Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

dkr.dk

Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

Chris Poole

Kærester

slår da

ikke?

Undervisningshæfte om emnet kærestevold for 14-18 årige


2

Indhold

Det Kriminalpræventive Råd

Odinsvej 19, 2 .

2600 Glostrup

Tlf . 43 44 88 88

dkr@dkr .dk

dkr .dk

Tekstoplæg:

Chris Poole,

konsulent i forebyggelse af vold

Tekstredigering og layout:

Det Kriminalpræventive Råd

November 2010

2. oplag:

10 .0000

Tryk:

Prinfo, Køge

ISBN: 978-87-88789-88-1

Hæftet kan hentes som pdf på dkr .dk

og ditforhold .dk .

Kopiering tilladt med kildeangivelse

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Kærestevold som undervisningstema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Hvor kan hæftet bruges? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Sådan kan undervisningen bygges op . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Hvad er kærestevold? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Sunde forhold, hvordan ser de ud? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Hvad kan man gøre? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Kopiark 1-7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Opgaveark

1 . Test - Hvad ved du om kærestevold? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

2 . Rettigheder og ansvar i et kæresteforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

3 . Cecilie, Philip, Stefan og Emma – to historier om kærestevold . . . . . 22

4 . Forslag til opgaver i musik og dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

5 . Forslag til opgaver i engelsk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27


Forord

Kærestevold er et følsomt og tabubelagt

emne, som kan være svært

at tage op i klassen . I dette hæfte

kan undervisere finde inspiration

og hjælp til, hvordan emnet kan

diskuteres med de unge . Ved at

tale med teenagere om kærestevold

og om sunde forhold, kan skolen

være med til at give unge mennesker

færdigheder til at udvikle

positive, gode kæresteforhold - og

til at opdage forhold, der er usunde

og måske skadelige . Det vil kunne

forebygge kærestevold .

Baggrunden for indsatsen er rapporten

”Unge og kærestevold”,

som Statens Institut for Folkesundhed

udgav i 2008 . Rapporten viser,

at unge kvinder mellem 16-20 år

har størst risiko for at opleve kærestevold

. Drenge og unge mænd

oplever også kærestevold, og det

er om muligt endnu mere tabubelagt

. Rapporten påpeger også, at

der er behov for en forebyggende

indsats på området . Dette hæfte er

Det Kriminalpræventive Råd

November 2009

et bud på en forebyggende indsats,

der kan finde sted i skolen eller

institutionen, hvor professionelle

voksne kan stå for diskussionen

med de unge .

Hæftets centrale temaer

Den psykiske vold i kæresteforhold

er et overset problem . Som regel

starter volden med kontrol, nedværdigelser

og chikane, som senere

kan udvikle sig til fysisk vold .

Det vil have stor betydning, hvis

flere unge er opmærksomme på

de første usunde tegn i deres forhold

. Flere af opgaverne i dette

hæfte tager udgangspunkt i en diskussion

af, hvilke advarselstegn,

man skal være opmærksom på, og

hvornår og hvordan man kan sætte

grænser i sit kæresteforhold .

Unge i voldelige forhold har mange

gange svært ved at fortælle det til

nogen . Derfor er det vigtigt, at omgivelserne

er opmærksomme på,

at noget er galt, og tager initiativ til

at hjælpe . Tilbuddet om hjælp fra

en ven eller veninde kan få afgørende

betydning for den unge i et

voldeligt forhold . Hæftets andet

centrale emne er derfor at gøre de

unge opmærksomme på, hvordan

de tager hånd om problemet, hvis

de oplever, at en ven eller veninde

er udsat .

Tre projekter

Der findes eksisterende materialer

om emnet kærestevold, og hæftet

tager udgangspunkt i tre danske

projekter . I hæftet giver vi forslag

til, hvordan projekterne kan bruges

som udgangspunkt for undervisningen,

suppleret med nyt undervisningsmateriale

.

Vi håber, at underviserne her finder

inspiration til samtalen med de

unge om kærestevold, så flere

unge bliver opmærksomme på,

hvordan de kan tage ansvar og

sætte grænser i deres kæresteforhold,

eller hvordan de kommer ud

af et voldeligt forhold .

3


4

Kærestevold som undervisningstema

Hvad er kærestevold?

Partnervold er ikke noget, der kun

foregår mellem voksne . Virkeligheden

er, at omkring 28 .000 unge

kvinder og 12 .000 unge mænd

mellem 16 og 24 år hvert år udsættes

for partnervold, som denne aldersgruppe

kalder for kærestevold .

Kort fortalt er kærestevold enten

psykisk, seksuel og/eller fysisk

vold begået af en nuværende eller

tidligere kæreste . Kærestevold består

som regel af flere former for

vold, og volden er progressiv, dvs .

at den bliver værre, hyppigere og

mere alvorlig med tiden, hvis ikke

den stoppes . Kærestevold er et

vidt begreb, der dækker over fx

mobning, chikane, trusler, frihedsindskrænkning

og voldtægt samt

forskellige former for fysisk vold .

• Psykisk vold er fx trusler, chikane

og mobning via elektroniske

medier (Internet og mobiltelefon)

. Det kan også være at blive

ydmyget, nedværdiget, kontrolleret

eller overvåget .

• Fysisk vold kan være at blive

skubbet, slået, sparket og udsat

for livstruende vold som fx

kvælningsforsøg . Der kan også

blive brugt våben .

• Seksuel vold er at blive presset

til seksuelle handlinger, man

ikke har lyst til .

Både unge mænd og kvinder bliver

udsat for kærestevold, men mere

end tre gange så mange kvinder

bliver ofre for kærestevold end

mænd .

Kærestevold forekommer hyppigere

i forholdsvis nye forhold, som

har varet under 6 måneder, og er

hyppigere blandt unge, der ikke

bor sammen med deres kæreste .

Det er især de helt unge kvinder,

der har begrænset erfaring med

kæresteforhold, som har den største

risiko for at opleve kærestevold

.

Drenge kan ligesom piger blive ofre

for kærestevold (oftest psykisk

vold) . Men det er drenge eller unge

mænd, som oftest begår volden .

Volden kan ske for alle uanset alder,

religion, uddannelse eller økonomisk

baggrund . Kærestevold

sker både i heteroseksuelle og homoseksuelle

forhold .

Lær de unge at sætte grænser

Et vigtigt element i indsatsen for at

forebygge kærestevold er at give

børn og unge en bevidsthed

om deres egen

krop og egne grænser .

Voksne kan være med

til at skabe et miljø og

fællesskab både

hjemme, i skolen

Fakta

12% unge kvinder og 5% unge

mænd har været udsat for enten

psykisk, seksuel og/eller

fysisk kærestevold. Det betyder,

at knap 28.000 kvinder og

ca. 12.000 mænd i alderen 16-

24 år årligt udsættes for en eller

flere former for kærestevold.

Der er en større risiko for at

blive udsat for kærestevold

blandt kvinder under 20 år end

blandt 20-24-årige kvinder.

Fra undersøgelsen ”Unge og kærestevold

i Danmark”, 2008

og i ungdomsklubben, hvor der er

bevidst opmærksomhed omkring de

grænser, som den enkelte unge har

i forbindelse med krop og seksualitet

. Vi kan hjælpe de unge til at forstå,

at både deres egne, men også

andres grænser skal tages alvorligt,

og at såvel psykisk som fysisk vold

aldrig kan tolereres .

Vi kan hjælpe en teenager med at

forstå, hvad uacceptabel adfærd er,

og gøre det klart, at hun eller han

altid skal fortælle nogen, hvis en -

også hvis det handler om et familiemedlem

eller nær ven - opfører

sig på en måde, som er ubehagelig

for hende eller ham .

Ved at turde tale om det i skolen

eller i ungdomsinstitutionen, kan vi

være med til at skabe et samfund,

der ikke accepterer kærestevold i

nogle af dens former .


Hvor kan hæftet bruges?

Siden undersøgelsen fra Statens

Institut for Folkesundhed i 2008

klarlagde, hvor stort et problem

kærestevold er for de 16-24 årige,

er der udviklet flere projekter målrettet

denne aldersgruppe . Tre af

disse projekter præsenteres her

sammen med forslag til, hvordan

de kan bruges i forskellige undervisningssituationer

. De tre projekter

bruger forskellige pædagogiske

metoder .

Projekterne er:

• En gratis temadag på skolen

• Hjemmesiden ditforhold .dk

• Interaktivt spil og film på

hjerteogsmerte .dk

Fag, som emnet kan tages op i

Undervisningsopgaverne i dette

hæfte kan bruges i følgende fag i

folkeskolens 7 .-10 . klasse samt på

ungdomsuddannelser:

• Dansk

• Samfundsfag

• Seksualundervisning

Det er også muligt at inddrage en

del af materialet i:

• Kristendomsundervisning, fx filmen

’Tro, håb og kærlighed’, Se

hjerteogsmerte .dk

• Musik, se opgaveark 4

• Engelsk, se opgaveark 5

Mange af opgaverne kan også bruges

i tværfaglige projektarbejder

og som baggrund for kreative opgaver

i formgivning, film og musik .

Det skete for mig da jeg var 14 og jeg vidste

ikke hvad jeg skulle gøre. Vi var venner først og så begyndte

vi at kæreste lidt. En dag prøvede han at presse

mig til sex. Han skubbede mig ned og lagde sig oven på

mig, selvom jeg sagde at han skulle lade være. Jeg var

flov over det bagefter. Men til sidst fortalt jeg andre om

det og jeg fik det bedre. Min veninde sagde at jeg ikke

skulle finde mig i at blive behandlet på den måde og at

jeg fortjente bedre. Mange af vores fælles venner sagde

noget til ham og han fik det rigtigt dårligt over det han

havde gjort mod mig. Jo mere jeg snakkede om det jo

bedre fik jeg det. Jeg sagde til ham at jeg ikke vil være

kæreste med ham mere. I dag vil jeg ikke finde mig i at

blive presset til noget jeg ikke har lyst til.” Pige

Andre sammenhænge,

hvor hæftet kan bruges

• Efterskoler

• Ungdoms- og fritidsklubber

• I undervisning af blinde, stærkt

svagsynede eller ordblinde, kan

podcasts med psykologen Ida

Koch fra P4 Tværs bruges . De

findes på ditforhold .dk

• Ungdomsbosteder

Undervisningen afsluttes med at

eleverne orienteres om de rådgivnings-

og hjælpemuligheder, der findes

i dag . Man kan henvende sig

gratis og anonymt hos de fleste .

Hvor kan du som underviser få

mere at vide?

På ditforhold .dk under punkterne

Rådgivning” og ”Links” er der

henvisninger til relaterede sider,

hvor du kan finde meget andet materiale

. Hjemmesiden indeholder

også oplysninger til forældre om,

hvordan de kan hjælpe deres barn .

5


6

Tre projekter om kærestevold

- som kan bruges i undervisningen

Temadag

Det kan være en god begyndelse

at få nogle udefra til at tage hul på

emnet i skolen . Foreningen Børn

og Unge i Voldsramte Familier afholder

temadage på skoler, gymnasier

og ungdomsuddannelser om

vold i hjemmet og kærestevold . Varigheden

er ca . 1 ½ time . Der er et

program hhv . for unge mellem 13

og 15 år eller 15 og 19 år . Foreningen

har holdt temadage på skoler

siden 2003 og er på den måde

nået ud til mange tusinde unge

med et meget vedkommende og

oplysende program om både vold i

hjemmet og kærestevold .

Temadagens program

Temadagen består af indlæg fra foreningen,

det lokale politi og et krisecenter

. Herudover fortæller 2 unge

kvinder om deres oplevelser med at

vokse op i hhv . en voldsramt familie

og leve i et kæresteforhold præget

af vold . Det hele bindes sammen af

live rapmusik og film .

Et detaljeret program findes på

hjemmesiden familievold .dk, hvor

der også findes en vejledning for

undervisere .

Det er gratis for skolen at bestille

en temadag, hvis der er minimum

75 deltagere . Foreningen har som

krav, at kærestevold efterfølgende

debatteres i klassen, så ingen sidder

med uforløste spørgsmål . Dette

kan gøres ved hjælp af dette

hæfte .

Andre materialer fra foreningen

Foreningen har også produceret to

dvd’er om kærestevold, som kan

rekvireres gratis:

• Musikvideoen ”Break up – before

you break down” om, hvordan

jalousi kan udvikle sig til vold .

• Videoen ”Break the Chain”

som handler om en dreng, der

er lige ved at gentage sin fars

voldelige adfærd .

Brevkassen

På foreningens hjemmeside findes

også en brevkasse, hvor unge kan

skrive om deres oplevelser med

kærestevold eller vold i familien .

De får et svar indenfor 24 timer af

brevkassens ekspertpanel .

På hjemmesiden familievold .dk kan

man bestille dvd’er og andet materiale

.

Har du spørgsmål eller vil booke en

dato, kan du kontakte foreningen

på telefon 45893264 eller

mail: kh@familievold.dk.

Ditforhold.dk

Ditforhold .dk rummer oplysninger

og råd til unge i alderen 14-24 år .

Menupunkterne er

• Hvad er kærestevold – bl .a med

beskrivelse af, hvad et godt, et

usundt og et voldeligt forhold

rummer .

• Historier – fortællinger fra unge,

der har været i voldelige forhold,

og mulighed for at skrive

sin egen historie

• Få hjælp - om hvorfor det er

svært at slå op, og hvad man

gør, hvis man vil ud af forholdet

• Giv hjælp – hvordan man hjælper

sin veninde/ven eller søn/

datter, der er i et voldeligt forhold,

og hvilke signaler man

skal man være opmærksom på

• Tests – hvad ved du om kærestevold,

og hvad gør du hvis …

dilemmatest og test din viden .


På ditforhold .dk er der også 6 podcasts

med psykolog Ida Koch . Man

kan finde Celina Ree’s muskvideo

”Når du rør ved mig”, der er dedikeret

til kampagnen, og som handler

om vold i forhold . Både podcasts

og musikvideo kan bruges i

undervisningen .

Hjemmesiden ditforhold .dk er blevet

til i et samarbejde mellem Det

Kriminalpræventive Råd, Minister

for Ligestilling, Foreningen for Børn

og Unge i Voldsramte familier,

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre

(LOKK) og konsulent i

voldsforebyggelse, Chris Poole .

Hjerteogsmerte.dk

Hjerteogsmerte .dk består af et interaktivt

erfarings- og erkendelsesspil

og flere film om, hvad kærestevold

er, og hvad sunde forhold er .

Samme materiale kan fås som dvd

og er sendt til samtlige folkeskoler .

Spillet

Spillet ”Fest eller Fiasko” er bygget

op om situationer og dilemmaer,

hvor spilleren gennem forskellige

valgmuligheder selv bestem-

mer det videre forløb .

Spillets ramme er tre kærestepar .

Spilleren skal handle sig igennem

de tre kærestepars udfordringer og

problemer . Formålet er at klæde de

unge på til at træffe mere hensigtsmæssige

valg ved at give muligheder

for at reflektere over de konsekvenser,

et givent valg medfører .

Det handler både om at kunne sige

fra og tage vare på sig selv - og om

at kunne reagere ansvarsfuldt og

omsorgsfuldt i forhold til andre .

Spilleren er selv hovedpersonen,

som bliver konfronteret med de for-

”Jeg har selv haft en voldelig kæreste som sørgede for at

skade mig hvor andre ikke kunne se det fx. på mine lår eller

oppe ved armhulerne og på brystet og mave, han kunne ikke

stoppe når han først så blod, det var som om han blev mere vild

af det. Jeg tror at kvinder skal have et lidt større puf end bare at

se en hjemmeside, det ville måske også være en god ide at fortælle

om hvordan de skjuler deres spor på computeren så kæresten

ikke opdager noget, for min han tjekkede alt, og hvis han

fandt noget som han ikke kunne lide, så kom det til at gøre ondt.

og måske ville det være en god ide at gå i fjernsynet med en lille

film eller noget i den stil.” Pige

skellige situationer, dilemmaer og

valg . Det handler om værdier, moral

og konsekvens og de konkrete resultater

af ens valg, fx seksuelt

overgreb eller vold .

Spillet ”Fest eller Fiasko” kan spilles

enten enkeltvis eller i mindre

grupper .

Film

’Når kærlighed gør ondt’ (45 minutter)

er en film, der overordnet lægger

op til debat . Den tager afsæt i

spørgsmålet: ”Hvad er en god kæreste?”

. Filmen indeholder personlige

fortællinger fra unge, der har

oplevet kærestevold i mange former,

og interviews med unge om

en række temaer såsom respekt,

grænser osv .

’Tro håb og kærlighed’ (10 minutter)

er en debat mellem fire meget forskellige

unge danskere . En mormon,

to muslimer og en kristen,

der er døbt og konfirmeret, men

ikke aktivt troende . Debatten engagerer

de unge i kulturmæssige og

holdningsmæssige problemstillinger,

der er centreret om spørgsmålet:

”Hvad er en god kæreste”? Kan

de unge med forskellige kulturelle

og religiøse baggrunde blive enige?

Debatten afspejler aktuelle spørgsmål

for mange unge, fx hvad mener

en muslimsk pige med tørklæde

om ligeret for mænd og kvinder,

eller må en mormonsk dreng have

sex før ægteskabet .

I filmene ’Tæt på’ møder man

• Sara, der fyrede sin kæreste, da

han blev voldelig (7 minutter)

• Gitte, hvis søn havde en kæreste,

der gav ham store problemer

( 7 minutter)

• Randi, hvis bedste veninde blev

pint og plaget af sin kæreste,

og hvordan hun hjalp

(9 minutter) .

De tre interviews giver de unge et

indblik i, hvad andre har gjort og

hvilke erfaringer, venner, veninder

og forældre fik, da de blev konfronteret

med, at en af deres nærmeste

har været i et kæresteforhold

præget af vold og overgreb .

Hjemmesiden med spillet og filmene

er produceret af Landsorganisationen

af Kvindekrisecentre (LOKK)

og Film & TV Compagniet .

7


8

Sådan kan undervisningen bygges op

Inden temaet præsenteres

Mange undervisere har en metode,

de bruger i klassen, inden der

arbejdes med et kontroversielt eller

følsomt emne .

Her er et forslag til nogle grundregler,

man kan gennemgå med klassen,

inden man præsenterer opgaverne

om kærestevold og sunde

forhold . Aftal evt . følgende regler,

og snak om konsekvenserne ved at

bryde reglerne, inden I går i gang:

1 . Lyt til og respekter andre meninger

. Vis respekt ved at lytte

til hvad andre siger, og hvordan

de siger det . Lyt til de erfaringer

de andre deler med klassen .

2 . Vær åben. Der er mange forskellige

ideer og erfaringer i

klassen . Vi kan lære fra hinanden,

hvis vi er åbne og fordomsfrie

. Start dine sætninger

fx med ”Jeg”, ”Jeg er ikke

enig . . .” ”Jeg mener, at . . .” .

3 . Ingen nedrakning. Det er godt

at diskutere og debattere . Ondskabsfulde

ord eller ord, der

nedrakker en person eller gruppe

hjælper os ikke med at lære

af hinanden . Det skaber splittelse

og negative følelser . Du kan

være uenig uden at rakke ned

eller kalde nogen negative øgenavne

.

4 . Respekter fortrolighed. Hvis

nogen siger, at det de fortæller

ikke må fortælles uden for klassen,

skal det respekteres . Gør

eleverne opmærksomme på, at

det er et følsomt emne, og at

de skal overveje om deres oplevelser

er for personlige til at

dele med hele klassen .

5 . Respekter grundreglerne.

Snak evt . med klassen om, hvilke

konsekvenser det kan have,

hvis ikke grundreglerne overholdes

.

Start med en temadag

Mange skoler har benyttet sig af

tilbuddet om en gratis temadag afholdt

af Foreningen Børn og Unge i

Voldsramte Familier . Det er et godt

afsæt for det videre arbejde med

temaet . På hjemmesiden familievold

.dk kan man finde foreningens

vejledning til efterfølgende emnearbejde

. Her er yderligere forslag til

undervisningsforløb efter en afholdt

temadag .

Efter en temadag kan man starte

med at give eleverne muligheden

for at sætte ord på deres oplevelse

af temadagen og stille de spørgsmål,

de evt . står tilbage med .

Derefter kan man bruge testen

”Hvad ved du om kærestevold”,

som findes i opgaveark 1 .

Opgaverne i dette hæfte kan sagtens

bruges, selvom din skole ikke

har mulighed for at arrangere en temadag

. Vi anbefaler, at du tager udgangspunkt

i de øvelser, der findes

i tema 1 på næste side – ”Hvad er

kærestevold?” Her kan du finde inspiration

og konkrete ideer til, hvordan

emnet kan introduceres .

Tre vigtige undervisningstemaer

Der er tre vigtige temaer, som bør

berøres i løbet af undervisningsforløbet

for at komme hel vejen rundt

om emnet .

• Tema 1:

Hvad er kærestevold – både

den psykiske og den fysiske?

• Tema 2:

Sunde forhold, hvordan ser de

ud? Grænser, hvorfor er de vigtige

i et forhold?

• Tema 3:

Hvad kan man gøre, hvis ens

kammerat er udsat for kærestevold?

På s . 9-10 er der forslag til øvelser

under de tre temaer,

Afrunding

Det er meget vigtigt, at undervisningen

afsluttes med, at eleverne

orienteres om de rådgivnings- og

hjælpemuligheder, der findes i dag .

Man kan henvende sig gratis og

anonymt hos de fleste . Kopier og

uddel side 11 som afslutning på

undervisningen .

Vær opmærksom på elevernes reaktioner

Når man taler om et emne som kærestevold, kan nogen blive mindet om den vold, de

selv eller en de kender har været udsat for . Hvis nogen har oplevet vold tæt på, skal de

finde en at snakke med fx en god ven/veninde, en lærer eller en anden voksen, de har

tillid til . Fortæl, hvor de kan få hjælp (se s . 11) .

På kopiark 6 side 17 er en liste med advarselstegn, der kan indikere, at en elev udsættes

for kærestevold . Et eller to af advarselstegnene er ikke ensbetydende med, at din

elev er udsat for vold fra sin kæreste . Nogle af disse tegn kan også indikere andre problemer

. Men noget kan være galt . Derfor vil en samtale med eleven være nødvendig

for, at du kan henvise din elev til de relevante steder, der kan hjælpe .


Hvad er kærestevold

- både den psykiske, den fysiske og den seksuelle

Målet for behandlingen af dette

emne er at definere og afklare,

hvad kærestevold er, så eleverne

kan:

• genkende de forskellige former

for kærestevold

• lære at kende forskel på kærlighed

og kontrol

• få kendskab til og kunne opdage

advarselstegn på et usundt

eller voldeligt forhold .

Som forberedelse kan du gennemlæse

teksterne ”Kærlighed og kontrol”,

”Et usundt forhold” og ”Et

voldeligt forhold” på side 12-14 .

Teksterne er fra ditforhold .dk . På

hjemmesiden kan du finde flere

tekster, fx ”Sådan starter det” og

”Hvorfor sker det?”, som kan læses

som supplement inden undervisningen

.

Hvis der har været afholdt en temadag

på skolen, kan du, efter at

eleverne har haft mulighed for at

stille spørgsmål og give respons på

temadagen, fortsætte undervisningen

med testen ”Hvad ved du om

kærestevold”, som findes i opgaveark

1, side 19 . Svarene til opgaveark

findes på side 20 .

Uden en forudgående temadag på

skolen kan musikvideoen ”Break

up – before you break down” vises

for klassen, som en måde at ”bryde

isen” . Den findes på familievold .

dk og på YouTube . Den kan bestilles

gratis som cd og dvd på familievold

.dk .

Undervisningsopgaver i klassen:

• Gennemgå de tre former for

kærestevold: psykisk, fysisk og

seksuel vold . Du kan bede klassen

om at komme med eksempler

på hver form . Uddel kopiark

1 ”Kærlighed eller kontrol”, s . 12

og diskuter skemaet med eksemplerne

på de tre former for

kærestevold .

• Diskuter forskellen mellem kontrol

og kærlighed med klassen .

Bed klassen om at bestemme

om følgende eksempler viser

kærlighed eller kontrol:

a) Lene og Sebastian er mange

gange uenige om hvilke film

de skal se sammen . Men så

skiftes de til at bestemme

den film, de går ind og ser .

b) Emil og Anna er lige begyndt

at være kærester, og Emil

ringer og sms’er mange gan-

ge om dagen for at spørge

Anna om, hvem hun er sam-

men med, og hvad hun la

Tema1

ver . Han bliver sur, hvis ikke

hun svarer ham omgående .

• Gennemgå derefter med klassen

hvilke advarselstegn, der er

på et usundt forhold og på et

voldeligt forhold . Fortæl at volden

er progressiv, dvs . bliver

værre med tiden . Du kan finde

listen med advarselstegn på kopiark

2-3” Et usundt forhold”

og ”Et voldeligt forhold” på

side 13-14 .

• Hvis der er tid, kan du evt . gennemgå

”Sådan starter det” og

”Hvorfor sker det?” eller foreslå

eleverne selv at gøre det . Teksterne

findes på ditforhod .dk .

• En måde at afslutte eller supplere

arbejdet med, hvad kærestevold

er, kan være at vise og

diskutere filmen ’Når kærlighed

gør ondt’ på dvd eller på hjemmesiden

hjerteogsmerte .dk . Filmen

kan også være en god

overgang til det næste emne

om sunde forhold og grænser .

9


Tema2

10

Sunde forhold, hvordan ser de ud?

Det er ikke kun vigtigt at udvikle

evne til at genkende tegn på et

usundt eller voldeligt forhold . Lige

så vigtigt er det at udvikle et billede

af, hvad et sundt forhold er og

hvordan man kan være med til at

skabe det . Det er meningen med

følgende opgaver .

Som forberedelse kan du læse teksterne

”Et godt forhold” og ”Bevar

selvkontrollen” på kopiark 4 og 5,

side 15-16 .

• Som overgang til at snakke om

sunde forhold kan man bruge

testen ”Hvad ved du om kærestevold”,

som findes i opgaveark

1, side 19 .

• Bed de unge om at komme med

eksempler på, hvilke kvaliteter

et sundt forhold har og skriv evt .

eksemplerne på tavlen .

Tema3

• Uddel kopiark 4 ”Et godt forhold”

side 15 og brug den som

udgangspunkt for at diskutere

sunde forhold, og hvilke færdigheder

man kan bruge til at udvikle

dem .

• Skriv ”Sundt” og ”Usundt” på

tavlen med en streg imellem .

Bed derefter de unge om at

komme med eksempler på,

hvad et sundt forhold er og

skriv eksemplerne på tavlen .

Gentag med eksempler af

usunde forhold .

• Uddel herefter opgaveark 2,

side 21, ”Rettigheder og ansvar

i et kæresteforhold”, og diskutér

spørgsmålene på arket .

• Opgaveark 3, side 22-25 indeholder

to historier med spørgsmål

til skriftlige opgaver og klas-

Hvad kan man gøre...

hvis ens kammerat er udsat for kærestevold?

Mange undersøgelser viser, at

unge mennesker har mere tillid til

unge på deres egen alder end de

har til de voksne, de omgås . Derfor

er det vigtigt at klæde de unge på

til at hjælpe hinanden bedst muligt,

og også til at vide, hvornår de skal

søge voksenhjælp .

• Se kopiark 6 ”Hjælp din ven eller

veninde” på side 17 . Det er

især vigtigt at gennemgå ”Hvad

kan du gøre?” med klassen,

som findes på samme side .

• Gennemgå og diskuter, hvordan

man kan snakke med en ven eller

veninde, der behandler sin

kæreste dårligt . Se kopiark 7 på

side 18 .

sediskussion . Ogaven kan bl .a .

bruges til at fremme forståelsen

for vigtigheden af at sætte

og holde fast i grænser i et forhold

.

• Hvis I har adgang til et computerrum,

kan du dele klassen op i

mindre grupper, der arbejder

med ”Dilemmatesten – hvad vil

du gøre?” på ditforhold .dk . Dilemmatesten

findes under

menupunkt Tests .

• Grupperne kan også spille dilemmaspillet

”Fest eller Fiasko”

på hjerteogsmerte .dk .

• De unge kan ”teste” deres forhold

på familievold .dk i testen

”Har du et godt forhold?”

• Se og diskutér kortfilmen med

Randi, som hjalp sin bedste

veninde mens og efter veninden

var i et voldeligt kæresteforhold

. Findes på hjerteogsmerte

.dk . Efter filmen kan

man spørge klassen om, hvad

mere Randi kunne havde gjort

for at hjælpe sin bedste veninde,

fx ved at inddrage nogle

voksne .


Afrunding af undervisningen

Hjælp og rådgivning for teenagere

ditforhold.dk

I punktet ”Rådgivning” kan du finde

kontaktoplysninger og links til

rådgivnings- og behandlingssteder .

I punktet ”links” kan du finde links

til relaterede sider, hvor der er materialer

om kærestevold og konfliktløsning

m .m .

familievold.dk

Brevkasse du kan skrive til, hvis du

oplever vold hjemme eller fra din

kæreste . Du kan skrive anonymt til

brevkassen . Du får svar inden for

24 timer .

Hjælp og behandling

Hotline – 70 20 30 82 – er åben

døgnet rundt . Her kan du få anonym

rådgivning om muligheder for

at få støtte, hvis du er udsat for

kærestevold .

Denne side kopieres og uddeles til eleverne.

BørneTelefonen

Her kan alle børn og unge gratis

ringe ind . Nummeret til BørneTelefonen

er 116 111 . Læs mere på

Børns Vilkårs hjemmeside, bornsvilkar

.dk

dialogmodvold.dk

Har du været voldelig overfor dine

nærmeste og vil du gerne have

hjælp til at ændre din måde at

være på? Skriv til Dialog mod volds

brevkasse . Brevkassen er anonym

og findes på dialogmodvold .dk .

Etnisk ung i krise

ungerådgivning, 70 27 03 06, tirsdag

kl . 9-12, torsdag kl . 19-22 .

voldtaegt.dk

Oplysninger om centre og organisationer

over hele landet, hvor du

kan få hjælp, hvis du har været udsat

for en voldtægt eller voldtægsforsøg

.

hjerteogsmerte.dk

Tjek hos din kommune

Mange kommuner har en gratis og

anonym rådgivning til unge . På internettet

kan du se, hvad din kommune

tilbyder .

11


12

KÆRLIGHED ELLER

KONTROL

PSYKISK VOLD

• at blive kaldt grove ting igen og igen

• at blive udsat for meget

nedsættende eller negativ kritik

• at blive domineret eller truet

• at blive udspioneret eller overvåget

• at blive udsat for sygelig jalousi

• at blive ydmyget foran andre

• at blive anklaget for noget, man

ikke har gjort

• at blive ignoreret hele tiden

• at blive isoleret fra familie og

venner

• at få at vide, at du ikke kan få en

anden kæreste

HVORNÅR ER DET KÆRESTEVOLD?

For nogle kan det være svært at se forskel på kærlighed og kontrol - og ind imellem udvikler

kontrollen sig til vold.

Kærestevold er ikke et skænderi en gang i mellem eller dårligt humør efter en dårlig dag.

Kærestevold er voldelige handlinger, som gentager sig, og som udføres af en du er eller har

været kæreste med.

Kærestevold kan være både psykisk, seksuel og fysisk vold. Volden er progressiv, dvs. at

den bliver værre, sker med kortere mellemrum og bliver mere alvorlig med tiden, hvis ikke

der sættes en stopper for det.

Volden kommer ikke som et lyn fra en klar himmel. Det starter som regel med psykisk vold,

hvor din kæreste kontrollerer og nedgør dig. Det kan være, at han eller hun vil bestemme

over dit tøj, eller vil bestemme, hvornår du kan være sammen med dine venner. Den psykiske

vold kan udvikle sig til konstante ydmygelser, isolation fra venner og familie og kontrol

over, hvor du må tage hen. Det kan også udvikle sig til seksuelt misbrug eller fysisk vold.

FYSISK VOLD

• at blive skubbet, revet eller rusket

• at blive sparket eller slået

• at blive kastet mod væggen

eller ned ad trappen

• at blive udsat for kvælningsforsøg

• at blive angrebet med kniv eller

andet våben

SEKSUEL VOLD

Kopiark 1

ditforhold.dk

• at nogen har delt intime billeder af dig med

andre imod din vilje fx via MMS eller Internettet

• at blive krænket seksuelt fx berørt på intime

steder imod din vilje

• at blive truet til sex

• at blive voldtaget eller udsat

for voldtægtsforsøg


ET USUNDT

FORHOLD

Et godt forhold er et valg.

For selv at få respekt,

skal du vise respekt

overfor andre

Kopiark 2

ditforhold.dk

Mange unge i usunde forhold underdriver de ting, de bliver udsat for. De finder på alle mulige

undskyldninger for kærestens handlinger. De tror måske, at kontrol og jalousi er tegn på,

at deres kæreste elsker dem. Især, hvis de oplever, at forholdet er det vigtigste i deres liv.

De fleste kærester oplever gode og mindre gode tider, men der er nogle ting, som ikke hører

med i et godt forhold, og som du på ingen måde skal finde dig i. Disse ting har ingenting

med kærlighed og respekt at gøre. Vær bevidst om dine egne grænser.

De første usunde tegn kan være at blive:

• nedgjort

• råbt ad

• skubbet

• kontrolleret

• ignoreret

• truet

• ydmyget foran sine venner

Faresignalerne til et usundt forhold viser sig ikke altid i begyndelsen. Et forhold, hvor du føler

dig helt oppe i skyerne, kan ændre sig stille og roligt, uden at du lægger mærke til det.

Kæresten, som har været sød og hensynsfuld i begyndelsen, begynder måske at kritisere dit

tøj eller dine venner. Du vil gerne gøre din kæreste glad, men giv dig selv tid til at mærke efter,

hvad der er rigtigt for dig.

Et usundt forhold kan udvikle sig til et voldeligt forhold. Det behøver ikke at ende sådan, hvis

du tager de første advarselstegn alvorligt. Når du kender advarselstegnene, vil du hurtigere

være i stand til at handle i forhold til dem.

ADVARSELSTEGN

• Din kæreste kræver, at I hurtigt danner et meget tæt forhold. Der er ingen tid til at lære hinanden at kende.

• Din kæreste er jaloux og ønsker ikke, at du skal bruge tid på dine venner. Din kæreste udspørger og

udspionerer dig.

• Din kæreste har svært ved at forstå, at du har brug for tid uden ham/hende.

• Din kæreste forsøger at kontrollere dit tøj, vil bestemme over dig, giver dig ordrer og tager de fleste

beslutninger.

• Han eller hun ydmyger og nedgør dine meninger.

• Du er bange for din kæreste, og er bekymret for, hvordan han eller hun vil reagere overfor noget, du siger

eller gør.

• Når kæresten eller andre behandler dig dårligt, giver han eller hun dig skylden og siger, at du har fortjent

det.

• Din kæreste truer fx med at forlade dig, hvis du gør noget, han eller hun ikke synes om.

13


14

ET VOLDELIGT

FORHOLD

Volden er altid den voldelige

partners ansvar alene. Volden

er aldrig ofrets skyld.

HVAD ER ET VOLDELIGT FORHOLD?

Måske er du en af de mange unge, der tror, at kærlighed og dét at blive dårligt behandlet

hænger sammen. Det kan især ske, hvis du ikke har noget godt at sammenligne med

hjemmefra.

Kæresteforhold med vold har disse kendetegn:

• Volden bliver værre og værre. Udviklingen går nogle gange langsomt, andre gange

hurtigt.

• Volden bliver mere alvorlig og farlig, så længe forholdet fortsætter.

• Volden og den krænkende adfærd efterfølges af undskyldninger og løfter om, at den

voldelige kæreste vil ændre sig. Efter volden kan der komme en periode, hvor

kæresten er meget kærlig og hensynsfuld.

• Man bliver isoleret fra sine venner og familie, og det gør det svært at få hjælp.

Måske giver din kæreste dig skylden for volden i stedet for at tage ansvar for sine

handlinger selv. Det skal du aldrig finde dig i. Skyld og skam er en af årsagerne til, at

man mister sit selvværd og får en dårlig selvfølelse. Skylden gør det svært at komme ud

af forholdet.

Et forhold med kontrol og vold er usundt og skadeligt for jer begge.

Kopiark 3

ditforhold.dk

ADVARSELSTEGN

• Din kæreste truer fx med at gå fra dig eller slå dig.

• Din kæreste misbruger alkohol og/eller stoffer og forsøger at presse dig til at gøre det samme, selvom du ikke ønsker det.

• Din kæreste har tit været med i slagsmål, bliver hurtigt vred eller praler af at chikanere og misbruge andre. Kæresten går med våben.

• Din kæreste har slået, sparket, taget kvælertag eller skadet dig fysisk på andre måder.

• Din kæreste tvinger dig til sex eller til at gøre seksuelle ting, som du ikke ønsker. Han eller hun prøver at manipulere dig ved at give dig skyldfølelse eller

ved at sige: ”Hvis du virkelig elsker mig, vil du...”

• Din familie og venner har forsøgt at advare dig om din kæreste og er bekymrede for din sikkerhed.

• Din kæreste truer med at gøre dig, dine nærmeste eller sig selv fortræd (selvmord), hvis du forlader ham/hende.


ET GODT FORHOLD

ditforhold.dk Kopiark 4

HVORDAN KAN DU SKABE ET GODT FORHOLD?

De kæresteforhold du har, og de erfaringer du gør dig, når du er ung, kan påvirke dine

forhold i fremtiden. Hvis du har et tydeligt billede af, hvad et godt forhold er, vil du have

nemmere ved at skabe et selv. Det vil også være nemmere at opdage og bryde ud af et

usundt forhold.

Vær selv en god rollemodel så du kan inspirere andre til at være en god kæreste.

Når du viser din kæreste, dine venner og din familie respekt, er du med til at opmuntre

dem til at vise andre respekt. Måden du er på overfor andre mennesker, siger noget om,

hvordan du selv ønsker at blive behandlet.

Her under kan du læse om nogle af de ting, som kendetegner et godt forhold.

Vær dig selv, men giv også plads til andre

Hvis du har det godt med dig selv, er det nemmere at have det godt med en kæreste og kunne stole på ham eller hende. Husk der skal være plads til jer begge

i forholdet.

POSITIV SELVFØLELSE

Du kan udvikle og vedligeholde en positiv selvfølelse. Det vil styrke dine forhold til andre, fordi du bedre kan fornemme, hvad andre mener uden at presse dine meninger

igennem.

RESPEKT, TILLID OG ÆRLIGHED

Respekt betyder bl.a. at sætte pris på sin kæreste og at forstå kærestens grænser. Det er ikke respekt, hvis du taler grimt til din kæreste eller tvinger din vilje

igennem - eller hvis din kæreste gør det. Tillid betyder, at I stoler på hinanden og føler jer trygge, når I er sammen.Tillid er vigtigt i et godt forhold. Det er et tegn

på mistillid, hvis du hele tiden vil kontrollere, hvad din kæreste laver, eller hvis din kæreste kontrollerer dig. Vær ærlig. Det understøtter tillid og styrker forholdet.

PERSONLIGHED OG KOMPROMIS

Du kan ikke altid få din vilje. Giv plads til forskellige meninger og vær villig til indimellem at gå lidt på kompromis. Undgå magtkampe, som ender med en vinder og

en taber. Til gengæld skal du ikke gå på kompromis med, hvem du er. Fortsæt med at være sammen med dine venner, og lav de aktiviteter, du er glad for. Støt din

kæreste i de ting han eller hun kan lide at gøre og i at skabe nye venskaber.

Løs problemer på en ordentlig måde

Man kan ikke undgå, at der nogle gange opstår problemer i et forhold. Det behøver slet ikke at være dårligt, hvis bare man sørger for at løse dem på en ordentlig

måde, fx ved at tale pænt til hinanden og styre sit temperament.

FORSTÅELSE OG GOD KOMMUNIKATION

Tal åbent og ærligt for at undgå misforståelser. Nogle gange har du måske brug for at mærke efter, hvad du føler eller mener, og så må din kæreste vente med at

snakke, til du er klar. Din kæreste har også ret til at sige fra. God kommunikation handler ikke kun om at tale, men også om at kunne lytte.

KONSTRUKTIVT SKÆNDERI

Alle kærester skændes en gang imellem. Et ”konstruktivt skænderi” er et, hvor I holder jer til emnet, undgår at kalde hinanden navne og undgår at blande gamle

episoder ind. Så er det også nemmere at finde mulige løsninger på problemet. Tag en pause, hvis diskussionen bliver for heftig.

KONTROL MED VREDE OG KONFLIKTER

Vi bliver alle sammen vrede en gang imellem. Måden vi udtrykker vreden på er meget forskellig. Det er aldrig ok at udtrykke vreden med fysisk vold. Når du er

vred, skal du tænke dig om, inden du taler eller handler. Du kan takle din vrede på forskellige måder. Prøv fx at trække vejret dybt, tælle til 10 inden du taler eller

gå en tur, indtil du er faldet til ro. Hvis der er konflikter mellem dig og din kæreste, skal I forsøge at tale åbent om det. Tal eventuelt med andre om det også.

15


16

BEVAR

SELVKONTROLLEN

Tag ansvar for dit kæresteforhold

HVAD KAN DU SELV GØRE?

Selvom din kæreste gør dig vred eller ked af det, er det aldrig en undskyldning for at

gribe til vold. Det er muligt at løse problemer i dit forhold uden at blive aggressiv og

miste kontrollen over sig selv. Måske kan det hjælpe dig at læse om, hvad der

kendetegner et godt forhold.

Hvis du har problemer med din vrede og ofte mister kontrollen over dig selv, er det

meget vigtigt, at du får hjælp, så problemet bliver løst.

Kopiark 5

ditforhold.dk

• Respekter altid din kærestes grænser - du og din kæreste er ligeværdige personer.

• Hav det godt med dig selv. Hvis dit selvværd er godt, har du ikke behov for at kontrollere din kæreste. Psykisk og fysisk vold bunder ofte i usikkerhed og

dårligt selvværd, men det er muligt at arbejde med sin selvfølelse.

• Bevar roen. Hvis du og din kæreste diskuterer, og du kan mærke, at du har svært ved at styre dit temperament, skal du sige det tydeligt og holde en

pause fra diskussionen.

• Tag ansvar. Det er kun dig, som kan mærke, hvad der sker i dig - og det er alene dit ansvar at stoppe, inden du mister kontrollen.Vær ærlig over for dig

selv. Hvis du fornemmer, at du har et problem med din opførsel overfor din kæreste, så tal med nogen og søg hjælp. Det fortjener både du og din kæreste.

• Vær realistisk. Du kan aldrig true eller tvinge en kæreste til at elske dig. Hvis din kæreste ikke gengælder din kærlighed, må du acceptere det - også

selvom det gør ondt.

• Søg hjælp hvis du har brug for det. Hvis du selv er vokset op med vold, kan det være svært at vide, hvordan du klarer problemerne i dine egne forhold

uden at bruge vold. Hvis du synes, at du har et problem, er det vigtigt, at du tager ansvar for dit eget liv og gør noget ved det, så du kan undgå at havne

i en situation senere i livet - enten som offer eller som den, der udøver vold.


HJÆLP DIN VEN

ELLER VENINDE

Jeg havde lyst til at nogen

spurgte mig om problemerne i

forholdet. Jeg kunne ikke bede

om hjælp fordi jeg var flov over

det.

Julie, 18 år

VÆR OPMÆRKSOM

Har du en mistanke om, at din veninde eller ven er i et usundt eller voldeligt forhold, skal du

ikke ignorere det.

De fleste tilfælde af kærestevold foregår, når parret er alene. Der er altså ingen vidner til

volden. Det er ikke sikkert, at du vil se dramatiske advarselstegn som blå mærker og

brækkede arme og ben. Men lyt til din mavefornemmelse. Hvis du er bekymret for en

veninde eller ven, har du sandsynligvis en grund til at være det.

Tegn på, at din veninde eller ven har brug for din hjælp

• Kæresten nedgør din veninde/ven og kalder ofte ham/hende øgenavne, mens andre

er til stede.

• Kæresten opfører sig ekstremt jaloux, hvis din veninde eller ven snakker med sine

bekendte af det modsatte køn, selvom det er helt uskyldigt.

• Din veninde/ven aflyser jeres aftaler i sidste øjeblik og kommer med begrundelser,

der virker utroværdige.

• Din veninde/ven undskylder ofte sin kærestes måde at være på.

• Kæresten holder øje med alt, hvad din veninde/ven laver, ringer og sms’er hele

tiden med spørgsmål om, hvem hun/han er sammen med osv.

• Du har set kæresten blive meget vred, måske endda voldelig, når der noget, der

går ham eller hende på.

• Din veninde/ven er altid bange for at gøre kæresten ked af det.

• Din veninde/ven opgiver aktiviteter og venner, og er på vej til at blive meget

isoleret.

• Din venindes/vens udseende, kropsvægt eller skolearbejde har forandret sig

drastisk.

• Din veninde/ven har skader, som ikke kan forklares, eller forklaringerne virker

utroværdige.

Hvad kan du gøre?

En snak med en god veninde/ven kan betyde meget for én, der er i et voldeligt forhold. Men det kan være svært at vide, hvad du skal sige.

Her er nogle forslag

• Snak med din veninde/ven under fire øjne, uden at andre kan høre jeres snak.

• Stil åbne spørgsmål som fx ”hvordan har du det i dit forhold til...?”

• Lyt først til, hvad din veninde/ven siger.

• Fortæl, hvorfor du er bekymret. Vær konkret og snak ud fra episoder du har set, i stedet for ud fra noget du har hørt fra andre.

• Tilbyd at finde oplysninger til din veninde/ven om, hvor der er hjælp at hente. Find evt. en adresse på et midlertidigt sted at bo.

• Afhængig af jeres alder og ressourcer (fx om I er 14 eller 20 år) kan du nævne andre, din veninde/ven kan snakke med. Det kan være en

pædagog, en lærer eller en anden voksen hun/han har tillid til. Det er ikke sikkert, at I kan klare situationen, uden at få hjælp fra andre.

• Hvis din veninde/ven afviser, at der er noget i vejen, skal du ikke tage det personligt eller presse på. Fortæl, at du er parat til at snakke

mere en anden gang.

• Giv Hotline tlf. 70 20 30 82.

Du skal ikke

• Kritisere din venindes/vens måde at være på.

• Få din veninde/ven til at føle sig dum eller medskyldig i volden.

• Presse din veninde/ven til at gøre noget, selvom det kan være svært at lade være.

Det er op til din veninde/ven at bestemme, hvornår hun/han er klar til at få hjælp eller slå op med kæresten.

• Skælde ud eller konfrontere den voldelige partner. Det kan både være farligt for dig og for din veninde/ven bagefter.

ditforhold.dk Kopiark 6

17


18

HVIS DIN VEN/

VENINDE BEGÅR VOLD

Har du mistanke om, at din veninde eller ven begår vold mod

sin kæreste?

• Snak med din ven/veninde om dine bekymringer. Hav konkrete eksempler klar.

• Lyt til, hvad din ven/veninde siger, men gør det klart for ham/hende, at adfærden er uacceptabel

og skal stoppes.

• Fortæl din ven/veninde, at hans/hendes handlinger har store konsekvenser for

ham/hende selv og kæresten.

• Accepter ikke benægtelser, bortforklaringer og underdrivelser af volden.

• Hjælp ham eller hende til at indse, at volden ikke er en måde at løse problemer eller konflikter

på, og at den har store konsekvenser for din ven/veninde i form af social isolation

og fængselsstraf.

• Du bør opfordre din ven/veninde til at få hjælp.

• Hvis din vens/venindes adfærd fortsætter, og du vurderer, at hans/hendes kæreste er i

fare, så få hjælp udefra, evt. af politiet, selvom det kan være svært.

Kopiark 7

ditforhold.dk

FAKTA

”... familie og venner skal være opmærksomme

på, hvordan unge har det, og de bør

reagere, hvis de synes, at noget er forkert,

som eksempelvis, at den unge mistrives med

sin kæreste. I denne forbindelse er det også

vigtigt, at venner og familie yder støtte og

omsorg, uden at dømme den unge for at have

kommet til at vælge en ’forkert’ kæreste.”

Fra undersøgelsen Unge og kærestevold i

Danmark, 2008.


Opgaveark 1

TEST - Hvad ved du om kærestevold?

Den følgende test kan fx bruges i

klassen efter en temadag, eller efter

man har gennemgået, hvad kærestevold

er .

Den kan også bruges som overgang

til at diskutere emnet sunde

forhold og grænser .

Testen kan kopieres, og eleverne

kan tage testen skriftligt eller

mundtligt med efterfølgende diskussion

om de rigtige svar . Du kan

se de rigtige svar på næste side .

10 spørgsmål med svarmulighederne Sandt eller Falsk.

Påstand 1:

Det er kun piger og kvinder, som bliver udsat for

kærestevold .

Sandt Falsk

Påstand 2:

Kærestevold sker sjældent for unge .

Sandt Falsk

Påstand 3:

Kærestevold er kun, når man slår sin kæreste .

Sandt Falsk

Påstand 4:

Kærestevold sker altid på grund af alkohol og stoffer .

Sandt Falsk

Påstand 5:

Hvis kæresten bruger vold, har man som regel selv

været skyld i det .

Sandt Falsk

Påstand 6:

Hvis kæresten har slået én gang, er det sandsynligt, at

det vil ske igen .

Sandt Falsk

Påstand 7:

Det er et tegn på kærlighed, hvis din kæreste vil ha´ dig

for sig selv .

Sandt Falsk

Påstand 8:

Kærester, der bruger vold, kommer altid fra dårligt stillede

familier .

Sandt Falsk

Påstand 9:

Kærestevold har alvorlige konsekvenser, både for den det

går ud over, og for den, der begår volden .

Sandt Falsk

Påstand 10:

Hvis man bliver i et voldeligt forhold, er det fordi, det ikke

er så slemt .

Sandt Falsk

19


20

Sandt eller falsk?

De rigtige svar til opgaveark 1

Påstand 1:

Kryds i ”falsk” .

Fakta

Både unge kvinder og unge mænd bliver udsat for

kærestevold . Men mere end dobbelt så mange

kvinder som mænd bliver udsat .

Påstand 2:

Kryds i ”falsk” .

Fakta

12 % unge kvinder og 5 % unge mænd har været

udsat for kærestevold . Det betyder, at næsten

28 .000 kvinder og ca . 12 .000 mænd i alderen 16 -

24 år hvert år udsættes for en eller flere former for

kærestevold .

Påstand 3:

Kryds i ”falsk” .

Fakta

Kærestevold er både fysisk, psykisk og seksuel

vold . Det begynder tit med psykisk vold, hvor din

kæreste kontrollerer og nedgør dig . Den psykiske

vold kan udvikle sig til trusler og isolation fra venner

og familie . Senere kan det udvikle sig til fysisk vold .

Du kan læse mere om hvad kærestevold er i menupunkt

”Kærlighed eller kontrol” på ditforhold .dk .

Påstand 4:

Kryds i ”falsk” .

Fakta

Alkohol og stoffer er ikke årsagen til vold i et kæresteforhold,

men det kan være med til at øge risikoen

for vold - og også gøre volden mere alvorlig .

Påstand 5:

Kryds i ”falsk” .

Fakta

Det er ALDRIG ok at bruge vold! Der er absolut ingen

undskyldning for at bruge vold mod ens kæreste

- heller ikke selvom man er sur eller irriteret .

Læs mere om at tackle konflikter i et forhold i

menupunkt ”Bevar selvkontrollen”på ditforhold .dk

Påstand 6:

Kryds i”sandt” .

Fakta

Volden er som regel progressiv, dvs . at volden med tiden

bliver mere alvorlig og sker oftere, hvis den ikke

stoppes i tide . Læs mere om optakter til vold i

menupunktet”Sådan starter det” og ”Jeg vil ud af forholdet”

på ditforhold .dk

Påstand 7:

Kryds i ”falsk” .

Fakta

Jalousi og kontrol er nogle af de mest almindelige advarselstegn

på, at et forhold er usundt . Læs eventuelt

mere om advarselstegnene i et usundt forhold på ditforhold

.dk .

Påstand 8:

Kryds i ”falsk” .

Fakta

Kærester, der begår vold, kan komme fra alle samfundslag

. Hvis man er vokset op i en familie med vold, er risikoen

for, at man selv bruger vold eller bliver udsat for

vold større . Læs mere i menupunkt ”Hvorfor sker det”

på ditforhold .dk .

Påstand 9:

Kryds i ”sandt” .

Fakta

Kærestevold kan give psykiske lidelser og et højere forbrug

af medicin og beroligende midler . I værste fald kan

det føre til selvmord . Den, der begår volden, risikerer

fængselsstraf .

Påstand 10:

Kryds i ”falsk” .

Fakta

Der kan være mange forskellige grunde til, at man bliver

i et voldeligt forhold . Det kan fx være frygt for ensomhed,

lav selvfølelse eller en tro på, at kæresten vil ændre

sig . Læs mere om, hvorfor det er svært at komme

ud af et voldeligt forhold på ”Hvis dit forhold er usundt”

og ”Jeg vil ud af forholdet” på ditforhold .dk


Opgaveark 2

Rettigheder og ansvar i et kæresteforhold

Spørgsmål til diskussion:

• Hvad betyder det ”at blive behandlet

med respekt ” i et kæresteforhold?

Snak med eleverne

om, at det blandt andet betyder

at tage hensyn til hinanden, og

at være åben overfor hinanden,

selvom man godt kan have forskellige

meninger om tingene .

• Hvad betyder det ”at sætte

grænser i et kæresteforhold”?

Snak om, at forudsætningen for

at sætte grænser i ens forhold

er at mærke efter, hvad man har

lyst til, hvad man kan klare og

hvad man vil være med til . Dernæst,

at man giver tydeligt udtryk

for, hvad man vil have eller

ikke vil have . Der er mange gevinster

ved at sætte grænser i

forholdet . En af dem er, at det

giver kæresten en mulighed for

at forstå os og vores reaktioner .

Det kan forebygge misforståelser

– og i sidste ende - forebygge

krænkelser og vold .

• Bed eleverne om at give eksempler

på gode og konstruktive

måder at sætte grænser på i

et kæresteforhold .

• Snak om, at hvis vi gang på

gang oplever, at vores grænser

ikke bliver respekteret i et kæresteforhold

- selvom vi har givet

tydeligt udtryk for dem -

skal vi overveje om forholdet

kan udvikle sig i tilfredsstillende

retning . Så er det tid til at snakke

med nogen, og måske til at

slutte forholdet .

I ET KÆRESTEFORHOLD HAR JEG RET TIL

• at blive behandlet med respekt

• at være i et godt forhold

• at bestemme over min krop, tid, følelser, meninger og ejendele

• at være fri for fysisk, seksuel og psykisk vold

• at have venner og aktiviteter, uden at min kæreste deltager

• at sætte grænser og sige nej

• at sige, hvad jeg kan lide, og hvad jeg gerne vil have

• at føle mig tryg i forholdet

• at blive behandlet ligeværdigt

• at være mig selv

• at begå fejl

• at forlade eller afslutte forholdet

• at bede om hjælp fra venner, familie og andre, jeg har tillid til

I ET KÆRESTEFORHOLD HAR JEG ET ANSVAR FOR

• at bestemme, hvor mine grænser går og at give udtryk for dem

• at respektere min kærestes grænser, meninger og følelser,

også selvom jeg ikke er enig

• at vise hensyn

• at kommunikere klart og tydeligt

• at give min kæreste plads til at være sig selv

• ikke at bruge magt og kontrol

• ikke at bruge fysisk, psykisk eller seksuel vold

• at gå på kompromis en gang imellem

• at indrømme, når jeg begår fejl

En pdf-version af ”Rettigheder og ansvar” findes på ditforhold .dk til udprintning .

• at bede om hjælp fra venner, familie og andre voksne, jeg har tillid til

21


22

til eleverne

Opgaveark 3

Cecilie, Philip, Stefan og Emma – to historier om kærestevold

Her er en opgave, hvor de unge kan

bruge den viden, de nu har fået om

kærestevold til at tage stilling til,

hvad de selv vil gøre i forskellige situationer

. Målet er at få de unge til

at reflektere over, at man ved at

handle anderledes, kan stoppe udviklingen

af et voldeligt forhold .

Cecilie og Philip - 1. del

Cecilie føler sig meget heldig, da

Philip en dag spørger, om de skal

gå i biffen sammen . Han er en af

de lækreste og mest populære

drenge i klassen . Efter et stykke

tid bliver de kærester, og hun bliver

inviteret med til alle de gode fester

. En aften hvor de står i en

gruppe og snakker til en fest, siger

Philip pludselig til Cecilie, om hun

ikke kan holde mund, når hun ikke

har noget klogt at sige . Det kommer

fuldstændig bag på hende, og

hun bliver ked af det, men hun er

for chokeret til at kunne svare ham

igen . Hun synes, det er vildt pinligt

overfor hans venner . Da de går

Cecilie og Philip - 2. del

Når Philip og Cecilie er alene sammen,

plejer det stadigvæk at være

hyggeligt . En aften, da de er alene

sammen på hans værelse, siger

Philip til Cecilie, at han gerne vil

have sex med hende . Indtil da har

de bare kysset og nusset lidt . Cecilie

synes det er flovt, men tager sig

sammen og siger, at hun ikke er

klar til det endnu . Hun håber, at Philip

ville kunne forstå det . Philip svarer

bare, at hvis hun virkelig kan lide

ham, så vil hun ikke sige nej . Han

bliver ved med at presse hende og

forsøger at overtale hende til at

tage tøjet af . Selvom hun ikke har

lyst, giver Cecilie efter, fordi hun er

bange for, at Philip ellers vil slå op .

Historierne er en sammenblanding

af flere virkelige historier og findes

på hjemmesiden ditforhold .dk .

Undervejs er der spørgsmål til eleverne,

som kan bruges til diskussion

i klassen eller kan danne baggrund

for en skriftlig opgave .

hjem fra festen, spørger hun ham,

hvad han har gang i, men han slår

det hen og siger, at det bare var for

sjov .

Det samme sker igen nogle gange,

og efterhånden begynder han også

at kritisere hendes tøj og hendes

udseende . Tit gør han det, når de er

sammen med nogle af vennerne,

og Cecilie skammer sig . Hun kan

mærke, at de andre synes, at det

er underligt . Cecilie begynder at tro

på, at han har ret . Hun bliver stille

og tilbageholdende, og står mest

bare ved siden af ham uden at sige

noget, når de er nogle steder .

Da de bagefter ligger i sengen, er

Philip underlig og ligeglad med

hende, og Cecilie bliver ked af det .

Hun får det rigtig dårligt med sig

selv og fortryder, at hun ikke har

lyttet til sine egne følelser . Hun kan

ikke forstå Philips reaktion, og hun

prøver forgæves at finde noget,

der kan forklare eller undskylde

hans adfærd . Hun er ked af det i

lang tid efter, men efter en lang

samtale med en god veninde, bliver

det pludseligt klart for Cecilie,

at hun har ændret sig meget i det

sidste stykke tid . Hun beslutter

derefter, at hun ikke vil være sammen

med Philip mere .

Der er kommentarer til underviseren

om, hvordan personerne kunne

have handlet anderledes . Historierne

viser, hvordan optakten til kærestevold

kan se ud og kan bruges til

at finde alternative og mere konstruktive

handlingsmuligheder .

Spørgsmålene kan også

diskuteres i grupper .

Elevspørgsmål

• Hvad synes du om Philips

måde at behandle Cecilie på?

• Hvad kunne Cecilie gøre eller

sige til Philip, da han første

gang sagde, at hun skulle holde

mund, udover det hun gjorde?

• Og når han kritiserer hendes tøj

og udseende? Hvad kan hun

stille op?

• Hvis du var venner med Cecilie

og Philip, hvad ville du gøre?

Elev spørgsmål

• Hvad mener du om det Philip

siger til Cecilie, når hun fortæller

ham, at hun ikke er klar til

sex endnu?

• Hvilke andre muligheder har

Cecilie for at handle i stedet for

at give efter?

• Hvilke andre muligheder har

Philip for at handle på en måde,

så han ikke presser sin kæreste

til noget hun ikke har lyst til?


til læreren

Cecilie og Philip - kommentarer til læreren

1. del

Det er en typisk reaktion, at Cecilie

bliver forvirret og skammer sig, når

Philip opfører sig sådan overfor

hende . Men hun har absolut intet

at skamme sig over . Det ideelle er,

hvis Cecilie meget tydeligt kan

sige fra over for Philip og gøre det

klart, at hun ikke vil finde sig i, at

han behandler hende sådan . Det

vil være godt for Cecilie at sætte

en grænse hurtigt . Men kun hvis

Philip vil ændre sin måde at behandle

hende på, bliver det ikke til

et trin i en optakt til mere alvorlig

kærestevold .

Vennerne som oplever Philips opførsel,

kan også reagere - fx ved at

sige til Philip, at det ikke er ok . De

kan også tale med Cecilie og støtte

hende i at sige fra . Philip kan komme

til at tro, at hans opførsel ikke er

så slem, hvis ingen reagerer .

2. del

Det er ikke i orden at presse nogen

til sex, og man behøver aldrig at

have sex med nogen, hvis man

ikke har lyst . Cecilie har ret til at

vælge at sige tydeligt fra og gøre

det helt klart, hvor hendes grænser

går - og til at holde fast i dem . En

kæreste i et godt forhold vil acceptere

og forstå det . Hvis ikke kæresten

respekterer partnerens grænser

og ender med at slå op, er det

et tydeligt tegn på, at forholdet aldrig

vil udvikle sig i en god retning .

Man kan også gøre opmærksom

på, at det Philip gør er ulovligt .

Her kan man også gennemgå eller

uddele ”Rettigheder og ansvar” fra

opgaveark 2 .

23


24

til eleverne

Stefan og Emma - 1.del

Stefan og Emma lærte hinanden at

kende til en fest, og efter et stykke

tid blev de kærester . Deres forhold

gik rigtig godt i starten . De havde

det godt sammen og sås tit - enten

hos ham eller hende .

Efterhånden begyndte Emma at

ændre sig . Når de sås, var hun tit

sur, og nogle gange gad hun nærmest

ikke tale med ham . Når de

var sammen med andre, fortalte

hun højlydt om episoder, hvor han

havde dummet sig, og hun fik altid

de andre til at grine af ham .

Stefan og Emma - 2.del

Nogle gange, når de havde lavet aftaler,

dukkede Emma ikke op, men

skrev en sms, om at hun ikke havde

lyst til at ses alligevel . Andre

gange krævede hun, at han lavede

sine planer om, så de kunne ses,

når det passede hende . Hun blev

vildt gal, hvis han talte med andre

piger, og en dag fandt han ud af, at

hun læste hans sms’er for at tjekke

ham .

Stefan fik det rigtig skidt . Han

tænkte på at slå op, men var på en

måde stadigvæk glad for hende -

hun var jo også sød nogle gange,

Indimellem var hun sød . Hun sendte

mange søde sms’er, og det gjorde

Stefan forvirret . De gange han

prøvede at tale med hende om

det, gjorde hun grin med ham . Hun

sagde, at hun ikke gad en fyr, som

ikke kunne tåle noget som helst,

og at han skulle slappe lidt af hvis

han ikke ville miste hende . Hun

sagde også til ham, at han bare

skulle være glad for at have hende,

for han kunne aldrig få en anden

kæreste .

og han havde en fornemmelse af,

at hun faktisk ikke selv havde det

godt . Han troede og håbede på at

det ville blive bedre, hvis han gjorde

som hun ville . Hans venner var

begyndt at sige til ham, at han

skulle droppe hende . Stefan syntes,

det var svært, men besluttede

sig til sidst for at sige til Emma, at

han ikke ville være kæreste med

hende mere . Han syntes, der var

for mange ting, der var dårlige i deres

forhold, og kun få gode ting .

Emma blev både vred og ked af

det, men accepterede det .

Elevspørgsmål

• Hvad mener du om Emmas

måde at behandle Stefan på når

de er sammen med andre?

• Har du ideer til, hvad Stefan ellers

kan sige eller gøre?

Elevspørgsmål

• Er det i orden, at Emma tjekker

Stefans sms’er eller truer ham

med, at han ikke kan få en anden

kæreste, hvis hun eller han

slår op?

• Hvad ville du gøre, hvis du var

venner med Stefan eller

Emma?


til læreren

Stefan og Emma - kommentarer til læreren

1. del

Det kan være svært at sige fra

overfor én, man er glad for . Det er

nemt at tro, at tingene vil blive

bedre, hvis man gør som kæresten

vil - også på bekostning af ens

egne behov . Det bliver et forhold

aldrig bedre af . Selvom Emma nogle

gange er sød ved Stefan, har

han ret til ikke at finde sig i at blive

dårlig behandlet . Fx kan han fortælle

Emma, hvordan han har det, når

hun gør grin med ham foran vennerne,

og holde fast på, at hun skal

holde op med det . Han kan også

sige, at han er glad for hende, men

samtidig sætte grænser overfor de

ting han ikke kan lide i deres forhold

.

2. del

Det er godt, at Stefans venner reagerer

og prøver at tale med ham,

og det er flot, at han til sidst tager

en beslutning om at komme ud af

forholdet .

Drenge kan ligesom piger blive udsat

for kærestevold (oftest psykisk

vold) . Hvis en dreng bliver udsat

for vold, eller hvis han begår vold,

har han ret til og behov for hjælp .

25


26

Opgaveark 4

Forslag til opgaver i musik og dansk

Målet er at få de unge til at reflektere

over de holdninger, der kommer

til udtryk i den musik, de lytter

til, især mht . forholdene mellem

kønnene . At åbne for og udvikle en

kritisk forståelse for de kønsmæssige

stereotyper, der kan være til

stede i musikken . At fremme en

forståelse for, at musik kan analy-

Opgaven

Del eleverne op i grupper, hvor de

kan diskutere følgende spørgsmål:

• Hvad handler sangen om?

• Beskriv hvad mændene i sangen

laver .

• Beskriv hvad kvinderne i sangen

laver .

• Hvilke forhold har menneskerne

i sangen til hinanden?

Andre aktiviteter

Brug de samme spørgsmål til at

diskutere sangene ”Når du rør ved

mig” af Celina Ree, som findes på

ditforhold .dk og ”Breakup before

you break down” på familievold .dk .

Opfordre eleverne til at lave deres

egen sang om et godt forhold .

seres for at finde frem til de positive

og evt . negative holdninger, den

indeholder .

Du kan som lærer begynde med at

analysere en tekst, som de fleste i

klassen kender . Brug fx de nedenstående

spørgsmål .

• Er det et sundt eller usundt forhold?

• Hvordan tror du, mændene i

sangen ser på sig selv? - er de

”oven på” eller ”i kontrol”?

• Hvad mener du om teksten?

• Er manden/kvinden i sangen

en, du kan se op til?

Forberedelse

Ugen før, kan du bede eleverne om

at udvælge en eller to af de sange,

de lytter mest til og tage dem med

i et format, der kan afspilles i klassen

. Du kan evt . selv finde et musiknummer,

som kan bruges til at

gennemgå nedenstående spørgsmål

.


Opgaveark 5

Forslag til opgaver i engelsk

”Causing Pain: Real Stories of

Dating Abuse and Violence”

(13:18), findes på YouTube .com .

En Emmynomineret kortfilm på engelsk

om kærestevold . I filmen deler

unge mennesker deres erfaringer

med kærestevold, både som

udsatte og som voldsudøvende .

Den indeholder også de unges meninger

om, hvilke advarselstegn,

der viser, at et forhold er usundt,

og hvordan man kan undgå eller

komme væk fra volden . Filmen -

som er meget anbefalelsesværdig

- kan vises og diskuteres i klassen

eller være udgangspunkt for en

skriftlig opgave .

Spørgsmål efter filmen

• I filmen deler Jennifer, Amy,

Donna, Bobby og Terri deres erfaringer

med kærestevold .

Hvordan begyndte deres kæresteforhold

at vise tegn på vold?

• Giv et eller flere eksempler på,

hvordan deres forhold udviklede

sig derefter .

• Hvad siger Miguel om, hvorfor

han udsatte sin kæreste for

vold, og hvordan havde han det

med det?

• De unge i filmen har mange forslag

til, hvordan man kan opda-

ge, at et forhold er usundt eller

på vej til at blive voldeligt . Nævn

tre af dem .

• Hvilke forslag har de unge til,

hvordan man forebygger kærestevold?

• Hvilke forslag har de til, hvad

man skal gøre, hvis man er i et

forhold med vold?

På ditforhold .dk under menupunktet

”Links” kan man finde flere

engelsksprogede hjemmesider,

der handler om kærestevold, og

som kan bruges i sprogundervisningen

.

27


Det Kriminalpræventive Råd

Odinsvej 19

2600 Glostrup

Tlf. 43 44 88 88

dkr@dkr.dk

www.dkr.dk

More magazines by this user
Similar magazines