Læs magasinet her. - Kirkeligt Medieakademi

medieakademi.dk

Læs magasinet her. - Kirkeligt Medieakademi

Hvordan er E-faktoren i

X FacToR

Side 4-5

Tema:

Det nye DR

Side 12-19

DageNs orD • KirKerNes MeDieDag • BuKet til BeNNiKe • lyD i tv • iNDflyDelse på MeDielov og Meget Mere

Nr 1/2013 • 85. årgang


LanDsFoRmanD

Henning Bjerg Mikkelsen

Tlf. 97 88 90 11

Mobil 28 26 58 07

hbm@klf.dk

GeneRaLsekReTæR

Mikael Arendt Laursen

Tlf. 87 26 35 35

Mobil 27 14 66 99

mal@klf.dk

ansvaRshavenDe ReDakTøR

Svend Løbner, Kirkeligt Medieakademi

Tlf. 88 38 99 90

Mobil 28 70 77 03

sl@klf.dk

ReDakTion

Svend Løbner

Mikael Arendt Laursen

Jannie Kristensen

Maja Schurmann, kidsandmedia dk

øvRiGe skRibenTeR i DeTTe nR.:

Henning Bjerg Mikkelsen

Hanne Baltzer

Jette Vibeke Madsen

Evan Johansen

opLaG

15.000 eksemplarer

ISSN Nr. 0902-5146

LayouT oG TRyk

Jørn Thomsen Elbo A/S

meDiehuseT

KLF, Kirke & Mediers landskontor

Industrivej 22, 7080 Børkop

Tlf. 86 62 74 66

info@klf.dk

www.klf.dk

kidsandmedia dk

Tlf. 30 25 12 11

post@kidsandmedia.dk

www.kidsandmedia.dk

Kirkeligt Medieakademi

Tlf. 88 38 99 90

info@medieakademi.dk

www.medieakademi.dk

Har du meddelelser vedr. adresseændring

eller medlemsstatus, er du velkommen til at

kontakte KLF, Kirke & Mediers landskontor

på 86 62 74 66 eller info@klf.dk.

2Forsidefoto:

Agnete Schlichtkrull/DR.

foto: gittE VoLSMann

TrossToffeTs fremTid i ”deT nye dr”:

Kedelig parkering eller

spændende muligheder?

DR Kirken og andre trosprogrammer flyttes til DR K.

Øvrige kanaler medtager trosstoffet under deres

profil. Hvad med Børnekirke på Ramasjang eller

DR Ultra? Eller ungdomskirke på DR3?

LEdEr af HEnning BjErg MikkELSEn, LandSforMand i kLf, kirkE & MEdiEr

DR Kirken skal flytte. Det samme skal Før søndagen. Og Morgenandagten ligeså.

Det behøver ikke nødvendigvis at være nogen større katastrofe. Det

handler bare om at flytte fingeren til en anden knap på fjernbetjeningen.

Men alligevel! En flytning vil altid være

forbundet med blandede følelser. Hvordan

mon det vil gå for disse fine programmer,

når de nu flyttes over på DR K?

Det forekommer umiddelbart logisk

at samle det, og det gør det ganske rigtigt

meget lettere at finde. Hvis det så

Alt i alt sidder vi med en

god oplevelse af, at DR

har lyttet til os et stykke

af vejen

samtidig øger muligheden for, at trosstoffet kan få en større volumen, og at det kan

sendes i bedste sendetid mellem kl. 20 og 22, beklager vi os bestemt ikke. Tværtimod.

Den udvikling har vi jo sukket efter i årevis.

Alligevel sidder vi med en frygt for, at der kan blive tale om en kedelig parkering

af det kirkelige stofområde. DR K har jo alt andet lige ikke det samme

seertal som DR1.

Der tales også om at indarbejde kirke- og trosstof på de øvrige

DR-kanaler svarende til kanalens særlige profil. Det klinger

godt i vores ører. Hvad med børnekirke på Ramasjang? Eller

ungdomskirke på DR3? Vi bidrager gerne med ideer i en konstruktiv

dialog.

Hvorfor ikke skære lidt ned på genudsendelserne? Der

er rigeligt af dem – og de fleste af os har mulighed for

at gense rigtig mange programmer på internettet, hvis

vi ønsker det. Det vil give god plads til nye programmer,

så vi også får mere for licenskronerne.

Alt i alt sidder vi med en god oplevelse af, at

DR har lyttet til os et stykke af vejen. Omend det

ville have været mere rigtigt, at lade DR Kirken

og” Før søndagen” forblive på hovedkanalen.

Men det bliver spændende at følge, om der

kommer konkret handling bag de mange

fine intentioner i ”Det nye DR”.


indHoLd

04

06

09

20

23

ER DER EtiKfAKtoR

i X fActoR?

DR sAmARBEjDER mED

folKEKiRKEn

PolitiKEn ER mERE

åBEn foR tRosstof

tv sKAl KUnnE HØREs

Klf vAR væRt foR

KUltURstyRElsEn

12-19

Tema

DEt nyE DR

den store kanalomlægning

og responsen fra tV 2.

Kirke & medier • 1/2013

3


4

nyheDeR

X facTorchef:

vi får danskerne

til at tænke efter

DR lider ikke af hensynsbetændelse. Alligevel får alle deltagere i X faktor

en psykologsamtale for at se, om de kan klare mosten. så etikfaktoren er

i orden, mener underholdningschef jan lagermand lundme.

af journaLiSt HannE BaLtzEr

På en typisk fredag aften sidder 1,7 millioner danskere

klistret til DR1, hvor dommerne leder videre

efter de bedste deltagere i X Factor. Thomas Blachman,

Anne Linnet og Ida Corr er ikke til at misforstå. Nogle

mener, at de går langt over stregen og sviner de stakkels

deltagere til, andre at det jo hører sig til i dette program.

Men hvad mener chefen bag programmet, Jan

Lagermand Lundme, og tænker DR overhovedet på Etikfaktoren

– at behandle folk anstændigt?

- Vi har intensiveret selve udvælgelsesprocessen og er

opmærksomme på, at det kræver sit at stå helt alene på

en scene foran dommerne og resten af Danmark. Vi udsætter

dem jo for et stort pres. Derfor har vi også en psykolog,

der taler med deltagerne om det at blive eksponeret

foran 1,7 millioner seere. De psykologisk faglige vurderinger

skal være med til at sikre, at deltagerne kan klare

det, siger Jan Lagermand Lundme.

sorterer ikke skæve eksistenser fra

Han tilføjer hurtigt:

- Det er vigtigt, at vi beskytter de mennesker, der ikke

falder ind under normalitetsbegrebet. Når det så er sagt,

lider vi ikke af hensynsbetændelse. Alle er velkomne til

at melde af sig LiSBEtH til. Vi BitScH vil ikke udstille nogen. Folk ved, hvad

de går ind til.

- Vi startede med de 4500 tilmeldte og ”kogte ind” til

300 mennesker, der på type, alder, køn og musikalitet

matcher dem, der tilmeldte sig X Factor. Vi skal vise, hvem

der stod i køen – en mangfoldighed af mennesker. Vi skal

ikke sortere fx de skæve karakterer fra.

blachman får os til at tænke

Især i år prøver DR at overraske ud fra devisen, at vi som

seere vil overraskes. Vi skal ikke kunne regne ud, hvornår

dommerne griller deltagerne, og hvornår de er ved at

gå i koma af velvære.

- X Factor inddrager følelserne og viser flere sider af livet,

end et traditionelt underholdningsprogram ville gøre.

Fx når Blachman giver ga-

ver ud af sig selv. Hvor er

det skønt, at han tør sige

sin ærlige mening, for det

får os andre til at mærke

efter: Hvad mener jeg?

- Deltagerne kender

ham på forhånd, og så længe

folk ved, hvad de går ind

”Er der ikke nogen,

der har en ladvogn,

så vi kan få kørt

ham ud?”

Anne Linnet

til, er det ok. Så kan jeg ikke se et problem i dommernes

direkte og ærlige tilbagemeldinger. Deltagerne ved, hvad

der kan ske, og alligevel melder folk sig jo til X Factor.

husk: Dommerne er ikke Gud

Men hvorfor skal dommerne hakke på fx de unge deltagere?

- Vi lever i et samfund, hvor man roser hinanden hele

tiden og langt fra ofte får en ærlig tilbagemelding. Den

får du i X Factor. Det kan være megahårdt at få sandheden

at vide, fordi det er så personligt, men det er jo at

gøre folk en kæmpe tjeneste.

- For at sikre os, at folk er ok, taler vore medarbejdere

med deltagerne efter deres møde med dommerne. Og de

kan ringe efterfølgende.


DeR vaR 4500, DeR vaR 4499, DeR vaR...

udvælgelsesprocessen er lang.

1. tilmelding

i alt meldte 4500 håbefulde talenter sig til.

2. grovsortering

En musikkyndig og en journalist interviewer hver

person i tre-fire minutter. kun 1000 går videre.

”Du har misligeholdt

dit talent.”

Thomas Blachman

3. interview

En musikkyndig og en psykolog interviewer hver deltager

i 15-20 minutter. nu er der 300 tilbage.

4. audition

der er seks auditiondage, hvor hver deltager har sin egen

musik med og ved, hvad han/hun vil synge. dr udvælger

dem, der skal på tv, når de sammenklipper seks underholdningsprogrammer.

5. Liveshows

når deltagerne er endeligt udvalgt, kommer de forskellige

liveshows, og den 22. marts kåres en vinder. derefter kommer

virkeligheden væltende, når tv-kameraerne slukker.

Kirke & medier • 1/2013

5

foto: agnEtE ScHLicHtkruLL/dr


foto: coLourBox

6

6

nyheDeR

morgenandagten

”light”på internet og telefon

Da morgenandagten forsvandt fra fm-båndet, opstod den på DAB og DR2.

og nu er den kommet i nye og lette klæder på internet og smartphones.

af SVEnd LøBnEr

Selv om KLF, Kirke & Medier indsamlede

over 13.000 underskrifter for at bevare

Morgenandagten fra Københavns

Domkirke på FM-båndet, blev den alligevel

flyttet over på DAB radio og DR2.

Men presset fra mediebrugerorganisationen

har uden tvivl medvirket

til, at en andagt med

bibelord, salmer, bøn og velsignelsen

alligevel er til rådighed

for danskerne. Dagens ord

hedder initiativet, der er et unikt

samarbejde mellem Danmarks Radio

og Folkekirken.dk.

en kristen ”snack”

Nu kan man få en 90 sekunders personlig

videoandagt fra en præst på mobilen, mens

man drikker sin morgenkaffe. Og lytte til

salme og velsignelse, mens man pendler ind

på arbejde i tog. Og selv indtaste en bøn,

mens man venter på bussen. Og modtage

velsignelsen, mens man venter på, at arbejdscomputeren

starter op.

- Det er ikke en gudstjeneste, ikke en

morgenandagt; det er en ”kristen snack”.

Den skal smage godt og give lyst til mere,

sagde redaktør Diana Bach ved en temadag

i anledning af 1-årsdagen for Dagens ord i

Aarhus for nylig.


andagt er public service

Dagens ord blev nomineret til en pris for

årets bedste europæiske tværmedielle online-produkt

på Prix Europa, der er Europas

største prisfest for tv-, radio- og onlineproducenter.

Men her undrede man sig over,

at en public service-virksomhed som Danmarks

Radio kunne samarbejde i den grad

med en religiøs institution som Folkekirken.

Men det er der ikke noget odiøst i, mener

Inger Bach, der er direktør for DR

Danmark og den øverst ansvarlige for trosstoffet

på alle kanaler.

- Diskussionen internt i DR går på, at vi

er på vej mod et multireligiøst samfund.

Hvorfor transmittere så meget fra kirken?

Hvorfor ikke også fra de andre religioner?

DR Kirken, Morgenandagten, Dagens ord

og Højmessen søndag formiddag på P1 hører

helt naturligt til i en public service virksomhed,

når 80 procent af danskerne er

medlemmer af Folkekirken. Men vi følger

naturligvis med, som samfundet ændrer sig.

Gerne kompagniskab

Hun tilføjede, at partnerskaber er en værdi

i DR:

- Vi går gerne i kompagniskab med alle

gode kræfter i landet. Det kan være Psykiatrifonden,

Egmontfonden, Tryg – natur-

ligvis også Folkekirken. Sammen bliver vi

bedre og klogere.

På Folkekirken.dk er man rigtig glad for

samarbejdet med DR:

- Vi er to gamle kulturbærende institutioner,

der er gået sammen om at formidle

bredt. Før havde vi begge autoritet og nærmest

monopol. Nu skal vi løse vores opgave

i en meget mere fragmenteret virkelighed,

siger redaktør Ellen Aagaard Pedersen og

tilføjer:

- Vi skal hele tiden gøre os umage med

at formidle stoffet på en vedkommende

måde, som betyder, at man vælger at lytte

til os.

ikke kun præster

Det har man netop gjort. Som noget nyt

lancerer Danmarks Radio og Folkekirken

nu Mit dagens ord. Målgruppen er unge

mellem 18 og 30 år. DR kommer ud af studiet

og har bl.a. interviewet unge på festivaler

sidste sommer. De nye andagter placeres

så under forskellige kategorier: kærlighed,

vrede, tro, håb osv.

- Hvorfor har kun præster noget at sige

om bibelord? Bibelordene bør trækkes helt

ind i danskernes hverdag, siger Anne Dorte

Nørby fra Folkekirken.dk.

Læs mere fra dagen på www.klf.dk/blad

vidste du, at ...

charlie er Danmarks

tredjestørste kanal

TV 2 Charlie er nu - målt på hele

året - Danmarks tredjestørste

kanal efter TV 2 og DR1. I 2012

står Charlie for cirka 4,5 procent

af danskernes tv-forbrug. Det

overgås kun af TV 2 og DR1,

som p.t. står for henholdsvis 24,0

og 19,3 procent, oplyser TV 2.

Du kan finde gudstjenester

via telefonen

Vidste du, at du kan få en oversigt

over gudstjenester i din folkekirke

direkte på din smartphone?

Find app’en på www.folkekirken.

dk eller søg på Kirkekalenderen i

din Play Butik/App Store.

Du kan få det

sidste nye - først

KLF, Kirke & Medier sender nyhedsmails

ud til alle interesserede

hver 14. dag. Vil du være den

første til at vide, når der sker nyt

i din forening? Tilmeld dig på

info@klf.dk.

kLF fokuserer på ældre

KLF, Kirke & Mediers fokusområde

i 2013 er ”Seniorer og Medier”.

Derfor holdes en stor konference

om emnet i Landstingssalen

på Christiansborg den 11.

november 2013. Og derfor vil der

op til konferencen være en artikel

i magasinet Kirke & Medier

om ældres brug af medier.

Læs den første artikel i serien på

side 20-21.

Kirke & medier • 1/2013

7


8

nyheDeR

håndbog i

børns digitale liv

Håndbogen Digital Barndom er nu ude i ny,

udvidet og forbedret udgave. Bogen giver

masser af nyttig information og gode råd

om alt fra barnets første mobiltelefon til

computerspil, tablets og digital mobning.

Håndbogen udfordrer også forældre til at

forholde sig til digitale medier som tv, computere

og apps på smartphones og tablets. Den

indeholder også massevis af spørgsmål, forældre

og andre voksne kan tale om med hinanden

eller med deres børn.

Kirkeligt Medieakademi skriver nu artikler

og bøger for kunder og tilbyder online skivekursus.

Kirkeligt Medieakademi er gået ind i sit fjerde

år med kurser og pressehjælp til kirker,

organisationer og foreninger. KLF’s medieselskab

er dermed blevet en integreret del

af det kirkelige kommunikationsmarked i

Danmark.

Som noget helt nyt agerer akademiet også

”skyggeskribent” for travle mennesker med

noget på hjerte. Det bliver til både artikler

og bøger.

Håndbogen Digital Barndom

udfordrer både forældre og børn

og guider i bevidst mediebrug.

Digital Barndom er på 74 sider i flot design.

Bogen er udgivet af foreningen kidsandmedia

dk som en hjælp til forældre og andre

voksne, der arbejder med børn og unge.

Alle medlemmer i kidsandmedia dk modtager

Digital Barndom. Ellers kan man købe

håndbogen for 120 kr. inkl. porto. Send blot

en mail til post@kidsandmedia.dk

Digital Barndom uddeles også til alle deltagere

til kidsandmedia dk’s foredrag. Du kan

læse mere på www.kidsandmedia.dk.

TiLbuD TiL meDLemmeR aF

kLF, kiRke & meDieR:

Bliv medlem af kidsandmedia

dk til under halv pris: kun 150

kr. (normalpris 325 kr.) og:

• Modtag familiemagasinet

med interviews, forskning

og nyt om børn og digitale

medier.

• Modtag håndbogen digital

Barndom (værdi 100 kr.)

• Støt kidsandmedia dk’s vision

om at gøre vores børn

og unge til trygge og bevidste

mediebrugere.

nye initiativer fra Kirkeligt medieakademi

målrettede kurser

Her er nogle af forårets målrettede kurser i

hhv. Børkop og København:

• 22. februar holdes kurset ”Formidling til

mennesker med særlige udfordringer” i

Børkop. Underviser er Ellen Hessellund

Mikkelsen, Kristelig Handicapforening.

• 1. og 8. marts holdes kurset ”KonfiMedier

- digitale medier i konfirmationsundervisningen”.

Undervisere er Brian Christensen

og Jóannis Fonsdal i hhv. Diakonissestiftelsen

i Frederiksberg og Kirkeligt

Medieakademi i Børkop.

• 12. april holdes kurset ”Tag billeder, der

fortæller historier” i Børkop. Underviser

er Gitte Volsmann, der er professionel fotograf.

• 3. maj holdes kurset ”Pressekontakt, der

virker” på Diakonissestiftelsen. Underviser

er Morten Thomsen Højsgaard.

ny hjemmeside

Som noget helt nyt tilbydes nu et online skrivekursus

med video, lyd, power points, læsestof

og – ikke mindst – løbende sparring

på artikler.

Læs, lyt og lær mere på Kirkeligt

Medieakademis nye hjemmeside

www.medieakademi.dk.


- Lanceringen af Folkekirkens nye logo var ”årets bedste spin”, sagde Morten Thomsen Højsgaard på Kirkernes Mediedag.

politiken lukker op for det religiøse

Danskerne er troende. lad os derfor skrive om det. Det ser ud til at

være logikken bag Politikens øgede dækning af kirke- og trosstoffet,

sagde morten thomsen Højsgaard på Kirkernes mediedag.

af jEttE ViBEkE MadSEn

2012 ken. Tværtimod

var slet ikke et dårligt

medieår for kir-

havde året flere positive historier.

Det sagde Bibelselskabets generalsekretær

og tidligere redaktør på Kristeligt Dagblad

Morten Thomsen Højsgaard på Kirkernes

Mediedag den 19. januar 2013.

Dagen var arrangeret af Kirkeligt Medieakademi

i samarbejde med Danmarks

Kirkelige Mediecenter og samlede omkring

90 deltagere på Hotel Trinity i Fredericia.

kirken binder samfundet sammen

- En af de helt store medienyheder er, at dagbladet

Politiken har fået ny linje, sagde Morten

Thomsen Højsgaard. Bo Lidegaard er

som ny ansvarshavende redaktør meget mere

åben for det religiøse og kirkelige. Han skri-

ver bl.a. på sin lederplads den 8. april 2012:

”En udskillelse af kirken vil svække bevidstheden

om, at vi er et samfund med

dybe rødder i et nationalt og historisk fællesskab,

der også omfatter en kirke… Det

er selve det kit, der gør os til én nation og

ét folk”.

mange vindersager

Kirken havde faktisk mange positive historier,

som blev dækket i medierne i 2012,

fortalte Morten Thomsen Højsgaard og

nævnte bl.a. at Dagbladet Information dækkede

forfatterprædikener i Skt. Jakobs Kirke

på Østerbro, at et flertal af københavnske

unge sagde ja til konfirmation, og at Juleevangeliet

som mediefortælling fik over

300.000 klik på YouTube og en meget stor

medieomtale.

Godt kirkespin

Herefter fejrede han kirkens succes i flere kategorier.

Lanceringen af Folkekirkens nye

logo kaldte han ”årets bedste spin”. Nyheden

blev bragt som kulturforside i Politiken med

overskriften: ”Wow! Tør vi det? Kan vi det?”

Højsgaard kårede også årets citat: ”Der

ligger ting i religionen, som kan være meget

svære at slippe”. Det sagde religionsforsker

ved Syddansk Universitet Tim Jensen,

der ellers bekender sig som ”en god ateist”.

Genopfind kirkevielser

Hvad handler det så om i 2013?

- Kun 36,7 procent af alle ægtepar vies i Folkekirken.

Resten går på rådhuset. Det er et

problem for en kirke, hvor 80 procent af danskerne

er medlemmer. Fokusér på det i stedet,

opfordrede Morten Thomsen Højsgaard.

Kirke & medier • 1/2013

9

foto: gittE VoLSMann.


foto: dr

10

anmeLDeLse

af EVan joHanSEn

anders Lund madsen

kan andet end at underholde

normalt forbinder man

journalisten Anders lund

madsen med sort humor

og overfladesnak, men med

sin nye dokumentarserie

Du skal dø, viser han helt andre

sider af sig selv.

ny tv-serie: Livet efter livet

fem programmer fra en anden verden

begynder på DR2 den 17. februar.

der er masser af spørgsmål om efterlivet,

og nogle af svarene finder du

i ”Livet efter livet” på dr2. i tv-serien

møder vi en række personer fra hele

verden, der har oplevet spektakulære

ting på den anden side af livet.

En af dem er den danske præst

kirsten Mørch nielsen, hvis hjerte

stoppede i 11 minutter. Hun kan fortælle

om engle, himmelfart og et syn

af jesus.

Det var med blandede følelser, jeg åbnede for

dokumentarserien ”Du skal dø”, skabt af Anders

Lund Madsen. Døden er et sårbart emne,

og hvordan ville ”lille Madsen”, som han blev kaldt, da

han huserede på bagsiden af Ekstra Bladet, klare den

opgave? Ville det overhovedet være noget, der var værd

at kigge på, eller ville det blive en plat oplevelse?

hatten af

Efter at have set de første to af i alt fem programmer,

må jeg tage hatten af for Anders Lund Madsen. Som

seer oplever man en helt anden Madsen, der arbejder

seriøst med tingene. Jeg blev bekræftet i, at der er mere i den mand, end man fx oplever,

når han laver ”Det nye talkshow”.

Med udsendelsesrækken tager han fat på et emne, som mange ikke har lyst til at tale om.

Emnet kan let fortrænges, hvilket han også selv har gjort, men som han siger til Hospice.dk:

”Når man bliver 40, begynder man at opdage, at man skal dø. Det er ikke DR, der har

tænkt, at de skal have en gakket person til at lave noget – det er den gakkede idiot, der

selv har bedt om det, fordi han har fundet ud af, at han skal dø. Det er et fantastisk interessant

emne, fordi der er så uendelig mange ubekendte.”

Tæt på

I de to første udsendelser følges Finn og Søren, der ligger på Hospice Djursland. Begge

er ved livets afslutning og stiller spørgsmål, som Madsen går ind i. Han bliver venner med

de to, som begge er fuldt afklaret med det, der venter.

Som seer oplever man nye venskaber opstå – dels mellem de to døende, dels mellem

de døende og Madsen.

Der bliver ikke gemt noget væk i udsendelsen. Vi får lov til at være med hele vejen.

Nogle vil måske synes, at det er for meget, at vi følger hele processen, fra døden er indtruffet,

til urnen sættes i jorden. Men det er bare med til at afmystificere meget af det, der

sker omkring et dødsfald.

Anders Lund Madsen har med sine udsendelser sat fokus på et tabubelagt emne, som

vi får et lidt andet forhold til gennem udsendelserne. Døden bliver nærværende og knap

så mystisk.

Udsendelserne er bestemt værd at se.

Hele dokumentarserien kan ses på www.dr.dk/tv.


af MikaEL arEndt LaurSEn

tv har flere fejl i nyheder end

andre medier. Det vil tv 2’s

seerredaktør lars Bennike

gøre noget ved.

Lars bennike

vil sikre færre fejl i fremtiden

En ny rapport viser, at tv har flere fejl

i nyhedsudsendelser end andre medier,

og flere steder ligger TV 2 dårligt

i målingerne. Det har seernes redaktør

ved TV 2, Lars Bennike, sat sig for at gøre

noget ved. Derfor får han en buket fra KLF,

Kirke & Medier.

vedstå fejl

- Redaktører bør naturligvis stå frem og vedgå

fejl i nyhedsindslag, siger Lars Bennike.

Han kritiserer TV 2’s politiske kommentator

Henrik Qvortrup for ikke at ville udtale

sig, da Københavns Byret i en dom fastslog,

at der ikke var grundlag for ugebladet

Se og Hørs beskyldninger mod Naser Khader

for sort arbejde i 2007. Henrik Qvortrup

var dengang chefredaktør for Se og Hør.

Lars Bennike kritiserer desuden TV 2

for at give dommen, som altså renser Khader

for beskyldningerne, en meget beskeden

omtale i Nyhederne. Sagen blev ellers fyl-

digt dækket på TV 2, da den i sin tid brød

løs midt i valgkampen.

- Jeg mener, at man som redaktør er nødt

til at stille op og forklare sig og vedstå fejl.

Det er efter min opfattelse vigtigt, at medierne

selv er med til at sikre åbenhed om de

redaktionelle processer – også i de sager,

hvor det er gået galt, siger Lars Bennike.

stor undersøgelse

Han har sammen med DR’s lytter- og seerredaktør,

Jacob Mollerup, og læsernes redaktør

ved Politiken, Bjarne Schilling, søsat

et forskningsprojekt om troværdighed og

fejl i medierne. Forskningsprojektet er udarbejdet

i tæt samarbejde med lektor Mark

Blach Ørsten fra Center for Nyhedsforskning

på RUC og professor Anker Brink Lund

fra CBS i København.

Ud over TV 2, DR og Politiken indgår

Berlingske, Jyllands-Posten, Folketidende

og Nordvestnyt i analysen, som bygger på

bukeTTen

svar fra knap 600 kilder til nyhedsindslag

og artikler bragt i uge 46 i 2011.

Flere fejl i tv

Resultaterne er endnu ikke færdiganalyseret,

men tendensen er klar, at kilderne til

nyhedshistorier oplever relativt flere fejl i

tv-indslag end i artikler på nettet og i dagblade.

En del af kilderne klager over fejl i

navn og titel, men omkring ni procent af TV

2’s og DR’s kilder angiver desuden, at de også

har fundet fejl i andre faktuelle oplysninger

i de indslag, de medvirkede i.

- Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende,

og jeg håber, at TV 2 fremover vil gøre en ekstra

og målrettet indsats for at mindske antallet

af fejl. Som seer kan man nogle gange blive

helt arrig over noget, man ser i tv – det kender

jeg da også fra mig selv, slutter Lars Bennike.

KLF, Kirke & Medier uddeler hvert kvartal

en buket til en mediepersonlighed, der gør en

forskel for etik og kristendom i medierne.

Kirke & medier • 1/2013

11

foto: MicHaEL HanSEn/tV 2


12

Tema

nu skaL

DR væRe

skaRpeRe

Danmarks Radio er i fuld gang

med en omfattende programrokade.

målet er stærkere nyheder, bedre

baggrund, mere satire og målrettede

kanaler for børn og unge. Kirke-

og trosstoffet er samlet på DR K.

af SVEnd LøBnEr

Danmarks Radio ryster posen og omfordeler

tv-programmer på stationens kanaler. Målet

er ”et skarpere DR”. Midlet er at give hver kanal

en mere klar identitet og for nogle kanalers vedkommende:

En defineret målgruppe.

stærkere nyheder på DR1

DR1 skal levere ”stærkere” nyheder, som DR’s generaldirektør

Maria Rørbye Rønn udtrykker det. Det

drejer sig om ”en større revitalisering af aftensendefladen

og en styrkelse af nyhederne på DR1”. Og på

tværs af kanalerne vil DR ”skabe et mere klart defineret

og relevant public service-tilbud til seerne”.

- Der er dermed tale om en meget konkret udmøntning

af den strategiske målsætning om "Et skarpere

DR". Et DR som følger med tiden, og som har betydning

for danskerne, siger Maria Rørbye Rønn i en pressemeddelelse.

mere baggrund på DR2

DR2 skal ifølge generaldirektøren være ”DR’s samfundskanal”:

- Den skal ikke bare sende de seneste nyheder, men

i højere grad behandle nyhederne, levere analysen,

perspektiverne og baggrunden. DR2 skal være en ka


nal med både vid og bid – og med plads til seriøsitet

og skarp samfundssatire, siger hun.

underholdning på DR3

Den 28. januar gik det nye DR3 i luften. Gennem humor,

eksperimenter, musik, sport og ”de bedste serier

fra ind- og udland”, forsøger DR at specificere programfladen

til én bestemt målgruppe. Maria Rørbye

Rønn fortalte inden premieren:

- DR3 er det bedste udgangspunkt, DR nogen sinde

har haft for at levere tv af høj kvalitet til de yngre

seere. Public service er for alle og med det nye programtilbud

på DR3, der underholder, udfordrer, lægger

op til debat og giver indsigt og udsyn, er det mit

håb, at de 15-39-årige tager kanalen til sig.

en ny kanal for større børn

En helt ny kanal er også DR Ultra, der henvender sig

til de lidt større børn. DR Ramasjang bliver dermed

for de mindste:

- Der er langt fra en fireårigs verden til en

12-årigs. Med to børnekanaler kan vi levere et

langt bedre og mere alderssvarende indhold

til både små og store børn. Det betyder nemlig,

at Ramasjang, som indtil nu har været delt

af både små og store børn, fremover vil være

et helt trygt valg for de små og deres forældre.

Samtidig kan vi på DR Ultra udfordre

og eksperimentere meget mere sammen med

de større børn, siger Maria Hørbye Rønn.

kirkestof på DR k

DR K gennemgår også en forvandling. Her

kunne man fra den 9. februar opleve kanalens

tre ”søjler”: historie, samfund og tro.

Og hertil henvises nu alt det kirkestof, som

hidtil har været vist på DR’s hovedkanal

DR1, inkl. Før søndagen og DR Kirken.

Den store omrokering i ”Det nye DR”

betyder også, at DR Update tages af sendefladen.

vi vil skabe et mere klart

defineret og relevant public

service-tilbud til seerne.

Maria Rørbye Rønn

Kirke & medier • 1/2013

13

foto: agnEtE ScHLicHtkruLL/dr


14

Tema

inGen

lukkede døre

for trosstoffet

Det er kun en fordel, at trosprogrammer

på tv fremover flyttes over på DR K,

mener direktør for DR Danmark inger Bach.

af SVEnd LøBnEr

Flere sendetimer. Flere seere. Mere fordybelse. Mere kontinuitet.

Det vil fremover gavne tros- og eksistensstoffet på tv, at

alle faste trosprogrammer i ”det nye DR” flyttes over på DR K.

Det mener Inger Bach, der er direktør for DR Danmark og ansvarlig

for trosredaktionen i Aarhus. Andre vil måske mene, at

trosstoffet parkeres på en nichekanal, men det afviser Inger Bach

med et klart: ”Der er ingen lukkede døre for trosstoffet”.

Men vil kanalomlægningen så give bedre betingelser

for dette stof?

- Vi synes selv, det er en styrkelse.

Men vi har også respekt for, at nogle

måske vil være kede af, at et

program er flyttet.

Tro i primetime

Men når man flytter DR

Kirken til DR K, gør

man så ikke troen til

et nichefænomen?

- Det synes jeg

ikke. Vi prøver at


ændringerne kort:

Morgenandagten sendes

på dr k i samme form

og på samme tidspunkt

som i dag på dr2.

før søndagen flyttes til

dr k og får nyt sendetidspunkt

som intro til

aftensendefladen primetime

kl. 19.45.

dr kirken flyttes til dr k

og genudsendes mandag

morgen som en forlængelse

af Morgenandagten.

Højtiderne vil blive markeret

ved, at dr kirken

sendes på hovedkanalen

dr1.

foto: agnEtE ScHLicHtkruLL/dr

lave skarpere kanaler til glæde for seerne, fordi udbuddet på tvmarkedet

er blevet så mange gange større. Kanalomlægningen

optimerer trosstoffet, fordi det bliver nemmere at finde. Det vil

også fylde mere i fladen, fordi vi bl.a. får bedre mulighed for at

genudsende, end vi har på DR1. Flytningen til DR K giver desuden

bedre sendetidspunkter, hvor tros- og eksistensprogrammer

også vil havne i primetime. Et program som De tre bud har

på DR2 ligget forholdsvis sent om aftenen. Vi tror, omlægningen

vil give trosprogrammerne større synlighed.

- Når stoffet kommer på en kanal, som har fordybelse som

kendetegn, får vi mulighed for at knytte temaerne sammen på

tværs. Der bliver ikke helt så store udsving, som vi ellers kan opleve.

Det betyder også, at vi kan lave events og særlige temaer.

stoffet udnyttes bedre

Kommer trosstoffet så kun til at ligge på DR K?

- Nej, vi dækker stadig tros- og eksistensstoffet på de øvrige

kanaler ud fra den enkelte kanals profil. Hvis vi fx har et debatprogram

på DR2, kunne det være aktuelt med en debat om et

sogn, der vil have en præst, som tror på Gud.

Vil det nye DR3 også have tros- og eksistensprogrammer?

- Ja, det tror jeg faktisk – hvis ideen er den rigtige. Den retter

sig mod yngre og har meget videnskabsstof. Her kunne man

forestille sig et videnprogram om, hvad tro er i forhold til tvivl.

Det kunne også være et program om hjernen. Hvor ligger troen

henne?

- Det er vigtigt for mig at sige: Der er ingen lukkede døre for

trosstoffet. Omvendt skal man heller ikke tro, at der bliver mere

trosstof på DR. Vi udnytter bare programmerne bedre nu ved

bl.a. at genudsende mere.

kristne højtider på DR1 og DR2

Vil der slet ikke være nye programmer?

- Jo, der vil bl.a. blive produceret et nyt fyrtårnsprogram indenfor

tro og eksistens, som vil blive sendt i prime time. Vi planlægger

en temalørdag om påsken på DR2 og er desuden i gang

med at lave indslag til Danskernes Akademi om, hvorfor vi holder

de kristne højtider. Det gør vi, fordi vi kan se, at der er et vigende

kendskab til de kristne højtider.

- Vi er glade for stoffet, pointerer Inger Bach.

Kirke & medier • 1/2013

15


fotoS: HEnrik frydkjær og andErS HViid/dr

16

Tema

af Maja ScHurMann, projEktLEdEr i kidSandMEdia dk

opdelt børnekanal

giver skarpere tv

DR Ramasjang bliver delt i to kanaler, og for første gang

i Danmarkshistorien bliver der lavet nyheder for børn.

men hvordan bevares trygheden?


DR Ramasjang bliver i løbet af foråret 2013

opdelt i to kanaler for at skabe mere målrettet

børne-tv. DR Ramasjang vil fremover

blive kanalen for de mindste børn på 3-6 år,

hvor de større børn fra 7-12 år får en

helt ny kanal med navnet DR Ultra.

- Drømmen er, at børnene skal få mere

indhold, som møder dem, hvor de er i

deres udvikling. Og som er i øjenhøjde

med det, de interesserer sig for, forklarer

Kirstine Vinderskov, der er programredaktør

for Ramasjang, og de to kanaler.

nyheder for børn

– for første gang i Danmark

Det helt store tiltag bliver, at DR Ultra, som de første

i Danmark, vil sende nyheder tilrettelagt for

7-12-årige børn. Nyhederne tilrettelægges, så børnene

får forklaringer sammen med nyhederne.

Det giver dem større tryghed.

- Vi lægger vægt på at runde nyhederne af.

Børnene skal have en ordentlig forklaring på, hvorfor

nyheden skete. Vi skal fortælle, hvad der bliver

gjort ved det skete efterfølgende, forklarer

Kirstine Vinderskov og tilføjer:

- Jeg synes også, det er vigtigt, at børnene, hvis

det er muligt, får at vide, hvad de selv kan gøre. Så

de også får mulighed for at gøre noget selv.

- Et eksempel kan være, at børnene selv kan

hindre ulykker i trafikken ved at have reflekser på.

børnenes virkelighed i centrum

DR Ultra vil også byde på hverdagsdokumentarisk

tv om det, som fylder meget i børnenes liv,

f.eks. relationer, veninder, venskaber, fjendskaber,

konflikter, men også mere tunge emner som mobning,

ensomhed og fattigdom.

- Vi vil også prøve at tage fat i de sider af børnelivet,

som kan være svære. Og vi vil gerne hjælpe

børnene - og ikke mindst få dem til at hjælpe

hinanden, fortæller Kirstine Vinderskov.

Men har børn ikke brug for en voksen tilgang eller

et voksent perspektiv til deres egen virkelighed?

- Jo, det har de. Og det vil de også få. Vi tror bare

også, at børnene nogle gange forstår hinanden bedre.

Det handler om at respektere de ting, som børnene

er optaget af. Vi kunne godt tænke os at ”forblive”

i børnenes verden, gå ind i deres virkelighed

med respekt for deres følelser. Men det betyder ikke,

at vi slipper tøjlerne fuldstændig som ansvarlige

voksne, pointerer Kirstine Vinderskov.

beredskab bag kameraet

Ambitionen er, at DR’s børne-tv skal være af god

kvalitet. Der er derfor et stort beredskab bag kameraet,

fortæller Kirstine Vinderskov:

- Når vi laver nyheder, har vi en programetik, som

vi vil følge, og vi har selvfølgelig professionelle børne-tv-

og nyhedsfolk, som laver udsendelserne. Vi

nedsætter også en følgegruppe med forskellige aktører

fra fx Børnerådet, som er med til at holde øje med,

at vi gør det ordentligt. Vi har desuden psykologer

tilknyttet nogle programmer. De sørger for en professionel

håndtering af de børn, som fortæller noget,

ringer ind og har seriøse problemer. Så der er et beredskab

bagved, selvom det ikke er synligt i programmerne,

fortæller Kirstine Vinderskov.

Den nye DR Ultra kommer også til at indeholde

comedy og humor, og kanalen bliver mere interaktiv

end Ramasjang. Børnene skal kunne komme i

kontakt med kanalen og selv byde ind med indhold.

kan to kanaler samle familien?

Når DR Ramasjang bliver delt i to, vil det sprede

familien – hvad vil DR gøre for fortsat at samle familien?

- Vi laver selvfølgelig indhold, hvor vi tænker

”det her kan samle familien” eller børn på tværs af

alder, fortæller Kirstine og uddyber, at tidspunktet

også er pejlende for, om det er tid til at samle

familie, fx fredag aften efter X Factor.

ungdommelig DR3

DR laver også en kanal til ”de ungdommelige”. Kanalen

hedder DR3 og skal favne de 15-39 årige.

Den brede aldersgruppe er begrundet ved, at

der ikke er nogle overordnede naturlige skel for

denne gruppe, som der fx er mellem børnehave-

og skolebørn.

- Det er ikke en kanal til unge, det er mere en

kanal til dem, der er ungdommelige, fortæller

Kirstine Vinderskov.

Du kan læse mere om DR Ultra, DR Ramasjang

og DR3 på www.kidsandmedia.dk

Kirke & medier • 1/2013

17


18

Tema

68,8 til P3. Det vil

dr K sætter tro ind i en

flere og flere seere søger fordybelse. og kristendom kan ikke

forstås adskilt fra kultur og historie, mener DR K’s kanalchef

flemming Hedegaard.

af SVEnd LøBnEr

procent af de

20-29-årige lytter

sige, at godt to ud af tre indstiller ørerne

på kanalen hver uge.

DR K skal gøre folk nysgerrige og

give dem indsigt i historie, kultur,

tro og eksistens. Og det vil gavne

trosprogrammerne, fordi tros- og eksistensstoffet

sættes ind i en sammenhæng. Men

også fordi DR K er en kanal i vækst, mener

Flemming Hedegaard, der er chef på DR K.

DR K’s samlede seerandel voksede fra

1,1 procent i 2011 til 1,4 procent i 2012. Det

gør DR K til den danske kanal, som voksede

mest fra 2011 til 2012. Den ugentlige

dækning voksede fra 20 til 23 procent af alle

danskere.

- Jeg er rigtig glad for, at vi har fået tros-

og eksistensstoffet over på DR K, siger

Flemming Hedegaard.

- Det giver mening at tale tro, kristendom

og eksistens i sammenhæng med den

betydning, det har haft på kulturen. Historisk

har tro haft stor betydning for, hvordan nationer

blev dannet, og hvilke værdier, der

var i samfundet. Det gør det stadigvæk.

1.010.000.000

mennesker bruger Facebook. 400 millioner

går på Facebook gennem deres mobile

tablets og smartphones.

vis mig din tro

På DR K kan man i dag følge udenlandske

programmer, hvor man går temmelig kritisk

til den kristne historie…

- Når vi køber ind og viser tyske, franske,

engelske og amerikanske serier, er vores

udfordring, at vi kun kan tage det, der

allerede er produceret. Når vi som nu selv

kan producere, er ambitionen på DR K at

kunne fortælle andre historier. En af de første

serier i foråret er ”Vis mig din tro”, hvor

en række repræsentanter for de forskellige

religioner viser deres tro frem. Det er otte

troende i midt tyverne. Vi har valgt denne

aldersgruppe for at vise, at tro er noget, der

eksisterer på tværs af alder. Tro er med til

at give identitet.

- På DR K vil vi gerne udfolde og give

andre facetter på troen. Kan man gøre emnet

lidt bredere og give det andre overskrifter,

kan det måske vække større interesse

hos danskerne.

90

procent af vores interaktion

med medier er via skærme,

det være sig smartphones,

computer, tablets eller fjernsyn.

sammenhæng

passionerede værter

Det er en fordel, hvis værterne på trosprogrammerne

selv er troende, mener Flemming

Hedegaard.

- Vores værter skal arbejde med stof, de

er passionerede omkring. Det gælder også

tros- og eksistensprogrammerne. Det skal

være en passioneret troende, en passioneret

kulturformidler, en passioneret historiker

osv.

I er ikke bange for at miste objektivitet?

- Værterne skal brænde for deres stofområder.

Samtidig er det vigtigt for os, at

kanalen afspejler en balance. Men det behøver

ikke at være i det enkelte program. Vi

vil lægge teksten frem og vise, hvad der er

sket, og hvilke holdninger, der ligger bag

kunst, kultur og religion.

Flemming Hedegaard svarer på flere

spørgsmål på www.klf.dk/blad


foto: MikLoS SzaBo/tV 2

af SVEnd LøBnEr

TV 2’s svar

på ”Det nye DR”

Danmarks Radio omrokerer en del i foråret – hvad gør det

ved TV 2?. Det spørgsmål stillede vi TV 2’s administrerende

direktør Merete Eldrup.

- Konkurrence er godt, og det udvikler TV 2, når vi bliver mødt af

skærpet konkurrence, svarer hun og oplister en række ændringer

i foråret:

nye serier og flere nyheder

- TV 2 har allerede varslet, at vi har 14 nye programserier på vej

til skærmen i foråret 2013. Vi har allerede ændret programfladen

klokken 17-19, så den er nyheds- og aktualitetsbaseret, og vi har

udvidet med flere nyhedsudsendelser hver uge – både landsdækkende

og regionale.

ny friluftskanal

Efter flere års ventetid er TV 2 nu også klar med en ny kanal: TV

2 FRI.

- Vores nye lillebror supplerer de øvrige TV 2-kanaler på fortrinlig

vis, og jeg er stolt af at kunne præsentere en kanal, der rummer

det nære, det nyttige og det kernedanske, siger Merete Eldrup.

Hvordan supplerer kanalen? I har jo masser af den slags stof i

forvejen…

- Der er tale om et ægte og stærkt supplement. Når det gælder

programmer om f.eks. hobby, gør-det-selv, natur, dyrehold, kolonihaver

og udenlandske fakta- og dokumentarudsendelser om fx

mad og natur, er sådanne programmer ikke særligt synlige på TV

2’s kanaler for øjeblikket – men det bliver de på TV 2 FRI.

Dansk madkultur

Danskheden ændrer sig. Vil det ”kernedanske” også indeholde det

etniske?

- Ja, det kan man sagtens forestille sig – et eksempel: Programmerne

på TV 2 Fri kan også afspejle, at madkulturen løbende ændrer sig

herhjemme, og at danskerne lader sig inspirere af den mad, de oplever

på deres ferier i udlandet, og den mad, som tilbydes på etniske

restauranter i Danmark.

naturlig plads til kirken

Jeres politik er at inkorporere kirke og tro i de øvrige udsendelser.

Vil vi også kunne finde den type stof på TV 2 FRI?

- Det er der ikke taget beslutning om, men det kan sagtens ske,

når det falder naturligt – fx i forbindelse med programmer i påsken

og i julen.

Merete Eldrup uddyber på www.klf.dk/blad

Tema

Konkurrence skærper,

mener tv 2’s direktør

merete Eldrup og

serverer flere

nyhedsprogrammer

og en helt ny kanal:

tv 2 fRi.

Kirke & medier • 1/2013

19


20

205

minutter sidder danskerne

dagligt foran

tv. Det er lige knap

tre timer og et kvarter. Derudover ser vi

også tv på computere og smartphones.

kronik af Erik nordaHL SVEndSEn, fHV. MEdiEforSkEr i dr

Fjernsynet er et lydmedie med billeder på. Prøv at slukke for

lyden og se, hvor lidt billederne fortæller. Se væk fra billedet,

og du kan ofte følge med gennem lydene og det talte ord.

Dette lidt trælse synspunkt viser, at fjernsynet også bør betjene hørelsen,

selv når denne ikke er helt i top. Omkring hver anden voksen

dansker har høreproblemer, ved vi nu.

Danmarks Radios Medieforskning er i fuld gang med en større

undersøgelse om ”at høre tv”. Skyldes problemerne dårlig hørelse

eller dårlig lyd? Og hvilke handlinger leder det frem til, hos tv-stationen

og hos seerne? KLF, Kirke & Medier mødtes med DR

Medieforskning om spørgeskemaet, efter at tre fokusgrupper hav-

10%

er unges tv-forbrug

faldet fra

2011 til 2012. Men

fra 2007 til 2010 steg det med 16 procent

om året.

Fjernsynet er

også et lydmedie

lyden betyder overordentligt meget for oplevelsen ved at se tv. men

halvdelen af danskerne har høreproblemer i nogen grad. for dem – og

alle andre – er skuespilleres og tv-værters mumleri et stort problem.

91

landsnyhedsudsendelser sender

TV2 på sin hovedkanal

hver uge. Til sammenligning

sender DR1 35 ugentlige nyhedsudsendelser.

de identificeret nøgleproblemerne. Vi mødtes igen om resultaterne,

da 1.004 danskere over 18 år havde besvaret skemaet.

Resultaterne viser, at de tv-tekniske forhold ikke har nogen væsentlig

betydning for oplevelsen af lydproblemerne. Men de er

grundigt undersøgt, fordi teknikere i DR antog, at lydproblemer

kunne skyldes forskellige distributions- eller modtageforhold. Det

kan nu afvises.

hver anden dansker har nedsat hørelse

Den brede kortlægning af befolkningens hørelse og erkendelse viser,

at 20 procent har erkendte høreproblemer, og otte procent bru-

foto: coLourBox


82% men blev brugt

af danskernes

tid foran skær-

i selskab med de store danske kanaludbydere,

DR, TV2, TV3 og SBS i 2012.

ger høreapparat. Mange i denne gruppe er over 60 år, som man vil

forvente. Det er mere overraskende, at yderligere 30 procent har

høreproblemer i nogen grad uden, at de tænker over det til daglig.

Mange af dem er mellem 40 og 60 år. De sidste 50 procent af befolkningen

har normal hørelse, og mange af dem er under 40 år.

Undersøgelsen viser noget skuffende, at kun 35 procent af befolkningen

bruger tekst-tv til tekstning, og kun 45 procent blandt

de med erkendt høreproblem bruger tekst-tv side 398.

sådan opleves lydproblemer på tv

Tre fokusgrupper udpegede, hvilke lydproblemer, seerne siger, de

oplever. De seks vigtigste problemer fremgår af tabellen. Tre af dem

skyldes hørelse og alder og er klassiske udfordringer for tilrettelæggerne,

fordi de i høj grad afhænger af, hvordan lyden i programmet

bliver produceret:

• For høj underlægningsmusik

• For høj baggrundslyd f.eks. fra publikum.

• Mumlen eller utydelig tale.

Selv om kun 12 procent siger, de ofte eller altid oplever problemer

med mumlen, er det et højt tal, fordi næsten alle (11 procent) siger,

de er generede af det i høj grad. Oplevet mumlen er et alvorligt

problem, og forklares af nedsat hørelse.

De øvrige tre problemer har ikke med hørelse eller alder at gøre,

men opleves af alle grupper, ifølge undersøgelsen:

Typiske lydproblemer på tv

Pct. af befolkningen

28

regionale nyhedsudsendelser

sender TV 2 på sin hovedkanal

hver uge. TV 2

bringer også 39 sportsnyhedsudsendelser

hver uge.

af den danske

befolkning over

93,2procent

12 år lytter til radio.

Sammenlagt lyttede hver dansker til

radio i 119 minutter om dagen i 2012.

• Dårlig synkronisering af billede og lyd.

• Forskel i lydniveau i samme program.

• Forskel i lydniveau mellem programmer og reklamer eller trailere.

Denne forskel i lydniveau opleves meget tit af mange (39 procent),

men ”kun” 18 procent siger, de i høj grad er generede af det.

hvad kan vi bruge undersøgelsen til?

Undersøgelsen viser, at ikke alle seere har lydproblemer med tv,

men især mange ældre har det. Mumlen og for høj musik samt

baggrundsstøj er hovedproblemerne.

Vi må selv gøre noget, hvis hørelsen ikke er i top. Ekstra højttalere

til fladskærmsapparatet kan muligvis forbedre lyden, men

ifølge undersøgelsen er det ikke afgørende. Høreapparat viser sig

kun som en positiv, forklarende faktor ved dårlig synkronisering

af billede og lyd. Brug af tekst-tv er nok et godt råd, men det er jo

kun en kompensation for den dårlige lydoplevelse.

Som ofte, når mindretal har alvorlige problemer, må flertallet

tage hensyn. Hensynet er måske blot at vise omtanke og en tydeligere

tale, fx i de danske dramaserier, uden at det bliver det rene

Poul Reumert.

Kronikken er et led i KLF, Kirke & Mediers fokusområde for

2013, Seniorer & Medier. Det kulminerer i en konference på Christiansborg

den 11. november 2013.

Læs hele kronikken på www.klf.dk/blad

oplever

ofte/Altid

Generes

i høj grad

forklares iflg.

undersøgelsen af:

forskel i lydniveau mellem programmer (ved reklamer, trailere og lignende) 39 % 18 % alment

for høj underlægningsmusik/jingle 16 % 11 % alder, hørelse

utydelig tale (mumlen) 12 % 11 % Hørelse, alder

forskel i lydniveau inden for programmer (fx ved indslag, mellem personer og lignende) 10 % 5 % alment

for høj baggrundslyd (fx publikum) 8 % 7 % alder, hørelse

dårlig synkronisering af billede og lyd (lyd og billede følges ikke ad) 6 % 7 % alment

Undersøgelsen blev gennemført af analyseinstituttet Epinion i april 2012 som telefoninterviews med 1004 personer fra 18 år og opefter. Undersøgelsen indeholdt

en subjektiv test af respondentens hørelse ud fra 12 dagligdags spørgsmål, som DR har udarbejdet sammen med to høreapparat-producenter, fx ”Har

du svært ved at følge med i en samtale, når du er i et rum med flere mennesker?”

Kirke & medier • 1/2013

21


22

kaLenDeR

Distrikt 4 – NorDvestjysk

Holstebro og omegn holder årsmøde med generalforsamling

Mandag den 11. marts 2013 kl. 19.30 i Mejdal

Kirke.

Mediekonsulent Ole Blume fra Sevel taler over

emnet “Forkynd evangeliet – om nødvendigt med

ord”.

Distrikt 5 – MiDtjyllanD

Ørum, Viskum og Vejrum holder årsmøde

med generalforsamling

Torsdag den 7. marts 2013 kl. 19.30 i konfirmandstuen

i Ørum.

Distrikt 6 – ranDers-DjurslanD

Randers-Djursland Distrikt holder

distriktsmøde

Tirsdag den 26. marts 2013.

Mikael Arendt Laursen holder visionsmøde.

Kontakt Else Marie Johnsen på emjohnsen@

ramtens.net for mere information.

Distrikt 8 – MiDtjysk

Midtjysk Distrikt holder årsmøde

Onsdag den 20. februar 2013 kl. 19.30 i Kibæk

Missionshus.

Journalist Per Hansen holder et foredrag over

emnet “Blandt originaler og andet godtfolk”.

Ilskov, Simmelkær og Sunds holder årsmøde

Tirsdag den 26. februar 2013 kl. 19.30 i Kirkely

i Ilskov.

Mediekonsulent Ole Blume fra Sevel taler over

emnet “Forkynd evangeliet – om nødvendigt

med ord”.

Distrikt 9 – Vestjysk

Vestjysk Distrikt holder distriktsmøde

Mandag den 18. marts 2013.

Mikael Arendt Laursen holder visionsmøde.

Kontakt Niels Christian Holm på nholm@

post3.tele.dk for mere information.

Distrikt 10 – syDVestjysk

Grindsted holder generalforsamling

Onsdag den 6. februar 2013 kl. 19.30 i Kronen

i Grindsted Missionshus.

Mikael Arendt Laursen taler om “Indflydelse

og medlemsfremgang”

Sydvestjysk Distrikt holder forårsmøde med

generalforsamling

Tirsdag den 5. marts 2013 kl. 19.30 i Helle Hallen.

Ole Kobbelgaard taler om “Kirkens rolle i mediernes

malstrøm”.

Distrikt 11 – syDøstjysk

Lunderskov holder årsmøde

Onsdag den 27. februar 2013 kl. 19.30 i Menighedshuset

i Lunderskov.

Mikael Arendt Laursen taler om “Indflydelse

og medlemsfremgang”.

Hedensted holder forårsmøde med generalforsamling

Onsdag den 6. marts 2013 kl. 19.30 i Hedensted

Missionshus.

Mikael Arendt Laursen taler om “Indflydelse

og medlemsfremgang”.

Sydøstjysk Distrikt holder forårsmøde og generalforsamling

Tirsdag den 12. marts 2013 kl. 19.30 i Konfirmandhuset

i Øster Snede.

Øster Snede holder generalforsamling

Mandag den 18. marts 2013 kl. 19.30 i Konfirmandhuset

i Øster Snede

Asbjørn Asmussen taler om “Evangeliet og internettet”.

Vejle og omegn holder årsmøde med generalforsamling

Lørdag den 13. april 2013 kl. 14 på Bakkelyparken

51 i Vejle.

Knud Hauge fortæller om SAT-7.

Distrikt 12 – sønDerjyllanD

Distrikt Sønderjylland holder årsmøde og

generalforsamling

Tirsdag den 19. marts 2013 kl. 19.30-22 på DR

Syd i Aabenraa.

Gert Eilrich fra Radio Syd taler. Der bliver

rundvisning og gratis kaffebord.

Haderslev holder årsmøde og generalforsamling

Tirsdag den 9. april 2013 kl. 19-21.30 i Noreahuset

i Haderslev.

Mediekonsulent David M. Carlsen og daglig

leder af Norea Radio Ole Sørensen fortæller

om Mediemission i en verden i forandring. Der

vil blive en rundvisning, lotteri og gratis kaffebord.

lanDsMøDe

sæt X

i kalenDeren

4. oKTober 2014.

Alssund holder årsmøde

Onsdag den 10. april 2013 kl. 19.30 i Christiansgården

i Sønderborg

Journalist Torben Ølholm taler over emnet

“Radio i grænselandet”.

Distrikt 14 – VestsjællanD

Midtsjælland holder årsmøde med generalforsamling

Torsdag den 21. marts 2013 kl. 19.30 i Baptistkirken

i Nyrup.

Mikael Arendt Laursen taler om “Indflydelse og

medlemsfremgang – en spændende udfordring!”

Korsør holder årsmøde med generalforsamling

Onsdag den 24. april 2013 kl. 19.30 i Halskov

Kirke.

Mads Gudiksen fra TV 2 ØST fortæller om

programmer og oplevelser.

raDiO- OG tVGuiDe

TV• På grund af DR’s kanalomlægning bringer

vi en opdateret TV Guide på www.klf.dk.

Radio programmer:

Højmesse på P1 • Søndage og helligdage kl.

10. Find oversigt over alle radiogudstjenester

på www.klf.dk/radio

Mennesker og tro på P1 • Onsdage kl. 11.33

Genudsendes søndage kl. 8.03, 19.33 og 00.30

på digital radio.

Morgenandagten på DR K og P2 DAB

Hverdage kl. 8.03 – 8.21

Lørdage kl. 8.07 – 8.25

næste landsstyrelsesmøde er

den 3. maj 2013

næste repræsentantskabsmøde

er den 16. november 2013.

næste landsmøde er den

4. oktober 2014.

konference om Seniorer & Medier

på christiansborg den 11. november

2013.

Læs mere på www.klf.dk/kalender


af SVEnd LøBnEr

Hvad er lokalt indhold? Hvordan dokumentere

publikum? Det blev diskuteret, da Klf,

Kirke & medier var vært ved Kulturstyrelsens

høring om lokalradio- og tv-forhold.

hvem, hvad, hvor

i lokale udsendelser?

Lokalradio- og tv skal producere lokalt

indhold til et reelt publikum. Sådan

lyder kravet fra medieforliget.

Men det er svært at dokumentere, hvor mange

lyttere og seere stationerne har.

Det kom frem under en rundbordssamtale

om ny ordning for lokalradio og tv. KLF,

Kirke & Medier var vært ved arrangementet,

hvor Kulturstyrelsen havde indbudt repræsentanter

for branche og brugere.

Rundbordsamtalen skal udmønte sig i forslag

og anbefalinger til folketingspartiernes

medieordførere inden den 1. marts.

Godt lokalt indhold

Per Jauert er lektor ved Institut for Æstetik

og Kommunikation-Medievidenskab på Aarhus

Universitet. Han fremlagde en meget

foreløbig rapport over 13 lokalradio- og tvstationers

”best practice”.

- Langt de fleste gør et solidt stykke arbejde.

De er gode til at producere indhold,

video lægges på

YouTube

13timers

– i minuttet.

der har bund i lokalområdet. Men de fleste

stationer har problemer med at dokumentere

deres position i lokalsamfundet og har

endnu sværere ved at dokumentere lyttere

og seere, konkluderede han.

Og hvordan tæller man lyttere og seere?

Nogle tæller hits på hjemmesiden og hvor

mange, der benytter sidens lyd- og videoafspillere.

Andre baserer tallene på kontingentbetalende

medlemmer. Tallene er meget

svingende. Radio Midtfjord har fx 1700

betalende medlemmer. Aalborg Seniorradio

har 70.

Frygter at miste publikum

En af dagens diskussioner er forslaget om,

at mediestøtten fremover kun gives til netbaserede

stationer.

- Flertallet er overbevist om, at hvis man

flytter aktiviteterne til nettet, vil flere af deres

kernebrugere stå af. De har alle paraderne

oppe, når de hører om en fremtid med

Få mere at vide på klf.dk

KLF, Kirke & Mediers nye hjemmeside er en guldgrube

af informationer og nyttige links til dig, som brænder

for etik og kristendom i medierne.

- De fleste lokalradio- og tv stationer

gør et solidt stykke arbejde sagde Per

Jauert fra Aarhus Universitet.

lokalt indhold kun på nettet, sagde Per Jauert.

Medieaftalen blev diskuteret livligt dagen

igennem: ”Der ydes kun støtte til udsendelser,

som omhandler lokale forhold”

og ”…der kan ikke afsættes penge til landsdækkende

og interessebestemte programmer”.

- Hvordan hænger det sammen med, at

man ikke vil støtte interessebestemte programmer?

En demokratisk diskussion er jo

nødvendigvis interessernes kampplads, lød

en indvending.

Men hverken Kulturstyrelsen eller de forsamlede

deltagere har indflydelse på

Medieaftalens ordlyd på området.

Rundbordssamtalen skulle kun levere indhold

til ordene: Hvad er lokalt indhold?

Hvordan måles antal lyttere og seere? Det

var der mange forslag til, og Kulturstyrelsen

kunne drage hjem med masser af holdninger

og idéer i kufferten.

Kirke & medier • 1/2013

23

foto: SVEnd LøBnEr


24

kLumme

meDie?

Det kan du selv være!

Din krop, din stemme og hele din udtryksmåde

er dit vigtigste kommunikationsredskab. men

jo flere hjælpemidler, jo større er risikoen

for, at vi sjusker.

af SVEnd LøBnEr

Da min far vendte hjem efter de første fire år som missionær

i Tanzania, var han ved at råbe folk et øre af. Han

var vant til at prædike for hundredvis af mennesker ude

i bushen – uden mikrofon. Det betød, at kirkerne herhjemme

måtte slukke for deres avancerede højttalersystemer,

når de fik far på besøg.

Forleden oplevede jeg det modsatte. Ved en stort anlagt

konference var det ofte svært at høre, hvad foredragsholderne

sagde. Det tog tid, inden lydanlægget

virkede. Lokalet lå midt i en aula med masser af forstyrrende

baggrundsstøj. Man kunne heller ikke mundaflæse

talerne, for projektørlyset blinkede og efterlod til

tider scenen i mørke. Til gengæld kunne man fordrive

tiden med at tælle stavefejl på de mange slides. For projektoren

virkede!

Eksemplerne illustrerer, at vi selv som mennesker er

de vigtigste medier, og at fysiske rammer og basal teknik

er forudsætning for, at mere avancerede kommunikationskanaler

opfylder deres formål. Men noget tyder

på, at jo flere hjælpemidler, vi får til rådighed i kommunikation,

jo dårligere bliver vi til at bruge os selv som

medie.

Din krop, din stemme, ja hele din fremtoning og udtryksmåde,

er meget vigtigere end alverdens formfuldendte

Power point præsentationer.

En opringning til avisredaktionen kan betyde mere

end selv den mest velskrevne pressemeddelelse.

At du er til at få fat i på mobiltelefonen kan betyde

mere for, at du bliver brugt som kilde, end selv det mest

avancerede blogindlæg.

Ikke fordi vi kan undvære hverken præsentationer,

pressemeddelelser eller passende udmeldinger i ny og

næ. Men de kan ikke erstatte, at du faktisk har noget

på hjerte og formår at brænde igennem, fordi du taler

hjertesprog og kommer helt ud over kanten i bar begejstring.