Tidsskrift for Biavl 1997

1 

Januar 

1997 

Enhver er sin 

egen lykkes 

smed 

Side 2 

Månedens 

arbejde 

Side 3 

Tanker omkring 

nytår 

Side 6 

Dronesamlingsplads 

eller hvad ? 

Side 9 

Honningmarked 

- 

fortid og 

fremtid 

Side 12 

Kort 

Side 14 

Kurser og 

rejser 

Side 16 

Annoncer 

Side 19 

Møder 

Side 24

2 

131. Årgang 

Udgivet af 

Danmarks Biavlerforening 

Ledreborg Allé 104 

4000 Roskilde 

Telefon 46 32 22 77 

Telefax 46 32 08 11 

Telefontid mand.-tors. kl. 9-16 

Fredag kl. 9-14 

E-mail dbf@post4.tele.dk 

Salgsafdeling, Redaktion, 

Konsulenter, Annonceekspedition 

Asger Søgaard Jørgensen 

Flemming Vejsnæs (ansvarsh.) 

Marianne Svenningsen 

Inge Holm 

Konsulent 

Carsten Wolff Hansen 

Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 

Kristian Skovmose 

Ballevej 7, Tirstrup 

8400 Ebeltoft 

Tirsdag-fredag kl. 11-12 

Tlf. 86 99 01 52 

Iøvrigt tlf. 86 36 34 78 

Fax 86 36 30 87 (åben 10-15) 

E-mail krs@post2.tele.dk 

Deadline Februar-nr.: 

Onsdag 22. januar. 

Deadline Marts-nr.: 

Fredag 21. februar. 

Oplag: 6500 

Artikelkorrektur: 

Finn Christensen 

Forsiden: Vinteren bider hårdt 

på Naturskolens bigård i 

Kamstrup. Foto Dorthe Vejsnæs 

ISSN 0900-0801 

Tryk: Elbo Grafiske Hus a-s, 

Fredericia 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/97 

"ENHVER ER SIN 

EGEN LYKKES 

SMED" 

"Forgyldenhed forgår, men svinelæder består" 

- "Plant et træ, en voksende glæde". 

Disse ofte brugte citater kunne passende overføres 

på biavlerens situation i dag, hvor vi må erkende, at 

forordninger for landbruget af kortere eller længere 

varighed har direkte indflydelse på rentabiliteten i biavlen 

- tag blot tilskudsordningerne til rapsdyrkningen 

og braklægningsordningen. I erkendelse af at vi 

er sårbare, når sådanne ordninger falder væk, bør vi 

komme Dalgas' ord om at klæde landskabet loddent i 

hu og se på de mere langsigtede forordninger, der 

findes, når det drejer sig om træplantning. Det vil 

komme for vidt at nævne dem alle; men løvtræer og 

buske, der giver pollen og nektar, er prioriteret højt 

på listen over tilskudsmuligheder, når der tænkes i 

vildtplantninger, læhegn, løvtræ efter nåletræ, og der 

findes landet over folk, som er specialister i rådgivning 

på disse felter. På alle statsskovsdistrikterne sidder 

en vildtkonsulent og skovdyrkningsforeningerne 

arbejder ud fra begrebet "hjælp til selvhjælp", så der 

er mulighed for beskedne beløb at få lavet endog ret 

store plantninger, når man selv udfører arbejdet. 

Plantninger til gavn for én selv og eftertiden; thi markedsordninger 

forgår, men plantninger består. 

Jørgen Bang 

Hovedbestyrelsesmedlem

MÅNEDENS ARBEJDE 

Biavler med opstablingsstader i Rea-Dan og 

Buckfastbier, der ind imellem gør tingene lidt anderledes. 

Bosiddende i Kolding, mindre end en kilometer fra 

centrum. 

Goddaw! Jeg hedder Lloyd 

Steengaard; ja, du læste 

rigtigt, mit fornavn er Lloyd, 

og det staves også sådan. 

Som I jo har regnet ud, 

skal jeg i år skrive månedens 

arbejde, og det glæder 

jeg mig til. Nu forholder 

det sig sådan, at jeg også 

er opstablingsbiavler, 

som de to foregående års 

skribenter har været, og 

det er meget svært at tilføje 

nyt til driftmetoden, da 

denne ligner min utrolig 

meget. Derfor tillader jeg 

mig, at bøje “månedens arbejde” 

i en grad, som jeg 

ikke tror er gjort før. Hvem 

er jeg så?, En 40-årig hobbybiavler, 

der har reduceret 

sin egen biavl til 10 familier 

siden 1992. Før denne tid 

havde jeg fra 15 til 25 familier. 

Desuden er jeg bisygdomsinspektør 

i lokalområde 

22. “Så vil han nok skrive 

om arbejdet som inspektør”. 

Ja, du har ret; men ikke 

kun dette, også om emner, 

der interesserer mig 

indenfor biavl, da jeg opfatter 

ordet biavl meget 

bredt. Vi skal desuden i år 

mere se på, hvorfor mange 

af tingene sker, end på 

hvordan tingene sker. Samtidig 

håber jeg det vil lykkedes 

mig at flytte nogle 

grænser indenfor biavlernes 

måde at arbejde/ 

Af 

Lloyd 

Steengaard 

6000 Kolding 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/97 3

4 

tænke med bier på. Så hermed 

velkommen til månedens 

arbejde. 

INSPEKTØREN TALER 

I bekendtgørelse nr. 894 af 

23. november 1995 i §3 står 

der: En bigård, der er opstillet 

uden for ejerens ejendom, 

skal være mærket synligt 

med ejerens navn og 

adresse. Dette forbryder 

90% af samtlige biavlere, 

der har udebigårde sig 

imod. De er altså lovovertrædere. 

Du skal have 

synlig navn og adresse på 

din bigård. Den bedste løsning 

er, at du bestiller et 

navneskilt hos Danmarks Biavlerforening 

magen til det 

på billedet. Mine skilte er i 

dag ca. 10 år gamle, og som 

du kan se på billedet holder 

de utroligt godt. Derfor 

mener jeg, de er den bedste 

og billigste løsning målt 

over en længere periode. 

Hvorfor nu navn på udebi- 


gårde? Ja, den ene grund 

har du alene overfor, en anden 

er, at du dermed toner 

rent flag. Uanset om du kan 

lide det eller ej så har biavlere 

med et navneskilt på 

deres bigård af eller anden 

grund orden i deres bigårde. 

Dernæst ville det 

hjælpe bisygdomsinspektørerne 

meget i deres arbejde, 

når de finder bigårde 

med sygdomme etc. Har du 

ikke allerede disse skilte, ja 

så er dit første arbejde i 

denne måned, enten at få 

bestilt nogle skilte hos DBF, 

eller selv fremstille dem i 

noget vejrbestandigt materiale, 

så du har dem klar til 

montering i bigården så 

snart vejret tillader dette. 

TEMPERATURMAKSIMA 

Hvad er det for noget, og 

hvad skal det bruges til? 

Hvis du måler temperaturen 

dagligt, og du derved kommer 

frem til, at den højeste 

temperatur den pågældende 

dag var 6°C, ja så har du 

registreret den maksimale 

temperatur den pågældende 

dag. Hvis du så efterfølgende 

registrerer, at der i 5 

på hinanden følgende dage 

også registreres 6°C eller 

mere, som den højeste målte 

temperatur, så har du et 

temperaturmaksima, og 

dette kan anvendes til noget. 

Dette skal vi se på lige 

om lidt; men først et 

spørgsmål til dig: 

Hvornår tror du dine bier 

begynder at yngle? 

I marts eller april måske? 

Nej, de første starter 

allerede når førnævnte 6°C 

i 5 på hinanden følgende 

dage optræder. Og hvornår 

gør de så det? Ja, jeg har 

set det allerede her i januar, 

og hvordan ved jeg så dette? 

Jo, jeg lukker op for et 

eller flere bistader og ser 

efter. Ja, du læste rigtigt, 

du lukker ganske enkelt et

eller flere af dine bistader 

med bier op og tager stille 

og roligt tavler op en efter 

en ind til du kommer ind til 

klyngen. Her finder du den 

tavle hvorpå dronningen 

går, og prøv så at kigge 

godt efter. Du skal nok kunne 

finde nogle få æg og er 

du heldig måske sågar enkelte 

larver. Men, gå nu ikke 

ud og split alle dine familier 

ad, for dette er noget, 

der skal læres, dette at 

lukke en bifamilie op om 

vinteren. Normalt gør jeg 

selv dette, at jeg lukker et 

eller to stader op én gang 

om måneden helt fra oktober 

af. Dette bliver jeg ved 

med. Fra midten af november 

holder bierne normalt 

op med at kitte rammerne 

sammen og herefter er det 

meget nemmere at skille 

rammerne fra hinanden. 

TEMPERATURFALD 

Det er også bevist, at et 

kraftigt temperaturfald på 

minimum 10°C kan resultere 

i, at bierne begynder at 

yngle. Dette skal forstås på 

den måde, at temperaturen 

lagte æg 

6000 

5000 

4000 

3000 

2000 

1000 

0 

Temperaturmaksima i februar 

f.eks. pludselig falder fra 

0°C til -11°C. Dette kan afstedkomme, 

at kernetemperaturen 

i vinterklyngen 

kan stige fra de normale ca. 

25°C til 33°C, og så er der så 

varmt, at dronningen begynder 

at lægge æg. Et sådan 

temperaturfald kan da 

ikke ske i Danmark? Det er 

jeg nu ikke sikker på, at du 

skal sige. Forestil dig, at du 

har en bigård, der står på 

en bakke, måske endda på 

toppen, og samtidig er udsat 

for megen blæst. Derved 

kan temperaturen let 

falde som før beskrevet, 

hvis det inden for en time 

eller to blæser kraftigt op. 

Netop som vi havde det et 

par gange i forrige vinter. 

Resultatet kan du selv se, 

når du i marts kommer ud 

og kigger til dine bier og 

finder dem døde med masser 

af foder bagerst i stadet 

og vinterklyngen siddende 

forrest sammen med død 

yngel. Familien har ganske 

0,1 2 2,5 3,1 3,7 4,7 5,5 6 6,5 6,8 

temperatur i grader Celcius 

enkelt ynglet al den tilgængelige 

foder, der var inden 

for rækkevidde op. Dette 

skyldes, at bierne var begyndt 

at yngle af førnævnte 

årsag, og da de ikke flytter 

væk fra yngelen. Ja, så 

er det, at katastrofen sker. ❑ 

FAST ARBEJDE 

☞☞☞☞☞ Dronningegitre lægges 

ud i frosten og 

skrabes for propolis, 

medens de er frosne. 

☞☞☞☞☞ Magasiner behandles 

på samme måde. 

☞☞☞☞☞ Tråde rammer. 

☞☞☞☞☞ Lodde voks i tavlerne. 

☞☞☞☞☞ Klippe pilestiklinger. 

1.1. Februars gennemsnitstemperatur og æglægning. Tallene stammer 

fra Østrig; men vi har de fleste vintre siden 1990 haft lignende tal i 

januar, dog ikke sidste vinter. 

Februars 

gennemsnitstemperatur 

og æglægning 

år lagte æg maksima 

1975 4000 6,8 

1976 700 0,1 

1977 5600 6,5 

1978 2000 4,7 

1979 0 2,5 

1980 2600 6 

1981 800 5,5 

1982 0 2 

1983 0 3,7 

1984 0 3,1 


TANKER OMKRING NYTÅR 

Af 

Kristian R. 

Skovmose, 

Formand for 

Danmarks 

Biavlerforening 

6 

Formanden for Danmarks Biavlerforening, Kristian R. 

Skovmose, samler her en række tanker over, hvad der 

har optaget biavlen og bestyrelsen i 1996. Ligesom der 

opfordres til at se fremad. 

DEN 31. DECEMBER 

1996 

Det er eftermiddag. Udenfor 

blæser det og er koldt. 

Spredte snefnug hvirvler 

forbi vinduet. 

Tanker om gammelt og 

nyt mødes. Det kendte - 

året, der er ved at være gået 

- er der stadig kontakt 

til, men det ukendte - året, 

der kommer - trænger sig 

på. Nytårsaftensdag er dagen, 

hvor nyt og gammelt 

mødes og gerne skal forenes 

i en meningsfyldt 

fremtid. 

Erfaringer og forventninger 

skal forenes til en 

god udvikling for biavlen i 

Danmark i almindelighed 


og Danmarks Biavlerforening 

i særdeleshed. 

VINTERDØD 

Udvintringen i 1996 var en 

tragedie for biavlen i Danmark. 

En spørgeundersøgelse 

viste, at 1/3 af bifamilierne 

var bukket under. 

Der har været mange 

bud på årsagen, men efterhånden 

er de fleste vist blevet 

enige om, at varroa, virus, 

en lang og kold vinter 

og måske manglende avl på 

vinterfasthed er faktorer, 

der skal tages i betragtning. 

DBF har taget situationen 

alvorligt, og der er afholdt 

et særligt seminar i 

efteråret. Senere følger et 

seminar om samspillet mellem 

varroa og virus. 

HONNINGHØSTEN 

Den voldsomme nedgang i 

bifamilier har naturligvis 

også påvirket honninghøsten, 

således at den er mindre 

end sædvanlig. 

Som et vist plaster på 

såret blev der visse steder 

høstet pænt fra de overlevende 

bifamilier. Andre fik 

dog en dårlig høst. Der har 

vist ikke været anledning til 

de store hurraråb. 

HONNINGMARKEDET 

Gennem de sidste år har 

grossistsituationen ændret 

sig voldsomt. Desværre og- 

FV

så med store økonomiske 

tab til følge. Det er, som om 

en ulykke ikke kommer alene. 

Nu er der kun to store 

grossister tilbage. Der har 

været kontakt til begge i 

årets løb. Det bliver spændende 

at se, om deres samarbejdsvilje 

også rækker ind 

i 1997. 

Biavlernes interesser, 

både de økonomiske og 

kvalitetsmæssige, skal fremmes. 

I den forbindelse er 

der vokset et samarbejdsudvalg 

frem med deltagelse af 

Erhvervsbiavlernes Brancheorganisation, 

Fyns Honningsalg 

og Danmarks Biavlerforening. 

Forhåbentlig lykkes 

det at opfordre biavlere 

og grossister til at stå sammen 

om en god udvikling. 

HONNINGKONTROL 

Danmarks Biavlerforenings 

etikette skal stå for kvalitet 

og reel garanti. Derfor er 

det glædeligt, at kontrolordningen, 

som blev vedtaget 

på generalforsamlingen, 

allerede er sat igang. 

De første prøver er udtaget 

af Levnedsmiddelkontrollen 

og i januar nedsættes en 

bedømmelsesgruppe. 

Stikprøvekontrollen kan 

blive et godt redskab i 

salgssammenhæng. 

ØKOLOGISK HONNING 

I løbet af 1997 vil de første 

regler for økologisk biavl 

og honningproduktion nok 

se dagens lys. Gennem 1996 

er der arbejdet intensivt 

med regler i f.eks. IFOAM 

(international økologisammenslutning), 

LØJ (Landsforeningen 

af økologiske 

jordbrugere) og ikke mindst 

i EU. 

Bestyrelsen har taget 

aktivt del i arbejdet i håb 

om at få realistiske regler, 

der kan anvendes allerede 

nu. 

Afgørende bliver de 

krav, der stilles til trækarealer. 

Hvor mange km 2 , der 

skal være dyrket økologisk, 

er afgørende for de praktiske 

muligheder i Danmark. 

VARROABEKÆMPELSE 

De bekæmpelsesmetoder, 

som er blevet anbefalet 

igennem flere år, bruges 

med held af mange. Visse 

grupper undsiger dog biotekniske 

metoder og organiske 

syrer til fordel for pesticider. 

Biavlerforeningen følger 

fortsat den hidtidige 

strategi - næsten den eneste 

lovlige, - men vi erkender 

samtidig, at der er et 

ønske om at kunne bruge 

pesticider på lovlig vis. 

Der er taget kontakt til 

Bayer, der fremstiller Bayvarol. 

Firmaet er p.t. igang 

med at vurderer muligheden 

for godkendelse af 

midlet. 

Det er i givet fald Sundhedsstyrelselsen, 

der skal 

foretage godkendelsen. 

Skal vi fremover have 

„grøn honning“ og honning 

fra bifamilier, der er 

behandlet med pesticider? 

NORDJYLLANDS- 

PROJEKTET 

Hovedbestyrelsen har efter 

nøje overvejelse valgt at engagere 


i avlsarbejdet, 

hvor der søges efter natur- 

FV 


8 

lig modstandskraft hos bierne 

over for varroa. 

Der er vist ingen, hverken 

i Danmark eller andre 

steder, der har det endelige 

svar på, hvordan dette gøres. 

Men gennem en faglig 

dialog i ind- og udland og 

et omhyggeligt arbejde, 

kan vi forhåbentlig nå resultater, 

der på længere sigt 

kan mindske behovet for 

varroabekæmpelse. 

Stor åbenhed og løbende 

orientering gennem artikler 

og seminarer er en given 

ting. 

Økonomisk set er projektet 

afhængigt af, at det 

lykkes at finde midler ude 

fra. Biavlerforeningen har 

ikke mulighed for at støtte 

økonomisk. 

FORENINGENS 

ØKONOMI 

Bestyrelse og administration 

styrer foreningens økonomi 

med meget stramme 

tøjler. Men mange ønskede 

og nødvendige aktiviteter 

kræver i overkanten af det, 

vi har. Slemt bliver det, når 

medlemstallet samtidig er 


svagt vigende. På få år er vi 

blevet mere end tusinde 

medlemmer færre. 

Året ender nok med et 

underskud. Det er utilfredsstillende, 

og på generalforsamlingen 

i 1997 er det 

tvingende nødvendigt at 

beslutte, om de nuværende 

aktiviteter skal opretholdes, 

hvilket vil kræve større kontingent, 

eller der skal skæres 

aktiviteter væk. 

EU OG BIAVLEN 

I løbet af de sidste ti år har 

jungletrommerne adskillige 

gange meldt om mulighed 

for EU-støtte til biavlen. 

Desværre er støtten blevet 

ved snakken. 

I slutningen af 1996 er 

der kommet et forslag til 

støtte på bordet. Det rummer 

mulighed for at søge 

penge til projekter: Avl, 

sygdomme, honning afsætning 

m.v. Men inden det 

bliver gennemført, skal ministerråd, 

parlament m.fl. 

godkende det, og der skal 

være plads i EU’s overbelastede 

budget. Så lad os nu 

se. 

Hovedbestyrelsen vil 

sørge for at udarbejde forskellige 

projektansøgninger, 

der kan sendes, hvis muligheden 

opstår. 

LÆSØ-BIEN 

Desværre er det nødvendigt 

at græde tårer over de brune 

biers forhold på Læsø 

igen. De sidste retslige slag 

er ikke slået endnu. 

Sammen med Læsø Biavlerforening 

har vi udarbejdet 

et bevaringsprojekt. 

Projektet skal betales af 

Plantedirektoratet, d.v.s. 

Landbrugsministeriet. Forhåbentlig 

lykkes det for 

Landbrugsministeriet at finde 

penge på finansloven 

for 1997. 

SAMARBEJDE 

Grav ikke grøfter, men byg 

broer! 

Forhåbentlig lykkes det 

i 1997 i samarbejde med vores 

specialforeninger m.fl. 

at skabe mulighed for en 

vis optimisme inden for biavlen 

i Danmark, så biavlen 

får en god og meningsfyldt 

fremtid. ❑ 

FV

DRONESAMLINGSPLADS ELLER HVA’ ? 

II: EN RIMELIGERE OPFATTELSE 

I første artikel blev de to opfattelser af dronesamlingspladser 

trukket op (se TfB nr. 12/1996). Her 

samles synspunkterne til en helhedsopfattelse. 

Ved at opbløde de vante 

opfattelser af eksistensen af 

dronesamlingspladser, og 

ved at se på sagen ud fra en 

entomologisk vinkel, mener 

jeg, at de to modeller kan 

forenes. 

TEMPERATUR OG 

ANDET 

Hvis han- og huninsekter 

skal kunne parre sig med 

hinanden, må de selvfølgelig 

kunne træffe sammen, 

og en passende chance for 

at mødes sikres oftest ved 

at de kønsmodne dyr opsøger 

sig steder, hvor visse fysiske 

forhold ligger indenfor 

bestemte grænser. 

For honningbiens vedkommende 

har man traditionelt 

fæstnet sig ved, at 

kønsmodne droner og 

dronninger kun flyver ved 

visse temperaturer. Disse 

temperaturer angives som 

regel at være målt „ved flyvebrædtet“, 

men man får 

aldrig oplyst, om målingen 

er sket i sol eller i skygge, 

om termometret har været 

skærmet mod vind/træk, 

om det var kalibreret, eller 

hvilken termometertype der 

brugtes (f.eks. er kviksølvtermometre 

helt uegnede 

til målinger af skiftende 

lufttemperaturer). 

Og for øvrigt er det jo 

ikke sådan, at dronningen 

pludseligt finder på at 

spadsere ud på flyvebrædtet 

for at mærke, om det 

mon ikke skulle være blevet 

passende vejr til parring. 

Tværtimod: Dronningens 

eventuelle flyvning 

sker på tidspunkter, hvor 

mange arbejdere har været 

ude flere gange, og hvor 

der stadig er arbejdere ude, 

og man må antage, at alle 

familiens individer, altså også 

dronningen, altid ‘ved’ 

hvordan ‘vejret’ er. 

Og en stor del af arbejderbierne 

viser jo også et 

særligt handlingsmønster 

op til dronningens ud- 

Foto Finn Christensen 

Af 

Christian 

Schousboe 


10 

flyvning, så det er mere bifamilien, 

der sender sin 

uparrede dronning ud, end 

det er den uparrede dronningen, 

der flyver ud. 

PÅSTAND: 

Det er ikke temperaturen 

„ved flyvebrædtet“, der er 

afgørende for, om en parringsmoden 

dronning flyver 

ud. 

Det afgørende er, om 

der i stadets omegn forekommer 

en kombination af 

klimafaktorer, der tillader 

nogenlunde fareløs flyvning 

for dronningen (og 

droner) og samtidigt muliggør 

effektiv feromon- og 

synsgenkendelse mellem de 

to køn. En sådan gunstig 

kombination af klimafaktorer 

(vind, lysintensitet, 

breddegrad, årstid, solhøjde, 

lufttemperatur, tørvejr, 

lufttryk o.a.), vil jeg i det 

følgende kalde for: Parringsklima. 

VED STADET ? 

Parringsklima behøver ikke 

at strække sig helt hen til 

stadets flyvebrædt: Både 

droner og dronninger kan 

udmærket forlade et stade, 

der står i dyb og kold skygge, 

flyve ud til et helt andet 

vejr, parre sig, og finde tilbage 

igen. 

Så både droner og 

dronninger kan flyve i ikkeparringsklima, 

men begge 

parter opsøger (ved kønsmodenhed) 

parringsklima, 

og parring sker kun i parringsklima. 

I LANDSKABET ? 

Parringsklima forekommer 

selvfølgelig ikke overalt 

samtidigt, f.eks vil en koldfront 

på vej ind over Jylland 

kunne give ikke-parringsklima 

ved Vejers, just mens 


parringerne står på i Næstved. 

Men også lokalt vil der 

være forskelle, f.eks: På åbne 

arealer vil der måske 

kunne være parringsklima i 

indtil 5 meter over jorden 

men ikke højere oppe; og 

der vil kunne være parringsklima 

ved skovens sydvestvendte 

bryn og over 

marken foran, men ikke 

nordøst for skoven og over 

engen dér; og inde i en 

sluttet granplantage bliver 

der næppe nogensinde parringsklima. 

I bjergegne vil de særlige 

vindforhold og slagskygger 

fra bjergene kunne give 

meget tydelige afgrænsninger 

mellem små områder/ 

rum med parringsklima og 

store med ikke-parringsklima: 

F.eks. kan der være parringsklima 

i snævre korridorer, 

som dronerne så følger, 

og i små lommer eller blindgyder, 

hvor dronernes antal 

da vil kunne blive stort (og 

let opdages af mennesker). 

I egne hvor skove og lave 

bakker er de højeste 

landskabselementer, vil parringsklima 

være langt mere 

udbredt, når det indtræffer; 

hér vil det oftest være ikkeparringsklima, 

der er begrænset 

til særlige steder; 

man kan næsten sige, at 

dronerne ikke samler sig 

særlige steder, men at de 

holder sig væk fra særlige 

steder. Og det bemærker vi 

mennesker jo ikke uden videre. 

I sådanne lavlandsegne 

behøver en parringsmoden 

dronning sjældent at flyve 

langt for at træffe på droner, 

og mødet kan udmærket 

ske få meter fra stadet. 

Parring 

MEN 

ORIENTERINGSTURENE 

DA ? 

Forekomsten af dronningens 

orienteringsture synes 

at skille de to modeller, 

men kun tilsyneladende. 

‘Orienteringstur’ er en 

betegnelse, et ord, som biavlere 

har heftet på de ture, 

der efterfølges af en senere 

vellykket parringstur. 

Og at dronningen indledningsvis 

skulle futte lidt 

rundt og orientere sig, er 

en meget menneskelig tankegang, 

som ikke nødvendigvis 

har noget med biernes 

sansninger og adfærd 

at gøre. De få gange jeg 

selv har kunnet følge en 

dronnings første udflyvning, 

har hun straks taget 

en ret flugtlinie væk fra 

stadet. 

Jeg mener, at dronningens 

orientering sker meget 

hurtigt og samtidigt 

med at hun flyver væk fra 

stadet: Dronningers ‘orienteringsture’ 

anser jeg sim-

pelt hen for at være mislykkede 

parringsture, parringsture 

uden parring: Måske 

var der ingen droner, eller 

måske var parringsklima 

pludseligt blevet afløst af 

ikke-parringsklima i den 

retning dronningen fløj. 

ALTSÅ 

Lad være med at tænke på 

en dronesamlingsplads som 

et jordstykke, som droner 

og dronninger valfarter til 

for at parre sig. 

Tænk i stedet på, at 

honningbiernes parring 

kræver ganske bestemte fysiske 

forhold i den luft de 

opholder sig i, forhold der i 

nogle landskabstyper forekommer 

udbredt, mens de i 

andre landskaber kun indtræffer 

i begrænsede dele 

af lufthavet, hvor ‘koncentrationen’ 

af droner så kan 

blive spektakulært høj. 

HVAD ER DA 

PARRINGSKLIMA ? 

Desværre, det ved man ikke 

meget om. Joh - det skal 

være tørvejr, det må ikke 

blæse ‘for meget’ (ved jorden), 

og ‘temperaturen’ 

(‘ved flyvebrædtet’) skal 

være over ca 18 °C. Alt sammen 

vagt og utilfredsstillende. 

Desuden mener man, at 

parringsklima for én underart 

af A. mellifera kan være 

lidt anderledes end for en 

anden underart; hvilket ikke 

kan overraske, da underarterne 

jo netop har udviklet 

sig i forskellige geografiske/klimatiske 

områder. 

VIGTIGT 

Faktisk kender vi kun meget 

vage omrids af kønsmodne 

droners og dronningers 

flyveadfærd. 

Vi aner ikke, hvordan 

flyveruterne afhænger af 

klima og landskabselementer, 

er der gradueringer i 

parringsklimaets velegnethed, 

afhænger dronningers/dronersparringsklima 

af individets størrelse, 

eller måske alder, hvordan 

forløber dronningens hjem- 

tur efter parringerne ? osv, 

osv, osv; der er mange 

spørgsmål at besvare. 

Og det er vigtigt at få 

svarene. Vigtigt fordi viden 

om parringsadfærd skal 

bruges, når der udvælges 

familier til droneproduktion, 

når produktion af droner 

planlægges, når 

parringsstationer skal etableres, 

og når der skal selekteres 

droner til inseminering. 

Og fordi droneparasitten 

Varroa jacobsoni må have 

forårsaget drastiske ændringer 

af konkurrenceforholdene 

under de kønsmodne 

droners og dronningers 

flyvninger. 

Som en pudsig ting kan 

nævnes, at ligesom arbejdere 

kan ‘trænes’ til at opsøge 

en lokalitet, hvor der 

tilbydes sukkerfoder, så skal 

kønsmodne droner kunne 

‘trænes’ til hyppigere at opholde 

sig over et sted, hvor 

der regelmæssigt frigives 

kunstigt dronningferomon. 

Sådan er der så meget ... ❑ 

Foto: Gudrun Koeniger. Reproduktion: Finn Christensen 


12 

DANSK 

HONNING EB 

FÆLLESUDVALG FOR 

Danmarks 


Erhvervsbiavlernes 

Brancheorganisation 

Fyns 

Honningsalg 

Aksel Jørgensen, Rønne har gjort sig 

nogle tanker om det danske honningmarked. 

Redaktionen har følt 

det passende at sætte indlægget under 

vores "Dansk Honning" rubrik. 

Honningmarked - 

fortid og fremtid 

Det danske honningmarked har i 

flere år været under store forandringer, 

og det vil formodentlig vare en 

tid endnu, før det stabiliserer sig. 

Hvis det nogensinde gør det. Een af 

de store forandringer har været omlægningen 

af markedet til en større 

del af billig importeret honning. Det 

er vanskeligt at spå om, hvordan udviklingen 

på det område vil forme 

sig, fordi forbrugernes bevidsthed 

om, hvad de køber, forandres, og 

hvis forbrugerønskerne fortsat går i 

retning af, at der ses mere på renhed 

end på pris, er det ikke nemt at vide, 

hvordan dansk fremstillet honning 

kommer til at hævde sig på markedet. 

Der er tilsyneladende mange, 

der ikke vil se fremad. De sætter kikkerten 

for det blinde øje eller værre 

endnu: propper den i ørerne, så de 

hverken hører eller ser. Blot for at 

fastholde synspunkter, der har rod i 

en svunden tid. Det bekymrer mig 

meget som honningproducent. 

Der har altid eksisteret et uorganiseret 

stalddørssalg og et salg gennem 

lokale handlende. Det marked 

Indtryk fra den svenske honningcentral 


FV 

vil nok fortsat leve, fordi det er der, 

man får de bedste fortjenester. Det er 

et marked, der skal plejes med finfølelse. 

Hvis jeg aktivt prøvede at vinde 

en større del af det lokale marked, så 

ville det kun ødelægge de gode priser 

for både mig selv og mine kolleger i 

det samme område. Det ville bare ikke 

ændre på de mængder af honning, 

som vi tilsammen skal afsætte som 

råhonning på stor emballage. Den del 

af honningsalget, som er flyttet over 

til supermarkedskæder, er baseret på 

sådan råhonning, og det er dette organiserede 

marked, jeg vil tale om nu. 

Sårbare honningavlere 

Som så ofte før øver danske honningproducenter 

sig for tiden i den 

diciplin, der går ud på at save den 

gren over, de sidder på. De saver oven 

i købet flere steder. Vi er sårbare, fordi 

der er nogen, der presser på med 

tanker om at anvende insektbekæmpelsesmidler 

direkte i bistaderne. Vi 

er sårbare, fordi alt for få forstår betydningen 

af at organisere sig i en 

egentlig producentorganisation, 

mens alt for mange bekender sig som 

rene anarkister. 

Sammenholdet blandt 

avlerne 

Forsøg på sammenhold blandt 

hobbyavlerne har gennem årene resulteret 

i flere producentorganisationer, 

hvoraf der nu kun er een tilbage. 

FV 

Det er Fyns Honningsalg A/S, og den 

har også forandret sig i konsekvens 

af markedets udvikling. De resultater, 

det selskab har kunnet fremvise 

gennem det sidste par år, har ikke 

været noget at råbe højt hurra for. 

Det flotteste resultat er, at selskabet 

på trods af ekstrem modgang stadigvæk 

er solidt funderet. Alle de organisationer, 

biavlerne har dannet til 

afsætning af honning, har forsøgt at 

spille rollen som producent- og grossistorganisation 

samtidig. Det kan 

være en af grundene til de dårlige 

resultater. Honningavlerne skulle 

måske tænke anderledes og se sig 

selv som producenter og lade købmænd 

om at sælge produktet. Det er 

sådan, markedstilstanden har indstillet 

sig lige nu. 

Tænk hvis 

En situation, hvor der ikke eksisterede 

nogen samlende organisation 

for os honningproducenter, ville 

være til ugunst for os og kun til gavn 

for grossisterne. Så ville nogen kunne 

få den pris for deres honning, de 

kunne acceptere, andre måtte acceptere 

den pris, de kunne få, og mange 

ville føle sig tvunget til et paniksalg. 

Vi vil blive underlagt en prisdifferentiering, 

og vi har allerede set, hvordan 

tilførsel af små mængder bliver 

helt uinteressante. Derfor er det vigtigt, 

at der er et sted, hvor alle mindre 

eller større mængder kan sælges 

samlet til en fornuftig pris. Svaret er 

ikke indvejningssteder for grossister- 

FV

ne, fordi de kan stoppe indvejning og 

ændre afregningspris nårsomhelst, og 

de træffer ingen bindende forhåndsaftaler. 

Det er ikke i avlernes interesse. 

Og tænk hvis 

Leveringspligt til en central og 

forbud mod import og salg udenom 

centralen, ville få alting til at se helt 

anderledes ud. Sådan en central kunne 

suverænt bestemme markedspriser 

og afregningspriser. Sådan bliver 

det ikke, - heldigvis. 

Men hvad ser man ..? 

Om der skal skabes en ny organisation, 

eller den eksisterende kan 

udnyttes, ved jeg ikke, men den eksisterende 

er principielt god nok. 

Der mangler bare forståelse for, 

hvad den skal bruges til. Det har været 

bedrøveligt at iagttage reaktionerne 

på selskabets generalforsamlinger. 

Man har været mere tilbøjelige 

til at se bagud end fremad 

og at hænge sig i personlige 

modsætningsforhold. Mange af 

avlerne har ikke kunnet eller villet 

forstå, at det har sin pris at være 

med i organisationen. Mange af 

avlerne har ikke kunnet eller villet 

forstå det selvfølgelige, at den 

honning, de sætter til salg gennem 

selskabet, kan de ikke få lige 

så meget for, som for den honning, 

de sælger lokalt. Mange har 

været tilbøjelige til at overse fragtog 

administrationsomkostninger, og 

vil sammenligne kg-prisen for 100 kg 

med kg-prisen for 10 tons, og det kan 

man ikke. Mange har luftet urealistiske 

opfattelser af, at det er selskabet, 

der bestemmer, hvilke priser honning 

skal handles til. 

Når alt kommer til alt, så er den 

honning, der sælges gennem en central, 

honning, som avlerne ikke selv 

kan sælge til den pris, de vil have. Ellers 

havde de jo gjort det. Derfor må 

de heller ikke forvente eller forlange, 

at centralen kan, og slet ikke sålænge 

der er et frit marked. 

Aktier og aktionærer 

Prisen for at organisere sig gennem 

FH er et indskud i form af en aktietegning, 

der står i rimeligt forhold 

til den mængde honning, man årligt 

søger afsat gennem selskabet. For 

den pris kan man være med, så længe 

man vil. Når man vil lave honning, må 

man have en honningslynge, og når 

man holder op og ikke har brug for 

den længere, kan man sætte den til 

side, smide den væk eller søge at sælge 

den. Ingen forventer vel, at den 

skal sælges til samme beløb, som man 

gav for den. På samme måde er det 

med aktier i FH. De må sælges til den 

kurs, der kan opnås, når man holder 

op som leverandør. Er selskabet velfungerende, 

kan kursen være god, og 

helt modsat med et selskab i likvidation. 

De aktionærer, som spekulerer i at 

likvidere selskabet for at få sine aktier 

realiseret, spekulerer helt klart imod 

deres egne interesser. Et selskab kan 

ikke bruge sin egen aktiekapital til at 

købe egne aktier. Ikke desto mindre 

er det et ønske, der er kommet tydeligt 

frem på generalforsamlinger, 

hvor debatten om selskabets fremtid 

blev præget af de aktionærer, som ikke 

længere er leverandører. Det har 

været nedslående at høre og se, hvordan 

denne store aktionærgruppe kan 

demonstrere højrøstet uvidenhed og 

obstruere diskussionen om en fornuftig 

fremtid og gøre det som talsmænd 

for de grossister, som naturligvis kun 

ønsker selskabet likvideret. FH er 

skabt af leverandører for leverandører, 

og det er en fuldstændig uholdbar 

tilstand, at hovedparten af aktiekapitalen 

efterhånden repræsenterer 

ikke-leverandører. 

DBF og honningmarkedet 

Jeg har ikke helt forstået, hvorfor 

Danmarks Biavlerforening aldrig har 

blandet sig aktivt i honningmarkedet. 

Det er dog trods alt en forening, 

der skal tjene alle honningproducenters 

interesse. Det er klart 

nok, at foreningen ikke kan binde 

større kapitalværdier i honning med 

det formål at regulere priser gennem 

udbud og efterspørgsel. Men 

der er andre opgaver. Det glæder 

mig, at der nu er indledt et samarbejde, 

hvor DBF kommer til at spille 

med på producenternes side. 

Men hvad nu hvis..? 

Hvis der gennem det samarbejde, 

der nu er formaliseret med Danmarks 

Biavlerforening, organiseres 

en aktiebørs, så kunne leverandører, 

som forpligtes eller har lyst til 

at skaffe en større eller mindre aktiepost, 

købe aktieposter, der ikke 

længere er i brug. Kursen skal afhænge 

af udbud og efterspørgsel. 

Meddelelser om det kunne 

bringes her i tidsskriftet. Kurserne 

på aktierne kunne stige over 

pari, hvis man på generalforsamlingerne 

ikke var så ivrige 

for at udbetale avlerne så høje 

slutafregningspriser, at selskabet 

altid må operere på kanten 

af et underskud. Et overskud i 

selskabet kunne have andre fordele, 

men ville under alle omstændigheder 

forøge salgsværdien 

af aktierne. 

Hvem skal sætte dagsordenen? 

For mig er det ligegyldigt, hvad 

afsætningsorganisationen hedder. 

Det betyder heller ikke så meget for 

mig, om den eksisterende skal nedlægges 

og en ny opstå. Det er bare 

helt unødvendigt, og det vil kun koste 

avlerne en masse penge til revisorer, 

advokater, prokuratorer, vinkelskrivere, 

retsvæsen og det offentlige. 

Det må også stå klart, at 

hvis DBF skal kunne gå ind i et nært 

og konkret samarbejde om f.eks. 

administration er der kun plads til 

een organisation, evt med to klart 

adskilte fraktioner som EB og FH. 

Jeg håber, at nogen vil stå frem og 

mange flere stå bag, så at der kan 

pustes liv og dynamik i ideen om, at 

avlerne må være ordentligt organiseret, 

sådan at det bliver dem selv 

og ikke ikke-avlerne, der sætter 

dagsordenen. 


KORT 

14 

EDBi’s GENERALFOR- 

SAMLING 

EDBi afholdt generalforsamling 

den 7. december 1996 

hvor Peder Kjærsgaard blev 

PAS PÅ EFTERLIG- 

NINGER AF ETIKETTEN 

Danmarks biavlerforenings 

etiket har et godt renome. Det 

skyldes, at den kun må bruges 

af medlemmer af Danmarks Biavlerforening, 

og at der er ekstra 

kontrol med honning, der 

sælges med etiketten. Desuden 

betaler alle, der bruger DBFs 

etiket en reklameafgift på 7 

øre pr. etiket. Disse 7 øre bruges 

til markedsføring af honning. 


etiket er beskyttet vare- 

TILDELING AF 

ÆRESBEVISNING 


valgt til formand, Jørn Johannesson 

og Eigil Holm genvalgtes 

til bestyrelsen. 

Kontingentet blev fastsat 

til 275,- kr. for 1997. 

Indmeldelse hos Peder 

Kjærsgaard, Rimmersvej 20, Gl. 

Ry, 8680 Ry, tlf. 86 89 86 42. 

Ved indmeldelsen modtager 

man et program, hvori man 

kan indskrive stadekort for 20 

bifamilier. Stadekortene kan 

sorteres efter dronningernes 

mærke. 

DBFs etiket kan kun sælges 

via DBF og kun med navn påtrykt. 

DER LAVES 

EFTERLIGNINGER 

Værdien af etiketten og 

markedsføringen ses ofte ved, 

at der er biavlere, som prøver 

at lukrere på det ved at bruge 

etiketter, der ligner Danmarks 

Biavlerforenings etiket. 

Det er ulovligt, og DBF er 

indstillet på at forfølge denne 

Ved generalforsamlingen I 

Århus og Omegns B.F. den 12. 

november 1996 blev vores 

igennem mange år trofaste 

medlem og gode biavlskollega 

Asger Kristensen, efter meget 

få overvejelser i bestyrelsen og 

på medlemmernes vegne, tildelt 

biavlernes æresbevisning i 

form af en sølvnål. 

Når vi skriver trofaste medlem, 

så dækker det jo mange 

ting. En rimelig fast mødegang 

i skolebigården og til 

biavlsarrangementer i Århus 

og Omegns Biavlerforening. 

Loyalitet over for biavlen. Men 

så sandelig også over for bierne, 

og Asgers rådgivning med 

hensyn til håndteringen af bi- 

egenskaber, som man ønsker 

det, så man kan udvælge dronninger 

til avl. Programmet kan 

også udskrive stadekort og årsberetning, 

hvor alle stadekortenes 

oplysninger opstilles, så 

familierne kan sammenlignes. 

Man kan købe et stort program, 

der kan behandle så 

mange bifamilier, som man ønsker. 

Peder Kjærsgaard 

type sager. 

Hosstående eksempel er 

blevet vurderet af et uafhængigt 

varemærke bureau, som i 

en konkret sag har sammenlignet 

den med DBFs etiket. De 

skriver. 

„ De to etiketter er opbygget 

på samme måde og på enkelte 

punkter, er der tale om 

direkte kopiering, nemlig af alle 

tekstområder. Deuden er 

rammen og sekskanten kopieret, 

og etiketternes størrelse er 

den samme.“ 

På baggrund af ovenstående 

og med henvisning til varemærkelovens 

paragraf 4 samt 

markedsføringslovens paragraf 

1 og 5 anmodes brugeren 

af etiketten derfor om at 

standse brugen af den pågældende 

etiket, i modsat fald kan 

man forvente, at sagen vil blive 

overgivet til advokat med henblik 

på retslig forfølgelse af sagen. 


erne. De skal selvfølgelig behandles 

på en måde, vi som biavlere 

kan være bekendt. 

Når vi skriver god biavlskollega, 

ja så dækker det jo også 

meget bredt: Asgers gode 

humør, gode råd og hjælpsomhed 

kender vi jo alle, der kommer 

i skolebigården. 

Asger er der jo altid, når 

der er brug for hjælp til slyngningen, 

omlarvningen osv. Og 

med sin store ekspertise og sin 

altid glade og ungdommelige 

rådgivning, er vi jo mange der 

skylder Asger en stor tak for 

sidst. 

Svend Sørensen 

Århus og Omegns B.F.

FRA DET GAMLE ARKIV 

v/Fi n Christensen, Glamsbjerg 

I de kommende måneder vil vi her i Tidsskrift for 

Biavl vise billeder fra det gamle arkiv. Vi vil prøve at 

finde gamle ting og sager, som nok virker nostalgiske, 

men som måske alligevel har et eller andet at fortælle 

nutidens biavlere. 

Det vil være helt naturligt som det første at vise 

et billede af forsiden af vores allerførste udgave af 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL som udkom i juli 1866. 

Forordet siger: 

Hensigten med dette tidsskrift er at udbrede Kjendskab til 

Alt, hvad der angaar Biavlen i Almindelighed og til den Dzierzonske 

Methode i Særdeleshed, ligesom ogsaa at virke til at vække 

Interesse for denne Erhvervsgreen, der dreven paa en fornuftig 

Maade kan blive af stor Vigtighed og især for de mindre bemidlede 

Landboere en kilde til Velstand. 

Det er især Bladets Hensigt, at arbejde hen til at bringe 

Samvirken tilstede imellem Alle, saavel Biavlerre som andre, der 

interessere sig for Sagen, ved at opfordre dem til at indtræde i 

Foreninger og ved at tjene disse Foreninger ved Offentliggørelsen 

af deres Forhandlinger, samt ved at optage gjensidige 

Meddelelser imellem Medlemmerne om Alt, hvad der 

angaar Biavlen. 

Vagn Børresen en afholdt 

biavler fra Sjelle er død i en alder 

af 65 år. 

Vagn var kendt for sin store 

hjælpsomhed hos venner og 

biavlere og for sin store interesse 

i Galten B.F. Han sad i 

mange år i bestyrelsen for biavlerforeningen. 

Her har vi nydt 

godt af hans hjælpsomhed i 

foreningsarbejdet, hvor arbejdet 

på Skovby Mosegård og i 

skolebigården især stod hans 

hjerte nær. Trods svær sygdom i 

DØDSFALD 

de senere år, var han altid rede 

til at hjælpe. Hans lune humor 

og gode humør var sygdommen 

ikke i stand til at fratage 

ham. Alle holdt af at syne bier 

sammen med Vagn, hvor især 

hans lune humor og kvikke replikker 

reddede mange situationer 

ude på „Herrens mark“. 

Vi er mange der vil komme til 

at savne ham. 

Æret være hans minde. 

Vennerne 

HAR DU UDFYLDT DIT 

SPØRGESKEMA ANGÅ- 

ENDE BIÅRET 1996 

Indtil nu har vi fået 1106 

spørgeskemaer retur. Send også 

dit skema ind, så vores data, 

som skal fortælle om os selv, 

bliver pålidelige. 

Find spørgeskemaet i Tidskrift 

for Biavl nr. 12/1996. I 

bladet er der indlagt en kuvert 

til portofri indsendelse. Skulle 

din kuvert være bortkommet 

ved udbring-else af bladet, 

sender vi gerne en kuvert. 

Redaktionen 

4.907 

medlemmer 

1.106 

spørgeskema 

besvarelser 

pr. 6.1.97, 

hvilket svarer 

til 22% af 

vores medlemmer. 


16 

Biavlerforeningerne i Midt- & Østjylland: 

Grønbæk/Svostrup, Hammel, Silkeborg, Galten, Århus, Skanderborg 

og Odder afholder fællesarrangement med foredrag af : 

Carl Johan Junge 

Læsø, 

der vil fortælle om 

Den brune bi 

Danmarks Biavlerforening har, som en lang række af andre 

organisationer, støttet fredningen af den brune bi på Læsø. En sag 

der har været talt meget om, og som endnu ikke er afsluttet. 

Hvordan er det at være biavler på Læsø under de omstændigheder? 

Hvordan er de brune bier at arbejde med, og hvordan er trækforholdene 

på øen? Er der en sammenhæng mellem honningpriserne 

og bistriden på øen. Hvordan tegner fremtiden for sig for øens biavlere. Dette er indholdet af 

aftenens emne. 

Mødet afholdes: 

tirsdag den 28. Januar kl. 19.30 

på Vejlby Landbrugsskole, Tretommervej 31 i Risskov. 

(Lokalforeningsformændene har kort over Risskov) 

Arrangementet er gratis. Øl og vand kan købes. Tilmelding ikke nødvendigt 

P. f. v. Kristian Møller Kristensen 

Tune Landboskole tilbyder i samarbejde med Danmarks Biavlerforening kurset 

AVLSARBEJDET MED HONNINGBIEN 

17. - 21. februar 1997 

Indhold: Grundlæggende arvelighedslære * Racebestemmelse * Racernes økonomiske 

egenskaber * Nedarvning * Indavl * Valg af udgangsmateriale * Forudsætninger 

* Avlssamarbejde * Notatføring * Arveføring * Test og udvælgelse * m.v. 

Deltagere: Kurset er grundlæggende, men kræver erfaring med dronningproduktion, 

da denne disciplin ikke indgår i kurset. 

Kursusleder og tilrettelæggelse: Hans Røy, Ringkøbing, tlf. 97 32 13 98. I øvrigt 

medvirker Eigil Holm og Carsten W. Hansen. 

Kursusafgift: Kr. 1500 incl. refusion ifølge efteruddannelsesloven. Kursusafgiften 

dækker undervisning, materialer og ophold. 

Tilmelding: Yderligere oplysning og tilmelding ved henvendelse til Tune Landboskole, 

Grevevej 20, 2670 Greve, tlf. 42 61 01 31. 

Tilmelding senest den 3. februar 1997! 

Har du afleveret dit spørgeskema ? 

Ellers se TfB nr. 12, midtersiderne 


Foto: Carl Johan Junge

Biavlskongressen i Antwerpen 

Vi arrangerer en rejse til kongressen fra 

den 30. august til den 7. september 

1997. 

Den internationale biavlerforening 

„APIMONDIA“ holder 100 års jubilæums 

kongres i Antwerpen i Belgien. 

Danmarks Biavlerforening er medlem af 

Apimondia. Vi arrangerer en spændende 

studierejse til Belgien, hvor der bliver 

mulighed for at overvære kongressen og 

deltage i de mange aktiviteter, der er i 

forbindelse med kongressen. 

Der kommer mere end 1000 biforskere 

fra hele verden, som vil fremlægge 

resultater af deres forskning inden for 

følgende hovedtemaer: 

❀ Bisygdomme: Udviklingen mod 

alternative metoder til bekæmpelse af 

bisygdomme. 

❀ Biologi: Honningbien og biodiversitet. 

❀ Biplanter: Biernes betøvningsarbejde i 

moderne landbrug. 

❀ Teknologi og udstyr: Undersøgelser af 

biprodukter. 

❀ Apitherapi: Biprodukter fra gamle 

behandlingsmetoder til moderne 

Apitherapi. 

❀ Biavl i landbrugsudvikling i det 21. 

århundrede. 

❀ Et generelt tema vil være biavlens 

historiske udvikling. 

❀ Der vil være fremvisning af videnskabelige 

film, videoer og lysbilledserier. 

❀ Materielforhandlere og fabrikanter fra 

hele Europa vil i en meget stor udstilling 

vise, hvad de kan byde på. 

❀ Der vil være konkurrence i forskellige 

grupper: film, reklamematerialer, 

biavlsmateriel, bøger, tidsskrifter m.v. 

❀ De bedste i gruppen får medaljer. 

❀ Der vil være en stor åbningsceremoni 

❀ Der er en folklore aften 

❀ Og sidst men ikke mindst er der 

arrangeret udflugter. 

Programmet 

Lørdag den 30. august: 

Afrejse med moderne langtursbus. Vi 

samler op et par steder i Jylland. 

Besøg hos biavler undervejs. 

Overnatning omkring Bremen. 

Søndag den 31. august: 

Besøg hos biavlere og institutter på 

vejen til Antwerpen. 

Indkvartering på Hotel Tourist. Et godt 

hotel centralt beliggende. 

Indtegning til kongressen. 

Mandag den 1. september: 

Formiddag. Åbning af kongres og 

udstillinger. 

Eftermiddag: Deltagelse i kongressen. 

Gennemgang af udstillingen på egen 

hånd. Udstillingen er åben under hele 

kongressen 

Ryste sammen reception 

Tirsdag den 2. september. 

Kongressen arbejder. Generalforsamling i 

Apimondia. 

Udflugt for dem der ikke vil deltage i 

kongressen. 

Aften til egen disposition: 

Onsdag den 3. september: 

Heldagsudflugt 

Besøg hos biavler og institutioner 

Torsdag den 4. september 

Kongressen arbejder. Diasfremvisninger 

Udflugt for dem der ikke vil deltage i 

kongressen. 

Fredag den 5. september 

Kongressen arbejder. Filmsforevisninger 

Til egen disposition for dem, der ikke vil 

deltage i kongressen. 

Lørdag den 6. september 

Kongressen arbejder om formiddagen 

Eftermiddag generalforsamling i 

Apimondia. 

Afslutningsceremoni. 

Afskedsfest. 

Søndag den 7. september 

Hjemrejse. Vi kører hjem i et stræk og 

kommer hjem om aftenen. 

Prisen bliver 4400 kr pr. person plus 

kongresgebyret, som er 1450 kr. For 

ledsagere er kongresgebyret 900 kr. 

Prisen gælder ved indkvartering på 

dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse 

er 1250 kr 

Der tages forbehold for valutakursændringer. 

Der skal være mindst 30 deltagere. Ved 

færre deltagere kan der ske regulering af 

prisen eller eventuelt aflysning. 

Der er maksimalt ca. 50 pladser. 

Rejsens pris dækker: 

Rejse med bus og indkvartering med 

halvpension. Danmarks Biavlerforenings 

konsulenter deltager som turledere. 

Besøg og udflugter undtagen udflugten 

den 3. september, som er arrangeret af 

Apimondia. 

Kongresgebyret dækker: 

Fuld deltagelse i kongressens aktiviteter. 

Foredrag, film og udstilling. 

Detaljeret program, som udleveres ved 

indtegning. 

Åbningsceremoni og ryste sammen 

reception. 

Afskedsceremoni. 

Udflugten onsdag den 3. september. 

Kongressens foredrag vil blive publiceret i 

en bog, som vil blive tilsendt alle, der har 

betalt det fulde kongresgebyr. Dog ikke 

ledsagere. 

Apimondia arrangerer en afskedsbanket. 

Den skal betales særskilt på kongressen. 

Prisen er 1500 bfr. Det svarer til ca. 300 

kr. 

Turen sker i samarbejde med Riis rejser i 

SETRA bus med vippesæder, friskluftanlæg, 

fodhvilere, toilet, køleskab, 

kaffemaskine og video. 

Konsulenterne fra Danmarks Biavlerforening 

vil deltage i hele arrangementet og 

være behjælpelige. De vil også på skift 

være turledere på udflugterne. 

Sprogene på kongressen vil være tysk, 

fransk, italiensk, engelsk og spansk. 

Under visse specialist møder vil sproget 

være engelsk. 

Tilmelding sker ved at indsende 

tilmeldingsblanketten eller kopi eller 

afskrift af den senest den 1 marts til: 

Danmarks Biavlerforening, Ledreborg Alle 

104, 4000 Roskilde. 

Vi sender så girokort til betaling af 

depositum kr. 500, der skal indbetales 

senest 15. marts og kongresgebyr 

kr.1450/900 der skal indbetales senest 

den 20. april. 

Ved betaling senere vil kongresgebyret 

blive forhøjet med 10% 

Restbeløbet skal indbetales senest den 

15. juli 1997 

For at deltage med materialer i konkurrencen 

eller som udstiller, skal man lave 

speciel tilmelding. Nærmere oplysninger 

hos Danmarks Biavlerforening. 

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ 

Tilmelding til Rejsen til Apimondia fra den 30.8 til 7.9. 1997 

Navn 

Adresse 

Telefon 

Ledsagepersoner 

Ønsker. 

Indkvartering på enkeltværelse sæt kryds ❑ 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/97 17 

✂

18 

Stalddørssalg af honning 

Efterhånden som antallet af honninggrossister 

svinder ind og den danske honning syner 

mindre og mindre på supermarkedernes hylder 

er der en stigende interesse for at købe 

honningen direkte hos biavleren. 

Der er en stor gruppe mennesker, som godt vil 

vide noget om hvor deres fødevarer kommer fra. 

Derfor er det tiden at gøre noget ved stalddørssalget. 

Danmarks Biavlerforening arrangerer weekendkursus 

på Koldkærgård Landbrugsskole i Skejby 

ved Århus den 15. og 16. marts 1997. 

Formålet med kurset er at diskutere mulighederne 

for at fremme stalddørssalget af honning. 

Der vil blive mulighed for selv at lave materialer 

til markedsføringen. 

Prisen for kurset er 1200 kr., der dækker 

deltagelse i kurset, indkvartering på enkeltværelse 

og fuld forplejning. 

Før kurset vil der blive udsendt endeligt 

program, deltagerliste så det er muligt at 

arrangere fælles transport. 

Tilmelding til kurset sker ved at sende en brev 

eller kort med navn, adresse, telefonnummer til 

Danmarks Biavlerforening, Ledreborg Alle 104, 4000 Roskilde. 

Telefon 46 32 22 77 senest den 15. februar. 

Der skal være minimum 20 deltagere for at kurset gennemføres. 

Programmet: 

Lørdag den 15. marts 

kl. 10.00 - 10.30 Velkomst, præsentation, kaffe. 

kl.10.30 - 12.00 Gårdbutikken, ideen, produkter, samarbejde, kundekontakt 

Charlotte Marcel, Netværk for gårdbutikker i Vejle Amt. 

kl.12.00 - 13.00 Frokost 

kl. 13.00 - 17.00 Staldørssalg af honning, ideer , produkter, kundekontakt, reklame 

materialer, praktisk arbejde med fremstilling af eget materiale 

Gerhard Hammel. 

kl. 17.30 Aftensmad 

kl. 19.00 - Præsentation af egne produkter 

Bedømmelse af honning, lys, cremer, mjød 

Søndag den 16. marts 

kl. 7.45 - 9.00 Morgenmad 

kl. 9.00 - 10.00 Åben slyngedag, Salg langs vejkanten 

Marianne Skaaning 

kl. 10.00 Kaffe 

kl. 10.15 - 11.00 Honning fra Thy. Præmieret som et kvalitetsprodukt af „Dansk Slow 

Food“ 

Knud Søgaard Pedersen 

kl. 11.00 - 12.00 Vores virksomhed, salg af biprodukter 

Schous Biprodukter 

kl. 12.00 - 13.00 Frokost 

kl. 13.00 - 14.00 Nytænkning på honningmarkedet 

Honningpi’en fra Møn 

kl. 14.15 - 15.00 Tyske erfaringer med honningsalg 

Flemming Vejsnæs 

kl. 15.00 Kaffe 

kl. 15.15 - 16.00 Honningkontrollens resultater 


TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/97

EN-DAGS AJOURFØRINGSKURSUS OM 

„DET TEORETISKE OG BIOLOGISKE 

GRUNDLAG UNDER BISYGDOMS- 

BEKÆMPELSEN I DANMARK". 

Kurset arrangeres i samarbejde 

med Foreningen for Bisygdomskyndige. 

Deltager forudsætninger: 

Uddannelse som kyndig biavler og/eller varroainstruktør. 

Tidspunkt: 

Den 2. marts på Asmildkloster Landbrugsskole, Asmildklostervej 1, 8800 Viborg. 

Fra kl. 10 til 17. Formiddagskaffe serveres fra kl. 9.30. 

Max. 60 deltagere 

Deltagerbetaling: 250 kr. som includerer mad og bilag. Drikkevarer købes. 

Undervisere: Henrik Hansen, Forskergruppe Biavl og konsulenterne Carsten Wolff Hansen 

og Flemming Vejsnæs. 

Program: 

❀ Sygdomslære - sygt og sundt - Forebyggelse - immunforsvar. 

❀ Lovgivning. 

❀ Bipest 

❀ Varroa - monitering - bekæmpelsesmetoder. 

❀ Varroa - virus - tolerancemekanismer 

❀ Pesticider - resistens - krydsresistens - reste. 

❀ Kalkyngel og andre yngelsygdomme. 

❀ Nosema 

Tilmelding skal ske ved indsendelse af nedenstående talon til Danmarks Biavlerforening, 

Ledreborg Allé 104, 4000 Roskilde senest den 20. februar 1997. 

Tilmelding til en-dags ajourføringskursus (Skriv tydeligt!) 

Navn 

Adresse 

Tlf: 

VOKSSMELTNING 

og rammevask udføres 

Indlevering: Onsdage kl. 17-20, andre dage aftal pr. telefon. 

Vokstavler i alle mål. 

NIELS BAK 

PEDERSEN 

Nøddevej 12. 4171 Glumsø 

Tlf. 53 64 65 92 

v/Poul Erik Sørensen 

Vestermarken 12, Hårby 

8660 Skanderborg. 

Telf. 86 52 33 46 

Tirsdag kl. 12-17.30 og 

lørdag kl. 9-13 eller efter aftale. 

Søndag lukket. 

✎ 


✂

20 

Salg af biavlsmateriel 

Honning købes 

Afsmeltning af voks, 

samt rammevask 

Støbt og valset voks i alle mål. 

Ommersyssel Biavlscenter 


Alt 

til 

Biavl 

Bækkelund 

Gårdbutik 

Karin og Ole Buk 

Tranemosevej 8 - 

Reerslev 

4291 Ruds Vedby 

Tlf. 53 56 15 14 

Fax. 53 56 15 28 

v/Anna-Grethe & Albert Pedersen 

Østerbro 1-2, 8970 Havndal 

Tlf. 86 47 04 52 

Åben: Onsdag kl. 10-18, lørdag kl. 8-14 eller efter aftale. Søndag lukket. 

Husk at bestille 

Apifonda 

KLAUSHOLM BIAVL 

Alt til biavl 

rammer & magasiner 

smeltning af voks & 

rammevask udføres 

Klausholm Klausholm Biavl 


Karstoftvej 8, Uhre, 7330 Brande 

Tlf. 97 18 70 16, Bil 30 88 51 74 

Fax. 97 18 70 16 

NB! Bestil i god tid 

Tidsskrift for 

Biavl e-mail: 

dbf@post4.tele.dk 

NORDSJÆLLANDS 

BIMATERIEL 

Alt til biavl 

NØRRESØVEJ 8 

GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19 

Samt efter aftale pr. telefon 

Peter Christensen

Avlerringens kompendie 1996 

Det årlige avlskompendium er nu udkommet, og kan købes til en pris 

af 75,- kr plus moms. Avlsårsskriftet indeholder rapport fra vore 

renparringstationer, stambogsføring, avlsoptegnelser, udbytter, 

bedømmelser af avlsdronninger, samt bedømmelser af søskendegrupper 

fra -95, på såvel gammelkendte buckfastkombinationer som 

egne nykombinationer. 

Kan bestilles hos: 

Peter Stougård 

hedmarksvej 36, Fensten, 8300 Odder 

Tlf. og fax nr. 86 55 12 61 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 

Alt til biavl 

Åbningstider: 

fra 1/10.96-30/4.97 

Torsdag kl. 17-19 

samt efter aftale 

Ølgodvej 39 - Urup 

7200 Grindsted 

Tlf. 75 33 00 22 

Bil: 20 32 64 22 


22 


Biavlsmateriel og voks 


i stor emballage 

Panther Plast Apifonda og Apiinvert 

Honningdåser til vinterfodring 

med Fyldekant 

Forhandler af REA-DAN 

stader 

Flydende foder leveres i 

tankvogne min. 6000 kg. 

JAKOBSEN & HVAM A/S 

Hovedvejen 22 

7490 Aulum 

Tlf. 97 47 27 39 

Fax 97 47 39 27 

Hverdage åben 8-16.30. Lørdag åben 9-11.30 

SIDSTE BLAD - HVIS KONTINGEN- 

TET IKKE ER BETAL

Praktikplads søges! 

En indisk mand på 29 år har skrevet og spurgt om muligheden 

for biavlspraktik i Danmark hos en eller flere erhvervsbiavlere. 

Har du lyst og muligheder for at tilbyde en praktikplads, kan 

henvendelse rettes til mig på tlf. 86 33 90 01. 


INDBINDING 

Få »Tidsskrift for Biavl«s årgange indbundet solidt, 

hurtigt og billigt. Pris pr. årgang kr. 160.00 incl. moms 

og returporto. Ældre årgange 140.00 kr. 

Betalingen vedlægges i check. Årgangene sendes i 

nummerorden med indholdsfortegnelse inden 1/3-97 til: 

Jes Bonde Nielsen 

BOGBINDERI 

Kærsangervej 12, 9800 Hjørring, tlf. 98 91 04 97 

Alle ønskes et 

godt nyt Biår. 

Har du tavler endnu, 

der ikke er smeltet 

så kom med dem. 

Vi er billige også om 

vinteren og tavlerne 

du får igen er af 

Danmarks fineste 

voks! 

Vi har alt hvad der 

skal bruges til klargøring 

til en ny 

bisæson. 

Vores kaffe er altid 

varm, så kom og få 

en kop og en bisnak. 

HUSK HUSK 

Ferielukket 

fra og med 19/1 97 

til og med 30/1 97 

BIHUSET 

Heino Christiansen 

Rødlersvej 11 

4733 Tappernøje 

Tlf. 53 76 53 22 


Man.-fre. .......................... 8-17 

Lørdag ............................ 8-12 

(Tirsdag lukket) 

SIDSTE BLAD - HVIS KONTINGEN- 

TET IKKE ER BETAL 


24 

VIL DU HA' - "ET GODT TILBUD"! 

HONNING HONNING KØBES 

KØBES 

- I STOR EMBALLAGE! 

- KONTANT AFREGNING! 


Vort mål er at fremme Dansk Honningsalg 

RING PÅ TELEFON 64 44 13 13 

og få oplysning om pris m.m. (kontortid man-tors. 8-16, fre 8-15) 

Biavlerforeningen Sønderjylland 

afholder møde tirsdag den 

21. januar kl. 19.30 på Landbogården 

i Åbenrå med Flemming Vejsnæs 

der fortæller om en uge Guinea-Bissau. 

P.b.v. Klaus Langschwager 

Esbjerg og Omegns B.F. afholder 

sammen med Ribe og Skads og Vester 

Horne Herreds B.F. fællesmøde 

den 28. januar kl. 19.30 i Ålbæk 

forsamlingshus hvor Henrik Hansen 

fra Forskergruppe Biavl vil fortælle 

om aktuelle sygdomsproblemer i 

biavlen, herunder mulighederne 

for biologisk, teknisk og kemisk bekæmpelse 

af varroamiderne. Alle 

er velkomne. 

P.b.v. Harry Hansen 

Flakkebjerg herreds B.F. starter 

vinteren med møde tirsdag den 21. 

januar kl. 19.00 på Førslev skole 

ved Fuglebjerg hvor konsulent i 

DBF Asger Søgård Jørgensen, som 

taler om biavl i Kina. 

Tirsdag den 4. februar kl. 19.00 

samles vi hos Niels Bak, Nøddevej 

12 i Glumsø for at klargøre biavlsmateriellet 

til foreningens bigård. 

Honningen kan indvejes på følgende af 

Scandic Food's virksomheder: 

Fyn: Åbjergvej 7, Holse St., Brenderup 

Sjælland: Hejningevej 6, Slagelse 

Jylland: Værkmestervej 8, Hadsund 

Hvis du synes afstanden til vore indvejningssteder er for stor, 

så ring til os og få oplysning om den nærmeste af vore 

samarbejdende materielforhandlere. 

Tirsdag den 18. februar kl. 19.00 er 

vi tilbage på Førslev skole ved Fuglebjerg 

hvor erhvervsbiavler Hans 

Røy fra Ringkøbing vil komme og 

tale om biracer. 

P.b.v. Bent Larsen 

Frederiksborg B.F. afholder foredragsaften 

torsdag den 30. januar 

kl. 19.00 på Bjerggården, Tjærebyvej 

i Hillerød. Foredragsholder denne 

aften bliver Erling Bech fra Hvalsø. 

Erling er erhvervsbiavler og har 

i mange år arbejdet med biavl i 

trugstader, men er efter sigende 

ved at skifte til opstabling, rammemål 

vil vi høre nærmere om denne 

aften. Erling er medlem i Avlerringen, 

og vil fortælle om sit arbejde 

og metoder i egen bigård. Vi håber 

vore biavlere afser denne aften og 

tropper op. Det er meget kedeligt 

for en foredragsholder at komme 

til et halvtomt mødelokale. Efter 

foredraget er der kaffebord. 

Peter Christensen 

Galten og Omegns B.F. afholder 

fællesarrangement med Århus og 

Omegns B.F. tirsdag den 28. januar 

kl. 19.30 på Vejlby Landbrugsskole, 

Tretommervej 31 i Risskov. Se under 

Århus og Omegns B.F. 

Leif Møller 

Gl. Roskilde Amts B.F. afholder 

kubebinding tirsdag den 14. januar 

kl. 19.30 i Klubhuset. 

Mandag den 20. januar kl. 19.30 afholdes 

foredrag - afprøvning og 

bedømmelse af bidronninger på 

Lyngby Landbrugsskole, Ledreborg 

Alle 50 i Roskilde hvor konsulent 

Carsten Wolff Hansen vil være foredragsholder. 

Tirsdag den 21. januar afholdes introduktionskursus 

kl. 19.30 på 

Lyngby Landbrugsskole. Ligeledes 

samme dag afholdes kl. 19.30 kubebinding 

i Klubhuset. 

Tirsdag den 28. januar kl. 19.30 afholdes 

på Lyngby Landbrugsskole 

hyggemøde. Kom og spil med om 

mange spændende gevinster. Kaffe 

på foreningens regning. 

Tirsdag den 4. februar kl. 19.30 afholdes 

introduktionskursus på 

Lyngby Landbrugsskole. 

Tirsdag den 11. februar er der bøf 

og Bowl i Holbæk. 

Tirsdag den 18. februar afholdes

introduktionskursus kl. 19.30 på 

Lyngby Landbrugsskole. 

Jens Madsen 

Gl. Tønder Amts B.F. afholder 

møde tirsdag den 21. januar kl. 

19.30 i Peberlyk 2 i Åbenrå med 

Flemming Vejsnæs. 

Kursus i biavl for begyndere og 

fortsættere starter onsdag den 12. 

og 26. februar kl. 19.30 på Arnåvej 

11 i Vester Højst. 

Bestyrelsen 

Grenå og Omegns B.F. afholder 

møde den 20. februar hvor Carsten 

Wolff Hansen kommer og fortæller 

om driftsformer og honningudbytte 

på Ørum skole. 

P.b.v. Frank Bilde 

Hammel B.F. afholder fællesarrangement 

med „De Øst- og Midtjyske“ 

B.F. tirsdag den 28. januar kl. 

19.30 på Vejlby Landbrugsskole, 

Tretommervej 31, Risskov. Carl-Johan 

Junge fra Læse kommer. Se annoncen 

fra Århus og Omegns B.F. 

Fl. B. Thorsen 

Hjørring Amts B.F. afholder møde 

den 16. januar kl. 19.00 i Slotved 

skov med Peter Petersen, Overlund 

ved Viborg. Der vil blive vist video 

om biavl (lærerigt for nye medlemmer). 

Den 13. februar kl. 19.00 afholdes 

ligeledes møde i Slotved skov hvor 

Flemming Vejsnæs kommer og fortæller 

om varroabekæmpelse, 

hvornår og hvorfor. 

Knud Abrahamsen 

Holbæk og Omegns B.F. afholder 

i samarbejde med Nordvestsjællands 

B.F. møde onsdag den 12. februar 

kl. 19.00 på Økomuseet Nyvang, 

hovedbygningen 1. sal., Oldvejen 

15 med Henrik Hansen fra 

Forskergruppe Biavl som mødeleder. 

Henrik Hansen er jo en velkendt 

og altid veloplagt kapacitet 

inden for de fleste biavlsemner. 

Denne aften vil han underholde 

om biavl i de tropiske områder. 

Jørgen Søgaard 

Holstebro og Omegns B.F. afholder 

årets første møde mandag den 

27. januar kl. 19.30 på Naturskolen 

på Nybo Bakker. Hans Røy, Ringkøbing 

fortæller om driftsformer og 

dronninger. 

Holstebro og Omegns B.F. blev stiftet 

den 12. februar 1872 og har således 

125 års jubilæum den 12. februar 

1997. Jubilæet vil blive markeret 

den 14. juni. 

Bestyrelsen 

Kaløvig-Egnens B.F. afholder møde 

den 27. januar kl. 19.30 på Rønde 

bibliotek med Anders Blæsild, 

som er økologisk landmand og biavler, 

om det vil han fortælle og 

ligge op til diskussion. 

Jens Peter Birk 

Kronborg Vestre Birks B.F. afholder 

vores første vintermøde mandag 

den 3. februar 1997 kl. 19.00 i 

Kulturhuset i Helsinge. 

For at vi kan undgå gener og uheld 

i forbindelse med vores hobby , har 

vi denne gang fået Doktor Hviid til 

at komme og fortælle om de problemer, 

der kan opstå i forbindelse 

med bistik og hvordan vi undgår 

problemerne og/eller behandler 

dem. Vi skal denne aften høre om, 

hvordan bistik påvirker kroppen, 

og om hvordan vi undgår at blive 

overfølsomme overfor stikkene. 

For at vi skal kunne reagere hurtigt 

og rigtigt i en uheldig situation, 

skal vi også lære, hvad man skal 

gøre for at hjælpe et menneske 

som reagerer så voldsomt på bistik, 

at hjælp er nødvendig. 

Efter Hviids foredrag vil vi slutte af 

med en bifilm - som vi ikke har set 

før. Der kan som sædvanligt købes 

kaffe og kage for 10,00 kr. og alle 

er velkomne. PS. Du kan stadig nå 

at deltage i bisløjd og kubebinding 

på Alsønderup Skole hver onsdag 

kl. 19:00. 

P.b.v. Arne T. Henriksen 

Københavns Amts B.F. afholder 

møde tirsdag den 11. februar kl. 

19.30 på KVL, Rolighedsvej 23, 

Frederiksberg med Niels Bak Pedersen, 

Glumsø som taler om dronningavl. 

Jesper Valentin Petersen 

Lemvig og Omegns B.F. afholder 

møde den 22. januar kl. 19.30 i 

Landboforeningens lokaler. Emne: 

Biernes pasning, vinterdødelighed, 

dronningavl m.m. v/Hans Røy, Ringkøbing. 

P.b.v. Børge Henriksen 

Malt Herreds B.F. afholder foredragsaften 

sammen med Vamdrup 

og Åstrup B.F. onsdag den 29. januar 

kl. 19.30 på Skibelund pavillon, 

Skibelund Krat i Vejen. Erhvervsbiavler 

Hans Røy, Ringkøbing vil fortælle 

om biracer og vintertab. Hans 

Røy vil komme ind på sine observationer 

omkring de store vintertab. 

Knud Johansen 

Midtsjællands B.F. afholder medlemsmøde 

onsdag den 29. januar 

kl. 19.30 i Heesches selskabslokaler, 

Dronningensgade 30 i Ringsted. 

Elo Mortensen fra Møns B.F. taler 

over emnet: „Min indgangsvinkel 

til biavl m.m.“. 

I samarbejde med naboforeningerne 

afholdes møde lørdag den 22. 

februar kl. 9.00 i Næstved på Grønnegades 

kaserne, Pejsestuen. Klaus 

Langschwager, Kruså taler denne 

gang om emnet: Min biavl med varroa 

gennem 10 år. Kaffe, kage, øl 

og vand kan købes. Frokost på et 

nærliggende cafeteria kan købes 

for ca. 30,- kr. Mødet forventes at 

slutte ca. kl. 15.00. Alle er velkomne. 

Vi ønsker medlemmerne et 

godt nytår. 

P.b.v. Svend Dalsgaard 

Møn-Langebæk B.F. afholder i 

samarbejde med naboforeningerne 

møde lørdag den 22. februar kl. 

9.00 på Grønnegades kaserne, Pejsestuen. 

Kaffe, kage, øl og vand 

kan købes. Frokost på et nærliggende 

cafeteria kan købes for 

30,00 kr. Taler er Klaus Langschwager, 

Kruså. Emnet er denne gang: 

„Min biavl med varroa gennem 10 

år. Mødet forventes at slutte kl. 

15.00. Alle er velkomne. 

P.b.v. Elo D. Mortensen 

Nordfyns B.F. afholder møde tirsdag 

den 21. januar kl. 19.00 på Nr. 

Åby hotel, se under Vestfyns B.F. 

Signe Sørensen 

Odder og Omegns B.F. afholder 

sammen med 6 andre Østjyske biavlerforeninger 

et fælles arrangement 

den 28. januar, hvor Carl- Johan 

Junge fra Læsø kommer og 

fortæller om sin biavl og dronningavl 

med den brune bi. Carl Johan 

Junge vil også fortælle om trækforhold 

på Læsø, samt fremtidsudsigterne 

for den brune bi. Arrangementet 

afholdes tirsdag den 28. januar 

kl. 19.30 på Vejlby Landbrugsskole, 

Tretommervej 31 i Risskov. Se 

også fællesannoncen andetsteds i 

bladet. Vi håber på lige så flot et 

fremmøde som ved sidste fællesarrangement 

i november. Tilmelding 

senest søndag den 26. januar på 

telf. 86 55 12 61. 

P.b.v. Peter Stougård 

Ribe og Omegns B.F. afholder 

møde tirsdag den 28. januar kl. 

19.30 i Ålbæk forsamlingshus, se 

under Esbjerg og Omegns B.F. 

P.b.v. Eilif Pedersen 

Ringe og Omegns B.F. Vinterprogram 

starter torsdag den 16. januar 

MØDER 


26 

kl. 19.00 underholdningsaften på 

Guldhøjskolen i Ringe hvor Frede 

Mortensen vil fortælle om: „Hvad 

de gamle folk fortalte“ og viser lysbilledserie 

om Østrig, som er meget 

aktuel nu hvor vi skal på tur i 

Østrig. Underholdningen er gratis, 

kaffe med brød koster 14.00 kr. Tilmelding 

på telf. 62 62 20 98. Kaffekop 

medbringes. 

Foredragsrækken: „Aktuel Biavl“ 

på Guldhøjskolen i Ringe torsdag 

den 30 .januar kl. 19.00 hvor bimester 

Jan Olsson, København fortæller 

om opformering af bifamilier 

og om hvordan vi får mere honning 

i kasserne. 

Torsdag den 13. februar kl. 19.00 

fortæller fhv. konsulent i DBF Knud 

Holm Nielsen, Tappernøje om: „Et 

år i bigården“ og „Biplanter og 

trækforhold“ m.m. 

Torsdag den 27. februar kl. 19.00 

fortæller biavlslærer Frank Yde, 

Hurup Thy om hobbybiavl og om 

dengang han drev den næststørste 

biavl i Uganda. 

Torsdag den 13. marts kl. 19.00 fortæller 

hovedbestyrelsesmedlem i 

DBF Jens Rahbek Pedersen, Gesten 

om biavlens fremtid og om honningkvaliteter 

og afsætning. 

Betaling for alle 4 møder incl. kaffe 

med brød koster hver gang 75,00 

kr. Kaffekop medbringes. Tilmelding 

på telf. 62 62 20 98. 

Forårstur til Tyskland, Østrig og Italien 

starter søndag den 20. april 

med afgang fra Rynkebygaard kl. 

07.00. Vi kører til Faaborg og nyder 

morgenbord, kaffe m.m. om bord 

på Gelting Syd. Med passende pauser 

undervejs og besøg i Berleburg 

overnatter vi på et dejligt hotel 

hvor vi får aftensmad. Først på aftenen 

mandag fortsætter vi gennem 

Tyskland til hotel Zentral i 

Østrig hvor vi spiser hver aften og 

morgen. Vi besøger på turen i Italien 

2 biavlsmuseer, en storbiavler, 

en mindre biavler, hyggelige byer. I 

Innsbruck rundmalerier 1000 m². 

Kørsel over Brenner og smukke ture 

m.m. og bl.a. Tyrol. Hjemtur igen 

med Gelting Syd hvor vi får „Det 

store kolde bord“. Pris for ovenstående 

på dobbeltværelser med bad 

og toilet i god turistbus, stort morgenbord, 

2-3 retters aftensmad. 

Max deltagere 70 så derfor hurtig 

tilmelding. Pris: 2.350,- kr. Besøg i 

Hitlers „Ørneborgen“ for de, der 

vil deltage, merpris 75,- kr. Nærme- 


Tidsskrift for Biavl e-mail: dbf@post4.tele.dk 

re oplysninger, program sendes 

gerne ved henvendelse på telf. 62 

62 20 98 eller ved skriftlig henvendelse 

til Bent Andersen, Rynkebyvej 

32, 5750 Ringe. 

P.b.v. Bent Andersen 

Silkeborg og Omegns B.F. afholder 

møde onsdag den 15. januar kl. 

19.00 i Medborgerhuset, Søvej Sal 

A. Helge Støve, den nordjyske biavler 

der bl.a. er kendt for varroaprojektet: 

„Kan vi lave en varroaresistent 

bi, og hvordan er de foreløbige 

resultater“? Der vil også blive 

fortalt om carnicabien. 

Onsdag den 12. februar kl. 19.00 

samme sted afholdes møde med 

mangeårigt hovedbestyrelsesmedlem, 

frugtavler og Bimester Jørgen 

Bang, Thurø. Jørgen Bang vil denne 

aften have frit spil til at øse ud 

af sin store viden indenfor biavlens 

anekdoter. Bimesteren er nok den 

biavler der igennem flest år har 

deltaget aktivt i hovedforeningsarbejdet. 

Tirsdag den 25. februar afholdes 

fællesarrangement med Eigil Holm 

på Vejlby Landbrugsskole. Læs fællesannoncen 

i tidsskriftet. 

P.b.v. Stefan Kristensen 

Skads og Vester horne Herreds 

B.F. afholder møde tirsdag den 28. 

januar kl. 19.30 i Ålbæk forsamlingshus, 

se under Esbjerg og Omegns 

B.F. 

Keld Jochumsen 

Slagelse Herreds B.F. afholder 

møde torsdag den 6. februar kl. 

19.00 på Jernbjerggården, Elmedalsvej 

i Slagelse. Biavler Kaj Tingbom 

fra Vemmelev kommer og fortæller 

om de gode ideer han læser 

om i udenlandske bitidsskrifter og 

fortæller om eksperimenter med 

disse bl.a. dronningavl i Jente-system. 

I samarbejde med naboforeninger 

afholdes møde lørdag den 22. februar 

kl. 9.00 på Grønnegades kaserne, 

Pejsestuen i Næstved med 

foredragsholder Klaus Langschwager, 

Kruså. Emnet er denne gang: 

„Min biavl med varroa gennem 10 

år“. Kaffe, kage, øl og vand kan 

købes. Frokost på et nærliggende 

cafeteria kan købes for ca. 13,00 kr. 

Mødet forventes at slutte ca. kl. 

15.00. Alle er velkomne. 

P.f.v. Arne Egelunn Nielsen 

Sydsjællands B.F. afholder i samarbejde 

med naboforeningerne 

møde lørdag den 22. februar kl. 

9.00. Kaffe, kage, øl og vand kan 

købes. Frokost på et nærliggende 

cafeteria kan købes for ca. 30,00 kr. 

Taler er Klaus Langschwager, Kruså. 

Emnet er denne gang: „Min biavl 

med varroa gennem 10 år“. Mødet 

forventes at slutte kl. 15.00. Alle er 

velkomne. 

P.b.v. Aase Larsen 

Sydthy-Thyholm B.F. afholder 

møde onsdag den 29. januar kl. 

19.30 på Heltborg museum hvor 

Knud Søgård Pedersen fortæller 

om emnet: Hvordan udvintrer vi vårens 

bifamilier. Første kig: Foder 

m.v. 

Bestyrelsen 

Vamdrup B.F. afholder foredragsaften 

sammen med Åstrup og Malt 

Herreds B.F. onsdag den 29. januar 

kl. 19.30 på Skibelund pavillon, Skibelund 

Krat i Vejen. Erhvervsbiavler 

Hans Røy, Ringkøbing vil fortælle 

om biracer og vintertab. Hans 

Røy vil komme ind på sine observationer 

omkring de store vintertab. 

Knud Johansen 

Vejle B.F. afholder møde mandag 

den 10. februar kl. 19.00 med erhvervsbiavler 

Michael Schell fra 

Flemhude ved Kiel som vil fortælle 

om sit arbejde som biavler. Michael 

Schell har bigårde flere steder i 

Tyskland (der er tolk til stede). Mødestedet 

er Løget Sognegård, Løget 

Center 2, Vejle. Løget Center er 

en sidevej til Grønlandsvej på Vejle 

Søndermark. Prisen for mødet og 

kaffe med kringle er 25,00 kr. Naboforeninger 

er velkomne. 

Hans P. Pedersen 

Vestfyns B.F. afholder møde tirsdag 


Åby hotel hvor Jørgen Jensen, forrige 

års forfatter af månedens arbejde 

vil fortælle om dannelse og 

brug af småfamilier, dobbelte og 

trillinger. Desuden vil han vise billeder 

og fortælle om biavl i Australien, 

hvor han arbejdede en sæson. 

Alle er velkomne. 

P.b.v. Aage Oksbjerg 

Vester Tørslev B.F. Så gik der atter 

et år, og for de fleste blev det 

forhåbentligt er godt biår, selv om 

bierne kom sent i gang. Vi i bestyrelsen 

vil ikke så sent i gang med 

vores arbejde, derfor starter vi med 

at ønske vore medlemmer et rigtig 

godt nytår, med ønske om at I vil 

møde flittigt op til vore arrangementer 

i det nye år. Der er ikke noget 

så trist for en bestyrelse, som

efter et slidsomt arbejde med at lave 

noget for medlemmerne og så 

opleve at der ikke møder nogen 

op. 

Vi starter den 22. januar kl. 19.00 

på Teaterrestauranten i Hobro. Her 

vil hovedbestyrelsesmedlem John 

Svarre komme og fortælle om markedsføring 

af dansk honning samt 

om sine fire dage sammen med 

Broder Adams. Alle er velkomne. 

A. Holmgaard 

Videbæk og Omegns B.F. afholder 

møde torsdag den 30. januar 

kl. 19.30 på Ørnhøj hotel hvor formanden 

for Danmarks Biavlerforening 

Kristian Skovmose vil fortælle 

om aktuelle emner fra hovedbestyrelsesarbejdet. 

Onsdag den 12. februar afholdes 

møde kl. 19.30 på Ørnhøj hotel 

hvor forsøgskonsulent i Danmarks 

Biavlerforening Carsten Wolff Hansen 

orienterer om resultater fra de 

seneste års forsøgsarbejde. Har du 

spørgsmål angående din egen biavl, 

har vi denne aften manden, 

der kan svare på alt. 

Onsdag den 26. februar afholdes 

møde med Klaus Langschwager, 

Kruså. Emne: Varroabiavl uden 

brug af pesticider. 

Tirsdag den 4. marts starter et 30timers 

begynderkursus i biavl. Flere 

oplysninger kommer i næste nr. af 

T.f.B. Medlemmer fra naboforeningerne 

er meget velkomne til møderne. 

P.b.v. Ole Borgholm 

Østfyns B.F. afholder møde tirsdag 


Åby hotel i Nr. Åby. (Se T.f.B. nr. 12/ 

1996). 

Tirsdag den 25. februar kl. 19.00 afholdes 

møde på Munkebo kro, 

Fjordvej 56-58 i Munkebo. Her vil 

Flemming Vejsnæs, konsulent i DBF 

fortælle om forsøg med Nassenheider 

til varroabekæmpelse og om 

hvor meget plads bierne skal indvintres 

på. 

Kurt L. Henriksen 

Østhimmerlands B.F. afholder 

filmaften den 11. februar kl. 19.30 

hos Poul Erik Sølgaard, Vaarstvej 

107 i Gistrup. Vi vil her se en lille 

film om bier og bagefter er der 

hyggelig samvær over en kop kaffe. 

Poul Erik Sølgaard 

Ålborg B.F. afholder møde tirsdag 

den 28. januar i Huset, Hasserisgade 

10 i Ålborg, i hovedbygningen 


kl. 19.30, hvor vi får besøg af bestyrelsesmedlem 

i DBF, Jens Rahbek 

Pedersen. Vi skal bl.a. diskutere 

fremtidens varroa-politik og økonomi 

i hovedforeningen. Kom og 

deltag i en god diskussion. 

P.b.v. Ole Mølgaard Andersen 

Århus og Omegns B.F. inviterer 

til fælles arrangementer på Vejlby- 

Risskov Landbrugsskole, Tretommervej 

tirsdag den 28. januar kl. 

19.30 hvor Johan Junge fra Læsø 

Biavlerforening kommer og fortæller 

om de brune bier på Læsø. 

Se evt. fællesannonce andetsteds i 

Bladet. 

Husk også tirsdag den 25. februar 

kl. 19.30 hvor Eigil Holm kommer 

og fortæller om dronningavl og arvelighed. 

Vi håber på et stort fremmøde 

til et par hyggelige og interessante 

aftener. 

P.b.v. Svend Sørensen 

Åstrup B.F. afholder foredragsaften 

sammen med Vamdrup og 

Malt Herreds B.F. onsdag den 29. 

januar kl. 19.30 på Skibelund pavillon, 

Skibelund Krat i Vejen. Erhvervsbiavler 

Hans Røy, Ringkøbing 

vil fortælle om biracer og vintertab. 

Hans Røy vil komme ind på 

sine observationer omkring de store 

vintertab. 

Knud Johansen 

Bornholms B.F. afholder ordinær 

generalforsamling lørdag den 15. 

februar kl. 14.00 med dagsorden 

ifølge vedtægterne på Klemens 

kro. 

Mødet krydres med foredrag om 

„EU's forslag til regler om økologisk 

honning" af Flemming Vejsnæs. 

Hør hvordan vores rene naturprodukt 

måske kommer i klemme 

i disse økologiske tider“ 

P.b.v. Aksel Jørgensen 

Frederiksværk og Omegns B.F. 

afholder generalforsamling mandag 

den 10. februar kl. 19.00 på 

Maglebyskolen. Vel mødt. 

P.b.v. Poul Østergaard 

Gl. Viborg Amts B.F. afholder generalforsamling 

tirsdag den 4. februar 

kl. 19.30 på Rindsholm kro. 

Dagsorden i følge vedtægterne. 

Forslag skal være formanden i hænde 

senest 8 dage før. Carsten Wolff 

Hansen kommer og fortæller om 

varroa og dens fremtidige behandling 

af samme. 

P.b.v. Peter Vestergaard 

Hammel og Omegns B.F. afholder 

generalforsamling torsdag den 30. 

januar kl. 19.00 på Haurum-Sall skole, 

Skolevangsvej 12 i Sall. Dagsorden 

i følge vedtægterne. 

Flemming B. Thorsen 

Kolding og Omegns B.F. afholder 

generalforsamling torsdag den 6. 

februar kl. 19.30 i Sct. Jørgensgård, 

lokale 4. Dagsorden ifølge vedtægterne. 

Forslag der ønskes behandlet 

på generalforsamlingen skal sendes 

til formanden senest torsdag den 

30. januar. 

Nis Chr. Todsen 

Langelands B.F. afholder ordinær 

generalforsamling lørdag den 1. februar 

kl. 14.00 hos Hans Skov, Slotsgade 

14, Tranekær. Dagsorden ifølge 

vedtægterne. 

P.b.v. Hans Skov 

Lolland Falsters B.F. afholder generalforsamling 

tirsdag den 18. februar 

kl. 19.00 på Hotel Saxkjøbing. 

Dagsorden, formandens beretning, 

regnskab samt et program for sommeren 

97 vil blive tilsendt samtlige 

medlemmer i begyndelsen af februar 

måned. Vel mødt. 

Bestyrelsen 

Nordthy B.F. afholder generalforsamling 

torsdag den 6. februar kl. 

19.30 i Plantagehuset. Dagsorden 

ifølge vedtægterne. Forslag der ønskes 

behandlet, skal fremsendes senest 

14 dage før. 

P.b.v. Inger Sørensen 

Randers og Omegns B.F. erindrer 

om generalforsamlingen mandag 

den 3. februar kl. 19.00 på Kulturhuset. 

Husk også at det er denne aften 

der er honningbedømmelse. Vi 

håber at I kommer med mange gode 

ideer og forslag. Så mød op det 

er denne aften det meste bliver afgjort. 

NB. Se december nr. af T.f.B. angående 

annoncering af generalforsamlingen. 

P.b.v. Svend Aage Tobberup 

Sydthy Thyholm B.F. afholder generalforsamling 

onsdag den 5. februar, 

kl. 19.00 i Hurup missionshotel. 

(Husk evt. forslag til 

generalforsamlingen. 

Palle Pedersen 

Generalforsamlinger 


DANA api AFSMELTER 

Vi har alt det du mangler 

Vi har det på lager Vi leverer omgående Vi sender over hele landet 

Vi rådgiver Vi giver garanti Vi yder service 

Bestil i dag (inden kl.12)... og du har det i morgen 

Rekvirér vort katalog 

A /S 

DANA api AFSMELTER er et 

dobbelvægget godt isoleret kar, 

som er fremstillet af rustfri stål. 

DANA api AFSMELTER har et 

varmelegeme i bunden og et i 

låget. Disse bliver reguleret uafhængigt 

af hinanden. 

DANA api AFSMELTER har en 

kraftig ventilator i låget. Denne 

sørger for en hurtig cirkulation af 

den varme luft, og sikrer en hurtig 

og skånsom behandling af honning 

og voks. 

DANA api AFSMELTER er velegnet 

til at udvinde honnig og voks 

af skrællevoks og af tavler med 

krystalliseret honnig. Den kan bruges 

til at tø honning op i storemballage. 

Rammer eller skrællevoks lægges 

på en siplade. Bundtermostaten 

indstilles på 40°C, 

termostaten i låget indstilles på 80 

°C. Vokset begynder at smelte, 

medens honning, som er tungere, 

falder til bunds og løber ubeskadiget 

ud. 

Åbningstider 15. august - 1.maj 

Telefontid: Dagligt kl.9.00-16.00 

Forretning: Dagligt kl.14.00-16.00 - Lørdag lukket - eller efter aftale 

HØRTOFTVEJ 16, RAGEBØL 

6400 SØNDERBORG 

TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 

http:/www.swienty.dk

2 

Februar 


Højere kontingent 

eller nedsat 

aktivitet 

Side 30 

Månedens 

arbejde 

Side 31 

Nordisk biråd 

Side 34 

Vintertanker 

om dronningproblemer 

Side 36 

Test af brugsdronninger 

Side 40 

Kort 

Side 42 

Ren honning. 

Diskussion 

Side 44 

Muligheder 

for tilskud 

Side 42 

Annoncer 

Side 47 

Møder 

Side 56

30 

131. Årgang 

Udgivet af 



4000 Roskil de 

Telefon 46 32 22 77 

Telefax 46 32 08 11 

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14 







Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 


Fax 86 36 30 87 (åben 10-15) 


Deadline marts-nr.: 

Fredag 21. februar. 

Deadline april-nr.: 

Fredag 21. marts. 

Oplag: 5600 



Forsiden: Bigård i rimfrost. Allerede 

nu kribler det for at se til bierne - 

men vi må væbne os med 

tålmodighed. Foto: Finn Christensen. 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 


HØJERE KONTINGENT 

ELLER NEDSAT AKTIVITET! 

DBF har gennem de seneste år haft vigende medlemstal. 

Det betyder kort og godt, at indtægterne er faldet, mens udgifterne 

på grund af uændret aktivitet har været de samme. 

Hovedbestyrelsen nedsatte efter sidste generalforsamling 

et særligt udvalg bestående af Jørgen Bang og undertegnede 

til at undersøge, om der kunne findes besparelser, uden at 

det gik ud over aktiviteterne. Vi var på forhånd enige om, at 

der ikke måtte spares på Tidsskriftet. 

Vi er efter mødet med bl.a. revisoren blevet overbevist 

om, at der ikke kan spares yderligere! Og at de mange besparelser, 

vi de senere år har sat i værk, har gjort tilværelsen sur 

for såvel ansatte som hovedbestyrelse. Derfor bliver det nu 

op til de delegerede på hovedgeneralforsamlingen at afgøre, 

om kontingentet skal hæves, eller der skal ske en nedgang i 

aktivitetsniveauet. 

Vi ved godt, at vi blot skal have flere medlemmer, men 

det er ikke noget, der sker over en nat. Det er ikke meningen 

her at tilkendegive, hvad vi foretrækker. Det må foreningerne 

i de kommende måneder tage stilling til. 

Til gengæld mener vi, at vælger man aktivitetsnedgangen, 

bliver det op til den kommende hovedbestyrelse at føre den 

ud i livet. 

Hvis man foretrækker en kontingentstigning, vil der være 

tale om en stigning på 30-40 kr. Falder medlemstallet fortsat, 

må der påregnes yderligere stigninger med henblik på at 

fastholde en balance mellem indtægter og udgifter. Hvis nogen 

tør tro det, kan det tilføjes, at når medlemstallet igen stiger, 

så vil kontingentet falde. 

For en god orden skyld skal det bemærkes, at DBF har en 

relativ stor formue, som vi kunne tære på i nogle år, men ingen 

ansvarlig bestyrelse kan se på et fortsat underskud uden 

at gribe ind. 

Jens Rahbek Pedersen 

Danmarks Biavlerforenings næstformand


Så er det tid til at skifte bunde på opstablingsstaderne. 

Hvad med at kigge i bigården når det stormer? 


Springer vi over på grund af 

manglende plads. 


Da det fortsat er vinter, vil 

jeg henvise til januars omtale 

af emnet samt skemaet 

1.1; men vi ser nærmere på 

det i næste måned. 

SKIFTE BUND 

Februar måneds hovedarbejdsopgave 

er at få skiftet 

bund på bifamilierne. Det 

drejer sig om at få fjernet 

flest mulige sygdomskim fra 

bifamilierne tidligst muligt. 

Bunden løsnes med stadekniven 

fra magasinet og en 

ren bund sættes under magasinet. 

De døde bier samt 

alt det øvrige, der ligger på 

bundbrættet skrabes med 

det samme ned i en sort affaldssæk. 

Herved undgås 

spredning af smitstof. Selve 

bunden tages med hjem og 

vaskes som alt andet materiel, 

på nær rammer, i varmt 

vand tilsat ganske almindeligt 

maskinopvaskemiddel. 

Vandet må gerne holdes på 

ca. 80°C for herved virker 

opløsningen bedst. Jeg oplever 

ikke denne opløsning 

som værende så farlig at arbejde 

med som den blanding, 

der anvendes til vask 

af rammer (brun sæbe og 

kaustisk soda). Er du ikke 

vant til at arbejde med bier 

i så koldt vejr, ja så vent til 

du har set, at bierne har 

været ude på den første 

renselsesudflugt, så er du i 

hvert tilfælde sikker på, at 

de ikke tager skade af, at 

du roder lidt med stadet. 

Som jeg allerede skrev i januar, 

kan du lige så godt 

tjekke dine familier, når du 

alligevel har lukket op for 

dem. Kan du se, at det ny 

yngel er pukkelyngel, ja så 

tjek familien for at sikre 

dig, at der ikke går en gold 

dronning og foren så fami- 

lien med en reservefamilie, 

som bare sættes ovenpå familien 

med pukkelyngel. 

Altså ikke noget med avispapir 

eller hvad du ellers 

kunne finde på. Bare ovenpå 

med reservefamilien. 

Det går altid godt på denne 

årstid. 

STORM 

Er der storm eller meget 

kraftig blæst, så tag dig 

sammen og kom af sted ud 

for at se, hvordan det ser 

ud i din(e) bigård(e). Det 

kunne være, at du opdagede, 

hvorfor et eller andet 

altid går skævt i den eller 

Af 

Lloyd 

Steengaard 

Haderslevvej 97 

6000 Kolding 

Tlf. 75 53 59 95 


Lille foto: Finn Christensen

32 

S 

o 

l 

b 

æ 

r 

m 

a 

r 

k 

den bigård. Desuden kan 

du få rejst eventuelt væltede 

bifamilier med det samme, 

så du derved får reduceret 

chancen for at de får 

bugløb, og dermed lægger 

grund for at familien går til 

grunde. Dertil kommer, at 

du samtidig kan se, hvor du 

måske skulle plante lidt pil 

til at give læ i bigården, og 

dermed har vi taget fat på 

næste faste månedsarbejde 

i februar. 

PIL 

Dette er en rigtig kæphest, 

som burde være alle biavleres. 

Pil er biplanten over alle 

planter; men desværre 

efter min mening ikke nok 

værdsat her i Danmark. Hvis 

I en gang skulle komme til 

at køre en tur i Tyskland, så 

prøv at lægge mærke til 

hvor meget pil, der egentligt 

er plantet/selvsået i 

Tyskland. Det er ganske enkelt 

enormt, hvad der findes 

af pil dernede, uanset 

om du er i nord, syd, vest 

eller øst. Er der plads til 

nogle planter, der skal passe 

sig selv, ja så er der plan- 

P 

i 

l 

e 

h 

e 

g 

n 


Skov 

Mark 

Skov 

tet pil. Når du selv planter 

pil, er du ikke alene med til 

at sikre dine biers udvikling, 

men også med til at lave en 

form for tiltrængt naturpleje. 

DÅRLIG SOMMERSTART 

Ikke alene sikrer du at bierne 

får en god start på året, 

og dermed er ekstra kraftige 

til at modstå en eventuel 

dårlig sommerstart, nej du 

ændrer også helt naturligt 

landskabet til et smukkere 

landskab. Dette vil jeg illustrere 

med følgende lille 

hændelse, som jeg selv har 

været årsag til: For ca. 10 år 

siden gik jeg i februar en 

tur langs en lille å her på 

egnen, og “kom” som så 

mange før og efter til at 

stikke pilestiklinger i åbredden, 

medens jeg nu gik og 

nød naturen. På vej hjem, 

da jeg ikke havde flere stiklinger, 

mødte jeg helt tilfældigt 

landmanden, der 

ejer jorden, hvorigennem 

åen løber. Da vi stod og nød 

udsigten, lod jeg en bemærkning 

falde om, at der 

da vist manglede nogle 

træer til at bryde horisonten 

med; men landmanden 

svarede prompte: “Der skal 

f….. ikke plantes træer 

langs min å”. Fire år senere 

stødte vi igen på hinanden 

under lignende forhold, og 

efter en kort samtale, kom 

han selv ind på, at det var 

nogle smukke piletræer, der 

var begyndt at vokse nede 

langs åen. Specielt nød han 

den afveksling der var kommet 

i landskabet ved vintertide, 

når træerne står så 

smukt med rimfrost. Han 

havde i øvrigt også bemærket, 

at der var kommet flere 

forskellige fugle, som 

han ellers aldrig havde set 

under sine markvandringer. 

I BILLEDSERIEN 

er vist en anden landmands 

hegn af piletræer og buske. 

Dette hegn blev fremstillet i 

februar 1990, og består 

udelukkende af tre forskellige 

slags pil. Jeg fremstillede 

sammen med min kone 

800 stiklinger, hver 30 centimeter 

lange. Det er erfaringsmæssigt 

den bedste 

længde, hvis pilene skal klare 

sig mellem græs og andre 

vildtvoksende planter. 

BRUGSANVISNING 

Hegnet er ca. 100 meter 

langt, og jeg gav landmanden 

en brugsanvisning på, 

dels hvordan de skulle sættes, 

dels lidt om renholdelse. 

Planteanvisningen var at 

stikke 20 - 25 centimeter af 

den enkelte stikling i jorden, 

og så fordele stiklingerne 

ligeligt over strækningen, 

dog sådan at hver 

række kun bestod af en 

sort. Desværre glemte han, 

at han havde sat stiklingerne 

indtil september det 1. 

år; men så blev de også 

gjort rene med det samme, 

og næste forår blev de ligeledes 

gjort rene en enkelt 

gang. Derfor gik der altså 

fem år, inden jeg kunne tage 

dette flotte billede af pilene 

i blomst i april måned. 

Hvorfor var landmanden 

(LM) interesseret i at få alle 

disse stiklinger vil du måske 

spørge. Svaret fremgår til 

dels af tegningen; men du 

får også en forklaring med 

på vejen. LM har en mark 

med 77.000 solbærbuske i 

den venstre del af tegningen, 

desuden har han en 

mark mellem de to stykker 

skov. Problemet var nu, at 

de solbærbuske, der stod

ud for marken mellem de to 

skove, markeret som en trekant, 

led af træk og derfor 

dels var mindre planter, 

men også gav mindre bær 

og dermed ringere udbytte 

end de øvrige planter på 

marken. Dette til trods for, 

at de står tættere på bigården 

end de øvrige planter i 

marken. Efter at pilehegnet 

er vokset op, har de svage 

solbærbuske indhentet de 

øvrige buske, og sågar overhalet 

de øvrige buske på 

marken i udbytte. 

HANPIL 

Som biavler skal du plante 

hanpil, og dette skyldes, at 

hanpilen giver både pollen 

og nektar, hvorimod hunpilen 

udelukkende giver nektar. 

Dine bier har brug for 

meget og for meget afvekslende 

former for pollen til 

at opbygge en god familie, 

og dette gør du meget ved, 

når du planter forskellige 

pil. Dominerer en enkelt 

plantes pollen, kan de voksne 

bier som f.eks. ved mælkebøtter 

få noget, der nærmest 

kan sammenlignes 

med tyndskid. Pollen er biernes 

depot af vitaminer, og 

som det er bekendt, er et 

varieret udbud af vitaminer 

med til at give et sundt liv. 

Dette gælder så sandelig 

også for vore bier. Andet 

sted i dette blad kan du 

højst sandsynlig finde en 

annonce fra 

FINN CHRISTENSEN, 

som sælger et rigtig godt 

udvalg af pil til en billig 

pris. Hos samme kan du ligeledes 

få et kompendium 

over et hav af dejlige pilesorter, 

der kan købes hos 

Finn. Så du skal endelig ikke 

holde dig tilbage, det er 

bare med at komme i gang. 

PILEBARSELSSTUE 

Et lille fif vedrørende de pilestiklinger 

du køber hos 

Finn: Plant dem ud i et hjørne 

i køkkenhaven med ca. 

20 centimeters afstand og 

hold dem rene en gang 

hver fjortens dag med en 

roehakker, så vil du til næste 

februar have mange 

meter pile at klippe op i 

stiklinger af 30 centimeters 

længde. Og så er det bare 

ud i naturen og lave bimad. 

God fornøjelse. 

I MARTS 

skal vi se på dronningeskift 

og biernes forårsudvikling. 

❑ 

FAST ARBEJDE 

✔ ✔ ✔ ✔ ✔ Dronningegitre lægges ud i frosten 

og skrabes for propolis, medens de er 

frosne. 

✔ ✔ ✔ ✔ ✔ Magasiner behandles på samme 

måde. 

✔ ✔ ✔ ✔ ✔ Tråde rammer. 

✔ ✔ ✔ ✔ ✔ Lodde voks i tavlerne. 

☞ Sætte pilestiklinger 

☞ Rense stadebunde 

☞ Fjerne døde familier. 


NORDISK BIRÅD 

Af 

bimester 

Jørgen Bang 

34 

Forskere og foreningsfolk i norden sætter hinanden 

stævne en gang årligt - hvor der orienteres 

om aktuelle emner. Årets møde fandt sted lige 

uden for Oslo i slutningen af januar. 

Til møderne samles henved 

40 biavlere og forskere fra 

de fire nordiske lande for 

dels at fremlægge delresultater 

af igangværende 

forskning og for at drøfte 

politiske emner af fælles 

nordisk interesse, og her 

lægger organisationerne 

vægt på, at man optræder 

samlet i EU og Apimondia 

relaterede emner. 

I forbindelse med møderne 

var der besøg på 

Honningcentralen, Norges 

Landbrugshøjskole og biavler 

Ingegerd Øien. 

På Landbrugshøjskolen 

viste professor Stig Omholt 

rundt og fortalte om, hvorledes 

man arbejdede med 

at udtage æg, som i laboratoriet 

udviklede sig til normale 

dronninger, og om de 

projekter, man havde igang 

med fryselagring af dronesæd 

og cellekerner. Til disse 

forsøg havde amanuensis 

Arne Hagen opbygget et 

flyverum, så man ikke kun 

var afhængig af at arbejde, 

når bierne ynglede naturligt 

om sommeren. Dette 

flyverum, der teknisk fungerede 

meget fint, vakte 

stor opmærksomhed hos 

deltagerne, der her så nogle 

muligheder i et mere 

kontinuerligt forsøgs- og 

forskningsarbejde. 


MEDLEMSTALLET 

Det faldende medlemstal er 

ikke kun et dansk fænomen; 

men også Sverige og 

Finland kunne melde om 

stor tilbagegang, og derfor 

blev et besøg hos biavler Ingegerd 

Øien, der for tre år 

siden måtte opgive et arbejde 

som musiker i et stort 

symfoniorkester, en oplevelse 

ud over det almindelige. 

Familien havde for nogle år 

siden købt en land- og 

skovbrugsejendom, der lå 

op ad fjeldet, og her havde 

man med en optimistisk tro 

på fremtiden opbygget en 

mindre erhvervsbiavl. Besø- 

get indgik i en efterfølgende 

diskussion om at 

sikre en tilgang af nye biavlere. 

VARROASITUATIONEN 

Varroasituationen blev 

drøftet indgående og fra 

Norges Landbrugshøjskole 

havde Stig Omholt rejst et 

forslag om, at der blev oprettet 

et Nordisk forskningsfond, 

der som et 

brugerstyret projekt kunne 

have rene udviklingsopgaver 

og grundlæggende 

forskningsopgaver. På birådets 

møde var der enighed

om, at som situationen havde 

udviklet sig med større 

brugerbetaling for at få 

statsmidler, var det et forslag, 

der skulle arbejdes videre 

med. 

Under forsøgsopgaverne 

for at finde en varroaresistent 

bi blev det fra forskerside 

påpeget meget at 

eksempelvis voks ikke måtte 

indeholde restkoncentrationer 

fra en evt. tidligere 

pesticidbekæmpelse af varroa, 

thi man kunne meget 

nemt fejlkonkludere og flere 

års forskningsarbejde ville 

være spildt. 

Foto: Flemming Vejsnæs 

I Finland har man fået et temmeligt stort tilskud til markedsføring, 

som bla. har resulteret informationsfolder til hver sin årstid. Desuden 

har man udviklet lågetiketter, som lægges ind i låget som en folder. I 

Sverige ønsker man at biavlerene synliggør biavlerforningen med et 

"stalddørssalgsskildt". 

NORDISK 

REPRÆSENTANT I 

APIMONDIA’S STYRE 

Sidste år drøftede man muligheden 

for at finde en 

kandidat til Apimondias styre, 

og efter at de respektive 

hovedbestyrelser havde 

drøftet den økonomiske 

konsekvens af et bestyrelsesmedlem, 

var der enighed 

om at dele udgifterne mellem 

de 4 lande. Diskussionen 

var bl.a. opstået, fordi 

der ikke umiddelbart var 

nogen folkevalgt, der ønskede 

at påtage sig opgaven 

men samtidig så man 

nogle muligheder i det 

samarbejde, der er mellem 

EU og Apimondia, og da 


allerede på sidste Apimondiakongres 

var foreslået af 

Frankrig, var der enighed 

om, at stille med Asger som 

kandidat på den kommende 

kongres. 

SBR’s 100 ÅRS 

JUBILÆUM 

Sveriges biavlerforening fejrer 

i år 100 år og i den 

forbindelse afholdes der et 

ugelangt og meget fyldigt 

program i den sidste uge af 

juli. Flere af indlæggene fra 

møderne ville komme som 

selvstændige artikler i tidsskriftet. 

❑ 

Flyverummet på landbrughøjskolen er indrettet som 

lukket rum, med en fast lyskilde, konstant temperatur 

og fugtighedsforhold. Bierne fodres med sukkervand 

ophængt i rummet og pollen i små foderbakker. Bifamilierne 

er småfamilier (2 rammer). Heri er indsat sektioner 

med cellerkopper (ligesom ved jenter 

dronningsystemet). Her kan man tage de enkelte æg 

fra, som skal bruges til forsøg - hele året. 


Foto: Flemming Vejsnæs

VINTERTANKER OM 

DRONNINGPROBLEMER 

Af 

Jan Olsson 

36 

Enhver biavler frygter ikke at få antaget sine dronninger ved 

tilsætning til bifamilien. Vi har givet nedenstående anekdote 

til Jan Olsson for at høre hans bud på problemet. 

BIAVLERENS MARERIDT 

En biavler kommer ud til sine bier den 19.8 og laver dronningkontrol. 

Finder sine æg og er glad. Fodrer bierne igen den 25.8. 

Den 4.9 fodres igen og der laves dronningkontrol. Biavleren ser 

til sin skræk, at det vrimler med jomfruer på tavlerne. Der er nok 

klækket 10 jomfruer, mens der også er en del opbidte celler. Biavleren 

finder fire jomfruer og tænker: Nu er de alle knaldet, 

men lader klogeligt familien stå indtil 8.9. Så må de sidste jomfruer 

have udkæmpet deres kamp, og så er der kun én tilbage. 

Den 8.9 findes og dræbes en jomfru, og der tilsættes en årsdronning. 

Den 10.9 kommer han og ser, at dronningen er knaldet og 

finder igen to jomfruer. Nu tilsættes nok en årsdronning, og 

hvordan historien fortsætter er svært at sige............ 

INDNØGLING AF 

DRONNINGER 

Lad os først starte med at 

fastslå, at ingen til dato har 

kunnet give et kvalificeret 

bud på, hvorfor bierne indnøgler 

dronningen (vi går 

ud fra, at det er dette der 

er sket i ovennævnte tilfælde). 

Men der er almindelig 

enighed om, at det næsten 

altid sker i forbindelse med 

et eftersyn først eller sidst 

på sæsonen. Og det er næsten 

altid i én bestemt bigård, 

hvor det sker i flere 

tilfælde, mens det ikke 

forekommer i andre bigårde. 

Der er således et par 

aspekter, nemlig årstid og 

lokalitet, der har indflydelse 

på hyppigheden af fænomenet. 

De fleste erfarne 

biavlere undgår eller begrænser 

indnøgling ved at 

undlade at “rode i bierne” 

tidligt om foråret og sent 

om efteråret. Og det er vel 

egentligt også det bedste. 


VARROA 

Men der er jo kommet et 

par hår i suppen på biavlen 

i Danmark efter vi har haft 

en stor indvandring (af mider) 

og biavlen herved er 

blevet “kultur-beriget”, så 

den ikke mere kan køres på 

den gode, gamle måde, 

men skal udbygges med 

drab på drengebørnene 

(droneyngel-fjernelse), sauna-bade 

med syredampe, 

koldbade i mælke- og oxalsyre, 

eller indføring af midedræbende 

kemikalier: 

Det kan hverken bierne eller 

biavleren lide. Men almindelig 

logik siger jo, at 

hvis man vil have bier, må 

man altså bekæmpe deres 

fjender - effektivt!. De føromtalte 

“koldbade” i mælke- 

og oxalsyre er nok den 

mest nænsomme metode, 

når effekten tages i betragtning. 

Men disse bade 

skal altså foregå, mens der 

ingen yngel er, fordi de ikke 

virker gennem forseglingen. 

Og det er på disse tidspunkter, 

der er størst risiko 

for indnøgling. Men det 

skal også fremhæves og understreges, 

at mange ungdronninger 

bliver indnøglet 

ved det første eftersyn, efter 

de er tilsat en bifamilie. 

Det er min opfattelse - som 

altså står for min egen regning 

- at dronningerne er 

mest udsat for indnøgling 

på de tidspunkter, hvor de 

er ved at påbegynde eller 

afslutte en æglægningsperiode. 

Denne opfattelse 

blev yderligere bekræftet i 

1996, hvor mange bifamilier 

pga. kulden afbrød yngelansætningen 

i op til 2-3 

uger i juni. Hér fik jeg indnøglet 

et par dronninger. 

UNDGÅ INDNØGLING 

Hvad kan man gøre, hvis 

man skal i bierne i disse perioder 

for at behandle med 

mælke- eller oxalsyre, eller i 

det hele taget har brug for 

at gå i bifamilier, hvor dronningen 

ikke er i fuld aktivitet? 

Der findes muligvis én 

eller anden genial måde at 

løse problemet på. Jeg har 

bare aldrig hørt om den. 

Personligt holder jeg simpelthen 

øje med, hvad der 

foregår med dronningen 

mens jeg roder i bistadet. 

Man skal:

1) Holde et vågent øje 

med, at der ikke danner sig 

en tæt klump af bier på 

størrelse med en bordtennisbold 

på bærelisterne eller 

bunden af stadet. 

2) Kontrollere, at dronningen 

går frit på en tavle, 

når man sætter tavlerne 

sammen og lukker for stadet. 

3) Omgående puste røg 

på eller opsamle en sådan 

klump og se til, at dronningen 

kommer fri og kan løbe 

ned på en tavle (ikke stadebunden). 

DRONNINGEN STIKKES 

IKKE 

Jeg har undersøgt flere 

dronninger, som er blevet 

indnøglet mens jeg har set 

på det og kan konstatere, 

at bierne ikke stikker dronningen 

under forløbet, men 

snarere kvæler hende (som 

de sommetider gør med 

hvepse). Hun kan tåle at 

være indnøglet i flere minutter 

uden at tage skade 

og bierne lader hende som 

regel gå, hvis hun først slipper 

fri - som regel! - intet er 

100% i biavl. 

Hvis en dronning er blevet 

stukket, finder man en 

brod enten i øjet eller i den 

læderagtige hud omkring 

benene. Andre steder kan 

de vist ikke stikke hende. I 

det hele taget ser man sjældent, 

at dronninger er blevet 

stukket ihjel. Bierne 

bruger andre metoder til at 

skille sig af med dem. 

HAR 

DRONNINGAVLEREN 

SKYLDEN? 

Med hensyn til almindeligt 

dronningskift, begås der en 

hel del fejl rundt omkring i 

de små bigårde, som fører 

til dronningtab, uden det 

hverken er biernes eller 

dronningens skyld. Tro det 

eller lad være, men det er 

faktisk ret frustrerende for 

dronningavlerne, hvis deres 

leverede dronninger dør 

ved indføringen. Der sker 

to ting som er generende 

for hans forretning: Dels 

kommer dronningerne ikke 

til at vise, hvad de duer til. 

Dels mister biavleren måske 

modet og opgiver at ofre 

flere penge på indkøbte 

dronninger. Og der kan også 

ske det, at han tror, der 

er noget galt med dronningen, 

hvis bierne kasserer 

den. I så fald køber han ikke 

flere dronninger hos dén 

dronningavler. Og - igen, 

tro mig eller lad være - det 

er ikke dronningens fejl, 

hvis bierne smider den ud. 

En jomfru, der er blevet 

godt modtaget af en parringsfamilie, 

har gennemført 

en vellykket parringsudflugt 

og derefter frembringer 

normal yngel, fejler 

ikke noget, som skulle få bier 

til at vende tommelfingeren 

nedad, når de møder 

hende. Derimod ser vi ofte, 

at inseminerede dronninger 

modtages dårligt af bierne, 

eller bliver hurtigt udskiftet. 

Og det er ikke svært at 

se, hvorfor det må være sådan. 

Alle de forskellige trin 

i hendes adfærd, der fører 

frem til befrugtet æglægning, 

er blevet voldsomt 

manipuleret og lavet om. 

BIFAMILIEN SKAL 

VÆRE DRONNINGLØS 

Den mest almindelige fejl, 

der begås er, at biavleren 

ikke sikrer sig, at den modtagende 

bifamilie er dronningløs. 

Dette problems 

størrelse varierer fra år til 

år, men lad det være fastslået, 

at mange bifamilier - 

måske de fleste - på ét eller 

flere tidspunkter af året har 

en jomfru, som biavleren ikke 

erkender eksistensen af. 

I de fleste tilfælde forsvinder 

denne jomfru igen, 

uden han opdager, den har 

været der. Så når han har 

fjernet den gamle dronning, 

eller på anden måde 

har forvisset sig om at familien 

er dronningløs, tilsætter 

han fortrøstningsfuldt 

den nye dronning og bliver 

overrasket og frustreret, 


Foto Finn Christensen


38 

når han finder den foran 

flyvebrædtet næste dag. 

Hvad kan man gøre ved 

det? 

KONTROL AF 

DRONNINGLØSHED 

Man kan gøre to ting: Man 

kan forvisse sig om, at familien 

virkelig er dronningløs 

ved at se den ordentligt 

igennem en gang til dagen 

efter, man har fjernet den 

gamle dronning. Og man 

kan kontrollere, om bierne 

virkelig er villige og ivrige 

efter at få den nye dronning. 

Hvordan gør man bedst 

og lettest dette? 

Når man har den nye 

dronning klar, eller har aftalt, 

at hun skal komme 

med posten næste dag, finder 

man den gamle dronning 

og fjerner hende helt 

væk fra stadet. Hvis der ikke 

er træk, fodrer man også 

bierne. 1-2 kg sukkerdej er 

vist nok. Flydende foder er 

upraktisk og kan afstedkomme 

røveri, som dronningløse 

bier er særlig sårbare 

overfor. 


Næste dag tager man 

den nye dronning i lommen, 

og åbner igen for stadet. 

Nu skal bierne have 

den karakteristiske lyd og 

adfærd, der følger med 

dronningløshed: De skal 

“brøle” bemærkelsesværdigt 

højt og signalere kraftigt 

ved at virre med vingerne 

og blotlægge deres 

duftkirtel på bagkroppen 

(Nasanov-kirtlen). Hvis de 

gør det, er den hellige grav 

velforvaret og man kan 

(omtrent) droppe den nye 

dronning ned i hovedet på 

dem. Hvis de derimod har 

en “cool” og rolig opførsel, 

bør det straks mane til forsigtighed. 

Man bør nu forsigtigt 

adskille boet tavle 

for tavle og efterse dem 

grundigt for en jomfru, eller 

tegn på brugte dronningceller. 

Hvis man ikke 

finder noget, samler man 

boet igen og lægger buret 

med dronningen ovenpå de 

midterste bærelister og 

iagttager begivenhederne 

et par minutter. Hvis bierne 

ikke tydeligt udviser stor 

opmærksomhed overfor bu- 

ret, har de med 90% sikkerhed 

en jomfru. Det er ikke 

sikkert, man lige kan finde 

hende, for hun kan sidde 

udenfor stadet, eller være 

på vingerne. Jomfruer er 

meget nervøse, løber let ud 

af stadet eller går i luften, 

når bierne forstyrres. Hvis 

man ikke kan finde hende, 

må man vente til næste 

morgen og så prøve igen. 

(Det er lettest om morgenen). 

BIERNE STRØMMER 

Bierne kan lugte en dronning 

på stor afstand, og 

hvis de er dronningløse, vil 

de begynde at bevæge sig 

hen mod buret på bærelisten 

fra alle dele af stadet, 

næsten som i floder, og de 

vil sætte sig på buret, fodre 

dronning eller ledsagebier 

og blive på det bur i stort 

antal, til dronningen er 

gnavet ud. Hvis der kun er 

en sporadisk bi, der snuser 

til buret og derefter fjerner 

sig igen, skal man ikke tilsætte 

den nye dronning. 

Det dør den som regel af. 

Ovennævnte måde er 

Foto Flemming Vejsnæs

meget sikker. Den kræver 

blot, at biavleren ikke har 

for travlt (det kan blive 

dyrt) og at han observerer 

grundigt. For uerfarne biavlere 

kan det måske være 

lidt usikkert at beslutte sig 

til, hvad bierne egentligt 

har gang i - man ved ikke 

altid, hvad man skal se efter. 

Men man kan øve sig i 

at skærpe sin observationsevne. 

Forståelsen af biernes 

adfærd kommer med erfaringen. 

DE GAMLE SURE 

Der er også et andet tidspunkt, 

hvor det kan være 

prekært at skifte dronning, 

nemlig når der er mange 

gamle bier i staderne. I 

1996 tillod vejret bierne at 

flyve hele tiden og balancen 

mellem antallet af gamle 

og unge bier var derfor 

god. Der var ingen problemer 

med hverken at tage 

honning fra eller skifte 

dronninger. I 1992 kunne 

bierne ikke flyve ret meget 

i juli pga. vejret. Der ophobede 

sig store mængder af 

gamle bier i staderne, bier, 

som ellers ville være gået til 

i marken ved normalt vejrlig. 

Gamle bier kan ikke lide 

unge dronninger og det år 

blev der slået rigtig mange 

dronninger ihjel ved efter- 

AFLIVNING AF EN MYTE 

Det er en almindelig idé blandt biavlere 

og i mange lærebøger, at ungdronninger 

altid udkæmper en kamp 

til der kun er én tilbage. Det er somme 

tider rigtigt, men ligeså ofte forkert. 

Så længe der er et overskud af 

unge bier i en bifamilie, der har 

sværmet, er der en god chance for, at 

restbierne stadig er grebet af sværmfeber. 

Disse unge bier vil så dele sig 

op i grupper af tæt beslægtede søskende, 

der hver vil antage en 

nyklækket dronning eller en dronningcelle. 

De vil placere sig i en klyn- 

sommerens dronningskift. 

Altså: Hvis der ikke har været 

træk i flere uger før 

dronningskiftet, skal man 

vente med at skifte dronning 

til vejret tillader, at de 

gamle bier forsvinder. 

SKIFT ALDRIG VED 

RØVERI 

Så er der den gamle fejl 

med at skifte dronninger, 

hvis der er eller har været 

røveri i bigården. Dén er 

heller ikke for god. En bifamilie 

rekrutterer flere vagtbier, 

når de føler sig truede. 

Og der rekrutteres flest på 

tidspunkter, hvor biernes 

honninglagre trues af andre 

bier eller af hvepse (eller 

mennesker, for den sags 

skyld). Det er ikke sikkert, 

man lige kan se om der har 

været røveri. Man må se, 

efter, om der er tegn på røveri, 

bl. a. ved at se efter, 

om der ligger døde bier foran 

staderne. 

TAB AF ANTAGET 

DRONNING 

Tilsidst den ærgeligste 

dødsmåde: Indnøgling efter 

hun er antaget og er gået i 

æglægning. Dette problem 

er størst de første fem dage 

efter udgnavningen og aftager 

efterhånden som hun 

bliver etableret - op til 3 

ge om dronningen/cellen og beskytte 

den mod andre dronningers angreb, 

og samtidig forhindre den nyklækkede 

dronning i at slippe fri. Ofte spærrer 

de jomfruen inde i cellen og fodrer 

hende gennem et hul. De fodrer hende 

til hun er flyvemoden, hvorefter de 

forlader stadet som en eftersværm. 

Når biavleren åbner en bifamilie i denne 

tilstand, vil systemet opløses og 

mange celler klække samtidig eller indenfor 

få minutter. Der kan altså sagtens 

være flere jomfruer i en bifamilie 

gennem længere tid. Jeg har en familie, 

der lavede et stille dronningskift i 

uger efter. 

Den eneste løsning på 

problemet jeg kan foreslå 

er, at man venter 3-5 dage 

efter tilsætningen med at se 

efter om hun er antaget og 

i æglægning - man skal 

helst ikke forstyrre familien, 

før dronningen er fodret 

delvist op. Og at man gør 

sig umage med at se efter, 

at forstyrrelsen ved eftersynet 

ikke afstedkommer, at 

de indnøgler hende. Gør 

som det er beskrevet ovenfor: 

Hold godt øje med 

dronning og bier under eftersynet. 

Det turde være indlysende, 

at der findes et overvældende 

antal “gode” råd 

om dronningtilsætning. Og 

der findes et overvældende 

antal situationer, hvor man 

kan komme i tvivl om bifamiliens 

dronningstatus. Jeg 

har selv lavet et hav af eksperimenter 

og kunne skrive 

en lang afhandling om mine 

erfaringer og “private” 

metoder. Men det vil sikkert 

kede både biavlerne og mig 

selv til døde, så det vil jeg 

afholde mig fra. Ovenstående 

er det bedste jeg kan byde 

på: Enkelt, sikkert - og 

svært! Men det fungerer, 

hvis man vil gøre sig ulejligheden 

med at lære proceduren. 

❑ 

juni. Der klækkede 2 jomfruer. 3 uger 

efter fandt jeg 3 æglæggende dronninger: 

Den gamle og døtrene (der 

sandsynligvis er parret samtidig). Næste 

gang var kun døtrene tilbage. De 

gik på samme tavle, samme side. Sidste 

gang jeg så til familien var 30. oktober. 

Der gik stadig 2 dronninger og 

familien var færdigindvintret og i 

topform. 

Så man skal ikke tage sine beslutninger 

ud fra en ide om at jomfruerne 

“selv ordner det” imellem sig. 

Det var så dén myte. 


TEST AF BRUGSDRONNINGER 

1996 

Resultaterne fra forsøg med test af brugs- 

40 

dronninger fra sæsonen 1996 er, som store 

dele af biavlen iøvrigt, påvirket af de store 

vintertab. 

Forsøgene med test 

af brugsdronninger 

er en afprøvning af 

de brugsdronninger, 

Af 

Vejsnæs 

Carsten Wolff 

Flemming 

Hansen som udbydes til salg. 

Foto 

Testen har været organiseret 

ved, at der 

til hvert hold dronninger 

er indsendt 14 

friparrede brugsdronninger. 

En dronning 

fra hvert af de 9 hold 

blev indvintret hos 

hver af de 10 forsøgsværter. 

De sidste 4 

dronninger er brugt 

som erstatning for de 

dronninger, der gik 

tabt ved indførelsen i 

eftersommeren 1995. 

Ved denne fordeling 

er det undgået, at 

forholdene i en enkelt bigård 

har kunnet få afgørende 

uheldige konsekvenser 

for afprøvningen af et 

eller flere hold dronninger. 

Det har igen i år vist sig meget 

vigtigt, da flere af bi- 

Leverandører ........ Avlerinitialer .... Telefonnummer 

Erling Bech ..................... EB .................... 46 40 93 34 

Anders Glob ................... AG ................... 86 37 92 10 

Henrik Refsgaard .......... HO ................... 53 48 31 38 

Hans Røy ........................ HR .................... 97 32 13 98 

Svend Sejr ...................... SS .................... 86 26 08 49 

Peter Stougård .............. ST .................... 86 55 12 61 

John Svarre ..................... JS .................... 86 92 38 04 

Poul Erik Sørensen ........ PS .................... 86 52 33 46 

Jørgen Thomsen ............. JT .................... 98 26 90 94 


gårdene blev ramt af uheld. 

Der er brugbare data fra 9 

testbigårde. Den sidste bigård 

har været ramt af næsten 

total udvintring. I to af 

de øvrige bigårde har henholdsvis 

kun 2 og 3 bifamilier 

overvintret tilfredsstillen- 

de. Det betyder desværre, 

at resultaterne 

må tages med 

forbehold. Interessant 

er det dog, at 

der er opnået store 

udbytter i mange af 

de bifamilier, som 

har gennemført testen. 

De 9 avleres navne, 

initialer, og telefonnumre 

fremgår 

af listen. 

BEDØMMELSE AF 

DRONNINGERNE 

Testbigårdsværterne 

var uvidende om, 

hvor dronningerne 

kom fra. Dronningerne 

blev enten indført i 

normale produktionsfamilier, 

efter at den gamle dronning 

var fjernet, eller der 

blev lavet nye aflæggere. 

Dronningerne er vurderet 

for sværmtendens, temperament 

og tavlefasthed og 

bifamiliernes honningudbytte 

er registreret. Karakterskalaen, 

som er vist i TfB 

nr. 12-94 side 397 og bagerst 

i rapporten om Kvalitetskontrol 

af Avlsdronninger, 

bruges som grundlag 

for værternes bedømmelser. 

Rapporten om Kvalitetskontrol 

af Avlsdronninger ud-

sendes til alle lokalforeninger 

og kan købes for 50 kr. 

+ moms og forsendelse ved 

henvendelse til Danmarks 

Biavlerforening. 

RESULTATER 

Resultaterne af afprøvningerne 

er vist i de 3 grafer. 

Tallene som ligger til grund 

for graferne, kan ligeledes 

læses i rapporten om Kvalitetskontrol 

af Avlsdronninger. 

Brugsegenskaberne er 

vist som gennemsnitstal for 

de dronninger, som har 

gennemført testen. For 

samtlige hold må det siges, 

at brugsegenskaberne i almindelig 

praktisk biavl vil 

være fuldt tilfredsstillende. 

Honningudbyttet i kg er 

vist som gennemsnitstal for 

hvert hold. Det er vigtigt 

her at understrege, at der 

på grund af vintertab for 

nogle af holdene mangler 1 

til 4 dronninger. Tallene er 

derfor ikke helt sammenlignelige, 

og viser altså kun, 

hvad de dronninger, som 

har gennemført testen, har 

ydet. Gennemsnitsudbytterne 

i bigårdene svinger fra 

21-88 kg pr. bifamilie. Familiernes 

procentvise honningudbytter 

- i forhold til 

de gennemsnitlige honningudbytter 

- er vist i den 

sidste graf. ❑ 

SEM er en matematisk 

udregning, som giver et 

udtryk for usikkerheden 

på gennemsnitstal. Høje 

tal tyder på enten usikre 

forsøgsbetingelser og / eller 

uensartede dronninger. 

Lave tal tyder på ensartede 

forsøgsbetingelser og 

ensartede dronninger 

(husk igen at dronningerne 

fra et hold har været 

fordelt i 9 bigårde). 

Kg. honning pr. hold 

Karakterer 

% afvigelse fra gennemsnit 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

5 

4,5 

4 

3,5 

3 

2,5 

2 

1,5 

1 

0,5 

0 

15 

10 

5 

0 

-5 

-10 

-15 

-20 

-25 

Gens. honning udbytter i testbigårde 

1996 

:SEM 

HO HR SS ST JS PS JT EB AG 

Avler intialer 

Gens. brugsegenskaber i testbigårde 

1996 



Sværmtendens. Temperament. Tavlefasthed. 

Honningudbytter i forhold 

til bigårdsgennemsnit - 1996 




KORT 

42 

Hovedbestyrelsesmøde 

Hovedbestyrelsen holdt 

weekendmøde den 18. og 19. 

januar. Formålet med et weekendmøde 

var at få god tid til 

det ordinære hovedbestyrelsesmøde 

og desuden ønskede 

man tid til en mere fremtidsrettet 

diskussion. 

På det ordinære møde blev 

det besluttet at støtte afholdelsen 

af et symposium om virus 

og bakteriesygdomme hos 

honningbier, specielt som følge 

af varroainfektion. 

Det er nu blevet afklaret, 

at man godt må bruge myresyre 

og mælkesyre til bekæmpelse 

af varroamider fordi midlerne 

findes i fri handel til andre 

formål. Men forhandling af 

krämerplader til varroabekæmpelse 

er ikke tilladt. 

Man må godt sælge myresyre, 

plader og poser hver for 

sig, og biavlerne må selv lave 

krämerpladerne. DBF skal arbejde 

på at få godkendt mid- 

DBF og EDBi på internettet 


er i samarbejde med EDBi ved 


Foto Flemming Vejsnæs 

lerne, så de også kan forhandles. 

Ulandsgruppens arbejde 

blev diskuteret. Det blev understreget, 

at det er Danmarks 

Biavlerforening, som er ansvarlig 

for projekterne og at hovedbestyrelsen 

derfor har den 

afgørende indflydelse i arbejdet. 

Det blev vedtaget, at konsulenterne 

kan deltage i rejsearrangementet 

til Apimondiakongressen. 

Men at de samtidig 

skal virke som turledere. 


fremtidige placering blev drøftet 

igen. 

Der er endnu ikke klart, 

om huset på Ledreborg Alle 

104 kan udmatrikuleres. Flytteudvalget 

laver forslag til hovedgeneralforsamlingen 

med 

vurdering af mulighederne for 

at købe Ledreborg Alle 104 

samt for at leje kontorlokaler i 

Borup hos Køge-Ringsted 

Landboforening eller hos Land- 

Problemer med 

ukrudtsbekæmpelse i 

hvidkløveravlen 

I forbindelse med revurdering 

af forskellige sprøjtemidler 

er et ukrudtsmiddel med 

navnet Reglone kommet i søgelyset. 

Hvis det bliver forbudt, 

kan det give meget store vanskeligheder, 

og måske helt 

umuliggøre hvidkløveravlen i 

Danmark. Midlet bruges til bekæmpelse 

af enårig rapgræs, 

og der findes ikke på nuværende 

tidspunkt alternativer. Landbruget 

søger i øjeblikket om, 

at opbygge en hjemmeside på 

internettet. Der er to hjemmesider, 

en for Danmarks Biavlerening 

og en for EDBi. Adresserne 

er: http://home4.inet.tele. 

dk/dbf og http://home4.inet. 

tele.dk/apimo/edbi.htm. Siderne 

er i opbygning og vil derfor 

være i en løbende udvikling. 

Har du ideer til hvad der skulle 

stå på DBF's hjemmeside er du 

velkommen til at kontakte os. 

En anden spændende 

hjemmeside er vores formands, 

som kan findes på: http:// 

brugets Rådgivningscenter i 

Skejby. 

De nye muligheder inden 

for informationsteknologien 

skal vurderes. EDBi laver en 

hjemmeside på internettet for 

os og der laves en langsigtet investeringsplan 

for EDB og software 

i foreningen. 

Markedsføringsudvalget 

arbejder med ideer om en ny 

strategi for markedsføringen 

og det materiale, som laves. 

Der er tale om at lave en samlet 

plan for arbejdet og en fælles 

linie i materialet. 

Der skal senest 1. november 

laves et forslag til diskussion 

med forhandlerne. 

Nogle lokalforeninger har 

ønsket en honningnotering. 

Hovedbestyrelsen besluttede 

at efterkomme ønsket og fastsatte 

en vejledende notering til 

20 kr. incl moms pr 450 gram. 


at betingelserne for brug af Reglone 

ændres, så det fortsat 

kan bruges i afgrøder med 

plantedække. På grund af midlets 

persistens (nedbrydelighed 

i jorden), vil det blive forbudt 

til nedvisning af ukrudt før forskellige 

afgrøder spirer frem. 

Hvis man får afslag på denne 

ansøgning, kan der søges 

dispensation i en kort årrække 

til bestemte formål. Så det kan 

konkluderes, at der kan blive et 

alvorligt problem, men at løbet 

ikke er kørt endnu. 

Carsten Wolff Hansen. 

home2.inet.tele.dk/krs/skov 

mose.htm. 

Vi erindre om vore e-mailadresser: 

DBF-Roskilde: 


Carsten Wolff Hansen: 

cwh@post4.tele.dk 

Kristian Skovmose: 

krs@post2.tele.dk 

En spændede side i disse virustider 

er: http://www.res. 

bbsrc.ac.uk/entnem/about/proj 

ects/varroa/alvarweb.htm. 

Redaktionen

Foto: Aasne Aarhus 

DBF's HONNINGNOTERING 

DØDSFALD 

Den 27. januar døde professor 

Rolf Lunder, Norge - 88 

år gammel. 

Rolf Lunders hovedfag var 

botanik, men i 1932 fik han en 

stilling i biavl ved det daværende 

Statens Småbrugslærerskole 

på Sem i Asker, hvor han gennem 

årene fik opbygget et 

egentligt biinstitut, og gennem 

Vejledende pris for 450 

gram honning er 20 kr 

mere end 40 år udøvede han 

med en pioners ildhu en uvurderlig 

indsats for biavlen i Norge 

og i Norden. Da Nordisk Bitidsskrift 

så dagens lys i slutningen 

af fyrrene, blev Rolf Lunder 

hovedredaktør for dette 

tidsskrift. Nordisk Bitidsskrift 

skulle være et videnskabeligt 

tidsskrift - saglig, kritisk og vederhæftigt 

- en karakteristik 

som i ordenes bedste betydning 

kan overføres på Rolf Lunder. 

I Danmark er Rolf Lunder 

mest kendt gennem sin bog: 

„Håndbok i birøkt“ og hans 

store indsats i Nordisk Biavlerråds 

regie; thi hans motto var, 

at kundskab skal spredes til så 

mange som muligt og så hurtigt 

som muligt, og netop dette 

gjorde, at Rolf Lunder blev så 

vellidt af biavlerne i Norden. 

Rolf Lunder er stille sovet 

ind, men hans virke står stadig 

som en solid bautasten i norsk 

og nordisk biavl. 

Jørgen Bang 

FRA FRA DET DET GAMLE GAMLE ARKIV 

ARKIV 

v/Finn Christensen, Glamsbjerg 

Påklædningen på dette billede viser, 

at vi skal en del år tilbage. Også den 

gang var kvinderne med i biavlen. Biavlere 

har altid været stolte af at vise 

deres bigård frem. Bemærk solvokssmelteren. 

Rammemålet har vel været 

10x12. 

HAR DU UDFYLDT DIT SPØRGESKEMA 

ANGÅENDE BIÅRET 1996 

Indtil nu har vi fået 1539 spørgeskemaer retur - 

det er 433 flere i forhold til opgørelsen i sidste 

blad. Send også dit skema ind, så vores data, som 

skal fortælle om os selv, bliver pålidelige. 

Find spørgeskemaet i Tidskrift for Biavl nr. 12/ 

1996. I bladet er der indlagt en kuvert til portofri 

indsendelse. Skulle din kuvert være bortkommet 

ved udbringelse af bladet, sender vi gerne en kuvert. 

Redaktionen 

4.907 

medlemmer 

1.539 

spørgeskema 

besvarelser pr. 

5.2.97, hvilket 

svarer til 32% af 

vores medlemmer. 


44 

Skal vi bruge pesticider eller ej til varroabekæmpelse? 

Er det nødvendigt ? 

Forsvarligt overfor forbrugeren. Overfor 

os selv? Vi har samlet 3 læserbreve 

op igennem de sidste par måneder og 

forelagt dem for foreningens formand 

Kristian Skovmose. Fra 

tidsskriftes side føler vi 

emnet er ved at være udtømt. 

BRUG AF PESTICIDER! 

Der har gennem længere 

tid været talt og 

skrevet meget for og imod 

brug af pesticider ved bekæmpelse 

af varroamiden, 

uden det er lykkedes 

at blive enige. Modstandere 

af pesticider, dem 

Keld Brandstrup i Tidsskrift 

for Biavl 11/96 kalder 

for de “frelste”, vil under 

ingen omstændigheder 

vide af brugen og tager 

således stærkt afstand 

fra enhver form for brug 

af pesticider. Tilhængere 

eller rettere brugere af 

pesticider vil ikke anvende de metoder 

(se Temahæfte om Varroa side 8 

ff.), der er anbefalet af “Forskergruppe 

Biavl” og “Danmarks Biavlerforening”. 

Mange “pesticid-biavlere”, 

for nu at bruge Keld Brandstrups betegnelse, 

hævder, at bierne lider under 

anvendelse af myresyre, ja enkelte 

går endog så vidt, at de betegner det 

som dyremishandling. Jeg har nu ikke 

set de store reaktioner, når jeg har behandlet 

mod varroa, og for øvrigt tror 

jeg slet ikke, at det er særlig behagelig 

for bierne at slæbe rundt på varroamider. 

Så hellere en kort periode i 

myresyredampe (4 dage hos mig, idet 

jeg anvender metoden med 2 ml myresyre 

pr. tavle 4 dage i træk). At metaldele 

i materiellet kan tage skade 

nævnes også som grund for at undgå 

myresyre, men stærkest i argumentationen 

står dette, at “pesticid-biavlere” 

ikke mener, at myresyre er effektiv 

nok, og at de vil miste deres bier, hvis 

de ikke bruger pesticider. Et synspunkt 

der også blev luftet under 

formandsmødet i Silkeborg i november 

måned. I følge et mundtlig referat 

skulle en lokalforeningsformand således 

have sagt, at hans bier ville være 

døde, hvis han ikke havde anvendt 

pinde påsmurt bekæmpelsesmidlet. 


Forsamlingen kunne lige så godt en 

gang for alle forstå, at han og sikker 

mange andre ville fortsætte med at 

anvende pindene. Hvorvidt der var tale 

om brug af pesticid-midlerne Bayvarol 

eller Bayticol ved jeg ikke. Men 

manden ville altså udrydde mider med 

pesticider af hensyn til bierne. Mine 

bier skal ikke dø, sagde han og sådan 

siger med ham mange “pesticid-biavlere”. 

Nej, jeres skal ikke. Her er vi efter 

min mening ved sagens kerne. Det 

er ikke bierne, der tænkes på, men biavleren. 

Dør bierne skal han til foråret 

have udgifter og besvær med at 

etablere nye familier, og det vil han 

ikke. I stedet spilles der russisk roulette 

med den opvoksende generations 

velbefindende. Betyder uvisheden om 

pesticidernes skadelige virkninger da 

slet ingen ting. Kan frygten for uheldige 

følger hos de kommende generationer 

ikke få “pesticid-biavlerne” til 

at bringe brugen af pindene til ophør. 

Endnu har vi ikke kendskab til, at der 

er sket uoprettelig skade, men det er 

sikkert kun på grund af den korte anvendelsestid, 

at vi ikke har fået kendskab 

til langtidsvirkningerne. Endnu 

ved vi heller ikke, hvorledes bierne reagerer, 

når midlerne har været anvendt 

gennem flere år. Udenlandske 

erfaringer tyder på, at bierne udvikler 

resistens. Sker det, er vi lige vidt, hvis 

vi ikke vil være dårligere stillet. Biavlere, 

tænk jer om, inden det er for sent. 

Vil I - trods videnskabelige beviser 

og eksperters advarsler om pesticiders 

skadelige virkninger - alligevel bruge 

pesticider, så brug dog et middel, der er 

afprøvet, nemlig Bayvarol. Bedst var det 

dog, om vi alle undlod at bruge pesticider. 

Vi ved jo, de er skadelige. At pesticider 

er allergifremkaldende er fastslået 

indtil flere gange. Men endnu værre er 

det, at mange undersøgelser 

peger på, at de højst 

sandsynlig også er kræftfremkaldende. 

Det vides ligeledes, at 

pesticider indeholder stoffer 

som er mutagent, dvs. 

at de kan fremkalde ændringer 

i organismers arvelige 

egenskaber. Sagt med 

andre ord, det er muligt, at 

pesticider er i stand til at 

påvirke og ændre den menneskelige 

arvemasse, generne. 

Er I over ungdommens 

vår, kan I selvfølgelig være 

ligeglade, men hvad med 

jeres børn og børnebørn. 

Tør du tage ansvaret? 

Sv. Haakon Jensen 

Drosselvej 8 Ørum 

8830 Tjele 


MIDLER TIL VARROABEKÆMPELSE 

Under denne overskrift skriver formanden 

for Danmarks Biavlerforening, 

Kristian R. Skovmose, i tidsskriftet for 

oktober bl.a. "hovedbestyrelsen er ikke 

blind for, at det nok er nødvendit at arbejde 

for en forsvarlig varroabekæmpelsesmedicin." 

Hovedbestyrelsens holdning 

begrundes med at: "Der skal sættes 

en hurtig stopper for den illegale, hjemmelavede 

og sundhedsfarlige varroabekæmpelse, 

der efter sigende praktiseres 

i visse kredse". 

I lokalforeningerne er vi naturligvis 

bekendt med ulovlighederne. Her kender 

vi "synderne", og ved nogenlunde 

hvad de går og laver. Vi gør, hvad vi kan 

for at modarbejde ulovlighederne. Vi 

ved, at den lagte bekæmpelsesstrategi 

er rigtig. Der findes intet dokumenteret 

behov for at anvende "medicin". 

Jeg kender ikke de aktuelle medlemstal, 

men vil antage at min. 80% af 

Danmarks Biavlerforenings medlemmer 

er hobbybiavlere. Der er ikke tradition 

for at vi "meninge medlemmer" råber 

meget op. 

Men vi er nogle, der finder at tiden 

nu er inde til at advare hovedbestyrelsen 

mod at overse og overhøre den medlemsskare, 

der bærer foreningen. Vi mener, 

at kunne konstatere, at nogle få

højtråbende interessegrupper bruger 

Danmarks Biavlerforening til at fremme 

egne snævre interesser, også selvom 

de derved skader det store flertal 

af foreningens medlemmer. 

Vi mener ikke, man skal bekæmpe 

ulovligheder ved at gøre dem lovlige. 

Ulovligheder kan bekæmpes ved at tage 

afstand fra dem, ved at oplyse om 

dem og ved at advare mod dem. Eller - 

ved at melde dem til politiet. 

Vi efterlyser en klar holdning. 

Med venlig hilsen 

Poul Hvid 

KALD EN SPADE FOR EN SPADE 

Til formanden for DBF. 

I nr. 10, Tidsskrift for Biavl skriver 

du om varroabekæmpelse. Du skriver 

ligeledes at biavlere i Danmark er delt 

op i to lejre. Det passer ikke, vi er delt 

op i tre, nemlig de der bekæmper med 

myresyre, de der bruger pesticider som 

er tilladt. Endelig er der så dem der 

bruger Baytikol, der ikke er tilladt og 

som er vandig opløseligt og derfor meget 

let ender i honningen. 

Pludselig er der så kommet et nyt 

begreb MEDICIN. 

Hvad er det, du forsøger at forklare. 

Som vi alle ved, bruges medicin til 

at helbrede med. 

Her er der ikke tale om at helbrede, 

her skal der slås varroamider ihjel - 

og til det bruger man et 

middel, der dræber varroamiderne, 

sådan. 

Al den udenomssnak 

for at gøre pesticidfyldt 

honning mere spiselig. 

Ved at bruge ord som medicin 

vildleder vi forbrugerne. 


renomme står 

på spil, lad være med at 

forsøge at putte blår i øjnene 

på forbrugerne, og 

samtidig forsøge at give 

et bedre indtryk af dansk 

biavl. 

Vil nogen bruge gift, 

så må de gøre det, men 

under ansvar, det vil sige, 

at de på deres honningglas 

skal skrive, at der er brugt pesticider 

til bekæmpelse af varroa. 

De, der bruger myresyre kan så 

skrive, at de har brugt myresyre til at 

bekæmpelse af varroa. Forbrugerne 

har nu valget, og vi fremstår som hæderlige 

biavlere. 

Vi ved, at pesticider hober sig op 

og ender i honningen, og at vi er det 

sidste led i fødekæden, vi ved at pesticider 

giver forsterskader, måske er 

det også det, der gør mænd sterile. 

Vi ved, at grundvandet mange 

steder i Danmark er forurenet med 

pesticider, således at det er ubrugeligt 

som drikkevand. Så vær venlig at 

kalde pesticider for pesticider og ikke 

for hverken medicin eller noget som 

helst andet. 

I Grækenland har jeg hos materielforhandlerne 

set masser af pesticider. 

Her kalder de det også for medicin. 

Formanden for den lokale biavlerforening 

nævnte dog at der var 

problemer. Der var fundet rester af 

pesticider i honningen. 

Det kan også ske i Danmark, hvad 

mon en grossist vil sige til 25 tons 

honning med såkaldte medicin rester. 

Det kan nemlig også ske, for når først 

vi får organiseret en effektiv kontrol 

med dansk honning vil det være muligt 

at spore pesticidrester. 

John Lissner, Lejre 

Hovedbestyrelsens holdning 

Det er gladeligt, at der er andre 

end hovedbestyrelsen, som er voldsomt 

optaget af spørgsmålet om, hvilke 

midler og metoder der skal anvendes 

til varroabe-kæmpelse. 

Det er nemlig biavlens og vi men- 

neskers fremtid, det handler om. 

Hovedbestyrelsen er langt hen 

ad vejen på linie med de tre læserbrevsskribenter. 

Holdningen er: 

Biotekniske metoder og organiske 

syrer har absolut førsteprioritet. 

Metoderne er fremtidsorienterede. 

Frem for alt er metoderne praktisk 

anvendelige og effektive. De skaber ingen 

resistensproblemer. Der er ikke risiko 

for rester af fremmedstoffer i honningen. 

De skader ikke biernes imunforsvar 

eller udelukker avl efter varroatolerante 

bier. 

I praksis er metoderne rimeligt 

lette at anvende for hobbybiavlere og 

lidt større biavlere. Der fordres ikke de 

helt store omlægninger af driften, bl.a. 

fordi tidsfaktoren ikke er alt afgørende. 

For biavlere med mange bier, især 

erhvervsbiav-lere, vil varroabekæmpelsen 

selvfølgelig kræve noget ekstra, 

men er viljen der, kan div. metoder 

godt indarbejdes i driften. 

Det er vores helt klare indtryk, at 

den største del af Danmarks Biavlerforenings 

medlemmer har samme holdning. 

En del biavlere, som også er medlem 

af Danmarks Biavlerforening, synes 

af forskellige grunde, at det er skal 

være mulighed for at kunne anvende 

pesticider. Efter indgående drøftelse, 

har hovedbestyrelsen indvilget i at arbejde 

for, at Bayticol kan blive et godkendt 

pesticid til bekæmpelse af varroa. 

Vi har, som tidligere nævnt, rettet 

henvendelse til producenten af midlet, 

Bayer. 

Dette initiativ er ikke ensbetydende 

med, at vi undsiger den hidtidige 

holdning. Det skyldes heller ikke, at 

vi vil dække over ulovlig og hjemmelavetpesticidbekæmpelse. 

Men vi er lydhøre 

overfor andres holdninger. 

Vi er interesserede i 

at Danmarks Biavlerforening 

fortsat kan samle 

så bred en gruppe af biavlerne 

i Danmark som 

muligt. Endelig ønsker vi 

den mindst skadelige bekæmpelse 

med pesticider. 

Brugen af pesticider 

er efter vores vurdering 

umulig helt at hindre, 

selvom mange argumenter 

taler imod, jvf. mit og 

de foregående indlæg. 

Der bliver desuden 

lejlighed til en drøftelse 

af emnet på den kommende 

generalforsamling. Her lægges 

op til drøftelse af en særlig tillægsetikette, 

der angiver, hvordan varroabekæmpelsen 

har fundet sted. 


Kristian R. Skovmose 

fmd. Danmarks Biavlerforening 



MULIGHEDER FOR TILSKUD I 

SÆRLIGE LANDDISTRIKTER 

Den europæiske Landbrugsfond har 

til formål at støtte udvikling i særlige 

landdistrikter bl.a. i Danmark. Der 

kan ydes støtte til mange formål bl.a. 

også til biavl. Projekter, der har til 

formål at omstille konventionelle 

produktionsmetoder, fremme lokale 

mærkevarer, omstille til landboturisme, 

har gode muligheder for tilskud. 

Hvis et projekt samtidig er en del at 

et “lokalt netværk”, hvor projektet 

kan indgå i en samlet lokal udviklingsstrategi, 

er der endnu en væsentlig 

forudsætning for økonomisk 

tilskud opfyldt. 

HVEM KAN FÅ STØTTE? 

Som allerede nævnt er ordningen 

begrænset til udvalgte områder. 

Af kortet kan det ses hvilke kommuner 

og områder i Danmark ,som har 

mulighed for tilskud. Der kan gives 

tilskud til ejere og forpagtere af 

landbrugsbedrifter, virksomheder 

samt forskellige foreninger og sammenslutninger 

som har til formål at 

fremme udviklingen af jordbruget. 

FORSKELLIGE PROJEKTMULIGHE- 

DER 

Det er ikke mulig at give en fyldestgørende 

liste over hvilke konkrete 

projekter, der kan opnå støtte. I 

vejledningen fra Strukturdirektoratet 

for Fødevare, Landbrug og Fiskeri 

nævnes følgende 3 projekttyper; omstrukturering 

og miljøbeskyttelse 

i jordbruget, virksomhedsud- 

46 


vikling og landboturisme. Har 

man en god idé, er den eneste mulighed 

at udfærdige en detaljeret projektbeskrivelse 

og sende den sammen 

med et udfyldt 

ansøg- 

ningsskema 

til sit 

amt, sin kommunen eller 

til Strukturdirektoratet. Alle tre 

instanser skal se ansøgningen, men 

den endelige godkendelse sker i 

Strukturdirektoratet. 

EGNE ERFARINGER 

I forbindelse med flytning og erhvervelse 

af et mindre fritidslandbrug 

på Djursland, har jeg via disse 

muligheder etableret et slyngerum i 

en tidligere staldbygning. Ideen bag 

dette projekt er at tilbyde andre biavlere, 

at de kan få slynget deres honning 

mod betaling. Hermed opnås en 

væsentlig arbejdslettelse for både 

disse biavlere og for mig selv i forbin- 

delse med min deltids biavl. Betalingen 

på 1,50 kr. pr. kg honning skal 

dække aflønning af ansat personale 

til slyngearbejdet, og gerne give en 

forrentning og afskrivning på min del 

af investeringen på 374.000 kr. 

KONSULENTHJÆLP 

Har du ideer til et projekt vil konsulenterne 

gerne tage en drøftelse 

om dette. Hvis der ønskes hjælp til 

udformning af projektbeskrivelser 

og ansøgninger kan dette også tilbydes 

mod en mindre betaling for medgået 

tid. Disse omkostninger er naturligvis 

en del af projektet og vil indgå i 

budgettet og tilskudsgrundlaget. Der 

kan naturligvis også fås vejledning 

hos de myndigheder, som behandler 

ansøgningen. 

HVORMANGE PENGE ER DER I 

DET? 

Der kan gives op til 50 % tilskud 

indenfor en investeringgrænse på 

650.000 kr. indenfor 6 år pr. fuldtidsbeskæftiget, 

dog maksimalt 

1.300.000 kr pr. bedrift. Projektet skal 

gennemføres indenfor 3 år og anvendes 

til formålet i mindst 5 år. 

AFSLUTNING 

Dette er en meget forenklet gennemgang 

af et indviklet regelsæt. 

Hvis der ønskes mere detaljerede oplysninger, 

kan der fås skriftlige vejledninger 

hos de nævnte myndigheder, 

eller der kan som nævnt ringes til 

konsulenterne. 

Carsten Wolff Hansen.

Biavlerforeningerne i Midt- & Østjylland: 

Grønbæk/Svostrup, Hammel, Silkeborg, Galten, Århus, 

Skanderborg og Odder afholder fællesarrangement med foredrag af : 

Ejgil Holm 

Gedved, 

Der vil fortælle om 

Arvelighed, indavl & 

varroaresistens. 


tirsdag den 25. Februar kl. 19.30 

på Vejlby Landbrugsskole, Tretommervej 31 i Risskov. 

( Lokalforeningsformændene har kort over Risskov) 

Der vil være mulighed for kaffe og brød , ved bindende tilmelding til 

de lokale formænd senest den 23. Februar. 


Husk det er nu, du skal tilmelde dig EDBi, 

således at dine bier, er indtastet i programmet, inden 

det nye biår går i gang, det er nu der er tid til det. 

Ring og hør nærmere på tlf. 86 89 86 42. 

Peder Kjærsgaard 

Dronningeavlerforeningen 

af 1921 

afholder ordinær generalforsamling lørdag 

den 5. april 1997 

kl. 10.00 på Nr. Åby Hotel. 

Dagsorden ifølge vedtægterne. 

Generalforsamlingen forventes afsluttet ca. kl. 12.00. 

Efter middagen kommer Per Kryger og tortæller om: 

Moderne genetik og honningbien og hvad vi kan bruge 

det til i vores avlsarbejde. 

Pris for arrangementet incl. middag og eftermiddagskaffe 

er 200,- kr. 

Tilmelding senest den 26. marts 1997 til enten 

Knud Nørgaard Larsen, telf. 98 88 70 74 eller 

kasserer Niels Bak Pedersen, telf. 53 64 65 92. 

Oplev verdens biavl 

Apimondiakongressen. Se TfB nr. 1 side 17 

FV 

AVLS- 

OPLYSNINGER 

Rapporten om Kvalitetskontrol 

af avlsdronninger 1996 

er nu udsendt til alle lokalforeningerne. 

I rapporten er 

der oplysninger om avlsdronninger 

fra 10 dygtige 

avlere i hele landet. Desuden 

findes alle tal som ligger 

til grund for opgørelse af 

forsøg med test af brugsdronninger. 

Ønsker du din 

egen rapport kan den købes 

for 50 kr. +moms og forsendelse 

ved henvendelse til 

DBF. 

Carsten Wolff Hansen. 


✂ 

48 

Hovedgeneralforsamling 


Danmarks Biavlerforening afholder 

hovedgeneralforsamling 

lørdag den 12. april 1997 kl 9.00 

på Hovborg Kro, 

Holmeåvej 2, 6682 Hovborg. 


Varde 

Dagsorden: 

1. Valg af dirigent 

2. Valg af stemmetællere, 

delegerede kan ikke være 

stemmetællere. 

3. Hovedbestyrelsens beretning, 

Esbjerg 

herunder udvalg. 

4. Evt. beretninger fra konsulent 

og specialforeninger. 

5. Fremlæggelse af regnskab ved sekretariatslederen. 

6. Hovedbestyrelsens forslag og planer for kommende år. 

7. Forslag fra lokalforeninger/listeforbund. 

8. Budget. 

9. Valg af formand. 

På valg er Kristian Skovmose 

10. Valg af 3 hovedbestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant. 

På valg: Jørgen Bang, Arne Egelunn Nielsen, Kirsten Vinther, Suppleant 

Hans J. Hansen 

11. Fastsættelse af mødested for næste års hovedgeneralforsamling. 

12. Eventuelt. (Under dette dagsordenspunkt kan ikke tages 

beslutninger). 

Hovedgeneralforsamlingen er offentlig. Men kun delegerede og hovedbestyrelsesmedlemmer 

har forhandlingsret og kun delegerede har stemmeret. 

Tilmelding til spisning og indkvartering. 

Der skal ske bestilling og forudbetaling af forplejning på hovedgeneralforsamlingen 

også for delegerede. 

Såfremt der ønskes indkvartering fra fredag aften skal det forudbestilles og betales. 

Send nedenstående tilmelding til 

Danmarks Biavlerforening, Ledreborg Alle 104, 4000 Roskilde. 

Indkvartering fra fredag til lørdag incl. morgenmad. 

Enkeltværelse kr. 260,00............................................................................................ ❑ 

Dobbeltværelse kr. 440,00 ......................................................................................... ❑ 

Mad på hovedgeneralforsamlingen 

Formiddagskaffe med rundstykke kr. 33,00 .............................................................. ❑ 

Frokost incl. 1 øl eller vand kr. 125,00 ...................................................................... ❑ 

Eftermiddagskaffe med brød kr. 33,00 ...................................................................... ❑ 

Ialt kr. ............................................................................................................ ________ 

Beløbet vedlægges i check___ Indsættes på Girokonto 1 00 75 21__ 

Sidste indbetaling 1. april. 

Grindsted 

Hovborg 

Vejen

Seminar: Sygdommme hos bier 

Søndag den 20. april 1997 på Lyngby Landbrugsskole ved Roskilde. 

Statens Planteavlsforsøg, Forskergruppe Biavl og Danmarks Biavlerforening arrangerer 

seminar om virus- og bakteriesygdomme hos honningbier specielt i forbindelse med 

Varroamider. 

Program: 

Kl 10.00 Velkomst, kaffe 

Kl 10.15 - 11.00 Brenda Ball, IARC Rothamsted: Virussygdomme hos bier som 

følge af varroa 

Kl 11.15 - 12.00 Wolfgang Ritter, Tierhygienisches Institut Freiburg: Ændringer i 

adfærd hos bier som følge af sekundære infektioner i forbindelse med 

varroa. 

Kl 12.00 - 13.00 Frokost 

Kl 13.00 - 13.30 Sanna Nordström, Sveriges Lantbrugsuniversitet: Nordisk 

forskning i virussygdomme hos honningbier. 

Kl 13.30 - 14.00 Ingemar Fries, Sveriges Lantbrugsuniversitet: Mekanismer for 

varroatolerance. 

Kl 14.15 - 15.00 Camilla Brødsgaard og Henrik Hansen, Statens Planteavlsforsøg, 

Forskergruppe Biavl: Smitteforsøg med bipestbakterien (Paenibacillus 

larvae larvae) i laboratoriet og i felten. 

Kl 15. 00 Kaffe 

Kl 15.15 - 15.45 Flemming Vejsnæs, Danmarks Biavlerforening: 

Spørgeskemaundersøgelsen, vinterdødelighed, varroabekæmpelse. 

Kl 15.45 - 16.30 Diskussion, afslutning. 

Der vil være tolkning af foredrag af Brenda Ball og Wolfgang Ritter til dansk. 

Prisen: 

Deltagelse i seminaret, formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe koster kr. 300. 

Tilmelding: 

Der skal ske tilmelding senest den 4. april til Danmarks Biavlerforening, Ledreborg Alle 104, 

4000 Roskilde. 

Deltagerantallet er begrænset til ca. 60. 

Tilmeldingen skal indeholde fuldstændig navn og adresse. 

Af hensyn til muligheden for at arrangere fælles transport også gerne telefonnummer. 

Der vil blive udsendt deltagerliste og girokort til indbetaling af seminarafgift. 

Kursus 

Stalddørssalg af honning 

Danmarks Biavlerforening arrangerer weekendkursus på Koldkærgård 

Landbrugsskole i Skejby ved Århus den 15. og 16. marts 1997. 

Enkelte pladser tilbage. 

Lav hurtig tilmelding til Danmarks Biavlerforening tlf. 46 32 22 77 

FV 


Foto Henrik Hansen

50 

FV 


Insemineringskursus 

på biavlsFVskolen i Bad Segeberg, 

Nordtyskland. 

Teori og praktiske øvelser. 

11.-13.7.1997 

Mulighed for andre datoer kan aftales. 

For yderligere information 

skriv venligst til: 

Dr. Fransziska Fischer, 

Dr. Per Kryger 

Kanzlerweg 32 

12101 Berlin 

Tyskland 

Fax. 00 49 30 785 53 66 

BIAVLSMATERIEL 

Vi har stadig det mest almindelige - såsom bifoder, 

bistader, slyngemaskiner, honningdåser og andet 

tilbehør. Men på grund af tid og kræfter er vi holdt op 

med at smelte voks og vaske rammer. 

Thorum Bigård 

Tlf. 97 59 73 17 - Fax 97 59 73 87 

Åbent onsdag kl. 13 - 18 





8660 Skanderborg. 

Telf. 86 52 33 46 

Tirsdag kl. 12-17.30 og 

lørdag kl. 9-13 eller efter aftale. 

Søndag lukket. 

FEBRUAR 

Klargør materiellet nu, 

få smeltet tavler 

og vasket rammer. 

Isæt nye tavler så alt er klart til 

foråret kommer. 

Vi har som sædvanlig den kendte 

H-ramme på lager 

Kom og få en snak 

i 

BIHUSET 

BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22



i stor emballage 

Panther Plast Apifonda og Apiinvert 

Honningdåser til vinterfodring 

med Fyldekant 

Forhandler af REA-DAN 

stader 

Flydende foder leveres i 

tankvogne min. 6000 kg. 

JAKOBSEN & HVAM A/S 

Hovedvejen 22 

7490 Aulum 

Tlf. 97 47 27 39 

Fax 97 47 39 27 

Hverdage åben 8-16.30. Lørdag åben 9-11.30 




52 

Biavlsrejse til Argentina/Uruguay 

Rejsen er bla. et dronningsavlskursus, som ledes af en 

tysk bimester. 

Afrejse fra Frankfurt den 1.3.97 og hjemkomst 15.3.97. 

Endnu få pladser tilbage . Yderligere information hos 

PARTNER/BESTYRER søkes: 

Til vårt Biavlscenter rett utenfor Oslo i Norge søkes en samarbeidspartner eller 

bestyrer som skal være driftsansvarlig for centeret. Arbeidet vil bestå i stell av ca. 

250 bikuber, samt bidronningavl for eget bruk og event. for salg. Vi disponerer egen 

parrestasjon for Buckfastbier. Biavlen starter primo April og deles inn i 2 hovedtrekk 

h.h.v. sommertrekket som høstes i Juli og senere lyngtrekket i Aug./Sept. før 

innvintring. 

Vi søker en dynamisk selvstendig person med erfaring fra stor-biavl som etterhvert 

vil kunne videreutvikle centeret. Rette vedkommende vil bli tilbudt gode betingelser. 

Centeret har egen bestyrer-leilighet. Tiltredelse vil være Marts/April d.å., og 

søknadsfrist med c.v. er 3.03.97. Interesserte bes snarest henvende seg for nærmere 

informasjon til: 

Biavlscenteret 

Lyngrabben 11 

N-1352 Kolsås. 

Tlf. kontor: 

+47 66 98 07 32 

- tlf priv.: 

+47 67 13 76 66 


Swienty tlf. 74 48 69 69 



8-solds honningslynge - 

rustfri sælges for 6.000 kr 

Henv. tlf. 75 73 30 94 

4-7 bihuse købes, 

gerne med bifamilier. 

Henv. Jørgen Lindegaard, 

tlf. 53 52 52 46. 

FV

Efter opkøb af flere restlagre fra ophørte materielforhandlere, 

har vi nu et temmelig stort lager af 

diverse mere eller mindre ukurante varer. Disse varer, 

og meget andet godt, ønsker vi at sælge til dig ved et stort; 

FORÅRSUDSALG 

fra søndag den 23. marts t.o.m. onsdag den 26. 

KOM - KIG - GIV ET BUD - og kør hjem med et stort 

læs materiel til den 

„rigtige“ pris. 

ÅBEN: 

Mandag og 

torsdag .......... 8.00-18.00 

Fredag ............ 8.00-16.00 

eller efter aftale 







STORT UDVALG I BIAVLSMATERIEL 

Voks smeltes og rammer vaskes 



Tlf. 86 47 04 52 





54 

Deadline til næste nummer 

den 21.februar 

Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 



Reerslev 


Tlf. 53 56 15 14 

Fax. 53 56 15 28 



KØBES 





Alt til biavl 




Klausholm Klausholm Biavl 



Tlf. 97 18 70 16, Bil 20 16 17 16 

Fax. 97 18 70 16 










MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 

Alt til biavl 


fra 1/10.96-30/4.97 





Tlf. 75 33 00 22 

Bil: 20 32 64 22 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 






samarbejdende materielforhandlere.

VOKSSMELTNING 




NIELS BAK 

PEDERSEN 


Tlf. 53 64 65 92 

Deadline til næste nummer 

den 21.februar 


Specialforeninger 

under 

Danmarks 


Foreningen for 

Bisygdomskyndige 


Nørresøvej 8, Gadevang 

3400 Hillerød 

Tlf. 42 26 87 20 

Dronningavlerforeningen 

af 1921 

Knud N. Larsen 

Blæshøjvej 82 

Vester Hjermitslev 

9700 Brønderslev 

Tlf. 98 88 70 74 

EB 




Anders Glob 

Mørkevej 5, Thorsager 

8410 Rønde 

Tlf. 86 37 92 10 

EDBi 

Peder Kjærsgård 

Rimmersvej 20 

8680 Ry 

Tlf. 86 89 86 42 

Materialeforhandlerforeningen 

Bernhard Swienty 

Hørtoftvej 16, Ragebøl 

6400 Sønderborg 

Tlf. 74 48 69 69 


Svishaven 1 

5330 Munkebo 

tlf. 65 97 47 71 


MØDER 

56 

Alssund B.F. erindrer om mødet 


Ballebro Færgekro med Henrik 

Hansen fra Forskergruppe Biavl. 

Mød talrigt op, også meget 

gerne fra naboforeningerne. 

P.b.v. Svend Jørgensen 


afholder møde tirsdag 


Landbogården i Aabenraa. 

Svend Pedersen, Vonsild fortæller 

om bisygdomme og deres 

bekæmpelse. 


Biavlerforeningen Vendsyssel 

nu efter julens overdådigheder 

er det godt og komme 

ud at røre sig igen, og det ville 

være meget passende at gøre 

det, ved at møde op i Brønderslevhallen 

den 27. februar kl. 

19.30 hvor formanden for DBF 

Kristian Skovmose kommer og 

fortæller os om DBF’s politik 

vedrørende varroabekæmpelse 

og svarer på spørgsmålet: Har 

biavlen en fremtid i Danmark? 

Alle er velkomne, særlig kollegaer 

fra naboforeningerne. 

P.b.v. Knud N. Larsen 

Brande og Omegns B.F afholder 

møde onsdag den 26 februar 

kl 19.00 på Præstelund 

skolen i Brande. På mødet vil 

læge Poul Brønnum fortælle 

om de problemer der kan opstå 

i forbindelse med bistik, hvordan 

kroppen reagerer og hvordan 

man undgår at blive overfølsom 

for bistik. Vi vil høre 

hvad vi kan gøre hvis en person 

reagerer voldsomt på bistik. 

Aftenen vil slutte med Claus 

Beerings film om bier. HUSK 

selv at medbringe kaffe. Alle er 

velkomne også fra naboforeningerne. 

P.b.v. Hans Jørgen Guldbrand 

De fynske Bivenner afholder 

2 foredrag med titlen: Hvad er 

et liv uden bier? (honning). 1. 

Oplev hvordan man bruger haven/naturen 

rigtigt. Plant de 

rigtige biplanter og få en større 

chance for en bedre bestøvning 

af træer og buske. (7020) 

Naturvejleder Ole Runge fortæller 

lørdag den 5. april kl. 

10.00 i Vestergade 37. 

2. Hvad gør man, når haven 

pludselig summer af flere tusinde 

bier? Få indblik i dette 



utroligt spændende og forunderlige 

lille insekts liv og samfund, 

hvor de tilmed belønner 

os med honning. Foredragsholder 

er (7020) biavler Villy Bøgelund 

lørdag den 5. april kl. 

13.30 i Vestergade 37. 2 foredrag, 

kr. 110,-/100,-. 

Tilmelding til F.O., Vestergade 

37, 5000 Odense C, telf. 66 13 

98 13. 

Lene Christensen 

Esbjerg og Omegns B.F. Se 

møde den 27. februar under Ribe. 

Eilif Fogh Pedersen 

Flakkebjerg herreds B.F. afholder 

møde tirsdag den 4. 

marts kl. 19.00 på Førslev skole 

ved Fuglebjerg hvor Erling 

Bech fra Hvalsø kommer og taler 

om dronningavl. 

Tirsdag den 18. marts kommer 

formanden og gdr. Jens Brogård 

og konsulent fra Hunsballe 

frø Bent Svendsen og taler 

om emnet: Biernes betydning 

for frøavlen. Alle er velkomne. 


Galten B.F. afholder fællesmøde 

den 25. februar med Eigil 

Holm, se under Århus og Omegns 

B.F. 

Møde afholdes den 27. februar 

kl. 19.30 i foreningens lokaler 

med John Svarre fra Danmarks 

Biavlerforening. 

Der er afholdt konstituerende 

møde hvor ny formand er Leif 

Møller, Hovedgaden 31, 8220 

Brabrand, telf. 86 26 20 90. 

Kasserer er Niels Bager, Tåstrupvej 

5, Stjær, 8464 Galten. 

Leif Møller 


introduktionskursus tirsdagene 

den 18. februar, den 4. og 

den 11. marts kl. 19.30 på Lyngby 

Landbrugsskole. 

Foredragsaftenen tirsdag den 

25. februar er annulleret. 

Tirsdag den 1. april kl. 18.00 

har vi fremvisning af skolebigården/afslutning 

på introduktionskursus. 


Skolebigården er beliggende 

på Ringstedvej 79, 4000 Roskilde 

(indkørsel o.f. Lindenborgvej). 

Søndag den 6. april kl. 11.00 er 

vi i skolebigården hvor vi mælkesyrebehandler 

hvis vejret tillader 

det. 

Søndag den 13. april kl. 11.00 

er vi ligeledes i skolebigården 

hvor der afholdes klubmøde, 

alternativ dag til mælkesyrebehandling. 

Lørdag den 26. og søndag den 

27. april er vi begge dage i skolebigården 

kl. 11.00 hvor der er 

arbejdsdage til vedligeholdelse/forbedringer 

i skolebigård 

og klubhus. Tilmelding til Peter 

Møller er nødvendig senest 8 

dage før på telf. 46 35 78 75. 

Madpakke medbringes. Foreningen 

giver øl og kaffe. 

Jens Madsen 


møde den 17. marts kl. 

19.00 på Ørum skole hvor Albert 

Pedersen kommer og fortæller 

om voks og voksbehandling. 

Vi erindrer om mødet der afholdes 

den 20. februar. 


Haderslev og Omegns B.F. 

afholder møde i samarbejde 

med Vojens og Omegns B.F. 

tirsdag den 18. marts kl. 19.30 i 

B.G. Banks mødelokale, Østergade 

1 i Vojens med bimester 

Jan Olsson, Edelgave Gods, 

Smørum. Bimesteren vil fortælle 

om sin egen biavl, produktion 

af Edelgavedronninger, 

samt indførsel af Hawaii dronninger. 

P.b.v. H. Marquardsen 

Hjørring Amts B.F. afholder 

møde den 13. marts kl. 19.00 i 

Slotved Skov med Hans Røy, 

Ringkøbing som vil fortælle om 

dronningproduktion til eget 

brug. 

Møde afholdes den 10. april kl. 

19.00 på Landbogården. Emne: 

Hvordan opstod ideen til bihuset, 

bigårdens indretning, opstablingsstade 

eller hus og 

rammemål m.m. med Eigil 

Holm, forfatter til: Lærebog i 

Biavl. 


Holstebro og Omegns B.F. 

afholder kursus på tirsdagene 

den 4., 11., 18. og 25. marts kl. 

19.00-22.00 på Holstebro bibliotek. 

Kurset henvender sig til 

både begyndere og viderekomne. 

Tilmelding nødvendig til 

Johs. Poulsen på telf. 97 46 82 

17 senest den 27. februar. 

Bestyrelsen

Horsens og Omegns B.F. afholder 


marts kl. 19.30 i Fritidscentret, 

Allégade 4 med Henrik Hansen, 

Forskergruppe Biavl som vil 

fortælle om bisygdomme og 

behandling. 

P.b.v. Jørgen Wind Andersen 

Hørsholm og Omegns B.F. 

afholder møde torsdag den 20. 

februar kl. 19.30 på Kammerrådensvej 

15, 1. sal i Hørsholm. 

Aftenens emne: Dagens problemer 

i dagens biavl v/bimester 

Jan Olsson. Lige interessant 

for nye og gamle medlemmer. 

P.b.v. Ole Michael Jensen 

Kolding, Vejle og Fredericia 

B.F. afholder fælles møde tirsdag 

den 25. marts kl. 19.00 i 

Kirkesalen på Sct. Jørgens gård, 

Hospitalgade 4, Kolding (ved 

Slotssøbadet). Erhvervsbiavler 

Peter Stougaard fortæller om 

sin dronningavl. Peter er Buckfastavler 

med ca. 150 bifamilier 

og en produktion af ca. 1000 

dronninger pr. år. 


Kronborg Vestre Birks B.F. 

afholder næste vintermøde 

tirsdag den 4. marts kl. 19.00 i 

Kulturhuset i Helsinge. Denne 

gang er det Orla Svendsen fra 

Forskergruppe Biavl, der kommer 

og holder foredrag. For at 

få lidt modvægt til alle de problemer 

med varroa, virus osv., 

som vi normalt hører om vil Orla 

Svendsen især holde sig til 

alle de mange gode sider af biavlen, 

som kom denne aften og 

få en positiv start på den forestående 

sæson. Kaffe og kage 

kan købes for 10,00 kr. Alle er 

velkomne. 

Arne T. Henriksen 


møde tirsdag den 11. marts 

kl. 19.30 på KVL, Rolighedsvej 

23 på Frederiksberg. Erling 

Bech, Hvalsø vil fortælle om erhvervsbiavl 

og økonomi. 


Lemvig og Omegns B.F. afholder 

møde mandag den 10. 

marts kl. 19.30 hvor vi kårer 

årets bedste honning ved en 

honningbedømmelse, der holdes 

i Lemvigegnens Landboforenings 

lokaler. Tag et glas honning 

med og lad os se, om den 


er lige så god som nabobiavlerens. 

Benny Gade 

Midtsjællands B.F. erindrer 

om, at der afholdes fællesmøde 

i Næstved lørdag den 22. februar, 

se TfB. nr. 1. Vi opfordrer 

medlemmerne til at møde op, 

da problemerne omkring varroa 

er noget, vi kommer til at 

beskæftige os meget med i den 

kommende tid. Alle er velkomne. 


Nordfyns B.F. afholder møde 

tirsdag den 25. februar kl. 

19.00 på Munkebo Kro, Fjordvej 

56-58 i Munkebo, se under 

Østfyns B.F. 

Tirsdag den 18. marts kl. 19.00 

afholdes møde på produktionsskolen 

i Gamby. Eigil Holm, forfatter 

til flere bøger om biavl, 

vil fortælle om: Dronesamlingspladser 

og dronernes rolle i bisamfundet. 

Hvad skal vi med 

droner? 


Nordsjællandske Bivenner 

afholder medlemsmøde den 3. 

marts kl. 19.30 på DTU bygning 

425. Emne: Den nye svenske videofilm: 

Alt om biavl. Alle er 

velkomne. 

P.b.v. J. Träff 

Nørre Snede og Omegns B.F. 

starter vinterens møderække 


19.00 i biologilokalet på Nr. 

Snede skole. Svend Sejr vil lede 

møderne, der vil handle om aktuel 

biavl, og være tilrettelagt 

for begyndere, men også mere 

øvede vil have udbytte af at 

deltage. Der er planlagt 3 møder 

i vinter og 4 i bigården til 

sommer. 

Næste møde afholdes tirsdag 

den 11. marts kl. 19.00 på Nr. 

Snede skole. Kaffe medbringes 

til møderne. 

P.b.v. Jens Jonassen 


møde torsdag den 27. februar 

kl. 19.30 med Keld 

Brandstrup i Ålbæk forsamlingshus. 

Keld vil fortælle om 

sin måde at drive biavl på, 

hvordan passer man mange familier, 

og hvad kan man gøre 

for at sælge sin honning til en 

acceptabel pris. Velkommen til 

et møde, hvor vi garanteret får 

serveret klare svar og holdninger. 

Eilif fogh Pedersen 

Ringe og Omegns B.F. afholder 

følgende 2 bimøder kl. 19.00 på 

Guldhøjskolen i Ringe med start 

torsdag den 27. februar. Biavlslærer 

Frank Yde, Hurup Thy fortæller om 

hobbybiavl og om dengang han 

drev den næststørste biavl i Uganda. 

Torsdag den 13. marts fortæller hovedbestyrelsesmedlem 

i DBF Jens 

Rahbek Pedersen, Gesten om biavlens 

fremtid og om honningkvaliteter 

og afsætning. Betaling pr. møde 

kr. 20,- incl. kaffe med brød. Kaffekop 

medbringes. Tilmelding på telf. 

62 62 20 98. 

Tur til Tyskland, Østrig, Italien, se 

venligst T.f.B. nr. 1/97. 


Salling og Fjends B.F. afholder 

møde tirsdag den 4. marts kl. 19.00 

på Marienlyst. Madlavning med 

honning. Efter vores mislykkede 

forsøg med Søren Gericke prøver vi 

denne gang med lokale kræfter. 

Anna Thybo, Stoholm kommer og 

giver hendes store erfaring med 

brug af honning til al slags madlavning 

m.m. Der bliver nok også mulighed 

for smagsprøver. Den ideelle 

lejlighed til at tage den bedre halvdel 

med. Kaffe med tilbehør koster 

20,- kr. Vel mødt. 

P.b.v. Poul Kristensen 


fællesarrangement tirsdag den 

25. februar med Eigil Holm på Vejlby 

Landbrugsskole. Læs fællesannoncen 

i tidsskriftet. 

Onsdag den 19. marts kl. 19.00 afholdes 

møde i Medborgerhuset, Søvej 

3, sal C. Lokalmedlem og mangeårig 

formand for Danmarks Biavlerforening 

Peer Herbsleb vil denne 

aften fortælle om u-landsbiavl. 

OBS. Vores foredrag med Klaus 

Langschwager er flyttet til Medborgerhuset, 

Søvej 3. 


Skads og Vester Horne Herreds 

B.F. afholder sammen med Ribe og 

Esbjerg B.F. fællesmøde torsdag 

den 20. marts kl. 19.30 i Ålbæk forsamlingshus. 

Klaus Langschwager 

vil fortælle om vinterdødelighed. 

Måske er det allerede aktuelt igen. 

Kom og hør Klaus’s forklaring på 

problemet. 

Møde afholdes den 27. februar under 

Ribe og Omegns B.F. 



58 

Skjern-Egvad B.F. afholder foredrag 

torsdag den 6. marts kl. 19.30 i 

Skjern Banks lokaler. Emne: Min biavl, 

årets bigang, nyt fra DBF: markedsføringsudvalg. 

Taler er hovedbestyrelses-medlem 

John Svarre, 

Edslev. John Svarre driver biavl med 

50 Buckfastbifamilier, dronningavler 

og er tilknyttet Århusgruppen. 

Foredrag afholdes tirsdag den 18. 

marts kl. 19.30 i Skjern Banks lokaler. 

Emne: Dronningavl, hvordan får 

jeg begyndt, placering af bigård. 

Taler er: Svend Sejr, Brandbrand. 

Svend Sejr er erhvervs- og dronningavler 

og driver biavl med ca. 50 

Buckfastfamilier i norsk mål og er 

ligeledes tilknyttet Århusgruppen 

og medlem af Avlerringen. 

P.b.v. Markus Chr. Pedersen 

Svendborg og Omegns B.F. afholder 

møde mandag den 24. februar 

kl. 19.00 på Landbocentret, 

Ryttervej 6 i Svendborg hvor Klaus 

Langschwager taler om sin bi -og 

dronningavl i et gammelt varroaområde. 

Denne aften bør ingen gå 

glip af, Klaus vil med sin optimisme 

på fremtidens biavl, sin sønderjydske 

lune og sin opfindsomhed i biavlsmateriellet 

give alle noget at 

arbejde videre med. 

Onsdag den 5. marts kl. 19.00 starter 

kursus i biavl for begyndere, ligeledes 

på Landbocentret. Kurset 

fortsætter den 12. og 19. marts, 

den 5. og 12. maj. Kursusledere bliver 

varroainstruktør Holger Jensen 

og bimester Jørgen Bang. 

Næste møde afholdes den 6. april, 

så reservér datoen. Alle er velkomne. 

P.b.v. Gunnar Mikkelsen 

Sydsjællands B.F. erindrer om 

mødet den 22. februar kl. 09.00 i 

Pejsestuen, se T.f.B. nr. 1/97. 

Aase Larsen 

Sydthy-Thyholm B.F. afholder 

fællesmøde torsdag den 6. marts 

på Vildsundstrand kl. 19.00 med 

Henning Nielsen, Nyborg. Henning 

vil fortælle om parring af dronninger, 

tilsætning af dronninger og 

smittefaren ved tilsætning. Hvorfor 

brune og ikke gule bier. Alle er velkomne. 

Palle V. Pedersen 

Vester Tørslev B.F. efter en interessant 

aften, hvor hovedbestyrelsesmedlem 

John Svarre fortalte 

om og viste lysbilleder fra sit besøg 

hos Broder Adam i Buckfast 

Klosteret, tager vi onsdag den 19. 

februar kl. 19.00 fat på næste mø- 



de. Her vil kok Finn Kristensen 

AMU-Center Ålborg, vise os 

brugen af dansk honning i 

madlavning. Så kære medlem 

ta’ kone, kæreste under armen, 

venner og bekendte i hånden 

og snyd ikke jer selv for denne 

lærerige aften. Arrangementet 

foregår også denne gang på 

Teaterrestauranten, Vestergade 

4 i Hobro. Entre: 50,- kr. Alle 

er velkomne. 

PS. Kvalitetskontrolrapporten 

af avlsdronninger ligger til 

gennemsyn hos Aage Justesen, 

Smedevej i Hobro. 

A. Holmgaard 

Vestfyns B.F. afholder møde 


19.00 på Munkebo kro, hvor 

Flemming Vejsnæs vil fortælle 

om forsøg med Nassenheider 

til varroabekæmpelse og hvor 

meget plads bierne skal indvintres 

på. 


afholdes møde på produktionsskolen 

i Gamby. Eigil Holm vil 

fortælle om: Hvad skal vi med 

droner? Dronesamlingspladser 



Viborg Rinds B.F. afholder 

den 25. marts foredragsaften 

med formanden for Danmarks 

Biavlerforening Kristian Skovmose. 

Alle er velkomne, også 

naboforeninger. Tidspunktet 

for mødet, se næste nummer af 

T.f.B. 

P.b.v. Henning Villadsen 


møde onsdag den 26. 

februar kl. 19.30 på Ørnhøj hotel. 

Klaus Langschwager, Kruså 

vil fortælle om, hvorledes han 

gennem ca. 10 år har drevet biavl 

uden brug af pesticider i 

varroabekæmpelsen. Pris: 30,kr. 

I samarbejde med AOF afholdes 

et 30-timers begynderkursus 

i biavl. Kurset indeholder 4 

teoriaftener og 6 gange praktik 

i bigårde. Instruktører: Hans 

Røy og Ole Borgholm. Pris: 

450,- kr. 

Undervisningen starter tirsdag 

den 4. marts på Alkjærskolen i 

Ringkøbing kl. 19.00. Nærmere 

oplysninger og tilmelding: 

Bjarne Vraae Nielsen på telf. 97 

32 54 28. P.b.v. Ole Borgholm 

Vojens og Omegns B.F. afholder 

møde tirsdag den 18. februar 

kl. 19.30 i Bikubens mødelokale 

i Vojens hvor Flemming 

Vejsnæs vil fortælle om 

aktuelt nyt fra DBF og om biavl 

under fremmede himmelstrøg. 

Hans L. Hansen 

Østfyns B.F. afholder møde 


19.00 på Munkebo kro, Fjordvej 

56-58 i Munkebo. Flemming 

Vejsnæs, konsulent i DBF vil 

fortælle om forsøg med Nassenheider 

til varroabekæmpelse, 

og om hvor meget plads bierne 

skal indvintres på. 


afholdes møde på Gamby Produktionsskole, 

Bogensevej 21 i 

Gamby. Eigil Holm, forfatter til 

flere bøger om biavl, vil fortælle 

om: Hvad skal vi med droner? 

Dronesamlingspladser og 

dronernes rolle i bisamfundet. 

P.b.v. Benny Pieszak 

Østhimmerlands B.F. besøger 

Nordjysk Vokstavlefabrik, Smedevej 

19 i Hobro den 25. februar 

kl. 19.30 hvor Aage vil vise os 

rundt på fabrikken. Ruth er 

vært med kaffen. 

Den 19. marts afholder vi igen 

fælles møde med Aalborg B.F. 

på Klarup kro, hvor bimester 

Jan Olsson fra Edelgave kommer 

og fortæller om hvordan 

man laver småfamilier og reserve 

familier. 


Østsjællands B.F. afholder 

begynderkursus med start den 

3. februar kl. 19.00 på Strøbyskolen. 

Kurset handler bl.a. om 

opstart af biavl, årets gang i bigården 

og honningbehandling. 

Kurset slutter af med bolchekogning 

med honning. Kursusleder: 

Willy Jønsson. Ialt 5 gange. 

Pris: 250,- kr. Tilmelding til 

Willy Jønsson på telf. 53 68 50 

58. 

Den 17. marts kl. 19.00 afholdes 

på Strøbyskolen en studiekreds/foredrag 

for både nye og 

„gamle“ biavlere med emnerne: 

Bisygdomme, driftsform og 

dronningens betydning (Kurt 

Holbæk) og biavlens kulinariske 

mangfoldighed. Første 

gang fælles med begynderkurset 

om bolchekogning med 

honning (Willy Jønsson). Pris: 

200,- kr. Tilmelding til Lis Brøn-

derslev, telf. 56 31 67 79 senest 

den 10. marts. 

Forårsmøde afholdes torsdag 

den 3. april kl. 19.00 på Søndergade 

10 i Hårlev. Emnerne er 

vokslaug og biavlsmateriel. 

Hygge, kaffebord og bisnak. 

Endvidere som sædvanlig honningbedømmelse. 

Tag et glas 

af din bedste honning med til 

bedømmelse. 

P.b.v. Lis Brønderslev 

Ålborg B.F. afholder møde 

mandag den 24. februar kl. 

19.30 i Huset, Hasserisgade 10 i 

Ålborg, i hovedbygningen hvor 

vi får besøg af dronningavler 

Jørgen Thomsen, Biersted som 

vil fortælle om biavl med Buckfastbier. 

Onsdag den 19. marts kl. 19.00 

afholdes arrangement sammen 

med Østhimmerlands B.F. på 

Klarup kro, Klarupvej 45 hvor 

bimester Jan Olsson, Edelgave 

Gods kommer og fortæller om 

dronningavl og sidste nyt om 

produktion af småfamilier. 

Kom og få ny viden og inspiration. 




19.30 til fællesarrangement på 

Vejlby Landbrugsskole, Tretommervej 

31. Det er på tide at 

vågne af vinterdvalen for da 

kommer Eigil Holm og fortæller 

om arvelighed, indavl og 

varroaresistens. Kan vi avle os 

ud af problemer, eller skaber vi 

så blot andre problemer, er det 

vi kalder forædling af honningbien 

i virkeligheden biologisk 

set, en degenerering? Mød op 

til en horisontudvidende aften. 

Der vil være mulighed for kaffe 

og brød for den lave pris á 35,kr. 

ved bindende tilmelding til 

Erling Birk på telf. 86 26 30 33. 

Så der er næsten ingen gyldige 

grunde for ikke at møde op. Se 

evt. fællesannonce andet sted i 

bladet. 

Mandag den 10. marts kl. 19.00 

afholdes der hyggeaften på 

Vejlby Landbrugsskole, Agerbækvej 

med auktion over bimateriel, 

som er skænket foreningen 

af medlemmer, og der 

holdes lotteri med store præmier. 

Nu nærmer sig også tiden, 

hvor vi skal til at tænke på 

at planlægge forårets arbejde, 


det kommer Jørgen Jensen og 

fortæller en masse spændende 

om samme aften, så her vil der 

være masser af inspiration at 

hente. Husk nu også lige at 

checke at samleveren har husket 

at indbetale dit medlemskontingent, 

ved udsendelse af 

rykker vil der blive påregnet et 

gebyr. 


Frederiksborg Amts Samv. 

B.F. afholder ekstraordinær 

generalforsamling torsdag den 

20. februar på Kammerrådensvej 

15, 1. sal i Hørsholm. Generalforsamlingen 

vil blive afholdt 

umiddelbart efter mødet 

i Hørsholm og Omegns B.F., 

hvor Jan Olsson taler. 


Gl. Roskilde Amts B.F. indkalder 

til ordinær generalforsamling 

tirsdag den 18. marts kl. 

19.30 på Lyngby Landbrugsskole, 

Ledreborg Allé 50 i Roskilde. 

Dagsorden ifølge vedtægternes 

paragraf 12 stk. 8. Der vil 

inden generalforsamlingen 

være fællesspisning, som starter 

kl. 18.00 på Landbrugsskolen. 

Der serveres gule ærter til 

en pris á ca. 60,- kr. pr. kuvert, 

kaffe ekstra 25,- kr. Tilmelding 

er nødvendig til fællesspisning 

8 dage før til formanden Poul 

Lønbo på telf. 46 49 63 45. 

P.b.v. Jens Madsen 

Hadsten og Omegns B.F. afholder 

generalforsamling torsdag 

den 6. marts kl. 19.00 på 

Østervangsskolen, lokale B1. 


Efter generalforsamlingen vil 

vi afholde honningbedømmelse, 

så tag 1-2 glas honning 

med, uden etikette. Der vil være 

en præmie til den bedste. Efter 

pausen skal vi se Johns 

hjemmevideo. Kaffe medbringes. 

P.b.v. Henning Grøn 

Kjellerup B.F. afholder generalforsamling 

mandag den 3. 

marts kl. 19.30 i Alhuset i Kjellerup. 

Dagsorden ifølge lovene. 

Efter generalforsamlingen 

vil Otto Christensen, Karup vise 

film og fortælle om bier og biavl. 

Vi venter god tilslutning og 

sørger for brød og kaffe. 

P.b.v. N.K. Christensen 


ordinær generalforsamling for 

medlemmer og ledsager torsdag 

den 20. marts kl. 19.00 på Rynkebygaard, 

5750 Ringe. Forslag skal 

være formanden Bent Andersen, 

Rynkebyvej 32, 5750 Ringe i hænde 

senest 8 dage før generalforsamlingen. 



ordinær generalforsamling tirsdag 


Marienlyst. Dagsorden ifølge vedtægterne. 

Evt. forslag som ønskes 

behandlet under generalforsamlingen 

skal være bestyrelsen i 

hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. 

Efter generalforsamlingen er der 

honningbedømmelse, så tag et 

glas af din bedste honning med, i 

neutral emballage. Der er præmier 

til 1., 2. og 3. pladsen og vandrepokal 

til 1. pladsen. Vi slutter 

med kaffe og hyggesnak. Foreningen 

er vært ved kaffen. 


2 NYE DIASSERIER 

I DBF´S UDLÅN 

Der er lavet 2 nye diasserier 

som kan gratis kan lånes til 

kursus- og møde formål. Den 

ene diasserie er på 36 billeder 

og beskriver mulighederne og 

glæden ved at have bier i haven. 

Den anden diasserie er på 

50 billeder og viser hvordan 

en række dronningeavlere driver 

avlsarbejdet med deres bier. 

Serierne er lavet i samarbejde 

med forskellige biavlere, 

som har bidraget med både 

ideer og en del af billederne. 

Til hver diasserie er lavet et 

kortfattet manuskript, som 

udsendes sammen med billederne. 

Udlånet er som nævnt 

gratis, men portoen til at sende 

serierne tilbage til Danmarks 

Biavlerforening, eller til 

næste låner, skal man selv betale. 

For de interesserede, kan 

der sendes en oversigt over 

samtlige diasserier som foreningen 

kan udlåne. Henvendelse 

rettes til DBF på telefon 

46 332277. 




Skal vi snart se til bierne? 

Vi har alt det du mangler! 




Rekvirér vort katalog 




A /S 

NYHED - NYHED 

Vi har nu den optimale 

ANORAK 

med aftagelig hat og slør 

Efter mange forsøg har vi sammen 

med vores systue udviklet den optimale 

bi-anorak: 

* Den er af kraftigt bomuldsstof 

* Hat og slør kan lynes af og 

* Anorakken kan nemt vaskes 

* Sløret har et stort vindue 

* Ringen sikrer god afstand til 

ansigtet 

* Du kan frit dreje hovedet 

Du kan roligt lade bierne prøve 

denne anorak 

Husk de nye gavekartoner til 

honning - en smuk gave 



TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 

http://www.swienty.dk

3 

Marts 


Myresyrekrigen 

Side 62 

Månedens 

arbejde 

Side 63 

Krudt og 

ukrudt 

Side 66 

Honning som 

medicin 

Side 68 

Bivirkning ved 

varroabekæmpelse 

Side 70 

Græsk biavl 

Side 74 

Biavl og 

efterløn 

Side 75 

Kort 

Side 76 

Annoncer 

Side 80 

Møder 

Side 89

131. Årgang 

Udgivet af 




Telefon 46 32 22 77 

Telefax 46 32 08 11 








Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 


Fax 86 36 30 87 (åben 10-15) 


Deadline april-nr.: 


Deadline maj-nr.: 

Tirsdag 22. april. 

Oplag: 5600 



Forsiden: Det kribler for at få gang i 

røgpusteren - vi må nok væbne os 

med tålmodighed. Foto: Anders 

Bach, Århus. 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

62 


MYRESYRE 

KRIGEN! 

Der finder for tiden en latterlig sandkasseleg sted. Personer 

i landet synes tilsyneladende, at det er morsomt at trætte 

ombudsmanden og dermed Fødevarerministeriet, 

sundhedsministeriet m.fl. med spørgsmål om, hvor vidt det 

er tilladt, at anvende myresyre i bekæmpelsen af varroamider. 

Danmarks Biavlerforening, og de metoder til varroabekæmpelse, 

som vi anbefaler i samarbejde med Forskergruppe 

Biavl, mistænkeliggøres. Der gøres nærmest forsøg på at 

gøre dem ulovlige. 

Endelig er det overfor ombudsmanden antydet, at Danmarks 

Biavlerforening har bestemt, hvad Fødevarerministeriet 

mener og siger. Hvilket dog klart er blevet afvist. 

Sandkasselegen har indtil videre ført til en indskærpelse 

af, at handel med krämerplader ikke er tilladt. Men det er 

samtidig oplyst overfor Danmarks Biavlerforening, efter behørig 

forespørgsel fra os, at der ikke er noget i vejen for, at 

biavlere selv fremstiller og anvender krämerplader. Ligesom 

myresyre uden problemer kan anvendes til varroabekæmpelse 

i f.eks. div. fordampere. Dette er i øvrigt meddelt lokalforeninger, 

specialforeninger og biavlsmaterielforhandlere. 

Det er ærgerligt, at en bekæmpelsesmetode, som er både 

anvendelig og effektiv, mistænkeliggøres. Ikke mindst i lyset 

af, at man oplever stigende problemer med resistens overfor 

pesticider i udlandet, og faktisk begynder at anvende f.eks. 

myresyre. 

Hovedbestyrelsen håber, at der på et tidspunkt kan udstedes 

en egentlig godkendelse af myresyre til varroabekæmpelse, 

så de latterlige forsøg på mistænkeliggørelse og 

sabotage, vi oplever, helt må forstumme. 


Formand for Danmarks Biavlerforening


Vandforbrug, skifte dronninger, og vi tager fat på at 

tale om biernes populationsdynamik. 


Lov om biavl siger i §8: Biavlere 

har pligt til at sørge for 

god vandforsyning til bierne 

med henblik på at begrænse 

skader som følge af 

spredning af giftmidler. Det 

er nu du skal have sat dit 

vandingsanlæg op. Det skal 

være klar, når bierne begynder 

at flyve. Får de først begyndt 

at hente vand et 

„forkert“ sted er det næsten 

ikke til at få dem til at 

holde op. Har bierne f. eks. 

vænnet sig til at hente vand 

i form af dug på blade etc., 

og der så bliver sprøjtet for 

et eller andet hen på som- 

lagte æg 

30000 

25000 

20000 

15000 

10000 

5000 

Temperaturmaksima i marts 

meren, er chancen for at bierne 

bliver forgiftet væsentlig 

forøget. Bierne kan 

let antage væsken fra sprøjtemidlet, 

som værende 

vand, og der med indtræder 

katastrofen. 


Nu begynder det at blive 

varmere i vejret, og dermed 

er det tid til at se på det 

næste temperaturmaksima, 

som er af interesse. Det er 

temperaturen 10 0 C. Nu begynder 

dronningen at lægge 

æg i noget større mængder, 

se skema 3.4. Dette 

medfører, at forbruget af 

6 8,1 8,8 8,8 10,3 10,8 10,8 11,3 12 13,7 

temperatur i grader Celcius 

vinterfoder stiger væsentligt. 

En tommelfingerregel 

er at bier uden yngel i 

vintermånederne kan leve 3 

måneder på 1 kg foder; 

mens bier med yngel 3 kg 

foder om måneden. Har dine 

bier nok foder? 

DRONNINGESKIFT 

Marts er årets bedste måned 

til at skifte dronninger 

i; men ikke før du har sikret 

dig, at bierne har overstået 

den første renselsesudflugt. 

Der er flere grunde til denne 

påstand. Her vil jeg nævne 

følgende: 

1: Dette er det tids- 

Af 

Lloyd 

Steengaard 


6000 Kolding 

Tlf. 75 53 59 95 

Skema 3.4 

Marts 

temperaturmaksima og 

æglægning 

år lagte æg maksima 

1975 13300 10,8 

1976 9000 6,0 

1977 27000 13,7 

1978 11600 10,8 

1979 15400 10,3 

1980 7000 8,1 

1981 17000 12,0 

1982 9600 8,8 

1983 14000 11,3 

1984 8000 8,8 


my gram dronninge feromon 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 M A M J J A S O N D J F M 

1971 1972 

Figur 3.1. Ovenstående figur stammer fra Apidologie 5 (4) 1974 (J. 

Pain, B. Hoger, J. Theurkauff) og viser 2 forskellige dronningeferomoner, 

og deres tilstedeværelse i dronningens kindkirtler fordelt 

efter årets måneder. Rød linie er feromonet 9-keto-2-decensyre. Grøn 

linie er feromonet 9-hydroxy-2-decensyre. 

64 

punkt , hvor der er færrest 

bier i familierne. Ergo er 

det nemmere at finde den 

gamle dronning. 

2: Det er også det tidspunkt, 

hvor der er de mindste 

tab ved skift af dronninger. 

Min erfaring er, at 

antagelserne af dronninger 

er 100% på denne årstid, 

altså overhovedet ingen tab 

ved dronningeskift. 

3: Du kan nøjes med at 

tage den gamle dronning 

og bytte hende om med 


den nye dronning fra en af 

dine overvintrede reservefamilier. 

Det er vigtig, at 

du sætter de ombyttede 

dronninger nogenlunde 

samme sted, som du tog 

den anden fra. På denne 

måde bliver den gamle 

dronning en reservedronning 

til senere på året eller 

en dronning til at producere 

bier til nye småfamilier 

evt. til parrekassetter. 

4: Du har haft lejlighed 

til at teste dine dronninger, 

inden du vælger iblandt 

dem. De har jo opbygget en 

lille familie siden sidste 

sommer, som har givet dig 

mulighed for at vurdere deres 

yngelleje og de nye biers 

opførsel. En lille indskudt 

bemærkning er, at de 

fleste biavler ikke får frasorteret 

de 20% af deres parrede 

dronninger, som de 

burde gøre. 

5: Du får ungdronninger 

i dine produktionsfamilier, 

som endnu besidder 

en 0-årig dronnings 

egenskaber med hensyn til 

æglægning, feromonproduktion 

etc., da de er indvintret 

som småfamilier, og 

har derfor ikke været igennem 

en højtydende sæson. 

De har heller ikke skullet 

producere store mængder 

feromoner, som de dronninger 

der har gået i store familier 

(parret i maj, juni og 

starten af juli). Se i øvrigt 

skema 3.1 over feromonproduktion. 

6: Du vil senere på sæsonen 

med denne metode, 

kunne opnå bedre udbytter, 

end som hvis du havde skiftet 

på traditionel vis. Se skema 

3.2 over 0-årige dronningers 

indflydelse på honningudbyttet. 

VINTERFODER 

Herefter er der kun kontrol 

af vinterfoder tilbage, samt 

at der ikke er tomme tavler 

mellem yngelen og foderet. 

Er der tomme tavler (tavler 

Skema 3.2 0-årige dronningers indflydelse på honning udbytter 1976 

Bigård Antal gennemsnits- testfamiliernes testfamiliernes 

test- udbytte i udbytter i kg udbytter i % 

familier bigården i kg af bigården 

M1 6 27 38,3 141,8 

S1 10 27,3 34,4 126 

S2 4 20 31,0 155 Efter Bretscko

Udvintringstyrke 

26000 

24000 

22000 

20000 

18000 

16000 

14000 

12000 

10000 

14.4 17.4 24.4 2.5 4.5 16.5 

Dato 

med kun tomme celler i) 

mellem yngelen og foderet, 

flytter du de tomme tavler 

bagud og foderet frem til 

yngelen. På denne måde 

undgår du senere at finde 

døde bifamilier i den ene 

ende af stadet og foder i 

den anden ende. Er disse 

ting i orden, er der kun at 

vente til familien har fyldt 

kassen med bier; men dette 

snakker vi om i næste måned. 

POPULATIONSDYNAMIK 

er læren om bifamiliernes 

udvikling gennem året. Vi 

skal se på dels ynglerytme, 

dels på dronningens æglægningsrytme, 

og nogle af 

de ting, der måtte have indflydelse 

herpå. 

YNGLERYTME 

Fra nu af og til ca. 1. juli 

kan vi tale om bifamiliens 

udviklingsfase. Denne udviklingsfase 

kan igen opdeles 

i fase 1 og fase 2. Første 

fase er vi i nu, da den anden 

kommer senere, gemmer 

vi den til april. 

FØRSTE FASE 

Denne starter, når du har 

renset stadebund, skiftet 

dronning, tjekket vinterfoder 

etc., altså når du har la- 

Udvintringsstyrke 

vet alt det, der lige er beskrevet 

i de foregående afsnit. 

Den væsentligste faktor 

for længden af denne 

fase er bortset fra temperatur 

og tilgængelig pollen/ 

nektar i naturen, bifamiliens 

udvintringsstyrke. Denne 

styrke undervurderes ofte 

af biavlerne. Skema 3.3, 

der stammer fra nogle 

østrigske undersøgelser, beviser 

ganske godt betydningen 

af bifamiliernes udvintringsstyrke 

i forhold til fase 

1’s varighed. Kolonnen 

benævnt med “20.000 pr.” 

angiver rent faktisk, hvornår 

fase 2 starter, og dermed 

også, hvornår den første 

udvidelse skal ske. Facts, 

der følger denne periode 

er, når dronningeskift og 

kontrol af vinterfoder er lavet, 

1: at bierne skal have 

fred, 

2: den totale bipopulation 

i familien tager af (Wille 

1984), temperaturmaksimaet 

(se januar) har stor 

indflydelse på den ansatte 

mængde yngel, specielt her 

i marts (er der temperaturer 

større end 6°C ?). Hovedbestanden 

af bier i familierne 

er vinterbier, mod slutningen 

af april begynder dette 

dog at ændre sig. Til for- 

nr udvint- 20.000 ungbier vinterrings- 

celler bier 

styrke pr 

1 12500 4.5 17000 3000 

2 18000 2.5 17000 3000 

3 20000 17.4 12000 4500 

4 16000 24.4 16700 2300 

5 10000 16.5 15000 3000 

6 18000 1.5 16000 3500 

II 25000 14.4 16000 9000 

IV 25000 14.4 16000 9000 

Skema 3.3. Sammenhæng mellem 

udvintringsstyrke og første fases varighed. 

ståelse af skemaet vil jeg give 

et eksempel. Du har nok 

enten hørt om eller selv 

konstateret at småfamilier 

på det nærmeste overgår 

store familier, ja nærmest 

eksploderer i forhold til de 

store familier. Her er det, 

udover dronningens førnævnte 

egenskaber som 0årig, 

den store mængde 

vinterbierne udgør af populationen 

i familien, som er 

årsag til denne kraftige eksplosion. 

Småfamilierne har 

ofte kvalitativ bedre vinterbier, 

og derfor kan de eksplodere, 

når kirsebær og 

blommer begynder at blomstre. 

❑ 

FAST ARBEJDE 

✔✔✔✔✔ Sætte pilestiklinger 

✔✔✔✔✔ Fjerne døde familier. 

☞ Sætte vandingsanlæg op. 

☞ Kontrollere, at familierne ikke 

mangler foder. 

✔✔✔✔✔ Få nu sat voks i de sidste rammer. 


KRUDT OG UKRUDT 

Af 

Aksel 

Jørgensen, 

Rønne 

66 

Hampen fører en noget turbulent tilværelse i den moderne 

tid. Men en kendsgerning er, at den er en fremragende 

biplante. Men den er forbudt at dyrke og politiet 

vil nok ikke acceptere, at den dyrkes for biernes skyld 

hjemme i baghaven!! 

Det er femten år siden, det 

blev forbudt at dyrke hamp 

i Danmark, så nu synes jeg, 

at det er på tide, at få det 

forbud ophævet. Man kunne 

mistænke mig for at have 

usympatiske interesser, 

men det er ikke årsagen til 

mit synspunkt. Der er et 

økonomisk potentiale i en 

egentlig hampproduktion, 

men det er ikke det, der får 

mig til at ærgre mig over 

forbudet. 

Hampplanten er en kulturplante 

med krudt i, der 

gennem århundreder har 

forsynet os med værdifulde 

plantefibre til tekstil og 

tovværk. Det har sågar tidligere 

været en pligt for bønderne 

at dyrke en vis 

mængde, og under krigen 

var den danske hampproduktionen 

så stor, at der 

kunne fremstilles tovværk i 

tusindvis af tons deraf. 

FORTRIN OG BAGTRIN 

Jeg ved da godt, hvorfor 

hampdyrkning blev forbudt. 

Det var blevet trendy 

at ryge hamp sammen med 

eller i stedet for tobak, og 

derfor forbød man hampdyrkning 

i mange lande. 

Der importerer man nu 

hamp fra de lande, hvor 

man selvfølgelig laver gode 

og respektable forretninger 


på, at nogle politikere har 

været helt ude i hampen efter 

en hovsaløsning. Hvis 

man ville forhindre folk i at 

ryge hjemmeavlet hamp, 

kunne man nøjes med at 

forbyde de let genkendelige 

sorter, som er attraktive 

for rygerne. 

Sålænge det var tilladt 

at dyrke hamp, havde jeg 

hvert år nogle få planter 

hjemme i haven. Det hændte, 

at når sommeren var gå- 

Hamp er en énårig 

tvebo urt, der findes 

altså både han- og 

hunplanter. Bladene er 

dybt hånddelte, og de 

små blomster sidder i 

en t opformet stand 

i spidsen af stænglen. 

Hunplanterne er højere 

og kraftigere end hanplanterne. 

Stænglen indeholder 

seje taver, der anvendes 

til hampetov, 

sække, o.lign. Desuden 

udnyttes frøene til 

oliepresning og foderkager. 

Endelig må også 

nævnes rusmidlet 

hash. Bierne elsker pollenet. 

et, så blev de stjålet. Tyveriet 

irriterede mig kun lidt, 

fordi jeg havde haft den 

fornøjelse ved dem, som jeg 

ville have. 

Jeg begyndte dyrkningen 

fordi det er en smuk og 

frodig haveplante. Da jeg 

begyndte med biavl, fik jeg 

øje på en anden kvalitet 

ved hampplanterne. De optræder 

som hanplanter og 

hunplanter, og kønnet afsløres 

under blomstringen.

Da de er vindbestøvede er 

blomsterne ganske små og 

farveløse. Den bestøvningsform 

fungerer kun, hvis der 

er en kæmpestor pollenproduktion. 

Da det meste af 

den vindbårne pollen ikke 

finder frem til en hunblomst 

bærer hanpplanterne 

en enorm pollenmængde. 

Blomstringen sker i september 

måned, og da det er 

den eneste pollenkilde på 

den tid, ser det næsten ud 

som om, der er en bisværm 

der er ved at slå sig ned i 

hver hanplante. Når blomstringen 

er overstået, dør 

hanplanterne, mens hunplanterne 

udvikler og modner 

frøene i løbet af det sene 

efterår. Hvis planterne 

ikke står for langt fra hinanden, 

bliver der en anselig 

mængde frø, selvom bierne 

ved deres røvertogter mod 

hanblomsterne gør et slemt 

indhug i pollenmængden. 

Den tredie kvalitet, som 

hampplanten har for mig, 

ligger i frøene. Hampefrø 

har traditionelt hørt til i 

frøblandinger til undulater 

og vildfugle, og derfor har 

mange mennesker haft 

hampplanter i haven uden 

at vide, hvad det var, bortset 

fra at de stammede fra 

fuglenes spildfrø. Hampefrøene 

er meget olieholdige 

og udgør derfor et godt fodertilskud 

til fuglene. 

Frøenes store olieholdighed 

gør, at de let overvintrer, 

og bevarer spiringsevne 

i lang tid. Derfor kunne 

jeg finde hampespirer i 

haven mange år efter, at 

jeg dyrkede den sidste 

hampplante. Jeg ved ikke, 

om den holder i byretten, 

men så vidt jeg ved, er flyvehavre 

den eneste 

ukrudtsplante, man har 

pligt til at bekæmpe, så 

derfor har jeg aldrig bekæmpet 

den selvsåede 

Han blomster - modning 

og frigivelse af pollen. 

Hun blomster modning til 

frødannelse. 

hamp, så den fik lov til at 

holde sig selv ved lige som 

ukrudt i mange år, men nu 

er den vistnok væk. 

NØGTERNHED OG 

EUFORI 

Nøgternt set er hamp en 

værdifuld plante i haven og 

kulturlandskabet. Hvis undulater 

og bogfinker kvidrer 

mere lystigt af hampefrø, 

så synes jeg, de skulle 

have dem. Jeg er blevet 

spurgt, om ikke bierne reagerede 

så energisk og næsten 

euforisk i hampen, fordi 

planterne indeholder 

euforiserende stoffer. Det 

ved jeg selvfølgelig ikke, 

men hvis det er tilfældet, 

gør det ikke noget, fordi i 

deres opløftede stemning, 

arbejder de flittigt og målbeviste 

uden tegn på apati, 

aggressivitet, dovenskab eller 

andre tegn på, at de ikke 

kan finde ud af det, de 

skal. 

Ole Høst skrev i 1983 i 

Markplanter (Landbrugetsinformationskontor): 

"Det er verdens første 

kulturplante, som ikke 

har været brugt til føde. 

I dele af Sibirien og Kina 

har planten været dyrket 

i mindst 4500 år. I 

Europa blev det en betydelig 

taveplante ca. 500 

e. Kr. Herodot fortæller 

om skythernes brug af 

hampefrø som rusgift. 

De anbragte sig i et konisk 

uldtelt og smed frøene 

ned i en skål af glødende 

sten. "Skythernes 

fornøjelse var så stor, at 

de skreg af velbehag". 

Anvendelsen af hamp 

som rusgift går formentlig 

langt tilbage i historien." 


HONNING SOM MEDICIN? 

Af 

Morten 

Petersen 

68 

Som biavlere ved vi alle, at honning er godt og virkningsfuldt, 

når forkølelser og influenza plager os. Uden for biavlerkredse 

er honning vel også kendt som husgeråd mod 

snue, men virkningen er ikke fuldt anerkendt og dokumenteret 

- endnu. 

HONNING FORSKNING I 

NEW ZEALAND 

På University of Waikato i 

New Zealand er der i de senere 

år forsket i de antibiotiske 

effekter af honning, 

dvs. honnings evne til at 

forhindre bakteriers vækst. 

Honning fra manukabusken 

har vist sig at have exceptionelle 

egenskaber bl.a. i 

forbindelse med betændte 

sår og brændsår. Under et 

ophold på New Zealand 

denne vinter havde jeg lejlighed 

til at høre et foredrag 

af Dr. Peter Molan fra 

University of Waikato, Department 

of Biological 

Science. Peter Molan har 

igennem de seneste år forsket 

i honnings virkning 

over for mikroorganismer. 

MANUKA BUSKEN 

Manuka, red tea tree (Leptospermum 

scoparium), der 

muligvis kan erhverves som 

stueplante her i landet, ligner 

myrte og er en busk på 

op til 4 m i højden. Planten 

der er oprindelig i Australien 

og New Zealand, tilhører 

myrtefamilien ligesom bl.a. 

eucalyptus arterne. Planter i 

denne familie er kendt for 

deres store indhold af essentielle 

olier - eucalyptus 

olie f.eks. Blomsterne hos 

Manuka er hvide eller røde, 

og meget attraktive for bi- 


erne. Busken vokser vildt 

overalt på New Zealand og 

dominerer vegetationen i 

visse naturområder. Buskens 

bark og blade har haft anvendelser 

i traditionel maori 

folkemedicin, og træet er 

godt til brænde. 

MANUKA HONNING 

Manuka honning er en 

mørk, kraftig honning. 

Honningen der er thixotrop, 

ligesom lynghonning, 

har en meget karakteristisk 

smag, som nogle mennesker 

ikke bryder sig om. 

Personligt finder jeg den 

dejlig i smagen, der måske 

er en smule “brændt”. 

Tidligere, før manuka 

honningens specielle egenskaber 

blev kendt, var den 

uønsket af biavlere. Honningtromler 

af metal var 

dyre, og lys honning var attraktiv 

og bedst sælgende. 

Jeg har fået fortalt om manuka 

honning, der blev 

hældt ud som affald for at 

få frigjort tromler til den 

nye sæsons kløverhonning. 

I dag afregnes manuka 

honning til højere priser 

end almindelig honning, og 

manuka honning med testede 

egenskaber er ikke 

noget man spiser på sit 

brød. 

HONNINGS 

ANTIBIOTISKE 

EFFEKTER 

Honnings hæmmende effekter 

på bakterier beror på 

flere forskellige faktorer: 

➊ Osmotisk virkning 

dvs. den høje sukkerkoncentration 

i honningen 

trækker vand ud af levende 

celler f.eks. bakterier. 

➋ Surhedsgraden, pH i 

honning er lavt, hvilket 

bakterier ikke bryder sig 

om. 

➌ Brintoverilte. Enzymet 

glucoseoxidase spalter 

glucose til gluconsyre og 

brintoverilte, når honningen 

fortyndes. 

➍ Andre faktorer. Kan 

skyldes honningens indhold 

af virkningsfulde stoffer, 

der stammer fra trækplanten, 

f.eks. flavonoider, essentielle 

olier. 

RESULTATER AF 

FORSKNING 

Ved University of Waikato 

på New Zealand er der under 

ledelse af Dr. Peter 

Molan udviklet en standardiseret 

metode til at undersøge 

den enkelte honningtypes 

antibiotiske effekt. 

Mange forskellige honningtyper 

er undersøgt, men 

indtil videre har Manuka 

honningen stået frem som 

den mest effektive. Grun-


den til Manukas specielle 

effektivitet, skal findes under 

punkt 4 ovenfor, idet 

Manuka selv efter at have 

fået inaktiveret enzymerne 

er i stand til at dræbe en 

lang række bakterier. I laboratorieforsøg 

har manuka 

honning stoppet vækst 

af en meget problematisk 

Staphylococcus art, når 

honningen var tilstede i en 

koncentration på 1,8% 

(vol) - med dens enzymer 

inaktiveret! 

Peter Molans forskningsresultater 

er publiceret 

i videnskabelig litteratur, 

kilder og resuméer er 

tilgængelige på University 

of Waikatos homepage på 

Internettet. 

SÅRBEHANDLING 

Mange af de undersøgte 

bakteriestammer er resistente 

overfor kendte antibiotika, 

hvorfor sår, der er 

inficeret med disse, i praksis 

er umulige at behandle 

med eksisterende medikamenter. 

Sårbehandling med 

manuka honning har været 

afprøvet på hospitaler i 

New Zealand. Peter Molan 

fremviste billeder af sår, der 

efter at have været inficeret 

med antibiotika resistente 

bakterier i flere år, lægedes 

indenfor uger med daglig 

smøring med manuka honning. 

Der er store forskelle 

imellem de enkelte honningtypers 

effektivitet, og 

da visse af de virksomme 

indholdsstoffer stammer fra 

nektarplanten, varierer også 

den enkelte honningtypes 

effektivitet med året og 

lokaliteten. 

ANVENDELSESMETODER 

Det er lidt problematisk at 

gå rundt med honning på 

huden, det klistrer, honningen 

optager væske fra et 

evt. sår og fra luften. Men 

da manukahonning er virkningsfuldt 

i meget små koncentrationer, 

er et tyndt lag 

nok og kan påføres ved 

hjælp af en bandage vædet 

med honning. På New Zealand 

fremstilles allerede på 

forsøgsbasis, cremer og sterile 

bandager med manuka 

honning. Blandt virkningsområder 

nævnes: Hudinfektioner, 

forbrændinger, sår, 

svampeangrebne hudområder, 

eksem, uspecifikke hudreaktioner 

og psoreasis. 

FREMTIDSPERSPEKTIVER 

Ud over disse anvendelser 

talte biavlere også om virk- 

ning af manuka honning på 

visse typer af mavesår. Nu skal 

man ikke tro på alt, hvad man 

hører, og Peter Molans forskning 

bliver, som al ny viden, 

mødt med skepsis i visse kredse. 

Men med mindre man er 

allergisk overfor honning og 

biprodukter, er påsmøring af 

manukasalve jo uden risiko at 

forsøge. 

Jublen bredte sig blandt biavlerne 

ved foredraget, da Peter 

Molan berettede om test af 

manukahonnings effekt overfor 

yverbetændelse hos kvæg, 

diarré hos kalve og opremsede 

mulige fremtidsperspektiver 

for denne ny viden: Honning 

som antibiotisk virkende 

fodertilsætning i stedet for 

“vækstfremmere”! - her i 

Danmark måske en silo med 

honning hos hver griseproducent! 

Som dansker var det 

meget interessant og betryggende 

at se, at også andre 

honningtyper end manuka 

har dokumenterede effekter 

på bakterier og svampe. En 

anerkendt medicinsk anvendelse 

af honning vil sandsynligvis 

få prisen på honning til 

at stige, til gavn for os biavlere. 

Så også her i Danmark, bør 

vores honning undersøges for 

medicinske egenskaber - 

hvem går igang? ❑ 


Foto Asger Søgaard Jørgensen

BIVIRKNING VED 

VARROABEKÆMPELSE 

Af 

Klaus Wallner 

Landesanstalt 

für 

Bienenkunde. 

Universität 

Hohenheim 

70 

Vokskvaliteten i Tyskland anses for at være stærkt betænkelig. 

Over 80% af alle voksprøver inderholder pesticidrester. Flere af 

prøverne indeholder flere rester. Artiklen beskriver pesticidernes 

vej til honningen, hvor især voksen fungerer som 

langstidsoplagning af pesticider, hvorfra de frigives til honningen. 

Nedenstående artikel er 

delvis oversat fra Deutsches 

Bienen Journal 3/97. Artiklen 

er skrevet af Klaus Wallner 

fra Universitetet i Hohenheim. 

Klaus Wallner hører 

til blandt de ypperste 

eksperter indenfor "restkonsentrationer 

af pesticider 

i vores biprodukter". 

Når artiklen læses, skal man 

have i mente, at varroa 

dukkede op for første gang 

i Tyskland i slutningen af 

1970'erne. Der er i hele perioden 

primært blevet anvendt 

pesticider til varroabekæmpelse. 

I starten blev 

primært Folbex VA-Neu anvendt, 

i midten af 1980'erne 

gik størstedelen af biavlerne 

overtil Perizin. Der har 

i 1990'erne været en vis 

brug af Apistan og Klartan, 

selvom disse midler aldrig 

har været godkendte. Indenfor 

de sidste to år har 

Bayvarol været tilladt. Der 

har i perioden også været 

anvendt andre midler, men 

disse kun i mindre skala. 

God appetit 


Fornylig var der nok engang 

en fjernsynsudsendelse 

på en af de store tyske 

fjernsynskanaler, titlen var 

"Honning - den hvide 

gift". Udsendelsen skabte 

stor forargelse blandt biav- 


lerne. I det tyske bitidsskrift 

Deutches Bienen Journal 

stiller man spørgsmålet: 

"Hvad er sammenhængen 

mellem belastningen af biprodukter 

og anvendelsen 

af pesticider. Kan vi fortsætte 

på denne måde eller skal 

der ske nogle forandringer"? 

Den moderne mediedebat 

i dag, diskuterer bredt 

miljøbelastningen, som ofte 

resulterer i fremmedstoffer 

i vores levnesmidler. Dette 

fører også hos vores honningkunder 

til, at de blive 

mere og mere følsomme 

over for debatten om fremmestoffer 

i honningen. 

Vores honning betragtes 

stadig som et specielt 

sundt kvalitets produkt. Biavlen 

må gøre en stor indsats 

for at vi beholder det 

image, for herigennem styres 

nemlig efterspørgslen af 

den hjemlige honning og 

dermed prisen. Dette kan 

dog kun lykkes, hvis vi i 

samme målestok også bekymrer 

os om kvaliteten af 

de øvrige biprodukter, såsom 

voks, propolis og pollen. 

Tidligere har det ikke 

været nødvendigt at bruge 

pesticider indenfor biavlen i 

et sådan omfang, som det 

har været i varroabekæm- 

pelsen. Trods det at pesticiderne 

har været effektive, 

har de haft en uønsket side 

effekt i form af restkoncentrationer 

i voks og honning. 

Jo oftere varroapesticider 

bliver anvendt i et bifolk, 

desto større er risikoen 

for, at der kan komme pesticidrestkoncentrationer 

i 

honning, voks og propolis. 

Disse rester gør forbrugeren 

usikker, hvilket påvirker de 

nævnte produkters og biavlens 

anseelse i offentligheden. 

Det fælles mål må derfor 

være at kunne imødegå 

en truende "pesticidrestkoncentrationsdiskussion". 

Men det kræver, at 

man som biavler har et 

kendskab til den vekselvirk-


ning der er mellem pesticiderne 

og de forskellige biprodukter. 

Primært må man her se 

på voksens centrale rolle 

som effektiv restkoncentrationslager. 

HVORDAN OPSTÅR 

RESTKONCENTRATIONER 

I HONNING? 

Basalt må man se på 4 mekanismer, 

som kan føre til 

restkoncetrationer i honning. 

1. Forkert anvendelse 

Nærliggende er det, at ved 

forkert anvendelse af et 


BEKÆMPELSESMIDLER 

Navn Aktivestof Behandling Tidspunkt Opløselighed 

Folbex VA Neu Brompropylat Rygestrimler Ingen yngel Fedtopløselig 

Efterår 

Perizin Coumaphos Sprøjtes, opblandet i Ingen yngel Fedtopløselig 

vand på bierne Efterår/vinter 

Apitol Cymiazol Sprøjtes, opblandet Ingen yngel Vandopløselig 

i vand, på bierne Efterår 

eller tilsættes foder 

Apistan Fluvalinat Plaststrimler Efter honning- Fedtopløselig 

(Klartan) (træpinde) høst 

Bayvarol Flumetrin Plaststrimler Efter honning- Fedtopløselig 

(Bayticol) (træpinde) høst 

produkt, kommer der rester 

i honningen. Her er det primært 

ved anvendelse under 

et honningtræk eller ved 

doseringsfejl, som afstedkommer, 

at der kommer 

væsentligt mere aktivt stof 

ind i bifamilien, end det er 

forudset. I denne sammenhæng 

skal det især tænkes 

på det helt bi-ufarlige pyrethroid 

fluvalinat i Klartan 

og Apistan. Da bierne ikke 

bliver forgiftet af dette 

stof, er biavleren i stand til 

at bruge midlet efter forgodtbefindende 

både med 

hensyn til mængde og tidspunkt 

på sæsonen. Resultatet 

bliver at biprodukternes 

kvalitet forringes. 

En forkert anvendelse er 

også, når man bekæmper 

profylaktisk (forebyggende), 

selvom det egentligt ikke 

er nødvendigt at behandle 

bifamilien. Store 

mængder af aktive stoffer 

kunne holdes ude af bikasserne, 

hvis bare biavleren 

ville tage sig det besvær at 

lave nedfaldstællinger af 

varroamider for at bedømme, 

om en behandling 

overhovedet er nødvendig. 

Forkert anvendelse er 

det også at bruge midler, 

som ikke virker bag den forseglede 

yngel, på et tidspunkt 

hvor der er yngel i bifamilien. 

2. Restkoncentrationer 

i vinterfoderet 

At vinterfoder indeholder 

store koncentrationer af 

pesticidrester, kan ikke 

overraske, da de fleste varroabekæmpelser 

sker, mens 

bifamilierne bliver indfodret. 

Vi ved, at bierne i foråret 

omlagrer foder for at 

få plads til at yngle. På denne 

måde kan vinterfoder 

komme i forårshonningen. 

Derfor bør man især i foråret 

ved trækkets begyndelse 

være specielt omhyggelig 

med at få fjernet vinterfoderet, 

således at det 

ikke kommer med ved den 

første slyngning. 

BIVOKSEN SOM KILDE 

TIL RESTKONCEN- 

TRATIONER I VOKS 

3. Partikler i honning 

Mange biavlere bliver faktisk 

overrasket over at høre, 

at også bivoks har en indflydelse 

på honningens kvalitet. 

Helt afhængig af 

skrælningen af voksen kom- 


72 

mer der mere eller mindre 

mange vokspartikler over i 

honningen. Her skal primært 

skrællemaskiner med 

roterende kæder eller slagskær 

nævnes, da de producerer 

en meget stor andel 

af vokspartikler. Det andet 

ekstrem er fjernelse af forseglingen 

med varmluft, 

det giver kun få vokspartikler. 

Gennem sier får man 

fjernet alle de store vokspartikler. 

En stor del af de 

fine partikler fjernes ved 

den første klaring af honningen, 

ved at partiklerne 

stiger til vejrs og herefter 

kan skummes af. Dette er 

vanskeligere ved honninger 

med et lavt vandindhold, 

som er mere sejtflydende, 

og ved honninger, som krystalliserer 

hurtigt. Et specielt 

tilfælde er cementhonning 

(milizitosehonning), 

som ikke engang kan sies. 

De tilbageblevne partikler 

vil så være kilde til restkoncentrationer 

i honningen. 

Disse partikler indgår jo i 

den samlet analyse af honningen 

og bliver jo også 

spist med på brødet. 


Det er derfor meget vigtig 

at være omhyggelig 

med sining og afskumning 

af honningen, før den bliver 

givet videre til forbrugeren. 

4. Diffusion af de 

aktive stoffer fra 

voksen til honningen 

Dette sidste punkt, indtrængen 

af restkoncentrationer 

fra voksen ind i honningen, 

lyder umiddelbart 

lidt underlig. Hvorfor skulle 

fedtelskende (voksopløsende) 

aktive stoffer frivilligt 

forlade deres foretrukne 

miljø til fordel for et vandigt 

miljø, honningen? At 

det virkelig sker, er blevet 

eftervist under laboratorieforhold. 

Ved disse forsøg 

kunne man også eftervise 

ved hvilke pesticidkoncentrationer 

i voksen, man kan 

begynde at eftervise restkoncentrationer 

i honningen. 

Nogle aktive stoffer, så 

som brompropylat fra Folbex-VA-Neu 

(rygestrimler), 

coumaphos fra Perizin og 

Asuntol og fluvalinat fra 

Apistan og Klartan dukker 

allerede op i honningen ved 

en pesticidbelastning af 

voksen på 1 mg/kg. Dette 

viser, at disse aktive virkstoffer 

er bundet relativt 

svagt til voksen. 

Ved en tiltagende belastning 

af voksen stiger resterne 

også i honningen. 

Især har man kunne observere 

dette ved det aktive 

stof i Perizin, coumaphos. 

Anderledes forholder 

det sig hos det syntetiske 

pyrethroid flumetrin, som 

kommer fra Bayvarolstrimler. 

Dette stof er bundet 

ekstremt stærkt i voksen og 

bliver ved en høj voksbelastning 

på 400 mg/kg ikke 

fundet i honning. 

Stoffer som udviser en 

svag tilbøjelighed til at vandre 

ud af vokset (fluvalinat 

fra Apistan og Klartan; og 

flumetrin fra Bayvarol) ophober 

sig naturligvis godt 

op i voksen og kan derfor 

over den beskrevne vej for 

vokspartiklerne over i honningen, 

give restkoncentrationer. 

Ved praksis betyder det: 

Biavlens vokskvalitet påvirker 

honningkvaliteten. Af 


stærkt belastet voks kan 

man ikke producere ubelastet 

honning. Biavleren skal 

derfor forhindre, at der i løbet 

af de år varroabehandlingen 

står på ikke ophobes 

pesticidrestkoncentrationer 

i vokset. 

Hvis vi holder os for øje, 

at vi med alt sandsynlighed 

også skal bekæmpe varroa 

de næste 10 år, skal vi senest 

nu indlede en strategi, 

som hindrer en akkumulation 

af de aktive stoffer i bivoksen. 

VOKSKVALITET 

Med de ovennævnte forsøg 

med de virksomme stoffers 

indtrængen i honning fra 

voksen - har man for første 

gang kunne lave en tærskel-beregning, 

som viser 

hvor store mængder restkoncetrationer 

af pesticider 

vi kan tillade os at have i 

voksen, før de aktive stoffer 

afvandrer til honningen. 

Denne tærskel, hvis man 

lægger laboratorieforsøgene 

til grund, er for nogle 

stoffers vedkommende 1 

mg aktivt stof pr. kg voks (1 

ppm). 

Bruger man denne baggrund 

til at vurdere den nuværende 

vokskvalitet i Tyskland, 

ser det ikke godt ud. 

Undersøgelser af over 500 

voksprøver har vist, at ubelastet 

voks er blevet en 

sjældenhed over hele Tyskland. 

Ofte bliver der i en 

voksprøve fundet flere aktive 

stoffer. Alle de fedtopløselige 

stoffer bliver konserveret 

i bivokset i årevis. Forskellen 

i tilstedeværelsen 

af de forskellige midler bliver 

tydeliggjort ved analyserne. 

Således slog den 

massive anvendelse af Folbex-VA-Neu 

(Brompropylat) 

og dens efterfølger Perizin 

(Coumaphos) i den tyske biavl 

tydeligt ned. Ca. 85% af 

voksprøverne er belastet 

med disse stoffer i størrelsesordenen 

1-25 mg/kg. 

Derimod kommer Apistan 

og Klartan rester (fluvalinat) 

mindre frem end i udlandet. 

Sidstnævnte virkstof 

spiller i andre lande en helt 

anden afgørende rolle i varroabekæmpelsen 

og vil i 

fremtiden blive et problem 

for vokskvaliteten. Den 

gennemsnitlige mængde af 

fluvalinat i udenlandsk voks 

ligger for tiden på 5 mg/kg, 

og det underordnet, om der 

er blevet anvendt Apistan 

strimler eller selvdoseret 

Klartan strimler. De højeste 

mængder man har fundet 

ligger på 20 mg/kg. 

Som med honning, kan 

den tyske efterspørgsel efter 

voks ikke dækkes gennem 

tysk biavl alene. Derfor 

bliver der importeret store 

mængder, som også anvendes 

i lægemiddel- og levnedsmiddelindustrien. 

Også 

den er grund til at holde et 

vågent øje med vokskvaliteten. 

Som følge af restkoncentrationsbelastningen 

i 

den enkelte biavler, bliver 

det samlet vokskredsløb påvirket. 

Det er derfor nu muligt 

at eftervise en hel række 

af aktive stoffer fra varroabekæmpelsen 

i det samlet 

offentlige vokskredsløb. 

Igennem det samlede 

vokskredsløb kommer voksen 

tilbage til de enkelte biavlsvirksomheder 

- og det 

kan alene af denne vej give 

rester i honningen, uden at 

den enkelte virksomhed 

selv har udført en behandling. 

I ekstreme tilfælde kan 

der på denne måde komme 

rester i honningen, selvom 

den enkelte virksomhed 

kun anvender organiske syrer, 

såsom myresyre og 

mælkesyre. Og dette gælder 

ikke kun for varroabekæmpelsesmidler, 

men vil 

også kunne ske i sammenhæng 

med voksmølbekæmpelsesmidlet"paradichlorbenzen". 

Biavlere, som reklamerer 

med, at de kun anvender 

midler som ikke er betænkelige, 

såsom myresyre, 

mælkesyre eller æteriske 

olier, må som konsekvens 

holde sig fra det offentlige 

vokskredsløb. ❑ 



74 

GRÆSK BIAVL 

Under vores ferieophold i Grækenland 

sidste år i august måned så vi 

mange bistader langs vejene. 

Turen startede i Athen, hvor vi 

lejede en bil og kørte ud til Korintherkanalen 

og videre hen over 

det nordlige Pelopones. 

Tilbage på fastlandet i det sydvestlige 

Grækenland kørte vi omkring 

i et meget lavtliggende område 

vest for byen Mesológion. 

Her så vi masser af bistader, ja 

flere hundrede i en eukalyptus skov. 

Vi stoppede bilen og gik i skoven for 

at se nærmere på dem. Staderne 

stod i klynger på 20-25 stykker, uanset 

hvor vi gik hen ad skovvejene. 

Efter at have gået rundt imellem 

alle disse stader i 10 minutter 

mødte vi en biavler, som var ude og 

se til sine bier. 

Han kunne desværre ikke forstå 

andet en græsk, så vi forklarede 

med tegn og fagter, at vi var også 

biavlere - dog i lidt anden målestok! 

Han tog os med hen til et af sine 

stader - det var alle opstablingsstader 

med langstroth-rammer - så vi 

kunne se, hvordan han arbejde med 

sine bier. 

Efter at have givet bierne lidt 

røg tog han en tavle op og skar et 

stykke af, så vi kunne smage på kva- 


liteten. (Den var god!) 

Vi fik bagefter set alt hans grej 

til biavlen. Det er meget lig vores. 

Et par dage senere i ferien var vi 

nået til øen Evvia, der ligger ud for 

Grækenlands østkyst. Vi gik på opdagelse 

i den lille kurby Loutrá Edipsoú, 

hvor vi fandt en sand overraskelse: 

En butik som kun handlede 

med honning! 

Hele butikken var bygget op 

omkring alt inden for biavl. Alle, der 

kom ind i butikken, kunne se billeder 

af, hvordan en biavler arbejder 

med sine bier, samt se stader, slynge, 

kuber, vildbyg, rammer, tappespande, 

voks osv. Det var ret flot. 

Der stod 5 tappespande i butikken 

med hver sin type honning, og 

så kunne man ellers smage på de 

forskellige arter. Vi fortalte damen i 

butikken, at vi selv havde bier hjemme 

i Danmark. Dette gav anledning 

til, at vi fik en forklaring på alt, hvad 

der var i butikken, samt set en masse 

billeder, hvor hun og hendes mand 

var i gang med at arbejde med bierne. 

Det var en meget stor oplevelse. 

Vi smagte på alle fem typer 

honning. Oven på hver spand var 

der billede af de blomster, som honningen 

kom fra. Vi endte med at købe 

et kilo timianhonning, som blev 

tappet i en dåse direkte fra spanden. 

Herefter gik turen så tilbage til 

Athen, hvor vi fløj hjem fra. 

Mens jeg skriver dette, kan jeg 

ikke lade være med at tænke på al 

den debat, der er i bladet omkring 

honningsalg. Jeg betalte 1200 Drachmer 

for et kilo honning, som omregnet 

i danske kroner svarer til 30 

kr. pr. kilo. Og når man så tænker 

på, at i Grækenland koster alt kun 

halvdelen af, hvad det koster i Danmark. 

Det ville være dejligt, hvis vi i 

Danmark også kunne gange med 2 

for vores honning. 

Det må være muligt at lave en 

sådan butik i de større byer i Danmark. 

Så ville alle biavlere kunne få 

en ordentlig pris for deres honning, 

og folk kunne få lov til at smage 

god dansk honning. - Det er der ikke 

mange danskere, som har prøvet. 

Folk vil gerne betale en ordentlig 

pris for honning, der er af god kvalitet, 

og som forhandles i en specialbutik, 

hvor ekspedienterne har forstand 

på de varer, der sælges. Honning, 

der forhandles i et supermarked, 

forbinder folk med masseproduktion 

og billige varer. 

Jørgen Rødekilde, Ringsted

BIAVL OG EFTERLØN 

I denne korte artikel redegøres for reglerne om at drive 

biavl, når man er på efterløn. Man må have op til 15 bistader 

- men man skal huske at søge tilladelse. 

Når man går på efterløn, bliver tiden 

og lysten til at blive biavlere, 

eller til at gøre mere ved den biavl 

man allerede har, for mange større. 

Som alle “efterlønnere” ved, 

er der begrænsninger for hvad må 

påtage sig af indtægtsgivende beskæftigelse. 

Den generelle begrænsning 

er, at man højst må arbejde 

i 200 timer om året, og man 

må slet ikke arbejde de første 5 

uger efter man er startet på efterlønnen. 

Som konsulenter bliver vi jævnligt 

spurgt om reglerne, for hvordan 

man må drive biavl, mens man 

får efterløn. Reglerne er flere gange 

justeret, og den seneste bekendtgørelse 

er kommet d. 22. december 

1995 og har nr. 1187. Bekendtgørelsen, 

med den tilhørende 

vejledning, kan man få fra Direktoratet 

for Arbejdsløshedsforsikrin- 

gen, eller fra den arbejdsløshedskassen 

man er tilsluttet. 

Biavl betragtes i denne sammenhæng 

som selvstændig erhverv, 

og det er generelt ikke tilladt i efterlønsperioden. 

Der er dog heldigvis 

nogle undtagelsesbestemmelser 

fra dette. Man må bla. udføre enkeltstående 

opgaver, medvirke ved 

selvbyggeri og drive et mindre jordbrug. 

I regelsættes paragraf 3 står, at 

der kan gives tilladelse til, at man 

påbegynder eller videreføre bibeskæftigelse, 

hvis bibeskæftigelsen 

alene er baseret på ens egen arbejdskraft, 

og ikke nødvendiggøre 

en arbejdsindsats over 200 timer 

om året. Når man får en sådan tilladelse, 

må man godt arbejde de første 

5 uger af efterlønsperioden. Tilladelsen 

fås ved at arbejdsløshedskassen 

søger direktøren for arbejds- 

løshedsforsikringen. 

Disse regler skal tages alvorligt, 

da retten til efterlønnen kan bortfalde, 

hvis der sker overtrædelser. 

I A-vejledningen, til bekendtgørelsen 

om arbejde i efterlønsperioden, 

fra Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, 

udgivet d. 9. januar 

1996, påpeges det, at bekendtgørelsen 

kun begrænser adgangen til 

arbejde, og at rene fritidsaktiviteter 

ikke er begrænset. I et afsnit om 

grænsetilfælde beskrives det bla., at 

ulønnet deltagelse i organisationsarbejde 

ikke betragtes som arbejde. 

Selve det at drive biavl, betragtes 

som nævnt som selvstændig virksomhed, 

og i vejledningen nævnes, 

at der kan gives tilladelse til at videreføre 

eller påbegynde biavlsdrift 

med 15 bistader i efterlønsperioden. 



KORT 

76 

CARL JOHAN JUNGE: 

DE BRUNE BIER PÅ 

LÆSØ 

Tirsdag den 28. januar 

1997 holdt Carl Johan Junge 

fra Læsø et foredrag om den 

brune bi for 68 medlemmer af 

Biavlerforeningerne i Midt- og 

Østjylland. 

TILFLYTTER 

Carl Johan er tilflytter til 

Læsø, har boet der i 23. år. Han 

var ikke i tvivl om, at det ikke 

er tilflytterne, der skal bestemme, 

om der skal være brune bier 

på Læsø, men folkene fra 

øen. I 1983 startede han med 2 

bifamilier brune bier, der gav 

40 kg honning, en god start, 

der nu har gjort, at han har ca. 

75 bifamilier brune bier. 

TRÆKKILDER 

At have bier på Læsø er 

som at have bier på lyng hele 

året. Trækkilderne er de store 

naturarealer der udgør 75% af 

øen, pil, hindebæger, gederams, 

hedelyng og klokkelyng 

er den vigtigste flora. 

Det giver en fin aromatisk 

sommerhonning og en stærk 

krydret lynghonning til sep- 

NORDJYSK BI-FEJDE 

FLYVER TIL EU 


tember. 

DEN BRUNE BI 

Den brune bis mange gode 

egenskaber: Fredelig og hårdfør, 

nøjsom og flittig, stor flyveevne 

og byggelyst, god til at 

overvintre, sammenholdt med 

de få dårlige egenskaber: Dårlig 

til at udrense, sværmlysten 

og urolig på tavlerne, gør at 

den er ideel til det barske klima 

på Læsø. 

På Læsø er den brune bi 

nosemafri, og på Læsø er der 

ikke varroamider endnu. 

DRIFTEN 

Carl Johans biavl foregår i 

træopstablingsstader på en 

træbund med trådvæv. Rammerne 

er norsk mål. 

Opstablingsstader og norsk 

mål er tidsbesparende i forhold 

til trugstader og 10x12 rammer, 

der er det normale på 

Læsø. 

Biavlen foregår på biernes 

præmisser. Han prøver på ikke 

at arbejde imod bierne dvs. at 

bierne også for lov til at sværme 

og at sværmene indpasses i 

driften. Alligevel har Carl Johan 

tid til at holde sommerferie. 

UDBYTTE 

Honningudbyttet på Læsø 

har som andre dele af landet 

været dalende. I 1996 blev det 

kun på ca. 5 kg/familie. Til gengæld 

sælges et glas Læsøhonning 

for 40,- kr. I Brugsen endda 

for 49,95 kr. pr. glas, og alt 

bliver solgt. 

Det, der indvirker på honningprisen 

mener Carl Johan er 

de normale regler om udbud 

og efterspørgsel. Den begrænsede 

mængde honning fra et 

afgrænset område med en spe- 

Brune bier på Læsø i fokus 

Frederikshavn: 

Kan en bi betragtes som et 

racerent dyr? Sådan lyder et af 

de besværlige spørgsmål, som 

retten i Frederikshavn nu har 

udformet til EU’s domstol i Luxembourg 

i den langvarige 

strid mellem brune og gule bier 

på Læsø. 

En biavler på Kattegatøen 

har klaget over, at han ikke må 

have gule bier, fordi de generer 

de oprindelige brune bier, 

ciel natur. Honningen falder i 

brugernes smag. Læsøboerne 

sætter stor pris på Læsø-honning, 

og vil betale for den, de 

vil ikke have rapshonning. Det 

viser historien om landmanden 

,der spiste margarine i stedet 

for smør, for Læsøhonning 

skulle der være råd til. 

BEVARE EN RACE 

Hvorfor mener Carl Johan 

og de fleste af øens biavlere, at 

man skal bevare den brune bi 

på Læsø. 

Det skal man fordi: 

-Man skal bevare mangfoldigheden, 

og for at kunne det, 

skal man bevare de rene racer. 

-Det er en tradition, den 

brune bi var der, og den trives 

der. 

-Den brune bi passer til det 

klima og de trækforhold, der er 

på øen 

-Øens beboere er stolte og 

glade for den fredelige bi, der 

giver den gode honning. 

-Det er godt for markedsføringen 

at kunne fortælle historien 

om den oprindelige brune 

bi. 

-Man kan sælge rene brune 

dronninger, og måske endda 

pakkebier uden varroa. 

Da øen samtidig er egnet 

til at bevare en speciel race, der 

er 25 km til fastlandet og øens 

størrelse passer til 300 familier 

,der er minimum for at bevare 

en selvstændig population. 

Efter et konstruktivt, spændende, 

og positivt foredrag er 

jeg sikker på, at alle tilhørende 

er enige, i at man skal bevare 

den Brune Bi på Læsø. 

Jens Rodevad, 

Århus og Omegns 


som elskes af nogen og foragtes 

af andre som svæklinge. 

Domstolen i Luxembourg 

får nu hovedspørgsmålet, om 

en medlemsstat har ret til at 

forbyde hold af alle andre bier 

end brune bier på en ø som 

Læsø - enten fordi det er et begrænset 

område, eller fordi 

forbudet skal beskytte en lokal 

birace mod udryddelse. 

Eller kan kombinationen af 

de to forhold begrunde det 

danske forbud, lyder spørgs-

målet fra dommer Mogens Pedersen, 

Frederikshavn, til 

domstolen i Luxembourg. 

Spørgsmålet om den racerene 

bi bliver aktuelt, hvis 

domstolen i Luxembourg vil 

inddrage et EU-direktiv om, at 

Import og eksport 1996 

Tidsskriftet har længe ventet 

på årets opgørelse over import 

og eksport af honning for 

Danmarks vedkommende fra 

Danmarks Statistik. Indtil nu 

har vi kun modtaget opgørelse 

for årets 3 første kvartaler. Vi 

iler med at bringe denne foreløbige 

opgørelse. 

Interessant er det at der 

indtil 1 okt. var blevet importeret 

3000 tons honning, men 

overraskende er det, at Tyskland 

er blevet vores største leverandører, 

mens Kina og Argentina, 

som traditionen tro er 

vores største leverandører, halter 

bagefter. Oversigten viser 

kun de største leverandører. Vi 

har importeret fra 19 lande ialt. 

Indtil oktober er der blevet 

eksporteret 1200 tons, dog kun 

til 13 lande. Her er Sverige, 

DBF og EDBi på internettet 


er stadig i samarbejde med ED- 

Bi på Internettet med en hjemmeside. 

DBF's adresse er: http:// 

handel med racerene dyr ikke 

må forbydes. 

Biavleren med de gule bier 

hævder, at EU’s regler om fri 

handel bliver krænket, når hans 

gule bier er blevet forbudt i en 

dansk bekendtgørelse fra 1993. 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 

Import af honning i tons 

home4.inet.tele. dk/dbf og ED- 

Bi's adresse er http:// 

home4.inet. tele.dk/apimo/ 

edbi.htm. Siderne er i opbygning 

og vil derfor være i en løbende 

udvikling. På nuværende 

tidspunkt er der en kursusoversigt, 

information om Danmarks 

Biavlerforening, adresseliste 

på Hovedbestyrelsen og 

lokalforeningsformænd. Snarest 

vil der også blive indsat en 

I alt er der udformet 10 

spørgsmål fra dommeren i 

Frederikshavn, som skal veje argumenterne 

i denne strid. 

Udklip af Aalborg Stiftstidende 

af 15. februar 1997 

IMPORT OG EKSPORT 1996 - 3 FØRSTE KVARTALER 

Eksport af honning i tons 

UK Argentina Kina Tyskland Sverige Finland 

Frankrig Cuba Mexico Grækenland 

Grækenland og Finland de 

klart største aftagere. 

Det klart positive er at forrige 

års gennemsnitspris for 

importeret honning var 8,17 kr/ 

kg, mens den indtil 1. oktober 

FRA FRA DET DET GAMLE 

GAMLE 

ARKIV ARKIV 

ARKIV 


Nogle af vores ældre biavlere kan 

vel nikke genkendede til honningdåserne 

på dette billede. Metal og 

pap blev anvendt gennem en årrække, 

først senere er glas kommet til, 

og allersenest plast. DBF's etikette er 

dog stadig med enkelte ændringer 

den samme, som den har været i adskillige 

år. 

sidste år var på 10.62. Hurra - 

verdens markedsprisen er i klar 

stigning og må smitte af på 

den danske honningpris. 

Redaktion 

adresseliste over bisygdomsinspektører. 

Desuden er der HOT 

- links på bisygdomsområdet. 

Vi erindrer om vore e-mailadresser: 

DBF-Roskilde: 


Carsten Wolff Hansen: 

cwh@post4.tele.dk 

Kristian Skovmose: 

krs@post2.tele.dk 

Redaktionen 


78 

DBF's HONNINGETIKET 

I Tidsskrift for Biavl nr. 1 - 

97 omtales ulovlige efterligninger 

af Danmarks Biavlerforenings 

etiket. Det er i følge 

teksten ikke første gang, man 

er ude for efterligninger. Ofte 

er det sket, at biavlere eller 

honningforhandlere 

har forsøgt at efterligne 

Danmark 

Biavlerforenings etiketter. 

Velsagtens 

fordi man ikke mener 

at kunne over- 

holde de krav, 


der 

stilles af Danmarks 

Biavlerforening for 

brug af etiketten 

med de tre bier, eller 

de er måske ikke interesseret 

i at betale reklameafgiften 

på 7 øre pr. etiket til den fælles 

markedsføring af honningen, 

mens de tilsyneladende gerne 

vil lukrere på netop den fælles 

markedsføringen samt på de 

signaler om kvalitet, som etiketterne 

udsender. Det er et 

problem for Danmarks Biavlerforening, 

men det er så sandelig 

også et problem for medlemmer 

af lokalforeningerne 

under Danmarks Biavlerfor- 

DBF’s ETIKET ER KUN 

FOR KOLDTAPPET HON- 

NING Også de forbrugere, som 

ikke kan eller vil bevæge sig 

hen til „stalddørene“, har krav 

på lokal honning. Dette burde 

kunne købes hos enhver købmand, 

bager, døgnkøb, servicestation, 

apotek, specialforretninger 

m.v. 

Derfor er Nordthy Biavlerforenings 

bestyrelse gået ind 

på, at være medlemmerne behjælpelige 

med salg af honning 

til butikker. Samt at være 

butikker behjælpelige med at 

skaffe lokal honning. 

Rent praktisk foregår det 

på den måde, at biavleren henvender 

sig til bestyrelsen, når 

han har et vist antal glas som 

ønskes solgt. Bestyrelsen finder 

en aftager, med hvem der 

også drøftes pris. Den endelige 

handel træffes mellem biavler 

ening. Noget må der gøres, 

men hvad? Danmarks Biavlerforenings 

etikette markedsføres 

som et fællesmærke. Hvad 

om vi så også gjorde det til et 

fællesmærke! Hvad om vi besluttede, 

at etiketten kun måtte 

anvendes til honning, der 

gens etikette. Den eneste forskel 

er, at de ikke kan gøre 

brug af etiketten med påskriften 

"Avlet i egen bigård", men 

de får trods store forenings politiske 

uenigheder fuld valuta 

af 

DBF's honningetiket - 

for hvem? 

kom fra medlemmerne. Som 

det er nu, kan enhver honninggrossist 

eller honningcentral 

sælge honning med Danmarks 

Biavlerforenings etikette, blot 

de lover at følge de opstillede 

regler. Vi har ingen garanti for, 

at honningen også kommer fra 

foreningens medlemmer. Biavlere 

uden tilknytning til foreningen 

eller måske endda fra 

den konkurrerende forening 

kan uden problemer få deres 

honning solgt med forenin- 

og køber. 

Hvis det omvendt er butikken, 

der mangler lokal honning, 

prøver bestyrelsen at finde 

en biavler som kan levere. I 

år har der været stor efterspørgsel 

på lynghonning. 

Biavlerne er slet ikke dårlige 

til at sælge deres produkt. 

Men der er enkelte, som måske 

ikke værdsætter honning højt 

nok og dermed sætter prisen 

for lav, eller afleverer det til en 

honningcentral. 

En ting vi i foreningen er 

meget kede af er, at butikken 

har honning fra centraler med 

DBF’s etiket magen til den 

lokalbiavlerne egentlig har 

eneret til. 

Etiketten i nuværende design 

blev fremstillet 1925, og 

var beregnet til kvalitetshonning 

med garanti af DBF. 

Det er svært for forbrugere, 

at se forskel på central-honning 

og lokal honning, når eti- 

DBF-medlemmers indsats 

uden at ydet noget til gengæld. 

Det der skal 

ske, er altså, at 

Hovedgeneralforsamlingenbeslutter, 

at kun honning 

fra medlem- 

mernes egen bigård 

eller honning 

indleveret til 

en medlems- eller 

producentorganisation 

som f.eks. 

Fyns Honningsalg, må sælges 

med Danmarks Biavlerforenings 

etikette. Alle andre 

honningopkøbere må henvises 

til at anvende etiketter, der 

forhåbentlig bliver væsentlig 

forskellig fra Danmarks Biavlerforenings. 

Venlig 

hilsen 

Sv. Haakon 

Jensen, 

Ørum. 

ketterne er ens, og leverandørernes 

navn er skrevet så ens 

som: „Biavler Knud Hvam, 

Aulum“/Biavler Knud Sørensen, 

Tilsted“. Dette er ikke reel 

oplysning. 

Forskellen kan så til gengæld 

ses på prisen, for hvem/ 

Hvam kan sælge for 11,00 kr. 

pr. glas og med de omkostninger, 

der er i dag? 

Det ville være nemmere for 

medlemmerne, forbrugerne og 

købmanden, hvis etiketten 

blev brugt som tænkt fra starten. 

Eller en mellemting - påtrykt: 

„Fra Honningfabrikken 

Knud Hvam, Aulum“ og „Fra 

lokalbiavler Knud Sørensen, Tilsted“. 

Så enkelt og 

så nemt. 

Knud Sørensen, 

Silstrupvej 54, 

Tilsted, 

7700 Thisted

SKÆR NED I TIDE 

Højere kontingent? Eller 

nedsat aktivitet? Næstformand 

Jens Rahbek Pedersen stiller 

spørgsmålet skarpt og præcist i 

lederen i sidste nummer af 

Tidsskrift for Biavl. 

Efter min mening må svaret 

være let: Kontingentet må 

under ingen omstændigheder 

komme højere op. Det er for 

højt i forvejen. 

Vi er en hel del hobby-biavlere, 

som undrer os over et 

ofte rigeligt videnskabeligt 

blad og har lidt svært ved at 

forstå, at biavlerforeningen 

gennem en årrække udvidede 

antallet af medarbejdere, samtidig 

med at vi blev færre og 

færre medlemmer at betjene. 

Det er beklageligt, at biavlen 

er på vej ind i en krise på 

grund af faldende medlemsog 

stigende varroamide-tal. 

Men jeg tror, at vi 

er nødt til at besinde 

os på, at sådan 

er virkeligheden 

altså desværre. Jeg 

kan ikke se nogen 

realistisk udsigt til, 

at der snarligt bliver 

flere biavlere i 

Danmark. Og et 

endnu højere kontingent 

end det, vi 

betaler for tiden, 

vil i hvert fald med 

sikkerhed ikke ligefrem 

ØGE antallet 

af organiserede 

biavlere. 

Så mit råd 

skal være: Skær 

ned i tide. 

Vi, der hygger os med 

nogle få bifamilier, har hovedsageligt 

den lokale forening 

som base. Men dens kontingent 

udgør kun en brøkdel af 

det til hovedforeningen. 

Vores vigtigste argument 

for at være medlemmer af den 

landsdækkende forening er de 

fælles etiketter. Men på det 

punkt ser DBF sig ikke engang i 

stand til at beskytte os mod, at 

storgrossister bruger næsten 

samme etiketter, når de sælger 

deres dumping-produkter gennem 

butikskæderne. 

Og jo flere argumenter 

der falder væk, jo mindre tilskyndelse 

har vi naturligvis til 

at være medlemmer af DBF. 

Jeg er ked af at skrive de 

sidste fire ord i dette indlæg, 

for de er så kedelige. Men jeg 

tror, at de nok alligevel er dem, 

som vores hovedbestyrelse er 

nødt til at følge: sæt tæring efter 

næring. 

Peter Poulsen 

Langelinie 69 

Borum 

8471 Sabro 

SVAR TIL 

PETER POULSEN 

Jeg skal ikke foregribe diskussionen 

på hovedgeneralforsamlingen 

angående kontingentstigning 

eller ej. Jeg synes 

dog, du ser lidt for unuanceret 

på det hele. Jeg mener 

f.eks. at vi har et særdeles godt 

blad. Det er det samme, jeg hører 

ved møder rundt om i landet. 

Jeg mener i modsætning til 

dig, at der er en passende blanding 

af folkeligt- og videnskabeligt 

i bladet. 

Jeg er heller ikke enig i, at 

vi som hobbybiavlere kun har 

kontakten til lokalforeningen, 

for hvem har lokalforeningen 

kontakten med? Jeg tror heller 

ikke på, at biavlen var på så 

højt et stade i Danmark, hvis vi 

ikke havde konsulenterne, ligesom 

jeg er sikker på, at varroasituationen 

og pesticidproblemerne 

havde været langt 

større uden DBF. Jeg synes der- 

for rent ud sagt, at vi får meget 

for vores kontingent, men jeg 

er enig i, at spørgsmålet om 

etiketten, og hvem og hvordan 

den skal bruges, er et problem, 

som vi skal have løst, og gerne 

snarest. 

Og endnu en gang det bliver 

op til de delegerede deriblandt 

din at tage stilling til 

kontingentstigning eller ej. 


NB. Og så bliver der ikke som 

jeg skrev i lederen tale om et 

underskud. Der bliver faktisk 

tale om et beskedent overskud 

i 96. Men det betyder ikke, at vi 

kan undgå diskussionen på hovedgeneralforsamlingen. 

LÆSERBREV 

Som det fremgår af DBF’s 

næstformands le- 

FV 

der i blad nr. 2, er vi 

ved at komme i 

økonomisk knibe 

på grund af det faldende 

medlemstal. 

De faste udgifter er 

jo stationære, og 

derfor har vi et problem. 

Lader kontingentet 

fortsat stige, 

gør jo ondt værre, 

idet kun eliten 

indenfor biavl bliver 

tilbage. 

Jeg er helt 

uenig med udvalget, 

at vi ikke kan 

spare på bibladet 

evt. ved kun at udsende 

10 stk. pr. år 

og lader dec. og januar udgå, 

da det er den stille tid på året, 

og det der står i bladet er ret 

uaktuel (selv februar måned 

har en stor artikel af Jan Olsson 

om tilsætning af dr. som først 

bliver aktuel engang i august/ 

september måned og derfor 

ville være mere passende at 

sætte bladet i august måned. 

Vi kommer ikke udenom 

en besparelse og en bedre 

tilrettelæggelse af det mest aktuelle 

stof, for den brede del af 

medlemmerne. 

E. Højbjerg, Ægirsvej 1, 4654 

Fakse Ladeplads 


Så summer det igen! 

Velkommen til: 

Lørdag den 5. april 1997 

i Skjern Hallen, Ranunkelvej 1, Skjern 

Program: 

Kl. 09,30 Velkomst med kaffe/te og rundstykker. Biavlerforeningen er vært. 

Kl. 10.00 Asger Søgaard Jørgensen, konsulent og redaktør i Danmarks Biavlerforening, har 

påtaget sig at behandle to emner: 

Er dansk honning stadig et godt produkt?“ 

Pause og derefter: 

Kl. 11.15 „Biavl i troperne - et DBF projekt“. 

Kl. 12.30 Pause. Der kan købes mad i hallens kantine. 

Kl. 13.30 Sten Knudsen, Resenbro vil af nogle være kendt fra TV’s „180 grader“ 

med Camilla Miehe-Renard for et par år siden. Emne: „Primitiv levevis ved 

Gudenåen - inspireret af afrikansk livsglæde.“ 

Kl. 15.30 Afslutning 

80 

VARROATOLERANCE PROJEKTET 

Vil du være med i et spændende avlsarbejde med bier? 

Opfordring til alle biavlere, uanset birace. 

Har du lagt mærke til, om der er forskelle i antal varroamider, der falder ned fra dine bifamilier i 

samme bigård, efter varroabekæmpelsen om efteråret? 

Hvis du har det, så har du måske lagt mærke til noget vigtigt! 

Grunden til disse, til tider store forskelle, kan (i det mindste) skyldes to ting, - enten at bekæmpelsen 

har virket forskelligt i de forskellige bifamilier, - eller også har der faktisk været forskelle i 

antallet af varroamider i de forskellige bifamilier. Det er måske på grund af en større eller mindre 

varroatolerance hos bifamilierne. 

Bifamiliens varroatolerance er summen af alle de „mekanismer“ (egenskaber) i bifamilien, der 

virker negativt på varroamidernes livsbetingelser i bifamilien. 

Vil du være med til at avle danske bier tolerante imod varroamider, og på den måde få bierne 

selv til at hjælpe med i bekæmpelsen, vil et naturligt sted at starte være hos de bifamilier, hvor 

f.eks. du har konstateret, at der er et lavere antal varroamider. 

Hvis du har lyst til at høre mere om projektet, deltage i sådan et avlsarbejde og/eller hvis du 

har konstateret at der er forskelle i antallet af varroamider imellem dine bifamilier, så ring til Helge 

Støve, tlf.: 98 31 52 28 eller skriv et par ord om det, adressen er: Vaarstvej 70, 9260 Gistrup. 

Som deltager i projektet, vil du modtage den nødvendige undervisning og information. Du behøver 

altså ikke være „ekspert“ på forhånd, for at deltage. 

Projektets avlsledelse består af: Helge Støve, Danmarks Biavlerforening, Eigil Holm, Jens 

Bagge, Knud N. Larsen, Dronningavlerforeningen af 1921. 

Som biavlere, hvad enten vi har biavl som erhverv, med mange bifamilier, eller vi har nogle få 

bifamilier, som hobby, så har vi alle sammen en interesse i at bekæmpe varroamiderne. 

En øget tolerance hos bierne vil, sammen med at være den mest miljøvenlige, være den mest 

effektive bekæmpelse af varroamiderne, derfor, kære biavlerkollega, ring/skriv hellere i dag 

end i morgen, det angår os alle! H. Støve 

Efter hvert emne vil der blive rig lejlighed til spørgsmål og debat. Der udstilles biavlsmateriel og 

biavlsprodukter. 

Pris: 50,- kr. for hele dagen, 30,- kr. for delemner. Alle - og så ikke biavlere - skal være meget 

velkomne. 

Temadagen er arrangeret af Skjern-Egvad B.F. Kan kontaktes: Markus Pedersen, tlf. 97 35 

19 38 eller til Leif Nielsen, tlf. 97 37 10 17. 


VESTJYSK TEMADAG

Biavlerforeningerne i Midt- & østjylland: 

Grønbæk/Svostrup, Hammel, Silkeborg, Galten, Århus, 

Skanderborg og Odder afholder fællesarrangement med foredrag af : 


Der vil fortælle om 

Biavl med varroa. 

Klaus er fra Sønderjylland og er kendt fra månedens arbejde i Tidsskrift 

for biavl 1993. Han har haft varroamider i sine bistader de sidste 10 år. 

Han vil fortælle om forløbet med varroamiden. Om før og nu og om forventningerne 

til fremtiden. Han vil fortælle om sine behandlingsmetoder 

, samt om arbejdet med bier i ministader. 


mandag den 14. april kl. 19.00 

i Medborgerhuset Søvej 3, 8600 Silkeborg. 

Der vil være mulighed for kaffe og brød , ved bindende tilmelding til 

de lokale formænd senest den 13. april på følgende tlf. nr. 

Grønbæk Hammel Silkeborg Galten Århus Skanderborg Odder 

8687 7228 8687 5163 8680 2523 8626 2090 8626 3033 8692 8093 8655 1261 


FORENINGEN FOR BISYGDOMSKYNDIGE 

indkalder herved til ordinær generalforsamling 

Fredag den 11. april kl. 19.30 

på Hovborg Kro, Holmeåvej 2, 

6682 Hovborg. 

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag der ønskes behandlet 

på generalforsamlingen, indsendes skriftligt til foreningens 

formand senest 14 dage før generalforsamlingen afholdes. 

Adressen er: 

Peter Christensen, Nørresøvej 8, Hillerød, tlf. 42 26 87 20. 

Seminar: Sygdommme hos bier 

Deltag og mød udenlandske specialister på bla. 

virusområdet 

Søndag den 20. april 1997 på Lyngby Landbrugsskole ved Roskilde. 

Statens Planteavlsforsøg, Forskergruppe Biavl og Danmarks Biavlerforening arrangerer 

seminar om virus- og bakteriesygdomme hos honningbier specielt i forbindelse med 

Varroamider. 

Se TfB nr. 2 side 49. Hurtig tilmelding nødvendig 

DBF's telefonavis 

Starter i op i uge 13. Tlf. 46 32 25 01 

Foto Henrik Hansen 


82 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 

Alt til biavl 


fra 1/10.96-30/4.97 





Tlf. 75 33 00 22 

Bil: 20 32 64 22 

Bigård sælges 

På grund af dødsfald sælges samlet eller delt en bigård på ca. 

53 familier fordelt på LN-rammer i 

9 stk. opstabling Segeberg, 24 stk. opstabling i træ, 19 stk. 

trugstader i træ, 1 stk. „Grazy“ 4-solds slynge m. motor 

samt diverse sværmkasser, honningspande, foderbakker 

m.m. 

Træstaderne er udført i gedigen håndværksmæssig kvalitet 

og er særdeles velholdte. 

Aftaler om besigtigelse og køb kan aftales med 

Villads Boisen, tlf. 74 62 14 47 eller 

H. Sander Andersen, tlf. 74 62 61 32 

Tegninger på 

solvokssmelter 

efterlyses. 

Henv. Tore Havglund, 

Nustadkrogen 3, 3970 

Langesund, Norge, 

Tlf. + 35 97 37 36. 

60 års fødselsdag 

I anledning af min 60 års fødselsdag 

vil det glæde mig at se et summende 

liv af venner og kolleger til åbent hus 




Mandag den 7. april 1997 


Alt til biavl 




Klausholm Klausholm Klausholm Biavl 



Tlf. 97 18 70 16, Bil 20 16 17 16 

Fax. 97 18 70 16 


Bifamilier 

købes 

Jens Peter 

Kirkegaard Nielsen 

Kragelundvej 5, Hvorslev, 

8860 Ulstrup 

Tlf. 86 46 35 42 - 

30 82 25 42 

fra kl. 12.00 til ? - på adressen Bellisvej 27, Holbæk 

Ehler Ottosen 

Sæt Sæt Sæt far farve far ve på 

på 

jer jeres jer es honhon 

ningdåser 

ningdåser 

Vi har fået tegneren Mads 

Stage til at tegne nye 

årstidsetiketter til os med 

blomstermotiver 

(5 varianter). 

Forhør nærmere ved 

Danmarks 

Biavlerforenings 

salgsafdeling. 

Tlf. 46 32 22 77

Småtingsmarkedet for biavlsmateriel. 

Har du brugte bistader til salg? 

Vil du købe »Håndbog i Biavl«? 

Så sæt en annonce i Stadepladsen 

i Tidsskrift for Biavl i april måned. 

Det er nemt 

Udfyld kuponen her på siden med 

annoncens ordlyd. Der må maksimalt 

være 20 ord inclusive telefonnummer 

eller adresse. Kuponens 

nederste del udfyldes med navn og 

adresse. 

Indsend kuponen sammen med 

betalingen for annoncen i check 

eller frimærker til Tidsskrift for Biavl, 

Ledreborg Allé 104, 4000 Roskilde, 

mærket »Stadepladsen«, 

senest mandag den 24. marts 

1997, så sørger vi for, at annoncen 

kommer med i Tidsskrift for Biavl 

nr. 4, 1997. Der sendes ikke korrektur. 

Prisen 

Annoncen med under 10 ord koster 

40.00 kr. Er det fra 11 til 20 ord, 

er prisen 60.00 kr. 

Beløbet skal indsendes i check eller 

frimærker sammen med annoncen 

Annoncen til Stadepladsen i T.f.B. nr. 4, 1997 

Tekst: Maksimalt 20 ord incl. telf. nr. eller adr. Skriv tydeligt 

Dette kommer ikke med i annoncen, men skal udfyldes. 

Navn: 

Adresse: 

Tlf.nr.: 

Beløbet for annoncen 40.00 kr. for under 10 ord. 60.00 kr. for 

11–20 ord vedlægges i check eller frimærker og skal være 

redaktionen i hænde senest mandag den 24. marts. 

Tidsskrift for Biavl, Ledreborg Allé 104, 4000 Roskilde. Mærk 

kuverten »Stadepladsen«. 

Tidsskrift 

for 


Nu på CD-rom 

Pris 120 kr excl. 

moms og forsendelse. 

Bestil hos DBF's 

salgsafdeling 

Tlf. 46 32 22 77 



Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 



Reerslev 


Tlf. 53 56 15 14 

Fax. 53 56 15 28 


84 




DRONNINGER 

DRONNINGER 

FRA FRA HA HAWAII HA AII 1997 


BESTIL BESTIL BESTIL NU 

NU 

FÅ FÅ FYLDT FYLDT FYLDT STADERNE STADERNE OP 

OP 

HAWAII HAWAII DRONNINGER DRONNINGER leveres igen i år 

medio medio MAJ 

MAJ 

De er i år mærket med årets årets farve farve GUL 

GUL 

Undgå ndgå tomme tomme tomme stader stader i i 1997. 1997. Bestil Bestil dronninger dronninger NU 

NU 

SMÅFAMILIER 

SMÅFAMILIER SMÅFAMILIER på på på alle alle rammemål rammemål med med ung ung ung befrugtet befrugtet dronning dronning til til levering levering 

levering 

medio medio MAJ-JUNI 

MAJ-JUNI 

BIHUSET BIHUSET 

Efter opkøb af flere restlagre fra ophørte materielforhandlere, 

har vi nu et temmelig stort lager af 

diverse mere eller mindre ukurante varer. Disse varer, 

og meget andet godt, ønsker vi at sælge til dig ved et stort; 

FORÅRSUDSALG 

fra søndag den 23. marts t.o.m. torsdag den 27. 

KOM - KIG - GIV ET BUD - og kør hjem med et stort 

læs materiel til den 

„rigtige“ pris. 

ÅBEN: 

Mandag og 

torsdag .......... 8.00-18.00 

Fredag ............ 8.00-16.00 





Tlf. 53 76 53 22 

En nyskabelse af Foderkasser 

og bunde til opstablingsstader 

vil kunne ses som 

prototyper 

STORT UDVALG I BIAVLSMATERIEL 

Voks smeltes og rammer vaskes

Lad os 

smelte dine 

rammer. 

Vokssmeltning pr. kg 

kr. 14.00. 

Rammevask pr. 

stk. kr. 0,65. 

Vi gør det 

selv 






Frank's 

bibrød til 

forårsfodring 

på lager 




Tlf. 86 47 04 52 



Starter i op i uge 13. Tlf. 46 32 25 01 


86 

VOKSSMELTNING 




Husk at bestille 

Apifonda 


NIELS BAK 

PEDERSEN 


Tlf. 53 64 65 92 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 




DRONNINGER 

FRA HAWAII 

Se annonce andet steds. 

ALT I BIAVLSMATERIEL 

FORÅRSFODER 

APIFONDA OG 

APIINVERT 

FÅ RAMMERNE 

KLAR TIL FORÅRET 

VI HAR NYE TAVLER 

PÅ LAGER. 


i 

BIHUSET 

BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22 


Man.-fre. ......................... 8-17 

Lørdag ............................ 8-12 


Vejen Biavlscenter 

Ahorngade 8A 

6600 Vejen 

Alt inden for biavl 

forhandles. 

Vokssmeltning og rammevask 

udføres. 

Centeret har åbent tirsdag 

og torsdag fra kl. 16-18, samt 

lørdag fra 10-12 fra 1.5-1.9. 

Øvrige dage efter aftale. 

Palle K. Jensen 

Tlf. 75 36 79 00

HONNING KØBES 

I STOR EMBALLAGE 

Forhandling af: 


Flydende foder 

REA-DAN stader 

Apifonda og Apiinvert 

Honningdåser med fyldkand - glas/glas 

Honningbolcher - ny kvalitet - nu uden kunstige 

farvestoffer og konservering 

Og meget mere....... 



Blanksø 


123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

Foder 

Rammevask 

Buckfast 

dronninger 

Henrik Refsgaard 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

Blanksøvej 1, Mogenstrup 

123456789012345678901234567890 

4420 123456789012345678901234567890 

Regstrup 

Tlf. 53 48 31 38 - 30 99 56 79 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

Åbent Tirsdag kl. 123456789012345678901234567890 

17.00-20.00 og 

123456789012345678901234567890 

Lørdag kl. 10.00-12.00 samt efter aftale 

123456789012345678901234567890 

Kom og gør en god handel - vi rydder op inden ny høst. 

JAKOBSEN OG HVAM A/S 

3 bifamilier til salg (hård 

styropor, opstabling (12x10). 

Ellers 23 magasiner, 10 

bunde og låg. 

Tlf. 97 98 17 15 

efter kl. 18.00 

Hovedvej 22 - 7490 Aulum - tlf. 97 47 27 39 - fax. 97 47 39 27 

Hverdag åben kl. 8 - 16.30. Lørdage kl. 9-11.30 

Bifamilier 12x10 

trugstader sælges. 

Gamle årgange af TfB 

(helst fra før 1939) købes. 

Henv. 97 35 07 83 

Deadline 

Tidskrift for Biavl 



88 



KØBES 












og rammevask udføres på vort effektive dampanlæg. 

Stort udbytte. Kom med tavlerne nu, så får du renvaskede 

rammer og 1. klasses vokstavler retur. 

Apifonda i 2,5 kg og 15 kg pakninger til forårsfodring 

I øvrigt alt til biavl på lager. 



8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46 

Tirsdag kl. 12-17.30 og lørdag kl. 9-13 

eller efter aftale. Søndag lukket. 




v/ C.P. Christensen 

Skovsbovej 360, Egense 

5700 Svendborg 

Telf. 62 20 97 40 

Vi forhandler 

Rea-Dan stader 

Alt til biavl 

Rammevask hele året 

Foder til hobbyfolk 

Se vores butik 

Bemærk åbningstider: 

tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 

I øvrigt efter aftale 


Starter i op i uge 13. Tlf. 46 32 25 01


under 

Danmarks 







Tlf. 42 26 87 20 


af 1921 





Tlf. 98 88 70 74 

EB 



Anders Glob 


8410 Rønde 

Tlf. 86 37 92 10 

EDBi 


Rimmersvej 20 

8680 Ry 

Tlf. 86 89 86 42 





Tlf. 74 48 69 69 


Verner Jensen 

Svishaven 1 

5330 Munkebo 

tlf. 65 97 47 71 

Biavlerforeningen for København 

og Omegn på den 

årlige generalforsamling blev 

følgende valgt til bestyrelsen: 

Ib Markussen, telf. 43 99 30 64. 

Bjerne Christensen, telf. 42 91 

28 04. Bjarne Thougaard, telf. 

42 84 08 29. Poul Larsen, telf. 

36 16 33 20. Arthur Sørensen, 

telf. 42 90 19 17. Ejlif Andersen, 

telf. 43 73 10 60. Revisor - K. E. 

Karlsson, telf. 43 99 33 71. 

Vi åbner skolebigården for alle 

interesserede følgende søndage: 

Den 6., den 13., den 20. og søndag 

den 27. april, alle dage fra 

kl. 9.00 - 12.00. Vi håber at der 

er mange der vil benytte sig af 

dette tilbud. 

P.b.v. Michael Nommensen 


afholder møde tirsdag 

den 1. april kl. 19.30 på Landbogården 

i Aabenraa, hvor 

Klaus Langschwager fortæller 

om planerne for skolebigårdens 

drift i 1997. 

Lørdag den 19. april kl. 14.00 

afholdes åbent hus i bigården 

på Laksmølle. Vi ser på udvintring 

af bifamilierne. 



erindrer om mødet den 20. 

marts kl. 19.30 i Brønderslevhallen 

hvor Helge Støve kommer 

og fortæller om den aktuelle 

status vedrørende vores 

avlsprojekt. 


Brande og Omegns B.F. afholder 

møde mandag den 14 

april kl. 19.00 på Præstelundskolen 

i Brande. På mødet 

kommer økologisk landmand 

og biavler Ander Peter Blæsild 

og fortæller om sit landbrug 

og biavl. 

HUSK selv at medbringe kaffe, 

naboforeninger er velkomne. 

Entré kr. 25,- 



fællesmøde den 20. 

marts, se under Skads og Vester 

Horne Herreds B.F. 



2 foredrag den 5. april henholdsvis 

kl. 10.00 og kl. 13.30 . 

Emnerne: Hvad er et liv uden 

bier og hvad gør man når ha- 

ven pludselig summer af bier? 

Yderligere oplysninger, se T.f.B. 

nr. 2, 1997 side 56. 


Flakkebjerg herreds B.F. slutter 

vinterens møder på Førslev 

skole ved Fuglebjerg med konsulent 

Flemming Vejsnæs fra 

DBF. Emne: Sidste nyt om varroabekæmpelse 

tirsdag den 1. 

april kl. 19.00. Tirsdag den 15. 

april og hver anden tirsdag (på 

lige uger) er der møder i foreningens 

bigård på Fyrendals 

gods mellem Sandved og Tornemark. 

Alle møder er for både 

øvede og begyndere, og møderne 

er åbne for alle. 


Frederiksborg B.F. inviterer til 

foredragsaften torsdag den 3. 

april kl. 19.00 på Bjerggården, 

Tjærebyvej 24 i Hillerød. Som 

foredragsholder har vi fået Sophus 

Seeberg fra Sydhavsøerne 

til at komme og fortælle, om 

det oplysningsarbejde DBF i 

samarbejde med DANIDA deltager 

i, for at oplære befolkningen 

i flere udviklingslande, 

om hvordan de kan højne deres 

levefod, ved arbejdet med 

biavl. Sophus Seeberg er hovedbestyrelsens 

repræsentant i 

U-landsgruppen. Og er som sådan, 

nært tilknyttet dette 

spændende arbejde. Efter foredrag 

og billeder er der mulighed 

for kaffe og kage for en tier. 

Det kunne være sjovt hvis 

nogle af foreningens mere passive 

medlemmer dukker op sådan 

en aften, vi mangler jer til 

vores belærende møder. 

P.b.v. Peter Christensen 


varroaaften den 11. april 

kl. 19.00 på Østre skole. Vokssmuld 

medbringes, vi undersøger 

det for mider og snakker 

med vore instruktører om bekæmpelsen. 

Begynderkursus starter med 2 

aftener i april nemlig den 16. 

og den 23. kl. 19.00 på Østre 

skole i Grenå. 



starter sæsonen tirsdag den 18. 

marts kl. 19.30 med et fællesmøde 

med Vojens B.F. i Sparekassens 

lokaler i Vojens. Mødeleder: 

Jan Olsson, Edelgave 

MØDER 


90 

som taler om dronningavl. 

Onsdag den 2. april kl. 19.30 afholdes 

møde på Vandrehjemmet, Erlevvej. 

Mødeleder er Klaus Langschwager, 

Kruså. Vi sætter i år fokus 

på dronningavl og dens betydning. 

Mødet er derfor optakt til praktisk 

dronningavl i foreningsregi. Tilrettelægges 

og afvikles af/hos bestyrelsen. 

Begrænset antal deltagere. 

Om tilmelding orienteres senere. 

P.b.v. Verner Petersen 

Hjørring Amts B.F. vil prøve om 

der er tilslutning til at der kan laves 

en VOKSKLUB. Voksen vil blive indleveret 

samlet til vokssmeltning. 

Der skal indgås en skriftlig aftale 

om at være med, og der ikke vil blive 

brugt pesticider, kun myresyre 

og mælkesyre vil være tilladt. Der 

vil blive udarbejdet en vedtægt for 

klubben. Hvis du er/har interesse i 

at være med, så kontakt Knud 

Abrahamsen på telf. 98 97 74 06. 

Medlemmer uden for vores forening 

kan også være med. 


19.00 på Landbogården. Emne: Emnet 

er ændret til at handle om 

arvelighed, indavl og varroaresistens 

samt dronesamlingspladser. 

Eigil Holm, forfatter til 

„Lærebog i Biavl“. 


13.00 i skolebigården Slotved skov 

med klargøring af materiel og foderkontrol 

som emne. Vi vil gerne 

opfordre til at man tager familien 

med. Bent H. vil arrangere en tur i 

skoven for dem, der ikke vil have 

fingrene i bierne. Kaffe, øl og sodavand 

kommer på bordet. 



møde mandag den 24. marts kl. 

19.30 på Naturskolen. Jørgen Bang 

vil fortælle om biplanter og tidens 

almindelige problemer. 

Mandag den 7. april kl. 19.30 skal vi 

på virksomhedsbesøg på Hunsballe 

Frø, Energivej 3, Måbjerg. Direktør 

Steen Kisselhegn viser rundt på 

virksomheden. Hunsballe Frø giver 

kaffe. 

Bestyrelsen 


møde mandag den 7. april kl. 19.30 

på Naturcentret Skovgården i Egebjerg. 

Anders Glob, Thorsager 

kommer og fortæller om honningsalg 

og afsætning. 


Hørsholm og Omegns B.F. afhol- 



der møde torsdag den 20. 

marts kl. 19.30 på Kammerrådensvej 

15, 1. sal i Hørsholm. Aftenens 

emne: „Udfordringer i 

biavlen for både nybegyndere 

og fuldbefarne v/Anna-Lise 

Drake. 


Kaløvig-egnens B.F. afholder 

møde mandag den 24. marts kl. 

19.30 på Rønde bibliotek. Vi 

mødes til en hyggelig snak og 

udvekslinger med kolleger. Foreningen 

er vært ved en kop the 

eller kaffe. 

Jens Peder Birk 


B.F. afholder fælles møde tirsdag 


Kirkesalen på Sct. Jørgens gård, 

Hospitalgade 4 i Kolding (ved 

Slotssøbadet). Erhvervsbiavler 

Peter Stougaard fortæller om 

sin dronningavl. Peter er Buckfastavler 

med ca. 150 bifamilier 

og en produktion af ca. 1000 

dronninger pr. år. Entre med 

kaffe og brød kun 40,- kr. 



møde tirsdag den 8. april 

kl. 19.30 på KVL, Rolighedsvej 

23 på Frederiksberg. 1. Jarl 

Korremann: Varroa og 2. Benny 

Bauer: Varmebehandling (demonstration) 

se T.f.B. nr. 2/96. 


Malt Herreds B.F. afholder 

foredragsaften sammen med 

Vamdrup og Åstrup B.F. onsdag 

den 2. april kl. 19.30 på Skibelund 

Pavillon, Skibelund Krat, 

6600 Vejen. Lektor Eigil Holm, 

Gedved fortæller om dronesamlingspladser 

og droneforædling. 


Knud Johansen 


tirsdag den 18. marts kl. 19.00 

på produktionsskolen i Gamby, 

Bogensevej 21. Eigil Holm, forfatter 

til flere bøger om biavl 

vil fortælle om: Dronesamlingspladser 


Hvad skal vi med 

droner? 

S. Sørensen 


starter arbejdet i skolebigården 

den 19. april kl. 10.00 med 

oprydning og rengøring. De 

medlemmer, som gerne vil 

hjælpe er meget velkomne. 

Ring venligst til Jason på telf. 

45 88 17 32 eller til Tommy på 

telf. 42 81 13 56. Husk madpakken. 

Den årlige åbningsfrokost bliver 

søndag den 4. maj kl. 12.00. 

Madpakke medbringes, øl og 

sodavand kan købes. 


Nordthy B.F. afholder møde 


Plantagehuset. Medlem af hovedbestyrelsen 

John Svarre vil 

fortælle om sin egen biavl og 

lidt fra markedsføringsudvalget. 



afholder møde tirsdag den 1. 

april kl. 19.00 med Svend Sejr 

som foredragsholder. Mødet 

holdes på Nørre Snede skole. 

Kaffe medbringes. 



fællesmøde torsdag den 20. 

marts, se under Skads og Vester 

Horne Herreds B.F. 



møde onsdag den 19. 

marts kl. 19.00 i Medborgerhuset, 

Søvej 3. sal C. Lokalmedlem 

og mangeårig formand for 

Danmarks Biavlerforening Peer 

Herbsleb vil denne aften fortælle 

om U-landsbiavl. 

Mandag den 14. april kl. 19.00 

afholdes der møde i 

Medborgerhuset, Søvej 3. sal C. 

Claus Langschwager der er fra 

Sønderjylland har de sidste 10 

år haft varroamider i sine bistader. 

Claus vil fortælle om forløbet 

med varroamiden. Før - nu 

og fremtidens forventninger. 

Hvilke bekæmpelsesmidler anvender 

han. Desuden om arbejdet 

med bier i ministader. Tilmelding 

til lokalformanden senest 

den 13. april. Arrangementet 

er fælles med de Midtog 

Østjydske foreninger. 



B.F. afholder sammen 

med Ribe og Esbjerg B.F. fællesmøde 

torsdag den 20. marts kl. 

19.30 i Ålbæk forsamlingshus. 

Klaus Langschwager vil fortælle 

om vinterdødelighed. Måske 

er det allerede aktuelt igen. 

Kom og hør Klaus’s forklaring

på problemet. 

Mandag den 7. april kl. 19.00 

afholdes der på skolebigården 

på Naturværksted, Ølufvad Hovedvej 

81 det lille forårseftersyn, 

inspektion der går ud på 

følgende behandling af svage/ 

døde familier, vurdering af fodermængden, 

eftersyn af pakning, 

etablering af vandingsanlæg. 

Efter det udendørs arbejde 

går vi ind til kaffen. Her vil 

Erland Brydsø svare på spørgsmålet: 

Kan EDB bruges til noget 

i biavl? Vel mødt. 


Skjern-Egvad B.F. afholder temadag 

lørdag den 5. april med 

start kl. 9.30. Asger Søgaard 

Jørgensen kommer kl. 10.00 og 

taler om: Er dansk honning stadig 

et godt produkt og biavl i 

troperne. Kl. 13.30 kommer 

Sten Knudsen, Resenbro og taler 

om: Primitiv levevis ved Gudenåen 

og meget andet. Se 

program andet sted i bladet. 

Pris 50,- kr. for hele dagen, 30,kr. 

for delemner. Alle er velkomne. 

Markus Pedersen 

Svendborg og Omegns B.F. 

afholder møde søndag den 6. 

april kl. 9.30 i skolebigården, 

Skårup Skovmølle, Skovmøllevej 

37, med morgenkaffe og 

rundstykker. Varroainstruktør 

Holger Jensen demonstrerer 

mælkesyrebehandling og kommer 

med et oplæg til sæsonens 

varroabehandling. Holger har 

været på efteruddannelse og 

vil med sin sædvanlige entusiasme 

give os alle de tips, der 

gør, at vi kan markedsføre en 

pesticidfri honning, så tag naboen 

med til mødet - foreningen 

gi’r en dram. Alle er 

velkomne. 

Næste møde afholdes den 23. 

april med redaktør Flemming 

Vejsnæs - reserver datoen. 


Vamdrup B.F. afholder foredragsaften 

sammen med 

Åstrup og Malt Herreds B.F. 

den 2. april kl. 19.30, se under 

Malt Herreds B.F. 

Knud Johansen 

Vejle og Omegns B.F. arrangerer 

sammen med Fredericia 

og Kolding B.F. en week-endtur 

til Læsø den 23.-25. maj. Nær- 


mere oplysning og tilmelding 

til de respektive formand eller 

til Hans Pedersen på telf. 75 89 

35 42. Hele familien og andre 

foreningsmedlemmer er velkomne. 

Tilmelding snarest mulig. 

Vi skal også se andet end 

bier. 


Vesthimmerlands B.F. afholder 

i samarbejde med AOF kursus 

i biavl for begyndere m.fl. 

med start den 22. april kl. 

19.00-21.45 i skolebigården i 

Sauers Frugtplantage, Løgstørvej 

70 i Års. Kurset strækker sig 

over 5 gange og kører hver 14. 

dag. Instruktør i år bliver Lars 

Pedersen, Nymøllevej 124, Farstrup, 

9240 Nibe, telf. 98 68 63 

10. Kurset annonceres igen i 

april nummeret. Tilmelding 

kan ske til Lars Pedersen på 

ovenstående telf. nr. eller til 

undertegnede på telf. 98 66 31 

89. 

P.b.v. Ruth Joel Sørensen 


foredragsaften den 25. marts 

kl. 19.30 med formanden for 

DBF - Kristian Skovmose. Mødet 

afholdes på St. Pedersstræde 

4, II (over for Vestjysk bank). 

Alle er velkomne, også naboforeninger. 



sammen med Haderslev og 

Omegns B.F. møde tirsdag den 

18. marts kl. 19.30 i Bikubens 

mødelokale, Østergade 1 i Vojens. 

Bimester Jan Olsson, Edelgave 

vil fortælle om sin egen 

biavl og om udvælgelsen af linier 

til produktion af dronninger 

til salg. Jan Olsson vil også 

fortælle om dronningavl på 

Hawaii. Deltagelse i mødet koster 

25,- kr., hvorfor der også 

serveres kaffe med brød. 

P.b.v. Hans L. Hansen 

Ørum og Omegns B.F. afholder 

møde sammen med Viborg 

Rinds B.F. tirsdag den 25. marts, 

se annoncen under Viborg 

Rinds B.F. 

P.b.v. Ole Kjærgaard 

Østfyns B.F. afholder fællesmøde 

tirsdag den 18. marts kl. 

19.00 på Gamby Produktionsskole, 

Bogensevej 21. i Gamby. 

Eigil Holm, forfatter til flere 

bøger om biavl vil fortælle om: 

Hvad skal vi med droner? Dronesamlingspladser 

og dronernes 

rolle i bisamfundet. 

Søndag den 20. april kl. 14.00 

er der bigårdsmøde på 

parrestationen i Midtskov. 

Mælkesyrebehandling demonstreres 

og foretages af Kurt 

Henriksen 

Bestyrelsen 


møde tirsdag den 8. april 

kl. 19.30 hos Helge Støve, Vårstvej 

70 i Gistrup hvor Helge 

Støve vil fortælle om varroaprojektet, 

som har kørt siden 

1990. Vi vil også komme ind på, 

hvordan vi kan bruge det, og 

hvordan du selv kan være med. 

Den 22. april kl. 19.00 åbner 

skolebigården, kom og få en 

hyggelig bisnak. 


Østsjællands B.F. afholder 

studiekreds/foredrag den 17. 

marts for både nye og „gamle“ 

biavlere med emnerne: Bolchekogning 

med honning (Willy 

Jønsson). Bisygdomme den 7. 

april. Den 14. april om dronningens 

betydning og om driftsform 

(Kurt Holbæk). Biavlens 

kulinariske mangfoldighed den 

21. april. Alle aftener kl. 19.00 

på Strøbyskolen. Pris 60,- kr. pr. 

aften, alle fire aftener 200,- kr. 

Tilmelding til Lis Brønderslev 

på telf. 56 31 67 79 senest en 

uge før kursusaftenen. 

Forårsmøde afholdes torsdag 

den 3. april kl. 19.00 på 

Søndergade 10 i Hårlev. Emnerne 

er vokslaug og biavlsmateriel. 

Hygge, kaffebord og bisnak. 

Endvidere som sædvanlig 

honningbedømmelse. Tag et 

glas af din bedste honning med 

til bedømmelse. 

P.b.v. Lis Brønderslev 


til fællesarrangement med 

foredrag af Klaus Langschwager 

mandag den 14. april kl. 

19.00, denne gang i Silkeborg i 

Medborgerhuset, Søvej 3. Se 

fællesannonce andet sted i bladet. 

P.f.v. Svend Sørensen 

Åstrup B.F. afholder foredragsaften 

sammen med Vamdrup 

og Malt Herreds B.F. den 

2. april kl. 19.30, se under Malt 

Herreds B.F. Knud Johansen 


Hvis bierne kun vælge... 

SWI-BO Opstablingsstade 

Det ideelle stade af højisolerende 

Styropor-kunststof i 12x10 rammemål 

Gennemtænkt i mindste detalje 

Fordele: God overvintring 

God forårsudvikling 

Ingen fugtproblemer - Lav vægt 

Ingen vedligeholdelse - Meget fleksibel 

Forårsfodring 

Bierne fortrækker den ægte vare 





Rekvirér vort katalog 96 + prisliste 97 




A /S 

Rammerne 

hænger i en 

kraftig bæreskinne 

af 

hård 

plastic 



TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 


4 

April 


Go' vind 

fremover 

Side 94 

Månedens 

arbejde 

Side 95 

Start af dronningavl 

Side 99 

Aldrig mere 

biavler 

Side 100 

Sværmadfærd 

Side 102 

DBF's forsøgsarbejde 

Side 105 

Kort 

Side 106 

Annoncer 

Side 109 

Møder 

Side 120 

Indsat 

Temahæfte 

om Observationsstade

131. Årgang 

Udgivet af 




Telefon 46 32 22 77 

Telefax 46 32 08 11 








Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 


Fax 86 36 30 87 (åben 10-15) 


Deadline maj-nr.: 

Tirsdag 22. april 

Deadline juni-nr.: 

Torsdag 22. maj. 

Oplag: 5600 



Forsiden: Redaktionen venter stadig 

på sæsonen. Bier i bøgeskov. Foto 

Finn Christensen. 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

94 


GO’ VIND FREMOVER 

Efter lang tids overvejelse har jeg besluttet at stoppe 

med hovedbestyrelsesarbejdet i Danmarks Biavlerforening. 

I dette arbejde er jeg stødt på vidt forskellige 

arbejdsopgaver - både positive og negative. 

For mig var det noget overraskende, at vi på næsten 

alle hovedbestyrelsesmøder skulle diskutere de 

mange måder, vor etiket blev misbrugt på eller ønskes 

brugt på. 

En af de meget spændende og interessante ting at 

arbejde med var skoleprojektet. Og det lykkedes. Det 

er blevet til en virkelig positiv og konstruktiv måde at 

gøre biavlen synlig på. 

Fremover er der for mig at se to opgaver, som hovedbestyrelsen 

bør lægge et stort arbejde i. To opgaver 

som begge kan gå hen og få virkelig værdifuld betydning 

for biavlens fremtid. 

Den ene opgave er varroatoleranceprojektet, som 

hovedbestyrelsen støtter. 

Den anden opgave er arbejdet med at bevare den 

brune bi på Læsø. Det har vist sig at være svært at beskytte 

Læsøbien mod gen-forurening. Læsøbien er en 

genbank, som vi vil få brug for i fremtiden. Blandt andet 

derfor er det vigtigt at bevare den brune bi for eftertiden. 

Ud over, at vi kan udnytte denne genbank, er 

den brune bi et stykke unikt natur, der har lige så stor 

bevaringsværdi, som gorillaen i Afrika. 

Jeg håber, at det fremtidige samarbejde mellem hovedbestyrelse, 

konsulenter og biavlere vil få tingene til 

at lykkes. 

Kirsten Vinther


Populationsdynamikken fortsætter fra sidst; men nu 

også om dronningens læggerytme. Hvad kan være 

årsagen til, at bierne sværmer? 


Denne gang vil jeg gennemgå 

organisationen omkring 

bisygdomsarbejdet. 

Det store forkromede overblik 

får du gennem organisationsdiagrammet 

(figur 

4.0). Det er folketinget der 

vedtager love om bier. Lov 

om biavl samt bekendtgørelse, 

der virker som uddybninger 

af loven udfærdiges 

af Ministeriet for Fødevarer, 

Landbrug og Fiskeri henholdsvis 

af Plantedirektoratet. 

Forskergruppe Biavl udfærdiger 

vejledninger, som 

igen anvendes af bisygdomsinspektørerne/tilsynsmænd 

og de kyndige biav- 

lere i deres daglige arbejde. 

Selvfølgelig skal alle øvrige 

biavlere rette sig efter disse 

regler; men desværre kniber 

det mange steder, at 

følge disse regler/vejledninger. 

Her vil jeg benytte 

chancen til at opfordre biavlere 

såvel som foreninger 

til at afholde møder, hvor 

det elementære i loven og 

vejledninger gennemgås. 

Det er kun ved at udbrede 

viden om tingenes tilstand 

at fejl undgås. Jeg oplever 

desværre hver sommer, at 

bier er flyttet, uden at biavleren, 

især nybegyndere, 

var klar over at bierne skulle 

synes inden flytning! 

UDVIKLINGSPERIODE 

Her i april vil jeg nu fortsætte 

snakken om udviklingsperioden 

og springer 

lige på hovedet i: 

Til hjælp for forståelse 

af fase 1 og fase 2 i udviklingen 

har jeg fundet en 

graf med indtegnet ynglekurver 

og udviklingsfaser, 

samt noget vi skal se på i de 

næste måneder nemlig afvikligsfaserne 

4.1. Igen er 

det baseret på østrigsk talmateriale; 

men dette æn- 

Organisationsdiagram for bisygdomsarbejdet 

Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 

Plantedirektoratet 

Forskergruppe Biavl 

Bisygdomsinspektør 

Kyndig biavler Øvrige biavlere 

Af 

Lloyd 

Steengaard 


6000 Kolding 

Tlf. 75 53 59 95 


40.000 

Figur 4.1. Yngelkurvetyper og ud/afviklingsfaserne 

96 

drer ikke på det faktum, at 

kurverne passer forbavsende 

godt til danske forhold. 

Jeg tror selv, at det skyldes, 

at bigårdene ligger oppe i 

bjergene, og derfor er lidt 

senere på vej end bifamilier 

normalt er, så langt nede i 

Europa. Af skemaet kan du 

se, at fase 1 (se også marts) 

kan vare fra 6 til 12 uger afhængig 

af, hvornår du lavede 

dette eftersyn eller vejret 

tillod dette. Altså fik du 

først lavet det i slutningen 

af marts eller i 1. uge af 

april, ja så bliver fase 1 kortere, 

end hvis du allerede 

lavede det i februar. Fase 2 

kan vare fra 3 til 8 uger, og 

det er her det går galt for 

de fleste biavlere, idet deres 

bier sværmer i maj - juni 

måned. De udløsende faktorer 

vil vi komme ind på i 


afsnittet om dronningens 

læggerytme. Fase to i udviklingsperioden 

starter, når 

der er ca. 20.000 bier i bifamilierne 

(se fase 1 skemaet i 

marts nummeret). Bruger 

du en af disse gennemsigtige 

plader på magasinet, 

svarer dette til at bierne begynder 

at gå ovenpå rammerne, 

altså mellem rammerne 

og dækpladen. 

VED VURDERING 

af hvornår du har nået de 

20.000 bier i familierne kan 

du tage følgende som rettesnor: 

15.000 bier fylder 

ca. otte tavlegader og 

20.000 hele kassen. Normalt 

vil dette ofte være indenfor 

de to første uger af maj; 

men desværre kikser det for 

mange biavlere på netop 

dette tidspunkt. Hvorfor nu 

disse fejl? Ja, jeg vil give dig 

et eksempel på hvorfor. 

Sætter du 1. magasin (1. 

udvidelse) på ved 15.000 bier 

i familien, risikerer du at 

sætte familien tilbage, da 

det er for tidligt at udvide; 

men sætter du på ved 

20.000 fremmer du udviklingen. 

Et citat fra en gammel; 

men meget dygtig biavler 

(Hans Toft), siger meget 

præsis hvad det hele 

drejer sig om: “Bierne skal 

have lov at brænde varme, 

inden der skal udvides”. 

DET FØRSTE MAGASIN 

du sætter på bierne er udelukkende 

fyldt med kunsttavler. 

Dette medfører, at 

bierne kun tager den plads 

i brug til yngelleje, som de 

kan holde varm, og dermed 

passe. Du skal dog fortsat

ikke glemme naturens udbud 

af nektar og pollen. 

Her spiller de i februar omtalte 

pil en enorm rolle for 

den tilgængelige pollenmængde. 

Kan du bringe bierne 

gennem fase to, uden 

at de sværmer, så er du efter 

min mening godt på vej 

til at blive/være en god biavler. 

LÆGGERYTME 

Nu vil jeg beskæftige dig 

med dronningens læggerytme 

illustreret ved forskellige 

faktorer som optræder i 

fase et og to under ynglerytmen. 

Faktor 1: Yngellejet 

udvikler sig i tre dimensioner 

(Ruttner, m fl.), og her 

får du også forklaringen på 

Figur 4.3. Forskellige års temperaturmaxima. Gennemsnit for 5 dage. 

Figur 4.2. Yngellejets udbredelse. 


98 

opstablingsstadets genialitet, 

idet stadet perfekt opfylder 

disse betingelser. Af 

figur 4.2 fremgår de tre retninger, 

hvori yngellejet 

breder sig. Bortset fra de 

forskellige racers måder at 

udnytte tavler på kan følgende 

fastslås: Retning B 

gives af tavlens bredde, 

denne burde dog som minimum 

være lig med bredden 

af ens biers yngelleje. Retning 

C er fastlagt gennem 

mange forsøg og bør ligge 

på 10 - 12 tavler (Broder 

Adam, m. fl.). Tilbage bliver 

retning A, som også er den 

bierne helst bruger. A kan 

øges ved, at sætte magasiner 

ovenpå, efterhånden 

som bierne får brug for 

plads. Kunsten består i at 

kunne forudse, hvornår 


dette skal ske. Faktor 2: 

Temperaturmaksima, her illustreret 

ved figur 4.3, hvor 

5 års temperatursvingninger 

er indtegnet. Teksten i 

figuren angiver de tre vigtige 

maxima, samt hvad de 

influerer på. Faktor 3: antallet 

af bier i familien, der 

klargør celler til æglægning. 

Det forholder sig således, 

at dronningen ikke 

lægger æg i celler, der ikke 

er rengjorte, og derfor vil 

antallet af nævnte bier begrænse 

dronningens æglægning. 

Faktor 4: Voksets 

beskaffenhed. Dronninger 

er meget påvirkelige over 

for kemiske, strukturelle og 

andet fremmedartet, der 

kan forekomme i vokset 

(Bretscho). Dette vil hindre 

biernes ibrugtagning af 

Hvorfor dør bierne? Ja, sammenligner du med billedet på side 3 i januar-nummeret, 

så taler dette for sig selv. Der er ikke mange familier 

der overlever, at man i februar fælder skoven, som står klods op 

af dem. 

FAST ARBEJDE 

✔✔✔✔✔ Få nu fjernet de 

sidste døde bifamilier. 

✔✔✔✔✔ Lad bierne få fred i 

denne måned. 

☞ Har du klargjort de 

sidste rammer. 

☞ Fyld klargjorte rammer 

i magasiner. 

☞ Tjekke at vandingsanlæg 

ikke løber tør. 

☞ Virker din rugemaskine? 

vokset, såfremt det er forurenet. 

Så lad være med at 

anvende kemiske midler, der 

ophobes i voks til bekæmpelse 

af f.eks. varroa.

START AF DRONNINGAVL 

Finn Christensen, Glamsbjerg. 

I forlængelse af, - eller snarere som start til den for 3 år siden ( T. f. Biavl/95/4/ s. 108) bragte artikel 

om Bert Thryboms 3-delte cellebygger til produktion af jomfru-dronninger, bringer jeg her en omtale af 

en starter, rugekasse, trykkoger - eller hvad vi nu vælger at kalde den. En af fordelene er, at vi kun anbringer 

antagne cellekopper til videreudbygning, hvad der giver bedre styr på planlægning af produktionen. 

Man får også en bedre start og et større antal antagne larver. 

➊ 

➌ 

➎ 

➊ En magasinkasse i det mål, du bruger, 

- gerne 6-rammers, - forsynes med 

en ekstra liste (evt. dækbræt) rundt 

både foroven og forneden, for at give 

bedre plads til rigtig mange bier. 

➋ Bitæt net, helst punktsvejset og galvaniseret 

sømmes på kassens bund. 

Gerne en liste i hver side for at hæve 

kasser til ventilation. 

➌ En træplade af passende størrelse 

bruges til låg, forsynet med lister, så 

den ikke kan glide. Så er vi klar til at 

starte. 

➍ To eller bedst 4 fodertavler (pollen 

og honning) med påsiddende bier anbringes 

i kassen med mellemrum i 

midten til celle-rammen. Masser af unge 

bier rystes ned i kassen, lad de 

gamle flyve hjem. HUSK: ingen yngel 

!! Kassen med fodertavler og bier (+ 

evt. en svamp med vand i bunden) anbringes 

et køligt sted ca. 4 timer før 

cellekopperne (som vist her) hænges 

ned. 

➎ Herefter skal det hele igen stå ca. 24 

timer, - og forhåbentlig har du undgået 

at tage dronningen med, da du fyldte 

bier på, - ellers skal du nok opdage 

det ! Herefter kan cellekopperne fordeles 

i cellebyggere, i dronningrette 

familier over magasin eller i midterrummet 

i Thryboms “trilling”. 

➏ Her ses en variant, hvor cellekopper 

er anbragt i borede huller i låget. Her 

er det ekstra vigtigt med ekstra “tom” 

plads mellem rammer og låg Når cellekopperne 

én for én skal videre i systemet, 

kan der lukkes, som det er vist 

her med propper fra “Gl. Dansk-flasker”, 

- de passer fint i hullerne ! 

➋ 

➍ 

➏ 


ALDRIG MERE BIAVLER 

Af 

Benny 

Gade 

100 

Læs nedenstående gyser, som er skrevet af en biavler. 

Det er yderst sjældent, at vi hører sådanne 

beretninger, men de dukker op i ny og næ. En 

biltelefon kan være redningen. 

Svend Sørensen var døden 

nær, da han startede som 

biavler. Hvad han ikke vidste 

var, at allergi overfor bistik 

kan ramme selv erfarne 

biavlere 

Svend Sørensen i Rønbjerg 

ved Skive lider stadig af de 

bistik, han fik en tidlig efterårsmorgen 

i 1995. Han 

har problemer med følelsen 

i ansigtet samt i et par fingre. 

Blandt andet føles det 

som om venstre tommeltot 

„sover“ uafbrudt. Den 

„snurrer“, og styrken 

mangler. Problemet er, at 

Svend Sørensen først opdagede 

for sent, at han ikke 

kan tåle bistik, og det var 

tæt på at koste ham livet. 

Svend Sørensen fik sit 

første bistade året før, da 

han gik på pension, og stikkene 

havde ikke givet ham 

nævneværdige problemer. 

Denne efterårsmorgen året 

efter var det lynghonningen, 

der skulle tages fra bierne, 

og derfor var han kørt 

i bil et par kilometer ind i et 

øde skovområde, hvor staderne 

stod. Han tog som 

sædvanligt slør og handsker 

på, og arbejdet ved det første 

stade forløb fint. Men 

ved det andet stade gik det 

galt. 

- Jeg mærkede jeg blev 

stukket omkring halsen. Og 

kort efter igen omkring 


øret. Jeg følte, at jeg blev 

dårlig, og derfor lukkede 

jeg stadet for at gå bort, 

fortæller han. 

Han gik ca. 50 meter 

væk for at bierne samtidigt 

kunne falde lidt til ro, men 

så faldt han sammen og besvimede. 

Det næste han husker 

er, at han to timer senere 

vågnede op i græsset. Han 

var våd af duggen og frøs. 

Det viste sig senere, at 

kropstemperaturen var faldet 

til 35 grader. 

- Jeg kunne intet se, for 

ved faldet var mine briller 

gledet ned af næsen og givet 

mig en stor hudafskrabning. 

Jeg var smurt ind i 

blod, husker han. 

Samtidigt var både venstre 

hånd og venstre ben 

følelsesløse og kunne ikke 

bevæges. Brillerne fandt 

han aldrig, men han havde 

åndsnærværelse nok til at 

lægge en handske på jorden 

- og her blev brillerne 

fundet dagen efter. 

Derefter fik han sig 

slæbt hen til bilen, fik åbnet 

en bildør og med højre 

hånd hevet sig ind bag rattet. 

Han satte tudehornet i 

gang, men da bigården lå 

et par kilometer dybt inde i 

en skov/mose, var der ingen, 

der hørte ham. 

- Jeg fandt snart ud af, 

at ingen ville høre mig ude 

i mosen. Jeg fik derfor bilen 

startet i et forsøg på at få 

lidt varme, og det lykkes 

også at få bilen sat i gear. 

Og ganske langsomt i første 

gear kørte jeg afsted, fortæller 

han. 

Det lykkes ham at komme 

hjem til huset, der ligger 

i skovkanten, og fra bilen 

fik han sig slæbt ind i 

køkkenet. Det viste sig, han 

var alene hjemme, og derfor 

måtte han selv kæmpe 

sig vej hen til telefon. Han 

opgav dog straks at ringe 

112, da lammelsen også 

havde ramt ham på talen. 

- Det vidste jeg, for jeg 

havde talt til mig selv på 

hele køreturen for at holde 

mig oppe, siger han. 

I stedet fik han ringet til 

en fætter, som i første omgang 

ikke kunne genkende

ham på grund af den uklare 

tale. Efter nogen tid fik 

fætteren dog lagt to og to 

sammen og kørte over til 

Svend Sørensen. Her blev 

han fundet på gulvet i soveværelset. 

- Inden i ambulancen 

hørte jeg en redder sige til 

chaufføren, at han skulle 

sætte sirenen igang igen, 

for blodtrykket faldt. Da 

først registrerede jeg, at 

den måske var helt gal, siger 

Svend Sørensen. 

Den uheldige biavler 

blev ført til Viborg Sygehus, 

hvor han blev scannet for at 

konstatere, om der var tale 

om en hjerneblødning. Allerede 

da var bierne under 

mistanke, fordi Svend Sørensen 

blev indlagt med bidragten 

på, og det viste sig 

da også hurtigt, at der ikke 

var spor efter en hjerneblødning. 

- Jeg troede ikke på det 

og argumenterede imod bistik, 

fordi jeg altid har fået 

bistik. Men på den anden 

side begyndte mine ben og 

arme at fungere igen efter 

en indsprøjtning med modgift, 

siger Svend Sørensen. 

De efterfølgende undersøgelser 

viste da også, at 

der var tale om allergi overfor 

bistik. Siden har Svend 

Sørensen gennemgået en 

omfattende behandling for 

at få opbygget en modgift 

mod bistik. 

Men bierne er væk. Allerede 

i løbet af vinteren 

skaffede Svend Sørensen sig 

af med bierne. Det blev til 

knap to år som biavler. 

På lungemedicinsk afdeling 

på Skive Sygehus behandler 

lægerne mennesker 

med allergi overfor bistik. 

Ifølge overlægen Kirsten Jacobsen 

er erfarne biavlere 

med mange bistik bag sig 

Selvom Svend Sørensen er overfølsom overfor bistik, er han ikke blevet 

panisk angst for bierne. Men besøg ved bisteder er sikrest i vinterperioden, 

hvor de ikke flyver. 

Bistik 

Ca. 10 % af befolkningen bliver årligt stukket af 

bi eller hveps. D.v.s. ca. 500.000 danskere. 

Ca. 9.000 danskere søger hvert år hjælp på skadestuen 

på grund af bi- eller hvepsestik. Heraf har ca. 

1.000 en abnorm reaktion. 

Hvert år registreres der i Danmark ca. to dødsfald 

forårsaget af bi/hvepseallergi. 

ikke sikre på at undgå allergi. 

- Man kan aldrig vide, 

hvornår man bliver allergisk. 

Og det er ikke muligt 

på forhånd at udpge de 

mennesker, der er allergikere, 

siger hun. 

Til gengæld er det muligt 

at behandle allergien så 

man efter en fem-årig periode 

kan tåle stik som alle 

andre. 

- Vi har eksempler på biavlere, 

der kan holde bier 

igen uden problemer. Det 

er åbenbart et erhverv, der 

er svær at slippe, men det 

er bestemt ikke noget, vi 

anbefaler, siger hun. 

Vaccination 

Ved vaccinationsbehandling får man indsprøjtninger 

med bigift i meget små mængder. På den måde kan man 

vænne sig til de stoffer, man ikke kan tåle. 

Man starter med så små mængder, at der ikke kommer 

symptomer. Det gives i starten ofte flere gange på een dag 

efterfulgt af en pause på en uge. Når den planlagte, højeste 

dosis er nået, øges afstanden mellem indsprøjtningerne 6-8 

uger, og dosis øges, indtil en giftmængde på 2-5 stik kan tåles 

på een gang. 

Eventuelle kraftige reaktioner kommer hurtigt efter 

indsprøjtningen. Derfor skal man efter hver behandling 

vente en halv time hos lægen. 

Behandlingen varer typisk i 3 - 5 år, selvom beskyttelsen 

allerede er til stede, når den højeste dosis er nået. Den lange 

behandlingstid har vist sig at give en årelang beskyttelse, 

når behandlingen afsluttes. 


SVÆRMADFÆRD 

Oversættelse 

af 

E.E. 

Southwick 

American Bee 

Journel nr. 8 

side 549 

102 

En bisværm er og bliver et fascinereden syn, selv om 

sværmning i moderne biavl er en pine. Starter bierne på en 

frisk, når de er sværmet, eller udnytter de tidligere viden, når 

der skal trækkes efter nektar. Nedenstående giver et par svar 

og så en idé til et sjovt eksperiment. 

Igennem årtier har videnskabsfolk 

prøvet på at forstå 

sværmningens adfærd 

bedre. Under naturlige forhold 

vil en sværm forlade 

bistadet og finde et nyt bo, 

det er den måde en bifamilie 

reproducerer sig, den 

deler sig. Sværmen vil under 

normale forhold hænge 

sig på et udhæng i kort afstand 

fra dens oprindelige 

bo. Her vil den sidde lige 

fra nogle timer til flere dage, 

mens sværmens spejderbier 

afsøger det nærmeste 

område for passende steder. 

Rekrutteringen af spejderbier 

finder sted på 

overfladen af sværmen. 

Først når der er en generel 

enighed blandt spejderbierne 

for det nye 

sted vil sværmen flyve til 

det nye hjem. Flere faktorer 

påvirker valget af 

det nye hjem, såsom volumen, 

det nye bo, højden 

over jorden, om det 

er et tørt eller fugtigt 

sted og endda hvilken 

placering og retning flyveåbningen 

har. 

Forsøg har vist, at 

boet duft også spiller en 

vigtig rolle. En af de 

mest attraktive duftstoffer 

hos bier er Nasonovs 

feromon, som bliver produceret 

af arbejderbien i 

kirtler placeret nær over- 


fladen i det sidste segment 

af bagkroppen. Man kan se 

kirtlen blive eksponeret når 

bierne står og ventilerer på 

flyvesprækken. Det er dette 

feromon, som siger: „Her 

bo vi“. Nasonovs feromon 

er også vigtig i sammenholdet 

af en bisværm. 

NASONOVS FEROMON 

Justin Schmidt, Hayden Bee 

Research Center, lavede i 

1994 en syntetisk efterligning 

af Nasonovs feromon. 

Blandingen bestod af lige 

mængder citral, geraniol og 

nerol+geran syre. Det er 

meget lig den sammensætning, 

som det naturlige Nasonov 

feromon som produceres 

af arbejderbier. Han 

placerede 200 mikroliter i 

små tuber, som vikledes ind 

i porøst papir. Disse feromonpakker 

blev anbragt på 

indersiden af sværmkasser. 

Over en 2 måneders testperiode, 

blev der lavet to forsøgsgrupper. 

En med feromon 

og en uden. Alle 

sværmkasser blev anbragt i 

en højde af 2-5 meter på 

træstammer. Når en sværmkasse 

blev fundet beboet 

med en ny sværm, blev 

sværm og sværmkasse 

fjernet fra forsøgsområdet 

og der blev opsat en 

ny sværmkasse. Ud af de 

23 bisværme der var opsat, 

indeholdt de 19 det 

syntetiske Nasonov feromon, 

mens 4 ikke indeholdt 

noget feromon. 

Konklusionen er at Nasonov 

feromon er en vigtig 

komponent ved valgt 

af biernes nye bo. 

KAN BIERNE 

GENKENDE 

GAMMELKENDTE 

TRÆKOMRÅDER? 

Et andet spørgsmål er, 

om bierne er nød til at 

starte på en frisk, når 

sværmen har bosat sig.

Skal bierne ud på en ny orienteringsflugt, 

skal nye 

trækkilder findes på ny eller 

kan bierne drage nytte 

af tidligere erfaringere. 

Normalt bosætter bierne 

sig indenfor flyveafstand af 

det tidligere bo, hvordan 

undgår de at flyve tilbage? 

Fred Dyer fra Michigan State 

University undersøgte i 

1993 spørgsmålet „finder 

bierne gammelkendt trækområder 

igen efter at en bisværm 

har fået nyt bo“. 

En trækbi, som følger 

sværmen til et nyt bo, som 

ligger indenfor flyveradius 

af det tidligere trækområde 

er nødt til at tilpasse sig nye 

reaktionsmønstre i forhold 

til de oprindelige orinteringspunkter, 

som den 

brugte tidligere til at navigere 

mellem det tidligere 

bo og de kendte trækområder. 

Den nye re-orientering 

af bierne til deres nye bo 

udløses ved at bierne erkender, 

at de er en del af 

en sværm. Bier har en temmelig 

god hukommelse, og 

de husker placeringen af 

det gamle bo. Så det er 

sandsynligt, at de ændrer 

på deres indkodede rumlige 

information (indre landkort), 

fremfor at starte helt 

på en frisk med nye orienteringsudflugter 

og søgen 

efter nye trækkilder. 

I Dyer’s eksperimenter, 

observerede man, at efter 

at sværmen var flyttet ind i 

deres nye bo, kunne man 

spore trækbierne på deres 

kendte trækområder. Det 

fandt man ud af ved at have 

foderstationer, hvor man 

mærkede bierne, når de 

kom for at foragere. Det 

samme gjorde man ved biernes 

bo. Således kunne 

man genkende sværmens 

bier ved at de have to mær- 

ker på ryggen. Således kunne 

man se, at bier med to 

mærker var fra sværmen, 

som vendte tilbage til deres 

trækområde. 

Dyer lavede nogle kunstige 

sværme, hvor dronningen 

var indeburet lige i 

nærheden af deres oprindelige 

bo. Disse sværme blev 

observeret i adskillige dage 

indtil de fløj til deres nye 

bo. Når bierne først var ankommet 

i deres nye bo, begyndte 

bierne straks at lave 

orienteringsudflugter og 

„virkede, som om de kunne 

re-orientere sig hurtigt“. Efter 

et par timer placerede 

Dyer nye fødestationer på 

forskellige lokaliter, plus de 

oprindelige fødestationer 

(dem som bierne kendte i 

forvejen). 

I de fleste tilfælde kom 

de tidligere trænede bier 

tilbage til de oprindelige 

fødestationer i forhold til 

de nye opstillede fødestationer. 

Således kunne man 

konkludere at bierne huskede 

beliggenheden af de 

oprindelige fødestationer, 

efter at der var sket en reorientering 

ved det nye bo. 

For at sikre sig, at det ikke 

var tilfældigheder der spillede 

ind, havde Dryer altid 

lavet sine observationer på 

de fjernest liggende fødestationer 

og anbragt andre 

fødestationer i den orienteringsretning, 

som bierne 

oprindelig fløj for at søge 

føde. 

Bierne satte altid i direkte 

kurs fra deres nye 

startpunkt til trækområdet. 

Sandsynligvis benytter de 

sig af deres kendte orienteringpunkter 

og dermed 

kompenserer for deres nye 

placering i landskabet. Dette 

viser at efter en eksperimentel 

flytning af bifamilien 

fra kendte forageringsruter, 

kan bier godt finde 

deres oprindelige trækområder, 

hvis de genkender 

gamle orienteringspunkter i 

landskabet. Men det kræver 

at de skal genkende orienteringspunkter 

fra nye vinkler. 

Konklusionen er, at bier 

kan orientere sig direkte til 

kendte forageringspladser, 

kun kort tid efter at de har 

skiftet bo i form af en 

sværmning. 


104 

LAV DIN EGEN SVÆRM 

Man kan lave sine egne observationer 

ved selv at lave 

en sværm. Det er meget interessant 

at iagttage en 

sværms aktiviteter, når spejderbierne 

søger efter et nyt 

bo, og opsamler de informationer 

fra deres søstre på 

overfladen af sværmen. En 

måde at observere disse fascinerende 

aktiviteter på er 

at producere en sværm og 

tillade den at samle sig på 

en pæl, helst i nogen afstand 

fra deres oprindelige 

bo. 

Det kan gøres på følgende 

måde. Først findes et 

åbent område, hvor man let 

kan observere biernes flyve 

aktivitet. Et sted, hvor der 

ikke er for mange træer til 

at hindre udsynet, en åben 

eng eller mark. Lav to trækors 

(se figur). Placer korsene 

med 20 meters afstand. 

Husk der skal være frit udsyn. 

Nu skal vi have fat i 

sværmen. 

Find dronningen i den 

bifamilie, som du ønsker at 


lave en sværm ud af. Bur 

hende inde i et bur og anbring 

dronningen på korset. 

Ryst 10 rammer med bier 

(ikke yngeltavler) ned på 

jorden foran korset. Bierne 

vil hurtigt finde dronningen 

og begynde at danne en 

sværm, som hænger på korset. 

Det er forbløffende, 

hvor hurtigt de klynger sig 

om dronningen. Du vil sikkert 

se, hvordan arbejderbierne 

eksponerer deres Nasanovkirtel 

ved at bøje deres 

bagkrop nedad og ventilere. 

Det hjælper andre bier 

til at orientere sig og 

danne bygningen af sværmklyngen. 

Du vil sikkert allerede 

opdage spejderbiernes 

dans fra bier, som allerede 

har fundet et nyt egnet bosted. 

Du kan gøre forsøget 

endnu mere spændende 

ved at sætte en sværmkasse 

op lige i nærheden, som 

spejderbierne kan opdage. 

Når først sværmen er 

veldannet, griber man forsigtigt 

ind i sværmen og 

Trækors anvendt til observation af bisværm. Den vandrette 

lægte er ca. 1.5 meter og slået i jorden., lægten er 

ca. 75 cm. Dronnigen er sat fast på korset og hendes 

feromoner tiltrækker sværmen. 

fjerner dronningen med de 

bier, som hænger på dronningburet. 

Gå langsomt 

over til det andet kors og 

fastgør dronningen hertil. 

Iagttag nu sværmen, som 

mangler sin dronning. Du 

vil se en voldsom stigning i 

aktiviteten over en periode 

på fire til tyve minutter. 

Spejderbier vil hurtigt finde 

dronningen og vil rekruttere 

resten af sværmen til den 

nye placering på det andet 

kors. 

Efter en time eller to vil 

sværmen forlade det nye 

kors og flyve igennem luften 

som en voldsom masse 

til den nye lokalitet, hvor 

den indespærrede dronning 

befinder sig. Her vil sværmen 

trække sig sammen og 

du vil kunne se, at spejderbiene 

danser igen på 

sværmens overflade for at 

finde et nyt bo. 

Man kan gentage spøgen 

så tit man vil og eventuelt 

lede dem tilbage til 

deres oprindelige bistade. 

Dette er en spændende måde 

at observere sværmningens 

mekanismer på. 

Artiklen bearbejdet og 

forkortet af Flemming Vejsnæs.

DBF´S FORSØGSARBEJDE 

Her kan læses lidt om resultaterne 

af forsøgarbejdet og om planerne 

for den kommende sæson. Hvis du 

selv har lyst til medvirke i arbejdet, er 

der mange muligheder. 

Hvorfor skal der laves forsøg? 

Danmarks Biavlerforening har siden 

1988 lavet forsøg i samarbejde 

med biavlere som forsøgsværter. 

Forskergruppe Biavl har været med i 

nogle af forsøgene og har stillet laboratorie 

faciliteter og ekspertise til 

rådighed i planlægningen og evalueringen 

af resultaterne. Der er arbejdet 

med mange forskellige emner. 

De første år var det foderforsøg med 

forskellige former for sukker til vinterfoder 

og afprøvning af pollenerstatninger. 

Vi lavede også forsøg 

med sammenligning af forskellige 

driftsteknikker. Siden 1990 blev forsøgsarbejdet 

drejet mere i retning af 

forsøg, som skulle medvirke til udvikling 

af gode og effektive varroabekæmpelsesmetoder. 

I gennem hele 

perioden er brugt resourser på afprøvning 

af brugsdronninger og 

Kvalitetskontrol af Avlsdronninger. 

Hvem bestemmer? 

Forsøgsarbejdet har til formål at 

producere resultater, som er brugbare 

for den almindelige biavler. Beslutninger 

om hvilke forsøgsemner, 

som prioriteres højest, besluttes af 

Fagligt Udvalg, som består af medlemmer 

fra hovedbestyrelsen. De 

praktiske muligheder hos forsøgs- 

værterne afgør hvor mange forsøg, 

der kan gennemføres, og i nogen 

grad hvordan de kan gennemføres. 

Konsulenterne har ansvaret for organiseringen 

af arbejdet. 

Resultaterne - hvordan komme 

de ud? 

Der udarbejdes hvert år en forsøgsrapport, 

som udsendes til lokalforeningerne, 

forsøgsværterne og 

varroainstruktørerne. Forsøgsrapporten 

fra 1996 er netop udsendt. Samtidig 

bruges resultaterne i konsulenternes 

vejledning. Når vi holder foredrag 

og skriver temahæfter og artikler, er 

det, vi siger og skriver underbygget af 

bla. resultater fra forsøgene. Uden de 

mange resultater fra varroabekæmpelsesforsøgene, 

ville det ikke være 

muligt at vejlede om, hvordan varroabekæmpelsen 

kan klares med metoder, 

som ikke medfører rester i voks 

og honning. 

Hvad skal der ske i den kommende 

sæson? 

En del af forsøgsopgaverne forsætter 

i den kommende sæson. Det 

drejer sig om test af brugsdronninger 

og Kvalitetskontrol af avlsdronninger. 

En del af varroabekæmpelsesforsøgene 

skal også forsætte i flere år, for at 

give os mere viden om, hvordan de 

forskellige metoder fungerer i de 

mange forskellige måder, der drives 

biavl på i dette land. Forrige vinters 

store tab af bifamilier rejste spørgsmålet, 

om nogle af metoderne kunne 

være medvirkende til, at bierne 

ikke klarede vinteren. I slutningen af 

1996 er lavet forsøg, som i løbet af 

dette forår måske kan give os nogle 

svar på denne problemstilling. Det er 

et emne, der bør arbejdes videre 

med. Når metoderne udvikles til at 

blive mere og mere effektive, vil man 

måske på et tidspunkt også skade bierne, 

og det er jo ikke meningen. Der 

skal findes en god balance mellem en 

tilstrækkelig effektivitet på Varroamiderne, 

samtidig med at bierne 

fungere optimalt. Endelig er der igen 

i år nye spændende behandlingsmetoder, 

som skal afprøves. 

Sådan kan du være med! 

De mange opgaver nødvendiggøre, 

at der er biavlere, som vil medvirke 

og stille bier og tid til rådighed 

for dette arbejde. Det er vigtigt, at 

mange forskellige former for biavl er 

repræsenteret. Hermed opnås den 

største sikkerhed for, at resultaterne 

kan bruges hos den enkelte biavler. 

Hvis du efter at have læst dette, skulle 

have lyst til at være forsøgsvært 

med en eller flere bigårde, kan du 

ringe til konsulenterne. Man kan naturligvis 

selv lave sine egne forsøg, 

men gennemføres det samme forsøg 

flere steder samtidigt, bliver resultaterne 

langt mere sikre, og indsatsen 

kan komme flere til gavn. 

Forsøg med temperaturmålinger i og omkring krämerplade, 

samt måling af fordamping. 


KORT 

106 

Stjålne bistader. Foto: Klaus Langschawager 

Tyven blev fanget 

I 1995 blev der ved Løgumkloster 

stjålet 30 bistader. I perioden 

før dette tyveri, var der 

over en længere periode stjålet 

op til 100 bistader. I sagerne 

har der været mistænkte personer, 

men sagerne er hver 

gang strandet på manglende 

bevismateriale. 

I efteråret 1996 blev den 

lokale bisygdomsinspektør 

Årets vinterdødelighed 

I år ser det godt ud, vi får 

på landsplan det, vi normalt 

kalder normat vinterdødelighed. 

Lige som sidste år har vi 

rundsendt et spørgesskema til 

alle vores tillidsfolk, i dette tilfælde 

formænd og varroainstruktører, 

og adspurgt dem 

om hvordan vinterdødelighedssituationen 

var i slutningen 

af marts måned. Det er 

meget tidligt, men den tilsvarende 

undersøgelse sidste år vi- 

MÆRKEDAG 

Henrik Hansen, lederen af 

Forskergruppe Biavl, fylder 50 

år den 22. april. 

Henrik Hansen blev ansat 

som sekretær ved Statens Bisygdomsnævn 

i 1973, og overtog 

senere ansvarsområdet inden 

for bisygdomsarbejdet, 

hvor han gennem laboratorieforsøg 

fandt nye veje i diagnosticeringen 

af ondartet bipest, 


gjort opmærksom på en bigård 

der stod isoleret uden synlig 

navn og med døde bifamilier, 

men hvor bistaderne umiskendeligt 

lignende de stjålne bistader. 

Heldet var, at det var 

specialmalede bikasser i 

Langstroth, med helt specielle 

rammer. Politiet og den tidligere 

ejer blev tilkaldt, og sagen 

stod klar. 

Tyven, som stammede fra 

ste, at på det tidsspuntk lå vinterdødeligheden 

på ca. 16% og 

steg så senere hen til ca. 30%. 

Dette års undersøgelse repræsenterer 

5028 bifamilier. Her viser 

det sig at vinterdødeligheden 

pt. er på 8,6%. Vi har dog 

enkelte beretninger fra biavlere, 

som har lidt store tab, grundet 

varroa. En tilsvarende undersøgelse 

for maj måned forventes 

gennemført. 

FV 

og dette medførte, at de store 

mandskabskrævende egnsundersøgelser, 

der også var udgiftstunge 

kunne lægges om, 

så bevillingerne kunne bruges 

på en bedre måde, uden det 

gik ud over bisygdomsarbejdet, 

takket være den nye teknologi, 

som Henrik Hansen har en stor 

del af æren for. I begyndelsen 

måtte han dog ofte lægge øre 

til biavlernes konservatisme 

ved bemærkninger som: "det 

er ikke som i doktor Hammers 

tid“, men han er sin egen og 

replicerede prompte: "Nej, det 

er det ikke“. Henrik Hansen har 

altid formået at formidle bisygdomsstoffet 

på en fornøjelig 

måde, og mange bøger, publikationer 

og dias er fulgt i kølvandet 

på de landvindinger, 

han har gjort, og det er gjort 

ud fra devisen: Biavlerne skal 

Terkelsbøl ved Tinglev, men 

som nu er fraflyttet området, 

blev dømt for tyveri at de 13 

bistader, som blev fundet. De 

resterende bistader har det ikke 

været muligt at finde og føre 

bevis for. Dommen lød på et 

erstatningsbeløb til den tidligere 

ejer og forsikringsselskabet, 

samt en betinget frihedsstraf. 

Det vil sige, at holder den 

dømte sig straffefri de næste 

to år, bortfalder den betinget 

frihedsstraf. Begås der derimod 

en strafbar handling i perioden, 

straffes den dømte ekstra 

hårdt. 

Ovenstående viser, at tyve 

kan fanges og at det er vigtigt, 

du som biavler har mærket dit 

udstyr, allerhelst ligger inde 

med fotos af bigård og materiel. 

FV 

ikke være autoritetstro, de skal 

have eksakt viden, så de kan 

forholde sig til det, de arbejder 

med. 

Internationalt er Henrik 

Hansen kendt og anerkendt 

bl.a. for forsøg og forskning 

med ondartet bipest, og på 

avlssiden har han i en del år arbejdet 

med at finde en pesttolerant 

bi, forskning der i sidste 

ende kommer biavlerne til gode. 

Henrik Hansen er altid beredvilligt 

gået ind i et samarbejde, 

når der fra Danmarks Biavlerforening 

har været fremsat 

ønske om at løse en bestemt 

opgave. 

Fra Danmarks Biavlerforenings 

side vil vi gerne benytte 

lejligheden til at ønske til lykke 

med dagen. 

Jørgen Bang, Thurø

Dansk voks er stadig 

meget rent 

Resultaterne af analyserne 

for pesticidrester i voks er kommet 

fra laboratoriet ved universitetet 

i Hohenheim. 

Der blev sendt 15 prøver af 

voks til laboratoriet. Resultatet 

af analyserne fremgår af tabellen. 

Numrene 9 og 10 er udenlandsk 

voks. De indgår således 

ikke i den danske pulje. 

I de danske prøver er der i 

en enkelt tilfælde fundet en 

rest af Brompropylat (nr 13). 

Folbex har ikke været anvendt i 

Danmark i de seneste mange år 

og det blev aldrig anvendt sær- 

RESIDUE ANALYSIS IN BEES WAX FROM DENMARK, 1996/97 

Folbex-VA-Neu Perizin Apistan/Klartan Bayvarol Celafox Apivar Styx/Globol 

Brompropylat Coumaphos Fluvalinat Flumethrin Cekafix-WS Tetradifon 1,4-Dichlorbenzol 

DBF 1 - - - - - - - 

DBF 2 - - - - - - - 

DBF 3 - - - - - - - 

DBF 4 - - - - - - - 

DBF 5 - - 0,5 - - - - 

DBF 6 - - - - - - - 

DBF 7 - - - - - - - 

DBF 8 - - - - - - - 

DBF 9 * - -

GENSPLEJSNING - 

KAOS PÅ DE FINERE PLANER - 

DU BLIVER, HVAD DU SPISER 

Planternes funktion er andet 

end blot et stykke DNA. Bag ved 

DNA ligger en højere intelligens. 

Forskerne kan se lidt af systemet 

og mener, at de kan gøre det bedre!! 

- men de har ikke skabt det, 

og kan ikke se bag om tingene, og 

vil aldrig kunne konkurrere med 

den intelligens, der ligger bag. 

Derimod skaber forskerne kaos på 

de finere planer. 

Når man gensplejser, er det 

som at tage én melodi og blande 

den med brudstykker af en anden 

og indsætte dem tilfældige 

steder. Det giver musikkaos, 

musik, der ikke er til 

at holde ud at høre på. Vi 

ved, at musik påvirker os 

fra musikterapien, så hvorfor 

ikke også musikken fra 

de fineste planer. Planternes 

blade og blomster er 

smukt formede, og deres 

forskellige farver lyser op i 

landskabet. Synet af en 

blomstrende mark eller 

vejgrøft er terapi for sindet. 

Planternes forskellige 

former og farver gør, at 

dyrene og vi kan skelne 

imellem dem, og det er 

med til, at vi kan vælge 

netop de planter, som vi 

har brug for. Gensplejsning 

kan give forvanskning 

af udseende og farve 

- kaos af informationer. 

Planterne vokser forskellige 

steder, nogle på 

klippegrund, andre i fed 

jord, nogle i lys, andre i skygge, 

nogle i varme, andre i kulde, nogle 

i vand, andre i tørhed, nogle har et 

kort livsforløb, andre et livsforløb 

over mange år o.s.v. - alt sammen 

noget, der er forudbestemt, og 

som er unikt for den enkelte plante. 

Gensplejsning ødelægger tusinde 

af års udvikling og kan give 

kaos i ovenstående. 

Planterne indvirker på os, når 

vi spiser dem. Planterne indeholder 

forskellige smagskvaliteter, 

næringsstoffer og nogle har en 

108 


medicinsk virkning. Man siger, at der 

findes en helbredende plante til enhver 

sygdom. Man siger også, at du 

bliver, hvad du spiser. Hvis det er gensplejsede 

kaosplanter man spiser, 

overføres kaos til os, og vigtige medicinske 

virkninger kan gå tabt. Hele 

vores tradition baseret på urtemedicin 

kan gå tabt. Planter som er gensplejsede, 

er ikke længere, som de er 

beskrevet i gamle og nye urtemedicinske 

bøger. Forestil dig, at du går ud 

i naturen eller på apoteket for at købe 

kamilleblomster for at have noget 

beroligende at falde i søvn på, eller 

noget som du kan bade dit barns betændte 

øjne med. Hvis kamilleplanten 

på et tidspunkt bliver brugt 

til gensplejsning, vil den være ændret 

for altid, da man ikke kan føre fejlene 

tilbage til det oprindelige. 

Gensplejset raps overfører arveanlæggene 

til den plante i naturen, 

som den er beslægtet med, nemlig 

planten agerkål. Det kan blive et farvel 

til agerkål i vores natur. Det er både 

synd og skam. Agerkål vil så aldrig 

mere være den plante, som den var 

førhen. Før raps kom til bedømmelse i 

levnedsmiddelstyrelsen og til godkendelse 

i EU, blev planten undersøgt af 

forsøgsstationen Risø, der konstaterede 

en overførsel fra raps til agerkål. Det 

firma, der producerede den gensplejsede 

raps, undlod at medsende disse oplysninger 

fra Risø. Det er tilbageholdelse 

af vigtige oplysninger, som 

de forskellige udvalg ikke havde mulighed 

for at vide besked om. 

De gensplejsede planter overfører 

gen-fejlene til planter af samme slags 

(f.eks. andre rapsplanter) eller til beslægtede 

planter i naturen 

(f.eks. agerkål). Det samme vil 

ske for gensplejsede soyabønner, 

majs, kartofler, tomater 

o.s.v. Mærkning af gensplejsede 

produkter er derfor utilstrækkelig. 

Bønner, majs, kartofler 

og tomater, som ligger 

på hylden ved siden af i butikken, 

har gennem bestøvning 

modtaget de gensplejsede arveanlæg. 

D.v.s. befolkningen 

påtvinges mad, som den ikke 

ønsker at spise. Firmaer og 

genforskerne lader befolkningen 

og hele økosystemet 

være ufrivillige forsøgsdyr. Vi 

står op imod firmaer, som vil 

se valuta for pengene, kvantitet 

hellere end kvalitet, som 

skjuler ufavorable oplysninger, 

som udsender resultater, 

som de ikke kender konsekvenserne 

af. Gensplejsede 

fødevarer er endnu farligere 

end atomvåben. Der sker en 

sammenblanding af generne, 

som forskerne ikke kan føre tilbage til 

det oprindelige. Oprydning er umulig. 

Vi bør støtte de firmaer, organisationer 

og lande, som har frasagt sig de 

gensplejsede fødevarer, da spredningen 

ved bestøvning ikke kun bliver et 

problem for det enkelte land, men et 

globalt problem. 

Marianne 

Smedegaard 

Jensen, 

Ellestrup 4, 

6600 Vejen

Få leveret inden højsæsonen starter 

ETIKETTER 

Etiketter i firefarvet tryk og påtrykt deklaration. D.B.F.s indregistrerede fællesmærke (etiket) med tekst »avlet 

i egen bigård« og »for ægthed og kvalitet garanteres«, må kun anvendes af medlemmer af DBF for »Dansk 

honning af god kvalitet«. Etiketten fås kun hos salgsafdelingen, Roskilde, i partier deleligt med 300 stk. i ark 

og 1000 stk. i ruller. 

Har De ikke tidligere fået etiketter, må De underskrive en deklaration, som rekvireres fra salgsafdelingen og 

tilbagesendes i udfyldt stand før etiketter kan ekspederes. Kun medlemmer af DBF kan købe etiketter og lovligt 

sælge honning med DBF's bomærke. 

Ved genbestilling skal kontrolnummer altid opgives og en etiket indsendes sammen med bestillingen. 

Leveringstid ca. 3 uger. Specialetiketter evt. lidt længere tid. 

Der opkræves 7 øre pr. etiket i reklameafgift. Reklameafgiften bruges til markedsføring, produktion af plakater 

og pjecer om honning. Materialet udleveres gratis til lokalforeningerne til brug på udstillinger m.m. 

Selvklæbende lige 

Ark .................. 36 øre pr. stk. 

+ startomkostninger 150 kr. 

Minimum 300 stk. 

Ruller 

á 1000 stk....... 18 øre pr. stk. 


Ruller + 

EAN kode ....... 20 øre pr. stk. 


ETIKETTER TIL GENBRUGSGLAS, 

AFTAGELIGE 

Ruller 

á 1000 stk....... 21 øre pr. stk. 


Ruller á 1000 stk. 



Special etiket til genbrugsglas 

Min. bestilling 1000 stk. Startomkostninger ved 

hver bestilling. 

Runde 42 mm Ø á 36 øre 


225 g lige 9,7 cm á 36 øre 


Priserne er 

gældende fra 

den 1.7.97 

Ruller 

á 1000 stk....... 18 øre pr. stk. 





Rabatsatser for etiketter 

2-5 ruller .............. 20% 

6-10 ruller ............ 25% 

over 10 ruller ....... 30% 

Alle etiketter: Reklameafgift på: 

7 øre pr. stk. 

Hertil kommer moms og 

forsendelse 

Løveetiketter 14 cm á 36 øre 

+ start omkostninger 375 kr. 

hver gang. 

Kun til museumsbrug. Uden lim. 


110 

Tilmelding af avlsdronninger til kvalitetskontrol 

og brugsdronninger til afprøvning. 

Formålet med ordningerne er at støtte avlsarbejdet, samtidig med at køberne af dronninger 

får værdifulde oplysninger om det avlsarbejde, som foregår. 

Kvalitetskontrol af dronninger koster 1000 kr. + moms, hvilket dækker de første 5 dronninger. 

Flere dronninger kan medtages for 100 kr. pr. dronning. Dronningerne, som tilmeldes 

ordningen, skal være renparrede, og skal være bedømt af avlerne det første 

produktionsår. Dronningerne skal være placeret i så få bigårde som muligt. Avlerne modtager 

3 besøg i sæsonen og resultaterne offentliggøres i en rapport, som bl.a. uddeles til 

lokalforeningerne. 

Til hvert hold brugsdronninger, som ønskes testet, skal der indsendes 14 friparrede 

dronninger. De 10 dronninger testes i hver sin bigård med samme sammensætning af 

dronninger, og de resterende 4 tilbageholdes til erstatning for de dronninger, som går tabt 

ved tilsætningen. Overskydende dronninger vil efter anmodning blive returneret. Prisen for 

denne test er 500 kr. + moms. 

Dronningerne til test skal sendes til Danmarks Biavlerforening onsdag d. 2. juli og vil blive 

videresendt til værterne d. 3. juli. Dronningerne bliver indført i aflæggere eller i almindelige 

produktionsfamilier. Resultaterne af testen bliver tilsendt deltagerne inden 1. december og 

bliver offentliggjort i TfB i løbet af det efterfølgende forår. 

Vi du være med i disse ordninger, ring til DBF's konsulenter. 

http://home4.inet.tele.dk/apimo/edbi.htm 


HENT PROGRAMMER 

PÅ INTERNETTET 

Nu er det muligt at hente Bidata på EDBi’s 

hjemmeside, men husk, det er et demoprogram, 

som frit kan hentes, det virker i 30 dage eller ved 

20 opkald. Herefter skal der indtastes din egen 

personlige kode, som udleveres ved indmeldelse 

på Giro 253 - 6803.Kontingent 275 kr. 

Tlf. 86 89 86 42. 

Peter Kjærsgaard, 

Rimmersvej 20, Gl. Rye, 

8680 Ry 

Er du med i 

varroatoleranceprojektet? 

Se Tidsskrift for Biavl nr. 3, 

eller ring til Danmarks Biavlerforening på telf. 46 32 22 77 

eller til H. Støve på telf. 98 31 52 28. 


Hver fredag. Tlf. 46 32 25 01

STORVORDE BIAVLSCENTER 

Hawaii-dronninger 

Pris: 1-10 stk. 95 kr. Fra 10 stk. 90 kr 

Leveres 8. maj og 22. maj. 

- Vokssmeltning og rammevask 

- Biavlsmateriel, Foder 

- Køb af honning - kontant afregning. 

VIBEKE & KIM KREBS 

Industrivej 10, 9280 Storvorde,Tel./fax 98 31 76 55 

Bil 40 59 76 55 

Åbent: Onsdag 17-20, lørdag 9-12. Andre dage aftal pr. telf. 


Hver fredag. Tlf. 46 32 25 01 


Ahorngade 8A 

6600 Vejen 




sælges 


udføres. 






Tlf. 75 36 79 00 

Säljes 

Begagnad Apidan honungspress, 

luftdriven. 

Begagnad 6-ramars självvändande 

slunga. 

Joel Svenssons Vaxfabrik 

Skälderhus 

S-266 94 Munka Ljungby 

Tlf. 0431 - 300 55 

Bifamilier 

købes 

og sælges 

Jens Peter 



8860 Ulstrup 

Tlf. 86 46 35 42 - 

30 82 25 42 

Bier sælges 

6 bifamilier m. dronninger 

fra 1996. Pris 500 kr. stk. 

Tlf. 97 15 21 82 


112 

SÆLGES 

Bifamilier, NM med 

Buckfastdronninger sælges. 

Tlf. 65 96 22 76. 

Gule bier sælges, 12x10, m/u 

ældre trugstader. Sjøli 

honningløsner sælges for ½ 

katalogpris. Gunnar Grooss, 

Hadsten, tlf. 86 98 94 86. 

Sælges. 3 huse 10x12, 6 mag. 

100 rammer, 18 ½ mag., 120 

½ rammer, samlet 300,- kr. 

Honningslynge gammel 3solds 

300,- kr. Tlf. 86 88 86 20. 

Honningpresse, Apidan 

automatic sælges. Tlf. 42 37 

22 14. 

6-solds slynger, rammer, 

stader, Dadant, LN, Apideakasser 

sælges. Tlf. 86 53 81 

82. 

2 brugte trugstader 12x10. 

Brugte rammer 12x10, 

dronninggitre m.m. sælges. Tlf. 

53 54 51 00. 

10 stk. Segeberg LN bistader 

med eller uden bier sælges. 

Tlf. 65 31 61 13. 

12 x 10. 1300 rammer med 

kunsttavler á 4,00 kr. 100 kg 

kunsttavler á 30,00 kr. 100 

dronninggitre á 15,00 kr. Henv. 

98 58 15 02. 

12x10. 150 magasiner á 10,00 

kr., 1000 rammer á 0,50 kr., 55 

stk. 12 mm krydsfinerplader á 

100,00 kr. Ilodningsapparat 

150,00 kr. Skovplanter á 1,00 

kr. Henv. 98 58 15 02. 

4 trugstader 12x10 med bier, 

slynge, alt materiel sælges. 

Telf. 86 38 74 54. 

Bifamilier, brugte - 12x10 

magasiner. Telf. 97 83 62 80. 

Bifamilier, LN-opstab., Statens 

model, tip-top i orden sælges. 

Telf. 42 57 01 98. 


Bifamilier i gode vandrestader 

m. rammer, magasiner m.m. alt 

i LN. Henv. Johs. Jappe, 

Bakken 7, 7441 Bording, telf. 

86 86 12 95. 

Bifamilier 12x10 sælges. Telf. 

97 19 82 15. 

10 bifamilier i 12x10 trugstader 

sælges. Henv. Birger Mikkelsen, 

telf. 97 26 82 15. 

Bifamilier m. 

buckfastdronninger i 10x12 og 

12x10 stader sælges, 500,- kr. 

pr. stk. Telf. 62 50 16 54 

Bier sælges med eller uden 

stader. Telf. 64 88 16 05. 

Biavlsmateriel 12x10 sælges. 

Stader, trug, vandre og stabel, 

gitre, magasiner, rammer med 

og uden voks. Telf. 53 62 55 

80. 

Gule bifamilier sælges, sidder 

på norsk mål. Villy Andersen, 

telf. 64 40 12 31. 

Bier i NM opstabling + 12x10 

trugstader sælges. Telf. 54 82 

03 21. 

Grundet oprydning sælges 

trugstader, magasiner, stål dr.gitre 

6-8 rammers fangsttavle 

alt i 12x10. Henry skrællebord. 

Sælges billigt samlet eller delt. 

Telf. 62 57 24 13. 

Biavlsmateriel og bier 12 x 10 

sælges. Biavlslitteratur sælges. 

Telf. 97 21 30 23. 

Stader, magasiner, rammer 

m.m. LN og 12x10. 6 rammers 

Graze slynge sælges. Telf. 86 

46 61 52. 

18 stk. REA-DAN magasiner i 

norsk mål, 80,-/stk. To solds 

håndslynge 240,- kr. sælges. 

Priserne er excl. moms. Telf. 

75 68 53 58. 



Bifamilier 12x10, overvintrede 

gule dronninger sælges. Telf. 

98 48 62 12 (aften). 

Bifamilier med racerene 

friparrede dronninger sælges. 

Ejner Olsen, Hillerød, telf. 42 

26 28 30. 

Bigård sælges. 12x10 trugstader. 

Telf. 55 54 74 91. 

KØBES 

Bier købes m/u stader. Henv. 

54 70 55 79 

REA-DAN stader 12x10, 

vippesi af rustfrit stål, honningløsner, 

Sjøli købes. Tlf. 97 49 

10 23. 

Honningslynge, rustfri 4-sold 

m. motor. Kurv gerne uden 

midtakse. Tlf. 97 74 03 

67. 

REA-DAN magasiner 12x10 

købes. Telf. 98 48 62 12 

(aften). 

REA-DAN magasiner NM, 

tegning på solvokssmelter 

købes. Telf. 86 92 83 06. 

Sjøli honningløsnier 12x10 og 

selvvendbar slyngemaskine 

købes. Telf. 97 33 33 58. 

Tappemaskine til håndkraft 

købes. Telf. 20 43 46 45, telf. 

97 95 26 60. 

6-solds fuldautomatisk 

elslynger samt skrællekar 

købes. Telf. 42 26 28 30. 

SØGES: 

Friskole - bigård søger et 

observationsstade og 2 

bifamilier med bolig (trugstade 

12x10) til udsalgspriser. 

Syddjurs Friskole telf. 86 36 52 

52. 

Ialt 14 årgange af T.f.B. 

mangler jeg 1889-1910 evt. 

andre gamle i bytte. bl. bibøger 

ønskes. Ebba - telf. 65 95 78 

16.

50 komplette Norske opstablingsstader i massiv 

træ med trådet H-rammer. 

Særdeles pæne huse til billige penge. 

20 rammers rustfri radialslynge. 

Pæne 10-12 trugstader (3 på en buk) sælges til 

foræringspriser. 

Meget andet brugt materiel. 

BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22 



15 bifamilier sælges 

12x10 evt. med huse. 

tlf. 40 21 37 44 eller 

97 14 12 15 

Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 


Tranemosevej 8 - Reerslev 


Tlf. 53 56 15 14 Fax. 53 56 15 28 

Åben: Ons.-Fre. 13-18 

eller efter aftale. 

Lige nu: Større bigård 

nedlagt. 

Kom og byd. 

Tidsskrift 

for Biavl 

Nu på CD-rom 

Pris 120 kr excl. 

moms og forsendelse 

Bestil hos DBF's 

salgsafdeling 

Tlf. 46 32 22 77 


114 

Blanksø 


12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

Foder 

Rammevask 

Buckfast 

dronninger 


12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 


12345678901234567890123456789012 

4420 12345678901234567890123456789012 

Regstrup 

Tlf. 53 48 31 38 - 30 99 56 79 

12345678901234567890123456789012 

12345678901234567890123456789012 

Åbent Tirsdag kl. 12345678901234567890123456789012 

17.00-20.00 og 

12345678901234567890123456789012 


12345678901234567890123456789012 


DRONNINGER 

DRONNINGER 

FRA FRA HA HAWAII HA AII 1997 


BESTIL BESTIL NU 

NU 

FÅ FÅ FYLDT FYLDT STADERNE STADERNE OP 

OP 

HAWAII HAWAII DRONNINGER 

DRONNINGER DRONNINGER leveres igen i år 

medio medio MAJ 

MAJ 

De er i år mærket med årets årets farve farve GUL 

GUL 

Forventet ankomst til biavleren 7. maj og 23. maj 

Undgå ndgå tomme tomme stader stader i i 1997. 1997. Bestil Bestil dronninger dronninger NU 

NU 

SMÅFAMILIER 

SMÅFAMILIER SMÅFAMILIER på på alle alle alle rammemål rammemål med med ung ung ung befrugtet befrugtet dronning dronning til til til levering levering 

levering 

medio medio MAJ-JUNI 

MAJ-JUNI 

BIHUSET 






Tlf. 53 76 53 22

Lad os 

smelte dine 

rammer. 

Vokssmeltning pr. kg 

kr. 14.00. 

Rammevask pr. 

stk. kr. 0,65. 

Vi gør det 

selv 

Frank's 

bibrød til 


på lager 









Tlf. 86 47 04 52 





116 

ELEKTRONISK 

Thermostat til 

bidronninger. 

Pris 295,- incl. moms 

plus forsendelse 

K.J.ELECTRONIC 

Tlf. 98 23 85 95 

fax. 98 23 85 06 



BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 




VOKSSMELTNING 




Bigård sælges 

10 stk. trugstader LN 

med bifamilier 

+ 3 solds rustfri slynge. 

Tlf. 53 84 88 93 

NIELS BAK 

PEDERSEN 


Tlf. 53 64 65 92 



DRONNINGER 

FRA HAWAII 

Se annonce andet steds. 

ALT I BIAVLSMATERIEL 

FORÅRSFODER 

APIFONDA OG 

APIINVERT 

FÅ RAMMERNE 

KLAR TIL FORÅRET 

VI HAR NYE TAVLER 

PÅ LAGER. 


i 

BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22 


Man.-fre. ......................... 8-17 

Lørdag ............................ 8-12 


MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 

Alt til biavl 


fra 1/5.97-30/9.97 


og lørdag kl. 9-12 




Tlf. 75 33 00 22 

Bil: 20 32 64 22

Tirsdag kl. 12-20 

lørdag kl. 9-13 



Søndag lukket 


8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46, fax. 86 52 33 52 



Bakkegårdens Biavlcenter 

består af vores 

* Biavlsmaterielforhandling 

* Moderne voksmelteri 

* Buckfastdronningeavl 

* 200 produktionsfamilier 

* Opkøb af honning 

Vores forretning bygger på over 25 

års erfaring indenfor biavl. 

Planlæg allerede nu årets indkøb. 

Ring og hør nærmere om dette års 

kombinationer af yderst fredelige 

og yderige dronninger. 


118 




Telf. 62 20 97 40 



Alt til biavl 



Se vores butik 


tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 



Forretningsoverdragelse 

Jeg har pr. 1. marts 1997 overdraget den del af min 

forretning som udgør salg af biavlsmateriel, bifoder, sukker 

og honning til fa. Jakobsen og Hvam A/S, Hovedvejen 22, 

Aulum. Når det blev fa. Jakobsen og Hvam, som skal 

videreføre min forretning, er det på grund af et usædvanligt 

godt samarbejde med Knud Hvam gennem de sidste 10 år. 

Vi har indkøbt mange varepartier sammen, og derved 

opnået betydelige rabatter, som er kommet de danske 

biavlere tilgode. 

Jeg vil rette en stor og varm tak til alle mine kunder gennem 

mange år, og jeg håber den tillid som er vist mig må 

fortsætte hos mine efterfølgere. 

Jeg ønsker Jan Jakobsen og Knud Hvam al held og lykke 

med det nye tiltag. 


























Honningdåser med fyldkant 

Glas/glas 

Honningbolcher - 

ny kvalitet - 

nu uden kunstige 

farvestoffer og 

konservering 


FORRETNINGSOVERTAGELSE 

Erik Jensen, Lilbjerggaard Handelscenter, har valgt at trappe sine 

aktiviteter ned, og vi er derfor glade for at have fået tilbuddet om at 

overtage Lilbjerggaards forhandling af materiel og foder samt indkøb af 

honning. 

Igennem mange år har vi haft et godt samarbejde med Erik Jensen, 

og vi vil gøre alt for fortsat at yde en god service og tilbyde jer 

nogle konkurrencedygtige priser. 

Ring, hvis I har spørgsmål - vi er til at tale med. 







MØDER 

120 

Biavlerforeningen for Grenå 

og Omegn åbner skolebigården 

søndag den 11. maj kl. 14.00. 

Foreningen byder på kaffe. 

Begynderkursus starter den 16. 

april og derefter den 23. april 

hvor vi er på Ørum skole og ikke 

som annonceret i sidste nr. af 

T.f.B. P.b.v. Frank Bilde 


afholder åbent hus tirsdag 

den 6. maj kl. 19.00 i bigården på 

Laksmølle. 

Tirsdag den 20. maj kl. 19.00 afholdes 

åbent hus i bigården på 

Laksmølle. 


Bjerringbro Biavlerforening 

(se Gl. Viborg Amts B.F.) 

Bornholm B.F. hejser flaget og 

åbner skolebigården lørdag den 

26. april. Alle som har lyst kan 

deltage i forårsrengøring, frokost 

med medbragt mad, at se til 

bierne og høre indtryk fra den 

netop afholdte hovedgeneralforsamling. 


Brande og omegns B.F. Tirsdag 

den 29 april kl 19.00 mødes vi i 

skolebigården, efter at vi har set 

til bierne tager vi bier ud til nosema 

undersøgelse som vi vil 

foretage samme aften hos Hans 

Jørgen Guldbrand. Hvis man tager 

ca 50 bier med (samles levende) 

er der mulighed for at få 

dem undersøgt. 

Tirsdag den 13 maj kl 19.00 mødes 

vi hos Eling og Irene Nielsen 

Karstoftvej 8 Uhre. Aftenes emne 

vil være voks og de problemer 

der tegner sig med pestisid rester, 

der vil blive demonstreret 

støbning af vokstavler af eget 

voks. 

HUSK selv at medbringe kaffe til 

møderne. 


De fynske Bivenner mødes lørdag 

den 19. april kl. 13.00 i vores 

bigård i kolonihaven Lilletoften 

på Dalumvej. Vi skal have vores 

hus og have gjort ren efter vinteren, 

så det vil være dejligt med 

nogle ekstra hænder. 

Mandag den 5. maj kl. 19.00 starter 

vi biåret, så kom og fortæl 

om hvordan dine bier har klaret 

vinteren. 

Mandag den 20. maj kl. 19.00 vil 

vi satse året på at lave rigtigt 

mange dronninger både til sko- 



lebigården og vore medlemmer. 

Priser efter indsats. 



møde lørdag den 3. maj 

kl. 13.00 i skolebigården hos 

Hans Jensen. Vi snakker om 

overvintring, forårsudvikling 

og hvem ved måske varroasituationen. 

Hardy Rasmussen vil 

fortælle om yngelsygdomme, 

og hvad den enkelte biavler 

skal være opmærksom på, når 

der er eftersyn i bigården. 

Udflugt og temadag afholdes 

lørdag den 31. maj sammen 

med Skads og Vester Horne 

Herreds B.F. og Ribe og Omegns 

B.F. Vi skal besøge Helge 

Støve, Vaarstvej 70 i Gistrup 

hvor vi ser på forædling efter 

varroatolerante bier - inseminering 

af dronninger og Helge 

Støves biavl i øvrigt. Afgang 

med bus fra Korskroen lørdag 

kl. 09.00. Forventet hjemkomst 

kl. 19.00-20.00. Pris 70-100,- kr. 

Tilmelding hos Bent W. Hansen 

på telf. 75 16 75 17 senest den 

11. maj. Alle er velkomne, men 

af hensyn til Helge Støve ønskes 

tilmelding, også fra de der 

kører selv. 



aktiviteter sommeren 1997 

med start lørdag den 26. april 

og igen søndag den 27. april i 

skolebigården kl. 13.00 med arbejdsdage 

til vedligeholdelse/ 

forbedringer i skolebigården 

og klubhus. 

Søndag den 4. maj kl. 11.00 er 

vi ligeledes i skolebigården 

hvor der er demonstration af 

droneyngelfratagelse. Vurdering 

af bistyrken. Er den optimal? 

Søndag den 11. maj er vi i skolebigården 

fra kl. 11.00-14.00 

hvor medlemmer af voksklub 

afleverer voks til omsmeltning 

forsvarligt, bitæt emballeret 

og tydeligt mærket med navn. 

Se artikler andet sted i bladet. 

Søndag den 18. og søndag den 

25. maj tilses bierne i skolebigården 

kl. 11.00. 

Tilmelding nødvendig senest 8 

dage før. Arbejdsdage den 26. 

og 27. april til Peter Møller på 

telf. 46 35 78 75. Madpakke 

medbringes. Foreningen giver 

øl og kaffe. Jens Madsen 

Gl. Tønder amts B.F. holder 

åben for alle interesserede i 

skolebigården Kristi Himmelfartsdag 

den 8. maj kl. 14.00- 

17.00. Skolebigården er beliggende 

på Arnåvej 31, Alslev 

Mark. Bestyrelsen 

Gl. Viborg Amts Biavlerforening 

afholder i samarbejde 

med Salling og Fjends Biavlerforening 

fælles debatmøde på 

Rindsholm Kro Tirsdag d. 6. maj 

kl. 19.30. Formanden for Danmarks 

Biavlerforening, Kristian 

Skovmose, og formanden for 

Danske Biavleres Landsforening, 

Tage Jepsen vil komme 

med oplæg til debatten over 

emnet: "Dansk biavl - nu og i 

fremtiden". Derefter vil debatten 

være åben for alle. Alle er 

velkomne. Gratis adgang. Kaffe 

kan købes - pris 32 kr. Vel 

mødt. 

Pbv. Peter Vestergård 


afholder møde og åbent hus 

torsdag den 8. maj kl. 14.00 hos 

Peter Terp Jørgensen, Småkærvej 

66 i Hejsager. Kom og se 

honningbiernes himmelfart. 

Emner: Udvintring i opstablingsstader 

LN, slyngerum. Alle 

er velkomne. Husk at medbringe 

kaffekurven. Bestyrelsen 

Hadsten og Omegns B.F. 

starter onsdag den 30. april kl. 

19.00 arbejdet i skolebigården, 

beliggende på Bavne Alle (ved 

Erhvervsparken). Derefter er 

der møde hver 14. dag. Mød op 

og vær med i arbejdet og samværet 

med andre biavlere. 

P.b.v. Henning Grøn 


møde i skolebigården 

lørdag den 19. april kl. 14.00 

hos Ole i Haurum. 

Dernæst afholdes der møde 

lørdag den 10. og den 24. maj 

kl. 14.00. Der vil sommeren 

igennem være nogle møder 

med gæstelærer. Mød op til de 

møder og lad os få en god bisnak. 

P.b.v. Kurt Eriksen 

Hanherreds B.F. afholder møde 

i skolebigården tirsdag den 

6. maj kl. 19.00 og igen tirsdag 

den 20. maj kl. 19.00. Nybegyndere 

i biavl og evt. nye medlemmer 

er meget velkomne. Vi

vil drøfte gode ideer til hvad vi 

skal lave i sommerens løb. 

P.b.v. Holger Madsen 

Herning og Omegns B.F. starter 

sommerens møderække i 

skolebigården mandag den 12. 

maj med forårseftersyn af bierne. 

Den 26. maj er emnet: Varroabekæmpelse 

med lokketavler 

til droneyngel, og mælkesyreog 

varmebehandling. 

Den 2. juni starter vi dronningavl, 

bestilling på dronninger 

bedes afgivet. 

Den 9. juni er der åbent hus i 

Otto’s bigård på Mosevej 12 i 

Karup, der kan vi se hvordan en 

hobbybiavler har indrettet en 

hyggelig lille bigård. 

Den 16. juni kommer konsulent 

Carsten Wolff Hansen i skolebigården. 

Aftenens emner bliver: 

Sværmhindring, dannelse af aflæggere 

m.m. Har I spørgsmål 

til konsulenten, så kom frem 

med dem. 

Mandag den 30 juni besøger vi 

Erik Ælmholdts bigård,vi mødes 

på parkeringspladsen ved 

Aktiv Super i Snejbjerg kl. 19. 

Så holder vi sommerferie til 

den 28. juli hvor vi holder afslutning 

i skolebigården, gem 

det udsendte program, der bliver 

lodtrækning om en røgpuster 

blandt de fremmødte. 

Så er der planlagt en udflugt til 

en lyngbigård på Ørre hede 

lørdag den 16. august, nærmere 

herom i tidsskriftet for juli. 

Udførligt program udsendes til 

alle medlemmer og er fremlagt 

i skolebigården. 

Alle møder starter kl. 19.00. 

Skolebigården er beliggende i 

Gedhus plantage, Herning-Viborg 

landevej, indkørsel ved 

km. 28,2 mellem Ilskov og Karup. 

Alle er velkomne, også fra 

naboforeningerne. Husk at tage 

kaffe med. 

Der er også planlagt et begynderkursus, 

nærmere herom i 

tidsskriftet i maj. 

P.b.v. Otto Christensen 


møde lørdag den 19. april kl. 

13.00 i skolebigården i Slotved 

skov, Astrupvej 315, Sindal. Leder 

af skolebigården: Skovfoged 

Bo Storm, Skærum, telf. 98 

47 37 37. Emne: Klargøring af 


materiel og foderkontrol. 

Torsdag den 1. maj kl. 19.00 er 


med udvintring som emne. 

Torsdag den 15. maj kl. 19.00 

afholdes der møde kl. 19.00 i 

skolebigården, hvor emnet er: 

Forsøg med omskiftning til andet 

rammemål. 


Horsens og Omegns B.F. starter 

onsdag den 23. april kl. 

19.00 sine møder i skolebigården, 

Naturcentret Skovgården, 

Vandværksvej i Egebjerg. Derefter 

er der møder hver anden 

onsdag nemlig den 7. og 21. 

Samme tid og sted. Alle med 

interesse for biavl er velkomne, 

kaffe medbringes. 


Kjellerup Biavlerforening 

(se Gl. Viborg Amts B.F.) 

Kolding og Omegns B.F. starter 

sæsonen i skolebigården 

lørdag den 19. april kl. 13.00. 

Oprydning, rengøring og forårseftersyn 

af bifamilier. Mødested: 

P-pladsen ved Vonsild forsamlingshus. 

Næste møde afholdes onsdag 

den 7. maj kl. 19.30 i 

skolebigården. 



starter sæsonen i skolebigården 

søndag den 4. maj kl. 

10.00, hvor vi kigger til bierne 

første gang. Derefter mødes vi 

sommeren igennem hver onsdag 

kl. 19.00. 

Programmet for de enkelte aftener 

vil fremgå af: HONNING- 

TAVLEN. Også medlemmer af 

vores naboforeninger er velkomne 

til en bisnak og en kop 

kaffe i skolebigården på Ny 

Mårumvej 59 i Græsted. 


Malt Herreds B.F. indbyder til 

dronningkursus for nybegyndere. 

Kurset er gratis og starter 

i uge 22. Tilmelding skal ske til 

Palle Klyssing Jensen på telf. 75 

36 14 25. 



Vi håber på godt vejr søndag 

den 4. maj når vi starter med 

frokost i bigården, derefter er 

der ugentlig møde torsdag kl. 

18.00, første gang torsdag den 

8. maj. 

P.b.v. Jason Träff 

Nordfyns B.F. starter den 21. april 

begynderkursus. tilmelding senest 

den 18. april til formanden. 

NYT - NYT- NYT. 

KØB - SALG’s dag den 11. maj kl. 

11-14 hos Helle og Rene, H.C. Lumbysvej 

56 i Lumby. Biavlere kommer 

med biavlsmateriel de ønsker at 

sælge. Ommersyssel Biavlscenter 

telf. 86 47 04 52 kommer med forudbestilte 

varer og med voksstøber 

som kan ses i brug. Kom og få en 

god bisnak. 


Nordthy B.F. kører skolebigården 

igen i år hver mandag aften kl. 

19.00 hele sommeren til og med 

lyngtræk og indvintring. Varroamiden 

har ændret driftsmetoderne 

fra før, hvilket giver anledning 

til nye rutiner, samt eventuelt nærmere 

øjemål for varroatolerante 

bier. 

Honningafsætningen i lokalområderne 

er stigende. Forbrugerne vil 

have „mælk direkte fra koen“, så vi 

må producere og forarbejde produktet 

korrekt. Alle interesserede, 

ældre som unge, nye som gamle er 

velkomne. 

Mød op til 2 teoriaftener den 21. 

og 28. april kl. 19.00 i kantinen, Industrivej 

5 i Thisted og derefter i 

skolebigården, Næstrup skov, 

Hornstrupvej (ca. 3 km syd for Thisted). 

Pris for hele sæsonen er 70,kr. 

Kaffe medbringes. 


Nørre Snede og Omegns B.F. fejrer 

100 års jubilæum med middag 

på Restaurant Vester Mølle torsdag 

den 15. maj kl. 18.00. Pris 100,- kr. + 

drikkevarer. Tilmelding til Martin 

på telf. 75 77 13 63 eller til Vester 

Mølle på telf. 75 73 60 75 inden 

den 7. maj. Vi håber at se rigtig 

mange biavlere med ledsagere til 

denne begivenhed. 

Tirsdag den 27. maj kl. 18.30 besøger 

vi Svend Borgbjergs frugtplantage 

og bigård på Løvevej 36 i Løve. 



møde mandag den 21.4. kl. 19.30 i 

skolebigården i den økologiske have, 

Rørthved i Odder. 

Kærlig hilsen Peter Stougaard 

Ribe og Omegns B.F. erindrer om 

udflugt og temadag lørdag den 31. 


122 

maj, se under Esbjerg og Omegns 

B.F. 

Eilif Pedersen 


et vigtigt møde torsdag den 1. 

maj kl. 19.00 på Guldhøjskolen i 

Ringe hvor Helge Støve, Gistrup 

vil tale over emnet: „Vil du høre 

om hvordan bifamiliens evne til 

selv at bekæmpe varroamider kan 

blive større enten ved eget arbejde 

eller deltage i et spændende 

avlsarbejde med bier“. Du behøver 

ikke at være ekspert på forhånd 

for at deltage. Mødet er gratis, 

kaffe med brød koster 15.00 

kr. Tilmelding senest 3 dage før 

mødet på telf. 62 62 20 98. Kaffekop 

medbringes. 

Dronningavlerforedrag afholdes 

torsdag den 15. maj kl. 19.00 på 

Guldhøjskolen i Ringe hvor den 

teoretiske del gennemgås. Her 

kan alle deltage for en pris á 15,kr. 

for kaffe med brød, også de 

der først deltager i den praktiske 

del et andet år. Mødet er gratis, 

medbring venligst en kop. Den 

praktiske del foregår over 6 aftener 

kl. 19.00 hos Jes Rasmussen, 

Pilekrogen 3 i Gislev. Kurset er et 

virkeligt dybtgående kursus i 

dronningavl. 

Datoer meddeles i T.f.B. nr. 5 eller 

ved henvendelse på telf. 62 62 20 

98 hvor tilmelding kan finde sted 

for såvel dronningavlerforedraget 

alene eller begge dele. Kan du lave 

en dronning, får du den med 

hjem. Deltagerbetaling for de sidste 

6 gange er 280,- kr. incl. kaffe 

med brød hver gang. De første 17 

tilmeldte kan deltage. Dronningavler 

Helle Theodorsen leder alle 

7 gange. 

Sommerudflugt afholdes lørdag 

den 21. juni. Vi kører fra Kirkepladsen 

i Ringe kl. 07.00. På turen 

holder vi ind og køber en kop kaffe 

eller nyder en øl til kr. 7,00 eller 

en sodavand til kr. 5,00, noget bestyrelsen 

sørger for på hele turen. 

Vi besøger biavlslærer Peder Pedersen 

ved Viborg og derefter kører 

vi til Hjerl Hede hvor vi vil opleve 

det, som det var i gamle dage 

da tingene er levendegjort denne 

dag. Efter sigende en stor oplevelse. 

Ved ankomsten nyder vi vor 

medbragte mad og før omtalte 

drikkevare i madpakkehuset, hvor 

der er overdækkede borde og 

bænke med plads til 100. Kl. 16.30 



kører vi tilbage til det store 

motorvejscafeteria, hvor de der 

ønsker det kan spise. Vi er i Ringe 

kl. ca. 20.00. Deltagerbetaling 

for buskørsel og entre kun 

100,00 kr. Bindende tilmelding 

for den enkelte, bortset for 

sygdom på telf. 62 62 20 98. 

Tag familie og venner med på 

denne billige tur. De første 89 

tilmeldte kan deltage. Alle interesserede 

kan altid deltage i 

vore arrangementer, også ikke 

medlemmer. 


Salling og Fjends Biavlerforening 

afholder i samarbejde 

med Gl. Viborg Amts Biavlerforening 

fælles debatmøde 

på Rindsholm Kro Tirsdag d. 6. 

maj kl. 19.30. Formanden for 

Danmarks Biavlerforening, Kristian 

Skovmose, og formanden 

for Danske Biavleres Landsforening, 

Tage Jepsen vil komme 

med oplæg til debatten over 

emnet: "Dansk biavl - nu og i 

fremtiden". Derefter vil debatten 

være åben for alle. Alle er 

velkomne. Gratis adgang. Kaffe 

kan købes - pris 32 kr. Vel 

mødt. 



B.F. afholder møde mandag 

den 28. april kl. 19.00 i skolebigården 

på Naturværkstedet, 

Ølufvad Hovedvej 81. Det 

store forårseftersyn: Inspektion 

og rensning af stader. Vurdering 

af fodermængde, dronningen?, 

forening af familier, 

hvornår og hvordan bruger 

man de forskellige metoder. Til 

kaffen kommer Keld Fjord, Bigården 

Bramming og viser os 

årets spændende nyheder på 

materiel-fronten. 

Mandag den 12. maj kl. 19.00 

er der skolebigård på 

Naturværkstedet. Hvad skal et 

standardeftersyn indeholde? 

Vurdering af tilstand og udvikling, 

dronningeftersyn, sværmhindring, 

udvidelse, varroabekæmpelse. 

Bent Jørgensen, biavler 

og ex-skattemand, vil 

fortælle om regler og problemer 

for biavlere på efterløn. 

Vel mødt. 

Foreningen erindrer om udflugt 

og temadag lørdag den 

31. maj, se under Esbjerg og 

Omegns B.F. 


Slagelse Herreds B.F. starter 

møderne i skolebigården på 

Hvenevej lørdag den 19. april 

kl. 14.00. Her vil vi se at få skiftet 

bunde og renset de gamle, 

samt se til bierne hvis det er 

vejr til det. 

Næste møde afholdes lørdag 

den 3. maj kl. 14.00. 

Derefter vil møderne være om 

torsdagen med start torsdag 

den 15. maj og derefter følgende 

torsdage: Den 29. maj, den 

12. og 26. juni, den 10., den 24. 

og den 31. juli og den 7. og 21. 

august. 

Mødet den 7. august er beregnet 

til at der skal påbegyndes 

varroabehandling. Det er bestyrelsens 

ønske, at der er mange 

af medlemmerne der møder 

op i skolebigården og at vi efter 

arbejdet med bierne kan give 

os tid til at tale sammen i 

foreningshuset. Det er også 

meningen, at vi her kan planlægge 

ekstra møder hvis der er 

stemning for det. 

P.b.v. Arne Egelunn Nielsen 


afholder møde onsdag den 23. 

april kl. 19.00 på Landbocentret, 

Ryttervej 6 i Svendborg. 

Redaktør Flemming Vejsnæs 

taler om konsulenttjenesten, 

biavlernes mulighed for en indbringende 

biavl og gi’r tips til 

den kommende sæson. 

Redaktøren slutter aftenen 

med at causere over emnerne: 

„Træk på Hardanger Vidda - vejen 

til en bedre biavl“ og „gift 

med en biavler“. 

Tirsdag den 6. maj kl. 19.00 afholdes 

der møde i skolebigården 

ved Skårup Skovmølle. 

Skolebigården åbnes ved Jørgen 

Bang. Skolebigårdens daglige 

leder Klaus Mikkelsen er til 

stede, og der er mulighed for 

nybegyndere og andre interesserede 

at høre om arbejdet i 

den kommende sæson. Alle er 

velkomne. 

Næste møde afholdes den 24. 

maj. 


Sydsjællands B.F. afholder 

indvielse af skolebigården lørdag 

den 3. maj kl. 14.00 på 

Glasmagervej i Fensmark - 3.

vej på højre hånd mod Glasværket; 

der kommer blandt andet 


og 2 fra Holmegård kommune 

kommer, så vi håber der vil møde 

mange op og hjælpe os med 

at få en god start, tag gerne 

hele familien med. 

Derefter holder vi møde hver 

14. dag kl. 19.00 med start den 

12. maj. 

Den 9. juni kommer Flemming 

Vejsnæs og hjælper med råd og 

vejledning. Evt. spørgsmål kan 

fås på telf. 55 54 74 91. 


Vamdrup B.F. begynder sæsonen 

i skolebigården lørdag den 

3. maj kl. 14.00 på Fabriksvej. 

Erling Jensen, Glejbjerg vil give 

os sit bud på hvordan vi giver 

bierne den bedste start, samt 

hvilke familier vi bør vælge til 

evt. dronningavl. 

Den 15. maj kl. 19.00 får vi besøg 

af Lloyd Steengaard, Kolding. 

Lloyd er den nye sygdomsinspektør 

i området og 

forfatter til månedens arbejde i 

Tidsskrift for Biavl. 

Skolebigården holder åben 

hver torsdag fra maj til midten 

af august, alle er velkomne. 

Bestyrelsen 

Vester Tørslev B.F. meddeler 

at det er ved at være sidste 

chance for at være med sammen 

med kolleger, så mød op i 

Teaterrestauranten, Vestergade 

4 i Hobro onsdag den 16. 

april kl. 19.00 og hør Klaus 

Langschwager tale om varroamiden. 

Onsdag den 7. maj kl. 19.00 

kommer John Svarre og åbner 

vores bigård, her er foreningen 

vært med kaffe og hjemmebag. 

Kom og vær med til at 

planlægge sommeren i bigården, 

der må være medlemmer, 

der har nogle gode ideer til 

hvad der skal ske i løbet af 

sommeren. A. Holmgaard 


kursus i biavl for begyndere 

m.fl. Kurset holdes i samarbejde 

med AOF og foregår i 

skolebigården i Sauers frugtplantage, 

Løgstørvej 70 i Års, 

med start den 22. april kl. 

19.00-21.45. Kurset strækker 

sig over 5 gange og kører hver 

14. dag. Instruktør i år bliver 


Lars Pedersen, Nymøllevej 124, 

Farstrup ved Nibe, telf. 98 68 

63 10. Tilmelding kan ske til 

Lars Pedersen på ovenstående 

telf. eller til undertegnede på 

telf. 98 66 31 89. 


Viborg Biavlerforening (se 

Gl. Viborg Amts B.F.) 


forårsmøde den 27. maj kl. 

19.00 hos Carlo Haugaard, Vejlevej 

7 i Viborg, hvor formanden 


Kristian Skovmose vil vise 

biernes udvintring. Alle er velkomne. 

P.b.v. H. Villadsen 



maj hos Jørn Mikkelsen, Ørnhøj. 

Vi mødes på Trehøjevej 81 

kl. 19.00. Trehøjevej begynder i 

Ørnhøj tæt ved Ørnhøj Tæpper 

og Møbler. Nummer 81 ligger 

lige før Trehøje. 

Tirsdag den 27. maj afholdes 

møde kl. 19.00 i skolebigården 

i Omme Bakker. 


Ørum Biavlerforening (se Gl. 

Viborg Amts B.F.) 


møde i skolebigården tirsdag 

den 6. maj kl. 19.00. Varroaprojektet 

- vi tæller mider. 

Helge Støve vil fortælle hvordan 

vi konstaterer om familien 

har mider. 


Ålborg B.F. starter sæsonen i 

skolebigården lørdag den 19. 

april kl. 14.00. Vi skal lave vores 

materiel klar til den kommende 

sæson, så tag håndværkstøj 

med. Forslag til sommerprogrammet 

er meget velkomne 

denne dag. 

Lørdag den 3. maj kl. 14.00 mødes 

vi igen i skolebigården for 

at lave forårseftersyn. 


Århus og Omegns B.F. erindrer 

om at vi starter i skolebigården 

mandag den 5. maj kl. 

19.00 og derefter med fast mødegang 

hver mandag samme 

tid, dog undtaget den 19. maj 

(pinse). Viseren udsendes sidst i 

april med bl.a. en detaljeret 

oversigt over sommerens omfattende 

aktiviteter. 

P.f.v. Svend Sørensen 


under 

Danmarks 







Tlf. 42 26 87 20 


af 1921 





Tlf. 98 88 70 74 

EB 



Anders Glob 


8410 Rønde 

Tlf. 86 37 92 10 

EDBi 


Rimmersvej 20 

8680 Ry 

Tlf. 86 89 86 42 





Tlf. 74 48 69 69 


Verner Jensen 

Svishaven 1 

5330 Munkebo 

tlf. 65 97 47 71 


Vi har nu den optimale ANORAK 


Efter mange forsøg har vi sammen med vores 

systue udviklet den optimale bi-anorak: 





* Ringen sikrer god afstand til ansigtet 


Du kan roligt lade bierne prøve denne anorak 

Varroa-bekæmpelse 

Nu er det på tide at kontrollere og eventuel 

behandle dine bier for Varroa-miden. 

Nassenheider fordamperen er det rigtige 

redskab. Nu med med gitterbur til vægen. 

Stor prisfald 

Forårsfodring 

Bierne foretrækker den ægte vare 





Rekvirér vort katalog 96 og Prislisten 97 

Åbningstider 1.maj - 15. august 



A /S 



TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 


5 

Maj 


Generalforsamlingen 

har talt! 

Side 126 

Månedens 

arbejde 

Side 127 


Side 130 

Hovedgeneralforsamlingen 

i 

tal 

Side 134 


Side 134 

Guldnål 

Side 135 

Hvorfor lige en 

gårdbutik? 

Side 136 

Kort 

Side 138 

Annoncer 

Side 140 

Møder 

Side 152 

Indsat 

Temahæfte om 

Læsøbien 


131. Årgang 

Udgivet af 




Telefon 46 32 22 77 

Telefax 46 32 08 11 








Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 


Fax 86 36 30 87 (åben 10-15) 


Deadline juni-nr.: 

Torsdag den 22. maj. 

Deadline juli-nr.: 

Fredag den 20. juni. 

Oplag: 5600 



Forsiden: Hvis vinterrapsen 

blomstrer, når dette blad 

kommer på gaden, er vores 

bifamilier så klarer ? Foto Finn 

Christensen. 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

126 


GENERALFORSAM- 

LINGEN HAR TALT! 

Danmarks Biavlerforenings øverste myndighed - generalforsamlingen 

- har udstukket nogle retningslinier for 

hovedbestyrelsens arbejde i det kommende år. Tre skal 

nævnes her: 

Gennem sin tilslutning til hovedbestyrelsens beretning 

og via de forskellige drøftelser gav forsamlingen en klar 

tilslutning til den miljøvenlige og grønne politik, der er 

lagt for dagen i forhold til varroabekæmpelse, honningkontrol 

m.v. Det er en god og sund tendens, som vi naturligvis 

må arbejde videre med. 

Økonomi og aktiviteter hænger sammen. De fleste 

udtrykte ønske om at opretholde så mange aktiviteter 

som muligt, men samtidig var der ikke tilslutning til en 

forhøjelse af kontingentet med over 50,- kr. Resultatet 

blev et kompromis med en kontingentstigning på 30,- kr. 

og en slags accept af, at der kan tæres af foreningens 

formue i mindre omfang. 

Færre medlemmer og hovedbestyrelsens ønske om at 

fremlægge realistiske budgettal er baggrunden for forslaget 

til en kontingentjustering. Budgettet for 1998 bliver 

nu rettet til, så flest mulige aktiviteter opretholdes. 

Sekretariatets adresse var igen til drøftelse. Det er 

efterhånden opslidende for generalforsamling, hovedbestyrelse 

og personale, og forhåbentlig bliver det ikke 

nødvendigt at fortsætte denne diskussion. Det blev bestemt, 

at der skal købes en eller anden form for bolig - 

det er mest økonomisk. Hovedbestyrelsen agter ud fra det 

at løse opgaven hurtigt - gerne i løbet af få måneder - så 

der tages bedst mulig hensyn til økonomi, faglige ressourcer 

m.v. 


fmd. Danmarks Biavlerforening


Populationsdynamikken fortsætter fra sidst, og vi 

skal se på udstedelse af attest i forbindelse med 

flytning. 


Nu begynder biavleren for 

alvor at flytte med sine bier. 

Om det er en god ide kan 

altid diskuteres. Personlig 

hælder jeg til den antagelse, 

at bierne har bedst af at stå 

det samme sted altid. I 

praksis har jeg dog oplevet 

udbytteforbedringer ved at 

flytte bierne. Enhver, der 

skal have sine bier flyttet, 

skal have dem synet inden 

de flyttes. Kyndige biavlere, 

tilsynsmænd og bisygdomsinspektører 

må alle selv syne 

deres bier. Øvrige biavlere 

skal have én af førnævnte til 

at syne deres bier. Et syn skal 

klarlægge om bierne eller 

brugte tavler har synlige 

tegn på en eller flere af 

følgende sygdomme: 

ondartet bipest og stenyngel. 

Dette syn må tidligst 

foretages 14 dage før bierne 

skal flyttes. Såfremt der ikke 

findes synlige tegn på de to 

sygdomme, kan der udstedes 

attest, hvorefter der 

flyttes med bierne. Attesten 

er vist på figur 5.1. Der 

findes også andre muligheder, 

som jeg kort vil skitsere. 

Skal en bifamilie flyttes på 

et tidspunkt, hvor der ikke 

forefindes yngel i familien, 

kan en kyndig biavler syne 

familien på „blank attest“. 

Herefter skal familien synes, 

så snart der er tilstrækkelig 

yngel. Dog senest inden den 

1. juni. Ved ejerskifte uden 

flytning skal bifamilier, såvel 

som tomme huse synes. 

Desuden skal alt udbygget 

voks, der ikke er i brug 

omsmeltes. Bemærk sidste 

passus: „Alt udbygget voks, 

der ikke er i brug skal 

omsmeltes“. Hvor meget 

udbygget voks, der ikke er i 

brug har du stående? 

Læggerytme. 

Oplægget til 

dette emne 

kom i april 

nummeret, 

så jeg vil 

komme med 

tal for hvad en 

dronning kan 

præstere. Hvor 

mange celler tror 

du, der er på en 

side af en ramme i 

norsk mål? Der er 

3320 celler!!; men 

dette er ikke ensbetydende 

med, at der er 

3320 celler til rådighed 

for æglægning. Her 

spiller forholdet mellem 

tilgængelig nektar og 

pollen i naturen samt 

antal bier der pudser celler 

etc. en vigtig rolle. Desuden 

vil der det meste af året 

også skulle være plads til 

pollen og nektar udenom 

yngellejet på tavlen. Se figur 

5.2. Så det reelle areal til at 

lægge æg på er ca. 2500 

celler. Hvor mange æg kan 

en dronning så lægge per 

dag? Du vil nok sige ca. 

2500 æg; men jeg vil sige at 

det kan være langt højere. 

Et eksempel: En sværm 

lagde i løbet af 11 dage æg i 

14 tavler. Dette svarede 

til ca. 35000 

Af 

Lloyd 

Steengaard 


6000 Kolding 

Tlf. 75 53 59 95 

figur 5.1 


Figur 5.2. Stade - gennemskåret. 

128 

æg på 11 dage. Der vil helt 

naturligt være dage hvor en 

sådan dronning lægger over 

4000 æg i døgnet. Har du 

kun 4 tomme tavler i din 

øverste kasse kan du nu selv 

regne ud, at det kun tager 

2,5 dage at fylde disse tavler 

op med æg. Dette vel at 

mærke uden at tage højde 

for indkommet pollen og 

nektar. Så har jeg næste 

spørgsmål til dig: Hvornår 

skal du så sætte næste kasse 

på? Ja, efter min mening er 

det aller sidste chance når 

bierne begynder at bygge 

på ydersiden af tavle 

nummer 1 og 10. Dette er 

før end de fleste gør det; 

men ikke spor for tidligt, 

som du kan se. Husk nu, 

hvad vi har talt om vedrø- 


rende tilgængelig nektar og 

pollen i naturen, og antallet 

af bier, der klargør celler til 

æglægning, inden du siger, 

at dette ikke passer! Dette 

under forudsætning af at 1. 

udvidelse er sket. 

HALVCIRKLER 

En anden ting du kunne 

bemærke er, at æggene er 

lagt halvcirkler; men sådan 

at der fra midten af tavlen 

og ud efter optræder celler 

med forsejlet yngel, derefter 

åben yngel og så igen celler 

med forsejlet yngel. En af 

mine teser er her, at der kan 

være tale om en eller anden 

forurening af vokset, som 

har bevirket, at dronningen 

springer denne del af tavlen 

over i første omgang; men 

så siden hen af pladsmangler 

alligevel bestifter 

disse celler. Her forudsætter 

jeg at dronningen er af en 

sværmtræg type, ellers ville 

hun komme i sværmtilstand 

omgående, såfremt der var 

pladsmangel. 

BYGGESTOP 

En yderligere årsag til at en 

familie begynder at sværme 

er, at kommer du for sent 

med udvidelsen, og hermed 

mener jeg 48 timer. Ja mere 

tid skal der ikke til, for at du 

sætter byggebierne i stå. Er 

de først sat i stå, så har du 

virkeligt et problem, for jeg 

har oplevet i adskillige 

familier, at det er så godt 

som umuligt, at få dem til at 

bygge igen. Går du nu hen 

og giver bierne flere 

rammer at bygge på, mere 

end 48 timer efter at, der 

ikke var mere plads, så

afstedkommer det kun, at 

du skubber mere til at 

bierne går i sværmtilstand. 

Har du en rigtig „læggelysten“ 

dronning skal du 

passe rigtig godt på med at 

forhindre hende i at lægge 

æg, for hun venter ikke 48 

timer på at du kommer og 

giver hende den fornødne 

plads. Huskeregel: „De 

første tegn på sværmlyst 

hæmmer byggelysten. 

Derfor forværrer det at lade 

bierne bygge (give flere 

rammer) sværmlysten.“ 

Temperaturmaksimaet 

må du endelig ikke glemme. 

Får vi høje temperaturer 

samt god indbæring så 

stiger dronningens 

æglægningskurve stejlt og 

FAST ARBEJDE 

✔✔✔✔✔ Er der vand på vandingsanlægget? 

☞☞☞☞☞ Har bierne plads nok? 

☞☞☞☞☞ Tage den første honning fra? 

☞☞☞☞☞ Kontrollere familierne for sygdomme 

☞☞☞☞☞ Lave celler til omlarvning 

☞☞☞☞☞ Fodre ammefamilie 

Bifamiliens formering: Sværmen har forladt 

bistadet og sat sig i et nærtstående blommetræ. 

For at få sværmen til at samle sig hurtigt, 

overbruser jeg sværmen med vand fra en 

vandforstøver. Vandet er taget lige fra vandhanen. 

Specielt i tørre og varme perioder synes et 

sprøjt vand at samle sværmen hurtigt. Herefter 

☞☞☞☞☞ Evt. omlarve hvis du har en stærk familie 

dermed rammer hun 

hurtigere loftet for mangel 

på plads. Så gør det til en 

vane at tjekke 

temperaturmaksimaet. Min 

påstand er nu, at du efter et 

par års øvelse vil blive meget 

bedre til at passe dine bier 

alene ved at tjekke 

temperaturmaximaet. 

skal der kun eet kraftigt ryst til, og sværmen 

falder ned magasinet, der fyldt med kunsttavler. 

Sækken sikrer at dronningen såvel som bier ikke 

kommer til at rode rundt græsset. 20 minutter 

senere kunne hele sværmen flyttes til sit fremtidige 

stade. P.s.: I varme perioder kan vandforstøveren 

erstatte røgpusteren. 


HOVEDGENERALFORSAMLING 


Af 

Flemming 

Vejsnæs 

EDBi fremvisteprogrammer 

130 

Senest 2 måneder efter afholdelsen af Danmarks Biavlerforenings 

hovedgeneralforsamling skal der offentliggøres 

et informationsreferat i Tidsskrift for Biavl, der er 

underskrevet af generalforsamlingens dirigent og DBF’s 

formand. 

Årets hovedgeneralforsamling 

fandt sted på 

Hovborg Kro lørdag den 12. 

april 1997. 

Dagsorden for generalforsamlingen 

kan ses i Tidsskrift 

for Biavl nr. 2, side 48. 

Til stede var der 65 delegerede, 

som repræsenterede 

4710 stemmer. Det svarer til 

96 % af foreningens medlemmer. 

Jørn Bisgaard, Odder 

blev valgt som dirigent. 

Af officielle gæster var 

Henrik Wancher fra Plantedirektoratet, 

Verner Jensen, 

Fyns Honningsalg, Peter 

Kjærsgaard, EDBi, Knud N. 


Larsen, Dronningavlerforeningen 

af 1921, Bernhard 

Swienty, Materielforhandlerforeningen, 

Peter Christensen, 

Foreningen for Bisygdomskyndige 

tilstede. 

BERETNING 

Kristian Skovmose fremlagde 

hovedbestyrelsens beretning. 

Beretningen kan rekvireres 

hos DBF i Roskilde. 

Kristian Skovmose’s slutbemærkning 

var at pointere 

vigtigheden af, ikke at 

grave grøfter, men at bygge 

broer i fremtidens biavl. 

Herefter blev konsulenternes 

beretning fremlagt 

af Asger Søgaard Jørgensen. 

Beretningerne gav ikke 

anledning til en uddybende 

diskussion og beretningen 

blev taget til efterretning. 

REGNSKAB 


kunne igen fremlægge et 

positivt nettoresultat på ca. 

38.000 kr, underskrevet af 

revisionen uden påtale. 

Dette års tunge post er 

Tidsskrift for Biavl, som i 

det forløbne år har været 

stærkt præget af, at flere af 

bladets store annoncører 

enten har gearet ned eller 

lukket. 

Regnskabet blev også 

taget til efterretning. 

VEDTÆGTSÆNDRINGER 

Hovedbestyrelsen havde 

fremsat 3 ændringsforslag 

til vedtægtændringer. Forslaget 

gik ud på, at man ønskede 

at styrke suppleant 

posten ved at sætte suppleant 

posten til selvstændig 

afstemning. Desuden havde 

man ønsket at stramme op 

omkring valgproceduren 

ved suppleringsvalg. Forslaget 

fik flertal, men da der 

var tale om vedtægtsændringer, 

nåede man ikke op 

på de 2/3 dele af det krævede 

stemmetal og forslaget

kunne derfor ikke vedtages. 

TILLÆGSETIKET 

På en tidligere generalforsamling 

er det blevet vedtaget, 

at DBF ikke må sætte 

gang i produktionen af en 

tillægsetiket med påskriften 

“produceret uden brug 

af lægemidler i bekæmpelsen 

af bisygdomme” eller 

en tilsvarende tekst, uden 

en hovedgeneralforsamlings 

godkendelse. Her ønskede 

man fra foreningens 

side igen at blive frit stillet. 

Baggrunden herfor er den 

stigende brug af lægemidler 

til bekæmpelse af bisygdomme, 

mens der er en meget 

stor gruppe af DBF’s 

medlemmer, som føler et 

behov for at markere at deres 

honning er lavet uden 

brug heraf. 

Verner Skov, Lolland 

Falster B.F. mente, det er 

vigtigt, at vi holder dansk 

biavl og dansk honning fri 

for pesticider. Verner Skov 

gav et ændringsforslag som 

kun ville give biavlere, der 

ikke bruger pesticider, i deres 

biavl adgang til DBF’s 

honningetikette. Forslaget 

blev dog trukket tilbage, da 

man vurderede, at det var 

for vidtgående i forhold til 

det oprindelige forslag. 

Aksel Jørgensen, Bornholms 

B.F. mente, at brug af 

en sådan etiket ville pådrage 

os problemer med illoyal 

konkurrence, og der vil være 

biavlere, som vil bruge 

vores etiket, selvom de bruger 

ulovlige midler. Hvad 

gør vi, når man finder pesticider 

i det første glas honning 

med denne etiket. 

Børge Døssing, Alssund 

B.F. mente faktisk, at DBF’s 

etiketdeklaration rigeligt 

opfyldte de krav, som man 

efterlyser med ovenstående 

forslag. Samtidig undrede 

han sig over, at man fra foreningens 

side er så meget 

imod brug af pesticider, og 

dog prøver at få kemikalie 

firmaet Bayer til at få godkendt 

et. 

Kristian Skovmose klargjorde, 

at DBF er imod brug 

af pesticider, men mente at 

det var vigtigt i forhold til 

den gruppe biavlere, som i 

øjeblikket anvender ulovlige 

midler får mulighed for 

at anvende et lovligt middel. 

Det blev vedtaget ikke 

at sætte gang i en tillægsetiket. 

DBF’S FREMTIDIGE 

PLACERING 

De østjyske biavlsforeninger 

fremkom med et forslag 

om, at sidste års hovedgeneralforsamlings 

vedtagelse 

om et muligt køb af det nuværende 

hus i Roskilde 

skulle stilles i bero. Man 

mente der var for mange 

“hvis'er” i et evt. køb, såsom 

vej-ret, nabogrundens 

anvendelse, “giftgrund”, 

ingen kendskab til købsprisen. 

Hovedbestyrelsen signa- 

lerede, at man ikke havde 

problemer med at acceptere 

dette forslag og gerne 

ville kigge på nye muligheder. 

Jens Rabek Pedersen, 

hovedbestyrelsen forklarede 

grunden til, at man indtil 

nu ikke havde købt noget 

hus. Vi har ikke fået noget 

tilbud, vi ved ikke, 

hvem der køber resten, om 

vi overhovedet kan købe. 

Personalet har signaleret, at 

de er kommet til at sidde 

alene, det er vigtigt, at man 

som lille organisation kommer 

ud og henter inspiration. 

Det er vigtigt, at vi tager 

en diskussion og beslutter 

os. Så derfor er det vigtigt, 

at vi fører det ud i livet. 

Og derfor ikke tager 

punktet op igen til næste 

år. Vi bruger for mange ressourcer 

på denne diskussion. 

Hensigten er også, at vi 

på lidt længere sigt, dvs. senest 

1999, samles på et 

sted. Hovedbestyrelsen 

fremlagde derfor følgende 

ændringsforslag, som der 

skulle stemmes om i en 

slags tre-trinsraket. 

Der er tre muligheder. 

1. ophæve beslutning 

Flyttesagen 

voldte nok 

engang 

generalforsamlingen 

hovedbrud. 


John Svarre fra hovedbestyrelsen viste 

en mulig model til en evt. lågetiket. 

132 

om køb af hus i Roskilde. 

2. på lægge hovedbestyrelsen 

at finde alternative 

lejemuligheder. 

3. leje i Skejby eller Borup. 

Argumenterne bølgede 

frem og tilbage og alle muligheder 

blev vendt i debatten 

i forhold til det at leje 

og købe en ejendom. En del 

af forsamlingen mente ikke, 

at de overhovedet kunne 

stemme mht. til en flytning, 

men mente, at det var 

en intern hovedbestyrelsessag. 

Herefter blev hovedbestyrelsens 

ændringsforslag 

sat til afstemning. Man vedtog 

at ophæve sidste års 

generalforsamlings beslutning 

om køb af huset i Roskilde. 

Herefter fortsatte diskussionen. 

Jens Rabek Pedersen, 

hovedbestyrelsen, fremlagde 

muligheder og økonomiske 

konsekvenser ved leje 

af Skejby og Borup. 

Afstemningen gav det 

resultat at de delegerede 

ønskede, at der skulle kø- 


bes et hus. Placeringen er 

ikke lagt fast. I kraft af denne 

vedtagelse om, at man 

skal købe og ikke leje, 

afskar generalforsamlingen 

sig fra den mulighed at 

stemme om det 3. trin i den 

fremlagte 3-trinsraket, da 

det sidste punkt var spørgsmålet 

om man skulle leje 

sig ind i Skejby eller Borup. 

Kristian Skovmose beklagede 

at diskussionen og 

afstemningen var blevet 

mere rodet, end hvad godt 

var, men takkede for resultatet. 

PLACERING AF 

GENERALFORSAMLING 

Vesthimmerland B.F. vil 

helst mødes hvert år på et 

centralt sted i landet hvor 

der er et hovedknudepunkt. 

Det skal fremover 

være Danmarks Biavlerforening 

og ikke en lokalforening 

der skal bestemme, 

hvor generalforsamlingen 

finder sted. 

Forslaget blev trukket, 

med lovning om, at hovedbestyrelsen 

fremover arrangererhovedgeneralforsamling 

et centralt sted, med 

mindre der er en lokal forening, 

der ønsker at arrangere 


REJSEGODTGØRELSE 

TIL HOVEDGENERAL- 

FORSAMLINGEN 

Et forslag om ikke mere at 

udbetale rejsegodtgørelse 

til de delegerede, blev nedstemt, 

med den begrundelse, 

at alle foreninger skal 

have lige mulighed for at 

møde op til vores hovedgeneralforsamling. 

KURSER LIGELIGT 

FORDELT 

Et sjællandsk forslag om at 

fordele biavlskurser mere li- 

geligt mellem øst og vest 

for Storebælt, blev trukket, 

da hovedbestyrelsen meddelte 

at de ville tage forslaget 

til efterretning. 

VOKSKONTROL 

Østsjællands B.F. ønskede at 

man sideløbende med den 

honningkontrol, der laves 

herhjemme også laves en 

uvildig kontrol af voks fra 

vokstavlefabrikanter med 

hensyn til pesticidindhold. 

Kristian Skovmose synes, 

det er en god ide at 

man fra biavlerforeningens 

side holder kontrol med 

den danske voks, hvor den 

mest farbare vej er åbenhed. 

Der skal ikke fejes noget 

under gulvtæppet. 


kunne fortælle, at 

dansk voks pt. ser meget 

godt ud og er meget rent. 

Det er godt at kunne sige, 

at dansk voks er rent, hvis 

der skulle komme en aviskampagne. 

Knud Nørgaard Larsen, 

Vendsyssel B.F. mente også 

at det er vigtig at bruge en 

sådan undersøgelse til at få 

vished. Det værste er ikke 

at vide, hvor man står henne. 

Vi skal vide, hvad der er 

i vokset. 

Forslaget blev vedtaget. 

BIBEHOLDE 

TIDSSKRIFTETS 

STANDARD 

De fynske biavlerforeninger 

ønskede med et forslag, om 

at der ikke måtte skæres i 

Tidsskriftets kvalitet eller sideantal 

at sikre tidsskriftet, 

uanset hvad generalforsamlingen 

vedtog med hensyn 

til foreningens økonomi. 

Dette blev også vedtaget. 

KONTINGENT 

Eilif Fogh Rasmussen, Ribe

og Omegns B.F. havde et 

forslag med om differentieret 

kontingent, for at løse 

foreningens økonomiske 

problemer og samtidig at 

kunne holde det høje aktivitetsniveau 


Filosofien var at de biavlere, 

der var momsregistrerede, 

skulle betale 500 kr i 

kontingent, mens ikke 

momsregistrerede biavlere 

med under 20 bistader skulle 

betale halv kontingent. 

Det differentierede kontingent 

skulle ses i lyset af, at 

vi med mange biavlere kun 

har en meget lille berøringsflade, 

og som ville falde 

fra ved en kontingentstigning. 

Man vurderer, at 

12-13 % af vores medlemmer 

vil komme til at ligge i 

den dyre kontingentende 

og det vil svare, til at vi fik 

500 flere medlemmer. Forslaget 

var også lavet for at 

undgå den varslede meget 

store generelle kontingentstigning. 

Fra salen var man ner- 

vøs for at foreningen skulle 

blive opdelt i A- og B-medlemmer. 

Forslaget blev nedstemt. 

BUDGET 

Asger Søgaard fremlagde et 

budget med et uændret 

kontingent, som ville resultere 

i et underskud på 

234.000 kr. 

Der blev lavet to ændringsforslag 

til kontingent. 

Det første, en ren kontingentstigning 

på 50 kr blev 

nedstemt, mens man vedtog 

en kontingentstigning 

på 30 kr, samt at man ophører 

med at tilskrive renter 

til vores ejendomsfond. 

Diskussionen spændte 

sig lige fra "hvis vi sparer, 

dør vi", "man skal beholde 

foreningens høje niveau for 

enhver pris, specielt med 

hensyn til konsulenttjeneste 

og tidsskriftet“. Andre 

mente dog også, at det var 

ved at være tiden for at 

"tage tyren ved hornene og 

skære ned". 

Peter Vestergaard, Viborg 

Amts B.F. erindrede 

om aten kontingent stigning 

på 100 kr svarer til 3 

pakker cigaretter!!! 

VALG 

Kristian Skovmose blev genvalgt 

med samtlige stemmer. 

Til hovedbestyrelsesvalget 

ønskede Arne Egelunn 

og Kirsten Vinther ikke 

at genopstille. Genvalgt 

blev Jørgen Bang, Thurø, 

mens Peter Christensen fra 

Frederiksborg B.F. og Knud 

Sørensen, Thisted blev valgt 

ind som nye bestyrelsesmedlemmer. 

Som suppleant 

blev Aksel Jørgensen, Bornholms 

B.F. valgt. 

NÆSTE ÅRS 


Vendsyssel B.F. og Hjørring 

Amts B.F. indbød til hovedgeneralforsamling 

i Brønderslev 

i 1998. 

Sophus Seeberg Kristian Skovmose John Svarre Peter Kristensen 

Jens Rahbek Pedersen Jørgen Bang Knud Sørensen 

Nyvalgt blev Peter Christensen, Hillerød og Knud Sørensen, Thisted. 


Generalforsamlingen i tal 

Valgresultater 

134 

Hovedbestyrelsen - adresser 

Jørgen Bang, Grastenvej 213, Thurø, 

5700 Svendborg Tlf. 62 20 55 81 

Peter Christensen, Nørresøvej 8, 

3400 Hillerød. Tlf. 42 26 87 20 

Jens Rahbek Pedersen, Husmandsvej 4, 

66 21 Gesten. Tlf. 75 55 52 01 

Sophus Seeberg, Tårsvej 42, 

4912 Harpelunde. Tlf. 53 93 10 97 

Kristian Skovmose, Ballevej 7, Tirstrup, 

8400 Ebeltoft. Bedst tirsdag til fredag 

kl. 11.00-12.00. tlf. 86 99 01 52. 

Privat tlf. 86 36 34 78 

John Svarre, Knudevejen 20, Edslev, 

8362 Hørning. Tlf. 86 92 38 04 

Knud Sørensen, Silstrupvej 54, Tilsted, 

7700 Thisted. Tlf. 97 92 28 48 


For Imod Blanke 

HB-beretning taget til efterretning 

Regnskab taget til efterretning 

Vedtægtsændringer* 2643 1861 206 

Tillægsetiket 1793 2827 90 

Ophæve køb af Roskilde 4558 152 0 

Finde alternative lejemål 1611 2646 453 

- Rejsegodtgørelse 372 4338 0 

Vokskontrol 4343 302 65 

Tidsskriftet 4440 140 40 

Kontingent (differentieret) 366 4239 0 

Kontingent 50 kr - budget 1934 2634 78 

Kontingent 30 kr + renter, 

budget 3563 1005 78 

* Kræver 2/3 dels flertal 

Bemærk, at ikke alle afstemninger giver totalt 4710, da enkelte 

delegerede forlod mødet inden afslutningen. 

Formand 

Kristian Skovmose 4646 

Valg til hovedbestyrelsen 

Jørgen Bang 9600 

Peter Christensen 5816 

Knud Sørensen 5787 

Aksel Jørgsensen 5374 (suppleant) 

Bestyrelsens 

konstituering 


Formand 

(folkevalgt): 


Næstformand: 


Repræsentation 

Repræsentation 

COPA/COGECAs 

honninggruppe 


Regnskab 1996 

Medlemskontigent 1.238.686 1.270.924 

Generalforsamling -77.133 -59.659 

Hovedbestyrelsen -111.146 -135.207 

Daglig leder -174.932 -189.215 

Ufordelte sekretariatsomkostninger 

-417.050 -501.625 

Konsulentgruppen -122.196 -135.073 

Kursusarrangementer 2.360 -5.248 

Salgsafdelingen 80.639 53.915 

Tidsskrift for Biavl -217.999 -152.161 

Varroa-projekt -186.100 -186.110 

Ejendommen Ledreborg Allé 104, 

Roskilde -37.534 -42.278 

Ejendommen Nymarksvej 24, 

Fredericia 42.089 77.995 

Bevillinger -72.031 -58.202 

Renter 90.753 102.229 

Foreningens nettoresultat 38.406 40.285 

Af nettoresultatet henlægges kr. 43.970 til ejendomsfonden. Årets 

ændring i kapitalen i honningreklamenfonden og ansvarsforsikringsfonden 

er ikke medtaget i ovennævnte resultat. 

Udvalg 

Udvalg 

Administrations- og 

økonomiudvalg 

Kristian Skovmose, 


Peter Christensen. 

John Svarre tilknyttet ved behandling af 

DBFs fremtidige placering 

Uddannelsesudvalg 

Jørgen Bang, 

Knud Sørensen 

Sophus Seeberg 

Fagligt udvalg 

Jørgen Bang 


John Svarre 

Markedsføringsudvalg 

John Svarre 




Ulandsgruppen 



Nordisk Biråd 

Jørgen Bang 

Statens 

Bisygdomsnævn 

Kristian Skovmose


Lige efter formandens beretning var der mulighed for bemærkninger 

til beretningen. Henrik Wancher, Kontorchef i Plantedirektoratets 

juridiske kontor, der administrer alt det lovmæssige, 

som vedrører biavlen, bad som den eneste om ordet. 

Henrik Wancher var meget glad for at være inviteret til DBF’s 

generalforsamling. Det giver god mulighed for at komme og hilse 

og høre direkte, hvad der rører sig inden for biavlen. Det giver også 

gode muligheder for en konstruktiv dialog om de problemer der 

er. Det at blive inviteret tages som tegn på, at man fra DBF’s side 

ønsker en positiv dialog. 

Wancher supplerede med et par kommentarer til bestyrelsens 

beretning. 

Læsøbien 

Læsøsagen er på ved til domstolen i Bruxelles. Her skal man 

rejse spørgsmålet om “forbudet mod hold af gule bier, er det i strid 

med den frie udveksling af varer indenfor EU”. Fra Plantedirektoratets 

side siger man: “det her er ikke et spørgsmål om handel, 

men i tråd med Rio-konventionen, om bevaring af en dyrerace”. 

Forsvareen siger: “at loven strider imod EU-lov”. Landsretten føler 

sig ikke sikker på, hvordan den danske lov forholder sig i forhold til 

EUs regler. Derfor tages sagen op som et generelt spørgsmål ved 

DBF’s guldnål 

Danmarks Biavlerforenings højeste æresbevisning 

blev uddelt til Verner Jensen, formand for Fyns Honningsalg. 

Kristian Skovmose motiverede valget med: “Siger 

man biavl - er de flestes tanker drejet i retning af hon- 

EU. Hvis EU siger, at der ikke er nogen problemer i den danske lov, 

kan der afsiges en konkret dom imod den gule biavler, som ønsker 

at holde gule bier på Læsø. 

Der er bevilliget penge til bevaringsforanstaltninger af den 

brune bi på Læsø, men pga. forskellige forhold, har udbetalingen 

af pengene ladet vente på sig, men man forventer, at pengene kan 

udbetales indenfor en 14 dages tid. Vi beklager, at det har ladet 

vente på sig. 

Samarbejdspartnere 

Wancher nævnte, at man undrede sig over den form for samarbejde, 

der er i mellem de 3 biavlsorganisationer herhjemme. 

Men der var måske en god grund til det til tider lidt knasende samarbejde. 

Han påpegedede, at man var glad for det samarbejde, 

man har med DBF og at direktoratet ikke ser at der nogen former 

for praktiske problemer i det. 

Statens bisygdomsnævn 

Statens bisygdomsnævn er et kapitel for sig selv. Man har fra 

andre foreninger end DBF oplevet, at man ønskede flere møder, 

men det kræver altså, at der er vigtige problemstillinger, som kan 

tages op. Man skal ikke mødes for blot at mødes. Direktoratet føler, 

det har været svært at finde vigtige emner, som kunne tages 

op. 

Ny bisygdomslov 

Den nugældende bisygdomslov er af ældre dato. Grunden til, 

at loven ikke kommer videre er, at ministeren siger at han ikke kan 

fremlægge en lov, som muligvis er i konflikt med EU-lovgivning på 

grund af den verserende sag. 

Det må dog siges, at der er lavet mindre ændringer af bekendtgørelser, 

som omhandler renparringstationer og voldgiftslovgivningen. 

Wancher sluttede med endnu engang at takke for indbydelsen 

til at overvære hovedgeneralforsamlingen. 

ning. Biavl og honning hører uhjælpeligt sammen. Det gælder på det praktiske 

plan, og hvad økonomien angår. 

Da hovedbestyrelsen i år stillede sig selv spørgsmålet: Skal der uddeles 

en guldnål i år ? gik tankerne i retning af honningsiden. Blikket faldt på en 

person, der - efter vores opfattelse - har ydet en særlig indsats for biavlens 

honningmæssige side. Blikket faldt på. Verner Jensen. 

Gennem mange år har Verner været engageret i biavlssagen. Som biavler 

og som bla. lokalforeningsformand i det fynske. Men i særdeleshed har 

du ydet en - næsten utrættelig indsats for tanken om “det biavlerejede honningsalg”, 

hvor alle skulle have lige behandling og lige afregning. Verner 

har i en anseelig årrække været formand for Fyns Honningsalg. Verner har 

talt for sagen landet over. Det har ikke altid været let - at arbejde på honningfronten. 

Jeg kan nævne, at Verner har været med ved sammenlægningen 

af Fyns Honnngsalg og Biavlernes Handelsselskab. Verner har været 

med til at knytte kontakt til EB omkring honning. Sidst blev det hele kompliceret 

af det sammenbrud på honningmarkedet - grossistfronter, som vi oplevede 

sidste forår. Det har dog heller ikke kuet Verner. Verner har kæmpet 

for at redde så meget som muligt hjem til leverandørerne, som ikke havde 

fået deres penge. Verner er indgået i et samarbejde - en lille arbejdsgruppe 

- sammen med DBF og EB. Og jeg fornemmer at du stadig har troen på, at 

biavlere, store som små - skal have og kan få indflydelse på honningpriser, 

honningkvalitet og honningsalg. 

Jeg håber du vil tage imod vores påskønnelse af din indsats for din hjertesag 

“honningen” - og at påskønnelsen må varme dit hjerte. Tillykke med 

nålen. 


HVORFOR LIGE EN 

GÅRDBUTIK? 

Fordi du i en gårdbutik kan sælge oplevelser til 

Af 

Charlotte 

Marcel 

Mælkebøtten 

Ydingvej 29 

8752 Østbirk 

Tlf. 75 78 23 06 

136 

dine kunder, så de vender tilbage. Hygge og personlig 

kontakt får kunden ikke hos de store forretninger, 

ej heller ved et stalddørssalg/vejbod. 

I gårdbutikken har du mulighed 

for et større vareudvalg, 

end du har ved et 

stalddørssalg, fordi stalddørssalg/vejbod 

kun omfatter 

egen avl. 

Skridtet fra stalddørssalg 

til gårdbutik er ikke 

særligt stort, og man skal 

ikke lade sig skræmme af 

de lidt skrappere regler, der 

gælder for en gårdbutik. 

Det første skridt starter 

med lysten og viljen. Hvor 

kunne du tænke dig at indrette 

din butik? Tænk kreativt, 

det er ikke nødvendigt 

med store nye lokaler, et 

værelse i privaten kan udmærket 

bruges. 

Når du har fundet ud, 

af hvor butikken skal være, 

skal du gøre op med dig 

selv, hvad det er, du vil sælge. 

Det er nemlig ikke lige 

meget, hvad du sælger, miljø 

& levnedsmiddelkontrollen 

har forskellige regler, 

alt efter hvad du vil sælge 

fra din butik (non-food 

kræver ikke besøg af miljø 

& levnedsmiddel). 


Et godt råd er at spørge 

miljø & levnedsmiddel kontrollen 

til råds fra starten 

af. Fortæl dem, hvad du 

kunne tænke dig at sælge, 

så fortæller de dig, hvordan 

du skal indrette butikken 

og hvilke krav, de stiller. 

De næste instanser, du 

skal ta’ med på råd, er kommunen, 

og amtet. Har du 

beboelse ud til en kommunevej 

skal du søge kommunen 

du bor i, om tilladelse 

til at indrette gårdbutik og 

om skiltning. Bor du ud til 

en amtsvej, skal du først søge 

kommunen og dernæst 

amtet. 

Vdr. skiltning findes der 

en pjece, som kan fås i det 

amt, du bor. Den er let læst 

og beskriver klart, hvordan 

og hvor du må skilte. 

MEN HVAD ER SÅ 

FORSKELLEN PÅ 

STALDDØRSSALG 

KONTRA EN 

GÅRDBUTIK? 

Regler for stalddørssalg: 

❀ Stalddørssalg må ikke 

finde sted, hvis der i forvejen 

er en gårdbutik. 

❀ Salget må kun omfatte 

egen produktion. 

❀ Salget må kun ske til 

private til eget private forbrug. 

❀ Pakninger til æg må ikke 

være mærket, så de kan 

forveksles med ægpakkeriernes 

mærkning. 

Reglerne for gårdbutikken 

ser sådan ud: 

❀ Det er ikke tilladt at 

sælge egne æg, med mindre 

man har et autoriseret 

ægpakkeri (bemærk at det 

er tilladt ved stalddørssalg). 

❀ Egen mælk må ikke 

sælges. 

❀ Kød skal være frosset, 

eller også skal kunden hente 

kødet ved slagteren. 

* ❀ Der skal som minimum 

være en håndvask i lokalet, 

eller i tilknytning til det lokale, 

som du vil indrette til 

butik. 

* ❀Gulve og vægge skal 

være vaskbare. 

* (Disse regler gælder

kun ved fødevaresalg, er 

det fx. kun honning og 

non-food, du kunne tænke 

dig at sælge, er krav om 

håndvask og vaskbare flader 

ikke til stede). 

Husk også at kontakte 

Told & Skat, så du kan blive 

momsregistreret, hvis du 

omsætter for mere end 

10.000,- om året på din butik. 

Ikke kun for at betale 

moms, men du kan også 

trække momsen fra på de 

varer, du køber. 

LIDT OM MIN EGEN 

GÅRDBUTIK: 

Jeg har indrettet mig i en af 

vores udbygninger i et lokale 

på 25 m². Det er en lille 

hyggelig butik (se billede), 

som jeg har indrettet med 

gamle æblekasser, gardiner 

og brugskunst, som hygger. 

Hovedsageligt er det fødevarer, 

jeg sælger i butikken, 

så som, grønsager, 

økologiske og natursunde 

sager, kød fra frys, slik, vin, 

mel, ost og gedegrillpølser. 

Men jeg har også brugskunst 

og kunsthåndværker 

tøj, trælegetøj, lys, billeder, 

sæbe m.m.m. 

De fleste af varerne 

fremstiller vi selv her på 

gården, eller også handler 

jeg med mine kollegaer i et 

gårdbutiksnet, som er oprettet 

i Vejle amt 1995. 

Netværket består af 16 

gårdbutikker hver med deres 

unikke præg. Nogle har 

kun åbent i week-enderne 

og andre hele ugen. Ikke alle 

i netværket ønsker at leve 

af gårdbutikken, for 

dem er det en hobby, andre 

arbejder på at få butikken 

til at være den ene indtægt, 

og andre igen på at 

butikken skal kunne bære 

begges løn. 

Det er en god ide med 

et netværk, så man ikke 

står helt alene. Her kan 

man hente inspiration, 

hjælp og gode ideer. Da det 

er umuligt for en enkelt 

person at producere alt 

selv, er det rart, at man kan 

købe ind hos kollegaer og 

derved støtte hinanden, 

men også få den kvalitetsvare, 

som man kan sælge 

videre. Og tiden er med os, 

for det er det, forbrugeren 

vil ha’, kvalitetsvarer. 

Netværket arbejder også 

på at få et samarbejde 

igang med så mange gårdbutikker 

i Danmark som 

muligt, fordi jo flere vi står 

sammen, des lettere har vi 

ved at få markedsført os og 

få ting igennem. Det er 

svært at stå med stor slagkraft 

som enkeltperson både 

markedsførings mæssigt 

og politisk. 

Vi arbejder også på at 

få en hovedkoordinator for 

alle de netværk, som måtte 

blive etableret, så vi på den 

måde kan få styr på alle de 

ting, der måtte opstå og få 

forskellige information ud 

hurtigst muligt. 

Til sidst er der kun at 

ønske alle jer, der har lyst til 

at starte en gårdbutik held 

og lykke, og skulle der være 

et par små skarpe sten på 

jeres vej, så giv ikke op, det 

er ikke så besværligt endda. 

Lav en rød tråd som holdepunkt, 

så butikken ikke bliver 

et syndigt rod af forskellige 

ting, og sats først 

og fremmest på kvalitet, så 

skal din gårdbutik nok blive 

en succes. 


KORT 

138 

Foto udlånt af KRL. Bygningerne i Borup. 

Indtryk fra en generalforsamling. 

Jeg er næppe alene om at 

mene, at behandlingen af flyttesagen 

ikke fik et tilfredstillende 

forløb eller afslutning. 

Man kan også mene, at det er 

dumt at hive sagen frem og behandle 

den i bagklogskabens 

klare lys, men jeg kan ikke lade 

være. 

Den siddende bestyrelse 

demonstrerede mangel på vilje, 

mod og måske evne til selv 

at tage en beslutning, og årsagerne 

hertil kan være mange 

og gode. Derfor blev generalforsamlingen 

af bestyrelsen sat 

over for at skulle vælge mellem 

et manglende købstilbud fra 

Roskilde, et dyrt tilbud fra Skejby, 

et betydeligt billigere tilbud 

fra Borup og et overslag 

Indtryk 

Et indlæg om indtrykket 

fra DBF’s generalforsamling, 

som man får det, som tilhører. 

Vanen tro var det solskin 

(men koldt) på dagen for afholdelsen 

af generalforsamlingen. 

En væsentlig del af oplevelsen 

ved generalforsamlingen 

får man før åbningen, i 

kaffe pauserne og ved frokosten, 

nemlig samværet med andre 

biavlere. Velkomst af for- 


over et eventuelt køb af en 

ejendom. Overslaget drejede 

sig tilsyneladende om en eller 

anden ejendom i et prissvagt 

område, hvor prisudviklingen 

kan være fuldstændig uforudsigelig. 

Desuden var der ikke 

kalkuleret med vedligeholdelse, 

reparation, modernisering 

eller ombygning. Andet kunne 

sikkert nævnes. Kort sagt, man 

skulle sammenligne størrelser, 

der var lige så usammenlignelige 

som størrelsen på Rundetårn 

og et tordenskrald. Det 

afstedkom selvfølgelig en forvirring 

i generalforsamlingen, 

der gjorde udgangen uforudsigelig. 

Nu bebrejder jeg mig 

selv og ærgrer mig over, at ingen 

af os kunne samle sig til at 

stille ændringsforslaget: Bestyrelsen 

bemyndiges til at indgå 

et midlertidigt lejemål i Borup 

manden, morgensang og så 

starter dagsordenen … 

Formanden aflægger bestyrelsens 

beretning om, hvad 

der er foregået i 1996 med 

mange henvisninger til hvor 

skidt det er gået med medlemstallet, 

økonomien i DBF, honningsalget, 

overvintringen af 

bierne, sygdom m.v. Ja der er 

ikke tvivl om, at det er gået 

dårligt for biavlen i 1996. 

Der er et punkt i beretningen 

man kan undre sig meget 

over. Det bliver nævnt i forbifarten 

at DFB’s daglige leder 

Asger Søgaard Jørgensen skal 

indstilles til den politiske opgave 

at være med i Apimondias 

bestyrelse, det har DBF’s bestyrelse 

aftalt med biavlsorganisationerne 

i de andre nordiske 

lande. Man skulle mene, at det 

politiske arbejde skal udføres 

og pålægges fortsat at orientere 

sig om muligheden for at erhverve 

en ejendom, som med 

fordel kan anvendes til foreningens 

drift og administration. 

Min fornemmelse er, at det 

kunne have vundet tilslutning, 

fordi det samtidig løste at aktuelt 

husningsproblem og nogle 

personalepolitiske problemer. 

Desuden kunne det give 

bestyrelsen ro og kræfter til at 

løse andre opgaver. Det fik den 

ikke med den beslutning, der 

blev taget. 

Jeg har altid ment, at der 

stikker en anarkist i enhver biavler, 

og jeg skulle glæde mig , 

hvis bestyrelsesmedlemmerne 

mobiliserer den side af sig selv 

og hurtigt bliver enige om at 

være uenige, om hvor og hvad 

man skal købe og til hvilken 

pris, så at den pålagte opgave 

bliver uløselig. Til gengæld lejer 

man sig ind i Borup. På næste 

års generalforsamling må 

man så stå til regnskab for, at 

man har handlet på egen hånd, 

og ikke hurtigt og præcist fulgt 

generalforsamlingens pålæg. 

Jeg lover, at bestyrelsen kan få 

min støtte og tilgivelse 

for den undladelsessynd. 

Aksel 

Jørgensen, 

Rønne 

af folkevalgte og ikke ansat 

personale.- men man er nok 

helt gal på den. 

Mange gange er det interessant 

at hører gennemgangen 

af beretningen, - men endnu 

mere interessant at prøve at 

forstå det, der ikke bliver sagt. 

Få ord om u-lands biavlen, ingen 

om problemerne i ulandsgruppen, 

og slet ingen spørgsmål 

overhovedet til beretningen 

fra de delegerede. 

Med stor interesse følger 

alle delegerede og tilhører 

gennemgangen af regnskabet. 

Mange tal bliver sagt; det er 

godt af de delegerede har fået 

regnskabet på forhånd, men 

som stakkels tilhører med alt 

for langt til skærmen med de 

mange tal, er det håbløst af 

følge med. Et lille overskud 

blev det til, selv med vigende

medlemsantal, mindre annoncer 

i TfB osv. - det er godt klaret. 

Frokosten er mulighedernes 

tidspunkt. Over forkosten 

diskuteres og planlægges vedrørende 

indstillingerne til hovedbestyrelses 

medlemmer. 

Strategier og alliancer bliver 

aftalt. 

Hovedbestyrelsens forslag 

til vedtægtsændring forkastes. 

Derefter følger flere forslag fra 

lokalforeninger/grupper af lokalforeninger. 

Nogle trækkes 

tilbage, et enkelt vedtages og 

de fleste afvises. Det blev vedtaget, 

at DBF skal købe en ejendom, 

ikke leje; - men hvor bliver 

op til hovedbestyrelsen! 

Under budget for det kommende 

år behandles først forslag 

på kontingent stigning på 

50 kr., men afvises. Derefter et 

nyt ændringsforslag om 30 kr. 

kontingent stigning og standsning 

af rentetilskrivning til 

ejendomsfonden. Dette forslag 

vedtages. Budgettet for det 

Jeg er enig ! 

Svar til Peter Poulsen, Langelinie 

69, Borum, 8471 Sabro 

Til dig, Peter Poulsen, en 

stor tak for dit indlæg i „Biavl“ 

sidste nummer under titlen: 

„Skær ned i tide“. Jeg glæder 

mig over, at jeg ikke står åbent 

kommende år blev slet ikke debatteret, 

- selvom der var al 

mulig grund til at gøre det. Hovedbestyrelsens 

budgetforslag 

resulterede nemlig i et underskud 

på knapt en kvart million 

kroner. At hovedbestyrelsen 

overhovedet kan få sig selv 

til at budgettere med et underskud 

i den størrelsesorden er 

foruroligende, men at det ikke 

gav anledning til en voldsom 

debat, er mindst ligeså underligt. 

Med det vedtagne budget 

og kontingentforhøjelse og ingen 

rentetilskrivning på ejendomsfonden 

har generalforsamlingen 

givet hovedbestyrelsen 

mulighed for at bruge ca. 

400.000 kr. mere i 1998 end i 

det sidste regnskabsår. Hvad de 

mange penge skal bruges til, 

blev ikke klart på generalforsamlingen; 

og ingen beslutning 

hvor pengene skal tages 

fra. 

Ved formandsvalget fik 

Kristian Skovmose hele generalforsamlingens 

opbakning, 

med denne indstilling og jeg 

kan egentlig gøre mit indlæg 

ganske kort ved at erklære mig 

100% enig i alt, hvad du har 

skrevet. Jeg synes som du, at vi 

små hobbybiavlere er mest interesserede 

i et biblad og et 

kontingent med fornuft i og ik- 

det var flot. Genvalg og to nye 

hovedbestyrelses medlemmer 

blev indvalgt i hovedbestyrelsen. 

Næste år afholdes generalforsamlingen 

i Hjørring og som 

det blev lovet “denne gang 

med middag og dans om aften” 

efter generalforsamlingen. 

Efter afslutningen drager 

alle hver til sit , vi i dybe tanker. 

Megen tid på generalforsamlingen 

blev brugt til at rette og 

udfærdige ændringsforslag, 

hvilket giver en uklar og til tider 

en forvirret situation under 


Nu går der et helt år før vi 

igen skal til generalforsamling 

i DBF og en god bi-sæson står 

forhåbentlig for døren, så er 

alt hurtigt glemt. 

Lisbeth Herbsleb og 

Peer Herbsleb 

ke spalte efter spalte med latin 

og biracer fra fjerne dele af 

kloden. 

Med andre ord måske hellere 

lidt mere om: „Gammeldaws 

biavl“. 

Svend B. Madsen, 

Bramsvej 25, 6990 Ulfborg 

FRA DET 

GAMLE 

ARKIV 

v/Finn Christensen, 

Glamsbjerg 

Farvemærkning af 

dronninger har været 

brugt i adskillige år,måske 

med en lidt finere 

pensel! Billedet 

skønnes at være før 

1950. 

Farvemærkning af 

dronning. 

Endetallet på året afgør 

hvilken farve der anvendes 

til mærkning af 

dronningen. 

Endetal 0 og 5 






140 








Honningdåser med fyldkant 

Glas/glas 

Honningbolcher - 

ny kvalitet - 



konservering 



Bifamilier købes 

8-16 stk. på norsk mål eller 

12x10. 

Tlf. 75 66 91 23 




Denne annonce kan du 

få for 110 kr + moms. 

Ring til Tidsskrift for Biavl 

tlf. 46 32 22 77 




Ahorngade 8A 

6600 Vejen 




sælges 


udføres. 






Tlf. 75 36 79 00

DR DRONNINGER DR ONNINGER 1997 


Stil Stil kra krav kra v til til din din le leverandør 

le verandør 

AVLERRINGEN 

VLERRINGEN 

Dr Dr Dronning Dr Dronning 

onning onninger onning er efter efter kv kvalitetsk kv alitetsk alitetskontr 

alitetskontr 

ontr ontrolleret, 

ontrolleret, 

olleret, 

nosemafrit nosemafrit nosemafrit a aavlsmateriale 

a avlsmateriale 

vlsmateriale fra fra a aavlere 

a vlere vlere, vlere 

der der stiller stiller stiller kra kra krav kra kra v til til sig sig selv selv selv og og pr produktet pr oduktet ! 

! 

Telef elef elefon elef on Bil Bil Fax ax 

Car Carsten Car sten Dalbøl Dalbøl, Dalbøl Greve 4340 4726 4092 3935 

Erling Erling J JJ. 

J Bec Bech, Bec Hvalsø 4640 9334 3042 7934 

Ander Anders Ander Ander s Glob Glob, Glob Glob Rønde 8637 9210 4014 4438 8637 9210 

Hans Hans Røy Røy, Røy Ringkøbing 9732 1398 3097 6875 9732 1398 

Svend Svend Sejr Sejr, Sejr Brabrand 8626 0849 

Peter eter Stougaar Stougaard, Stougaar Odder 8655 1261 2082 1261 8655 1261 

John John Sv Svarre Sv arre arre, arre Hørning 8692 3804 4027 2187 8692 3804 

Poul oul E. E. Sørensen Sørensen, Sørensen Hårby 8652 3346 2123 5707 8652 3352 

Jør Jørgen Jør en en Thomsen Thomsen, Thomsen Åbybro 9826 9094 

PRISER PRISER PRISER e eexc 

e xc xcl. xc l. moms: 

moms: 

Klækkemodne Klækkemodne Klækkemodne celler celler ................................................................. ................................................................. 70.- 70.- 

70.- 

Ubefrugtede Ubefrugtede dr dronning dr onning onninger onning er ........................................................... ........................................................... 75.- 

75.- 

Friparrede Friparrede dr dronning dr onning onninger onning er er............................................................. 

er............................................................. 

............................................................. 200.- 

200.- 

Rabatter: 

Rabatter: 

10 10 10 stk. stk. 10%; 10%; 10%; 25 25 25 stk. stk. 15%; 15%; 50 50 50 stk. stk. 20%; 20%; 100 100 stk. stk. stk. 25%. 

25%. 

Grundlaget for produktet 

Store Store søskende søskende søskende serier serier parret parret på på sikre sikre, sikre godkendtegodkendteparringsparringsparrings- stationer stationer- stationer - Ud Udvælg Ud Ud vælg vælgelse vælg else af af a aavlsdr 

a avlsdr 

vlsdr vlsdronning 

vlsdr onning onninger onning er b bblandt 

b landt ar arvefaste ar arvefaste 

vefaste vefaste, vefaste 

nosemafrie nosemafrie 2-år 2-årsdr 2-år sdr sdronning sdr onning onninger onning er - - Kv Kvalitets-k 

Kv alitets-k alitets-kontol alitets-k ontol og og afk afkomstaf- 

afk afk omstaf 

prøvning. prøvning. prøvning. Se Se D DD.B.F's 

D .B.F's rappor rapport rappor t o oover 

o over 

ver kv kvalitetsk kv alitetsk alitetskontr 

alitetsk ontr ontrollerede ontr ollerede a aavls 

a vls 

dr dronning dr onning onninger onning er er, er samt samt samt T.f .f .f.B. .f .B. nr nr. nr 2/97 2/97 vedr vedr. vedr vedr afk afkomstafprøvning 

afk omstafprøvning 

omstafprøvningen omstafprøvning en i i 1996. 

1996. 


142 

ALT I BIAVLS-ARTIKLER! 

■ Honningdåser føres i mange modeller, størrelser og prisklasser ■ 

Bifoder- både fast og flydende til konkurrencedygtige priser. 

Også i stor emballage. 

■ Smeltning af voks ■ Rammevask ■ Nyhed: Foderkasser 

■ Valsning af tavler ■ Køb og salg til Rea-Dan og styropor 

NORDJYSK VOKSTAVLEFABRIK OG BIAVLSCENTER 

v/ Ruth og Aage Justesen 

Smedevej 19 . 9500 Hobro . Tlf. 98 52 27 80 

Åben onsdage kl. 13-17 og lørdage kl. 10-14 eller efter aftale. 

Lad Lad Lad os 

os 

smelte smelte dine dine 

dine 

rammer. 

rammer. 

Vokssmeltning Vokssmeltning pr. pr. kg 

kg 

kr. kr. kr. 14.00. 

14.00. 

Rammevask Rammevask pr. pr. 

pr. 

stk. stk. kr. kr. 0,65. 0,65. 

0,65. 

Vi Vi gør gør det 

det 

selv selv 

selv 


Frank's 

bibrød til 


på lager 









Tlf. 86 47 04 52 




Dronninger 1997 

Brugsdronninger, ubefrugtet og friparrede. 

Avlerringens priser og rabater. 

(Ved køb af minmum 10 parrede eller 20 uparrede modtages honning af ny høst som betaling til 21 kr. pr. kg) 

Kursus i dronningavl 

Dronningavlerforeningen af 1921, afholder kursus i 

dronningavl lørdag den 31. maj kl. 10.00-16.00 hos Niels 

Bak Pedersen, Nøddevej 12, 4171 Glumsø. 

Kurset indeholder en teoretisk og praktisk gennemgang af 

dronningavl. 

Tilmelding til og underviser: 

Helle Theodorsen, telf. 65 95 57 98 

Niels Bak Pedersen, telf. 53 64 65 98 senest den 26. maj. 

Pris for kursus og frokost kr. 200,00. 

Dronninger 

Bestilling modtages på øparrede & friparrede 

Buckfastdronninger samt gule befrugtede dronninger. 

Små familier med gule eller buckfastdronninger til levering 

omkring 1. juli. 

Rammer modtages til smeltning og vask. Vokstavler i alle 

mål på lager. 

Panther Plastic dåser 

Fire nye 10x12 stader (aldrig brugt) billigt til salg. 

Firlinger til 4 rammer 

Fa. Johs. Nielsens Eftf. 

Snoldelevvej 11, Tune, 4000 Roskilde, tlf. 46 13 80 65. 

Aaben: Mandag, tirsdag, fredag 9-17. 

Onsdag & torsdag lukket. 

Lørdag 9-13 



HANS RØY 

Tlf. og fax 97 32 13 98 

biltelefon 30 97 68 75 

Sælges 

Rustfri slynge- forfilter m/ 

bundvarme. 

Biblæser m/benzinmotor. 

Begge dele som nyt. 

½ pris af nypris. 

Tlf. 75 36 14 25 

Honningløsner 

„Sjølis“, lavnormal 

12x10 - 2.000,- kr. 

4-solds rustfri el 

slynge sælges - 

2.000,- kr. 

Telf. 59 93 77 06. 


144 

Foderkasse og bund i Styropor, som passer til både de 

eksisterende Styroporstader og Rea-Dan stader i 12 x 10, norsk 

mål og lavnormal. 

Bunden, som har skrå „landingsbane“, der sikrer bierne et godt 

fodfæste ved indgangen, er tillige forsynet med Varroaindskud. 

Foderkassen, der rummer ca. 18 ltr. er indrettet så bierne ikke 

drukner i foderet. Den kan tillige anvendes til fodring af dobbeltfamilier. 

Du kan købe delene hos en af følgende otte materielforhandlere, 

der i samarbejde har udviklet emnerne: 

Jakobsen & Hvam A/S 

Hovedvejen 22 

7490 Aulum Tlf. 97 47 27 39 

Fyns Biavls Center A/S 

Åbjergvej 7, Holse St. 

5464 Brenderup Tlf. 64 44 13 13 


2 nyskabelser i Styropor: 

Priser: 

Foderkasse incl. 

vinkelgitter: Kr. 120,- 

Bund: Kr. 140,- 

Priser excl. moms 

Sydfyns Bimateriel 

v/C.P. Christensen 


5700 Svendborg Tlf. 62 20 97 40 

Bigården Bramming 

v/Kjeld Fjord 

Ribevej 47 

6740 Bramming Tlf. 75 10 11 77 


v/Anna-Grethe & Albert 

Pedersen 

Østerbro 1-2 

8970 Havndal Tlf. 86 47 04 52 

TILBUD ØNSKES!!!!!! 

Niels Bak Pedersen 

Nøddevej 12 

4171 Glumsø Tlf. 53 64 65 92 

Bihuset 

v/Heino Christiansen 


4733 Tappernøje Tlf. 53 76 53 22 

Bakkegårdens Biavlscenter 



8660 Skanderborg Tlf. 86 52 33 46 

HVEM KAN/VIL LEVERE UNGE BIER TIL ETABLERING AF ET STØRRE ANTAL 

SMÅFAMILIER? 

Til varroatoleranceprojektet skal der bruges 100 liter unge bier til 

etablering af parringsfamilier! 

Bierne skal kunne leveres i ugerne nr. 22, 23, og 24 i portioner á 12,5 liter, første 

gang 22. maj og derefter 12,5 liter hver anden dag. 

og 

ca. 20 varroainficerede bifamilier til levering omkring 15. juni. 

Ring/skriv pristilbud til Danmarks Biavlerforening, Ledreborg Alle 104, 4000 Roskilde. 

Telefon 46 32 22 77 eller til H. Støve, Vaarstvej 70, 9260 Gistrup, telefon 98 31 52 28.

® 

Buckfast 

Vi har indledt et samarbejde om avl, produktion og salg af dronninger. 

Som grundlag for avlsarbejdet har vi til sammen mere end 

800 bifamilier med dronninger, som er øparrede på Tunø eller 

Nekselø. Dette giver mulighed for, at der kun anvendes de allerbedste 

avlsdronninger fra en lang række forskellige buckfast-linier. 

Samarbejdet sikrer tillige muligheden for en bedre tilrettelæggelse 

af produktionen. Dronningcellerne antages i meget stærke cellebyggere 

og færdigfodres i stærke, dronningrette bifamilier. 

Friparring sker i et afsondret skovområde, hvor dronningerne 

parres med et mix af udvalgte droneleverandører. Dette sikrer 

fredelige og yderige produktionsdronninger. 

Levering: 

Ubefrugtede dronninger kan leveres fra ca. 1. juni - 1. august 

Friparrede dronninger fra 1. juli til 30. september 

Priser: 

Ubefrugtede dronninger pr. stk.kr. 75,- + moms 

Friparrede dronninger pr. stk.kr. 200,- + moms 

10 stk. - 10%, 25 stk. - 15%, 50 stk. - 20%, 100 stk. - 25%. 

Poul Erik Sørensen, 42 år. 

Biavler siden 1970 

Anders Glob, 57 år. 

Biavler siden 1978. 

Biavler Keld Brandstrup, 42 år. 


v/Poul Erik Sørensen Anders Glob v/Keld Brandstrup 

Vestermarken 12, Hårby Mørkevej 5,Thorsager Reerslevvej 42 

8660 Skanderborg 8410 Rønde 4291 Ruds Vedby 

Tlf. 86 52 33 46 Tlf. 86 37 92 10 Tlf. 53 56 18 10 

Fax 86 52 33 52 Fax 86 37 92 10 Fax 53 56 18 40 

Bil 21 23 57 07 Bil 40 14 44 38 Bil 30 52 09 54 

Jeg bestiller hermed: 

stk. ubefrugtede dronninger i uge 

stk. friparrede dronninger i uge 

Navn: 

Adresse: 

Post.nr. og by: 

Tlf. (Afsendelsestidspunkt aftales pr. telefon) 

Sendes til Poul Erik Sørensen, Anders Glob eller Keld Brandstrup. 

® 


✄

146 



KØBES 












Sukker og bifoder 

* Vi leverer til både store og små biavlere 

* Vi har personlig levering 

* Vi leverer gerne til grupper af biavlere 

* Vi leverer sidst i momsperioder 

* Vores kunder får hvert år i maj tilsendt 

priser og bestillingsliste. 

* Vores service er høj, men prisen er 

rimelig 






Arne Egelunn Nielsen 

Præstevænget 13, 4241 

Vemmelev 

Tlf. 53 58 25 01

Buckfastdronninger 

sælges 

Avlet efter yderige og fredelige familier. 


Gule dronninger 

Ubefrugtede 50,00 kr. 

Friparrede 150,00 kr. 

+ moms 

Mogens Kildehøj 

Landsbækvej 45, Skjød 

8450 Hammel 

Telf. 86 96 00 87 (Bedst efter 19.00). 

Svend Sejr 

8220 Brabrand 

Tlf. 86 26 08 49 

Buckfastdronninger sælges 

Ubefrugtede, friparrede. Tilmeldt kvalitetskontrol, test af 

brugsdronninger, samt nosematest. 

Medlem af Avlerringen - din kvalitetsgaranti. 

Avlerringens priser og rabatter. 

Peter Stougaard 

Hedemarksvej 36, Fensten 

8300 Odder 

Tlf./fax 86 55 12 61. Biltlf. 20 82 12 61 

Dadant 

På grund af god udvintring 

sælges nogle bifamilier 

med Buckfastdronninger. 

Tlf. 97 56 63 74 


sælges 

G. Groos 

Tlf. 86 98 94 86 



ALT I 

BIAVLS 

MATERIEL 

Smeltning og vask 

af rammer, samt 

prægning af nye 

tavler. Alle rammemål 

på lager. 

Vi har også 

danske 

dronninger. 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 


BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22 

Sælges 

Bifamilier (12x10) med gule 

eller carnica dronninger til 

salg. Træffes efter kl. 16.00. 

Henv. Tlf. 98 62 40 52 


sælges: 

- Ubefrugtede fra ca. 1. 

juni 1997 

- Friparrede fra ca. 20. 

juni 1997. 

Henv. 

Willy Svendsen 

Tlf. 98 48 62 12 

Bedst mellem kl. 18-19. 


148 

Husk Husk at at bestille 

bestille 

Apifonda 

Apifonda 

Sælges 

50 stk. Müller firlinger 

befrugningsstader. 

Tlf. 53 70 82 49 

Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 




Tlf. 53 56 15 14 Fax. 53 56 15 28 

Åben: Ons.-Fre. 13-18 


Lige nu: Større bigård 

nedlagt. 

Kom og byd. 











ST STOR ST OR ORVORDE OR ORDE BIA BIAVLSCENTER 

BIA VLSCENTER 


Pris: 1-10 stk. 95 kr. Fra 10 stk. 90 kr 

Leveres 8. maj og 22. maj. 




6 bifamilier sælges 

12x10 (trugstader). 

Tlf. 97 95 91 14. 

Nyhed: foderkasser til 

readan og styropor 

kasser. 

VIBEKE VIBEKE & & KIM KIM KREBS 

KREBS 

Industrivej 10, 9280 Storvorde,Tlf./fax 98 31 76 55 

Bil 40 59 76 55 











- det tørre og sunde bistade. 

Ring og hør nærmere om det 

moderne opstablingsstade. 




BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 




MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 

Alt til biavl 


fra 1/5.97-30/9.97 






Tlf. 75 33 00 22 

Bil: 20 32 64 22 


150 




Telf. 62 20 97 40 



Alt til biavl 



Se Se v vvores 

v ores b bbutik 

b utik 


tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 


VOKSSMELTNING 





I samarbejde med Svendborg 

og Omegns Biavlerforening, 

har vi åbent hus 

NIELS BAK 

PEDERSEN 


Tlf. 53 64 65 92 

Lørdag den 24. maj 1997 fra 

kl. 13.00-15.00. 

Der vises lysbilleder og 

holdes foredrag om biavl. 

Vi har gode tilbud på glas/ 

glas, samt et nyt produkt, 

BUNDE, TAG og 

F0DERKASSER, som passer 

12x10 NM og LN. 

Vi har udskænkning og 

demonstration af mjød. 

Der vil også være rabat på 

foder til hobbyfolk. 

Vi har nu den optimale ANORAK 


Efter mange forsøg har vi sammen med vores 

systue udviklet den optimale bi-anorak: 





* Ringen sikrer god afstand til ansigtet 


Du kan roligt lade bierne prøve denne 

anorak 

A /S 

Tom bigård sælges. 

Trugstader med tilbehør i 

målene LN, 10x12, 12x10. 

Telf. 56 31 36 82 

Tomme bistader 12x10 

sælges. 

Telf. 75 87 26 90. 

Sælges 

Brugt bimateriel 12x10. 

Rea-Dan magasiner, - låg, 

- bunde m.m. 2 trugstader, 

3-solds CMF-håndslynge, 

tappespande m.m. Alt er i 

god stand. 

Tlf. 44 98 44 54 

efter kl. 18.00. 

Bifamilier købes på 

12x10. 

Henv. tlf. 56 31 58 58 



TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 


Bombækvej’s 

Bimateriel 

Følgende aktiver medfølger. 

v/Eva S. Nielsen 

Bombækvej 80 

9760 Vrå 

Tlf. 98 98 19 05 

ALT I BIAVLSMATERIALER OG VOKS SAMT BIFODER 

Voks smeltes. Rammer vaskes! 

Tirsdag og onsdag fra kl. 16.00-20.00 

Fredag kl. 14.00-20.00. Lørdag kl. 09.00-14.00 

Mandag - torsdag lukket. Eller efter aftale 

BIGÅRD SÆLGES 

Fabriksbygning: 

400 m² fabriksbygning opført i 1984 på 4231 m² stor grund indeholdende slyngerum, 

monteret med fliser på vægge og klinker på gulvet, 

varmerum, ligeledes monteret med klinker og fliser, forrum med indkørsel for af- og pålæsning, 

behandlings- og tapperum m/klinker på gulv og specialmalede vægge, 

2 stk. køle- og svalerum 

2 stk. arbejds- og lagerrum. 

Bygningen er veterinærgodkendt til behandling af honning og fremstilling af mjød og vin. 

Basis for bigårdens drift er ca. 400 bifamilier med tilhørende materiel. 

Maskiner: 

Radialslynger (54 rammer), skrællemaskine og karrusel af mærket Fritz, 

Centrifuge for skrællevoks, 

Behandlings- og tappeanlæg til honning med tankkapasitet og røreværker til 4,5 tons, 

Spande til ca. 200 tons, 

Rugemaskine (800 celler), dronningavlsmateriel, befrugtningsstader, Insemineringsapparat 

og mikroskop, 

Røremaskine og specialpresse for bibrød og dronningfoder samt opskrifter på ovennævnte. 

Konsulenttjeneste: 

Med i købet kan 1 års konsulenttjeneste eventuelt aftales. 

Franks Bigård 

Islandsgade 29 

4690 Haslev 

Tlf. 56 31 29 68 



Bifamilier 

købes 

og sælges 

Jens Peter 



8860 Ulstrup 

Tlf. 86 46 35 42 - 

30 82 25 42 

Samlet pris kr. 2.500.000,- . 


MØDER 

152 

Biavlerforeningen for 

Grenå og Omegn afholder 

møde den 14. juni kl. 14.00 hos 

Herta og Kræn Højberg, Granbakkevej 

24 i Allingåbro. Vi ser 

på deres biavl og drikker vores 

medbragte kaffe. Husk at komme 

i skolebigården hver mandag 

aften i juni måned. 

Vi mødes kl. 19.00 til forskellige 

aktiviteter bl.a. lynkursus i 

dronningavl, varroabiavl, parringskassetter, 

snak om bier og 

meget andet. 



og Omegn afholder 

introduktionskursus i dagene 

2., 3. og 4. juni kl. 19.00 i foreningens 

skolebigård, Mosetoften 

35, Glostrup ved Ejby 

Friluftsscene. Alle er velkomne. 

P.f.v. Ib Marcussen 


afholder tirsdag den 

20. maj kl. 19.00 åbent hus i bigården 

på Laksmølle. Omlarvning 

fra fredelige familier. 

Tirsdag den 3. juni kl. 19.00 er 

der ligeledes åbent hus i bigården 

på Laksmølle. Klargøring 

af parrekassetter. 


der åbent hus i bigården på 

Laksmølle. Etablering af småfamilier 

til overvintring. 



erindrer om vores møder 

hver onsdag aften kl. 19.00 i 

skolebigården på Stadevej i 

Brønderslev, hvor vi gennemgår 

årstidens arbejde hos bierne. 

Onsdag den 25. juni besøger vi 

skolebigården hos Hjørring 

amts B.F. Fælles afgang fra skolebigården 

kl. 18.30. Alle er 

meget velkomne. 


Bjerringbro og Omegns B.F. 

starter møderække den 13. maj 

kl. 19.00 i skolebigården hvor 

vi vil lave praktisk arbejde og 

følge biernes udvikling. Vi vil 

også lave dronninger i løbet af 

sommeren. Alle der kunne 

tænke sig at være med er velkomne, 

også fra naboforeningerne. 

Der vil komme en gæstelærer 

i løbet af sommeren. 

Efterfølgende datoer i skolebigården 

er som følger: Den 27. 



maj, den 10. og 24. juni samt 

den 8. juli kl. 19. Skolebigården 

er beliggende på Gl. Tangevej, 

Bjerringbro. 


Brande og Omegns B.F. Lørdag 

den 24 maj kl. 10.00 besøg 

på Sandagergård i Vejle, som 

denne dag holder åben hus. 

Afgang fra N.I. Møllersplads i 

Brande kl. 9.00 og ellers mødes 

vi på Sandagergård kl. 10.00. 

Tirsdag den 17 juni kl. 19.00 

skal vi besøge Lars Wozniak i 

en af hans udebigårde for bl.a. 

at se hans system til transport 

af bier mellem bigårde. Afgang 

fra N.I. Møllersplads i Brande kl 

18.00 og videre fra TOYOTA / 

Statoil i Give kl 18.20. 



møde mandag den 20. maj kl. 

19.00 hvor vi i år vil satse på at 

lave rigtig mange dronninger 

både til skolebigården og vore 

medlemmer. Priser efter indsats. 

Den 29.-30. maj er vi igen på 

dyrskuet i Odense, så har du 

lyst til at hjælpe er du meget 

velkommen. Det er altid sjovt 

at være med på dyrskuet. Tilmelding 

til Lene på telf. 65 97 

80 75. 

Tirsdag den 3. juni kl. 19.00 afholdes 

der møde hvor der bl.a. 

fortælles om biavlen, der nu 

også er nået ind i EDB alderen, 

det er meget spændende. Vi vil 

denne aften få lejlighed til både 

at se og høre om alt dette 

nye. 

Tirsdag den 17. juni kl. 19.00 

skal vi have hækken klippet. 

Det er ingen sag, hvis vi er 

mange der hjælpes ad. Så husk 

hækkesaks. 



møde lørdag den 14. juni 

kl. 13.00, hvor vi besøger 

Finn Larsen, der har bigård ved 

Tarp Hovedvej/Berntsensvej. 

Derfra fortsætter vi til Bryndumdam 

for at besøge Bent 

Hansen. Vi ser på bl.a. stadetyper, 

indretning af udebigårde, 

og hvad der ellers kan være af 

aktuelle spørgsmål. Alle er velkomne. 


Gl. Roskilde Amts B.F. afhol- 

der møde søndagene den 18. 

og 25. maj kl. 11.00 i skolebigården 

hvor bierne tilses. 

Søndag den 1. juni er vi i skolebigården 

kl. 11.00 hvor der er 

1. honningslyngning, hvis der 

er noget og den er moden. 

Fredag den 6., lørdag den 7. og 

søndag den 8. juni er vi på Dyrskuepladsen 

i Roskilde hvor der 

er dyrskue. 

Søndagene den 15. og 22. juni 

tilses bierne kl. 11.00 i skolebigården. 

Søndag den 29. juni kl. 11.00- 

17.00 er der 2. slyngning. Der 

kommer evt. gæster og ser på. 

Ligeledes søndag den 29. juni 

er vi i skolebigården kl. 17.00 - 

? hvor der er grillaften. Grillen 

har vi, men du medbringer selv 

kød, pølser og tilbehør. Drikkevarer 

kan købes til klubpris. 

Bestyrelsen 

Gl. Tønder Amts B.F. afholder 

honningdag lørdag den 7. 

juni kl. 14.00. Vi mødes i skolebigården 

Alslev mark og ser på 

honningfratagning - honningbehandling 

i nyindrettet slyngerum. 

P.b.v. Bestyrelsen 

Grønbæk-Svostrup B.F. afholder 

møde og inviterer medlemmer 

m.fl. til besøg i følgende 

bigårde: Den 31. maj kl. 

14.00 hos Svend Lysdal, Århusvej 

31 i Fårvang. 

Den 14. juni kl. 14.00 hos Mariane 

Nielsen, Præstevænget 57 i 

Grønbæk. 

Den 28. juni kl. 14.00 hos Mona 

Lassen, Grønningen 26, Balle 

(Silkeborg). 

P.b.v. Villy Andersen 


afholder møde torsdag den 5. 

juni kl. 14.00 hos Erik Thomsen, 

Nyvej 9, Styding. Mødested: Bigården 

i grusgraven. Emne: Deling 

af bifamilier. Kaffe medbringes. 

Bestyrelsen 


møde i skolebigården 

lørdag den 10. maj (se T.f.B. nr. 

4/97). John Svarre kommer som 

gæstelærer. 

PS. Husk mødet den 24. maj kl. 

14.00. 

P.b.v. Kurt Eriksen 

Herning og Omegns B.F. 

starter tirsdag den 27. maj kl.

19.00 kursus for begyndere i biavl 

på Brændgårdsskolen, Brorsonsvej 

4 i Herning med biavlslærer 

Ernst Nielsen som leder. 

Første aften med teori, derefter 

fortsættes med praktik i 

foreningens skolebigård den 3. 

10. og 17. juni alle aftener kl. 

19.00. Kursusgebyr 100,- kr. 

Hver deltager får en befrugtet 

bidronning fra foreningens 

dronningavl i løbet af sommeren. 

For at se om der kommer 

deltagere nok så kurset kan 

gennemføres, vil vi gerne bede 

om forudtilmelding til Otte på 

telf. 97 10 24 53. Skolebigården 

ligger i Gedhus plantage på 

Herning-Viborg landevej, indkørsel 

ved km. 28,2 mellem Ilskov 

og Karup. 

P.f.v. Otto Christensen 


møde den 15. maj kl. 19.00 i 

skolebigården hvor emnet denne 

gang er forsøg med omskiftning 

til andet rammemål. 

Torsdag den 29. maj kl. 19.00 er 


hvor emnet denne gang er: 

Gennemsyn. 

Torsdag den 12. juni kl. 19.00 er 

vi i skolebigården. 

Lørdag den 28. juni afholder vi 

udflugt hvor vi skal besøge Anders 

Glob, Rønde på Djursland. 

Der skal vi se Anders Glob’s biavl 

og dronningavl m.m. Efter 

besøget vil vi spise en medbragt 

madpakke og derefter 

køre til Helge Støve, Gistrup 

hvor vi skal se Helges biavl/ 

dronningavl, avlspopulation af 

bifamilier. Vi forventer at ville 

være ved Anders kl. 9.30. Tilmelding 

til Bo Storm på telf. 98 

47 37 37 eller til P.C.D. Hansen 

på telf. 98 92 92 54 inden den 

25. juni. Ved tilmelding aftales 

om kørselen. 

Skolebigårdsudvalget/Knud 

Abrahamsen 


afholder møde mandag den 26. 

maj kl. 19.00 i skolebigården. 

Vi vurderer familierne. 

Mandag den 9. juni afholdes 

forskolemøde v/Søren Olesen, 

Saugstrup Mølle, Sdr. Saugstrupvej 

6. Søren giver kaffe. 

Lørdag den 14. juni kl. 13.00 er 

vi i Naturskolen. Reception i 

anledning af foreningens 125 


års jubilæum. 

P.b.v. Bestyrelsen 


bimøde onsdag den 11. 

juni kl. 19.00 i Jens Bagges bigård, 

Fuglebjergvej, Blirup ved 

tranformatorstationen. 

Onsdagene den 21. maj, den 4. 

og 18. juni kl. 19.00 er skolebigården 

åben. Skolebigården er 

beliggende på Naturcentret 

„Skovgården“ i Egebjerg. 


Kaløvig-Egnens B.F. besøger 

søndag den 25. maj kl. 14.00 

Birte Nygård og Flemming 

Hansen, Solbakken 22 i Ugelbølle. 

Vi ser på bier i haven og 

samtidig er der mulighed for at 

se på Klematis. Flemming Hansen 

er kendt fra TV’s „Kvit eller 

dobbelt“ hvor han svarede sig 

helt til tops på sin store viden 

om klematis. Tag familien med 

denne dag. 



afholder møde i skolebigården 

onsdag den 11. juni kl. 19.00 

hvor konsulent Asger Søgaard 

Jørgensen vil komme og fortælle 

om og demonstrere hvordan 

man laver småfamilier og 

hvordan man passer dem ind i 

driften, så man altid har det 

antal gode og velfungerende 

produktionsfamilier, som man 

ønsker. Du vil derudover kunne 

få svar på næsten alle spørgsmål 

om bier og biavl. Alle er 

velkomne. 


Langelands B.F. afholder møde 

lørdag den 17. maj kl. 14.00 

hos J. Schmidt Nielsen, Egelundvej 

4, Stoense Mark. 

Hans Skov 

Malt Herreds B.F. indbyder 

sammen med Vamdrup og 

Åstrup B.F. til dronningkursus 

for nybegyndere og andre 

interesserede. Kurset starter 

uge 22 og vil blive afholdt nær 

Glejbjerg. Kurset er i øvrigt 

gratis.Tilmeldingen skal ske inden 

den 27. maj til Palle K. Jensen 

på telf. 75 36 14 25. 

Møde afholdes torsdag den 29. 

maj kl. 19.00 på Bakkegårdens 

Biavlscenter, Vestermarken 12, 

Hårby ved Skanderborg sammen 

med Vamdrup og Åstrup 

B.F. Poul Erik Sørensen vil for- 

tælle om sin biavl samt om 

dronningavl, og der bliver mulighed 

for at se det øvrige bimateriel 

i centeret. Vi mødes 

på adressen, så husk at fylde bilerne 

op. 

Lørdag dem 7. juni kl. 13.00 besøger 

vi sammen med Vamdrup 

og Åstrup B.F. Klaus Langschwager, 

Hokkerupvej 12 i 

Hokkerup ved Kruså. Klaus vil 

vise og fortælle os om parringsstationen 

på Barsø. Der vil også 

være mulighed for at se en 

kunstig befrugtning (inseminering. 

Vi mødes på adressen, så 

husk at fylde bilerne op. 

Knud Johansen 


den 26. maj kl. 19.00 hos Carsten 

Andersen, Jerstrupavlsgård 

på Jerstrupvej. Ebbe og Ejvind 

„Den Fynske Landsby“ fortæller 

om deres biavl der er baseret 

på sunde bier, nosemafrie 

og med varroatolerante dronninger. 

På studieture (ialt 12) 

har de lært at udnytte biernes 

6 produkter. 

Mandag den 16. juni kl. 19.00 

afholdes der møde hos Jørgen 

Skibsted, Plantagevej 12 i Morud. 

Jørgen Bang, medlem af 

hovedbestyrelsen, fortæller om 

udvidelse af bifamilierne, biplanter- 

og hvad man med fordel 

kan så + andre små tips. 

S. Sørensen 


besøger tirsdag den 27. maj kl. 

18.30 Svend Borgbjergs bigård 

og frugtplantage på Løvevej 36 

i Løve. 

Onsdag den 4. juni, mandag 

den 9. og 16. juni vil Svend Sejr 

lære os at lave dronninger. Møderne 

vil finde sted i skolebigården 

på Fællesvej i Nørre 

Snede hver gang kl. 18.30. Der 

vil blive opkrævet 20,- kr. pr. 

møde. Kaffe medbringes. 

Mandag den 23. juni afholdes 

fællesmøde med Horsens B.F. 

hos Henry Pedersen, Ejstrupholm. 

Nærmere herom i T.f.B. 

nr. 6/97. 

P.b.v. Jens Jonasen 

❁❁❁❁❁❁ 


møde mandag den 26.5. 

hos Thorvald Rosborg i bigården 

v. Balshavevej 95, Neder 


154 

Randlev, Odder. 

Mandag den 9.6. mødes vi i 

skolebigården i Den Økologiske 

Have, Rørthvej 132, Odder. 


❁❁❁❁❁ 


den praktiske del af 

dronningavlerkursus kl. 19.00 

hos Jes Rasmussen, Pilekrogen 

3 i Gislev på følgende datoer: 

Den 28. maj, den 5., 10., 18. og 

den 24. juni samt den 9. juli, se 

i øvrigt i Tidsskrift for Biavl nr. 

4/1997. 

Torsdag den 29. maj kl. 19.00 

afholdes åbent hus for alle interesserede 

hos Emil Højrup, 

Grovensvej 6, Lørup Hede, 5750 

Ringe. 

Søndag den 8. juni afholdes bimøde 

hvor vi møde kl. 08.30 på 

Rynkebygaard, Rynkebyvej 32, 

Ringe, hvor vi får morgenkaffe. 

Der bortloddes to befrugtede 

dronninger og 3 halve flasker 

Brøndum. Peter Petersen, Viborg 

leder mødet. Bikube udhængt. 

Torsdag den 12. juni kl. 19.00 

afholdes der gør det selv kursus 

hvor vi skal lære at bruge biernes 

6 produkter. Vi mødes hos 

Ebba og Ejvind Jørgensen, 

Lindved Møllevej 37, 5260 

Odense S. Demonstration og 

fratagning af biernes 6 biprodukter. 

Hvad vi skal lære de 

næste 3 kursusaftener nemlig 

tirsdag den 7. oktober, den 4. 

november og den 2. december 

er: Kosmetikfremstilling med 

honning og bivoks, fremstilling 

af forskellige slags honning fra 

samme bistade, fremstilling af 

honning med honning med 

pollen, propolis og gele royale, 

fremstilling af honningmarmelade, 

forskellige drikke med 

honning, frugtkonservering 

med honning, sund slik, lav 

marcipan og meget andet. Lær 

at koge bolsjer med honning 

samt produkter af bigift. Dette 

interessante og lærerige kursus 

afholdes kl. 19.00 i Nordagerskolens 

skolekøkken i Ringe 

hvor deltagerne eller Ebba bager 

kage til kaffen. Betaling inkl. 

kaffe m.m. Alle 4 kursusaftener 

og kursusdemonstrationsmaterialer 

kun 240,- kr. Max 



16 deltagere. Tilmelding senest 

den 1. juni på telf. 62 62 20 98. 

Tirsdag den 17. juni kl. 19.00 

afholdes åbent hus for alle interesserede 

hos Erik Pedersen, 

Herringevej 4, Ringe. 


besøger vi Lindø Stålskibsværft. 

Efter rundvisningen vil 

vi få fortalt om skibsværftet og 

Lindø vil være vært ved kaffen. 

Tilmelding senest onsdag den 

11. juni på telf. 62 62 20 98. Bemærk 

venligst kl. 18.30. 

Lørdag den 21. juni afholdes 

en-dags sommerudflugt til Viborg 

og Hjerl hede, se Tidsskrift 

for Biavl nr. 4/1997. 

Torsdag den 26. juni afholdes 

åbent hus, se Tidsskrift for Biavl 

nr. 6/1997. 

Søndag den 6. juli afholdes bimøde 

i Den Fynske Landsby, se 

Tidsskrift for Biavl nr. 6/1997. 

Alle interesserede kan altid 

deltage i vore arrangementer 

og er meget velkomne, også ikke 

medlemmer. 


Salling og Fjends B.F. besøger 

tirsdag den 27. maj kl. 

19.00 Hanne og Preben Ettrup, 

Ginnerupvej 28 i Krejbjerg. 

Bisygdomsinspektør Tage Dahl 

foretager gennemsyn af bierne 

og vurderer biernes generelle 

sundhedstilstand. Bierne, som 

står i trugstader på 10x12 rammemål 

er af Buckfastracen, og 

står i Hanne og Prebens flot anlagte 

have. Hanne og Preben er 

vært ved efterfølgende kaffebord. 

Vel mødt. 


Silkeborg og Omegns B.F. 

meddeler at skolebigården på 

Fritidsgården, Harbsnablundvej 

er åben hver onsdag aften 

kl. 18.30 fra den 7. maj. Alle er 

meget velkomne til en bisnak 

og en kop kaffe. 



B.F. besøger biavler Gunner 

Borg mandag den 2. juni kl. 

19.00. Vi har tidligere haft besøg 

af Gunner Borg nede hos 

Jens Peter, hvor Gunner viste 

noget af sit materiel. Denne 

gang skal vi på besøg hos Gunner, 

se hans slyngerum og 

værksted og selvfølgelig snakke 

rationel biavl - i stor måle- 

stok. Kørselsvejledning følger i 

Bisætninger. 

Onsdag den 18. juni kl. 19.00 er 

vi i skolebigården på Naturværkstedet, 

Ølufvad Hovedvej 

81. Bier i sværmtilstand, hvordan 

undgår man det? og hvad 

gør man, når de alligevel er 

kommet i sværmtilstand? Indfangning 

og husning af sværme, 

eller aflivning? Efter kaffen 

skal vi se en video med Broder 

Adam og hans Buckfastbier. 

P.b.v. Keld Jochumsen 


afholder åbent hus hos C.P. 

Christensen, Skovsbovej 360, 

Egense ved Svendborg lørdag 

den 24. maj kl. 13-15. Foredrag/ 

lysbilleder om biavl og fællesindkøb 

af honningglas. 

Torsdag den 5. juni - Grundlovsdag- 

afholdes udflugt til 

Gl. Estrup Landbrugs- og biavlsmuseum 

og erhvervsbiavler 

Anders Glob. Anders Glob driver 

bi- og dronningavl med 

Buckfastbier i opstablingsstader 

og deltager i forsøgsarbejdet 

med bekæmpelse af varroamider 

efter varroastrategiplanen. 

Afgang med bus fra 

Landbocentret, Ryttervej 6 i 

Svendborg kl. 07.30 prc. Pris 

100,- pr. person. Tilmelding 

nødvendig på telf. 62 25 21 87. 

Husk madkurven. 


afholdes møde hos „Olli“ Wagner, 

Bontvedvej 40, Svendborg. 

„Olli“, der er nybegynder, vil 

vise os bier i baghaven og fortælle 

om den forestående 

honningbehandling. Alle er 

velkomne. 


Vamdrup B.F. mødes torsdag 

den 29. maj kl. 19.00 Bakkegårdens 

Biavlscenter, Vestermarken 

12, Hårby ved Skanderborg 

sammen med Åstrup og Malt 

Herreds B.F. Poul Erik Sørensen 

vil fortælle om sin biavl samt 

om dronningavl, og der bliver 

mulighed for at se det øvrige 

bimateriel i centeret. Vi mødes 


op. 

Lørdag den 7. juni kl. 13.00 besøger 

vi sammen med Åstrup 

og Malt Herreds B.F. Klaus 

Langschwager, Hokkerupvej 12

i Hokkerup ved Kruså. Klaus vil 




kunstig befrugtning (inseminering. 



Knud Johansen 


onsdag den 28. maj kl. 18.30 

hos Thor Hestnes, Regnbuens 

Planteskole, Brunsmose 17, 

Glamsbjerg. Emne: Vi vil se 

hvor godt bierne har udvintret, 

desuden har Thor nogle gamle 

æblesorter, som vi kan få en 

snak om. 

Onsdag den 11. juni afholdes 

møde onsdag den 11. juni kl. 

18.30 hos Skjold Christensen, 

Hovkrogvej 55, Kustrup, Middelfart. 

Emne: Fortrækket er 

ved at være slut. Alle er velkomne. 



grundlovsmøde torsdag 

den 5. juni kl. 14.00 hos Ruth 

og Hakon Sørensen, Hedevej 

29, Flejsborg med Asger Søgaard 

Jørgensen som mødeleder. 

Vi ser på bierne og Asger 

Søgaard vil fortælle om hans 

syn på bier og bigård, og ellers 

efter eget valg. Vi giver en kop 

kaffe og et stykke blødt brød. 

Alle er velkomne og tag endelig 

m/k’erne med, forhåbentlig 

bliver vi lige så mange som sidste 

år. 

Vesthimmerlands B.F. er i år repræsenteret 

på Hessel på 

Fåredagen den 22. juni, yderligere 

oplysninger i T.f.B. nr. 6/ 

97. 



forårsmøde den 27. maj kl. 

19.00 hos Carlo Haugaard, Vejlevej 

7 i Viborg, hvor formanden 


Kristian Skovmose vil vise 

biernes udvintring. Alle er velkomne. 




maj kl. 19.00 i skolebigården i 

Omme Bakker. På dette tidspunkt 

vil bigården igen være 

etableret med bier. 

I stedet for den sædvanlige udflugt 

afholdes møde lørdag 


den 14. juni kl. 13.00 hos Vagn 

Kristensen, Torsted. Vi kører til 

statsejendommen „Lystbækgård“, 

som befinder sig på vejen 

mellem Torsted og Ulfborg. 

Kør ca. 1 km ud ad Kronhedevej 

og vi mødes så på parkeringspladsen, 

som ligger til 

venstre. Først vil vi se til bierne 

i Vagns bigård, derefter går vi 

en tur i området, hvor der bl.a. 

er et stort areal med planteforsøg. 

Dernæst vil der blive serveret 

kaffe på Kronhedevej 25. 

Senere vil en skovfoged fra Ulfborg 

statsskov vise og fortælle 

om, hvordan en tidligere landbrugsejendom 

bliver tilplantet 

til statsskov. Sidst på eftermiddagen 

kører vi måske en tur i 

området på veje, der normalt 

er lukket for offentligheden. 

Til dette arrangement er ægtefæller/samlevere 

og andet 

godtfolk meget velkomne. 



sommermøde onsdag den 

11. juni kl. 19.00 i Svend Haakon 

Jensens bigård beliggende 

på Vigstrupvej imellem nr. 30 

og 32, der vil være opsat skilt. 

Vigstrupvej går fra Vejrumbro 

syd for åen og mod Vinkel. Emne: 

Aktuelt i bigården v/lærer 

Svend Haakon Jensen, der vil 

blive taget tilbørlig hensyn til 

nybegyndere. Svend Haakon 

har erfaring med både trug- og 

opstablingsstader. Kaffe medbringes. 

I tilfælde af vederstyggelig 

regnvejr bliver mødet 

flyttet til Ørum skole. Alle er 

velkomne. 


Østhimmerlands B.F. har 

åben i skolebigården den 27. 

maj kl. 19.00 og vi vil her se 

hvordan man lægger varroaindskud 

in i husene. 

Den 10. juni er skolebigården 

åben og vi får besøg af Jørgen 

Thomsen fra Biersted, som 

kommer og fortæller om dronningavl. 


Århus og Omegns B.F. afholder 

fast mødedag i skolebigården 

hver mandag kl. 19.00. 

Dog undtaget den 19. maj (pinse). 

Se det udsendte sommerprogram, 

med detaljeret temabeskrivelse 

for de enkelte mø- 

dedage. Med det store, flotte 

og omfattende program er her 

både rådgivning og noget at 

lære for enhver, så undskyldninger 

for, at dine bier 

mistrives, godtages ikke efterfølgende. 

Søndag den 8. juni kl. 10.00 bliver 

det flot vejr, for da afholder 

vi sommermøde ved naturvejleder 

og biavler Stig Malmose, 

Naturcenter Nymølle, Nymøllevej 

8, 8200 Århus N. Stig vil vise 

og fortælle os om naturcentrets 

dejlige omgivelser, og om 

naturvejlederens rolle. Tag evt. 

børn, familie, venner og frokostkurven 

med, og nyd frokosten 

i det fri. 

Søndag den 15. juni kl. 13.20 

afholder Naturcenter Nymølle i 

samarbejde med Århus og Omegns 

B.F. temadag om biavl. Temadagen 

skal i modsætning til 

ovenstående ses som en udadrettet 

aktivitet, som PR for biavl, 

honning og biernes nyttevirke 

for naturen. Temadagen 

er for alle, så biavlere er selvfølgelig 

også velkomne. Vi håber 

at der vil være masser af 

honning, så vi kan slynge 

„smagsprøver“, og få afprøvet 

naturcentrets nye honningslynge. 

Vejret vil selvfølgelig som 

altid også være med os denne 

dag. 


Åstrup B.F. mødes torsdag 

den 29. maj kl. 19.00 Bakkegårdens 

Biavlscenter, Vestermarken 

12, Hårby ved Skanderborg 

sammen med Vamdrup og Malt 

Herreds B.F. Poul Erik Sørensen 

vil fortælle om sin biavl samt 

om dronningavl, og der bliver 

mulighed for at se det øvrige 

bimateriel i centeret. Vi mødes 


op. 

Lørdag dem 7. juni kl. 13.00 besøger 

vi sammen med Vamdrup 

og Malt Herreds B.F. Klaus 

Langschwager, Hokkerupvej 12 

i Hokkerup ved Kruså. Klaus vil 




kunstig befrugtning (inseminering). 



Knud Johansen 


156 


Har du si-problemer? 




Nassenheider fordamperen er det rigtige 

redskab. Nu med med gitterbur til vægen. 

Stor prisfald 


En skråstillet sitromle er 

an-bragt i et kar. 

Sitromle og kar er fremstillet 

af rustfri stål i en 1.kl. 

forarbejning. 

Honningen hældes ned i 

tromlen og denne drejer 

rundt. 

Vokspartikler falder ned, når 

tromlen drejer en halv omgang.På 

den måde vil der 

altid være et sted, honningen 

kan løbe igennem. 

Si-kapaciteten er særdeles 

stor. 

Rengøring er meget nem, da 

sitromlen kan tages ud uden 

brug af værktøj. 








A /S 



TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 


6 

Juni 


Flere medlemmer 

i lokalforeningerne 

Side 158 

Månedens 

arbejde 

Side 159 

Virus 

sygdomme hos 

bier 

Side 162 

DBF i tal 

Side 166 

Adresser 

Side 168 

Kort 

Side 169 

Annoncer 

Side 172 

Møder 

Side 185

131. Årgang 

Udgivet af 




Telefon 46 32 22 77 

Telefax 46 32 08 11 








Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 



Deadline juli-nr.: 

Fredag 20. Juni. 

Deadline August-nr.: 

Mandag 21. Juli. 

Oplag: 5600 



Forsidefoto: Der anbefales 3-4 

bifamilier pr. ha. til hvidkløverbestøvning. 

Vognen er set hos 

Kim Krebs, Storevorde 

Biavlscenter. Foto: F. Vejsnæs 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

158 


FLERE MEDLEMMER I 

LOKALFORENINGERNE! 

Det er et meget aktuelt spørgsmål i Danmarks Biavlerforening - 

men hvordan? Noget universal middel, som kan sikre en fremgang i 

medlemstallet, er der vist ingen der i Danmarks Biavlerforening kan 

trylle op af lommen. Men klart er det, foreningerne kan lokalt gøre 

meget. Vi må forsøge at gøre foreningssamværet så tillokkende som 

muligt. Det er et stykke arbejde, der kræver store ressourcer af 

bestyrelsen i en lille forening. 

I vores forening er et af de største trækplastre vores sommerkurser 

i skolebigården. De nye biavlere deltager aktivt i arbejdet. En 

gruppe på 6-7 elever og en lærer er meget passende, og husk så at 

det er eleverne der roder i bihusene, læreren vejleder og stiller 

spørgsmål. Jeg har set elever været så optaget med at lave skaksværme 

- omlarve - gøre parrekassetter klar til parring, at de havde 

svært ved at stoppe til lukketid. Hvis eleven får at vide, at den 

omlarvning han har foretaget, skal han eller hun viderefølge og 

passe til der er blevet en lille familie ud af foretagenet, og at han for 

sin indsats får denne dronning med hjem ved skolens afslutning. Ja, 

så er der ingen fravær i skolebigården den sommer. 

En sommerudflugt giver en god stemning og et tættere sammenhold. 

I vinterperioden må foreningen ikke slippe taget i biavlerne. De 

elever, der kom i skolebigården om sommeren, skal også aktiveres 

om vinteren. Og her kommer bisløjden til sin fulde ret, de nye 

biavlere mangler altid en masse grej, som de skal bruge i deres 

nyetablerede biavl. Folkeskoler stiller gerne deres sljødlokaler til 

rådighed. 

Hvis I mener jeres forening er for lille til at løse problemerne i 

forbindelse med etablering af ovenstående forslag, kan det ofte 

være en god ide at søge samarbejde med en naboforening. 

Der er mange andre måder vi kan aktivere tilslutningen om vore 

foreninger på, men en ting er fællesnævner, der skal gøres et stort 

arbejde af alle i vore foreninger, hvis vi skal hæve medlemstallet i 

Danmarks Biavlerforening. 

I håb om en god bisommer vil jeg slutte. 


Ny-indvalgt HB-medlem fra Hillerød


Du slipper ikke for mere populationsdynamik. 

Biernes afviklingsfaser påbegyndes. 


I denne måned tager jeg 

udgangspunkt i lov om 

biavl, kapitel 2, §§ 4 - 8 og 

taler om emnet Beskyttelse 

af bier mod forgiftning. Det 

er fødevareministeren, der 

fastsætter bestemmelserne 

for undersøgelser af 

bekæmpelsesmidlers 

farlighed for bier. Særlig 

interessant er det, at §4, stk 

3 omtaler bekæmpelsesmidlerne 

som værende 

Figur 6.0 

Figur 6.1 

giftmidler inddelt i 2 

klassificeringer nemlig 

farlige eller meget farlige 

for bier. Dette betyder, at 

bekæmpelsesmidler skal 

være mærket med enten 

figur 6.0 eller 6.1, såfremt 

de er farlige eller meget 

farlige for bier. Disse midler 

er f. eks. skadelige for bier, 

såfremt de anvendes over 

blomstrende planter. Du skal 

som biavler være opmærksom 

på §8, der pålægger dig 

at sørge for god vandforsyning 

til bierne. Skulle du 

komme ud for en 

forgiftningsskade eller 

formodet forgiftningsskade, 

så prøv at samle minimum 

50 døde bier, med strittende 

tunge og så vidt muligt også 

med pollenbukser. Disse bier 

indsendes i papirsposer/ 

Biforgiftede bier med strittende tunge og pollenbukser. 

Af 

Lloyd 

Steengaard 


6000 Kolding 

Tlf. 75 53 59 95 


Foto Orla Svendsen

Sprøjtemidler med bifaremærke må ikke 

anvendes i blomstrende afgrøder. 

160 

papkasser, aldrig plastposer 

eller tilsvarende, da bierne 

lynhurtigt rådner i plastposer, 

og dermed er de 

uanvendelige til undersøgelse. 

De indsamlede bier 

sendes til: 

Forskergruppe Biavl, 

Ledreborg Allé 98, 

4000 Roskilde. 

Desuden er det en god ide 

at få fat i nogle vidner, der 

kan bekræfte udseendet i 

bigården, eller endnu bedre 

tag nogle billeder af 

bigården, så man tydelig 

kan se de døde bier. Få 

ligeledes hurtigt konstateret, 

hvor der bliver sprøjtet 

samt med hvilket middel. 

Skulle det komme så vidt, at 

den, der har sprøjtet, ikke vil 

vedkende sig sit ansvar, så 

må der skrides til en 

voldgiftssag og dette 

snakker jeg om i næste 

måned. 

AFVIKLINGSFASER 

Hvad er det for noget? 


Hidtil har vi set på, hvordan 

bifamilierne udvikler sig; 

men på et eller andet 

tidspunkt begynder det at 

gå den modsatte vej, og 

dette kaldes afviklingsfasen. 

Jeg starter med 1. del af 

afviklingsfasen (se skema 4.1 

i april måned). Starten af 

denne fase falder sammen 

med afslutningen af 2. 

udviklingsfase, yngelen 

topper altså med hensyn til 

antallet af æg og larver i 

familierne. Yngelen, der 

kommer i denne tid, 

kendetegner sig ved at være 

forholdsvis kortlivede 

sommerbier. Samtidig er 

yngelansætningen meget 

påvirket af hovedtrækkets 

varighed, da disse 2 ting er 

sammenfaldende. Får du et 

meget kraftigt træk, kan du 

opleve, at bierne smider 

yngelen ud for at få plads til 

nektaren, som bliver båret 

ind. I de år, hvor dette sker, 

vil du opleve en kraftig 

æglægning umiddelbart 

efter dette kraftige træk. 

Dette betyder, at du får en 

ny top på yngelkurven, se 

igen figur 4.1. Det er også i 

denne periode, at der 

dukker ondartet bipest op i

et sådant omfang, at det 

bliver opdaget. Pesten har jo 

været der hele tiden; men 

det er først nu, den virkelig 

opdages. Fra midten af juli 

kan du begynde at finde de 

første vinterbier i familierne. 

De sidder ofte bag ude i de 

magasiner, hvor der er 

yngel, hængende i små 

klaser, der ligner vindrueklaser. 

Du skal kikke efter 

dem på tavlerne 8, 9 og 10. 

BØRNEHAVEBØRN 

Et godt tip er, at det er nu, 

du skal have besøg af 

børnehavebørn, hvis de skal 

have gode oplevelser med 

bier. Disse første vinterbier, 

der hænger i klaser, tager 

du op i hænderne og deler 

ud til børnene. En barnehånd 

på 4-5 år kan fint 

rumme 5-10 bier, og 

børnene bliver helt salige, 

når de går rundt med disse 

bier i hænderne. Jeg har 

endnu tilgode at opleve 

nogen blive stukket af disse 

bier. Du skal huske at 

fortælle børnene, at de skal 

ryste hænderne nede i den 

papkasse, du har stillet frem 

til formålet, når de ikke 

længere gider gå rundt med 

bierne. På denne måde kan 

du stille og roligt hælde 

bierne tilbage til den 

familie, hvorfra du lånte 

dem. Når du har givet 

børnene en sådan god 

oplevelse, glemmer de dig 

ikke. Selv måneder efter vil 

du opleve, at de glædestrålende 

hilser på dig, når du 

møder dem på gaden. 

2. AFVIKLINGSFASE 

Følger i umiddelbar forlængelse 

af 1. afviklingsfase. 

Denne kan du genkende på 

et kraftigt fald i antallet af 

lagte æg. På dette tidspunkt, 

fra midten af august, 

indstiller yngellejet sig på en 

størrelse omkring ca. 12.000 

celler. Dette kan dog 

forrykkes af behandling 

mod varroamider med 

myresyre. Det er i dag 

velkendt at myresyrebehandlingen 

kan stoppe 

yngelansætningen i op til 3 

uger, når du anvender 

Krämerpladerne. Dette skal 

dog ikke afholde dig fra at 

anvende myresyre til 

behandling af familier mod 

varroaen. Samtidig er det 

meget vigtig, at der er 

tilstrækkelig med tilgængelig 

pollen i naturen, ellers 

går det ud over kvaliteten af 

vinterbierne (mere herom 

senere). 

FAST ARBEJDE 

☞☞☞☞☞ Lave celler til omlarvning 

☞☞☞☞☞ Fodre ammefamilie 

☞☞☞☞☞ Omlarve 

☞☞☞☞☞ Lave småfamilier 

☞☞☞☞☞ Sætte dronninger til parring 

☞☞☞☞☞ Fratage honning 

☞☞☞☞☞ Huske at udvide i tide 

☞☞☞☞☞ Lave sygdomseftersyn 


VIRUS-SYGDOMME HOS BIER 

Slow Paralyse Virus er årsagen til sammenbrud af varroa an- 

Af 

Virusforsker 

Brenda Ball, 

IARC, 

Rothamsted, 

England 

Oversættelse: 

Asger Søgaard 

Jørgensen 

162 

grebne bifamilier i England. Etablering af Slow Paralyse Virus 

sker i de hårdest varroa-angrebne bifamilier. Er virusen etableret 

i bifamilien, kan selv ikke et stærkt pesticid hindre dens 

udbredelse. En tidlig varroabekæmpelse er vigtig. Der arbejdes 

på at lave et simpelt diagnose udstyr til en tidlig erkendelse af 

virus i bifamilien. 


har afholdt et kursus om 

bisygdomme med sværvægt 

på varroa og virus 

den 20. april i år på Lyngby 

Landboskole. Her kommer 

en forkortet oversættelse 

af Brenda Ball’s foredrag. 

Biavlere på det Europæiske 

fastland har levet med den 

parasitiske mide Varroa 

jacobsoni i over 20 år. For 

mange er det stadig det 

vigtigste problem. 

Anvendelsen af kommercielt 

tilgængelige acaricider er 

blevet vidt udbredt og brugen 

af sådanne kemikalier vil 

sikkert være det foretrukne 

middel til midebekæmpelsen. 

Disse er imidlertid ikke uden 

ulemper og bør ikke betragtes 

som en hurtig og let løsning 

på problemet. Misbrug af 

kemikalier har ført til 

dannelsen af midepopulationer, 

som er resistente over 

for nogle af disse midler og 

gentagen anvendelse giver 

risiko for ophobning af rester i 

stadet og produkter fra stadet. 

En succesfuld behandlingsstrategi, 

som minimerer 

indsatsen af kemikalier 

afhænger af et detaileret 

kendskab til biologi og adfærd 

hos den skadegører, vi vil 

ramme. 

I den retning er vores 


forståelse af biologi og 

populationsdynamik hos 

varroa forøget i de seneste år. 

Det er imidlertid afgørende, at 

vi har et mere detaljeret 

kendskab til, hvorfor og 

hvordan der sker tab som 

følge af mideinfektion og til 

de faktorer, som er afgørende 

for udfaldet af angrebet i de 

enkelte bifamilier, hvis der skal 

iværksættes rationelle 

behandlings programmer. 

Ny forskning ved 

Rothamsted vedrørende 

årsagerne til dødelighed 

blandt angrebne bifamilier har 

givet et nyt syn på problemet 

og kan give muligheder for 

udvikling af forbedrede 

strategier for bekæmpelsen i 

fremtiden. 

UNDERSØGELSER I FELTEN 

Da varroa blev fundet for 

første gang i det sydvestlige 

England i 1992 iværksatte vi 

en undersøgelse i samarbejde 

med biavlere i Devon for at 

fastslå, om de signifikante 

ændringer i sygdomsforekomst, 

som vi havde set i 

angrebne bifamilier i Tyskland, 

også ville forekomme i 

England. 

Der blev lavet en gruppe 

på 27 bifamilier fordelt på 

forskellige bigårde til 

nærmere studier. 

Nogle bifamilier blev 

behandlet med et acaricid, 

mens andre ikke blev behandlet. 

Der blev fundet 6 

forskellige typer af virusinfektioner 

som årsager til 

dødelighed blandt voksne bier 

i undersøgelsesfamilierne i 

Devon. Filamentous Virus, 

Black-queen cell virus og Bee 

Virus Y optrådte i alle tre 

grupper af bifamilier tidligt på 

året (se figur). Disse tre virus 

er tilknyttet tarmparasitten 

Nosema apis og de følger 

samme årsrytme i forekomst 

med et toppunkt omkring juni. 

Bivirus X blev også fundet i 

døde bier fra nogle bifamilier i 

alle grupper sidst på året. 

Dette virus formeres langsomt, 

så den har brug for den 

længere levetid hos bierne i de 

bifamilier, som overvintres for 

at infektionen skal slå an. Alle 

4 virusarter skal optages 

gennem munden for at 

inficere voksne bier. Bierne 

skal æde store mængder virus, 

som kun kan komme ind i 

kropsvævet gennem tarmen. 

Virus infektion og overførsel 

skulle derfor forventes at være 

uafhængig af miden. Forekomsten 

af disse fire virus 

arter lignede forekomsten i 

ikke varroaangrebne bifamilier 

i England og var som forventet

Virus undersøgelse i sydengelske bifamilier 

Ingen varroa Med varroa Med varroa 

Varroabehandling Ingen behandling Ingen behandling Med behandling 

Antal bifamilier 6 9 12 

Virus Filamentous virus Filamentous virus Filamentous virus 

Blackqueen cell virus Blackqueen cell virus Blackqueen cell virus 

Bee virus Y Bee virus Y Bee virus Y 

Bee virus X Bee virus X Bee virus X 

Cloudy Wing Virus Cloudy Wing Virus Cloudy Wing Virus 

Slow Paralysis Virus Slow Paralysis Virus 

Bemærk vi har i artiklen brugt de engelske navne for viruserne. 

uafhængig af angrebsgraden 

af mider. 

Cloudy wing virus (CWV) 

var mere fremtrædende i 

honningbifamilier i Devon 

sammenlignet med forekomsten 

i andre undersøgelser i 

England, men den viste ingen 

tydelig årsvariation. Dette 

virus blev fundet i døde bier 

gennem hele indsamlingsperioden, 

men det syntes at 

være uafhængig af mideangrebsgraden. 

Mest signifikant var 

opdagelsen af slow paralysis 

virus (SPV) i døde voksne bier 

fra 6 af de varroaangrebne 

bifamilier. SPV blev ikke 

fundet i den gruppe af 

bifamilier, som ikke var 

angrebet i starten, og den er 

aldrig tidligere blevet fundet 

ansvarlig for dødsfald i 

naturen. SPV blev fundet 

første gang i 1976 under 

infektionsforsøg i laboratoriet 

med et andet virus. Vi havde 

ikke fundet virus siden da, 

hverken under eksperimentelt 

arbejde i laboratoriet eller i 

undersøgelser af bidødsfald i 

naturen. Forekomsten af store 

mængder af SPV i døde voksne 

bier var uventet og usædvanlig. 

Nedfaldsmålinger af varroa 

viser at forekomsten af 

SPV infektioner var forbundet 

med bifamilier med de største 

gennemsnitlige midepopulationer. 

Toppunktet for midedødsfald 

lå i august og det 

falder sammen med det første 

fund af SPV i døde voksne bier. 

To bifamilier stærkt inficeret 

med SPV fra august og 

fremover blev behandlet med 

et acaricid i begyndelsen af 

november: men virusen 

forblev i den voksne bibestand 

og blev fundet i døde voksne 

bier indtil bifamilierne døde i 

januar. Tilsvarende blev to 

bifamilier, hvor der var fundet 

CWV i juni, behandlet med et 

acaricid i august, men virusen 

forblev i de voksne bier indtil 

foråret, hvor bifamilierne 

døde. Selvom acaricidet var 

effektivt til at reducere 

midebestanden i disse 

bifamilier var virusforekomsten 

upåvirket. 

Der var også død yngel 

tilstede i august i de bifamilier, 

hvor SPV var fundet i de 

voksne bier. Der var tilstrækkeligt 

med virus i enkeltlarver og 

pupper til at give en klar 

positiv reaktion overfor SPV 

antiserum i serologiske prøver. 

Fundet af store mængder 

SPV i døde voksne bier og i 

yngel i inficerede bifamilier 

var uventet. Vores tidligere 

studier i Tyskland havde vist, at 

et andet virus, Akut Paralyse Virus 

(APV), var ansvarlig for dødsfald 

blandt stærkt inficerede bifamilier 

og APV var allerede kendt som 

tilstedeværende i England. Det er 

signifikant, at både APV og SPV 

normalt kun forekommer som 

skjulte infektioner og før 

spredningen af varroa var de 

aldrig blevet sat i forbindelse med 

dødsfald blandt bierne i naturen. 

Disse virus er normalt uskadeligt 

tilstede i cellerne i visse væv hos 

bierne, men midernes fødeoptagelse 

stimulerer på en eller 

anden måde disse infektioner til at 

formere sig til dødelige niveauer. 

Vi undersøger for tiden de 

mekanismer, som inducerer virus i 

bierne og har været i stand til at 

stimulere skjulte infektioner af 

både APV og SPV til at formere sig 

ved at efterligne midesugning i 

laboratoriet. Vi ved ikke hvorfor 

SPV forekommer frem for APV i 

inficerede bifamilier i England, 

men virusaktivering sker sikkert på 

samme måde for begge infektioner. 

Uanset grunden er det klart, 

at miden direkte påvirker type og 

forekomst af honningbi virus, som 

forårsager dødsfald blandt 

angrebne bifamilier. 

Undersøgelsen tyder også på 

at kraftig infektion med SPV hang 

sammen med kraftige mideangreb, 

og selv om behandlinger 

med acaricider var effektive til at 

reducere midepopulationen, var 


de ikke effektive til at reducere 

virusforekomsten. 

Dette tyder på, at når virus 

infektionen først er etableret i 

stadet, er den i stand til at klare sig 

selv og overførsel bliver uafhængig 

af miden. 

NYE UNDERSØGELSER 

Mere tilbundsgående undersøgelser 

blev lavet det efterfølgende år. Her 

fandt man igen forskellige typer 

virus. Som i den foregående 

undersøgelse blev der identificeret 6 

forskellige virusinfektioner som 

årsag til mortalitet i de 10 bifamlier. 

Men som tidligere adskilte kun 

forekomsten og mængden af Cloudy 

wing virus (CWV) og Slow Paralysis 

Virus (SPV) sig signifikant fra 

uinficerede bifamilier i England. 

CWV blev fundet serologisk i en 

stor procentdel af de døde voksne 

bier fra alle bifamilierne gennem 

hele sæsonen. 

Dette virus kan muligvis 

overføres ved midens sugning, da 

den blev fundet for første gang i 

store mængder i døde honningbipupper 

fra mideangrebne celler. 

Beregnes den gennemsnitlige 

naturlige midedødelighed for hver 

bifamilie viser det sig at SPV blev 

fundet først i 2 bifamilier med den 

største gennemsnitlige midepopulation. 

Dette bekræfter 

tidligere observationer og viser, at 

aktiveringen af virus formeringen er 

afhænging af graden af mideangreb. 

SPV blev fundet i døde voksne 

bier fra 2 bifamilier i september men 

den følgende måned blev virus 

fundet i døde bier fra 9 af de 10 

bifamilier i undersøgelsen, og alle 

bifamilierne blev efterhånden 

inficeret. Denne observation at 

nabostader med forskellig men dog 

meget mindre midepopulation blev 

inficeret med SPV kort tid efter det 

først blev fundet i bigården tyder 

på, at overførsel kan ske mellem 

bifamilier med fejlflyvende bier. 

Denne erkendelse har stor betydning 

for strategien for behandling 

164 


baseret på midepopulationsstørrelser 

og viser betydningen af, at 

identificere de tilknyttede sygdomskim. 

Der blev fundet død yngel på 

forskellig udviklingstrin i bifamilierne 

fra juli og fremad. Tidligt på 

året var en lille procentdel af 

larverne inficeret med sækyngelvirus 

(SBV), men pupper dræbt af CWV 

blev først og fremmest fundet i 

sommer perioden. Dette er første 

gang, at CWV er fundet i død yngel 

og da kun pupper fra mideinficerede 

celler var inficeret, tyder det meget 

på, at miden er involveret som 

virusvektor. Fra oktober og videre 

frem var SPV det eneste patogen, 

der blev fundet i død yngel, og 

næsten al yngelen i de sidste par 

yngelcykler var dræbt af SPV 

infektion. 

Selv om mideangrebet i 

yngelcellerne forblev ret lav i 

begyndelsen af sæsonen, så steg 

antallet af mider, som invaderede 

enkeltceller såvel som andelen af 

angrebne celler stærkt, da 

yngelansætningen faldt i efteråret. I 

nogle bifamilier var al yngel som 

blev produceret ved udgangen af 

året mideangrebet. De unge bier, 

som kryber ud på denne tid af året 

udgør den overvintrende population, 

tabet af disse individer kan 

være en ekstra grund til nedgang og 

død af bifamilier i foråret, før der 

kan dannes ny yngel til erstatning 

for tabet. 

Der blev regelmæssigt undersøgt 

prøver af døde og levende 

voksne bier, død yngel og døde 

mider for SPV. Vi håbede, at vi 

kunne følge starten og spredningen 

af infektionen. I de to bifamilier, 

som først udviklede kraftig SPV 

infektion, blev virus fundet i prøver 

af mider 2 måneder før, det blev 

fundet i levende eller døde voksne 

bier og yngel. 

I sæsonens løb var der en 

stigning i både antallet af levende 

bier, hvor SPV blev fundet og 

mængden af virus i de enkelte bier, 

så ved årets slutning må SPV være 

blevet formeret i den største del af 

den voksne bipopulation. Detektion 

af virus i døde bier samlet i fælder 

under flyvespalten har også sine 

begrænsninger. Kraftigt inficerede 

individer dør sandsynligvis borte fra 

stadet eller bæres bort af andre bier. 

Det er ikke før mortaliteten af 

voksne bier overstiger det, som let 

kan klares af rengøringsbierne, at 

der opsamles et betydeligt antal 

inficerede individer i stadet. 

På den anden side dør miderne 

sandsynligvis inde i bifamilierne og 

falder til bunden. Miderne giver et 

mål for infektion af de bier, som de 

har suget på. Fund af virus i mider 

kan vise sig at være en nyttig tidlig 

indikator for etableringen af en 

virusinfektion. 

Undersøgelsen bekræfter 

tidligere resultater. SPV infektion 

etableres først i bifamilier med den 

største midepopulation. Det tyder 

også på, at infektionen kan spredes 

til nabostader ved fejlflyvning eller 

ved røverbier, som bærer mider med 

virus. Virus transmissionen forøges 

som yngelmængden falder. Så er der 

mange mider til at invadere de 

forholdvis få yngelceller. Under disse 

forhold kan adskillige mider optage 

virus ved at suge på en inficeret 

honningbipuppe inde i en enkelt 

yngelcelle og disse kan så overføre 

infektionen til en ny vært. Dette 

fører til en forøgelse i virus spredningen 

og en hurtig reduktion og 

død af bifamilien. 

KONKLUSIONER 

Jeg har først og fremmest talt om 

SPV infektioner i mideangrebne 

bifamilier. Men miden er helt sikkert 

involveret i overførsel af andre 

virustyper. Vores nuværende arbejde 

har fokuseret på SPV af to grunde. 

For det første ser det ud til, at dette 

virus er den mest almindelige i 

slutningen af sommerperioden i 

England og som er hovedansvarlig 

for dødelighed af voksne bier og 

yngel og tab af bifamilier. For det 

andet ved vi, at SPV normalt aldrig 

forårsager dødelighed i naturen, og

vi kan være sikre på, at den 

ændring, vi ser, er direkte knyttet til 

miden. 

Nyere er, at detektionen af 

cloudy wing virus og deformed wing 

virus i mider har vist, at disse 

infektioner kan optages i og 

sandsynligvis overføres af varroa og 

medvirke til tab af bier. Undersøgelser 

af denne type har hjulpet os til at 

forstå, hvad der sker i mideangrebne 

bifamilier. Men hvordan kan det 

være til praktisk nytte for biavlerne? 

Jeg vil gerne pege på et par 

måder disse undersøgelser kan 

medvirke til udvikling af strategier 

til begrænsning af mideangrebenes 

skadevirkning. 

For det første synes etableringen 

af SPV infektioner at ske først i 

bifamilier med høje midepopulationer. 

Det kan derfor være 

muligt at fastsætte en tærskel 

niveau for mider, hvor behandling 

anbefales. Udvikling af en simpel 

moniteringsmåde for biavlere, som 

gør det muligt mere nøjagtigt at 

Virus i Danmark. Nedenstående viser et eksempel 

på virussammenbrudte bifamilier i september 

måned. Det antages, at det drejer sig om 

akut paralyse virus. Symtomer: Store bifamilier, 

med stort honningudbytte i sæsonen. Tager fint 

de første par spande foder ned. Men sent på 

vurdere midepopulationen i deres 

stader, ville give en mere klar 

indikation af hvilke stader der er i 

risikogruppen. Behandlingerne 

kunne således målrettes mere 

nøjagtigt og derigennem spare 

biavlerens penge og minimere 

brugen af kemikalier. 

For at en sådan behandlingsmåde 

skal være brugbar, er 

behandlingstidspunktet også vigtig. 

Vores resultater har vist, at når virus 

infektionen er blevet veletablereret i 

bipopulationen, kan en acaricid 

behandling effektivt slå miderne 

ihjel, men den begrænser ikke 

virusforekomsten. Infektionen bliver 

i stand til at sprede sig selv og 

bifamilien kan stadig gå til grunde. 

Virus infektioner associeret med 

mideangreb synes at blive etableret i 

sensommeren og behandling med 

arcaricid i efteråret kan være for 

sent til at forhindre dødelighed af 

bifamilier. Hvis det viser sig, at 

detektionen af virus i miderne er en 

sikker tidlig indikator for virus- 

infektion, ville dette ikke blot give 

et middel til en mere nøjagtig 

identifikation af stader, som mest 

sandsynlig vil lide skade, men kan 

også hjælpe til en mere effektiv 

timing af behandling. Denne tidlige 

detektion og behandling kan også 

vise sig at være af vital betydning 

for at undgå spredning af infektion 

til nabostader. Dette ville igen spare 

biavlerens penge og gennem selektiv 

behandling minimere brugen af 

acaricider. Teknologien eksisterer 

allerede til udvikling af et simpelt 

diagnose udstyr, og biavlerne kan 

eventuelt blive i stand til at foretage 

deres egen virus monitering i felten. 

Det er de løsningsmodeller til 

problemet vi udvikler i øjeblikket i 

den tro, at vi kan forbedre den 

nuværende ret ukritiske brug af 

kemikalier i bifamilierne. 

Reduktion i brugen af acaricider 

vil forlænge deres brugbare levetid 

og give os yderligere tid til at 

udvikle alternative strategier til at 

klare miden i fremtiden. 

sæsonen svinder bifamilierne ind til få bier og 

en dronning. Alle bier forsvinder. Næsten alt 

foder sidder tilbage i bikassen. Læs mere om 

akut paralyse virus i Grøn Viden nr. 162. 1996 

(indsat i Tidsskrift for Biavl nr. 2 1996. 

Fotos Flemming Vejsnæs 


Danmarks Biavlerforening i tal 

I december nummeret af TfB gennemførte 


den tredje større spørgeskema undersøgelse 

(1986, 1991 og 1996). Undersøgelsen 

er tænkt som ”at få mere at 

vide om os selv”. Det er specielt et meget 

vigtigt redskab over for de myndigheder, 

vi forhandler med, at kunne sige 

noget helt præcist om os selv. Vi skal 

også bruge undersøgelsen til at betragte 

os selv, se hvor vores udvikling 

bærer henad. Vi har forsøgt at lade alle 

spørgeskemaundersøgelserne følge 

den samme opbygning, således at vi 

kan sammenligne de forskellige år. 

Som ved alle andre undersøgelser 

Hobbybiavleren er 

dominerende 

Hobbybiavlen repræsenterer 

88,8% af vores medlemmer. Dette 

tal ligger meget konstant. 

Erhvervsbiavl og deltidsbiavl svinger 

lidt mere, men repræsenterer 

idag 11,2% af vores medlemsskare. 

På grund af de ikke alt for 

gunstige kår indenfor de sidste par 

år med hensyn til honningpriser bisygdomme, 

holder erhvervsbiavlen sig på ca. 2%, efter at den 

fik en stigning i slutningen af 80‘erne. 

Tabel over fordeling af hobby-, deltids og 

erhversbiavlere i % 

1986 1991 1996 

Hobby 88,8 87,8 88,8 

Deltids 10,3 9,9 9,3 

Erhvervs 0,9 2,2 1,9 

Erhvervsbiavlen bliver mindre 

Fordelingen af bistader på biavlere ligner de fordelinger, 

vi har set tidligere. Vi har valgt at se på antal bifamilier 

,som er blevet indvintret. Landsgennemsnittet af antal bistader 

pr. biavler ligger på 16,7. Der er nedgang i antallet af 

166 


er vi nødt til at opstille nogle forudsætninger, 

som ligger til grund for vores 

tolkning af talmaterialet. Følgende forudsættes: 

Besvarelserne kommer ligeligt 

fordelt fra hele landet, alle kategorier 

af biavlere besvarer ligeligt. Især 

glæder det os, at ca. en tredjedel af 

vores medlemmer har indsendt deres 

besvarelser hver gang. Det er et meget 

højt antal af besvarelser, når vi skal sam- 

menligne os med andres undersøgelser. 

Vi har fået et godt redskab til vores 

fremtidige arbejde i foreningen. Vi vil i 

de kommende numre vende tilbage til 

spørgeskemaundersøgelsen. I løbet af 

kort tid vil hele undersøgelsen ligge på 

skemaform ude hos din formand. 


Tabel over DBF’s 3 spørgeskemaundersøgelser 

År 1986 1991 1996 

Antal medlemmer 7332 6.533 4907 

Antal besvarelser 2313 2185 1632 

Procent besvarelser 33,2 34,2 33,3 

Mange er 

momsregistrerede 

Trods det at kun 11% af vores 

biavlere angiver at være erhvervseller 

deltidsbiavlere, er 26% af vores 

avlere momsregistret. Det må 

ses i lyset af, at en stor del af vores 

medlemsskare er momsregistreret 

i andet øjemed, f.eks. landmænd, 

som også er biavlere. Ser man alene 

på kategorien af erhvervsbiavlere 

er 97% momsregistreret, mens det hos deltidsbiavlere er 90% 

og hos vores hobbybiavlere kun er 17%. At der hos vores 

erhvervsprægede biavlere er avlere, som ikke er momsregistreret, 

kan skyldes fejlafkrydning i spørgeskemaet eller avlere, 

som er ved at afvikle deres forretning. 

indvintrede bifamilier over hele linien. Det er vel ikke overraskende, 

med den dårlige udvintring, som vi havde i foråret 

1996, med noget der ligner 30% vintertab. Mest markant er 

nedgangen i antal bifamilier hos erhvervsbiavlerne. Årsager 

hertil kan være problemer efter forårets vintertab, eller arbejdstiden 

ved varroa-bekæmpelsen nødvendiggør, at man 

har færre bifamilier. Men noget sikkert svar på nedgangen 

kan man ikke give. 

Tabel over antal indvintrede bifamilier 

1996 pr. biavler 

1986 1991 1996 

Hele landet 16.7 19.1 16,7 

Hobby 10.0 11.3 10.7 

Deltid 60.0 51.0 45.6 

Erhverv 210.0 191.0 150.8

Erhvervsbiavleren 

høster mest 

Honninghøsten 1996 må siges at 

have været god med 39 kg pr. bifamilie. 

Dog skæmmer den dårlige 

udvintring. Vi manglede en tredjedel af 

Vi er blevet 2 år ældre 

I grafen over aldersfordeling kan det ses, 

at vores alderskurve bevæger sig mod højre. 

Det vil sige, vi er blevet ældre. Gennemsnitsalderen 

i 1991 var på 52.83 år (I 1986 indgik 

alder ikke i spørgeskemaet) og i 1996 ligger 

vores gennemsnitsalder på 54.85 år. Vi er blevet 

2 år ældre på 5 år. 2 år kunne være en 

statistisk usikkerhed, men vi har kontrolleret 

forskellen i et statistikprogram, som viste, at 

forskellen var det, man kalder signifikant. 

Fortsætter denne tendens, har vi et problem 

i Danmarks Biavlerforening. 

Tabel over starttidspunkt som biavler 

Start år Procent 

Startet før 1980 36,63 

Startet mellem 1980 og 1985 20,40 

Startet mellem 1986 og 1985 19,96 

Startet efter 1991 23,01 

vores produktionsapparat. Sæsonen 

1996 ligner høstmæssigt 1986, hvor 

man især bemærker, at erhvervsbiavlerene 

høstede noget mere end 

gennemsnitsbiavleren, faktisk hele 18,5 

kg. I 1996 høstede erhvervsbiavleren 13 

Erhvervs- og deltidsbiavlerne ejer 

ca. halvdelen af bifamilierne 

Ser man på, hvordan antallet af det totale antal bifamilier er fordelt 

imellem hobby-, deltids- og erhvervsbiavlerne, kan man se, at deltids- og 

erhvervsbiavlerne, selv om de kun udgør 11 procent af de danske biavlere, 

ejer 42% af bifamilierne, og de producerer 43% af den totale danske 

honningproduktion. 

Tabel over det gennemsnitlige 

honningudbytte i kg 

1986 1991 1996 

Hele landet 42.30 30.65 38.92 

Hobby 40.61 30.70 38.52 

Deltid 42.33 30.45 40.53 

Erhverv 51.55 33.36 52.17 

kg mere end gennemsnitsbiavleren. For 

alle sæsoner ser det ud til, at hobbybiavleren 

og deltids biavleren 

høstudbyttemæssigt ligger meget tæt 

på hinanden. 

Tabel over ejerforhold af bifamilier % 

1986 1991 1996 

Hobby 54 51 56 

Deltid 35 26 25 

Erhverv 11 22 17 

Mange nybegyndere! 

Selvom gennemsnitsalderen blandt danske biavlere ligger helt 

oppe på 55 år, så viser det sig, at 23% af vore biavlere er forholdsvis 

nye, dvs. kun har maksimalt 5 år på bagen som biavler. Og betragter 

man biavlere, som kun har 10 års erfaring som nye, så er faktisk 

43% af de danske biavlere startet indenfor de sidste 10 år. Det harmonerer 

vel meget godt sammen med, at man ofte starter som 

biavler i en forholdsvis moden alder. 


ADRESSER 

168 

PLANTE- 

DIREKTORATET 

Administration af 

lov om biavl med 

tilhørende bekendtgørelser, 

registrering af 

kyndige biavlere 


Juridiske kontor 

Camilla Hesselby 

Henrik Wanscher 

Skovbrynet 20 

2800 Lyngby 

Tlf. 45 96 66 00 

Fax 45 96 66 11 

VETERINÆR- 

DIREKTORATET 

Import og 

eksport af honningbier 

Veterinærdirektoratet 

Tom Bengtsen 

Tlf. 31 35 81 00 

DANMARKS 

JORDBRUGS- 

FORSKNING 

FORSKER- 

GRUPPE 

BIAVL 

Forskning i biavl, 

offentlig bekæmpelse 

af bisygdomme, 

diagnose af alle 

bisygdomme og 

varroa, 

biforgiftninger, 

rekvirering af 

flytteattester, 

samt oplysningsarbejde 

Camilla Brødsgaard 

Henrik Hansen 


4000 Roskilde** 

Tlf. 46 32 02 04 

Fax. 46 32 55 05 

** Bemærk ny adresse pr. 1. 

august. 

BISYGDOMS- 

INSPEKTØRER 

Kontaktes ved 

mistanke om 

udbrud af bipest 

og stenyngel 

01 København Syd 

1000-2699, 2770-2799 

Flemming Canreen 

Lyngborgvej 36 

2770 Kastrup 

Tlf. 31 51 11 05 

02 København Nord 

2700-2769, 2800-2939 


Tlf. 46 32 02 04 

03 Helsingør 

2940-3199 

Stig B. Andersen 

Humlebækvej 60 

3480 Fredensborg 

Tlf. 42 19 29 70 


Tlf. arb. 30 22 94 85 (bil) 

04 Hillerød 

3200-3499 

Leif Kirchmann 

Sandlyngen 1, Tibirke Sand 

3300 Frederiksværk 

Tlf. 48 71 31 36 

05 Frederikssund 

3500-3699 

Nils Hyberst Kjeldsen 

Marie Allé 8 

3500 Værløse 

Tlf. 44 98 41 31 

06 Bornholm 

3700-3799 

Knud Georg Pedersen 

Malmøvej 28 

3700 Rønne 

Tlf. 56 95 18 70 

Tlf. 56 96 10 80 (landsted) 

07 Roskilde 

4000-4099, 4300-4399 

Bjarne Jensen 

Tværvej 25 

4070 Kr. Hyllinge 

Tlf. 46 40 00 36 

08 Ringsted 

4100-4199 

Hans Peter Larsen 

Lundsgårdsvej 17 

4180 Sorø 

Tlf. 53 63 27 21 

09 Slagelse 

4200-4299 


Præstevænget 13 

4241 Vemmelev 

Tlf. 53 58 25 01 

10 Kalundborg 

4400-4499 

Børge Nielsen 

Blegdammen 52, st.tv. 

4400 Kalundborg 

Tlf. 53 51 22 20 

11 Nykøbing Sj. 

4500-4599 

Svend Erik Jensen 

Kildevangsvej 3 

4540 Fårevejle 

Tlf. 59 65 38 72) 

12 Køge 

4600-4699 

Alf Nissen-Petersen 

Turøvej 8, Vollerslev 

4100 Ringsted 

Tlf. 53 67 90 67 

13 Næstved 

4700-4769 


Tlf. 46 32 02 04 

14 Stege 

4770-4799 

Georg Hansen 

Jungshovedvej 5 

4735 Mern 

Tlf. 53 79 73 48 

15 Nykøbing F. 

4800-4899 

Ole Jørgensen 

Stubbekøbingvej 37 

4840 Nr. Alslev 

Tlf. 53 83 30 99 

16 Nakskov 

4900-4999 

Claus Piper, Juulsgård 

Torebyvej 11 

4920 Søllested 

Tlf. 53 91 61 85 

17 Odense 

5000-5299, 5400-5489 

Sten Holbæk 

Drejerbanken 3 

5492 Vissenbjerg 

Tlf. 64 47 21 45 

18 Nyborg 

5300-5399, 5540-5559, 5800-5899 

Flemming Alexandersen 

Rådyrvænget 115 

5800 Nyborg 

Tlf. 65 31 61 13 

19 Middelfart 

5490-5539, 5560-5599 

Åge Oksbjerg 

Stærmosevej 106 

5690 Tommerup 

Tlf. 65 96 11 99 

20 Fåborg 

5600-5699 

Jens Chr. Madsen 

Baronvej 2 A 

5610 Assens 

Tlf. 64 71 40 21 

21 Svendborg 

5700-5799, 5900-5999 


Tlf. 46 32 02 04 

22 Kolding 

6000-6099, 7000-7099 

Lloyd Stengaard 


6000 Kolding 

Tlf. 75 53 59 95 

23 Haderslev 

6100-6199, 6500-6599 

Peter Terp Jørgensen 

Småkærsvej 66, Hejsager 

6100 Haderslev 

Tlf. 74 57 11 30 

24 Åbenrå 

6200-6239, 6300-6399 


Hokkerupvej 12 

6340 Kruså 

Tlf. 74 60 86 45 

25 Tønder 

6240-6299 


Tlf. 46 32 02 04 


6400-6499 

Ivar H. Dall 

Nydamsvej 20, Ø. Sottrup 


Tlf. 74 46 72 40 

27 Vejen 

6600-6699 

Palle Klyssing Jensen 

Birkevænget 78, Askov 

6600 Vejen 

Tlf. 75 36 14 25 

28 Esbjerg 

6700-6799 

Hardy Rasmussen 

Randersvej 22 

6700 Esbjerg 

Tlf. 75 13 77 95 

29 Varde 

6800-6899, 7200-7299 

Gregers Grau 

Højen 4 

6851 Janderup 

Tlf. 75 25 84 89 

30 Ringkøbing 

6900-6999 

Jens Rasmussen 

Kløvervænget 31 

6900 Skjern 

Tlf. 97 35 16 24 

31 Vejle 

7100-7199, 7300-7399 

Christian Pedersen 

Skibsholtvej 41 

7120 Vejle Øst 

Tlf. 75 89 52 36 

32 Herning 

7400-7499 

Carl Chr. Stensbjerg 

Torneåvej 17 

7430 Ikast 

Tlf. 97 15 52 49 

33 Holstebro 

7500-7699 


Tlf. 46 32 02 04 

34 Thisted 

7700-7799, 7900-7999 

Frank Yde 

Gråtendal 3 

7760 Hurup Thy 

Tlf. 97 95 66 64 

35 Skive 

7800-7899 

Tage Dahl Pedersen 

Udmarken 1A, Vejby 

7860 Spøttrup 

Tlf. 97 56 13 23 

36 Århus 

8000-8299, 8360-8399, 8450-8499 


Tlf. 46 32 02 04 

37 Odder-Samsø 

8300-8359 

Jørn Bisgaard 

Hølkenvej 38, Spøttrup 

8300 Odder 

Tlf. 86 55 66 91 

38 Grenå 

8400-8449, 8500-8599 

Svend Erik Gissel 

Stenmarksvej 8 

8500 Grenå 

Tlf. 86 32 62 20 

39 Silkeborg 

8600-8699 

Poul Erik Sørensen 


8660 Skanderborg 

Tlf. 86 52 33 46 

40 Horsens 

8700-8799 

Axel Pedersen 

Fruenshave 46 

8732 Hovedgård 

Tlf. 75 66 10 75 

41 Viborg 

8800-8899 

Vagn Thorsen 

Sdr. Rindvej 38 

8800 Viborg 

Tlf. 86 63 94 86 

42 Randers 

8900-8999 

Axel Sejersen 

Løvenholmvej 49, Gjesing 

8963 Auning 

Tlf. 86 48 39 09 

43 Ålborg 

9000-9299 

Palle Winther 

Nørholmsvej 124 

9000 Ålborg 

TLf. 98 18 59 45 

44 Sæby 

9300-9499 

Edmund Jensen 

Skovmærkevej 10 

V. Hjermitslev 


Tlf. 98 88 78 01 

45 Hobro 

9500-9599 

Walther Julskov Larsen 

Storemosevej 14, Brønbjerg 

9510 Arden 

Tlf. 98 56 63 07 

46 Års 

9600-9699 

Erling Odgaard 

Thorupvej 63, Ullerup 

9670 Løgstør 

Tlf. 98 22 10 84 

47 Hjørring 

9700-9939, 9970-9999 

Poul-Henning Ejlertsen 

Løkkensvej 118 

9800 Hjørring 

Tlf. 98 92 63 73 

48 Læsø 

9940-9969 

Bjørn Johansen 

Linievejen 2 

9940 Byrum 

Tlf. 98 49 14 97


Branchorganisation 

EB er kommet i land. 

Efter Viking Honning’s konkurs 

stod EB tilbage med meget 

store tab, med andre ord, en 

kæmpegæld. I løbet af det år, der 

er gået, er det ved medlemmernes 

fælles hjælp lykkedes atter at 

gøre EB gældfri. EB er komme i 

land, om ikke tørskoet, så dog i 

land, og vi er nu parate til at 

FLYTTESAGEN IGEN 

Jeg vil gerne erklære mig 

enig i Aksel Jørgensen fra Rønne’s 

synspunkt, at det var utilfredsstillende 

for hovedgeneral- 

Foto Kenneth Svensson, KRL 

FRA FRA DET DET DET GAMLE GAMLE ARKIV 

ARKIV 


Gennem en årrække var det 

meget vigtigt at måle honningbiernes 

tungelængde med dette apparat 

på visse bistammer. Apparatet 

blev vistnok dyppet i flydende honning 

og hængt ned til bierne, som 

kunne slikke honning op i mellemrummet 

mellem træpladen med 

målestregerne og det gennemsigtige 

plexiglas. Skalaen kunne derved 

vise tungelængden. 

starte på en frisk. 

EB’s nødvendighed. 

I EB tror vi stadigvæk på, at 

biavlerne får mest ud af at arbejde 

sammen. De erfaringer vi 

har høstet på honningmarkedet 

i de sidste par år, vi vil forsøge at 

udnytte, så vi får den bedst mulige 

pris for vores honning fremover. 

Derfor er EB stadigvæk nødvendig. 

Økologisk Biavl - varroabekæmpelse 

- forsøgsvirksomhed - 

faglig viden. 

EB er ikke kun en forening 

til afsætning af vores honning. 

Økologisk biavl, varroabekæmpelse, 

forsøgsvirksomhed, 

ny faglig viden, udveksling af erfaringer 

osv. er ting vi bl.a. beskæftiger 

os med, for at skabe de 

bedst mulige vilkår for biavlerne. 

Da vi ved, at mange skuldre bærer 

et større læs, ønsker vi flere 

medlemmer i foreningen. DER- 

forsamlingen at skulle tage stilling 

til leje/eje problematikken i 

en sag, hvor der ikke foreligger 

ordentlige oplysninger. Bestyrelsen 

kunne derfor sondere stemningen, 

hvorefter den selv må 

tage stilling, når konkrete forhold 

byder sig. 

Man vil gerne forlade Roskilde, 

bl.a. fordi der ikke er noget 

„forskermiljø“ her, men det 

bliver da næppe bedre, hvis man 

skal købe en prisbillig ejendom 

et (tilfældigt) sted. Og som Aksel 

Jørgensen påpeger, er der altid 

ekstra (til dels uforudsete) 

FOR HAR VI SAT KONTINGENTET 

NED, OG FJERNET INDSKUDDET 

FOR NYE MEDLEMMER. 

ER DU MOMSREGISTRERET 

BIAVLER OG INTERESSERET I: 

At sælge din honning bedst 

muligt. 

At få del i den faglige viden, 

der findes i foreningen. 

At dele ud af din egen viden. 

At være med til at skabe 

større muligheder for dig selv og 

biavlen. 

Du kan få flere oplysninger 

hos EB’s bestyrelse: 

Peter Stougaard, Odder, 

Tlf. 86 55 12 61 

Henrik Refsgaard, Regstrup, 

Tlf. 53 48 31 38 

Birger Brønderslev, Haslev, 

Tlf. 56 31 67 79 

Kurt Hansen, Brenderup, 

Tlf. 64 44 19 27 

Anders Glob, Rønde, 

Tlf. 86 37 92 10 

Anders Glob. 

udgifter, når man ejer. 

Ligeledes vil jeg også på 

næste års generalforsamling give 

hovedbestyrelsen fuld støtte, hvis 

den tænker og handler selvstændigt, 

- det kunne som aksel 

Jørgensen foreslår være ved i 

første omgang at leje sig ind i 

Borup. 

I øvrigt kan sagen også blive 

så stor, at den kan berettige til 

at indkalde til en ekstraordinær 

generalforsamling. 

Eilif Fogh Pedersen, 

Bramming 

KORT 


„KONTINGENTFORHØJELSE 

ELLER AKTIVITETSNED- 

GANG?“ 

Hvor meget hver enkelt biavler kan 

bevæges til at betale i kontingent er 

naturligvis individuelt. Men med baggrund 

i en personlig mening om, at der 

stadig er områder, hvor DBF ikke yder 

tilstrækkeligt, kan jeg ikke modsætte 

mig en kontingentforhøjelse. Alt afgørende 

er, hvad medlemmerne mener, at 

de får igen for kontingentet. 

Om de nuværende kontingenter 

kan anvendes bedre, skal jeg lade være 

usagt, simpelthen pga. manglende indsigt. 

Som relativt nyt og menigt medlem 

af DBF af Aalborg afdelingen har 

jeg alene oplevet DBF’s arbejde gennem 

„Tidsskrift for Biavl“. Dette er dog sket 

gennem de seneste 25 år, gennem mine 

forældres medlemsskab. Informationsværdien 

af bladet er meget høj og opbygningen 

rigtig god, derfor bør der 

ikke skæres i denne aktivitet. Måske bør 

indtægtsgrundlaget gøres bredere, og 

derved mindske omkostningerne fra 

kontingentskassen. 

Med et indtryk af, at honningpriserne 

er svære at få op, så det er 

muligt at få økonomi i biavl, og at der 

derved bliver et vigende antal biavlere 

og bifamilier i Danmark, er det for mig 

en gåde, at langt de fleste aktiviteter, 

der er synlige, er indadvendte. 

Spørgsmål der for mig står åbne er: 

Hvad sker der på følgende områder? 

Markedsføringen mod honningkunder. 

Den er, i mine øjne, begrænset 

til små opskriftshæfter, tillægsetiketter 

og gaveæsker. En bred markedsføring, 

med presseartikler om forskellen 

mellem honningtyper, dansk 

biavlerhonning og importhonning, 

Procent 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

170 

Nosema foråret 1997 

forår89 forår90 forår91 forår92 forår93 forår94 forår95 forår96 forår97 


sundhedsmæssige aspekter omkring 

honning m.m. er temmelig mangelfuld. 

Jeg mener, at honning af mange skal 

genopdages. Eksempelvis sker der ikke 

nogen markedsføring, som skal udligne 

konkurrencen fra produkter som honning 

i mange tilfælde sammenlignes 

med. Eksempelvis Nutella, pålægschokolade 

og andet. Disse alternativer til 

honning på den almindelige danskers 

morgenbord markedsføres kraftigt. 

Derfor taber honning i mange tilfælde 

til disse. 

Jeg mener at dette kan rettes op 

med, 

* Mere information (læs presse og 

messe), om DANSK honnings tilblivelse, 

nærings-mæssige og sundhedsmæssige 

værdi. 

* Mere tidssvarende emballage i 

Meget stærk 

Stærk 

Middel 

Svag 

Meget svag 

Ingen 


størrelse og layout. 

Marketingsfunktionen er tilstede, 

men kun lidt synlig. Det fremgår 

eksempelvis af bladet, at markedets 

priser på honning følges, at antallet af 

medlemmer og lignende m.m. følges, 

set ud af december ’96 nummerets analyse. 

Resultatet af denne analyse i 

sammenskrevet form, kommer forhåbentlig 

i et senere nummer! 

Et andet felt, der er yderst relevant 

at få analyseret er, hvem er honningkunder, 

hvordan er udviklingen i denne 

gruppe, kender de forskel på honning, 

og meget mere i henhold til punkterne 

under markedsføringsafsnittet. 

Yderligere sektorer i marketing er 

af undertegnede ukendt. Eksempelvis 

om der udveksles information med nabolandene 

vedr. udvikling i biavlen, erfaring 

med markedsføring, sygdomme 

og lignende. 

Konkurrence mellem DANSK 

koldrørt biavlerhonning, import eller 

blandingshonning. Min opfattelse er, at 

DBF’s opgaver er at forsvare og styrke 

førstnævnte. På etikettebeskyttelse, på 

tekst forskelle og lign. Sker der noget 

på dette felt? 

Ovennævnte er tænkt som et bidrag 

til diskussionen om forholdet mellem 

kontingent og aktiviteter, og problemerne 

ser jeg gerne udtrykt i bladet 

eller pr. post. 

Min daglige virke og teoretiske 

uddannelse ligger indenfor salg og 

markedsføring, derved fokuseres også 

en del af interessen for biavl og honningsalg 

omkring dette felt. Er der noget 

af ovennævnte der, specielt for 

markedsføringsudvalget, som har affødt 

spørgsmål, er alle velkomne til at 

rette disse til undertegnede. 

Lars Bo Christensen, Aabybro 

NOSEMA FORÅRET 1996 

Forårets nosemaprøver er nu opgjort. 

Der er analyseret 182 prøver 

fra 17 biavler, som nogenlunde er ligeligt 

fordelt over hele landet. Ca. 

halvdelen af bifamilierne havde ingen 

nosema og ca. 70 lå under meget 

svag. Bemærk kategorien meget 

stærkt angrebet strammer primært 

fra en biavler, kan derfor være overrepræsenteret. 

Sammenligner man 

med fordelingen af nosemaangreb, 

må dette forår betegnes som bedre 

end sidste år, men dårligere en 1993, 

1994, 1995. Ved bifamilier, som er 

middelangrebet, må man regne med 

at det påvirker bifamiliens udvikling 

og honninghøst.

BISTADER STJÅLET VED 

KØGE 

3 opstablingsstader stjålet 

fra skoven ved Grubberholm, 

over for Magnoliegården, ca. 1. 

uge i maj. (3 stk. ud af en række 

med 10 stader). 

Norsk mål, grønne kasser 

med bære-false på alle 4 sider, 

aluminiumstage, bunde med gul 

skuffe/brun skuffe med gul kant, 

dækplader af 12 mm krydsfiner, 

uden huller. 

Dusør 1.500,00 kr. 

Kurt Holbæk 

Vordingborgvej 185, 4682 

Tureby. Tlf. 53 68 37 36 

LÆSERBREV 

60 år 

Den 7. juli fylder materielforhandler 

C.P. Christensen 60 

år. CP har hele sit liv arbejdet inden 

for slagteri- og grovvare 

sektoren. Bla. var han med, da 

boghveden for nogle år siden 

blev dyrket landet over til et 

morgenmadsprodukt, en afgrøde 

som biavlerne både hadede 

og elskede; men det var også 

det tætteste, han havde været 

biavler, da han for nogle år siden 

fik en henvendelse fra biavlskredse 

på Sydfyn om at 

overtage Kjeld Nielsens materielforhandling, 

da man nødigt 

ville være uden forhandler. CP 

var på det tidspunkt startet med 

Jeg er uenig. I anledning af 

Svend B. Madsens læserbrev i 

majnummeret vil jeg gerne udtrykke 

håbet om, at der ikke bliver 

skåret ned på artikler i „Biavl“ 

om videnskabelige resultater 

og biologiske undersøgelser. 

Jeg har megen glæde af disse. 

For min skyld kunne der gerne 

være flere. Gammeldags biavl 

kan man vel læse om i bøgerne 

at sælge dyrefoder til hobbyfolk, 

og materielforhandling ville 

fint kunne passe sammen 

med denne forretning. Hans 

største bekymring var dog, at 

han ikke havde den fornødne 

faglige forudsætning, men en 

jyde beroligede ham med, at 

var der 10 biavlere i forretningen, 

var der helt sikkert 11 meninger 

om den rådgivning, der 

skulle gives. Forretningen har 

stille udviklet sig fra en nærbutik 

til en kundekreds, der dækker 

det meste af Fyn. Folk nyder 

CP’s smilende og lune facon at 

drive forretning på, og det faglige 

er gennem flittige besøg i 

biavlerforeningens møderækker 

helt i top. Det har bla. givet 

sig udslag i dannelse af en voksklub, 

hvor medlemmerne kører 

et lukket vokskredsløb. CP så på 

DBF’s varroastrategiplan og hørte 

på folk, der talte om pesticider 

og konsekvensen blev voksklubben. 

Fra de lokale foreninger 

skal der lyde et til lykke med 

dagen og en tak for det positive 

samarbejde. 

Gunnar Mikkelsen og 

Jørgen Bang. 

og ikke mindst snakke om med 

venner og bekendte i lokalforeningen. 

Og er antallet af 

foreningsmedlemmer ikke snarere 

et udtryk for et udtryk for 

et beklageligt fald i antallet af 

biavlere end en følge af 

kontingentstigninger. 

Carsten Bo Nielsen 

Næstved 

DØDSFALD 

Oskar Svendsen, Jerup døde 

den 21. maj - 88 år gammel. 

Oskar Svendsen var æresmedlem 

i Hjørring amts Biavlerforening. 

I sine velmagtsdage var 

han en god støtte for foreningen. 

Han har siddet i bestyrelsen 

i 30 år - heraf en tid som formand. 

Han mødte flittigt op i 

skolebigården, hvor han til tider 

deltog i undervisningen. 

Han var kyndig biavler, og 

som sådan har han deltaget i bekæmpelse 

af bipest, som nu ikke 

mere findes i Vendsyssel. Oskar 

Svendsen begyndte med kubebiavl 

som dreng, og fik ikke 

trugstader før han var en voksen 

mand. Senere udvidede han til 

ca. 40 bistader, hvoraf han selv 

har fremstillet de fleste. 

Æret være hans minde. 

P.C.D. Hansen, 

Hjørring Amts 



172 

HONNINGDÅSER 

med fyldestreng, v. 6.000 stk. 

frit leveret. 

Etikette uden navn leveres omgåedne. 

Biavlsmateriel sælges. 

Vi sender gerne. 

GULE DRONNINGER 

„EDELGAVE GOLD“ 

Har du problemer med kalkyngel og bipest? Det plejer vore 

bier selv at kunne ordne! - og så er de omgængelige, flittige 

og gode til at overvintre. 

SÆLGES 

Vippesier i rustfrit stål. 

Tappemaskine til el. 

Tlf. 98 83 83 83 

SLYNGE KØBES 

4-6 sold til LN & 12 x 10. 

Rustfri stål. 

48 21 10 19 


Ernst Nielsen 

Algade 79, Grønbjerg, 6971 Spjald 

tlf. 97 38 43 53 


fra 

Blanksø Biavl 

Honningdåser 

Honningdåser 

Foder 

Foder 

Rammevask 

Rammevask 

Kvalitets Kvalitets grej 

grej 



4420 Regstrup 

Tlf. 53 48 31 38 - Bil 21 42 31 38 

Åbent Tirsdag kl. 17.00-20.00 og 


NB - nyt mobil nr. ! 

Jan Olsson 

OBS! Nyt tlf. nr. 21 44 45 56 

Tomme Edelgave-firlinger 

4 x 3 rm NM, sælges for 

300,00 kr. 

Tlf. 21 44 45 56 

Sælges 

6 solds automatiks 

vendbar slynge. 

Pris. 5.000 kr 

Henv. tlf. 55 44 20 31 

Ny honninghøstdag 

5. og 6. september 

Gule 

Dronninger 

sælges 

tlf. 75 28 76 58 

bil. 40 61 62 86 

Arne Kristensen 

Købes 

25 bifamilier m. avlsmateriale 

Buckfast eller 

Carnica. 

Tlf. 75 89 58 70. 

Dronninger 

af 

Buckfast afstamning 

sælges. 

Vester Tørslev 


Tlf. 98 33 52 72 

eller 30 96 30 94. 

Gule 

dronninger 

sælges 

Sæsonen er i gang, og jeg har 

masser af uparrede og 

friparrede dronninger til salg. 

Henv. 


Telf. 98 48 62 12 

Bedst mellem 18-19 

Sælges 

Norsk mål - 1000 stk. nye 

rammer, m/hjørneklodser 

á kr. 3,75/stk. 

Tlf. 86 94 97 67 efter kl. 18.00

NYHED: 

BIHUSET 

BIHUSET har alt det biavlsmateriel du behøver 

til en ny bisæson, lageret bugner af gode tilbud. 

Kom og snak honningbehandling, slyngning osv. med 

os over en kop kaffe. 

Køb din nye slynge i år - Vi tager gerne den gamle i 

bytte. 

Vi har alt i honningemballage. 

Alt i voksforarbejdning. 

Foderkasser + bunde i helstøbt Styropor, passer både 

på Rea-Dan og Swibo - Kom og se dem. 

Vi sælger Danske Buckfastdronninger efter 

kvalitetskontrollerede, nosema- og afkomsttestede 

avlsdronninger. 

Honning Købes kontant. 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 



Bimateriel 


Bombækvej 80 

9760 Vrå 

Tlf. 98 98 19 05 










Tlf. 53 76 53 22 

Anton Emil’s 

Dronninger 

Miljøcentret 

Højlund 

Kildevej 7 

5463 Harndrup 

Tlf. 64 88 16 05 

Tidsskrift for Biavl 

på CD-rom 

TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 

http://www.swienty.dk 


174 




Stil Stil kra krav kra v til til din din le leverandør 

le verandør 

AVLERRINGEN 

VLERRINGEN 

Dr Dronning Dr Dronning 

onning onninger onninger 

er efter efter kv kvalitetsk kv kvalitetsk 

alitetsk alitetskontr 

alitetsk ontr ontrolleret, 

ontr olleret, 

nosemafrit nosemafrit a aavlsmateriale 

a vlsmateriale fra fra a aavlere 


der der der stiller stiller stiller kra krav kra v til til til sig sig selv selv og og pr pr produktet pr pr oduktet ! 

! 


Jør Jørgen Jør en Thomsen Thomsen, Thomsen Thomsen Åbybro 9826 9094 2213 8065 

Car Car Carsten Car Car sten Dalbøl Dalbøl, Dalbøl Greve 4340 4726 4092 3935 



Ander Anders Ander s Glob Glob, Glob Rønde 8637 9210 4014 4438 8637 9210 

Hans Hans Hans Røy Røy, Røy Ringkøbing 9732 1398 3097 6875 9732 1398 



John John Sv Sv Svarre Sv arre arre, arre Hørning 8692 3804 4027 2187 8692 3804 


PRISER PRISER PRISER ee 

exc e xc xcl. xc l. moms: 

moms: 

Klækkemodne Klækkemodne celler celler ................................................................. ................................................................. 70.- 

70.- 

Ubefrugtede Ubefrugtede dr dr dronning dr dr onning onninger onning er ........................................................... ........................................................... 75.- 

75.- 

Friparrede Friparrede dr dronning dr onning onninger onninger 

er er............................................................. 

er ............................................................. 200.- 

200.- 

Rabatter: 

Rabatter: 

10 10 10 stk. stk. 10%; 10%; 25 25 25 stk. stk. 15%; 15%; 50 50 stk. stk. 20%; 20%; 100 100 stk. stk. 25%. 

25%. 


Store Store søskende søskende serier serier parret parret på på sikre sikre, sikre godkendtegodkendtegodkendteparringsparringsparrings- stationer stationer- stationer - Ud Udvælg Ud vælg vælgelse vælg else af af a aavlsdr 

aa 

vlsdr vlsdr vlsdronning 


b landt ar arvefaste ar vefaste vefaste, vefaste 

nosemafrie nosemafrie 2-år 2-årsdr 2-år 2-årsdr 

sdr sdronning sdr onning onninger onning er - - Kv Kvalitets-k 

Kv Kvalitets-k 

alitets-k alitets-kontol alitets-k ontol og og afk afkomstaf- 

afk afkomstaf 

omstaf 

prøvning. prøvning. Se Se D DD.B.F's 

D .B.F's rappor rapport rappor rapport 

t oo 

over o ver kv kvalitetsk kv alitetsk alitetskontr 


a vls 

dr dr dronning dr dronning 

onning onninger onning er er, er samt samt samt T.f .f .f .f.B. .f.B. 

.B. nr nr nr. nr nr 2/97 2/97 2/97 vedr vedr vedr. vedr vedr afk afk afkomstafprøvning 

afk afkomstafprøvning 

omstafprøvning 

omstafprøvningen omstafprøvningen 

en i i i 1996. 

1996.

INVITATION 

Kære Biavlere, kolleger & foretningforbindelser 

Fødselsdagsfest/reception 

Jeg er født 0707-1937 

Derfor inviterer jeg til åbent hus i 

Kornhallen, Foderstoffen 

Skovbovej 360, Egense 

Mandag den 7. juli kl. 13-17 

Kokken har lovet at fremtrylle en 

kreativ anretning. 

Jeg håber mange vil møde op og 

fejre dagen i festlige omgivelser. 




Telf. 62 20 97 40 

Vi vil have et par spændende udstillinger 

Brug din honning til mad. 

Bestil opskriftsbøger hos Danmarks Biavlerforening 



Ubefrugtede 50,00 kr. 


+ moms 



8450 Hammel 


1400 rammer NM + 20 

kg voks sælges. 

1500 kr. 

Tlf. 97 35 26 58 

GRATIS 

En ældre 4 rammers 

håndslynge type 

Omega + diverse 

biudstyr kan afhentes 

gratis. 

Thomassen 

Tlf./fax 48 17 22 90 

Honningopskrifter Biodlarens Kokbok Bolsje Kogebogen. 

50 kr; incl. moms 62.50 kr 60 kr; incl. moms 75 kr 70 kr; incl. moms 87.50 


176 

Biersted dronninger 

Kvalitetskontroleret Buckfastmateriale. 

Medlem af Avleringen 


Brugsdronninger, ubefrugtet og friparrede. 

Avlerringens priser og rabater. 



Biersted Biavl 

v/ Jørgen Thomsen 

Michelsensvej 10 

9440 Aabybro 

Tlf. 98 26 90 94 Bil: 22 13 80 65 









TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 



på CD-rom 





(voks smeltes igen fra 1. sept.) 






- det tørre og sunde bistade. 

Ring og hør nærmere om det 

moderne opstablingsstade. 

HANS RØY 

Tlf. og fax 97 32 13 98 

biltelefon 30 97 68 75

2 nyskabelser i Styropor: 

Foderkasse og bund i Styropor, som passer til både de 

eksisterende Styroporstader og Rea-Dan stader i 12 x 10, norsk 

mål og lavnormal. 

Bunden, som har skrå „landingsbane“, der sikrer bierne et godt 

fodfæste ved indgangen, er tillige forsynet med Varroaindskud. 

Foderkassen, der rummer ca. 18 ltr. er indrettet så bierne ikke 

drukner i foderet. Den kan tillige anvendes til fodring af dobbeltfamilier. 

Du kan købe delene hos en af følgende otte materielforhandlere, 

der i samarbejde har udviklet emnerne: 

Priser: 

Foderkasse incl. 

vinkelgitter: Kr. 120,- 

Bund: Kr. 140,- 

Priser excl. moms 

Jakobsen & Hvam A/S 

Hovedvejen 22 

7490 Aulum Tlf. 97 47 27 39 

Fyns Biavls Center A/S 

Åbjergvej 7, Holse St. 

5464 Brenderup Tlf. 64 44 13 13 

Sydfyns Bimateriel 

v/C.P. Christensen 


5700 Svendborg Tlf. 62 20 97 40 

Bigården Bramming 

v/Kjeld Fjord 

Ribevej 47 

6740 Bramming Tlf. 75 10 11 77 


v/Anna-Grethe & Albert 

Pedersen 

Østerbro 1-2 

8970 Havndal Tlf. 86 47 04 52 

Niels Bak Pedersen 

Nøddevej 12 

4171 Glumsø Tlf. 53 64 65 92 

Bihuset 

v/Heino Christiansen 


4733 Tappernøje Tlf. 53 76 53 22 




8660 Skanderborg Tlf. 86 52 33 46 

Fælles varroabekæmpelse 

på Fyn 

Uge 32 

For at opnå en så effektiv varroa-bekæmpelse 

som muligt, er det vigtigt, at alle 

bekæmper i samme periode. 


178 









rimelig 




Vemmelev 

Tlf. 53 58 25 01 

Hvis bierne kunne vælge... 

Det er blevet nemmere at være biavler 

Brug APIFONDA eller API-INVERT 

Bifoder med Garanti 

Foderdej APIFONDA i 15kg kartoner, i 2,5kg plasticpakker; Fodersirup API- 

INVERT i 14 kg spande, i 28 kg kartoner, i palletanke eller i tankvogn 

Vi oplyser dig gerne nærmeste forhandler som fører det 

orginale APIFONDA/ APIINVERT 





TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 


Lørdag den 28. juni 1997 kl. 13-16 



Ferielukket: 22.6.-25.6.97 

Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 




Tlf. 53 56 15 14 Fax. 53 56 15 28 

OBS - nye åbningstider 

Fre.-Lør.-Søn.-Man 

10-15 



180 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 




VOKSSMELTNING 




ST STOR ST STOR 

OR ORVORDE OR ORDE ORDE BIA BIA BIAVLSCENTER 

BIA BIAVLSCENTER 

VLSCENTER 





KREBS 


Bil 40 59 76 55 



NIELS BAK 

PEDERSEN 


Tlf. 53 64 65 92 

Biavlsmateriel 

4 gl. bistader m. ram, 

magasiner, dr. gitre. Alt LN, 

samt 2 røgpustere, gammel 

honningslynge. Alt 750 kr. 

Henv. 64 43 31 26 




sælges 

G. Groos 

Tlf. 86 98 94 86 


Ahorngade 8A 

6600 Vejen 




sælges 


udføres. 






Tlf. 75 36 79 00

® 

Buckfast 

Vi har indledt et samarbejde om avl, produktion og salg af 

dronninger. Som grundlag for avlsarbejdet har vi til sammen 

mere end 800 bifamilier med dronninger, som er øparrede på 

Tunø eller Nekselø. Dette giver mulighed for, at der kun anvendes 

de allerbedste avlsdronninger fra en lang række forskellige 

buckfast-linier. 


af produktionen. Dronningcellerne antages i meget stærke 

cellebyggere og færdigfodres i stærke, dronningrette bifamilier. 




Levering: 



Priser: 



10 stk. - 10%, 25 stk. - 15%, 50 stk. - 20%, 100 stk. - 25%. 




Tlf. 86 52 33 46 Tlf. 86 37 92 10 Tlf. 53 56 18 10 

Fax 86 52 33 52 Fax 86 37 92 10 Fax 53 56 18 40 

Bil 21 23 57 07 Bil 40 14 44 38 Bil 30 52 09 54 










182 








8300 Odder 

Tlf./fax 86 55 12 61. Biltlf. 20 82 12 61 



















Tlf. 86 47 04 52 





MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 

Alt til biavl 


fra 1/5.97-30/9.97 






Tlf. 75 33 00 22 

Bil: 20 32 64 22

SCANDIC FOOD’s STØRSTE SÆSON! 

Scandic Food A/S har i sæsonen 1996-97 indvejet og solgt mest dansk honning i 

selskabets historie. 

Indvejningspriserne i sæsonen er steget væsentlig i forhold til den foregående 

sæson - og prisniveauet i detailhandelen er fulgt med op - uden at salget af dansk 

honning er blevet mindre. 

Ved indgangen til den nye sæson vil vi gerne benytte lejligheden til at takke biavlerne 

og materielforhandlerne for et godt samarbjde i det forløbne år. 

Vores målsætning er at den kommende sæson skal blive endnu bedre! 

Vi ser frem til et godt samarbejde i 1997-98 om at levere et dansk kvalitetsprodukt 

til detailhandelen. 

I den nye sæson giver vi også - 

- "ET GODT TILBUD"! 


KØBES 

















184 




- Biavlsmateriel og voks 

- Flydende foder og foderdej 

fra 

- REA-DAN stader 

- Apifonda 

- Honningdåser med 

fyldkant 

- Glas/glas 

- Honningbolcher - 

ny kvalitet - 



konservering 

- Bestilling på dansk sukker i 

sække modtages. 




Indvejning af honning 

Kære biavler 

Vores kunder og myndighederne stiller større og større krav til registrering og 

kontrol af honning. Vi minder derfor om, at alle spande/tønder med honning skal 

være tydeligt mærket med navn, adresse og høsttidspunkt. 

Tak for hjælpen. 


5. og 6. september

Biavlerforeningen for Grenaa 

og Omegn afholder møde i 

skolebigården mandag aften kl. 

19.00 til og med den 7. juli. Der 

er mulighed for omlarvning, og 

sidste aften bliver der demonstreret 

etablering af småfamilier. 



har åbent hus i bigården på 

Laksmølle lørdag den 28. juni kl. 

14.00 hvor der er honningfratagning 

og -slyngning. 

Tirsdag den 8. juli kl. 19 besøg i 

Henning Chr. Petersens bigård, 

Bladknæk, Lundsbjerg (over for 

betonværk). Der vil være salg af 

øl og sodavand. 


Brande og Omegns B.F. besøger 

tirsdag den 17. juni kl. 19.00 

Lars Wozniak i en af hans 

udebigårde for bl.a. at se hans 

system til transport af bier mellem 

bigårde. Afgang fra N.I. 

Møllersplads i Brande kl. 18.00 og 

videre fra TOYATA/Statoil i Give 

kl. 18.20. 

Tirsdag den 1. juli besøger vi Niels 

Iversen, mødestedet er ved Tøsby 

kro på vejen mellem Give og 

Bredsten kl. 19.00. 

Udflugt til Læsø arrangeres i 

egne biler i week-enden 15.-17. 

august. Afgang fra Brande fredag 

den 15. ca. kl. 17.30 og med 

færgen fra Frederikshavn kl. 

21.00. Lørdag kl. 10.30 besøg i 

salt syde hytten og lørdag eftermiddag 

besøg i en bigård og evt. 

efterfølgende rundvisning på 

øen. Hjemrejse søndag med færgen 

kl. 10.30 eller 15.00. Der er 

reserveret plads på vandrehjemmet. 

Priser: Færge: Bil 380,- person 

97,50 - 2-sengs værelse 215,- 

/nat, 4-sengs værelse 340,-/nat, 

morgenmad 40,-, aftensmad 70,- 

. Eks. 1305,- for 2 personer inc. 2 

x morgenmad og 1 x aftensmad. 

Tilmelding senest den 1. juli på 

telf. 97 18 30 01. Naboforeninger 

er velkomne. 


Bornholms Biavlerforening 

Begynderkurset er godt i gang, 

og afvikles på tirsdag aftener kl. 

19 i skolebigården. Vi forventer, 

at foreningsmedlemmer vil bidrage 

til at give de nye biavlere 


en alsidige indføring i kunsten at 

drive biavl ved at møde frem og 

gøre kursusaftenerne til medlemsmøder. 

Det vil også komme til at handle 

om krämerplader: 

Det er fastslået, at det er tilladt 

at forhandle materialer til 

krämerplader, at bruge 

krämerplader, men ikke at 

handle med krämerplader. Der 

skønnes at være mange medlemmer, 

som fortsat vil bruge 

krämerplader som 

varroabekæmpelsesmiddel. Derfor 

vil foreningen sørge for at organisere 

en fælles produktion af 

plader i løbet af sommeren, så at 

vi kan dække alles behov. Når vi 

benytter os af fælles hjælp, og 

man kun betaler for materialerne, 

kan vi løse problemet med, 

at de færdige plader ifølge loven 

ikke må forhandles. 

P.b.v. Aksel Jørgensen. 

De fynske Bivenner mødes tirsdag 

den 17. juni kl. 19.00 i 

skolebigården hvor vi skal have 

hækken klippet. Det er ingen sag 

hvis vi er mange der hjælpes ad. 

Så husk hækkesaksen. I juli vil vi 

hen ad vejen aftale de møder, 

som vi føler der er behov for. 


Flakkebjerg herreds B.F. Hvis 

der skulle være tvivl om, at der 

fortsat er møder i foreningens 

bigård på Fyrendal Gods mellem 

Sandved og Tornemark kan dette 

bekræftes, at det er der hver anden 

tirsdag kl. 19.00 med start 

den 24. juni, den 8. og 22. juli osv. 

Alle er velkomne, både nybegyndere 

og øvede biavlere. 


Fredericia og Omegns B.F. besøger 

lørdag den 7. juni kl. 14.00 

Svend Hansen, Fædrift 2, Hvidbjerg 

hvor vi skal se Svend’s biavl. 

Onsdag den 11. juni kl. 19.00 er 

vi i skolebigården hvor der er 

dronningavl. 

Lørdag den 28. juni kl. 14.00 besøger 

vi Gita Grauslund, 

Treldenæsvej 124 hvor vi skal se 

Gita’s biavl. 

Jan G. Pedersen 

Gl. Roskilde Amts B.F. afhol- 

der grillaften i skolebigården 

søndag den 29. juni kl. 17.00-? 

Grillen har vi, men du medbringer 

selv kød, pølser og tilbehør. 

Drikkevarer kan købes til 

klubpris. 

Søndag den 6. juli kl. 11.00 tilses 

bierne i skolebigården. 

Søndag den 13. juli er vi på 

Margrethehåbsvej 75 kl. 14.00 

hvor vi er på bigårdsbesøg hos 

Peter Møller. 

Søndag den 20. juli kl. 11.00 tilses 

bierne i skolebigården. 

Jens Madsen 

Haderslev og Omegns B.F. afholder 

møde lørdag den 5. juli kl. 

14.00 hos Alfred Johansen, 

Skøttehavevej 25 i Haderslev. 

Emne: Varroabekæmpelse. Kaffe 

medbringes. 

Bestyrelsen 

Hanherreds B.F. afholder fremover 

møde i skolebigården hver 

tirsdag kl. 19.00, der kan vi drøfte 

problemer og måske få en god 

ide. 

Lørdag den 21. juni vil vi forsøge 

at arrangere en tur til Knud 

Hvam i Aulum, hvor han vil vise 

os sin store honningvirksomhed, 

derefter kan vi måske se et mjødbryggeri. 

Er der tilslutning kører 

vi fra Fjerritslev i private biler kl. 

08.00. Tilmelding på telf. 98 21 

12 40 eller på telf. 98 21 20 37. 


Hjørring Amts B.F. mødes i 

skolebigården torsdag den 12. 

juni kl. 19.00 hvor emnet er 

dronningavl med Villy Svendsen 

og Chr. Sauter. 


igen i skolebigården hvor emnet 

ligeledes er dronningavl. 

Lørdag den 28. juni er der udflugt 

til Anders Glob, Djursland. 

Se sidste nr. af TfB. 

Torsdag den 3. juli kl. 19.00 besøger 

vi en bigård hos Bo Storm, 

Katsigvej 15 i Skærum. 

Torsdag den 17. juli kl. 19.00 er 

vi i skolebigården hvor vi har eftersyn, 

eventuelt med konsulent 

eller kyndig biavler. 

Skolebigårdsudvalget 


møde onsdag den 25. juni 

kl. 19.00 i skolebigården. 


MØDER

186 

Mandag den 30. juni kl. 19.00 er 

der forskolemøde ved Åge Jensen, 

Park Alle 275, Struer. Åge 

giver kaffe. 

Bestyrelsen 


fællesmøde med Nr. Snede 

B.F. tirsdag den 24. juni kl. 19.00 

hos Henry Pedersen, Ejstrupholm, 

se under Nr. Snede B.F. 

Onsdag den 9. juli kl. 19.00 besøger 

vi dronningavler Poul Erik 

Sørensen, Vestermarken 12 i 

Hårby. 

Skolebigården er åben onsdag 

den 18. juni, den 2. og 16. juli kl. 

19.00. 


Kaløvig-egnens B.F. Onsdag 

den 18. juni kl. 19.00 besøger vi 

biavlskonsulent Carsten Wolff 

Hansen, Sekshøjvej 3, Fannerup 

Mark, 8500 Grenå. Her bliver der 

mulighed for at se et helt nyindrettet 

slyngerum, et nyplantet 

læhegn, og selvfølgelig skal bierne 

også beses. 

Lørdag den 5. juli kl. 14.00 besøger 

vi Elna og Christen Lind, Balevej 

19, Ommestrup, 8544 Mørke. 

Christen vil vise og delagtiggøre 

os andre i sin viden om biavl. 



erindrer om at der stadig er 

aktivitet i skolebigården hver 

onsdag kl. 19.00. Husk også at 

der er voksafhentning onsdag 

den 9. juli. Alle er velkomne. 

Husk kaffen! 



den 16. juni, se T.f.B. nr. 5/97. 

Den 30. juni kl. 19.00 afholdes 

møde hos Bent Povlsen, Kelstrupskovvej 

58, Kelstrupskov. 

Bisygdomsinspektør Sten Holbæk 

kommer og fortæller om 

bisygdomme, hvornår begynder 

vi at lave vinterleje. 

Den 7. juli kl. 19.00 afholdes 

møde hos Johs. Sørensen, 

Odensevej 169, rækkehusene, 

Bogense. Johannes vil fortælle 

om honningfratagning, andet 

fra Johs.’s store erfaring med bier 

igennem mange år. 

Den 3. august går sommerudflugten 

til Bakkegårdens 



Biavlscenter i Hårby ved Skanderborg. 

Tilmelding senest den 28. 

juli på telf. 65 96 79 80. 

S. Sørensen 

Nordthy B.F. afholder bigårdsmøde 

lørdag den 28. juni kl. 

13.30 hos Jens Højbjerg Christensen, 

Hørdumvej 16, Hørdum. Vi 

skal se hvordan man skifter fra 

12x10 trugstader til Dadant-opstabling 

og høre hvorfor. Alle er 

velkomne. 



afholder tirsdag den 24. juni kl. 

19.00 fællesmøde med Horsens 

og Omegns B.F. hos Henry Pedersen, 

Ejstrupholm. Indkørsel fra 

Brandevej. Afslutning med kaffe 

på Ejstrupholm hotel. 


Odder og omegns B.F. afholder 

møder tirsdag d. 24.6. kl. 

19.30 hos Janne Jensen, Bondesvadvej 

216, Rold, Odder. 

Mandag d. 7.7. kl. 19.30 hos 

Flemming Pedersen i bigården 

Dørupvej, Ved Jeksen Dalvej, 

Hørning. Se udsendte sommerprogram. 

Kærlig hilsen Peter Stougård 


åbent hus for alle interesserede 

torsdag den 26. juni kl. 

19.00 hos Ove Olesen, Sdr. 

Højrupvejen 8, Ringe. 

Søndag den 6. juli afholdes 

bimøde hos Ebba og Ejvind Jørgensen 

i den Fynske Landsby. Vi 

starter med morgenkaffe kl. 

08.30. Der bortloddes to befrugtede 

dronninger og 3 halve flasker 

Brøndum. Ebba og Ejvind 

leder mødet. Entre kr. 10,- for 

hele dagen. Deltagerne kan tage 

frokosten med og se landsbyen 

om eftermiddagen. Alle interesserede 

er velkomne til vore 

arrangementer, også ikke medlemmer. 


Salling og Fjends B.F. er i søndag 

den 15. juni kl. 13.00 i 

skolebigården v/Marienlyst Produktions-højskole. 

Har du lyst til 

at udskifte dine dronninger, eller 

skal du udvide, så er denne 

dag muligheden. Tove og Tage 

har igen i år tilbudt at komme 

med en yngeltavle med larver af 

fredelig afstamning, (samme afstamning 

som nogle af bierne i 

skolebigården) som står til fri afbenyttelse 

for omlarvning. Vi aftaler 

samme dag det videre forløb 

med cellebygger og udrugning, 

parring m.v. Kaffe medbringes. 

Lørdag den 21. juni er vi på dyrskuet 

i skive. Vi prøver igen med 

tombola med fine gevinster. Der 

ud over er der igen vandreudstilling, 

materieludstilling og 

observationsstade. Kom forbi og 

få en bisnak. Vel mødt. 



B.F. besøger Flemming Hansen, 

Oksbøl mandag den 7. juli 

kl. 19.00. Vi skal på besøg hos 

Flemming i Oksbøl, se på hans 

bier og stille det store spørgsmål: 

Kan vi få mere varroaresistente 

bier ved at inseminere dronninger? 

Flemming har, som en af de 

første i vort område, haft inseminerede 

dronninger i sin biavl, 

dronninger der aktivt er avlet 

efter varroaresistens. 



afholder sommerudflugt lørdag 

den 5. juli til Lyø. Vi mødes ved 

Ø-færgen i Fåborg kl. 09.40, 

hjemrejse fra Lyø kl. 17.00. Forplejning 

til hele dagen - morgenkaffe, 

frokostkurv og eftermiddagskaffe 

medbringes. Husk 

morgenbitter, snaps til silden og 

cognac til kaffen. På Lyø er der 

arrangeret rundtur og besøg hos 

tegneren og maleren Peder A. 

Pedersen. Pris pr. person 100,- kr. 

Tilmelding til Gunnar Mikkelsen 

på tlf. 62 25 21 87 senest den 1. 

juli. 

Åben slyngedag den 28. juni kl. 

13-16. Husk tilmeldingsfristen 

den 18. juni til Gunnar Mikkelsen. 

Levering af dronninger, se sidst 

udsendte medlemsbrev. 


Vamdrup B.F. afholder møde 

torsdag den 26. juni hvor Ejnar 

Junge vil fortælle os om honningbehandling 

og hvad dertil 

hører. Så mød op. Vi har mange

medlemmer som vi aldrig ser. 

Rita Christensen 

Vestfyns B.F. fortsætter møderne 

i bigården onsdag den 2. 

juli kl. 18.30 hos Kurt Hansen, 

Syrenvej 27, Brenderup. Emne: 

Hovedtrækket er godt i gang. 

Dannelse af nye familier. 

Onsdag den 30. juli kl. 18.30 er vi 

hos Aage Oksbjerg, Stærmosevej 

106, Tommerup. Emne: 

Varroabehandling og 

indvintring. 

Aage Oksbjerg 

Vesthimmerlands B.F. er søndag 

den 22. juni på herregården 

Hessel ved Hvalpsund, repræsenteret 

med en stor stand med 

biavlsprodukter og materialer. 

Der er åbent fra kl. 10.00 til kl. 

16.00, vi er der sammen med 

fåreavlerne m.fl. Arrangementet 

er annonceret i alle de lokale 

dagblade, med plakater osv. Så 

lad os se en hel flok biavlere med 

familie. Der bliver helt sikkert en 

masse at se på og tid til en god 

hyggesnak. 


Viborg Rinds B.F. afholder onsdag 

den 23. juli kl. 19.00 

honningslyngeaften sammen 

med Ørum B.F. hos Henning Villadsen, 

Danasvej 69 Ålestrup. 


Østfyns B.F. afholder møde lørdag 

den 28. juni kl. 13.00 hvor vi 

begynder med at kigge på Willy 

Anderskovs bier i nærheden af 

„Højbjerghytten“ på Langø. Der 

vil som vanligt være vejvisere. 

Derefter fortsættes til Willys sommerhus, 

hvor der kan bades og 

grilles. Medbring selv mad, drikkevarer 

og badetøj. 

Bestyrelsen 

Østhimmerlands B.F. meddeler 

at vi lørdag den 21. juni kl. 17.00 

udstiller på Dyrskuepladsen i 

Skalborg i anledning af Aalborg 

Amts Landboforenings arrangement: 

„Dyrenes Dag“. Alle er velkomne 

på vor stand. 

Lørdag den 28. juni kl. 13.00 afholder 

vi udflugt sammen med 

Aalborg B.F. til en af Jørgen 

Thomsens, Biersted, parringsstation 

som ligger på Egholm. Vi 


mødes ved Egholmfærgen kl. 

13.00, hvor vi samlet sejler over 

til Egholm. Madkurv, kaffe og 

drikkevarer medbringes til en 

forhåbentlig hyggelig dag, idet 

vi efter Egholmturen fortsætter 

til flere af Jørgen Thomsens 

bigårde på fastlandet. 

Tirsdag den 8. juli kl. 19.00 er 

skolebigården åben og vi får besøg 

af Niels Lund, Oue som kommer 

og fortæller om honningbehandling. 


Ålborg B.F. afholder søndag den 

22. juni kl. 10.30 åbent hus „Biavler 

for en dag“ i skolebigården. 

Arrangementet afholdes i samarbejde 

med Ålborg kommune, 

Park- og Kirkegårdsforvaltningen. 

Dygtige og erfarne biavlere 

fortæller om honningbiens 

liv, og under kyndig vejledning 

er det muligt, iklædt anorak med 

slør, at besigtige bistaderne. I 

honningværkstedet kører 

honningslyngen og der bydes på 

friskbagte vafler med nyslynget 

honning. Haverslev Biavlscenter 

ved Anna og Henning Thorup 

laver en miniudstilling med alt til 

biavl. 

Lørdag den 28. juni kl. 13.00 skal 

vi besøge Egholm hvor vi skal se 

dronningavler Jørgen Thomsens 

parrestation. Se under Østhimmerlands 

B.F. 



fast møde i skolebigården 

hver mandag kl. 19.00. Se det 

udsendte sommerprogram med 

detaljeret temabeskrivelse for de 

enkelte mødedage. Husk at tage 

et glas færdigbehandlet honning, 

af egen prd. fra i år med til 

honningbedømmelsen den 14. 

juli kl. 19.00 i skolebigården. Den 

bedst behandlede honning fra 

1997 vil blive belønnet med en 

præmie. 

Afkryds allerede nu følgende 

søndage i kalenderen: Søndag 

den 10. august kl. 10.00 afholder 

vi sommermøde ved Peter Nielsen. 

Sommerudflugt til det naturskønne 

Limfjordsø Fur. 


NY HONNINGHØSTDAG 

Den 5. og 6. september afholdes 

„Ny honninghøstdag“. 

Det er den dag, hvor så mange 

biavlere som muligt skal fortælle 

om den fortræffelige danske 

honning. 

Det kan være ved en udstilling 

på torvet, eller ved åbent hus 

i bigården. 


sender gerne materialer til lokalforeninger 

til brug for udstillinger. 

Brochurer, Tidsskrift for Biavl 

og plakater. 

Vi vil også på forhånd sende 

oplysninger til pressen om dagen. 

Vi vil opfordre lokalforeningerne 

til at bestille materialer i 

godt tid. 

ANVENDELSE AF 

BAYVAROL FORBUDT 

IGEN I TYSKLAND. 

Dr. Wolfgang Ritter skriver 

i det tyske biblad „Adiz“ at 

Bayvarol er blevet forbudt i 

Tyskland. Det må altså ikke sælges 

eller bruges til varroabekæmpelse. 

Baggrunden er at lægemidler 

på det tyske marked 

skal revurderes. I den forbindelse 

skal behandlingsfristerne 

fastlægges påny. Det vil sige 

den tid, som skal gå fra behandling 

til honninghøst. 

Til det brug skal der foreligge 

dokumentation fra firmaet, 

der tillader fastsættelse af 

en maksimal restkoncentration 

i produktet. 

Firmaet har ikke indleveret 

disse data rettidigt, så salg og 

brug af midlet blev forbudt. 

Oplysningerne skulle nu 

være indleveret til det tyske 

sundhedsmyndigheder, man 

håber på en godkendelse inden 

næste behandlingssæson. 



SWI-BO Opstablingsstade - Ring nu: Vi har et godt TILBUD 

Det ideelle stade af højisolerende Styropor-kunststof i 12x10 rammemål 

Gennemtænkt i mindste detalje 

Fordele: God overvintring - God forårsudvikling - Ingen fugtproblemer - Lav vægt 

Ingen vedligeholdelse - Meget fleksibel 

Kun det originale SWI-BO er kendetegnet ved at: 

Bunden har et varroa-indskud og en aftagelig gitterramme 

Låget har god plads til drivfodring og kan bruges 

som underlag ved eftersyn. 

Magasinet har kraftige plastic-bæreskinner 

NYHED!! NYHED!! 

Fodermagasin til 16 kg flydende Foder 





Rekvirér vort katalog 96 og prisliste 97 


Telefontid: Dagligt kl. 9.00-17.00 


A /S 



TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 


7 

Juli 


DBF får ny 

adresse 

Side 190 

Adressen 

Side 191 

Månedens 

arbejde 

Side 192 

Mit hobbyslyngerum 

Side 195 

Biavl i fortid 

og nutid 

Side 198 

Kort 

Side 200 

Annonce 

Scandic Food 

Side 202 

Svar til 

Scandic Food 

Side 203 

FH’s generalforsamling 

Side 204 

Annoncer 

Side 205 

Møder 

Side 217 


Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 

Telefon avis 57 56 17 75 








Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 



Deadline August-nr.: 

Fredag 21. Juli. 

Deadline September-nr.: 

Torsdag 21. August. 

Oplag: 5600 



Forsidefoto: Sværmtid ? 

Foto: Finn Christensen 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

190 

131. Årgang 



får ny adresse 

Medio juli flytter Danmarks Biavlerforening sit 

sekretariat til Borup på Sjælland. 

Generalforsamlingen talte 

I forlængelse af hovedgeneralforsamlingens beslutning om køb 

af bolig til foreningens sekretariat har hovedbestyrelsen nøje 

overvejet, hvad der kunne gøres. Vi har undersøgt, hvorledes køb 

med en ansvarlig økonomi, bevarelse af faglig viden, opnåelse af et 

fagligt miljø og en rimelig geografisk placering kunne gå op i en 

helhed. 

Overvejelserne og det efterfølgende arbejde med kontakter, 

møder m.v. har nu båret frugt. Det er nemlig lykkedes for hovedbestyrelsen 

at får en aftale i stand, som sikrer stort set alt på en gang. 

Vi flytter til Borup Landbocenter 

Det har vist sig, at Landboforeningerne, som har til huse i Borup, 

og som er igang med at købe huset, foreløbigt havde lejet sig ind 

hos Kreditforeningen. De er nu villige til at lade Danmarks Biavlerforening 

købe en andel af huset. 

Hovedbestyrelsen har således fået mulighed for på en gang at 

følge generalforsamlingens beslutning om køb, som har nogle 

økonomiske fordele på længere sigt. Men det er også lykkedes at 

sikre foreningens sekretariat gode rammer. Det gælder fysisk, idet 

der er gode kontorer og fin lagerplads. Det er tilfældet 

sekretariatsmæssigt, fordi der er adgang til gode telefon- og 

kopiforhold m.v. Endelig er der et fagligt miljø med frøavls-, landbrugs- 

og regnskabsrådgivning. 

Oven i købet undgår vi at skulle sige farvel til det nuværende 

personale. 

Der er al mulig grund til at ønske hinanden tillykke med det 

opnåede resultat, som forhåbentlig sikrer foreningen stabile boligforhold 

langt ind i næste årtusinde. 


fmd. Danmarks Biavlerforening


skifter adresse: Danmarks Biavlerforening 

Landbocentret 

Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. ................ 57 56 17 77 

Fax ............... 57 56 17 03 

Telefon avis . 57 56 17 75 

(Følg skilte i Borup efter 

Landbocentret) 

Vi flytter den 16. juli. I forbindelse med flytningen kan det være 

vanskeligt at komme i kontakt med os. Men mandag den 21. juli 

forventer vi at være på plads og i orden. 


Foto Kenneth Svensson


Af 

Lloyd 

Steengaard 


6000 Kolding 

Tlf. 75 53 59 95 

192 

Hvad er en vinterbi, og hvad kendetegner 

denne? 


Jeg fortsætter med lov om 

biavl; men nu gennemgår 

jeg kapitel 3, §§9-12, som 

lovet i sidste nummer. Det 

drejer sig om voldgift, som 

er måden, hvorpå uenighed 

om erstatning i forbindelse 

med forgiftninger afgøres. 

Landet er inddelt i et antal 

voldgiftskredse. Kredsen 

består af en formand samt 

en suppleant for formanden. 

De skal begge have 

juridisk kandidateksamen, 

samt et antal voldgiftsmænd, 

som skal have 

kendskab til bi- eller 

planteavl. Når voldgiften 

behandler en sag, er der 

som minimum følgende 


tilstede: formanden, en 

bikyndig og en planteavlskyndig. 

Herudover kan 

formanden indkalde særlige 

sagkyndige, som hjælper 

med deres specialviden, hvis 

dette anses for nødvendigt. 

Voldgiften har ret til adgang 

til dyrkede arealer, bygningen 

hvor giften opbevares 

samt ret til gratis at udtage 

prøver af såvel planter som 

giftmidler. Desuden må de 

kontrollere sprøjteredskaber 

og eventuelle sprøjtebøger. 

Senest 14 dage efter en 

voldgiftskendelses afsigelse 

skal kendelsen fuldbyrdes. 

Er du nu utilfreds med en 

kendelse kan du indbringe 

denne kendelse for en 

almindelig domstol. Gør du 

dette senest 14 dage efter 

kendelsen gælder 14 dages 

reglen om fuldbyrdelse ikke 

længere. Er den ene part i 

sagen ikke til stede ved 

kendelsens afsigelse gælder 

14 dages reglen først fra det 

øjeblik kendelsen er 

forkyndt for parten. 

VINTERBIER 

Her i juli optræder de første 

vinterbier; men hvad er en 

vinterbi? Vinterbier har 

nogle typiske kendetegn. De 

deltager ikke i bifamiliens 

daglige arbejde, altså de er 

inaktive, hænger i klaser. De 

har et større lag af fedt i 

kroppen. De lever længere 

Foto Carsten Wolff Hansen

end en sommerbi. Herudover 

kan vinterbier igen 

opdeles i tre undergrupper: 

Kortlivede efterårsbier, de 

lever til midten af november, 

længerelevende 

efterårsbier, der lever til 

starten af april, og de 

langtidslevende vinterbier, 

der lever til juni året efter. 

Kan du så se disse langtidslevende 

bier i familierne. Ja, 

det kan du. Sidst i maj og i 

starten af juni vil du kunne 

finde bier næsten uden 

behåring, samt næsten sorte 

bier i dine familier. Dette til 

trods for at dine generelt er 

gule eller brune. Det skyldes 

at disse langtidslevende 

vinterbier ofte får sortfarvningssyge 

på dette 

tidspunkt. En anden måde 

at konstatere dette på er at 

købe dronninger med 

afkom, der har en stærkt 

afvigende farve i forhold til 

de bier, du har, f. eks. fra 

mørkebrune til gule. Du 

skifter så dine dronninger 

med de nye dronninger midt 

i august. Herved vil du så 

året efter kunne se de 

mørke bier blive færre og 

færre medens de gule 

langsomt tager til, efterhånden 

som de nye dronninger 

får flere bier af egen 

afstamning. En lille simpel, 

men sjov måde at lave sin 

egen undersøgelse af, 

hvordan biernes liv er. 

VINTERDØDELIGHED 

Amerikanske undersøgelser 

har vist, at hvis man stopper 

for æglægningen i september, 

så dør 50% af bifamilierne 

i løbet af vinteren. 

Stoppede man for æglægningen 

allerede den 15. 

august, ja så døde hele 77% 

af bifamilierne i løbet af 

vinteren. Som det kan 

afledes af foranstående, er 

det vigtigt at få opfostret 

nogle gode vinterbier senest 

i september ellers vil en del 

af ens bifamilier uvægeligt 

dø i løbet af vinteren alene 

af den grund, at bierne i 

familierne ikke er længelevende 

nok. Hertil skal jeg 

kun gøre opmærksom på, at 

du skal huske at bifamilierne 

allerede i juli begynder at 

producere vinterbierne. Jeg 

er af den opfattelse, at al 

for mange biavlere ikke er 

opmærksom på dette, da de 

jo nu skal høste honning, 

honning, honning, og derfor 

glemmer at tænke på næste 

års bier. Jeg har set bifamilier, 

hvor biavleren havde 

fjernet så meget honning, at 

bierne efter min mening 

havde så lidt honning i 

familierne, at de ville dø af 

sult i løbet af 2 dage, 

såfremt der var kommet 2 

regnfulde dage; men heldet 

var med den pågældende 

biavler, for naturen gav 

rigeligt med nektar i de 

følgende dage. Allerede i 

foråret skal du sikre dig, at 

bierne har minimum 5 kg 

foder for ellers risikerer du, 

at de dør af sult. Dette kan 

også ske her i juli; men der 

skal rent faktisk være mere 

end 5 kg tilbage i en 

bifamilie, da familien jo er 

meget større på nuværende 

tidspunkt. Det næste der 

kan ske er at familien får 

fornemmelse af sult og 

derfor holder op med at 


194 

fodre deres yngel, ja sågar 

smider ynglen ud, og hvad 

er det for en yngel? ja, en 

del af ynglen er rent faktisk 

de kommende vinterbier, og 

dermed er grundlaget for en 

dårlig udvintring allerede 

lagt. Dette til trods for, at du 

indvintrerede nogle store 

bifamilier; men disse bestod 

desværre hovedsagelig af 

kortlivede sommerbier/ 

korttidslevende efterårsbier. 

SÆKKEVOGNSLØB 

Jeg ser stadigvæk mange 

biavlere bære rundt på 

deres magasiner, også selv 

Erik Sundelin, Trelleborg, 

Sverige har undret sig over, at 

jeg i maj-nummeret af tidsskriftet 

påstår, at dronningen kan 

lægge op til 4000 æg pr. dag. 

Sundelin har selv boret lidt i 

sagen og forespurgt og kan 

ikke se at det fysisk skulle være 

muligt at dronningen lægger 

over 2000 æg pr. døgn. Det 

samme mener den svenske 

biprofessor Åke Hanson. 

Til Erik Sundelin. 

Tak for dine kommentarer 

til min artikel i maj 

nummeret. 

Jeg har ingen kendskab 

til danske forskningsresultater 

inden for 

praktisk biavl, der kan 

bekræfte eller afkræfte 

ovenstående, og derfor 

henviser/bruger jeg 

materiale af Østrig/tysk 

oprindelse, da der her er 

materiale at hente. 

Hans Ruttner og Josef 

Bretschko lavede både i 

tresserne og i slutningen af 

halvfjerdserne forskellige 

undersøgelser, hvor de blandt 

andet optalte antallet af lagte 


om de har langt fra stadet 

og hen til deres trailer/bil. 

Jeg er rimelig doven, og da 

jeg ikke gider slæbe rundt 

på tunge magasiner mere 

end højst nødvendigt, har 

jeg for år siden lavet en 

sækkevogn sådan, at den 

også kan bruges til transport 

af magasiner. Som det 

fremgår af det ene billede, 

så kan jeg let køre rundt 

med 4 magasiner og dermed 

faktisk transportere ca. 100 

kg på en gang. Udgiften til 

et stykke stålplade beløb sig 

til 20,00 kr. samt en enkelt 

elektrode til at svejse det 

æg fra bidronninger. Nogle af 

disse resultater er tilgængelige i 

Josef Bretschko’s bog: 

Naturgemässe Bienenzucht. På 

siderne 47 til 59 gennemgås en 

dronnings læggerytme og 

herfra stammer de i maj artiklen 

oplyste tal. 

Jeg selv har i år, den 7. juni 

været ude at hente en bisværm, 

som Falck bad mig fjerne. Denne 

sværm var på størrelse med en 

håndbold, da den hang i træet. 

Sværmen blev indslået som vist 

på billederne på side 129 i majnummeret, 

nemlig 10 rammer 

norsk mål klokken ca. 14.00. Jeg 

ekstra stykke jern på 

sækkevognen. 

Fast arbejde 

☞☞☞☞☞ Lave småfamilier 

☞☞☞☞☞ Sætte dronninger til 

parring 

☞☞☞☞☞ Fratage honning 

☞☞☞☞☞ Rengøre spande etc, 

der skal bruges til 

indvintring 

☞☞☞☞☞ fodre småfamilier. 

valgte at hente sværmen 

klokken 21.00, på grund af den 

stærke varme, der var den 

pågældende dag. Ved afhentningen 

kunne jeg ikke dy mig 

for at løfte enkelte tavler op. 

Tavle 5 var allerede udbygget 

så meget som ¾, målt i en 

kileform fra overramme til 

bundliste. Næste dag klokken 

ca. 19.00 kørte jeg ud til 

sværmens nye standplads for at 

behandle den for 

varroamider med 

mælkesyre. Her tog jeg 

igen tavle 5 op for at 

tælle æg. Jeg fik det til 

ca. 3600 æg, som 

dronningen havde lagt 

på mindre end 24 timer. 

Altså målt fra klokken 

21.00 dagen før til 

næste dag klokken 

19.00. 

Dette er for mig nok 

bevis på at der må 

findes dronninger der 

kan lægge mere end 

4000 æg per døgn, selv 

om du har fået et andet svar fra 

Åke Hansson. 


Lloyd Steengaard 

Foto Jørgen Bang

MIT HOBBY-SLYNGRUM! 

Vi har kigget indenfor hos Tommy Johnsen og set på, hvordan 

han løser de praktiske problemer i sit slyngerum. Jamen, er det 

ikke vinterskriverier ? Jo, men det er nu du husker, hvor besværligt 

det er at slynge. 

Vi har længe været på udkig 

efter en hobbybiavler med 

få bistader, men med et 

godt slyngerum, som 

overholder alle de hygiejniske 

krav, der er til et 

moderne dansk slyngerum. 

Tommy Johnsen i Kirke 

Værløse har løst problemet 

på sin måde, som er meget 

anbefalelsesværdig. Her 

skulle der bygges en ny 

carport og i enden af den 

blev slyngerummet indrettet. 

Det er et lille slyngerum, 

men fuldt tilstrækkeligt til 

formålet. Rummet fungerer 

også som opbevaringsrum til 

den tappede honning. 

Tommy Johnsen er rigtig 

hobbybiavler med 5-6 

bistader. Huset, en idyllisk 

landejendom ligger i 

udkanten af Ganløse Ore 

Skov , ned til et stort 

engdrag på kanten mellem 

Værløse og Stenløse 

kommune. 

Biavlen pylres der om og 

sidste års høst var da også 

på 320 kg, som sælges til 25 

kr. pr. glas. Som Tommy 

siger: “min honning er en 

mangelvare og derfor den 

gode pris”. 

RØGPUSTEREN 

Bistaderne er trugstader 

med buckfast-dronninger i. 

Allerede i bigården kan man 

se en tilsået blomstereng og 

i det hele taget bliver der 

kun sået og plantet, hvad 

der er godt for bierne i 

haven. 

Allerede når røgpusteren 

tændes, ser man, at der 

anvendes trøsketræ, 

gammelt halvt rådnet 

indetørret træ, som er et 

fremragende brændstof til 

røgpusteren. For at gløderne 

ikke skal ryge ud af 

røgpusteren, til skade for 

bierne (ild i voksen), stoppes 

røgpusteren med et stykke 

jute-sæk. Den holder 

gnisterne inde. 

SLYNGERUM 

Slyngerummet er placeret 

for enden af carporten, 

størrelsen er blot 2x3,5 

meter, men alligevel virker 

det rummeligt. 

Der er indlagt vand, 

afløb og hele rummet er 

belagt med vaskbare fliser, 

genbrugsfliser, der er 

erhvervet billigt, selvfølgelig. 

Der er gjort et stort 

stykke arbejde for at gulvet 

Af 

Flemming 

Vejsnæs 


196 

har den rigtige hældning i 

forhold til slyngerummet, så der 

ikke kan komme til at stå vand i 

lokalet. 

Et gammelt rystfrit bord 

med vask, som naboen var lige 

ved at smide ud, blev reddet i 

sidste øjeblik og udgør vask og 

skrællebord. Arbejdshøjde og 

stilling ved skrælning er blevet 

nøje overvejet - man bliver vel 

gammel i faget på et tidspunkt. 

Ellers er der købt de gængse 

rustfri skrællekar og bord, mens 

slyngen er en 4 solds slynge 

med motor. 

Tommy er selv gammel 

murermester og det hjælper 

selvfølgelig voldsomt i etableringen 

af et sådant slyngerum. 


SLYNGEN 

Stor har irritationen altid 

været, når slyngningen har 

været færdig og slyngen 

skulle tømmes for honning, 

samt vaskes. Derfor er to af 

slyngens fødder boltet løst 

fast til gulvet, men med et 

mellemlag af industrigummi, 

for at tage vibrationer, 

men også for at kunne vippe 

slyngen. Ved hjælp af to 

virer fasthæftet på væggen, 

kan slyngen anbringes i en 

skrå stilling til udtømning af 

det meste af det tilbageværende 

honning. 

DE STORE SPANDE 

Hvem kender ikke det, at 

man året i forvejen har sat 

sine rengjorte spande 

sammen og nu her, hvor de 

skal bruges, er de ikke til at 

tage fra hinanden - de har 

suget sig sammen. Tommy 

bruger gamle papruller til at 

lægge i spandene, når de 

sættes oven i hinanden og 

dermed er der ingen 

problemer med sammensugede 

spande. 

TØMNING AF SPANDE 

Stor har irritationen da også 

været, når honningen skulle 

tømmes over i tappespanden 

fra de hvide 25 kg 

honningspande, de er 

tunge, og den rørte honning

løber langsomt. Og hvem 

kender ikke den tabte spand 

ned i tappespanden. 

Igen er løsningen 

nærliggende. En pind, med 

en snor, som har ca. den 

halve længde af tappespandens 

åbning, sættes på 

tappespanden, og sådan kan 

der sættes en spand ovenpå 

og honningen løber selv ud. 

Ligeledes er der lavet et 

vippebræt, som tappespanden 

står på, som kan tippes, 

når den sidste honning skal 

tappes på dåser, som jo 

selvfølgelig er af glas. En 

cykelbagageelastik bruges 

til at holde spanden på 

plads ved vipningen. 

Nedenstående er der 

lavet en tegning over 

slyngerummet, som vi håber 

giver inspiration til hobbybiavlerens 

vinteraktiviteter. 

SE OVER SKULDEREN 

Driver du en biavl med 

masser af fiduser, som andre 

kan have glæde af, kigger vi 

gerne forbi og laver en 

artikel til vores tidsskrift. 


BIAVL I FORTID OG NUTID 

Af 

Kirsten 

Vinther, 

Uggelhuse 

198 

På Landbrugsmuseet Gl. Estrup på Djursland er landets 

største permanente biavlsudstilling blevet sat op denne 

sommer. Museet er et besøg værd. 

Midt i al biavlens forårstravlhed 

åbnede Landbrugsmuseet 

Gl. Estrup en 

udstilling om biavl. En 

udstilling på 160 m², hvor de 

gamle biavlsredskaber og 

bistader rigtig kommer til 

ære og værdighed. 

Landbrugsmuseet har 

utrolig mange genstande, 

som har været brugt i 

biavlen. Indtil foråret 1997 

har næsten alt været gemt 

væk i flyttekasser og på 

magasiner. I flere år har jeg 

haft drømmen om, at 

museet ville kunne finde 

plads til bare nogle af de 

spændende ting. Endelig er 

drømmen gået i opfyldelse. 


En ny mand, Peter 

Baunsbæk, blev ansat på 

museet, og så gik det 

pludselig stærkt. Den nye 

udstilling så dagens lys, og 

der er blevet plads til 

størstedelen af museumstingene. 

Rigtig meget af det 

udstillede stammer fra tiden 

omkring slutningen af 

århundredskiftet og op til 

30-erne. Den største 

omvæltning inden for biavl i 

Danmark skete netop i 

perioden før og efter 

århundredskiftet. Udstillingen 

er derfor koncentreret 

om de smukke og ofte 

specielle genstande, som 

blev udviklet inden for 

biavlen i dette tidsrum. Der 

er blevet lavet fotostater af 

nogle af de gamle foto af 

bigårde. Fotostaterne er 

blevet placeret bag gamle 

stader og er på denne måde 

med til at gøre udstillingen 

levende. 

En udstilling om biavl i 

fortid og nutid må også vise 

materiel og biavlsredskaber, 

som biavlere bruger i dag. 

Den slags er ikke museumsgenstande, 

men heldigvis 

var der forhandlere og 

biavlere, der ville sponsorere 

stader og redskaber, så 

nutiden er også fint 

repræsenteret på udstillingen. 

Biavlsarbejdet, som det 

er i dag, bliver desuden vist 

på et par tv-skærme. 

Selvfølgelig er der 

levende bier på udstillingen. 

De bor i en udhulet træstamme. 

Ved siden af 

stammen bor Peter Plys. Han 

sidder og støtter hovedet 

mellem sine poter, mens han 

tænker: „Den summen 

betyder noget, man hører 

ikke sådan en summelyd, 

kun sum, sum, uden at det 

betyder noget. Hvis der er 

en summelyd, så betyder 

det, at der er nogen, som 

laver en summelyd, og den 

eneste grund, der er for 

nogen til at lave en summe-

lyd er, så vidt jeg ved, hvis 

man er en bi“. 

Så tænkte han sig igen 

længe om og sagde så: „Og 

den eneste grund, hvorfor 

man er en bi, er så vidt jeg 

ved, for at man kan lave 

honning“. Så rejste han sig 

op og sagde: „Og den 

eneste grund til at lave 

honning er, for at jeg kan 

spise den“. Og så gav han 

sig til at klatre. 

I udstillingen findes der 

også madopskrifter med 

honning og en række 

moderne produkter fra 

helse- og kosmetikindustrien, 

hvori biens 

produkter indgår. 

En spændende udstilling 

i et meget smukt lokale. En 

udstilling for biavlere og 

ikke biavlere. Kom og se, 

hvordan biavl og biavlere 

kan gøres synlige. 

Udstillingen hænger 

også flot sammen med 

„Honningdagen“, som Gl. 

Estrup biavlerlaug hvert år 

arrangerer i samarbejde 

med museet. Honningdagen 

er en dag, hvor besøgende 

kan skrælle tavler, slynge 

honning, rulle vokslys, købe 

biprodukter, læse bibøger, 

se mjødfremstilling, komme 

en tur i bigården, nyde 

kokkens smagsprøver og - 

ikke mindst - få en god 

bisnak. 

Det er lutter positive 

oplevelser, når man som 

biavler går ind i et samarbejde 

med et museum. Er 

der mulighed for at komme 

i gang med noget sådant, så 

prøv det. 

Landbrugsmuseet 

Gl. Estrup 

Randersvej 4, Gl. Estrup 

8963 Auning 

Tlf. 86 48 34 44 

Åben dagligt kl. 10-17 


KORT 

200 



møde fredag den 6. juni på 

Snoghøj Folkehøjskole. 

Der var stadig ikke indkommet 

fondsmidler til „Varroatoleranceprojektet“. 

Det 

Bistader sjålet! 

Det kan være et spørgsmål 

om bistader bliver stjålet eller 

solgt? 

I „Den blå Avis“ omsættes en 

masse bigrej (annoncering er gratis) 

og det frister svage moraler. 

Flere eksempler hvor „sælger“ 

anviser bistader uden at stå 

ud af bilen, eller opgive navn, 

blot mødes på/ved et vejkryds - 

Bityve på spil 

4 års avlsarbejde i avlsbigård 

i Grib skov er pludseligt blevet 

Finkrystallinsk honning 

Sidste år havde jeg store vanskeligheder 

med at få min første 

fortrækshonning ordentlig stiv, 

derfor kom jeg et par glas i fryseren. 

Den blev meget fin, fløjsblød 

uden antydning af krystaller, 

så i år har jeg af min fryserbestyrer 

fået bevilliget et hjørne 

af fryseren til nogle flere glas. 

Processen tager lang tid, flere 

måneder, - men det vil jeg nu 

godt vente på og så undgå en 

masse besværligheder. 

Finn Christensen, Glamsbjerg 


FV 

blev besluttet at stille 7.500 kr. 

til rådighed til indkøb af bier til 

småfamilier. 

Markedsføringsudvalget 

får produceret T-shirts til „Nyhonninghøstdag“. 

De vil desuden 

blive tilbudt forhandlerne. 

Der bliver produceret et 

nyt reklameskilt til brug ved 

salg fra stalddøren. 

Medlemstallet udvikler sig 

nogenlunde som budgetteret. 

Det betyder, at faldet i medlemstallet 

ikke er stoppet endnu. 

Bestyrelsen diskuterede 

den fremtidige placering af 

bytte penge og så farvel. Et eksempel, 

hvor alarmklokkerne ringede 

i 12 bistader for 1000,- kr., 

der blev ikke „handlet“. Advarsel 

handl ikke blindt efter annoncer 

i „Den blå Avis“. 

Forslag: Medlemsannoncer i 

Tidsskrift for Biavl må nødvendigvis 

gives som gratis service til 

medlemmerne. 

Niels Lund, Oue 

afbrudt. Bityve har indenfor den 

sidste uge fjernet 2 bifamilier fra 

bigården. Bistaderne er 

opstablingsstader på norsk mål 

udført af 5/4" fyrretræ m. 9 rammer 

malet m. grøn farve. 

Bigården har gennem de sidste 

4 år været reservat for de såkaldte 

liguriske bier, indført fra 

øen Kangaroo Island v. Australien. 

Denne bigård har vist sig at 

være den bedste for ejeren ud af 

6 bigårde. Her har en kombination 

af arv og miljø vist sig at 

være helt fantastisk m. honningudbytte 

fra 80 til 100 kg. 

FV 

Danmarks Biavlerforening. Der 

er kontakter til Ringsted-Køge 

Landboforening i Borup med 

henblik på køb af kontorlokaler. 

Ejendommen i Fredericia er 

i øjeblikket udlejet. Den nuværende 

lejer har spurgt om prisen 

med henblik på eventuelt 

køb. Det undersøges nærmere. 

Honningkontrolordningen. 

Undersøgelserne i Tyskland 

har vist, at dansk honning 

ikke indeholder pesticidrester. 

Der vil nu blive lavet undersøgelser 

af øvrige kvalitetskriterier. 


Bityvene får sikkert stort udbytte 

af tyveriet, da der var meget 

honning og bifamilierne var 

tilført unge årsmærkede dronninger 

avlet efter ligurisk avlsdronning, 

insemineret af Helge 

Støve, med dronesæd fra 

varroaprojektet. 

Ejeren af bigården, 

dronningavler Ejner Olsen, Hillerød, 

vil nu sløjfe bigården, da han 

ikke ønsker at få stjålet flere af 

sine bedste avlsfamilier. 

Hvis nogen har oplysninger 

om ovennævnte, modtages disse 

gerne på tlf. 42 26 28 30. 

Ejner Olsen, Hillerød

Hulleapparat til 

krämerplader 

Jan Jacobsen fra Korsør gik 

og blev irriteret over, at det var 

for besværligt at lave huller til 

sine krämerplader. Da han til 

dagligt arbejder som maskinarbejder, 

gik han igang med at lave 

tegninger over et hulleapparat, 

som vist på billederne. De 4 

hugpiper er lavet af rustfri stål, 

som hviler i nogle lejer, som er 

lavet i selvsmørende bronze, som 

er sat fast i aluminium. På hver 

hugpibe sidder der et tandhul, 

som så ender op til pinden til 

batteriboremaskinen. Der er lavet 

10 mm langhuller på hver 

hugpipe, således af man kan 

skubbe plastikken væk. Hugpiberne 

er slebet skarpe. Hulleapparatet 

er blevet gennemprø- 

Mange forskellige måder at 

fodre bier på har været anvendt af 

den danske biavler. Her med kønne 

grønne flasker, som nu er blevet 

samleobjekter. 


vet sidste år. På en batteriopladning 

kan der tages 50 

bihuse. Med maskine kunne Jan 

lægge krämerplader i 8 bihuse, 

mens en kollega samtidig kun 

kunne klargøre en krämerplade 

Udlån af udstilling 

FV 

DBF har allerede i foråret 

fået lavet 2 nye udstillingsvægge 

(ens), som kan lånes af 

lokalforeninger til udstillinger. 

Det er gratis at låne væggen, 

blot skal man selv bekoste 

returomkostningerne med en 

fragtmand. 

Udstillingen har 5 fløje og 

er 3.5x2 meter stor og vejer 

kun 45 kg. 

Brug udstillingen i din lokalforening, 

den gør sig godt. 

Kontakt DBF’s hovedkontor 

på tlf. 57 56 17 77. 

med en almindelig hugpipe. 

Yderligere oplysninger kan 

fåes hos Jan Jacobsen, Tårnborgvej 

130, 4220 Korsør. Tlf. 53 57 

53 33 

Rettelse 

I sidste nummer af TfB side 162 

i artiklen Virus-sygdomme hos 

bier, skrev vi at Danmarks 

Biavlerforening havde afholdt 

et kursus om bisygdomme. 

Sandheden er at kurset blev 

arrangeret i samarbejde med 

Forskergruppe Biavl. Vi beklager, 

vi var lidt hurtige. 

Tidsskriftet 


202 

annonce: 


Scandic Food A/S informerer! 

I efteråret 1996 deponerede Scandic Food sin opsigelse af licensaftale 

med Danmarks Biavlerforening i det håb at få stoppet den hetz mod 

vort firma, som fremgår af Tidsskrift for Biavl“!. Dette har efter lang 

debat ført til, at Scandic Food den 21. maj 1997 har modtaget meddelelse 

om, at Danmarks Biavlerforening har opsagt licenskontrakten 

vedr. benyttelsen af Danmarks Biavlerforenings fællesmærke med 

virkning fra den 1. februar 1998. 

Scandic Food beklager denne beslutning, og vi ser os derfor nødsaget til 

at ændre vores etiket på Dansk Honning som en konsekvens heraf. 

Resultatet af Danmarks Biavlerforenings beslutning bliver efter vor 

mening markedsføring af Dansk Honning i forskellige design med en 

svækkelse af den danske honnings position i forbrugernes bevidsthed til 

følge. 

Scandic Food A/S har i sæsonen 1995-96 bidraget med kr. 90.300,- til 

Danmarks Biavlerforenings markedsføringsfond gennem vor anvendelse 

af fællesmærket - uden at vi, som andre tapperier, er blevet opfordret 

til at deltage i markedsføringsudvalgets arbejde. 

Vi kan kun beklage, at dette beløb fremover vil mangle til markedsføring 

af Dansk honning, men vi ønsker selvsagt ikke at støtte markedsføringen 

af fællesmærket, når vi ikke kan benytte det. Det sparede beløb 

vil selvfølgelig blive brugt til støtte for det nye mærke. 

Priserne på Dansk Honning er i sæsonen 1996-97 steget væsentligt, og 

Scandic Food A/S har gennem gentagne forhøjelser af indvejningspriserne 

haft hovedansvaret for denne udvikling. 

Vi vil fortsætte med at sælge Dansk Honning og samarbejde med biavlerne 

om at levere et dansk kvalitetsprodukt til detailhandelen - fremover 

uden at benytte fællesmærket fra Danmarks Biavlerforening. 


Møllevej 15, 4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 

Telefon avis 57 56 17 75

Danmarks Biavlerforening skal ikke være i 

lommen på Otto Christensens firma, Scandic 

Food! 

Når du, Otto Christensen, i ly af dit firmanavn 

ønsker at informere biavlerne, så er 

der et par fundamentale ting, du har overset, 

og adskillige mellemregninger undlades. 

Måske er det, fordi de ikke er fordelagtige 

for dig. 

Du vil knægte ytringsfriheden i Tidsskrift 

for Biavl, men vi har en generalforsamlingsbeslutning, 

der siger, at ethvert medlem 

kan komme til orde i bladet - også med kritiske 

bemærkninger. 

Vi har en redaktør, der anser det som sin 

fornemmeste opgave at få såvel faglige som 

politiske emner belyst bedst muligt - det er 

han faktisk ansat til. 

Vi har en folkevalgt (Jørgen Bang), der 

har bladet som sit ansvarsområde. 

Alle har ønsket at kaste lys over de sidste 

års „omstrukturering“ på honningmarkedet, 

som du jo ikke er en uvæsentlig del af. 

Med til det hører naturligvis også, at de biavlere, 

som har følt omvæltningerne på deres 

krop, er kommet til orde. 

Hvad angår retten til at anvende Danmarks 

Biavlerforenings etikette, må visse 

krav naturligvis opfyldes. 

Etikettens udformning skal godkendes, 

og f.eks. dine flagrende flag foreligger der 

ikke tilladelse til at anvende, og det ikke er 

særligt tilfredsstillende, at en henstilling 

om at ændre flagenes placering mødes med 

et: „Det gør vi ved passende lejlighed.“ 

Scandic Food etiket 

DBF etiket, uden navn og stregkode. 

På DBF’s etikette er et kontrolnummer. 

Det borger dels for medlemskab af biavlerforeningen 

og underskrivelse af en aftale, 

der sikrer kvalitetshonning bag etiketten. I 

praksis betyder det også, at biavlerforeningens 

sekretariat undersøger evt. klager. Det er 

almindelig ansvarsfuld praksis - ikke „hetz“. 

Men det forstår du tilsyneladende ikke. 

Desuden har vi en generalforsamlingsbeslutning, 

ud fra hvilken hovedbestyrelsen 

skal arbejde hen imod, at man tydeligt på 

etiketten kan skelne honning fra biavlerne 

og honning fra grossisterne fra hinanden. 

Derfor kan hovedbestyrelsen, som består 

af 7 ansvarsbevidste medlemmer heller ikke 

give tilladelse til, at et firma markedsfører 

sig under „biavler H.V. Pedersen“ eller navnet 

på en tilfældig anden, der er ansat i firmaet. 

Den omtalte deponering af „opsigelse af 

licensaftalen“ tolkede hovedbestyrelsen som 

en opsigelse af aftalen, hvilket blev meddelt 

i et brev, som du behændigt undgik at reagerer 

på, indtil der blev sendt en rykker. 

I stedet for at lade sig trække rundt ved 

næsen eller skulle igennem en besværlig 

retssag, valgte hovedbestyrelsen at opsige 

aftalen med dig på et sikkert juridisk grundlag. 

Endelig behøver du ikke føle dig snydt i 

forhold til invitationer til møder omkring 

salg af honning. Det ene møde, som blev afholdt, 

inden du deponerede din opsigelse, 

blev du faktisk inviteret til og deltog i. 

Din annonce som helhed vil vi trygt overlade 

til biavlerne selv at vurdere. Vi har tillid 

til deres dømmekraft. 

Vi er fortsat overbevist om, at hovedparten 

af Danmarks Biavlerforenings medlemmer 

ønsker deres honning afsat med foreningens 

etikette, og enten de selv tapper 

den eller sælger til grossist, så vil den mulighed 

stadig være der. 


Jørgen Bang, ansvarlig for TfB 

John Svarre, fmd. Markedsføringsudvalget 

Kristian R. Skovmose, fmd. DBF 


204 

DANSK 

HONNING 


GENERALFORSAMLING I 

FYNS HONNINGSALG A/S 

Ca. 50 aktionærer, der repræsenterede 

217 stemmer var mødt frem til 

den årlige generalforsamling den 25. 

juni på Nr. Aaby Hotel. Det kom ikke 

til de store overraskelser. Både formandens 

beretning og regnskabet blev 

forelagt uden spørgsmål eller bemærkninger 

fra aktionærerne. 

Formanden Werner E. Jensen redegjorde 

i sin beretning bl. andet for 

at bo-opgørelsen efter Viking Honning 

A/S nu nærmede sig sin afslutning og 

formentlig ville give ikke under 30 % i 

dividende, så en pæn efterbetaling var 

i vente. En del møder med grossist, DBF 

og EB har givet positive tegn og forventninger 

på fremgang, - men en del 

aktionærer svigtede og lod sig friste 

til at levere til anden side. FH fik dog 

ca. 23.000 kg og kunne udbetale 20 kr./ 

kg. 

Et fremsendt forslag om likvidation 

af FH med tilbagebetaling af aktiekapitalen 

blev mødt med skarpe bemærkninger 

og til tider ret barske angreb 

på den siddende bestyrelse. Formanden 

kunne dog tilbagevise kritikken, 

som for det meste gik på, hvad 

der kunne have været gjort, hvis - - - 

Forslaget kom til afstemning, som for 

nedlæggelse viste 120 stemmer og 

imod 97. Antallet af ja-stemmer var 

efter gældende regler (2/3 af de fremmødte) 

ikke stort nok til direkte at få 

virkning, men maner dog til eftertanke. 

Under debatten af ovenstående 

efterlyste en enkelt aktionær tydelige 

tegn fra bestyrelsen på, at man kunne 

fremvise og garantere en højere udbetaling, 

for at FH kunne virke attraktiv. 

Hertil kan kun siges, at det er 

aktionærernes loyalitet og hermed levering 

af honning til deres eget selskab, 

der giver de attraktive udbetalinger 

!! Udgifterne er nemlig stort set 

de samme, enten leveringerne er 23 

eller 123 tons. 

Valg til bestyrelsen var genvalg 

med undtagelse af valg af Klaus 


Langschwager, Kruså, der trådte ind i 

stedet for Albert Pedersen, Havndal, 

der kort tid forinden havde ønsket at 

træde ud af bestyrelsen 

Inviteret som gæster var fra DBF 

Jørgen Bang og fra EB Anders Glob. 

Dirigent var advokat Otto Splid, 

Odense. 


Fyns Honningsalg A/S´s 

indvejningssteder 1997 : 

4 

3 

1 

2 

1 Knud N. Larsen 

Blæshøjvej 282, 


Tlf. 98 88 70 74 

2 Albert Pedersen 

Østerbro 1-2, 

8970 Havndal 

Tlf. 86 47 04 52 

8 

5 7 

6 

3 Peter Stougård 


8300 Odder 

Tlf. 86 55 12 61 

mobil 20 82 12 61 

4 Hans B. Schmidt 

Methaslundvej 1, Ø. Højst, 

6240 Løgumkloster 

Tlf. 74 77 52 78 

Danmarks EB 

Erhvervsbiavlernes Fyns 

Biavlerforening Brancheorganisation Honningsalg 

5 Stig Danielsen 

Drigstrup Bygade 45, 

5300 Kerteminde 

Tlf. 65 32 12 76; mobil 20 32 80 37 

6 C.P.Christensen 

Skovsborgvej 360, 


Tlf. 62 20 97 40 

7 Arne E. Nielsen 


4241 Vemmelev 

Tlf. 53 58 25 01 

8 Erling Bech 

Tjørneager 11 

4330 Hvalsø 

Tlf. 46 40 93 34 


bestyrelse : 

Werner E. Jensen (formand) 

Svishaven 1 

5330 Munkebo 

Tlf. 65 97 47 71 

Arne E. Nielsen (næstformand) 


4241 Vemmelev 

Tlf. 53 58 25 01 

Svend Dalsgaard (kasserer) 

Tarps Alle 4,Vetterslev 

4100 Ringsted 

Tlf. 53 64 10 44 

Aage Oksbjerg (sekretær ) 

Stærmosevej 106 

5690 Tommerup 

Tlf. 65 96 11 99 


Dyrhøjvej 23 

5620 Glamsbjerg 

Tlf. 64 45 10 44 

Inger Holm Jørgensen 

Valmueløkken 5 

3700 Rønne 

Tlf. 56 95 35 42 


Hokkerupvej 12 

6340 Kruså 

Tlf. 74 60 86 45

Sveriges Biodlares Riksförbund 

fylder 100 år. 

I anledning af Sveriges Biavlerforenings 

100 års jubilæum 

- festligholdes jubilæet 

i perioden 26. juli - 2. 

august 1997. Arrangementet 

afholdes på Julita Gård 

og Muséer. Der vil her på 

landbrugsmuseet finde 

mange forskellige arrangementer 

sted. 

I hele ugen vil man kunne 

se: 

* Demonstration af biavl, 

slyngning og honninghåndtering. 

* Demonstration af de 4 

kendte biracer og præsentation 

af de svenske 

avlsgrupper. 

* Salg af biavlsprodukter. 

* Salg af materiel og bøger. 

* Produktion af lerkrukker. 

26. juli - 2. august 

* Udstilling af biavl. 

* Inseminering. 

I løbet af ugen vil der være 

forskellige temadage 

med foredrag og diskussion. 

* Jordbrugets dag. 

* Temadag om den nordiske 

bi. 

* Temadag om landbrug og 

biavl. 

* Temadag om erhvervsbiavl 

* Temadag om honning og 

madlavning. 

* Temadag om biavl og 

forskningen. 

* Temadag om bisygdomme 

og myndighederne. 

* Sveriges Biavlerforenings 



Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 


100 år jubilæumsfest. 

På Julita Gården er der 

mulighed for at se mange 

andre spændende ting. Er 

du I det svenske - så vær med 

til at fejre de svenske biavlere. 

Julitagården er placeret 

ca. 100 km syd for Stockholm. 

Nærmere oplysninger 

kan fås hos Danmarks Biavlerforening. 


206 


Danmarks Danmarks Biavler Biavlerfor 

Biavler Biavler for forening 

for ening 

Åbent mandag-torsdag fra 9-16, fredag fra 9-14 

Møllevej 15, 4140 Borup. Giro 1 00 75 21 

DBF’s etiket med sølvbien - pålægges 

reklameafgift på 7 øre. 

Svishaven 1 

5330 Munkebo 

☎ 65 97 47 71 

Find dit grønne nummer på 

Danmarkskortet og se side 204, 

hvor du lever din honning! 

Honningleverandør støt dit 

biavlerejede selskab! 

Telefon elefon 

Tlf. Tlf. Tlf. 57 57 56 56 17 17 77 

77 

Brug aftagelige etiketter 

til glas-glas. 

Til dig, som sætter honningen på glas-glas 

- anbefaler vi at bruge honningetiketter 

med aftagelig lim. Etiketten er 3 øre 

dyrere end etiketter med almindelig lim. 

De aftagelige etiketter kan tages af, uden 

at der sidder lim og etiketrester tilbage 

på glasset og dermed er det muligt at 

genbruge glasset. Husk at etiketten skal 

tages af inden glasset afvaskes, ellers kan 

limen blive permanet. 

Ruller á 1000 stk 21 øre pr. stk 

Ruller á 1000 stk med EAN kode 

23 øre pr. stk 

+ 7 øre i reklameafgift + moms. 

Alle opskrift etiketter er med aftagelig 

lim. 

DBF’s markedsføringsudvalg har valgt at pålægge denne 

etikette reklameafgift, da der er en del biavlere, som bruger 

denne etiket i stedet for vores normale honningetikette. Blandt 

disse biavlere har der længe været et ønske om, at de gerne 

ville støtte markedsføringen af Dansk Honning igennem en 

reklameafgift. Fremover er prisen for 500 stk. 60 kr. + moms. 

4 

3 

1 

2 

8 

5 7 

6



Stil Stil kra krav kra v til til din din din le leverandør 

le verandør 

AVLERRINGEN 

VLERRINGEN 

Dr Dronning Dr onning onninger onning er efter efter kv kvalitetsk kv alitetsk alitetskontr 

alitetskontr 

ontr ontrolleret, 

ontrolleret, 

olleret, 

nosemafrit nosemafrit aa 

avlsmateriale aa 

vlsmateriale vlsmateriale fra fra a aavlere 


der der stiller stiller stiller kra krav kra v til til sig sig selv selv og og og pr produktet pr oduktet ! 

! 



Jør Jørgen Jør en Thomsen Thomsen, Thomsen Åbybro 9826 9094 2213 8065 

Car Carsten Car sten Dalbøl Dalbøl, Dalbøl Dalbøl Greve 4340 4726 4092 3935 



Ander Ander Anders Ander s Glob Glob, Glob Rønde 8637 9210 4014 4438 8637 9210 

Hans Hans Røy Røy, Røy Ringkøbing 9732 1398 3097 6875 9732 1398 



John John Sv Svarre Sv arre arre, arre Hørning 8692 3804 4027 2187 8692 3804 

PRISER PRISER e eexc 

ee 

xc xcl. xc l. moms: moms: 

moms: 

Klækkemodne Klækkemodne Klækkemodne celler celler ................................................................. ................................................................. 70.- 

70.- 

Ubefrugtede Ubefrugtede dr dronning dr onning onninger onninger 

er ........................................................... ........................................................... 75.- 

75.- 

Friparrede Friparrede dr dronning dr onning onninger onning er er............................................................. 

er ............................................................. 200.- 200.- 

200.- 

Rabatter: Rabatter: 

Rabatter: 

10 10 stk. stk. 10%; 10%; 25 25 stk. stk. 15%; 15%; 50 50 50 stk. stk. 20%; 20%; 100 100 stk. stk. 25%. 

25%. 


Store Store søskende søskende serier serier serier parret parret på på sikre sikre sikre, sikre godkendtegodkendteparringsparrings- stationer stationer- stationer - Ud Udvælg Ud Ud vælg vælgelse vælg else af af a aavlsdr 

aa 

vlsdr vlsdronning 


b landt ar arvefaste ar arvefaste 

vefaste vefaste, vefaste 

nosemafrie nosemafrie 2-år 2-år 2-årsdr 2-år 2-år sdr sdronning sdr onning onninger onninger 

er - - - Kv Kvalitets-k 

Kv Kvalitets-k 

alitets-k alitets-kontol alitets-k ontol og og afk afkomstaf- 

afk omstaf 

prøvning. prøvning. Se Se D DD.B.F's 

D .B.F's rappor rapport rappor rapport 

t o oover 

o ver kv kvalitetsk kv kv alitetsk alitetskontr 


a vls 

dr dr dronning dr dronning 

onning onninger onninger 

er er, er samt samt samt T.f .f .f .f.B. .f.B. 

.B. nr nr nr. nr nr 2/97 2/97 2/97 vedr vedr vedr. vedr afk afk afkomstafprøvning 

afk afkomstafprøvning 

omstafprøvning 

omstafprøvningen omstafprøvningen 

en i i i 1996. 1996. 

1996. 


208 









rimelig 










Vemmelev 

Tlf. 53 58 25 01 



Tlf. 86 47 04 52 











Åben onsdage kl. 13-17 og lørdage kl. 10-14 eller efter aftale.

Foderdej 

BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22 

® 


KOM OG SE BIHUSETS STORE VARE- 

UDVALG - OG FÅ VARENE MED HJEM 

MED DET SAMME. 

Foder: Bestil Nu 

Honning købes kontant 

Danske dronninger 

efter kvalitetskontrollerede 

og 

nosematestede 

avlsdronninger 


Ubefrugtede indtil 9. august og friparrede 

indtil 1. september, når du bestiller nu! 

Fodersirup 

Kom og se vores 

nye Trillinge bunde 

med tilhørende 

foderkasser. 

BIHUSET HAR ÅBENT HVERDAG uanset 

VEJRET, UNDTAGEN TIRSDAG. 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 





Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 


TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 


HANS RØY 

Tlf. og fax 97 32 13 98 

biltelefon 30 97 68 75 


®

210 

Gule 

Dronninger 

sælges 

tlf. 75 28 76 58 

bil. 40 61 62 86 

Arne Kristensen 

Gule 

dronninger 

sælges 

Sæsonen er i gang, og jeg har 

masser af uparrede og 

friparrede dronninger til salg. 

Henv. 


Telf. 98 48 62 12 

Bedst mellem 18-19 


sælges 

G. Grooss 

Tlf. 86 98 94 86 

Gule dronninger sælges 

Jespersen Green 

Farming 

Tlf. 97 56 15 58 

el. 97 56 30 74 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 

Alt til biavl 


fra 1/5.97-30/9.97 






Tlf. 75 33 00 22 

Bil: 20 32 64 22 


GULE DRONNINGER 

„EDELGAVE GOLD“ 

Har du problemer med kalkyngel og bipest? Det plejer vore 

bier selv at kunne ordne! - og så er de omgængelige, flittige 

og gode til at overvintre. 

Jan Olsson 

OBS! Nyt tlf. nr. 21 44 45 56 

Biersted dronninger 

Kvalitetskontroleret Buckfastmateriale. 

Medlem af Avleringen 

Biersted Biavl 

v/ Jørgen Thomsen 

Michelsensvej 10 

9440 Aabybro 

Tlf. 98 26 90 94 Bil: 22 13 80 65 


sælges 


Svend Sejr 

8220 Brabrand 

Tlf. 86 26 08 49 



Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 



på 

CD-rom 

Hør nærmere hos 

Danmarks 


Tlf. 57 56 17 77

® 

Buckfast 

Vi har indledt et samarbejde om avl, produktion og salg af 

dronninger. Som grundlag for avlsarbejdet har vi til sammen 

mere end 800 bifamilier med dronninger, som er øparrede på 

Tunø eller Nekselø. Dette giver mulighed for, at der kun anvendes 

de allerbedste avlsdronninger fra en lang række forskellige 

buckfast-linier. 


af produktionen. Dronningcellerne antages i meget stærke 

cellebyggere og færdigfodres i stærke, dronningrette bifamilier. 




Levering: 



Priser: 



10 stk. - 10%, 25 stk. - 15%, 50 stk. - 20%, 100 stk. - 25%. 




Tlf. 86 52 33 46 Tlf. 86 37 92 10 Tlf. 53 56 18 10 

Fax 86 52 33 52 Fax 86 37 92 10 Fax 53 56 18 40 

Bil 21 23 57 07 Bil 40 14 44 38 Bil 30 52 09 54 



Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 









212 

Anton Emil’s 

Dronninger 

Miljøcentret 

Højlund 

Kildevej 7 

5463 Harndrup 

Tlf. 64 88 16 05 

Vi ophører pr. den 30. 

august 1997 og 

holder ferie fra den 

24. juli til 8. august 


Udsalg i august 

måned. 

Købes 

Nybegynder med 2 bifamilier 

ønsker at udvide. 

Jeg vil derfor gerne købe 

trugstader/opstabling, rammer, 

magasiner og bifamilier, alt i LN. 

Henv. Kai Beck-Andersen, Farum, 

tlf. 42 95 05 29. 

Sælges 

Norsk mål - 1000 stk. nye 

rammer, m/hjørneklodser, 

sælges samlet eller delt. 

Tlf. 86 94 97 67 efter kl. 18.00 

Deadline 

August-nr.: 

Fredag 21. Juli. 

Rea-Dan opstablingsstader i 

Norsk mål, med eller uden bier + 

slyngemaskine i rustfri stål med 

motor, samt andet bimateriel 

købes. 

tlf. 75 56 17 22 

fax 75 56 14 99 


ST STOR ST STOR 

OR ORVORDE OR ORDE BIA BIAVLSCENTER 

BIA VLSCENTER 




VIBEKE VIBEKE & & & KIM KIM KIM KREBS 

KREBS 


Bil 40 59 76 55 



fra 


Honningdåser 

Honningdåser 

Foder Foder 

Foder 

Rammevask 

Rammevask 

Kvalitets Kvalitets Kvalitets grej 

grej 

Åbningstider: Torsdag kl. 16-20, 

Lørdag kl. 9-12 eller efter aftale 



4420 Regstrup 

Tlf. 53 48 31 38 - Bil 21 42 31 38 





TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 






- Røremaskine til hobbybiavlere 


fra 


- Styropor stader 

- Foderkasser 

- Apifonda 


fyldkant 

- Glas/glas 


ny kvalitet - 



konservering 




Kære biavler 



være tydeligt mærket med navn, adresse og høsttidspunkt. 






Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 



214 


Dronninger 

Ø-parrede og friparrede Buckfastdronninger 

samt gule befrugtede dronninger sælges. 

Småfamilier med nye dronninger. 

Honningemballage i plastik & glas. 

Der smeltes voks igen fra sidst i august. 

Åben: Mandag, tirsdag & fredag 9-17. 

Lørdag 9-13. Onsdag og torsdag lukket. 

Johs. Nielsens Eftf. v/Knud Jørgensen 

Snoldelevvej 11, Tune, 4000 Roskilde 

Tlf. 46 13 80 65. Biltlf. 40 54 37 68 










Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 


EO 

Dronninger 

Gule og Kangaroo 

Island dronninger, 

samt carnica 

sælges 

Inseminering med 

linier fra varroaprojektet 

kan udføres. 

Ejner Olsen 

Hillerød 

Tlf. 42 26 28 30 

Sælges 

6 FBC opstablingsstader, 

NM, med bier til salg 

Tlf. 98 35 13 59 





(voks smeltes igen fra 1. sept.) 




Vi sender dronninger hver dag - 

ubefrugtede og friparrede.



KØBES 


- KONTANT AFREGNING 

- MED PENGENE I HÅNDEN, ER DU 

SIKKER PÅ PRIS OG BETALING ! 

I den nye sæson giver vi stadig - 









Sukker & honning 




Vi har ingen fast åbningstid og tilbyder discount-service, men hvis du vil bruge lidt energi 

og køre selv, kan du: 

* Købe dit sukker til absolut fornuftig pris. 

* Sælge din honninghøst til en fordelagtigt kontant afregning. 

Reerslev Biavl Tlf: 53 56 18 10 

Reerslevvej 42 Fax: 53 56 18 40 

4291 Ruds Vedby PC: buckfast@internet.dk 

Spørg efter Keld Brandstrup, træffes bedst morgen & aften 



Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 



216 




Telf. 62 20 97 40 



Alt til biavl 




v vores 

ores b bbutik 

b utik 


tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 




Bimateriel 


Bombækvej 80 

9760 Vrå 

Tlf. 98 98 19 05 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 











Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 


ELEKTRONISK 


bidronninger. 

Pris 295,- incl. 

moms 



Tlf. 98 23 85 95 

fax. 98 23 85 06 

Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 




Tlf. 53 56 15 14 Fax. 53 56 15 28 



10-15 



Ahorngade 8A 

6600 Vejen 



Befrugtede og ubefrugtede 

dronninger sælges. 


udføres. 






Tlf. 75 36 79 00








8300 Odder 

Tlf./fax 86 55 12 61. Biltlf. 20 82 12 61 

VOKSSMELTNING 




NIELS BAK 

PEDERSEN 


Tlf. 53 64 65 92 

HONNINGDÅSER 

med fyldestreng. 

Etikette uden navn leveres omgående. 



Ernst Nielsen 


tlf. 97 38 43 53 

Sælges! 

Bifamilier og honningudstyr til større biavl sælges. 

Gunnar Søndergård 

Tlf. 75 86 81 25 

Sælges 

Brugt halv automatisk afskrælningsmaskine med to 

motorer med roterende knive sælges. Der kan nemt 

skrælles indtil 200 rammer i timen. Pris kr. 5.000. 

Katalogpris kr. 13.320 + moms. 

Henv. tlf. 42 26 28 30 



Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 



og Omegn mødes i skolebigården 

den 11. august kl. 19.00 

til honningfratagning. Indvintring 

og varroabehand-ling. 

Husk fælles varroabehandling i 

uge 33. 



og Omegn afholder medlemsmøde 

i skolebigården søndag 

den 3. august kl. 13.00. Tag 

familien med til en hyggelig eftermiddag, 

foreningen har sat 

grill op, så du skal kun medbringe 

det du ønsker at spise. Øl og vand 

kan købes i skolebigården. 

P.f.v. Ib Marcussen 


afholder åbent hus tirsdag 

den 22. juli kl. 19.00 i bigården 

på Laksmølle. Indvintring og 

varroabehandling af bifamilierne. 


Bornholms Biavlerforening I 

lighed med tidligere år arrangerer 

foreningen i år en sommertur 

til Skåne. Denne gang går 

turen til Lund, hvor både Domkirken, 

museumsområdet Kulturen 

og Den botaniske Have er interessante 

steder at besøge. Sv. Åke 

Nilsson, som er formand for den 

lokale biavlerforening og som 

deltager i buckfastavlen, har lovet 

at modtage os, og at fortælle 

om sin biavl. 

Lørdag den 16. august tager vi 

madkurvene med og mødes ved 

færgeterminalen i Ystad kl. 

10.30, og her slutter turen igen, 

så vi kan komme med færgen tilbage 

til Bornholm. Prisen for deltagelse 

er 100,00 kr. pr. deltager 

til bussen. Tilmelding til Aksel 

Jørgensen, Rønne på telf. 56 95 

35 42. 


Brande og Omegns B.F. mødes 

mandag den 28. juli kl. 19.00 i 

skolebigården hvor aftenens 

emne vil være varroa behandling. 

Tirsdag den 12. august kl. 19.00 

er vi igen i skolebigården, opfølgning 

af varroa behandlingen. 

Den 15. -17. august afholdes ud- 

MØDER 


218 

flugt til Læsø, se forrige nummer. 



varroabehandling i uge 33, så 

mandag den 4. august kl. 19.00 

vil vi denne aften gennemgå de 

måder hvormed vi kan bekæmpe 

varroaen. 



lyngtur til Fanø lørdag den 

23. august. Afgang med færgen 

fra Esbjerg kl. 13.10. På Fanø sørger 

Esbjerg og Omegns B.F. for 

transport. Vi besøger bl.a. Helmut 

Riegler, der har bigårde på 

øens sydlige del, og slutter derefter 

i Sdr. Ho, hvor vi kan få en 

forfriskning. Alle er velkomne. 

Foreningen afholder årets lyngtur/høstfest, 

se under Ribe og 

Omegns B.F. 

Harry Hansen 

Gl. Roskilde Amts B.F. er i 

skolebigården søndag den 20. 

juli kl. 11.00 hvor bierne tilses. 

Søndag den 27. juli er vi ligeledes 

i skolebigården kl. 11.00 hvor 

der er sidste slyngning. Vurdering 

af bistyrken. Fodring. 

Søndag den 3. august kl. 11.00- 

13.00 er vi i skolebigården med 

vurdering af bistyrken. Varroabehandling 

med myresyre. 

Søndag den 10. august kl. 11.00- 

14.00 vil det være muligt at få 

krämerpladerne genopladet med 

myresyre i ny plastpose. Myresyre 

i løs vægt, hvis du selv har en 

egnet dunk. Mødet afholdes 

også i skolebigården. 

Søndag den 17. august fodres 

bierne i skolebigården kl. 11.00. 

Jens Madsen 

Gl. Tønder amts B.F. indbyder 

lørdag den 9. august sammen 

med naboforeningerne Sønderjylland 

og Alssund til en heldagstur 

til Djursland. Vi starter kl. 

07.00 og besøger biavlere på 

Djursland samt landbrugsmuseet 

på Gl. Estrup, hvor der blandt 

meget andet også findes en afdeling 

for biavl. Vi satser på at 

køre i bus. Forudsat deltagertallet 

bliver stort nok (mindst 30), 

bliver prisen pr. person til kørsel: 

150,- kr. Forplejning og entre ordnes 

af den enkelte deltager. Vi 

spiser hvor der kan købes mad, 

eller hvor den medbragte kan 

nydes! Tilmelding er nødvendig 

på telf. 74 77 51 85 eller 74 76 21 



11 senest søndag den 25. juli. 

Endeligt program ved tilmeldingen. 

Bestyrelsen 

Grindsted og Omegns B.F. 

minder om den årlige familietur 

lørdag den 26. juli kl. 14.00 hvor 

vi mødes på Nørretorv, Grindsted. 

Turen går vestpå, den medbragte 

aftensmad fortæres i Blåbjerg 

med afslutning på Fahl kro 

til aftenkaffe. Tilmelding 

nødvendig af hensyn til kaffebestilling 

senest den 20. juli på 

telf. 75 33 22 29. 

P.b.v. Hans Hansen 


udflugt til Rømø søndag 

den 10. august. Vi mødes ved 

Rømø kirke kl. 12.00 og besøger 

Kaj Kjærs lyngbigård. Husk 

frokostkurv, kaffe og evt. badetøj. 

Onsdag den 27. august kl. 19.00 

har vi hygge ved Lillebælt i Chr. 

Thomsens sommerhus ved Knud 

Strand. En aften med sang, spil, 

bisnak til mjød. Der brygges 

kaffe, men husk honning til bollerne. 

Bestyrelsen 

Herning og Omegns B.F. inviterer 

på lyngtur lørdag den 16. 

august kl. 14.00 til Ørre hede 

med besøg i Ernst Nielsens bigård. 

Kør til Bindestuevej i Ørre, 

der er hængt en bikube op hvor 

vi skal ind på heden. 



møde torsdag den 17. juli kl. 

19.00 med eftersyn, eventuelt 

med konsulent eller kyndig biavler. 

Torsdag den 31. juli kl. 19.00 har 

vi honningfratagning og tildeling 

af halvdelen af foderet. 

Torsdag den 7. august kl. 19.00 

har vi varroabekæmpelse 

(Krämerplader og indskud). 


fjernes krämerplader og indskud 

og der optælles mider. Der fodres 

færdig. 


er der varroabekæmpelse 

(krämerplade og indskud). 

Alle møder afholdes i skolebigården. 



mødes mandag den 28. juli kl. 

19.00 i skolebigården. 

Bestyrelsen 

Kaløvig-Egnens B.F. afholder 

møde onsdag den 13. august kl. 

19.00 hos Jens Peter Birk, Kløvevej 

3, Skørring, 8544 Mørke. Her 

vil der hovedsageligt blive lagt 

vægt på inseminering og 




møde ved skolebigården onsdag 

den 23. juli kl. 18.30. Denne 

aften er det meningen at vi tager 

ud og ser på heden ved 

Randbøl for at finde en stadeplads. 

Har du lyst til lynghonning, 

så er der i år mulighed for at vi i 

fællesskab kan flytte til 

Randbølhede, og i den forbindelse 

deles om transport og stadeplads. 

Pris for stadeplads bliver 

kr. 35,00/stade samt transport 

og syn af bier. Husk denne aften 

at medbringe mad og drikke, da 

vi spiser på heden. 



den 28. juli kl. 19.00 hos Frank 

Kristiansen, Skovgyden 47, Otterup. 

Klaus Langschwager, Kruså 

kommer og fortæller om 

indvintring og om varroabehandling. 

Sommerudflugt afholdes den 3. 

august med besøg på Bakkegårdens 

Biavlscenter v/Poul Erik 

Sørensen i Hårby og Jørgen Jensen 

vil vise os Skanderborg og 

Omegn. Mad medbringes til hele 

dagen. Vi kører fra Søndersøbrugs 

kl. 08.00 og fra Johs. Sørensen, 

Rækkehusene kl. 08.15. 

Tilmelding senest den 28. juli. 

Husk at i uge 33 behandles der 

mod varroamider. 



afholder sommerudflugt lørdag 

den 2. august, hvor turen går 

vestpå, med start kl. 09.00 fra Ppladsen 

ved Brede museet. Frokost 

medbringes. Tilmelding på 

telf. 42 48 12 56 eller i bigården. 

Tommy Johnsen 

Nordvestsjællands B.F. afholder 

sommerudflugt lørdag den 9. 

august. Turen går til Orø, hvor 

Henrik Refsgaard vil fortælle om 

sin dronningavl. Vi mødes kl. 

14.00 ved Orø-færgen på Holbæk 

Havn. Færgebilletten betaler 

man selv, medens foreningen 

står for transporten på Orø samt 

en forfriskning undervejs. Vel

mødt. 

Frederik Eriksen 


afholder introduktionsmøde om 

varroabekæmpelse lørdag den 

23. august kl. 14.00 i Henry 

Frederiksens bigård på Brandevej 

1 km vest for Ejstrupholm. Efter 

mødet drikkes kaffe hos Edith 

Pedersen. 


Odder og Omegns B.F. meddeler 

at sætternissen har været på 

spil, der havde indsneget sig en 

fejl i juni måneds foreningsmeddelelserne. 

Vi holder møder mandag den 21. 

juli kl. 19.30 hos Flemming Pedersen 

i bigården, Dørupvej ved 

Jeksen Dalvej, Hørning. 

Mandag den 4. august kl. 19.30 

er vi i skolebigården i Den Økologiske 

Have, Rørthvej 132 i Odder. 

Se udsendte sommerprogram. 

P.b.v. Peter Stougård 

Ribe og Omegns B.F. arrangerer 

bustur lørdag den 16. august 

sammen med Esbjerg og Skads 

og Vester Horne Herreds B.F. 

Vi besøger Knud Hvam i Aulum, 

Kongenshus Hede og Mjødbryggeriet 

i Blåhøj. Læs om det 

nøjagtige program i „Bisætninger“ 

nr. 4, hvor der også er 

tilmeldingsskema, eller tilmeld 

dig til din bestyrelse senest den 

7. august. Vel mødt! 



torsdag den 7. august kl. 

19.00 et vigtigt møde på Guldhøjskolen 

i Ringe. Emne: „Min 

varroabiavl er baseret på Sunde 

bier nosemafrie og 

varroatollerante dronninger. 

Kontrol af midetryk hele sæsonen 

med minimum brug af myresyre 

og mælkesyre og slet ikke 

brug af pesticider. Mødet er gratis, 

kaffe med brød koster 15,00 

kr. Tilmelding på tlf. 62 62 20 98. 

Kaffekop medbringes. Ebba og 

Ejvind leder mødet. Alle er velkomne 

til vore arrangementer, 

også ikke medlemmer. 



møde onsdag den 30. juli kl. 

19.00 hvor vi besøger Mogens 

Jensen, Selde, som ved et par foreningsmøder 

tidligere, har vist 

lysbilleder og fortalt om biavl i 


Bangladesh og Indien. Denne 

gang er det hans egne bier vi får 

muligheden for at se. Det er 

Buckfast, og de står i Rea-Dan 

opstablingsstader- Efter besøg i 

bigården er Lisbeth og Mogens 

vært ved kaffen. Vi mødes på 

adressen på Fur Landevej 90. 


besøger denne aften Søren Sørensen, 

Sjørup, som vil fremvise 

sin bigård, som står i skoven. Søren 

driver biavl med en blanding 

af ø- og friparrede Buckfast, som 

står i vandre- og opstablingsstader 

i Norsk mål. Bagefter giver 

familien Sørensen kaffe. Vi 

mødes hos Sørensen, som bor 

Skovvænget 28 (fra Skive er det 

sidste vej inden krydset). Vel 

mødt. 



B.F. afholder årets lyngtur/ 

høstfest, se under Ribe og Omegns 

B.F. 


er vi i skolebigården på Naturværkstedet, 

Ølufvad Hovedvej 

81. Honningfratagning og fodring. 

Gennemgang af de forskellige 

fodertyper og fodringsapparater. 

Hvor meget foder til 

de forskellige familier osv. 


er vi på besøg hos Jens Peter Nielsen, 

Kragekærvej 2, Øse. Også i 

år skal vi en tur ud til foreningens 

Georg Gearløs: Hvad har Jens 

Peter opfundet i løbet af 1997, 

hvad har han prøvet af, og hvad 

arbejder han på at finde en løsning 

på? Det bliver garanteret en 

udbytterig aften. Traditionen tro 

mødes vi ved Øse Kirke. 



afholder møde mandag den 4. 

august kl. 19.00 i skolebigården 

ved Skårup Skovmølle. Lukning 

af bigården med efterfølgende 

grillaften. Medbring grillmadkurven. 

Øl og vand kan købes. 


på Ærtevej 65 i Egense. Holger 

Jensen demonstrerer myresyrebehandling 

i egen bigård. Gå 

ikke glip af denne aften, det er 

nu grundlaget for næste års biavl 

lægges. 



honningslyngedag onsdag den 

23. juli kl. 19.00 sammen med 

Ørum B.F. hos Henning Villadsen, 

Danasvej 6, Ålestrup. Alle er velkomne. 


Østfyns B.F. afholder bigårdsmøde 

lørdag den 9. august kl. 

10.00-14.00 hos Benny Pieszak, 

Bygaden 5, Bovense. Emnet er et 

af de mest spændende, nemlig 

bisygdomme. Er du helt med på 

problemet bipest? Ellers har du 

nu chancen. Der bliver naturligvis 

tid til diskussion af indvintring 

også. En del af diskussionen foregår 

over den medbragte mad. Øl 

og vand kan købes. 

Torsdag den 21. august kan der 

afleveres forsvarligt emballerede 

tavler til den fælles rammevask 

hos Werner Jensen, Svishaven 1 i 

Munkeby. 

Bestyrelsen 

Østhimmerlands B.F. meddeler 

at tirsdag den 22. juli kl. 19.00 er 

skolebigården åben og vi vil forsøge 

at lave reservefamilier til 

overvintring i en trilling. 


besøger vi Kim Krebs’s bigård i 

vildmosen. Vi mødes på P-pladsen 

ved „Bette Søren“ i Lille Vildmose. 



sommermøde søndag den 10. 

august kl. 10.00 ved Peter Nielsen. 

Vi mødes ved skolebigården 

Agerbækvej og kører til Peters 

udebigård. Der vil være mulighed 

for fællestransport. 

Søndag den 17. august afholdes 

sommerudflugt til den naturskønne 

Limfjordsø Fur. Vi mødes 

ved skolebigården Agerbækvej 

kl. 08.00 og kører derfra med bus 

til Fur. Husk selv at medbringe 

formiddagskaffe og madpakke. 

Pris for denne flotte heldagstur 

kun 190,00 kr. Bindende tilmelding 

(af hensyn til bussen) til Erling 

Birk på tlf. 86 26 30 33 senest 

den 9. august. Der vil i begrænset 

omfang være 

deltagelsesmulighed for biavlere 

fra andre lokalforeninger. 



BIFODER 





Foderdej APIFONDA i 15kg kartoner, i 2,5kg plasticpakker; Fodersirup API- 

INVERT i 14 kg spande, i 28 kg kartoner, i palletanke eller i tankvogn 

Vi oplyser dig gerne nærmeste forhandler som fører 

det originale 

APIFONDA/ APIINVERT 





Rekvirér vort katalog 96 og prisliste 97 




A /S 



TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 


8 

August 


Sydens 

biavlere 

Side 222 

Månedens 

arbejde 

Side 223 

Åben 

slyngedag 

Side 226 

Varroamiders 

resistens 

Side 228 


Side 231 

Fyldning af 

Nassenheider 

Side 234 

Danmarks 

ældste bi 

Side 235 

Bier som 

symbol 

Side 236 

Kort 

Side 238 

Forskergruppe 


flyttet 

Side 240 

Annoncer 

Side 241 

Møder 

Side 250 


Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 









Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 



Deadline September-nr.: 

Torsdag 21. August. 

Deadline Oktober-nr.: 

Fredag 19. September. 

Oplag: 5200 



Forsidefoto: Sommertrækket er 

ved at være i hus - husk at 

varroabekæmpe. Foto Finn 

Christensen. 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

222 

131. Årgang 


SYDENS BIAVLERE -- 

ER MISUNDELIGE 

Danmarks varroa-strategi er rigtigt valgt. Dette 

ses nu, også udefra. 

Vi har ren honning, vi har rent voks, og vi har ikke 

pesticidresistente varroa-mider, takket være vores mangeårige 

tradition for biotekniske og drifttekniske metoder til 

bekæmpelse af bisygdomme. 

Med traditionen fra fordums tider falder det danske 

biavlere forkert at bruge gift i staderne. 

Danske biavlere er klar over, at det ikke bare et et tilfældigt 

fødemiddel vi producerer, men et unikt helsemiddel 

som ikke tåles nævnt med fare for indhold af pesicidrester. 

Det kan være forståeligt, at panikken ved en uprøvet sygdom 

som varroa-angreb kan vildlede enkelte til overgreb på 

traditionen — men — så er det aldrig for sent at fortryde. 

Og det er prisværdigt, at andre biavlere hellere vælger at 

stoppe for en tid, end risikere en nedgøren af honningens 

værdi og renommé 

Det kan ikke være biavlerens interesse, uanset om han er 

erhvervsbiavler, deltidsbiavler eller hobbybiavler, at udsætte 

honning for en unødig og grim forurening, samtidig med, at 

han forventer højere priser. — Panikken er forbi. — Hold fast 

i traditionen. — Og hæv prisen. 

Der er endnu ikke fundet en gift-behandling, som ikke 

giver risiko for forurening af honning og voks samt resistente 

mider. 

Indtil “lykken” findes, må vi bruge metoder som: 

Droneyngelfratagning om foråret, og myresyrefordampning 

om efteråret. — Så er biavlen og værdigheden bevaret. 


nyvalgt HB-medlem fra Thisted


Foderforbrug, korrekt indvintrede bier og 



Denne måned er højsæson 

for bekæmpelse af varroamiderne. 

Jeg anbefaler at 

anvende krämerpladen. 

Metode og fremstilling er 

på bedste måde beskrevet i 

sidste års månedens 

arbejde. Lige så snart jeg 

har givet bierne deres 

første portion vinterfoder 5 

- 8 kg (ca. 5. august), 

lægger jeg de frosne 

krämerplader ind i familierne. 

Når der er gået 7 

dage tager jeg 

krämerpladen ud igen. 

Pladen kommes med det 

samme i en bærepose, når 

jeg således har samlet alle 

krämerplader ind pakkes de 

yderligere i en tæt tillukket 

pose. Herefter opbevares 

de i fryseren til jeg igen skal 

bruge dem 3 uger senere. 

Nu lægges krämerpladerne 

tilbage i familierne, og her 

ligger de til de er opbrugt, 

det er yderligere 2 uger. 

Når der er 3 - 4 dage 

tilbage af sidste periode, 

skærer jeg gerne et ekstra 

sæt huller i plastikken 

omkring krämerpladen, 

herved fordamper der 

endnu mere myresyre, og 

derved forbedres virkningen 

af behandlingen. 

Hvorfor tager jeg 

krämerpladen op efter kun 

en uge? Det gør jeg, da jeg 

har brug for vinterbierne, 

der produceres i august 

måned. Hvis jeg lod 

krämerpladen ligge i 

Af 

Lloyd 

Steengaard 


6000 Kolding 

Tlf. 75 53 59 95 

Foto 8.4. 

Hvordan var 

det nu 

honningen 

smagte i år? 


Foto 8.0 og 

8.3. Vejning 

af bistade. 

224 

samtlige 3 uger, ville der 

ikke være yngel i familierne 

i 3 uger i streg, og dette på 

et så kritisk tidspunkt, hvor 

der bliver produceret 

mange vinterbier. Siden hen 

behandler jeg familierne 

med mælkesyre; men mere 

herom til september. 


SUKKERFODRING 

Når bierne inverterer 

nektar til honning, tilsætter 

de enzymer i form af spyt. 

Det samme sker, når bierne 

inverterer stødt melis (hvidt 

sukker). Ved fremstilling af 

spyttet nedbrydes biernes 

fedtreserver i kroppen. 

Undersøgelser har påvist, at 

ved fodring med store 

mængder ad gangen 

kommer fedtbalancen så 

langt ned, at der kan 

komme sygdomsudbrud i 

familierne. For eksempel 

optræder der således 

pludselig sortfarvningssyge 

hos bier, der er fodret for 

hårdt med hvidt sukker. For 

at imødegå dette, kan det 

anbefales at fodre maksimalt 

med 5 kg foder ad 

gangen og så holde et par 

dages pause mellem 

fodringerne. Du kan også 

vælge at købe færdig 

Foto 8.1. Bestøvere på jagt efter vigtige energikilder såsom pollen og 

nektar i en af de bedste leverandører i efteråret. I år hvor tidslen 

svigter i august er der fare for mangel på foder i bifamilierne allerede 

i slutningen af september. 

inverteret foder, såsom Api 

invert, og på denne måde 

er problemet løst. 

INVERTERET FODER 

Ønsker du at bruge hvidt 

sukker, kan du benytte 

følgende tricks til at hjælpe 

bierne med at invertere 

sukkeret. Du tager ganske 

almindeligt husholdningseddike, 

som du blander i dit 

brugsvand til sukkeret. Der 

tilsættes så meget 

husholdningseddike at 

vandet opnår en pH-værdi 

på 5,5. Hvor meget afhænger 

af vandets hårdhed, der 

hvor du bor, så du må selv 

finde ud af hvor meget 

eddike, der skal bruges. 

Dette svarer i øvrigt til pHværdien, 

som bierne har i 

deres yngelleje. Dette 

syrnede vand bruger du nu 

til at opløse sukkeret med i 

den koncentration, du 

plejer at fremstille dit 

vinterfoder i. Nu vil du se 

følgende i dine familier: 

Foderet tages langt 

hurtigere end ellers, 

eventuel kalkyngel forsvinder 

mere eller mindre, lidt 

afhængig af hvor kraftigt 

angrebet af kalkyngel er. 

Dine bier virker mere vitale. 

VEJNING 

Jeg vejer altid mine 

bifamilier, når jeg fodrer (se 

billede 8.3). Jeg bruger 

følgende gennemsnitsværdier 

for mit materiel: 

bund, tag og fiberplade = 

3,1 kg, 1 magasin = 2,3 kg 

og 10 udbyggede rammer = 

4,3 kg, i alt 9,7 kg. Staderne 

vejes i begge sider med en 

fjedervægt, som vist på 

billede 8,0. Overvintrer du 

på en etage skal stadet 

således veje 13 kg i hver 

side, for at bierne har fået 

tilstrækkeligt foder,

svarende til 16 kg foder. 

Hvor meget skal du nu 

fodre med? Ja, det er ikke 

et let spørgsmål. Det har 

stor betydning, hvad 

tidspunkt du indvintrer på, 

samt hvor meget naturen 

giver af nektar i efteråret, 

og her kommer så begrundelsen 

for, at jeg vejer 

staderne. Hvis det er et 

dårligt efterår med hensyn 

til indbåret nektar; men 

ikke pollen (august/ 

september), så kan bierne 

næsten spise deres vinterfoder 

op inden det bliver 

vinter. 

FODERFORBRUG 

En god bifamilie forbruger 

fra 1/8 til 15/9 ca. 14 kg 

foder til at leve. Hører du til 

de biavlere, der omkring 5. 

august indvintrer med 15 

kg Api invert og ikke mere, 

vil du i år med tørt vejr/ 

dårligt udbud af nektar; 

men nok af pollen, i 

Foto 8.2 Bifamilies foderstand lige før slutfodringen. 

nævnte periode stå med 

familier, der næsten er 

tomme for foder 1. oktober. 

Her på egnen har jeg 

oplevet flere biavlere 

kontakte mig for at hjælpe 

dem med at finde ud af, 

hvorfor deres bier næsten 

ingen foder havde i 

slutningen af september. 

Dette til trods for at de 

mente, at have indvintret 

deres bier tilstrækkeligt (1 

spand Api invert, 15 kg). 

Her er svaret at naturen 

ikke har leveret tilstrækkeligt 

med nektar i den 

omtalte periode. Jeg vil lige 

indskyde, at ingen af 

bifamilierne viste tegn på 

at være udsat for røveri. På 

billede 8.2 ser du hvordan 

en bifamilie efter min 

mening skal se ud umiddelbart 

før den bliver slutfodret. 

Denne familie 

mangler ca. 3 kg foder i at 

være færdigfodret, og 

billedet er taget i midten af 

september. Efter at have 

fået de manglende 3 kg 

foder, manglede bifamilien 

kun at blive behandlet med 

mælkesyre; men det 

snakker vi om i næste 

måned. 

Fast arbejde 

☞☞☞☞☞ Rengøre spande etc. 

der skal bruges til 

indvintring 

☞☞☞☞☞ Fodre småfamilier. 

☞☞☞☞☞ Sende brugte tavler 

til omsmeltning og 

vask 

☞☞☞☞☞ Tage på lyng med 

store bifamilier, i 

stedet for at indvintre 


ÅBEN SLYNGEDAG 

Af 

Jørgen Bang, 

Bimester 

226 

I 2 år har Svendborg og Omegns B.F. afholdt en åben 

slyngedag, hvor folk inviteres ind til at se og høre om bier 

og honning. 

Arrangementet er blevet en 

succes, så det vil være en 

tilbagevendende begivenhed 

næste år. 

Honningafsætningen 

blev sidste år sat på bestyrelsens 

dagsorden, og det 

blev hurtigt klart med den 

udvikling, der var på honningmarkedet, 

var det nød- 

En iøjnefaldende markering af at her foregår der 

noget med bier, er en god ting, så besøgende ved, at 

de er kommet til det rette sted. 


vendigt at styrke det lokale 

salg gennem en synliggørelse 

i lokalpressen og over for 

den nære forbruger. 

Resultatet blev et åbent 

hus arrangement en lørdag 

eftermiddag fra kl. 13-16. 

Arrangementet blev annonceret 

i den lokale ugeavis 

med behørig foromtale af 

bier og honning, og der var 

sidste år også opfølgende 

artikler af besøgene, der 

hos de 4 biavlere, som tilmeldte 

sig, samlede fra 5-6 

besøgende til 60-70 stykker. 

Den enkelte besøgsvært 

tilrettelagde selv sit arrangement, 

og der blev naturligvis 

budt på smagsprøver 

af forskellige honningtyper, 

og folk var vilde med den 

nyslyngede honning, men

Gårdspladsen danner 

rammen om en lille 

salgsbod og bord og 

bænke, hvor man i ro og 

mag kan nyde den 

flydende honning på 

værtindens lune pandekager. 

også mjød, kaffe med honningkage, 

lune pandekager 

med honning og citron bør 

nævnes blandt det, der blev 

serveret for folk. 

Foreningen sørgede for, 

at DBF’s reklamemateriale 

om honning og ældre tidsskrifter 

var hos de deltagende 

biavlere, ligesom 

den dækkede udgifterne til 

annoncering. 

De indhøstede erfaringer 

vil blive drøftet på vor 

generalforsamling til efteråret 

og et er sikkert, vi har 

fået nogle kvalitetsbevidste 

forbrugere, og der vil blive 

udarbejdet yderligere lokalt 

informationsmateriale om 

den fynske honning. 

Ideen er hermed givet 

videre som et arrangement, 

der kan underbygge ny 

honninghøstdag, og samtidig 

styrke forbrugernes bevidsthed 

om, at honning er 

honning med DBF’s etikette 

DANSK KVALITETSHON- 

NING med den guldrandede 

etiket. 

Skulle nogle være interesseret 

i yderligere oplysninger 

står foreningens formand 

Gunnar Mikkelsen, 

tlf. 62 25 21 87 eller undertegnede 

tlf. 62 20 55 81 

gerne til rådighed. 


Foto: Flemming Vejsnæs 

VARROAMIDERS RESISTENS IMOD 

PYRETHROIDER 

Varroamider, der er resistente mod pyrethroider, 

Af 

Dr. Jerrome 

Trouiller 

i det østriske 

biblad 

Bienenvater 

(1997, hæfte 

7/8, side 8). 

Bearbejdet 

og oversat af 

Asger 

Søgaard 

Jørgensen. 

228 

er en sag, som skal tages alvorligt. Det er overskriften 

på en artikel i julinummeret af det 

østrigske biblad „Bienenvater“. 

Allerede i 1991 bemærkede 

italienske biavlere en 

nedgang i effektiviteten af 

Tau-Fluvalinat, som er det 

virksomme stof i Apistan. I 

1993 bekræftede Dr. Milani 

en italiensk forsker ved 

universitetet i Udine at 

miderne var resistente over 

for Pyrethroiderne 

Fluvalinat (Apistan), 

Flumethrin (Bayvarol) og 

Akrinathrin. 

Firmaet Sandoz, som 

fremstiller Apistan indledte 

et samarbejde med forsk- 


ningsinstitutter i Italien, 

Tyskland, Frankrig og 

Spanien for at undersøge 

resistensproblematikken 

nærmere og for at fastslå, 

hvor den forekommer, og 

hvor den ikke forekommer i 

Europa. 

RESISTENS 

Resistente individer defineres 

som individer, der er i 

stand til at overleve en 

standarddosis af et bestemt 

bekæmpelsesmiddel. Denne 

evne skyldes biokemiske 

processer, der bestemmes af 

arveanlæg, og som derfor 

kan nedarves. 

Resistens optræder ikke 

nødvendigvis, så snart et 

middel er brugt i et fastlagt 

tidsrum. Den opstår 

tilfældigt. Antal midegenerationer 

pr. år størrelsen 

af midepopulationerne 

og længden af behandlingsperioden 

spiller ind på 

sandsynligheden for, at 

resistensen opstår, og for 

hvor kraftigt den udvikles. 

Derfor er det ikke overra-

skende, at resistensen først 

optrådte i Middelhavsområdet. 

Resistensudviklingen 

starter med, at der ofte 

ganske tilfældigt opstår et 

enkelt individ, som kan 

overleve en behandling. 

F.eks gennem en større 

evne til at nedbryde 

bekæmpelsesmidlet 

enzymatisk eller gennem en 

mindre følsomhed overfor 

midlet i nervesystemet. 

Dette individ vil, 

såfremt den ellers kan 

formere sig videre give sine 

arveanlæg til sit afkom, 

som derved får en større 

chance for at overleve. 

Såfremt det samme middel 

anvendes til fortsat 

behandling, så vil de 

følsomme individer dø og 

hele populationen vil 

efterhånden bestå af 

resistente individer. 

Processen vil fremmes, 

når der først er opstået 

resistens i et område. De 

resistente mider vil udbredes 

på samme måde, 

som om det var en ny art af 

varroamider. Det betyder, at 

der ikke skal opstå resistente 

mider i alle bigårde, 

men at de vil spredes på 

samme måde, som varroamiden 

oprindeligt blev 

spredt på. Fejlflyvning, 

vandring med bier og 

forsendelse af bidronninger. 

Det betyder, også, 

at forekomst af resistente 

mider ikke nødvendigvis 

hænger sammen med, om 

man har brugt de aktuelle 

bekæmpelsesmidler, men 

om man har fået bier med 

mider, som er resistente. 

Resistensen bliver fatal i 

det øjeblik, biavleren 

forlader sig på at bekæmpe 

med det middel, som 

miderne er resistente imod. 

Grafisk fremstilling af akariziders virkning og opståen af 

resistens. 

Bruger man dertil et middel 

fra en anden gruppe af 

virksomme stoffer, kommer 

resistensen ikke til udtryk, 

og man kan uden at vide 

det få videregivet resistensen 

fra en bigård til en 

anden. 

UNDERSØGELSE AF 

RESISTENS 

Den mest anvendte metode 

til at opdage en resistensudvikling 

er at foretage en 

standardbehandling med 

det aktuelle middel og så 

foretage en behandling 

med et andet middel til 

kontrol. Da der dog til 

stadighed kan ske 

reinfektion med mider, er 

denne metode ikke særligt 

anvendelig. Men en stor 

kampagne kan dog give 

vigtige indtryk af, om der 

er afvigelser i effektiviteten. 

I vores undersøgelser 

brugte vi den metode, som 

Milani har udviklet. 

Princippet i laboratorietesten 

er måling af dødeligheden 

hos mider, som 

stammer fra biyngel efter 

at de har gået 6 timer på en 

paraffin plade imprægneret 

med Tau-Fluvalinat. 

Undersøgelse af 65 mider 

gør det muligt at opdage 

en 5 % resistensrate. 

Risikoen for ikke at finde 

en eventuel resistens ligger 

på 5 %. Den store forskel i 

følsomhed mellem resistente 

og ikke resistente 

mider på en faktor 400 

giver en nøjagtig bestemmelse. 

Aftegning FV 


Eftervisning af Pyrethroid-resistens hos varroa. 

230 

SPONTAN ELLER 

RESISTENS, SOM 

SPREDES FRA EN 

ENKELT KILDE 

Undersøgelserne viser, at 

følsomme mider overalt i 

Europa viser den samme 

følsomhed, mens resistente 

mider viser den samme 

middelværdi og den samme 

spredning i resistensen. Det 

tyder på, at resistensen er 

opstået et enkelt sted og så 

spredt derudfra. Til gunst 

for hypotesen taler også 

forløbet i spredningen af 

resistensen. 

I Italien fandtes den 

først i to områder i Lombardiet 

og på Sicilien. Derfra 

bredte den sig rask til alle 

biavlsområder i Italien, og 

fra disse sekundære 

forekomster har den spredt 

sig langsommere med ca. 

100 km pr. år langs en 

regelmæssig front, som 


omfattede næsten alle 

bistader i de nyligt ramte 

områder. Sydtyrol 1994, 

Friaul 1995. I bjergegnene 

havde fronten dog et 

meget uregelmæssigt 

forløb. Fra Italien spredtes 

resistensen direkte ind i 

Tessin området, Schweiz syd 

for Alperne, og til Slovenien 

og Sydøstfrankrig. 

Samtidig var det nordlige 

Schweiz og Østrig fri for 

resistensproblemer, fordi 

alperne dannede en 

naturlig bariere. 

I 1996 bredte resistensen 

sig i Frankrig langs de 

store floder og til de 

vigtigste områder for 

vandring. Der er desuden 

stærke indicier for at 

resistens forekommer i 

Alsace og i Baden (Tyskland). 

I det nordlige 

Schweiz blev der fundet 

resistente mider i Valais og 

Aftegning FV 

tæt på Zürich. Der er 

desuden rygter om resistens 

i Ungarn. Men det er ikke 

afprøvet. 

I 1996 gennemførte 

Sandoz og Institut für 

Bienenkunde i Wien et 

kontrolprogram for at 

spore resistensudviklingen i 

Østrig. Der blev undersøgt 

39 prøver fra hele landet. 

Kun en prøve, som stammer 

fra området tæt på grænsen 

til Italien viste resistens 

mod Fluvalinat. 

EFTERSKRIFT 

Hvad med Danmark ? 

Der er ikke lavet 

undersøgelser af mider i 

Danmark. Men risikoen 

for forekomst af 

resistente mider må 

formodes at være 

begrænset. Selv om der 

er biavlere, som bruger 

pyrethroider til bekæmpelsen 

af mider. 

Men det kan ændre sig. 

Spredningen af resistente 

mider kan gå 

meget hurtigt med de 

åbne grænser og 

import af avlsmateriale 

fra mange lande. 

Det er endnu et argument 

for at fastholde 

den valgte strategi og 

bekæmpe miderne med 

droneyngelfjernelse, 

dronningindespæring, 

varmebehandling og 

organiske syrer som 

anbefalet af Forskergruppe 

Biavl og Danmarks 

Biavlerforening.

Varroa-bekæmpelse - NU 

Langt de fleste danske biavlere er igang med at bekæmpe 

varroa nu - eller er de ? Nedenstående er tænkt 

som en hurtig opfrisker af de muligheder du har for at 

lave en succesfuld varroa-bekæmpelse. Bekæmp NU. 

Denne artikel skal ikke 

omhandle teori, men det er 

praksis, for det er nu, vores 

bifamilier skal behandles 

imod varroa, medmindre de 

står på lyngtræk, så må 

man vente. 

Behandlingen nu har til 

formål at give bierne 

mulighed for produktion af 

vinterbier, som ikke er 

parasiteret af varroa-mider 

i yngelstadiet. Det er 

afgørende for biernes 

muligheder for overvintring. 

En nærmere beskrivelse 

kan læses i temahæftet 

Biavl med Varroa som var 

indsat i Tidsskrift for Biavl 

nr. 2, 1995. DBF’s kontor 

ligger stadig inde med 

enkelte hæfter, som kan 

rekvireres. 

INDSKUDS- 

UNDERSØGELSE 

af det naturlige mide 

dødsfald, også kaldt 

monitering af mide 

angrebet i bifamilien, er 

fundamentet i vurderingen 

af, hvor hårdt angrebet en 

bifamilie er. 

Myrer, ørentviste, 

voksmøl, vind og biernes 

ventilation kan påvirke 

undersøgelsens sikkerhed, 

hvad enten det er i form af 

et plastikindskud eller i 

form af skuffebunde. 

Naturligt midedødsfald 

på 4 mider pr. dag i maj- 

Naturlig mide nedfald 

maj-juni 

i 3 uger: 4 mider pr. dag 

Provokeret midenedfald 

ved behandling 

Aldrig over 100 mider 

juni måned betyder, at 

bifamilien skal have en 

effektiv varroa bekæmpelse 

lige efter honninghøsten, 

og bifamilien kan ikke gå 

på lyngtræk. 

Vores praktiske erfaringer 

er, falder der mere end 

100 mider ned ved en 

varroa-behandling, så må 

man gentage behandlingen. 

VALG AF BEKÆMPELSES 

METODER 

Der er mange muligheder 

for at behandle. Det er et 

individuelt valg, man skal 

tage og vurdere „hvad 

passer bedst ind i min 

biavl“. 

Men uanset hvad du 

Foto FV 

gør - skal der finde en 

kontrol sted af, hvor 

effektivt behandlingen har 

været, og man skal behandle 

på følgende 

tidspunkter: Forårsbekæmpelse, 

behandling 

lige efter honninghøst og 

efterårsbekæmpelse. 

Nedenstående beskriver 

de muligheder, der er på 

nuværende tidspunkt. 

FRI MYRESYRE 

Ved fri myresyre forstås at 

man dosererer 2 ml. 60% 

myresyre pr. tavlegade med 

bier på et porøst materiale, 

som kan opsuge myresyre. 

Herfra sker fordampningen. 

Det porøse materiale, som 

kan være gulvpap, kan 

anbringes på bærelisterne 

(lad pappet fylde hele 

arealet, så du ikke kommer 

i direkte kontakt med 

bierne), eller også i en 

skuffebund eller et plastik 

indskud af den slags som 

bruges til nedfaldsundersøgelserne. 

Sørg for, 

at der kun er ventilation 

ind igennem flyvesprækken. 

Udfør behandlingen 

om aftenenen og ikke i 

middagsheden, som kan 

medvirke til en for voldsom 

behandling og dermed tab 

af bier og evt. dronning. 

Behandlingen laves en 

gang dagligt, bedst aften, 4 

dage i træk. Kommer vi for 

langt hen på sæsonen og 

Af 

konsulenterne 

i 

Danmarks 



232 

udendørstemperaturen 

kommer under 12 grader, 

vil man have for lav effekt. 

Fri myresyre 

* 60% myresyre 

påsprøjtes et porøst 

materiale. 

* 2 ml. pr. tavlegade. 

* 1 behandling dagligt, 

4 dage i træk. 

* Ventilation kun 

igennem 

flyvesprækken. 

* Anvendes 85% 

myresyre bruges 1,5 

ml. pr. tavlegade. 

KRÄMERPLADE 

Krämerpladen er nok den 

mest anvendte bekæmpelsesmetode 

herhjemme. 

Den porøse plade er fyldt 

med 250 ml. 85% myresyre, 

som er lukket inden i en 

syrefast plastpose. Pladen 

anbringes i et fordampningsrum, 

som skal være 6- 

8 cm højt. Fordampningsrummet 

er anbragt oven på 

bærelisterne. Krämerpladen 

hæves ca. 2 cm med lister. 

Der laves en enkelt behandling, 

som strækker sig over 

7 dage lige efter honninghøsten. 

Behandlingen 

gentages evt. i september 

måned, når fodringen er 

afsluttet. Denne behandling 

strækker sig så over 14 

dage. 

Der er to måder at 

dosere myresyren på, enten 

ved at lave en slidse åbning, 


som typisk vil være 1 cm 

bred. Længden af slidsen 

afpasses efter tavleantallet. 

Man kan også bruge en 

hugpibe med en diameter 

på 16 mm, hvilket giver en 

åbning på 2 cm 2 . Man åbner 

det, der svarer til 4 cm 2 pr. 

tavlegade bier, der skal 

behandles. Det vil sige, at 

det svarer til 2 cm slidse 

eller 1 hul på hver side af 

Krämerplade 

* anbringes i et 

fordampningsrum, 

som ligger over 

bærerlisterne. 

Rummet må maksimalt 

have en højde af 

ca. 8 cm. 

* Pladen hæves med et 

par lister ca. 2 cm over 

bærelisterne. Det 

giver ventilation. 

* Behandling. 7 dage 

lige efter honninghøst 

og evt. en 14 dages 

gentagen behandling 

i slutningen af 

september. 

pladen. Der bør dog aldrig 

åbnes over 40 cm 2 af 

pladen. Vi har gode 

erfaringer med at behandle 

bifamilier, der står på en 

etage, mens bifamilier på 

to etager giver svingende 

effekt. Er udendørstemperaturen 

for høj, kan 

det anbefales at reducere 

åbningen med op til 50%. 

Slidser 

4 cm 2 pr. ramme, dog 

maks 40 cm 2 . 

Til 10 rammer laves en 

1x20 cm slidse på hver 

side af pladen. 

Huller 

Anvend 16 mm hugpibe 

(areal = 2 cm 2 ). 

1 hul pr. ramme på hver 

side af pladen. 

Høj temperatur 

Ved perioder med høje 

udendørstemperaturer 

kan det anbefales at 

halvere slidse- eller hul 

åbningerne. 

NASSENHEIDER- 

FORDAMPEREN 

er en ny type af myresyrefordampere. 

Den har nu 

været anvendt herhjemme i 

2 år og har vist gode 

resultater. Fordamperen 

anbringes helst på en liste 

midt på en ramme, således 

at fordamperen hæves midt 

op i bifamilien. Man kan 

også lade den sidde på 

bundlisten, men biavlere 

som har erfaring med 

anvendelsen, foretrækker 

at hæve den op. Det skulle 

give en bedre fordampning. 

Fordamperen fyldes med en 

sprøjteflaske eller på anden

måde (se side 234) med 

myresyre. Vi anbefaler, at 

der anvendes 60% myresyre, 

men mange biavlere 

beretter om gode resultater 

med 85% myresyre. 

Disse biavlere har ingen 

erfaringer med, at det 

skulle give et større 

dronningtab. 

Fordamperen skal anbringes 

en tavlegade bag 

ved den bagerste tavle yngel. 

Men det er vigtigt, at 

fordamperen er i kontakt 

med biklyngen, således at 

den ikke kommer til at 

hænge isoleret for sig selv. 

Det kan betyde, at der ikke 

sker tilstrækkelig fordampning. 

Kontroller altid på 

fordampernens måleskala, 

Nassenheiderfordamper 

* Fordamperen anbringes 

i en ramme (gerne 

løftet op i midten på 

en liste). 

* Fordamperen anbringes 

én tavle bag 

yngellejet. 

* Anvend 60% myresyre. 

* Ved tidlig behandling 

anvendes det lille 

papstykke, ved sen 

behandling anvendes 

det store papstykke. 

som går til 120 ml., at der 

er fordampet tilstrækkelig 

myresyre. Det vil sige, over 

en 10 dages periode skal 

det være 8-10 ml. pr. dag. 

Det kan derfor være nødvendigt 

at sætte fordamperen 

direkte op til ynglen. Til 

fordamperen medfølger to 

typer fordampningspap 

(henholdsvis 5,5 cm og 8,2 

cm), hvor den korte anvendes 

i de varmere perioder 

(læs tidlig behandling) og 

den lange til de sene behandlinger 

(læs september 

måned). 

MÆLKESYRE 

Mælkesyren er utrolig 

effektiv i de yngelfrie 

perioder, og giver gode 

muligheder for at behandle 

yngelfrie aflæggere og 

bisværme. Vi vil anbefale en 

sen behandling med 

mælkesyre, den giver 

muligheden for næsten at 

rense bifamilierne for 

varroa og dermed give dem 

en rigtig god start på den 

nye sæson. Kontroller også 

på dette tidspunkt, hvor 

stor effekten er. Er nedfaldet 

på under 100 

varroamider, kan man nøjes 

med en behandling, ellers 

skal man også foretage de 

sidste to behandlinger, som 

foretages med to dages 

mellemrum. Til behandlingen 

anvendes 15% mælkesyre 

og der påsprøjtes 5 ml. 

pr. tavleside med 

påsiddende bier med en 

blomsterforstøver. Forstøvningen 

skal være som en fin 

dis, der gør, at man kan se 

små dråber på overfladen 

af bierne. Pas på ikke at 

vaske bierne. Husk at gøre 

det på en lun dag, dvs. 

temperatur omkring ca. 8 

grader og vindstille. Det 

giver de bier, der flyver op 

mulighed for at komme 

tilbage til bikassen. 

LYNGBIAVLEREN 

For lyngbiavleren er 

ovenstående lidt mere 

kompliceret, da der ikke er 

mulighed for at lave nogen 

Mælkesyre 

* Behandl i yngelfri 

perioder. 

* 5 ml. 15% mælkesyre 

påsprøjtes med en 

tågedis pr. tavleside 

med påsiddende bier. 

* Behandl 3 gange ialt, 

med 2 dages mellemrum. 

form for tidlig behandling, 

udover droneyngelfjernelse. 

Derfor er 

lyngbiavleren nødt til at 

have styr på, hvor hårdt 

hans bier er angrebet. Er 

der f.eks. et nedfald på 4-5 

mider i maj-juni måned, 

bør bierne ikke gå på 

lyngtræk, da midetrykket i 

bifamilien vil blive for 

stort. Bifamilierne skal 

straks behandles med 

myresyre eller mælkesyre 

efter hjemkomsten fra 

lyngtrækket. Bemærk, at 

der er store muligheder for 

at slæbe mange mider med 

hjem fra lyngtrækket, da 

der ofte står bifamilier, 

som bryder sammen under 

lyngtrækket, hvis mider 

kan overføres til andre 

bifamilier. Lyngbiavleren 

skal være ekstra omhyggelige 

med sin varroabehandling. 


234 

Fyldning af Nassenheiderfordamperen 

Af Finn Christensen, Glamsbjerg 

Jo mindre man kommer i tæt og måske direkte kontakt med myresyre, des mindre 

risikerer man selv at komme ud for direkte påvirkninger af den ret skrappe syre med 

ubehagelige følgevirkninger, - derfor kom jeg i tanker om den på billedet viste hævertpumpe, 

tidligere brugt til vinomsætning. Stik røret direkte ned i dunken med myresyre, 

nogle lette tryk på den „grønne bold“ foroven, og myresyren flyder let og ubesværet fra 

fyldestudsen ned i fordampningskammeret, efter at låget er vippet op. (Lad forøvrigt 

plasttape- „hængslet“ sidde, - så har du låget lige ved hånden!) 

Doseringen klares ved, at de ramme-monterede Nassenheidere anbringes diagonalt på 

skrå i en magasinkasse, hvor et hurtigt blik på den vandrette syreoverflade i Nassenheiderfordamperen 

hurtigt giver en sikker vurdering af de ønskede 120 ml myresyre. 

Jeg var forøvrigt meget spændt på konsulent Flemming Vejsnæs’ ord om, at danske 

forsøg - i modsætning til de norske - ikke gav noget dronningtab ved brug af 85% 

myresyre! Jeg oplevede ingen tab af dronninger!, og så er det meget rarere og ulige 

lettere at være fri for yderligere manipulationer ved fortynding af syren med risiko for 

ufrivillige stænk. 

Den i artiklen (Tidsskrift 

for Biavl 4/96) viste sprøjteflaske 

synes mig lidt lille og 

må kræve en del omhældninger, 

dette var også 

medvirkende til at finde på 

noget andet. 


DANMARKS ÆLDSTE BI? 

Et unikt stykke rav fundet ved Thyborøn indeholder resterne af en 

40-60 millioner år gammel bi 

Hvem ved. Måske er det de beskedne rester 

af Danmarks ældste bi, som Aage Hansen i 

Thyborøn fandt, da han forleden samlede en 

godt fire centimer stor ravklump op ved havet. 

Klumpen er skønsmæssigt 40-60 millioner år 

gammel, men er alligevel bevaret i en grad, som 

er helt uhørt. Inde i klumpen ses tydeligt en 

mejer, en edderkop, en snyltehveps - og ved 

nærmere eftersyn også adskillige mider og 

resterne af en bi. Bien lader sig bestemme på 

bagbenene samt på årene i vingerne. 

- Det er et enestående flot stykke rav. Det er 

så interessant, at det måske bør erklæres for 

danekræ, siger Peter Gjelstrup fra Naturhistorisk 

Museum i Århus, der for tiden har klumpen til 

undersøgelse. 

Aage Hansen er bedre kendt som „Rav- 

Aage“. Gennem en menneskealder har han 

samlet rav langs vestkysten, og i samlingen 

gemmer sig flere spændende fund. Derfor har 

han en aftale med museet om, at de kan få lov at 

undersøge de stykker, der er særligt interessante. 

Derfor fik museet også overdraget det godt fire 

centimeter lange ravstykke på den betingelse, at 

det senere skal returneres til finderen. 

Biresterne er særligt interessante, da rester af 

bier i rav er meget sjældne. Fra Danmark kendes 

kun fire eksempler på bier i ravklumper. 

- Derfor er det unikt at finde rester af bier, 

siger Peter Gjelstrup. 

- Det mærkelige er, at så mange insekter er 

samlet i sådan et stykke rav. En forklaring kan 

være, at ravklumpen indeholder et spindelvæv, 

men det skal vi have undersøgt nærmere, siger 

Peter Gjelstrup. 

Af Benny Gade Foto: Johan Gadegaard 


236 

BIER SOM SYMBOL I KUNSTEN 

På en kunstudstilling på en nedlagt maskinfabrik i Århus’s hjerte i august 

1996 benyttede 3 kvindelige billedkunstnere, Inge Marie Pallesen, Grete 

Ågaard og Pernille Andersen sig af nogle så udsædvanlige midler som bier og 

voks. Tidsskriftet har været så heldig at låne nogle foto’s fra udstillingen, som 

består at 4 elementer. En seng med moskitonet og en pude med døde bier, en 

væg med håndlavede silkepapirsblomster, 7 bivoksfigurer, samt 4 hulkamerafotos 

af en ung sovende drømmende pige. Det sidste er ikke afbildet. 

Skulle du blive fænget - så laves der en ny udstilling den 22.-25. august i 

Graven 18, Århus. 



KORT 

238 

Foto Kirsten Vinther 

HUSK 

20 år i Danmarks 


Den 17. juli kunne Danmarks 

Biavlerforening fejre Marianne 

Svenningsens 20 år jubilæum 

i foreningen. 20 års ansættelse 

give ikke den store fest, 

det må vente 5 år. 

Marianne er uden for konkurrence 

den medarbejder, der 

i øjeblikket har været længst tid 


Alle biavlere, som har været 

i kontakt med foreningen, 

kender Mariannes altid venlige 

stemme Det er som regel 

hende, der passer telefonen. 

Lige så venlig hun er i telefonen 

lige så venlig er hun i det dag- 

Honningdag i 

biavlerlauget 

Med stor forventning kørte 

Aftagelige etiketter 

Jeg mener, det er fint, at 

DBF har lavet en lidt dyrere etikette 

der er aftagelig, men ærlig 

talt kan der ikke findes en 

lim, der kan tåle varme? 

Vil I mene vi til kunden skal 

sige „tag venligst etiketten af 

inden du afvasker glasset“. 

Vi tager pant for vore glas 

og får rigtig mange retur, og jeg 

er meget træt af vore etiketter, 

men har DBF et råd til at få etiketten 

(limen) af? 


Ebba Jørgensen 


Foto KS 

lige. Altid parat til at gøre en 

ekstra indsats, når det presser 

på. 

Tak til Marianne Svenningsen 


Tidsskriftet siger også 

tillykke 

Marianne laver også en stor 

indsats for tidsskriftet, så som 

foreningsmeddelelser, annoncebestillinger, 

indskrivning og 

korrekturlæsning. Marianne er 

en vigtig brik i produktionen af 

tidsskriftet. Tak for et godt samarbejde. 

Held og lykke fremover. 

Tidsskriftet 

vi den 13. juli til Gl. Estrup for 

at opleve Honningdag i biavlerlavet. 

Og det blev en dejlig dag. 

Hvor er det en fin udstilling 

som museets Peter Baunsbæk 

har sat op. Det er en stor og 

meget interessant udstilling. På 

honningdagen blev der flere 

gange vist rundt af Peder 

Baunsbæk, og med stor opmærksomhed 

gik vi udstillingen 

igennem. Lige indenfor i den 

store hal var der mange borde 

sat op med honning, vokslys, 

varm mad, frugt, krydderurter, 

kosmetik og mjød og alt, hvad 

Afvaskelig lim 

Vi er blevet klar over problemet 

med de aftagelige etiketter. 

De skal i øjeblikket tages 

af, inden glassene kommer i 

varmt vand. Har de siddet på for 

længe, kan det endda være vanskeligt. 

På baggrund af flere henvendelser 

er vi ved at undersøge, 

om der kan bruges en 

afvaskelig lim til etiketterne, og 

om det vil være meget dyrere. 

Vi skal også være sikre på, 

at limen er holdbar nok. Etiketten 

må jo heller ikke falde af 



Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 


honning indgår, i blev demonstreret 

og givet smagsprøver på. 

Børn kunne prøve at rulle 

lys eller binde kuber og biernes 

historie var tegnet i farver på 

store plancher utroligt professionelt 

og flot i farver. 

Der var fåredag samme dag 

og masser af mennesker en rigtig 

god dag og en mægtig fin 

reklame for biavlen og honning. 

Det var med stor glæde vi 

atter kørte hjem. Tak for en god 

udstilling. 

Ebba og Ejvind Jørgensen, 

Odense 

glasset, før det er tomt. 

Asger Søgaard Jørgensen. 

FV

VORES OPLEVELSER 

MED BIER OG DRON- 

NINGER 

Den dag vi vil fortælle om, 

er lørdag den 19. juli 1997 hvor 

min mand ved ti-tiden kørte i 

skolebigården på Stege 

Sukkerfabrik. Efter vi havde 

gennemgået bierne i skolebigården 

sammen med nye og 

gamle medlemmer og 

turister der kommer 

igennem turistforeningen 

her på Møn. 

Da vi så stod og 

pakkede, kom et af 

medlemmerne med en 

tavle og spurgte om vi 

havde set sådan noget 

før. Der var 25 sværmceller 

og de var krøbet 

ud alle sammen, og der 

var så og sige ikke flere 

bier tilbage i stadet, 

sagde han. Det var en 

tavle, som han havde 

sat op i magasinet, og 

ikke tænkt mere over 

det før næste gang, 

han skulle til bierne. 

Der var ingen bier, men denne 

tavle var tilbage med de tomme 

celler og et minimum af bier. Så 

man skal huske at se efter de 

tavler, man sætter op i sit magasin. 

Og derefter kom vi selv ud 

for følgende oplevelse. Sidst på 

eftermiddagen i det dejlige 

sommervejr blev vi enige om at 

køre ud for at tjekke bierne for 

Gammel god ide i mangel af 

indføringsbur: en lille simpel foldet 

avispapirpakke, og problemet er 

løst! 

pladsmangel og sværmceller. I 

den første bigård var alt, som 

det skulle være, ingen problemer. 

Men i den næste bigård gik 

det fint indtil det sidste hus, 

hvor der var 4 sværmceller på 

den første tavle i magasinet, 

hvor der også sad 5 sværmceller. 

Efter den omgang sværmceller 

måtte vi jo nok kigge ned til 

yngellejet, hvor der var en tavle 

med 25 dronningceller. Det første, 

vi så, var at der var krøbet 3 

dronninger ud. Det næste, der 

skete var for os den store oplevelse 

at se 13 dronninger gnave 

sig ud af cellerne, og krybe ud i 

det fri, troede de. Min mand fik 

utroligt travlt med at finde noget 

til at have alle de dronninger 

i, og selvfølgelig havde han 

ikke nogen dronningbur med. 

Hen til bilen for at finde noget 

papir, for at pakke dronningerne 

forsigtigt ind i papiret, 

det kan sagtens lade sig gøre i 

en snæver vending. 

Der var stor forskel på dronningerne, 

der var 4 faldet ud 

efter Ligustica, de var store og 

flotte, resten var faldet ud efter 

Carnica, de var noget mindre 

og mere aktive, de 

var klar til at kæmpe 

FV 

med de andre dronninger. 

Hvor Ligustica var 

mere sløve og rolige i 

det, familien de kommer 

fra er Carnica. 

Så der stod vi med 13 

nye dronninger, som vi 

lige så godt kunne udnytte 

til at få lavet nye 

familier med. Vi kørte 

hen til en anden bigård 

vi har, ca. 5 km væk og 

begyndt at tage 

yngeltavler og fodertavler 

og sætte i nye 

huse og tilsætte dronningen. 

Det var fantastisk 

at se, at bierne i det 

nye hus kom hen til dronningen 

for at fodre hende, og hun fik 

lov til selv at suge mad op fra 

cellerne. 

Det var en sjov og spændende 

oplevelse, at få lov til at 

opleve dette syn med alle disse 

dronninger. Så vi venter i spænding 

på, om det lykkes med alle 

disse nye familier. 

Marianne og Elo 

Dahl Mortensen 


240 

Forskergruppe Biavl er flyttet fra 

Roskilde til Flakkebjerg. 

Den nye adresse er: 

Danmarks JordbrugsForskning 


Forskningscenter Flakkebjerg 

4200 Slagelse 

Tlf. 58 11 35 11 (kl. 8.30-13.30). 

Tre medarbejdere ønskede ikke at flytte med til 

Flakkebjerg. Det er vid. medarb. Orla Svendsen, der 

har valgt at gå på pension efter 36 års ansættelse, 

samt laborant Lise Meyer og sekretær Anne Valentin, 

der har været ansat henholdsvis 23 år og 2½ år. 

Nyansat sekretær er Kirsten Brahe Larsen. 

I Flakkebjerg får gruppen herefter fem medarbejdere 

(nævnt fra højre på foto): Landbrugstekniker 

Asger Marthin, laboratorietekniker Lene Hasmark, 

sekretær Kirsten Brahe Larsen, vid. medarb. Camilla 

J. Brødsgaard og seniorforsker Henrik Hansen. 

Henrik Hansen 


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 

Danmarks JordbrugsForskning



KØBES 


















Vi har ingen fast åbningstid og tilbyder discount-service, men hvis du vil bruge lidt 

energi og køre selv, kan du: 







HUSK 



Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 


Foto KS 


242 







fra 



- Foderkasser 

- Apifonda 


fyldkant 

- Glas/glas 


ny kvalitet - 



konservering 





Kære biavler 



være tydeligt mærket med navn og adresse. 






Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 

Telefon avis 57 56 17 75









Tlf. 86 47 04 52 














Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 



244 

ETIKETTER 

Etiketter i firefarvet tryk og påtrykt deklaration. D.B.F.s indregistrerede fællesmærke (etiket) med 

tekst »avlet i egen bigård« og »for ægthed og kvalitet garanteres«, må kun anvendes af 

medlemmer af DBF for »Dansk honning af god kvalitet«. Etiketten fås kun hos salgsafdelingen, 

i partier deleligt med 300 stk. i ark og 1000 stk. i ruller. 

Har De ikke tidligere fået etiketter, må De underskrive en deklaration, som rekvireres fra 

salgsafdelingen og tilbagesendes i udfyldt stand før etiketter kan ekspederes. Kun medlemmer 

af DBF kan købe etiketter og lovligt sælge honning med DBF's bomærke. 

Ved genbestilling skal kontrolnummer altid opgives og en etiket indsendes sammen med 

bestillingen. Leveringstid ca. 3 uger. Specialetiketter evt. lidt længere tid. 

Der opkræves 7 øre pr. etiket i reklameafgift. Reklameafgiften bruges til markedsføring, produktion 

af plakater og pjecer om honning. Materialet udleveres gratis til lokalforeningerne til brug på 

udstillinger m.m. 

Selvklæbende lige 

Ark .................. 36 øre pr. stk. 


Minimum 300 stk. 

Ruller 

á 1000 stk....... 18 øre pr. stk. 


Ruller + 



Etiketter til genbrugsglas, 

aftagelige 

Ruller 

á 1000 stk....... 21 øre pr. stk. 





Special etiket til genbrugsglas 

Min. bestilling 1000 stk. Startomkostninger ved 

hver bestilling. 

Runde 42 mm Ø á 36 øre 


225 g lige 9,7 cm á 36 øre 



Koniske etiketter 

Ruller 

á 1000 stk....... 18 øre pr. stk. 





Rabatsatser for etiketter 

2-5 ruller .............. 20% 

6-10 ruller ............ 25% 

over 10 ruller ....... 30% 

Alle Alle viste viste viste etiketter, etiketter, samt samt sølv- sølvsølv- etiketten: etiketten: Reklameafgift Reklameafgift på: på: 7 

7 

øre øre øre pr. pr. pr. stk. stk. stk. Hertil Hertil Hertil kommer kommer kommer moms moms 

moms 

og og og forsendelse 

forsendelse 

Løveetiketter Løveetiketter 14 cm á 36 øre 

+ start omkostninger 375 kr. 

hver gang. 

Kun til museumsbrug. Uden lim.

Køb 

Danmarks 


nye T-shirt 

hos din lokale 

materielforhandler 

Gør dit stalddørssalg synlig ! 

Danmarks Biavlerforening har fremstillet et nyt stalddørsskilt 

(30x60 cm), som er lavet på selvklæbende plastic. 

Prisen er 16 kr + moms + forsendelse. 

Vis du er biavler og styrk dit stalddørssalg. 



Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 



246 

Denne annonce koster 109 

kr + moms. 

Sælg dine varer her. 

ST STOR ST OR ORVORDE OR ORDE BIA BIAVLSCENTER 

BIA VLSCENTER 





KREBS 


Bil 40 59 76 55 


fra 


Honningdåser 

Honningdåser 

Foder 

Foder 

Rammevask 

Rammevask 


grej 


sælges 









200 stk dronninger 

til omgående levering 

(Ved køb af minmum 10 modtages honning af ny høst som betaling til 21 kr. pr. kg) 




4420 Regstrup 

Tlf. 53 48 31 38 - Bil 21 42 31 38 




Svend Sejr 

8220 Brabrand 

Tlf. 86 26 08 49 

20 bifamilier til salg. 97buckfastdronninger. 

NM. 

Tlf. 75 72 37 77 

(mellem kl. 8.00-15.00). 


Bifamilier til salg. Rammemål 

Norsk. 

Ebba & Ejvinds Biavl 

Tlf. 65 95 78 16 


Ahorngade 8A 

6600 Vejen 



Befrugtede og ubefrugtede 

dronninger sælges. 


udføres. 






Tlf. 75 36 79 00 

SÆLGES 

3 brugte trugstader 

12x10 med mag. og 

gitter. 400 kr. 

Tlf. 56 71 31 07. 




+ moms 



8450 Hammel 


HANS RØY 

Tlf. og fax 97 32 13 98 

biltelefon 30 97 68 75

DANSK 

HONNING 



indvejningssteder 1997 : 

1 Knud N. Larsen 

Blæshøjvej 82, 


Tlf. 98 88 70 74 

2 Albert Pedersen 

Østerbro 1-2, 

8970 Havndal 

Tlf. 86 47 04 52 

3 Peter Stougård 


8300 Odder 

Tlf. 86 55 12 61 

mobil 20 82 12 61 

Svishaven 1 

5330 Munkebo 

☎ 65 97 47 71 

4 Hans B. Schmidt 

Methaslundvej 1, Ø. Højst, 

6240 Løgumkloster 

Tlf. 74 77 52 78 

5 Stig Danielsen 

Drigstrup Bygade 45, 

5300 Kerteminde 

Tlf. 65 32 12 76; mobil 20 32 80 37 

6 C.P.Christensen 

Skovsborgvej 360, 


Tlf. 62 20 97 40 


Danmarkskortet og se i ovenstående, 

hvor du leverer din honning! 

Nu også kontant afregning hos os! 

Støt dit biavlerejede selskab. 

NYT VOKSSMELTERI 

1. september starter Skov’s biavl med vokssmeltning og 

rammevask af tavler i alle rammemål. 

Indlevering: Mandag 17-20, ellers efter aftale. 

Skov’s Biavl 

v/ Bo Skov 

Lindevej 26, 5474 Veflinge. Tlf. 64 80 15 18 

EB 

Danmarks Erhvervsbiavlernes Fyns 

Biavlerforening Brancheorganisation Honningsalg 

7 Arne E. Nielsen 


4241 Vemmelev 

Tlf. 53 58 25 01 

8 Erling Bech 

Tjørneager 11 

4330 Hvalsø 

Tlf. 46 40 93 34 

9 Bo Skov 

Lindevej 26 

5474 Veflinge 

Tlf. 64 80 15 18 

Rettelse 

Bemærk at Svend Dalsgaards, bestyrelsesmedlem i Fyns Honningsalg, 

korrekte telefon nummer er 53 64 33 70. 

4 

1 

2 

3 

8 

9 5 7 

6 

NYT 


248 

AUGUST 

FODER 

Apifonda og 

Invert 

(i palletanke, dunke eller 

spande). 

Nassenheider 

fordamper 

har vi på lager. 

Honningemballage 

fra Panther eller glas. 

Danske 

dronninger 

efter kvalitetskontrolleret 

og nosematestet avlsdronninger 

BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 



HONNINGDÅSER 

med fyldestreng. 

Etikette uden navn leveres omgående. 



Ernst Nielsen 


tlf. 97 38 43 53 

VOKSSMELTNING 




NIELS BAK 

PEDERSEN 


Tlf. 53 64 65 92 


Lørdag kl. 9-12 eller efter aftale


Bimateriel 

Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 




Tlf. 53 56 15 14 Fax. 53 56 15 28 



10-15 



Bombækvej 80 

9760 Vrå 

Tlf. 98 98 19 05 









Telf. 62 20 97 40 



Alt til biavl 





b utik 


tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 




Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 



BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 




Tlf. 63 54 16 80 - 20 68 77 78 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1/5.97-30/9.97 






Tlf. 75 33 00 22 

Bil: 20 32 64 22 


MØDER 

250 


møde i skolebigården tirsdag 

den 2. september kl. 19.00. 

Aftenens emne vil være 

varroakontrol og indvintring. 



møde mandag den 18. august 

kl. 19.00 og vi meddeler hermed 

at biåret er gået, og vi vil afslutte 

det nu. Vi vil snakke om 

hvordan sommeren gik og planlægge 

vinterarbejdet. 



lyngtur til Fanø lørdag den 

23. august med afgang fra Esbjerg 

med færgen kl. 13.10. På 

Fanø sørger Esbjerg og Omegns 

B.F. for transport. Vi besøger 

bl.a. Helmut Riegler, der har bigårde 

på øens sydlige del, og 

slutter derefter i Sdr. Ho, hvor 

vi kan få en forfriskning. Alle er 

velkomne. 

Harry Hansen 

Flakkebjerg Herreds B.F. nærmer 

sig afslutningen i skolebigården 

på Fyrendal Gods mellem 

Sandved og Tornemark med 

indvintring og varroabekæmpelse, 

det er på tirsdagene den 

19. august, den 2. og 16. september 

kl. 19.00. Tak for denne 

sæson. 

Vi holder vanen tro høstfest den 

27. september, nærmere om 

dette i næste nummer. 


Grindsted og Omegns B.F. 

indbyder til indvintringsmøde 

lørdag den 6. september kl. 

14.00 hos Hans Hansen, 

Grindstedvej 22 A, 7190 Billund. 

Jørgen Pedersen, Ølgod fortæller 

om varroakontrol, foderkontrol, 

krämerplader og 

indvintring. Vel mødt. 

Hans Hansen 


afholder hyggemøde ved Lillebælt 

onsdag den 27. august kl. 

19.00 i Chr. Thomsens sommerhus 

ved Knud Strand. En aften 

med sang, spil, bisnak til mjød. 

Der brygges kaffe, men husk 

honning til bollerne. 

Onsdag den 24. september kl. 



19.30 afholder der møde og 

høstfest på vandrehjemmet, 

Erlevvej. Debat om sommeren 

der gik. Blev forventningerne 

indfriet? Lottospil og kaffe, 

husk honning. 

Bestyrelsen 


møde torsdag 21. august kl. 

19.00 (se T.f.B. nr. 7/97). 

Der afholdes møde torsdag den 

4. september kl. 19.00 hvor emnet 

er: Krämerplader og indskud 

fjernes. Der tælles mider 

og der vinterpakkes. 

Efter møderne samles vi til kaffe 

og bisnak i mødelokalet. Foreningen 

er velkommen til at 

deltage i møderne hos biavlerforeningen 

Vendsyssel. Se 

under møder i bibladet. 


Horsens Og Omegns B.F. afholder 

udflugt til Koldingegnen 

lørdag den 23. august. Vi besøger 

Svend Pedersen, Vonsild 

som har eget vokssmelteri. Derefter 

går turen til den Geografiske 

Have. Afgang fra turistholdepladsen 

ved banegården i 

Horsens kl. 10.00. Frokost medbringes. 

Tilmelding på telf. 75 

65 72 34. 


Nordthy B.F. afholder lyngbigårdsmøde 

lørdag den 23. 

august kl. 14.30 hos Thea og 

Martin Gregersen, Ræhr. Vi mødes 

ved bigården Klitvejen 110 

i Hjardemål klit. Mens vi ser til 

bier og drikker kaffe. Thea og 

Martin giver kaffe og kage. Steger 

de ålene på Hjardemål klithotel, 

hvis du har bestilt på telf. 

97 99 12 45 senest den 18. Ålene 

fås til dagspris. Alle er velkomne. 

Inger Sørensen 


afholder lørdag den 23. august 

kl. 14.00 instruktionsmøde om 

varroabekæmpelse i Henry 

Frederiksens bigård ved Brandevej 

1 km vest for Ejstrupholm. 

Efter mødet drikkes kaffe hos 

Edith Pedersen. 

Onsdag den 27. august afholdes 

sammen med Familie og Samfund 

en aftenudflugt til Ella og 

Vagn Nissens hjortefarm og 

gårdbutik i Blåhøj og mjødfabrikken 

i Blåhøj. Kørsel i private 

biler. Mødested: Kirkepladsen 

i Nørre Snede og 

Søndergades parkeringsplads i 

Ejstrupholm. Begge steder kl. 

18.30. Kaffe medbringes. Se annoncen 

i Nørre Snede Avis. 



lyngtur torsdag den 21. 

august kl. 19.00 til Kongens 

Have. Vi mødes på P-pladsen og 

derefter kører vi ud og ser på 

en lyngbigård som tilhører Johannes 

Poulsen, formand for 

Holstebro og Omegns B.F. Bierne 

er af Buckfastracen og står 

i opstablingsstader. Kaffe medbringes. 



B.F. meddeler at vi også i 

år skal en tur ud til foreningens 

Georg Gearløs, hvad har Jens 

Peter opfundet i løbet af 1997? 

Hvad har han prøvet af, og 

hvad arbejder han på at finde 

en løsning på? Det bliver garanteret 

og udbytte aften. Mødet 

afholdes mandag den 25. 

august kl. 19.00 hos Jens Peter 

Nielsen, Øse. Traditionen tro 

mødes vi ved Øse kirke kl. 19.00. 

Onsdag den 17. september mødes 

vi i skolebigården på 

Naturværkstedet, Ølufvad. Vi 

har vinterklargøring af lyngbierne, 

de andre bier og materiellet. 

Nedpakning af udstyr og 

tilbageblik over biåret 1997 i 

skolebigården. Diskussionen af 

vinterens arbejde- og en præsentationen 

af forskelligt læsestof 

til de lange vinteraftener. 


Skanderborg og Omegns 

B.F. afholder sommerudflugt 

den 24. august kl. 09.30. med 

hjemkomst kl. ca. 18.30. Vi starter 

kl. 09.30 fra P-pladsen, Banegården 

kl. ca. 10.30 med ankomst 

til Gl. Estrup hvor vi ser 

på det hyggelige biavlsmuseum 

og spiser den medbragte mad i 

deres hyggelige madpakkerum. 

Derefter afgang kl. 12.30 med 

ankomst kl. ca. 13.30 til Gistrup 

ved Ålborg hvor vi ser på Helge

Støves nye forsøgsbigård for 

varroaresistente dronninger og 

får en bisnak mens interesserede 

kører til Ålborg Zoo. Vi 

kører hjemad kl. 16.30. Helge 

Støve har plads til rutebilsparkering 

og kan skænke kaffe til 30- 

40 mennesker så det er store 

forhold. Dette program er altså 

for hele familien og bestyrelsen 

glæder sig til at få en hyggelig 

dag på en hel anden måde end 

vi er vant til - med koner, mænd, 

kærester, samlevere, børn og 

børnebørn. Rutebilen koster 

400,- kr. pr. time uanset km. antal. 

Når vi lejer den i 9 timer 

koster den altså 3.600,- kr. = 90,kr. 

pr. person = 40 personer. Entre 

til Gl. Estrup til gruppepris: 

40,- kr. pr. prs. Børn under 14 år 

har gratis adgang, + evt. entre i 

Ålborg Zoo. Tilmelding på tlf. 40 

60 02 93. 

Leif Eriksen 


markedsfør din honning med 

den fynske tillægsetikette. Etiketterne 

fås ved henvendelse til 

kassereren Jørgen Bang. 


Vejle og Omegns B.F. afholder 

møde onsdag den 3. september 

kl. 18.00. Vi mødes ved P-pladsen 

over for Skovdal kro. Aftentur 

til Fårupsø og Skovdallund 

med Per Høgsberg, der vil for- 


tælle om plantelivet i området. 

Per Høgsberg er biolog og biavler. 

Kaffe og brød medbringes. 

Er der stemning for det, kan der 

købes kaffe og brød på Skovdal 

kro for 40,00 kr. Tilmelding nødvendig 

senest den 30. august til 

Hans Pedersen på telf. 75 89 35 

42. 



lørdag den 13. september i 

samarbejde med Ålborg B.F. den 

årlige sommerudflugt. Nærmere 

program, se under Ålborg 

B.F. 


Ålborg B.F. afholder den årlige 

sommerudflugt lørdag den 13. 

september i samarbejde med 

Østhimmerlands B.F. Vi mødes 

på P-pladsen ved motorvejen på 

Th. Sauersvej i Ålborg kl. 08.00. 

Herfra er der arrangeret fælles 

bustransport. Vi skal til Hørning 

syd for Århus for at besøge 

hovedbestyrelsesmedlem John 

Svarre. John vil fortælle om 

både sin bi- og dronningavl, ligesom 

der vil være mulighed for 

at høre sidste nyt fra DBF. Hos 

John vil vi få en kop formiddagskaffe. 

Fra Hørning kører vi til 

Landbrugsmuseet Gl. Estrup på 

Djursland. Her er der bl.a mulighed 

for at se den nye udstil- 

EFTERLYSNING 

Danmarks Biavlerforening har fået fondsmidler til en 

pjece om biavl i den tredje alder. 

Det vil sige biavl for efterlønsmodtagere og førtidspensionister. 

Pjecen skal først og fremmest rette sig til den store gruppe af 

fagforeningsmedlemmer, der er gået på efterløn. Den skal fortælle 

om en nytte hobby, der tilmed giver mulighed for et mindre afkast, 

og så skal den naturligvis også fortælle om gældende regler 

og begrænsninger. Men glæden ved en grøn og nyttig hobby skal 

være det bærende. 

Findes der en eller flere fagforeningsmedlemmer, der er efterlønnere 

og biavlere - gerne først startet med biavl efter, at de er 

gået på efterløn eller blevet pensionister, vil jeg meget gerne høre 

fra jer og bruge jeres erfaringer. 

Henvendelse til 

Jens Rahbek Pedersen, 

Husmandsvej 4, 6621 Gesten, tlf. 75 55 52 01 efter kl. 17.00. 

Foto Carsten Wollf Hansen 

ling om biavl gennem tiden. Kirsten 

Vinther kommer og fortæller 

om udstillingen. 

Vores medbragte madkurv nyder 

vi et sted på turen. Prisen for 

denne udflugt afhænger af deltagerantallet. 

Tilmelding senest 

den 1. september til Ole 

Mølgaard Andersen på telf. 98 

31 50 96 eller til Poul Erik 

Sølgaard på telf. 98 31 42 19. 


Århus og Omegns B.F. meddeler 

at sæsonen er ved at være 

forbi og skolebigården er lukket. 

Vi takker medlemmerne for 

et dejligt stort fremmøde til arrangementerne 

og ikke mindst 

en stor tak til vores instruktører 

i skolebigårdsudvalget og for 

deres store og frivillige arbejde. 

Det har været både opløftende 

og i særdeleshed inspirerende 

og givende. 




afholder ordinær generalforsamling 

torsdag den 25. september 

kl. 19.30 i Brønderslev hallen. 


P.b.v. Knud Nørgaard Larsen 






Foderdej APIFONDA i 15kg kartoner, i 2,5kg plasticpakker; Fodersirup 

API-INVERT i 14 kg spande, i 28 kg kartoner, i palletanke eller i tankvogn 

Vi oplyser dig gerne nærmeste forhandler, som fører det 

originale APIFONDA/ APIINVERT 




Nassenheider fordamperen er det 

rigtige redskab. Nu med gitterbur til 

vægen. 

Stort prisfald 






Åbningstider 15. august - 31 april 



A /S 



TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 


9 

September 


DBF kursus 

Side 253 

Månedens 

arbejde 

Side 255 

Svensk 

jubilæum 

Side 258 

Biavl i 

Argentina 

Side 260 

Honning 

bedømmelse 

Side 262 

Biavlens 

minister 

Side 266 

Varmebehandling 

Side 269 

Den gamle by 

Side 270 

DBF i tal 

Side 272 

Kort 

Side 274 

Annoncer 

Side 275 

Møder 

Side 282 

Indsat 

„Biavl i Afrika“ 


254 

131. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 









Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 



Deadline Oktober-nr.: 

Fredag 19. september. 

Deadline November-nr.: 

Onsdag 22. oktober. 

Oplag: 5200 



Forsidefoto: Danmarks 

Biavlerforening fik foretræde 

for Biavlens Minister. Han gav 

klar besked. 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 


DBF KURSUS TILBUD 

Enhver biavler bør tage vare på sin egen viden og 

har selv ansvaret for at sikre sig den fornødne ajourføring 

af dette felt. 

DBF har haft og skal have et stort og højt aktivitetsniveau 

på kursusområdet, så medlemmerne står 

godt rustet ikke kun til at drive biavlen, men også til 

at deltage i den løbende debat omkring biavl. 

Som læser af Danske Biavleres Landsforening’s 

medlemsblad er jeg ofte stødt på en bemærkning om, 

at varroaaktionsplanen og varroastrategiplanen aldrig 

har slået en eneste mide ihjel. Hvem der har fremført 

denne sentens første gang, skal jeg lade være usagt, 

for det er menneskeligt at fejle; men det er tåbeligt at 

fremture i sine egne eller andres fejltagelser. 

Når vinterens aktiviteter starter vil varroabehandling 

indgå som en naturlig og selvfølgelig del af de 

mange kursustilbud, men tiden er også inde til at 

spørge sig selv om, hvad ønsker jeg af kurser af min 

lokalforening, og hvad ønsker jeg af min lokalforening. 

Fundamentet for en god biavl har en god ven 

engang skitseret som en tredeling: Bierne, trækmulighederne 

og biavlerens viden. Hvis den ene del 

falder ud, lykkes det andet dårligt, så ønsker du - 

kære læser- at præge kursustilbudene i de kommende 

år, så kontakt din lokalforening eller din hovedforening 

- vi er meget lydhøre begge steder. 

Jørgen Bang 

bimester, fmd. for uddannelsesudvalget


Lidt mere om foderforbrug. Mælkesyrebehandling 

samt høst af røgmateriale. 

MYRESYRE ENDNU EN 

GANG 

Grundet et par opringninger 

efter sidste artikel vil 

jeg gerne præcisere, at det 

ikke er forbudt at anvende 

myresyre til behandling af 

varroa. Det er tilladt at 

købe myresyre, plader samt 

poser, for herefter selv at 

fremstille krämerplader. For 

god ordens skyld vil jeg 

nævne, at det ikke er 

tilladt at sælge færdige 

kræmerplader, da disse 

opfattes som et lægemiddel. 

Og dermed ikke et ord 

mere om myresyre. 


Renavl af bier. I lov om biavl 

findes et afsnit der omtaler 

renavl af bier. Dette emne 

vil jeg bruge lidt tid på 

denne gang. Renavlsområdet 

indebærer, at der er 

mulighed for at rense et 

nøje afgrænset geografisk 

område for andre bier end 

dem, dronningavleren 

ønsker at avle med. 

Tilladelse til at oprette et 

renavlsområde (parringsstation) 

opnås ved at 

indsende en ansøgning til 

Plantedirektoratet. 

Bemærk, der tales om såvel 

parringsstation, som 

renavlsområde. Teoretisk 

kan disse være sammenfaldende; 

men kan lettest 

forklares på følgende 

måde: 

Renavlsområdet er den 

store cirkel og parringsstationen 

er den lille cirkel 

Ansøgningen skal indeholde 

følgende oplysninger: 

1) Navn og adresse på 

den, der er ansvarlig for 

parringsstationen. 

2) Den pågældendes 

kvalifikationer som 

bidronningavler. 

3) Placering af parringsstationen. 

4) Afstamningen af det 

avlsmateriel, der ønskes 

anvendt. 

5) Afgrænsning af 

renavlsområdet. 

6) Kendte bigårde i 

området. 

Vedrørende punkt 6), så 

skal de biavlere, der ejer 

nævnte bigårde i ansøgningen 

udtale, at de er 

indforstået med at anvende 

samme afstamning af bier 

som på parringsstationen. 

Plantedirektoratet tager 

herefter stilling til, om der 

må oprettes en parringsstation. 

Bliver stationen 

godkendt gælder tilladelsen 

for 5 år ad gangen. 

Parringsstationen skal 

inden udgangen af hvert 

kalenderår indsende en 

rapport om den forløbne 

biavlssæson. I denne 

rapport kan man se 

følgende oplysninger: 

1) antal producerede 

bidronninger 

2) sundhedstilstanden 

3) noget om foretaget 

sygdomseftersyn, 

samt andre oplysninger som 

plantedirektoratet måtte 

bede om. Rapporten skal 

blandt andet bevise 

berettigelsen af parringsstationen. 

Hvis rapporten 

ikke kan bevise, at der har 

været udført avlsarbejde i 

henhold til førnævnte 

ansøgning kan godkendelsen 

af parringsstationen 

trækkes tilbage. Ideen med 

disse renavlsområder er, at 

der kan sikres en ensartet 

renavl af bier af en bestemt 

afstamning, og dette kan 

du som biavler få glæde af 

ved at sikre, at de af 

„Dronningeavlerforeningen 

af 1921“ drevne parringsstationer 

bevares, dels ved 

at indmelde dig i foreningen 

på tlf 53 64 65 92 

(kassereren), dels ved at få 

parret nogle af dine 

dronninger på en af 

stationerne. Og hvordan er 

det så gået med 

PARRING 

af dronninger i år. For mit 

Af 

Lloyd 

Steengaard 


6000 Kolding 

Tlf. 75 53 59 95 


256 

eget vedkommende har jeg 

en parringsprocent på ca. 

60, og det er jeg godt 

tilfreds med, når jeg hører 

hvordan det er gået for 

andre. Af pudsige oplevelser 

kan nævnes følgende. I 

en serie til parring hjemme 

i haven var hovedparten 

parret og i æglægning 

allerede 7 dage efter, at de 

var sat ud til parring. Tre af 

familierne i Kielerkasserne 

(jeg bruger helst disse, når 

jeg skal parre mange 

dronninger, ellers helrammer 

i „tre-linger“) 

opførte sig som om de 

havde dronninger; men jeg 

kunne ikke finde dronninger 

i dem, så jeg lod dem 

9.1 og 9.2. Mælkesyre behandling 


Fig. 9.0 Vinterfoderforbrug i gram 

År 15/9 - 15/10 - februar marts/ total 

15/10 31/1 april i kg 

1974/75 3500 4300 1670 4800 14,27 

1975/76 3800 3200 1600 2600 11,2 

1976/77 3800 4200 3800 4800 16,6 

Gennemsnit 3700 3900 2357 4067 14 

stå. Tre dage før de havde 

stået i 3 uger tjekkede jeg 

dem igen. Stadig ingen 

dronninger; men heller 

ingen æg, mystisk. Senere 

samme dag kommer min 

søn og en legekammerat 

råbende ind i kælderen til 

mig, at der kravler en ny 

mærket dronning på en af 

havefliserne. Vi fandt 

dronningen, og hun blev 

sat direkte ned på en af 

rammerne i førnævnte 

Kielerkasser, hvor bierne 

omgående begyndte at 

fodre og pudse hende. Tre 

dage senere blev de tre 

Kielerkasser tjekket. I den, 

hvor dronningen var 

indført var al ledig plads 

lagt til med æg, og hun 

tronede flot på en af 

tavlerne. I de to øvrige blev 

bierne smidt ud. 

FODERFORBRUG 

Som lovet i sidste nummer 

vil jeg fortsætte med emnet 

foderforbrug. Dog er der 

denne gang tale om biernes 

forbrug i vinterperioden. 

Jeg anvender igen østrigsk 

talmateriale (figur 9.0), da 

jeg ikke selv har disse 

mellemtal; men har tal for 

hele perioder, der ligner 

totalerne i skemaet, og 

dermed ligner det danske 

forhold. 

En god tommelfingerregel 

er, at et stykke fuldtforseglet 

tavle på 10 X 10

cm vejer ca. 300 g. Nu skal 

det ikke forlede dig til at 

tro, at en fuldt forseglet 

tavle er det ideelle at 

overvintre på, for det er det 

faktisk ikke. Der skal altid 

være tavler tilstede med 

tomme celler ellers kan 

familierne ikke danne 

vinterklynge. Vinterklyngen 

vil blive gennemgået i et 

senere nummer. 

MÆLKESYRE 

Som lovet i augustnummeret 

vil jeg gennemgå min 

måde at anvende mælkesyre 

på. Jeg køber mælkesyren 

(80%) hos De Danske 

Mejeriers Fællesindkøb 

AMBA. For en dunk med 25 

kg betaler jeg ca. 520,00 kr. 

Der er rigeligt til mit eget 

behov, og derfor køber 

foreningens medlemmer 

deres mælkesyre hos mig til 

25,00 kr per kilo. Og her er 

vi ved noget essentielt. Det 

er nemlig så billigt at 

behandle bier med mælkesyre, 

at alle kan være med. 

Metoden er beskrevet 

mange gange før, sidst af 

konsulenterne i august 

nummeret, og fremgår i 

øvrigt af billederne 9.1 og 

9.2. Det jeg gør anderledes, 

er at jeg tjekker midenedfald, 

og det gør jeg 

hver weekend efter 

hovedbehandlingen (3 

gange med 2 dages 

mellemrum). Hvis der er 

midenedfald, så får bierne 

en tur til af mælkesyren. 

Således bliver jeg ved indtil 

der ikke længere er 

midenedfald. Sidste år 

behandlede jeg sidste gang 

den 9. november, og 

herefter var der ikke mider 

i nedfaldet! Om bierne kan 

tåle at blive behandlet så 

langt hen på efteråret? Ja, 

selvfølgelig kan de det. De 

får hverken nosema/bugløb 

eller andre svaghedstegn af 

denne behandling. Jeg har 

gjort det i flere år og 

behøver efter min mening 

ikke andre bekæmpelsesmetoder 

end denne og så 

myresyre. Så jeg kan passe 

bier med de droner bierne 

ønsker, nøjagtig som jeg 

gjorde inden midens 

ankomst til Danmark. 

RØGMATERIALE 

Fik du høstet røgmateriale. 

9.3 og 9.4. Vild rejnfan skæres og tørres 

til brug til røgpusteren. 

Jeg anvender den almindelige 

vilde rejnfan. Jeg har 

aldrig set et så effektivt 

materiale som dette. På 

billede 9.3 er vist hvordan 

den ser ud. Rejnfanen bliver 

skåret i længder af ca. 40 

centimeter. Billede 9.4 viser, 

hvordan jeg bundter den 

og hænger den til tørre. Et 

tørret bundt klippes i 

stykker med en rosensaks, 

og materialet anvendes 

direkte i røgpusteren. Prøv 

det, det dur. 

Fast arbejde 

☞☞☞☞☞ Rengøre spande etc., der har været 

brugt til indvintring. 

☞☞☞☞☞ Sende brugte tavler til omsmeltning 

og vask. 

☞☞☞☞☞ Indskrænke højden af flyvespalten til 

max. 8 mm. Så behøver du ikke lægge 

musegift ud. 

☞☞☞☞☞ Vaske magasiner i varmt vand med 

maskinopvaskemiddel. (Husk handsker). 


SBR’S - 100 ÅRS JUBILÆUM 

Af 

Jørgen Bang, 

bimester 

258 

Et jubilæum kan bruges til at profilere en forening udadtil 

og styrke sammenholdet indadtil, og det gjorde de svenske 

biavlere på udmærket vis bl.a. ved her i jubilæumsåret at 

henlede opmærksomheden på gaven til kongen i forbindelse 

med dennes 50 års fødselsdag - et bistade til frugthaven 

på kongeslottet. 

Den svenske biavlerforening 

- Sveriges Biodlares 

Riksförbund - fejrede sit 

100 års jubilæum med et 

ugearrangement på 

herregårdsmuseet Julita 

tæt ved Katrineholmmuseet, 

der arealmæssigt er 

verdens største museum, er 

i sig selv et besøg værd. Ud 

over selve hovedbygningen 

med den meget smukke 

park findes der et utal af 

andre bygninger, der viser 

herregårdsmiljøet fra 

adelstiden frem til 1944, 

hvor den sidste ejer 

overdrog hele godset som 

en donation til Nordiska 

Museet. 


Julita er desuden 

genbank for Målardalens 

æble- og pæresorter, og 

huser 53 æblesorter og 9 

forskellige pæresorter. De 

ældste æblesorter er fra 

midten af 1700-tallet og 

begyndelsen af 1800-tallet, 

der ud over findes der 

ligeledes en genbank for 73 

rababersorter, som kommer 

fra hele verden. 

De ydre rammer for et 

jubilæum var således de 

bedst tænkelige, og ved at 

køre temadage var der et 

bredt udbud af arrangementer, 

som gjorde, at 

biavlerforeningen viste sit 

ansigt udadtil og fik på den 

måde den størst mulige 

berøringsflade med det 

omgivende samfund og de 

mange mennesker, der 

dagligt besøger museet. 

For biavlerne var der 

også meget nyt at hente. 

Fra Sveriges Landbrugsuniversitet 

havde Sanna 

Nordström bl.a. lavet en 

stor udstilling om varroa og 

virus, hvor de sidste landvindinger 

var med, og den 

praktiske bekæmpelse - der 

ligger på linie med den 

danske varroa-strategiplan - 

blev demonstreret af 

bisygdomskonsulent Preben 

Kristiansen. 

På jubilæumsdagen 

talte den svenske landbrugsminister 

Annika 

Åhnberg, og hun henledte 

opmærksomheden på det 

effektive landbrug, hvor 

man tit oplevede, at ganske 

få sorter inden for korndyrkningen 

dækkede over 

90% af markerne, et 

fænomen der også var 

kendetegnet inden for 

dyrebruget. Det var derfor 

nødvendigt at bevare 

genressourcer, så man hele 

tiden havde noget at gå 

tilbage til. EU’s forslag om 

at stille millioner til 

rådighed for biavlen, under

forudsætning af at de 

nationale regeringer 

bevilligede et tilsvarende 

beløb, var et forslag som 

Annika Åhnberg så nogle 

muligheder i for den 

svenske biavl, og det tilsagn 

der lå i hendes tale blev 

modtaget med glæde 

blandt forskere og biavlere. 

I forbindelse med 

jubilæet var der indstiftet 

en ny hædersbevisning 

„Den gyldne kubekniv“. 

Den blev tildelt professor 

dr. Åke Hansson for hans 

store virke inden for 

biavlen - et virkefelt, hvor 

ikke mindst bestøvningen 

og miljøet havde haft en 

central placering. 

Efter sin tale og 

overrækkelse af „Den 

gyldne kubekniv“ tog 

landbrugsministeren sig tid 

til at besøge hele biavlsudstillingen 

og det blev til 

et flere timers langt besøg, 

hvor bl.a. udstillingen med 

de forskellige biracer 

herunder Nordbiprojektet 

(bevarelse af den brune bi) 

havde ministerens interesse. 

Blandt gæstetalerne var 

Trond Gjessing, Norge, der 

gav et fint historisk rids 

over de forskellige tiltag, 

der havde været omkring 

det nordiske samarbejde. 

Fra Danmark modtog 

SBR en karaffel til kryddersnapse 

med et ønske om at 

den svenske kryddersnapsekultur 

og de gamle svenske 

drikkeviser måtte komme 

lidt mere frem i lyset, så de 

kunne nydes af andre end 

svenskerne selv, så der 

kommer forhåbentlig en 

opskrift i Bitidningen hvert 

år, og når der er gået 25 år 

har man 25 gode jubilæumssnapse, 

der ved lagring 

bliver som cognac. 

Den svenske landbrugsminister 

Annika Åhnberg 

overrakte på vegne af 

SBR dr. Åke Hansson 

„Den gyldne Kubekniv“. 

Dr. Ingemar Fries, der bar 

SBR’s guldmedalje og 

kongelige patriotiske 

selskabs fortjenestemedalje 

i guld, talte ved 

festmiddagen på vegne af 

guldmedaljemodtagerne 

og Sveriges Landbrugsuniversitet 

og sluttede 

med at synge en vise 

skrevet til SBR’s 100 års 

jubilæum af biavleren 

Ingemar Fries. En vise der 

blev honoreret med stor 

applaus. 

På temadagen om biavl 

og forskning havde 

Sanna Nordström, 

Sveriges Landbrugsuniversitet,, 

lavet en 

meget informativ 

udstilling om bl.a. Virus 

og Varroa. 


BIAVL I ARGENTINA 

Af 

Mogens 

Christensen, 

Argentina 

260 

En dag ringer der en dansker til DBF’s kontor - „om han kunne 

låne noget undervisningsmateriale !“. Det viser sig at være en 

dansker i Argentina, med mange bier. Læs om hans bekymringer 

og glæder. 

Biavl i Argentina adskiller 

sig på en del punkter fra 

biavl i Danmark. For det 

første på grund af vores 

geografiske position på den 

sydlige halvkugle, det 

bevirker, at vi hernede har 

allermest travlt, når man i 

Danmark er midt i overvintring, 

men også landets 

enorme udstrækning 

bevirker, at vi har forskellige 

klimaer, der bevirker, at 

sæsonen for biavl er 

betydelig længere end i 

Europa. F.eks. begynder 

honninghøsten nordpå 

medio november men 

slutter i den sydlige del 

medio november og slutter i 

den sydlige del medio 

marts. En del større biavlere 

drager fordel af disse 

omstændigheder og flytter 

deres bistader op i det 

nordlige Argentina i juli 

måned og kan allerede i 

september måned lave 

kunstsværme, der udvikler 

sig så hurtigt, at de, når de 

senere flyttes tilbage til 

provinsen Buenos Aires, i 

samme sæson giver et lige 

så stort udbytte som et 

normalt bistade. 

Det er svært at sige, 

hvor mange bistader, der 

findes i Argentina, men man 

regner med, at antallet er 

på mellem 1.2 og 1.5 

million. Selvom det er 

almindeligt at have 50 - 100 


bistader, er dette dog ikke 

nok til at kunne opretholde 

livet som biavler alene. For 

at kunne det må man have 

et sted mellem 300 og 500 

bistader, afhængigt af, hvor 

i landet man har dem, og 

hvor meget man kræver af 

tilværelsen. Der findes en 

del store biavlere med flere 

tusind stader og enkelte 

med adskillige tusinde. 

Biavlere i Argentina går 

hovedsageligt ind for 

honninghøst, men en del 

producerer også pollen. 

Høstresultaterne varierer 

meget afhængigt af 

området og klimatiske 

forhold, og gennemsnitsudbyttet 

har været dalende 

i de sidste år, da Argentina 

har været ramt af tørke i 

store områder, men et godt 

udbytte for kommercielle 

biavlere vil ligge på 

omkring 80 kg pr. stade; 

enkelte påstår at komme op 

på 100 kg ved at flytte 

rundt på staderne og følge

de forskellige blomstringer. 

Dette er selvsagt et stort 

arbejde og er forbundet 

med en del udgifter. 

Desværre er det endnu 

ikke særlig udbredt at 

benytte bier til bestøvning 

af afgrøder, og det er 

næsten udelukkende 

frøavlere og indehavere af 

frugtplantager, der gør 

brug heraf. 

Et mindretal af biavlere 

begiver sig af med dronningavl 

og produktion af 

kunstsværme. 

Biavlerne i Argentina 

har i de senere år lidt store 

tab forårsaget af varroamiden. 

Der findes i handelen 

en del produkter til 

kemisk bekæmpelse af 

denne mide; de fleste er 

baseret på Fluvalinat, og 

man har konstateret, at 

varroamiden har dannet en 

vis grad af resistens mod 

denne substans, og det 

Foto Asger Søgaard Jørgensen 

frygtes, at den indenfor 

kort tid ikke vil være 

tilstrækkelig effektiv. 

Først for 6-7 år siden 

kom amerikansk bipest til 

Argentina. Den er heldigvis 

endnu ikke særlig udbredt, 

og man prøver så vidt 

muligt at undgå, at den 


spredes. Det vil nu nok vise 

sig at være umuligt på 

grund af det store antal 

vilde bier, der findes i 

naturen. 

Langt størsteparten af 

den honning, der produceres 

i Argentina eksporteres. 

Ifølge de opgivne statistikker 

eksporteres der årligt et 

sted mellem 50.000 og 

60.000 tons. Opkøberne 

betaler for tiden 1.30 

dollars pr. kg. Biavleren må 

selv lægge tønder til. En 

tønde koster ca. 30 dollars 

og kan indeholde omkring 

330 kg honning. For 3 

sæsoner siden steg prisen 

fra 0,75 dollars pr. kg til 

næsten 2 dollars. Dette 

øgede selv sagt interessen 

for biavl, men prisen er 

senere dalet til de før 

nævnte 1.30 dollars. 

Biavlere er fødte 

optimister, så til trods for 

de sidste års tørke og lavere 

priser på vores honning, går 

vi alligevel og forbereder os 

til næste sæson og glæder 

os til at komme i gang igen, 

overbeviste om, at vi denne 

gang vil komme til at tjene 

rigtig mange penge. Lad os 

håbe, at det slår til. 


HONNINGBEDØMMELSE 1996 

Af 

John Svarre 

og 

Flemming 

Vejsnæs 

262 

Danmarks Biavlerforenings honningbedømmelse 

viser, at vores honning har en høj kvalitet. Men både 

grossister og biavlere skal tage ved lære af sådan en 

bedømmelse. Der er stadig ting, der kan forbedres, 

når vi behandler og sætter vores honning på dåse. 

Som en del af den øgede 

kontrol, man i Danmarks 

Biavlerforening har 

besluttet at føre med den 

danske honningkvalitet, er 

der blevet udtaget 43 

honningprøver i vinterens 

løb. Disse er bla. blevet 

kontrolleret for pesticidindhold. 

I denne artikel 

beskrives den honningbedømmelse, 

der er blevet 

lavet. Honningbedømmelsen 

ser på honningernes 

renhed, konsistens, 

emballage, smag/lugt og 

udseende iøvrigt. Ud over 

disse ting har vi vejet 

honningen, kontrolleret for 

etikettens placering og lot 

mærkning. 

HVER SIN HOLDNING! 

At bedømme honninger er 

jo en meget personlig sag. 


Men vi har fulgt følgende 

retningslinier, hvis basis 

ligger i DBF’s honningbedømmelsesskema: 

Honningen skal være fint 

krystaliseret, smørbar. 

Honningen må ikke løbe, 

men skal stå i glasset efter 

at kniven har taget honningen 

op. Nogen mener det 

giver en bedre smagsoplevelse 

hvis honningen er fint 

krystalliseret. 

Det gamle bedømmelsesskema 

er blevet moderniseret 

så det i princippet er 

det samme. Der er bl.a. 

blevet gjort plads til flere 

bemærkninger. 

INDSAMLING AF 

PRØVER 

Honningerne er blevet 

indsamlet af de lokale 

levnedsmiddelkontroller 

rundt om i landet, hvorfor 

det må siges at være en 

uvildig kontrol instans, der 

har udtaget honningprøverne. 

Der blev indsamlet 

to prøver, en blev sendt 

til pesticid kontrol i 

Tyskland (resultater heraf 

kan ses i TfB nr. 4, side 107). 

Honninger kan lot 

mærkes med en dato 

stempling eller et mærke 

som starter med L og et 

nummer. 

En kontrolprøve blev 

tilsendt Danmarks Biavlerforening, 

som opbevarede 

honningen kølig indtil 

bedømmelsen, som fandt 

sted i maj måned. Bemærk, 

derfor at flere af 

honningerne er blevet 

bedømt over et halv år 

efter, at honningerne er 

blevet tappet. I bedømmelsen 

indgår der 42 honninger, 

14 honninger stammende 

fra grossister, 27 

stammende fra biavlere. 

Levnedsmiddelkontrollen 

blev bedt om kun at udtage 

honninger med Danmarks 

Biavlerforenings etikette, 

trods det er der blevet 

udtaget 3 honninger, som 

anvendte en anden etikette 

end vores. 

LOT MÆRKNING 

Lot-mærkningen blev 

gennemført i juni 1992 

(bekendtgørelse nr. 165 af 

15. marts 1991 om mærkning 

af levnedsmidler), 

således, at det var muligt at 

finde og tilbagekalde 

honning. 

Her kan vi dele vore 

biavlere op i to, nemlig 

grossister (og det drejer sig 

nu kun om to) og så de 

biavlere, som selv sætter 

honning på glas. 

Samtlige grossister har 

lot mærket deres honning,

enten i form af en 

speciallabel eller i form af 

datomærkning af honningen. 

Hos de almindelige 

biavlere ser det derimod 

ikke så godt ud, her havde 

kun 3 biavlere ud af 27 lot 

mærket deres honning. I 

princippet kunne vi allerede 

her have dumpet over 

halvdelen af de udtagne 

prøver. 

EMBALLAGE 

Ud af 42 prøver havde de 

40 valgt at sætte deres 

honning på plastdåser. 

VÆGT 

Alle honningdåser er blevet 

vejet, vi har vejet tilsvarende 

tom emballage og 

kan dermed sige, om 

forbrugeren virkelig får de 

450 gram honning, som de 

tilkommer. 

Det viser sig som 

forventet, at grossisterne i 

gennemsnit putter ca. 3 

gram for meget i deres 

dåser, det er endda sådan, 

at over halvdelen af 

dåserne indeholder 

nøjagtigt 450 gram. Højeste 

mængde er 456 gram og 

mindste mængde er 448 

gram. Hos biavlerne ser det 

mere broget ud. Her lægges 

i gennemsnit ca. 10 gram 

for meget i hver dåse. Tre 

dåser indeholder op til 4 

gram for lidt honning. Men 

i følge loven skal præcisionen 

for honningpåfyldning 

være 450 gram +/- 3% 

gram. Dog skal gennemsnitvægten 

for et antal dåser 

honning indeholde præcist 

450 gram. Forskellen i 

præcision mellem grossist 

og biavler, må tilskrives 

forskellen i håndtapning og 

automatisk tapning. 

Laver man et tanke 

eksperiment (tabel 1), hvor 

honningprisen sættes til 20 

kr, forærer grossisterne 

kunderne 13 øre, biavlerne 

44 øre, mens de 5 værste og 

den værste tapning/er 

forærer kunden 1,38 kr og 

2,53 kr. 

Det er et spørgsmål, om 

håndtapninger vil kunne 

være mere præcis end de 

er. Men de 5 værste 

målinger er rene penge ud 

af vinduet og vil reducere 

en evt fortjeneste betydeligt. 

BEDØMMELSE AF 

HONNINGERNE 

Til bedømmelse af 

honningerne er blevet 

anvendt Danmarks Biavlerforeningshonningbedømmelses 

skema. Det er et 

skema som bedømmer og 

vægter honningen i 

følgende rækkefølge: 

Renhed (vægtet 12 gange 

en skala fra 1-3), konsistens 

(vægtet 10 gange), emballage 

(vægtet 6 gange), 

smag/lugt (vægtet 4 

gange), udseende iøvrigt 

(vægtet 1 gang). Da 

honning er et enestående 

rent produkt, er bedømmelsen 

koncentreret om 

honningens udseende. Ved 

bedømmelsen skal der 

tages hensyn til, at det er 

dommernes personlige 

holdning, som ligger til 

grund, hvorfor et andet 

dommerpanel ville komme 

til en anderledes bedømmelse. 

Derfor, når du læser 

Mon vores kunder bliver glæde for at få 

57 gram for meget honning, når det hele 

sidder i låget. 

vores bedømmelse, er du 

velkommen til at være 

uenig. Det er vel egentligt 

kun en vedvarende diskussion, 

af hvordan vi skal lave 

vores produkt, som gør, at 

vi som biavlere vil være i 

stand til at yde vores bedste 

og lave et godt og tilfredsstillende 

produkt. 

RENHED 

Som i ethvert fødemiddel er 

der krav, om at der ikke er 

urenheder i honningen, 

såsom voksrester og biben. 

Men især skal man som 

biavler ved påfyldning af 

dåserne huske, at disse kan 

være statisk elektriske og 

ligefrem suge hår og støv til 

Tabel 1. Påfyldningspræcision og økonomisk konsekvenser 

gr. honning antal % Ved honningpris 

over/under 450 gr prøver afvigelse 20 kr foræres kr. 

Grossist +2,86 14 0,64 0,13 

Biavlere +9,88 24 2,20 0,44 

5 værste + 31 5 6.89 1,38 

Værste + 57 1 12,67 2,53 


264 

Urenheder i honningen er uacceptabelt. 

sig. En nem prøve på dette 

er at se på honningens 

overflade og bund. Som 

dommere har vi været 

meget strenge og har 

jagtet selv små urenheder, 

som vores kunder nok slet 

ikke ville opdage. 

Alle honningerne 

En god honning bliver stående i dåsen, 

bliver siddende på kniven, og danner 

ikke straks en blank overflade. 


udviser en fin renhed, 

bortset fra en grossisthonning 

og to biavlerhonninger, 

som er blevet 

kategoriseret som mindre 

gode. 

KONSISTENS 

Langt den overvejende del 

af vores kunder vil ønske 

sig en lind og smørbar 

honning, som smager 

fintkrystallinsk. Et krav er at 

honningen ikke flyder 

sammen i dåsen, når kniven 

har kørt igennem dåsen for 

at tage honning op. En 

honning, der flyder 

sammen, vil virke mere flad 

i smagen (læs meget små 

krystaller eller for højt 

vandindhold). Et krav er, at 

man ikke kan hælde 

honningen ud af dåsen. 

Her kom honningerne 

på deres værste prøve. Den 

lidt hårde bedømmelse skal 

ses i lyset af det er levnedsmiddelkontrollen, 

som har 

indsamlet honningerne. Vi 

ved ikke, hvordan 

honningerne har været 

opbevaret i en evt. butikeller 

hos levnedsmiddelkontrollen. 

Men vi ved, at 

honningerne har været 

opbevaret koldt hos os. 

Honningerne har stået i 

minimum et halv år. Trods 

dette skulle de kunne holde 

deres konsistens. To 

honninger er simpelthen 

blevet diskvalificeret. En, 

fordi den var stærkt gæret 

og en, fordi honningen var 

begyndt at skille, dvs. der 

dannede sig et vandlag (i 

virkeligheden frugtsukker 

lag) i overfladen. Det er 

ikke acceptabelt. Ca. 45 % 

af honningerne havde en 

konsistens, som var for blød 

eller for finkrystalliseret. 

Det er vel ikke nogen stor 

overraskelse, da røringsprocessen 

er voldsomt 

kompliceret. Vores umiddelbare 

vurdering var, at 

mange honninger tenderede 

til at være overrørte, 

hvilke giver problemer for 

enhver honning ved 

langtidsopbevaring. 

EMBALLAGE 

Ved emballage har vi ikke 

kunnet finde noget 

specielt. Her har vi især set 

på, om det var originale 

honningdåser, der er blevet 

anvendt og ikke noget med 

at sætte det på flasker eller 

gamle rødbededåser, eller 

klæbe etiketter oven på 

gamle honningdåser. En 

prøve er blevet diskvalificeret, 

det var en dåse 

honning med en anden 

honningetikette, hvor 

biavleren ikke havde 

opgivet sit navn. Det er et 

lovkrav ifølge honningbekendtgørelsen. 

SMAG/LUGT 

Her er især blevet lagt 

mærke til honningens lugt, 

da vi jo ved, at honning 

meget nemt optager lugte 

fra omgivelserne. Men 

Tabel 2. Honningens konsistens 

Antal Procent 

Udmærket 4 9,8 

Meget godt 10 24,4 

God 8 19,5 

Mindre godt 17 41,5 

Minimum 0 0,0 

Under minimum 2 4.9

dette er ikke blevet 

observeret ved undersøgelsen. 

Ved smagen er igen 

lagt vægt på en typisk 

honningsmag, hvor 

honningen ikke skal flyde 

sammen og derfor få en 

flad smag. 

UDSEENDE IØVRIGT 

Vi har især lagt vægt på, 

om etiketten er sat pænt 

og lige på. At sætte 

etiketter lige på er tilsyneladende 

vanskeligt, selv for 

grossisterne, men hos nogle 

biavlere virker det næsten 

som om det er ligegyldigt, 

hvordan etiketten sidder, 

bare den er sat på. En 

etiket sat lige på gør sig 

godt på en honningdåse, 

især over for vores kunder. 

Derudover har vi lagt 

vægt på, at der ikke er 

honningrester i låget (viser 

at der er tappet for meget 

honning, eller at honningen 

er blevet lagret skævt). 

Honningrester langs siden 

og på toppen af glasset 

vidner også om, at tapningen 

er gået lige hurtigt 

nok. 

Desuden har vi set på, 

om der er froststriber langs 

siden af glasset, som skyldes, 

at honningen har 

trukket sig sammen, pga. at 

den har stået meget koldt 

eller er meget tør. 

KONKLUSION 

Årets honningbedømmelse 

viser, at dansk honning har 

en fin kvalitet, som vi kan 

være tilfredse med. Fem 

honninger kunne ikke klare 

bedømmelsens hårde krav, 

hvilket vi dog heller ikke 

kan være tilfredse med. 

Årets topscorer var en 

lynghonning fra en vestjysk 

biavler (95,8 point) og en 

blomster honning fra en 

En honning, der løber, er 

ofte voldsomt overrørt 

og giver en fladere 

honningsmag. 

Foto nederst. En stærkt 

gæret honning, som 

enten har haft for højt 

vandindhold eller er 

blevet opbevaret meget 

varmt. 

vestfynsk biavlerske (93,3 

points). 

HVAD KAN VI LÆRE ? 

Biavlerne skal til at lotmærke 

deres honninger, vi 

skal generelt røre vores 

honninger mindre, således 

at de får en fastere konsistens 

over en længere 

periode. Det er bedre at 

have en fast honning, som 

først opnår den rigtige 

konsistens efter en lagring 

på en måned, end at 

konsistensen er rigtig 

straks, da det vil kunne give 

bagslag senere hen. Nogle 

biavlere skal huske at fin-si 

deres honning og så burde 

de fleste biavlere være lidt 

mere omhyggelig med 

påsætningen af deres 

etiketter. 

Point 

Honningbedømmelse 1996 

(endelig pointgivning) 

Antal prøver 

95-100 1 

85-95 8 

75-85 21 

65-75 6 

-64 5 

Maksimum point er 100 og minimums point er 65 


KLAR BESKED 

Af 

Asger 

Søgaard 

Jørgensen 

& 

Flemming 

Vejsnæs 

266 

fra fødevareminister Henrik Dam 

Kristensen til biavlerne 

Honning er et produkt, 

som skulle findes på 

ethvert morgenbord, 

det skal bevares som 

et rent produkt. 

Det er farligt at 

springe over, hvor 

gærdet er lavest. 

Hvis I ud over 

problemer med 

varroamiden også 

skal til at kæmpe 

med forbrugernes 

mistillid til 

honningen på 

grund af pesticidrester, 

så kommer 

I fra asken i ilden. 

Det var nogle af de 

klare meldinger, der 

kom fra biavlens 

minister Henrik Dam 

Kristensen, under det 

interview, som han 

gav til os den 27. juli. 

Som biavlere er vi ikke i 

tvivl om værdien af biavlen 

og honningens mange 

kvaliteter. Men hvordan ser 

ministeren for fødevarer, 

landbrug og fiskeri på 

branchen? Det ønskede vi 


belyst i interviewet. 

Henrik Dam Kristensen 

viste sig som altid at være 

godt forberedt. Han 

fortalte i sin indledning om 

sit syn på biavlen. Det 

omfattede tre elementer af 

betydning. 

„1. Biernes bestøvningsarbejde 

er af meget stor 

værdi. Den samfundsmæssige 

værdi og økonomiske 

værdi af bestøvningen er 

meget værdifuld. 

2. Biavlen er en glimrende 

hobby eller et godt 

bierhverv. De biavlere, jeg 

kender, er alle gået meget 

op i arbejdet med bierne og 

de vil gerne fortælle om 

bierne. 

3. I har et unikt produkt, 

som bør findes på 

ethvert velassorteret 

morgenbord.“ 

Har du selv erfaringer med 

bier? 

Jeg har ikke selv 

haft bier. Men mens 

jeg arbejdede som 

postbud, kom jeg 

hos flere biavlere i 

området. Fælles for 

dem var, at de gik 

meget højt op i 

biavlen og biernes 

vel, så jeg kender 

lidt til biavlen. Jeg 

har da også kigget i 

et stade og blevet 

stukket. 

Siden 1984 har vi 

haft problemer med 

varroamiden. Den er 

nu udbredt over 

hele landet. Vi har i 

samarbejde med Forskergruppe 

Biavl valgt at 

anbefale bekæmpelse med 

biologiske midler og se bort 

fra anvendelse af pesticider. 

Hvordan vurderer du den 

bekæmpelsesstrategi?

Det skal understreges, 

og lad mig sige det meget 

klart: Det er utroligt farligt, 

at springe over, hvor 

gærdet er lavest, og blot 

bruge de på kort sigt 

nemme løsninger. Selv om 

vi stadig har problemer 

med bekæmpelsen, så er 

følgeproblemerne ved 

pesticidanvendelsen også 

store. Sydpå i Europa har 

man allerede problemer 

med resistens mod 

pesticiderne, så de løser 

ikke problemerne på lang 

sigt. 

I skal også huske på, at I 

producerer fødemidler. 

Forbrugernes krav til 

fødemidler skærpes meget. 

Hvis I ud over problemer 

med varroa også skulle 

have problemer med 

forbrugerne, fordi der var 

pesticid rester i honningen, 

så kom I fra asken i ilden. 

Det kan godt være, at 

det koster lidt mere at 

producere levnedsmidler 

uden brug af pesticider. Jeg 

er derfor også glad for det 

forslag til finanslov, vi lige 

har fremlagt. Der er afsat 

flere penge til forskning og 

forsøg, som kan styrke 

produktionen af rene 

levnedsmidler. 

Der er tilbagegang i 

antallet af biavlere. Sygdomsbekæmpelsen 

har 

givet noget merarbejde, og 

verdensmarkedsprisen på 

honning har indtil i år 

været faldende. Vi er et 

økonomiske hårdt trængt 

erhverv. Vil du arbejde på 

at få støtte til erhvervet, 

f.eks. via den EU støtte 

ordning, som netop er 

vedtaget i Kommissionen? 

Jeg vil ikke arbejde for, 

at biavlerne kommer på 

støtten, samtidig med at vi 

arbejder hen imod, at alle 

andre skal af støtten. Der 

kommer ingen check 

direkte til den enkelte 

biavler. 

Men EU vil støtte 

biavlen på andre måder, 

nemlig gennem målrettede 

programmer til at forbedre 

produktionen. 

Det kan ske i form af 

støtteforanstaltninger til 

bl.a. rådgivning og bekæmpelse 

af varroamiden. Der 

kan også ydes støtte til 

laboratorieanalyser af 

honnings fysisk-kemiske 

egenskaber og til forskning 

i forbedring af honningkvaliteten. 

Programmet er vedtaget 

af EU-kommissionen og 

vi arbejder i øjeblikket på 

at få den danske lovgivning 

på plads, så ordningen kan 

gennemføres i Danmark. 

Der skal så laves en forundersøgelse.EU-kommissionen 

har endnu ikke 

fremsat forslag til forundersøgelsen. 

Jeg vil arbejde på, at få 

denne ordning gennemført 

i Danmark. 

Fordelingen af opgaverne 

sker i Danmark efter 

et helt unikt system. Det 

offentlige påtager sig 

forskning i de overordnede, 

grundlæggende ting, mens 

erhvervet må deltage i 

løsningen af de mere 

specifikke opgaver. Der er i 

Danmark et fint samspil 

mellem den offentlige 

forskning og erhvervenes 

forsøg og rådgivning. Det 

er sådan, at så snart der er 

nogle resultater af forskning, 

så er de ude i praktisk 

brug. 

Jeg vil i samme forbindelse 

minde om, at der er 

Biavleren 

skal ikke på 

støtten. 


Det klinger 

hult ved 

Rio-topmødet, 

hvis vi 

ikke kan 

bevare 

Læsøbien. 

268 

afsat mange penge til 

produktudviklingsstøtte. Vi 

kan finansiere op til 60% af 

et projekt. I må så selv finde 

de 40%. Fører projektet 

ikke til et lønsomt resultat, 

så afskriver vi pengene. 

Men lykkes projektet, og 

der kommer penge ud af 

det, så skal støtten tilbagebetales. 

Der findes ikke i øjeblikket 

regler for økologisk 

honning i EU. Den eneste 

økologiske honning en 

dansk forbruger kan få, er 

f.eks. importeret fra New 

Zealand under stort forbrug 

af fossile brændstoffer. Den 

forarbejdes i Danmark 

under opvarmning. Skal 

den danske forbruger ikke 

have mulighed for at købe 

dansk økologisk honning ? 

Vi bruger ikke medicin eller 

pesticider i biavlen. 

Det kan da godt være, 

at der på nogle områder i 

Danmark kan godkendes 

økologisk produktion. Men 

af hensyn til forbrugernes 

tillid til det røde økologimærke, 

må vi have stramme 

regler for produktionen. 


Det kan være ødelæggende 

for tilliden, såfremt I får 

mærket på, og man så i 

fjernsynet dagen efter kan 

se bierne hente nektar på 

en mark, der lige er 

sprøjtet. 

Med hensyn til EUreglerne, 

så har de enkelte 

lande sendt deres ønsker til 

Kommissionen, som vel 

snart kommer med et 

forslag til EU-regler. 

Hvordan stiller du dig til 

bevarelsen af Læsøbien, og 

hvad sker der ved EU 

domstolen. 

Det vil klinge hult ved 

Rio-topmøder og lignende, 

hvis vi ikke kan bevare en 

genetisk ressource som 

Læsøbien. Den skal sikres. 

Jeg har haft kontakt til 

sagen i mange år. Allerede 

dengang lovforslaget om 

bevarelsen blev udarbejdet 

af Bjørn Westh, var jeg bipolitisk 

ordfører. Henning 

Nielsen og jeg tog til Læsø 

for selv at se på sagen og 

talte i den forbindelse med 

mange biavlere både med 

gule og brune bier. Med 

hensyn til sagens gang ved 

EU domstolen kan jeg som 

ansvarlig minister naturligvis 

ikke udtale mig. 

Honning der importeres til 

EU skal ifølge honningbekendtgørelsen 

mærkes 

med oplysninger om, at det 

er importeret. Det gælder 

ikke for honning fra f.eks. 

Spanien. Er det rimeligt. 

Vi har selv sagt ja til 

det indre marked. Hele 

ideen i det er, at varerne 

frit må bevæge sig mellem 

landene. Når noget er 

produceret lovligt i et land, 

så må det frit sælges i et 

andet land. Derfor 

udarbejder vi jo også fælles 

standarder. 

Men I må jo godt 

fortælle, at jeres honning 

er dansk. 

Inden mødet sluttede skulle 

ministeren lige have løst et 

lille problem. 

„Hvor kan man købe 

noget godt lynghonning ? 

Jeg holder meget af 

lynghonning. Men det er 

meget sjældent man ser 

noget“.

Varmebehandling af bier med henblik på 

bekæmpelse/begrænsning af varroamider 

Benny Bauer præcenterede 

i TfB nr. 2 /96 sin 

varmebehandling af bier. 

Vi bringer her en 

kort opfølgning, 

for at se hvordan 

det er gået. 

Mine første erfaringer 

med varmebehandling 

af bier er beskrevet i 

TFB 2/96. 

Siden da har jeg i 

alt behandlet 35 

bifamilier udelukkende 

med positivt resultat. I 

95 og 96 varmebehandlede 

jeg 11 

bifamilier i 1 time efter 

honningfratagelse. 

Alle kom godt gennem 

vinteren. 

Fra august 96 og 

frem til maj 97 har jeg ført 

statistik over varroanedfaldet 

hos 6 af de før omtalte familier. 

I maj 97 har jeg atter 

varmebehandlet bifamilierne, og 

de udviser stadig beskedent 

varroanedfald. 

D. 21/6 henter jeg en sværm, 

som jeg varmebehandler 

ved en noget 

højere temperatur, 

nemlig 46 gr i 1½ time 

+ ½ time ved 47 gr. 

Herved fremkommer et 

varroanedfald på 

mellem 2000 og 3000. 

Til dato, 26/6, har jeg 

ikke konstateret 

yderligere nedfald hos 

denne familie. 

De opnåede 

resultater understøtter 

min teori om, at det er 

muligt at varmebehandle 

hele året rundt, 

ikke kun om vinteren. 

Benny Bauer 1997 

Varroamidenedfald 

Optællingen er foretaget ugentligt, men af pladshensyn medtages her en oversigt 

1996 1997 

Stade 22/8 14/9 4/10 5/10 13/10 4/11 24/11 21/12 23/1 23/2 16/3 28/3 6/4 

nr 

1 2 21 37 9 55 19 35 19 8 13 14 12 

2 0 30 50 * 200 2 0 0 0 0 1 0 0 

3 25 26 55 ** 20 10 3 5 2 7 17 7 6 

4 1 6 11 2 14 13 7 10 14 14 13 12 

6 1 2 31 6 3 2 8 8 6 22 25*** 1 

7 0 0 25 15 32 4 6 4 2 7 12 10 

Bemærkninger til tabel. 

*) Stade nr. 2 varmebehandles 3 timer ved 44 gr. Varroanedfald ca. 1000. 

**) For sammenligningens skyld bliver stade nr. 3 behandlet med mælkesyre. Varroanedfald 817. 

***) Da familie nummer 6 er hårdest belastet, varmebehandles de 1 time ved 44 gr. + 15 min. ved 45 

gr. Varroanedfald 175. Stade 6 tælles for sig selv: 

27/3 - 8 mider, 30/3 - 5 mider, 3 /4 - mider 6, 6/4 –1 mide. 


DET FINE STADE I 

DEN GAMLE BY 

Af 

Jens Rodevad, 

Århus og 

Omegns 


270 

En tidlig forårsdag i gartneriet i den Gamle 

By i Århus. 

Det var en lidt kold 

formiddag i det tidlige 

forår, at vi, Svend og Jens 

mødtes for at se til bierne i 

Den gamle By. Tør vi åbne 

eller er det for koldt? Vi 

linder lidt på et af dæksbrædderne. 

Der er da liv 

dernede. 

LØST UNDERRUM 

Er der ikke noget med, at 

det her fine stade, som vi 

har hentet hos Flemming 

Thorsen i Gjern, har et løst 

underrum, så man let kan 

rense bunden og kigge til 

yngellejet uden at flytte 

magasinerne? 


Det er nu nok kittet til 

med propolis, så det ikke er 

til at rokke! 

Svend var ihærdig med 

stadekniven og fik lavet en 

revne i propolissen i begge 

sider. Jens lagde kræfterne 

i. Det flytter sig!Gitte fra 

gartneriet så tænksomt til, 

hvad har de mon gang i de 

to? 

Underrummet vejede 

godt til, men inden længe 

var det hevet ud, stillet på 

en sæk og derefter pakket 

godt ind i sække mod 

kulden. 

Det var nu meget nemt 

at forårsrense bunden og 

gøre klar til den kommende 

travle tid. 

Medens vi arbejdede, 

kom solen frem på himlen, 

temperaturen steg, og vi 

blev varme om hjertet over 

den oplevelse vi havde med 

det fine gamle stade, 

tænksomt udviklet af 

biavlere, med stor hensyntagen 

til bierne. 

Af med sækkene op 

med underrummet og på 

med sækkene igen. Vi var 

færdige med at lave en 

forårsrengøring i køligt vejr 

uden at forstyrre bifamilien.

10 X 12" STADET 

I „Fører i Biavl“ fra 1910 

står: 10 x 12 stadet - 

Andersens stade har navn 

efter A.C. Andersen i 

Nyborg, der i 1866 stiftede 


Yngelrammens udvendige 

bredde er 27,2 cm (10,5"), 

højden under tavlebæreren 

32,1 cm (12,25-2). Denne 

ramme kaldes almindelig 10 

x 12" rammen efter dens 

indvendige mål. Dette 

rammemål var frem til 

1950’erne det almindeligst 

benyttede mål. 

10 x 12 enkeltstadet har 

i underrummet plads til 14- 

18 rammer + glasdør. 

Ovenpå 2 stk. halvmagasiner 

med 8 halvrammer 

12,5" x 5,25" 

udvendig mål. 

FREMTIDSSTADET 

Efter nogle år ca. 1915 blev 

enkelt trugstadet videreudviklet 

til det der blev kaldt 

fremtidsstadet. De væsentligste 

forandringer er det 

ekstra flyvehul på venstre 

side, der gør det muligt, at 

man kan overvintre to 

familier i samme stade, og 

at der blev påsat to 

jalousibrædder på taget. 

Derved blev det gjort så 

højt at der er plads til to lag 

halvmagasiner over 

underrummet. 

VEDSØS PATENTSTADE 

I 1918 kan man læse i 

prislisten fra Driftbrohus 

Bihuse- og Havemøbelfabrik 

i Køge: 

Vedsøs 10 x 12" patentstade, 

som er patenteret i 

hele Skandinavien, har 

mange fordele for de ældre 

konstruktioner af bihuse; 

her skal kun nævnes 

følgende: Underrum som 

glider på lister, hvorved 

rensning af bunden lettere 

opnås, ligesom yngelrummet 

kan efterses uden 

at tage magasinerne af. 

Man kan få højere plads 

under biernes vintersæde. 

Al løftning af magasinerne 

undgåes, ligesom disse let 

kan undersøges. Der følger 

vandret gitter med alle 

patentstader, hvilket har 

stor værdi. Yngelrummet 

står ikke i direkte berøring 

med stadets indervægge, 

hvorfor bierne er bedre 

isoleret fra den ydre lufts 

påvirkninger. I øvrigt har 

stadet dobbelt vægge og 

bund, glasdør, trædør o.s.v. 

som de ældre konstruktioner 

af bihuse. Pris ialt kr. 

37,00. 

DET FINE GAMLE 

STADE 

Det fine stade i Den gamle 

By er efter hvad Flemming 

Thorsen har oplyst et par 

generationer gammelt 

omkring 60 til 70 år. Stadet 

er ikke helt identisk med 

Vedsøs Patentstade, det har 

en let buet forside der 

danner tag over flyvehullet. 

Tagformen er en anden. 

Men underrummet kan 

tages ud, og det gav en stor 

oplevelse hin kolde 

forårsdag. 


anno 1921 


272 

Danmarks Biavlerforening i tal: Varroa 

Dette er den anden del af opgørelsen af Danmarks Biavlerforenings 

spørgeskemaundersøgelse for sæsonen 

1996. Spørgeskemaundersøgelsens forudsætninger kan ses 

i Tidsskrift for Biavl nr.6/97 side 166. 

I denne opgørelse vil vi se på varroa-bekæmpelsen. En 

vigtig del af vores rådgivning herhjemme har været at anbefale 

brugen af de organiske syrer og biotekniske ind- 

Ikke alle mener, de har varroa ! 

Det er almindeligt anerkendt blandt biavlere, at varroa 

nu er almindeligt udbredt over hele Danmark. Ikke 

desto mindre viser undersøgelsen, at der var op imod 14% 

af de adspurgte, der ikke mente at have konstateret varroa. 

Ca. 83% kunne bekræfte, at de havde konstateret varroa. 

Som man kan se, giver disse to tal ikke 100%, det skyldes, 

at 3,4% af de adspurgte ikke har svaret på, om de 

havde varroa eller ej. At der findes områder, hvor varroa 

endnu ikke er udbredt, ses af, at der endnu ikke er konstateret 

varroa på Læsø og Ærø, desuden er det nordjyske 

område stadig at regne for nyt varroa-område. 

Hovedparten bekæmper biologisk 

Adspurgt om hvilke bekæmpelsesmetoder biavlerne 

anvender, svarer langt hovedparten, at de anvender myresyre 

(over 80%). Det er ikke muligt, at se på hvilken måde 

den enkelte biavler anvender myresyren. Over 50 % anvender 

droneyngelfjernelse, mens mælkesyre er forholdsvis 

almindeligt anvendt med ca. 25% af vores biavlere. 

Derimod er der kun ganske få, der anvender oxalsyre, hvilket 

egentligt er glædeligt, da det kræver større sikkerhedsforanstaltninger 

end mælkesyren. Vi går ud, fra at 

det drejer sig større biavlere, der anvender denne syre. 

Også kun ganske få anvender dronningindespærring, var- 


Bekæmpelsesmåder 

greb. Vi har forsøgt at holde anvendelsen af pesticider ude, 

dels af angst for rester i vores biprodukter honning og voks, 

men især for den resistensdannelse, som miderne har udviklet 

i Sydeuropa. For de rådgivende organer er det vigtigt, 

at få bekræftet om, vi taler for døve ører eller om 

biavlerne i praksis følger vore anvisninger. 


Varroa-udbredelse 

mebehandling af yngel eller varmebehandling af bierne, 

men det er positivt, at der bliver arbejdet med metoderne 

således, at der evt. kan komme nye erkendelser til veje. 

Anvendelsen af pesticider i form af Bayvarol, som kan dyrlæge 

ordineres og anden kemi viser, at under 10% af vores 

biavlere anvender en form for pesticider. 

Kritikere af denne undersøgelse har påpeget, at det 

var forkert at opgøre den på basis af biavlere, men at den 

skulle opgøres på antallet af bistader. Men det viser sig 

faktisk at ovenstående graf næste ikke ændrer sig, bortset 

fra at Bayvarol søjlen sniger sig op på 14%.

Mange anvender flere metoder 

For at lave en fornuftig varroa bekæmpelse anbefales det, at der 

anvendes flere metoder, til forskellige tidspunkter. Her er det meget 

glædeligt at se, at mange anvender flere metoder. 35.5% anvender 

blot en metode, dog er det ikke ensbetydende med, at der kun bekæmpes 

en gang i løbet af sæsonen. Biavlere der anvender myresyre 2 

gange, vil også høre ind under den kategori. 44.7% anvender 2 forskellige 

metoder, mens 16.9% anvender op til 3 metoder. Som det kan 

ses af grafen anvender nogle endda både 4 og 5 metoder. 

Denne opgørelse bekræfter, at der bliver lavet et meget seriøst 

arbejde med at bekæmpe på flere forskellige tidspunkter i løbet af 

sæsonen. 

Bekæmpelsesmåde i forhold til stilling 

Bekæmpelsesmåde i forhold til alder 

Bekæmpelsessammensætning 

Erhvervsbiavleren bekæmper også 

biologisk 

Diskussionen går på, om den biologiske bekæmpelse 

er for arbejdskrævende for biavlere 

med mange bistader? Her viser undersøgelsen 

også, at de erhvervsbiavlere, der har deltaget i 

denne undersøgelse, overvejende anvender biologiske 

metoder, selvom undersøgelsen også viser 

en svag tendens til, at biavlere med mange 

bistader i højere grad anvender pesticider. Men 

92,2% af vores biavlere bekæmper biologisk, mens 

10,9% anvender pesticider. Bemærk at disse to tal 

giver over 100%, men det skyldes de biavlere, som 

både anvender biologiske metoder og pesticider. 

De ældre biavlere magter det også 

Prøver vi at se på, hvordan de forskellige aldergrupper 

håndterer varroa-bekæmpelsen, kunne 

man evt. forvente, at ældre biavlere ville have 

svært ved at håndtere de biologiske metoder. Her 

viser undersøgelsen til vores overraskelse, at især 

de ældre biavlere arbejder med de biologiske 

metoder og aldersgruppen over 90 år, faktisk er 

den gruppe, der har færrest biavlere, som anvender 

pesticider. Det tungeste argument for at anvende 

pesticider må fortsat være for stort arbejdspres, 

dvs. mange bistader. Her er det klart, at de 

ældste biavlere kun har få bistader. 


KORT 

274 

Krämerplader er de 

lovlige eller hva?? 

Jeg har lige læst tidsskriftet, 

blandt andet om varroa bekæmpelsen 

og har nogle spørgsmål. 

Det er tilsyneladende stadig 

myresyre, der anbefale. 

Hvorfor kan man så ikke 

købe dem som færdige krämerplader 

længere? Hvorfor skal de 

handles ud af bagdøren? Er de 

ikke lovlige, er de ikke godkendt 

til det, de bruges til 

(Sundhedsstyrelsen)? Hvis ikke 

har modstanderne jo lidt ret i 

det de siger, at deres kemikalier 

er ikke mere ulovlige end vores 

myresyre. Var det ikke snart på 

Idyllen og den landlige fred og 

ro lyser ud af dette gamle 

landskabsbillede med 

bigården anbragt, som man nu 

gjorde dengang: på rad og 

række, - men det havde sine 

fordele ! 


tide at få en ordning med myndighederne 

om et middel som 

kan bruges helt legalt både i 

handel og brug. 

Krämerplader er 

lovlige ! 

Myresyre og mælkesyre kan 

bruges helt legalt til bekæmpelse 

af varroamider. De findes 

frit tilgængelige i handelen. 

Forhandlerne må sælge syre, 

plastikposer og træfiberplader 

til dig og du må selv lave 

krämerplader, det er helt lovligt. 

Men forhandlerne eller andre 

må ikke lave krämerplader 

og sælge dem til bekæmpelse af 

varroamider. Det kræver en 

godkendelse af produktionforholdene 

og af krämerpladerne. 

Det er kompliceret og 

dyrt at få denne godkendelse. 

Det kan markedet for 

krämerplader ikke bære i Danmark. 

Heldigvis ser det ud til at 

man i Schweiz og Tyskland arbejder 

på at få pladerne godkendt. 

Det kan bruges i Danmark 

som grundlag for en godkendelse, 

så man også må sælge 

pladerne. 

Vinterrapsareal 1998 

Det tilsåede areal med 

vinterraps i efteråret kommer til 

at ligge på ca. 110.000 ha, hvilket 

er en betydelig stigning fra 

dette års høstede areal på ca. 

70.000 ha, oplyser planteavlskonsulent 

Kenneth Svensson fra 

Lægemidler er godkendt til 

særlige formål. Man kan derfor 

ikke uden videre bruge et middel 

som er godkendt til bekæmpelse 

af utøj på køer og får til 

bekæmpelse af mider hos bier. 

Ved godkendelsen bliver det 

vurderet om der er særlige forhold 

ved anvendelsen, man skal 

tage hensyn til. F.eks risikoen for 

rester i honning og bivoks. 

Vi kan helt legalt bruge de 

organiske syrer. Men jeg er enig 

i at vi fortsat skal undersøge mulighederne 

for at få krämerpladerne 

godkendt, så de kan forhandles. 

Vi har desuden rettet henvendelse 

til Bayer om muligheden 

for at få Bayvarol godkendt 

på det danske marked, så de biavlere, 

der vil bruge midlet 

kan gøre det på legal vis. Bayer 

undersøger i øjeblikket mulighederne. 

Men som du har set i 

TfB, er godkendelsen af 

Bayvarol trukket tilbage i Tyskland 

fordi der manglede oplysninger 

til vurdering af, hvorvidt 

det var sikkert at bruge stoffet. 

Så det kan have lange udsigter 

til at stoffet kan blive godkendt 

i Danmark. 


Køge-Ringsted Landboforening. 

Arealet for næste år vårraps, 

skønnes at komme til at ligge på 

dette års niveau, hvilket vil sige 

ca. 30.000 ha. Det sidste tal er 

naturligvis behæftet med stor 

usikkerhed, da markerne jo 

først tilsås i foråret.

Småtingsmarkedet for biavlsmateriel. 

Har du brugte bistader til salg? 

Vil du købe »Håndbog i Biavl«? 

Så sæt en annonce i Stadepladsen 

i Tidsskrift for Biavl i oktober måned. 

Det er nemt 

Udfyld kuponen her på siden med 

annoncens ordlyd. Der må maksimalt 

være 20 ord inclusive telefonnummer 

eller adresse. Kuponens 

nederste del udfyldes med navn og 

adresse. 

Indsend kuponen sammen med 

betalingen for annoncen i check 

eller frimærker til Tidsskrift for Biavl, 

Møllevej 15, 4140 Borup, 

mærket »Stadepladsen«, senest 

fredag den 19. september 1997, så 

sørger vi for, at annoncen kommer 

med i Tidsskrift for Biavl nr. 10, 

1997. Der sendes ikke korrektur. 

Prisen 

Annoncen med under 10 ord koster 

40.00 kr. Er det fra 11 til 20 ord, 

er prisen 60.00 kr. 

Beløbet skal indsendes i check eller 

frimærker sammen med annoncen. 

Svishaven 1 

5330 Munkebo 

☎ 65 97 47 71 

Annoncen til Stadepladsen i T.f.B. nr. 10, 1997 

Tekst: Maksimalt 20 ord incl. telf. nr. eller adr. Skriv tydeligt 

Dette kommer ikke med i annoncen, men skal udfyldes. 

Navn: 

Adresse: 

Tlf.nr.: 


Danmarkskortet og se i Tidsskrift for BIAVL 

nr. 7/97 side 247, hvor du med størst fordel 

leverer din honning! 

Forhør evt. om FH’s kontantpris hos et af 

indvejningsstederne. 

Beløbet for annoncen 40.00 kr. for under 10 ord. 60.00 kr. for 

11–20 ord vedlægges i check eller frimærker og skal være 

redaktionen i hænde senest fredag den 19. september. 

Tidsskrift for Biavl, Møllevej 15, 4140 Borup. Mærk kuverten 

»Stadepladsen«. 

Leverandører fra Bornholm bedes kontakte FH’s indvejningssted nr. 7 

4 

1 

2 

3 

8 

9 5 7 

6 

Vi har stadig dronninger til salg 





276 

Køb 

Danmarks 


nye T-shirt 

hos din lokale 

materielforhandler 


Sælges 

3 tomme trugstader 12x10 

med komplet biudstyr inkl. 

ældre slynge. 1200,- kr. 

Henv. telf. 44 44 00 66. 


Bimateriel 


Bombækvej 80 

9760 Vrå 

Tlf. 98 98 19 05 







Honningdåser 

Honningdåser 

Foder 

Foder 

Rammevask 

Rammevask 

Rammevask 


grej 


på 

CD-rom 

HUSK 



4420 Regstrup 

Tlf. 53 48 31 38 - Bil 21 42 31 38 






Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 



BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 




MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1/10.97-30/4.98 






Tlf. 75 33 00 22 

Bil: 20 32 64 22 

Bier til salg 

på Fejø 

- 12x10 ca. 18 bifamilier 

Norsk mål. 

Ca. 18 bifamilier 

indvintrede og 

varroabehandlede. 

Henv. telf. 46 40 89 78 

(bedst efter kl. 20.00) 

Foto KS




Telf. 62 20 97 40 



Alt til biavl 





b utik 


tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 



Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 




Tlf. 53 56 15 14 Fax. 53 56 15 28 



10-15 



Ahorngade 8A 

6600 Vejen 




udføres. 






Tlf. 75 36 79 00 

Vi har ingen fast åbningstid og tilbyder discount-service, men hvis du vil bruge lidt 

energi og køre selv, kan du: 







Vis du er biavler - 

få et 

Stalddørsskildt 

HUSK 



Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 


Foto KS 


278 





1. september starter Skov’s biavl med vokssmeltning og 


Indlevering: Mandag 17-20, ellers efter aftale. 


v/ Bo Skov 


VOKSAFSMELTNING 



Åben: Onsdage kl. 17-20, andre dage aftal pr. telefon. 

HUSK 

NIELS BAK PEDERSEN 

Nøddevej 12, 4171 Glumsø 

Tlf. 53 64 65 92 



Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 


SENSOMMER 

Trækket er slut - 

Vi har stadig 

foder og 

Nassenheiderfordampere. 

Kom med 

tavlerne til 

smelt nu - 

vi smelter og 

vasker for fuld 

damp ! 

BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 


Foto KS



KØBES 






Tirsdag kl. 12-17.30 










Honningen kan indvejes på følgende af Scandic Food's virksomheder: 

Fyn: Sjælland: Jylland: 

Åbjergvej 7, Holse St., Hejningevej 6, Ringvejen 2b, 

Brenderup (tlf. 64441313) Slagelse (tlf. 53582336) Hadsund (tlf. 98571533) 

Herudover samarbejder vi med opkøb gennem en lang række materielforhandlere 

Johs. Nielsens Bihusfabrik Niels Bak Pedersen Bihuset, Heino Christensen 

Tune (tlf. 46138065) Glumsø (tlf. 53646592) Tappernøje (tlf. 53765322) 

HUSK 

Sydfyns Bimateriel Swienty A/S 

Svendborg (tlf. 62209740) Sønderborg (tlf. 74486969) 

Bigården Thorum Henning Thorup 

Roslev (tlf. 97597317) Haverslev (tlf. 98654157) 



Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 



Vemmelev (tlf. 53582501) 

Ferielukket 

18.-26. oktober, 

begge dage incl. 

Foto KS 


280 









Tlf. 86 47 04 52 












HUSK 




Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 


Foto KS




- Ambrosia flydende foder eller foderdej 

fra NordZucker 





- Foderkasser 

- Apifonda 


fyldkant 

- Glas/glas 


ny kvalitet - 



konservering 




Kære biavler 







HUSK 



Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 


Foto KS 


MØDER 

282 

Flakkebjerg Herreds B.F. markere 

afslutningen på bisæsonen 

med en Høstfest, lørdag den 27. 

september kl. 18.00. Stedet er 

fortsat et spørgsmål, som følge af 

dette, er det også et spørgsmål 

om prisen, men det skal være så 

billigt som det plejer. Tilmeldingen 

kan ske til mig på tlf. 53 76 

74 55, eller den øvrige del af bestyrelsen. 

Tak for en god sæson. 


Frederiksborg B.F. indbyder 

søndag den 28. september i samarbejde 

med naboforeningen 

Kronborg Vester Biavlerforening 

til en sensommerudflugt til Skåne. 

Turen starter kl. 07.00 fra parkeringspladsen 

ved Teglgårdssøen 

og vi har planlagt at besøge Ulf 

Gröhn der bor ca. 20 km øst for 

Ystad. Ulf har i flere år arbejdet 

med renparring af dronninger i 

dette område. Derefter kører vi til 

Svend Svensson der bor nær 

Ystad. Svend er tilsynsmand i 

dette område og vil fortælle om 

sit arbejde med bierne. Familien 

Svensson har sideløbende med 

biavlen et spændende blomstergartneri 

og udstillingshave med 

mange Fuchsia og orchideer. I 

dette blomsterflor kan vi spise 

vores medbragte mad og kaffe. 

Hvis i bliver forelsket i nogle af 

Svends blomster er der stiklinger 

til salg. Derefter kører vi nordover 

og passerer Fyledalen hvor der er 

mulighed for at se kongeørne, 

glenter og ravne. Nu håber vi vejret 

er med os og på en stor tilslutning. 

Alle er velkomne, også fra 

naboforeningerne. Prisen pr. deltager 

bliver ca. 150,- kr. Tilmelding 

snarest til Peter eller Arne på 

telf. henholdsvis 42 26 87 20 og 

48 70 89 08. 



møde i skolebigården søndag den 

21. september kl. 11.00 med vurdering 

af bistyrken og 

krämerpladerne skal lægges i 

igen - alternativt mælkesyre behandles 

i oktober. 

Søndag den 28. september er vi i 

skolebigården mellem kl. 14-16 

hvor voksklubben har aflevering 

af brugt voks til oparbejdning på 

vokssmelteri. Husk at indpakke de 

brugte tavler godt og bitæt. 

Lørdag den 11 og søndag den 12. 

oktober er vi begge dage i 

skolebigården fra kl. 11.00 -? 



Denne week-end er arbejdsdage, 

hvor vi skal male bihuse 

og evt. lave småreparationer på 

vejen. 

Tilmelding senest 8 dage før. 

Tilmelding til arbejdsdagene 

den 11. og 12. oktober skal ske 

til Peter Møller på telf. 46 35 78 

75. Madpakken medbringe, foreningen 

giver øl og kaffe. 

Jens Madsen 


afholder møde og høstfest onsdag 

den 24. september kl. 19.30 

på Vandrehjemmet, Erlevvej. 

Debat om sommeren der gik. 

Blev forventningerne indfriet? 

Lottospil og kaffe. Honning 

medbringes. Bestyrelsen 


møde lørdag den 4. oktober kl. 

13.00 hvor vi behandler emnet 

om mælkesyre. 

Efter mødet samles vi til kaffe 

og bisnak i mødelokalet. Foreningen 

er velkommen til at 

deltage i møderne hos biavlerforeningen 

Vendsyssel. Se under 

møder i bibladet. 



B.F. afholder møde onsdag den 

29. oktober kl. 19.00 på Sct. 

Jørgensgård i Kirkesalen, 

Hospitalgade i Kolding. Foredragsholder, 

forfatter og eventyrer 

Christian Christensen fortæller 

om sine opdagelsesrejser 

i Sydamerika. 



afholder i samarbejde med Frederiksborg 

Biavlerforening vores 

årlige skovtur søndag den 

28. september. Turen går i år til 

det sydlige Sverige. Yderligere 

oplysninger og tilmelding til 

Arne T. Henriksen, telf. 48 70 89 

08. Arne Henriksen 

Midtsjællands B.F. afholder 

møde med honningbedømmelse 

onsdag den 22. oktober 


Dronningensgade 30 i 

Ringsted. 

Tag et glas honning med, der 

må ikke være etikette eller andre 

kendetegn på emballagen. 

Vi har inviteret nogle gæster, 

der bedømmer honningen. Medens 

dommerne arbejder taler 

Arne Egelunn Nielsen om generelle 

problemer i forbindelse 

med behandling af varroa, flyt- 

ning m.m. Tag ægtefælle/ledsager 

med og få en hyggelig aften. 

Onsdag den 12. november afholdes 

møde med Henrik Hansen, 

så reserver aftenen. Mere herom 

i næste nr. af T.f.B. 


Nordthy B.F. afholder stadekursus 

for nybegyndere og erfarne 

med start mandag den 29. 

september kl. 19.00 på Teknisk 

skole, Industrivej 5 i Thisted. 

Kurset kører over 10 aftener á 4 

timer. Der fabrikeres alt i træ til 

bier. Alle biavlere er velkomne. 



spændende madlavningskursus 

for biavlere og andre interesserede 

hvor honning indgår 

i maden. Kurset går over følgende 

tirsdage kl. 19.00: Den 21. 

oktober, 18. november og den 

16. december i Nordagerskolens 

skolekøkken i Ringe. Såvel damer 

som herrer er velkomne. 

Hver deltager tager et glas honning 

med. De øvrige dele til 

madlavningen tager kursusleder 

Elsebeth Pilegaard, Østrup med. 

De første 15 tilmeldte kan deltage 

for kr. 190,-. Den færdige 

mad spiser vi sammen; evt. øl, 

sodavand og/eller vin medbringer 

den enkelte selv. Tilmelding 

på telf. 62 62 20 98. 

Gør det selv kurset fortsætter kl. 

19.00 følgende tirsdage: Den 7. 

oktober, den 4. november og 

den 2. december i Nordagerskolens 

skolekøkken i Ringe. 

Kurset er fuldtegnet for i år. 

Foredragsrækken starter torsdag 

den 30. oktober og fortsætter 

til jul, 8 gange i alt. Nærmere 

herom i T.f.B. nr. 10/1997. 

Vinterfest afholdes lørdag den 

22. november, ligeledes nærmere 

herom i T.f.B. nr. 10/1997. 

Reserver venligst denne aften. 

Alle interesserede er altid velkomne 

i vor forening, også ikke 

medlemmer. 


Svendborg og Omegns B. F. 

afholder møde tirsdag den 7. 

oktober kl. 19.30 på Sydfyns elforsyning, 

Fåborgvej 64, 

svendborg. Energirådgivning - 

demo-aften af energiritig brug 

af el-redskaber. Tilmelding til 

formanden tlf. 62 25 21 87. 

Pbv. Gunnar Mikkelsen

Biavlerforeningen for 

Grenaa og Omegn afholder 

generalforsamling den 24/10 kl. 

19.30 på Produktionsskolen 

Stendyssevej 22, Stenvad. Dagsorden 

iflg. vedtægterne. 



ordinær generalforsamling 

tirsdag den 21. oktober. Dagsorden 

efter vedtægterne. I forbindelse 

med generalforsamlingen 

arrangeres honningbedømmelse. 

Foreningen giver 

kaffe. 





kl. 19.30 på Vandrehjemmet, 

Erlevvej. Dagsorden ifølge lovene. 

Bestyrelsen 

Herning og Omegns B.F. afholder 


mandag den 20. oktober kl. 

19.00 på Brændgårdsskolen, 

Brorsonsvej 4 i Herning. Dagsorden 

ifølge vedtægten. Forslag 

der ønskes behandlet på generalforsamlingen 

skal indsendes 

til formanden en uge før. Mød 

op og vær med til at bestemme 

det kommende års aktiviteter. 

Foreningen er vært ved kaffen. 



afholder generalforsamling 

mandag den 6. oktober kl. 19.30 

på Naturskolen. Dagsorden 

ifølge vedtægterne. Evt. forslag 

til generalforsamlingen skal 

være formanden i hænde senest 

1 uge før. 

Bestyrelsen 

Hørsholm og Omegns B.F. afholder 


onsdag den 1. oktober hos 

formanden Enghave 21 C i 

Rungsted kl. 19.30. Dagsorden 

ifølge vedtægterne. 


Malt Herreds B.F. afholder ordinær 

generalforsamling mandag 


på Gjerndrup kro. Efter generalforsamlingen 

er foreningen 

vært ved en kop kaffe. 

P.b.v. Palle K. Jensen 


generalforsamling onsdag den 

1. oktober kl. 19.30 i Heeches 

selskabslokaler, hjørnet af Køge- 


vej og Dronningensgade i Ringsted. 

Dagsorden i henhold til 

vedtægterne. 


Nordfyns B.F. afholder generalforsamling 

den 27. oktober 

kl. 19.00 på Produktionsskolen 

i Gamby. Evt. forslag skal være 

formanden i hænde senest den 

12. oktober. 

P.b.v. S. Sørensen 


afholder generalforsamling den 

6. oktober kl. 19.30 på Engelsborgskolen 

i Lyngby, lokale 13. 

Dagsorden i følge lovene. 



B.F. afholder ordinær generalforsamling 

onsdag den 22. 

oktober kl. 19.30 på Sig hotel. 

Dagsorden ifølge lovene. Forslag 

skal være formanden i 

hænde senest en uge før generalforsamlingen. 

Der startes kl. 

18.30 med spisning. Tilmelding 

til formanden senest den 18. 

oktober på telf. 75 26 04 14. 

Honningbedømmelse i 2 

katagorier: Blomster- og lynghonning. 

Vel mødt. 




2. oktober kl. 19.00 på Jernbjerggården, 

Elmedalsvej i Slagelse. 


Evt. forslag skal være 

formanden i hænde senest 8 

dage før generalforsamlingen. 

P.b.v. John Pedersen 


generalforsamling mandag den 

13. oktober kl. 19.00 på 

Grønnegades kaserne, lokale 

217. Dagsorden i følge vedtægterne. 

Evt. forslag skal være bestyrelsen 

i hænde senest 8 dage 

før. 


Vamdrup og Omegns B.F. afholder 

generalforsamling onsdag 


i mødelokalet i Vamdruphallen. 

Honning medbringes til 

honningbedømmelse. 

P.b.v. Rita Christensen 



torsdag den 23. oktober kl. 

19.00 i Løget Sognegård, Løget 

Center, Vejle (sidevej til 

Grønlandsvej). Generalforsam- 

lingen afholdes i følge lovene. 

Forslag der ønskes behandlet på 

generalforsamlingen skal være 

formanden i hænde senest den 

16. oktober. 

Efter generalforsamlingen afholdes 

der honningbedømmelse 

(max 2 glas pr. medlem). 15,- kr. 

pr. glas. Der bedømmes i to kategorier, 

blomsterhonning og 

specialhonning/lynghonning. 

Da foreningen giver et par stykker 

mad og kaffe/te er tilmelding 

nødvendig og det skal ske 

inden den 20. oktober på telf. 

75 89 35 42/20 15 38 97. Øl og 

vand kan købes. 




den 9. oktober kl. 19.30 på 

Kimberkroen i Års. Dagsorden 

ifølge vedtægterne. Medlemsgiro 

udsendes inden generalforsamlingen. 

Orientering og regnskabsoversigt 

foreligger på generalforsamlingen. 

Forslag der 

ønskes behandlet på generalforsamlingen 

skal være formanden 

i hænde senest den 1. oktober. 


Andy Christensen, Vindblæs vise 

film og fortælle om sin rejse til 

Tahiti, Cookøerne, Tonga, Krydstogt 

mellem Yasawaøerne på 

Fiji samt New Zealand, så mød 

op, Andy er en eminent fortæller 

og desuden er han bare go’ 

med et kamera. 


Viborg Rinds B.F. afholder ordinær 

generalforsamling tirsdag 

den 4. november kl. 19.00 i 

Medborgerhuset, Vesterbrogade 

13 i Viborg. 




tirsdag den 7. oktober kl. 19.30 

i Bikuben/B.G. Banks mødelokaler, 

Østergade 1 i Vojens. Dagsorden 

i følge vedtægterne. 


Ålborg B.F. afholder ordinær 

generalforsamling tirsdag den 

23. september kl. 19.30 i Huset, 

Hasserisgade 10 i hovedbygningen. 



hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. 


Generalforsamling 


284 



Bifoder 

Vi fører kun den originale vare fordi du og 

dine bier fortjener det beste 

Ragebøl II Dampvokssmelter 

Smelt dit eget voks så 

ved du hvad du har 

Ragebøl II kan drives med 

en dampkedel på et gasblus. 

Vi har også andre typer. 

F.eks: Elektriske dampvokssmeltere 

med automatisk 

vandindtagning. 

Desuden kan vi tilbyde 

støbeforme og valseanlæg 

til vokstavler. 

Ring og hør nærmere. 









A /S 



TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 


10 

Oktober 


Apimondia 

Side 286 

Månedens 

arbejde 

Side 287 

Apimondia - 

100 år 

Side 290 

Belgisk Biavl 

Side 293 

Selektion for 

varroatolerance 

Side 294 

Videnskabeligt 

Side 296 

Kort 

Side 301 

Annoncer 

Side 303 

Møder 

Side 312 


Side 314 


286 

131. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 









Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 



Deadline November-nr.: 

Onsdag 22. Oktober 

Deadline December-nr.: 

Fredag 21. November. 

Oplag: 5200 



Forsidefoto: Apimondias 

jubilæumskongres fandt sted i 

Antwerpen, Belgien. Foto 


ISSN 0900-0801 


Fredericia 


APIMONDIA 

Apimondia, som Danmarks Biavlerforening er medlem af, 

har netop afholdt sin 35. kongres i Anwerpen, og fejret sin 

eksistens i 100 år. 

Apimondia er, som navnet antyder (Api=bi og 

Mondia=verden) en verdensomspændende sammenslutning 

af biavlsorganisationer. Apimondia består af en bestyrelse 

med præsident, vicepræsident, generalsekretær, to ordinære 

medlemmer samt en række formænd for faglige komiteer. 

Sammenslutningen har sit hovedkontor i Rom, og under den 

hører et trykkeri “ITEA”, som er beliggende i Bukarest i 

Rumænien. Det økonomiske grundlag består af medlemsorganisationernes 

kontingent samt indtægter fra ITEA. 

Apimondias hovedopgaver er at arbejde for udvikling af 

biavlssektoren i hele verden. Det sker gennem afvikling af 

kongres med udstilling og faglige foredrag hvert andet år 

samt gennem støtte til - gennem navnet - afholdelse af 

faglige arrangementer og udgivelse af publikationer. Altså 

tiltag, der har betydning for alle, der er optaget af biavl lige 

fra hobbybiavleren til biavlsforskeren. 

Som sådan er Apimondia en vigtig verdensomspændende 

sammenslutning, som der er stor brug for. 

De sidste år har Apimondia imidlertid haft store økonomiske 

og organisatoriske problemer - og har det vel stadig. 

Det ændrer sig forhåbentligt, så der kan arbejdes seriøst med 

verdens biavlsproblemer. 

Danmarks Biavlerforenings daglige leder og konsulent, 

Asger Søgaard Jørgensen, blev under kongressen valgt til 

vicepræsident for Apimondia. Idet han ønskes tillykke med 

det, skal der udtrykkes ønske om, at han sammen med 

Apimondias bestyrelse kan være med til at styrke såvel 

Apimondia som det verdensomspændende arbejde inden for 

biavlen. 


Formand for Danmarks Biavlerforening


Vinterklyngens termoregulering, og plantning af 

„bibrød“. 


VARROASTATUS 

Jeg har bemærket, at der 

på Kolding egnen i år ser ud 

til at være få mider. I mine 

egne familier har jeg konstateret 

ganske få mider i 

nedfaldet sommeren igennem. 

Desuden har jeg 

spurgt andre biavlere, om 

hvordan de har oplevet behandlingen 

med myresyre. 

De har også konstateret 

ganske få mider i nedfaldet, 

så det kan tyde på, at bierne 

har haft en sæson 

uden de store belastninger 

fra miderne. Dette skal ikke 

forlede dig til at tro, at du 

ikke behøver at være helt så 

nøjeregnende med behandlingen, 

det skal du fortsat 

være. Jeg tror ikke, at vi i år 

har haft sværme, der har 

siddet og gemt sig med 

masser af mider, som har 

kunnet lave reinfektion. 

Desuden tror jeg også, at de 

biavlere der ikke passede 

deres bier godt nok, efterhånden 

har opgivet at være 

biavlere, da deres bier ganske 

enkelt er døde for dem, 

såvel af varroamiden, som 

af følgesygdommene. 

VINTERKLYNGE 

Forudsætninger for biernes 

overvintring gennem årtu- 

sinder på vore breddegrader 

er deres evne til at 

danne vinterklynge. Mange 

af bierne sidder inde i de 

tomme celler, der er i udkanten 

af klyngen. I centrum 

af klyngen, der hvor 

dronningen opholder sig, er 

der ca. 24 o C; medens der 

kan være -8 o C i resten af 

rummet i magasinet. Vinterklyngen 

afgiver varme til 

sine omgivelser. Udstråling 

af varme fra klyngen angives 

til at være ca. 32% af 

klyngens totale varme. Det 

forholder sig ligeledes sådan, 

at jo varmere luften er, 

jo større varmetab har 

vinterklyngen til omgivelserne. 

Sagt på en anden 

måde, så afgiver klyngen 

mindre og mindre varme til 

omgivelserne jo koldere, 

der er i magasinet, og dermed 

har vi forklaringen på, 

at bier normalt overvintrer 

godt i kolde vintre. Dog vil 

vinterklyngen normalt opgive 

ævret såfremt temperaturen 

kommer under -42 o 

C, da bierne så ikke længere 

er i stand til at „holde 

varmen“. Herved dør bifamilien. 

Allerede ved temperaturer 

omkring 14 o C begynder 

bierne i efteråret at 

danne vinterklynge; men på 

dette tidspunkt er klyngen 

meget løst dannet. Bierne 

er ikke ligeligt fordelt i 

klyngen. Der er et 2 - 8 cm 

Af 

Lloyd 

Steengaard 


6000 Kolding 

Tlf. 75 53 59 95 

Vinterklynge. 

Bifamilien 

danner 

sammen 

med voksbygningen 

en kugle. 


I senvinteren må bifolk kunne klare den 

store forskel mellem yngellejets 34o C og 

adskillige minusgrader udenfor stadet. I 

stærk vedvarende blæst er den reelle 

temperatur udenfor ofte langt lavere, 

end det termometeret viser. Specielt hvis 

staderne står på udsatte bakketoppe. 

Ved en udendørstemperatur på -20o C i 

marts kan forskellen være hele 54o C, og 

alligevel er bierne i gang med at yngle. 

Figur 10.0. Voksen fra en tom ramme i 

kanten af vinterklyngen har en betragtelig 

imponerende isolerende virkning. Der 

kan være en forskel på 25 o C mellem inder 

og ydersiden. 

288 

Vokstavle 

Bier 


tykt lag (målt udefra), hvor 

bierne sidder tæt sammen, 

og de udfylder også de 

tomme celler, der er i området. 

De gør dette for at 

danne en „frakke“, som gør 

at de kan holde varmen 

(isolerer). Indenfor denne 

„frakke“ er klyngen mere 

løs, og bierne går frit omkring. 

I en stor del af vinteren 

er temperaturen omkring 

24 o C; men i den sidste 

del af vinteren, hvor de 

er begyndt at yngle, kommer 

temperaturen op på 

34 o C. I stærk kulde vandrer 

bierne, der opholder sig i 

„frakken“, udefra og ind 

for ikke at blive underafkølet. 

De yderste bier i 

„frakken“ kommer aldrig 

under en temperatur på 8 - 

9 o C. Varmereguleringen 

foregår henholdsvis ved at 

klyngen udvider sig eller 

trækker sig sammen. Denne 

regulering af klyngens volumen 

er så stærk, at der ved 

at gå fra +4 o C til -23 o C, reduceres 

volumen med hele 

55%. Forsøg har dog vist, at 

store bifamilier har klaret 

helt ned til -80 o C i 24 timer, 

uden at familien af den 

grund døde. Dette skal ses i 

lyset, af at jo flere bier, der 

er, jo mindre er belastningen 

af den enkelte bi. Det 

vil sige, at jo mindre den 

indvintrede bifamilie er 

desto færre bier er der til at 

holde varmen. De skal altså 

slide hårdere i det end bierne 

i en stor familie. 

ISOLERENDE VOKS 

I forbindelse med omtalen 

af vinterklyngen vil jeg 

også nævne voksets isolerende 

evner. Specielt tænker 

jeg her på det nytteløse 

i at anvende en glasrude i 

et trugstade. På billede 10.0 

kan du se, at en tom voks 

tavle isolerer så meget at 

der er målt temperaturforskelle 

på hele 25 o C i et bistade, 

hvor lufttempera-turen 

var 2 o C. Af egen erfaring 

vil 2 på hinanden følgende 

kunsttavler efter 

yngellejet være mere end 

nok isolering såvel vinter 

som forår. 

EN TANKE 

Hvad mener jeg med dette? 

JA, jeg tænker her på, hvad 

vore bier har produceret for 

i år, rent nationaløkonomisk. 

Hvad de enkelte stader 

har givet rundt omkring 

i landet, ved jeg ikke noget 

om på nuværende tidspunkt; 

men prøv at lave 

denne tanke færdig ud fra, 

hvad dine egne bier har 

produceret, for så får du 

dig en overraskelse. Tanken 

er: 1 bi besøger i minuttet 

10 blomster, 1 udflugt varer 

i gennemsnit 10 minutter. 

Dette svarer til, at på én udflugt 

bliver der besøgt 100 

blomster. En gennemsnitsbi 

foretager per dag ca. 40 flyveture 

(udflugter), altså besøger 

den 4000 blomster. 

Har et stade 40.000 individer, 

så er ca. 25% af dem 

trækbier, d.v.s. 10.000 træk-

Rosa rugosa, Helenium, Rudbeckia fulgida. Mine 

foretrukne pollenleverandører til bier. Mere end 16 

års erfaring med disse planters evner til at forbedre 

udbudet af pollen er helt utroligt. 

bier/stade. Dette betyder, at 

der dagligt besøges 40 millioner 

blomster per stade. 

Har vi omregnet haft 100 

dage, hvor bier har kunnet 

besøge blomsterne, så har 

eet stade besøgt 4 milliarder 

blomster i denne sæson. 

Antager vi nu, at kun 

hver 4. blomst blev bestøvet 

ved besøget (1.000.000.000) 

samt at bestøvning af 

10.000 blomster (2,5 trækbiers 

arbejde per dag) koster 

0,05 kr, bemærkede du 

det? Jeg skrev 5 øre. Så har 

eet bistade lavet bestøvning 

til en værdi af kr. 

5.000,00. Hvor mange bistader 

har du? Har du fået noget 

i bestøvningsafgift? 

DRONNINGER 

Skal du også høre om 

denne gang. Jeg har fra en 

af mine bivenner her på egnen 

fået følgende oplevelse 

med nye dronninger sat til 

parring i år. Vagn satte et 

antal uparrede dronninger 

til parring i sin have. 60% 

af dronningerne forsvandt 

under parringsudflugten–/ 

erne. Dog genfandt Vagn 2 

af dronningerne ved en senere 

lejlighed. Han har en 

bigård liggende 4 km væk. I 

2 af staderne gik 2 af de 

forsvundne dronninger. 

Ikke nok med at de gik der, 

de gik sågar sammen med 

bifamiliernes oprindelige 

dronninger. Altså 2 dronninger 

i hver familie, og 

uden skillevægge eller andet 

til at holde dem adskilt. 

Begge dronninger var let 

genkendelige, da de var 

blevet mærket lidt skævt. 

PLANTNING 

Oktober er måneden, hvor 

der skal plantes. Du kan 

ikke plante nektar, bortset 

fra hvis du er landmand 

(rapsmarker etc.); men du 

kan plante pollen. Pollens 

betydning skriver jeg om i 

næste måned. Her vil jeg 

nævne planter, som jeg mener 

er gode pollengivere. 

Det nytter sågar at plante i 

ens egen have/bigård. Jeg 

lægger ud med min favorit, 

som er hybenrose, mere 

præcist Rosa rugosa. Den 

har sin store force her i 

august - oktober måneder, 

hvor den blomstrer indtil 

frosten sætter en stopper 

for blomstringen. Den er 

med sit fine pollen med til 

at sikre gode længelevende 

vinterbier. Dernæst de forskellige 

staudetyper af solbrud, 

Helenium autumnale, 

solhat, Rudbeckia bicolor. 

Så skulle efteråret være 

dækket ind. Foråret skal på 

nuværende tidspunkt dækkes 

ind ved at lægge løg af: 

vintergækker og krokus. 

Desuden, hvis du har pladsen, 

plante træer såsom: 

Ahorn, Acer pseudoplatanus; 

Lind, Tilia spp.; og 

alle typer af frugttræer. 

Fast arbejde 

☞☞☞☞☞ Behandle bier med 

mælkesyre 

☞☞☞☞☞ Indskrænke højden af 

flyvespalten til max. 

8 mm. Så behøver du 

ikke lægge musegift 

ud. 

☞☞☞☞☞ Vaske magasiner i 

varmt vand med 

maskinopvaskemiddel. 

(Husk handsker). 

☞☞☞☞☞ Rydde op. 


APIMONDIA - 100 ÅR 

Af 

konsulenterne 

i 

Danmarks 


290 

Årets Apimondia kongres - gav ikke de store landvindinger 

men viste, at på sygdomsområdet, bipest og 

varroa - da er vi i Danmark foran. 

Den 35. Apimondia-kongres 

fandt i år sted i Antwerpen, 

Belgien. Her havde biavlere, 

forskere og materielproducenter 

fra hele verden 

lejlighed til at sætte 

hinanden stævne. 

Biavlskongressen har en 

lang tradition bag sig. De 

første kongresser blev afholdt 

for 100 år siden, hvorfor 

denne kongres 

blev fejret som en 

100 års jubilæumskongres.Kongressen 

blev lige netop 

afholdt i Belgien, 

da den første kongres 

fandt sted i 

Bryssel, Belgien, for 

100 år siden, i forbindelse 

med verdensudstillingen 

dengang. Kongresserne 

mundede senere 

ud i dannelsen 

af 

verdensbiavlsorganisationenApimondia. 

Apimondia har 

idag 76 medlemslande. 

Kongressen 

afholdes hvert andet år, og 

man forsøger at placere 

kongressen på forskellige 

kontinenter. 

Antallet af besøgende 

gæster ligger mellem 5- 

10.000, hvilket giver noget 

liv og trængsel ved foredrag 

og udstillinger. Denne 

kongres var ingen undtagelse. 


Kongressen kan deles 

op i den videnskabelige 

del, hvor videnskabsfolk fra 

hele verden fremlægger de 

nyeste landvinger indenfor 

forskningen og udstilling af 

biavlsmaterial, samt biavlsudflugter. 

Især den videnskabelige 

del af kongressen 

må betegnes som værende 

vigtig, det giver nemlig bi- 

avlere og videnskabskollegaer, 

mulighed for at 

at vurdere, hvor der skal arbejdes 

videre, og biavlerne 

har mulighed for at trække 

det videnskabelige arbejde 

over praktisk relateret biavl. 

Denne kongres’s tyngdepunkt 

var ikke overraskende 

varroabekæmpelse, 

tolerance og forurening af 

biprodukter pga. anvenden 

af pesticider. Desuden behandlede 

man emner som 

bestøvning, humlebier, 

bibiologi og biavl i den 3. 

verden. Da der er mange 

flere bividenskabsfolk i verden, 

end der er plads til på 

kongressens mundtlige 

fremlæggelse, var det muligt 

at studere såkaldte 

posters, 

som er plakater, 

hvor de videnskabelige 

arbejder 

bliver fremlagt i 

kort skriftlig form. 

Det vil ikke være 

muligt at give en 

fyldestgørende 

redegørelse for 

alt det videnskabelige 

arbejde, 

der er blevet 

fremlagt. Vi forsøger 

at fremlægge 

så meget relevant 

stof som muligt i 

tidsskriftet, enten 

i form af oversigtsartikler,direkte 

oversættelser eller 

små korte resumeer fra 

foredragene. Forskergruppe 

Biavl vil på et senere 

tidspunkt dække hele 

bipestsiden fra kongressen. 

Hele kongressen vil senere 

hen munde ud i en 

stor kongresbog, hvor alt 

bliver offenliggjort. 

Biavlere fra hele verden sætter hinanden stævne. Foto Finn Christensen

APIMONDIA - 

EN STOR KOLOS 

De nordiske lande har i en 

årrække ønsket at få en 

nordisk repræsentant ind i 

Apimondias bestyrelse. I år 

lykkedes det at få Asger 

Søgaard Jørgensen valgt 

ind og minsandten om det 

ikke straks blev til en 

vicepræsidentpost. Tidsskriftet 

ønsker tillykke. På 

fotoet ses Asger Søgaard 

Jørgensen som vicepræsident 

i Apimondia. Ved 

API-EXPO 

Dette års bimateriel 

udstilling bød ikke på 

nævneværdige nyheder. 

Det der falder i øjnene er, 

at der er en voldsom 

udvikling igang indenfor 

biprodukter som helsemedicin, 

som især præger 

det asiatiske og østeuropæiske 

marked. Ellers 

drejer det sig om videreudvikling 

af eksisterende 

produkter og småopfindelser, 

som vi vil vende 

tilbage til i senere numre. 

SLYNGER 

Indenfor slynger, er der ved 

at ske en udvikling henimod 

såkaldte semi-radialslynger, 

som i princippet er 

radialslynger på højkant, 

med plads til mange tavler. 

Udviklingen sker for at 

nedsætte det pladsforbrug, 

slynger normalt kræver i 

slyngerum. På fotos ses 

firmaet Fritz’ slynge, i 

henholdsvis lagerposition 

og arbejdsposition. Slyngen 

rummer plads til 24 

rammer. Prisleje: 25.000kr. 


Foto Carsten Wolff Hansen 

siden af Apimondias 

generalsekretær Riccardo 

Jannoni-Sebastianini og 

Apimondias præsident 

franskmanden Raimond 

Borneck 





Fotos Flemming Vejsnæs 

292 

PESTICIDINDUSTRIEN 

Kemikalieindustrien, der 

producerer bekæmpelsesmidler 

mod varroa - var 

kraftigt repræsenteret ved 

kongressens udstilling. Det 

er tydeligt, at der omsættes 

mange penge. Nyt er, at der 

pga. af den opståede resistens 

i Sydeuropa sker en 


nyudvikling af mange midler 

til varroabekæmpelse. 

Det mest interessante er, at 

en nyt firma (Vita), som lige 

netop har købt retten til 

salg af Apistan på det europæiske 

marked, er ved at 

udvikle et nyt produkt, som 

skulle have pesticidernes 

effektivitet, men være fri 

for deres udlemper med 

hensyn til restkoncentrationer 

og resistens. Midlet 

hedder Apiguard og skulle 

komme på det europæiske 

marked i løbet af et års tid. 

Midlet er i øjeblikket under 

afprøvning og godkendelse. 

Det vi kunne lokke 

ud af producenterne var, at 

midlet skulle være et naturprodukt 

og et godt gæt er, 

at ingredienserne er nogle 

former for æteriske olier, 

såsom thymol. Midlet skulle 

ikke kun virke imod varroa, 

men også trachemider og 

kalkyngel. 

Skulle vi her for første 

gang møde et kemikaliefirma, 

som har taget ved 

lære af tidligere fejl! Vi ser 

frem til at afprøve produktet 

med spændning, men 

også en sund form for 

skepsis.!! 

KURIOSUM 

Apimondia kongressen indeholder et andet spændende 

element, det er nemlig de biavlere, som får sig 

stillet op i sidegangene, hvor de finder en lille plads 

for at fremvise lige netop deres geniale opfindelser. 

På fotoet ses en Rumænsk biavler, som har tænkt 

meget over det med varroa. Det har været klart for 

ham, at næste alle varroa-bekæmpelsesmidler ikke 

virker på de mider, der sidder i de forseglede yngelceller. 

Hans løsning er for ham ligetil. Det gælder om at 

åbne forseglingen og så anvende et bekæmpelsesmiddel 

og så få forseglingen lukket igen. 

Han har fremstillet en vogn, som kan tages med i 

bigården. Vognen er indrettet som et bord, hvor der 

er et kar til opvarming af voks. På bordet er også en 

rulle gazebind. Alle forseglede yngeltavler tages ud 

af bifamilien og sættes på bordet. Gazen vædes i voks 

og lægges på den forseglede tavle, således at gazen 

klistres til forseglingen. Når voksen er størknet, rives 

forseglingen af og værsgo - så kan der varroabehandles 

med f.eks. mælkesyre eller et pesticid. Og det er 

ganske vist- når tavlerne sættes tilbage i bifamilien 

igen - ja så forsegler bierne blot ynglen igen. 

Tidsskriftet vil lade læserens selv om at vurdere 

anvendeligheden!!

BELGISK BIAVL 

Traditonen tro bliver der midt i 

kongresperioden indlagt en 

ekskursion - som skal vise gæstgiverlandets 

seværdigheder og især biavl. 

Vi besøgte en biavler i Sart- 

Saint-Laurent. Det viste sig af være 

en biavler, som var buckfastavler, 

som bla. havde hentet avlsmateriale 

i Danmark. 

Historisk er det altid spændende 

at møde udenlanske biavlere. Men 

på grund af Belgiens lille størrelse 

(2/3 dele af Danmarks areal) og 11 

millioner indbyggere, synes kårene 

for biavl at være noget trykket. I 

følge statistikken ligger udbytterne 

i gennemsnit da også meget lavt på 

omkring 11 kg i gennemsnit. 

Sammensætningen af biavlere 

ligner meget den danske, med en 

lignende høj gennemsnitalder og en 

langt overvejende del af hobbybiavlere, 

med i gennemsnit 10 

bifamilier. 

Biavleren, vi besøgte, havde 

bierne stående på en gård. Det 

spændende var, at hans bifamilier til 

dronningproduktion stod på loftet 

af en lade. Det var typiske baglader 

bikasser. Det spændende var at, vi 

igen så, at der blev benyttet en 

opstilling af 3 bifamilier med fælles 

flyvesprække og kun de to yderfamilier 

som dronningrette. Dette 

vurderede han gav den bedste 

antagelse af dronningceller. For en 

nærmere beskrivelse se TfB nr. 4/ 

1995 side 108 (Dronningavl ved 

samarbejde, af Finn Christensen). 

Ellers blev produktionsbifamilierne 

drevet i opstablingskasser 

med buckfast bier, som vi vurderede 

som værende meget omgængelige. 

Men det er ikke muligt umiddelbart 

at trække nogen sammenligning 

med danske buckfastbier, pga. 

trækforholdene. 

Når man er på besøg i disse 

mellemeuropæiske lande strejfer 

den tanke sig: „-det er nu ikke så 

ringe endda at være biavler herhjemme“. 

Til at starte dronningcellerne 

blev der 

anvendt 3 bifamilier, 

med fælles flyvesprække, 

hvor den 

midterste var 

dronningløs. 

Som forebyggelse imod 

bipest, blev alt materiel 

med års mellemrum 

neddyppet i krystallinst 

kunstvoks (ved 140 o C), 

for at indkaple evt. 

sygdomskim. Materielet 

fik et ualmindeligt pænt 

udseende. 

Dronningavlsfamilierne 

stod på 

loftet af laden. 

Der blev insemineret 

mange dronninger. 

Her bur til luftning 

af droner. 

Vores besøg fandt sted 

på varroabekæmpelsestidspunktet. 

I Belgien 

bliver der generelt 

bekæmpet med Apistan, 

hvilket resulterede i at 

der flød med indpakninger 

og brugte strimler. 

Belgierne finder idag 

rester fra Apistan i 80% 

af deres voks. 


294 

SELEKTION FOR VARROATOLERANCE 

Af 

Asger 

Søgaard 

Jørgensen 

Det er muligt gennem selektion i en almindelig 

europæisk bestand af honningbier at øge 

varroatolerancen. 

Det er konklusionen af det foredrag, 

som Dr. Ralph Bühler fra 

biinstituttet i Kirchhain holdt på 

Apimondiakongressens sidste 

dag. Resultaterne er tidligere 

offentliggjort på den tyske biavlerforenings 

avlermøde den 16. 

marts og de er offentliggjort i 

Deutsches Bienen Journal nr. 8/ 

97. 

Dette er et uddrag af foredraget 

og artiklen. 

Ved biinstituttet i Kirchhain har 

der siden 1990 været foretaget 

en intensiv selektion for varroatolerance. 

Der er derudover 

lagt vægt på bifamiliernes honningudbytte, 

temperament og 

tavlefasthed. 


Kirchhainer populationen 

består af to underpopulationer, 

som hvert år skiftevis bliver 

opformeret og afprøvet. Parringen 

af dronninger sker udelukkende 

ved insemination med 

homogeniseret sæd indsamlet 

fra droner fra alle avlsfamilier i 

den anden underpopulation. 

Det sikrer en stadig udveksling 

af egenskaber mellem de to populationer. 

Ud over de 5 søstergrupper 

fra Kirchhainer-populationen er 

der hvert år medtaget en 

gruppe af anden afstamning i 

afprøvningen. Dronningerne fra 

denne eksterne gruppe bliver 

også insemineret med homogeniseret 

sæd fra Kirchhainer po- 

pulationen. 

Prøverne har vist, at der er 

betydelige forskelle i de enkelte 

gruppers infektion med varroa. 

Efter at der var foretaget effektiv 

behandling mod varroa i november 

måned blev bifamilierne 

i december inficeret med 70 mider 

pr. bifamilie. Antallet af 

varroamider i bifamilierne blev 

derefter målt efter behandling 

det følgende efterår. Der var i 

gennemsnit mellem 400 til 1600 

mider hos de 10 - 12 prøvefamilier 

i hver gruppe figur 1. 

Den eksterne gruppe viste, 

lige som de tidligere år, det højeste 

antal mider. Med hensyn til 

honningudbytte lå 2 af 

Kirchhainer grupperne højere 

og 3 lavere end den eksterne 

gruppe. Der er således ikke sammenhæng 

mellem opformering 

af mider og honningudbytte. 

AFPRØVNING HOS BIAVLERE 

I 1995/96 blev der gennemført 

forsøg med afprøvning af bier 

fra Kirchhainer-populationen 

hos biavlere. 

216 forsøgsdronninger 

kunne udstationeres hos 23 

forsøgsværter. De forpligtede 

sig til i det mindste at holde et 

Figur 1. Honningudbytte 

sammenlignet med antal 

af nedfaldne varroa-mider 

i forskellige grupper af 

prøvebifamilier. 

Figur 2. Sammenligning af 

midenedfald mellem 

forsøgsfamilier og 

kontrolfamilier i forskellig 

bigårde.

lige så stort antal kontrolfamilier 

af vilkårlig afstamning 

(carnica, buckfast eller landrace) 

til sammenligning med forsøgsbifamilierne. 

Der blev lagt vægt 

på optælling af varroamider ved 

den behandling, som blev gennemført 

i slutningen af 1996, 

desuden blev der bedømt 

honningproduktion, sværmning 

og temperament. 

Driftsform og behandling af 

bierne var op til den enkelte 

biavler. 

17 forsøgsværter afleverede 

resultater. 6 faldt fra på grund 

af hærværk eller andre forstyrrelser 

i forsøgsbigården. Af de 

147 resterende prøvedronninger 

er 46 (31,3% gået tabt ved indføringen 

eller overvintringen og 

15 (10,2% ) er faldet ud i løbet 

af sæsonen. Resultaterne er opstillet 

i tabellen med miljøkorrigerede 

middelværdier og 

spredning. 

Tabellen viser at forsøgsbifamilierne 

med et gennemsnitligt 

antal mider på 714 kun 

havde 2/3 infektion af kontrolfamilierne, 

der havde 1156 mider 

i gennemsnit pr. bifamilie. 

Forskellene er statistisk signifikante. 

Det hænger sikkert sammen 

med forsøgsfamiliernes 

mindre bistyrke, som dog ikke 

har ført til nogen særlig forskel i 

honningudbytte. Forsøgsfamilierne 

havde et noget ringere 

temperament og ringere sværm- 

Miljøkorrigerede gennemsnit fra forsøgs- og 

kontrolfamilier for de forskellige kendetegn 

Kendetegn Enhed Antal Forsøgsfamilier Kontrolfamilier Signifikans 

familier Gennemsnit Gennemsnit (%)* 

Forårstræk Kg 155 21.10 24.35 92.50 Sikker forskel 

Sommertræk Kg 159 19.03 18.43 40.38 Ikke sikker forskel 

Bistyrke Karakter 135 8.47 9.40 98.85 Sikker forskel 

Temperatur Karakter 144 2.77 3.10 99.98 Sikker forskel 

Sværmning Karakter 138 3.50 3.04 99.99 Sikker forskel 

Varroaangreb Mider 197 714.30 1155.90 99.46 Sikker forskel 

Mider på bier % 48 30.22 29.04 24.29 Ikke sikker forskel 

Mider i yngel % (eft. 24 timer) 45 86.55 86.04 17.77 Ikke sikker forskel 

* Sandsynlighed for at der er forskel imellem de to forsøgsgrupper 

tendens. Der blev kun undersøgt 

for andel af mider på bierne, 

som mulig mål for forskel i 

yngelens attraktivitet og for 

udrensningsevne hos et mindre 

antal af forsøgsværterne. Der 

kunne ikke ses tydelige forskelle 

mellem grupperne. 

Den mindre varroainfektion 

hos forsøgsbigårdene ses tydeligt, 

når man opstiller tallene 

som i figur 2, hvor resultaterne 

ses for de enkelte forsøgsbigårde. 

Søjlerne er logaritmiske. 

De viser, at i 15 af de 17 bigårde 

var antallet af varroamider i 

forsøgsbifamilierne lavere end i 

kontrolbifamilierne. 

Resultatet kræver naturligvis 

bekræftelse gennem uafhængigt 

gentagne prøver under 

andre vejrforhold. Det bliver 

måske muligt i 1996 at igangsætte 

forsøget i et noget større 

omfang. Men forsøget har vist, 

at der på grund af avlsmæssig 

selektion er opnået en nedsættelse 

af varroaangrebet. Bierne 

kan ikke overleve, uden at biavleren 

foretager bekæmpelse. 

Men forskellene i modtagelighed 

kan have en betydning ved 

tilpasningen af alternative 

bekæmpelsesmetoder. 

OMSÆTNING AF RESULTA- 

TERNE TIL DET PRAKTISKE 

AVLSARBEJDE 

Enkelte avlspopulationer kan, 

selv om de som Kirchainer-popu- 

lationen er på omkring 200 prøvebifamilier, kun udøve 

en begrænset indflydelse på den samlede biavl, 

fordi der er en høj indavlsrisiko hos honningbier. For 

at have værdi må kriterier som varroatolerance 

udbredes til så mange avlere som muligt, for at få et 

bredt grundlag. Enkeltbigårde kan få betydning ved 

gennem en ensartet registrering af egenskaber og 

ved en fælles udnyttelse i en central avlsbedømmelse 

at gøre tal tilgængelige for et alment avlsarbejde. 

Det er nødvendigt at standardisere prøvemetoderne. 

Erfaringerne med samarbejdet med mange 

forsøgsværter har vist, at indføring af nye prøvemetoder 

har givet gode resultater, når det er fulgt 

op af en intensiv undervisning, rådgivning, regelmæssig 

hjælp og rådgivning. 

KIRCHHAINER POPULATIONENS EGNETHED TIL 

KOMBINATIONS-AVL 

I et andet projekt har biinstituttet i Kirchhain 

undersøgt populationens egnethed i kombinationsavl. 

Der er foretaget reciprokke krydsninger 

med andre carnicalinier og resultaterne af de 

enkelte kombinationer er vurderet. På den 

baggrund kan det konkluderes, at Kirchainer 

populationen egner sig specielt til dronelinier. 

Henriette Støve har oversat hele artiklen til 

dansk. Kopi kan fås ved henvendelse til 


Da jeg fik lov til at bringe uddrag af artiklen i 

Tidsskrift for Biavl, lovede jeg Ralph Büchler at 

skrive. Bierne er ikke varroatolerante, men 

ser ud som om vi har en brugbar metode til 

selektion for varrroatolerance. Det nytter ikke at 

ringe til Kirchhain og bestille dronninger, af 

resistente bier. Men Helge Støve har lavet aftale 

om samarbejde med varroatoleranceprojektet. 


296 

Dronningindespærring på 

dronetavler 

R. Buchler, Tyskland. 

Det har længe været kendt, at 

dronningindespærring er yderst effektivt. 

Dronningen spærres inde over en 

3-4 ugers periode og miderne fanges 

bag forseglingen på de indespærret 

tavler. 

Forsøg blev lavet, hvor man anvendte 

arbejdertavler og dronetavler 

som indespærringtavler. Indespærringen 

startede den 19. juni 1996. 

Forsøgsgrupperne bestod af 12 bifamilier. 

Bifamilierne havde det, man 

kan kalde en gennemsnitlig varroa 

angrebsgrad. Resultatopgørelsen viste, 

at der var tydeligt færre mider i 

de bifamilier, hvor man havde anvendt 

dronetavler ved indespærringen, hvilket 

henholdsvis var 289 mider mod 87 

mider pr. bifamilie ved en kontrol behandling 

med et pesticid. Det vurderes, 

at det er mere flexibelt at anvende 

dronetavler til indespærring, da 

forseglingstiden er længere end hos 

arbejderyngel, hvilket giver mere tid 

til at komme rundt til bifamilierne. 

Desuden viste tidsstudier ved forsøget, 

at der er et merabejde på 4,3% ved 

bifamilier, som behandles med 

dronningindespærring, samtidigt med 

at man kan registrere et merhonningudbytte 

i visse år. 

Restkoncentrationer i voks 

og honning efter en Apilife-Var-anvendelse 

Bogdanov med flere. Schweiz. 

Api-life-Var er siden 1996 tilladt i 

Schweiz til varroabekæmpelse. Produktet 

består af en vermiculit-svamp, 

i hvilken der er en opløsning af thymol 

(76%), eukalyptus (16,4%), 

menthol (3,8%), og kampfer (3,8%). 

Ved behandlinger i slutningen af sommeren 

har man opnået effektiviteter 

mellem 92-97%. Lige efter en behandling 

kan man finde en gennemsnits 


Udvalgte videnskabelige referater fra Apimondia 


belastning af voksen på 2112 mg thymol/kg. 

Om foråret var koncentrationen 

faldet til 668 mg/kg. I en bigård, 

hvor man havde anvendt Api-life Var 

over en 4 årig periode, kunne man 

finde 550 mg thymol/kg. Thymol koncentration 

tiltog ikke ved yderlig anvendelse 

af produktet. Koncentrationen 

i honningtavlerne var med 21,6 

mg thymol/kg, væsentligt mindre end 

i yngeltavlerne. Koncentrationen blev 

ikke nedsat ved en smeltning af 

tavlerne. Thymol er dog meget flygtig 

og fordamper ved lagring af 

tavlerne. I bigårde med mangeårig 

Api-life-Var anvendelse (op til 6 år), 

var indholdet i honningen gennemsnitlig 

0,15 mg/kg (maksimum: 0,48 

mg/kg og minimun: 0.02 mg/kg). 

Smagsgrænsen for thymol ved akasie 

honning ligger mellem 1,1 og 1,6 mg/ 

kg. Thymol er en naturlig substans og 

koncentrationer på op til 50 mg/kg er 

tilladt i levnedsmidler i Schweiz. Apilife-Var 

kan godt bruges til langtidsbehandling 

af varroa, uden at der 

kommer thymol restkoncentrationer i 

voks og honning. Derimod er det ikke 

muligt at sige, om den konstante tilstedeværelse 

af thymol vil kunne give 

en resistens udvikling hos varroa-miderne. 

Api-life-Var består at æteriske olier i 

vermiculit-puder. Midlet har været 

anvendt i Italien i længere tid. 

Akaricid rester i voks og 

honning 

Bogdanov med flere, Schweiz 

I Schweiz anvender man følgende 

pesticider til varroabekæmpelse: 

Folbex VA (brompropulate (BP), 

Perizin (coumaphos (CM), Apistan 

Foto Armin Spürgin 

Foto Armin Spürgin 

(fluvalinat, FV) og Bayvarol (flumitrin, 

FM). Alle midler anvendes efter 

honninghøsten. Man undersøgte for 

restkoncentrationer i voks, foder, honning 

og nyt bivoks vha. gaskromotografi. 

Efter en enkelt pesticid anvendelse 

om efteråret blev der i yngeltavlerne 

fundet restkoncentrationer i 

størrelsen 0,004 til 48 mg/kg. Man 

fandt størst koncentrationer af 

brompropylat, som lå over fluvalinat, 

som lå på niveau med coumaphos, som 

igen lå væsentligt over mængden af 

flumetrin. 

Mængden af restkoncentration 

tiltog med antallet eller længden af 

anvendelser af pesticidet. I foderet var 

koncentrationen væsentlig lavere end 

i voksen fra yngelrummet. Restkoncentrationerne 

i honningen lå 

mellem 0,003 til 0,015 mg/kg og lå under 

den højst tilladte grænse. Her var 

rækkefølgen, at brompropylat fandtes 

i størst mængde, men på et tilsvarende 

niveau fandt man coumaphos, 

som igen lå over mængden af 

flumetrin, som blev fundet. 

I et langtidsforsøg, følger man 

restkoncentrationsudviklingen i den 

kommercielle vokspulje i Schweiz. 

Brompropulat koncentrationen synker 

langsomt og havde i 1995 en værdi på 

3,8 mg/kg. Folbex bliver næsten ikke 

mere anvendt siden 1991. Efter tilladelsen 

af Apistan i 1991, steg dennes 

restkoncentration og opnåede en 

værdi på 2,5 mg/kg i 1995. I denne 

periode har coumaphos koncentrationen 

holdt sig forholdsvis konstant 

på et niveau mellem 1,0 til 1,3 mg/kg. 

Det har hidtil ikke været muligt at 

finde flumetrinrestkoncentrationer, 

som ligger over detektionsgrænsen på 

0,25 mg/kg. 

Græske undersøglser viser, at det 

aktive stof i pyrothroidet Apistan ikke 

nedbrydes i honning.

Nedbrydning af fluvalinat i 

honning 

Tsigouri med flere. Grækenland. 

Målet med denne undersøgelse 

var at se på nedbrydningsraten af 

fluvalinat i honning. To honningprøver 

med ekstreme pH-værdier (3,85 

og 5,40) blev blandet op til at indeholde 

henholdsvis 50 og 200 my gram 

fluvaliant pr. kg og lagret ved 35 grader. 

Over en periode på 248 dage blev 

der udtaget prøver og analyseret. 

Resultaterne viste, at fluvalinat i 

honning ved 35 grader er stabilt i en 

periode over 8 måneder. Også en opvarmning 

til 80 grader giver ingen 

nedbrydning af fluvalinat. 

Påsprøjtning af 3% oxalsyre har vist 

gode resultater i Spanien. 

Feltforsøg med oxalsyres 

virkning ved 


Hige, Spanien. 

Forsøget blev gennemført i efteråret 

1996 i 10 langstroth bifamilier. 

Hvert bistade indeholdt Apis mellifera 

dronninger, som var blevet naturligt 

inficeret med varroa. Bifamilierne indeholdt 

yngel under forsøget. 

En gruppe blev behandlet med 4 

ml 3% oxalsyre opløsning pr. tavleside 

besat med bier. Oxalsyren blev påsprøjtet 

med en vandforstøver. Der 

blev behandlet med 7 dages mellemrum, 

i alt 4 gange. En anden gruppe 

af bistader tjente som kontrolgruppe 

og fik ingen behandling. Efter forsøget 

blev der lavet en kontrolbehandling 

med Apistan og Perizin. 

Den gennemsnitlige effekt under 

disse forsøgsbetingelser var på 87,5% 

(spredning på 7,9%). 


Foto FV 

Et stort anlagt feltforsøg med 

oxalsyre fodring i forskellige egne af 

Italien har vist effektivitet på op til 

97%. 

Oxalsyre til 


Mutinelli, Italien 

Anvendelse af oxalsyre i foder til 

varroa-bekæmpelse i bifamilier har 

vist en effektivitet på 98%. I dette forsøg 

skulle effektiviteten undersøges 

i forskellige områder af Italien (Padua 

og Cuneo i Nord; Palermo og Reggio 

Calbrian i syd) under praktiske forhold. 

49 bigårde var inddraget i forsøget. 

Bifamilierne blev i det sene efterår 

behandlet med oxalsyre-sukkeropløsninger 

på henholdsvis 2,5 og 5 

%). Opløsningen blev sprøjtet ned på 

bierne, mellem tavlegaderne. Behandlingen 

blev gentaget 2-4 gange. 

Behandlingen viste en tilfredsstillende 

effekt på henholdsvis 94,6% 

(Padua), 97,5% (Cuneo), 77,7% 

(Palermo) og 93,8% (Reggio Calabria). 

Ved bedømmelse af resultaterne skal 

der tages højde for at i Padua og 

Cuneo var der stadig lidt yngel tilstede 

og i Palermo og Reggio Calbrian 

var der en til fire tavler yngel til stede. 

Bivirkninger ved behandlingen 

kunne ikke iagttages. 

Det kan ses, at miderne falder 

ned over en længere periode, hvorfor 

man skal være påpasselig, når man 

tæller midenedfald efter en behandling. 

Desuden har forsøg vist, at sukkeret 

i foderet har en effekt, da fodringer 

med vand og oxalsyre ikke har 

den samme virkning. 

Foto FV 

Akvarel Anders Glob 

Furano-kumarin planteudtræk 

til bekæmpelse af 

kalkyngel 

Glinskei & Lublin, Polen 

Furano-kumarin planteudtræk 

(Archangelica officinalis Hoffm., 

Pastinaca sativa L., Heracleum 

sosnowskyi Manden) forhindre udbredelsen 

eller udsletter mange arter af 

sygdomsfremkaldende svampe ved insekter. 

SFE-ekstrakten (superficial fluid 

extration) fra frugter fra kvan 

(Archagelic officinalis) indeholder et 

komplex af furano-kumainer med en 

god anti-svampe-virkning og kun lidt 

eller ikke forurenet plantemateriale 

eller organiske opløsningsmidler. 

Komplekset af furano-kumarin af 

kvan synes at være det mest virksomme 

middel imod udbredelsen af 

Ascopsphaera apis (danneren af kalkyngel). 

Forudgående forsøg med 

furano-kumarin viser at stoffet bekæmper 

kalkyngel effektivt. 

Planteudtræk fra Kvan har vist sig 

effektiv imod kalkyngel 

Anvendelse af myresyre i 

lav koncentration i kombination 

med oregano-olie til 

bekæmpelse af varroa 

(“CombiAm). 

Long, med flere. Tyskland. 

Blandt biavlere findes der en stor 

efterspørgsel for anvendelse af naturlige 

substanser til varroa-bekæmpelse. 

Indtil i dag (1996) har sådanne midler 

nogle ulemper, i kraft af dronningtab 

og utilfredstillende effektiviteter osv. 

“CombiAm” løser flere af disse problemer. 

- Anvendelsen af en 15% myre- 


298 

syre opløsning medfører ikke tab af 

dronninger, yngel eller bier. Selv høj 

temperatur medfører ikke død. 

- Anvendelse af oregano olie og 

myresyre giver samtidig en meget effektiv 

varroa-bekæmpelse. 

- Den meget lange behandlingtid 

med “Combi-Am” tillader en behandling, 

mens der er yngel i bifamilien. 

Anvendelse: Der påsmøres træpinde 

3 ml oreganoolie, som lægges 

på bærelisterne, mens der i en bakke 

i bunden af bistadet står 1 liter 15% 

myresyre. Myresyren efterfyldes hver 

7. dag med yderligere ½ liter myresyre. 

Det anbefalede behandlingstidspunkt 

er straks efter den sidste 

honninghøst. Et første feltforsøg med 

6 bifamilier har vist en effektivitet på 

99%. 

Langtidsbehandling med 15% 

myresyre i kombination med 

oreganoolie viser sig forbløffende 

effektivt ved et lille indledende 

pilotforsøg. 

Fremme af vilde bier og 

honningbier ved anlæggelse 

af hække og rander i 

landbrugslandskabet. 

Mende & Kühne, Tyskland. 

I perioden fra 1993 til 1994, blev 

der gennemført et projekt i et 

naturmæssigt fattigt landbrugsområde 

med anlæggelse af hække og 

rander. Formålet er at lave forbindelseslinier 

imellem landskabets forskellige 

biotoper. Hækken består at 2 

på hinanden parallelt løbende stubhegn, 

imellem hvilke der er plantet 

hjemlige træer og buske. Langs det 

ene stubhegn blev der plantet et 5 m 

bredt bælte (blomsterbed) af vilde 

blomster. Disse blev for hver 60 meter 

brudt af et vinkelret stub-hegn. Alle- 



Foto FV 

rede i anlæggelsesåret kunne man se, 

at de udlagte blomster bede var meget 

attraktiv for vilde bier og honningbier. 

Fra 1994-1996 blev der lavet bitællinger 

i form at opsatte fælder. 

Med tiltagende blomstertæthed, tiltager 

blomsterbedets biattraktivitet. I 

juni måned 1995 blev der fundet 453 

bier (30 forskellige arter). Til sammenligning 

blev der på den tilstødende 

mark i samme tidsrum kun fanget 42 

bier (10 forskellige arter). 

Undersøgelsen viste, at anlæggelse 

af nye biotoper i løbet af meget 

kort tid bliver benyttet af vilde bier 

og honningbier. 

Det er vigtigt at skabe forbindelseslinier 

i landskabet for vores insekter. 

Pollen som forureningsindikator 

Cermáková med flere, Slovkiet. 

I et industriområde i Slovakiet 

blev pollen indsamlet som indikator 

for den forurening, et kobberforarbejdningsanlæg 

udsendte. 

Fra fem bigårde i en afstand fra 

to til 20 km fra anlægget, blev der i 

hver bigård i perioden fra april til september 

1996 udtaget pollen prøver i 

regelmæssigt intervaller. Pollenet blev 

undersøgt for arcen, kobber, cadminum 

og bly. 

Indholdet af arsen i pollen ændrede 

sig i løbet af sæsonen afhængigt 

af hvor meget forurening, der 

blev udsendt af kobberforarbejdningsanlægget. 

Den højeste værdi for 

arcen i pollen blev fundet i samme 

periode, hvor man kunne finde den 

højeste værdig i luften. Et forhøjet 

arsen indhold i det omgivende miljø 

påvirker også bifamilierne. Bierne var 

kontamineret og nogle af dem døde 

da også i en afstand på 5 km fra 

forureningskilden. Nogle bifamilier i 

andre bigårde i det nærliggende om- 


Bertelsen. Grøn Viden nr. 95, 1992. 

råde af kobberforhandlingsanlægget 

blev svækket, sandsynligvis som et resultatet 

af meget højt indhold at giftige 

elementer i miljøet og biernes 

næring. 

Trachemider i nordamerika er et stort 

problem. Man prøver at avle sig ud af 

problemet i Canada. 

Succesfuld selektion for 

trachemide resistens 

Nasr med flere, Canada. 

Trachemider blev første gang fundet 

i Canada i 1984. På det tidspunkt 

var vinterdødeligheden i det nordlige 

USA 40%. Man har hidtil anvendt 

fluvalinat og myresyre til bekæmpelse. 

Da man helst ikke vil bruge pesticider, 

kigger man i dette forsøg på resistensavl. 

Kigger man tilbage på europa i 

20’erne kan man se tilsvarende problemer, 

hvor der var store vinterdødeligheder, 

som nok skyldes 

trachemider. Bierne er tilsyneladende 

blevet resistente. 

I dette forsøg lavede man tre generationer 

af honningbier (Apis 

mellifera) som blev udvalgt efter stigende 

og aftagende resistens overfor 

trachemider (Acarapis woodi). Avlen 

skete efter en engelsk og canadisk 

grundstamme. Man benyttede en 

form for bioassay til at måle antallet 

af trachemider. Der viste sig at være 

stor forskel i den relative resistens 

overfor trachemiderne. Herefter blev 

døtre krydset med droner fra 3-5 bifamilier, 

som viste den lavest trakemide 

infektion, for at danne en “høj 

resistens” linie. Man gjorde det samme 

med de højest angrebne bifamilier for

at lave en “lav resistens linie”. I den 

første generation var den “høje resistens” 

linie 3,5 gange mere resistent 

end den “lave resistens” linie. I den 

anden generation, var den relative 

forskel mindre (1,3), primært pga. en 

høj vinterdødlighed ved den “lave resistens” 

linie. Den trejde generation 

af udvalgte dronninger viste en resistens, 

som var 3,5 gange større end 

ikke udvalgte bifamilier. Senere afprøvning 

i praktisk biavl har vist, at de 

udvalgte linier er tilstrækkeligt resistente, 

og viser ingen tegn på skader 

fra trachimider. Der er derfor i disse 

bifamilier ikke længere brug for pesticider. 

Biens hjerne fortæller om 

vores egen hjerne 

Menzel, Tysland 

Den menneskelige hjerne er utrolig 

kompliceret, hvorfor man, hvis man 

vil forstå den menneskelige hjerne, er 

nødt til at finde mindre komplicerede 

systemer, som kan undersøges. Biens 

hjerne er mindre end 1 mm, med 

nogle meget tydelige nervebaner. Bevægelser 

af signaler i biens hjerne 

foregår på den samme måde som hos 

pattedyr. Biens hjerne består af et netværk, 

hvor alle stimuli bevæger sig 

igennem. Overførslen mellem de forskellige 

baner sker i såkaldte synapser, 

som er styret af calsium koncentrationen. 

Moderne hjerneforskning anvender 

i dag i høj grad biernes hjerner til 

at forske i menneskets hjerne. 

Apis nuliensis - en ny biart på 

Borneo. 

Apis nuluensis. Beskrivelse 

af en ny bjergbi på Borneo 

Koeniger med flere, Tyskland 

En ny honningbi art, Apis 


Foto Königer 

nuluensis, fra bjergregionen (over 

1700 m) Sabab, Borneo er blevet beskrevet. 

Arten er tæt relateret til A. 

cerana og A. koshevnikov som forekommer 

i samme område. Bien’s navn 

kommer af nulu, som på lokalt sprog 

betyder “bjerg” og ensis som betyder 

“hører til”. Bien har altid været kendt 

af lokalbefolkningen, men er hidtil 

ikke blevet beskrevet. 35 morfologiske 

karaktererer er blevet målt og viser 

at A. nuluensis adskiller sig fra andre 

hule-boende Apis arter. A. 

nuluensis har en artsspecifik daglig 

parringsperiode: droner starter med at 

flyve fra kl. 10.44 og havde deres flyvemaksimum 

kl. 12; de sidste droner fløj 

kl. 13.12. Den fuldstændige adskillelse 

af A. nuluensis droneflyvetid fra de to 

andre hule-levende Apis arter på 

Borneo, resulterer i en fuldstændig 

reprodutions isolering. 

Apis nuluensis blev observeret at 

forsvare sig imod hvepse, ved at når 

en hveps svævede foran flyveåbningen, 

samledes bierne på træets 

bark og med nasanovs kirtel blev der 

udsendt duftstoffer, som får de bier, 

der kommer hjem til at lande væk fra 

boet, hvilket gjorde at hvepsen kun 

var i stand til at fange få bier. 

Kendte arter ifølge Koeninger i 

det asiatiske område idag 

A. mellifera 

A. cerana 

A. koshevnikov 

A. nuluensis 

A. dorsata 

A. laboriosa 

A. florea 

A. adrenisformis 

Udbredelse af afrikaniserede 

honningbier. 

Afrikaniserede honningbier 

resistente overfor varroa i 

Brasilien 

De Jong, Holland 

Afrikaniserede bier i Brasilien er 

tolerante overfor varroa - hvilket vil 

sige, at man ikke anvender nogen former 

for behandling for at holde bifamilierne 

i live. Spørgsmålet er, hvorfor 

er disse bier tolerante overfor varroa ? 

Spørgsmålet er: har man den samme 

type mide i syd-amerika som i Europa? 

I 1978 finder man varroa for første 

gang i Brasilien. Det må antages, 

at den er kommet ind ved et japansk 

udviklingsprojekt i 1972-74. Lige da 

man fandt miderne, var der fra 

biavlernes side et stort pres for at få 

godkendt midler til behandling af varroa. 

Man afprøvede sporadisk forskellige 

måder, men fik aldrig dødsfald 

pga. mide angreb. Infektionen i bifamilierne 

har også udviklet sig meget 

forskelligt igennem årene. 

1980 ................... 1-10 % 

1981 ................... 2-50 % 

1982 ................... 1-20 % 

1984 ................... 1-15 % 

1990 ..................... 0-5 % 

1996 ..................... 0-4 % 

Procenttallet angiver, hvor mange 

mider man finder på 100 bier. 

Klimaet har tilsyneladende en stor 

betydning, for i de koldere områder, 

f.eks. Argentina, hvor man ikke har de 

afrikaniserede bier, har man store problemer 

med varroa. 

Varroa tolerance i Urugua 

Stümer, Tyskland 

Varroa-tolerance i Sydamerika har 

man hidtil antaget skyldes, at bierne 

er afrikaniserede. Urugua ligger lige på 

grænsen til tropisk klima. I Uruguay 

har man ikke afrikaniserede bier, men 

man arbejder med en oprindelig type 

bi, som også udviser tolerance overfor 

varroa. Man finder et infektionsniveau 

på omkring 19%. Man finder mellem 

200-2000 mider i en bifamilie. Af disse 

mider er 88% er fertile. 

Denne bi er en direkte efterkommer 

af de bier, som oprindeligt blev 

medbragt af europæerne, da 

sydamerika blev koloniseret. Dette ses 

også af morfometriske målinger. Man 

har ikke behandlet imod varroa i Uruguay 

de sidste 15 år. 

Dette giver håb om, at man også i 

Europa kan få tolerante bier. 


Effekt fra arcaridforurening 

i voks over for varroamider 

Fries med flere, Sverige. 

Vil pesticidforurenet voks kunne 

påvirke varroamiderne, forstået således 

at arbejdes der med forurenet 

voks, vil voksen så alene kunne slå 

varroamiderne ihjel. Rent afrikansk 

voks blev forurenet med de aktive 

stoffer fra pesticiderne amitras, 

coumaphos, fluvalinat i koncentrationer 

på henholdsvis 0, 1, 10 eller 100 

ppm. Herefter blev vokset forarbejdet 

til kunstatavler, som blev tilsat til bifamilier, 

således at der kunne yngles 

heri. Der blev lavet kontrolmålinger 

på, om man efter behandlingen kunne 

genfinde de tilsatte restkoncentrationer. 

Det var tilfældet for 

coumaphos og fluvalinat, men ikke for 

amitras’s vedkommende. I nogle tavler 

blev der lavet en yngelcyklus og 

tilsat mider til og nogle fik lov til at 

gennemgå flere yngelcykluser, inden 

der blev tilsat mider. Her så man så på, 

hvilken påvirkning det havde på miderne. 

Ved amitraz vokstavlerne 

kunne man ikke se, noget resultat, 

mens man kunne se at miderne blev 

påvirket ved en koncentration på 100 

ppm fluvalinat. Ved denne koncentration 

slog det mider ihjel. Ved 

coumaphos var det samme tilfældet 

ved 10 ppm. Ovenstående resultater 

gælder kun når, der bliver yngel i vokstavlen 

en gang. Bliver der ynglet flere 

gange, danner kokonresterne en form 

for beskyttende kappe og her kunne 

man ikke se, at miderne blev påvirket. 

Konklusion var, amitraz kunne man 

ikke finde, efter at tavlerne var blevet 

smeltet, fluvalinat har en indflydelse 

på midernes reproduktion ved 

høje koncentrationer i vokset, mens 

coumaphos har stor indflydelse for 

miders reproduktion. 

300 

Voks forurenet med pesticider kan slå 

varroa ihjel. 



Forseglingstiden er en afgørende 

faktor for varroa’s evne til at sætte 

afkom i verden. 

Måling af reduktive succes 

hos varroa 

Boot, Holland 

At måle en mides reproduktive 

succes - er det samme som at se, hvor 

meget afkom en varroa-hun er istand 

til at sætte i verden og få parret i den 

forseglede celle. Såsnart celleforseglingen 

brydes, dør han-miderne og de 

ikke parrede hunner. Forsøget er lavet 

for helt at klarlægge forseglingstidens 

betydning for varroa-midernes reproduktion. 

Da varroa-miderne straks går 

ned i bunden af en celle for at fouragere 

på fodersaften, kan man lave vigtige 

iagttagelser ved at have en glasplade 

i bunden af cellerne. Desuden 

tog man og satte de forseglede tavler 

i en rugemaskine og havde på den 

måde fuld kontrol over antal af mider, 

der kravler ud, når forseglingen brydes. 

Resultatet viste tydeligt, at hos 

capensis bier, hvis forseglingstid er på 

ca. 9 døgn, her blev der faktisk produceret 

færre kønsmodne mider, end 

moder-mider, der kravlede ind i cellerne, 

mens på den europæiske bi, hvis 

forseglingtid er 12 døgn, her produceredes 

der et overskud af mider. Arbejde 

med hybrider, hvis forseglingstid 

blot var 1 døgn kortere - gav en 

lavere reproduktions rate for miderne. 

Derfor er forseglingstiden en vigtig 

faktor, når man ser på toleranceavl 

overfor varroa. 


Foto FV 

Infektion og virus - 

udrensnings evne 

Ritter, Tyskland 

Bier med en god udreningsevne 

(evne til at rense skadet eller død yngel 

ud) antages evt. at kunne udvise 

en form for varroa tolerance. Derfor 

er det vigtigt at vide hvilke faktorer, 

der påvirker udreningsevnen. Her viste 

forsøg, at overførte man mider 

med Akut Paralyse Virus (APV) til en 

sund bifamilie, ville disse mider i langt 

højere grad blive udrenset, end hvis 

man tilsatte mider uden APV. Derfor 

er det vigtigt ved forsøg med 

udreningsevne at have kontrol over, 

at den bifamilie, man laver test på 

ikke har APV, da det ellers ville kunne 

give et godt udreningsresultat og dermed 

ville man fremavle bifamilier, 

som er mindre modstandsdygtige 

overfor varroa-angreb. 

Udreningsevnen af død yngel - regnes 

for at være en vigtig faktor ved avl for 

varrao tolerance. Men virus inficerede 

bifamilier kan give et forkert 

resultat. 

Apimondia 1999 

Næste Apimondia 

kongress finder sted i 

Vancouver den 13.-18. 

september 1999. 

Reserver allerede nu 

denne dato. Danmarks 

Biavlerforning vil igen prøve 

at arrangere et fælles tur til 

denne kongres, som især vil 

byde på spændende Canadisk 

og amerikansk biavl. 

Foto FV



møde den 10. september på 

Snoghøj Folkehøjskole ved Fredericia. 

Et vigtigt emne var mulighederne 

for at få flere medlemmer. 

Der har gennem de seneste 

år været en stadig tilbagegang 

i antallet af biavlere. Man 

EN GRUSOM HISTORIE 

OM VARROABEKÆM- 

PELSE I DANMARK! 

Ved en familiefrokost på 

Sjælland var talen kommet 

ind på, hvad man 

kan lave som pensionist. 

Jeg fortalte, at jeg havde 

stor fornøjelse af at være 

biavler. Det førte til, at en 

gæv sjællænder ville 

prøve sig som sådan. Han 

anskaffede sig et par stader, 

og så var det jo bare 

det med honningen. Let 

var det nok ikke, og der 

gik ikke lang tid, før de 

første varroaer meldte 

sig. Hvad nu? jeg havde 

lovet ham, at han gerne 

måtte besøge mig, hvis 

han havde lyst. Det havde 

han, og vi aftalte en dag, 

hvor jeg skulle starte min 

varroabekæmpelse op. 

På vejen over til Sønderjylland 

ville han ind og 

besøge en bimaterielfohandler, 

og her begyndte 

det grusomme. 

Da han ankom, 

havde han 2 små pakninger 

i sort plastik uden påskrift 

godt tilklistrede. Dem skulle han 

bruge, når han kom hjem! 

Foto FV 

besluttede, at emnet skulle 

være et af hovedpunkterne til 

diskussion på formandsmøderne 

i november. Hvordan 

får vi vendt udviklingen i medlemstallet. 

Resultaterne af honningkontrollen 

blev drøftet. De er 

refereret i det foregående nummer 

af Tidsskrift for Biavl. Der 

var enighed, om at resultaterne 

skulle sendes til de biavlere, hvis 

honning var blevet udtaget. 

Kontrollen iværksættes 

igen i dette efterår. De problemer, 

der var med at få gennemført 

kvalitetsanalysen skal søges 

undgået. 

Landboorganisationerne 

har foreslået, at antallet af 

voldgiftsudvalg vedrørende 

biforgiftninger reduceres. Baggrunden 

er, at antallet af anmeldte 

biforgiftningsskader er 

meget lavt. Nogle af de bestående 

udvalg har aldrig haft en 

sag til behandling. Vi meddeler 

Tænk en forhandler udleverer 

den slags til en nybegynder. 

Ved man da ikke, at angsten for 

pesticidrester i vor honning er 

en større fare for biavlen. Jeg 

bor i Sønderjylland, og jeg sælger 

næsten al min honning til 

Plantedirektoratet, at vi kan gå 

med til en reduktion i antallet 

af udvalg. Men vi vil samtidig arbejde 

for at mulighederne for 

undersøgelse af bier for forgiftning 

bevares. 

Drøftelserne om køb af en 

andel af huset i Borup er endnu 

ikke afsluttet. Men Landboforenignerne 

har købt ejendommen 

af kreditforeningen, 

og der er aftalt, at den indgåede 

hensigtserklæring om at 

DBF kan købe en del af ejendommen, 

nu skal føres ud i livet. 

Hovedbestyrelsen drøftede 

desuden mulighederne for, at 

der kan gives støtte fra EU til 

forskning, forsøg og rådgivning. 

Det er klart af forslaget, at pengene 

ikke kan anvendes til 

støtte for individuelle biavlere. 

Men de skal bruges til fællesprojekter. 

tyske turister, som ikke tør købe 

tysk honning, fordi de ikke ved, 

hvad der er i den. Jeg ved ikke, 

om pesticider er farlige, men jeg 

ved, at hvis kunden er bange, så 

sælger vi ikke vor honning! 

Vi kan sagtens undvære 

pesticiderne. Vi har 

gjort det i Sønderjylland 

i mange år, og det går 

udmærket. Det kræver 

en indsats, men det er til 

at leve med, hvis man 

ikke har 200-300 familier. 

Jeg synes, at DBF har 

gjort et stort stykke arbejde 

for at oplyse om 

varroabekæmpelse. Nu 

må det være medlemmernes 

tur. Mit forslag 

går på, at vi nægter at 

handle med dem, der 

sælger disse giftmidler. 

Vi køber intet fra dem. 

Der må være nogen, der 

forstår, at vi skal holde 

vor honning og voks 

rent, så det kan bruges 

uden angst fra vore kunder. 

Erik Nielsen, 

Halkløkke 28, 6100 

Haderslev, tlf. 74 57 11 38 

Foto Anders Bach 

KORT 


302 

Honningbedømmelsesskema 

Hold honningbedømmelseskonkurrancer 

i jeres lokalforening. Det er 

vigtigt, at der i lokalforeninger hele 

tiden er en snak om hvordan den bedste 

honning laves. Den bedste diskussion, 

tages bedst i en honningbedømmelsekonkurrance 

i jeres lokalforening. 

Til brug herfor har vi 

ændres på det gamle honningbedømmelsesskema, 

således at der på 

det nye skema kun er plads til en 

honningbedømmelse, men til gengæld 

er der mulighed for at komme 

med mere uddybende kommentarer, 

som den enkelte biavler kan få medhjem 

og studere. 

Diplom 

Danmarks Biavlerforening har et 

meget flot diplom, som kan uddeles 

til vinderhonningerne. Diplom og 

skema kan rekvireres hos Danmarks 

Biavlerforening af alle lokalforeninger 

- gratis. 

John Svarre, 

markedsføringsudvalget 

Dødsfald 

Den skotske biavler John 

Stoakley døde den 29.juli 1997. 

John Stoakley var kendt af 

mange danske biavlere. Han 

hjalp med at arrangere turen til 

Skotland i 1995. Det var ham der 

Sindrige har de apparater 

været, hvormed man 

serverede flydende honning. 

Nu har vi her i Danmark 

imidlertid ikke haft de store 

mængder af netop flydende 

honning, hvor man har haft 

brug for en hælde-beholder, 

så dette fine eksemplar 

stammer nok fra udlandet. 

Bemærk 


arrangerede alt det praktiske i 

Skotland, og som sørgede for at 

deltagerne blev modtaget med 

sækkepibemusik. Det var ham 

som tog sig af ledsagerne til den 

danske biavler som kom på hospitalet 

under besøget. Johns alt 

for tidlige død er et stort tab for 

Nyt biltelefon nummer 

Bemærk venligst at konsulent 

Carsten Wolff Hansen har 

fået nyt biltelefon nummer. 

biavlen. Danmark har mistet en 

meget god ven. John havde et 

dybtgående kendskab til skandinavisk 

kultur og historie. Han 

talte og læste de fleste skandinaviske 

sprog. Ære være hans 

minde 

David Ashton. 

Bil tlf 

20 48 68 32

FÅ ANALYSERET 

DIN HONNING OG DIT VOKS 

I forbindelse med kontrol af honning og voks har vi fået tilbud på analyser af honning og 

voks fra biavlsinstituttet i Hohenheim. 

Ved samlet forsendelse af flere prøver kan vi få betydeligt lavere priser på analyserne, 

end såfremt vi sender enkeltprøver. 

Du kan få glæde af tilbuddet. Vi kan sende en prøve af din honning og voks med til 

Hohenheim til analyse.Vi vil sende prøverne af sted i begyndelsen af november. 

Vil du have en analyse, så send et glas honning eller voks ind sammen med betaling for 

analysen. Pak det godt ind. Smadrede glas bliver ikke sendt ind. Så sender vi prøverne 

samlet til analyse. 

Priser: 

Honning: 

1. Analyse for pesticidrester, invertase, aktivitet, 

vandindhold og pollenanalyse .......................................................625,00 kr. incl. moms 

2. Pollenanalyse .............................................................................100,00 kr. incl. moms 

Voks: 

Pesticidrester ................................................................................. 375,00 kr. incl. moms 

Prøverne skal indsendes til Danmarks Biavlerforening senest 1. november sammen med 

betaling for analysen i check. 

Til honninganalysen skal indsendes et glas honning mærket med etiket. 

Voksprøven skal bestå af 70 gram voks, som pakkes i en plastikpose sammen med en 

seddel med tydelig navn og adresse. 

Analysen for pesticidrester omfatter de almindelige midler til skadedyrsbekæmpelse i 

landbruget og lægemidler, der bruges i Tyskland til varroabekæmpelse. Den omfatter 

ikke 1,4 dichlorbenzen (Mølkugler). Den analyse skal laves på en særlig måde, som er 

ret dyr. 

Vi kan ikke i øjeblikket sige noget om, hvornår resultaterne vil foreligge. Den lave pris 

skyldes til dels, at analyserne kan laves i en „stille“ periode på laboratoriet. 

EFTERLYSNING 

Til brug for hvervefolder 

Jeg vil stadig meget gerne i kontakt med en SID’er 

og en HK’er, der for nylig er gået på efterløn og 

indenfor de seneste år er startet med biavl. 

Hvervefolderen skal dels indeholde en række praktiske 

oplysninger. F.eks. hvor mange stader, der er tilladt at 

have som efterlønner, hvordan man starter på biavl, 

glæden ved biavl. Men for at den virkelig skal få liv, 

skal den også gerne dreje sig om levende mennesker, 

derfor vil det være godt at have enkelte „levende 

beviser“. 

Det er meningen at folderen skal ligge offentlig tilgængelig 

på biblioteker hos A-kasserne osv. lige som jeg 

så godt som sikkert har fået lovning på at få den omtalt 

i forskellige dagblade. I bedes fortsat kontakte mig - og 

jeg er fortsat: 

Jens Rahbek Pedersen, Husmandsvej 4, 6621 Gesten, 

tlf. arbejde 75 36 14 44, privat 75 55 52 01. 

NB: Tak til de få, der har henvendt sig. 

Foto CWH 


✂ 

304 

Abonnement på udenlandske bitidsskrifter 

Med rabat 

Igen i 1998 bliver det muligt at abonnere på udenlandske 

bitidsskrifter til en fordelagtig pris. 

Abonnement for 1998 på bitidsskrifterne fra Finland, Norge, 

Sverige, Tyskland og USA kan tegnes ved at indsende nedenstående 

kupon til Danmarks Biavlerforening, Møllevej 15, 4140 

Borup, sammen med den angivne abonnementsafgift. Tilbuddet 

gælder kun medlemmer af Danmarks Biavlerforening. 

Prisen for de nordiske tidsskrifter er ifølge en aftale i Nordisk 

Biråd den halve af ordinær pris. Man kan ikke tegne halvt 

medlemsskab i det land, hvor man bor. 

Sidste frist 

Kuponen og abonnementsafgiften skal være Danmarks 

Biavlerforening i hænde senest den 17. november 1997. 

Kuponen bedes udfyldt med tydelig og fuldstændig navn og 

adresse. Der laves ikke efterbestilling. 

Fortsættelse 

Også medlemmer, som har anvendt ordningen i indeværende 

år, skal indsende kuponen og abonnementafgiften, såfremt de 

fortsat ønsker at modtage et eller flere af bitidsskrifterne. 

Undertegnede medlem af Danmarks Biavlerforening ønsker at tegne abonnement for 1998 

på følgende bitidsskrifter: 

Navn: 

Adresse: 

Postnummer: By: 

Hvilken lokalforening er du medlem af: 

Sæt Kryds 

Birøkteren, Norge. Pris 110 kr ............................................................................................. ❏ 

Bitidningen, Sverige. Pris 11 5 kr ........................................................................................ ❏ 

Mehiläinen, Finland. Pris 115 kr .......................................................................................... ❏ 

American Bee Journal, USA. Pris 165 kr ............................................................................ ❏ 

Algemeine Deutsche Imker Zeitung, Tyskland. Pris 210 kr ................................................ ❏ 

Abonnementsafgiften i alt kr. Vedlægges i check ................................................... ❏ 

Kr er indsat på postgiro konto nr. 100 75 21 DBF, Møllevej 15, 4140 Borup ....... ❏ 


Sæt Sæt far farve far ve på på jer jeres jer es honningdåser 

honningdåser 

Mads Stage etiketterne 

Opskrift etiketter: Søren Gericke opskrifter med 6 opskrifter på hver rulle. Der finde ialt 3 

varianter med 6 opskrifter på hver - dvs. ialt 18 forskellige opskrifter (A+B+C). 

Alle opskrift etiketter + Mad Stage etiketter er med aftagelig lim. 

Priserne er de sædvanlige 25,- kr pr. rulle. 

10 ruller .......................................... - 20% 

25 ruller ........................................... -25% 

50 ruller ........................................... -30% 

100 ruller ........................................ - 40% 

Vi har stadig et lille restoplag af de gamle tillægsetiketter - 

her begynder rabatsatsen ved 5 stk. tilsamme. Permanet lim. 

Gamle forårshonning, sommerhonning og lynghonningetiketter er udsolgt. 

På sølvbi-etiketten er der 

pr. 1.7.97 pålagt reklameafgift 

på 

0.07 kr pr. stk. 

Lågetiketterne er vist i lille størrelse. Kan også bruges som blikfang på brev, pakker m.v., 200 pr. rulle. 

Sølvetiketterne (gode som logo) dog i 500 stk. pr. rulle. Tilbud give på større køb. 

Alle priser er excl. moms og forsendelse. 

Formandsmøder 8. og 9. november 


306 






Fremstilling og salg af farvet voks 




Tlf. 86 47 04 52 

Åben: Onsdag kl. 8-18, lørdag kl. 8-14, øvrige dage kl. 15-17 eller efter aftale. Søndag lukket. 











AFHENTNING/KØBES 

7 stk. 12x10 trugstader kan 

afhentes, evt. rammer m. 

voks kan købes. 1 gl. slynge 

m. motor. Telf. 86 84 74 80. 

SÆLGES 

Indregistreret Boggitrailer 

med 22 påbyggede stader i 

norsk mål sælges med eller 

uden stader. Telf. 62 54 16 

80. 

6-solds selvvendbar slynge 


sælges for 5.500,- kr. 

Vaskede rammer 12x10. 

Ellebæks Biavl, telf. 53 54 

51 00. 

5 tomme trugstader 12x10 

sælges med komplet 

udstyr, 1000,- kr. Telf. 86 37 

16 71. 

2 trugstader 12x10 med 

bier, el-slynge og i øvrigt 

komplet biavlsudstyr 

sælges for 3.000,- kr. nu 

eller til foråret. Telf. 42 86 

19 85. 

5 skumstader LN, 

refraktometer, skrællebord, 

håndløsner, 4 s. elslynger, 

håndaftapningsmaskiner, 

div. småredskaber, alt 

under ½ pris. Henv. Anders 

Hasseriis, Telf. 64 45 15 13. 

Brugt tilbehør: Magasinkasser, 

10,- kr., Gitter: 20,kr., 

Dæksbrædder - sæt 

15,- kr. Alt i 12x10. Telf. 49 

19 29 70.










- Foderkasser 

- Apifonda 


fyldkant 

- Glas/glas 


ny kvalitet - 



konservering 




Kære biavler 







HUSK 



Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 


Foto KS 


308 




KØBES 
























HUSK 



Tlf. 53 64 65 92 

Der kommer stadig flere til, så hvis du synes der er for 

langt til en af disse, så ring og hør om der er et sted, 

som ligger nærmere. 



Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 



BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 




Foto KS

Revision 

med sund fornuft... 

Professionel assistance i alle revisions- og 

regnskabsmæssige forhold samt 

økonomisk rådgivning. 

Dansk landsdækkende organisation med 

9 afdelinger. 

Vi tilbyder et kvalificeret og tillidsfuldt 

samarbejde. 

HUSK 



Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 


Rådhustorvet 15, 1. th 

4760 Vordingborg 

Tlf. 53 77 11 66 

Foto KS 


310 

Voksafsmeltning 

og 

Rammevask 

Så er et nu du 

skal komme med 

dine rammer til 

afsmeltning inden 

mus og møl 

fortærer dem. 

Vi smelter og 

vasker for fuld 

damp og leverer 1. 

klasses sjællandsk 

voks 

tilbage. 


Så find vej til os 

BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 


HUSK 



1. september startede Skov’s biavl med vokssmeltning og 


Indlevering: Efter aftale. 


v/ Bo Skov 



Honningdåser 

Honningdåser 

Foder 

Foder 

Rammevask 

Rammevask 


grej 



4420 Regstrup 

Tlf. 53 48 31 38 - Bil 21 42 31 38 

Åbent efter aftale 

Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 




Tlf. 53 56 15 14 Fax. 53 56 15 28 



10-15 




Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 






Telf. 62 20 97 40 



Alt til biavl 





b butik 

utik 


tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 


Foto KS










MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1/10.97-30/4.98 






Tlf. 75 33 00 22 

Bil: 20 32 64 22 

ELEKTRONISK 


bidronninger. 

Pris 295,- incl. 

moms 



Tlf. 98 23 85 95 

fax. 98 23 85 06 

Honning købes - kontant afregning 




HUSK 



Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 


Udstyr til 

biavl sælges 

Opstablingsstader Rea Dan 

12 x 10 (uden bier) 

Opstablingsstader træ 12 x 10 

Rammer, slynger, voks, 

vokskonto & honningglas 

m.m. 

Afhentes samlet. 

Henv. Finn Holm, 

telf. 75 46 83 25/30 70 59 55 

Ferielukket 

18.-26. oktober, 

begge dage incl. 

Foto KS 


MØDER 

312 


og Omegn afholder bisløjd begyndende 

fredag aften den 31. 

oktober kl. 19.00 på Østre skole 

i Grenå. 

Vi erindrer om generalforsamlingen 

den 24. oktober kl. 19.30, se 

T.f.B. nr. 9/1997. 


De fynske Bivenner arrangerer 

2 foredrag i samarbejde med FO. 

Begge foredrag: Pris 110,-/100 

kr.-. Foredraget starter lørdag 

den 29. november kl. 10.00-15.30 

på Vestergade 37. 

Oplev, hvordan man bruger haven/naturen 

rigtigt. Plant de rigtige 

bi-planter og få en større 

chance for en bedre bestøvning 

af træer og buske. Du får på den 

måde mere glæde af haven. 

Naturvejleder Ole Runge. 

Hvad gør man, når haven pludselig 

summer af flere tusinde 

bier? Få indblik i dette utroligt 

spændende og forunderlige lille 

insekts liv og samfund,hvor de 

tilmed belønner os med honning. 

Biavl - en rigtig familiehobby. 

Kursusnr. 7038. Henvendelse til 

FO - Frit oplysningsforbund, 

Vestergade 37, 5000 Odense C, 

telf. 66 13 98 13 eller til Lene 

Christensen på telf. 65 97 80 75. 



kursus for nybegyndere i 

samarbejde med Vojens og Omegns 

B.F. Kurset er for nybegyndere/forholdsvis 

nybegyndere i 

biavl. Kursusleder: Biavlslærer A. 

Paulsen, Vojens og Omegns B.F. 

Kursets varighed er på ca. 30 timer 

og deltagerprisen er på 250,kr. 

Tilmelding og betaling ved 

start, onsdag den 12. november 

kl. 19.00 i Hammelev skole. Bestyrelsen 


honningbedømmelse torsdag 

den 6. november kl. 19.00 i Slotved 

Skov, Astrupvej 315, 9870 

Sindal. Alle medlemmer kan 

komme med max. 2 dåser honning 

uden etiketter. Honningen 

bliver bedømt af en uvildig dommer. 

Den bedste honning bliver 

præmieret med fl. mjød. Tag 

ægtefælle og børn med. Der er 

æbleskiver og gløgg, og der er 

cola til børnene. 

PS. Se under generalfor-samlin- 



ger. P.C.D. Hansen 


møde fredag den 7. november 

kl. 18.30 på Spisestedet i 

Skave. Der vil blive vist billeder 

m.v. fra årets udlandstur, selskabeligt 

samvær, gennemgang og 

næste års tur. Tilmelding nødvendig 

til Johs. Poulsen senest 

den 2. november på telf. 97 46 

82 17. 

Bestyrelsen 


onsdag den 29. oktober kl. 

19.00 fællesmøde med Vejle og 

Fredericia biavlerforeninger 

Kirkesalen på Sct. Jørgensgård, 

Hospitalsgade, Kolding (ved 

Slotsøbadet). 

Han leder efter gåden om det 

forsvundne Magafolk. Foredragsholder, 

forfatter og eventyrer 

Christian Christensen kommer 

og fortæller om sine rejser 

og viser lysbilleder. Entre 40,- kr. 

med kaffe og brød. 


Lolland Falsters B.F. Mødet den 

13. november på Hotel 

Saxkjøbing er aflyst. Aftenens 

emne var: Bigift og allergi med 

læge Birger Larsen, Aarhus. Vi 

forsøger at få ham herned i februar 

eller marts måned næste 

år. I stedet afholdes der møde 

onsdag den 12. november kl. 

19.30 på hotellet. Sophus 

Seeberg vil fortælle om sit sidste 

besøg i Gambia og han vil helt 

sikkert komme ind på hvad der 

sker i hovedbestyrelsen lige nu. 

Vel mødt. 

Bestyrelsen 


møde onsdag den 12. november 


Dronningensgade 30, Ringsted. 

Henrik Hansen, Forskergruppe 

Biavl taler om U-landsarbejde, 

problemer med pest 

kommer vi også til at tale om. 

Pesten har vi ikke endnu, men 

den kan dukke op, så vi må være 

forberedte. Varroami-derne er 

her, det problem har vi lært at 

leve med. Alle er velkomne. 


Nordsjællandske Bivenner afholder 

medlemsmøde den 3. november 

kl. 19.30 på Engelsborgskolen 

i Lyngby, lokale 13. Emne: 

Noget om bistik v/læge Torsten 

Hviid, Helsinge. Øl, vand og kaffe 

kan købes under mødet. Tag en 

ven eller bekendt med. 


Randers og Omegns B.F. afholder 

møde mandag den 27. oktober 

kl. 19.00 i Kulturhuset, lokale 

3, 2. sal hvor Jørgen Bang, Thurø, 

hovedbestyrelsesmedlem gennem 

mange år vil fortælle om arbejdet 

i Nordisk Biråd og biavl 

kan være en niche der indgår i 

landbruget. Krydret med lidt fra 

Jørgens egen biavl. Mød op til en 

spændende aften. Alle er velkomne. 

Kaffe, øl eller vand medbringes 

til pausen. 


Ringe og Omegns B.F. tirsdag 

den 21. oktober begynder 

madlavningskursus, se T.f.B. nr. 9/ 


8 biforedrag afholdes alle på 

Guldhøjskolen i Ringe kl. 19.00. 

Undervisere i år er biavlslærer 

Svend Sejr og bimester Jørgen 

Bang. 

Torsdag den 30. oktober: Bigårdens 

placering i forhold til trækkilder 

v/Svend Sejr. 

Torsdag den 6. november: Året i 

bigården v/Svend Sejr. 

Torsdag den 13. november: Fra 

nektar til honning, afsætning af 

honning er også et problem biavlerne 

må forholde sig til v/Jørgen 

Bang. 

Torsdag den 20. november: Biavlens 

afhængighed af land- og 

skovbrug, biavlens mulighed for 

at udnytte lovgivningen ved 

bivenlige beplantninger v/Jørgen 

Bang. 

Torsdag den 27. november: Egen 

driftsform grundlaget for udvalg 

af dronninger til avl v/Svend Sejr. 

Torsdag den 4. december: Overvintring, 

reservefamilier v/Svend 

Sejr. 

Torsdag den 11. december: Biernes 

anatomi og fysiologi. Gennem 

små laboratorieforsøg sættes 

deltagerne ind i 

insektverdenen ved Jørgen Bang. 

Torsdag den 18. december: 

Sommerbehandling af bifamilier 

ved Jørgen Bang. Juleafslutning 

kl. 20.30. 

Betaling for alle 8 aftenen ialt 

kun 100,- kr. incl. kaffe med brød 

hver gang. Medbring venligst 

selv kop. Tilmelding senest 3 

dage før på telf. 62 62 20 98. 

Vinterfest afholdes lørdag den

22. november kl. 18.00 (bemærk 

venligst at det i år er Gestelev 

forsamlingshus) for medlemmer, 

ledsagere og venner. Der serveres 

det store „Tag selv bord“ + 

kaffe og småkager. Kl. 20.00 spilles 

der op til dans „for de unge 

på 40“. Kl. 24.00 serveres ostebord 

som natmad. Pris pr. deltager 

kr. 140,- for ovenstående. 

Drikkevarer: Øl kr. 14,-, sodavand 

kr. 10,- ½ Brøndum kr. 125,-. Tilmelding 

senest mandag den 17. 

november på telf. 62 62 20 98. 

Specialtilbud med Faaborg - Gelting 

linien lørdag den 13. december 

for Ringe og Omegns B.F. Vi 

mødes kl. 13.30 ved billetsalget. 

Vi indtager ikke reserverede 

pladser på turen til Gelting. På 

vejen hjem er der reserveret 

plads i „Bellevue“. Der serveres 

en platte bestående af marinerede 

sild med karrysalat, æg og 

tomat, rullepølse, leverpostej 

med bacon, ribbensteg med rødkål 

og ost. Der for uden udleveres 

gratis billet. De første 60 tilmeldte 

kan deltage for kr. 

45,-. Tilmelding senest fredag 

den 5. december før kl. 18.00 på 

telf. 62 62 20 98. Tilmelding er 

bindende bortset for sygdom for 

den enkelte. Deltagerne kan ikke 

medtage egen bil Alle interesserede 

er altid velkomne i vor forening, 

også ikke medlemmer. 


Salling og Fjends B.F. starter 

lørdag den 25. oktober kl. 13.00 

kursus i at binde med rughalm. 

Du får muligheden for selv at 

binde en halmkube til indfangning 

af sværme. Ejner Sørensen, 

Skive har lært det gamle håndværk 

af sin fader. Ejner Sørensen 

vil vise os hvordan man ved 

hjælp af simple redskaber, rughalm 

og strimler af pil m.m., og 

lidt fingersnilde former halmen 

til utroligt stærke brugsting. 

Tirsdag den 4. november kl. 

19.00 vil 2. og sidste del af kurset 

foregå. Man behøver nødvendigvis 

ikke at følge begge 

kursusdage. Kurset foregår på 

Marienlyst Produktionshøjskole, 

og vi medbringer selv kaffebrød. 



hyggeaften på Jernbjerggården, 

Elmedalsvej i Slagelse torsdag 

den 27. november kl. 19.00 for 


biavlere med familie og venner. 

Hver deltager medbringer en 

pakke der enten sælges på auktion 

eller indgår som gevinst i det 

planlagte bankospil, hvortil der 

kan købes bankoplader for et 

beløb af kr. 5,- pr. plade. Ud over 

auktion og bankospil vil der blive 

serveret gløgg, æbleskiver, kaffe 

og brune kager. Mød op og vær 

med til at gøre aftenen til en 

hyggeaften samt støt op om din 

biavlerforening. 



varroabekæmpelse med mælkesyre 

i uge 43, således tirsdag den 

21. oktober og torsdag den 23. 

oktober kl. 17.00 samt lørdag 

den 25. oktober kl. 15.30 i 

skolebigården. Behandlingen 

forestås af Lars Worzniak. Der 

kan købes mælkesyre af Lars. 

Onsdag den 29. oktober afholdes 

fælles møde med Kolding, 

Fredericia og Vejle B.F. på Sankt 

Jørgensgård i Kolding. Eventyreren 

Christian Christensen fra 

Brakker vil komme og fortælle 

om sine ture i Sydamerikas 

jungle. Mødet finder sted kl. 

19.00. Se nærmere under Kolding 

B.F. 

Vi minder også om vores generalforsamling 

torsdag den 23. oktober 

i Løget sognehus, se T.f.B. 

nr. 9. Husk tilmelding. 

Vi vil efter opfordring forsøge at 

starte et sløjdkursus i samarbejde 

med F.O.F. Det starter tirsdag den 

13. januar 1998 kl. 19.00 til 21.45 

på Langelinieskolen i Vejle og 

koster 510,- kr. for 30 timer, lærer 

er Ulrik Jensen. Kom og lav 

jeres eget materiel, vi vil søge at 

købe ind i fællesskab således at 

omkostningerne holdes så lave 

som muligt. 

Tilmelding til Hans P. Pedersen på 

telf. 75 89 35 42/20 15 38 97 eller 

til F.O.F. på telf. 75 82 80 02 senest 

den 15. december 1997. Kurset 

er averteret som alm. sløjdkursus 

i F.O.F.’s program. Hans 

Peder Pedersen 

Vester Tørslev B.F. afholder 

onsdag den 15. oktober kl. 19.00 

efterårsmøde hos Åge Justesen, 

Smedevej 19 i Hobro, hvor Niels 

Lund, Oue kommer og fortæller 

om sommeren i bigården. Han 

fortæller desuden om sin sidste 

rejser til Italien og 

Apimondiakongressen. Kom og 

få en hyggelig aften i gode venners 

lag. 

Den 27. august var Henning 

Thorup, Haverslev nede og lukke 

vores bigård. Elever fra Skellerup 

Friskole var mødt op sammen 

med deres lærer for at servere 

smagsprøver af honningmarinerede 

koteletter og 

hjemmebagt honningkage. 17 

var mødt op til denne hyggelige 

aften, og en tegnede sig endda 

som et nyt medlem. Alt i alt en 

god aften som gerne skulle gentage 

sig. 

Bestyrelsen 


aftenskolekursus i biavl med 

start onsdag den 12. november 

kl. 19.00 på Hammelev skole med 

Albert Paulsen som leder. Kurset 

afholdes i samarbejde med Haderslev 

og Omegns B.F. og afholdes 

i vinter og er især for begyndere 

og biavlere med lidt erfaring. 

Tilmelding kan ske på telf. 

74 52 48 89 eller ved kursusstart. 

Også ikke biavlere med interesse 

for bier kan deltage. 


Østfyns B.F. starter den 6. november 

kl. 19.00 vores torsdagsmøder 

for bisløjd på Svishaveskolen 

i Munkebo. Der vil være 

kvalificeret hjælp til alle projekter 

små som store. Denne første 

gang er samtidig et åbent møde 

for alle med interesse i bier eller 

biavl. Vi vil vise Claus Berings film 

om bier, og en erfaren biavler vil 

give en appetitvækker til biavlens 

dejlige sider. Medbring meget 

gerne nogle nysgerrige, de 

fortjener det. 

Bestyrelsen 

Ålborg B.F. afholder sin årlige 

honningbedømmelse onsdag 

den 22. oktober kl. 19.30 i Huset, 

Hasserisgade 10, i hovedbygningen. 

For 10,- kr. pr. glas (uden 

etikette) vil din honning blive bedømt 

af kyndige dommere. Den 

der har den bedste honning vil 

modtage foreningens vandrepokal, 

i hvilken ens navn og årstallet 

indgraveres. Endvidere får 

man en lille pokal til ejendom. 

Medens honningen bedømmes 

tager vi os en bisnak. Forslag til 

vinterens program er meget velkomne. 




314 


og Omegn afholder 

generalforsamling den 4. november 

kl. 19.00 på Kokkedalsvej 

6, Vallensbæk. Dagsorden i 

følge vedtægter. 

P.b.v. Ib Marcussen 




kl. 19.30 på Landbogården, 

Peberlyk 2, Aabenraa. Dagsorden 

efter vedtægterne. 

Samme aften afholdes honningbedømmelse. 

Hvert medlem kan 

deltage med 1 glas honning 

mod betaling af 15,- kr. Der er 

udsat 3 præmier til en samlet 

værdi af 300,- kr. 


Bjerringbro og Omegns B.F. 


torsdag den 30. oktober 

kl. 19.30 på Madsens Hotel. 


Evt. forslag til generalforsamlingen 


hænde 8 dage før. 




tirsdag den 21. oktober kl. 19.30 

på Brande bibliotek. I forbindelse 

med generalforsamlingen 

vil der blive afholdt honningbedømmelse. 

Foreningen giver 

kaffe. 

Hans Jørgen Guldbrand 



torsdag den 30. oktober kl. 

19.30 i Gjesing Kirkes mødesal. 

Dagsorden i henhold til lovene. 

Forslag, der ønskes behandlet 

på generalforsamlingen, skal 

være bestyrelsen i hænde senest 

14 dage før. Efter generalforsamlingen 

er der honningbedømmelse 

med uddeling af 

præmier og vandrepokal. 

Harry Hansen 

Flakkebjerg herreds B.F. afholder 


tirsdag den 28. oktober kl. 

19.00 på Fuglebjerg skole. 


Frederiksborg B.F. afholder 

ordinær generalforsamling torsdag 


Bjerggården. Dagsorden i følge 

vedtægterne. Forslag til dagsorden 


hænde senest mandag den 20. 



oktober. 

Efter generalforsamlingen planlægger 

vi vinterens aktiviteter 

for bisløjd og foredragsaftener. 

Og husk det er på generalforsamlingen 

du kan brokke dig 

over de ting, du mener der er 

gjort forkert i foreningen i året 

der gik. Der vil også være kaffebord 

uden beregning. Til slut 

vil jeg takke for det store fremmøde 

i skolebigården i sommer. 

P.b.v. Peter Christensen 

Galten Biavlerforening afholder 



Skovby Mosegård. 

Bestyrelsen 

Gl. Tønder Amts B.F. indbyder 

til den ordinære generalforsamling 

tirsdag den 28. oktober kl. 

19.30 på Centralhotellet, Løgumkloster. 

Dagsorden i følge 

vedtægterne. På valg er Andr. 

Petersen, Bylderup Bov og Bo 

Tonnesen, Tønder. Der er også 

honningbedømmelse. Medbring 

to glas honning uden etiket 

til bedømmelse. På gensyn! 

Bestyrelsen 

Grønbæk-Svostrup B.F. afholder 


fredag den 31.10. kl. 19.30 på 

Grauballelund, Grønbækvej 6, 

Grauballe, 8600 Silkeborg. Efter 

generalforsamlingen vil der 

blive vist en film om bier. 

P.b.v. J. Glibstrup 

Hanherreds B.F. afholder ordinær 


den 18. november hos Lilli Torp, 

Ålegårdsvej 104. Dagsorden i 

følge vedtægterne. Mød talrigt 

op, så vil vi drøfte sommerens 

arbejde og resultater. Lilli vil 

servere kaffe og brød. Der er 

god lejlighed til at betale næste 

års kontingent. Arvid vil 

prøve om han kan låne en film 

til fremvisning. Vi modtager forslag 

til næste års aktiviteter. 


Herning og Omegns B.F. erindrer 

om generalforsamlingen 

mandag den 20. oktober kl. 

19.00 på Brændgårdsskolen, se 

Tidsskrift for Biavl i september. 




den 27. november kl. 19.30 

i Slotved Skov, Astrupvej 315, 

9870 Sindal. Vi indleder med 

spisning af grønlangkål kl. 

18.30. Kaffekassen er vært. Det 

er nødvendigt med tilmelding til 

spisning til: Knud Abrahamsen 

på telf. 98 97 74 06 eller til P.C.D. 

Hansen på telf. 98 92 92 54. For 

at undgå forsinkelse af generalforsamlingen 

er det nødvendigt, 

at vi møder til tiden. P.S. 

se under møder. 

P.C.D. Hansen 




i Fritidscentret, Allègade 4 i Horsens. 

Dagsorden i følge loven. 


Kronborg Vestre Birks B.F. afholder 

generalforsamling mandag 


Kulturhuset i Helsinge. Dagsorden 

i følge lovene. Alle medlemmer 

kan trygt møde op og gøre 

deres indflydelse gældende, da 

ingen vil blive valgt til noget, 

uden at de ønsker det. 


der være kaffebord, og vi skal 

se en ny og meget spændende 

videofilm om biernes liv. 


Lemvig B.F. afholder generalforsamling 

den 21. oktober kl. 

19.30 i Landboforeningens lokaler. 

Efter generalforsamlingen 

vil der være honningbedømmelse 

af årets høst. Mens honningen 

bedømmes vises en film 

om bier. 

P.b.v. Søren Bruun 

Nordfyns B.F. afholder generalforsamling 

den 27. oktober, 

se T.f.B. nr. 9/1997. 

P.b.v. Signe Sørensen 


generalforsamling mandsg 


Odderhallens cafeterie. Dagsorden 

iflg. vedtægterne. 

Pbv. Peter Stougaard 



den 30. oktober 1997 kl. 

19.00 på Restaurant Backhaus, 

Grydergade 12, Ribe. Dagsorden 

i følge lovene. 

I tilknytning hertil afholdes 

honningbedømmelse, så husk at 

tage et glas honning med. For 

yderligere oplysninger læs 

„Bisætninger“ no. 5. 

Eilif Fogh Pedersen



den 28. oktober kl. 19.00 i 

Medborgerhusets lokaler, Søvej 

1. Dagsorden i følge vedtægter. 



B.F. afholder generalforsamling 


kl. 19.30 på Sig hotel. Dagsorden 

i følge lovene. Forslag skal 

være formanden i hænde senest 

en uge før generalforsamlingen. 

Der startes kl. 18.30 med 

spisning. Tilmelding til formanden 

senest den 18. oktober på 

telf. 75 26 04 14. Honningbedømmelse 

i 2 kategorier: 

Blomster- og lynghonning. Vel 

mødt. 



afholder generalforsamling onsdag 


på Landbocentret, Ryttervej 6 i 

Svendborg. Forslag til generalforsamlingen 

skal fremsendes 

senest 8 dage før til formanden, 

Revsørevej 11, 5874 Hesselager. 


Vestfyns B.F. afholder generalforsamling 

tirsdag den 25. november 

kl. 19.30 på Nr. Åby hotel. 

Dagsorden i følge vedtægterne. 

Aage Oksbjerg 

Vester Tørslev B.F. afholder 


30. oktober kl. 19.00 på Hobro 

Vandrehjem. Forslag der ønskes 

behandlet på generalforsamlingen 


hænde senest 8 dage før. Foreningen 

er også i år vært med 

en bid brød og kaffe. Husk at 

tage konen samt en pakke med 

til en værdi af ca. 25.00 kr. 

Bestyrelsen 

Viborg Rinds B.F. afholder ordinær 



biblioteket, foredragssalen, 

Vesterbrogade 15 i Viborg. Tag 

et glas honning med „uden etiket“, 

vi har inviteret nogle gæster 

med der bedømmer honningen. 

Vagn Thorsen kommer og 

giver en orientering om bipest 

og varroa. Der er gratis kaffe. 

Alle er velkomne, tag damerne 

med. 




generalforsamling onsdag 


Ørnhøj hotel. Dagsorden i følge 

lovene. I forbindelse med generalforsamlingen 

afholdes honningbedømmelse 

i to kategorier: 

Almindelig honning og 

lynghonning. Medbring derfor 

honning uden etikette og deltag 

i konkurrencen om sponsorerede 

præmier. 




onsdag den 5. november kl. 

19.00 på Ørum Fællesskole, Gl. 

Tjelevej 10 i Ørum. Dagsorden i 

følge vedtægterne. Forslag, der 

ønskes behandlet, skal være formanden 

i hænde en uge før. 


Svend Haakon Jensen orientere 

om varroabekæmpelse i hans 

bigårde, og der vil blive vist videofilm 

om biavl under afrikanske 

forhold. Kaffe og brød medbringes. 


Østfyns B.F. afholder generalforsamling 

torsdag den 20. november 

kl. 19.00 i B.S.B’s fælleshus, 

Lindhøjvej 3 i Munkebo. 

Lindhøjvej er en sidevej, der går 

ud fra Lindø. Alle i en rundkørsel. 

Nemt ikke? 


Heine Laursen fra Rynkeby underholde. 

Emnet er: Hvad kan vi 

bedst undvære - edderkopper 

eller bier? 

Bestyrelsen 


ordinær generalforsamling tirsdag 


Terndruphallen. 


Århus og Omegns B.F. indkalder 

til generalforsamling tirsdag 

den 11. november kl. 19.30 på 

Vejlby Landbrugsskole. Dagsorden 

ifølge vedtægterne. Efter 

generalforsamlingen er foreningen 

vært ved en kop kaffe med 

brød. Under kaffen vil der sædvanen 

tro være et aktuelt foredrag 

(er endnu ikke helt fastlagt). 


Digitaltprøvefoto 


Mangler du en ekstra bi-indtægt?... 

Støbning af lys og relieffer 

Vi kan levere alt det, du mangler for at komme i gang: 

Voksforme af siliconegummi - skal ikke forbehandles. 

Det flydende voks hældes i, og når det er koldt, kan 

lyset let tages ud. 

Rekvirér specialbrochure med de mange modeller og 

det righoldige tilbehør. 

Farvede Bivokstavler 

Selv om man som biavler mener, 

at den naturlige farve er den 

kønneste, så må man 

konstatere, at mange 

ikke-biavlere er begejstrede 

for farvede lys 

af ægte bivoks. 

Også dine kunder vil 

være glade for 

bivokslys i forskellige 

farver 






Åbningstider 15. august - 31. april 



A /S 



TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 


11 

November 


Markedsføring 

Side 318 

Månedens 

arbejde 

Side 319 

En lille 

bihistorie 

Side 322 

Hulemalerier 

i Spanien 

Side 324 

Bipest 

Side 327 

Nye perspektiver 

for biavl 

Side 330 

Sviptur til 

Norge 

Side 334 

Kort 

Side 338 

Møder 

side 346 

Indsat 

temahæfte 

om vejkanter

318 

131. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 








Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 



Deadline December-nr.: 

Fredag 21. november. 

Deadline Januar-nr.: 

Torsdag 18. December. 

Oplag: 5200 



Forsidefoto: DBF’s medlemstal 

vækker bekymring. Læs TfB’s 

leder. Foto Flemming Vejsnæs 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL11/97 

MARKEDSFØRING 

Markedsføringsudvalgets store opgave 

er at medvirke til, at der bliver 

solgt så meget honning som muligt og 

til den bedste pris for alle parter. Med 

dette menes både for os og for vore kunder, 

så de ikke falder for fristelsen til at købe 

udenlandsk honning. Men betingelsen er, at der er honning 

at sælge. Hvis medlemstallet bliver ved med at 

falde, har vi efterhånden ikke så meget at sælge. Det er 

en stor opgave at løse, og vi må erkende, at det er lokalforeningerne, 

der her må trække det store læs. Vi vil 

sammen med konsulenterne og kontoret gøre alt for at 

hjælpe så meget som muligt. Har I nogle gode ideer, som 

kan laves inden for reklamefondens midler, vil vi gøre alt 

for at imødekomme dem. 

Markedsføringsudvalget er ved at være færdige med 

at fremstille en ny lågetikette med banderole, som kun 

biavlere kan købe - den sælges ikke til grossister. 

Vi har den store glæde, at mange biavlere har været 

glade for gaveæsken til 2 glas honning. Prøv at sælge 

æsken med 4 glas honning som en fin gave og et godt 

alternativ til f.eks. 2 - 3 flasker rødvin. Hvis I evt. tager kr. 

22,00 pr. glas honning + 1 gaveæske og et gavekort, som 

begge dele kan købes hos jeres forhandler, kan den sælges 

for kr. 110,00. Prøv at tilbyde den der, hvor I sælger 

honning, f.eks. på markeder. 

John Svarre 

formand for markedsføringsudvalget

11.0 


Pollens betydning, luftfugtighed i stadet samt noget om 

blomstrende vinterrapsmarker. 


Som biavler kan du komme 

ud for forskellige blanketter 

fra enten inspektøren 

eller fra Forskergruppe Biavl. 

For at disse blanketter 

ikke skal være dig ukendte 

gennemgår jeg dem denne 

gang. Blanket: „Vedr. syn af 

bigård“ (fig. 11,0) anvendes 

til at informere dig om, at 

der vil blive foretaget syn af 

din bigård på den dato, der 

skrives i det dertil bereg- 

nede felt. Jeg anvender 

normalt kun denne, hvis jeg 

ikke kan kontakte dig per 

telefon; men det er op til 

den enkelte inspektør at 

anvende blanketten, som 

han har lyst. Blanket: 

„Tavleprøve“ (fig. 11,1) anvendes, 

når der er mistanke 

om pest i en bifamilie og 

der derfor udtages en 

prøve på 10 X 10 cm af en 

yngeltavle. Efter at prøven 

er blevet undersøgt hos 

Forskergruppe Biavl, får biavleren 

en kopi, hvoraf resultatet 

af prøven fremgår. I 

forbindelse med prøve- 

11.1 

11.2 

udtagningen sættes 

bigården i karantæne og til 

underretning af ejeren kan 

blanket: „Midlertidig karantæne“ 

(fig. 11,2) anvendes. 

Som det tydeligt fremgår 

af blanketten, er det 

forbudt at flytte biavlsmateriel, 

bifamilier m. v. fra 

bigården, husk det nu. 

Inspektørerne udleverer 

også små kasser med prøveglas 

til at indsende honningprøver 

til undersøgelse 

for Pennibacillus larvae 

larvae (ondartet pest). Det 

er meningen, at der fratages 

honning fra det sidste 

honning der høstes. Prø- 

11.3 

verne sendes til Forskergruppe 

Biavl, som så i løbet 

af vinteren undersøger 

honningen for sporer. Sammen 

med disse prøver indsendes 

blanket: „Honningprøve“ 

(fig. 11,3). Denne 

blanket kommer retur til 

biavleren, når resultatet 

foreligger. Enkelte af blanketterne 

har også lidt tekst 

på bagsiden. Dette er ikke 

vist i denne artikel, da det 

mest er til Forskergruppe 

Biavls brug. Hermed slutter 

overskriften „Inspektøren 

taler“ i mine artikler. 

RAPSMARKER 

Jeg har i oktober set mange 

rapsmarker, som er sået i 

august, gå i blomst. Jeg 

tænker ikke på enkelte 

agerkål, som ses af og til i 

disse marker , men på hele 

marker på flere tønder 

land, der står og blomstrer. 

Disse blomstrende marker 

får mig til at tænke på, at 

der er mulighed for forhø- 

Af 

Lloyd 

Steengaard 


6000 Kolding 

Tlf. 75 53 59 95 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL11/97 319

Billed 11.5 

og 11.6. 

Gammel 

REA-Dan 

bund og ny 

REA-Dan 

bund. 

320 

jet dødsfald blandt familierne 

i foråret. Der vil højst 

sandsynligt findes familier, 

der sidder og er døde af 

sult ovenpå fyldte tavler. 

Dette skyldes efter min mening, 

at bier, der står i nærheden 

af blomstrende rapsmarker 

her i efteråret, har 

haft træk på disse marker 

og har lagt et lag vinterrapshonning 

ovenpå det 

vinterfoder, biavleren har 

givet bierne. Som bekendt 

har vinterraps det med at 

krystallisere, så det bliver 

hårdt som beton, og uanset 

hvor fugtigt vejret er, så 

kan bierne ikke skaffe nok 

fugtighed i frostvejr til at 

opløse denne betonhårde 

Friskluft i cm3 ved 100% 

reel luftfugtighed 

Flyvespalte i cm2 ved 

8m/min. 




vinterrapshonning. Dermed 

har du katastrofen. Bierne 

sidder ovenpå foderet og 

dør af sult. På tegning 11.4 

har jeg prøvet at illustrere, 

hvordan bierne først har 

11.4 

forseglet det vinterfoder, 

du har givet bierne. Der- 

Figur 11,7 KRÆVET FRISKLUFTMÆNGDE FOR NEDENSTÅENDE 

Ved Ø maxitemperaturer Ved Ø minimumstempraturer 

Flyvespalte i cm2 ved 8m/min. 




næst har de lagt et nyt lag 

af vinterraps ovenpå den 

oprindelige forsegling. 

Denne vinterraps er så igen 

blevet forseglet. Altså kan 

du ikke umiddelbart se, om 

bierne har båret vinterraps 

ind; men er nødt til at 

skrælle et lag på ca. 5 mm 

af, for at kunne se om der 

er to forseglinger. Nogle 

gange kan dette dog ses 

direkte på tavlerne, der er 

klatter af forseglet vinterraps 

på dele af tavlen. Dermed 

bliver tavlen tykkere 

hvor klatterne er. Hvad skal 

du gøre i denne situation? 

Der er to muligheder. Eet: 

lade bierne selv klare det. 

Kan bruges; men med stor 




Ø flyvespaltestørrelse i cm 

spaltehøjde 8mm 

måned 

dec./jan 19,0 33 9,2 16 4,4 7,6 4,0 6,9 20,0 

februar 21,2 36,8 10,0 17,3 4,6 8,0 4,3 7,4 21,7 

marts 25,2 43,7 11,7 20,3 4,6 8,0 4,4 7,6 24,9 

april 15,2 26,3 9,1 15,8 5,0 8,7 4,6 8,0 18,5

isiko for, at de dør. To: 

lukke bifamilier op en dag, 

hvor temperaturen er ca. 6 0 

C eller mere, og skrælle 

vinterrapsen af med en 

skrællegaffel. Kun vinterrapsen 

skal skrælles af ikke 

vinterfoderet. Denne metode 

øger familiernes 

chance for at overleve; men 

der er ingen garanti. Held 

og lykke til de, der har problemet. 

POLLENBEHOV 

Bierne har behov for pollen 

for at leve. Hvor meget skal 

de så have? Ja, det kan jeg 

ikke svare på præcist, da 

forskerne er uenige herom; 

men jeg prøver at anskueliggøre 

behovet. En bilarve 

skal til opvækst have 28 

mg protein (Haydak). Protein 

er æggehvidestoffer, 

som er livsvigtige for alt levende. 

De indeholder alle 

grundstofferne carbon, oxygen, 

nitrogen, hydrogen og 

med få undtagelser svovl. 

Ved et gennemsnitligt indhold 

af protein på 20% i 

pollenet andrager dette 

140 mg pollen per larve. 

Producerer en bifamilie i 

hele sæsonen 200.000 larver, 

forbruger familien i alt 

28 kg pollen. Stadigvæk under 

forudsætning af et indhold 

på 20% protein. Hvis 

denne forudsætning ikke 

holder, kan de totale 

mængder svinge meget. Er 

gennemsnittet kun 10% stiger 

totalen til 56 kg pollen; 

men ud fra forskellige oplysninger 

ligger det rigtige 

svar nok et eller andet sted 

imellem de 28 kg og 56 kg. 

Jeg ved fra foredrag af Orla 

Svendsen at Forskergruppe 

Biavl tidligere indsamlede 

pollen fra deres familier. Så 

mon ikke Forskergruppe Biavl 

kunne komme med op- 

lysninger om biernes pollen 

behov under danske forhold? 

FUGTIGHED I STADET 

Det er de fleste bekendt, at 

fugt i stadet er medvirkende 

til en dårlig overvintring. 

Ved forbrænding af 1 g 

honning opstår der 0,48 g 

vand fra udåndingsluften. 

Dette vand skal ledes ud af 

stadet for ikke at give fugt i 

stadet. Er der fugt i stadet 

er udskiftningen af luften 

for dårlig. Den dertil krævede 

luftudskiftning svinger 

med forskellen i temperaturen 

på luften henholdsvis 

inde i stadet og udenfor 

stadet. Det er den relative 

luftfugtighed, der er afgørende 

for, hvor meget luft, 

der skal udskiftes. Jo lavere 

temperatur, jo mindre vand 

kan der være i luften. Der 

er mest fugtighed i stadet i 

tåget vejr samt ved temperaturer 

på lige over 0 0 C. Et 

eksempel: Ved en udendørstemperatur 

på +3 0 C 

med 100% luftfugtighed og 

en temperatur i stadet på 

+5 0 C. Her skal der i løbet af 

24 timer anvendes 19 cm 3 

frisk luft. Ved en lufthastighed 

på 8 m i minuttet skal 

flyvespalten andrage 33 

cm 2 . Sagt på en anden 

måde skal flyvespalten ved 

en højde på 8 mm, og det 

er den jo af hensyn til musene 

(ikke også!), være så 

lang som 41,25 cm. Er 

flyvespalten nu det i et 

trugstade? nej, det er den 

ikke. Hvad så i et REA-Dan 

stade? ja, det er den. Til de 

der ikke kender et REA-Dan 

stade, så er bunden på den 

gamle model (fig. 11,5) forsynet 

med trådvæv, hvorover 

der sidder et vindbræt, 

der har to udskæringer 

hver på 1 gange 27 cm samt 

Fast arbejde 

☞☞☞☞☞ Indskrænke højden af flyvespalten 

til max. 8 mm. Så behøver du ikke 

lægge musegift ud. 

☞☞☞☞☞ Rydde op. 

☞☞☞☞☞ Tjekke bigårde i dårligt vejr eller 

umiddelbart efter. 

☞☞☞☞☞ Tråde/stramme tråd i rammer samt 

sætte voks i tavlerne. 

☞☞☞☞☞ Hvis du gemmer jumfrutavler, så 

behandl med eddikesyre/iseddike. 

Jo før jo bedre. 

en flyvespalte på 0,8 gange 

32 cm. I de nye bunde (fig. 

11,6) er der stadig en udskæring 

i hver side på 1 cm 

gange 28 cm, nu er den dog 

dækket af trådvæv. Desuden 

er flyvespalten ændret 

til 2 flyvespalter á 0,8 

gange 13 cm, altså rigeligt 

med luftåbning. På figur 

11,7 kan du se minimumskrav 

til flyvespalteåbning i 

forskellige måneder samt 

ved forskellige temperaturer. 

Minimumskravet til 

flyvespalter vil herefter 

være 20 cm ved en højde på 

8 mm. 

Hvad er dette? 

Svaret får 

du i december-nummeret. 


EN LILLE „BIHISTORIE“ 

Af 

Lisbeth 

Seeberg, 

Greve 

322 

At biavl er det eneste rigtige, det ved vi alle jo. 

Men hvordan opfatter vores omgivelser eller familien 

os. Læs her, hvad søsteren til en biavler siger: 

Jeg er søster til en biavler. 

Det er helt specielt, at være 

i familie med en biavler. Det 

berører hele familien, i al 

fald vores. Vi lever med i 

det via min bror. Er højt 

oppe i et godt år med masser 

af honning, og trist, når 

det har været en hård vinter, 

med døde bifamilier til 

følge. 

NYSLYNGET HONNING 

Vi er opvokset med det at 

spise honning i familien. 

Når vi nåede juli-august, 

hvor der slynges honning 

rundt om i landet, satte vores 

far sig i bilen. Kørte til 

biavleren, medbringende to 

plasticspande til den nyslyngede 

honning. 10-15 kg 

var til et års forbrug i vores 

familie. Der var fest den 

dag. Mor bagte franskbrød, 

og til eftermiddagskaffen 

var der friskbagt franskbrød 

med nyslynget honning. 

Honning, der løb gennem 

hullerne i brødet og ud 

mellem fingrene. Det er et 

dejligt barndomsminde. 

Den dag i dag har jeg mulighed 

for at få denne delikatesse, 

for min bror er biavler. 

IVER 

Det var en ren tilfældighed, 

at han kom i gang med 

denne hobby og vel også 

en god portion interesse. 

Starten var et par bistader, 

der kunne stå bag i haven 

og bestøve hans æbletræer. 


Da jeg hørte han havde 

købt bistader, tænkte jeg, 

„Hva’ pokker ved han om 

bier, deres pleje og pasning“. 

Glemt havde jeg, at 

når han går ind for noget, 

gør han det 100 %. Han 

kan både tale og læse med 

resultat, at nu står der ikke 

bare et par „kasser“ i haven, 

nej der står en 20-30 

stader rundt i omegnen og 

gør nytte. Han kender en 

masse biavlere, han læser 

alt om bier både på norsk, 

tysk og engelsk. 

JO TAK - 

BLOT HONNING 

Jeg er også interesseret i 

bier - men mest deres produkt. 

Jeg er imponeret over 

disse flittige insekter. De 

flyver flere kilometer væk 

og finder hjem igen - fuldt 

lastede. Deres bygningsarbejde 

(cellerne) er fantastisk 

og smukt. Jeg har stor 

respekt for disse dyr. 

Besøger jeg min bror, 

holder jeg respektfuld afstand 

fra de stader, han har 

stående i haven. Jeg kan 

bedst li bier „i flok“ på afstand. 

En gang har jeg kigget 

ned i et bistade, efter 

invitation fra min bror. Det 

krævede forberedelser. 

Bukserne ned i sokkerne, 

iføre mig langærmet bluse 

+ handsker + en ubestemmelig 

„hat“ med slør. Min 

bror var ikke så uformelig 

at se på, han havde bare sin 

„hat“ på som beskyttelse, 

og så sin rolige optræden. 

Røgpusteren er i gang, 

og taget bliver løftet af stadet. 

Her kommer den store 

oplevelse. Der er i millionvis 

af bier, de sværmer, kribler 

og krabler og er overalt 

omkring os. Min bror løfter 

en ramme op og tar’ et kig, 

alt medens han forklarer 

om bier, dronninger, celler 

og pollen. Bierne moser 

rundt. Selvfølgelig bli’r de 

rasende over at blive forstyrret. 

Jeg har „krybfornemmelse“ 

over det 

hele, og synes det hele ligner 

en stor klat levende 

brun grød - ulækkert! Jeg 

sagde ingenting til min bror 

af hensyn til hans følelser 

overfor sine husdyr. Han synes 

nemlig, det er et smukt 

syn. Glad er jeg, da låget 

igen ligger på stadet, og 

jeg kan liste væk. Jeg har 

delt denne oplevelse med 

min bror for første og sidste 

gang. 

SVIGERINDEN - OGSÅ I 

BIERNE! 

Min svigerinde var i starten 

også mest interesseret i biernes 

produkt, det var hans 

hobby - færdig - hun havde 

sit! Hendes indsats gik på at 

holde ham ud i den tid om 

sommeren, hvor det går 

hedest til, og så lave vokslys 

til hele familien. 

Jo flere bier, jo travlere 

en biavler, så nu er min svigerinde 

lige så aktiv. Jeg 

fatter ikke hun kan. Bo i et

hjem, hvor der i sommermånederne 

hele tiden er bier 

omkring en, ude og inde. 

Hun er med ved staderne, 

børster bier af tavler, roder 

rundt efter dronninger og 

er med i slyngningen. „De 

gør skam ingenting, kun 

når de bliver aggressive“. 

BIAVLERFERIE 

I sommermånederne ser 

man ikke så meget til den 

familie. De planlægger ferie 

efter, hvornår de skal 

tømme bistader for honning. 

Tre uger hjemmefra 

på charterrejse i højsæsonen 

er bare ikke dem. Vi 

har været på ferie i udlandet 

sammen - tidligt på 

året. Når vi besøgte det lokale 

loppemarked, kiggede 

alle vi andre på specielle 

ting fra området. Min bror 

kiggede på specialiteter - 

nemlig egnens honning. 

Han blev af en usynlig hånd 

styret direkte til den bod, 

blandt mange, hvor der 

stod en lokal biavler. Min 

bror kunne ikke en glose af 

sproget, men de talte sammen, 

udvekslede erfaringer 

og handlede! Biavlere taler 

sammen på tværs af grænser 

og sprog. 

SLIKMUNDE 

Tømning af tavler og slyngning 

foregår om aftenen. 

Så er bierne vel trætte og 

sløve. Det er min bror også 

- træt. Det er hårdt og fedtet 

arbejde, at fjerne voks 

og slynge tavler. Hele familien 

følger med pr. telefon i, 

hvor mange kilo det nu har 

givet. Så slikker vi os om 

munden, ved tanken om al 

den lækre honning. 

FORRÆDER 

Jeg elsker det syn, honning 

opmarcheret på hylderne, 

glas ved siden af glas. Med 

etiketter på med biavlerens 

navn og mærkater, der fortæller 

om det er kløver eller 

timian. Min brors honning 

er selvfølgelig den bedste 

og fineste, set med familiens 

øjne. Et år købte jeg af 

nød et glas fra en anden 


biavler. Mit barn kiggede på 

glassets mærkat, derefter på 

mig og udbrød: „Forræder“!!! 

STOR BEUNDRING 

Enhver, der er i familie med en 

biavler ved, at honning er 

sundt. Det holder sygdom (forkølelse 

- halsbetændelse) væk. 

Som biavlerens søster, giver jeg 

selvfølgelig gerne honningens 

gode egenskaber videre til min 

bekendtskabskreds. Spis honning. 

Skulle uheldet være ude, 

og man bliver angrebet af en 

bacille, så spis et stykke rugbrød 

med honning og skiveskåret 

hvidløg ovenpå. Velbekomme!! 

I denne tid, hvor bierne flyver 

rundt og forvilder sig 

indendøre, er jeg p.g.a. min 

brors hobby, den store insektforkæmper. 

Alt, hvad der er 

gult med vinger og brun bagdel, 

blir’ pænt hjulpet på vej 

ud i naturen igen. 

Måske er der en biavler på 

min egn, der savner den. 

I stor beundring for alle biavlere 

i landet!! 


HULEMALERIERNE I SPANIEN 

Af 

Klaus 

Nowottnick, 

Tyskland. 

Oversættelse 

Flemming 

Vejsnæs 

324 

Spanske arkæologer råber vagt i gevær. Det 7000 år 

gamle hulemaleri, forestillende honningjagt, er i 

forfald. Tidsskriftet har oversat en nylig artikel der 

beskriver hulemaleriet. 

HONNING JAGTEN 

Mennesket, men også andre 

primater har altid interesseret 

sig for honning. De 

tidlige mennesker, men 

også de nutidige primater 

var og er honningjægere, 

som med mere eller mindre 

succes har forsøgt at tilrage 

sig biernes søde forråd. 

Man har lavet iagttagelser 

af aber, som sad rundt 


om jordboet af brodløse 

bier. Skiftevis stak aberne 

grene ned i boet og trak på 

den måde honning ud, som 

aberne slikkede af med 

største nydelse. 

Vejen over primaternes 

honningjagt fører uvilkårlig 

til vores forældres honningjagt. 

Beviser for menneskets 

tidlige honningjagt findes 

der rigeligt af. Hulemalerier 

i Altamira i Nordspanien er 

et af de fornemme beviser 

herfor. Malerierne stammer 

fra ca. 5000 år før vores 

tidsregning. 

VERDENS HULE- 

MALERIER 

Der findes hulemalerier, der 

viser honningjagt i Botswana 

(Afrika), Indien, Lesotho 

og Zimbabwe 

(Afrika), i kap-provinsen 

(Syd-Afrika). Honningjagt 

forekommer stadig, et eksempel 

er honningjægerne 

i Nepal, som fratager 

kæmpebien Apis dorsata 

sin honning. 

Denne slugt fører op til 

til hulemalerierne, som 

befinder sig på højre 

side. 

HULEMALERIET I 

BICORP 

Det vel kendteste honningjagt 

hulemaleri stammer fra 

Spanien ved Bicorp i provinsen 

Valensia. Hvornår hulemaleriet 

er opstået, hersker 

der uoverenstemmelse om. 

Nogle mener det stammer 

fra 7000 år før vores tidsregning, 

mens andre daterer 

det til 6000 år før vores 

tidsregning. Malerierne 

blev første gang videnskabeligt 

beskrevet i 1924, 

men den lokale befolkning 

har dog haft kendskab til 

malerierne i hundrede af år. 

REJSEN TIL HULE- 

MALERIET 

I 1996 besluttede jeg at besøge 

dette historiske sted i 

Spanien. For at komme op 

til hulemalerierne er man 

nødt til at have en fører 

med. Vejen til hulemaleriene 

fører op over stejle 

bjerge, på små uvejsomme 

veje, hvor kun en 4-hjulstrækker 

kommer til sin ret. 

På vejen op får man en udsigt 

som fremviser områdets 

enorme olivenlunde, mens 

cikaderne sætter musik til. 

De allersidste 10 km er 

omend endnu mere 

ufremkommelige.

BIAVLENS KULTUR- 

HØJBORG BAG 

TREMMER 

I en snæver dal omgivet af 

stejle bjergskrænter, men 

dog beklædt med træer, 

befandt vores mål sig. Da vi 

kom tæt på måtte jeg til 

min overraskelse fastslå, at 

hulen, som trænger ca. 1 

meter ind i bjerget, var omgivet 

af et stålgitter. Denne 

beskyttelse skal hindre at 

nysgerrige forretter uvurderlig 

skade på disse tidsbilleder 

af mennesket historie. 

Bjergmaterialet er meget 

kalkrigt, fuld af muslingeskaller 

og sedimentmateriale, 

som vidner om den 

tid, hvor området var dækket 

med hav. 

Tidligere har mennesker 

i uvidenhed anrettet skader, 

som i dag er uoprettelige i 

dette bløde bjergmateriale. 

Flere steder kunne man se 

slaghullerne fra folk, som 

havde hamret med sten i 

klipperne. Derfor er gitteret 

sat op. 

MENNESKET PÅ JAGT 

Malerierne selv fremstår 

som bevis for den kunstneriske 

evne, som vore forfædre 

fra stenalderen besad. 

Man ser dyr, som blev 

jaget med spyd eller bue og 

pil. Hvilken type farvestoffer, 

som er blevet benyttet, 

har man ikke helt vished 

over. Man antager, at det er 

dyreblod, hvilket den røde 

farve antyder. Desværre er 

malerierne i løbet af årtusinder 

blevet mere og mere 

afbleget. I nogle tilfælde 

skal man kigge godt efter 

for at kunne genkende billedernes 

rette sammenhæng, 

og det er da også et 

spørgsmål om tid, inden de 

bliver helt usigtbare. 

UBETÆNKSOM TURIST 

Et billede af en jagt situation 

blev stærkt beskadiget 

af en tysk besøgende, da 

han med en fugtig klud 

prøvede om han kunne tydeliggøre 

farven. Det modsatte 

blev tilfældet og tegningen 

er i dag nærmest 

ikke synlig. 

MOTIVET 

Tegningen af honningjagten 

er nu ca. 9000 år 

gammel og viser to personer, 

som forsøger at bemægtige 

sig honningforrådet 

fra en bifamilie. På 

Hulen er omgivet af et 

jerngitter for at beskytte 

malerierne. 

lange snore af lian, ses et 

menneske klatre op til 

bifamiliens bo. I venstre 

hånd holder han en genstand, 

som kan være en beholder 

eller kurv. Den anden 

person befinder sig i 

den nederste del af klatreindretningen, 

for enten at 

En nabo-hule, i hvilken 

vores forfædre har levet 

i tusindede af år. 


326 

Til venstres ses hvordan hulemaleriet ser ud idag, det 

er kun svært at genkende. Prøv at bruge optegningen 

på højre foto til at genkende. 

holde rebene eller for at 

klatre op for at modtage en 

del af byttet, for så at transportere 

det ned igen. 

BESØG 

Det er i dag kun muligt at 


finde hen til hulerne vha. 

en medarbejder fra det lokale 

turist-bureau i Bicorp. 

Er du på disse kanter er 

adressen: Guia Turistico, c/ 

Cazuma, 37E-46825, Bicorp 

Ved hjælp af et reb er en 

stenalderkvinde klatret 

op langs en bjergvæg til 

et bibo for at tage 

honningtavlerne. Hun er 

omsværmet af ophidsede 

bier - eller betyder 

hvirvlen røg ? 

(Valencia). Tlf. 00 34 96 226- 

9108

RENGØRING AF BISTADER FOR- 

URENET MED BIPESTSPORER 

Det er umuligt at fjerne alle bipestsporer ved almindelig 

rengøring af bistader. Men metoder med en effektivitet på 

80 % er tilstrækkelige i bekæmpelsesarbejdet. 

Ondartet bipest er en alvorlig 

yngelsygdom hos honningbier. 

Bifamilier med 

sygdommen i udbrud vil 

normalt dø, hvis der ikke 

foretages behandling. Der 

er derfor offentlig bekæmpelse 

af sygdommen i Danmark 

og i mange andre 

lande. 

Ondartet bipest forårsages 

af den sporedannende 

bakterie Paenibacillus 

larvae larvae. Bipestbakterien 

kan overføres til 

bifamilier med kontamineret 

biavlsmateriel. Det er 

derfor nødvendigt at foretage 

rengøring af materiellet 

f. eks. flambering i forbindelse 

med bekæmpelse 

af sygdommen. Sporerne er 

dog meget modstandsdygtige 

over for varme. I tidligere 

undersøgelser har vi 

således vist, at mange sporer 

overlever selv efter kraftig 

flambering af kontaminerede 

bistader. 

Formålet med den nu- 

Pupper døde af ondartet 

bipest. Bistaderne skal 

rengøres i forbindelse 

med bekæmpelse af sygdommen. 

værende undersøgelse var 

at måle effektiviteten af 

forskellige rengøringsmetoder 

på træstader (opstabling) 

fra bifamilier med 

ondartet bipest. 

RENGØRINGSMETODER 

Før den egentlige rengøring 

blev alle stadesider 

skrabet med en stadekniv. 

Efter afskrabningen blev 

der udtaget prøver med en 

fugtig steril vatpind, hvorfra 

der blev foretaget en 

bakteriologisk dyrkning for 

Videnskabeligt fra Apimondia 

at bestemme antallet af 

pestsporer. 

Der blev herefter afprøvet 

følgende rengøringsmetoder: 

Enten A. Flambering 

med gasbrænder, B. 

Skrubning med grydesvamp 

og varmt sæbevand (150 ml 

sæbepulver til opvaskemaskine 

opløst i 10 l vand), C. 

Højtryksspuling med koldt 

vand, D. Påsprøjtning af 

Virkon ® S, som er et miljøvenligt 

desinfektionsmiddel 

(10 ml af en 1% opløsning 

pr. stadeside) eller E. Sterili- 

Henrik 

Hansen & 

Camilla J. 

Brødsgaard 

Danmarks 

Jordbrugs- 

Forskning, 

Forskergruppe 



328 


Metode A. Flambering 

med gasbrænder 

Metode B. Skrubning 

med grydesvamp 

og varmt 

sæbevand. 

Metode C. Højtryksspuling 

med 

koldt vand. 


sation med damp i 15 min., 

herefter neddypning i en 

kogende ludopløsning med 

3% natriumhydroxyd og 

2% brun sæbe, herefter 

afskylning i et kar med 

koldt vand og til sidst højtryksspuling 

med koldt 

vand. Behandling E blev 

foretaget på et vokssmelteri. 

Efter rengøringen blev 

der igen udtaget prøver til 

bakteriologisk dyrkning for 

at bestemme antallet af 

pestsporer. 

METODERNES 

EFFEKTIVITET 

Det ses af tabellen, at metode 

E, som var en særdeles 

omfattende rengøring, var 

den mest effektive og signifikant 

forskellig fra de andre 

metoder. Men behandlingen 

fjernede eller 

dræbte alligevel ikke alle 

bipestsporerne. De andre 

metoder havde alle en effektivitet 

på ca. 80%. 

ER KASSERNE TIL- 

STRÆKKELIG RENE? 

Efter rengøringen blev der 

overflyttet bifamilier uden 

infektion af bipest-bakterien 

til stader, der var rengjort 

med metoderne A, B 

eller C. Efter henholdsvis 24 

dage, 68 dage, 1 år og 20 

dage samt 1 år og 67 dage 

blev bifamilierne undersøgt 

for kliniske symptomer på 

ondartet bipest. Der blev 

samtidig udtaget honning 

til undersøgelse for bipestbakterien. 

Der blev ikke 

fundet tegn på sygdom ved 

nogen af undersøgelserne, 

og der blev heller ikke fundet 

kontaminering i honningen. 

Det må ud fra undersøgelsen 

konkluderes, at in-

gen af de anvendte metoder 

fjerner alle bipestsporerne. 

Men selv metoder 

med en effektivitet på 80 % 

kan normalt reducere antallet 

af sporer så meget, at 

der ikke bryder sygdom ud i 

bifamilierne eller kan genfindes 

sporer i honningen. 

Resultaterne fra undersøgelsen 

stemmer overens 

med erfaringerne fra den 

praktiske bekæmpelse af 

ondartet bipest, hvor vi i 

mange år har anvendt flambering 

af bistader med 

godt resultat. 

ANBEFALING 

Afskrabning af stadesiderne 

med en stadekniv efterfulgt 

af rengøring ved hjælp af 

enten flambering, skrubning 

med grydesvamp og 

varmt sæbevand, højtryksspuling 

med koldt vand eller 

påsprøjtning med 

Virkon ® S kan anbefales til 

rengøring af bistader fra 

bifamilier med ondartet bipest. 

Den omfattende rengøring 

ved hjælp af dampsterilisation, 

ludbehandling 

og højtryksspuling er kun 

nødvendig i områder, hvor 

udryddelse af ondartet bipest 

er en realistisk mulighed. 

I Danmark vil det kun 

være tilfældet på mindre 

øer, hvor sygdommen ikke 

tidligere er registreret. 

REFERENCE 

Hansen, H. & Brødsgaard, C. 

J. Cleaning of beehives 

contaminated with spores 

of the foulbrood bacterium 

Paenibacillus larvae larvae. 

XXXVth International 

Apicultural Congress, 

Antwerp, Belgium, 1997. 

Symposium American 

foulbrood.Under trykning. 

Metode D. 

Påsprøjtning af 10 

ml af en 1% 

Virkon ® S opløsning 

pr. stadeside. 

Metode E. Sterilisation 

af staderne 

med damp i 15 

min. Herefter blev 

de neddyppet i en 

kogende ludopløsning 

med 3% 

natriumhydroxyd 

og 2% brun sæbe, 

herefter skyllet i 

et kar med koldt 

vand og til sidst 

højtryksspulet 

med koldt vand. 

Rengøringsmetodernes effektivitet over for P. l. larvae 

Metode Antal Gennemsnitlig SEM ❀❀❀❀❀ 

stadesider effektivitet % 

E. Damp 84 99,997❀❀ ❀❀ ❀❀ ❀❀ ❀❀ 0,002 

A. Flambering 17 83,984 6,229 

D. Virkon ® S 15 83,527 8,056 

C. Højtryksspuling 15 81,152 7,285 

B. Skrubning 17 75,729 6,352 

❀ SEM er standardafvigelsen på middeltallet 

❀❀ Signifikant forskellig fra de øvrige 



NYE PERSPEKTIVER FOR BIAVLEN MED BIOLOGISK 

AF 

Stud. agro. 

Sisse 

Lindholm 

og 

Torben 

Toldam- 

Andersen, 

amanuensis. 

Landbohøjskolen 

330 

BEKÆMPELSE AF PLANTESYGDOMME 

Det er blevet sværere for frugtavlerne at bekæmpe sygdomme og 

skadedyr. Reducering af tilladte kemiske bekæmpelsesmidler samt 

øgede krav om pesticidfrie produkter og økologi, har medført et 

behov for andre og nye bekæmpelsesmetoder. 

Honningbier til brug ved bekæmpelse af gråskimmel i jordbær er 

en mulighed, der er undersøgt i USA og nu i Danmark, hvor forsøg 

blev udført i sommeren 97 på Landbohøjskolens forsøgsgård i 

Tåstrup. 

GRÅSKIMMEL 

Gråskimmel forårsages af 

skimmelsvampen Botrytis 

cinerea. Den udvikler mug 

og råd, idet svampens sporer 

dækker frugten. Infektionen 

sker først og fremmest 

i blomsten, hvorefter 

den udvikler sig efterhånden 

som frugten modner. 

Der kan altså gå lang tid, 

fra infektionen sker, til 

symptomerne ses. 

B. cinerea kan vokse ved 

både meget lave og meget 

høje temperaturer, men 

vækst og sporedannelse er 

stærkest ved 22-26 grader 

og høj luftfugtighed. Med 

de regnfulde danske somre, 

er gråskimmel derfor 

blandt de mest alvorlige 

sygdomme i jordbær. 

BIOLOGISK 

BEKÆMPELSE 

Biologisk bekæmpelse af 

sygdomme og skadedyr 

bruges med succes i vækst- 

Bier til bekæmpelses af 

gråskimmel i jordbær - 

drøm eller fremtid. 


huse. På friland er det derimod 

mere problematisk. 

Nyttedyrene kan f.eks. let 

slippe væk og klimaet er 

mindre forudsigeligt end i 

væksthuse. 

SVAMPE BEKÆMPER 

SVAMPE 

Det er dog lykkedes at bekæmpe 

gråskimmel med 

andre svampe. Svampen 

Trichoderma virker antagonistisk 

(modsætning) på 

gråskimmelsvampen og 

bruges ved at sprøjte sporer 

opløst i vand ud over planterne. 

PROBLEM VED 

UDSPRØJTNING 

For at antagonisten skal

kunne forhindre infektion 

af frugterne, må den bruges 

i blomstrings-perioden. 

Blomsterne skal være åbne, 

så behandlingen rammer 

alle modtagelige blomsterdele, 

men da jordbærblomster 

åbner sig med få dages 

og timers mellemrum, kræver 

det hyppige sprøjtninger 

samt store mængder 

sprøjtevæske. 

HONNINGBIER LØSER 

PROBLEMET 

Amerikanske forsøg har vist 

positive resultater med 

honningbier som målrettede 

udbringere af 

Trichoderma. På vej ud af 

stadet tvinges bierne gennem 

en bakke med et tørret 

pulveragtigt produkt af 

midlet. De får svampe-sporer 

på tæerne og transporterer 

det direkte ud i blomsterne 

på det helt rigtige 

tidspunkt. Bierne sørger 

dermed for både bestøvning 

af blomsterne, samt 

forebyggelse af gråskimmelangreb. 

De Amerikanske forsøg 

har vist, at biernes udbringning 

af Trichoderma reducerer 

gråskimmelangreb 

bedre end udsprøjtning. 

Biernes bestøvning af 

blomsterne er en slags ekstra 

gevinst, hvor der kan 

opnås et merudbytte på op 

til 35 % og frugter af bedre 

kvalitet. 

AFPRØVET UNDER 

DANSKE FORHOLD 

Som hovedopgaveprojekt 

af agronomstuderende 

Sisse Linsholm ved Landbohøjskolen 

er metoden forsøgt 

afprøvet, for at se, om 

der kan opnås samme positive 

resultater under danske 

forhold. 

I første omgang er det 

et slags pilotforsøg udført i 

lille målestok og uden finansiel 

støtte bortset fra 

firmaet Reitzel, som gratis 

har stillet midlet Trichodex 

til rådighed. 

Tre behandlinger blev sammenlignet. 

Foto: Poul Hansen 

1. Udbringning af 

Trichoderma med honningbier. 

2. Udbringning af 

Trichoderma ved almindelig 

sprøjtning. 

3. Ubehandlet kontrol. 

Som supplement til 

frilandsforsøget blev 

blomsterdele undersøgt i 

laberatorium for Botrytis 

cinerea og Trichoderma. De 

modne bær blev udsat for 

95 % RH (relativ luftfugtighed) 

og 20 graders varme i 

4-5 dage, for at afsløre senere 

symptomer af gråskimmel. 

TUNGE BIER 

Midlet, som blev lagt i bakken, 

viste sig at være for 

fint og pulveragtigt. Bierne 

kunne ikke gå gennem det 

uden at få sporer over hele 

kroppen. Især var det et 

problem, når trækbierne 

vendte hjem til stadet, 

tungt læssede med pollen 

og nektar. De sank så dybt 

ned i bakken, at de blev grå 

af sporer. Dette fik dem 

straks til at vende om for at 

rense sig, hvorefter historien 

gentog sig så snart de 

igen forsøgte at komme 

ind. 

For at udbedre problemet 

blev en ensretter monteret, 

så bierne udelukkende 

kunne flyve ud gennem 

sporebakken, men havde 

mulighed for at komme ind 

gennem ensretteren. De 

blev desværre aldrig rigtig 

fortrolige med ensretteren 

og brugte den næsten ikke. 

I stedet blev det forsøgt 

at blande sporerne med 

sand, hvilket hjalp en hel 

del på biernes velbefindende. 

De kunne gå på de 

grove sandkorn uden at 

synke ned. 


Anordning 

på flyvesprækken, 

hvor bierne 

bevæger sig 

henover og 

medtager 

svampen 

Trichoderma 

til bekæmpelse 

af 

gråskimmel 

332 

Men sandet var langt 

fra optimalt. Sporerne mellem 

de øverste sandkorn 

blev hurtigt taget med ud, 

tilbage lå sandkornene og 

spærrede for underliggende 

sporer. 

RESULTATER 

De første resultater fra 

sommerens forsøg har ikke 

været de allerbedste. Planterne 

var små og gav derfor 

ikke så mange bær, desuden 

er jordbærblomster 

ikke de mest interessante 

for bierne at flyve i. 

Forsøgene har alligevel 

vist, at metoden kan bruges 

under danske forhold. 

Udsprøjtningen var dog 

mest effektivt, men der var 

gode tegn på virkning med 

honningbierne. Gråskimmelangrebene 

var klart 

mindre i parceller med bier 


og Trichoderma end i de 

ubehandlede kontrolparceller. 

Af laboratorieforsøgene 

kunne det ses, at 

bierne spredte Trichoderma 

til både kronblade, støvdragere 

og grifler. 

Med de forskellige problemer 

taget i betragtning 

og de positive amerikanske 

resultater i tankerne, er der 

derfor god grund til at fortsætte 

forsøgene til næste 

sommer. 

Trichodermasporer er 

fundet i pollen fra tavler i 

ret stor mængde, dermed 

er der også en mulighed for 

sporer i honningen. Hvorvidt 

det er af betydning bør 

nok undersøges nærmere. 

NYE PERSPEKTIVER 

FOR BIAVLEN 

Kan vanskelighederne med 

midlets fine konsistens lø- 

ses, vil der være basis for 

forbedret økonomi i biavlen. 

For avlere, der udlejer 

bier til bestøvningsarbejde, 

vil der være mulighed for at 

kunne tilbyde en ekstra 

ydelse og dermed begrunde 

større betaling for udstationeringen. 

Metoden kan 

ikke bare bruges i jordbær, 

men i alle de afgrøder, hvor 

gråskimmel angriber blomsterne. 

Da gråskimmel er så 

stort et problem for frugtavlerne, 

vil biernes overtagelse 

af bekæmpelsen på 

en for avlerne let og ubesværlig 

metode, sandsynligvis 

blive modtaget med stor 

interesse og måske medvirke 

til at flere vil være interesseret 

i, at have bier udstationeret 

i plantagerne. 

Problemerne med 

midlets konsistens kunne 

tænkes løst ved at lave et 

produkt af grovere formulering, 

som ville gøre det 

muligt at pakke det fastere 

i bakken. 

Blandes sporene med et 

andet materiale, må det 

være så let at bierne får det 

med ud sammen med sporene. 

Ellers får man problemerne 

med lagdelingen. 

En anden måde var måske 

at ændre bakkens konstruktion. 

Det kunne være 

noget i retning af en automat, 

som udløste en lille 

mængde pulver nogle 

gange i løbet af dagen. 

Derved ville pulverlaget 

kunne gøres så tyndt, at bierne 

ikke “druknede” i det. 

Det ville samtidig sikre, at 

bakken hele tiden indeholdt 

pulver og ikke løb tør 

på en solrig dag med megen 

aktivitet.

Fællesarrangement med 

Erling Bech, Hvalsø 

Biavlerforeningerne i Midt- og østjylland: Grønbæk- 

Svostrup, Hammel, Silkeborg, Galten, Århus, Kalø Vig, 

Skanderborg og Odder afholder fælles arrangement med 

erhvervsbivler Erling Bech, Hvalsø. 

Erling Bech er kendt som en af vores dygtigste biavlere, 

og har i en årrække levet udelukkende af sin biavl. Han 

kan sit håndværk som biavler, og har ofte haft meget 

store honningudbytter. Vi har derfor engageret Erling 

Bech til at komme og fortælle om sin biavl og driftsteknik, 

fulgt af lysbilleder. 

Mødet afholdes 

tirsdag den 25. november kl. 19.30 

på Restaurant Skovbakken, Holsteinsgade 50 i Odder 

(Holstainsgade starter ved banegården.) 

Arrangementet koster 35 kr incl. kaffe og brød. Tilmelding 

til de lokale formænd eller på tlf. 86 55 12 61 senest den 

24. november. Se endvidere under møder andetsteds i 

bladet. 

Pfv. Peter Stougård 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 

Danmarks JordbrugsForskning 


Bisygdomskursus 

Danmarks JordbrugsForskning, Forskergruppe Biavl har planlagt to bisygdomskurser 

i 1998. Kurserne omfatter en teoretisk og en praktisk del. 

Formål 

Uddannelse af kyndige biavlere. 

Deltagerantal 

Der er plads til 30 deltagere på hvert kursus. 

Tid og sted 

Kursus 1: Den teoretiske del foregår på Fuglsøcentret, 

8420 Knebel, onsdag den 11. - fredag den 13. februar 

1998. 

Kursus 2: Den teoretiske del foregår på Hotel Balka 

Strand, Nexø, tirsdag den 24. - torsdag den 26. februar 

1998. 

Den praktiske del bliver afholdt lokalt i løbet af biavlssæsonen 

1998. Registrering som kyndig biavler kan forventes 

senest ved udgangen af 1998. 

Program 

Ved den teoretiske del gennemgås biernes sygdomme, 

undersøgelse og behandling af bisygdomme, sygdomshæmmende 

driftsformer, dronningavl, trækplanters betydning 

for bierne, bisygdomsbekæmpelsens organisation 

samt biforgiftninger. 

Ved den praktiske del gennemgås bl.a. sygdomsundersøgelse 

af bifamilier, dobbelt omsætning og indføring 

af dronninger. 

Lærere 

Teoretisk del: Camilla Brødsgaard, Finn Christensen, 

Henrik Hansen, Carsten Wolff Hansen og Lene Hasmark. 

Praktisk del: Lokale instruktører. 

Indkvartering 

Indkvartering på enkeltværelser. 

Pris 

Kursus 1: kr. 1.725,-; Kursus 2: kr. 1.575,- 

Tilmelding 

Skriftlig tilmelding til Forskergruppe Biavl, Forskningscenter 

Flakkebjerg, 4200 Slagelse senest mandag 

den 5. januar 1998. 

Tilmeldingen skal indeholde oplysninger om navn, 

adresse, tlf.nr., fødselsdag og -år samt hvilket kursus, 

man ønsker at deltage i. Der skal endvidere være 

vedlagt dokumentation, som godtgør, at man har haft 

bihold i mindst tre år. Som dokumentation kan anvendes 

ejerskifteattest eller erklæring fra den stedlige 

biavlerforening, bisygdomsinspektør eller tilsynsmand. 

Yderligere oplysninger om kurserne kan fås på tlf. 58 

11 35 11, kl. 8.30-13.30. 

Henrik Hansen 


334 

SVIPTUR TIL NORGE 

Af 

Klaus 

Langschwager 

Efter flere besøg og lige så mange invitationer, blev det min 

tur til at tage en sviptur til norsk biavl i det sydlige Norge, 

nærmere betegnet Kristianssandområdet. Jeg må sige, de 

nordmænd har noget at byde på. 

Sammen med tidsskriftets 

redaktør drog vi afsted til 

Kristianssand i oktober måned 

for at se hvad mine 

norske bekendte kunne 

byde på, selv om efteråret 

var begyndt at bide voldsomt. 

På forhånd var vi blevet 

lovet at skulle se specielle 

tiltag inden for biavlen. 

DE SLYNGER INDTIL JUL 

Slyngerummene i Norge 

bærer i oktober præg af at 

hovedtrækkilden er lynghonning. 

Man fragter ikke 

bare magasinerne ind og 

får det slynget. Magasi- 

Tv. Standard rammemålet i Norge er 

„mærkelig nok“ norsk mål. Vi mødte Odd 

Harald med Dadant og Buckfast bier. 

Th. Birge viser sine norskmål flamingokasser, 

som han selv har fremstillet form 

til. 


nerne bliver opbevaret inden 

døre og så løsner- slynger 

man et antal magasiner, 

der er blevet lunet natten 

over, hver dag. I Odd 

Harald Tønnesens slyngerum 

bliver alle tavler fra de 

90 bifamilier skrællet med 

en opvarmet mekanisk 

skrællekniv, og alt honning 

bliver siet i en Thomas centrifuge. 

Samtidig bliver bierne 

fodret færdig. Fodringen 

foregår som i det meste 

af Norge med foderkasser, 

og ved Odd Harald 

køres foderet ud i en 

hydroforbeholder, der står 

under tryk, så går det meget 

hurtigere at fylde 

foderkasserne. Hele denne 

proces kan tage flere uger, 

når man har haft et godt 

træk, som man tydeligvis 

har haft i år. Det meste af 

Odd Haralds detailsalg 

foregår i 1 kg bægre der 

bliver solgt til 60 kr. Sådan. 

Odd Haralds biavl er 

meget atypisk for norsk biavl, 

fordi han bruger rammer 

i Dadant mål. Halve 

Dadantrammer i magasinerne. 

I Norge bruger man 

næsten udelukkende norsk 

mål, og som følge af det, 

kan man kun købe kunsttavler 

o.s.v. i norsk mål. 

Odd Harald har derfor købt 

en tavlestøbeform, så han 

selv kan fremstille sine egne 

tavler. 

BIAVLER OG OPFINDER 

Birger Bårdsen, er en opfinder, 

der har arbejdet meget 

med udviklingen af 

bimateriel, der er mere rationelt 

at arbejde med. Efter 

en rundvisning og tilhørende 

middag på det 

aluminiumsværk, hvor Bir-

ger arbejder, kører vi ud i 

området, hvor Birger har 

sine bifamilier stående. Ca. 

250. Vi så bl.a. resterne af 

hans kasserede forsøg. - En 

bipavillon og et 20 dronningers 

stade med fælles 

honningmagasin! Vi kører 

videre op i fjeldene, og ser 

på en bigård med nys afsluttet 

fodring. Vi får forklaret 

strategien med placeringen, 

der så vidt muligt 

skal ligge under lyngen, så 

bierne skal flyve opad, når 

de flyver ud, men ned, når 

de tungt lastet flyver tilbage. 

Birger har brune 

blandingsbier og buckfastbier, 

der er huset på norsk 

mål. Men her holder ligheden 

med norsk biavl også 

op. Staderne er flamingo 

kasser, som han selv får 

fremstillet og handler med. 

PLASTRAMMER FOR EN 

FORMUE 

Rammerne er et helt kapitel 

for sig. Birger bruger nemlig 

plastrammer. Jeg har set 

mange modeller af plastrammer, 

og der har ikke 

været nogen, der har fået 

mig til at skifte mine trærammer 

ud. Birgers plastrammer 

adskiller sig imidlertid 

væsentligt fra andre 

plastrammer, fordi de er 

meget mere formstabile og 

varmefaste end andre plastrammer, 

jeg har set. 

Yderligere indeholder 

de måske 6-8 % flere celler, 

fordi materialevalget har 

gjort, at “ listerne” kan 

være væsentlig tyndere end 

ved træ. Birger har brugt 

en meget stor pose penge 

på at udvikle og fremstille 

en støbeform til disse tavler. 

Efter hans eget udsagn vil 

han aldrig få solgt så 

mange tavler, at formen bliver 

betalt. Men i disse 

varroatider med stigende 

pesticidrester i vores europæiske 

voks giver det alligevel 

stof til eftertanke, når 

Birger fortæller, at han har 

rigeligt med voks til sine 

tavler alene fra skrællevokset. 

Måske mere om disse 

tavler på et senere tidspunkt. 

HVER BIAVLER SIN 

VOKSSKRÆLLER OG... 

Birgers slyngerum, som så 

meget andet ved Birger, 

skiller det sig meget ud fra, 

hvad man ser andre steder. 

Birger har for det første 

monteret dobbelt så mange 

kurve i sin selvvendeslynge. 

Dels for at hæve kapaciteten, 

men også fordi han påstår 

at slyngetiden bliver 

mindre, når kurvene ikke 

slår så langt ud. Derudover 

er honningløsneren, det 

man får øje på i slyngerummet. 

Det er en kombineret 

skrælle og løsne maskine, 

der virker alene ved 

hjælp af børster, der roterer 

med forskellige hastigheder. 

Først bliver honningen 

løsnet af nogle stive børster, 

dernæst bliver tavlen 

skrællet af nogle andre børster. 

Slutteligt passerer tavlen 

nogle tredie børster, der 

stikker pollenpropperne ud 

af tavlen. Kapacitet ca. 250 

tavler i timen. Det er ikke så 

meget maskinen der imponerer, 

selv om den er imponerende 

nok, men mere 

tankerne bag konstruktionen, 

der er unik. Også her 

bliver al honningen siet i en 

Thomas centrifuge, der altid 

kører på halv hastighed 

for ikke at få luft i honningen. 

Al honning bliver 

pumpet rundt mellem de 

forskellige beholdere. 

Øverst og midt. Plasttavler har altid fået 

voldsom kritik indenfor biavlerkredse. Vi 

så rammer, som så velfungerende ud. 

Nederst. Honningløsner-skrælle-maskine, 

med 3 typer børster, hjemmelavet selvfølgelig. 


Tv. Birger har gode erfaringer med at 

sætte et ekstra sæt kurve i almindelige 

slynger, således at slyngekapaciteten 

bliver fordoblet. 

Midt. Erhvervsbigård med optilmal 

opstilling og tilkørselsforhold 

Th. Selvom man har over 300 bifamilier, 

bliver honningen rørt i mange kar, for 

specialhonningernes skyld. 

336 

Jeg løftede på et fyldt 

magasin for at efterprøve 

Birgers påstand, om antallet 

af celler i plasttavlen, og jeg 

må indrømme at de 10 tavler 

norsk mål, vejede skønsmæssigt 

mindst lige så meget 

som et 10 rammers LS 

magasin hos mig. 

NORSK 2-DRONNINGE- 

SYSTEM 

Dagen derpå går turen 120 

km NØ på til Åmli. Her mødes 

vi med Ottar Gjermundnes, 

som jeg har talt med 

ved en tidligere lejlighed i 

Sønderjylland. Ottar foreslår, 

vi lader bilen stå og kører 

videre i hans bil. Vores 

bil kan alligevel ikke køre 

der, hvor vi skal hen! De 

første bigårde, vi ser, tilhører 

en erhvervsbiavler, 

Gunval Vehus, og hans 2 

sønner, der tydeligvis har 

styr på tingene. Orden og 

systematik præger bigård- 


ene. Alt er placeret, så man 

kan køre mellem kasserne 

med lastbil. De fleste familier 

bliver kørt som 2dronningefamilier. 

D.v.s. at 

hver dronning har 5 tavler 

norsk mål til rådighed under 

dronningegitteret. Fælles 

magasinkasse over gitteret. 

Vi stod noget uforstående 

over for, at det virkelig 

kunne lade sig gøre med 

så lidt plads til æglægning. 

Ottar forsikrede os da også 

om, at med andre biracer 

end den brune bi kunne det 

ikke lade sig gøre. Der var 

også ulemper ved systemet. 

Sværmede en dronning, 

gjorde den anden det helt 

sikkert også. Dronninger 

blev skiftet ved at smide en 

ny parret dronning ned i 

hver afdeling, uden at opsøge 

den gamle dronning. I 

80 % af tilfældene blev den 

nye antaget. Af de stærkeste 

familier blev der taget 

yngeltavler til etablering af 

nye familier. Så man hele 

tiden havde det samme antal 

familier. 

HONNINGBEHANDLING 

MED FØLELSE 

Under det efterfølgende 

besøg i slyngerummet ved 

biavleren så vi lynghon- 

ning-slyngning i stor stil. To 

damer var ansat til at 

skrælle, løsne, slynge og si 

de hundredvis af tavler, der 

stod klar. Arbejde til mange 

uger vil jeg mene. Den siede 

honning blev pumpet 

op i kar, der kunne indeholde 

ca. 150 kg Honning. 

Her blev den rørt og tappet 

fra. Det gav en helt enestående 

mulighed for at sortere 

honningen. Man kunne 

yderligere lave sortshonninger 

og de honningportioner, 

der ikke krystalliserede, 

som man ønskede, 

blev pumpet på stor emballage. 

En biavler, der behandlede 

sin honning med 

en respekt, jeg aldrig før 

har set. 

Og det kunne smages. 

BIAVL PÅ EN BJERGTOP 

Efter besøg hos en hobbybiavler 

med ca. 40 familier, 

mødes vi med formanden 

for den lokale biavlerforening 

og begav vi os op i 

fjeldene. Fra ca. 100 m over 

havet skulle vi op i 400 m 

højde. Åmli Biavlerforening 

havde utrolig styr på hvor 

mange biavlere, der var i 

deres område, og hvor 

mange bifamilier de repræsenterede. 

Man kendte sim-

pelt hen samtlige bifamilier 

i området. Avlsarbejde var 

der ikke foregået, og man 

frygtede opblanding af den 

lokale bi. Et held for området 

at have en ildsjæl som 

Ottar, der havde stillet et 

avlsprojekt på benene. Med 

parringsstation, udvælgelse, 

måling af cubital index, 

sværmtendens, 

honningydelse, samt produktion 

af søskendeserier 

til videre selektion o.s.v.. 

Endvidere en målsætning, 

for, hvor mange nye biavlere 

der skulle findes, og 

hvem der skulle uddanne 

dem. Meget imponerende 

var det, at man ved alle nye 

tiltag har varroaproblematikken 

i baghovedet, 

selvom der kan gå en del år 

inden den bliver et problem. 

Den følgende opkørsel, 

(og senere nedkørsel), vil til 

mine dages ende stå indprentet, 

som noget af det 

mest halsbrækkende jeg 

nogen sinde har været med 

til. Vejen vi kørte på, var jo 

ingen vej, bare en planering 

af bjergsiden. Man tager 

godt med tilløb, og håber 

at bilen ikke skrider, så 

man skal starte forfra. Over 

stok og sten, igennem 

vandløb bare opad. Vel ankommet 

til toppen, godt 

gennemrystet, blev vi modtaget 

af den lokale biavler 

på bjerget, Johan Kaspar 

Espebu (Jeg havde nær sagt 

Theodor Fælgen, Bjergkøbing 

Grand Prix). 

Og vi så bier. Til trods 

for at Flemming og jeg blev 

enige om, at her kunne 

man ikke holde bier, så 

koldt der var. Der var begyndende 

isdannelse på 

vandet; men vi fik lov til at 

lukke op og kigge på bierne. 

Meget typiske brune 

bier, hurtigt i luften men 

uden aggressivitet. Under 

hjemlige forhold ville mine 

bier have klynget sig til min 

krop på grund af kuldelammelse, 

men ikke her. Bierne 

fløj straks hjem i kassen 

igen. 

Med så barske tilkørselsforhold 

skulle man 

mene, der var ensomt på 

toppen. Men sandelig nej. 

Mens vi kiggede og fotograferede, 

dukkede der 

flere biavlere fra foreningen 

op. 

Efter kaffe og kage i en 

lille bjerghytte måtte vi videre, 

da jeg skulle nå færgen 

fra Kristianssand. Efter 

45 minutters lav flyvning 

var vi tilbage ved bilen og 

Flemming kørte de sidste 50 

behagelige km. 

NORSK BIAVL - 

TIL EFTERTANKE ! 

Det er påfaldende, så 

mange ting man gør på 

samme måde i Norge. Selvfølgelig 

slipper de for den 

opslidende diskussion om 

rammemål, rammeantal i 

magasiner o.s.v., fordi man 

kun har et rammemål; men 

alle biavlere bruger stort 

set den samme “ massefodrer 

“ og det samme foder. 

Nemlig sukker. Ydermere 

er det bemærkelsesværdigt 

så mange bifamilier, 

mange har som hobbybiavler. 

Den korte sæson og 

det barskere klima stiller 

biavlerne over for nogle 

problemer, vi slet ikke kender 

i Danmark. Jeg håber 

for nordmændene, at 

varroamiden også synes, at 

det er et barskt klima. 

Tv. Hvem sagde gode tilkørselsforhold. 

Bakken før bækken, havde en stigning 

på 25%. 

Midt. Biavl i 500 meters højde med is på 

vandet. De norske brune bier skulle lige 

ud og sige godaw. 

Th. Ja - bigården står til den anden side! 


KORT 

338 


Fredag den 24. oktober 

holdt hovedbestyrelsen møde i 

de nye lokaler i Borup. Et af 

punkterne på mødet var købet 

ANTI-INFLAMMATIONS 

MEDICIN KAN MÅSKE 

OPHÆVE BIAVLERENS 

IMMUNITET MOD BI- 

STIK Biavlere bør tænke sig om 

før de tager anti-inflammations 

medicin. Medicinen kan måske 

vende op og ned på deres immunitet 

mod bistik. 

Gennem de senere år er 

flere nye nonsteroide antiinflammations 

mediciner 

blevet udviklet for at lindre 

smerte og reducere stivhed, 

hævelser og ledsmerter i 

forbindelse med inflammation. 

Der er tale om medicin 

som ibuprofen, 

fenoprofen, naproxen, 

ketoprofen, sulindac, 

piroxicam, suprofen og 

tolmetin. 

Det er velkendt at biavlere 

udvikler en immunitet 

mod bistik og det er endog 

blevet rapporteret at nogle 

mennesker får en midlertidig 

lindring fra smerterne 

ved gigt, hvis de får nogle stik. 

To tilfælde er for nylig blevet 

rapporteret om mennesker der 

var immune mod bistik, men 

som efter at have taget nonsteroide 

anti-inflammations 

medicin fik alvorlige allergiske 

reaktioner af bi- og hvepsestik. 

En 66-årig gammel biavler 


FV 

af en del af ejendommen. Der 

er forhandlinger med Køge- 

Ringsted Landboforening på 

baggrund af den hensigtserklæring, 

som blev indgået før flytningen. 

Fra lokalforeningerne var 

der kommet en del besvarelser 

af et spørgeskema om medlemshvervning 

og tilgang og fragang 

af medlemmer. Besvarelserne 

viser at det hovedsageligt 

er alder, der er årsag til frafald 

af medlemmer. Problemet med 

medlemstallet er, at tilgangen 

ikke står mål med fragangen. 

Mange lokalforeninger kommer 

med gode forslag til aktiviteter 

for at øge interessen for biavl. 

Medlemshvervning vil være et 

af hovedemnerne for formandsmøderne 

i november. 

EU-støtteordningen blev 

havde udviklet en tilsyneladende 

immunitet mod bistik 

gennem seks år. Han var ordineret 

en nosteroid antiinflammations 

medicin for slidgigt. Nogle 

få måneder efter han var begyndt 

på medicinen blev han 

stukket i håndledet medens han 

arbejdede omkring bistaderne, 

og inden 15 minutter fik han 

stærk hjertebanken, udslæt og 

hævelse af mund og tunge så 

han havde svært ved at trække 

vejret. Han holdt op med at tage 

medicinen og 48 timer efter da 

han blev stukket igen fik han 

ingen reaktioner. 

En anden rapport beskriver 

en 48 år gammel hustru til en 

biavler der havde taget en non- 

diskuteret på et møde med de 

tilsluttede organisationer og på 

hovedbestyrelsesmødet. Der er 

opbakning til at søge støtte til 

faglige aktiviteter, som kan sikre 

at bierne overlever problemerne 

med varroa på såvel kort, 

som langt sigt. Det betyder, at 

man vil arbejde på at få EU-midler 

til øget forsøgsarbejde, avlsarbejde 

og informationsvirksomhed. 

Honningsalget og regler for 

brug af etiketten optager hovedbestyrelsen 

meget. Det blev 

besluttet, at dette emne skal 

være et centralt emne for det 

weekendmøde bestyrelsen afholder 

i januar måned, netop 

for at få tid til gå i dybden med 

emnet. 


steroid anti-inflammations medicin 

i fire måneder for slidgigt. 

Hun havde tidligere kun haft 

overfladiske reaktioner ved 

hvepsestik, men en dag fik hun 

udbredte hævelser, rød kløende 

udslet, stærk hjertebanken og 

stakåndethed to minutter efter 

at være stukket af en hveps. Hospitalsindlæggelse 

var nødvendig. 

Indtil der foreligger 

flere oplysninger om 

grunden til disse reaktioner 

bør biavlere være 

opmærksom på den potentielle 

risiko ved disse 

mediciner i forbindelse 

med biavl. (Reprintet 

from texas Beekeepers 

Association Newsletter, 

but originally appearing 

in Understanding Prescription 

Drugs by 

Dorothy Smith, Pharm. 

D., pp. 270-271; British 

Medical Journal. 292: 

378, 1986. 

For egen regning 

kan jeg oplyse at i hvert 

fald de nævnte Ibuprofen kan 

købes i ganske almindelig håndkøb 

her i Danmark under handelsnavnet 

IPREN og bruges som 

en meget god smertestillende 

tablet. 

Kai Jensen, Keldbjergvej 

10, Toustrup St., 8472 Sporup

Avisudklip fra Landbrug Fyn 

Mikroorganismer i 

kamp mod bi-mider 

Fynske biavlere vil forsøge 

at bekæmpe varroa-miden med 

japanske mikroorganismer. 

Varroa-miden er de danske 

biavleres største problem i øjeblikket. 

Nu vil fynske biavlere 

MÆRKEDAG 

Den 26. november fylder 

Peter Schmidt, Østkystvejen 33, 

9800 Sæby, 80 år. 

Peter Schmidt var formand 

for Lyngsaa Biavlerforening indtil 

sammenlægningen med Hjørring 

Amts Biavlerforening i 

Trugstader har vel været den 

første stademodel efter 

overgangen fra kube til 

bevægelig tavlebygning, men 

ret hurtigt vandt også 

opstablingstadet indpas i 

Danmark. Bihatten virker lidt 

simpel i forhold til stadet. Har 

han brugt flyvehul foroven? 

Den japanske biolog Aya 

Okuda fra Okinawa besøgte i 

forrige uge biavler Martin 

Bagge Jørgensen i V. Skerninge 

(th), hvor hun fik et indtryk af 

dansk biavl, samt problemerne 

med varroamiden. 

forsøge at bekæmpe de skadevoldende 

mider med det japanske 

produkt Effektive Mikroorganismer 

(EM), som blev omtalt 

i Landbrug Fyn nr. 37. 

Det sker efter et møde i 

Voksklubben Fyn, hvor konsulent 

Knud Dencker Jensen, 

Ståderup, og den japanske biolog 

Aya Okuda fra Ryukyus Universitet 

på Okinawa gav 35 af 

klubbens medlemmer en redegørelse 

omkring EM. 

Før mødet besøgte den japanske 

biolog tre fynske biavlere, 

hvor hun fik et indtryk af 

dansk biavl og problemerne 

med varrao-miden. 

Miljøet i staderne 

forbedres 

Besøget og mødet resulte- 

1971. Han har i mange år været 

medlem af bestyrelsen i vores 

forening - både som sekretær 

og kasserer. Han har i sine velmagtsdage 

været en flittig deltager 

i foreningens arrangementer. 

Vi har stadig den glæde 

at se ham engang imellem. 

rede i, at to af vokskubbens 

medlemmer, Martin Bagge Jørgensen, 

V. Skerninge, og formanden 

for Svendborg og Omegns 

Biavlerforening Gunnar 

Mikkelsen, Hesselager, nu vil 

forsøge sig med Effektive Mikroorganismer 

i deres bifamilier. 

- Forsøget går ud på at forbedre 

miljøet i bistaderne. Det 

skal blandt andet ske ved, at 

avlerne dypper vokstavler og 

andet materiale i EM. Ideen er 

at få bugt med de mange patogene 

svampe, som findes i 

bistaderne, siger Knud Dencker, 

der understreger, at man ikke 

har lovet biavlerne, at mikroorganismerne 

kan bekæmpe 

varroamiderne. Der er netop 

tale om et forsøg. 

I forbindelse med mødet i 

voksklubben påtog indehaveren 

af Sydfyns Bimateriel & 

Specialfoder i Egense ved Svendborg, 

C.P.Christensen, sig at formidle 

fremtidige informationer 

fra den japanske biolog videre 

til klubbens medllemmer. 

I 1985 blev han udnævnt til 

æresmedlem af foreningen. 

Han har været aktiv i 

læplantningsarbejdet, hvilket 

han også har modtaget påskønnelse 

for. 

Vi ønsker hjertelig til lykke. 

P.C.D. Hansen 


340 



Biavler for forening 


Åbent mandag-torsdag fra 9-14 


Dansk litteratur: Excl. moms Incl. moms 

Arne Christensen: 

Driftsplan for opstablingsstader .......................... 80,00 100,00 

Vejledning i praktisk biavl .................................. 115,00 143,75 

Finn Christensen: 

Biplanter ............................................................. 152,00 190,00 

Henrik Hansen: 

Biernes yngelsygdomme ..................................... 46,00 57,50 

Bisygdomme & deres behandling ....................... 90,00 112,50 

Sygdomme & parasitter hos voksne bier ............ 52,00 65,00 

Eigil Holm: 

Dronningeavl ...................................................... 190,00 237,50 

Lærebog i biavl ..................................................290,00 362,50 

Grethe Klit & Bent Christensen 

Honningopskrifter ................................................ 50,00 62,50 

Lyng & Honning ................................................. 134,40 168,00 

Bolsjekogebogen ................................................. 60,00 75,00 

Axel Michelsen: 

Honningbiens dansesprog ................................ 112,00 140,00 

Dadant: 

The Hive & the Honeybee .................................360,00 450,00 

Ingemar Friis: 

Biodling med varroakvalster (gl. udgave) ............ 24,00 30,00 

Åke Hansson: 

Biväxter ................................................................ 27,50 34,50 

SBR: 

Biodlarens kokbok ............................................... 70,00 87,50 

Stiegen: 

Dronningavl & avlsarbejde ................................ 110,00 137,50 

Wolfgang Ritter: 

Bienenkrankheiten ............................................. 116,00 145,00 

Nogle bøger findes kun i begrænset oplag 

Temahæfter: ......................................................... 8,00 10,00 

Honningværkstedet; Dronningeavl; Biernes arvelighedslære; 

Honning; Biforgiftninger; Biplanter ny; Biplanter; Biernes 

ernæring; Biavl med varroa, Biavl for begyndere; Biavl i 

troperne; Observationsstadet i undervisningen, Biavl i Afrika; 

Læsøbien og dens slægtsskabsforhold. 

Opskriftsfoldere, Søren Gericke: 

100 stk. ................................................................. 75,00 93,75 

Bi-lidt foldere 

50 stk. ................................................................... 50,00 62,50 

Alle priser er excl. moms og forsendelse 

Rabatter ved større antal; ring og hør nærmere 


Tlf. Tlf. 57 57 56 56 17 17 77 

77

Ophørsudsalg 

Bigård bestående af 13 

stk. meget velholdte 

trugstader (12x10), heraf 

9 tomme med tilhørende 

magasiner, gitre, rammer 

osv. 

1 Graze rustfri slynger, 6 

vendbare tavler. Endvidere 

foderkasser, 

honningglas og meget 

andet, alt skal væk. 

Det hele sælges samlet 

for 8.000 kr. 

Henv. telefon 75 86 55 84 

(best efter kl. 17.00) 

Lyng & 

Honning 

Kan købes i 

salgsafdelingen 

Pris: 

134,40 

168,00 (incl. moms) 






Fremstilling og salg af farvet voks 


Nye åbningstider 



Tlf. 86 47 04 52 

Åben: Onsdag kl. 8-18, lørdag kl. 8-12, øvrige dage kl. 15-17 eller efter aftale. Søndag lukket. 











DBF´s hjemmeside 

http://home4.inet.tele.dk/dbf 


342 











- Foderkasser 

- Apifonda 


fyldkant 

- Glas/glas 


ny kvalitet - 



konservering 




Kære biavler 




HUSK 






Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 


Foto KS












v/ Bo Skov 


HUSK 



Tlf. 53 64 65 92 



Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 


Om en måned begynder 

vi at synge julen ind 

også i BIHUSET 

med masser af julegave 

ideer: 

Julegaver til en biavler: 

Bøger om bier og biavl, 

beklædning, slør, 

handkser m.v. 

Julegaver fra en biavler: 

din egen honning, 

hjemmerullede vokslys 

eller mjød, 

honningbolsjer, 

shampo med honning 

og helseprodukter med 

propolis 

Kun din egen fantasi 

sætter grænser. 

Kom ind 

og få en kop kaffe 

og en bisnak 

BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 


Foto KS 


344 




KØBES 





Hos os får du altid - 






















HUSK 



Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 


Foto KS


Honningdåser 

Honningdåser 

Foder 

Foder 

Rammevask 

Rammevask 


grej 



4420 Regstrup 

Tlf. 53 48 31 38 - Bil 21 42 31 38 


Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 




Tlf. 53 56 15 14 Fax. 53 56 15 28 



10-15 






Telf. 62 20 97 40 



Alt til biavl 




v ores bb 

butik bb 

utik 


tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 









Efterlysning 

Vi mangler rengjordte gamle tavler til samlingen 

af fynske trugstader bl. a. nyborgstader, 

krengerupstadet og flere stadetyper af 

Kristian Pedersen, Tved. 

Henvendelse til Ebba og Ejvind Jørgensen, 

tlf. 65 95 78 16 

HUSK 



Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 



BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 




MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1/10.97-30/4.98 





Tlf. 75 33 00 22 

Bil: 20 32 64 22 

Foto KS 


MØDER 

346 


og Omegn afholder honningbedømmelse 

fredag den 28. november 

kl. 19.30 på Produktionsskolen, 

Stendyssevej 16, 

Stenvad. Medbring 1 glas/dåse 

honning uden etikette. Bedste 

honning bliver belønnet med 

diplom. Der vil blive serveret 

gløgg og mjød m.m. 



afholder møde onsdag 

den 19. november kl. 19.30 på 

Landbogården i Åbenrå hvor 

Jan Olsson fortæller om biavl på 

Hawaii. 


De fynske bivenner har lørdag 


- 15.00 arrangeret 2 foredrag i 

samarbejde med Frit Oplysningsforbund, 

se TfB. nr. 10/97. 

Fællesmøder for vinteren 1997- 

1998 arrangeret af De fynske 

Bivenner, Nordfyns B.F., Vestfyns 

B.F., Vindinge herreds B.F. og 

Østfyns B.F., om yderligere oplysninger, 

se de kommende 

numre af TfB. 

Lene Christensen/ 

Kaja & Aage Oksbjerg 


møde i skolebigården lørdag 

den 29. november kl. 15.00- 

17.00. Voks og rammer fra vokssmelteri 

kan/skal afhentes af 

voksklubbens medlemmer. 

Nyt fra voksklubben. 

Vaskede rammer og bestilt voks 

ankommer til klubhuset lørdag 

den 29. november kl. 15.00. 

Medlemmerne skal afhente effekterne 

samme dag, da der 

ikke er kapacitet til betryggende 

opbevaring af materiellet 

i skolebigården. Bliver det 

ikke straks afhentet, vil det 

komme til at stå ubevogtet i det 

fri med fare for forringelse og 

tyveri. Erfaringsmæssigt bliver 

rammerne hurtigt jordslåede 

hvis de står udendørs på denne 

årstid. Foreningen påtager sig 

intet ansvar for materiel, som 

ikke afhentes samme dag. 

HUSK: Du (god tid i forvejen) 

skal ringe til Heino, Tappernøje 

for at bestille, hvor meget voks 

du skal have leveret + rammemål, 

hvis du vil have kunsttavler 

leveret retur sammen med de 

vaskede rammer, eller du ønsker 



evt. andre varer leveret. 

Jens Madsen 

Hammel B.F. afholder møde 

tirsdag den 25. november kl. 

19.30 på restaurant Skovbakken 

i Odder. Erling Bech kommer og 

fortæller om andre driftsformer 

for biavl. Se i øvrigt fælles annonce 

i bladet. 

P.f.v. Kurt Eriksen 


afholder tirsdag den 9. december 

kl. 19.30 adventshyggeaften 

på Naturskolen hvor der serveres 

gløgg, æbleskiver og hvor vi 

har pakkeauktion. Medbring en 

pakke til en værdi af mindst 20,kr. 

Bestyrelsen 

Nordfyns B.F. afholder fællesmøder, 

se under De fynske 

Bivenner. 

Lene Christensen/Kaja & Aage 

Oksbjerg 


afholder medlemsmøde i december 

på Engelsborgskolen i 

Lyngby kl. 19.30 hvor konsulent 

Flemming Vejsnæs vil fortælle 

os om Apimondiakongressen og 

noget om varroasituationen. 

Det vil foregå i lokale nr. 13. 

Kaffe, te, øl og vand kan købes 

som sædvanligt og gæster er 

velkomne. 


Nordthy, Sydthy-Thyholm og 

Morsø B.F. afholder fællesmøde 


1998 kl. 19.30 på Vildsund 

Strand. Stefan Kristensen, 

Brædstrup holder foredrag over 

emnet: Fra nektar til honning og 

andre biprodukter: Pollen, propolis, 

Gele Royal. 

Stefan Kristensen har drevet biavl 

i over 15 år i hjemmelavede 

opstabling- og trugstader. Honningen 

sælges uopvarmet i glas. 

Desuden produceres og sælges 

specialprodukter med propolis, 

pollen, Gele Royal og bivokslys. 

Mød op og hør mere om nye 

spændende sider af biavlen. 

P.b.v. Søren Nielsen 


fællesarrangement sammen 

med 7 andre lokalforeninger 

tirsdag den 25. november kl. 

19.30 på Skovbakken i Odder, 

hvor Erling Beck, Hvalsø kommer 

og fortæller om sin biavl. 

Tilmelding på tlf. nr. 86 55 12 61 

senest den 24. november. Se 

også annoncen „Fællesarrangementer 

andet steds i 

bladet. 

Pbv. Peter Stougaard. 

Randers og Omegns B.F. afholder 

møde mandag den 24. 

november kl. 19.00 på Kulturhuset 

i Randers, lokale 3, 2. sal. 

Erling Bech, Hvalsø vil fortælle 

om årets gang i bigården, 

erhvervsbiavl i trugstader, 

dronningavl. Erling Bech er 

erhvervsbiavler. Foredraget er 

ledsaget af lysbilleder. Mød op 

til en rigtig biaften. Alle er velkomne. 

Kaffe medbringes til 

pausen. 


Salling og Fjends B.F. afslutter 

igen i år kalenderåret med 

lidt julehygge. Det bliver også i 

år med rulning og støbning af 

vokslys og figurer og pynt. Vi 

prøver i år med Amerikansk lotteri, 

hvor der er fine gevinster 

at vinde, bl.a. parrede dronninger 

til levering næste forår. Der 

ud over er der selvfølgelig 

gløgg, æbleskiver og sodavand 

til børnene. Gå ikke glip af 

denne mulighed for en hyggelig 

aften med hele familien. Pris 

pr. voksen ca. 15 - 20,- kr. Børn 

gratis. 

Tilmelding tlf. 97 59 51 95 



sammen med de 

østjydske biavlerforeninger fælles 

arrangement den 25. november 

kl. 19.30 på Restaurant Skovbakken 

i Odder med erhvervsbiavler 

Erling Bech. Se fællesannonce. 



torsdag den 27. november kl. 

19.00 hyggeaften på Jernbjerggården, 

Elmedalsvej i Slagelse 

for biavlere med familie og venner. 

Hver deltager medbringer 

en pakke der enten sælges på 

auktion eller indgår som gevinst 

i det planlagte bankospil, hvortil 

der kan købes bankoplader 

for et beløb af kr. 5,- pr. plade. 

Ud over auktion og bankospil vil 

der blive serveret gløgg, æbleskiver, 

kaffe og brune kager. 

Mød op og vær med til at gøre 

aftenen til en hyggeaften samt 

støt op om din biavlerforening.

Alle foreningens medlemmer 

samt deres familie ønskes en 

glædelig jul og et godt nytår. 



afholder møde tirsdag den 

25.11. kl. 19.00 på Østre Skole, 

Østre Skolevej, Svendborg. 

Emne: Produktion af honningmarcipan. 

Pris: 20 kr + materialeforbrug. 

Tilmelding til Gunnar 

Mikkelsen. Tlf. 62 25 21 87 senest 

den 23. nov. 

Pbv. Gunnar Mikkelsen 


møde mandag den 24. november 

kl. 19.00 på Grønnegades 

kaserne, lokale 219. Der vises en 

film, derefter vil vi snakke om 

honning, så tag venligst en dåse 

med uden etikette. Så vil vi 

hygge med gløgg og æbleskiver 

m.m., herunder lotteri, så hvis 

nogen har lyst til at give en 

pakke siger vi tak. Tag kone og 

børn med og lad os få en hyggelig 

aften. 


Sydthy-Thyhholm B.F. afholder 

møde lørdag den 22. november 

kl. 14.00 i skolebigården 

på Ingesbjergvej. Vi tæller mider 

efter behandling med alle 

lovlige midler, og tager stilling 

til eventuel ekstra bekæmpelse 

på grund af re-invasion eller ineffektiv 

bekæmpelse. Selvfølgelig 

kontrollerer vi at familierne 

er „viserigtige“ og er klar til den 

kommende vinter. Mød op og se 

hvordan bifamilierne ser ud 

netop nu. 

Ole Holst Dissing 

Vestfyns B.F. afholder fællesmøder, 


Bivenner. 


Oksbjerg 

Vindinge herreds B.F. afholder 

fællesmøder, se under De 

fynske Bivenner. 


Oksbjerg 

Østfyns B.F. afholder fællesmøder, 


Bivenner. 


Oksbjerg 

Ålborg B.F. afholder traditionen 

tro den årlige hyggeaften 

tirsdag den 9. december kl. 

19.30 i skolebigården. Foreningen 

er vært ved en omgang 


gløgg og æbleskiver. Mød op og 

få en god sludder om året der 

er gået. 



til fællesarrangement tirsdag 

den 25. november kl. 19.00, 

denne gang i Odder. Foredraget 

er denne gang med Erling Bech 

om hans biavl og dronningavl. 

Se fællesannonce andet sted i 

bladet. 


Morsø B.F. afholder generalforsamling 

torsdag den 27. november 

kl. 19.30 på Morsø Land- 


brugsskole, Mosegårdsvej 10, 

Vodstrup. Dagsorden i følge 

vedtægterne. Efter generalforsamlingen 

kommer bisygdomsinspektør 

og hobbybiavler 

Frank Yde, Hurup og fortæller 

om biavl i trug- opstablingsstader 

med topisolering. Frank 

Yde har også været den største 

biavler i Ugandas næststørste 

by. Kom til et inspirerende foredrag 

om biavl med varroa og 

afrikanske bier. 


Nordvestsjællands B.F. afholder 



Mørkøvhallen. Dagsorden i 

følge vedtægterne. Forslag der 

ønskes behandlet på generalforsamlingen 

skal være formanden 

i hænde senest 8 dage før. 


Børge Gert Olsen holde et spændende 

foredrag om Kongens 

Møller. 

P.b.v. Frederik H. Eriksen 


afholder generalforsamling tirsdag 


på Nørre Snede centralskole, 

biologilokalet. Kaffe medbringes. 

Se den udsendte dagsorden. 


Skanderborg og Omegns B.F. 


torsdag den 20. november kl. 

19.30 i SID’s lokaler på Villavej. 

Dagsorden i følge lovene. Foreningen 

er vært ved et kaffebord 

med brød fra byens bedste 

bager. Kom og gør din indflydelse 

gældende, her risikerer 

du ikke at blive valgt til noget. 

Vi har aftalerne på plads - på 

forhånd. 

Leif Eriksen 


Her er masser af julegave ideer: 

Juletilbud !!! Refractometer 

Mål honningens vandinhold. 

Refractometer 

med indbygget temperaturkompensation. 

Spørg efter prisen 









A /S 

Creme og lotion m/bivoks 

Honningsæbe,shampoo 

og brusegelé Honningbolcher 

Propolis drageer Hostesaft 

med propolis 

Mjød, Bullybier, 

Og alle de andre Biting: 

Bistader, Røgpuster, 

Indlodningsapparat, 

Dampvokssmelter, 

Beklædning, Skrællekar, 

El-skrællehøvl, Slynger, 

Sisystem, Aftapningsbeholder,Aftapningsmaskine,Optøningsapparat, 

Lærbog i Biavl, 

Dronningavlsartikler, 

Rugemaskine, 

Insemineringsapparat, 

Befrugtningskasse og 

meget meget mere 



TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 


12 

December 


Bedre tider 

for biavlen 

Side 350 

Månedens 

arbejde 

Side 351 

Lyng & 

honning 

Side 355 

Ondartet 

Bipest 

Side 358 

Biåret 97 

Side 362 

Formandsmøder 

Side 363 

Kort 

Side 364 

Annoncer 

Side 367 

Møder 

Side 378

350 

131. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 



Hjemmeside: http:// 

home4.inet.tele.dk/dbf 






Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 



Deadline Januar-nr.: 

Torsdag 18. december. 

Deadline Februar-nr.: 

Onsdag 21. Januar. 

Oplag: 5200 



Forsidefoto: Vi håber at fordrive 

de dårlige tider for biavlen med 

denne kube ! Tidsskriftet ønsker 

alle godt nytår og velkommen i 

det nye år. Foto Fl.Vejsnæs 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 


BEDRE TIDER FOR BIAVLEN! 

Det hænder, at man får et lille øjeblik til overs midt i travlheden, 

hvor tankerne får frit løb. I sådan en stund vælder minderne 

måske frem om tidligere biavlssæsoner med masser af honning og 

uden bekymring for varroamider. Til forskel herfra ser alt sort ud 

nu. 

Minderne er ofte gode - ind imellem for gode. Men vi kan ikke 

løbe fra, at de sidste år har været særdeles problematiske for biavlen 

i Danmark. Årtiers største vinterdød, alvorlige og dyre ændringer 

på honningmarkedet, vigende antal af biavlere og færre medlemmer 

af Danmarks Biavlerforening. 

Mødet imellem fortidens idyl og nutidens problemer må ikke 

få os til at give op. Så taber vi nemlig fremtiden på gulvet. 

Som nytårsfortsæt for 1998 vil jeg gerne have ønsket: Bedre tider 

for biavlen. 

Det kommer ikke af sig selv, men hvis vi alvorligt og ærligt ønsker 

at overleve de problemer, vi har lige nu, så kan det lade sig 

gøre gennem hårdt arbejde og fælles indsats. 

Mine visioner går bl.a. på: 

❀ En afklaring af spørgsmålet om “den grønne” eller “økologiske” 

biavl og honningproduktion. 

❀ Styrkelse af salget af specialhonning, f.eks. “biavlerhonning”. 

❀ Fordrageligt samarbejde mellem biavlere og grossister omkring 

salg af honning med Danmarks Biavlerforenings etikette. 

❀ Videre udvikling af og tilslutning til de “grønne” 

varroabekæmpelsesmetoder, som bruges og anbefales. 

❀ Tæt og fortroligt samarbejde imellem medlemmer, 

lokalforeninger, hovedbestyrelse og sekretariat. 

❀ Øget medlemstal. 

❀ Biavl og honning frem i lyset som noget alle i Danmark kender 

til. 

Med håbet om bedre tider for biavlen vil jeg ønske alle 

en glædelig jul og et godt nytår! 


Fomand for Danmarks Biavlerforening


Idé-boks! og tak for i år. 

Dette er så mit sidste indlæg 

som skribent af månedens 

arbejde, og netop derfor 

har jeg valgt at skrive 

om helt andre emner end 

ellers. Dog vil jeg starte 

med at rette en fejl, der var 

i november artiklen, og så 

runde emnet vinterbi af. 

RETTELSE 

I skema 11.7 (sidste nr. af 

TfB) om luftfugtighed samt 

i den dertil hørende tekst 

står der cm 3 . Det skal rettelig 

være m 3 , altså kubikmeter, 

ellers vil skemaet og 

teksten være det rene vås. 

Undskyld fejlen. Den blev 

desværre overset trods flere 

korrekturlæsninger. PS: 

„Ved Ø maxitemperatur“ 

betyder gennemsnit af 

maksimumtemperaturer 

målt over fem på hinanden 

følgende dage. Visa versa 

for minimumstemperatur. 

VINTERBIER 

Som tidligere nævnt har 

disse bier en afvigende adfærd 

fra øvrige arbejderbier 

ved at de gennem optagelse 

af megen pollen 

gemmer foderreserver i deres 

fodersaftkirtler og i 

form af et tykkere fedtlag 

på kroppen (fig. 12.0). 

Dette er med til at sikre 

dem et langt liv, som også 

sætter dem i stand til at opfostre 

yngel i senvinteren, 

selvom der ikke er mulighed 

for træk henholdsvis 

pollenindbæring i februar/ 

marts/april måneder. Vinterbiernes 

livsprogram er ændret 

således, at de ikke allerede 

efter otte dage begynder 

med yngelplejen; men 

først i en alder af seks måneder, 

altså først senvinter / 

næste forår. 

PIL 

I februar skrev jeg om pil 

som pollenleverandør. Nu 

vil jeg vise jer lidt om, hvad 

pil kan anvendes til i dagligdagen, 

hvis man sørger 

for at få klippet/høstet pilen 

i efteråret og derefter 

tørret. Siden hen starter 

processen for noget af arbejdets 

vedkommende 

med, at man minimum otte 

dage før lægger de høstede 

pilekviste i blød i en balje 

vand. Denne proces er nødvendig 

for at blødgøre pilen, 

så den kan anvendes til 

at flette med. Hos os anvendes 

pilen blandt andet til at 

flette kurve med. På fig. 

12.1 er vist et lille udvalg af 

vores produktion af kurve. 

Pil fås i mange farvevarianter, 

og en af de spændende 

ting ved fletning af 

en kurv er farvespillet i den 

færdige kurv. Anvendes der 

friske pilegrene blandet 

med førnævnte opblødte 

pilegrene får du en kurv 

der forandrer farve efterhånden 

som de friske pil 

tørrer. Et tip, hvis du har/ 

anskaffer dig pilekurve, så 

stil dem ud i regn eller under 

bruseren af og til. Herved 

forlænges deres levetid 

samt kurvene spænder sig 

op og farverne får nyt spil. 

Til juledekorationer etc. laver 

vi blandt andet små nisser 

som vist på fig. 12.2. Her 

er virkelig en opgave, som 

børn og børnebørn kan 

tage del i. Desuden kan der 

produceres en masse i løbet 

af ingen tid. Lige noget for 

små utålmodige poder. På 

Af 

Lloyd 

Steengaard 


6000 Kolding 

Tlf. 75 53 59 95 

12.0 Vinterbiens 

fedtlag. 


12.1. Pileflet 

12.2. Pil til 

jul og børn 

352 

biblioteket kan du finde 

flere gode bøger om pilefletning. 

11 RAMMER 

Jeg har i mine artikler til nu 

altid talt om 10 rammer i et 

magasin. Dette har jeg 

gjort for ikke at forvirre begreberne. 

Ved mine egne 

bier anvender jeg i visse pe- 


rioder 11 rammer per magasin. 

For efterhånden 

mange år siden bemærkede 

jeg ved læsning af artikler 

om forskellige racer af honningbier, 

at der var forskel 

på afstanden mellem 

tavlerne i det område, hvor 

yngelen findes. Hvilket 

medfører større eller mindre 

bigang mellem 

tavlerne. Dette førte til, at 

jeg i 1988 fik Svend Pedersen, 

Vonsild til at fremstille 

500 Hoffmanns-rammer, 

hvor afstanden fra midtramme 

til midtramme er 33 

mm (se fig. 12.3), og ikke 

de sædvanlige 35 mm for 

Hoffmanns-rammer henholdsvis 

38 mm for rammer 

med hjørneklodser. Hvad 

ville jeg så opnå med dette? 

Jo, jeg ønskede mig en hurtigere 

forårsudvikling, end 

mine bier havde med almindelige 

Hoffmanns-rammer. 

Om det lykkedes? Ja til 

fulde. Ideen er følgende: 

Bierne indvintres på 11 

rammer. Denne mindre 

bigang medfører, at bierne 

får nemmere ved at holde 

den rette varme i yngellejet, 

og min erfaring er, at 

yngellejet også er større i 

foråret end ved rammer 

med normal afstand på 38 

mm. Når bierne når tidspunktet 

for 1. udvidelse (se 

TfB nr. 4, side 96) rykker jeg 

den midterste tavle op i det 

magasin, der sættes 

ovenpå, og de resterende 

tavler fordeles jævnt i det 

nederste magasin, så der 

bliver cirka 38 mm fra midtramme 

til midtramme. Det 

er ikke svært at opnå denne 

afstand, da det svarer til at 

sætte en finger ned mellem 

bærelisterne udenfor 

„afstandsklodsen“. Herefter 

indeholder begge magasiner, 

og fremtidige ligeså, 10 

rammer. Øvrige rammer i 

det øverste magasin er 

kunsttavler. Resultatet er, at 

du har større bifamilier i 

maj måned, og dermed opnår 

du også større udbytter 

end ellers. I dag har jeg 

1200 rammer med den reducerede 

afstand til mine 

10 familier. Systemet er ligeledes 

afprøvet af Svend

12.3. Hoffmansrammer 

med 33 mm afstand 

Pedersen på 50 bifamilier 

med samme resultat. 

SMÅFAMILIER 

indvintrer jeg ved hjælp af 

den på fig. 12.4 viste foderkasse. 

Ideen stammer fra 

Broder Adams anvendte foderkasse. 

Her dog tilpasset 

norsk mål samt at den bruges 

til fodring af 3-linger. 

Den rummer 15 liter Apiinvert, 

og passer dermed til 

indholdet af den 15 kg 

spand som forhandlerne 

sælger med Api-invert. Jeg 

opfatter 3-linger, som en 

bifamilie med 3 dronninger, 

og fodrer derfor 3-lingerne 

som var de en familie, der 

dog skal have lidt mere foder 

end normalt. Foderkassen 

er fremstillet af 9 

mm krydsfiner, og har følgende 

udvendige mål: 

længde: 423 mm 

bredde: 423 mm 

højde: 118 mm 

indvendig 

dybde: 100 mm 

Bemærk der er sat en 

liste med nedenstående udseende 

på udvendig så kassen 

„låser“ med magasinet. 

Det indvendige „tårn“ har 

følgende udvendige mål: 

højde: 80 mm 

bredde: 50 mm 

længde: 69 mm 

og er placeret over et 

hul boret i bunden af kassen 

på Ø 20 mm. 

Som det fremgår af billedet, 

er der ingen flyder 

eller andet til bierne at gå 

på. De må holde sig fast til 

træet når de henter foderet, 

og det er fuldt tilstrækkeligt. 

Denne foderbakke 

bliver tømt helt af bierne 

og der er aldrig problemer 

med vildbyg som følge af 

fodring. 

SVAR 

Sidste måneds artikel sluttede 

med et spørgsmål og 

her følger svaret. Jeg parrer 

normalt dronninger i 3linger 

eller i Kielerkasser. 

Hvis Kielerkasserne ikke 

skal anvendes flere gange 

til parring samt efter sidste 

hold dronninger, sætter jeg 

en kunsttavle (helramme 

NM) i en 3-ling afdeling 

samt en tavle med udløbende 

yngel, hælder ca. ½ 

liter bier ved. Lader herefter 

3-lingen stå i cirka ½ 

time så eventuelle „gamle“ 

bier kan flyve tilbage til stadet, 

hvor bierne blev taget 

fra. Når jeg er nået hertil, 

tager jeg Kielerkasserne 

med dronninger i og sætter 

de 4 tavler fra Kielerkassen 

med bier og dronning over 

i en NM ramme som er 

fremstillet til formålet (se 

fig. 12.5). Det var et udsnit 

af dette billede, der blev 

vist i novemberartiklen. Nu 

bliver dronning og bier fra 

Kielerkassen, såvel som bierne 

i 3-lingen oversprøjtet 

med sukkervand (ca. 40% 

opløsning). Oversprøjtningen 

svarer til, at de blev 

sprøjtet med mælkesyre. 

Det er rigeligt, altså lidt 

men godt. Herefter sætter 

jeg rammen ned til yngeltavlen 

i hvert delrum i 3- 

12.4. Foderkasse 

til 3linger. 


12.5. Optimaludnyttelse 

af 

tavler fra 

parrefamilier. 

354 

lingen, og 3-lingen lukkes. 

Ikke noget med at anvende 

avispapir eller bur. Metoden 

virker hver gang. Jeg har 

endnu aldrig mistet dronninger, 

når jeg indfører 

dronninger på denne måde. 

Fordelen ved denne metode 

er blandt andet, at yngelen 

i de små Kielerrammer udnyttes 

fuldt ud. Småfamilierne 

kommer også 

hurtigt til at fungere som 

en helhed. Det er specielt 

vigtigt, når du skal lave 

årets sidste 3-linger omkring 

1. august. 

LITTERATUR 

Bortset fra TfB findes der 

desværre ikke rigtig bøger 

på dansk, der går ud over 

begynderstadiet. Derfor må 

du ty’ til udenlandske forfattere. 

Jeg vil anbefale nedennævnte 

bøger selvfølgelig 

under forudsætning 

af, at du er i stand til at 

læse sproget. Visse af de 

nævnte bøger har bidraget 

med oplysninger til de artikler 

jeg har skrevet i år. 


Josef Bretschko: 

„Naturgemäse Bienenzucht“. 

Efter min mening 

nok den bedste bog for viderekomne 

biavlere. Bogen 

går meget på en 

erhversorienteret drift. Friederich 

Ruttner: 

„Naturgeschichte der 

Honigbienen“. Et must hvis 

du vil vide noget om stort 

set alle honningbier på kloden. 

Har intet med praktisk 

biavl at gøre; men omtaler 

biracerne og deres kendetegn, 

udvikling etc. Dadant: 

„The Hive and the Honey 

Bee“. Det amerikanske hovedværk. 

Rolf Lunder: 

„Håndbok i birøkt“. Uanset, 

at det er en gammel bog, er 

det en bog, alle biavlere såvel 

begyndere som viderekomne 

burde læse mindst 

én gang i deres liv. Selv om 

den er på norsk kan du som 

dansker sagtens læse den, 

for den er skrevet på et letforståeligt 

norsk. 

TAK 

Til slut vil jeg sige tak til de 

mange fra ind- såvel som 

udland, for deres respons 

på mine artikler. En ganske 

særlig tak til de udenlandske 

læsere, der har ringet 

langvejs fra for at få uddybet 

et emne henholdsvis 

diskuteret en detalje. Det 

har imponeret mig, at de 

har villet ofret mange 

penge på telefonsamtaler, 

for samtalerne var ikke kun 

på 5 minutter, og til og med 

har enkelte ringet flere 

gange. Det er dejligt med 

ny viden/ erfaringsudveksling. 

Ligeledes siger jeg tak 

til redaktøren for at 

„lokke“ mig til at skrive, 

også selvom det blev med 

kort frist. Det giver grundlag 

for eftertanke, når ens 

ord skal sættes på papir 

samt tilpasses en given spalteplads. 

Ærbødigst

LYNG OG HONNING 

Honning - et tegn på rigdom og lykke, er en sætning fra en 

nyudkommet bog om lyng og honning. Bogen har mange 

spændende opskrifter og ideer til udsmykning, altsammen 

hvor ingredienserne lyng, honning eller bier indgår. Vi har 

plukket lidt i bogen. 

I Bibelen, i Det gamle Testamente bliver det 

forjættede land beskrevet som landet, der 

„flyder med mælk og honning“ (Anden 

Mosesbog, kap. 33, 3-4). Honning har altid 

været et tegn på rigdom og lykke. 

I tidligere tider forestillede man sig, at 

honning var gudernes føde, og som gennem 

andre tider blev honning et symbol på 

rigdom og lykke. Man brugte honning såvel 

i madtilberedningen som ved ofringer. Hos 

vikingerne fortæller sagaerne om den 

stærke mjød, der flød så rigelig i vikingeguden 

Odins eventyrlige kongeborg Valhal. 

Der kom mjøden i en stadig strøm fra geden 

Heidrum, der stod på Valhals tag og åd af 

DEKORATION AF 

HONNINGGLAS 

Selvklæbende plastic i hvid, gul, sort og 

orange, sort tusch på spritbasis, lyngfarvet 

bomuldsstof, smalt silkebånd, siksak-saks. 

1. Overfør motivet til plastic efter 

skabelonen. Det er nemmest at tegne 

spejlvendt på plasticens papirbagside. 

2. Klip delene ud og klæb dem fast på 

det rengjorte glas. 

3. Skriv på mærkaten med den sorte 

tusch. 

4. Klip en cirkel ud i bomuldsstof, der er 

løvet fra det vidtberømte træ Yggdrasil. I 

sagaernes tid vidste de almindelige dødelige, 

at mjød måtte de komme til på anden 

vis. Møjd var en drik, de skulle fremstille, 

og det blev den blandt andet ved brug af 

honning. Senere i middelalderen betragtede 

man stadig honning som en yderst 

værdigfuld, dyrebar og sjælden vare. Man 

brugte honning medicinsk, og som i græsk 

og romersk storhedstid blev honningen 

også brugt til at fremstille konfekt. 

Sukker har vi kun kendt til de sidste 

par århundreder. Da sukkeret var meget 

dyrt på grund af transporten fra fjerne 

lande, holdt menigmand sig til honning. 

6 cm større end lågets diameter. Brug en 

siksak-saks til at klippe med. 

5. Bind stoflåget fast i toppen af glasset 

med et smalt stykke silkebånd i en 

matchende farve. 

Uddrag af 

bogen 

Lyng og 

honning. 

Skrevet af 

Bogø m.fl. 

Forlaget D3 


LYNGKORT MED OVERRASKELSER 

Farvet karton, kraftigt smørrebrødspapir (kalkerpapir), 

sytråd, sort tusch, lim, tape. 

356 

1. Fold et stykke karton 21 x 15 cm på midten. 

2. Klip kortets dele ud i farvet karton efter skabelonen. 

3. Klip 8 blomster ud til kortets forside og lim dem fast til 

stænglen. 

4. Buk honningkrukken langs bukkestregerne, brug evt. 

en nål til at forridse med. 

5. Lim krukken fast på kortet. Skriv teksten med en sort 

tusch på mærkaten. 

6. Buk låget langs bukkestregen og lim det firkantede 

stykke karton fast på bagsiden. 

7. Klip bier ud i farvet karton. Lim dem sammen og tegn 

øjne og striber på begge sider af bien med sort tusch. 

8. Lim stykker af sytråd fast under biens vinger og lim 

med tape snorene fast på bagsiden af det firkantede 

stykke karton. 

HONNING-OSTEKAGE MED BLÅBÆR 

Portionen passer til en almindelig springform med 

diameteren 20 cm. 

Mørdej med mandler: 4 dl hvedemel, 1 dl 

honning, 100 g skoldede smuttede og finthakkede 

mandler, 150 g kold margarine (eller smør) skåret i 

mindre stykker, 1 æg, 1 tsk. vanillesukker. 


Fyld: 3 æggeblommer, ½ dl 

honning, 200 g flødeost 

(Philadelphia), 1 dl ymer, 300 g 

blåbær, saft af usprøjtet citron, 1 tsk. 

vanillesukker, 2 spsk. hvedemel, 3 

æggehvider. 

En smurt springform, plastfilm. 

1. Kom mel, honning, hakkede 

mandler, stykker af koldt fedtstof, æg 

og vanillesukker i en skål eller en 

foodprocessor. Rør hurtigt alle 

ingredienserne sammen til en smuldret 

dej. 

2. Tryk dejen sammen, dæk med 

plastfilm og sæt den i køleskabet i ½ 

time. 

3. Sæt ovnen på 175° C. 

4. Beklæd springformen med mørdejen. 

Prik bunden med en gaffel. Sæt 

formen koldt. 

5. Pisk æggeblommer og honning sammen i en 

foodprocessor. Rør evt. melet i. Pisk æggehviderne 

stive og vend dem i ostemassen. 

6. Tag springformen ud af køleskabet og hæld 

massen i. Glat overfladen. 

7. Bag kagen i 1-1¼ time, eller til fyldet er stivnet. 

8. Tag tærten ud af formen og lad den blive kold 

(kagen vil falde lidt sammen). Løsn derefter 

forsigtigt kanten og sæt kagen koldt, til den 

skal serveres.

BAKLAVA 

20-25 stk. 

Baklava er små delikate græske honning- og nøddekager i 

forskellige udformninger. Her er en opskrift, der giver 

rudeformede kager. Kagerne kan serveres til eftermiddagskaffen 

eller -teen. 

500 g filo-dej, 250 g smeltet smør, 20-25 hele nelliker. 

Fyld: 250 g finthakket pistaciekerner, 250 g finthakkede 

mandler, 50 g smør, 1 tsk. stødt kanel. 

Sukkerlage: 2 dl sukker, 2½ dl vand, 2 dl honning, revet skal 

og saften af 1 citron. 

1 lille bradepande (23 x 32 cm), evt. 1 sukkertermometer 

1. Sæt ovnen på 175° C. 

2. Bland ingredienserne til fyldet sammen (finthakkede 

pistaciekerner og mandler, smør og stødt kanel). 

3. Pensl bradepanden med smeltet smør og beklæd den 

med 1/3 af filo-dejen. Pensl hvert ark med smør og tryk 

dejen ned i hjørnerne og siderne og skær overflødig 

dej af med en skarp kniv. 

4. Pensl filoen med smeltet smør og skær den diagonalt 

ca. 1½ cm i dybden, så der kommer et rudemønster (6 x 

6 cm). Stik en nellike ned i hver rude. 

5. Bag kagen til overfladen er gyldenbrun (1 time). 

6. Sukkerlage: Varm vand og sukker op til sukkeret er 

opløst. Tilsæt honning og kog lagen til den kan formes 

som en blød kugle mellem fingrene (115° C, pas på for 

høj temperatur så er testen for farlig for fingrene!). 

7. Lad massen afkøle og tilsæt reven citronskal og 

citronsaft. 

8. Hæld lagen over baklava’en så snart den tages ud af 

ovnen. Før en skarp kniv gennem lagene, så lagen også 

når de nederste lag. 

9. Lad baklava’en køle af i formen og opbevar den deri. 

10. Skær ruderne helt igennem, når kagen skal serveres. 

Kagen kan gemmes i op til 2 uger. 

Man kan bruge valnødder i stedet for pistacienødder, og 

man kan bruge butterdej i stedet for filo-dej. Så skal der 

kun pensles med halvt så meget smør. 

Lyng og Honning 

Jette Bogø / Helge Stig / Svend Ahnstrøm 

Forlaget D3 1997. 50 sider. 

Bogen kan bla. købes i Danmarks Biavlerforenings 

salgsafdeling. 

Pris 134,40 excl. moms 168,00 incl. moms 


Symposium om ondartet 

bipest 

Camilla J. 

Brødsgaard & 

Henrik Hansen 

Danmarks 

Jordbrugs- 

Forskning, 

Forskergruppe 


358 

Et af hovedtemaerne ved Apimondia-kongressen i Antwerpen var: 

Udvikling mod alternativ bekæmpelse af bisygdomme. Altså et 

tema om bekæmpelse uden brug af pesticider eller medicin. Da 

ondartet bipest er et stigende problem i mange lande, blev der 

afholdt et symposium om denne sygdom. Bipest-symposiet var 

arrangeret af Tierhygienisches Institut Freiburg i Tyskland og 

Forskergruppe Biavl. 

Bakterien, der er årsag til 

ondartet bipest, blev bestemt 

af G. F. White i 1903. 

Han gav den navnet Bacillus 

larvae. White kaldte sygdommen 

American 

foulbrood (amerikansk bipest), 

fordi undersøgelserne 

blev foretaget i USA (staten 

New York). I Danmark har vi 

givet sygdommen navnet 

ondartet bipest. I 1996 blev 

bakteriens navn ændret til 

Paenibacillus larvae larvae 

(Heyndricx og medarbejdere) 

og blev således henført 

til en underart af 


Paenibacillus larvae. En anden 

underart er Paenibacillus 

larvae pulvifaciens, 

som er årsag til en bipest 

lignende sygdom, der kaldes 

“powdery scale disease”. 

Denne sygdom er kun 

registreret i USA. Tidligere 

har vi dog fundet denne 

bakterie i honning fra Mexico, 

som var indkøbt i Danmark. 

I modsætning til 

“powdery scale disease” er 

ondartet bipest spredt til 

alle områder med honningbier 

bortset fra de afrikanske 

lande syd for Sahara. 


I forbindelse med hovedtemaet 

for kongressen 

er det værd at huske på, at 

omsætning, hvor der netop 

ikke bruges medicin, er en 

meget tidlig metode til bekæmpelse 

af ondartet bipest. 

Metoden blev foreslået 

af Schirach allerede i 

1769, og i begyndelsen af 

dette århundrede blev den 

“genopdaget” af McEvoy. 

Metoden, som fortsat anvendes 

i flere lande bl.a. i 

Danmark, medfører i sin 

enkleste form, at bier fra 

syge bifamilier rystes over i 

rengjorte stader uden udbyggede 

tavler. 

KAN BIPESTBAKTERIEN 

UNDERTRYKKE DELE 

AF HONNINGBIENS 

IMMUNFORSVAR? 

Insekter reagerer på bakterie-infektioner 

ved hurtig 

Tavle med ondartet bipest. 

Bipestbakterien 

kan undertrykke en del 

af biernes immunforsvar, 

hvilket er en årsag til, at 

sygdommen er så alvorlig.

Smitteforsøg med ondartet 

bipest kan udføres på 

mindre øer i Danmark. 

Når bierne skal inficeres, 

fodres de med honning 

tilsat bipestsporer. Forsøgene 

har bl.a. vist, at 

mange bifamilier er kraftigt 

inficeret, uden at de 

viser kliniske symptomer. 

og kortvarig dannelse af et 

stort antal peptider (kæder 

af aminosyrer), som findes 

flydende i blodvæsken. 

Disse har en kraftig antimikrobiel 

aktivitet. Denne 

del af immunforsvaret, der 

således foregår uden hjælp 

af blodceller, kaldes det 

humorale-immunforsvar (latin: 

humor = fugt). Den anden 

del kaldes tilsvarende 

det cellulære immunforsvar 

og involverer mange forskellige 

aktiviteter fra blodceller, 

som er udviklet til at 

ødelægge mikroorganismer. 

Zdzislaw Glinski fra 

Landbrugsuniversitetet i 

Lublin, Polen har i adskillige 

år arbejdet med undersøgelser 

af insekters og specielt 

honningbiers immunforsvar. 

Hans tidligere undersøgelser 

har vist, at det 

humorale immunforsvar i 

kropshulen hos honningbien 

hovedsageligt skyldes 

forskellige antibakterielle 

immun-proteiner, som alle 

kan dannes og aktiveres 

ved infektion. 

Det humorale immunforsvar 

er således en væsentlig 

del af honningbiens 

måde at beskytte sig mod 

bakterielle infektioner på. 

Glinskis laboratorieundersøgelser 

af bipestskorpe- 

udtræk har vist, at disse indeholder 

en immunhæmmer 

med specifik proteaseaktivitet, 

dvs., som kan nedbryde 

bestemte immun-proteiner 

hos bl.a. honningbier 

og voksmøl. Undersøgelserne 

viste videre, at når immun-proteinerne 

hos honningbier, 

blev udsat for proteasen 

fra bipestbakterien, 

mistede de al antibakteriel 

aktivitet mod Escherichia 

coli (E. coli er en almindeligt 

forekommende tarmbakterie 

hos mennesker og 

dyr). 

Resultaterne viser altså, 

at bipestbakterien kan undertrykke 

det humorale 

immunforsvar og giver således 

en forklaring på, hvorfor 

ondartet bipest er en så 

alvorlig yngelsygdom. 

Glinskis undersøgelser 

viste desuden, at bipestskorper 

indsamlet fra forskellige 

bigårde adskilte sig 

fra hinanden mht. protease-aktivitet 

og som følge 


deraf også i evne til at ødelægge 

den antibakterielle 

aktivitet af immun-proteinerne 

hos insekter. 

Man kan således forvente, 

at ikke alene biernes 

forskellige nedarvede immun-mekanismer 

men også 

bipestbakteriens virulens er 

af betydning for udbredelse 

og spredning af sygdommen 

samt for infektionsforløbet. 


foretager i øjeblikket en 

indledende kortlægning af, 

hvorvidt der i Danmark findes 

forskellige bipeststammer 

og i bekræftende fald, 

om de har forskellig virulens. 

IMMUNITET OG 

VACCINE MOD 

ONDARTET BIPEST 

Rothenbuhler og medarbejderes 

forsøg i 1960’erne har 

vist, at bilarver, der er omkring 

1½ døgn gamle, som 

regel ikke er særlig modta- 


360 

gelige for ondartet bipest. 

Vore resultater med larver 

opdrættet og inficeret i laboratoriet 

har vist, at 3 

døgn gamle larver stadig 

kan inficeres med bipestbakterien. 

Dette kræver 

dog store sporemængder, 

og antallet af smittede individer, 

som udvikler sygdommen, 

er meget lavt. Resistens-mekanismerne 

er ikke 

fuldt klarlagt. Man mener 

dog, at den peritrofe membran 

i tarmen, som udvikles 

i takt med, at larven vokser, 

spiller en rolle. 

Eugene Rudenko fra 

Veterinærmedicinsk Institut 

i Kharkov, Ukraine præsenterede 

resultater, som kan 

være med til at klarlægge 

denne resistensmekanisme. 

Ved at fodre 5-7 døgn 

gamle larver med inaktiveret 

vaccine mod ondartet 

bipest (f.eks. varmebehandlede 

bakterier), er det muligt 

at stimulere både det 

cellulære og det humorale 

immunforsvar, som er involveret 

i den naturlige resistensmekanisme.Blodcellerne 

evne til at omslutte, 


ødelægge og optage mikroorganismer 

blev forøget efter 

fire ganges fodring med 

vaccinen. Desuden blev der 

observeret en stigning i 

lysozym-aktiviteten (stoffer 

i blodvæsken, som kan få 

mikroorganismer til at 

sprænges) og en stigning i 

indholdet af agglutininer i 

larvens blodvæske. Agglutininer 

er stoffer, der svarer 

til antistoffer hos hvirveldyr. 

Feltforsøg med vaccinen 

har bekræftet disse resultater. 

Når inaktiveret vaccine 

har denne virkning på 

larvens immunforsvar, vil 

man også kunne forvente, 

at levende bakterieceller vil 

få immunforsvaret til at 

reagere på tilsvarende 

måde. Dog er det i mange 

lande vanskeligt at udføre 

forsøg med levende bipestbakterier 

i bigårde pga. 

smitterisikoen. Men det er 

under alle omstændigheder 

helt nødvendigt at afprøve 

den inaktiverede vaccine på 

de følsomme larvestadier 

(op til 3 døgn gamle larver), 

hvis man skal kunne afgøre, 


Undersøgelse af 

honningprøver for 

bipestsporer er et væsentligt 

element i forebyggelsen 

af ondartet 

bipest. 

om vaccinen kan få en 

praktisk betydning i forebyggelse 

af sygdommen. 


HONNING FOR 

BIPEST-SPORER 

I 1930’erne udviklede 

Sturtevant en metode til 

undersøgelse af honning 

for bipest-sporer. Metoden 

var usikker og meget arbejdskrævende 

og fik derfor 

ikke stor udbredelse. I 

begyndelsen af 1980’erne 

udviklede Forskergruppe 

Biavl en ny og enklere metode. 

Undersøgelser viste, 

at bifamilier kan have honning 

kontamineret med P. 

l. larvae sporer, uden at de 

har kliniske symptomer på 

ondartet bipest. Af danske 

bifamilier, som blev undersøgt 

i perioden 1978-1981 

og 1985-1990 havde 9,7 % 

honning, der var kontamineret 

med P. l. larvae sporer, 

mens kun 3,7 % af bifamilierne 

også viste kliniske 

symptomer på ondartet bipest. 

Det er også vist, at der 

i mange tilfælde kan påvises 

P. l. larvae sporer i honning 

mindst året før, at bifamilierne 

får kliniske 

symptomer på sygdommen. 

Metoden er senere justeret 

til andre substrater 

og dyrkningsbetingelser af 

Tierhygienisches Institut 

Freiburg (Ritter & Kiefer) og 

Sveriges Lantbruksuniversitet 

(Nordström & Fries). 

Wolfgang Ritter fra 

Tierhygienisches Institut

Freiburg redegjorde på 

symposiet for den grundlæggende 

metodik for undersøgelse 

af honning og 

omtalte erfaringerne fra de 

sidste fem år, metoden har 

været anvendt i Baden- 

Württemberg. Erfaringerne 

af et meget stort undersøgelses-materialebekræftede 

vores tidligere resultater 

og har givet anledning til, 

at de tyske bekæmpelsesregler 

er ændret, så honningundersøgelser 

indgår i 

det forebyggende arbejde. 

Werner von der Ohe fra 

Niedersächsisches Landesinstitut 

für Bienenkunde, 

Celle i Tyskland fremlagde 

resultaterne fra en stor undersøgelse 

af honning og 

foder fra bifamilier i Nordtyskland. 

I undersøgelsen er 

der anvendt samme metode, 

som i de ovenfor 

nævnte undersøgelser, men 

dyrkningssubstratet er et 

andet. Undersøgelsen viser, 

at 3 til 7 % af prøverne var 

kontamineret med bipestbakterien. 

Bakterien er således 

heller ikke nærværende 

i alle tyske bifamilier. 

Undersøgelsen viste endvidere, 

at bipest-sporer kan 

påvises i honningen allerede 

to til tre år før, der er 

kliniske symptomer i bifamilierne. 

Undersøgelse af honning 

eller foderprøver fra 

bifamiliernes forråd indgår 

på nuværende tidspunkt i 

de nationale bekæmpelsesprogrammer 

i bl.a. Danmark, 

Australien, Finland 

og Tyskland. 

Dyrkning fra honning. På 

billedet ses en petriskål 

med kolonier af bipestbakterien. 

BRUG AF ANTIBIOTIKA 

Spørgsmålet om brug af 

medicin til bekæmpelse af 

ondartet bipest blev drøftet 

indgående i den afsluttende 

debat. I mange lande 

bl.a. USA og Østeuropa anvendes 

oxytetracyclin i bekæmpelsen. 

Inficerede bifamilier 

bliver således fodret 

med midlet bl.a. for at undertrykkebipest-infektionen, 

så familierne fortsat 

kan producere honning. 

Disse bifamilier vil dog i 

mange tilfælde få kliniske 

symptomer, hvis man holder 

op med at bruge medicinen. 

Rester af oxytetracyclin 

er fundet i honning. Ved 

fortsat brug er der endvidere 

risiko for, at bipestbakterien 

bliver resistent 

mod midlet. På grund af 

disse forhold og fordi 

oxytetracyclin anvendes til 

behandling af bakterie-infektioner 

hos mennesker, 

bør oxytetracyclin ikke anvendes 

i forbindelse med 


bekæmpelse, hvilket også 

var symposiets officielle 

konklusion. 

KONKLUSION 

Det blev konkluderet, at 

undersøgelse af honning 

kan være et væsentligt element 

i forebyggelsen af 

ondartet bipest. Den egentlige 

bekæmpelse bør foretages 

bl.a. med biavlstekniske 

metoder uden 

brug af medicin. Der bør i 

fremtiden anvendes øgede 

ressourcer på forskning i 

årsagerne til de stigende 

problemer med ondartet 

bipest samt i bedre forebyggelse 

og bekæmpelse af 

sygdommen. Der bør endvidere 

anvendes øgede ressourcer 

på uddannelse af 

biavlere. 

Forskergruppe Biavls 

indlæg på symposiet om 

rengøring af bistader 

forurenet med bipestsporer 

er bragt i Tidsskrift for Biavl 

nr. 11, 1997. 


BIÅRET 1997 

Af 

Flemming 

Vejsnæs 

362 

Sæsonen bød på en forholdsvis lav vinterdødelighed, 

middelmådigt sommertræk, tilfredstillende lyngtræk. 

UDVINTRING 

Efter en noget broget 1996 

sæson, var der nok mange 

biavlere, som imødeså 1997 

sæsonen med bekymring. 

Status blev dog en lav til 

middel vinterdødelighed 

langt de fleste steder. Den 

gennemsnitlige vinterdødelighed 

bliver således vurderet 

til at ligge på ca. 

Graferne viser billedet af den gennemsnitlige 

udvintring 1997 (venstre graf) og 

gennemsnitshøsten for sommertrækket 

1997 (højre graf). Kortene skal tages med 

forbehold. De er opbygget ud fra oplysninger, 

som er indhentet hos langt 

størsteparten (51) af vores 84 lokalforeninger 

ligeligt fordelt over hele 

landet. 


15%. En klar undtagelse er 

dog Nordjylland og Østfyn, 

hvor mange oplevede store 

vinterdødsfald. 

SOMMERTRÆK 

Et forholdsvis koldt forår, 

forårsagede en kun langsom 

udvikling af vores 

bifamilier. Hvilket da også 

gav sig udslag i en honninghøst 

under middel. Den 

totale honninghøst vil nok 

mange år fremover ligge 

under de sidste års totalhøst, 

da vi nu mangler 

biavlere og bier til at lave 

en stor total høst. 

Den gennemsnitlige 

honninghøst på ca. 30 kg, 

fordeler sig jævnt over hele 

landet. 

Honningprisen har 

igennem efteråret været 

stigende og ligger nu 

omkring 23-24 kr. 

LYNGTRÆKKET 

Lyngtrækket må til gengæld 

siges at være vellykket 

de fleste steder i det 

vestjyske. Gennemsnitshøsten 

lå på ca. 16 kg, men 

med områder, hvor der blev 

høstet over 30 kg. 

ÅRETS INDVINTRING 

Årets indvintring ser på 

nuværende tidspunkt godt 

ud. Bifamilierne sidder i 

fine klynger og har alligevel 

en fin stor størrelse. 

Dette lover godt for 

den kommende sæson.

FORMANDSMØDER 

Medlemstallet 

Hvordan får vi vendt nedgangen i 

medlemstallet? Det var hovedpunktet 

på formandsmøderne den 8. og 

9. november i Borup og Galten. 

Der var forud for møderne sendt 

spørgeskemaer ud til alle lokalforeningerne 

for at undersøge, hvad der 

sker lokalt. 

Besvarelserne viser, at frafaldet af 

medlemmer i de senere år hovedsageligt 

skyldes alder. Problemer 

med varroamider, 

og dårlige honningpriser 

bliver nævnt som 

medvirkende årsager 

sammen med stigningen 

i kontingentet. 

Det viser sig også, 

at årsagen til faldet i 

det samlede medlemstal 

i højere grad skyldes 

manglende tilgang af 

nye medlemmer end en 

kraftig stigning i frafaldet. 

På den baggrund 

blev det diskuteret, 

hvad Danmarks Biavlerforening 

og lokalforeningerne 

kan gøre for 

at sikre tilgang af nye 

biavlere. 

Der kom mange 

forslag. De foreninger, 

som har fremgang har 

været meget aktive i lokalsamfundet. 

De har været med på dyrskuerne, på 

hobbyudstillinger og haft fællesmøder 

med skov- og naturstyrelsen, 

fårefolk, haveforeningerne, og andre 

naturinteresserede. De har været aktive 

med udstilling på „Ny honninghøstdag“, 

og de har en aktiv skolebigård, 

hvor der bliver taget hånd om 

de nye biavlere. De får grundig instruktion 

i biavlen. Det blev sagt, at 

det er bedre at lade en forholdsvis ny 

biavler stå for undervisningen af de 

helt nye end en gammel garvet biavler. 

De nye får en mere relevant undervisning. 

Der skal sørges for, at de 

starter med ordentlige bier. De er ofte 

meget bedre hjulpet med en aflægger 

produceret i skolebigården end 

med køb af nogle gamle stader hos 

biavlere, der holder op. 

Såvel lokalforeningernes for- 

mænd som Danmarks Biavlerforenings 

bestyrelse fik mange ideer med hjem. 

EU-støtte 

Varroaproblemerne blev naturligvis 

også diskuteret. Specielt på baggrund 

af mulighederne for at få penge 

fra EU til nye aktiviteter. Kristian Skovmose 

fortalte om DBFs ønsker til, hvad 

pengene kunne bruges til. Det er fastsat 

i forordningen, at de skal bruges 

til projekter. Der havde derfor været 

afholdt et møde med de organisationer, 

der samarbejder med Danmarks 

Biavlerforening for at diskutere 

projekterne. DBFs forslag vil på den 

baggrund være, at pengene bruges til 

en kraftig indsats for at få bekæmpet 

varroamiderne. Der skal gøres meget 

mere på informationssiden. Varroainstruktørerne 

har i de seneste år ikke 

været på kurser eller lignende. 

Varroainstruktørerne giver en meget 

effektiv spredning af information. 

Derfor skal der afsættes penge til ny 

uddannelse af instruktører og til deres 

arbejde. 

Der skal arbejdes på en langsigtet 

løsning af varroaproblemet gennem 

forædling i retning af større 

varroatolerance hos bierne, og der 

skal laves flere forsøg for at finde og 

udvikle effektive „grønne“ bekæm- 

pelsesmetoder. 

Økologisk honning 

I såvel EU som i Danmark arbejdes 

der på at få udarbejdet regler for 

„økologisk honning“. DBF er aktiv i 

arbejdet, fordi vi derved kan påvirke 

reglerne. DBFs holdning er, at de regler, 

som kommer, skal være fagligt forsvarlige. 

De skal kunne forklares og de 

skal være troværdige. Det skal være 

biavlerens drift, der skal vurderes 

i forbindelse med god- 

Foto FV 

kendelsen. Det skal ikke være 

de omkringliggende landbrugere, 

der skal bestemme om 

en biavl skal kunne drives 

økologisk. 

Vi er imod krav til, at der 

inden for 3 km afstand hovedsageligt, 

skal være økologiske 

arealer. Det vil ikke være troværdigt. 

Al honningen kunne 

være trukket på et lille rapsareal 

inden for området alligevel. 

DBF mener, det er meget 

vigtigere for honningens 

kvalitet, hvilke stoffer biavleren 

putter i sine stader. 


98. 

Der skal være fest ! 

Hovedgeneralforsamlingern 

1998 holdes på Tylstrup 

Kro i Vendsyssel. Det er 

Biavlerforeningen Vendsyssel og Hjørring 

Amts Biavlerforening, som står for 

arrangementet. 

De opfordrer til at genoplive den 

gode tradition med en fest lørdag aften 

efter hovedgeneralforsamlingen. 

Så det bliver der. Der vil blive en udflugt 

til Vildmosen for ledsagere, som 

ikke vil overvære hele hovedgeneralforsamlingen 

Formændene fik også præsenteret 

Danmarks Biavlerforenings nye lokaler. 

Mødet på Sjælland blev holdt i 

„huset hvor vi bor“ mens deltagerne i 

Jylland fik det præsenteret på lysbilleder. 

Der var ialt 100 deltagere til 

møderne. Så der er trods medlemstilbagegangen 

liv i Danmarks Biavlerforening 

Asger Søgaard Jørgensen. 


KORT 

364 

EDBi’s GENERAL- 

FORSAMLING 

EDBi fortsætter sit arbejde 

for fuld kraft. Vi har haft en 

deltager, Jørn Johanneson, på 

Apimondia-kongressen i 

Antwerpen i september. Han fik 

mange kontakter, idet han 

kunne gøre opmærksom på fordelene 

ved EDBi’s program 

BIDATA. Det har bl.a. den fordel, 

at man kan sammenligne 

dronninger direkte og udskrive 

index efter eget valg, så man 

kan få de dronninger, man vil 

have. 

Vi er med i arbejdet omkring 

at skaffe penge til dansk 

biavl fra EU. Vi er blevet inviteret 

af Danmarks Biavlerforening. 

EDBi er på Internet. I 1997 

har vi fået 2000 henvendelser 

fra hele verden. Programmet 


Foto FV 

BIDATA sælges gennem Internet 

for 10 US $; det kan registrere 

data fra 10 bifamilier. Hvis man 

er medlem af EDBi, får man et 

program til 20 bifamilier for 275 

kr. (årskontingentet); desuden 

får man programmet opdateret. 

Det store program, der kan registrere 

flere tusinde bifamilier, 

koster 1000 kr. 

EDBi har oprettet en særlig 

U-landssektion, Danish Bee- 

Consult. Det arbejder sammen 

med DANIDA og varetages af 

Ole Hertz og Peer Herbsleb. 

KapVerde øerne, Tonga-øerne 

og Massaierne ønsker samar- 

bejde med os. 

Peder Kjærsgaard blev genvalgt 

som formand. Ernst Kempf 

og Finn Christensen blev genvalgt. 

Indmeldelse til Peder 

Kjærsgaard. Tlf. 86 89 86 42. 

Årskontingent 275 kr. 

Medlemmer får program til 

20 bifamilier til stadekort, mulighed 

for sammenligninger på 

alle ledder mellem familier, 

samt udvælgelse af dronninger. 

Bestyrelsen 

http://home4.inet.tele.dk/apimo/edbi.htm 

Hvad har denne indretning være 

brugt til ? Jeg har kun set den på 

dette gamle billedet. Måske sidder 

der nogle læsere, som kan være behjælpelige 

med et tip!

STIK MOD BISTIK 

Som de første i landet er 

Falck-redderne i Frederiksborg 

Amt blevet undervist i, hvordan 

de behandler bi- og hvepsestik. 

Det sker efter at Falckredderne 

jævnligt har været udsat for udrykninger 

til svære, allergiske 

reaktioner, der for en stor dels 

vedkommende skyldes stik af 

insekter. 

Hidtil har Falck-redderne 

ikke været i stand til at behandle 

folk, der f.eks. får 

luftvejsproblemer efter at være 

stukket i halsregionen. Det kan 

de nu, hvor de er uddannet til 

at give adrenalin i ambulancen. 

- Adrenalin er ikke en modgift, 

men den standser den allergiske 

reaktion, fortæller 

korpslæge hos Falck, Sven 

Trautner, der sammen med Hil- 

MÆRKEDAG 

Formanden for Svendborg 

og Omegns B.F. Gunnar Mikkelsen 

fylder 70 år den 19. december. 

Gunnar Mikkelsen har som 

formand valgt en bred faglig 

orientering til medlemmerne 

set ud fra medlemmernes bihold 

og ønsker, samtidig prioriterer 

han det sociale samvær højt, og 

ved udflugter og ekskursioner 

ynder han at finde steder, med- 

Foto Ole Hertz 

lerød Centralsygehus står bag 

initiativet. 

I forbindelse med den nye 

ordning bliver det optalt, hvor 

ofte Falck-redderne kører efter 

allergiske reaktioner, og resultatet 

er overraskende. 

- Vi kører efter betydeligt 

flere allergiske reaktioner, end 

vi troede. Alene i år har vi været 

afsted 18 gange i Frederiksborg 

Amt, siger Sven Trautner. 

- I hver enkelt sag er det af 

stor betydning, at vi straks kan 

give adrenalin, og det har hjulpet. 

Ordningen har været en 

stor succes, siger Sven Trautner. 

Derfor bliver forsøget næste 

år udbredt til Falck-redderne 

i Nordjyllands og Århus Amter. 

- Senere forventer jeg, at 

ordningen vil brede sig til resten 

af landet, siger han. 

Foreløbig er den nye ordning 

i Frederiksborg Amt indført 

som et forsøg, idet hele redderuddannelsen 

er under omlægning 

Benny Gade 

lemmerne normalt ikke når hen 

til, bl. a. har han sat sig som mål, 

at de mindre danske øer skal 

besøges i hans formandstid, og 

har han sat sig et mål, agter han 

også at nå det. 

Gunnar Mikkelsen har med 

sit lune væsen, ordensansen i 

biavlen og dronningavlen for 

den mindre biavler vist vejen for 

mange af foreningens nye medlemmer, 

og alle har erkendt, at 

MINDEORD 

Bier bliver man aldrig rigtig 

klog på, sagde Karl Jørgen tit, 

og derfor var han en fast mand 

på foreningens begynderkursus 

hvert år, så længe som nogen 

kan huske. Han havde sin egen 

originale og støjende måde at 

lytte på. Han snakkede i en 

springende tankegang imens, 

men når man havde vænnet sig 

til det og til at være opmærksom 

på, hvad det var, han sagde, 

opdagede man, at han var en 

guldgrube af god viden om små 

finurlige detaljer om biernes liv. 

Hans samarbejde med biavlerne 

af hans egen generation, følte 

han nok, gik lidt trægt, men da 

KLEOPATRAS NÅL 

I et par uger i højsommeren 

omkring Skt. Hans havde jeg 

den fornøjelse at nyde dels det 

gode vejr, dels de flittige bier på 

pollenindsamling i Kleopatras 

nål, når jeg hver morgen drak 

kaffe på terrassen. Der er andet 

i livet end rigdom, magt og ære. 

At være pensionist og biavler er 

såmænd ikke så ringe endda. 

Der kom også et billede ud 

af det. Jens Madsen, Roskilde 

erfaren mand er værd at gæste, 

og ikke mindst gæstfriheden er 

kommet til udtryk i hans 

formandstid, hvor Klara stedse 

har bistået Gunnar, så bihold er 

blevet en familiehobby. 

Fra foreningens side ønskes 

hjertelig til lykke med dagen, 

der markeres med åbent hus i 

Vormark forsamlingshus den 20. 

december fra kl. 13.00. 

Bestyrelsen 

‘de unge mennesker’, som nu er 

over 50 år, begyndte at tænke 

anderledes end de ældre, holdt 

han sig som biavler tæt til dem, 

og de til ham. Han nåede meget, 

selvom hans fysik hæmmede 

hans virketrang, men han 

nåede ikke at blive træt af at 

udvikle bier og metoder på 

grundlag af konkret viden. Bier 

bliver man aldrig rigtig klog på, 

sagde han, og øste af sine erfaringer 

til dem, der ville have 

dem. Hans evige stræben efter 

at komme videre var med til at 

drive os andre, og vi kommer til 

at savne både hans faglige og 

hans menneskelige sider. 

Aksel Jørgensen 

Bornholm 


366 

DANSK LÆREBOG PÅ TYSK 

Eigil Holm, forfatter til to af 

vores vigtigste lærebøger 

indenfor biavl: “Lærebog i Biavl” 

og “Dronningavl, arvelighedslære 

og forædling af bier”, har 

fået sidstnævnte bog oversat og 

offentliggjort på det store tyske 

bogforlag Ehrenwirth. 

Alene det, at det sker, må 

betegnes som en stor anerkendelse 

af Eigil Holm pædagogiske 

evne til at beskrive og levendegøre 

biavlen på skrift. At det 

tyske marked er interessant, skal 

ses i lyset, af at i Tyskland alene 

er der over 100.000 potentielle 

læsere til sådan en bog. Bogen 

skal også ses som en fornem 

ambassadør for dansk dronningavl 

og dets traditioner, for det er 

lige netop det, der er bogens 

grundlag. 

Vi bringer her et udsnit af 

den danske udgave, som kan fås 

hos Danmarks Biavlerforening. 

Start-boks-metoden til 

dronningeavl 

Start-boksmetoden benyttes til at 

starte dronningelarverne, og derved 

lettes antagelsen i cellebyggeren. 

Man skal bruge: 

1. Et magasin med netbund og 

plads til 6 rammer. 

2. En plade, der kan dele magasinet 

i to dele. Pladen skal være højere 

end magasinet. 

3. To låg, der tilsammen dækker 

magasinet. 


4. Tre tavler med bier. Tavlerne skal 

indeholde honning og pollen, men 

absolut ingen æg eller yngel. Desuden 

bier fra to yngeltavler, så man 

får unge bier. 

5. Et køligt og mørk rum. 

6. En ramme med 10-12 cellekopper 

med omlarvede larver. 

Fremgangsmåden 

Et 6-rammer magasin deles i to 

med en plade, der adskiller de to halvdele 

bitæt. 

Der lægges bitæt låg over den ene 

afdeling. Dernæst tager man tre tavler 

med honning og pollen og en 

masse påsiddende bier og hænger ned 

i den anden afdeling. Derefter ryster 

man bierne fra en eller to yngeltavler 

ned på tavlerne. 

Nu sætter man låg på. Sørg for, at 

der kan komme luft ind gennem bunden. 

Stil magasinet tør og køligt. 

I løbet af nogle timer opdager bierne, 

at de er i en desperat situation. 

De har ingen dronning og de har heller 

ingen larver, de kan bygge nødceller 

over. De farer rundt, og lyden 

fra dem fortæller, at de føler sig 

dronningeløse. Man må endelig ikke 

åbne for dem, for så farer de ud. 

Efter at bierne har været 4 timer i 

magasinet, tilsætter man en ramme 

med 10-25 cellerkoppper med omlarvede 

larver. Denne ramme sættes 

ned i den tomme afdeling af magasinet. 

Låg på. Så tager man skillevæggen 

op, og de desperate, dronningeløse 

bier kaster sig over de frelsende 

larver og udbygger kopperne til 

dronningeceller. Ammebierne fodrer 

larverne. På ca. et minut er bierne rolige. 

Bierne står nu et døgn køligt og 

mørkt. Derefter er dronningelarvene 

antaget, og man sætter nu tavlerne 

og rammene med dronningecellerne 

tilbage i magsinet på det stade, hvorfra 

man tog tavlerne, og bruger familien 

til ammefamilile. Bierne plejer 

dronningelarverne i magsinet, selvom 

der går en dronning i stadet. Man kan 

sætte antagne dronningeceller til en 

hvilken som helst familie med dronning, 

blot man anbringer cellerne over 

dronningegitter. Bierne skal nok pleje 

dem. 

Et døgn før dronningerne kryber, 

sættes cellerne i klækkebure eller rugemaskine. 

Opfostring bør ske i en stærk 

ammefamilier. Man bør ikke overskride 

antallet 10-12 dronninger, for 

det er sjælden bierne kan klare flere. 

A. Startboksen gennemskåret. Der rystes 

unge bier fra yngeltavler ned mellem 

fodertavler. 

B. Startboksen lukkes og står et par timer. 

C. En ramme med omlarvede larver sættes 

ned i den anden afdeling af startboksen. 

D. De to afdelinger forenes.

Nye ideer til 

biavlen 

Foråret kommer snart. Vi skal ud til bierne og i gang med en 

forhåbentlig god sæson. 

Tag hul på sæsonen med en Weekend på Koldkærgaard 

Landbrugskole sammen med inspirerende undervisere og 

gode kolleger. 

Danmarks Biavlerforening holder kursus på Koldkærgaard 

Landbrugsskole lørdag den 14. marts kl 10.00 til søndag den 

15. marts 1998 kl 16.00. 

Emnet er: Nye ideer til biavlen. 

Formålet: formålet med kurset er at give ny inspiration til din 

egen biavl. Derfor har vi fået biavlere med mod på tilværelsen 

og nye ideer til at komme og give deres ideer videre. 

Prisen for kurset bliver 1200 kr, der dækker deltagelsen i 

kurset, indkvartering på enkeltværelser og fuld forplejning. 

Der er inkluderet ostebord til natmad lørdag aften. Drikkevarer 

til det er dog for egen regning. 

Før kurset vil der blive udsendt endeligt program og deltagerliste, så det er muligt at 

arrangere fælles transport. 

Tilmelding til kurset sker ved at sende et brev, kort, fax eller e-mail til Danmarks Biavlerforening 

med navn, adresse og telefonnummer. Tilmelding skal ske senest den 15. februar 

1998. Der skal være minimum 20 deltagere for at kurset gennemføres. 

Programmet: 

Birøkter Birger Tore Bårdsen fra Norge. 

En meget aktiv biavler, med mange ideer. Han forædler bier, han udvikler materiel og han 

sælger honning. Se artiklen af Klaus Langschwager i TfB nr. 11 side 334. 

Wolff Ingo Lau 

Tysk biavler og biavlsrådgiver. Producerer 12 meget forskellige typer honning. Har egen 

salgsorganisation. Arbejder også med bikuber. Honningen sælges naturligvis til meget høje 

priser. 

Helle Theodorsen 

Biavler og dronningavler fra Fyn. Familien passer 130 bifamilier, slynger og tapper honning 

til salg. Laver dronninger, passer parringsstation og har alligevel en meget stor del af 

indkomsten fra biavlen fra bestøvningsopgaver i såvel marker som i drivhuse. 

Gunnar Borg 

Erhvervsbiavler med et par hundrede stader i Dadant. 

Han vil gennemgå sit materiel og driftsform med produktion af mange aflæggere. 

Varroamiderne har han haft i mange år, men som Gunnar Borg siger: „Vi klarer dem da 

endnu! 


Konsulent i Danmarks Biavlerforening vil fortælle om de nye spændende forsøgsresultater 

Flemming Vejsnæs og Asger Søgaard Jørgensen 

Konsulenter i Danmarks Biavlerforening vil berette om nyheder fra udlandet, herunder 

Apimondia kongressen. 



1998 

Danmarks Biavlerforening holder 

hovedgeneralforsamling lørdag 

den 28. marts 1998 kl 9.00 på 

Tylstrup Kro, Tylstrupvej 36 , 

9382 Tylstrup. Det er lige ved 

landevejen mellem Ålborg og 

Brønderslev i Vendsyssel. 

Dagsorden 

1. Valg af dirigent 

2. Valg af stemmetællere 

Delegerede kan ikke være stemmetællere. 

3. Hovedbestyrelsens beretning, herunder udvalg 

4. Evt. beretninger fra konsulent og specialforeninger 

5. Fremlæggelse af regnskab ved sekretariatslederen 

6. Hovedbestyrelsens forslag og planer for det kommende år 

7. Forslag fra lokalforeninger/listeforbund 

8. Budget 

9. Valg af formand. 

På valg er Kristian Skovmose 

10. Valg af 3 hovedbestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant 

På valg er Jens Rahbek Pedersen, Sophus Seeberg og John Svarre 

samt suppleant Aksel Jørgensen. 

11. Fastsættelse af mødested for næste års hovedgeneralforsamling 

12. Eventuelt.(Under dette dagsordenspunkt kan der ikke tages beslutninger) 

„§ 13. Forslag der ønskes behandlet på en ordinær hovedgeneralforsamling, skal fremsættes 

af en lokalforening eller af et listeforbund med mere end 25 medlemmer og indsendes til 

Danmarks Biavlerforening senest 7 uger før hovedgeneralforsamlingen afholdes.“ 

Forslag til Hovedgeneralforsamlingen skal indsendes senest den 7. februar 1998 

Delegerede til hovedgeneralforsamlingen skal tilmeldes senest den 1. marts. 

Hovedgeneralforsamlingen er offentlig. Men kun delegerede og hovedbestyrelsesmedlemmer 

har forhandlingsret og kun delegerede har stemmeret. 

Reglerne for hovedgeneralforsamlingen fremgår af vedtægterne, der sidder i foreningsmappen. 

Husk bestilling af 

mad, fest og 

eventuelt overnatning 

til hovedgeneralforsamlingen. 

Delegerede skal 

også bestille 

forplejning.

Program og tilmelding 

Hovedgeneralforsamlingen afholdes lørdag den 28. marts 1998 i samarbejde med Biavlerforeningen 

Vendsyssel og Hjørring Amts Biavlerforening på Tyslstrup Kro. 

I forbindelse med hovedgeneralforsamlingen er der arrangement for ledsagere, og der er 

fest lørdag aften for alle, der vil være med. 

Programmet er: 

Fredag den 27. marts 1998 


Generalforsamling i „Foreningen af Bisygdomskyndige. 

Ankomst for de delegerede, som vil indkvarteres fra fredag. 

Hyggeligt samvær. 

Lørdag den 28. marts 1998 

Kl. 9.00 Hovedgeneralforsamling 

Kl 10.30 Kaffepause 

Kl 12.30 Frokostspause 

Kl 15.00 Kaffepause. 

Efter frokost er der arrangeret udflugt for ledsagere. Turen vil bl.a gå til Vildmosen 

Kl. 19.00 Festmiddag med musik og dans. 

Der vil blive serveret Tylstrup Kros berømte buffet med ferskrøget laks, 

fisketerrine, rejer, røget krondyrkølle og vildtpate.Der er tillige farseret 

lammebov med flødekartofler, oksehøjreb med salater, sprængt and med 

bouillonkartofler, forskellige oste og frugt. Ovenpå kaffe. 

Musikken leveres af AP-duo. 

Søndag den 29. marts 1998 

Afrejse efter morgenmad. 

Tilmelding til spisning, fest og indkvartering: 

Der skal ske forudbestilling og forudbetaling af forplejning og indkvartering på hovedgeneralforsamlingen, 

også for delegerede. 

Navn 

Adresse 

Forening 

Indkvartering fra fredag til lørdag incl. morgenmad lørdag. Skriv beløb 

Enkeltværelse kr. 300 ................................................................................................. 

Dobbeltværelse for to kr. 400 ..................................................................................... 

Indkvartering fra lørdag til søndag incl morgenmad søndag 

Enkeltværelse kr. 300 ................................................................................................. 

Dobbeltværelse for to kr. 400 ..................................................................................... 

Mad på hovedgeneralforsamlingen 

Formiddagskaffe med rundstykke; Frokost med 1 øl eller vand 

Eftermiddagskaffe med brød; Kr. 200 pr. person ..................... Antal ........... 

Udflugt for ledsagere lørdag eftermiddag kr. 50 ......................... Antal ........... 

Fest lørdag aften menu med kaffe 

Excl. drikkevarer kr 200 pr. person, ............................................ Antal ........... 

Totalt kroner ................................................................................................... 

Kr. vedlægges i check eller indbetales på girokonto 1 00 75 21 

Sidste frist for tilmelding og indbetaling er 1. marts 1998. 

✄

370 

Kursus i biavl 

Københavns Amts Biavlerforening arrangerer for begyndere og let øvede 

biavlere et kursus på 10 torsdagsaftener á 2 timer i januar/februar/marts 

1998 (12. februar 1998 undtaget). 

Kompendium udleveres. 

Start: 15. januar 1998, sidste dag den 26. marts 1998. 

Pris: 300 kr. 

Dertil kommer DBF-temahefter á 10 kr; mindst 4 stk. anbefales, men i øvrigt 

efter ønske. 

Praktik i foreningens bigård til sommer uden beregning. 

Kursussted: Bülowvejens skole, Fuglevangsvej 5, Frederiksberg. 

Kursuslærer: Gunnar Thygesen. 

Tilmelding til kurset sker senest lørdag den 3. januar 1998 ved indbetaling 

på giroblanket mærket “KURSUS” til: Københavns Amts Biavlerforening, 

Kassereren, Giro 6 02 11 58. 

Yderligere oplysninger på tlf: 36 78 25 16. Kurset er åbent for alle interesserede. 

Biavl i Afrika 

Udstilling på Haslev Folkebibliotek fra den 3. - 17. 

januar 1998. 

Biavl er godt til at fremme en bæredygtig udvikling i de 

fattigste landområder i mange egne af Afrika. 

Bierne giver en bedre bestøvning af land- og havebrugsafgrøder 

og honning til biavleren. Honningen har en 

meget høj værdi. 

I Gambia koster 1 liter honning 2 daglønninger for en 

arbejder. 

Danmarks Biavlerforening gennemfører flere projekter 

med udvikling af biavl i Afrika. 

Projekterne er financieret af DANIDA. Der er lavet en 

udstilling med billeder, bistader og udstyr, som bruges i 

projekterne. 

Udstillingen udlånes til biblioteker og skoler. 

Denne udstilling får premiere på Haslev Folkebibliotek, 

hvor den kan ses i åbningstiden fra lørdag den 3. 

januar til lørdag den 17. januar 1998. 

Lørdag den 3. januar fra kl. 10.00 vil Asger Søgaard 

Jørgensen, som arbejder med projekterne være 

tilstede for at fortælle om arbejdet. Der vil blive budt 

på et lille glas mjød. 



Foto FV


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 











Svishaven 1 

5330 Munkebo 

☎ 65 97 47 71 

Vi ønsker alle vore kunder 

en glædelig jul samt et 

godt nytår. 

Ferielukket mellem jul og nytår. 


372 




KØBES 





Vi takker vores leverandører 

for et ualmindeligt godt samarbejde 

i det forløbne år og 

ønsker glædelig jul 

og godt nytår. 

Vi ser også lys forude for Danmarks biavlere 

og ser frem til også i det kommende år, at 

behandle og videre sælge din honning. 

Hos os får du altid - 


















DBF hjemmeside 

http://home4.inet.tele.dk/dbf

En rigtig glædelig jul og godt nytår ønsker 

vi alle vores kunder og forretningsforbindelser. 

Der er stadig tid til julegaver, kig ind og få 

gode ideer, en snak og en kop julekaffe. 

Honning købes kontant 

Bihuset holder ferielukket fra 

26.1.-7.2.98 begge dag incl. 

BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22 


Man.-fre. .................... 8-17 

Lørdag ....................... 8-12 

(Tirsdag lukket) LUKKET MELLEM JUL OG NYTÅR 


Nye åbningstider 



Tlf. 86 47 04 52, Fax 86 47 08 44 





374 











- Foderkasser 

- Apifonda 


fyldkant 

- Glas/glas 


ny kvalitet - 



konservering 



Kære biavlere og forhandlere 

Med tak for et godt og loyalt samarbejde i 1997, ønskes alle en 

glædelig jul og et godt nytår. 

Åbningstider mellem jul og nytår: 

mandag den 29. december kl. 8.00-12.00 

tirsdag den 30. december kl. 8.00-12.00 

øvrige dage lukket 




http://home4.inet.tele.dk/dbf








376 









v/ Bo Skov 








Tlf. 53 64 65 92 

Blanksø 


Honningdåser 

Honningdåser 

Foder 

Foder 

Rammevask 

Rammevask 

Rammevask 


grej 



Glædelig 

jul og 

godt 

nytår 

Bækkelund 

Gårdbutik 



Reerslev 


Tlf. 53 56 15 14 

Fax. 53 56 15 28 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1/10.97-30/4.98 





Tlf. 75 33 00 22 

Bil: 20 32 64 22 



4420 Regstrup 

Tlf. 59 18 31 38 - Bil 21 42 31 38 


Købes: Honningslynge. 6- 

8 solds selvvendbar, CMF 

eller Thomas 

Sælges: Rustfri 4-solds 

motorslynge, som ny. 

3800 kr. 

Henv. 53 55 72 51 (aften).

Sæt Sæt far farve far ve på på jer jeres jer es honningdåser 

honningdåser 

Mads Stage etiketterne 

Lågetiketterne er vist i lille størrelse. Kan også bruges som blikfang på brev, pakker m.v., 200 pr. rulle. 

Tilbud gives på større køb. 

Alle priser er excl. moms og forsendelse. 

Kære Biavler 

Vi har et restlager 

i FODER- 

KASSER 12x10 - 

LN & NM. 

Restlager i rammer & emballage. 


Biavler for forening 


Åbent mandag-torsdag fra 9-14 



Tlf. Tlf. 57 57 56 56 17 17 77 

77 

Opskrift etiketter: Søren Gericke opskrifter med 6 opskrifter på hver rulle. Der findes ialt 3 

varianter med 6 opskrifter på hver - dvs. ialt 18 forskellige opskrifter (A+B+C). 

Alle opskrift etiketter + Mads Stage etiketter er med aftagelig lim. 

Priserne er de sædvanlige 25,- kr pr. rulle. 

10 ruller ........................................ - 20% 

25 ruller ......................................... -25% 

50 ruller ......................................... -30% 

100 ruller ........................................ - 40% 

Vi har stadig et lille restoplag af de gamle tillægsetiketter - 

her begynder rabatsatsen ved 5 stk. tilsammen. Permanent lim. 

Gamle forårshonning, sommerhonning og lynghonningetiketter er udsolgt. 

Vi ønsker vore kunder en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. 


MØDER 

378 

Alssund B.F. afholder møde 

onsdag den 21. januar 1998 kl. 

19.30 på Landbogården i 

Aabenraa. Hans Christiansen vil 

fortælle om sin rejse til Japan og 

sit besøg hos en japansk biavler. 

Arrangør: Biavlerforeningen 

Sønderjylland. 

Ønsker man at deltage i foreningens 

arrangementer og foredragsaftener 

skal man være opmærksom 

på, at der opkræves 

et beløb på kr. 40,- pr. deltager 

som betaling for kaffe og foredraget. 

Foreningens arrangementer koster 

40,- kr. pr. foredragsaften 

pr. deltager. I lighed med de seneste 

år vil man også kunne betale 

for alle foreningens vinterforedrag 

samlet - og således 

betale 100,- kr. Derved kommer 

prisen ned på 25,- kr. pr. foredrag 

incl. kaffe. 

Anna Marie Dethlefsen 


og Omegn afholder møde den 

14. januar 1998 kl. 19.00 på 

Ørum skole. Her kommer Jørgen 

Jensen og fortæller om biavl i 

Australien og om sin egen biavl 

i opstabling. Jørgen Jensen er 

kendt bl.a. fra T.f.B. 1995. 

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer 

en glædelig jul og et godt 

nytår. 


Bornholms Biavlerforening 

beder om, at så mange som 

muligt tager imod tilbudet om 

bisygdomskursus i februar. 

MELD JER NU TIL. 

Med start den 8/1-98 vil der anden 

torsdag hver måned fra januar 

til april være et medlemsmøde 

med indslag af dias- eller 

video om biavl og evt et 

konsulentbesøg med redegørelse 

for muligheder for økonomisk 

støtte til nye aktiviteter 

omkring biavl. Mødet i februar 

skal være generalforsamling. 

Mødetid kl 19.30. Mødested hos 

Finn og Birthe Bergendorff, Louisenlundvej 

5. 

Aksel Jørgensen 


møde mandag den 26. januar 

1998 kl. 19.00 på Nr. Åby Hotel 

med Lloyd Steengaard som er 



forfatter til månedens arbejde i 

år. Lloyd Steengaard vil holde 

foredrag om bifamiliens årsrytme. 

Lene Christensen/Kaja & 

Aage Oksbjerg 


foredrag mandag den 26. 

januar 1998 kl. 19.30 i Ålbæk 

forsamlingshus med Erling Bech, 

se under Skads og Vester Horne 

Herreds B.F. 

P.b.v. Bent Hansen 

Hammel B.F. ønsker alle medlemmer 

en glædelig jul samt et 

godt nytår. Vi ser frem til at 1998 

bliver et godt bi-år. PS. Husk at 

se efter om du har betalt dit girokort 

for 1998. 

P.f.v. Kurt Eriksen 

Herning og Omegns B.F. afholder 

foredragsrække på 

Brændgårdsskolen, Brorsonsvej 

4 i Herning. Som sædvanligt har 

vi sammensat et alsidigt program 

med nye og interessante 

emner, og håber på lige så god 

tilslutning som de foregående 

år, og deltagerbetalingen kan så 

holdes på 140,- kr. for alle foredrag, 

betaling for par M/K 200,kr. 

Enkelte foredrag 40,- kr. Alle 

møder starter kl. 19.00 og alle 

er velkomne, også naboforeningerne. 

Vi vil gerne bede 

om tilmelding på telf. 97 10 24 

53 (Otto) eller på telf. 97 15 21 

82 (Henning) senest den 8. januar 

1998. 

Mødedagene er: Mandag den 

12. januar med Hans Røy, 

dronningavl. 

Mandag den 19. januar med 

Jens Rahbek Pedersen, markedsføring 

af honning, stalddørssalg. 

Mandag den 9. februar John 

Svarre, min egen biavl og nyt 

om bestyrelsesarbejdet i DBF. 

Mandag den 23. februar Helge 

Støve, nyt om varroatoleranceprojektet. 

Erfaringer med 

Carnicabien. 

Mandag den 9. marts, filmaften. 

Otto viser nogle interessante 

videofilm om biavl. 

P.f.v. Otto Christensen 


afholder mandag den 2. februar 

1998 kl. 19.30 årets første møde 

på Naturskolen. Bemærk: 

Mødedatoen er ændret. Foreningen 

ønsker alle en god jul 

og et godt biår 1998. 

Bestyrelsen 

Horsens og Omegns B.F. starter 

sløjdkursus onsdag den 7. 

januar 1998 kl. 19.00 på Stensballeskolen 

(indgang fra Fortevej) 

med Erik Jul madsen som 

leder hvortil tilmelding kan ske 

på telf. nr. 75 62 85 32. 

Medlemmerne ønskes en rigtig 

glædelig jul samt et godt nytår. 



ønsker alle medlemmer og alle 

andre der har ydet et bidrag til 

foreningens trivsel i årets løb, en 

rigtig glædelig jul og et godt 

nytår. 

Husk at vi starter med bisløjd og 

kubebinding onsdag den 7. januar 

1998 kl. 19.00 i sløjdlokalet 

på Alsønderup skole. Mød op og 

fremstil selv de små og store 

ting, som du ikke har tid til at 

få lavet i løbet af sommeren. 

Husk at gøre biavlsinteresserede 

opmærksom på denne mulighed 

for at komme i gang med 

biavlen. 


Midtsjællands B.F. ønsker alle 

biavlere og medlemmer en glædelig 

jul og et godt nytår. Vi ser 

frem til en god sæson 1998. 

Svend Dalsgaard 


mandag den 26. januar, se under 

De fynske Bivenner. 


Aage Oksbjerg 

Nordthy, Sydthy-Thyholm og 

Morsø B.F. afholder fællesmøde 


1998 kl. 19.30 på Vildsund 

Strand. Stefan Kristensen, 

Brædstrup holder foredrag over 

emnet: Fra nektar til honning og 

andre biprodukter: Pollen, propolis, 

Gele Royal. Stefan Kristensen 

har drevet biavl i over 15 år 

i hjemmelavede opstabling og 

trugstader. Honningen sælges 

uopvarmet. Desuden produceres 

og sælges specialprodukter

med propolis, pollen, Gele Royal 

og bivokslys. Mød op og hør 

mere om nye spændende sider 

af biavlen. 



foredrag mandag den 26. januar 

1998 kl. 19.30 i Ålbæk forsamlingshus 

med Erling Bech, se 

under Skads og Vester Horne 

Herreds B.F. 

P.b.v. Eilif F. Pedersen 


B.F. afholder foredrag 

mandag den 26. januar 1998 kl. 

19.30 i Ålbæk forsamlingshus 

med Erling Bech. Erling Bech, 

der er erhvervsbiavler, vil fortælle 

om rationelle arbejdsmetoder 

i biavlen. Erling Bech er 

kendt for at være en dygtig biavler, 

der høster temmelig store 

udbytter, så der er nok et par 

fiduser at hente. Vel mødt. 



møde torsdag den 29. januar 

1998 kl. 19.00 på Jernbjerggården 

i Slagelse. Foredragsholder 

er formanden for Møn- 

Langebæk B.F. Elo Dahl Mortensen, 

som fortæller om arbejdet 

i skolebigården og problemer 

med varroamider med bidødsfald 

til følge, og herefter manglende 

bier til bestøvning. 

P.b.v. Arne Egelunn 


foreningens medlemmer og familie 

ønskes en glædelig jul og 

et godt nytår. 

Bestyrelsen 

Vejle og Omegns B.F. minder 

om sløjdkurset der starter tirsdag 

den 13. januar 1998 kl. 

19.00 på Langelinieskolen i 

Vejle. Tilmelding til F.O.F. på telf. 

75 82 80 02 senest den 15. december 

(se i øvrigt i T.f.B. nr. 10/ 

1997). Bestyrelsen ønsker alle 

vore medlemmer en rigtig glædelig 

jul og et godt og helsebringende 

nytår. Vi ses i det nye 

år. 



mandag den 26. januar, se un- 


der De fynske Bivenner. 


Aage Oksbjerg 

Vindinge herreds B.F. afholder 

møde mandag den 26. januar, 


Bivenner. 


Aage Oksbjerg 

Østfyns B.F. afholder møde 

mandag den 26. januar, se under 

De fynske Bivenner. 


Aage Oksbjerg 

Århus og Omegns B.F. ønsker 

vore medlemmer og alle andre 

en god jul og et godt nytår. 


Fredericia og Omegns B.F. 


onsdag den 28. januar 

1998 kl. 19.30 på Kringsminde. 



skal være bestyrelsen i hænde 

senest 8 dage før. 

Før generalforsamlingen kl. 

18.00 vil der igen i år være mulighed 

for at købe gule ærter. 

Tilmelding til de gule ærter 

kommer ud senere. Foreningens 

bestyrelse ønsker alle medlemmer 

en god jul og et godt nytår. 

Jan G. Pedersen 

Frederiksværk og Omegns 

B.F. afholder ekstraordinær generalforsamling 

torsdag den 8. 

januar 1998 k. 19.00 og 19.30 i 

konferencerummet på 

Magleblikskolen i Frederiksværk. 

Den nye bestyrelse ønsker 

lovene revideret, se den udsendte 

dagsorden. 

Jan Klarskov 



GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR! 

Nu skal den nye sæson tilrettelægges 

Kender du SWI-BO opstablingsstader? 

Få et godt vintertilbud 

Ønsker vi alle vore kunder 

og forretningsforbindelser. 

Samtidig siger vi TAK for 

den tillid, vi har mødt i året, 

der svandt, og vi glæder os 

til at høre fra dig igen i det 

nye år. 

Anna Marie og Bernhard 

Swienty 











A 

/S 

TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 


TIDSSKRIFT FOR BIAVL 

Udgivet af Danmarks Biavlerforening 

Redigeret af Flemming Vejsnæs 

131. årgang 

1997

Abonnement på udenlandske bitidsskrifter 302 

Adresser ........................................................... 168 

Aftagelige etiketter ....................................... 238 

Afvaskelig lim ................................................. 238 

Aldrig mere biavler ........................................ 100 

Anti-inflammationsmedicia .......................... 338 

Anvendelse af Bayvarol forbudt i Tyskland 187 

Apimondia ....................................................... 286 

Apimondia 1999 ............................................. 300 

Apimondia - 100 år ........................................ 290 

Avlsoplysninger ................................................ 47 

Bedre tider for biavlen! ................................ 350 

Belgisk Biavl .................................................... 293 

Biavl i Argentina ............................................. 260 

Biavl i fortid og nutid .................................... 198 

Biavl og efterløn .............................................. 75 

Biavlskongressen i Antwerpen ....................... 17 

Bier som symbol i kunsten ............................ 236 

Bistader stjålet ........................................ 171, 200 

Bityve på spil ................................................... 200 

Bivirkning ved varroabekæmpelse ................ 70 

Biåret 1997 ...................................................... 362 

Brug af pesticider ............................................. 44 

Danmarks Biavlerforening skal 

ikke være i lommen ....................................... 203 

Danmarks ældste bi? ..................................... 235 

Dansk lærebog på tysk .................................. 366 

Dansk voks er stadig meget rent ................. 107 

Danmarks Biavlerforening i tal ............ 166, 272 

DBF’s honningnotering ................................... 43 

DBF kursus tilbud ........................................... 254 

DBF og EDBi på internettet ...................... 42, 77 

DBF’s honningetiket ........................................ 78 

DBF’s etiket er kun for koldtappet honning 78 

DBF’s forsøgsarbejde .................................... 105 

De brune bier på Læsø .................................... 76 

Det fine stade i den gamle by ...................... 270 

Diplom ............................................................. 302 

Dronesamlingsplads eller hva’? ........................ 9 

Dødsfald ..................................... 15, 43, 171, 302 

Efterlysning ............................................. 251, 303 

En grusom historie ......................................... 301 

„Enhver er sin egen lykkes smed“ ................... 2 

En lille „bihistorie“ ........................................ 322 

Erhvervsbiavlernes Brancheorganisation .... 169 

Farvemærkning af dronning ........................ 139 

Finkrystallinsk honning ................................. 200 

Flere medlemmer i lokalforeningerne ........ 158 

Flyttesagen igen ............................................. 169 

Adresser ........................................................... 168 

Afviklingsfaser ................................................ 160 

Aktivitet ..................................................... 30, 170 

Aldersfordeling .............................................. 167 

Allergi .............................................................. 100 

Api-expo .......................................................... 291 

Apimondia ............... 35, 138, 286, 290, 327, 358 

Argentina ........................................................ 260 

Arkiv ............................ 15, 43, 77, 107, 139, 169, 

201, 239, 274, 302, 339, 364 

Baklava ............................................................ 257 

Belgisk biavl .................................................... 293 

Bier og dronninger ........................................ 239 

Biforgiftning ................................................... 159 

Bihistorie ......................................................... 322 

Bipest .............................................. 319, 327, 358 

Biplanter .............................................................. 2 

Biplanter .......................................................... 289 

Bistik ........................................................ 100, 365 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1997 

TITELFORTEGNELSE 

Flytning, Forskergruppe Biavl ...................... 240 

Formandsmøder ............................................. 363 

Fra det gamle arkiv ............ 15, 43, 77, 107, 139, 

169, 201, 238, 274, 302, 339, 364 

Fyldning af Nassenheiderfordamperen ....... 234 

Fællesudvalget for Dansk honning ........ 12, 204 

Fødselsdag, 60 år ............................................ 171 

Generalforsamling, EDBi ......................... 14, 364 

Generalforsamlingen har talt! ..................... 126 

Generalforsamlinger ........................ 27, 59, 251, 

283, 314, 347, 379 

Gensplejsning ................................................. 108 

Go’ vind fremover ............................................ 94 

Græsk biavl ....................................................... 74 

Har du udfyldt spørgeskema 96 ............... 15, 43 

Honningbedømmelse 1996 ........................... 262 

Honningbedømmelsesskema ........................ 302 

Honning som medicin? .................................... 68 

Hovedbestyrelsens holdning .......................... 45 

Hovedbestyrelsesmøde ........... 42, 200, 301, 338 

Hovedgeneralforsamling 1997 ............... 48, 130 

Hovedgeneralforsamling 1998 ..................... 368 

Hulemalerierne i Spanien .............................. 324 

Hulleapparat til krämerplader ..................... 201 

Hvorfor lige en gårdbutik? ........................... 136 

Højere kontingent eller nedsat aktivitet! ..... 30 

Import og eksport 1996 .................................. 77 

Indtryk ............................................................. 138 

Indtryk fra en generalforsamling ................ 138 

Jeg er enig! ..................................................... 139 

Kald en spade for en spade ............................ 45 

Klar besked ..................................................... 266 

Kleopatras nål ................................................. 365 

„Kontingentforhøjelse eller 

aktivitetsnedgang?“ ...................................... 170 

Krudt og ukrudt ............................................... 66 

Krämerplader er de lovlige eller hva?? ....... 274 

Kursus, stalddørssalg ....................................... 49 

Lyng og honning ............................................ 355 

Læserbrev .................................................. 79, 171 

Markedsføring ................................................ 318 

Midler til varroabekæmpelse ......................... 44 

Mindeord ......................................................... 365 

Mit hobbyslyngerum! .................................... 195 

Muligheder for tilskud .................................... 46 

Myresyrekrigen! ............................................... 62 

Mærkedag ....................................... 106, 339,365 

EMNELISTE 

Bisygdomsarbejdet ........................................... 95 

Brugsdronninger .............................................. 40 

Budget ............................................................. 133 

Børn og bier .................................................... 161 

Dronesamlepladser ............................................ 9 

Dronningens æglægning .............................. 194 

Dronningeskift ................................................. 63 

Dronningtilsætning ......................................... 36 

EB ..................................................................... 169 

EDBi ....................................... 14, 42, 77, 130, 364 

Efterløn .............................................................. 75 

Eksport ............................................................... 77 

Etiketter ........................................................... 238 

EU ................................................................. 8, 363 

Flytning ................. 126, 131, 138, 169, 190, 191 

Flytteattester .................................................. 127 

Flyverum ............................................................ 35 

Møder ......................... 24, 56, 89, 120, 152, 185, 

217, 250, 282, 312, 346, 378 

Månedens arbejde ........ 3, 31, 63, 94, 127, 159, 

192, 223, 254, 287, 319, 351 

NB ....................................................................... 79 

Nordisk Biråd .................................................... 34 

Norjysk bifejde flyver til EU ............................ 76 

Nosema foråret 1996 ..................................... 170 

Ny adresse, DBF ...................................... 190, 191 

Nye diasserier til udlån .................................... 59 

Ny honninghøstdag ....................................... 187 

Nye perspektiver for biavlen ........................ 330 

Nyt biltelefonnummer ................................... 302 

Pas på efterligninger ....................................... 14 

Problemer med ukrudtsbekæmpelse ............ 42 

Rengøring af bistader ................................... 327 

Rettelse ............................................................ 201 

SBR’s 100 års jubilæum .................................. 258 

Scandic Food A/S informerer ........................ 202 

Seminar: Sygdomme hos bier ......................... 49 

Skær ned i tide ................................................. 79 

Selektion for varroatolerance ...................... 294 

Stadepladsen ........................... 83, 112, 275, 306 

Stalddørssald af honning ................................ 18 

Start af dronningavl ........................................ 98 

Stik mod bistik ................................................ 365 

Svar til Peter Poulsen ....................................... 79 

Sviptur til Norge ............................................. 334 

Sværmadfærd ................................................. 102 

Sydens biavlere ............................................... 222 

Symposium om ondartet bipest ................... 358 

Tanker omkring nytår ........................................ 6 

Test af brugsdronninger 1996 ........................ 40 

Tildeling af æresbevisning .............................. 14 

Tyven blev fanget ........................................... 106 

Udlån af udstilling ......................................... 201 

Varmebehandling af bier .............................. 269 

Varroabekæmpelse - nu ................................ 231 

Varroamiders resistens .................................. 228 

Varroatolerance projektet .............................. 80 

Vinterrapsareal 1998 ...................................... 274 

Virussygdomme hos bier ............................... 162 

Vintertanker om dronningproblemer ........... 36 

Vores oplevelser med bier ............................. 239 

Åben slyngedag .............................................. 226 

Årets vinterdødelighed ................................. 106 

Foderforbrug .......................................... 225, 256 

Foderkasse ....................................................... 253 

Fodring ............................................................ 224 

Fordeling af bistader ..................................... 166 


Forsøgsarbejde ............................................... 105 

Fri myresyre ..................................................... 232 

Fugtighed ........................................................ 321 

Fyns Honningsalg ........................................... 204 

Fødevareministeren ....................................... 266 

Gamle by i Århus ............................................ 270 


Gl. Estrup ......................................................... 198 

Græsk biavl ....................................................... 74 

Gråskimmel i Jordbær ................................... 330 

Guldnål ............................................................ 135 

Gårdbutik ........................................................ 136 

Hamp .................................................................. 66

Henrik Dam Kristensen .................................. 266 

Honning ..................................................... 68, 200 

Honningbedømmelse ............................ 262, 302 

Honningdag .................................................... 238 

Honningetiket ............................................ 14, 78 

Honningglas .................................................... 255 

Honninghøsten ................................................... 6 

Honningkontrol .................................................. 7 

Honningmarked ........................................... 6, 12 

Honningudbytte ............................................. 167 

Hovedbestyrelse42, 94, 133, 134, 200, 301, 338, 

Hovedgeneralforsamling .............................. 130 


Import ................................................................ 77 

Indnøgling ......................................................... 36 

Inspektøren taler .................. 4, 63, 95, 127, 159, 

192, 223, 255, 287, 319 

Internet ............................................... 42, 77, 364 

Kleopatras nål ................................................ 365 

Koldtappet honning ........................................ 78 

Konstistuering ................................................ 134 

Kontingent ........................................................ 30 

Krämerplader ................................. 201, 232, 274 

Kunst og bier .................................................. 235 

Kursustilbud .................................................... 254 

Lyng .................................................................. 255 

Lyngtrækket .................................................... 262 

Lærebog på tysk ............................................. 366 

Læsø ......................................................... 8, 76, 76 

Manuka busken ................................................ 68 

Markedsføring ........................................ 226, 318 

Medicin ...................................................... 68, 338 

Medlemshvervning ......................................... 158 

Medlemstal ............................................... 34, 363 

Ahnstrøm, Svend ............................................ 355 

Ashton, David ................................................. 302 

Bang, Jørgen ................ 2, 34, 43, 106, 171, 203, 

226, 254, 258, 

Bauer, Benny ................................................... 269 

Bestyrelsen .............................................. 364, 365 

Bogø, Jette ...................................................... 355 

Brødsgaard, Camilla ............................... 327, 358 

Christensen, Finn 15, 43, 77, 99, 107, 139, 169, 

200, 201, 204, 234, 239, 274, 302, 339, 364 

Christensen, Lars Bo ....................................... 170 

Christensen, Mogens ..................................... 260 

Christensen, Peter .......................................... 158 

DBF .................................................. 105, 201, 368 

Gade, Benny ................................... 100, 235, 365 

Galten og Omegns B.F. (vennerne) ................ 15 

Glob, Anders ................................................... 169 

Hansen, Henrik .............................. 240, 327, 358 

Hansen, P.C.D. ................................................. 171 

Hansen, Carsten Wolff ..... 40, 42, 46, 47, 59, 74, 

Hansen, P.C.D. ................................................. 339 

Herbsleb, Lisbeth & Peer ............................... 138 

Holbæk, Kurt .................................................. 171 

Holm, Eigil ....................................................... 366 

Hviid, Poul ......................................................... 45 

Højbjerg, E. ....................................................... 79 

Mikroorganismer ............................................ 339 

Museum ........................................................... 198 

Myresyre .......................................................... 255 

Mælkesyre ............................................... 233, 257 

Nassenheiderfordamper ........................ 232, 234 

Navneskilt ............................................................ 4 

Nordisk biråd .................................................... 34 

Nordjyllandsprojektet ........................................ 7 

Norge ............................................................... 334 

Nosema ............................................................ 170 

Ostekage .......................................................... 256 

Overfølsom ...................................................... 110 

Pesticider ................... 44, 70, 107, 222, 228, 292 

Pil ................................................................ 32, 352 

Plantedirektoratet ......................................... 135 

Pollenbehov .................................................... 321 

Population ......................................................... 65 

Reglone ............................................................. 42 

Regnskab ................................................. 130, 134 

Renavl af bier .................................................. 255 

Resistens .......................................................... 228 

Scandic Food ........................................... 202, 203 

Slynger ............................................................. 291 

Slyngerum ....................................................... 195 

Småfamilier ..................................................... 353 

Sommertræk ................................................... 262 

Spørgeskemaundersøgelse ................... 166, 272 

Start-box-metoden ......................................... 366 

Sveriges Biodlares Riksförbund .................... 258 

Sværmadfærd ......................................... 102, 129 

Temperatur ............................... 4, 31, 63, 97, 129 

Tilskud ............................................................ 2, 46 

FORFATTERE 

Jacobsen, Jan .................................................. 201 

Jensen, Kai ...................................................... 338 

Jensen, Sv. Haakon ..................................... 44, 78 

Jørgensen, Aksel ........................ 12, 66, 138, 365 

Jørgensen, Asger Søgaard 14, 18, 42, 106, 162, 

200, 228, 238, 266, 2274, 294, 338, 363 

Jørgensen, Ebba ............................................. 238 

Jørgensen, Ebba og Ejvind ............................ 238 

Kjærsgaard, Peder ............................................ 14 

Konsulenter i DBF .................................. 231, 290 

Landbrug Fyn .................................................. 339 

Langschwager, Klaus ...................................... 334 

Lindholm, Sisse ............................................... 330 

Lissner, John ...................................................... 45 

Lund, Niels ....................................................... 200 

Madsen, Jens ................................................... 365 

Madsen, Svend B. ........................................... 139 

Marcel, Charlotte ........................................... 136 

Mikkelsen, Gunnar ......................................... 171 

Mortensen, Marianne & Elo Dahl ................ 239 

Nielsen, Carsten Bo ........................................ 171 

Nielsen, Erik .................................................... 301 

Nowottnick, Klaus .......................................... 324 

Olsen, Ejner ..................................................... 200 

Olsson, Jan ........................................................ 36 

Pedersen, Eilif Fogh ....................................... 169 

INDSAT I TfB 

Trykkoger ......................................................... 99, 

Tyveri ............................................... 106, 171, 200 

Udviklingsperiode ............................................ 95 

Udvintring ....................................................... 362 

Valg .......................................................... 133, 134 

Vandforsyning .................................................. 63 

Varmebehandling ........................................... 269 

Varroa ....................... 7, 34, 44, 62, 70, 162, 222, 

223, 228, 231, 287, 292, 301 

Varroa-bekæmpelsesmetoder ...................... 272 

Varroa-tolerance ............................................ 294 

Varroa-udbredelse ......................................... 272 

Videnskabeligt (Apimondia) ......................... 296 

Vild rejnfan ..................................................... 257 

Vinterbi .................................................... 192, 351 

Vinterdød ........................................... 6, 106, 193 

Vinterfoder ............................................... 64, 320 

Vinterklyngen ................................................. 287 

Vinterraps ................................................ 274, 320 

Virus ................................................................. 162 

Visioner ............................................................ 350 

Voks ............................................................ 70, 107 

Voldgift ............................................................ 192 

Yngellejet .......................................................... 97 

Yngeludvikling ................................................. 96 

Æglægning ..................................................... 127 

Ældste bi .......................................................... 235 

Økologisk honning .................................... 7, 363 

Økonomi .............................................................. 8 

Årets farve ...................................................... 139 

Årets indvintring ............................................ 262 

Pedersen, Jens Rahbek ............. 30, 79, 251, 303 

Petersen, Morten .............................................. 68 

Poulsen, Peter ................................................... 79 

Redaktionen .................................. 15, 42, 43, 77 

Rodevad, Jens ........................................... 76, 270 

Rødekilde, Jørgen ............................................ 74 

Scandic Food A/S ............................................ 202 

Schousboe, Christian ........................................ 9 

Seeberg, Lisbeth ............................................. 322 

Skovmose, Kristian L. 6, 45, 62, 126, 190, 203, 

286, 350 

Smedegaard, Marianne ................................. 108 

Steengaard, Lloyd ......... 3, 31, 63, 95, 127, 159, 

192, 223, 255, 287, 319, 351 

Stig, Helge ....................................................... 355 

Støve, H. ............................................................ 80 

Svarre, John ........................... 203, 262, 302, 318 

Sørensen, Knud ........................................ 78, 222 

Tidsskriftet .............................................. 201, 238 

Toldam-Andersen, Torben ............................. 330 

Vejsnæs, Flemming .............. 102, 106, 130, 166, 

195, 262, 266, 272, 324, 362 

Vinther, Kirsten ......................................... 94, 198 

Wallner, Klaus ................................................... 70 

Ålborg Stiftstidende ........................................ 76 

Århus og Omegns B.F. ...................................... 14 

Observationsstadet ...................................................................................................................................................................................................................... TfB nr. 4 

Vejkanter ....................................................................................................................................................................................................................................... TfB nr. 11 

Biavl i Afrika ................................................................................................................................................................................................................................. TfB nr. 9 

Læsøbien ....................................................................................................................................................................................................................................... TfB nr. 5 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1997

Antal medlemmer i lokalforeninger 

pr. 31. december 1997 

1993 1994 1995 1996 1997 

1993 1994 1995 1996 1997 

l. Københavns Amts B.F. 133 110 114 112 108 

2. København & Omegns B.F. 62 62 59 59 46 

3. Gl. Roskilde Amts B.F. 140 140 157 152 139 

*4.Kronborg Øster Birks B.F. 225 70 68 55 21 

5. Frederiksværk & Omegns B.F. 39 36 33 27 21 

6. Nordsjællandske Bivenner 61 55 55 55 52 

7. Frederikssund & Omegns B.F. 46 39 36 26 18 

8. Nordvestsjællands B.F. 157 157 147 144 129 

9. Flakkebjerg Herreds B.F. 80 80 78 72 70 

10.Midtsjællands B.F. 79 74 71 70 67 

11.Slagelse Herreds B.F. 83 77 79 78 71 

12.Østsjællands B.F. 111 113 114 110 99 

13.Lov Kreds B.F. 19 18 19 22 21 

14.Møns B.F. 40 36 39 34 36 

15.Sydsjællands B.F. 100 97 88 77 65 

*16. Frederiksborg B.F. 81 84 89 91 

17.Bornholms B.F. 130 118 102 95 84 

18.Lolland-Falster B.F. 114 110 104 98 91 

19.Svendborg & Omegns B.F. 97 94 86 81 77 

20.Langelands B.F. 29 31 30 30 24 

21.Midtfyns B.F. 6 - - - - 

22.Fåborg & Omegns B.F. 29 32 33 30 27 

23.Ærø B.F. 12 12 12 11 11 

24.Vester-Skerninge B.F. 21 18 19 15 12 

25.Vindinge Herreds B.F. 32 29 30 26 23 

26.Ringe og Omegns B.F. 84 83 85 78 76 

27.De fynske Bivenner 65 60 52 46 39 

28.Østfyns B.F. 59 55 50 51 44 

29.Nordfyns B.F. 62 68 63 62 63 

30.Vestfyns B.F. 120 110 106 87 86 

31.Vejle & Omegns B.F. 120 112 104 92 88 

32.Kolding & Omegns B.F. 79 73 68 60 49 

33.Fredericia & Omegns B.F. 43 47 43 42 39 

34.Horsens & Omegns B.F. 129 122 114 106 96 

35.Skanderborg & Omegns B.F. 51 51 48 42 39 

36.Silkeborg & Omegns B.F. 91 87 81 83 76 

37.Nr Snede & Omegns B.F. 67 60 61 59 53 

38.Hammel & Omegns B.F. 37 37 33 41 38 

39.Århus & Omegns B.F. 117 119 118 107 110 

40.Galten & Omegns B.F. 52 55 52 47 45 

41.Odder & Omegns B.F. 75 76 72 69 65 

42.Randers & Omegns B.F. 71 75 66 63 59 

43.Kaløvigegnens B.F. 75 72 65 64 62 

44.B.F for Grenå & Omegn 55 48 51 49 52 

45.Vester Tørslev & Omegns B.F. 52 50 48 44 41 

46.Hadsten & Omegns B.F. 33 38 26 23 20 

47.Ålborg B.F. 120 108 98 94 87 

48.Vesthimmerlands B.F. 76 80 62 58 52 

49.Østhimmerlands B.F. 76 62 57 58 54 

50.Han Herreds B.F. 48 43 39 31 34 

51.Mariager Fjord B.F. 14 14 8 7 7 

52.Brande & Omegns B.F. 50 46 43 41 39 

53.Hjørring Amts B.F. 151 128 115 106 102 

54.Læsø B.F. 18 22 25 23 22 

55.B.F. Vendsyssel 75 88 92 98 98 

56.Nordthy B.F. 106 87 89 86 80 

57.Morsø B.F. 55 54 48 45 42 

58.Sydthy B.F. 42 37 35 35 31 

59.Gl. Viborg Amts B.F. 187 158 163 162 131 

61.Salling Fjends B.F. 102 95 79 80 72 

62.Lemvig & Omegns B.F. 61 66 59 58 51 

63.Holstebro & Omegns B.F. 116 108 94 89 77 

64.Videbæk & Omegns B.F. 49 53 55 52 51 

65.Timring & Omegns B.F. 7 7 5 3 1 

66.Skjern-Egvad B.F. 44 43 44 46 42 

67.Herning & Omegns B.F. 84 78 73 70 67 

68.Grønbæk Svostrup B.F. 25 

69.Lem & Omegns B.F. 19 13 12 9 8 

70.Blåberg og Bork B.F. 29 32 27 20 19 

71.Kibæk & Omegns B.F. 13 13 12 12 12 

72.Malt Herreds B.F. 38 40 38 38 37 

73.Aastrup B.F. 27 25 23 24 23 

74.Skads-Vester Horne B.F. 91 89 91 83 70 

75.Vamdrup & Omegns B.F. 34 32 31 27 27 

76.Ribe & Omegns B.F. 80 65 64 63 56 

78.Grindsted & Omegns B.F. 82 76 76 76 64 

79.Esbjerg & Omegns B.F. 61 58 57 53 50 

80.Haderslev & Omegns B.F. 85 77 70 66 65 

81.Vojens & Omegns B.F. 54 44 41 43 41 

**82. B.F. Sønderjylland 34 36 55 52 55 

83.Alssund B.F. 82 75 63 65 66 

**84. Bolderslev & Omegns B.F. 32 30 - - - 

85.Gl. Tønder Amts B.F. 67 65 64 75 68 

86.Kværs & Omegns B.F. 29 26 24 24 21 

*87. Kronborg Vester Birks B.F 51 48 52 48 

*88. Hørsholm & Omegns B.F. 29 

5.726 5.401 5.142 4.907 4.567 

*Frederiksborg B.F. (16) og *Kronborg Vester Birks B.F. (87) er udskilt af Frederiksborg Amts B.F. 

Kronborg Øster Birks B.F. (04) + Hørsholm & Omegns B.F. (88) er udskilt fra Frederiksborg Amts samv. B.F. 1.1.1997. 

April 1997 er forening nr. 7 opløst. Pr. 1.1. 1997 er Grønbæk-Svostrup B.F. (68) udskilt af Gl. Viborg Amts B.F. (59). 

Lokalforeningerne **82 Åbenrå & Omegns B.F. + **84 Bolderslev & Omegns B.F. er pr. 1/11 1994 sammenlagt til B.F. Sønderjylland.


OBSERVATIONSSTADET 

I 

UNDERVISNINGEN

Layout og korrektur Flemming Vejsnæs og Finn Christensen 

OBSERVATIONSSTADET I 

UNDERVISNINGEN 

131. Årgang 

Udgivet af 


med støtte fra Friluftsrådet 

Foråret 1997. 1. oplag. 

Temahæfte: Observationsstadet i 

undervisningen 

At kende til naturen er også at kende til 

de mindste insekter og deres adfærd. Her 

giver honningbien og et observationsstade 

spændende muligheder. Observationsstadet 

giver mulighed for at betragte biernes 

adfærd, man kan se deres arbejdsdeling, 

hvordan de bearbejder og lagrer honning, 

pollen og propolis. Specielt spændende er 

det at se deres flyveadfærd og deres kropssprog. 

Hæftet er skrevet af Biolog Eske Bruun, 

som har flere års erfaring med observationssteadet 

i undervisningen på Silkeborg 

Gymnasium. 

Hæftet er tænkt som en indføring i observationsstadet 

og dets brug i undervisningen. 

Eske Bruun 

Kontaktadresse 

Silkeborg Gymnasium 

Oslovej 10 

8600 Silkeborg 

Tlf. 86 81 08 00 

2 OBSERVATIONSSTADET I UNDERVISNINGEN TFB 4/97 

Jeg har gennem flere år arbejdet med et 

observationsstade i biologilokalet på gymnasiet. 

Det har givet ophav til mange 

spændende iagttagelser og forsøg, men 

også til mange småuheld, idet der kan 

være problemer med at styre en så lille 

familie gennem flere år. 

BYGNING 

Observationsstadet består 

af en kraftig ramme af 

krydsfiner (20mm). Rammen 

er indvendig forsynet med 

riller, hvori voksrammerne 

kan hænge. Det beskrevne 

stade er bygget til lavnormal 

mål. Stadets rammemål 

er indvendig 73,5 x 38,5 cm. 

Rammebredden er indvendig 

fra rudeside til rudeside 

5,5 cm. Udvendig er målene 

78,0 cm x 44,5cm x 8,5 cm. 

Forneden er der påmonteret 

en solid fod, således at 

stadet kan stå stabilt. Foroven 

er der i stadets bredde 

påskruet et jernbøjle med 

krog i midten. Observationsstadet 

kan således hænges 

op (se senere). Det er 

væsentligt, at den udvendige 

ramme er bygget solidt, 

da der på den kan påmonteres 

forskelligt udstyr. 

Staderammen er på den 

indvendige side forsynet 

med to langsgående slidser, 

således at der kan skydes et 

stykke glas eller plexiglas 

ned foran vokstavlerne. Plexiglas 

er bedst, da det er 

lettest at få af, når observationsstadet 

skal rengøres. 

Det kan være svært nok 

endda, da bierne tætner alle 

smårevner med propolis. 

I top og bundstykker er 

rammen forsynet med udluftningshuller. 

Disse er på 

den indvendige side dækket 

med fint, rustfrit ståltrådsnet. 

Diameteren på 

udluftningshullerne er Ø 5 

cm. I bundstykket er der ligeledes 

en skydelåge, der 

dækker over en åbning på 

4*10 cm. Herfra kan man 

fjerne døde bier (eks. døde 

vinterbier, der ikke slæbes 

ud). Skydelågen er forsynet 

med en lås, så man ikke af 

vanvare kommer til at åbne 

i utide. 

Udflyvningshullet er anbragt 

ca. 20 cm fra bundrammen. 

Herfra går en 

slange (Ø 5 cm) til det fri. I 

det konkrete tilfælde ca. 

120 cm slange gennem 

væggen og ud til et flyvebrædt. 

Denne slange er ikke 

forsynet med indvendige 

hjælpeforanstaltninger, der 

kunne sikre biernes fodfæste. 

Bierne kan sagtens 

kravle op langs slangens 

svage stigning. Som udflyvningsslange 

kan man anvende 

en “støvsugerlignende” 

slange. Jeg har brugt

Observationsstade 3 rammer lavnormal 

en armeret halvgennemsigtig 

slange. Flyvebrættet kan 

undværes. De hjemkomne 

bier flyver oftest lige ind i 

slangen, og her opholder 

vagtbierne sig også. I meget 

godt vejr er der dog en 

livlig aktivitet på selve flyvebrættet. 

Målene er 8 x 15 

cm. 

På siderne af observationsstadet 

er der også påmonteret 

to foderglas. Det 

er to 500 ml syltetøjsglas, 

der er anbragt vha. noget 

VVS-fittings, så de kan skrues 

af. Indvendigt er VVS-røret 

forsynet med en tragt af 

rustfrit fint net, der rager 

ned i bunden af foderglassene, 

så bierne ubesværet 

kan komme til foderet 

uden at drukne samtidig 

med, at man kan rense glassene 

og fodre uden bierne 

flyver ud. Det ene glas anvendes 

til foder, det andet 

kan anvendes til vand i til- 

Tegning Klaus Langschwager 

fælde af, at der er langt til 

nærmeste vandkilde. 

På begge sider er observationsstadet 

forsynet med 

to aftagelige låger. De er lavet 

af hård masonit på en 

træramme på 2 x 2 cm. Indvendig 

er lågerne foret 

med 10 mm flamingo. Lågerne 

tjener: 

1. Som isolering af stadet. 

Den reelle overflade er 

meget stor i forhold til antallet 

af bier, hvilket kan 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA 4/97 3

medføre stort varmetab. 

2. For at beskytte bierne 

mod unødig forstyrrelse fra 

omgivelserne. Sidstnævnte 

er dog usikkert. Åbner man 

for observationsstadet og 

bierne bliver fuldt belyst, 

synes det ikke at genere biernes 

aktivitet. 

Oprindeligt var observationsstadet 

forsynet med 

udflyvningsrør og foderglas 

i bundrammen. Det gav dog 

ophav til problemer. I meget 

varme perioder, hvor bierne 

vil sørge for ekstraordinær 

udluftning kunne de 

mange bier i bunden spærre 

for fri luftpassage og 

derved næsten kvæle hinanden. 

I perioder med mange 

døde vinterbier eller perioder 

med langvarigt meget 

dårligt flyvevejr bliver 

de døde bier ikke slæbt helt 

ud af stadet og vil derfor 

let kunne blokere udflyvningshul 

og adgang til foderglas, 

hvis de var anbragt 

i bunden af stadet. Derfor 

er udflyvningshul og foderglas 

anbragt på siderne af 

rammen. 

DAGLIG PASNING: 

Den daglige pasning er til 

at overkomme, men i så lille 

et samfund, med kun 3 lav- 

HARDWARE OG SOFTWARE 

At lave et sådant observationsstade, der både vejer og måler, kræver lidt teknisk 

snilde. Det er ikke indviklet at hænge stadet op i en bismervægt og måle ændringerne 

fra dag til dag. Men hvor kan man købe de forskellige elementer? Nedenstående 

liste viser mine kilder, men der er naturligvis mange firmaer, der kan levere relevant 

udstyr. 

* Observationsstade: Hjemmefremstillet 

* Bismervægt (0 - 20 kg): Frederiksen A/S Tlf. 7524 4966 

* Vægt: Mettler med seriel udgang, der kan veje i området 0 - 500g. Müller og 

Sørensen Tlf. 4299 6800 

* Lysmåler med analog udgang. Gundlach Tlf. 8694 1388 

* Fotocelle med moduleret lys. Microsign Tlf. 8622 9920 

* Converter (bindeled mellem apparater og computer) IMPO multiinterface MI 

14.36 (denne enhed har to temperaturfølere indbygget). IMPO Tlf. 6613 1409 

* Dataopsamlingsprogram: DATAF.EXE. Silkeborg BIODATA, Tlf. 8681 2803 


normal rammer, er der ikke 

plads nok til oplagring af 

store fodermængder på 

tavlerne. Man skal derfor 

være påpasselig med, at der 

er foder i glassene i perioder 

med langvarigt dårligt 

vejr, samt om vinteren. 

Jeg har flere gange været 

udsat for massedødsfald, 

fordi bierne er døde af 

sult. 

Det har været i perioder 

med langvarigt dårligt vejr, 

der har forhindret bierne i 

at samle nektar samt i det 

tidlige forår, hvor ekstremt 

milde perioder har lokket 

bierne ud - øget deres aktivitet 

- uden der har været 

noget at hente i naturen. 

Stadet kræver en årlig 

hovedrengøring. På forhånd 

skal man have nye 

plexiglasruder klar. Stadet 

løftes udenfor og anbringes 

på en papirsæk og plexsiglassiderne 

løftes af. Man 

skal anvende en kniv for at 

befri siderne fra rammen. 

Derfor er plexiglas bedre 

end almindeligt glas, der 

under denne proces meget 

nemt knækker. Rammerne 

tages ud enkeltvis, placeres 

i en magasinkasse og den 

indvendige side af observationsstadet 

rengøres. Den 

ramme med mindst yngel 

fjernes og erstattes af en 

ny. Det drejer sig om den 

nederste voksramme. Den 

nye voksramme placeres 

øverst i observationsstadet, 

således at man får et roteringsskifte. 

Er der drysset 

mange bier af under rengøringsprocessen 

kan disse rystes 

ind i stadet igen. Den 

ene plexsiglasside påmonteres. 

Stadet lægges ned og 

bierne fejes ind i stadet, 

hvorefter den anden side 

påsættes. De gamle glas tages 

med hjem til rengøring. 

Efter hovedrengøringen 

skal der være foder i foderglassene. 

BIEN SOM EN DEL AF 


I gymnasiet undervises i 

biologi på tre niveauer. Alle 

har i 1.g tre timers obligatorisk 

biologi. I 2. og 3. g 

kan man tilvælge biologi på 

mellem og højt niveau. På 

det høje niveau er der 

skriftlig studentereksamen i 

faget og her når man fagligt 

meget langt. Intet sted i 

bekendtgørelserne står der 

naturligvis noget om bier, 

men der er på alle niveauer 

plads til valgfrie projekter. I 

det følgende gennemgås 

forskellige måder at inddrage 

observationsstadet i undervisningen, 

på de forskellige 

niveauer. 

I 1. gymnasieklasse kan 

man arbejde med beskrivelse 

af honningbien. Eleverne 

trænes i at iagttage og beskrive 

biologiske fænomener. 

Bierne studeres under 

stereolup, og der laves præparater 

til mikroskopering.


HONNINGBIEN 

A: Arbejderbiens anatomi: 

Formål: 

- at undersøge sammenhængen mellem 

arbejderbiens bygning og dens funktioner 

i bisamfundet. 

Materialer: 

Stereolup, mikroskop, pincet, 

præparationsnål, honningbi og hveps. 

1. Honningbiens taksonomiske tilhørsforhold: 

(Taksonomi er læren om de levende 

organismers inddeling i beslægtede grupper) 

Find og beskriv bygningstræk, der viser 

honningbiens tilhørsforhold hos insekterne. 

2. Se på bien ved lav forstørrelse i stereoluppen. 

Bemærk leddelingen af især ben 

og bagkrop. Tryk let med en nål på bien. 

Især forkroppen er hård: Bien har ydre 

skelet. Både ydre skelet og leddeling er 

karakteristisk for bl.a. insekterne. 

3. Bi eller hveps. Sammenlign de to dyr og giv 

en kort beskrivelse af de vigtigste forskelle 

på hvepsens og honningbiens bygning. 

4. Vigtige detaljer. 

Lav detaljerede tegninger og beskrivelser 

af nogle af følgende dele af honningbien: 

* Pollenkurv og pollenbørste(strigle) på 

bageste benpar 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA 4/97 5 


Tegning Eigil Holm

Tegninger Eigil Holm Arkiv 

tværsnit 

klinge 

klinge 

giftkanal 

giftblære 


* Antennerenser på forreste benpar 

* Brod og giftkirtel. (brod og giftkirtel 

trækkes forsigtigt af bagkropsspidsen 

med en pincet. Ved forsigtigt at trykke på 

giftkirtlen kan man se giftdråber på spidsen 

af brodden. 

* Vingerne. Hvor mange vinger har en bi? 

Et insekt? Hvordan er vingerne fasthæftede 

til hinanden? 

5. Se på kroppens behåring. Er alle hår ens? Er 

behåringen jævnt fordelt? Hvilken funktion 

kan den tætte behåring have? 

6. Se på de store øjne. Hvordan adskiller de 

sig fra f.eks. menneskets øje? 

7. Find snablen (tungen). Hvad bruges den til? 

Biavlere interesserer sig for biernes 

tungelængde. Hvorfor mon?

OBSERVATIONER I 

BISTADET 

Formål: 

- at undersøge bisamfundets indretning og 

biernes aktivitet. 

Materialer: 

Observationsstade, papir, blyant, gammel 

vokstavle. 

1. Vokstavlen. 

Tegn skitser af en gammel vokstavle. 

Hvorfor er cellerne mon sekskantede? 

Sammenlign med tavlerne i stadet. Find 

og beskriv honningceller og yngelceller. 

Lukkede celler med yngel er mørke i 

modsætning til de helt lyse celler med 

nektar. Celler med poller er karakteriseret 

ved deres farve, der stammer fra den 

indsamlede pollen. Endvidere er de sjældent 

fyldt helt op. Tegn en skitse, der viser 

placeringen i stadet af celler med forskellige 

typer indhold. 

2. Arbejdsopgaver. 

Iagttag bierne og lav en liste over de arbejdsopgaver, 

I kan se, bliver udført. 

Prøv så vidt muligt at beskrive, hvorledes 

opgaverne udføres. 

Vokstavle med inddampet nektar 

Husbier udveksler nektar 

Husbi forsegler celle 


Arkivfotos

Tegning Johann Lang 

Fotos Finn Christensen 

Dronning med mærke på ryggen 

Drone - det hanlige køn i bifamilien 

Bisværmen 


3. Danse. 

Tegn og beskriv forløbet af biens danse. 

Prøv at tolke den enkelte dans. I hvilken 

retning og i hvilken afstand fra stadet 

findes fødekilden? 

4. Dronningen. 

Dronningen er mærket med et farvemærke 

på ryggen. Find hende og beskriv 

dronningens bygning i forhold til 

arbejderbien. Beskriv hvad hun foretager 

sig. Iagttag og beskriv hvad de nærmeste 

arbejderbier omkring dronningen 

foretager sig. 

5. Dronen (hanbien). 

Er der andre bityper i stadet? Dronerne 

er noget større end arbejderbierne. Hvis 

du finder droner, beskriv da bl.a. 

øjnenes størrelse i forhold til arbejderbierne. 

Når der er mange bier i stadet, bliver pladsforholdene 

trange, der kan opstå 

sværmelyst. Det er naturligt og sådan 

skal det være. Sværmetrangen opstår 

hen på sommeren. Det er en fin naturoplevelse 

at se en bisværm drage af 

sted. 

Til uddybende forsøg er bistadet forsynet 

med forskelligt udstyr. 

På siden af stadet er der monteret et “udeinde-termometer” 

hvor “ude”-sonden er 

placeret inden i observationsstadet, 

denne sonde kan flyttes. “Inde”-føleren 

viser temperaturen i klasseværelset.

BIERNES SPROG 

Bierne meddeler sig til hinanden gennem et 

kompliceret sprog sammensat af forskellige elementer 

som dufte, vibrationer, lyde og danse. 

Lettest at følge er dansene, fordi de umiddelbart 

kan følges, beskrives og oversættes til noget, vi 

mennesker forstår. De er derfor særdeles velegnede 

til adfærdsundersøgelser. 

Først og fremmest bruges dansene til at fortælle 

de hjemmeværende bier om en funden 

trækkilde: hvor god den er, hvor langt den er 

borte, og eventuelt i hvilken retning, den findes - 

Samtidig med dansen fortæller den hjemkomne 

bi om fundets art ved hjælp af duft og smagsprøver. 

1. Runddans. 2. segldans, 3-5 forskellige 

overgange mellem runddans og svansedans. 

6. svansedans. 7. alarmdans. 

RUNDDANSEN 

Runddansen tjener til at orientere andre bier om 

en trækkilde i stadets umiddelbare nærhed. Når en 

bi har fundet en trækkilde, der ligger nærmere stadet 

end 10 m, vil den, efter at have afleveret den 

indsamlede nektar eller pollen, begynde en runddans 

på tavlen. Med hastigt trippende skridt løber 

den rundt i kreds, mens den tit skifter retning i 

kredsen, så den snart løber højre om og snart venstre 

om. Et antal bier vil hurtigt følge efter den, 

mens de beføler den med følehornene, og snart efter 

vil de forlade stadet og flyve ud for at trække på 

den annoncerede blomst. 

Hvis trækkilden ligger mellem 10 og 100 m fra 

stadet tager dansen karakter af en segldans, der 

gennem forskellige overgange går over i svansedansen. 

Åbningen i seglformen angiver da flyveretningen 

i forhold til solen. 

SVANSEDANSEN 

Hvis trækkilden ligger mere end 100 m borte 

anvender bien en svansedans, der fortæller om afstand 

og retning til trækkilden samt om, hvor god 

trækkilden er. 

Svansedansen udføres ved, at bien løber et 

stykke i lige linie, vender tilbage til udgangspunktet 

gennem en halvkreds, så gentages løbet, men 

denne gang løbes der i halvkreds til modsat side. 

Under det lige løb foretager bien nogle kraftige 

svansebevægelser med bagkroppen, samtidig 

med, at den frembringer en snurrende lyd med 

vingerne. 

Retningen fra stadet til trækkilden fastlægges 

i forhold til solens stilling. Retningen til solen er 

fastlagt som lodret på tavlen, og svanseløbets vinkel 

til lodret er da den samme som vinklen mellem 

flyveretningen og retningen til solen. Selv i overskyet 

vejr er bierne i stand til at orientere sig efter 

solen, deres øjne virker som polarisationsfiltre, og 

de er derfor i stand til at orientere sig ved hjælp 

af solens polariserede stråling. 

Afstanden til trækkilden oplyses gennem antallet 

af svanseløb i f.eks. 15 sek. 

Svansedansen orienteres i samme forhold til 

lodlinien som trækruten til solen. 

Tegning Johann Lang. Tekst Asger Søgaard Jørgensen 


BISAMFUNDETS AKTIVITET 

Stadet er ophængt i en 

bismervægt. En jernbøjle 

med krog er påmonteret 

observationsstadets topramme, 

og heri er bismervægten 

fæstnet. Man kan 

således umiddelbart veje 

stadet og se om det tager 

på eller af i vægt. På bismervægtens 

lange arm 

hænger en tynd metalkæde 

med et 100 g’s lod i enden. 

Loddet hviler på en vægt, 

der atter er forbundet til 

en computer. Computeren 

registrerer således løbende 

vægtændringer i observationsstadet 

som funktion af 

tiden. Selvom systemet ved 

første øjekast synes lidt indviklet, 

er registreringen 

simpel og uhyre præcis og 

let at indstille. Ændringer i 

stadets vægt kan således 

registreres i tiendedele 


gram! Man kan løbende registrere 

stadets vægtændringer. 

Om formiddagen, 

når trækket starter, falder 

stadets vægt, da mange bier 

forlader boet. Senere 

øges vægten støt, da bierne 

kommer hjem med nektar. 

Når alle bierne er hjemme 

før aften, når stadet sin 

maksimale vægt. I nattens 

løb falder vægten atter, på 

grund af vandfordampningen 

fra den indsamlede 

nektar samt biernes respirationstab. 

Den samlede 

vægtændring fra det foregående 

døgn viser, hvor 

meget der er samlet ind det 

forløbne døgn. På dage 

med dårligt flyvevejr konstateres 

at stadets samlede 

vægt aftager. 

På udflyvningsslangen 

er der monteret en anord- 

ning, der fungerer som en 

sluse. Alle bier på vej ud, 

passerer et mindre plexsiglasrør, 

ligesom alle bier på 

vej ind passerer et andet 

mindre rør (se figur). Disse 

to rør kaldes separatorrør. 

Bierne bliver på den måde 

effektivt adskilt i ud- og 

indgående bier. På det udadgående 

delrør er der 

monteret en fotocelle, der 

registrerer biernes passage. 

På hver af separatorrørerne 

er påmonteret en lille skydelåge. 

Det betyder at bier 

enten på vej ud eller hjem 

kan fanges til nærmere studium. 

Der er desuden monteret 

en lysmåler, en luftfugtighedsmåler 

samt to temperaturmålere, 

en ude ved 

indflyvningshullet og èn 

der måler temperaturen in-

de i stadet. Alle data registreres 

af en computer, der 

grafisk viser de forskellige 

kurvers forløb. Sammenfattende 

registreres: antal bier, 

der passerer fotocellen, 

temperaturen ude og inde i 

stadet, luftfugtigheden 

ude, lysforholdene samt 

stadets vægt, alt sammen 

som funktion af tiden (i et 

eller flere døgn). 

Man kan således registrere, 

hvornår på dagen bierne 

er aktive, hvad der 

“trigger” dem ud om morgenen 

for at starte trækket, 

og hvad der får dem til at 

slutte trækket sidst på dagen. 

Endvidere måles, hvor 

meget bierne producerer pr. 

dag. Man får indtryk af 

vandfordampningens størrelse 

i nattens løb, af luftfugtighedens 

indflydelse på 

biernes aktivitet. Man kan 

registrere temperaturerne 

rundt i stadet, specielt bemærke, 

at temperaturen 

ved yngellejet holdes konstant 

på 35 0 C. Der er mange 

data at holde styr på, mange 

grafer, der skal tolkes og 

forklares. Hypoteser kan 

fremsættes til nærmere undersøgelser 

og afprøvning. 

Hvor meget bringer en 

enkelt bi med hjem? Ved at 

veje ex. 10 bier på vej ud og 

sammenligne med 10 bier 

på vej hjem, kan man få 

indtryk af dette. Her anvendes 

skydelågerne på separatorrørerne 

til indfangning 

af bierne. 

Hvad har bierne i deres 

pollenkurv? Hvilke planter 

er besøgt. Dette kan studeres 

nøjere ved at undersøge 

de hjemkomne bier, ved at 

analysere pollenet i mikroskop. 


Figurforklaring til dataudskrift: 

Kurve 1 (rød): Lys 

2: Ikke med 

3 (grøn): Antal bier, der forlader stadet 

4 (lilla): Stadets vægt 

5 (sort): Temperatur inde i stadet 

6 (blå): Temperatur ved flyvebrædt 

Forklaring af kurveforløbene: 

Forsøget er startet kl. 8 og forløber 24 timer. 

Kurve 6: Temperaturen ude er ca. 12 0 C.- stigende 

til 25 0 C ved 14-tiden, jævnt faldende i 

nattens løb til min. 9 0 C kl. 5 lige før solopgang. 

Kurve 5: Temperaturen inde i stadet: Kurveforløbet 

er helt konstant 34 0 C. 

Kurve 1: Lysmængden fortæller tydeligt, når 

solen går ned kl. 21 og står op kl. 5 30 . De to 

små toppe på lyskurven mellem kl 13 og 14 

skyldes at en vinduessprosse skygger for lysmåleren 

ved solens passage. 

Kurve 4: Stadets vægt. Akseinddelingen går 

fra -200 g til + 300g. Kl. 8 om morgenen “nulstilles” 

vægten til -10g. I løbet af formiddagen 

til kl. 12 falder vægten. Minimum nås omkring 

kl. 12 med -150 g. Analyseres dette 


40 

kurveforløb nøjere ses et jævnt vægttab fra kl 

8 - 10. Det skyldes vandfordampning fra stadet. 

Fra kl 10-12 falder vægten kraftigst. Det 

er fordi bierne nu er begyndt trækket og 

mange bier er ude på træk. Fra kl. 12 til 20 

stiger vægten jævnt. Selv om der stadig er 

bier på træk, medfører den samlede nektar, at 

stadet tager på i vægt. Maksimum nås omkring 

kl. 20 med + 300 g. Fra kl. 20 til kl. 8 næste 

morgen taber stadet i vægt. Der er atter 

tale om vandfordampning fra den samlede 

nektar samt biernes respirationstab af vand. 

Kurvens hældning svarer i øvrigt nøje til 

kurveforløbet fra kl 8 til 10. Sammenligner 

man slutvægt og begyndel-sesvægt har stadet 

taget ca. 150 g på i det forløbne døgn. 

Kurve 3. Her ses antal bier, der forlader stadet. 

Aksen er inddelt fra 0 til 250 bier pr. minut. 

Det ses, at trækket starter omkring kl 10 

og slutter kl 20. Maximumtrækket er fra kl 12 

til 15 med omkring 100 udflyvninger pr. minut. 

Kurvens noget takkede forløb skyldes variationen 

i trækforløbet. At der ses små toppe 

på kurven udenfor trækperioden om natten 

skyldes vagtbiernes bevægelser i 

udflyvningsslangen. Det er denne kurves forløb, 

der i hovedsagen skal bruges til at tolke 

vægtkurvens forløb med. 

0

VINGEINDEX 

Man har fundet ud af, at 

forholdet mellem to af ribberne 

i forvingen hos bien 

er karakteristisk for hver birace. 

Dette forhold kaldes 

vingeindex eller cubitalindex. 

Danske bifamilier er 

ofte sammenblandet af de 

tre europæiske racer. Det 

drejer sig om den nordiske 

brune bi (Apis mellifera 

mellifera), den gule bi (A. 

m. ligustica) og den kaukasiske 

(A. m. carnica). Variationen 

i cubitalindex (CI) 

for disse typer angives at 

være: Mellifera (1.5 - 1.9), 

ligustica (2.0 - 2.7) og carnica 

(2.4 - 3.0). 

Materialer: 100 bier, 

pincet diasrammer, dias- 

fremviser. 

Forreste vinge tages af 

bierne og monteres i en 

diasramme. Der er plads til 

16 vinger pr. ramme. Diasrammen 

sættes i en projektor 

og vingerne forstørres 

op, så det er let at finde og 

måle længderne af de pågældende 

vingeribber. Cubitalindex 

for hver vinge 

udregnes. 

Det gennemsnitlige vingeindex 

for bifamilien siger 

noget om hvilken race, man 

har med at gøre. Men for at 

få et dybere kendskab til 

den aktuelle familie kræves 

også kendskab til begreberne 

normalfordeling, middelværdi, 

spredning og 

klasseinddeling af datasæt- 

tet. Det kunne jo være, at 

bifamilien bestod af flere 

sammenblandede racer, således 

at der i den aktuelle 

fordeling lå flere forskellige 

normalfordelinger. Det bliver 

let til matematik på højt 

niveau, og lægger op til et 

fint tværfagligt samarbejde 

med matematik. 

På det biologiske plan 

får man bearbejdet begreberne 

art og race. Det er en 

diskussion, som ellers let 

bliver noget teoretisk, men 

her er der et fint eksempel 

på, hvordan man i praksis 

kan arbejde med racebeskrivelse. 


Tegninger Hans Røy

Figurforklaring til stolpediagrammet: 

Figuren viser undersøgelser af vingeindex fra 

tre familier. Stolpediagram 1 er fra en bifamilie 

fra Læsø, det er den brune bi. Dens CI-middelværdi 

(M) er 1.49 og spredningen (S) er 0.186. I 

stolpediagrammet i midten er M = 2.75 og S = 

0.467, denne familie tilhører den gule bi, 

ligustica. Værdierne i stolpediagram 3 er M = 


2.43 og S = 0.665, her drejer det sig om en 

blandingsfamilie fra mit observationstade. 

Man ser, der er tale om et totoppet stolpediagram 

og spredningen er også stor i sammenlignet 

med de to rene familier. De to 

toppe kunne tyde på, at familien er en blanding 

mellem den brune og den gule bi. 

Pas på når observationsstadet bliver overbefolket. Nedenstående viser en sværm, der har sat sig 

på flyvesprækken, inden den drager videre.

ENERGIOMSÆTNINGEN I 


Ved hjælp af et lille forsøgskammer, 

der lufttæt er 

forbundet med en elektronisk 

trykdifferensmåler, er 

det muligt at måle biens iltoptagelse. 

I forsøgskammeret 

er der anbragt lidt natronkalk 

i et net samt en bi. 

Natronkalken absorberer 

biens udskilte kuldioxid. 

Biens energiomsætning 

kan beskrives som: 

Sukker + ilt ----> 

kuldioxid + vand + energi 

eller 

C H O + 6O ----> 

6 12 6 2 

6CO + 6H O + energi 

2 2 

Derfor vil biens iltoptagelse 

give ophav til at 

Den føde, en bi indtager, er meget 

energirig. På figuren ses, hvad energien 

bruges til. For den voksne honningbi 

omsættes den indtagne energi især til 

fysisk arbejde (bevægelse og flugt) og 

varme samt til at fodre ynglen i stadet. 

Hos dronningen går store energi- 

trykket falder i forsøgskammeret. 

Dette trykfald 

omsættes via en computer 

direkte til biens iltoptagelse 

eller energiomsætning. 

Denne energiomsætning afhænger 

af flere forhold 

som omgivelsernes temperatur, 

biens aktivitet, samt 

af stofskiftets art (om der 

omsættes sukker eller fedtstof). 

Disse forhold kan varieres 

i forsøgskammeret, således 

at man kan få viden 

om de forskellige faktorers 

indflydelse på stofskiftet. 

Antallet af bier i stadet 

kan omtrentlig findes, ved 

at tælle nogle kvadrater og 

så gange op. Kendes 

dette tal, biernes omtrentlige 

energiomsætning, stadets 

produktion (fra vægtforsøgene), 

antallet af 

trækflyvninger pr. døgn (fra 

passagerne ved fotocellen) 

og den enkelte bis gennemsnitlige 

hjembragte nektarmængde, 

kan man ad flere 

veje beregne stadets samlede 

energiomsætning. Der er 

naturligvis store usikkerheder 

ved sådanne beregninger. 

Men ved at regne på 

tallene på forskellig måde, 

kommer man alligevel til 

omsætningstal af samme 

størrelsesorden. Herved fås 

indtryk af energiens veje i 

et bisamfund, der så atter 

kan sammenlignes med andre 

organismer. 

mængder til ægproduktion, hvorimod 

dronningens energiforbrug til fysisk arbejde 

er minimal. Hvad bruger dronerne 

især deres energi til? 

Alle disse energiomsætninger foregår i 

cellerne og kan beskrives ved 

C H O + 6 O —> 6 H O + 6 CO + Energi. 

6 12 6 2 2 2 


AKTIVITET UDEN 

BIVIRKNING 

Observationsstadet er 

yderst velegnet i undervisningen 

i biologi og naturfag. 

Både i folkeskolen og 

gymnasiet kan der let findes 

elementer, der kan indgå i 

undervisningen og gøre den 

tørre teori levende. Det er 

let af etablere et observationsstade. 

Bierne skal naturligvis 

passes, men i sommerferieperioden 

kan de klare 

sig selv. Bier er farlige, de 

kan stikke, men i de seks år, 

jeg har arbejdet med observationsstadet 

i undervisnin- 

gen, har jeg endnu ikke 

haft elever, der er blevet 

stukket af en bi. Jeg har til 

gengæld haft mange elever, 

hvis interesse for bier og 

naturiagttagelser i særdeleshed 

er blevet vakt. 

DANMARKS BIAVLERFORENING 

LEDREBORG ALLE 104 

4000 ROSKILDE 

TLF. 46 32 22 77


LÆSØ-BIEN OG DENS 

SLÆGTSKABSFORHOLD MED 

ANDRE BIRACER 

En videnskabelig undersøgelse af 

Bo Vest Pedersen

Layout og korrektur Flemming Vejsnæs & Finn Christensen. Foto Carl Johan Junge 

2 

131. Årgang 

Vores oprindelige honningbi hedder Apis 

mellifera mellifera, kaldet den brune bi. 

Denne bi er blevet trængt mere og mere 

tilbage, således at den kun findes i ren 

form få steder. På Læsø findes den i en 

speciel ren form. 

Danske biavlere har erkendt, at den kan 

udgøre en vigtig gen-ressource, som er 

vigtig at bevare. 

Bo Vest Pedersen har lavet en videnskabelig 

undersøgelse baseret på moderne genteknik, 

som viser, at den brune Læsø bi 

afviger kraftigt fra andre biracer og dermed 

indtager en særstilling. Endvidere viser 

undersøgelsen, at de brune bier verden 

over kan inddeles i forskellige stammer. 

Denne undersøgelse bekræfter endnu engang 

rigtigheden af fredningen af den 

brune bi på Læsø. 

Vi håber artiklen vil medvirke til en langt 

bredere forståelse af vigtigheden af 

denne fredning. 


Bo Vest Pedersen 

Københavns Universitet 

Afdeling for Populationsbiologi 

Universitetsparken 15 

2100 København Ø 

Tlf. 35 32 13 12 

Fax 35 32 13 00 

E-mail BVPEDERSEN@ZI.KU.DK 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA 97 

Læsø-bien og 

dens slægtskabsforhold 

med de andre 

biracer 

En DNA-undersøgelse af slægtskabsforhold 

og evolution. 

Vores honningbi Apis mellifera 

fandtes oprindeligt vild 

i Afrika, Lilleasien og Europa. 

Nåleskovsbæltet i Europa 

var dens oprindelige 

nordlige grænse. I den sydlige 

del af Asien var der, og 

er der yderligere 6 andre 

arter af honningbier: Indisk 

honningbi Apis cerana, 

Kæmpehonningbien A. dorsata, 

Giganthonningbien A. 

laboriosa, Dværghonningbien 

A. florea samt A. andreniformis 

og A. koschevnikovi, 

som ikke har fået 

danske navne. Nyere DNAundersøgelser 

viser, at der i 

Asien er tale om 6 forskellige 

arter. 

Ørkenerne i Iran, Pakistan 

og Afghanistan dannede 

grænse mellem den almindelige 

honningbi A. 

mellifera og dens nærmeste 

slægtning blandt de asiatiske 

arter A. cerana. 

I vore dage har mennesket, 

som bekendt sørget 

for, at den nu domesticerede 

A. mellifera praktisk talt 

er udbredt over hele verden 

med undtagelse af arktiske 

og subarktiske egne. 

De meget forskellige 

klimatiske forhold og levebetingelser, 

som fandtes i 

den alm. honningbis oprindelige 

udbredelsesområde, 

har stillet meget store krav 

til dens tilpasningsevne. Resultatet 

har været, at den 

er blevet opdelt i en række 

underarter, (eller racer, som 

de populært kaldes), som 

har været tilpasset lokale 

levebetingelser. Analyser af 

den alm. honningbi fra hele 

det oprindelige udbredelsesområde 

har således vist, 

at den kan inddeles i 

mindst 24 underarter eller 

racer på grundlag af forskelle 

i udseende og biologi. 

De europæiske underarter 

med deres formodede 

tidligere udbredelse er vist 

på kortet, se fig. 1. 

De forskellige underarter 

er, hvad angår deres 

biologi, meget forskellige. 

Den brune honningbi, A. 

mellifera mellifera er givetvis 

den af underarterne, der 

er bedst tilpasset kolde 

tempererede egne. På trods 

af det foretrækker vore dages 

biavlere avlede stammer 

af den meget flittige 

og rolige race “den gule bi, 

italienerbien”, A. m. ligustica 

eller den kunstige race, 

“Buckfast bien”. Resultatet 

har været, at Nord- og Vest-

iberica 

mellifera 

mellifera 

mellifera 

interm issa sicula 

europas oprindelige brune 

bi (i engelsk litteratur, Black 

Honeybee) næsten er forsvundet. 

Tilbage er kun 

spredte populationer, og 

kun få af dem kan med nogenlunde 

sikkerhed siges at 

være rene. I Danmark er 

der, som bekendt en pæn 

bestand af rene “brune bier” 

på Læsø, som jo i 1993 

blev fredet som reservat for 

den “brune bi”. 

Siden slutningen af firserne 

er der ved hjælp af en 

række moderne molekylærgenetiske 

metoder foretaget 

analyser af arvemassen 

(DNA) af de forskellige honningbiarter 

og af den almindelige 

honningbis underarter 

for at fastslå slægtskabsforholdene 

og for at 

beskrive deres historiske 

udvikling - evolution. 

Arvemassen, som findes 

som identiske kopier i alle 

dyrs og planters celler, fin- 

mellifera 

carnica 

adami 

mellifera 

ligustica macedonica 

cecropia 

anatoliaca 

lam arckii 

des i to former kerne-DNA 

og mitochondrielt DNA (mt- 

DNA). Kerne-DNAet, som 

udgør hovedparten af arvemassen, 

findes i cellernes 

kerner, medens mtDNAet 

findes i cellernes mitochondrier 

(små organer, som styrer 

cellernes energiforsyning). 

Især mtDNAet er blevet 

anvendt til undersøgelser 

over evolutionen inden for 

bierne. Årsagen er indlysende, 

idet mtDNA kun nedarves 

fra moderen - opblanding 

med mtDNA fra faderen 

finder ikke sted. Samtidig 

sker de tilfældige forandringer 

(mutationer) i mtD- 

NAet med en højere rate 

end i kerne DNAet. 

Ved at analysere rækkefølgen 

af de 4 såkaldte nuc- 

cypria syriaca 

caucasica 

meda 

Figur 1. Den oprindelige udbredelse af honningbien 

Apis mellifera og dens underarter i Europa. 

leotider (G-A-T-C) i en DNAregion 

d.v.s. et gen eller et 

stykke af et gen og sammenligne 

det pågældende 

stykke fra en række individer 

kan man få et overblik 

over individernes slægtskabsforhold 

- idet man 

ved, at jo nærmere man er 

beslægtet jo større overensstemmelse, 

er der i rækkefølgen 

af de nævnte nucleotider. 

I mitochondriet er DNAet 

ringfomet bestående af 

to strenge, som hver indeholder 

et stort antal nucleotider, 

se fig. 2. Hos italienerbien 

er der således 16343 

nucleotider i hver af de to 

strenge. På tegningen er 

der skematisk vist den ringformede 

DNA dobbeltstreng 

med placeringen af 

LÆSØ-BIEN OG DENS SLÆGSKABSFORHOLD. TFB 97 3

4 

DNA 

er en forkortelse for deoxyribonucleinsyre. Et 

stof som i planters og dyrs celler har vist sig at 

være grundlaget for arveanlæggene. DNA er 

ret simpelt opbygget. Det består af 2 kæder af 

nucleotider, se fig. A. En nucleotid består af et 

sukkermolekyle (deoxyribose), som er bundet til 

fosforsyre og til en kvælstofholdig base, hvoraf 

der findes fire typer: guanin (G), adenin (A), 

thymin (T) og cytosin (C). 

Nucleotiderne er bundet sammen til én lang 

kæde, som igen ved hjælp af nogle kemiske 

bindinger er bundet til en anden nucleotidkæde. 

Det, der binder de to kæder sammen, er kemiske 

bindinger mellem de to kæders baser (G, 

A, T og C). Karakteristisk for de to kæder er, at 

der er specielle regler for disse bindinger, idet A 

altid bindes til T og G til C. De to kæder siges at 

være komplementære. De to kæder er endvidere 

vundet omkring hinanden på en sådan måde, 

at de danner en såkaldt dobbelthelix, se fig. B. 

I cellernes kerner er endvidere disse dobbeltkæder 

af nucleotider pakket i såkaldte kromosomer. 

Antallet af kromosomer i en almindelig 

kropscelle vil almindeligvis inden for samme 

art være konstant og bestå af 2 sæt, hvoraf det 

ene stammer fra faderen og det andet fra moderen. 

Honningbien og andre årevingede, d.v.s. bier, 

hvepse, myrer o.a. er på dette punkt afvigende, 

idet dronningen og arbejderne har 2 

sæt medens dronerne kun har ét sæt (dronen 

har ingen far). 

I cellernes mitochondrier er der et større antal 

ens ringformede dobbelte nucleotidkæder, 

stammende fra moderen. Der er ingen pakning 

- DNAet er derfor ikke udformet som kromoso- 


mer. 

Kararakteristisk for 

DNA(=nucleotid)strengen er, at langs strengen 

vil der være placeret gener, som består af et 

større antal nucleotider - op til flere tusinde. I 

starten af et sådant gen er der en bestemt rækkefølge 

af de fire nucleotider - dernæst følger 

der karakteristiske sekvenser af nucleotider, 

hvor rækkefølgen af sæt af tre nucleotider fungerer 

som koder for specielle genprodukter. 

Undersøger man et bestemt gen og sammenligner 

to dyr, der tilhører samme art, vil der 

være næsten 100% overensstemmelse i rækkefølgen 

af nucleotiderne. Sammenligner man 

derimod to forskellige arter, vil der som regel 

være forskelle, og forskellene vil være afhængige 

af, hvor fjernt beslægtede, de to arter er. 

Sådanne undersøgelser over rækkefølgen af 

nucleotiderne (G-A-T-C) i forskellige gener og 

andre DNA regioner er inden for de sidste 10 år 

blevet mulige ved hjælp af en række molekylærbiologiske 

teknikker, som efterhånden er 

blevet mere og mere automatiserede. 

Resultaterne fra sådanne undersøgelser har 

givet en række nye muligheder til undersøgelse 

af slægskabsforhold på alle niveauer - lige fra 

faderskabssager og op til undersøgelser over livets 

opståen! 

Figur B

de forskellige gener. 

For at undersøge den 

brune bis og især Læsø biens 

evolutionære slægtskabsforhold 

med andre 

bi-underarter blev der undersøgt 

mitochondrielt 

DNA fra et antal brune bier 

(A. m. mellifera) fra 

Læsø, Stockholms Skærgård, 

Umeå, Västerbotten 

og Jämtland) og fra et ma- 

teriale bestående af A. m. 

ligustica (italienerbi), A. m. 

carnica og A. m. anatoliaca. 

Hele materialet af bier 

kommer fra Statens Planteavlsforsøg, 

Roskilde. 

To områder i mitochondriet 

blev undersøgt og 

sammenlignet (fig. 2): 

1) 897 nucleotidpar i 

CO-I genet og 

2) nucleotiderne i om- 

Figur 2. Det ringformede mitokondrie genom 

fra honningbien Apis mellifera med angivelse 

af de forskellige gener og regioner. De 

22 tRNA gener er vist med en sort prik på 

den yderste cirkel. Stavene til venstre viser 

positionen af de i dette arbejde undersøgte 

rådet mellem CO-I og CO-II. 

På tegningen er de to 

områder vist som gule og 

flerfarvet skraveringer på 

de tre stave. For begge områders 

vedkommende blev 

nucleotidrækkefølgen fastlagt 

og sammenlignet. 

Ad 1) Resultatet af undersøgelserne 

af CO-I genet 

viser, når man sammenligner 

hele materialet, at der 

regioner (farvede områder) hos A. m. 

ligustica, - carnica og - anatoliaca og to 

stammer af A. m. mellifera. Apis mellifera 

mellifera (IA) er bier fra Læsø og Stockholms 

Skærgård medens Apis mellifera mellifera 

(IIA) er bier fra Västerbotten, Umeå og 

Jämtland. De vandrette linier i CO-I området 

angiver positioner med forskelle mellem A) 

de brune bier og B) de andre. 


6 

var to typer (fig. 2): 

A) En type, som bestod 

af alle de brune bier og 

B) en type, som bestod 

af den resterende del af 

materialet, d.v.s. ligustica, 

carnica og anatoliaca. 

Sammenligningerne viste, 

at der var 15 forskelle 

(angivet som korte, vandrette 

linier på stavene) ud 

af 897 nucleotider mellem 

de to typer (A-B) - svarende 

til en forskel på 1,67%. Ved 

at sammenligne med en 

række andre undersøgelser 

af insekter viser det sig, at 

en sådan forskel tolkes som 

værende et mål for, at det 

er mellem 0,5 til 1 million år 

siden, at de to former blev 

skilt fra hinanden. Forskellen 

viser også, at den brune 

bi (A) adskiller sig markant 

fra en gruppe af nært beslægtede 

racer (B) ligustica, 

carnica og anatoliaca, som 

først på et sent tidspunkt er 


opstået som selvstændige 

underarter. 

Ad 2) Mellem de to gener 

CO-I og CO-II ligger der 

et område, som består af et 

gen (tRNA) samt en nucleotidregion, 

man mener har 

regulatorisk funktion. Sammenligner 

man nu nucleotiderne 

i dette område for alle 

de undersøgte bier viser 

det sig: 

B) Italienerbien, carnica 

og anatoliaca består af følgende 

grupper af nucleotider 

tRNA(74 nucleotidpar)- 

Q 1 (47 nucltp.)-Q 2 (78 nucltp.) 

og Q 3 (68 nucltp.). Der er enkelte 

forskelle mellem de 

tre underarter. Endog indenfor 

carnica-bierne er der 

en enkelt nucleotidforskel. 

A) Den brune bi afviger 

meget fra de ovennævnte 

tre, og hvad der er virkeligt 

bemærkelsværdigt, de brune 

bier kan inddeles i to 

grupper: IA) Læsø-bien + de 

brune bier fra Stockholms 

Skærgård og IIA) De brune 

bier fra Västerbotten + 

Umeå + Jämtland. 

Den første gruppe (IA) 

har først et tRNA gen dernæst 

en region kaldet P (55 

nucltp.) efterfulgt af Q 1 (47 

nucltp.)-Q 2 (78 nucltp.) og 

Q 3 (70 nucltp.), som igen efterfølges 

af et nyt sæt 

Q 1 (47 nucltp.)-Q 2 (78 nucltp.) 

og Q 3 (70 nucltp.). 

Den anden gruppe (IIA) 

har de samme elementer, 

men der er ikke to, men tre 

sæt af Q 1 (47 nucltp.)-Q 2 (78 

nucltp.) og Q 3 (70 nucltp.). 

Ud over de nævnte forskelle 

i graden af kopiering er 

der også enkelte nucleotid 

forskelle. 

Resultaterne viser tydeligt, 

at den brune bi afviger 

kraftigt fra de andre bi-underarter. 

Hvad der er mere 

interessant, den brune bi 

kan inddeles yderligere i to 

forskellige typer. 

Hvis man bruger alle de 

ovennævnte nucleotid sekvenser 

til at beregne og 

konstruere et stamtræ (fylogeni) 

ved brug af den såkaldte 

parsimoniske metode, 

får man det viste stamtræ, 

se figur 3. På træet er 

tilføjet to tynde grene (baseret 

på andre undersøgelser) 

nemlig den indiske bi 

A. cerana og den såkaldte 

afrikanske linie omfattende 

underarter som f.eks. A. m. 

monticola, - capensis, - 

adansonii og - intermissa. 

Den sidstnævnte linie afviger 

ved at have et P-Q 1 -Q 2 - 

Q 3 område med afvigelser i 

P sekvensen. På træet er 

desuden angivet ved hjælp 

af blokke den formodede 

udvikling af området mellem 

CO-I og CO-II. 

Træet angiver, at alle bierne 

for lang tid siden er

opstået fra en oprindelig 

bi-art, som senere er delt 

op i to “arter” - den ene er 

blevet til den indiske bi 

(Apis cerana) og den anden 

er blevet til den almindelige 

honningbi (Apis mellifera). 

Senere er den almindelige 

honningbi spaltet op i to 

grupper, hvoraf den ene er 

blevet til den brune bi, medens 

den anden ved en senere 

opspaltning er blevet 

til henholdsvis den afrikanske 

linie og middelhavslinien. 

Sidstnævnte er så senere 

spaltet op i først anatoliaca 

og senere carnica og ligustica. 

Ovennævnte undersøgelse 

støtter teorien om, at 

der er tre linier inden for 

CO-I tRNA Porig. 

CO-ItRNA 

Porig. 

CO-II 

CO-I tRNA Porig. 

CO-II 

CO-ItRNA 

Po 

Q Q Q 

1 2 3 CO-II 

Apis mellifera: 1) mellifera 

linien omfattende A. m. 

mellifera og dens forskellige 

stammer; 2) middelhavs 

linien med de tre nævnte 

underarter: A. m. ligustica, - 

carnica og - anatoliaca og 

3) den afrikanske linie omfattende 

de afrikanske underarter 

tilpasset tropiske 

forhold. Disse tre linier menes 

at være opstået fra tre 

forskellige isolerede populationer 

under sidste istid. 

Senere spredninger med tilpasninger 

til lokale forhold 

skulle dernæst have resulteret 

i opdelingerne til underarter 

(racer) og for den brune 

bis vedkommende yderligere 

til markant forskellige 

lokale stammer. 

Disse undersøgelser vi- 

CO-I tRNA Q 1 Q 2 Q 3 CO-II 

CO-I tRNA Pm 

Q Q Q 

1 2 3 CO-II 

P 

3 

2 

1 

CO-I tRNA Pm 

Q Q Q Q Q Q Q Q Q CO-II 

1 2 3 1 2 3 1 2 3 

CO-I tRNA Pm 

Q Q Q Q 1 Q Q CO-II 

1 2 3 

2 3 

ser klart den brune bis særstilling. 

Endvidere viser de, 

at den brune bi kan opdeles 

i to stammer med tydelige 

forskelle. At den brune bi 

består af stammer, som biologisk 

er forskellige, er i øvrigt 

kendt fra undersøgelser 

over deres biologi. At der er 

så tydelige genetiske forskelle 

er bemærkelsesværdigt 

Hvis man vil vide lidt 

mere om de teknikker man 

bruger til sådanne DNA undersøgelser 

kan man læse 

artiklen “Det genetiske alfabet 

i organismernes evolution” 

i det populærvidenskabelige 

tidsskrift Naturens 

Verden hæfte 10, 1993. 

Figur 3. Stamtræ baseret på parsimoni (tykke grene). De tynde linier angiver, som foreslået i andre 

undersøgelser relationerne til den afrikanske linie af underarter og til arten Apis mellifera’s 

nærmeste slægtning blandt de asiatiske arter den indiske bi, A. cerana. Den formodede evolutionære 

udvikling af det variable område mellem CO-I og CO-II er angivet ved hjælp af blokke. Sammenligninger 

viser at Q formodentlig er opstået som en kopi af det bageste stykke af CO-I, CO 1 2 

skulle så være opstået som en kopi af tRNA medens Q skulle være en modificeret kopi af det op- 

3 

rindelige P. Bemærk; der er to varianter af carnica. Apis m. mellifera a, b, c, d og e er brune bier 

fra Västerbotten, Umeå, Jämtland, Stockholms Skærgård og Læsø. 

Afrikanske underarter 

A pis m . ligustica 

Apis m. carnica 1 

Apis m. carnica 2 

Apis m. anatoliaca 

A pis m . m ellifera a 

A pis m . m ellifera b 

A pis m . m ellifera c 

A pis m . m ellifera d 

A pis m . m ellifera e 

Apis cerana 


8 


Danmarks Biavlerforening Læsø Biavlerforening 

Ledreborg Alle 104 Kaj Klitgaard 

4000 Roskilde Østerbyvejen 75 

Tlf. 46 32 22 77 Fax. 46 32 08 11 9960 Østerbyhavn 

E-mail dbf@post4.tele.dk Tlf. 98 49 81 12


Bistokke hængt op i et træ i 

Tanzania. 

Biavl har en lang tradition i 

Afrika. 

Foto: Ole Hertz 

Danmarks Biavlerforening 1997

Klimaet gør det 

muligt for 

bierne at 

overleve hele 

året selv 

hængende frit 

fra en gren 

på et stort træ. 

Vestafrikanske 

bier på 

flyvespalten. 

Afrikanske bier 

er meget flittige, 

men nogle racer 

er også meget 

agressive. 

Foto: Ole Hertz

Der er flere racer 

af honningbier. 

Afrika udgør det 

største landområde, 

hvor der 

oprindeligt har 

være honningbier 

af arten Apis 

mellifera. Det er 

stadig ikke helt 

klart, hvor grænsen 

går mellem 

de forskellige 

racer.

Bistader kan laves af mange 

forskellige materialer og i 

forskellige udformninger. 

Stader kan laves af lokale 

materialer.

Trusler mod bierne. 

Den naturlige 

vegetation 

brændes af for 

at give plads 

til rismarker. 

Befolkningstilvækst 

og overforbrug 

af resourcer 

er de vigtigste. 

De store træer, 

der gav bierne ly 

og føde fældes for 

at skaffe landbrugsjord.

Bekæmpelse af skadedyr er 

til fare for både mennesker 

og bier. 

Mange udviklingsprojekteter 

har haft til formål at 

bekæmpe skadedyr med 

gift, men glemt at man 

samtidig slog de bestøvende 

insekter ihjel. 

Foto: Ole Hertz

Bifamilien er dræbt 

for at høste honning 

og voks. 

Alt er fjernet. 

Man kan se, at der 

tidligere har været brugt 

ild til at dræbe bierne. 

Honningjagt 

En stor frithængende 

bifamilie. 

Der går lang tid før en ny 

bifamilie slår sig ned på stedet.

Uddannelse af 

biavlere medfører 

bedre honninghøst. 

Samtidig 

forbedres miljøet 

fordi biavlerne 

bliver klar over 

risikoen ved 

pesticidanvendelse 

og de lærer 

om betydningen 

af de bestøvende 

insekter. 

Døde bier ligger 

tilbage. 

Her har der 

været brugt 

insektspray til 

at dræbe bierne. 

Den høstede 

honning kan 

derfor også 

være forgiftet.

Bestøvning af planter 

Mango er en dejlig frugt. 

Det anbefales at sætte bier i 

plantagerne. 

Bierne er meget effektive til 

bestøvning af mange planter. 

Planterne giver flere frø og 

bedre frugter når de 

besøges af bier. 

Cashew er en af de vigtige 

afgrøder i Guinea Bissau. 

Insekter er af stor betydning 

for bestøvningen. Det giver 

merudbytte at placere bier 

nær store plantager.

Marked i Gambia. 

Mange af frugterne på markedet 

er en følge af biernes 

besøg i blomsterne. 


Bestøvning. 

Bierne fremmedbestøver 

ved at flytte pollen fra 

blomst til blomst. 

Jordnødder er Gambias vigtigste 

salgsafgrøde. Jordnødder 

giver også merudbytte 

når der er insekter til bestøvning.


Kenya Topliste 

stade bygget 

lokalt. 

Der er ikke 

behov for 

avanceret 

udstyr til 

slyngning af 

honning. 

Biavl kan 

udvikles med 

lokale resourcer.

Ved udvikling af 

biavl, er det vigtigt, 

at bygge videre på 

lokale traditioner. 

Kurvebistader. 

I mange lande er træ en 

mangelvare. Biavl kan 

drives i stader af vidt 

forskellige materialer. 

Biavl kan medvirke til at 

give lokalbefolkningen 

indtægter fra skove og 

mangrove, så de bliver 

interesserede i bevarelsen 

af træer og buske. 

Det gavner miljøet.

Honninghøst 

Nattens høst fra 

topliste stadet. 


Nogle steder i 

Afrika er bierne 

så agressive, at 

man må høste 

honning om natten 

for at bierne 

ikke skal angribe 

tilfældige mennesker.

Bivoks er et 

værdifuldt 

produkt. 

Derfor er 

udbyttet og 

behandlingen 

af vokset et 

vigtigt emne 

for projekterne. 

Honning sælges 

i flydende form. 

Der kan bruges 

mange forskellige 

beholdere. 

I projekterne 

er et af målene 

at forbedre 

markedsføringen.

Biavlerforeningerne 

kan 

medvirke til 

uddannelse af 

biavlerne. 

Biavlerne kan 

have gavn af at 

organisere sig i 

biavlerforeninger. 

Det giver større 

gennemslagskraft 

ved salg af honning 

og voks og 

bedre mulighed 

for at påvirke 

myndighederne.

Danmarks Biavlerforening har projekter i flere lande. 

Gambia 1992-94 i samarbejde med Gambia Cooperative Beekeepers Association 

og Sifoe Kafoe Farm. Afsluttet 31.12.1994 

Gambia 1996-98 i samarbejde med Gambia Cooperative Beekeepers Association 

og Sifoe Kafoe Farm. 

Tanzania 1994-97 i Arusha området i samarbejde med lokale biavlerforeninger. 

Afsluttet 30.6.1997 

Dominica 1995-97 i samarbejde med Carib Territory Women Beekeeping Association 

Dominica. Afsluttet 30.6.1997 

Guinea Bissau 1996-98 i samarbejde med TOTOKAN. 

Indien 1997-2000 i samarbejde med Palni Hills Conservation Council. 

Alle projekterne er financieret af DANIDA. 

Ønsker De flere oplysninger kontakt: 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Indtægter fra salg 

af honning og 

voks kan hjælpe 

til at disse børn 

kommer i skole. 

Adstillingen er produceret for Danmarks Biavlerforening af Brovang Udstillingssystemer 

ApS. 

Fotos: Asger Søgaard Jørgensen og Flemming Vejsnæs 

Tekst og lay out: Asger Søgaard Jørgensen


VEJKANTER 

VEJKANTER

Redaktion og korrektur Flemming Vejsnæs og Finn Christensen 

2 

131. Årgang 

Udgivet af 


med støtte fra 

Friluftsrådet. 

November 1997. 1 oplag. 

Temahæfte: Vejkanter. 

VEJKANTER 11/97 

VEJKANTER 

De danske vejkanter udgør et samlet 

areal på ca. 28.000 ha, altså en ikke 

uvæsentlig del af den danske natur. 

Rigtig pleje af vejkanterne kan være til 

stor glæde for flora og fauna, og ikke 

mindst for de danske bilister. Danske 

biavlere ønsker varierede vejkanter med 

en righoldig flora, som over hele 

sommeren kan give vigtig næring for 

bierne. 

Tekst: Asger Søgaard Jørgensen 

VEJKANTERNE KAN 

GIVE BLOMSTER 

TIL BIERNE 

Blomsterne og dyrene i vejkanterne 

har stor betydning 

for den måde, vi vurderer 

naturen i Danmark. 

Mange danskere tilbringer 

hver dag flere timer i bilen. 

Vejkanterne er derfor det 

mest sete „naturområde“ 

overhovedet. 

Vurderet på baggrund 

af en del kørsel rundt i Danmark 

er det mit indtryk, at 

der i de seneste år er sket 

en markant kvalitetsforbedring 

af naturen på vejkanterne. 

Der er kommet 

langt større variation i 

vejkanternes blomsterflor. 

Vejmyndighederne har 

mange steder lært, at vejkanterne 

ikke skal behandles 

som græsplæner, der 

skal slås flere gange om 

året. 

Vejkanterne kan ved 

rigtig behandling have stor 

betydning for plante- og 

dyrelivet. De giver skjulesteder 

for fugle og andre 

smådyr. Insekterne finder 

føde og skjul. Grøftekanterne 

kan ved fornuftig 

pleje give et værdifuldt tilskud 

til biernes muligheder 

for at finde nektar og pollen 

uden for markafgrødernes 

blomstringstid. 

Det kan give stærkere 

bifamilier, der er bedre til 

at samle honning og bestøve 

frø- og frugtafgrøder. 

For 10 år siden var der 

ca 70.000 kilometer offentlige 

veje i Danmark. Såfremt 

vejkanternes bredde i 

gennemsnit er 2 meter, så 

er der ca 28.000 ha med vej- 

kanter. Det er sammenlignet 

med størrelsen af andre 

naturområder et stort areal. 

Det er desuden et areal, 

som vi alle har mulighed for 

at have glæde af. 

VEJKANTERNES 

FORMÅL 

Formålet med vejkanterne 

er at sikre at vandet kan 

komme væk fra vejene. De 

skal give plads til vejskilte, 

og der er mange kabler, 

kloakrør, gasrør og vandrør, 

som ligger i vejkanten. 

Vejene og vejkanterne 

er stort set opbygget efter 

samme skabelon. Dog 

mangler grøften og skrænten 

mange steder langs 

mindre veje. Desværre ser 

man også at grænsen mellem 

marken og skrænten 

går lige ved skræntens top, 

selv om der burde være en 

alens afstand. Men kommunale 

veje er sjældent udmatrikulerede. 

Så grænsen 

mellem mark og vej er ikke 

afmærket med skelpæle. 

Derfor ser man landmænd, 

som pløjer helt ind til asfalten, 

selv om de faktisk har 

fået betaling for den jord, 

der skulle danne vejkanten. 

FORKANTEN 

Langs kørebanen findes forkanten, 

som er stærkt påvirket 

af trafikken. Ved forbikørsel 

eller stop kører bilerne 

ud over forkanten og 

jorden eller sandet trykkes 

hårdt sammen og planterne 

ødelægges. Her sker desuden 

mekanisk eller kemisk 

ukrudtsbekæmpelse. Alt 

vandet fra vejen skal igennem 

forkanten og om vin-

Kørebane Forkant Rabat Grøft Skrænt Mark 

{ 

Enårig 

rapgræs 

SkivekamilleVejpileurt 

Glat vejbred 

teren saltes forkanten grundigt. 

Det er afgørende for de 

planter, som kan gro i forkanten. 

Det vil typisk være enårige 

planter, enårig rapgræs, 

skive-kamille og vejpileurt. 

Den sidste bærer 

navnet, der viser at den kan 

trives langs vejen. 

Mælkebøtte, høst-borst 

og hvidkløver er blandt de 

flerårige planter, som kan 

klare de barske forhold i 

forkanten. 

Blandt de plantesamfund, 

som man finder i vejkanten, 

er det normalt kun 

i forkanten, man finder 

planter, der kan optræde 

som ukrudtsplanter i enårige 

sædskiftemarker. Det 

skyldes, at plantedækket 

jævnligt ødelægges, så nye 

planter kan spire frem. Det 

minder om forholdene i en 

kornmark eller en roemark. 

De planter, det drejer 

sig om er dog planter, som 

findes meget udbredt som 

ukrudt i markerne eller i 

det mindste som frø i jorden 

i markerne. Så forkantens 

planter har ingen betydning 

for ukrudtsmængden 

i markerne. 

} 

Rød svingel 

Alm. røllike 

Alm. hundegræs 

Lancet-vejbred 

Andre flerårige 

urter 

Mælkebøtte 

Tværtimod, så stammer 

planterne i forkanten sikkert 

fra spredning af frø fra 

markerne. 

RABATTEN, GRØFTEN 

OG SKRÆNTEN 

Når vejene anlægges, dækkes 

vejkanterne med muld 

fra området. Mulden indeholder 

mange forskellige 

frø, heriblandt mange frø 

af enårige planter. Langs 

nye veje findes derfor store 

bestande af „ukrudtsplanter“ 

og gamle kulturplanter, 

valmuer og stenkløver. 

Efterhånden fortrænges de 

af de flerårige græsser, som 

blev sået ud da vejen blev 

lavet. Det er typisk alm. 

hundegræs, alm. rajgræs, 

engsvingel, engrottehale, 

engrapgræs, bakkesvingel 

og krybhvene. 

Efterhånden vil der ind- 


Kulturplanter 

+ 

enårigt 

ukrudt 

Kilde: Valdemar M. Mikkelsen. 

Planteøkologi og dansk 

plantesamfund 

vandre forskellige andre 

flerårige planter, og vegetationen 

vil få mere overdrevskarakter. 

Den vil være 

stærkt påvirket af den behandling, 

vejkanten udsættes 

for. Den vigtigste er slåningen. 

SLÅNING 

Slåning af vejkanterne har 

forskellige formål. Alt efter 

formålet kan det ske om 

forsommeren eller efteråret. 

Forsommerslåning kan 

foretages for at sikre f.eks. 

et godt udsyn i sving, og 

udsigt til vejafmærkning 

m.v. 

Tidligere var det meget 

udbredt at slå hele vejkanten 

om foråret. Det var begrundet 

i en frygt fra landbruget 

for spredning af 

ukrudtsfrø fra vejkanten 

ind i markerne. Den frygt 

har vist sig helt ubegrundet 

ud for normale sædskiftemarker. 

Der kan i visse tilfælde 

være en risiko langs 

flerårige frømarker, og der 

kan være en vis risiko for 

krydsbestøvning fra planter 

i vejkanten til frøplanter på 

marken. Men det er meget 

sjældent. Forsommerslåning 

med den begrundelse er da 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA/97 3

4 

En mishandlet vejkant. Ved 

slåningen er der rodet i 

jorden, så enårigt “ukrudt” 

kan spire frem, f.eks. enårig 

rapsgræs og flyvehavre. 

Landmanden har ovenikøbet 

sprøjtet en bræmme langs 

vejkanten med et middel, 

som dræber al plantevækst i 

en periode. 


også blevet begrænset til 

de aktuelle marker. Men 

der er „ukrudtsplanter“ 

som begunstiges af 

forsommerslåningen. En af 

dem er mælkebøtten. 

Forsommerslåningen skaber 

lys til den i vejkanten, så de 

flotte gule bræmmer langs 

vejene er et resultat af 

forsommerslåningen. De 

fleste haveejere er kede af 

den. Den kan klare sig i en 

græsplæne, der slås jævnligt. 

Den beholder bladrosetten 

helt fladt langs jorden, 

og skygger konkurrenterne 

ihjel, samtidig med at 

den selv klarer slåningen. 

Efterårslåningen kan 

have til formål at sikre 

mod, at der dannes snedriver, 

når sneen samles bag 

Vejkanter, hvor der ikke rodes 

i jorden, vil være domineret af 

flerårige planterarter. De 

spredes ikke ind i sædskiftemarkerne. 

Valmuerne er spiret 

frem i kanten af marken, hvor 

der er sket jordbehandling. 

Landmanden har holdt 

afstand fra vejkanter med 

sprøjten, så valmuerne har 

overlevet. 

en høj vegetation. Men den 

kan også have til formål at 

skabe lys til frøspiring i vejkanten 

og sikre stor variation 

i plantevæksten. 

VORES ØNSKE 

Som biavlere må vi foretrække, 

at der er variation i 

plantevæksten. Det opnås 

bedst ved en varieret behandling 

af vejkanterne 

med hensyn til slåning. 

Fyns Amt har sammen 

med Københavns Universitet 

lavet forsøg med slåningen 

af vejkanter. Forsøget 

viste, at der kun er en lille 

forskel i antallet af plantearter 

ved forskellig slåningspraksis. 

Der er dog en 

svag tendens til, at der er 

flere forskellige plantearter, 

Vejkanterne er skjulested for 

en rig fauna. Fugle kan finde 

føde og redepladser. Bier og 

sommerfugle kan finde føde i 

den varierede flora. Det nås 

ved variation i behandlingen 

af forskellige dele af vejkanterne. 

Det er en fordel for 

dyr og trafikanter, at rabatten 

langs vejen er slået. Det 

giver oversigt. 

hvor der slås 2 gange årligt, 

mens der er flere blomstrende 

arter, hvor der kun 

slås om efteråret. 

Det skyldes, at man ved 

en forsommer-slåning sætter 

planterne så meget tilbage, 

at de ikke når at 

blomstre og sætte modne 

frø, mens man ved en slåning 

sent om efteråret kan 

medvirke til at frøene spredes, 

og at de får mulighed 

for at spire frem på grund 

af, at der kommer lys til 

bunden. Undtagelser er 

nogle enårige planter, som 

får gavn af forsommerslåningen 

og så de planter, 

der som mælkebøtten, holder 

sig nede ved jorden.

INSEKTER 

Insekterne kan skades voldsomt 

af slåningen, især 

forsommerslåningen. Vejkanterne 

i landbrugsområder 

er et af de få fristeder, 

insekterne kunne have sommeren 

igennem. En tidlig 

slåning ændrer livsbetingelserne 

for insekter meget 

drastisk. Alle oprette 

plantedele og blomster fjernes 

på en gang. De dyr, der 

lever af nektar og pollen, 

må finde andre steder med 

blomster, mens larver og 

pupper ødelægges. For de 

arter, der kun spredes vanskeligt 

vil der gå meget 

lang tid inden de kan vandre 

ind i området igen, selv 

om fødeplanterne er vokset 

op igen. Forsommerslåningen 

er derfor til skade 

for variationen i insektlivet 

generelt. Der er væsentligt 

færre sommerfugle hvor 

vejkanterne blev slået om 

forsommeren. 

FUGLE 

De fleste fugle yngler i perioden 

fra april til udgangen 

af juli. Forsommerslåning 

havde ikke nogen 

voldsom virkning på de 

voksne fugle i vejkanterne. 

De kommer der, til dels 

fordi det er det sted der er 

mest føde i forsommeren. 

Men mange reder bliver 

ødelagt. De lærkereder, 

som ligger på de vandrette 

områder af vejkanten kan 

måske klare slåningen. Men 

på de skrå flader og i bagkanten 

kan det være vanskeligt 

at undgå, at slåningen 

bliver så tæt at reden 

ødelægges. Reder, som ikke 

bliver ødelagt, bliver pludselig 

udsat for sol og regn 

og måske mere synlige for 

rovdyr. De fugle, som yngler 

i vejkanten, er specielt 

sanglærke. Undersøgelser 

fra 1970-erne viste, at lærken 

i forsommeren fandt 

det meste af sin føde i vejkanter 

og at den foretrak 

af lægge sin rede i vejkanterne 

frem for i markerne. 

Der blev også fundet 

mange andre fugle i vejkanterne. 

Tornsanger, bynkefugl, 

tornirisk, og agerhøns. 

Musene trives også i vejkanterne. 

Det kan tydeligt 

ses om foråret, når sneen 

lige er smeltet væk. Det er 

også en af grundene til, at 

tårnfalk og musvåger så tit 

ses jage langs vejen. 

REGLERNE FOR 

SLÅNING 

Reglerne for slåning af vejkanter 

er fastsat i et cirkulære 

nr. 144 af 10. september 

1996 fra Trafikministeriet 

om vedligehold af 

rabatter, skråninger, grøfter 

m.v. langs offentlige veje. 

Reglerne i cirkulæret er bindende 

for hovedlandeveje, 

mens de er vejledende for 

amtsveje og kommuneveje. 

Som hovedregel foretages 

slåning en gang hvert 

efterår efter afblomstringen. 

Slåningen må normalt 

tidligst begynde den 20. 

august og den skal være 

sluttet inden udgangen af 


oktober. 

Slåning uden for kronekant 

kan undgås, hvis den 

ikke er nødvendig for at 

hindre snelæg (at der dannes 

snedriver), brandfare, 

utilfredsstillende afvanding 

eller uønsket opvækst. 

For lyngarealer er reglerne 

meget klare og fornuftige. 

De må kun slås eller 

afbrændes med flere års 

mellemrum, når det er nødvendigt 

af hensyn til foryngelse 

af lyngen. 

Forsommerslåning kan 

foretages, hvor det er nødvendigt 

af hensyn til trafikken. 

Det gælder ved vejtilslutninger, 

foran autoværn 

og i indersiden af kurver. 

Den kan også foretages 

for at sikre udsyn til vejskilte 

samt kantafmærkning. 

Det er fastsat, at man 

ikke ud fra trafikale hensyn 

må slå sidearealer eller 

grøftekanter. Man må også 

kun i specielle tilfælde slå 

kanterne af det, der kaldes 

„ordensmæssige hensyn“. 

Der kan slås, hvor det er 

nødvendigt af hensyn til en 

særlig bevaringsværdig 

flora, eller hvor det er nødvendigt 

som følge af hensyn 

til fredede områder. 

Ud for flerårige frømarker 

kan der slås, såfremt 

frøavlerne beder om det. 

Men det er specielt nævnt, 

at det ikke gælder for flerårige 

græsmarker eller 

kornmarker. Såfremt der er 

risiko for krydsningsfare, 

kan der slås. 

Endelig er det fastsat, at 

vejmyndigheden også skal 

overholde lovgivningen om 

flyvehavre. Vejkanterne skal 

holdes fri for flyvehavre. 

Det sker i længden bedst 

ved at lade være med at 

rode i vejkanten. Det kan få 

flyvehavren til at spire 


6 


frem. Er der flyvehavre, skal 

den bekæmpes. 

ANDRE MILJØ- 

FORHOLD PÅ 

VEJKANTERNE 

Miljøforholdene på vejkanterne 

kombineret med 

den behandling, der sker er 

afgørende for, hvilke planter, 

der vokser på vejkanterne, 

og hvor meget glæde 

bierne og andre insekter 

kan have af dette naturområde. 

Det, der spiller ind, er 

jordbundsforhold, klima, 

hældning i forhold til verdenshjørnerne 

og fugtighedsforhold. 

Der sker løbende ændringer 

i artssammensætningen 

og med nye strategier 

for behandlingen af 

vejkanterne vil det blive en 

fornøjelse at botanisere i 

vejkanterne. 

„UKRUDTS- 

BEKÆMPELSEN“ 

„Ukrudtsbekæmpelsen“ har 

i mange år været en torn i 

øjet på mange biavlere. 

Vejkanterne er ofte blevet 

sprøjtet, mens mælkebøtterne 

stod i fuldt flor og 

ofte midt på dagen. Der 

kan i enkelte tilfælde være 

sket skade på bierne. Men 

heldigvis var midlerne som 

regel ret ufarlige for bierne. 

Den skade, der skete, 

var at mælkebøtterne forsvandt. 

Der er strammet 

meget op på brugen af kemiske 

midler til ukrudtsbekæmpelse 

langs veje. Det 

skyldes dog mere risikoen 

for nedsivning til grundvandet 

af midlerne. „Ukrudtsbekæmpelsen“ 

medførte, 

at vejkanterne fremstod 

som græsplæner uden 

blomster. Det er godt, det 

stort set er ophørt. 

Enkelte landmænd, lader 

stadig sprøjtebommen 

række ud over vejkanten, 

når de sprøjter marken for 

ukrudt og skadedyr. Det 

ødelægger plantevækst og 

dyreliv i vejkanten, og det 

er til direkte skade for dem 

selv. Der skabes huller, som 

giver mulighed for fremspirring 

af „ukrudt“. De 

mange nyttedyr, som finder 

skjul i vejkanterne dræbes. 

Det gælder mariehøns og 

svirrefluerne. Mariehøns 

æder både larver og bladlus. 

Svirrefluernes larver 

æder bladlus, mens de 

voksne lever af nektar. 

SPREDNING FRA HAVER 

I nærheden af beboede steder 

kan plantesamfundene 

være påvirket af spredning 

af planter fra haverne. Ensidig 

klokke, sødskærm, 

havelupin og hvid døvnælde 

er spredt fra bebyggelser. 

SALT 

Salt påvirker miljøet i vejkanterne. 

Om vinteren kan 

planterne næsten stå i saltlage. 

Heldigvis betyder alt 

det vand, der ledes fra vejene 

ned i vejkanten, at saltet 

næsten altid når at blive 

vasket væk inden planterne 


egynder at gro i foråret. 

Værst er det for træerne, 

hvis rødder går så dybt ned, 

at de når ned til det 

udvaskede salt. De kan gå 

ud. Nogle planter kan tåle 

salt. Når engelskgræs er 

blevet så almindelig langs 

vejene som tilfældet er, kan 

det være en følge af saltanvendelsen. 

GØDNING 

Mange steder er vejkanterne 

stærkt påvirket af 

gødning fra markerne. De 

fleste vilde planter tåler 

ikke gødning i større 

mængder. Gødskning af 

plantesamfund giver generelt 

forarmning og ensretning. 

Der vil komme overvægt 

af græsser frem for en 

varieret flora. Nogle planter 

tåler slet ikke gødning. Det 

gælder tvebo baldrian, engtroldurt 

og gøgeurter. Det 

er sikkert også grunden til 

at gødningsfølsomme arter 

som tjærenellike og kornet 

stenbræk er blevet sjældne. 

Man kunne fremme 

blomsterrigdommen ved at 

udpine vejkanterne for næring. 

Det vil kræve, at man 

slog hø i midsommeren og 

så fjernede plantemassen. 

Det vil kun være muligt at 

udpine jorden, hvor man er 

sikker på, at der ikke tilføres 

nye næringsstoffer. Der 

kunne skabes nogle meget 

spændende partier i vejkanterne 

ved en udpining. 

UDSTØDNINGSGASSER 

Der er intet, der tyder på, 

at bilernes udstødning har 

effekt på, hvilke planter, 

der vokser langs vejene. 

Men udstødningsgasserne 

har ganske givet betydning 

for kvaliteten af de 

planter, der vokser langs vejene. 

Det kan ikke anbefa- 

les at samle krydderurter 

eller snapseurter langs 

stærkt trafikerede veje. Blyindholdet 

er gået ned de 

senere år, men planterne 

kan være påvirkede af olie 

og udstødningsgasser. Det 

samme kan måske være tilfældet 

med den nektar bierne 

samler langs trafikerede 

veje. 

BIERNE HAR GAVN AF 

VEJKANTERNE 

Bierne har gavn af plantevæksten 

langs vejene. I det 

tidlige forår kan der findes 

rød hestehov, følfod og vorterod. 

Af buske ses slåen. I 

maj kommer der forskellige 

græsser. Men snart kommer 

mælkebøtter på de stykker, 

der slås om foråret, 

samtidig med at hvidtjørn 

står i fuldt flor på bagkanten. 

Derefter kommer raps, 

hvidkløver og kulsukker. I 

juli blomstrer rødkløver, roser 

og gederams, og i sensommeren 

kommer stenkløver, 

agertidsel og rejnfan. 

Ud over alle disse meget 

udbredte blomster kan 

forskellige egne i landet 

have særlige karakterplanter 

i vejkanterne. Cikorie 

pynter gevaldigt i vejkanterne 

mange steder på 

Sjælland og Fyn. 

Slangehoved kan godt 

lide kalk i jorden. Den har 

gjort sig mere bemærket i 

vejkanterne de senere år. 


Vejkanternes flora giver 

hele året bierne mulighed 

for at finde et tilskud af 

nektar og pollen på vejkanterne. 

De nye anbefalinger 

for behandling af vejkanter 

vil øge disse muligheder 

i de kommende år. 

SÅNING AF BIPLANTER 

PÅ VEJKANTER 

Vejkanterne skal være stabile, 

derfor skal der være et 

fast plantedække. Man kan 

ikke pløje eller harve vejkanter 

for at så biplanter. 

Men der sker ingen skade 

ved at putte biplanter i udsæden, 

når der sås langs en 

ny vej, eller når vejkanten 

har været rodet igennem af 

anden grund. Sammen med 

græsset kan man meget vel 

så lidt honningurt, hvidkløver 

og stenkløver. Det vil 

give et godt tilskud til bierne. 

Honningurten vil forsvinde 

efter 1 blomstring, 

Stenkløveren vil kun klare 

sig nogle få år, mens hvidkløveren 

vil kunne klare sig 

i en længere årrække. Den 

er nemlig en naturlig bestanddel 

af de overdrevsplanter, 

som er den naturlige 

plantevækst på en vejkant. 

Træer og buske 

Der plantes træer og buske 

langs vejene. Det giver variation 

og ved rigtigt valg 

af planter, kan man gøre 

gavn for bierne og den øvrige 

fauna i vejkanterne. 

Slåen, hvidtjørn, paradisæbler 

og lind er oplagte kandidater. 

Men også mange 

pilearter vil være gode 

langs veje, og hvorfor ikke 

plante egentlige frugttræer 

langs de mindst befærdede 

veje. Det gør man i Skæl- 


skør. 

Skader på bierne 

Bierne har hele året mulighed 

for at finde et tilskud af 

nektar og pollen på vejkanterne. 

De ny anbefalinger 

for behandling af vejkanter 

vil øge disse muligheder 

i de kommende år. 

Men det er ikke nødvendig- 

vis uden omkostninger. 

Christian Schousboe har i 

Tidsskrift for Biavl nr. 9, 

1991) beskrevet sine tællinger 

af døde humlebier og 

honningbier langs veje. Det 

kan koste dyrt at have 

bistaderne til at stå for tæt 

på en trafikeret vej. Humlebier 

og honningbier er så 

tunge, at de ikke tvinges til 

Fyns Amts anbefalinger til behandling af vejkanter 

“ Der bør lavet et “Biologisk vejkort”, som beskriver vejkanternes biologiske 

værdi og den bedste form for vedligeholdelse af den givne strækning. Ved 

særligt interessante områder bør det undersøger, om der kan inddrages 

tilstødende arealer fra marker, der udlægges i græs-urtevegetation. 

“ Vejkanterne bør generelt kun slås en gang om året. Slåningen kan begynde 

efter den 20. august. Det giver de mest blomsterrige vejkanter. Det er 

vigtigt at bevare nogle uslåede områder, hvor insekter kan fuldføre deres 

udvikling og overvintre. 

“ Næringsfattige og tørre skråninger og andre næringsfattige vejkanter slås 

kun hvert 2.-5.år i forbindelse med efterårsslåningen. Denne slåning er 

tilstrækkelig til at opretholde et lysåbent plantesamfund. Det vil også 

begunstige faunaen. 

“ Forsommerslåning skal udføres årligt i det omfang, der er nødvendigt af 

hensyn til trafiksikkerheden og bekæmpelse af visse planterarter. Næringsrige 

vejskråninger og grøfter slåes i forsommeren hvert 4.-5. år i turnus. Det 

aktiverer jordbundens frøpulje til spiring og medvirker til at opretholde 

artsrige vejkanter. Lavtvoksende plantearter får mulighed for at blomstre 

og sætte frø. Slåningen tilrettelægges således, at begge vejkanter ikke slås 

samme år og således, at der bevares uslåede partier op mod hegn, og 

marker. Det tilgodeser vejkantens insektliv. 

“ Det afslåede materiale skal fjernes langs de botanisk set mest interessante 

vejkanter. Det sikrer, at lavtvoksende arter ikke kvæles, og der bliver bedre 

frøspiring. 


Landbocentret 

Møllevej 15; 4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 Fax 57 56 17 03 


side af luftstrømmen langs 

bilen. De dræbes. 

Det kan være nødvendigt 

at tage hensyn til 

trafikforholdene ved placering 

af bistader. Undgå at 

sætte bierne for tæt på en 

meget trafikeret vej. 

Undgå at bierne skal 

passere vejen for at komme 

frem til trækkilden.


Udgivet af Danmarks Biavlerforening 

Redigeret af Flemming Vejsnæs 

131. årgang 

1997

Abonnement på udenlandske bitidsskrifter 302 

Adresser ........................................................... 168 

Aftagelige etiketter ....................................... 238 

Afvaskelig lim ................................................. 238 

Aldrig mere biavler ........................................ 100 

Anti-inflammationsmedicia .......................... 338 

Anvendelse af Bayvarol forbudt i Tyskland 187 

Apimondia ....................................................... 286 

Apimondia 1999 ............................................. 300 

Apimondia - 100 år ........................................ 290 

Avlsoplysninger ................................................ 47 

Bedre tider for biavlen! ................................ 350 

Belgisk Biavl .................................................... 293 

Biavl i Argentina ............................................. 260 

Biavl i fortid og nutid .................................... 198 

Biavl og efterløn .............................................. 75 

Biavlskongressen i Antwerpen ....................... 17 

Bier som symbol i kunsten ............................ 236 

Bistader stjålet ........................................ 171, 200 

Bityve på spil ................................................... 200 

Bivirkning ved varroabekæmpelse ................ 70 

Biåret 1997 ...................................................... 362 

Brug af pesticider ............................................. 44 

Danmarks Biavlerforening skal 

ikke være i lommen ....................................... 203 

Danmarks ældste bi? ..................................... 235 

Dansk lærebog på tysk .................................. 366 

Dansk voks er stadig meget rent ................. 107 

Danmarks Biavlerforening i tal ............ 166, 272 

DBF’s honningnotering ................................... 43 

DBF kursus tilbud ........................................... 254 

DBF og EDBi på internettet ...................... 42, 77 

DBF’s honningetiket ........................................ 78 

DBF’s etiket er kun for koldtappet honning 78 

DBF’s forsøgsarbejde .................................... 105 

De brune bier på Læsø .................................... 76 

Det fine stade i den gamle by ...................... 270 

Diplom ............................................................. 302 

Dronesamlingsplads eller hva’? ........................ 9 

Dødsfald ..................................... 15, 43, 171, 302 

Efterlysning ............................................. 251, 303 

En grusom historie ......................................... 301 

„Enhver er sin egen lykkes smed“ ................... 2 

En lille „bihistorie“ ........................................ 322 

Erhvervsbiavlernes Brancheorganisation .... 169 

Farvemærkning af dronning ........................ 139 

Finkrystallinsk honning ................................. 200 

Flere medlemmer i lokalforeningerne ........ 158 

Flyttesagen igen ............................................. 169 

Adresser ........................................................... 168 

Afviklingsfaser ................................................ 160 

Aktivitet ..................................................... 30, 170 

Aldersfordeling .............................................. 167 

Allergi .............................................................. 100 

Api-expo .......................................................... 291 

Apimondia ............... 35, 138, 286, 290, 327, 358 

Argentina ........................................................ 260 

Arkiv ............................ 15, 43, 77, 107, 139, 169, 

201, 239, 274, 302, 339, 364 

Baklava ............................................................ 257 

Belgisk biavl .................................................... 293 

Bier og dronninger ........................................ 239 

Biforgiftning ................................................... 159 

Bihistorie ......................................................... 322 

Bipest .............................................. 319, 327, 358 

Biplanter .............................................................. 2 

Biplanter .......................................................... 289 

Bistik ........................................................ 100, 365 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1997 

TITELFORTEGNELSE 

Flytning, Forskergruppe Biavl ...................... 240 


Fra det gamle arkiv ............ 15, 43, 77, 107, 139, 

169, 201, 238, 274, 302, 339, 364 

Fyldning af Nassenheiderfordamperen ....... 234 

Fællesudvalget for Dansk honning ........ 12, 204 

Fødselsdag, 60 år ............................................ 171 

Generalforsamling, EDBi ......................... 14, 364 

Generalforsamlingen har talt! ..................... 126 

Generalforsamlinger ........................ 27, 59, 251, 

283, 314, 347, 379 


Go’ vind fremover ............................................ 94 

Græsk biavl ....................................................... 74 

Har du udfyldt spørgeskema 96 ............... 15, 43 

Honningbedømmelse 1996 ........................... 262 

Honningbedømmelsesskema ........................ 302 

Honning som medicin? .................................... 68 

Hovedbestyrelsens holdning .......................... 45 

Hovedbestyrelsesmøde ........... 42, 200, 301, 338 

Hovedgeneralforsamling 1997 ............... 48, 130 

Hovedgeneralforsamling 1998 ..................... 368 


Hulleapparat til krämerplader ..................... 201 

Hvorfor lige en gårdbutik? ........................... 136 

Højere kontingent eller nedsat aktivitet! ..... 30 

Import og eksport 1996 .................................. 77 

Indtryk ............................................................. 138 

Indtryk fra en generalforsamling ................ 138 

Jeg er enig! ..................................................... 139 

Kald en spade for en spade ............................ 45 

Klar besked ..................................................... 266 

Kleopatras nål ................................................. 365 

„Kontingentforhøjelse eller 

aktivitetsnedgang?“ ...................................... 170 

Krudt og ukrudt ............................................... 66 

Krämerplader er de lovlige eller hva?? ....... 274 

Kursus, stalddørssalg ....................................... 49 

Lyng og honning ............................................ 355 

Læserbrev .................................................. 79, 171 

Markedsføring ................................................ 318 

Midler til varroabekæmpelse ......................... 44 

Mindeord ......................................................... 365 

Mit hobbyslyngerum! .................................... 195 

Muligheder for tilskud .................................... 46 

Myresyrekrigen! ............................................... 62 

Mærkedag ....................................... 106, 339,365 

EMNELISTE 

Bisygdomsarbejdet ........................................... 95 

Brugsdronninger .............................................. 40 

Budget ............................................................. 133 

Børn og bier .................................................... 161 

Dronesamlepladser ............................................ 9 

Dronningens æglægning .............................. 194 

Dronningeskift ................................................. 63 

Dronningtilsætning ......................................... 36 

EB ..................................................................... 169 

EDBi ....................................... 14, 42, 77, 130, 364 

Efterløn .............................................................. 75 

Eksport ............................................................... 77 

Etiketter ........................................................... 238 

EU ................................................................. 8, 363 

Flytning ................. 126, 131, 138, 169, 190, 191 

Flytteattester .................................................. 127 

Flyverum ............................................................ 35 

Møder ......................... 24, 56, 89, 120, 152, 185, 

217, 250, 282, 312, 346, 378 

Månedens arbejde ........ 3, 31, 63, 94, 127, 159, 

192, 223, 254, 287, 319, 351 

NB ....................................................................... 79 

Nordisk Biråd .................................................... 34 

Norjysk bifejde flyver til EU ............................ 76 

Nosema foråret 1996 ..................................... 170 

Ny adresse, DBF ...................................... 190, 191 

Nye diasserier til udlån .................................... 59 

Ny honninghøstdag ....................................... 187 

Nye perspektiver for biavlen ........................ 330 

Nyt biltelefonnummer ................................... 302 

Pas på efterligninger ....................................... 14 

Problemer med ukrudtsbekæmpelse ............ 42 

Rengøring af bistader ................................... 327 

Rettelse ............................................................ 201 

SBR’s 100 års jubilæum .................................. 258 

Scandic Food A/S informerer ........................ 202 

Seminar: Sygdomme hos bier ......................... 49 

Skær ned i tide ................................................. 79 

Selektion for varroatolerance ...................... 294 

Stadepladsen ........................... 83, 112, 275, 306 

Stalddørssald af honning ................................ 18 

Start af dronningavl ........................................ 98 

Stik mod bistik ................................................ 365 

Svar til Peter Poulsen ....................................... 79 

Sviptur til Norge ............................................. 334 

Sværmadfærd ................................................. 102 

Sydens biavlere ............................................... 222 

Symposium om ondartet bipest ................... 358 

Tanker omkring nytår ........................................ 6 

Test af brugsdronninger 1996 ........................ 40 

Tildeling af æresbevisning .............................. 14 

Tyven blev fanget ........................................... 106 

Udlån af udstilling ......................................... 201 

Varmebehandling af bier .............................. 269 

Varroabekæmpelse - nu ................................ 231 

Varroamiders resistens .................................. 228 

Varroatolerance projektet .............................. 80 

Vinterrapsareal 1998 ...................................... 274 

Virussygdomme hos bier ............................... 162 

Vintertanker om dronningproblemer ........... 36 

Vores oplevelser med bier ............................. 239 

Åben slyngedag .............................................. 226 

Årets vinterdødelighed ................................. 106 

Foderforbrug .......................................... 225, 256 

Foderkasse ....................................................... 253 

Fodring ............................................................ 224 

Fordeling af bistader ..................................... 166 


Forsøgsarbejde ............................................... 105 

Fri myresyre ..................................................... 232 

Fugtighed ........................................................ 321 

Fyns Honningsalg ........................................... 204 

Fødevareministeren ....................................... 266 

Gamle by i Århus ............................................ 270 


Gl. Estrup ......................................................... 198 

Græsk biavl ....................................................... 74 

Gråskimmel i Jordbær ................................... 330 

Guldnål ............................................................ 135 

Gårdbutik ........................................................ 136 

Hamp .................................................................. 66

Henrik Dam Kristensen .................................. 266 

Honning ..................................................... 68, 200 

Honningbedømmelse ............................ 262, 302 

Honningdag .................................................... 238 

Honningetiket ............................................ 14, 78 

Honningglas .................................................... 255 

Honninghøsten ................................................... 6 

Honningkontrol .................................................. 7 

Honningmarked ........................................... 6, 12 

Honningudbytte ............................................. 167 

Hovedbestyrelse42, 94, 133, 134, 200, 301, 338, 

Hovedgeneralforsamling .............................. 130 


Import ................................................................ 77 

Indnøgling ......................................................... 36 

Inspektøren taler .................. 4, 63, 95, 127, 159, 

192, 223, 255, 287, 319 

Internet ............................................... 42, 77, 364 

Kleopatras nål ................................................ 365 

Koldtappet honning ........................................ 78 

Konstistuering ................................................ 134 

Kontingent ........................................................ 30 

Krämerplader ................................. 201, 232, 274 

Kunst og bier .................................................. 235 

Kursustilbud .................................................... 254 

Lyng .................................................................. 255 

Lyngtrækket .................................................... 262 

Lærebog på tysk ............................................. 366 

Læsø ......................................................... 8, 76, 76 

Manuka busken ................................................ 68 

Markedsføring ........................................ 226, 318 

Medicin ...................................................... 68, 338 

Medlemshvervning ......................................... 158 

Medlemstal ............................................... 34, 363 

Ahnstrøm, Svend ............................................ 355 

Ashton, David ................................................. 302 

Bang, Jørgen ................ 2, 34, 43, 106, 171, 203, 

226, 254, 258, 

Bauer, Benny ................................................... 269 

Bestyrelsen .............................................. 364, 365 

Bogø, Jette ...................................................... 355 

Brødsgaard, Camilla ............................... 327, 358 

Christensen, Finn 15, 43, 77, 99, 107, 139, 169, 

200, 201, 204, 234, 239, 274, 302, 339, 364 

Christensen, Lars Bo ....................................... 170 

Christensen, Mogens ..................................... 260 

Christensen, Peter .......................................... 158 

DBF .................................................. 105, 201, 368 

Gade, Benny ................................... 100, 235, 365 

Galten og Omegns B.F. (vennerne) ................ 15 

Glob, Anders ................................................... 169 

Hansen, Henrik .............................. 240, 327, 358 

Hansen, P.C.D. ................................................. 171 

Hansen, Carsten Wolff ..... 40, 42, 46, 47, 59, 74, 

Hansen, P.C.D. ................................................. 339 

Herbsleb, Lisbeth & Peer ............................... 138 

Holbæk, Kurt .................................................. 171 

Holm, Eigil ....................................................... 366 

Hviid, Poul ......................................................... 45 

Højbjerg, E. ....................................................... 79 

Mikroorganismer ............................................ 339 

Museum ........................................................... 198 

Myresyre .......................................................... 255 

Mælkesyre ............................................... 233, 257 

Nassenheiderfordamper ........................ 232, 234 

Navneskilt ............................................................ 4 

Nordisk biråd .................................................... 34 

Nordjyllandsprojektet ........................................ 7 

Norge ............................................................... 334 

Nosema ............................................................ 170 

Ostekage .......................................................... 256 

Overfølsom ...................................................... 110 

Pesticider ................... 44, 70, 107, 222, 228, 292 

Pil ................................................................ 32, 352 

Plantedirektoratet ......................................... 135 

Pollenbehov .................................................... 321 

Population ......................................................... 65 

Reglone ............................................................. 42 

Regnskab ................................................. 130, 134 

Renavl af bier .................................................. 255 

Resistens .......................................................... 228 

Scandic Food ........................................... 202, 203 

Slynger ............................................................. 291 

Slyngerum ....................................................... 195 

Småfamilier ..................................................... 353 

Sommertræk ................................................... 262 

Spørgeskemaundersøgelse ................... 166, 272 

Start-box-metoden ......................................... 366 

Sveriges Biodlares Riksförbund .................... 258 

Sværmadfærd ......................................... 102, 129 

Temperatur ............................... 4, 31, 63, 97, 129 

Tilskud ............................................................ 2, 46 

FORFATTERE 

Jacobsen, Jan .................................................. 201 

Jensen, Kai ...................................................... 338 

Jensen, Sv. Haakon ..................................... 44, 78 

Jørgensen, Aksel ........................ 12, 66, 138, 365 

Jørgensen, Asger Søgaard 14, 18, 42, 106, 162, 

200, 228, 238, 266, 2274, 294, 338, 363 

Jørgensen, Ebba ............................................. 238 

Jørgensen, Ebba og Ejvind ............................ 238 

Kjærsgaard, Peder ............................................ 14 

Konsulenter i DBF .................................. 231, 290 

Landbrug Fyn .................................................. 339 

Langschwager, Klaus ...................................... 334 

Lindholm, Sisse ............................................... 330 

Lissner, John ...................................................... 45 

Lund, Niels ....................................................... 200 

Madsen, Jens ................................................... 365 

Madsen, Svend B. ........................................... 139 

Marcel, Charlotte ........................................... 136 

Mikkelsen, Gunnar ......................................... 171 

Mortensen, Marianne & Elo Dahl ................ 239 

Nielsen, Carsten Bo ........................................ 171 

Nielsen, Erik .................................................... 301 

Nowottnick, Klaus .......................................... 324 

Olsen, Ejner ..................................................... 200 

Olsson, Jan ........................................................ 36 

Pedersen, Eilif Fogh ....................................... 169 

INDSAT I TfB 

Trykkoger ......................................................... 99, 

Tyveri ............................................... 106, 171, 200 

Udviklingsperiode ............................................ 95 

Udvintring ....................................................... 362 

Valg .......................................................... 133, 134 

Vandforsyning .................................................. 63 

Varmebehandling ........................................... 269 

Varroa ....................... 7, 34, 44, 62, 70, 162, 222, 

223, 228, 231, 287, 292, 301 

Varroa-bekæmpelsesmetoder ...................... 272 

Varroa-tolerance ............................................ 294 

Varroa-udbredelse ......................................... 272 

Videnskabeligt (Apimondia) ......................... 296 

Vild rejnfan ..................................................... 257 

Vinterbi .................................................... 192, 351 

Vinterdød ........................................... 6, 106, 193 

Vinterfoder ............................................... 64, 320 

Vinterklyngen ................................................. 287 

Vinterraps ................................................ 274, 320 

Virus ................................................................. 162 

Visioner ............................................................ 350 

Voks ............................................................ 70, 107 

Voldgift ............................................................ 192 

Yngellejet .......................................................... 97 

Yngeludvikling ................................................. 96 

Æglægning ..................................................... 127 

Ældste bi .......................................................... 235 

Økologisk honning .................................... 7, 363 

Økonomi .............................................................. 8 

Årets farve ...................................................... 139 

Årets indvintring ............................................ 262 

Pedersen, Jens Rahbek ............. 30, 79, 251, 303 

Petersen, Morten .............................................. 68 

Poulsen, Peter ................................................... 79 

Redaktionen .................................. 15, 42, 43, 77 

Rodevad, Jens ........................................... 76, 270 

Rødekilde, Jørgen ............................................ 74 

Scandic Food A/S ............................................ 202 

Schousboe, Christian ........................................ 9 

Seeberg, Lisbeth ............................................. 322 

Skovmose, Kristian L. 6, 45, 62, 126, 190, 203, 

286, 350 

Smedegaard, Marianne ................................. 108 

Steengaard, Lloyd ......... 3, 31, 63, 95, 127, 159, 

192, 223, 255, 287, 319, 351 

Stig, Helge ....................................................... 355 

Støve, H. ............................................................ 80 

Svarre, John ........................... 203, 262, 302, 318 

Sørensen, Knud ........................................ 78, 222 

Tidsskriftet .............................................. 201, 238 

Toldam-Andersen, Torben ............................. 330 

Vejsnæs, Flemming .............. 102, 106, 130, 166, 

195, 262, 266, 272, 324, 362 

Vinther, Kirsten ......................................... 94, 198 

Wallner, Klaus ................................................... 70 

Ålborg Stiftstidende ........................................ 76 

Århus og Omegns B.F. ...................................... 14 

Observationsstadet ...................................................................................................................................................................................................................... TfB nr. 4 

Vejkanter ....................................................................................................................................................................................................................................... TfB nr. 11 

Biavl i Afrika ................................................................................................................................................................................................................................. TfB nr. 9 

Læsøbien ....................................................................................................................................................................................................................................... TfB nr. 5 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1997

Antal medlemmer i lokalforeninger 

pr. 31. december 1997 

1993 1994 1995 1996 1997 

1993 1994 1995 1996 1997 

l. Københavns Amts B.F. 133 110 114 112 108 

2. København & Omegns B.F. 62 62 59 59 46 

3. Gl. Roskilde Amts B.F. 140 140 157 152 139 

*4.Kronborg Øster Birks B.F. 225 70 68 55 21 

5. Frederiksværk & Omegns B.F. 39 36 33 27 21 

6. Nordsjællandske Bivenner 61 55 55 55 52 

7. Frederikssund & Omegns B.F. 46 39 36 26 18 

8. Nordvestsjællands B.F. 157 157 147 144 129 

9. Flakkebjerg Herreds B.F. 80 80 78 72 70 

10.Midtsjællands B.F. 79 74 71 70 67 

11.Slagelse Herreds B.F. 83 77 79 78 71 

12.Østsjællands B.F. 111 113 114 110 99 

13.Lov Kreds B.F. 19 18 19 22 21 

14.Møns B.F. 40 36 39 34 36 

15.Sydsjællands B.F. 100 97 88 77 65 

*16. Frederiksborg B.F. 81 84 89 91 

17.Bornholms B.F. 130 118 102 95 84 

18.Lolland-Falster B.F. 114 110 104 98 91 

19.Svendborg & Omegns B.F. 97 94 86 81 77 

20.Langelands B.F. 29 31 30 30 24 

21.Midtfyns B.F. 6 - - - - 

22.Fåborg & Omegns B.F. 29 32 33 30 27 

23.Ærø B.F. 12 12 12 11 11 

24.Vester-Skerninge B.F. 21 18 19 15 12 

25.Vindinge Herreds B.F. 32 29 30 26 23 

26.Ringe og Omegns B.F. 84 83 85 78 76 

27.De fynske Bivenner 65 60 52 46 39 

28.Østfyns B.F. 59 55 50 51 44 

29.Nordfyns B.F. 62 68 63 62 63 

30.Vestfyns B.F. 120 110 106 87 86 

31.Vejle & Omegns B.F. 120 112 104 92 88 

32.Kolding & Omegns B.F. 79 73 68 60 49 

33.Fredericia & Omegns B.F. 43 47 43 42 39 

34.Horsens & Omegns B.F. 129 122 114 106 96 

35.Skanderborg & Omegns B.F. 51 51 48 42 39 

36.Silkeborg & Omegns B.F. 91 87 81 83 76 

37.Nr Snede & Omegns B.F. 67 60 61 59 53 

38.Hammel & Omegns B.F. 37 37 33 41 38 

39.Århus & Omegns B.F. 117 119 118 107 110 

40.Galten & Omegns B.F. 52 55 52 47 45 

41.Odder & Omegns B.F. 75 76 72 69 65 

42.Randers & Omegns B.F. 71 75 66 63 59 

43.Kaløvigegnens B.F. 75 72 65 64 62 

44.B.F for Grenå & Omegn 55 48 51 49 52 

45.Vester Tørslev & Omegns B.F. 52 50 48 44 41 

46.Hadsten & Omegns B.F. 33 38 26 23 20 

47.Ålborg B.F. 120 108 98 94 87 

48.Vesthimmerlands B.F. 76 80 62 58 52 

49.Østhimmerlands B.F. 76 62 57 58 54 

50.Han Herreds B.F. 48 43 39 31 34 

51.Mariager Fjord B.F. 14 14 8 7 7 

52.Brande & Omegns B.F. 50 46 43 41 39 

53.Hjørring Amts B.F. 151 128 115 106 102 

54.Læsø B.F. 18 22 25 23 22 

55.B.F. Vendsyssel 75 88 92 98 98 

56.Nordthy B.F. 106 87 89 86 80 

57.Morsø B.F. 55 54 48 45 42 

58.Sydthy B.F. 42 37 35 35 31 

59.Gl. Viborg Amts B.F. 187 158 163 162 131 

61.Salling Fjends B.F. 102 95 79 80 72 

62.Lemvig & Omegns B.F. 61 66 59 58 51 

63.Holstebro & Omegns B.F. 116 108 94 89 77 

64.Videbæk & Omegns B.F. 49 53 55 52 51 

65.Timring & Omegns B.F. 7 7 5 3 1 

66.Skjern-Egvad B.F. 44 43 44 46 42 

67.Herning & Omegns B.F. 84 78 73 70 67 

68.Grønbæk Svostrup B.F. 25 

69.Lem & Omegns B.F. 19 13 12 9 8 

70.Blåberg og Bork B.F. 29 32 27 20 19 

71.Kibæk & Omegns B.F. 13 13 12 12 12 

72.Malt Herreds B.F. 38 40 38 38 37 

73.Aastrup B.F. 27 25 23 24 23 

74.Skads-Vester Horne B.F. 91 89 91 83 70 

75.Vamdrup & Omegns B.F. 34 32 31 27 27 

76.Ribe & Omegns B.F. 80 65 64 63 56 

78.Grindsted & Omegns B.F. 82 76 76 76 64 

79.Esbjerg & Omegns B.F. 61 58 57 53 50 

80.Haderslev & Omegns B.F. 85 77 70 66 65 

81.Vojens & Omegns B.F. 54 44 41 43 41 

**82. B.F. Sønderjylland 34 36 55 52 55 

83.Alssund B.F. 82 75 63 65 66 

**84. Bolderslev & Omegns B.F. 32 30 - - - 

85.Gl. Tønder Amts B.F. 67 65 64 75 68 

86.Kværs & Omegns B.F. 29 26 24 24 21 

*87. Kronborg Vester Birks B.F 51 48 52 48 

*88. Hørsholm & Omegns B.F. 29 

5.726 5.401 5.142 4.907 4.567 

*Frederiksborg B.F. (16) og *Kronborg Vester Birks B.F. (87) er udskilt af Frederiksborg Amts B.F. 

Kronborg Øster Birks B.F. (04) + Hørsholm & Omegns B.F. (88) er udskilt fra Frederiksborg Amts samv. B.F. 1.1.1997. 

April 1997 er forening nr. 7 opløst. Pr. 1.1. 1997 er Grønbæk-Svostrup B.F. (68) udskilt af Gl. Viborg Amts B.F. (59). 

Lokalforeningerne **82 Åbenrå & Omegns B.F. + **84 Bolderslev & Omegns B.F. er pr. 1/11 1994 sammenlagt til B.F. Sønderjylland.

• FORFATTERFORTEGNELSE 

•TITELFORTEGNELSE 

•EMNEFORTEGNELSE 

•TILBAGE TIL STARTSIDEN 

1 

Januar 


Enhver er sin 

egen lykkes 

smed 

Side 2 

Månedens 

arbejde 

Side 3 

Tanker omkring 

nytår 

Side 6 

Dronesamlingsplads 

eller hvad ? 

Side 9 

Honningmarked 

- 

fortid og 

fremtid 

Side 12 

Kort 

Side 14 

Kurser og 

rejser 

Side 16 

Annoncer 

Side 19 

Møder 

Side 24 

9 

September 


DBF kursus 

Side 253 

Månedens 

arbejde 

Side 255 

Svensk 

jubilæum 

Side 258 

Biavl i 

Argentina 

Side 260 

Honning 

bedømmelse 

Side 262 

Biavlens 

minister 

Side 266 

Varmebehandling 

Side 269 

Den gamle by 

Side 270 

DBF i tal 

Side 272 

Kort 

Side 274 

Annoncer 

Side 275 

Møder 

Side 282 

Indsat 

„Biavl i Afrika“ 


2 

Februar 


Højere kontingent 

eller nedsat 

aktivitet 

Side 30 

Månedens 

arbejde 

Side 31 

Nordisk biråd 

Side 34 

Vintertanker 

om dronningproblemer 

Side 36 

Test af brugsdronninger 

Side 40 

Kort 

Side 42 

Ren honning. 

Diskussion 

Side 44 

Muligheder 

for tilskud 

Side 42 

Annoncer 

Side 47 

Møder 

Side 56 

10 

Oktober 


Apimondia 

Side 286 

Månedens 

arbejde 

Side 287 

Apimondia - 

100 år 

Side 290 

Belgisk Biavl 

Side 293 

Selektion for 

varroatolerance 

Side 294 

Videnskabeligt 

Side 296 

Kort 

Side 301 

Annoncer 

Side 303 

Møder 

Side 312 


Side 314 


Udgivet af DANMARKS BIAVLERFORENING 

131. årgang 1997 


3 

Marts 


Myresyrekrigen 

Side 62 

Månedens 

arbejde 

Side 63 

Krudt og 

ukrudt 

Side 66 

Honning som 

medicin 

Side 68 

Bivirkning ved 


Side 70 

Græsk biavl 

Side 74 

Biavl og 

efterløn 

Side 75 

Kort 

Side 76 

Annoncer 

Side 80 

Møder 

Side 89 

11 

November 


Markedsføring 

Side 318 

Månedens 

arbejde 

Side 319 

En lille 

bihistorie 

Side 322 

Hulemalerier 

i Spanien 

Side 324 

Bipest 

Side 327 

Nye perspektiver 

for biavl 

Side 330 

Sviptur til 

Norge 

Side 334 

Kort 

Side 338 

Møder 

side 346 

Indsat 

temahæfte 

om vejkanter 

4 

April 


Go? vind 

fremover 

Side 94 

Månedens 

arbejde 

Side 95 

Start af dronningavl 

Side 99 

Aldrig mere 

biavler 

Side 100 

Sværmadfærd 

Side 102 

DBF?s forsøgsarbejde 

Side 105 

Kort 

Side 106 

Annoncer 

Side 109 

Møder 

Side 120 

Indsat 

Temahæfte 

om Observationsstade 

12 

December 


Bedre tider 

for biavlen 

Side 350 

Månedens 

arbejde 

Side 351 

Lyng & 

honning 

Side 355 

Ondartet 

Bipest 

Side 358 

Biåret 97 

Side 362 

Formandsmøder 

Side 363 

Kort 

Side 364 

Annoncer 

Side 367 

Møder 

Side 378 

5 

Maj 


Generalforsamlingen 

har talt! 

Side 126 

Månedens 

arbejde 

Side 127 


Side 130 

Hovedgeneralforsamlingen 

i 

tal 

Side 134 


Side 134 

Guldnål 

Side 135 

Hvorfor lige en 

gårdbutik? 

Side 136 

Kort 

Side 138 

Annoncer 

Side 140 

Møder 

Side 152 

Indsat 

Temahæfte om 

Læsøbien 


LÆSØ-BIEN OG DENS 

SLÆGTSKABSFORHOLD MED 

ANDRE BIRACER 

En videnskabelig undersøgelse af 

Bo Vest Pedersen 


6 

Juni 


Flere medlemmer 

i lokalforeningerne 

Side 158 

Månedens 

arbejde 

Side 159 

Virus 

sygdomme hos 

bier 

Side 162 

DBF i tal 

Side 166 

Adresser 

Side 168 

Kort 

Side 169 

Annoncer 

Side 172 

Møder 

Side 185 



I 


7 

Juli 


DBF får ny 

adresse 

Side 190 

Adressen 

Side 191 

Månedens 

arbejde 

Side 192 

Mit hobbyslyngerum 

Side 195 

Biavl i fortid 

og nutid 

Side 198 

Kort 

Side 200 

Annonce 

Scandic Food 

Side 202 

Svar til 

Scandic Food 

Side 203 

FH's generalforsamling 

Side 204 

Annoncer 

Side 205 

Møder 

Side 217 


VEJKANTER 


VEJKANTER 

8 

August 


Sydens 

biavlere 

Side 222 

Månedens 

arbejde 

Side 223 

Åben 

slyngedag 

Side 226 

Varroamiders 

resistens 

Side 228 


Side 231 

Fyldning af 

Nassenheider 

Side 234 

Danmarks 

ældste bi 

Side 235 

Bier som 

symbol 

Side 236 

Kort 

Side 238 

Forskergruppe 


flyttet 

Side 240 

Annoncer 

Side 241 

Møder 

Side 250 



Bistokke h¾ngt op i et tr¾ i 

Tanzania. 

Biavl har en lang tradition i 

Afrika. 


Danmarks Biavlerforening 1997 

Hjemmeside: www.biavl.dk

Tidsskrift for Biavl 1997

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?