SKOLEREGLER - Høvdingebold

xn..skolehvdingebold.qxb.dk

SKOLEREGLER - Høvdingebold

1

SKOLEREGLER

VERSION 2013

© Reglerne er udviklet af Mastiff A/S i samarbejde med Dansk Skoleidræt og DR.


INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning

Banen og bolden

Spillet

Spilstart – tip-off, bevægelse på banen og skud

Griber, befrier og kasteret

Flyvende hollænder, Høvdingereglen, udradering og skader

Dommeren

2

Foto: Jan Christensen

3

4

5

6

7

8

9


INDLEDNING

Høvdingebold er et spil som generationer af danskere

gennem årene har stiftet bekendtskab med som skoleidræt.

Alligevel findes der så vidt vides ikke et standardiseret, nedskrevet

regelsæt. Derfor vil man erfare, at det, som har været

den gængse måde at spille høvdingebold på for den enkelte,

er helt anderledes end den måde, en anden vil huske reglerne.

Således vil der nok være dem, der mener, at høvdingebold spilles meget anderledes – i hvert

fald på netop deres skole (hvor man naturligvis spiller efter de ”korrekte” regler) – end ifølge

nedenstående regler. Men skal man spille en kamp mod f.eks. en anden skole, kan man være

ret sikker på, at man skulle bruge det første kvarter på at diskutere regelvarianter og derfor er et

fælles regelsæt praktisk og nødvendigt.

De nedenstående regler er en forkortet og bearbejdet version af tv-reglerne til DR1’s

Høvdingebold, vist første gang på DR1 i foråret 2009. De bearbejdede regler tager højde for, at

høvdingebold skal kunne spilles på så mange forskellige steder som muligt, samt at alle spillere

er i aktion så lang tid som muligt, så ingen bliver reduceret til passive tilskuere.

Spillets ånd

Høvdingebold er et sjovt og hurtigt boldspil, der fremmer bevægelse, koordination, smidighed,

boldkontrol, kaste- og gribeegenskaber, kondition og ikke mindst sjov og ballade. Høvdingebold

er et spil, der i høj grad kan spilles af alle – også uden forkundskaber fra andre boldspil.

I høvdingebold er der ingen kropskontakt, ikke noget der kan gøre ondt, og ingen der bliver

ekskluderet af spillet, før det er slut, og alle er færdige. Reglerne er enkle og entydige, og det er

svært for spillerne at være uenige om, hvorvidt der tale om den ene eller den anden kendelse.

Høvdingebold er med andre ord svært at afvikle i andet end god ånd!

Spillets formål

Det gælder for hvert hold om at kaste eller gribe bolden på en måde, så alle spillerne på det

modsatte hold dør (udradering). Når en spiller er død, skal spilleren gå ned i sin egen høvdings

høvdingefelt (se tegning over banen på næste side), hvorefter spilleren fortsat kan forsøge at

skyde modstanderholdets markspillere. Når alle markspillere på et hold er døde, træder høvdingereglen

i kraft (se denne). Når høvdingen på det ene hold til sidst er blevet skudt eller grebet

ud, er kampen slut.

3


BANEN & BOLDEN

Den optimale høvdingeboldbane er på størrelse med en volleyballbane (18 x 9 m). Mange gymnastiksale

og sportshaller har allerede streget en volleyballbane op. Der mangler dog et par

streger, der let kan etableres med farvet tape, eks. el-isoleringstape eller malertape. Banen er

delt op i fire felter – to høvdingefelter og to markspillerfelter. Hvert endefelt er et høvdingefelt (de

sidste 1,5 m fra baglinjen).

Man kan godt dispensere fra reglerne om banens størrelse. Eksempelvis kan det i en lille sal

være formålstjenligt at spille helt ud til væggen, så der snarere er tale om bander end om linjer.

I de fleste tilfælde vil det dog være urealistisk at forestille sig, at man (som i tv-reglerne) kan

etablere bander. Det behøves heller ikke. Til gengæld vil det være en god ide med nogen til at

hente bolde.

Man behøver heller ikke være inden døre for at spille høvdingebold. Eksempelvis er det oplagt

på stranden at bruge en beachvolleybane, fjerne nettet og spille høvdingebold. I stedet for at

etablere de ekstra streger i sandet er høvdingefeltet bare bag modstanderholdets baglinje.

4

9 m

Høvdingefelt

Høvdingelinje

Markspiller felt

Centerlinje

18 m

Markspiller felt

Høvdingelinje

Høvdingefelt

1,5 m 1,5 m

Linjer

Spillerne må ikke overtræde centerlinjen og linjen ind til høvdingefeltet. De må dog gerne træde

på den.

Side- og baglinjer må kun overtrædes ved spilstop for at hente bolden.

Bolden

Der spilles med en ikke alt for hård bold, gerne af gummi, der størrelsesmæssigt ligger mellem

en håndbold og en basketball.


SPILLET

Spillere

Der kan i princippet spilles med så mange spillere, som der er mennesker til, så længe der er

lige mange på hvert hold, og der er plads på banen. Der er ingen grund til at efterlade nogen

uvirksomme.

Skal der spilles ”officielle” kampe mod andre hold eller skoler, spilles dog med 6 markspillere og

1 høvding på hvert hold. Hertil kan komme 1-3 udskiftningsspillere, som kan erstatte spillere ved

skade eller (ved turnering) i næste sæt. Det er tilladt at skifte markspillere og høvding efter hvert

sæt og mellem kampene.

Spillet

• Der spilles to sæt pr. kamp.

Et sæt vindes, når det ene hold har udraderet alle spillerne på det andet hold.

• Et hold, som vinder begge sæt har vundet kampen. Sætscoren noteres til 2-0.

• Hvis hvert hold vinder et sæt, findes vinderen ved den såkaldte høvdinge-duel.

Høvdingeduellen spilles som en omkamp mellem de to holds høvdinge. De døde markspillere

tager opstilling i høvdingefeltet bag egen høvding og må hente bolde til denne. Duellen

indledes med tip-off, og afvikles herefter som en kamp med kun de to høvdinge til¬bage på

banen. En høvdingeduel skal udkæmpes af en spiller, som har optrådt som høvding i den

pågædende kamp. Kampe som afgøres med høvdingeduel noteres med sætscoren 2-1 til det

vindende hold.

OBS!: I forbindelse med høvdingedueller, tæller ALLE skud som drab - også skud i hovedet.

Point

Der vil altid være en klar vinder af den enkelte kamp. I tilfælde af at kampen indgår i en turnering,

og to eller flere hold i en pulje har vundet og tabt lige mange kampe, opereres der med

følgende regler for at kunne rangere holdene.

1. 1 Indbyrdes opgør

Hvis to eller flere hold har lige mange sejre er det holdet med flest sejre i indbyrdes kampe,

der rangeres højest – og så fremdeles.

2. 2 Sætscore-difference i indbyrdes opgør

Hvis flere hold har lige mange sejre og indbyrdes har besejret hinanden er det holdet med

bedst sætscore-difference i indbyrdes kampe, som rangeres højest – og så fremdeles.

3. 3 Sætscoredifference i alt

Hvis flere hold har lige mange sejre og indbyrdes har besejret hinanden med lige stor

sætdif¬ference til følge, er det holdet med bedst sætscore-difference i alle indledende

kampe, som rangeres højest – og så fremdeles.

4. 4 Omkamp

Skulle to eller flere hold stadig være helt lige, findes vinderen ved afvikling af omkamp(e).

Disse afgøres som høvdingedueller mellem de implicerede hold.

5


REGLER

Spilstart – tip-off

• Ved spillets start er hvert hold placeret på sin halvdel og høvdingene bag hver deres respektive

høvdingelinjer.

• Kampen starter med dommerkast (tip-off) på banemidten mellem to modspillere stående på

egen banehalvdel.

• Det første angreb kan først påbegyndes, når to spillere fra samme hold har berørt bolden.

OBS! Når en kamp skal afgøres ved Høvdingeduel, er der imidlertid kun de to høvdinge tilbage

på banen. Høvdingeduellen indledes med et dommerkast (tip-off). Bolden må ikke gribes, men

skal vippes. Duellen kan begynde, når bolden har berørt banen, gulvet eller én af de ”døde” spillere

i høvdingefeltet.

Bevægelse på banen

• Enhver spiller må bevæge sig frit med bolden. Der er ingen regler for skridt, driblinger eller

afleveringer.

• En spiller kan vælge at skyde, aflevere til en medspiller i eget markfelt eller aflevere forbi

modstanderne til egen høvding.

• Bolden må spilles, dvs kastes og gribes med hele kroppen, fra knæene og opefter. Man må

ikke røre bolden med foden eller underbenet.

• Banens linjer må ikke overtrædes i forbindelse med afgivelse af skud, hverken før, under

eller efter at skuddet afgives.

• Overtrædes banens linjer således at en spiller opnår en uretmæssig fordel, mister holdet

kasteretten og skal aflevere bolden til det andet hold. I gentagelsestilfælde kan en spiller advares

eller udvises for at overtræde linjerne.

• Det er ikke tilladt at samle en bold op fra gulvet i modstandernes felter – men man må gerne

række ind over linjen og tage bolden, mens den er i luften.

• Undvigelse af skud må foretages på alle tænkelige måder indenfor banens linjer.

Skud:

• Man kan kun skyde modstanderholdets markspillere. Ikke høvdingen. Når en spiller er skudt,

skal denne gå ned i sin egen høvdings felt og fortsætte spillet dér.

• Kun direkte skud tæller som ”drab”. Rammer bolden gulvet, loftet eller væggen først, tæller

skuddet ikke. En undtagelse fra dette er, hvis bolden først rammer én spiller og dernæst en

anden spiller uden at have ramt gulvet, loftet eller væggen eller i mellemtiden. I dette tilfælde

er begge spillere døde.

• Kun skud fra skuldrene og nedefter tæller som ”drab”. Rammer bolden ansigtet eller en anden

del af hovedet, gælder det ikke. Der skelnes ikke mellem, om bolden søger ansigtet eller

ansigtet bolden. Det gælder bare ikke.

• Et skud, som rammer en modstander i hovedet, annulleres og holdet, som sendte skuddet af

sted tildeles kasteretten igen.

• Vurderer dommeren, at skuddet er sendt mod ansigtet med vilje, kan en advarsel udstedes

og i gentagelsestilfælde udvises.

6


REGLER

OBS! Når hvert hold har vundet et sæt og kampen ender i høvdingeduel, tæller ALLE skud

som drab - også skud i hovedet.

Det sker for at få en dynamisk afvikling af høvdingeduellen, uden mulighed for at parere med

hovedet.

Desuden præciseres det omkring skud i hovedet at:

Når bolden har ramt en spiller i hovedet, er den ikke længere aktiv.

Bolden kan altså ikke længere tælle som en griber eller ”dræbe” flere spillere, selvom den endnu

ikke har ramt gulvet efter kontakt med spillerens hoved.

Situationen kan sidestilles med at bolden rammer gulvet, loftet eller banden.

Det hold, hvis spiller er blevet ramt i hovedet, får kasteretten og spillet kan fortsætte.

Griber

• Gribes en modstanders bold, er denne modstander død og skal gå til egen høvdings felt og

fortsætte spillet dér. En høvding, hvis kast gribes, kan ikke dø. Se dog under Høvdingereglen.

• En grebet bold medfører, at den først døde på griberens hold kan vende tilbage blandt markspillerne

(se regler for befrier). Dette gælder også for en bold kastet af en høvding.

• For at en bold skal være en griber, må den ikke have ramt gulvet, loftet eller væggen først.

• Hvis bolden gribes efter først at have ramt en spiller på griberens hold, men ikke i mellemtiden

har ramt gulvet, er kasteren ikke død. Til gengæld er den først ramte spiller på griberens

hold heller ikke død. Befrier finder ikke sted i dette tilfælde. Denne hændelse kaldes en ”redder”.

Befrier

• Gribes en bold kastet af modstanderholdets markspillere eller af høvdingen, er den først

døde medspiller befriet og skal vende tilbage blandt markspillerne. Først ud, først ind (FUFI).

Kasteret

• Et hold har kasteret, så længe bolden ikke er blevet erobret af modstanderholdet. Erobring

kan foregå ved at gribe en bold, opfange en død bold ved hjælp af alt andet end fødderne,

eller hvis en medspiller er blevet skudt, og bolden herefter bliver på dennes banehalvdel.

• Ved Drab overgår Kasteretten til det hold, der har fået en medspiller skudt ud. Dette gælder

også ved griber eller død ved mislykket Flyvende hollænder.

• Hvis bolden ryger ud over enten sidelinjen eller baglinjen, tilfalder bolden holdet i det

nærmeste markfelt, i forhold til det sted, hvor bolden forlod banen.

• Kasteretten kan overgå til det andet hold, hvis det skønnes, at reglerne er blevet overtrådt.

7


REGLER

Flyvende hollænder

• En spiller har muligheden for at krydse centerlinien ved at hoppe ind over den og kaste

bolden mod en modstander, inden han eller hun lander i modstanderens markfelt.

• Hvis spilleren rammer en modstander, er denne død. Den angribende spiller kan fortsætte i

sit sædvanlige markfelt.

• Hvis spilleren ikke rammer en modstander, eller hvis denne griber bolden, er den angribende

spiller død.

Høvdingereglen

• Når alle markspillere på et hold er døde, skal det pågældende holds høvding forlade

høvdingefeltet og erstatte markspillerne. Dette skæbnesvangre øjeblik kaldes Høvdingevandringen.

Spillet fortsætter som før med den ene undtagelse, at høvdingen ikke kan befri sine

medspillere og kun har mulighed for at ekspedere modspillerne. Rammes høvdingen, gribes

han ud, eller misser han en Flyvende hollænder, er holdet udraderet, og sættet er afgjort.

• Når høvdingene er i deres respektive markfelter, får de status af markspillere og må derfor

ikke træde ind i de hidtidige høvdingefelter eksempelvis for at undgå et skud. Høvdingene må

kun træde ind i høvdingefeltet for at hente bolden.

• Den høvding, som netop er blevet alene på sit hold, har kasteretten, når spillet atter sættes i

gang.

• Hvis høvdingen griber bolden under høvdingereglen, befries der IKKE en medspiller.

Kasteren dør dog stadig.

• Hvis høvdingen i markspillerfeltet griber en bold kastet fra modstanderholdets høvdingefelt,

er modstanderen/ høvdingen ikke (gen-)død. Til gengæld kan høvdingen i markspillerfeltet

udpege en modstander i markspillerfeltet, som er død.

Udradering

• Når alle markspillere samt høvdingen på et hold er døde, er der tale om en Udradering, og

sættet er slut. Vinderen af sættet er det hold, der har markspillere tilbage.

• Er der tale om en turnering, er det vigtigt at notere kampens sætscore, så husk det.

Skader

• Hvis en spiller skades under sættet, kan holdet udskifte den skadede spiller med en servespiller.

Den udskiftede, skadede spiller, kan ikke skiftes ind i sættet igen.

8


DOMMEREN

• Dommeren bedømmer, om en spiller er død, når skuddet er færdigt, og bolden ikke længere

er aktiv. En spiller kan altså først bedømmes død, når bolden har ramt gulvet, eller er blevet

grebet og bolden dermed ikke længere er aktiv. Så længe bolden er i spil, kan den gribes

eller ramme en anden spiller og dermed påvirke spillet. Død bold markeres med et fløjt fra

dommeren. Når dommeren fløjter, stopper spillet, indtil den døde spiller har taget plads i

høvdingefeltet. Når dommeren vurderer, at den døde spiller er på plads, fløjtes spillet i gang

igen.

• Det er ikke tilladt at aflevere bolden under spilstop.

• Det er tilladt at positionere sig under spilstop, så man befinder sig strategisk bedst på banen,

når spillet fløjtes i gang igen.

• Det er tilladt at tilkæmpe sig bolden under spilstop. Men så snart man har bolden i sin besiddelse,

er man forpligtet til at beholde bolden, indtil dommeren fløjter spillet i gang igen.

• Dommeren kan skride ind over for henholdende spil.

• Dommeren kan sanktionere over for spillere, der ikke opfører sig i spillets ånd.

• Brud på spillets ånd er f.eks. (men ikke begrænset til) henholdende spil, brok, overlagte skud

efter hovedet og voldsomt spil.

• Dommeren har mulighed for at uddele en advarsel (gult kort). Det andet gule kort i én kamp

til samme spiller medfører rødt kort og udvisning for resten af kampen.

• Dommeren har i grove tilfælde også mulighed for at uddele et rødt kort. Et rødt kort medfører

udvisning for resten af kampen. Et rødt kort har ingen konsekvenser for evt. følgende kampe,

medmindre dommeren i samråd med turneringsledelsen vurderer, at den pågældende spiller

fremover vil være til fare for sig selv eller andre.

• Dommeren kan i forbindelse med enhver kendelse dømme at kasteretten overgår til det forurettede

hold.

• Dommerens kendelser er endegyldige og kan ikke ankes.

Turneringsledelsen v. Dansk Skoleidræt forbeholder sig ret til at ændre reglerne løbende.

9