27.07.2013 Views

FRA VIDEN TIL VÆKST OG BESKÆFTIGELSE - Akademikernes ...

FRA VIDEN TIL VÆKST OG BESKÆFTIGELSE - Akademikernes ...

FRA VIDEN TIL VÆKST OG BESKÆFTIGELSE - Akademikernes ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>FRA</strong> <strong>VIDEN</strong> <strong>TIL</strong> <strong>VÆKST</strong><br />

<strong>OG</strong> <strong>BESKÆFTIGELSE</strong><br />

– hvad skal der til?


<strong>FRA</strong> <strong>VIDEN</strong> <strong>TIL</strong> <strong>VÆKST</strong><br />

<strong>OG</strong> <strong>BESKÆFTIGELSE</strong><br />

– hvad skal der til?<br />

Maj 2005<br />

1


2<br />

Udgivet af Central Organisationen af Industriansatte i Danmark,<br />

<strong>Akademikernes</strong> Centralorganisation og Dansk Industri<br />

Redaktion: Mikael Bay Hansen, Niels Lykke Jensen og Charlotte Rønhof<br />

Tryk: Kailow Graphic A/S<br />

ISBN: 87-7353-558-3<br />

4000.05.05


Forord<br />

Danmarks globale udfordringer er med Globaliseringsrådet for alvor blevet sat på den<br />

politiske dagsorden. DI, AC og CO-industri deler visionen om at gøre Danmark til et<br />

førende vidensamfund, og vi glæder os over, at forskning, innovation og uddannelse er<br />

topprioritet i regeringsprogrammet for de kommende år.<br />

Visionen er klar. Danmark skal være verdens førende vidensamfund. Vejen går fra viden<br />

til vækst og beskæftigelse. Men hvad kræver det? Hvad skal der til?<br />

Visionen skal følges op af konkret handling. Derfor er DI, AC og CO-industri gået i tæt<br />

samarbejde om at udvikle konkrete ideer til, hvordan vi styrker forskningen, får uddannelser<br />

i verdensklasse og skaber de bedste muligheder for innovation i virksomhederne.<br />

Ved at formulere et samlet bud på, hvad der skal til af virkemidler, tiltag og investeringer,<br />

ønsker vi at bidrage til, at der kan tages de nødvendige politiske initiativer til at<br />

skabe vækst og beskæftigelse. Vi håber derfor, at Globaliseringsrådet vil finde inspiration<br />

i oplægget.<br />

Oplægget skal også ses som starten på en dialog med uddannelses- og forskningsinstitutionerne,<br />

Folketinget og regeringen om indfrielse af visionen.<br />

God læselyst!<br />

Sine Sunesen Thorkild E. Jensen Hans Skov Christensen<br />

Formand Formand Adm. direktør<br />

<strong>Akademikernes</strong> Centralorganisation CO-Industri Dansk Industri<br />

3


Indhold<br />

Fra viden til vækst og beskæftigelse<br />

– hvad skal der til? ...................................................................................................................7<br />

Forskning for fremtiden<br />

– hvad skal der til? ...................................................................................................................9<br />

Universitetsuddannelser<br />

på højeste internationale niveau<br />

– hvad skal der til? ...............................................................................................................21<br />

Innovation og viden<br />

– hvad skal der til? ...............................................................................................................33<br />

Tiltrækning af højtkvalificeret arbejdskraft<br />

– hvad skal der til? ...............................................................................................................43<br />

5


Fra viden til vækst<br />

og beskæftigelse<br />

– hvad skal der til?<br />

I den globale arbejdsdeling kan Danmark<br />

ikke konkurrere på lave omkostninger. Vi<br />

skal konkurrere på nye produkter og services<br />

i den høje ende af prisskalaen. Det<br />

kræver, at vi bliver førende på en række<br />

områder inden for alle dele af værdikæden:<br />

Fra forskning og innovation til produktion,<br />

service og salg på det globale<br />

marked. Det lyder nemt. Men det er det<br />

ikke.<br />

Spørgsmålet er, om man politisk kan<br />

beslutte sig til at være den mest konkurrencedygtige<br />

og dynamiske videnbaserede<br />

økonomi i verden? Svaret er både<br />

ja og nej. Ingen politisk beslutning kan<br />

skabe de gode forretningsideer. Men<br />

man kan skabe det nødvendige grundlag<br />

for, at Danmark bliver verdens mest<br />

konkurrencedygtige og videnbaserede<br />

økonomi.<br />

AC, DI og CO-industri vil med dette initiativ<br />

yde et bidrag til at komme fra ord<br />

til handling. Vi ved, at viden kan blive<br />

til vækst, men vi ved også at mange<br />

elementer skal bringes i spil på én gang,<br />

hvis mulighederne skal kunne udnyttes.<br />

Kravet er, at der i Danmark er kloge og<br />

kreative hoveder til at udvikle ideerne.<br />

Det forudsætter forskning og uddannelse<br />

på højeste internationale niveau.<br />

Men kravet er også, at vi fremover sikrer<br />

et langt mere udbredt samarbejde mellem<br />

virksomheder og videninstitutioner.<br />

At der kommer mobilitet, videnspredning<br />

og netværk på alle planer – også<br />

internationalt. Det er vejen til både overskud<br />

i virksomhederne, i samfundet og<br />

til øget beskæftigelse for såvel faglærte,<br />

ufaglærte som højtuddannede.<br />

Alle er nu enige om målet: Danmark skal<br />

leve af innovation, viden og ideer. Men<br />

politisk kræver det vilje til at komme<br />

hurtigt i gang. Der er allerede i dag<br />

mange gode ting at bygge videre på.<br />

Men oveni investeringer i forskning, innovation<br />

og uddannelse kræver indsatsen<br />

også helt nye ideer.<br />

Danmark har brug for en klar strategi.<br />

AC, DI og CO-industri giver i det følgende<br />

bud på en sådan strategi. Det gælder<br />

bl.a. forslag til investeringer i forskning,<br />

styrkelse af universitetsuddannelserne,<br />

bedre adgang til viden og nye veje til at<br />

tiltrække flere dygtige højtuddannede<br />

fra hele verden.<br />

7


Forskning for fremtiden<br />

– hvad skal der til?<br />

Flere og flere lande satser massivt på<br />

investeringer i viden. Det gælder både<br />

USA og lande i Fjernøsten og EU.<br />

Danmark har også tilsluttet sig EU’s<br />

Barcelona-målsætning. Det betyder, at<br />

Danmark inden år 2010 skal investere<br />

3 pct. af BNP i forskning, heraf skal<br />

virksomheder stå for de 2 pct. og det<br />

offentlige for den ene pct. Med den<br />

danske erhvervsstruktur med mange<br />

mindre- og mellemstore virksomheder vil<br />

det dog være nødvendigt, at Danmark<br />

sigter højere end de 3 pct.<br />

Indtil videre er det mest blevet ved det<br />

med målet. Fra aftalen var underskrevet<br />

i 2002 til i dag er de offentlige forskningsinvesteringer<br />

stort set uændrede.<br />

På den måde er det svært at blive blandt<br />

de mest konkurrencedygtige økonomier.<br />

Vi glæder os over, at der nu er bred<br />

politisk enighed om, at vi skal investere<br />

markant i forskning. Investeringerne<br />

skal mindst nå op på Barcelona- målet.<br />

Det er der også god grund til. For<br />

Barcelona-målsætningen springer ikke<br />

ud af det blå. Den bygger på en ambition<br />

om at gøre EU til verdens førende<br />

videnbaserede økonomi. Der skal ikke<br />

investeres for forskningens skyld. Men<br />

for samfundets. Der er brug for en investeringsplan.<br />

BILLET <strong>TIL</strong> BARCELONA<br />

Danmarks målsætning om at løfte de<br />

samlede forskningsinvesteringer op på<br />

mindst 3 pct. af BNP kræver både større<br />

investeringer af virksomheder og af det<br />

offentlige.<br />

De private forsknings- og udviklingsinvesteringer<br />

skal løftes fra de nuværende<br />

godt 25 mia. kr./år til 32 mia. kr./år frem<br />

til 2010. Det kræver en årlig stigning i<br />

den private forskning og udvikling på<br />

3,5 pct. Det er en høj vækst. Men den<br />

er ikke urealistisk. De private virksomheder<br />

har det sidste årti forøget deres investeringer<br />

i forskning og udvikling med i<br />

gennemsnit 5–10 pct. om året.<br />

De senere år har virksomhederne imidlertid<br />

tabt pusten. I 2003 var væksten<br />

kun 4 pct. Virksomheder investerer stadig<br />

i forskning og udvikling. Men hvis<br />

vi skal nå Barcelona-målet kræver det<br />

endnu større fokus på virksomhedernes<br />

rammevilkår for forskning og udvikling.<br />

Og det kræver, at samfundet sikrer<br />

forskning og uddannelse i verdensklasse.<br />

Når det gælder de offentlige forskningsinvesteringer<br />

er Danmark langt fra<br />

målet. Barcelona-målsætningen indebærer,<br />

at de offentlige forskningsudgifter<br />

skal op på mindst 16 mia. kr. i 2010.<br />

9


10<br />

Samtidig har det også en pris at komme<br />

for sent i gang med investeringerne. Det<br />

tager tid at opbygge gode forskningsmiljøer.<br />

Derfor er det afgørende, at de<br />

offentlige investeringer i forskning øges<br />

støt og roligt, år for år. Det gælder altså<br />

om at komme i gang nu.<br />

HVORDAN NÅR VI <strong>TIL</strong> BARCELONA?<br />

16<br />

14<br />

12<br />

10<br />

8<br />

6<br />

4<br />

2<br />

0<br />

Mia. kr. (2005-priser)<br />

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010<br />

Med andre ord kræver investeringsplanen,<br />

at de offentlige forskningsbudgetter<br />

hvert år vokser med 1 mia. kr frem<br />

til 2010, hvor den årlige forskningsinvestering<br />

er blevet bragt op på 16 mia. kr.<br />

Denne investering koster over de 5 år i<br />

alt 15 mia. kr.<br />

De offentlige udgifter til forskning<br />

Investeringsbehov 2006–10<br />

Barcelonamålsæt -<br />

ningen, om at de<br />

offentlige forskningsinvesteringer<br />

skal op på 1 pct. af<br />

BNP, kræver, at den<br />

offentlige forskning<br />

vokser med 1 mia. kr.<br />

om året frem mod<br />

2010.<br />

Note: Offentlige forskningsudgifter omfatter finanslovsbevillinger, midler fra amter og kommuner samt<br />

offentlige fonde. Internationale finansieringskilder er ikke medregnet.<br />

Kilde: Finansministeriet 2005, Dansk Center for Forskningsanalyse 2005 samt egne beregninger


FORSLAG <strong>TIL</strong> ANVENDELSE AF NYE FORSKNINGSMIDLER<br />

Forsker Nye forsker- Elite- Forsknings- Offentligt-privat Ikke<br />

År uddannelse årsværk forskning udstyr forskningssamspil disponeret I alt<br />

2006 300 350 100 100 150 0 1.000<br />

2007 450 850 100 100 250 250 2.000<br />

2008 600 1.600 100 50 400 250 3.000<br />

2009 750 2.200 100 50 600 300 4.000<br />

2010 900 3.000 100 50 600 350 5.000<br />

I alt 3.000 8.000 500 350 2.000 1.150 15.000<br />

Mio. kr. (2005-priser)<br />

VI HAR BRUG FOR EN KLAR<br />

INVESTERINGSSTRATEGI<br />

Vi skal investere mange flere penge i<br />

forskning. Der skal investeres i uddannelse<br />

af nye forskere, i ansættelse af flere<br />

forskere og i udstyr til forskning. Der bør<br />

derfor vedtages en plan, der omfatter<br />

investeringer i forskeruddannelse, nye<br />

forskerstillinger, infrastruktur, samspil og<br />

en særlig indsats for eliteforskningen.<br />

Vi kan ikke høste afkastet af forskningsinvesteringerne,<br />

hvis vi ikke snart kommer<br />

i gang. Investeringerne er så afgørende<br />

en betingelse for vækst i virksomhederne<br />

og skabelse af beskæftigelse,<br />

at de tre organisationer hvert år i maj<br />

vil vurdere udviklingen i investeringerne<br />

i forskning og fremsætte forslag til evt.<br />

justeringer.<br />

Tabellen ovenfor viser forslag til en<br />

dansk investeringsplan for forskningen<br />

2006–2010. Forslagene er uddybet og<br />

forklaret i de følgende afsnit.<br />

FLERE FORSKERFRØ SKAL SPIRE<br />

Det er i dag et krav, at alle nyansatte<br />

offentlige forskere skal have en ph.d.grad.<br />

Der vil også i stigende grad blive<br />

stillet krav om, at forskere og udviklere<br />

i den private sektor har en forskergrad.<br />

Danmarks Forskningsråd konkluderede<br />

på den baggrund i 2003, at det årlige<br />

optag af ph.d.-studerende skulle fordobles<br />

fra de nuværende ca. 1.100 til 2.200<br />

om året.<br />

Folketinget har i forbindelse med finansloven<br />

for 2005 besluttet at afsætte flere<br />

midler til forskeruddannelse. Målet er<br />

at øge optaget på forskeruddannelsen<br />

med ca. 300 ph.d.-studerende i 2005<br />

stigende til ca. 500 nye ph.d.- studerende<br />

i hvert af de følgende år. Det er<br />

et skridt på vejen, men som det fremgår<br />

af tabellen kræver det yderligere midler<br />

at nå frem til en fordobling af antallet<br />

af forskerstuderende. Det betyder, at vi<br />

frem til 2010 må investere i alt 3 mia. kr.<br />

i nye forskeruddannede.<br />

11


12<br />

ANTALLET AF FORSKERSTUDERENDE SKAL ØGES<br />

Nuværende Finanslovs- Yderligere Optag Investeringsoptag<br />

aftale for 2005 behov i alt plan<br />

Antal personer Antal personer Antal personer Antal personer mio. kr<br />

2006 1.100 500 200 1.800 300<br />

2007 1.100 500 300 1.900 450<br />

2008 1.100 500 400 2.000 600<br />

2009 1.100 500 500 2.100 750<br />

2010 1.100 500 600 2.200 900<br />

Et forslag kan se ud som vist i tabellen<br />

ovenfor. Her lægges op til en gradvis<br />

fordobling af optaget, så det kommer<br />

op på 2.200 ph.d.-studerende om året i<br />

2010.<br />

Med et øget optag på forskeruddannelsen<br />

er der behov for at sikre, at forskerskolerne<br />

er gearet til at modtage og uddanne<br />

de mange nye ph.d.-studerende.<br />

Derfor foreslås en gradvis indfasning<br />

startende med en forøgelse af optaget<br />

med yderligere 200 ph.d.-studerende fra<br />

2006.<br />

De nye ph.d.’ere, som er med i aftalen<br />

om FL2005, forudsætter privat medfinansiering.<br />

Da det navnlig er de offentlige<br />

bevillinger, der skal løftes foreslås<br />

det, at de nye ph.d.’ere skal være fuldt finansierede<br />

via finansloven. Målsætningen<br />

om at fordoble antallet af studerende må<br />

ikke være afhængig af, at der kan findes<br />

3.000<br />

et tilstrækkeligt antal forskningsprojekter,<br />

som erhvervslivet er parate til at medfinansiere.<br />

BEHOV FOR FLERE FORSKERE<br />

Der kan ikke forskes uden forskere.<br />

Store investeringer i den offentlige forskning<br />

kræver derfor også flere nye forskerstillinger<br />

på universiteter, hospitaler<br />

og sektorforskningsinstitutioner. Når vi<br />

ønsker at øge den offentlige forskning<br />

med 40 pct., opstår også et behov for<br />

op mod 40 pct. flere årsværk på institutionerne.<br />

Det svarer til en forøgelse<br />

af forskerårsværk (videnskabeligt og<br />

teknisk-administrativt personale) med ca.<br />

6.000 i 2010, hvis vi antager, at relationen<br />

mellem input af årsværk og output<br />

af forskning er den samme.<br />

Universiteterne står også over for et<br />

generationsskifte. På nogle fagområder


er det op til 1 /3, der står for at skulle på<br />

pension indenfor de næste 5–10 år. Det<br />

betyder dog ikke nødvendigvis, at alle<br />

stillinger skal genbesættes. Forskningen<br />

skal være i udvikling. Vi skal blive bedre<br />

til at nedlægge og oprette forskningssatsninger<br />

inden for forskellige fagområder<br />

alt efter kvalitet og relevans. Og i<br />

fremtiden skal vi også vænne os til, at<br />

en større del af forskningen sker i samspil<br />

med virksomheder.<br />

Det er afgørende for at fremme forskningens<br />

kvalitet, at man også sætter pris<br />

på indsatsen. Lige som det er afgørende<br />

for det faglige niveau, at institutionerne<br />

kan tiltrække og fastholde udenlandske<br />

forskere. Universiteter og andre forskningsinstitutioner<br />

bør arbejde systematisk<br />

med karriereudvikling af deres<br />

forskningspersonale. Universiteternes bestyrelser<br />

skal inden for egen ramme have<br />

større frihed til at oprette også stillinger i<br />

de højere lønrammer. Og institutionerne<br />

skal have størst mulige frihedsgrader til<br />

at belønne de dygtigste medarbejdere.<br />

Der er for lidt mobilitet mellem den<br />

private og offentlige forskning. Det er<br />

en gammelkendt barriere, at offentlige<br />

forskere kun meriteres for deres forskning,<br />

men ikke f.eks. relevant virksomhedserfaring.<br />

Det hæmmer incitamentet<br />

for offentlige forskere til at søge private<br />

græsgange. Omvendt har offentlige<br />

institutioner hidtil haft sværere ved at<br />

tiltrække de dygtigste forskere f.eks. fra<br />

private virksomheder, hvilket både kan<br />

skyldes økonomiske og meritmæssige<br />

barrierer.<br />

Der er behov for yderligere konkrete<br />

udviklingsprojekter, der kan give nye<br />

metoder og værktøjer til at fremme forskernes<br />

mobilitet og karrieremuligheder.<br />

Det kan f.eks. være udvekslingsaftaler<br />

mellem universiteter, sektorforskningsinstitutioner<br />

og private virksomheder.<br />

Eller forbedrede muligheder for mobilitetsfremmende<br />

orlovs/sabbat-ordninger<br />

for forskere, som planlægger at forske<br />

eller undervise på udenlandske forskningsinstitutioner<br />

eller forske i danske<br />

eller udenlandske private virksomheder.<br />

Endvidere er der grund til at sikre en<br />

langt mere systematisk inddragelse af<br />

forskernes internationale og erhvervsmæssige<br />

erfaring ved bedømmelsen af<br />

forskernes merit i ansættelsessituationer.<br />

De bedste erfaringer fra de nye udviklingsprojekter<br />

kan forhåbentlig danne<br />

inspiration, så flere tør krydse farvandet<br />

mellem privat og offentlig virksomhed.<br />

UDSTYR <strong>OG</strong> FYSISKE RAMMER<br />

Forskning kræver også udstyr og fysiske<br />

faciliteter. Hvis flere forskere skal kæmpe<br />

om det samme nedslidte apparatur, spildes<br />

tid og penge. For at få fuldt udbytte<br />

af forskningen er det nødvendigt, at<br />

forskningens infrastruktur – lokaler,<br />

laboratorier og udstyr – er top-tunet.<br />

Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd<br />

konkluderede således i 2003, at<br />

anskaffelsesbehovet kunne løbe helt<br />

op imod 800 mio. kr. alene inden for<br />

det teknisk og naturvidenskabelige område.<br />

Tilsvarende vurderede Danmarks<br />

Forskningsråd i 2003, at der var behov<br />

13


14<br />

HVORDAN SKABES EN<br />

HØJTEKNOL<strong>OG</strong>ISK INNOVATIONSDYNAMO?<br />

Det er i dag bredt anerkendt, at etableringen af Microelektronikcentret (MIC) på<br />

Danmarks Tekniske Universitet, har været en af de mest succesfulde enkeltstående<br />

danske forskningssatsninger, vurderet ud fra evnen til at fremme den højteknologiske<br />

innovation i dansk erhvervsliv.<br />

Ud over tiltrækningen og samlingen af en række særligt dygtige forskere i MIC, var<br />

centrets omdrejningspunkt etableringen af et supermoderne proceslaboratorium<br />

(Rentrum) på samlet 2.750 m 2 . Alene dette anlæg lagde beslag på ca. halvdelen af den<br />

samlede initialbevilling på godt 180 mio. kr.<br />

Siden sin etablering i 1990 har MIC frem til 2004 krævet samlede basisinvesteringer på<br />

ca. 440 mio. kr. Hertil kommer yderligere ca. 250-300 mio. kr. som MIC over årene har<br />

været i stand til at tiltrække i eksterne bevillinger fra råd, fonde og private virksomheder<br />

i kraft af enestående forskningsresultater.<br />

Der kan peges på følgende centrale succesfaktorer i MIC´s historie:<br />

✓ Fremsynet indsats fra et universitet.<br />

✓ Et politisk system med evne og vilje til at understøtte strategiske satsninger.<br />

✓ Tilstrækkelig stor initialbevilling til de nye infrastrukturelle faciliteter samt de nødvendige<br />

supplerende driftsmidler.<br />

✓ Fleksible rammer, der giver mulighed for og evne til at tiltrække det helt rigtige<br />

team af forskere.<br />

At sådanne investeringer betaler sig understreges af, at en række nyopstartede virksomheder<br />

er funderet på forskningsresultater fra MIC - eksempelvis Giga, der siden er<br />

solgt til Intel for et milliardbeløb.<br />

for at afsætte 800 mio. kr. til infrastruktur<br />

i 2004 stigende til 1.000 mio. kr.<br />

over de følgende år.<br />

Det Strategiske Forskningsråd vil i løbet<br />

af 2005 udføre en samlet analyse af,<br />

hvad der er behov for af investeringer i<br />

nye forskningsfaciliteter. Et mere præcist<br />

bud på investeringsbehovet for infrastruktur<br />

bør tage udgangspunkt i denne<br />

analyse.<br />

For at kickstarte nye investeringer bør<br />

der afsættes i størrelsesordenen 100<br />

mio. kr. i 2006 og 2007 til investering i<br />

kostbart og specialiseret udstyr. Midlerne<br />

skal anvendes til at indhente efterslæbet<br />

fra utilstrækkelige investeringer i<br />

det seneste årti. Vægten bør lægges på<br />

etablering af instrumentcentre. Det giver<br />

en optimal udnyttelse af ressourcerne<br />

og sikrer kompetente brugere adgang til<br />

frontforskningsudstyr. Det er oplagt at


lade forskningsrådene koordinere denne<br />

indsats og herved sikre, at apparaturet<br />

placeres i de stærkeste forskningsmiljøer<br />

i overensstemmelse med en langsigtet<br />

national strategi.<br />

Det foreslås endvidere, at de særlige<br />

bevillinger til videnskabeligt udstyr bliver<br />

løftet med i størrelsesordenen 50 mio.<br />

kr. årligt. Disse midler bør administreres<br />

med 25 mio. kr. til universiteterne og<br />

25 mio. kr. til forskningsrådene. Herved<br />

sikres fakulteterne mulighed for oprettelse<br />

af en funktionel infrastruktur ved<br />

investering i basisudstyr, mens det mere<br />

kostbare og specialiserede udstyr kan tildeles<br />

af forskningsrådene efter normale<br />

kvalitetskriterier.<br />

ELITE I FORSKNINGEN<br />

Videnkapløbet handler også om at tiltrække<br />

videnvirksomheder. Det gælder<br />

især videntunge arbejdspladser, som<br />

trækker andre jobs med sig. En dansk<br />

undersøgelse fra 2004 viste, at hver<br />

højtuddannet typisk trækker mere end<br />

5 andre arbejdspladser med sig. 1 Viden<br />

skaber altså beskæftigelse, også for<br />

ufaglærte og faglærte grupper.<br />

Der satses massivt fra alle lande på at<br />

vinde arbejdspladser. På det globale<br />

marked er der gode tilbud til videntunge<br />

virksomheder: Lavere – eller ingen skat,<br />

smidig sagsbehandling, særlig støtte.<br />

INTELLIGENT<br />

IN<strong>FRA</strong>STRUKTUR<br />

Forskningens infrastruktur omfatter<br />

ikke blot rent fysiske installationer<br />

men også den kompetence, som er<br />

nødvendig for at udnytte faciliteterne.<br />

Et eksempel på en sådan “intelligent<br />

infrastruktur” er Danmarks<br />

Bioteknologiske Instrumentcenter<br />

(DABIC), der blev etableret i 2000<br />

som et “center uden mure“.<br />

Med en særbevilling på 135 mio.<br />

kr. fra Forskningsstyrelsen har det<br />

været muligt at foretage en betydelig<br />

oprustning i Danmark indenfor<br />

bioteknologisk instrumentering og<br />

know how. DABIC, der inddrager 15<br />

forskningsgrupper fra 5 forskningsinstitutioner,<br />

udgør gennem fælles<br />

koordination og integration en unik<br />

platform for forskning, uddannelse<br />

og innovation.<br />

Danmark har svært ved at matche disse tilbud.<br />

Derfor er det endnu mere afgørende,<br />

at vi kan tilbyde de dygtigste medarbejdere<br />

og forskningsmiljøer af højeste kvalitet.<br />

Der er brug for flere forskningsfyrtårne,<br />

som kan ses på det globale landkort. Det<br />

er samtidig vigtigt, at kvaliteten af den<br />

brede forskning har et niveau, der systematisk<br />

kan understøtte uddannelsernes<br />

niveau og sætte dansk forskning og virksomheder<br />

i stand til at udnytte de globale<br />

videnskabelige nyvindinger også på områder,<br />

hvor vi ikke har forskningsfyrtårne.<br />

1) ”Højtuddannedes værdi for små og mellemstore virksomheder” Rambøll Management og<br />

Ingeniørforeningen i Danmark i samarbejde med Dansk Metal, Dansk Industri, DJØF samt AF Viborg og<br />

Storkøbenhavn, juni 2004.<br />

15


16<br />

I USA har man en lang tradition for eliteuniversiteter,<br />

hvor man ved at samle de<br />

bedste studerende, den nyeste teknologi<br />

samt de bedste undervisere og forskere<br />

har skabt internationale forsknings- og<br />

uddannelsesmiljøer i verdensklasse. Det<br />

har givet USA en unik placering i den<br />

globale konkurrence, hvor viden på højeste<br />

niveau er en central konkurrenceparameter.<br />

De danske forskningsmiljøer er små og<br />

spredte, set i forhold til de udenlandske<br />

forskningsmiljøer, som vi både samarbejder<br />

og konkurrerer med. Det betyder, at<br />

de danske forskningskroner bliver spredt<br />

ud over et stort forskningslandskab. På<br />

den måde er det svært at markere sig<br />

globalt. Hvis Danmark skal gøre sig håb<br />

om at fastholde og tiltrække videntunge<br />

virksomheder, så skal vi ikke bare være<br />

gode. Så skal vi på udvalgte områder<br />

være blandt de bedste. Det kræver, at vi<br />

tør prioritere og satse på udvalgte forskningsmiljøer.<br />

Danmarks størrelse taget i betragtning er<br />

ambitionen om et enkelt eliteuniversitet<br />

af international kaliber ikke realistisk, og<br />

4–5 eliteuniversiteter geografisk spredt<br />

i Danmark er helt urealistisk. Særlige<br />

elitemiljøer med et internationalt højt<br />

forsknings- og uddannelsesniveau vil<br />

det dog være realistisk at fastholde og<br />

udvikle i Danmark. Det har vi f.eks. set<br />

med Niels Bohr Instituttet. Skal det lyk-<br />

PLAN FOR SPYDSPIDSUNIVERSITETER I TYSKLAND<br />

Forbundsregeringen og delstaterne planlægger at indgå en aftale om at bruge 1,9<br />

mia. euro til et excellenceprogram for de tyske universiteter i perioden 2006–2011.<br />

Excellenceprogrammet har tre ben:<br />

✓ Etablering af yderligere 40 forskerskoler<br />

✓ Etablering af 30 excellencecentre, som er forskningssamarbejder med udgangspunkt<br />

i universiteterne mellem universiteter og ikke-universitære forskningsinstitutioner.<br />

✓ Særlig støtte til 10 universiteter, der kan fremvise et fremragende koncept for deres<br />

videre udvikling (hen imod at blive ”spydspidsuniversiteter”)<br />

Alle pengene til programmet skal fordeles efter konkurrence mellem de universiteter,<br />

der selv ønsker at byde ind. Man vil godt kunne byde ind på pengene til forskerskoler<br />

og excellencecentre uden at deltage i kapløbet om at blive blandt de 10 udvalgte universiteter.<br />

Omvendt kan man dog ikke forvente at blive blandt de 10 udvalgte særligt<br />

fremragende universiteter uden at have forskerskoler og excellencecentre.<br />

Efter 5 år gentages udbudsrunden – uden at et konkret universitet har garanti for også<br />

at få penge i 2. runde.


kes kræver det også en øget satsning på<br />

eliten. Eksempelvis ved at håndplukke<br />

de dygtigste forskere, undervisere og<br />

studerende og give dem særligt gode<br />

muligheder for at udvikle sig.<br />

Fokusering på elitemiljøer er i høj grad<br />

en opgave for bestyrelse og ledelse på<br />

universiteter og sektorforskningsinstitutioner.<br />

Men for at sikre indsatsen bør eliteforskning<br />

indgå som centralt element i<br />

investeringsplanen med mindst 100 mio.<br />

kr. om året til at understøtte et antal<br />

særligt lovende forskningsmiljøer.<br />

Der er behov for at understøtte de nye<br />

forskerfrø og de særligt talentfulde<br />

forskeres arbejde. Under elitepuljen bør<br />

universiteterne blive belønnet i forhold<br />

til deres aktiviteter. Det gælder f.eks. i<br />

forhold til at finde forskningstalenterne<br />

blandt bachelor- og kandidatstuderende<br />

og talentpleje i form af ”i praktik-somforskerordninger”.<br />

HVEM SKAL FORETAGE<br />

INVESTERINGERNE?<br />

Viden søges i stigende grad på det globale<br />

marked. Udfordringen er derfor<br />

ikke at være lagerførende i alle varer,<br />

men at have udvalgte og udsøgte videnprodukter<br />

på institutionerne. Det kalder<br />

på en langt klarere prioritering end vi<br />

har haft tradition for i Danmark.<br />

Universiteterne er de største modtagere<br />

af de offentlige forskningsbevillinger.<br />

Og de fleste af de nuværende forskningsmidler<br />

fordeles via basisbevillinger.<br />

Med den ny universitetslov er der skabt<br />

bedre rammer for, at også basismidlerne<br />

kan op- og nedprioriteres til forskellige<br />

forskningsområder. Der hviler<br />

derfor et stort ansvar på universitetsbestyrelserne<br />

i forhold til at prioritere også<br />

de penge, der populært sagt “kommer<br />

ind ad fordøren”. Sådanne mål bør<br />

fremgå tydeligt af universitetets udviklingskontrakt.<br />

17


18<br />

De midler, som uddeles i konkurrence<br />

blandt forskere og forskningsmiljøer<br />

uddeles primært af de forskellige forskningsråd,<br />

Grundforskningsfonden og nu<br />

også Højteknologifonden. Fordelingen<br />

mellem basis- og konkurrencemidler er<br />

i dag 70/30. I 1996 udgjorde basismidlerne<br />

58 pct. af de samlede forskningsmidler.<br />

I 2004 var de steget til 70 pct.<br />

Som det ses af figuren har Danmark de<br />

senere år øget basisbevillingerne på bekostning<br />

af konkurrencemidlerne.<br />

Lande som f.eks. Finland prioriterer langt<br />

flere midler via konkurrencestrengen.<br />

Danmark har også brug for at satse på<br />

de bedste. Derfor bør hovedparten af<br />

investeringsplanen udmøntes i konkurrence.<br />

Det vil bl.a. sige via forskningsrådene,<br />

Grundforskningsfonden og<br />

Højteknologifonden.<br />

DANSK BASIS- <strong>OG</strong> PR<strong>OG</strong>RAMMIDLER 1995–2005<br />

Mio. kr.<br />

12.000<br />

10.000<br />

8.000<br />

6.000<br />

4.000<br />

2.000<br />

Det er dog afgørende, at størstedelen af<br />

de nye konkurrenceudsatte midler uddeles<br />

til institutionerne i store flerårige<br />

puljer, så den enkelte forskningsinstitution<br />

får en stabil planlægningshorisont.<br />

En ændret ratio mellem basis- og konkurrencemidler<br />

bør også føre til større<br />

fleksibilitet i forhold krav om medfinansiering<br />

fra institutionerne.<br />

KONSORTIER <strong>OG</strong> BREDERE UDBUD<br />

Danmark står som andre lande over for<br />

en række strategiske udfordringer. Det<br />

gælder f.eks. fedme-, miljø- og energiproblemer<br />

og integration af indvandrere.<br />

Sådanne opgaver kan i mange tilfælde<br />

– analytisk, udrednings- og forskningsmæssigt<br />

– lige så godt – løftes af private<br />

virksomheder eller i et offentlig-privat<br />

samspil. Vi skaber ikke vindere ved va-<br />

Program Basis<br />

0<br />

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005<br />

Basismidler tildeles den enkelte forskningsinstitution, som frit kan anvende dem til de formål, de finder bedst.<br />

Programmidler tildeles konkrete forskningsprojekter i konkurrence mellem flere forskningsinstitutioner.<br />

Kilde: Finansministeriet 2005


netænkning. Der skal tænkes kreativt.<br />

Også i forhold til hvem, der laver hvad.<br />

Der er behov for et opgør med forestillingen<br />

om, at det altid er den offentlige<br />

forskning, der leverer frontforskningen<br />

og virksomhederne, der sidder på bagsmækken.<br />

Derfor bør langt flere offentlige<br />

forsknings- og udredningsopgaver<br />

sendes i udbud, som også er åbne for<br />

private virksomheder.<br />

Store dele af fremtidens frontforskning<br />

vil skulle leveres i et samspil mellem offentlig<br />

og privat forskning. Mange af de<br />

lande, som har klaret sig godt i de senere<br />

år, er kendetegnet netop ved et omfattende<br />

samspil mellem forskningen og<br />

virksomhederne. Det gælder f.eks. lande<br />

som Finland, Sverige og Canada. Men<br />

omfanget og kvaliteten af offentlig-privat<br />

forsknings- og udviklingssamarbejde<br />

er markant lavere i Danmark end i disse<br />

lande. Det hænger bl.a. sammen med,<br />

at de har langt større statslige bevillinger<br />

til forskningssamarbejde. Finland bruger<br />

f.eks. næsten 10 gange så mange statslige<br />

midler som Danmark, mens Sverige<br />

og Canada bruger 3–4 gange så mange<br />

statslige midler på samarbejdet. 2<br />

Hertil kommer, at man i disse lande opbygger<br />

mere varige relationer mellem<br />

forskning og erhvervsliv. Samarbejdet er<br />

oftere formaliseret i bestyrelser med deltagelse<br />

af topledere fra både erhvervsliv<br />

og forskningsinstitutioner. Det betyder,<br />

at forskningssamarbejdet både påvirker<br />

indholdet af den offentlige forskning og<br />

strategien i virksomhederne. Resultatet<br />

er stærkere netværk med høj mobilitet,<br />

mange fælles projekter og fælles forskningsresultater.<br />

Samspillet mellem virksomheder og forskning<br />

kan understøttes gennem konkrete<br />

forsknings- og udviklingssamarbejder.<br />

Det bør f.eks. ske ved, at der etableres<br />

en række forskningskonsortier, hvor både<br />

virksomheder og forskningsinstitutioner<br />

deltager.<br />

Forskningskonsortierne skal beskæftige<br />

sig med nogle givne temaer, og<br />

arbejdet følges i en særlig konsortiebestyrelse.<br />

Konsortierne skal have et<br />

langsigtet forskningsperspektiv – 3–5<br />

år – og resultaterne skal offentliggøres<br />

løbende. Finansieringen af de konkrete<br />

forskningskonsortier bør deles mellem<br />

staten, virksomhederne og universiteterne/sektorforskningen<br />

med 1/3 til hver.<br />

Finansieringen kan eventuelt have form<br />

af personaleressourcer, der stilles til rådighed.<br />

Samspillet mellem forskningen og virksomhederne<br />

kan også styrkes ved at<br />

etablere en ny type “forskningslån”, som<br />

kan fremme villigheden til at gå i kast<br />

med risikobetonet forskning. Vilkårene<br />

for at få bevilget et forskningslån bør<br />

dels komme an på nyhedsværdien i et<br />

forskningsprojekt og dels på den forventede<br />

afstand til markedet. Jo større risiko<br />

– jo mere favorable lånevilkår. En sådan<br />

konstruktion kunne overvejes i regi af<br />

Højteknologifonden.<br />

2) ” Et benchmark studie af Innovation og Innovationspolitik – hvad kan Danmark lære?” FORA, 2003<br />

19


Universitetsuddannelser på<br />

højeste internationale niveau<br />

– hvad skal der til?<br />

Kandidatuddannelserne er en af de<br />

væsentligste kanaler til videnoverførsel<br />

fra universiteternes forskning til virksomhederne<br />

og samfundet generelt. Derfor<br />

skal universiteterne give forskningsbaserede<br />

uddannelser, der kan matche det<br />

højeste internationale niveau. Det er<br />

nødvendigt, hvis Danmark skal konkurrere<br />

på viden.<br />

Men hænger ambitionsniveauet sammen<br />

med virkeligheden for de danske universitetsuddannelser?<br />

Den danske befolkning hører stadig til<br />

de bedst uddannede, men indikationerne<br />

på, at det danske uddannelsessystem<br />

har tabt kvalitetsmæssigt terræn<br />

er blevet stadig flere, hvad enten de har<br />

form af danske professorers vidnesbyrd,<br />

stagnerende uddannelsesfrekvenser eller<br />

konkrete uddannelsesevalueringer.<br />

Indenfor det seneste tiår har man i mange<br />

lande foretaget betydelige satsninger<br />

i uddannelsessektoren. Ikke mindst med<br />

massive investeringer i universiteternes<br />

niveau og volumen. Samtidig har de<br />

allerede veletablerede universiteter i<br />

OECD-landene deltaget i et internationalt<br />

udskilningsløb om at blive de bedste<br />

til at tiltrække internationalt anerkendte<br />

forskere og studerende fra hele verden.<br />

Kravene fra globaliseringen nødvendiggør,<br />

at vi ser virkeligheden i øjnene.<br />

UDDANNELSERNES KVALITET<br />

De økonomiske rammer for uddannelserne<br />

har i de senere år været blandt de<br />

mest omdiskuterede aspekter i diskussionen<br />

om uddannelsernes kvalitet. De<br />

budgetmæssige frihedsgrader spiller<br />

selvsagt en meget væsentlig rolle for<br />

f.eks. omfanget af vejledning, kontakten<br />

mellem lærere og studerende og det<br />

generelle udstyrsniveau. Danske universiteters<br />

globale konkurrenceevne kan<br />

dog ikke sikres ved blot at tilføre flere<br />

ressourcer. Forbedring af uddannelsernes<br />

økonomi må gå hånd i hånd med en<br />

målrettet satsning på kvalitetsudvikling,<br />

strategiske satsninger og hårde prioriteringer.<br />

Danmark er allerede blandt de lande<br />

i verden, der anvender flest offentlige<br />

ressourcer på videregående uddannelse.<br />

Statens samlede tilskud til universitetsuddannelser<br />

er steget med ca. 15 pct. de<br />

seneste 10 år. Men det skal ses i forhold<br />

til, at uddannelsesaktiviteten på landets<br />

universiteter er steget meget kraftigt.<br />

Uddannelsesbevillingerne pr. studerende<br />

er derfor reduceret med ca. 10 pct. i<br />

samme periode.<br />

21


22<br />

Universitetsuddannelserne har på den<br />

baggrund været udsat for betydelige<br />

effektiviseringskrav. De er først og fremmest<br />

imødekommet gennem generelle<br />

forringelser af uddannelserne, afspejlet<br />

ved færre undervisningstimer, krav til<br />

mere selvstudium, større undervisningshold<br />

og relativt flere eksterne undervisere.<br />

Modsat mange andre uddannelsesinstitutioner<br />

kan universiteterne dog frit<br />

prioritere deres økonomiske ressourcer i<br />

forhold til deres opgaver. Det er universitetsledelsens<br />

opgave at forbedre ressourceudnyttelsen<br />

og mindske incitamenter<br />

til uhensigtsmæssig økonomisk adfærd.<br />

Men det sker kun i begrænset omfang.<br />

Universiteterne kanaliserer i høj grad de<br />

enkelte taxameterbevillinger direkte til<br />

de enkelte uddannelser. Det skaber risiko<br />

for kassetænkning på flere forskellige<br />

niveauer.<br />

Den nye universitetslov giver en styrket<br />

ledelse, som kan fokusere skarpere og<br />

mere langsigtet i den internationale<br />

konkurrence. Der er hårdt brug for, at<br />

universiteternes bestyrelser, ledelser og<br />

medarbejdere forestår en prioritering,<br />

der sikrer, at vi udnytter uddannelsesressourcerne<br />

så godt som overhovedet<br />

muligt. Det er en forudsætning for, at vi<br />

i Danmark kan sikre forskningsbaserede<br />

uddannelser i verdensklasse.<br />

For at fremme de danske universiteters<br />

globale konkurrenceevne gennem<br />

kvalitetsudvikling, strategiske satsninger<br />

og klare prioriteringer, er der i de<br />

kommende år behov for at øge uddannelsesbevillingerne.<br />

Det bør ske i sammenhæng<br />

med en forenkling og reform<br />

af bevillingssystemet, der indbefatter en<br />

nøje vurdering af de enkelte uddannelsestaksters<br />

størrelse i forhold til at kunne<br />

leve op til kvalitetskravene.


EN MANGFOLDIG,<br />

MEN SAMLET INDSATS<br />

En række andre forhold har også afgørende<br />

indflydelse på uddannelseskvaliteten<br />

og på Danmarks muligheder for<br />

at få højtuddannede på højt internationalt<br />

niveau. Den generelle indstilling<br />

til vigtigheden af uddannelsesopgaven<br />

er et gennemgående træk, hvad enten<br />

vi tænker på det ansvar, der påhviler<br />

universitetsledelserne, underviserne eller<br />

det politisk-administrative system. Også<br />

de studerende selv og aftagerne af de<br />

nye kandidater har et stort ansvar for at<br />

bidrage til et samlet og mærkbart kvalitetsløft<br />

i de kommende år.<br />

Uddannelsernes kvalitet har mange<br />

forskellige udtryksformer. Det er naturligvis<br />

afgørende at se på indikatorer<br />

som kandidaternes kvalifikationer og<br />

erhvervsmuligheder. Andre tegn på<br />

kvalitet og niveau er evnen til at bringe<br />

de studerende ordentligt igennem uddannelsen,<br />

fleksibiliteten på tværs af<br />

uddannelsesretninger, samspillet med<br />

forskningen og sammenligninger med<br />

tilsvarende uddannelser i udlandet. Det<br />

er et problem, at der ikke er nogen alment<br />

accepteret kvalitetsmålestok, men<br />

paradoksalt nok kan både studerende og<br />

aftagere på det uformelle plan sagtens<br />

kende og beskrive kvalitetsproblemer,<br />

når de møder dem.<br />

Manglen på operationelle kvalitetsmål<br />

er et onde, der med tiden har fået mere<br />

grundlæggende konsekvenser for universitetsuddannelsernes<br />

status, sammenlignet<br />

med universiteternes forsknings-<br />

opgave. Formelt er uddannelsesopgaven<br />

ligestillet med forskningsopgaven, men<br />

i praksis driver alle incitamenter broderparten<br />

af opmærksomheden mod<br />

forskningen. I forskningssøjlen er den<br />

internationale målestok konkret og direkte<br />

forbundet med meritering og karriereveje.<br />

For uddannelserne forholder<br />

det sig på alle felter stik modsat. Der er<br />

derfor alt for store forskelle på kvaliteten<br />

af de forskellige uddannelser.<br />

Der er behov for en meget fokuseret<br />

indsats for at bringe de danske universitetsuddannelser<br />

i en international<br />

topklasse. Rammevilkårene på universiteterne<br />

skal være i orden. Det skal kunne<br />

måles om indsatsen bærer frugt. Vi skal<br />

turde tage temperaturen på uddannelseskvaliteten<br />

og sætte tal på forholdet<br />

mellem ressourcer og resultater. Forslag<br />

til en mangfoldig indsats for at realisere<br />

visionerne i form af universitetsuddannelser<br />

i verdensklasser er uddybet og<br />

forklaret i de følgende afsnit.<br />

LØBENDE OVERVÅGNING AF<br />

UDDANNELSERNES KVALITET<br />

Universitetslovens formålsparagraf fastsætter,<br />

at universitetsuddannelserne<br />

skal være forskningsbaserede og måle<br />

sig med højeste internationale niveau.<br />

Men hvad er det internationale niveau?<br />

Og hvordan måler vi det? Et nationalt<br />

kvalitetsbarometer kan blive et nøgleinstrument<br />

i den samlede overvågning<br />

af universitetsuddannelser, for at skabe<br />

gennemsigtighed og opmærksomhed<br />

om det danske universitetsuddannelses-<br />

23


24<br />

niveau, udviklingstendens og internationale<br />

stade.<br />

Hensigten med et kvalitetsbarometer er<br />

at tilvejebringe et grundlag for en vigtig<br />

kvalitetsdiskussion på flere planer med<br />

udgangspunkt i en række indikatorer.<br />

Dels et grundlag for en vigtig intern<br />

kvalitetsdiskussion på universiteterne af<br />

uddannelsernes udvikling i forhold til<br />

andre relevante nationale og internationale<br />

uddannelser, dels bidrag til en overordnet<br />

politisk drøftelse af samfundets<br />

uddannelsesinvesteringer. Det er muligt<br />

at konstruere et kvalitetsbarometer, der<br />

over tid følger centrale nøgledata, der<br />

hver især repræsenterer en del af det<br />

samlede kvalitetsbillede.<br />

Inputdata vil bl.a. kunne indeholde oplysninger<br />

om de enkelte uddannelsers<br />

ressourceforbrug, finansiering pr. studenterenhed,<br />

holdstørrelser, vejledningsomfang<br />

m.v. På output siden vil der f.eks.<br />

være tale om kvalitetsindikatorer som<br />

beskæftigelsesgrader, frafaldsprocenter,<br />

gennemførelsestider og uddannelsernes<br />

internationaliseringsgrad.<br />

Ingen af disse tal kan stå alene, men<br />

ved at samle oplysningerne i en helhed<br />

vil man over tid, få et brugbart kvalitetsbarometer,<br />

som både gør det muligt<br />

at følge udviklingstendenser og sammenligne<br />

data fra parallelle uddannelser.<br />

Kvalitetsbarometret vil også gøre det<br />

muligt at sammenligne uddannelser på<br />

tværs af landegrænser og på den måde<br />

benchmarke de enkelte uddannelser og<br />

institutioner.<br />

Kvalitetsbarometeret for de enkelte uddannelser<br />

bør offentliggøres på universiteternes<br />

hjemmesider. Ved at offentliggøre<br />

kvalitetsbarometeret for de enkelte<br />

uddannelser på en central hjemmeside<br />

i regi af ministerierne får uddannelsessøgende<br />

og andre interessenter også<br />

mulighed for at foretage en samlet vurdering<br />

af uddannelsernes kvalitet.<br />

KVALITETSBAROMETER – UNIVERSITETSUDDANNELSERNES KVALITET<br />

KVALITETSINDIKATORER<br />

✓ Forholdet mellem<br />

studerende og undervisere<br />

✓ Forholdet mellem heltidsansatte<br />

forsker/undervisere og deltidsansatte<br />

forsker/undervisere<br />

✓ Antal undervisningstimer<br />

✓ Antal specialevejledningstimer<br />

✓ Holdstørrelse<br />

✓ Frafaldsprocenter<br />

✓ Gennemførelsestider<br />

✓ Beskæftigelsesgrad<br />

✓ Internationaliseringsgrad<br />

(studenterudveksling, lærerudveksling)<br />

Kvalitetsbarometeret er et instrument til at overvåge kvaliteten på universitetsuddannelserne<br />

i form af ressourceforbrug, holdstørrelser, undervisningstimer, frafald, beskæftigelse m.v. Ved<br />

at sammenligne tal for parallelle uddannelser kan studere, aftagere og uddannelsesintitutionerne<br />

danne sig et billede af kvaliteten på de pågældende uddannelser.


BEDRE GRUNDLAG FOR<br />

GODKENDELSE <strong>OG</strong> EVALUERING<br />

Sammen med etablering af et kvalitetsbarometer<br />

for universitetsuddannelserne<br />

er der behov for at se nærmere på uddannelsernes<br />

godkendelsesprocedurer<br />

og løbende kvalitetssikring i forhold til<br />

den internationale udvikling.<br />

Uddannelsernes internationale konkurrencevilkår<br />

er under kraftig ændring i<br />

disse år. Vigtigheden af at kunne udbyde<br />

internationale anerkendte uddannelser,<br />

afspejler sig i en stigende tendens til,<br />

at universiteterne frivilligt underkaster<br />

sig internationale akkrediteringer med<br />

henblik på at opnå en international<br />

blåstempling af uddannelsernes kvalitet.<br />

Akkreditering indgår ligeledes som<br />

et centralt element i den europæiske<br />

Bologna-proces, fordi akkreditering<br />

blandt andet ses som en mulighed for at<br />

øge meritmulighederne for studerende<br />

på tværs af institutioner og landegrænser<br />

og sikre dimittender en grad med<br />

international (europæisk) anerkendelse.<br />

Uafhængig af den internationale udvikling<br />

er universitetsuddannelserne og<br />

institutionerne i dag underkastet en national<br />

godkendelsesprocedure foretaget<br />

af Videnskabsministeriet. Ministeriets<br />

eventuelle godkendelse er enten baseret<br />

på ministeriets egen vurdering eller<br />

foretaget på baggrund af høring af relevante<br />

interessenter og aktører. Hvorvidt<br />

etablerede uddannelser fortsat lever op<br />

til kvalitetskravene vurderes ved sporadiske<br />

evalueringer foretaget af Danmarks<br />

Evalueringsinstitut (EVA).<br />

I stedet er der behov for en samlet reorganisering<br />

af den del af universitetsuddannelsernes<br />

kvalitetssikringssystem,<br />

som ligger uden for universiteternes<br />

egne interne kvalitetssikringsprocesser.<br />

Til at løfte disse opgaver bør der etableres<br />

et akkrediteringsorgan, som kunne<br />

kaldes Danmarks Akkrediteringsråd, der<br />

i et armslængdeprincip fra godkendelsesmyndigheden<br />

sikrer en uafhængig<br />

faglig bedømmelse af universitetsuddannelser<br />

og institutioner. Rådet skal<br />

indstille nye uddannelser og institutioner<br />

til ministerens godkendelse, ligesom<br />

Akkrediteringsrådet bør få til opgave løbende<br />

at følge op på etablerede uddannelsers<br />

kvalitet og niveau.<br />

Med etablering af Danmarks Akkrediteringsråd<br />

sikres en uafhængig faglig<br />

kvalitetsvurdering af nye universitetsuddannelser.<br />

Der skabes et system, der kan<br />

understøtte de studerendes internationale<br />

mobilitet. Og der etableres en systematisk<br />

tilbagevendende kvalitetssikring<br />

af etablerede uddannelser og institutioner.<br />

Det vil ligeledes være naturligt, at<br />

Danmarks Akkrediteringsråd vurderer<br />

sammenhængen på de områder, hvor<br />

MVU-uddannelser har direkte adgang<br />

til en kandidatuddannelse. Det gælder<br />

f.eks. ingeniør- og merkantile uddannelser.<br />

Danmarks Akkrediteringsråd skal også<br />

fungere som videnbank for uddannelsessøgende<br />

og aftagere af dimittender om<br />

akkreditering og evaluering af universitetsuddannelser,<br />

ligesom rådet bør få til<br />

opgave at samarbejde med europæiske<br />

25


26<br />

og andre udenlandske anerkendte akkrediteringsinstanser.<br />

For at sikre, at Akkrediteringsrådet kan<br />

varetage sin opgave på forsvarlig vis,<br />

bør rådet med 5 års mellemrum underlægges<br />

en evaluering af sin virksomhed<br />

under hensyn til den europæiske evalueringsstandard.<br />

LIGEVÆRDIGHED MELLEM<br />

UNDERVISNINGEN <strong>OG</strong><br />

FORSKNINGEN<br />

Universiteterne er unikke videninstitutioner,<br />

hvor forskning og uddannelse<br />

er samlet både institutionelt og i de<br />

videnskabelige hovedstillingers opgaveportefølje.<br />

Konstruktionen muliggør en<br />

tæt sammenhæng mellem forskningsog<br />

uddannelsesaktiviteten. Problemet<br />

er imidlertid, at hvor forskningen bliver<br />

målt og vejet løbende, er undervisningen<br />

i højere grad set som tilhørende den enkelte<br />

undervisers ”privatsfære”.<br />

Konsekvensen heraf er, at det i praksis er<br />

den videnskabelige medarbejders forskning,<br />

der er meritgivende og som har betydning<br />

for personens karriere og lønudvikling.<br />

Hermed opfattes undervisningsdelen<br />

ganske naturligt som en ekstra byrde<br />

der ”går ud over” tiden til forskning. Der<br />

er derfor behov for at udvikle metoder<br />

til at vurdere og løbende videreudvikle<br />

undervisningskvalifikationerne. Dette vil<br />

muliggøre en ligestilling af undervisningen<br />

med forskningen i såvel ansættelsessituationen<br />

som i den universitetsansattes<br />

videre karriereudvikling.<br />

Der skal både kollegialt og på alle ledelsesniveauer<br />

være større fokus på<br />

den gode underviser og udvikling af


undervisningen. Konkret skal der igangsættes<br />

forsøg med ”peer observation”,<br />

hvor kollegaer i teams overværer hinandens<br />

undervisning, videndeler og giver<br />

feedback på hinandens undervisningskvalifikationer.<br />

En sådan organisering<br />

i underviserteams, muliggør en mere<br />

fremadrettet kvalitetsudvikling af undervisningen,<br />

som fagligt supplement til de<br />

studerendes evalueringer.<br />

Sideløbende hermed skal universiteterne<br />

foretage monitorering af uddannelsesoutput<br />

med systematisk inddragelse af<br />

censorer, aftagere og alumnies samt<br />

gøre brug af undervisnings-CV til dokumentation<br />

af undervisningsaktivitet og<br />

-evalueringer.<br />

Ved ansættelse af videnskabelige medarbejdere<br />

i hovedstillingerne adjunkt,<br />

lektor og professor, bør der stilles krav<br />

til ansøgerens dokumentation af undervisningskvalifikationer<br />

på lige fod med<br />

forskningsmeritterne.<br />

FORVENTNINGERNE <strong>TIL</strong> AT<br />

VÆRE STUDERENDE<br />

De danske universitetsuddannelser slås<br />

fortsat med høje frafaldsprocenter og<br />

lange gennemførelsestider. Det er ikke<br />

kun den enkelte, der spilder kostbare år,<br />

også mange offentlige uddannelseskroner<br />

går tabt.<br />

Der er flere grunde til, at studiet kan<br />

trække ud. Mange studerende føler sig<br />

ladt alene med studierelaterede problemer<br />

og skal ofte kæmpe alene med<br />

samarbejdsproblemer med undervisere<br />

eller specialevejledere.<br />

Der er derfor et markant behov for en<br />

gensidig forventningsafstemning mellem<br />

den studerende og universitetet. Brug<br />

af alternative optagelsessystemer såsom<br />

motiverede ansøgninger kombineret<br />

med samtaler og/eller tests kan bidrage<br />

til at etablere en bedre forventningsafstemning<br />

mellem den studerende og<br />

studiet. Det er således vigtigt, at universiteterne<br />

har denne mulighed i sin screening<br />

af de uddannelsessøgende.<br />

Den gensidige forventningsafstemning<br />

bør have karakter af en egentlig uddannelseskontrakt.<br />

Tilstedeværelsen af en<br />

uddannelseskontrakt kan være et vigtigt<br />

signal til de studerende om, at uddannelse<br />

er et gratis gode, hvor den studerende<br />

for dette gode skal levere en modydelse.<br />

Modydelsen er en forpligtelse til at være<br />

studieaktiv. Det vil sige, at den studerende<br />

engagerer sig i uddannelsen og stiller<br />

krav og konstruktive forslag til forbedringer<br />

i undervisning og specialevejledning.<br />

Men kontrakten er samtidig en tydeliggørelse<br />

af universitetets forpligtelse til at<br />

levere god undervisning og vejledning<br />

overfor hver enkelt studerende.<br />

Uddannelseskontrakten skal understøttes<br />

af en styrket vejledningsfunktion på<br />

de enkelte uddannelser. Her må man<br />

følge op på studerende, der af den ene<br />

eller anden grund er kommet bagud i<br />

studieforløbet med henblik på at komme<br />

tilbage på sporet og få en genforhandling<br />

af uddannelseskontrakten.<br />

27


28<br />

Endvidere foreslås det, at der samtidig<br />

indføres en generel Tutor-ordning for bachelorstuderende,<br />

som vi kender det fra<br />

universiteterne i Oxford og Cambridge.<br />

En Tutor-ordning kan yde et synligt bidrag<br />

til en mere personlig kontakt og<br />

vejledning mellem de studerende og lærerkræfterne<br />

på de enkelte uddannelser.<br />

FORPLIGTENDE PARTNERSKABER<br />

MED ERHVERVSLIVET<br />

Op gennem firserne og halvfemserne er<br />

der sket en udvikling af det akademiske<br />

arbejdsmarked fra at være offentligt<br />

domineret til, at den private sektor nu<br />

beskæftiger næsten halvdelen af den<br />

akademiske arbejdskraft. Der har i perioden<br />

været en betydelig vækst især på<br />

det private arbejdsmarked. Alle fremskrivninger<br />

forudser, at denne udvikling<br />

fortsætter, også på uddannelsesområder,<br />

der historisk har været rettet mod den<br />

offentlige sektor.<br />

Udslusningen af kandidater til arbejdsmarkedet<br />

starter lang tid før kandidateksamenen<br />

er i hus. Muligheden for frivillige<br />

praktikophold som en del af studiet,<br />

udgør sammen med andre praksisrettede<br />

tiltag, et vigtigt instrument for en mere<br />

glidende overgang mellem uddannelse<br />

og arbejdsliv. Alligevel er det meget forskelligt,<br />

hvordan studerende har adgang<br />

til praktik i deres studie.<br />

En dynamisk udvikling af uddannelsernes<br />

relevans i forhold til arbejdsmarkedets<br />

kompetencebehov, kræver et aktivt<br />

samarbejde mellem universiteterne og<br />

KONTRAKT MED<br />

STUDERENDE<br />

I universiteternes uddannelsesbekendtgørelse<br />

er der givet mulighed<br />

for, at universitetet i sin studieordning<br />

kan fastsætte regler for,<br />

hvornår den studerende senest skal<br />

have afsluttet sin bachelor- og kandidatuddannelse<br />

efter påbegyndelse.<br />

Ligeså giver adgangsbekendtgørelsen<br />

hjemmel til, at universitetet<br />

kan bringe indskrivningen til ophør,<br />

hvis den studerende ikke har været<br />

studieaktiv i mindst 2 sammenhængende<br />

år.<br />

Men ganske få af universiteterne<br />

benytter sig af den mulighed. Som et<br />

af de få steder, bliver de studerende<br />

på IT-Universitetet i København, ved<br />

studiestart gjort bekendt med, at de<br />

2-årige kandidatuddannelser skal<br />

være afsluttet senest 5 år efter studiestart.<br />

Ligeledes følges der løbende<br />

op på de studerendes studieadfærd<br />

og manglende studieaktivitet<br />

og konsekvenserne heraf påtales<br />

skriftligt overfor den studerende.<br />

aftagerne. Derfor bør universiteterne<br />

sætte inddragelsen af aftagere i system,<br />

ved at etablere særlige kontaktfora, hvor<br />

virksomheder og offentlige institutioner<br />

kan stille sig til rådighed som blandt<br />

andet praktikvirksomheder, til projekter,<br />

som casevirksomheder, til bachelor- og<br />

kandidatspecialer og som eksterne oplægsholdere.<br />

Også brugen af aftagerpaneler skal<br />

udbredes, således at studiemiljøerne<br />

får mulighed for med eksterne interes-


senter at drøfte uddannelsernes løbende<br />

udvikling på indhold, profil, kvalitet og<br />

relevans, herunder erfaringerne med<br />

praktikforløb. Dialogen og samarbejdet<br />

med aftagere og færdige kandidater skal<br />

i øvrigt indgå i akkreditering af uddannelsen<br />

og i universiteternes udviklingskontrakter.<br />

OMLÆGNING AF<br />

BEVILLINGSSYSTEMET<br />

En række forhold taler for en omlægning<br />

af bevillingssystemet for universitetsuddannelserne.<br />

Taxametersystemet<br />

udmærker sig ved sin enkelthed, men<br />

samtidig skaber den simple sammenhæng<br />

mellem STÅ-produktion (beståede<br />

studenterårsværk) og bevillinger, overdrevne<br />

incitamenter for universiteterne<br />

til kun at producere STÅ. Det øger risikoen<br />

for kassetænkning og et uovervejet<br />

optag.<br />

I takt med, at studiegebyrer finder<br />

udbredelse i EU/EØS-landene og det<br />

forhold, at danske universiteter i internationaliseringsbestræbelserne<br />

udbyder<br />

engelsksprogede uddannelsesprogrammer,<br />

kan der forventes et øget pres fra<br />

studerende fra EU/EØS til at uddanne sig<br />

gratis i Danmark. Også statsministerens<br />

bebudede forslag om, at de studerende<br />

skal kunne tage deres uddannelsestaxameter<br />

med sig til udlandet, giver et<br />

yderligere pres på danske universiteters<br />

uddannelsesøkonomi.<br />

Skal det danske gratisprincip for videregående<br />

uddannelser forsvares, er der<br />

UNIVERSITETSLOVEN<br />

<strong>OG</strong> AFTAGERPANELER<br />

Udviklingen i det akademiske<br />

arbejdsmarked har også betydning<br />

for universitetsuddannelsernes<br />

relevans og kvalitet. Dialogen mellem<br />

universitetsuddannelserne<br />

og arbejdsmarkedet er i dag en<br />

mulighed, men ikke en forpligtelse.<br />

I bemærkningerne til den nye universitetslov<br />

fremgår, at dekanen kan<br />

etablere aftagerpaneler (Advisory<br />

Boards) på fakultetsniveau med deltagelse<br />

af aftagerrepræsentanter og<br />

færdige kandidater (alumnies).<br />

behov for at tænke i nye bevillingssystemer.<br />

Der er behov for et konkret og<br />

konstruktivt bud på, hvorledes finansieringen<br />

af det danske uddannelsessystem<br />

kan reformeres, så det i højere<br />

grad understøtter kvalitet, mobilitet og<br />

bedre ressourceudnyttelse uden, at de<br />

studerende selv skal have penge op af<br />

lommen.<br />

Som supplement til det aktivitetsdrevne<br />

taxametersystem vil det derfor<br />

være oplagt, at vi i Danmark indfører<br />

en stipendieordning i form af en uddannelseskonto<br />

til danske studerende.<br />

Uddannelseskontoen introduceres sammen<br />

med en centralt fastsat studieafgift<br />

på universiteterne, som for alle danske<br />

studerende vel at mærke betales af<br />

staten. Uddannelseskontoen følger den<br />

studerende, og synliggør den enkelte<br />

studerendes uddannelsesvalg og studieadfærd.<br />

29


30<br />

Uddannelseskontoen kan eksempelvis<br />

udgøre et beløb på 15.000 kr. pr. studerende<br />

pr. studieår. Midlerne hertil hentes<br />

inden for rammerne af de nuværende<br />

taxametre, men omlægningen vil indebære<br />

fordele både for de studerende,<br />

for uddannelsesinstitutionerne og for<br />

samfundet.<br />

Set fra uddannelsesinstitutionerne vil<br />

modellen med en individuel uddannelseskonto<br />

fungere som en synlig ”up<br />

front-dækning” af udgifterne ved at<br />

være et efterspurgt uddannelsessted.<br />

Det vil indebære en mere rimelig økonomisk<br />

balance for de enkelte uddannelser<br />

og mindske kvalitetspresset fra STÅ-systemet.<br />

Stipendiemodellen gør samtidig de studerende<br />

bevidste om, at uddannelse er<br />

en investering, hvilket kan få de studerende<br />

til at tage øget ansvar for egen<br />

uddannelse og stille krav til uddannelsen.<br />

De danske studerende vil kunne tage<br />

deres uddannelseskonto med til udlandet,<br />

mens taxameteret fortsat er<br />

knyttet til STÅ-produktionen på danske<br />

universiteter. Hermed gives de danske<br />

universiteter lige konkurrencevilkår med<br />

udenlandske universiteter, der modtager<br />

studieafgiften forud. Endelig muliggør<br />

stipendiemodellen, at EU/EØS studerende<br />

ikke har selvstændige økonomiske<br />

motiver til at søge til Danmark. Dermed<br />

fremtidssikres den danske finansieringsmodel<br />

i en stadig mere international uddannelsesverden.<br />

Også på et andet område er der en<br />

oplagt mulighed for at tilpasse bevillingssystemet<br />

til et samlet kvalitetsløft<br />

af de danske universitetsuddannelser.<br />

Den næste generation af udviklingskontrakter<br />

skal bringes til at være et reelt<br />

styringsværktøj ved, at universiteterne<br />

i udviklingskontrakterne sikres et økonomisk<br />

incitament til at sætte fokus på<br />

kvaliteten på udvalgte indsatsområder<br />

og opsætte måltal herfor.<br />

Universitetsbestyrelserne får med udviklingskontrakten<br />

mulighed for at påvirke<br />

hvilke indsatsområder de vil prioritere og<br />

blive belønnet for. Eksempler på temaer<br />

i udviklingskontrakterne er uddannelses-<br />

og undervisningsevaluering, udslusningsindsats,<br />

beskæftigelsesudvikling,<br />

gennemførelses- og frafaldsindsats, internationalisering<br />

mv. På finansloven bør<br />

en særlig del af universiteternes bevilling<br />

afsættes til realisering af udviklingskontrakternes<br />

mål på uddannelsesområdet.<br />

Med denne sammenkædning af universiteternes<br />

udviklingskontrakter med bevillingssystemet<br />

vil der således være tre<br />

selvstændige ben i den samlede finansiering<br />

af universitetsuddannelserne. For<br />

det første den hidtidige STÅ-aktivitet,<br />

for det andet indtægterne fra de studerendes<br />

uddannelseskonto og endelig de<br />

særlige midler fra indfrielsen af målsætningerne<br />

i de nye udviklingskontrakter.<br />

Samlet set vil denne omlægning af bevillingssystemet<br />

i langt højere grad sætte<br />

gennemsigtighed og uddannelseskvalitet<br />

i centrum.


INTERNATIONALE<br />

UDDANNELSESKONSORTIER<br />

PÅ ELITENIVEAU<br />

Danske universiteter har udviklet sig fra<br />

at være elitære uddannelsesinstitutioner<br />

for de få, til masseuniversiteter for de<br />

mange. Den udvikling er nødvendig i en<br />

global arbejdsdeling, hvor Danmark i stigende<br />

grad skal leve af kloge og kreative<br />

hoveder. Men det er jo ikke en strategi<br />

Danmark er ene om. EU, Indien og Kina<br />

følger samme model. Det er derfor ikke<br />

nok, at vi har mange kloge hoveder. Hvis<br />

Danmark skal have en konkurrencefordel<br />

er det nødvendigt, at vi samtidig har<br />

nogle af verdens mest kreative og kloge<br />

hoveder.<br />

Der er ikke tale om et enten eller mellem<br />

bredde eller elite. Sideløbende med, at vi<br />

hæver kvaliteten i bredden, skal vi udvikle<br />

kandidatuddannelser på niveau med<br />

de bedste internationale universiteter<br />

med henblik på at tiltrække de dygtigste<br />

forskere, undervisere og studerende.<br />

Hvis danske universiteter skal kunne<br />

måle sig med de bedste i verden, skal<br />

særligt udvalgte uddannelsesmiljøer<br />

gives mulighed for at udvikle nye internationale<br />

eliteuddannelser, der matcher<br />

de bedste udenlandske universiteter.<br />

På baggrund af ansøgninger fra universiteterne,<br />

bør der etableres særlige<br />

internationale elite kandidatuddannelser,<br />

som rettes mod det offentlige og private<br />

arbejdsmarked. Optaget bør ske på baggrund<br />

af flere mulige bachelorstudier, og<br />

høje adgangskrav skal sikre, at de dygtigste<br />

studerende udvælges. Af samme<br />

årsag vil eliteuddannelserne næppe skulle<br />

udgøre mere end 5 pct. af den samlede<br />

studenterbestand. Der vil være behov for<br />

at etablere et særligt visitationskoncept<br />

31


32<br />

for bachelorer, der ønsker optagelse på<br />

en af de nye eliteuddannelser<br />

Elitemiljøerne skal have en særlig forpligtelse<br />

til at videreformidle deres erfaringer<br />

og resultater til beslægtede uddannelser.<br />

Sammen med et øget konkurrenceelement<br />

blandt de studerende kan det<br />

bidrage synligt til et samlet kvalitetsløft<br />

for både bredde og elite.<br />

Konkret bør der afsættes midler til eliteuddannelser<br />

på finansloven, og udarbejdes<br />

et koncept for elitemiljøer med<br />

særlige privilegier i form af forhøjede<br />

taxametre og særlige forskningsbevillinger,<br />

der matcher attraktive udenlandske<br />

universiteters finansieringsvilkår. Det<br />

handler om at skabe eliteuddannelser,<br />

der ikke bare retter sig mod at skabe<br />

flere dygtige forskere, men om at udvikle<br />

kandidater på det allerhøjeste internationale<br />

niveau.<br />

For at kunne blive godkendt som en<br />

eliteuddannelse, skal der være et formelt<br />

samarbejde i form af et egentligt<br />

uddannelseskonsortium med mindst et<br />

højtestimeret udenlandsk universitet og<br />

et eller flere danske universiteter om<br />

udvikling og gennemførelse af uddannelsen.<br />

Uddannelseskonsortierne og de<br />

udbudte eliteuddannelser skal revurderes<br />

hvert femte år, og privilegierne skal fratages,<br />

hvis forudsætningerne herfor ikke<br />

længere er til stede.


Innovation og viden<br />

– hvad skal der til?<br />

Virksomhederne er udgangspunktet for<br />

den vækst og beskæftigelse, der skabes<br />

i det danske samfund. Regeringens<br />

målsætning om Danmark som førende<br />

vidensamfund skal i højere grad løftes<br />

gennem øget innovation i mindre og<br />

mellemstore virksomheder.<br />

Spredning af viden skal ske med udgangspunkt<br />

i virksomhedernes behov og<br />

struktur. Virksomhedernes (ramme)vilkår<br />

for at styrke innovationsevnen skal ske<br />

gennem bedre betingelser for at rekruttere<br />

dygtige medarbejdere, lettere adgang<br />

til den viden og de værktøjer, der<br />

skabes på offentlige videninstitutioner<br />

og øget efterspørgsels- og erhvervsorientering<br />

i de offentlige videnaktiviteter.<br />

FLERE HØJTUDDANNEDE <strong>TIL</strong> DE<br />

MINDRE VIRKSOMHEDER<br />

Højtuddannede bidrager med ny faglig<br />

viden, metoder og værktøjer samtidig<br />

med, at højtuddannede ofte har et godt<br />

netværk til videninstitutionerne. En nyere<br />

undersøgelse 3 viser, at højtuddannede<br />

har stor betydning for innovationskraften<br />

i en virksomhed og typisk bidrager<br />

synligt til øget vækst og større samlet<br />

beskæftigelse. Der ligger derfor gode<br />

udviklingsmuligheder – øget innovation,<br />

vækst og beskæftigelse – i at bringe<br />

flere højtuddannede og virksomheder<br />

sammen.<br />

Erfaringerne fra de mange nye initiativer<br />

i 2004 og 2005 har vist, at det kan<br />

lade sig gøre at bringe særligt de nyuddannede<br />

akademikere og de mindre<br />

virksomheder sammen. Ikke mindst<br />

de mange jobåbninger i kølvandet på<br />

Akademikerkampagnen har vist, at det<br />

kan lade sig gøre at nedbryde hidtidige<br />

barrierer. Mange virksomheder er nu i<br />

gang med at afprøve en bredere sammensætning<br />

af deres personale.<br />

Videnpilotordningen er et nyt instrument,<br />

der netop sigter på at løfte videnog<br />

kompetenceniveauet i mindre virksomheder.<br />

Der har været stor søgning<br />

til ordningen fra programmets start. Der<br />

er i 2005 kun afsat midler til at imødekomme<br />

80–100 mindre virksomheders<br />

behov for at få en videnpilot. Midlerne<br />

for 2005 vil slippe op allerede i løbet af<br />

sommeren på grund af en langt større<br />

3) ”Højtuddannedes værdi for små og mellemstore virksomheder” Rambøll Management og<br />

Ingeniørforeningen i Danmark i samarbejde med Dansk Metal, Dansk Industri, DJØF samt AF Viborg og<br />

Storkøbenhavn, 2004<br />

33


34<br />

interesse fra de mindre virksomheder<br />

end forventet.<br />

Meget tyder således på, at regeringen<br />

med videnpiloterne er lykkedes med at<br />

understøtte et løft i videnniveau og innovation<br />

i mindre virksomheder.<br />

Generelt må det sikres, at den gode<br />

cirkel, der er kommet i gang, kan fastholdes,<br />

når de særlige initiativer på akademikerområdet<br />

udløber med udgangen<br />

af 2005.<br />

<strong>VIDEN</strong>SPREDNING – VEJEN<br />

GENNEM INNOVATIONSJUNGLEN<br />

Adgang til ny viden er helt afgørende<br />

for en generel styrkelse af innovationen<br />

i dansk erhvervsliv. Virksomhederne skal<br />

have reel adgang til den viden, forskning<br />

og teknologi, der skabes på de faglige<br />

miljøer rundt om på de danske videninstitutioner.<br />

Videnspredning er afgørende<br />

for øget innovation i dansk erhvervsliv.<br />

Her har vi en særlig opgave at løfte i<br />

forhold til de ikke-forskningsorienterede<br />

virksomheder.<br />

Virksomheder uden selvstændige forsknings-<br />

og udviklingsafdelinger kan have<br />

svært ved at finde frem til relevante<br />

forskningsresultater. Derfor er der behov<br />

for en langt bedre udnyttelse af Danmarks<br />

Elektroniske Forskningsbibliotek.<br />

Endvidere vil der være behov for at vurdere<br />

de økonomiske barrierer for at få<br />

licenser til de internationale databaser.<br />

Der er mange gode kræfter, der gerne<br />

vil styrke en bedre videnspredning. De<br />

mange gode intentioner har gennem


tiden ført til en jungle af forskellige<br />

offentlige erhvervsfremme- og innovationsordninger.<br />

Det gælder lige fra<br />

Fødevareministeriets særlige innovationslov<br />

til innovationsmiljøerne. Der<br />

findes ikke et samlet overblik over, hvilke<br />

virksomheder og hvor bredt et udsnit af<br />

erhvervslivet, der deltager i de innovationsfremmende<br />

ordninger og aktiviteter.<br />

Spørgsmålet er derfor om ordningerne<br />

imødekommer det reelle videnbehov i<br />

virksomhederne?<br />

Det største problem er, at junglen er<br />

så bevokset med forskellige ordninger<br />

i regi af forskellige ministerier, styrelser,<br />

og råd, at de fleste farer vild. Det<br />

kræver sin virksomhed at orientere sig<br />

i innovationssystemet og finde ud af<br />

hvilke muligheder, der er relevante og<br />

hvem, der kan hjælpe med et konkret<br />

videnbehov.<br />

Der er kort sagt behov for, at innovationsordninger<br />

og -programmer gøres lettere<br />

tilgængelige og bliver målrettet virksomhedernes<br />

reelle behov. Regeringen<br />

har bebudet en gennemgang af de<br />

offentlige innovationsordninger og -programmer.<br />

Målet må være at løfte innovationen<br />

i Danmark. Det må være udgangspunktet,<br />

at en sådan gennemgang<br />

skal føre til styrkelse af området og ikke<br />

bruges i besparelsesøjemed.<br />

For at sikre, at nye ordninger anvendes i<br />

tråd med virksomhedernes efterspørgsel<br />

og behov, er der behov for en koordinerende<br />

funktion, der viser virksomhederne<br />

vej gennem junglen.<br />

INNOVATIONSJUNGLEN<br />

Der er i dag er 16 formelle ordninger<br />

og programmer på finansloven, der<br />

har et innovationsfremmende sigte.<br />

Bevillingerne hertil er i alt 710 mio.<br />

kr. i 2005.<br />

På erhvervsfremme- og iværksætterområdet<br />

er der tale om 35 ordninger<br />

og programmer. Her er bevillingerne<br />

1.498 mio. kr. i 2005. Hertil kommer<br />

de kommunale aktiviteter inden for<br />

innovation og erhvervsfremme.<br />

Der bør derfor etableres én indgang for<br />

virksomhederne til de offentlige innovations-<br />

og erhvervsfremmeprogrammer.<br />

Det bør sikre:<br />

✓ At virksomhederne kun skal henvende<br />

sig ét sted via en koordinerende funktion.<br />

✓ At virksomhederne i første omgang<br />

kun skal redegøre for deres behov, når<br />

de skal have adgang til innovationsprogrammer.<br />

✓ At det bliver muligt at få et systematisk<br />

overblik over virksomhedernes behov<br />

for og anvendelse af ordninger og<br />

programmer, hvilket også vil afdække<br />

eventuelle relevante udækkede behov.<br />

✓ At rollefordelingen mellem de offentlige<br />

aktører præciseres.<br />

En koordinerende enhed kan f.eks. etableres<br />

i regi af Danmarks Vækstråd eller<br />

Rådet for Teknologi og Innovation.<br />

35


36<br />

FOKUS PÅ DEN MARKEDSDREVNE<br />

INNOVATION, TEKNOL<strong>OG</strong>I- <strong>OG</strong><br />

PRODUKTUDVIKLING<br />

Samtidig med at produkt- og konceptudvikling<br />

bliver en mere afgørende<br />

konkurrenceparameter for danske virksomheder,<br />

bliver det også en mere kompleks<br />

proces at håndtere for den enkelte<br />

virksomhed. Når virksomheder i stigende<br />

grad skal være globalt innovative bliver<br />

kompetence- og videnbehovet mere<br />

kompliceret og omfattende. Det gælder<br />

ikke mindst viden om, hvad globale<br />

markeder efterspørger.<br />

Markedsdreven – eller brugerdreven<br />

– innovation er således baseret på ny<br />

viden om markeder og kunder i et tæt<br />

samspil mellem virksomhed og samarbejdspartnere.<br />

Værktøjer inden for design,<br />

IT eller konceptudvikling kan f.eks.<br />

understøtte den markedsdrevne innovation.<br />

Der er imidlertid en vis tradition for<br />

at håndtere innovation som en teknisk<br />

disciplin. Derfor kommer der ikke altid<br />

et optimalt samspil mellem ny teknologi,<br />

udvikling af services og bedre viden om<br />

kundernes behov.<br />

Udvikling af den markedsdrevne innovation<br />

står over for tre hovedudfordringer,<br />

hvis det skal lykkes at accelerere nye<br />

produkter og services i flere danske virksomheder:<br />

✓ Der er et markant behov for ny viden<br />

om metoder og værktøjer til at strukturere<br />

den markedsdrevne innovation<br />

som produktudviklingsproces.<br />

✓ Der er behov for kompetente medarbejdere,<br />

der kan håndtere og lede den<br />

markedsdrevne produktudviklingsproces,<br />

så kollegers kvalifikationer internt i<br />

virksomheden spiller bedre sammen.<br />

✓ Mange virksomheder har behov for<br />

finansielt understøttende værktøjer til<br />

at opdyrke samarbejde med relevante<br />

videnpartnere, så markedsdreven innovation<br />

kan realiseres på globalt plan.


CENTER FOR INNOVATION<br />

Der er et stort potentiale i at sikre virksomhederne<br />

bedre adgang til viden<br />

og metoder indenfor teknologi- og<br />

markedsdreven innovation. Det handler<br />

blandt andet om at skabe bedre sammenhæng<br />

mellem den forsknings- og<br />

markedsdrevne innovation og oparbejde<br />

mere forskningsbaseret viden<br />

om samspillet mellem produkter og<br />

services.<br />

I Danmark er der kun et lille antal forskere<br />

– hovedsageligt knyttet til de<br />

tekniske og merkantile universiteter<br />

– der beskæftiger sig med forskning<br />

i innovation og produktudvikling. Det<br />

har hidtil ikke været muligt at skabe<br />

et internationalt stærkt miljø på tværs<br />

af de traditionelle discipliner omkring<br />

produktudvikling og innovation. Og der<br />

findes i dag således kun få små miljøer,<br />

der rummer både kommerciel og teknisk<br />

faglighed, og dermed har mulighed<br />

for at se på produktudvikling i et sammenhængende<br />

perspektiv.<br />

Det betyder blandt andet, at Danmark<br />

ikke har nok miljøer med kritisk masse,<br />

der kan tjene som adgangsbillet til<br />

de internationale forskningsnetværk.<br />

Derfor har Danmark i dag vanskeligt<br />

ved at tiltrække viden på internationalt<br />

niveau – ikke mindst med henblik på<br />

uddannelse af kandidater med viden<br />

om innovationsprocesser. Da presset på<br />

danske virksomheders evne til produktog<br />

konceptinnovation og forretningsskabelse<br />

er stærkt stigende, så udgør<br />

manglen på kvalificerede udviklere en<br />

risiko for, at flere danske virksomheder<br />

tilskyndes til udflytning af produktudviklingaktiviteter.<br />

Derfor bør der etableres et Center for<br />

Innovation. Centrets hovedformål skal<br />

være at skabe et videnskabeligt miljø på<br />

internationalt højt niveau, der imødekommer<br />

behovet for bedre udbredelse<br />

af den teknologi- og markedsdrevne innovation.<br />

Finansieringen af centeret bør<br />

sammensættes af offentlig medfinansiering<br />

(som reduceres trinvis og bortfalder)<br />

privat medfinansiering via samarbejder<br />

og midler fra det universitet, hvor centret<br />

får adresse, og gennemfører sin primære<br />

kandidatundervisning.<br />

INTERNATIONALE<br />

INNOVATIONSALLIANCER<br />

Virksomhederne har behov for at opbygge<br />

ny viden om konkrete markeder og<br />

kundebehov rundt om i verdenen for at<br />

realisere den markedsdrevne innovation<br />

fuldt ud på internationalt plan. Alliancer<br />

med internationale videnressourcer – eksempelvis<br />

virksomheder eller forskere<br />

– kan således være virksomhedens adgang<br />

og vej til ny viden om teknologi,<br />

markeder, kunder og kultur.<br />

Internationale innovationsalliancer er<br />

ofte ressourcekrævende, og gevinstgarantien<br />

tidligt i udviklingsprocessen<br />

er meget usikker. Det er således ofte<br />

meget svært for virksomheder, som har<br />

et særligt globalt udviklingspotentiale at<br />

finansiere den internationale markedsbaserede<br />

innovationsproces, der sikrer, at<br />

37


38<br />

virksomhedens ide kommercialiseres til<br />

markedssituationen.<br />

Der er behov for at se på, hvordan<br />

man i langt højere grad kan understøtte<br />

mulighederne for global markedsdreven<br />

innovation. Det er i dag en stor barriere,<br />

at virksomheder ofte ikke har mulighed<br />

for en forsikringsydelse eller lånekapital<br />

til de højrisikoprojekter, hvor danske<br />

virksomheder via alliancer med internationale<br />

partnere udvikler eller opdyrker<br />

nye produkter, services, koncepter og<br />

markeder. Der bør fokuseres samlet på<br />

den del af udviklingsprocessen fra virksomheden<br />

har en markedsbaseret idé<br />

til virksomheden har afklaret potentialet<br />

for et kommercielt produkt. I denne fase<br />

er virksomheden typisk ikke i stand til<br />

at finde finansiering på det eksisterende<br />

kapitalmarked.<br />

Internationale innovationsalliancer kan<br />

etableres med både virksomheder og<br />

internationale forskere, men det er<br />

den enkelte virksomhed, der skal sikre<br />

realisering af produkter og services. De<br />

samfundsmæssige perspektiver er skabelse<br />

eller ny anvendelse af teknologi og<br />

kompetencer, samt åbning af helt nye<br />

markeder.<br />

ET STYRKET <strong>OG</strong><br />

BREDERE GTS-SYSTEM<br />

Hvis vi skal sikre de mange arbejdspladser,<br />

og styrke vores brede eksporterhverv,<br />

så skal vi også sætte tempo på<br />

fornyelsen blandt den store gruppe af<br />

eksisterende virksomheder, for hvem<br />

forskningsmiljøerne spiller en mere marginal<br />

rolle. Regeringen har peget på et<br />

innovationsprogram rettet mod mindre


og mellemstore virksomheder, der har<br />

til hensigt at undersøge, iværksætte<br />

og implementere udviklingsprojekter,<br />

der fører til øget innovation og jobskabelse.<br />

Her bør såvel private leverandører<br />

som de Godkendte Teknologiske<br />

Serviceinstitutter (GTS) spille en rolle.<br />

GTS’ernes opgave er at være en aktiv<br />

del af at vedligeholde og udvikle<br />

Danmarks teknologiske infrastruktur<br />

og understøtte teknologisk innovation i<br />

erhvervslivet. GTS’erne modtager samlet<br />

set 250 mio. kr. om året i offentlige<br />

bevillinger til forsknings- og udviklingsaktiviteter<br />

via resultatkontrakter med<br />

Videnskabsministeriet. Målet er, at<br />

den viden GTS’erne opbygger gennem<br />

forsknings- og udviklingsaktiviteter kan<br />

overføres til flere virksomheder gennem<br />

teknologiske serviceydelser.<br />

GTS’erne har gode forudsætninger for<br />

både at opsamle og videregive viden om<br />

innovation til de mindre og mellemstore<br />

virksomheder. Der er imidlertid behov for<br />

aktører til videnspredning af mere end<br />

teknologisk viden.<br />

Der bør derfor etableres en forsøgsordning,<br />

hvor virksomheder får mulighed<br />

for at hente ny viden om innovation,<br />

herunder ikke mindst fokus på markedsdreven<br />

innovation.<br />

Ordningen skal give kvalificerede virksomheder<br />

mulighed for i en tidsbegrænset<br />

periode på op til 12 måneder<br />

at trække på op til 25 timers effektiv<br />

professionel konsulentbistand, der kan<br />

hjælpe til at innovere processer, produkter<br />

og services i virksomhederne.<br />

Rådet for Teknologi og Innovation bør<br />

udbyde disse nye aktiviteter i retning<br />

af mere markedsdreven innovation i<br />

fri konkurrence, så både eksisterende<br />

GTS’ere og private rådgivere kan byde<br />

på de nye opgavetyper.<br />

SAMMENHÆNG I DEN<br />

NYE REGIONALE ERHVERVSFREMME<br />

På det regionale plan findes der i øjeblikket<br />

mere end 200 regionale og kommunale<br />

aktører på erhvervsservice- og erhvervsfremmeområdet<br />

med et samlet offentligt<br />

budget på over 700 mio. kr. De<br />

virker i samspil med en række statslige<br />

uddannelses-, forsknings- og erhvervsfremmeinstitutioner<br />

og initiativer, der<br />

også har til opgave at bidrage til videnudvikling,<br />

videnoverførsel samt udvikling<br />

og konsolidering af nye virksomheder.<br />

Den institutionelle kompleksitet på området<br />

er enorm og kommunalreformen<br />

vil ikke i første omgang løse det problem.<br />

Etableringen af regionale vækstfora og<br />

deres forankring i Danmarks Vækstråd<br />

er imidlertid et godt udgangspunkt for<br />

at skabe en mere sammenhængende og<br />

dynamisk regional erhvervsfremmeindsats.<br />

De regionale vækstfora skal blive et<br />

centralt omdrejningspunkt for en regional<br />

skabelse af vækst og beskæftigelse.<br />

I relation til Danmarks vækstråd er det<br />

vigtigt, at rådet påtager sig at bygge<br />

bro mellem de regionale ønsker og de<br />

39


40<br />

statslige initiativer. Rådet skal bidrage<br />

til en styrket koordinering mellem de<br />

initiativer, som tages inden for de forskellige<br />

ministerområder. Vi skal bort fra<br />

situationen i dag, hvor statens politik på<br />

tværs af ministerområder er usammenhængende<br />

set fra virksomheder, uddannelsesinstitutioner,<br />

kommuner og regionale<br />

parter. Det gælder især i relation til<br />

initiativer inden for innovationsfremme,<br />

kompetenceudvikling og videnoverførsel.<br />

Et element i den koordinering er, at der<br />

sker en formaliseret koordination mellem<br />

Danmarks Vækstråd og Rådet for<br />

Teknologi og Innovation.<br />

Der må sikres en hensigtsmæssig fordeling<br />

af opgaver mellem de forskellige niveauer<br />

i det nye erhvervsfremmesystem,<br />

og der må sikres kritisk masse i den<br />

kommunale erhvervsservice.<br />

Med kommunalreformen bliver erhvervsservice<br />

kommunernes ansvar. Nye og<br />

større kommuner giver sandsynligvis<br />

færre kommunale erhvervskontorer.<br />

Det giver bedre muligheder for fuldt<br />

ud at integrere aktiviteterne i erhvervsservicecentrene<br />

og erhvervskontorerne.<br />

Men mange steder vil der fortsat være<br />

behov for et tværkommunalt samarbejde<br />

om levering af erhvervsservice for at<br />

sikre den fornødne kvalitet i indsatsen.<br />

Målet skal forsat være en enstrenget<br />

struktur baseret på færre enheder med<br />

stærkere kompetencer og ensartede<br />

ydelser. Kommunerne bør således fortsat<br />

indgå samarbejder på dette område,<br />

og der bør ske en koordination af indsatsen<br />

i kommunernes erhvervsservice<br />

med de aktiviteter, som sættes i værk i<br />

de regionale vækstfora.<br />

Det er vigtigt, at indsatsen fra kommuner<br />

og vækstfora tilrettelægges uden<br />

overlappende eller konkurrerende formål<br />

til eksisterende offentlige aktiviteter,<br />

som eksempelvis innovationsmiljøer, forskerparker<br />

og de kommende regionale<br />

teknologicentre. Samtidig er det helt<br />

afgørende, at den kommunale erhvervsservice<br />

ikke er konkurrenceforvridende<br />

i forhold til private virksomheders udbud<br />

af services og konsulentydelser.<br />

Kommunerne bør derfor udarbejde en<br />

strategi for, hvordan større dele af den<br />

udbudte erhvervsservice – forstået som<br />

gratis og uvildig vejledning til iværksættere<br />

og mindre virksomheder – inden for<br />

en overskuelig årrække helt eller delvist<br />

udliciteres til professionelle private aktører.


FORSLAGSOVERSIGT<br />

✓ Fastholde fokus på højtuddannede i mindre og mellemstore virksomheder<br />

✓ Reel adgang til Danmarks Elektroniske Forskningsbibiliotek for ikke-forskningsaktive<br />

virksomheder<br />

✓ Oprydning i innovationsjunglen<br />

✓ Én indgang for virksomheder til innovations- og erhvervsfremmeordninger.<br />

Etablering af en koordinerende funktion<br />

✓ Etablering af tværfaglig forskningsindsats inden for teknologi- og markedsdreven<br />

innovation ved etablering af et nyt Center for Innovation<br />

✓ Styrkelse af finansieringsmulighederne for etablering af markedsbaserede internationale<br />

innovationsalliancer i virksomheder med særlige globale udviklingsmuligheder<br />

✓ Forsøgsordning vedrørende innovationsrådgivning til mindre og mellemstore virksomheder<br />

✓ Særligt fokus på Danmarks Vækstråd som stærk koordinator i den fremtidige<br />

erhvervsfremmeindsats med henblik på et mere enstrenget og kompetent system<br />

41


Tiltrækning af<br />

højtkvalificeret arbejdskraft<br />

– hvad skal der til?<br />

I de kommende år vil større grupper<br />

i befolkningen trække sig tilbage fra<br />

arbejdsmarkedet og gå på pension.<br />

Især faldet i antallet af højtuddannede<br />

medarbejdere kan blive et problem i en<br />

verden, hvor vi skal leve af viden. I hele<br />

Europa, USA og store dele af Fjernøsten<br />

vil der blive rift om at være de bedste til<br />

at tiltrække universitetsuddannede medarbejdere<br />

fra hele verden.<br />

Danmark har en indvandring, der målt<br />

i forhold til befolkningsstørrelse, er på<br />

niveau med de lande, som vi normalt<br />

sammenligner os med. Men Danmark<br />

tiltrækker kun få højtuddannede fra udlandet.<br />

Til gengæld er det især de højtuddannede<br />

danskere, der udvandrer. Det<br />

går den forkerte vej.<br />

IND- <strong>OG</strong> UDVANDRERES KVALIFIKATIONER<br />

En undersøgelse i forbindelse med regeringens<br />

vækstredegørelse 2004 viste,<br />

at højtuddannede udlændinge i gennemsnit<br />

skaber to nye arbejdspladser<br />

i Danmark. Forklaringen er, at højtuddannede<br />

udlændinge kommer med ny<br />

viden, ny teknologi, nye organisationsformer<br />

og internationalt netværk. På<br />

den måde supplerer de den indenlandske<br />

arbejdskraft og skaber en positiv<br />

økonomisk udvikling både i den enkelte<br />

virksomhed og i samfundet.<br />

Hvis danske virksomheder skal kunne<br />

klare sig i den internationale konkurrence<br />

og dermed skabe vækst og beskæftigelse,<br />

er der behov for at styrke<br />

mulighederne for at tiltrække højtkvalificeret<br />

arbejdskraft fra udlandet. Derfor<br />

20–59 årige Indvandrere fra Indvandrere fra<br />

i pct. år 2000 Udvandrere ikke vestlige lande vestlige lande<br />

Topleder 4 0 1<br />

Lønmodtager på højt niveau 21 7 13<br />

Lønmodtager på mellemniveau 20 2 9<br />

Lønmodtager på grundniveau 32 12 18<br />

Øvrige 23 79 59<br />

I alt 100 100 100<br />

Kilde: Arbejdsmarkedsrapport 2003 (Specialkørsel fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank)<br />

43


44<br />

bør den danske indvandringspolitik udbygges<br />

med en egentlig strategi for at<br />

øge indvandringen af højtkvalificerede<br />

medarbejdere til Danmark.<br />

Den nye strategi skal – rent administrativt<br />

– bygges op om allerede gennemprøvede<br />

procedurer, som sikrer, at der<br />

ikke sker en underminering af det danske<br />

arbejdsmarked. Det er afgørende, at<br />

gældende regler på det danske arbejdsmarked<br />

fastholdes. Den nye strategi<br />

skal også sikre systematisk branding af<br />

Danmark som et godt arbejdsland. Det<br />

vil sikre, at flere dygtige udlændinge ser<br />

Danmark som et oplagt valg på det globale<br />

jobmarked.<br />

UDVIKLING AF<br />

ET DANSK GREEN CARD<br />

Der er allerede i dag mulighed for, at<br />

højt kvalificeret arbejdskraft kan komme<br />

til Danmark. Enten via jobkortordningen,<br />

som omfatter mangelområder, eller<br />

via en almindelig arbejdstilladelse. De<br />

nuværende ordninger bygger imidlertid<br />

begge på, at virksomheder kan rekruttere<br />

udenlandsk arbejdskraft til stillinger,<br />

som ikke kan besættes med dansk arbejdskraft.<br />

Ordningerne tager dermed<br />

afsæt i at fylde enkeltstående huller på<br />

arbejdsmarkedet frem for ønsket om<br />

systematisk tiltrækning af højtkvalificeret<br />

arbejdskraft.<br />

En række andre lande har vendt logikken<br />

på hovedet og har givet generel<br />

adgang for højtkvalificeret arbejdskraft,<br />

dog under en række præcise forudsætninger,<br />

så man får størst mulig udbytte.<br />

Det canadiske green card system er et af<br />

de mest kendte eksempler. Canada har<br />

i modsætning til Danmark mange højtkvalificerede<br />

indvandrere. Således blev<br />

omkring 60 pct. af alle opholdstilladelser<br />

i 2001 givet til indvandrere med beskæftigelsesmotiv.


Det danske samfund bør – på lige fod<br />

med Canada og Storbritannien – nyde<br />

godt af den vækst og de arbejdspladser<br />

som dygtige højtuddannede indvandrere<br />

kan skabe. Derfor bør der som<br />

supplement til de gældende regler<br />

lanceres en ny procedure for tildeling<br />

af jobsøgnings- og arbejdstilladelser til<br />

personer, som virksomhederne og det<br />

danske samfund er specielt interesserede<br />

i. Udgangspunktet skal være, at højtkvalificerede<br />

mennesker – som kan og vil<br />

skabe sig en tilværelse i Danmark – forholdsvis<br />

frit skal kunne indrejse i landet<br />

for at søge og opnå arbejde.<br />

Det danske green card skal – som det<br />

canadiske – bygges op om et objektivt<br />

system, hvor arbejdstagere og selvstændige<br />

fra 3. lande, der opfylder bestemte<br />

adgangsbetingelser, automatisk får tildelt<br />

arbejdstilladelse.<br />

Det danske pointsystem bør bygge på<br />

følgende elementer:<br />

✓ uddannelse (master eller ph.d. fra<br />

et universitet giver maksimalt antal<br />

point)<br />

✓ sprogfærdigheder (maksimalt antal<br />

point gives, når man er flydende i to<br />

hovedsprog)<br />

✓ arbejdserfaring (4–5 år eller flere giver<br />

maksimalt antal point)<br />

✓ forud aftalt arbejdsaftale i Danmark<br />

(ansættelseskontrakt)<br />

✓ tilpasningsevne (f.eks. ægtefælles uddannelsesniveau)<br />

De enkelte elementer giver forskellige<br />

antal point. I Canada skal man eksempelvis<br />

have 67 point ud af 100 mulige<br />

for at bestå adgangskravet. I den danske<br />

model bør uddannelse og forud aftalt<br />

arbejdsaftale veje tungest. Og det vil<br />

– særligt i den første tid – være en god<br />

ide at sætte pointgrænsen så højt, at<br />

green card modtagere har åbenlyst høje<br />

kvalifikationer.<br />

Green card-modellen vil åbne for kvalificeret<br />

arbejdskraft og giver i princippet<br />

mulighed for indrejse, selvom der ikke<br />

– før indrejsen – er indgået en kontrakt<br />

med en danskbaseret virksomhed. For at<br />

undgå problemer med at påse løn- og<br />

arbejdsvilkår i disse situationer bør forudaftalt<br />

arbejde – indkøringsfasen – give<br />

så mange point, at det er meget vanskeligt<br />

at komme ind i Danmark uden en<br />

ansættelseskontrakt. På den måde sikres<br />

det, at personer – som får indrejsetilladelse<br />

uden at have et job på hånden<br />

– tilhører den absolutte elite. Samtidig<br />

vil det sikre åbenhed og gennemskuelighed,<br />

hvis green card-tilladelserne i<br />

anonymiseret form bliver offentligt tilgængelige.<br />

Det er afgørende, at ansøgere kun får<br />

tildelt et green card, hvis løn- og ansættelsesvilkår<br />

ikke underminerer det danske<br />

arbejdsmarked. Derfor må de danske<br />

myndigheder påse løn- og ansættelsesvilkår.<br />

Fagforeningerne vil gennem deres daglige<br />

kontakt med medlemmer og virksomheder<br />

have en fortsat vigtig opgave i at<br />

45


46<br />

være opmærksom på brugen af illegal<br />

arbejdskraft.<br />

For at undgå social turisme og imødekomme<br />

det såkaldte “universalprincip”<br />

er det derfor nødvendigt, at<br />

opholdstilladelsen som udgangspunkt<br />

er tidsbegrænset, og at ansøgeren er i<br />

stand til at forsørge sig selv og familien<br />

i mindst 6 måneder. Dette vil indebære<br />

et formuekrav på mindst 50.000 kr.<br />

Derudover skal sagsbehandlingstiden<br />

for green card – ligesom ved tildeling af<br />

jobkort – ikke overskride 30 dage.<br />

DANMARK SKAL BRANDES<br />

Et dansk green card vil i sig selv sende<br />

et markant positivt signal ude i verden<br />

om, at arbejdskraft er velkommen. Men<br />

det vil næppe i sig selv være nok til at<br />

gøre Danmark til det oplagte valg for<br />

den velkvalificerede og mobile arbejdskraft.<br />

Det er derfor vigtigt at supplere<br />

de nye indvandringsregler med en<br />

systematisk branding af Danmark som<br />

arbejdsland. Her vil det være oplagt at<br />

bruge de danske ambassader og konsulater<br />

langt mere offensivt.<br />

Det indebærer, at de danske repræsentationer<br />

fremover skal være fremskudte<br />

markedsføringskontorer, og at repræsentationerne<br />

skal sikre strategiske samarbejdsaftaler<br />

i udlandet. Det kan f.eks.<br />

være med udenlandske universiteter og<br />

andre videnmiljøer. Der bør også satses<br />

på at videreføre og udbygge hjemmesiden<br />

www.workindenmark.dk så<br />

hjemmesiden i endnu højere grad kan<br />

hjælpe til at tiltrække arbejdskraft til<br />

Danmark.<br />

Det kan også overvejes, at udpege en<br />

række ”Goodwill-ambassadører” for<br />

Danmark. Disse personer skal udvælges<br />

blandt prominente udlandsdanskere,<br />

der ønsker at markedsføre Danmark<br />

som et attraktivt arbejdsland og levested.<br />

Det vil også gavne integrationen<br />

af højtkvalificeret arbejdskraft, hvis<br />

Økonomi- og Erhvervsministeriet og<br />

Integrationsministeriet i samarbejde med<br />

universiteterne tog initiativ til at skabe<br />

netværk for de højtkvalificerede indvandrere.<br />

INTERNATIONAL<br />

MARKEDSFØRING AF DANSKE<br />

UNIVERSITETSUDDANNELSER<br />

Til understøttelse af universiteternes<br />

internationaliseringsaktiviteter er der<br />

behov for en overordnet markedsførings-<br />

og informationsindsats overfor<br />

udenlandske uddannelsessøgende. En<br />

fælles national markedsføringsindsats<br />

kan bidrage til at sætte Danmark på verdenskortet<br />

som attraktivt uddannelsesland<br />

med kvalitetsuddannelser.<br />

Universiteter og uddannelsesinstitutioner<br />

bør derfor i forlængelse af<br />

mulighederne for at opkræve betaling<br />

af udenlandske studerende gå<br />

sammen om særlige aktiviteter for<br />

profilering af danske uddannelser i udlandet.<br />

Uddannelsesprofileringen bør<br />

ske i tæt tilknytning til øvrige aktører<br />

på området i Danmark, eksempelvis


FÆLLES MARKEDSFØRING<br />

AF UNIVERSITETER<br />

IDP Education Australia kan tjene<br />

som eksempel til inspiration. IDP er<br />

et fælles markedsføringsorgan for<br />

universitetsuddannelser i Australien.<br />

Det er en non-profit-organisation,<br />

der er ejet af 38 australske universiteter<br />

og med 90 kontorer i 50<br />

lande. I Skandinavien er IDP aktiv<br />

i Stockholm. IDP har endvidere en<br />

hjemmeside på en lang række sprog<br />

(www.idp.com).<br />

IDP rådgiver udenlandske studerende,<br />

der ønsker at studere i<br />

Australien. IDP hjælper med ansøgningsprocessen,<br />

hvilket er omkostningsfrit<br />

for den enkelte. Desuden<br />

hjælper IDP med at oversætte<br />

adgangsgivende uddannelsesbevis<br />

samt praktisk information om støttemuligheder,<br />

bolig og uddannelsesvisum<br />

mv.<br />

Mobilitetscentret, WorkinDenmark.com<br />

og Udenrigstjenesten. I tilknytning hertil<br />

skal der gives kvalificeret rådgivning og<br />

bistand i forbindelse med praktiske forhold<br />

ved at studere i Danmark.<br />

UDENLANDSKE DIMITTENDER<br />

SKAL FASTHOLDES I JOB I DK<br />

Udenlandske studerende fra tredje<br />

lande, der afslutter deres uddannelse i<br />

Danmark mister i dag deres ret til at opholde<br />

sig i landet. Den utilsigtede praksis<br />

er således, at Danmark i dag finansierer<br />

uddannelse til unge studerende fra ud-<br />

landet, men beder dem rejse ud landet,<br />

når de dimitterer.<br />

I lyset af fremtidens behov og højtkvalificerede<br />

udlændinges positive jobskabelseseffekt<br />

er det naturligvis irrationelt<br />

at lade dygtige unge med indgående<br />

kendskab til Danmark rejse ud af landet<br />

og dermed ikke få gavn af den viden og<br />

de kompetencer, der er tilegnet på de<br />

danske universiteter.<br />

Der er behov for at give de unge dimittender,<br />

hvor Danmark har et kvalifikationsmæssigt<br />

behov, mulighed for at<br />

opholde sig i Danmark og søge job i en<br />

periode efter endt uddannelse. Derfor<br />

bør udlændinge som afslutter en universitetsuddannelse<br />

i Danmark kunne<br />

tildeles et særligt visum og mindst have<br />

3 måneder, hvor de lovligt kan opholde<br />

sig i Danmark og søge arbejde.<br />

47


<strong>Akademikernes</strong> Centralorganisation<br />

Nørre Voldgade 29<br />

1017 København K<br />

tlf. 3369 4040<br />

ac@ac.dk<br />

www.ac.dk<br />

CO-industri<br />

Vester Søgade 12<br />

1790 København V<br />

tlf. 3363 8000<br />

co@co-industri.dk<br />

www.co-industri.dk<br />

Dansk Industri<br />

H.C. Andersens Boulevard 18<br />

1789 København V<br />

tlf. 3377 3377<br />

di@di.dk<br />

www.di.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!