Nye tider for bladet - Miljø- & Jordstråleforeningen Danmark
Nye tider for bladet - Miljø- & Jordstråleforeningen Danmark
Nye tider for bladet - Miljø- & Jordstråleforeningen Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
MILJØ- & JORDSTRÅLEFORENINGEN DANMARK<br />
Redaktør på dette blad er Kurt Brøndal.<br />
Der skal ske noget !!!!!<br />
Jeg stillede <strong>for</strong>slag til at <strong>bladet</strong> skulle udkomme i et<br />
andet <strong>for</strong>mat og på en anden måde, end det plejer at<br />
udkomme på. Til det <strong>for</strong>slag har jeg overhovedet<br />
ikke fået nogen <strong>for</strong> <strong>for</strong> response. Der er sgu <strong>for</strong> dårligt.<br />
Jeg har lavet en masse <strong>for</strong> vores <strong>for</strong>ening men har<br />
indtryk at det kan være lige meget. Men nu skal der<br />
ske noget. Enten bliver der sparket liv i <strong>for</strong>eningen<br />
igen. Eller også synes jeg lige så godt at vi kan nedlægge<br />
<strong>for</strong>eningen.<br />
Men det ville skære i mit hjerte, der<strong>for</strong> dette opråb.<br />
Jeg ved godt at jeg har sendt en skrivelse ud om at<br />
jeg betragter mig selv som udmeldt af <strong>for</strong>eningen,<br />
men Pia har overtalt mig til at gå til en Landsgene-<br />
April 2012 - 22 årgang, Nummer 74<br />
ral<strong>for</strong>samling mere og prøve at<br />
gøre noget. Jeg ved ikke om den<br />
manglende medlemstilgang har<br />
noget at gøre med de manglende<br />
blade, eller om tiden og mentaliteten<br />
er ved at løbe fra en <strong>for</strong>ening<br />
som vores. Men et sted skal vi starte og det er<br />
ved <strong>bladet</strong>, <strong>for</strong> mit vedkommende.<br />
Jeg har fire <strong>for</strong>slag til generan<strong>for</strong>samlingen:<br />
1. At der laves et prøvenummer der har til hensigt at<br />
hverve medlemmer.<br />
2. At udsende <strong>bladet</strong> som PDF - fil.<br />
3. At vi lader redaktørposten gå på omgang.<br />
4. At vi laver et blad uden censur og som et diskussions<strong>for</strong>um.<br />
Vejledning, E-mail adresser og kontaktpersoner <strong>for</strong> <strong>bladet</strong> og internettet på side 2,<br />
sammen med indholds<strong>for</strong>tegnelse<br />
<strong>Nye</strong> <strong>tider</strong> <strong>for</strong> <strong>bladet</strong><br />
Jeg tillader mig hermed at lave et prøvenummer af<br />
det jeg kunne <strong>for</strong>estille mig var den nye måde at lave<br />
<strong>bladet</strong> på. Og hvis det er muligt vil prøve/<strong>for</strong>eslå at<br />
det udkommer 4 gange om året, med et meget varieret<br />
indhold. Et indhold der afspejler den brogede<br />
medlemsflok vi er.<br />
Jeg har savnet <strong>bladet</strong> 4 gange om året. Og skal vi<br />
være ærlige, hænger det dalende medlemstal vel<br />
sammen med at der ikke kommer noget in<strong>for</strong>mation.<br />
Jeg tror ikke jeg er den eneste der savner en bred<br />
vifte af in<strong>for</strong>mation.<br />
I vores <strong>for</strong>ening er der mange med en meget broget<br />
alternativ baggrund, og det er vel også noget der skal<br />
afspejle sig i vores ”organ”.<br />
Mit udgangspunkt er, at det der interesserer mig vil<br />
jeg gerne læse om. (jeg håber at andre deler det syns-<br />
Han er klar til kamp, er du !!!!!<br />
punkt og vil deltage i dette kollektive medlemsblad)<br />
Kurt Brøndal<br />
<strong>Miljø</strong>- & Jordstråle<strong>for</strong>eningen <strong>Danmark</strong> – Side 1
Indholds<strong>for</strong>tegnelse<br />
Er der spøgelser på Dragsholm slot ........................... 3<br />
Amagergryde ............................................................. 4<br />
Endelig er løsningen fundet ....................................... 4<br />
Leksikalt: Ley-linjer .................................................. 5<br />
Stråler fra mobiltelefoner kan<br />
måske beskytte mod Alzheimers ............................... 5<br />
Hareskovens helligsteder .......................................... 6<br />
Ouija kontakt ............................................................ 7<br />
Aura, 2 <strong>for</strong>klaringer ................................................... 8<br />
Nostradamus .............................................................. 8<br />
Stonehenge ................................................................ 9<br />
Stor diskussion om pilekvistens videnskabelighed ... 10<br />
Redaktion og kontaktpersoner<br />
på dette blad<br />
Formand<br />
Orla Søndergaard Pedersen,<br />
Tlf.: 98 13 55 64<br />
E-mail: <strong>for</strong>mand @ mj-danmark.dk<br />
Redaktør<br />
Kurt Brøndal<br />
Horsebakken 76<br />
2400 NV.<br />
Tlf. nr: 38 60 82 82<br />
Mobil: 40 46 91 05<br />
E-mail: poku@mail.dk<br />
Andre vil komme til<br />
O. s. v.<br />
Side 2 -<strong>Miljø</strong>- & Jordstråle<strong>for</strong>eningen <strong>Danmark</strong><br />
Vejledning<br />
Jeg vil udarbejde vejledning, efterhånden som jeg<br />
får spørgsmål om hvordan man gør dette eller<br />
hint.<br />
Men meget kortfattet:<br />
Skriv et indlæg i Word, og send artiklen til mig<br />
på E-mail adressen: poku@mail.dk, så skal jeg<br />
sørge <strong>for</strong> det kommer i <strong>bladet</strong>.<br />
Advarsel:<br />
I <strong>bladet</strong> vil der <strong>for</strong>ekomme endog meget alternative<br />
fakts og synspunkter.<br />
Rettigheder:<br />
Du er velkommen til at copy/paste fra <strong>bladet</strong>'s<br />
skrevne sider, bare du husker at nævne, at du har<br />
in<strong>for</strong>mationerne fra: "<strong>Miljø</strong>- og Jordstrålingen<strong>for</strong>eningen<br />
<strong>Danmark</strong>"<br />
Der er copyright på alle artikler som er tydeligt<br />
mærket "copyright", og som er kopieret (med<br />
redaktionens tilladelse) fra andre hjemmesider,<br />
aviser, blade og bøger (må altså ikke kopieres).<br />
Der er også copyright på alle billeder (må heller<br />
ikke kopieres).<br />
Ansvar:<br />
Redaktionen kan ikke påtage sig noget<br />
ansvar <strong>for</strong> tab eller skader, opstået som<br />
følge af brugen af metoder eller<br />
anvisninger, nævnt i dette blad/<br />
hjemmeside. HUSK: <strong>Miljø</strong>- og jordstråler er<br />
stærke sager!<br />
Vigtigt: Dementi:<br />
Ingen produkter, kure eller anbefalinger, som<br />
omtales i blad eller på hjemmeside, kan, ved sygdom,<br />
erstatte besøg hos egen læge.<br />
REGLER:<br />
Redaktionen påtager sig intet<br />
ansvar <strong>for</strong> uop<strong>for</strong>dret indsendt<br />
materiale. Artikler udtrykker<br />
<strong>for</strong>fatterens mening, ikke altid<br />
redaktionens.
Har du større børn, som ikke er bange <strong>for</strong> spøgelser?<br />
Så tag dem med på rundvisning på det 800 år gamle<br />
Dragsholm Slot, hvor I kan høre gode gyserhistorier<br />
om slottets tidligere beboere.<br />
Når man ferierer med to drenge på 12 og 16 år i et<br />
sommerhus uden computere<br />
i Odsherred, og Sommerland<br />
Sjælland er besøgt, så<br />
kan det være en ud<strong>for</strong>dring<br />
at finde en aktivitet, der kan<br />
tilfredsstille begge drenges<br />
behov <strong>for</strong> oplevelser på én<br />
gang.<br />
Faren og jeg <strong>for</strong>eslår drengene<br />
at besøge Dragsholm<br />
Slot ved Hørve, som siden sin opførelse både har<br />
været indtaget og sprunget i luften af svenskerne<br />
samt brugt som fængsel. Senere blev slottet genskabt<br />
i dens nuværende barokstil, og bliver nu brugt til<br />
hoteldrift.<br />
Den 16-årige, som er meget historieinteresseret, er<br />
straks med på idéen, mens den yngste først er overbevist,<br />
da vi <strong>for</strong>tæller, at han måske kan møde et<br />
spøgelse på slottet.<br />
Jarlen af Bothwell<br />
Da vi ankommer til den imponerende<br />
firelængede fæstningsborg,<br />
styrer drengene målrettet mod slottets<br />
reception. Fast besluttede på at<br />
møde et par spøgelser bag de tykke<br />
mure.<br />
Jarlen af Bothwell<br />
Rundvisningen begynder på gårdspladsen,<br />
hvor vores veloplagte og humoristiske rundviser<br />
meget hurtigt fanger både børn og voksnes interesse.<br />
Og efter en underholdende historisk introduktion<br />
kommer det, drengene har ventet på.<br />
Da Dragsholm fungerede som statsfængsel, sad den<br />
skotske Jarl af Bothwell fængslet i fem år. Vores<br />
rundviser hævder, at han stadig jævnligt hører lyden<br />
af hestevognen, der kørte Jarlens kiste bort på gårdspladsen.<br />
Drengene og alle de andre børns øjne lyser<br />
op. Den er altså god nok. Her er virkelig spøgelser!<br />
Den grå dame<br />
Vi <strong>for</strong>tsætter rundvisningen inden<strong>for</strong> i slottets prægtige<br />
sale og saloner, hvor rundviseren ryster den ene<br />
gode historie efter den anden ud af ærmet om slottet<br />
og dets beboere. Samtidig bliver vi også belært om,<br />
at det er genfærd og ikke spøgelser, der huserer på<br />
slottet. Til gengæld er der masser af dem, nogle mere<br />
kendte end andre.<br />
I biblioteket bliver vi introduceret <strong>for</strong> ”Den grå dame”.<br />
Som ung tjenestepige<br />
stjal hun af sølvtøjet, men<br />
efter irettesættelse og oplæring<br />
af husets frue, fik hun<br />
selv ansvaret <strong>for</strong> sølvtøjet.<br />
Hun blev en streng oldfrue,<br />
der stadig går rundt på slottet<br />
og sikrer sig, at der er<br />
orden på tingene.<br />
- Hvis I mærker en kølig<br />
luft, så er det sikkert hende. Bliv ikke bange, men stå<br />
helt stille og hils pænt på hende. Det er vigtigt, at I<br />
ikke skræmmer hende, så bliver hun vred og ked af<br />
det, siger rundviseren.<br />
Nej, tak, lyder det promte fra den 12-årige, hvorefter<br />
han finder ly ved sin fars side.<br />
Den 16-årige bliver stående længe sammen med flere<br />
andre besøgende – både børn og voksne - i håb om at<br />
møde damen. Hun er desværre ikke social anlagt dén<br />
dag.<br />
Den indmurede kvinde<br />
I teatersalen får drengene drama<br />
<strong>for</strong> alle pengene, da rundviseren<br />
<strong>for</strong>tæller den gruopvækkende<br />
historie om den unge kvinde,<br />
Celestine, der allerede som barn<br />
blev lovet væk til en herremand<br />
af sin far. Hun <strong>for</strong>elskede sig i<br />
en staldkarl og blev gravid, og<br />
som straf skulle hun gemmes<br />
væk i Slesvig.<br />
Til hendes afskedsmiddag drak familien hende beruset<br />
og bedøvede hende <strong>for</strong> øjnene af alle gæsterne.<br />
De førte den bedøvede Celestine væk, og uden at<br />
nogen opdagede noget, murede de hende levende<br />
inde i en af slottes vægge. Kort efter opdigtede ”de<br />
sørgende” <strong>for</strong>ældre en historie om, at Celestine var<br />
død af sygdom i Slesvig. Senere, da man skulle bygge<br />
toiletter på slottet, fandt man hendes skelet i muren.<br />
Nu ligger de jordiske rester af Celestine, iført en<br />
hvid kjole, til beskuelse i murens hul bag en glasru-<br />
<strong>Miljø</strong>- & Jordstråle<strong>for</strong>eningen <strong>Danmark</strong> – Side 3
de. Hun går igen som ”Den hvide dame”, og er kendt<br />
<strong>for</strong> at være sømmelighedens vogter.<br />
Efter at have kigget på Celestine går vi ud i solen og<br />
nyder den smukke slotspark, hvor drengene under<br />
stor morskab gen<strong>for</strong>tæller dagens oplevelser, mens<br />
den yngste leger genfærd. Det kan anbefales at afsætte<br />
god tid til at nyde både slotsparken og områderne<br />
med de gamle staldbygninger, hvis vejret er til<br />
det. I slottets hyggelige gårdhave, kan I få serveret<br />
sodavand, kaffe og kage.<br />
Vi mødte ingen genfærd den dag, men chancerne<br />
skulle være større, hvis man overnatter på slottet.<br />
Både drengene, deres far og jeg havde haft en skøn<br />
2 Store Løg, snittet<br />
200 g. Mager hakket oksekød<br />
1 tsk. Olie<br />
1 tsk. Karry<br />
8 kartofler i skiver<br />
½ l. Vand<br />
1 tsk. Salt & Peber<br />
2 store Groft reven Gulerødder<br />
300 g. Snittet Hvidkål<br />
100 g. pasta i små stykker<br />
Side 4 -<strong>Miljø</strong>- & Jordstråle<strong>for</strong>eningen <strong>Danmark</strong><br />
dag, og drengene var uden tvivl blevet mere underholdt<br />
end <strong>for</strong>ventet. Dragsholm Slot har rundvisninger<br />
hele året, og i skoleferierne er der også skattejagt<br />
<strong>for</strong> børn.<br />
Se tidspunkter på www.dragsholm-slot.dk.<br />
Priser: Voksne 75 kr. og børn 35 kr.<br />
På slottet findes også restaurant, dog uden børnemenu<br />
samt et par små butikker, som med sit udbud af<br />
delikatesser og smykker dog mest tiltaler voksne.<br />
Rigtig god <strong>for</strong>nøjelse, Hanne Olsen<br />
Sjov<strong>for</strong>børn.dk<br />
Hvis du søger på nettet på ”Sund mad” kommer blandt andet denne ret frem.<br />
”Amagergryde”<br />
Fremgangsmåde<br />
Olien varmes i en gryde tilsæt karry, løg og oksekød<br />
svitses heri.<br />
Kartofler, vand, salt og peber kommes i, koges ved<br />
svag varme i 10 min.<br />
Gulerødder, hvidkål og pasta tilsættes, retten koges<br />
yderlig ca. 10 min.<br />
Retter jævnes evt. lidt med mel som er udrørt i<br />
skummemælk<br />
Og her vil den opmærksomme læser skrive et læserbrev<br />
til redaktøren og spørge om vores <strong>for</strong>ening er<br />
slået sammen med Horesta (Hotel og restautionsbranchen).<br />
Og svaret vil være til en sund livsstil<br />
hører sund mad.<br />
Endelig er løsningen fundet<br />
Endeligt er der kommet et gennembrug i <strong>for</strong>skningen<br />
omkring huse der er placeret på et uheldigt sted med<br />
hensyn til den alle steds nærværende jordstrålingen,<br />
og huse der er placeret <strong>for</strong>kert i <strong>for</strong>hold til denne<br />
Kilde: http://www.madogsundhed.dk/<br />
jordstråling. Hvor<strong>for</strong> har man ikke fundet ud af det<br />
noget før<br />
Se billede på side 10
Leksikalt: Ley-linjer<br />
ley-linjer, (1. led eng. ley, variant af lea 'mark,<br />
græsgang, ryddet land'), pseudovidenskabelig betegnelse<br />
<strong>for</strong> det fænomen, at adskillige oldtidsmonumenter,<br />
helligdomme, kirker o.l. tilsyneladende er<br />
placeret på lige linjer i landskabet. Ley-linjer blev<br />
først påvist og navngivet af briten Alfred Watkins<br />
(1855-1935), der i The Old Straight Track (1925)<br />
påstod, at de måtte være 4000-6000 år gamle færdselsårer.<br />
Nogle tilhængere mener, at linjerne <strong>for</strong>midler<br />
en slags jordenergi mellem megalitterne, og<br />
at denne kan måles med fx ønskekviste.<br />
Kilde: http://www.denstoredanske.dk/<br />
Insektbid<br />
Ved hvepsestik: Tag lidt ørevoks ud og smør det på<br />
hævelsen. Ved hvepsestik: Smør først eddike på stikket<br />
og herefter ligger du en sukkerknald på hævelse.<br />
Lad denne ligge lidt <strong>for</strong>, at trække giften ud.<br />
Læg løgskiver over stikket <strong>for</strong> at lindre.<br />
Stråler fra mobiltelefoner kan<br />
måske beskytte mod Alzheimers<br />
Kilde: www.eurekalert.org<br />
Forsøg med mus har givet <strong>for</strong>skere håb om, at stråling<br />
fra mobiltelefoner kan hjælpe Alzheimerspatienter.<br />
Det har <strong>for</strong>skere fra University of South Florida<br />
opdaget efter <strong>for</strong>søg med mus. 96 mus fik ændret<br />
generne således, at de udviklede Alzheimerslignende<br />
symptomer og derefter blev<br />
de udsat <strong>for</strong> mobilstråling. Strålingen<br />
fjernede aflejringer af proteinet betaamyloid<br />
i hjernen, som regnes <strong>for</strong> årsagen til,<br />
at hjerneceller ødelægges hos Alzheimerspatienter.<br />
Når de blev udsat <strong>for</strong> stråling,<br />
fik de mus, der var disponeret <strong>for</strong><br />
Alzheimers, ikke sygdommen, ældre mus<br />
med Alzheimers blev mere raske, og raske<br />
normale mus fik endnu bedre hjerneaktivitet,<br />
end de ellers ville have haft.<br />
"Det overraskede os at finde ud af, at udsættelse <strong>for</strong><br />
stråler fra mobiltelefon beskyttede hukommelsen hos<br />
de unge mus, der ellers var disponerede <strong>for</strong> at udvikle<br />
Alzheimers", siger professor Gary Arendash,<br />
Ph.D, fra Floridas Alzheimers Disease<br />
Research Center. En teori går på, at strålerne<br />
blodgennemstrømning, der medfører<br />
øget stofskift og varmeudvikling, hvilket<br />
<strong>for</strong>øger nedbrydning af de skadelige betaamyloider.<br />
Forsøg på mennesker har<br />
kun kørt i så kort tid, at effekten ikke er<br />
påvist med sikkerhed, men <strong>for</strong>skerne mener,<br />
at det er sandsynligt, at resultaterne<br />
kan overføres til mennesker. De vil nu<br />
afprøve, andre radiofrekvenser og signalstyrker<br />
<strong>for</strong> eventuelt at kunne bruge den på AJzhei-<br />
<strong>Miljø</strong>- & Jordstråle<strong>for</strong>eningen <strong>Danmark</strong> – Side 5
Hareskovens helligsteder<br />
Endnu lever eventyret, og i Hareskoven nord <strong>for</strong> København<br />
havde man indtil <strong>for</strong> få år siden en virkelig<br />
seværdighed, nemlig en eneboer. Det var dog så som<br />
så med ensomheden. Manden havde trukket sig tilbage<br />
fra menneskers selskab i skuffelse over vort skattesystems<br />
viderværdigeder, hvilket medførte, at<br />
sympatisører i stort tal valfartede til hans selvbyggede<br />
eremitbo medbringende mad og andre opmuntringer.<br />
Til sidst blev dette leben ham åbenbart en tand <strong>for</strong><br />
broget, <strong>for</strong> en dag var han væk - måske <strong>for</strong>trukket til<br />
Sønderrnarkens utilgængelige gebeter, hvor man jo<br />
i <strong>for</strong>vejen kan prale af en næsten historisk eneboertra<br />
dition.<br />
Men at mennesker har fזrdedes og levet i<br />
Hareskoven længe før, derom vidner et utal af levn:<br />
stensætninger og offersteder , udtørrede fiskeamme<br />
og ældgamle hulvejssystemer . Og <strong>for</strong> et par år siden<br />
føjedes endnu nogle brikker til dette eldorado <strong>for</strong><br />
<strong>for</strong>tidsmindeyndere.<br />
I marts 1981 gjorde en sammenslutning af amatør<strong>for</strong>skere<br />
et opsigtsvækkende fund »et sted i Hareskoven«.<br />
Nærmere oplysninger gives med vilje ikke, <strong>for</strong><br />
der har allerede været gjort mindst et <strong>for</strong>søg på at<br />
ødelægge dele af det fundne anlæg.<br />
Dette anlæg, der er beliggende i et løvskovsområde<br />
gennemstrømmet af en å, som afvander en mose, er<br />
cirka 200 x 200 m stort. På arealet fandtes ved den<br />
første undersøgelse et central-anlæg samt spredt deromkring<br />
en<br />
halv snes<br />
bearbejdede<br />
sten. Ved en<br />
ny undersøgelseopdagedes<br />
endnu<br />
en sten,<br />
men da området<br />
kun er<br />
blevet undersøgt<br />
overfladisk, kan der meget vel befinde sig yderligere<br />
uopdagede objekter.<br />
Selve central-anlægget består af to sten. Begge er<br />
Side 6 -<strong>Miljø</strong>- & Jordstråle<strong>for</strong>eningen <strong>Danmark</strong><br />
kløvede - den ene på tværs, den anden på langs, og<br />
deres lighed med frugtbarhedssymboler i <strong>for</strong>m af<br />
henholdsvis det kvindelige og det mandlige kønsorgan<br />
(vulva og fallos) er påfaldende.<br />
De sten, der findes<br />
spredt rundt om dette<br />
centrale anlæg, synes<br />
alle at repræsentere<br />
kvindelige kønsorganer<br />
i <strong>for</strong>skellige ud<strong>for</strong>mninger.<br />
Nogle<br />
bærer tydelige spor af<br />
riller, mens andre har<br />
dybe udflækninger.<br />
Kilde: Mystikkens <strong>Danmark</strong> af Kristian Kristiansen<br />
Et overraskende træk<br />
ved anlægget var, at<br />
det syntes at være<br />
klart orinteret efter en<br />
nord-syd akse. Den<br />
største af stenene havde en rille, der løb på langs af<br />
hele stenen fra nord til syd, og de fleste øvrige sten<br />
syntes at kunne indpasses i et 30 graders system i<br />
<strong>for</strong>hold til central-anlægget. Målingerne er dog kun<br />
<strong>for</strong>eløbige, og nærmere undersøgelser må afventes.<br />
Det her omtalte fund er blot et af mange, der i de<br />
senere år er gjort i Store og Lille Hareskov samt i<br />
Jonstrup Vang vest <strong>for</strong> Lille Hareskov. En del af anlæggene<br />
er i al stilhed blev udgravet af Nationalmuseets<br />
folk, og de officielle fundsteder er publiceret i<br />
en lille afhandling af områdets skovrider.<br />
Sten med riller og revner kendes mange steder i <strong>Danmark</strong>.<br />
Indtil <strong>for</strong> få år siden blev de af fagarkæologer<br />
som Peter Vilhelm Glob opfattet som »kløvesten«,<br />
der vidnede om vore tipolde<strong>for</strong>ældres mislykkede <strong>for</strong><br />
øg på at spalte disse sten <strong>for</strong> lettere at kunne transportere<br />
dem bort. Og det til trods <strong>for</strong>, at folk med<br />
praktisk erfaring i stenhuggergerning samt mineraloger<br />
tydeligt gjorde opmærksom på, at sådan ville<br />
man aldrig have grebet sagen an med blot et minimum<br />
af kendskab til stenenes struktur.<br />
Hvor gamle er nu disse sten, der synes at bære mindelser<br />
om ældgammel frugtbarhedskult? De må<br />
stamme fra stenalderen, <strong>for</strong> mange af dem har tydelig<br />
<strong>for</strong>bindelse med hulvejssystemer, hvis ælde kan
fastslås ved hjælp af de høje fra bronzealder og jernalder,<br />
der er anlagt oven på dem.<br />
Det her beskrevne anlæg bærer i øvrigt præg af at<br />
have været udsat <strong>for</strong> ødelæggelse engang i <strong>for</strong>tiden.<br />
Man har udkastet den teori, at det kan være tidlige<br />
fanatiske kristnes <strong>for</strong>søg på at udrydde en konkurrerende<br />
hedensk frugtbarhedskult. Det er påfaldende,<br />
at vandalerne som regel synes at have været tilfredse<br />
med at kløve stenene helt igennem, hvorefter ødelæggelsen<br />
er ophørt.<br />
Men alt det med frugtbarhedskult og kønssymboler<br />
og kamp mellem hedenskab og kristendom er kun<br />
teorier. Skal vi være helt nøgterne, må vi med Palle<br />
Lauring udbryde et: »Vi ved det ikke! «<br />
Fremstillingen i dette kapitel bygger på artiklen af<br />
samme navn i Det Ukendte, april/maj 1981, s. 161-<br />
63, samt E. Laumann Jørgensen: Sakrale riller i sten.<br />
Upåagtede helleristninger. Særtryk af årsskrift 1980.<br />
Udgivet af Historisk Forening <strong>for</strong> Værløse kommune.<br />
Kinesisk ordsprog<br />
Med mindre vi ændrer retning, ender vi der hvor vi er på vej hen.<br />
Passer det på vores <strong>for</strong>ening?<br />
Ouija kontakt<br />
by Ariell<br />
Jeg er 14 år gammel og jeg har brugt et Ouijabræt.<br />
Jeg har haft nogle interessante oplevelser.<br />
Jeg kom sammen med en ven i kontakt med en<br />
dreng og en pige der var henholdsvis 10 og 13 år<br />
gammel.<br />
De <strong>for</strong>talte mig at deres navne var Kody og Heilda<br />
(det udtales Hilda) og de var blevet angrebet<br />
af fjendtlige katte i 1500-tallet (Der er megen<br />
folklore omkring katte i sen-middelalderen, Red.)<br />
De kunne ikke lide at tale om deres død. Det virkede<br />
som et meget følsomt emne <strong>for</strong> dem. Så vi<br />
fik aldrig nogen detaljer om det. Vi talte med<br />
dem i timevis og fik in<strong>for</strong>mationer af dem og vi<br />
spurgte blandt andet om de var ”virkelige”.<br />
Vi spurgte dem på et tidspunkt atbevise dette var<br />
virkelighed, ved at spørge dem om de kunne lokalisere<br />
en ting min ven ikke havde kunne finde i<br />
årevis. Den fandt de i første ”gæt”, vi spurgte<br />
også om de kunne røre vores arme (De sad i sengen<br />
sammen med os). Det var helt sikket at de<br />
rørte os, <strong>for</strong>di det var en følelse der ikke var til at<br />
<strong>for</strong>klare. Det var en slags kold <strong>for</strong>nemmelse, ikke<br />
som en luftning, men kun en berøring, Meget<br />
underligt.<br />
Vi bad den også flytte et stykke papir <strong>for</strong> os, og<br />
det gjorde de også.<br />
Efter alt dette var både min ven og mig <strong>for</strong>andrede<br />
på en underlig måde. Jeg spekulerede på om vi<br />
kunne snakke med andre på denne måde, og spekulerede<br />
på om jeg kunne komme i kontakt med<br />
andsre på den måde og stille flere spørgsmål. Det<br />
kunne vi. Det var two ”hekse” vi var i kontakt<br />
med. Vi fik også at vide at de ikke var sådan at<br />
slippe af med igen, og de ville tale med os resten<br />
af livet. Hvis ikke det var muligt, ville de holde<br />
øje med os.<br />
De var tilsyneladende meget flinke. Men man kan<br />
jo aldrig vide.<br />
<strong>Miljø</strong>- & Jordstråle<strong>for</strong>eningen <strong>Danmark</strong> – Side 7
Side 8 -<strong>Miljø</strong>- & Jordstråle<strong>for</strong>eningen <strong>Danmark</strong><br />
2 <strong>for</strong>klaringer<br />
2 Aura. De udstrålinger, der ses på Kirlianfotografier,<br />
er blevet udlagt som et moderne fysisk<br />
bevis på, at alt levende er omkranset af en aura.<br />
Udstrålingerne er dog et velkendt fysisk fænomen,<br />
der fremkommer ved, at det fotograferede placeres<br />
direkte på den fotografiske film, samtidig med at en<br />
højfrekvent elektrisk udladning i luften sætter de<br />
omliggende elementarpartikler i bevægelse. Dette<br />
Nostradamus, egl. Michel de Notredame,<br />
1503-1566, fransk læge,<br />
astrolog og filosof. Han blev 1525<br />
doktor i medicin ved universitetet i<br />
Montpellier og vakte i de følgende<br />
år opmærksomhed med sine ukonventionelle<br />
behandlingsmetoder. I<br />
1547 slog han sig ned i byen Salon i<br />
Provence og vandt fra 1551 ry som<br />
profet med udgivelsen af en årlig<br />
almanak med <strong>for</strong>udsigelser om lokale <strong>for</strong>hold.<br />
Hans berømmelse skyldes en samling på 942 pro-<br />
1 Aura, (lat. 'luftning, brise, glans', fra gr. med samme betydning), en<br />
udstråling eller et energifelt, der i den okkulte begrebsverden omgiver<br />
levende organismer. Den tanke, at åndeligt magtfulde personer udstråler<br />
lys, kan genfindes i mange kulturer, bl.a. den kristne, hvor helgeners hoveder<br />
ofte er omgivet af en glorie på billedfremstillinger. I den moderne<br />
okkulte <strong>for</strong>tolkning består auraen af mange farver, hvis intensitet og indbyrdes<br />
<strong>for</strong>deling afspejler sjælens og sindets tilstand. Dette anvendes af<br />
særligt sensitive personer til diagnostik, idet disse hævder at kunne sanse<br />
og tolke deres patienters aura. Videnskabeligt har eksistensen af aura<br />
aldrig kunnet påvises. Den kendte Kirlianeffekt, en særlig fotograferingsmetode,<br />
der viser auralignende udladninger fra det fotograferede, er ofte<br />
blevet udlagt som fotografiske beviser <strong>for</strong> aura; men de fysiske fænome-<br />
Nostradamus<br />
fremstår på billedet som et strålingsfelt om fodens<br />
berøringsflader. Auratilhængere mener, at de <strong>for</strong>skellige<br />
grader af strålingens intensitet afspejler<br />
sundhedstilstand, psykisk balance m.m., men intensiteten<br />
varierer snarere med fugt, temperatur og<br />
tryk og er i realiteten uafhængig af, om det fotograferede<br />
er levende eller ej.<br />
Kilde: http://www.denstoredanske.dk/<br />
Kilde: http://www.denstoredanske.dk/<br />
fetier, Les Prophéties de M. Michel Nostradamus,<br />
hvoraf ca. en tredjedel blev udgivet<br />
i 1555, resten posthumt i 1568. Profetierne<br />
er inddelt i ti centaines, hvoraf de ni består<br />
af 100 firelinjede vers, quatrains, der bevidst<br />
er slørede både i sprogbrug og indhold.<br />
De er der<strong>for</strong> blevet tolket i mange retninger,<br />
og Nostradamus er i tidens løb blevet<br />
krediteret <strong>for</strong> spådomme om Londons<br />
brand 1666, Den Franske Revolution, Ludvig<br />
16.s flugt til Varennes, en kejser ved navn Napoloron,<br />
luftkrig og raketter; han citeres <strong>for</strong> at have
Stonehenge<br />
Stonehenge er beliggende på Salisbury Plains i England<br />
ca. 137 km sydvest <strong>for</strong> London. Stonehenge er<br />
en stor dobbeltcirkel af sten. Indercirklen er bygget<br />
af mindre, lokale sten, mens de store ydersten er<br />
fragtet til stedet fra et stenbrud flere hundrede kilometer<br />
væk. Mange af disse store megalitter vejer<br />
mange tons. Monumentet menes at være bygget<br />
færdigt <strong>for</strong> ca. 4000 år siden.<br />
William Cunnington udførte de første kendte udgravninger<br />
på stedet i 1798. I april 2008 gennemførtes<br />
en omfattende udgravning af et 3x4 meter stort<br />
område inden <strong>for</strong> kredsen af sten. Udgravninger<br />
<strong>for</strong>egik under ledelse af de to Stonehengeeksperter<br />
og professorer Timothy Darvill fra Bournemouth<br />
University og Geoff Wainwright, <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Foreningen<br />
<strong>for</strong> Oldfund i England (Society of Antiquaries).<br />
De 12 dage, hvor de mest spektakulære udgravninger<br />
<strong>for</strong>egik, blev løbende fulgt og dokumenteret<br />
af BBC's historieafdeling Timewatch.<br />
Det mest markante resultat af udgravningerne var en<br />
veldokumenteret teori og påvisning af Stonehenge<br />
som et centrum <strong>for</strong> helbredelse evt. i <strong>for</strong>m af healing,<br />
og de to eksperter antager, at stedet tiltrak såvel<br />
syge som folk med evner til at helbrede. [1]<br />
Samtidig lykkedes det også de to <strong>for</strong>skere at datere<br />
opførelsen af Stonehenge til år 2300 før vor tidsregning.<br />
<strong>Miljø</strong>- & Jordstråle<strong>for</strong>eningen <strong>Danmark</strong> – Side 9
Ingeniøren 1911:<br />
Af Erik Lyngsø-Petersen, tirsdag 15. jun 2010<br />
Anledning til kontroversen om pilekvisten i det gamle<br />
Ingeniøren var en artikel i nr. 8, 25 februar 1911,<br />
hvor H. Borum refererede en diskussion på de tyske<br />
Vandfagmænds årlige møde i Königsberg.<br />
Her havde man blandt andet drøftet den videnskabelige<br />
baggrund <strong>for</strong> den udbredte praksis at "vise vand"<br />
med en pilekvist, dvs. "paapege Tilstedeværelsen af<br />
Vandaarer ved hjælp af en kløftet Gren".<br />
Diskussionen var heftig, og mødet mundede ud i, at<br />
"de fleste Talere tilsluttede sig den Tanke at anmode<br />
Regeringen om at søge Spørgsmaalet nærmere belyst".<br />
Men Ingeniørens referent godtog efter flere<br />
Side 10 -<strong>Miljø</strong>- & Jordstråle<strong>for</strong>eningen <strong>Danmark</strong><br />
Enkelt og genialt ikke !!!!!<br />
Stor diskussion om pilekvistens videnskabelighed<br />
At grænsen mellem videnskab og overtro nogle gange kan <strong>for</strong>ekomme lidt tynd, er der ikke noget nyt i. En<br />
af de første store pennefejder i Ingeniøren drejede sig da også om det videnskabelige belæg <strong>for</strong> brugen af en<br />
pilekvist til at vise vand. Hverken dengang eller senere er metoden videnskabeligt dokumenteret, men alligevel<br />
"vedbliver Drømmenes og Illusionernes Rige at være lige stort".<br />
læseres mening lidt <strong>for</strong> villigt og uvidenskabeligt<br />
beskrivelsen af <strong>for</strong>skellige tyske <strong>for</strong>søg med<br />
"Ønskekvisten" og de mulige videnskabelige <strong>for</strong>klaringer.<br />
I det følgende nummer af <strong>bladet</strong> blev bragt hele tre<br />
debatindlæg, hvoraf det ene er stærkt kritisk over <strong>for</strong><br />
fænomenet, mens de to andre <strong>for</strong>søger sig med supplerende<br />
teorier.<br />
Selv om ingen hverken dengang eller siden har kunnet<br />
give en fysisk <strong>for</strong>klaring, fremsætter en læser <strong>for</strong><br />
eksempel den ret skråsikre hypotese, at pilekvistens<br />
effekt må bero på "Forholdet mellem Jordens og Atmosfærens<br />
elektriske Tilstand".<br />
Radioaktivitet påvirker personen
I nr. 10 ugen efter bringes to kommentarer, hvoraf<br />
især det sidste udtrykker nogen skepsis over <strong>for</strong> de<br />
fremsatte hypoteser. I indlægget gennemgås referencer<br />
helt tilbage til 1600-tallet, og det slutter af med at<br />
bringe en af de nyere naturvidenskabelige opdagelser<br />
i spil:<br />
"Og da de hidtil kendte Naturkræfter ikke har egnet<br />
sig til Forklaring, drages nu Radioaktiviteten med<br />
ind hertil. Herved søges <strong>for</strong>klaret, at kun Vand fra<br />
dybere Aarer, der er i besiddelse af en svag Radioaktivitet,<br />
skal paavirke de Personer, der holder Ønskekvisten".<br />
Alle de velmente mere eller mindre videnskabelige<br />
hypoteser om ønskekvistens mulige virkemåde bliver<br />
imidlertid grundigt skudt ned ugen efter. Her<br />
raser ingeniør S. Löchte imod "det gamle Uhyre",<br />
der igen stikker sit hoved frem. For sagen er, at<br />
"ethvert Menneske kan på fem Minutter lære at blive<br />
den bedste Vandsøger i Verden, medens omvendt<br />
Vandsøgeren i samme Tidsrum kan berøves enhver<br />
Illusion om at staa i Pagt med de højere Magter".<br />
Indlægget slutter den totale afvisning af al det overtroiske<br />
vrøvl om vandvisning og anden brug af pilekvist<br />
med ingeniør Löchtes profetiske udsagn:<br />
"Langsomt, men sikkert flyttes Grænsepælene <strong>for</strong><br />
Erkendelsens Rige; men der<strong>for</strong> vedbliver Drømmenes<br />
og Illusionernes Rige at være lige stort, thi dets<br />
Grænser er de samme som selve Uendelighedens".<br />
Ak ja, samme diskussion er såmænd med mellemrum<br />
i årene siden kørt i mange naturvidenskabelige<br />
blade. Sagen døde vist først helt ud i videnskabelig<br />
sammenhæng, da et antal "strålesøgere", bevæbnet<br />
med en "pilekvist" af to stykker bøjet ståltråd <strong>for</strong> ca.<br />
20 år siden fik etableret en helt fin <strong>for</strong>retning med at<br />
påvise vandårer, som i mellemtiden dog var blevet til<br />
nogle væmmelige "jordstråler". De var angiveligt<br />
yderst skadelige <strong>for</strong> helbredet, især hvis de passerer<br />
gennem ens soveværelse.<br />
Jo, illusionernes rige er stadigt lige stort. De farlige<br />
"jordstråler" er så langt ude i hampen, at mange såmænd<br />
tror på dem den dag i dag…<br />
Kilde: http://ing.dk/artikel/109634-ingenioeren-1911-stor-diskussion-om-pilekvistens-videnskabelighed<br />
Er verden altid til at gennemskue<br />
eller vil vi bedrages, eller bliver vi bedraget ?<br />
Se nøje på tegningen og stil dig selv det spørgsmål<br />
FØR du du kontrollerer med en lineal.<br />
1. Er alle linjer på dette billede parralelle<br />
2. Er alle firkanter lige store<br />
3. Er alle linjer lige<br />
Forbløffende ikke !<br />
<strong>Miljø</strong>- & Jordstråle<strong>for</strong>eningen <strong>Danmark</strong> – Side 11
Hereafter<br />
Normalt er er filmadmeldelser, vi overlader til andre blade. Men Clint Eastwood rammer<br />
med denne filn lige ned i den verden mange af os har beskæftiget os med med i mange år.<br />
Der<strong>for</strong> skal der her fra lyde et begejstret ”Se den hvis du kan”. Jeg har set den og den behandler<br />
enmerne kærligt, værdigt og med nænsomhed. Pragtfuld film (Kurt)<br />
Anmeldelse: Eastwood kan endnu. (5 stjerner)<br />
Side 12 -<strong>Miljø</strong>- & Jordstråle<strong>for</strong>eningen <strong>Danmark</strong><br />
Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg på <strong>for</strong>hånd<br />
havde dømt Clint Eastwoods seneste film til at fejle.<br />
Præmissen om at nogen mennesker kan tale med de<br />
døde <strong>for</strong>ekommer mig naiv og eventyragtig. Som et<br />
desparat <strong>for</strong>søg på at slippe uden om det faktum, at<br />
vi alle skal dø, og at der med stor sandsynlighed intet<br />
er på den anden side. Ingen sjæl som lever videre<br />
efter vi udånder, eller som levede før vi blev født.<br />
Så meget desto mere imponerende er det, at Eastwood<br />
<strong>for</strong>mår at røre noget i mig med 'Hereafter'. En<br />
film der på ingen måde holder de store følelser tilbage,<br />
når der tales med de døde, eller som er bange <strong>for</strong><br />
at slå et slag <strong>for</strong> de oprigtige, clairvoyante mennesker,<br />
som filmen påstår er derude.<br />
I 'Hereafter' følger vi tre personer, der hver især har<br />
haft døden tæt inde på kroppen. George som kan tale<br />
med de døde - en evne han ser som en <strong>for</strong>bandelse,<br />
der <strong>for</strong>hindrer ham i at leve. Marie som har svært<br />
ved at vende tilbage til det "normale" liv efter en<br />
nærdødsoplevelse, og Marcus der har mistet et nært<br />
familiemedlem, som det er svært at give slip på. Tre<br />
skæbner der indirekte knyttes sammen af menneskets<br />
dødelighed, og som filmen nogenlunde ligeligt <strong>for</strong>delt<br />
bygger sin historie op omkring.<br />
Slut på dette prøvenummer<br />
Med ønsket om et<br />
pragtfuldt <strong>for</strong>år