Morten og skibene - ADHD: Foreningen

nummer 1 | februar 2011 | ADHD-foreningen
Morten og skibene
Læs om én mand, der har gjort
en stor forskel for mange!
Side 4-5
Skal vi have en
folkeskole uden børn?
Side 30-31
Kugledyne kan reducere
søvnproblemer
Side 24-26
Ny medlemsside, info om
sommerlejr m.m.
Side 21

ANNONCER

LEDEREN
ANNONCETEGNING
Dansk Blad Service ApS
Vestergade 11 A, Postboks 16,
5540 Ullerslev, tlf. 70 70 12 25
kl. 08.30-12.00 og 12.30-15.00
info@danskbladservice.dk
– hvortil alle spørgsmål vedr.
annoncer bedes rettet
UDGIVET AF
ADHD-foreningen
Rugårdsvej 101 . 5000 Odense C
Tlf.: 70 21 50 55 . Fax: 63 13 42 60
E-mail: info@adhd.dk . www.adhd.dk
KONTORTID:
Mandag 10-15 - Tirsdag 11-15 - Onsdag lukket -
Torsdag 10-15 - Fredag 10-15
RÅDGIVNING:
Telefon: Socialrådgiver Lotte Baun mandage og
onsdage kl. 16-18 på tlf. 53 11 21 68
FORMANDSKAB
Formand Jette Myglegaard
E-mail: formanden@adhd.dk
Næstformand Jan Høj Sørensen
E-mail: jhs@adhd.dk
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Anne Worning
DAGLIG REDAKTØR
Mads Peder Nordbo
Redaktionen modtager gerne artikler til bladet
på mail: mpn@adhd.dk
Artiklerne i bladet står for forfatternes egen
regning og udtrykker ikke nødvendigvis
redaktionens eller foreningens holdning.
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere
i indsendt materiale og til at publicere
udvalgte artikler på ADHD-foreningens hjemmeside:
www.adhd.dk
TRYK
Glumsø Bogtrykkeri A/S
ISSN 1604-1186
Oplag: 7000
DEADLINE for blad nr. 2/2011
17. marts 2011.
Udkommer april.
ADHD STÅR FOR
Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
Diagnosen findes i det amerikanske
diagnosesystem DSM-IV. ADHD
indebærer, at der er afvigelser inden
for områderne opmærksomhed, aktivitet
og impulsivitet.
Informationer om foreningen –
se side 45.
Forsidefoto:
The power of one
nummer 1 | februar 2011 | ADHD-foreningen
Morten og skibene
Læs om én mand, der har gjort
en stor forskel for mange!
Side 4-5
Skal vi have en
folkeskole uden børn?
Side 30-31
Kugledyne kan reducere
søvnproblemer
Side 24-26
Ny medlemsside, info om
sommerlejr m.m.
Side 21
Jette Myglegaard,
formand
En organisation i forandring
Vi skal i ADHD-foreningen hele tiden blive bedre til at efterkomme de behov, der
er hos vores medlemmer. De behov der gør, vi bliver attraktive for nye medlemmer.
Ungegruppen og dens vanskeligheder fylder rigtig meget, når ADHD er en
del af hverdagen. Vi kan helt sikkert blive bedre til at nå denne målgruppe på
dens egne præmisser og dermed medvirke til at give rammer og redskaber til
at løse nogle af de mange problemstillinger det medfører at leve med ADHD
som ung. Skal vi indføre gratis selvstændigt medlemskab af ADHD-foreningen
for unge under 20 år? Og hvad med at gøre første års medlemskab gratis for
unge under 25 år? Klik ind på bloggen og giv dit bidrag til debatten om ADHDforeningen
i 2012.
Interview med Jeanette på 17 år (vision for ADHD-foreningen år 2012)
”Da jeg fi k at vide, at jeg havde ADHD, tænkte jeg bare SHIT – det er der bare ikke
nogen, der skal vide! Hele mit liv har jeg bare været anderledes. Blevet beskyldt
for ikke at høre efter, ikke at deltage, eller ikke at vise hensyn til de andre børn,
og jeg har ikke kunnet fi nde ud af at være veninde eller kæreste. Og skulle jeg så
til at bruge en diagnose som undskyldning? Aldrig i livet. Så hellere mærkelig.
Det ved jeg, hvordan er.
En dag så jeg et link på Facebook. Selvom jeg ikke rigtig ville, kom jeg til at
kigge lidt på gruppen og fandt ud af, at der var en henvisning til et site for UNGE
med ADHD. Jeg blev hurtigt nysgerrig. På sitet var der nogle helt almindelige
unge, som sagde, de havde ADHD. De sagde alle, at de i starten ikke helt kunne
forstå, hvad det var, men at de efterhånden var blevet bedre til at forstå, hvad
ADHD er for noget. En af dem var i gang med en uddannelse til kosmetolog eller
kosmetiker, som det rigtigt hedder. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig, men
jeg har altid tænkt, jeg var for mærkelig eller for dum til at blive det.
Joan forklarede, at der var en UU-vejleder i hendes kommune, som vidste noget
om ADHD. Han kunne hjælpe hende med at få taget det fag, som hun manglede
for at komme ind på uddannelsen. Bagefter hjalp UU-vejlederen med at få
talt med den skole, Joan skulle gå på og sørgede for, hun fi k specialpædagogisk
støtte og at lærerne fi k lidt at vide om, hvordan det kunne være, at Joan nogen
gange ikke kunne koncentre sig. Det går rigtig godt for Joan her ét år henne i
uddannelsen og hun scorer faktisk topkarakterer i næsten alle fag, selvom hun
opfattede sig selv som dum i folkeskolen.
Lokalgruppen af UNGE med ADHD, som Joan fortalte om, er super. Her kan
man starte med at skrive med andre. Man kan også bede om at blive kontaktet
af en frivillig-ung som kan hjælpe en med at mødes med de andre på en café,
hvis man har lyst. Joan fortæller, at i hendes lokalgruppe i Skanderborg har det
været fedt bare at snakke med andre om, hvordan det er at have ADHD, og hun
har fundet ud af, at hendes syge humor deles af mange andre med ADHD. Hun
har også fået hjælp til at fi nde ud af, hvem der kan hjælpe med hvad, både hvad
angår job, fritidstilbud, bolig og uddannelse. I dag er Joan en af dem i gruppen,
der ved mest og hjælper de nye. Vi må stå sammen og hjælpe hinanden – os der
forstår hinanden”, som Joan siger.
Ville det ikke være en god ide med lokalgrupper, på hjemmeside for UNGE
med ADHD? Skulle der være frivillig-unge? og hvad med medlemskab?
I N D H O L D S F O R T E G N E L S E
The power of one ............................................................4
Vores børn er vores fremtid ...................................6
Adam, mesterskytte med ADHD ........................9
ADHD-foreningens Temadag .............................11
På trods af ADHD ..........................................................13
Et ægte ADHD-hjerte ................................................15
Nyt medlem af
ADHD-foreningens hovedbestyrelse ...........17
Direktørens klumme ..................................................19
Blandede bolcher ..........................................................21
Besøg ADHD-foreningens onlinebutik .......23
Forskere dokumenterer
kugledynenes effekt ..................................................24
Børn med handicap betaler prisen .................27
Gud mildner luften for de klippede får.......29
En bedre folkeskole uden børn? .......................30
GUU/GUA ............................................................................33
Lokalafdelinger ...............................................................35
ADHD-foreningen ........................................................45
3

4 THE POWER OF ONE
The power of one
af Camilla Lydiksen
At give med hjertet
Nogle gange er det den enkelte, der gør en
forskel, den enkelte, der virkelig betyder
noget, og det kan man i høj grad sige, er tilfældet
med Morten Aalykke fra Lindøværftet.
Værftet sender det sidste skib til søs i
2012 og lukker derefter helt ned. Derfor er
det en trist tid for mange af de ansatte på
værftet. Men til trods for, at der er tale om
en stor gruppe af mennesker, der er i krise,
hvad angår identitet, arbejdsliv og sammenhold,
er der stadig overskud til at dele ud af
hjerteblodet.
Det fik ADHD-foreningen at mærke, da vi
for nylig modtog en fantastisk donation til
ADHD-sagen på godt en million kroner fra
Fællesklubben på Lindøværftet. En donation,
der fik os til at spærre øjnene op og besøge
manden, der muliggjorde det.
På værftet
1221 tager imod os ved Lindøværftets porte,
som i årtier har taget imod mænd og kvinder
i blåt arbejdstøj. 1221 er skibsbygger. Han
har i 30 år været synonym med nummeret
1221 og har i al den tid haft sin daglige gang
på Lindøværftet.
Det var en splittet glæde at gå rundt på
det store, tomme værft, som engang summede
af aktivitet i hver en krog. Nu bliver
der mere og mere dødt på de store arealer.
Det skærer lidt i hjertet at tale med de medarbejdere,
jeg mødte. Alle ved, at de i løbet
af ganske få måneder ikke længere er en
del af denne arbejdsplads. En arbejdsplads
som de har kæmpet for, værnet om og er
stolte af. Et sted, hvor de sammen har bygget
verdens største skibe, og selv her kort før
tæppefald hørte jeg ordene: ”vi har verdens
bedste arbejdsplads”.
ADHD-sagen på dagsorden
Historien starter faktisk allerede i august,
hvor skibsbygger Morten Aalykke valgte at
gå aktivt ind i kampen for ADHD-sagen. I
forbindelse med den annoncerede lukning af
Lindøværftet i 2012, skal Fællesklubben lukkes
ned. Fællesklubben bestod i august af ca.
1700 medarbejdere fordelt på 13 forskellige
faggrupper. Klubben råder blandt andet over
en del sommerhuse, og det er demokratisk
besluttet at midlerne fra salget af disse skal
doneres væk til velgørende formål.
Kamptøjet
”På min cykel hjem fra endnu en dag på værftet
faldt mine tanker på ADHD-sagen. Jeg
spurgte derfor min kone til råds om, hvorvidt
det var relevant og betydningsfuldt at bringe
ADHD-foreningen i spil ved generalforsamlingen.
Svaret var et rungende ja. Jeg drøftede
også sagen med en ven af familien, som i
det daglige arbejder med unge med ADHD.
Hendes fortællinger om hvordan ADHDforeningen
bidrager meningsfyldt til deres
arbejde med ADHD bekræftede mig i tanken.
Mit valg var nu klart og kamptøjet skulle ud
af skabet. Dertil kommer selvfølgeligt også,
at Lindø igennem de mange år, jeg har været
der, haft både unge og voksne ansat med
ADHD. På min arbejdsplads har der altid været
plads til dem, og det har altid været muligt at
finde det rigtige til dem, så de kunne indgå i
arbejdet på en optimal måde. Og her kommer
også sammenholdet ind, fordi vi passer godt
på hinanden og holder sammen. Derfor lærer

THE POWER OF ONE
man hurtigt vigtigheden af at dukke op på
arbejde hver dag og bidrage i processen – vi
er nemlig et hold.” Siger Morten meget rammende
om hele sagen.
ADHD på dagsordenen
Men det skulle vise sig ikke at være helt nemt
for skibsbyggeren, for ADHD var egentligt
ikke sat på dagsordenen for generalforsamlingen.
Så efter mange timers forberedelse
sammen med ADHD-foreningen, valgte Morten
selv at indstille ADHD-foreningen. Midt
under den svære generalforsamlingen trådte
Morten Aalykke frem og fremlagde ADHDsagen
ud fra egne ord og oplevelser, men
samtidigt med et fokus på, hvordan ADHD
berører os alle, og at vi alle har et ansvar for
at støtte mennesker med udfordringer.
De afsluttende ord fra Mortens tale på
generalforsamlingen lød sådan her: ”De
160.000 mennesker med ADHD kan hjælpes
og vores støtte kan gøre en synlig forskel.
En indsats vi alle vil kunne se tydeligt på Fyn,
når vores donation har støttet børn med et
særligt behov for hjælp igennem et helt liv.”
Ordene gav genklang i rummet og gav
mening for Fællesklubbens medlemmer.
Så stor mening, at der under afstemningen
blev tildelt ADHD så mange stemmer, at vi
blev en af de heldige modtagere. For Morten
var dette, hvad han selv kalder et af livets
store udfordringer - det at rejse sig i en stor
forsamling og tale for en sag, som han selv
troede på.
Pengene og livet
Morten Aalykkes handling betyder helt konkret
for ADHD-foreningen, at vi vil modtage
en donation på godt en million kroner. Pengene
vil blive bragt i spil inden for beskæftigelses-
og arbejdsmarkedsområdet for
unge med ADHD. Vi vil løbende holde vores
medlemmer opdateret.
ADHD-foreningen formand Jette Myglegaard
udtaler: ”Jeg har lovet de generøse
medarbejdere, at vi i ADHD-foreningen vil
forsøge at skabe en lille bøje, som kan stå i
krateret efter Lindø. En bøje der skal beskæftige
sig med arbejdsliv for de mange mennesker,
der har allersværest ved at undvære
Lindø, der i kraft af sin rummelighed, sine
typer af arbejdsopgaver og sin størrelse på
fornemste vis har givet en reel arbejdsidentitet
til mennesker, der vil have det svært
mange andre steder.
Der er ingen tvivl om, at Lindøværftet vil
blive savnet. Både på Fyn og i resten af landet.
”Her kan man vise, at man dur til noget,
hvis man kan bestille noget, og man er ikke
bange for at spørge, hvis der er noget, man
ikke forstår,” lød det fra kvinder og mænd
i blåt arbejdstøj. De var kede af det, men
mest stolte. Stolte over at have været med
i en epoke i dansk erhvervsliv, der nu er slut.
De arbejdspladser kommer ikke igen, men
medarbejderne har alligevel i deres afmagt
og sorg bibeholdt deres sociale fællesskab
og enedes om at give deres midler til nogen,
som kan arbejde for de, der har særlige vanskeligheder
i livet”.
1221 – et stort tak til dig og hele Fællesklubben.
Jeres støtte kommer til at gøre en
synlig forskel for unge voksne med ADHD.
Vi ønsker alle i Fællesklubben et velfortjent
held og lykke i fremtiden.
”Det føles godt, at være den direkte
årsag til donationen, men jeg vil se pengene
arbejde. Så de skal i jeres hænder,
før jeg mener, jeg har gjort en forskel.”
Morten Aalykke
Lindø: Odense Staalskibsværft blev
grundlagt 1918 af skibsreder A.P. Møller.
Det sidste skib sejler ud af dokken i
2012, og derefter står 2.500 medarbejdere
uden job. Ifølge værftets fællestillidsmand,
Per Andersen, kan Danmark
derefter vinke farvel til en stolt tradition
som søfartsnation med eget værft.
Se mere på www.lindø.dk
5

6 VORES BØRN ER VORES FREMTID
Vores børn er
vores fremtid

VORES BØRN ER VORES FREMTID
Af Marna Olsen, journalist
Alle børn bør betragtes som ressourcer og
som investeringer i fremtiden - også de børn,
der ikke kan eller vil indpasse sig i samfundets
prædefinerede og ofte snævre kasser. Mange
børn med ADHD kan ikke koncentrere sig
i længere tid ad gangen siddende stille på
en traditionel skolebænk. Det er hele eksistensgrundlaget
for Fjordskolen i Holbæk,
der forsøger at vende sine elevers nederlag
til succes.
Mennesker er i høj grad sociale væsner.
Vi har alle brug for varme og omsorgsfulde
personer omkring os, der giver os feedback
og anerkendelse. For mange børn med ADHD
er hverdagen i forvejen svær, og her er det
ekstra vigtigt med de gode personlige relationer.
På Fjordskolen, der er et dagbehandlingstilbud
for børn med indlærings- og
adfærdsvanskeligheder, vægtes arbejdet med
relationerne højt - relationerne indbyrdes
mellem børnene, mellem børnene og deres
familier, mellem børnene og pædagogerne
og ikke mindst mellem pædagogerne og
familierne.
De gode relationer
”Hvis børn ikke trives og har gode relationer
til folk omkring sig, bliver deres hverdag
mere eller mindre præget af nederlag og
tristhed”, siger Ingvald á Kamarinum, stifter
og skoleleder af Fjordskolen, der siden 2001
har undervist børn, som ikke kan indgå i et
traditionelt skolemiljø. Fjordskolen hører til
i Holbæk og Lejre og har 18 elever, hvoraf
cirka halvdelen har en diagnose.
”Vi ved, hvor meget familierelationerne
betyder for børnene og deres trivsel. Er der
kaos i familien, er der kaos i barnet. Derfor
er det at holde en aktiv og positiv kontakt
til familierne en stor del af vores arbejde. Vi
gør meget ud af at rådgive og fortælle både
børnene og deres familier, om hvad der går
godt, og hvad de er gode til”, fortæller den
Pædagogen Linda styrer.
målrettede færing, der selv fik konstateret
ADHD i en voksen alder.
Trods Ingvalds færøske gener er der ingen
accent at lure i hans tale. Han voksede nemlig
op i København med en alkohol- og pillemisbruger
som mor. I en alder af 13 år havde
Ingvald oplevet at bo på tre forskellige børnehjem
og hos to plejefamilier. Skolebænken
bagerst i klasselokalet, der var forbeholdt ’de
ustyrlige drenge’, var Ingvalds faste plads.
Men da en af hans utallige ’papfædre’ skød
sig selv uden for hjemmets hoveddør, blev
den unge knægt sendt til Færøerne for at bo
hos sin mormor. Det varede ikke længe, før
han stak til søs. Ingvalds modgang fik ham
efterhånden til at vælge en levevej, hvor han
kunne være med til at skabe en positiv fremtid
for de såkaldte ’problembørn’.
”Børn bliver, hvad de får”
”Derfor”, siger Ingvald, ”giver vi vores elever
omsorg og kærlighed - på en fast måde selvfølgelig.
De skal kunne mærke, at vi kan lide
7
➠

8 VORES BØRN ER VORES FREMTID
dem, og at de kommer på første række alle
sammen. Det er jo vigtigt, at de ser lyset for
enden af tunnelen uden et modkørende tog.”
Som fast morgenrutine på Fjordskolen
får alle elever en varm krammer, hvorefter
de ved morgenbordet sludrer om, hvad der
rører sig lige nu, både i børnenes liv og i det
omgivende samfund. Siden begynder første
time på skoleskemaet, som er præget af
fysiske aktiviteter som svømning, vandski og
sejlads, når vejret tillader det.
”Det at gå i skole skal ikke være et nederlag,
men en succes. Børnene skal føle, at de er
en ressource og ikke en byrde”, siger Ingvald
med en fast stemme. Han er ikke et sekund i
tvivl om den positive virkning af Fjordskolens
metode, når han fortsætter: ”De børn, vi har
på skolen, er glade børn. De møder op med
et smil om morgenen, de er glade for at gå i
skole, har ingen sygedage, og så er de motiverede
for at modtage undervisning.” Desuden
oplever Ingvald, at de fleste af hans elever
er i stand til at gå ind i en dialog omkring
Læs mere om Fjordskolen på www.fjordskolen.com
de konflikter, der opstår, i
stedet for at ty til vold. Og
det, mener han, hænger
tæt sammen med relationen
mellem eleverne og
pædagogerne.
En fremtidsinvestering
Glade og selvsikre børn,
der føler sig vellidt, har
selvsagt en mere positiv
fremtid end triste børn
uden tillid til egne evner.
Undersøgelser viser, at
ADHD-ramte har større risiko end andre for
at ende ud i misbrug og kriminalitet, og at en
stor del af fæng sels indsatte har symptomer
på ADHD.
”Det er dyrt at spare penge på dette
område. Hvis vi ikke investerer i disse børn,
mens de er børn vel at mærke, ender vi med
ulykkelige og uproduktive voksne, der koster
samfundet dyrt. Hvis vi derimod sørger for
en god skolegang og en positiv udvikling
for børnene, vil de bidrage til samfundet og
være med til at skabe en positiv fremtid”,
konstaterer Ingvald.
De fleste af billederne er taget på sejlbåden
Sirius, som sejles med hold på 6-8 børn på
daglig basis i sommerhalvåret mellem 1. april
og 1. oktober.

ADAM, MESTERSKYTTE MED ADHD
Adam, mesterskytte med ADHD
Af Kenneth Lerbech
Adam Lerbech er 10 år gammel og blev udredt
for ADHD som 5-årig. Han begyndte som de
fleste andre i en almindelig folkeskoleklasse,
men der måtte Adam og hans forældre efter
nogle års problemer se i øjnene, at lærerne
på skolen ikke havde resurserne til at imødekomme
hans specielle behov. For 1½ år siden
skiftede Adam derfor til en specialklasse på
Brøndbyvester skole i Brøndby. Brøndbyvester
skole er også en folkeskole, men her har
de en ADHD-linie for alle årgangene - opdelt
i niveau.
Efter skiftet har Adam fået det bedre, og
da han i september 2008 startede som skytte
i Rødovre skytteforening, fik han allerede i
sin første sæson 6 pokaler med hjem. Han
deltog i alle discipliner, luftpistol, luftriffel
og salonriffel og hentede fire 2. pladser samt
to 5. pladser.
I sæsonen 2009/2010 koncentrerede han
sig udelukkende om luftriffel og salonriffel,
og det resulterede i 2 x klubmesterskaber i
hans gruppe. Både Adam og hans forældre
er sikre på, at både skoleskiftet og sporten
har hjulpet Adam meget. Det har kort sagt
givet en anden og bedre ro.
I skytteforeningen har Adams forældre
været åbne omkring udfordringerne i hverdagen,
og han har en fast bane og samme riffel,
når han møder op til træning hver torsdag
aften. Det har gjort tingene nemmere og
justeringer undgås, således at hans skyde-
træning går lettere. Adam har altid den ene
af sine forældre med, som oftest hans far,
som coach og motivator, for der kan opstå
lidt uro, når mange skytter samles i lokalet.
Adam er let afledelig, men holder fokus, når
han bliver motiveret.
9

ANNONCER

ADHD-FORENINGENS TEMADAG
ADHD-foreningens TEMADAG
Kursus: 44 - 11 Kognitiv
adfærdsterapi og ADHD
Forældrekursus for forældre til børn med
ADHD fra 8-18 år
Tid: Lørdag den 2. april 2011 kl. 10-16
Sted: Hotel Scandic Bygholm Park
Schüttesvej 6
8700 Horsens
Tlf: 75 62 23 33
Email: horsens@scandichotels.com
Formål og indhold
Kognitiv adfærdsterapi er en metode, man
kan bruge til justering og nuancering af uhensigtsmæssig
adfærd. Kurset giver forældrene
indsigt i denne metode, for at de kan blive
be-vidste om, hvilke elementer, der spiller ind
i den adfærd, man ønsker at ændre.
Program for dagen
Kl. 10.00 –10.15: Præsentation og kaffe/te
med rundstykker
Kl. 10.15 –11.15: Hvad er kognitiv adfærdsterapi?
Kl. 11.15 – 11.30: Pause
Kl. 11.30 – 12.30: Hvordan kan kognitiv
adfærdsterapi bruges?
Kl. 12.30 – 13.15: Frokost
Kl. 13.15 – 14.15: Redskaber til anvendelse
af kognitiv adfærdsterapi
Kl. 14.15 – 14.45: Gruppearbejde
Kl. 14.45 – 15.00: Pause - kaffe/te og kage
Kl. 15.00 – 15.50: Diskussion og opsamling
Kl. 15.50 - 16.00: Farvel og tak for i dag
Underviser:
Hamid Bakhsh, psykolog, sygeplejerske.
Hamid har speciale i ADHD og psykopatologi.
Han har gennemført en 2årig uddannelse i
kognitiv terapi.
Arbejder bl.a. med udredning og behandling
af ADHD, angst og depression, samt stress
og kriser.
Han underviser og holder foredrag i Danmark
og udlandet om ADHD.
Har 2 børn der er diagnosticerede med ADHD.
Arr.: ADHD-foreningen, Rugårdsvej 101,
5000 Odense C, tlf. 7021 5055, www.adhd.
dk, e:info@adhd.dk
11

ANNONCER

”Sørg for at have et godt
bagland, som kan hjælpe,
når du får problemer på grund
af din ADHD.”
Per, 22 år og tømrer
PÅ TRODS
AF ADHD…
… har Per på 22 år lige bestået svendeprøven som tømrer med ros og
har fået skolens udmærkelse: Den Gyldne Hammer. Koncentrationsbesvær
og problemer med at strukturere og overskue opgaver spænder
ben for mange unge med ADHD, når de vil tage en uddannelse.
Per var lige ved at opgive, fordi hans læreplads ikke tog hensyn til
hans ADHD. Med familiens hjælp fandt han dog en ny læreplads, hvor
der var rum(melighed) til ham. Han er stolt af i sin fritid at have bygget
en offentlig skatebane.
keskole,
men brugte det meste af tiden på at lære at sidde stille på
kontoret.
ADHD-FORENINGEN
ADHD-foreningen arbejder for at sprede viden om ADHD og derigennem forbedre vilkårene
for mennesker med ADHD og deres pårørende. Fokusområderne er blandt andre at bidrage
til reel viden om behandling og forebyggelse og at kæmpe politisk, for at mennesker med
ADHD får den hjælp, de har ret til.
OM ADHD
Kernesymptomerne på ADHD er opmærksomhedsforstyrrelse, impulsivitet og hyperaktivitet,
holdet
til andre mennesker.
Eksperter anslår, at 3-6 % af danskerne har ADHD.

ANNONCER

ET ÆGTE ADHD-HJERTE
Et ægte ADHD-hjerte
ADHD-foreningens nye smykke, ADHD-hjertet, kan nu købes på adhd.dk
Rummelighed er at have plads til alle. Lykke er at føle sig hjemme i sit liv.
Frihed er at have alle muligheder. Det hele liv har rummelighed, lykke og frihed.
Pas på det og brug det med omtanke.
Luk dit ADHD-hjerte op. Find tre vedhæng og en 20 cm. sølvkæde. Sæt vedhængene
på ADHD-hjertet eller på kæden og lad den sno sig om din ankel, hals eller dit håndled.
Du bestemmer selv over dit ADHD-hjerte.
En stor tak til Lykke May og PILGRIM.
Vi hylder alle dem, der gør en indsats for ADHD. Det er jer, der gør forskellen.
Hjertelig hilsen
160.000 mennesker med ADHD & ADHD-foreningen
15

ANNONCER

NYT MEDLEM AF ADHD-FORENINGENS HOVEDBESTYRELSE
Nyt medlem af ADHD-foreningens hovedbestyrelse
Hvem er Anne Marie Geisler Andersen
Jeg hedder Anne Marie Geisler Andersen
og er 29 år. Siden september 2009 har jeg
været medlem af Folketinget for Radikale
Venstre. Da jeg først og fremmest brænder
for at gøre en forskel for de socialt udsatte
og ikke mindst for mennesker med psykisk
sygdom, er jeg meget tilfreds med at fungere
som social-, handicap- og psykiatriordfører.
Ved siden af mit arbejde i Folketinget
er jeg med i en foredragsgruppe under det
Sociale Netværk. Herigennem tager jeg ud
og holder foredrag om det at være psykisk
sårbar. Hidtil har mine oplæg omhandlet
stress og depression. Men da jeg i efteråret
2010 fik konstateret ADHD og formentlig
også har noget OCD, vil jeg fremadrettet
inkludere dette i mine foredrag.
Ikke mindst pga. min psykiske sårbarhed
løber jeg meget. I sommeren 2010 løb jeg
mit første 24-timersløb, hvilket resulterede
i en plads på det danske landshold i ultraløb.
For tiden bruger jeg derfor også en del tid
på at træne frem mod det næste store løb.
Før jeg kom i Folketinget læste jeg statskundskab
på Københavns Universitet og
mangler kun specialet. Derudover har jeg
bl.a. været studievejleder på statskundskab
samt studentermedhjælper hos Dansk Socialrådgiverforening.
Visioner for arbejdet i bestyrelsen
Blandt mine vigtigste visioner på området er
at skabe større åbenhed omkring det at have
en psykisk lidelse eller et psykisk handicap.
At området er så tabubelagt betyder, at ikke
alle søger eller får hjælp, når de har brug
for det. Den manglende åbenhed kan også
stå i vejen for den støtte, som den enkeltes
pårørende kan udgøre.
Psykiatrien skal sikres permanente bevillinger
på finansloven, og der skal gælde
samme behandlingsgaranti som i det øvrige
sundhedsvæsen. Det kan ikke være rigtigt, at
man skal vente dobbelt så længe, blot fordi
man har ondt i sindet frem for i kroppen.
Psykiske lidelser skal ligestilles med fysiske
lidelser.
En opprioritering af den psykiatriske indsats
kræver, at der er hænder nok. For at
imødegå manglen på psykiatere, skal vi ikke
kun gøre en indsats for at rekruttere flere til
dette område. Vi skal også blive bedre til at
inddrage andre faggrupper som fx psykologer
i den psykiatriske indsats.
Jeg er af den overbevisning, at langt de
fleste kan få et godt liv på trods af eller måske
ligefrem i kraft af deres lidelse. Nok er ADHD
et livslangt handicap, men ved hjælp af bedre
muligheder for kognitiv terapi, psykoedukation
og mentorordninger tror jeg, at man
kan nå rigtig langt. Hvis man får den rette
støtte, kan ADHD’en på nogle områder måske
ligefrem blive en styrke.
For at få den rette støtte, er det nødvendigt
at mennesker med ADHD identificeres
så tidligt som muligt. De voksne, som omgiver
børn og unge i det daglige, det være
sig lærere og pædagoger m.fl., skal klædes
bedre på til at spotte børn med begyndende
problemer.
Dernæst er det vigtigt, at vi får skabt et
rummeligt samfund, hvor der er plads til
alle. Som mennesker har vi forskellige forudsætninger,
og det skal der tages højde
for, ikke mindst i uddannelsessystemet og
på arbejdsmarkedet. Eksempelvis er det ikke
alle, der fungerer med åbne kontorlandskaber,
projektarbejde, fleksible arbejdstider og
uklare målsætninger.
Sidst er det utrolig vigtigt at inddrage og
støtte de pårørende. Der skal skabes uddan-
nelsesforløb, som ruster de pårørende til at
mestre et hverdagsliv med ADHD. Ligeledes
skal forældre til et barn med ADHD have
den nødvendige hjælp og rådgivning til på
bedste vis at kunne varetage den svære forældrerolle.
Dette kan ske via forældretræning,
opbygning af netværksaktiviteter mv.
Jeg ser meget frem til at påbegynde
arbejdet i ADHD-foreningens bestyrelse.
Ikke mindst til at blive klogere på området
og være med til at imødegå de udfordringer,
vi står over for.
Bedste hilsener
Anne Marie Geisler Andersen
Anne Marie Geisler Andersen
Medlem af Folketinget
Socialordfører, samt ordfører for psykiatri
og handicap
Tlf: 33 37 47 20
www.radikale.dk/annemarie
Radikale Venstre
Christiansborg, 1240 København K.
www.radikale.dk
Tag ansvar. Støt vores valgfond.
www.radikale.dk/valgfond
17

ANNONCER

DIREKTØRENS KLUMME
Direktør Anne Worning
Foto: Søren Thomassen
Direktørens klumme
”Hun orker ikke tale med dig i dag”
En ung mand med ADHD bad i telefonen om
at komme til at tale med sin sagsbehandler.
Det svar, sekretæren gav ham var: ”Hun orker
ikke tale med dig i dag”. Socialrådgiveren
havde tilsyneladende haft så mange svære
samtaler med vores unge ven, at hun var blevet
træt af det. Hun orkede det ikke! Derfor
fik han ikke kontakt i den konkrete situation.
Historien blev fortalt til mig af en bekendt,
som er direktør i social- og beskæftigelsesforvaltningen
i en kommune. Historien handlede
om en af hans medarbejdere og faldt i en
samtale om, hvordan kommunerne håndterer
de mange familier og voksne med ADHD, der
har brug for støtte og hjælp fra handicapafdelingen,
familieafdelingen, jobcentret og
andre kommunale forvaltninger. Mennesker
med ADHD er nok ikke drømmeklienter for
kommunernes ansatte. De henvender sig
ofte, er måske brokkende og aggressive,
ansøger om ting, sagsbehandlerne ikke kan
godkende, glemmer aftaler og de opgaver,
de er forpligtede til efter loven.
Samspillet mellem mennesker med ADHD
og sagsbehandlere i kommunerne risikerer let
at ende i en ond spiral, hvor alle bliver tabere.
Mennesker med ADHD får ikke den hjælp, de
har brug for. Sagsbehandlerne føler sig magtesløse
og uprofessionelle. Der tabes meget
i de situationer, særlig for den svageste part,
nemlig de mennesker med ADHD, som har
behov for kommunens ydelser.
Også vores egne medlemmer har stærke
og ofte negative oplevelser i kontakten med
kommunerne: ”De skide socialrådgivere, de
tænker bare på penge. Hvor vi som forældre
tænker på barnets trivsel… Vi kunne ikke få
tid til en samtale, hvis vi bad om det. Jeg synes
jo det er hendes opgave at fortælle mig om
mulighederne. Det hele er skide lukket. De
skjuler ting. De er ikke oprigtige. Og de taler
altid om hvad ting koster… En socialrådgiver
må fortælle folk hvad de har ret til.”Sådan
udtalte en af interviewfamilierne i ADHDforeningens
bog ”Familieliv med ADHD”.
For et stykke tid siden talte jeg med et
medlem om, hvordan hun skulle tilrettelægge
et møde med en sagsbehandler. I samtalen
gik det op for mig, hvor meget taktik og
teknik, der kunne forbedres for ikke at skabe
modstand i samarbejdet med kommunen.
Hun havde som medlem behov for at lære at
håndtere kontakten med kommunen.
Samspil skabes af to parter. Sagsbehandleren
og den familie/voksne, der lever med
ADHD. Ansvaret for en god kommunikation
kan ikke tillægges den ene part alene. Hvor
sagsbehandlerne lærer om professionel kommunikation
via deres uddannelse, er man ikke
som bruger af det kommunale system på
samme måde oplært i, hvordan man bedst
varetager sine egne interesser i kontakten
med kommunen.
Derfor arrangerer ADHD-foreningen i juni
2011 det første kursus, hvor mennesker med
ADHD kan lære, hvordan de kan forbedre deres
kommunikation med sagsbehandlerne. Formålet
er naturligvis, at begge parter efterfølgende
synes, at de får udbytte af en forbedret
kommunikation.
Se kurset under kursusnummer 19-11 på
vores hjemmeside og søg din sagsbehandler
om betaling af kurset. Det kunne jo være, hun
var en af dem, der tidligere ”ikke orkede” at
tale med dig. Måske kunne du hjælpe både
hende og dig selv ved at blive lidt klogere på
samspillet.
19

ANNONCER

BLANDEDE BOLCHER
Blandede bolcher
Bliv medlem
af ADHD-foreningen
På ADHD-foreningens hjemmeside har vi
netop lanceret en helt ny og smart medlemsside.
Kig forbi www.adhd.dk og besøg den
nye medlemsside, hvor du både kan melde
dig ind som helt nyt medlem eller forny dit
eksisterende medlemsskab.
Vi er til for vore medlemmer, og det er
vort mål at skabe det rette fokus på ADHDsagen.
Du kan hjælpe os ved at melde dig ind
i foreningen her på denne side.
Vi sætter meget stor pris på vore medlemmer,
og netop nu tilbyder vi derfor en
velkomstgave til alle, der melder sig ind eller
fornyer deres medlemsskab.
Bemærk, at alle medlemmer der allerede
er tilmeldt PBS ikke skal gå gennem de nye
sider, da deres kontingent bliver trukket
automatisk via PBS.
Grupper på mitADHD
Interessegruppen for voksne har oprettet
en gruppe på mitADHD. Her kan medlemmerne
debattere med hinanden. Enten ved
at besvare debatindlæg eller ved selv at starte
en debat.
Der er også oprettet en gruppe for akademikere
med ADHD.
Har du lyst til at deltage i en af disse grupper,
skal du oprette en profil på mitADHD.
Det gør du ved at skrive dette: http://
Nyt om Sommerlejr i uge i 31
fra d. 1/8 til og med d 5/8 2011
mitadhd.dk/ i din browser. Så kan du enten
vælge at deltage i et af de eksisterende grupper,
eller måske selv tage initiativet til en
gruppe.
Bemærk, at du først skal oprette en profil
på siden, hvis ikke du allerede har en profil.
Siden fungerer stort set som Facebook, men
er målrettet mennesker med ADHD. Din profil
er som på Facebook delvist synlig for andre,
mens du kan vælge at lave en gruppe helt
lukket.
Jeg var lidt vel optimistisk, da jeg i sidste blad skrev, at der i dette nummer
af bladet ville være en indmeldingsblanket med de nærmere oplysninger om
Sommerlejren.
Den bliver som beskrevet, men vi har stadig ingen afklaring på de penge, vi
har søgt. De skal bl.a. bruges til at gøre lejren så billig for deltagerne, som det
er muligt. Lige nu kan I slå kryds i kalenderen og snakke med jeres børn om det.
Og så bliver det i næste blad, der udkommer d. 14. april, at I kan finde indmeldingsblanket
og pris. Samtidig bliver oplysningerne også lagt på hjemmesiden.
Mange hilsner
Tina Voltelen, ADHD-foreningen
21

ANNONCER

BESØG ADHD-FORENINGENS ONLINEBUTIK
Besøg ADHD-foreningens onlinebutik
En overlevelsesguide for
børn med ADHD
af John F. Taylor
En længe ventet bog, der henvender sig
direkte til børn med ADHD. Bogen giver
børnene god indsigt i deres diagnose, og
de lærer bl.a., hvordan de kan få bedre dage
hjemme, i skolen og med venner, og hvordan
de kan håndtere stærke følelser som vrede,
angst og sorg.
John F. Taylor er ph.d. og arbejder som psykolog
i egen praksis med familier med børn
med ADD og ADHD. Bogen er bearbejdet og
oversat fra amerikansk af Anne Skov Jensen.
Pris: 199,00 DKK - køb den i vores butik
på www.adhd.dk
Kuglesmykket fra PILGRIM
ADHD smykket indeholder nærvær, indsigt,
forståelse og ambitioner; betydende menneskelige
egenskaber.
Vi har symboliseret disse menneskelige
egenskaber som charms inde i smykket. Et
indhold der kan sammensættes på utallige
unikke måder.
Vi fra ADHD-foreningen håber du vælger
at støtte projektet. Husk dit køb går ubeskåret
til at skabe bedre vilkår for børn, unge og
voksne med ADHD. Bemærk at hverken PIL-
GRIM eller øvrige salgskanaler tjener penge
på salg af ADHD smykket.
Pris: 249,00 DKK - køb den i vores butik
på www.adhd.dk
Forældretræningen er i gang
Det hedder altså ikk’ DAMP
En tankevækkende dokumentar, der fortæller
historien om livet for to børn med et usynligt
handicap. Vi kommer tæt på Olivia på 16 år
og Mathias på 8, der begge står over for store
udfordringer i deres hverdag. En hverdag der
ellers fungerer bedst, hvis den er struktureret
og overskuelig.
Mathias skal både flytte hus, skole og by,
mens Olivia kæmper for at få så meget styr
på sin ADHD, at hun kan medvirke i en stor
teateropsætning på sin efterskole.
Se, hvordan de to klarer udfordringerne,
og hør dem fortælle om deres tanker, bekymringer
og glæder i forbindelse med det at
have ADHD.
Pris: 299,00 DKK - køb den i vores butik
på www.adhd.dk
Send en SMS
Husk du kan sende en SMS til 1231, skriv adhd og donér 100 kr. På den måde
støtter du ADHD-foreningens fortsatte arbejde for at bedre vilkårene for børn,
unge og voksne med ADHD.
ADHD-foreningen kører projektet Kærlighed i Kaos, som er i gang med at udvikle et
forældretræningsprogram for forældre til børn med ADHD i alderen 3-8 år.
I øjeblikket er kurset ved at blive afprøvet i København, Vejle og Aalborg. Her
underviser frivillige forældretrænere forældrene i viden om ADHD, behovet for
opmærksomhed og anerkendelse, alternativer til skældud, vigtigheden af rutiner
og faste rammer, brugen af positive belønningssystemer m.m.
Kurset fortsætter til starten af april, og det vil blive grundigt evalueret, inden vi
ved projektets udløb til efteråret skal planlægge det videre forløb. Vi vil gerne takke
Trygfonden for den økonomiske støtte, forældrene for deres engagerede deltagelse
og trænerne for deres ildhu og omsorg.
23

24 KUGLEDYNENS EFFEKT
Forskere dokumenterer
kugledynens
POSITIVE EFFEKT
på ADHD-børns søvn
ADHD-børn sover lige så godt som andre børn, når
de sover under en kugledyne, viser en ny undersøgelse.
Til foråret vil forskerne desuden teste,
om kugledynen også har en positiv indvirkning på
ADHD-børnenes symptomer, så medicinforbruget
kan nedsættes eller måske helt undværes.
Af Jakob Kehlet, journalist
Mange ADHD-børn sover i dag med Protac
Kugledynen, og derfor kender mange
ADHD-familier til dynens gavnlige effekt
på børnenes søvn. Men nu har forskere fra
Syddansk Universitet dokumenteret effekten
i en undersøgelse, som er offentliggjort
i det medicinske tidsskrift Nordic Journal of
Psychiatry.
De to forskere bag undersøgelsen, professor
i børnepsykiatri Niels Bilenberg fra

KUGLEDYNENS EFFEKT
Odense Universitetshospital og børnepsykiater
Allan Hvolby fra Børne- og Ungdomspsykiatriske
afdeling i Esbjerg, konkluderer,
at kugledynen er et relevant og effektivt
hjælpemiddel til at minimere den tid, det
tager for ADHD-børnene at falde i søvn.
- Vi ville undersøge, om dynen rent faktisk
har en effekt, og det må vi konstatere,
at den har. Flere af resultaterne viste sig at
være signifikante, siger Allan Hvolby, der
står bag flere undersøgelser af ADHD-børns
søvnmønstre.
I kugledyne-undersøgelsen blev den tid,
som det tager ADHD-børnene at falde i søvn
(indsovningstiden), forkortet med næsten
40 procent og kom ned på niveau med de
børn i kontrolgruppen, der ikke lider af ADHD.
I gennemsnit tog det kun et kvarter for
børnene at falde i søvn, når de sov med kugledyne.
Færre opvågninger
Samtidig viser undersøgelsen, at ADHDbørnenes
tendens til at vågne om natten
blev reduceret og kom ned på niveau med
børn uden ADHD.
Hvert femte ADHD-barn, der deltog i
undersøgelsen brugte i gennemsnit mere
end 30 minutter på at falde i søvn uden kugledyne.
Men i de to uger, børnene sov med
kugledyner, var der slet ingen børn, der nåede
op på det niveau.
På samme måde blev antallet af enkeltstående
aftener, hvor børnene brugte mere
end en halv time på at falde til ro halveret, når
børnene sov med kugledyne, så alle undersøgelsens
børn – med eller uden ADHD – nåede
samme niveau.
Fire ugers undersøgelser i eget hjem
Undersøgelsen forløb over fire uger. Først
blev børnenes søvnmønster målt i en uge,
hvor de sov med normal dyne. Dernæst sov
de 14 dage med kugledyne for til sidst at sove
en uge med almindelig dyne. Undersøgelsen
viser, at børnene vendte tilbage til det urolige
søvnmønster i den sidste uge af forløbet, da
de igen sov uden kugledyne.
De medvirkende børn sov i samtlige 28
forsøgsnætter i deres egen seng. De fik et
måleinstrument på størrelse med et armbåndsur
om håndleddet. Actigraph’en, som
instrumentet kaldes, registrerede søvnmønstret,
og samtidig førte børnenes forældre
en søvn-dagbog.
Mindre hyperaktivitet og uopmærksomhed
Et af kendetegnene ved børn med ADHD er,
at de har svært ved at følge med i undervisningen
i skolen. Tidligere undersøgelser har
påvist, at der er en sammenhæng mellem
dårligt søvnmønster og indlæringsbesvær.
Forskerne målte derfor også, hvordan de
typiske ADHD-symptomer, hyperaktivitet og
Om kugledyner:
• En kugledyne indeholder lydsvage
plastickugler, der med punktvise tryk
stimulerer kroppen og skaber øget
tryghed og ro hos børnene.
• Har børn en ADHD-diagnose og søvnproblemer
bør kommunen yde støtte
til anskaffelse af dynen.
• Man kan købe eller leje produkterne
direkte hos Protac www.protac.dk.
Der er altid 14-dages returret.
• Kugledyner kan i visse tilfælde også
lånes i begrænsede tidsrum hos de
kommunale hjælpemiddelcentre.
25
➠

26 KUGLEDYNENS EFFEKT
uopmærksomhed, udviklede sig hos børnene
under forsøget.
Forældre og lærere blev bedt om at vurdere
børnene ud fra en videnskabelig testmetode.
Lærerne bemærkede en forbedring
på omkring 10 procent - både hvad angår
hyperaktiviteten og uopmærksomheden,
mens forældrene observerede forbedringer
på 6 procent. Den positive effekt så desuden
ud til at være langtidsholdbar, idet koncentrationen
og aktivitetsniveauet holdt samme
positive leje ind i den sidste uge af undersøgelsesforløbet,
da børnene igen sov med
normal dyne.
Ny undersøgelse:
Kan medicinering begrænses?
- Hvis undersøgelsen havde varet længere
end de fire uger, tror jeg, at vi havde set
støtte effekt på ADHD-symptomerne, så derfor
har jeg fået tilsagn om at gennemføre en
endnu større undersøgelse, der skydes i gang
den 1. april 2011. Her strækker undersøgelsen
sig over to måneder, og der vil være mere
end dobbelt så mange børn med, forklarer
Allan Hvolby.
Han forventer, at undersøgelsen også vil
Fakta fra undersøgelsen:
• Kugledynen reducerer indsovningstiden
med næsten 40 procent, så
ADHD-børnene falder i søvn lige så
hurtigt som børn uden ADHD.
• Kugledynen reducerede det antal
aftener, hvor ADHD-børnene brugte
mere end 30 minutter på at falde i
søvn fra 19 til 0 procent.
• ADHD-børnenes adfærd i skolen er
også undersøgt: Når børnene sover
med kugledynen bemærker lærerne,
at børnene er mere opmærksomme
og bedre kan følge med i skolens aktiviteter.
klarlægge, hvorvidt kugledyner har så positiv
effekt på ADHD-børnenes livsvilkår, at deres
medicinforbrug kan nedsættes.
- I øjeblikket er medicineringen af ADHDbørn
jo et varmt emne, og derfor er det naturligvis
interessant at se på, om vi her har et
hjælpemiddel, der kan begrænse medicineringen
eller i visse tilfælde helt fjerne den,
siger Allan Hvolby.
Ud over at undersøge, hvilken effekt kugledynen
har på ADHD-børnenes symptomer,
skal børnenes trivsel også kortlægges.
- Vi vil også prøve at vurdere børnenes
livskvalitet med og uden kugledyne i undersøgelsen
og forsøge at finde ud af, om det
i givet fald er kugledynen – eller det er helt
andre forhold – der skaber større livskvalitet
for børnene, siger Allan Hvolby.
Undersøgelsen bliver til i et samarbejde
mellem de psykiatriske sygehusafdelinger i
Augustenborg, Odense, Esbjerg og Kolding
og resultaterne vil først kunne offentliggøres
i løbet af 2012.

BØRN MED HANDICAP BETALER PRISEN
Børn med handicap
betaler prisen
Af Anne Baastrup, folketingsmedlem (SF)
og René Skau Björnsson,
folketingsmedlem (S)
Forældre, der i kærlighed fremover vælger
at passe deres barn med handicap eller kritisk
syge barn hjemme, får nu en alvorlig
økonomisk lussing af regeringen og Dansk
Folkeparti. Det står desværre klart efter, at
det snævrest tænkelige flertal i Folketinget
den sidste arbejdsdag i 2010 besluttede at
skære 307 mio. kr. i lønkompensationen, der
gives ved tabt arbejdsfortjeneste til disse
familier.
Hidtil har vi i dansk handicappolitik haft
en kompensationspolitik, som har været en
succes, som vi kunne være stolte af! Med forslaget
kaster regeringen og Dansk Folkeparti
dansk handicappolitik mange år tilbage. Alle
med forstand og erfaring på området siger
samstemmende, at denne gode ordning nu
ødelægges fuldstændigt med det forslag,
som VKO-blokken har trumfet igennem.
Det loft i lønkompensation for tabt
arbejdsfortjeneste, som VKO nu tvinger igennem,
rammer forældre med helt almindelige
indkomster. Beregninger fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd viser, at knap 70 procent
af de forældre, der rammes, er forældre med
mellemindkomster. Og forslaget betyder,
at sygeplejersken, skraldemanden og folkeskolelæreren
mister mere end 10.000 kr.
om måneden og af den grund måske ikke
længere har råd til at passe sit barn med
handicap hjemme.
Kræftens Bekæmpelse har også været
stærkt bekymret for dette forslag. I Danmark
er der nemlig ca.150 børn, der hvert år rammes
af kræft, og hvor de ofte gennemgår
langvarige behandlingsforløb.
I sådanne tilfælde er børnene tvunget til at
blive hjemme fra daginstitution eller skolen,
fordi deres immunforsvar er så svækket af
sygdommen og behandlingen, at ny smitte
kan være livstruende. Det er disse børn og
deres forældre, der også rammes, når man
som regeringen og Dansk Folkeparti vælger
at lave nedskæringer på syge og svage
børn.
Det føles helt urimeligt, at en så sårbar
gruppe skal betale for regeringens økonomiske
fejldispositioner og skattelettelser, der er
givet til samfundets rigeste. Er det virkeligt
et samfund vi vil være bekendt?
Men ikke nok med at forslaget er direkte
usympatisk, det kan samtidig vise sig at blive
en langt dyrere løsning for det offentlige
på sigt. Har forældrene ikke råd til at passe
deres handicappede barn, er alternativet en
døgninstitution til en helt anden og meget
højere pris. På den måde skubber regeringen
og Dansk Folkeparti blot ansvaret og en ekstra
regning over til kommunerne. Forslaget
virker derfor ærlig talt tåbeligt og vil blive
rullet tilbage af en ny S-SF regering.
27

28 GUD MILDNER LUFTEN FOR DE KLIPPEDE FÅR
”Gud mildner luften
for de klippede får”
Af Inge Habekost Olsen
Eller gid han gjorde! Hos mennesker med en
diagnose, et handicap, familier hvor én eller
flere har funktionsnedsættelser, er behovet
for at ”Gud mildner luften for de klippede
får” efterhånden desperat.
Her i min egen lille familie er vi mange,
som hører til de ”klippede får”. Min ægtefælle
er dement efter en erhvervet hjerneskade.
Tilsammen har vi 6 voksne børn, der alle har
diagnose på ADHD og forskellige andre tillægsdiagnoser.
Det er særligt de unge menneskers situation,
som har bekymret mig i 2010, deres
fremtid jeg desværre frygter for, sådan som
tingenes tilstand i det offentlige, sociale
system ser ud for tiden.
Det er dybt tankevækkende, at ud af de
6 unge mennesker i alderen fra 20 til 33 år i
vores nærmeste familie, har kun 1 afsluttet
en uddannelse. Men p.t. er ingen af dem i
reelt arbejde eller i gang med en uddannelse.
De er alle 6 godt begavede og kreative, alle
med gode evner på forskellige områder. De er
bestemt ikke arbejdssky, og de har alle som
mål og højeste ønske at få en uddannelse og
et arbejde for derved at kunne klare sig selv
økonomisk. Men de har også alle en diagnose,
og de har derfor brug for et ekstra skub og
forskellige former for støtte og rådgivning.
Særlige forhold under uddannelse og i
job er i varierende omfang nødvendigt, hvis
de skal klare sig i vore dages komplicerede
verden. Ikke for nogens vedkommende noget
stort, krævende eller voldsomt økonomisk
bekosteligt. I hvert fald ikke set i lyset af, hvad
Du kan læse mere om Inge Habekost
Olsen på hendes hjemmeside
www.keyanisraad.dk
Inge Habekost Olsen
Social konsulent, mor og hustru
Tlf. 24 45 00 04
Mail: kontakt@keyanisraad.dk
det koster nu samfundsmæssigt eller muligt/ t/
sandsynligt kan komme til i fremtiden, at de e
alle 6 går rundt uden at være målrettet i gang g
med noget, som kan hjælpe dem videre fra ra
ufrivillig ledighed på standby i livet.
Vi kan som familie selvfølgelig råde,
støtte og bakke op et stykke af vejen, men
vi magter ikke det hele selv. Vi, samt vore
børn og unge, har brug for, at der i det
offentlige, sociale system sidder mennesker
med en grundig faglig viden om, hvad
det betyder at skulle klare sig i en uddannelse
eller i job, når man har et handicap.
Mennesker som kan sørge for den rette
hjælp og støtte til de unge. Kompetente
fagligt rustede og erfarne rådgivere, som
kan tage over og hjælpe vore unge mennesker
videre, der hvor vi som forældre
ikke kan.
Når vi nu tænker på, hvor mange penge
samfundet bruger på forskellige foranstaltninger
for ledige i vore dage, ja så kan
man undre sig gevaldigt. Her er i hvert fald
6 unge mennesker, som ikke har fået nogen

GUD MILDNER LUFTEN FOR DE KLIPPEDE FÅR
gavn af alle de mange penge og mere eller
mindre fantasifulde job-afklaringsforløb, jobsøgningskurser
og så videre, og vores 6 unge
er kun eksempler. Der er mange som dem.
”Der skal spares”, siges der. ”Det skyldes
finanskrisen”. Jeg synes mine 6 unge mennesker
er et godt eksempel på, at der i det
offentlige system bruges mange penge, uden
at de gavner ret mange på den rette måde.
Hvis noget virkede som tiltænkt og postuleret,
skulle der vel rent statistisk være som
minimum et par stykker af vores 6, som var
enten under uddannelse eller i job? Jeg er
sikker på, at en del af de nødvendige økonomiske
midler til f.eks. at bevare efterlønnen
for nedslidte mennesker kan findes, hvis man
grundigt gennemgår det offentlige system
på det sociale – samt beskæftigelsesområdet,
ådet, med ed henblik e b på at sanere sa e e for o foran- o a
staltninger og forbrug, som
ikke gavner nogen og derfor
blot er spildte penge.
I debatten om efterlønnen indgår også
argumentet om, at vi sandsynligt vil komme
til at mangle arbejdskraft i fremtiden. Jamen
her er der 6 unge friske mennesker og mange
flere som dem, der, med den rette hjælp
og tilrettelæggelse af deres uddannelse og
arbejdsliv, kan bidrage aktivt til mængden af
arbejdskraft i fremtiden. Det er dumt samfundsmæssigt
at forspilde den mulighed ved
at give dem for ringe vilkår og chancer nu.
Spares? Ja men vi ved vel alle sammen,
hvordan det går, hvis vi forsøger at ”spare”
ved f.eks. at undlade at betale vore terminer
eller huslejen. I det lange løb ”sparer” vi jo ikke
rigtig noget ved det vel? Tværtimod ophober
vi en stor gæld, som vi på et eller andet tidspunkt
bliver holdt ansvarlige for og kommer
til at betale med de ekstra omkostninger, der
hen e ad vejen eje løber øbe på.
På samme måde med de unge mennesker,
der ikke får den nødvendige hjælp
til at få en uddannelse eller finde et job
på de rette vilkår. Eller for den sags skyld de
enkeltpersoner og familier med handicaps
og diagnoser, som ikke i rette tid får den
fornødne hjælp og støtte. Der kommer en
stor regning økonomisk og samfundsmæssigt
i det lange løb. Det er så sikkert som
Amen i kirken. Og her taler vi så slet ikke om
de menneskelige omkostninger.
Der er andre alvorlige ting at tage fat på
i 2011. Apropos dronningens nytårstale om
det skred i vore etiske værdier gennem de
senere år, som er på vej til at gøre os til et
menneskeligt fattigere samfund. Jeg synes
det er rigtig alvorligt, at vore børn og børnebørn
efterhånden kun kender ordene fællesskab,
medmenneskelighed, demokrati og
hjælpsomhed som teoretiske begreber og
ord.
Hvad ad hjælper jæ pe det os so som mennesker e es e og
samfund, at vi kommer helskindede gennem
en økonomisk krise, hvis vi sætter vores
medmenneskelighed over styr?
29

30 EN BEDRE FOLKESKOLE UDEN BØRN?
En bedre folkeskole uden børn?
Af Anne Worning,
direktør i ADHD-foreningen
Skrevet til Berlingske Tidende
Forældre skal hente deres uvorne unger
Undervisningsministeren har som et element
i sin bebudede reform af folkeskolen
foreslået, at skoleledere skal kunne sende
deres elever hjem, hvis eleverne forstyrrer
undervisningen. Begrundelsen er ifølge ministeren,
at der i skolen er opstået ”en omvendt
revselsesret” og dermed et ”behov for mere
disciplin i folkeskolen”. Hermed er det underforstået,
at børnene er problemet i skolen, og
at skolen derfor må skille sig af med nogle af
de besværlige børn. Skolen skal have lovmæssig
ret til at sende de urolige børn hjem, og
forældrene har bare at stille op og hente de
uvorne unger. Forslaget kommer blot nogle
måneder efter, at regeringen bebudede, det
skal være slut med at sende de besværlige
børn i specialundervisningen. Børnene skal i
stedet integreres i normalskolen.
Reform uden tanke på børnene
Begrebet ”reform” anvendes normalt til at
beskrive mere gennemgribende ændringer
med det formål at forbedre forholdene. Der
er nok ingen tvivl om, at sådan et konservativt
forslag som det ovenfor nævnte kan lyde forjættende
på Christiansborgs lukkede gange.
Når børnene ikke kan opføre sig ordentligt,
må forældrene lære dem det derhjemme.
Men hvordan vil forslaget virke ude i virkeligheden?
Mirakelkur er hjemsendelse
Som ekspert i ADHD kan jeg sagtens forestille
mig, at nogle af de børn, der fremover bliver
sendt hjem med ministerens velsignelse,
er børn med opmærksomhedsforstyrrelsen
ADHD. Deres diagnose er jo netop, at de har
vanskeligt ved at lære af deres erfaringer,
svært ved at koncentrere sig og at de handler
impulsivt. De børn passer ikke til nutidens
folkeskole. De kan ikke tage ansvar for egen
læring og har svært ved at afkode de frie
normer i den danske folkeskole. Det forestiller
ministeren sig, at de skal hjem for at lære.
Hjem til de godt 1.000 andre børn, som ikke
modtager undervisning. Hjem til det stigende
antal af de såkaldt skoleløse børn.
Den manglende disciplin i skolen skal
altså ikke afhjælpes ved at det professionelle
system lærer at ændre autoritetsstrukturen
mellem lærere og elever, men ved at inkludere
børn med vanskeligheder med de mere
velfungerende børn. Og hvis det ikke virker,
er mirakelkuren hjemsendelse!
Uforstand og modvilje
ADHD er et vilkår for familierne til de godt
60.000 børn, der lider af opmærksomhedsfor-

EN BEDRE FOLKESKOLE UDEN BØRN?
styrrelsen. Familierne møder ofte uforstand
og modvilje i de professionelle miljøer og
blandt andre familier. Således mener 62% af
almindelige børns forældre ifølge Berlingske
Tidende, at børn med vanskeligheder som
ADHD ikke skal integreres, men skal blive i
specialundervisningen. Udover omverdenens
modvilje, påvirkes de indre relationer i familierne
markant af børnenes vanskeligheder.
Børn med ADHD er sværere at aflæse og
deres reaktioner kan være svære at forstå
og afhjælpe - også for børnenes forældre.
Det er i de familier, de skoleløse børn nu skal
tilbringe en større del af deres tid, så de kan
lære at tilpasse sig skolen.
Folkets skole må skabe rammerne
Hvornår giver det politiske system sig til
at erkende, at folkets skole må finde ud af,
hvordan man kan skabe rammer for de børn,
der faktisk er i den skolepligtige alder, i ste-
det for at stræbe efter et fortidigt billede
af, hvordan børn var engang. At skolen må
og skal tilpasse sig børnene i stedet for det
modsatte. Regeringens mål er på samme tid
at hjemsende børn og at nedbringe antallet
af børn i specialundervisning. De to forslag
stritter i begge retninger og vil kunne få
den konsekvens, at børn med særlige behov
frem over simpelthen ikke skal undervises
overhovedet.
Det ville i sandhed være en reform, der
kunne få konsekvenser for fremtiden. Er det
virkelig de vilkår, samfundet skal tilbyde vanskeligt
stillede børn og deres familier?
• ”Dit barn skal opføre sig ordentligt i skolen, ellers må du komme og hente det.” Sådan
lyder beskeden fra undervisningsminister Tina Nedergaard (V), der ifølge Morgenvisen
Jyllands-Posten vil give landets skoleledere mulighed for - med loven i hånden - at ringe til
forældrene og bede dem om straks at hente Bertram eller Alberte, når de larmer i klassen.
• I dag modtager omkring 14 procent af eleverne i folkeskolen specialundervisning.
Regeringens mål er, at mindst 97 procent af alle elever i folkeskolen skal inkluderes i
den almindelige undervisning i 2020. I 2015 skal andelen være øget til 96 procent. Altså
en kraftig reduktion. Der er ingen tvivl om, at det ville være fantastisk, hvis færre havde
brug for specialundervisning, men det kan kun sikres gennem bedre ressourcer i den
almindelige undervisning, ikke ved at skrive en målsætning ned på et stykke papir.
• Deltag i debatten på ADHD-foreningens blog på www.adhd.dk
31

ANNONCER

GUU-GUA
GUU-GUA.dk
– en interessegruppe i ADHD-foreningen
GUU-GUA foreningen
I februar 2002 opstod Interessegruppe for
forældre til børn med GUU/GUA, Fyn i ADHDforeningen.
Med årene blev interessegruppen
landsdækkende med regionsdelte og
landsdækkende aktiviteter og skiftede navn
til det noget kortere GUU-GUA.dk.
Interessegruppen har i al denne tid arbejdet
meget selvstændigt og aktivt, takket
være vide rammer i foreningen og meget
engagerede frivillige. Og bortset fra mindre
beløb fra ADHD-foreningens tildeling fra
Handicappuljen har vi selv skaffet de nødvendige
midler til gruppens drift. Det har
været spændende år med udfordringer og
udvikling, og vi er taknemmelige for de gode
år i ADHD-foreningen.
ADHD-foreningen bød os velkommen,
da ingen andre ville give os plads, og verden
ville have været foruden en bog om GUA
uden tidligere direktør Birgit Christiansens
støtte i projektet.
Imidlertid er vi nu kommet til det punkt
i historien, at ADHD-foreningen og interes-
segruppen GUU-GUA har udviklet sig i hver
sin retning og er vokset fra hinanden.
Interessegruppen lukker derfor med årets
udgang.
I stedet vil en ny landsdækkende forening,
GUU-GUA foreningen, fremover arbejde for
mennesker med GUA og beslægtede diagnoser.
Bestyrelsen
Fra venstre ses formand Janne Lausten, næstformand
Annette Christiansen samt kasserer
Ulla Larsen.
På generalforsamlingen 2011 vælges yderligere
to bestyrelsesmedlemmer.
Tak for nu og på gensyn!
www.adhd.dk
Har du lyst til at ”tale”
med andre i vores ADHD forum?
Kig ind på www.adhd.dk
og tryk på linket,
der hedder samtalefora.
Her har du mulighed for at tale
med andre i samme situation.
Tilmeld dig nyhedsmailen
så du kan holde dig orienteret om bl.a. ny
forskning, ny litteratur og nye projekter.
33

ANNONCER

LOKALAFDELINGER
Følg din lokalafdeling på www.adhd.dk - se under lokalafdelinger
Arbejdet i lokalafdelingerne foregår på frivillig basis - og i fritiden. Derfor kan du ikke altid forvente at træffe bestyrelsen i
dagtimerne. Mails besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere.
REGION MIDTJYLLAND
MIDT-ØSTJYLLAND
Formand: Gitte Laugesen
Rådmandsvej 24, 8700 Horsens, tlf. 26 90 50 73
E-mail: aarhus@adhd.dk
Telefontid
Lokalforeningens telefon er åben hver torsdag i tidsrummet 19.-21.
D. 22. december modtog lokalafdelingen i Århus en donation på 5.000
kr. fra oplysningsforbundet FO-Århus, fordi deres bestyrelse havde
besluttet at donere penge til Hus Forbi og til ADHD-foreningen. Det
er vi virkelig glade og taknemmelige for. Lokalafdelingen mødte
op på Århus Banegård til et flot arrangement og modtog checken.
Vi siger mange tak for en dejlig dag og den gode støtte til ADHDsagen.
ANNONCER
REGION SYDDANMARK
SØNDERBORG
Formand: Brian Iversen
Langballe 38, 6400 Sønderborg, tlf. 28 91 14 82
E-mail: soenderborg@adhd.dk
SEND OS DIN MAILADRESSE, hvis du ønsker løbende at blive opdateret
med nyheder fra lokalafdelingen.
Vi vil fremover stort set ikke udsende papirpost, og deadlines for
bladet kan gøre, at det hele ikke kommer med.
Vi har nu følgende netværksgrupper:
• Forældre til børn i alderen 6-13 år med ADHD
• ”Ny med ADHD”
• Unge med ADHD/ADD
• Forældre til teenagere med ADHD
Almindelige medlemmer mødes og udveksler erfaringer om emner,
der vedrører dem.
Klik ind på Sønderborgs lokalside på www.adhd.dk for mere information
og kontaktpersoner.
Arrangementer:
Torsdag den 24. februar: Oplæg fra Børn & Unge Team - Handicap
og generalforsamling i hht. vedtægterne.
Sted: Et lokale på Kløverskolen, Grundtvigsallé 150, 6400 Sønderborg.
Indgang på samme side som hallen. Følg skiltene.
Kl. 19.00: Medlems-aften med ”Sundhed og handicap”:
Pernille Lentfer, Anders Olsen og Ulla Lyskjær fortæller lidt
35
➠

ANNONCER

LOKALAFDELINGER
om afdelingen ”Sundhed og Handicap” og deres arbejdsopgaver.
Hvad kan de hjælpe os med:
- Hvad er vores rettigheder og pligter som forældre/ung/
voksen.
- Hvad kan der f.eks. søges støtte / hjælp til
Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål.
Vi gør dog opmærksom på, at der naturligvis ikke kan
drøftes enkeltsager.
Kl. 20.30: Generalforsamling
Dagsorden udsendes til alle medlemmer.
Vi har flere arrangementer under forberedelse. Følg med på hjemmesiden.
Vi arbejder løbende på at lave arrangementer:
• Professionelle foredrag.
• Fortælleaftener, hvor almindelige mennesker holder foredrag om
deres oplevelser.
• Medlemsaftener, hvor vi snakker om løst og fast.
Tjek lokalafdeling Sønderborg på ADHD.dk
Hvis du sender din mailadresse til soenderborg@adhd.dk, kan vi også
løbende sende dig invitationer til vore arrangementer.
REGION SJÆLLAND
NÆSTVED, FAKSE OG STEVNS
Formand: Pia Bakkegaard
Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk, 4700 Næstved,
tlf. 50 88 98 70
E-mail: nfs@adhd.dk
Når dette blad udkommer, har vi afholdt foredrag med Inge Louv
og afholdt generalforsamling. Det bliver spændende at se, hvordan
den nye bestyrelse ser ud. Vi mangler 3 til bestyrelsen og har ikke
ANNONCER
været vant til at der har været kamp om pladserne. Måske har det
været anderledes denne gang?
Mød op og støt din lokale afdeling!
Vi er blevet flere medlemmer, og det betyder, at vi får et større
tilskud fra ADHD-foreningen. Vi har endnu ikke planlagt flere foredrag
i foråret, og derfor kan du måske få dit ønske opfyldt. Har du et
specielt ønske, så send det til os. Vi modtager enkelte forespørgsler
på kurser, som har været afholdt i andre afdelinger, og det er vi glade
for. Vi ønsker, at du som medlem kommer mere på banen, da vi ikke
har haft særligt stort fremmøde ved de sidste foredrag.
Vi har afholdt netværkscafe den 3. onsdag i nogle måneder, og der
kniber det med fremmødet. Vi er derfor ved at overveje, om vi skal
ændre strukturen på mødet. Det kunne være en åben aften, hvor
alle medlemmer kan komme til en snak om, hvad der rører sig på
området og få talt med hinanden og bestyrelsesmedlemmerne. Har
du en mening vedr. dette, hører vi gerne fra dig.
Vi overvejer at afholde en sommerfest - sidst i maj eller først i juni.
Det hører I nærmere om, når vi når dertil.
Vi vil gerne sige tak til de afgående bestyrelsesmedlemmer og
velkommen til de nye. Vi håber at vi får et godt år i ADHD’s tegn
sammen med jer medlemmer.
Hilsen bestyrelsen
REGION HOVEDSTADEN
STORKØBENHAVN
Formand: Ann-Beth Astrup
Valdemarsgade 18, 1. th., 1665 København V
Tlf. 33 21 61 40
E-mail: storkbh@adhd.dk
I december 2010 holdt bestyrelsen strategi 2011 møde med vores
Direktør Anne Worning. Derudover deltog Anne-Camilla Nielskov fra
en af vores netværksgrupper. Denne workshop var meget udbytterig
37
➠

ANNONCER

LOKALAFDELINGER
både i forhold til strømligning med nationale aktiviteter og retning
for vores forening samt i forhold til områder bestyrelsen kan forbedre
sit virke og sin måde at arbejde på.
Vi ser sådan en workshop med ledelsen som et foregangsbillede
på hvordan lokalafdelinger også kan samarbejde, og vi håber at der
fremover er opbakning fra alle lokalbestyrelser til at holde en eller
to årlige workshops for lokalbestyrelser.
Lokalafdeling Storkøbenhavn afholder ordinær generalforsamling
onsdag 9. marts 2011 i Valby Kulturhus kl. 19.30.
Alle medlemmer af Afd. Storkøbenhavn opfordres til at møde op og
bidrage med initiativer og kritik med henblik at gøre et medlemskab
af ADHD-foreningen mere udbytterigt.
Indlæg til generalforsamlingens punkt 4 ”Indkomne forslag” skal
indsendes senest 9. februar 2011 på mail til storkbh@adhd.dk.
REGION NORDJYLLAND
NORDJYLLAND
Formand: Ulla Henriksen
Pilevænget 9, 9362 Gandrup
E-mail: nord@adhd.dk
Telefonisk kontakt: Rikke Nørbalk, tlf. 22 18 00 55
Så er vi godt i gang med det nye år. Vi håber at kunne byde på
mange aktiviteter.
De første er allerede afviklet. Når bladet udkommer, har vi afholdt
bedsteforældrekursus, kursus for pårørende og haft et foredrag for
voksne med ADHD af Rikke Hansen. Rikke vil bl.a. have behandlet
emner som selvværd, selvtillid og det at fungere som voksen med
ADHD i et parforhold, en familie og andre sammenhænge.
Generalforsamling
Der afholdes generalforsamling d. 6. marts kl. 13.00-15.00 på Egebakken
i fællessalen, Storemosevej 6, 9310 Vodskov. Der udsendes nær-
ANNONCER
mere information om dagen pr. post. Alle medlemmer er velkomne.
På generalforsamlingen skal der vælges en ny kasserer, så alle interesserede
er meget velkomne til at tage kontakt til formand Ulla
Henriksen på nord@adhd.dk
Familieweekend
Bliver afholdt på Lyngså i weekenden d. 2. og 3. april. Vi glæder os
meget til dette arrangement, hvor der er mulighed for at møde
andre børn, unge, søskende og forældre med ADHD tæt inde på livet.
Jeg hører tit fra forældre, der siger, ”det kan vi ikke, vores børn kan
slet ikke klare det”… Jeg har endnu ikke oplevet, at det ikke er gået
for en familie at være til stede.
For 3 år siden var vi med for første gang, og jeg tænkte selv, mon det
her går eller vi må tage hjem i unåde? Jeg har to børn med ADHD og
en autisme, samt en datter uden diagnose. De hygger sig, men har
det også svært ind i mellem. Første gang vi var med, var børnenes
far også med. Han har selv en ADHD-diagnose og for ham var det
svært. Men da det er muligt at gå til og fra aktiviteter, klarede han
det alligevel.
Nu er vi en sammenbragt familie på 7 med 3 ADHD-diagnoser og
en autisme-diagnose, der vover det…
Der er i begrænset omfang mulighed for at få et rum, der ikke skal
deles med andre. Det er vigtigt at kontakte os, hvis det er nødvendigt.
Jeg vil opfordre til at melde jer til og prøve det. Tilmelding foregår,
som det beskrives i den skriftlige invitation, I vil modtage med posten.
Mvh Rikke Nørbalk
Send en SMS
Husk du kan sende en SMS til 1231, skriv adhd og donér
100 kr. På den måde støtter du ADHD-foreningens fortsatte
arbejde for at bedre vilkårene for børn, unge og
voksne med ADHD.
39

ANNONCER

LOKALAFDELINGER
REGION SYDDANMARK
SØNDERJYLLAND
Formand: Vibeke Jo Frank
Søndervej 17, 6270 Tønder, tlf. 29 70 40 32
E-mail: soenderjylland@adhd.dk
Forår 2011
Forældrenetværksgrupper
Grupperne er åbne for alle forældre, der har børn med ADHD. Det
er et forum, hvor forældre kan udveksle erfaringer, ”læsse af”, møde
andre i samme situation og møde forståelse. Der er kaffe på kanden
og kage på fadet. Grupperne kræver tilmelding. Det er ikke nødvendigt
at være medlem af foreningen til disse grupper.
Skærbæk: Mødes sidste torsdag hver måned kl. 19.00 i Selvhjælp
Sydvest i Skærbæk. Kontaktperson Helle Schäfer: 6139 5874 eller
hlmm@bbsyd.dk
Aabenraa: Mødes 3. onsdag hver måned kl. 19.30-21.30 på Aabenraa
Selvhjælp. Skibbrogade 21. Kontaktperson Zabrina: 3126 1959 eller
lejel@mail.dk
NYHED - Aftenklub for unge i Aabenraa
- Har du lyst til at mødes med andre unge?
- Har du ADHD/ASF?
- Er du mellem 13 og 18 år?
Så kom og vær med: sidste onsdag i hver måned fra kl. 19 til 21.30 i
Klubben Engen, Ladegårdsvej 17, Aabenraa.
Du kan spille forskellige boldspil, billard, brætspil, computer, samt
snakke og hygge. Du kan købe kage, sodavand og chips/popcorn.
Tilmelding til Hanne Bech på: hanbe@mail.dk eller tlf. 2031 9956.
Generalforsamling 2. marts i Aabenraa
Alle registrerede medlemmer af lokalafdeling Sønderjylland har fået
en indbydelse med dagsorden. Er du medlem og mangler du din
indbydelse, så kontakt venligst 2970 4032 eller mail soenderjylland@
adhd.dk Vi håber, at rigtig mange vil vise interesse for og bakke op
omkring arbejdet i lokalforeningen og deltage i generalforsamlingen.
Det er også her, at du har mulighed for at gøre dine medlemsrettigheder
gældende og få direkte indflydelse på, hvad der skal ske i
din lokalforening.
For yderligere info se www.adhd.dk under lokalafd. Sønderjylland
eller på Facebook i gruppen ”ADHD Sønderjylland”.
På bestyrelsens vegne
Vibeke Jo Frank, formand
REGION MIDTJYLLAND
MIDT-VESTJYLLAND
Formand: Brit Bruun
Sandvigvej 7, 7400 Herning, tlf. 22 77 90 44
BEMÆRK: NYT TELEFONNUMMER
E-mail: vest@adhd.dk
Bestyrelsen ønsker godt nytår til alle vores medlemmer.
2010 har været et spændende år med flere nyopstartede netværksgrupper
og foredrag rundt om i vores område.
Vi har i det forgangne år, haft en del henvendelser fra institutioner
og lignende, der har været meget presset af kommunernes dårlige
økonomi. Vi må se i øjnene, at det er en svær tid i disse år. Mange
steder skal der spares, og det rammer jo især hårdt i vores familier,
hvor der er brug for støtte og hjælp. Det har derfor stor betydning,
at vi hjælper/støtter hinanden, hvor vi kan.
Mit råd til jer alle er, at hvis nogen af jer sidder og overvejer, om I skal
ansøge kommunen om et kursus, ADHD-konference, sommerlejren
eller noget helt andet, så er det med at få ansøgningen sendt af sted.
Kommunerne har nemlig flest penge i kassen først på året.
I december har vi rundet 626 medlemmer, det er vi rigtig stolte af
og meget glade for. Hjertelig velkommen til jer, der er nye. Vi håber
meget, I vil benytte jer af de arrangementer bestyrelsen laver, samt
blive aktive i en af de mange netværksgrupper, der er rundt omkring
i vores område (se vores hjemmeside på www.adhd.dk for info).
Vi har haft generalforsamling i Midt- og Vestjylland i starten af
februar, og bestyrelsen skal nu i gang med at planlægge arrangementer
for 2011. Sidder nogen af jer med gode ideer eller et brændende
ønske til et bestemt foredragstema, er I meget velkommen
til at maile til os.
Ligeledes er I alle meget velkommen til at melde jer ind i vores
facebookgruppe ADHD i Midt- og Vestjylland.
På bestyrelsens vegne, Susanne Dall,
næstformand i Midt-Vestjylland
REGION HOVEDSTADEN
BORNHOLM
Formand: Jette Heiner-Larsen
Borgm. Nielsensvej 88, 3700 Rønne
Tlf. 3032 7045
E-mail: bornholm@adhd.dk
Der afholdes ordinær generalforsamling d. 14. marts 2011 kl. 19.00 i
sygehusets lille mødelokale. Håber at se så mange af jer som muligt.
For kommende kurser/arrangementer kan I holde jer opdaterede
via vores hjemmeside.
NB: Deadline for indsendelse af materiale til næste blad, aprilnummeret,
er d. 17. marts. Alt materiale skal indsendes til Mads Peder
Nordbo på mail: mpn@adhd.dk
Mange
bække små...
ADHD-foreningen vil gerne
takke alle, som har støttet
foreningens arbejde med et
økonomisk bidrag eller en
gave. TAK!
41

ANNONCER

➠

ANNONCER

L O K A L A F D E L I N G E R
REGION HOVEDSTADEN
Bornholm
Formand Jette Heiner-Larsen
Borgm. Nielsensvej 88
3700 Rønne
Tlf. 3032 7045
bornholm@adhd.dk
Nordsjælland
Formand Hanne Westh Nicolajsen
Fyrrehegnet 2
3450 Allerød
Tlf. 4817 1604
nordsjaelland@adhd.dk
Storkøbenhavn
Formand Ann-Beth Astrup
Valdemarsgade 18, 1. th.
1665 København V
Tlf. 3321 6140
storkbh@adhd.dk
REGION SJÆLLAND
Lolland, Guldborgsund
og Vordingborg
Formand Jens Dybdahl
Kærstrupvej 1
4960 Holeby
Tlf. 6017 9454
lgv@adhd.dk
Næstved, Fakse og Stevns
Formand Pia Bakkegaard
Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk
4700 Næstved
Tlf. 5088 9870
nfs@adhd.dk
Vestsjælland
Formand Lisbeth Gaarde Kofoed
Møllebækvej 5
4560 Vig
lokal@adhd-vestsj.dk
Østsjælland
Formand Jannie Nyholm
Hjortevænget 14
4070 Kr. Hyllinge
Tlf.: 4054 3456
oestsjaelland@adhd.dk
REGION SYDDANMARK
Fyn
Formand Kirsten Højsgaard Fogh
Margrethes Allé 4
5250 Odense SV
Tlf. 6613 2869
fyn@adhd.dk
Sydjylland
Formand Hanne Andersen
Rugbjergvej 60
6623 Vorbasse
Tlf. 2620 3081
sydjylland@adhd.dk
Sønderborg
Formand Brian Iversen
Langballe 38
6400 Sønderborg
Tlf. 2891 1482
soenderborg@adhd.dk
Sønderjylland
Formand Vibeke Jo Frank
Søndervej 17
6270 Tønder
Tlf. 2970 4032
soenderjylland@adhd.dk
REGION MIDTJYLLAND
Midt-Vestjylland
Formand Brit Bruun
Sandvigvej 7
7400 Herning
Tlf: 2277 9044
vest@adhd.dk
Midt-Østjylland
Formand Gitte Laugesen
Rådmandsvej 24
8700 Horsens
Tlf. 2690 5073
aarhus@adhd.dk
REGION NORDJYLLAND
Nordjylland
Formand Ulla Henriksen
Pilevænget 9
9362 Gandrup
nord@adhd.dk
Telefonisk kontakt: Rikke Nørbalk
Tlf. 2218 0055
ADHD-foreningens
hovedbestyrelse
Jette Myglegaard
Jan Høj Sørensen
Rikke Vingaard Nørbalk
Jens Peter Ravn
Pia Bakkegaard
Jan Have Odgaard
Gitte Laugesen
Lone Storm
Kirsten Sjelborg Hansen
Erik Jørgensen
Martin Kondrup
Anne Marie Geisler Andersen
Knud Aarup
ADHD-foreningens
formandskab
Formand Jette Myglegaard
Næstformand Jan Høj Sørensen

ANNONCER

ANNONCER

Udgiver: ADHD-foreningen, Rugårdsvej 101, 5000 Odense C
(D)
ANNONCER
Magasinpost MMP
ID nr.: 46715