Husassistent - FOA

applikationer.foa.dk

Husassistent - FOA

F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E

Køkken- og rengøringssektoren

Husassistent

– et job i forandring

Evaluering af FOAs socialfondsprojekt

Fastholdelse og arbejdspladsudvikling


Politisk ansvarlig: Ann. Marie Liepke, sektorformand og Gina Liisborg, sektornæstformand, Køkken- og rengøringssektoren

Redaktion: Ida Bering, Birgit Hjermov, Kubix ApS samt Jeanette Staffeldt, FOA

Grafisk tilrettelæggelse på indhold: Kubix ApS

‘Nyt komma’ er anvendt.

Foto fra Birgittehjemmets erindringsrum

Omslag: Maja Honoré Grafoa

Forsidefoto: Mike Kollöffel

Tryk: FOAs trykkeri December 2004

ISBN: 87-90418-40-9

Oplag: 400 eksemplarer


3

Forord

Uddannelse og kompetence kan foregå på mange måder

– på en skole, på arbejdspladsen, alene eller sammen

med kolleger.

I dette projekt er kompetenceudviklingen primært foregået

på arbejdspladsen, sammen med kolleger OG på

tværs af 3 arbejdspladser i Hillerød kommune.

Husassistenter, rengøringsledere og plejecenterledere

på tværs af 3 arbejdspladser har i 1 ½ år mødtes i temagrupper,

på temadage og fællesarrangementer om

emner, der udsprang af de udviklingsbehov som både

den enkelte arbejdsplads og husassistent mente var

vigtige og nødvendige.

Samarbejdet på tværs af arbejdspladserne har givet et

kompetence løft på alle måder – gode ideer er iværksat,

der er fundet andre metoder til at lette hverdagen,

der er skabt forskellige netværk mellem hhv. husassistenter

og rengøringslederne på de 3 arbejdspladser,

der er kommet mere fokus på husassistenterne som

faggruppe og alle de funktioner de varetager på plejecentret

og hertil er kommet en styrkelse af faggruppens

faglige identitet.

Mange arbejdsmiljømæssige problemer er blevet løst i

processen, både fysiske og psykiske og det er sket ved

at sætte fokus på samarbejde, viden og udvikling på

arbejdspladsen, dannelsen af netværk og erfaringsudveksling.

samt gennemførelse af uddannelse. Uden en

ledelsesgruppe, der fra starten sagde OK til at medarbejderne

måtte bruge tid i projektet så var det ikke gået

.

Resultatet er blevet så positivt på mange måder, og det

er en model der kan anbefales andre.

Det er sektorens håb, at de gode erfaringer med at

tænke kompetenceudvikling ind i hverdagen på arbejdspladsen

vil blive brugt vidt og bredt.

Tak til

- alle deltagerne for deres engagement og vilje

- EU’s Socialfond for bevilling af midler til projektet

- Kubix Aps for at støtte processen, evaluere projektet

og udarbejde den foreliggende rapport

Med venlig hilsen

Ann. Marie Liepke Gina Liisborg

Sektorformand Sektornæstformand

Køkken- og rengøringssektoren

Forbundet af Offentligt Ansatte


Indhold

Projektets baggrund................................................ 6

Projektmål og –organisering..................................... 8

Evalueringens metode og grundlag............................ 9

Projektets udgangspunkt ....................................... 10

Aktiviteter ........................................................... 13

Uddannelsesplanlægning og -motivation ............... 15

Temagrupper.................................................... 15

Arbejdspladsernes udbytte..................................... 16

Kompetenceudvikling......................................... 16

Arbejdsmiljø og jobudvikling ............................... 18

Fastholdelse ..................................................... 19

Fleksibilitet....................................................... 20

Udfordringer i projektet ......................................... 22

Opmærksomhedspunkter....................................... 25

Kilder.................................................................. 27

Bilag: ................................................................. 27

Bilag 1: Spørgeguide til uddannelsesplanlægning ... 28

Bilag 2: Skema til uddannelsesplanlægning........... 30

Bilag 3: Uddannelsespjece .................................. 32

Bilag 4: Husassistenter i leve/bo-miljøer ............... 36

5


Projektets baggrund

FOAs socialfondsprojekt Fastholdelse og arbejdspladsudvikling

er rettet mod at skabe kompetenceudvikling og

jobudvikling for de husassistenter der arbejder med rengøring

og vask på tre plejecentre i Hillerød. I det følgende

beskriver vi erfaringerne fra projektet.

Et belastende arbejde Husassistenter på plejecentre har traditionelt rutinearbejde

med ensformige bevægelser og belastende arbejdsstillinger.

Husassistenterne har ofte lille indflydelse på eget arbejde

og få muligheder for kompetenceudvikling.

Flere undersøgelser har dokumenteret at personalet på

rengøringsområdet belastes såvel fysisk som psykisk med

mange arbejdsskader til følge (Vinzents 2000, Burr 1998,

Bonde 2004). Ligeledes har husassistenter højere sygefravær

end ansatte inden for FOAs øvrige sektorer (FOA

2004). Husassistenter har større risiko for førtidspensionering

og dermed for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet

end befolkningen som helhed (FOA 2002).

Dilemmaer i hverdagen Den aktuelle udvikling inden for ældreområdet kan føre til

at husassistenterne oplever en række dilemmaer i deres

daglige arbejde:

• Service til beboerne skal være fleksibel, samtidig med

at serviceydelsernes indhold og varighed standardiseres.

• Beboere og pårørende stiller høje krav til ydelsernes

kvalitet, samtidig med at ressourcerne til rengøring og

vask nedskæres.

• Mange erfarne husassistenter oplever at de skal udføre

mindre service eller en ringere kvalitet end tidligere, fx

når rulning og strygning af beboernes tøj ligger uden

for kvalitetsstandarden. Det er belastende at skulle affinde

sig med at udføre et arbejde, man ikke er tilfreds

med.

• Mange kommuner arbejder med værdigrundlag, anerkendelse

af medarbejdere, personaleudvikling mv.

Samtidig møder mange husassistenter lav respekt og

manglende anerkendelse fra de øvrige faggrupper.

• Der er øgede krav til dokumentation og brug af skriftlig

information, samtidig med at en del husassistenter har

ringe danskkundskaber, læse/stavebesvær og er

fremmede for brug af IT.

Nye kompetencekrav Udviklingen stiller stigende krav til husassistenternes faglige

og almene kompetencer for at de kan arbejde effektivt

og fleksibelt, og for at undgå at dilemmaerne fører til unødige

arbejdsmiljøbelastninger. De aktuelle udviklingstendenser

er modsætningsfyldte og svære at gennemskue.

Derfor har mange husassistenter behov for at få viden om

udviklingstendenser i deres arbejde og for redskaber til at

søge indflydelse på forandringerne.

6


Projekt Fastholdelse og

arbejdspladsudvikling

Kompetence- og arbejdspladsudvikling er en central forudsætning

for at husassistenterne kan håndtere de stigende

kompetencekrav, og at de kan holde til arbejdet i mange

år uden at blive nedslidte. FOA har på den baggrund

iværksat udviklingsprojektet Fastholdelse og arbejdspladsudvikling

på tre plejecentre i Hillerød Kommune.

Projektet har overordnet bestået i:

• at iværksætte individuel og fælles uddannelsesplanlægning,

herunder arbejde med motivation og forberedelse

til uddannelse

• deltagelse på kurser på lokale uddannelsesinstitutioner

• at forbedre mulighederne for læring og udvikling i arbejdet

gennem nedsættelse af temagrupper, intern undervisning

og fælles seminarer

• at skabe sammenhæng mellem formelle uddannelsesaktiviteter

og udvikling af det daglige arbejde

• at give muligheder for erfaringsudveksling og netværksdannelse

mellem husassistenterne.

Hillerød Kommune har finansieret deltagernes arbejdstid.

Øvrige projektudgifter er finansieret af regionale midler fra

EU's Socialfond.

Projektets aktiviteter har løbet over 1½ år fra juni 2003 til

december 2004.

I projektet har deltaget 15 husassistenter samt deres ledere

fra tre plejecentre, to kommunale; Birgittehjemmet og

Ålholmhjemmet samt et privat plejecenter med kommunal

driftsoverenskomst; Lions Park.

Husassistenterne arbejdsopgaver er rengøring af beboerboliger,

fællesarealer mv. samt vask af beboernes tøj,

håndklæder og lignende. På et af plejecentrene (Lions

Park) har husassistenterne også køkkenfunktioner (hente

mad i centralkøkkenet, vaske op, brygge kaffe mv). På et

andet (Birgittehjemmet) passer de sammen med køkkenpersonalet

kantinerne på to lokale folkeskoler. På alle plejecentrene

har husassistenterne stor kontakt med beboerne,

selv om de ikke varetager egentlige plejeopgaver.

7


Projektets mål

Projektmål og –organisering

Projekt Fastholdelse og arbejdspladsudvikling har kombineret

formel uddannelse, læring på arbejdspladsen og jobudvikling.

Deltagerne har afklaret deres individuelle og

fælles ønsker til arbejdspladsudvikling og deres uddannelsesbehov.

Arbejdspladserne er blevet trænet i at tilrettelægge

uddannelse og i at støtte at kompetenceudvikling

fører til ændret praksis i det daglige arbejde.

..deltagere Projektet har følgende mål for husassistenterne:

• bedre muligheder for kompetenceudvikling og

• bedre arbejdsmiljø samt mere variation og indflydelse i

arbejdet.

…arbejdspladser Projektets mål for arbejdspladserne er:

• at reducere sygefravær og personaleomsætning

• sikre bedre fastholdelse af (også ældre) medarbejdere

• større fleksibilitet i opgaveløsningen.

Projektledelse Projektledelsen er varetaget af FOA. Der er nedsat en styregruppe

for projektet med deltagelse af FOA centralt og

lokalt, ledere og medarbejderrepræsentanter fra de deltagende

arbejdspladser samt Kubix.

Konsulentstøtte og

evaluering

De tre plejecentre har ikke en personaleafdeling eller tillidsvalgte

som har erfaring med at håndtere udviklingsprocesser

af denne type. Derfor har projektet tilbudt konsulenthjælp

til at igangsætte og støtte arbejdspladsernes

udviklingsarbejde. Kubix har gennemført uddannelsesplanlægning,

støttet temagrupperne og arrangeret fælles seminarer.

Derudover har Kubix opsamlet erfaringer fra projektet

i en procesevaluering.

Stort engagement Resultaterne skyldes i stor udstrækning det store engagement

som både husassistenter og ledere har vist i projektet.

De har taget mange spændende og perspektivrige

initiativer i projektperioden.

8


Evalueringens metode og grundlag

Erfaringerne fra projektet er opsamlet i en procesevaluering

som løbende har spredt gode erfaringer mellem arbejdspladserne,

identificeret vanskeligheder og er kommet

med forslag til hvordan de kunne håndteres. Dermed blev

evalueringen en medspiller i at opnå et succesfuldt projekt

i stedet for at anbefalingerne først blev offentliggjort når

projektet var afsluttet og dermed kun kunne komme andre

arbejdspladser til gode.

Forundersøgelse Indledningsvis har vi gennemført en forundersøgelse på

arbejdspladserne. Undersøgelsen bestod af individuelle

interview med husassistenterne og med deres ledere. Interviewene

handlede om husassistenternes arbejde og

arbejdsmiljø, arbejdspladsens organisatoriske kendetegn

samt deltagernes uddannelsesønsker og ønsker til forandringer.

Forundersøgelsen dannede baggrund for den konkrete

tilrettelæggelse af aktiviteter. Konklusionerne fra

forundersøgelsen blev formidlet til deltagere og styregruppe

på et fælles seminar for at tydeliggøre forskellige måder

at organisere arbejdet på.

Midtvejsevaluering Midtvejs i forløbet har husassistenter og ledere fortalt om

deres foreløbige erfaringer med projektet. Midtvejsevalueringen

blev for husassistenternes vedkommende kombineret

med diskussioner i temagrupperne. For lederne foregik

det som individuelle interview. Fokus i midtvejsevalueringen

var projektudbytte og ønsker til det resterende projektforløb.

Afsluttende evaluering

Konklusionerne er fremlagt på et møde i projektets styregruppe.

Afslutningsvis er projektet evalueret gennem gruppeinterview

med husassistenter og individuelle interview med

ledere og mellemledere fra plejecentrene.

Målepunkter Da deltagergruppen er lille, har det ikke været muligt at

brugt statistiske forandringer i sygefravær og personaleomsætning

som succeskriterium. I en lille gruppe vil fravær

på grund af graviditet, tidligere nedslidning eller en

brækket arm, give store udsving i sygefravær som ikke

kan påvirkes af forandringsprojekter som dette. Ligeledes

har enkelte husassistenter forladt arbejdspladsen i projektperioden

af grunde som ikke ændres gennem kompetenceudvikling

(fx pensionering eller nedskæringer).

I stedet har vi undersøgt om projektets mål er nået ved at

spørge deltagerne og deres ledere om hvilke nye udviklingsmuligheder

der er opstået i arbejdet, om arbejdsmiljøet

er forandret, om projektet har påvirket mulighederne

for kompetenceudvikling og fastholdelse, samt om husassistenterne

er blevet mere fleksible i projektperioden.

9


Forskelle i arbejdet

– mulighed for inspiration

Projektets udgangspunkt

Den indledende forundersøgelse tydeliggjorde at husassistenternes

arbejde er organiseret meget forskelligt på de

tre plejehjem.

På Birgittehjemmet er husassistenterne organiseret med

en mellemleder. På Lions Park har gruppen en tilsynsassistent,

som også deltager i det daglige arbejde. På Ålholmhjemmet

refererer husassistenterne til en sygeplejefaglig

områdeleder og varetager selv de daglige disponeringer

(bestille rengøringsmidler, arbejdsplanlægning mv).

Der er også væsentlige forskelle på daglig arbejdspraksis,

hvor ofte der bliver gjort rent, brug af redskaber og maskiner,

indretning af vaskeriet, håndtering af hovedrengøring

mv. Det kan inspirere til at se at arbejdet kan organiseres

anderledes og til at tydeliggøre fordele og ulemper

ved de forskellige modeller.

De tre plejecentre ligger med få kilometers afstand. Til

trods for at plejecentrene ligger tæt, har der før projektets

start ikke været et samarbejde mellem husassistenterne.

Forundersøgelsen pegede derfor på et behov for at lægge

vægt på gensidig erfaringsudveksling, besøg og netværksdannelse

mellem de tre plejecentre.

En sammensat gruppe Forundersøgelsen tydeliggjorde også at husassistenterne

har meget forskellige individuelle baggrunde og udviklingsønsker.

Uddannelsesmæssigt spænder gruppen fra analfabeter,

ufaglærte med kort grundskolegang (7 eller 9 år) til husassistenter

med erhvervsuddannelser fra andre fag (fx

butiks- og køkkenområdet). To husassistenter er uddannet

social- og sundhedshjælpere, en har en AMU-serviceassistentuddannelse,

mens en er pædagog efterfulgt af en

kort videregående uddannelse.

Mange skjulte ressourcer Alle husassistenter har erhvervserfaring fra andre områder,

fx industri, butik, hotel, hospital og dagpleje. Alle har

positivt valgt jobbet som husassistent fordi de gerne vil

arbejde med vask og rengøring. Desuden betyder kontakten

med de ældre beboere meget for husassistenterne.

Forundersøgelsen pegede dermed på at husassistenterne

har mange ressourcer, som i højere grad kan synliggøres i

dagligdagen. For eksempel giver en plejefaglig baggrund

god ballast for at observere beboerne, og en butiks- eller

hotelbaggrund giver erfaring med at yde service til mange

forskellige brugere.

Cirka 1/3 har anden etnisk baggrund end dansk. Husassistentgruppen

mestrer mange sprog, hvilket kan være en

fordel når plejecentrene har udenlandske beboere eller

besøgende. Til gengæld har en mindre gruppe seriøse pro-

10


Individuel uddannelsesplanlægning

Nye udfordringer for

uddannelsesinstitutioner

blemer med at tale, forstå, skrive og læse dansk. Fire har i

projektet haft behov for elementær danskundervisning,

mens to ønsker at blive bedre til skriftlig dansk (VUCniveau).

Også blandt de danskfødte husassistenter har

enkelte vanskeligheder med at læse/skrive, hvilket har

rejst behov for danskundervisning for ordblinde.

Variationen i deltagerbaggrund giver arbejdspladserne meget

forskellige forudsætninger for at skabe bredere jobfunktioner

til husassistenterne. På et plejecenter hvor hovedparten

af husassistenterne har vanskeligheder ved at

læse og skrive dansk, er det for eksempel vanskeligt at

udvide med køkkenfunktioner, hvor det er en forudsætning

at medarbejderne kan læse hvilken kost de forskellige beboere

må få.

Forundersøgelsen tydeliggjorde at individuel uddannelsesplanlægning

er nødvendig for at indfri husassistenternes

behov for kompetenceudvikling. På de deltagende arbejdspladser

ville fælles standardkurser være for svære for nogle

og for lidt udfordrende for andre.

Det stiller krav til uddannelsesinstitutionerne om at tilbyde

skræddersyede forløb også til små målgrupper, fordi arbejdspladserne

ikke kan samle hele hold til relevante kurser.

Samspil med beboerne Da projektet startede var et projektmål at skabe forudsætninger

for at nogle deltagere kunne påbegynde erhvervsuddannelsen

på området; serviceassistentuddannelsen.

Målet blev bakket op af plejecentrenes ledere.

Undervejs i projektet traf Hillerød Kommune en politisk

beslutning om at indføre leve/bo-miljøer hvor rengøring,

vask og køkkenopgaver skal udføres decentralt i de enkelte

boenheder, om muligt i et samarbejde med beboerne. I

den model Hillerød Kommune pegede på til det første leve-

/bo-miljø, skulle institutionen udelukkende være bemandet

med sundhedsuddannet personale, hvilket betyder at kun

sundhedsuddannet personale vil blive ansat fremover.

Serviceassistentuddannelsen tilbyder kompetenceudvikling

inden for rengørings- og serviceområdet. Men med kommunens

beslutning er det ikke tilstrækkeligt til at sikre

husassistenterne et fremtidigt job på plejecentrene i Hillerød.

Husassistenter der ønsker at arbejde her, vil stå bedre

rustet med kompetencer inden for social- og sundhedsområdet.

Derfor blev der i projektet øget fokus på husassistenternes

samspil med beboerne (demens og etik).

Medarbejdere i leve/bo-miljøer skal desuden have viden

om hygiejne og køkkenfunktioner. Endelig stiller forandringerne

større krav til danskkundskaber blandt andet for

at kunne bestå det obligatoriske hygiejnekursus. Derfor

har uddannelsesindsatsen fokuseret på at give husassistenterne

kompetencer omkring hygiejne og dansk. Desuden

har et centralt element i projektet været at støtte

11


husassistenterne i at søge indflydelse på de politiske beslutninger

i kommunen omkring leve/bo-miljøer. Det er en

forudsætning for at beslutningstagerne bliver opmærksomme

på husassistenternes faglighed, så også de tænkes

ind i personalegruppen i fremtiden.

Rengøringen – og de andre En mindre gruppe husassistenter arbejder i plejecentrenes

vaskerier. Vaskeriopgaverne varetages typisk af få medarbejdere

på hver arbejdsplads, der dermed har begrænsede

muligheder for faglige diskussioner i hverdagen. Deres

arbejdsforhold, uddannelsesbehov mv adskiller sig fra de

husassistenter der arbejder med rengøring. Forundersøgelsen

tydeliggjorde et behov for at fokusere specifikt på

denne gruppes særlige arbejdsopgaver, bl.a. ved at nedsætte

en temagruppe med vaskerimedarbejderne fra de

tre plejecentre, samt ved at fokusere særskilt på vaskeriområdet

ifm aktiviteter omkring arbejdsteknik og ergonomi.

12


Udviklingstrekanten

Kompetenceudvikling

Aktiviteter

I projektet har vi søgt at forene forskellige veje til kompetenceudvikling.

Uddannelse

Oplæring Nye opgaver

Uddannelse er trekantens ene spids. Ved uddannelse forstås

fx kurser og erhvervsuddannelse. Formel uddannelse

er kompetencegivende og giver et generelt indblik i metoder

og teorier, som ikke er begrænset af hvad der aktuelt

anvendes på den enkelte arbejdsplads. Til gengæld kan

det være vanskeligt at overføre det lærte til hverdagen på

arbejdspladsen.

Trekantens to andre spidser viser læreprocesser der foregår

på arbejdspladsen. Oplæring (praksislæring) er læreprocesser

der foregår som et led i det daglige arbejde på

arbejdspladsen. Det kan fx være følordninger, sparring,

erfaringsudveksling, instruktion og møder. Intern læring er

vedkommende fordi den tager udgangspunkt i de metoder

og redskaber der konkret bruges i arbejdet. Derfor er det

også nemt at omsætte det lærte til daglige rutiner. Til

gengæld kan det være vanskeligt at overføre til andre områder

fordi man lærer hvordan man gør, men ikke nødvendigvis

hvorfor.

Nye opgaver medfører afgørende ændringer i jobbet. Det

kan være nye opgavetyper, fx planlægnings- og opfølgningsopgaver

eller nye måder at arbejde på, fx arbejde i

team. Når job udvikles og ændres kvalitativt, stilles der

andre krav til medarbejderne som derfor må udvikle nye

kompetencer. Jobudvikling kan bidrage til at deltagerne

lærer fundamentalt nye ting, fordi eksisterende procedurer

og traditioner for 'hvordan vi gør tingene her' bliver udfordret.

I projektet er der gennemført følgende kompetenceudviklingsaktiviteter:

..uddannelse • Formel kompetencegivende undervisning, fx kurser i

hygiejne, rengøring, it, kommunikation og konflikthåndtering,

arbejdsteknik samt dansk. Kurserne er foregået

på en række lokale uddannelsesinstitutioner

13


især AMU, VUC, Handelsskolen og Sprogcentret. Derudover

har husassistenterne deltaget på FOAs lokale

medlemskurser.

• Leverandørkursus om vask.

• Fælles seminarer om hhv. etik og psykisk arbejdsmiljø

ifm forandringer gennemført af konsulenter fra FOA.

• Fælles seminarer om hhv. uddannelse og fremtidens

faglighed i leve/bo-miljøer, hvor Kubix stod for undervisningen.

• Infomøder på ældrecenter om demens.

…oplæring • Undervisning i arbejdsteknik/ergonomi hvor en af

kommunens terapeuter stod for undervisningen.

• Undervisning i demens hvor plejepersonale fra to af

plejecentrene underviste.

• Teambuildingstur til Sverige for alle husassistenter i

temagruppen om psykisk arbejdsmiljø.

• Danskundervisning på arbejdspladsen.

…nye opgaver • Jævnlige møder i 7 temagrupper.

Sammenhængende læreprocesser

• Omstrukturering af arbejdsopgaver og arbejdspladsindretning.

• Besøg hos hinanden.

• Praktik hos hinanden (mellemlederne).

• Besøg på et plejecenter med leve/bo.

• Egne gruppemøder – nyt indhold og ny strukturering af

møder og pausesnak.

Udover de fælles seminarer for alle husassistenter og ledere,

har de enkelte husassistenter deltaget i forskellige af

ovennævnte aktiviteter.

I projektet har vi søgt at skabe sammenhæng mellem de

tre veje til læring. Et redskab til at skabe bedre sammenhæng

ses i rapportens bilag 3. Et eksempel er at nogle

husassistenter har deltaget i et AMU-kursus om arbejdsteknik.

Det gav dem en god teoretisk viden. Men redskaberne

var ikke de samme som på arbejdspladsen så det

var vanskeligt at overføre principperne til hverdagen. En af

kommunens terapeuter har derfor undervist på to temadage

om arbejdsteknik og ergonomi, ligesom hun har gennemgået

arbejdspladsindretning og givet gode ideer til

mere hensigtsmæssige arbejdsbevægelser. Det opbygger

også husassistenternes relationer til en lokal ressourceperson

som de måske kan kontakte i andre sammenhænge.

14


Vejledning om uddannelsesmuligheder

Uddannelsesplanlægning og -motivation

Uddannelsesbaggrund og –ønsker var et tema i forundersøgelsens

individuelle interview med husassistenterne. Det

blev fulgt op af et fælles seminar, hvor lokale uddannelsesinstitutioner

deltog i en uddannelsescafé. Her kunne

husassistenterne søge vejledning om hvilke uddannelsestilbud

der kunne opfylde deres behov. Det kræver et detailkendskab

at gennemskue institutionernes forskellige

tilbud. Hvilket kursus er bedst hvis jeg vil lære at sende email?

Hvilket niveau skal jeg have danskundervisning på?

Eller hvor lærer jeg bedst noget om samarbejde og kommunikation?

Seminaret gav desuden information om den praktiske afholdelse

af kurserne. Uddannelsescaféen indgik som den

enkeltes forberedelse til diskussioner med ledelsen om

hvilke uddannelsesønsker der kunne realiseres og hvornår.

Et eksempel på hvilke spørgsmål der kan bruges til at afklare

uddannelsesbehov fremgår af bilag 1, og et skema til

planlægning af uddannelsesmuligheder bringes i bilag 2.

For at ruste arbejdspladserne til at kunne planlægge og

arrangere uddannelse blev de selv ansvarlige for den konkrete

kursustilmelding med hjælp i de tilfælde hvor det

voldte vanskeligheder.

Temagrupper

På det første fællesseminar gav diskussioner om kendetegn

ved det nuværende arbejde og udviklingstendenser

anledning til at deltagerne udpegede en række temaer

som de gerne ville arbejde med på tværs af plejecentrene.

De nedsatte temagrupper har dannet rammer om struktureret

erfaringsudveksling, besøg og øvelser. Aktiviteterne

har givet anledning til forandringer i arbejdet, initiativer til

at søge indflydelse og information samt at afdække uddannelsesbehov

og -muligheder. Grupperne har mødtes

ca. hver anden måned gennem ½ -1 år. Temagrupperne

har arbejdet med:

• Demens

• Psykisk arbejdsmiljø, stress og mobning

• Arbejdsteknik/ergonomi

• Vaskeriarbejde

• Ledelse

• Leve/bo-miljøers betydning for arbejdet med rengøring

• Leve/bo-miljøers betydning for arbejdet i vaskeri.

15


Arbejdspladsernes udbytte

Vi har i slutevalueringen bedt de interviewede forholde sig

til målene for projektet. Som flere af dem så ganske rigtigt

påpeger, er det vanskeligt at isolere projektets effekt i

forhold til en række andre betydningsfulde faktorer. På et

plejecenter er en ny leder trådt til. På et andet er en del af

husassistenterne nyansat, og et tredje plejecenter er flyttet

og omdannet til leve/bo-miljø. De beskrevne resultater

af projektet er dermed et samspil mellem disse forandringer

og projektaktiviteterne. Vi vil derfor blot give projektet

en del af æren for såvel projektets positive resultater som

de udfordringer vi har mødt undervejs.

Kompetenceudvikling

Uddannelsesmotivation Fokus på udviklingstendenser i arbejdet har tydeliggjort

for deltagerne, at deres arbejde sandsynligvis kommer til

at forandre sig grundlæggende i de kommende år og at

nye kompetencer bliver nødvendige. Det har bidraget til

stort engagement omkring uddannelse.

Faglig udvikling ved at lære

af andres erfaringer

Temagrupper og seminarer har givet lejlighed til fælles

faglige diskussioner, som ellers er sjældne i husassistenternes

travle hverdag. Især husassistenterne fra de små

arbejdspladser har oplevet det som meget udbytterigt at

møde kolleger fra andre arbejdspladser.

Projektets erfaringer peger entydigt på at besøg og systematisk

erfaringsudveksling mellem plejecentrene har været

meget nyttig. Husassistenterne fortæller i evalueringen

at besøg på hinandens arbejdspladser har givet inspiration

til:

• at opleve at det nuværende arbejde kan organiseres

anderledes

• løsning af konkrete problemer / faglige fif

• gode ideer til udvikling af eget arbejde

• at se kvaliteterne i eget arbejde / ved egen arbejdsplads.

IT Ved projektets start havde kun få husassistenter erfaring

med at bruge IT. Mange var skeptiske, for ”en PC kan ikke

gøre rent”, som en husassistent formulerer det. Samtidig

får IT stigende betydning i husassistenternes dagligdag.

Interne informationer, mødereferater mv formidles via

intranet, ligesom planlægning og dokumentation af arbejdet

i stigende grad foregår via EDB. Undervejs har flere af

husassistenterne fået interesse for IT-undervisning. Cirka

hver tredje har tilmeldt sig kurser, og for enkelte er det

også lykkedes at på plads på et kursus. To er blevet oplært

internt af ledere eller kolleger som kan bruge IT.

Mere viden om beboerne Selv om husassistenterne ikke direkte har plejeopgaver,

har de stor kontakt til beboerne i deres hverdag. Husassi-

16


stenterne fortæller at de gennem projektet har opnået

bedre forudsætninger for et godt samspil med beboerne.

Hvordan svarer man fx en dement beboer der fortæller at

hun er på vej til skole? Baggrundsviden om demens er

også et godt afsæt for at forbedre dialogen med plejepersonalet.

Så kan man bedre spørge ind til hvordan beboerne

har det, eller vide hvilke observationer det er vigtigt at

formidle til plejepersonalet.

På det ene plejecenter har husassistenterne taget initiativ

til at indrette et erindrings-rum, hvor de har en gammel

rulle, strygejern mv. Når plejepersonalet kommer med

snavsetøj, kan de tage en beboer med og snakke med

dem om hvordan de vaskede da de var unge. Et initiativ

som dette er med til at tydeliggøre at også husassistenternes

arbejde spiller en vigtig rolle i at skabe god pleje og

omsorg for beboerne.

Fra erindrings-rummet på Birgittehjemmet

17


Sprogundervisning Projektet har vist en udbredt mangel på relevante tilbud til

de husassistenter der har brug for at lære at læse og skrive

dansk. De eksisterende tilbud i lokalområdet forudsætter

at beskæftigede har kræfter til at gå til undervisning i

fritiden. For mennesker med hårdt fysisk arbejde og for

kvinder med mange omsorgsfunktioner derudover, er dette

sjældent en brugbar løsning. Alternativet er at arbejdspladsen

finansierer sprogundervisning og giver fri til at

deltage i arbejdstiden. Husassistenter udgør en lille personalegruppe,

hvilket betyder at arbejdspladserne vanskeligt

kan undvære deres arbejdskraft. Endvidere vil udgiften til

sprogundervisningen hurtigt løbe op i meget store beløb,

da indsatsen skal være langvarig.

Bedre rammer for læring

i hverdagen

Nye arbejdsgange

– bedre arbejdsmiljø

I projektperioden har en husassistent fået danskundervisning

i tilknytning til et jobtræningsprojekt på arbejdspladsen.

Men for de øvrige har projektet støttet arbejdspladserne

i at insistere på at der udvikles egnede tilbud.

Det har ført til at der i kommunen nu arbejdes på at søge

et projekt i Koordinationsudvalget som kan indfri husassistenternes

behov for basal danskundervisning.

Flere husassistenter og ledere fortæller at de oplever at

personalemøder og fælles diskussioner i pauserne er forbedret.

På et plejecenter har de taget fat på at diskutere

det formelle ledelsesgrundlag for at finde ud af hvordan

det konkret skal omsættes for dem. På et andet plejecenter

har husassistenterne fået et rum hvor de kan mødes,

så de har mulighed for at diskutere uden at blive afbrudt

af klokker og forbipasserende.

Arbejdsmiljø og jobudvikling

Undervisningen i arbejdsteknik har bidraget til ændringer

af arbejdsgange, arbejdsstillinger og indretning både på

rengørings- og vaskeriområdet. Det kan bidrage til at forebygge

nedslidning og dermed til at fastholde medarbejdere.

I vaskeriet på et plejecenter blev undervisningen i arbejdsteknik

fulgt op af at en terapeut gennemgik indretningen

af vaskeriet. Det gav inspiration til nye måder at indrette

lokalerne på så en række gener er afskaffet. Fx er mærkning

og sammenlægning af tøj nu flyttet til et lokale med

dagslys og uden varme og støj fra tørretumblere. Rullevogne

til vasketøj har fået nye hjul, håndtag osv. Forandringerne

er gennemført med meget begrænsede udgifter.

Terapeuten bidrog med ideer til omrokeringer. Men husassistenterne

fortæller at hendes primære bidrag var at vise

at det kan lade sig gøre at ændre på tingene. Husassistenterne

havde snakket om at flytte tøjstativerne, men hun

gjorde det bare.

18


Husassistenterne har desuden gennemgået arbejdsgangene

i vaskeriet og lavet en bedre arbejdsfordeling gennem

ugen. Det giver mere overblik, mindre stress og muligheder

for at rokere mellem opgaver.

Også på de øvrige plejecentre har diskussionerne om arbejdsteknik

resulteret i forbedret indretning og tilretning af

arbejdsgange.

Diskussioner om ledelse Mellemlederne har en vigtig rolle i at skabe muligheder for

jobudvikling. Temagruppen om ledelse har givet mellemlederne

fra to plejecentre anledning til gensidig erfaringsudveksling

og til at diskutere temaer der har været aktuelle i

deres hverdag. Desuden har de været i praktik en dag hos

hinanden for at blive inspireret af forskellige måder at

håndtere ledelsesopgaverne på.

Synlighed og værdsættelse Mange af husassistenterne oplever at de har opnået et

bedre forhold til det øvrige personale. Husassistenterne er

blevet mere synlige og oplever større værdsættelse. Desuden

oplever husassistenterne øget anerkendelse og opbakning

fra deres ledere, fordi de hurtigt har taget stilling

til husassistenternes ideer til forbedringer og givet lov til at

gennemføre mange af dem.

Leve/bo-miljø stiller nye

krav

Fastholdelse

Den største aktuelle udfordring for at fastholde husassistenterne

er kommunens beslutning om at indføre leve/bomiljøer

alene bemandet med sundhedsuddannet personale.

Projektaktiviteterne har tydeliggjort at fremtidens arbejde

på plejecentre stiller nye kompetencekrav. Projektet har

skabt bevidsthed for både husassistenter og ledere om at

rammen for kompetenceudvikling ikke alene bør være det

nuværende job, men også må inddrage fremtidige kompetencekrav

i et leve/bo-miljø.

Projektet har bidraget til at forberede husassistenterne på

de nye kompetencekrav, fx via undervisning i dansk, hygiejne

og IT, samt gennem et fokus på samspillet med beboerne.

Undervejs i projektet ændredes beslutningen på kommunens

første leve/bo-institution så alle de nuværende ansatte,

også husassistenterne, blev flyttet med til det nybyggede

plejecenter.

Forberedelse til forandring Projektet har været ramme for erfaringsudveksling mellem

de husassistenter der har prøvet hvordan det er at arbejde

i et plejecenter i forandring, og de der kommer til det i

fremtiden.

Ligeledes har temagrupperne og seminaret om psykisk

arbejdsmiljø bidraget til diskussioner om hvordan store

forandringer på arbejdspladsen kan håndteres, så frustra-

19


tioner og usikkerhed mindskes.

Fællesseminaret om fremtidens faglighed gav både medarbejdere

og ledere mulighed for at høre om erfaringerne

fra et plejecenter i en nabokommune som har valgt at

fastholde husassistenterne ved overgang til leve/bo-miljø.

Det har tydeliggjort hvordan hverdagen i et leve/bo-miljø

kan forløbe, og at det er muligt at vælge en organisering

som skaber jobudvikling i stedet for afvikling for husassistenterne.

Husassistenterne har formuleret et forslag til

hvilke opgaver de kan varetage i et leve/bo-miljø (se bilag

4). Det er et vigtigt skridt for at få tydeliggjort deres faglighed

og ressourcer for beslutningstagerne.

Netværk Den langvarige kontakt (1½ år) og opbygning af et gensidigt

kendskab til hinandens arbejdspladser muliggør desuden

at husassistenterne har etableret et netværk som kan

fortsætte når projektet afsluttes. Kontakt og kendskab er

helt centralt i en tid hvor husassistenternes arbejde gennemløber

store forandringer og hvor det derfor er væsentligt

at de fælles kan koordinere indsatsen og bringe gruppens

synspunkter på dagsordenen i de politiske og ledelsesmæssige

beslutninger. Det er helt centralt for at sikre

at husassistentgruppen får en fremtid i leve/bo-miljøerne.

I to af temagrupperne (vask og ledelse) har husassistenterne

søgt at inddrage kolleger fra et nærliggende plejecenter.

Det har vist sig at være meget vanskeligt at organisere.

Det ser vi som udtryk for at projektrammen har

været nødvendig for at få et netværk til at fungere.

Kontakt til fagbevægelsen Projektet har givet husassistenterne et øget kendskab til

deres faglige organisation. Ved de to fællesseminarer som

FOA har arrangeret, har husassistenterne opdaget, at forbundet

beskæftiger velkvalificerede konsulenter med viden

om blandt andet arbejdsmiljø og uddannelse. Det kan give

mulighed for på et senere tidspunkt at trække på deres

ekspertise.

Samarbejde mellem afdelinger

En væsentlig kilde til information og indflydelse er at vælge

tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. I projektperioden

er der skabt øget interesse for at blive tillidsvalgt, og der

er valgt tillids- og sikkerhedsrepræsentant på én af de deltagende

arbejdspladser.

Fleksibilitet

På alle plejecentre har husassistenterne fået flere og bredere

opgaver i projektperioden, bl.a. i forbindelse med

omstruktureringer, flytning og overgang til leve/bo-miljø.

Lederne har oplevet at husassistenterne er blevet mere

fleksible i projektperioden og at det er nemmere at delegere

opgaver. Der er nu langt større kontakt og gensidig

hjælp mellem rengørings- og vaskerigrupperne. Når husassistenterne

kan afløse på tværs, opnås en større fleksibilitet

i hverdagen.

20


Planlægning Husassistenterne fra et plejecenter fortæller at projektet

har givet dem erfaring med at planlægge arbejdet, så de

kan få tid til at deltage i temagrupper, seminarer mv.

Denne kompetence er en forudsætning for at kunne fungere

fleksibelt.

Ligeledes fortæller nogle husassistenter at projektets fokusering

på psykisk arbejdsmiljø har inspireret til at de har

gjort ledelsen opmærksomme på, at de også af og til er

nødt til at sætte grænser og sige nej til flere opgaver. Indblik

i egne ressourcer er en central forudsætning for at

øget fleksibilitet ikke fører til et forringet arbejdsmiljø.

21


Vanskeligt at komme på

kurser

Udfordringer i projektet

Det er lykkedes for mange af husassistenterne at deltage i

formaliseret uddannelse. Det har imidlertid ikke været

uden sværdslag at nå dertil. Samspillet med uddannelsesinstitutionerne

har vist sig overraskende vanskelig.

..mangelfuld information For det første har det vist sig at informationen om uddannelsesudbudet

ofte er indforstået og mangelfuldt for personer

uden forhåndskendskab til uddannelsesverdenens

fagudtryk. Man skal vide at 'Åbent værksted' ikke relaterer

til autobranchen, og gætte at man skal vælge kurset 'Vask

og efterbehandling af brugstekstiler' hvis man gerne vil

lære noget om pletfjerning på tøj, mens det er 'Rengøring

af boligtekstiler' hvis det skal være på tæpper.

Nogle kurser har ikke været annonceret (ikke engang på

institutionernes hjemmesider), og en uddannelsesinstitution

har afvist kendskab til kurser selv om de fremgår af

deres hjemmeside.

Det har betydet at flere husassistenter fik oplevelsen af at

der ikke findes egnede kurser, simpelthen fordi de var for

vanskelige at finde. For en medarbejdergruppe som ikke er

uddannelsesvant og hvor lederne ikke har stor erfaring

med systematisk uddannelsesplanlægning, kan besværligheder

som disse dræbe en spirende uddannelsesmotivation.

Vanskelighederne knytter sig også til at deltagerne er

uvante med at skulle tage uddannelse i andre amter. Dermed

kan lang transporttid være en væsentlig barriere for

om det er muligt at etablere uddannelse.

Projektet tydeliggør et behov for at uddannelsesinstitutionerne

bliver langt bedre til at servicere arbejdspladser som

ikke er uddannelsesvante, fx ved at bidrage med at oversætte

ønsker om uddannelse til det eksisterende kursusudbud.

…aflysninger Kurser især inden for IT og kommunikation er populære.

Flere deltagere har oplevet at uddannelsesinstitutioner har

givet afslag på optagelse, fordi holdet var overtegnet. Det

er ofte sket med meget kort varsel (få dage før) hvilket

gør det umuligt at finde alternative uddannelsesmuligheder.

Det er ærgerligt når besværet med at frigøre en medarbejder

fra arbejdet er gjort og der er måneders ventetid

på det næste kursus.

Erfaringen fra dette projekt er desværre desuden at uddannelsesinstitutionerne

i flere tilfælde har aflyst de udbudte

kurser fordi der ikke er tilstrækkelig mange tilmeldt.

Det er kritisk for arbejdspladser som kun har få medarbejdere

med meget differentierede behov. Hvis der skal etableres

kurser for fx ansatte i vaskerier på plejecentre, er

der behov for at uddannelsesinstitutionerne bidrager til at

skaffe deltagere. Det kan enten ske ved at de er udfarende

22


…udbud svarer ikke til

behovet

Individuel uddannelsesplanlægning

- en stor

udfordring

i kontakten til andre arbejdspladser eller ved at de samarbejder

med uddannelsesinstitutioner i andre byer, som

husassistenterne kan henvises til. Det kræver et tættere

samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og mellem

arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

De betingelser som en række af uddannelsesaktiviteterne

gennemføres under, er ydermere svære at forene med at

passe et arbejde. Det gælder ikke mindst 'dansk for fremmedsprogede'

hvor tilbudet er at tage undervisning om

aftenen.

Det lokale AMU-center udbød i projektperioden et kursus

der kombinerede rengøringsfaglig uddannelse med danskundervisning.

Det var et rigtig godt tilbud, men blev desværre

ikke gennemført på grund af for få tilmeldinger.

Derudover mangler der plejefaglige kurser (fx i AMU-regi)

som er åbne for husassistenter uden plejeuddannelse.

De store forskelle i husassistenternes uddannelsesbehov

betyder at det er nødvendigt at etablere individuelle forløb

hvilket stiller store krav til uddannelsesplanlægning. Differentieret

uddannelsesplanlægning stiller nye krav til ledere,

deltagere og uddannelsesinstitutioner.

Projektet har givet husassistenter og ledere nye erfaringer

med uddannelsesplanlægning. Desværre ikke udelukkende

positive erfaringer, da der som illustreret ovenfor har vist

sig en række vanskeligheder i samspillet med uddannelsesinstitutionerne.

Projektets organisering Midtvejsevalueringen tydeliggjorde at mange, både husassistenter

og ledere, oplevede projektrammerne for diffuse

og efterlyser mere støtte til at få etableret uddannelse.

Nogle af frustrationerne bunder i at projektet var tilrettelagt

med en fleksibel ramme.

…en traditionel model Mange projekter om kompetenceudvikling har på forhånd

fastlagt aktiviteter, fx tilbud om deltagelse i et bestemt

kursusforløb. Det betyder at aktiviteterne tilrettelægges ud

fra deltagernes 'gennemsnitlige' behov. Når de konkrete

projektaktiviteter er fastsat på forhånd, kan det være vanskeligt

at tilpasse dem, hvis betingelserne på arbejdspladserne

forandres i projektperioden på grund af politiske

beslutninger, lederskift eller omstruktureringer. Fordelen

er at arbejdspladserne tilbydes klare rammer for projektet,

hvilke aktiviteter der foregår hvornår, hvem der deltager

og hvad de konkret kan forvente at få ud af det.

…en fleksibel model Hensigten i dette projektet var at aktiviteterne både skulle

afspejle deltagernes individuelle ønsker og tage hensyn til

arbejdspladsernes behov, også hvis de blev forandret i

projektperioden. I evalueringen fremhæver deltagerne

netop relevansen af projektaktiviteterne og at de har haft

stor indflydelse på indholdet.

23


Fx valgte husassistenterne selv hvilke og hvor mange temagrupper

de ville nedsætte, og hvor ofte de skulle mødes.

Hensigten var at sikre en aktualitet i aktiviteterne,

men de skiftende mål og den løbende planlægning stillede

samtidig større krav til arbejdspladserne.

Evalueringen peger på at de fleksible projektrammer kan

opleves som uklare. Det er svært på forhånd at forudse

hvor mange gange en temagruppe skal mødes, når de selv

bestemmer det undervejs. Desuden er det vanskeligt at

forudse uddannelsesaktiviteter når alle 15 husassistenter

skal gennemgå individuelt tilrettelagte forløb på forskellige

uddannelsesinstitutioner i og uden for kommunen.

Det peger på at uddannelsesplanlægning fra neden som

opfylder de enkelte deltageres behov, er en udfordring for

projektdesignet. Man skal være opmærksom på at det

kræver meget ekstern støtte at indfri intentionerne om at

finde uddannelsesmuligheder til alle – ikke fordi motivationen

mangler, men fordi det kan være vanskeligt at finde

tilbud der opfylder behovene. Konkret betyder det at arbejdspladserne

har brug for konsulenthjælp til at kontakte

uddannelsesinstitutionerne.

Samtidig er erfaringen dog at deltagerne efterfølgende

oplever at de nu selv er blevet bedre rustet til at håndtere

kontakten med uddannelsesinstitutionerne.

Endelig er en erfaring fra projektet at deltagerne på grund

af deres store engagement meldte sig til mange aktiviteter

samtidig (fx flere sideløbende temagrupper). Det vanskeliggjorde

planlægningen af hvornår grupperne kunne mødes,

og har betydet at projektet i perioder har været meget

tidskrævende både for husassistenter og arbejdspladser.

En temagruppe pr. person havde i dette tilfælde været

mere overkommeligt.

Endelig peger evalueringen på at der ved projektopstart er

stort behov for klare udmeldinger om hvilket udbytte arbejdspladserne

kan få af at deltage og hvilke ressourcer de

selv skal investere, så forventningerne bliver realistiske.

24


Opmærksomhedspunkter

Husassistenternes fremtid Med beslutningen om at ændre kommunens plejecentre til

leve/bo-miljøer er husassistenternes fremtid meget uvis.

…et valg

Efteruddannelse og

fleksibel arbejdsdeling

Efteruddannelseskurser

Der er imidlertid på plejecentre i andre kommuner, fx

Engholm i Allerød, aftalt andre arbejdsdelinger. På Engholm

varetager husassistenter rengørings- og køkkenopgaver

samt lettere plejeopgaver i de enkelte enheder. Den

enkelte er primært knyttet til en leve/bo-enhed, men afløser

i andre enheder ved sygdom og lignende. Derved sikres

fleksibilitet på tværs af enheder. Om husassistenter er

en relevant faggruppe i leve/bo-miljøer, afhænger dermed

af hvilket perspektiv beslutningstagerne anlægger og er

derfor et valg de træffer. Det er en vigtig opgave i de

kommende år for husassistenter og for FOA at forsøge at

præge disse beslutninger, ligesom der er brug for at samle

op på erfaringerne fra det nybyggede plejecenter, så andre

kan lære af dem.

Som vi har illustreret tidligere, er de medvirkende husassistenter

en meget heterogen gruppe som derfor har meget

forskellige uddannelsesbehov og - forudsætninger. En efteruddannelsesindsats

med henblik på at sikre dem en

fremtid i ældresektoren vil derfor skulle favne bredt og

både skulle give formelle faglige kvalifikationer og almene

færdigheder.

Der er behov for at etablere en ordning hvor husassistenter

får økonomisk støtte til kompetenceudvikling inden for

det plejefaglige område (fx social- og sundhedshjælperuddannelsen).

Serviceassistentuddannelsen giver kompetencer

inden for køkkenområdet, hygiejne, psykologi mv som

kan være vigtige i et leve/bo-miljø. Men der er behov for

at etablere efteruddannelsestilbud som giver uddannede

serviceassistenter plejefaglige kompetencer, så serviceassistentuddannelsen

også kan ruste husassistenterne til en

fremtid i leve/bo-miljøer.

Nogle af husassistenterne har ikke umiddelbart mulighed

for at starte på en erhvervsuddannelse. Derfor vil det være

gavnligt hvis der etableres kortere kurser i plejefaglige

emner rettet mod husassistenter.

Kampen for at finde fodfæste i leve/bo-miljøerne kunne på

den ene side tale for straks at igangsætte formel efteruddannelse

af gruppen. På den anden side kunne det tale for

ikke at etablere for rigide faggrænser mellem husassistenter

og plejepersonale da fleksibiliteten derved kan opretholdes

både i den enkelte enhed og på tværs af enheder.

Dette vil give husassistenter gode muligheder for at tilegne

sig viden om beboerne og om plejeopgaver.

Sprogundervisning På baggrund af projektets erfaringer har Hillerød Kommune

taget initiativ til at undersøge mulighederne for at fi-

25


nansiere en særordning for de husassistenter der ikke kan

indgå i sprogcentrets aftenundervisning. I betragtning af

at husassistenter på andre arbejdspladser kan forventes at

have samme behov, kan det anbefales at der generelt udarbejdes

modeller for danskundervisning der bedre kan

forenes med arbejde og familieforpligtelser.

Arbejdsteknik/ergonomi Flere husassistenter efterspørger, at FOA opretter et medlemskursus

i arbejdsteknik og ergonomi for rengørings- og

vaskeområdet, dels for at træne gode arbejdsstillinger,

dels for at få fysisk træning tilpasset de dele af kroppen

der især belastes i arbejdet som husassistent. Desuden

kunne det være en anledning til at fastholde kontakten

mellem husassistenterne.

Netværk Husassistenterne har et stort ønske om fortsat at følge

udviklingen på hinandens arbejdspladser. Derfor efterspørger

de at FOA afholder netværksmøder. Møderne kan

fx handle om at følge med i hvordan leve/bo-planerne udvikler

sig i kommunen.

Projektet har tydeliggjort at gruppen af husassistenter på

disse tre plejecentre besidder mange ressourcer og stort

engagement som kan udvikles hvis de får lejlighed til det.

Ligeledes er der skabt konkrete eksempler på hvordan

bredere servicefunktioner kan integreres i husassistenternes

rengørings- og vaskearbejde. Lederne fra alle tre plejecentre

har vist stor opbakning til projektet, og det har

husassistenterne oplevet som en stor støtte og anerkendelse.

Erfaringerne peger på at aktiviteter som disse kan udgøre

et godt fundament for at sikre fastholdelse og arbejdspladsudvikling

for husassistenterne i en fremtid som kommer

til at byde på mange forandringer. Kompetenceudvikling

er et væsentlig redskab til at sikre at husassistenterne

rustes til at være med til at præge udviklingen i deres arbejde

og til at fastholde medarbejderne. Projektet har peget

på nogle konkrete veje til dette.

26


Kilder

Bonde 2004 Øvre bevægeapparatlidelser ved professionelt rengøringsarbejde.

J. P. Bonde og L. Donbæk Jensen. Arbejdsmedicinsk Klinik,

Århus Universitetshospital og KAD, 2004.11.04

Burr 1998 Ensidigt, gentaget arbejde i udvalgte sektorer på det danske

arbejdsmarked.

H. Burr. Arbejdsmiljøinstituttet 1998.

FOA 2002 Undersøgelse om førtidspension blandt FOA-medlemmer.

FOA 2002.

FOA 2004 Sygefravær blandt husassistenter, rengøringsassistenter

og hospitalsmedhjælpere.

FOA 2004.

Nielsen 2004 Rengøring med humor og omsorg.

Merete Nielsen. FOA-bladet 2. februar 2004

Vinzents 2000 Værktøj til arbejdsmiljøvurdering af rengøringsydelser.

P.S. Vinzents (red.) Arbejdsmiljøinstituttet og CASA 2000.

Bilag:

1. Uddannelsespjece

2. Skema til uddannelsesplanlægning / aftaler fra 1. seminar

3. Spørgeguide til uddannelsesplanlægning fra forundersøgelsen

4. Husassistenter i leve/bo-miljøer

27


Temaer til individuelle samtaler om uddannelsesbehov

Temaer

• Baggrundsoplysninger

• Job, opgaver og samarbejde

• Forhold til arbejde og kolleger

• Fremtiden

• Erfaringer med uddannelse og arbejdspladsudvikling

• Uddannelsesbehov

Baggrundsoplysninger

• Hvor længe har du været ansat

• Tidligere jobs og uddannelser?

• Hvorfor ønskede du at arbejde netop her?

Bilag 1: Spørgeguide til uddannelsesplanlægning

Job, opgaver og samarbejde

• Hvordan vil du beskrive din jobfunktion – hvilke opgaver udfører du?

• Kan du beskrive en typisk arbejdsdag?

• Hvad bestemmer I selv i det daglige arbejde – hvad tager lederne sig af (arbejdsplanlægning,

ferieplanlægning, indkøb…)?

• Arbejder du alene – sammen med forskellige kolleger eller har du en fast makker

• Har I fælles pauser?

• Har I fælles møder – husassistenterne / alle medarbejdere – hvad snakker I typisk

om dér – hvem laver dagsordenen?

• Oplever du, at I bliver taget med på råd (f.eks. om indkøb af nye redskaber,

planlægning af arbejdet, nybyggeri…)

• Hvornår møder du anerkendelse af dit arbejde? Hvem anerkender det?

• Kan du noget som du ikke får lejlighed til at bruge i dit arbejde?

28


Forhold til arbejdet og kolleger

• Hvad værdsætter du allermest i dit arbejde? – nævn tre ting

• Hvad skulle ændres for at du ville værdsætte dit arbejde endnu mere?

• Hvad kendetegner en god kollega (medarbejder)

Fremtiden

• Hvordan tror du plejecentret her og beboerne ser ud om 5 år?

• Hvis du kigger 5 år frem – hvordan tror du så arbejdet er? (nye opgaver, metoder…)

• Arbejder du stadig her i samme funktion til den tid?

Erfaringer med uddannelse og arbejdspladsudvikling

• Hvad kendetegner en dygtig husassistent her? – tror du man skal kunne noget

andet / mere i fremtiden?

• Har du tidligere gennemført kurser og uddannelse? Hvilke?

• Har du i forbindelse med dit arbejde været på kurser eller i uddannelse? Hvilke?

Hvem tog initiativ til dem? Hvad synes du om det?

• Når du tænker på disse erfaringer: hvad kunne du evt. godt tænke dig anderledes

en anden gang?

• Har du i forbindelse med dette eller tidligere job været med til at udvikle arbejdspladsen,

fx indført selvstyrende grupper, kvalitetssystemer, arbejdet med

APV og arbejdsmiljø …

• Hvilke? Hvem tog initiativ til dem? Hvad synes du om det?

• Når du tænker på disse erfaringer: hvad kunne du evt. godt tænke dig anderledes

en anden gang?

Uddannelsesbehov

• Hvad er svært eller udfordrende i dit job?

• Hvad kunne du have brug for at vide mere om/blive bedre til?

• Hvilke ønsker har du til uddannelse?

• Hvilke muligheder har du for at deltage i uddannelse - Har du bestemte ønsker

til tid, sted eller lign?

29


Ønskeseddel

Bilag 2: Skema til uddannelsesplanlægning

Navn:

Kommunen har sagt ja til at I uddanner jer i 5 dage.

Skriv her dine største ønsker til uddannelse. Undersøg med skolerne hvad der er muligt – og

snak derpå med din leder om dine ønsker.

Ønske til uddannelse

Emne

Varighed

Særlige deltagerforudsætninger

Tidspunkt

Økonomi (deltagerafgift,

løntilskud/SVU)

Spørgsmål der skal afklares

Begrundelse – hvorfor vil

jeg gerne på dette kursus?

Hvad får arbejdspladsen

ud af at jeg deltager?

Vend!

30


Temagruppe

Kommunen har også sagt ja til at I bruger tid til at deltage i temagrupper. Skriv her hvilken

temagruppe du helst vil deltage i og snak med din leder om det

Ønsker om deltagelse i temagrupper

Emne:

31


Fra uddannelse til udvikling

Bilag 3: Uddannelsespjece

For at få et godt udbytte af et kursus er det vigtigt, at det hænger sammen med dit daglige

arbejde. Det kan ske ved at du får mulighed for at øve dig i det du har lært, når du

kommer tilbage på dit arbejde. Måske får du endda nogle nye opgaver. Det kan også være,

at du har fået gode ideer på kurset, som dine kolleger kan have glæde af. Som hjælp

har vi lavet nogle spørgsmål, som du kan overveje før, under og efter kurset.

Uddannelse

Oplæring Nye opgaver

32


Før kurset

Tænk over: Hvad er dit formål med at deltage på kurset?

Hvad vil du gerne have ud af det?

Jeg vil gerne lære at …

Jeg vil gerne blive bedre til at…

Jeg vil gerne have mere at vide om…

33


Under kurset

Tænk over: Hvad vil jeg formidle videre derhjemme?

Det er spændende at ….

Jeg vil fortælle mine kolleger og ledere om…

34


Efter kurset

Fortæl om dine oplevelser fx på et morgenmøde




Jeg vil gerne bruge det jeg lærte på kurset ved at…

3 gode ideer til at gøre noget anderledes i hverdagen?

35


Bilag 4: Husassistenter i leve/bo-miljøer

Birgittehjemmet, d.19-08-2004/Tina L.

Hvad skal husassistenterne kunne/hvad kan husassistenterne?

Oplægget er udformet af husassistent Tina Laurberg efter diskussioner i temagruppen om

leve- bo og med de øvrige husassistenter på Birgittehjemmet.

Holdninger

• Have holdninger til arbejdet. Holdningsændringer i forhold til arbejdet med Leve &

BO miljøet er MÅSKE vigtigere end de fysiske rammer. Mange af Leve & BO tankerne

kan indtænkes nu via holdningsændringer. Holdningsændringerne kommer via

diskussioner i gruppen, informationer om Leve & Bo miljø, oplæg, læsning, mv.

Husassistenter i forhold til borgerne

Husassistenterne har valgt at servicere borgerne fra ”rengøring/vaskeri-siden” og

ikke fra plejesiden. Måske derfor er husassistenterne gode til at:

• Se beboerne fra en anden vinkel. Fra den mere almenmenneskelige side frem for

den ”plejekrævende/syge” side.

• Ro & Tilstedeværenhed. Husassistenterne har tid til snak 5 minutter her og der –

også over arbejdet.

Husassistenter i forhold til andre faggrupper

• Alsidighed og parathed til andre/nye opgaver. (Omstillingsparathed).

• Vi er indstillede på at lægge vask/rengøringsopgaver til side, når det er nødvendigt

at lave noget andet.

• Samarbejde med andre faggrupper for bl.a.

• At kunne observere og formidle videre til plejepersonalet.

• IT for bl.a. at kunne skrive/læse i omsorgsjournalen, søge oplysninger, læse mails.

36


• Være med til personalemøder med det øvrige personale på afdelingen for at vide

hvad, der er ”den røde tråd”. For at vide hvilke ændringer der er i forhold til borgerne.

For at give vores syn på tingene.

Husassistenter kan stille forundringsspørgsmål til den daglige praksis, fordi vi ikke

er plejepersonale.

Husassistenter i forhold til rengøring/vask

• Rengøringen/vask bliver ikke nedprioriteret, når der er ansat husassistenter.

• For husassistenterne er rengøring og vask ikke noget, ”der bare skal overstås”.

• Det ikke nedværdigende for husassistenterne at gøre rent og vaske. (Det er måske

noget, der er svært at forstå for nogle ikke-husassistenter? Holdningsændring???).

Husassistenterne kan hente morgenmad/middagsmad i køkkenet.

Husassistenterne kan dække bord.

Husassistenterne kan servere morgenmad på sengen til evt. sengeliggende beboere

Husassistenterne kan servere middagsmad i spisestuen eller på stuerne.

Husassistenterne kan hjælpe/guide beboere til at tage tøj på.

Husassistenterne kan være andenmand til beboerne.

Husassistenterne kan være der for beboerne, snakke, lytte, drikke en kop kaffe, gå

en tur. Ting, der giver ro.

Husassistenterne gør rent (!!!!).

Husassistenterne kan købe ind for borgerne. (tøj, madvarer, mv)

Husassistenterne kan være kontaktperson for en ikke så krævende beboer med

backup fra plejepersonalet.

Husassistenterne kan arbejde i nogle weekender for bl.a. at give morgenmad/middagsmad

til beboerne.

Husassistenterne kan skrive observationer i omsorgsjournalen.

• Hjælpe borgeren, hvis vedkommende ønsker at være med til at gøre rent/vaske tøj.

• Lave bytteydelser, hvis en borger fx hellere vil gå en tur end have gjort rent kan

man bytte engang imellem.

37


Hvordan kan husassistenterne forberede sig?

• Tydeliggørelse af hvad vi gør og kan.

Diskussioner om:

• Hvad er vores faglighed?

• Hvad lægger vi vægt på?

• Hvad giver os faglig stolthed?

• Hvorfor har lige valgt denne type arbejde?

• Hvordan bevarer vi et fagligt og socialt netværk i husassistentgruppen? Og hvorfor

er det nødvendigt?

• Problematikken omkring, at der ikke ansættes nye husassistenter, når en husassistent

siger op. Hvad sker der med vores faglighed og borgernes service efterhånden

som, det tynder ud i husassistentgruppen??

• Hvad er det vi kan/gør, som andre faggrupper ikke kan/gør.

• Studiebesøg i Lev & Bo miljøer.

• Lave stillings og funktionsbeskrivelser for husassistenter.

• Deltage i kurser/efteruddannelse om:

o Leve & Bo miljø

o NLP

o Girafsprog

o Assertion

o Konflikthåndtering

o Coaching

o Grundlæggende demens

o Samarbejde i teams

• Være åbne over kurser/oplæg/bøger/O.A. der kan være relevante i forhold til Leve

& Bo miljø.

Vi opfordrer til at husassistenterne bibeholdes som faggruppe i Leve & Bo miljøet.

Hvordan forholder plejepersonalet sig til at skulle varetage rengøring/vask? – måske synes

de også, at vi skal bibeholdes som faggruppe??

38


Den Europæiske Socialfond

www.socialfonden.dk

Kubix ApS

Nørre Voldgade 2

1358 København K

Tlf.: 3332 3352

kubix@kubix.dk

www.kubix.dk

Forbundet af

Offentligt Ansatte

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Tlf.: 46 97 26 26

www.foa.dk

More magazines by this user
Similar magazines