Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

Danske Revisorer 

Nr. 1 

37. Årgang · Marts 2010 

Danske Revisorer 1-2010

2 

ERFAgrupper 

Støt dig selv 

Udveksel erfaring 

Deltag i ERFA-grupperne 

Danske Revisorer 1-2010 

FoReNiNgeN 

DaNske RevisoReR 

Munkehatten 32 

5220 Odense SØ 

Telefon 65 93 25 00 

Telefax 65 93 25 08 

BestyRelse: 

Formand: 

Merete Leth 

Ulstrupvej 10 

4682 Tureby 

Tlf. 56 20 60 00 

Næstformand: 

Ejgil Petersen 

Nygade 5 

4200 Slagelse 

Tlf. 58 53 07 65 

Ole Nielsen 

Mariagervej 17 

8900 Randers 

Tlf. 86 40 30 02 

Keld Dupont 

Humlevej 17, 8240 Risskov 

Tlf. 86 17 17 60 

Søren Skree Nielsen 

Købenshavnsvej 228, 

4600 Køge 

Tlf. 56 63 37 37 

Arne M. Jacobsen 

Porschevej 3. 1 

7100 Vejle 

Tlf. 76 40 83 88 

Liselotte Pilegård Jensen 

Hareskovvej 19, 4400 Kalundborg 

Tlf. 59 56 15 71 

stÅeNDe uDvalg: 

Lovudvalg: 

Merete Leth, formand 



Responsumudvalg/klageudvalg: 

Merete Leth, formand 

Keld Dupont 

Arne Jacobsen 

Optagelsesudvalg: 



Redaktionsudvalg: 

Ole Nielsen, formand 

Keld Dupont 

Liselotte Jensen 


Kursusudvalg: 

Keld Dupont, formand 

Ole Nielsen 

Liselotte Jensen 


De stående udvalg kan supplere 

sig med andre medlemmer i og 

uden for foreningen i forbindelse 

med løsningen af mere specielle 

opgaver m.v. 

Foreningen har nedsat forskellige 

projektgrupper, der arbejder 

inden for områder som faglitteratur, 

revisors fremtidsmuligheder, 

edb m.v., ligesom foreningen 

er repræsenteret i forskellige udvalg 

og arbejdsgrupper.

Danske 

Revisorer 

Udgiver: 

FORENINGEN DANSKE REVISORER 

Munkehatten 32, 5220 Odense SØ 

Telefon 65 93 25 00 

Telefax 65 93 25 08 

Webadresse: www.fdr.dk 

E-mail: sekretariat@fdr.dk 

DANSKE REVISORER’s målsætning 

er at bringe kortfattede, relevante 

faglige artikler. 

Synspunkter, der kommer til udtryk i 

DANSKE REVISORER, behøver ikke 

nødvendigvis at være udtryk for 

foreningens eller bestyrelsens 

standpunkt. 

Redaktion: 

Carsten Klint, Odense (ansvarsh.) 

Ole Nielsen, Randers 

Liselotte Jensen, Kalundborg 

Keld Dupont, Århus 

DANSKE REVISORER udkommer: 

medio marts – medio september 

medio juni – medio december 

Der tages forbehold for forsinkelser i 

udgivelsestidspunktet. 

Abonnementspris: 

Pr. årgang kr. 125,- incl. moms og 

forsendelse. Løssalg kr. 35,-. 

Annoncepriser: 

1/1 side 265x185 . . . . . . . . . . . 6500,- 

1/2 side 130x185 . . . . . . . . . . . 5000,- 

1/3 side 85x185 . . . . . . . . . . 4000,- 

1/4 side 85x120 . . . . . . . . . . 3500,- 

Bagside 230x185 . . . . . . . . . . . 7000,- 

Omslag side 2. . . . . . . . . . . . . . 7000,- 

Alle priser er excl. moms. 

Ovenstående er gældende for 

annoncer i 4 farver. 

Gentagelsesrabat: 

4 indrykninger 10%. 

Annoncemateriale: 

Elektronisk. 

Indleveringsfrist: 

4 uger før udgivelse. 

Tryk: 

Rounborgs grafiske hus 

7500 Holstebro, 

tlf. 9742 2344. 

Oplag: 

1000 eksemplarer. 

Eftertryk tilladt med tydelig 

kildeangivelse. 

Medlem af: 

Dansk 

Fagpresseforening 

iNDHolD nr. 1 • 2010 

4 

8 

16 

24 

en travl tid 

Af registreret revisor Merete Leth, 

formand for FDR 

advokat- og revisoromkostninger 

Af skatterådgiver John Rasmussen, 

TimeTax A/S 

selskabers acontoskat i 2010 

Af seniorskattekonsulent cand.jur. Steen Mørup, 

BDO ScanRevision 

Den nye selskabslov 

Af advokatfuldmægtig Peter-Andreas Bodilsen, 

Bech-Bruun advokatfirma 

Nye regler for indberetningspligt 

af personalegoder 

Af Seniorskattekonsulent Lars Jacobsen, 

BDO Scanrevision 

aktuelt om moms 

Af momskonsulent Louise Eide Jeppesen, 

BDO ScanRevision 

6 

12 

18 

sikkerhedsstillelse for virksomheders 

afregning af skatter og afgifter 

Af John Rasmussen, Skatterådgiver, 

TimeTax A/S 

ophævelse af mindsterentereglen mv. 

Af Skatterådgiver, Cand.jur. Karin Hald, 

Beierholm 

28 


3

4 

n travl tid 

en travl tid 

”Ord som finanskrise og kreditkrise er ord vi 

alle konstant møder i pressen og på tv – ja 

vi kan ikke åbne en avis eller tænde for tv’et 

uden at blive konfronteret med den aktuelle 

situation i Danmark som i resten af verden” 

- Ja, sådan startede jeg et indlæg sidste år 

på samme tid – desværre er det ikke blevet 

meget bedre i året, der er gået. 

Krisen giver mange revisorer og rådgivere 

ekstra arbejde og ser vi på omverdenens 

krav til os som revisorer er de ikke 

blevet mindre de seneste år. 

Mange af os har nok taget lidt ekstra kurser 

i efteråret og måske også nogle kurser 

vi normalt ikke ville have valgt. Dette 

med kravet om dokumentation for efteruddannelse, 

der nu er tvungen, i mente. 

Jeg vil gerne her henlede vore medlemmers 

opmærksomhed på, at vore vedtægter 

i foreningen stiller krav om efteruddannelse 

til alle medlemmer i Foreningen 

Danske Revisorer også de som 

ikke er registrerede eller autoriserede revisorer 

skal huske, at dette er et krav for 

medlemskab i vor forening og skal sikre, 

at vi kan yde en god service overfor vore 

kunder med en altid opdateret viden indenfor 

relevante områder. 

Foreningen udbyder mange kurser og 

kursusudvalget bestræber sig på, at udbyde 

et bredt sortiment, der dels skal 

sikre vore medlemmer, at kunne leve op 

til den tvungne efteruddannelse, men 

også sikre en bred vifte af relevante kur- 


Af registreret revisor Merete Leth, formand for FDR 

ser for alle vore medlemmer, deres ansatte 

og øvrige som måtte have lyst til, 

at deltage. 

Personligt var jeg i efteråret på FDR’s kursus 

om ”rekonstruktion”, hvilket var meget 

lærerigt og spændende – her var et 

af budskaberne, at vi som revisorer skal 

passe meget på med ikke, at lege ”advokat-revisorer” 

som underviseren advokat 

Andreas Kærsgaard Mylin meget korrekt 

præciserede. Det kan ofte være en svær 

balance og hans råd har jeg tænkt meget 

over efterfølgende, for han har helt ret. 

Netop på grund af finans- og kreditkrisen 

skal vi igen i år være meget opmærksomme 

på, at undersøge og dokumentere 

virksomhedernes muligheder for 

”Going Koncern”, dette af hensyn til 

vort ansvar ved afgivelse af påtegninger, 

men i høj grad også for, at vi som rådgivere 

kan træde til og måske hjælpe en 

virksomhed, der er i krise. 

I vor kvalitetssikring skal vi have stor fokus 

på, at kunne dokumentere den fortsatte 

drift, såfremt der afgives en blank 

revisorpåtegning. 

Kan der ikke dokumenteres den fortsatte 

drift, ofte som følge af underskud og 

mangel på likviditet, skal vi som revisorer 

ikke lade os påvirke af ejernes øjeblikkelige 

situation og undlade, at tage forbehold, 

men påtage os den rolle vi har 

nemlig, at være offentlighedens tillidsrepræsentant. 

Når dette er sagt mener jeg vi i samme 

”åndedrag” skal træde til og tilbyde assistance 

med afhjælpning af situationen, 

såfremt en løsning kan opnås. 

Det er her vigtigt så tidligt som muligt, 

at inddrage virksomhedens pengeinstitut, 

advokat og lignende parter så alle 

kan bidrage til en løsning, herunder 

eventuelt en egentlig rekonstruktion. 

Jeg vil her kort henlede opmærksomheden 

på, at der som led i en reform 

af konkursloven er offentliggjort en ny 

betænkning fra konkursrådet, der skal 

gøre det lettere, at rekonstruere konkurstruede 

virksomheder. I betænkningen 

tiltænkes revisor en særlig rolle 

og det bliver spændende, at følge 

denne betænkning og reformen i sin 

helhed. 

Nok om krisen – vi har nu endelig fået 

vedtaget den nye Selskabslov, der træder 

i kraft i dag den 1. marts 2010 og erstatter 

anparts- og aktieselskabsloven. Der 

var lidt vanskeligheder grundet manglende 

teknologi til håndtering af det 

praktiske i loven, men dette skulle nu 

være løst. 

De første anpartsselskaber med en anpartskapital 

på kr. 80.000 er da også allerede 

stiftet og det forlyder, at teknikken 

fungerer fint og uden problemer. 

Det er en travl tid 

– så rigtig god arbejdslyst. ■

Hænger du 

fast i systemet? 

- så har vi løsningen! 

Bestil en 

præsentation 

af vores partnermodel 

eller få 

en gratis demo 

i 14 dage. 

Kontakt os på 

tlf. 8820 4840 

eller send en mail: 

info@e-conomic.dk 

Hvis du føler dit nuværende 

økonomisystem er for omstændeligt og 

ufleksibelt, så er det nu, du skal overveje at 

skifte til e-conomic. 

Afslutningen på regnskabsåret nærmer sig 

med raske skridt, så det er netop nu, du bør skifte 

til et økonomisystem, som giver dig og dine klienter markante fordele 

som f.eks.: 

gratis adgang til dine klienters data via nettet 

gratis adgang til periodisering, anlægskartotek 

og bankafstemning 

mulighed for at ”dele” opgaver og frigøre tid 

for begge parter 

Netop nu har din kunde mere brug for din faglige rådgivning og 

vejledning end at rode rundt i et kompliceret regnskabsprogram. 

Med et webbaseret regnskabsprogram som e-conomic, der er 

specielt udviklet til små og mellemstore virksomheder, kan du 

fokusere helt og holdent på netop det, du er rigtig god til; nemlig 

at hjælpe kunden med at drive sin virksomhed så optimalt som 

muligt. 

Du kan læse meget mere på www.e-conomic.dk og få indblik i, 

hvorfor mere end 23.000 virksomheder og 3.500 revisorer indtil 

nu har valgt at arbejde the e-conomic way® 

e-conomic danmark a/s • Wildersgade 10 B • 1408 København K • tlf. 8820 4840 


Fohlmann.communication 

5

6 

dvokat- og 

advokat- og 

revisoromkostninger 

Som en del af forårspakke 2 i foråret 

2009, indgik en reduktion af 

mulighederne for fradrag for advokat- 

og revisoromkostninger. 

Frem til årsskiftet 2009/10 kunne 

man jf. ligningslovens § 8 I og § 8 J, 

og i medfør af den praksis, der var 

oparbejdet fratrække advokat- og 

revisoromkostninger i meget vid 

udstrækning. 

Den nok væsentligste dom på 

området er Johnsson-sagen, hvor 

selskabet opnåede fradrag for forskellige 

omkostninger til due dilligence 

m.v. Denne sag åbnede efter 

politikernes opfattelse en ladeport 

for fradrag for snart sagt alle typer 

af rådgiveromkostninger i forbindelse 

med etablering eller opkøb af 

virksomheder, men først i forbindelse 

med forårspakke 2 er der sket 

en lovmæssig regulering. 

Der var tale om særregler, som 

stred mod det overordnede skatte- 


mæssige princip om, at der ikke er 

fradrag for udgifter til etablering af 

erhvervsvirksomhed. 

Som nævnt fandt særreglerne ligeledes 

anvendelse i forbindelse 

med aktiekøb. Hvis reglerne ikke 

blev ændret vil der ofte være tale 

om fradrag for omkostninger til 

opnåelse af en skattefri aktieavance, 

idet selskaber efter indholdet i 

andre del af forårspakken vil være 

skattefri af aktieavancer på datterselskabsaktier 

og koncernselskabsaktier. 

Særreglerne fører således i mange 

tilfælde til, at der gives fradrag for 

udgifter til erhvervelse af skattefri 

indtægter. Denne asymmetri 

i beskatningen fjernes med ved 

som udgangspunkt at ophæve ligningslovens 

§ 8 I og § 8 J. 

Man var dog i forbindelse med 

ophævelsen af ligningslovens § 8 

J opmærksom på at hvis bestem- 

melse alene blev ophævet, så ville 

det give en skæv konkurrence, 

idet kapitalfonde/ventureselskaber, 

hvis væsentlig erhvervsmæssige 

aktivitet er at købe og sælge 

virksomheder, ville kunne påberåbe 

sig fortsat fradrag for advokat- 

og revisoromkostninger, idet disse 

udgifter til køb af aktier i selskaber, 

hvor man aktivt gik ind i driften af 

virksomheden ville få karakter af 

driftsomkostninger for kapitalfonden, 

og således være fradragsberettiget 

efter et sædvanligt driftsomkostningsbegreb. 

Modsat ville ophævelsen af bestemmelsen 

afskære sædvanlige 

industrivirksomheder, der kunne 

have interesse i at opkøbe de samme 

virksomheder som kapitalfondene, 

for fradrag for den samme 

type omkostninger, idet udgifterne 

i dette tilfælde sjældent ville 

have karakter af driftsomkostninger, 

men derimod om omkostninger 

knyttet til aktieinvestering, 

hvor de afholdte rådgiveromkostninger 

i stedet for fradrag blev tillagt 

anskaffelsessummen for aktien. 

Af disse årsager blev § 8 J ikke ophævet, 

men omskrevet, således at 

den gældende bestemmelse i dag 

betyder, at udgifter til rådgivning 

vedrørende investering i aktier 

m.v. med henblik på helt eller delvis 

at erhverve et eller flere selskaber 

m.v. med henblik på at deltage 

i ledelsen og driften af disse kan 

ikke fradrages ved opgørelsen af 

den skattepligtige indkomst. 

I hvilket omfang kan der 

så fratrækkes advokat- og 

revisoromkostninger i 2010 

og fremefter: 

Lovændringen har givet anledning 

til en god del frustrationer 

fra rådgiverside, idet det har været

evisoromk 

Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S 

vanskeligt, at få et fuldstændigt 

overblik over hvad den gældende 

ret skal være fremover. 

Det er vores opfattelse, at da særreglerne 

for fradrag for advokat- og revisoromkostninger 

nu er ophævet, 

så betyder det i sin grundlæggende 

enkelthed, at advokat- og revisoromkostninger 

nu skal fratrækkes 

ud fra det overordnede princip 

om, at udgifter kun kan fratækkes 

når der er tale om en driftsomkost- 

ning omfattet af statsskattelovens 

§ 6 stk. 1 litra a. 

Skematisk vil mulighederne for 

fremover at få fradrag i indkomsten 

for advokat- og revisoromkostninger 

derfor være som følger: 

(Se tabel) 

I nogle af situationerne kan rådgiverudgifterne 

indgå i forbindelse 

med opgørelse af anskaffelses- og 

afståelsessum, og således indgå i 

Advokat- og revisoromkostninger Fradrag Lovbestemmelse 

Aktieombytninger NEJ Ligningslovens § 8 J 

Spaltninger NEJ Ligningslovens § 8 J 

Fusioner NEJ Ligningslovens § 8 J 

Selskabsstiftelse i forbindelse med skattefri 

Virksomheds-omdannelse 

NEJ Ligningslovens § 8 J 

Køb af datterselskaber NEJ Ligningslovens § 8 J 

Skattesager for selskaber JA Ligningslovens § 7Q stk. 3 

Skattesager for personer NEJ Ligningslovens § 7Q 

Skattesager for erhvervsdrivende personer, hvor der 

ikke ydes omkostningsgodtgørelse 

JA Ligningslovens § 7Q stk. 3 

Undersøgelse af nye markeder NEJ Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a 

Etablering af erhvervsvirksomhed NEJ 

opgørelsen af den afskrivningsberettigede 

saldo og/eller af den skattepligtige 

avance. 

Overgangsregel gældende for 

rådgiveromkostninger afholdt 

i 2009, men hvor etablering 

først sker i 2010: 

Rådgiveromkostninger der er afholdt 

i 2009 i forbindelse med 

etablering af ny virksomhed, men 

hvor virksomheden først er etableret 

i 2010 kan fratrækkes i 2010. ■ 

Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a 

– se overgangsregel 

Udarbejdelse af selskabsregnskab JA Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a 

Udarbejdelse af driftsregnskab for personligt 

erhvervsdrivende inkl. virksomhedsordning 

Særskilt betaling for udarbejdelse personlig 

selvangivelse 

JA Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a 

NEJ Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a 

Advokatbistand ved udarbejdelse af lejekontrakt JA Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a 

Overtagelse af virksomhed NEJ Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a 

Køb af aktiver NEJ Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a 

Salg af virksomhed NEJ Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a 

Salg af aktiver NEJ Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a 

Hævning på etablerings- og iværksætterkonto til 

dækning af rådgiveromkostning 

NEJ Ligningslovens § 8 J 


7

8 

contoskat 


I 2010 skal selskaber betale acontoskat 

henholdsvis den 22. marts 

og den 22. november. Kun selskaber, 

der er stiftet før 1992, er under 

visse betingelser undtaget herfra. 

Der findes 2 typer acontoskat. Dels 

den tvungne ordinære acontoskat, 

der beregnes af SKAT. Dels den frivillige 

acontoskat, som selskabet 

selv bestemmer over. Indgår selskabet 

i en sambeskatning betales 

den samlede acontoskat af administrationsselskabet. 

Ordinær acontoskat 

Den ordinære acontoskat udgør 

i 2010 et beløb svarende til halvdelen 

af gennemsnittet af selskabets 

faktiske skat for indkomstårene 

2006, 2007 og 2008. Altså 12,5 

% af selskabets gennemsnitlige 

indkomst i disse år. Heraf betales 

halvdelen i marts og halvdelen i 

november. 

Hvis selskabet får overskydende 

skat for indkomståret 2009, bliver 

denne automatisk modregnet 

i den ordinære acontoskat, der opkræves 

i november. I den samme 

rate sker der også modregning af 

indeholdt kildeskat af aktieudbytte, 

som selskabet har modtaget i 

indkomståret 2009. 

Forventer selskabet en lav indkomst 

i 2010, kan selskabet anmode 

SKAT om en nedsættelse af den 

ordinære acontoskat. Anmodnin- 

gen skal indsendes senest 3 uger 

efter, at selskabet har modtaget 

opkrævningen på acontoskatten. 

Anmodning om ændring af 2. rate 

kan dog fremsendes indtil den 15. 

oktober. 

Anmodningen om nedsættelse 

af acontoskatteraten skal vedlægges 

materiale der sandsynliggør, at 

den skattepligtige indkomst i 2010 

rent faktisk bliver mindre end 

halvdelen af gennemsnittet i årene 

2006 – 2008. Det kan ske med perioderegnskaber 

og budgetter. Har 

selskabet uudnyttede skattemæssige 

underskud fra tidligere år vil der 

også kunne henvises hertil. 

Frivillig acontoskat 

Hvis selskabets indkomst for 2010 

skønnes at være på samme niveau 

som for de 3 foregående år, eller 

indkomsten måske vil blive større, 

så vil selskabet alt andet lige få en 

restskat, idet den ordinære acontoskat 

alene udgør 50 % af den 

gennemsnitlige faktiske skat for 

disse 3 år. 

Hvis de ordinære acontoskatter 

derfor ikke skønnes tilstrækkelige 

til at dække den faktiske skat for 

indkomståret 2010, kan selskabet 

supplere den ordinære acontoskat 

med frivillige indbetalinger. Dette 

kan være en fordel, fordi selskabet 

herved undgår at betale et ikke 

fradragsberettiget restskattetillæg, 

der for indkomståret 2010 udgør 

Lånerente før skat 

under 

1,6 % p.a. 

Lånerente før 

skat mellem 

1,6 % og 6,2 % p.a. 

5,1 %. Selskabet kan frit vælge mellem 

at betale frivillig acontoskat 

både i marts og i november eller 

kun i en af disse måneder. Dog skal 

man være opmærksom på, at en 

frivillig indbetaling i marts godskrives 

et tillæg, der for indkomståret 

2010 udgør 0,4 % af det indbetalte 

beløb. En frivillig indbetaling 

i november reduceres derimod ved 

den endelige skatteberegning med 

0,4 % af det indbetalte beløb. 

Renteovervejelser 

Spørgsmålet, om hvorvidt det kan 

betale sig at foretage frivillige indbetalinger, 

beror i første række på 

forholdet mellem selskabets lånerente 

og den rente, der skal betales 

til SKAT i form af restskattetillægget 

alternativt den rentegodtgørelse, 

der modtages fra SKAT i tilfælde 

af overskydende skat. 

En eventuel restskat for indkomståret 

2010 skal således betales den 

21. november 2011 sammen med 

det ovenfor omtalte restskattetillæg 

på 5,1 %. 

En eventuel overskydende skat for 

indkomståret 2010 udbetales den 

21. november 2011 – ved modregning 

i 2. rate af ordinær acontoskat 

for indkomståret 2011 - sammen 

med en skattefri rentegodtgørelse 

på 1,6 %. 

Ved renteovervejelserne skal der 

imidlertid også henses til, at frivil- 

Lånerente før skat 

over 

6,2 % p.a. 

Betal frivillig acontoskat i marts Ja Nej Nej 

Betal frivillig acontoskat i November Nej Ja Nej 

Danske Revisorer 1-2010

i 2010 

Af seniorskattekonsulent cand.jur. Steen Mørup, BDO ScanRevision 

lige indbetalinger den 22. martsgiver 

et tillæg på 0,4 %, mens en 

frivillig indbetaling den 22. november 

reduceres med 0,4 %. Til 

gengæld er der intet til hinder for, 

at hele den frivillige indbetaling 

kan placeres i november. 

Hvis selskabets lånerente før skat 

overstiger 1,6 % p.a. - men er mindre 

end 6,2 % p.a. - kan det bedst 

betale sig at vente med at betale 

frivillig acontoskat til den 22. november 

2010. Hvis selskabet derimod 

har overskudslikviditet, der 

forrentes med mindre end 1,6 % 

p.a. kan det derimod bedst svare 

sig at bruge denne og betale hele 

den frivillige skat den 22. marts 

2010. 

Hvis selskabets lånerente før skat 

overstiger 6,2 % p.a. er det mest 

fordelagtigt helt at undlade at betale 

frivillig acontoskat og i stedet 

betale restskat den 21. november 

2011. For et selskab, der betaler 

acontoskat ved træk på en kassekredit 

eller lignende kan ovenstående 

sammenfattes således: 

(Se tabel s. 8) 

Konklusionen er således, at det for 

langt de fleste vil være mest opti- 

malt at undlade frivillig indbetaling 

i marts måned. Dette er i sig 

selv en lettelse for selskaber med 

stram likviditet, men giver i øvrigt 

også den fordel, at det til november 

vil være meget nemmere at give et 

kvalificeret bud på størrelsen af 

den skattepligtige indkomst for 

2010. Behovet for frivillig indbetaling 

kan til den tid dermed vurderes 

på et mere sikkert grundlag. 

Det vil kun sjældent kunne betale 

sig bevidst at foretage for store 

indbetalinger. En frivillig indbetaling 

enten den 22. marts eller den 

22. november 2010, der returneres 


➞ 

9

10 

contoskat 


➞ 

den 21. november 2011, giver således 

i begge tilfælde kun en forrentning 

på 1,6 % p.a. før skat. 

Sambeskatning 

SKAT har udsendt et såkaldt styresignal, 

der beskriver reglerne om 

national sambeskatning i relation 

til betaling og inddrivelse af selskabsskatter. 

Styresignalet indeholder 

kun en enkelt væsentlig nyhed. 

Den er til gengæld glædelig 

og får stor praktisk betydning. Den 

angår spørgsmålet om, hvornår et 

selskab er frigjort for hæftelse for 

selskabsskat. 

Reglerne tilsiger, at dette er tilfældet, 

når selskabet har betalt skatten 

af sin indkomst til administrationsselskabet 

- sædvanligvis moderselskabet. 

Hidtil har SKAT ikke 

villet acceptere, at betaling kunne 

ske ved postering på en mellemregningskonto, 

hvis dette medførte 

en forøgelse af datterselskabets 

gæld til administrationsselskabet. 

Dette er nu ændret. 

SKAT anerkender nu, at en postering 

på en mellemregningskonto 

kan anses for en reel betaling, 

”hvis posteringen efter de almindelige 

obligationsretlige principper 

må anses som en reel betaling” 

Det fremgår ikke, hvad der 

skal forstås herved. Som udgangspunkt 

må det antage, at betingelsen 

er opfyldt, hvis datterselskabet 

er solvent på konteringstidspunktet, 

således at det - bedømt efter 

forholdene på dette tidspunkt - er 

sandsynligt, at selskabet vil kunne 

indfri sin gæld til administrationsselskabet. 

Dernæst har Landsskatteretten for 

nylig stadfæstet en afgørelse fra 


SKAT, hvori et moderselskab (administrationsselskabet) 

ikke fik 

medhold i, at selskabet skulle have 

tilbagebetalt acontoskat, som det 

havde indbetalt på vegne af et datterselskab, 

der efterfølgende var 

gået konkurs. Datterselskabet havde 

aldrig haft midler til at betale 

sin andel af acontoskatten til moderselskabet. 

Landsskatteretten henholdt sig 

til, at moderselskabet ved sin betaling 

af skatten havde erhvervet 

en fordring mod datterselskabet. 

Hæftelsen for skatten var dermed 

overgået til moderselskabet, som 

således ikke var berettiget til tilbagebetaling 

af den skattebetaling, 

som datterselskabet aldrig havde 

refunderet. 

Hvis et sambeskattet selskab går 

konkurs uden at have betalt sin andel 

af skatten af sambeskatningsindkomsten 

til administrationsselskabet, 

kan administrationsselskabet 

således ikke få tilbagebetalt 

skatten fra SKAT. 

Derfor bør administrationsselskaber 

som hovedregel – hvis det likviditetsmæssigt 

er muligt – sørge 

for at få kontant betaling fra 

sambeskattede selskaber senest 

samtidig med, at administrationsselskabet 

foretager indbetaling af 

acontoskatten m.v. til SKAT, idet 

risikoen for manglende betaling 

overgår til administrationsselskabet 

på dette tidspunkt. 

Hvis ikke der er likvider i et sambeskattet 

selskab til at betale dets 

andel af skatten af sambeskatningsindkomsten 

samtidig med, 

at administrationsselskabet betaler 

acontoskatten til SKAT, bør det 

overvejes at få reduceret acontoskattebetalingen. 

Forskudt indkomstår 

Også selskaber med forskudt indkomstår 

betaler såvel ordinær som 

frivillig acontoskat den 22. marts 

og den 22. november. Indbetalingerne 

godskrives blot i den endelige 

skatteopgørelse for det indkomstår, 

som træder i stedet for 

kalenderåret. 

For et bagudforskudt indkomstår 

– f.eks. 1. juli 2009 – 30. juni 2010 

- indgår indbetalingerne i 2010 således 

ved beregningen af skatten 

for indkomståret 2010. Sidste rate 

(22. november 2010) indbetales 

dermed efter regnskabsårets udløb. 

Det giver mulighed for at tilpasse 

indbetalingen til den endelige 

slutskat for året. 

For et selskab med fremad forskudt 

indkomstår – f.eks. 1. april 2010 – 

31. marts 2011 - indgår indbetalingerne 

i 2010 ved beregningen 

af skatten for indkomståret 2010. 

Den første rate betales således inden 

starten på dette. ■

Fsrs skattelove med noter 2010 

Af Helmer Augustesen, Jens Drejer, Hanne Søgaard Hansen og Kjeld Lund-Andersen 

Med FSRs Skattelove er du sikker på at være fuldt opdateret i 2010. 

Her får du alle skattelove inkl. de indarbejdede ændringslove, opdateret 

indtil den 1. januar 2010 − med udførlige litteraturhenvisninger og praksis 

systematiseret efter lovparagrafferne. 

Værket indeholder desuden alle gældende bekendtgørelser, cirkulærer, 

styresignaler og relevante meddelelser fra SKAT. 

FSRs Skattelove 2010 udgives i 3 bind, hvor bl.a. ligningsloven med tilhørende 

lovstof, oversigt over praksis samt litteraturoversigter er optrykt 

i en selvstændig og mere handy udgave. 

Fsrs aFgiFtslove med noter 2010 

Af Helmer Augustesen, Jens Drejer, Hanne Søgaard Hansen og Kjeld Lund-Andersen 

Hold dig ajour med moms og andre afgifter. 

I FSRs Afgiftslove med noter 2010 finder du blandt andet alle love for 

punktafgifter, miljø- og energiafgifter samt moms og EU-momsdirektivet. 

Sammen med afgiftslovene finder du tilhørende bekendtgørelser, cirkulærer, 

styresignaler og meddelelser fra SKAT. 

I de enkelte afgiftslove er indarbejdet alle vedtagne lovændringer indtil 

1. januar 2010, inkl. stikord, år og dato for ændringen. Bekendtgørelser 

og cirkulærer er ligeledes opdateret med eventuelle ændringer frem til 

1. januar 2010. Også væsentlige afgørelser er resumeret, inkl. henvisning 

til kommentarer, systematiseret efter lovparagraffer. 

Til hver hovedlov er der fyldige litteraturhenvisninger. 

NYHED 

BEST.NR.: 554503 UDgAVE: 2010 

PRIS: kr. 1020,- ekskl. moms i årligt abonnement 


PRIS: kr. 1088,- ekskl. moms i løssalg 

NYHED 


PRIS: kr. 580,- ekskl. moms i årligt abonnement 


PRIS: kr. 648,- ekskl. moms i løssalg 

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. 

THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S • NYTORV 5 • 1450 KØBENHAVN K • T: 33 74 07 00 • THOMSONREUTERS.DK 

0510 FSR Skattelove og Afgiftslove_DanskeRevisorer (185x265).indd 1 18-02-2010 10:38:11 


11

12 

en nye sels 


Den 29. maj 2009 vedtog folketinget 

den nye selskabslov, og efter en 

række startvanskeligheder ligger 

det nu fast, at loven træder i kraft 

den 1. marts 2010, dog således at 

en række bestemmelser først træder 

i kraft senere, formentlig først 

i 2011 1 . Hermed er vi nået til den 

foreløbige kulmination på et reformarbejde, 

der begyndte tilbage 

i efteråret 2006 med nedsættelsen 

af udvalget til modernisering af 

selskabsretten. 

Formålet med reformen har været 

at opnå en mere moderne og fleksibel 

selskabslovgivning i Danmark, 

der kan være med til at underbygge 

dansk erhvervslivs konkurrenceevne 

2 . 

Den nye selskabslov har været 

genstand for megen debat inden 

for rådgiverkredse, og der er blevet 

skrevet flittigt i diverse tidsskrifter 

om indholdet af loven. Med 387 

paragraffer ligger en detaljeret gennemgang 

af loven langt uden for 

rammerne af denne artikel, og der 

henvises i stedet til udvalgets betænkning 

3 og den øvrige litteratur 

på området. 

Denne artikel vil i stedet gennemgå 

en række af de mere overordnede 

ændringer, der er indført med 

den nye selskabslov, herunder særligt 

de begrebsmæssige ændringer, 

der indføres, samt forhold vedrørende 

selskabets ledelse og selskabets 

kapital. 

En samlet lov 

En af de mest iøjnefaldende ændringer 

med den nye selskabslov er, 

at man har slået aktieselskabsloven 

og an parts selskabsloven sammen. 

Særligt for anpartsselskaberne betyder 

dette, at man har afklaret en 

række af de usikkerhedsmomenter, 

som den tidligere, meget sparsomme 

regulering gav anledning til. 

Sammenskrivningen vil angiveligt 

også være med til i højere grad 

at tydeliggøre forskellen mellem 

de to selskabsformer 4 . 

Med sammenskrivningen af de 

to love følger imidlertid også en 

række terminologiske ændringer, 

da lovgiv nings ordlyd nu skal dække 

begge selskabsformer. Således 

indfører selskabsloven en række 

samlebeteg nelser for begreber, der 

gælder både aktie- og anpartsselskaber 

5 

1. kapitalselskaber for aktieselskaber 

og anpartsselskaber (og 

partnerselskaber), 

2. kapitalandele for aktier og anparter, 

3. kapitalejere for aktionærer og 

anpartshavere, 

4. ejeraftaler for aktionæroverenskomster 

og anpartshaveroverenskomster, 

samt 

5. ejerbøger for aktiebøger og anpartshaverfortegnelser. 

Disse samlebetegnelser bliver 

brugt i lovgivningen, hvor der er 

6 § 111, stk. 1, nr. 1 § 111, stk. 1, nr. 2 

Enstrenget struktur 

Tostrenget struktur 


Bestyrelse, hvor alle direktører 

er medlemmer af bestyrelsen 

Bestyrelse, hvor nogle direktører ikke er 

medlemmer af bestyrelsen 

fælles bestemmelser for begge selskabsformer, 

mens de traditionelle 

betegnelser fortsat anvendes, hvor 

en bestemmelse alene vedrører 

den ene selskabsform. Tiden vil 

vise, i hvilket omfang disse nye 

samlebetegnelser vil fortrænge de 

tradi tio nelle begreber. 

Selskabets ledelse 

Med den nye selskabslov gives der 

selskaberne en meget stor frihed til 

at vælge netop den ledelsesstruktur, 

som passer bedst til den enkelte 

virksomhed. Samtidig indføres 

der et nyt begreb i dansk ret, nemlig 

det såkaldte tilsynsråd. 

Med den nye selskabslov får både 

aktie- og anpartsselskaber mulighed 

for at vælge mellem enstrenget 

eller tostrenget ledelse, altså en 

ledelse bestående af enten et eller 

to organer. Selskaberne vil fortsat 

kunne vælge den velkendte tostrengede 

ledelsesmodel med en 

bestyrelse og direktion, men med 

selskabsloven får selskaberne nu 

også mulig for at vælge en række 

andre ledelsesmodeller, som kan 

opstilles således: 

(Se tabel) 

Her fortjener særligt tilsynsrådet 

omtale, da det er en helt ny institution 

i dansk ret. Tilsynsrådet er 

i et vist omfang inspireret af den 

tyske institution ”Aufsichtsrat”. I 

modsætning til en bestyrelse deltager 

tilsynsrådet som sådan ikke 

i selskabets ledelse. Tilsynsrådets 

Direktion (kun i ApS) 

Direktion og tilsynsråd. 

Ingen direktører kan være medlemmer af 

tilsynsrådet.

kabslov 

Af advokatfuldmægtig Peter-Andreas Bodilsen, Bech-Bruun advokatfirma 

opgave er alene at kontrollere og 

føre opsyn med direktionen. Netop 

fordi tilsynsrådet alene har en 

kontrolfunktion, kan medlemmer 

af direktionen heller ikke have 

sæde i selskabet. Særligt i forhold 

til anpartsselskaber, der alene har 

en direktion, men hvor medarbejderne 

opnår krav på repræsentation, 

kan tilsynsrådet være en egnet 

løsning, netop fordi det alene har 

kontrolfunktion og ikke deltager i 

ledelsen af selskabet. 

Selskabets kapital 

En af de mest omdiskuterede 

spørgsmål under folketingets behandling 

af den nye selskabslov 

var spørgsmålet om minimumskapitalen 

for anpartsselskaber. Helt 

tilbage fra udvalgets betænkning 

har det ligget fast, at man ville bibeholde 

en minimumskapital på 

500.000 kr. for aktieselskaber 7 . Udvalget 

havde derimod lagt op til, at 

kapitalkravet for anpartsselskaber 

helt skulle afskaffes, hvorved den 

danske lovgivning skulle bringes 

på linje med bl.a. de engelske og 

franske selskabslove 8 . Dette blev 

hurtigt genstand for intens politisk 

debat, og i regeringsforslag var minimumskapitalen 

for anpartsselskaber 

fastlagt til 50.000 kr. Dette 

gav dog stadig anledning til en 

del debat og i et kompromis med 

Dansk Folkeparti endte man med 

en minimumskapital for anpartsselskaber 

på 80.000 kr. 9 Der er således 

tale om en minimal ændring 

af kapitalkravene, som formentligt 

ikke vil få den store praktiske betydning. 

Vigtigere er derimod de nye regler 

om indbetaling af kapitalen. Med 

selskabslovens § 33 indføres der nu 

et system, hvorefter der alene stilles 

krav om, at 25 % af selskabskapitalen 

er indbetalt, dog altid 

mindst 80.000 kr. Med en absolut 

minimumskapital på 80.000 kr. 

får den nye regel om 25 % indbetaling 

altså først fuld virkning for 

anpartsselskaber med anpartskapital 

på 320.000 kr. Regelen slår derimod 

fuldt ud igennem for alle aktieselskaber. 

Den nye regel om 25 % indbetaling 

omfatter alene selskabskapitalen 

og alene kapital tegnet kontant. 

Således skal en eventuel overkurs 

indbetales fuldt ud, ligesom 

1 Bekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2010: Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af 

lov om aktieselskaber og anpartsselskaber (selskabsloven) 

2 Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten, s. 16. 

3 Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten. 


5 Selskabsloven § 5. 




9 Selskabsloven § 4, stk. 1. 

10 Se bemærkningerne til selskabslovens § 33 i lovforslaget. 

11 Selskabslovens § 34. 

hele kapitalen skal indbetales, hvis 

der tegnes mod apportindskud. 

Den indbetalte del af selskabskapitalen 

skal være fordelt ligeligt mellem 

kapitalejerne efter deres andel 

af selskabskapitalen, og der tillades 

således ikke skæv indbetaling for 

enkelte kapitalejere 10 . 

Kapitalejernes restindbetalingsforpligtelse 

består på anfordringsvilkår 

og selskabets ledelse kan til 

enhver tid kræve selskabskapitalen 

indbetalt med 2 ugers varsel, som 

dog vedtægtsmæssigt kan forlænges 

til 4 uger. Kapitalejernes stemmeret 

og økonomiske rettigheder 

i selskabet består, uanset at hele 

kapitalen ikke er indbetalt. Opfylder 

en kapitalejer derimod ikke 

sin restindbetalingsforpligtelse på 

ledelsens anfordring, suspenderes 

hans stemmeret, men han bevarer 

retten til del i udbytte og andre udbetalinger 

fra selskabet, dog således 

at selskabet har mulighed for at 

medregne restindbetalingsforpligtelsen 

heri 11 . 

Selskabet har pligt til i selskabets 

årsrapport at give oplysninger om 

udestående selskabskapital, og der 

er i den forbindelse optaget en ny 

bestemmelse i årsregnskabslovens ➞ 


13

14 

en nye sels 


➞ 

§ 35 b. Efter denne bestemmelse 

kan den Ikke indbetalte virksomhedskapital 

i årsrapporten vælges 

præsenteret som: 1) et tilgodehavende 

(brutto præsentation), eller 

2) ved at fratrække et beløb 

svarende til ikke indbetalt virksomhedskapital 

tydeligt under 

virksomhedskapitalen (nettopræsentation). 

Valget mellem de to 

præsentationsmåder har bl.a. betydning 

for beregning af visse nøgletal. 

Således vil en brutto præsentation 

ofte resultere en lavere afkastgrader, 

men en større soliditet. 

Dette kan bl.a. være af betydning 

for lånevilkår mv. 

Reglerne om udskudt indbetaling 

af kapitalen træder først i kraft i 

anden etape, hvilket på nuværende 

tidspunkt forventes at være 1. 

januar 2011. 

Apportindskud 

I de gældende aktie- og anpartsselskabslove 

kan indskud af andre 

værdier end kontant alene 

ske, hvis der udarbejdes en vurderingsberetning. 

Hovedformålet 

med vurderingsberetningen er at 

sikre, at det indskudte aktiv har en 

værdi, som mindst svarer til det 

aftalte vederlag. Vurderingsberetningen 

skal således indeholde en 

beskrivelse af det indskudte aktiv, 

den anvendte fremgangsmåde 

ved vurderingen, det aftalte vederlag, 

samt en erklæring om, at 

det indskudte aktiv har en værdi, 

som mindst svarer til det aftalte 

vederlag. Disse vurderingsberetninger 

udarbejdes typisk af en revisor. 

Den nye selskabslov har holdt fast 

i hovedreglen, nemlig at der som 

udgangspunkt skal afgives en vur- 

12 Se bemærkningerne til selskabslovens § 38 i lovforslaget. 

13 Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten, s. 158-159. 


deringsberetning ved apportindskud, 

men man har samtidig med 

§ 38 indført to vigtige undtagelser. 

Der kræves nemlig ikke en vurderingsberetning, 

hvis det indskudte 

aktive er: 1) et offentligt handlet 

værdipapir, eller 2) et aktiv, der 

allerede er værdiansat særskilt i 

et selskabs årsrapport for det forudgående 

regnskabsår, forudsat at 

årsrapporten er revideret. 

De nye muligheder for at undlade 

vurderingsberetninger gælder således, 

hvor aktivet allerede har været 

genstand for en vurdering, der 

er så objektiv, aktuel og generelt 

anvendelig, at vurderingen uden 

risiko kan anvendes i forbindelse 

med det pågældende indskud, fx 

hvor aktivet for nylig har været 

vurderet af en uafhængig sagkyndig 

i forbindelse med den seneste 

regnskabsaflæggelse 12 . 

I de situationer, hvor man undlader 

at aflægge en vurderingsberetning, 

er ledelsen ansvarlig for, at 

selskabet ikke lider skade herved. 

Til det formål skal enten bestyrelsen 

eller direktionen aflægge en erklæring 

med samme indhold som 

vurderingsberetningen, altså en 

beskrivelse af aktivet og dets værdi, 

oplysning om den anvendte 

fremgangsmåde ved vurderingen, 

en udtalelse om, at de angivne 

værdier mindst svarer til værdien 

af de aktier, der skal udstedes som 

vederlag, samt en udtalelse om, at 

der ikke er opstået nye omstændigheder, 

der har betydning for den 

oprindelige vurdering. 

Undlader man at indhente en vurderingsberetning 

vil ledelsen altså 

i stedet skulle stå på mål for aktivets 

værdi, og det vil kunne være 

ansvarspådragende for ledelsen, 

hvis erhvervelsen ikke stemmer 

overens med selskabets økonomiske 

og /eller likviditetsmæssige 

stilling, fx hvis en ejendom er indskudt 

til en værdi svarende til den 

offentlige vurdering, men hvor 

ejendommen reelt er usælgelig. 

Derfor skal ledelsen nøje overveje, 

om man vil vælge denne fremgangsmåde. 

Reglerne om fravigelse af kravet 

om vurderingsberetning træder 

først i kræft i anden etape, hvilket 

på nuværende tidspunkt forventes 

at være 1. januar 2011. 

Kapitalandele og ejerregister 

Selskabsloven indeholder også en 

række nye bestemmelser om kapitalandele 

(aktier og anparter). 

Man har bl.a. besluttet at genindføre 

muligheden for stemmeløse 

aktier. Tidligere har der for aktier 

været den begrænsning, at stemmedifferentieringen 

højest kunne 

være 1:10, mens anparter godt 

kunne være stemme løse. Denne 

begrænsning er nu ophævet for 

aktier, der også kan udstedes som 

stemmeløse. Herved åbnes der op 

for talrige muligheder for at sammensætte 

og påvirke ejerskabet til 

et selskab. 

Som noget nyt i dansk ret har man 

også indført muligheden for, at 

selskabet kan udstede stykaktier/ 

anparter. En stykaktie har ikke har 

ikke nogen nominel værdi, i stedet 

deler man kapitalen på et antal kapitalandele, 

der så har en forholdsmæssig 

andel i selskabets til enhver 

tid værende egenkapital. Der 

er som sådan ikke nogen materiel 

forskel på en stykaktie og en aktie 

med en nominel værdi, og begge 

aktietyper har som udgangspunkt 

samme rettigheder. Som begrundelse 

for indførelse af stykaktien

kabslov 

anfører udvalget, at man derved 

undgår den vildledning, som kan 

følge af de nominelle kapitalandeles 

”pålydende” beløb. Den nominelle 

værdi er alene en historisk 

oplysning ved tegningen, der ikke 

har direkte betydning for kapitalandelens 

retsstilling eller økonomiske 

stilling i øvrigt. I praksis 

er der ikke væsentlig forskel på de 

to typer kapitalandele 13 . 

Med den nye selskabslov indføres 

der nu også regler om et offentligt 

tilgængeligt ejerregister. Dette 

ERHVERVSjURA ONLINE 

skal føres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

som en del af det centrale 

virksomheds register. Ejerregisteret 

erstatter den tidligere storaktionærfortegnelse 

og skal således omfatte 

alle kapitalejere, der ejer mindst 5 

% af kapitalen. I de eksisterende 

storaktionærregler har dog fastsat 

en undergrænse for registrering i 

storaktionærfortegnelse på 100.000 

kr., men denne regel ophæves i den 

nye selskabslov, og der indføres således 

et offentligt tilgængeligt ejerregister 

i Danmark for langt hovedparten 

af alle kapitalejere. 

HAR DU OVERBLIK OVER SELSKABSLOVENS NYE REGISTRERINGSFRISTER OG DOKUMENTATIONSKRAV? 

ER DU KLAR TIL AT RÅDGIVE OM ÆNDRINGER I STIFTELSESPROCEDURE, OMSTRUKTURERINGER 

OG SELVFINANSIERING? 

Erhvervsjura Online giver dig alle opdateringerne fra den nye selskabslov 

– i takt med, at de træder i kraft. 

Den nye selskabslov medfører et væld af nye muligheder, regler og rådgivningsbehov 

for alle anparts- aktie- og partnerselskaber (kapitalselskaber). Dette 

bliver også afspejlet i Erhvervsjura Online. Her får du overblik over hvilke af 

lovens nyskabelser, du skal være klædt på til. 

Med Erhvervsjura Online får du bl.a. lynguide med alle relevante informationer, 

som du skal have med i dine overvejelser, samt overskuelige tjeklister over 

de enkelte punkter. 

PRØV ERHVERVSjURA ONLINE gRATIS I 30 DAgE 

Klik ind på www.thomsonreuters.dk eller ring til vores salgsafdeling på 

telefon 33 74 07 00 – tast 2. 

Reglerne om et ejerregister implementeres 

dog ikke foreløbigt og 

kan tidligst forventes ikraftsat i løbet 

af 2011. 

Den nye selskabslov indeholder 

på en lang række områder en gennemgribende 

modernisering af 

dansk selskabsret, og ovenstående 

er som sagt alene en gennemgang 

af udvalgte område. De helt fundamentale 

principper i dansk selskabsret 

er dog bevaret, og der er 

tale om en reformation og ikke en 

revolution af selskabsretten. ■ 

THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S • NYTORV 5 • 1450 KØBENHAVN K • T: 33 74 07 00 • THOMSONREUTERS.DK 

0510 ErhvervsjuraOnline_DanskeRevisorer (130x185).indd 1 01-03-2010 12:50:50 


15

16 

ye regler fo 

Nye regler for indberetningspligt 


Reglerne for arbejdsgivers indberetningspligt 


er væsentligt skærpet fra 1. januar 

2010. Virksomheder skal med enkelte 

undtagelser indberette alle 

personalegoder som de i en måned 

har ydet til medarbejdere. Indberetning 

skal foretages om de skattepligtige 

goder, som medarbejderen 

ikke har betalt fuldt vederlag for. 

Følgende goder er dog undtaget fra 

indberetningspligten: 

• Goder omfattet af bagatelgrænsen. 

Der skal ikke foretages ind- 

beretning selvom godets samlede 

værdi overskrider bagatelgrænsen 

på 5.500 kr. 

• Bonuspoint optjent i forbindelse 

med flyrejser og hotelovernatninger 

m.v. 

• Firmabørnehave og firmavuggestue 

til rådighed. 

I princippet er de nye regler trådt i 

kraft fra 1. januar 2010. Der er dog 

givet mulighed for, at indberetningen 

for de første 3 måneder kan 

Goder der skal indberettes Goder der IKKE skal indberettes 

Præmier til sælgere m.v., eksempelvis 

· Hugo Boss ur 

· Nikon kamera 

· Tur til Champions League-finale 

· Amerikansk køleskab 

· iPhone 

· Tur til Le Mans 

· Teatertur til London 

· Ray Ban solbriller 

· Dyson støvsuger 

Belønninger til medarbejdere for 

ekstraordinær arbejdsindsats m.v., 

eksempelvis 

· Koncertbilletter 

· Restaurantbesøg 

· Vingave 

· Weekendophold 

· Storbyferie 

· Tøj 

Julegaver over 700 kr. samt 

fødselsdags-, jubilæums-, bryllupsog 

andre lejlighedsgaver ud over det 

sædvanlige, fx 

· Stort fladskærms TV 

· Computer 

· iPod 

Personalelån 

· Kun hvis renten er under mindsterenten 

Brug af firmasommerhus 

· Både i Danmark og i udlandet 

Pendlerkort 

· Arbejdsgiverbetalt månedskort til 

bus og tog (også selv om det er finansieret 

via en bruttotrækordning) 


Goder der er omfattet af 

bagatelgrænsen, herunder 

· Vaccinationer 

· Gratis mad og drikke i forbindelse 

med overarbejde 

· Gratis avis der er nødvendig 

for arbejdet 

· Vareprøver 

· Arbejdsgiverbetalt kørekort 

der er nødvendigt for arbejdet 

· Tøj og sko der er ønsket af 

arbejdsgiveren (evt. med logo) 

Bonuspoint 

· Flyselskaber 

· Hoteller og kroer 

Privat benyttelse af goder, der 

er stillet til rådighed af hensyn 

til arbejdet, fx 

· Brobizz 

Privat benyttelse af firmaets 

udstyr, fx 

· Trailer 

· Lift 

· Værktøj 

Fri parkeringsplads ved 

arbejdspladsen 

udskydes til ultimo april. Dette vil 

give virksomhederne lidt tid til at 

få etableret interne procedurer for 

indsamling af oplysningerne. 

For multimediebeskatningen anføres 

en år-til-dato værdi på 1000 

kr. i værdi til multimediebeskatning 

i indberetningen for april 

måned, hvis man har haft medier 

til rådighed fra 1. januar 2010. 

Det er ikke nødvendigt at angive, 

at det vedrører perioden 1. januar 

til 30. april 2010. Udsættelsen gælder 

dog ikke andre A-skattepligtige 

personalegoder. Fristen for indberetning 

af fri bil samt værdi af kost 

og logi er således ikke udskudt. 

Indberetningen skal foretages ved 

angivelse af personalegodets skattepligtige 

værdi, undtagen frikort 

til offentlig befordring, der kun 

angives ved en krydsmarkering. 

Værdien skal indberettes mindst 

en gang månedlig. Hvis godet/ 

fordelen skattemæssigt vedrører 

en lønperiode, der ikke er en kalendermåned 

eller hvis personalegodet 

vedrører flere perioder, opgøres 

værdien forholdsmæssigt til 

den periode, som indberetningen 

vedrører. 

For følgende rubrikker i indberetningen, 

er der dog særlige regler for 

værdiansættelsen: 

Rubrik 19: 

Fri bil 

Rubrik 20: 

Værdi til multimediebeskatning 

Rubrik 21: 

Værdi af fri kost og logi 

Rubrik 50: 

Værdi af fri helårsbolig 

Rubrik 51: 

Værdi af fri sommerbolig 

Rubrik 52: 

Værdi af fri lystbåd 

Rubrik 53: 

Værdi af fri medie-/radiolicens

indberetn 

Af Seniorskattekonsulent Lars Jacobsen, BDO Scanrevision 

Nedenfor gives eksempler såvel 

på goder, der skal indberettes, og 

goder, der er undtaget fra indberetning. 

Personalegoder i form af 

firmabil og fri telefon m.v. (multimedier) 

er ikke medtaget, da disse 

allerede er omfattet af indberetningspligten. 

(Se tabel s.16) 

For mange virksomheder kan det 

blive en tidskrævende opgave at få 

indberettet alle disse goder. Først 

og fremmest fordi der er tale om 

enkeltstående dispositioner. Rigtig 

mange steder vil det derfor nok 

blive et hestearbejde at overbevise 

salgschefer, afdelingschefer m.v. 

om, at de i hvert enkelt tilfælde 

skal give besked om godet til lønningskontoret, 

der typisk har ansvaret 

for indberetningerne til 

SKAT. ■ 

• 


17

18 

ktuelt om 


Styresignal 

– moms på motionscentre 

SKAT har udsendt et styresignal, 

der præciserer praksis for motionscentres 

fordeling af indtægter på 

hhv. momspligtig styrketræning 

og momsfri holdundervisning. 

Der er i styresignalet lagt op til, at 

fordelingen fremadrettet skal ske 

på baggrund af de afholdte omkostninger 

til de omhandlede aktiviteter. 

Den nye praksis 

Landets fitnesscentre har hidtil 

foretaget en fordeling af indtægterne 

fra salg af periodekort og 

abonnementer på hhv. momsfrie 

- og momspligtige aktiviteter, baseret 

på et skøn over medlemmernes 

faktiske anvendelse af centeret. 

SKAT præciserer nu, at fordelingen 

ved salg af periodekort og abonnementer 

skal ske på baggrund af 


en markedsprismetode. Ved markedsprismetoden 

fordeles vederlaget 

på aktiviteterne efter forholdet 

mellem salgsprisen for de særskilte 

salg. I det omfang et motionscenter 

ikke særskilt udbyder salg af 

adgang til styrketræning og salg 

af adgang til holdundervisning, 

kan markedsprismetoden ikke anvendes. 

I stedet skal fordelingen af 

indtægterne ske på baggrund af en 

omkostningsbaseret metode. 

Ved en omkostningsbaseret metode 

fordeles indtægterne på baggrund 

af forholdet mellem de samlede 

faktiske omkostninger til hhv. 

momspligtige – og momsfrie aktiviteter. 

Ved denne fordeling skal 

der således foretages en beregning 

af omhandlede omkostninger på 

baggrund af regnskabet. 

Det fremgår endvidere af styresignalet, 

at der ved salg af klippekort/ 

turkort skal ske en skønsmæssig 

fordeling af vederlaget med baggrund 

i den faktiske benyttelse. 

Der skal ikke længere afregnes 

moms ved selve salget af klippekortet, 

men først i forbindelse med 

klip af den momspligtige ydelse. 

BDO mener 

SKATS styresignal tager udgangspunkt 

i principperne i en EF-dom, 

omhandlende de særlige regler for 

rejsebureauvirksomhed. I disse tilfælde 

anvendes de ovenfor skitserede 

opgørelsesmetoder til at fordele 

de omkostninger, som direkte 

knytter sig til salget af de enkelte 

rejser i forbindelse med beregning 

af den særlige marginmoms. Øvrige 

omkostninger indgår ikke i 

samme opgørelsesmetode. 

Principperne er, efter vores vurdering, 

derfor vanskelige at overføre 

til nærværende situation, hvor et 

centers omkostninger ikke blot 

kan henføres til det enkelte salg af 

én gang træning, men skal ses som 

samlede udgifter til driften af aktiviteten 

som sådan. Konsekvensen 

af den opstillede fordelingsmetode 

bliver, at et motionscenter i to på 

hinanden følgende år kan have et 

sving i deres momspligtige omsætning 

fra f.eks. 10 % til 90 % - alene 

baseret på centerets anskaffelser – 

og uden hensyntagen til brugernes 

faktiske anvendelse af centeret. 

Det er derfor vores opfattelse, at 

den omkostningsbaserede metode 

nødvendigvis må justeres, så der 

tages udgangspunkt i en konkret 

vurdering af, hvordan omkostningerne 

fordeler sig på de momspligtige 

hhv. momsfrie aktiviteter. Der 

bør ved dette skøn endvidere indgå 

en vurdering af, hvordan de enkelte 

medlemmers tidsforbrug rent 

faktisk fordeler sig på aktiviteterne. 

Det fastlagte skøn bør revurderes

moms 

Af momskonsulent Louise Eide Jeppesen, BDO ScanRevision 

årligt, således at der tages hensyn 

til motionscenterets ændringer i 

omkostningsstrukturen mv. 

Denne fremgangsmåde er ikke 

helt i overensstemmelse med retningslinjerne 

i styresignalet, men 

er nødvendiggjort af, at styresignalet 

ganske enkelt ikke anviser 

en praktisk anvendelig metode. I 

tvivlstilfælde anbefaler vi, at der 

tages en dialog med SKAT om retningslinjerne. 

Moms og multimedieordninger 

Indførelsen af multimedieskatten 

og muligheden for at sammensætte 

forskellige multimedieordninger, 

medfører naturligt nok en 

række spørgsmål til den momsmæssige 

behandling af de goder, 

der indgår i disse ordninger. 

Indførelsen af multimedieskatten 

har ikke ændret på virksomhedernes 

momsmæssige behandling af 

de tilknyttede personalegoder. Nedenstående 

gennemgang er derfor 

tænkt som en opfriskning af de relevante 

regler på området. 

Fradragsretten generelt 

Virksomhedernes adgang til 

momsfradrag er altid betinget af, at 

godet tilhører virksomheden og at 

al fakturering for udgifter i denne 

forbindelse sker til virksomheden. 

Fradragsretten inddeles herefter i 

følgende kategorier: 

• Fuld fradrag – udelukkende erhvervsmæssig 

benyttelse 

• delvis fradrag – både privat og 

erhvervsmæssig benyttelse 

• ingen fradrag – udelukkende 

privat benyttelse 

Generelt kan siges, at der er en formodning 

for privat anvendelse af 

goder, som stilles til rådighed for 

en medarbejder. Fuldt fradrag vil 

således kun blive aktuelt i det omfang, 

at beskatning af goderne kan 

undgås eksempelvis ved udfyldning 

af en tro- og loveerklæring. 

Momsmæssig behandling 

af de enkelte goder 

Fastnettelefon og ISDN forbindelser 

Hvis en medarbejder får stillet en 

stationær telefon eller ISDN forbindelse 

til rådighed på sin privatadresse, 

kan virksomheden, som 

udgangspunkt, fratrække 50 % af 

udgiften. Fradraget er uafhængigt 

af omfanget af hhv. privat og erhvervsmæssig 

anvendelse, dog er 

det et krav, at telefonen anvendes 

tjenstligt. 

Hvis medarbejderen selv afholder 

en del af telefonudgiften, kan virksomhedens 

fradrag ikke overstige 

momsen af den udgift, virksomheden 

rent faktisk har afholdt. 

Øvrige goder, herunder PC’ere, mobiltelefoner, 

ADSL forbindelser mv. 

Hvis virksomheden stiller øvrige 

goder til rådighed for en medarbejder, 

skal fradragsretten opgøres 

efter et skøn over den faktiske anvendelse 

af goderne. 

En eventuel medarbejderbetaling 

kan indgå ved vurdering af skønnet, 

som et indicium for, hvor meget 

virksomheden forventer at få 

som modydelse, men kan ikke lægges 

til grund som det eneste eller 

væsentligste kriterium. 

Ved udøvelse af skønnet for f.eks. 

en PC vil følgende faktorer være 

medvirkende ved udøvelse af 

skønnet: 

• Medarbejdernes jobfunktion – 

forskellige jobfunktioner kan 

medføre forskellige skøn, 

• Tilbud om hjemmearbejdsdage, 

• Mulighed for opkobling til virksomhedens 

edb-systemer, 

• Muligheden for anvendelse af 

f.eks. skærm og printer i forbindelse 

med opkobling via arbejds-pc 

ved arbejde fra hjemmet, 

• Om medarbejderen i forvejen 

har f.eks. en arbejds-pc til sin 

rådighed, som tillige kan anvendes 

ved arbejde i hjemmet, 

• Om brugen af og adgangen 

til programmer mv. i arbejdspc’en 

er begrænset, således at 

sikkerhedshensyn taler for en 

ekstra pc, hvor sikkerhedsniveauet 

ikke er så højt 

• Den øvrige husstands adgang 

til pc’en 

Bevisbyrden ved 

udøvelse af skønnet 

Virksomheden har bevisbyrden 

for, at det udøvede skøn er korrekt. 

Vi anbefaler derfor, at virksomheden 

årligt gennemgår det 

fastsatte skøn, således at overvejelser 

herom altid kan dokumenteres 

overfor SKAT. Det vil herefter være 

op til SKAT at bevise, at skønnet er 

fastsat forkert. 

Vi skal gøre opmærksom på, at 

seneste praksis viser en skærpet 

praksis af myndighedernes efterprøvelse 

af skøn, hvorfor virksomhederne 

opfordres til at være meget 

realistiske ved vurdering af det 

skønsmæssige momsfradrag. 

Pas på med negative 

fakturaer… 

I vores daglige arbejde støder vi 

ofte på virksomheder, der bruger 

betegnelsen ”kreditnota” om den 

situation, hvor køber udsteder et 

salgsbilag på vegne af sælger. Løsningen 

ses ofte i bl.a. transportbranchen, 

ved afregning af agentprovision 

mv. 

Desværre ser vi også ofte, at sælger 

er i tvivl om, hvorledes kreditnota- 

➞ 


19

20 

ktuelt om 


➞ 

en skal behandles, når denne modtages, 

hvorfor momsen ofte ender 

som en modregning i den indgående 

moms, mens fakturabeløbet 

bliver debiteret på kreditor. 

Lad os med det samme slå fast, at 

anvendelsen af betegnelsen ”kreditnota” 

i denne sammenhæng er 

forkert, idet udstedelse af en kreditnota 

rettelig betegner den situation, 

hvor der efterfølgende sker en 

ændring af den pris, som oprindelig 

er aftalt og faktureret (af sælger). 

Det køberen i ovenstående situation 

udsteder, er faktisk et afregningsbilag. 

Altså hvor køber, overfor 

sælger, afregner det, som er 

købt. Sælger skal i stedet i denne 

situation anvende afregningsbilaget 

som en salgsfaktura – der er jo 

sket et salg - og medtage momsen 

som udgående moms og kreditere 

fakturabeløbet på kreditor. Køber 

kan omvendt anvende afregningsbilaget 

som et købsbilag, hvor den 

opkrævede moms kan medtages 

som indgående moms. 

Konsekvensen af at anvende en 

kreditnota frem for et afregningsbilag 

er et ukorrekt billede af virksomhedens 

salg og en forkert afregning 

af moms. 

Betingelser for anvendelse 

af afregningsbilag 

Det er en forudsætning for anvendelse 

af afregningsbilag, at der lig- 

ger en forud indgået aftale mellem 

de to parter, samt at der er fastlagt 

en fremgangsmåde, hvorefter sælger 

godkender hvert enkelt afregningsbilag. 

Afregningsbilag, der vedrører 

momspligtige salg, kan kun udstedes, 

hvis begge parter er momsregistrerede. 

Udsteder af et afregningsbilag 

– køber – har dermed pligt til 

at sikre sig, at sælger er momsregistret. 

Er sælger ikke momsregistreret, 

vil køber ikke have fradragsret 

for den moms, som opkræves på 

afregningsbilaget. 

Herudover er det en betingelse, at 

de almindelige fakturakrav er opfyldt. 

Herunder at sælgers navn, 

adresse og cvr. nummer er oplyst 

på afregningsbilaget. 

Afregningsbilag på 

tværs af landegrænsen 

Adgangen til at anvende afregningsbilag 

er hjemlet i momssystemdirektivet, 

hvorfor det er muligt 

at anvende afregningsbilag ved 

samhandel med virksomheder i 

andre EU-lande. De ovenstående 

betingelser skal dog stadig være 

opfyldt. 

Det er dog vigtigt at holde sig for 

øje, at sælger af en vare eller en 

ydelse, dvs. modtager af et afregningsbilag, 

har pligt til at medtage 

det salg, som fremgår af afregningsbilaget 

i rubrik B-varer/ru- 

taBel 1: 

Adgangen til fuld godtgørelse for energiafgift for 

energi forbrugt til proces nedsættes således i de kommende år: 

brik B-ydelser på momsangivelsen 

og at der pr. 1/1 2010 er krav om 

indberetning af salg af både varer 

og ydelser til listesystemet. Herudover 

skal køber – dvs. udsteder 

af afregningsbilaget – beregne erhvervelsesmoms 

af købet og angive 

dette i rubrik A-varer/rubrik 

A-ydelser på sin momsangivelse. 

Ændring af reglerne for 

godtgørelse af energiafgift 

samt komfortkøling 

Pr. 1.1. 2010 er der indført nye regler 

for godtgørelse af energiafgift. 

Momsregistrerede virksomheder 

har hidtil kunnet opnå fuld godtgørelse 

af deres energiafgift til såkaldte 

procesformål. Denne praksis 

er ophørt ved årsskiftet. Virksomhederne 

skal således fremover 

forholde sig til opdelingen imellem 

proces og rumvarme/komfortkøling 

(se nedenfor) men også 

tage højde for, at retten til fuld 

godtgørelse beskæres i de kommende 

år. 

(Se tabel 1) 

Kun enkelte specielle såkaldt tunge 

processer samt de primære erhverv 

friholdes for denne beskæring. 

Alle øvrige virksomheder bør snarest 

muligt kontakte deres rådgivere 

for at få foretaget en samlet konkret 

vurdering af de økonomiske 

påvirkninger samt mulighederne 

for at afbøde virkningerne. 

(Se tabel 2) 

2010 2011 2012 2013 

Nedsættelse af tilbagebetaling elektricitet Øre/kWh 1,6 1,6 1,6 6,2 

Nedsættelse af tilbagebetaling for olie- gas- 

og kulafgift 


Pct. 7,8 7,7 7,7 25,7

moms 

taBel 2: 

Et regneeksempel viser at en 

mindre produktionsvirksomhed 

med nedenstående energiforbrug 

i år 2013 får en ekstra 

regning i forhold til år 2009 på 

i alt 330.635 kr. 

Naturgas forbrug 400.000 m 3 

naturgas fordelt med 80 % 

proces og 20 % rumvarme. 

Stigning i forhold til 2009 på 

298.745 kr. 

Elforbrug på 300.000 kWh 

elektricitet fordelt med 90 % 

proces og 10 % komfortkøling. 

Stigning i forhold til 2009 på 

31.890 kr. 

Komfortkøling 

I forbindelse med skattereformen 

blev det besluttet at beskatte energi 

forbrugt til såkaldt komfortkøling. 

Selve definitionen er forholdsvis 

uklar og må forventes at give anledning 

til en del tvister i de kommende 

år. Således fremgår det af 

SKAT´s nyhedsbrev om emnet: 

Adgangen til tilbagebetaling af energiafgiften 

af energiforbruget til køling 

af hensyn til personers komfort 

i indendørs lokaler ophæves. Der sker 

en ligestilling med reglerne om energiforbrug 

til rumvarme, hvor opvarmningen 

sker af hensyn til ansatte eller 

kunders komfort. 

I denne forbindelse er det afgørende 

vigtigt, at man får etableret 

måling af energiforbruget til disse 

airconditionanlæg. Alternativet er 

brug af kvadratmeterreglen hvor 

der skal betales 10 kr. pr. m2 pr. 

måned i afgift. 

Af hensyn til forsat fradragsret for 

øvrigt energiforbrug til proces er 

det vigtigt, at man får målt energiforbruget 

eller anvender kvadratmeterreglen, 

da man ellers risikerer, 

at SKAT nægter fradragsretten. 

Lægers salg af vaccinationer 

BDO har i et bindende svar fået bekræftelse 

på, at lægers salg af rejsevaccinationer, 

som ikke finansieres 

via den offentlige sygesikring, 

kan ske uden moms. 

Baggrunden for henvendelsen 

til Skatterådet var en uensartet 

momsmæssig behandling i forbindelse 

med lægehuses salg af rejsevaccinationer 

mv. Rejsevaccinationerne 

sker mod egenbetaling 

fra patienterne, på lige fod med 

en lang række af de attester, som 

blev omfattet af momspligt pr. 1. 

april 2005. 

Hvad er omfattet af fritagelsen 

Når en patient retter henvendelse 

til sin læge i forbindelse med en 

udlandsrejse, foretager lægen en 

konkret vurdering af, hvilke vaccinationer 

patienten har brug for for 

at undgå smittefarer på det valgte 

rejsemål. 

I det omfang lægehuset har den 

nødvendige vaccine ”på lager” betaler 

patienten både for vaccine og 

konsultationshonorar (injektion) 

ved endt konsultation. 

Såfremt lægehuset ikke har vaccinen 

”på lager” udstedes en recept 

herpå, og patienten skal selv 

afhente vaccinen på apoteket og 

medbringe denne til injicering hos 

lægen. Det frarådes, at patienterne 

selv forsøger, at injicere vaccinerne, 

da dette kræver særlige lægefaglige 

kvalifikationer. I disse tilfælde 

betales et konsultationshonorar 

for injiceringen. 

Skatterådet bekræfter, at lægens 

salg, uanset fremgangsmåde, er 


➞ 

21

22 

ktuelt om 


➞ 

momsfrit. Vaccinationen gives 

med henblik på forebyggelse af 

sygdomme og er derfor omfattet 

af den lægelige fritagelse. Salget af 

vaccinen skal anses som en integreret 

del af den lægefaglige ydelse og 

kan derfor tillige ske uden moms. 

Skatterådet bekræfter endvidere, at 

prisfastsættelsen på selve vaccinen 

er underordnet i denne sammenhæng. 

BDO mener 

Landets lægehuse blev delvist omfattet 

af momspligt pr. 1. april 2005 

og der har siden været en række 

uklarheder over omfanget af denne 

momspligt. Det er derfor glædeligt, 

at vi nu har fået fastslået, at lægers 

salg af rejsevaccinationer, som 

hidtil, kan ske uden moms. 

Det bindende svar omhandler 

konkret rejsevaccinationer. Det er 

dog vores opfattelse, at Skatterådets 

svar skal ses som udtryk for, at 

alle vaccinationer, der ikke dækkes 

af sygesikringen, er momsfritaget, 


idet disse, pr. definition, gives med 

henblik på at forebygge en mulig 

sygdom. 

Fastlæggelsen af praksis vil udelukkende 

få fremadrettet virkning for 

lægehusene, idet momsen ikke kan 

søges tilbage i tilfælde, hvor denne 

er overvæltet direkte på patienten. 

Udlejning af sportsanlæg 

– nye retningslinjer 

SKAT har udsendt et styresignal, 

som sætter skillelinje mellem 

hvornår udlejning af sportsfaciliteter 

skal betragtes som ydelser i 

nær tilknytning til sport og hvornår 

der er tale om udlejning af fast 

ejendom. 

Styresignalet anvender blandt andet 

lejeperiodens længde som afgørende 

faktor for, om lejeforholdet 

kan betragtes som udlejning af 

fast ejendom. 

Praksis ifølge styresignalet 

Der er i styresignalet foretaget følgende 

sondring: 

Udlejning af fast ejendom 

Udlejning af sportsfaciliteter vil 

være omfattet af reglerne omkring 

udlejning af fast ejendom, når aftalen/kontrakten 

mellem lejer og 

udlejer domineres af udlejningens 

væsentligste kendetegn. 

SKAT udtaler i styresignalet, at der 

for hver enkelt situation skal foretages 

en konkret vurdering. Ved 

denne vurdering skal der lægges 

vægt på følgende elementer, hvoraf 

ingen af elementerne kan tillægges 

absolut vægt: 

• Der skal være tale om et klart 

afgrænset areal 

• Lejeren skal have en eksklusiv 

brugsret til det lejede 

• Lejeperiodens længde skal minimum 

være 1 måned 

· Punktvis udlejning skal have 

en intensitet, der svarer til en 

måneds uafbrudt leje 

• Prisen for udlejningen skal afspejle 

aftalens varighed 

• Udarbejdelse af kontrakt taler 

for, at der er tale om et længere-

moms 

varende lejeforhold og dermed 

udlejning af fast ejendom 

Adgang til sportsfaciliteter 

Salg af tjenesteydelser, der består 

i at stille sportsfaciliteter til rådighed 

anses som ydelser i nær tilknytning 

til sport (ML § 13, stk. 

1, nr. 5) 

Bestemmelsen vil som udgangspunkt 

finde anvendelse i de tilfælde, 

hvor adgangen ikke har karakter 

af udlejning af fast ejendom, 

som ovenfor beskrevet. Dog er det 

et krav at: 

1. Ydelserne leveres af virksomheder, 

herunder amatørsportsklubber, 

foreninger, selvejende 

institutioner mv., der ikke drives 

med gevinst for øje OG 

2. adgangen til sportsfaciliteterne 

kommer sportsudøvere til gode 

Fritagelsen er således ikke begrænset 

til de tilfælde, hvor den, der 

betaler for adgangen, er sportsudøver. 

Adgangen skal blot komme 

en sportsudøver til gode. Dette kriterium 

vil ikke være opfyldt, hvis 

f.eks. en idrætsklub køber adgang 

til sportsfaciliteter med henblik på 

afholdelse af den årlige julebasar. I 

dette tilfælde vil udlejningen i stedet 

være momspligtig. 

Herudover følger det af styresignalet, 

at det ikke er afgørende for at 

blive omfattet af fritagelsen, at udbyderen 

af sportsfaciliteterne selv 

er udbyder af sport. 

BDO mener 

Vi hilser det udsendte styresignal 

velkommen. Det er længe ventet 

og fastsætter, som udgangspunkt, 

klare retningslinjer for praksis på 

området. Vi er især tilfredse med, 

at SKAT anvender begrebet areal, 

hvorved særskilt udlejning af f.eks. 

en klatrevæg og en tennisbane i 

samme hal, godt kan være omfattet 

af reglerne omkring udlejning 

af fast ejendom. 

At SKAT vælger at fastsætte grænsen 

for, hvornår der er tale om udlejning 

af fast ejendom til en måned 

kan diskuteres, herunder også 

hjelmen hertil. Men uanset, så giver 

grænsen et håndgribeligt holdepunkt 

for landets amatøridrætsklubber 

mv. 

Største kritik af styresignalet er det 

forhold, at SKAT er af den holdning, 

at lejers anvendelse af sportsfaciliteter 

er afgørende for, om udlejer 

skal fakturere med moms. 

Dette er meget uheldigt og desværre 

er det ikke første gang SKAT 

stiller disse krav til sælger af en 

ydelse. En lignende praksis ses for 

kursusvirksomheder, som ved vurdering 

af fradragsretten for indkøb 

og viderefakturering af udgifter til 

overnatning og bespisning af kursister, 

skal hense til kursisternes 

mulighed for fradragsret. 

Men med styresignalet i hånden 

vil det være muligt for landets 

amatøridrætsklubber mv., at indrette 

kontrakter og aftaler på en sådan 

måde, at disse kan blive omfattet 

af reglerne omkring udlejning 

af fast ejendom - hvorved en frivillig 

registrering for udlejningen 

muliggøres. 

Landsskatteretten 

anerkender momsfradrag 

for underholdning 

Landsskatteretten har omgjort et 

bindende svar fra Skatterådet vedrørende 

et storcenters udgifter til 

underholdning afholdt med det 

formål, at markedsføre centrets 

forretninger. Skatterådet havde 

truffet afgørelse om, at der ikke 

var adgang til momsfradrag ved- 

rørende udgifterne til underholdning, 

idet de skulle vurderes uafhængigt 

af den sammenhæng, 

hvori de indgik. Underholdning 

er isoleret set en ikke fradragsberettiget 

omkostning efter momslovens 

§ 42. 

I modsætning til Skatterådet finder 

Landsskatteretten, at udgiften 

til underholdning ikke kan/skal 

vurderes isoleret, men skal vurderes 

ud fra formålet med at afholde 

omkostningen. I Konsekvens heraf 

traf retten afgørelse om, at udgiften 

berettigede til momsfradrag, 

når den blev afholdt med henblik 

på at markedsføre de enkelte butikker. 

BDO mener 

Landsskatterettens kendelse betyder, 

at virksomheder, der afholder 

udgifter til underholdning o.lign., 

der indgår som et led i virksomhedens 

markedsføring, herunder 

reklameevents o.lign., vil have 

adgang til momsfradrag for disse 

omkostninger. Det vil være en forudsætning 

for fradrag, at underholdningen 

indgår som en integreret 

del af en event, kampagne 

eller lignende, som åbenlyst har til 

formål, at markedsføre virksomheden. 

Det vil fx være tilfældet, hvis en 

virksomhed afholder åbent hus i 

forbindelse med lancering af nye 

produkter, og i den forbindelse afvikler 

en koncert eller på anden 

måde lader underholdning indgå 

som en del af produktlanceringen. 

Virksomheder, der har fået nægtet 

momsfradrag for tilsvarende udgifter, 

vil have adgang til at foretage 

regulering. Som udgangspunkt 

vil regulering kunne foretages efter 

den almindelige 3-årige forældelse. 

■ 


23

24 

ikkerhedsst 



Indledning: 

I historisk perspektiv har det været 

således, at når man drev virksomhed, 

hvor der skulle indeholdes beløb 

til fordel for det offentlige, så 

skulle virksomheden registreres. 

I tidligere tider kunne denne registrering 

ske uden at der blev skelet 

ret meget til om den ansvarlige 

for virksomheden måske havde 

mange lig i lasten, og havde drevet 

tidligere virksomheder på en måde 

så der næsten var statsgaranti for 

at det offentlige ikke ville få de opkrævede 

skatter og afgifter. 

Når staten næsten altid bliver taber 

skyldes det, at statens krav indgår 

på lige fod med skyldnerens 

øvrige simple krav, og disse krav er 

der sjældent dækning for. 

I takt med at disse såkaldte konkursryttere 

steg i antal, så har man 

indført regler, der skal dæmme op 

for at ”professionelle” konkursryttere 

bare kan stifte en virksomhed, 

og når så der skal ske betaling af 


skatter og afgifter, så går virksomheden 

konkurs. 

Derfor er der i dag væsentlig mere 

fokus på de muligheder, som SKAT 

har for at kræve at der stilles sikkerhed 

overfor det offentlige, således 

at tabsrisikoen mindskes betragteligt. 

Anvendelse af sikkerhedsstillelse 

anvendes fortrinsvis i de tilfælde, 

hvor stifteren eller den ansvarlige 

indehaver tidligere har haft påført 

det offentlige tab. 

Det kan diskuteres, om SKAT ved 

at kræve sikkerhedsstillelse medvirker 

til at der drives uregistreret 

virksomhed, hvis virksomheden 

ikke kan skaffe den fornødne sikkerhed. 

Det er en overhængende risiko, 

idet de virksomheder der tidligere 

har været gået konkurs og påført 

det offentlige tab sandsynligvis 

allerede er i kategorien af såkaldte 

modspillere til SKAT, således at 

disse virksomhedsledere ikke bliver 

skræmt af de sanktioner, der 

evt. sættes i værk, når der drives 

uregistreret virksomhed. 

Det er en risiko, som SKAT lever 

med, og at der holdes et vågent øje 

med de virksomheder, som er blevet 

nægtet registrering. 

Desværre rammer sådanne regler 

ofte også personer, der ufrivilligt 

er kommet i økonomiske vanskeligheder, 

og også selv om reglerne 

ikke var tænkt til at ramme i disse 

situationer. 

Problemet med reglerne om sikkerhedsstillelse 

er, at når SKAT kræver 

sikkerhedsstillelse, så bliver 

virksomheden nødt til at få denne 

sikkerhed i et pengeinstitut eller 

lignende. 

Det kan i mange tilfælde volde 

virksomheden yderligere proble- 

mer, idet bankerne sædvanligvis 

ikke er særligt imødekommende 

på dette område. 

I det efterfølgende gennemgås de 

overordnede regler for SKATs muligheder 

for at pålægge en virksomhed/virksomhedsejer 

at stille 

sikkerhed for moms, skatter og afgifter, 

som opkræves af virksomheden 

på vegne af myndighederne. 

Hvornår kan SKAT kræve 

sikkerhedsstillelse 

Reglerne for hvornår SKAT kan 

kræve sikkerhedsstillelse fremgår 

af opkrævningslovens § 11. 

SKAT kan kræve sikkerhedsstillelse 

såvel hos igangværende virksomheder 

som nyregistrerede virksomheder. 

Der skal dog kun stilles sikkerhed, 

når det efter et konkret skøn vurderes, 

at virksomhedens drift indebærer 

en nærliggende risiko for tab 

for staten. 

Når en virksomhed pålægges at 

stille sikkerhed, kan virksomheden 

ikke registreres, før dette pålæg 

er opfyldt og hvis en allerede 

registreret virksomhed ikke opfylder 

kravet har SKAT hjemmel til at 

afmelde virksomheden. 

Allerede registreret virksomhed: 

Hvis virksomheden 4 gange inden 

for de seneste 12 afregningsperioder 

ikke rettidigt har indbetalt skatter 

og afgifter m.v. 

Man skal være opmærksom på, 

at for enkeltmandsvirksomheder, 

omfatter den rettidige betaling 

også personskatter og bidrag, der 

vedrører virksomhedens drift 

og 

virksomheden er i restance med 

skatter og afgifter, for hvilke den er

illelse 

Af John Rasmussen, Skatterådgiver, TimeTax A/S 

registreret, herunder evt. selskabsskat. 

Det samme gælder restancer 

for personskatter og bidrag for en 

selvstændig erhvervsdrivende, når 

skatter og bidrag er knyttet til virksomhedens 

drift. 

Sikkerhedsstillelse kan pålægges 

hvis disse restancer overstiger kr. 

25.000 og virksomheden ikke betaler 

restancen senest den 10. hverdag 

fra virksomheden har modtaget 

rykkerskrivelsen. Det skal af 

rykkerskrivelsen fremgå, at hvis 

ikke betaling sker som anført så 

pålægges virksomheden at stille 

sikkerhed 

Sikkerhedsstillelse kan endvidere 

pålægges hvis virksomheden ikke 

rettidigt indsender selvangivelse. 

SKAT her herudover mulighed 

for at pålægge sikkerhedsstillelse, 

hvis virksomhedens kapitalgrundlag, 

herunder anpartskapitalen, er 

opbrugt. Det skyldes at hvis virksomhedens 

kapitalgrundlag er opbrugt, 

så vil der være en forøget risiko 

for at SKAT får et tab. 

Hvis de oplysninger og forhold, der 

har været lagt til grund i forbindelse 

med at en virksomhed er registreret 

uden at der er krævet sikkerhedsstillelse, 

efterfølgende viser 

sig at være forkerte, så har SKAT 

mulighed for at anvende reglerne 

om sikkerhedsstillelse. 

Professionel focus på IT til revisorer... 

IT Revisor er det mest udbredte branchesystem til revisorer i Danmark. 

Det er der gode grunde til: 

Ægte brancheløsning 

• IT Revisor er bygget fra bunden med revisors behov for øje, og er ikke et tilpasset standard 

ERP program. Du handler direkte med producenten, og løbende udvikling sikrer dig, at 

systemet også lever op til fremtidens krav. 

• Standarder for kontoplaner, regnskabsmodeller, arbejdsplaner og arbejdspapirer til revision, 

review og øvrig kvalitetsstyring er en del af IT Revisor. Sammen med bl.a. Thomson Reuters 

Professional A/S sikrer vi kvaliteten og den løbende ajourføring af disse faglige standarder. 

Total løsning 

• IT Revisor understøtter processerne i revisionsfirmaet, og indeholder alle de integrerede 

værktøjer, der tilsammen sikrer optimal kvalitet og effektivitet i revisors arbejde. IT Revisor 

omfatter bredere og dybere funktionalitet for revisor end noget andet branchesystem. 

• Integration til f.eks. skatteberegning og lovservice er indbygget, og Microsofts Office 

programmer fungerer som en naturlig del af IT Revisor. 

Vores IT Business program til dine kunder giver det ideelle samspil, men systemet tilbyder 

generelt kraftfulde funktioner til import og eksport af data. 

Focus på revisorer i mere end 35 år 

• Focus IT a/s har altid haft revisorer som primært fokusområde, og sådan vil det blive ved 

med at være. 

• Som kunde abonnerer du på en komplet service: 

Hotline adgang med revisoruddannede konsulenter giver dig en professionel rådgivning og 

vejledning, og en kompetent udviklingsafdeling sørger for løbende ajourføring, forbedringer 

og udvidelser. 

www.focus-it.dk • info@focus-it.dk • Hundtofte 14 • 5771 Stenstrup • Telefon 6221 5353 


➞ 

25

26 

ikkerhedsst 



➞ 

Der skal dog kun stilles sikkerhed, 

når det efter et konkret skøn vurderes, 

at virksomhedens drift indebærer 

en nærliggende risiko for 

tab for staten. 

Ny virksomhed: 

Når en virksomhed anmeldes til 

registrering, så vurderer SKAT om 

virksomheden skal pålægges at 

stille sikkerhed. 

Der kan dog kun stilles krav om 

sikkerhed, hvis den der ejer og reelt 

driver virksomheden, inden for 

de seneste 5 år har drevet en anden 

virksomhed og denne virksomhed 

er gået konkurs og har ført til at 

SKAT er blevet påført et tab på 

mere end 50.000 kr. 

Når en ny virksomhed pålægges 

at stille sikkerhed, kan virksomheden 

ikke registreres, før dette pålæg 

er opfyldt. 

Hvor stor en sikkerhedsstillelse 

kan der kræves 

Sikkerhed skal stilles for et beløb, 

der svarer til virksomhedens restancer 

med skatter eller afgifter 

m.v., + det forventede gennemsnitlige 

tilsvar i en 3-månedersperiode. 

For enkeltmandsvirksomheder 

gælder dette tillige indehaverens 

personskatter og bidrag, der vedrører 

virksomhedens drift. 

Det gennemsnitlige tilsvar beregnes 

for igangværende virksomheder 

på baggrund af det senest afleverede 

årsregnskab. 

Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter 

beregnes med udgangspunkt 

i beregnet acontoskat for indeværende 

regnskabsår reduceret 

med eventuelle acontobetalinger. 

Sikkerhedsstillelsen for personskatter 

og bidrag beregnes ud fra 

skattebilletten. 


Sikkerhed skal stilles senest 8 dage 

efter, at virksomheden har modtaget 

meddelelse herom, idet fristen 

dog i særlige tilfælde kan forlænges 

efter anmodning herom. 

Hvordan skal pålæg om 

sikkerhedsstillelse meddeles 

til virksomheden 

– De formelle regler 

Pålæg om sikkerhedsstillelse meddeles 

virksomheden ved rekommanderet 

brev. 

Allerede registreret virksomhed: 

Meddelelse om pålæg om sikkerhedsstillelse 

skal indeholde oplysning 

om, at undladelse af at 

stille den krævede sikkerhed indebærer, 

at virksomhedens registrering 

vil blive inddraget, og 

at en fortsættelse af virksomheden 

efter en inddragelse vil være 

strafbar samt at ledelsen vil hæfte 

for virksomhedens skatter og afgifter 

m.v. 

Stilles sikkerheden ikke rettidigt, 

inddrages virksomhedens registrering. 

SKATS meddelelse om, at registreringen 

er inddraget skal tilsendes 


brev, der tillige skal oplyse, at 

en fortsættelse af virksomheden 

efter registreringsinddragelsen eller 

registreringsnægtelsen vil være 

strafbar efter § 17, stk. 3, og at ledelsen 

ved en fortsættelse af virksomheden 

hæfter for skatter og afgifter 

m.v., jf. stk. 11. 

Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt 

eller groft uagtsomt indleder 

driften af virksomheden, selv 

om registreringen er nægtet, hæfter 

for de af loven omfattede skatter 

og afgifter m.v., der opstår som 

følge af den uregistrerede virksomhed. 

Hæftelsen er personlig, ubegrænset 

og solidarisk. 

Ny virksomhed: 

Pålæg om sikkerhedsstillelse skal 

meddeles virksomheden, senest 

14 hverdage efter at virksomheden 

anmeldes til registrering. 

Meddelelse om pålæg om sikkerhedsstillelse 

skal indeholde oplysning 

om, at undladelse af at 

stille den krævede sikkerhed indebærer, 

at virksomheden ikke kan 

registreres, og at en fortsættelse 

af virksomheden vil være strafbar, 

samt at ledelsen vil hæfte for 

virksomhedens skatter og afgifter 

m.v. 

Stilles sikkerheden ikke rettidigt, 

nægtes virksomheden registrering. 

SKATS meddelelse om, at registreringen 

er nægtet, skal tilsendes 


brev, der tillige skal oplyse, at 

en fortsættelse af virksomheden 

efter at registrering er nægtet vil 

være strafbar efter § 17, stk. 3, og 

at ledelsen ved en fortsættelse af 

virksomheden hæfter for skatter 

og afgifter m.v., jf. stk. 11. 

Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt 

eller groft uagtsomt indleder 

driften af virksomheden, selv 

om registreringen er nægtet, hæfter 

for de af loven omfattede skatter 

og afgifter m.v., der opstår som 

følge af den uregistrerede virksomhed. 

Hæftelsen er personlig, ubegrænset 

og solidarisk. 

Hvornår frigives 

sikkerhedsstillelsen 

Den stillede sikkerhed kan frigives, 

når tidligere restancer er betalt og

illelse 

© Diego M. GARCES / WWF-Canon 

virksomheden i de seneste 12 måneder 

rettidigt har indbetalt skatter 

og afgifter m.v. 

Klageadgang 

Afgørelser om pålæg af sikkerhedsstillelse 

kan påklages til Landsskatteretten. 

Praksis på området p.t. 

Vi er bekendt med flere tilfælde, 

hvor SKAT har krævet sikkerhedsstillelse. 

Når der rettes henvendel- 

se til SKAT, så er kravet fra SKAT, at 

der fremlægges et budget for virksomheden, 

der kan dokumentere 

at der er en god og stabil drift. Med 

andre ord skal det være et realistisk 

budget. 

Derfor vil vi anbefale, at budgettet 

gennemgås med virksomhedens 

bankforbindelse, da en inddragelse 

af banken i budgetlægningen alt 

andet lige vil øge troværdigheden 

af budgettet. ■ 

Lovbestemmelser: 

Lovregler m.v. vedrørende registrering af virksomheder 

fremgår af følgende bestemmelser: 

· Kildeskattelovens §§ 40 -67, § 85 og § 88. 

· Konkursskattelovens §§ 15-16 og § 39 

· ATP-loven 

· Opkrævningsloven 

· Lov om indkomstregister 

· Ligningsvejledningen - Indeholdelse af A-skat, 

AM-bidrag og SP-bidrag; 2009-2 

Reglerne om sikkerhedsstillelse ved virksomhedsregistrering 

fremgår af særskilte bestemmelser i: 

· Opkrævningsloven. 

Hjælp WWF 

med at sikre en 

levende verden 

til kommende 

generationer 

Regnskove ryddes, havene tømmes 

for fisk og udledningen af drivhusgasser 

truer med at vende op og ned på vores 

klima. Ødelæggelserne af naturen og 

miljøet går navnlig ud over de millioner 

af fattige mennesker i verden, der er 

afhængige af naturen. 

I WWF Verdensnaturfonden ved vi, at 

det kan lade sig gøre at bringe balance i 

naturens regnskab igen. Hjælp os med 

at gøre en forskel. 

Klik ind her og se hvordan 

du kan gøre en forskel: www.wwf.dk 


27

28 

phævelse a 


lovforslag l112 af 27.01.2010 

Hovedelementerne 

i lovforslaget er: 

• Ophævelse af skattefritagelsen 

for gevinst på blåstemplede fordringer 

og indførelse af fradrag 

for tab på fordringer i danske 

kroner. 

• Ændring af bagatelgrænsen for 

beskatningen af fordringer og 

gæld. 

• Nedsættelse af den maksimale 

skattesats for positiv nettokapitalindkomst. 

Forslaget har endvidere 

en række afledte virkninger 

på følgende områder: 

• Ophævelse af fradragsbegrænsningsregler 

for selskabers tab på 

gæld. 

• Opgørelse af gevinst og tab efter 

FIFO-princippet. 

• Fradrag for tab på fordringer optaget 

til handel betinges af oplysning 

om erhvervelsen. 

• Lagerbeskatning af gevinst på 

strukturerede fordringer i fremmed 

valuta. 

• Investeringsforeninger – beskatning 

af beviser, minimumsudlodning 

og overgangsregler. 

• Ændret fraflytterbeskatning. 

• Indberetning og automatisk beregning 

af gevinst og tab på fordringer. 

• Succession i gevinster på fordringer 

ved generationsskifte. 

• Etablerings- og iværksætterkonti. 

• Indekserede fordringer i virksomhedsordningen. 

• Kommunernes medfinansiering 

af nedslaget som følge af 

de skrå skatteloft. 

En række af disse affødte ændringer 

er begrundet i ophævelse 

af værnsregler, som følge af at 

mindsterentereglen hidtil har betydet 

skattefrihed for personers 

blåstemplede danske fordringer. 


Lovforslaget ændrer ikke på skattereglerne 

for personers 

gæld. 

De ændrede regler skal efter forslaget 

have virkning fra fremsættelsesdagen, 

den 27. januar 2010, 

dog således at de nye regler alene 

gælder for fordringer erhvervet på 

denne dag eller senere. De fordringer, 

som personer ejede forud for 

den 27. januar 2010, berøres således 

ikke af ændringerne, men en 

fremtidig kursgevinst på disse vil 

også fremtidigt være skattefri, hvis 

den var det efter hidtil gældende 

regler. 

Ophævelse af skattefritagelsen 

for gevinst på blåstemplede 

fordringer og indførelse af 

fradrag for tab på fordringer i 

danske kroner 

Konsekvensen heraf er, at den 

skattemæssige behandling af fordringer 

er ens for personer. Der 

indføres med andre ord generel 

skattepligt for personer af gevinster 

og fradrag for tab på fordringer 

uanset forrentningen, og uanset 

hvilken valuta fordringen er udstedt 

i. Den særlige mindsterente 

for indekserede fordringer ophæves 

også. 

De gældende værnsregler, hvorefter 

personer ikke har fradragsret 

for tab på fordringer i udenlandsk 

valuta, når debitor personens 

nærtstående eller selskaber, 

hvorover personen har eller har 

haft bestemmende indflydelse, 

opretholdes og udvides således til 

at gælde for alle fordringer. 

Ændring af bagatel- 

grænsen for beskatningen 

af fordringer og gæld 

Den hidtidige bagatelgrænse på 

DKK 1.000 for personers gevinster 

og tab på fordringer og gæld i 

fremmed valuta udvides til også at 

omfatte fordringer i danske kroner 

og forhøjes samtidig til DKK 2.000. 

Nedsættelse af den 

maksimale skattesats for positiv 

nettokapitalindkomst 

Som en følge af udvidelsen af 

grundlaget for beskatning af kapitalindkomst 

foreslås det at sænke 

beskatningen af positiv nettokapitalindkomst, 

så den samlede kommunale 

og statslige indkomstskat 

herpå fra og med 2014 højst kan 

udgøre 42,0% mod 51,5% efter 

gældende regler. Hertil kommer 

eventuel kirkeskat. 

Beskatningen foreslås gradvist 

sænket fra 2010 til 2014, således at 

den højeste beskatning af positiv 

nettokapitalindkomst ekskl. kirkeskat 

sænkes til 49,5% i 2010, til 

47,5% i 2011, til 45,5% i 2012, til 

43,5% i 2013 og til 42,0% fra og 

med 2014. 

Nedsættelsen af beskatningen 

foreslås udformet som et nedslag 

i den beregnede topskat af positiv 

nettokapital-indkomst efter de 

samme principper, der i dag gælder 

for nedslaget i topskatten i henhold 

til det skrå skatteloft. 

Ophævelse af fradragsbegrænsningsregler 

for 

selskabers tab på gæld 

Efter nugældende regler kan selskaber 

ikke fradrage tab på visse 

indekserede gældsposter og i visse 

tilfælde heller ikke tab på gæld, 

der skal indfries til en forud fastsat 

overkurs. Tilsvarende er pengenæringsdrivende 

personer forhindret 

i at fradrage tab på visse indekserede 

gældsposter. 

Disse begrænsninger i fradragsretten 

har været begrundet i, at kreditor 

for den modstående fordring i

f mindstere 

Af Skatterådgiver, Cand.jur. Karin Hald, Beierholm 

visse tilfælde kunne oppebære den 

modsvarende kursgevinst skattefrit. 

Værnsreglen foreslås ophævet, det 

vil sige, at der indrømmes fradrag 

for de nævnte tab, således at der 

herved opnås symmetri i beskatningen 

af debitor henholdsvis 

kreditor. 

Fradrag for tab på fordringer 

optaget til handel betinges af 

oplysning om erhvervelsen 

Det foreslås, at fradrag for tab på 

fordringer optaget til handel på regulerede 

markeder betinges af, at 

SKAT har modtaget oplysninger 

om erhvervelsen. Det vil sige såvel 

for fordringer i danske kroner, hvor 

der med lovforslaget foreslås indført 

mulighed for at fradrage tab, 

som for fordringer i udenlandsk 

valuta, hvor der allerede efter gældende 

regler er tabsfradrag. 

For handler gennem danske fondshandlere 

kan indberetningen ske 

fra denne, og for handler via udenlandske 

fondshandlere må personen 

selv afgive oplysningerne til 

SKAT. 

Herved indføres samme regler fra 

fradrag for tab på børsnoterede 

fordringer, som ved skattereformen 

blev indført for børsnoterede 

aktier. 

Lagerbeskatning af gevinst 

på strukturerede fordringer 

i fremmed valuta 

Efter gældende regler er strukturerede 

produkter som hovedregel 

omfattet af reglerne om finansielle 

instrumenter og derfor lagerbeskattede. 

Undtagelse hertil gøres 

dog for strukturerede produkter i 

fremmed valuta, idet realisationsprincippet 

har været gældende for 

disse. 

Det foreslås, at strukturerede produkter 

i udenlandsk valuta også 

fremover skal være omfattet af reglerne 

om finansielle instrumenter 

og dermed undergivet lagerbeskatning. 

Investeringsforeninger 

– beskatning af beviser, 

minimumsudlodning og 

overgangsregler 

Det forslås at ændre aktieavancebeskatningslovens 

regler for den 

skattemæssige behandling af personers 

gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser 

i udloddende 

investeringsforeninger. Efter 

forslaget ændres reglerne således, 

at der sondres mellem udloddende 

aktiebaserede investeringsforeninger 

og udloddende obligationsbasere 

de investeringsforeninger. 

Udloddende aktiebaserede investeringsforeninger 

foreslås defineret 

som investeringsforeninger, hvor 

50% eller mere af aktivmassen 

anbringes i værdipapirer omfattet 

af aktieavancebeskatningsloven 

(bortset fra § 19-aktier og beviser 

i obligationsbaserede foreninger). 

Det er endvidere en betingelse, at 

den resterende del af aktivmassen 

udelukkende er placeret i værdipapirer 

mv. og i foreningens administrationsbygning. 

Vurderingen af, 

om grænsen er overholdt, skal ske 

på grundlag af et gennemsnit opgjort 

over året. 

Efter forslaget skal personer medregne 

gevinst og tab på beviser i 

udloddende aktiebaserede investeringsforeninger 

ved opgørelse af 

aktieindkomsten, idet tab på beviser, 

der er optaget til handel på 

et reguleret marked, dog vil være 

kildeartsbegrænset. 

Udloddende obligationsbaserede 

foreninger foreslås defineret som 

investeringsforeninger, hvor mindre 

end 50% af foreningens aktivmasse 

i løbet af foreningens indkomstår 

gennemsnitligt er placeret 

i værdipapirer mv., jf. ovenfor. Vurderingen 

af, om grænsen er overholdt, 

skal også her ske på grundlag 

af et gennemsnit opgjort over året. 

Efter forslaget skal personer medregne 

gevinst og tab på beviser i udloddende 

obligationsbaserede investeringsforeninger 

ved opgørelse af 

kapitalindkomsten. 

Hvis der i løbet af et år sker statusskifte, 

får dette virkning for det efterfølgende 

år, og investeringsbeviset 

anses skattemæssigt for solgt og 

genanskaffet. 

Det foreslås endvidere at ændre 

ligningslovens regler for opgørelse 

af årets minimumsudlodning i lyset 

af den foreslåede ophævelse af 

mindsterenten og indførelsen af generel 

beskatning af gevinst og tab 

på personers fordringer. 

Ændret fraflytterbeskatning 

Efter gældende regler sker der fraflytningsbeskatning 

af en persons 

fordringer, gæld og finansielle instrumenter 

i tilfælde, hvor en gevinst 

ved afståelse eller indfrielse 

ville være skattepligtig. 

Reglerne foreslås ændret og harmoniseret 

med reglerne for fraflytningsbeskatning 

af aktier, således at 

fraflytningsbeskatningen principielt 

sker efter samme regler for aktier og 

fordringer/finansielle instrumenter. 

Gæld fritages fremover for fraflytningsbeskatning, 

således at reglerne 

alene gælder for fordringer og finansielle 

instrumenter. 

Der kan som hovedregel opnås henstand 

med fraflytningsskatten, dog 


➞ 

29

30 

phævelse 


lovforslag l112 af 27.01.2010 

➞ 

ikke hvis personen har anvendt lagerprincippet. 

Indberetning og automatisk 

beregning af gevinst og tab 

på fordringer 

Efter skattekontrollovens § 10 A 

skal pengeinstitutter m.fl. indberette 

om bl.a. beholdningen ultimo 

året af obligationer og om årets 

indfrielser af obligationer. 

Det foreslås at udvide indberetningspligten 

med oplysninger 

om arten af de pågældende obligationer 

og deres antal/pålydende 

værdi. Denne ændring foreslås at 

få virkning fra og med indberetningerne 

vedrørende kalenderåret 

2010. 

Det foreslås endvidere at indføre 

indberetningspligt vedrørende 

køb og salg af obligationer, uanset 

om ejeren er valutarisk indlænding 

eller udlænding. Denne ændring 

foreslås at få virkning fra og 

grafiske totalløsninger 


med indberetningen vedrørende 

kalenderåret 2011. 

For kalenderåret 2010 foreslås det, 

at indfrielser indberettes efter de 

hidtil gældende regler, og fra og 

med kalenderåret 2011 foreslås 

det, at de indberettes efter de nye 

regler om indberetning af køb, salg 

og indfrielser. 

Succession i gevinster 

på fordringer ved 

generationsskifte 

Efter gældende regler om succession 

ved familieoverdragelser (KSL 

§ 33C) er adgangen til succession 

i fordringer og gæld begrænset til 

næringsfordringer og fordringer 

og gæld i udenlandsk valuta. 

Som følge af ophævelsen af 

mindsterentereglen foreslås successionsadgangen 

udvidet til at 

omfatte alle fordringer. 

Indekserede fordringer i 

virksomhedsordningen 

Som nævnt foreslås skattefriheden 

(mindsterenten) for indeksobligationer 

også ophævet. Der findes 

derfor ikke længere nogen begrundelse 

for at forhindre, at sådanne 

kan indgå i virksomhedsordningen. 

Forbuddet herimod foreslås 

derfor ophævet. ■

FDR’s SAMARBEJDSPARTNER 

Professionel rådgivning 

FORSIKRINGER 

”dahlberg assurance brokers A/S har hele Danmark som arbejdsområde, og 

vore professionelle forsikringsmæglere og pensionsrådgivere er altid parat til 

at rådgive Dem. 

Kundens sikkerhed for en optimal forsikrings- og pensionsløsning, også i fremtiden, 

bygger på vort servicekoncept, som indbefatter en løbende rådgivning 

og information om alle de forhold, som har betydning for dette vigtige område. 

Det betyder, at den forsikringsansvarlige til enhver tid har fuldt overblik over og 

tæt styring af virksomhedens forsikrings- og pensionsområde.” 

FDR kontakt 

Kim Møller Telefon 33 11 48 28 Telefax 33 70 44 95 km@dahlberg.dk 

dahlberg assurance brokers a/s 

Spotorno Allé 2, 2630 Tåstrup 

Telefon 33 11 48 28 • Telefax 33 70 44 75 


31

Afs.: Foreningen Danske Revisorer · Munkehatten 32 · 5220 Odense SØ 

Kvalitetssikring og e-mail integration 

Revisionssystemet audcom er blevet udvidet med 

yderligere to skarpe nyheder: Kvalitetssikring og 

e-mail integration. 

Med det nye kvalitetssikringsmodul er det muligt 

at planlægge og udføre revision med fuld dokumentation. 

En direkte sammenhæng mellem instrukser 

og bogføringskonti sikrer en effektiv og målrettet 

revision. Løsningen udbydes i samarbejde med ekstern 

samarbejdspartner og opdateres løbende i forhold 

til lovgivningen og praksis af et kvalifi ceret fagligt 

udvalg. Modulet er brugervenligt og overskueligt og vil 

lette arbejdet med at imødekomme de krav, som stilles 

for at bestå kvalitetskontrollen. Dette til en meget 

konkurrencedygtig pris. 

Modulet e-mail integration giver en sikker og optimeret 

vidensdeling, idet alle e-mails samt vedhæftede 

fi ler arkiveres automatisk i systemets kundemappe og 

er tilgængelige for alle relevante medarbejdere. 

Dansk Software Center A/S har siden 1979 udviklet softwaresystemer 

til administration- og økonomisystemer. Vi tilbyder 

online-support på alle systemer og er eksperter i økonomistyringssystemer 

til såvel revisionsbranchen som dens kunder 

inden for små og mellemstore virksomheder. 

audcom 

alt i et system 

To nyheder der gør audcom 

endnu mere effektiv! 

En rationel arbejdsgang er forudsætningen for at 

kunne drive en effektiv revisionsvirksomhed. audcom 

er et komplet fuldintegreret revisorsystem. Systemet 

er derfor andet og mere end et traditionelt branchesystem. 

Det er skabt til at forenkle og forbedre 

hver dagens tidskrævende revisionsrutiner, og frigiver 

dermed tid til glæde for dig og dine kunder. 

audcom kan enten købes eller lejes og indeholder bl.a.: 

· Automatisk regnskabsgenerering 

· Time-/sagsregnskab 

· Dokumenthåndtering 

· Integration med skattesimulering 

· Ubegrænset håndtering af antal kunder og 

datamængder 

· Online bogføringssystem til klientbrug 

· Integreret kvalitetssikring NYHED 

· E-mail integration NYHED 

Få mere at vide om audcom og effektiv revision på 86 25 71 00 eller dansksoftwarecenter.dk

Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?