FMT-Avisen 02 2011.indd - Forsvarskommandoen

forsvaret.dk

FMT-Avisen 02 2011.indd - Forsvarskommandoen

FMT-Avisen

Personaleavis for medarbejdere ved Forsvarets Materieltjeneste Nr. 2/2011

F-16 blev

klar til kamp


2

Ny chef for FMT

Født:

12. marts 1964 i Hobro

Familie:

Gift med reklametegner (Art Director) Helene Rynkeby Aabo. To børn: Sofi e Aabo Olsen

(født 1996) og Astrid Aabo Olsen (født 1999)

Tjenesteforløb:

1988 - 1991 Tactical Control Offi cer, HAWK Eskadrille 542

1992 - 1994 Stabsoffi cer, Flyvertaktisk Kommandos Udviklingssektion

1995 - 1996 Eskadrillechef, HAWK Eskadrille 533

1996 - 1998 Sektionschef, Flyvertaktisk Kommandos Udviklingssektion

1998 - 2001 Afdelingschef, Flyvertaktisk Kommandos Planlægningsafdeling

2002 - 2004 Afdelingschef, Forsvarskommandoens Udviklingsafdeling

2004 - 2005 Stabschef, Flyvertaktisk Kommando

2005 - 2006 Deputy Commander, Coalition Military Assistance Training Team (CMATT),

Multinational Security Transition Command – Iraq (MNSTC-I), Bagdad

2006 - 2008 Stabschef, Flyvertaktisk Kommando

2008 - 2010 Chef for Forsvarsstabens Planlægnings- og Driftsstab

2010 - 2011 Chef for Forsvarsstabens Planlægningsstab

2011 - Chef for Forsvarets Materieltjeneste

Tekst: Flemming Diehl, FMT.

Behovet har været der længe,

og Flyvestation Skrydstrup

har måttet vente med længsel

efter at få deres kontroltårn

renoveret. Derfor var fredag

den 4. marts en glædens dag,

hvor Forsvarets Materieltjeneste

kunne overdrage et

kontroltårn, der nu lever op til

brugernes krav.

Ansvarshavende redaktør

Kommunikationschef

Anders Paaskesen

Redaktionsudvalg

Kommunikationschef Anders Paaskesen

Journalist Camilla Frederiksen

Journalist Flemming Diehl

Grafi ker Tanja Weikop

To gamle tårne

Kontroltårnet på Flyvestation

Skrydstrup er opført i 1985 og

med en del år på bagen, var

det ikke tidssvarende. I 2002

fi k man undersøgt tårnets

tilstand, og meldingen var, at

der skulle en renovering til.

Pultene for de operative og

tekniske brugere var ikke ergonomisk

rigtige, og generelt

haltede indeklimaet i kontrol-

FMT-Avisen • Udgives af Forsvarets Materieltjeneste • Centralledelsen • Lautrupbjerg 1-5 • 2750 Ballerup • Telefon: 7257 5999

Grafi k og layout

Grafi ker Tanja Weikop,

Forsvarets Materieltjeneste

Oplag

3500 stk.

Tryk

Budstikken, Vojens

Flyvestation Skrydstrup fi k

renoveret sit kontroltårn

Fredag den 4. marts kunne repræsentanter fra Forsvarets Materieltjeneste

overdrage et fuldt renoveret kontroltårn til Flyvestation

Skrydstrup.

tårnet. Derudover var der en

række tekniske forhold, som

trængte til en forbedring, bl.a.

var muligheden for nemmere

installation af nyt udstyr og

lettere mulighed for fejlfi nding

på ønskesedlen. Sidst men

ikke mindst var der mulighed

for at få forbedret brandsikringen

af tårnet, så det var på

høje tid at få iværksat renoveringen

af tårnet.

- Tårnrenoveringsprojektet

omfatter både tårnet på

Flyvestation Skrydstrup og

Flyvestation Karup. Projektet

blev oprindeligt oprettet

i Flyvematerielkommandoen,

men på grund af økonomiske

forhold blev projektet først

sat i gang i FMT, siger akademiingeniør

Ole Reitzel, som er

projektleder i FMT. Han blev

sat på opgaven som projektleder,

og opgaven med at få

renoveret tårnet var så stor,

at den skulle sendes i udbud.

Klar til Karup

- I januar 2010 blev udbuddet

udsendt, og renoveringen

kunne påbegyndes. Problemet

var bare, at skulle tårnet renoveres,

måtte man fi nde en

midlertidig løsning, for fl yvestationen

kunne jo ikke være

uden et kontroltårn. Til al held

fandt man en gammel tårnkabine

i Aalborg, der kunne

bruges. Den tårnkabine havde

dog også set bedre dage og

måtte først sættes i stand. Det

skete, og renoveringen gik i

gang.

En stor del af selve renoveringsprojektet

var at få lavet

nye pulte til tårnkabinen, og

fl ere færdige løsninger blev

undersøgt. Ingen var dog helt

tilfredsstillende.

- Til sidst blev det besluttet

selv at fremstille pultene på

tømmerværkstedet på Flådestation

Korsør. Det medførte

utallige skitser, tegninger

Forsidefoto

En af de danske kampfl y af typen

Lockheed Martin F-16 Fighting Falcon.

Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste.

Skriv til FMT-Avisen

Forslag til artikler, læserbreve og

kommentarer til avisen bedes rettet til:

FMT-Avisen - nr. 1 - februar 2011 FMT-Avisen - nr. 1 - februar 2011

3

og adskillige møder mellem

fl yveledere, teknisk tegner,

teknikere og tømreren, før

man havde et koncept, alle

kunne blive enige om og

som også kunne anvendes i

Karup. Tømreren Ole Jacobsen

fra værkstedet i Korsør har

en stor del af æren for de

færdige pulte, som han lige

nåede at få fremstillet, inden

han går på pension, påpeger

Ole Reitzel.

- Alt i alt er tilbagemeldingen

fra fl yvelederne, at de

er meget tilfredse med den

nye tårnkabine, pultene og

det nye klimaanlæg, som dog

stadig er under indkøring og

justering, siger Ole Reitzel:

- Vi er nu klar til at gå i

gang med tårnet i Karup, og

vi håber på, at vi kan invitere

til indvielse i Karup i slutningen

af i år, så fl yvelederne der

også kan få et bedre arbejdsmiljø.

Adresse

Forsvarets Materieltjeneste

Centralledelsen

Att.: Flemming Diehl

Lautrupbjerg 1-5

2750 Ballerup

Telefon: 7257 1052

FIIN: fmt-leab

Email: Presse-FMT@mil.dk

Ny organisering af FMT personalefunktion

I den nye organisation er der fem ligestillede myndigheder, og personalefunktionerne er derfor omlagt. Personalefunktionen

består nu af en central personalesektion og decentrale personalefunktioner i Forsvarets Materielplanlægning,

Forsvarets Hovedværksteder og Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution. Forsvarets Materielinspektør

og Myndighedsstaben støttes af den centrale personalesektion. Målet har været at fl ytte den daglige

forvaltning af medarbejderne tættere på cheferne og medarbejderne.

NIV II

NIV III

Jane Friis Outzen, fg. chef for personalesektionen og

personalechef for Forsvarets Materieltjeneste

Personalesektionen (VAP) har det overordnede og koordinerende

ansvar for personaleadministration og HR i FMT.

Det betyder, at personalesektionen på tværs af de fem

NIV III-myndigheder udarbejder retningslinjer, politikker og

rammer for håndtering af arbejdstidsregistrering, afvikling

af ferie, mer- og overarbejde samt til- og afgang af medarbejdere. Medarbejderne

er superbrugere på personaleadministrative værktøjer og HR-området,

og vi håndterer bl.a. multimedieskat, sygefravær, orlov, kompetenceudvikling og

FOKUS.

Vi rådgiver også administrationskontorer og kontrolpunkter om regelsæt og

lovgivning på området. Yderligere er det vores opgave at bidrage til ledelsens

mulighed for at styre og udvikle FMT ved at levere statistikker og analyser af

f.eks. sygefravær og merarbejde. Endelig er vi bindeled til Forsvarets Personeltjeneste

på alt, der ikke vedrører daglig drift og opgaveløsning. Personalesektionen

varetager også daglige personaleadministrative opgaver for FMI og MST. Vi kan

kontaktes på FMT-KTP-VAP, eller I kan kigge forbi vores kontor i lokale 2211.

FMT personaleadministration

VAP

Trine Øksnebjerg, chef for Administrationssektionen hos

Forsvarets Hovedværksteder (FHV)

FMI MST FMP FHV

Administrationssektionen (ADMSEK) i FHV er ansvarlig for

de administrative opgaver i FHV. Det er opgaver som personaleforvaltning,

herunder ansættelser, kompetenceudvikling,

personalesager, forvaltning af sundhedstriade, rejser,

arbejdstid, forberedelse af de årlige nylønsforhandlinger.

Vi har også opgaver vedr. organisation, herunder opdatering af funktionsbeskrivelser,

ændringer af stillinger i samarbejde med Struktursektionen i Myndighedsstaben.

Derudover har vi opgaver med intern materielforvaltning, herunder FHV

myndighedsbeholdning, færdselssikkerhed og kommunikation, herunder opbygning

og vedligeholdelse af FHV intranet. Vi hjælper også ledelsessekretariat for

FHV ledelse, hvilket vil sige, at vi bl.a. er sekretær i FHV Samarbejdsudvalg, vi

varetager myndighedspostkassen og er kontrolpunkt for staben. Henvendelse

til sektionen sendes til FMT-KTP-FHV. Drejer det sig om militær sikkerhed er det

FMT-KTP-FHV-SIKOF, og hvis det drejer sig om arbejdsmiljø herunder arbejdsmiljøorganisationen

og gennemførsel af APV og AKM er det FMT-KTP-FHV-ARBMIL.

FDD

VAP ADMSEK ADMSEK ADMSEK

Dorte Bonde, fg. chef for Administrationssektion hos

Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution (FDD)

I FDD Administrationssektion (ADMSEK) har vi valgt at oprette

en række KTP mailadresser, og dem kan vi kontaktes

på. Vedr. personelforvaltning dvs. ansættelse/afskedigelse,

og FOKUS kan man kontakte os på FMT-KTP-FDD-ADM. I

forhold til uddannelsesmæssig forvaltning dvs. kompetenceudvikling,

bookning af kurser m.v skal man skrive til FMT-KTP-FDD-UDDANNEL-

SE. Vedr. arbejdstidsforvaltning dvs. kontrol og fejlrettelser af arbejdstid er det

FMT-KTP-FDD-ARBEJDSTID.

Derudover tager vi os af økonomiforvaltning såsom budgetter og forbrug af

midler på generel drift m.v. Henvendelser angående det rettes til FMT-KTP-FDD-

ØKO. Vores rejsekontor tager sig af hjælp med rejser indland og opfølgning på

disse, og her skal man skrive til FMT-KTP-FDD-ØKO. Sekretariatet tager sig af

Captia og andre kontrolpunktsopgaver m.v., og de kan kontaktes på FMT-KTP-

FDD (MYN postkasse). Sidst vil jeg nævne, at hjælp med LEAN, dvs. generel

koordination af LEAN, i FDD, kan fås ved at skrive til FMT-KTP-FDD-LEAN. Handler

det om information dvs. udarbejdelse/ajourføring af FDD hjemmeside m.v., skal

du skrive til FMT-KTP-FDD-INFO.

Christina Hviid Mailund, chef for Administrationssektionen

hos Forsvarets Materielplanlægning (FMP)

Vores opgaver i Administrationssektionen (ADMSEK) FMP

er delt over personaleforvaltning, personaleadministration

og kontrolpunktsopgaver. Helene (ADM02) og Helle

(ADM03) er kontaktpersoner til cheferne i FMP. De er point

of contact mellem Forsvarets Personeltjeneste og cheferne

i den daglige forvaltning af personalesager fra medarbejderen bliver rekrutteret

eller forvaltet til FMP, i deres tjenesteforløb i FMP og til de afgår. De sparrer med

cheferne i forbindelse med rekrutteringer, personalesager, kompetenceudvikling,

karriereplaner m.m. Helene og Helle kan også hjælpe i sager om seniorordninger,

orlov, fridøgnsbank, job på særlige vilkår, praktikanter, m.m. Ulla (ADM04) og

Birgitte (ADM05) varetager kontrolpunktsfunktionen for FMP stab. Det dækker

over kontrolpunktsopgaver som overførsel af arbejdstid, koordination af jubilæer,

bookning af kurser, planlægning af seminarer, håndtering af FOKUS, funktionsbeskrivelser

m.m. ADMSEK koordinerer også generel drift for FMP og forberedelsen

af lokale nylønsforhandlinger – de opgaver har Christina (ADMCH). Som det

sidste har ADMSEK sekretærfunktionen i FMP SU. Vi sidder i lokale 1052, og I kan

også kontakte os via FMT-KTP-FMP.


4

Det handler om at bevare

overblikket

Folketinget besluttede fredag den 18. marts, at Danmark

bidrager med fi re F-16 kampfl y til operationen,

som skal sikre håndhævelsen af et fl yveforbud over

Libyen. Op til beslutningen var der intense forberedelser

i FMT, som skulle sikre, at fl yene kunne sendes ud

med kort varsel.

Tekst: Flemming Diehl, FMT.

Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste, arkivfoto.

Igen og igen blev det sagt. Fredag den

18. marts 2011 var en historisk dag.

Et enigt folketing besluttede, at det

danske forsvar skulle deltage aktivt

i etableringen af et fl yveforbud over

Libyen. Politikernes stemmeafgivning

fi k direkte konsekvenser for forsvaret,

som med kort varsel skulle stille med

fi re F-16 kampfl y. Reelt set er der dog

tale om seks kampfl y, idet to yderligere

fl y sendes med som reserve.

Politikernes beslutning kom dog ikke

som et lyn fra en klar himmel, så også

i Forsvarets Materieltjeneste var man

klar over, at man snart overgik fra en

dagligdag, hvor der trænes og øves til

en situation, hvor kampfl yene anvendes

i en skarp mission:

- Vi fulgte jo også udviklingen og

kunne se, hvor det bar hen. Så vi har

været opmærksomme på, at vi måske

skulle udsende kampfl y, men selvom

jeg plejer at kalde F-16 for mit fl y, så

gik forberedelserne først i gang, da

den operative chef besluttede det, siger

Carsten Nørgaard, som er chef for

Forretningsområde Fly i Forsvarets Materieltjeneste.

Ham talte FMT-Avisen

med selvsamme dag, hvor politikerne

traf beslutningen, og der var ingen

tvivl om, at der var dømt travlhed:

Lockheed Martin F-16 Fighting Falcon

F-16 Fighting Falcon er et alsidigt “multi-role” kampfl y. Det betyder, at fl yet

både kan kæmpe imod andre fl y i luften samt gennemføre præcisionsbombning

af mål på jorden.

Kampfl yene fungerer til dagligt som “luftens politi” i Danmark og udgør

afvisningsberedskabet, der konstant er klar til at rykke ud til uidentifi cerede

fl y i dansk luftrum.

Kampfl yet fi ndes i både en enkelt- og tosædet version. Den tosædede bruges

især til omskoling af piloter, men har samme kampegenskaber som den

enkeltsædede model.

Den første F-16 fl øj første gang i 1974, og har siden 1980 været en del af

det danske forsvar. Kampfl yene er løbende blevet opdateret og har senest

gennemgået den omfattende Mid-Life Update, der især har forøget præcisionsbombe-kapaciteten

og tilføjet udstyr til netværksbaserede operationer.

Det betyder, at fl yene nu er i stand til at modtage radarbilleder fra andre

enheder for eksempel fl y eller skibe.

Flyene bruges også til rekognoscering og overvågning og kan tage billeder

med et 25 megapixel digitalkamera, som hænges op under fl yet.

De danske F-16 indsættes efter politisk ønske i internationale operationer

og har blandt andet støttet NATO-soldaterne i Afghanistan. Her var de

indsat i direkte kamphandlinger, men udførte også “show of force”, hvor

fl yenes blotte tilstedeværelse lagde en dæmper på fjendens kampvilje. F-16

har også fl ere gange udført air policing-opgaver i de baltiske lande og Island,

idet disse lande ikke selv har et afvisningsberedskab til rådighed.

Kilde: FTK

FMT-Avisen - nr. 1 - februar 2011 FMT-Avisen - nr. 1 - februar 2011

5

Chefen for Forretningsområde Fly, Carsten Nørgaard fortæller, at der virkelig var travlt en uge før udsendelsen af de seks F-16.

- Udsendelsen af et fl ysystem er stor

opgave, så det gælder virkelig om at

bevare overblikket.

Netværket skal på plads

- Når der kommer sådan en opgave,

starter det hele hos Flyvertaktisk Kommando

(FTK) og Fighter Wing Skrydstrup,

hvor den operative chef ser på,

hvilken betydning opgaven har for

os, og derefter skal vi støtte dem, så

de kan etablere en udsendelse, siger

Carsten Nørgaard, som er leder af en

sektion, hvor alle medarbejderne er involveret

i opgaven. Det vil sige, de 16

medarbejdere i sektionen samt en del

af de, han har i en tilhørende driftssektion.

Alle fagområderne i sektionen

har en andel i opgaveløsningen, og

herudover måtte en nøglemedarbejder

inden for Electronic Warfare, som var

til møde i USA, også kaldes hjem med

kort varsel:

- Vi har været i gang med forberedelserne

i cirka en uge, hvor jeg selv

straks gik på 24 timers vagt som point

of contact. Som det allerførste handlede

det om at få netværkene på plads.

Det skal være helt på plads, hvem

der er kontaktpersonerne på højere

niveau, så vi sikrer os, at de beslutninger,

som skal træffes, kan træffes. Så

alle interessenter skal kontaktes såvel

her i huset som hos FTK og i Skrydstrup.

Carsten Nørgaard fortæller videre, at

alle myndigheder i FMT er inddraget,

når så vigtig en opgave dukker op,

og det samme gælder for fl ere andre

sektioner og afdelinger:

- I en situation som nu tænker de

fl este kun på, at vi skal sørge for at

have fl yene klar, men der er altså

mange andre ting, som skal være på

plads. For i princippet er det en minibase,

vi fl ytter.

Materiel i lange baner

- På nuværende tidspunkt ved vi ikke,

hvor megen støtte der stilles med på

den fl yvestation, som F-16 skal fl yttes

ned til. Så udover at der skal reservedele,

missiler og bomber med, så skal

vi måske også have tankmateriel og

bevogtningsudstyr med, men vi skal jo

også have generatorer og opladningsmateriel

med. Det vil sige det løfteudstyr,

som bruges til at oplade missiler

og bomber på fl yet. Vi skal også sørge

for værktøj og værktøjsskabe, og måske

skal vi bruge lejrmateriel, beretter

Carsten Nørgaard, der om fredagen

stadig har en del uafklarede spørgsmål.

- Så det er ikke kun selve fl yene, som

skal fl yttes. Der er en mange ting

udenom, som skal på plads. Vi skal

derfor ikke kun være opmærksomme

på de ting, vi selv kan styre. Vi må

også sikre os, at hele logistikken er

på plads, og at de i lejr- og sanitet,

hos indkøberne og hos depoterne er

klar over, at det her er en prioriteret

opgave, forklarer han og siger endnu

en gang, at det virkelig handler om at

bevare hovedet koldt, så overblikket

ikke forsvinder.

Kontrol, kontrol og atter kontrol

- Selvom det er en stor opgave, så

er det egentlig bare en fortsættelse

af det daglige arbejde, hvor der hele

tiden er et højt fl ysikkerheds- og

vedligeholdelsesniveau. Der laves

ikke ekstraordinære eftersyn inden en

udsendelse, for det sker jo planmæssigt

efter et vist antal fl yvetimer. For

os handler det mere om at kontrollere,

at reservedelene er der, og at aftalerne

er på plads med leverandørerne,

hvis vi får brug for genforsyninger.

Så det vigtigste er at sørge for, at vi

ikke løber tør for noget, siger Carsten

Nørgaard:

- Der vil jo være reservedele, hvor

vi under normale omstændigheder har

nok af dem, men vi skal jo være forberedt

på, at der er dele, hvor vi vil få et

større forbrug. Det være sig motor- og

våbendele eller missiler. Er der ting,

som måske har lang leveringstid, skal

vi sikre, at vi eventuelt kan låne af de

europæiske lande, der er med i F-16

partnerskabet EPAF (European Participating

Air Forces). Så reelt giver udsendelsen

os lejligheden til at få talt

med logistikfolkene og få kontrolleret,

om tingene er helt på plads. Sagt med

andre ord, om vi gør vores arbejde

ordentligt.

Skærpet opmærksomhed

Selvom alle medarbejderne gør deres

arbejde til perfektion, kan alting ikke

planlægges. Især ikke i en skarp mission,

hvor fl yene kan få krigsskader.

Skulle det ske, er det i første omgang

op til Fighter Wingens fl ymekaniker

at klare reparationen, og først ved

større skader kan fl ymekanikerne fra

FMT blive involveret. Så lige nu og her

handler det først og fremmest om at

sørge for, at støtten er på plads:

- Jeg kan da godt mærke på mine

medarbejdere, at det nu er alvor. De

følger virkelig meget med i, hvad der

sker, og der er skærpet opmærksom-

hed på de kortere deadlines. Nogle har

også lige lavet ekstra kontrol på deres

våbensystem. Så vi har travlt, fastslår

Carsten Nørgaard, som drager en konklusion

ud af den sidste uges arbejde:

- Indtil nu har vi jo kørt med en

konfi guration, som var møntet på

situationen i Afghanistan, hvor det

primært handlede om, at F-16 skulle

klare mål på jorden. I denne mission vil

der også være mål i luften, og det har

krævet, at vi skiftede konfi guration. Jeg

synes dog, at vi nu ser, at vi fl eksibelt

og hurtigt kan skifte konfi guration, så

vi med kort varsel kan være klar til en

udsendelse af F-16 uanset rolle.

Fakta om F-16

Fabrik: Lockheed Martin Texas USA

Type: Jager/jagerbomber

Længde: 14,32 m

Højde: 5,01 m

Spændvidde: 9,14 m

Motorer: 1 stk. Pratt & Whitney F100-PW200 jetmotor med

11.340 kg. trykkraft.

Tomvægt: 5.443 kg.

Fuldvægt: 12.245 kg.

March hastighed: 833 km/t

Rækkevidde: 2.376 km/t

Tophøjde: 20.000 m.

Bevæbning: 20 mm. M61A1 Vulcan maskinkanon samt bomber,

raketter og missiler.

De fl este opgaver i forbindelse med udsendelsen af F-16 lå på fl yvestationen, men der var også masser af opgaver i FMT. Her handlede det bl.a. om at få kontrolleret våbensystemerne,

og at logistikken var helt på plads.


6

Selv en fregat kan mangle plads

Projektkoordinator Steen Krogslund Jensen og chefen for

fregatinstallationsprojektet, orlogskaptajn Ivan Gryholt (nederste

billede), har ansvaret for, at alle installationer nås til

den re te tid og i den re te kvalitet.

Tekst og foto: Flemming Diehl, FMT.

Umiddelbart skulle man ikke tro, at

en 138 meter lang fregat kan mangle

plads. Sådan er det dog nu, hvor

fregatten IVER HUITFELDT ligger til kaj

ved Flådestation Korsør. Her foretages

arbejdet med at få militariseret

fregatten, hvilket indebærer, at IVER

HUITFELDT skal udrustes med en

række våben-, sensor- og kommunikationssystemer.

Først derefter kan IVER

HUITFELDT leve op til betegnelsen som

værende et krigsskib - men der er lang

vej igen. Det er nemlig et omfattende

stykke arbejde, og det skal klares

inden deadline i oktober 2011.

FMT er kunden og leverandøren

- Bygningen af fregatterne sker ud fra

de erfaringer, som vi fi k ved bygningen

af de fl eksible støtteskibe

dvs. AB-

SALON og ESBERN

SNARE. Erfaringerne

fra dengang viste,

at bygningen bør

deles op i to projekter.

Så bygningen

af selve fregatternes

platform sker

på Lindøværftet,

og militariseringen

klares af Forsvarets

Hovedværksteder,

siger orlogskaptajn

Ivan Gryholt, som er

chef for fregatinstallationsprojektet,

der fysisk har til huse

tæt på IVER HUITFELDT på Flådestation

Korsør.

Ivan Gryholt fortæller videre, at da

man byggede de fl eksible støtteskibe,

fi k man den erfaring, at opgaven med

at militarisere fregatterne skal organiseres

i et kunde- og leverandørforhold,

hvilket også er sket i forhold til fregatterne:

- Der er blevet lavet en samarbejdsaftale

mellem Forsvarets Materielplanlægning

(FMP) og Forsvarets Hovedværksteder

(FHV). FMP er ansvarlig

for at beslutte, hvordan fregatten skal

udrustes med våben-, kommunikations-

og sensorsystemer, hvorefter

de fortæller os i FHV, hvad de ønsker.

Derefter er det vores ansvar at bygge

det efter den tekniske dokumentation,

som vi har fået leveret, beretter Ivan

Militarisering af fregatten Kommunikationssystemer:

HF radio

Forsvarets tre nye fregatter bliver VHF radio

udstyret med alskens elektronik UHF radio

og våben. Der skal installeres Satellitsystemer

såvel kommunikations- og vå- Linksystemer

bensystemer som sensorer. Det Undervandstelefon

omfatter bl.a:

IP-telefoni

Strømløst telefonnet

Gryholt, der videre påpeger, at processen

er opbygget over fi re såkaldte reviews.

Under de tre første reviews fortalte

kunden, dvs. FMP, hvilket arbejde

de ønskede udført af FHV. På baggrund

af dokumentationen fra tredje review

udfører FHV installationsopgaven. Det

fjerde og sidste review er en overdragelse

af systemet til kunden - FMP.

100 medarbejdere på projektet

At militariseringen af en fregat er en

større opgave, kan ses af det antal af

arbejdstimer, der er sat af til opgaven.

I alt er der afsat cirka 72.000 timer

til projektet, og installationsprojektet

trækker på cirka 100 medarbejdere.

Langt størstedelen kommer fra installationsværkstederne

i Værkstedsområde

Korsør og Værkstedsområde

Nordjylland, men der trækkes også på

medarbejdere fra øvrige dele af FHV.

Ivan Gryholt fortæller, at de mange

medarbejdere har cirka 2.000 apparater,

som skal installeres, og den

megen elektronik kræver, at der skal

monteres cirka 8.000 forskellige stik.

Herudover vil der være afholdt ca. 700

review-møder.

- Pladsen om bord er faktisk en

begrænsende faktor i forhold til, hvor

hurtigt vi kan være færdige. Er der

for mange medarbejdere i gang på

samme tid, kommer de til at gå oven

i hinanden, og arbejdet vil ikke være

effektivt, pointerer Ivan Gryholt, som

har beregnet, at skal arbejdet klares

indenfor den afsatte ramme, må tiden

Sensorer:

Multifunktionsradar

Luftvarslingsradar

Navigations radarer

Helikopter anfl yvningsradar

Infrarødt kamera

Skrogmonteret sonar

Ildledelsessystemer

Elektroniskevarslings- og analysesystemer

FMT-Avisen - nr. 1 - februar 2011 FMT-Avisen - nr. 1 - februar 2011

7

Den 21. januar blev fregatten

IVER HUITFELDT overdraget

til Forsvarets Materieltjeneste,

så den kan

blive omdannet fra at være

et skib til et krigsskib. Militariseringen

er et omfattende

stykke arbejde, som

skal være færdigt i oktober

2011.

udnyttes maksimalt. Det sker, hvis

der kun er 35-40 medarbejdere i gang

på samme tid, og for effektivitetens

skyld laves en del af installationerne i

såkaldte mock’ups.

Kopier af fregattens rum

Netop fordi tiden er knap og pladsen

trang, har værkstedsfolkene opbygget

tro kopier af de forskellige rum

på fregatten i en lagerhal. Kopierne,

der er trækulisser af rummene, kaldes

mock’ups. De er opbygget i størrelsesforholdet

1:1, og alle apparaterne

i et rum monteres først i mock’ups

med komplet ledningsførelse, og kan

så efterfølgende fl yttes direkte over i

fregatten. For at effektivisere arbejdet

laves der tre sæt i hver mock’up - ét

til hver af de tre fregatter. Det sparer

ressourcer, men mock’upsene er blot

én lille brik i et stort puslespil, hvor

brikkerne ikke blot skal lægges rigtigt,

men rækkefølgen skal også overvejes

ganske nøje. Gør man det ikke, skrider

tidsplanen:

- Med den afviklingsplan vi har lavet,

så laver vi ikke ét rum i fregatten

færdigt af gangen for derefter at tage

det næste. En fremgangsmåde, som

mine medarbejdere havde svært ved

at forstå. Lige indtil de fi k forklaret, at

hvis vi gør et rum færdigt ad gangen,

så får vi med tiden mindre og mindre

plads at arbejde på, siger Ivan Gryholt,

der til tider synes, at man også kan

mangle plads på en 138 meter lang

fregat.

Våbensystemer:

Multimissillauncher

Sømålsmissiler

Luftmålsmissiler

76 mm pjece – luft- og sømålskanon

35 mm pjece – nærforsvarskanon

Letvægts anti-ubådstorpedosystemer

Vildledelsessystem

12,7 mm maskingevær

Per Bobsin er chefen for Krypto, Kort og Publikation, og for ham er der ingen tvivl. Lean giver værditilvækst

hos dem.

Lean har givet en

mentalitetsændring

I Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution har man satset intensivt

på lean, og det er man glade for i Krypto, Kort og Publikation.

Krypto, Kort og Publikation

Krypto, Kort og Publikation er en del af Forsvarets Forsyning,

Depot og Distribution, og er fysisk beliggende på

Noret i Korsør. Krypto, Kort og Publikation har mangeartede

opgaver, hvor de bl.a. forvalter alt krypteringsmateriel i

forsvaret og har en dertilhørende kurertjeneste. Derudover

har de ansvaret for udgivelsen og indkøb af forsvarets uddannelsesbøger,

alle værns reglementer, tekniske manualer,

bestemmelser m.m., hvilke fordeles af dem i papirudgave

eller digitalt. Derudover er Krypto, Kort og Publikation

ansvarlig for distribution af forsvarets kort - både analoge

og digitale.

Tekst og foto: Flemming Diehl,

FMT.

Det er blevet en del af deres

dagligdag. Ja, faktisk så

meget, at det også er blevet

en del af deres sprog. Lean er

krøbet under huden hos medarbejderne

hos Krypto, Kort

og Publikation i Korsør, hvor

miljøet er blevet sådan, at gør

man ikke lige tingene på den

mest hensigtsmæssige måde,

kan man blive drillet med ordene:

Det er da ikke lean!

Det faktum glæder ikke

mindst chefen for Krypto,

Kort og Publikation, som med

indførelsen af lean har fået

medarbejdere, der er mere

tilfredse med deres arbejde,

og ikke mindst har man fået

optimeret. Noget, der umiddelbart

vil glæde enhver chef,

men lean er ikke den lette

trylleformular, man kan bruge,

og så er alting godt. For ind-

førelsen af lean kræver mental

forandring både hos chefer og

ledere, men bestemt også hos

medarbejderne.

Man skal ville lean

Chefen for Krypto, Kort og

Publikation, Per Bobsin forklarer,

at de indførte lean for

cirka et år siden, og før lanceringen

blev der gjort et stort

forarbejde med tilegnelse af

ny viden, hvor først chefer og

ledere lærte om principperne i

lean. Dernæst galt det om at

overbevise medarbejderne:

- Det kræver virkelig en

samlet ledergruppe, som vil

lean. Derudover kræver det,

at man fra chefniveau får

formuleret, hvad man vil med

lean. Formålet er jo optimering,

men hvis medarbejderne

får opfattelsen af, at deres

hjælp til at optimere senere

kan føre til afskedigelser,

så er motivationen der jo

ikke, siger Per Bobsin, der

har givet den klare melding,

at optimeringen skal frigøre

ressourcer, som skal bruges

andetsteds hos Krypto, Kort

og Publikation:

- Skal man have succes

med lean, er det ikke nok, at

cheferne ser det som et godt

ledelsesværktøj, for selve gennemslagskraften

i lean skal

komme nedefra og op – der

er tale om medindfl ydelse på

egen hverdag og jobsituation.

De små irritationsmomenter

Per Bobsin fortæller videre, at

selvom de kun har anvendt

lean i cirka et år, ser de allerede

nu resultaterne af arbejdet.

For lean har motiveret

medarbejderne til at gøre op

med vanens magt og ændre

på de små ting i hverdagen,

som var irritationsmomenter,

og som hæmmede en effektiv

udnyttelse af ressourcerne.

Nu er vanens magt jo stor,

og det letteste er at gøre

som altid. Det fl ytter dog

ingen milepæle og for at få

de nye tanker spredt blandt

medarbejderne, blev de

såkaldte lean-ambassadører

også rekrutteret blandt medarbejderne:

- Jeg må indrømme, at jeg

havde da tænkt over, hvordan

medarbejderne ville

modtage indførelsen af lean,

men jeg er virkeligt blevet

positivt overrasket, siger Per

Bobsin, som nu oplever, at

hans medarbejdere fi nder det

ugentlige kaizen-møde, der er

omdrejningspunktet i arbejdet

med lean, gavnligt. På

møderne kan alle medarbejderne

nemlig komme til orde

med forbedringsforslag. Disse

drøftes i plenum, og det bliver

ikke blot ved snakken. lean er

nemlig også lig handling.

Ideer, prioritering og

handling

Lederen af et af elementerne

i Korsør – det såkaldte Krypto

Fordelings Center DK, major

Ebbe Lund Jørgensen, fortæller

at kaizen-mødet aldrig må

tage mere end 15 minutter.

Så ved alle medarbejderne, at

mødet ikke er en tidsrøver. På

møderne drøftes medarbejdernes

forslag til, hvordan arbejdet

kan gøres lettere eller

mere hensigtsmæssigt. Forslagene

bliver så prioriteret, der

sættes ansvarspersoner på,

og er det opgaver af mindre

art, bliver det fastslået, hvornår

opgaven skal være løst:

- Det kan da være svært at

komme i gang med noget nyt

såsom lean, og derfor startede

vi da også i det små, hvor

vi primært har taget mindre

problemer op, siger assistent

Pia Bendixen, der selv valgte

at blive en af de drivende

kræfter i indførelsen af lean.

Hun meldte sig også som

lean-ambassadør:

- At initiativet til at arbejde

med lean kommer fra én af

dem fra gulvet, gør det mere

acceptabelt, og når medarbejderne

kan se, at lean fører

til, at der bliver gjort noget

ved tingene, så er det motiverende.

Penge og vilje

I alt er der seks lean-ambassadører

hos Krypto, Kort og

Publikation, og deres engagement

samt medarbejdernes

vilje har ført til, at de har fået

fjernet en del af de irritationsmomenter,

som hindrede en

effektiv udførelse af arbejdet.

De har således adskillige

gange fået ryddet effektivt op

på deres kontorer, fl ere paller

med publikationer, som henstod

i en af boghallerne, er

blevet gennemgået og delvist

saneret, og det samme gælder

10 tons gamle kort, der er blevet

sendt til destruktion eller

genbrug.

Så synlige resultater er det

blevet til, men det har krævet,

at hver medarbejder har hjulpet

med oprydningen - også

selvom det måske ikke lige

var ens ansvarsområde. Visse

opgaver kan derfor løftes, hvis

man tænker ud af boksen, og

hvis viljen er der, men nogle

gange er det bare ikke nok.

For nogle gange skal man

investere penge for at spare

penge, og derfor er der også

sat en vis sum af til arbejdet

med lean:

- Skal medarbejderne blive

ved med at være motiverede i

arbejdet med lean, skal de se,

at deres forslag bliver taget

seriøst, og at de ikke ender

i en syltekrukke. De skal se

resultater, og derfor er der

sat økonomiske ressourcer af

til arbejdet med lean, siger

Per Bobsin, som suppleres af

Pia Bendixen, der fortæller, at

det bl.a. har ført til indkøb af

mørklægningsgardiner til kontorerne,

så solen ikke skinnede

ind på computerskærmene.

En mentalitetsændring

Det videre arbejde med lean

hos Krypto, Kort, og Publikation

består i at sikre fremdrift

i arbejdet med at optimere

processer samt procedurer

og tage fat i de frugter, der

måske ikke lige er så lette at

plukke, og som kræver større

ændringer. Såvel chef, leder

og assistent siger dog, at lean

er kommet for at blive, og

Ebbe Lund Jørgensen forklarer,

hvordan man tydeligst kan se,

at der er sket en mentalitetsændring:

- Alle store problemer er jo

i starten små. Førhen var det

op til os som chefer og ledere

at gribe fat i de små problemer,

men i dag er det medarbejderne

selv, der bringer de

små problemer på banen og

løser dem.

I alt er der seks lean-ambassadører hos Krypto, Kort og Publikation,

og to af dem er assistent Pia Bendixen og major Ebbe Lund

Jørgensen.


8

Visse ting skal gemmes

I Forsvarets Materieltjeneste

er der en række

medarbejdere, som går

mod strømmen og agerer

Rasmus-modsat. For de er

ikke kun med til at skaffe,

forsyne eller vedligeholde,

de prøver også ihærdigt at

gemme materiel.

Tekst: Flemming Diehl, FMT.

Foto: Jens Erik Rasmussen, FMT.

De fleste medarbejdere i Forsvarets

Materieltjeneste (FMT) kender til

mantraet, at vi skal skaffe, forsyne og

vedligeholde. De ord kender konsulent

Ole Sørensen fra Kapacitetsansvarlig

Land og Chef for Dataafdelingens

analyse og controlling sektion, kaptajn

Henrik Krintel Christensen også, men

alligevel så arbejder de intenst på at

få gemt udfaset materiel. Ikke at de

render rundt og gemmer tingene fysisk

i krogene for derefter at lege gemmeleg,

men de gør det, fordi de kender

til et lille cirkulære (KFF. B.6.1). Det

fylder ikke mange linjer, men alligevel

er det af stor betydning. Ikke kun for

FMT, men faktisk for hele den danske

befolkning. For i cirkulæret står der

sort på hvidt, at FMT skal være med til

at gemme materiel, så nysgerrige i dag

og senere historisk interesserede kan

få et indblik i forsvarets udvikling.

De er overalt

Sagt med lidt andre ord er Ole og

Henrik med til at sørge for, at museerne

har noget forsvarsmateriel, de

kan udstille. Ole og Henrik er ikke ene

om at have påtaget sig den opgave, for

overalt i forsvaret sidder der medarbejdere

med samme passion. De mange

mennesker er organiseret under det

øverste organ, som hedder Forsvarets

Museumskommission (FOMU), hvor

De museale genstande, der bl.a. hænger

på væggene i Centralledelsen, er udlånt

af Statens Forsvarshistoriske Museum.

Konsulent Ole Sørensen fra Kapacitetsansvarlig Land (til venstre) og kaptajn Henrik Krintel Christensen, som er chef for Dataafdelingens

analyse og controlling sektion, er begge med til at bevare materiel, som kan fortælle forsvarets historie.

Forsvarets Materielinspektør (FMI),

brigadegeneral Peter Kølby Pedersen er

formand og FMT repræsentant. I kommissionen

er der desuden repræsentanter

for Statens Forsvarshistoriske

Museum (det tidligere Tøjhusmuseum),

de operative kommandoer, Beredskabsstyrelsen,

hjemmeværnet og

diverse statsanerkendte museer.

I de operative kommandoer, hjemmeværnet

samt i FMT er der underorganer,

som arbejder på at få gemt

det materiel, der kan være med til at

fortælle historien om forsvaret gennem

tiden. I FMT hedder organet ” Koordinationsgruppe

vedrørende Museale

Forhold (KMUF)”, og her er Peter Kølby

Pedersen formand og Henrik sekretær:

- Vi får en masse henvendelser fra

bl.a. garnisonssamlingerne, Stevnsfortet,

Danmarks Flymuseum og mange

andre, hvor de spørger, om vi kan

skaffe dem nogle genstande. Det kan

være, de gerne vil have småting så som

miner, symaskiner eller uniformer. Så

kan det også være større ting såsom

de tre Leopard 1 kampvogne, der var

med i operation Bøllebank. De blev alle

gemt, siger Henrik, som modtager cirka

seks til ti ønsker hver måned.

Alt mellem himmel og jord

Hver henvendelse Henrik får bliver

registreret og derefter drøftet i KMUF,

som holder møde to gange om året.

Her sidder der både repræsentanter fra

FMI, Handelsafdelingen, de tre kapacitetsansvarlige

samt en fra den Centrale

Besigtigelseskommission (CBK)

og fra FMP. I KFUM drøftes det, hvilke

henvendelser, der skal arbejdes videre

med, og er det større sager, træffes

beslutningen i FOMU.

- Vi får virkelig henvendelser om alt.

Det kan være biler, ingeniørmateriel,

våben – you name it. Det er alt mellem

himmel og jord, som museerne efterspørger.

Beslutter vi så i FOMU eller

KMUF, at de gerne må få det, prøver

jeg at se, om det er noget, vi kan

levere. Jeg er jo pensioneret major og

har gode kontakter på depoterne, hvor

jeg kan spørge, om vi har det liggende.

Jeg holder også løbende øje med, hvad

der er ved at blive udfaset, og giver

CBK besked om, at de skal holde øje

med det pågældende materiel. Tager

du f.eks. den gamle industrisymaskine,

som blev efterspurgt, fandt jeg den på

vores egen auktionsplads, så vi gør vores

bedste for at hjælpe, fortæller Ole

Sørensen, der gerne ser, at medarbejdere

i FMT, som er ved at udfase noget

materiel, kontakter de medarbejdere,

der er med i KMUF. For måske er

materiellet efterspurgt af et museum,

og ifølge det omtalte cirkulære skal

Statens Forsvarshistoriske Museum i

det mindste have tilbuddet om at få

materielgenstande, der udfases:

- Hvis der er tale om våben, er det

kun Statens Forsvarshistoriske Museum,

der kan få det uden, at det

er demilitariseret, dvs. det skal gøre

ubrugeligt. Det skal vi så også sørge

for sker, inden materiellet overdrages.

Giv dem et praj

- Det er jo ikke alt udfaset materiel,

hvor der gemmes et eksemplar. Der er

f.eks. ikke gemt et Gulfstream-fly eller

en Hercules C-130 H, for det handler jo

også om økonomi, hvis det kan sælges.

Oprindeligt skulle der også gemmes

to S-61 helikoptere, men der gemmes

kun en, beretter Henrik, som også

FMT-Avisen - nr. 2 - marts 2011

har tilbudt Statens Forsvarshistoriske

Museum materiel, der var en anelse for

stort til at blive gemt. Men tilbuddet

skulle de have:

- De fik da tilbuddet om at få den

gamle radar på Multebjerg, men den

takkede de nej til, da alene antennen

vejer ca. 25 tons. Den var nu alligevel

for stor til at gemme. Så der er ting

som Statens Forsvarshistoriske Museum

siger nej til, men de får tilbuddet,

og de er faktisk også interesserede,

når vi laver nyanskaffelser. De vil

nemlig gerne have hele historien om

den eksakte genstand. Det kan eksempelvis

være et nyt kampfly, hvor de vil

følge ét halenummer og have alt tilhørende

dokumentation såsom logbøger,

når det engang skal udfases. Så kan

de nemlig fortælle, hvad netop dette

fly har været med til. Det gør historien

mere levende, siger Henrik, der har en

afsluttende bøn:

- Så både ved nyanskaffelser og udfasninger

må man gerne tage museumsbrillerne

på og give os et praj. Det

gælder faktisk for alt materiel, for kun

derved kan vi få gemt det materiel, der

er interessant for eftertiden.

Koordinationsgruppe

Museale Forhold

Er du ved at udfase materiel, så

kan det være, at museerne har

interesse i at gemme det. Materiellet

kan måske være med til at

fortælle historien om udviklingen

af forsvaret og bør gemmes, så

inden det udfases send da en mail

til FMT-KTP-FOMU.

More magazines by this user
Similar magazines