Førtidspensionister i arbejde? LEDER Det diskuteres i øjeblikket, hvorvidt førtidspensionister – især de unge – skal have revurderet deres situation med 3-5 års mellemrum, for at se om de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Set ud fra <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s værdier og traditioner er det glædeligt, at mennesker på passiv forsørgelse betragtes som en ressource, der er behov for. Omkring en tredjedel af de 400-500 elever, som dagligt kommer på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>, er førtidspensionister. Vi har også elever i aktivering og arbejdsprøvning. Nogle finder herigennem deres vej til arbejdsmarkedet, mens andre må give op og søge førtidspension. Tilkendelse af førtidspension er i sig selv en tvetydig ting. På den ene side er tildelingen af førtidspension en afklaring af livssituationen, som fjerner den usikkerhed, som hele forløbet op til førtidspensioneringen er fyldt med. Tilkendelsen indebærer en sikring af fremtidig forsørgelse. Altså en god og tryg begivenhed. På den anden side: En elev fortalte mig engang, at det føltes ”som at få en dom,” da hun fik brevet med meddelelsen om, at hun nu var førtidspensionist. Det var en hård erkendelse at komme til. Når man i dag bliver førtidspensionist, er ”dommen” på livstid. Man har altså en fast livslang ydelse, men også en livssituation og et selvbillede, som de fleste vil glæde sig over – om muligt – at få ændret. Det er imidlertid svært at gennemføre en eventuel ændringsproces med revurdering, så den får de positive energier frem. Processen kommer meget let til at blive oplevet som mistænkeliggørelse og tvang. Det ligner problematikken med pisk og gulerod. SiDEn SiDSt I seneste nummer af <strong>Kofoeds</strong> Avis omtalte vi Ulla Boyes <strong>fil</strong>m, Kun med Hjertet, som handler om nuværende og tidligere elever på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>. Allerede inden premieren blev <strong>fil</strong>men modtaget med meget fine anmeldelser og som vinder af prisen som bedste dokumentar<strong>fil</strong>m på Odense Filmfestival. En revurdering vil få nogle førtidspensionister til at opleve deres ydelse som en almisse, de skal gøre sig fortjent til ved at have det dårligt. Sandsynligvis vil nogle i forbindelse med deres revurdering føle sig fristet til at gøre deres situation dårligere, end den reelt er, af frygt for at miste det, de har. Revurderingen vil således blive en ydmygende situation, som bestemt ikke vil bringe særligt mange tættere på arbejdsmarkedet. Kommer initiativet til en revurdering imidlertid fra folk selv, fordi de på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> eller andre steder har opdaget nye eller andre ressourcer hos sig selv, er situationen en anden. Så er folk selv aktive medspillere og parate til atter at sætte sig i førersædet på deres eget liv. Det moderne arbejdsmarked stiller store krav til effektivitet og kompetencer. Det er primært de dygtige, hurtige og effektive, der spørges efter. Men for øjeblikket har vi et gyldent øjeblik: Der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft på det hjemlige arbejdsmarked, også efter de knap så produktive. Derfor skal alle, der kan, selvfølgelig have chancen og støttes og motiveres til at komme over tærsklen til arbejdsmarked og selvforsørgelse. Den frugtbare metode består i at få guleroden til at blive synlig og dominerende i billedet. Pisken: mistænkeliggørelsen og tvangen giver alt for ofte bagslag. Det er en kunst at dosere midler og metoder rigtigt. Det gælder både menneskeligt og i forhold til at nedbryde de forhindringer, der er, på vejen til arbejdsmarkedet. Jens Aage Bjørkøe Forstander Kun med Hjertet vinder pris Fredag d. 5. september havde Kun med Hjertet så premiere i Filmhuset, og elever og medarbejdere fra skolen mødte talstærkt op. For dem, der ikke nåede at få billet til <strong>fil</strong>men, blev der arrangeret end særforestilling i Multihallen, så alle havde mulighed for at se Kun med Hjertet inden den fik premiere på DR2. foto: <strong>Kofoeds</strong> sKole REPORtAgE Af Karen Pedersen Foto: Karen Pedersen Zbigniew Sciana har kun været i Danmark i to døgn, men har allerede travet København tynd. ”Den første dag gik vi så meget, at jeg stadig er helt øm i benene,” smiler han. Sammen med to kolleger fra <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s søsterskole Barka i Poznan i Polen er Zbigniew i København for at hjælpe landsmænd, som er strandet på gaden her, tilbage til Polen. ”<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> kontaktede os, fordi de var bekymrede. Situationen med mange østeuropæere på gaden var ved at komme ud af kontrol. Der var stort behov for hjælp,” fortæller Ewa Sadowska, som er leder af Barkas projekt ”Østeuropæiske migranter på gaden”. De polske socialarbejdere skønner, at der er ca. 90 polske gadehjemløse i København. Dem vil de nu prøve at få kontakt til og hjælpe tilbage til Polen. I Poznan støtter Barka med behandling for et eventuelt misbrug og med hjælp til at blive integreret i samfundet igen via et socialt hjælpeprogram. De polakker, som har mulighed for at klare sig i Danmark, vil få hjælp til at finde arbejde og et sted at bo. Alarm fra storbyerne Med i kufferten har socialarbejderne erfaringer fra en lignende indsats i London og Dublin. Flere europæiske storbyer slår nemlig alarm over de mange østeuropæere, der strømmer til. Hjemløse og fattige fra de nye EU-lande i øst fylder i gadebilledet mange steder. En del ender på gaden som hjemløse og misbrugere. Uden ret til socialhjælp i det nye land. Indtil videre har de polske socialarbejdere hjulpet ca. 200 polakker fra London tilbage til Polen. Omkring halvdelen er blevet genforenet med deres familier, den anden halvdel får hjælp via Barka. Ewa Sadowska, Dagmara Walczyk og Zbigniew Sciana arbejder med base i <strong>Kofoeds</strong> Kælder på Kultorvet i København Hjælp til polske hjemløse Socialarbejdere fra <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s søsterskole Barka i Polen er på gaden i København. De er her for at hjælpe hjemløse landsmænd tilbage til Polen. Det handler om tillid De næste tre måneder er socialarbejderne så i København. Meget af arbejdet foregår på gaden, og her er Zbigniew i front, fortæller Ewa Sadowska: Det vigtigste er at vinde folks tillid. Det kan Zbigniew. Han kan dele sine erfaringer og fortælle om, hvordan han selv har været i en svær livssituation, er kommet videre og nu står for et projekt under Barka. Zbigniew uddyber: ”For 17 år siden fik jeg hjælp fra Barka til at komme ud at mit alkoholmisbrug. Det har ændret mit liv. I dag driver jeg et økologisk kooperativ sammen med 14 andre.” Men de næste tre måneder er Zbigniew altså i København. På de første to dage har han knyttet kontakt til tre hjemløse landsmænd. Arbejdet er finansieret af <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>. Gennem projektet håber skolen også at få mere viden om østeuropæernes vilkår i Danmark. 2 <strong>Kofoeds</strong> Avis | oktober 2008 <strong>Kofoeds</strong> Avis | oktober 2008 3