Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

revisor.team.dk

Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

Danske Revisorer

Nr. 1

37. Årgang · Marts 2010

Danske Revisorer 1-2010


2

ERFAgrupper

Støt dig selv

Udveksel erfaring

Deltag i ERFA-grupperne

Danske Revisorer 1-2010

FoReNiNgeN

DaNske RevisoReR

Munkehatten 32

5220 Odense SØ

Telefon 65 93 25 00

Telefax 65 93 25 08

BestyRelse:

Formand:

Merete Leth

Ulstrupvej 10

4682 Tureby

Tlf. 56 20 60 00

Næstformand:

Ejgil Petersen

Nygade 5

4200 Slagelse

Tlf. 58 53 07 65

Ole Nielsen

Mariagervej 17

8900 Randers

Tlf. 86 40 30 02

Keld Dupont

Humlevej 17, 8240 Risskov

Tlf. 86 17 17 60

Søren Skree Nielsen

Købenshavnsvej 228,

4600 Køge

Tlf. 56 63 37 37

Arne M. Jacobsen

Porschevej 3. 1

7100 Vejle

Tlf. 76 40 83 88

Liselotte Pilegård Jensen

Hareskovvej 19, 4400 Kalundborg

Tlf. 59 56 15 71

stÅeNDe uDvalg:

Lovudvalg:

Merete Leth, formand

Ejgil Petersen

Søren Skree Nielsen

Responsumudvalg/klageudvalg:

Merete Leth, formand

Keld Dupont

Arne Jacobsen

Optagelsesudvalg:

Søren Skree Nielsen

Ejgil Petersen

Redaktionsudvalg:

Ole Nielsen, formand

Keld Dupont

Liselotte Jensen

Ejgil Petersen

Kursusudvalg:

Keld Dupont, formand

Ole Nielsen

Liselotte Jensen

Ejgil Petersen

De stående udvalg kan supplere

sig med andre medlemmer i og

uden for foreningen i forbindelse

med løsningen af mere specielle

opgaver m.v.

Foreningen har nedsat forskellige

projektgrupper, der arbejder

inden for områder som faglitteratur,

revisors fremtidsmuligheder,

edb m.v., ligesom foreningen

er repræsenteret i forskellige udvalg

og arbejdsgrupper.


Danske

Revisorer

Udgiver:

FORENINGEN DANSKE REVISORER

Munkehatten 32, 5220 Odense SØ

Telefon 65 93 25 00

Telefax 65 93 25 08

Webadresse: www.fdr.dk

E-mail: sekretariat@fdr.dk

DANSKE REVISORER’s målsætning

er at bringe kortfattede, relevante

faglige artikler.

Synspunkter, der kommer til udtryk i

DANSKE REVISORER, behøver ikke

nødvendigvis at være udtryk for

foreningens eller bestyrelsens

standpunkt.

Redaktion:

Carsten Klint, Odense (ansvarsh.)

Ole Nielsen, Randers

Liselotte Jensen, Kalundborg

Keld Dupont, Århus

DANSKE REVISORER udkommer:

medio marts – medio september

medio juni – medio december

Der tages forbehold for forsinkelser i

udgivelsestidspunktet.

Abonnementspris:

Pr. årgang kr. 125,- incl. moms og

forsendelse. Løssalg kr. 35,-.

Annoncepriser:

1/1 side 265x185 . . . . . . . . . . . 6500,-

1/2 side 130x185 . . . . . . . . . . . 5000,-

1/3 side 85x185 . . . . . . . . . . 4000,-

1/4 side 85x120 . . . . . . . . . . 3500,-

Bagside 230x185 . . . . . . . . . . . 7000,-

Omslag side 2. . . . . . . . . . . . . . 7000,-

Alle priser er excl. moms.

Ovenstående er gældende for

annoncer i 4 farver.

Gentagelsesrabat:

4 indrykninger 10%.

Annoncemateriale:

Elektronisk.

Indleveringsfrist:

4 uger før udgivelse.

Tryk:

Rounborgs grafiske hus

7500 Holstebro,

tlf. 9742 2344.

Oplag:

1000 eksemplarer.

Eftertryk tilladt med tydelig

kildeangivelse.

Medlem af:

Dansk

Fagpresseforening

iNDHolD nr. 1 • 2010

4

8

16

24

en travl tid

Af registreret revisor Merete Leth,

formand for FDR

advokat- og revisoromkostninger

Af skatterådgiver John Rasmussen,

TimeTax A/S

selskabers acontoskat i 2010

Af seniorskattekonsulent cand.jur. Steen Mørup,

BDO ScanRevision

Den nye selskabslov

Af advokatfuldmægtig Peter-Andreas Bodilsen,

Bech-Bruun advokatfirma

Nye regler for indberetningspligt

af personalegoder

Af Seniorskattekonsulent Lars Jacobsen,

BDO Scanrevision

aktuelt om moms

Af momskonsulent Louise Eide Jeppesen,

BDO ScanRevision

6

12

18

sikkerhedsstillelse for virksomheders

afregning af skatter og afgifter

Af John Rasmussen, Skatterådgiver,

TimeTax A/S

ophævelse af mindsterentereglen mv.

Af Skatterådgiver, Cand.jur. Karin Hald,

Beierholm

28

Danske Revisorer 1-2010

3


4

n travl tid

en travl tid

”Ord som finanskrise og kreditkrise er ord vi

alle konstant møder i pressen og på tv – ja

vi kan ikke åbne en avis eller tænde for tv’et

uden at blive konfronteret med den aktuelle

situation i Danmark som i resten af verden”

- Ja, sådan startede jeg et indlæg sidste år

på samme tid – desværre er det ikke blevet

meget bedre i året, der er gået.

Krisen giver mange revisorer og rådgivere

ekstra arbejde og ser vi på omverdenens

krav til os som revisorer er de ikke

blevet mindre de seneste år.

Mange af os har nok taget lidt ekstra kurser

i efteråret og måske også nogle kurser

vi normalt ikke ville have valgt. Dette

med kravet om dokumentation for efteruddannelse,

der nu er tvungen, i mente.

Jeg vil gerne her henlede vore medlemmers

opmærksomhed på, at vore vedtægter

i foreningen stiller krav om efteruddannelse

til alle medlemmer i Foreningen

Danske Revisorer også de som

ikke er registrerede eller autoriserede revisorer

skal huske, at dette er et krav for

medlemskab i vor forening og skal sikre,

at vi kan yde en god service overfor vore

kunder med en altid opdateret viden indenfor

relevante områder.

Foreningen udbyder mange kurser og

kursusudvalget bestræber sig på, at udbyde

et bredt sortiment, der dels skal

sikre vore medlemmer, at kunne leve op

til den tvungne efteruddannelse, men

også sikre en bred vifte af relevante kur-

Danske Revisorer 1-2010

Af registreret revisor Merete Leth, formand for FDR

ser for alle vore medlemmer, deres ansatte

og øvrige som måtte have lyst til,

at deltage.

Personligt var jeg i efteråret på FDR’s kursus

om ”rekonstruktion”, hvilket var meget

lærerigt og spændende – her var et

af budskaberne, at vi som revisorer skal

passe meget på med ikke, at lege ”advokat-revisorer”

som underviseren advokat

Andreas Kærsgaard Mylin meget korrekt

præciserede. Det kan ofte være en svær

balance og hans råd har jeg tænkt meget

over efterfølgende, for han har helt ret.

Netop på grund af finans- og kreditkrisen

skal vi igen i år være meget opmærksomme

på, at undersøge og dokumentere

virksomhedernes muligheder for

”Going Koncern”, dette af hensyn til

vort ansvar ved afgivelse af påtegninger,

men i høj grad også for, at vi som rådgivere

kan træde til og måske hjælpe en

virksomhed, der er i krise.

I vor kvalitetssikring skal vi have stor fokus

på, at kunne dokumentere den fortsatte

drift, såfremt der afgives en blank

revisorpåtegning.

Kan der ikke dokumenteres den fortsatte

drift, ofte som følge af underskud og

mangel på likviditet, skal vi som revisorer

ikke lade os påvirke af ejernes øjeblikkelige

situation og undlade, at tage forbehold,

men påtage os den rolle vi har

nemlig, at være offentlighedens tillidsrepræsentant.

Når dette er sagt mener jeg vi i samme

”åndedrag” skal træde til og tilbyde assistance

med afhjælpning af situationen,

såfremt en løsning kan opnås.

Det er her vigtigt så tidligt som muligt,

at inddrage virksomhedens pengeinstitut,

advokat og lignende parter så alle

kan bidrage til en løsning, herunder

eventuelt en egentlig rekonstruktion.

Jeg vil her kort henlede opmærksomheden

på, at der som led i en reform

af konkursloven er offentliggjort en ny

betænkning fra konkursrådet, der skal

gøre det lettere, at rekonstruere konkurstruede

virksomheder. I betænkningen

tiltænkes revisor en særlig rolle

og det bliver spændende, at følge

denne betænkning og reformen i sin

helhed.

Nok om krisen – vi har nu endelig fået

vedtaget den nye Selskabslov, der træder

i kraft i dag den 1. marts 2010 og erstatter

anparts- og aktieselskabsloven. Der

var lidt vanskeligheder grundet manglende

teknologi til håndtering af det

praktiske i loven, men dette skulle nu

være løst.

De første anpartsselskaber med en anpartskapital

på kr. 80.000 er da også allerede

stiftet og det forlyder, at teknikken

fungerer fint og uden problemer.

Det er en travl tid

– så rigtig god arbejdslyst. ■


Hænger du

fast i systemet?

- så har vi løsningen!

Bestil en

præsentation

af vores partnermodel

eller få

en gratis demo

i 14 dage.

Kontakt os på

tlf. 8820 4840

eller send en mail:

info@e-conomic.dk

Hvis du føler dit nuværende

økonomisystem er for omstændeligt og

ufleksibelt, så er det nu, du skal overveje at

skifte til e-conomic.

Afslutningen på regnskabsåret nærmer sig

med raske skridt, så det er netop nu, du bør skifte

til et økonomisystem, som giver dig og dine klienter markante fordele

som f.eks.:

gratis adgang til dine klienters data via nettet

gratis adgang til periodisering, anlægskartotek

og bankafstemning

mulighed for at ”dele” opgaver og frigøre tid

for begge parter

Netop nu har din kunde mere brug for din faglige rådgivning og

vejledning end at rode rundt i et kompliceret regnskabsprogram.

Med et webbaseret regnskabsprogram som e-conomic, der er

specielt udviklet til små og mellemstore virksomheder, kan du

fokusere helt og holdent på netop det, du er rigtig god til; nemlig

at hjælpe kunden med at drive sin virksomhed så optimalt som

muligt.

Du kan læse meget mere på www.e-conomic.dk og få indblik i,

hvorfor mere end 23.000 virksomheder og 3.500 revisorer indtil

nu har valgt at arbejde the e-conomic way®

e-conomic danmark a/s • Wildersgade 10 B • 1408 København K • tlf. 8820 4840

Danske Revisorer 1-2010

Fohlmann.communication

5


6

dvokat- og

advokat- og

revisoromkostninger

Som en del af forårspakke 2 i foråret

2009, indgik en reduktion af

mulighederne for fradrag for advokat-

og revisoromkostninger.

Frem til årsskiftet 2009/10 kunne

man jf. ligningslovens § 8 I og § 8 J,

og i medfør af den praksis, der var

oparbejdet fratrække advokat- og

revisoromkostninger i meget vid

udstrækning.

Den nok væsentligste dom på

området er Johnsson-sagen, hvor

selskabet opnåede fradrag for forskellige

omkostninger til due dilligence

m.v. Denne sag åbnede efter

politikernes opfattelse en ladeport

for fradrag for snart sagt alle typer

af rådgiveromkostninger i forbindelse

med etablering eller opkøb af

virksomheder, men først i forbindelse

med forårspakke 2 er der sket

en lovmæssig regulering.

Der var tale om særregler, som

stred mod det overordnede skatte-

Danske Revisorer 1-2010

mæssige princip om, at der ikke er

fradrag for udgifter til etablering af

erhvervsvirksomhed.

Som nævnt fandt særreglerne ligeledes

anvendelse i forbindelse

med aktiekøb. Hvis reglerne ikke

blev ændret vil der ofte være tale

om fradrag for omkostninger til

opnåelse af en skattefri aktieavance,

idet selskaber efter indholdet i

andre del af forårspakken vil være

skattefri af aktieavancer på datterselskabsaktier

og koncernselskabsaktier.

Særreglerne fører således i mange

tilfælde til, at der gives fradrag for

udgifter til erhvervelse af skattefri

indtægter. Denne asymmetri

i beskatningen fjernes med ved

som udgangspunkt at ophæve ligningslovens

§ 8 I og § 8 J.

Man var dog i forbindelse med

ophævelsen af ligningslovens § 8

J opmærksom på at hvis bestem-

melse alene blev ophævet, så ville

det give en skæv konkurrence,

idet kapitalfonde/ventureselskaber,

hvis væsentlig erhvervsmæssige

aktivitet er at købe og sælge

virksomheder, ville kunne påberåbe

sig fortsat fradrag for advokat-

og revisoromkostninger, idet disse

udgifter til køb af aktier i selskaber,

hvor man aktivt gik ind i driften af

virksomheden ville få karakter af

driftsomkostninger for kapitalfonden,

og således være fradragsberettiget

efter et sædvanligt driftsomkostningsbegreb.

Modsat ville ophævelsen af bestemmelsen

afskære sædvanlige

industrivirksomheder, der kunne

have interesse i at opkøbe de samme

virksomheder som kapitalfondene,

for fradrag for den samme

type omkostninger, idet udgifterne

i dette tilfælde sjældent ville

have karakter af driftsomkostninger,

men derimod om omkostninger

knyttet til aktieinvestering,

hvor de afholdte rådgiveromkostninger

i stedet for fradrag blev tillagt

anskaffelsessummen for aktien.

Af disse årsager blev § 8 J ikke ophævet,

men omskrevet, således at

den gældende bestemmelse i dag

betyder, at udgifter til rådgivning

vedrørende investering i aktier

m.v. med henblik på helt eller delvis

at erhverve et eller flere selskaber

m.v. med henblik på at deltage

i ledelsen og driften af disse kan

ikke fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

I hvilket omfang kan der

så fratrækkes advokat- og

revisoromkostninger i 2010

og fremefter:

Lovændringen har givet anledning

til en god del frustrationer

fra rådgiverside, idet det har været


evisoromk

Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S

vanskeligt, at få et fuldstændigt

overblik over hvad den gældende

ret skal være fremover.

Det er vores opfattelse, at da særreglerne

for fradrag for advokat- og revisoromkostninger

nu er ophævet,

så betyder det i sin grundlæggende

enkelthed, at advokat- og revisoromkostninger

nu skal fratrækkes

ud fra det overordnede princip

om, at udgifter kun kan fratækkes

når der er tale om en driftsomkost-

ning omfattet af statsskattelovens

§ 6 stk. 1 litra a.

Skematisk vil mulighederne for

fremover at få fradrag i indkomsten

for advokat- og revisoromkostninger

derfor være som følger:

(Se tabel)

I nogle af situationerne kan rådgiverudgifterne

indgå i forbindelse

med opgørelse af anskaffelses- og

afståelsessum, og således indgå i

Advokat- og revisoromkostninger Fradrag Lovbestemmelse

Aktieombytninger NEJ Ligningslovens § 8 J

Spaltninger NEJ Ligningslovens § 8 J

Fusioner NEJ Ligningslovens § 8 J

Selskabsstiftelse i forbindelse med skattefri

Virksomheds-omdannelse

NEJ Ligningslovens § 8 J

Køb af datterselskaber NEJ Ligningslovens § 8 J

Skattesager for selskaber JA Ligningslovens § 7Q stk. 3

Skattesager for personer NEJ Ligningslovens § 7Q

Skattesager for erhvervsdrivende personer, hvor der

ikke ydes omkostningsgodtgørelse

JA Ligningslovens § 7Q stk. 3

Undersøgelse af nye markeder NEJ Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a

Etablering af erhvervsvirksomhed NEJ

opgørelsen af den afskrivningsberettigede

saldo og/eller af den skattepligtige

avance.

Overgangsregel gældende for

rådgiveromkostninger afholdt

i 2009, men hvor etablering

først sker i 2010:

Rådgiveromkostninger der er afholdt

i 2009 i forbindelse med

etablering af ny virksomhed, men

hvor virksomheden først er etableret

i 2010 kan fratrækkes i 2010. ■

Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a

– se overgangsregel

Udarbejdelse af selskabsregnskab JA Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a

Udarbejdelse af driftsregnskab for personligt

erhvervsdrivende inkl. virksomhedsordning

Særskilt betaling for udarbejdelse personlig

selvangivelse

JA Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a

NEJ Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a

Advokatbistand ved udarbejdelse af lejekontrakt JA Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a

Overtagelse af virksomhed NEJ Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a

Køb af aktiver NEJ Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a

Salg af virksomhed NEJ Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a

Salg af aktiver NEJ Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a

Hævning på etablerings- og iværksætterkonto til

dækning af rådgiveromkostning

NEJ Ligningslovens § 8 J

Danske Revisorer 1-2010

7


8

contoskat

selskabers acontoskat i 2010

I 2010 skal selskaber betale acontoskat

henholdsvis den 22. marts

og den 22. november. Kun selskaber,

der er stiftet før 1992, er under

visse betingelser undtaget herfra.

Der findes 2 typer acontoskat. Dels

den tvungne ordinære acontoskat,

der beregnes af SKAT. Dels den frivillige

acontoskat, som selskabet

selv bestemmer over. Indgår selskabet

i en sambeskatning betales

den samlede acontoskat af administrationsselskabet.

Ordinær acontoskat

Den ordinære acontoskat udgør

i 2010 et beløb svarende til halvdelen

af gennemsnittet af selskabets

faktiske skat for indkomstårene

2006, 2007 og 2008. Altså 12,5

% af selskabets gennemsnitlige

indkomst i disse år. Heraf betales

halvdelen i marts og halvdelen i

november.

Hvis selskabet får overskydende

skat for indkomståret 2009, bliver

denne automatisk modregnet

i den ordinære acontoskat, der opkræves

i november. I den samme

rate sker der også modregning af

indeholdt kildeskat af aktieudbytte,

som selskabet har modtaget i

indkomståret 2009.

Forventer selskabet en lav indkomst

i 2010, kan selskabet anmode

SKAT om en nedsættelse af den

ordinære acontoskat. Anmodnin-

gen skal indsendes senest 3 uger

efter, at selskabet har modtaget

opkrævningen på acontoskatten.

Anmodning om ændring af 2. rate

kan dog fremsendes indtil den 15.

oktober.

Anmodningen om nedsættelse

af acontoskatteraten skal vedlægges

materiale der sandsynliggør, at

den skattepligtige indkomst i 2010

rent faktisk bliver mindre end

halvdelen af gennemsnittet i årene

2006 – 2008. Det kan ske med perioderegnskaber

og budgetter. Har

selskabet uudnyttede skattemæssige

underskud fra tidligere år vil der

også kunne henvises hertil.

Frivillig acontoskat

Hvis selskabets indkomst for 2010

skønnes at være på samme niveau

som for de 3 foregående år, eller

indkomsten måske vil blive større,

så vil selskabet alt andet lige få en

restskat, idet den ordinære acontoskat

alene udgør 50 % af den

gennemsnitlige faktiske skat for

disse 3 år.

Hvis de ordinære acontoskatter

derfor ikke skønnes tilstrækkelige

til at dække den faktiske skat for

indkomståret 2010, kan selskabet

supplere den ordinære acontoskat

med frivillige indbetalinger. Dette

kan være en fordel, fordi selskabet

herved undgår at betale et ikke

fradragsberettiget restskattetillæg,

der for indkomståret 2010 udgør

Lånerente før skat

under

1,6 % p.a.

Lånerente før

skat mellem

1,6 % og 6,2 % p.a.

5,1 %. Selskabet kan frit vælge mellem

at betale frivillig acontoskat

både i marts og i november eller

kun i en af disse måneder. Dog skal

man være opmærksom på, at en

frivillig indbetaling i marts godskrives

et tillæg, der for indkomståret

2010 udgør 0,4 % af det indbetalte

beløb. En frivillig indbetaling

i november reduceres derimod ved

den endelige skatteberegning med

0,4 % af det indbetalte beløb.

Renteovervejelser

Spørgsmålet, om hvorvidt det kan

betale sig at foretage frivillige indbetalinger,

beror i første række på

forholdet mellem selskabets lånerente

og den rente, der skal betales

til SKAT i form af restskattetillægget

alternativt den rentegodtgørelse,

der modtages fra SKAT i tilfælde

af overskydende skat.

En eventuel restskat for indkomståret

2010 skal således betales den

21. november 2011 sammen med

det ovenfor omtalte restskattetillæg

på 5,1 %.

En eventuel overskydende skat for

indkomståret 2010 udbetales den

21. november 2011 – ved modregning

i 2. rate af ordinær acontoskat

for indkomståret 2011 - sammen

med en skattefri rentegodtgørelse

på 1,6 %.

Ved renteovervejelserne skal der

imidlertid også henses til, at frivil-

Lånerente før skat

over

6,2 % p.a.

Betal frivillig acontoskat i marts Ja Nej Nej

Betal frivillig acontoskat i November Nej Ja Nej

Danske Revisorer 1-2010


i 2010

Af seniorskattekonsulent cand.jur. Steen Mørup, BDO ScanRevision

lige indbetalinger den 22. martsgiver

et tillæg på 0,4 %, mens en

frivillig indbetaling den 22. november

reduceres med 0,4 %. Til

gengæld er der intet til hinder for,

at hele den frivillige indbetaling

kan placeres i november.

Hvis selskabets lånerente før skat

overstiger 1,6 % p.a. - men er mindre

end 6,2 % p.a. - kan det bedst

betale sig at vente med at betale

frivillig acontoskat til den 22. november

2010. Hvis selskabet derimod

har overskudslikviditet, der

forrentes med mindre end 1,6 %

p.a. kan det derimod bedst svare

sig at bruge denne og betale hele

den frivillige skat den 22. marts

2010.

Hvis selskabets lånerente før skat

overstiger 6,2 % p.a. er det mest

fordelagtigt helt at undlade at betale

frivillig acontoskat og i stedet

betale restskat den 21. november

2011. For et selskab, der betaler

acontoskat ved træk på en kassekredit

eller lignende kan ovenstående

sammenfattes således:

(Se tabel s. 8)

Konklusionen er således, at det for

langt de fleste vil være mest opti-

malt at undlade frivillig indbetaling

i marts måned. Dette er i sig

selv en lettelse for selskaber med

stram likviditet, men giver i øvrigt

også den fordel, at det til november

vil være meget nemmere at give et

kvalificeret bud på størrelsen af

den skattepligtige indkomst for

2010. Behovet for frivillig indbetaling

kan til den tid dermed vurderes

på et mere sikkert grundlag.

Det vil kun sjældent kunne betale

sig bevidst at foretage for store

indbetalinger. En frivillig indbetaling

enten den 22. marts eller den

22. november 2010, der returneres

Danske Revisorer 1-2010


9


10

contoskat

selskabers acontoskat i 2010


den 21. november 2011, giver således

i begge tilfælde kun en forrentning

på 1,6 % p.a. før skat.

Sambeskatning

SKAT har udsendt et såkaldt styresignal,

der beskriver reglerne om

national sambeskatning i relation

til betaling og inddrivelse af selskabsskatter.

Styresignalet indeholder

kun en enkelt væsentlig nyhed.

Den er til gengæld glædelig

og får stor praktisk betydning. Den

angår spørgsmålet om, hvornår et

selskab er frigjort for hæftelse for

selskabsskat.

Reglerne tilsiger, at dette er tilfældet,

når selskabet har betalt skatten

af sin indkomst til administrationsselskabet

- sædvanligvis moderselskabet.

Hidtil har SKAT ikke

villet acceptere, at betaling kunne

ske ved postering på en mellemregningskonto,

hvis dette medførte

en forøgelse af datterselskabets

gæld til administrationsselskabet.

Dette er nu ændret.

SKAT anerkender nu, at en postering

på en mellemregningskonto

kan anses for en reel betaling,

”hvis posteringen efter de almindelige

obligationsretlige principper

må anses som en reel betaling”

Det fremgår ikke, hvad der

skal forstås herved. Som udgangspunkt

må det antage, at betingelsen

er opfyldt, hvis datterselskabet

er solvent på konteringstidspunktet,

således at det - bedømt efter

forholdene på dette tidspunkt - er

sandsynligt, at selskabet vil kunne

indfri sin gæld til administrationsselskabet.

Dernæst har Landsskatteretten for

nylig stadfæstet en afgørelse fra

Danske Revisorer 1-2010

SKAT, hvori et moderselskab (administrationsselskabet)

ikke fik

medhold i, at selskabet skulle have

tilbagebetalt acontoskat, som det

havde indbetalt på vegne af et datterselskab,

der efterfølgende var

gået konkurs. Datterselskabet havde

aldrig haft midler til at betale

sin andel af acontoskatten til moderselskabet.

Landsskatteretten henholdt sig

til, at moderselskabet ved sin betaling

af skatten havde erhvervet

en fordring mod datterselskabet.

Hæftelsen for skatten var dermed

overgået til moderselskabet, som

således ikke var berettiget til tilbagebetaling

af den skattebetaling,

som datterselskabet aldrig havde

refunderet.

Hvis et sambeskattet selskab går

konkurs uden at have betalt sin andel

af skatten af sambeskatningsindkomsten

til administrationsselskabet,

kan administrationsselskabet

således ikke få tilbagebetalt

skatten fra SKAT.

Derfor bør administrationsselskaber

som hovedregel – hvis det likviditetsmæssigt

er muligt – sørge

for at få kontant betaling fra

sambeskattede selskaber senest

samtidig med, at administrationsselskabet

foretager indbetaling af

acontoskatten m.v. til SKAT, idet

risikoen for manglende betaling

overgår til administrationsselskabet

på dette tidspunkt.

Hvis ikke der er likvider i et sambeskattet

selskab til at betale dets

andel af skatten af sambeskatningsindkomsten

samtidig med,

at administrationsselskabet betaler

acontoskatten til SKAT, bør det

overvejes at få reduceret acontoskattebetalingen.

Forskudt indkomstår

Også selskaber med forskudt indkomstår

betaler såvel ordinær som

frivillig acontoskat den 22. marts

og den 22. november. Indbetalingerne

godskrives blot i den endelige

skatteopgørelse for det indkomstår,

som træder i stedet for

kalenderåret.

For et bagudforskudt indkomstår

– f.eks. 1. juli 2009 – 30. juni 2010

- indgår indbetalingerne i 2010 således

ved beregningen af skatten

for indkomståret 2010. Sidste rate

(22. november 2010) indbetales

dermed efter regnskabsårets udløb.

Det giver mulighed for at tilpasse

indbetalingen til den endelige

slutskat for året.

For et selskab med fremad forskudt

indkomstår – f.eks. 1. april 2010 –

31. marts 2011 - indgår indbetalingerne

i 2010 ved beregningen

af skatten for indkomståret 2010.

Den første rate betales således inden

starten på dette. ■


Fsrs skattelove med noter 2010

Af Helmer Augustesen, Jens Drejer, Hanne Søgaard Hansen og Kjeld Lund-Andersen

Med FSRs Skattelove er du sikker på at være fuldt opdateret i 2010.

Her får du alle skattelove inkl. de indarbejdede ændringslove, opdateret

indtil den 1. januar 2010 − med udførlige litteraturhenvisninger og praksis

systematiseret efter lovparagrafferne.

Værket indeholder desuden alle gældende bekendtgørelser, cirkulærer,

styresignaler og relevante meddelelser fra SKAT.

FSRs Skattelove 2010 udgives i 3 bind, hvor bl.a. ligningsloven med tilhørende

lovstof, oversigt over praksis samt litteraturoversigter er optrykt

i en selvstændig og mere handy udgave.

Fsrs aFgiFtslove med noter 2010

Af Helmer Augustesen, Jens Drejer, Hanne Søgaard Hansen og Kjeld Lund-Andersen

Hold dig ajour med moms og andre afgifter.

I FSRs Afgiftslove med noter 2010 finder du blandt andet alle love for

punktafgifter, miljø- og energiafgifter samt moms og EU-momsdirektivet.

Sammen med afgiftslovene finder du tilhørende bekendtgørelser, cirkulærer,

styresignaler og meddelelser fra SKAT.

I de enkelte afgiftslove er indarbejdet alle vedtagne lovændringer indtil

1. januar 2010, inkl. stikord, år og dato for ændringen. Bekendtgørelser

og cirkulærer er ligeledes opdateret med eventuelle ændringer frem til

1. januar 2010. Også væsentlige afgørelser er resumeret, inkl. henvisning

til kommentarer, systematiseret efter lovparagraffer.

Til hver hovedlov er der fyldige litteraturhenvisninger.

NYHED

BEST.NR.: 554503 UDgAVE: 2010

PRIS: kr. 1020,- ekskl. moms i årligt abonnement

BEST.NR.: 554503 UDgAVE: 2010

PRIS: kr. 1088,- ekskl. moms i løssalg

NYHED

BEST.NR.: 554603 UDgAVE: 2010

PRIS: kr. 580,- ekskl. moms i årligt abonnement

BEST.NR.: 554603 UDgAVE: 2010

PRIS: kr. 648,- ekskl. moms i løssalg

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S • NYTORV 5 • 1450 KØBENHAVN K • T: 33 74 07 00 • THOMSONREUTERS.DK

0510 FSR Skattelove og Afgiftslove_DanskeRevisorer (185x265).indd 1 18-02-2010 10:38:11

Danske Revisorer 1-2010

11


12

en nye sels

Den nye selskabslov

Den 29. maj 2009 vedtog folketinget

den nye selskabslov, og efter en

række startvanskeligheder ligger

det nu fast, at loven træder i kraft

den 1. marts 2010, dog således at

en række bestemmelser først træder

i kraft senere, formentlig først

i 2011 1 . Hermed er vi nået til den

foreløbige kulmination på et reformarbejde,

der begyndte tilbage

i efteråret 2006 med nedsættelsen

af udvalget til modernisering af

selskabsretten.

Formålet med reformen har været

at opnå en mere moderne og fleksibel

selskabslovgivning i Danmark,

der kan være med til at underbygge

dansk erhvervslivs konkurrenceevne

2 .

Den nye selskabslov har været

genstand for megen debat inden

for rådgiverkredse, og der er blevet

skrevet flittigt i diverse tidsskrifter

om indholdet af loven. Med 387

paragraffer ligger en detaljeret gennemgang

af loven langt uden for

rammerne af denne artikel, og der

henvises i stedet til udvalgets betænkning

3 og den øvrige litteratur

på området.

Denne artikel vil i stedet gennemgå

en række af de mere overordnede

ændringer, der er indført med

den nye selskabslov, herunder særligt

de begrebsmæssige ændringer,

der indføres, samt forhold vedrørende

selskabets ledelse og selskabets

kapital.

En samlet lov

En af de mest iøjnefaldende ændringer

med den nye selskabslov er,

at man har slået aktieselskabsloven

og an parts selskabsloven sammen.

Særligt for anpartsselskaberne betyder

dette, at man har afklaret en

række af de usikkerhedsmomenter,

som den tidligere, meget sparsomme

regulering gav anledning til.

Sammenskrivningen vil angiveligt

også være med til i højere grad

at tydeliggøre forskellen mellem

de to selskabsformer 4 .

Med sammenskrivningen af de

to love følger imidlertid også en

række terminologiske ændringer,

da lovgiv nings ordlyd nu skal dække

begge selskabsformer. Således

indfører selskabsloven en række

samlebeteg nelser for begreber, der

gælder både aktie- og anpartsselskaber

5

1. kapitalselskaber for aktieselskaber

og anpartsselskaber (og

partnerselskaber),

2. kapitalandele for aktier og anparter,

3. kapitalejere for aktionærer og

anpartshavere,

4. ejeraftaler for aktionæroverenskomster

og anpartshaveroverenskomster,

samt

5. ejerbøger for aktiebøger og anpartshaverfortegnelser.

Disse samlebetegnelser bliver

brugt i lovgivningen, hvor der er

6 § 111, stk. 1, nr. 1 § 111, stk. 1, nr. 2

Enstrenget struktur

Tostrenget struktur

Danske Revisorer 1-2010

Bestyrelse, hvor alle direktører

er medlemmer af bestyrelsen

Bestyrelse, hvor nogle direktører ikke er

medlemmer af bestyrelsen

fælles bestemmelser for begge selskabsformer,

mens de traditionelle

betegnelser fortsat anvendes, hvor

en bestemmelse alene vedrører

den ene selskabsform. Tiden vil

vise, i hvilket omfang disse nye

samlebetegnelser vil fortrænge de

tradi tio nelle begreber.

Selskabets ledelse

Med den nye selskabslov gives der

selskaberne en meget stor frihed til

at vælge netop den ledelsesstruktur,

som passer bedst til den enkelte

virksomhed. Samtidig indføres

der et nyt begreb i dansk ret, nemlig

det såkaldte tilsynsråd.

Med den nye selskabslov får både

aktie- og anpartsselskaber mulighed

for at vælge mellem enstrenget

eller tostrenget ledelse, altså en

ledelse bestående af enten et eller

to organer. Selskaberne vil fortsat

kunne vælge den velkendte tostrengede

ledelsesmodel med en

bestyrelse og direktion, men med

selskabsloven får selskaberne nu

også mulig for at vælge en række

andre ledelsesmodeller, som kan

opstilles således:

(Se tabel)

Her fortjener særligt tilsynsrådet

omtale, da det er en helt ny institution

i dansk ret. Tilsynsrådet er

i et vist omfang inspireret af den

tyske institution ”Aufsichtsrat”. I

modsætning til en bestyrelse deltager

tilsynsrådet som sådan ikke

i selskabets ledelse. Tilsynsrådets

Direktion (kun i ApS)

Direktion og tilsynsråd.

Ingen direktører kan være medlemmer af

tilsynsrådet.


kabslov

Af advokatfuldmægtig Peter-Andreas Bodilsen, Bech-Bruun advokatfirma

opgave er alene at kontrollere og

føre opsyn med direktionen. Netop

fordi tilsynsrådet alene har en

kontrolfunktion, kan medlemmer

af direktionen heller ikke have

sæde i selskabet. Særligt i forhold

til anpartsselskaber, der alene har

en direktion, men hvor medarbejderne

opnår krav på repræsentation,

kan tilsynsrådet være en egnet

løsning, netop fordi det alene har

kontrolfunktion og ikke deltager i

ledelsen af selskabet.

Selskabets kapital

En af de mest omdiskuterede

spørgsmål under folketingets behandling

af den nye selskabslov

var spørgsmålet om minimumskapitalen

for anpartsselskaber. Helt

tilbage fra udvalgets betænkning

har det ligget fast, at man ville bibeholde

en minimumskapital på

500.000 kr. for aktieselskaber 7 . Udvalget

havde derimod lagt op til, at

kapitalkravet for anpartsselskaber

helt skulle afskaffes, hvorved den

danske lovgivning skulle bringes

på linje med bl.a. de engelske og

franske selskabslove 8 . Dette blev

hurtigt genstand for intens politisk

debat, og i regeringsforslag var minimumskapitalen

for anpartsselskaber

fastlagt til 50.000 kr. Dette

gav dog stadig anledning til en

del debat og i et kompromis med

Dansk Folkeparti endte man med

en minimumskapital for anpartsselskaber

på 80.000 kr. 9 Der er således

tale om en minimal ændring

af kapitalkravene, som formentligt

ikke vil få den store praktiske betydning.

Vigtigere er derimod de nye regler

om indbetaling af kapitalen. Med

selskabslovens § 33 indføres der nu

et system, hvorefter der alene stilles

krav om, at 25 % af selskabskapitalen

er indbetalt, dog altid

mindst 80.000 kr. Med en absolut

minimumskapital på 80.000 kr.

får den nye regel om 25 % indbetaling

altså først fuld virkning for

anpartsselskaber med anpartskapital

på 320.000 kr. Regelen slår derimod

fuldt ud igennem for alle aktieselskaber.

Den nye regel om 25 % indbetaling

omfatter alene selskabskapitalen

og alene kapital tegnet kontant.

Således skal en eventuel overkurs

indbetales fuldt ud, ligesom

1 Bekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2010: Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

lov om aktieselskaber og anpartsselskaber (selskabsloven)

2 Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten, s. 16.

3 Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten.

4 Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten, s. 31.

5 Selskabsloven § 5.

6 Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten, s. 886.

7 Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten, s. 624.

8 Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten, s. 147.

9 Selskabsloven § 4, stk. 1.

10 Se bemærkningerne til selskabslovens § 33 i lovforslaget.

11 Selskabslovens § 34.

hele kapitalen skal indbetales, hvis

der tegnes mod apportindskud.

Den indbetalte del af selskabskapitalen

skal være fordelt ligeligt mellem

kapitalejerne efter deres andel

af selskabskapitalen, og der tillades

således ikke skæv indbetaling for

enkelte kapitalejere 10 .

Kapitalejernes restindbetalingsforpligtelse

består på anfordringsvilkår

og selskabets ledelse kan til

enhver tid kræve selskabskapitalen

indbetalt med 2 ugers varsel, som

dog vedtægtsmæssigt kan forlænges

til 4 uger. Kapitalejernes stemmeret

og økonomiske rettigheder

i selskabet består, uanset at hele

kapitalen ikke er indbetalt. Opfylder

en kapitalejer derimod ikke

sin restindbetalingsforpligtelse på

ledelsens anfordring, suspenderes

hans stemmeret, men han bevarer

retten til del i udbytte og andre udbetalinger

fra selskabet, dog således

at selskabet har mulighed for at

medregne restindbetalingsforpligtelsen

heri 11 .

Selskabet har pligt til i selskabets

årsrapport at give oplysninger om

udestående selskabskapital, og der

er i den forbindelse optaget en ny

bestemmelse i årsregnskabslovens ➞

Danske Revisorer 1-2010

13


14

en nye sels

Den nye selskabslov


§ 35 b. Efter denne bestemmelse

kan den Ikke indbetalte virksomhedskapital

i årsrapporten vælges

præsenteret som: 1) et tilgodehavende

(brutto præsentation), eller

2) ved at fratrække et beløb

svarende til ikke indbetalt virksomhedskapital

tydeligt under

virksomhedskapitalen (nettopræsentation).

Valget mellem de to

præsentationsmåder har bl.a. betydning

for beregning af visse nøgletal.

Således vil en brutto præsentation

ofte resultere en lavere afkastgrader,

men en større soliditet.

Dette kan bl.a. være af betydning

for lånevilkår mv.

Reglerne om udskudt indbetaling

af kapitalen træder først i kraft i

anden etape, hvilket på nuværende

tidspunkt forventes at være 1.

januar 2011.

Apportindskud

I de gældende aktie- og anpartsselskabslove

kan indskud af andre

værdier end kontant alene

ske, hvis der udarbejdes en vurderingsberetning.

Hovedformålet

med vurderingsberetningen er at

sikre, at det indskudte aktiv har en

værdi, som mindst svarer til det

aftalte vederlag. Vurderingsberetningen

skal således indeholde en

beskrivelse af det indskudte aktiv,

den anvendte fremgangsmåde

ved vurderingen, det aftalte vederlag,

samt en erklæring om, at

det indskudte aktiv har en værdi,

som mindst svarer til det aftalte

vederlag. Disse vurderingsberetninger

udarbejdes typisk af en revisor.

Den nye selskabslov har holdt fast

i hovedreglen, nemlig at der som

udgangspunkt skal afgives en vur-

12 Se bemærkningerne til selskabslovens § 38 i lovforslaget.

13 Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten, s. 158-159.

Danske Revisorer 1-2010

deringsberetning ved apportindskud,

men man har samtidig med

§ 38 indført to vigtige undtagelser.

Der kræves nemlig ikke en vurderingsberetning,

hvis det indskudte

aktive er: 1) et offentligt handlet

værdipapir, eller 2) et aktiv, der

allerede er værdiansat særskilt i

et selskabs årsrapport for det forudgående

regnskabsår, forudsat at

årsrapporten er revideret.

De nye muligheder for at undlade

vurderingsberetninger gælder således,

hvor aktivet allerede har været

genstand for en vurdering, der

er så objektiv, aktuel og generelt

anvendelig, at vurderingen uden

risiko kan anvendes i forbindelse

med det pågældende indskud, fx

hvor aktivet for nylig har været

vurderet af en uafhængig sagkyndig

i forbindelse med den seneste

regnskabsaflæggelse 12 .

I de situationer, hvor man undlader

at aflægge en vurderingsberetning,

er ledelsen ansvarlig for, at

selskabet ikke lider skade herved.

Til det formål skal enten bestyrelsen

eller direktionen aflægge en erklæring

med samme indhold som

vurderingsberetningen, altså en

beskrivelse af aktivet og dets værdi,

oplysning om den anvendte

fremgangsmåde ved vurderingen,

en udtalelse om, at de angivne

værdier mindst svarer til værdien

af de aktier, der skal udstedes som

vederlag, samt en udtalelse om, at

der ikke er opstået nye omstændigheder,

der har betydning for den

oprindelige vurdering.

Undlader man at indhente en vurderingsberetning

vil ledelsen altså

i stedet skulle stå på mål for aktivets

værdi, og det vil kunne være

ansvarspådragende for ledelsen,

hvis erhvervelsen ikke stemmer

overens med selskabets økonomiske

og /eller likviditetsmæssige

stilling, fx hvis en ejendom er indskudt

til en værdi svarende til den

offentlige vurdering, men hvor

ejendommen reelt er usælgelig.

Derfor skal ledelsen nøje overveje,

om man vil vælge denne fremgangsmåde.

Reglerne om fravigelse af kravet

om vurderingsberetning træder

først i kræft i anden etape, hvilket

på nuværende tidspunkt forventes

at være 1. januar 2011.

Kapitalandele og ejerregister

Selskabsloven indeholder også en

række nye bestemmelser om kapitalandele

(aktier og anparter).

Man har bl.a. besluttet at genindføre

muligheden for stemmeløse

aktier. Tidligere har der for aktier

været den begrænsning, at stemmedifferentieringen

højest kunne

være 1:10, mens anparter godt

kunne være stemme løse. Denne

begrænsning er nu ophævet for

aktier, der også kan udstedes som

stemmeløse. Herved åbnes der op

for talrige muligheder for at sammensætte

og påvirke ejerskabet til

et selskab.

Som noget nyt i dansk ret har man

også indført muligheden for, at

selskabet kan udstede stykaktier/

anparter. En stykaktie har ikke har

ikke nogen nominel værdi, i stedet

deler man kapitalen på et antal kapitalandele,

der så har en forholdsmæssig

andel i selskabets til enhver

tid værende egenkapital. Der

er som sådan ikke nogen materiel

forskel på en stykaktie og en aktie

med en nominel værdi, og begge

aktietyper har som udgangspunkt

samme rettigheder. Som begrundelse

for indførelse af stykaktien


kabslov

anfører udvalget, at man derved

undgår den vildledning, som kan

følge af de nominelle kapitalandeles

”pålydende” beløb. Den nominelle

værdi er alene en historisk

oplysning ved tegningen, der ikke

har direkte betydning for kapitalandelens

retsstilling eller økonomiske

stilling i øvrigt. I praksis

er der ikke væsentlig forskel på de

to typer kapitalandele 13 .

Med den nye selskabslov indføres

der nu også regler om et offentligt

tilgængeligt ejerregister. Dette

ERHVERVSjURA ONLINE

skal føres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

som en del af det centrale

virksomheds register. Ejerregisteret

erstatter den tidligere storaktionærfortegnelse

og skal således omfatte

alle kapitalejere, der ejer mindst 5

% af kapitalen. I de eksisterende

storaktionærregler har dog fastsat

en undergrænse for registrering i

storaktionærfortegnelse på 100.000

kr., men denne regel ophæves i den

nye selskabslov, og der indføres således

et offentligt tilgængeligt ejerregister

i Danmark for langt hovedparten

af alle kapitalejere.

HAR DU OVERBLIK OVER SELSKABSLOVENS NYE REGISTRERINGSFRISTER OG DOKUMENTATIONSKRAV?

ER DU KLAR TIL AT RÅDGIVE OM ÆNDRINGER I STIFTELSESPROCEDURE, OMSTRUKTURERINGER

OG SELVFINANSIERING?

Erhvervsjura Online giver dig alle opdateringerne fra den nye selskabslov

– i takt med, at de træder i kraft.

Den nye selskabslov medfører et væld af nye muligheder, regler og rådgivningsbehov

for alle anparts- aktie- og partnerselskaber (kapitalselskaber). Dette

bliver også afspejlet i Erhvervsjura Online. Her får du overblik over hvilke af

lovens nyskabelser, du skal være klædt på til.

Med Erhvervsjura Online får du bl.a. lynguide med alle relevante informationer,

som du skal have med i dine overvejelser, samt overskuelige tjeklister over

de enkelte punkter.

PRØV ERHVERVSjURA ONLINE gRATIS I 30 DAgE

Klik ind på www.thomsonreuters.dk eller ring til vores salgsafdeling på

telefon 33 74 07 00 – tast 2.

Reglerne om et ejerregister implementeres

dog ikke foreløbigt og

kan tidligst forventes ikraftsat i løbet

af 2011.

Den nye selskabslov indeholder

på en lang række områder en gennemgribende

modernisering af

dansk selskabsret, og ovenstående

er som sagt alene en gennemgang

af udvalgte område. De helt fundamentale

principper i dansk selskabsret

er dog bevaret, og der er

tale om en reformation og ikke en

revolution af selskabsretten. ■

THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S • NYTORV 5 • 1450 KØBENHAVN K • T: 33 74 07 00 • THOMSONREUTERS.DK

0510 ErhvervsjuraOnline_DanskeRevisorer (130x185).indd 1 01-03-2010 12:50:50

Danske Revisorer 1-2010

15


16

ye regler fo

Nye regler for indberetningspligt

af personalegoder

Reglerne for arbejdsgivers indberetningspligt

af personalegoder

er væsentligt skærpet fra 1. januar

2010. Virksomheder skal med enkelte

undtagelser indberette alle

personalegoder som de i en måned

har ydet til medarbejdere. Indberetning

skal foretages om de skattepligtige

goder, som medarbejderen

ikke har betalt fuldt vederlag for.

Følgende goder er dog undtaget fra

indberetningspligten:

• Goder omfattet af bagatelgrænsen.

Der skal ikke foretages ind-

beretning selvom godets samlede

værdi overskrider bagatelgrænsen

på 5.500 kr.

• Bonuspoint optjent i forbindelse

med flyrejser og hotelovernatninger

m.v.

• Firmabørnehave og firmavuggestue

til rådighed.

I princippet er de nye regler trådt i

kraft fra 1. januar 2010. Der er dog

givet mulighed for, at indberetningen

for de første 3 måneder kan

Goder der skal indberettes Goder der IKKE skal indberettes

Præmier til sælgere m.v., eksempelvis

· Hugo Boss ur

· Nikon kamera

· Tur til Champions League-finale

· Amerikansk køleskab

· iPhone

· Tur til Le Mans

· Teatertur til London

· Ray Ban solbriller

· Dyson støvsuger

Belønninger til medarbejdere for

ekstraordinær arbejdsindsats m.v.,

eksempelvis

· Koncertbilletter

· Restaurantbesøg

· Vingave

· Weekendophold

· Storbyferie

· Tøj

Julegaver over 700 kr. samt

fødselsdags-, jubilæums-, bryllupsog

andre lejlighedsgaver ud over det

sædvanlige, fx

· Stort fladskærms TV

· Computer

· iPod

Personalelån

· Kun hvis renten er under mindsterenten

Brug af firmasommerhus

· Både i Danmark og i udlandet

Pendlerkort

· Arbejdsgiverbetalt månedskort til

bus og tog (også selv om det er finansieret

via en bruttotrækordning)

Danske Revisorer 1-2010

Goder der er omfattet af

bagatelgrænsen, herunder

· Vaccinationer

· Gratis mad og drikke i forbindelse

med overarbejde

· Gratis avis der er nødvendig

for arbejdet

· Vareprøver

· Arbejdsgiverbetalt kørekort

der er nødvendigt for arbejdet

· Tøj og sko der er ønsket af

arbejdsgiveren (evt. med logo)

Bonuspoint

· Flyselskaber

· Hoteller og kroer

Privat benyttelse af goder, der

er stillet til rådighed af hensyn

til arbejdet, fx

· Brobizz

Privat benyttelse af firmaets

udstyr, fx

· Trailer

· Lift

· Værktøj

Fri parkeringsplads ved

arbejdspladsen

udskydes til ultimo april. Dette vil

give virksomhederne lidt tid til at

få etableret interne procedurer for

indsamling af oplysningerne.

For multimediebeskatningen anføres

en år-til-dato værdi på 1000

kr. i værdi til multimediebeskatning

i indberetningen for april

måned, hvis man har haft medier

til rådighed fra 1. januar 2010.

Det er ikke nødvendigt at angive,

at det vedrører perioden 1. januar

til 30. april 2010. Udsættelsen gælder

dog ikke andre A-skattepligtige

personalegoder. Fristen for indberetning

af fri bil samt værdi af kost

og logi er således ikke udskudt.

Indberetningen skal foretages ved

angivelse af personalegodets skattepligtige

værdi, undtagen frikort

til offentlig befordring, der kun

angives ved en krydsmarkering.

Værdien skal indberettes mindst

en gang månedlig. Hvis godet/

fordelen skattemæssigt vedrører

en lønperiode, der ikke er en kalendermåned

eller hvis personalegodet

vedrører flere perioder, opgøres

værdien forholdsmæssigt til

den periode, som indberetningen

vedrører.

For følgende rubrikker i indberetningen,

er der dog særlige regler for

værdiansættelsen:

Rubrik 19:

Fri bil

Rubrik 20:

Værdi til multimediebeskatning

Rubrik 21:

Værdi af fri kost og logi

Rubrik 50:

Værdi af fri helårsbolig

Rubrik 51:

Værdi af fri sommerbolig

Rubrik 52:

Værdi af fri lystbåd

Rubrik 53:

Værdi af fri medie-/radiolicens


indberetn

Af Seniorskattekonsulent Lars Jacobsen, BDO Scanrevision

Nedenfor gives eksempler såvel

på goder, der skal indberettes, og

goder, der er undtaget fra indberetning.

Personalegoder i form af

firmabil og fri telefon m.v. (multimedier)

er ikke medtaget, da disse

allerede er omfattet af indberetningspligten.

(Se tabel s.16)

For mange virksomheder kan det

blive en tidskrævende opgave at få

indberettet alle disse goder. Først

og fremmest fordi der er tale om

enkeltstående dispositioner. Rigtig

mange steder vil det derfor nok

blive et hestearbejde at overbevise

salgschefer, afdelingschefer m.v.

om, at de i hvert enkelt tilfælde

skal give besked om godet til lønningskontoret,

der typisk har ansvaret

for indberetningerne til

SKAT. ■


Danske Revisorer 1-2010

17


18

ktuelt om

aktuelt om moms

Styresignal

– moms på motionscentre

SKAT har udsendt et styresignal,

der præciserer praksis for motionscentres

fordeling af indtægter på

hhv. momspligtig styrketræning

og momsfri holdundervisning.

Der er i styresignalet lagt op til, at

fordelingen fremadrettet skal ske

på baggrund af de afholdte omkostninger

til de omhandlede aktiviteter.

Den nye praksis

Landets fitnesscentre har hidtil

foretaget en fordeling af indtægterne

fra salg af periodekort og

abonnementer på hhv. momsfrie

- og momspligtige aktiviteter, baseret

på et skøn over medlemmernes

faktiske anvendelse af centeret.

SKAT præciserer nu, at fordelingen

ved salg af periodekort og abonnementer

skal ske på baggrund af

Danske Revisorer 1-2010

en markedsprismetode. Ved markedsprismetoden

fordeles vederlaget

på aktiviteterne efter forholdet

mellem salgsprisen for de særskilte

salg. I det omfang et motionscenter

ikke særskilt udbyder salg af

adgang til styrketræning og salg

af adgang til holdundervisning,

kan markedsprismetoden ikke anvendes.

I stedet skal fordelingen af

indtægterne ske på baggrund af en

omkostningsbaseret metode.

Ved en omkostningsbaseret metode

fordeles indtægterne på baggrund

af forholdet mellem de samlede

faktiske omkostninger til hhv.

momspligtige – og momsfrie aktiviteter.

Ved denne fordeling skal

der således foretages en beregning

af omhandlede omkostninger på

baggrund af regnskabet.

Det fremgår endvidere af styresignalet,

at der ved salg af klippekort/

turkort skal ske en skønsmæssig

fordeling af vederlaget med baggrund

i den faktiske benyttelse.

Der skal ikke længere afregnes

moms ved selve salget af klippekortet,

men først i forbindelse med

klip af den momspligtige ydelse.

BDO mener

SKATS styresignal tager udgangspunkt

i principperne i en EF-dom,

omhandlende de særlige regler for

rejsebureauvirksomhed. I disse tilfælde

anvendes de ovenfor skitserede

opgørelsesmetoder til at fordele

de omkostninger, som direkte

knytter sig til salget af de enkelte

rejser i forbindelse med beregning

af den særlige marginmoms. Øvrige

omkostninger indgår ikke i

samme opgørelsesmetode.

Principperne er, efter vores vurdering,

derfor vanskelige at overføre

til nærværende situation, hvor et

centers omkostninger ikke blot

kan henføres til det enkelte salg af

én gang træning, men skal ses som

samlede udgifter til driften af aktiviteten

som sådan. Konsekvensen

af den opstillede fordelingsmetode

bliver, at et motionscenter i to på

hinanden følgende år kan have et

sving i deres momspligtige omsætning

fra f.eks. 10 % til 90 % - alene

baseret på centerets anskaffelser –

og uden hensyntagen til brugernes

faktiske anvendelse af centeret.

Det er derfor vores opfattelse, at

den omkostningsbaserede metode

nødvendigvis må justeres, så der

tages udgangspunkt i en konkret

vurdering af, hvordan omkostningerne

fordeler sig på de momspligtige

hhv. momsfrie aktiviteter. Der

bør ved dette skøn endvidere indgå

en vurdering af, hvordan de enkelte

medlemmers tidsforbrug rent

faktisk fordeler sig på aktiviteterne.

Det fastlagte skøn bør revurderes


moms

Af momskonsulent Louise Eide Jeppesen, BDO ScanRevision

årligt, således at der tages hensyn

til motionscenterets ændringer i

omkostningsstrukturen mv.

Denne fremgangsmåde er ikke

helt i overensstemmelse med retningslinjerne

i styresignalet, men

er nødvendiggjort af, at styresignalet

ganske enkelt ikke anviser

en praktisk anvendelig metode. I

tvivlstilfælde anbefaler vi, at der

tages en dialog med SKAT om retningslinjerne.

Moms og multimedieordninger

Indførelsen af multimedieskatten

og muligheden for at sammensætte

forskellige multimedieordninger,

medfører naturligt nok en

række spørgsmål til den momsmæssige

behandling af de goder,

der indgår i disse ordninger.

Indførelsen af multimedieskatten

har ikke ændret på virksomhedernes

momsmæssige behandling af

de tilknyttede personalegoder. Nedenstående

gennemgang er derfor

tænkt som en opfriskning af de relevante

regler på området.

Fradragsretten generelt

Virksomhedernes adgang til

momsfradrag er altid betinget af, at

godet tilhører virksomheden og at

al fakturering for udgifter i denne

forbindelse sker til virksomheden.

Fradragsretten inddeles herefter i

følgende kategorier:

• Fuld fradrag – udelukkende erhvervsmæssig

benyttelse

• delvis fradrag – både privat og

erhvervsmæssig benyttelse

• ingen fradrag – udelukkende

privat benyttelse

Generelt kan siges, at der er en formodning

for privat anvendelse af

goder, som stilles til rådighed for

en medarbejder. Fuldt fradrag vil

således kun blive aktuelt i det omfang,

at beskatning af goderne kan

undgås eksempelvis ved udfyldning

af en tro- og loveerklæring.

Momsmæssig behandling

af de enkelte goder

Fastnettelefon og ISDN forbindelser

Hvis en medarbejder får stillet en

stationær telefon eller ISDN forbindelse

til rådighed på sin privatadresse,

kan virksomheden, som

udgangspunkt, fratrække 50 % af

udgiften. Fradraget er uafhængigt

af omfanget af hhv. privat og erhvervsmæssig

anvendelse, dog er

det et krav, at telefonen anvendes

tjenstligt.

Hvis medarbejderen selv afholder

en del af telefonudgiften, kan virksomhedens

fradrag ikke overstige

momsen af den udgift, virksomheden

rent faktisk har afholdt.

Øvrige goder, herunder PC’ere, mobiltelefoner,

ADSL forbindelser mv.

Hvis virksomheden stiller øvrige

goder til rådighed for en medarbejder,

skal fradragsretten opgøres

efter et skøn over den faktiske anvendelse

af goderne.

En eventuel medarbejderbetaling

kan indgå ved vurdering af skønnet,

som et indicium for, hvor meget

virksomheden forventer at få

som modydelse, men kan ikke lægges

til grund som det eneste eller

væsentligste kriterium.

Ved udøvelse af skønnet for f.eks.

en PC vil følgende faktorer være

medvirkende ved udøvelse af

skønnet:

• Medarbejdernes jobfunktion –

forskellige jobfunktioner kan

medføre forskellige skøn,

• Tilbud om hjemmearbejdsdage,

• Mulighed for opkobling til virksomhedens

edb-systemer,

• Muligheden for anvendelse af

f.eks. skærm og printer i forbindelse

med opkobling via arbejds-pc

ved arbejde fra hjemmet,

• Om medarbejderen i forvejen

har f.eks. en arbejds-pc til sin

rådighed, som tillige kan anvendes

ved arbejde i hjemmet,

• Om brugen af og adgangen

til programmer mv. i arbejdspc’en

er begrænset, således at

sikkerhedshensyn taler for en

ekstra pc, hvor sikkerhedsniveauet

ikke er så højt

• Den øvrige husstands adgang

til pc’en

Bevisbyrden ved

udøvelse af skønnet

Virksomheden har bevisbyrden

for, at det udøvede skøn er korrekt.

Vi anbefaler derfor, at virksomheden

årligt gennemgår det

fastsatte skøn, således at overvejelser

herom altid kan dokumenteres

overfor SKAT. Det vil herefter være

op til SKAT at bevise, at skønnet er

fastsat forkert.

Vi skal gøre opmærksom på, at

seneste praksis viser en skærpet

praksis af myndighedernes efterprøvelse

af skøn, hvorfor virksomhederne

opfordres til at være meget

realistiske ved vurdering af det

skønsmæssige momsfradrag.

Pas på med negative

fakturaer…

I vores daglige arbejde støder vi

ofte på virksomheder, der bruger

betegnelsen ”kreditnota” om den

situation, hvor køber udsteder et

salgsbilag på vegne af sælger. Løsningen

ses ofte i bl.a. transportbranchen,

ved afregning af agentprovision

mv.

Desværre ser vi også ofte, at sælger

er i tvivl om, hvorledes kreditnota-


Danske Revisorer 1-2010

19


20

ktuelt om

aktuelt om moms


en skal behandles, når denne modtages,

hvorfor momsen ofte ender

som en modregning i den indgående

moms, mens fakturabeløbet

bliver debiteret på kreditor.

Lad os med det samme slå fast, at

anvendelsen af betegnelsen ”kreditnota”

i denne sammenhæng er

forkert, idet udstedelse af en kreditnota

rettelig betegner den situation,

hvor der efterfølgende sker en

ændring af den pris, som oprindelig

er aftalt og faktureret (af sælger).

Det køberen i ovenstående situation

udsteder, er faktisk et afregningsbilag.

Altså hvor køber, overfor

sælger, afregner det, som er

købt. Sælger skal i stedet i denne

situation anvende afregningsbilaget

som en salgsfaktura – der er jo

sket et salg - og medtage momsen

som udgående moms og kreditere

fakturabeløbet på kreditor. Køber

kan omvendt anvende afregningsbilaget

som et købsbilag, hvor den

opkrævede moms kan medtages

som indgående moms.

Konsekvensen af at anvende en

kreditnota frem for et afregningsbilag

er et ukorrekt billede af virksomhedens

salg og en forkert afregning

af moms.

Betingelser for anvendelse

af afregningsbilag

Det er en forudsætning for anvendelse

af afregningsbilag, at der lig-

ger en forud indgået aftale mellem

de to parter, samt at der er fastlagt

en fremgangsmåde, hvorefter sælger

godkender hvert enkelt afregningsbilag.

Afregningsbilag, der vedrører

momspligtige salg, kan kun udstedes,

hvis begge parter er momsregistrerede.

Udsteder af et afregningsbilag

– køber – har dermed pligt til

at sikre sig, at sælger er momsregistret.

Er sælger ikke momsregistreret,

vil køber ikke have fradragsret

for den moms, som opkræves på

afregningsbilaget.

Herudover er det en betingelse, at

de almindelige fakturakrav er opfyldt.

Herunder at sælgers navn,

adresse og cvr. nummer er oplyst

på afregningsbilaget.

Afregningsbilag på

tværs af landegrænsen

Adgangen til at anvende afregningsbilag

er hjemlet i momssystemdirektivet,

hvorfor det er muligt

at anvende afregningsbilag ved

samhandel med virksomheder i

andre EU-lande. De ovenstående

betingelser skal dog stadig være

opfyldt.

Det er dog vigtigt at holde sig for

øje, at sælger af en vare eller en

ydelse, dvs. modtager af et afregningsbilag,

har pligt til at medtage

det salg, som fremgår af afregningsbilaget

i rubrik B-varer/ru-

taBel 1:

Adgangen til fuld godtgørelse for energiafgift for

energi forbrugt til proces nedsættes således i de kommende år:

brik B-ydelser på momsangivelsen

og at der pr. 1/1 2010 er krav om

indberetning af salg af både varer

og ydelser til listesystemet. Herudover

skal køber – dvs. udsteder

af afregningsbilaget – beregne erhvervelsesmoms

af købet og angive

dette i rubrik A-varer/rubrik

A-ydelser på sin momsangivelse.

Ændring af reglerne for

godtgørelse af energiafgift

samt komfortkøling

Pr. 1.1. 2010 er der indført nye regler

for godtgørelse af energiafgift.

Momsregistrerede virksomheder

har hidtil kunnet opnå fuld godtgørelse

af deres energiafgift til såkaldte

procesformål. Denne praksis

er ophørt ved årsskiftet. Virksomhederne

skal således fremover

forholde sig til opdelingen imellem

proces og rumvarme/komfortkøling

(se nedenfor) men også

tage højde for, at retten til fuld

godtgørelse beskæres i de kommende

år.

(Se tabel 1)

Kun enkelte specielle såkaldt tunge

processer samt de primære erhverv

friholdes for denne beskæring.

Alle øvrige virksomheder bør snarest

muligt kontakte deres rådgivere

for at få foretaget en samlet konkret

vurdering af de økonomiske

påvirkninger samt mulighederne

for at afbøde virkningerne.

(Se tabel 2)

2010 2011 2012 2013

Nedsættelse af tilbagebetaling elektricitet Øre/kWh 1,6 1,6 1,6 6,2

Nedsættelse af tilbagebetaling for olie- gas-

og kulafgift

Danske Revisorer 1-2010

Pct. 7,8 7,7 7,7 25,7


moms

taBel 2:

Et regneeksempel viser at en

mindre produktionsvirksomhed

med nedenstående energiforbrug

i år 2013 får en ekstra

regning i forhold til år 2009 på

i alt 330.635 kr.

Naturgas forbrug 400.000 m 3

naturgas fordelt med 80 %

proces og 20 % rumvarme.

Stigning i forhold til 2009 på

298.745 kr.

Elforbrug på 300.000 kWh

elektricitet fordelt med 90 %

proces og 10 % komfortkøling.

Stigning i forhold til 2009 på

31.890 kr.

Komfortkøling

I forbindelse med skattereformen

blev det besluttet at beskatte energi

forbrugt til såkaldt komfortkøling.

Selve definitionen er forholdsvis

uklar og må forventes at give anledning

til en del tvister i de kommende

år. Således fremgår det af

SKAT´s nyhedsbrev om emnet:

Adgangen til tilbagebetaling af energiafgiften

af energiforbruget til køling

af hensyn til personers komfort

i indendørs lokaler ophæves. Der sker

en ligestilling med reglerne om energiforbrug

til rumvarme, hvor opvarmningen

sker af hensyn til ansatte eller

kunders komfort.

I denne forbindelse er det afgørende

vigtigt, at man får etableret

måling af energiforbruget til disse

airconditionanlæg. Alternativet er

brug af kvadratmeterreglen hvor

der skal betales 10 kr. pr. m2 pr.

måned i afgift.

Af hensyn til forsat fradragsret for

øvrigt energiforbrug til proces er

det vigtigt, at man får målt energiforbruget

eller anvender kvadratmeterreglen,

da man ellers risikerer,

at SKAT nægter fradragsretten.

Lægers salg af vaccinationer

BDO har i et bindende svar fået bekræftelse

på, at lægers salg af rejsevaccinationer,

som ikke finansieres

via den offentlige sygesikring,

kan ske uden moms.

Baggrunden for henvendelsen

til Skatterådet var en uensartet

momsmæssig behandling i forbindelse

med lægehuses salg af rejsevaccinationer

mv. Rejsevaccinationerne

sker mod egenbetaling

fra patienterne, på lige fod med

en lang række af de attester, som

blev omfattet af momspligt pr. 1.

april 2005.

Hvad er omfattet af fritagelsen

Når en patient retter henvendelse

til sin læge i forbindelse med en

udlandsrejse, foretager lægen en

konkret vurdering af, hvilke vaccinationer

patienten har brug for for

at undgå smittefarer på det valgte

rejsemål.

I det omfang lægehuset har den

nødvendige vaccine ”på lager” betaler

patienten både for vaccine og

konsultationshonorar (injektion)

ved endt konsultation.

Såfremt lægehuset ikke har vaccinen

”på lager” udstedes en recept

herpå, og patienten skal selv

afhente vaccinen på apoteket og

medbringe denne til injicering hos

lægen. Det frarådes, at patienterne

selv forsøger, at injicere vaccinerne,

da dette kræver særlige lægefaglige

kvalifikationer. I disse tilfælde

betales et konsultationshonorar

for injiceringen.

Skatterådet bekræfter, at lægens

salg, uanset fremgangsmåde, er

Danske Revisorer 1-2010


21


22

ktuelt om

aktuelt om moms


momsfrit. Vaccinationen gives

med henblik på forebyggelse af

sygdomme og er derfor omfattet

af den lægelige fritagelse. Salget af

vaccinen skal anses som en integreret

del af den lægefaglige ydelse og

kan derfor tillige ske uden moms.

Skatterådet bekræfter endvidere, at

prisfastsættelsen på selve vaccinen

er underordnet i denne sammenhæng.

BDO mener

Landets lægehuse blev delvist omfattet

af momspligt pr. 1. april 2005

og der har siden været en række

uklarheder over omfanget af denne

momspligt. Det er derfor glædeligt,

at vi nu har fået fastslået, at lægers

salg af rejsevaccinationer, som

hidtil, kan ske uden moms.

Det bindende svar omhandler

konkret rejsevaccinationer. Det er

dog vores opfattelse, at Skatterådets

svar skal ses som udtryk for, at

alle vaccinationer, der ikke dækkes

af sygesikringen, er momsfritaget,

Danske Revisorer 1-2010

idet disse, pr. definition, gives med

henblik på at forebygge en mulig

sygdom.

Fastlæggelsen af praksis vil udelukkende

få fremadrettet virkning for

lægehusene, idet momsen ikke kan

søges tilbage i tilfælde, hvor denne

er overvæltet direkte på patienten.

Udlejning af sportsanlæg

– nye retningslinjer

SKAT har udsendt et styresignal,

som sætter skillelinje mellem

hvornår udlejning af sportsfaciliteter

skal betragtes som ydelser i

nær tilknytning til sport og hvornår

der er tale om udlejning af fast

ejendom.

Styresignalet anvender blandt andet

lejeperiodens længde som afgørende

faktor for, om lejeforholdet

kan betragtes som udlejning af

fast ejendom.

Praksis ifølge styresignalet

Der er i styresignalet foretaget følgende

sondring:

Udlejning af fast ejendom

Udlejning af sportsfaciliteter vil

være omfattet af reglerne omkring

udlejning af fast ejendom, når aftalen/kontrakten

mellem lejer og

udlejer domineres af udlejningens

væsentligste kendetegn.

SKAT udtaler i styresignalet, at der

for hver enkelt situation skal foretages

en konkret vurdering. Ved

denne vurdering skal der lægges

vægt på følgende elementer, hvoraf

ingen af elementerne kan tillægges

absolut vægt:

• Der skal være tale om et klart

afgrænset areal

• Lejeren skal have en eksklusiv

brugsret til det lejede

• Lejeperiodens længde skal minimum

være 1 måned

· Punktvis udlejning skal have

en intensitet, der svarer til en

måneds uafbrudt leje

• Prisen for udlejningen skal afspejle

aftalens varighed

• Udarbejdelse af kontrakt taler

for, at der er tale om et længere-


moms

varende lejeforhold og dermed

udlejning af fast ejendom

Adgang til sportsfaciliteter

Salg af tjenesteydelser, der består

i at stille sportsfaciliteter til rådighed

anses som ydelser i nær tilknytning

til sport (ML § 13, stk.

1, nr. 5)

Bestemmelsen vil som udgangspunkt

finde anvendelse i de tilfælde,

hvor adgangen ikke har karakter

af udlejning af fast ejendom,

som ovenfor beskrevet. Dog er det

et krav at:

1. Ydelserne leveres af virksomheder,

herunder amatørsportsklubber,

foreninger, selvejende

institutioner mv., der ikke drives

med gevinst for øje OG

2. adgangen til sportsfaciliteterne

kommer sportsudøvere til gode

Fritagelsen er således ikke begrænset

til de tilfælde, hvor den, der

betaler for adgangen, er sportsudøver.

Adgangen skal blot komme

en sportsudøver til gode. Dette kriterium

vil ikke være opfyldt, hvis

f.eks. en idrætsklub køber adgang

til sportsfaciliteter med henblik på

afholdelse af den årlige julebasar. I

dette tilfælde vil udlejningen i stedet

være momspligtig.

Herudover følger det af styresignalet,

at det ikke er afgørende for at

blive omfattet af fritagelsen, at udbyderen

af sportsfaciliteterne selv

er udbyder af sport.

BDO mener

Vi hilser det udsendte styresignal

velkommen. Det er længe ventet

og fastsætter, som udgangspunkt,

klare retningslinjer for praksis på

området. Vi er især tilfredse med,

at SKAT anvender begrebet areal,

hvorved særskilt udlejning af f.eks.

en klatrevæg og en tennisbane i

samme hal, godt kan være omfattet

af reglerne omkring udlejning

af fast ejendom.

At SKAT vælger at fastsætte grænsen

for, hvornår der er tale om udlejning

af fast ejendom til en måned

kan diskuteres, herunder også

hjelmen hertil. Men uanset, så giver

grænsen et håndgribeligt holdepunkt

for landets amatøridrætsklubber

mv.

Største kritik af styresignalet er det

forhold, at SKAT er af den holdning,

at lejers anvendelse af sportsfaciliteter

er afgørende for, om udlejer

skal fakturere med moms.

Dette er meget uheldigt og desværre

er det ikke første gang SKAT

stiller disse krav til sælger af en

ydelse. En lignende praksis ses for

kursusvirksomheder, som ved vurdering

af fradragsretten for indkøb

og viderefakturering af udgifter til

overnatning og bespisning af kursister,

skal hense til kursisternes

mulighed for fradragsret.

Men med styresignalet i hånden

vil det være muligt for landets

amatøridrætsklubber mv., at indrette

kontrakter og aftaler på en sådan

måde, at disse kan blive omfattet

af reglerne omkring udlejning

af fast ejendom - hvorved en frivillig

registrering for udlejningen

muliggøres.

Landsskatteretten

anerkender momsfradrag

for underholdning

Landsskatteretten har omgjort et

bindende svar fra Skatterådet vedrørende

et storcenters udgifter til

underholdning afholdt med det

formål, at markedsføre centrets

forretninger. Skatterådet havde

truffet afgørelse om, at der ikke

var adgang til momsfradrag ved-

rørende udgifterne til underholdning,

idet de skulle vurderes uafhængigt

af den sammenhæng,

hvori de indgik. Underholdning

er isoleret set en ikke fradragsberettiget

omkostning efter momslovens

§ 42.

I modsætning til Skatterådet finder

Landsskatteretten, at udgiften

til underholdning ikke kan/skal

vurderes isoleret, men skal vurderes

ud fra formålet med at afholde

omkostningen. I Konsekvens heraf

traf retten afgørelse om, at udgiften

berettigede til momsfradrag,

når den blev afholdt med henblik

på at markedsføre de enkelte butikker.

BDO mener

Landsskatterettens kendelse betyder,

at virksomheder, der afholder

udgifter til underholdning o.lign.,

der indgår som et led i virksomhedens

markedsføring, herunder

reklameevents o.lign., vil have

adgang til momsfradrag for disse

omkostninger. Det vil være en forudsætning

for fradrag, at underholdningen

indgår som en integreret

del af en event, kampagne

eller lignende, som åbenlyst har til

formål, at markedsføre virksomheden.

Det vil fx være tilfældet, hvis en

virksomhed afholder åbent hus i

forbindelse med lancering af nye

produkter, og i den forbindelse afvikler

en koncert eller på anden

måde lader underholdning indgå

som en del af produktlanceringen.

Virksomheder, der har fået nægtet

momsfradrag for tilsvarende udgifter,

vil have adgang til at foretage

regulering. Som udgangspunkt

vil regulering kunne foretages efter

den almindelige 3-årige forældelse.


Danske Revisorer 1-2010

23


24

ikkerhedsst

sikkerhedsstillelse for virksomheders

afregning af skatter og afgifter

Indledning:

I historisk perspektiv har det været

således, at når man drev virksomhed,

hvor der skulle indeholdes beløb

til fordel for det offentlige, så

skulle virksomheden registreres.

I tidligere tider kunne denne registrering

ske uden at der blev skelet

ret meget til om den ansvarlige

for virksomheden måske havde

mange lig i lasten, og havde drevet

tidligere virksomheder på en måde

så der næsten var statsgaranti for

at det offentlige ikke ville få de opkrævede

skatter og afgifter.

Når staten næsten altid bliver taber

skyldes det, at statens krav indgår

på lige fod med skyldnerens

øvrige simple krav, og disse krav er

der sjældent dækning for.

I takt med at disse såkaldte konkursryttere

steg i antal, så har man

indført regler, der skal dæmme op

for at ”professionelle” konkursryttere

bare kan stifte en virksomhed,

og når så der skal ske betaling af

Danske Revisorer 1-2010

skatter og afgifter, så går virksomheden

konkurs.

Derfor er der i dag væsentlig mere

fokus på de muligheder, som SKAT

har for at kræve at der stilles sikkerhed

overfor det offentlige, således

at tabsrisikoen mindskes betragteligt.

Anvendelse af sikkerhedsstillelse

anvendes fortrinsvis i de tilfælde,

hvor stifteren eller den ansvarlige

indehaver tidligere har haft påført

det offentlige tab.

Det kan diskuteres, om SKAT ved

at kræve sikkerhedsstillelse medvirker

til at der drives uregistreret

virksomhed, hvis virksomheden

ikke kan skaffe den fornødne sikkerhed.

Det er en overhængende risiko,

idet de virksomheder der tidligere

har været gået konkurs og påført

det offentlige tab sandsynligvis

allerede er i kategorien af såkaldte

modspillere til SKAT, således at

disse virksomhedsledere ikke bliver

skræmt af de sanktioner, der

evt. sættes i værk, når der drives

uregistreret virksomhed.

Det er en risiko, som SKAT lever

med, og at der holdes et vågent øje

med de virksomheder, som er blevet

nægtet registrering.

Desværre rammer sådanne regler

ofte også personer, der ufrivilligt

er kommet i økonomiske vanskeligheder,

og også selv om reglerne

ikke var tænkt til at ramme i disse

situationer.

Problemet med reglerne om sikkerhedsstillelse

er, at når SKAT kræver

sikkerhedsstillelse, så bliver

virksomheden nødt til at få denne

sikkerhed i et pengeinstitut eller

lignende.

Det kan i mange tilfælde volde

virksomheden yderligere proble-

mer, idet bankerne sædvanligvis

ikke er særligt imødekommende

på dette område.

I det efterfølgende gennemgås de

overordnede regler for SKATs muligheder

for at pålægge en virksomhed/virksomhedsejer

at stille

sikkerhed for moms, skatter og afgifter,

som opkræves af virksomheden

på vegne af myndighederne.

Hvornår kan SKAT kræve

sikkerhedsstillelse

Reglerne for hvornår SKAT kan

kræve sikkerhedsstillelse fremgår

af opkrævningslovens § 11.

SKAT kan kræve sikkerhedsstillelse

såvel hos igangværende virksomheder

som nyregistrerede virksomheder.

Der skal dog kun stilles sikkerhed,

når det efter et konkret skøn vurderes,

at virksomhedens drift indebærer

en nærliggende risiko for tab

for staten.

Når en virksomhed pålægges at

stille sikkerhed, kan virksomheden

ikke registreres, før dette pålæg

er opfyldt og hvis en allerede

registreret virksomhed ikke opfylder

kravet har SKAT hjemmel til at

afmelde virksomheden.

Allerede registreret virksomhed:

Hvis virksomheden 4 gange inden

for de seneste 12 afregningsperioder

ikke rettidigt har indbetalt skatter

og afgifter m.v.

Man skal være opmærksom på,

at for enkeltmandsvirksomheder,

omfatter den rettidige betaling

også personskatter og bidrag, der

vedrører virksomhedens drift

og

virksomheden er i restance med

skatter og afgifter, for hvilke den er


illelse

Af John Rasmussen, Skatterådgiver, TimeTax A/S

registreret, herunder evt. selskabsskat.

Det samme gælder restancer

for personskatter og bidrag for en

selvstændig erhvervsdrivende, når

skatter og bidrag er knyttet til virksomhedens

drift.

Sikkerhedsstillelse kan pålægges

hvis disse restancer overstiger kr.

25.000 og virksomheden ikke betaler

restancen senest den 10. hverdag

fra virksomheden har modtaget

rykkerskrivelsen. Det skal af

rykkerskrivelsen fremgå, at hvis

ikke betaling sker som anført så

pålægges virksomheden at stille

sikkerhed

Sikkerhedsstillelse kan endvidere

pålægges hvis virksomheden ikke

rettidigt indsender selvangivelse.

SKAT her herudover mulighed

for at pålægge sikkerhedsstillelse,

hvis virksomhedens kapitalgrundlag,

herunder anpartskapitalen, er

opbrugt. Det skyldes at hvis virksomhedens

kapitalgrundlag er opbrugt,

så vil der være en forøget risiko

for at SKAT får et tab.

Hvis de oplysninger og forhold, der

har været lagt til grund i forbindelse

med at en virksomhed er registreret

uden at der er krævet sikkerhedsstillelse,

efterfølgende viser

sig at være forkerte, så har SKAT

mulighed for at anvende reglerne

om sikkerhedsstillelse.

Professionel focus på IT til revisorer...

IT Revisor er det mest udbredte branchesystem til revisorer i Danmark.

Det er der gode grunde til:

Ægte brancheløsning

• IT Revisor er bygget fra bunden med revisors behov for øje, og er ikke et tilpasset standard

ERP program. Du handler direkte med producenten, og løbende udvikling sikrer dig, at

systemet også lever op til fremtidens krav.

• Standarder for kontoplaner, regnskabsmodeller, arbejdsplaner og arbejdspapirer til revision,

review og øvrig kvalitetsstyring er en del af IT Revisor. Sammen med bl.a. Thomson Reuters

Professional A/S sikrer vi kvaliteten og den løbende ajourføring af disse faglige standarder.

Total løsning

• IT Revisor understøtter processerne i revisionsfirmaet, og indeholder alle de integrerede

værktøjer, der tilsammen sikrer optimal kvalitet og effektivitet i revisors arbejde. IT Revisor

omfatter bredere og dybere funktionalitet for revisor end noget andet branchesystem.

• Integration til f.eks. skatteberegning og lovservice er indbygget, og Microsofts Office

programmer fungerer som en naturlig del af IT Revisor.

Vores IT Business program til dine kunder giver det ideelle samspil, men systemet tilbyder

generelt kraftfulde funktioner til import og eksport af data.

Focus på revisorer i mere end 35 år

• Focus IT a/s har altid haft revisorer som primært fokusområde, og sådan vil det blive ved

med at være.

• Som kunde abonnerer du på en komplet service:

Hotline adgang med revisoruddannede konsulenter giver dig en professionel rådgivning og

vejledning, og en kompetent udviklingsafdeling sørger for løbende ajourføring, forbedringer

og udvidelser.

www.focus-it.dk • info@focus-it.dk • Hundtofte 14 • 5771 Stenstrup • Telefon 6221 5353

Danske Revisorer 1-2010


25


26

ikkerhedsst

sikkerhedsstillelse for virksomheders

afregning af skatter og afgifter


Der skal dog kun stilles sikkerhed,

når det efter et konkret skøn vurderes,

at virksomhedens drift indebærer

en nærliggende risiko for

tab for staten.

Ny virksomhed:

Når en virksomhed anmeldes til

registrering, så vurderer SKAT om

virksomheden skal pålægges at

stille sikkerhed.

Der kan dog kun stilles krav om

sikkerhed, hvis den der ejer og reelt

driver virksomheden, inden for

de seneste 5 år har drevet en anden

virksomhed og denne virksomhed

er gået konkurs og har ført til at

SKAT er blevet påført et tab på

mere end 50.000 kr.

Når en ny virksomhed pålægges

at stille sikkerhed, kan virksomheden

ikke registreres, før dette pålæg

er opfyldt.

Hvor stor en sikkerhedsstillelse

kan der kræves

Sikkerhed skal stilles for et beløb,

der svarer til virksomhedens restancer

med skatter eller afgifter

m.v., + det forventede gennemsnitlige

tilsvar i en 3-månedersperiode.

For enkeltmandsvirksomheder

gælder dette tillige indehaverens

personskatter og bidrag, der vedrører

virksomhedens drift.

Det gennemsnitlige tilsvar beregnes

for igangværende virksomheder

på baggrund af det senest afleverede

årsregnskab.

Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter

beregnes med udgangspunkt

i beregnet acontoskat for indeværende

regnskabsår reduceret

med eventuelle acontobetalinger.

Sikkerhedsstillelsen for personskatter

og bidrag beregnes ud fra

skattebilletten.

Danske Revisorer 1-2010

Sikkerhed skal stilles senest 8 dage

efter, at virksomheden har modtaget

meddelelse herom, idet fristen

dog i særlige tilfælde kan forlænges

efter anmodning herom.

Hvordan skal pålæg om

sikkerhedsstillelse meddeles

til virksomheden

– De formelle regler

Pålæg om sikkerhedsstillelse meddeles

virksomheden ved rekommanderet

brev.

Allerede registreret virksomhed:

Meddelelse om pålæg om sikkerhedsstillelse

skal indeholde oplysning

om, at undladelse af at

stille den krævede sikkerhed indebærer,

at virksomhedens registrering

vil blive inddraget, og

at en fortsættelse af virksomheden

efter en inddragelse vil være

strafbar samt at ledelsen vil hæfte

for virksomhedens skatter og afgifter

m.v.

Stilles sikkerheden ikke rettidigt,

inddrages virksomhedens registrering.

SKATS meddelelse om, at registreringen

er inddraget skal tilsendes

virksomheden ved rekommanderet

brev, der tillige skal oplyse, at

en fortsættelse af virksomheden

efter registreringsinddragelsen eller

registreringsnægtelsen vil være

strafbar efter § 17, stk. 3, og at ledelsen

ved en fortsættelse af virksomheden

hæfter for skatter og afgifter

m.v., jf. stk. 11.

Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt

eller groft uagtsomt indleder

driften af virksomheden, selv

om registreringen er nægtet, hæfter

for de af loven omfattede skatter

og afgifter m.v., der opstår som

følge af den uregistrerede virksomhed.

Hæftelsen er personlig, ubegrænset

og solidarisk.

Ny virksomhed:

Pålæg om sikkerhedsstillelse skal

meddeles virksomheden, senest

14 hverdage efter at virksomheden

anmeldes til registrering.

Meddelelse om pålæg om sikkerhedsstillelse

skal indeholde oplysning

om, at undladelse af at

stille den krævede sikkerhed indebærer,

at virksomheden ikke kan

registreres, og at en fortsættelse

af virksomheden vil være strafbar,

samt at ledelsen vil hæfte for

virksomhedens skatter og afgifter

m.v.

Stilles sikkerheden ikke rettidigt,

nægtes virksomheden registrering.

SKATS meddelelse om, at registreringen

er nægtet, skal tilsendes

virksomheden ved rekommanderet

brev, der tillige skal oplyse, at

en fortsættelse af virksomheden

efter at registrering er nægtet vil

være strafbar efter § 17, stk. 3, og

at ledelsen ved en fortsættelse af

virksomheden hæfter for skatter

og afgifter m.v., jf. stk. 11.

Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt

eller groft uagtsomt indleder

driften af virksomheden, selv

om registreringen er nægtet, hæfter

for de af loven omfattede skatter

og afgifter m.v., der opstår som

følge af den uregistrerede virksomhed.

Hæftelsen er personlig, ubegrænset

og solidarisk.

Hvornår frigives

sikkerhedsstillelsen

Den stillede sikkerhed kan frigives,

når tidligere restancer er betalt og


illelse

© Diego M. GARCES / WWF-Canon

virksomheden i de seneste 12 måneder

rettidigt har indbetalt skatter

og afgifter m.v.

Klageadgang

Afgørelser om pålæg af sikkerhedsstillelse

kan påklages til Landsskatteretten.

Praksis på området p.t.

Vi er bekendt med flere tilfælde,

hvor SKAT har krævet sikkerhedsstillelse.

Når der rettes henvendel-

se til SKAT, så er kravet fra SKAT, at

der fremlægges et budget for virksomheden,

der kan dokumentere

at der er en god og stabil drift. Med

andre ord skal det være et realistisk

budget.

Derfor vil vi anbefale, at budgettet

gennemgås med virksomhedens

bankforbindelse, da en inddragelse

af banken i budgetlægningen alt

andet lige vil øge troværdigheden

af budgettet. ■

Lovbestemmelser:

Lovregler m.v. vedrørende registrering af virksomheder

fremgår af følgende bestemmelser:

· Kildeskattelovens §§ 40 -67, § 85 og § 88.

· Konkursskattelovens §§ 15-16 og § 39

· ATP-loven

· Opkrævningsloven

· Lov om indkomstregister

· Ligningsvejledningen - Indeholdelse af A-skat,

AM-bidrag og SP-bidrag; 2009-2

Reglerne om sikkerhedsstillelse ved virksomhedsregistrering

fremgår af særskilte bestemmelser i:

· Opkrævningsloven.

Hjælp WWF

med at sikre en

levende verden

til kommende

generationer

Regnskove ryddes, havene tømmes

for fisk og udledningen af drivhusgasser

truer med at vende op og ned på vores

klima. Ødelæggelserne af naturen og

miljøet går navnlig ud over de millioner

af fattige mennesker i verden, der er

afhængige af naturen.

I WWF Verdensnaturfonden ved vi, at

det kan lade sig gøre at bringe balance i

naturens regnskab igen. Hjælp os med

at gøre en forskel.

Klik ind her og se hvordan

du kan gøre en forskel: www.wwf.dk

Danske Revisorer 1-2010

27


28

phævelse a

ophævelse af mindsterentereglen mv.

lovforslag l112 af 27.01.2010

Hovedelementerne

i lovforslaget er:

• Ophævelse af skattefritagelsen

for gevinst på blåstemplede fordringer

og indførelse af fradrag

for tab på fordringer i danske

kroner.

• Ændring af bagatelgrænsen for

beskatningen af fordringer og

gæld.

• Nedsættelse af den maksimale

skattesats for positiv nettokapitalindkomst.

Forslaget har endvidere

en række afledte virkninger

på følgende områder:

• Ophævelse af fradragsbegrænsningsregler

for selskabers tab på

gæld.

• Opgørelse af gevinst og tab efter

FIFO-princippet.

• Fradrag for tab på fordringer optaget

til handel betinges af oplysning

om erhvervelsen.

• Lagerbeskatning af gevinst på

strukturerede fordringer i fremmed

valuta.

• Investeringsforeninger – beskatning

af beviser, minimumsudlodning

og overgangsregler.

• Ændret fraflytterbeskatning.

• Indberetning og automatisk beregning

af gevinst og tab på fordringer.

• Succession i gevinster på fordringer

ved generationsskifte.

• Etablerings- og iværksætterkonti.

• Indekserede fordringer i virksomhedsordningen.

• Kommunernes medfinansiering

af nedslaget som følge af

de skrå skatteloft.

En række af disse affødte ændringer

er begrundet i ophævelse

af værnsregler, som følge af at

mindsterentereglen hidtil har betydet

skattefrihed for personers

blåstemplede danske fordringer.

Danske Revisorer 1-2010

Lovforslaget ændrer ikke på skattereglerne

for personers

gæld.

De ændrede regler skal efter forslaget

have virkning fra fremsættelsesdagen,

den 27. januar 2010,

dog således at de nye regler alene

gælder for fordringer erhvervet på

denne dag eller senere. De fordringer,

som personer ejede forud for

den 27. januar 2010, berøres således

ikke af ændringerne, men en

fremtidig kursgevinst på disse vil

også fremtidigt være skattefri, hvis

den var det efter hidtil gældende

regler.

Ophævelse af skattefritagelsen

for gevinst på blåstemplede

fordringer og indførelse af

fradrag for tab på fordringer i

danske kroner

Konsekvensen heraf er, at den

skattemæssige behandling af fordringer

er ens for personer. Der

indføres med andre ord generel

skattepligt for personer af gevinster

og fradrag for tab på fordringer

uanset forrentningen, og uanset

hvilken valuta fordringen er udstedt

i. Den særlige mindsterente

for indekserede fordringer ophæves

også.

De gældende værnsregler, hvorefter

personer ikke har fradragsret

for tab på fordringer i udenlandsk

valuta, når debitor personens

nærtstående eller selskaber,

hvorover personen har eller har

haft bestemmende indflydelse,

opretholdes og udvides således til

at gælde for alle fordringer.

Ændring af bagatel-

grænsen for beskatningen

af fordringer og gæld

Den hidtidige bagatelgrænse på

DKK 1.000 for personers gevinster

og tab på fordringer og gæld i

fremmed valuta udvides til også at

omfatte fordringer i danske kroner

og forhøjes samtidig til DKK 2.000.

Nedsættelse af den

maksimale skattesats for positiv

nettokapitalindkomst

Som en følge af udvidelsen af

grundlaget for beskatning af kapitalindkomst

foreslås det at sænke

beskatningen af positiv nettokapitalindkomst,

så den samlede kommunale

og statslige indkomstskat

herpå fra og med 2014 højst kan

udgøre 42,0% mod 51,5% efter

gældende regler. Hertil kommer

eventuel kirkeskat.

Beskatningen foreslås gradvist

sænket fra 2010 til 2014, således at

den højeste beskatning af positiv

nettokapitalindkomst ekskl. kirkeskat

sænkes til 49,5% i 2010, til

47,5% i 2011, til 45,5% i 2012, til

43,5% i 2013 og til 42,0% fra og

med 2014.

Nedsættelsen af beskatningen

foreslås udformet som et nedslag

i den beregnede topskat af positiv

nettokapital-indkomst efter de

samme principper, der i dag gælder

for nedslaget i topskatten i henhold

til det skrå skatteloft.

Ophævelse af fradragsbegrænsningsregler

for

selskabers tab på gæld

Efter nugældende regler kan selskaber

ikke fradrage tab på visse

indekserede gældsposter og i visse

tilfælde heller ikke tab på gæld,

der skal indfries til en forud fastsat

overkurs. Tilsvarende er pengenæringsdrivende

personer forhindret

i at fradrage tab på visse indekserede

gældsposter.

Disse begrænsninger i fradragsretten

har været begrundet i, at kreditor

for den modstående fordring i


f mindstere

Af Skatterådgiver, Cand.jur. Karin Hald, Beierholm

visse tilfælde kunne oppebære den

modsvarende kursgevinst skattefrit.

Værnsreglen foreslås ophævet, det

vil sige, at der indrømmes fradrag

for de nævnte tab, således at der

herved opnås symmetri i beskatningen

af debitor henholdsvis

kreditor.

Fradrag for tab på fordringer

optaget til handel betinges af

oplysning om erhvervelsen

Det foreslås, at fradrag for tab på

fordringer optaget til handel på regulerede

markeder betinges af, at

SKAT har modtaget oplysninger

om erhvervelsen. Det vil sige såvel

for fordringer i danske kroner, hvor

der med lovforslaget foreslås indført

mulighed for at fradrage tab,

som for fordringer i udenlandsk

valuta, hvor der allerede efter gældende

regler er tabsfradrag.

For handler gennem danske fondshandlere

kan indberetningen ske

fra denne, og for handler via udenlandske

fondshandlere må personen

selv afgive oplysningerne til

SKAT.

Herved indføres samme regler fra

fradrag for tab på børsnoterede

fordringer, som ved skattereformen

blev indført for børsnoterede

aktier.

Lagerbeskatning af gevinst

på strukturerede fordringer

i fremmed valuta

Efter gældende regler er strukturerede

produkter som hovedregel

omfattet af reglerne om finansielle

instrumenter og derfor lagerbeskattede.

Undtagelse hertil gøres

dog for strukturerede produkter i

fremmed valuta, idet realisationsprincippet

har været gældende for

disse.

Det foreslås, at strukturerede produkter

i udenlandsk valuta også

fremover skal være omfattet af reglerne

om finansielle instrumenter

og dermed undergivet lagerbeskatning.

Investeringsforeninger

– beskatning af beviser,

minimumsudlodning og

overgangsregler

Det forslås at ændre aktieavancebeskatningslovens

regler for den

skattemæssige behandling af personers

gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser

i udloddende

investeringsforeninger. Efter

forslaget ændres reglerne således,

at der sondres mellem udloddende

aktiebaserede investeringsforeninger

og udloddende obligationsbasere

de investeringsforeninger.

Udloddende aktiebaserede investeringsforeninger

foreslås defineret

som investeringsforeninger, hvor

50% eller mere af aktivmassen

anbringes i værdipapirer omfattet

af aktieavancebeskatningsloven

(bortset fra § 19-aktier og beviser

i obligationsbaserede foreninger).

Det er endvidere en betingelse, at

den resterende del af aktivmassen

udelukkende er placeret i værdipapirer

mv. og i foreningens administrationsbygning.

Vurderingen af,

om grænsen er overholdt, skal ske

på grundlag af et gennemsnit opgjort

over året.

Efter forslaget skal personer medregne

gevinst og tab på beviser i

udloddende aktiebaserede investeringsforeninger

ved opgørelse af

aktieindkomsten, idet tab på beviser,

der er optaget til handel på

et reguleret marked, dog vil være

kildeartsbegrænset.

Udloddende obligationsbaserede

foreninger foreslås defineret som

investeringsforeninger, hvor mindre

end 50% af foreningens aktivmasse

i løbet af foreningens indkomstår

gennemsnitligt er placeret

i værdipapirer mv., jf. ovenfor. Vurderingen

af, om grænsen er overholdt,

skal også her ske på grundlag

af et gennemsnit opgjort over året.

Efter forslaget skal personer medregne

gevinst og tab på beviser i udloddende

obligationsbaserede investeringsforeninger

ved opgørelse af

kapitalindkomsten.

Hvis der i løbet af et år sker statusskifte,

får dette virkning for det efterfølgende

år, og investeringsbeviset

anses skattemæssigt for solgt og

genanskaffet.

Det foreslås endvidere at ændre

ligningslovens regler for opgørelse

af årets minimumsudlodning i lyset

af den foreslåede ophævelse af

mindsterenten og indførelsen af generel

beskatning af gevinst og tab

på personers fordringer.

Ændret fraflytterbeskatning

Efter gældende regler sker der fraflytningsbeskatning

af en persons

fordringer, gæld og finansielle instrumenter

i tilfælde, hvor en gevinst

ved afståelse eller indfrielse

ville være skattepligtig.

Reglerne foreslås ændret og harmoniseret

med reglerne for fraflytningsbeskatning

af aktier, således at

fraflytningsbeskatningen principielt

sker efter samme regler for aktier og

fordringer/finansielle instrumenter.

Gæld fritages fremover for fraflytningsbeskatning,

således at reglerne

alene gælder for fordringer og finansielle

instrumenter.

Der kan som hovedregel opnås henstand

med fraflytningsskatten, dog

Danske Revisorer 1-2010


29


30

phævelse

ophævelse af mindsterentereglen mv.

lovforslag l112 af 27.01.2010


ikke hvis personen har anvendt lagerprincippet.

Indberetning og automatisk

beregning af gevinst og tab

på fordringer

Efter skattekontrollovens § 10 A

skal pengeinstitutter m.fl. indberette

om bl.a. beholdningen ultimo

året af obligationer og om årets

indfrielser af obligationer.

Det foreslås at udvide indberetningspligten

med oplysninger

om arten af de pågældende obligationer

og deres antal/pålydende

værdi. Denne ændring foreslås at

få virkning fra og med indberetningerne

vedrørende kalenderåret

2010.

Det foreslås endvidere at indføre

indberetningspligt vedrørende

køb og salg af obligationer, uanset

om ejeren er valutarisk indlænding

eller udlænding. Denne ændring

foreslås at få virkning fra og

grafiske totalløsninger

Danske Revisorer 1-2010

med indberetningen vedrørende

kalenderåret 2011.

For kalenderåret 2010 foreslås det,

at indfrielser indberettes efter de

hidtil gældende regler, og fra og

med kalenderåret 2011 foreslås

det, at de indberettes efter de nye

regler om indberetning af køb, salg

og indfrielser.

Succession i gevinster

på fordringer ved

generationsskifte

Efter gældende regler om succession

ved familieoverdragelser (KSL

§ 33C) er adgangen til succession

i fordringer og gæld begrænset til

næringsfordringer og fordringer

og gæld i udenlandsk valuta.

Som følge af ophævelsen af

mindsterentereglen foreslås successionsadgangen

udvidet til at

omfatte alle fordringer.

Indekserede fordringer i

virksomhedsordningen

Som nævnt foreslås skattefriheden

(mindsterenten) for indeksobligationer

også ophævet. Der findes

derfor ikke længere nogen begrundelse

for at forhindre, at sådanne

kan indgå i virksomhedsordningen.

Forbuddet herimod foreslås

derfor ophævet. ■


FDR’s SAMARBEJDSPARTNER

Professionel rådgivning

FORSIKRINGER

”dahlberg assurance brokers A/S har hele Danmark som arbejdsområde, og

vore professionelle forsikringsmæglere og pensionsrådgivere er altid parat til

at rådgive Dem.

Kundens sikkerhed for en optimal forsikrings- og pensionsløsning, også i fremtiden,

bygger på vort servicekoncept, som indbefatter en løbende rådgivning

og information om alle de forhold, som har betydning for dette vigtige område.

Det betyder, at den forsikringsansvarlige til enhver tid har fuldt overblik over og

tæt styring af virksomhedens forsikrings- og pensionsområde.”

FDR kontakt

Kim Møller Telefon 33 11 48 28 Telefax 33 70 44 95 km@dahlberg.dk

dahlberg assurance brokers a/s

Spotorno Allé 2, 2630 Tåstrup

Telefon 33 11 48 28 • Telefax 33 70 44 75

Danske Revisorer 1-2010

31


Afs.: Foreningen Danske Revisorer · Munkehatten 32 · 5220 Odense SØ

Kvalitetssikring og e-mail integration

Revisionssystemet audcom er blevet udvidet med

yderligere to skarpe nyheder: Kvalitetssikring og

e-mail integration.

Med det nye kvalitetssikringsmodul er det muligt

at planlægge og udføre revision med fuld dokumentation.

En direkte sammenhæng mellem instrukser

og bogføringskonti sikrer en effektiv og målrettet

revision. Løsningen udbydes i samarbejde med ekstern

samarbejdspartner og opdateres løbende i forhold

til lovgivningen og praksis af et kvalifi ceret fagligt

udvalg. Modulet er brugervenligt og overskueligt og vil

lette arbejdet med at imødekomme de krav, som stilles

for at bestå kvalitetskontrollen. Dette til en meget

konkurrencedygtig pris.

Modulet e-mail integration giver en sikker og optimeret

vidensdeling, idet alle e-mails samt vedhæftede

fi ler arkiveres automatisk i systemets kundemappe og

er tilgængelige for alle relevante medarbejdere.

Dansk Software Center A/S har siden 1979 udviklet softwaresystemer

til administration- og økonomisystemer. Vi tilbyder

online-support på alle systemer og er eksperter i økonomistyringssystemer

til såvel revisionsbranchen som dens kunder

inden for små og mellemstore virksomheder.

audcom

alt i et system

To nyheder der gør audcom

endnu mere effektiv!

En rationel arbejdsgang er forudsætningen for at

kunne drive en effektiv revisionsvirksomhed. audcom

er et komplet fuldintegreret revisorsystem. Systemet

er derfor andet og mere end et traditionelt branchesystem.

Det er skabt til at forenkle og forbedre

hver dagens tidskrævende revisionsrutiner, og frigiver

dermed tid til glæde for dig og dine kunder.

audcom kan enten købes eller lejes og indeholder bl.a.:

· Automatisk regnskabsgenerering

· Time-/sagsregnskab

· Dokumenthåndtering

· Integration med skattesimulering

· Ubegrænset håndtering af antal kunder og

datamængder

· Online bogføringssystem til klientbrug

· Integreret kvalitetssikring NYHED

· E-mail integration NYHED

Få mere at vide om audcom og effektiv revision på 86 25 71 00 eller dansksoftwarecenter.dk

More magazines by this user
Similar magazines