Download PDF - DONG Energy

dongenergy.com

Download PDF - DONG Energy

ANSVARLIGHED 2011

Resultater og fremskridt

– GRI og FN’s Global Compact


Forord fra den administrerende direktør

Energisektorens udfordringer er velkendte. Det

globale behov for energi vokser og vokser, og behovet

skal mødes samtidig med, at CO 2-udledningen

reduceres kraftigt. Energisektorens udfordringer

er en del af en større udfordring, der handler

om, hvordan vi som moderne samfund benytter

vores ressourcer.

Vi benytter ressourcer alle steder i et moderne samfund. Det

gælder i energi, transport, fødevarer, boliger og i industrien. Men

når varerne produceres, skabes der skadelige stoffer, eksempelvis

CO2. Og når vi ikke længere har nytte af produkterne, smider vi

dem på lossepladser eller brænder dem. Konsekvensen er, at de

værdifulde ressourcer, som ofte ikke er fornybare, forsvinder.

Konsekvensen af vores omgang med ressourcer er et uholdbart

træk på de globale ressourcer. Det er til skade for miljøet men

også for økonomien. Priserne på råvarer er siden år 2000 skudt i

vejret. Et stof som fosfor er helt centralt i produktion af fødevarer,

men forskere advarer mod, at vi kan komme til at løbe tør.

Vi har behov for større ressourceeffektivitet. I 2011 realiserede

DONG Energy gennem sine klimapartnerskaber en energibesparelse,

der svarer til energiforbruget i en by på størrelse med

Aalborg. Samtidig er DONG Energy førende inden for offshore

vind. Den er vedvarende, udleder ikke CO2, og så er vinden en

gratis ressource.

Men vi skal også blive dygtigere til at genanvende de ressourcer

i et produkt, der ikke er vedvarende. Samtidig med at DONG

Energy’s bioteknologier Inbicon og REnescience producerer

vedvarende energi, udskiller de den fosfor, som er bundet op i

organisk affald såsom kartoffelskræller eller papir, så fosforen

kan føres tilbage til jorden. Vi skal begynde at se affald som en

ressource.

Vindenergi og bioteknologier er to eksempler på, hvordan DONG

Energy arbejder ud fra den overbevisning, at vi kan vende

udfordringer til muligheder, der, samtidig med at de skaber værdi

for DONG Energy og vores ejere, også bidrager positivt til de

samfund, vi er en del af.

Mens vi udbygger med vedvarende energi, vil vi stadig have brug

for olie og naturgas. Men kursen er klar for DONG Energy. I 2040

skal 85 procent af vores el- og varmeproduktion komme fra

vedvarende energi. I forhold til 2006 bruger vi i dag halvt så

meget kul, og i 2015 forventer vi at bruge en tredjedel af den

mængde kul, vi brugte i 2006. Vi er forud for vores mål om at

halvere CO2-udledningen i 2020.

På vejen mod mere ren og stabil energi må vi løbende finde svar

på en række spørgsmål. Vi skal fortsat sikre, at de boringer efter

olie og gas, som vi foretager, sker miljø- og sikkerhedsmæssigt

forsvarligt. Vi skal sikre, at den biomasse, der i en årrække er det

eneste alternativ til kul på kraftværkerne, er bæredygtig. Dette er

blot et par eksempler på, at DONG Energy fortsat støtter og

arbejder ud fra FN’s Global Compacts ti principper.

Vi vil også fortsat søge dialog med vores interessenter for at finde

svarene. Vores interessentdialog har blandt andet ført til et fælles

miljø- og sikkerhedsberedskab med lokale fiskeriorganisationer

og myndigheder i Barentshavet, Norge, i forbindelse med seismiske

prøveboringer. Desuden har vi udviklet et første udkast til

bæredygtighedskriterier for træpiller i samarbejde med andre

europæiske energiselskaber.

Ansvarlighed 2011 | 2

I forhold til sikkerhed opnåede vi i 2011 en rekordlav ulykkesfrekvens.

Blandt vores samarbejdspartnere var der desværre tre

uacceptable dødsfald. DONG Energy har iværksat en række tiltag,

som skal bidrage til øget videndeling og kompetenceudvikling

indenfor området.

Den vigtigste ressource i omstillingen mod mere grøn energi er

de medarbejdere, der hver dag bidrager til, at DONG Energy kan

vokse som virksomhed og samtidig bidrage positivt til de samfund,

vi er en del af.

God læselyst!

Anders Eldrup


Mål og resultater

DONG Energy tilsluttede sig FN’s Global Compact i 2006 og arbejder løbende med at implementere de 10 principper

om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Nedenstående figur præsenterer udvalgte

handlinger og fremskridt i koncernens CSR-mål for 2011.

Princip i FN’s

Global Compact

Klima og miljø

(Princip 7-9)

Arbejdstagerrettigheder

(Princip 3-6)

Menneske-

rettigheder

(Princip 1-2)

Anti-korruption

(Princip 10)

I overensstemmelse med

ansvarlighedspolitikken

har DONG Energy forpligtet

sig til:

At reducere udledningen

af drivhusgasser

At minimere lokale

miljøpåvirkninger

At sikre vores medarbejderes

og leverandørers sikkerhed

At sikre, at vi til stadighed

har et tilstrækkeligt antal

kvalificerede medarbejdere

At sikre ansvarlig

leverandørstyring

At forebygge svindel

og korruption

Handlinger og

implementering 2011

DONG Energy har forpligtet sig til at reducere koncernens CO 2-udledning fra el- og

varmeproduktionen. Blandt de vigtigste tiltag er:

› Nye investeringer i havmølleparker

› Øget anvendelse af biomasse i energiproduktion

› Fortsat afvikling af kulfyrede kraftværksblokke

DONG Energy søger kontinuerligt at øge koncernens energieffektivitet blandt andet

gennem optimering af driftsprocesser

DONG Energy tilstræber at reducere luftforurening fra SO 2 og NO x-udledning fra el-

og varmeproduktion ved blandt andet at installere miljøanlæg til røggasrensning og

tage de ældste kraftværksblokke ud af drift

DONG Energy øgede genanvendelsen af affald fra anlæg og administration i 2011

gennem fortsat forbedring og overvågning af affaldshåndteringen

Sikkerhed har højeste prioritet i DONG Energy. Koncernen iværksatte i 2011

yderligere tiltag til styrkelse af sikkerhedskulturen med fokus på risikovurdering og

proaktiv forebyggelse samt opfølgning på alle hændelser

DONG Energy har strategisk fokus på ansættelse og fastholdelse af kvalificerede

medarbejdere og langsigtet talentudvikling og har i 2011 bl.a. iværksat:

› Implementering af mangfoldighedspolitik

› Opfølgning på trivselsundersøgelsen ‘People Matter’ i 2010

DONG Energy har forpligtet sig til at modvirke krænkelse af menneskerettigheder i

koncernens og leverandørers aktiviteter. I 2011 var koncernen en af medstifterne af

‘Better Coal’, som har til formål at fremme ansvarlighed i kulleverandørkæden

Koncernen gennemførte i 2011 en omfattende analyse af udvalgte ledelsessystemer

og forretningsadfærd med henblik på at understøtte koncernens bestræbelser på at

forebygge korruption

Ansvarlighed 2011 | 3

Mål Status pr. 31.12.2011 Relaterede

GRI indikatorer

› 320 g/kWh i 2020

› 100 g/kWh i 2040

10 % forbedring i energi-

effektivitet i 2015 (i forhold

til 2010)

› I 2020 ift. 1990:

› 95 % reduktion i SO 2

› 90 % reduktion i NO x

65 % af anlægsaffald og 50 %

af administrationsaffald skal

genanvendes i 2012

Ingen ulykker med dødelig

udgang og LTIF på 5,2 for 2011.

Målet for LTIF i 2012 er 4,1.

Image og ledelse er

indsatsområder i 2011/2012

Opdateret audit-strategi for

leverandørkæden implementeres

i 2012

Fortsætte udbredelsen af

kendskabet til politikken for god

forretningsadfærd og koncernens

whistleblowersystem

› 486 g CO 2 /kWh EN16

Målet er nyt for 2011.

Resultaterne vil blive præsenteret

i årsrapporten for 2012.

› SO 2 99 %

› NO x 89 %

59 % af anlægsaffald og 48 % af

administrationsaffald genanvendt

i 2011

EN5

EN18

EN20

EN22

3 dødsfald og LTIF på 4,1 LA7

Ifølge ‘People Matter’ 2011 er

følgende forbedret ift. 2010:

› Tilfredshed og motivation

› Vurdering af image

› Tryghed i ansættelsen

Opfølgende audit i Colombia

afsluttet i december 2011

Ingen data for 2011, da forbedret

metode til dataindsamling om

træning i ansvarlig forretnings-

adfærd er under udarbejdelse

HR1

HR2

HR3

SO3


GRI Oversigt

DONG Energy’s besvarelse af GRI-indikatorerne er i overensstemmelse med Global

Reporting Initiative’s (GRI) sustainability reporting guidelines (GRI3) og GRI’s udkast til

Electric Utility Sector Supplement. Supplementet indeholder 29 indikatorer (benævnt ‘EU’),

som retter sig særligt mod Energibranchen. DONG Energy har taget udgangspunkt i GRI3

guidelines ved afrapportering af vores profil, management strategier og indikatorer.

I rapporten anvendes følgende symboler der viser i hvilken grad rapporteringen er

i overensstemmelse med GRI3 guidelines med tilhørende indikatorprotokoller.

HEl RAPPORtERING

DElvIS RAPPORtERING

INGEN RAPPORtERING

DONG Energy A/S | Kraftværksvej 53 | DK-7000 Fredericia | Tel +45 99 55 11 11 | info@dongenergy.com

Erklæring om GRI

Ansvarlighed 2011 | 4

Efter tilslutningen til Global Compact i 2006 har DONG Energy rapporteret om samfundsansvar

i henhold til Global Reporting Initiative (GRI). DONG Energy har rapporteret i

overensstemmelse med GRI’s Sustainability Guidelines (GRI-G3), applikationsniveau B+,

inklusive GRI’s “Draft Electric Utility Sector Supplement” for regnskabsåret 2011.

Erklæringen bygger på, at revisionen har gennemgået den forelagte dokumentation, herunder

udvalgte forespørgsler og stikprøvevis test af data for kontrol af, hvorvidt dokumentationen

er fyldestgørende i forhold til kravene i GRIG3-retningslinjerne.

GRI G3 B+ statement af PwC

STANDARD DISCLOSURES

REPORT

APPLICATION

LEVEL C C+ B B+ A A+

G3

Prole Disclosures

G3

Management

Approach Disclosures

G3

Performance

Indicators & Sector

Supplement

Performance Indicators

OUTPUT

OUTPUT

OUTPUT

Report on:

1.1

2.1 - 2.10

3.1 - 3.8, 3.10 - 3.12

4.1 - 4.4, 4.14 - 4.15

REPORT EXTERNALLY ASSURED

Report on all criteria

listed for level C plus:

1.2

3.9, 3.13

4.5 - 4.13, 4.16 - 4.17

REPORT EXTERNALLY ASSURED

Same as requirement

for level B

Not Required › Management

› Management

Report on a minimum

of 10 Performance

Indicators, including

at least one from

each of: Economic,

Social and

Environment.

Approach

› Disclosures for each

Indicator Category

Report on a minimum

of 20 Performance

Indicators, including

at least one from

each of: Economic,

Environmental,

Human Rights, Labor,

Society, Product

Responsibility.

Approach

› Disclosures for each

Indicator Category

Report on each core

G3 and Sector

Supplement • Indicator

with due regard to the

Materiality Principle

by either: a) reporting

on the Indicator or

b) explaining the reason

for its omission.

REPORT EXTERNALLY ASSURED

• Sector supplement in final version


Global Reporting Initiative indeks

Ansvarlighed 2011 | 5

INDIKATOR SIDE RAPPORTERINGSNIVEAU INDIKATOR

SIDE RAPPORTERINGSNIVEAU

Profilindikatorer

GRI:1.2

GRI:2.1

GRI:2.2

GRI:2.3

GRI:2.4

GRI:2.5

GRI:2.6

GRI:2.7

GRI:2.8/EU2

GRI:2.9

GRI:2.10

GRI:

3.1/3.2

3.3/3.4

GRI:

3.5/3.6

3.7/3.8

Beskrivelse af væsentligste påvirkninger, risici og muligheder

Se koncernårsrapport (‘Ledelsesberetning’)

Organisationens navn

Primære mærker, produkter og/eller tjenesteydelser

Se koncernårsrapport (‘Ledelsesberetning’)

Operationel struktur

Se den fuldstændige årsrapport

Placering af organisationens hovedkontor

lande hvor organisationen opererer

Se koncernårsrapport (‘Ledelsesberetning’)

Ejerskabsform

Se den fuldstændige årsrapport (‘Selskabsledelse’)

Markeder, organisationen servicerer

Se koncernårsrapport (‘Beretning’)

Organisationens omfang

Ændringer i størrelse, struktur og lign. i rapporteringsperioden

Se koncernårsrapport (‘Udvalgte begivenheder’)

samt regnskabspraksis for ikke-finansielle data

Priser vundet i rapporteringsperioden

› Rapporteringsperiode

› Dato for den seneste rapport

› Rapporteringsfrekvens

› Kontaktperson for spørgsmål vedrørende rapporten

› Proces for definition af rapportens indhold

› Afgrænsning af rapporten

› Særlige begrænsninger i rapportens omfang eller

afgrænsning

› Grundlag for rapportering om joint ventures, dattervirksomheder

etc.

9

-

75

-

-

75

-

-

-

10

-

11

12

12

GRI:

3.9/3.10

3.11

GRI:3.12

GRI:3.13

GRI:EU1

GRI:EU2

GRI:EU3

GRI:EU4

GRI:EU5

GRI:4.1

GRI:4.2

GRI:4.3

GRI:4.4

GRI:4.5

GRI:4.6

GRI:4.7

GRI:4.8

› Dataopgørelsesmetoder og -grundlag

› Forklaring på evt. tilpasninger af information i tidligere

rapporter

› væsentlige ændringer i tidligere rapporteringsperioder

Se regnskabspraksis for ikke-finansielle data i den fuldstændige

årsrapport samt noter i denne rapport

GRI Indholdsindex

Denne tabel

verifikation

Kapacitet

Nettoenergiproduktion

Se 2.8

Antal privat-, industri- og erhvervskunder

længde af transmissions- og distributionsledninger

tildeling af CO 2 kvoter og lignende

Organisationens ledelsesstruktur

Angivelse af, om bestyrelsesformanden er

administrerende direktør

Bestyrelsesmedlemmer der er uafhængige

og ikke er i direktionen

Foranstaltninger til anbefalinger eller vejledning

af bestyrelsen

Kobling mellem aflønning og resultater

Se den fuldstændige årsrapport ('Intern kontrol og risikostyring')

Procedurer i bestyrelsen til at afværge interessekonflikter

Metode til at afgøre bestyrelsesmedlemmers kvalifikationer

Internt udviklede erklæringer om vision,

værdier, principper etc.

-

70

14

-

15

-

16

17

18

18

18

-

19

19

20


Global Reporting Initiative indeks

INDIKATOR SIDE RAPPORTERINGSNIVEAU

GRI:4.9

GRI:4.10

GRI:4.11

GRI:4.12

GRI:4.13

GRI:4.14

GRI:4.15

GRI:4.16

GRI:4.17

ledelsestilgang – Miljø

GRI:

EN1/EN2

EN3/EN4

GRI:

EN5/EN18

GRI:EN6

GRI:EN7

GRI:

EN8/EN21

GRI:EN9

GRI:EN10

Bestyrelsens tilsyn med styringen af resultater,

fx indenfor økonomi

Se den fuldstændige årsrapport ('Intern kontrol og risikostyring')

Processer til evaluering af bestyrelsens egen indsats

Anvendelse af forsigtighedsprincip

Eksternt udviklede initiativer som organisationen støtter

Medlemskaber af organisationer

Se SO5

liste over interessentgrupper, der er

involveret i organisationen

Identificering og udvælgelse af de relevante interessenter

tilgang til stakeholder-dialog

vigtige emner og bekymringer fra stakeholder-dialog

› Materialer fordelt på vægt eller volumen

› Procentdel af anvendte materialer som er genanvendt

› Direkte energiforbrug fordelt på primær energikilde

› Indirekte energiforbrug fordelt på primær energikilde

› Resultater af energisparetiltag og

effektivitets forbedringer

› Emissioner af ozonnedbrydende stoffer

Energieffektivitet eller vedvarende energi udbudt i produkter

Initiativer til at reducere indirekte energiforbrug

› Samlet vandudtræk fordelt på kilde

› Samlet vandudledning fordelt på kvalitet og destination

Påvirkede vandressourcer

Andel vand der genanvendes eller genbruges

-

20

21

21

-

21

22

22

22

24

28

30

31

-

31

-

-

Ansvarlighed 2011 | 6

INDIKATOR SIDE RAPPORTERINGSNIVEAU

GRI:EN11

GRI:EN12

GRI:EN13

GRI:EN14

GRI:EN15

GRI:

EN16/EN20

GRI:EN17

GRI:EN19

GRI:

EN22/EN24

GRI:EN23

GRI:EN25

GRI:EN26

GRI:EN27

GRI:EN28

GRI:EN29

GRI:EN30

GRI:EU13

lokaliteter beliggende i eller i nærheden

af beskyttede naturområder

Påvirkninger af biodiversiteten i beskyttede naturområder

Habitater, der beskyttes eller er genoprettet

Forvaltning af påvirkninger på biodiversiteten

Antal rødlistede samt nationalt fredede arter

› Samlede direkte og indirekte drivhusgasudledninger

› NO x SO x og andre væsentlige luftudledninger

Andre indirekte emissioner af drivhusgasser

Reduktion af drivhusgasudledninger

› total affaldsmængde fordelt på type og

afskaffelsesmetode

› vægten af farligt affald og andel sendt til behandling

i udlandet

Samlet antal og omfang af betydelige udslip

vandområder der påvirkes af spildevandsudledninger

Formindskelse af miljøpåvirkningen fra produkter

Procentdel produkter der er indsamlet eller genvundet

Bøder og sanktioner for overskridelse af miljølove og -regler

væsentlige miljømæssige konsekvenser ved transport

Udgifter til miljøbeskyttelsesforanstaltninger

og -investeringer

Ændring i biodiversitet

-

33

-

-

-

33

-

-

37

39

-

-

-

40

-

-

-


Global Reporting Initiative indeks

INDIKATOR SIDE RAPPORTERINGSNIVEAU

ledelsestilgang – arbejdsforhold

GRI:lA1

GRI:lA2

GRI:lA3

GRI:lA4

GRI:lA5

GRI:lA6

GRI:lA7

GRI:lA8

GRI:lA9

GRI:lA10

GRI:lA11

GRI:lA12

GRI:lA13

GRI:lA14

GRI:EU14

GRI:EU15

GRI:EU16

GRI:EU17

GRI:EU18

Arbejdsstyrke fordelt på arbejdstype, kontrakttype og region

Personaleomsætning fordelt på aldersgruppe, køn og område

Personalegoder, der tilbydes fuldtidsmedarbejdere,

fordelt på større aktiviteter

Medarbejdere der er omfattet af kollektive overenskomster

Korteste varslings-periode inden betydelige

strukturændringer

Medarbejdere som assisterer vedrørende

arbejdsmiljøindsatser

Arbejdsskader og fravær

Programmer til hjælp ved alvorlige sygdomme

Sundhed og sikkerhedsemner, dækket af aftaler

med fagforeninger

Gennemsnitligt antal uddannelsestimer pr. ansat

Programmer til kompetencestyring og livslang læring

Evaluering af ansattes præstationer og karrieremuligheder

Sammensætning af ledelsesorganer og ansatte

Forholdet mellem mænds og kvinders grundløn

Programmer til kvalificering af arbejdskraft

Medarbejdere der går på pension de kommende 5 og 10 år

Politik om sikkerhed og sundhed

Eksterne konsulenter og entreprenører i arbejdsstyrken

Konsulenter og entreprenører med

arbejdsmiljøuddannelse

41

43

44

-

45

45

-

49

50

-

-

-

51

51

-

52

53

53

-

53

Ansvarlighed 2011 | 7

INDIKATOR SIDE RAPPORTERINGSNIVEAU

ledelsestilgang – Menneskerettigheder

GRI:HR1

GRI:HR2

GRI:HR3

GRI:HR4

GRI:HR5

GRI:HR6

GRI:HR7

GRI:HR8

GRI:HR9

ledelsestilgang – saMfund

GRI:SO1

GRI:SO2

GRI:SO3

GRI:SO4

GRI:SO5

GRI:SO6

GRI:SO7

GRI:SO8

Investeringsaftaler med tiltag i forhold

til menneskerettigheder

Samarbejdspartnere med screening ang.

menneskerettigheder

Undervisning i politikker og procedure angående

menneskerettigheder

Samlet antal tilfælde af diskrimination samt

iværksatte tiltag

Forsamlingsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger

Risiko for børnearbejde og initiativer til at udrydde dette

Risiko for tvangsarbejde og initiativer til at udrydde dette

vagtpersonalets undervisning på

menneskerettighedsområdet

Krænkelse af oprindelige befolkningsgruppers rettigheder

virksomhedens indflydelse på omkringliggende samfund

Risikoanalyse i forhold til korruption

Oplæring i anti-korruptionspolitikker og procedurer

Iværksatte tiltag som reaction på korruption

Holdninger til og deltagelse i udviklingen af offentlig politik

værdi af økonomiske eller andre bidrag til politiske

partier og lign.

Retssager, i relation til anti-konkurrence og lign.

Bøder og sanktioner for overskridelse af love og

bestemmelser

54

55

55

-

55

-

-

-

-

-

56

57

57

57

58

58

59

59

60


Global Reporting Initiative indeks

INDIKATOR SIDE RAPPORTERINGSNIVEAU

GRI:EU19

GRI:EU20

GRI:EU21

GRI:EU22

ledelsestilgang – Produkter

GRI:PR1

GRI:PR2

GRI:PR3

GRI:PR4

GRI:PR5

GRI:PR6

GRI:PR7

GRI:PR8

GRI:PR9

GRI:EU23

GRI:EU24

GRI:EU25

GRI:EU26

GRI:EU27

Inddragelse af stakeholdere i beslutningsprocesser

Håndtering af ufrivillige forflyttelser

Beredskab, træningsprogrammer samt genoprettelse

Forflyttede personer

Sikkerhed og sundhed i produkter og tjenesteydelsers

livscyklus

lovbrud angående sundhed og sikkerhed fra produkter

og lignende

Oplysninger om produkter og tjenesteydelser krævet

af procedurer

lovbrud angående mærkningen af produkter og

tjenesteydelser

Praksis omkring kundetilfredshed

Overholdelse af lovgivning etc. vedrørende markedsføring

lov- og aftaleovertrædelse vedrørende markedsføring

Beskyttelsen af kunders private oplysninger og mistede data

Bøder for overtrædelser ved levering og brug af produkter

og lignende

Forbedring eller bibeholdelse af adgang til

elektricitetsydelser

Håndtering af hindringer for adgang til og sikker brug

af elektricitetsydelser

Antal skader og dødsfald som følge af virksomhedens aktiver

Andel af befolkning uden service

Afbrud på privatkunders elforsyning,

grundet manglende betaling

-

-

60

-

61

-

-

-

-

62

63

63

-

-

-

-

-

-

63

Ansvarlighed 2011 | 8

INDIKATOR SIDE RAPPORTERINGSNIVEAU

GRI:

EU28/EU29

GRI:EU30

ledelsestilgang – økonoMi

GRI:EC1

GRI:EC2

GRI:EC3

GRI:EC4

GRI:EC5

GRI:EC6

GRI:EC7

GRI:EC8

GRI:EC9

GRI:EU6

GRI:EU7

GRI:EU8

GRI:EU9

GRI:EU10

GRI:EU11

GRI:EU12

› Hyppighed af strømafbrydelser

› Gennemsnitlig varighed af strømafbrydelser

Gennemsnitlig rådighedsfaktor for elværker

Direkte genereret og fordelt økonomisk værdi

Se koncernårsrapport (Finansielle nøgletal)

Muligheder og risici for organisationen som følge af

klimaforandringer

Dækning af pensionsordningsforpligtelser

væsentlig økonomisk støtte fra staten

Se den fuldstændige årsrapport

Startløn

Indkøb foretaget hos lokale leverandører

Ansættelse af lokale

Samfundsmæssig nytte og tjenesteydelser

virksomhedens indirekte økonomiske påvirkninger

Planlægning til sikring af elforsyningen

Programmer til styring af efterspørgslen på el

Udviklingsaktiviteter indenfor elforsyning

og bæredygtighed

Direkte genereret og fordelt økonomisk værdi

Planlagt kapacitet i forhold til forventet efterspørgsel

Gennemsnitlig produktionseffektivitet

transmissions- og distributionstab

64

65

66

-

67

-

-

-

-

-

-

-

67

-

68

-

-

68

69


Profilindikatorer

DONG Energy’s forretning er baseret på aktiviteter

i hele energiens værdikæde – efterforskning,

produktion, distribution og handel. vores

ansvarlighedsarbejde spænder derfor bredt og

involverer en lang række aktiviteter og interessenter.

Overordnet er vores indsats styret af fire

principper, som er beskrevet yderligere i vores

ansvarlighedspolitik:

Interessentinvolvering

I DONG Energy ønsker vi en løbende dialog med vores

omverden for at afstemme krav og forventninger i forhold til

vores interessenter. Vi er åbne for nye måder at se tingene på

og parate til at handle derefter. Dialogen med nationale og

internationale interessenter skal være involverende, kontinuerlig,

transparent og føre til konkrete resultater.

væsentlighed

DONG Energy vil fokusere på de emner, der er væsentlige for

selskabets interessenter og for koncernen. Gennem interessentdialog

og en efterfølgende systematisk væsentlighedsvurdering

af udfordringer og muligheder kan vi prioritere

og fokusere vores indsats i forhold til økonomiske, sociale,

etiske og miljømæssige forhold, og agere på eventuelle risici

eller muligheder for koncernen, for vores interessenter og for

samfundet.

Handling

DONG Energy vil bidrage til løbende forbedringer. Derfor

fastlægger vi politikker og handlingsplaner for de enkelte

indsatsområder inden for vores arbejde med ansvarlighed,

som forankres i organisationen for at sikre løbende fremdrift

og resultater.

transparens

DONG Energy vil sikre en troværdig og gennemsigtig forretningsdrift

og rapporterer løbende om sine mål, indsatser,

resultater, udfordringer og fremtidige planer. Det sker blandt

andet i forbindelse med udarbejdelse af en årlig rapportering

og i den løbende dialog med vore interessenter.

Ansvarlighed 2011 | 9


Indikator Profilindikatorer

gri:2.8/eu2 Organisationens omfang

Omfanget af organisationen og produktionen inkluderer

følgende ikke-finansielle data:

› Producerede mængder af olie, naturgas, varme og el.

› Distribuerede og solgte mængder af naturgas og el.

› Antallet af medarbejdere.

data for produktion

PRODUKtION

Disse data ses i koncernårsrapporten side 4-5. For

detaljer om de finansielle parametre; se side 6 i koncernårsrapporten.

Nedenfor ses rapporteret energiproduktion opdelt på

lande, som giver et overblik over DONG Energy’s

produktionsaktiviteter.

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 2007

Elproduktion GWh m 20.167 20.142 18.074 18.536 20.534

- Danmark GWh m 14.560 17.140 16.587 - -

- Norge GWh m 7 14 17 - -

- Sverige GWh m 903 1.049 893 - -

- Storbrittanien GWh m 4.408 1.715 475 - -

- Poland GWh m 267 203 80 - -

- Frankrig GWh m 23 21 22 - -

Varmeproduktion (Danmark) TJ m 42.572 53.245 46.686 46.380 47.257

Naturgasproduktion mio. BOE m 17,1 15,4 15,5 8,5 2,2

Olieproduktion mio. BOE m 9,3 9,0 8,5 10,0 9,1

Grøn andel af el- og varmeproduktion % b 29 30 27 25 24

En streg i skemaet markerer, at sammenlignelige data ikke er tilgængelige på grund af manglende, ufuldstændige eller anderledes opgørelser

M = Målt, B=Beregnet, A=Anslået

Fortsættes på side 11 ››

Energi produktion (El og varme)

TJ

80.000

60.000

40.000

20.000

0

Elproduktion

Ansvarlighed 2011 | 10

2007 2008 2009 2010 2011

Varmeproduktion

Energi produktion (Naturgas og olie)

mio. boe

20

15

10

5

0

2007 2008 2009 2010 2011

Naturgasproduktion

Olieproduktion


Indikator Profilindikatorer

gri:2.8/eu2 DONG Energy har et mål om at reducere anvendelsen af

fossil energi og øge anvendelsen af vedvarende energi for

at imødekomme klimaudfordringerne. Målsætningen er

at øge andelen af grøn el- og varmeproduktion til minimum

50 procent i 2020. Dette skal opnås gennem kraftig

udbygning af vind og omstilling af kraftværker til grøn

produktion baseret på biomasse.

I 2011 er andelen af grøn produktion faldet til 29 procent

mod 30 procent i 2010 grundet at de gasfyrede kraftværker

Severn og Mongstad begge har produceret markant

mere, idet 2011 for begge er det første fulde driftsår.

Den lavere produktion fra Norge skyldes frasalget af vindparken

Nygårdsfjellet. I Sverige er vandkraftproduktionen

lavere i 2011 end i 2010, idet der i 2010 blev produceret

markant mere grundet en høj elpris. Den øgede produk-

tion i Storbritannien skyldes hovedsageligt, at kraftværket

Severn har været i drift hele året til forskel fra i 2010.

Ligeledes ses en stigning i produktionen fra Polen som

skyldes, at 2011 har været det første fulde driftsår for

vindmølleparken Karcino.

Naturgasproduktionen er også steget hovedsageligt

grundet den nye subsea produktionsplatform Trym,

hvilket også fremgår af grafen på foregående side.

Udover de primære produktionstyper produceres også en

stor mængde restprodukter på kraftværkerne. En stor del

af restprodukterne genanvendes i eksempelvis cement og

vejmateriale, mens en mindre del bliver deponeret. I

diagrammet til højre ses genanvendelsen samt den deponerede

mængde for hvert af restprodukterne i 2011.

gri:2.10 Priser vundet i rapporteringsperioden

› For andet år i træk vandt en medarbejder fra DONG

I 2011 vandt DONG Energy/ DONG Energy's medarbej- Energy Vindmølleindustriens Talentpris. Vinderen var

dere medarbejdere følgende priser:

den 32-årige Christian LeBlanc Thilsted, som er ansat i

Wind Power som ansvarlig for forskning og udvikling af

DONG Energy datterselskabet Inbicon blev udpeget til fundamenter til havmøller.

årets bioethanolvirksomhed på konferencen “Biofuels › Christian LeBlanc Thilsted blev også tildelt “TK Hsieh

2011”. Inbicon blev kåret blandt en række førende

Award 2011”. Prisen uddeles af The Institution of Civil

selskaber inden for bioethanolbranchen. Vinderen findes Engineers i Storbritannien for den bedste videnskabe-

ved en afstemning blandt eksperter og branchefolk.

lige afhandling på området bygnings- og jordvibrationer

› Magasinet Euroweek kårede DONG Energy til at have forårsaget af maskinanlæg, bølger eller seismiske

“Best Nordic Borrowing team”. Det var Group Funding, virkninger.

der er en del af Group Treasury & Risk Management, › Stina Romslo Kommedal blev kåret til årets økonomistu-

som vandt prisen. Group Funding har blandt andet

dent af Econa (den norske forening for civiløkonomer og

ansvaret for al DONG Energy’s eksterne låneoptagelse. andet personale med en Master-grad i økonomiske og/

eller administrative fag).

Produktion af restprodukter 2011

Ton

400.000

300.000

200.000

100.000

0

TASP

Genanvendt

Gips

Kulyveaske

Bioyveaske

Deponeret

Kulbundaske

Biobundaske

Ansvarlighed 2011 | 11

RGA affald

Slagge fra affaldsforb.

Grenå aske

DONG Energy’s kontor i Gunfleet Sands (UK) vandt

førstepræmie i en lokal udbudskonkurrence, ‘Tendering

Design Awards 2011’, for bedste kommercielle ejendom.

DONG Energy blev sammen med to andre kandidater

udnævnt for én af tre storslåede designløsninger 2011

på udbudsområdet. På grund af den høje standard

besluttede dommerne at udnævne tre vindere i stedet

for blot én.


Indikator Profilindikatorer

gri:

3.1/3.2

3.3/3.4

Kontaktperson for spørgsmål

vedrørende rapporten

DONG Energy udgiver årligt en CSR-rapport i henhold til

GRI. Denne rapport offentliggøres d. 9. marts 2012 og

indeholder data for perioden 1.1.2011-31.12.2011. Den

foregående rapport blev offentliggjort den 8. marts 2011.

gri:3.5 Proces for definition af rapportens indhold

For 2011 er væsentlighedsvurderingen i ansvarlighedsrapporteringen

baseret på resultaterne fra 2010, hvor

vi identificerede mere end 30 temaer relateret til social

ansvarlighed og bæredygtighed. Listen tager afsæt i GRIaspekterne

og bygger på principperne om rummelighed

og gensidig eksklusivitet.

I 2011 ændrede vi temaet “Biobrændsel” til “Udvikling

af nye bioløsninger”, da DONG Energy er involveret i en

række aktiviteter, der fokuserer på at fremme grønne

I 2010 udgjorde GRI-rapporteringen koncernens

årsrapport samt præsentation af de enkelte indikatorer

på http://grida.dongenergy.com/. I 2011 præsenteres

GRI-indikatorer samt ledelsens tilgang i en denne

GRI-rapport, i koncernens årsrapport samt i det

lovpligtige årsregnskab, som vil ligge på

www.dongenergy.com.

teknologier, og temaet “Menneskerettighedsforhold” er

dækket under “Ansvarlig leverandørstyring”. Derudover

er kundernes opfattelse af virksomheden identificeret

som et emne, der har stor indvirkning på realiseringen af

vores forretningsstrategi. Sponsorpolitik er ikke længere

med, da dette emne tillægges mindre betydning af virksomhedens

interessenter. Det er vores mål at videreudvikle

vores væsentlighedsvurderingsmetode i 2012.

Figuren på næste side viser de emner, som både vores

interessenter og DONG Energy tillægger størst betydning.

Ansvarlighed 2011 | 12

Kontaktperson for nærværende rapport er: Seniorrådgiver

Christina Foss, cjaco@dongenergy.dk

Hvad angår de i denne rapport indeholdte GRI-indikatorer

har vi vurderet hver indikator for tilgængelighed af

information for perioden 1. januar – 31. december 2011

samt formodet væsentlighed for interessenter og betydning

for virksomhedens bundlinie. Vi har rapporteret på

indikatorer for hvilke, der forelå relevant information og

dermed sikret, at DONG Energy’s ansvarlighedsrapport

er aflagt i overensstemmelse med applikationsniveau B+.

Se figur på side 13 ››


væsentlighedsvurdering

Figuren viser de emner, som både vores interessenter og DONG Energy tillægger størst betydning:

Stigende betydning for DONG Energy’s interessenter

MediuM Påvirkning/høj interesse

› Olie udledt fra produktionsplatforme

› Udvikling af ‘new biosolutions’

› Udvikling af intelligente energiløsninger

› Udvikling af intelligente elmålere og elnet

› Anti-korruption

› Flaring af naturgas

› SO 2 og NO x emissioner

› Vandforbrug og affaldshåndtering

› Jobsikkerhed og arbejdsforholde

› Balance mellem arbejdsliv og fritid

› Direkte og indirekte økonomiske effekter

høj Påvirkning / høj interesse

› Investeringer i og udvidelse af offshore vindaktiviteter

› Omstilling fra kul til biomasse og naturgasforbrændring (kraftværker)

› Forsyningssikkerhed/energipriser

› Udvidelse af geografisk footprint

› GHG emissioner og klimaforandringer

› Sikkerhed

› Ansvarlig leverandørstyring

› Stakeholder dialog og engagement

› Ansvarlig forretningsadfærd

› Bæredygtig biomasse produktion

› Tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere

› Kundetilfredshed

MediuM Påvirkning / MediuM interesse høj Påvirkning / MediuM interesse

› Energieffektivitet i el- og varmeproduktion

› Øget produktion af naturgas

› Mangfoldighed

› Optimering af energiportefølje

› Kompetenceudvikling

› Ledelse

Stigende aktuel eller potentiel påvirkning på DONG Energy’s virksomhed

Ansvarlighed 2011 | 13


Indikator Profilindikatorer

gri:eu1

Kapacitet

Denne indikator giver information om størrelsen af

DONG Energy’s produktionsportefølje målt på kapaciteten

for varme- og elproduktion for både termisk og vedvarende

energianlæg.

Denne indikator er opgjort pro rata for alle anlæg, som

medtages i henhold til en regnskabsmæssig konsolidering.

kapacitet

INStAllEREt ElKAPACItEt

Dermed er kapaciteter for anlæg i associerede selskaber

ikke medtaget. Desuden medtages ikke kapaciteter for

anlæg, som er betinget driftsklare.

At et anlæg er betinget driftsklart vil sige, at anlægskapaciteten

er registreret hos Energistyrelsen, men at den

givne anlægskapacitet ikke anvendes i DONG Energy’s

produktion, med mindre Energinet.dk anmoder om

idriftsættelse af anlægskapaciteten. Asnæsværkets blok

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008

Termisk MW m/b 4.990 5.064 5.262 5.219

Offshore vind MW m/b 693 683 730 342

Landvind MW m/b 333 337 349 245

Vand MW m/b 205 205 205 205

INStAllEREt vARMEKAPACItEt

Termisk MJ/s m/b 3.440 3.503 4.081 3.944

Geotermisk MJ/s m/b 0 7 7 7

M = Målt, B=Beregnet, A=Anslået

Ansvarlighed 2011 | 14

5 og Studstrupværkets blok 4 kan dog også startes af

DONG Energy selv i tilfælde af havari på andre blokke på

disse anlæg. I 2011 var begge disse blokke i brug, men

deres kapacitet rapporteres ikke.

Da denne opgørelse er markant anderledes end tidligere

rapporteret er sammenligningstal for de foregående år

ligeledes ændret.

I tabellen fremgår det, at både den termisk el- og

varmekapacitet er lavere i 2011 end i 2010. Dette skyldes

hovedsageligt frasalg af Frederikshavn affaldskraftvarmeværk

og Odense kraftvarmeværk samt mølposningen

af Vejen kraftvarmeværk.

Den højere offshore vindkapacitet skyldes idriftsættelsen

af Walney havvindmøllepark i Storbritannien. Samtidig er

ejerskabet af Gunfleet Sands blevet lavere, hvorfor

ændringen i den samlede kapacitet ikke er specielt stor.

Den geotermiske varmekapacitet var nul i 2011, idet

DONG Energy har frasolgt Thisted geotermianlæg.


Indikator Profilindikatorer

gri:eu3 Antal privat-, industri- og erhvervskunder

Denne indikator giver oplysninger om omfanget af vores

salgsaktiviteter inden for gas og elektricitet i forskellige

lande ved at angive antallet af kunder i hvert land.

Kunderne er desuden fordelt efter typerne: privat-,

industri- og erhvervskunder.

kunder

Kunder

El

Ansvarlighed 2011 | 15

Enhed 2011 2010 2009 2008 2007

Danmark antal 890.887 924.914 907.631 942.704 901.014

- privatkunder antal 773.189 834.518 785.377 814.225 777.329

- industri antal 117.698 90.396 122.254 128.479 123.685

Holland (privatkunder) antal 46.791 38.840 39.000 38.647 41.000

Holland (erhvervskunder) antal 13.549 19.318 5.000 - -

Tyskland (privatkunder) antal 0 0 - - 140.000

NAtURGAS

Danmark antal 121.199 124.845 122.487 124.209 120.896

- privatkunder antal 105.888 109.439 109.103 108.141 105.892

- industri- og erhvervskunder antal 15.311 15.406 13.384 16.068 15.004

Holland (privatkunder) antal 94.188 94.713 101.000 108.533 125.000

Holland (industri- og erhvervskunder) antal 20.549 18.034 10.000 6.429 -

Tyskland (privatkunder) antal 0 0 - 60.000

Sverige (engros og industrikunder) antal 593 615 426 515 262

En streg i skemaet markerer, at sammenlignelige data ikke er tilgængelige på grund af manglende, ufuldstændige eller anderledes opgørelser.


Indikator Profilindikatorer

gri:eu5 tildeling af CO 2 kvoter og lignende

I forbindelse med Kyoto-aftalen og EU’s mål om

CO2-reduktioner har den danske stat tilladt, at DONG

Energy og andre energiproducenter i 2012 må udlede 57

procent af den CO2-udledning, som de havde i 1990. Hvis

der udledes mere, skal energiproducenterne finansiere

tilsvarende CO2-reduktioner andre steder. Derfor arbejder

DONG Energy målrettet på at udlede mindre CO2 per

produceret kWh samtidig med, at DONG Energy køber EU

kvoter og carbonkreditter fra CO2-reducerende projekter

i udviklingslande og Østeuropa.

DONG Energy har i perioden 2008-2012 fået tildelt

kvoter til en del af de anlæg, DONG Energy driver, og

som er omfattet af kvoteloven. For DONG Energy er Siri

offshoreplatform, Nybro gasbehandlingsanlæg og 19

kraftværker omfattet af kvoteloven. Alle disse anlæg

ligger i Danmark på nær Severn kraftværk i Storbritannien.

Kvoterne udgør tilsammen for DONG Energy

opererede anlæg 10,6 mio. tons CO2 i 2011, og anvendelsen

fordeles på de enkelte anlæg; heraf udgør varmekvoter

2,2 mio. tons. Varmekvoterne administrerer DONG

Energy for varmekunderne, og det er dermed ikke kvoter,

som DONG Energy ejer.

For at sikre, at den faktiske CO2-emission er i overensstemmelse

med de tilgængelige kvoter, beregnes den

forventede produktion og dermed emission på månedsbasis.

Overstiger den forventede emission de tilgængelige

kvoter, køber DONG Energy CO2-kvoter på internationale

børser eller anvender de fleksible mekanismer,

hvilket giver mulighed for køb af carbonkreditter fra CO2 reducerende projekter i udviklingslande og Østeuropa;

såkaldte Clean Development Mechanisms (CDM) og Joint

Implementation(JI) projekter. CDM projekter foregår i

lande uden reduktionsforpligtelse i henhold til Kyotoprotokollen;

dvs. udviklingslandene og JI projekter foregår

i lande, der har påtaget sig en reduktionsforpligtelse i

henhold til Kyotoprotokollen, primært Østeuropa. DONG

Energy har mulighed for at anvende carbon-kreditter

svarende til i gennemsnit 2,3 mio. ton CO2 årligt i

perioden 2008-2012.

For varmekvoterne er det op til kunderne, om de selv vil

varetage kvoteafstemningen og eventuelle opkøb af

kvoter eller kreditter, eller om DONG Energy skal gøre det

for dem. De fleste varmekunder står selv for kvoteafstemningen.

Hvert år verificerer eksterne verifikatorer de faktiske

udledninger. Ud fra den faktiske udledning på de danske

anlæg returneres et tilsvarende antal kvoter og/eller

kreditter til Energistyrelsen i marts måned det efterfølgende

år. Kvoter tildeles hvert år i februar måned for det

pågældende år.

DONG Energy sælger og køber løbende kvoter og kreditter.

Den egentlige fordeling mellem tildelte gratis-kvoter og

købte kvoter/kreditter til at modsvare den faktiske

emission afgøres af en række faktorer; herunder markedsvilkårene.

Dog er anvendelsen af kreditter begrænset. For

DONG Energy var den faktiske kvotebelagte udledning

10,8 mio. tons CO2 i 2011, hvilket gør, at tildelte kvoter

potentielt udgør 98 procent, mens 2 procent er indkøbte

kvoter og kreditter.

Grafen viser sammenhængen mellem de tildelte kvoter

og mængden af fleksible mekanismer, som maksimalt må

bruges. Derudover er vist de faktiske emission for 2008

til 2011.

Ansvarlighed 2011 | 16

DONG Energy og EU’s CO 2-kvotesystem

2008-2012

Mio. ton

14

12

10

8

6

4

2

0

2008 2009 2010 2011 2012

Tildelte kvoter (gratis kvoter)

Maksimal tilladt anvendelse af JI/CDM (eksible mekanismer)

Faktisk CO 2 emission fra kvotebelagte anlæg


Indikator Profilindikatorer

gri:4.1 Organisationens ledelsesstruktur

Ifølge Selskabsloven kan aktieselskaber blandt andet

have en tostrenget ledelsesstruktur: en generalforsamlingsvalgt

bestyrelse og en direktion udpeget af bestyrelsen.

DONG Energy A/S har en tostrenget ledelsesstruktur.

I DONG Energy A/S er bestyrelsen det øverste ledelsesorgan.

Bestyrelsen består af 12 medlemmer. Otte er valgt

af generalforsamlingen, mens fire er valgt af medarbejderne

i overensstemmelse med Selskabsloven.

Alle generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er

uafhængige i overensstemmelse med Anbefalingerne for

god Selskabsledelse udstedet af Komitéen for god

Selskabsledelse (seneste udgave af 16. august 2011),

bortset fra ét medlem, som ikke opfylder Anbefalingerne

for god Selskabsledelse, idet han har været medlem af

bestyrelsen i mere end 12 år.

Alle generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er

mænd. To af de medarbejdervalgte medlemmer er kvinder.

Fordelt på aldersgruppe er bestyrelsen sammensat som

følger:

Fødselsår Medlemmer

1935-1940 1

1940-1945 1

1945-1950 3

1950-1955 3

1960-1965 2

1965-1970 2

Yderligere information om de enkelte

bestyrelsesmedlemmer kan findes på http://www.

dongenergy.com/en/about%20us/management/pages/

board_of_directors.aspx

Bestyrelsen har nedsat to komiteer: Revisions- og

Risikokomiteen og Vederlagskomiteen.

Revisions- og Risikokomiteens medlemmer:

› Lars Nørby Johansen (formand)

› Jens Kampmann

› Jakob Brogaard

› Jørn P. Jensen

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen kan

findes på http://www.dongenergy.com/

SiteCollectionDocuments/about_us/Corporate%20

governance/Terms-of-reference-for-the-risk-committee.

pdf

vederlagskomiteens medlemmer:

› Fritz H. Schur (formand)

› Lars Nørby Johansen

› Jens Kampmann

Ansvarlighed 2011 | 17

Kommissorium for Vederlagskomiteen kan findes på

www.dongenergy.com:

http://www.dongenergy.com/SiteCollectionDocuments/

about_us/Corporate%20governance/Terms_of_

reference_for_the_remuneration_committee.pdf

Derudover er der nedsat en Nomineringskomité i

overensstemmelse med selskabets vedtægter.

Nomineringskomiteen består af bestyrelsens formand

og næstformand samt repræsentanter for DONG Energy’s

fire største aktionærer:

› Fritz H. Schur (formand)

› Lars Nørby Johansen

› Peter Brixen (udpeget af finansministeriet)

› Jesper Hjulmand (udpeget af SEAS-NVE)

› Jens Bahne Jørgensen (udpeget af Syd Energi)

› Ulrik Kragh (udpeget af Energi Horsens)

Kommissorium for Nomineringskomiteen kan findes på

http://www.dongenergy.com/SiteCollectionDocuments/

investor/Annual_General_Meeting/2010/Rules_of_

Procedure_Nomination_Committee_19-April-2010.pdf


Indikator Profilindikatorer

gri:4.2 Angivelse af, om bestyrelsesformanden er

administrerende direktør

gri:4.3

gri:4.4

Ingen bestyrelsesmedlemmer i DONG Energy A/S har

ledelsesposter i DONG Energy-koncernen. Se også

ledelsesinformation i koncernårsrapporten.

Bestyrelsesmedlemmer der er uafhængige

og ikke er i direktionen

Alle generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er

uafhængige i overensstemmelse med Anbefalingerne for

god Selskabsledelse udstedt af Komitéen for god

Selskabsledelse (seneste udgave af 16. august 2011),

bortset fra ét medlem, som ikke opfylder Anbefalingerne

for god Selskabsledelse, idet han har været medlem af

bestyrelsen i mere end 12 år.

Foranstaltninger til anbefalinger eller

vejledning af bestyrelsen

DONG Energy stiler mod at være en åben, troværdig og

forståelig virksomhed,og har bl.a. formuleret en såkaldt

whistleblower procedure. Med denne procedure har

DONG Energy gjort det lettere for medarbejdere og andre

med tilknytning til DONG Energy-koncernen at gøre

opmærksom på forhold, som kunne være en overtrædelse

af lovgivningen. Indrapporteringer fra whistleblowerordningen

går direkte til næstformanden for bestyrelsen

Ønsker en medarbejder at gøre opmærksom på et forhold

over for bestyrelsen, kan denne ordning bruges.

Ingen af de otte generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer

er ansat i DONG Energy-koncernen i andre

stillinger, herunder ledelseshverv. De fire medarbejdervalgte

medlemmer er ansat af DONG Energy – som

foreskrevet i Selskabsloven – men ingen af disse

medlemmer er medlemmer af DONG Energy’s koncernledelse.

Herudover følger koncernen reglerne i selskabsloven om

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Der er fire

repræsentanter i bestyrelsen valgt af de danske

medarbejdere. Ønsker man som medarbejder at rejse et

forhold over for bestyrelsen, vil det være naturligt, at man

tager det op med en af de fire valgte medarbejderrepræsentanter.

Medarbejdere, som ikke er medlem af

bestyrelsen, har ikke adgang til at deltage i bestyrelsesmøderne

ej heller i enkeltstående tilfælde, med mindre

bestyrelsen konkret godkender dette.

Aktionærerne deltager på generalforsamlingen, men ikke

på bestyrelsesmøderne. Selskabsloven indeholder en

Ansvarlighed 2011 | 18

række bestemmelser, som regulerer aktionærernes

mulighed for at komme til orde på generalforsamlingen

og dermed over for bestyrelsen. Herudover afholder

DONG Energy informationsmøder for aktionærerne én

gang årligt, hvor formand og CEO tager væsentlige emner

op; herunder orienterer om halvårsresultatet. Dette

omtales i vores årsrapport. Endelig omtaler vedtægterne,

at formanden kan orientere hovedaktionæren, Staten, om

væsentlige forhold vedrørende selskabet.


Indikator Profilindikatorer

gri:4.6 Procedurer i bestyrelsen til at afværge

interessekonflikter

DONG Energy opretholder en liste over bestyrelsesmedlemmers

andre eksterne ledelseshverv. Listen kan

også findes på

http://www.dongenergy.com/en/about%20us/

management/pages/board_of_directors.aspx

gri:4.7 Metode til at afgøre bestyrelsesmedlemmers

kvalifikationer

DONG Energy lægger stor vægt på, at bestyrelsens

medlemmer har betydelig viden og erfaring fra

ledelseshverv i store danske og udenlandske erhvervsvirksomheder

med en bred vifte af aktivitetsområder,

herunder aktiviteter på områder, som har direkte relation

til DONG Energy’s forretningsområder.

I vurderingen af bestyrelsens sammensætning indgår

kandidaternes kompetencer og baggrund, men også

hensynet til at opnå mangfoldighed og en passende

balance i bestyrelsens sammensætning. DONG Energy

har besluttet, at der ikke er en fast aldersgrænse for

I forbindelse med forberedelsen af bestyrelsesmøder

i DONG Energy A/S, overvejer formanden, den

administrerende direktør og bestyrelsens sekretær,

hvorvidt dagsordenen indeholder emner, der kan give

anledning til interessekonflikt for bestyrelsesmedlemmer.

Hvis der foreligger en potentiel interessekonflikt, træffes

beslutning fra sag til sag.

bestyrelsesmedlemmer. Mulige kandidaters alder indgår

imidlertid i den samlede vurdering af bestyrelsens

sammensætning.

DONG Energy arbejder aktivt på at øge andelen af

kvindelige medlemmer i bestyrelsen, og det indgår også

i Nomineringskomiteens vurdering af bestyrelsens

sammensætning forud for den ordinære generalforsamling.

Efter hvert års ordinære generalforsamling og før

næstfølgende 30. september nedsættes en Nomineringskomité.

Dens hovedansvarsområder er at vurdere

bestyrelsens sammensætning og at fremlægge

anbefalinger om valg af egnede kandidater på den

Ansvarlighed 2011 | 19

ordinære generalforsamling. Komiteen skal desuden

sikre, at bestyrelsens sammensætning er i overensstemmelse

med Anbefalingerne for god Selskabsledelse,

herunder at der i muligt omfang tages hensyn til

mangfoldighed.

Forretningsordenen for Nomineringskomiteen er

tilgængelig på DONG Energy’s hjemmeside. Nomineringskomiteen

består af seks medlemmer. Hver af de fire

største navnenoterede aktionærer har ret til at vælge ét

medlem af komiteen. De to øvrige medlemmer er

bestyrelsens formand, der også er formand for komiteen,

og næstformand.

Se også den fuldstændige årsrapport (“Intern kontrol og

risikostyring”).


Indikator Profilindikatorer

gri:4.8

gri:4.10

Internt udviklede erklæringer om vision,

værdier, principper etc.

Med udgangspunkt i koncernens grundlæggende værdier

– målrettet, ansvarlig og lydhør – stræber DONG Energy

hver dag efter at handle ansvarligt og leve op til

samfundets forventninger. DONG Energy’s langsigtede

vision er at levere ren og stabil energi. Det er målet, vi

pejler efter gennem nye investeringer og løbende

udvikling af virksomheden.

DONG Energy tilsluttede sig i 2006 FN’s Global Compact.

Global Compacts ti principper om menneskerettigheder,

arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption er

udgangspunktet for DONG Energy’s arbejde med

ansvarlighed.

Processer til evaluering af bestyrelsens

egen indsats

Bestyrelsen gennemførte i 2011 en struktureret

selvevaluering på grundlag af evalueringsskemaer

udsendt til de enkelte bestyrelsesmedlemmer samt

efterfølgende drøftelse af resultaterne i den samlede

bestyrelse.

Se også den fuldstændige årsrapport (“Intern kontrol og

risikostyring”).

I 2010 vedtog koncernens bestyrelse en overordnet

ansvarlighedspolitik, som danner rammen og fastlægger

de overordnede mål for DONG Energy’s arbejde med

ansvarlighed. Den er således med til at sikre, at

overvejelser og vurderinger vedrørende ansvarlighed

evalueres og integreres som en naturlig del af alle DONG

Energy’s aktiviteter og beslutningsprocesser.

DONG Energy’s arbejde med ansvarlighed er styret af fire

principper: interessentinvolvering, væsentlighed, handling

og transparens.

Læs mere på http://www.dongenergy.com/

SiteCollectionDocuments/CSR/Documents/

dk_ansvarlighedspolitik.pdf

Ansvarlighed 2011 | 20


Indikator Profilindikatorer

gri:4.11

gri:4.12

gri:4.14

Anvendelse af forsigtighedsprincip

Forsigtighedsprincippet har til formål at yde vejledning i

de tilfælde, hvor der er mangel på viden om de eventuelle

skadelige virkninger af en specifik aktivitet. I DONG

Energy er forsigtighedsprincippet formaliseret gennem

Eksternt udviklede initiativer som

organisationen støtter

I 2006 tilsluttede DONG Energy sig FN’s Global

Compact. Gennem sin forpligtelse til at fremme ti

universelle principper for menneskerettigheder,

arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption har

DONG Energy benyttet principperne som ledetråd for sit

arbejde med ansvarlighed.

liste over interessentgrupper, der er

involveret i organisationen

En af DONG Energy’s kerneværdier er lydhørhed og vi

lægger vægt på at drøfte og afstemme forventninger med

vores interessenter. Da DONG Energy opererer i hele

energiens værdikæde har vi en lang række interessenter.

Vi bestræber os på at være åbne og konstruktive i

dialogen med vores interessenter – uanset deres fokus.

DONG Energy er i løbende dialog med virksomhedens

omverden med henblik på kontinuerligt at afdække

udfordringer og forventninger i den offentlige debat.

risikostyringen. Hovedformålet med DONG Energy’s

risikostyring er at identificere, styre og kontrollere

koncernens risici i overensstemmelse med koncernens

strategiske, miljømæssige og finansielle mål.

Se også koncernårsrapport (‘Risiko og risikostyring’).

I 2010 var DONG Energy medstifter af initiativet “Green

Growth Leaders” (GGL), som arbejder på at fremme grøn

vækst. Blandt GGL’s initiativer er “Project Green Light”,

som fokuserer på at udvikle en ny tilgang til den måde,

hvorpå virksomheder og NGOer kommunikerer om

klimaforandringer og bæredygtighed.

I 2011 blev DONG Energy partner i initiativet “State of

Green”. State of Green er det officielle grønne brand for

I 2011 har DONG Energy centralt og decentralt haft

dialog med omverdenen om en lang række emner.

DONG Energy’s interessenters forventninger og krav

udgør et centralt element i det løbende CSR-arbejde, og

DONG Energy deltager derfor i en løbende dialog.

DONG Energy’s interessenter og dialogen med disse er

vist i figuren ‘Interessentdialog’.

Se figur på side 23 ››

Ansvarlighed 2011 | 21

Danmark. Formålet med det nye brand med tilhørende

aktiviteter er at styrke det internationale kendskab til

dansk erhvervslivs løsninger og kompetencer inden for

energi-, klima- og miljøområdet.


Indikator Profilindikatorer

gri:4.15

gri:4.16

gri:4.17

Identificering og udvælgelse af de relevante

interessenter

DONG Energy har generelt et godt overblik over, hvem

der i Danmark er virksomhedens væsentligste

interessenter – herunder medarbejdere, kunder, politikere,

lovgivere, leverandører, investorer og lokalsamfund. Som

virksomhedens interessenter betragter DONG Energy

generelt de mennesker og grupper, der forholder sig

proaktivt til eller i væsentligt omfang påvirkes af vores

virksomhed.

tilgang til dialog med interessenter

Figuren på næste side illustrerer nogen af de emner, der

optager vores interessenter mest og resultatet af

interessentdialogen. Interessentdialog finder sted hver

eneste dag på alle niveauer af virksomheden og er

emnebaseret. I 2011 blev der oprettet en koncernfunktion

Se figur på side 23 ››

vigtige emner og bekymringer fra dialog med interessenter

Se figur på side 23 ››

I de seneste år har DONG Energy’s vækst hovedsageligt

fundet sted uden for Danmark og det samme vil gælde

DONG Energy’s fremtidige vækst. Når DONG Energy går i

gang med i en ny aktivitet i et land, som for eksempel

efterforskning af olie og gas, et nyt kraftværk eller en

havmøllepark, identificerer vi de interessenter, der har en

interesse i eller kan blive påvirket af vores aktiviteter.

Vi gennemfører derefter en åben konsultationsproces,

hvor alle interesserede interessenter kan udtale sig, og vi

går i dialog med interessenter om de emner, der er blevet

med navnet “Stakeholder Relations”. Formålet med dette

team er blandt andet at udvikle en mere koordineret og

strømlinet tilgang til interessentdialog på både nationalt

og internationalt niveau og at støtte individuelle

forretningsområder i deres engagementsaktiviteter på

projektniveau.

Ansvarlighed 2011 | 22

fremført under processen. DONG Energy opretholder

dialog med interessenter og lokalsamfund i både

opførelses- og driftsfasen for at kunne løse eventuelle

problemer efterhånden som de opstår.

Vi erkender, at vi ikke kan opfylde alle forventninger fra

vores interessenter, men det er centralt for os at være

lydhøre over for vores interessenter og vi arbejder

målrettet på at imødekomme udfordringerne i vores

værdikæde. Se SO1 for yderligere information.


Interessentdialog

Interessenter 3 hovedtemaer i 2011 vigtigste værktøjer og processer

Resultat af dialog

Kunder

Medarbejdere

Investorer

leverandører

Regulatorer

Samfund

NGOer

› Elregning og elforbrug herunder korrekt aflæsning til tiden

› Korrekte stamdata på vores kunder

› Fokus på excellent kundeservice gennem individuel service

› Sundhed og sikkerhed

› Personlig udvikling

› Kompetent ledelse

› Værdiskabelse ved omstilling til en grønnere fremtid

› Opretholdelse af en tilstrækkelig kapitalstruktur

› Risikostyring

› Bæredygtige og gennemsigtige beskrivelser i indkøbspolitikker

› Produktkvalitet og -sikkerhed

› Minimering af risici i forsyningskæden

› Innovationsarbejde

› CO 2-reduktion

› Effektive energimarkeder

› Lokale behov og præferencer ved opførelse af kraftværker

og vindmøller

› Energipartnerskaber med kommuner

› Flytning af aktiviteter til eller fra lokalområder

› Sourcing og forbrug af brændsel

› Leverandørbetingelser

› Klimaforandring og energibesparende tiltag

› Kundeambassadør

› Kundetilfredshedsundersøgelser og direkte feedback

› System til behandling af klager og krav

› Klimapartnerskaber

› Online energiforum for privatkunder

› Karriereudviklingsplaner

› Komite for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen

› Medarbejderundersøgelse “People matter”

› Daglige nyheder på intranet

› Introduktionskurser

› Mangfoldighedspolitik

› Ledelsesudvikling

› Løbende dialog og møder med investorer om strategi,

resultater og risikostyring

› Hjemmeside for investorer

› Bæredygtighedsundersøgelser fra investorer

› Code of Conduct

› Besøg og møder

› Audits og selvevaluering

› Energiekspertise og informationsdeling

› Aktiv og gennemsigtig involvering i politiske

og lovmæssige tiltag

› Bilaterale møder med brancheforeninger og

politiske komitéer

› Direkte involvering i emner af relevans for

DONG Energy og energisektoren

› Direkte relationer med lokalsamfundet

› Dialog med den lokale presse

› Information og lokale hjemmesider

› Informationsudstillinger om projekter i lokalområder

› Dialog og møder med lokalsamfund

› Emne- og rundbordsmøder

› Samarbejde med forbrugerorganisationer

› Partnerskaber

› Finansielle bidrag

› Netværk og møder

Ansvarlighed 2011 | 23

Feedback fra kunder gør os i stand til at identificere forbedringsmuligheder

og imødekomme vores kunders behov og

prioriteringer. Feedback hjælper os også med at kortlægge

vores kunders interesser og identificere markedstrends. For

mere information se www.dongenergy.dk

Åbne og pålidelige kommunikationskanaler på tværs af organisationen.

Denne dialog er med til at skabe et fælles perspektiv

og forståelse af DONG Energy. Find mere information

i ‘Ledelsestilgang - Arbejdsforhold’ og GRI LA-indikatorer

Feedback fra investorer gør os i stand til at identificere forbedringsmuligheder

og imødekomme deres behov.

Vi reducerer risici og forbedrer effektivitet gennem leverandørkæden

ved at stille konsekvente og transparente krav til

vores leverandører.

Vores proaktive dialog med lovgivere og myndigheder er

med til at forbedre kvalitet og fornyelse i udviklingen af nye

lovkrav og sikrer, at vi er på forkant med lovændringer.

Vi arbejder på at opbygge konstruktive relationer med lokalsamfundet

gennem åben dialog. Find mere information om,

hvordan vi inddrager lokale interessenter i ‘Ledelsestilgang

– Samfund’ og GRI-indikatorerne SO 1 og SO 2.

DONG Energy’s dialog med NGOer danner bl.a. baggrund

for risikovurdering i forbindelse med projektplanlægning.

Bæredygtig brændselssoourcing og -forbrændring er en integreret

del af vores forretningsstrategi. Find mere information

i DONG Energy’s Koncernårsrapport.


ledelsestilgang – Miljø

I lighed med alle andre former for industrielle

aktiviteter medfører energiefterforskning,

-produktion, -transport og -distribution miljøpåvirkninger,

som kan begrænses men ikke helt

elimineres.

I DONG Energy har vi identificeret syv miljømæssige fokusområder

og har fastlagt tiltag eller mål for hvert fokusområde.

Disse mål kan være på forretningsområde- eller koncernniveau

afhængig af det enkelte forretningsområdes ambitionsniveau

og påvirkning. Hverken fokusområder eller ambitionsniveauer

er statiske men tilpasses løbende til samfundets

forventninger.

Disse områder inkluderer:

› Klima

› Emissioner til luft

› Affald

› Vand

› Biodiversitet

› Ressourceforbrug

› Transport

Fokusområderne tillægges forskellig vægt i hvert forretningsområde

og har derfor forskellig indvirkning på forretningsområdernes

forretningsstrategi og aktiviteter. Resultater indenfor

områderne er beskrevet under de relevante indikatorer.

Ansvarlighed 2011 | 24


Miljøpåvirkninger fra efterforskning og produktion

af olie og gas

Vores aktiviteter inden for forretningsområdet Exploration & Production

(E&P), hvad enten det drejer sig om efterforskning af olie

og gas eller opførelse og drift af platforme, medfører påvirkninger

af miljøet. Disse påvirkninger kan skyldes udledninger til luften og

til havet, affaldshåndtering, trusler mod biodiversiteten, støj og

ressourceforbrug. Type og omfang af miljøpåvirkning afhænger af

aktivitetstype, den anvendte teknologi, operationelle standarder

samt det pågældende områdes tilstand.

Blandt E&P’s fokusområder er udledninger til luften fra afbrænding

(flaring), energiproduktion og udledning af produktionsvand

til havet. De mest fremherskende udledninger til luften fra flaring

og energiproduktion er CO2 og NOx. Gas afbrændes under opstart

af produktion og under unormale driftsforhold af sikkerhedshensyn.

Vi arbejder løbende på at øge energieffektiviteten i alle

aktiviteter og dermed også på at reducere vores udledninger.

I de seneste år er det lykkedes E&P at reducere udledningen af

olieholdigt produktionsvand til havet fra Siri-platformen betydeligt

ved at implementere en række tekniske forbedringer. Disse

forbedringer betyder, at stort set alt produktionsvand reinjiceres

i undergrunden, og at den begrænsede mængde produktionsvand,

der udledes, renses før udledning.

Udvalgte mål og fokusområder:

› Flaring af gas må ikke overstige 6.2 mio. Sm3 om året

› Reinjektion skal optimeres for derved at reducere udledningen

af CO2, SO2 og NOx › Reinjektion af produceret vand, som indeholder olie skal overstige

90 procent

› Vand, som indeholder olie, og som udledes til havet, må ikke

indeholde mere end 30 mg/l olie om måneden

› Kemikalier, som anslås at have høj eller mellem miljømæssig

påvirkning, skal erstattes af mindre skadelige kemikalier

› 10 procent forbedring i energieffektivitet inden 2015

› Aflastning af olie skal i videst mulig omfang ske fra tankskibe,

som er udstyret med VOC-reducerende udstyr

Miljøpåvirkninger fra varme- og elproduktion

På koncernniveau stammer vores største miljøpåvirkning fra

udledning af gasser fra varme- og elproduktion fra kraftværkerne.

Udledning af drivhusgasser er en medvirkende årsag til global opvarmning,

og CO2 udgør langt den største del af DONG Energy’s

udledninger af drivhusgasser. Udover CO2 udleder DONG Energy

også NOx og SO2. Både NOx og SO2, påvirker lokalmiljøet i større

udstrækning end CO2. Under produktionen på kraftværker produceres affald; herunder

spildevand. Spildevand behandles enten på stedet eller på kommunale

rensningsanlæg. Flyveaske og gips, to væsentlige affaldsfraktioner

fra produktionen, er ofte af tilstrækkelig høj kvalitet til

at kunne sælges til fremstilling af cement, beton eller gipsplader

frem for at blive til affald.

Der bruges også vand i produktionen. Det største vandforbrug går

til afkøling. Vores kraftværker er placeret nær havet, og havvand

bruges derfor til afkøling. Det resterende vandforbrug går til produktionen

dvs. til at producere damp, men denne vandmængde

er beskeden i forhold til den mængde, der medgår til afkøling. Vi

bruger ofte overfladevand hertil for at reducere vores forbrug af

grundvand og vores samlede vandforbrug.

Udvalgte mål og fokusområder

› Brugen af biomasse og affald som energikilde skal optimeres for

derigennem at reducere CO2-udledning Ansvarlighed 2011 | 25

› NOx-emissioner pr. kWh skal reduceres med 90 procent i forhold

til 1990 i 2020

› SO2-emissioner pr. kWh skal reduceres med 95 procent i forhold

til 1990 i 2020

› Alle centrale kraftværker skal udarbejde individuelle miljømål for

emissioner til luft, vandforbrug, brug af kemikalier etc i overensstemmelse

med deres ISO 14001 certificering

› Minimum 65 procent af affald fra produktion skal genanvendes

i 2012

› 10 procent forbedring i energieffektivitet inden 2015

Miljøpåvirkninger fra vindmøller

Den fortsatte vækst i DONG Energy’s vindkapacitet er et vigtigt

led i realiseringen af målsætningen i virksomhedens strategi om,

at vindkraft og biomasse skal erstatte kul og dermed reducere

miljøpåvirkningen.

Som en del af arbejdet med at opstille og drifte havmølleparker

kan der potentielt ske en påvirkning af biodiversiteten i lokalområdet,

og vi foretager derfor altid en vurdering af virkninger på

miljøet (VVM) før projekter påbegyndes. Herudover er vi bevidste

om potentielle miljøpåvirkninger i fremtiden, når møllerne skal

skrottes. Derfor ser vi bl.a. på mulighederne for at genanvende

glasfiber fra møllerne.

Udvalgte mål og fokusområder

› Reduktion af CO2-emissioner pr. kWt med 85 procent inden

2040 gennem omstilling af varme- og elproduktion fra fossil til

vedvarende energi

› Samlet kapacitet af vedvarende energi på 3.000 MW inden 2020

› Miljømæssige konsekvenser på biodiversitet monitoreres årligt

i tre år efter etableringen af nye offshore vindparker

› 10 procent forbedring i energieffektivitet inden 2015


Miljøpåvirkninger fra salg

Vi har ikke identificeret nogen direkte miljøpåvirkninger fra dette

forretningsområde.

Forretningsområdet driver imidlertid en række aktiviteter, som

har til formål at reducere miljøpåvirkningen hos vores kunder

ved at:

› Forpligte klimapartnere til at reducere energiforbrug og udvikle

en mere klimabevidst virksomhedsprofil gennem energirådgivning

› Bidrage til at reducere CO2-emissioner i den private og offentlige

sektor gennem udvikling af fleksible kundeløsninger, som

kan flytte forbruget til perioder med en høj andel af vedvarende

energi i nettet

› Bidrage til at reducere CO2-emissioner i transportsektoren gennem

udvikling af elbiler, som både er mere energieffektive og

som kan oplades, når andelen af vedvarende energi i nettet er

højest

Miljøpåvirkninger fra distribution og lagring

Under energidistribution sker der et uundgåeligt energitab på

distributionsnettet. Vi betragter dog også olielækager fra kabler

samt gasudslip som væsentlige miljøemner. Gasbehandling og

-lagring defineres som ‘risikovirksomhed’ i henhold til Sevesodirektivet,

og vi har et godkendt sikkerhedsledelsessystem, der

skal forhindre uønskede hændelser (såvel arbejdsmiljømæssige

og miljømæssige).

Udvalgte mål og fokusområder

› 10 procent forbedring i energieffektivitet inden 2015

› Optimering af energitransport i distributionsnettet

› Frivillig rensning af forurenet jord på områder med udendørs

transformerstationer

Politikker

DONG Energy har en overordnet politik for kvalitet, arbejdsmiljø

og miljø (QHSE), der omfatter alle koncernens aktiviteter. Ifølge

denne politik vil DONG Energy løbende minimere virksomhedens

miljøpåvirkning og begrænse virksomhedens ressourceforbrug.

Det sker primært gennem fastlæggelse af et ambitionsniveau for

hvert fokusområde, fastlæggelse af mål eller iværksættelse af

aktiviteter og evaluering af de opnåede resultater og forbedringer

efter behov.

Politikken er udtrykt i vores QHSE-retningslinjer, som implementeres

i forretningsområderne. Retningslinjerne tilpasses internationale

standarder, som f.eks. ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS

18001. Derudover har DONG Energy certificerede miljøledelsessystemer

i de dele af virksomheden, der har den største miljøpåvirkning.

Det betyder, at vores kraftværker, distributionsleddet og

produktionsplatforme er miljøcertificeret efter den internationale

ISO 14001 standard. Forretningsområdet Exploration & Production

har desuden indført et energiledelsessystem med henblik på

at forbedre energieffektiviteten.

vores tilslutning til FN’s Global Compact og vores forpligtelse

i forhold til at efterleve de tre principper er forankret i vores

miljøaktiviteter:

› Med vores ambitiøse klimastrategi, 85/15, følger vi forsigtighedsprincippet.

Vi er bevidste om, at DONG Energy ikke egenhændigt

kan sikre, at verdens energiforsyning gennemgår den nødvendige

omstilling i årene fremover, men vi er overbeviste om,

at omstilling er påkrævet, og at vi kan være med til at vise vejen.

› Princippet om miljømæssig ansvarlighed er bredt forankret i

vores aktiviteter. For eksempel udgør energieffektivitet en hjørnesten

i vores forbrug, og vi har underskrevet WBCSD’s manifest

om reduktion af energiforbruget i vores bygninger og arbejder

internt på at forbedre energieffektiviteten i både bygninger og

procesanlæg.

Ansvarlighed 2011 | 26

› Udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier er en integreret

del af en række af vores forretningsaktiviteter. Det bedst

kendte eksempel er vores klimapartnerskaber med organisationer,

kommuner og virksomheder. Fokus for vores partnerskabsplatform

er individuelt tilpassede løsninger, der hviler på vores

erfaring med energirådgivning både ift. energieffektivisering og

brugen af vedvarende energi.

Governance

QHSE-komiteen er selskabets øverste myndighed, hvad angår

miljø- og arbejdsmiljøforhold. Komiteen arbejder på vegne af

koncernledelsen med at sikre, at DONG Energy’s interesser og

behov med hensyn til QHSE-forhold tilgodeses, og alle dele af

forretningen lever op til DONG Energy’s værdier (blandt andet via

interne audits).

Hvert af DONG Energy’s forretningsområder har enheder, der

har til formål at sikre, at QHSE-forhold håndteres i overensstemmelse

med lovgivningen og DONG Energy’s overordnede politik,

retningslinjer og mål. Forretningsområderne samarbejder gennem

netværk og tværgående projekter om videndeling og optimering

af indsats og ledelsessystemer.

Implementering af politikker

Miljøledelse og risikostyring

Ansvarlig miljøindsats er forankret i ledelsen og kræver engagement

på alle niveauer af virksomheden. DONG Energy ønsker at

være blandt de bedste i industrien og løbende at reducere virksomhedens

miljøpåvirkninger og ressourceforbrug. Miljøledelse

er et vigtigt led heri.

Risikostyring er en integreret del af vores miljøledelsessystem.

Det er vores mål at minimere skadelige påvirkninger fra vores

aktiviteter gennem hele deres livscyklus; fra projektplanlægning

til drift og afvikling.


Vi anvender forsigtighedsprincippet i vores risikovurderinger,

overvåger løbende resultater og følger op med tiltag efter behov.

Gennemførelse af vvM’er

Identifikation og reduktion af potentielle miljømæssige- og sociale

risici er et lovkrav ved udførelse af en “Vurdering af Virkning

på Miljøet”, ofte kaldet en VVM-undersøgelse. Det samme gælder

gennemsigtighed i forhold til omverdenen. Disse vurderinger

benyttes derfor til store projekter som eksempelvis havmølleparker,

kraftværker og efterforsknings- og produktionsaktiviteter. I en

VVM kortlægger og minimerer vi skadelige påvirkninger fra vores

aktiviteter til et niveau, der er teknisk og økonomisk realiserbart.

Der vurderes på projekterne gennem hele deres livscyklus.

Screening af leverandører

Ved igangsætning af et projekt anvender vi ofte produkter og

ydelser fra leverandører. Vi har udviklet et værktøj til screening af

risikobilledet for vores indkøb, hvad angår QHSE-forhold. På basis

heraf fastlægger vi krav til både produkter og ydelser med henblik

på at sikre løbende forbedring i vores miljømæssige resultater.

Ansvarlighed 2011 | 27


Indikator

gri:

en1/en2/

en3/en4

Miljøindikatorer

Materialer og energiforbrug

EN1 Materialer fordelt på vægt eller volumen

EN2 Procentdel af anvendte materialer som er genanvendt

EN3 Direkte energiforbrug fordelt på primær energikilde

EN4 Indirekte energiforbrug fordelt på primær energikilde

For en energivirksomhed som DONG Energy vil rapportering

af materialer (EN1) være delvist sammenfaldende

med rapporteringen af det direkte energiforbrug (EN3),

da materialerne til fremstilling af energi er råstoffer såsom

kul, olie, biomasse, affald og gas. Der vil derved være

et naturligt overlap i besvarelsen af EN1 og EN3.

Efter GRI rapporteres det direkte energiforbrug (EN3)

som to parametre; mængden af fossile energikilder og

mængden af vedvarende energikilder. Da der endvidere

er en naturlig sammenhæng til indikatorerne vedrørende

genanvendte materialer (EN2) og det indirekte energiforbrug

(EN4), rapporteres disse fire indikatorer samlet.

Forbrug af drivmidler til transport er ikke omfattet.

Til højre findes i tabelform forbrug af råmaterialer og

forbrug af energi. Desuden ses opgørelser over el og

varme fordelt på kilder samt diagrammer over forbrug af

råmaterialer og over genanvendte råmaterialer i forhold

til totalvægten af råmaterialer.

Forklaring på udvikling

DONG Energys strategi indebærer for de termiske anlæg

en større andel biomasse- og naturgasforbrug og samtidig

en mindre andel kulforbrug. Desuden er en række

af de decentrale kraftvarmeværker til salg eller solgt, da

strategien indebærer at kraftværksaktiviteterne er fokuseret

omkring de centrale værker.

data for materiale og energiforbrug

FORBRUG AF RåMAtERIAlER

Ansvarlighed 2011 | 28

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 2007

Kul ton m 3.432.594 3.767.001 4.018.880 4.388.756 4.912.195

Olie ton m 70.511 174.654 232.040 209.215 239.014

Naturgas 1000 Nm 3 m 1.224.955 1.058.448 845.863 864.951 809.478

- heraf flaring 1000 Nm 3 m 9.004 33.035 7.335 8.623 9.681

- heraf afblæsning 1000 Nm 3 m 67 62 36 47 -

Biomasse bl.a. bioolie og træ ton m 1.675.280 1.826.726 1.279.272 1.249.306 1.535.986

Affald ton m 252.938 582.323 638.481 635.477 678.150

FORBRUG AF ENERGI (El OG vARME)

Elforbrug på kraftværker MWh m 9.678 32.775 23.728 34.224 1.193.092

Varmeforbrug på kraftværker GJ m 59.461 65.091 53.868 50.409 224.590

Elforbrug fra adm. og andre anlæg MWh m 73.987 102.976 109.354 98.627 143.870

Varmeforbrug fra adm. og andre anlæg GJ m 47.014 124.773 109.241 119.113 36.324

Varme fra andre forbrugt GJ m 644.382 644.685 644.685 - -

En streg i skemaet markerer, at sammenlignelige data ikke er tilgængelige på grund af manglende, ufuldstændige eller anderledes opgørelser

M = Målt, B=Beregnet, A=Anslået

Naturgasforbruget på kraftværkerne er steget, hvilket

primært kan henføres til Severn, hvor det er første fulde

driftsår og dermed et væsentligt øget forbrug end 2010.

Elforbruget faldet markant. Årsagen hertil skyldes dels

et frasalg af Frederikshavn Kraftvarmeværk, dels en fejl

i opgørelsen for 2010 fra Haderslev Kraftvarmeværk,

hvor der blev rapporteret 5278 MWh forkert. Endvidere er

elforbruget faldet fra Køge og Masnedø Kraftvarmeværker,

hvilket skyldes fejlrapporteringer i 2010, hvor der er

medtaget elforbrug til proces, hvilket ikke er omfattet af

rapporteringen for kraftværkerne.

Faldet i olieforbruget skyldes primært et fald i forbrug på

Stigsnæsværket samt fald i forbrug hos Avedøreværket

og Asnæsværket, hvor brændselsforbruget er tilpasset

den aktuelle driftssituation. Desuden er der sket et markant

fald i forbruget på Oil Terminals, hvilket skyldes at

olieforbruget i 2010 fejlagtigt blev rapporteret for højt.

Fortsættes på side 29 ››


Indikator

gri:

en1/en2/

en3/en4

Miljøindikatorer

Flaring af naturgas er faldet kraftigt, idet der i 2010 var

en ekstremt høj udledning der skyldtes problemer med

håndtering af den lettere gas fra den nyopstartede produktionsplatform

Nini Øst. I 2011 er der justeret på kompressorer,

som har resulteret i en mindre flare. Brug af

affald som brændsel er faldet væsentligt, hvilket hænger

sammen med den generelle strategi, hvor affaldsfyrede

anlæg som Odense og Frederikshavn er solgt og Vejen

Kraftvarmeværk er betinget driftsklare.

Elforbrug for administration og andre anlæg er faldet

væsentligt, hvilket skyldes et lavere forbrug på Filsø

Pumpestation, hvor pumperne i 2011 er lukkede. Desuden

er der sket er fald i forbruget fra Stenlille Gaslager, hvor

årsagen er at det var koldere i 2010 end i 2011.

Faldet i varmeforbrug fra administration og andre anlæg

skyldes et mindre forbrug på Oil terminals, hvor der er

sket isolering af tankene, som har medført en varmebesparelse

på ca. 66 procent. På nedenstående graf ses

fordelingen af el- og varmeforbruget på DONG Energy's

anlæg og i administrationen. Kun forbrug på anlæg, som

ikke producerer el- og/eller varme, er fordelt efter kilder.

Det skyldes, at kilder til forbrug på el- og varmeproducerende

anlæg indgår i det direkte forbrug af råmaterialer,

som ses i tabellen ovenfor.

I et miljøperspektiv er det interessant, hvordan forholdet

mellem vedvarende og fossile energikilder er og

dermed, om der er fokus på at gøre energiforbruget mere

bæredygtigt. Fossile brændsler opgøres som summen af

kul-, olie- og naturgasforbruget, mens de CO2-neutrale brændsler udgøres af affald og biomasse, som anvendes

på kraftværkerne. Dette kan ses på grafen nedenfor til

venstre. Forbrænding af affald betragtes ikke som genanvendelse

i henhold til affaldsbekendtgørelsen, men idet

affaldsforbrændingen genererer energi, som har første

prioritet i nettet, erstatter det potentielt forbrug af andre

energikilder såsom kul, olie og gas. Andelen af genan-

Fordeling af indirekte energiforbrug på

primære brændsler (2010)

16%

2%

37%

25%

Vind, vand og sol

Atomkraft

Kul

Olie

Naturgas

Affald og biomasse

Andre kilder

Fordeling af indirekte energiforbrug på

primære brændsler (2011)

22%

17%

2%

16%

1%

0%

38%

21%

2%

1%

Vind, vand og sol

Atomkraft

Kul

Olie

Naturgas

Affald og biomasse

Andre kilder

Forbrug af råmaterialer

TJ

200.000

150.000

100.000

50.000

0

Ansvarlighed 2011 | 29

vendte råmaterialer (dvs. affald) kan ses i figuren til højre

nedenfor, hvor også andelen af de CO2-neutrale brændsler

er opgjort i forhold til det totale brændselsforbrug.

2007 2008 2009 2010 2011

Fossile brændstoffer

CO 2 neutrale brændsler

Genanvendelse og CO 2 neutrale brændsler

%

20

15

10

5

0

2007 2008 2009 2010 2011

% CO 2 neutrale brændsler (ifht. energiindhold)

% Genanvendte råmaterialer (ifht. vægt)


Indikator

Miljøindikatorer

gri:en5/en18 Energi besparelser og reduktioner

i drivhusgasemissioner

Siden 2007 har DONG Energy sat fokus på energibesparelser

med et mål om at spare 1 ton CO2 emission pr.

medarbejder inden 2012. Dette mål blev opnået allerede

i 2010. Derfor satte DONG Energy i 2011 et nyt mål; at

forbedre energieffektiviteten med 10 procent ved udgangen

af 2015 i forhold til 2010. Ambitionen er desuden at

opnå 20 procent forbedring af energieffektiviteten ved

udgangen af 2020. Nedenstående tabel viser data for

energibesparelse og reduktioner i drivhusgas emissioner

i perioden 2009-2011.

De største elbesparelser i 2011 skyldes udskiftning af

samtlige medarbejdercomputere og udskiftning af kedler

data for energibesparelse & reduktioner i drivhusgas emissioner

Enhed Metode 2011 2010 2009

Energibesparelse ved energireducerende tiltag GJ m 4.784 7.975 31.243

- heraf reduktion i elforbrug MWh m 942 1.882 4.338

- heraf reduktion i varmeforbrug GJ m 1.392 1.201 15.412

- heraf reduktion i naturgasforbrug Nm 3 m 0 0 5.471

Reduktion i drivhusgasemissioner ved

energireducerende tiltag

M = Målt, B=Beregnet, A=Anslået

på 16 måler- og regulatorstationer i gasdistributionsnettet

i Sønderjylland samt en række udskiftninger af

ups-anlæg og regulering af belysning i administrationsbygninger.

Energibesparelserne på varme i 2011 skyldes

ombygning af varmeanlæg i lagerhaller og efterisolering

af rør i administration.

Data mellem årene er ikke umiddelbart sammenlignelige,

da der er tale om data fra projekter, som er forskellige

fra år til år. Det kan dog bemærkes, at reduktionen i

drivhusgasemissioner er markant lavere i 2011 end i 2010

på trods af en næsten uændret energibesparelse i 2011.

Dette skyldes, at der i 2010 er lavet en række projekter på

anlæg med en højere reduktion i drivhusgasemissioner til

følge end de anlæg, hvor der er lavet projekter i 2011.

ton CO 2 sparet m 520 4.443 2.895

Ansvarlighed 2011 | 30


Indikator

Miljøindikatorer

gri:en6 Energieffektivitet eller vedvarende energi

udbudt i produkter

DONG Energy har et omfattende investeringsprogram for

at øge andelen af vedvarende energi, og elektricitet fra

vedvarende energikilder er solgt til kunder i alle DONG

Energy vigtigste markeder. Samtidig støtter DONG

Energy industri-og privatkunder i at kunne opnå forbedringer

af energieffektivitet igennem vores Klimapartnerskaber.

Endelig understøtter DONG Energy forskning og

udvikling af fremtidens energibesparende produkter for

at fremme yderligere energibesparelser i samfundet.

Figuren, der ses til højre, viser eksempler på koncernens

opnåede besparelser for en række produkter; herunder

solgt grøn el, solgt solcellestrøm, eliminerede CO2-kvoter samt opgradering af biogas til naturgasnettet. Disse

gri:en8/en21 vandforbrug og vandudledning

EN8 Samlet vandudtræk fordelt på kilde.

EN21 Samlet vandudledning fordelt på kvalitet

og destination.

DONG Energy’s vandforbrug går hovedsageligt til

kraftværkerne, som bl.a. anvender vandet til kølevand.

Kølevandet ‘lånes’ fra søer, åer eller åbent hav og cirkuleres

i lukkede systemer i kraftværket, hvorefter det

ledes tilbage. DONG Energy’s kraftværker er placeret

nær havet, hvorved vi for langt størstedelen kan bruge

saltvand til afkøling. Vores vandforbrug er derfor relativt

lavt sammenlignet med termiske kraftværker, der anvender

køletårne. Vi har også optimeret vandforbruget på

vores anlæg ved at bruge en minimal mængde vand af

høj kvalitet.

indberettes ikke under energispareaftalen (DSM-aftalen).

Opnåede besparelser for hvert initiativ ses af tabellen.

Besparelser i energiforbrug udenfor DONG Energy’s

organisation, som er sket på baggrund af DONG Energy’s

initiativer, opgøres i GWh.

Der har i 2011 ikke været fokus på salg af solcellestrøm

men på aktiviteter relateret til energibesparelser hos

kunder. Der er derfor i 2011 ikke solgt solcellestrøm. I

strategien for 2012 er der igen sat fokus på dette produkt.

Stigningen i antallet af eliminerede CO2-kvoter skyldes

en stigning i det samlede salg af CO2-kvoter. På samme

måde skyldes faldet i salg af grøn strøm et samlet fald i

denne aktivitet.

I olie- og gasproduktionen anvendes ikke vand på samme

måde som på de resterende anlæg. På offshore produktionsplatforme

følger dog store mængder vand op med

olien. Dette såkaldte produktionsvand forbruges ikke men

udledes renset til havet eller reinjiceres i undergrunden.

Produktionsvandet er derfor ikke indregnet i vandforbrug

men opgøres som spildevandsudledning. Ved reinjektion

skånes havmiljøet, da udledningen af produktionsvand

og dermed olie til havet minimeres. Produktionsvand

indeholdende olierester, der udledes til havet, indeholder

som månedsgennemsnit ikke mere end 30 mg olie

pr. liter. Olieudledning med produktionsvand beregnes

DONG Energys opererede anlæg på baggrund af 3

daglige stikprøver, der analyseres for olieindhold, 1 prøve

i døgnet på ballastvand.

energieffektive produkter

Ansvarlighed 2011 | 31

Enhed 2011 2010 2009

Grøn el solgt GWh 646.519 735.177 418.396

Solcelle strøm solgt MWh 0 14 430

Eliminerede CO 2 kvoter antal 2.193 1.819 3.054

Biogas solgt Nm 3 0 0 0

For DONG Energy foregår udledningen af spildevand

mange steder og med forskellige krav til måling af udledningsparametre,

hvorfor det ikke er muligt at give et meningsfuldt

overblik over disse på koncernniveau. I stedet

rapporteres spildevandsudledning ud fra destinationen,

når spildevandet forlader virksomheden. Spildevand fra

DONG Energy’s administrationsbygninger i Danmark

har kvalitet som almindeligt husholdningsspildevand og

bliver modtaget af offentlige rensningsanlæg. Der findes

ikke en samlet opgørelse over dette, men det antages at

være af tilsvarende mængde som vandforbruget i administrationsbygningerne.

Vandforbrug og spildevandsudledninger er opgjort i

tabellen på næste side.

Fortsættes på side 32 ››


Indikator

Miljøindikatorer

gri:en8/en21 Forklaring på udvikling

Grundvandsforbrug fra egen indvinding er faldet væsentligt

siden 2010. Den primære årsag er Stigsnæsværket,

hvor der har været lavere aktivitet i 2011. Et mindre

bidrag til reduktionen er et fald i forbruget for Nybro

Gasbehandlingsanlæg, hvor årsagen dels er et fald i produktion

samt driftsoptimeringer af vandforbruget.

Grundvandsforbruget fra vandværksvand er også faldet

væsentligt siden 2010. Dette skyldes primært, at

grundvandsforbruget for Studstrupværket i 2010 også

indeholdt data for fersk overfladevand, hvilket ikke er

medtaget i 2011.

data for vandforbrug og udledninger

Spildevandsudledningen til recipient efter egen behandling

er øget, hvilket kan henføres til to værker. Stigningen

for Severn skyldes, at anlægget i 2010 kun var drift i to

måneder. Desuden bidrager udledningen fra Esbjergværket

væsentligt, og bidraget herfra skyldes, at denne

parameter ikke blev opgjort i 2010.

Spildevandsudledning til rensningsanlæg uden egen

behandling er faldet siden 2010, hvilket skyldes årsager

på flere anlæg. Den væsentligste ændring er et fald fra

Fredericia Råolieterminal, hvor udledningen er reduceret,

idet den modtagne olie fra Nordsøen har indeholdt

mindre vand. Desuden har der for Asnæsværket været

en forkert rapportering i 2010, idet ca. 60.000 m3 vand

skulle være rapporteret som udledt med egen behandling.

Ansvarlighed 2011 | 32

Dette påvirker også tallet i næste afsnit. På Enstedværket

er der registreret en mindre udledning, hvilket skyldes en

nedsat aktivitet på anlægget i 2011. Endvidere er Odense

Kraftvarmeværk solgt, hvilket har reduceret udledningen,

mens Inbicon Kalundborg har øget aktivitet og dermed

øget udledningen.

Spildevandsudledning til renseanlæg med egen behandling

er steget siden 2010, hvilket primært skyldes den

ovennævnte fejlrapportering.

Produktionsvand til hav samt olie til hav fra platforme er

steget væsentligt, hvilket kan henføres til felterne Gyda

og Ula, der er ældre felter, og hvor svingninger i operationelle

aktiviteter har givet en større udledning.

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 2007

vANDFORBRUG

Grundvand fra egen indvinding m3 m 167.709 229.594 163.827 75.364 -

Vandværksvand m3 m 1.172.273 1.375.764 1.450.195 1.751.151 103.935

INStAllEREt vARMEKAPACItEt

Spildevand til recipient uden egen behandling m3 m 599.878 561.198 564.036 715.836 -

Spildevand til recipient efter egen behandling m3 m 274.766 92.572 78.183 13.697 -

Spildevand til rensningsanlæg uden egen behandling m3 m/a 677.565 852.876 811.181 734.857 422.223

Spildevand til rensningsanlæg med egen behandling m3 m/a 104.478 34.914 - - -

Produktionsvand til hav fra platforme m3 m/b 1.022.515 639.342 1.548.105 1.685.520 1.435.562

Olie til hav fra produktionsplatforme ton m/b 16 8 18 24 23

REINjEKtION På OFFSHORE INStAllAtIONER

Reinjektion af produktionsvand m3 m/b 2.175.489 2.202.593 1.470.238 1.774.842 1.807.757

Reinjektion af naturgas Nm3 m/b 106.831.956 71.475.572 91.583.834 52.581.228 39.881.970

En streg i skemaet markerer, at sammenlignelige data ikke er tilgængelige på grund af manglende, ufuldstændige eller anderledes opgørelser

M = Målt, B=Beregnet, A=Anslået


Indikator

gri:en12

Miljøindikatorer

gri:en16/en20 Emissioner til luft

Påvirkninger af biodiversiteten i beskyttede

naturområder

Udviklingen af biodiversitetshensyn i operationer og

projekter inden for EU er drevet af lovgivning. Hovedparten

af DONG Energy’s aktiviteter ligger i EU og er derfor

omfattet af europæiske direktiver som VVM-direktiv,

habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Direktiverne sætter rammer for, at der i projekteringen

vurderes og håndteres påvirkninger på bl.a. biodiversite-

EN16 Samlede direkte og indirekte drivgasudledninger

EN20 NO x SO x og andre væsentlige luftudledninger

DONG Energy’s betydeligste emissioner til luft stammer

fra produktionen af elektricitet og varme, men emissioner

for andre forbrændingsprocesser såsom flaring, fysiske

og kemiske processer, afblæsning samt afdampning er

også i fokus. Emissioner fra transport af produkter, materialer,

medarbejdere og affald er ikke omfattet af denne

rapportering.

ten, så konsekvenserne af aktiviteterne minimeres mest

muligt. Det gælder både påvirkninger i projekteringsfasen

og ved driften af aktiviteten; såsom driften af vores

havmølleparker. Driftens påvirkninger på det omgivende

miljø er endvidere håndteret gennem miljøgodkendelser,

som er udarbejdet efter gældende lovgivning.

For vores indkøb af biomasse har vi en vision om at

bestræbe os på at opfylde DONG Energy’s behov for

CO2-neutral biomasse, som er økonomisk attraktivt men

samtidig miljømæssigt bæredygtigt.

Ansvarlighed 2011 | 33


Indikator

gri:en16

Miljøindikatorer

Drivhusgasser

Som energiselskab er udledningen af drivhusgasser et

vigtigt fokusområde for DONG Energy. Af nedenstående

figur ses, at den direkte emission af CO2 udgør den absolut

mest væsentligste del af DONG Energy’s drivhusgasemissioner.

Den direkte emission af CO2 inkluderer både

CO2 emissioner fra anlæg underlagt det europæiske CO2 kvotesystem samt CO2 emissioner fra andre procesanlæg,

hvoraf kvotebelagt CO2 udgør 99 procent.

Indirekte emission af kuldioxid inkluderer alene emissioner

af kuldioxid fra el- og varmeforbrug. De indirekte

emissioner inkluderer ikke udledninger fra el- og varmeforbrug

på de el- og varmeproducerende anlæg, da disse

emissioner er at betragte som direkte emissioner.

Udledning af drivhusgasser i ton (2011) Mål for CO 2 reduktion

10,9 mio.

Kuldioxid CO2, direkte emission

Lattergas N20

Kulilte CO

Metan CH4

27.708

180

3.256

31.470

30.179

6.049

Kuldioxid CO2, indirekte emission

NMVOC

Svovlhexaourid SF6

I DONG Energy har vi opsat to ambitiøse målsætninger,

som vi arbejder ud fra:

› I 2020 skal vi have halveret vores udledning af CO2 per

produceret MWh i forhold til 2006.

› I 2040 skal udledningen af CO2 være reduceret med

85 procent i forhold til 2006.

De ambitiøse mål skal indfries gennem en gennemgribende

omstilling af DONG Energy’s elproduktion fra

fossil til vedvarende energi. I 2011 var den specifikke

CO2 udledning 486 g/kWh mod 524 g/kWh i 2010. Den

markante reduktion skyldes blandt andet omstillingen

fra kul- til naturgasfyret kraftværksproduktion. Naturgas

udleder væsentligt mindre CO2 end kul og er det bedste

alternativ blandt fossile brændsler til at sikre stabil

energiforsyning. DONG Energy driver naturgasfyrede

kraftværker i Danmark, Storbritannien, Norge og Holland.

g CO 2 per kWh

700

600

500

400

300

200

100

0

638 613 590 574 524 486

2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020

Realiseret Mål

320

Ansvarlighed 2011 | 34

Herudover har DONG Energy øget den vedvarende energiproduktion

fra vind blandt andet gennem idriftsættelsen

af havmølleparken Walney i Storbritannien. En effektiv

udnyttelse af DONG Energy’s unikke kompetencer inden

for offshore vind har betydet, at DONG Energy er global

markedsleder inden for projektering, konstruktion, opførelse

og drift af havmølleparker.


Indikator

gri:en20

Miljøindikatorer

NO x og SO 2

Forbrænding af fossile brændsler og biomasse producerer

andre gasser end drivhusgasser; herunder kvælstofoxider

(NOx) og svovldioxid (SO2), som også har væsentlige

miljøpåvirkninger som det fremgår af nedenstående graf.

NOx bidrager til fotokemisk smog, som er skadeligt for

mennesker, mens SO2 omdannes i atmosfæren til svovlsyre

og er medvirkende til forsuring. Påvirkningerne fra

NOx og SO2 er primært regionale, mens CO2 har globale

effekter.

Emissioner til luft

Ton

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0

DONG Energy har et mål om at reducere NOx- og SO2 udledningerne fra virksomhedens kraftværker med hhv.

90 procent og 95 procent i 2020 i forhold til udledningen

i 1990. For NOx betyder dette, at emissionen i 2020

skal være faldet til 0,33 g/kWh, idet udledningen fra

kraftværkerne var 3,30 g/kWh i 1990.

For SO2 er målet for 2020 0,24 g/kWh, idet udledningen

fra kraftværkerne var 4,80 g/kWh i 1990. I tabellen på

næste side fremgår det, at målet for SO2 er indfriet, idet

2007 2008 2009 2010 2011

CO 2-ækv. i 1000 ton NO X SO2 Sporstoffer mm. fra kraftværker

Ansvarlighed 2011 | 35

udledningen er reduceret til 0,06 g/kWh svarende til en

reduktion på 99 procent i forhold til 1990. For NOx er der

lidt vej endnu, da udledningen pt. er 0,36 g/kWh svarende

til en reduktion på 89 procent i forhold til 1990.

Det skal bemærkes, at sammenligningstallene for total

NOx og SO2 udledning i 2010 begge er justeret i forhold

til tidligere rapporteringer. Dette skyldes en fejlrapportering

af olieforbrug for de danske olieterminaler, som var

rapporteret for høj.

Jævnfør tabellen bør det bemærkes, at samtlige emissioner

er faldet i 2011. Den direkte CO2-udledning er faldet

grundet faldet i udledningen af kvotebelagt CO2. Dette

skyldes hovedsageligt en mindre produktion fra kraftværkerne

i 2011, men også at der er anvendt mindre kul og i

stedet mere naturgas på kraftværkerne.

Den indirekte CO2-udledning er også faldet blandt andet

grundet en nedgang i elforbruget på Filsø pumpestation.

Dette skyldes en lavere olieproduktion og dermed

olietransport til land, som har gjort det muligt at slukke

for pumperne på Filsø fra april måned 2011 og frem.

Derudover er elforbruget på Stenlille gaslager faldet, da

2011 var et varmere år end 2010, og efterspørgslen samt

aktiviteten derfor var lavere.

Fortsættes på side 36 ››


Indikator

gri:en20

Miljøindikatorer

Udledningen af metan og NMVOC er faldet blandt andet

grundet lavere udledninger fra Fredericia råolieterminal.

Dette er en direkte konsekvens af den lavere olietransport

fra Nordsøen. Desuden er udledningen af metan og

latterlas faldet. Dette skyldes, at Danmarks Miljøundersø-

data for emissioner til luft

DRIvHUSGASEMISSIONER

Ansvarlighed 2011 | 36

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 2007

Kuldioxid CO 2, direkte emission mio. ton CO 2 ækv. m/b 10,9 11,9 12,0 12,7 14,0

- heraf kvotebelagt CO 2 mio. ton CO 2 ækv. m/b 10,8 11,8 11,9 12,6 13,8

Kuldioxid CO 2, indirekte emission gennem køb af el og varme ton CO 2 ækv. b 31.470 47.072 48.412 54.923 77.670

Metan CH 4 ton CO 2 ækv. b 27.708 39.905 50.059 61.796 68.718

NMVOC ton CO 2 ækv. b 3.256 3.749 8.270 26.469 19.388

Lattergas N 2O ton CO 2 ækv. b 30.179 48.156 50.045 73.262 54.359

Svovlhexaflourid SF 6 ton CO 2 ækv. b 180 217 160 616 1.465

Kulilte CO ton CO 2 ækv. b 6.049 7.184 5.810 5.664 4.630

KEy PERFORMANCE INDIKAtOR (KPI) FOR 85/15 StRAtEGIEN

Specifik emission af CO 2 for DONG Energy eksl. E&P g CO 2/kWh m/b 486 524 574 590 613

ANDRE vÆSENtlIGE EMISSIONER OG KPI'ER FOR SPECIFIKKE EMISSIONER

gelser har ændret emissionsfaktorerne for kraftværker til

nyere faktorer fra IPCC.

Endelig bør det bemærkes, at sammenligningstallene

for lattergas er ændret for 2010 og 2009. Dette skyldes,

at den rapporterede udledning af lattergas var fejlrapporteret

for Esbjergværkets blok 3 begge år. De rapporterede

mængden var markant lavere end den egentlige

udledning fra blokkene.

Kvælstofoxider NO x ton m/b 7.253 7.853 9.304 11.650 17.006

Specifik emission af NO x for DONG Energy’s kraftværker g NO x/kWh m/b 0,36 0,38 0,50 0,50 -

Svovldioxid SO 2 ton m/b 1.172 1.268 2.425 3.507 4.199

Specifik emission af SO 2 for DONG Energy’s kraftværker g SO 2/kWh m/b 0,06 0,07 0,14 0,19 -

En streg i skemaet markerer, at sammenlignelige data ikke er tilgængelige på grund af manglende, ufuldstændige eller anderledes opgørelser

M = Målt, B=Beregnet, A=Anslået


Indikator

gri:en22/en24 Affald

Miljøindikatorer

EN22 total affaldsmængde fordelt på type og

afskaffelsesmetode

EN24 vægten af farligt affald og andel sendt til

behandling i udlandet

DONG Energy har et mål om at øge genanvendelsen af

affald fra både anlæg og administration. Vi vil frem mod

2012 øge vores genanvendelsesprocent til 65 procent for

anlæg og 50 procent i administrationen. Vi har i den forbindelse

kortlagt vores affaldsproduktion og identificeret

tiltag for at øge vores genanvendelsesprocent.

vi søger blandt andet at forbedre vores affaldshåndtering

gennem:

› Substituering af de anvendte produkter for at reducere

affaldsmængden og øge genanvendelsen af affald.

› Kontinuerlig videreudvikling af sorteringen i affaldsfraktioner

med henblik på øget genanvendelse af affald.

Vi har også fokus på optimering af restprodukter fra energiproduktion

med henblik på genanvendelse i andre brancher.

Se 2.8/EU2 for mere information om restprodukter.

I 2011 er genanvendelse for både anlæg og administrationsbygninger

yderligere højnet. Specielt er genanvendelse

for administrationsbygninger meget tæt på målet, idet

genanvendelsen nu er oppe på 48 procent. For anlæggene

begrænses graden af genanvendelse blandt andet

af store mængder olieaffald fra Nordsøolieledningen, der

udgør 22 procent af de samlede affaldsmængder fra DONG

Energy’s anlæg, og som forbrændes. Der er pt. ikke fundet

en anvendelig genanvendelse for denne affaldsfraktion,

som er bedre end forbrænding. Hvis der ses bort fra denne

affaldsfraktion, er graden af genanvendelse for anlægsaffald

75 procent.

Affaldsbehandling - Anlæg (2010)

38%

5%

57%

Affald til genanvendelse

Affald til forbrænding

Affald til deponi

Affaldsbehandling - Administration (2010)

65%

3%

32%

Affald til genanvendelse

Affald til forbrænding

Affald til deponi

Affald, defineret efter den danske affaldsbekendtgørelse,

opgøres efter afskaffelsesmetoden som enten genanvendelse,

forbrænding eller deponi. Desuden betegnes affald

som enten farligt eller ikke farligt affald. Affaldsmængden

opgøres for anlæg samt administrationsbygninger.

DONG Energy har foretaget en kortlægning over håndtering

af farligt affald, herunder transport, import, eksport

Affaldsbehandling - Anlæg (2011)

34%

7%

Ansvarlighed 2011 | 37

59%

Affald til genanvendelse

Affald til forbrænding

Affald til deponi

Affaldsbehandling - Administration (2011)

51%

1%

48%

Affald til genanvendelse

Affald til forbrænding

Affald til deponi

og behandling af virksomhedens affald i Danmark. Kortlægningen

viste, at alt farligt affald, som DONG Energy

producerer, transporteres til første behandler i Danmark.

Desuden modtager DONG Energy farligt affald til behandling

på affaldsforbrændingsanlæg. Det farlige affald

er blandt andet klinisk risikoaffald, kreosotbehandlet træ,

ethanolopløsning og malingsstøv.

Fortsættes på side 38 ››


Indikator

gri:en22/en24

Miljøindikatorer

DONG Energy importerer ikke farligt affald, men eksporterer

dog restprodukter fra el- og varmeproduktion såsom

aske, slagge og gips. Restprodukterne medregnes ikke

som affald, og oplysninger om disse produkter rapporteres

separat, læs mere i afsnittet GRI:2.8/EU2.

Det fremgår af nedenstående tabel, at affaldsmængderne

samlet set er steget med ca. 900 ton i 2011 i forhold

til 2010. Dette skyldes øget byggeaktivitet på DONG

Energy’s anlæg i 2011.

data for affald

AFFAlD

Mængden af farligt affald er faldet hovedsageligt grundet,

at 370 ton glykolholdigt spildevand for Stenlille gaslager

blev fejlklassificeret som farligt affald i 2010, og at denne

fraktion er korrekt klassificeret som ikke-farligt i 2011.

De markant lavere mængder behandlet farligt affald og

farlige restprodukter eksporteret i 2011 skyldes frasalg

af Frederikshavn affaldskraftvarmeværk og Odense

kraftvarmeværk samt at Vejen kraftvarmeværk er taget

ud af drift.

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 2007

Affald til genanvendelse ton m 6.842 6.044 5.801 5.302 8.901

Affald til forbrænding ton m 4.190 4.414 4.106 5.001 5.606

Affald til deponi ton m 820 524 750 615 5.079

Total farligt affald ton m 2.439 2.882 1.979 1.562 792

Farligt affald behandlet ton m 275 5.206 797 1.056 4.850

Farlige restprodukter eksporteret ton m 5.693 12.912 12.183 12.358 11.121

M = Målt, B=Beregnet, A=Anslået

Ansvarlighed 2011 | 38


Indikator

Miljøindikatorer

gri:en23 Samlet antal og omfang af betydelige udslip

DONG Energy registrerer hændelser med miljøeffekt for

de lokaliteter, selskabet ejer og opererer. Der anvendes en

model til at bestemme alvorligheden af miljøhændelser

ud fra hændelsens mængde, spredning og effekt. Modellen

anvendes også til at fastlægge potentialet i hændelsen;

med andre ord hvor store påvirkninger, hændelsen

kunne have haft. Ud fra potentialet i miljøhændelsen,

og hvor ofte hændelsen kan finde sted, fastsættes en

risikoværdi for hændelsen. DONG Energy klassificerer

hændelserne i tre risikokategorier; blå, gul og rød. Rød

betragtes som alvorlig, gul kræver opmærksomhed og blå

er mindre væsentlig.

DONG Energy arbejder systematisk med registrering,

håndtering og opfølgning på uønskede hændelser. Vi

arbejder ud fra princippet om, at hændelsens potentielle

alvorlighed skal bestemme håndteringsgraden. Kategoriseringen

nævnt ovenfor skal anvendes til at fastsætte

omfanget af korrigerende og forebyggende handlinger

i forbindelse med en hændelse. Indsatsen for at arbejde

systematisk med miljøhændelser kan stadig forbedres,

men modellen giver et godt overblik over selskabets

væsentligste miljøhændelser.

Væsentlige miljøhændelser betragtes i DONG Energy

som en uønsket hændelse med faktisk konsekvens for

miljøet.

Væsentlige hændelser for ekstern rapportering er faktiske

hændelser defineret som alvorlige eller alarmerende ud

fra, at denne model giver en faktisk konsekvensværdi

på 25 eller højere; svarende til en kategorisering som

alarmerende eller alvorlig.

Ud over væsentlige miljøhændelser opgøres gasudslip

som følge af overgravninger af distributionsledninger

for naturgas. Sådanne gasudslip er uheld forsaget af

tredjepart, og DONG Energy kan derfor kun i ringe grad

forebygge disse. Derfor opgøres disse særskilt fra andre

miljøhændelser. I tilfælde, hvor et sådant gasudslip er

alvorligt, registreres det på samme måde som øvrige

miljøhændelser. Gasudslip som følge af overgravning

opgøres på basis af tryk og dimensionen på det berørte

procesudstyr, samt størrelsen af tidsrummet ledningen

har været brudt.

Hændelser med miljøeffekt og overgravning af gasledninger

rapporteres i det interne hændelsesrapporteringssystem

Synergi.

Forklaring på udvikling

Der var fem væsentlige miljøuheld i 2011 i DONG Energy,

hvilket er samme niveau som 2010. To hændelser er sket

i Thermal Power. Den ene hændelse er sket på Kyndbyværket,

hvor der har været forhøjet udledning af kvælstof

Miljøhændelser

Ansvarlighed 2011 | 39

efter driftsproblemer på spildevandsrenseanlægget, der

medførte overskridelse af udlederkrav. Efterfølgende er

der øget fokus på kritiske driftsparametre på renseanlægget.

Den anden hændelse er sket på Stigsnæsværket, hvor

der er sket spild af fuelolie på 8 m3. Spildet er sket dels

til jord og dels til tankgård med betonbund. Spildet er

samlet op og afhændet til Kommunekemi. Spildet var

forårsaget af en rørsprængning, og der er efterfølgende

gennemført særlige runderinger med fokus på oliespild.

På Oil Terminals i Skælskør er der i 2011 sket to væsentlige

miljøuheld, hvor der er spildt olie til jord. I det

ene tilfælde er der spildt 109 m3 biodiesel fra en defekt

drænslange til et tankområde, som er beskyttet mod nedsivning

via en naturlig lermembran. Olien er suget op, og

desuden er det øverste jordlag gravet af. Efterfølgende er

der indført overvågning af drænaktiviteter, så eventuelle

udslip opdages så hurtigt som muligt. I det andet tilfælde

er der sket spild af ca. tre m3 olie ved lastning, da en

sikkerhedsventil var defekt. Der er her afgravet forurenet

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 2007

Væsentlige miljøuheld stk m 5 6 5 1 2

Overgravning af gasledninger stk m 79 70 79 107 118

Metanudslip som følge af overgravninger Nm 3 b 42.620 14.904 33.844 25.490 63.647

M = Målt, B=Beregnet, A=Anslået

Fortsættes på side 40 ››


Indikator

Miljøindikatorer

gri:en23 jord samt nedsat et drænrør. Områder, hvor der har været

oliespild, overvåges periodisk via drænrør. I begge tilfælde

er oprydning sket efter accept fra miljømyndighed.

gri:en28

I Distribution er der registreret udslip af gas i forbindelse

med overgravninger på i alt 42.620 m3 methan.

Mængden er væsentlig højere end de forrige år. Dette

kan primært henføres til én hændelse, hvor udslippet har

Bøder og sanktioner for overskridelse af

miljølove og -regler

Miljøhændelser og håndtering af bøder er reguleret

under DONG Energy’s politik for kvalitet, sundhed, sikkerhed

og miljø, hvilket indebærer, at vi skal overholde

gældende love og tilladelser og træffe forebyggende og/

eller afhjælpende foranstaltninger for at reducere vores

miljøpåvirkning.

data for efterlevelse af miljølovgivning og regler

været alvorligt, og hændelsen er derfor medregnet i det

samlede antal væsentlige miljøuheld angivet ovenfor.

Hændelsen skete i forbindelse med etablering af en motortrafikvej,

hvor en gasledning blev overgravet af entreprenøren,

hvilket medførte udledning af 36.042 m3 methan

svarende til 85 procent af årets samlede udledning fra

overgravning af gasledninger. Efter bruddet blev der øje-

Nedenstående tabel viser antallet af berettigede klager

over vores praksis og er en indikator for vores måde at efterleve

miljøloven. Der rapporteres desuden fra 2009 og

frem på påbud/forbud, indskærpelser, politianmeldelser

og domstolssager i relation til efterlevelse af miljølovgivning

og regler. En betydelig bøde defineres som at være

over 50.000 kr. Sagen skal være afsluttet for at indgå i

opgørelsen.

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 2007

Klager stk m 61 334 186 265 -

Politianmeldelser stk m 2 0 0

Påbud/forbud og indskærpelser stk m 14 6 5 - -

En streg i skemaet markerer, at sammenlignelige data ikke er tilgængelige på grund af manglende, ufuldstændige eller anderledes opgørelser

M = Målt, B=Beregnet, A=Anslået

Ansvarlighed 2011 | 40

blikkeligt lukket for gasforsyningen for at hindre et større

gasudslip. Bruddet medførte forsyningsstop til flere varmeværker,

som dog ikke berørte borgerne. Det interne og

eksterne beredskab fungerede efter hensigten, og skaden

blev hurtigt udbedret. Den resterende mængde gasudslip

fra overgravninger skyldes en række mindre hændelser.

Der er i 2011 registreret to politianmeldelser, der omhandler

dels en overtrædelse af jordforureningsloven,

hvor der er gravet på et forureningskortlagt areal. Dels en

overtrædelse af havmiljøloven, hvor vilkår til klapning af

havbundssediment er overtrådt. Klapning betyder, at man

tager sediment op fra havnebassinet og “klapper” det på

et andet område.

Antallet er rapporterede klager er faldet 82 procent i

forhold til 2010, hvilket hovedsageligt skyldes, at forretningsområdet

Distribution i 2011 har skærpet deres

procedure for rapportering af klager til alene at omfatte

berettigede klager, som også er det rapporteringen

omfatter.


ledelsestilgang – Arbejdsforhold

I det kommende årti vil demografiske forandringer

føre til øget konkurrence om potentielle

medarbejdere. Dette forhold kombineret med

planer om vækst og større investeringer vil

medføre et omfattende behov for nyansættelser.

Evnen til at tiltrække, fastholde og udvikle

de rette kompetencer er altså en kritisk succesfaktor

for DONG Energy.

I DONG Energy ønsker vi at skabe et rummeligt arbejdsmiljø,

der motiverer alle medarbejdere til at yde deres bedste på

både individuelt- og teamniveau. Det er vigtigt for os, at vi er

en arbejdsplads med spændende arbejdsopgaver og en høj

faglighed.

Samtidig er det vigtigt, at vi har et arbejdsmiljø, som understøtter

en moderne livsførelse, hvor der er behov for stor

fleksibilitet og individuelle løsninger.

Vi bestræber os hele tiden på at udvikle vores arbejdsplads,

så vi har de bedste vilkår for vores medarbejdere uanset køn,

etnicitet, hudfarve, religion eller tro, politisk overbevisning,

seksuel orientering, alder, handicap, nationalitet, uddannelsesbaggrund,

og livssituation.

Ansvarlighed 2011 | 41


Politikker

DONG Energy er en arbejdsplads, der bygger på gensidig respekt.

Dialog og målrettede politikker skal sikre et godt arbejdsklima og

trivsel for den enkelte medarbejder i DONG Energy.

For at kunne levere gode resultater er vi nødt til alle at tage en

del af ansvaret for at skabe et godt arbejdsmiljø og en høj grad

af trivsel på arbejdspladsen. Gennem vores værdier og politikker

tilstræber vi at fremme et sikkert, sundt og tolerant arbejdsmiljø.

Vi har formuleret medarbejderpolitikker på en række udvalgte

områder, blandt andet mangfoldighed, kvinder i ledelse, mobning

og chikane samt stress.

DONG Energy har desuden tilsluttet sig FN’s Global Compact,

og dermed har vi forpligtet os til at leve op til Global Compacts

principper om ansvarlige arbejdsforhold. Principperne er baseret

på ILO-konventionerne og OECD’s retningslinjer for multinationale

virksomheder.

Mål og resultater

DONG Energy vil være den mest eftertragtede arbejdsgiver inden

for vore kritiske segmenter og derigennem tiltrække og fastholde

kompetente og ambitiøse medarbejdere.

DONG Energy har et ‘employer brand’, som vi kalder ‘Mennesker

med ambitioner’. Det er udarbejdet på basis af input fra fokusgrupper,

interviews og online-undersøgelser med eksisterende

medarbejdere, ledelsen og eksterne kandidater.

Resultaterne af arbejdet er blandt andet blevet brugt til at målrette

rekrutteringsindsatsen internationalt og danner desuden

grundlag for nye medarbejderrettede tiltag såsom koncernens

politik for mangfoldighed.

Undersøgelser har vist, at mere end 2/3 af vores medarbejdere

aktivt vil anbefale DONG Energy som arbejdsplads til familie, venner

og netværk. Dette resultat understøttes af eksterne undersøgelser,

som viser, at DONG Energy er blandt Top ti på listen over

de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

Samtidig blev der i 2011 gennemført en undersøgelse blandt 111

danske virksomheder, og DONG Energy lå her nr. tre over bedste

arbejdspladser for ingeniører i Danmark. Det er syv pladser frem

i forhold til 2010.

Vores primære fokus i 2012 er at fastholde denne position i Danmark

og samtidig etablere en stærk position internationalt.

Governance

Ansvarlighed 2011 | 42

People & Development understøtter og bistår ledelsesteams på

koncern- og forretningsområdeniveau med at lede DONG Energy.

People & Development hviler på tre grundpiller: en partnerorganisation,

kompetencecentre og Shared Services. People & Development

har det funktionelle ansvar for HR-forhold og yder ekspertrådgivning

om forhold af væsentlighed for virksomheden. People

& Development refererer direkte til den administrerende direktør.


Indikator

Arbejdsforhold-indikatorer

gri:la1 Arbejdsstyrke fordelt på arbejdstype,

samlet arbejdsstyrke fordelt på beskæftigelsestype,

kontrakttype og region

ansættelseskontrakt og geografisk område

Det totale antal ansatte i DONG Energy er pr. ultimo 2011

6098 årsværk (FTE). I forhold til 2010 er det en stigning

på 224 FTE. Væksten er primært foregået i udlandet og

nærmere specifikt Storbritannien. Udlandet er i alt steget

med 95 personer. I 2010 var 9 procent af DONG Energys

ansatte beskæftiget i udlandet – i 2011 er andelen steget

til 10 procent.

Ansvarlighed 2011 | 43

2011 2010 2009 2008

Samlet arbejdsstyrke 6098 5874 5865 5644

FUlDtIDSANSAttE OG DEltIDSANSAttE

Antal fuldtidsansatte 5703 5534 5453 5396

Antal deltidsansatte 395 340 412 248

KONtRAKttyPER

Funktionærer 5037 4731 4228 4184

Timelønnede 1010 1091 1169 1153

Ansatte på individuelle kontrakter 51 52 54 307

PERMANENtE ANSAttE OG ANSAttE På KORttIDSKONtRAKt

Permanente fuldtidsansatte 5521 5352 5348 5396

Permanente deltidsansatte 386 321 391 248

Ansatte på korttidskontrakt 191 201 118 -

ANSAttE I DANMARK OG I UDlANDEt

Ansatte i Danmark % 90 % 91 % 93 % 95 %

Ansatte i udlandet % 10 % 9 % 7 % 5 %


Indikator

Arbejdsforhold-indikatorer

gri:la2 Personaleomsætning fordelt på

aldersgruppe, køn og område

Personaleomsætningen var 12 procent i 2011, svarende

til 2010.

• Medarbejderomsætningen er beregnet som antal fastansatte medarbejdere,

der har forladt arbejdspladsen, delt med det gennemsnitlige antal

fastansatte. Det gennemsnitlige antal fastansatte er summen af 12

månedstal for Head Counts, delt med 12.

Ansvarlighed 2011 | 44

samlet antal og andel af personaleomsætning fordelt på aldersgruppe, køn og område

Medarbejderomsætningen •

ANtAl MEDARBEjDERE, DER HAR FORlADt ARBEjDSPlADSEN

2011 2010 2009 2008

12 % 12 % 11 % 12 %

I alt 705 795 615 655

- Mænd 508 560 421 417

- Kvinder 197 235 194 238

ANtAl FORDElt På åRSAGER

- Frivillig fratræden 385 263 210 518

- Afskedigelse 251 299 184 116

- Pension 47 76 3 13

- Ophør af tidsbegrænset stilling 17 40 - -

- Dødsfald 5 5 13 8

- Other 0 112 - -

ANtAl FORDElt På AlDER

- Under 18 1 2 15 17

- 18-25 24 38 102 77

- 26-35 180 183 173 196

- 36-45 250 232 147 174

- 46-55 118 163 82 89

- 56-70 132 177 96 102

ANtAl FORDElt På REGION

Antal i Danmark 607 738

Antal i udlandet 98 57


Indikator

gri:la4

gri:la5

Arbejdsforhold-indikatorer

Medarbejdere der er omfattet af kollektive

overenskomster

I 2011 var 2034 medarbejdere målt i årsværk (FTE)

omfattet af kollektive overenskomster, svarende til 33

procent af alle medarbejdere.

Korteste varslings-periode inden betydelige

strukturændringer

DONG Energy overholder dansk og EU lovgivning;

herunder samarbejdsaftalen mellem DA og LO hhv. Lov

om Masseafskedigelser. Derudover har DONG Energy

udarbejdet en standard fratrædelsesaftale.

antal medarbejdere, målt i årsværk (fte),

der er omfattet af kollektive overenskomster

2011 2010 2009 2008

2034 2132 2344 3485

Ansvarlighed 2011 | 45


ledelsestilgang – Sikkerhed

DONG Energy har siden 2006 arbejdet hårdt for at styrke vores

sikkerhedskultur og kontinuerligt forbedre vores sikkerhedsresultater.

Vi har taget eksisterende processer op til revision og

gennemført sikkerhedsuddannelse og -kurser. Disse tiltag har ført

til et markant fald i ulykkesfrekvensen.

Men ulykkesfrekvensen er faldet væsentligt de seneste år, opfyldte

vi i 2011 ikke, hvor der fandt tre dødsfald sted som følge af

to arbejdsulykker. Alle ulykker var blandt leverandørers eller samarbejdspartneres

medarbejdere. Dette er uacceptabelt, og DONG

Energy har gjort en stor indsats for at sikre, at den viden og

erfaring, der er indsamlet under de efterfølgende undersøgelser,

bliver brugt bedst muligt for at undgå lignende ulykker fremover.

Topledelsen har kontinuerligt fokus på sikkerhed.

Historisk har vores strategi fokuseret på termisk el-produktion

og efterforskning og udvinding af olie og gas på dansk område.

Vores hurtige internationale ekspansion medfører nye niveauer

af kompleksitet og udfordringer for vores virksomhed og vores

sikkerhedsmål. DONG Energy har forpligtet sig til at opretholde et

højt sikkerhedsniveau for egne medarbejdere og for leverandører,

der arbejder for DONG Energy.

De væsentligste risikoområder for DONG Energy:

› Hurtig international ekspansion stiller store krav til vores evne til

at sikre, at vores sikkerhedsledelsessystem og sikkerhedskultur

følger trop.

› Efterforskning og produktion foregår ofte under vanskelige

forhold og i fjerntliggende områder.

› Havmølleparker er stadig en relativt ung branche, og sikkerhedsforhold

giver derfor nye udfordringer.

› Udstrakt brug af leverandører vil øge kompleksiteten af vores

aktiviteter.

› Gennemsigtighed i forhold til ansvar for miljø- og arbejdsmiljøforhold

i de forskellige partnerskaber, hvori vi deltager.

Politikker

DONG Energy’s QHSE-ledelsessystem fastlægger hovedkravene

til de forskellige forretningsområders sikkerhedsarbejde med henblik

på at opretholde et højt sikkerhedsniveau for vores medarbejdere

og at minimere påvirkninger af lokalmiljøet.

Systemet er sammensat af:

› En overordnet politik for kvalitet, arbejdsmiljø, sikkerhed og

miljø (QHSE).

› En oversigt over ansvarsfordeling som cementerer princippet om

linjeansvar for QHSE-resultater og identificerer den specifikke

ansvarsfordeling for samtlige forretningsområdernes medarbejdere.

Generelle retningslinjer for QHSE der fastlægger en bred række

grundlæggende sikkerhedskrav gældende for hele koncernen;

› Funktionsspecifikke standarder af afgørende betydning for

sikker drift af virksomheden. De er udformet således, at de kan

varetages af koncernens operationelle funktioner og fremmer

linjeledelsens ansvar for og ejerskab af sikkerhedssystemer og

-processer.

DONG Energy’s arbejdsmiljøstandarder er baseret på en række

kilder, blandt andet tilsynsmyndigheder, samarbejde med andre

energiselskaber, analyser af hovedkonklusionerne fra hændelser

inden for energisektoren samt lokale lovkrav. Koncernens tilgang

til styring af arbejdsmiljørisici er således i overensstemmelse med

internationale standarder for sikkerhedsledelsessystemer.

Se DONG Energy’s politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø på

http://www.dongenergy.com/SiteCollectionDocuments/CSR/

Documents/dk_politik_qhse.pdf

Mål

DONG Energy er et selskab med en bred række aktiviteter, hvilket

medfører en tilsvarende bred række udfordringer. For hvert år

fastsætter vi et mål for arbejdsulykker med fravær (LTIF) pr. én

Ansvarlighed 2011 | 46

million arbejdstimer. Det samlede mål er sat sammen af individuelle

mål for forretningsområderne. Målet omfatter både ulykker

blandt egne og leverandørers medarbejdere.

Det samlede mål for 2011 var 5,2, og med vores resultat på 4,1

opfyldte vi dette mål med en pæn margin. For 2012 er målet 4,1.

Som virksomhed har vi en ambition om at undgå dødsulykker.

Med to dødsulykker på vores lokationer i 2011 var vi ikke i stand

til at opfylde ambitionen. Se LA7 for mere information.

Governance

Vores komité for kvalitet, sundhed, sikkerhed og miljø (QHSE)

er et lederforum med et medlem af koncernledelsen i spidsen og

med deltagelse af repræsentanter fra hvert forretningsområdes

QHSE-ledelse. QHSE-komiteen udfører det strategiske arbejde

med implementering af koncernens vision, værdier, politik, strategier

og målsætninger, og er den øverste myndighed hvad angår

QHSE-forhold.

Komiteen rådgiver koncernledelsen om QHSE-forhold som

eksempelvis:

› Udvikling af politik og strategi.

› Fastlæggelse af overordnede koncernmål og rapportering

af resultater.

› Fastlæggelse af overordnede koncernstandarder og acceptkriterier.

Komiteen godkender kommissorium for den tværgående gruppe

af QHSE-ledere og gennemgår gruppens anbefalinger. Dette

sikrer QHSE-synergi på tværs af organisationen.

Repræsentanterne fra forretningsområderne i QHSE-komiteen er

ansvarlige for at sammenfatte de beslutninger, der træffes inden

for deres egen del af organisationen. Komiteen understøttes af en

central QHSE-koncernfunktion, der støtter – og udfører audits af –

forretningsområdernes arbejde med at opfylde kravene.


Fokusområder

I vores sikkerhedsarbejde prioriterer vi følgende fokusområder:

ledelsessystemer

Vores hurtige internationale ekspansion stiller store krav til vores

evne til at sikre, at vores sikkerhedsledelsessystem og sikkerhedskultur

følger trop. Det er afgørende for vores sikkerhedsambitioner,

at vores operationer understøttes af et ledelsessystem,

der udvikler sig i takt med vores forskellige aktiviteter og både

interne og eksterne krav; blandt andet lovkrav. Et velfungerende

ledelsessystem sikrer grundlaget for løbende forbedringer på

både sikkerhedsområdet og andre områder.

DONG Energy har implementeret en bred række ledelsessystemer,

der understøtter diverse certificeringer.

Evaluering af ulykker og hændelser

Når noget går galt, skal vi lære, hvorfor det gik galt, og hvad vi kan

gøre for at forhindre en gentagelse. Vi tilskynder alle medarbejdere

til at rapportere forhold, der kan føre til nærved-hændelser

eller potentielt farlige situationer.

Data for ulykker og nærved-hændelser indsamles, og læringspunkter

deles mellem forretningsområderne. De indsamlede data

er tilgængelige for både koncernstab og forretningsområder og

udgør grundlaget for de konklusioner og sammenfatninger, der

gives til ledelsen på både koncernstabs- og forretningsområdeniveau.

Vi evaluerer også hændelser og ulykker inden for branchen for

at lære af de erfaringer, der er blevet gjort. Det vil hjælpe os med

at forberede os endnu bedre i forbindelse med blandt andet vores

ekspansion i fjerntliggende og vanskeligt tilgængelige havområder.

Sikkerhedsplaner

Vi kræver, at alle vores forretningsområder udvikler sikkerhedsplaner

for at identificere og evaluere de risici, som de hver især

står over for. De seneste dødsulykker har sat endnu mere fokus

på vores evne til at udvikle proaktive og fremsynede sikkerhedsplaner.

DONG Energy’s forretningsområder er forpligtede til at identificere

og afdække samtlige sikkerhedsrisici. De skal påvise, at alle

væsentlige resterende risici er blevet nedbragt til et niveau, der

svarer til ‘As Low As Reasonably Practicable’ (ALARP). ALARP

kræver, at der tænkes en høj grad af anlægsintegritet ind i både

projekteringen og vedligeholdelsen af vores anlæg, navnlig hvad

angår sikkerhedsledelsessystemer.

Nogle af ulykkerne skete inden for vores havmølleparkprojekter.

Havmølleindustrien er stadig en relativt ung branche, og DONG

Energy’s hurtige ekspansion øger presset på ressourcer og uddannelsesmuligheder.

Med oprettelsen af DONG Energy Wind Power som et selvstændigt

forretningsområde er vi i stand til at intensivere vores fokus

på de identificerede udfordringer og løfte det ansvar, der følger

med at være markedsledende inden for havmølleparker. Forretningsområdet

indgik blandt andet i 2011 samarbejde med de

ni største vindkraftselskaber i Europa med henblik på at fremme

sikkerhed og øge sikkerhedsniveauet inden for offshore vindkraftproduktion.

leverandørstyring

Ligesom resten af energisektoren er vi afhængige af leverandører

til visse operationelle aktiviteter for at sikre, at vores behov dækkes

både rettidigt og forsvarligt. Der er i den forbindelse behov for

klare rolle- og ansvarsfordelinger.

Ansvarlighed 2011 | 47

Det er en vigtig del af leverandørstyringen at sikre, at vedkommende

er bekendt med vores QHSE-krav. QHSE-krav indgår i dag

som en fast del af vores indkøbsprocesser, og ved valg af leverandører

tager vi med i betragtning, om vores QHSE-krav er opfyldt.

Fordeling af QHSE-ansvaret i partnerskaber

Fordelingen af QHSE-ansvaret er klar i de tilfælde, hvor DONG

Energy er eneejer af en operation eller operatør af en arbejdsplads.

Det sker dog ofte, at vi deltager i forskellige partnerskaber,

og at ejerandele købes og sælges, og nye partnerskabsaftaler

underskrives i takt med virksomhedens udvikling. Vi lægger stor

vægt på at sikre fuld klarhed omkring HSE-/QHSE-ansvaret mellem

de forskellige interessenter i et samarbejde, og vi har derfor

øget fokus på dette område.

Desuden er vi ved at gennemgå vores due diligence-proces for at

sikre, at den omfatter QHSE-krav i det nødvendige omfang.

Informations- og træningsaktiviteter

DONG Energy er involveret i en bred række kommunikations-,

bevidsthedsskabende og delte læringsaktiviteter. Disse aktiviteter

er beregnet på at sikre, at vores medarbejdere kan identificere

QHSE-risici og er klar over hvilken adfærd, der er påkrævet for at

sikre, at hverken de selv eller andre kommer til skade.

Beredskabsplan og beredskabstræning

DONG Energy er forpligtet til gennem risikostyring at etablere,

opretholde og løbende videreudvikle et professionelt og pålideligt

sikkerhedsniveau på beredskabsområdet for at sikre medarbejderne

samt miljø- og fysiske aktiver ved anvendelse af Best

Practice og nationale og internationale lov- og tekniske rammer,

og skal samtidig garantere forsyningssikkerheden.

Fortsættes på side 48 ››


I DONG Energy opfatter vi sikkerhed på beredskabsområdet som

summen og omfanget af beskyttelse mod trusler, farer, skader,

tab og kriminalitet. Fokus på tabsforebyggelse, gennem proaktiv

afbalancering af sandsynlighed og virkning, med henblik på fastlæggelse

og implementering af tiltag til reduktion eller eliminering

af tab, er essentielt i vores arbejde.

DONG Energy’s sikkerhedskrav på beredskabsområdet er udviklet

i samarbejde med interne og eksterne kunder og interessenter.

Vores sikkerhedsplaner omfatter nødberedskab og virksomhedens

fortsatte drift med fokus på DONG Energy’s robusthed, og er

baseret på at have sikkerhedsforanstaltninger på plads, der kan

sikre operationernes integritet og funktionsdygtighed.

Ansvarlighed 2011 | 48


Indikator

gri:la7

Arbejdsforhold-indikatorer

Arbejdsskader og fravær

Arbejdsulykker

Ulykkesfrekvensen TRIR blev i 2011 på 10,1, hvilket er

et fald på 4 procent i forhold til 2010. I denne frekvens

indgår alle ulykker på nær førstehjælpsulykker pr. million

arbejdstimer.

Arbejdsulykker med fravær

Ulykkesfrekvensen LTIF blev i 2011 på 4,1 ulykker pr. million

arbejdstimer, hvilket er et fald på 12 procent i forhold

til 2010. I denne frekvens indgår ulykker med fravær, dvs.

hvor skadelidte har været uarbejdsdygtig i én dag eller

mere fra dagen efter tilskadekomstdagen.

I 2011 havde vi 74 tabte arbejdsdage per mio. arbejdstimer

(LDR, Lost Day Rate) pga. arbejdsulykker, hvilket er

et fald fra 81 i 2010.

Fraværet per arbejdsulykke er steget fra 18 dage i 2010 til

19 dage i 2011.

I 2011 forekom desværre to tragiske hændelser, hvor tre

personer mistede livet. På et kulskib omkom to personer,

da de bevægede sig ned i et område, hvor der ikke var

ilt. På en byggeplads under en brand i et tårn omkom en

mand fra et nedrivningsfirma, der var underleverandør til

DONG Energy. DONG Energy ser med stor alvor på disse

ulykker, som har medført en øget forebyggende indsats.

I 2011 har koncernen arbejdet videre med at udvikle en

stærk sikkerhedskultur med fokus på risikovurdering og

proaktiv forebyggelse samt opfølgning på alle hændelser

med henblik på løbende forbedring hos både DONG

Energy, leverandører og samarbejdspartnere.

Det almindelige sygefravær

I 2011 blev der rapporteret et sygefravær på 2,6 procent

mod 2,4 procent i 2010.

Erhvervssygdomme

I 2011 blev der anmeldt 18 tilfælde af erhvervssygdomme

(også kaldet arbejdsbetingede lidelser) til Arbejdsskade-

Dødsulykker

Frekvens af alle ulykker (TRIR) Frekvens af ulykker med fravær (LTIF)

Antal ulykker per mio arbejdstimer.

Inkluderer ikke førstehjælpsskader.

60

45

30

15

0

I alt

2007 2008 2009 2010 2011

Egne ansatte

Leverandør ansatte

Antal ulykker med fravær per million arbejdstimer.

20

15

10

5

0

I alt

2007 2008 2009 2010 2011

Egne ansatte

Leverandør ansatte

Ansvarlighed 2011 | 49

styrelsen i Danmark. Tallet svarer til en anmeldefrekvens

på 2,0 per mio. arbejdstimer (ODR, Occupational Disease

Rate). Det tilsvarende tal i 2010 var 1,6.

Arbejdsskadestyrelsen afsagde i 2011 kendelse i 18 sager,

hvoraf ni blev afvist og ni blev anerkendt. Høreskader er

årsagen til langt de fleste anerkendte sager om erhvervssygdomme.

Den resterende del af de anmeldte arbejdsbetingede

lidelser fordeler sig på henholdsvis lungesygdomme

og eksem.

Beslutninger om afhjælpende og forebyggende tiltag

træffes i hvert forretningsområde. Eksempler på gennemførte

tiltag i 2011 omfatter investering i støjdæmpede

maskiner (Thermal Power), kurser i korrekt løfteteknik

(Sales & Distribution) samt kurser og seminarer i forebyggelse

og håndtering af stress (Exploration & Production

og Group Functions).

Opgørelsen af erhvervssygdomme omfatter ikke de udenlandske

ansatte; svarende til 601 årsværk (FTE), da vi

endnu ikke har systemer til opgørelse af disse.


Indikator

Arbejdsforhold-indikatorer

gri:la8 Programmer til hjælp ved alvorlige

sygdomme

Vores forpligtelse over for vores medarbejdere gælder

ikke blot deres sikkerhed. Vi ønsker også at sikre, at de

forbliver sunde og raske. Dette bidrager til at mindske

fravær, øge produktiviteten og fremme DONG Energy

som en eftertragtet arbejdsplads.

Sundhedstjek

I 2011 fik 5275 medarbejdere i Danmark tilbudt et

sundhedstjek. Ved udgangen af 2011 havde 61 procent af

medarbejderne taget imod tilbuddet. Da interessen for

sundhedstjekkene har været meget stor, gennemføres de

sidste sundhedstjek først i januar 2012. Når resultaterne

fra sundhedstjek foreligger, vil People & Development,

PRM i samarbejde med Koncernsamarbejdsudvalget gennemgå

resultaterne og udpege, hvilke konkrete og målrettede

tiltag der skal gennemføres i 2012 for at forbedre

medarbejdernes sundhedstilstand.

Sundhedstjekkene erstatter ikke de obligatoriske

sundhedstjek, som visse medarbejdere ifølge deres

ansættelsesvilkår skal gennemføre med jævne mellem-

rum. I udlandet tilbydes en ganske væsentlig andel af

medarbejderne helbredscheck i forbindelse med deres

ansættelse.

Pension & Forsikring

Alle medarbejdere i DONG Energy såvel i Danmark som

i udlandet er omfattet af en pensionsordning fra første

ansættelsesdag.

I Danmark er alle medarbejdere omfattet af forsikring

for kritisk sygdom, gruppelivsforsikring og behandlingsforsikring.

For medarbejdere i udlandet er der tegnet

tilsvarende forsikringer under hensyn til de enkelte

landes tilbud/muligheder; herunder statslige sociale

sikringsydelser.

I 2011 er forsikring for kritisk sygdom blev udbetalt til 43

medarbejdere mod 17 gange i 2010. Stigningen formodes

at være relateret til stigningen i medarbejderantallet, og i

øvrigt tilfældige udsving.

Behandlingsforsikringen giver medarbejderne mulighed

for at tegne dækning for ægtefæller/samlevere, mens

børn under 21 år automatisk er omfattet, uanset bopæl.

Ansvarlighed 2011 | 50

Behandlingsforsikringen blev i 2011 benyttet 1701 gange

mod 1790 i 2010. De tre hyppigst benyttede behandlinger

har drejet sig om fysioterapi, kiropraktik og ortopædkirurg.

Kostpolitik

Koncernsamarbejdsudvalget godkendte i efteråret 2011

en ny kostpolitik, som en arbejdsgruppe under KSU har

udarbejdet. Kostpolitikken følger de otte kostråd og

skal følges i samtlige kantiner i Danmark, som er drevet

af DONG Energy. De kantiner som drives af eksterne

leverandører opfordres til også at følge kostpolitikken,

hvorfor et kommissorium for de eksternt drevne kantiner

udarbejdes i 2012.


Indikator

Arbejdsforhold-indikatorer

gri:la12 Evaluering af ansattes præstationer

og karrieremuligheder

gri:la13

DONG Energy gennemfører årligt en medarbejderundersøgelse,

som blandt andet sætter fokus på medarbejdernes

trivsel. I 2011 blev medarbejderne spurgt, om

de har afholdt udviklingssamtaler inden for de sidste 12

måneder.

Sammensætning af ledelsesorganer

og ansatte

DONG Energy har etableret en samarbejdsstruktur, som

omfatter alle medarbejderne i Danmark og består af tre

overordnede niveauer. De tre niveauer er Koncernsamarbejdsudvalg,

Hovedsamarbejdsudvalg og Samarbejdsudvalg.

Alle udvalgene består af ledelses- og medarbejderrepræsentanter,

og på møderne drøftes emner som

eksempelvis økonomi, drift og personaleforhold. Formålet

er at udvikle samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne

gennem dialog og information for derigennem at

skabe gode arbejdsforhold samt øge forståelsen for DONG

Energy’s situation og udvikling.

Gennemsnitsalderen for ansatte i DONG Energy er ved

udgangen af 2011 på 42,2 år.

Med hensyn til andelen af kvinder i DONG Energy viser

tallene nedenfor, at 30 procent af de ansatte er kvinder, 23

procent af lederne (“Managers”) er kvinder; 10 procent af

direktørerne er kvinder og endelig, at der ikke er kvinder i

koncernledelsen. Fordelingen har ikke ændret sig procentuelt

siden 2010.

5.454 medarbejdere deltog i Klimamåling 2011. 5.013

medarbejdere svarede på klimamålingen. Kun 6 procent

af disse svarede, at de ikke har haft en udviklingssamtale.

FORDElING AF MEDARBEjDERE På FORSKEllIGE lEDERNIvEAUER

Ansvarlighed 2011 | 51

Mænd Kvinder

Koncernledelse 6 0

Direktører (Strategic forum) 44 5

Senior managers og herover (Leader ship forum) 244 42

Managers og herover 517 152

ANtAl MEDARBEjDERE I FORSKEllIGE AlDERSKAtEGORIER

Under 18 1 1

18-25 123 98

26-35 1046 535

36-45 1271 684

46-55 1136 401

56-70 663 139


Indikator

Arbejdsforhold-indikatorer

gri:eu14 Programmer til kvalificering af arbejdskraft

DONG Energy ønsker at være blandt de førende i verden,

når det gælder viden om energi og ikke mindst, når det

gælder evnen til at omsætte viden til konkrete løsninger.

Et højt vidensniveau kræver konstant og konsekvent

udvikling af vores medarbejdere. Derfor tilbyder vi vores

medarbejdere faglige og personlige udviklingsprogrammer.

DONG Energy Academy er platformen for vores uddannelsesprogrammer

for medarbejdere og ledere på tværs

af koncernen. Programmerne fokuserer på at støtte medarbejdere

i deres personlige og professionelle udvikling

og give dem færdigheder, som de kan bruge igennem

deres karriere.

DONG Energy har tre overordnede karriereveje; leder,

projektleder eller specialist, som understøttes af omfat-

tende udviklingsprogrammer. Medarbejderne er ikke

begrænset til én karrierevej men kan vælge et tværgående

karriereforløb.

Ledelse (‘Leadership’) er et strategisk fokusområde for

vores organisation og en forudsætning for, at vi kan fastholde

vores medarbejdere og opfylde af vores mål. Vi tror

på, at vi ved at sammenkæde virksomhedens resultater

med lederadfærd vil skabe resultater, der ikke blot er

bæredygtige men også værdiskabende.

Værktøjet Performance and Development Dialogue (PDD)

skaber sammenhæng mellem DONG Energy’s forretningsstrategi

og den enkelte medarbejders mål, arbejdsindsats

samt karriere og udvikling. For at understøtte

vores resultatorienterede kultur er gennemførelse af en

PDD med den nærmeste overordnede obligatorisk for alle

medarbejdere i DONG Energy.

Ansvarlighed 2011 | 52


Indikator

Arbejdsforhold-indikatorer

gri:eu15 Medarbejdere der går på pension de

kommende 5 og 10 år

gri:eu16

gri:eu18

13 procent af medarbejderne i DONG Energy er 56 år eller

derover og vil derfor kunne forventes at gå på pension

inden for en årrække. Tallet er faldet i forhold til sidste år,

hvor 14 procent var 56 år eller derover.

Politik om sikkerhed og sundhed

Medarbejdere i DONG Energy bliver trænet i sikkerhedsog

sundhedsarbejde, der er relevant for udførelsen af

arbejdet. Dette udmøntes blandt andet i, at alle medarbejdere

gennemfører lovpligtige kurser. Endvidere

udføres specifik træning, hvor det er relevant.

Konsulenter og entreprenører med

arbejdsmiljøuddannelse

DONG Energy anvender eksterne leverandører og underleverandører.

I forretningsområderne Thermal Power er

antallet af leverandører og leverandøransatte opgjort til

hhv. 1298 leverandører og 6.126 leverandøransatte. Alle

leverandøransatte gennemgår en sikkerhedsintroduktion,

som er gyldig ét år ad gangen. I tallene indgår også tal

for forretningsområdet Wind Power.

For Thermal Power er andelen af medarbejderne på 56

år eller derover øget fra 16 procent i 2010 til 22 procent

i 2011. For Sales & Distribution er andelen af medarbejdere

på 56 år eller derover uændret på 16 procent.

For medarbejdere i Danmark er der udarbejdet en seniorpolitik,

hvis mål blandt andet er, at den enkelte oplever

Eksterne leverandører og samarbejdspartnere introduceres

til DONG Energy’s politik og holdninger til kvalitet

og arbejdsmiljø. Der indgås ligeledes aftaler om, at

der følges op på adfærd, præstationer og rapportering.

Leverandører og samarbejdspartnere registrerer derfor

observationer og hændelser. Hændelser såvel som nærved

hændelser undersøges i samarbejder med henblik på

at forbedre forholdene på arbejdspladsen.

I forretningsområdet Sales & Distribution (S&D) er antallet

af leverandører 32. I S&D gives sikkerhedsinstruktion,

hvis en leverandøransat skal have udleveret en nøgle til

en hovedtransformerstation. Antallet af leverandøransatte

med en udleveret nøgle er i 2011 926.

Ansvarlighed 2011 | 53

tryghed og arbejdsglæde i årerne op til pension, og at

man sammen med sin leder kan planlægge overførsel af

viden til kolleger.


ledelsestilgang – Menneskerettigheder

DONG Energy respekterer menneskerettigheder

i alle virksomhedens aktiviteter og tilstræber

at eliminere krænkelse af menneskerettigheder

i koncernens, samarbejdspartneres og

leverandørers driftsprocedurer. DONG Energy

har forpligtet sig til at overholde principperne i

United Nations Universal Declaration of Human

Rights (UDHR) og IlO-konventioner og forventer

det samme af virksomhedens samarbejdspartnere.

Allerede i 2007 tog DONG Energy væsentlige skridt for at

fremme god forretningsadfærd hos vores leverandører med

vedtagelsen af et etisk regelsæt for leverandører (Code of

Conduct). Regelsættet baserer sig på principperne i FN’s

Global Compact og beskriver vores forventninger til leverandørerne

i forhold til menneskerettigheder, arbejdsforhold,

miljø og korruption. Samtidig er DONG Energy naturligvis

også selv forpligtet til at leve op til kravene.

Politikker

I januar 2011 godkendte DONG Energy’s bestyrelse koncernens

overordnede ansvarlighedspolitik, som udstikker de

overordnede rammer og målsætninger for DONG Energy’s

ansvarlighedsarbejde. DONG Energy’s holdning til menneskerettighedsforhold

er også udtrykt i Code of conduct for leverandører

og vores forpligtelser ifølge FN’s Global Compact,

som DONG Energy tilsluttede sig i 2007.

Uddannelse og kendskab

DONG Energy’s medarbejdere forventes at være bekendte

med og handle i overensstemmelse med koncernens etiske

regelsæt, som indeholder grundlæggende oplysninger om

menneskerettigheder. Medarbejdere kan hente regelsættet

på virksomhedens intranet.

Ansvarsfordeling

Koncernfunktionen Stakeholder Relations har det overordnede

ansvar for strategi og politikker om menneskerettigheder;

herunder forhold relateret til leverandørkæden. Ansvaret for

medarbejderforhold ligger hos Group People and Development.

Mål og resultater

DONG Energy påbegyndte i 2011 en revideret strategi for

ansvarlig leverandørstyring. I 2012 er det vores mål at

færdiggøre det arbejde og blandt andet iværksætte mere

systematiseret uddannelse i og kendskab til regelsættet for

leverandører.

Ansvarlighed 2011 | 54


Indikator

gri:hr1

gri:hr2

gri:hr4

Menneskerettigheder-indikatorer

Investeringsaftaler med tiltag i forhold

til menneskerettigheder

DONG Energy’s signifikante investeringsprojekter ligger

i det nordeuropæiske område, hvor overholdelse af menneskerettigheder

er sikret via lovgivningen og håndhævet

via myndighederne. DONG Energy har derfor vurderet, at

Samarbejdspartnere med screening ang.

menneskerettigheder

DONG Energy’s holdning til menneskerettighedsforhold

er udtrykt i koncernens etiske regelsæt for leverandører

(Code of Conduct) og vores forpligtelser i forhold til FN’s

Global Compact. Med det etiske regelsæt for leverandører

ønsker koncernen blandt andet fremme dialogen

med leverandørerne og dermed være med til at fremme

deres engagement for at forbedre deres bæredygtighedsforhold.

For at sikre at regelsættet overholdes, foretager

Samlet antal tilfælde af diskrimination samt

iværksatte tiltag

DONG Energy tager skarp afstand fra alle former for diskrimination

herunder chikane eller fornærmende adfærd

på arbejdspladsen. Det gælder også ikke kun medarbejdere

men alle mennesker, som kommer i kontakt med

koncernen; herunder kunder og potentielle medarbejdere.

Der blev i 2011 ikke været registreret nogen tilfælde af

diskrimination.

DONG Energy ønsker at tilbyde lige muligheder for alle

potentielle og nuværende medarbejdere uanset etnisk

det ikke er nødvendigt at have systematiske procedurer

for screeninger af denne art.

DONG Energy adresserer menneskerettigheder relateret

til selskabets aktiviteter, herunder også i leverandørkæden.

Menneskerettigheder er dog ikke direkte adresseret

i selskabets investeringsaftaler.

DONG Energy uafhængige tredjeparts audits hos udvalgte

leverandører med henblik på at vurdere deres indsats

og efterlevelse af koncernens regelsæt for leverandører.

DONG Energy har også iværksat en strategi om en proaktiv

tilgang til etablering af internationalt samarbejde om

vanskelige og højrisikoområder i forsyningskæden. Grunden

til denne strategi er, at DONG Energy i visse centrale

strategiske områder blot er en lille aktør med begrænset

indflydelse. Går flere selskaber sammen om det samme

mål, kommer de til at stå i en stærkere forhandlingsposition

over for leverandørerne.

baggrund, alder, køn, tro, politisk anskuelse, national

eller social oprindelse. Dette gælder for alle områder;

herunder rekruttering, løn, personalegoder, arbejdsmiljø,

uddannelse, og lederskab. Mangfoldighed vil spille en

væsentlig rolle i DONG Energy’s vækst i fremtiden. Vi er

af den opfattelse, at forskellige kompetencer og måder at

se og tilgå problemer på vil styrke vores muligheder for at

opfylde vores strategi og vision.

Vi har tilsluttet os ligestillingsministeriets charter for flere

kvinder i ledelse. Som led heri har vi iværksat konkrete

initiativer på tværs af vores organisation, som blandt

andet skal sikre, at vi spotter og udvikler flere kvinder,

Ansvarlighed 2011 | 55

Strategien har ført til etableringen af to initiativer

i 2011:

› Better Coal: Better Coal er et globalt almennyttigt

initiativ baseret på medlemsskab, der er etableret med

det formål at fremme kontinuerlig forbedring i ansvarlighed

i kulleverandørkæden. Blandt de syv medstiftere

er DONG Energy, E.ON, GDF SUEZ og RWE.

› Initiative Wood Pellets Buyers framework: Dette initiativ

fastlægger bæredygtighedskriterier for indkøb af træpiller.

Medlemsskaren tæller DONG Energy, DRAX, RWE/

Essent, Electrabel (GDF Suez), Laborelec (GDF Suez),

EON UK og DELTA.

der har potentiale til at få et lederjob. Som følge af vores

indsats er antallet af kvinder blandt vores Top 200 ledelse

steget fra 8% til 22% på blot tre år.

I 2011 har vi udarbejdet en mangfoldighedspolitik i

samarbejde med vores samarbejdsudvalg samt iværksat

en række initiativer på områderne alder, køn, nationalitet

og handicappede. Det er vigtigt for os, at vores kultur har

plads til alle typer kompetente individer. Herudover har vi

iværksat partnerskaber med blandt andet Foreningen Nydansker

om mentoring af unge mennesker og med Danske

Handicaporganisationer om at øge antallet af flexjobs og

antallet af handicappede, der er ansat i DONG Energy.


ledelsestilgang – Samfund

DONG Energy har sine rødder i det danske

samfund og er en af Nordeuropas førende

energikoncerner. Da energiforsyning er en af

grundpillerne i det moderne samfund, har vores

aktiviteter stor betydning for og indvirkning på

de samfund, som koncernen er en del af. Gennem

vores forretningsaktiviteter er vi med til at

sikre vores kunder en stabil energiforsyning.

At være lydhør er en af DONG Energy’s kerneværdier. Dialogen

med vores interessenter – de mennesker og grupper, der

påvirker eller påvirkes af vores virksomhed – skal være med til

at sikre, at vi opererer i overensstemmelse med og i respekt

for vores omgivelser. Vi kan ikke opfylde alles krav, men vi

mener, at åbenhed og konstruktiv dialog er den rette tilgang

til gode relationer.

Politikker

DONG Energy’s tilgang til dialog med lokalsamfundet er

baseret på en række politikker og værktøjer – herunder bl.a.:

‘God forretningsadfærd’, etiske retningslinjer for leverandører

(Code of Conduct) og FN Global Compacts 10 principper.

Mål og resultater

DONG Energy er interesseret i, hvordan samfundet opfatter

virksomheden, og i omverdenens meninger om virksomheden,

og vi arbejder løbende på at forbedre vores relationer

med interessenter.

Governance

Organisationsansvaret for påvirkninger fra driften varetages

af det respektive forretningsområde og/eller den respektive

stabsfunktion. Herudover varetager Group-funktionen Stakeholder

Relations dialogen med centrale interessenter.

Ansvarlighed 2011 | 56


Indikator

Samfundsindikatorer

gri:so1 virksomhedens indflydelse på

omkringliggende samfund

gri:so2

Det er vigtigt for DONG Energy at høre alle relevante

interessenter i forbindelse med vores aktiviteter. I forbindelse

med opstart og gennemførelse af nye energiprojekter

såsom vores havmølleprojekter, gennemfører vi ofte

frivillige informationsmøder og udstillinger. Vi ønsker at

sikre, at lokalbefolkningen er på forkant og informeret om

aktiviteterne.

Risikoanalyse i forhold til korruption

DONG Energy handler i stigende grad på nye markeder,

hvor vi kan møde problemstillinger i relation til korruption,

bestikkelse og andre upassende forretningsmetoder.

Det er uforeneligt med driften af en sund forretning, og

det er skadeligt for samfundet.

DONG Energy’s bestyrelse vedtog i 2008 en politik for

god forretningsadfærd. Et af politikkens vigtige budskaber

er, at alle har et ansvar for at rejse spørgsmål eller

gøre opmærksom på observationer, der kan være udtryk

for upassende forretningsadfærd.

gri:so3 Oplæring i anti-korruptionspolitikker

og procedurer

I januar 2012 har bestyrelsen godkendt en revideret

politik for god forretningsadfærd, som vil blive implementeret

i koncernen i 2012. I 2012 vil et nyt e-learning

program også blive præsenteret internt med det formål

at understøtte politikken. Der er af denne årsag ikke

indsamlet data for 2011.

Ofte er der tale om store infrastrukturprojekter med længerevarende

byggeperioder, hvor gener kan minimeres

men ofte aldrig helt undgås. Samtidig giver møderne og

udstillingerne mulighed for at komme i dialog med lokal

industri, uddannelsesinstitutioner og andre interessenter.

Herudover holder en række af DONG Energy’s lokationer

regelmæssige møder med naboer for at varetage

naborelationer og sikre, at lokalområdet er informeret

om nye tiltag, der kan påvirke området. Som en mere

Politikken for god forretningsadfærd sammenfatter koncernens

holdninger i relation til svindel, bestikkelse, korruption

og andre former for upassende forretningsadfærd

og anviser retningslinjer for den enkelte medarbejder.

Den gennemgår en række scenarier med dilemmaer og

gråzoner, som medarbejderne i deres hverdag kan blive

stillet over for at skulle navigere i.

Politikken understøttes af Etik komitéen. Den har administrerende

direktør i DONG Energy, Anders Eldrup, som

formand. Komitéen har ansvar for løbende at vurdere

behov for nærmere retningslinjer og implementere

nødvendige kontroller. Komitéen har også ansvar for at

undersøge og håndtere eventuelle sager.

Ansvarlighed 2011 | 57

sporadisk aktivitet afholder vi fra tid til anden åbent hus

arrangementer, hvor den enkelte lokation inviterer alle i

lokalområdet til at kigge forbi.

I 2011 benyttede mere end 4.000 interesserede muligheden

for at kigge ind, da Skærbækværket i foråret

2011 åbnede dørene. Der var ligeledes mange gæster, da

Severn kraftværket i Wales i sommers havde inviteret alle

naboer indenfor.

In 2011, udarbejdede DONG Energy og PwC en omfattende

analyse af risikoen for korruption i alle forretningsområder.

Analysen blev baseret på interviews af nøglepersoner

i forretningen og gennemgang af relevante politikker

og procedurer. Anbefalinger fra risikoanalysen er ved

at blive gennemgået og vil efterfølgende i nødvendigt

omfang blive iværksat.


Indikator

Samfundsindikatorer

gri:so4 Iværksatte tiltag som reaktion på korruption

I 2011 blev der rapporteret tre sager om svindel begået af

DONG Energy-medarbejdere til Etikkomiteen. Vi definerer

en internt rapporteret sag om svindel eller korruption

som enhver situation, der er anmeldt:

› til Revisions- og Risikokomiteen af bestyrelsen gennem

whistleblower-kanalen, eller

› til Etikkomiteen gennem en formelt udpeget kontaktperson

eller anden intern kanal, og som er vurderet af et

af disse organer som værende et tilfælde af svindel og/

eller korruption.

gri:so5 Holdninger til og deltagelse i udviklingen

af offentlig politik

DONG Energy’s holdning til offentlig politik med relevans

for energisektoren er baseret på behovet for at finde markedsbaserede

løsninger på samfundsudfordringer som

klimaforandring og forsyningssikkerhed. Derfor støtter vi

eksempelvis bestræbelserne på yderligere liberalisering

af den europæiske energisektor. DONG Energy's arbejde

med rammebetingelserne for energisektoren er desuden

forankret i vores generelle ambition om at skifte fra fossile

brændsler til vedvarende energi.

Derudover er DONG Energy i løbende dialog med de respektive

nationale lovgivere for at sikre forsyningssikkerhed,

for eksempel udvikling af intelligente løsninger og

et fortsat stærkt fokus på diversificeret gasfremskaffelse,

herunder efterforskning af olie og gas. Group Regulatory

Affairs og de respektive forretningsområders regulatory

affairs-enheder har det daglige ansvar for dette arbejde.

I 2011 modtog vi ingen rapporter om svindel eller korruption

(defineret som enhver retssag anlagt mod DONG

Energy eller DONG Energy-medarbejdere vedrørende

svindel eller korruption).

Som følge af de tre sager om svindel anmeldt til Etikkomiteen

blev tre medarbejdere imidlertid afskediget,

to uden varsel og én med varsel.

Vi definerer tiltag som enhver foranstaltning i spørgsmål

om svindel eller korruption, herunder:

DONG Energy er medlem af en række fora og organisationer,

som søger at give input til udviklingen af offentlig

politik. Eksempelvis brancheorganisationer såsom Dansk

Energi, Affald Danmark, DI og den europæiske vindmølleorganisation

European Wind Energy Association (EWEA).

En liste over de væsentligste medlemsskaber af organisationer

m.v., der indirekte deltager i udformningen af

offentlig politik, findes nedenfor. DONG Energy deltager

jævnligt i forskellige energi- og klimarelaterede konferencer

og foraer i ind- og udland.

Danmark

› Dansk Fjernvarme

› Dansk Gasforening

› Danske Operatører – offshore olie- og gasoperatører

i Danmark

› Vindmølleindustrien

› Danmarks Vindmølleforening

› Dansk Industri - Energibranchen

Ansvarlighed 2011 | 58

› afskedigelse, disciplinære sanktioner eller indgåelse af

en fratrædelsesaftale med en medarbejder i sager om

svindel eller korruption.

› ophævelse eller manglende forlængelse af en kontrakt

med en samarbejdspartner i sager om svindel eller korruption.

I 2011 er der ikke kendskab til, at kontrakter ikke er blevet

fornyet grundet korruptionsrisici.

› Dansk Industri – Dansk offshoreindustri

› Dansk Energi

› Affald Danmark

tyskland

› BDEW (Bundesverband der Energie- und

Wasserwirtschaft e.V.)

› bne (Bundesverband neuer Energieanbieter e.V.)

› Stiftung Offshore Wind

Holland

› Energiened (Nederlandse Energiebranche)

Norge

› Norsk Oljevernforening For Operatørselskap (NOFO)

› Oljeindustriens Landsforening (OLF) – Operations Forum,

HSE Manager Forum, Legal Forum, Drilling Forum osv

› Petro Arctic – Netværk af leverandører til petroleumsprojekter

i Norden

› SOL netværk – HSE netværk for olieselskaber med en

mindre organisation i Norge

Fortsættes på side 59 ››


Indikator

Samfundsindikatorer

gri:so5 Sverige

› Svenska Gasförening

gri:so6

gri:so7

Storbritannien

› AEP (Association of Electricity Producers)

Energy Futures Group

› IGG (Independent Generators’ Group)

› PRASEG (Parliamentary Renewable and Sustainable

Energy Group)

› RUK (Renewable UK)

værdi af økonomiske eller andre bidrag

til politiske partier og lign.

Det er DONG Energy’s politik, at der ikke gives penge

eller gaver til politiske partier, fagforeninger eller kandidater.

Medarbejderne har pligt til at indberette alle gaver

mv. Der er ikke kendskab til, at der er givet finansiel eller

anden støtte til politiske partier, politikere eller organisationer.

Retssager, i relation til anti-konkurrence

og lign.

Der har i 2011 verseret fire sager med konkurrenceretlige

aspekter; én voldgiftssag, og tre retssager.

I 2011 kom der kendelse i voldgiftssagen vedrørende

DONG Energy’s gaskøbsaftale om køb af naturgas fra Syd

Arne-feltet. Kendelsen er af modparten indbragt for Søog

Handelsretten.

› UK Oil and Gas

› WEF (Westminster Energy Forum)

Internationalt/EU

› Business Social Responsibility

› EFET (European Federation of Energy Traders)

› Eurelectric

› Eurogas

› Green Growth Leaders

› The European Wind Energy Association (EWEA)

De øvrige sager vedrører et spørgsmål om det tidligere

Elsams påståede misbrug af en dominerende stilling på

det Vestdanske el engros marked. To ud af de tre sager

ved Sø- og Handelsretten er anlagt af DONG Energy

mod Konkurrencerådet, idet DONG Energy ikke er enig i

rådets afgørelser om, at det tidligere Elsam har overtrådt

konkurrencelovgivningen i perioden 2. halvår 2003 til og

med 1. halvår 2006.

› UN Global Compact

› Global Reporting Initiative

Ansvarlighed 2011 | 59

Den sidste retssag er anlagt mod DONG Energy og

vedrører et krav om erstatning som følge af det påståede

misbrug af en dominerende stilling i nævnte periode. De

tre sager verserer fortsat.


Indikator

Samfundsindikatorer

gri:so8 Bøder og sanktioner for overskridelse af

love og bestemmelser

Der er i 2011 udstedt en bøde til DONG Energy Power A/S

på 150.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens

§ 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse

nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 30,

stk. 1, jf. § 13, nr. 2.

Ligeledes i 2011 er der udstedt en bøde til DONG E&P A/S

på 50.000 kr. for overtrædelse af offshoresikkerhedsloven.

DONG Energy-koncernen er ikke blevet pålagt andre

ikke-monetære strafferetlige sanktioner for manglende

overholdelse af love og aftaler.

gri:eu21 Beredskab, træningsprogrammer samt

genoprettelse

DONG Energy er forpligtet til gennem risikostyring at

etablere, opretholde og løbende videreudvikle et professionelt

og pålideligt sikkerhedsniveau på beredskabsområdet.

Formålet er at støtte og koordinere DONG

Energy's forskellige forretningsområders bestræbelser

på pro-aktivt at håndtere krise situation og hændelser,

der kan påvirke kritiske funktioner og værdier såsom liv,

miljø, velfærd, ejendom og omdømme.

DONG Energy-koncernens beredskab er helhedsorienteret

beredskab opdelt i syv overordnede områder:

› Ledelse - sikrer gennemførelsen af aktiviteterne i beredskabsplanlægningen.

› Planlægning – gør planlægningen mere kvalificeret.

› Forebyggelse – nedsætter sandsynligheden for ulykker

og andre kriser eller mindsker deres konsekvenser.

› Uddannelse – gør deltagerne i beredskabet bedre i

stand til at udføre deres opgaver.

› Øvelse – styrker organisationens evne til at håndtere

ulykker og kriser.

› Evaluering – fremmer forståelsen af opgaver, så man

ikke gentager tidligere fejl.

› Planer – beskriver for alle involverede, hvad de skal gøre

under en krise og sikrer dermed enighed.

Koncernens beredskabsorganisation er sammen med

lokale beredskabsorganisationer i forretningsområderne

ansvarlige for gennem Best Practices og overholdelse af

gældende lovgivningen at opretholde og implementere

planer, procedure og manualer, der tilsammen udgør

DONG Energy’s beredskabsstrategi.

Ansvarlighed 2011 | 60

Håndteringen af krisesituationer og opretholdelse af

driften af de vigtigste opgaver og funktioner selv under

kriser afhænger af medarbejdernes kompetencer.

Der gennemføres uddannelse og træningsøvelser på alle

niveauer i DONG Energy’s 1., 2., 3. og 4. linje, lige fra

brandøvelser i administrative bygninger, evakueringsøvelser

på en olieproduktionsplatform i Nordsøen til en

øvelse, hvor et kraftværk overtages af demonstranter.

DONG Energys aktiver, der skal overholde særlig lovgivning,

revideres regelmæssigt af myndighederne eg.,

Energinet.dk. og Energistyrelsen, som også kontrollerer

planerne.


ledelsestilgang – Produkter

DONG Energy’s hovedprodukter er elektricitet

og varme. Ifølge deres natur har disse produkter,

når de anvendes korrekt, kun begrænset direkte

negativ virkning på miljø og den offentlige

sundhed og sikkerhed. DONG Energy arbejder

aktivt med energieffektivitet, både i egne aktiviteter

og ved tilbyde kunderne rådgivning og

støtte for at forbedre deres energieffektivitet.

DONG Energy’s forretningsområde Sales & Distribution

arbejder løbende på at øge kundetilfredsheden. Ambionen

er, at etablere DONG Energy som danskernes naturlige valg

af energiudbyder og bane vejen til førerpositionen, som det

bedste energiselskab i Nordeuropa.

Mål og resultater

Omfattende forskning har vist, at en stor procentdel af DONG

Energy’s kunder er parate til at skifte til en anden energiudbyder.

Der er iværksat tiltag på tværs af S&D med det mål at udbedre

udvalgte svagheder. Blandt andet er arbejdsprocedurer

i kundecentret ændret, således at telefonopkald ekspederes

hurtigere. Korrespondance og andre former for kommunikation

forberedes grundigt og en ny og mere serviceorienteret

kultur er fremherskende.

Derudover er der et Customer College på vej, der fokuserer på

tiltag til forankring af en mere serviceorienteret kultur. Det er

besluttet at lancere en ny kunde it-platform og at ændre layout

af elregningen. For at give kunderne en intern talsmand,

har DONG Energy oprettet en stilling som kundeambassadør.

Derudover vil et Smart Energy-program optimere vores eksisterende

net ved at integrere lokale aktiver. Inden for området

intelligente bygninger er der planlagt nye løsninger baseret

på grønne og effektive energiteknologier.

De målrettede bestræbelser på at forbedre kundetilfredsheden

følges gennem undersøgelser. DONG Energy anvender

den såkaldte Ennova-skala, og slutmålet er et kundetilfredsheds-

og loyalitets-score på 75 i 2015. I 2011 opnåedes et

score på 68 (se også PR6).

Ansvarsfordeling

DONG Energy giver kunderne information om sikker brug af

elektricitet via forskellige kommunikationskanaler. Ansvaret

for kundekommunikation ligger hos forretningsområdet

Sales. Kunderne holdes også løbende informeret gennem

DONG Energy’s hjemmeside, for eksempel om strømafbrydelser.

Ansvarlighed 2011 | 61


Indikator

Produktindikatorer

gri:Pr5 Praksis omkring kundetilfredshed

DONG Energy foretager én gang om året en omfattende

kundetilfredshedsanalyse blandt privat kunder. Denne

undersøgelse er afsluttet i december 2011. Undersøgelsen

baserer sig på repræsentative stikprøver på tre forskellige

kundesegmenter (Nord-el kunder, City-el kunder

og Naturgas-kunder), og data indsamles via mail eller

postale skemaer efter respondentens eget valg.

Vores seneste undersøgelse viser, at kundetilfredsheden

og loyaliteten blandt privatkunder statistisk set er at

betragte som uændret siden målingen sidste år.

Se nedenstående tabel:

Der bliver spurgt til tilfredshed på en skala fra 1-10 –

og derefter bliver resultaterne omregnet til index-tal på

en skala fra 0-100. For at kunne vurdere om et bestemt

resultat er godt eller dårligt, skal man kende det typiske

niveau for tilfredshedsundersøgelser.

Figuren nedenfor er baseret på Ennovas erfaring fra

tidligere tilfredshedsundersøgelser og viser, hvordan man

bør fortolke resultaterne. I rapporten står farveskalaen

ved siden af prioriteringsområderne, så man bedre kan

fornemme, om området generelt er på et tilfredsstillende

niveau.

TILFREDSHEDS INDEX 2011

2010

2009

2008 Ændring i % fra 2010 til 2011

Naturgas-kunder 73

73

77

77

0 %

City-el kunder 60

59

63

57

2 %

Nord-el kunder

67

Fibernet-kunder Ikke med i år Ikke med i år Ikke med i år

68

LOYALITETS INDEX 2011

2010

2009

2008 Ændring i % fra 2010 til 2011

Naturgas-kunder 74

73

77

79

1 %

City-el kunder 55

56

62

53

-2 %

Nord-el kunder

67

Fibernet-kunder Ikke med i år Ikke med i år Ikke med i år

66

68

68

69

66

70

69

-1 %

2 %

TILFREDSHEDS INDEX

Top præstation (80-100)

Meget godt (75-79)

Godt (70-74)

Middel (60-69)

Ringe (50-59)

Meget ringe (0-49)

%

100

80

60

40

20

0

Ansvarlighed 2011 | 62


Indikator

Produktindikatorer

gri:Pr6 Overholdelse af lovgivning etc. vedrørende

markedsføring

gri:Pr7

gri:eu27

DONG Energy har stor fokus på at overholde gældende

lovgivning på områderne for marketing, kommunikation,

sponsorater og øvrig promovering. Relevant lovgivning

i denne sammenhæng er i Danmark særligt markedsføringsloven,

persondataloven og forbrugeraftalen samt

tilsvarende love i Holland, Tyskland og Sverige.

DONG Energy har i 2008 udarbejdet compliance programmer,

der skal sikre overholdelsen af de danske regler

om markedsføring og håndtering af vore kunders person-

lov- og aftaleovertrædelse vedrørende

markedsføring

DONG Energy er ikke bekendt med, at der er rapporteret

sager i 2011, hvor der har været brud på love eller egne

politikker vedrørende markedsføring.

Afbrud på privatkunders elforsyning, grundet

manglende betaling

DONG Energy opgør antallet af danske elkunder (privatkunder

og småerhverv), som ikke har betalt deres regning

målt ud fra antal 1. rykkere udsendt. Der har i 2011 været

538.836 manglende indbetalinger fra kunder.

data. Compliance programmerne er udarbejdet i form af

foldere, som er tilgængelige på DONG Energys Intranet

under ‘Ansvarlig forretningsadfærd’. Der er endvidere

gennemført undervisning for relevante afdelinger i forretningsområdet

Sales & Distribution i persondataloven og

markedsføringsloven for at sikre kendskab til compliance

programmerne. Herudover tilbydes nye medarbejdere

undervisning heri, og der foretages undervisning efter

behov.

Hvad angår sponsorater, omtales dette i en politik for god

forretningsadfærd (‘Ansvarlighed når du handler, sådan

sikrer vi god forretningsadfærd’), som blev vedtaget af

Hvis kunden efter tredje rykker stadig ikke betaler, lukkes

der for strømmen af DONG Energys tekniker. Dette har

ført til 4.546 afbrydelser af elforsyningen hos kunder i

2011.

DONG Energy har ikke mulighed for at registrere varigheden

af perioden mellem manglende betaling og afbry-

Ansvarlighed 2011 | 63

DONG Energys bestyrelse i 2008. Politikken er tilgængelig

DONG Energys Intranet under ‘Fornuftig forretningsadfærd’

og er ligeledes omdelt til alle medarbejdere

i koncernen. Bestyrelsen har i januar 2012 godkendt en

revision af politikken. Den reviderede politik vil blive

implementeret i foråret 2012.

DONG Energy sælger ikke produkter, der er underlagt

forbud.

delsen og igen indbetalingen og genåbningen. Opgørelsen

foretages samlet for privatkunder og småerhverv.

Information om afbrydelse af elforsyning på grund af

manglende betaling for de udenlandske kunders vedkommende

er ikke tilgængelige i konsolideret form.


Indikator

Produktindikatorer

gri:eu28/eu29 Hyppighed og varighed af strømafbrydelser

EU28 Hyppighed af strømafbrydelser

EU29 Gennemsnitlig varighed af strømafbrydelser

Hyppighed og varighed af strømafbrydelser hos kunderne

er en central parameter for distributionen af el.

Den hyppighed af strømafbrydelser, som opleves af

kunderne, er udtrykt i SAIFI, som står for System Average

Interruptions Frequency Index. Indekset afspejler den

gennemsnitlige afbrydelseshyppighed pr. kunde pr. år.

Varighed af afbrydelser hos kunder i et elsystem udtrykkes

i form af SAIDI (System Average Interruption

Duration Index) som er den gennemsnitlige afbrydelsesvarighed

per kunde per år.

Hyppighed og varighed rapporteres som et samlet tal for

DONG Energy’s distributionsnet.

afbrydelser

Forklaring på udvikling

Forskel i SAIFI og SAIDI fra 2010 til 2011 skyldes primært,

at definition til dataopgørelse er udvidet. Tidligere

indgik kun uvarslede afbrydelser i opgørelsen. Nu indgår

alle afbrydelser; både varslede og uvarslede. Vi har valgt

at ændre metode, da dette giver et mere retvisende billede

af kundeoplevelsen.

For at sikre historikken har vi i 2011 også opgjort data

efter den tidligere metode. Dette giver også forskel i

forhold til 2010, men mindre udtalt. Forskellen skyldes

overvejende:

› Et skybryd i København i juli, hvilket påvirkede varighed

markant.

› Markant flere fejl i de høje spændingsniveauer, hvilket

påvirker mange kunder.

Det bør desuden bemærkes, at der altid vil være en

naturlig variation.

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 2007

System Average Interruption Frequency Index (SAIFI) antal m/b 0,51 0,38 0,34 0,45 -

System Average Interruption Duration Index (SAIDI) min m/b 35,6 19,3 17,0 26,2 -

En streg i skemaet markerer, at sammenlignelige data ikke er tilgængelige på grund af manglende, ufuldstændige eller anderledes opgørelser

M = Målt, B=Beregnet, A=Anslået

Ansvarlighed 2011 | 64


Indikator

Produktindikatorer

gri:eu30 Gennemsnitlig rådighedsfaktor for elværker

Det er vigtigt, at værkerne står til rådighed, når der er

behov for deres kapacitet for at sikre den nødvendige

energiforsyning og undgå fluktuationer mellem energilevering

og forbrug, da dette kan forsage strømsvigt. På

samme måde er det væsentligt at udnytte vindmøllernes

elproducerende kapacitet så meget som muligt ved at

sikre en høj rådighed af møllerne.

rådighedsfaktor

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008

Gennemsnitlig rådighedsfaktor (centrale kraftvarmeværker) % m/b 93 95 93 96

Energirådighed for vindturbiner % m/b 95 97 94 93

M = Målt, B=Beregnet, A=Anslået

Energirådighed opgøres i DONG Energy som den del af

tiden, hvor et anlæg leverer sin nominelle effekt. Den

resterende del af tiden går til enten planlagt eller ikkeplanlagt

produktionsstop; henholdsvis revision og havari.

Opgørelsen foretages alene for de centrale kraftværker

og på vindmølleparker.

Ansvarlighed 2011 | 65


ledelsestilgang – Økonomi

Det moderne samfund anvender mere og mere

energi. Samtidig ønsker vi at bremse den

belastning af miljøet, som traditionel energiproduktion

medvirker til. Det er den dobbelte

udfordring, vi står over for. DONG Energy ser

det som sin opgave at arbejde målbevidst på

begge fronter. vel at mærke på et forretningsmæssigt

sundt grundlag.

Vi skaffer mere energi ved at øge produktionen af olie og

gas, som i mange år frem fortsat vil være nødvendige kilder

til energi. Samtidig er DONG Energy førende på verdensplan

inden for vindenergi, og i disse år sætter vi stribevis af nye

havmøller i drift.

Samtidig planlægger vi at omlægge de danske kraftværker

til mere grøn produktion. Forbruget af kul skæres markant

ned, mens forbruget af forskellige former for biobrændsler

skal øges. Forureningen med CO2 og andre skadelige stoffer

nedbringes, og dermed fremstilles den nødvendige energi

på en mere ansvarlig måde. Målet for indsatsen er at levere

stabil og ren energi, der svarer til det moderne samfunds

krav. At der samtidig kan opnås tilfredsstillende økonomiske

resultater kommer til udtryk i DONG Energy’s regnskaber. Vi

er således godt på vej mod vores forretningsmæssige mål om

at fordoble driftsindtjeningen i 2015 i forhold til 2009.

Set i forhold til den globale udfordring er DONG Energy’s indsats

måske beskeden. Men alle bestræbelser tæller. Og vores

hurtige omstilling ruster os godt til fremtiden og demonstrerer

samtidig, at det kan lade sig gøre på et sundt forretningsmæssigt

grundlag at levere mere energi og mere grøn energi.

Ansvarlighed 2011 | 66


Indikator

Økonomi-indikatorer

gri:eC2 Muligheder og risici for organisationen som

følge af klimaforandringer

Klimaforandringer og den afledte fokus på ren energi og

grønne job skaber nye muligheder for at udvikle teknologier,

produkter og serviceydelser. DONG Energy arbejder

målrettet på at udnytte disse muligheder. Samtidig adskiller

vores stærke fokus på at øge brugen af vedvarende

energi os fortsat fra andre energiselskaber, hvilket har

givet os en konkurrencefordel på dette marked.

For DONG Energy er indsatsen mod klimaforandringer

i høj grad forretningsstrategisk, hvorfor den øverste

ledelse også er dybt involveret. Efterspørgslen efter ren

energi vil kun vokse de kommende år i takt med stigende

befolkningstilvækst og højere oliepriser, og kun få energiselskaber

vil være på forkant med situationen i samme

grad som DONG Energy. Endelig danner vores viden om

reduktion af CO2-udledning og energieffektivitet grundlag

for koncernens klimapartnerskaber med kommuner,

organisationer og virksomheder.

Klimaforandring i Danmark og Nordeuropa vil potentielt

medføre mildere vintre og varmere somre, stigende

havvandsstande samt mere ekstreme vejrforhold i form

af kraftigere vinde og mere ekstreme storme. Det øger

risikoen for fysisk påvirkning af bygninger, konstruktioner

og havneanlæg.

I DONG Energy har vi gennemført en risikoanalyse af mulige

klimarelaterede påvirkninger og har som konsekvens

øget fokus på disse risici i vores sikkerhedsplanlægning.

Vores sikkerhedsplaner omfatter virksomhedens fortsatte

drift og nødberedskab. Planerne fokuserer på at sikre

medarbejderne samt miljø- og fysiske aktiver. Beredskabsplanerne

skal sikre, at virksomheden er forberedt

på og kan håndtere potentielle negative hændelser. Ved

at sikre vores aktiver bidrager vi til at sikre kunderne en

pålidelig energiforsyning og reducere vores miljøpåvirkning

som følge af ulykker.

Som eksempel på et initiativ kan nævnes at DONG

Energy har fået udarbejdet et digitalt GIS værktøj, der

gri:eu6 Planlægning til sikring af elforsyningen

Med henblik på at opfylde lovkrav, der foreskriver forbedring

af forsyningssikkerheden, registreres alle afbrydel-

I DONG Energy ønsker vi at bidrage til at opretholde en ser. De forskellige former for afbrydelser evalueres, og på

høj grad af forsyningssikkerhed på en omkostningsef- basis af vurderingerne tages der konkrete skridt til at øge

fektive måde. I Danmark analyserer vi derfor løbende ud- den fremtidige forsyningssikkerhed. Eksempelvis er vi i

viklingen i drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne for færd med at udskifte alle lavspændingsluftledninger med

vores aktivgruppe samt niveauet af forsyningssikkerhed.

De danske tilsynsmyndigheder foretager desuden en

jordledninger for at beskytte elforsyningen mod vejrskader

og for at forbedre eldistributionsnettet.

komparativ analyse af DONG Energy’s driftsomkostnin- DONG Energy overvåger også løbende ændringerne i

ger for at sikre, at samtlige danske distributionsselskaber kundernes behov og foretager en vurdering af de fremti-

opretholder et rimeligt niveau over tid. Analysen omfatter dige netstrukturer med hensyn til kombineret varme- og

også forsyningssikkerhed.

el-produktion, implementering af vedvarende energi samt

Ansvarlighed 2011 | 67

skal hjælpe med at placere fremtidige elforsyningsanlæg

hensigtsmæssigt i forhold til oversvømmelsestruede

områder i Hovedstadsregionen. Værktøjet kan desuden

bruges til at kortlægge, hvilke af vores nuværende anlæg,

der er i fare for at blive oversvømmet.

De økonomiske følgevirkninger af klimaforandring er vanskelige

at kvantificere, da de afhænger af et antal usikkerhedsfaktorer,

herunder de geografiske konsekvenser,

politiske reaktioner samt udviklingen af nye teknologiske

løsninger.

Indirekte kan klimaforandringer påvirke DONG Energy’s

finansielle position, da disse kan påvirke energimarkedet,

særligt markederne for CO2-kvoter, grønne certifikater

og andre støtteordninger. Betingelserne for prisfastsættelse

af de sidstnævnte markeder fastlægges på basis af

politiske beslutninger. DONG Energy analyserer løbende

prisen på CO2-kvoter med henblik på blandt andet at

vurdere markedsrisiciene.

udviklingen af nye forbrugstyper som elbiler og varmepumper.

For at sikre stabilitet under ekstreme forhold er

nettet forsynet med automatisk og manuel belastningsreduktion

i tilfælde af frekvensfald forårsaget af strømsvigt.


Indikator

Økonomi-indikatorer

gri:eu8 Udviklingsaktiviteter indenfor elforsyning

og bæredygtighed

Innovation er et nøgleparameter, når DONG Energy skal

konkurrere med andre store europæiske energiselskaber.

Gennem forskning og udvikling vil DONG Energy tilbyde

nye, vedvarende og stabile energiløsninger med minimal

miljøpåvirkning til gavn for samfundet og vores kunder.

gri:eu11 Gennemsnitlig produktionseffektivitet

Der fokuseres løbende på produktionseffektiviteten ved

driften af alle selskabets el- og varmeproducerende

faciliteter. Den gennemsnitlige produktionseffektivitet

er defineret som den energi, der produceres på basis af

den energi, der tilføres anlæggene til produktion af varme

og el. Indikatoren er fordelt på centrale og decentrale

kraftværker.

Produktionseffektivitet

forsknings- og udviklingsomkostninger

Ansvarlighed 2011 | 68

mio. kr. 2011 2010

Afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger i året (669) (821)

Af- og nedskrivning af udviklingsomkostninger indregnet under immaterielle aktiver (105) 897)

Udviklingsomkostninger indregnet under immaterielle aktiver 48 137

forsknings- og udviklingsomkostninger indregnet i årets resultat (726) (781)

Afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger i 2011 omfatter primært

udvikling af vindmølleparker i Danmark, Storbritannien, Tyskland og Polen,

udvikling af bioethanol-teknologi, biogas-teknologi og biomassekonvertering

samt it systemer.

Af nedenstående tabel kan det ses, at produktionseffektiviteten

er faldet for de decentrale anlæg. Dette skyldes

hovedsageligt specielle produktionsforhold på Severn

kraftværk i 2010 under indkøringen af anlægget. Disse

forhold har betydet, at anlægget er noteret for en produktionseffektivitet

på over 100 procent for 2010, hvilket er

teknisk umuligt.

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008

Gennemsnitlig produktionseffektivitet - samlet for kraftvarmeværker % m/b 62 66 62 61

Gennemsnitlig produktionseffektivitet - centrale kraftvarmeværker % m/b 62 63 59 58

Gennemsnitlig produktionseffektivitet - decentrale kraftvarmeværker % m/b 63 82 81 82

M = Målt, B=Beregnet, A=Anslået

I 2010 omfattede forsknings- og udviklingsomkostninger primært udvikling

af vindmølleparker i Danmark, udvikling af termisk produktion, bioethanolteknologi

samt it systemer. Kilde: Koncernårsrapporten note 7


Indikator

Økonomi-indikatorer

gri:eu12 transmissions- og distributionstab

Elektricitetstabet ved transmission og distribution viser

den effektivitet, der er forbundet med at drive nettene.

Det er vigtigt at arbejde med høj effektivitet både af økonomiske

og miljømæssige årsager. DONG Energy driver

kun distributionsnet.

Beregning af distributionstab

Effektiviteten i distributionsnettene opgøres som nettab

i forhold til den samlede transporterede mængde el

(inklusiv nettab). Der skelnes ikke mellem teknisk- og

ikke-teknisk tab ved opgørelserne.

tab i el distributionsnet

Ansvarlighed 2011 | 69

Enhed Metode 2011 2010 2009 2008 2007

Distributions tab % m 4 4 4 4 4

M = Målt, B=Beregnet, A=Anslået


Revisorerklæring

Den uafhængige revisors erklæring til DONG

Energy’s stakeholdere

Vi har vurderet DONG Energy’s ikke-finansielle regnskab for 2011

med henblik på at afgive en erklæring om CSR-data.

Kriterier for udarbejdelse af det ikke-finansielle

regnskab

Kriterierne for udarbejdelse af det ikke-finansielle regnskab

fremgår af den beskrevne regnskabspraksis på siderne 152-155 i

årsrapporten. Her er oplyst, hvilke af koncernens forretningsområder

og aktiviteter der medtages i rapporteringen, og om ledelsens

begrundelse for valg af de medtagne data. Data er indregnet i

henhold til den beskrevne anvendte regnskabspraksis for ikkefinansielle

data.

Ansvarsforhold

Selskabets ledelse har ansvaret for udarbejdelse af det ikkefinansielle

regnskab, herunder for etablering af registrerings- og

interne kontrolsystemer til sikring af et pålideligt rapporteringsgrundlag,

for fastsættelsen af acceptable rapporteringskriterier

samt for valg af data til indsamling. Vores ansvar er – på grundlag

af vores vurdering – at udtrykke en konklusion om CSR-data i det

ikke-finansielle regnskab.

Det udførte arbejde

Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse

med den internationale erklæringsstandard ISAE 3000 (andre

erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske

finansielle oplysninger) med det formål at opnå begrænset

sikkerhed for, at de på side 6 oplyste CSR-data er indregnet i

overensstemmelse med de anførte kriterier for udarbejdelse af det

ikke-finansielle regnskab. Den opnåede sikkerhed er begrænset,

idet vores arbejde har været begrænset sammenlignet med en

revisionsopgave. Vores arbejde har således ud fra en vurdering af

væsentlighed og risiko først og fremmest omfattet forespørgsler

til anvendte instrukser, registrerings- og rapporteringssystemer,

procedurer med fokus på interne kontroller, regnskabstekniske

analyser af datagrundlaget for udarbejdelse af det ikke-finansielle

regnskab, stikprøvevise test af data og underliggende dokumentationsmateriale,

herunder besøg hos udvalgte lokale enheder, samt

kontrol af om den beskrevne regnskabspraksis for ikke-finansielle

data er fulgt.

Konklusion

Vi er ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at de på side

6 i koncernårsrapporten og i årsrapporten for 2011 anførte CSRdata

er indregnet i overensstemmelse med de anførte kriterier for

udarbejdelse af det ikke-finansielle regnskab.

Særlig erklæring om rapportering i henhold til

GRI’s Sustainability Reporting Guidelines og udtalelse

om redegørelse for samfundsansvar

Vi har vurderet, i hvilken grad DONG Energy har rapporteret i

overensstemmelse med GRI’s Sustainability Reporting Guidelines

(GRI G3.0), applikationsniveau B+, inklusive Electric Utilities

Sector Supplement, for regnskabsåret 2011. Vores arbejde har

primært omfattet en gennemgang af den forelagte dokumentation,

herunder udvalgte forespørgsler og stikprøvevise test af

information og data, for kontrol af hvorvidt dokumentationen er

fyldestgørende i forhold til kravene i GRI G3.0 Vi er ikke blevet

bekendt med forhold, der afkræfter DONG Energy’s egen vurdering,

og dermed i hvilken grad rapporteringen stemmer overens

med GRI G3.0, inklusive Electric Utilities Sector Supplement. Vi

kan således erklære, at vi ikke er blevet bekendt med forhold, der

Ansvarlighed 2011 | 70

afkræfter, at DONG Energy har rapporteret forsvarligt og balanceret

i overensstemmelse med GRI G3.0, applikationsniveau B+,

inklusive Electric Utilities Sector Supplement. Supplerende har vi

vurderet om og kan bekræfte at rapporteringen opfylder informationskrav,

som er givet via den danske lovgivning om at redegøre

for samfundsansvar i årsregnskabslovens § 99 a.

København, den 9. marts 2012

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Mogens Norgaard Mogensen Fin T. Nielsen

statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor


Opgørelsesmetode oversigt

gri:2.8/eu2

gri:eu1

gri:eu3

Produktion omfatter den mængde energi, der er leveret fra de produktionsanlæg,

som DONG Energy har ejerskab i. Produktionen er medtaget i forhold

til den juridisk ejede pro rata andel for selskaber med fællesledelse.

Produktionen af el er i al væsentlighed opgjort som nettoproduktion, der er

solgt baseret på afregninger fra den officielle danske produktionsdatabase,

Panda. Produktionen fra udenlandske ikke opererede vedvarende

energianlæg oplyses af operatørerne. For vandkraftanlægget Indalselven er

ejerandelen konverteret til en årlig trækningsret fra anlægget, og der

rapporteres derfor på den årlige trækning og ikke ud fra regnskabsmæssige

konsolideringsprincipper.

Varmeproduktionen er opgjort som nettoproduktion, der er solgt.

Varmeproduktionen fra vedvarende anlæg er opgjort på baggrund af de

månedlige varmeudtag fra geotermivand. Magretheholmen geothermi

medtages ikke, da DONG Energy ikke har ejerandel af produktionen men i

stedet ejer undergrunden.

DONG Energy’s termiske kapacitet udgøres af centrale og decentrale

kraftværker samt affaldsfyrede anlæg.

Den vedvarende kapacitet udgøres af DONG Energy’s land- og havmølleparker

samt virksomhedens andele i vandkraftværker og geotermiske anlæg.

Antal kunder

DONG Energy har slutkunder i Danmark, Holland, og Sverige. I Danmark og

Holland har vi direkte salg til slutbrugere af både el og gas, mens vi i de

svenske datterselskaber alene har salg til engros- og storkunder.

I Danmark opgøres el- og gaskunder som antallet af aftagersteder. I Sverige

opgøres antallet af kunder som business-to-business kunder; dvs. en gros og

industrikunder. I Holland opgøres antallet af kunder som antal tilslutninger.

Den grønne andel af el- og varmeproduktionen opgøres som produktion fra

vedvarende energi inklusiv produktion fra biomasse og affald på kraftværker.

I den forbindelse medregnes halvdelen af produktionen for affald som grøn,

mens den anden regnes for fossil. Andelen af produktionen på kraftværkerne,

som hidrører biomasse og affald, beregnes ved vægtning af brændslers

energiindhold i forhold til det totale energiindhold i de anvendte brændsler

på det enkelte værk. For at kunne summere produktionen på kraftværker,

som både producerer el og varme, samt for hele koncernen, omregnes

varmeproduktion til ækvivalent el-produktion, dvs. den elproduktion som

kunne være leveret, såfremt der ikke var blevet produceret varme.

Naturgas og olieproduktionen er opgjort på baggrund af aflæsning af målere

ved levering til land.

Restprodukter omfatter den årligt producerede mængde af produkter.

Opgøres ud fra anlægsspecifikke opgørelsesmetoder. For hver type af

restprodukter opgøres også genanvendelsesprocenten. Genanvendelsesprocenten

opgøres som andelen til genanvendelse i forhold til summen af

mængden til genanvendelse og til deponi.

Ansvarlighed 2011 | 71


Opgørelsesmetode oversigt

gri:

en1/en2/

en3/en4

Forbrug af råmaterialer

Materialeforbrug omfatter i definitionen i GRI forbrug af råmaterialer,

forbrug af procesrelaterede materialer og emballagematerialer til

fremstilling af virksomhedens produkter.

Opdelingen på direkte og indirekte materialeforbrug som GRI anvender, hvor

direkte betyder forbrug af materialer, som er i det endelige produkt, anvendes

ikke, da dette ikke er meningsfyldt for DONG Energy’s produkter. I DONG

Energy skelnes mellem forbrug af råmaterialer dvs. forbrug af energiressourcer

inklusiv biomasse og affald, der afbrændes til el og varmeproduktion, og

forbrug af hjælpestoffer; dvs. kemikalier. For forbrug af naturgas rapporteres,

udover totalt forbrug, desuden flaring og afblæsning, som sker af sikkerhedshensyn

eller lignende. Afblæsning inkluderer ikke naturgas, der frigives til

atmosfæren ved åbning af rørføringer i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde

mm., idet afblæsning i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde

vurderes at være minimal.

Opgørelsen af det totale fossile råmaterialeforbrug omfatter summen af kul-,

olie-, naturgas og raffinaderigasforbrug baseret på energi indhold.

I olie- og gasproduktionen opgøres forbruget af råmaterialer enten ved

indfyret mængder naturgas, mængden af dieselolie leveret til platformen

eller naturgas til flaring målt ultrasonisk.

For kraftværker bestemmes forbruget som hovedregel som indfyret mængde.

På enkelte anlæg opgøres biomasse og affald som tilført værket. Principperne

for opgørelsen er for kræftværkernes vedkommende godkendt af SKAT og

dækker dermed størstedelen af forbruget. Mængden af vedvarende energikilder

opgøres som andelen af brændsler indfyret i el- og varmeproduktionsanlæg,

der betragtes som CO2-neutrale. Dette dækker biomasse og affald,

der i henhold til lov om CO2 -kvoter regnes for at være CO2-neutralt. I gasdistributionen opgøres naturgasforbruget ved aflæsning på målere. For

gasflaring bliver mængderne beregnet på basis af tryk og dimensionen på

det tømte procesudstyr.

For forbrug i administration og andre processer i DONG Energy opgøres det

direkte forbrug på baggrund af afregninger.

Forbrug af hjælpestoffer opgøres ikke, idet det p.t. ikke er muligt på koncernniveau

at opgøre forbrug af kemikalier. Mængder af disse indgår dermed ikke

i koncernens samlede rapportering for ansvarlighedsdata.

Genanvendt inputmateriale

DONG Energy henregner affald fra husholdninger og industri, der anvendes

som brændsler på affaldsforbrændingsanlæg, som genanvendte inputmaterialer.

Affald, der afbrændes på affaldsforbrændingsanlæg, er materiale,

der har været anvendt før og erstatter andre råmaterialer i produktionen af el

og varme. Forbrænding af affald betragtes ikke som genanvendelse i henhold

til affaldsbekendtgørelsen, men idet affaldsforbrændingen genererer energi,

som har første prioritet i nettet, erstatter det potentielt forbrug af andre

energikilder såsom kul, olie og gas. Dette kaldes normalt for nyttiggørelse af

affaldet. DONG Energy betragter derfor nyttiggørelse af affald som det mest

betydningsfulde bidrag i forhold til afrapporteringen af GRI-indikatoren.

Formålet med GRI-indikatoren er at vise, hvor meget virksomheden gør for

at undgå anvendelsen af jomfruelige naturressourcer. Graden af genanvendelse

i DONG Energy er opgjort på baggrund af råmaterialeforbruget og ikke

det samlede materialeforbrug (råmaterialer og kemikalier).

Mængden af genanvendte råmaterialer er opgjort som summen af affald set i

forhold til det totale forbrug af råmaterialer på vægtbasis. For 2006 og 2007

inkluderer genanvendte råmaterialer også lossepladsgas forbrugt som

råmateriale.

Energiforbrug

DONG Energy både køber, sælger og producerer primær energi. DONG

Energy's totale direkte energiforbrug opgøres som den energi, der er købt og

produceret, fratrukket den mængde, der er videresolgt. DONG Energy bruger

hovedsageligt den direkte energi til at producere el og varme. Forbruget af

direkte energi afhænger derfor af forbrugernes behov for el og varme. For det

direkte energiforbrug er det forholdet mellem vedvarende og fossile energikilder

og dermed fokus på mere bæredygtigt energiforbrug, der er interessant.

Forbrug af energi (el og varme) opgøres på kraftværkerne ved teknisk

aflæsning.

Elforbrug i eldistributionen er opgjort ud fra det offentlige måleaflæsningssystem

Elvis, hvor der er målere. For måler- og regulatorstationer i

gasdistributionsnettet er det estimeret meget løseligt.

For resten af DONG Energy opgøres det direkte forbrug på baggrund af

afregninger.

For at illustrere hvad el- og varmeforbrug betyder i form af ressourcetræk på

primære energikilder inkl. vedvarende kilder omregnes forbruget til

Ansvarlighed 2011 | 72

belastningen på disse kilder. Det sker på baggrund af viden om sammensætningen

af kilderne til el og varme i de områder, hvor DONG Energy har

aktiviteter. Omregningen til primære kilder fortages kun for administrationer

og anlæg, som ikke producerer el og varme, da forbruget her indgår i det

direkte forbrug af råmaterialer.

Til beregning af fordelingen på primære energikilder for elforbrug i Danmark

benyttes Energinet.dk’s elvaredeklaration for hhv. Øst- og Vestdanmark. Da

Energinet.dk’s deklaration for 2011 ikke er udkommet inden udarbejdelsen af

denne rapport, benyttes deklarationerne fra 2010. Den samme forskydning

gør sig gældende for de foregående år. Hvis der er en specifik el-sammensætning

for en lokalitet, anvendes en tilsvarende specifik deklaration for

denne lokalitet. Det gælder for eksempel lokaliteter, der anvender naturstrøm,

som udelukkende stammer fra vindenergi.

Til beregning af fordelingen på primære energikilder for varmeforbrug samt

elforbrug uden for Danmark benyttes 2007-statistikker fra det Internationale

energiagentur (IEA).

Mængden af fossile energikilder opgøres som kul, olie og naturgasforbrug.

Der medregnes ikke forbrug til transport.

Mængden af vedvarende energikilder opgøres som andelen af brændsler, der

betragtes som CO2 neutrale, indfyret i el- og varmeproduktionsanlæg. Dette

indbefatter biomasse og affald, der i henhold til lov om CO2-kvoter anses

som CO2-neutrale brændsler.

DONG Energy’s indirekte energiforbrug opgøres som el- og varmeforbrug

i administrationsbygninger, pumpestationer, gasanlæg med videre; det vil

sige det forbrug af el, vi køber på nettet.

Forbrug af el og varme i administrationsbygninger og på anlæg, hvor der

ikke produceres el og/eller varme, opgøres og omregnes til primære

energikilder (kul, olie, gas, biomasse, biogas, affald, vind, vand, sol,

kernekraft og andet).


Opgørelsesmetode oversigt

gri:en5/en18

gri:en8/en21

no x og so 2

Energibesparelser pga. ændring i procesdesign, ombygning og eftermontering

af udstyr og ændringer i medarbejder adfærd inkluderes alle, hvorimod

reduktioner i energiforbrug som følge af reduceret produktion eller

udlicitering ikke inkluderes i rapporteringen.

Der foretages i DONG Energy en lang række ombygninger og procesændringer

på de enkelte lokaliteter, hvor forbedringer i energi effektivitet er en

Vandforbrug og spildevandsudledning opgøres de fleste steder på baggrund

af måleraflæsninger og beregninger.

Til offshore operationer lastes vand på havnen direkte i skibe. Disse forbrug

opgøres ikke. På anlæg registreres spildevandsudledninger enten gennem

målere eller via fakturaer, hvor spildevandet køres væk. For kontor- og

lagerbygninger opgøres spildevandsudledninger som lig vandforbrug.

For DONG Energy opgøres grundvandsforbrug fra anlæg og administrationer

efter, om indvindingen er direkte (fra egen kilde) eller indirekte (fra

vandværk), idet dette samlet set giver et indtryk af påvirkningen på

drikkevandsressourcen. Andre vandforbrug såsom kølevand og regnvand

opgøres ikke, idet de vurderes som mindre væsentlige.

Kraftværkerne anvender store mængder vand bl.a. til kølevand. Kølevandet

‘lånes’ fra søer, åer eller åbent hav og cirkuleres i lukkede systemer i

Kuldioxid CO2 – kvotebelagte CO2-emissioner Beregninger af CO2-emissioner udføres på de kvotebelagte anlæg, hvor

DONG Energy har operatørejerskab i overensstemmelse med de godkendte

overvågningsplaner.

Kuldioxid CO2 – ikke-kvotebelagte CO2-emissioner Ikke-kvotebelagte CO2-emissioner fra processer ved offshore olie- og

gasproduktionsanlæg, distribution af el og gas mv. opgøres ved anvendelse

af emissionsfaktorer fra Danmarks Miljøundersøgelse (DMU) for stationære

kilder, idet Int. Association of Oil & Gas Producers (OGP) har valgt at trække

de sektorspecifikke emissionsfaktorer, som er anvendt tidligere, tilbage.

Opgørelsen af data beregnes på baggrund af forbruget af naturgas- og

olieprodukter.

El- og varmeforbrugets CO2-udledning rapporteres separat fra de direkte

emissioner som indirekte CO2-emissioner. Elforbrugets CO2-udledning opgøres for danske lokaliteter ved brug af

Energinet.dk’s elvaredeklaration. Da Energinet.dk’s deklaration for 2011 ikke

er udkommet inden udarbejdelsen af denne rapport, benyttes deklarationerne

fra 2010. Den samme forskydning gør sig gældende for de foregående

år. Hvis der er en specifik el-sammensætning for en lokalitet, anvendes den

specifikke deklaration for denne lokalitet. Dette gælder eksempelvis

sidegevinst, der ikke fokuseres på i ændringsprojekterne. Disse inkluderes

ikke i denne rapportering, idet de er for komplekse at indsamle data for.

Reduktioner i drivhusgasemissioner fra processer ved offshore olie- og

gasproduktionsanlæg, distribution af el og gas mv. opgøres ved anvendelse

af emissionsfaktorer fra Danmarks Miljøundersøgelse (DMU) for stationære

kilder. Opgørelsen af data beregnes på baggrund af besparelser i forbruget

kraftværket, hvorefter det ledes tilbage. Eventuelle temperaturstigninger i

recipienten efter cirkulation er myndighedsreguleret og bliver kontrolleret.

Vandforbruget fra direkte indvinding f.eks. på el- og varmeproduktionsanlæg

er myndighedsreguleret gennem tilladelser.

Ved indvinding af olie og gas fra vores offshore olie- og gasfelter følger

olieholdigt produktionsvand med op fra undergrunden. Størstedelen af olien

separeres fra produktionsvandet på platformen. Efterfølgende reinjiceres

produktionsvandet, der stadig indeholder olierester, i undergrunden, eller

det udledes til havet. Ved reinjektion skånes havmiljøet, da udledningen af

produktionsvand og dermed olie til havet minimeres. Olie udledt til hav fra

olie- og gasproduktionen opgøres på baggrund af udtrukket og injicerede

mængder produkter inklusiv målinger af indholdet af olie og produktionsvand.

Olieudledning med produktionsvand beregnes på DONG Energy’s

opererede anlæg på baggrund af tre daglige stikprøver, der analyseres for

olieindhold, og en prøve i døgnet på ballastvand. Produktionsvand

lokaliteter, som anvender naturstrøm, der udelukkende stammer fra

vindenergi.

Varmeforbrugets CO2-udledning opgøres for danske lokaliteter ved brug af

Energistyrelsens standardfaktor for emission fra varme. Da rapporten for

2011 også udkommer efter udarbejdelsen af denne rapport, benyttes 2010 i

stedet. Samme forskydning gør sig gældende for de foregående år.

For lokaliteter uden for Danmark anvendes landespecifikke emissionsfaktorer

fra IEA’s rapport om CO2-emissioner fra brændselsforbrug 2009.

Kvælstofoxider NOx og Svovloxid SO2 For kraftværkerne opgøres emissioner hovedsageligt ved kontinuerlige

målinger. På enkelte værker benyttes værkspecifikke emissionsfaktorer til at

beregne emissionen.

Kvælstofoxidemissioner og svovloxidemissioner fra processer ved offshore

olie- og gasproduktionsanlæg, distribution af el og gas mv. opgøres ved

anvendelse af emissionsfaktorer fra Danmarks Miljøundersøgelse (DMU) for

stationære kilder, idet Int. Association of Oil & Gas Producers (OGP) har

valgt at trække de sektorspecifikke emissionsfaktorer, som er anvendt

tidligere, tilbage. Opgørelsen af data beregnes på baggrund af forbruget af

naturgas- og olieprodukter.

Ansvarlighed 2011 | 73

af naturgas- og olieprodukter. Dermed anvendes de samme omregningsfaktorer

som ved beregning af emissioner til luft generelt.

For el- og varmebesparelser beregnes kun reduktion i CO2 emissioner, og her

anvendes centralt definerede standardfaktorer for alle ikke el- og

varmeproducerende anlæg. For el- og varmeproducerende anlæg foretages

en beregning på baggrund af de specifikke emissioner for det specifikke

anlægs produktion.

indeholdende olierester, der udledes til havet, indeholder som månedsgennemsnit

ikke mere end 30 mg olie pr. liter. Reinjektion af produktionsvand

opgøres på baggrund af pumpekapacitet, tryk og tid. Reinjektion af naturgas

måles ved flowmålinger på daglig basis.

Spildevand fra DONG Energy’s administrationsbygninger i Danmark har

kvalitet som almindeligt husholdningsspildevand og bliver modtaget af

offentlige rensningsanlæg. Der findes ikke en samlet opgørelse over dette,

men det antages at være af tilsvarende mængde som vandforbruget i

administrationsbygningerne.

Andre emissioner

For kraftværkerne beregnes en række væsentlige emissioner af sporstoffer

og metaller vha. egenudviklet model. Endvidere beregnes udledning af andre

drivhusgasser for kraftværker under anvendelse af DMU’s standardfaktorer.

Emissioner af metan (CH4) og andre flygtige organiske forbindelser

(NMVOC) fra processer ved offshore olie- og gasproduktionsanlæg,

distribution af gas mv. opgøres ved anvendelse af emissionsfaktorer fra

Danmarks Miljøundersøgelse (DMU) for stationære kilder, idet Int.

Association of Oil & Gas Producers (OGP) har valgt at trække de

sektorspecifikke emissionsfaktorer, som er anvendt tidligere, tilbage.

Opgørelsen af data beregnes på baggrund af forbruget af naturgas- og

olieprodukter.

SF6 gas anvendt i el-distributionsnettet opgøres ved påfyldning som udledt

emission.

Afdampning fra eksempelvis kulbunker er ikke inkluderet, idet disse

emissioner anses som mindre væsentlige. Ifølge IPCC’s retningslinjer for

”National Greenhouse Gas Inventories” skal metanafdampning fra kullagre

medtages i det land, som har minedriften. Derfor er det ikke relevant for

DONG Energy, da virksomhedens aktiviteter ikke inkluderer minedrift.

Afdampning af metan og NMVOC fra olietankene på Fredericia Råolieterminal

medtages dog, da det anses som væsentligt for DONG Energy.


Opgørelsesmetode oversigt

gri:en22/en24

gri:eu11

Affald opgøres på baggrund af modtagne fakturaer og tømningslister fra

affaldsmodtager eller ved anlægsspecifikke målemetoder.

For kraftværkerne rapporteres der også på projekter på anlæggene, da

affaldsdata fra projekter indgår som en del af de samlede affaldsdata for

kraftværket. Der er kun medtaget affaldsopgørelser for offshoreanlæg, hvor

DONG Energy er operatør.

Produktionseffektiviteten er opgjort som den samlede effektivitet for el- og

varmeproduktion på kraftværkerne. Effektiviteten er beregnet som forholdet

mellem den producerede el og varme samt energiindholdet i de forbrugte

brændsler.

De affaldsfyrede anlæg indgår i opgørelsen for decentrale anlæg i tabellen

ovenfor.

Ansvarlighed 2011 | 74


DONG ENERGy A/S

KRAFtvÆRKSvEj 53

7000 FREDERICIA

Ansvarlighed 2011 | 75

More magazines by this user
Similar magazines