Lokalplan nr. 202 for et område til vindmøller ved ... - 16-12-2009

⎯ 

Returadresse 

Planlægning 

Ved Fjorden 6 

6950 Ringkøbing 

Lokalplan nr. 202 og tillæg nr. 29 til Kommuneplan 

1997 for tidligere Videbæk Kommune for et 

område til vindmøller ved Rudmose 

Ringkøbing-Skjern kommune fremlagde i perioden 18. december 2007 

til 14. februar 2008 forslag til lokalplan nr. 202 og kommuneplantillæg 

nr. 29 i offentlig høring. Forslagene giver mulighed for opstilling af 4 

vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter ved Rudmose. 

Ringkøbing-Skjern Byråd har på sit møde den 15. april 2008 vedtaget 

lokalplanen samt kommuneplantillægget for vindmølleparken endeligt. 

I forhold til de offentliggjorte planforslag er der ved den endelige vedtagelse 

foretaget en tilføjelse i lokalplanens redegørelsesdel. Med baggrund 

i den udarbejdede miljørapport er der desuden udarbejdet en 

sammenfattende redegørelse, som er indarbejdet i lokalplanen. 

Retsvirkninger: 

Lokalplanen vil blive tinglyst på de berørte ejendomme og er bindende 

for den enkelte borger. 

Vedtagelsen betyder, at f.eks. tilbygning, ombygning og andet byggeri 

samt ændring af den bestående anvendelse af en ejendom, skal ske 

som angivet i planerne. 

Klagevejledning: 

Afgørelsen kan i h. t. planlovens (lovbek. nr. 813 af 21. juni 2007) § 

58, stk. 1 påklages til Naturklagenævnet for så vidt angår retlige 

spørgsmål. 

Klagefristen er 4 uger fra den 27. maj 2008. 

Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af din klage, at 

du indbetaler et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen 

sende dig en opkrævning på gebyret. Naturklagenævnet vil ikke 

påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Betales 

gebyret ikke inden for den fastsatte frist på 14. dage, afvises klagen 

Sagsbehandler 

Pia Degn Eriksen 

Direkte telefon 

99741184 

E-post 

planlagning@rksk.dk 

Dato 

26. maj 2008 

Sagsnummer 

2007011124A 

Åbningstider Telefontider 

mandag – onsdag 9.30 – 15.00 mandag – onsdag 8.00 – 15.30 Hjemmeside www.rksk.dk 

torsdag 9.30 – 16.45 torsdag 8.00 – 17.00 

fredag 9.30 – 13.00 fredag 8.00 – 13.30 Telefon 99 74 24 24

fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets 

hjemmeside www.nkn.dk. 

Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage. 

Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene skal dette ske inden 6 

måneder fra afgørelsens annoncering. 

Planerne vedlægges. 

Med venlig hilsen 

Pia Degn Eriksen 

civilingeniør

Lokalplan nr. 202 

for et område til vindmøller 

ved Rudmose 

© Kort- & Matrikelstyrelsen og- Ringkøbing-Skjern Kommune 

Ringkøbing-Skjern Kommune 

15. april 2008 

Indsæt forsidebillede.

Nærmere oplysninger 


Planlægning 

Ved fjorden 6 

6950 Ringkøbing 

Planlægger: Pia Degn Eriksen, tlf. 9974 1184 

Lokalplan nr. 202 for et område til vindmøller ved Rudmose og tillæg nr. 29 til Kommuneplan 1997 for tidligere 

Videbæk Kommune er udarbejdet af Planstaben i Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med 

Wind1, Holgersgade 1, 7900 Nykøbing Mors. 

Forsidebilledet viser visualisering set fra sydvest.


Indholdsfortegnelse 

Lokalplan 202 

Vindmøller ved Rudmose 

Vejledning 

Hvad er en lokalplan? ................................................................................................................................Side 4 

Redegørelse 

Lokalplanens baggrund og formål.............................................................................................................. side 5 

Lokalplanområdet og lokalplanområdets omgivelser ................................................................................side 6 

Lokalplanens indhold ................................................................................................................................ side 6 

Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning ............................................................................... side 7 

Miljøvurdering ........................................................................................................................................... side 9 

Landzoneadministration - bonusvirkning ................................................................................................ side 10 

Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder .......................................................................... side 10 

Servitutter ................................................................................................................................................ side 11 

Planbestemmelser 

Indledning ................................................................................................................................................ side 13 

1. Formål ................................................................................................................................................. side 14 

2. Område og zonestatus ......................................................................................................................... side 14 

3. Arealanvendelse .................................................................................................................................. side 15 

4. Udstykning .......................................................................................................................................... side 15 

5. Bebyggelsens placering og omfang ..................................................................................................... side 15 

6. Bebyggelsens udseende ....................................................................................................................... side 16 

7. Ubebyggede arealer ............................................................................................................................. side 16 

8. Veje, stier og parkering ....................................................................................................................... side 17 

9. Tekniske anlæg .................................................................................................................................... side 17 

10. Miljø .................................................................................................................................................. side 17 

11. Grundejerforening ............................................................................................................................. side 17 

12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug ............................................................................. side 18 

13. Lokalplan og byplanvedtægt ............................................................................................................. side 18 

14. Servitutter .......................................................................................................................................... side 18 

15. Retsvirkninger ................................................................................................................................... side 18 

Vedtagelsespåtegning .............................................................................................................................. side 21 

Tinglysning .............................................................................................................................................. side 23 

Bilag 

Matrikelkort .......................................................................................................................................Kortbilag 1 

Arealanvendelseskort .........................................................................................................................Kortbilag 2 

Støjberegninger ....................................................................................................................................... Bilag A 

Visualiseringer ........................................................................................................................................Bilag B 

Vedhæftet 

Sammenfattende redegørelse som følge af §9, stk. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Redegørelse 



Hvad er en lokalplan? 

Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et 

område og give borgerne og byrådet mulighed for 

at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen 

som helhed. 

I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, 

hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, 

stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt 

område. 

Lokalplanen består af: 

Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med 

lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens 

indhold. Herudover redegøres der bl.a. også 

for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen 

forholder sig til anden planlægning, og om 

gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller 

dispensationer fra andre myndigheder. 

Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser 

for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer 

samt tekst skrevet i kursiv har til formål at 

forklare og illustrere planbestemmelserne og er således 

ikke direkte bindende. 

Bilag: 

Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i 

forhold til skel. 

Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området 

er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne 

som er bindende. I tilfælde 

af, at der er uoverensstemmelse mellem kort og bestemmelserne, 

så er det teksten, der er bindende. 

Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover 

følgende bilag: støjberegninger og visualiseringer, 

som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. 

Hvornår laves der lokalplan? 

Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave 

lokalplan, før der gennemføres større udstykninger 

eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder 

nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt 

for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, 

eller når der skal overføres arealer fra landzone 

til byzone. 

Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at 

udarbejde et lokalplanforslag. 

4 

Lokalplanforslaget 

Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan 

offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har 

borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, 

indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden 

er slut vurderer byrådet, i hvilken 

udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser 

og ændringsforslag. Herefter vedtages planen 

endeligt. 

Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser 

eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende 

ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, 

starter proceduren forfra med offentliggørelse 

af et nyt lokalplanforslag. 

Den endelige lokalplan 

Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og 

bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de 

ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. 

Det betyder, at der ikke må etableres forhold i 

strid med planens bestemmelser. 

Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, 

som er etableret før lokalplanforslaget blev 

offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det 

er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. 

Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre 

de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. 

Retsvirkninger 

Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i 

afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. 

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 1997, tidligere 

Videbæk Kommune 

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de 

gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de 

eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til 

kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig 

med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist.

Redegørelse 



Figur 1. Lokalplanområdets afgrænsning, Luftfoto optaget i 2006. DDO© Copyright COWI 

Lokalplanens baggrund og formål 

Baggrunden for lokalplanen er, at Vestas Northern 

Europe A/S og Wind 1 A/S i fællesskab ønsker at 

opstille 4 vindmøller i et område ved Rudmose i 

den tidligere Videbæk Kommune. De nye møller 

skal erstatte 12 ældre møller, herunder den eksisterende 

mølle, der står umiddelbart øst for det nye 

mølleområde. 

Området er i Regionplan 2005 udlagt som område, 

der er egnet for store vindmøller på 125 meters højde. 

Der påregnes opstillet 4 vindmøller, som vil blive 

125 meter høje målt til vingespids i topstilling. Tårnet 

vil være 80 meter højt og vingerne ca. 45 meter 

lange. Mølletypen bliver en Vestas V90, som har en 

installeret effekt på 1,8 MW 

Formålet med lokalplanen er at sikre arealer til 

ovennævnte projekt på en sådan måde, at de egnede 

områder til vindmøller udnyttes bedst muligt og 

vindmøllerne fremtræder ensartede og harmoniske i 

landskabet. 

5

Redegørelse 



Det er væsentligt for Ringkøbing-Skjern Kommune, 

at generne ved naboer i form af støj og skyggekast 

minimeres. 

Jordbrugets interesser skal endvidere tilgodeses 

ved, at vindmøller og tilkørselsveje placeres, hvor 

de generer landbrugsdriften mindst muligt. 

Lokalplanområdet og lokalplanområdets 

omgivelser 

Lokalplanområdets beliggenhed og afgrænsning er 

vist på figur 1. Området ligger syd for Rute 15 

(Ringkøbingvej) og vest for Rute 11 (Brejningvej) 

umiddelbart sydvest for krydset mellem det to hovedlandeveje. 

Syd for mølleområdet ligger V. Finderupvej 

og vest for området Langerdalvej. 

Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 12 ha, 

der ligger i landzone. 

Området anvendes i dag til landbrug. Området er 

opdelt af flere levende hegn på tværs af området. 

Der er eksisterende markveje i område. 

Figur 2. Finderup Rishøj og beplantningen omkring gravhøjene ses 

mellem de to midterste møller- her visualisering set fra sydvest. 

Området er forholdsvis højt beliggende med terrænkoter 

på mellem 65 og 70 meter. Syd for området 

ligger Finderup Rishøj, der med sine 82 meter 

er et af de højeste punkter. Her findes flere gravhøje 

og en del bevoksning. Øst for den østligste mølleplacering 

findes et hedeareal, der er fredet efter 

naturbeskyttelseslovens § 3. Sydøst for mølleområdet 

findes udspringet for Ganer Å og omkring dette 

er der mindre arealer med § 3 mose og § 3 eng ligeledes 

fredet i henhold til naturbeskyttelsesloven. 

6 

Møllerne berører fysisk set ikke de nævnte natur- 

og kulturområder. 

Lokalplanens indhold 

Anvendelse 

Lokalplanen giver mulighed for at opsætte 4 vindmøller 

med tilhørende adgangsveje, fundament og 

arbejdsarealer. 

Møllerne vil tilsammen producere strøm svarende 

til mere end 5000 husstandes årlige strømforbrug. 

Samtidig vil produktionen af forureningsfri strøm 

spare miljøet for mere end 13.000 tons CO2 hvert 

år. 

Figur 3. Mølleplaceringer og vejadgang til hver mølle. 

Bebyggelse og anlæg 

De 4 vindmøller vil blive 125 meter høje målt til 

vingespids i topstilling. Navhøjden vil være 80 meter 

højt og vingerne ca. 45 meter lange. 

Møllerne opsættes på en lige linie med ens afstand 

mellem de enkelte møller. Det vurderes, at mølleområdet 

vil fremstå harmonisk og velorganiseret. 

Lokalplanen fastsætter møllernes højde, antal og 

placering inden for lokalplanområdet. 

Arealer indenfor lokalplanområdet, der ikke anvendes 

til vindmøller, arbejdsarealer eller tilkørselsveje 

skal i videst muligt omfang anvendes til landbrugsdrift. 

Er dette ikke muligt, skal arealet med belægning, 

tilsåning eller beplantning gives et ordentligt 

udseende. 

Møllerne forventes at blive opstillet indenfor 1-2 år 

efter lokalplanens vedtagelse og deres levetid an-

slås til at være ca. 25 år. Herefter vil møllerne blive 

fjernet og området vil fremstå som det gør i dag. 

Trafik 

Lokalplanen udlægger arealer til tilkørselsveje. Vejene 

skal anlægges med en 5 m bred vej til hver 

vindmølle og får en egnet kørefast grusbelægning. 

Vejadgangen til møllerne kan anvendes i forbindelse 

med den landbrugsmæssige drift af de tilstødende 

arealer. 

Adgangsvejen til nr. 2 mølle fra øst, er ændret i 

forhold til projektet i VVM-redegørelsen. Ændringen 

betyder, at antallet af overkørsler til Ringkøbingvej 

reduceret fra 4 til 3. 

Landskab og bevoksning 

Projektet ændrer ikke på den eksisterende bevoksning 

i området. 

Vindmøllernes påvirkning af landskabet er vurderet 

i den udarbejdede VVM-redegørelse. 

Der er udarbejdet et større antal visualiseringer, 

som viser hvordan møllerne vil komme til at se ud 

– både når man befinder sig tæt ved møllerne og 

når man er længere væk. Enkelte visualiseringer 

kan ses bagerst i denne lokalplan, mens resten kan 

ses i VVM-redegørelsen. 

Miljø 

Lokalplanen indeholder ikke miljøkrav til vindmøllerne. 

Men vindmøllerne er underlagt bekendtgørelse 

om støj fra vindmøller fra december 2006. Der er 

nærmere redegjort for støj og skyggekast fra vindmøller 

i VVM-redegørelsen samt i denne lokalplan 

under afsnittet Miljøvurdering. 

Af de udarbejdede støj- og skyggekastberegninger, 

fremgår det, at gældende love og vejledninger for 

påvirkning af de nærmeste nabobeboelser overholdes. 

Fremtidig zonestatus 

Lokalplanområdet forbliver i landzone. 

Redegørelse 



Lokalplanens sammenhæng med anden 

planlægning 

EU-naturbeskyttelsesområder 

De nærmeste internationalt beskyttede områder 

er følgende: 

- RAMSAR-område 2 (Ringkøbing Fjord), EUhabitatområde 

62 (Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen) 

og EUfuglebeskyttelsesområde 

43 (Ringkøbing 

Fjord) dækker samme areal og ligger alle i en 

afstand af ca. 10 km vest for projektområdet. 

- RAMSAR-område 3 (Stadil - og Veststadil 

Fjord), EU-habitatområde 62 (Stadil Fjord og 

Vest Stadil Fjord) og EU fuglebeskyttelsesområde 

41 (Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord) 

dækker samme areal og ligger alle i en afstand 

af ca. 14 km nordvest for projektområdet. 

- EU-habitatområde 61 (Skjern Å) ligger i en afstand 

af ca. 14 km syd for projektområdet. 

- EU-habitatområde 57 (Heder og klitter på 

Skovbjerg Bakkeø) ligger i en afstand af ca. 14 

km nord for projektområdet. 

Alle disse områder ligger så langt fra projektområdet, 

at der ikke vil forekomme forstyrrelser fra 

vindmøllerne i disse områder. 

Fredning og naturbeskyttelse 

Heder, moser og enge 

I området omkring lokalplanområdet er der følgende 

arealer, som er omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven. 

Disse er: 

- Et hedeareal øst for den østligste mølleplacering 

- Mindre mose- og engarealer omkring udspringet 

til Ganer Å, sydøst for mølleområdet. 

Møllerne berører fysisk set ikke de nævnte områder 

og forventer ikke at påvirke områderne. 

Gravhøje 

I en radius på ca. 1 km fra lokalplanområdet er der 

registreret 17 fredede gravhøje. De fleste af disse 

ligger ved Finderup Rishøj umiddelbart syd for lokalplanområdet. 

Rishøj er også udpeget som kulturmiljø. 

Lokalplanen vil ikke påvirke de omtalte gravhøje 

direkte. 

7

Redegørelse 



Figur 4. Historisk kort over området ved Finderup Rishøj. 

Landsplandirektiv/Regionplan 2005 for tidligere 

Ringkøbing Amt 

Regionplan 2005 for tidligere Ringkøbing Amt er 

ophøjet til landsplandirektiv. Lokalplanen er i overensstemmelse 

med regionplanen samt tillæg nr. 10 

til Regionplan 2005, da lokalplanområdet ligger indenfor 

et område, der i regionplanen er udlagt til 

store vindmøller på 125 meters højde. 

Ifølge regionplanen er området udpeget til primært 

jordbrugsområde og skovrejsningsområde. Området 

vil fortsat kunne anvendes til disse formål. 

Området er desuden beliggende indenfor et område 

med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsom 

område. Møllernes etablering og drift vurderes ikke 

at udgøre nogen risiko for drikkevandsressourcerne 

i området. Emnet er behandlet nærmere i VVMredegørelsen. 

Kommuneplanen 

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med 

kommuneplanens rammebestemmelser, idet området 

ikke er udlagt som vindmølleområde i kommuneplanen. 

Der er derfor udarbejdet tillæg nr. 29 til Kommuneplan 

1997 for tidligere Videbæk Kommune, som 

sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse 

mellem lokalplanen og kommuneplanen. 

Kommuneplantillægget offentliggøres samtidigt 

med lokalplanen. 

Miljøforhold 

Renovation 

8 

Ved anlægsarbejdet skal affald håndteres efter reglerne 

i Ringkøbing-Skjern Kommunes affaldsregulativ. 

Støj 

Vindmøller, som opstilles i Danmark efter den 1. 

januar 2007, er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse 

nr. 1518 af 14. december 2006 om støj 

fra vindmøller. 

I VVM-redegørelsen er projektet gennemregnet ved 

brug af den gamle støjbekendtgørelse. I forbindelse 

med udarbejdelse af lokalplanen er der foretaget 

nye støjberegninger i henhold til den nye støjbekendtgørelse 

(Se bilag A). Der er nærmere redegjort 

for støj og skyggekast fra vindmøllerne i 

VVM-redegørelsen og i afsnittet Miljøvurdering i 

denne lokalplan. 

Støjberegningerne viser, at de nye lovkrav respekteres 

og endda med forholdsvis stor margin til grænseværdierne. 

Inden møllerne bliver opført skal bygherren anmelde 

vindmøllerne til Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Ved anmeldelsen skal bygherren påvise, at støjgrænserne 

kan overholdes. Ringkøbing-Skjern 

kommune kan forlange en efterfølgende støjmåling 

for at sikre, at grænseværdierne ikke bliver overskredet. 

Skyggevirkninger og reflekser 

Miljøministeriet anbefaler i ”Vejledning om planlægning 

for og landzonetilladelse til opstilling af 

vindmøller”, at ingen naboer udsættes for skyggekast 

i mere end 10 timer årligt. I VVMredegørelsen 

er der redegjort for skyggekast ved 

naboer. 

Skyggekastberegningerne viser, at ingen nabobeboelse 

i forslaget bliver påført mere end 10 timer 

skyggekast pr. år udregnet som den reelle tid. 

Afstand til nabobeboelser 

I området rundt om mølleplaceringerne ligger 18- 

20 beboelser, hvoraf ingen ligger nærmere end 500 

meter, som er mindsteafstanden i henhold til lovgivningen. 

Den beboelse, der ligger nærmest de 

nye møller, ligger ca. 530 meter fra nærmeste mølle.

Miljøvurdering 

Ringkøbing-Skjern Kommune har i henhold til 

"Lov om miljøvurdering af planer og programmer" 

(lov nr. 316 af 5.5.2004) vurderet, at planforslaget 

er omfattet af lovens krav om miljøvurdering, og at 

der skal udarbejdes en miljørapport. 

Planlægningsarbejdet blev igangsat af det tidligere 

Ringkøbing Amt, der har udarbejdet VVMredegørelse 

for projektet i forbindelse med vedtagelse 

af tillæg nr. 10 til Regionplan 2005, tidligere 

Ringkøbing Amt. VVM-redegørelsen er navngivet 

”Vindmøller vest for Hestkær, Videbæk Kommune”. 

Indholdet i VVM-redegørelsen opfylder til dels 

kravene til en miljørapport. Indholdet i miljørapporten 

afspejler dette ved at miljørapporten kun indeholder 

de forhold, der ikke er behandlet i VVMredegørelsen. 

Miljørapporten er indarbejdet i lokalplanen og ses 

nedenfor. Miljørapporten offentliggøres samtidig 

med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. 

Miljørapport 

Støj 

I VVM-redegørelsen er støjforholdene vurderet i 

forhold til den gamle støjbekendtgørelse. Da der siden 

udarbejdelsen af VVM-redegørelsen er kommet 

en ny støjbekendtgørelse er der foretaget nye støjberegninger. 

Den nye støjbekendtgørelse (Bek. nr. 1518 af 14. 

december 2006) fastlægger, at støjbelastningen fra 

vindmøller skal beregnes ved vindhastigheder på 8 

m/s og 6 m/s, hvor der er fastsat grænseværdier på 

henholdsvis 44 dB(A) og 42 dB(A) i det mest støjbelastede 

punkt ved udendørs opholdsarealer højst 

15 m fra nabobeboelse i det åbne land. 

I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer 

i områder, der anvendes til eller er udlagt 

til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, 

sommerhus-, kolonihaveformål eller rekreative 

områder) er der fastsat grænse-værdier på henholdsvis 

39 dB(A) og 37 dB(A). 

En beregning af støjbelastningen fra vindmøllerne 

Redegørelse 


Vindmøller sydvest for Brejning-krydset 

viser, at kravene i den nye støjbekendtgørelse kan 

overholdes. Ved beregningen er det forudsat, at 

hver af møllerne har en kildestøj på max 104,9 

dB(A) / 103,3 dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis 

8 m/s og 6 m/s. 

Støjberegningerne fremgår af bilag A. 

Det højeste støjbidrag på 42,7 dB(A) / 40,9 dB(A) 

er beregnet ved Nabo H. Ved F er der beregnet 

et støjbidrag på indtil 42,4 dB(A) / 40,5 dB(A), 

og ved G er der beregnet et støjbidrag på indtil 

42,3 dB(A) / 40,4 dB(A). Alle tre nabobeboelser 

ligger langs Ringkøbingvej umiddelbart nord for 

møllerækken. 

Det fremgår, at de nye lovkrav respekteres og endda 

med forholdsvis stor margin til grænseværdierne. 

Sundhed 

Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte 

og indirekte på en række områder. Der kan registreres 

både lokal – og almen påvirkning, bl.a. ved støj- 

og skyggekastpåvirkning af nabobeboelser og ved 

reduktion af emissioner fra kraftværker, som følge 

af vindmøllers strømproduktion. 

Lokal påvirkning 

Støj 

Støj kan påvirke og skade den menneskelige sundhed. 

Normalt vil mennesker blive udsat for støjniveauer 

på mellem 50 og 80 dB(A) i forbindelse 

med almindelige dagligdags gøremål og mellem 80 

og 100 dB(A) i forbindelse med specielle støjende 

aktiviteter. 

Beregninger viser, at ingen nabobeboelser udsættes 

for mere støj fra vindmøllerne end 42,7 dB(A). Støjen, 

der primært opstår, når møllevingerne passerer 

tæt forbi tårnet, opleves som sagte, monoton susen. 

Støjen fra vindmøllerne vil ikke altid være hørbar 

ved nærmeste nabobeboelser primært på grund af 

baggrundsstøj. Ved vindhastigheder over 10 m/s 

vurderes baggrundsstøjen at overdøve vindmøllestøjen 

i de fleste tilfælde. 

Skyggekast 

Skyggekastgener opstår, når solens stråler passerer 

gennem rotorarealet inden de rammer en beboelse 

eller udendørs opholdsarealer. Generne opfattes 

9

Redegørelse 



som blink eller roterende skygger på gulve og vægge 

og hvis det forekommer i beboelsesrum kan det 

påvirke beboernes trivsel og velvære, og dermed 

deres sundhed. 

Der er fastsat vejledende retningslinier for mængden 

af skyggekast ved nabobeboelser omkring et 

vindmølleprojekt. Ifølge disse retningslinier bør ingen 

nabobeboelser udsættes for mere end 10 timers 

skyggekast årligt. 

Beregninger i forbindelse med dette vindmølleprojekt 

viser, at ingen nabobeboelser udsættes for mere 

end 9:37 timers skyggekast pr. år. Skyggekasttidspunktet 

for de to mest udsatte nabobeboelser ligger 

begge i tidsrummet mellem 19 og 21 i sommerhalvåret. 

Skyggekastgener er behandlet i VVMredegørelsen. 

Almen påvirkning 

Emissioner 

Udledningerne fra kraftværkerne påvirker klimaet 

og dermed også natur og folkesundhed. Elektricitet 

produceret ved hjælp af vindkraft vil medvirke til at 

nedsætte forureningen generelt. Vindmøllerne i lokalplanområdet 

vil dermed være medvirkende til at 

reducere udledningen af forurenende stoffer fra 

kraftværkerne, hvilket vil betyde forbedring af miljøet 

generelt. VVM-redegørelsen indeholder en opgørelse 

over hvor meget forurening vindmøllerne 

fortrænger fra kraftværkerne, men det er ikke muligt, 

at opgøre præcis hvilke konsekvenser for 

sundheden det specifikke mølleprojekt vil få. 

Overvågning 

Kommunens miljøtilsyn skal sikre, at miljøkravene 

og kravene i VVM tilladelsen overholdes. 

Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan 

for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene 

og kravene i VVM-tilladelsen. Klage fra 

naboer kan medføre, at kommunens miljøtilsyn pålægger 

ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling 

eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet 

vurderer, at klagen er velbegrundet. Kommunen 

kan – i tilfælde af overskridelser – pålægge ejeren 

at bringe forholdene i orden, således at der er 

overensstemmelse med kravene i støjbekendtgørelsen 

eller i VVM-tilladelsen. 

Vindmøllens drift overvåges konstant for at afhjælpe 

tekniske problemer i den daglige drift. Vindmøl- 

10 

len har indbygget et program, som registrerer fejl, 

og som kan stoppe møllen. F.eks. vil forandringer i 

vindmøllens støjniveau stort set altid være en konsekvens 

af tekniske problemer i møllen. 

Landzoneadministration – bonusvirkning 

Lokalplanområdet er beliggende i landzone og skal 

forblive i landzone. Lokalplanen erstatter de landzonetilladelser 

til bebyggelse og anlæg i landzone 

jævnfør planlovens § 35, stk. 1, som er nødvendige 

for lokalplanens virkeliggørelse på betingelse af, at 

følgende tinglyses på ejendommen: 

”Ophører brugen af vindmøllerne skal vindmøllerne, 

inkl. fundamentet til 1 meter under terræn, og 

tekniske installationer fjernes af mølleejer inden ét 

år efter driften er ophørt. Arealerne skal af mølleejer 

retableres til landbrugsmæssig drift. Dette skal 

ske uden udgift for det offentlige. 

Hvis fjernelse og retablering ikke er sket inden ét 

år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens 

regning.” 

Der skal således ikke søges om landzonetilladelse 

til den anvendelse af arealet, som lokalplanen muliggør, 

hvis betingelsen opfyldes. 

Tilladelser eller dispensationer fra andre 

myndigheder 

Vejdirektoratet 

Brug af de tre tilkørselsveje kræver Vejdirektoratets 

tilladelse. 

Jordbrugskommissionen 

Opstilling af en vindmølle med et grundareal på 

over 25 m 2 eller opstilling af flere end 5 vindmøller 

(hver med et grundareal på indtil 25 m 2 ) på en 

landbrugsejendom kræver jordbrugskommissionens 

tilladelse. I dette tilfælde opstilles 4 vindmøller, der 

hver lægger beslag på et areal, der er mindre end 25 

m 2 eksklusiv vejarealer. 

Udstykning og arealoverførsel kan ske som led i 

landbrugets strukturudvikling. Ved udstykning og 

arealoverførsel kræves tilladelse fra jordbrugskommissionen, 

jævnfør landbrugsloven.

Indenfor lokalplanområdet er der landbrugspligt på 

samtlige matrikelnumre. 

Statens Luftfartsvæsen: 

Vindmøller med totalhøjde over 100 m skal anmeldes 

til Statens Luftfartsvæsen før opførelsen påbegyndes, 

jf. Lov om luftfart, § 67a. Statens Luftfartsvæsen 

kan kræve vindmøllerne afmærket af 

hensyn til flysikkerhed. 

Servitutter 

Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over 

tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- 

og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, 

at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. 

Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden 

jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig 

om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, 

fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. 

Kommunen kan være behjælpelig 

med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der 

dækker det pågældende område. 

Ringkøbing-Skjern Kommune gør opmærksom på, 

at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl 

og mangler i en servitutoversigt 

Redegørelse 



11

Redegørelse 



. 

12

Kortbilag 2 nedfotograferet. Lokalplanområdets afgrænsning, mål ca. 1:10.000 

Indledning 

I henhold til Bekendtgørelse af Lov om planlægning, 

Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. 

juni 2007 med senere ændringer, fastsættes følgende 

bestemmelser for det i § 2 nævnte område. 

Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses 

på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. 

Lokalplanens bindende bestemmelser står i venstre 

margen. 

Planbebestemmelser 



Det fremgår af planlovens § 15, hvad der kan træffes 

bestemmelse om i en lokalplan. Lokalplanens 

bestemmelser suppleres af bestemmelse i anden 

lovgivning navnlig byggeloven – herunder bygningsreglementet. 

I højre margen – med kursiv – er der korte supplerende 

kommentarer til de enkelte bestemmelser 

Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser 

og er således ikke bindende. 

13




1. Formål 

1.1 at give mulighed for opstilling af 4 vindmøller op 

til 125 meters højde indenfor lokalplanområdet, 

1.2 at sikre at vindmøllerne opstilles på en ret linie 

med samme indbyrdes afstand, således at de opleves 

som et klart afgrænset teknisk anlæg i landskabet, 

1.3 at sikre, at der opstilles ensartede vindmøller indenfor 

området. 

1.4 at minimere genevirkningerne af anlægget ved 

nabobeboelse og omgivelser, 

1.5 at fastlægge adgangsveje til området, 

1.6 at jordbrugets interesser tilgodeses mest muligt. 

2. Område og zonestatus 

2.1 Matrikeloversigt 

Lokalplanens område er vist på Bilag 1. 

2.2 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 

nr. 1 og 2 og omfatter en del af matrikelnumrene: 

32d, 28f, 4n, 4r, 4o og 2k alle ejerlauget ”Den sydvestlige 

Del, Brejning”, samt alle parceller eller delnumre, 

der efter den 17.08.2007 udstykkes fra de 

nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 

2.3 Zoneforhold 

Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Ved endelig 

vedtagelse af lokalplanen forbliver området i 

landzone. 

2.4 Landzoneadministration (bonusvirkning) 

Lokalplanen erstatter de landzonetilladelser til bebyggelse 

og anlæg i landzone jævnfør planlovens § 

35, stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse 

på betingelse af, at følgende tinglyses på 

ejendommen: 

”Ophører brugen af vindmøllerne skal vindmøllerne, 

inkl. fundamentet til 1 meter under terræn, og tekniske 

installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter 

driften er ophørt. Arealerne skal af mølleejer retableres 

til landbrugsmæssig drift. Dette skal ske uden 

udgift for det offentlige. 

14 

Med denne bestemmelse skal der ikke søges om landzonetilladelse 

for at udføre byggeri og anlæg, som er 

beskrevet i lokalplan.

Hvis fjernelse og retablering ikke er sket inden ét år, 

kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens 

regning.” 

3. Arealanvendelse 

3.1 Inden for lokalplanområdet kan opføres op til 4 

vindmøller med dertilhørende vejanlæg. 

3.2 Området må herudover kun anvendes til landbrug 

og skovbrug. 

4. Udstykning 

Ingen bestemmelser 

5. Bebyggelsens placering og omfang 

5.1 Der må i alt opføres 4 vindmøller i lokalplanområdet. 

Møllerne skal placeres som angivet på kortbilag 

2. 

5.2 Vindmøllerne må kun placeres på linje og med 

lige stor indbyrdes afstand som vist på kortbilag 2. 

5.3 Vindmøllernes totalhøjde skal være 125 m. Totalhøjden 

måles fra overkant fundament til vingespids, 

når spidsen er højst over terræn. 

5.4 Vindmøllerne må kun opføres med samme navhøjde 

og samme rotorvingediameter. Rotordiameteren 

må maks. være 90 m. 

5.5 Uanset bestemmelser i medfør af byggeloven om 

bebyggelseshøjde i forhold til afstand til vej, naboskel, 

sti og anden bebyggelse må vindmøllerne opføres 

med den højde, der er anført i § 5.3. 

5.6 Der må ikke opføres andre bygninger eller master 

indenfor lokalplanområdet. Dog må der opføres én 

mindre koblingsstation på maksimalt 4 m 2 og maksimalt 

2 meter høj. 

5.7 Fundamenterne til vindmøllerne skal tildækkes 

således, at højst 1 m af et fundament er synligt over 

terræn. 




Vindmøllens transformere skal indbygges i selve 

møllekonstruktionen. 

Møllerne placeres ikke i samme terrænkote. For at 

reducere niveauforskellen kan der justeres på sokkelhøjderne, 

således at navene stort set kommer til 

at ligge på linie. 

15




6. Bebyggelsens udseende 

6.1 Der må kun opføres vindmøller med en ensartet 

ydre fremtræden og med samme mastetype, omdrejningsretning 

og -hastighed, således at vindmøllerne 

fremtræder som en helhed. Omdrejningsretningen 

skal være med uret set med ryggen mod vinden. 

6.2 Vindmølletårnene må kun opføres som koniske, 

lukkede rørtårne uden markerede indsnævringer. 

6.3 Vindmøllerne må kun farvesættes med den samme 

lysegrå farve. 

Vingerne skal være antirefleksbehandlede, svarende 

til et glanstal på 30. 

6.4 Der må ikke opsættes reklamer eller skilte indenfor 

lokalplanområdet. Firmanavn og logoer i begrænset 

størrelse vil dog kunne tillades på møllernes kabine. 

6.5 Vindmøllerne må ikke belyses. Dog må vindmøllerne 

af hensyn til lufttrafikken markeres med lavintensivt 

fast rødt lys på ca. 10 Candela monteret 

øverst på møllehatten. Lyset skal være synligt 360 

grader i vandret plan og skal afskærmes under 

vandret. 

6.6 Møllerne skal til stadighed vedligeholdes, således 

at møllerne har en ordentlig udseende. 

7. Ubebyggede arealer 

7.1 Arealerne omkring vindmøllerne skal så vidt muligt 

dyrkes som en integreret del af de omgivende 

landbrugsarealer, og må alternativt kun tilsås med 

naturligt forekommende planter. 

7.2 Der må ikke etableres faste hegn omkring vindmøller. 

7.3 Terrænreguleringer på mere end +/- 0,50 m i forbindelse 

med opførelse af vindmøller må kun finde 

sted med byrådets tilladelse, og kun når det er nødvendigt 

for at opnå en god helhedsvirkning af vindmøllerne. 

7.4 Terrænreguleringer skal udføres med bløde overgange, 

og således at de fremtræder som en naturlig 

16 

Bestemmelsen skal sikre, at et eventuelt krav om 

afmærkning for lufttrafikken ikke generer på jorden. 

Candela er en enhed for lysstyrke. 10 Candela 

svarer til lyset fra en 8,5 Watts glødepære.

del af landskabet. 

8. Veje, stier og parkering 

8.1 Lokalplanområdet vejbetjenes fra Ringkøbingvej 

ad eksisterende eller nye overkørsler. 

8.2 Der udlægges arealer til nye adgangsveje til de 

enkelte vindmøller i en bredde af 5 m som vist på 

kortbilag 2. Der må kun etableres veje, som er nødvendige 

for driften af vindmølleparken eller landbrugsdriften. 

8.3 I tilknytning til de enkelte vindmøller må der anlægges 

et permanent arbejdsareal på 20x40 m med 

en principiel placering som vist på kortbilag 2. 

I anlægsfasen må der midlertidig anlægges et arbejdsareal 

på 70x70 m. Arealet skal reetableres til 

eksisterende anvendelse, når anlægsarbejdet er færdiggjort. 

8.4 Fast belægning på adgangsvejene og arbejdsarealerne 

må kun udføres med grus. 

8.5 Veje og arbejdsareal skal placeres og udformes, 

så landbrugsdriften tilgodeses bedst muligt. 

8.6 Der må ikke etableres permanent belysning af vejene. 

Ingen bestemmelser om stier og parkering. 

9. Tekniske anlæg 

9.1 Alle ledningsanlæg skal udføres som jordledninger. 

Det gælder også tilslutning til højspændingsnettet. 

10. Miljø 

Ingen bestemmelser 

11. Grundejerforening 

Ingen bestemmelser. 




Et arbejdsareal er et grusbelagt areal, som anvendes 

af større kraner i forbindelse med op og nedtagning 

af mølledele dels i anlægsfasen, dels i møllens 

driftsperiode. 

17




12. Betingelser for, at ny bebyggelse må 

tages i brug 

12.1 Før nye vindmøller tages i brug skal området 

være ryddet for byggeaffald og med tilsåning eller 

belægning være givet et ordentligt udseende. 

13. Lokalplan og byplanvedtægt 

Der er ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. 

14. Servitutter 

Der ophæves ingen servitutter. 

15. Retsvirkninger 

Midlertidige retsvirkninger 

Når forslaget til lokalplan er offentliggjort må de 

ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes 

på en måde, der kan foregribe indholdet af den 

endelige plan. 

Der gælder efter planlovens § 17, stk. 1, et midlertidigt 

forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring 

af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse 

af ejendomme kan fortsætte som hidtil. 

De midlertidige retsvirkninger gælder, indtil lokalplanen 

er endeligt vedtaget og vedtagelsen er offentliggjort, 

dog højst et år efter offentliggørelsen. 

Endelige retsvirkninger 

Når lokalplanen er endeligt vedtaget af Byrådet og 

vedtagelsen er offentliggjort, må der ikke retligt eller 

faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser. 

Der kan meddeles dispensation fra lokalplanen, hvis 

dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. 

Mere omfattende afvigelser kan kun foretages 

ved at udarbejde en ny lokalplan. 

Som altovervejende hovedregel medfører en lokalplan 

ikke erstatningspligt for kommunen. Men, hvis 

18 

Da forslaget til lokalplan kan blive ændret ved Byrådets 

endelige vedtagelse, omfatter bestemmelsen 

også bebyggelse og anvendelse af bebyggelse, der 

er i overensstemmelse med forslaget. 

Efter udløbet af indsigelsesfrisen kan Byrådet eventuelt 

give tilladelse til, at en ejendom udnyttes efter 

forslaget. 

En lokalplan medfører ikke “handlepligt”. Eksisterende 

lovlige forhold kan fortsætte som hidtil. Men 

når ejerne eller brugerne ønsker at ændre forholdene 

- opføre ny bebyggelse, bygge om m.v. - så 

skal ændringerne være i overensstemmelse med lokalplanen. 

Dispensation kan kun meddeles efter forudgående 

naboorientering, med mindre Byrådet skønner, at 

en sådan orientering er af underordnet betydning 

for de personer og foreninger, der skal orienteres.

en ejendom er udlagt til et offentligt formål i en lokalplan, 

så kan ejeren under visse forudsætninger 

forlange ejendommen overtaget af kommunen mod 

erstatning. 

I henhold til planlovens § 47, kan der foretages ekspropriation 

af privat ejendom eller rettigheder over 

ejendomme, når ekspropriationen er af væsentlig betydning 

for virkeliggørelsen af en lokalplan. 




19




20

Vedtagelsespåtegning. 

Vedtagelsespåtegning 



Forslag til lokalplan. 

Foreløbig vedtaget af Ringkøbing-Skjern Byråd i henhold til § 24 i Lov om planlægning, den 11. december 

2007. 

Torben Nørregaard Niels Erik Kjærgaard 

Borgmester Kommunaldirektør 

Endelig lokalplan. 

Endeligt vedtaget af Ringkøbing-Skjern Byråd i henhold til § 27 i Lov om planlægning, den 15. april 2008. 



Offentlig bekendtgørelse af lokalplanen. 

Lokalplanen er i henhold til § 30 i Lov om planlægning offentlig bekendtgjort den 27. maj 2008. 

21

Tinglysning 


Vindmøller ved Rudmose

36l 

25a 

5,00m 5,00m 

1e 

25c 

25b 

26a 

1r 

26b 

32d 

VM1 

26c 

4,00m 4,00m 

1s 

32c 

Den sydvestlige Del, Brejning 

32a 

28f 

28e 

1æ 

V. V. Finderup Gde., Hanning 

28a 

VM2 

1y 

4n 

1x 

4r 

1u 

5,00m 5,00m 

3c 

4æ 

4o 

VM3 

Ringkøbingvej 

VM4 

1q 

V. Finderup Gde., Hanning 

Kortbilag nr. 1. Matrikelkort i 1:5000 

SIGNATUR: 

Vindmølleplacering 

Matrikelkort 

Lokalplangrænse 

4,00m 4,00m 

2k 

2n 

Fredskov 

5av 

5o 


4,00m 4,00m 

5k 

Byvej Byvej

5,00m 

25c 

25b 

1r 

1e 

LANDINSPEKTØRFIRMAET 

Nellemann & Bjørnkjær 

STRANDVEJEN 18 · 9100 AALBORG 

TLF. 98 13 46 55 · FAX 98 11 56 26 

J.nr. 18358/10 

26a 

VM1 

26b 

26c 

1s 

32c 

5.00 m adgangsvej 

32a 

Den sydvestlige Del, Brejning 

32d 

4,00m 

28f 

VM2 


28e 

1æ 

28a 


4n 

1x 

4r 


VM3 

1u 

5,00m 

3c 

4æ 

4o 

1q 

Ringkøbingvej 

VM4 

1y Kortbilag nr. 2. Arealanvendelseskort 1:5000 

4,00m 


2k 

2n 

SIGNATUR: 

Fredskov 

5av 

5o 

Vindmølleplacering 

Lokalplangrænse 

Vejadgang 

5k 

Byvej

Støjberegninger: Bilag A 



Støjberegninger: Bilag A 



Visualisering: Foto 1 fra VVM-redegørelse 

Visualiseringer: Bilag B 



















Sammenfattende 

redegørelse 

I tilknytning til lokalplan nr. 202 og tillæg nr. 29 til 

Kommuneplan 1997 for tidligere Videbæk Kommune - 

vindmøller ved Rudmose 

© Kort- & Matrikelstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune 


maj 2008 

1

⎯ 

NOTAT 

Emne 

Lokalplan nr. 202 og tillæg nr. 29 til Kommuneplan 1997 for tidligere 

Videbæk Kommune – vindmøller ved Rudmose. 

Sammenfattende redegørelse som følge af § 9, stk. 2 i Lov om 

miljøvurdering af planer og programmer. 

Ringkøbing-Skjern Kommune vurderede, i forbindelse med forslag til lokalplan 

nr. 202 samt kommuneplantillæg nr. 29 for vindmøllerne ved 

Rudmose, at planforslagene er omfattet af kravet i lov nr. 316 af 5. maj 

2004 om miljøvurdering af planer og programmer, og at der derfor skulle 

laves en miljørapport. 

Planlægningsarbejdet blev igangsat af det tidligere Ringkjøbing Amt, der 

har udarbejdet VVM-redegørelse for projektet i forbindelse med vedtagelse 

af tillæg nr. 10 til Regionplan 2005, tidligere Ringkjøbing Amt. VVMredegørelsen 

er navngivet ”Vindmøller vest for Hestkær, Videbæk Kommune”. 

Indholdet i VVM-redegørelsen opfylder til dels kravene til en miljørapport. 

Indholdet i miljørapporten afspejler dette ved at miljørapporten kun 

indeholder de forhold, der ikke er behandlet i VVM-redegørelsen. Miljørapporten 

er indarbejdet som et afsnit med overskriften ”Miljøvurdering” i 

lokalplan nr. 202 og har været offentliggjort sammen med forslag til lokalplan 

og kommuneplantillæg. 

I den sammenfattende redegørelse tages der således udgangspunkt i miljørapporten 

og VVM-redegørelsen (”Vindmøller vest for Hestkær, Videbæk 

Kommune, VVM-redegørelse; juni 2006). 

Ifølge lovens § 9 skal myndigheder ved den endelige vedtagelse af et planforslag, 

der er omfattet af kravet om miljøvurdering, udarbejde en sammenfattende 

redegørelse. Der skal redegøres for: 

• hvordan miljøhensyn er integreret i planen. 

• hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, 

er taget i betragtning. 

• hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de opstillede alternativer. 

Planlægning 

Lokalplanteam 

Telefon 

9974 1184 

E-post 

pia.degn@rksk.dk 

Dato 

23. maj 2008 

Sagsnummer 

2007011124A

• hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger 

af planen. 

Hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan miljørapporten 

og de udtalelser der er indkommet i offentlighedsfasen er taget i 

betragtning 

Miljørapporten og VVM-redegørelsen er udarbejdet for at belyse projektets 

miljøkonsekvenser, og dokumentet har således indgået i byrådets beslutning 

vedrørende projektet. VVM-redegørelsen og miljørapporten har 

efter byrådets vurdering medvirket til at afdække relevante problemstillinger 

i forbindelse med udarbejdelsen og fremlæggelsen af planforslaget. 

Integrering af miljøhensyn 

Forud for udarbejdelsen af planforslagene for projektet – herunder VVMredegørelsen 

– og overdragelsen af sagen til kommunen, gennemførte 

Ringkjøbing Amt en første debatfase, hvor alternative opstillingsmønstre 

blev beskrevet. Som følge af debatfasen blev det besluttet at arbejde videre 

med en placering af møllerne på en ret linie i stedet for i firkant. 

Miljørapporten og VVM-redegørelsen beskriver miljøpåvirkningen for et 

hovedforslag med 4 møller og et 0-alternativ uden nye møller. Det fremgår 

af VVM-redegørelsen på side 8, at det oprindelige alternativ med 4 møller 

i firkant er udgået, bl.a. på baggrund af indsigelser, samt at hovedforslagets 

møllehøjder er reduceret fra 140 meter til 125 meter, ligeledes for at 

tilgodese naboer. Ved gennemførelse af hovedforslaget skal 12 eksisterende 

møller nedtages. Endvidere beskrives et 0-alternativ. Ved 0-alternativet 

bevares de eksisterende forhold, herunder de eksisterende 12 møller. 

Miljøpåvirkningen for hovedforslaget og 0-alternativet - jf. Miljørapporten 

og VVM-redegørelsen - er sammenfattet i tabel 1. 

Tabel 1 – Sammenligning af miljøkonsekvenser ved de forskellige alternativer 

Hovedforslag 0-alternativ Konklusioner i forhold til 

miljøpåvirkninger fra hovedforslag 

og 0-alternativ jf. 

VVM-redegørelsen og Miljørapporten 

Antal møller 4 12 

Samlet kapacitet (MW) 7,2 2,27 

Antal møller som nedtages 12 0 Hovedforslaget omfatter 

skrotning/sanering af ældre, 

eksisterende møller. Ved hovedforslaget 

skrottes 12 møller, 

mens der ikke skrottes 

møller i 0-alternativet. 

Rotordiameter (m) 90 17 - 27 

Navhøjde (m) 80 24 - 30

Totalhøjde, max (m) 125 30 - 43 I vindmøllecirkulæret er det 

fastlagt, at afstanden mellem 

vindmøller og nærmeste naboer 

skal være minimum fire 

gange møllernes totalhøjde. 

Det betyder i dette tilfælde, at 

afstanden til naboboliger skal 

være mindst 500 meter. Det er 

opfyldt for alle naboer. 

Rotoromdrejninger pr. 

minut, maksimalt 

14,9 40 - 50 

Samlet produktion over 20 520.000 18.750 1 

år (MWh) 

Største støjpåvirkning ved 

nabobeboelse ved 8 m/s 

henholdsvis 6 m/s (dB(A)) 

Skyggekast ved nabo, 

maksimalt 

(timer:minutter) 

42,7 / 40,9 

9:37 

ukendt 

ukendt 

Ifølge støjbekendtgørelsen må 

støjbelastningen fra vindmøller 

i det mest støjbelastede 

punkt ved udendørs opholdsareal 

højst 15 m fra nabobeboelse 

ikke overstige 44 dB(A) 

ved en vindstyrke på 8 m/s og 

42 dB(A) ved en vindstyrke på 

6 m/s. Støjkravene i støjbekendtgørelsen 

er overholdt ved 

alle naboer. 

Der findes ikke nationale regler 

for, hvor store gener fra 

skyggekast en vindmølle må 

påføre naboerne. Miljøministeriet 

anbefaler imidlertid, at 

ingen naboer udsættes for 

skyggekast i mere end 10 timer 

årligt. Ingen nabobeboelser 

vil få over 10 timers skyggekast 

pr. år – ca. 9:37 timer/år 

for den mest udsatte 

nabo. 

Da den danske lovgivning ikke 

indeholder regler for skyggekast 

reguleres dette forhold via 

et vilkår i VVM-tilladelsen. 

Andre forhold 

Grundvand Hovedforslag: 

Det vurderes ikke, at anlægget 

vil påvirke grundvandet. 

Naturbeskyttelse Sammenfattende vurderes det 

at vindmølleprojektet ikke vil 

medføre væsentlige genevirkninger 

for områdets dyre- og 

planteliv. 

De omkringliggende naturområder 

vil ikke blive påvirket 

fysisk, men der kan være visuelle 

gener forbundet med publikums 

oplevelse af naturvær-

Landskabelige og visuelle 

forhold 

Sparet udledning til miljøet over 20 år, tons 

Kuldioxid (CO2) 262.600 9.600 

Svovldioxid (SO2) 46 1,5 

Kvælstofoxider (NOx) 2 540 20 

Aske, slagger og affald 20.000 725 

Noter: 

1 

Produktion i møllernes tekniske restlevetid, der er anslået til 5 år 

i gennemsnit. 

2 

NOx dækker over kvælstofoxid og kvælstofdioxid, NO og NO2 

Hvordan Miljørapporten og VVM-redegørelsen og de udtalelser der er 

indkommet i offentlighedsfasen er taget i betragtning 

Plangrundlaget for vindmøllerne er udarbejdet i to faser. 

dierne. 

Der henvises til konklusionerne 

i afsnit 3.4 i VVMredegørelsen 

– se bilag 2 i den 

sammenfattende redegørelse. 

I hovedforslaget vil vindmøllernes 

elproduktion via fortrængning 

af fossile brændsler 

reducere udledningerne af bl.a. 

drivhusgasser og andre forureningskomponenter 

jf. de angivne 

tal. 

Tillæg nr. 10 til Regionplan 2005, tidligere Ringkjøbing Amt med tilhørende 

VVM-redegørelse har været offentliggjort i perioden 28. august 

2006 til den 23. oktober 2006. Ved indsigelsesperiodens udløb var der 

indkommet 8 bemærkninger, inkl. underskriftsindsamling. Bemærkningerne 

blev behandlet af Ringkjøbing Amt i forbindelse med endelig vedtagelse 

af tillæg nr. 10 til Regionplan 2005. 

Forslag til Lokalplan nr. 202 samt tillæg nr. 29 til Kommuneplan 1997 for 

tidligere Videbæk Kommune har været fremlagt for offentligheden i perioden 

18. december 2007 til og med den 14. februar 2008. Ved indsigelsesperiodernes 

udløb var der indkommet 5 bemærkninger til planforslagene 

og herunder miljørapporten. Bemærkningerne til planforslagene vedrørte 

bl.a. følgende emner: 

- Lavfrekvent støj 

- Andre placeringsforslag 

- Usikkerhed i planprocessen om møllernes placering 

- Dyretælling 

- Anparter til naboer 

- Antal vejadgange til møllerne 

Indholdet af indsigelserne samt administrationens bemærkninger til de enkelte 

punkter i indsigelserne fremgår af bilag 1.

Der blev desuden afholdt et borgermøde om sagen den 23. januar 2008. 

Notat fra borgermødet fremgår som bilag 3. 

Kun en af de indkomne bemærkninger har medført ændringer i lokalplanen. 

Byrådet har på møde den 15. april 2008 besluttet at vedtage tillæg nr. 

29 til Kommuneplan 1997 for tidligere Videbæk Kommune og lokalplan 

nr. 202 endeligt med de bemærkninger, der fremgår af skemaet med indsigelser 

og bemærkninger (bilag 1). I forhold til de offentliggjorte planforslag 

er der ved den endelige vedtagelse således alene foretaget en tilføjelse 

i lokalplanens redegørelsesdel. 

Hvorfor den vedtagne plan er valgt 

På byrådsmødet den 15. april 2008 besluttede byrådet: 

• at vedtage tillæg nr. 29 til Kommuneplan 1997 for tidligere Videbæk 

Kommune og lokalplan nr. 202 endeligt med de bemærkninger, der fremgår 

af skema med indsigelser og bemærkninger (bilag 1). 

Beslutningen har baggrund i byrådets strategi på vindmølleområdet og sagens 

opstart i Ringkøbing Amt og den tidligere Videbæk Kommune. 

Overvågning 

Det vurderes, at støj- og skyggepåvirkninger af omgivelserne er de eneste 

miljøpåvirkninger, der kræver overvågning. 

Støj 

Det fremgår af afsnit 4.2 og 4.4 i VVM-redegørelsen, at der er foretaget 

støjberegninger efter den daværende støjbekendtgørelse. I Miljørapporten 

er støjkravene i den nye støjbekendtgørelse anvendt og for begge beregninger 

gælder det, at kravene er overholdt ved alle naboer. Møllerne vil til 

enhver tid skulle overholde bestemmelserne i bekendtgørelse om støj fra 

vindmøller, og støjforholdene er som følge heraf ikke reguleret via lokalplanen. 

Vindmøllerne må hvis det viser sig nødvendigt støjdæmpes. Bygherre 

skal anmelde vindmøllerne og i den forbindelse påvise (dokumentere), 

at støjgrænserne kan overholdes. Kommunen kan forlange en støjmåling, 

når vindmøllerne sættes i drift for at sikre, at grænseværdierne ikke 

bliver overskredet. 

Skygge 

Det fremgår af afsnit 4.3 og 4.4 i VVM-redegørelsen, at der er foretaget 

beregninger af skyggekast ved naboerne. Beregningerne viser bl.a., at in-

gen naboer vil få over 10 timers udendørs skyggekast pr. år – ca. 9:37 timer/år 

for den mest udsatte nabo. 

Da den danske lovgivning ikke indeholder regler for skyggekast reguleres 

dette forhold via VVM tilladelsen. I VVM-tilladelsen er der således indarbejdet 

et vilkår om, at udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til 

nabobeboelse højst må påføres 10 timers reel tid med rotorskygge om året. 

Det vil være kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at kravene i VVMtilladelsen 

overholdes. 

Bilag 1: Skema med indsigelser til planforslagene og administrationens 

bemærkninger. 

Bilag 2: Konklusionerne i afsnit 3.4 i VVM-redegørelsen. 

Bilag 3: Notat fra borgermøde den 23. januar 2008.

Bilag 1 

Skema med indsigelser til planforslagene og administrationens bemærkninger

Indsigelser og bemærkninger til forslag til Lokalplan nr. 202 for et område til vindmøller ved Rudmose samt forslag til tillæg nr. 29 til Kommuneplan 1997 

for tidligere Videbæk Kommune 

Indsigelser fra: Indsigelsens indhold: Administrationens bemærkninger 

1 Gert W. Andersen 1a. 

1a. Ingen bemærkninger 

Ringkøbingvej 59 Indsiger indleder med at spørge, hvad der skal til, for 

6971 Spjald 

at byrådet lytter til 170 klager, herunder naboer til et 

(Nabo G) 

vindmølleprojekt. 

G:\Lokalplan VVM-team\Fælles-Bibliotek\Lokalplaner\Lokalplan nr. 202\Indsigelser\Skema med indsigelser og bemærkninger lokalplan 202.doc 26-05-2008 

1 

1b. 

Indsiger opfordrer til at undersøge, om møllerne ikke 

kan stå andre steder i Kommunen. Indsiger synes også, 

der skal rejses møller, men ikke hvor det er til 

gene for de der bor rundt om dem. Der er jo også den 

mulighed at sætte dem ud på fjorden eller ved Borrislejren. 

1b. Giver ikke anledning til ændring af lokalplanen. 

Området ved Rudmose er i Regionplan 2005 (nu ophøjet til landsplandirektiv) 

udpeget til opstilling af vindmøller. Byrådet har besluttet 

at arbejde videre med at skabe mulighed for opstilling af 4 

møller i området. Dette er sket ved udarbejdelse af forslag til lokalplan 

nr. 202 med tilhørende kommuneplantillæg. 

Det er desuden en del af byrådets planstrategi at blive selvforsynende 

via alternative energikilder – bl.a. via vindmøller. I forlængelse 

heraf har byrådet igangsat udarbejdelse af et kommuneplantillæg 

med temaet vindmøller. Ved kommuneplanlægningen skal mulighederne 

for opstilling af vindmøller i Kommunen afdækkes. 

Herunder har byrådet fremført ønske om opstilling af vindmøller på 

statslige arealer overfor landspolitikkerne, men der er på nuværende 

tidspunkt ikke grundlag for at opstille vindmøller på de statsejede 

arealer, hverken i skove eller på militære arealer o.a. 

Ifølge ”oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 

– 2009” skal kommunerne ”være opmærksomme på, at det ikke er 

muligt at placere vindmøller i internationale naturbeskyttelsesområder”. 

Idet en stor del af Ringkøbing fjord er udpeget som internationalt 

naturbeskyttelsesområde er placeringen her og i andre naturbeskyttelsesområder 

på det nuværende grundlag udelukket. Men 

som det er tilfældet ved opstilling af møller på statens arealer er 

byrådet indstillet på at afdække mulighederne her.



2 Beboerne omkring Rudmose 

Underskrevet af 30 personer 


2 

1c. 

Mener der er mange løse ender i projektet, der først 

hedder vest for Hestkær, herefter vest nord for Rudmose 

og nu hedder det vist møller ved Rudmose. 

1d. 

Indsiger gør opmærksom på, at han skal have en mølle 

560 meter fra sin gavl. Møllen er 125 meter høj og 

det til sammenligning 3 x rundetårn og en flagstang 

på 20,6 meter. 

Indsigere oplyser, at de er beboere i nærheden af det 

område hvor møllerne skal placeres og føler ikke de 

har fået tilstrækkelig information angående opsættelsen, 

og indgiver hermed klage. 

Indsigere har i længere tid løbende holdt møder og er 

fremkommet med følgende resultater: 

Vedr. placering af vindmølleparker på havet henvises til, at kommunen 

i 2007 – ved behandling af rapporten ”fremtidens Havmølleplaceringer 

2025” – tilkendegav overfor Energistyrelsen, at Ringkøbing-Skjern 

Kommune anbefaler, at etableringen af havvindmøller 

fremmes. Planlægning for opstilling af havvindmøller foregår i 

øvrigt i statslig regi, mens planlægning for vindmøller på land foregår 

i kommunalt regi. Det er regeringens politik, at der både skal 

opstilles vindmøller på havet og på land. 

1c. Giver ikke anledning til ændring af lokalplanen. 

Det er korrekt, at placeringen af møllerne fra planforløbets opstart i 

Ringkøbing Amt til nu har været navngivet forskelligt. Ved offentliggørelsen 

af forslag til lokalplan nr. 202 har Kommunen forsøgt 

at navngive, beskrive og illustrere med kortudsnit mv., således at 

der ikke i lokalplanfasen skulle være tvivl om møllernes placering.Betegnelsen 

”Hestkær” er ikke anvendt i lokalplanen. 

Naturklagenævnet har tidligere fastslået, at tillæg til regionplan nr. 

10 med tilhørende VVM-redegørelse er gyldigt tilvejebragt. 

1d. Ingen bemærkninger




3 

2a. 

Der står i lokalplanen at vindmøllerne skal opsættes 

vest for Brejningvej, Hestkær, Rudmose. Dette er en 

misinformation da vi lokale i området ikke har fået 

nogen besked på hvor de skal stå. 

2b. 

Der er fra regeringens side pålagt undersøgelser af 

støj fra kæmpemøller, disse undersøgelser er ikke 

afklaret endnu, og vi mener at det er uforsvarligt at 

opsætte kæmpemøller så tæt på beboede områder, 

samt fredede områder førend disse undersøgelser fra 

regeringen er fastlagt, samt tilgængelige for offentligheden. 

Som bilag til indsigelsen er vedlagt kopi af artikel fra 

Berlinske tidende den 25. Januar 2008 med overskriften 

”Naboer til vindmøller får medhold”. Artiklen er 

vedlagt til orientering. 

2c. 

Vindmølleprojektet er trukket ned over hovedet på 

naboer samt lokalbefolkning, der er en meget arrogant 

holdning, helt uden omtanke, fra kommunal politisk 

side. Der er rettet henvendelse flere gange til de 

lokale politikere, men indsiger mener, at de desværre 

bliver overhørt, og føler at de hellere vil have kæmpevindmøller 

end tilfredse borgere. 

2d. 

Indsigere kan ikke forstå, hvordan man kan lave en 

2a. Giver ikke anledning til ændring af lokalplanen. 

Der henvises til pkt. 1c. 

2b + e. Giver ikke anledning til ændring af lokalplanen. 

Som følge af de mange forskellige udmeldinger i pressen om lavfrekvent 

støj har Planstaben sendt en forespørgsel til Miljøstyrelsen 

for at få afklaret, om der er nye officielle udmeldinger på vej vedr. 

lavfrekvent støj. 

Svaret fra Miljøstyrelsen forventes at forelægge senest til byrådsmødet 

den 15. april 2008 

Administrationen henviser desuden til vedlagte pressemeddelelse af 

31. januar 2008. 

2c. Ingen bemærkninger 

2d. Giver ikke anledning til ændring af lokalplanen. 

Punktet vedrører VVM-redegørelsen, som dannede beslutnings-



3 Jan Lysgaard 

Ringkøbingvej 78 

6971 Spjald 


4 

dyretælling i marts måned, da visse fugle samt pattedyr 

enten er på træk eller i dvale. 

2e. 

Der står tilsvarende kæmpevindmøller ved Høvsøre 

(Risøs prøvemøller) og havde lokalpolitekerene kontaktet 

lokalbefolkningen i ovennævnte område, ville 

de have fundet ud af de mennesker der bor i området 

omkring møllerne er stærkt generede af lavfrekvent 

støj fra prøvemøllerne. 

Det er positivt, at vi bor i en kommune, der vil satse 

på at være selvforsynende med energi, og derfor vil 

sætte 70-80 store vindmøller op. Det er desværre ikke 

så positivt, når man ser hvor kommunen vil sætte 

disse store møller. 

3a. 

Kæmpe vindmøller bør først og fremmest stå ude på 

havet, hvor vindhastigheden er størst. Hvis de skal 

placeres på land, bør de placeres hvor der i forvejen 

er større anlæg eller hvor der ikke er naboer tæt på 

(militære områder eller større hedeområder ville være 

optimale). Her vil der så være mulighed for at lave et 

brintanlæg i forbindelse med vindmøllerne, så man 

kan udnytte at den energi vindmøllerne producerer, 

når vi ikke bruger strøm. 

3b. 

Når man sætter store vindmøller op på land, er det 

vigtigt at alle naboerne er med i det, ikke kun nogle 

enkelte investorer. 

grundlag for tillæg nr. 10 til Regionplan 2005. Punktet har været 

påklaget til naturklagenævnet, der i afgørelse af 31. maj 2007 udtaler: 

”Naturklagenævnet finder ikke grundlag for at anfægte vurderingen 

af, at vindmøllerne ikke vil påvirke de beskyttede arter eller 

det nærliggende internationale naturbeskyttelsesområde. Naturklagenævnet 

finder, at redegørelsens indhold opfylder samlebekendtgørelsens 

krav til beskkrivelse af det konkrete projekt og konsekvenserne 

heraf.” 


Der henvises til bemærkningerne under pkt. 1b. 

3b. 

Kommunen har ingen mulighed for at planlægge for eller på anden 

måde regulere ejerskabet af vindmøller. Som følge heraf har Kommunen 

ingen muligheder for at stille krav til hvem, der skal have



4 Mogens Høj 

Ringkøbingvej 69 

6971 Spjald 

5 Vejdirektoratet 

Godsbanevej 1 

7400 Herning 


5 

Da møllerne på sigt givet et godt afkast, er det jo klart 

at det giver nogle gnidninger mellem de få investorer 

og de omkringliggende naboer, der går generne fra 

møllerne, men ikke har haft mulighed for at investere 

i projektet. 

Mit forslag er, at man giver de omkringliggende ejendomme 

nogle gratis anparter, så de får kompensation 

for de gener de får pga. møllerne. 

Man kunne f.eks. give 50 anparter til de ejendomme, 

der ligger op til 1000 m væk fra møllerne og 20 anparter 

til ejendomme op til 2000 m fra møllerne. 

Ejendomme mere end 2 km fra møllerne bør ikke 

have genrer af møllerne. 

Anparterne skal følge ejendommen, så hvis ejendommen 

bliver solgt, vil den nye ejer overtage anparterne. 

Afkast af anparterne skal betales indtil møllerne 

tages ned igen. 

Hvis projektet skal lykkes, skal man få de nærliggende 

ejendomme med, så det ikke kun er investorer, der 

bor langt fra møllerne, der får et afkast, uden at skulle 

leve med generne. 

Fremsender kopi af presseomtale vedr. lavfrekvent 

støj, med følgende kommentar: 

Så kom de første nye støjmålinger som klart viser 

støjen langt overskrider hvad der er tilladt. Kæmpevindmøller 

støjer langt mere end først antaget. 

Derfor er det groft politisk uansvarlig at opstille 

kæmpemøller så tæt ved beboelse. 

Vejdirektoratet er vejbestyrelse for hovedlandevej 

404 (Ringkøbingvej), samt hovedlandevej 420 (Brejningvej). 

eller kan købe anparter i møller. 

Der henvises til bemærkningerne under pkt. 2b.




6 

5a. 

Vejdirektoratet bemærker med henvisning til planlovens 

§19, at det fremgår af lokalplanforslaget at følgende 

bestemmelser tilgodeses: 

‐ Lokalplanens afsnit 8 om veje, stier og parkering 

udelukkende fastsætter vejadgang fra Ringkøbingvej 

‐ Desuden lever placeringen af vindmøllerne op til 

kravet om en afstand til vigtige veje på mindst 4 

gange møllehøjden (dvs. mindst 500 meter i dette 

tilfælde), samt at møllerne ikke placeres i vejens 

sigtelinie. 

5b. 

Vejdirektoratet ser principielt gerne at vejadgangen til 

den meget trafikerede Ringkøbingvej om muligt bliver 

begrænset til 1 eller 2 veje. 

Brug af det tre adgangsveje, der er skitseret i lokalplanforslaget, 

kræver alle en dispensation fra Vejdirektortatet. 

Vejdirektoratet ser frem til at modtage en 

ansøgning om disse. I forbindelse med tilladelse kan 

der stilles vilkår f.eks. om udformningen af overkørslerne. 


Tages til efterretning. 

5b. Tages ikke til følge 

Omlægning af tilkørselsvejene til vindmøllerne vil kræve at lokalplanafgrænsningen 

ændres. En ændring af lokalplanens afgrænsning 

betyder reelt, at der er tale om et nyt lokalplanforslag, som 

skal ud i fornyet høring i 8 uger. 

Kopi af Vejdirektoratets bemærkninger er fremsendt til ansøger til 

orientering. 

Vejdirektoratet har pr. telefon oplyst, at de har været i dialog med 

ansøger omkring trafiksikkerheden mv. og at de på baggrund heraf 

ikke vil fastholde som et krav, at antallet af vejadgange skal reduceres. 

Administrationen anbefaler, at der i afsnittet ”Tilladelser eller dispensationer 

fra andre myndigheder” på side 10 indsættes følgende: 

”Vejdirektoratet 

Brug af de tre tilkørselsveje kræver vejdirektoratets tilladelse.”




7

Bilag 2 

Konklusionerne i afsnit 3.4 i VVM-redegørelsen

Bilag 3 

Notat fra borgermøde den 23. januar 2008

⎯ 

NOTAT 

Fra 

Jeanette Jeppesen 

Emne 

Borgermøde den 23. januar 2008 vedr. Lokalplan nr. 202, 

vindmøller ved Rudmose. 

Ovennævnte borgermøde blev afholdt med baggrund i byrådets 

beslutning den 11. december 2007 om at der skulle afholdes et 

borgermøde om sagen ca. midt i høringsperioden. 

Der var mødt ca. 45 tilhører op til mødet, herunder borgere/naboer, 

anpartshavere og repræsentanter fra Vestas. 

Mødet blev afholdt med udgangspunkt i følgende dagsorden: 

1. Velkomst v/Torben Nørregaard (TN), borgmester i Ringkøbing- 

Skjern Kommune 

2. Planprocessen v/Hans Holt Poulsen (HHP), Planchef Ringkøbing- 


3. Gennemgang af hovedindholdet i planforslag, herunder 

miljørapport v/Mogens Leth (ML), konsulent for Wind1 

4. Orientering om realisering af projektet v/Torsten Klein 

Mikkelsen (TKM), Wind1 

5. Pause 

6. Debat 

7. Afslutning v/Torben Nørregaard, borgmester i Ringkøbing- 


Pia Degn Eriksen og Jeanette Jeppesen, Planstaben deltog som 

referenter. 

Ad 1. 

Ad 2. 

HHP redegjorde for den hidtidige og den kommende planproces med 

udgangspunkt i PowerPoint-præsentation på sagen. 

Spørgsmål fra salen: 

Spørger henviste til at mølleplaceringerne har været fejlnavngivet i den 

hidtidige planproces og spurgte hvor mange fejl, der må være i en 

VVM-redegørelse, herunder navngivning. 

HHP henviste til at der har været tale om mindre justeringer, samt at 

VVM redegørelsen ifølge Naturklagenævnet har været gyldigt 

tilvejebragt, herunder forholdet omkring annoncering. 

Herefter blev Videbæk kommunes rolle i orienteringen om VVMredegørelsen 

drøftet. 

Planlægning 

Lokalplanteam 

Telefon 

99741040 

E-post 

jeanette.jeppesen@rksk.dk 

Dato 

24. januar 2008 

Sagsnummer 

2007011124A

Kommentar fra salen: 

Er af den opfattelse, at møllerne blev flyttet ud af Skjern Kommune 

fordi, Skjern Kommune ikke var interesseret i møller i kommunen. 

Ad 3. 

ML havde valgt ikke at gennemgå planen detaljeret, men 

præsenterede forskellige fakta om projektet. 

Ad 4. 

TKM orienterede om at efter vedtagelse af lokalplanen vil de søge 

byggetilladelse. Når byggetilladelsen foreligger, kan de ansøge om 

tilslutning til el-forsyningen. Det tager 1-1½ år inden el-nettet er oppe 

at køre. 

Byggeriet igangsættes efter ca. 1 år. Først bliver vejen etableret, 

herefter fundamentet og til sidst rejses møllerne. Fra møllerne er rejst 

til de er i drift vil der gå ca. en måned. 

Møllerne kan være i drift i efteråret 2009, hvis alt går efter planen. 

Ad 6. 

ML orienterede om lavfrekvent støj og henviste til en pressemeddelelse 

på miljøministeriets hjemmeside. (pressemeddelelsen er vedlagt) 


En tilhører henviste til Berlinskes hjemmeside – søg på støj. Her findes 

andre synspunkter om emnet. Der blev henvist til artikel fra Berlinske 

tidende fra torsdag den 25. oktober 2005 af Pauli Andersen og Morten 

Beiter. (Artiklen er vedlagt) 

Der blev endvidere henvist til, at Ålborg Universitet har oplyst, at de 

forventer at komme med en pressemeddelelse om resultatet af 

igangværende undersøgelser (Delta) i løbet af foråret. Byrådet 

opfordres til at afvente denne pressemeddelelse. 

ML vurderer, at hvis der viser sig at være problemer med lavfrekvent 

støj, vil det være problemer der kan løses rent teknisk ved justeringer 

af møllerne. 


Ville det ikke være rimeligt, at naboer i tidligere Skjern Kommune fik 

tilbudt andele i møllerne? 

Svar fra TN: 

Det er ikke noget kommunen kan blande sig i. Hans personlige 

holdning er, at det vil være mere attraktivt for folk, hvis folk får en 

økonomisk fordel af møllerne. TN henviste til regeringens 

energiforhandlinger, hvor det bl.a. drøftes om naboer skal have 

økonomisk kompensation. 

Kommentar fra en anpartshaver: 

2

Han har anpart i en mølle og tilbyder at denne anpart kan deles i flere 

anparter, hvis der er interesserede. 


Hvad er ”nærområdet”. 

ML: Nærområdet kan ikke klart defineres. 


Hvor meget vil ejendommenes salgspris falde, når der opstilles 

vindmøller? Han har fået vurderet sin ejendom. Ejendomsmægleren 

vurderer en forskel i salgsprisen på 300.000 kr. 

ML: Det kan der ikke svares på. Henviser til VVM-redegørelsen hvoraf 

det fremgår, at det ikke kan udelukkes at ejendomsværdien falder. 

Henviser til at der muligvis kan komme en form for kompensation som 

følge af energiforliget. Wind1 arbejder på hvordan en løsningsmodel 

fremover kan være. 

Kommentar fra en ejendomsmægler i salen: 

Der vil fortsat kunne handles ejendomme i området, med der vil være 

købere, der hopper fra. 


Det er forkert, at kun 4 lodsejere tjener, når andre får gener. 

Svar fra ML: det har Wind 1 ikke meget indflydelse på. 


Hvorfor ikke samle møller på statens arealer? 

Svar fra TN: Der er et bælte mod øst i kommunen, der pga. af 

manglende vind ikke er egnet til møller. Hvis kommunen ikke selv 

finder egnede områder til møller, vil staten finde områder via et 

landsplandirektiv. 

Svar fra ML: ML oplyser, at det tidligere har været forsøgt at opstille 

møller på statens arealer, men at det hidtil ikke har været muligt. 

Mange naturområder er pålagt så mange bindinger, at det 

lovgivningsmæssigt ikke er muligt at opstille møller. 

TN oplyser, at der har været møde mellem borgmestre og 

miljøministeren, hvor borgmestrene har opfordret til at det bliver 

mulighed for at opstille møller i naturområder. Han henviser desuden 

til møde med luftfartsvæsenet, hvor der er åbnet for dialog om 

opstilling af møller indenfor indflyvningszone. 

ML oplyste desuden, at der både skal opsættes møller til lands og til 

havs, men at skrotningsordningen kun gælder opsætning af møller på 

land. 

Kommentar fra tidligere formand for udvalg i Videbæk Kommune: 

3

Mener at have set forslag til projekter med gratis andele i møllerne til 

naboer. Mener at dette burde være praksis. 


Hvordan udregnes skyggekast? 

ML redegjorde for, hvorledes skyggekast beregnes via EDB-program. 


Hvis projektet realiseres – kan der så komme flere vindmøller i 

området? 

Svar fra TN: Der skal i hvert enkelt tilfælde laves en VVM-redegørelse, 

hvor placeringen vurderes mv. TN henviste desuden til debatfolder for 

tillæg til kommuneplanen for vindmøller. 


Hvorfor skal gamle møller nedtages inden de er udtjente? 

ML henviste til skrotningsordningen. ML gav spørger ret i, at 

skrotningsmøllerne uden tvivl vil kunne køre nogle år endnu, hvis de 

ikke blev skrottet. 


I hvilken højde måles støjniveauet? 

Svar fra ML: Måles typisk i vindueshøjde (1½ meter over terræn), 

placeringerne indregnes i en terrænmodel. 

Kommentar fra nabo til eksisterende mølle, der nedtages: 

Oplyser, at der er støj ved den eksisterende mølle, der forudsættes 

skrottet ifm. Rudmose-projektet. Bor ved sogneskellet og er utilfreds 

med den usikkerhed, der har været omkring placeringen af møllerne. 

TN oplyste, at fristen for indsigelser er den 14. februar 2008. 


Hvem har lavet VVM-redegørelsen? - hvordan har man talt tudser mv. 

ifm. VVM-redegørelsen? Mener ikke VVM-redegørelsen er undersøgt til 

bunds. 

ML oplyser, at han har lavet VVM-redegørelsen, og at han har søgt 

oplysninger fra eksperter. 


Hvis vinden stiger til 12 m/s, hvor meget vil møllerne så støje? 

Svar fra ML: Det er vurderet, at den største støjgene er ved lave 

vindhastigheder, hvorfor grænseværdier ved 6 og 8 m/s er fastsat i 

den nye støjbekendtgørelse. Ved højere vindhastigheder, vil støjen fra 

møller typisk blive overdøvet af baggrundsstøj. Tidligere var der krav 

4

om beregninger ved 10 m/s. Mener at der godt vil kunne foretages 

beregninger ved 12 m/s. 


Er der flere lodsejere, som er interesseret i salg af anparter? 

Svar fra en af anpartshaverne: Oprindelig 6 møller nu kun 4. 

Mølleanparterne er delt ud til lodsejerne, hvor møllerne skal stå. Han 

har personligt ”delt” sin mølle med naboen. Foreslår at spørge Wind1 

om de vil sælge anparter. 

Svar fra Wind1: Vil tage spørgsmålet med hjem. Vil desuden tage 

spørgsmålet om salg af anparter op til drøftelse på førstkommende 

lodsejermøde. 

En anpartshaver oplyser, at han endnu ikke har fået priser eller 

beregninger på afkast. 

Repræsentant fra Vestas oplyser, at det er korrekt, at prisen på møllen 

først kendes ved bestilling af møllen. Desuden kendes satsen på el 

først, når energiforhandlingerne er færdige. Der er allerede investeret 

meget i projektet, uden at anpartshaverne reelt ved, om projektet 

bliver til noget. De forventer dog, at projektet giver et positivt afkast. 

Ad. 7 

TN afsluttede mødet med at oplyse, at fristen for indsigelser er den 14. 

februar 2008. 

Notatet er udarbejdet af Jeanette Jeppesen 

5

Tillæg nr. 29 

Til Kommuneplan 1997, tidligere Videbæk Kommune 

Område til vindmøller ved Rudmose 

© Kort- & Matrikelstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune 


15. april 2008 

1

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 1997 - tidligere Videbæk 

Kommune 

FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET 

Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til vindmøller ved Rudmose. 

Kommuneplantillægget består af: 

En redegørelse, der beskriver planens baggrund og formål. 

Bestemmelser med tilhørende kort, der regulerer rammerne for lokalplanlægningen. 

REDEGØRELSE 

Baggrund og formål 

Dette tillæg til kommuneplanen er udarbejdet i forbindelse med Lokalplan nr. 202 for at skabe overensstemmelse 

mellem lokalplanen og Kommuneplan 1997, tidligere Videbæk Kommune. 

Området er på ca. 12 ha, og anvendes i dag til landbrugsformål. 

Miljøvurdering 

Ringkøbing-Skjern Kommune har vurderet, at planforslaget er omfattet af kravet i ” Lov om miljøvurdering af 

planer og programmer” om udarbejdelse af en miljøvurdering, og der skal derfor udarbejdes en miljørapport. 

Miljørapporten kan ses i Lokalplan nr. 202. 

BESTEMMELSER 

Tillæg nr. 29 til kommuneplan 1997 - tidligere Videbæk Kommune. 

I henhold til Bekendtgørelse af Lov om planlægning, Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 813 af 

21. juni 2007 med senere ændringer foretages følgende ændring af Kommuneplan 1997, tidligere Videbæk 

Kommune: 

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 1997, tidligere Videbæk Kommune udarbejdes med henblik på: 

• At udlægge området i kommuneplanen som et nyt vindmølleområde. Rammeområdet kaldes ”Spjald 

Landområde 6 - Vindmølleområde ved Rudmose”. Rammeområdets afgrænsning er vist på kortbilag 1. 

• At indarbejde rammebestemmelser for det nye vindmølleområde i kommuneplanen. I den forbindelse 

udlægges der konsekvensområder omkring vindmøllerne for at sikre grundlaget for etableringen af 

vindmøllerne. 

Nye rammebestemmelser 

For ”Spjald Landområde 6 - Vindmølleområde ved Rudmose” (se kortbilag 1) gælder følgende bestemmelser: 

1. Området udlægges til opstilling af vindmøller på op til 125 meters højde. Møllerne skal opstilles 

på en ret linie og med samme indbyrdes afstand indenfor området. 

2. Møllerne skal stoppes i de relevante tidsrum, såldes ingen naboer påføres mere end maksimalt 

10 timers skyggekast pr. år 

3. Møllerne skal have samme lys grå farve, tårntype, omdrejningsretning og hastighed. Vingerne 

skal antirefleksbehandles svarende til et glanstal på 30. Bortset fra et mindre firmalogo på møllehatten, 

må der ikke sættes reklamer på møllerne. 

2


Kommune 

4. Vindmøllerne skal af hensyn til lufttrafikken afmærkes med et lavintensivt fast rødt lys (minimum 

10 candela) monteret øverst på mølletårnet. Lyset skal være synligt 360 grader i vandret 

plan. 

5. Der kan ikke opføres andre bygninger eller master end selve vindmøllerne. Vindmøllernes 

transformere skal indbygges i selve møllekonstruktionen. 

6. Interne adgangsveje skal etableres som markveje og skal i størst mulig omfang følge eksisterende 

markveje. Veje, vende- og arbejdspladser og fundamenter skal etableres så den hidtidige 

arealanvendelse kan fortsættes med færrest muligt gener. 

7. De enkelte vindmøller skal vedligeholdes, så de er driftsklare. Vindmøller, der ikke har været i 

drift i et år, skal fjernes, og arealerne skal bringes tilbage til landbrugsdrift. 

8. El-ledninger til brug for vindmøllegruppen skal fremføres som jordkabler. 

9. Området skal forblive i landzone. 

10. Der udlægges konsekvensområder omkring vindmøllerne. Indenfor: 

• zone A må der, bortset fra byggeri og anlæg der er erhvervsmæssigt nødvendigt for 

jordbrugserhvervene, ikke etableres ny beboelse i det åbne land. 

• zone B må der, bortset fra byggeri og anlæg der er erhvervsmæssigt nødvendigt for 

jordbrugserhvervene og beboelse i det åbne land, ikke etableres ny støjfølsom arealanvendelse. 

Kortbilag 1: Spjald Landområde 6 - Vindmølleområde ved Rudmose 

Signaturforklaring 

Mølleplacering 

Spjald landområde 6 

Zone A 

Zone B 

3


Kommune 

Planloven. 

I henhold til Planlovens § 24 skal der i forbindelse med kommuneplanforslaget oplyses om reglerne i Planlovens 

§ 12 stk. 2 og 3. 

I henhold til stk. 2 kan byrådet inden for byzoner modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med 

kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet 

af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. 

I henhold til stk. 3 kan byrådet inde for byzoner og sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller 

ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med 

bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i 

kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. 

Forslag til Tillæg nr. 29 til kommuneplan 1997, tidligere Videbæk Kommune offentliggøres samtidig med forslag 

til lokalplan nr. 202 i henhold til Planlovens § 24, med en frist på 8 uger til at fremkomme med indsigelser mod, 

eller ændringsforslag til planforslagene. 

Vedtagelsespåtegning 

Forslag til kommuneplantillæg 

Foreløbig vedtaget af Ringkøbing-Skjern Byråd i henhold til § 24 i Lov om planlægning, den 11. december 

2007. 



Endelig kommuneplantillæg 

Endeligt vedtaget af Ringkøbing-Skjern Byråd i henhold til § 27 i Lov om planlægning den 15. april 2008. 



Offentlig bekendtgørelse af kommuneplantillægget. 

Kommuneplantillægget er i henhold til § 30 i Lov om planlægning offentlig bekendtgjort den 27. maj 2008. 

4

Lokalplan nr. 202 for et område til vindmøller ved ... - 16-12-2009

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?