+ffdbfdbfbfbfdbf - Gaderummet
+ffdbfdbfbfbfdbf - Gaderummet
+ffdbfdbfbfbfdbf - Gaderummet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
+<br />
Gadekunst<br />
Istedgade Mode Offentlige toiletter<br />
Net-dating NEW YORK<br />
FRA GADE TIL HJEM<br />
FRA TANKE TIL TRO<br />
FRA TØJ TIL UDTRYK<br />
Hvad<br />
DRØMMER<br />
du om?<br />
Netdating<br />
Hvorfor ikke date<br />
en landmand!<br />
<strong>Gaderummet</strong><br />
Hjem for de hjemløse<br />
New York<br />
Tag en bid af the Big Apple<br />
Street ART<br />
I København<br />
B A Z O O K A R A D I O 1 0 7 , 4 F M<br />
ff dbf db<br />
fbfbfdbf<br />
Scoremiddag<br />
Hjemløse Zoo<br />
+MODE<br />
Scoremiddag<br />
Fodboldfans<br />
Offentlige toiletter<br />
Istedgade<br />
W W W. B A Z O O K A . D K<br />
V INTER 20 0 6<br />
MEDIE SKOLEN LYNG BY<br />
15<br />
DK DK 0 DK 0 ,- 0 ,- 0 ,- SEK ,- SEK SEK 0 0 ,- 0 ,- 0 ,- N,- NO NOK NO K 0 OK 0 ,- K 0 ,- 0 ,- $ ,- $ 0 $ 0 ,- $ 0 ,- 0 ,- ,- nr. 15 15 15<br />
K K KO OK OS O S ST TS ET ET ER RE R RI IKI KI K K E E KE E E EN N EN N S S SK KS KI IKD I DI<br />
D D
46<br />
14<br />
K O L O F O N<br />
36<br />
Ansvarshavende redaktør:<br />
Mette Jørgensen<br />
mette@medieskolen.dk<br />
Billedredaktør:<br />
Helle Laura Thomsen<br />
helle@medieskolen.dk<br />
Grafsk radaktør:<br />
Flemming Persson<br />
flemming@medieskolen.dk<br />
Tryk: Als Offset<br />
Oplag: 3000 eksemplarer<br />
Flere blade?<br />
Kontakt Medieskolen 45 97 09 00<br />
Forsidefoto: Rikke Nyboe Sørensen<br />
& Marie Friis-jensen<br />
Forsidelayout: Micki B. Hansen<br />
Layout side 2-3: Micki B. Hansen<br />
www..bazooka.dk<br />
www.medieskolen.dk<br />
Medieskolen Lyngby vinter 2006<br />
44<br />
L E D E R<br />
21<br />
30<br />
Endnu et nummer af Bazooka<br />
er færdiggjort. Vi har arbejdet<br />
til vores yderste for at<br />
overholde deadlines og for<br />
at få bladet færdigt, så det<br />
kan komme ud til jer læsere.<br />
Og her er det så. Vi har<br />
sammensat et blad af artikler<br />
og billedserier, der afspejler<br />
unges interesser. Vi har valgt<br />
nogle emner, der afspejler de<br />
relationer og levemåder, vi<br />
har i samfundet. Du kan læse<br />
om såvel fodbold, hjemløse<br />
og mødesteder, om det så er<br />
via internet eller på cafe’.<br />
Vi føler selv, at bladet er blevet<br />
utrolig godt, og vi er meget<br />
stolte over både billederne,<br />
det skrevne og layoutdelen.<br />
04<br />
For det kan være svært at få<br />
tre forskellige fagligheder til at<br />
arbejde så tæt sammen.<br />
Og samarbejdet er vigtigt, for<br />
at Bazookamagasinet bliver så<br />
godt og flot som muligt.<br />
Vi håber, I kan identificere<br />
jer med noget af det, vi har<br />
med, og at I vil tage det som<br />
en oplevelse og føle vores<br />
glæde smitte af. For er det<br />
ikke det journalistik går ud<br />
på, at læseren skal føle noget<br />
og blive rørt over det, der er<br />
at finde i bladet? Vi vil ikke<br />
gætte på, hvad netop du vil<br />
føle, men vi vil gerne ønske<br />
dig en god læsning.<br />
Redaktionen
08<br />
06<br />
36<br />
12<br />
I N D H O L D<br />
14<br />
04 Netdating<br />
06 Foldboldfans fra FCK<br />
19<br />
08 Istedgade er ikk bare rygter<br />
10 Scoremiddag<br />
12 Zoo<br />
14 New York<br />
19 Hvem er kærester med hvem?<br />
21 Mode giver karakter<br />
30 Dukkedamen<br />
– interview med Gitte Melgaard<br />
32 Jeg tror...<br />
10<br />
34 Jeg fandt ro i min tro<br />
35 Medlem af musikken<br />
36 Gadekunst<br />
40 Hjemløse fra <strong>Gaderummet</strong> på Nørrebro<br />
42 Caféoplevelser<br />
43 Poetry Slam<br />
45 Tips & gode råd til fattigrøve<br />
46 Klumme: Le Hermafroir<br />
34<br />
40
Net Dating<br />
4<br />
Flere og flere får adgang<br />
til internettet,<br />
og det har blandt<br />
andet betydet, at<br />
det er blevet mere<br />
og mere normalt, at<br />
folk finder kærester<br />
over nettet via netdating.<br />
Af: EmiliE BirkEt-Smith<br />
foto: CASpEr NormANN<br />
lAyout: olivEr h. hANSEN<br />
Det er blevet mere og mere normalt<br />
at have computer og internet<br />
både på arbejdet og derhjemme.<br />
Faktisk er det nærmest blevet en<br />
sjældenhed ikke at have adgang til<br />
internettet.<br />
Det betyder, at flere og flere<br />
er begyndt at snakke med andre<br />
over nettet på datingsider. Date<br />
oversat fra engelsk betyder;<br />
stævnemøde eller aftale. Men det<br />
er ikke alle, som bruger netdating<br />
til at finde et stævnemøde, eller<br />
prinsen på den hvide hest. Nogle<br />
håber bare at finde nogen med<br />
samme interesser som dem selv,<br />
inden for musik, bøger, seksuelle<br />
udfoldelser, eller de bruger siderne<br />
for at snakke med vennerne og<br />
vedligeholde den daglige kontakt.<br />
Der er også datingsider for de<br />
specielt<br />
kønne, de<br />
handicappede, for<br />
muslimer, for landmænd<br />
og mange flere. Men hvorfor<br />
går man ikke bare ned på den<br />
lokale bar og prøver lykken, i<br />
stedet for at oprette en profil og<br />
snakker med andre over nettet?<br />
Og hvordan finder folk overhovedet<br />
den datingside, som opfylder<br />
deres behov?<br />
(modelfoto)<br />
Det drejer sig ikke kun om<br />
sex<br />
Datingsiden boyfriend.dk er hovedsagligt<br />
en side for homoseksuelle<br />
og biseksuelle. En aktiv bruger<br />
skriver: »Jeg oprettede min profil,<br />
fordi jeg havde fået siden anbefalet<br />
af en ven, der havde haft gode<br />
oplevelser med det, og fordi jeg<br />
var nysgerrig. Min fordom var, at<br />
netdating hovedsageligt drejede sig<br />
om sex, som ikke rigtigt interesserer<br />
mig lige nu, med mindre<br />
det er som del af et parforhold.<br />
Datingaspektet har altså ikke<br />
været det primære for mig, men<br />
på boyfriend kan man også møde<br />
andre homoer i en ikke-seksuel<br />
kontekst, og jeg har haft mange<br />
interessante diskussioner, debatter<br />
og meningsudvekslinger med folk<br />
herfra. Mange af dem<br />
har jeg også mødtes med i<br />
den virkelige verden uden date-<br />
eller sex-bagtanker. Det baserer<br />
sig vel på den generelle menneskelige<br />
trang til at søge ligestillede.<br />
Det er klart, at man som homo<br />
møder meget færre potentielle<br />
partnere i sin almindelige dagligdag,<br />
og da jeg ikke er typen, der ser<br />
den store værdi i tilfældige<br />
scoringer i beruset tilstand<br />
fredag aften, har jeg<br />
faktisk oplevet at<br />
have det godt<br />
med netdating.«<br />
Afstandene<br />
bliver mindre<br />
Chancen for at<br />
du møder ham, som har<br />
samme passion som dig,<br />
og som bor i nærheden af<br />
Åkirkeby, hvor du selv sidder,<br />
er nok ikke så stor. Derimod<br />
er det væsentligt lettere at finde<br />
ham, som elsker den samme<br />
instruktør, og i øvrigt også reggae<br />
musik, som dig, men som måske<br />
bare sidder i Jylland. Afstandene<br />
er pludselig blevet mindre, og<br />
internettet har været medvirkende<br />
til, at mennesker fra to vidt<br />
forskellige lande finder hinanden.<br />
På den måde er datingsiderne<br />
bestemt velegnet til dem, som<br />
ikke gider bruge mange penge på<br />
sprut en fredag aften for at finde<br />
Mr. Right guy, for så alligevel at<br />
finde ud af, at han faktisk er gift<br />
og har tre børn hjemme på Fyn,<br />
og bare har lånt sin vens lejlighed<br />
for at se sin syge mor.<br />
På den anden side er spørgsmålet,<br />
om man overhovedet kan<br />
komme uden om negative oplevelser,<br />
hvad enten man er på tur<br />
i byen eller sidder ved skærmen<br />
på en af datingsiderne.<br />
Folk er ikke altid ærlige<br />
»Jeg har både haft positive og<br />
negative oplevelser, når jeg har<br />
rykker<br />
haft en<br />
date med en fra en<br />
datingside. Desværre løber<br />
man ind i brugere, som udgiver<br />
sig for at være en anden, end de<br />
er i virkeligheden, og det ødelægger<br />
selvfølgelig daten, men hvis<br />
man vil have en god oplevelse<br />
ud af det, skal man sørge for at<br />
snakke med dem i lang tid, før<br />
man vælger at mødes,« siger en<br />
anden bruger af hjemmesiden<br />
boyfriend.dk<br />
Selvfølgelig vil der altid være<br />
folk, som ser muligheden for<br />
at udgive sig for at være andre,<br />
end dem de rigtigt er. Men det<br />
kan være nemmere at sidde bag<br />
skærmen og afvise en, end det<br />
kan være at stå i baren og afvise<br />
ham eller hende og frygte, at<br />
man har trådt pågældende over<br />
tæerne.<br />
Og selvfølgelig vælger nogen<br />
også kun at oprette datingprofilerne<br />
for at få lidt kød, men det<br />
er nemt at afvise, hvis det ikke<br />
er det, man selv vil, ved bare at<br />
undlade at svare tilbage på mailen.<br />
Om ikke andet, kan man<br />
altid blive landmand<br />
»Datingsiderne har været med<br />
til at rykke fælles fordomme og<br />
tabuerne,« siger Ivan Baadsgaard,<br />
som står bag datingsiden<br />
farmerdating.dk, som også kører<br />
i Sverige, Norge og Frankrig, og<br />
som skal til at forsætte i Canada,<br />
Skotland, England og USA.<br />
Men hvordan kan det være, at<br />
der er brug for en datingside lige<br />
præcis for landmænd?<br />
»Der er stort tabu omkring
folks fordomme<br />
det at være<br />
landmand. F.eks. at<br />
landmænd er nogle stive<br />
stykker, som render rundt med<br />
deres skovl og gummistøvler, og<br />
at hvis man ikke kan blive andet,<br />
kan man sgu altid blive landmand.<br />
Men sådan er det faktisk ikke<br />
længere. Mange dameblade har<br />
skrevet om farmerdating. Ikke<br />
fordi det er sexet eller noget at<br />
være landmand, men fordi man<br />
bliver nødt til at være stabil<br />
og have styr på tingende for at<br />
være landmand, hvilket tiltaler<br />
mange kvinder,« forsætter<br />
Ivan Baadsgaard. »Faktisk har<br />
vi mange københavnere, som<br />
flytter til Jylland på grund af<br />
farmerdating.dk, og siden er ikke<br />
længere kun for landmænd, mange<br />
andre fra de finere kvarterer i<br />
Nordsjælland har oprettet profil<br />
på siden, fordi de kan dele deres<br />
interesser inden for friluftslivet og<br />
for land og dyr. Så famerdating har<br />
bestemt fået rykket nogle fordomme<br />
og har ført folk sammen,<br />
som ellers aldrig kunne drømme<br />
om at kigge på hinanden.«<br />
Dating for unge<br />
Der er altså mange forskellige former<br />
for dating på nettet, også for<br />
de helt unge. Mange af de sider, de<br />
unge logger ind på, bliver primært<br />
brugt til debatfora, hvor de unge<br />
udveksler holdninger, gode råd<br />
og finde nye venskaber, som f.eks.<br />
på dr.dk/skum, hvor der er fora<br />
for alt fra musikprogrammer til<br />
religiøse holdninger.<br />
En af de mest populære sider<br />
for unge er<br />
siden arto.dk,<br />
som de fleste<br />
aktive brugere<br />
benytter sig af for at<br />
snakke med vennerne<br />
og lære nye mennesker at<br />
kende.<br />
Hvis du er interesseret<br />
i at oprette en<br />
profil på en af de mange<br />
datingsider, kan du blandt<br />
andet tjekke følgende<br />
sider: jungeldating.dk,<br />
netdating.dk,<br />
lunarstorm.dk, scor.dk og<br />
dating.dk.<br />
Hvis du vælger at oprette<br />
en profil på en af de<br />
mange forskellige sider, er<br />
der kun tilbage at sige held<br />
og lykke med, hvad end du<br />
søger!<br />
5<br />
(modelfoto)<br />
(modelfoto)
6<br />
Det handler<br />
sgu om følelser!<br />
Hvad er det, der uge efter uge får inkarnerede fodboldfans til at rejse land og<br />
Af: ChriStiAN WilkENS<br />
foto: ANNA kNøSgAArd<br />
lAyout: JAkoB SiBBESEN og SEBAStiAN røpEr-pEtErSEN<br />
rige rundt i al slags vejr for at følge lige netop deres favorithold?<br />
Så står vi her igen.<br />
Endnu en kamp i Parken man<br />
ikke må misse.<br />
Det er ellers ikke, fordi det er<br />
en speciel kamp. Vi snakker ikke<br />
om et europæisk opgør eller en<br />
kamp mod arvefjenden Brøndby.<br />
Næ, faktisk er det ”bare” et<br />
opgør mod rækkens øjeblikkelige<br />
nummer 7, FC-Midtjylland. Men i<br />
princippet gør det jo ingen forskel.<br />
Vi kommer lige meget hvad. Selv<br />
på de kolde og mørke vinteraftener<br />
tropper vi op for at se holdet<br />
spille Royal League-kampe mod<br />
Hvad er det for en begejstring en lille bold kan mønstre?<br />
Kalmar, Lillestrøm, Malmø, eller<br />
hvem vi nu skal møde.<br />
Det kaldes vel loyalitet med et<br />
fint ord.<br />
Mere end bare et spil<br />
For folk der ikke har den store<br />
interesse i fodbold, kan det være<br />
meget svært at forstå. Hvorfor<br />
tage til Esbjerg en kold novemberdag,<br />
når kampen alligevel bliver<br />
vist i fjernsynet? Man må da have<br />
noget bedre at tage sig til!<br />
Men sådan er det nu engang.<br />
Har man mulighed for det, og er<br />
den finansielle situation for en<br />
gang skyld i orden, ja, så er det<br />
bare om at komme af sted. Af<br />
sted med fanclubbussen eller ind<br />
til Parken og drikke øller og synge<br />
sange. Og ikke mindst se noget<br />
fodbold.<br />
Skulle uheldet så indtræffe, at<br />
vi taber kampen, så er der ikke<br />
noget værre end at komme hjem<br />
til en kommentar a la: »Lad nu<br />
være med at være så sur. Det<br />
er jo bare en fodboldkamp. Der<br />
kommer en ny næste weekend.«<br />
Sådan en kommentar har alle<br />
fans utvivlsomt prøvet at få smidt<br />
i hovedet af enten deres forældre<br />
eller ikke-fodboldinteresserede<br />
venner. Hvis man i forvejen står<br />
med en følelse af afmagt og kolossal<br />
skuffelse, er det virkelig det<br />
absolut sidste, man vil høre. For<br />
på en måde tager man det dybt<br />
personligt. Det er ens passion, og<br />
det ved den pågældende person<br />
jo udmærket godt. Derfor virker<br />
det også nedladende og halv-hånligt,<br />
og det gør egentlig én ret<br />
vred.<br />
For der er store følelser med<br />
i spillet. Man kan både græde af<br />
glæde og sprutte af raseri i forbindelse<br />
med en fodboldkamp.<br />
Inferno i Hamborg<br />
Selvfølgelig er nogle kampe
vigtigere end andre. Nogle kampe<br />
må man bare se. Efterårets opgør<br />
mod Hamburger SV var to af den<br />
slags. Især kampen i Hamborg.<br />
Godt og vel 3500 FCK-fans tog<br />
til Tyskland for at følge ’Byens<br />
Hold’, og den tur vil i lang tid stå<br />
som noget ganske enestående.<br />
1-1 resultatet var i top, FCKs fans<br />
nærmest overtog Hamborg, og de<br />
blå-hvides fanafsnit var et sandt<br />
inferno igennem 90 minutter på<br />
byens imponerende stadion AOL<br />
Arena. I minutterne efter Elrio<br />
van Heerdens scoring til 1-1, stod<br />
man med gåsehud, og adrenalinen<br />
pumpede i hele kroppen. Det var<br />
fantastisk, og det er oplevelser<br />
som den, der får en til at elske at<br />
være fodboldfan.<br />
Kulkælderen eller over the<br />
moon<br />
De store kampe er nemlig bare<br />
de fedeste. Mod Brøndby, eller<br />
mod store europæiske modstandere<br />
som Hamburger SV, Glasgow<br />
Rangers eller Lazio. Kampe, hvor<br />
man aftenen før overhovedet<br />
ikke kan sove og igen og igen<br />
kører drømmescenariet igennem<br />
i hovedet. De kampe, hvor man<br />
i timerne op til kampstart er et<br />
rystende nervevrag, og hvor man<br />
efter slutfløjtet enten er fuldstændig<br />
nede i kulkælderen eller over<br />
the moon.<br />
For det handler sgu om følelser.<br />
At være fodboldfan er ikke bare<br />
et spørgsmål om at have et hold,<br />
man håber på vinder, og så er det<br />
ligesom det. Nej, der bliver gået<br />
op i det med liv og sjæl. Det er<br />
en passion, og bliver der talt grimt<br />
om holdet, føler man nærmest, at<br />
det er ens pligt at holde forsvarstale.<br />
Det kan virke fuldstændig<br />
åndssvagt og ret primitivt, men<br />
sådan er det.<br />
Skrigehals og ædedolk<br />
Nu er der på den anden side<br />
ingen recept på, hvordan en ægte<br />
fan er. For heldigvis har vi alle<br />
forskellige måder at gå til og se<br />
fodbold på. Nogle ser helst kun<br />
halvdelen af kampen og bruger<br />
den anden halvdel af tiden på at<br />
kædedanse med ryggen til målet,<br />
imens andre står med armene<br />
over kors eller guffer franske<br />
hotdogs i sig igennem samtlige 90<br />
minutter.<br />
Og så er der alle os, der er et<br />
sted midt imellem. Jeg kan sagtens<br />
give den gas en hel kamp igennem<br />
og råbe og skrige og opføre mig<br />
som en sindssyg. Men jeg kan også<br />
sagtens stå en hel kamp uden at<br />
synge med på sangene. Det afgør<br />
jeg heldigvis selv, og det kommer<br />
helt an på humøret og lysten på<br />
dagen.<br />
Dansk Folkeparti og<br />
hashrøg<br />
Men hvor kom vi fra? Nå ja, vi er<br />
jo inde og se kamp mod FC-<br />
Midtjylland. Der er så småt ved at<br />
være pause, kan jeg se. Stillingen<br />
er stadig 0-0, og spillet er ikke ligefrem<br />
prangende. Men min kumpan<br />
og jeg har så omvendt<br />
haft rigelig<br />
med tid til at få<br />
vendt weekendens<br />
eskapader.<br />
For det er også<br />
en del af det at<br />
gå til fodbold. I<br />
løbet af 90 minutter<br />
når man tit at<br />
klare hele verdenssituationen<br />
over en<br />
enkelt øl, og snakken<br />
kan gå om alt fra<br />
nye indkøb til, hvad<br />
Dansk Folkeparti nu<br />
har blameret sig med<br />
i ugens løb. Man får lige vendt<br />
dommerpræstationen med dem<br />
på rækken bagved, alt imens man<br />
står i en tåge af hashrøg, fordi<br />
dem på rækken foran allerede har<br />
tændt deres anden joint.<br />
Venner og fjender<br />
Efterhånden får man også en del<br />
venskaber med andre fans. Man<br />
mødes på udebaneture og på mødestederne<br />
før hjemmekampene<br />
og får venskaber op at stå. Man<br />
har noget at være fælles om og et<br />
hold at identificere sig med.<br />
Men samtidig har man også<br />
sine fjender blandt modstanderens<br />
fans. Ikke på det samme personlige<br />
plan, men mere overordnet.<br />
F.eks. er det vel ingen hemmelighed<br />
at FCKs og Brøndbys fans<br />
ikke er de bedste venner. Det er<br />
der nu ikke noget galt i, og det<br />
hører med til spillet. Selvfølgelig<br />
skal det holdes på et acceptabelt<br />
niveau. Vold på og uden for<br />
stadion er selvfølgelig ikke i orden,<br />
og det hører heldigvis også til<br />
sjældenhederne, trods visse mediers<br />
desperate forsøg på at gøre<br />
det til et kæmpe problem. Men<br />
de gensi-<br />
dige drillerier og provokationer,<br />
kan jeg ikke se noget problem i.<br />
Fra Hamborg til Herfølge<br />
Så er kampen sørme slut. Vi<br />
nåede at få scoret to gange inden<br />
slutfløjtet, og da vi holdt målet<br />
rent i den anden ende, blev det til<br />
endnu en sejr. En ganske almindelig<br />
aften i Parken er ved at være<br />
overstået.<br />
På vej ud fra stadion funderer<br />
jeg lidt over, hvor heldig jeg var<br />
ved at være til stede til sådan en<br />
kamp som den i Hamborg. En<br />
oplevelse som den får man alt for<br />
sjældent. Uden at forklejne de<br />
andre hold i Superligaen, så er det<br />
noget andet at stå på et superstadion<br />
i Hamburg end på et råkoldt<br />
og vindblæst stadion i Herfølge.<br />
Men jeg kender også mig selv<br />
godt nok til at vide, at når først<br />
det bliver søndag, og FCK skal<br />
spille, så er der ikke noget, jeg<br />
hellere vil end at tage til Parken,<br />
Haderslev, Aalborg eller hvor de<br />
nu spiller denne weekend. For<br />
man er vel loyal.<br />
7
8<br />
Istedgade er ikke<br />
bare rygter<br />
Lige bag ved Københavns Hovedbanegård ligger Istedgade. Et<br />
sted de fleste kender og har hørt om, selvom de ikke nødvendigvis<br />
selv har været der.<br />
Af: ANNA grANdt og SofiE grøNBorg<br />
foto: miChEllE rAuN og ChriStoffEr BJørN<br />
lAyout: kAthAriNA ErrENdAl og lEA SoyA<br />
Musikken spiller højt i udgangen<br />
fra Hovedbanegården. Det er<br />
bare lige over vejen, og der er<br />
den, Istedgade. Sexshops og tattoos<br />
står der langs med gaden.<br />
Et stykke nede ligger Mariakirken<br />
halvøde hen i de sene formiddagstimer.<br />
Der er koldt, men<br />
solrigt.<br />
Foran kirken står et par stykker<br />
og snakker, to mænd sidder<br />
på trappen. Den ene strammer<br />
bæltet hårdt rundt om sin overarm,<br />
og kanylen bliver stukket ind.<br />
Blodet drypper og falder ned på<br />
de våde trappesten, men der er<br />
ikke nogen tegn på smerte. På<br />
kirkepladsen er der små søer af<br />
tis. Lugten er gennemtrængende<br />
og næsten ikke til at holde ud.<br />
Indenfor er der lunt. Nogle<br />
tager sig en lille lur, andre får<br />
varmen og en kop kaffe.<br />
Mariakirken er en hjælpeorganisation<br />
i samarbejde med<br />
Kirkens Korshær og har i 25 år<br />
været et fristed for Vesterbros<br />
mest udstødte mennesker.<br />
Mennesker på Istedgade bruger<br />
Mariakirken som en slags helle,<br />
hvor de kan være i fred.
»Jeg er Lucifer,« råber han, imens<br />
han slår ud med armene. Han<br />
er klædt i sort fra top til tå, en<br />
hætte dækker hans blege ansigt,<br />
bortset fra hans smilende læber.<br />
Han sidder på trappen foran<br />
Mændenes Hjem, med hjemmekrøl<br />
i hånden. Mændenes Hjem<br />
ligger på hjørnet af<br />
Lille Istedgade og<br />
er en slags herberg<br />
for hjemløse og<br />
stofmisbrugere.<br />
Max er 35 år og<br />
hader Istedgade og de mennesker,<br />
der færdes der. Men det er det<br />
eneste sted, hvor han kan føle sig<br />
velkommen døgnet rundt. Han<br />
har prøvet det, han har prøvet<br />
det hele. »Hvis livet er en gave, så<br />
er døden det også,« siger han.<br />
Max er clean nu, men det har<br />
han ikke altid været. I dag bliver<br />
han respekteret for det. Han<br />
stoppede, da han slog sin mor i<br />
ansigtet på grund af 50 kr. Der<br />
indså han, at det var på tide at<br />
stoppe. »Efter at coken er kommet<br />
til gaden, er alle blevet fucked<br />
up.«<br />
Der har samlet sig en flok<br />
Han sidder på trappen<br />
foran Mændenes<br />
Hjem, med hjemmekrøl<br />
i hånden.<br />
Stemningen er underlig, trykket<br />
på en måde, der ikke er til at<br />
beskrive, før man selv har været<br />
der. Følelsen i maven er utryg,<br />
og man har mest af alt lyst til at<br />
flygte fra det hele.<br />
Jan Erik Hesten tøffer rundt<br />
i gaden og tager et lille hvil i<br />
Mariakirken. Køber<br />
tre smøger i kiosken<br />
for 6 kr. Han<br />
sætter sig på trappen<br />
til Mændenes<br />
Hjem. Erik er 51 år<br />
og har været stofmisbruger i 33<br />
år. Han har så meget at fortælle:<br />
»Der er noget galt med verden!«<br />
vrænger han.<br />
En børnehave går forbi<br />
Mændenes Hjem. Ud af flokken<br />
løber en dreng og finder<br />
en sprøjte, tager den op, mens<br />
pædagogen farer hen og tager fat<br />
i ham og siger: »Lad den ligge!«<br />
Drengen slipper sprøjten og<br />
smutter hurtigt tilbage på sin<br />
plads.<br />
Mænd og kvinder vandrer<br />
rundt imellem hinanden, alene<br />
i deres egen tågede verden.<br />
Påvirket af sprut og stoffer. De<br />
mennesker ved<br />
kirken. Mellem »Efter at coken<br />
har kun en<br />
ting i hovedet.<br />
dem sidder er kommet til gaden, er Istedgades<br />
en ung mand alle blevet fucked up!« brugere stop-<br />
på hug. Den<br />
per enhver, de<br />
langærmede hættetrøje er smurt møder på deres vej, enten for at<br />
op til albuen, og man kan skimte sælge, købe eller spørge om de<br />
et stort betændt sår på hans ene har »noget«, lige fra heroin til<br />
underarm. Han fører nålen ned i småpenge.<br />
hånden. Rundt om på gårdsplad- Blå blink, en ambulance kører<br />
sen og fortovene flyder det med ned mod kirken og stopper. En<br />
sprøjter og kanyler, og der sidder mand har fået en overdosis, men<br />
eller står mænd og kvinder og gaden fortsætter som den var<br />
fikser. Alene eller sammen. før, det er dagligdag på Istedgade.<br />
9
10<br />
Af: rENA goNAtoS<br />
foto: mAlENE hErrmANN pEdErSEN<br />
lAyout: ANdrEAS t. JørgENSEN<br />
Scoremiddag<br />
En middag er ikke vejen til din udkårnes<br />
hjerte, men det giver klart bonus, hvis du<br />
gør lidt af ekstra ud af den.<br />
Det kan sagtens gøre indtryk, hvis du har fremstillet en lækker middag, selvom det stadig er vigtigere, hvem<br />
der sidder på stolen, end hvad der står på bordet. Men vil du have det hele til at gå op i en højere enhed, når<br />
du giver dig i kast med madlavningen, så er nedenstående forslag nemt, lækkert og billigt… Bon appetit!<br />
Forret<br />
2 sharonfrugter<br />
(eller figner, melon eller lign.)<br />
4 strimler parmaskinke<br />
(eller andet lufttørret skinke)<br />
1/2 frisk mozzarellaost<br />
Lidt parmesanost og frisk<br />
basilkum<br />
Marinaden: 3 spsk. olivenolie, 2<br />
spsk. citronsaft, 1 spsk. honning<br />
Pil skrællen af sharonfrugterne<br />
og pak dem ind i skinken. Hak<br />
mozzarella, basilikum, parmesan<br />
og drys det over sharonfrugterne.<br />
Pisk ingredienserne til marinaden<br />
sammen og hæld det til slut over<br />
sharonfrugterne.<br />
Scoremiddag til to personer<br />
Hovedret<br />
1 pakke båndpasta<br />
(eller ganske alm. pasta)<br />
3 tomater (eller peberfrugt)<br />
1/2 aubergine (eller squash)<br />
1 rødløg<br />
2 fed hvidløg<br />
¼ l. piskefløde<br />
Krydderier: salt, peber, oregano<br />
Hak grøntsagerne og steg dem<br />
i olie på panden. Tilsæt krydderier,<br />
fløde og lad det simre lidt.<br />
Kog pastaen i vand med en tsk.<br />
salt, hæld vandet fra og klask pastaen<br />
sammen med grøntsagerne!<br />
Dessert<br />
Vanilleis<br />
2 kiwifrugter<br />
(eller anden frugt)<br />
Kokosmel<br />
Prøv bedst muligt at forme<br />
nogle kugler af isen og pynt med<br />
frugt og drys kokosmelet over.<br />
Let, men lækkert.
Den originale Kondi. Bare light<br />
Med druesukker<br />
11<br />
B B D O
12<br />
KONTAKT<br />
KÆRLIGHED<br />
BEGYNDELSE
FAMILIE<br />
TOSOMHED<br />
13<br />
foto: ANNA kNøSgAArd lAyout: miCki BorNElANd hANSEN
14<br />
NEW<br />
YORK<br />
Som moderne storby er New York tempo,<br />
stress, larm og mennesker, men byen er<br />
også fuld af kontraster, som påvirker blikket<br />
alt efter, hvorfra man ser, eller bliver set.<br />
Fra Kennedy lufthavnen med de strenge<br />
sikkerhedstjek og forhørsspørgsmål og ind<br />
til byen er man stadig en fremmed. Men<br />
i det øjeblik man falder ind i bylivet og<br />
følger strømmen, begynder man at opføre<br />
sig anderledes, skifter ham. I det øjeblik<br />
man finder ud af, at ingen alligevel venter<br />
på hvidt lys, er man forandret. Man er<br />
new yorker, har været der så mange gange<br />
før i film og billeder.<br />
Hele tiden sker der noget, mennesker,<br />
billarm, gule taxaer. Fra gaden er det overvældende<br />
at se skyskraberne tårne sig op<br />
mod himlen og kaste skygger, så det bliver<br />
koldt på fortovet med vinden, der blæser<br />
om gadehjørnerne.<br />
I Central Park er der roligere, varmere,<br />
mere afslappet. Det er Manhattans grønne<br />
oase, hvor byen holder pause. Parken har<br />
21 legepladser, 26 broer, 26 tusinde træer<br />
og 25 millioner besøgende om året.<br />
På Manhattan bor der 18 millioner<br />
mennesker omkranset af vand og forbundet<br />
med Brooklyn, Bronx og New Jersey<br />
via vandveje, subways og broer. Brooklyn<br />
Bridge var den længste af sin slags i<br />
verden, da den blev opført i 1883, og blev<br />
betragtet som et af menneskehedens<br />
største bedrifter. Det tog 600 arbejdere<br />
16 år at bygge broen, og på åbningsdagen<br />
blev 12 personer trampet ihjel af en panisk<br />
menneskemængde, som troede, broen ville<br />
styrte sammen.<br />
Brooklyn Bridge er 500 meter lang.<br />
Ved indsejlingen til byen ligger Ellis<br />
Island, hvorfra Manhattans karakteristiske<br />
skyline lokker i horisonten. Ellis<br />
Island åbnede i 1892, og indtil 1924 kom<br />
der over 12 millioner indvandrere til<br />
øen. Omkring 180 tusinde var danskere.<br />
Folk blev tjekket fra top til tå, og hvis<br />
Tekst & Foto: Christoffer Bjørn<br />
Layout: Micki Borneland Hansen<br />
man f.eks. haltede, eller inspektøren bare<br />
var i dårligt humør, risikerede man at<br />
blive sat på et skib tilbage igen.<br />
Længere inde står Frihedsgudinden,<br />
og både Ellis Island og Frihedsgudinden<br />
er blevet symboler på de håb og<br />
drømme, som Amerika har stået for.<br />
Men Frihedsgudinden skuffer, fordi den<br />
er ikke så stor, som man har forestillet<br />
sig, og når man endelig når frem gennem<br />
streng security, vildere end i lufthavnen,<br />
kan man ikke komme helt op i diademet.<br />
Alligevel er det et sjovt gensyn; man har<br />
set den så tit i film. Frihedsgudinden blev<br />
opført i 1883: En gave fra det franske<br />
folk til USA som et minde om de to<br />
landes venskab. Den vejer 225 tons og<br />
er 46 meter høj.<br />
Twin Towers var 415 meter høje og<br />
blev opført i 1922. Mens bygningerne<br />
stadig stod, var der omkring 50.000<br />
ansatte. Tårnene er i dag erstattet af<br />
Ground Zero, en dødszone, hvor byens<br />
larm forstummer. Her er ingen mylder,<br />
råben og skrigen, folk taler stille med<br />
hinanden, sætter blomster eller bare står.<br />
Indtrykket er en voldsom kontrast til det<br />
klip fra tv, der kørte igen og igen, hvor<br />
tårnene styrter til jorden. Man rammes<br />
af vemod, vrede og frustration. Og tomhed.<br />
Det er umuligt at forstå, at der her<br />
engang stod to kæmpe skyskrabere.<br />
Men der er andre. Empire State,<br />
hvorfra udsigten er betagende og<br />
kæmpestor. Man kan se ekstremt langt<br />
og meget. Til den ene side ud over<br />
vandet, til den anden side uendelig by.<br />
Alle nærbillederne og oplevelserne fra<br />
før, Frihedsgudinden, FN-bygningen,<br />
Brooklyn Bridge, Central Park er alle nu<br />
i miniature. Tæt på og langt væk. Byen<br />
forandrer sig, alt efter hvorfra vi ser.
Hvem er kæreste med hvem?<br />
Af: ChriStiAN WilkENS og SofiE grøNBorg<br />
foto: SABriNA louiSE hANSEN<br />
lAyout: SASChA hErmANSEN og dittE hJortkJær<br />
Passer det at lige børn leger bedst? At alle<br />
kærestepar altid ligner hinanden? Både personligt<br />
og udseendemæssigt. Du kan jo prøve<br />
at finde ud af det selv! Gæt hvem der er<br />
kærester med hvem.<br />
Jakob, 19 år, studerende. Sidsel, 18 år, studerende. Mikkel, 18 år, studerende. Daniel, 18 år, studerende.<br />
Frederik, 17 år, studerende.<br />
Lærke, 18 år, elev på teknisk skole.<br />
Morten, 18 år, matematiskstuderende.<br />
Trine, 18 år, HF-studerende.<br />
Ea, 18 år, studerende.<br />
Jason, 18 år, tømrer.<br />
Laura, 19 år, studerende.<br />
Cille, 18 år, produktionsskoleelev.<br />
19
20<br />
Gættede du rigtigt?<br />
Frederik og Cille mødte hinanden<br />
til en fest, og nu over et halvt år<br />
senere er de stadig sammen. Når<br />
det gælder dårlige vaner, har Cille<br />
en slem tendens til at tale i søvne,<br />
mens hun tit er efter Frederik,<br />
når han glemmer at barbere sig.<br />
Frederik er vild med Cilles gode<br />
humør og glade sind, og omvendt<br />
faldt hun for Frederiks ærlighed.<br />
Ea og Daniel er et nyforelsket par,<br />
som lige har rundet deres første<br />
månedsdag. Ea faldt for det hele<br />
ved Daniel, men især hans halvflippede<br />
retro stil og hans krøller. Daniel<br />
kunne ikke stå for hendes sexede<br />
øjne. But nobody is perfect. »Hun<br />
skælder mig tit ud, men kun for<br />
sjov,« siger Daniel.<br />
Jakob og Laura har kommet sammen<br />
i to et halvt år. De mødte hinanden<br />
i 1.G. og har været sammen<br />
lige siden. Jakob faldt for Lauras<br />
søde smil og hendes udadvendthed,<br />
men samtidig synes han også, at<br />
hun er for meget en piller frem for<br />
en nusser. Omvendt faldt Laura for<br />
Jakobs snakkesalighed, trods hans<br />
dårlige evner udi at snakke i telefon.<br />
Trine og Morten mødtes i folkeskolen,<br />
og der gik ikke lang tid,<br />
før Morten var vild med Trines<br />
lyse hår, som er med til at give<br />
hende en fantastisk udstråling, siger<br />
Morten. Heldigt for ham var det, at<br />
Trine også faldt pladask for hans<br />
charme og søde væsen. I dag har<br />
de været sammen i 15 måneder,<br />
trods Mortens neglebideri og Trines<br />
besættelse af tv-serier.<br />
Lærke og Jason mødte hinanden<br />
gennem Lærkes granfætter, og de<br />
har nu været sammen i 1½ år.<br />
Lærke kan godt lide, at Jason er<br />
ligeså fjollet som hende selv. Ind i<br />
mellem kan han dog godt være lidt<br />
for meget en gangster, ifølge Lærke.<br />
Han er dog ikke mere gangster, end<br />
han kan indrømme, at Lærke er ret<br />
sød ved ham, og at det egentlig var<br />
det, han faldt for.<br />
For Mikkel og Sidsel har gymnasiet<br />
indtil nu været en rigtig god<br />
ting. Det er nemlig der, det nyforelskede<br />
par mødte hinanden og<br />
hurtigt blev forelskede. Faktisk<br />
har de kun været kærester i omkring<br />
en måned. Sidsel var med<br />
det samme vild med Mikkels lidt<br />
gøgleragtige facon og med hans<br />
gakkede bemærkninger og sjove<br />
taler, imens Mikkel faldt for<br />
hendes søde smil.
M O D E G I V E R K A R A K T e R<br />
Ny mode dannes, gammel<br />
mode fødes på ny - vi ser<br />
hele tiden forskellige fortolkninger<br />
af de menneskelige<br />
historier, som moden udtrykker.<br />
Af: RenA GonAtos<br />
LAyout: tAo WedfALL<br />
Mode er et vidt begreb, for<br />
moden ændres hele tiden af tidens<br />
tendenser. Men overordnet kan man<br />
sige, at mode handler om at skabe<br />
et udtryk, som man udstråler sin<br />
personlighed igennem.<br />
I det gamle Egypten badede dronninger<br />
sig i mælk, som fandtes der<br />
floder af det, og i tyvernes filmiske<br />
verden fødtes den gudeskønne diva<br />
med læber skabt til hede kys og<br />
forførelse.<br />
I renæssancen, der på italiensk<br />
betyder genfødsel, møder vi kvinder,<br />
hvis ansigter var hvide som kridt,<br />
taljer snøret tynde som sugerør af<br />
torturerende korsetter og kjoler<br />
struttende som store klokker. De<br />
oplevelseslystne hippier i tresserne<br />
smed tøjet, lyttede til rockmusik og<br />
levede i harmonisk flowerpower<br />
med hinanden. Punkens verden først<br />
i halvfjerdserne bød på sort neglelak,<br />
kropslige dele gennemboret af sikkerhedsnåle<br />
og tårnhøje giftiggrønne<br />
hanekamme.<br />
Nu til dags ser vi utallige træk fra<br />
fortidens mode, både punkere, hippier,<br />
elegante Chanel-bærende kvinder,<br />
jakkesæt, cowboystøvler, plasticsmykker<br />
og fluebriller. Der er plads til alt<br />
og alle. Folk blander punk og feminin<br />
stil, farver og mønstre, alle skiller<br />
sig ud på den ene eller anden måde,<br />
når de ifører sig deres nyeste unikke<br />
fund fra genbrugen. Jeans er altid in<br />
og ses både på bondemanden og på<br />
en gruppe teenagetøser på vej i byen.<br />
Der er stor forskel på, hvordan<br />
man drejer moden og sammensætter<br />
stilen, og netop dét gør udtrykkene<br />
så forskellige og fortællende.<br />
MODE<br />
foto: mAriE friiS-JENSEN<br />
21
22<br />
C H A R M Ø R E N<br />
foto: NANNA mikkElSEN
foto: ChriStoffEr BJørN & AlExANdEr korNmAAlEr<br />
T Æ N K E R E N<br />
23
24 D<br />
I V A
25<br />
foto: rikkE NyBoE SørENSEN, NANNA mikkElSEN & mAriE friiS-JENSEN
26<br />
D R Ø M M E R
E N<br />
27<br />
foto: rikkE NyBoE SørENSEN & mAriE friiS-JENSEN
28 D<br />
U K K E N
foto: ChriStoffEr BJørN & mAriA thiNgStEd<br />
29
30<br />
tEkSt & foto: rikkE NyBoE SørENSEN og CillE l. olESEN<br />
lAyout: miCki B. hANSEN<br />
Dukke<br />
damen<br />
Der er et lille hus i<br />
Man kender hende ikke som det lød sjovt, og »Kirsten, Anna<br />
Gitte, men man kender Fie fra og Lottes mor, er også hospitals-<br />
Fredagsbio, Ælling fra Bamse og klovn, så det ville jeg også være,«<br />
Kylling, Den grå Elefant fra Sigurds fortæller Gitte, alt imens hun be-<br />
Bjørnetime og meget andet. redvilligt tager sit klovnekostume<br />
Gitte Melgaard er en lille dame og sine røde næse på.<br />
med skulderlangt lyst hår og lyse- Hospitalsklovnen arbejder på<br />
røde briller med similisten i stellet. en anden måde end den traditio-<br />
Hun har smil i øjnene og en nelle cirkusklovn. »Det er mere<br />
mærkbar smittende energi, som terapeutisk. Man er i kontakt og<br />
hun i mere end 30 år har brugt på lige fod med barnet på en hel<br />
på at underholde børn og barnlige anden måde. Man skal spejle sig i<br />
sjæle på teater og fjernsyn.<br />
Fra DR til Rigshospitalet<br />
barnet og dets følelser og være et<br />
med det,« forklarer Gitte.<br />
Og ved siden af at spille teater og »Jeg er skuespiller, men<br />
lave børneprogrammer, er hun ikke uddannet«<br />
desuden lige gået i gang med at Gitte begyndte at spille teater i<br />
uddanne sig til hospitalsklovn, en starten af 70´erne, hvor hun spil-<br />
uddannelse der varer et år. Hun lede politisk børneteater i en tea-<br />
startede på uddannelsen, fordi tergruppe, der hed Skifteholdet.<br />
Brumleby på Østerbro.<br />
Duften af kaffe og småkager<br />
og skæret fra den<br />
lyserøde neonlampe<br />
strømmer ud, når katten<br />
Fætter og dukkedamen<br />
iført røde gummistøvler<br />
åbner den lille grønne<br />
dør. Indenfor fører den<br />
stejle trappe op til en<br />
lille, men hyggelige lejlighed.<br />
Gitte Melgaard er<br />
58 år, multidamen, der<br />
elsker og lever af dukker.
»Vi tog ud på skoler og spillede<br />
stykker om mobning, kønsroller,<br />
om at være indvandrer og andre<br />
aktuelle emner. Så snakkede vi<br />
med børnene bagefter og hørte,<br />
hvad de sagde og syntes om<br />
det.«<br />
Hun har også spillet i teatergruppen<br />
Natholdet og har<br />
blandt andet optrådt med<br />
Komedievognen, Taastrup Teater<br />
og mange andre små steder. Men<br />
første gang hun spillede med en<br />
dukke var på Det Lille Teater, som<br />
er en lille amatørscene i det indre<br />
København.<br />
»Jeg spillede et teaterstykke<br />
på Det Lille Teater, hvor jeg<br />
blev opdaget af en producer fra<br />
Danmarks Radio. Det var et åbent<br />
dukkespil, og jeg spillede en dukke<br />
der hed Egernpigen,« siger Gitte.<br />
Kort efter fik Gitte rollen<br />
som Jeanette i Stine, Anders og<br />
Jeanette. »Det var ikke mit bedste<br />
øjeblik, men det var da meget<br />
sjovt,« siger Gitte, mens hun<br />
diskret kigger ned i bordet.<br />
Alt er improviseret<br />
Derefter blev hun en del af<br />
Fredagsbio-holdet, hvor hun fik<br />
rollen som Fie. Fie blev en del af<br />
serien for 16 år siden, fordi serien<br />
havde brug for nye historier og<br />
udfordringer. I serien er Fie adopteret<br />
og bor i et mere struktureret<br />
hjem, lidt finere end Anna og<br />
Lottes.<br />
»Vi har ingen replikker, vi<br />
skriver et plot, et stramt forløb,<br />
men alt er improviseret. I Bamse<br />
Foto: Ulla Voigt, Danmarks Radio<br />
og Kylling øver vi to afsnit den<br />
ene dag og optager de samme to<br />
afsnit den næste dag,« fortæller<br />
Gitte.<br />
Den selvstændige Ælling<br />
Gitte blev i første omgang castet<br />
til Ælling, men fik ikke rollen. Da<br />
de så skulle optage Bamses Jul,<br />
havde de brug for en stand-in,<br />
hvis noget skulle gå galt, og Gitte<br />
nåede at være med i et enkelt<br />
afsnit.<br />
Men et par år efter ringede<br />
Danmarks Radio til Gitte og<br />
spurgte, om hun ville spille<br />
Ælling. »Og det ville jeg selvfølgelig<br />
gerne, men på den betingelse<br />
at jeg måtte gøre Ælling til<br />
min egen. Altså, gøre ham mere<br />
selvstændig og give ham flere<br />
ord og sådan. Han har for eksempel<br />
lært at sige »prut«. Det var<br />
i forbindelse med et afsnit, hvor<br />
Bamse prutter,« fortæller Gitte<br />
grinende.<br />
Ælling har eksisteret i 10 år, og<br />
Gitte har været inde i Ælling i 6 år.<br />
»Jeg er jo voksen, men vil alligevel<br />
altid være barn. Hvis det står til<br />
mig, vil jeg altid lege med dukker,«<br />
siger Gitte Melgaard.<br />
31
32<br />
»Jeg tror på himmelen og<br />
helvede.«<br />
Meera Møngaard er 15 år, og<br />
hun tror på Gud. Hun er vokset<br />
op i et kristent hjem med<br />
kristne forældre, og hun er døbt<br />
og konfirmeret. Det er dog ikke<br />
alt i Bibelen, Meera tror på. »Jeg<br />
tror ikke sådan fuldt og fast på,<br />
at Gud skabte jorden på syv<br />
dage,« siger hun. Det er ikke,<br />
fordi det betyder alverden for<br />
Meera at være kristen. Hun går<br />
ikke i kirke hver søndag eller<br />
beder hver aften, før hun går i<br />
seng. Hun tror bare på gud, fordi<br />
det er rart at have noget at tro<br />
på, »og jeg ved ikke, hvad jeg<br />
ellers skulle tro på,« siger hun.<br />
Men Meera tror ikke på ånder:<br />
»Når vi er døde, så er vi døde,<br />
og så kommer vi i himmelen eller<br />
i helvede.«<br />
Jeg tror...<br />
»Jeg tror, der findes en<br />
parallel verden, en åndeverden.«<br />
Sigurd Nielsen er 18 år. Han tror<br />
på ånder. Han blev overbevist<br />
om, at ånder findes, mens han<br />
gik på efterskole. En af hans<br />
veninder så hans afdøde far stå<br />
bag ham. Sigurd havde aldrig<br />
fortalt sin veninde, hvordan hans<br />
far så ud, men hun beskrev ham<br />
i alle detaljer. Godt nok har<br />
Sigurd ikke sat sig meget ind i<br />
det med ånder, han ved bare, at<br />
de er der. Sigurd tror ikke, at alle<br />
mennesker bliver til en ånd, når<br />
de dør, kun hvis der er noget, de<br />
ikke har færdiggjort i deres liv. I<br />
hans fars tilfælde var det, fordi<br />
han havde børn, som han lod<br />
tilbage. Sigurd troede før, at alle<br />
clairvoyanter var svindlere, men<br />
det har ændret sig. Nu ved han,<br />
at nogle af dem taler sandt.<br />
Af: JoSEfiNE tørNStrøm JørgENSEN • foto: NANA læSSøE • lAyout: dittE hJortkJær og SASChA hErmANSEN<br />
»Jeg tror, at vi dør når vi<br />
dør.«<br />
Kasper Stochholm er 21 år og<br />
ateist. Han mener ikke, at religion<br />
er latterligt, han tror bare ikke på<br />
noget af det. »Alt det der med at<br />
Gud har knipset med fingrene og<br />
vupti, så står Adam og Eva der,<br />
det kan jo ikke lade sig gøre,«<br />
siger han. Kasper synes, at det er<br />
mærkeligt at tro på en gud, der<br />
har skabt verden og mennesket.<br />
»Det er jo videnskabeligt bevist,<br />
at vi stammer fra aberne,« peger<br />
han på. Kasper er også skeptisk i<br />
forhold til kærlighed: »Jeg holder<br />
mig jo til det videnskabelige, så<br />
kærlighed er et dyrisk instinkt,<br />
og alt det med den eneste ene,<br />
det kan jeg ikke forholde mig til.«<br />
Kasper kan ikke forholde sig til<br />
noget, han ikke selv har oplevet:<br />
»Der er en logisk forklaring på<br />
alt, nogle ting er bare ikke blevet<br />
forklaret endnu.«
Af: kriStoffEr møllEr • foto: NANA læSSøE • lAyout: miCki B. hANSEN<br />
Mange folk har<br />
brug for noget<br />
at tro på, og det er<br />
mest normalt for<br />
danskere at tro på<br />
kristendommen,<br />
men nogen finder<br />
også tryghed i andre<br />
religioner.<br />
»Jeg er overbevist om, at Allah<br />
er den sande gud,« fortæller en<br />
17-årig dansk dreng, som blev<br />
muslim for halvandet år siden.<br />
Drengens identitet er kendt af<br />
redaktionen, men han har valgt<br />
at forblive anonym af hensyn<br />
til sig selv og sin familie. Hans<br />
muslimske navn er Jamal.<br />
Jamal havde snakket med<br />
nogle andre muslimer om Islam,<br />
og efter mange lange diskussioner<br />
over lang tid blev han<br />
overbevist om, at Allah var den<br />
sande gud.<br />
Før Jamal blev muslim var han<br />
kristen, men fandt beviserne i<br />
Koranen på guds eksistens mere<br />
troværdige end dem, der står i<br />
Bibelen. »Da jeg var kristen, følte<br />
jeg stor tvivl om gud fandtes,<br />
men som muslim er jeg fuldstændig<br />
sikker,« siger Jamal med<br />
sikker stemme.<br />
- Har din tro ændret noget ved<br />
din hverdag?<br />
»Ja, det har den da,« svarer<br />
han med rolig stemme og kigger<br />
tænksomt ud i luften. »Jeg<br />
afholder mig jo fra en del ting,<br />
som jeg normalt ikke gjorde, og<br />
der kommer en ny fylde i min<br />
hverdag, som jeg skal udføre og<br />
tage i betragtning hele tiden. Jeg<br />
lever også i et samfund, som man<br />
kan sige er meget anti-islamisk,<br />
så selvfølgelig kan jeg mærke,<br />
at der er to livssyn, der mødes,<br />
hvilket kan give nogen gnidninger,<br />
særligt i familien.«<br />
Jamal mener, det giver problemer<br />
i familien, fordi de ikke kan<br />
forstå, hvorfor han har taget det<br />
valg, og fordi de har et forskruet<br />
syn på Islam. Han siger: »De hører<br />
kun om alle de terrorristaktioner,<br />
der bliver udført af muslimer,<br />
så de tror muslimer er et<br />
fucked up, ondsindet folkefærd,<br />
og hvis det er muslimer, der har<br />
lavet de der ting, så er det meget<br />
få folk ud af en stor gruppe.<br />
Der er 1,5 milliarder muslimer<br />
i verden, og familien tror, de alle<br />
sammen er nogen, der render<br />
rundt med bomber under jakken.<br />
Så det giver absolut nogle heftige<br />
skænderier derhjemme.«<br />
Før Jamal blev muslim, havde han<br />
et helt normalt dansk liv. Der<br />
blev drukket, røget og festet,<br />
men han har tilsyneladende<br />
ingen problemer med at holde<br />
sig fra fortidens fristelser.<br />
»Det kan være lidt svært med<br />
de regler,« siger Jamal og fortsætter:<br />
»At man ikke må drikke<br />
er jo noget, der stritter kraftigt<br />
imod den danske kultur. Jeg har<br />
levet det danske ungdomsliv,<br />
hvor man kunne suge en kasse<br />
bajere og ryge noget fjolletobak,<br />
så det er selvfølgelig mærkeligt<br />
at vælge alle de ting fra. Men jeg<br />
respekterer reglerne og overholder<br />
dem, fordi jeg ved, der er<br />
en mening med at skaberen har<br />
lavet dem.«<br />
Trods alle reglerne er Jamal meget<br />
taknemmelig over, at han ’så<br />
lyset’ i Islam. Han har fået svar<br />
på nogle spørgsmål, som han<br />
mener, alle mennesker gerne vil<br />
have besvaret.<br />
Jamal fortæller med træt<br />
stemme, måske fordi han ikke<br />
har spist eller drukket på grund<br />
af Ramadanen: »Jeg har fået<br />
behandlet livets store knude, kan<br />
man sige. Alle mennesker har<br />
tænkt over de her tre spørgsmål:<br />
Hvad er meningen med livet?<br />
Hvad var der før? Hvad sker der,<br />
efter man dør? Og det har jeg<br />
fået svar på igennem Islam. Og<br />
ud fra det jeg tror på, udspringer<br />
der en hel masse love og regler,<br />
som jeg må overholde, når jeg<br />
er overbevist om, at Allah er den<br />
sande gud.<br />
Jeg føler en indre ro nu, jeg<br />
ved, der er en grund med min<br />
tilstedeværelse på jorden, jeg<br />
ved, hvad der sker, når jeg dør.<br />
Og det har givet mig en stor<br />
tryghed, at jeg nu har indhold<br />
og en mening med mit liv. Jeg<br />
er overbevist om, at det er det<br />
rigtige for mig.«<br />
Jeg fandt ro<br />
i min tro
Af: Emil StENAlt<br />
foto: AlExANdEr høEg korNmAAlEr<br />
lAyout: lEA SoyA<br />
Mange unge spiller i amatørbands for at styrke deres sammenhold<br />
og for at nyde musikken.<br />
Det er ikke alle, der starter et band for at blive det nye store hit. De<br />
gør det for at overskride grænser, for at kunne mærke musikken bedre<br />
og føle, hvordan det er at stå på scenen, ikke at kigge op på den.<br />
»Bruger mindst to<br />
timer på mit band hver<br />
dag.«<br />
Simon Gæssø er sytten år.<br />
Hans band har ikke noget navn<br />
lige nu, da de kun har spillet<br />
sammen i to måneder. Simon<br />
har dog spillet genren heavy<br />
metal sammen med en af sine<br />
gode venner i to år. Men det<br />
har ikke været som band, de<br />
gør det for sjov, da de selv lytter mest til den genre, for<br />
de ånder for hårde trommer og aggressiv sang.<br />
»Da jeg besluttede mig for at spille guitar, var jeg var<br />
omkring fem år. Jeg så en af mine venner og nabo spille<br />
guitar og blev utrolig fascineret. I dag mener jeg stadig,<br />
at man kan udtrykke og formulere sig bedst igennem<br />
guitaren.<br />
Vi er fem i bandet, som består af to guitarister, en bassist,<br />
en trommeslager og en sanger. Det at have et band betyder<br />
utrolig meget for mig. Det er min største interesse, og<br />
jeg bruger mindst to timer hver dag på at udvikle idéer og<br />
tænke på bandet. Bandets største inspirationskilde er Iron<br />
Maiden, og det har været vores fælles idoler hele livet.<br />
Den bedste oplevelse jeg har haft med mit band var, da<br />
vores trommeslager kom til audition. Han kom som den<br />
sidste mand, og vi fandt hurtigt ud af, at der var en utrolig<br />
god kemi mellem ham og os.<br />
Uden musik ville min dagligdag simpelthen ikke<br />
kunne fungere. Jeg skal have noget musik at lytte til. Det<br />
forstærker også ens følelser og kan få dagen til at glide<br />
meget lettere.«<br />
»Jeg blev døbt Two-Towers over en stor fadøl.«<br />
»At spille musik er at<br />
glemme sine sorger.«<br />
Marie Friis-Jensen er sytten år og<br />
spiller i et band ved navn Skatol.<br />
Genren er, som navnet antyder,<br />
Ska, og til dem som ikke ved, hvad<br />
Ska er, vil man bedst kunne beskrive<br />
det som utrolig hurtig reggae.<br />
»Jeg har været med i Skatol i lidt<br />
over et år, men har ikke været<br />
med fra starten, så jeg ved ikke<br />
præcist, hvordan bandet blev dannet. Kun at det startede<br />
med, at nogen fra Musikkonservatoriet besluttede sig for at<br />
lave et band. Senere var der bandmedlemmer, som forlod<br />
bandet, og de resterende sendte nogle annoncer ud på internettet<br />
i håb om at få nye medlemmer, og jeg blev en af dem.<br />
Vi er syv i bandet, en trompetist, to guitarister deraf en<br />
sanger, en bassist, en trommeslager og to saxofonister. Vi<br />
spiller sammen hver søndag og bruger hele dagen på det. Og<br />
min allerstørste oplevelse med bandet var, da vi fik indspillet<br />
vores album i et studie.<br />
Jeg spiller alt-saxofon, dvs. at der ikke er noget på en saxofon,<br />
jeg ikke kan spille. Jeg besluttede mig allerede for at spille<br />
saxofon, da jeg var omkring de fem år. Der blev afholdt en<br />
lille koncert for vores familie, hvor en mand spillede saxofon,<br />
og der blev jeg straks inspireret.<br />
Det er så rart at have musik i sig. Det opper ens humør,<br />
uanset hvad man hører. Bare det at kunne føle musik, at<br />
være til en koncert og være inde i musikken, det er vidunderligt.«<br />
Anders Rasmussen er nitten år og rapper med kunstnernavnet Two-Towers.<br />
»I undrer jer måske over, hvordan jeg dog har fået det navn, men det er der faktisk en historie om. Det startede på<br />
Vesterdal Festival, der foregår på Fyn. En af rapperne kom hen og præsenterede sig for mig. Han hed Vega, og han spurgte,<br />
om vi ikke skulle tage en battle. Jeg accepterede selvfølgelig udfordringen. Efter at vi havde battlet, kom vi i snak på en<br />
bar. Der sludrede vi om, at jeg ikke havde noget kunstnernavn, så Vega væltede hurtigt ud med en idé: »Du er høj, du er<br />
blevet meget politisk interesseret efter den 11. september, så hvorfor ikke kalde dig Two-Towers?«<br />
Jeg mener, at rap er en rigtig fed genre, for man kan komme ud med utrolig meget vrede. For mig findes der ikke nogen<br />
Anders mere, jeg er Two-Towers.<br />
Den sjoveste oplevelse jeg har haft var, da jeg var på Woxhall med mit liveband. Vi skulle spille live i 9 minutter, hvor<br />
det hele var improviseret, og jeg fik lov til at freestyle i så lang tid.<br />
Musik får min verden til at køre rundt.«
36<br />
36<br />
Der er dukket en<br />
ny, men stadig<br />
meget ukendt<br />
og ulovlig<br />
kunst op i<br />
det smukke<br />
København.<br />
Rebelsk, provokerende<br />
og opslugende.<br />
Af: SANEllA WilkEN<br />
foto: ChriStoffEr BJørN og mAriA roSE thiNgStEd<br />
lAyout:: lEA SoyA<br />
Gadekunst er en udtryksform, som<br />
bliver mere og mere populær. Den<br />
stammer fra graffiti, som startede<br />
i Philadelphia og New York i de tidlige<br />
60’ere, hvor nogle unge, flest<br />
mænd, begav sig ud for at skrive<br />
deres øgenavne med tusch hovedsageligt<br />
i undergrundsbanerne. Men<br />
også rundt om på byens mure for<br />
at sprede deres gyldne navne, som<br />
mange tusinde travle mennesker i<br />
tiderne efter ville se på. I dag har<br />
graffiti udviklet sig med stor fart,<br />
og ud af det er en ny ulovlig trend<br />
dukket op, gadekunst.
Det skrøbelige frirum<br />
Gadekunst kan som regel defineres<br />
som det, der ikke lever op til graffiti.<br />
Det er en anderledes udtryksform,<br />
som først har fået navn inden for<br />
det sidste årti. En ny form for kunst<br />
i Danmarks bygader. Det er en<br />
anderledes måde at få budskaber<br />
ud på, og udøverne i dag bruger<br />
byen som lærred. Der er nemlig<br />
ubegrænsede muligheder.<br />
Destruktive tilføjelser, barmhjertigt<br />
lagt til, duftende så det<br />
frister. Opmærksomhed for andet<br />
end hver eneste dags monotone<br />
korrekthed, forudsigelig fra i går til i<br />
morgen. I direkte konfrontation med<br />
mennesker i deres skrøbelige frirum.<br />
På vej videre, hjem, på arbejde,<br />
sørgmodige, euforiserede, halvdøde,<br />
lykkelige.<br />
De forskellige gadekunstnere går<br />
højt op i, at deres kunst skiller sig<br />
ud med de<br />
nyeste ideer.<br />
Små skrifter<br />
og figurer,<br />
som bliver<br />
sprayet på<br />
muroverflader<br />
og lavet i stickers, og stencils der<br />
kommer op på lygtepæle, vægge,<br />
døre, toiletter, vinduer, busstoppesteder,<br />
og så videre!<br />
Links:<br />
www.HuskMitnavn.dk<br />
www.poLitiken.dk<br />
Med kærlighed til det<br />
smukke, som en tilføjelse<br />
til og en forskønnelse af<br />
det grimme.<br />
Heriblandt Freaks Gallery. Han<br />
var den første i København til at<br />
tagge noget, som ikke var et navn.<br />
Eksempelvis »Watching You«. Det<br />
har resulteret i, at han i dag blandt<br />
andet har lavet et albumcover til<br />
bandet Nobody Beats The Beats.<br />
Fantasien sætter ingen<br />
grænser<br />
Gadekunst er altså mere eller<br />
mindre en ny form for kunst,<br />
som bliver udøvet i ulovlig stil.<br />
Hvem lunes ikke over et stykke<br />
hærværk, som direkte siger »WE<br />
LOVE«? Eller retiradekunst, som<br />
er toiletter, der gennem tiden er<br />
blevet overtegnet med skrifter<br />
lavet med ubegrænset fantasi i alle<br />
regnbuens farver.<br />
En mand brugte sin fantasi og<br />
satte en håndfuld sølvsprayede<br />
toiletkummer ud på marker til<br />
folks fryd. For de<br />
kunne jo bare<br />
fjernes igen, når<br />
den energiske<br />
landmand tidligt<br />
om morgenen<br />
til sin forargelse<br />
fandt et lokum på sin mark. Og så<br />
er det en smuk hilsen til den franske<br />
kunstner Marcel Duchamp,<br />
som for hundrede år siden provo-<br />
kerende satte en pissoirkumme<br />
på kunstmuseum. Siden da har<br />
toilettet været en skattet kunstgenstand.<br />
F.eks. var der for nogle<br />
år siden i København en udstilling<br />
med lokummer, som var blevet<br />
malet på og nogle af dem ødelagt,<br />
så de derved havde fået en helt<br />
ny form - en udstilling der blev en<br />
stor succes.<br />
En anden ukendt mand i det<br />
indre København bruger også sin<br />
kreativitet<br />
til at gøre<br />
noget helt<br />
anderledes.<br />
Han finder<br />
gamle låger<br />
fra køkkener<br />
og garderober<br />
og maler,<br />
skriver og ridser sine opfindsomheder<br />
på lågerne. Han stiller dem<br />
så ned ved skraldespandene, og<br />
der får folk lov til at få et lille grin<br />
over noget helt useriøst, som faktisk<br />
er ret opfriskende og til tider<br />
overraskende.<br />
Det er kommunikation på alle<br />
måder, fra folk til folk, uden forbehold<br />
for status og restriktioner.<br />
Med respekt for sine omgivelser.<br />
Med kærlighed til det smukke, som<br />
en tilføjelse til og en forskønnelse<br />
af det grimme. I fri fortolkning<br />
og forståelse. Medmenneskelig<br />
ekstrem og fuldstændig neutral.<br />
Husk Mit Navn er<br />
Danmarks nuværende<br />
mest kommercielle gadekunstner<br />
med sine meget<br />
specielle og fjollede, men<br />
alligevel seriøse værker.<br />
Offentlig gadeudstilling<br />
Husk Mit Navn er Danmarks<br />
nuværende mest kommercielle<br />
gadekunstner med sine meget<br />
specielle og fjollede, men alligevel<br />
seriøse værker med titler som<br />
»vinterpik«, »At være dansk er<br />
en farlig idé«, og »Sig nej til krig<br />
– ja«. Blandt<br />
andet har han<br />
lavet murals<br />
på cafeer, gavlmalerier<br />
og<br />
billedillustrationer<br />
i DSB’s<br />
blad Ud og Se.<br />
Det seneste<br />
er en stor mural i Tyskland, som<br />
han personligt er ret stolt af. Det<br />
er til det lille barn, den voksne<br />
mand, den gamle dame.<br />
Tag en tur rundt i det indre<br />
København, det er en oplevelse<br />
i sig selv at se, hvor meget der<br />
egentlig er. Vi skal være glade for,<br />
at vores by er så smuk på så<br />
mange måder.<br />
Alle forskønnelser er specielle<br />
på hver sin måde. Du skal bare<br />
fange dem i farten.<br />
Throw-Up: Et stykke graffiti, som er indrammet med en farve<br />
og fyldt ud med en anden matchende farve.<br />
Tagge: Bogstaver, der er lavet med en enkel tuschstreg.<br />
Stencil: Skabelon, der bliver brugt til at spraye en figur eller en skrift på en væg.<br />
Sticker: Klistermærker evt. med skrift eller små tegninger.<br />
Gavlmaleri: Maleri på de store gavle, som blandt andet ses i København. Helvægmaleri.<br />
Mural: Et maleri, der minder om et gavlmaleri.<br />
Det kan til forskel udføres på flere steder, f.eks. vægge på cafeer og haller.<br />
Poster: Plakat med figurdetaljer og tuschskrift.<br />
37
38<br />
Et stencil med enkle,<br />
men meget hårde ord
En enkel blomst sprayet med to fine<br />
farver på en væg i indre København<br />
39
40<br />
Der lugter ikke særlig godt, gammelt og beskidt. Men det er et tilholdssted<br />
for August og Samoht og en masse andre unge, som mangler et<br />
sted, hvor de kan føle sig hjemme.<br />
Af: ANNA grANdt<br />
foto: mAriA roSE thiNgStEd og mAlENE hErrmANN pEdErSEN<br />
lAyout: ANdrEAS toftE JørgENSEN, SEBAStiAN røpEr-pEtErSEN og JAkoB SiBBESEN<br />
<strong>Gaderummet</strong> ligger på<br />
Rådmandsgade på Nørrebro i<br />
København. Et gråligt hus med<br />
et hegn indtil gården, hvor der<br />
hænger en boksepude. Området<br />
ligner mest af alt et industrikvarter.<br />
Der er stille, næsten<br />
mennesketomt, der kører kun<br />
et par biler forbi. Et træværk er<br />
overmalet med graffiti.<br />
På <strong>Gaderummet</strong>s hjemmesiden<br />
kan man blandt andet læse:<br />
»<strong>Gaderummet</strong> er et døgnåbent<br />
sted for gadebørn og andre<br />
udstødte eller marginaliserede<br />
unge. Det er også et sted for<br />
almindelige unge, der er i knibe<br />
og nød. De unge som enten ikke<br />
har råd til at søge psykolog, eller<br />
også har dårlige erfaringer med<br />
det mere etablerede behandlingssystem.<br />
Det er stedets politik,<br />
at der specielt skal være plads til<br />
unge, der ikke har andre steder at<br />
være. De unge er tit udelukkede<br />
fra sammenhænge, hvor de føler<br />
sig hjemme.«<br />
Lidt for mange joints<br />
I det store fællesrum mærker<br />
man hurtigt, at mange er påvirket<br />
af hash. Rummet er halvtåget, alt<br />
for lidt luft. Musikken er høj, men<br />
stemningen er hyggelig. I rummet<br />
ved siden af, kun adskilt af en tynd<br />
væg og en åbning i væggen, ligger<br />
et par stykker på sofaen og sover<br />
helt uforstyrret.<br />
På <strong>Gaderummet</strong> bor der ca.<br />
20 faste beboer, og så er der dem,<br />
der kommer for at få varmen,<br />
slappe af, spille på computer og for<br />
at få sig en snak med vennerne.<br />
Mange kommer til <strong>Gaderummet</strong><br />
uden en fremtid, men går derfra<br />
med en i hånden. Og selvom de<br />
ikke har brug for hjælp mere,<br />
kommer de igen, for at give et nap<br />
med, snakke med de andre og give<br />
støtte til hinanden.
De hårde stoffer er der ikke<br />
mange tilbage af, og hvis nogle<br />
bliver opdaget med dem, får de<br />
tilbudt hjælp.<br />
Der er ikke mange mennesker<br />
denne tirsdag formiddag,<br />
men man kan stadig mærke, der<br />
er liv. Det regner udenfor, der er<br />
fugtigt i lokalerne, og der lugter<br />
af sødlig røg.<br />
Deler sovesal med 12<br />
andre<br />
Brugerne ser ikke ud til at<br />
have travlt, ingen blander sig i,<br />
hvad de laver, når de ikke er i<br />
<strong>Gaderummet</strong>. Nogle af ansigterne<br />
kender man efterhånden, man<br />
kender dem ikke personligt, bare<br />
at de må være her af en grund,<br />
og der bliver ved med at dukke<br />
nye ansigter op.<br />
August er 29 år og har været<br />
stofmisbruger, siden han var<br />
17 år. Han er en af de faste<br />
brugere i <strong>Gaderummet</strong>. Han er<br />
født på Island, og han begyndte<br />
allerede at ryge hash i de tidlige<br />
teenageår. Inden han flyttede til<br />
Danmark, boede han i Sverige og<br />
sad i fængsel, var på afvænning<br />
og begyndte at tage stoffer igen.<br />
Nu bor han så i <strong>Gaderummet</strong>,<br />
hvor han har en køjeseng at<br />
sove i, og hvor han deler sovesal<br />
med 12 andre unge.<br />
»<strong>Gaderummet</strong> er et godt sted<br />
at blive stoffri,« siger han, mens<br />
sveden pibler fra hans pande.<br />
Måske er det, fordi han går sin<br />
historie igennem igen, men det er<br />
tydeligt, at han gerne vil dele den<br />
med andre.<br />
For August har det været<br />
svært at komme ud af afvænningen<br />
og starte på en frisk igen.<br />
Han slipper de faste rammer og<br />
er bange for at få et tilbagefald.<br />
Der er ikke den støtte at hente<br />
uden for afvænningen, som der<br />
er på afvænningscenteret, men<br />
alligevel siger han: »Man kommer<br />
stærkere ud derfra.«<br />
Efter August er kommet til<br />
<strong>Gaderummet</strong>, er livet blevet lysere<br />
for ham, og han er ved at komme<br />
på ret køl igen.<br />
Alternativ hjælp<br />
<strong>Gaderummet</strong> startede som en<br />
alternativ form for hjælp og i<br />
første omgang kun som et rådgivningscenter.<br />
I 1983 var der nogle<br />
stykker fra psykologicenteret, der<br />
startede rådgivningscenteret for<br />
mennesker, der havde dårlige erfaringer<br />
med psykologer, eller som<br />
ikke havde penge til at få hjælp.<br />
Igangsætterne havde andre måder<br />
at gribe de unges problemer an<br />
på, og på den måde fandt de en<br />
fælles løsning sammen med den<br />
unge. Efter noget tid begyndte<br />
de unge at blive i lokalerne, når<br />
de havde været til rådgivning, og<br />
måske sov de der en enkel nat eller<br />
to. Og i 1996 blev det så til det<br />
gaderum, det er i dag.<br />
<strong>Gaderummet</strong> har det hele,<br />
dem der gerne vil snakke, dem<br />
der ikke vil. Dem der gerne vil<br />
have en ven, dem der bare vil<br />
skride fra det hele. Dem der<br />
tror, der er en mening med livet,<br />
og dem der ikke tror. Derfor er<br />
<strong>Gaderummet</strong> noget særligt. Der<br />
er ikke noget, der minder om<br />
det andre steder i Danmark, og<br />
det gør det unikt. Det har åbent<br />
døgnet rundt, og ingen bliver<br />
smidt på porten.<br />
Der skal i al fald meget til, før<br />
man smider en person ud, selvom<br />
det er sket. Man skal kunne<br />
fungere som en gruppe. Det er<br />
op til beboerne at afgøre, hvem<br />
der skal ud, men de klarer det<br />
for det meste godt sammen. Lidt<br />
småråberi, og engang i mellem<br />
sker det, at de ryger i totterne<br />
på hinanden.<br />
Brugerne siger ikke hej til dig,<br />
når du kommer som fremmed,<br />
og heller ikke farvel, når du går.<br />
De ville sikkert helst have, at du<br />
går, men du får lov til at blive, og<br />
efter de har set dig an, begynder<br />
isen også at brydes, og de bliver<br />
nysgerrige efter, hvad du laver.<br />
Er du flad, er du stadig<br />
velkommen<br />
<strong>Gaderummet</strong> har ikke altid rådet<br />
over de muligheder, som de gør<br />
nu. Man skal ikke langt tilbage i<br />
tiden, før <strong>Gaderummet</strong> ikke var<br />
accepteret, men nu har de fået et<br />
milliontilskud fra staten.<br />
Der er ingen brugerbetaling,<br />
og ingen fra personalet har<br />
døgnvagter. Brugerne skal vise, at<br />
det ikke er noget problem, at de<br />
styrer tingene selv, og det kan de<br />
faktisk.<br />
Manden bag det hele hedder<br />
Kalle Birck-Madsen. Det er ham,<br />
der hele tiden har været der,<br />
både ved op- og nedturene. Ham,<br />
alle brugerne er glade for. »Kalle<br />
er cool nok,« siger Samoht på<br />
39. Han har været bruger af<br />
<strong>Gaderummet</strong> i ca. 4 år.<br />
Kalle er uddannet psykolog<br />
og nyder at være der. Han er<br />
en utrolig travl mand, men det<br />
er der ikke noget at sige til, da<br />
alle der kommer i <strong>Gaderummet</strong>,<br />
får tilbudt hjælp af den ene eller<br />
anden slags.<br />
<strong>Gaderummet</strong> har eksisteret i<br />
otte år, og sådan skal det forblive,<br />
for brugerne har stadig brug for<br />
hjælp, selv om tiderne skifter. Vi<br />
har alle haft brug for hjælp, og<br />
sådan vil det altid være. Man kan<br />
nemlig ikke altid klare sig selv.<br />
August, bruger af <strong>Gaderummet</strong><br />
Samoht, bruger af <strong>Gaderummet</strong><br />
Kilde: www.gaderummet.dk<br />
41
42<br />
Caféoplevelser<br />
Café Blå Time, Café Dan Turéll, Robert’s Coffee<br />
og Paludan Bøger og Bogcafé er fire vidt forskellige<br />
cafeer i det indre København. Og de er blot<br />
et lille udpluk af det udbud af cafeer i byen, hvor<br />
et besøg bestemt ikke kun behøver at dreje sig<br />
om at drikke kaffe, cola, fadøl eller grøn te.<br />
Caféliv handler i lige så høj grad om oplevelser.<br />
Café Blå Time<br />
Store Kongensgade 36<br />
1264 København K<br />
Café Blå Time<br />
Café Blå Time virker som en lille<br />
gadecafé i Paris. Rundt omkring<br />
sidder mænd i jakkesæt og<br />
arbejder i små grupper. Andre<br />
ser ud til bare at tage en pause i<br />
dagens stress og jag. Rummet er<br />
meget åbent og imødekommende<br />
med højt til loftet og en stor<br />
åben bar. Stedet virker friskt,<br />
roligt og ikke så tilrøget. Når<br />
man lige træder ind af døren, føler<br />
man ikke, at man bliver kvalt<br />
i drøjt og varme. Betjeningen er<br />
hurtig og leveres med en god<br />
humor, og belysningen er varm<br />
med den gule farve på væggene.<br />
Menukortet har et stort udvalg<br />
af mad, alt fra noget så simpelt<br />
som en parisertoast til større<br />
retter, og et ligeså stort og varieret<br />
udbud af drikkevarer.<br />
Café Dan Turéll<br />
Stemningen på Café Dan Turéll er<br />
varm, og stedet er kærligt bygget<br />
op med stearinlys på bordene<br />
som til en lille romantisk middag<br />
for to. Musikken er lige tilpas<br />
og varieret. Man kan følge med<br />
i alt, hvad der sker omkring en,<br />
og hvert et hjørne er som en<br />
ny del af stedet. Man kan opdage<br />
flere spændende og interessante<br />
detaljer, for stilen er science<br />
fiction præget, hightech og med<br />
neonlys i loftet, men alligevel på<br />
en hel anden måde. Stedet skriver<br />
desuden videre på Dan Turélls<br />
tilstedeværelse med citater fra<br />
hans værker på væggene. Baren<br />
er noget overvældende, lige når<br />
man træder ind af døren, men<br />
tjeneren er der med det samme<br />
med menukortene og fanger<br />
hurtigt ens opmærksomhed ved<br />
bestillingen. Alt i alt er stedet fedt<br />
og åbent − det perfekte sted til<br />
en stille date!<br />
Café Dan Turéll<br />
Store Regnegade 3-5<br />
1110 København K<br />
Cafeen er blevet et forlænget arbejdsrum for alle<br />
med en bærbar PC under armen. Det er også<br />
netdatinguniversets første mødested til den obligatoriske<br />
jeg-skal-lige-se-dig-an kop kaffe. Vi kan i<br />
dag sågar vaske vores tøj på cafe, ryge vandpibe,<br />
læse bøger, høre digtoplæsning og se på murals<br />
og retiradekunst.<br />
Robert’s Coffee<br />
Langbergsstræde 17<br />
1454 København K<br />
Robert’s Coffee<br />
På Robert’s Coffee er møblerne<br />
placeret, så det næsten ser ud<br />
som om, at de bare er kastet ned<br />
i det dunkelt belyste kælderrum.<br />
Det er rigtig hyggeligt! Caféen er<br />
nærmest lavet som en labyrint af<br />
nye rum, der hele tiden dukker<br />
frem med nye temaer, jo længere<br />
ind i caféen, man kommer. I et af<br />
rummene er der en stor pejs, der<br />
giver en utrolig behagelig belysning<br />
i de kolde vintermåneder. Ilden<br />
laver skygger, der flakker rundt<br />
i lokalet, og mens den moderne<br />
elektroniske musik spiller i baggrunden,<br />
føler man sig næsten<br />
hjemme. I et andet rum står der<br />
stearinlys mange steder, og der er<br />
dæmpet belysning. Man kan også<br />
sidde i store komfortable puder<br />
og tage en tænkepause, uden den<br />
voldsomme larm i det andet rum<br />
stiger en til hovedet. Her kan<br />
ryges en vandpibe, og hvis man er<br />
en arbejdshest, er det også muligt<br />
at sidde med sin bærbare.<br />
Af: miChEllE rAuN, NANNA EmiliE mikkElSEN<br />
og AlExANdEr høEg korNmAAlEr<br />
foto: AlExANdEr høEg korNmAAlEr<br />
og NANNA EmiliE mikkElSEN<br />
lAyout: dANiEl Siim<br />
Paludan Bøger &<br />
Bogcafé<br />
Fiolstræde 10<br />
1171 København K<br />
Paludan Bøger &<br />
Bogcafé<br />
Når man kommer ind på Paludan<br />
er det ikke den typiske café,<br />
man bliver mødt af. Det specielle<br />
ved Paludan er nemlig, at man<br />
her kan låne og købe bøger, så<br />
indretningen lægger op til en<br />
blanding mellem bibliotek og café.<br />
Stemningen er rolig og afslappet.<br />
Stedet er opbygget af fem rum:<br />
tre café-områder med lænestole<br />
og sofaer, hvor folk kan sidde og<br />
arbejde med deres bærbare, samtidig<br />
med at de nyder sig en kop<br />
kaffe i ro og mag. Bogområderne<br />
ligger mere forskudt: en afdeling<br />
ligger lidt op af en trappe og har<br />
primært nyere bøger. Den anden<br />
afdeling ligger nede af en trappe<br />
og har primært ældre og antikke<br />
bøger.
Hvis du godt kan lide digtning, men ligesom<br />
mange andre unge ikke rigtig kan<br />
snuppe det med, at digtoplæsning tit bliver<br />
kedelig og alt for højtidelig, så tag til<br />
Poetry Slam på Vega i København.<br />
Her bliver poesien ophøjet til<br />
noget ekstra og levende. Som<br />
publikum får du en helt speciel<br />
fornemmelse i maven, en fornemmelse<br />
af, at du selv vil hjem og<br />
skrive digte og performe dem.<br />
Digte bliver meget tit forbundet<br />
med noget seriøst, hvor man<br />
skal analysere og finde grunde til,<br />
hvorfor digteren netop har valgt<br />
de ord. Men sådan behøver det<br />
ikke at være. Digte er også noget,<br />
man skal føle i sig selv og sit<br />
hjerte, alle forstår et digt på deres<br />
egen måde.<br />
Ordet slam hentyder til den<br />
lyd, der kommer ud af poetens<br />
mund, når han eller hun sætter<br />
stemme på ordene, eller det at<br />
publikum giver ham eller hende<br />
kritik.<br />
Poetry Slam er et amerikansk<br />
fænomen, som digteren<br />
Marc Smith startede i Chicago<br />
i midten af firserne. Det slog<br />
først rigtig igennem i Danmark<br />
omkring 1999. Dengang var det<br />
primært på Kafcaféen i det indre<br />
København. I 2003 blev det første<br />
Danmarksmesterskab afholdt i<br />
Odense, hvor der kom deltagere<br />
fra hele landet.<br />
I 2003 valgte Roskilde<br />
Festivalen også at have Poetry<br />
Slam med på plakaten, og det blev<br />
en kæmpe succes, og året efter<br />
var der show alle festivalens fire<br />
dage. I dag er der slam-aftener<br />
overalt. På Vega i København er<br />
der god mulighed for at se og<br />
★A<br />
hører gode slams, bare gå ind på<br />
www.vega.dk og tjek næste show.<br />
Poetry Slam er poeternes<br />
boksekamp. Som regel er der 10<br />
deltagere, som hver har tre selvskrevne<br />
digte med. Det drejer sig<br />
ikke kun om selve digtene, men<br />
også om den måde, de bliver præsenteret<br />
på. Der er to runder og<br />
en finale. Hver digter har ca. tre<br />
minutter til hvert digt, og hvis de<br />
går over tiden, får de strafpoint.<br />
Vinderen findes efter finalen, hvor<br />
slammerne skal vise deres kunnen<br />
i freestyle digtning. Præmien er<br />
forskellig fra sted til sted. Prøv at<br />
gå ind på www.poetry-slam.dk,<br />
hvor du kan finde flere regler og<br />
læse mere, hvis du har fået lyst til<br />
at se eller slamme selv.<br />
Af: lArS Emil lArSEN<br />
foto: mAriE friiS-JENSEN<br />
lAyout: dANiEl Siim<br />
SLAM<br />
43
3577<br />
44<br />
NYHED<br />
Verdens bedste<br />
bredbånd<br />
- bestil på tdc.dk<br />
Nu kan du få<br />
TDC Bredbånd 4<br />
og 8 Mbit/s<br />
Tid er penge. På tdc.dk sparer du begge dele<br />
• Spar penge ved online oprettelse – og gør det lige når<br />
det passer dig.<br />
• Hos os kan du få hjælp af en kunderådgiver, som du kan<br />
se og chatte med, hvis du ønsker det.<br />
• Betal over telefonregningen – og undgå at skulle have<br />
dit Dankort op af lommen.<br />
Bestil nu på tdc.dk med online rabat<br />
TDC Bredbånd forudsætter fastnet og er uopsigeligt i 6 mdr. Visse steder i landet er det ikke muligt at levere TDC Bredbånd. Priser/vilkår oplyses hos TDC.<br />
Online<br />
Rabat<br />
Ved køb på tdc.dk<br />
tdc.dk
Tips & gode råd for<br />
fattigrøve<br />
Har du nogensinde fundet en vare i dit supermarked, der har<br />
overskredet sidste salgsdato? Aflever varen i kassen hos ekspedienten.<br />
Det er ofte, at de giver chokolade eller kaffe som tak<br />
for hjælpen. Og det er jo en fin gave til farmor eller farfar.<br />
Vild med Baileys? Prøv at blande det<br />
op med Matilde kakaomælk. Det<br />
smager super godt, og så lyder det<br />
lidt sundere.<br />
Mascara kan tit give klumpede øjenvipper. Brug en lidt gammel,<br />
lidt udtørret mascara. Det er ofte, at det giver et federe look.<br />
Dette er også et godt tip til farvning af mørke bryn.<br />
Går du rundt og mangler et nyt look? Synes du også det er for dyrt hos<br />
den lokale frisør?<br />
Klik ind på www.inter-beauty.com. Der er fyldt med fede tilbud både på<br />
hår og hud.<br />
Franske manicure negle koster helt ned til 95 kr.<br />
Inter-beauty ligger på<br />
Kongens Nytorv 21, 2<br />
1050 København<br />
Tør hud på albuerne? Skær en citron over og sæt albuerne i, i ca.<br />
10 min. Vask dem og smør dem derefter med en fed Nivea creme.<br />
Dine albuer er nu bløde som en babys kind.<br />
En mellem Nivea creme koster ca. 40 kr., og kan købes i Matas<br />
eller i dit lokale supermarked.<br />
Citron kan<br />
også bruges,<br />
hvis du vil<br />
have lyse<br />
striber i<br />
håret. Pres<br />
saften ud i<br />
håret og sæt<br />
dig i solen,<br />
så længe du<br />
har lyst.<br />
tEkSt og foto: SABriNA louiSE hANSEN<br />
lAyout: dittE hJortkJær<br />
Gå i genbrugsforretninger, når du<br />
skal mikse tøj til garderoben. Det er<br />
tit, at man kan finde fede ting, og så<br />
er det jo dejlig billigt. Prøv<br />
Genbrugsen<br />
Torvegade 53<br />
1400 København K<br />
45
Klumme<br />
Le Hermafroir<br />
46<br />
Hvis man en dag skulle have<br />
fundet vej ud på Christianshavn<br />
og pludselig finder ud af, at den<br />
cola man købte i 7eleven har<br />
fundet vej gennem kroppen (det<br />
kan jo ske), vil man opdage, at<br />
der kun er et eneste sted at<br />
aflaste sin blære, medmindre<br />
man vil tisse i fuld offentlighed<br />
med fare for at få en bøde.<br />
Det er et lille grønt skur, man<br />
ser det ikke straks, med mindre<br />
man har været der før. Le<br />
Hermafroir, afledt af ordene hermafrodit<br />
og pissoir, som gør det<br />
muligt for både mænd og kvinder<br />
at bruge det. Dette toilet (hvilket<br />
er lidt af en tilsnigelse, da man er<br />
i tvivl om, hvad der er håndvask<br />
og pisserende, og hvad der er<br />
skraldespand) har form som et<br />
af de der busskure ude på landet.<br />
Hvis man forvilder sig derind i den<br />
tro, at det nok ikke er så slemt, eller<br />
man måske bare er lige ved at<br />
tisse i bukserne, bliver man mødt<br />
af en forfærdelig stank. Dette<br />
er stanken af Le Hermafroir,<br />
som kun Le Hermafroir kan<br />
stinke. Der lugter, som om nogen<br />
har lagt sig til at dø derude<br />
efter at have overpisset sig selv.<br />
Derfor er der her en<br />
guide til en næsten stinkefri<br />
Hermafroirtur. Man bør så vidt<br />
muligt sikre sig, at nogen har<br />
set, man er gået derind, for hvis<br />
man først er faldet om derinde,<br />
er man færdig. Først skal man<br />
åbne døren, dørhåndtaget er<br />
som regel meget klistret,<br />
prøv derfor at åbne døren<br />
ved kun at bruge en finger,<br />
sæt hurtigt din fod i<br />
klemme og spark døren<br />
op. Nu skal du prøve at<br />
have højre ben så langt bagude<br />
som muligt, så du kan holde døren<br />
åben, for det er næsten ikke<br />
menneskelig muligt at overleve<br />
stanken. Mens du holder døren<br />
åben, skal du nu forsøge at<br />
åbne dine bukser, men<br />
alt efter hvor besværligebenbeklædning<br />
sg ens t ande<br />
du insisterer på<br />
at have, kan det<br />
godt tage sin tid.<br />
Når dine bukser<br />
er forceret,<br />
er det nu bare<br />
om at ramme det<br />
rigtige hul. Men<br />
hvilket er det, er det<br />
mon det til venstre eller<br />
højre? Skal man være på den<br />
sikre side og pisse i det hul,<br />
der er i gulvet, som er til andre<br />
ting? Hvis man vælger et af<br />
førstnævnte forslag, kan det godt<br />
være lidt svært ikke at tisse ned<br />
af sig selv, da man jo stadig skal<br />
holde døren åben med foden.<br />
Eftersom man (som sagt) lige<br />
har drukket en cola, varer denne<br />
tisseseance utrolig lang tid, og<br />
man begynder at kigge<br />
rundt på retiradekunsten,<br />
som underligt<br />
nok altid skal pryde<br />
offentlige toiletter.<br />
Der står ting<br />
som: »Hvis du er<br />
til hed mandesex<br />
så prøv mændenes<br />
hjem.« Andre<br />
har bare valgt at<br />
efterlade en ulæselig<br />
krusedulle, gerne i rød.<br />
Jeg tænker nogle gange<br />
over, hvordan disse personer<br />
kan nå at skrive alle de ting. Om<br />
de måske går derud med det<br />
klare mål at skrive deres budskab,<br />
eller måske kan de godt lide<br />
Af: lArS Emil lArSEN<br />
foto: rikkE NyBoE SørENSEN og<br />
mAriA roSE thiNgStEd<br />
lAyout: ANdrEAS rømErN<br />
lugten af velhængt gnu,<br />
kogt i selvdød slædehund.<br />
Når man endelig får tisset<br />
af, skal man endnu en<br />
gang gøre op med sig selv,<br />
hvilken af de to underlige<br />
huller i væggen, der er<br />
håndvasken. Da man ikke<br />
er total idiot, har man ikke<br />
overrislet sine hænder<br />
helt og bestemmer sig for<br />
at droppe håndvasken og<br />
forlade stedet uden varige<br />
mén. Man kan endnu en<br />
gang trække vejret frit<br />
og mærke vinden mod<br />
sit ansigt.Med andre ord,<br />
ingen ved, hvordan det<br />
virkelig er at leve, før de<br />
har besøgt Le hermefroir.<br />
Hvis du nu sidder og<br />
føler dig overset, fordi<br />
du er kvinde, og min vejledning<br />
primært har henvendt<br />
sig til mænd, der har<br />
den klare fordel, at de kan<br />
stå op og pisse, så bare rolig,<br />
her kommer min guide<br />
til jer. Jeg har personligt<br />
været ved Le Hermafroir<br />
en del gange og føler selv,<br />
at jeg er en øvet bruger.<br />
Men jeg må sige, at jeg<br />
endnu ikke har set en<br />
kvinde gå derud, ej heller<br />
forlade stedet. Og min<br />
ærlige mening er også, at<br />
det må være en umulighed<br />
som kvinde at bruge Le<br />
Hermafroir. Det kan jo på<br />
ingen måde lade sig gøre<br />
at holde døren åben og<br />
samtidig sidde ned over<br />
hullet i gulvet. Så mit<br />
råd er: lad være! Le<br />
Hermafrior er mere<br />
af navn end af gavn.
Medieskolen Lyngby<br />
P • R • O • D • U • K • T • I • O • N • S • S • K • O • L • E • N<br />
Ung og vild med medier?<br />
48<br />
På Medieskolen Lyngby for-<br />
bedrer du dine personlige og<br />
sociale kompetencer, og du<br />
bliver en hel del klogere på<br />
medieverdenen, og på hvilken<br />
vej du vil gå, når det drejer sig<br />
om uddannelse og job.<br />
Du kan vælge dig ind på seks<br />
forskellige værksteder, hvor<br />
der undervises i foto, grafisk<br />
design, webdesign, radio og<br />
lyddesign, journalistik og film.<br />
Værkstederne fungerer som<br />
små travle arbejdspladser, hvor<br />
du som elev selv får lov til at<br />
arbejde med tingene. Meget<br />
af arbejdet og undervisningen<br />
består i at løse opgaver for<br />
Medieskolens kunder.<br />
Medieskolen Lyngby er en<br />
produktionsskole i henhold til<br />
Undervisningsministeriets lov<br />
om produktionsskoler.<br />
Skolen målgruppe er unge<br />
under 25 år, som ikke har<br />
gennemført en ungdomsuddan-<br />
nelse, og som ikke umiddelbart<br />
har forudsætninger for at på-<br />
begynde en sådan uddannelse,<br />
eller har afbrudt en ungdoms-<br />
uddannelse.<br />
Undervisningstilbuddet er ikke<br />
formelt kompetencegivende.<br />
Web<br />
· Design<br />
· Animation<br />
· Interaktivitet<br />
· Webbureau<br />
Grafisk<br />
· Layout<br />
· Bogstaver<br />
· Billeder<br />
· Kreativitet<br />
Radio<br />
· Pro Tools<br />
· Studievært<br />
· Interview<br />
· Tilrettelæggelse<br />
Film<br />
• Fiktion<br />
• Dokumentar<br />
• Fortælling<br />
• Samarbejde<br />
Foto<br />
· Billedforståelse<br />
· Idéudvikling<br />
· Teknik<br />
· Egne opgaver/job<br />
Journalistik<br />
· Skrive<br />
den<br />
gode<br />
historie<br />
www.medieskolen.dk<br />
Medieskolen Lyngby<br />
Firskovvej 4<br />
2800 Lyngby<br />
45970900