Erfaringer og fingerpeg uden markeringer.pdf

Recommendations

Info

Det er 100 år siden de var på en arbejdsplads Af lektor Torben Størner, DEL. Nu og da hører vi elever og virksomheder sige, at lærernes erhvervsfaglige kompetencer ikke er up to date med udviklingen i virksomhederne. Nogle gange er påstanden formentlig sand, mens den andre gange hviler på rygter og fordomme. Uanset hvad, så er lærernes erhvervskundskab helt afgørende for erhvervsuddannelsernes kvalitet. Og uanset hvad er det vigtigt konstant at drøfte, hvad vi mere præcist mener med læreres erhvervskundskab, og hvordan den løbende kan udvikles. DEL har i 200 gennemført to mindre kompetenceudviklingsprojekter om dette tema. Det ene handlede om erhvervsfaglig efteruddannelse af lærerne, det andet om evaluering af praksisnær undervisning. 2 Projekterne rejste nogle vigtige erhvervspædagogiske problemstillinger, som bliver diskuteret i denne artikel. Begge projekter tog udgangspunkt i, at det er vigtigt at faglærere i erhvervsuddannelserne er gode erhvervsudøvere. Men udgangspunktet var også at den gode murer, den gode maler, den gode frisør, den gode butiksassistent ikke nødvendigvis er en god murerlærer, malerlærer osv. Den gode malerlærer skal kunne noget andet og mere end den gode maler. Herefter kalder vi de erhvervsfaglige kompetencer for ”erhvervskundskab”. Begrebet defineres senere i artiklen. 2 Projektet om erhvervsfaglig kvalificering af lærerne er gennemført med mureruddannelsen på EUC Nord, maler og tømreruddannelsen på Holstebro tekniske Skole og IBC Aabenraa. Projektet om evaluering af praksisnær undervisning er gennemført med frisøruddannelsen på CEU Herning og smede- og industriteknikeruddannelsen på Silkeborg tekniske Skole Denne model for erhvervspædagogik kan måske være med til at systematisere, hvad den gode lærer skal kunne: Model for erhvervspædagogik Erhvervskundskab • Materialer, værktøj, maskiner - teknologi • Vidensformer (den særlige brug af krop og sanser) • Organisation, struktur • Kulturhistorie, personligheder, traditioner • Vilje og humor • Erhvervets betydning for det danske samfund Didaktik • Planlægning og tilrettelæggelse • Oversættelse af bekendtgørelse til undervisning • Fra krav i erhvervet til erhvervsfag • Valg af indhold • Metoder • Elev og Lærerolle • Sekvensering • Lærersamarbejde • Kommunikation, fagligt sprog Pædagogik • • • • Dannelse Hvad mener Aristoteles, Comenius, Rousseau, Grundtvig, Dewey og Bertel Haarder? Menneskesyn Hvilke tanker ligger bag undervisning, love, bekendtgørelser, værdigrundlag? 1 DEL
• • Hvad er et undervisningsfag? Hvilke videnskaber bidrager til pædagogikken, antropologi, filosofi, psykologi? Videnskabsteori Med denne model hævder vi, at erhvervspædagogikken hviler på tre ben. Problemstilling 1: Lærernes erhvervskundskab Denne problemstilling tager udgangspunkt i benet erhvervskundskab. Grunduddannelsen for nye lærere til at varetage undervisning i erhvervsuddannelserne består i dag af Pædagogikum eller en anden tilsvarende uddannelse. Gennem bekendtgørelser og studieordninger sikres her den nationale og officielle kvalitet og systematik. Aktuelt foreligger planer om at forlænge og forbedre den pædagogiske grunduddannelse for erhvervsskolernes lærere. Når det drejer sig om erhvervskundskaben findes der til gengæld ingen formelle krav ud over års erhvervserfaring. Man kan diskutere, om dette ene krav er tilstrækkeligt i alle sammenhænge. Det er i al fald bemærkelsesværdigt, at der ikke stilles andre kvalitative krav til lærernes erhvervskundskab. Det er indlysende, at lærere i en erhvervsuddannelse skal have viden om det erhverv, de uddanner elever til. Når vi i modellen bruger ordet erhvervskundskab, dækker det over, at lærere skal vide noget om erhvervet, kunne noget i erhvervet og være i stand til at tænke sig om i forhold til erhvervet. Erhvervskundskab inddrager med andre ord: • Viden. Viden om værktøj, teknologi, lovgivning, organisering, logistik, branchens størrelse, betydning • Færdigheder. Håndelag, snilde, empati, lugtesans, kropskontrol, tekniske metoder • Holdninger. Holdninger til erhvervet, kvalitet, etik, æstetik, sort arbejde, aftaler, miljø. Det har man ikke automatisk med års praktisk erhvervserfaring. Erhvervskundskaben skal være både bred og dyb. For det første skal man være en dygtig udøver i erhvervet: en dygtig kok, dygtig landmand, dygtig sosu-assistent, dygtig sekretær, osv. Man skal kende til og kunne bruge værktøjer, metoder, maskiner, materialer, software og hardware - de teknisk faglige kompetencer skal være i orden. Og disse skal være up to date: læreren skal kende til erhvervet i dag, ikke blot som det så ud i går. Men det er ikke tilstrækkeligt at kunne udøve erhvervet. Læreren skal vide og kunne fortælle om, hvad der foregår i arbejdsprocesserne. Hvordan man bruger krop og sanser. Hvad man skal tænke over, når man arbejder. Den gode murer og den gode sosuassistent kan bruge hovedet, kroppen og sanserne. Men det er ofte tavs viden. Det er noget, hun og han bare gør. Den gode murerlærer, den gode sosu-lærer og den gode lærer på handelsskolen kan fortælle om og give instruktioner i, hvad man gør. Læreren skal vide, hvilke organisationer, der er i erhvervet, hvordan de er bygget op, hvordan de virker, hvad de betyder, vigtige personer osv. Vide hvordan erhvervet ser ud, hvor mange der er beskæftiget i det, hvor og hvordan erhvervet er aktivt i Danmark og 1 DEL
Page 1 and 2: Erfaringer og fingerpeg Artikler om
Page 3 and 4: Forord DEL har i mange år samarbej
Page 5 and 6: Indhold Artikel 1 6 En hånd i rygg
Page 7 and 8: Nærvær Forstyrrelse Kommunikation
Page 9 and 10: Oplevelsen af mestring - og mulighe
Page 11 and 12: at de i er gode hænder, og at lær
Page 13: at eleverne udvikler faglige og per
Page 17 and 18: undervisning og læring. Ikke som n
Page 19 and 20: naturlige faglige sammenhænge og i
Page 21 and 22: ser, værdigrundlag. Bag det vi gø
Page 23 and 24: forsvinder, og til at normer, vaner
Page 25 and 26: • de idéer, de arbejder med. at
Page 27 and 28: Tværfaglighed Der er mange mulighe
Page 29 and 30: DEL
Page 31 and 32: Der er enighed blandt eleverne om,
Page 33 and 34: • muliggør inddragelse af egne e
Page 35 and 36: Ledelse som udviklingsinstrument Af
Page 37 and 38: mere end gennemsnittet og måske al
Page 39 and 40: eller fuldt ansvar for egen læring
Page 41 and 42: • ordensregler skal være med til
Page 43 and 44: Fravær • Udvide kontaktlærerrol
Page 45 and 46: samarbejde om et udviklingsprojekt,
Page 47: De valgte temaer I efteråret 200 b

Erfaringer og fingerpeg uden markeringer.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?