1. år på vrangen Studiestart Paragrafs genbrugsguide

paragrafblad.dk

1. år på vrangen Studiestart Paragrafs genbrugsguide

JUS

I n s i d e

PARAGRAF

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

Studiestart

1. år vrangen

39. årgang, september 2009

Paragrafs genbrugsguide


Invitation til Åbent Hus torsdag den 8. oktober

2009 kl. 17.00 i Prismet, Silkeborgvej 2

(17. etage). Denne eftermiddag og aften giver

vi jurastuderende mulighed for at komme

tættere jobbet som advokatfuldmægtig i


Du tilmelder dig hos Dorthe Mørch Kristensen

dmk@gorrissenfederspiel.com

“At Gorrissen Federspiel we have a great story and

it’s time to tell it. We’re changing the way we look

but not the way we behave. We are one of the leading

in Denmark with strong and long

standing international relations.”

Gorrissen Federspiel Brand Book

Gorrissen Federspiel Kierkegaard hedder nu Gorrissen Federspiel.

Se mere www.gorrissenfederspiel.com

Paragraf:

Aarhus Universitet

Bartholins Allé, bygn.1340

8000 Århus C.

Tlf.: 89421455

E-mail: deadline@paragrafblad.dk

Web: www.paragrafblad.dk

Redaktion:

Christoffer Nepper, red.

Mette Aaberg, IT-red.

Thomas J. Morild, sekretær

Jeff Jørgensen

Kim Højmark

Rasmus Grønborg

Thea Bytofte

Anders W. Jacobsen

Mai Buch

Trine JI Holmberg

Jakob Møldrup-Lakjer

Marie-Louise Christensen

Signe Stolberg

Trine Snerling

Anne-Kathrine Salversen

Rikke Poulsen

Randi Theill

Christian Kjær Larsen

Lasse Lippert

Louise Arens

Mathilde Nyland

Anne Møller

Louise Malmstrøm

Kristian Larsen

Layout: Mette Aaberg, Mai Buch, Rasmus

Grønborg og Christoffer Nepper

Fotos:

Distribution: Thomas Morild, m.fl.

Annonce: Christoffer Nepper

Internet: Mette Aaberg og Christoffer

Nepper

Oplag: 2100 eksemplarer

Tryk: Zeuner Grafisk

Udgiver: Jurrådet

Paragraf udkommer 8 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg fra

studerende, lærere og TAP’ere.

Materiale til Paragraf kan indleveres alle

hverdage Juridisk Ekspeditionskontor i

bygn. 1340 eller sendes til redaktionens emailadresse,

deadline@paragrafblad.dk.

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte

eller afvise indlæg som redaktionen

modtager uden forudgående aftale. Holdninger,

stavefejl samt evt. utilregnelighed

eller begavelse, der måtte fremkomme i

signerede indlæg deles ikke nødvendigvis

af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Paragraf takker Studienævnet og Jurrådets

Fond for støtte til den fortsatte

drift af bladet.

Christoffer Nepper er alene ansvarlig

for indholdet af Paragraf-siderne

Forside: RUS-fest

Foto: JUS

PARAGRAF

w w w . p a r a g r a f b l a d . d k

- Vi har hamstret al gæren!

Her kan du læse om:

KUK: Første gang ............................................................... 5

1. år vrangen .................................................................. 6

Kandidat lige om snart ....................................................... 9

Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oquartussat.......... 10

Hvad han egentlig mener!.................................................. 14

Paragrafs genbrugsguide................................................... 15

Lediggang er roden til glæden ved studiestart................ 17

JUS-siderne...........................................................................19

Kammeradvokatens sommerskole ................................... 28

Quiz og Paragrafrytteren ................................................... 36

§-Klummen: Fornuftige overskudsmennesker................. 42

Kalender............................................................................... 43

Næste deadline:

30. september kl. 14.


VI SØGER

ADVOKAT-

FULDMÆG-

TIGE

Ser du muligheder i et uddannelsesforløb

som advokatfuldmægtig hos statens faste advokat

i civile sager? Så er det dig, vi mangler.

Hos os får du en enestående chance for at arbejde

med juraen. Vi går aldrig kompromis

med etik og faglig grundighed i forhold

til vores klienter. Vi går heller ikke kompromis

med din uddannelse.

Du får tidligt i forløbet ansvaret for dine egne

sager, ligesom du - som noget helt unikt -

kommer til at arbejde i tre forskellige faggrupper,

hvilket sikrer dig en endnu bredere

erfaring og dygtiggørelse.

Du får attraktive løn- og ansættelsesvilkår,

herunder plads til et liv uden for kontoret.

Du bliver en del af et velfungerende arbejdsmiljø,

hvor tonen er uformel, og hvor der er

højt til loftet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at

kontakte HR-chef Anne Quistgaard eller

partner Stig Grønbæk Jensen telefon

33 15 20 10.

Send din ansøgning samt relevante bilag til

HR-chef Anne Quistgaard senest fredag den

18. september 2009 - gerne via

info@kammeradvokaten.dk.

Læs mere om stillingen

www.kammeradvokaten.dk

Første gang…

Jeg er så heldig at være blevet ansat som ny redaktør for Paragraf, og har

hele sommeren set frem til og været spændt , hvordan det bliver at stå

overfor denne opgave. Det er altså min første gang i spidsen for bladet,

hvilket fik mig til at tænke , hvor mange ’første gange’ jeg egentlig har

haft. Det hele starter jo med første gang, man ser dagens lys. Alt er nyt,

og havde jeg vidst, hvad jeg gik ind til, og hvor meget nyt jeg skulle lære,

er det ikke sikkert, at jeg var gået i gang overhovedet. Men første gangene

er mange; første gang man skal i skole, første gang man drikker sig

i hegnet, første gang man flytter hjemmefra og bor alene og første gang

man… ja, I ved hvad jeg mener. Der er ved første gange selvsagt tale

om noget nyt, og udsigten til noget nyt medfører automatisk forventninger

hertil. Men ikke før den første gang er overstået, kan man se tilbage om

erfaringen lever op til forventningerne. Jeg håber, jeg vil se tilbage mit

første Paragrafblad med glæde, for mine forventninger er store.

Dette er som bekendt septemberudgaven af Paragraf, hvilket samtidig

betyder studiestart. For de fleste af os er det tilbage til de gamle gule mure,

men endnu en første gang med nye og spændende områder indenfor juraen.

Men for en lille skare er det en endnu større første gang. I RUS’ere

skal først til at lære livet universitetet at kende og stifte bekendtskab

med de udfordringer og oplevelser det medfører. Jeg håber, I vil gøre

jer mange gode erfaringer med livet som jurastuderende. Men bliv ikke

frustrerede over alt det nye I møder, for det bliver kun bedre.

Jeg vil herudover komme med en anbefaling, som I kan følge eller lade

være; jurastudiet byder mange ting udover det rent faglige, så overvej

seriøst, om det ikke er værd, at tage et kig foreningslivet. Her er det

de studerende som mødes, og det giver gode muligheder for at finde sig

rigtig godt til rette studiet.

Nu hvor et nyt semester er over os, og der som nævnt er kommet et

nyt kuld til, vil denne udgave være helliget studiestarten, og de nyttige

informationer, som følger med. Vi sætter fokus den nye studieordning,

som har kørt i et år, og bringer herudover både en artikel om Kammeradvokatens

sommerskole, en artikel om de forventninger, som er til den

første gang som kandidatstuderende og en masse andre gode indlæg,

som kan anbefales at læse.

Christoffer Nepper

Redaktøren

K

U

K


1. år vrangen

Først og fremmest vil vi gerne sige hjertelig velkommen til alle de nye

russere, som garanteret er vildt spændte , hvad første år jura har

at byde . Jura er et berygtet studium, der går mange skrækhistorier

om.

Der kan blandt andet nævnes

skyhøje dumpeprocenter, stopprøver,

seks timers læsning hver

dag og snobbede medstuderende.

Paragraf bringer hermed et langt

mere nuanceret billede af at være

førsteårsstuderende jura.

Som nybagte andetårsstuderende

er vi de rette til at give kyndige

råd og vejledning ud i kunsten at

gennemføre første år bedste

vis. I har uden tvivl allerede stiftet

bekendtskab med det, det hele i

sidste ende handler om, nemlig

eksamen. Det er da også sandt,

at eksamen er enormt vigtig, men

her i starten er det mindst lige

så vigtigt at få opbygget et solidt

socialt netværk.

På den nye studieordning, som

trådte i kraft sidste år, blev der

oprettet obligatoriske studiegrupper

i faget familie-/arveret, hvilket

betyder, at man hurtigt får skabt et

socialt fundament i undervisningen

og samtidig får snust til det at være

en del af en læsegruppe. Det lyder

måske tørt, men en tur læsesalen

kan også resultere i noget

socialt – men skynd jer: Der er rift

om pladserne!

Livet jura

Den ultimative ryste-sammenoplevelse

er rus-hytteturen. Dette

er simpelthen et must. Her bliver

der givet frie

tøjler til den

enkelte studerende,

da

det er russerne

selv,

d e r s k a l

planlægge forløbet. Hytteturen

drejer sig intet tidspunkt om

noget fagligt, men handler kun

om at have det sjovt og måske få

en tår over tørsten… Ikke to hytteture

er ens: Nogle spiller kort;

andre hyrer en stripper – blot for at

nævne to yderpunkter. Ligegyldigt

hvad er hytteturen garanteret et

fast samtaleemne i rigtig lang tid

fremover.

Vi kan naturligvis ikke sige socialt

Bare rolig, du skal nok klare det!

netværk uden at nævne JUSfesterne.

De er nemlig lige så

obligatoriske som studiegrupperne

i undervisningen! Disse fester er

en perfekt mulighed for at mødes

med sine medstuderende under

andre former, og der er altid gang

i den.

På jura har vi derudover et rigt

foreningsliv,

som giver

mulighed for

a t m ø d e s

med studer

e n d e p å

tværs af årgange.

I en forening kommer man

væk fra bøgerne for en stund, og

næsten ligegyldigt hvor din interesse

ligger, har Jura en forening,

der passer til dig.

”... H finder glimmer M’s

jakke – var der nogen der

sagde utroskab, jf. ÆL §

33?”

Ny vs. gammel

Den nye studieordning har blandt

andet som formål, at flere studerende

gennemfører første år.

Stopprøverne er hermed en saga

blot, og vi har også vinket farvel

til de høje dumpeprocenter. Dette

skyldes, at man har skåret ned

i pensum og fået mere holdundervisning

skemaet. Vores

oplevelse var, at pensum var

relativt nemt at overskue, og at

man ikke behøvede sidde til langt

ud natten med kaffedrop for at

kunne følge med. Det er dermed

ikke sagt, at det er decideret nemt

at forstå stoffet. Man skal stadig

sætte sig ind i den juridiske tankegang

og formulering, og det tager

altså lidt tid, at kunne se det hele

i et større perspektiv. Man får god

mulighed for at forberede sig til den

endelige skriftlige eksamen i løbet

af året i form af øvelsesopgaver.

Lav dem! Man får super meget ud

af det, og man snyder kun sig selv

ved at springe over, hvor gærdet

er lavest. Ja, det er en kliché, men

samtidig også faktum.

I de første øvelsesopgaver kan

man også sætte forventningerne

til ens karakter drastisk ned, men

man skal ikke miste modet, hvis

man dumper et par opgaver. Rent

personligt følte vi os faktisk rimelig

dumme hele første semester:

Det kunne være gået

bedre med øvelserne

i familie/-arveret, og

statsforfatningsretten

virkede komplet

uoverskueligt.

Vi fik at vide, at statsforfatningsretten

mindede meget om

samfundsfag, som

man kender det fra

gymnasiet. Nej! Det

passer altså ikke!

Men i bagklogskabens

ulideligt klare

lys, må vi indrømme,

at der er en vis

lighed. Som meget

andet får det hele

også en lykkelig slutning

i dette tilfælde,

og vi – blandt mange andre – fik

den ene aha-oplevelse efter den

anden i læseferien. Lige pludselig

forstod vi meningen med den selvstændige

anordningsmyndighed,

svogerskabsarv, og hvilke fatale

konsekvenser det kan have, at H

finder glimmer M’s jakke – var

der nogen der sagde utroskab, jf.

ÆL § 33?

Eksamen er faktisk slet ikke så

slem, som den gøres til – i hvert

fald ikke første år. Eksempelvis

var der kun 14 %, der dumpede

familie/-arveret i vinteren 2009,

hvorimod der den gamle stu-

At træde sin barnesko jura

dieordning dumpede hele 43 %

i sommeren 2008. Dette er vist

bevis nok , at studieordningen

har haft sin virkning: Som ønsket

er der ikke faldet særlig mange fra

efter det første år.

I det hele taget er der gjort meget

for at give de studerende en blød

start, hvilket levner god plads til

at opbygge det førnævnte sociale

netværk.

Du bliver holdt i hånden første år

Vi har det altså ikke så slemt

sammenlignet med vores medstuderende

den gamle ordning,

der startede lige og hårdt med

de tunge arbejdsbyrder. Hvorvidt

dette er en fordel kan selvfølgelig

diskuteres. Hvis man for eksempel

spørger en 3.årsstuderende,

er svaret helt klart nej – man har

ingen fordel ved at gå den nye

ordning. Tidligere lagde man hårdt

ud fra start med et stort pensum.

Dette var selvfølgelig en overraskelse,

når man kom fra en

almindelig ungdomsuddannelse,

men sådan var det bare – hårdt

og brutalt. Og de vidste, at der

ikke ville blive slækket kravene

videre i forløbet. De var altså fra

starten vant til presset.

Det modsatte gælder for den nye

generation af jurastuderende.

Vores forløb bærer mere præg

af en indslusning til juraen, og

læsemængden er som sagt overkommelig.

Men… kommer det i

sidste ende til at bide os bagi? Vi

kan allerede nu se, at pensum er

meget større, og at læsningen til

den enkelte forelæsning kræver

en hel del mere tid, end den gjorde

sidste år.

Så hvad er bedst?

Vi kan jo hverken gøre fra eller til

– studieordningen er en realitet.

Vi er tilbøjelige til at give de andre

studerende ret. Det har da været

en omvæltning, at mængden af

læsestof er vokset gevaldigt,

og det kræver

en smule mere strukturering

af dagligdagen

for at få det hele til at

hænge sammen.

Men i sidste ende viser

det sig nok, at en blød

introduktion til jura er

gavnlig. At blive holdt

i hånden hele første år

er faktisk slet ikke så

tosset. Om det får betydning

for ens jobmuligheder

senere hen,

vil tiden vise. Grundet

det tidligere store frafald

var man nødt til at

blande holdene efter

det første år. Det kunne

have sin fordel at møde

mange nye mennesker tværs af

årgangen, men samtidig mistede

man den vante base, som dannede

rammen for hele ens første

år. Såfremt frafaldet holder sig

samme lave niveau, forbliver man

sit oprindelige hold, hvilket er

med til at skabe en vis tryghed og

kontinuitet.

For vores vedkommende var første

år en milepæl. Det faktum, at vi

klarede det, er et bevis , at det

er dette studium, vi brænder for. Vi

håber, I vil få samme oplevelse.

Mathilde Nyland

mn@paragrafblad.dk

Louise Arens

la@paragrafblad.dk


DIN KARRIERE

STARTER HOS OS

Suger du viden til dig, og deler du den gerne med andre? Trives du med udfordringer,

og er du klar til at smøge ærmerne op? Så kan det være dig, vi er udkig efter.

Vi søger nye advokatfuldmægtige til København og Århus til start 1. februar 2010.

Læs mere

www.bechbruun.com/karriere

Kandidat lige om snart

Formueretten er bestået, og bacheloren er i hus. Tre måneders

sommerferie er slut, og starten jurastudiets sidste fase er sat i gang.

”...fedt selv endelig at få lov at bestemme.”

Til trods for at jeg nu har læst

universitetet i tre år og kender

studielivet og dets udfordringer, er

der noget anderledes ved at skulle

starte kandidatuddannelsen.

Bachelordelen jurastudiet er fra

start tilrettelagt og med undtagelse

af bachelorprojektet og valgfag

3. år, skal der ikke tages stilling til

eller vælges fag under hele forløbet.

At slippe for netop dette var,

i hvert fald i starten betryggende,

da jeg, som de fleste andre, ikke

vidste, hvad juraen egentlig var

for noget, og det gav os samtidig

mulighed for at koncentrere os

om at lære holdet og hinanden

at kende, at finde sammen i studiegrupper

og at deltage i sociale

arrangementer mv.

Frihed til at vælge

Kandidatuddannelsen byder

nye udfordringer end tidligere,

men behovet hos den

enkelte har også ændret sig

i forhold til bacheloruddannelsen.

Der er ikke længere det

samme behov for at lære nye

mennesker at kende, og studiemiljøet

er mere eller mindre

det samme som sidste år, og

året før, og… Alligevel er det

med spænding og interesse,

at jeg starter kandidatuddannelsen.

Hvor det før

forhånd var bestemt, hvilke

fag vi skulle have, er det nu op

til den enkelte selv at vælge.

Dermed er ansvaret vores

eget, og har vi valgt fag, som vi

efterfølgende finder ud af ikke

var noget alligevel, ja, så har vi

kun os selv at takke. Omvendt

er det samtidig fedt selv endelig

at få lov at bestemme. Jeg

skal ikke længere slæbe mig

igennem fag som retshistorie,

retslære og retssociologi, men

kan fokusere de områder,

jeg virkelig finder interessante.

Valg af fag

I foråret blev der afholdt møde

om valg af kandidatfag. Vi blev

introduceret for reglerne om bl.a.

mindst ét kursusfag engelsk,

de obligatoriske fag skatteret og

civilproces og om fordelene og

ulemperne ved at vælge henholdsvist

bredt og snævert.

Selv tilhører jeg den gruppe, der

har valgt forholdsvist snævert.

Der er nok mange, der mener,

at det er en ulempe, og mange

har da også spurgt mig, om jeg

ikke synes, at jeg med mine valg

bliver for ensporet. Netop dette

er måske ulempen ved at vælge,

som jeg har gjort, men omvendt

mener jeg, at hvis man allerede

nuværende tidspunkt ved, hvad

man vil, hvorfor så spilde tiden

med fag, hvori man ingen interesse

har. Det vigtigste har for mig været

at vælge nogle fag, som jeg kan

se mig selv bruge og arbejde med

i fremtiden og ikke vælge fag ud

fra betragtninger om, at de giver

de bedste jobmuligheder, bedste

arbejdstider, løn, mest prestige

eller andre grunde. Samtidig er

det vigtigt at huske, at der er et liv

efter kandidaten, og at vi ingen

måde er bundet fast til evig tid af

de fag, vi har valgt.

Udfordringer

Selvom man kandidatuddannelsen

sin vis får mere frihed,

er der også visse udfordringer og

nye tiltag, der skal gøres op med.

Jeg rejser til foråret til Leuven i Belgien

studieophold, hvilket jeg

glæder mig enormt meget til, men

heri ligger uden tvivl en masse

udfordringer. En ting er at rejse til

et andet land med et andet sprog,

men noget andet er at skulle læse

juridisk litteratur i et andet land

et andet sprog. Derudover er der

hele polemikken omkring speciale

og det at være færdiguddannet.

Jeg er godt klar over, at jeg kun

lige er startet kandidaten, men

hvis det bare går halvt så hurtigt

som bachelordelen, ja så er jeg jo

snart færdig.

Det er mange måder lige så

spændende at starte kandidatuddannelsen,

som det var at starte

jurastudiet, og om ikke andet så

går jeg/vi en spændende tid i møde

med lige så mange nye udfordringer

– positive og negative – som

dem, vi allerede har klaret.

Trine Snerling

ts@paragrafblad.dk

9


Kalaallit Nunaanni

Namminersorlutik

Oquartussat* *Grønlands Selvstyre

Medens de studerende jura i Århus enten var vej mod sommerferiens

rejsemål eller endnu havde blikket stift rettet mod en kommende eksamen,

blev det grønlandske selvstyre og den nye selvstyrelov fejret i Nuuk

Grønlands nationaldag den 1. juni.

Max Sørensen-professor, dr.jur.

Jens Hartig Danielsen var en

af regeringens tilforordnede i

Grønlandsk-Dansk selvstyrekommission,

der har forberedt selvstyreloven.

Paragrafs opfordring

giver han her et indtryk af arbejdet

i kommissionen, dens baggrund

og resultat.

Et sted i Grønland

Helikopterroterens flap-flap hørtes

tydeligt gennem de høreværn,

passagerne havde fået stukket i

hånden, inden den røde Greenland

Air Bell 212-helikopter lettede;

men endnu tydelige-re mærkedes

rystelserne fra helikopterens kraftige

Pratt & Whitney motorer. Under

passagerne bredte der sig et skønt

landskab af nøgne fjelde, hav og

is. Helikopteren, der var lettet fra

den øde flyveplads Kusuluk

den grønlandske østkyst, havde

kurs mod byen Tasiilaq, der ligger

ensomt den grønlandske

østkyst. Ombord i helikopteren

var medlemmer af Grønlandsk-

Dansk selvstyrekommission, der

i juni måned 2007 var undervejs

til kommissionens ellevte mø-de.

Møderne i kommissionen var tilrettelagt

således, at de så vidt muligt

fandt sted skiftevis i Grønland og

Danmark, og nu var turen kommet

til et sted i Grønland.

En Bell 212-helikopter kan bære

op til syv passagerer, og kommissionen

med sekretariat og embedsmænd

måtte følgelig deles op

i flere hold, og helikopteren måtte

frem og tilbage mellem Kusuluk

Artiklens forfatter ombord Rigsombudsmandens skib i Nuuk fjord

og Tasiilaq adskillige gange; en

flyvetur en 30 minutter hver

vej. På det tidspunkt var den den

eneste helikopter østkysten, så

alle håbede , at den kunne holde

»hele vejen«.

Et sted i Danmark

Begyndelsen til Grønlandsk-dansk

selvstyrekommission kan fra dansk

side føres tilbage til den 7. oktober

2003. Klokken 12 gik daværende

statsminister Anders Fogh Rasmussen

Folketin-gets talerstol

for i henhold til Folketingets Forretningsordens

§ 19, stk. 2, at give

sin redegørelse for rigets almindelige

stilling og de af regeringen

tænkte foranstaltninger. Et af

emnerne, han tog op i sin redegørelse,

var rigsfællesskabet.

Statsministeren indledte med at

understrege, at frihed og ansvar

var nøgleord for regeringen også

i dens syn rigsfællesskabet.

Han fortsatte: »Jeg vil give såvel

det færøske som det grønlandske

folk en meget klar besked: I

bestemmer selv jeres fremtid og

jeres tilhørsforhold til Danmark«.

I tråd med sin indledning fremhævede

statsministeren, at frihed og

ansvar må følges ad, og at øget

selvstyre må forudsætte mindre

afhængighed af tilskud fra Danmark

og større evne til at tjene

penge selv.

En af årsagerne til at statsministeren

tog emnet op, har formentlig

været, at man fra grønlandsk side

var meget optaget af mulighederne

for udvikling af det grønlandske

og danske forhold. Et halvt år

før statsministerens tale havde

en kommission nedsat af det

grønlandske landsstyre afgi-vet

en betænkning om netop dette

emne.

Statsministerens tale og det grønlandske

initiativ ledte til, at kommissoriet

for Grønlandsk-dansk

selvstyrekommission kunne underskrives

i sommeren 2004.

Kommissionen i arbejde

Det var vigtigt både for Danmark

og Grønland at fremhæve, at der

var tale et lovforberedende arbejde

mellem ligeværdige parter. Derfor

udpegede den danske regering

Folketingets indstil-ling og

det grønlandske Naalakkersuisut

(landsstyret) Inatsisartuts

(landstinget) indstilling hver det

samme antal medlemmer, medens

formand og næstformand blev

udpeget af Naalakker-suisut og regeringen

i fællesskab. Herudover

udpegede regeringen og Naalakkersuisut

hver to til-forordnede. De

u d p e g e d e

medlemmer

var politikere

fra Folketinget

og

Inatsisartut,

medens de

tilforordnede

var embedsmænd

og professorer. Tilforordnede

i en kommission er ikke

tiltænkt nogen fremtrædende rolle,

men hvor det er relevant, kan man

bidrage til, at der kastes et fagligt

lys foreliggende problemer.

Kommissionens hovedopgave var,

med udgangspunkt i Grønlands

forfatningsmæssige placering og i

overensstemmelse med det grønlandske

folks selvbestemmelsesret

i henhold til folkeretten, at overveje

og stille forslag om, hvorledes de

grønlandske myndigheder kunne

overtage yderlige-re kompetence,

hvor dette var forfatningsretligt

muligt.

Netop de forfatningsretlige muligheder

var et tilbagevendende

spørgsmål i Kommissions drøftelser.

Hvor ligger de forfatningsret-

lige rammer for overførelse af kompetence

fra danske myndig-heder

til grønlandske myndigheder?

Justitsministeriet fandt i et omfattende

notat, at rammerne kunne

fastlægges en måde, der var

mere vidtgående, end hvad der var

lagt til grund tilbage i 1970’erne i

forbindelse med udarbejdelsen af

hjemmestyreloven. Det grønlandske

Direktorat for Selvstyre og

Justitsvæs

e n f a n d t

heroverfor,

at der kunne

fastlægges

e n d n u v i -

dere rammer.

Denne

modsætning

løste Kommissionen en pragmatisk

måde: man besluttede

at arbejde ud fra rege-ringens

opfattelse af den forfatningsretlige

ramme, samtidigt med at det fremhæves

i betænknin-gen, at denne

beslutning ikke er udtryk for, at

samtlige medlemmer af kommissionen

var enige i regeringens

opfattelse.

”På det tidspunkt var den

den eneste helikopter

østkysten, så alle håbede

, at den kunne holde

»hele vejen«.”

I kommissionens forslag til selvstyrelov

lægges til det følgelig grund,

at de gældende forfat-ningsretlige

rammer indebærer, at stort set alle

anliggender kan overtages af det

grønlandske selvstyre. Undtaget

er alene områderne: statsforfatningen,

udenrigspolitik, forsvars-

og sikker-hedspolitik, højesteret,

statsborgerskab, samt valuta- og

pengepolitik.

Dannebrog og Erfalasorput (Grønlands flag) i fællesskab

Kommissionen formulerede også

et forlag til en bestemmelse, der

fastlægger en fremgangsmåde

for, hvorledes Grønland kan blive

en selvstændig stat uafhængig af

Danmark.

Betænkningens forslag bliver

til lov

Tilbage i Tasiilaq i juni 2007 fik man

kommissionens ellevte møde

skubbet sten til side og banet vejen

videre frem. Bell-helikopteren med

besætning klarede at flytte alt og

alle frem og til-bage. Derfor kunne

man holde Kommissionens sidste

møde i København i april 2008,

og dér un-derskrive betænkningen

med et forslag til en lov om

grønlandsk selvstyre. Samtlige

medlemmer nær én tilsluttede

sig betænkningens indhold.

Resten er – som man siger – historie;

og så alligevel ikke. Det

grønlandske Inatsisartut vedtog

forslaget til selvstyreloven, det

grønlandske folk stemte ved en

folkeafstemning ja til selvstyre og

Folketinget vedtog loven den 19.

maj i år. Efter stadfæstelse og

kundgørelse kunne det grønlandske

selvstyre fejres i Nuuk den 21.

juni samme dag, som loven trådte

i kraft. Selvstyret er nu en del af

Grønlands historie, men også en

del af dets fremtid.

Af Max Sørensenprofessor,

dr.jur. Jens

Hartig Danielsen

10 11


!!!! Restpladser til udlandsophold i foråret 2010 !!!!

Fik du ikke lige søgt ved 1. ansøgningsrunde i marts 2009? Uanset årsagen

er der stadig gode muligheder for dig, som har afsluttet din bachelor, til at få et

udlandsophold i foråret 2010!

Den 1.oktober 2009 er fristen for at søge om en restplads til et studieophold

i udlandet i foråret 2010. Herefter vil restpladserne til forårssemesteret blive

fordelt. Hvilke restpladser der er tilbage fremgår af: http://www.jura.au.dk/fileadmin/site_files/filer_jura/dokumenter/uddannelse/international_studievejledning/Udvekslingsaftaler_restpladser_2009.pdf

Der er gode muligheder for at få plads også i 2.ansøgningsrunde – så send

endelig en ansøgning eller fik forbi kontoret til en samtale om dine muligheder.

Mine åbningstider er at finde universitetets hjemmeside samt opslagstavlen

uden for mit kontor.

NB NB NB !!

Der afholdes et informationsmøde d. 7.september kl. 15-15-17.00, som vil

omhandle mulighederne for udlandsophold til dig som søger inspiration vedrørende

et eventuelt forestående udlandsophold. Informationsmødet finder sted

i bygning 1325, lokale 428.

Husk det nu: ansøgningsfrist 1.oktober 2009.

Med venlig hilsen

Anne-Sofie Høll

International faglig vejleder

Bygning 1340, lokale 129

Int_vejl01@jura.au.dk

”’Brimming with talent’ employment boutique

Norrbom Vinding Law Firm, member of Ius

Laboris, is accepted by peers and clients alike

as the’unquestionable leader’ and ‘right at the

cutting edge’”

Sådan skrev European Legal 500 om Norrbom Vinding

i 2007-udgaven Læs mere om os www.norrbomvinding.com

Norrbom Vinding er et specialistfirma inden for

arbejds- og ansættelsesret, som rådgiver såvel

danske som udenlandske virksomheder samt

offentlige arbejdsgivere i alle forhold inden for HR

Vi står for

Sammenhold, teamspirit og musketérånd i en branche,

der normalt er kendetegnet ved indbyrdes konkurrence og

stærk individualisme

Omsorg, sammenhæng og kvalitet i arbejdslivet (med

fokus det hele menneske) i en branche kendetegnet ved

lange arbejdstider

Respekt og interesse for alle niveauer i organisationen i en

branche, der traditionelt opfattes som værende meget

hierarkisk

Høj moral, etik og stolthed i en branche, der ofte opfattes

modsat

Interessante og stærke personligheder til at sætte ansigter

historierne

Vi har altid brug for talentfulde jurister

Har du et højt fagligt niveau, er du et engageret og entusiastisk

menneske, og har du lyst il at prøve dit talent som fuldmægtig i

et advokatfirma, så send en ansøgning til:

Norrbom Vinding

Attention: Mariann Norrbom

Amerikakaj

Dampfærgevej 26

2100 København Ø

– eller info@norrbomvinding.com

Har du brug for flere oplysninger så ring telefon 35 25 39 40

– du kan spørge efter Mariann Norrbom eller Inge Aas.

1


Hvad han egentligt mener!

Det nye semester er i gang, og med det kommer nye fag, nye undervisere og til slut en ny eksamen. Når man

har været i en mundtlig eksamenssituation adskillige gange, kommer et bestemt mønster til syne. Først utydeligt,

men som årene skrider frem står det mere og mere klart. På dette tidspunkt er det dog ofte for sent, da de fleste

eksamener er overstået, men med denne guide i hånden kan du springe køen over og se igennem din underviser

og censor fra dag 1.

Del 1: Underviseren

1:Hvad han siger:

”Jeg vil anbefale, at I køber den nye udgave af bogen, selvom der ikke er de store ændringer”

Hvad han mener:

Dette er en ofte brugt frase første undervisningsgang. Hvad det egentligt betyder er, at der ikke vil blive taget

hensyn til dem med den gamle udgave og at alle uden den nye vil blive udspurgt i ændringerne til eksamen.

Med andre ord: Skaf den nye bog. ASAP.

2:Hvad han siger:

”Det handler ikke om udenadslære, men om forståelse. Hvis I bare har lært det udenad, vil I blive gennemskuet

til eksamen”

Hvad han mener:

Eksamen er skruet sammen en måde, som gør at udenadslære altid giver gode resultater. Det han siger

er et bluff, som skal få naive studerende til at læse sig ihjel. Udenadslære er den suverænt mest effektive

måde at gå til eksamen , og har man gjort det godt nok, vil man aldrig blive gennemskuet.

3:Hvad han siger:

”I skal ikke være nervøse til eksamen. Det plejer at gå godt, og censor og jeg er søde”

Hvad han mener:

I skal være hamrende nervøse. Det her er universitetet, og jeres karakter vil forfølge jer resten af livet. 4 er en

ringe karakter, og ”plejer” hjælper ikke meget, når du står ude gangen med en tom følelse. Underviseren

er sød til eksamen, hvis han synes, du har fortjent det, og det er din opgave at få ham til at synes det!

Del 2: Eksamen

1: Hvad han siger

”Kan du uddybe det?”

Hvad han mener:

Alt hvad du har sagt indtil videre, har været hamrende forkert. Censors spørgsmål er en livline, som du bør gribe

med kyshånd. Skynd dig at dementere alt, hvad du umiddelbart har sagt, snak langsomt for at vinde tid og sørg

for at ende med et andet resultat end du i første omgang var kommet frem til. Med lidt held vil censor tro, at du

bare var lidt løs i spyttet, og give dig point for din nye forklaring.

2: Hvad han siger:

”Er der andre steder, fx i denne lov eller andre love, hvor dette er beskyttet/omtalt/osv?.”

Hvad han mener:

Der ER andre steder, hvor man kan se det, hvor spørgsmålets genstand er beskyttet, problemet er omtalt osv.

Siden han spørger, har du åbenlyst ikke været ordentligt inde det endnu, og siden du ikke har været inde

det selv, ved du det sandsynligvis ikke. Start med at sige, at det er der. Start med lange sætninger generelt om

emnet, mens du gennemgår bagkataloget i dit hoved. Hvis du har udenadslært ordentligt, vil svaret være der

et sted, og hvis du trækker tiden nok, skal det nok komme. Et gæt i denne situation kan være katastrofalt, men

hvis det er et kvalificeret gæt, kan der høstes mange billige point.

3: Hvad han siger:

”Jeg tror vist, vi har hørt nok. Har du noget, du vil tilføje til sidst?”

Hvad han mener:

Tiden er gået, både censor og jeg har besluttet, hvad din præstation er værd, og du kan kun fucke det op ved

at åbne munden mere, så lad være. Det har mig bekendt aldrig været udslagsgivende i opadgående retning at

sige noget lige til sidst, og du er med al sandsynlighed ingen undtagelse.

Jakob Lakjer

jla@paragrafblad.dk

Paragrafs genbrugsguide

Nyt studie, tonsvis af nye bøger, ny lejlighed, nyt indskud OG nye møbler!?

Dankortet bliver for mange nye studerende sat en alvorlig prøve her i

starten af september, når møbler til kollegieværelset skal erhverves, og

selvom IKEA er billigt, rækker en måneds SU ikke langt.

Paragraf har derfor sammensat

denne lille guide over forskellige

genbrugsbutikker samt loppemarkeder

i Århus og omegn, som du

kan besøge, hvis du kunne tænke

dig et alternativ til IKEA-katalogets

side 25.

Ingerslevs Boulevard

Som ”ny århusianer” kan man

med fordel lære området omkring

Ingerslev Boulevard at kende. Her

er der i sommerhalvåret loppemarked

den store markedsplads

foran svømmehallen, og markedet

er med dets mere end 100 boder

klart et besøg værd. Man kan her

finde alt fra designermøbler til genbrugstøj,

så her kan du med fordel

finde din indre kræmmer frem og

lade jagten gå ind.

Tjek www.markedskalenderen.

dk for datoer for kommende markeder.

I år er sidste markedsdag

d. 20. september, så et besøg

markedet kan nås, inden sæsonen

slutter for denne gang.

Selvom loppemarkedssæsonen

snart er slut Ingerslev Boulevard,

så fortsætter torvesalget dog

stadig. Hver onsdag og lørdag fra

7-14 er der torvedag, hvor man fra

torvestandende kan købe lækre og

ofte økologiske grøntsager.

Retroen Genbrug.

I Odder lidt uden for Århus

ligger Retroen Genbrug.

Genbrugsbutikken har til

huse den gamle herregård

Rodsteenseje, hvor to

lader er fyldt til bristepunktet

med ting og sager. Her kan

man finde retro-sofaborde,

sjove lamper, alverdens

forskellige glas, porcelænsdimser

og alt muligt andet.

Hvis man har tålmodighed

til at kigge tingene igennem,

kan man finde mange fine og

billige ting til lejligheden.

Åbningstider hver torsdag fra

16-18 og lørdag fra 10-13 med

undtagelse af helligdage.

For mere information tjek www.

retroen-genbrug.dk.

Den nemmeste måde at komme

dertil er i bil, men kan man holde

til at gå en lille kilometer, er der

mulighed for at tage bus nummer

103 mod Hou. Er planen, at der

skal møbler med hjem, er en bil

dog nok at foretrække.

www.dba.dk

Et kig Den Blå Avis’ hjemmeside

kan ofte betale sig. Mange

brugte møbler sælges her til rigtig

gode priser. Paragraf lavede et lille

pristjek og sammenlignede prisen

en ny og en brugt Panton-lampe

i udgaven ”Flowerpot”. På dba.dk

fandtes den brugt til 700kr., hvorimod

den vejledende udsalgspris

en ny ligger omkring 1295-

1395kr. Altså en besparelse

595-695kr. Så tjek nettet og spar

en masse!

Desuden er det nemt og hurtigt at

søge den vare eller det mærke,

man er ude efter og se, om det

skulle findes her.

Køber man større ting, og har

man ikke lige en trailer stående i

garagen, kan man gratis låne en

sådan hos IKEA.

Århus og omegn

Relevante links til andre genbrugsbutikker

i Århus og omegn.

Kirkens Korshær Genbrug Edwin

Rahrs Vej 77, 8220 Brabrand.

Shoppit Secondhand Megastore,

www.shoppit.dk.

For yderligere informationer om

loppemarkeder osv. tjek www.

markedskalenderen.dk.

Pensum.dk.

Som et sidste indslag skal her

nævnes pensum.dk, hvor man

har mulighed for at finde brugte

bøger til rimeligt billige penge. Som

eksempel her fandt Paragraf

bogen ”Aftaler og mellemmænd”

5. udgave til 400kr. for et brugt

eksemplar. Samme bog sælges

til 670,50kr. i bogformidlingen.

Findes den bog man skal bruge

ikke i et brugt eksemplar, findes

der hjemmesiden også en

prissammenligner, hvor man kan

sammenligne priser fra forskellige

boghandlere.

Marie-Louise Christensen

ml@paragrafblad.dk

Et rent slaraffenland af stole

1 1


Moderate Juristers introarrangement

2009

Kom til chili con carne aften, tirsdag d. 22. september,

kl. 17.00, i mødelokalet under foreningsgangen.

MJ giver chili con carne, chips, øl og vand, og

fortæller om hvad vi laver i foreningen.

Flywiththebest

orcrashwiththe

rest!

Lediggang er roden til

glæden ved studiestart

”Har du ikke noget sommerferiejob!!? Hvad i alverden skal du dig så give

dig til i en hel sommerferie?” Det var ikke fordi, jeg som sådan havde en

uvilje mod at få et sommerferiejob, og min konto havde i den grad haft

gavn af det, men det kunne simpelthen ikke lade sig gøre.

Jeg måtte desværre se i øjnene,

at jeg var blevet et gement offer

for finanskrisen. Der var absolut

ingen jobs at få, og jeg synes ikke,

jeg var særlig kræsen. Jeg fandt

derimod en beskæftigelse, som af

en eller anden underlig grund ikke

var opslået jobindex.dk....

Et job med mening, eller...

Den 4. juli startede jeg , hvad

der viste sig at være drømmejobbet.

Man måtte gerne arbejde

hjemmefra, man bestemte selv

sine arbejdstider, man havde et

stort ansvar samt en virkelig flot

titel – med andre ord: Jeg blev

interaktiv Tour de France-manager!

Da vejret i juli alligevel var

virkelig dårligt, var det jo blot en

undskyldning for at sidde indenfor

foran fjernsynet og følge slagets

gang for sine tropper. Da man

som manager ikke selv skulle

begive sig ud i de store fysiske

udfoldelser, måtte man alligevel

som en god leder vise solidaritet

over for rytterne og selv præstere

en smule – jeg formåede derfor

under samtlige etaper selv at hente

de kolde øl fra køleskabet.

Som alt andet fik Tour de France

også en ende. Efter at have siddet

i tre uger og set

tynde mænd

i stramt tøj en

cykel og rent faktisk

have gået op

i det, fik jeg en virkelig

dårlig smag

i munden – ej,

hvor er jeg dog

en taber!!! Kan

jeg virkelig ikke

finde andet at

give mig til? Svaret

var, sørgeligt

nok, et rungende

nej. Jeg kan hermed bekræfte, at

der er hold i det gamle ordsprog

– lediggang er virkelig roden til alt

ondt. Jeg begyndte derfor så småt

at glæde mig til studiestart!

R u s i n t r o – n u o g s å f o r

2.årsstuderende

Den sidste fredag inden studiestart

dumpede pjecen med rusinformation

for andetårs ind af brevsprækken.

Det var da et super fedt initiativ,

selvom

det kun ville

være for en

enkelt dag.

Nu var man

d a e n d n u

mere tændt

at starte

studiet igen.

For med dette

arrangement

kunne man ligesom

starte,

hvor man var

sluppet med

sine medstuderende.

Man

fik mulighed for at få det sociale

bygget op igen, for modsat de tidligere

år, var man nu en del af det

samme hold som første år.

Dagen var arrangeret således,

at der fra kl. 12.15 ville være

gæsteforelæsninger ved Peter

Germer, som de fleste har stiftet

bekendtskab med i statsforfatningsret

og dernæst ved advokat

Torben Bagge. Ideen med gæsteforelæsninger

er i og for sig meget

god, men efter to forelæsninger i

Sø-auditoriet, er incitamentet til at

sidde stille i yderligere to timer ikke

særlig stort. Fremmødet i aulaen

var da også en smule pinligt,

selvom russekretæren forhånd

havde opfordret folk til at blive.

Anderledes var menneskemængden

dog Heidi’s Bier Bar om

aftenen. Der var fuldstændig

proppet med glade andetårsstuderende

i selskab med deres tutorer,

og humøret blev kun højere og

vildere i takt med uskænkningen

af de gratis fadøl. Der blev fra

arrangørernes side også delt

rundhåndet ud af gratis shots, som

Zap din sommerferie væk

jeg desværre/heldigvis aldrig fik

nogen af – min lever er mig nok

taknemlig trods alt.

Arrangementet var en fin måde

at kickstarte et semester , men

til en anden gang bør det måske

overvejes, om hvorvidt gæsteforelæsererne

skal møde op i

tyrolertøj, mens der bliver skænket

gratis fadøl op til de fremmødte

– dette vil muligvis få indflydelse

antallet af publikummer, men

dette er naturligvis kun personlige

gisninger.

Mathilde Nyland

mn@paragrafblad.dk

1


ambitioner

viljestyrke

Advokatpartnerselskab

RUS-uge

JUS

J u r i d i s k S e l s k a b i A a r h u s

17. årgang, nr. 71 - september 2009

Not a girl, not yet a woman

18 19


0

JUS-Bladet

Ansvarshavende redaktør:

Søren Sneftrup

Layout:

Paragraf

Forsidebillede:

RUS-fest

Midtersiderne:

RUS-fest

Juridisk Selskab

Aarhus Universitet

Bartholins Allé

Bygning 1340

8000 Århus C

Kontor:

Bygning 1343, kontor nr. 392

Telefon: 89 42 14 56

E-mail:

post@juridisk-selskab.dk

www.juridisk-selskab.dk

Søren Sneftrup er alene ansvarlig

for indholdet af JUSsiderne

Not a girl, not

yet a woman

Et nyt semester er skudt i gang, et nyt år starter. Sommerferien har

forhåbentlig været lang og god, og batterierne er ladet op til endnu et

efterår i indlæringens tegn.

Overskriften denne leder fortjener måske en lille forklaring. Britney

Spears, den amerikanske singer/songwriter/popprinsesse har skrevet

en lille sang om det at blive ældre. Det passer velsagtens også fint

det at blive ældre i jura-studiets forstand – et nyt semester betyder nye

fag og nye udfordringer. Not a girl, not yet a woman er pudsigt nok også

undertegnedes yndlings-karaokesang, hvilket nogen måske opdagede

under rus-revyen.

Vi har, traditionen tro, budt velkommen til endnu et stort kuld nye russere.

420 unge, friske og ikke mindste utroligt feststemte nye studerende

satte gang i tingene under en rigtig god rusuge. Rusbar onsdag, rusrevy

torsdag og den legendariske udklædningsfest om fredagen var alle gode

arrangementer med fuld knald . Sådan skal det være! I den forbindelse

– tak for sidst/undskyld… Vi ses i Miami!

Et nyt semester betyder også at der er en masse JUS-arrangementer

er vej. Vi starter med et brag af en JUS semesterstartsfest den 25.

september. Billetsalget starter onsdag den 23. september kl. 12.05 i Samfundsfaglig

Kantine – kom tidligt, der plejer at være udsolgt hurtigt.

I efterårsferien tager vi igen til Bruxelles og Luxembourg den årlige

EU-tur. Der har været stor interesse for netop denne tur i år, så vi sender

48 studerende syd. Vi skal igen besøge Parlamentet, Danske

Bank og Kromann Reumert, og som noget nyt skal vi også besøge

EU-repræsentationen.

I løbet af efteråret, nærmere bestemt 12. til 14. november, arrangerer

vi vores årlige Københavnertur. Vi har endnu engang en aftale i Højesteret,

resten af turen er ved at blive arrangeret. Hold øje med plakater

og internettet for flere informationer.

Det er også endeligt blevet bestemt, at den store forårstur går til New

York i 2010. Der vil være tilmelding i løbet af efteråret – igen vil der være

et begrænset antal pladser, så kom i god tid! Vi arbejder højtryk for

at gøre turen så billig som mulig – så der vil igen være mulighed for at

komme billigt til byernes by – det store æble.

Der vil ligeledes i efteråret være tilmelding til den legendariske JUS-skitur,

der i år går til Bad Gastein! Så hold øje med internettet og plakatopslag

for flere informationer!

Jeg håber vi ses til semesterstartsfesten den 25. september – det skal

nok blive en rigtig fed fest. Hvis ikke lige dér, så husk at vi har kontortid

alle hverdage mellem 12.15 og 12.45 – kig forbi til en kop kaffe og en

sludder inden læsesalens mørke kalder igen.

For en jurist som landets leder - Skål!

David Reimann

Formand, Juridisk Selskab

Mere info

JURIDISK-SELSKAB.DK

- Eller find os facebook

HVAD & HVOR

INDGANG

MAX GAS

BILLETTER KAN KØBES:

ONSDAG TIL FREDAG D. 23 - 25 SEPTEMBER I

TIDSRUMMET 12.00 -12.15

Billetpris: 50 KR,-

Medbring: JUS-kort

Hvor: Kantinen

1


RUS-fest


En russers bekendelser

Al begyndelse er svær, være det et

nyt hjem, en ny uddannelse eller en

ny omgangskreds. I dette tilfælde,

begyndelsen universitetet, var

det for mange alle tre ting, der var

aktuelle – det var det i hvert fald for

mig. Forventningerne og forhåbningerne

til livet universitet er

mange. Og lige så mange Russere

der er, lige så mange forventninger

er der formentligt også, og derfor

bliver det for langt de fleste nok

også lidt af et kulturchok, når man

så rent faktisk skal se realiteten i

øjnene og opleve universitetet for,

hvad det er.

Jeg var ankommet fra det mørke

Sønderjylland, nærmere bestemt

Aabenraa, aftenen før studiestart

(”studie” viste sig at være det helt

forkerte ord for, hvad vi skulle lave

de efterfølgende dage, men man

skal jo have lov til at være naiv), og

jeg glædede mig enormt meget til

at komme i gang med den blanding

af alkohol, informationer og andre

mennesker, jeg havde hørt lidt om

fra diverse folk.

Starten af dagen viste sig da

også at være som jeg havde

regnet med, med diverse talere

fra det juridiske miljø, nogle mere

interessante end andre. Da JUS

så skulle scenen ændrede

forsamlingen karakter. For en

som jeg, der havde læst bare en

smule ruspjecen var det klart,

at de her folk skulle stå for at gøre

dagene uni udholdelige, men

straks da man tror, at det bliver

fedt tropper de dummeste blandt

de teologistuderende op med lys

og kjoler - de havde tilsyneladende

taget fejl af datoen. Her blev

stemningen i stedet bare underlig

et kort øjeblik, men det ændrede

sig dog hurtigt, da formanden for

Er det her mon hold 10???

JUS tog kontrollen, introducerede

den lille gruppe og så tilhørerne fik

noget man kunne bruge til noget

– festinfo!

Da forsamlingen blev splittet op

og holdene blev inddelt tog dagen

en anden drejning. Det formelle

med introduktion og billeder af

holdene skulle selvfølgelig lige

overstås, men derfra og fremad bliver

mine indtryk mindre og mindre

sammenhænge – for det er altså

sådan jeg husker det takket være

et skønt hold og nogle tutorer, der

virkelig vidste, hvordan de skulle

få folk i gang.

Praktiske oplysninger skulle selvfølgelig

endnu en gang plads,

for det skal jo til, men stemningen

var en helt anden i undervisningslokalet.

Vi sad i en tilfældigt udvalgt

skare af folk, der ville komme til

at have rigtig meget at gøre med

hinanden i lang tid fremover. Derfor

var det jo kun naturligt, at det

var tid til kejtede introduktioner,

tumpede navnelege og snak om,

hvor lang tid der var til det gyldne

tidspunkt – kl. 16


AGE >20> OR ABOVE

KLOSTERGADE 34

DK-8000 ÅRHUS C

TLF: +45 86 19 42 50

WWW.SOCIALCLUB.DK

SOCIAL CLUB

Hold din privatfest hos os GRATIS

Har du fødselsdag?

Er du lige blevet kandidat?

Eller har du bare lyst til at holde en fest

for alle dine venner?

Så kan du låne et af vores lokaler med

plads til mellem 50 og 200 mennesker.

Du låner lokalet GRATIS og der er fri

entré for alle dine gæster.

Der er RABAT priserne i baren og

du slipper for at få ødelagt din lejlighed.

22256015

60124321

COPSØ A/S

Hvor blev mine penge af?

Hvert eneste år betaler vi tusindvis af kroner for bøger i juridisk bogformidling

samt i DJØF-butikken. Men hvor bliver alle vores penge af? Og hvad bliver de

egentlig brugt til?

Juridisk Bogformidling

Vores allesammens boghandel

her jura er bemandet af lønnet

personale. Trine er den eneste

fastansatte. Hun er chef for en

gruppe jurastuderende, der primært

er ansat til sæsonarbejde

ved hver semesterstart. Hver gang

der langes en bog over disken,

går størstedelen af pengene ved

salget til at betale forlaget for selve

bogen. Juridisk Bogformidlings

avance er ganske beskeden og

størstedelen af det går til den

almindelige drift. Normalt giver

bogformidlingen efter lønudbetalinger

og andre udgifter et lille

overskud, hvilket går til Jurrådets

Fond, der er den egentlige ejer af

Bogformidlingen.

Jurrådets fond

Fonden blev dannet af Jurrådet i

1977. Fonden har en bestyrelse,

der bestemmer hvad fondens

midler skal bruges til. Ud over

bogformidlingens overskud har

fonden bl.a. renteindtægter fra

forskellige værdipapirer. På udgiftssiden

støtter fonden en række

projekter, der er til almindelig gavn

for jurastuderende ved Aarhus

Universitet. Som eksempel kan det

nævnes at jurrådets fond giver tilskud

til dimmissionerne. Desuden

yder fonden et månedligt tilskud til

Paragraf. Så uden dine bogindkøb

ville du muligvis ikke læse denne

artikel. Har man et projekt til gavn

for de jurastuderende kan man

søge Jurrådets Fond om penge,

så flere initiativer er sat i søen

over årene med økonomisk indirekte

opbakning fra studerendes

bogindkøb. Typisk er den største

aftager af midlerne Jurrådet, der

arrangerer ”faglig dag” og ”kursus

i køb og salg af fast ejendom”.

DJØF-butikken

Ved starten af hvert efterårssemester

har DJØF-butikken åbent i lidt

Rasmus Grønborg

rg@paragrafblad.dk

» Lad det være sagt med det samme - når du kommer til DAHL som

advokatfuldmægtig, får du lov at tage fat, og du får fra start masser af

klientkontakt – altid med en færdiguddannet advokat og en partner i

baghånden. Det lærer man altså noget af, og ikke to dage er ens!

Her hos os er vi mange unge jurister, og vi arbejder sammen tværs

af kontorerne.

«

Har du lyst til at prøve det – så send en mail til fuldmaegtig@dahllaw.dk

Kig også www.dahllaw.dk og læs mere om DAHL!

SIGNE SUNDBØLL MADSEN, ADVOKATFULDMÆGTIG HOS DAHL I KØBENHAVN

hver dag er ny!

Med 280 medarbejdere, heraf 125 jurister, fem

danske kontorer og to i Tyskland er DAHL et af

Danmarks største advokatfi rmaer med specialister

inden for alle juridiske arbejdsområder.

ESBJERG KØBENHAVN VIBORG AALBORG BERLIN KÖLN

under en måned. DJØF-butikken

sælger bøger fra DJØFs forlag til

DJØFs medlemmer. Personalet i

butikken er udlånt og aflønnes af

Juridisk Bogformidling. Overskuddet

fra DJØF-butikken går direkte

til DJØFs forlag. DJØF betaler for

de udgifter Juridisk Bogformidling

har i denne sammenhæng, men

noget decideret overskud er der

ikke tale om.

Alt i alt kan det konkluderes, at

vi så vidt muligt bør købe vores

bøger i Bogformidlingen, da en del

af pengene ender med at komme

os selv til gode i sidste ende. Det

samme kan siges om bogindkøb

i DJØF-butikken, da vi her støtter

vores fagforening.


Kammeradvokatens sommerskole

For tredje år i træk afholdt Kammeradvokaten den 1 . – 0. august sin

årlige sommerskole i firmaets lokaler i det centrale København. Her

havde studerende fra henholdsvis Københavns, Aarhus og Syddansk

Universitet meldt sig til et tæt pakket forløb med bl.a. afholdelse af fiktive

retssager, udarbejdelse af fiktive deponeringsaftaler samt en række oplæg

om emner relateret til advokatgerningen.

Advokatfirmaet Poul Schmith

bedre kendt som Kammeradvokaten

afholdt i august sin årlige

sommerskole, der igen i år havde

fokus de opgaver, en advokat

står overfor i det daglige - herunder

særligt hvad det vil sige at arbejde

som procedureadvokat, samt advokatens

rolle som rådgiver. Kort

sagt var sommerskolen en lille

smagsprøve de opgaver, man

som advokat bliver stillet overfor i

dagligdagen. På Kammeradvokatens

hjemmeside var det annonceret,

at studerende helst skulle

have bestået bachelorgraden, men

studerende tredje årsprøve

ville også komme i betragtning.

Jeg blev opfordret af en ven til at

søge om at deltage; en opfordring

jeg gerne vil give videre til alle,

som kunne have den mindste interesse

heri. Det var både fagligt,

men også personligt udfordrende

at være en del af Kammeradvokatens

sommerskole, og så var det

rigtig sjovt.

Til de studerende, som ikke kom

fra København, havde Kammeradvokaten

arrangeret overnatning

hotel Imperial, som meget

bekvemt ligger få hundrede meter

fra kontoret. Det var således

muligt at deltage uden at skulle

gøre sig store overvejelser om

overnatning.

Velkommen

Mandag morgen klokken 9.30 var

der morgenmad til de tilmeldte efterfulgt

af en kort velkomst. Her

blev alle tilmeldte præsenteret

for det sagsforløb, vi i de kommende

tre dage skulle arbejde

intensivt med, hvilket til slut skulle

ende med afholdelse af en fiktiv

retssag.

Årets case, der var baseret

Kammeradvokatens sommerskole var både fagligt og personligt udfordrende.

en rigtig sag, handlede om Ejendomsavancebeskatningslovens

§

8 - bedre kendt som parcelhusreglen,

der er en undtagelsesbestemmelse

til udgangspunktet i

§ 1, der beskatter avancen ved

salg af ejendomme. Således er

det muligt i henhold til § 8 at oppebære

avancen ved salg eks. et

hus skattefrit, såfremt huset har

tjent til bolig for den gældende

skatteyder. Problemstillingen i

casen handlede mere specifikt

om, hvorvidt en lejlighed havde

tjent til bolig for en skatteyder.

Studerende, der ikke havde haft

skatteret, kunne uden problemer

være med, da det hovedsageligt

var et bevisspørgsmål.

Alle var forhånd fordelt ud i fire

grupper med hver sin vejleder,

henholdsvis to sagsøgergrupper

og to grupper, der repræsenterede

sagsøgte, som i dette tilfælde var

Skatteministeriet. Efter oplægget

satte grupperne sig sammen for

at skabe sig et overblik sagen og

dens bilag. Arbejdet i grupperne

blev afbrudt af et fælles oplæg om

vidneafhøring og de konsekvenser

en dårlig afhøring kan medføre. Et

oplæg der passende var placeret

umiddelbart før grupperne hver

især skulle forberede samtaler

med deres respektive vidner.

Oplægget handlede således om

hvorledes man forbereder vidnerne

selve afhøringen, men

også hvordan man afhøringsteknisk

skal afhøre vidner - hvilket

senere skulle vise sig svære end

antaget.

Dagen sluttede med Kammeradvokat

Karsten Hagel-Sørensen,

der fortalte om det at være advokat

for staten.

Dag 2

Efter en god nats søvn var grupperne

klar til at møde deres egne

vidner og få deres forklaringer

sagens fakta. I sagsøgergrupperne

var det bl.a. skatteyderen

Bo, der var indkaldt som vidne.

Han forklarede sin version af sagens

fakta, der umiddelbart gav

et lidt andet billede end det man

kunne læse ud af sagens bilag. Det

interessante i forhold til samtalen

med vidnet var, at der i min gruppe

var enighed om, at vi stod med en

svag sag. Der var mange forhold

der ikke talte til vores fordel, men

efter samtalen virkede sagen

rimelig ligetil og humøret var højt.

Dette var en sag der afgjort kunne

vindes og kamnden i gruppen

blev styrket.

Efter gruppernes samtale med

deres vidner var der en kort pause

efterfulgt af et fælles oplæg om,

hvordan man i praksis skruer et standsdokument

sammen, hvilke

overvejelser man skal gøres sig

og hvordan man skal formulere sig.

Oplægget viste sig nyttigt, da alle

grupper senere dagen skulle

udarbejde et standsdokument

med stande og anbringender

i sagen. Påstandsdokumenterne

blev der udvekslet imellem de

grupper, som senere skulle mødes

i den fiktive retssag. Grupperne

kunne nu studere, hvad modparten

havde af anbringender og forberede

sig her. Lysten til at vinde

retssagen var i mellem tiden blevet

endnu større

Udover oplæg om udarbejdelse

af standsdokumenter var der

oplæg om, hvordan en retssag forløber,

hvordan der indledningsvist

nedlægges stande fra parterne,

hvordan sagen forelægges samt

hvordan der føres beviser herunder

vidneafhøringer og slutteligt

selvfølgelig om den afsluttende

procedure, som skal binde juraen

og de faktuelle omstædigheder

sammen, så sagen fremstår til

fordel for ens klient.

Hovedforhandlingen

Efter i to dage at have forberedt sagen

i de forskellige grupper skulle

hovedforhandlingen afholdes klokken

12.30. Det var dagen forinden

i grupperne blevet besluttet hvem,

der tog sig af hvad. Således var

der en, der skulle forelægge sagen,

to der skulle afhøre hver sit

vidne, to der skulle kontraafhøre

modpartens vidner og endeligt en

i gruppen, der skulle procedere.

Stemningen i grupperne var nu

virkelig tændt. Alle sad med en

følelse af, at denne sag kunne og

nu også skulle vindes. De sidste

detaljer blev finpudset, proceduren

blev indøvet og afprøvet foran

gruppen. Det skulle nok gå.

Da der i alt var fire grupper, blev

der samtidigt afholdt to hovedforhandlinger

med tre dommere i hver

med henholdsvis landsdommer

Lisbeth Parboe og dommer Søren

Dette var en sag der

afgjort kunne vindes

og kamnden i

gruppen blev styrket

Holm Seerup som retsformænd.

Efter at sagen var forelagt, var det

tid til afhøring af vidnerne i sagen.

Det var her sjovt at se, hvordan

de teknikker, man har hørt om

og lært forinden virkede, når det

”virkelig galt”. De livagtige vidner,

som var ansatte fra kontoret,

gjorde det hele meget virkeligt.

Efter afhøringerne var der en kort

pause før proceduren. Ansvaret lå

nu den sidste mand i gruppen.

Grundlæggende skulle sagsøgeren

i proceduren løfte bevisbyrden

for, at skatteyderen reelt havde

haft til hensigt at bo i lejligheden,

idet der imellem parterne ikke var

tvivl om, at han havde boet der.

Sagsøgergrupperne forsøgte at

slå , at der var tale om et helt

almindeligt hændelsesforløb, hvor

en mand havde set sig nødsaget

til at flytte grundet ægteskabelige

problemer. Han havde købt et

sted, hvor han kunne bo, men

kort tid efter fundet sammen med

konen igen. At lejligheden kunne

bruges af parrets to ældste børn,

som var studerende, var tilfældigt.

Heroverfor stod Skatteministeriet

repræsenteret ved Kammeradvokaten

og stod, at skatteyderen

ikke havde haft til hensigt at bo i

lejligheden, men at der er tale om

et proforma ophold, der skulle gøre

en eventuel avance skattefri.

Sagen var faktisk så jævnbyrdig,

at den fik forskelligt udfald i de

to retslokaler. Jeg kan i den forbindelse

oplyse, at jeg var i den

gruppe, der repræsenterede skat-

teyderen og tabte. Derfor var det

en kærkommen oplysning, da det

efterfølgende blev oplyst, at skatteyderen

i den rigtige sag ligeledes

havde tabt.

Forhandlingsteknik

Efter i tre dage at have beskæftiget

sig med den samme sag, stod den

sidste dag i forhandlingernes tegn.

Omdrejningspunktet for forhandlingerne

var en sammenlægning

af to private institutioner, der var

offentligt finansieret. Alle tilmeldte

blev fordelt ud i nye grupper,

der repræsenterede henholdsvis

det offentlige ved en kommune

og den sammenlagte institution.

Indledningsvist skulle der imellem

institutionen og kommunen

udarbejdes en deponeringsaftale

om overskuddet fra et frasalg af

nogle bygninger. Dette var imidlertid

kun starten. Forhandlingerne

startede først, da der efterfølgende

blev givet oplysninger om, at deponeringsaftalens

grundlag var

ændret. Der skulle nu forhandles

om, hvorledes aftalen skulle fortolkes,

og hvordan man kunne

komme frem til en rimelig løsning

parterne imellem. Her blev det

klart, at det er svært at tage højde

for alle tænkelige situationer, når

der udarbejdes kontrakter, og at

det kan være svært efterfølgende

at nå til enighed.

Alle grupper fandt dog hver især

en løsning og alle kontrakter og

løsninger blev i fællesskab gennemgået,

så man også kunne lære

af de andres fejl/genialiteter.

Sommerskolen sluttede af med

overrækkelse af diplom, champagne

og jordbær hvorefter den stod

god japansk mad restaurant

Custom House. Til de der havde

lyst, forsatte aftenen med cocktails

fest og tror vist der var en enkelt

eller tog der drog videre ud i det

københavnske natteliv...

Hjemme i Århus fradag eftermiddag

kunne jeg se tilbage fire

dage, med et fagligt tæt pakket

program og masser af socialt

samværd tværs af årgange og

universiteter.

Lasse Lippert

ll@paragrafblad.dk

8 9


Den civile retspleje

Af Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen og Lasse Højlund Christensen

Forlaget Pejus, Studieudgave, 009

Den har været længe undervejs

– nu er den endelig kommet!

Lærebogen, der afløser Gomards

”Civilprocessen” som pensum

det obligatoriske overbygningsfag

ved både Aarhus Universitet og

Københavns Universitet.

Der er tale om en helt ny fremstilling

af reglerne om den civile

retspleje efter domstolsreformen

i 2007. Bogen behandler de gældende

regler, herunder relevante

fællesskabsretlige og menneskeretlige

regler. Da den først og

fremmest er skrevet med henblik

anvendelse som undervisningsmateriale

ved universiteterne,

er bogen i første omgang

udgivet som en studieudgave.

På baggrund af erfaringerne med

Ny bog om juraspecialet

Lektor Ole Bruun Nielsen har skrevet en letlæselig, inspirerende og

pædagogisk velovervejet bog med fif om juraspecialet – og afliver

myter.

Som jurastuderende, der skal i

gang med specialet, vil du typisk

få tilbudt en fælles mundtlig intro

ved lektor Ole Bruun Nielsen. Den

kan anbefales også at få skrift,

og i god tid før du skal til at skrive

speciale. Igennem årene har Ole

Bruun Nielsen delt sit lille hæfte ud

med gode råd til specialet. Nu har

han samlet alle rådene og tilføjet

nye i en håndbog knap 100

sider, som DJØF Forlag udgiver

og sælger for 80 kr. til medlemmer.

Det skal fremhæves, at bogen er

målrettet til jurastuderende i forhold

til de andre mere generelle og

ofte mere omfattende bøger om

specialet. Især kapitlerne med råd

om juridisk sprog og argumentation

og eksemplerne med juridiske

problemformuleringer er gode.

Ingen løsninger, men inspiration

Ole Bruun Nielsen er ikke typen

med de eksakte løsninger ,

hvordan et speciale skrives. Det

fornemmer man, når man snakker

med manden, der har været

denne udgave, vil der herefter,

formentlig i 2010, blive udgivet en

reel 1. udgave.

At bogen er mere tilgængelig og

tilpasset de særlige krav, der stilles

til undervisningsmateriale, understreges

af det faktum, at begge

af forfattere, Ulrik Rammeskow

Bang-Pedersen og Lasse Højlund

Christensen, selv har undervisningserfaring

med civilproces.

Fremstillingen er inddelt i seks sektioner;

almindelig del, domstolenes

kompetence, sagens behandling,

beviser, voldgift samt retskraft.

Hver del er herefter opdelt i et

varierende antal kapitler, hver med

emneoverskrift. Gennemgangen af

reglerne suppleres med praktiske

individuel vejleder for et stort antal

studerende gennem årene. Han

tager rollen som vejleder meget

ordret, og det er ikke hos ham,

man får løsningen, men derimod

sparring. Hans mål med bogen er

at inspirere læseren til at tænke

over arbejdsproces og at komme

med værktøjer og teknikker. Han

kommer blandt andet omkring

forholdet til vejlederen, specialets

faglige mål, hvordan du opnår en

effektiv arbejds- og skriveproces,

kildesøgning og kunsten at lave

referencer. Man kan dog savne

mere generelle metodeovervejelser,

som man finder i mange andre

specialebøger.

Fakta og myter

En stor styrke ved bogen er, at

Ole Bruun Nielsen tager fat

myter. For eksempel at man bør

skrive speciale om et originalt og

ubehandlet problem med nyhedsværdi.

Sådan er det ikke, forsikrer

han og tager fat yderligere ni

myter. I bogen kan man også finde

eksempler og henvisninger til

relevant domspraksis.

Der er tale om en logisk og gennemskuelig

opbygning, og bogen

er nem at navigere rundt i som

opslagsbog til brug i konkrete problemstillinger

i praksis, og er derfor

også nyttig for yngre advokater,

dommere samt andre, der har

behov for en praktisk forståelse af

retssagsprocessen.

571 sider, Forlaget Pejus, pris 715

kr., studenterpris 650 kr.

Thea Bytofte

tb@paragrafblad.dk

små citater fra studerende:

”De fleste opgaver

studiet har jeg

skrevet nogenlunde

i ét hug. Jeg har læst

og tænkt og haft det

hele i hovedet, og

så skrevet det ned,

når jeg var færdig

med at tænke. Det

var ret frustrerende

at opdage, at jeg

ikke kunne bruge

den model ved specialet.

Jeg brugte i

starten meget uproduktiv

tid at forsøge at overskue

helheden…”

Generelt er bogen let at forstå,

velprioriteret og det er tydeligt, at

der ligger pædagogiske overvejelser

bag.

Jeff Jørgensen

jj@paragrafblad.dk

Vi bakker dig op

F U L D M ÆG T I G E M E D A M B I T I O N E R S Ø G E S

Du har ambitioner, og du vil gerne stå ved dem. Du arbejder målrettet at blive blandt

de dygtigste dit felt. Hos os får du en intens arbejdsdag i samarbejde med erfarne

kolleger, der kvalificerer dig til juridisk problemløser og strategisk sparringspartner for

førende virksomheder i ind- og udland.

Kom videre www.plesner.com

Fra venstre: Jacob Christensen arbejder med Corporate/Commercial, Esben Kjær med Corporate

Finance, Gitte Holtsø med IP- og konkurrenceret, Lasse Esbjerg Christensen med skatter og

afgifter, Peter Fogh med entrepriseret og Pernille Bigaard med insolvensret og rekonstruktioner.

1

Foto: Per Morten Abrahamsen


ELSA Aarhus præsenterer hermed efterårets fantastiske program:

Torsdag d. 10/9 kl. 16.15: Introarrangement.

Mandag d. 21/9 kl. 17.00: Opvarmningsforedrag til essaykonkurrence. Årets emne er

den nye selskabslov.

Mandag d. 28/9 – fredag d. 30/10: Essay-konkurrence.

Onsdag d. 30/9: Kursus i optimering af din læsegruppe.

Efterårsferien: ELSA Torino kommer besøg fra d. 11.-14. oktober.

Tirsdag d. 13/10: Pubcrawl.

Torsdag d. 22/10: Vinsmagning.

Uge 44: ICM – International generalforsamling i Sinaia, Rumænien.

Onsdag d. 11/11: Københavnertur.

Lørdag d. 28/11: Julefrokost.

Nærmere information om de enkelte arrangementer følger.

Alle er meget velkomne til at komme forbi ELSA-kontoret i kontortiden

til en uformel snak om ELSA og efterårsprogrammet.

Vi ser frem til et godt ELSA-semester!

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i ELSA Aarhus 2009-2010

Jura med fremtid

Ønsker du selv at virke dit speciale og videreudvikle dine faglige

kompetencer? Bliv Stud. Jur hos Kirk Larsen & Ascanius – det er der mange

gode grunde til:





Du tilknyttes én fast jurist

Du arbejder med konkrete sager og opgaver

Du integreres i virksomheden lige vilkår med øvrige ansatte

og meget mere

Tag hånd om fremtiden - læs mere kirklarsen.dk.

Esbjerg . Herning . Skjern

Tlf. 70 22 66 60 . www.kirklarsen.dk

ESSAYKONKURRENCE 09

Styrk dit talent – bliv udfordret!

ESSAYKONKURRENCE 09

ELSA og Kromann Reumert præsenterer en ny essaykonkurrence,

som sætter fokus juridiske og forretningsmæssige udfordringer

inden for et fastlagt emne.

Alle jurastuderende fra 3. år og opefter har mulighed for at deltage

i årets essaykonkurrence.

Emnet i år er: Den nye selskabslov.

Vinderen belønnes med en præmie kr. 10.000,-.

Læs mere om konkurrencen www.elsa-aarhus.dk og tilmeld

dig ved personlig kontakt ELSA kontoret inden den

5. oktober 2009 kl. 13.00.


Når vi siger karrieremuligheder,

så mener vi det

”Da jeg begyndte her som

yngste fuldmægtig for 7 år

siden, havde jeg store

forventninger – både til

virksomheden, mig selv

og jobbet. Det har jeg

heldigvis stadig.”

Søren Andersen

Partner

Hos FOCUS ADVOKATER er vi 35 jurister, som tilsammen

dækker hele spektret inden for erhvervsjura. Fælles for os

er, at vi kan lide det, vi laver. Vi tror engagement som en

afgørende drivkraft til at skabe resultater og nå personlige mål.

Engagement er også grundstenen for de karrieremæssige

muligheder, vi ønsker at give medarbejderne. Adskillige af

vores ledende partnere begyndte deres karriere som yngste

fuldmægtig her kontoret.

Vi er altid udkig efter dygtige medarbejdere

Har du lyst og evner til at arbejde selvstændigt egne retssager

og med egen klientkontakt - selvfølgelig godt bakket op

af kompetente kolleger. Og vil du være med i en travl og

spændende hverdag, hvor også det sociale miljø prioriteres

højt. Så mail din ansøgning til jik@focus-advokater.dk.

Har du spørgsmål først, er du meget velkommen til at ringe til

partner Jan I. Kristensen 63142020.

Englandsgade 25 . 5100 Odense C . Tlf. 6314 2020 . Fax 6314 2030 . www.focus-advokater.dk

FOCUS ADVOKATER er et moderne advokat rma, som dækker hele spektret inden for erhvervsjura.

Vi har kontorer i Odense og Hamborg og beskæftiger mere end 100 ansatte, heraf 35 jurister.

MJ præsenterer:

Århus byret, med efterfølgende

pub crawl

Sæt kryds i kalenderen fredag d. 2. oktober.

MJ inviterer til sandwiches i lokalet under foreningsgangen

kl. 12. 00, hvorefter turen i samlet flok vil gå til

Århus byret.

Som sædvanen tro tager vi efter byretten pub crawl

rundt i de forskellige universitetsbarer.

Et arrangement du ikke vil gå glip af!

Info: husk MJ`s gratis københavnertur d. 28/10


”Har du virkelig lært noget

det semester du lige

har overstået ”?

Her Paragraf vil vi gerne hjælpe vores læsere med at få mest muligt ud af de

forelæsninger, de går til. Vi har derfor stykket denne lille test sammen, der kan

vise jer, hvor meget I har glemt i løbet af sommeren. På den måde ved I, hvor I

skal sætte ind i løbet af næste semester, hvis I vil gøre jer nogen forhåbninger

om at klare jer nogenlunde til jeres næste eksaminer.

Hvis du lige har overstået første år, burde du ikke have problemer med at svare følgende

spørgsmål:

1. Hvad omhandler aftalelovens § 30?

2. Er der tale om uigenkaldelige eller genkaldelige begunstigelser for så vidt angående livsforsikringer tegnet to

liv?

3. Hvilke dyr omfatter hundeloven?

4. Hvad kan man udlede af Neve & Co-dommen?

5. Hvad hedder den 5. bog i Harry Potter-serien?

Har du lige overstået andet år kommer dine spørgsmål her:

1. I hvilken sag udtalte Domstolen blandt andet følgende: ”si la cour constate dans un arret qu’un acte législatif où

administratif émanant des autorités d’un état membre est contraire au droit communautaire”?

2. Hvis du skyder en politihund, og ejeren tager så meget vej, at han dræber sin kone, vil det så være hærværk

eller mandrab du bliver sigtet for? Og hvis det er manddrab kan du så få ”ægtefællerabat”?

3. Hvorfor blev det tiltalte selskab i TFK2002.342V frifundet med dissens?

4. Skelner man, jf. et væsentligt princip i arkivloven, mellem papirarkivalier og elektroniske arkivalier ved

beslutning om arkivering af materiale med personoplysninger? (se FT1999-2000, tillæg A, lovforslag nr. 152,

side 7, 1. sp.)

5. Hvad er de 7 trin i mæglingsprocessen?

Er bachelorbeviset kommet ind af brevsprækken i løbet af sommeren, burde følgende

spørgsmål være en leg at besvare:

Er bachelorbeviset kommet ind af brevsprækken i løbet af sommeren, burde følgende spørgsmål være en leg at

besvare:

1. Forklar sondringen mellem begrænset kaution og delkaution.

2. Sammenlign kreditorekstinktionsmulighedern f.s.v.a. rettigheder over fast ejendom med situationen f.s.v.a.

løsøre og fordringer.

3. Hvad koster en fredagsburger i kantinen, og hvornår serveres de?

4. Må det antages, at de anordninger, der er udstedt i medfør af en fuldmagtslov bortfalder når fuldmagtsloven

ophæves?

Hvis en fuldmagtslov afløses af en ny lov, må det så antages at denne kan bestemme at de anordninger der er

udstedt i medfør af den gamle lov fortsat skal gælde? Og hvis den nye lov i det væsentligste er en

videreførelse, må det så antages, at de tidligere udstedte anordninger er opretholdt, selvom den nye lov ikke

indeholder nogen bestemmelse herom?

P a r a g r a f r y t t e r e n Af

Øl-turbo-druk!

Nøgen-druk!

Ngh!

På-hovedet-druk!!!

Nøgen-skidnings-druk!!!

Rasmus Grønborg

Nøgen-kolbøtte-druk!!!

enig...YAAARRGHH!!!!

Lækkert med sådan en hyttetur, så man

uformelt kan lære sine medstuderende

ordentligt at kende, inden studiet rigtig

tager fart...

Helt


R e t s k r i t i s k F o r u m

Hemmelige domstole

Onsdag d. 7. oktober

16.30-18.15

Juridiske Auditorium

Bjørn Elmquist

Advokat og fmd for

Retspolitisk Forening

Claes Nilas

Departementschef i

Integrationsministeriet.

Fmd for udvalget bag

betænkningen om ændringer

i udlændingeloven

Jens Vedsted-Hansen

Professor i udlændingeret.

Ordstyrer

Retskritisk Forum inviterer til debat om de

omdiskuterede hemmelige domstole. Det er

de særlige procedure i sager om udvisning af

udlændinge, som PET har vurderet er til fare for

statens sikkerhed, der er til debat.

Lovændringerne indfører en hemmelig proces,

hvor kun særlige advokater udpeget af

Justitsministeriet er bemyndiget til at deltage

i selve retssagen og se retssagens materiale,

herunder de beviser, som ligger til grund for

udvisningsafgørelsen.

Den særlige advokat må ifølge lovændringerne

ikke videregive sagens materiale til udlændingen

og udlændingen og dennes øvrige advokater

har således ingen mulighed for at virke

processen.

I udlændingeloven er der endda indføjet hjemmel

til, at Justitsministeriet kan beslutte, at den

særlige advokat af sikkerhedsmæssige årsager

ikke kan få kopi af sagens dokumenter.

Med dette arrangement ønsker Retskritisk

Forum at få en debat om, hvorvidt disse ændringer

af udlændingeloven overtræder Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 5 og 6, grundlæggende principper om

kontradiktion og retten til at frit advokatvalg.

TRAINEEDAG 2009

TEMA: Hvad laver advokater i en krisetid?

- og hvad betyder finanskrisen for dine jobmuligheder?

Er du nysgerrig efter at høre, hvilke opgaver

der præger advokaternes arbejde i øjeblikket

– og selv prøve kræfter med dem?

Vil du vide, hvordan dine karrieremuligheder

ser ud i LETT nu og i fremtiden?

LETT er blandt Danmarks største advokatvirksomheder. Vi tilbyder professionel rådgivning til det private erhvervsliv, den

offentlige sektor, organisationer og private. Vi kan føre vores historie tilbage til 1869, og er dermed et af Danmarks ældste advokatkontorer.

I dag er vi over 350 medarbejdere, heraf 165 advokater og advokatfuldmægtige fordelt kontorer i København,

Århus og Kolding. Læs mere om dine fremtidsmuligheder hos LETT lettkarriere.dk.

København

Rådhuspladsen 4

DK-1550 København V

Tlf. +45 33 34 00 00

Fax +45 33 34 00 01

Kolding

Jernbanegade 31

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 33 34 00 00

Fax +45 33 34 00 01

Så tilmeld dig Traineedag 2009 hos LETT,

lørdag d. 14. november, Rådhuspladsen 4, Kbh V.

Læs mere om programmet, og om hvordan

du melder dig til, vores karriereportal

lettkarriere.dk/lett-forum

Århus - Rådhusgården

Vester Allé 4

DK-8000 Århus C

Tlf. +45 33 34 00 00

Fax +45 33 34 00 01

Lett Advokatfirma

lettkarriere.dk


Alternative Jurister

Holdning Holdning >> Handling >> Handling >> Resultat >> Resultat

Introarrangement

Alternative Jurister inviterer til introarrangement

kl. 12:15 fredag d. 18. september i lokale 1.343/294

(mødelokalet under foreningsgangen).

Der vil blive serveret:

Pizza

Popcorn

Pilsnere (eller sovavand)

Der vil være mulighed for at lære mere om

AJ, om hvad vi står for, samt møde de aktive i

foreningen.

Vi håber at se dig!

ØNSKER GOD STUDIESTART TIL ALLE

Hos Horten interesserer vi os for din faglige udvikling og trivsel studiet. Vi

mener, at det er vigtigt at støtte, udfordre og motivere morgendagens jurister.

Derfor holder vi løbende faglige workshops og debatter, medvirker i lærerige

processpil, inviterer til åbent hus arrangementer og meget mere.

Vi ønsker dig en rigtig god studiestart og et godt efterårssemester. Og vi håber

at se dig vores kontor i København. Besøg os også Facebook.

Horten er blandt landets førende advokatfirmaer med en international profil. Vi rådgiver erhvervslivet og den

offentlige sektor inden for alle juridiske specialer. Vi vokser en lang række områder og flytter i nyt domicil i

Tuborg Havn. Fra medio november finder du os Phillip Heymanns Allé 7, 2900 Hellerup.

Horten · Ved Stranden 18 · Box 2034 · 1012 København K

Tel. +45 7730 4050 Fax +45 7730 4077 · info@horten.dk

”Rusugen har været helt vildt

fed. Vi har jo ikke sovet i 3 dage!

Det har været virkelig gode

arrangementer, og vi har lært

hinanden rigtig godt at kende,

og er kommet virkelig tæt

hinanden. Vores tutorer har

også været i topklasse – uden

dem havde rusugen ikke været

den samme”.

Hvordan har din rusuge været?

Katrine Sørensen, 1. årSigne Gråkjær, 1. år Jean-Pierre, 1. år

”Det er virkelig det vildeste, jeg

nogensinde har oplevet! Det er

vildere end at være festival!

Godt nok er det færre dage,

men man drikker meget mere og

sover meget mindre. Jeg synes

virkelig, at alle de fordomme,

man havde hørt om at folk, der

læser jura, er kedelige, bliver

manet til jorden.

Derudover lærte vi selvfølgelig

også en masse af vores tutorer

– når de kunne komme op om

morgenen…”.

”Jeg synes rusugen har været

vildt fed, og vores tutorer var

rigtig gode. Man har fået snakket

en masse, og især udklædningsfesten

gjorde, at det blev

lidt mere uformelt, og alle fyrede

den af. Festerne var mega fede,

og JUS gjorde deres for at holde

stemningen oppe”.

Tekst og foto: Thomas Morild og Randi Tegl

Top 5 over TV-programmer som med fordel kunne slås

sammen.

1: Fra skrot til Fort

”Finanskrisen har også ramt Fort Boyard, og Pastid og Passpartout får 50 til renovering pr. kilo

deltager, de smider ind til tigrene”

2: Luksus-Station 2

”Det store underskud hos politiet kan vendes, hvis de underskriver en fuldmagt til TV3s økonomieksperter.

Politistationen skal dog tvangsauktion”

3: Den hemmelige vrede millionær-tømrer

“En vred håndværker giver en opsang til nogle fattige mennesker, afslører han er rig, og tager

hjem”

4: De unge Paradise-Hotel mødre

“TV3 efterlyser mere action, hvilket de givetvis vil få hvis de fylder hotellet op med denne flok

villige, billige og knap så kloge piger”

5: Bubber og BS afveje

“Hmm..kan det virkeligt passe, at den allerede ér lavet?”

HORTEN.DK 1


Klummen

Fornuftige overskudsmennesker

- min gud, hvor er de bare overalt

Ahhh, der er så mange der mener så meget om hvad man burde gøre

og nå. Og der er så mange, der klarer så mange ting bedre end en. Det

er bare jævnt ubehageligt at blive mindet om, hvor meget man gør, som

man ikke burde gøre.

Så vågnede man ellers med et

sæt søndag morgen – og selvfølgelig

lige en kende for træt og

fuldstændig uoplagt til at begive sig

den nådesløse rejse nord til

familiefødselsdag.

Mødet med det irriterende korrekte

familiemedlem slår pusten helt ud

af en! Hvornår er det blevet legalt

at have ’Nedgørelse af ordinære

mennesker’ dagsordenen til

familiefesten? Her møder man

modvilligt op med et anstrengende

smil læben en søndag formiddag

med en gave i hånden, hvorefter

man bliver placeret ved siden

af familiens pragteksemplar af en

studerende, som ikke har andet til

overs for en end et medlidende blik

og en bemærkning om, at det da

også er forrykt sådan at rejse land

og rige rundt, når man ikke har en

skilling lommen. Man burde i

stedet blive derhjemme og bruge

sine kræfter at bygge rede og

etablere sit voksen liv… Puhh.

Hvor kommer overskuddet fra?

Overskuddet til at diske op med

Ser din søndag også sådan ud?... Læs

med her!

hjemmelavet leverpostej serveret

hjemmebagt økologisk rugbrød

lørdagens frokostbord (som

åbenbart er klokken 12 om formiddagen)

dukker frem den dag,

resten af dit liv ligger skemalagt i

et dokument din Dell-computer

(som er købt efter kyndig rådgivning

af far). Men helt ærligt; måske

disker jeg ikke

op med et velanlagt

frokostbord, men

hvem gør også det

i en alder af 20 år,

hvorefter man punker

andre i hovedet

med, at de ikke har

planlagt de næste 7

år? Der findes simpelthen

ikke meget,

der er så irriterende

som overskudsmennesket,

der har alt

planlagt… Man kan

af og til få følelsen af, at man til en

vis grad måske snart burde følge

trop og det er slet ikke rart.

Så blev det mandag

Så vælter man f….. ud af dynerne

endnu engang. Så er det mandag.

Endnu en dag, der skal vise sig at

hamre dig i hovedet med, hvad du

ikke fik udrettet. Efterveerne

fra weekenden tumler stadig

i kroppen. Ikke verdens bedste

start morgenen, men

trods alt den start jeg kender

allerbedst. Op cyklen (som

har været punkteret i 3 uger,

men stadig kører ganske udmærket)

og så af sted mod

Søauditoriets fine rækker og

over 300 menneskers blikke og

den nok så kække bemærkning

fra sidekammeraten om at man

da ellers ligner en der burde

være blevet hjemme. Er der

så noget mere demotiverende

end at blive overhalet af en, der

sandsynligvis har cyklet 10 kilometer

mere end dig (og ikke

trukket cyklen stakåndet op af Ny

Munkegade), men stadig ikke har

make-up smasket ud under øjnene

eller håret fuldstændig klasket ned

om ørerne trods den ellers nok

så moderigtige cykelhjelm, som

Verdens mest irriterende madpakke - nu med mælk!

ellers forunderlig vis formår at

ødelægge selv den bedste hårdag

for visse andre (ja, mig). Fik igen

ikke smurt den ellers velplanlagte

perfekte frokostpakke, som kostede

intet mindre end 200 kroner

at handle ind til. Og er der så noget

mere provokerende end at komme

til at sidde ved siden af hende,

der jo netop overhalede en om

morgenen efter at have nedlagt

10 kilometer sin nypudsede

cykel og erfare, at hun selvfølgelig

havde formået at sammensætte

den perfekte madpakke?!

Men i bund og grund handler

det hele om prioritering og hvad

man ønsker af sin studietid og sin

hverdag. Måske er det, man ser

som irriterende ved andre mennesker

egentlig det, man savner

i sig selv?

Anne Møller

am@paragrafblad.dk

September

Fredag den 11. september

Danmarks Største Fredagsbar kl. 15.00

– 24.00

Mandag den 21. september

ELSA: Foredrag om den nye selskabslov

kl. 17.15

Tirsdag den 22. september

MJ: Introarrangement i mødelokalet

under foreningsgangen kl. 17.00

Fredag den 25. september

JUS: JUS-fest i kantinen fra kl. 21-02

Billetter kan købes i kantinen fra onsdag

den 23. september kl. 12.05

Fredag den 18. september

AJ: Introarrangement i bygning 1343,

lokale 294 kl. 12.15.

Onsdag den 30. september

ELSA: Kursus i optimering af din

læsegruppe

Oktober

Fredag den 2. oktober

MJ: Århus Byret og pub crawl med start

kl. 12.00 i mødelokalet under for-

Faste mødetider:

JUS, kontortid alle dage 12.15-12.45

ELSA, kontortid alle dage 12.15-

13.00 kontoret

AJ, torsdag kl. 16.15 kontoret

KJ, mandag kl. 15.00 kontoret

MJ, torsdag kl. 15.00 i mødelokalet

SJ, fredag kl. 14.00

Retskritisk: 1. onsdag hver måned kl.

16.15

Kalenderen

eningsgangen.

JUS: Semi-lang fredagsbar kl. 15.00-

24.00

Søndag den 11. til onsdag den 14.

oktober

ELSA: Besøg fra ELSA Torino

Uge 42

EU-tur til Luxemborg og Bruxelles

Tirsdag den 13. oktober

ELSA: International pub crawl

Fredag den 23. oktober

JUS-fest (Monte Carlo) i kantinen fra

kl. 21–02

Billetter kan købes i kantinen fra onsdag

den 21. oktober kl. 12.05

Onsdag den 28. oktober

MJ: KBH-tur

Indlæg sendes til vores

kalenderpige Tobias

kalenderpigen@paragrafblad.dk

Vi byder den nye kalenderpige velkommen,

og ønsker samtidig nye som gamle

studerende et godt semester!

Paragraf: Deadline til næste Paragrafblad

er den 1. oktober 2008 kl. 14.00.

Indlæg kan sendes til: deadline@

paragrafblad.dk

Deadline for kalenderen er dog kl.

12.00

Kalenderpigen


AdvoJob


Skal din Jobannonce vises her?

Pris kun 2.300,- kr.

STORBREV B, Bladnr. 46298, Studenterbladet Paragraf

Bartholins Allé, bygning 1340, 8000 Århus C

Anne-Kathrine Salversen












H.C. Andersens Boulevard 45

More magazines by this user
Similar magazines