerorganisation, 

kompetencecentre og Shared Services. People & Development 

har det funktionelle ansvar for HR-forhold og yder ekspertrådgivning 

om forhold af væsentlighed for virksomheden. People 

& Development refererer direkte til den administrerende direktør.

Indikator 

Arbejdsforhold-indikatorer 

gri:la1 Arbejdsstyrke fordelt på arbejdstype, 

samlet arbejdsstyrke fordelt på beskæftigelsestype, 

kontrakttype og region 

ansættelseskontrakt og geografisk område 

Det totale antal ansatte i DONG Energy er pr. ultimo 2011 

6098 årsværk (FTE). I forhold til 2010 er det en stigning 

på 224 FTE. Væksten er primært foregået i udlandet og 

nærmere specifikt Storbritannien. Udlandet er i alt steget 

med 95 personer. I 2010 var 9 procent af DONG Energys 

ansatte beskæftiget i udlandet – i 2011 er andelen steget 

til 10 procent. 


2011 2010 2009 2008 

Samlet arbejdsstyrke 6098 5874 5865 5644 

FUlDtIDSANSAttE OG DEltIDSANSAttE 

Antal fuldtidsansatte 5703 5534 5453 5396 

Antal deltidsansatte 395 340 412 248 

KONtRAKttyPER 

Funktionærer 5037 4731 4228 4184 

Timelønnede 1010 1091 1169 1153 

Ansatte på individuelle kontrakter 51 52 54 307 

PERMANENtE ANSAttE OG ANSAttE På KORttIDSKONtRAKt 

Permanente fuldtidsansatte 5521 5352 5348 5396 

Permanente deltidsansatte 386 321 391 248 

Ansatte på korttidskontrakt 191 201 118 - 

ANSAttE I DANMARK OG I UDlANDEt 

Ansatte i Danmark % 90 % 91 % 93 % 95 % 

Ansatte i udlandet % 10 % 9 % 7 % 5 %

Indikator 


gri:la2 Personaleomsætning fordelt på 

aldersgruppe, køn og område 

Personaleomsætningen var 12 procent i 2011, svarende 

til 2010. 

• Medarbejderomsætningen er beregnet som antal fastansatte medarbejdere, 

der har forladt arbejdspladsen, delt med det gennemsnitlige antal 

fastansatte. Det gennemsnitlige antal fastansatte er summen af 12 

månedstal for Head Counts, delt med 12. 


samlet antal og andel af personaleomsætning fordelt på aldersgruppe, køn og område 

Medarbejderomsætningen • 

ANtAl MEDARBEjDERE, DER HAR FORlADt ARBEjDSPlADSEN 

2011 2010 2009 2008 

12 % 12 % 11 % 12 % 

I alt 705 795 615 655 

- Mænd 508 560 421 417 

- Kvinder 197 235 194 238 

ANtAl FORDElt På åRSAGER 

- Frivillig fratræden 385 263 210 518 

- Afskedigelse 251 299 184 116 

- Pension 47 76 3 13 

- Ophør af tidsbegrænset stilling 17 40 - - 

- Dødsfald 5 5 13 8 

- Other 0 112 - - 

ANtAl FORDElt På AlDER 

- Under 18 1 2 15 17 

- 18-25 24 38 102 77 

- 26-35 180 183 173 196 

- 36-45 250 232 147 174 

- 46-55 118 163 82 89 

- 56-70 132 177 96 102 

ANtAl FORDElt På REGION 

Antal i Danmark 607 738 

Antal i udlandet 98 57

Indikator 

gri:la4 

gri:la5 


Medarbejdere der er omfattet af kollektive 

overenskomster 

I 2011 var 2034 medarbejdere målt i årsværk (FTE) 

omfattet af kollektive overenskomster, svarende til 33 

procent af alle medarbejdere. 

Korteste varslings-periode inden betydelige 

strukturændringer 

DONG Energy overholder dansk og EU lovgivning; 

herunder samarbejdsaftalen mellem DA og LO hhv. Lov 

om Masseafskedigelser. Derudover har DONG Energy 

udarbejdet en standard fratrædelsesaftale. 

antal medarbejdere, målt i årsværk (fte), 

der er omfattet af kollektive overenskomster 

2011 2010 2009 2008 

2034 2132 2344 3485 


ledelsestilgang – Sikkerhed 

DONG Energy har siden 2006 arbejdet hårdt for at styrke vores 

sikkerhedskultur og kontinuerligt forbedre vores sikkerhedsresultater. 

Vi har taget eksisterende processer op til revision og 

gennemført sikkerhedsuddannelse og -kurser. Disse tiltag har ført 

til et markant fald i ulykkesfrekvensen. 

Men ulykkesfrekvensen er faldet væsentligt de seneste år, opfyldte 

vi i 2011 ikke, hvor der fandt tre dødsfald sted som følge af 

to arbejdsulykker. Alle ulykker var blandt leverandørers eller samarbejdspartneres 

medarbejdere. Dette er uacceptabelt, og DONG 

Energy har gjort en stor indsats for at sikre, at den viden og 

erfaring, der er indsamlet under de efterfølgende undersøgelser, 

bliver brugt bedst muligt for at undgå lignende ulykker fremover. 

Topledelsen har kontinuerligt fokus på sikkerhed. 

Historisk har vores strategi fokuseret på termisk el-produktion 

og efterforskning og udvinding af olie og gas på dansk område. 

Vores hurtige internationale ekspansion medfører nye niveauer 

af kompleksitet og udfordringer for vores virksomhed og vores 

sikkerhedsmål. DONG Energy har forpligtet sig til at opretholde et 

højt sikkerhedsniveau for egne medarbejdere og for leverandører, 

der arbejder for DONG Energy. 

De væsentligste risikoområder for DONG Energy: 

› Hurtig international ekspansion stiller store krav til vores evne til 

at sikre, at vores sikkerhedsledelsessystem og sikkerhedskultur 

følger trop. 

› Efterforskning og produktion foregår ofte under vanskelige 

forhold og i fjerntliggende områder. 

› Havmølleparker er stadig en relativt ung branche, og sikkerhedsforhold 

giver derfor nye udfordringer. 

› Udstrakt brug af leverandører vil øge kompleksiteten af vores 

aktiviteter. 

› Gennemsigtighed i forhold til ansvar for miljø- og arbejdsmiljøforhold 

i de forskellige partnerskaber, hvori vi deltager. 

Politikker 

DONG Energy’s QHSE-ledelsessystem fastlægger hovedkravene 

til de forskellige forretningsområders sikkerhedsarbejde med henblik 

på at opretholde et højt sikkerhedsniveau for vores medarbejdere 

og at minimere påvirkninger af lokalmiljøet. 

Systemet er sammensat af: 

› En overordnet politik for kvalitet, arbejdsmiljø, sikkerhed og 

miljø (QHSE). 

› En oversigt over ansvarsfordeling som cementerer princippet om 

linjeansvar for QHSE-resultater og identificerer den specifikke 

ansvarsfordeling for samtlige forretningsområdernes medarbejdere. 

Generelle retningslinjer for QHSE der fastlægger en bred række 

grundlæggende sikkerhedskrav gældende for hele koncernen; 

› Funktionsspecifikke standarder af afgørende betydning for 

sikker drift af virksomheden. De er udformet således, at de kan 

varetages af koncernens operationelle funktioner og fremmer 

linjeledelsens ansvar for og ejerskab af sikkerhedssystemer og 

-processer. 

DONG Energy’s arbejdsmiljøstandarder er baseret på en række 

kilder, blandt andet tilsynsmyndigheder, samarbejde med andre 

energiselskaber, analyser af hovedkonklusionerne fra hændelser 

inden for energisektoren samt lokale lovkrav. Koncernens tilgang 

til styring af arbejdsmiljørisici er således i overensstemmelse med 

internationale standarder for sikkerhedsledelsessystemer. 

Se DONG Energy’s politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø på 

http://www.dongenergy.com/SiteCollectionDocuments/CSR/ 

Documents/dk_politik_qhse.pdf 

Mål 

DONG Energy er et selskab med en bred række aktiviteter, hvilket 

medfører en tilsvarende bred række udfordringer. For hvert år 

fastsætter vi et mål for arbejdsulykker med fravær (LTIF) pr. én 


million arbejdstimer. Det samlede mål er sat sammen af individuelle 

mål for forretningsområderne. Målet omfatter både ulykker 

blandt egne og leverandørers medarbejdere. 

Det samlede mål for 2011 var 5,2, og med vores resultat på 4,1 

opfyldte vi dette mål med en pæn margin. For 2012 er målet 4,1. 

Som virksomhed har vi en ambition om at undgå dødsulykker. 

Med to dødsulykker på vores lokationer i 2011 var vi ikke i stand 

til at opfylde ambitionen. Se LA7 for mere information. 

Governance 

Vores komité for kvalitet, sundhed, sikkerhed og miljø (QHSE) 

er et lederforum med et medlem af koncernledelsen i spidsen og 

med deltagelse af repræsentanter fra hvert forretningsområdes 

QHSE-ledelse. QHSE-komiteen udfører det strategiske arbejde 

med implementering af koncernens vision, værdier, politik, strategier 

og målsætninger, og er den øverste myndighed hvad angår 

QHSE-forhold. 

Komiteen rådgiver koncernledelsen om QHSE-forhold som 

eksempelvis: 

› Udvikling af politik og strategi. 

› Fastlæggelse af overordnede koncernmål og rapportering 

af resultater. 

› Fastlæggelse af overordnede koncernstandarder og acceptkriterier. 

Komiteen godkender kommissorium for den tværgående gruppe 

af QHSE-ledere og gennemgår gruppens anbefalinger. Dette 

sikrer QHSE-synergi på tværs af organisationen. 

Repræsentanterne fra forretningsområderne i QHSE-komiteen er 

ansvarlige for at sammenfatte de beslutninger, der træffes inden 

for deres egen del af organisationen. Komiteen understøttes af en 

central QHSE-koncernfunktion, der støtter – og udfører audits af – 

forretningsområdernes arbejde med at opfylde kravene.

Fokusområder 

I vores sikkerhedsarbejde prioriterer vi følgende fokusområder: 

ledelsessystemer 

Vores hurtige internationale ekspansion stiller store krav til vores 

evne til at sikre, at vores sikkerhedsledelsessystem og sikkerhedskultur 

følger trop. Det er afgørende for vores sikkerhedsambitioner, 

at vores operationer understøttes af et ledelsessystem, 

der udvikler sig i takt med vores forskellige aktiviteter og både 

interne og eksterne krav; blandt andet lovkrav. Et velfungerende 

ledelsessystem sikrer grundlaget for løbende forbedringer på 

både sikkerhedsområdet og andre områder. 

DONG Energy har implementeret en bred række ledelsessystemer, 

der understøtter diverse certificeringer. 

Evaluering af ulykker og hændelser 

Når noget går galt, skal vi lære, hvorfor det gik galt, og hvad vi kan 

gøre for at forhindre en gentagelse. Vi tilskynder alle medarbejdere 

til at rapportere forhold, der kan føre til nærved-hændelser 

eller potentielt farlige situationer. 

Data for ulykker og nærved-hændelser indsamles, og læringspunkter 

deles mellem forretningsområderne. De indsamlede data 

er tilgængelige for både koncernstab og forretningsområder og 

udgør grundlaget for de konklusioner og sammenfatninger, der 

gives til ledelsen på både koncernstabs- og forretningsområdeniveau. 

Vi evaluerer også hændelser og ulykker inden for branchen for 

at lære af de erfaringer, der er blevet gjort. Det vil hjælpe os med 

at forberede os endnu bedre i forbindelse med blandt andet vores 

ekspansion i fjerntliggende og vanskeligt tilgængelige havområder. 

Sikkerhedsplaner 

Vi kræver, at alle vores forretningsområder udvikler sikkerhedsplaner 

for at identificere og evaluere de risici, som de hver især 

står over for. De seneste dødsulykker har sat endnu mere fokus 

på vores evne til at udvikle proaktive og fremsynede sikkerhedsplaner. 

DONG Energy’s forretningsområder er forpligtede til at identificere 

og afdække samtlige sikkerhedsrisici. De skal påvise, at alle 

væsentlige resterende risici er blevet nedbragt til et niveau, der 

svarer til ‘As Low As Reasonably Practicable’ (ALARP). ALARP 

kræver, at der tænkes en høj grad af anlægsintegritet ind i både 

projekteringen og vedligeholdelsen af vores anlæg, navnlig hvad 

angår sikkerhedsledelsessystemer. 

Nogle af ulykkerne skete inden for vores havmølleparkprojekter. 

Havmølleindustrien er stadig en relativt ung branche, og DONG 

Energy’s hurtige ekspansion øger presset på ressourcer og uddannelsesmuligheder. 

Med oprettelsen af DONG Energy Wind Power som et selvstændigt 

forretningsområde er vi i stand til at intensivere vores fokus 

på de identificerede udfordringer og løfte det ansvar, der følger 

med at være markedsledende inden for havmølleparker. Forretningsområdet 

indgik blandt andet i 2011 samarbejde med de 

ni største vindkraftselskaber i Europa med henblik på at fremme 

sikkerhed og øge sikkerhedsniveauet inden for offshore vindkraftproduktion. 

leverandørstyring 

Ligesom resten af energisektoren er vi afhængige af leverandører 

til visse operationelle aktiviteter for at sikre, at vores behov dækkes 

både rettidigt og forsvarligt. Der er i den forbindelse behov for 

klare rolle- og ansvarsfordelinger. 


Det er en vigtig del af leverandørstyringen at sikre, at vedkommende 

er bekendt med vores QHSE-krav. QHSE-krav indgår i dag 

som en fast del af vores indkøbsprocesser, og ved valg af leverandører 

tager vi med i betragtning, om vores QHSE-krav er opfyldt. 

Fordeling af QHSE-ansvaret i partnerskaber 

Fordelingen af QHSE-ansvaret er klar i de tilfælde, hvor DONG 

Energy er eneejer af en operation eller operatør af en arbejdsplads. 

Det sker dog ofte, at vi deltager i forskellige partnerskaber, 

og at ejerandele købes og sælges, og nye partnerskabsaftaler 

underskrives i takt med virksomhedens udvikling. Vi lægger stor 

vægt på at sikre fuld klarhed omkring HSE-/QHSE-ansvaret mellem 

de forskellige interessenter i et samarbejde, og vi har derfor 

øget fokus på dette område. 

Desuden er vi ved at gennemgå vores due diligence-proces for at 

sikre, at den omfatter QHSE-krav i det nødvendige omfang. 

Informations- og træningsaktiviteter 

DONG Energy er involveret i en bred række kommunikations-, 

bevidsthedsskabende og delte læringsaktiviteter. Disse aktiviteter 

er beregnet på at sikre, at vores medarbejdere kan identificere 

QHSE-risici og er klar over hvilken adfærd, der er påkrævet for at 

sikre, at hverken de selv eller andre kommer til skade. 

Beredskabsplan og beredskabstræning 

DONG Energy er forpligtet til gennem risikostyring at etablere, 

opretholde og løbende videreudvikle et professionelt og pålideligt 

sikkerhedsniveau på beredskabsområdet for at sikre medarbejderne 

samt miljø- og fysiske aktiver ved anvendelse af Best 

Practice og nationale og internationale lov- og tekniske rammer, 

og skal samtidig garantere forsyningssikkerheden. 


I DONG Energy opfatter vi sikkerhed på beredskabsområdet som 

summen og omfanget af beskyttelse mod trusler, farer, skader, 

tab og kriminalitet. Fokus på tabsforebyggelse, gennem proaktiv 

afbalancering af sandsynlighed og virkning, med henblik på fastlæggelse 

og implementering af tiltag til reduktion eller eliminering 

af tab, er essentielt i vores arbejde. 

DONG Energy’s sikkerhedskrav på beredskabsområdet er udviklet 

i samarbejde med interne og eksterne kunder og interessenter. 

Vores sikkerhedsplaner omfatter nødberedskab og virksomhedens 

fortsatte drift med fokus på DONG Energy’s robusthed, og er 

baseret på at have sikkerhedsforanstaltninger på plads, der kan 

sikre operationernes integritet og funktionsdygtighed. 


Indikator 

gri:la7 


Arbejdsskader og fravær 

Arbejdsulykker 

Ulykkesfrekvensen TRIR blev i 2011 på 10,1, hvilket er 

et fald på 4 procent i forhold til 2010. I denne frekvens 

indgår alle ulykker på nær førstehjælpsulykker pr. million 

arbejdstimer. 

Arbejdsulykker med fravær 

Ulykkesfrekvensen LTIF blev i 2011 på 4,1 ulykker pr. million 

arbejdstimer, hvilket er et fald på 12 procent i forhold 

til 2010. I denne frekvens indgår ulykker med fravær, dvs. 

hvor skadelidte har været uarbejdsdygtig i én dag eller 

mere fra dagen efter tilskadekomstdagen. 

I 2011 havde vi 74 tabte arbejdsdage per mio. arbejdstimer 

(LDR, Lost Day Rate) pga. arbejdsulykker, hvilket er 

et fald fra 81 i 2010. 

Fraværet per arbejdsulykke er steget fra 18 dage i 2010 til 

19 dage i 2011. 

I 2011 forekom desværre to tragiske hændelser, hvor tre 

personer mistede livet. På et kulskib omkom to personer, 

da de bevægede sig ned i et område, hvor der ikke var 

ilt. På en byggeplads under en brand i et tårn omkom en 

mand fra et nedrivningsfirma, der var underleverandør til 

DONG Energy. DONG Energy ser med stor alvor på disse 

ulykker, som har medført en øget forebyggende indsats. 

I 2011 har koncernen arbejdet videre med at udvikle en 

stærk sikkerhedskultur med fokus på risikovurdering og 

proaktiv forebyggelse samt opfølgning på alle hændelser 

med henblik på løbende forbedring hos både DONG 

Energy, leverandører og samarbejdspartnere. 

Det almindelige sygefravær 

I 2011 blev der rapporteret et sygefravær på 2,6 procent 

mod 2,4 procent i 2010. 

Erhvervssygdomme 

I 2011 blev der anmeldt 18 tilfælde af erhvervssygdomme 

(også kaldet arbejdsbetingede lidelser) til Arbejdsskade- 

Dødsulykker 

Frekvens af alle ulykker (TRIR) Frekvens af ulykker med fravær (LTIF) 

Antal ulykker per mio arbejdstimer. 

Inkluderer ikke førstehjælpsskader. 

60 

45 

30 

15 

0 

I alt 

2007 2008 2009 2010 2011 

Egne ansatte 

Leverandør ansatte 

Antal ulykker med fravær per million arbejdstimer. 

20 

15 

10 

5 

0 

I alt 

2007 2008 2009 2010 2011 

Egne ansatte 

Leverandør ansatte 


styrelsen i Danmark. Tallet svarer til en anmeldefrekvens 

på 2,0 per mio. arbejdstimer (ODR, Occupational Disease 

Rate). Det tilsvarende tal i 2010 var 1,6. 

Arbejdsskadestyrelsen afsagde i 2011 kendelse i 18 sager, 

hvoraf ni blev afvist og ni blev anerkendt. Høreskader er 

årsagen til langt de fleste anerkendte sager om erhvervssygdomme. 

Den resterende del af de anmeldte arbejdsbetingede 

lidelser fordeler sig på henholdsvis lungesygdomme 

og eksem. 

Beslutninger om afhjælpende og forebyggende tiltag 

træffes i hvert forretningsområde. Eksempler på gennemførte 

tiltag i 2011 omfatter investering i støjdæmpede 

maskiner (Thermal Power), kurser i korrekt løfteteknik 

(Sales & Distribution) samt kurser og seminarer i forebyggelse 

og håndtering af stress (Exploration & Production 

og Group Functions). 

Opgørelsen af erhvervssygdomme omfatter ikke de udenlandske 

ansatte; svarende til 601 årsværk (FTE), da vi 

endnu ikke har systemer til opgørelse af disse.

Indikator 


gri:la8 Programmer til hjælp ved alvorlige 

sygdomme 

Vores forpligtelse over for vores medarbejdere gælder 

ikke blot deres sikkerhed. Vi ønsker også at sikre, at de 

forbliver sunde og raske. Dette bidrager til at mindske 

fravær, øge produktiviteten og fremme DONG Energy 

som en eftertragtet arbejdsplads. 

Sundhedstjek 

I 2011 fik 5275 medarbejdere i Danmark tilbudt et 

sundhedstjek. Ved udgangen af 2011 havde 61 procent af 

medarbejderne taget imod tilbuddet. Da interessen for 

sundhedstjekkene har været meget stor, gennemføres de 

sidste sundhedstjek først i januar 2012. Når resultaterne 

fra sundhedstjek foreligger, vil People & Development, 

PRM i samarbejde med Koncernsamarbejdsudvalget gennemgå 

resultaterne og udpege, hvilke konkrete og målrettede 

tiltag der skal gennemføres i 2012 for at forbedre 

medarbejdernes sundhedstilstand. 

Sundhedstjekkene erstatter ikke de obligatoriske 

sundhedstjek, som visse medarbejdere ifølge deres 

ansættelsesvilkår skal gennemføre med jævne mellem- 

rum. I udlandet tilbydes en ganske væsentlig andel af 

medarbejderne helbredscheck i forbindelse med deres 

ansættelse. 

Pension & Forsikring 

Alle medarbejdere i DONG Energy såvel i Danmark som 

i udlandet er omfattet af en pensionsordning fra første 

ansættelsesdag. 

I Danmark er alle medarbejdere omfattet af forsikring 

for kritisk sygdom, gruppelivsforsikring og behandlingsforsikring. 

For medarbejdere i udlandet er der tegnet 

tilsvarende forsikringer under hensyn til de enkelte 

landes tilbud/muligheder; herunder statslige sociale 

sikringsydelser. 

I 2011 er forsikring for kritisk sygdom blev udbetalt til 43 

medarbejdere mod 17 gange i 2010. Stigningen formodes 

at være relateret til stigningen i medarbejderantallet, og i 

øvrigt tilfældige udsving. 

Behandlingsforsikringen giver medarbejderne mulighed 

for at tegne dækning for ægtefæller/samlevere, mens 

børn under 21 år automatisk er omfattet, uanset bopæl. 


Behandlingsforsikringen blev i 2011 benyttet 1701 gange 

mod 1790 i 2010. De tre hyppigst benyttede behandlinger 

har drejet sig om fysioterapi, kiropraktik og ortopædkirurg. 

Kostpolitik 

Koncernsamarbejdsudvalget godkendte i efteråret 2011 

en ny kostpolitik, som en arbejdsgruppe under KSU har 

udarbejdet. Kostpolitikken følger de otte kostråd og 

skal følges i samtlige kantiner i Danmark, som er drevet 

af DONG Energy. De kantiner som drives af eksterne 

leverandører opfordres til også at følge kostpolitikken, 

hvorfor et kommissorium for de eksternt drevne kantiner 

udarbejdes i 2012.

Indikator 


gri:la12 Evaluering af ansattes præstationer 

og karrieremuligheder 

gri:la13 

DONG Energy gennemfører årligt en medarbejderundersøgelse, 

som blandt andet sætter fokus på medarbejdernes 

trivsel. I 2011 blev medarbejderne spurgt, om 

de har afholdt udviklingssamtaler inden for de sidste 12 

måneder. 

Sammensætning af ledelsesorganer 

og ansatte 

DONG Energy har etableret en samarbejdsstruktur, som 

omfatter alle medarbejderne i Danmark og består af tre 

overordnede niveauer. De tre niveauer er Koncernsamarbejdsudvalg, 

Hovedsamarbejdsudvalg og Samarbejdsudvalg. 

Alle udvalgene består af ledelses- og medarbejderrepræsentanter, 

og på møderne drøftes emner som 

eksempelvis økonomi, drift og personaleforhold. Formålet 

er at udvikle samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne 

gennem dialog og information for derigennem at 

skabe gode arbejdsforhold samt øge forståelsen for DONG 

Energy’s situation og udvikling. 

Gennemsnitsalderen for ansatte i DONG Energy er ved 

udgangen af 2011 på 42,2 år. 

Med hensyn til andelen af kvinder i DONG Energy viser 

tallene nedenfor, at 30 procent af de ansatte er kvinder, 23 

procent af lederne (“Managers”) er kvinder; 10 procent af 

direktørerne er kvinder og endelig, at der ikke er kvinder i 

koncernledelsen. Fordelingen har ikke ændret sig procentuelt 

siden 2010. 

5.454 medarbejdere deltog i Klimamåling 2011. 5.013 

medarbejdere svarede på klimamålingen. Kun 6 procent 

af disse svarede, at de ikke har haft en udviklingssamtale. 

FORDElING AF MEDARBEjDERE På FORSKEllIGE lEDERNIvEAUER 


Mænd Kvinder 

Koncernledelse 6 0 

Direktører (Strategic forum) 44 5 

Senior managers og herover (Leader ship forum) 244 42 

Managers og herover 517 152 

ANtAl MEDARBEjDERE I FORSKEllIGE AlDERSKAtEGORIER 

Under 18 1 1 

18-25 123 98 

26-35 1046 535 

36-45 1271 684 

46-55 1136 401 

56-70 663 139

Indikator 


gri:eu14 Programmer til kvalificering af arbejdskraft 

DONG Energy ønsker at være blandt de førende i verden, 

når det gælder viden om energi og ikke mindst, når det 

gælder evnen til at omsætte viden til konkrete løsninger. 

Et højt vidensniveau kræver konstant og konsekvent 

udvikling af vores medarbejdere. Derfor tilbyder vi vores 

medarbejdere faglige og personlige udviklingsprogrammer. 

DONG Energy Academy er platformen for vores uddannelsesprogrammer 

for medarbejdere og ledere på tværs 

af koncernen. Programmerne fokuserer på at støtte medarbejdere 

i deres personlige og professionelle udvikling 

og give dem færdigheder, som de kan bruge igennem 

deres karriere. 

DONG Energy har tre overordnede karriereveje; leder, 

projektleder eller specialist, som understøttes af omfat- 

tende udviklingsprogrammer. Medarbejderne er ikke 

begrænset til én karrierevej men kan vælge et tværgående 

karriereforløb. 

Ledelse (‘Leadership’) er et strategisk fokusområde for 

vores organisation og en forudsætning for, at vi kan fastholde 

vores medarbejdere og opfylde af vores mål. Vi tror 

på, at vi ved at sammenkæde virksomhedens resultater 

med lederadfærd vil skabe resultater, der ikke blot er 

bæredygtige men også værdiskabende. 

Værktøjet Performance and Development Dialogue (PDD) 

skaber sammenhæng mellem DONG Energy’s forretningsstrategi 

og den enkelte medarbejders mål, arbejdsindsats 

samt karriere og udvikling. For at understøtte 

vores resultatorienterede kultur er gennemførelse af en 

PDD med den nærmeste overordnede obligatorisk for alle 

medarbejdere i DONG Energy. 


Indikator 


gri:eu15 Medarbejdere der går på pension de 

kommende 5 og 10 år 

gri:eu16 

gri:eu18 

13 procent af medarbejderne i DONG Energy er 56 år eller 

derover og vil derfor kunne forventes at gå på pension 

inden for en årrække. Tallet er faldet i forhold til sidste år, 

hvor 14 procent var 56 år eller derover. 

Politik om sikkerhed og sundhed 

Medarbejdere i DONG Energy bliver trænet i sikkerhedsog 

sundhedsarbejde, der er relevant for udførelsen af 

arbejdet. Dette udmøntes blandt andet i, at alle medarbejdere 

gennemfører lovpligtige kurser. Endvidere 

udføres specifik træning, hvor det er relevant. 

Konsulenter og entreprenører med 

arbejdsmiljøuddannelse 

DONG Energy anvender eksterne leverandører og underleverandører. 

I forretningsområderne Thermal Power er 

antallet af leverandører og leverandøransatte opgjort til 

hhv. 1298 leverandører og 6.126 leverandøransatte. Alle 

leverandøransatte gennemgår en sikkerhedsintroduktion, 

som er gyldig ét år ad gangen. I tallene indgår også tal 

for forretningsområdet Wind Power. 

For Thermal Power er andelen af medarbejderne på 56 

år eller derover øget fra 16 procent i 2010 til 22 procent 

i 2011. For Sales & Distribution er andelen af medarbejdere 

på 56 år eller derover uændret på 16 procent. 

For medarbejdere i Danmark er der udarbejdet en seniorpolitik, 

hvis mål blandt andet er, at den enkelte oplever 

Eksterne leverandører og samarbejdspartnere introduceres 

til DONG Energy’s politik og holdninger til kvalitet 

og arbejdsmiljø. Der indgås ligeledes aftaler om, at 

der følges op på adfærd, præstationer og rapportering. 

Leverandører og samarbejdspartnere registrerer derfor 

observationer og hændelser. Hændelser såvel som nærved 

hændelser undersøges i samarbejder med henblik på 

at forbedre forholdene på arbejdspladsen. 

I forretningsområdet Sales & Distribution (S&D) er antallet 

af leverandører 32. I S&D gives sikkerhedsinstruktion, 

hvis en leverandøransat skal have udleveret en nøgle til 

en hovedtransformerstation. Antallet af leverandøransatte 

med en udleveret nøgle er i 2011 926. 


tryghed og arbejdsglæde i årerne op til pension, og at 

man sammen med sin leder kan planlægge overførsel af 

viden til kolleger.

ledelsestilgang – Menneskerettigheder 

DONG Energy respekterer menneskerettigheder 

i alle virksomhedens aktiviteter og tilstræber 

at eliminere krænkelse af menneskerettigheder 

i koncernens, samarbejdspartneres og 

leverandørers driftsprocedurer. DONG Energy 

har forpligtet sig til at overholde principperne i 

United Nations Universal Declaration of Human 

Rights (UDHR) og IlO-konventioner og forventer 

det samme af virksomhedens samarbejdspartnere. 

Allerede i 2007 tog DONG Energy væsentlige skridt for at 

fremme god forretningsadfærd hos vores leverandører med 

vedtagelsen af et etisk regelsæt for leverandører (Code of 

Conduct). Regelsættet baserer sig på principperne i FN’s 

Global Compact og beskriver vores forventninger til leverandørerne 

i forhold til menneskerettigheder, arbejdsforhold, 

miljø og korruption. Samtidig er DONG Energy naturligvis 

også selv forpligtet til at leve op til kravene. 

Politikker 

I januar 2011 godkendte DONG Energy’s bestyrelse koncernens 

overordnede ansvarlighedspolitik, som udstikker de 

overordnede rammer og målsætninger for DONG Energy’s 

ansvarlighedsarbejde. DONG Energy’s holdning til menneskerettighedsforhold 

er også udtrykt i Code of conduct for leverandører 

og vores forpligtelser ifølge FN’s Global Compact, 

som DONG Energy tilsluttede sig i 2007. 

Uddannelse og kendskab 

DONG Energy’s medarbejdere forventes at være bekendte 

med og handle i overensstemmelse med koncernens etiske 

regelsæt, som indeholder grundlæggende oplysninger om 

menneskerettigheder. Medarbejdere kan hente regelsættet 

på virksomhedens intranet. 

Ansvarsfordeling 

Koncernfunktionen Stakeholder Relations har det overordnede 

ansvar for strategi og politikker om menneskerettigheder; 

herunder forhold relateret til leverandørkæden. Ansvaret for 

medarbejderforhold ligger hos Group People and Development. 


DONG Energy påbegyndte i 2011 en revideret strategi for 

ansvarlig leverandørstyring. I 2012 er det vores mål at 

færdiggøre det arbejde og blandt andet iværksætte mere 

systematiseret uddannelse i og kendskab til regelsættet for 

leverandører. 


Indikator 

gri:hr1 

gri:hr2 

gri:hr4 

Menneskerettigheder-indikatorer 

Investeringsaftaler med tiltag i forhold 

til menneskerettigheder 

DONG Energy’s signifikante investeringsprojekter ligger 

i det nordeuropæiske område, hvor overholdelse af menneskerettigheder 

er sikret via lovgivningen og håndhævet 

via myndighederne. DONG Energy har derfor vurderet, at 

Samarbejdspartnere med screening ang. 


DONG Energy’s holdning til menneskerettighedsforhold 

er udtrykt i koncernens etiske regelsæt for leverandører 

(Code of Conduct) og vores forpligtelser i forhold til FN’s 

Global Compact. Med det etiske regelsæt for leverandører 

ønsker koncernen blandt andet fremme dialogen 

med leverandørerne og dermed være med til at fremme 

deres engagement for at forbedre deres bæredygtighedsforhold. 

For at sikre at regelsættet overholdes, foretager 

Samlet antal tilfælde af diskrimination samt 

iværksatte tiltag 

DONG Energy tager skarp afstand fra alle former for diskrimination 

herunder chikane eller fornærmende adfærd 

på arbejdspladsen. Det gælder også ikke kun medarbejdere 

men alle mennesker, som kommer i kontakt med 

koncernen; herunder kunder og potentielle medarbejdere. 

Der blev i 2011 ikke været registreret nogen tilfælde af 

diskrimination. 

DONG Energy ønsker at tilbyde lige muligheder for alle 

potentielle og nuværende medarbejdere uanset etnisk 

det ikke er nødvendigt at have systematiske procedurer 

for screeninger af denne art. 

DONG Energy adresserer menneskerettigheder relateret 

til selskabets aktiviteter, herunder også i leverandørkæden. 

Menneskerettigheder er dog ikke direkte adresseret 

i selskabets investeringsaftaler. 

DONG Energy uafhængige tredjeparts audits hos udvalgte 

leverandører med henblik på at vurdere deres indsats 

og efterlevelse af koncernens regelsæt for leverandører. 

DONG Energy har også iværksat en strategi om en proaktiv 

tilgang til etablering af internationalt samarbejde om 

vanskelige og højrisikoområder i forsyningskæden. Grunden 

til denne strategi er, at DONG Energy i visse centrale 

strategiske områder blot er en lille aktør med begrænset 

indflydelse. Går flere selskaber sammen om det samme 

mål, kommer de til at stå i en stærkere forhandlingsposition 

over for leverandørerne. 

baggrund, alder, køn, tro, politisk anskuelse, national 

eller social oprindelse. Dette gælder for alle områder; 

herunder rekruttering, løn, personalegoder, arbejdsmiljø, 

uddannelse, og lederskab. Mangfoldighed vil spille en 

væsentlig rolle i DONG Energy’s vækst i fremtiden. Vi er 

af den opfattelse, at forskellige kompetencer og måder at 

se og tilgå problemer på vil styrke vores muligheder for at 

opfylde vores strategi og vision. 

Vi har tilsluttet os ligestillingsministeriets charter for flere 

kvinder i ledelse. Som led heri har vi iværksat konkrete 

initiativer på tværs af vores organisation, som blandt 

andet skal sikre, at vi spotter og udvikler flere kvinder, 


Strategien har ført til etableringen af to initiativer 

i 2011: 

› Better Coal: Better Coal er et globalt almennyttigt 

initiativ baseret på medlemsskab, der er etableret med 

det formål at fremme kontinuerlig forbedring i ansvarlighed 

i kulleverandørkæden. Blandt de syv medstiftere 

er DONG Energy, E.ON, GDF SUEZ og RWE. 

› Initiative Wood Pellets Buyers framework: Dette initiativ 

fastlægger bæredygtighedskriterier for indkøb af træpiller. 

Medlemsskaren tæller DONG Energy, DRAX, RWE/ 

Essent, Electrabel (GDF Suez), Laborelec (GDF Suez), 

EON UK og DELTA. 

der har potentiale til at få et lederjob. Som følge af vores 

indsats er antallet af kvinder blandt vores Top 200 ledelse 

steget fra 8% til 22% på blot tre år. 

I 2011 har vi udarbejdet en mangfoldighedspolitik i 

samarbejde med vores samarbejdsudvalg samt iværksat 

en række initiativer på områderne alder, køn, nationalitet 

og handicappede. Det er vigtigt for os, at vores kultur har 

plads til alle typer kompetente individer. Herudover har vi 

iværksat partnerskaber med blandt andet Foreningen Nydansker 

om mentoring af unge mennesker og med Danske 

Handicaporganisationer om at øge antallet af flexjobs og 

antallet af handicappede, der er ansat i DONG Energy.

ledelsestilgang – Samfund 

DONG Energy har sine rødder i det danske 

samfund og er en af Nordeuropas førende 

energikoncerner. Da energiforsyning er en af 

grundpillerne i det moderne samfund, har vores 

aktiviteter stor betydning for og indvirkning på 

de samfund, som koncernen er en del af. Gennem 

vores forretningsaktiviteter er vi med til at 

sikre vores kunder en stabil energiforsyning. 

At være lydhør er en af DONG Energy’s kerneværdier. Dialogen 

med vores interessenter – de mennesker og grupper, der 

påvirker eller påvirkes af vores virksomhed – skal være med til 

at sikre, at vi opererer i overensstemmelse med og i respekt 

for vores omgivelser. Vi kan ikke opfylde alles krav, men vi 

mener, at åbenhed og konstruktiv dialog er den rette tilgang 

til gode relationer. 

Politikker 

DONG Energy’s tilgang til dialog med lokalsamfundet er 

baseret på en række politikker og værktøjer – herunder bl.a.: 

‘God forretningsadfærd’, etiske retningslinjer for leverandører 

(Code of Conduct) og FN Global Compacts 10 principper. 


DONG Energy er interesseret i, hvordan samfundet opfatter 

virksomheden, og i omverdenens meninger om virksomheden, 

og vi arbejder løbende på at forbedre vores relationer 

med interessenter. 

Governance 

Organisationsansvaret for påvirkninger fra driften varetages 

af det respektive forretningsområde og/eller den respektive 

stabsfunktion. Herudover varetager Group-funktionen Stakeholder 

Relations dialogen med centrale interessenter. 


Indikator 

Samfundsindikatorer 

gri:so1 virksomhedens indflydelse på 

omkringliggende samfund 

gri:so2 

Det er vigtigt for DONG Energy at høre alle relevante 

interessenter i forbindelse med vores aktiviteter. I forbindelse 

med opstart og gennemførelse af nye energiprojekter 

såsom vores havmølleprojekter, gennemfører vi ofte 

frivillige informationsmøder og udstillinger. Vi ønsker at 

sikre, at lokalbefolkningen er på forkant og informeret om 

aktiviteterne. 

Risikoanalyse i forhold til korruption 

DONG Energy handler i stigende grad på nye markeder, 

hvor vi kan møde problemstillinger i relation til korruption, 

bestikkelse og andre upassende forretningsmetoder. 

Det er uforeneligt med driften af en sund forretning, og 

det er skadeligt for samfundet. 

DONG Energy’s bestyrelse vedtog i 2008 en politik for 

god forretningsadfærd. Et af politikkens vigtige budskaber 

er, at alle har et ansvar for at rejse spørgsmål eller 

gøre opmærksom på observationer, der kan være udtryk 

for upassende forretningsadfærd. 

gri:so3 Oplæring i anti-korruptionspolitikker 

og procedurer 

I januar 2012 har bestyrelsen godkendt en revideret 

politik for god forretningsadfærd, som vil blive implementeret 

i koncernen i 2012. I 2012 vil et nyt e-learning 

program også blive præsenteret internt med det formål 

at understøtte politikken. Der er af denne årsag ikke 

indsamlet data for 2011. 

Ofte er der tale om store infrastrukturprojekter med længerevarende 

byggeperioder, hvor gener kan minimeres 

men ofte aldrig helt undgås. Samtidig giver møderne og 

udstillingerne mulighed for at komme i dialog med lokal 

industri, uddannelsesinstitutioner og andre interessenter. 

Herudover holder en række af DONG Energy’s lokationer 

regelmæssige møder med naboer for at varetage 

naborelationer og sikre, at lokalområdet er informeret 

om nye tiltag, der kan påvirke området. Som en mere 

Politikken for god forretningsadfærd sammenfatter koncernens 

holdninger i relation til svindel, bestikkelse, korruption 

og andre former for upassende forretningsadfærd 

og anviser retningslinjer for den enkelte medarbejder. 

Den gennemgår en række scenarier med dilemmaer og 

gråzoner, som medarbejderne i deres hverdag kan blive 

stillet over for at skulle navigere i. 

Politikken understøttes af Etik komitéen. Den har administrerende 

direktør i DONG Energy, Anders Eldrup, som 

formand. Komitéen har ansvar for løbende at vurdere 

behov for nærmere retningslinjer og implementere 

nødvendige kontroller. Komitéen har også ansvar for at 

undersøge og håndtere eventuelle sager. 


sporadisk aktivitet afholder vi fra tid til anden åbent hus 

arrangementer, hvor den enkelte lokation inviterer alle i 

lokalområdet til at kigge forbi. 

I 2011 benyttede mere end 4.000 interesserede muligheden 

for at kigge ind, da Skærbækværket i foråret 

2011 åbnede dørene. Der var ligeledes mange gæster, da 

Severn kraftværket i Wales i sommers havde inviteret alle 

naboer indenfor. 

In 2011, udarbejdede DONG Energy og PwC en omfattende 

analyse af risikoen for korruption i alle forretningsområder. 

Analysen blev baseret på interviews af nøglepersoner 

i forretningen og gennemgang af relevante politikker 

og procedurer. Anbefalinger fra risikoanalysen er ved 

at blive gennemgået og vil efterfølgende i nødvendigt 

omfang blive iværksat.

Indikator 


gri:so4 Iværksatte tiltag som reaktion på korruption 

I 2011 blev der rapporteret tre sager om svindel begået af 

DONG Energy-medarbejdere til Etikkomiteen. Vi definerer 

en internt rapporteret sag om svindel eller korruption 

som enhver situation, der er anmeldt: 

› til Revisions- og Risikokomiteen af bestyrelsen gennem 

whistleblower-kanalen, eller 

› til Etikkomiteen gennem en formelt udpeget kontaktperson 

eller anden intern kanal, og som er vurderet af et 

af disse organer som værende et tilfælde af svindel og/ 

eller korruption. 

gri:so5 Holdninger til og deltagelse i udviklingen 

af offentlig politik 

DONG Energy’s holdning til offentlig politik med relevans 

for energisektoren er baseret på behovet for at finde markedsbaserede 

løsninger på samfundsudfordringer som 

klimaforandring og forsyningssikkerhed. Derfor støtter vi 

eksempelvis bestræbelserne på yderligere liberalisering 

af den europæiske energisektor. DONG Energy's arbejde 

med rammebetingelserne for energisektoren er desuden 

forankret i vores generelle ambition om at skifte fra fossile 

brændsler til vedvarende energi. 

Derudover er DONG Energy i løbende dialog med de respektive 

nationale lovgivere for at sikre forsyningssikkerhed, 

for eksempel udvikling af intelligente løsninger og 

et fortsat stærkt fokus på diversificeret gasfremskaffelse, 

herunder efterforskning af olie og gas. Group Regulatory 

Affairs og de respektive forretningsområders regulatory 

affairs-enheder har det daglige ansvar for dette arbejde. 

I 2011 modtog vi ingen rapporter om svindel eller korruption 

(defineret som enhver retssag anlagt mod DONG 

Energy eller DONG Energy-medarbejdere vedrørende 

svindel eller korruption). 

Som følge af de tre sager om svindel anmeldt til Etikkomiteen 

blev tre medarbejdere imidlertid afskediget, 

to uden varsel og én med varsel. 

Vi definerer tiltag som enhver foranstaltning i spørgsmål 

om svindel eller korruption, herunder: 

DONG Energy er medlem af en række fora og organisationer, 

som søger at give input til udviklingen af offentlig 

politik. Eksempelvis brancheorganisationer såsom Dansk 

Energi, Affald Danmark, DI og den europæiske vindmølleorganisation 

European Wind Energy Association (EWEA). 

En liste over de væsentligste medlemsskaber af organisationer 

m.v., der indirekte deltager i udformningen af 

offentlig politik, findes nedenfor. DONG Energy deltager 

jævnligt i forskellige energi- og klimarelaterede konferencer 

og foraer i ind- og udland. 

Danmark 

› Dansk Fjernvarme 

› Dansk Gasforening 

› Danske Operatører – offshore olie- og gasoperatører 

i Danmark 

› Vindmølleindustrien 

› Danmarks Vindmølleforening 

› Dansk Industri - Energibranchen 


› afskedigelse, disciplinære sanktioner eller indgåelse af 

en fratrædelsesaftale med en medarbejder i sager om 

svindel eller korruption. 

› ophævelse eller manglende forlængelse af en kontrakt 

med en samarbejdspartner i sager om svindel eller korruption. 

I 2011 er der ikke kendskab til, at kontrakter ikke er blevet 

fornyet grundet korruptionsrisici. 

› Dansk Industri – Dansk offshoreindustri 

› Dansk Energi 

› Affald Danmark 

tyskland 

› BDEW (Bundesverband der Energie- und 

Wasserwirtschaft e.V.) 

› bne (Bundesverband neuer Energieanbieter e.V.) 

› Stiftung Offshore Wind 

Holland 

› Energiened (Nederlandse Energiebranche) 

Norge 

› Norsk Oljevernforening For Operatørselskap (NOFO) 

› Oljeindustriens Landsforening (OLF) – Operations Forum, 

HSE Manager Forum, Legal Forum, Drilling Forum osv 

› Petro Arctic – Netværk af leverandører til petroleumsprojekter 

i Norden 

› SOL netværk – HSE netværk for olieselskaber med en 

mindre organisation i Norge 


Indikator 


gri:so5 Sverige 

› Svenska Gasförening 

gri:so6 

gri:so7 

Storbritannien 

› AEP (Association of Electricity Producers) 

› Energy Futures Group 

› IGG (Independent Generators’ Group) 

› PRASEG (Parliamentary Renewable and Sustainable 

Energy Group) 

› RUK (Renewable UK) 

værdi af økonomiske eller andre bidrag 

til politiske partier og lign. 

Det er DONG Energy’s politik, at der ikke gives penge 

eller gaver til politiske partier, fagforeninger eller kandidater. 

Medarbejderne har pligt til at indberette alle gaver 

mv. Der er ikke kendskab til, at der er givet finansiel eller 

anden støtte til politiske partier, politikere eller organisationer. 

Retssager, i relation til anti-konkurrence 

og lign. 

Der har i 2011 verseret fire sager med konkurrenceretlige 

aspekter; én voldgiftssag, og tre retssager. 

I 2011 kom der kendelse i voldgiftssagen vedrørende 

DONG Energy’s gaskøbsaftale om køb af naturgas fra Syd 

Arne-feltet. Kendelsen er af modparten indbragt for Søog 

Handelsretten. 

› UK Oil and Gas 

› WEF (Westminster Energy Forum) 

Internationalt/EU 

› Business Social Responsibility 

› EFET (European Federation of Energy Traders) 

› Eurelectric 

› Eurogas 

› Green Growth Leaders 

› The European Wind Energy Association (EWEA) 

De øvrige sager vedrører et spørgsmål om det tidligere 

Elsams påståede misbrug af en dominerende stilling på 

det Vestdanske el engros marked. To ud af de tre sager 

ved Sø- og Handelsretten er anlagt af DONG Energy 

mod Konkurrencerådet, idet DONG Energy ikke er enig i 

rådets afgørelser om, at det tidligere Elsam har overtrådt 

konkurrencelovgivningen i perioden 2. halvår 2003 til og 

med 1. halvår 2006. 

› UN Global Compact 

› Global Reporting Initiative 


Den sidste retssag er anlagt mod DONG Energy og 

vedrører et krav om erstatning som følge af det påståede 

misbrug af en dominerende stilling i nævnte periode. De 

tre sager verserer fortsat.

Indikator 


gri:so8 Bøder og sanktioner for overskridelse af 

love og bestemmelser 

Der er i 2011 udstedt en bøde til DONG Energy Power A/S 

på 150.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens 

§ 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse 

nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 30, 

stk. 1, jf. § 13, nr. 2. 

Ligeledes i 2011 er der udstedt en bøde til DONG E&P A/S 

på 50.000 kr. for overtrædelse af offshoresikkerhedsloven. 

DONG Energy-koncernen er ikke blevet pålagt andre 

ikke-monetære strafferetlige sanktioner for manglende 

overholdelse af love og aftaler. 

gri:eu21 Beredskab, træningsprogrammer samt 

genoprettelse 

DONG Energy er forpligtet til gennem risikostyring at 

etablere, opretholde og løbende videreudvikle et professionelt 

og pålideligt sikkerhedsniveau på beredskabsområdet. 

Formålet er at støtte og koordinere DONG 

Energy's forskellige forretningsområders bestræbelser 

på pro-aktivt at håndtere krise situation og hændelser, 

der kan påvirke kritiske funktioner og værdier såsom liv, 

miljø, velfærd, ejendom og omdømme. 

DONG Energy-koncernens beredskab er helhedsorienteret 

beredskab opdelt i syv overordnede områder: 

› Ledelse - sikrer gennemførelsen af aktiviteterne i beredskabsplanlægningen. 

› Planlægning – gør planlægningen mere kvalificeret. 

› Forebyggelse – nedsætter sandsynligheden for ulykker 

og andre kriser eller mindsker deres konsekvenser. 

› Uddannelse – gør deltagerne i beredskabet bedre i 

stand til at udføre deres opgaver. 

› Øvelse – styrker organisationens evne til at håndtere 

ulykker og kriser. 

› Evaluering – fremmer forståelsen af opgaver, så man 

ikke gentager tidligere fejl. 

› Planer – beskriver for alle involverede, hvad de skal gøre 

under en krise og sikrer dermed enighed. 

Koncernens beredskabsorganisation er sammen med 

lokale beredskabsorganisationer i forretningsområderne 

ansvarlige for gennem Best Practices og overholdelse af 

gældende lovgivningen at opretholde og implementere 

planer, procedure og manualer, der tilsammen udgør 

DONG Energy’s beredskabsstrategi. 


Håndteringen af krisesituationer og opretholdelse af 

driften af de vigtigste opgaver og funktioner selv under 

kriser afhænger af medarbejdernes kompetencer. 

Der gennemføres uddannelse og træningsøvelser på alle 

niveauer i DONG Energy’s 1., 2., 3. og 4. linje, lige fra 

brandøvelser i administrative bygninger, evakueringsøvelser 

på en olieproduktionsplatform i Nordsøen til en 

øvelse, hvor et kraftværk overtages af demonstranter. 

DONG Energys aktiver, der skal overholde særlig lovgivning, 

revideres regelmæssigt af myndighederne eg., 

Energinet.dk. og Energistyrelsen, som også kontrollerer 

planerne.

ledelsestilgang – Produkter 

DONG Energy’s hovedprodukter er elektricitet 

og varme. Ifølge deres natur har disse produkter, 

når de anvendes korrekt, kun begrænset direkte 

negativ virkning på miljø og den offentlige 

sundhed og sikkerhed. DONG Energy arbejder 

aktivt med energieffektivitet, både i egne aktiviteter 

og ved tilbyde kunderne rådgivning og 

støtte for at forbedre deres energieffektivitet. 

DONG Energy’s forretningsområde Sales & Distribution 

arbejder løbende på at øge kundetilfredsheden. Ambionen 

er, at etablere DONG Energy som danskernes naturlige valg 

af energiudbyder og bane vejen til førerpositionen, som det 

bedste energiselskab i Nordeuropa. 


Omfattende forskning har vist, at en stor procentdel af DONG 

Energy’s kunder er parate til at skifte til en anden energiudbyder. 

Der er iværksat tiltag på tværs af S&D med det mål at udbedre 

udvalgte svagheder. Blandt andet er arbejdsprocedurer 

i kundecentret ændret, således at telefonopkald ekspederes 

hurtigere. Korrespondance og andre former for kommunikation 

forberedes grundigt og en ny og mere serviceorienteret 

kultur er fremherskende. 

Derudover er der et Customer College på vej, der fokuserer på 

tiltag til forankring af en mere serviceorienteret kultur. Det er 

besluttet at lancere en ny kunde it-platform og at ændre layout 

af elregningen. For at give kunderne en intern talsmand, 

har DONG Energy oprettet en stilling som kundeambassadør. 

Derudover vil et Smart Energy-program optimere vores eksisterende 

net ved at integrere lokale aktiver. Inden for området 

intelligente bygninger er der planlagt nye løsninger baseret 

på grønne og effektive energiteknologier. 

De målrettede bestræbelser på at forbedre kundetilfredsheden 

følges gennem undersøgelser. DONG Energy anvender 

den såkaldte Ennova-skala, og slutmålet er et kundetilfredsheds- 

og loyalitets-score på 75 i 2015. I 2011 opnåedes et 

score på 68 (se også PR6). 

Ansvarsfordeling 

DONG Energy giver kunderne information om sikker brug af 

elektricitet via forskellige kommunikationskanaler. Ansvaret 

for kundekommunikation ligger hos forretningsområdet 

Sales. Kunderne holdes også løbende informeret gennem 

DONG Energy’s hjemmeside, for eksempel om strømafbrydelser. 


Indikator 

Produktindikatorer 

gri:Pr5 Praksis omkring kundetilfredshed 

DONG Energy foretager én gang om året en omfattende 

kundetilfredshedsanalyse blandt privat kunder. Denne 

undersøgelse er afsluttet i december 2011. Undersøgelsen 

baserer sig på repræsentative stikprøver på tre forskellige 

kundesegmenter (Nord-el kunder, City-el kunder 

og Naturgas-kunder), og data indsamles via mail eller 

postale skemaer efter respondentens eget valg. 

Vores seneste undersøgelse viser, at kundetilfredsheden 

og loyaliteten blandt privatkunder statistisk set er at 

betragte som uændret siden målingen sidste år. 

Se nedenstående tabel: 

Der bliver spurgt til tilfredshed på en skala fra 1-10 – 

og derefter bliver resultaterne omregnet til index-tal på 

en skala fra 0-100. For at kunne vurdere om et bestemt 

resultat er godt eller dårligt, skal man kende det typiske 

niveau for tilfredshedsundersøgelser. 

Figuren nedenfor er baseret på Ennovas erfaring fra 

tidligere tilfredshedsundersøgelser og viser, hvordan man 

bør fortolke resultaterne. I rapporten står farveskalaen 

ved siden af prioriteringsområderne, så man bedre kan 

fornemme, om området generelt er på et tilfredsstillende 

niveau. 

TILFREDSHEDS INDEX 2011 

2010 

2009 

2008 Ændring i % fra 2010 til 2011 

Naturgas-kunder 73 

73 

77 

77 

0 % 

City-el kunder 60 

59 

63 

57 

2 % 

Nord-el kunder 

67 

Fibernet-kunder Ikke med i år Ikke med i år Ikke med i år 

68 

LOYALITETS INDEX 2011 

2010 

2009 

2008 Ændring i % fra 2010 til 2011 

Naturgas-kunder 74 

73 

77 

79 

1 % 

City-el kunder 55 

56 

62 

53 

-2 % 

Nord-el kunder 

67 

Fibernet-kunder Ikke med i år Ikke med i år Ikke med i år 

66 

68 

68 

69 

66 

70 

69 

-1 % 

2 % 

TILFREDSHEDS INDEX 

Top præstation (80-100) 

Meget godt (75-79) 

Godt (70-74) 

Middel (60-69) 

Ringe (50-59) 

Meget ringe (0-49) 

% 

100 

80 

60 

40 

20 

0 


Indikator 


gri:Pr6 Overholdelse af lovgivning etc. vedrørende 

markedsføring 

gri:Pr7 

gri:eu27 

DONG Energy har stor fokus på at overholde gældende 

lovgivning på områderne for marketing, kommunikation, 

sponsorater og øvrig promovering. Relevant lovgivning 

i denne sammenhæng er i Danmark særligt markedsføringsloven, 

persondataloven og forbrugeraftalen samt 

tilsvarende love i Holland, Tyskland og Sverige. 

DONG Energy har i 2008 udarbejdet compliance programmer, 

der skal sikre overholdelsen af de danske regler 

om markedsføring og håndtering af vore kunders person- 

lov- og aftaleovertrædelse vedrørende 

markedsføring 

DONG Energy er ikke bekendt med, at der er rapporteret 

sager i 2011, hvor der har været brud på love eller egne 

politikker vedrørende markedsføring. 

Afbrud på privatkunders elforsyning, grundet 

manglende betaling 

DONG Energy opgør antallet af danske elkunder (privatkunder 

og småerhverv), som ikke har betalt deres regning 

målt ud fra antal 1. rykkere udsendt. Der har i 2011 været 

538.836 manglende indbetalinger fra kunder. 

data. Compliance programmerne er udarbejdet i form af 

foldere, som er tilgængelige på DONG Energys Intranet 

under ‘Ansvarlig forretningsadfærd’. Der er endvidere 

gennemført undervisning for relevante afdelinger i forretningsområdet 

Sales & Distribution i persondataloven og 

markedsføringsloven for at sikre kendskab til compliance 

programmerne. Herudover tilbydes nye medarbejdere 

undervisning heri, og der foretages undervisning efter 

behov. 

Hvad angår sponsorater, omtales dette i en politik for god 

forretningsadfærd (‘Ansvarlighed når du handler, sådan 

sikrer vi god forretningsadfærd’), som blev vedtaget af 

Hvis kunden efter tredje rykker stadig ikke betaler, lukkes 

der for strømmen af DONG Energys tekniker. Dette har 

ført til 4.546 afbrydelser af elforsyningen hos kunder i 

2011. 

DONG Energy har ikke mulighed for at registrere varigheden 

af perioden mellem manglende betaling og afbry- 


DONG Energys bestyrelse i 2008. Politikken er tilgængelig 

på DONG Energys Intranet under ‘Fornuftig forretningsadfærd’ 

og er ligeledes omdelt til alle medarbejdere 

i koncernen. Bestyrelsen har i januar 2012 godkendt en 

revision af politikken. Den reviderede politik vil blive 

implementeret i foråret 2012. 

DONG Energy sælger ikke produkter, der er underlagt 

forbud. 

delsen og igen indbetalingen og genåbningen. Opgørelsen 

foretages samlet for privatkunder og småerhverv. 

Information om afbrydelse af elforsyning på grund af 

manglende betaling for de udenlandske kunders vedkommende 

er ikke tilgængelige i konsolideret form.

Indikator 


gri:eu28/eu29 Hyppighed og varighed af strømafbrydelser 

EU28 Hyppighed af strømafbrydelser 

EU29 Gennemsnitlig varighed af strømafbrydelser 

Hyppighed og varighed af strømafbrydelser hos kunderne 

er en central parameter for distributionen af el. 

Den hyppighed af strømafbrydelser, som opleves af 

kunderne, er udtrykt i SAIFI, som står for System Average 

Interruptions Frequency Index. Indekset afspejler den 

gennemsnitlige afbrydelseshyppighed pr. kunde pr. år. 

Varighed af afbrydelser hos kunder i et elsystem udtrykkes 

i form af SAIDI (System Average Interruption 

Duration Index) som er den gennemsnitlige afbrydelsesvarighed 

per kunde per år. 

Hyppighed og varighed rapporteres som et samlet tal for 

DONG Energy’s distributionsnet. 

afbrydelser 


Forskel i SAIFI og SAIDI fra 2010 til 2011 skyldes primært, 

at definition til dataopgørelse er udvidet. Tidligere 

indgik kun uvarslede afbrydelser i opgørelsen. Nu indgår 

alle afbrydelser; både varslede og uvarslede. Vi har valgt 

at ændre metode, da dette giver et mere retvisende billede 

af kundeoplevelsen. 

For at sikre historikken har vi i 2011 også opgjort data 

efter den tidligere metode. Dette giver også forskel i 

forhold til 2010, men mindre udtalt. Forskellen skyldes 

overvejende: 

› Et skybryd i København i juli, hvilket påvirkede varighed 

markant. 

› Markant flere fejl i de høje spændingsniveauer, hvilket 

påvirker mange kunder. 

Det bør desuden bemærkes, at der altid vil være en 

naturlig variation. 

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 2007 

System Average Interruption Frequency Index (SAIFI) antal m/b 0,51 0,38 0,34 0,45 - 

System Average Interruption Duration Index (SAIDI) min m/b 35,6 19,3 17,0 26,2 - 




Indikator 


gri:eu30 Gennemsnitlig rådighedsfaktor for elværker 

Det er vigtigt, at værkerne står til rådighed, når der er 

behov for deres kapacitet for at sikre den nødvendige 

energiforsyning og undgå fluktuationer mellem energilevering 

og forbrug, da dette kan forsage strømsvigt. På 

samme måde er det væsentligt at udnytte vindmøllernes 

elproducerende kapacitet så meget som muligt ved at 

sikre en høj rådighed af møllerne. 

rådighedsfaktor 

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 

Gennemsnitlig rådighedsfaktor (centrale kraftvarmeværker) % m/b 93 95 93 96 

Energirådighed for vindturbiner % m/b 95 97 94 93 


Energirådighed opgøres i DONG Energy som den del af 

tiden, hvor et anlæg leverer sin nominelle effekt. Den 

resterende del af tiden går til enten planlagt eller ikkeplanlagt 

produktionsstop; henholdsvis revision og havari. 

Opgørelsen foretages alene for de centrale kraftværker 

og på vindmølleparker. 


ledelsestilgang – Økonomi 

Det moderne samfund anvender mere og mere 

energi. Samtidig ønsker vi at bremse den 

belastning af miljøet, som traditionel energiproduktion 

medvirker til. Det er den dobbelte 

udfordring, vi står over for. DONG Energy ser 

det som sin opgave at arbejde målbevidst på 

begge fronter. vel at mærke på et forretningsmæssigt 

sundt grundlag. 

Vi skaffer mere energi ved at øge produktionen af olie og 

gas, som i mange år frem fortsat vil være nødvendige kilder 

til energi. Samtidig er DONG Energy førende på verdensplan 

inden for vindenergi, og i disse år sætter vi stribevis af nye 

havmøller i drift. 

Samtidig planlægger vi at omlægge de danske kraftværker 

til mere grøn produktion. Forbruget af kul skæres markant 

ned, mens forbruget af forskellige former for biobrændsler 

skal øges. Forureningen med CO2 og andre skadelige stoffer 

nedbringes, og dermed fremstilles den nødvendige energi 

på en mere ansvarlig måde. Målet for indsatsen er at levere 

stabil og ren energi, der svarer til det moderne samfunds 

krav. At der samtidig kan opnås tilfredsstillende økonomiske 

resultater kommer til udtryk i DONG Energy’s regnskaber. Vi 

er således godt på vej mod vores forretningsmæssige mål om 

at fordoble driftsindtjeningen i 2015 i forhold til 2009. 

Set i forhold til den globale udfordring er DONG Energy’s indsats 

måske beskeden. Men alle bestræbelser tæller. Og vores 

hurtige omstilling ruster os godt til fremtiden og demonstrerer 

samtidig, at det kan lade sig gøre på et sundt forretningsmæssigt 

grundlag at levere mere energi og mere grøn energi. 


Indikator 

Økonomi-indikatorer 

gri:eC2 Muligheder og risici for organisationen som 

følge af klimaforandringer 

Klimaforandringer og den afledte fokus på ren energi og 

grønne job skaber nye muligheder for at udvikle teknologier, 

produkter og serviceydelser. DONG Energy arbejder 

målrettet på at udnytte disse muligheder. Samtidig adskiller 

vores stærke fokus på at øge brugen af vedvarende 

energi os fortsat fra andre energiselskaber, hvilket har 

givet os en konkurrencefordel på dette marked. 

For DONG Energy er indsatsen mod klimaforandringer 

i høj grad forretningsstrategisk, hvorfor den øverste 

ledelse også er dybt involveret. Efterspørgslen efter ren 

energi vil kun vokse de kommende år i takt med stigende 

befolkningstilvækst og højere oliepriser, og kun få energiselskaber 

vil være på forkant med situationen i samme 

grad som DONG Energy. Endelig danner vores viden om 

reduktion af CO2-udledning og energieffektivitet grundlag 

for koncernens klimapartnerskaber med kommuner, 

organisationer og virksomheder. 

Klimaforandring i Danmark og Nordeuropa vil potentielt 

medføre mildere vintre og varmere somre, stigende 

havvandsstande samt mere ekstreme vejrforhold i form 

af kraftigere vinde og mere ekstreme storme. Det øger 

risikoen for fysisk påvirkning af bygninger, konstruktioner 

og havneanlæg. 

I DONG Energy har vi gennemført en risikoanalyse af mulige 

klimarelaterede påvirkninger og har som konsekvens 

øget fokus på disse risici i vores sikkerhedsplanlægning. 

Vores sikkerhedsplaner omfatter virksomhedens fortsatte 

drift og nødberedskab. Planerne fokuserer på at sikre 

medarbejderne samt miljø- og fysiske aktiver. Beredskabsplanerne 

skal sikre, at virksomheden er forberedt 

på og kan håndtere potentielle negative hændelser. Ved 

at sikre vores aktiver bidrager vi til at sikre kunderne en 

pålidelig energiforsyning og reducere vores miljøpåvirkning 

som følge af ulykker. 

Som eksempel på et initiativ kan nævnes at DONG 

Energy har fået udarbejdet et digitalt GIS værktøj, der 

gri:eu6 Planlægning til sikring af elforsyningen 

Med henblik på at opfylde lovkrav, der foreskriver forbedring 

af forsyningssikkerheden, registreres alle afbrydel- 

I DONG Energy ønsker vi at bidrage til at opretholde en ser. De forskellige former for afbrydelser evalueres, og på 

høj grad af forsyningssikkerhed på en omkostningsef- basis af vurderingerne tages der konkrete skridt til at øge 

fektive måde. I Danmark analyserer vi derfor løbende ud- den fremtidige forsyningssikkerhed. Eksempelvis er vi i 

viklingen i drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne for færd med at udskifte alle lavspændingsluftledninger med 

vores aktivgruppe samt niveauet af forsyningssikkerhed. 

De danske tilsynsmyndigheder foretager desuden en 

jordledninger for at beskytte elforsyningen mod vejrskader 

og for at forbedre eldistributionsnettet. 

komparativ analyse af DONG Energy’s driftsomkostnin- DONG Energy overvåger også løbende ændringerne i 

ger for at sikre, at samtlige danske distributionsselskaber kundernes behov og foretager en vurdering af de fremti- 

opretholder et rimeligt niveau over tid. Analysen omfatter dige netstrukturer med hensyn til kombineret varme- og 

også forsyningssikkerhed. 

el-produktion, implementering af vedvarende energi samt 


skal hjælpe med at placere fremtidige elforsyningsanlæg 

hensigtsmæssigt i forhold til oversvømmelsestruede 

områder i Hovedstadsregionen. Værktøjet kan desuden 

bruges til at kortlægge, hvilke af vores nuværende anlæg, 

der er i fare for at blive oversvømmet. 

De økonomiske følgevirkninger af klimaforandring er vanskelige 

at kvantificere, da de afhænger af et antal usikkerhedsfaktorer, 

herunder de geografiske konsekvenser, 

politiske reaktioner samt udviklingen af nye teknologiske 

løsninger. 

Indirekte kan klimaforandringer påvirke DONG Energy’s 

finansielle position, da disse kan påvirke energimarkedet, 

særligt markederne for CO2-kvoter, grønne certifikater 

og andre støtteordninger. Betingelserne for prisfastsættelse 

af de sidstnævnte markeder fastlægges på basis af 

politiske beslutninger. DONG Energy analyserer løbende 

prisen på CO2-kvoter med henblik på blandt andet at 

vurdere markedsrisiciene. 

udviklingen af nye forbrugstyper som elbiler og varmepumper. 

For at sikre stabilitet under ekstreme forhold er 

nettet forsynet med automatisk og manuel belastningsreduktion 

i tilfælde af frekvensfald forårsaget af strømsvigt.

Indikator 


gri:eu8 Udviklingsaktiviteter indenfor elforsyning 

og bæredygtighed 

Innovation er et nøgleparameter, når DONG Energy skal 

konkurrere med andre store europæiske energiselskaber. 

Gennem forskning og udvikling vil DONG Energy tilbyde 

nye, vedvarende og stabile energiløsninger med minimal 

miljøpåvirkning til gavn for samfundet og vores kunder. 

gri:eu11 Gennemsnitlig produktionseffektivitet 

Der fokuseres løbende på produktionseffektiviteten ved 

driften af alle selskabets el- og varmeproducerende 

faciliteter. Den gennemsnitlige produktionseffektivitet 

er defineret som den energi, der produceres på basis af 

den energi, der tilføres anlæggene til produktion af varme 

og el. Indikatoren er fordelt på centrale og decentrale 

kraftværker. 

Produktionseffektivitet 

forsknings- og udviklingsomkostninger 


mio. kr. 2011 2010 

Afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger i året (669) (821) 

Af- og nedskrivning af udviklingsomkostninger indregnet under immaterielle aktiver (105) 897) 

Udviklingsomkostninger indregnet under immaterielle aktiver 48 137 

forsknings- og udviklingsomkostninger indregnet i årets resultat (726) (781) 

Afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger i 2011 omfatter primært 

udvikling af vindmølleparker i Danmark, Storbritannien, Tyskland og Polen, 

udvikling af bioethanol-teknologi, biogas-teknologi og biomassekonvertering 

samt it systemer. 

Af nedenstående tabel kan det ses, at produktionseffektiviteten 

er faldet for de decentrale anlæg. Dette skyldes 

hovedsageligt specielle produktionsforhold på Severn 

kraftværk i 2010 under indkøringen af anlægget. Disse 

forhold har betydet, at anlægget er noteret for en produktionseffektivitet 

på over 100 procent for 2010, hvilket er 

teknisk umuligt. 

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 

Gennemsnitlig produktionseffektivitet - samlet for kraftvarmeværker % m/b 62 66 62 61 

Gennemsnitlig produktionseffektivitet - centrale kraftvarmeværker % m/b 62 63 59 58 

Gennemsnitlig produktionseffektivitet - decentrale kraftvarmeværker % m/b 63 82 81 82 


I 2010 omfattede forsknings- og udviklingsomkostninger primært udvikling 

af vindmølleparker i Danmark, udvikling af termisk produktion, bioethanolteknologi 

samt it systemer. Kilde: Koncernårsrapporten note 7

Indikator 


gri:eu12 transmissions- og distributionstab 

Elektricitetstabet ved transmission og distribution viser 

den effektivitet, der er forbundet med at drive nettene. 

Det er vigtigt at arbejde med høj effektivitet både af økonomiske 

og miljømæssige årsager. DONG Energy driver 

kun distributionsnet. 

Beregning af distributionstab 

Effektiviteten i distributionsnettene opgøres som nettab 

i forhold til den samlede transporterede mængde el 

(inklusiv nettab). Der skelnes ikke mellem teknisk- og 

ikke-teknisk tab ved opgørelserne. 

tab i el distributionsnet 


Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 2007 

Distributions tab % m 4 4 4 4 4 


Revisorerklæring 

Den uafhængige revisors erklæring til DONG 

Energy’s stakeholdere 

Vi har vurderet DONG Energy’s ikke-finansielle regnskab for 2011 

med henblik på at afgive en erklæring om CSR-data. 

Kriterier for udarbejdelse af det ikke-finansielle 

regnskab 

Kriterierne for udarbejdelse af det ikke-finansielle regnskab 

fremgår af den beskrevne regnskabspraksis på siderne 152-155 i 

årsrapporten. Her er oplyst, hvilke af koncernens forretningsområder 

og aktiviteter der medtages i rapporteringen, og om ledelsens 

begrundelse for valg af de medtagne data. Data er indregnet i 

henhold til den beskrevne anvendte regnskabspraksis for ikkefinansielle 

data. 

Ansvarsforhold 

Selskabets ledelse har ansvaret for udarbejdelse af det ikkefinansielle 

regnskab, herunder for etablering af registrerings- og 

interne kontrolsystemer til sikring af et pålideligt rapporteringsgrundlag, 

for fastsættelsen af acceptable rapporteringskriterier 

samt for valg af data til indsamling. Vores ansvar er – på grundlag 

af vores vurdering – at udtrykke en konklusion om CSR-data i det 

ikke-finansielle regnskab. 

Det udførte arbejde 

Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse 

med den internationale erklæringsstandard ISAE 3000 (andre 

erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske 

finansielle oplysninger) med det formål at opnå begrænset 

sikkerhed for, at de på side 6 oplyste CSR-data er indregnet i 

overensstemmelse med de anførte kriterier for udarbejdelse af det 

ikke-finansielle regnskab. Den opnåede sikkerhed er begrænset, 

idet vores arbejde har været begrænset sammenlignet med en 

revisionsopgave. Vores arbejde har således ud fra en vurdering af 

væsentlighed og risiko først og fremmest omfattet forespørgsler 

til anvendte instrukser, registrerings- og rapporteringssystemer, 

procedurer med fokus på interne kontroller, regnskabstekniske 

analyser af datagrundlaget for udarbejdelse af det ikke-finansielle 

regnskab, stikprøvevise test af data og underliggende dokumentationsmateriale, 

herunder besøg hos udvalgte lokale enheder, samt 

kontrol af om den beskrevne regnskabspraksis for ikke-finansielle 

data er fulgt. 

Konklusion 

Vi er ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at de på side 

6 i koncernårsrapporten og i årsrapporten for 2011 anførte CSRdata 

er indregnet i overensstemmelse med de anførte kriterier for 

udarbejdelse af det ikke-finansielle regnskab. 

Særlig erklæring om rapportering i henhold til 

GRI’s Sustainability Reporting Guidelines og udtalelse 

om redegørelse for samfundsansvar 

Vi har vurderet, i hvilken grad DONG Energy har rapporteret i 

overensstemmelse med GRI’s Sustainability Reporting Guidelines 

(GRI G3.0), applikationsniveau B+, inklusive Electric Utilities 

Sector Supplement, for regnskabsåret 2011. Vores arbejde har 

primært omfattet en gennemgang af den forelagte dokumentation, 

herunder udvalgte forespørgsler og stikprøvevise test af 

information og data, for kontrol af hvorvidt dokumentationen er 

fyldestgørende i forhold til kravene i GRI G3.0 Vi er ikke blevet 

bekendt med forhold, der afkræfter DONG Energy’s egen vurdering, 

og dermed i hvilken grad rapporteringen stemmer overens 

med GRI G3.0, inklusive Electric Utilities Sector Supplement. Vi 

kan således erklære, at vi ikke er blevet bekendt med forhold, der 


afkræfter, at DONG Energy har rapporteret forsvarligt og balanceret 

i overensstemmelse med GRI G3.0, applikationsniveau B+, 

inklusive Electric Utilities Sector Supplement. Supplerende har vi 

vurderet om og kan bekræfte at rapporteringen opfylder informationskrav, 

som er givet via den danske lovgivning om at redegøre 

for samfundsansvar i årsregnskabslovens § 99 a. 

København, den 9. marts 2012 

PricewaterhouseCoopers 

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 

Mogens Norgaard Mogensen Fin T. Nielsen 

statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor

Opgørelsesmetode oversigt 

gri:2.8/eu2 

gri:eu1 

gri:eu3 

Produktion omfatter den mængde energi, der er leveret fra de produktionsanlæg, 

som DONG Energy har ejerskab i. Produktionen er medtaget i forhold 

til den juridisk ejede pro rata andel for selskaber med fællesledelse. 

Produktionen af el er i al væsentlighed opgjort som nettoproduktion, der er 

solgt baseret på afregninger fra den officielle danske produktionsdatabase, 

Panda. Produktionen fra udenlandske ikke opererede vedvarende 

energianlæg oplyses af operatørerne. For vandkraftanlægget Indalselven er 

ejerandelen konverteret til en årlig trækningsret fra anlægget, og der 

rapporteres derfor på den årlige trækning og ikke ud fra regnskabsmæssige 

konsolideringsprincipper. 

Varmeproduktionen er opgjort som nettoproduktion, der er solgt. 

Varmeproduktionen fra vedvarende anlæg er opgjort på baggrund af de 

månedlige varmeudtag fra geotermivand. Magretheholmen geothermi 

medtages ikke, da DONG Energy ikke har ejerandel af produktionen men i 

stedet ejer undergrunden. 

DONG Energy’s termiske kapacitet udgøres af centrale og decentrale 

kraftværker samt affaldsfyrede anlæg. 

Den vedvarende kapacitet udgøres af DONG Energy’s land- og havmølleparker 

samt virksomhedens andele i vandkraftværker og geotermiske anlæg. 

Antal kunder 

DONG Energy har slutkunder i Danmark, Holland, og Sverige. I Danmark og 

Holland har vi direkte salg til slutbrugere af både el og gas, mens vi i de 

svenske datterselskaber alene har salg til engros- og storkunder. 

I Danmark opgøres el- og gaskunder som antallet af aftagersteder. I Sverige 

opgøres antallet af kunder som business-to-business kunder; dvs. en gros og 

industrikunder. I Holland opgøres antallet af kunder som antal tilslutninger. 

Den grønne andel af el- og varmeproduktionen opgøres som produktion fra 

vedvarende energi inklusiv produktion fra biomasse og affald på kraftværker. 

I den forbindelse medregnes halvdelen af produktionen for affald som grøn, 

mens den anden regnes for fossil. Andelen af produktionen på kraftværkerne, 

som hidrører biomasse og affald, beregnes ved vægtning af brændslers 

energiindhold i forhold til det totale energiindhold i de anvendte brændsler 

på det enkelte værk. For at kunne summere produktionen på kraftværker, 

som både producerer el og varme, samt for hele koncernen, omregnes 

varmeproduktion til ækvivalent el-produktion, dvs. den elproduktion som 

kunne være leveret, såfremt der ikke var blevet produceret varme. 

Naturgas og olieproduktionen er opgjort på baggrund af aflæsning af målere 

ved levering til land. 

Restprodukter omfatter den årligt producerede mængde af produkter. 

Opgøres ud fra anlægsspecifikke opgørelsesmetoder. For hver type af 

restprodukter opgøres også genanvendelsesprocenten. Genanvendelsesprocenten 

opgøres som andelen til genanvendelse i forhold til summen af 

mængden til genanvendelse og til deponi. 



gri: 

en1/en2/ 

en3/en4 

Forbrug af råmaterialer 

Materialeforbrug omfatter i definitionen i GRI forbrug af råmaterialer, 

forbrug af procesrelaterede materialer og emballagematerialer til 

fremstilling af virksomhedens produkter. 

Opdelingen på direkte og indirekte materialeforbrug som GRI anvender, hvor 

direkte betyder forbrug af materialer, som er i det endelige produkt, anvendes 

ikke, da dette ikke er meningsfyldt for DONG Energy’s produkter. I DONG 

Energy skelnes mellem forbrug af råmaterialer dvs. forbrug af energiressourcer 

inklusiv biomasse og affald, der afbrændes til el og varmeproduktion, og 

forbrug af hjælpestoffer; dvs. kemikalier. For forbrug af naturgas rapporteres, 

udover totalt forbrug, desuden flaring og afblæsning, som sker af sikkerhedshensyn 

eller lignende. Afblæsning inkluderer ikke naturgas, der frigives til 

atmosfæren ved åbning af rørføringer i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde 

mm., idet afblæsning i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde 

vurderes at være minimal. 

Opgørelsen af det totale fossile råmaterialeforbrug omfatter summen af kul-, 

olie-, naturgas og raffinaderigasforbrug baseret på energi indhold. 

I olie- og gasproduktionen opgøres forbruget af råmaterialer enten ved 

indfyret mængder naturgas, mængden af dieselolie leveret til platformen 

eller naturgas til flaring målt ultrasonisk. 

For kraftværker bestemmes forbruget som hovedregel som indfyret mængde. 

På enkelte anlæg opgøres biomasse og affald som tilført værket. Principperne 

for opgørelsen er for kræftværkernes vedkommende godkendt af SKAT og 

dækker dermed størstedelen af forbruget. Mængden af vedvarende energikilder 

opgøres som andelen af brændsler indfyret i el- og varmeproduktionsanlæg, 

der betragtes som CO2-neutrale. Dette dækker biomasse og affald, 

der i henhold til lov om CO2 -kvoter regnes for at være CO2-neutralt. I gasdistributionen opgøres naturgasforbruget ved aflæsning på målere. For 

gasflaring bliver mængderne beregnet på basis af tryk og dimensionen på 

det tømte procesudstyr. 

For forbrug i administration og andre processer i DONG Energy opgøres det 

direkte forbrug på baggrund af afregninger. 

Forbrug af hjælpestoffer opgøres ikke, idet det p.t. ikke er muligt på koncernniveau 

at opgøre forbrug af kemikalier. Mængder af disse indgår dermed ikke 

i koncernens samlede rapportering for ansvarlighedsdata. 

Genanvendt inputmateriale 

DONG Energy henregner affald fra husholdninger og industri, der anvendes 

som brændsler på affaldsforbrændingsanlæg, som genanvendte inputmaterialer. 

Affald, der afbrændes på affaldsforbrændingsanlæg, er materiale, 

der har været anvendt før og erstatter andre råmaterialer i produktionen af el 

og varme. Forbrænding af affald betragtes ikke som genanvendelse i henhold 

til affaldsbekendtgørelsen, men idet affaldsforbrændingen genererer energi, 

som har første prioritet i nettet, erstatter det potentielt forbrug af andre 

energikilder såsom kul, olie og gas. Dette kaldes normalt for nyttiggørelse af 

affaldet. DONG Energy betragter derfor nyttiggørelse af affald som det mest 

betydningsfulde bidrag i forhold til afrapporteringen af GRI-indikatoren. 

Formålet med GRI-indikatoren er at vise, hvor meget virksomheden gør for 

at undgå anvendelsen af jomfruelige naturressourcer. Graden af genanvendelse 

i DONG Energy er opgjort på baggrund af råmaterialeforbruget og ikke 

det samlede materialeforbrug (råmaterialer og kemikalier). 

Mængden af genanvendte råmaterialer er opgjort som summen af affald set i 

forhold til det totale forbrug af råmaterialer på vægtbasis. For 2006 og 2007 

inkluderer genanvendte råmaterialer også lossepladsgas forbrugt som 

råmateriale. 

Energiforbrug 

DONG Energy både køber, sælger og producerer primær energi. DONG 

Energy's totale direkte energiforbrug opgøres som den energi, der er købt og 

produceret, fratrukket den mængde, der er videresolgt. DONG Energy bruger 

hovedsageligt den direkte energi til at producere el og varme. Forbruget af 

direkte energi afhænger derfor af forbrugernes behov for el og varme. For det 

direkte energiforbrug er det forholdet mellem vedvarende og fossile energikilder 

og dermed fokus på mere bæredygtigt energiforbrug, der er interessant. 

Forbrug af energi (el og varme) opgøres på kraftværkerne ved teknisk 

aflæsning. 

Elforbrug i eldistributionen er opgjort ud fra det offentlige måleaflæsningssystem 

Elvis, hvor der er målere. For måler- og regulatorstationer i 

gasdistributionsnettet er det estimeret meget løseligt. 

For resten af DONG Energy opgøres det direkte forbrug på baggrund af 

afregninger. 

For at illustrere hvad el- og varmeforbrug betyder i form af ressourcetræk på 

primære energikilder inkl. vedvarende kilder omregnes forbruget til 


belastningen på disse kilder. Det sker på baggrund af viden om sammensætningen 

af kilderne til el og varme i de områder, hvor DONG Energy har 

aktiviteter. Omregningen til primære kilder fortages kun for administrationer 

og anlæg, som ikke producerer el og varme, da forbruget her indgår i det 

direkte forbrug af råmaterialer. 

Til beregning af fordelingen på primære energikilder for elforbrug i Danmark 

benyttes Energinet.dk’s elvaredeklaration for hhv. Øst- og Vestdanmark. Da 

Energinet.dk’s deklaration for 2011 ikke er udkommet inden udarbejdelsen af 

denne rapport, benyttes deklarationerne fra 2010. Den samme forskydning 

gør sig gældende for de foregående år. Hvis der er en specifik el-sammensætning 

for en lokalitet, anvendes en tilsvarende specifik deklaration for 

denne lokalitet. Det gælder for eksempel lokaliteter, der anvender naturstrøm, 

som udelukkende stammer fra vindenergi. 

Til beregning af fordelingen på primære energikilder for varmeforbrug samt 

elforbrug uden for Danmark benyttes 2007-statistikker fra det Internationale 

energiagentur (IEA). 

Mængden af fossile energikilder opgøres som kul, olie og naturgasforbrug. 

Der medregnes ikke forbrug til transport. 

Mængden af vedvarende energikilder opgøres som andelen af brændsler, der 

betragtes som CO2 neutrale, indfyret i el- og varmeproduktionsanlæg. Dette 

indbefatter biomasse og affald, der i henhold til lov om CO2-kvoter anses 

som CO2-neutrale brændsler. 

DONG Energy’s indirekte energiforbrug opgøres som el- og varmeforbrug 

i administrationsbygninger, pumpestationer, gasanlæg med videre; det vil 

sige det forbrug af el, vi køber på nettet. 

Forbrug af el og varme i administrationsbygninger og på anlæg, hvor der 

ikke produceres el og/eller varme, opgøres og omregnes til primære 

energikilder (kul, olie, gas, biomasse, biogas, affald, vind, vand, sol, 

kernekraft og andet).


gri:en5/en18 

gri:en8/en21 

no x og so 2 

Energibesparelser pga. ændring i procesdesign, ombygning og eftermontering 

af udstyr og ændringer i medarbejder adfærd inkluderes alle, hvorimod 

reduktioner i energiforbrug som følge af reduceret produktion eller 

udlicitering ikke inkluderes i rapporteringen. 

Der foretages i DONG Energy en lang række ombygninger og procesændringer 

på de enkelte lokaliteter, hvor forbedringer i energi effektivitet er en 

Vandforbrug og spildevandsudledning opgøres de fleste steder på baggrund 

af måleraflæsninger og beregninger. 

Til offshore operationer lastes vand på havnen direkte i skibe. Disse forbrug 

opgøres ikke. På anlæg registreres spildevandsudledninger enten gennem 

målere eller via fakturaer, hvor spildevandet køres væk. For kontor- og 

lagerbygninger opgøres spildevandsudledninger som lig vandforbrug. 

For DONG Energy opgøres grundvandsforbrug fra anlæg og administrationer 

efter, om indvindingen er direkte (fra egen kilde) eller indirekte (fra 

vandværk), idet dette samlet set giver et indtryk af påvirkningen på 

drikkevandsressourcen. Andre vandforbrug såsom kølevand og regnvand 

opgøres ikke, idet de vurderes som mindre væsentlige. 

Kraftværkerne anvender store mængder vand bl.a. til kølevand. Kølevandet 

‘lånes’ fra søer, åer eller åbent hav og cirkuleres i lukkede systemer i 

Kuldioxid CO2 – kvotebelagte CO2-emissioner Beregninger af CO2-emissioner udføres på de kvotebelagte anlæg, hvor 

DONG Energy har operatørejerskab i overensstemmelse med de godkendte 

overvågningsplaner. 

Kuldioxid CO2 – ikke-kvotebelagte CO2-emissioner Ikke-kvotebelagte CO2-emissioner fra processer ved offshore olie- og 

gasproduktionsanlæg, distribution af el og gas mv. opgøres ved anvendelse 

af emissionsfaktorer fra Danmarks Miljøundersøgelse (DMU) for stationære 

kilder, idet Int. Association of Oil & Gas Producers (OGP) har valgt at trække 

de sektorspecifikke emissionsfaktorer, som er anvendt tidligere, tilbage. 

Opgørelsen af data beregnes på baggrund af forbruget af naturgas- og 

olieprodukter. 

El- og varmeforbrugets CO2-udledning rapporteres separat fra de direkte 

emissioner som indirekte CO2-emissioner. Elforbrugets CO2-udledning opgøres for danske lokaliteter ved brug af 

Energinet.dk’s elvaredeklaration. Da Energinet.dk’s deklaration for 2011 ikke 

er udkommet inden udarbejdelsen af denne rapport, benyttes deklarationerne 

fra 2010. Den samme forskydning gør sig gældende for de foregående 

år. Hvis der er en specifik el-sammensætning for en lokalitet, anvendes den 

specifikke deklaration for denne lokalitet. Dette gælder eksempelvis 

sidegevinst, der ikke fokuseres på i ændringsprojekterne. Disse inkluderes 

ikke i denne rapportering, idet de er for komplekse at indsamle data for. 

Reduktioner i drivhusgasemissioner fra processer ved offshore olie- og 

gasproduktionsanlæg, distribution af el og gas mv. opgøres ved anvendelse 

af emissionsfaktorer fra Danmarks Miljøundersøgelse (DMU) for stationære 

kilder. Opgørelsen af data beregnes på baggrund af besparelser i forbruget 

kraftværket, hvorefter det ledes tilbage. Eventuelle temperaturstigninger i 

recipienten efter cirkulation er myndighedsreguleret og bliver kontrolleret. 

Vandforbruget fra direkte indvinding f.eks. på el- og varmeproduktionsanlæg 

er myndighedsreguleret gennem tilladelser. 

Ved indvinding af olie og gas fra vores offshore olie- og gasfelter følger 

olieholdigt produktionsvand med op fra undergrunden. Størstedelen af olien 

separeres fra produktionsvandet på platformen. Efterfølgende reinjiceres 

produktionsvandet, der stadig indeholder olierester, i undergrunden, eller 

det udledes til havet. Ved reinjektion skånes havmiljøet, da udledningen af 

produktionsvand og dermed olie til havet minimeres. Olie udledt til hav fra 

olie- og gasproduktionen opgøres på baggrund af udtrukket og injicerede 

mængder produkter inklusiv målinger af indholdet af olie og produktionsvand. 

Olieudledning med produktionsvand beregnes på DONG Energy’s 

opererede anlæg på baggrund af tre daglige stikprøver, der analyseres for 

olieindhold, og en prøve i døgnet på ballastvand. Produktionsvand 

lokaliteter, som anvender naturstrøm, der udelukkende stammer fra 

vindenergi. 

Varmeforbrugets CO2-udledning opgøres for danske lokaliteter ved brug af 

Energistyrelsens standardfaktor for emission fra varme. Da rapporten for 

2011 også udkommer efter udarbejdelsen af denne rapport, benyttes 2010 i 

stedet. Samme forskydning gør sig gældende for de foregående år. 

For lokaliteter uden for Danmark anvendes landespecifikke emissionsfaktorer 

fra IEA’s rapport om CO2-emissioner fra brændselsforbrug 2009. 

Kvælstofoxider NOx og Svovloxid SO2 For kraftværkerne opgøres emissioner hovedsageligt ved kontinuerlige 

målinger. På enkelte værker benyttes værkspecifikke emissionsfaktorer til at 

beregne emissionen. 

Kvælstofoxidemissioner og svovloxidemissioner fra processer ved offshore 

olie- og gasproduktionsanlæg, distribution af el og gas mv. opgøres ved 

anvendelse af emissionsfaktorer fra Danmarks Miljøundersøgelse (DMU) for 

stationære kilder, idet Int. Association of Oil & Gas Producers (OGP) har 

valgt at trække de sektorspecifikke emissionsfaktorer, som er anvendt 

tidligere, tilbage. Opgørelsen af data beregnes på baggrund af forbruget af 

naturgas- og olieprodukter. 


af naturgas- og olieprodukter. Dermed anvendes de samme omregningsfaktorer 

som ved beregning af emissioner til luft generelt. 

For el- og varmebesparelser beregnes kun reduktion i CO2 emissioner, og her 

anvendes centralt definerede standardfaktorer for alle ikke el- og 

varmeproducerende anlæg. For el- og varmeproducerende anlæg foretages 

en beregning på baggrund af de specifikke emissioner for det specifikke 

anlægs produktion. 

indeholdende olierester, der udledes til havet, indeholder som månedsgennemsnit 

ikke mere end 30 mg olie pr. liter. Reinjektion af produktionsvand 

opgøres på baggrund af pumpekapacitet, tryk og tid. Reinjektion af naturgas 

måles ved flowmålinger på daglig basis. 

Spildevand fra DONG Energy’s administrationsbygninger i Danmark har 

kvalitet som almindeligt husholdningsspildevand og bliver modtaget af 

offentlige rensningsanlæg. Der findes ikke en samlet opgørelse over dette, 

men det antages at være af tilsvarende mængde som vandforbruget i 

administrationsbygningerne. 

Andre emissioner 

For kraftværkerne beregnes en række væsentlige emissioner af sporstoffer 

og metaller vha. egenudviklet model. Endvidere beregnes udledning af andre 

drivhusgasser for kraftværker under anvendelse af DMU’s standardfaktorer. 

Emissioner af metan (CH4) og andre flygtige organiske forbindelser 

(NMVOC) fra processer ved offshore olie- og gasproduktionsanlæg, 

distribution af gas mv. opgøres ved anvendelse af emissionsfaktorer fra 

Danmarks Miljøundersøgelse (DMU) for stationære kilder, idet Int. 

Association of Oil & Gas Producers (OGP) har valgt at trække de 

sektorspecifikke emissionsfaktorer, som er anvendt tidligere, tilbage. 

Opgørelsen af data beregnes på baggrund af forbruget af naturgas- og 

olieprodukter. 

SF6 gas anvendt i el-distributionsnettet opgøres ved påfyldning som udledt 

emission. 

Afdampning fra eksempelvis kulbunker er ikke inkluderet, idet disse 

emissioner anses som mindre væsentlige. Ifølge IPCC’s retningslinjer for 

”National Greenhouse Gas Inventories” skal metanafdampning fra kullagre 

medtages i det land, som har minedriften. Derfor er det ikke relevant for 

DONG Energy, da virksomhedens aktiviteter ikke inkluderer minedrift. 

Afdampning af metan og NMVOC fra olietankene på Fredericia Råolieterminal 

medtages dog, da det anses som væsentligt for DONG Energy.


gri:en22/en24 

gri:eu11 

Affald opgøres på baggrund af modtagne fakturaer og tømningslister fra 

affaldsmodtager eller ved anlægsspecifikke målemetoder. 

For kraftværkerne rapporteres der også på projekter på anlæggene, da 

affaldsdata fra projekter indgår som en del af de samlede affaldsdata for 

kraftværket. Der er kun medtaget affaldsopgørelser for offshoreanlæg, hvor 

DONG Energy er operatør. 

Produktionseffektiviteten er opgjort som den samlede effektivitet for el- og 

varmeproduktion på kraftværkerne. Effektiviteten er beregnet som forholdet 

mellem den producerede el og varme samt energiindholdet i de forbrugte 

brændsler. 

De affaldsfyrede anlæg indgår i opgørelsen for decentrale anlæg i tabellen 

ovenfor. 


DONG ENERGy A/S 

KRAFtvÆRKSvEj 53 

7000 FREDERICIA

Download PDF - DONG Energy

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?