Teknisk Årsberetning 2007 - Odense Bys Museer - Odense Kommune

dysserne har nemlig bevaret rester af den oprindelige markoverflade fra stenalderen. På dette areal
kunne vi allerede ved en indledende undersøgelse forud for årets gravekampagne konstatere, at der
har været anlagt små bål, samt at der er blevet ofret lerkar.
Sidst, men ikke mindst skal gravanlæggene dateres indbyrdes. Er anlæggene samtidige eller anlagt
med flere hundrede års mellemrum? De ens dimensioner og orientering peger på samtidighed, mens
grundlæggende forskelle i selve konstruktionerne og opbygningen af gravkamre indikerer det modsatte.
Dysserne er opført i perioden 3.500-3.200 f.Kr. Meget tyder dog på, at der også senere er foregået
begravelser og ritualer ved gravanlæggene. Ved den indledende jordafrømning blev der fundet såvel
keramik som økser og mejsler, der dateres til senere perioder, nemlig århundrederne omkring 2.700
f.Kr.
Som led i den omfattende udgravning af langdysserne er der, foruden medarbejdere fra Odense Bys
Museer, nedsat et ekspertudvalg bestående af tre repræsentanter fra Kulturarvsstyrelsen og danske
museer. Udvalgets medlemmer skal, i samarbejde med museets arkæologer, sikre, at dette imponerende
fortidsminde udgraves og dokumenteres med skyldig hensyntagen til al aktuel forskning og
viden på området. Dysserne skal nemlig fravristes så mange hemmeligheder som muligt, før de
bortgraves!
En skålsten fra Helnæs
På en spadseretur langs strandkanten ved Skaghorn på den nordvestlige del af Helnæs opdagede
Kurt Christensen, Ebberup, en juledag 2006 en såkaldt skålsten. Den lå væltet ned fra markens
muldjord på toppen af skrænten som følge af havets kysterosion. Tidligere fund på dette sted bekræfter,
at der under marken findes spor fra en bronzealderboplads. Skålstenen, som sandsynligvis
er fra bronzealderen (1800-500 f.Kr.), er ca. 64 x 45 cm med 40 indhuggede skålgruber – 2-3 cm
brede og 0,5 cm dybe gruber – fortrinsvist placeret på to let buede rækker over hinanden og herover
umiddelbart mere tilfældigt spredt mod stenens let spidsformede top.
Der er registreret omkring 1000 skålsten i Danmark, heraf tegner Fyn sig for over 80 fund. Tolkningen
af skålstenene er blevet ivrigt diskuteret gennem årene, og med rette, da skålgruben er den absolut
hyppigst benyttede indhugning i sten. Skålgruberne optræder således ofte på helleristningsstenene
som en integreret del af ristningsmotiver som skibe, menneskehoveder og hjulkors (soltegnet).
Ligeledes ses bl.a. streger, buer, spiraler, håndmotiver, fodsåler, mennesker med økser, mennesker
med lurer, bonden, der pløjer og sår m.fl. Gruben er i store dele af verden kendt som et religiøst
symbol på kvindens køn og derfor tolket som et frugtbarhedssymbol. Ligeledes er grupperinger af
skålgruber på enkelte helleristningssten tolket som gengivelser af stjernebilleder som eksempelvis
Cassiopeia, Lille- og Storebjørn og Orion. Rækker af skålgruber er i den forbindelse tolket som en
gengivelse af mælkevejen. Gruben kan heller ikke udelukkes at afspejle en slags kalender, en markering
af, at endnu en årscyklus er omme. Måske symboliserer gruben selve solen, eksempelvis
solens vandring over himlen på forskellige tider af året.
De to nederste skålstensrækker på Helnæsstenen, som har et let buet forløb, leder hen imod en tolkning,
der ikke har med frugtbarhedssymboler eller stjernehimlen at gøre, men nærmere et fra helleristningsstenene
velkendt motiv, nemlig skibet. I så fald for første gang udtrykt alene ved hjælp af
skålgruber. Tolkningen kan være forkert, og man kan med rette spørge, hvad de resterende skålgruber
så betyder? Et nok så vigtigt spørgsmål i den forbindelse er også, om de 40 skålgruber er skabt
samtidigt eller over flere, ja måske mange, år.
Spørgsmålene er mange, og fantasien har frit spil. Ingen har nemlig endnu knækket skålstenenes og
skålgrubernes ”kode”!
Stormandens hengemte skat
I løbet af sommeren og efteråret foretog museet en større undersøgelse ved Fraugde Kærby i Odenses
østlige udkant. Udgravningen frembragte en samling af 3-4 gårdtomter, der dateres til ca. 500
4