FRA VIDEN TIL VÆKST OG BESKÆFTIGELSE - Akademikernes ...
FRA VIDEN TIL VÆKST OG BESKÆFTIGELSE - Akademikernes ...
FRA VIDEN TIL VÆKST OG BESKÆFTIGELSE - Akademikernes ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>FRA</strong> <strong>VIDEN</strong> <strong>TIL</strong> <strong>VÆKST</strong><br />
<strong>OG</strong> <strong>BESKÆFTIGELSE</strong><br />
– hvad skal der til?
<strong>FRA</strong> <strong>VIDEN</strong> <strong>TIL</strong> <strong>VÆKST</strong><br />
<strong>OG</strong> <strong>BESKÆFTIGELSE</strong><br />
– hvad skal der til?<br />
Maj 2005<br />
1
2<br />
Udgivet af Central Organisationen af Industriansatte i Danmark,<br />
<strong>Akademikernes</strong> Centralorganisation og Dansk Industri<br />
Redaktion: Mikael Bay Hansen, Niels Lykke Jensen og Charlotte Rønhof<br />
Tryk: Kailow Graphic A/S<br />
ISBN: 87-7353-558-3<br />
4000.05.05
Forord<br />
Danmarks globale udfordringer er med Globaliseringsrådet for alvor blevet sat på den<br />
politiske dagsorden. DI, AC og CO-industri deler visionen om at gøre Danmark til et<br />
førende vidensamfund, og vi glæder os over, at forskning, innovation og uddannelse er<br />
topprioritet i regeringsprogrammet for de kommende år.<br />
Visionen er klar. Danmark skal være verdens førende vidensamfund. Vejen går fra viden<br />
til vækst og beskæftigelse. Men hvad kræver det? Hvad skal der til?<br />
Visionen skal følges op af konkret handling. Derfor er DI, AC og CO-industri gået i tæt<br />
samarbejde om at udvikle konkrete ideer til, hvordan vi styrker forskningen, får uddannelser<br />
i verdensklasse og skaber de bedste muligheder for innovation i virksomhederne.<br />
Ved at formulere et samlet bud på, hvad der skal til af virkemidler, tiltag og investeringer,<br />
ønsker vi at bidrage til, at der kan tages de nødvendige politiske initiativer til at<br />
skabe vækst og beskæftigelse. Vi håber derfor, at Globaliseringsrådet vil finde inspiration<br />
i oplægget.<br />
Oplægget skal også ses som starten på en dialog med uddannelses- og forskningsinstitutionerne,<br />
Folketinget og regeringen om indfrielse af visionen.<br />
God læselyst!<br />
Sine Sunesen Thorkild E. Jensen Hans Skov Christensen<br />
Formand Formand Adm. direktør<br />
<strong>Akademikernes</strong> Centralorganisation CO-Industri Dansk Industri<br />
3
Indhold<br />
Fra viden til vækst og beskæftigelse<br />
– hvad skal der til? ...................................................................................................................7<br />
Forskning for fremtiden<br />
– hvad skal der til? ...................................................................................................................9<br />
Universitetsuddannelser<br />
på højeste internationale niveau<br />
– hvad skal der til? ...............................................................................................................21<br />
Innovation og viden<br />
– hvad skal der til? ...............................................................................................................33<br />
Tiltrækning af højtkvalificeret arbejdskraft<br />
– hvad skal der til? ...............................................................................................................43<br />
5
Fra viden til vækst<br />
og beskæftigelse<br />
– hvad skal der til?<br />
I den globale arbejdsdeling kan Danmark<br />
ikke konkurrere på lave omkostninger. Vi<br />
skal konkurrere på nye produkter og services<br />
i den høje ende af prisskalaen. Det<br />
kræver, at vi bliver førende på en række<br />
områder inden for alle dele af værdikæden:<br />
Fra forskning og innovation til produktion,<br />
service og salg på det globale<br />
marked. Det lyder nemt. Men det er det<br />
ikke.<br />
Spørgsmålet er, om man politisk kan<br />
beslutte sig til at være den mest konkurrencedygtige<br />
og dynamiske videnbaserede<br />
økonomi i verden? Svaret er både<br />
ja og nej. Ingen politisk beslutning kan<br />
skabe de gode forretningsideer. Men<br />
man kan skabe det nødvendige grundlag<br />
for, at Danmark bliver verdens mest<br />
konkurrencedygtige og videnbaserede<br />
økonomi.<br />
AC, DI og CO-industri vil med dette initiativ<br />
yde et bidrag til at komme fra ord<br />
til handling. Vi ved, at viden kan blive<br />
til vækst, men vi ved også at mange<br />
elementer skal bringes i spil på én gang,<br />
hvis mulighederne skal kunne udnyttes.<br />
Kravet er, at der i Danmark er kloge og<br />
kreative hoveder til at udvikle ideerne.<br />
Det forudsætter forskning og uddannelse<br />
på højeste internationale niveau.<br />
Men kravet er også, at vi fremover sikrer<br />
et langt mere udbredt samarbejde mellem<br />
virksomheder og videninstitutioner.<br />
At der kommer mobilitet, videnspredning<br />
og netværk på alle planer – også<br />
internationalt. Det er vejen til både overskud<br />
i virksomhederne, i samfundet og<br />
til øget beskæftigelse for såvel faglærte,<br />
ufaglærte som højtuddannede.<br />
Alle er nu enige om målet: Danmark skal<br />
leve af innovation, viden og ideer. Men<br />
politisk kræver det vilje til at komme<br />
hurtigt i gang. Der er allerede i dag<br />
mange gode ting at bygge videre på.<br />
Men oveni investeringer i forskning, innovation<br />
og uddannelse kræver indsatsen<br />
også helt nye ideer.<br />
Danmark har brug for en klar strategi.<br />
AC, DI og CO-industri giver i det følgende<br />
bud på en sådan strategi. Det gælder<br />
bl.a. forslag til investeringer i forskning,<br />
styrkelse af universitetsuddannelserne,<br />
bedre adgang til viden og nye veje til at<br />
tiltrække flere dygtige højtuddannede<br />
fra hele verden.<br />
7
Forskning for fremtiden<br />
– hvad skal der til?<br />
Flere og flere lande satser massivt på<br />
investeringer i viden. Det gælder både<br />
USA og lande i Fjernøsten og EU.<br />
Danmark har også tilsluttet sig EU’s<br />
Barcelona-målsætning. Det betyder, at<br />
Danmark inden år 2010 skal investere<br />
3 pct. af BNP i forskning, heraf skal<br />
virksomheder stå for de 2 pct. og det<br />
offentlige for den ene pct. Med den<br />
danske erhvervsstruktur med mange<br />
mindre- og mellemstore virksomheder vil<br />
det dog være nødvendigt, at Danmark<br />
sigter højere end de 3 pct.<br />
Indtil videre er det mest blevet ved det<br />
med målet. Fra aftalen var underskrevet<br />
i 2002 til i dag er de offentlige forskningsinvesteringer<br />
stort set uændrede.<br />
På den måde er det svært at blive blandt<br />
de mest konkurrencedygtige økonomier.<br />
Vi glæder os over, at der nu er bred<br />
politisk enighed om, at vi skal investere<br />
markant i forskning. Investeringerne<br />
skal mindst nå op på Barcelona- målet.<br />
Det er der også god grund til. For<br />
Barcelona-målsætningen springer ikke<br />
ud af det blå. Den bygger på en ambition<br />
om at gøre EU til verdens førende<br />
videnbaserede økonomi. Der skal ikke<br />
investeres for forskningens skyld. Men<br />
for samfundets. Der er brug for en investeringsplan.<br />
BILLET <strong>TIL</strong> BARCELONA<br />
Danmarks målsætning om at løfte de<br />
samlede forskningsinvesteringer op på<br />
mindst 3 pct. af BNP kræver både større<br />
investeringer af virksomheder og af det<br />
offentlige.<br />
De private forsknings- og udviklingsinvesteringer<br />
skal løftes fra de nuværende<br />
godt 25 mia. kr./år til 32 mia. kr./år frem<br />
til 2010. Det kræver en årlig stigning i<br />
den private forskning og udvikling på<br />
3,5 pct. Det er en høj vækst. Men den<br />
er ikke urealistisk. De private virksomheder<br />
har det sidste årti forøget deres investeringer<br />
i forskning og udvikling med i<br />
gennemsnit 5–10 pct. om året.<br />
De senere år har virksomhederne imidlertid<br />
tabt pusten. I 2003 var væksten<br />
kun 4 pct. Virksomheder investerer stadig<br />
i forskning og udvikling. Men hvis<br />
vi skal nå Barcelona-målet kræver det<br />
endnu større fokus på virksomhedernes<br />
rammevilkår for forskning og udvikling.<br />
Og det kræver, at samfundet sikrer<br />
forskning og uddannelse i verdensklasse.<br />
Når det gælder de offentlige forskningsinvesteringer<br />
er Danmark langt fra<br />
målet. Barcelona-målsætningen indebærer,<br />
at de offentlige forskningsudgifter<br />
skal op på mindst 16 mia. kr. i 2010.<br />
9
10<br />
Samtidig har det også en pris at komme<br />
for sent i gang med investeringerne. Det<br />
tager tid at opbygge gode forskningsmiljøer.<br />
Derfor er det afgørende, at de<br />
offentlige investeringer i forskning øges<br />
støt og roligt, år for år. Det gælder altså<br />
om at komme i gang nu.<br />
HVORDAN NÅR VI <strong>TIL</strong> BARCELONA?<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
Mia. kr. (2005-priser)<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010<br />
Med andre ord kræver investeringsplanen,<br />
at de offentlige forskningsbudgetter<br />
hvert år vokser med 1 mia. kr frem<br />
til 2010, hvor den årlige forskningsinvestering<br />
er blevet bragt op på 16 mia. kr.<br />
Denne investering koster over de 5 år i<br />
alt 15 mia. kr.<br />
De offentlige udgifter til forskning<br />
Investeringsbehov 2006–10<br />
Barcelonamålsæt -<br />
ningen, om at de<br />
offentlige forskningsinvesteringer<br />
skal op på 1 pct. af<br />
BNP, kræver, at den<br />
offentlige forskning<br />
vokser med 1 mia. kr.<br />
om året frem mod<br />
2010.<br />
Note: Offentlige forskningsudgifter omfatter finanslovsbevillinger, midler fra amter og kommuner samt<br />
offentlige fonde. Internationale finansieringskilder er ikke medregnet.<br />
Kilde: Finansministeriet 2005, Dansk Center for Forskningsanalyse 2005 samt egne beregninger
FORSLAG <strong>TIL</strong> ANVENDELSE AF NYE FORSKNINGSMIDLER<br />
Forsker Nye forsker- Elite- Forsknings- Offentligt-privat Ikke<br />
År uddannelse årsværk forskning udstyr forskningssamspil disponeret I alt<br />
2006 300 350 100 100 150 0 1.000<br />
2007 450 850 100 100 250 250 2.000<br />
2008 600 1.600 100 50 400 250 3.000<br />
2009 750 2.200 100 50 600 300 4.000<br />
2010 900 3.000 100 50 600 350 5.000<br />
I alt 3.000 8.000 500 350 2.000 1.150 15.000<br />
Mio. kr. (2005-priser)<br />
VI HAR BRUG FOR EN KLAR<br />
INVESTERINGSSTRATEGI<br />
Vi skal investere mange flere penge i<br />
forskning. Der skal investeres i uddannelse<br />
af nye forskere, i ansættelse af flere<br />
forskere og i udstyr til forskning. Der bør<br />
derfor vedtages en plan, der omfatter<br />
investeringer i forskeruddannelse, nye<br />
forskerstillinger, infrastruktur, samspil og<br />
en særlig indsats for eliteforskningen.<br />
Vi kan ikke høste afkastet af forskningsinvesteringerne,<br />
hvis vi ikke snart kommer<br />
i gang. Investeringerne er så afgørende<br />
en betingelse for vækst i virksomhederne<br />
og skabelse af beskæftigelse,<br />
at de tre organisationer hvert år i maj<br />
vil vurdere udviklingen i investeringerne<br />
i forskning og fremsætte forslag til evt.<br />
justeringer.<br />
Tabellen ovenfor viser forslag til en<br />
dansk investeringsplan for forskningen<br />
2006–2010. Forslagene er uddybet og<br />
forklaret i de følgende afsnit.<br />
FLERE FORSKERFRØ SKAL SPIRE<br />
Det er i dag et krav, at alle nyansatte<br />
offentlige forskere skal have en ph.d.grad.<br />
Der vil også i stigende grad blive<br />
stillet krav om, at forskere og udviklere<br />
i den private sektor har en forskergrad.<br />
Danmarks Forskningsråd konkluderede<br />
på den baggrund i 2003, at det årlige<br />
optag af ph.d.-studerende skulle fordobles<br />
fra de nuværende ca. 1.100 til 2.200<br />
om året.<br />
Folketinget har i forbindelse med finansloven<br />
for 2005 besluttet at afsætte flere<br />
midler til forskeruddannelse. Målet er<br />
at øge optaget på forskeruddannelsen<br />
med ca. 300 ph.d.-studerende i 2005<br />
stigende til ca. 500 nye ph.d.- studerende<br />
i hvert af de følgende år. Det er<br />
et skridt på vejen, men som det fremgår<br />
af tabellen kræver det yderligere midler<br />
at nå frem til en fordobling af antallet<br />
af forskerstuderende. Det betyder, at vi<br />
frem til 2010 må investere i alt 3 mia. kr.<br />
i nye forskeruddannede.<br />
11
12<br />
ANTALLET AF FORSKERSTUDERENDE SKAL ØGES<br />
Nuværende Finanslovs- Yderligere Optag Investeringsoptag<br />
aftale for 2005 behov i alt plan<br />
Antal personer Antal personer Antal personer Antal personer mio. kr<br />
2006 1.100 500 200 1.800 300<br />
2007 1.100 500 300 1.900 450<br />
2008 1.100 500 400 2.000 600<br />
2009 1.100 500 500 2.100 750<br />
2010 1.100 500 600 2.200 900<br />
Et forslag kan se ud som vist i tabellen<br />
ovenfor. Her lægges op til en gradvis<br />
fordobling af optaget, så det kommer<br />
op på 2.200 ph.d.-studerende om året i<br />
2010.<br />
Med et øget optag på forskeruddannelsen<br />
er der behov for at sikre, at forskerskolerne<br />
er gearet til at modtage og uddanne<br />
de mange nye ph.d.-studerende.<br />
Derfor foreslås en gradvis indfasning<br />
startende med en forøgelse af optaget<br />
med yderligere 200 ph.d.-studerende fra<br />
2006.<br />
De nye ph.d.’ere, som er med i aftalen<br />
om FL2005, forudsætter privat medfinansiering.<br />
Da det navnlig er de offentlige<br />
bevillinger, der skal løftes foreslås<br />
det, at de nye ph.d.’ere skal være fuldt finansierede<br />
via finansloven. Målsætningen<br />
om at fordoble antallet af studerende må<br />
ikke være afhængig af, at der kan findes<br />
3.000<br />
et tilstrækkeligt antal forskningsprojekter,<br />
som erhvervslivet er parate til at medfinansiere.<br />
BEHOV FOR FLERE FORSKERE<br />
Der kan ikke forskes uden forskere.<br />
Store investeringer i den offentlige forskning<br />
kræver derfor også flere nye forskerstillinger<br />
på universiteter, hospitaler<br />
og sektorforskningsinstitutioner. Når vi<br />
ønsker at øge den offentlige forskning<br />
med 40 pct., opstår også et behov for<br />
op mod 40 pct. flere årsværk på institutionerne.<br />
Det svarer til en forøgelse<br />
af forskerårsværk (videnskabeligt og<br />
teknisk-administrativt personale) med ca.<br />
6.000 i 2010, hvis vi antager, at relationen<br />
mellem input af årsværk og output<br />
af forskning er den samme.<br />
Universiteterne står også over for et<br />
generationsskifte. På nogle fagområder
er det op til 1 /3, der står for at skulle på<br />
pension indenfor de næste 5–10 år. Det<br />
betyder dog ikke nødvendigvis, at alle<br />
stillinger skal genbesættes. Forskningen<br />
skal være i udvikling. Vi skal blive bedre<br />
til at nedlægge og oprette forskningssatsninger<br />
inden for forskellige fagområder<br />
alt efter kvalitet og relevans. Og i<br />
fremtiden skal vi også vænne os til, at<br />
en større del af forskningen sker i samspil<br />
med virksomheder.<br />
Det er afgørende for at fremme forskningens<br />
kvalitet, at man også sætter pris<br />
på indsatsen. Lige som det er afgørende<br />
for det faglige niveau, at institutionerne<br />
kan tiltrække og fastholde udenlandske<br />
forskere. Universiteter og andre forskningsinstitutioner<br />
bør arbejde systematisk<br />
med karriereudvikling af deres<br />
forskningspersonale. Universiteternes bestyrelser<br />
skal inden for egen ramme have<br />
større frihed til at oprette også stillinger i<br />
de højere lønrammer. Og institutionerne<br />
skal have størst mulige frihedsgrader til<br />
at belønne de dygtigste medarbejdere.<br />
Der er for lidt mobilitet mellem den<br />
private og offentlige forskning. Det er<br />
en gammelkendt barriere, at offentlige<br />
forskere kun meriteres for deres forskning,<br />
men ikke f.eks. relevant virksomhedserfaring.<br />
Det hæmmer incitamentet<br />
for offentlige forskere til at søge private<br />
græsgange. Omvendt har offentlige<br />
institutioner hidtil haft sværere ved at<br />
tiltrække de dygtigste forskere f.eks. fra<br />
private virksomheder, hvilket både kan<br />
skyldes økonomiske og meritmæssige<br />
barrierer.<br />
Der er behov for yderligere konkrete<br />
udviklingsprojekter, der kan give nye<br />
metoder og værktøjer til at fremme forskernes<br />
mobilitet og karrieremuligheder.<br />
Det kan f.eks. være udvekslingsaftaler<br />
mellem universiteter, sektorforskningsinstitutioner<br />
og private virksomheder.<br />
Eller forbedrede muligheder for mobilitetsfremmende<br />
orlovs/sabbat-ordninger<br />
for forskere, som planlægger at forske<br />
eller undervise på udenlandske forskningsinstitutioner<br />
eller forske i danske<br />
eller udenlandske private virksomheder.<br />
Endvidere er der grund til at sikre en<br />
langt mere systematisk inddragelse af<br />
forskernes internationale og erhvervsmæssige<br />
erfaring ved bedømmelsen af<br />
forskernes merit i ansættelsessituationer.<br />
De bedste erfaringer fra de nye udviklingsprojekter<br />
kan forhåbentlig danne<br />
inspiration, så flere tør krydse farvandet<br />
mellem privat og offentlig virksomhed.<br />
UDSTYR <strong>OG</strong> FYSISKE RAMMER<br />
Forskning kræver også udstyr og fysiske<br />
faciliteter. Hvis flere forskere skal kæmpe<br />
om det samme nedslidte apparatur, spildes<br />
tid og penge. For at få fuldt udbytte<br />
af forskningen er det nødvendigt, at<br />
forskningens infrastruktur – lokaler,<br />
laboratorier og udstyr – er top-tunet.<br />
Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd<br />
konkluderede således i 2003, at<br />
anskaffelsesbehovet kunne løbe helt<br />
op imod 800 mio. kr. alene inden for<br />
det teknisk og naturvidenskabelige område.<br />
Tilsvarende vurderede Danmarks<br />
Forskningsråd i 2003, at der var behov<br />
13
14<br />
HVORDAN SKABES EN<br />
HØJTEKNOL<strong>OG</strong>ISK INNOVATIONSDYNAMO?<br />
Det er i dag bredt anerkendt, at etableringen af Microelektronikcentret (MIC) på<br />
Danmarks Tekniske Universitet, har været en af de mest succesfulde enkeltstående<br />
danske forskningssatsninger, vurderet ud fra evnen til at fremme den højteknologiske<br />
innovation i dansk erhvervsliv.<br />
Ud over tiltrækningen og samlingen af en række særligt dygtige forskere i MIC, var<br />
centrets omdrejningspunkt etableringen af et supermoderne proceslaboratorium<br />
(Rentrum) på samlet 2.750 m 2 . Alene dette anlæg lagde beslag på ca. halvdelen af den<br />
samlede initialbevilling på godt 180 mio. kr.<br />
Siden sin etablering i 1990 har MIC frem til 2004 krævet samlede basisinvesteringer på<br />
ca. 440 mio. kr. Hertil kommer yderligere ca. 250-300 mio. kr. som MIC over årene har<br />
været i stand til at tiltrække i eksterne bevillinger fra råd, fonde og private virksomheder<br />
i kraft af enestående forskningsresultater.<br />
Der kan peges på følgende centrale succesfaktorer i MIC´s historie:<br />
✓ Fremsynet indsats fra et universitet.<br />
✓ Et politisk system med evne og vilje til at understøtte strategiske satsninger.<br />
✓ Tilstrækkelig stor initialbevilling til de nye infrastrukturelle faciliteter samt de nødvendige<br />
supplerende driftsmidler.<br />
✓ Fleksible rammer, der giver mulighed for og evne til at tiltrække det helt rigtige<br />
team af forskere.<br />
At sådanne investeringer betaler sig understreges af, at en række nyopstartede virksomheder<br />
er funderet på forskningsresultater fra MIC - eksempelvis Giga, der siden er<br />
solgt til Intel for et milliardbeløb.<br />
for at afsætte 800 mio. kr. til infrastruktur<br />
i 2004 stigende til 1.000 mio. kr.<br />
over de følgende år.<br />
Det Strategiske Forskningsråd vil i løbet<br />
af 2005 udføre en samlet analyse af,<br />
hvad der er behov for af investeringer i<br />
nye forskningsfaciliteter. Et mere præcist<br />
bud på investeringsbehovet for infrastruktur<br />
bør tage udgangspunkt i denne<br />
analyse.<br />
For at kickstarte nye investeringer bør<br />
der afsættes i størrelsesordenen 100<br />
mio. kr. i 2006 og 2007 til investering i<br />
kostbart og specialiseret udstyr. Midlerne<br />
skal anvendes til at indhente efterslæbet<br />
fra utilstrækkelige investeringer i<br />
det seneste årti. Vægten bør lægges på<br />
etablering af instrumentcentre. Det giver<br />
en optimal udnyttelse af ressourcerne<br />
og sikrer kompetente brugere adgang til<br />
frontforskningsudstyr. Det er oplagt at
lade forskningsrådene koordinere denne<br />
indsats og herved sikre, at apparaturet<br />
placeres i de stærkeste forskningsmiljøer<br />
i overensstemmelse med en langsigtet<br />
national strategi.<br />
Det foreslås endvidere, at de særlige<br />
bevillinger til videnskabeligt udstyr bliver<br />
løftet med i størrelsesordenen 50 mio.<br />
kr. årligt. Disse midler bør administreres<br />
med 25 mio. kr. til universiteterne og<br />
25 mio. kr. til forskningsrådene. Herved<br />
sikres fakulteterne mulighed for oprettelse<br />
af en funktionel infrastruktur ved<br />
investering i basisudstyr, mens det mere<br />
kostbare og specialiserede udstyr kan tildeles<br />
af forskningsrådene efter normale<br />
kvalitetskriterier.<br />
ELITE I FORSKNINGEN<br />
Videnkapløbet handler også om at tiltrække<br />
videnvirksomheder. Det gælder<br />
især videntunge arbejdspladser, som<br />
trækker andre jobs med sig. En dansk<br />
undersøgelse fra 2004 viste, at hver<br />
højtuddannet typisk trækker mere end<br />
5 andre arbejdspladser med sig. 1 Viden<br />
skaber altså beskæftigelse, også for<br />
ufaglærte og faglærte grupper.<br />
Der satses massivt fra alle lande på at<br />
vinde arbejdspladser. På det globale<br />
marked er der gode tilbud til videntunge<br />
virksomheder: Lavere – eller ingen skat,<br />
smidig sagsbehandling, særlig støtte.<br />
INTELLIGENT<br />
IN<strong>FRA</strong>STRUKTUR<br />
Forskningens infrastruktur omfatter<br />
ikke blot rent fysiske installationer<br />
men også den kompetence, som er<br />
nødvendig for at udnytte faciliteterne.<br />
Et eksempel på en sådan “intelligent<br />
infrastruktur” er Danmarks<br />
Bioteknologiske Instrumentcenter<br />
(DABIC), der blev etableret i 2000<br />
som et “center uden mure“.<br />
Med en særbevilling på 135 mio.<br />
kr. fra Forskningsstyrelsen har det<br />
været muligt at foretage en betydelig<br />
oprustning i Danmark indenfor<br />
bioteknologisk instrumentering og<br />
know how. DABIC, der inddrager 15<br />
forskningsgrupper fra 5 forskningsinstitutioner,<br />
udgør gennem fælles<br />
koordination og integration en unik<br />
platform for forskning, uddannelse<br />
og innovation.<br />
Danmark har svært ved at matche disse tilbud.<br />
Derfor er det endnu mere afgørende,<br />
at vi kan tilbyde de dygtigste medarbejdere<br />
og forskningsmiljøer af højeste kvalitet.<br />
Der er brug for flere forskningsfyrtårne,<br />
som kan ses på det globale landkort. Det<br />
er samtidig vigtigt, at kvaliteten af den<br />
brede forskning har et niveau, der systematisk<br />
kan understøtte uddannelsernes<br />
niveau og sætte dansk forskning og virksomheder<br />
i stand til at udnytte de globale<br />
videnskabelige nyvindinger også på områder,<br />
hvor vi ikke har forskningsfyrtårne.<br />
1) ”Højtuddannedes værdi for små og mellemstore virksomheder” Rambøll Management og<br />
Ingeniørforeningen i Danmark i samarbejde med Dansk Metal, Dansk Industri, DJØF samt AF Viborg og<br />
Storkøbenhavn, juni 2004.<br />
15
16<br />
I USA har man en lang tradition for eliteuniversiteter,<br />
hvor man ved at samle de<br />
bedste studerende, den nyeste teknologi<br />
samt de bedste undervisere og forskere<br />
har skabt internationale forsknings- og<br />
uddannelsesmiljøer i verdensklasse. Det<br />
har givet USA en unik placering i den<br />
globale konkurrence, hvor viden på højeste<br />
niveau er en central konkurrenceparameter.<br />
De danske forskningsmiljøer er små og<br />
spredte, set i forhold til de udenlandske<br />
forskningsmiljøer, som vi både samarbejder<br />
og konkurrerer med. Det betyder, at<br />
de danske forskningskroner bliver spredt<br />
ud over et stort forskningslandskab. På<br />
den måde er det svært at markere sig<br />
globalt. Hvis Danmark skal gøre sig håb<br />
om at fastholde og tiltrække videntunge<br />
virksomheder, så skal vi ikke bare være<br />
gode. Så skal vi på udvalgte områder<br />
være blandt de bedste. Det kræver, at vi<br />
tør prioritere og satse på udvalgte forskningsmiljøer.<br />
Danmarks størrelse taget i betragtning er<br />
ambitionen om et enkelt eliteuniversitet<br />
af international kaliber ikke realistisk, og<br />
4–5 eliteuniversiteter geografisk spredt<br />
i Danmark er helt urealistisk. Særlige<br />
elitemiljøer med et internationalt højt<br />
forsknings- og uddannelsesniveau vil<br />
det dog være realistisk at fastholde og<br />
udvikle i Danmark. Det har vi f.eks. set<br />
med Niels Bohr Instituttet. Skal det lyk-<br />
PLAN FOR SPYDSPIDSUNIVERSITETER I TYSKLAND<br />
Forbundsregeringen og delstaterne planlægger at indgå en aftale om at bruge 1,9<br />
mia. euro til et excellenceprogram for de tyske universiteter i perioden 2006–2011.<br />
Excellenceprogrammet har tre ben:<br />
✓ Etablering af yderligere 40 forskerskoler<br />
✓ Etablering af 30 excellencecentre, som er forskningssamarbejder med udgangspunkt<br />
i universiteterne mellem universiteter og ikke-universitære forskningsinstitutioner.<br />
✓ Særlig støtte til 10 universiteter, der kan fremvise et fremragende koncept for deres<br />
videre udvikling (hen imod at blive ”spydspidsuniversiteter”)<br />
Alle pengene til programmet skal fordeles efter konkurrence mellem de universiteter,<br />
der selv ønsker at byde ind. Man vil godt kunne byde ind på pengene til forskerskoler<br />
og excellencecentre uden at deltage i kapløbet om at blive blandt de 10 udvalgte universiteter.<br />
Omvendt kan man dog ikke forvente at blive blandt de 10 udvalgte særligt<br />
fremragende universiteter uden at have forskerskoler og excellencecentre.<br />
Efter 5 år gentages udbudsrunden – uden at et konkret universitet har garanti for også<br />
at få penge i 2. runde.
kes kræver det også en øget satsning på<br />
eliten. Eksempelvis ved at håndplukke<br />
de dygtigste forskere, undervisere og<br />
studerende og give dem særligt gode<br />
muligheder for at udvikle sig.<br />
Fokusering på elitemiljøer er i høj grad<br />
en opgave for bestyrelse og ledelse på<br />
universiteter og sektorforskningsinstitutioner.<br />
Men for at sikre indsatsen bør eliteforskning<br />
indgå som centralt element i<br />
investeringsplanen med mindst 100 mio.<br />
kr. om året til at understøtte et antal<br />
særligt lovende forskningsmiljøer.<br />
Der er behov for at understøtte de nye<br />
forskerfrø og de særligt talentfulde<br />
forskeres arbejde. Under elitepuljen bør<br />
universiteterne blive belønnet i forhold<br />
til deres aktiviteter. Det gælder f.eks. i<br />
forhold til at finde forskningstalenterne<br />
blandt bachelor- og kandidatstuderende<br />
og talentpleje i form af ”i praktik-somforskerordninger”.<br />
HVEM SKAL FORETAGE<br />
INVESTERINGERNE?<br />
Viden søges i stigende grad på det globale<br />
marked. Udfordringen er derfor<br />
ikke at være lagerførende i alle varer,<br />
men at have udvalgte og udsøgte videnprodukter<br />
på institutionerne. Det kalder<br />
på en langt klarere prioritering end vi<br />
har haft tradition for i Danmark.<br />
Universiteterne er de største modtagere<br />
af de offentlige forskningsbevillinger.<br />
Og de fleste af de nuværende forskningsmidler<br />
fordeles via basisbevillinger.<br />
Med den ny universitetslov er der skabt<br />
bedre rammer for, at også basismidlerne<br />
kan op- og nedprioriteres til forskellige<br />
forskningsområder. Der hviler<br />
derfor et stort ansvar på universitetsbestyrelserne<br />
i forhold til at prioritere også<br />
de penge, der populært sagt “kommer<br />
ind ad fordøren”. Sådanne mål bør<br />
fremgå tydeligt af universitetets udviklingskontrakt.<br />
17
18<br />
De midler, som uddeles i konkurrence<br />
blandt forskere og forskningsmiljøer<br />
uddeles primært af de forskellige forskningsråd,<br />
Grundforskningsfonden og nu<br />
også Højteknologifonden. Fordelingen<br />
mellem basis- og konkurrencemidler er<br />
i dag 70/30. I 1996 udgjorde basismidlerne<br />
58 pct. af de samlede forskningsmidler.<br />
I 2004 var de steget til 70 pct.<br />
Som det ses af figuren har Danmark de<br />
senere år øget basisbevillingerne på bekostning<br />
af konkurrencemidlerne.<br />
Lande som f.eks. Finland prioriterer langt<br />
flere midler via konkurrencestrengen.<br />
Danmark har også brug for at satse på<br />
de bedste. Derfor bør hovedparten af<br />
investeringsplanen udmøntes i konkurrence.<br />
Det vil bl.a. sige via forskningsrådene,<br />
Grundforskningsfonden og<br />
Højteknologifonden.<br />
DANSK BASIS- <strong>OG</strong> PR<strong>OG</strong>RAMMIDLER 1995–2005<br />
Mio. kr.<br />
12.000<br />
10.000<br />
8.000<br />
6.000<br />
4.000<br />
2.000<br />
Det er dog afgørende, at størstedelen af<br />
de nye konkurrenceudsatte midler uddeles<br />
til institutionerne i store flerårige<br />
puljer, så den enkelte forskningsinstitution<br />
får en stabil planlægningshorisont.<br />
En ændret ratio mellem basis- og konkurrencemidler<br />
bør også føre til større<br />
fleksibilitet i forhold krav om medfinansiering<br />
fra institutionerne.<br />
KONSORTIER <strong>OG</strong> BREDERE UDBUD<br />
Danmark står som andre lande over for<br />
en række strategiske udfordringer. Det<br />
gælder f.eks. fedme-, miljø- og energiproblemer<br />
og integration af indvandrere.<br />
Sådanne opgaver kan i mange tilfælde<br />
– analytisk, udrednings- og forskningsmæssigt<br />
– lige så godt – løftes af private<br />
virksomheder eller i et offentlig-privat<br />
samspil. Vi skaber ikke vindere ved va-<br />
Program Basis<br />
0<br />
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005<br />
Basismidler tildeles den enkelte forskningsinstitution, som frit kan anvende dem til de formål, de finder bedst.<br />
Programmidler tildeles konkrete forskningsprojekter i konkurrence mellem flere forskningsinstitutioner.<br />
Kilde: Finansministeriet 2005
netænkning. Der skal tænkes kreativt.<br />
Også i forhold til hvem, der laver hvad.<br />
Der er behov for et opgør med forestillingen<br />
om, at det altid er den offentlige<br />
forskning, der leverer frontforskningen<br />
og virksomhederne, der sidder på bagsmækken.<br />
Derfor bør langt flere offentlige<br />
forsknings- og udredningsopgaver<br />
sendes i udbud, som også er åbne for<br />
private virksomheder.<br />
Store dele af fremtidens frontforskning<br />
vil skulle leveres i et samspil mellem offentlig<br />
og privat forskning. Mange af de<br />
lande, som har klaret sig godt i de senere<br />
år, er kendetegnet netop ved et omfattende<br />
samspil mellem forskningen og<br />
virksomhederne. Det gælder f.eks. lande<br />
som Finland, Sverige og Canada. Men<br />
omfanget og kvaliteten af offentlig-privat<br />
forsknings- og udviklingssamarbejde<br />
er markant lavere i Danmark end i disse<br />
lande. Det hænger bl.a. sammen med,<br />
at de har langt større statslige bevillinger<br />
til forskningssamarbejde. Finland bruger<br />
f.eks. næsten 10 gange så mange statslige<br />
midler som Danmark, mens Sverige<br />
og Canada bruger 3–4 gange så mange<br />
statslige midler på samarbejdet. 2<br />
Hertil kommer, at man i disse lande opbygger<br />
mere varige relationer mellem<br />
forskning og erhvervsliv. Samarbejdet er<br />
oftere formaliseret i bestyrelser med deltagelse<br />
af topledere fra både erhvervsliv<br />
og forskningsinstitutioner. Det betyder,<br />
at forskningssamarbejdet både påvirker<br />
indholdet af den offentlige forskning og<br />
strategien i virksomhederne. Resultatet<br />
er stærkere netværk med høj mobilitet,<br />
mange fælles projekter og fælles forskningsresultater.<br />
Samspillet mellem virksomheder og forskning<br />
kan understøttes gennem konkrete<br />
forsknings- og udviklingssamarbejder.<br />
Det bør f.eks. ske ved, at der etableres<br />
en række forskningskonsortier, hvor både<br />
virksomheder og forskningsinstitutioner<br />
deltager.<br />
Forskningskonsortierne skal beskæftige<br />
sig med nogle givne temaer, og<br />
arbejdet følges i en særlig konsortiebestyrelse.<br />
Konsortierne skal have et<br />
langsigtet forskningsperspektiv – 3–5<br />
år – og resultaterne skal offentliggøres<br />
løbende. Finansieringen af de konkrete<br />
forskningskonsortier bør deles mellem<br />
staten, virksomhederne og universiteterne/sektorforskningen<br />
med 1/3 til hver.<br />
Finansieringen kan eventuelt have form<br />
af personaleressourcer, der stilles til rådighed.<br />
Samspillet mellem forskningen og virksomhederne<br />
kan også styrkes ved at<br />
etablere en ny type “forskningslån”, som<br />
kan fremme villigheden til at gå i kast<br />
med risikobetonet forskning. Vilkårene<br />
for at få bevilget et forskningslån bør<br />
dels komme an på nyhedsværdien i et<br />
forskningsprojekt og dels på den forventede<br />
afstand til markedet. Jo større risiko<br />
– jo mere favorable lånevilkår. En sådan<br />
konstruktion kunne overvejes i regi af<br />
Højteknologifonden.<br />
2) ” Et benchmark studie af Innovation og Innovationspolitik – hvad kan Danmark lære?” FORA, 2003<br />
19
Universitetsuddannelser på<br />
højeste internationale niveau<br />
– hvad skal der til?<br />
Kandidatuddannelserne er en af de<br />
væsentligste kanaler til videnoverførsel<br />
fra universiteternes forskning til virksomhederne<br />
og samfundet generelt. Derfor<br />
skal universiteterne give forskningsbaserede<br />
uddannelser, der kan matche det<br />
højeste internationale niveau. Det er<br />
nødvendigt, hvis Danmark skal konkurrere<br />
på viden.<br />
Men hænger ambitionsniveauet sammen<br />
med virkeligheden for de danske universitetsuddannelser?<br />
Den danske befolkning hører stadig til<br />
de bedst uddannede, men indikationerne<br />
på, at det danske uddannelsessystem<br />
har tabt kvalitetsmæssigt terræn<br />
er blevet stadig flere, hvad enten de har<br />
form af danske professorers vidnesbyrd,<br />
stagnerende uddannelsesfrekvenser eller<br />
konkrete uddannelsesevalueringer.<br />
Indenfor det seneste tiår har man i mange<br />
lande foretaget betydelige satsninger<br />
i uddannelsessektoren. Ikke mindst med<br />
massive investeringer i universiteternes<br />
niveau og volumen. Samtidig har de<br />
allerede veletablerede universiteter i<br />
OECD-landene deltaget i et internationalt<br />
udskilningsløb om at blive de bedste<br />
til at tiltrække internationalt anerkendte<br />
forskere og studerende fra hele verden.<br />
Kravene fra globaliseringen nødvendiggør,<br />
at vi ser virkeligheden i øjnene.<br />
UDDANNELSERNES KVALITET<br />
De økonomiske rammer for uddannelserne<br />
har i de senere år været blandt de<br />
mest omdiskuterede aspekter i diskussionen<br />
om uddannelsernes kvalitet. De<br />
budgetmæssige frihedsgrader spiller<br />
selvsagt en meget væsentlig rolle for<br />
f.eks. omfanget af vejledning, kontakten<br />
mellem lærere og studerende og det<br />
generelle udstyrsniveau. Danske universiteters<br />
globale konkurrenceevne kan<br />
dog ikke sikres ved blot at tilføre flere<br />
ressourcer. Forbedring af uddannelsernes<br />
økonomi må gå hånd i hånd med en<br />
målrettet satsning på kvalitetsudvikling,<br />
strategiske satsninger og hårde prioriteringer.<br />
Danmark er allerede blandt de lande<br />
i verden, der anvender flest offentlige<br />
ressourcer på videregående uddannelse.<br />
Statens samlede tilskud til universitetsuddannelser<br />
er steget med ca. 15 pct. de<br />
seneste 10 år. Men det skal ses i forhold<br />
til, at uddannelsesaktiviteten på landets<br />
universiteter er steget meget kraftigt.<br />
Uddannelsesbevillingerne pr. studerende<br />
er derfor reduceret med ca. 10 pct. i<br />
samme periode.<br />
21
22<br />
Universitetsuddannelserne har på den<br />
baggrund været udsat for betydelige<br />
effektiviseringskrav. De er først og fremmest<br />
imødekommet gennem generelle<br />
forringelser af uddannelserne, afspejlet<br />
ved færre undervisningstimer, krav til<br />
mere selvstudium, større undervisningshold<br />
og relativt flere eksterne undervisere.<br />
Modsat mange andre uddannelsesinstitutioner<br />
kan universiteterne dog frit<br />
prioritere deres økonomiske ressourcer i<br />
forhold til deres opgaver. Det er universitetsledelsens<br />
opgave at forbedre ressourceudnyttelsen<br />
og mindske incitamenter<br />
til uhensigtsmæssig økonomisk adfærd.<br />
Men det sker kun i begrænset omfang.<br />
Universiteterne kanaliserer i høj grad de<br />
enkelte taxameterbevillinger direkte til<br />
de enkelte uddannelser. Det skaber risiko<br />
for kassetænkning på flere forskellige<br />
niveauer.<br />
Den nye universitetslov giver en styrket<br />
ledelse, som kan fokusere skarpere og<br />
mere langsigtet i den internationale<br />
konkurrence. Der er hårdt brug for, at<br />
universiteternes bestyrelser, ledelser og<br />
medarbejdere forestår en prioritering,<br />
der sikrer, at vi udnytter uddannelsesressourcerne<br />
så godt som overhovedet<br />
muligt. Det er en forudsætning for, at vi<br />
i Danmark kan sikre forskningsbaserede<br />
uddannelser i verdensklasse.<br />
For at fremme de danske universiteters<br />
globale konkurrenceevne gennem<br />
kvalitetsudvikling, strategiske satsninger<br />
og klare prioriteringer, er der i de<br />
kommende år behov for at øge uddannelsesbevillingerne.<br />
Det bør ske i sammenhæng<br />
med en forenkling og reform<br />
af bevillingssystemet, der indbefatter en<br />
nøje vurdering af de enkelte uddannelsestaksters<br />
størrelse i forhold til at kunne<br />
leve op til kvalitetskravene.
EN MANGFOLDIG,<br />
MEN SAMLET INDSATS<br />
En række andre forhold har også afgørende<br />
indflydelse på uddannelseskvaliteten<br />
og på Danmarks muligheder for<br />
at få højtuddannede på højt internationalt<br />
niveau. Den generelle indstilling<br />
til vigtigheden af uddannelsesopgaven<br />
er et gennemgående træk, hvad enten<br />
vi tænker på det ansvar, der påhviler<br />
universitetsledelserne, underviserne eller<br />
det politisk-administrative system. Også<br />
de studerende selv og aftagerne af de<br />
nye kandidater har et stort ansvar for at<br />
bidrage til et samlet og mærkbart kvalitetsløft<br />
i de kommende år.<br />
Uddannelsernes kvalitet har mange<br />
forskellige udtryksformer. Det er naturligvis<br />
afgørende at se på indikatorer<br />
som kandidaternes kvalifikationer og<br />
erhvervsmuligheder. Andre tegn på<br />
kvalitet og niveau er evnen til at bringe<br />
de studerende ordentligt igennem uddannelsen,<br />
fleksibiliteten på tværs af<br />
uddannelsesretninger, samspillet med<br />
forskningen og sammenligninger med<br />
tilsvarende uddannelser i udlandet. Det<br />
er et problem, at der ikke er nogen alment<br />
accepteret kvalitetsmålestok, men<br />
paradoksalt nok kan både studerende og<br />
aftagere på det uformelle plan sagtens<br />
kende og beskrive kvalitetsproblemer,<br />
når de møder dem.<br />
Manglen på operationelle kvalitetsmål<br />
er et onde, der med tiden har fået mere<br />
grundlæggende konsekvenser for universitetsuddannelsernes<br />
status, sammenlignet<br />
med universiteternes forsknings-<br />
opgave. Formelt er uddannelsesopgaven<br />
ligestillet med forskningsopgaven, men<br />
i praksis driver alle incitamenter broderparten<br />
af opmærksomheden mod<br />
forskningen. I forskningssøjlen er den<br />
internationale målestok konkret og direkte<br />
forbundet med meritering og karriereveje.<br />
For uddannelserne forholder<br />
det sig på alle felter stik modsat. Der er<br />
derfor alt for store forskelle på kvaliteten<br />
af de forskellige uddannelser.<br />
Der er behov for en meget fokuseret<br />
indsats for at bringe de danske universitetsuddannelser<br />
i en international<br />
topklasse. Rammevilkårene på universiteterne<br />
skal være i orden. Det skal kunne<br />
måles om indsatsen bærer frugt. Vi skal<br />
turde tage temperaturen på uddannelseskvaliteten<br />
og sætte tal på forholdet<br />
mellem ressourcer og resultater. Forslag<br />
til en mangfoldig indsats for at realisere<br />
visionerne i form af universitetsuddannelser<br />
i verdensklasser er uddybet og<br />
forklaret i de følgende afsnit.<br />
LØBENDE OVERVÅGNING AF<br />
UDDANNELSERNES KVALITET<br />
Universitetslovens formålsparagraf fastsætter,<br />
at universitetsuddannelserne<br />
skal være forskningsbaserede og måle<br />
sig med højeste internationale niveau.<br />
Men hvad er det internationale niveau?<br />
Og hvordan måler vi det? Et nationalt<br />
kvalitetsbarometer kan blive et nøgleinstrument<br />
i den samlede overvågning<br />
af universitetsuddannelser, for at skabe<br />
gennemsigtighed og opmærksomhed<br />
om det danske universitetsuddannelses-<br />
23
24<br />
niveau, udviklingstendens og internationale<br />
stade.<br />
Hensigten med et kvalitetsbarometer er<br />
at tilvejebringe et grundlag for en vigtig<br />
kvalitetsdiskussion på flere planer med<br />
udgangspunkt i en række indikatorer.<br />
Dels et grundlag for en vigtig intern<br />
kvalitetsdiskussion på universiteterne af<br />
uddannelsernes udvikling i forhold til<br />
andre relevante nationale og internationale<br />
uddannelser, dels bidrag til en overordnet<br />
politisk drøftelse af samfundets<br />
uddannelsesinvesteringer. Det er muligt<br />
at konstruere et kvalitetsbarometer, der<br />
over tid følger centrale nøgledata, der<br />
hver især repræsenterer en del af det<br />
samlede kvalitetsbillede.<br />
Inputdata vil bl.a. kunne indeholde oplysninger<br />
om de enkelte uddannelsers<br />
ressourceforbrug, finansiering pr. studenterenhed,<br />
holdstørrelser, vejledningsomfang<br />
m.v. På output siden vil der f.eks.<br />
være tale om kvalitetsindikatorer som<br />
beskæftigelsesgrader, frafaldsprocenter,<br />
gennemførelsestider og uddannelsernes<br />
internationaliseringsgrad.<br />
Ingen af disse tal kan stå alene, men<br />
ved at samle oplysningerne i en helhed<br />
vil man over tid, få et brugbart kvalitetsbarometer,<br />
som både gør det muligt<br />
at følge udviklingstendenser og sammenligne<br />
data fra parallelle uddannelser.<br />
Kvalitetsbarometret vil også gøre det<br />
muligt at sammenligne uddannelser på<br />
tværs af landegrænser og på den måde<br />
benchmarke de enkelte uddannelser og<br />
institutioner.<br />
Kvalitetsbarometeret for de enkelte uddannelser<br />
bør offentliggøres på universiteternes<br />
hjemmesider. Ved at offentliggøre<br />
kvalitetsbarometeret for de enkelte<br />
uddannelser på en central hjemmeside<br />
i regi af ministerierne får uddannelsessøgende<br />
og andre interessenter også<br />
mulighed for at foretage en samlet vurdering<br />
af uddannelsernes kvalitet.<br />
KVALITETSBAROMETER – UNIVERSITETSUDDANNELSERNES KVALITET<br />
KVALITETSINDIKATORER<br />
✓ Forholdet mellem<br />
studerende og undervisere<br />
✓ Forholdet mellem heltidsansatte<br />
forsker/undervisere og deltidsansatte<br />
forsker/undervisere<br />
✓ Antal undervisningstimer<br />
✓ Antal specialevejledningstimer<br />
✓ Holdstørrelse<br />
✓ Frafaldsprocenter<br />
✓ Gennemførelsestider<br />
✓ Beskæftigelsesgrad<br />
✓ Internationaliseringsgrad<br />
(studenterudveksling, lærerudveksling)<br />
Kvalitetsbarometeret er et instrument til at overvåge kvaliteten på universitetsuddannelserne<br />
i form af ressourceforbrug, holdstørrelser, undervisningstimer, frafald, beskæftigelse m.v. Ved<br />
at sammenligne tal for parallelle uddannelser kan studere, aftagere og uddannelsesintitutionerne<br />
danne sig et billede af kvaliteten på de pågældende uddannelser.
BEDRE GRUNDLAG FOR<br />
GODKENDELSE <strong>OG</strong> EVALUERING<br />
Sammen med etablering af et kvalitetsbarometer<br />
for universitetsuddannelserne<br />
er der behov for at se nærmere på uddannelsernes<br />
godkendelsesprocedurer<br />
og løbende kvalitetssikring i forhold til<br />
den internationale udvikling.<br />
Uddannelsernes internationale konkurrencevilkår<br />
er under kraftig ændring i<br />
disse år. Vigtigheden af at kunne udbyde<br />
internationale anerkendte uddannelser,<br />
afspejler sig i en stigende tendens til,<br />
at universiteterne frivilligt underkaster<br />
sig internationale akkrediteringer med<br />
henblik på at opnå en international<br />
blåstempling af uddannelsernes kvalitet.<br />
Akkreditering indgår ligeledes som<br />
et centralt element i den europæiske<br />
Bologna-proces, fordi akkreditering<br />
blandt andet ses som en mulighed for at<br />
øge meritmulighederne for studerende<br />
på tværs af institutioner og landegrænser<br />
og sikre dimittender en grad med<br />
international (europæisk) anerkendelse.<br />
Uafhængig af den internationale udvikling<br />
er universitetsuddannelserne og<br />
institutionerne i dag underkastet en national<br />
godkendelsesprocedure foretaget<br />
af Videnskabsministeriet. Ministeriets<br />
eventuelle godkendelse er enten baseret<br />
på ministeriets egen vurdering eller<br />
foretaget på baggrund af høring af relevante<br />
interessenter og aktører. Hvorvidt<br />
etablerede uddannelser fortsat lever op<br />
til kvalitetskravene vurderes ved sporadiske<br />
evalueringer foretaget af Danmarks<br />
Evalueringsinstitut (EVA).<br />
I stedet er der behov for en samlet reorganisering<br />
af den del af universitetsuddannelsernes<br />
kvalitetssikringssystem,<br />
som ligger uden for universiteternes<br />
egne interne kvalitetssikringsprocesser.<br />
Til at løfte disse opgaver bør der etableres<br />
et akkrediteringsorgan, som kunne<br />
kaldes Danmarks Akkrediteringsråd, der<br />
i et armslængdeprincip fra godkendelsesmyndigheden<br />
sikrer en uafhængig<br />
faglig bedømmelse af universitetsuddannelser<br />
og institutioner. Rådet skal<br />
indstille nye uddannelser og institutioner<br />
til ministerens godkendelse, ligesom<br />
Akkrediteringsrådet bør få til opgave løbende<br />
at følge op på etablerede uddannelsers<br />
kvalitet og niveau.<br />
Med etablering af Danmarks Akkrediteringsråd<br />
sikres en uafhængig faglig<br />
kvalitetsvurdering af nye universitetsuddannelser.<br />
Der skabes et system, der kan<br />
understøtte de studerendes internationale<br />
mobilitet. Og der etableres en systematisk<br />
tilbagevendende kvalitetssikring<br />
af etablerede uddannelser og institutioner.<br />
Det vil ligeledes være naturligt, at<br />
Danmarks Akkrediteringsråd vurderer<br />
sammenhængen på de områder, hvor<br />
MVU-uddannelser har direkte adgang<br />
til en kandidatuddannelse. Det gælder<br />
f.eks. ingeniør- og merkantile uddannelser.<br />
Danmarks Akkrediteringsråd skal også<br />
fungere som videnbank for uddannelsessøgende<br />
og aftagere af dimittender om<br />
akkreditering og evaluering af universitetsuddannelser,<br />
ligesom rådet bør få til<br />
opgave at samarbejde med europæiske<br />
25
26<br />
og andre udenlandske anerkendte akkrediteringsinstanser.<br />
For at sikre, at Akkrediteringsrådet kan<br />
varetage sin opgave på forsvarlig vis,<br />
bør rådet med 5 års mellemrum underlægges<br />
en evaluering af sin virksomhed<br />
under hensyn til den europæiske evalueringsstandard.<br />
LIGEVÆRDIGHED MELLEM<br />
UNDERVISNINGEN <strong>OG</strong><br />
FORSKNINGEN<br />
Universiteterne er unikke videninstitutioner,<br />
hvor forskning og uddannelse<br />
er samlet både institutionelt og i de<br />
videnskabelige hovedstillingers opgaveportefølje.<br />
Konstruktionen muliggør en<br />
tæt sammenhæng mellem forskningsog<br />
uddannelsesaktiviteten. Problemet<br />
er imidlertid, at hvor forskningen bliver<br />
målt og vejet løbende, er undervisningen<br />
i højere grad set som tilhørende den enkelte<br />
undervisers ”privatsfære”.<br />
Konsekvensen heraf er, at det i praksis er<br />
den videnskabelige medarbejders forskning,<br />
der er meritgivende og som har betydning<br />
for personens karriere og lønudvikling.<br />
Hermed opfattes undervisningsdelen<br />
ganske naturligt som en ekstra byrde<br />
der ”går ud over” tiden til forskning. Der<br />
er derfor behov for at udvikle metoder<br />
til at vurdere og løbende videreudvikle<br />
undervisningskvalifikationerne. Dette vil<br />
muliggøre en ligestilling af undervisningen<br />
med forskningen i såvel ansættelsessituationen<br />
som i den universitetsansattes<br />
videre karriereudvikling.<br />
Der skal både kollegialt og på alle ledelsesniveauer<br />
være større fokus på<br />
den gode underviser og udvikling af
undervisningen. Konkret skal der igangsættes<br />
forsøg med ”peer observation”,<br />
hvor kollegaer i teams overværer hinandens<br />
undervisning, videndeler og giver<br />
feedback på hinandens undervisningskvalifikationer.<br />
En sådan organisering<br />
i underviserteams, muliggør en mere<br />
fremadrettet kvalitetsudvikling af undervisningen,<br />
som fagligt supplement til de<br />
studerendes evalueringer.<br />
Sideløbende hermed skal universiteterne<br />
foretage monitorering af uddannelsesoutput<br />
med systematisk inddragelse af<br />
censorer, aftagere og alumnies samt<br />
gøre brug af undervisnings-CV til dokumentation<br />
af undervisningsaktivitet og<br />
-evalueringer.<br />
Ved ansættelse af videnskabelige medarbejdere<br />
i hovedstillingerne adjunkt,<br />
lektor og professor, bør der stilles krav<br />
til ansøgerens dokumentation af undervisningskvalifikationer<br />
på lige fod med<br />
forskningsmeritterne.<br />
FORVENTNINGERNE <strong>TIL</strong> AT<br />
VÆRE STUDERENDE<br />
De danske universitetsuddannelser slås<br />
fortsat med høje frafaldsprocenter og<br />
lange gennemførelsestider. Det er ikke<br />
kun den enkelte, der spilder kostbare år,<br />
også mange offentlige uddannelseskroner<br />
går tabt.<br />
Der er flere grunde til, at studiet kan<br />
trække ud. Mange studerende føler sig<br />
ladt alene med studierelaterede problemer<br />
og skal ofte kæmpe alene med<br />
samarbejdsproblemer med undervisere<br />
eller specialevejledere.<br />
Der er derfor et markant behov for en<br />
gensidig forventningsafstemning mellem<br />
den studerende og universitetet. Brug<br />
af alternative optagelsessystemer såsom<br />
motiverede ansøgninger kombineret<br />
med samtaler og/eller tests kan bidrage<br />
til at etablere en bedre forventningsafstemning<br />
mellem den studerende og<br />
studiet. Det er således vigtigt, at universiteterne<br />
har denne mulighed i sin screening<br />
af de uddannelsessøgende.<br />
Den gensidige forventningsafstemning<br />
bør have karakter af en egentlig uddannelseskontrakt.<br />
Tilstedeværelsen af en<br />
uddannelseskontrakt kan være et vigtigt<br />
signal til de studerende om, at uddannelse<br />
er et gratis gode, hvor den studerende<br />
for dette gode skal levere en modydelse.<br />
Modydelsen er en forpligtelse til at være<br />
studieaktiv. Det vil sige, at den studerende<br />
engagerer sig i uddannelsen og stiller<br />
krav og konstruktive forslag til forbedringer<br />
i undervisning og specialevejledning.<br />
Men kontrakten er samtidig en tydeliggørelse<br />
af universitetets forpligtelse til at<br />
levere god undervisning og vejledning<br />
overfor hver enkelt studerende.<br />
Uddannelseskontrakten skal understøttes<br />
af en styrket vejledningsfunktion på<br />
de enkelte uddannelser. Her må man<br />
følge op på studerende, der af den ene<br />
eller anden grund er kommet bagud i<br />
studieforløbet med henblik på at komme<br />
tilbage på sporet og få en genforhandling<br />
af uddannelseskontrakten.<br />
27
28<br />
Endvidere foreslås det, at der samtidig<br />
indføres en generel Tutor-ordning for bachelorstuderende,<br />
som vi kender det fra<br />
universiteterne i Oxford og Cambridge.<br />
En Tutor-ordning kan yde et synligt bidrag<br />
til en mere personlig kontakt og<br />
vejledning mellem de studerende og lærerkræfterne<br />
på de enkelte uddannelser.<br />
FORPLIGTENDE PARTNERSKABER<br />
MED ERHVERVSLIVET<br />
Op gennem firserne og halvfemserne er<br />
der sket en udvikling af det akademiske<br />
arbejdsmarked fra at være offentligt<br />
domineret til, at den private sektor nu<br />
beskæftiger næsten halvdelen af den<br />
akademiske arbejdskraft. Der har i perioden<br />
været en betydelig vækst især på<br />
det private arbejdsmarked. Alle fremskrivninger<br />
forudser, at denne udvikling<br />
fortsætter, også på uddannelsesområder,<br />
der historisk har været rettet mod den<br />
offentlige sektor.<br />
Udslusningen af kandidater til arbejdsmarkedet<br />
starter lang tid før kandidateksamenen<br />
er i hus. Muligheden for frivillige<br />
praktikophold som en del af studiet,<br />
udgør sammen med andre praksisrettede<br />
tiltag, et vigtigt instrument for en mere<br />
glidende overgang mellem uddannelse<br />
og arbejdsliv. Alligevel er det meget forskelligt,<br />
hvordan studerende har adgang<br />
til praktik i deres studie.<br />
En dynamisk udvikling af uddannelsernes<br />
relevans i forhold til arbejdsmarkedets<br />
kompetencebehov, kræver et aktivt<br />
samarbejde mellem universiteterne og<br />
KONTRAKT MED<br />
STUDERENDE<br />
I universiteternes uddannelsesbekendtgørelse<br />
er der givet mulighed<br />
for, at universitetet i sin studieordning<br />
kan fastsætte regler for,<br />
hvornår den studerende senest skal<br />
have afsluttet sin bachelor- og kandidatuddannelse<br />
efter påbegyndelse.<br />
Ligeså giver adgangsbekendtgørelsen<br />
hjemmel til, at universitetet<br />
kan bringe indskrivningen til ophør,<br />
hvis den studerende ikke har været<br />
studieaktiv i mindst 2 sammenhængende<br />
år.<br />
Men ganske få af universiteterne<br />
benytter sig af den mulighed. Som et<br />
af de få steder, bliver de studerende<br />
på IT-Universitetet i København, ved<br />
studiestart gjort bekendt med, at de<br />
2-årige kandidatuddannelser skal<br />
være afsluttet senest 5 år efter studiestart.<br />
Ligeledes følges der løbende<br />
op på de studerendes studieadfærd<br />
og manglende studieaktivitet<br />
og konsekvenserne heraf påtales<br />
skriftligt overfor den studerende.<br />
aftagerne. Derfor bør universiteterne<br />
sætte inddragelsen af aftagere i system,<br />
ved at etablere særlige kontaktfora, hvor<br />
virksomheder og offentlige institutioner<br />
kan stille sig til rådighed som blandt<br />
andet praktikvirksomheder, til projekter,<br />
som casevirksomheder, til bachelor- og<br />
kandidatspecialer og som eksterne oplægsholdere.<br />
Også brugen af aftagerpaneler skal<br />
udbredes, således at studiemiljøerne<br />
får mulighed for med eksterne interes-
senter at drøfte uddannelsernes løbende<br />
udvikling på indhold, profil, kvalitet og<br />
relevans, herunder erfaringerne med<br />
praktikforløb. Dialogen og samarbejdet<br />
med aftagere og færdige kandidater skal<br />
i øvrigt indgå i akkreditering af uddannelsen<br />
og i universiteternes udviklingskontrakter.<br />
OMLÆGNING AF<br />
BEVILLINGSSYSTEMET<br />
En række forhold taler for en omlægning<br />
af bevillingssystemet for universitetsuddannelserne.<br />
Taxametersystemet<br />
udmærker sig ved sin enkelthed, men<br />
samtidig skaber den simple sammenhæng<br />
mellem STÅ-produktion (beståede<br />
studenterårsværk) og bevillinger, overdrevne<br />
incitamenter for universiteterne<br />
til kun at producere STÅ. Det øger risikoen<br />
for kassetænkning og et uovervejet<br />
optag.<br />
I takt med, at studiegebyrer finder<br />
udbredelse i EU/EØS-landene og det<br />
forhold, at danske universiteter i internationaliseringsbestræbelserne<br />
udbyder<br />
engelsksprogede uddannelsesprogrammer,<br />
kan der forventes et øget pres fra<br />
studerende fra EU/EØS til at uddanne sig<br />
gratis i Danmark. Også statsministerens<br />
bebudede forslag om, at de studerende<br />
skal kunne tage deres uddannelsestaxameter<br />
med sig til udlandet, giver et<br />
yderligere pres på danske universiteters<br />
uddannelsesøkonomi.<br />
Skal det danske gratisprincip for videregående<br />
uddannelser forsvares, er der<br />
UNIVERSITETSLOVEN<br />
<strong>OG</strong> AFTAGERPANELER<br />
Udviklingen i det akademiske<br />
arbejdsmarked har også betydning<br />
for universitetsuddannelsernes<br />
relevans og kvalitet. Dialogen mellem<br />
universitetsuddannelserne<br />
og arbejdsmarkedet er i dag en<br />
mulighed, men ikke en forpligtelse.<br />
I bemærkningerne til den nye universitetslov<br />
fremgår, at dekanen kan<br />
etablere aftagerpaneler (Advisory<br />
Boards) på fakultetsniveau med deltagelse<br />
af aftagerrepræsentanter og<br />
færdige kandidater (alumnies).<br />
behov for at tænke i nye bevillingssystemer.<br />
Der er behov for et konkret og<br />
konstruktivt bud på, hvorledes finansieringen<br />
af det danske uddannelsessystem<br />
kan reformeres, så det i højere<br />
grad understøtter kvalitet, mobilitet og<br />
bedre ressourceudnyttelse uden, at de<br />
studerende selv skal have penge op af<br />
lommen.<br />
Som supplement til det aktivitetsdrevne<br />
taxametersystem vil det derfor<br />
være oplagt, at vi i Danmark indfører<br />
en stipendieordning i form af en uddannelseskonto<br />
til danske studerende.<br />
Uddannelseskontoen introduceres sammen<br />
med en centralt fastsat studieafgift<br />
på universiteterne, som for alle danske<br />
studerende vel at mærke betales af<br />
staten. Uddannelseskontoen følger den<br />
studerende, og synliggør den enkelte<br />
studerendes uddannelsesvalg og studieadfærd.<br />
29
30<br />
Uddannelseskontoen kan eksempelvis<br />
udgøre et beløb på 15.000 kr. pr. studerende<br />
pr. studieår. Midlerne hertil hentes<br />
inden for rammerne af de nuværende<br />
taxametre, men omlægningen vil indebære<br />
fordele både for de studerende,<br />
for uddannelsesinstitutionerne og for<br />
samfundet.<br />
Set fra uddannelsesinstitutionerne vil<br />
modellen med en individuel uddannelseskonto<br />
fungere som en synlig ”up<br />
front-dækning” af udgifterne ved at<br />
være et efterspurgt uddannelsessted.<br />
Det vil indebære en mere rimelig økonomisk<br />
balance for de enkelte uddannelser<br />
og mindske kvalitetspresset fra STÅ-systemet.<br />
Stipendiemodellen gør samtidig de studerende<br />
bevidste om, at uddannelse er<br />
en investering, hvilket kan få de studerende<br />
til at tage øget ansvar for egen<br />
uddannelse og stille krav til uddannelsen.<br />
De danske studerende vil kunne tage<br />
deres uddannelseskonto med til udlandet,<br />
mens taxameteret fortsat er<br />
knyttet til STÅ-produktionen på danske<br />
universiteter. Hermed gives de danske<br />
universiteter lige konkurrencevilkår med<br />
udenlandske universiteter, der modtager<br />
studieafgiften forud. Endelig muliggør<br />
stipendiemodellen, at EU/EØS studerende<br />
ikke har selvstændige økonomiske<br />
motiver til at søge til Danmark. Dermed<br />
fremtidssikres den danske finansieringsmodel<br />
i en stadig mere international uddannelsesverden.<br />
Også på et andet område er der en<br />
oplagt mulighed for at tilpasse bevillingssystemet<br />
til et samlet kvalitetsløft<br />
af de danske universitetsuddannelser.<br />
Den næste generation af udviklingskontrakter<br />
skal bringes til at være et reelt<br />
styringsværktøj ved, at universiteterne<br />
i udviklingskontrakterne sikres et økonomisk<br />
incitament til at sætte fokus på<br />
kvaliteten på udvalgte indsatsområder<br />
og opsætte måltal herfor.<br />
Universitetsbestyrelserne får med udviklingskontrakten<br />
mulighed for at påvirke<br />
hvilke indsatsområder de vil prioritere og<br />
blive belønnet for. Eksempler på temaer<br />
i udviklingskontrakterne er uddannelses-<br />
og undervisningsevaluering, udslusningsindsats,<br />
beskæftigelsesudvikling,<br />
gennemførelses- og frafaldsindsats, internationalisering<br />
mv. På finansloven bør<br />
en særlig del af universiteternes bevilling<br />
afsættes til realisering af udviklingskontrakternes<br />
mål på uddannelsesområdet.<br />
Med denne sammenkædning af universiteternes<br />
udviklingskontrakter med bevillingssystemet<br />
vil der således være tre<br />
selvstændige ben i den samlede finansiering<br />
af universitetsuddannelserne. For<br />
det første den hidtidige STÅ-aktivitet,<br />
for det andet indtægterne fra de studerendes<br />
uddannelseskonto og endelig de<br />
særlige midler fra indfrielsen af målsætningerne<br />
i de nye udviklingskontrakter.<br />
Samlet set vil denne omlægning af bevillingssystemet<br />
i langt højere grad sætte<br />
gennemsigtighed og uddannelseskvalitet<br />
i centrum.
INTERNATIONALE<br />
UDDANNELSESKONSORTIER<br />
PÅ ELITENIVEAU<br />
Danske universiteter har udviklet sig fra<br />
at være elitære uddannelsesinstitutioner<br />
for de få, til masseuniversiteter for de<br />
mange. Den udvikling er nødvendig i en<br />
global arbejdsdeling, hvor Danmark i stigende<br />
grad skal leve af kloge og kreative<br />
hoveder. Men det er jo ikke en strategi<br />
Danmark er ene om. EU, Indien og Kina<br />
følger samme model. Det er derfor ikke<br />
nok, at vi har mange kloge hoveder. Hvis<br />
Danmark skal have en konkurrencefordel<br />
er det nødvendigt, at vi samtidig har<br />
nogle af verdens mest kreative og kloge<br />
hoveder.<br />
Der er ikke tale om et enten eller mellem<br />
bredde eller elite. Sideløbende med, at vi<br />
hæver kvaliteten i bredden, skal vi udvikle<br />
kandidatuddannelser på niveau med<br />
de bedste internationale universiteter<br />
med henblik på at tiltrække de dygtigste<br />
forskere, undervisere og studerende.<br />
Hvis danske universiteter skal kunne<br />
måle sig med de bedste i verden, skal<br />
særligt udvalgte uddannelsesmiljøer<br />
gives mulighed for at udvikle nye internationale<br />
eliteuddannelser, der matcher<br />
de bedste udenlandske universiteter.<br />
På baggrund af ansøgninger fra universiteterne,<br />
bør der etableres særlige<br />
internationale elite kandidatuddannelser,<br />
som rettes mod det offentlige og private<br />
arbejdsmarked. Optaget bør ske på baggrund<br />
af flere mulige bachelorstudier, og<br />
høje adgangskrav skal sikre, at de dygtigste<br />
studerende udvælges. Af samme<br />
årsag vil eliteuddannelserne næppe skulle<br />
udgøre mere end 5 pct. af den samlede<br />
studenterbestand. Der vil være behov for<br />
at etablere et særligt visitationskoncept<br />
31
32<br />
for bachelorer, der ønsker optagelse på<br />
en af de nye eliteuddannelser<br />
Elitemiljøerne skal have en særlig forpligtelse<br />
til at videreformidle deres erfaringer<br />
og resultater til beslægtede uddannelser.<br />
Sammen med et øget konkurrenceelement<br />
blandt de studerende kan det<br />
bidrage synligt til et samlet kvalitetsløft<br />
for både bredde og elite.<br />
Konkret bør der afsættes midler til eliteuddannelser<br />
på finansloven, og udarbejdes<br />
et koncept for elitemiljøer med<br />
særlige privilegier i form af forhøjede<br />
taxametre og særlige forskningsbevillinger,<br />
der matcher attraktive udenlandske<br />
universiteters finansieringsvilkår. Det<br />
handler om at skabe eliteuddannelser,<br />
der ikke bare retter sig mod at skabe<br />
flere dygtige forskere, men om at udvikle<br />
kandidater på det allerhøjeste internationale<br />
niveau.<br />
For at kunne blive godkendt som en<br />
eliteuddannelse, skal der være et formelt<br />
samarbejde i form af et egentligt<br />
uddannelseskonsortium med mindst et<br />
højtestimeret udenlandsk universitet og<br />
et eller flere danske universiteter om<br />
udvikling og gennemførelse af uddannelsen.<br />
Uddannelseskonsortierne og de<br />
udbudte eliteuddannelser skal revurderes<br />
hvert femte år, og privilegierne skal fratages,<br />
hvis forudsætningerne herfor ikke<br />
længere er til stede.
Innovation og viden<br />
– hvad skal der til?<br />
Virksomhederne er udgangspunktet for<br />
den vækst og beskæftigelse, der skabes<br />
i det danske samfund. Regeringens<br />
målsætning om Danmark som førende<br />
vidensamfund skal i højere grad løftes<br />
gennem øget innovation i mindre og<br />
mellemstore virksomheder.<br />
Spredning af viden skal ske med udgangspunkt<br />
i virksomhedernes behov og<br />
struktur. Virksomhedernes (ramme)vilkår<br />
for at styrke innovationsevnen skal ske<br />
gennem bedre betingelser for at rekruttere<br />
dygtige medarbejdere, lettere adgang<br />
til den viden og de værktøjer, der<br />
skabes på offentlige videninstitutioner<br />
og øget efterspørgsels- og erhvervsorientering<br />
i de offentlige videnaktiviteter.<br />
FLERE HØJTUDDANNEDE <strong>TIL</strong> DE<br />
MINDRE VIRKSOMHEDER<br />
Højtuddannede bidrager med ny faglig<br />
viden, metoder og værktøjer samtidig<br />
med, at højtuddannede ofte har et godt<br />
netværk til videninstitutionerne. En nyere<br />
undersøgelse 3 viser, at højtuddannede<br />
har stor betydning for innovationskraften<br />
i en virksomhed og typisk bidrager<br />
synligt til øget vækst og større samlet<br />
beskæftigelse. Der ligger derfor gode<br />
udviklingsmuligheder – øget innovation,<br />
vækst og beskæftigelse – i at bringe<br />
flere højtuddannede og virksomheder<br />
sammen.<br />
Erfaringerne fra de mange nye initiativer<br />
i 2004 og 2005 har vist, at det kan<br />
lade sig gøre at bringe særligt de nyuddannede<br />
akademikere og de mindre<br />
virksomheder sammen. Ikke mindst<br />
de mange jobåbninger i kølvandet på<br />
Akademikerkampagnen har vist, at det<br />
kan lade sig gøre at nedbryde hidtidige<br />
barrierer. Mange virksomheder er nu i<br />
gang med at afprøve en bredere sammensætning<br />
af deres personale.<br />
Videnpilotordningen er et nyt instrument,<br />
der netop sigter på at løfte videnog<br />
kompetenceniveauet i mindre virksomheder.<br />
Der har været stor søgning<br />
til ordningen fra programmets start. Der<br />
er i 2005 kun afsat midler til at imødekomme<br />
80–100 mindre virksomheders<br />
behov for at få en videnpilot. Midlerne<br />
for 2005 vil slippe op allerede i løbet af<br />
sommeren på grund af en langt større<br />
3) ”Højtuddannedes værdi for små og mellemstore virksomheder” Rambøll Management og<br />
Ingeniørforeningen i Danmark i samarbejde med Dansk Metal, Dansk Industri, DJØF samt AF Viborg og<br />
Storkøbenhavn, 2004<br />
33
34<br />
interesse fra de mindre virksomheder<br />
end forventet.<br />
Meget tyder således på, at regeringen<br />
med videnpiloterne er lykkedes med at<br />
understøtte et løft i videnniveau og innovation<br />
i mindre virksomheder.<br />
Generelt må det sikres, at den gode<br />
cirkel, der er kommet i gang, kan fastholdes,<br />
når de særlige initiativer på akademikerområdet<br />
udløber med udgangen<br />
af 2005.<br />
<strong>VIDEN</strong>SPREDNING – VEJEN<br />
GENNEM INNOVATIONSJUNGLEN<br />
Adgang til ny viden er helt afgørende<br />
for en generel styrkelse af innovationen<br />
i dansk erhvervsliv. Virksomhederne skal<br />
have reel adgang til den viden, forskning<br />
og teknologi, der skabes på de faglige<br />
miljøer rundt om på de danske videninstitutioner.<br />
Videnspredning er afgørende<br />
for øget innovation i dansk erhvervsliv.<br />
Her har vi en særlig opgave at løfte i<br />
forhold til de ikke-forskningsorienterede<br />
virksomheder.<br />
Virksomheder uden selvstændige forsknings-<br />
og udviklingsafdelinger kan have<br />
svært ved at finde frem til relevante<br />
forskningsresultater. Derfor er der behov<br />
for en langt bedre udnyttelse af Danmarks<br />
Elektroniske Forskningsbibliotek.<br />
Endvidere vil der være behov for at vurdere<br />
de økonomiske barrierer for at få<br />
licenser til de internationale databaser.<br />
Der er mange gode kræfter, der gerne<br />
vil styrke en bedre videnspredning. De<br />
mange gode intentioner har gennem
tiden ført til en jungle af forskellige<br />
offentlige erhvervsfremme- og innovationsordninger.<br />
Det gælder lige fra<br />
Fødevareministeriets særlige innovationslov<br />
til innovationsmiljøerne. Der<br />
findes ikke et samlet overblik over, hvilke<br />
virksomheder og hvor bredt et udsnit af<br />
erhvervslivet, der deltager i de innovationsfremmende<br />
ordninger og aktiviteter.<br />
Spørgsmålet er derfor om ordningerne<br />
imødekommer det reelle videnbehov i<br />
virksomhederne?<br />
Det største problem er, at junglen er<br />
så bevokset med forskellige ordninger<br />
i regi af forskellige ministerier, styrelser,<br />
og råd, at de fleste farer vild. Det<br />
kræver sin virksomhed at orientere sig<br />
i innovationssystemet og finde ud af<br />
hvilke muligheder, der er relevante og<br />
hvem, der kan hjælpe med et konkret<br />
videnbehov.<br />
Der er kort sagt behov for, at innovationsordninger<br />
og -programmer gøres lettere<br />
tilgængelige og bliver målrettet virksomhedernes<br />
reelle behov. Regeringen<br />
har bebudet en gennemgang af de<br />
offentlige innovationsordninger og -programmer.<br />
Målet må være at løfte innovationen<br />
i Danmark. Det må være udgangspunktet,<br />
at en sådan gennemgang<br />
skal føre til styrkelse af området og ikke<br />
bruges i besparelsesøjemed.<br />
For at sikre, at nye ordninger anvendes i<br />
tråd med virksomhedernes efterspørgsel<br />
og behov, er der behov for en koordinerende<br />
funktion, der viser virksomhederne<br />
vej gennem junglen.<br />
INNOVATIONSJUNGLEN<br />
Der er i dag er 16 formelle ordninger<br />
og programmer på finansloven, der<br />
har et innovationsfremmende sigte.<br />
Bevillingerne hertil er i alt 710 mio.<br />
kr. i 2005.<br />
På erhvervsfremme- og iværksætterområdet<br />
er der tale om 35 ordninger<br />
og programmer. Her er bevillingerne<br />
1.498 mio. kr. i 2005. Hertil kommer<br />
de kommunale aktiviteter inden for<br />
innovation og erhvervsfremme.<br />
Der bør derfor etableres én indgang for<br />
virksomhederne til de offentlige innovations-<br />
og erhvervsfremmeprogrammer.<br />
Det bør sikre:<br />
✓ At virksomhederne kun skal henvende<br />
sig ét sted via en koordinerende funktion.<br />
✓ At virksomhederne i første omgang<br />
kun skal redegøre for deres behov, når<br />
de skal have adgang til innovationsprogrammer.<br />
✓ At det bliver muligt at få et systematisk<br />
overblik over virksomhedernes behov<br />
for og anvendelse af ordninger og<br />
programmer, hvilket også vil afdække<br />
eventuelle relevante udækkede behov.<br />
✓ At rollefordelingen mellem de offentlige<br />
aktører præciseres.<br />
En koordinerende enhed kan f.eks. etableres<br />
i regi af Danmarks Vækstråd eller<br />
Rådet for Teknologi og Innovation.<br />
35
36<br />
FOKUS PÅ DEN MARKEDSDREVNE<br />
INNOVATION, TEKNOL<strong>OG</strong>I- <strong>OG</strong><br />
PRODUKTUDVIKLING<br />
Samtidig med at produkt- og konceptudvikling<br />
bliver en mere afgørende<br />
konkurrenceparameter for danske virksomheder,<br />
bliver det også en mere kompleks<br />
proces at håndtere for den enkelte<br />
virksomhed. Når virksomheder i stigende<br />
grad skal være globalt innovative bliver<br />
kompetence- og videnbehovet mere<br />
kompliceret og omfattende. Det gælder<br />
ikke mindst viden om, hvad globale<br />
markeder efterspørger.<br />
Markedsdreven – eller brugerdreven<br />
– innovation er således baseret på ny<br />
viden om markeder og kunder i et tæt<br />
samspil mellem virksomhed og samarbejdspartnere.<br />
Værktøjer inden for design,<br />
IT eller konceptudvikling kan f.eks.<br />
understøtte den markedsdrevne innovation.<br />
Der er imidlertid en vis tradition for<br />
at håndtere innovation som en teknisk<br />
disciplin. Derfor kommer der ikke altid<br />
et optimalt samspil mellem ny teknologi,<br />
udvikling af services og bedre viden om<br />
kundernes behov.<br />
Udvikling af den markedsdrevne innovation<br />
står over for tre hovedudfordringer,<br />
hvis det skal lykkes at accelerere nye<br />
produkter og services i flere danske virksomheder:<br />
✓ Der er et markant behov for ny viden<br />
om metoder og værktøjer til at strukturere<br />
den markedsdrevne innovation<br />
som produktudviklingsproces.<br />
✓ Der er behov for kompetente medarbejdere,<br />
der kan håndtere og lede den<br />
markedsdrevne produktudviklingsproces,<br />
så kollegers kvalifikationer internt i<br />
virksomheden spiller bedre sammen.<br />
✓ Mange virksomheder har behov for<br />
finansielt understøttende værktøjer til<br />
at opdyrke samarbejde med relevante<br />
videnpartnere, så markedsdreven innovation<br />
kan realiseres på globalt plan.
CENTER FOR INNOVATION<br />
Der er et stort potentiale i at sikre virksomhederne<br />
bedre adgang til viden<br />
og metoder indenfor teknologi- og<br />
markedsdreven innovation. Det handler<br />
blandt andet om at skabe bedre sammenhæng<br />
mellem den forsknings- og<br />
markedsdrevne innovation og oparbejde<br />
mere forskningsbaseret viden<br />
om samspillet mellem produkter og<br />
services.<br />
I Danmark er der kun et lille antal forskere<br />
– hovedsageligt knyttet til de<br />
tekniske og merkantile universiteter<br />
– der beskæftiger sig med forskning<br />
i innovation og produktudvikling. Det<br />
har hidtil ikke været muligt at skabe<br />
et internationalt stærkt miljø på tværs<br />
af de traditionelle discipliner omkring<br />
produktudvikling og innovation. Og der<br />
findes i dag således kun få små miljøer,<br />
der rummer både kommerciel og teknisk<br />
faglighed, og dermed har mulighed<br />
for at se på produktudvikling i et sammenhængende<br />
perspektiv.<br />
Det betyder blandt andet, at Danmark<br />
ikke har nok miljøer med kritisk masse,<br />
der kan tjene som adgangsbillet til<br />
de internationale forskningsnetværk.<br />
Derfor har Danmark i dag vanskeligt<br />
ved at tiltrække viden på internationalt<br />
niveau – ikke mindst med henblik på<br />
uddannelse af kandidater med viden<br />
om innovationsprocesser. Da presset på<br />
danske virksomheders evne til produktog<br />
konceptinnovation og forretningsskabelse<br />
er stærkt stigende, så udgør<br />
manglen på kvalificerede udviklere en<br />
risiko for, at flere danske virksomheder<br />
tilskyndes til udflytning af produktudviklingaktiviteter.<br />
Derfor bør der etableres et Center for<br />
Innovation. Centrets hovedformål skal<br />
være at skabe et videnskabeligt miljø på<br />
internationalt højt niveau, der imødekommer<br />
behovet for bedre udbredelse<br />
af den teknologi- og markedsdrevne innovation.<br />
Finansieringen af centeret bør<br />
sammensættes af offentlig medfinansiering<br />
(som reduceres trinvis og bortfalder)<br />
privat medfinansiering via samarbejder<br />
og midler fra det universitet, hvor centret<br />
får adresse, og gennemfører sin primære<br />
kandidatundervisning.<br />
INTERNATIONALE<br />
INNOVATIONSALLIANCER<br />
Virksomhederne har behov for at opbygge<br />
ny viden om konkrete markeder og<br />
kundebehov rundt om i verdenen for at<br />
realisere den markedsdrevne innovation<br />
fuldt ud på internationalt plan. Alliancer<br />
med internationale videnressourcer – eksempelvis<br />
virksomheder eller forskere<br />
– kan således være virksomhedens adgang<br />
og vej til ny viden om teknologi,<br />
markeder, kunder og kultur.<br />
Internationale innovationsalliancer er<br />
ofte ressourcekrævende, og gevinstgarantien<br />
tidligt i udviklingsprocessen<br />
er meget usikker. Det er således ofte<br />
meget svært for virksomheder, som har<br />
et særligt globalt udviklingspotentiale at<br />
finansiere den internationale markedsbaserede<br />
innovationsproces, der sikrer, at<br />
37
38<br />
virksomhedens ide kommercialiseres til<br />
markedssituationen.<br />
Der er behov for at se på, hvordan<br />
man i langt højere grad kan understøtte<br />
mulighederne for global markedsdreven<br />
innovation. Det er i dag en stor barriere,<br />
at virksomheder ofte ikke har mulighed<br />
for en forsikringsydelse eller lånekapital<br />
til de højrisikoprojekter, hvor danske<br />
virksomheder via alliancer med internationale<br />
partnere udvikler eller opdyrker<br />
nye produkter, services, koncepter og<br />
markeder. Der bør fokuseres samlet på<br />
den del af udviklingsprocessen fra virksomheden<br />
har en markedsbaseret idé<br />
til virksomheden har afklaret potentialet<br />
for et kommercielt produkt. I denne fase<br />
er virksomheden typisk ikke i stand til<br />
at finde finansiering på det eksisterende<br />
kapitalmarked.<br />
Internationale innovationsalliancer kan<br />
etableres med både virksomheder og<br />
internationale forskere, men det er<br />
den enkelte virksomhed, der skal sikre<br />
realisering af produkter og services. De<br />
samfundsmæssige perspektiver er skabelse<br />
eller ny anvendelse af teknologi og<br />
kompetencer, samt åbning af helt nye<br />
markeder.<br />
ET STYRKET <strong>OG</strong><br />
BREDERE GTS-SYSTEM<br />
Hvis vi skal sikre de mange arbejdspladser,<br />
og styrke vores brede eksporterhverv,<br />
så skal vi også sætte tempo på<br />
fornyelsen blandt den store gruppe af<br />
eksisterende virksomheder, for hvem<br />
forskningsmiljøerne spiller en mere marginal<br />
rolle. Regeringen har peget på et<br />
innovationsprogram rettet mod mindre
og mellemstore virksomheder, der har<br />
til hensigt at undersøge, iværksætte<br />
og implementere udviklingsprojekter,<br />
der fører til øget innovation og jobskabelse.<br />
Her bør såvel private leverandører<br />
som de Godkendte Teknologiske<br />
Serviceinstitutter (GTS) spille en rolle.<br />
GTS’ernes opgave er at være en aktiv<br />
del af at vedligeholde og udvikle<br />
Danmarks teknologiske infrastruktur<br />
og understøtte teknologisk innovation i<br />
erhvervslivet. GTS’erne modtager samlet<br />
set 250 mio. kr. om året i offentlige<br />
bevillinger til forsknings- og udviklingsaktiviteter<br />
via resultatkontrakter med<br />
Videnskabsministeriet. Målet er, at<br />
den viden GTS’erne opbygger gennem<br />
forsknings- og udviklingsaktiviteter kan<br />
overføres til flere virksomheder gennem<br />
teknologiske serviceydelser.<br />
GTS’erne har gode forudsætninger for<br />
både at opsamle og videregive viden om<br />
innovation til de mindre og mellemstore<br />
virksomheder. Der er imidlertid behov for<br />
aktører til videnspredning af mere end<br />
teknologisk viden.<br />
Der bør derfor etableres en forsøgsordning,<br />
hvor virksomheder får mulighed<br />
for at hente ny viden om innovation,<br />
herunder ikke mindst fokus på markedsdreven<br />
innovation.<br />
Ordningen skal give kvalificerede virksomheder<br />
mulighed for i en tidsbegrænset<br />
periode på op til 12 måneder<br />
at trække på op til 25 timers effektiv<br />
professionel konsulentbistand, der kan<br />
hjælpe til at innovere processer, produkter<br />
og services i virksomhederne.<br />
Rådet for Teknologi og Innovation bør<br />
udbyde disse nye aktiviteter i retning<br />
af mere markedsdreven innovation i<br />
fri konkurrence, så både eksisterende<br />
GTS’ere og private rådgivere kan byde<br />
på de nye opgavetyper.<br />
SAMMENHÆNG I DEN<br />
NYE REGIONALE ERHVERVSFREMME<br />
På det regionale plan findes der i øjeblikket<br />
mere end 200 regionale og kommunale<br />
aktører på erhvervsservice- og erhvervsfremmeområdet<br />
med et samlet offentligt<br />
budget på over 700 mio. kr. De<br />
virker i samspil med en række statslige<br />
uddannelses-, forsknings- og erhvervsfremmeinstitutioner<br />
og initiativer, der<br />
også har til opgave at bidrage til videnudvikling,<br />
videnoverførsel samt udvikling<br />
og konsolidering af nye virksomheder.<br />
Den institutionelle kompleksitet på området<br />
er enorm og kommunalreformen<br />
vil ikke i første omgang løse det problem.<br />
Etableringen af regionale vækstfora og<br />
deres forankring i Danmarks Vækstråd<br />
er imidlertid et godt udgangspunkt for<br />
at skabe en mere sammenhængende og<br />
dynamisk regional erhvervsfremmeindsats.<br />
De regionale vækstfora skal blive et<br />
centralt omdrejningspunkt for en regional<br />
skabelse af vækst og beskæftigelse.<br />
I relation til Danmarks vækstråd er det<br />
vigtigt, at rådet påtager sig at bygge<br />
bro mellem de regionale ønsker og de<br />
39
40<br />
statslige initiativer. Rådet skal bidrage<br />
til en styrket koordinering mellem de<br />
initiativer, som tages inden for de forskellige<br />
ministerområder. Vi skal bort fra<br />
situationen i dag, hvor statens politik på<br />
tværs af ministerområder er usammenhængende<br />
set fra virksomheder, uddannelsesinstitutioner,<br />
kommuner og regionale<br />
parter. Det gælder især i relation til<br />
initiativer inden for innovationsfremme,<br />
kompetenceudvikling og videnoverførsel.<br />
Et element i den koordinering er, at der<br />
sker en formaliseret koordination mellem<br />
Danmarks Vækstråd og Rådet for<br />
Teknologi og Innovation.<br />
Der må sikres en hensigtsmæssig fordeling<br />
af opgaver mellem de forskellige niveauer<br />
i det nye erhvervsfremmesystem,<br />
og der må sikres kritisk masse i den<br />
kommunale erhvervsservice.<br />
Med kommunalreformen bliver erhvervsservice<br />
kommunernes ansvar. Nye og<br />
større kommuner giver sandsynligvis<br />
færre kommunale erhvervskontorer.<br />
Det giver bedre muligheder for fuldt<br />
ud at integrere aktiviteterne i erhvervsservicecentrene<br />
og erhvervskontorerne.<br />
Men mange steder vil der fortsat være<br />
behov for et tværkommunalt samarbejde<br />
om levering af erhvervsservice for at<br />
sikre den fornødne kvalitet i indsatsen.<br />
Målet skal forsat være en enstrenget<br />
struktur baseret på færre enheder med<br />
stærkere kompetencer og ensartede<br />
ydelser. Kommunerne bør således fortsat<br />
indgå samarbejder på dette område,<br />
og der bør ske en koordination af indsatsen<br />
i kommunernes erhvervsservice<br />
med de aktiviteter, som sættes i værk i<br />
de regionale vækstfora.<br />
Det er vigtigt, at indsatsen fra kommuner<br />
og vækstfora tilrettelægges uden<br />
overlappende eller konkurrerende formål<br />
til eksisterende offentlige aktiviteter,<br />
som eksempelvis innovationsmiljøer, forskerparker<br />
og de kommende regionale<br />
teknologicentre. Samtidig er det helt<br />
afgørende, at den kommunale erhvervsservice<br />
ikke er konkurrenceforvridende<br />
i forhold til private virksomheders udbud<br />
af services og konsulentydelser.<br />
Kommunerne bør derfor udarbejde en<br />
strategi for, hvordan større dele af den<br />
udbudte erhvervsservice – forstået som<br />
gratis og uvildig vejledning til iværksættere<br />
og mindre virksomheder – inden for<br />
en overskuelig årrække helt eller delvist<br />
udliciteres til professionelle private aktører.
FORSLAGSOVERSIGT<br />
✓ Fastholde fokus på højtuddannede i mindre og mellemstore virksomheder<br />
✓ Reel adgang til Danmarks Elektroniske Forskningsbibiliotek for ikke-forskningsaktive<br />
virksomheder<br />
✓ Oprydning i innovationsjunglen<br />
✓ Én indgang for virksomheder til innovations- og erhvervsfremmeordninger.<br />
Etablering af en koordinerende funktion<br />
✓ Etablering af tværfaglig forskningsindsats inden for teknologi- og markedsdreven<br />
innovation ved etablering af et nyt Center for Innovation<br />
✓ Styrkelse af finansieringsmulighederne for etablering af markedsbaserede internationale<br />
innovationsalliancer i virksomheder med særlige globale udviklingsmuligheder<br />
✓ Forsøgsordning vedrørende innovationsrådgivning til mindre og mellemstore virksomheder<br />
✓ Særligt fokus på Danmarks Vækstråd som stærk koordinator i den fremtidige<br />
erhvervsfremmeindsats med henblik på et mere enstrenget og kompetent system<br />
41
Tiltrækning af<br />
højtkvalificeret arbejdskraft<br />
– hvad skal der til?<br />
I de kommende år vil større grupper<br />
i befolkningen trække sig tilbage fra<br />
arbejdsmarkedet og gå på pension.<br />
Især faldet i antallet af højtuddannede<br />
medarbejdere kan blive et problem i en<br />
verden, hvor vi skal leve af viden. I hele<br />
Europa, USA og store dele af Fjernøsten<br />
vil der blive rift om at være de bedste til<br />
at tiltrække universitetsuddannede medarbejdere<br />
fra hele verden.<br />
Danmark har en indvandring, der målt<br />
i forhold til befolkningsstørrelse, er på<br />
niveau med de lande, som vi normalt<br />
sammenligner os med. Men Danmark<br />
tiltrækker kun få højtuddannede fra udlandet.<br />
Til gengæld er det især de højtuddannede<br />
danskere, der udvandrer. Det<br />
går den forkerte vej.<br />
IND- <strong>OG</strong> UDVANDRERES KVALIFIKATIONER<br />
En undersøgelse i forbindelse med regeringens<br />
vækstredegørelse 2004 viste,<br />
at højtuddannede udlændinge i gennemsnit<br />
skaber to nye arbejdspladser<br />
i Danmark. Forklaringen er, at højtuddannede<br />
udlændinge kommer med ny<br />
viden, ny teknologi, nye organisationsformer<br />
og internationalt netværk. På<br />
den måde supplerer de den indenlandske<br />
arbejdskraft og skaber en positiv<br />
økonomisk udvikling både i den enkelte<br />
virksomhed og i samfundet.<br />
Hvis danske virksomheder skal kunne<br />
klare sig i den internationale konkurrence<br />
og dermed skabe vækst og beskæftigelse,<br />
er der behov for at styrke<br />
mulighederne for at tiltrække højtkvalificeret<br />
arbejdskraft fra udlandet. Derfor<br />
20–59 årige Indvandrere fra Indvandrere fra<br />
i pct. år 2000 Udvandrere ikke vestlige lande vestlige lande<br />
Topleder 4 0 1<br />
Lønmodtager på højt niveau 21 7 13<br />
Lønmodtager på mellemniveau 20 2 9<br />
Lønmodtager på grundniveau 32 12 18<br />
Øvrige 23 79 59<br />
I alt 100 100 100<br />
Kilde: Arbejdsmarkedsrapport 2003 (Specialkørsel fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank)<br />
43
44<br />
bør den danske indvandringspolitik udbygges<br />
med en egentlig strategi for at<br />
øge indvandringen af højtkvalificerede<br />
medarbejdere til Danmark.<br />
Den nye strategi skal – rent administrativt<br />
– bygges op om allerede gennemprøvede<br />
procedurer, som sikrer, at der<br />
ikke sker en underminering af det danske<br />
arbejdsmarked. Det er afgørende, at<br />
gældende regler på det danske arbejdsmarked<br />
fastholdes. Den nye strategi<br />
skal også sikre systematisk branding af<br />
Danmark som et godt arbejdsland. Det<br />
vil sikre, at flere dygtige udlændinge ser<br />
Danmark som et oplagt valg på det globale<br />
jobmarked.<br />
UDVIKLING AF<br />
ET DANSK GREEN CARD<br />
Der er allerede i dag mulighed for, at<br />
højt kvalificeret arbejdskraft kan komme<br />
til Danmark. Enten via jobkortordningen,<br />
som omfatter mangelområder, eller<br />
via en almindelig arbejdstilladelse. De<br />
nuværende ordninger bygger imidlertid<br />
begge på, at virksomheder kan rekruttere<br />
udenlandsk arbejdskraft til stillinger,<br />
som ikke kan besættes med dansk arbejdskraft.<br />
Ordningerne tager dermed<br />
afsæt i at fylde enkeltstående huller på<br />
arbejdsmarkedet frem for ønsket om<br />
systematisk tiltrækning af højtkvalificeret<br />
arbejdskraft.<br />
En række andre lande har vendt logikken<br />
på hovedet og har givet generel<br />
adgang for højtkvalificeret arbejdskraft,<br />
dog under en række præcise forudsætninger,<br />
så man får størst mulig udbytte.<br />
Det canadiske green card system er et af<br />
de mest kendte eksempler. Canada har<br />
i modsætning til Danmark mange højtkvalificerede<br />
indvandrere. Således blev<br />
omkring 60 pct. af alle opholdstilladelser<br />
i 2001 givet til indvandrere med beskæftigelsesmotiv.
Det danske samfund bør – på lige fod<br />
med Canada og Storbritannien – nyde<br />
godt af den vækst og de arbejdspladser<br />
som dygtige højtuddannede indvandrere<br />
kan skabe. Derfor bør der som<br />
supplement til de gældende regler<br />
lanceres en ny procedure for tildeling<br />
af jobsøgnings- og arbejdstilladelser til<br />
personer, som virksomhederne og det<br />
danske samfund er specielt interesserede<br />
i. Udgangspunktet skal være, at højtkvalificerede<br />
mennesker – som kan og vil<br />
skabe sig en tilværelse i Danmark – forholdsvis<br />
frit skal kunne indrejse i landet<br />
for at søge og opnå arbejde.<br />
Det danske green card skal – som det<br />
canadiske – bygges op om et objektivt<br />
system, hvor arbejdstagere og selvstændige<br />
fra 3. lande, der opfylder bestemte<br />
adgangsbetingelser, automatisk får tildelt<br />
arbejdstilladelse.<br />
Det danske pointsystem bør bygge på<br />
følgende elementer:<br />
✓ uddannelse (master eller ph.d. fra<br />
et universitet giver maksimalt antal<br />
point)<br />
✓ sprogfærdigheder (maksimalt antal<br />
point gives, når man er flydende i to<br />
hovedsprog)<br />
✓ arbejdserfaring (4–5 år eller flere giver<br />
maksimalt antal point)<br />
✓ forud aftalt arbejdsaftale i Danmark<br />
(ansættelseskontrakt)<br />
✓ tilpasningsevne (f.eks. ægtefælles uddannelsesniveau)<br />
De enkelte elementer giver forskellige<br />
antal point. I Canada skal man eksempelvis<br />
have 67 point ud af 100 mulige<br />
for at bestå adgangskravet. I den danske<br />
model bør uddannelse og forud aftalt<br />
arbejdsaftale veje tungest. Og det vil<br />
– særligt i den første tid – være en god<br />
ide at sætte pointgrænsen så højt, at<br />
green card modtagere har åbenlyst høje<br />
kvalifikationer.<br />
Green card-modellen vil åbne for kvalificeret<br />
arbejdskraft og giver i princippet<br />
mulighed for indrejse, selvom der ikke<br />
– før indrejsen – er indgået en kontrakt<br />
med en danskbaseret virksomhed. For at<br />
undgå problemer med at påse løn- og<br />
arbejdsvilkår i disse situationer bør forudaftalt<br />
arbejde – indkøringsfasen – give<br />
så mange point, at det er meget vanskeligt<br />
at komme ind i Danmark uden en<br />
ansættelseskontrakt. På den måde sikres<br />
det, at personer – som får indrejsetilladelse<br />
uden at have et job på hånden<br />
– tilhører den absolutte elite. Samtidig<br />
vil det sikre åbenhed og gennemskuelighed,<br />
hvis green card-tilladelserne i<br />
anonymiseret form bliver offentligt tilgængelige.<br />
Det er afgørende, at ansøgere kun får<br />
tildelt et green card, hvis løn- og ansættelsesvilkår<br />
ikke underminerer det danske<br />
arbejdsmarked. Derfor må de danske<br />
myndigheder påse løn- og ansættelsesvilkår.<br />
Fagforeningerne vil gennem deres daglige<br />
kontakt med medlemmer og virksomheder<br />
have en fortsat vigtig opgave i at<br />
45
46<br />
være opmærksom på brugen af illegal<br />
arbejdskraft.<br />
For at undgå social turisme og imødekomme<br />
det såkaldte “universalprincip”<br />
er det derfor nødvendigt, at<br />
opholdstilladelsen som udgangspunkt<br />
er tidsbegrænset, og at ansøgeren er i<br />
stand til at forsørge sig selv og familien<br />
i mindst 6 måneder. Dette vil indebære<br />
et formuekrav på mindst 50.000 kr.<br />
Derudover skal sagsbehandlingstiden<br />
for green card – ligesom ved tildeling af<br />
jobkort – ikke overskride 30 dage.<br />
DANMARK SKAL BRANDES<br />
Et dansk green card vil i sig selv sende<br />
et markant positivt signal ude i verden<br />
om, at arbejdskraft er velkommen. Men<br />
det vil næppe i sig selv være nok til at<br />
gøre Danmark til det oplagte valg for<br />
den velkvalificerede og mobile arbejdskraft.<br />
Det er derfor vigtigt at supplere<br />
de nye indvandringsregler med en<br />
systematisk branding af Danmark som<br />
arbejdsland. Her vil det være oplagt at<br />
bruge de danske ambassader og konsulater<br />
langt mere offensivt.<br />
Det indebærer, at de danske repræsentationer<br />
fremover skal være fremskudte<br />
markedsføringskontorer, og at repræsentationerne<br />
skal sikre strategiske samarbejdsaftaler<br />
i udlandet. Det kan f.eks.<br />
være med udenlandske universiteter og<br />
andre videnmiljøer. Der bør også satses<br />
på at videreføre og udbygge hjemmesiden<br />
www.workindenmark.dk så<br />
hjemmesiden i endnu højere grad kan<br />
hjælpe til at tiltrække arbejdskraft til<br />
Danmark.<br />
Det kan også overvejes, at udpege en<br />
række ”Goodwill-ambassadører” for<br />
Danmark. Disse personer skal udvælges<br />
blandt prominente udlandsdanskere,<br />
der ønsker at markedsføre Danmark<br />
som et attraktivt arbejdsland og levested.<br />
Det vil også gavne integrationen<br />
af højtkvalificeret arbejdskraft, hvis<br />
Økonomi- og Erhvervsministeriet og<br />
Integrationsministeriet i samarbejde med<br />
universiteterne tog initiativ til at skabe<br />
netværk for de højtkvalificerede indvandrere.<br />
INTERNATIONAL<br />
MARKEDSFØRING AF DANSKE<br />
UNIVERSITETSUDDANNELSER<br />
Til understøttelse af universiteternes<br />
internationaliseringsaktiviteter er der<br />
behov for en overordnet markedsførings-<br />
og informationsindsats overfor<br />
udenlandske uddannelsessøgende. En<br />
fælles national markedsføringsindsats<br />
kan bidrage til at sætte Danmark på verdenskortet<br />
som attraktivt uddannelsesland<br />
med kvalitetsuddannelser.<br />
Universiteter og uddannelsesinstitutioner<br />
bør derfor i forlængelse af<br />
mulighederne for at opkræve betaling<br />
af udenlandske studerende gå<br />
sammen om særlige aktiviteter for<br />
profilering af danske uddannelser i udlandet.<br />
Uddannelsesprofileringen bør<br />
ske i tæt tilknytning til øvrige aktører<br />
på området i Danmark, eksempelvis
FÆLLES MARKEDSFØRING<br />
AF UNIVERSITETER<br />
IDP Education Australia kan tjene<br />
som eksempel til inspiration. IDP er<br />
et fælles markedsføringsorgan for<br />
universitetsuddannelser i Australien.<br />
Det er en non-profit-organisation,<br />
der er ejet af 38 australske universiteter<br />
og med 90 kontorer i 50<br />
lande. I Skandinavien er IDP aktiv<br />
i Stockholm. IDP har endvidere en<br />
hjemmeside på en lang række sprog<br />
(www.idp.com).<br />
IDP rådgiver udenlandske studerende,<br />
der ønsker at studere i<br />
Australien. IDP hjælper med ansøgningsprocessen,<br />
hvilket er omkostningsfrit<br />
for den enkelte. Desuden<br />
hjælper IDP med at oversætte<br />
adgangsgivende uddannelsesbevis<br />
samt praktisk information om støttemuligheder,<br />
bolig og uddannelsesvisum<br />
mv.<br />
Mobilitetscentret, WorkinDenmark.com<br />
og Udenrigstjenesten. I tilknytning hertil<br />
skal der gives kvalificeret rådgivning og<br />
bistand i forbindelse med praktiske forhold<br />
ved at studere i Danmark.<br />
UDENLANDSKE DIMITTENDER<br />
SKAL FASTHOLDES I JOB I DK<br />
Udenlandske studerende fra tredje<br />
lande, der afslutter deres uddannelse i<br />
Danmark mister i dag deres ret til at opholde<br />
sig i landet. Den utilsigtede praksis<br />
er således, at Danmark i dag finansierer<br />
uddannelse til unge studerende fra ud-<br />
landet, men beder dem rejse ud landet,<br />
når de dimitterer.<br />
I lyset af fremtidens behov og højtkvalificerede<br />
udlændinges positive jobskabelseseffekt<br />
er det naturligvis irrationelt<br />
at lade dygtige unge med indgående<br />
kendskab til Danmark rejse ud af landet<br />
og dermed ikke få gavn af den viden og<br />
de kompetencer, der er tilegnet på de<br />
danske universiteter.<br />
Der er behov for at give de unge dimittender,<br />
hvor Danmark har et kvalifikationsmæssigt<br />
behov, mulighed for at<br />
opholde sig i Danmark og søge job i en<br />
periode efter endt uddannelse. Derfor<br />
bør udlændinge som afslutter en universitetsuddannelse<br />
i Danmark kunne<br />
tildeles et særligt visum og mindst have<br />
3 måneder, hvor de lovligt kan opholde<br />
sig i Danmark og søge arbejde.<br />
47
<strong>Akademikernes</strong> Centralorganisation<br />
Nørre Voldgade 29<br />
1017 København K<br />
tlf. 3369 4040<br />
ac@ac.dk<br />
www.ac.dk<br />
CO-industri<br />
Vester Søgade 12<br />
1790 København V<br />
tlf. 3363 8000<br />
co@co-industri.dk<br />
www.co-industri.dk<br />
Dansk Industri<br />
H.C. Andersens Boulevard 18<br />
1789 København V<br />
tlf. 3377 3377<br />
di@di.dk<br />
www.di.dk