ild med dansk 9

lise ammitzbøll • dorte østergren-olsen • Henrik Poulsen 

ild med dansk 9 

lærervejledning 

gyldendal

Vild med dansk 9 

Grundbog 

af Lise Ammitzbøll, Henrik Poulsen og Dorte Østergren-Olsen 

1. udgave, 1. oplag 2009 

© 2009, Gyldendalske Boghandel, 

Nordisk Forlag A/S, København 

Forlagsredaktion: Signe Ravn og Gitte Skov Andersen 

Grafisk tilrettelæggelse (indhold): Andreas Brøgger 

Omslag: Nete Banke, Imperiet 

Omslagsfoto: Steve Steigman © 1979, Blown Away. The Weaver Gallery og Maxell 

Omslagsillustration: H.C. Andersen og den skæve skygge, Dansk Tegnefilm 

Kompagni og Zentropa 

Tryk: Clemenstrykkeriet, Århus 

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, 

der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de 

i aftalen nævnte rammer. 

Bogen er sat med DIN og Minion Pro 

ISBN 978-87-02-05496-5 

www.gyldendal-uddannelse.dk 


Grundbog ISBN 978-87-02-04992-3 

Lærervejledning ISBN 978-87-02-05639-6 

Website www.vildmeddansk.gyldendal.dk 

DVD Det Danske Filminstitut 


Grundbog ISBN 978-87-02-05494-1 



DVD Det Danske Filminstitut 


Grundbog ISBN 978-87-02-05496-5 



DVD Det Danske Filminstitut

indhold 

Forord til eleven 

i skyggen aF h.c. andersen 

Litterære tekster 

I Danmark er jeg født af H.C. Andersen 

Ophelias Skyggeteater af Michael Ende 

Skyggen af H.C. Andersen 

Manden og hans skygge af ukendt forfatter 

den korte FiLm 

søren ULrik thomsen – i en digters Univers 


Tilegnet alt der har stået for længe i regnen af Søren Ulrik Thomsen 

Træerne vokser ikke ind i himlen af Søren Ulrik Thomsen 

I kurvestolen, i vintersolen af Søren Ulrik Thomsen 

I al sin glans nu stråler solen af N.F.S. Grundtvig 

Blomstre som en rosengård af N.F.S. Grundtvig 

Vent af Søren Ulrik Thomsen 

Levende af Søren Ulrik Thomsen 

En dans på gloser (uddrag) af Søren Ulrik Thomsen 

Vi græder og græder indtil dén tåre af Søren Ulrik Thomsen 

Det værste og det bedste (uddrag) af Søren Ulrik Thomsen og Ib Spang Olsen 

7 

9 

13 

16 

27 

39 

45 

73 

77 

80 

83 

83 

84 

86 

87 

89 

97 

112

sagprosa 

Børn skal ikke lege under fuldmånen (uddrag) af Peter Øvig Knudsen 

Børn skal ikke lege under fuldmånen (andet uddrag) af Peter Øvig Knudsen 

Filmisk poetik (uddrag) af Henrik Poulsen 

den FotoGraFerede VirkeLiGhed 

sagprosa 

Ahmed var bange for ballade, hvis han kom hjem uden sin sko af Jan Grarup 

Teenagetøzer: Lotte 16 år og Anne Sofie 19 år af Stine Larsen 

den UtroLiGe FortæLLer 


Den afrikanske Farm (uddrag) af Karen Blixen 

Løgneren (uddrag) af Martin A. Hansen 

Nattens Dronning af Tove Ditlevsen 

Att döda ett barn af Stig Dagerman 

Hosekræmmeren af St. St. Blicher 

Polterabend af Jan Sonnergaard 

Nåede de færgen? af Johannes V. Jensen 

sagprosa 

www.litteratursiden.dk om Karen Blixen af Birgitte Tindbæk 

99 

103 

108 

119 

131 

134 

143 

148 

151 

161 

169 

174 

186 

193 

146

miLLenniUm – LitteratUr i en medietid 


Fra smørhullet (uddrag) af Kirsten Hammann 

Søren og Mette og Jep (uddrag) af Knud Hermansen og Ejvind Jensen 

Jeg civiliserer mig om morgenen af Kirsten Hammann 

Klump, Rasmus af Per Schultz 

Luboslav Hacek af Peter Adolphsen 

Klodenotat af Peter Schepelern 

ForeLskeLse oG ForFøreLse 


Elvehøj af ukendt forfatter 

Agnete og havmanden af ukendt forfatter 

Forførerens Dagbog (uddrag) af Søren Kierkegaard 

Hendes Ansigt i ethvert Pigeansigt (uddrag) af Severin Veiersøe 

Forførerens Dagbog (andet uddrag) af Søren Kierkegaard 

Sköitelöberen af Adam Oehlenschläger 

Arkivet (uddrag) af Klaus Rifbjerg 

Nygift af Klaus Rifbjerg 

Litteratur 

Billeder 

Filmpakke til Vild med dansk 9 

201 

210 

214 

215 

220 

222 

231 

235 

243 

246 

255 

257 

259 

260 

265 

273 

277 

280 

285

Forord til eleven 

Velkommen til sidste tur med Vild med 

dansk. Denne bog består af syv kapit- 

ler. Kapitlerne bringer dig rundt i alle 

de områder af danskfaget, som du kan 

få brug for til afgangsprøven efter 9. 

klasse. Vi har bestræbt os på at vise dig, 

hvor mangfoldigt, sjovt, alvorligt og 

vedkommende danskfaget er. 

Hvert kapitel har en titel, som du også 

kan finde på www.vildmeddansk.gyldendal.dk 

og på dvd’en, hvor der er 

yderligere materialer at arbejde med. 

I grundbogen vil du møde følgende 

kapitler: 

I kapitlet I skyggen af H.C. Andersen går 

vi tæt på det at leve i skyggen af andre. 

Vi sætter spot på begrebet intertekstualitet. 

Det at nye tekster står på ryggen af 

gamle tekster, og gamle tekster får nye 

betydninger i nye sammenhænge. H.C. 

Andersen er fortsat en stor inspirationskilde 

for mange kunstnere, ligesom 

han også selv blev inspireret af tidligere 

tiders kunstnere. 

I korte film er stoffet og fortællingen 

koncentreret. Det betyder ofte, at de er 

mere eksperimenterende og originale 

end de længere film. I kapitlet Den korte 

film kan du opleve, analysere og vurdere 

korte dokumentar-, fiktion- og hydbrid- 

film samt reklamefilm. På websitet kan 

du fordybe dig yderligere i film. 

Digteren Søren Ulrik Thomsen er en af 

dansk lyriks allerstørste mestre. Dan- 

sende gennem Søren Ulrik Thomsens 

forfatterskab bliver du præsenteret for, 

hvordan en digter skabes, du bliver budt 

på velskabte digte, og endelig kommer 

du selv til at skabe digte. Du kommer i 

kapitlet til at arbejde med kunst og en 

kunstners skabelsesproces i såvel ord 

som billeder. 

Den fotograferede virkelighed drejer sig 

om pressefotografi. Du vil komme tæt 

på forskellige områder af fotojournalistikken 

og teste udsagnet billeder siger 

mere end tusinde ord. I dette kapitel skal 

du både se, læse, analysere, fotografere 

og skrive. 

Fortælleren er forfatterens marionet- 

dukke. Gennem fortælleren styres 

tekstens univers. Det er de utroligste 

virkemidler, du vil møde i jagten på 

Den utrolige fortæller. I kapitlet vil du 

i øvrigt få afpudset og efterspændt dit 

analyseapparat. Du skal kunne vurdere, 

hvilke analyseredskaber der er 

relevante i arbejdet med en given tekst, 

og du skal kunne analysere, fortolke og 

perspektivere en tekst. 

Det næstsidste kapitel i Vild med dansk 

9 handler om din egen tid – millennium

8 

forord 

eller årtusindeskiftet. Du tilhører det 

21. århundredes første generation, og 

det der især kendetegner denne tid er, 

at det er en ’medietid’. Aldrig har så 

mange kunnet opsøge så mange informationer 

og viden gennem medierne, 

og aldrig har så mange kunnet komme 

til orde i medierne som nu. Kapitlet Millennium 

– Litteratur i en medietid giver 

dig et overblik over din tid og byder på 

ny litteratur, der afspejler medierne. 

Kærlighed har altid været et stort tema 

i litteraturen. Kærlighed mellem to 

mennesker har altid tændt boblende 

følelser, men synet på kærligheden har 

ændret sig gennem tiderne. I kapitlet 

Forelskelse og forførelse skal du se nærmere 

på, hvordan synet på kærligheden 

SIGNATURFORKLARING 

= dvd-ikonet henviser til materiale på dvd’en i filmpakken 

& = web-ikonet henviser til materiale på websitet www.vildmeddansk.gyldendal.dk 

i = info-ikonet henviser til boks med portræt af en forfatter 

* = ikonet henviser til en faktaboks med nærmere information om et ord eller emne 

ord* = asterisk henviser til en ordforklaring, som følger efter en tekst 

kommer til udtryk i tekster fra middelalderen, 

romantikken og fra tiden efter 

2. Verdenskrig. 

Hvert kapitel rummer oplæg, tekster, 

opgaver og forslag til evalueringer. På 

dvd’en og på websitet www.vildmeddansk.gyldendal.dk 

finder du yderligere 

stof: musik, film og interaktivt 

materiale. 

Dansk rummer mange sider og spændende 

oplevelser. Vi ønsker dig en god 

tur! 

Lise Ammitzbøll, 

Dorte Østergren-Olsen og 

Henrik Poulsen 

= angiver, hvilket kapitel du er i gang med, og hvor langt du er nået i bogen

I skyggen af h.c. andersen

10 i skyggen af h.c. andersen 

Foto af værket When a Country Falls in Love with Itself af kunstnerduoen Elmgreen & Dragset, 2008

Til venstre er et foto af et kunstværk. 

På fotoet ser vi en verdensberømt 

turistattraktion sat ind i en ny sammenhæng. 

Værket har titlen When a 

Country Falls in Love with Itself. 

• Hvad får kunstværket dig til at 

tænke på? 

• Hvad udtrykker kunstværket? 

Gennem arbejdet med dette kapitel skal 

du møde tekster, der kredser om livets 

skyggeside, om det at leve i skyggen af 

andre, eller det at være en skygge af sig 

selv. 

Vi sætter spot på begrebet intertekstualitet. 

Intertekstualitet handler om, 

at tekster bruger hinanden og spiller 

sammen i nye variationer. Tekster taler 

med tidligere tiders tekster. De tekster, 

der især tales med, er de store klassiske 

fortællinger, fx Bibelen, folkeeventyr 

og H.C. Andersens eventyr. Når en forfatter 

låner eller inspireres af andres 

fortællinger, kan det give teksten en ny 

dimension; og læseren en ny forståelse, 

hvis læseren vel at mærke genkender 

tekstlånet. 

Intertekstualitet forekommer på 

flere niveauer: 

Citat og genkendelse 

Forfatteren til et værk citerer en anden 

forfatter eller et værk. I Ophelias Skyggeteater, 

som du skal læse i dette kapitel, 

Isam B på Roskilde Festival 

hedder hovedpersonen Ophelia, opkaldt 

efter Shakespeares figur Hamlets store 

kærlighed. 

Parodi – pastiche 

Parodi handler om at gøre grin med en 

persons særegne træk. Den, der parodierer 

en anden, har fundet specielle træk 

ved denne persons væremåde, sprog eller 

udseende. Dem, der ser parodien, skal 

selvfølgelig genkende den parodierede, 

for at det er sjovt. På samme måde kan en 

forfatter efterligne en anden tekst, men 

hvis læseren ikke kender denne anden 

tekst, bliver parodien uinteressant. 

Tekster kan altså parodiere andre 

tekster. Når denne efterligning tages 

alvorligt, kaldes det pastiche. 

11

12 

i skyggen af h.c. andersen 

Genretræk 

Tekster indeholder genretræk, der gør 

læseren opmærksom på, hvilken tekst 

hun er i gang med at læse. Der var 

engang … er et af de klareste genretræk, 

vi kender. Når vi læser det, forventer vi 

at læse et eventyr. Begynder teksten at 

bryde med læserens forventninger til 

genren, bliver læseren overrasket og forundret. 

Læseren stopper op og tænker 

over teksten. Måske var det netop forfatterens 

hensigt med at citere en genre 

for derefter at bryde med den og derved 

udfordre læserens forventninger. 

Fortællemæssige virkemidler 

Alle de fortællemæssige virkemidler, en 

fortælling indeholder, såsom sprog, stil, 

motiv, tema, personer og fortælleforhold, 

kan lånes og citeres i andre tekster. 

Når Isam B fra Outlandish synger den 

gamle sang I Danmark er jeg født, pakker 

han teksten ind på en ny måde. Han giver 

sangen en nutidig forklædning. Teksten 

er oprindelig skrevet af H.C. Andersen 

i i 1850. Sangens nye indpakning, hvor 

den bliver arrangeret og sunget i en 

bestemt musikgenre og fremført af Isam 

B, bibringer H.C. Andersens tekst en ny 

betydning. Når vi oplever, at tekster får 

en ny betydning, fordi de optræder i en 

ny sammenhæng, viser det, at tekster 

hænger sammen med den tid, de lever i. 

Klassiske tekster lever længe og betyder 

noget for forskellige mennesker til forskellige 

tider. 

Evaluering 

Dette kapitel fokuserer på 

• at indkredse begrebet inter- 

tekstualitet 

• at afgrænse genrerne folkeeven- 

tyr, kunsteventyr og fantastiske 

fortællinger 

• at nærlæse litterære tekster. 

Undervejs vil de tekster, du producerer, 

fungere som dokumentation for 

din viden og indsigt. Det samme gælder 

kapitlets slutprodukt. Gem alle 

dine tekster i en portfolio, en logbog 

eller et kladdehæfte. 

I Danmark er jeg født & 

Se Isam Bs musikvideo, og lyt til 

sangen. 

• Hvor mange forskellige steder 

i Danmark kan du se i videoen? 

Nævn hvilke. 

• Hvor mange forskellige symboler 

og udtryk for det at være dansk 

kan du finde i videoen? 

Undervejs i videoen ses Isam B 

nogle steder, der ikke ligner Danmark. 

Hvor tror du, det er? 

• Hvorfor inddrager Isam B disse 

andre steder i videoen? 

Drøft tekstens budskab.

I Danmark er jeg født & 

(Danmark, mit fædreland) 

af H.C. Andersen 

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, 

der har jeg rod, derfra min verden går. 

Du danske sprog, du er min moders stemme, 

så sødt velsignet du mit hjerte når. 

Du danske friske strand, 

hvor oldtids kæmpegrave 

står mellem æblegård og humlehave, 

dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland! 

Hvor reder sommeren vel blomstersengen 

mer rigt end her, ned til den åbne strand? 

Hvor står fuldmånen over kløverengen 

så dejlig, som i bøgens fædreland? 

Du danske friske strand, 

hvor Dannebrogen vajer, – 

Gud gav os den – Gud giv den bedste sejer! – 


Engang du herre var i hele Norden, 

bød over England – nu du kaldes svag, 

et lille land, – og dog så vidt om jorden 

end høres danskens sang og mejselslag. 

Du danske friske strand, – 

plovjernet guldhorn finder. – 

Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder, 


Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme: 

hvor jeg har rod, hvorfra min verden går, 

hvor sproget er min moders bløde stemme, 

og som en sød musik mit hjerte når. 

Du danske friske strand 

med vilde svaners rede, 

I grønne øer, mit hjertes hjem hernede, 


(1850) 

Hans CHristian andersen 

Hans Christian Andersen blev født 2. 

april 1805 i Odense og døde i København 

4. august 1875. Han flyttede til 

København den 4. september 1819 

som 14-årig med 13 rigsdaler og masser 

af gåpåmod på lommen. 

I 1821 skrev H.C. Andersen sit 

første skuespil til teatret. Stykket blev 

afvist, og kort efter skrev han sin første 

bog. 

Efter godt to års ophold i hovedstaden 

modtog den 17-årige H.C. 

Andersen et legat af kong Frederik d. 

6., der gjorde det muligt for Andersen 

at videreuddanne sig på den velrenommerede 

latinskole i Slagelse. 

Jonas Collin blev udnævnt til Andersens 

formynder. I 1828 fik Andersen 

sin studentereksamen. 

I 1831 udkom hans første egentlige 

digtsamling, og i 1835 kom den første 

roman Improvisatoren samt de første 

to eventyrsamlinger. Det var med 

eventyrene, at H.C. Andersen fik den 

største succes. Eventyrene er oversat 

til mere end 100 sprog. Blandt de mest 

berømte er Fyrtøjet, Prinsessen på 

ærten (1835), Den lille Havfrue (1837), 

Den grimme ælling (1843) og Den lille 

pige med svovlstikkerne (1848). 

H.C. Andersen døde ugift og 

barnløs, og han er begravet på Assistens 

Kirkegård i København. 

i 

13

14 


Læs teksten I Danmark er jeg født, 

og lyt til den oprindelige sang fremført 

af koret Ars Nova & 

Skriv et par linjer om indholdet af hver 

strofe. Hvad drejer teksten sig om? 

Ud fra det I kender til H.C. Andersen 

og den tid, han levede I – læs 

også faktaboksen om H.C. Andersen 

i – hvad tænker I så, at teksten 

udtrykker? 

Oplever I, at tekstens budskab 

ændrer sig, når den fremføres af 

Isam B? Hvorfor? Hvorfor ikke? 

Hvorfor vælger Isam B at synge 

netop denne H.C. Andersen-tekst? 

Drøft begrebet fædrelandskærlig- 

hed. Hvad handler det om? Oplever I 

fædrelandskærlighed som et positivt 

eller et negativt begreb? Hvorfor? 

MiCHael ende 

Michael Ende levede fra 1929 til 1995 i 

Tyskland. Han er først og fremmest 

berømt for sine børnebøger. To af hans 

mest kendte bøger, Momo og tidstyvene og 

Den uendelige historie, er filmatiseret. 

Michael Ende har modtaget flere store 

priser for sine bøger. Hans værker er 

oversat til 40 sprog og er udgivet i mere 

end 20 millioner eksemplarer. 

i 

Portrætfoto af Isam B 

Skyggen og H.C. Andersen 

Nu skal vi følge skyggen som motiv med 

udgangspunkt i H.C. Andersen. I det 

kolde nord har skyggen som begreb en 

negativ klang. Vi bruger begrebet „livets 

skyggesider“ om det dunkle og om det, 

som andre ikke må kende til i vores liv. 

Solen fremstår positiv, hvor det at leve i 

skyggen er negativt. 

Sådan forholder det sig ikke i alle 

lande. I nogle lande brænder solen så 

kraftigt, at man ikke kan opholde sig 

ude i den. I disse lande leves hele livet 

i de skyggefulde oaser, og der ser folk 

anderledes på begrebet skygge.

I tegnefilmen H.C. Andersen og den skæve skygge føler H.C. Andersen sig forfulgt af sin egen skygge 

Se filmen H.C. Andersen og den 

skæve skygge om H.C. Andersens 

liv. Filmen er tegnet af Jannik 

Hastrup, og Bent Haller har skrevet 

manuskriptet. 

Mens I ser filmen 

- Notér alle de informationer, der 

fremkommer om H.C. Andersens 

liv. 

- Notér alle de citater, I kan finde, 

der hentyder til eventyr skrevet 

af H.C. Andersen. 

Efter at I har set filmen 

- Hvilken stemning sætter filmen 

jer i? 

- Drøft, hvad titlen H.C. Andersen 

og den skæve skygge betyder. 

Skyggen som motiv 

Menneskets skygge har til alle tider 

spillet en rolle i vores fantasi. Det er 

naturligt at have en skygge. Vi har alle 

sammen en. Alligevel forsvinder den 

og forandrer sig afhængigt af, om det 

er nat eller dag, sol eller skyet. Skyggen 

fremtræder både konkret og ubegribelig, 

fremmed og kendt. Skyggen er en 

del af os, samtidig med, at den kan ses 

uden for vores fysiske krop. 

Skyggen fremstår ofte i litteraturen 

og kunsten som et billede eller et 

symbol på den del af vores personlighed, 

som vi fortrænger eller skjuler. 

Motivet skyggen genfindes også 

i Michael Endes i billedbog Ophelias 

Skyggeteater. 

15

16 


Ophelias Skyggeteater 

af Michael Ende 

I en gammel by boede der en lille gammel frøken, som hed Ophelia. 

Da hun kom til verden – og det var sandt at sige mange år siden – sagde hendes forældre: 

En gang skal vores lille pige blive en stor, berømt skuespillerinde. 

Det var derfor, de havde opkaldt hende efter en berømt person i et skuespil. 

Den lille frøken Ophelia havde ganske vist arvet sine forældres beundring for digternes 

dejlige sprog, men det var også alt. Nogen berømt skuespillerinde kunne hun ikke 

blive. Det var hendes stemme alt for spæd til. 

Men på en eller anden måde ville hun alligevel tjene kunsten, om det så kun blev på 

en meget beskeden post. 

I den lille gamle by havde man et nydeligt teater. Helt foran ved kanten af scenen var der 

en kasse, som var lukket ud mod tilskuerpladserne. I den kasse sad frøken Ohpelia hver 

aften og hviskede rollernes replikker til skuespillerne på scenen, så de ikke gik i stå. 

Her passede frøken Ophelias spæde stemme naturligvis fint, for det var jo ikke 

meningen, at publikum skulle høre hende. 

Hele livet igennem havde det været frøken Ophelias opgave, og hun var lykkelig for 

sit arbejde. Efterhånden lærte hun alle verdens store komedier og tragedier udenad, så 

hun aldrig mere havde brug for at kigge efter i bogen. 

Årerne gik, frøken Ophelia var blevet gammel, og tiderne havde ændret sig. 

Efterhånden gik færre og færre mennesker i det gamle teater for at se stykkerne, for 

nu var der jo både biograf og fjernsyn og andre fornøjelser. 

De fleste mennesker havde bil, og når de endelig en gang fik lyst til at gå i teatret, 

så foretrak de at køre til den nærmeste store by, hvor de kunne se langt mere berømte 

skuespillere, og hvor det også var meget mere spændende selv at blive set. 

Sådan gik det til, at teatret i den lille gamle by blev lukket; skuespillere rejste, og 

også den lille gamle Ophelia fik sin afsked fra teatret. 

Da den sidste forestilling var forbi, og tæppet faldet for sidste gang, blev hun siddende 

et lille stykke tid helt alene i det tomme teater. Hun sad i sin kasse og tænkte 

tilbage på sit liv. 

Pludselig så hun en skygge, der fór frem og tilbage over kulisserne, og som snart vok- 

sede og snart blev mindre igen. Men der var ingen til stede, som kunne kaste skyggen. 

„Hallo!“ sagde frøken Ophelia med sin spæde stemme, „hvem dér?“ Man kunne se, at 

skyggen blev forskrækket, for den skrumpede ind; den havde mærkeligt nok ikke

nogen bestemt form, men snart tog den sig sammen og voksede igen. 

„Undskyld!“ sagde den, „jeg var ikke klar over, at her stadig var nogen. Det var ikke 

min mening at forskrække Dem. Jeg holder bare til her, fordi jeg ikke ved, hvor jeg skal 

gøre af mig selv. Vil De ikke nok lade være at jage mig ud.” 

„Er du en skygge?“ spurgte Ophelia. 

Skyggen nikkede. 

„Jamen en skygge hører da til en eller anden,“ fortsatte hun. 

„Nej,“ sagde skyggen, „ikke alle. Der er et par overskydende skygger her i verden, 

som ikke tilhører nogen, og som ingen vil vide af. Jeg er en af dem. Jeg hedder Skyggeskælm.” 

„Der kan man bare se,“ sagde frøken Ophelia, „men er det ikke lidt trist, sådan at 

være helt uden nogen, man hører til?” 

„Meget trist,“ forsikrede skyggen og sukkede stille, „men hvad skal man gøre ved 

det?” 

„Kunne du tænke dig at slutte dig til mig?“ spurgte den gamle frøken. „Jeg har heller 

ikke nogen, jeg hører til.” 

„Meget gerne,“ svarede skyggen, „det ville være vidunderligt. Men så bliver jeg nødt 

til at vokse fast til Dem, og De har jo Deres egen skygge i forvejen.” 

„Nå, I skal såmænd nok enes,“ sagde frøken Ophelia. 

Hendes egen skygge nikkede. 

Fra da af havde frøken Ophelia to skygger. Der var ikke ret mange, der lagde mærke 

til det, men de, der gjorde det, undrede sig og fandt det noget besynderligt. 

Frøken Ophelia ønskede ikke, at folk skulle begynde at snakke om hende, så derfor 

bad hun altid den ene af de to skygger om at gøre sig ganske lille og smutte ned i hendes 

håndtaske om dagen. En skygge er der jo plads til overalt. 

En dag sad frøken Ophelia i kirken og snakkede lidt med den gode Gud i håbet om, 

at han lyttede til trods for hendes svage stemme (helt sikker på det kunne hun jo ikke 

være); da så hun pludselig en skygge på den hvide væg. Skyggen gjorde et udtæret og 

ynkeligt indtryk, og selv om den ikke lignede noget bestemt, strakte den bedende en 

hånd frem mod hende. 

„Er du også en skygge, der ikke hører til nogen?“ spurgte hun. 

„Ja,“ sagde skyggen, „men der går det rygte blandt os, at der er én, der tager os til sig. 

Er det dig?” 

„Jeg har allerede to skygger,“ svarede frøken Ophelia. 

„Så kan det da ikke gøre nogen forskel med en til,“ sagde skyggen bønfaldende. 

„Kunne du ikke tage mig med? Det er så trist og ensomt, når man slet ikke har nogen.” 

„Kan du ikke lige fortælle mig, hvad du hedder?“ spurgte den gamle frøken venligt. 

„Mit navn er Mørkeangst,“ hviskede skyggen. 

17

18 


Illustration fra Ophelias Skyggeteater

„Nå, så kom da med dig,“ sagde frøken Ophelia. 

Og før hun rigtig fik set sig om, havde hun nu fået tre skygger. 

Fra da af kom der nye herreløse skygger hen til hende hver eneste dag, for dem er der 

nemlig mange af i verden. 

Den fjerde hed Ene Alene. 

Den femte hed Pjevse Nattesyg. 

Det sjette hed Aldrigmer. 

Den syvende hed Tristetom. 

Og sådan fortsatte det. Den gamle frøken Ophelia var fattig, men til alt held skulle 

alle hendes skygger jo ikke have noget at spise, og de havde heller ikke brug for tøj til at 

holde varmen. 

Det eneste var, at hendes lille stue af og til var temmelig mørk og overfyldt af de 

mange skygger, som slog sig ned hos hende, fordi ingen andre ville vide af dem. Frøken 

Ophelia kunne aldrig få sig selv til at sende dem bort. Og der blev ved med at komme 

flere. 

Værst var det, når skyggerne røg i totterne på hinanden. De kom op at skændes om 

den bedste plads og kom tit ligefrem i slagsmål. Så var der virkelig tale om skyggeboksning. 

Sådanne nætter kunne den lille gamle frøken Ophelia slet ikke falde i søvn. Så 

lå hun med åbne øjne i sin seng og prøvede at snakke skyggerne til ro med sin spæde 

stemme. Men det hjalp ikke stort. 

Frøken Ophelia kunne ikke fordrage skænderi og strid lige bortset fra, når det foregik 

med digternes smukke sprog på teatret. Det var en anden snak. Og det var grunden 

til, at hun en skønne dag fik en god idé. 

„Hør lige,“ sagde hun til skyggerne, „hvis I vil blive her hos mig, så må I til at lære 

noget.” 

Skyggerne holdt op med at skændes og stirrede forhåbningsfuldt på hende fra hver 

en krog i stuen. 

Så fremsagde hun digternes skønne ord for dem; dem kunne hun jo udenad alle 

sammen. Hun gentog mange af stederne ganske langsomt og bad så skyggerne om at 

gentage sætningerne efter hende. Skyggerne gjorde sig stor umage med det og var også 

meget lærenemme. 

Sådan lærte de lidt efter lidt alle de store komedier og tragedier, der findes i verden, 

af den gamle lille frøken Ophelia. 

Det er klart, at det blev et helt andet liv end hidtil, for skygger kan jo forestille alt, hvad 

man vil. De kan se ud som et menneske, en fugl eller, om det skal være, som et træ eller 

et bord. 

19

20 


Og tit og mange gange spillede de den ene nat efter den anden de mest vidunderlige 

skuespil for frøken Ophelia. Og hun hviskede ordene til dem, så de ikke gik i stå. 

Men om dagen boede de alle – selvfølgelig med undtagelse af hendes egen – i frøken 

Ophelias lille håndtaske. Ja, når de ellers vil, kan skygger gøre sig utroligt små. 

Der var altså ingen andre, der nogen sinde fik frøken Ophelias mange skygger at se, men 

man havde alligevel på fornemmelsen, at der var noget usædvanligt på færde hos hende. 

Og usædvanlige ting bryder folk sig ikke om. 

„Den gamle frøken er lidt mærkelig,“ sagde nogle bag hendes ryg. „Man burde faktisk 

sørge for, at hun kom på et hjem, hvor hun kunne blive passet ordentligt.” 

Og andre sagde: „Hun er vist lidt til en side. Man kan aldrig vide, hvad hun kan finde 

på en skønne dag.” 

Og alle gik i en stor bue uden om hende. 

Det endte med, at ejeren af det hus, hvor frøken Ophelia havde sit lille værelse, kom 

og sagde: „Det gør mig meget ondt, men fremover bliver De desværre nødt til at betale 

dobbelt så meget i husleje som nu.” 

Det kunne frøken Ophelia ikke. 

„Så er det nok bedst, at De flytter,“ sagde værten, „selv om jeg må sige, at det gør mig 

ondt for Dem.” 

Nu pakkede frøken Ophelia alt, hvad hun ejede og havde, i en lille kuffert – det var 

jo ikke ret meget – og gik sin vej. Hun købte sig en billet, stod på toget og kørte ud i den 

vide verden uden selv at vide hvorhen. 

Da hun var kommet langt nok væk, steg hun af toget og fortsatte til fods. Hun bar sin 

kuffert i den ene hånd, og i den anden havde hun sin lille håndtaske med alle skyggerne 

i. 

Det var en lang, lang vej. 

Til sidst kom Ophelia helt ud til havet; så kunne hun ikke komme videre. Derfor satte 

hun sig ned på stranden for at hvile sig lidt, og der faldt hun i søvn. Alle hendes skygger 

kravlede op af håndtasken og stillede sig i kreds om hende, mens de diskuterede, hvad 

der nu skulle ske. 

”På sin vis er det jo vores skyld,“ sagde de, „at frøken Ophelia er kommet i denne her 

situation. Hun har hjulpet os, og nu må det være vores tur til at prøve at hjælpe hende. 

Vi har jo alle sammen lært noget af hende, og måske kan vi bruge det, så vi kan sørge 

for hende.” 

Og da frøken Ophelia vågnede, fortalte de hende om deres plan. 

„Ih dog!“ sagde frøken Ophelia, „det er sandelig sødt af jer.”

Da de kom til en lille landsby, tog hun et hvidt lagen op af sin kuffert og hængte det 

op på et tæppestativ. Straks tog skyggerne fat på at spille de stykker, de havde lært af 

frøken Ophelia. Og hun selv sad omme bag lagenet og hviskede digternes skønne ord til 

dem, så de ikke gik i stå i replikkerne. 

Først kom der kun et par nysgerrige børn og så på, men hen imod aften dukkede der 

også nogle voksne op, og da stykket var forbi, gav de alle sammen en lille skærv for at 

have set den interessante forestilling. 

Fra nu af rejste frøken Ophelia fra landsby til landsby og fra sted til sted, og hendes 

skygger forvandlede sig til konger og narre, til ædle jomfruer, til fyrige hingste, til 

troldmænd og blomster, alt efter hvad der var brug for. 

Folk strømmede til og så på og kom til at le og græde. Snart var frøken Ophelia 

berømt, og når hun kom til et nyt sted, ventede man spændt på forestillingen, for sådan 

noget havde man aldrig set før. Publikum klappede begejstret, og alle betalte lidt, nogle 

mere, andre mindre. 

Da der var gået nogen tid, havde frøken Ophelia sparet så mange penge op, at hun kunne 

købe sig en lille gammel bil. Hun fik en kunstner til at dekorere den med mange kulører, 

og på begge sider af den stod der med store bogstaver: 

OPHELIAS SKYGGETEATER 

Så kørte hun ud i den store vide verden med sin bil, og hendes skygger kørte med. 

Her kunne historien sådan set godt slutte, men det gør den nu ikke alligevel. For en dag, 

da frøken Ophelia var undervejs i sin vogn, kom hun ind i en snestorm og kørte fast, og 

pludselig stod der en kæmpemæssig skygge foran hende, og skyggen var meget mørkere 

end alle de andre tilsammen. 

„Er du også en af dem, ingen vil vide af?“ spurgte hun. 

„Ja,“ svarede skyggen sindigt, „det vil jeg mene, at man godt kan sige.” 

„Vil du så også slutte dig til mig?“ spurgte frøken Ophelia. 

„Kunne du tænke dig også at have mig hos dig?“ spurgte den store skygge og rykkede 

nærmere. 

„Jeg har jo ganske vist flere end nok allerede,“ svarede den gamle frøken, „men på 

den anden side skal du jo også gerne have et sted at holde til.” 

„Vil du ikke først høre, hvad jeg hedder?“ spurgte skyggen. 

„Jo, hvad hedder du?” 

„Man kalder mig Døden.” 

21

22 


Der fulgte en temmelig lang pause. 

„Og vil du så alligevel tage imod mig?“ spurgte skyggen omsider blidt. 

„Ja,“ sagde frøken Ophelia, „kom kun.” 

Så omsluttede den store kolde skygge hende, og verden omkring hende blev mørk. 

Men med ét var det, som om hun fik helt nye øjne, unge og klare, ikke mere gamle 

og nærsynede. Og hun havde slet ikke brug for sine briller for at se, hvor hun var: 

Hun stod foran himmeriges port, og rundt om hende stod der en hel flok af vidunderlige 

skikkelser i farvestrålende klæder og lo til hende. 

„Sig mig, hvem er I?“ spurgte frøken Ophelia. 

„Kan du ikke kende os igen?“ sagde de. „Vi er jo alle de hjemløse skygger, du har 

taget til dig. Nu er vi forløst og behøver ikke længere at flakke om.” 

Himmelens port åbnede sig, og de strålende skikkelser trådte ind og førte den lille 

gamle Ophelia med sig midt i deres skare. De ledsagede hende til et vidunderligt palads, 

som dog snart viste sig at være det smukkeste og mest prægtige teater, men kan tænke 

sig. 

Over indgangen stod med store guldbogstaver: 

OPHELIAS LYSTEATER 

Og siden da har de spillet dér og i digternes skønne sprog vist englene menneskenes 

skæbne. Og det sprog forstår også englene, som på den måde får at vide, hvor usselt og 

hvor storartet, hvor trist og hvor morsomt det er at være menneske og bo på jorden. 

Og frøken Ophelia hvisker ordene til sine skuespillere, så de ikke går i stå. For øvrigt 

hedder det sig, at selv den gode Gud af og til kommer for at lytte med. Men det er der nu 

ingen, der ved med sikkerhed. 

(1988)

Efter læsning af Ophelias Skyggeteater 

Find fem steder i teksten, hvor du 

blev forundret eller overrasket. Formuler 

din undren som spørgsmål 

til teksten. 

Gå sammen med en anden, og sammenlign 

jeres spørgsmål. Er der 

nogen spørgsmål, der går igen? 

Drøft spørgsmålene, og se, om I 

kan besvare dem. 

De spørgsmål, der er svære at 

besvare, drøfter I fælles i klassen. 

Beskriv skyggerne 

Gå teksten igennem med fokus på 

skyggerne, og beskriv dem. 

- Hvordan tager de sig ud? 

- Hvad gør de? 

- Hvilken funktion og betydning har 

de i teksten? 

Karakteriser fortællingen Ophelias 

Skyggeteater som genre 

Hvilken genre tilhører Ophelias 

skyggeteater? Hvor befinder fortællingen 

sig mellem eventyr og 

uhygge? (Se nedenstående model). 

Hvilken konstruktion tilhører for- 

tællingen? Den åbne, den lukkede 

eller den underforståede? * 

eventyr det fantastisk-eventyrlige det fantastiske det fantastisk-uhyggelige uhygge 

23

24 


Evaluering 

Som redskaber til at nærlæse tekster 

bruges flerkolonne-notater * og 

to-kolonne-notater. Disse notater 

fungerer også som dokumentation 

for, hvordan du nærlæser. 

Husk at gemme notaterne sammen 

med dine analyser og tolkninger af 

tekster som dokumentation for din 

viden og indsigt. 

KOnstrUKtiOner – tre typer 

fantastisKe fOrtællinger 

Man kan inddele fantastiske fortællinger i tre 

konstruktioner, der alle defineres ud fra deres 

forhold til virkeligheden. 

1. Den åbne konstruktion 

I den åbne konstruktion forekommer der både 

en realistisk og en magisk ver den. De optrædende, 

typisk hovedpersonen, bevæger sig fra 

virkelig heden ud i en fantasiverden, fx gennem 

et spejl, en drøm, et skab eller døden. 

For eksempel C.S. Lewis: Løven, heksen og 

garderobeskabet 

2. Den lukkede konstruktion 

I den lukkede konstruktion foregår fortællingen 

kun i en fantasiverden (et se kundært univers), 

og læseren må selv relatere den til virkeligheden, 

for eksempel gennem hovedpersonens 

realistiske karakter. Denne del af 

genren kaldes også high fantasy. Den behandler 

alvorlige emner og anvender sjældent 

humor. 

For eksempel Tolkien: Ringenes Herre 

3. Den underforståede konstruktion 

I den underforståede konstruktion er udgangspunktet 

den virkelige ver den. Kun den 

primære, altså den virkelige, verden er åbenbar 

for læseren. Den primære verden tilføres 

magiske indslag såsom besøg af magiske 

agenter, fx engle, eller der kan ske overnaturlige 

ting. 

For eksempel Ole Lund Kirkegaard: Gummi- 

Tarzan 

* 

Analysér Ophelias Skyggeteater 

For at finde ud af, hvad fortællingen 

egentlig drejer sig om, må du analy- 

sere den. I den følgende analyse går 

du tæt på personkarakteristik, kom- 

position, motiv og tema. 

Udarbejd en personkarakteristik af 

Ophelia 

Genlæs teksten, og udarbejd flerkolonne-notatet 

* med fokus på 

Ophelia som person. I flerkolonnenotaterne 

skelner du mellem, hvad 

du får at vide om personen gennem 

personens egne handlinger, udtalelser 

og tanker, og hvad du bliver 

bekendt med gennem kommentarer 

fra andre personer i teksten eller 

gennem fortællerens kommentarer. 

Komposition 

Inddel teksten efter berettermodellen 

i følgende afsnit: 

- Anslag (introduktion og etablering 

- personer og miljø introduceres) 

- Præsentation af konflikt (forvikling/forandring 

der fører til en 

stigende spændingskurve) 

- Uddybning (konflikten uddybes) 

- Point of no return (vendepunkt) 

- Konfliktoptrapning 

- Klimaks (højdepunkt) 

- Udtoning (antiklimaks - afrunding)

SPÆNDING OG UDTRYKSSTYRKE 

Motiv 

På hvilken måde er skyggen et motiv i fortællingen? 

Hvilke andre motiver indeholder fortællingen? 

Tema 

Diskuter, hvilken dybere mening teksten indeholder. 

BERETTERMODELLEN 

ANSLAG 

PRÆSENTATION UDDYBNING POINT 

OF NO 

RETURN 

KONFLIKTOPTRAPNING KLIMAKS UDTONING 

flerKOlOnne-nOtater 

sidetal Ophelias 

handlinger 

16 Sidder i 

en kasse 

og hvisker 

replikker 

spiser 

Ophelias 

udtalelser 

– direkte tale 

17 men er det 

ikke lidt trist, 

sådan at være 

helt uden 

nogen, man 

hører til? 

Ophelias 

tanker 

og tænkte 

tilbage på sit 

liv 

Drengen spiser 

fortællerkommentarer 

Nogen berømt 

skuespiller 

kunne hun ikke 

blive 

kommentarer 

fra andre 

En gang skal 

vores lille 

pige blive en 

stor berømt 

skuespillerinde 

(forældre) 

TID 

* 

25

26 


H.C. Andersen holdt af at tegne, når han rejste rundt i Europa. Her fra et besøg i Napoli, Italien. 

”Neapel. Gienboens Huus i Via Sperensella, hvor jeg boede. Over Huset sees Castello S.Elmo. 1834” 

Før I læser Skyggen 

H.C. Andersen anvender motivet 

skyggen i den følgende tekst, som 

det også fremgår af titlen. 

Før I læser fortællingen, skal I 

skrive fem minutters hurtigskrivning 

om det, I forestiller jer, at 

historien handler om ud fra titlen. 

Derefter drøfter I fælles jeres forventninger 

til teksten. 

Mens du læser Skyggen 

Mens du læser Skyggen, laver du 

to-kolonne-notater. Det vil sige, 

at du deler en side i dit hæfte i to 

kolonner - en lille og en stor. 

Den lille kolonne har overskriften 

„Sidetal“ og skal bruges til at 

notere sidetallet. Den store kolonne 

har overskriften „Vigtige steder“ 

og er beregnet til at notere vigtige 

steder i teksten. 

Vigtige steder er her de steder i teksten, 

hvor hovedpersonerne – den 

lærde mand og skyggen – oplever 

noget særlig vigtigt. 

Lyt til en oplæsning af Skyggen på 

websitet www.vildmeddansk.gyldendal.dk 

&

Skyggen & 

af H.C. Andersen 

I de hede lande, der kan rigtig nok solen brænde! Folk bliver ganske mahognibrune; 

ja i de allerhedeste lande brændes de til negre, men det var nu kun til de hede lande, 

en lærd mand var kommen fra de kolde; der troede han nu at han kunne løbe om, 

ligesom der hjemme, jo det blev han snart vant fra. Han og alle fornuftige folk 

måtte blive inde, vinduesskodder og døre blev lukkede den hele dag; det så ud som 

hele huset sov eller der var ingen hjemme. Den smalle gade med de høje huse, hvor 

han boede, var nu også bygget således at solskinnet fra morgen til aften måtte ligge 

der, det var virkeligt ikke til at holde ud! — Den lærde mand fra de kolde lande, det 

var en ung mand, en klog mand, han syntes, han sad i en gloende ovn; det tog på 

ham, han blev ganske mager, selv hans skygge krøb ind, den blev meget mindre end 

hjemme, solen tog også på den. — De levede først op om aftenen, når solen var nede. 

Det var ordentlig en fornøjelse at se på; så snart lyset blev bragt ind i stuen, strakte 

skyggen sig helt op ad væggen, ja sågar hen ad loftet, så lang gjorde den sig, den måtte 

strække sig for at komme til kræfter. Den lærde gik ud på altanen, for at strække sig 

der, og alt som stjernerne kom frem i den dejlige klare luft, var det for ham, som kom 

han til live igen. På alle altaner i gaden, og i de varme lande har hvert vindue en altan, 

kom folk frem, for luft må man have, selv om man er vant til at være mahogni! Der blev 

så levende oppe og nede. Skomagere og skræddere, alle folk flyttede ud på gaden, der 

kom bord og stol, og lyset brændte, ja over tusind lys brændte, og den ene talte og den 

anden sang, og folk spadserede, vognene kørte, æslerne gik: klingelingeling! de har 

klokker på; der blev lig begravede med salmesang, gadedrengene skød med troldkællinger*, 

og kirkeklokkerne ringede, jo der var rigtig nok levende nede i gaden. Kun i det 

ene hus, som lå lige overfor hvor den fremmede lærde mand boede, var der ganske 

stille; og dog boede der nogen, for der stod på altanen blomster, de groede så dejligt i 

den solhede, og det kunne de ikke, uden at de blev vandede, og nogen måtte jo vande 

dem; folk måtte der være. Døren derovre kom også op ud på aftenen, men der var mørkt 

derinde, i det mindste i det forreste værelse, dybere inde fra lød musik. Den fremmede 

lærde mand syntes, den var ganske mageløs, men det kunne nu også gerne være at han 

kun bildte sig det ind, for han fandt alting mageløst derude i de varme lande, når der 

kun ingen sol havde været. Den fremmedes vært sagde at han ikke vidste, hvem der 

havde lejet genboens hus, man så jo ingen folk og hvad musikken angik, syntes han, at 

den var gruelig kedelig. „Det er ligesom om en sad og øvede sig på et stykke, han ikke 

kan komme ud af, altid det samme stykke. „’Jeg får det dog ud!’“ siger han nok, men han 

får det dog ikke ud hvor længe han spiller.“ 

En nat vågnede den fremmede, han sov for åben altandør, gardinet foran den 

27

28 


løftede sig i vinden, og han syntes at der kom en forunderlig glans fra genboens altan, 

alle blomsterne skinnede som flammer, i de dejligste farver, og midt imellem blomsterne 

stod en slank, yndig jomfru, det var som om også hun lyste; det skar ham virkeligt i 

øjnene, han lukkede dem nu også så forfærdelig meget op og kom lige af søvnen; i et 

spring var han på gulvet, ganske sagte kom han bag gardinet, men jomfruen var borte, 

glansen var borte; blomsterne skinnede slet ikke, men stod meget godt, som altid; døren 

var på klem, og dybt inde klang musikken så blød og dejlig, man kunne ordentlig falde 

hen i søde tanker derved. Det var dog ligesom en trolddom og hvem boede der? Hvor var 

den egentlige indgang? Hele stueetagen var butik ved butik, og der kunne folk jo dog 

ikke altid løbe igennem. 

En aften sad den fremmede ude på sin altan, inde i stuen bag ved ham brændte lyset, 

og så var det jo ganske naturligt at skyggen af ham gik over på genboens væg; ja der sad 

den lige over for mellem blomsterne på altanen; og når den fremmede rørte sig, så rørte 

skyggen sig også, for det gør den. - 

„Jeg tror min skygge er det eneste levende, man ser derovre!“ sagde den lærde 

mand. „Se hvor net den sidder mellem blomsterne, døren står halv på klem, nu skulle 

Skyggen være så snild* og gå indenfor, se sig om, og så komme og fortælle mig hvad 

den havde set! ja du skulle gøre gavn!“ sagde han i spøg! „Vær så god at træde indenfor! 

nå! går du?“ og så nikkede han til Skyggen og Skyggen nikkede igen. „Ja så gå, 

men bliv ikke borte!“ og den fremmede rejste sig og hans skygge ovre på genboens 

altan rejste sig også; og den fremmede drejede sig og Skyggen drejede sig også; ja 

dersom nogen ordentligt havde lagt mærke dertil, da havde de tydeligt kunnet se, 

at Skyggen gik ind af den halvåbne altandør hos genboen, lige idet den fremmede 

gik ind i sin stue og lod det lange gardin falde ned efter sig. 

Næste morgen gik den lærde mand ud for at drikke kaffe og læse aviser. „Hvad er 

det?“ sagde han, da han kom ud i solskinnet, „jeg har jo ingen skygge! så er den virkelig 

gået i aftes og ikke kommet igen; det er noget kedeligt noget!“ 

Og det ærgrede ham, men ikke så meget fordi at Skyggen var borte, men fordi han 

vidste, at der var en historie til om en mand uden skygge, den kendte jo alle folk hjemme 

i de kolde lande, og kom nu den lærde mand der og fortalte sin, så ville de sige, at han 

gik og lignede efter, og det behøvede han ikke. Han ville derfor slet ikke tale derom, og 

det var fornuftigt tænkt. 

Om aftenen gik han ud på sin altan igen, lyset havde han meget rigtig sat bag ved sig, for 

han vidste at Skyggen vil altid have sin herre til skærm, men han kunne ikke lokke den; han 

gjorde sig lille, han gjorde sig stor, men der var ingen skygge, der kom ingen! Han sagde: 

hm! hm! men det hjalp ikke. 

Ærgerligt var det, men i de varme lande der vokser nu alting så gesvindt*, og

efter otte dages forløb mærkede han, til sin store fornøjelse, at der voksede ham en ny 

skygge ud fra benene, når han kom i solskin, roden måtte været blevet siddende. Efter 

tre uger havde han en ganske tålelig skygge, der, da han begav sig hjem til de nordlige 

lande, vokste på rejsen mer og mer, så at den til sidst var så lang og så stor at det halve 

var nok. 

Så kom den lærde mand hjem og han skrev bøger om hvad der var sandt i verden, 

og om hvad der var godt og hvad der var smukt, og der gik dage og der gik år; der gik 

mange år. 

Da sidder han en aften i sin stue og så banker det ganske sagte på døren. 

„Kom ind!“ siger han, men der kom ingen; så lukker han op og der stod for ham 

sådan et overordentligt magert menneske, så han blev ganske underlig. For resten var 

mennesket særdeles fint klædt på, det måtte være en fornem mand. 

„Hvem har jeg den ære at tale med?“ spurgte den lærde. 

„Ja det tænkte jeg nok!“ sagde den fine mand, „at De ikke kendte mig! jeg er blevet 

så meget legeme, jeg har ordentlig fået kød og klæder. De har nok aldrig tænkt at se mig 

i sådan en velmagt. Kender De ikke deres gamle skygge? Ja De har vist ikke troet at jeg 

mere kom igen. Mig er det gået særdeles vel siden jeg sidst var hos Dem, jeg er i alle 

henseender bleven meget formuende! skal jeg købe mig fri fra tjenesten, så kan jeg!“ og 

så raslede han med et helt bundt kostbare signeter*, som hang ved uret, og han stak sin 

hånd ind i den tykke guldkæde, han bar om halsen; nej, hvor alle fingrene glimrede med 

diamantringe! og det var alt sammen virkeligt. 

„Nej, jeg kan ikke komme til mig selv!“ sagde den lærde mand, „hvad er dog alt 

det!“ 

„Ja noget almindeligt er det ikke!“ sagde Skyggen, „men De selv hører jo heller ikke til 

det almindelige, og jeg, det ved De nok, har fra barnsben trådt i deres fodspor. Så snart 

De fandt, jeg var moden til at gå alene ud i verden, gik jeg min egen vej; jeg er i de aller 

brillanteste omstændigheder, men der kom en slags længsel over mig efter engang at se 

Dem før De dør, De skal jo dø! jeg ville også gerne gense disse lande, for man holder dog 

altid af fædrelandet! — Jeg ved De har fået en anden skygge igen, har jeg noget at betale 

til den eller Dem? De vil bare være så god at sige det.“ 

„Nej, er det virkelig dig!“ sagde den lærde mand, „det er dog højst mærkværdig! 

aldrig havde jeg troet at ens gamle skygge kunne komme igen som menneske!“ 

„Sig mig hvad jeg har at betale!“ sagde Skyggen, „for jeg vil nødig stå i nogen slags 

gæld!“ 

„Hvor kan du tale således!“ sagde den lærde mand. „Hvad gæld er her at snakke om! vær 

så fri, som nogen! jeg glæder mig overordentlig ved din lykke! sid ned, gamle ven og fortæl 

mig bare lidt om hvorledes det er gået til, og hvad du så ovre hos genboens, der i de 

29

30 


varme lande!“ – 

„Ja, det skal jeg fortælle Dem,“ sagde Skyggen og satte sig ned, „men så må De også 

love mig, at De aldrig til nogen her i byen, hvor De endogså træffer mig, siger at jeg har 

været Deres skygge! jeg har i sinde at forlove mig; jeg kan føde mere end én familie!“ - 

„Vær ganske rolig!“ sagde den lærde mand, „jeg skal ikke sige nogen hvem du egentlig 

er! her er min hånd! jeg lover det og en mand et ord!“ 

„Et ord en skygge!“ sagde Skyggen, og således måtte den jo tale. 

Det var ellers virkelig ganske mærkværdigt hvor meget menneske den var; ganske 

sortklædt var den og i det allerfineste sorte klæde, lakerede støvler, og hat der kunne 

smække sammen, så at den blev bar puld og skygge, ikke at tale om hvad vi allerede 

ved her var, signeter, guldhalskæde og diamantringe; jo, Skyggen var overordentlig godt 

klædt på, og det var just det, som gjorde at den var ganske et menneske. 

„Nu skal jeg fortælle!“ sagde Skyggen, og så satte den sine ben med de lakerede støvler så 

hårdt, den kunne, ned på ærmet af den lærde mands nye skygge, der lå som en puddelhund 

ved hans fødder, og det var nu enten af hovmod eller måske for at få den til at hænge ved; og 

den liggende skygge holdt sig så stille og rolig, for ret at høre efter; den ville nok vide 

hvorledes man således kunne komme løs og tjene sig op til sin egen herre. 

„Ved De, hvem der boede i genboens hus?“ sagde Skyggen, „det var den dejligste af 

alle, det var Poesien! Jeg var der i tre uger og det er ligeså virkende, som om man levede i 

tre tusind år og læste alt hvad der var digtet og skrevet, for det siger jeg og det er rigtigt. 

Jeg har set alt og jeg ved alt!“ 

„Poesien!“ råbte den lærde mand! „ja, ja — hun er tit eremit* i de store byer! Poesien! 

ja jeg har set hende et eneste kort øjeblik, men søvnen sad mig i øjnene! hun stod på 

altanen og skinnede som nordlyset skinner! Fortæl, fortæl! Du var på altanen, du gik ind 

ad døren og så — -!“ 

„Så var jeg i forgemakket*!“ sagde Skyggen. „De har altid siddet og set over til forgemakket. 

Der var slet intet lys, der var en slags tusmørke, men den ene dør stod åben 

ligefor den anden i en lang række stuer og sale; og der var lyst op, jeg var rent blevet 

slået ihjel af lys, var jeg kommet helt ind til jomfruen; men jeg var besindig, jeg gav mig 

tid og det skal man gøre!“ 

„Og hvad så du så?“ spurgte den lærde mand. 

„Jeg så alting, og jeg skal fortælle Dem det, men, — det er slet ingen stolthed af mig, 

men — som fri og med de kundskaber jeg har, ikke at tale om min gode stilling, mine 

fortræffelige omstændigheder, — så ønskede jeg gerne at De ville sige De til mig!“ 

„Om forladelse!“ sagde den lærde mand, „det er gammel vane, som sidder fast! — De 

har fuldkommen ret! og jeg skal huske det! men nu fortæller De mig alt hvad De så!“ - 

„Alting!“ sagde Skyggen, „for jeg så alt og jeg ved alt.“ 

„Hvorledes så der ud i de inderste sale?“ spurgte den lærde mand. „Var der

som i den friske skov? Var der som i en hellig kirke? Var salene som den stjerneklare 

himmel, når man står på de høje bjerge?“ 

„Alting var der!“ sagde Skyggen, „Jeg gik jo ikke ganske helt ind, jeg blev i det forreste 

værelse i tusmørket, men der stod jeg særdeles godt, jeg så alting og jeg ved alting! 

Jeg har været ved poesiens hof, i forgemakket.“ 

„Men hvad så De? Gik gennem de store sale alle oldtidens guder? Kæmpede der de 

gamle helte? Legede søde børn og fortalte deres drømme?“ 

„Jeg siger Dem, jeg var der og De begriber, jeg så alting, hvad der var at se! havde 

De kommet derover, var de ikke blevet menneske, men det blev jeg! og tillige lærte jeg 

at kende min inderste natur, mit medfødte, det familieskab, jeg havde med poesien. 

Ja den gang jeg var hos Dem, tænkte jeg ikke over det, men altid, De ved det, når sol 

gik op og sol gik ned, blev jeg så underlig stor; i måneskin var jeg næsten ved at være 

tydeligere end De selv; jeg forstod ikke den gang min natur, i forgemakket gik det op 

for mig! jeg blev menneske! — Moden kom jeg ud, men De var ikke længere i de varme 

lande; jeg skammede mig som menneske ved at gå som jeg gik, jeg trængte til støvler, 

til klæder, til hele denne menneskefernis, som gør et menneske kendeligt. — Jeg tog 

vej, ja, Dem siger jeg det, De sætter det jo ikke i nogen bog, jeg tog vej til kagekonens 

skørt, under det skjulte jeg mig; konen tænkte ikke på hvor meget hun gemte; først 

om aftenen gik jeg ud; jeg løb om i måneskinnet på gaden; jeg gjorde mig lang op ad 

muren, det kilder så dejligt i ryggen! jeg løb op og jeg løb ned, kiggede ind af de højeste 

vinduer, ind i salen og på taget, jeg kiggede hvor ingen kunne kigge og jeg så hvad 

ingen andre så, hvad ingen skulle se! Det er i grunden en nedrig verden! jeg ville ikke 

være menneske, dersom det nu ikke engang var antaget at det var noget at være det! 

Jeg så det aller utænkeligste hos konerne, hos mændene, hos forældre og hos de søde 

mageløse børn; — jeg så“, sagde Skyggen, „hvad ingen mennesker måtte vide, men 

hvad de alle sammen så gerne vil vide, ondt hos naboen. — Havde jeg skrevet en avis, 

den var bleven læst! men jeg skrev lige til personen selv, og der blev en forfærdelse i 

alle byer hvor jeg kom. De blev så bange for mig! og de holdt så overordentlig af mig. 

Professorerne gjorde mig til professor, skrædderne gav mig ny klæder, jeg er godt 

forsynet; møntmesteren slog mønt for mig, og konerne sagde, jeg var så køn! — og så 

blev jeg den mand jeg er! og nu siger jeg farvel; her er mit kort, jeg bor på solsiden og 

er altid hjemme i regnvejr!“ og så gik Skyggen. 

„Det var dog mærkeligt!“ sagde den lærde mand. 

År og dag gik, så kom Skyggen igen. 

„Hvorledes går det?“ spurgte den. 

„Ak!“ sagde den lærde mand, „jeg skriver om det sande og det gode og det skønne, 

men ingen bryder sig om at høre sligt, jeg er ganske fortvivlet, for jeg tager mig det så 

nær!“ 

31

32 


„Men det gør jeg ikke!“ sagde Skyggen, „jeg bliver fed, og det er det man skal se 

at blive! ja De forstår Dem ikke på verden. De bliver dårlig ved det. De må rejse! jeg 

gør en rejse til sommer; vil De med? Jeg gad nok have en rejsekammerat! vil De rejse 

med, som skygge? Det skal være mig en stor fornøjelse at have Dem med, jeg betaler 

rejsen!“ 

„Det går vel vidt!“ sagde den lærde mand. 

„Det er ligesom man tager det!“ sagde Skyggen. „De vil have grumme godt af at rejse! 

vil De være min skygge så skal De få alting frit på rejsen!“ 

„Det er for galt!“ sagde den lærde mand. 

„Men sådan er nu verden!“ sagde Skyggen, „og således bliver den!“ og så gik Skyggen. 

Den lærde mand havde det slet ikke godt, sorg og plage fulgte ham, og hvad han talte 

om det sande og det gode og det skønne, det var for de fleste ligesom roser for en ko! 

— han var ganske syg til sidst. 

„De ser virkelig ud ligesom en skygge!“ sagde folk til ham, og det gøs i den lærde 

mand, for han tænkte ved det. 

„De skal tage til bad*!“ sagde Skyggen, som kom og besøgte ham, „der er ikke 

andet for! jeg vil tage Dem med for gammelt bekendtskabs skyld, jeg betaler rejsen 

og De gør beskrivelsen og er sådan lidt morsom for mig på vejen! jeg vil til et bad, 

mit skæg gror ikke ud som det skulle, det er også en sygdom, og skæg må man have! 

Vær De nu fornuftig og tag imod tilbuddet, vi rejse jo som kammerater!“ Og så rejste 

de; Skyggen var da herre og herren var da skygge; de kørte med hinanden, de red og 

gik sammen, side ved side, forud og bag efter, således som solen stod; Skyggen vidste 

altid at holde sig på herrepladsen; og det tænkte den lærde mand nu ikke sådanne 

over; han var et meget godt hjerte, og særdeles mild og venlig, og da sagde han en 

dag til Skyggen: „da vi nu således er blevne rejsekammerater, som vi er det og vi tillige 

er voksne op fra barndommen sammen, skulle vi så ikke drikke dus, det er dog 

mere fortroligt!“ 

„De siger noget!“ sagde Skyggen, som jo nu var den egentlige herre. „Det 

er meget ligefremt og velment sagt, jeg vil være ligeså velmenende og ligefrem. 

De, som en lærd mand, ved vistnok hvor underlig naturen er. Somme mennesker 

kan ikke tåle at røre ved gråt papir, så får de ondt; andre går det gennem 

alle lemmer, når man lader et søm gnide mod en glasrude; jeg har lige sådan en 

følelse ved at høre Dem sige du til mig, jeg føler mig ligesom trykket til jorden 

i min første stilling hos Dem. De ser at det er en følelse, det er ikke stolthed; jeg kan 

ikke lade Dem sige du til mig, men jeg skal gerne sige du til Dem, så er det halve 

gjort!“

Og så sagde Skyggen du til sin forrige herre. 

„Det er dog vel galt,“ tænkte han, „at jeg må sige De og han siger du“, men nu måtte 

han holde ud. 

Så kom de til et bad, hvor der var mange fremmede og imellem disse en dejlig kongedatter, 

som havde den sygdom at hun så alt for godt og det var nu så ængsteligt. 

Lige straks mærkede hun at han, der var kommet, var en ganske anden person end 

alle de andre; „han er her for at få sit skæg til at vokse, siger man, men jeg ser den rette 

årsag, han kan ikke kaste skygge.“ 

Nysgerrig var hun blevet; og så gav hun sig straks på spadsereturen i tale med den 

fremmede herre. Som en kongedatter behøvede hun ikke at gøre mange omstændigheder, 

og så sagde hun, „Deres sygdom er at De ikke kan kaste skygge.“ 

„Deres Kongelige Højhed må være betydelig i bedring!“ sagde Skyggen, „jeg ved, 

Deres onde er at De ser alt for godt, men det har tabt sig, De er helbredet, jeg har just en 

ganske usædvanlig skygge! Ser de ikke den person, som altid går med mig! Andre mennesker 

har en almindelig skygge, men jeg holder ikke af det almindelige. Man giver sin 

tjener finere klæde i liberiet* end man selv bruger, og således har jeg ladet min skygge 

pudse op til menneske! ja, De ser, at jeg endogså har givet ham en skygge. Det er noget 

kostbart, men jeg holder af at have noget for mig selv!“ - 

„Hvad?“ tænkte prinsessen, „skulle jeg virkelig være kommet mig! Dette bad er det 

første der er til! Vandet har i vor tid ganske forunderlige kræfter. Men jeg tager ikke 

bort, for nu bliver her morsomt; den fremmede synes jeg overordentligt om. Bare hans 

skæg ikke vokser, for så rejser han!“ 

Om aftenen i den store balsal dansede kongedatteren og Skyggen. Hun var let, men 

han var endnu lettere, sådan en danser havde hun aldrig haft. Hun sagde ham fra hvad 

land hun var, og han kendte landet, han havde været der, men da var hun ikke hjemme, 

han havde kigget ind af vinduerne foroven og forneden, han havde set både det ene 

og det andet, og så kunne han svare kongedatteren og gøre antydninger, så hun blev 

ganske forundret; han måtte være den viseste mand på hele jorden! hun fik sådan en 

agtelse for hvad han vidste, og da de så dansede igen, så blev hun forlibt, og det kunne 

Skyggen godt mærke, for hun var færdig at se lige igennem ham. Så dansede de nok 

engang og så var hun lige ved at sige det, men hun var besindig, hun tænkte på sit land 

og rige og på de mange mennesker, hun skulle regere over. „En vis mand er han,“ sagde 

hun til sig selv, „det er godt! og dejligt danser han, det er også godt, men mon han har 

grundige kundskaber, det er ligeså vigtigt! han må eksamineres. 

Og så begyndte hun så småt at spørge ham om noget af det aller vanskeligste, hun 

kunne ikke selv have svart på det; og Skyggen gjorde et ganske underligt ansigt. 

„Det kan De ikke svare på!“ sagde kongedatteren. 

33

34 


„Det hører til min børnelærdom,“ sagde Skyggen, „jeg tror sågar min skygge der 

henne ved døren kan svare derpå!“ 

„Deres skygge!“ sagde kongedatteren, „det ville være højst mærkeligt!“ 

„Ja, jeg siger ikke bestemt at han kan!“ sagde Skyggen, „men jeg skulle tro det, han 

har nu i så mange år fulgt mig, og hørt efter, — jeg skulle tro det! men Deres Kongelige 

Højhed tillader, at jeg gør Dem opmærksom på, at han har så megen stolthed af at gå for 

et menneske, at når han skal være i rigtig humør, og det må han være for at svare godt, 

så må han behandles ganske som et menneske.“ 

„Det kan jeg godt lide!“ sagde kongedatteren. 

Og så gik hun hen til den lærde mand ved døren, og hun talte med ham om sol og 

måne, og om menneskene både uden på og inden i og han svarede så klogt og godt. 

„Hvad det må være for en mand, der har så vis en skygge!“ tænkte hun, „det vil være 

en ren velsignelse for mit folk og rige om jeg valgte ham til min gemal; — jeg gør det!“ 

Og de var snart enige, både kongedatteren og Skyggen, men ingen skulle vide derom 

før hun kom hjem i sit eget rige. 

„Ingen, ikke engang min skygge!“ sagde Skyggen, og det havde han nu sådan sine 

egne tanker ved! - 

Så var de i landet hvor kongedatteren regerede når hun var hjemme. 

„Hør min gode ven!“ sagde Skyggen til den lærde mand, „nu er jeg blevet så lykkelig 

og mægtig, som nogen kan blive, nu vil jeg også gøre noget særdeles for dig! du 

skal altid bo hos mig på slottet, køre med mig i min kongelige vogn og have hundrede 

tusinde rigsdaler om året; men så må du lade dig kalde skygge af alle og enhver; Du må 

ikke sige at du har nogensinde været menneske og engang om året, når jeg sidder på 

altanen i solskin og lader mig se, må du ligge as ved mine fødder, som en skygge skal! 

jeg skal sige dig, jeg gifter kongedatteren, i aften skal brylluppet holdes.“ 

„Nej det er dog alt for galt!“ sagde den lærde mand, „det vil jeg ikke, det gør jeg ikke! 

det er at bedrage hele landet og kongedatteren med! Jeg siger alting! at jeg er mennesket, 

og at du er Skyggen, du er bare klædt på!“ 

„Det er der ingen som tror!“ sagde Skyggen, „vær fornuftig, eller jeg kalder på vagten!“ 

„Jeg går lige til kongedatteren!“ sagde den lærde mand „Men jeg går først!“ sagde 

Skyggen, „og du går i arrest!“ — og det måtte han, for skildvagterne de lystrede ham, 

som de vidste kongedatteren ville have. 

„Du ryster!“ sagde kongedatteren, da Skyggen kom ind til hende, „er der sket noget? 

Du må ikke blive syg til i aften, nu vi skal have bryllup.“ 

„Jeg har oplevet det grueligste, der kan opleves!“ sagde Skyggen, „tænk dig — ja, 

sådan en stakkels skyggehjerne kan ikke holde meget ud! — Tænk dig, min skygge er 

blevet gal, han tror at han er mennesket og at jeg — tænk dig bare, — at jeg er

hans skygge!“ 

„Det er frygteligt!“ sagde prinsessen, „han er dog spærret inde?“ 

„Det er han! Jeg er bange han kommer sig aldrig.“ 

„Stakkels Skygge!“ sagde prinsessen, „han er meget ulykkelig; det er en sand velgerning 

at fri ham fra den smule liv han har, og når jeg rigtig tænker over det, så tror jeg 

det bliver nødvendigt at det bliver gjort af med ham i al stilhed!“ 

„Det er rigtignok hårdt!“ sagde Skyggen, „for det var en tro tjener!“ og så gav han 

ligesom et suk. 

„De er en ædel karakter!“ sagde kongedatteren. 

Om aftenen var hele byen illumineret*, og kanonerne gik af: bum! og soldaterne 

præsenterede gevær. Det var et bryllup! Kongedatteren og Skyggen gik ud på altanen for 

at lade sig se og få nok en gang hurra! 

Den lærde mand hørte ikke noget til alt det, for ham havde de taget livet af. 

troldkællinger: fyrværkeri, kinesere 

snild: hurtig 

gesvindt: hurtigt 

signeter: lille plade med stempel med ens navn; kan bruges som smykke 

eremit: lever fuldstændig afsondret for sig selv 

forgemak: et forværelse 

bad: kurbad 

klæde i liberiet: stof, der bruges til tjeneruniform 

illumineret: oplyst 

Efter læsning af Skyggen 

Hvad handler fortællingen om? Giv en kort beskrivelse af handlingen. 

Personkarakteristik 

- Halvdelen af klassen karakteriserer den lærde mand (egenskaber, type, relationer 

til andre osv.). 

- Den anden halvdel karakteriserer Skyggen på samme måde. 

- Gå sammen to og to og sammenlign ligheder og forskelle mellem den lærde 

mand og Skyggen. 

(1847) 

35

36 


På film kalder man det vigtigste 

vendepunkt for point of no return. 

- Hvor kommer det første vigtige 

vendepunkt i fortællingen? (se 

berettermodellen side 25) 

- Hvor er klimaks og antiklimaks i 

historien? 

• I hvor høj grad svarede Skyggen 

til det, I forventede, før I gik i 

gang med at læse? 

• Sammenlign Skyggen i Skyggen 

med skyggerne i Ophelias Skyggeteater. 

• Kan I finde andre intertekstuelle 

referencer i Skyggen? Drøft fælles 

i klassen. 

Hvilken genre tilhører Skyggen? 

Placerer man fortællingen Skyggen på 

genrelinjen mellem eventyr og uhygge, 

kan den indsættes flere steder afhængigt 

af, hvordan man fortolker fortællingen. 

Det fantastisk-uhyggelige 

I tekster inden for genren det fantastiskuhyggelige 

finder der hændelser sted, 

som kan forekomme overnaturlige, 

men hvor der kan findes en logisk forklaring 

i løbet af historien. For eksempel 

har den lærde mand ikke mod på at 

se og opleve, hvad der foregår hos den 

smukke genbo. Derfor sender han sin 

skygge. 

Skal vi tolke Skyggen som fantastisk-uhyggelig, 

må vi anse det overnaturlige 

– Skyggen, der bliver levende 

– som hovedpersonens fantasier og hallucinationer. 

Det fantastisk-eventyrlige 

H.C. Andersen kaldte selv Skyggen for 

et eventyr. Fortællingen indgik i en af 

hans fem bøger med titlen Nye Eventyr. 

Hvordan kan Skyggen opfattes i 

forhold til genren eventyr og det eventyrlige? 

For eksempel indledes Skyggen 

med sætningen: „I de hede lande, der 

kan rigtig nok solen brænde!“ Historien 

begynder altså ikke som mange eventyr 

med: „Der var engang …“. Skyggens indledning 

signalerer, at denne fortælling 

ikke nødvendigvis er sket for lang tid 

siden. 

Genretræk for eventyr 

• En upersonlig fortællerstemme 

• Distance til begivenhederne 

• En alvidende fortæller 

• Fortælleren placerer sig som en, 

man kan have tillid til, som en, der 

har styr på begivenhederne 

• Fortælleren ved alt om alle begivenheder 

• Genren opmuntrer ikke læseren til 

deltagelse

Sæt eventyrtrækkene i forhold til 

Skyggen 

- Henvender tekstens fortæller sig 

personligt til læseren, eller for- 

holder den sig upersonligt? Find 

eksempler. 

- Er fortælleren på afstand af begivenhederne? 

Find eksempler. 

- Ved fortælleren alt? 

- Giver fortælleren indtryk af at 

have styr på det, der sker i fortæl- 

lingen? 

- Opmuntres læseren til at leve sig 

ind i, hvordan personerne har det? 

Er Skyggen en fantastisk fortælling? 

Er Skyggen et eventyr ud fra de nævnte 

eventyrtræk? Eventyr indeholder ofte 

overnaturlige fænomener, såsom dyr, 

der taler, eller skindøde prinsesser som 

Tornerose, der vækkes til live, uden at 

det overrasker læseren. 

Er der noget, der overrasker eller 

undrer læseren i Skyggen? Hvis det 

er tilfældet, opfylder Skyggen et af de 

væsentligste karakteristika for genren 

fantastisk fortælling. Hvis læseren tøver 

over for noget i historien, kan fortællingen 

være en fantastisk fortælling. 

Det overnaturlige i Skyggen er skyggen, 

og den fremstår på intet tidspunkt 

som hyggelig og ligetil. Den overrasker 

og overrumpler både hovedpersonen og 

læseren. 

Den lærde mand tøver over for det, 

som foregår hos den smukke genbo: 

„men det kunne nu også gerne være at 

han kun bildte sig det ind, for han fandt 

alting mageløst derude i de varme lande 

...” 

Der er tre karakteristika for fantastiske 

fortællinger. De to første skal være til 

stede, for at en tekst er en fantastisk 

fortælling: 

1. Fortællingen skal indeholde noget 

forunderligt, noget man tøver overfor. 

2. Denne tøven skal opleves af læseren. 

3. En af fortællingens personer skal 

tøve over for noget af det, de oplever. 

37

38 


Jonglør. H.C. Andersen klippede mange papirklip, 

som i dag findes i museet H.C. Andersens Hus, 

Odense 

Kunsteventyr versus folkeeventyr 

Kan Skyggen være et eventyr? Eventyr 

er delt i to hovedgenrer: folkeeventyr og 

kunsteventyr. 

Folkeeventyr udtrykker ofte sociale 

ønskedrømme om rigdom. Eventyrene 

viser tilbage til den underklasse, de 

blev fortalt i. Kunsteventyret derimod 

er skrevet af forfattere og henviser indirekte 

til det omgivende samfund. 

Personerne i folkeeventyret er 

typer som kongen, prinsessen, trolden 

og den yngste umulige dreng. 

I kunsteventyret individualiseres 

personerne langt mere. Som læser 

kommer vi tættere på den lærde mand, 

end vi kommer på de gængse typer i 

folkeeventyr. Det sker blandt andet ved 

brug af indre monolog * . 

I Skyggen optræder ganske vist en 

prinsesse, hvilket skal ses som udtryk 

for, at kunsteventyret naturligvis låner 

typer fra folkeeventyret. 

• Find eksempler på indre monolog 

i Skyggen 

• Drøft budskabet i Skyggen. Hvad 

drejer fortællingen sig egentlig 

om? 

Evaluering 

Nedskriv i din logbog dine overve- 

jelser over, hvilken genre Skyggen 

tilhører. 

indre MOnOlOg 

Monolog betyder enetale. Indre 

monolog betyder, at synsvinklen er 

inde i personen. Fortælleren taler 

højt til sig selv og dermed til læseren. 

Inden for historiens ramme er fortælleren 

selv modtageren. 

*

Manden og hans skygge & 

Ukendt 

En Aften gik en Mand, da just Maanen skinnede klart ned fra Himmelen, ud paa Marken. 

Og som han nu gik saa hen, faldt hændelsesviis hans Øjne paa den deilige, lange Skygge 

han efterlod sig i Maaneskinnet. Da han nu allerbedst gik og frydede sig derved, kom 

der en lille Mand hen til ham, og tiltalte ham saaledes: „det er da en herlig Skygge du 

har, vil du ikke sælge mig den?“ Manden loe først herover, men da den Lille gjentog sin 

Begjering, og viste ham nogle deilige, blanke Ducater, bleve de omsider enige om Vilkaaret, 

og Kjøbet blev sluttet. Nu tog den lille Mand Skyggen, viklede den forsigtig sammen 

og puttede den i Lommen, og gik saa sin Vei igjen. Manden gik ogsaa hjem, og var vel lidt 

underlig tilmode, men de skjønne blanke Penge, fordrev snart enhver Tvivl, og trøstede 

ham. Noget derefter, gik han med sin Kone ude paa Marken og saae hvor deiligt Kornet 

stod, og bølgede i det klare Maaneskin. Og som de nu saa gik hen over Markerne, udbrød 

Konen pludselig: „See hvilken Skygge jeg har, hvor stor og bred er den ikke; men du 

Mand, har jo ingen Skygge.“ Da søgde Manden, at komme fra dette Spørgsmaal, men 

Konen grublede alligevel herover. Tid efter anden fik omsider Børnene og Naboerne at 

vide, at han ingen Skygge havde. Da fjernede Alle sig fra ham, saa at han, for at undgaae 

den Spot, som altid fulgte ham, forlod sin Fødebye, og endte sit Liv i fremmede Lande. 

(nedeskrevet i begyndelsen af 1800-tallet) 

39

40 


- Læs folkeeventyret Manden og hans skygge. Lyt også til en oplæsning af eventyret 

på www.vildmeddansk.gyldendal.dk & 

- Find eksempler på eventyrtræk i folkeeventyret. 

- Hvad drejer eventyret sig om? 

- Sammenlign skyggen i de to eventyr. Find ligheder og forskelle. 

Folkeeventyr versus kunsteventyr 

folkeeventyr kunsteventyr 

Anonym forfatter Forfatter 

Mundtlig kultur Skriftlig kultur 

Enkel komposition: Hjemme – ude – hjem Flere hændelser, mere kompleks komposition 

Flade enkle personer, der er karakteriserede 

ved deres funktion: en heks, en prins, en fattig 

bondedreng 

Ingen unødvendige beskrivelser, detaljer udelades 

Sammenlign de to eventyr 

Sammenlign Skyggen af H.C. Andersen med folkeeventyret Manden og hans 

skygge ud fra ovenstående genretræk. 

Dybere og mere individualiserede personer 

Detaljerigdom, mange beskrivelser 

Distance til modtager og det fortalte En tydelig fortæller, det fortalte er tæt på 

Opmuntrer ikke læseren til indlevelse Opmuntrer læseren til indlevelse 

Korte fortællinger Længere fortællinger 

Modsætninger: rig-fattig, klog-dum, smuk-grim 

osv. 

Ikke så entydigt

Skyggen kan karakteriseres som et 

kunsteventyr med inspiration fra fol- 

keeventyret Manden og hans skygge. 

Men man kan også se Skyggen som en 

fantastisk fortælling, der på den ene 

side indeholder noget eventyrligt og på 

den anden side noget uhyggeligt. Skyggen 

har i høj grad noget uhyggeligt 

over sig. 

Det fantastiske og 

dobbeltgængeren som motiv 

Dobbeltgængermotivet er et kendetegn 

ved den uhyggelige genre. Motivet indebærer, 

at der optræder personer, som 

må anses for at være identiske på den 

måde, at tanker og viden kan springe 

imellem dem. Derved kender personerne 

hinandens viden, følelser og oplevelser. 

Skyggen viser indsigt i den lærde 

mands behov, ønsker og drømme. Det er 

fx grunden til, at Skyggen får lokket den 

lærde mand med på den sidste rejse. 

Med en dobbeltgænger realiserer 

mennesket drømmen om det evige liv. 

Den lærde mand dør ganske vist, men 

hans skygge lever videre med prinsessen 

og rigdommen. Fortællingen 

rummer selvfølgelig også en uhygge og 

ironi ved, at hovedperson dør, og hans 

skygge bliver gift med prinsessen. 

Dobbeltgængermotivet stammer fra 

den litterære periode romantikken (i 

Danmark ca. 1800-1830). Motivet drejer 

sig om, at mennesket besidder ubevidste 

sjælelige kræfter, som det ikke kan styre. 

Menneskets personlighed er splittet 

mellem en borgerlig dagside, som andre 

får at se og kender til, og en fortrængt 

natside, som mennesket søger at skjule 

for andre. Denne side af romantikken 

kalder man også for gotikken. 

Den lærde mand og Skyggen kan 

ses som to sider af samme personlighed. 

Den lærde mand tilhører det gode, 

sande og skønne. Han læser bøger og 

får derigennem åndelig føde. Han lever 

om dagen på trods af varmen og med 

alle sine trængsler. Skyggen er rå og 

magtsyg. Skyggen kommer i kontakt 

med den smukke genbo og forfører 

prinsessen, mens den lærde mand bare 

må se til. Skyggen iklæder sig smykker 

og fine klæder og kommer derved til at 

stå for det materielle. 

Evaluering 

Definer begrebet intertekstualitet, 

og giv eksempler på intertekstualitet 

både i tekster fra dette kapitel og fra 

andre tekster, du kender. 

41

42 


Aktantmodellen 

Aktantmodellen afklarer og giver over- 

blik over, hvem der gør hvad i en fortælling, 

og hvad deres indbyrdes forhold er. 

Den lodrette akse kaldes projektaksen. 

Den viser, hvad det er, hovedpersonen, 

subjektet, vil. 

Den nederste vandrette akse kaldes 

konfliktaksen. Den udtrykker hvem, der 

er i konflikt med hvem. Hvem fremstår 

som modstander af hovedpersonens 

projekt, og hvem optræder som hjælper? 

Den øverste vandrette akse fortæller, 

hvem der kommunikerer med 

hvem og kaldes kommunikationsaksen. 

Hvem giver projektet, objektet, 

og hvem modtager det? Hovedperson, 

subjektet, og modtager vil ofte være 

den samme. 

Askepot og aktantmodellen 

I kender eventyret om Askepot. Den fattige 

Askepot får sin prins med hjælp fra 

den gode fe, dyrene og Askepots eget 

søde og hjælpsomme væsen og på trods 

af modstanden fra den onde stedmor og 

hendes to døtre. 

Askepot er eventyrets subjekt. 

Hun har et projekt. Hun vil giftes med 

prinsen. Kommunikationen mellem 

Askepot og prinsen begynder, da prinsen 

og Askepot forelsker sig til ballet på 

slottet. Askepot må skynde sig af sted 

inden kl. 12, men hun får gjort så stort 

et indtryk på prinsen, at han for enhver 

pris vil finde hende igen. Se aktantmodellen 

side 43. 

Afprøv aktantmodellen på kapitlets 

tre tekster, Ophelias Skyggeteater, 

Skyggen og Manden og hans 

skygge 

- Hvem er hovedpersonen, subjek- 

tet? 

- Hvad er hovedpersonens projekt, 

objektet? 

- Hvem får hovedpersonen projek- 

tet af? 

- Hvem hjælper hovedpersonen? 

- Hvem er modstander af projektet?

kOMMuNikaTiONsaksEN 

giver Objekt MOdtager 

(Konge/kongesøn) (Prinsen) (Askepot) 

kONfLikTaksEN 

PROjEkTaksEN 

hjælper subjekt MOdstander 

(Den gode fe og dyrene) (Askepot) (Stedmor og 

Skriv din egen fortælling som folkeeventyr, kunsteventyr eller fantastisk 

fortælling 

stedsøstre) 

Nu er tiden kommet til, at du selv skal producere en fortælling. 

I fortællingen skal optræde en skygge i en eller en form. Samtidig skal din inspiration 

fra folkeeventyret Manden og hans skygge og H.C. Andersens Skyggen være synlig på 

en eller anden måde. 

Inden du går i gang med at skrive historien, skal du skrive 3-4 linjer om indholdet. 

Begynd med at brainstorme på ideer til personer og projekter til din fortælling, og 

sæt det ind i en aktantmodel. 

Herefter går du sammen med en fra klassen, og I giver hinanden respons på jeres 

valg. 

Efter respons og udarbejdelse af aktantmodellen, overvejer du, hvilken genre du 

mener, din fortælling skal tilhøre: folkeeventyr, kunsteventyr eller fantastisk fortælling. 

Når du har afklaret genren, skriver du stikord til genrens særlige kendetegn. 

Herefter skriver du din fortælling. 

43

44 


Analyseværksted på websitet www.vildmeddansk.gyldendal.dk & 

Gå i dybden med musikvideo og eventyr. 

Gå ind på websitet www.vildmeddansk.gyldendal.dk, og arbejd med Isam Bs musikvideo 

I Danmark er jeg født og eventyret Klods Hans af H.C. Andersen i analyseværkstedet. 

Du kan finde vejledning og gode råd i analyseværkstedet, og du kan layoute din 

opgave. 

Evaluering 

Slutproduktet har flere formål. Det ene formål er naturligvis at skrive et godt eventyr 

eller en god fantastisk fortælling. Det andet formål er, at din tekst giver dig selv og 

din lærer indsigt i, hvordan du skriver inden for denne genre. 

- I hvor høj grad mener du, at dit slutprodukt afspejler din viden om eventyr eller 

fantastiske fortællinger og om begrebet intertekstualitet? 

- Skriv dine tanker og begrundelser ned. Du kan jo fx godt vide en masse om inter- 

tekstualitet, uden at du valgte at benytte det i dit kunsteventyr.

SPÆNDING 

ANSLAG 

1.VENDEPUNKT 2.VENDEPUNKT 

ETABLERING 

den korte film 

KONFLIKT KLIMAKS UDTONING 

TID

46 den korte film 

Vi befinder os i en lejlighed. Der er tomme flasker og cigaretskod over det hele – og 

på gulvet ligger en livløs kvinde. En mand forlader lejligheden. En avisforside fortæller 

om fundet af en myrdet kvinde. Manden er på flugt, ud af byen, og langs forstædernes 

villahaver til skoven. Undervejs får han vand af en ældre kone. I skoven 

bliver han indhentet af nogle forfølgere, der har grebet til våben – en skovl. 

(filmen Flugten af Jørgen Roos og Albert Metz, 1942, 7 minutter. Filmen kan I se på 

dvd’en til Vild med dansk 9 )

Film er fortællinger i billeder. De kan 

være lange eller korte, dokumentariske 

eller opdigtede, men fælles for alle film 

er, at de kun viser en lille del af den 

samlede fortælling. Resten foregår i din 

fantasi. 

I filmen Flugten er der ikke mange ord, 

ikke meget handling og kun én lang 

scene, der imidlertid bringer os vidt 

omkring. Men Flugten er alligevel en 

lille film, der åbner for et større univers 

og en større fortælling. Den efterlader 

nemlig en række spørgsmål: 

• Hvem har myrdet kvinden på gulvet 

– og hvorfor? 

• Er manden morderen, eller var han 

blot det forkerte sted på det forkerte 

tidspunkt? 

• Er manden overhovedet mistænkt 

for mordet, eller er det blot noget 

han bilder sig ind, han er? 

• Hvem er den ældre kone, der tilbyder 

ham vand? 

• Ved forfølgerne, hvem de forfølger? 

Svarene skal den enkelte seer finde i sin 

egen fantasi, livserfaringer og almindelige 

menneskekendskab. Scenen giver 

seeren ’mindst muligt’ stof til ’mest 

mulig’ fantasi. Sådan fungerer den gode 

film. Fantasiens univers er altid større 

end filmens univers, men filmens univers 

er føden for fantasiens univers. 

Fantasiens univers 

Tilskuerens ’indre’ film 

– det du digter til, når du ser filmen. 

Filmens univers 

Filmens forløb af 

billeder og lyd. 

Det vi ser og hører. 

Forholdet mellem den verden, filmen viser, og det 

univers, som vores fantasi skaber, når vi ser filmen 

Den korte films univers er ofte et detaljeunivers. 

Den rummer måske blot en 

eller to scener, få personer og nogle 

enkle, men markante rekvisitter. 

Vi skal i dette kapitel beskæftige 

os med den korte film. Vi skal se korte 

fiktionsfilm, korte dokumentarfilm og 

reklamefilm, som er bygget op som 

fortællinger. Vi skal undersøge, hvad de 

har til fælles, og hvad der adskiller dem 

fra hinanden. 

De omtalte film finder I på dvd’en 

til Vild med dansk 9 eller på www.vildmeddansk.gyldendal.dk 

& . På websitet 

har I mulighed for grundigt at analysere 

virkemidler og formelementer i filmene, 

og på dvd’en har I mulighed for at skabe 

jer et overblik og perspektivere med 

udgangspunkt i opgaver, som I finder 

her i kapitlet. 

47

48 


Hvor kort kan du fortælle en historie? 

Individuel opgave: 

Skriv dit livs historie på bagsiden 

af et postkort. 

Inden du skriver, overvej da følgende: 

• Hvad har du oplevet indtil nu i dit 

liv? 

• Hvilken oplevelse vil du specielt 

gerne dele med andre? 

• Hvordan vil du få plads til din 

fortælling på postkortet? 

Skriv titlen på din fortælling i 

adressefeltet. 

Klassen: 

Læs jeres postkort op for hinanden: 

• Diskuter, hvilke dramaturgiske 

valg der er nødvendige for at 

skabe en fortælling, der kan stå 

på et postkort. 

• Skriv jeres konklusioner ned i 

jeres logbøger. 

Jo mere enkelt man kan fortælle 

en historie med dybde, jo mere 

spændende forekommer den at være. 

Se filmen Flugten 

• Besvar de fem spørgsmål, vi stil- 

ler til filmen på side 47 – begrund 

jeres svar. 

Kort fortalt 

Korte film forekommer inden for alle 

filmgenrer, og det eneste, de har til 

fælles, er, at de er korte – som regel 

under 30 minutter, men ofte helt ned 

til 3-5 minutter. Alligevel gælder noget 

særligt for de korte film. 

Det er nemlig en kunst at udtrykke 

sig kortfattet. Man vælger sine ord med 

større omtanke, og lytteren forstår som 

regel også bedre budskabet. Men forudsætningen 

er: 

• at man fanger lytterens opmærksomhed 

med det samme (tiden er kort!) 

• at man koncentrerer sin fortælling 

mest muligt 

• at man vælger sine virkemidler med 

omtanke 

Dette gælder også for den korte film. En 

model over filmens struktur kan hjælpe 

os til at forstå hvordan. 

En film består af et indhold (personer, 

genstande), der kommer til udtryk (bil- 

leder og lyd, filmiske virkemidler så som 

klipning, kameravinkler og effektlyde) 

i en bestemt form (filmens handling, 

dramaturgi). Filmens indhold bygger på 

en idé (filmens „mening“, holdning eller 

budskab, den såkaldte „præmis“ * , der 

betyder ’forudsætning’). 

Filmens udtryk er det, vi ser og 

hører. Indholdet er det, vi identifice- 

rer os med, og som fremkalder vores 

følelser. Formen skaber spænding og

udtrykket 

Formen 

indholdet 

idéen 

Fire lag: En film består af flere lag – idéen, 

indholdet, formen og udtrykket. Sammenlign 

det med et æble: Idéen er kernen, indholdet og 

formen frugtkødet og udtrykket den flotte røde 

og grønne skræl 

afspænding, overraskelse og indfrielse 

(når det går skurken i filmen, som vi 

forventede). Idéen er den bagvedliggende 

tanke, der er forudsætningen for, 

at det hele hænger sammen. 

Indhold og udtryk skaber filmens 

rum. Formen skaber filmens tid i et 

spændingsfelt, og endelig skaber idéen 

filmens mening. 

Idéen kan vi ikke se, men vi kan 

indse den. Vi kan reflektere og fantasere 

os til filmens idé ved hjælp af de 

billeder og lyde, som filmen leverer os 

over (den korte) tid. Hvad er idéen med 

at vise os askebægeret med cigaretskodderne 

i indledningsscenen af Flugten? 

Det fortæller filmen os ikke, for den må 

vi selv slutte os til gennem oplevelsen. 

Lad os kigge nærmere på de enkelte dele 

i modellen. Vi bruger filmen Gråvejr, som 

I kan finde på dvd’en , som eksempel. 

En mand og en kvinde mødes på en 

bro over en motorvej. De er begge fast 

besluttede på at gøre en ende på deres liv, 

og det er helt tilfældigt, at de har valgt 

det samme tidspunkt og det samme sted 

for deres selvmord. De falder i snak. Samtalen 

forpurrer deres forehavende, og det 

ender med, at de aftaler at mødes igen 

dagen efter samme sted. Filmen slutter. 

Filmens indhold 

Indholdet i en film er samlet om filmens 

personer, herefter kaldet ’karakterer’, 

deres biografi (hvem er de, hvor 

kommer de fra, hvad er deres historie?), 

deres indbyrdes relationer samt de ting, 

som de omgiver sig med, og det miljø, 

som de indgår i. 

I den lille film Gråvejr, der varer 16 

minutter, optræder en ung mand og en 

ung kvinde, der ikke kender hinanden, 

men som gradvist afslører dele af deres 

respektive liv, som de ønsker at forlade. 

Hun har et forlist kærlighedsforhold 

bag sig, og han er blevet fyret fra et job 

i en zoologisk have. 

Præmis 

Præmis betyder ’forudsætning’. Når man 

skal lave en film, formulerer man som 

regel tidligt i processen en præmis, som 

er styrende for den filmiske skabelsesproces. 

Den skal være kortfattet og 

rumme filmens ’budskab’, fx „Det er 

muligt at få et lykkeligt og ubekymret liv, 

hvis man spiller Lotto og er heldig at 

vinde den store gevinst.“ (Præmis for 

reklamefilm for Lotto – Danske Spil). 

* 

49

50 


Vi kan bestemme karaktererne nær- 

mere gennem: 

• deres fremtoning (udseende, 

påklædning, alder, køn) 

• det de siger (replikker) 

• det de gør (handling) 

Se filmen Gråvejr 

Koncentrer jer om filmens indhold, 

dvs. filmens karakterer. 

• Lav en karakteristik af den unge 

kvinde og den unge mand. Hvem 

er de, hvad er deres bevæggrunde 

for at stå på gangbroen, hvordan 

taler de med/til hinanden? 

• Hvilke genstande omgiver de sig 

med? Hvilke relationer har disse 

genstande til dem? 

• Beskriv miljøet, som de befinder 

sig i: en gangbro over en motorvej. 

Fortæller det noget om dem eller 

måske noget om deres situation? 

Gem jeres iagttagelser i jeres logbog. 

I skal arbejde videre med dem 

om lidt. 

Filmens form 

En films form er knyttet til handlingen. 

Inden for en bestemt tid (her: 16 minutter) 

skal der formes en historie, som 

hænger sammen, og som kan leve videre 

i seerens fantasi. Formgivningen, heref- 

ter kaldet for ’dramaturgien’, bygger på 

fire væsentlige principper: 

• Bevægelse fra tilstand over begivenhed 

til forandring 

• Tilbageholdelse af information (om 

karaktererne, tidligere og kommende 

begivenheder) 

• Opbygning af spænding (også 

kaldet for suspense og surprise) 

• En slutning, der lukker handlingen 

eller åbner for nye perspektiver 

Ovenstående begreber bliver eksemplificeret 

i filmplayeren på www.vildmeddansk.gyldendal.dk 

& . Spændingsopbygningen 

kan følge forskellige skemaer. 

Dem vender vi tilbage til i afsnittene om 

novellefilm og dokumentarfilm. 

Gense filmen Gråvejr 

Koncentrer jer denne gang om filmens 

form, dvs. filmens dramaturgi 

• Hvad ved vi om karaktererne 

efter filmens første scener? 

• Hvilke væsentlige tilbageholdte 

informationer om karaktererne 

får seeren at vide undervejs? 

• Undersøg, hvornår i filmen disse 

informationer afsløres. Disse 

øjeblikke kaldes for filmens plotpoints 

eller vendepunkter. 

• Hvilken begivenhed sætter filmens 

handling i gang, dvs.

En fi lm viser 25 billeder i sekundet. Hvert 

enkelt af disse billeder kaldes et frame. En 

uafbrudt optagelse med kameraet kaldes for 

en indstilling*. Varer indstillingen 1 minut, 

rummer den altså 1500 frames. Når forskel- 

Indstilling 

Scene 

Sekvens 

ændrer den tilstand der hersker 

ved filmens begyndelse? 

ningen en enhed, der består af et antal frames 

og ord. Et frame er som et billede eller et ord: 

Det kan stå alene, men det får en bestemt 

betydning ved at indgå i en sammenhæng. 

den korte film 45 

44838_udtryk korte.indd 45 06/10/04 10:38:50 

• Sammenlign filmens slutning med 

filmens indledning. 

• Overvej, om filmens slutning lukker 

eller åbner. 

Gem jeres iagttagelser i jeres logbog, 

da I skal arbejde videre med 

dem om lidt. 

Filmens udtryk 

En films udtryk drejer sig om det, vi ser 

og hører, eller rettere måden vi ser og 

hører på. Kameravinkler, billedkompo- 

sition og anvendelsen af forskellige lyd- 

kilder samt måden, de enkelte optagelser 

er klippet sammen på, er afgørende 

for, hvordan seeren oplever filmens 

indhold. Vi kalder alle disse muligheder 

for de filmiske virkemidler. 

Billedkompositionen 

Se på tegningerne ovenfor. En film viser 

25 billeder i sekundet. Hvert enkelt af 

disse billeder kaldes et frame. En uafbrudt 

optagelse med kameraet kaldes 

for en indstilling. Varer indstillingen 1 

minut, rummer den altså 1500 frames. 

Når forskellige indstillinger klippes 

sammen for at vise en begivenhed fra flere 

synsvinkler, har vi en scene. En sekvens 

består af flere scener, der er knyttet til 

51

52 


det samme handlingsafsnit. Det svarer 

til den måde, som en roman er bygget 

op på. En sekvens i filmen svarer til et 

kapitel i romanen: en sammenhængende 

og afsluttet handlingsdel. Kapitlet består 

af en række afsnit, ligesom sekvensen 

består af scener. Den enkelte indstilling 

er som sætningen en enhed, der består af 

et antal frames eller ord. Et frame er som 

et billede eller et ord: Det kan stå alene, 

men det får en bestemt betydning ved at 

indgå i en sammenhæng. 

Synsvinkler 

En indstilling, der er optaget fra en af 

personernes synsvinkel, kalder vi for et 

point of view. Hvis kameraets blik ligefrem 

svarer til personens, har vi at gøre 

med subjektivt kamera. 

Det enkelte frame er komponeret efter 

nogle få principper. Billedet kan vise 

motivet i supertotal, heltotal, halvtotal, 

halvnær og nær. I supertotal ser vi hele 

motivet i sine omgivelser, fx en bil der 

kører langs en vej. I heltotal fylder hele 

motivet det meste af billedet, fx kvinden. 

I halvtotal ser vi det meste og det 

væsentligste af motivet, fx overkroppen 

af en person. I halvnær sætter kameraet 

fokus på en bestemt del af motivet, fx 

ansigtet. I nær går kameraet helt tæt på 

en detalje ved motivet, fx øjnene. 

Vinkler 

Ved hjælp af kameraets zoom kan moti- 

vet trækkes ind eller skydes væk. Der er 

følgende muligheder: 

• Tele, når kameraet zoomer ind. Det 

er en effekt, vi kender fra kikkerten. 

Motivets bredde og dybde bliver 

mindre, idet afstanden mellem forgrund 

og baggrund mindskes. En 

tele fremhæver et motiv i billedet 

og slører andre. 

• Vidvinkel, når kameraet zoomer 

ud. Her bliver bredden større, så det 

næsten kan virke som et panorama. 

Billedet får dybde, idet afstanden 

øges mellem forgrund og baggrund. 

Vidvinklen giver et større overblik. 

Normalvinklen mellem tele og vidvinkel 

svarer til vores eget blik i 

normalhøjde. 

Lydkilden på film kan være reallyd (lyd 

optaget samtidig med billedet) eller 

effektlyd (efterbehandlet lyd). 

Reallyd 

Reallyden er den lydkilde, der stammer 

fra billedet. Taler nogle personer i billedet, 

så udgør deres replikker reallyden. 

Viser billedet en skovsø, så udgør fuglesang 

og vandets skvulpen i vandkanten, 

hvis kameraet går i nær, scenens reallyd. 

Reallyden optages sammen med billedet. 

Men af og til får instruktøren ikke 

den reallyd med, som han gerne vil have. 

Fuglene var tavse og vandet blikstille. 

Så kan man under redigeringen lægge

Scene fra Gråvejr: Filmen Gråvejr består af en enkelt scene. Heri ligger hele handlingen: To mennesker, 

der taler sammen på en bro over en motorvej 

kunstig cleansound på. Reallyden kan 

stamme fra en kilde i billedet eller fra 

en kilde uden for billedet. I det sidste 

tilfælde er lyden med til at udvide filmens 

univers og stimulere din fantasi. 

Effektlyd 

Effektlyd er lyd, der forstærker eller 

forklarer det, vi ser. Reallyden kan være 

forstærket, så den ikke virker naturlig 

mere, men demonstrativ. 

Særlige ’kunstlyde’ fra et digitalt 

lydbibliotek som crash, bang og piiiiiv 

kan ligeledes forstærke indtrykket af 

det, vi ser. 

Effektlyden kan også bruges dramaturgisk 

som fremdrift. En bestemt 

effektlyd, musikstump eller et par akkorder 

kan varsle fare eller begrunde håb 

om, at hovedpersonen vil klare skærene 

i næste scene. 

Musik er det mest følelsesfremkaldende 

virkemiddel, vi har. Musikken 

bruges derfor hyppigt som følelsesforstærker. 

En bestemt stemning understreges 

af musikkens særlige karakter. I 

gamle dage kaldte man musik brugt på 

denne måde for underlægnings-musik. 

På www.vildmeddansk.gyldendal.dk & 

kan I se mange eksempler på de filmi- 

ske virkemidler i ’filmplayeren’. 

53

54 


Gense filmen Gråvejr 

Koncentrer jer denne gang om 

filmens udtryk, dvs. billedkomposition, 

kameravinkler og klipning. 

• Beskriv de to kameraindstillinger 

i begyndelsen. Hvad betyder det 

for seerens oplevelse, at broen og 

rebet med løkken er taget nedefra 

(frøperspektiv)? 

• Beskriv, hvordan den unge mand 

og den unge kvinde er optaget. 

Hvornår er de i samme billede? 

Fra hvilken vinkel optager kameraet 

dem, når de er alene i billedet? 

• Gør rede for filmens lydside. 

Gem jeres iagttagelser i jeres logbog, 

da I skal arbejde videre med 

dem om lidt. 

Filmens idé 

Nu skal vi sammenfatte vores iagttagelser 

om filmens indhold, form og udtryk. 

Vi husker, at filmens idé, eller præmis, 

er det usagte, der kommer frem gennem 

det vi ser og hører om karakterernes 

skæbne inden for filmens tidsramme. 

Vi går ud fra, at filmens skabere 

(manuskriptforfatter, fotograf og instruktør) 

mener noget med deres film. Om det 

er det samme, vi når frem til, er ikke afgørende, 

for det kan være, at vi lægger vægt 

på noget andet. Men det er afgørende, at 

alt, hvad vi mener om filmens idé, skal 

bygge på iagttagelser i filmen. 

Gense filmen Gråvejr for sidste 

gang 

Koncentrer jer denne gang om at 

skabe sammenhæng mellem filmens 

indhold, form og udtryk. 

• Diskutér filmens tema. Temaet i 

denne film handler om, hvorvidt 

livet er værd at leve. Hvad skal 

der til for at vælge døden eller 

vælge livet? 

• Diskutér herefter filmens – eller 

måske rettere filmskabernes 

– holdning til dette tema. Hvad 

mener filmen herom? Hvad er 

filmens præmis? 

• Undersøg, hvordan filmens indhold, 

form og udtryk understøtter 

denne præmis.

Den korte fiktionsfilm 

Den korte fiktionsfilm (op til 30 minutters 

varighed) kan minde om den litterære 

novelle. Følgende egenskaber gør sig gældende 

for filmens indhold og udtryk: 

• detaljeunivers. Filmen foregår ét sted, 

rummer ganske få personer og ganske 

få rekvisitter. Filmen skildrer et hjørne 

af virkeligheden inden for et øjeblik. 

• Person/person-relation. Filmen skildrer 

ofte en situation mellem to personer. 

Deres tilfældige møde skaber filmens 

handling. 

• Person/ting-relation. Filmen skildrer 

ofte en persons forhold til en (besværlig) 

genstand (rekvisit). 

• Person/situation. Filmen skildrer ofte 

en person i en afgørende situation, fx 

på flugt eller til eksamen. 

Følgende egenskaber gør sig gældende i 

den korte fiktionsfilms idé og form: 

• enkelthed contra dybde. Filmens enkle 

handling og få personer rummer ofte 

mulighed for at behandle mere grundlæggende 

problemstillinger på idéplanet, 

fx ’den komplicerede kærlighed’, 

’beslutningen om hvorvidt livet er værd 

at leve’ og ’skyld og ansvar’. 

• tilstand (set-up) - begivenhed (konfrontation) 

- forandring (pay-off). Filmens 

handling er ofte treleddet. Mel- 

lem hvert led befinder der sig et vendepunkt 

(plotpoint), hvor personerne 

beslutter sig eller ændrer holdning, og 

handlingen tager en ny retning. Begivenheder, 

der indtræffer, er ofte årsag 

til, at dette sker. 

Vi kan arbejde med forskellige dramaturgiske 

modeller, når vi skal beskrive filmens 

form, dens spændingsforløb (se side 56). 

Berettermodellen er en klassisk 

model, der blev skabt til 40’ernes thrillerfilm 

i Hollywood. Disse film er enkelt 

fortalt med tre markante højdepunkter: 

• Anslaget - filmens begyndelse, der 

gerne skal rumme action og dramatik. 

• Point of no return – der er det tidspunkt 

i filmen, hvor filmens helt eller helt- 

inde må træffe nogle afgørende beslut- 

ninger. 

• klimaks – der er scenen mod filmens 

slutning, hvor filmens konflikt udløses, 

og handlingen falder til ro. 

Imellem disse højdepunkter befinder 

afsnittene præsentation og konfliktopbygning, 

konfliktuddybning samt udtoning sig. 

Plotpointmodellen bygger på den ovenstå- 

ende beskrivelse: tilstand – begivenhed – 

forandring. Den rummer to vendepunkter, 

der er placeret mellem de tre afsnit. 

I de korte fiktionsfilm er første afsnit 

– tilstanden – ofte skåret ned til et minimum, 

så begivenheden indtræffer efter 

ganske få minutter. 

55

56 


Berettermodellen 

SPÆNDING 

SPÆNDING 

ANSLAG PRÆSENTATION UDDYBNING POINT 

OF NO 

RETURN 

KONFLIKTOPTRAPNING KLIMAKS UDTONING 

plotpointmodellen 

ANSLAG 

1.VENDEPUNKT 2.VENDEPUNKT 

ETABLERING 

spiser 


På websitet www.vildmeddansk.gyl- 

dendal.dk & bliver disse egenskaber 

nærmere præsenteret i forbindelse med 

filmen Louise. 

spiser 

Filmen handler om to veninder, der 

opsøger en pige, som de har et mellem- 

værende med. Det er først langt inde i fil- 

mens handling, at seeren får oplysninger 

om, hvad dette går ud på og dermed en 

begrundelse for, hvorfor de to veninder 

er så aggressive over for pigen. Filmen 


KONFLIKT KLIMAKS UDTONING 

holder med andre ord informationer til- 

bage for seeren for at skabe spænding og 

forventning, suspense. 

TID 

TID 

Filmen er fortalt i en rå tone, der 

svarer til dens indhold.

Filmplayeren 


kan du finde en særlig medieplayer, hvor 

du kan komme helt tæt på en fiktionsfilm 

(Louise), en dokumentarfilm (Den 

usynlige stemme) samt nogle reklamespots. 

Her får du redskaber til at opleve 

og næranalysere film. Det fungerer 

sådan: 

Til højre for filmvinduet vælger du den 

film, I ønsker at se. 

Mens filmen vises i vinduet, ruller 

der nogle artikler forbi på båndene 

nedenunder. Disse artikler handler om 

det, du ser. 

Klikker du på en artikel, går filmen 

i pause, og du kan læse artiklen. Derefter 

kan du sætte filmen i gang igen. 

Filmplayerens startside: 

Her kan du gå i dybden med 

to film og to reklamefilm 

Artiklerne er fordelt på tre bånd: 

• Begreber: Her er korte beskrivelser 

af filmiske udtryk, form og indhold, 

som du ser demonstreret i filmen 

det pågældende sted. 

• Dokumentation: Her er supplerende 

viden om den pågældende 

film: manuskript, kommentarer fra 

instruktøren mv. 

• Opgaver: Her er opgaver, som du 

kan besvare med udgangspunkt i 

filmen og artiklerne fra båndene 

Begreber og Dokumentation. 

Notesblokken til højre kan du bruge til 

stikord, mens du ser filmen. Stikordene 

sender du efterfølgende til din mail. 

God fornøjelse! 

57

58 


Den officielle plakat til filmen Louise

Filmen Under bæltestedet er i stor udstrækning optaget under bæltestedet 

Se filmen Under bæltestedet, 2006 (dvd , Alexander Kølpin, 10 minutter) 

Gruppearbejde 

• Lav en analyse af filmen. Anvend den fremgangsmåde, der er beskrevet i det 

forrige afsnit: indhold, form, udtryk og idé. 

• Formuler filmens præmis. 

• Overvej, hvorvidt filmen rummer den korte fiktionsfilms egenskaber som et 

detaljeunivers, person/person-relation og/eller person/genstand-relation, 

enkelthed og dybde og er treleddet (se side 55). 

• Undersøg, hvilken dramaturgisk model der bedst afspejler handlingen med 

højde- og vendepunkter. 

Noter jeres iagttagelser ned, og forbered en præsentation i klassen. 

59

60 


Den korte dokumentarfilm 

Dokumentarfilm skildrer ’virkelighe- 

den’ i modsætning til fiktionsfilmen, 

der skildrer en ’opdigtet virkelighed’. I 

praksis kan det dog være meget svært 

at se forskel. 

Den opdigtede historie i fiktionsfilmen 

foregår jo oftest i ’virkeligheden’, 

som Gråvejr gør, mens dokumentarfilmsinstruktøren 

tillader sig selv at 

arrangere den ’virkelighed’, som han vil 

skildre. 

Vi kan derfor sige, at mens fiktionsfilmen 

konstruerer en virkelighed, som 

vi kan genkende, så undersøger eller 

dokumenterer dokumentarfilmen dele 

af virkeligheden, som vi ikke kendte til 

før. Det er meget vigtigt for vores opfattelse 

af, at filmen er dokumentarisk, at 

den bygger på autentisk stof; at personer, 

miljøer og begivenheder i filmen 

findes i virkeligheden. 

emne: personer 

i ii 

Men herefter er det vigtigt at slå fast, 

at dokumentarfilmen ikke blot affotograferer 

virkeligheden, men fortolker 

den. „Dokumentarfilm er virkeligheden 

set gennem et temperament“, har 

en kendt engelsk dokumentarfilmsinstruktør 

engang sagt. 

Dokumentarfilm kan handle om alt 

muligt i verden, om personer, miljøer og 

historiske perioder, og der er vidt forskellige 

måder at fremstille emnerne på, 

gennem ukommenterede billeder, speaks 

og interview. Ofte blander den enkelte 

dokumentarfilm tingene sammen, fordi 

de nu engang hænger sammen i virkeligheden. 

Det bedste overblik, vi kan få, 

er derfor nedenstående typemodel 

(matrix). I de fire områder kan vi placere 

den enkelte dokumentarfilm bestemt 

ud fra dens emne og måde at fremstille 

emnet på. 

historisk stoF aktuelt stoF 

nutidig vinkel nutidig vinkel 

iii iv 

emne: miljøer & steder

En dokumentarfilm om jødeforfølgel- 

serne under Anden Verdenskrig placerer 

vi i område III, mens en dokumentarfilm 

om den nazistiske diktator Adolf Hitler 

placerer vi i område I. 

En dokumentarfilm om Ungdomshuset 

på Jagtvej i København placerer 

vi i område IV, og hvis filmen er bygget 

op omkring 2-3 unge, der fortæller om 

deres oplevelser i Ungdomshuset, placerer 

vi filmen tæt på område II. 

En dokumentarfilm om en enkelt 

nutidig person, hans eller hendes livshistorie, 

beskæftigelse og tanker, placerer 

vi i område II. 

Den cirkulære fortælling 

Man siger ofte, at dokumentarfilmen 

kredser om sit emne. Den undersøger 

det forfra og bagfra, går rundt om det, 

betragter det på afstand og helt nær på. 

Dokumentarfilmen rummer sjældent 

en fremadskridende handling som fiktionsfilmen. 

Den er derimod cirkulær. 

Modellen for den cirkulære film er cirklen. 

I centrum findes emnet, og fra cirklens 

periferi kaster filmen lys ind på 

centrum gennem scener, der illustrerer 

forskellige sider af emnet. 

Den cirkulære fortælling har ikke 

en klar begyndelse eller slutpunkt, og 

rækkefølgen af de enkelte scener er 

mere eller mindre tilfældig. 

emnet 

Af og til kan man komme i tvivl om, 

hvad der er dokumentarfilmens centrale 

emne. Det gælder bl.a. for filmen 

Den usynlige stemme, som du finder på 

www.vildmeddansk.gyldendal.dk &. Er 

det oplysningscentralen (miljøet) eller 

Heidi, den ’bornholmske stemme’? 

Filmen følger arbejdet på en telefonoplysningscentral. 

’Den usynlige 

stemme’ er den stemme, der svarer på 

kundernes efterlysning af telefonnumre 

og adresser. Filmen synliggør det, vi normalt 

ikke ser, og det er jo som regel mere 

interessant end det, vi ser til dagligt. 

Specielt følger vi Heidi, der på klingende 

bornholmsk svarer på kundernes 

spørgsmål om alt mellem himmel 

og jord. I slutscenen oplever vi Heidi i 

en overraskende scene, der pludselig 

kaster et helt nyt lys over hende. 

Når I ser Den usynlige stemme på 

www.vildmeddansk.gyldendal.dk & , 

bliver I samtidig præsenteret for nogle 

B 

a 

61

62 


Den usynlige stemme i filmen Den usynlige stemme er Heidis. Hun passer telefoncentralens oplysning og 

svarer på alle mulige spørgsmål fra kunderne 

beskrivelser og opgaver, som udbygger 

jeres forståelse for dokumentarfilmen 

som genre. 

Registrerende eller kommenterende 

dokumentarfilm 

Den usynlige stemme tilhører den 

gruppe af dokumentarfilm, man også 

kalder for ’Fluen på væggen’. Kameraet 

og filmholdet er „usynligt“ til stede i det 

miljø, som filmen skildrer. Kameraet 

registrerer, hvad der sker, og instruktøren 

klipper filmen sammen bagefter ud 

fra et meget omfattende materiale. 

I skal nu se nogle udvalgte dokumentarfilm, 

som I finder på dvd’en , og bl.a. 

vurdere dem i forhold til typemodellen 

på side 60. Der findes mange forskellige 

slags dokumentarfilm, og det er næsten 

umuligt at få et samlet overblik over 

dem alle. Vi har valgt at sætte fokus på 

den type, der primært handler om mennesker 

i forhold til deres omgivelser og 

til dem selv.

Katrine taler med fingersprog via sin mobiltelefon til sin døvstumme søster Karen. Fra filmen Tal til mig 

Se dokumentarfilmen Tal til mig (dvd , Anne Katrine Talks, 2006, 29 minutter) 

Tal til hende skildrer samværet mellem to søstre. Karen er døv, og Katrine, der 

også er filmens instruktør, hendes talerør ud til verden. 

Gruppearbejde 

• Find eksempler på, at filmen både er registrerende og kommenterende. 

• Lav en analyse af filmen: indhold, form, udtryk og idé. 

• Undersøg, hvordan Karen kommunikerer med sin omverden. Lav en kommunikationsmodel. 

• Overvej, hvor i typemodellen I vil placere denne film. 

Noter jeres iagttagelser og overvejelser ned i logbogen med henblik på en efterfølgende 

præsentation i klassen. 

63

64 


De første gæster melder deres ankomst til ejeren af pensionatet på Fanø 

Se dokumentarfilmen Før gæsterne kommer (dvd , Jon Bang Carlsen, 1982, 20 

minutter) 

Filmen skildrer, hvordan to kvinder gør deres lille badepensionat på Fanø ved 

Esbjerg klar til den kommende feriesæson. 

Gruppearbejde 


• Instruktøren Jon Bang Carlsen kalder sin film for ’iscenesat dokumentarisme’. 

Overvej, hvad han mener med denne betegnelse, efter I har set filmen. 

• Find eksempler på iscenesættelse i filmen. 

• Begrund, hvorfor filmen grundlæggende er en dokumentarfilm. 

• Hvordan skildrer filmen de to ældre kvinder, der driver pensionatet på Fanø? 

Hvilken holdning har instruktøren til sit autentiske materiale? 



præsentation i klassen.

Filminstruktøren fortæller om sin barndomsby Århus og viser den frem 

Se dokumentarfilmen Aarhus (dvd , Jørgen Leth, 2006, 29 minutter) 

Den kendte filminstruktør og forfatter Jørgen Leth har lavet en film om sin barn- 

domsby Århus. 

Gruppearbejde 


• „Jeg vil finde min barndoms by, rejse tilbage, bryde igennem virkeligheden og 

ind til følelserne“, siger instruktøren Jørgen Leth i begyndelsen af filmen. Diskuter 

forholdet mellem følelser og virkelighed, og om I synes, at instruktørens 

præmis lykkes. 



præsentation i klassen. 

65

66 


Filminstruktøren Max Kestner dykker også ned i sin barndom i filmen Rejsen på ophavet 

Se dokumentarfilmen Rejsen på ophavet (dvd , Max Kestner, 2004, 29 minutter) 

Max Kestner har også lavet en film om sin barndom og opvækst. Den er noget 

anderledes end Jørgen Leths. 

Gruppearbejde 



Sammenlign filmen med Jørgen Leths Aarhus: 

• Hvordan præsenterer de to instruktører deres barndom og barndomssteder for 

seeren? 

• Beskriv forskellene i deres måde at erindre på. 

• Diskuter, hvilken film I synes bedst om. 


præsentation i klassen.

Den reflekterende kortfilm 

Nogle korte film kan vi hverken kalde 

for fiktionsfilm eller dokumentarfilm. 

Disse film ’opfinder’ deres egen form 

og genre. De handler ofte om instruktørens 

tanker om verdens indretning 

eller om det at være menneske. 

Filmen Awaiting handler om livets mange og afgørende ventetider 

Se filmen Awaiting, 2006 (dvd , Sami Saif, 2006, 11 minutter) 

Vi slutter af med at præsentere to forskellige 

korte film, der er både-og eller 

hverken-eller. De er ikke (kun) dokumentariske 

eller (kun) fiktive, men de bruger 

dokumentarisk stof og fiktionselementer 

(fx skuespillere) til at redegøre for 

instruktørens syn på verden. 

Gruppearbejde 

• Hvilke tanker gør I jer efter at have set filmen? Tag en 5 minutters runde, hvor I 

hver især fortæller om jeres umiddelbare oplevelser. 

• Selv om det ikke er den samme person, vi følger fra fødsel til grav, rummer filmen 

alligevel en sammenhæng. Hvad får filmen til at hænge sammen? 

• Diskuter underlægningsmusikkens betydning. 

• Kun et enkelt sted i filmen er der et kort replikskifte mellem to ældre kvinder 

på et plejehjem. Hvad taler de om? Hvorfor skal vi kun høre dette? 

• Diskuter, hvad der er filmens præmis. Tag filmens titel til hjælp. 


fremlæggelse i klassen. 

67

68 


Tre mænd med gevir. Det betyder nok noget for den fjerde mand i billedet. Scene fra filmen Jeg som regel 

Se filmen Jeg som regel, 2006 (dvd , Martin Zandvliet, 2006, 10 minutter) 

Gruppearbejde 

• Overvej først, hvilke betydninger der kan ligge i filmens titel. 

• Lav dernæst en analyse af filmen. Undersøg især indholdet: Hvilket forhold 

har de to mænd til hinanden? Hvorfor følger mændene med hjortemasker efter 

manden i sneen? 

• Formuler filmens præmis. Tag udgangspunkt i titlen og i jeres analyse. 

• Diskuter, hvilken type film der er tale om – fiktion, refleksion? 

Noter jeres iagttagelser ned, og forbered en præsentation i klassen. 

Instruktøren og filmkonsulenten Michael 

Haslund-Christensen har engang sagt, 

at man bruger de erfaringer, man allerede 

har, når man laver en fiktionsfilm. 

Man tænker baglæns over sine erfaringer 

om mennesketyper og følelser. 

Den ultrakorte film: Reklamespottet 

Vi skal også i dette kapitel beskæftige 

os med reklamefilmen, som du kender 

fra tv og biograf. Reklamefilm er propagandafilm, 

der vil overbevise dig 

om et bestemt synspunkt, påvirke dine 

holdninger og anspore dig til nogle 

bestemte handlinger. Præmissen er, at 

reklamefilmen skal fremme salget af et 

produkt eller udbrede kendskabet til et 

varemærke (fx Sonofon eller B&O). 

Reklamefilmens mission er nemlig

at skabe opmærksomhed og stemning 

omkring et bestemt produkt med henblik 

på, at man køber det. 

Metoden hertil er reklamefilmens 

evne til at overbevise gennem forførelse. 

Du fanges af en god historie, nogle morsomme 

karakterer, og det hele foregår 

på 20-40 sekunder i en meget stram 

fortælling. På grund af reklamefilmens 

korte form kalder vi dem også for reklamespot. 

Vi beskæftiger os her kun med de fortæl- 

lende reklamespots og ser bort fra den 

store gruppe, der blot annoncerer for 

en vare. De fortællende reklamespots 

bygger på de samme virkemidler som 

fiktions- og dokumentarfilmen, men det 

helt særlige er, at fortællingen er skruet 

ned i en ultrakort form, og at præmissen 

som sagt altid ligger fast: „Køb denne 

vare eller husk dette varemærke, for det 

gør dig lykkelig/dit liv nemmere/realiserer 

alle dine drømme“. 

Reklamespottene benytter derfor i 

allerhøjeste grad princippet om ’mindst 

muligt’. Det understøttes af, at de ofte 

laves i serier, så seeren bliver bekendte 

med filmens univers, dets karakterer 

og gentagne intriger. Det er i princippet 

den samme historie, der hver gang 

fortælles i DSB-serien om Harry og 

Bahnsen. Den magelige, pinke bamse, 

der gennem bitter erfaring hver gang 

skal opleve, at toget er bedre, billigere 

og hurtigere som transportmiddel 

end bilen. Det samme gælder fx for en 

række reklamespots for Kims Snacks. 

Den smarte, men kiksede konsulent fra 

Kims opsøger mennesker de mest eksotiske 

steder for at finde opskrifter og 

ingredienser til nye snacks. 

Reklamespottet er meget stramt 

komponeret. Spottets vendepunkter er 

placeret meget, meget tæt på hinanden, 

der er sjældent en indledende ’tilstandsscene’ 

og slutningen er ofte præget af 

det, man kalder for en ’falsk sortie’ – en 

overraskelse, en vittighed. 

Afsender- og modtagerrettede 

reklamer 

Reklamefilm skaber et univers, som vi 

føler os godt til rette i. De taler sjældent 

om den vare, der skal reklameres for, 

men den indtræder på en eller anden 

måde i filmen. 

Reklamefilm er i høj grad det, man 

kalder for målgruppe-kommunikation. 

Reklamefilmen for en ny opvaskemaskine 

eller marmelade ’på den gamle 

måde’ appellerer til den moderne familie 

i trygge rammer med hus, have og 

bedsteforældre, mens reklamefilmen for 

en ny udgave af Playstation appellerer 

til unge mænd og drenge med hang til 

tempo og action. 

Målgruppen er ofte gengivet i reklamefilmen 

(filmens indhold) og dens 

livsform i filmens udtryk. Reklamefilm 

for marmelade fra Den Gamle Fabrik 

69

70 


er fortalt i lange optagelser med rolige 

og glidende klip, mens reklamefilm for 

Playstation er hektisk klippet i skarpe 

kontraster og med et mere sønderrevet 

– fragmenteret – indhold. 

Tidligere var varen i centrum, og rekla- 

men opbyggede en troværdighed om 

produktet og firmaet bag. Man sagde, at 

reklamen var afsenderrettet. 

Moderne reklamer vender kompasset 

om. De er modtagerrettede og forsøger 

at fange seerens interesser og følelser. 

De kaldes også for livsstilsreklamer. 

Træn jeres evner i at se og vurdere 

reklamefilm. Gennemse en blok 

reklamer, der har været bragt på 

TV 2 eller TV3. 

• Beskriv for hvert enkelt reklame- 

spot, hvorvidt der er tale om en 

afsender- eller modtagerrettet 

reklame. 

• I de tilfælde, hvor det drejer sig 

om en modtagerrettet reklame, 

skal I bestemme, hvilken modtagergruppe 

reklamen henvender 

sig til. I skal alene argumentere 

ud fra reklamespottets indhold 

og udtryk. 

• Formuler præmissen i de forskellige 

reklamespots ved at 

stille spørgsmålet: Hvad gør det 

omtalte produkt ved mig eller for 

mig? 

Vi kan skelne mellem forskellige typer 

af modtagerrettede reklamefilm: 

• Den eventyrlige livsstilsreklame 

Varen, der reklameres for, sikrer 

at personens, kæresteparrets eller 

familiens livsdrøm opfyldes. Eksempler: 

reklamer for spil, biler, husholdningsmaskiner 

og charterrejser. 

• Nostalgisk livstilsreklame 

Den filmiske fortælling skaber en 

’gammeldags verden’, hvor alt var 

fryd og gammen. Varen, der reklameres 

for, har en væsentlig rolle i 

denne verden. Eksempler: reklamer 

for (økologiske) fødevarer, charterrejser. 

• Ironisk livsstilsreklame 

Reklamefilmen rummer en humoristisk, 

ironisk fortælling med uduelige 

karakterer, der kommer galt 

af sted. Eksempler: reklamer for 

mobiltelefoner, snacks. Harry fra 

DSB-reklamerne er en kikset, uheldig 

helt, som vi griner af. 


i ’filmplayeren’ kan du finde to reklamefilm, 

som du kan arbejde videre med. De 

fortæller hver især en lille historie om 

et produkt: DSB-rejser og aviser (filmen 

Fingerplanen), Hvordan gør de det? 

Når I ser de to reklamefilm, får I 

stillet nogle oplysninger til rådighed.

Nogle af disse oplysninger er hentet 

fra den nationale samling af reklame- 

film, som findes på www.reklamefilm. 

statsbiblioteket.dk. Det er et virtuelt 

museum, der ’udstiller’ danske rekla- 

mefilm efter anden verdenskrig. Det er 

et besøg værd. 

AnAlyse Af film 

Her er en oversigt over de emner, som du 

kan undersøge, når du skal analysere en 

film. 

1. Helhedsindtrykket 

• Se filmen igennem uden afbrydelser, 

og skriv dine umiddelbare indtryk ned. 

• Skriv et kort referat af filmen. 

• Lav en oversigt over filmens og fantasiens 

univers (se side 47). Tegn de to 

cirkler, og notér i den inderste cirkel 

alt det væsentlige ned fra filmen, og 

notér i den yderste cirkel alt det ned, 

som du er kommet til at tænke på, 

efter at du har set filmen. 

• Sammenlign indholdet i dine cirkler 

med dine kammeraters. 

2. type og genre 

• Afgør, om der er tale om en fiktionsfortælling 

eller en dokumentarisk 

fortælling. Begrund din afgørelse 

med eksempler og argumenter. 

• Er der tale om en dokumentarfilm, så 

placer den i typemodellen (se side 

60). Begrund placeringen med eksempler 

og argumenter. 

• Indgår der både fiktions- og dokumentarelementer 

i filmen, så beskriv, 

Reklamen med Harry og Bahnsen (DSB) hører 

til de største reklamesucceser. De er velkendte 

figurer for alle danskere 

hvordan disse elementer fungerer i 

filmens helhed. 

• Afgør, hvilken type reklamefilm der er 

tale om, såfremt det er en reklamefilm. 

3. Struktur 

• Gør rede for filmens indhold: Bestem 

karaktererne (egenskaber, adfærd, 

baggrund, situation) og deres indbyrdes 

relationer, og undersøg om genstande 

og lignende spiller en væsentlig 

rolle. 

• Gør rede for filmens form: Undersøg, 

hvordan fortællingen er bygget op 

(plotpoint-, cirkel- eller berettermodel,tilstand/begivenhed/forandring, 

suspense/surprise, falsk sortie 

osv.). 

• Gør rede for filmens udtryk: Undersøg 

de filmiske virkemidler (billedkomposition, 

kamerabevægelser, klipning, 

lyd osv.) 

4. Sammenfatning 

• Gør rede for filmens idé: Sammenfat 

dine iagttagelser under 2) og 3), så du 

til sidst har en sammenhængende 

opfattelse af filmen, som omfatter filmens 

tema, præmis og budskab. Skriv 

dine konklusioner ned (10 – 15 linjer). 

71

72 


Evaluering 

Vi vender nu tilbage til jeres postkort, som I udfyldte i starten af dette kapitel. Nu har I 

fået indsigt i, hvordan man fortæller den korte historie på film, og jeres opgave er nu at 

fortælle jeres korte historie på film. Men inden da skal I samle op på, hvad I har lært: 

Individuelt 

Noter dine tanker ned om den korte fortælling på film. 

• Hvad skal der til, for at filmen fungerer? 

• Hvordan fanger man seerens opmærksomhed bedst muligt? 

• Hvornår er et reklamespot effektiv? 

Klassen 

• Beskriv forskellen mellem den korte fiktionsfilm og den korte dokumentarfilm. 

• Beskriv, hvad den korte fiktionsfilm og den korte dokumentarfilm har til fælles. 

• Beskriv forskellen på afsenderrettet og modtagerrettet reklamespot. 

• Diskuter, hvorvidt reklamespots er fiktionsfilm eller dokumentarfilm. 

Fortæl postkorthistorien som film 

Gruppearbejde 

Hver gruppe vælger en postkorthistorie blandt gruppens medlemmer. 

I skal nu overveje, hvordan I vil fortælle postkorthistorien som film. I skal derfor: 

1. udarbejde en synopsis (max 1 side), hvor I gør rede for, hvordan I vil fortælle 

historien. Hent inspiration i de film, som I har beskæftiget jer med i dette kapitel. 

2. udarbejde et storyboard (max 12 plancher), der skal fungere som en tegnet gengivelse 

af filmen. 

Forbered herefter en præsentation for klassen af jeres arbejde: postkortshistorien, 

synopsis og storyboard. Fortæl, hvilke overvejelser I har gjort undervejs, og hvilken 

inspiration I har hentet i de gennemgåede film. 


Gå i dybden med kortfilm. Gå ind på www.vildmeddansk.gyldendal.dk og arbejd med 

kortfilm i analyseværkstedet. 


opgave.

egnvandet driver 

ned ad min arm 

jeg er levende 

telefonen ringer 

røret er koldt i hånden 


græder 

lægger min hånd 

mod min nakke 

jeg er leven 

porten s 

bilerne 

it 

En gang om dagen er ensomheden så stor, 

at man ikke kan stille noget op med den. 

Og én gang er lykken. 

Indimellem må man så se at få ordnet sine ting. 

søren ulrik thomsen 

– i en digters univers 

Træerne vokser ikke ind i hi 

Men de vokser ud i luften, so 

og ned i jorden til de døde, 

som vi savner. Og det er alt n 

Tilegnet alt der har stået for længe i regnen 

i varmen i skyggen i blæsten i verden; 

alt der står lænket til livet 

mens solen braser igennem dets anløbne omrids. 

Og alt der må flygte fra dråbe til dråbe 

langs murenes kalk og faldstammens bulede gaze 

for først at slå ud som rust, så støv – 

det er ikke tilfældigt, at negativ tilvækst 

, korrosion og belægninger nævnes, 

t alt, der er hjemløst 

,

74 søren ulrik thomsen – i en digters univers 

„Man kommer aldrig ud til havet, hvis man hele tiden skal sikre sig, at man findes.“ 

Interview med Søren Ulrik Thomsen i magasinet Press, 1991

I dette kapitel skal vi på rejse. Forhåbentlig 

ender vi ude ved havet. I citatet på modsatte 

side bruger Søren Ulrik Thomsen havet 

som en metafor – en metafor for det sted, 

hvor vi mennesker aldrig når hen, hvis vi 

hele tiden er optaget af os selv og af vores 

umiddelbare behovstilfredsstillelse. Når 

Søren Ulrik Thomsen bruger billedsprog, 

er det fordi, at udtalelsen ikke nødvendigvis 

skal forstås bogstaveligt. Havet er 

altså ikke nødvendigvis det konkrete hav, 

Nordsøen eller Skagerrak, men måske en 

tilstand, en stemning eller et møde med 

noget andet, der er større end os selv. 

På rejsen skal vi ledsages af en 

mester i digtekunst – Søren Ulrik Thomsen. 

Vi skal møde digteren gennem et 

udpluk af hans digte, gennem interview, 

erindringsprosa, gennem fotos, musik 

og film. Sproget er digterens redskab. 

Det er derfor først og fremmest gennem 

lyrikken, vi skal møde digteren. Vi skal 

ikke beskæftige os med Søren Ulrik 

Thomsen som privatperson. Det er 

gennem mødet med kunstværkerne 

og ved at beskæftige os med kunstens 

tilblivelsesproces og ved at få indblik 

i kunstnerens overvejelser om kunst, 

at et univers af kunst og en kunstners 

univers skal åbne sig for os. 

Der er tre mål med kapitlet: 

• Kapitlet skal give dig et indblik i en 

digters fascination af og leg med 

sproget – en fascination, der forhåbentlig 

smitter af på dig. 

• Kapitlet skal give dig en indsigt i analyseredskaber, 

så du selv kan mestre 

redskaberne, når du analyserer digte. 

• Tilsammen gør fascinationen og 

håndværket dig i stand til selv at 

prøve kræfter med digtekunsten. 

Portfolio 

Du skal bruge en portfolio til at 

samle alt det materiale, som du selv 

skaber i arbejdet med lyrik. På den 

måde har du et overblik over dine 

værker, så du løbende og afslutningsvis 

kan evaluere dit arbejde. 

Søren Ulrik Thomsen blev født i 1956 

og voksede op i provinsen, nærmere 

betegnet på Stevns, på Sydsjælland. Som 

16-årig flyttede han med sin familie til 

København. Mødet med storbyen fik stor 

betydning for hans digteriske udfoldelse. 

Han føler stor kærlighed til København, 

som byen så ud, da den blev hans: 

„Jeg vil gerne have verden genopført som 

den stod d. 12. august 1972, da jeg kom til 

København. Det vil jeg virkelig gerne …“ 

I 2006 udgav Søren Ulrik Thomsen 

sammen med Jokum Rohde fotobogen 

København Con Amore, der indeholder 

fotografier af København „som store dele 

af byen var, før man begyndte at pudse 

hvert eneste dørhåndtag og indrette gaderummet 

som en nydelig dagligstue.“ 

75

76 

søren ulrik thomsen – i en digters univers 

„Tilegnet alt der har stået for længe i regnen,“ står der i begyndelsen af bogen. Det er også første strofe i 

et af Søren Ulrik Thomsens digte

Tilegnet alt der har stået for længe 

i regnen 

af Søren Ulrik Thomsen 

Tilegnet alt der har stået for længe i regnen 

i varmen i skyggen i blæsten i verden; 

alt der står lænket til livet 

mens solen braser igennem dets anløbne omrids. 

Og alt der må flygte fra dråbe til dråbe 

langs murenes kalk og faldstammens bulede gaze 

for først at slå ud som rust, så støv – 

det er ikke tilfældigt, at negativ tilvækst 

ir, korrosion og belægninger nævnes, 

for dette er tilegnet alt, der er hjemløst 

og søger en bolig i elnettets vildnis, 

urinen, en henkastet tegning. 

Ikke tilegnet torskens skelet, 

hvidt på den hvide tallerken, 

men de trævler af fisken der sidder og rådner 

mellem en guldtand og én af sølv; 

blodet der glider på tandtrådens voks 

og glinser i spejlet foran dit ansigt. 

Dit ansigt som ikke kan ses i et spejl, 

kun i en andens. 

(fra Hjemfalden, 1991) 

Beskriv fotoet af Kurant dækser- 

vice, Bregnerødgade på Nørrebro i 

København (Forsiden af København 

Con Amore). 

• Hvilken historie fortæller fotografiet? 

Læs digtet Tilegnet alt der har 

stået for længe i regnen 

• Udvælg hver et af de sproglige 

billeder i digtet, og illustrer det. 

Vælg så mange forskellige som 

muligt i klassen, og hæng dem 

op i jeres klasseværelse sammen 

med digtet. 

• Hvilke ligheder er der mellem de 

sproglige billeder i digtet og den 

historie, fotografiet fortæller? 

I tredjesidste verselinje henvender 

digtet sig pludseligt til et du, „dit 

ansigt“. 

• Hvorfor inddrages du’et? 

I menneskets ansigt kan du se alde- 

rens tegn og forfald, men hvilken 

del af mennesket kan ikke ses i et 

spejl? 

Søren Ulrik Thomsen giver i digtet 

udtryk for en fascination af alt det, 

der ikke er perfekt, nyt og uplettet. 

Hvori består denne fascination? 

77

78 


Søren Ulrik Thomsen debuterede i tids- 

skriftet Hvedekorn i 1977. Hvedekorn 

er et lyriktidsskrift, hvori mange håbe- 

fulde unge kunstnere har haft deres 

debut. 

Han udgav sin første digtsamling 

i 1981, 25 år gammel. Oprindeligt 

begyndte han efter gymnasiet at læse 

litteraturvidenskab på universitetet, 

men efter at have læst et par år besluttede 

han sig for at holde op. 

„Et gammelt mundheld siger, at hvis man 

har noget at falde tilbage på, så gør man 

det som regel også. Derfor ville jeg installere 

et socialt drama i mit liv, som ville 

tvinge mig til at give mig selv fuldt ud. 

Hvis jeg sjuskede med mit forfatterskab 

– og det gik galt – ja, så ville jeg virkelig 

gå på røven. Ingen vej tilbage, ingen 

eksamen eller A-kasse, intet. Så er det 

bare med at yde sit bedste.“ 

(Citat af Søren Ulrik Thomsen fra Til- 

bage til start fra litteratursiden.dk) 

Han kom som ung til at tilhøre 80’er-dig- 

terne, der fx også inkluderede Michael 

Strunge. Gennemgående temaer for 

80’er-digterne var kroppen og storbyen. 

Det er temaer, som også Søren Ulrik 

Thomsen kredser om i sin debut City 

Slang. 

Gennem hele sit forfatterskab har 

Søren Ulrik Thomsen dog primært 

kredset om eksistentielle emner, dvs. 

emner, der vedrører ethvert menneskes 

eksistens, såsom liv, død, kærlighed og 

ensomhed. 

Søg informationer på internettet 

om Søren Ulrik Thomsen. Find gode 

råd til din informationssøgning på 

websitet www.vildmeddansk.gyldendal.dk 

& 

Lav en side til din portfolio, hvor du 

samler interessante oplysninger om 

digteren. 

Hvad ved du om lyrik? 

Udvælg et digt, du kender og godt 

kan lide til din portfolio. 

Skriv, hvorfor lige det digt rører dig. 

Skriv, hvad du ved om lyrik. 

Du ved måske noget om: 

- Genrens kendetegn 

- Formkrav 

- Bogstavrim 

- Billedsprog 

- ... fortsæt selv

Lyrik 

Lyrikken er den ældste af de tre hoved- 

genrer lyrik, epik og drama. I det antikke 

Grækenland spillede lyrikken en afgørende 

rolle både i form af underholdning 

– lyrikken blev brugt akkompagneret 

med musik til religiøse fester – og 

samtidig blev lyrikken brugt til en form 

for indre renselse, ’katharsis’. Gennem 

den græske tragedie kunne tilskueren 

gennemleve menneskelige dramaer 

og grundvilkår, som gjorde tilskueren 

stærkere, klogere og ’renere’ i sjælen. 

Digtekunsten i det antikke Grækenland 

var præget af stor patos, dvs. den talte 

til følelsesregisteret i tilskueren. 

Lidt forenklet havde lyrikken to hoved- 

funktioner: 

• Digtekunsten skulle være smuk og 

underholdende. 

• Digtekunsten skulle være udvik- 

lende og dannende for det enkelte 

menneske. 

På tre områder adskiller lyrikgenren sig 

fra andre fiktive litteraturformer: 

• Lyrikken udtrykker stemninger og 

følelser, ikke handlingsforløb. 

• Lyrikken har en anderledes topografisk 

opsætning, da den er skrevet 

i verselinjer og strofer. 

• Lyrikken gør op med vores normale 

sprogbrug, dvs. det sprog, vi nor- 

malt taler og skriver, for i stedet at 

udtrykke sig gennem billedsprog. 

At læse lyrik 

At læse lyrik er en krævende affære. 

Lyrik skal både opleves – ses og høres 

– nærlæses og fortolkes. Læses der kun 

på linjerne, så læses ordene bogstaveligt, 

og så vil et digt om fx træer læses 

som en oplysning om træernes biologiske 

mekanismer. Det er imidlertid ikke 

digtets ærinde at være oplysende. Derfor 

må lyriklæseren læse mellem linjerne. 

For at skabe mening og betydning må 

de forskellige dele af et digt analyseres, 

så digtet igen kan samles og forstås. 

De tomme pladser mellem ordene skal 

læseren selv fylde ud. Det arbejde stiller 

krav til læseren. Krav til vores kendskab 

til sproget og til, hvad ord betyder, 

men også krav om, at læseren kender 

andre tekster, fordi forfattere låner og 

inspireres af hinanden. Endvidere er vi 

nødt til at have et indgående kendskab 

til verden omkring os. 

Et digt vil ofte synes let og hurtigt 

læst, men det er ikke tilstrækkeligt blot 

at læse digtet igennem. Lyriklæsning 

kræver koncentration og fordybelse. 

Lyrik skal læses, forstås og opleves. 

Digte er sproglige billeder 

Træet er en metafor, som er meget brugt 

inden for lyrikken – måske fordi træet 

79

80 


Asketræet Yggdrasil står midt i Asgård. Det er 

ifølge nordisk mytologi verdens største træ, og 

stammen når fra jord til himmel og holder himlen 

på plads. Annikki Tiirikkala: Vølven Ask Yggdrasil 

har nogle særlige egenskaber. Træet 

vokser både op i himlen og ned i jorden. 

Det dør en gang om året, men genfødes 

ligeledes hvert år. Træet har også en stor 

symbolsk værdi inden for mange religioner. 

I Det Gamle Testamente, som er en 

del af grundlaget for både Jødedom, Kristendom 

og Islam, er livets træ og kundskabens 

træ af helt central betydning. 

Også inden for nordisk mytologi har Ask 

Yggdrasil livgivende betydning. 

Gennem fotosyntesen omdanner 

træet gennem bladene kuldioxid til ilt. 

Træerne har betydning for iltproduktionen 

på jorden og derved for vores 

opretholdelse af livet. 

Træerne vokser ikke ind i himlen 


Træerne vokser ikke ind i himlen. 

Men de vokser ud i luften, som vi ånder, 

og ned i jorden til de døde, 

som vi savner. Og det er alt nok. 

(fra Nye digte, 1987) 

Søren Ulrik Thomsens digt om træerne 

er ikke noget langt digt – blot fire verselinjer. 

Alligevel er det et stort digt. 

• Udvælg tre ord i digtet, som du synes 

er store ord. Fremlæg for hinanden, 

hvorfor I hver især har valgt lige de 

ord. 

• Hvad er det, træerne ifølge digtet kan? 

Træerne vokser ikke ind i himlen er en 

kliché, dvs. en hyppigt brugt talemåde, 

som bruges, når nogen bliver lidt for 

hovski snovski og tror, at de er noget, 

som er ud over det sædvanlige. I himlen 

er Gud, og at tro, man er på niveau 

med Gud, er en synd. 

• Søren Ulrik Thomsen bruger her en 

almindelig kliché, eller rettere: Han 

svarer igen. Hvilken betydning har 

ordet Men i anden verselinje? 

• I digtets sidste sætning står Og det 

er alt nok. Hvorfor står der ikke bare 

Og det er nok? Hvilken betydning 

har det, at ordet alt er med?

Billedsprog 

Et digt er i sig selv et sprogligt billede. 

Digtet er sit eget lille univers, der er 

fyldt med billedsprog * . Derfor kræver 

lyriklæsning sproglig opmærksomhed 

og fantasi af læseren. Lyrik bryder med 

talesproget, som vi dagligt udtrykker os 

igennem. Lyrikken snakker ikke løs. Den 

er ikke informativ, og den ligger ikke 

under for de normale regler, der gælder 

for korrekt brug af tegnsætning, syntaks 

og stavemåde. Et af de sproglige billeder, 

Billedsprog 

som Søren Ulrik Thomsen kredser om 

og vender tilbage til gentagne gange, er 

havet. Det er karakteristisk ved Søren 

Ulrik Thomsens brug af havet, at det er 

et billede på noget omfattende, uafgrænset, 

uoverskueligt og anderledes, som 

havet jo er. Selv om ordet bruges igen og 

igen, kan vi ikke være sikre på, at det har 

den samme betydning hver gang. Havet 

er et symbol, hvis betydning skal forstås 

ud fra sin kontekst. 

Billedsprog er ord og udtryk, der skal afkodes eller fortolkes, fordi de skal forstås i 

overført betydning. Billedsprog bruges for at nuancere sproget, gøre det sanseligt, og 

for at få læseren til at tænke over ords betydning og associationer. Billedsprog er ikke 

forbeholdt lyrik. Det bruges også i mange andre sproglige sammenhænge, men lyrikken 

er storforbruger af billedsprog. Billedsprog udnytter de konnotationer eller medbetydninger, 

der skabes hos læseren, for på den måde (sagt med billedsprog) at nå 

ind under huden på læseren. Billedsproget tvinger læseren til at udfylde de tomme 

pladser i digtet, så læseren kan danne sine egne indre billeder. 

Der findes flere typer billedsprog. Nogle af de hyppigst brugte er: 

symbol 

Symbolet kan være en ting, et væsen, et dyr, en blomst eller lignende, som indeholder 

en overført betydning ud over sin konkrete betydning. Litterære symboler får deres 

betydning fra den kontekst, de indgår i – det vil sige den tekstlige sammenhæng. Fx 

„Sengen er verdens mindste skib; 

med sin last af langsomme væsker 

og en dyb, urolig drømmeløshed 

krydser den nattens vidtstrakte vande“ 

(fra Hjemfalden) 

* 

81

82 


metonymi 

Metonymien beskriver en helhed via en af dens dele. Det vil sige, at der fokuseres på 

et træk ved et element for at henlede læserens opmærksomhed og understrege 

betydning. Her beskrives alderdommens tegn ved at fremhæve tandhalsene. Fx 

„Det værste er at tandhalsene 

så småt er begyndt at grine fra gummen“ 

(fra Det værste og Det bedste) 

Billedet af de høje tandhalse er et billede på, hvordan det føles og ser ud at blive gammel. 

Besjæling 

Bruges til at gøre noget ikke-menneskeligt menneskeligt – til at give det sjæl. Fx 

„Husene har vendt deres ansigter bort 

billederne flyver for vinden“ 

(fra City Slang) 

Personificering 

Bruges til at give abstrakte begreber menneskelige udtryk og egenskaber. Fx 

„Døden kigger på dig med sit lille klare øje“ 

(fra Nye digte) 

sammenligning 

Et ord kan tilføres liv og krop ved at indgå i en tekstsammenhæng. Ofte bruges ordene 

„som“, „ligesom“ eller „som om“. Fx 

„Som når af skybrud en plæne deles 

- en halvdel i sol og én i regn – „ 

(fra Det skabtes vaklen) 

metafor 

Er et sprogligt billede, som skal forstås i den sammenhæng, det indgår i. En beskrivelse, 

der uddyber og tilføjer betydning ved at beskrive noget med andre ord. En sammenligning 

uden at der er brugt et „ligesom“ eller et „som“. Fx 

„Jeg er en fornem pyramide 

du er en regnklar rumklang“ 

(fra Nye digte)

I kurvestolen, i vintersolen 


I kurvestolen, i vintersolen, 

drømte jeg, at intet var forgæves. 

Jeg drømte, at de store valse kun gik itu, 

for at vi skulle hinke rundt med hinanden 

på en langt mere gribende måde. 

At de ufødtes afsindige skalaer kunne noteres, 

de pludselige dødsfald læses 

som en skøn, svungen skrift. 

Jeg drømte, at du alligevel elskede mig, 

at ingen ensomhed er så stor, 

at kærlighedens dråbe går omkuld i dens hav. 

Jeg drømte, at et helt livs rædsel 

kunne spares op til en lykkelig dag, 

og at det måske var i dag … 


Læs digtet I kurvestolen, i vintersolen 

Find de sproglige billeder i digtet. 

- Hvilke typer billedsprog bliver brugt? 

Tal om, hvad de enkelte sproglige billeder 

betyder. 

- Hvordan bruges havet i dette digt 

– hvad kædes havet sammen med? 

* 

Komposition 

Begrebet komposition bruges til at 

beskrive opbygningen af kunstneriske 

værker inden for litteratur, musik 

og billedkunst. Dvs. at komposition 

beskriver værkets form. Digte er 

kendetegnet ved deres særlige komposition 

med verselinjer samlet i 

strofer. 

Lyrik som musik 

Digte er komponeret * anderledes end 

andre skønlitterære tekster. De har en 

anderledes topografisk opsætning, idet 

digte er skrevet i verselinjer, der kan 

være samlet i strofer. Når vi ser på et 

digt, kan vi genkende det på formen, 

og vi ved, at der stilles særlige krav til, 

hvordan vi læser og fortolker digtet. 

Ligesom musik leger digte med rytme. 

Det kan være i form af bogstavrim, som 

mange børnerim og salmer bruger. 

Salmer er digte om det kristne 

liv og den kristne tro, som der er sat 

musik til. Gennem salmesangen har 

kristne fundet fællesskab i kirken. 

Grundtvig i er en af de mest kendte 

danske salmedigtere. I hans salmer er 

der rim, og han anvender både parrim 

og krydsrim. Hvilke rim er der i de to 

salmevers af Grundtvig? 

I al sin glans nu stråler solen, 

livslyset over nådestolen, 

nu kom vor pinselilje-tid, 

nu har vi sommer skær og blid, 

nu spår os mer end englerøst 

i Jesu navn en gylden høst. 

(Grundtvig, 1853) 

83

84 


Blomstre som en rosengård 

skal de øde vange, 

blomstre i et gyldenår 

under fuglesange! 

mødes skal i stråledans 

Libanons og Karmels glans, 

Sarons yndigheder! 

(Grundtvig, 1837) 

I gamle dage fik eleverne salmevers for 

i skolen. Primært fordi de skulle opdrages 

i den rette kristne tro, men også 

for at eleverne skulle øve sig i at lære 

n.F.s. grundtvig 

N.F.S. Grundtvig levede fra 1783-1872. Han har haft 

stor betydning for den danske skoletradition, da han 

indledte opgøret mod den sorte skole og i stedet rettede 

blikket mod eleven. Grundtvig har inspireret til 

mange pædagogiske tanker. 

Grundtvig var præstesøn og studerede selv teologi. 

Efter sin eksamen blev han ansat som huslærer 

på en herregård. Efter svære depressioner fandt 

han ro i kristendommen, som han prædikede til det 

danske folk. I modsætning til tidligere tiders salmedigtere 

opfatter Grundtvig ikke Gud som en streng 

dommer, snarere som den kærlige al-fader. 

I Danmark er Grundtvig også kendt som stifteren 

af højskoletanken, som bygger på en forestilling 

om, at læring er for livet, ikke kun for skolen. 

i 

udenad. Søren Ulrik Thomsen mener, at 

mødet med salmesang og salmevers i 

hans barndom har været med til at give 

ham fornemmelse for lyrik og rytme. 

Spørg dine forældre og dine bedsteforældre, 

om de har lært salmevers 

i skolen – og om de i givet fald kan 

huske nogle salmer. 

• Hvad har betydning for, om et 

salmevers er til at lære udenad? 

• Prøv, om I kan lære et af Grundt- 

vigs salmevers udenad. 

„Et digt skal udspille sig i højspændings- 

feltet mellem en teori og en sang“ har 

Søren Ulrik Thomsen sagt i sin poetik 

Mit lys brænder. Det er ikke meningen, 

at modtageren skal fortabe sig i at forstå 

den dybereliggende mening, men det er 

heller ikke meningen, at modtageren blot 

skal læne sig tilbage og nynne med på 

digtet. Modtageren skal gøre begge dele. 

Gå ind på websitet www.vildmeddansk.gyldendal.dk 

& eller på 

dvd’en til Vild med dansk 9, og 

find digtet Tusindhaven, der bliver 

læst op af Søren Ulrik Thomsen. 

Inden I lytter til digtet, skal I dele 

klassen i to.

• Den ene del skal prøve at fokusere 

på indholdet og meningen 

med digtet. 

• Den anden del skal lade sig rive 

med af digtets melodi. 

• Skriv hver især en brainstorm 

over, hvad der gør indtryk på dig, 

og hvad du husker i digtet. 

• Kan det overhovedet lade sig gøre 

kun at fokusere på den ene del? 

• Fremlæg og drøft forskelle og 

ligheder på jeres observationer i 

brainstormen. 

• Tegn en wild gardenia, som du 

ser den. 

I 1984 udgav Lars H.U.G. i albummet 

City Slang, hvor han satte musik til 

udvalgte digte fra Søren Ulrik Thomsens 

digtsamling af samme navn. 

Musikken er en kunstform der, som 

lyrikken, bliver brugt til at udtrykke 

følelser og stemninger. Begge er kunstformer, 

hvor indhold og form eksisterer 

sammen med en lydside. Når en musiker 

arbejder med en anden kunstners værk, 

som Lars H.U.G. gør med Søren Ulrik 

Thomsens digte, er der tale om fortolkninger. 

Den lydside, som Lars H.U.G. 

giver digtene, er et udtryk for hans forståelse, 

eller fortolkning, af digtene. 

Cover fra City Slang 

Lars H.U.G. 

født Lars Haagensen i 1953. Er musiker, sanger 

og komponist. Lars H.U.G. blev kendt med 

bandet Kliché, hvor han var forsanger fra 

1977-1985. Han fik sin debut som solist med 

City Slang i 1984 og har bl.a. udgivet Kysser 

Himlen Farvel i 1987 til stor begejstring for 

både publikum og anmeldere. 

Om sin kunstnerrolle har Lars H.U.G. sagt: 

„Jeg synes, det største bidrag man kan komme 

med, er at gøre det man har lyst til og forsøge at 

være sig selv. Så kan man ikke komme tættere 

på noget som helst.“ 

Lars H.U.G. er også billedkunstner. 

i 

85

86 


Vent 


I kaffebaren med cigaret og cola 

i frost over fodgængerovergangen 

i biografens dybrøde foyer 

i flugt med hænderne for ansigtet 

vi venter på nogen 

i flyvende efterår på Oktober Boulevard 

i bilen død midt i nattens slum 

i værelser presset ind under taget, stukket ned under gården 

i tog susende væk fra, imod og igennem alle byer 

vi venter på nogen 

i årevis 

i aften. 

(fra City Slang, 1981) 

Læs digtet Vent 

• Se på digtets komposition. Hvordan er det bygget op? 

• Hvilken betydning har kompositionen? 

• Hvilken tilstand og stemning beskriver digtet? Skriv et par nøgleord om hver 

strofe. 

• Karakterisér digtets vi. 

• Lyt derefter til sangen Vent på websitet www.vildmeddansk.gyldendal.dk & 

eller på dvd’en til Vild med dansk 9 

• Sammenlign med digtet. Er der nogen verselinjer eller strofer, der fylder mere? 

Hvilken betydning har det for din forståelse af sangen? 

• Hvad synes du om sangen – og hvorfor?

Levende 


regnvandet driver 

ned ad min arm 


telefonen ringer 

røret er koldt i hånden 


græder 

lægger min hånd 

mod min nakke 


porten smækker 

bilerne suser bag muren 


mit tøj er beskidt 

vandet koger 


længes efter din stemme 

den er her ikke 

støder mod bordet 


kan huske lugten 

i hans lejlighed 

blæsten på stationen ved havnen 


finder gamle digte 

breve erindringer 

10 år 8 år 7 år 1 år 


skrive til kontor 

mælken er sur 

jeg græder 


græder 

levende 

(fra City Slang, 1981) 

Søren Ulrik Thomsen har sagt, at 

hans digte skal kunne være på én 

side, da han ser dem som skulpturer, 

hvor form og indhold er forbundet 

til hinanden. 

Digtet Levende er meget organisk 

og levende komponeret. 

• Hvordan virker digtets form på dig, 

når du umiddelbart betragter det? 

Læs digtet Levende. 

• Beskriv stemningen i digtet. 

• Prøv, om digtet kan deles op i 

afsnit. 

• Hvordan passer digtets form og 

indhold sammen – hvorfor? 

• Lyt til sangen Levende på websi- 

tet www.vildmeddansk.gyldendal. 

dk & eller på dvd’en til Vild med 

dansk 9 

• Kommer den komposition, som 

digtet har på papir, frem i sangen? 

• Lyt til Søren Ulrik Thomsens 

oplæsning af Levende på websitet 

www.vildmeddansk.gyldendal.dk 

& eller på dvd’en , og overvej, 

hvordan digtets komposition sættes 

i spil i oplæsningen. 

• Skriv et digt, hvor form og indhold 

hænger meningsfyldt sammen. 

87

88 


Et digterjeg bliver til 

Søren Ulrik Thomsens tekst Vejen 

mellem to skoler er trykt i bogen En dans 

på gloser. En dans på gloser er en poetik, 

dvs. et essay, der indeholder tanker om 

den kunstneriske skabelsesproces. En 

poetik er ikke en objektiv køreplan 

for, hvordan det gode digt skrives, men 

personlige tanker og refleksioner om 

Foto: 

Poul Rasmussen 

den konkrete poetiske praksis. Det er et 

forsøg på at træde et skridt tilbage fra 

sin egen poetiske praksis for at kunne 

forholde sig kritisk til den. 

Dette uddrag er et erindringsessay, 

der går bag om de forhold og omstændigheder, 

som gjorde Søren Ulrik Thomsen 

til digter.

En dans på gloser (uddrag) 


Min ærekærhed må jeg have arvet fra min far, for da han blev forbigået ved besættelsen 

af den direktørstilling, han mente sig berettiget til, rev han resolut teltpælene op og 

flyttede familien direkte fra det meget landlige Stevns, hvor vi havde boet siden mit 

sjette år, til en lejlighed i St. Kongensgade, næsten oppe ved Kgs. Nytorv. 

Mine to yngre brødre var endnu i den alder, hvor det vigtigste nok er at være, hvor 

forældrene er, men for mig, der var seksten, blev flytningen et gedigent kulturchok. Jeg 

var midt i puberteten med alle dens vigtige kammeratskaber og kæresterier (så følelsesladede 

som den slags senere kun bliver i finske TV-spil), og jeg havde det meste af mit 

liv boet to kilometer fra klinten i en lille landsby på et par hundrede sjæle, som drak 

tordenkaffe hos hinanden, når efterårsstormene rev ledningerne ned og lyset forsvandt, 

og som fejrede grisens slagtning ved allerede samme dag at servere stærke frikadeller, 

finker og medister for dem, der havde hjulpet til, f.eks. min far, der „holdt spanden“ 

under det sted, hvor Trunte var blevet stukket, så blodet strålede ud på sin triste vej fra 

vital kropsvæske til blodpølse. Min far solgte pebernødder og kakao i ungdomsklubben 

i Sigerslev Forsamlingshus, hvor vi også gik til gymnastik, høstfest, dilettantkomedie og 

juletræ. Med min flijtsbue havde jeg løbet om på mosen og været med på gårdene, når 

der skulle luges roer eller køres halm hjem; jeg havde holdt de hvinende og sprællende 

pattegrise, når de fik hældt levertran på gennem en tragt, så det drev ned ad mundvigene 

på dem. Sammen med Jesper, der græd så bitterligt de første dage i skolen, havde 

jeg trukket kalve på græs og stirret på den slimede efterbyrd, som gled ud af køerne, 

når de havde kælvet. Og jeg havde cyklet med søndagsaviser ad de lange, snorlige veje 

på det skønne stevnske land, der er så fladt, at man kan se kilometervidt under den 

høje himmel - helt ud til klinten, hvor militærets raketter, pegende ud over Østersøen, 

rejses og sænkes mod horisonten. Fra 1.til 3. klasse gik jeg i landsbyskole, hos den 

tykke Frøken Fredsgaard, hvis papegøje fløj frit rundt i klasseværelset, og da hun gik 

på pension, blev undervisningen i Sigerslev Skole overtaget af gamle lærer Kjeldbøg, der 

var helt hvidhåret, tegnede i vores kladdehæfter og var så flink, at jeg stadig bliver glad, 

når jeg tænker på ham. 

Med det sidste halvandet år inden flytningen havde vi boet i den stevnske hovedstad, 

St. Heddinge, kendt for sin ottekantede kirke, Nordeuropas største hængebøg, en 

kedsomhed så monumental, at den i sig selv burde være en turistattraktion, og for en 

befolkning så sammenbidt snæversynet og småborgerlig, at jeg til gengæld endnu kan 

blive sløj af at tænke på den. Sproget er „stevnsk“ - en yderliggående udgave af sjællandsk 

og dermed velegnet til at udtrykke mistro, forurettelse og insinuation. 

En morgen i august 1972 vågnede jeg så op og boede ikke længere på Stevns, 

89

90 


men i et værelse ud mod baggården, St. Kongensgade 23. Mine brødre og jeg åbnede vin- 

duerne til gaden og kiggede ned på den endeløse og massive trafik, som skyllede gennem 

hede- og benzindisen dybt under vores fjerde sal. Flytningen skulle fejres med en frokost 

på Restaurant Kongens Have, og man kan vel vanskeligt forestille sig et mere idyllisk 

københavnerbillede end far, mor og børn spisende ved de hvide borde en varm og solrig 

sensommerdag i Kongo (som min mindste lillebror senere skulle døbe parken). Men netop 

idyllen er farlig, for i den tror man sig sikker, slapper af – og bliver overlistet af angsten. Jeg 

kendte udmærket København fra talrige besøg hos mine fætre i Nørregade, men tanken 

om, at jeg boede her - fast og for good og fra nu af - overvældede mig, og i panik forsvandt 

jeg fra selskabet og tog på tommelfingeren tilbage til Stevns. Ankommet til mine kammerater 

i St. Heddinge ringede jeg „hjem“ til København og fortalte mine forældre, hvad 

der var blevet af mig. Jeg blev et par dage hos min gode ven og tidligere klassekammerat 

„Farmer“ og hans altid gæstfrie mor, tog så tilbage til byen, besindede mig og accepterede 

skæbnen under forudsætning af, at jeg hver weekend kunne tage til Stevns. 

Her må et par bemærkninger om mit stevnske Teenager Life før flytningen indskydes. 

Stemningen i St. Heddinge Hoved- og Realskole var så gyselig, at jeg kun lige akkurat 

kunne mande mig op til at være til stede i timerne; lektier læste jeg aldrig, og havde jeg 

overhovedet de relevante bøger med i skole, var det et virkeligt tilfælde, eftersom jeg hver 

morgen blot skovlede et vilkårligt udvalg ned i min nussede taske. Men klasseværelsets 

atmosfære kunne ingen unddrage sig; her var en underdanigt rødmende, pigeligt fnisende 

respekt for lærerne, som kendte forældrene, hvis børn havde eftermiddagsjobs hos f.eks. 

Lundstrøms Kolonial eller London Herremagasin v/direktør Ove Sørensen, der bed til 

bolle med lærerne, og så videre ... i én uendelig, selvsluttende cirkel, en kvælende bornert 

loge, som storbyboere naivt tror udtrykker fællesskab, men er en vidtrækkende social 

kontrol, som er så meget desto mere effektiv, som den ikke er formaliseret og dermed på 

én gang usynlig, allestedsnærværende og uangribelig. Skønt min far var bogholder og 

selv „velbegavet“ og derfor var kommet i realen, hørte jeg af to grunde ikke til i kliken af 

elever, som fra det fattigfine småborgerskab skulle lempes videre til gymnasiet i Køge. 

For det første hang jeg luddovent ved pulten bag mit kilometerlange hår, når jeg da ikke 

tegnede motorcykler og porno, som jeg under bordet sendte videre til Niels Henrik, for det 

andet befandt jeg mig bedst i selskab med Farmer, Mauer, Hyben, Foster og Ejvind, som 

efter skolen alle skulle være håndværkere eller til Køge, ikke som gymnasieelever, men 

- som man sagde - som sav-førere, ha ha, på Junckers Savværk. 

Over for skole- og provinssamfundets nådesløse overvågning dannede vi en undergrundsagtig 

modstandsgruppe med egne regler, ritualer og fornøjelser. Efter skoletid 

gik vi, under mottoet „Hen og hænge hos Hinge“, på Hinges Konditori i Algade, hvor 

man i baglokalet kunne spille billard for 1 krone pr. halvtime, og når spillet var slut og 

Farmer som altid havde vundet, gik han og jeg ned på kærlighedsstien, der løb

langs Prærie-Ekspressens skinner, hvor vi satte os på en bænk og drak en rød Tuborg 

hver. Det var en måde at lære at drikke øl på; de sødtsmagende og hvidtølsagtige røde 

Tuborg lettede overgangen til regulære bajere, som snart skulle tage deres plads, om 

ikke af anden grund så fordi intet menneske kan drikke mere end to-tre røde Tuborg 

uden at føle sig som noget, der er pumpet op med fodpumpe. Og drikkes skulle der 

- det var en helt central manddomsprøve ved fredagens diskotek på Hotel Phønix og 

ved weekendens fester, som vi levede for. Selv de fester, der blev holdt på halvøens 

fjerneste steder, kunne vi nå på vores knallerter, som vi altid hamrede rundt på. Farmer 

havde en gammel S.C.O., som han havde sat i stand på det smukkeste, jeg en afrakket 

Velo (som jeg senere solgte for 12,50), der kun kunne standses ved at blive kortsluttet 

med en skruetrækker, men i funktion skød en forrygende fart, fordi den var hakket. 

Også i knallertvalget lå en symbolsk protest - vi bankede omkring på aldrende, uprætentiøse 

maskiner modsat de dengsedes splinternye „Puch Flagskib’e, der kun kunne 

køre 30, men var så store som motorcykler og netop derfor fremtrådte i al deres ynk, 

når en hakket Velo gav dem slagger. Og når vi så nåede frem til festerne, drejede det sig 

naturligvis, foruden om de uskyldige branderter, om rockmusik og piger. Hjemme hos 

mig selv hørte jeg både Jefferson Airplane og Mothers of Invention, men sammen med 

slænget måtte man suspendere al dannelse og knalde kollektivt ud til vulgære Deep 

Purple, Black Sabbath og Ten Years After - og sådan skulle dét være. Når forældrene var 

vel ude ad døren afholdtes festerne i stearinlys-oplyste skumringsrum - således havde 

Farmer simpelt hen sømmet et tæppe for vinduet og dermed permanent mørklagt sit 

værelse, hvis vigtigste lyskilde nu var nogle kulørte pærer, der via et relæ blinkede i takt 

til stereoanlægget. Foruden at lukke provinsens plagsomme lilleverden ude og skabe en 

endnu mindre, men beskyttet og suveræn, sigtede livet under mørklægningen naturligvis 

frem for alt på at skabe de rette betingelser for tilnærmelser til pigerne. Dette er 

selvsagt „et kapitel for sig“, lad mig blot sige, at det både drejede sig om øm forelskelse 

og ren sex, der - når det blev blandet sammen - helt tog magten fra os og eksploderede 

i ukendt stærke og uhåndterligt ambivalente følelser af tiltrækning og frastødning, 

romantiske fantasterier, pludselig kulde, våde drømme og bitre tårer. Når jeg i dag 

hører en flok halvvoksne drenge råt rakke kvindekønnet ned, skal jeg være den sidste 

til at fordømme dem. For dels sagde mine kammerater og jeg nøjagtigt det samme, da vi 

var i deres alder, dels ved jeg nu, at det ikke handler om foragt, men om en - ganske vist 

ucharmerende, men for en tid nødvendig - bestræbelse på at redde den smule identitet, 

man har tilbage i denne svære alder, hvor man som stor dreng både skal afgrænse sig 

over for sin mor, som man stadig er bundet til, og administrere de nye og overvældende 

følelser for jævnaldrende piger. Her kommer venskabet og kammeratskabsgruppen ind 

som et bolværk, bag hvilket de første ansatser til en egen identitet kan få lov at spire i 

ly af det på én gang meget private og stærkt stiliserede karlekammersprog, der 

91

92 


jo ikke kun drejer sig om besværgende at holde kvinden på afstand ved at omtale hende 

som en luder, men også om at tilegne sig verden og være i fred i sin egen verden ved at tale 

om stereoanlæg, watt og volumen, om motorcykler, kubik, karburator og acceleration pr. 

sekund. Af disse grunde er kammeratskabsgruppen nødvendig, og af præcis de samme 

grunde er det lige så påkrævet at forlade den, når tiden er inde: De, der bliver hængende 

hele livet, er at beklage, såvel som de, der aldrig fik denne opbakning. Da jeg var i puberteten, 

blev min mor meget syg og lå i årevis på hospitalet, og uden dette slæng af „små 

mænd“ ved jeg ikke, hvordan det skulle være gået mig, som på grund af situationen 

derhjemme var endnu mere sensitiv end mine jævnaldrende, og når jeg tænker tilbage, 

især på Farmer, er det aldrig uden - rent ud sagt: taknemmelighed. 

Alt dette var det så, jeg måtte sige farvel til, da min skolevej ikke mere gik forbi Højskolehjemmet 

og over Kirketorvet, men bugtede sig gennem Indre Bys kompakte tumult: 

Et par meter ned ad St. Kongensgade, gennem Landgreven, via Borgergade og Dr. Tværgade, 

over Adelgade og forbi „Gå glad i bad“ til Sølvgades Skole, der er Københavns ældste kommuneskole 

og var et temmelig barsk sted, fordi den ligger midt i det, der dengang endnu 

var et stort pjalteproletarkvarter. Folk boede stadig i store stakke i Kronprinsessegades 

1880’er-huse, hvoraf mange i dag er revet ned, og Klerke- og Rosengade stod, som da de 

blev bygget i 1700-tallet, blot mere forfaldne. Her vrimlede med marskandisere, oldinge, 

småbørn, subjekter og eksistenser, der nød solen i sofaer og lænestole, de havde slæbt ud 

på gaderne, hang ud på den fedtede kaffebar eller købte bajere hos købmanden, der sagde 

„Davs, Krølle“ til alle kunder. Sølvgades Skole var så københavnsk som noget, og her var jeg 

meget langt fra det store, stevnske lys; under den falmede „mælkegavl“ lå en gård fuld af 

skygger og kølige indhak, og selve skolebygningen var grå på den måde, som københavnske 

boliger bliver det efter 100 års støv og sod og os, og som jeg faktisk ikke har set noget andet 

sted i verden. Jeg vil ikke sige, at jeg denne første skoledag følte mig lige så utryg, som da 

jeg efter tre år i landsbyskole skulle begynde i den store skole i købstaden; dengang turde 

jeg ikke gå ind på drengetoilettet, men tissede gennem kirkegårdslågen ind til Nordeuropas 

største hængebøg. Men helt stolt var jeg ikke. På Stevns skulle vi rejse os op, når læreren 

kom ind, og dér stod vi så, fulde af ængstelse for hvad timen ville bringe, indtil der blev 

sagt „Værsgo’“ og vi kunne sætte os ned, men det skulle snart vise sig, at var den dunkle 

skolegård i Sølvgade en kontrast til de åbne arealer, jeg kom fra, var atmosfæren i klassen 

en total omvæltning. Skoletasker blev kylet gennem lokalet, råb og skrig og københavnske 

skældsord smældede i luften, selv blev jeg trængt op i en krog og barrikaderet bag borde 

og stole, der blev dynget oven på hinanden, indtil jeg var levende begravet. Og da læreren 

kom ind, blev han modtaget med råbet „Øv, er det dig, mand!“. Han forsøgte sig med det 

spagt ironiske „Ja, ja, må jeg være her?“, og fik svaret „Hvis du kan sidde stille og holde din 

kæft.“ De to første måneder grinede og grinede jeg helt hysterisk - det var jeg den eneste, 

der gjorde, de andre syntes, jeg var åndssvag, gloede sløvt på mig og sagde: „Hvor,

er du glad, mand“. „Glad“ var et skældsord. I ugevis sagde Mikal, der sad i midterrækken, 

absolut intet, han pegede blot på folk med hånden, som han holdt som en pistol med tommelfingeren 

som hane. Da lærerinden blev for træt af ham, mindede hun ham om, at han 

kun var rykket op i 3. real på prøve. Han sigtede på hende, „skød“ og sagde sin første lyd, 

der skulle vise sig at være hans yndlingsord: ’Tragisk“. I et frikvarter, da han og jeg kom 

forbi Jan, som med hovedet under vandhanen begærligt labbede en tyk stråle i sig, slog 

Mikal patetisk ud med hånden og sagde, som navngav han en skulptur: „Den sukkersyge 

slukker sin tørst“. „Den sukkersyge“, der selv var temmelig overvægtig, nægtede sig ikke 

den fornøjelse at finde på øgenavne til andre i samme situation; én opkaldtes efter negleklipperen 

„Tre-i-én“, en anden døbtes „Dobbeltmennesket“. Pink Club var en bøssebar 

i Åbenrå, og højeste mode var at beskylde de andre drenge for at være bøsser - hver dag 

sagde Niels til Jan: „Jeg så dig ovre på Pink Club i aftes,“ indtil Jan en dag særdeles behersket 

vendte sit store hoved og sagde: „Du kommer meget på Pink Club, hva’ min dreng.“ 

Skønt jeg blev meget indtaget i den, lykkedes det mig aldrig at mestre denne særlige 

indolente kynisme, som det langsomt gik op for mig var idealet blandt - jeg havde nær 

sagt eleverne, men elever kunne de ikke kaldes, eftersom de færreste nedlod sig til bare 

at hykle interesse for det faglige. I hele 3. real skrev Jan kun én dansk stil, og den nægtede 

lærerinden at læse, for den fyldte 32 sider og var inspireret af Eric von Dänikens bog „Var 

guderne astronauter?“. Når han med måneders mellemrum løste en matematikopgave og 

den var rigtig, vendte han sig til alle sider og skreg: „Jeg er Einsteins reinkarnation! Jeg er 

Einsteins reinkarnation!“ Sine enestående matematiske evner brugte han ellers mest til 

at opstille permutations-skemaer over en af de andre drenges navne, og det skal siges, at 

det ikke er et navn, man støder på hver dag: Eddie Lemmy Kamla Kryger. Disse skemaer 

blev kolossale, fordi hver enhed gerne måtte optræde flere gange på de fire pladser, f.eks.: 

Eddie Eddie Eddie Kamla. Kryger var dansk, Kamla færøsk og Eddie Lemmy må have 

stammet fra forældrenes betagelse af den franske gangsterskuespiller, med hvem sønnen 

havde en dyb livstræthed tilfælles; faktisk kørte han en dag galt på vej til skole, fordi han 

faldt i søvn på cyklen. Skoleinspektøren var den eneste, der kunne tyre klassen; han var så 

autoritær, at selv lærerne på St. Heddinge Hoved- og Realskole ville have blegnet. Vi havde 

ham i biologi, men han foretrak alligevel at tiltale os på tysk - knap havde jeg vist mig. I 

døråbningen, før han råbte: ’Thomsen zur Tafel!“, og så skulle jeg foran hele klassen løse 

en matematikopgave, hvad jeg ikke kunne, eftersom den intet havde med biologilektien 

at gøre. Men, som han sagde, når jeg ikke engang kunne finde ud af dén, var jeg også for 

dum til at blive hørt i dagens biologipensum, hvorefter „den tåbelige Lemmy“ blev kaldt 

op. Men skønt alle disse fyre sandelig var bemærkelsesværdige, var det dog slet ikke dem, 

der fangede blikket, da det lille guds ord fra landet første gang trådte ind i klassen. Det 

gjorde derimod Jane - hun boede midt på min skolevej i et højhus, der ikke kunne have 

båret et mere passende navn: Dronningegården. Hun var så tindrende lyshåret og 

93

94 


lysende som en 1000-watts pære, og skønt alle drengene beskyldte hinanden for at være 

bøsser, tror jeg ikke, der var én eneste, som ikke var besat af Jane. Hun slog både Mercy, 

Laila og Kate med flere længder, var uhyggeligt sexet og kunne det hele: lave trutmund 

og stille sig alt for tæt på, når hun skulle have ild på cigaretten, være spotsk, hånlig og 

spille fyrene ud mod hinanden, men mest af alt var hun bare så sød og grinende over hele 

hovedet. Hun var den mest foruroligende blanding af pæn pige og vild hippie, renskuret 

og med lektierne i orden, men samtidig tog hun på syretrip i Dyrehaven sammen med 

Sandorm, Affe-Morten, Mik-Mak, Komet og Selleri, der engang havde smadret vinduerne 

i Aulins Bolighus og var blevet anholdt, mens de alle sammen var i bad oppe hos Komet. 

Jeg kan stadig huske hendes telefonnummer (Minerva 1936), og det, hun sagde, da jeg 

en aften tog mod til mig, ringede op, og - viste det sig - forstyrrede hende i badet: „Kan 

du ikke ringe lidt senere? Jeg står her og drypper.“ Den bemærkning gav anledning til 

årelange drømmerier, og jeg kan kun beklage, at de seksuelle fantasiers intensitet tilsyneladende 

aftager i takt med, at man bliver voksen og kan leve dem ud. 

Skønt jeg var dybt betaget af mine nye klassekammeraters ufattelige flabethed og 

sproglige inspiration og af Sweet Jane og al hendes væsen, havde jeg dog slet ikke fået 

tilstrækkeligt fodfæste i København, og på trods af at jeg hver fredag, straks når skolen 

var forbi, blaffede til Stevns (hvor jeg kunne nå aftenens diskotek på Hotel Phønix og 

først forlod halvøen igen sent søndag aften), gik forholdet til mine gamle venner og hele 

bagland lige så stille i opløsning, for teenagegruppens meget stærke solidaritetsfølelse er 

afhængig af en fælles social situation, som jeg nu ikke længere delte med stevnsboerne. 

Jeg kunne ikke tale med om, hvem der var blevet smidt ud af skolen, og hvem der havde 

overtaget Farmers gamle job på Uno-X-tanken; jeg kunne ikke bidrage til billardspillet 

hos Hinge efter skoletid, men blev langsomt en stadig mere fremmedartet snyltegæst, 

der skulle skaffes logi i weekenderne. Mine klassekammerater i Sølvgade forsøgte jeg 

at imponere med historier om det vilde liv på Stevns - og når jeg var dernede, tillagde 

jeg mig et overdrevent og demonstrativt københavnsk. Jeg blev kort sagt mere og mere 

ulykkelig, sær og ensom, og det gjorde det bestemt ikke bedre, at min mor stadig var på 

hospitalet, og at min far af gode grunde intet overskud havde: Lørdag-søndag var han 

på hospitalsbesøg, til daglig skulle han bestride et krævende job, holde lejligheden i St. 

Kongensgade, lave mad og sørge for sine tre sønner. I weekenden gik jeg i al slags vejr 

på vejen mellem to skoler, Gl. Køge Landevej - der på mange måder skulle blive den mest 

betydningsfulde af mine efterhånden mange skoleveje - i håb om at få et lift til det ene 

eller det andet af de steder, jeg ikke hørte til. Jeg trøstede mig med at gå og synge en af 

Niels Skousens sange, der dengang var populær: 

Det’ en forårsmorgen så kold og våd, 

at den går én til marv og ben –

på landevejen går en ensom mand 

forbi sin kilometersten. 

Nu går blæsten over landet, 

den river det hele med: 

Det’ et hårdt vejr for én, 

der ikke har noget sted. 

Men langsomt, langsomt begyndte noget nyt at bygge sig op. I begyndelsen så umærke- 

ligt, at jeg ikke rigtig var klar over dets betydning: København begyndte at fascinere 

mig. Når jeg i dag tænker tilbage, kan jeg godt se, at mit gradvis stigende begær efter 

at vide alt om byen, at kende selv dens mest obskure kringelkroge, tale dens sprog, at 

gøre mig til en del af den og den til en del af mig, var et forsøg på at skabe mig en base 

og en identifikation i denne nervøse og meget svære periode. Et forsøg på at løsrive mig 

fra dét Stevns, som havde revet sig løs fra mig, og en mulighed for at føle mig hjemme 

i København, skønt mit private hjem vaklede. Det skulle vise sig at være en vellykket, 

men meget langsigtet og alt andet end smertefri strategi, men netop på grund af dens 

personlige betydning og nødvendigheden i hele processen står de billeder, der dengang 

gled ind gennem øjet, stadig for mig i et særlig intenst skær: Forstædernes højhuse der 

kunne ses fra Gl. Køge Landevej som mægtige lyskuber i natten, antennernes sitren i 

vinden, Baggesensgades massive mørke, det knaldhårde lys fra vasketeriaet i kælderen, 

regnen der væltede ned over brandmurene, baggårdene med vasketøjet højt oppe mod en 

lille firkantet himmelstump og med plankeværket, hvor forrevne katte kravlede gennem 

pigtråden. Jeg begyndte at køre med morgenaviser og så en detalje, man ikke kendte på 

landet: det lille orange lys, der markerede lyskontakten i trappeskakter, som lugtede af 

mad og lak. Jeg lærte at komme fra opgang C til opgang D ved at gå over tørreloftet og 

så busserne, der som store lysende dyr passerede Broerne, og alt dét, der var så meget 

dagligdag for byens indbyggere, at ingen bemærkede det - dét så jeg, som var jeg den 

første mand på månen, og det, der for alle andre var et trivielt hverdagsliv, blev et nyt 

liv for mig, Jeg blev venner med Mikal fra skolen, der selv var avisbud og på døren til sit 

værelse havde sat skiltet: „Mikal Arboe. Gelænderabe og professionel Trappeartist“, og 

lidt efter lidt lærte jeg flere folk at kende, skippede avisjobbet, blev bud hos vinfirmaet 

Lorenz Petersen & Co., kom sjældnere og sjældnere til Stevns, og hele tiden åd byen sig 

ind på mig som billede og som sprog, som lyd og lugt, bevægelse, stemning og musik 

- som topografi, labyrint, hjemmebane, vilkår og way of life ... 

I februar 73 skulle vores klasse på skolerejse til London, og her blev min storbybégejstring 

potenseret til svimlende højder; jeg skrev en ekstatisk sang, og sammen med 

Jane stak jeg en sen aften af fra hotellet; vi sprang ind under Marble Arch og kyssede 

hinanden, mens bilerne hvirvlede igennem den rundkørsel, vi stod midt i. For et 

95

96 


par år siden kørte jeg en smuk aften ind i London på motorcykel og mens jeg kørte, blev 

det en sand højtideligholdelse af min fortid og af min vedvarende storbyfascination at 

se byen vokse om ørerne på mig, indtil jeg nåede Marble Arch og susede rundt og rundt. 

En sådan „celebration of the past“ kan jeg ikke holde her i byen, for så meget af det 

København, der fandtes, da jeg kom hertil for 17 år siden, er helt væk: Den Sorte Firkant 

ligner Herlev, og Indre By er blevet til City, fordi rådhusets socialdemokrater, godt hjulpet 

af handelsstandsforeningen Københavns City Center, har solgt husene til erhvervsfolk og 

sværmeriske snobber, der har været parat og i stand til at betale hvad som helst for „gen- 

nemrestaurerede, historiske ejerlejligheder“ i de miljøer, som de er så forelskede i, men 

selv har købt ud. De mennesker, der dengang boede omkring Sølvgades Skole, er sammen 

med titusindvis af andre blevet tvunget ud i forstæderne, husene er enten revet ned eller 

sat i stand i en grad, så hele kvarteret, ligesom Minefeltet, nu ligner, hvad det er: Et dyrt og 

halvtomt museum. Indre By er ikke længere en bydel, men en mosaik af rigmandskvarte- 

rer så tavse som graven, annekser til Tivoli, eksklusive shopping-zoner for nordkystens 

pendlere og fællesarealer for almuen, med frit slag for at drikke sig hjernefuld, lade det 

vælte ud af alle åbninger og prygle hinanden efter landskampen. Det eneste gode, jeg har 

at sige om udviklingen, er, at vejen ud af Indre By ville have været tungere at gå end den 

vej ud af City, som jeg om få måneder må tage, når også jeg bliver jaget op af mit hul, fordi 

det hus, hvor jeg bor til leje, er blevet solgt for 29 millioner. 

For et par somre siden tog jeg motorcyklen og kørte til Stevns. Det var vidunderligt 

- alt så præcis ud som dengang, også min barndoms landsby, Sigerslev, som jeg ganske 

langsomt gled igennem; forbi Forsamlingshuset, mosen, pantefogeden og brøndgraverens 

huse, Brugsen og den nu nedlagte skole. Henne ved gadekæret stod en trivelig mand og 

røg cerut; han var i kasket og brunt arbejdstøj og lignede en landmand. Da jeg kom tæt på, 

genkendte jeg Jesper, som jeg var startet i 1. klasse med 24 år tidligere. Jeg standsede, hilste 

og præsenterede mig for manden, der så mig lidt an, før han tog cerutten ud af munden og 

sagde på skærende stevnsk: „Det er ellers nogen år siden, vi har trukket med kalve.“ 

Beskriv Søren Ulrik Thomsens barndomsscenarie 

Del forløbet i Søren Ulrik Thomsens liv op i faser, og tegn det på et stykke papir. 

Beskriv i temaer, hvad hver fase handler om. 

Karakteriser den sproglige stil * i teksten. 

Hvad er det, der er med til at skabe kunstneren? 

(1996)

Udvælg en episode fra din barndom, 

og brug tid og koncentration 

på at erindre stemningen. 

Skriv et digt med udgangspunkt i 

episoden. Planlæg digtets sproglige 

stil. Giv digtet en overskrift. 

sproglig stil 

Enhver tekst har, ligesom ethvert menneske, 

sin særlige stil. Stilen betyder noget for, hvordan 

andre opfatter indholdet. Nogle tekster er 

mere formelle i stilen end andre. Stilen afsløres 

i tekstens ordvalg. 

Nogle eksempler på sproglig stil kan være: 

• Højtidelig: Ordene er højtidelige og alvorlige 

ligesom i en salme. 

• Saglig: Sproget holder sig strengt til sagen 

i stedet for at gøre opmærksom på sig selv. 

Afsenderen forsøger at få modtageren til at 

skabe sine egne billeder ved at beskrive, 

hvad der foregår, så vi kan se det for os. 

• Humoristisk: Ved hjælp af overdrivelser, 

overraskelser eller modsætninger kan vi 

komme til at le. 

• Satirisk: Satirisk sprog er også humoristisk, 

men det er grovere, udstiller gerne 

andre og skaber grin på andres bekostning. 

• Sanseligt: Ved at tale til læserens sanser – 

høre, lugte, smage og føle – vækkes læserens 

fantasi og indlevelse. Det kan gøres 

ved at bruge meget billedsprog. Sproget i 

lyrik er meget sanseligt. 

• Talesprogsnært: Sætningsopbygningen er 

enkel og ordvalget klichéfyldt og slangpræget. 

Det er ofte præget af overdrivelser 

og engelske låneord. 

Dette er bare et udpluk af nogle eksempler på 

sproglig stil, men der findes mange flere former 

for stil og stilsammenblandinger. 

* 

Vi græder og græder indtil 

dén tåre 


Vi græder og græder indtil dén tåre, 

der er den tungeste del af et liv 

om at falde 

fra øjet og ned, 

bryder frem. Så er vi voksne. 


Læs digtet 

Hvad beskriver digtet – og hvor- 

dan? 

Digtet indeholder en metafor: den 

tåre der er den tungeste del af et 

liv om af falde fra øjet og ned 

- Sæt nogle ord på, hvad metaforen 

kan være et billede på. 

Prøv med dine egne ord at 

beskrive, hvad digtet siger om processen 

at blive voksen. 

Titlen på den digtsamling, dette 

digt findes i, er Hjemfalden. Undersøg, 

hvad ordet hjemfalden betyder. 

97

98 


Foto: Poul Rasmussen 

Digtet og døden 

Journalist og forfatter Peter Øvig Knud- 

sen giver et portræt af Søren Ulrik 

Thomsen i interviewbogen Børn skal 

ikke lege under fuldmånen. Samtalen 

mellem de to handler om det at skrive, 

om hvor inspiration kommer fra, om 

livet og om døden.

Børn skal ikke lege under fuldmånen (uddrag) 

af Peter Øvig Knudsen 

Lysstofrørene skinner på rækken af neongule døre og på den lille, tætte skikkelse i for- 

vasket denim med høje opslag på buksebenene. Søren Ulrik Thomsen fortsætter gennem 

køkkenet ud i baggården og hiver stolt det grå plasticsejl af sin motorcykel, en Honda 

CB 500 FOUR, årgang 1975 – dengang der stadig var rigtige motorcykler til, hvor benzintanken 

er tankformet og forlygten en forlygte, og ikke bare en ’mellemting mellem et 

rumskib og en utæt bil’. I sommers kørte han 9000 km ned gennem Europa, til tyrefægtningens 

Spanien og videre langs Middelhavet til Rom, mens han skrev undervejs. 

Søren Ulrik Thomsen vil ikke tale, hvis han ikke har noget at sige. For et år siden var 

han lige blevet interviewet, og ’der må gå en tid, inden jeg har noget nyt at sige, måske et 

år’. Siden er en ny bog blevet skrevet, og efter præcis et år var han klar. Men Søren Ulrik 

Thomsen understreger på forhånd, at han ’ingen meninger har om vejrudsigten’, og at 

han ikke taler om sit privatliv. 

En gang om dagen er ensomheden så stor, 

at man ikke kan stille noget op med den. 

Og én gang er lykken. 

Indimellem må man så se at få ordnet sine ting. 

Søren Ulrik Thomsen, står der på en lap papir ved siden af det store et-tal på den gule 

dør. Væggene i det lille værelse er dækket med fotos og malerier, men trægulvet er bart, 

på nær det ituslidte Irlands-kort, vi har siddet bøjet over for at udveksle minder om øde 

mosestrækninger og sagnomspundne klippeøer. På natvæggen over den smalle seng 

hænger Dorte Dahlins maleri ’Dorte med Blæsten’, Manets døde toreador og filmplakaten 

fra Hustons ’The Dead’. 

Sinatra synger. Digteren sider under vinduet i den røde læderstol med sin pibe. 

– Du skriver altid om døden, og ikke mindre i din sidste digtsamling ... 

„Den seneste!“ 

– ... din seneste bog. Lad os holde os til det. Men hvorfor døden? Når han tænker, må 

han hele tiden have hænderne op til tindingerne og panden. 

„Jeg oplever, at samfundet i sin iscenesættelse prøver at fortrænge døden, og det er 

måske derfor, den har en så fremtrædende plads i mine digte. Døden er jo livets vilkår, 

det er vilkåret for de levende, at de skal dø. Men i Skandinavien og Tyskland er det 

karakteristisk, at man ikke bryder sig om ting, der ser gamle ud. Man skal have en ny bil 

hele tiden, og et hus skal altid se ud som om, det er bygget i morges. Og det ligger der en 

frygt for døden i.“ 

99

100 


„Selv et hus fra 1700-tallet skal se ud som nyt, hele den mellemliggende tid og for- 

faldet må man ikke kunne se. Det er som om der hænger en skam ved liv, der er levet, 

fordi det peger på, at man lever hen imod døden. Det gør mig enormt deprimeret, at 

forfaldet ikke må ses nogen steder, at livet som en historie om stadig opblomstring og 

tilintetgørelse ikke må synliggøres i samfundet og i vores omgivelser. Det er som om 

man vil indstifte en dennesidig evighed, som er des mere uhyggelig, fordi den for mig 

at se kun kommer til at handle om døden.“ 

Pludselig bryder en ivrig stemme gennem ansigtet, som ellers virker koncentreret, 

ind imellem næsten smertefuldt. Han peger oprørt på døren. 

„DEN DØR DÉR! Se den dør dér! Jeg kan ikke male den dør, fordi den er malet med 

et brandsikkert materiale, der formentlig kan holde lige så længe som denne her klode. 

Og hvis den skal males om, skal den først slibes ned med en kæmpe slibemaskine. Det 

er jo for fanden evigheden, der er rykket ind! Man må ikke engang male sin egen dør 

mere, fordi de er så bange for ilden og døden! Det betyder, at jeg skal leve med sådan en 

dør, som de sikkert synes har en glad gul farve - ’lys over land’...! Alle steder, hvor man 

kigger hen, skal der være en bekræftelse på lyset. Men som Adorno har sagt: ’Hvor alt 

er hvidt, er det fækalierne, der hersker’. Og hvor lyset skal trænge ind alle vegne, er det 

døden som hersker.“ 

„Man hader alt, der er slidt og brugt, og bliver rædselsslagen over, at der ligger et 

stykke papir på gaden. Denne samfundsbårne dødsneurose giver sig også udtryk i et 

renlighedshysteri. Hvorfor må der ikke være beskidt nogen steder? Hvorfor skal der se 

ud, som der gør her, hvor jeg bor!? Hvorfor skal det være sådan, at når jeg går ud på den 

der gang, så skal der falde et lys på mig, som om jeg skulle OPERERES FOR GALDESTEN 

HVER ENESTE DAG!! At bo her er som at være til læge hele tiden! Det lys skal være alle 

steder, og det skal falde på noget, som er splinternyt og rent.“ 

1000 kædebreve, 

rummende hver sin sandhed, 

sendtes af sted 

og genererede een stor løgn: 

At døden kan afdrages på rimelige vilkår, 

evigheden indløses sekund for sekund. 

Den, der bilder sig ind at opnå 

endsige undgå nogetsomhelst 

ved at sende dette videre, 

skal tilbringe resten af livet 

på et enkebal i provinsen.

„Jeg føler et stort virkelighedstab i forbindelse med det gamle Nørrebros forsvinden. Jeg 

kommer jo fra landet og flyttede til København, da jeg var 16, og jeg havde en meget 

stærk og intens oplevelse af virkelighed i de store, gamle slumkvarterer. Nu er der kun 

nogle få steder tilbage, for eksempel på Nørrebrogade fra Assistens Kirkegården og ned 

til Søerne ved fire-fem-tiden, når folk er på vej hjem. Det - minder mig om dengang virkeligheden 

fandtes, og jeg får lyst til at have en lejlighed dér, hvor jeg kan stikke hovedet 

ud af vinduet og se alle cyklerne og bilerne og forretningerne. Det er jo livet - med alt 

dets tumult, forfald og overskud. Det er livet, jeg insisterer på, når jeg peger på døden 

... Jeg kan godt høre, det indimellem lyder forfærdeligt Hieronimus-agtigt: Jeg vil gerne 

have verden genopført som den stod d. 12. august 1972, da jeg kom til København. Det 

ville jeg virkelig gerne ...“ 

Søren Ulrik Thomsen har afbrudt sig selv og kradser pibe ud. 

„Er det helt langt ude eller hvad?“ 

– Jeg overvejer, om det er din specielle udgave af dødsangst ... 

„Nå, ja. Det kan jeg godt se.“ 

– Man kunne også sige, at det er fint, de har indført evigheden. Vi har jo altid drømt 

om at overskride døden. Hvorfor vil du have, at vi skal have det store ur til at slå os i 

nakken hele tiden? 

„Men vi har jo ikke overskredet døden. Vi er her kun en begrænset tid.“ 

– Jo, men hvis vi kan glemme det i de 70 år, vi er her. 

„Så får vi et fattigt liv. Det store ur er en rigdom, fordi al skabelse er afhængig af tid. 

De er ved at indrette en verden, hvor intet kan skabes, hvor vi er de første såvel som de 

sidste. Men skabelse og tilintetgørelse hænger sammen. Noget skal ofres for at man kan 

indvinde noget andet. De mennesker, der sætter børn i verden, skal selv dø.“ 

„Jeg oplever slet ikke, at jeg er ved at indstifte en dødekult. Jeg oplever bare, at jeg ... 

at jeg er en indtil det yderste realistisk forfatter. Det er livet, jeg celebrerer. Jeg forstår 

ikke, at der er nogle mennesker, der siger, at mine digte er så sørgelige, at de ikke kan 

holde dem ud. ’Er det virkelig så sort’, spørger de. Jeg oplever jo selv, at når et digt 

lykkes, så er det en fest.“ 

(1996) 

101

102 


”Lille Rusland“, den russiske afdeling på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København 

Søren Ulrik Thomsen understreger, at han ingen meninger har om vejrudsigten, 

og at han ikke taler om sit privatliv – hvorfor tror I, at han har behov for at understrege 

det? – Og hvad vil han så tale om? 

• Forklar, hvad Søren Ulrik Thomsen mener om vores samfunds forhold til døden. 

• Hvordan forholder han sig selv til døden. Hvad betyder døden for ham? 

Søren Ulrik Thomsen citerer en tysk filosof ved navn Adorno, der siger: „Hvor alt 

er hvidt, er det fækalierne (afføringen), der hersker.“ Drøft, hvad der menes med 

dette udsagn. 

Digtet 1000 kædebreve kan opfattes som et billede på vores forhold til døden. 

Hvad siger digtet om døden? 

Hvorfor får vi et fattigt liv, hvis vi fortrænger, at vi skal dø?

Børn skal ikke lege under fuldmånen (andet uddrag) 

af Peter Øvig Knudsen 

„Det er både en smerte og en ekstase at skrive. En smerte på grund af afstanden mellem 

den, der skriver, og det, der skrives om, og en ekstase på grund af det, som afstanden 

producerer. På samme måde som det er en rædsel over den grusomhed, digtene tematiserer, 

og en henrykkelse over den skønhed, som skriften i bedste fald kan producere.“ 

„For mig handler det meget om en lytten. Hvis jeg hører nogle ord i hovedet, der 

giver genklang, er jeg parat til at gribe fat i dem. Jeg kan ikke vide, hvorfor et ord som 

’pels’ dukker op, men jeg kan føle mig stensikker på, at det skal med i et digt. Når jeg 

begynder på en ny bog, har jeg en følelse af at være kommet ind i et land, der har en 

ganske bestemt udstrækning, og det land skal jeg igennem. Det er et meget metafysisk 

projekt... der kommer et par ord eller linjer, som jeg har en præcis fornemmelse af skal 

stå i et digt, og jeg prøver dem i forskellige digte, hvor de ikke passer. Og så pludselig, 

måske efter et halvt år, kommer det digt, hvor netop de ord bliver afgørende. Det giver 

mig en følelse af, at det er en rebus jeg løser. At bogen så at sige er skrevet på forhånd, 

og jeg bare skal fylde den ud.“ 

„Det er som om, der er en økonomi mellem skabelse og tilintetgørelse. Når jeg er 

rigtig inspireret, skriver jeg simpelthen hele tiden, til klokken fem om morgenen og så i 

seng, og op næste morgen og direkte i gang med at skrive. Alt går i forfald omkring mig, 

jeg ryger konstant og smider bare asken omkring mig,, så den vælter ud over gulvet, jeg 

vasker mig ikke, svarer ikke på min post og er en fuldstændig usikker samarbejdspartner 

i alt. Der sker en nedbrydelse af livet omkring mig, som er totalt unødvendig, som 

kun er symbolsk og psykologisk – og som jeg håber jeg bliver voksen nok til at sætte mig 

ud over. Hele tiden føler jeg et voldsomt begær efter at blive færdig - hvilket ikke betyder 

at jeg sjusker! - for jeg forestiller mig, at når bogen, er færdig, vil jeg blive lykkelig for 

good and ever.“ 

– Men det sker selvfølgelig ikke? 

„Nej. Tværtimod kan man føle en stor tomhed. Men jeg tror, man skal tro på det, 

ellers bliver det ikke en god bog.“ 

– Er formålet med at skrive at overskride døden? 

„Når jeg har skrevet et digt, jeg føler er lykkedes, så kan jeg et øjeblik føle mig meget, 

meget lykkelig. Jeg får den fantasi, at hvis digtet er rigtig godt, kan det også læses om 

hundrede år, og da det jo er mig, der har skrevet det, er det som en form for evigt liv. 

Ikke i banal forstand, den evige digterberømmelse, men en ægte forestilling om, at 

det digt har en gåde eller en hemmelighed, som ville kunne blive opsøgt igen og igen. 

Man har så at sige berørt evigheden ... men kun en mikrodel af et sekund, så er tandpinen 

tilbage. Og det kan blive næsten narkotiserende, fordi det netop føles som at 

103

104 


overvinde døden. Det betyder på den anden side ikke, at jeg sidder og skriver hver dag, 

jeg har næsten ikke skrevet i de tre år mellem Nye Digte og indtil jeg gik i gang med 

Hjemfalden. Jeg vil kun skrive, når der er en mulighed for at få dén oplevelse, ellers er 

det ikke rigtigt.“ 

– Hvorfor skulle der gå tre år? 

„Fordi der skal ligge noget levet liv bag kunsten. I tyrefægtningen slutter seancen 

med at tyren med sine sidste kræfter går hen mod tyrefægteren med sænket hoved 

direkte ind i kården, sluuuuurp man kan høre kården gå hele vejen igennem den. Det, 

der så skal ske, er at det halve ton, wwwwwuum, skal falde om.“ 

„Men nogen gange lever tyren videre og går rundt med kården i sig. Jeg har set 

kården gå ind otte gange efter hinanden, og dyret går stadig rundt. Det virker så oprørende, 

nærmest pornografisk, og man kan mærke, at også spanierne bliver flove. Man 

får en følelse af ’jamen havde det nu været nødvendigt’. Og det er unødvendigt for mig 

at skrive et digt, som ikke melder sig med en vis selvfølgelighed fra starten. Jeg bliver 

forfærdelig flov, hvis jeg prøver alligevel, for det der forbinder tyrefægtningen, pornografien 

og digtningen, det er at man her omgås de største ting. Og hvis man ikke gør det 

med ydmyghed og respekt, så omgås man de største ting på den laveste måde.“ 

Søren Ulrik Thomsen går over til reolen, hvor hans personlige ikonsamling fylder 

øverste hylde: Den grønlandske ravn, den gamle globus, kobber-mikroskopet, strudseægget 

og den håndbyggede, russiske kirke. Foran reolen står et strygebræt fyldt med 

stakke af papir. Han flytter en kniv, der fungerer som brevholder, og bærer en gigantisk 

stak over til os. 

„Et digt kan være skrevet igennem op mod hundrede gange. Hvis bare jeg ændrer et 

komma, er jeg nødt til at skrive det helt igennem, for jeg skal se det.“ 

• Beskriv Søren Ulrik Thomsens skriveproces. 

• Vælg 20 ord, som du både synes om indholdet og lyden af. 

• Lav et „krydsord“ ud af de 20 ord, sådan at de 20 ord krydser hinanden lodret 

eller vandret. „Krydsordet“ skal være på en side, så det får en flot skulpturel 

form. 

Skriv digtet på computeren, print det ud, og lad det udsmykke klasserummet. 

(1996)

Foto: Poul Rasmussen 

Klassens fælles digt på websitet www.vildmeddansk.gyldendal.dk & 

I skal skrive et fælles digt i klassen. Digtets overskrift er Ikke døden 

Find programmet Klassens fælles digt på websitet. Inden I begynder, skal I drøfte, 

om der er regler og retningslinjer med hensyn til form og indhold, der skal føl- 

ges. En elev i klassen begynder med at skrive en strofe og klikker OK. Strofen 

skjules derved for resten af klassen. Næste elev følger samme procedure. Når I 

alle har skrevet, kan I klikke på Vis digt og printe det ud. 

Læs digtet højt i klassen, og drøft indholdet. 

105

106 


Stillfoto fra filmen Jeg er levende 

Jeg er levende 

Jørgen Leth er fan af Søren Ulrik Thom- 

sen, og Søren Ulrik Thomsen er fan af 

Jørgen Leth. Den ene poet har lavet en 

film om den anden. Jørgen Leths portrætfilm 

Jeg er levende om Søren Ulrik 

Thomsen er en meget poetisk film, der 

både er dokumentarfilm og filmpoesi. 

Filmen giver et interessant indblik i en 

kunstners univers. 

Filmen varer 40 minutter og består 

af syv blokke af ca. fem minutters varighed 

hver. I hver blok er der en sekvens, 

hvor Søren Ulrik Thomsen taler. Temaerne 

er følgende: 

1. Om barndommens oplevelse af 

poesi (Digtrecitation, didaktisk for- 

klaring, jazzmusik, billeder af by 

om natten) 

2. Digtet som skulptur (Didaktisk forklaring, 

billeder af fugle, digtrecitation, 

skrivemaskine) 

3. Poesien er musikalsk (Didaktisk 

forklaring, digtrecitation) 

4. Barndomserindring: Morbror Børge 

(Didaktisk forklaring, jazzmusik) 

5. Livet som en fiktion (Didaktisk 

forklaring, digtrecitation, musik, 

te-brygning) 

6. Digtet: Hymne og elegi (Didaktisk 

forklaring, digtrecitation, jazzmusik) 

7. Inspirationen og oplæsningens 

æstetik (Didaktisk forklaring, digtrecitation, 

jazzmusik)

Se filmen Jeg er levende på dvd’en 

til Vild med dansk 9 

Som beskrevet er filmen opdelt i 

syv dele. Skriv dine egne nøgleord 

til hver del. 

Hver del har en meget langsom 

klipperytme – hvert billede får lov 

til at stå i meget lang tid. 

– Hvilken betydning har det? 

• Hvorfor tror du, Jørgen Leth har 

valgt at lave filmen i sort/hvid? 

– Hvilken effekt har det? 

I filmen spilles flere gange jazzmusik. 

Hvilke instrumenter kan du 

høre, og hvilken stemning skaber 

musikken? 

• Beskriv, hvorfor Søren Ulrik 

Thomsen blev digter. 

Søren Ulrik Thomsen bruger i fil- 

men udtrykket patos. Patos var en 

vigtig del af lyrikken for de græske 

digtere (se side 79). 

• Hvordan definerer han ordet 

patos? Og hvad udtrykker det 

patetiske for Søren Ulrik Thomsen? 

„Det gode digt står og vipper mellem 

øret og øjet“ og „Poesien kan 

tænke og sanse på samme tid“. 

Hvad mener Søren Ulrik Thomsen 

med disse formuleringer? 

Se på billedet fra filmen (se side 

106): 

- Beskriv billedelementerne 

- Se på billedets komposition 

- I hvilket rum har digteren ladet 

sig fotografere? 

- Hvad siger billedet om digteren? 

Hvad tilfører filmen Jeg er levende 

til et portræt af digterens univers, 

som en skrevet artikel ikke kan 

gøre? 

Jørgen letH 

Jørgen Leth er dansk journalist, forfatter, 

filminstruktør og sportskommentator. 

Han er kendt for at have været cykelkommentator 

på Tour de France gennem 

mange år, især for sit poetiske og engagerede 

sprog. 

Jørgen Leth blev født i 1937 i Århus 

og har lavet en række film, skrevet en 

lang række artikler og essays og udgivet 

flere digtsamlinger. I 2005 udgav han 

første del af sin selvbiografi Det uperfekte 

menneske, som skabte megen medieomtale. 

Han har været bosat på Haïti siden 

1991. 

i 

107

108 


Filmisk poetik (uddrag) 

af Henrik Poulsen 

(artiklen blev bragt i filmmagasinet Ekko, 2005) 

Det filmiske forfatterportræt har efterhånden udviklet sig til en ny markant genre: den 

filmiske poetik. Her forenes ordkunst og filmkunst i et mellemspil, der både er digt og 

dokumentar. 

Tag to poetiske krukker og bland deres indhold sammen. Resultatet kan være unikt. 

I filmen Jeg er levende med den lakoniske* undertitel Søren Ulrik Thomsen, digter lader 

Jørgen Leth, filminstruktør og selv digter, Søren Ulrik Thomsen passere forbi sin særlige 

optik*. Det er der kommet en på mange måder seværdig film ud af, som gør det svært at 

afgøre, om det er en film om Søren Ulrik Thomsen eller en film af Jørgen Leth. 

Når jeg har haft lejlighed til at vise filmen i forskellige forsamlinger, har reaktionen 

altid været den samme. Til trods for at den handler om et vanskeligt tilgængeligt og 

eksklusivt forfatterskab, og til trods for at den er lavet af en eksperimenterende og 

meget formbevidst filmskaber, er modtagelsen altid lige positiv. 

Hvad der sjældent lykkes for en ambitiøs dansklærer, lykkes her for Jørgen Leth, nemlig 

at blænde op for et fascinerende digterisk univers og placere den æteriske* og sky digter 

så vibrerende tæt på publikum, at ikke kun hans åndedræt, men også hans livserfaringer 

bliver nærværende og virkelige. 

Jeg er levende hedder filmen karakteristisk nok. 

Og hvad der sjældent lykkes for en ambitiøs medielærer, lykkes her for Søren Ulrik 

Thomsen, nemlig at være den levende mur, som Jørgen Leth kan realisere sit filmiske 

univers op ad, så Leths filmfilosofi med ét bliver tydeligt for enhver. Om det er sproget 

eller kameraet han bruger, så indrammer han altid dele af virkeligheden og gør det, der 

falder inden for rammen, til genstand for en nærmere undersøgelse. 

Billedet forestiller hedder en af hans senere digtsamlinger karakteristisk nok. 

Min pointe er, at det hverken er Jørgen Leth eller Søren Ulrik Thomsen alene, men deres 

indsats i fællesskab, der på afgørende vis gør filmen fascinerende. Digteren bidra-

ger med sin person, sin ordkunst og sin personlige fremstilling, filmskaberen med sin 

optik* og sin montage. I sidste ende bidrager de begge med en udsøgt fornemmelse for 

den andens kunstneriske potentiale. 

Jørgen Leths film er karakteristisk for en lang række danske film om kunstnere, forfattere 

og andre sære skikkelser. De vil ikke kun fremstille manden, men selv være kunst. 

Men de vil heller ikke nøjes med at være biografiske filmportrætter. De vil virkeliggøre 

en filmisk poetik. (…) 

lakonisk: kort og præcist 

optik: særligt syn på verden 

æteriske: sværmeriske 

Læs uddraget af artiklen om Jeg er 

levende. 

Hvad er en filmisk poetik? 

Artiklens forfatter fremhæver to 

præmisser, der gør filmen vellykket: 

„Hvad der sjældent lykkes for en 

ambitiøs dansklærer, lykkes her 

for Jørgen Leth, nemlig at blænde 

op for et fascinerende digterisk 

univers og placere den æteriske 

og sky digter så vibrerende tæt på 

publikum, at ikke kun hans åndedræt, 

men også hans livserfaringer 

bliver nærværende og virkelige.“ 

Og 

„Hvad der sjældent lykkes for en 

ambitiøs medielærer, lykkes her 

(2005) 

for Søren Ulrik Thomsen, nemlig 

at være den levende mur, som Jørgen 

Leth kan realisere sit filmiske 

univers op ad, så Leths filmfilosofi 

med ét bliver tydeligt for enhver. 

Om det er sproget eller kameraet 

han bruger, så indrammer han altid 

dele af virkeligheden og gør det, 

der falder inden for rammen, til 

genstand for en nærmere undersøgelse. 

“ 

Udvælg et af citaterne og forklar 

det. Forhold dig ligeledes til, hvordan 

du mener, at projektet lykkes. 

Hvad vil det sige, at vi har at gøre 

med „to poetiske krukker“? 

109

110 


Ib Spang Olsen og Søren Ulrik Thomsen 

Det værste og det bedste 

Projektet Det værste og det bedste 

begyndte med, at Søren Ulrik Thomsen 

i 1980 offentliggjorde et digt i tidsskriftet 

Hvedekorn, der hed „parafrase over 

Charles Bukowskis digt Det værste og 

det bedste“. Altså en fri bearbejdning 

af Charles Bukowskis digt the worst and 

the best. Charles Bukowski levede fra 

1920-1994 i USA. Hans liv var præget 

af skiftende jobs og kvinder, misbrug, 

at gå fra hus og hjem og en forhutlet 

livsstil. Charles Bukowski nægtede at 

underlægge sig det småborgerlige og 

kernesunde liv. Hans kunstværker er 

inspirerede af hans livsstil og indeholder 

selvbiografiske træk. Han har udgivet 

over 40 værker; både lyrik og prosa, 

og han er til stadighed en populær forfatter 

og en interessant personlighed. 

Da Søren Ulrik Thomsen skrev sin digtsamling 

Det værste og det bedste, var 

han inspireret af Charles Bukowski. 

I 2002 udgav Søren Ulrik Thomsen 

digtsamlingen Det værste og det bedste 

med illustrationer af Ib Spang Olsen 

i . Mange anmeldere mente, at denne 

digtsamling var Søren Ulrik Thomsens 

folkelige gennembrud, idet disse digte 

er lettere tilgængelige pga. deres faste 

ramme og deres sproglige enkelthed og 

måske også takket være Ib Spang Olsens 

illustrationer. Mange børn og voksne 

nikker genkendende til Ib Spang Olsens 

streg, fordi han har illustreret utallige 

børnebøger.

Digtene har alle den helt samme form, 

27 verselinjer inklusiv strofemellemrummene, 

fordelt på strofer af vilkårlig 

længde. Den afsluttende verselinje 

i hvert digt er enten „det er det værste 

for mig“ eller „det er det bedste for mig“. 

Da der er et ulige antal digte i bogen, 

er der lidt mere af det bedste end af det 

værste. 

iB spang olsen 

Omslaget fra bogen 

Det værste og det bedste 

er dansk tegner og forfatter, født i 1921. Ib 

Spang Olsen er særlig kendt for sine illustrationer 

til Halfdan Rasmussens rim og remser, 

bl.a. Halfdans ABC, og har modtaget utallige 

priser. Ib Spang Olsen har også lavet børnetv, 

hvor hans illustrationer og fortællestemme 

fascinerede både børn og voksne. 

i 

111

112 

søren ulrik thomsen – i en digters univers

113

114 

søren ulrik thomsen – i en digters univers

115

116 


Læs digtene 

Bliv gruppevis enige om, hvilket digt I vælger at arbejde med. 

• Del digtet op i strofer, og beskriv hver strofes tema. 

• Hvordan er digtet komponeret – er der nogen udvikling eller bevægelse i kom- 

positionen? 

• Undersøg rim, rytme og bogstavleg. Hvordan skal betoningerne lægges, hvis 

digtet skal læses mest effektfuldt op? 

Søren Ulrik Thomsen har en forkærlighed for nogle ord – ord, der lyder godt – og 

en antipati for andre ord. 

- Undersøg og forhold jer til, hvad det er, han godt kan lide – og ikke kan lide. 

Lyrik benytter sig ofte af modsætningspar. Denne digtsamling kan siges at være 

bygget op om modsætningsparret det værste og det bedste. 

- Hvorfor virker modsætningspar effektfuldt? 

• Beskriv digter-jeg’et. 

Søren Ulrik Thomsen sagde i portrætfilmen Jeg er levende, at poesien kan tænke 

og sanse på samme tid. 

- Find eksempler herpå. 

• Se på billedsproget. 

- Hvilke typer billedsprog indeholder digtet? 

- Fortolk billedsproget – hvad er det billeder på? 

Det gode digt skal bevæge sig mellem det nære konkrete og hverdagslige og det 

højstemte patetiske ifølge Søren Ulrik Thomsen. 

– Find eksempler på, hvordan digtene bevæger sig mellem disse poler. 

• Hvordan fungerer illustrationerne – fortæller de mere end ordene, underbygger 

de ordene, eller fortæller de noget helt andet end ordene? 

• Fremlæg digtene for de andre grupper. I skal både fremlægge jeres arbejde om 

digtene og fremlægge en oplæsning af digtet.

Klassens egen digtsamling 

Som afsluttende produkt i dette kapitel skal I producere klassens egen digtsamling. 

Digtsamlingen skal hedde Det værste og det bedste. 

I skal hver især skrive et digt. Sørg for, at der bliver skrevet nogenlunde lige mange 

digte om det værste og om det bedste i klassen. 

Digtene skal have samme ramme som Søren Ulrik Thomsens: 27 verselinjer (inklusiv 

strofemellemrummene). 

Jeres digte må gerne tage afsæt i jeres personlige oplevelser, følelser, erfaringer, 

stemninger mm. Men det må ikke blive privat. Digtet skal række udover jer selv og 

være relevant for andre. Med Søren Ulrik Thomsens ord: Digtet skal bevæge sig mellem 

det nære, konkrete, hverdagslige og det højstemte patetiske. 

Inden I går i gang, skal I brainstorme på indholdet til jeres digt. 

Når I hver især har fundet nogle gode temaer, oplevelser og forslag til jeres digt, skal 

I brainstorme på hvert enkelt forslag, så I får udvidet mængden af brugbare ord til 

det senere skrivearbejde. 

Find en responsperson, som I viser jeres oplæg til. I skal bruge hinanden til at 

uddybe og få flere ideer inden den individuelle skriveproces. 

Når du skriver dit digt, skal du arbejde meget med at skabe et varieret og smukt bil- 

ledsprog, og med hvordan dit digt lyder. 

Afslutningsvis skal du illustrere dit digt med enkelte stregtegninger. 

Layout og udgiv jeres digtsamling, så den får et flot og professionelt udseende. 

I kan kombinere udgivelsen med en digtoplæsning til et café-arrangement for fami- 

lien eller andre klasser. 

117

118 



Gå i dybden med lyrik 

Gå ind på websitet www.vildmeddansk.gyldendal.dk og arbejd med B.S. Ingemanns 

digt Lysets Engel går med Glans i analyseværkstedet. 


opgave. 

Evaluering 

Inden vi skal afslutte rejsen med Søren Ulrik Thomsen, skal du samle alle dine 

materialer i din portfolio. 

Gennem dette kapitel har du fået en indsigt i digteren Søren Ulrik Thomsens univers 

og hans fascination af lyrikken. Udvælg fem ord, som du mener, siger noget om Søren 

Ulrik Thomsen. 

Udlæg for sidemanden, hvad dine fem ord siger om digteren, og hvorfor du har valgt 

netop de fem ord. 

Dernæst skal du samle din viden om lyrik. 

- Hvad kendetegner lyrikgenren? 

Skriv en liste over de analyseredskaber, du har gjort brug af i kapitlet. 

Drøft, hvad dit arbejde med lyrikanalyse kan bibringe din oplevelse af og fascination 

af et digt. 

„At være digter er at erkende, at kun det ubeskrivelige er værd at skrive og præcis 

det eneste, der umuligt kan beskrives og derfor netop må skrives – dvs. digtes.“ 

Citat fra Mit lys brænder af Søren Ulrik Thomsen, 1985

Kan fotografi ændre folks mening? Det kan være svært at afgøre. Vi 

ser dagligt så mange billeder af nød og elendighed, at vi har vænnet 

os til det og til dels er blevet blinde over for indholdet. Alligevel oplever 

vi alle indimellem at se et billede, der rører vores hjerte og fastholdes 

på vores nethinde. Fotografier kan være nemmere at huske 

end levende billeder, fordi fotografier er udsnit. Et fotografi fastfryser 

det vigtige øjeblik og gør det muligt at betragte det igen og igen. Det 

siges om det sort-hvide billede fra Vietnamkrigen, at det var med til 

at stoppe krigen. Det er taget af en pressefotograf, der befandt sig i 

Nordvietnam, hvor amerikanerne lige havde kastet en napalmbombe. 

Folk løber fra den brændende napalm, og pigen i midten har smidt sit 

brændende tøj. Krig er ikke noget kønt syn. At høre om kriges uhyrligheder 

er slemt, men at se uskyldige børn løbe skrigende af smerte, 

kan virkelig få folk op af stolene og kræve stop for krigshandlinger. 

den fotograferede 

virkelighed

120 Den fotografereDe virkeligheD 

Et fotograferende menneskehav forsamlet i Berlin sommeren 2008 for at høre Barack Obama tale som et 

led i den lange amerikanske præsidentvalgkamp. Foto: Jae. C. Hang

Anders Fogh i et virvar af pressefotografer, 

februar 2005. Foto: Mads Nissen 

Fotografier viser den verden, der er synlig 

for vores øjne. Fotografier beviser, at 

vi lever og oplever. At være til stede og 

høre Barack Obama tale i Berlin som et 

led i den lange amerikanske præsidentvalgkamp 

i 2008 må naturligvis foreviges, 

som I kan se på billedet til venstre. 

Pressefotografi leverer nyheder om vig- 

tige begivenheder. I dette kapitel går vi 

tæt på pressefotografiet og på de virkemidler, 

det anvender. 

Se på ovenstående billede. 

– Hvad fortæller det? 

– Hvilken begivenhed drejer det sig 

om? 

– Hvem er hovedpersonen? 

Alle spørgsmålene kan være temmelig 

vanskelige at besvare, da billedet mest 

af alt viser noget om fotojournalistens 

svære, men spændende, arbejdsbetingelser. 

Fotografiet er taget på valgnatten 

i 2005. Anders Fogh ankommer til DGI- 

byen i København for at fejre valgsejren 

med partifællerne. Kan I finde Anders 

Fogh på billedet? 

Evaluering 

Kapitlet drejer sig på den ene side 

om at blive god til at se og nærlæse 

fotografier, og på den anden side om 

selv at fotografere og derved opleve 

fotografiets muligheder og begrænsninger. 

Til at dokumentere din viden om 

fotografi og din kunnen udi at 

fotografere, må du både anvende 

logbog/hæfte samt dine egne fotooptagelser. 

Husk at nedskrive dine tanker, 

gemme dine fotografier og de skriftlige 

produkter undervejs i en portfolio 

eller mappe. 

Et udsnit af virkeligheden 

Et fotografi viser et udsnit af virkeligheden. 

Hold dine hænder op, og sæt pegefingre 

og tommelfingre mod hinanden, 

så de danner en firkant. Peg din firkant 

rundt, og forestil dig, at du tager et billede. 

Du vil opleve, at der er meget lidt 

inden i firkanten i forhold til det, der 

er udenom. En fotograf vælger bevidst 

eller ubevidst, hvad der skal være i 

søgeren, og hvad der skal være udenfor. 

Ved at vælge, hvad der skal med på 

billedet, fortolker fotografen virkelighe- 

121

122 

Den fotografereDe virkeligheD 

Danske og udenlandske aktivister samlet i København for at forberede kampen om ungdomshuset. 

December 2006. Foto: Jacob Ehrbahn 

den. Alligevel viser billedet et udsnit af 

verden og leverer dermed et dokument 

af virkeligheden. 

Fotografier udgør beviser, udtaler 

Susan Sontag, en amerikansk forfatter 

i bogen Fotografi. 

Er du enig i udsagnet? Hvorfor/ 

hvorfor ikke? 

Skal du tage et billede af din egen 

arbejdsproces en dag i skolen, kan du 

vælge at vise dig selv som hårdtarbejdende 

eller som frikvartershyggende. 

Lykkedes det at tage et dokumentarisk 

billede af dig selv som hårdtarbejdende, 

leverer du et bevis på, at du i løbet af 

dagen arbejdede hårdt. 

Evaluering 

I løbet af dette kapitel skal du også 

dokumentere din egen arbejdsproces 

fotografisk. Sørg derfor undervejs i 

kapitlet også for at tage billeder af 

jer selv, mens I arbejder. Billederne 

indgår i kapitlets slutevaluering. 

Se på billedet ovenfor af Jacob 

Ehrbahn. 

– Hvad viser det? 

– Hvilken fortæller det om København 

i december 2006? 

– Hvad fortæller det ikke?

Jan Grarups billede af en pige efter et voldsomt jordskælv i Pakistan, oktober 2005 

Se på ovenstående billede af fotografen 

Jan Grarup, og skriv fem 

minutters hurtigskrivning om de 

tanker, billedet sætter i gang i dig. 

Beskriv billedet, og hvordan det 

virker på dig. 

Hvad drejer billedet sig egentlig 

om? 

Drøft, hvad billedet betyder for 

vores forestillinger om katastrofer, 

nød og elendighed. 

To genrer 

Al fotojournalistik kan groft sagt inddeles 

i to hovedgenrer: på den ene side 

reportage og nyhed, og på den anden 

side portræt og illustration. De to genrer 

adskiller sig først og fremmest ved i 

hvor høj grad, fotograferne blander sig 

i motivet. 

I portræt og illustration er det i 

højere grad tilladt at iscenesætte motivet, 

mens det i nyhed og reportage er 

fotografens gengivelse af det, han ser. 

Reportage- og nyhedsfotografi er altså 

dokumentarfotografi, fordi det dokumenterer 

eller viser det, der foregår. 

123

124 


Pressefotos skal være troværdige og gengive virkeligheden. Ord og maleri fortolker verden. Pressefoto 

viser og dokumenterer verden. Kan pressefotografen flytte rundt på genstande eller selv medbringe og 

placere rekvisitter i billedet? Det gjorde fotografen Nicolai Fuglsig på et omdiskuteret billede, da han skulle 

fotografere ofre for atomulykken i Tjernobyl flere år efter, at ulykken var sket. Ofrene lå i en hospitalsseng 

og lignede almindelige patienter. For at visualisere, at det var atomofre, anbragte Nicolai Fuglsig en 

glasplade med det radioaktive symbol foran kameraet 

Skønt kameraet på en vis måde 

rent faktisk indfanger virkeligheden 

og ikke bare fortolker den, er 

fotografier i lige så høj grad en 

fortolkning af verden, som malerier 

og tegninger er. 

Susan Sontag, 1973 

Læs ovenstående citat, og overvej, 

hvad det betyder. 

Reportage og illustration 

Reportage handler om, at fotografen 

går ud og fotograferer forskellige sider 

af livet og verden ud fra en vinkel eller 

et tema. Det kan for eksempel være, 

at fotografen ønsker at skildre liv og 

smerte ved at fotografere børnefødsler, 

og derfor laver han en reportage fra en 

fødegang. Fotografens billeder bliver 

efterfølgende lagt i en database. 

Et reportagebillede kan blive til en 

illustration, når det optræder i en ny 

sammenhæng. Både tegninger og foto-

Den 8. juni 1972 tager en fotograf dette berømte billede, hvor en amerikanskstøttet sydvietnamesisk pilot 

bomber flygtende børn, som han fejlagtigt antager at være fjendtlige styrker. Det gode pressefoto fanger 

øjeblikket, hvor tingene sker, og historien og nyheden kan fortælles. Foto: Nguyen Kong 

grafier bruges til at illustrere artikler i 

avisen. Når et reportagebillede hentes 

ind i en ny sammenhæng, bliver det til 

en illustration. 

Andre gange er fotografier illustration 

fra start, fx hvis en fotograf skal 

tage et billede af en optøet kylling som 

illustration til at fortælle om salmonella 

i fødevarer. 

Portrætfotos 

I portrætfotografiet fotograferes et menneske 

med henblik på at vise personen 

bag, fx politikeren, musikeren, skuespilleren 

osv. Portrætfotoet kan både være 

en del af en reportage og fungere som 

illustration til en portrætartikel. 

Kan fotografi flytte meninger? 

Kan fotografi ændre folks mening? Det 

kan være svært at afgøre. Vi ser dagligt 

så mange billeder af nød og elendighed, 

at vi har vænnet os til det og til dels er 

blevet blinde over for indholdet. Alligevel 

oplever vi alle indimellem at se et 

billede, der rører vores hjerte og fast- 

125

126 


holdes på vores nethinde. 

Fotografier kan være nemmere at 

huske end levende billeder, fordi fotografier 

er udsnit. Et fotografi fastfryser 

det vigtige øjeblik og gør det muligt at 

betragte det igen og igen. Det siges om 

det sort-hvide billede fra Vietnamkrigen 

(se side 125), at det var med til at 

stoppe krigen. Det er taget af en pressefotograf, 

der befandt sig i Nordvietnam, 

hvor amerikanerne lige havde kastet 

en napalmbombe. Folk løber fra den 

brændende napalm, og pigen i midten 

har smidt sit brændende tøj. Krig er 

ikke noget kønt syn. At høre om kriges 

uhyrligheder er slemt, men at se uskyldige 

børn løbe skrigende af smerte, kan 

virkelig få folk op af stolene og kræve 

stop for krigshandlinger. 

Billeder siger mere end 1000 ord 

Billeder siger mere end 1000 ord, 

lyder et kinesisk ordsprog. Billeder giver 

mulighed for at sætte tanker i gang. Vi 

husker bedre billeder, der taler til vores 

Se på billedet på side 125, og 

beskriv, hvad I ser 

Hvordan er billedet bygget op? (For- 

grund, mellemgrund, baggrund). 

Beskriv personerne på billedet. 

(Bevægelse, kropssprog, ansigtsudtryk). 

Hvilken stemning sætter billedet 

dig i? 

Ofre. Efter flere ugers sygdom ligger en afkræftet 

ung kvinde og ammer sit barn på et hospital i landsbyen 

Golo i Darfur. April 2005. Foto: Jan Grarup 

følelser. Enkle og klare billedskabende 

budskaber går lige ind i hjertet på os. 

Sådan er det også med ord. Det er fx 

derfor, at mange politikere tit taler i 

enkle budskaber og anvender et væld 

af sproglige billeder og klicheer så som 

Vi må i gang med endnu en kartoffelkur. 

Læs – nu skal der spares. Nogle billeder 

er sværere at aflæse og få en mening ud 

af end andre. Nogle billeder kræver, at 

den der kigger har tålmodighed, tænker 

og stiller spørgsmål til billedet.

Feriestemning. To turister nyder solen på Patong Beach i Thailand, imens de lokale rydder op – få dage efter 

den værste naturkatastrofe i nyere tid – tsunamien i Sydøstasien, december 2004. Foto: Martin Lehmann 

Se på billedet på side 126 af en 

afrikansk kvinde med barn. Billedet 

viser et udsnit af verden og fanger 

et øjeblik. Hvad synes I om det øjeblik, 

billedet har fanget? 

• Hvilke tanker og følelser vækker 

billedet i dig? 

• Hvad gør billedet ved dine fore- 

stillinger om Afrika? 

• Mener du, at billedet kan være 

med til at ændre folks mening? 

Hvorfor/hvorfor ikke? 

Hvilke virkemidler kan fotografiet 

benytte? 

Fotografiet bruger ofte grundlæggende 

menneskelige følelser og handlinger 

som venlighed, aggression, sex osv. til 

at kommunikere med. Fotografiet får 

derved et sprog, som alle kan forstå og 

forholde sig til. Selvfølgelig fremstår 

nogle billeder enkle og mere klare i 

deres fotografiske virkemidler, men vi 

mennesker kan også lægge noget forskelligt 

i det, vi ser. For eksempel kan 

røde farver både signalere kærlighed og 

fare, og derfor vil vi aflæse signalerne 

forskelligt. 

127

128 


Overbefolkning i Filippinerne: Alt for mange mennesker. Alt for lidt plads. Sekund for sekund bliver vi 

flere og flere mennesker på jorden. Fra at være 6,5 milliarder i dag forventes vi at blive ni milliarder mennesker 

inden 2050. Fotografi fra en fødeafdeling på Dr. Jose Fabella Memorial Hospital i Manila. Uvidenhed 

om prævention er hovedårsagen til Filippinernes overbefolkning. Foto: Mads Nissen 

Fortæl en historie 

Ethvert journalistisk fotografi bør indeholde 

sin egen historie: Portrættet, hvor 

øjnene fanger læseren og fortæller om 

personens liv, eller det sjove hverdagsøjeblik, 

der genkalder læserens egne 

erindringer. Alle fotografiske historier 

skal gerne indeholde noget, som læseren 

kan identificere sig med og genkende 

fra sit eget liv. Det handler om at 

overraske og få læseren til at føle noget 

og tænke videre. Historien er indholdet. 

De fortællemæssige virkemidler er 

formen, der underbygger og forstærker 

indholdet. Et velkomponeret fotografi 

udnytter sit formsprog, så det passer til 

historien. 

Modsætninger 

Gode billeder indeholder ofte kontraster 

eller modsætninger. Disse modsætninger 

kan både være formmæssige som 

lys og mørke eller orden og kaos, men 

de kan også være indholdsmæssige som 

rige og fattige, mænd og kvinder, politi 

og demonstranter osv. 

Struktur i billedet 

Billedets opbygning er vigtig. Et enkelt 

element kan irritere og ødelægge strukturen. 

Det kan være en detalje, fx en 

Nettopose der ligger og flyder i hjørnet 

af billedet, og som fotografen ikke så, 

da billedet blev taget, men som efterfølgende 

tager al opmærksomheden fra

helheden. Struktur i billedet kan opnås 

ved hjælp af farver, former, flader eller 

linjer, der danner en symmetri eller 

skaber en struktur. 

Dybde – fra to til tre dimensioner 

Et fotografi er to-dimensionelt, men det 

er fotografens opgave at gøre det tredimensionelt 

for læseren ved at skabe 

dybde i billedet. Dybde handler om, at 

billedet har en forgrund, mellemgrund 

og baggrund. Dybden kan også skabes 

gennem linjer, former og skygger, der 

trækker læserens øje ind i billedet, fx 

en lang skygge skabt af lyset eller lange 

linjer, der suger øjet til sig. 

Lys og mørke 

Fotografer bruger lyset til at få læserens 

øjne til at se på bestemte elementer og 

udelade andre. Det kan fx ske ved at 

sørge for at bestemte elementer eller 

dele af billedet er mørkere eller helt 

sorte. På den måde fremstår de lyse elementer 

som mere betydningsfulde. Samtidig 

giver den store forskel mellem de 

lyse og mørke elementer fotografiet en 

grafisk effekt, og der opstår nogle modsætninger, 

som fanger læserens blik. 

Kontrasten påvirker fotografiets indhold, 

og det er en udfordring at styre kontrasten. 

Bliver kontrasterne for store, tager 

det al opmærksomheden. Bliver kontrasterne 

for små, bliver fotografiet gråt og 

ligegyldigt. 

Symboler 

Fotografiet gør i stor udstrækning brug 

af symboler. Ved at bruge symboler kan 

fotografen skabe en vis stemning og 

sende forskellige associationer til læseren. 

Nogle symboler er klare og tydelige, 

som fx et ur. Det vil de fleste af os opfatte 

og tolke ens, mens vi tillægger andre 

symboler noget forskelligt afhængigt af 

den kultur, vi er en del af, fx et kors. 

Det amerikanske flag er et meget 

konkret symbol, der bliver opfattet 

meget forskelligt afhængig af læserens 

nationalitet og sympati for USA. 

I forbindelse med muhammed-tegningerne 

så vi verden rundt billeder af det 

danske flag i flammer. Den symbolik, 

følelser og stemninger, sådanne billeder 

sender til læseren, er meget forskellige 

afhængig af nationalitet og overbevisning. 

Mere ukonkrete symboler som fx 

truende skyer, mørke skygger eller lignende 

er med til at give fotografiet en 

særlig stemning, som læseren kan sætte 

i forbindelse med resten af fotografiets 

elementer. 

Synsvinkel 

Hvor langt væk eller hvor tæt på motivet 

befinder fotografen sig? Og hvorfor? Et 

oversigtsbillede giver læseren et indblik 

i, hvilken sammenhæng motivet er taget 

i. Mens et nærbillede kommer tæt på og 

giver en helt anden virkning. Se minilex 

på www.vildmeddansk.gyldendal.dk & 

under analyseværksted for uddybning 

129

130 


af begreberne oversigt, total, halvtotal, 

nærbillede, close-up). 

Perspektiv 

Når man tager et fotografi af en person 

nedefra – fra frøperspektiv – så udtrykker 

billedet, at her er en magtfuld og 

ophøjet person. Det er de færreste mennesker 

der tager sig godt ud, når de 

Nærlæs og analysér fotografi 

bliver fotograferet nedefra. Portrættet af 

Che på side 133 er taget i et lille frø-perspektiv, 

og når det ikke overdrives, har 

det en god effekt. 

Oppefra – fra fugleperspektiv – ser 

man ned på personen, og personen på 

fotografiet kommer i en lavere position 

end læseren. Man ser ned på personen. 

Læs siderne om fotografiets virkemidler (side 127-130). Gå i grupper, og fordel 

fotografierne på de foregående sider i kapitlet imellem jer. Et fotografi pr. gruppe. 

Det kræver både indlevelse og distance at nærlæse fotografier. I kan begynde 

med at nærlæse ved at brainstorme de tanker, følelser og stemninger, som billedet 

vækker i jer. Skriv hver især de første 10 ord ned, som billedet får jer til at 

tænke på. Drøft ordene i gruppen. 

• Analysér fotografiet ved at drøfte de fotografiske virkemidler, og hvordan de 

kommer til udtryk i billedet. 

I kan også gå ind på www.vildmeddansk.gyldendal.dk & under analyseværk- 

sted og få inspiration til jeres analyse. 

• Se på den sammenhæng, billedet er taget i, og drøft, hvilken genre billedet til- 

hører: nyhed eller reportage? Begrund jeres mening. 

• Fortolk billedet. Se på de associationsord, som I indledte med, og sammenlign 

dem med det, I er nået frem til gennem analysen. Hvad drejer billedet sig egent- 

lig om? 

• Fremlæg jeres analyser for klassen.

10 udland LØRDAG 9. AUGUST 2008 POLITIKEN 

mellemøsten 

Ahmed var bange for ballade, 

Ahmed var bange for ballade, hvis han kom hjem uden sin sko 

29. juli kostede striden om nensiske flag. Ahmed Ussam Yusef Mous- Herfra blev hans lig båret igennem lands- han hente den. Under skubben og masen Efter bønnen sætter Ahmeds far sig ved si- 

en anden hverdag 

sa blev dræbt af israelsk grænsepoliti efbyen under tumultagtige scener, slags- fik han fat i sin sko og ville forlade kampden af liget af sin søn. Lægger forsigtigt 

muren mellem Israel og 

LIVET PÅ VESTBREDDEN 

ter kampe imellem landsbyens beboere mål med den israelske hær, tåregas og pladsen. Her blev han skudt af et enkelt hånden på hans kind, stryger den blidt. 

Vestbredden en 11-årig 

og politiet. Grænsepolitiet beskytter ar- chokgranater. I et hus tæt ved gravplad- skarpt skud. Dræbt på stedet. Uden for- Han retter på det flag, drengen er ind- 

hvis bejderne, der bygger videre på muren – el- 

dreng livet. Han ville barehan 

kom sen blev Ahmed båret ind hjem i det hus, som varsel. Ingen advarselsskud. uden Ingenting, svøbt i, tager sin mobiltelefon sin frem og ret- Politikens sko 

fotograf Jan Grarup har 

ler ’hegnet’, som israelerne kalder den. plejede at være hans hjem. Her så hans bare et enkelt skarpt skud rettet direkte ter den mod sin søn. På den lille skærm sammen med det amerikanske magasin 

hente sin sko. 

Landsbyen Na’alin er netop nu midt- mor ham for sidste gang. Og sagde farvel mod Ahmeds hoved, på tæt afstand. kan jeg se Ahmed. Han bliver fotograferet Newsweek været i Israel, hvor de har 

punkt for kampene. Snart vil muren af- til sin søn, inden han skulle begraves. 

I moskeen er der helt stille. Modsætnin- – et sidste billede, et minde for altid. En fået et sjældent indblik i hverdagen, 

JAN GRARUP, NA’ALIN 

skære landsbyens beboere fra deres flere Ahmed deltog ikke i kampene ved mugen imellem roen i moskeen og den infer- fars minde om sin søn. 

som den leves i brudfladen mellem is- 

hundrede hektar olivenlunde, hvilket vil ren. Han så på! Han var en lille dreng, ikke nalske larm på gaden er total. Vreden bli- Kort efter bliver Ahmed begravet i raelere og palæstinensere på Vestbred- 

29. er juli er helt stille. kostede Gulvet i moskeen i betyde striden svære økonomiske tab om for palæsti- muren en stor, stærk mand, som mellem kunne stille nover Israel afløst af en dyb og inderlig og sorg. Vestbredden Der Na’alin – og kort efter igen en fortsætter11-årig 

den og i Jerusalem. dreng 

den lille landsby Na’alin imellem nenserne. Inden Ahmeds krop blev lagt get op over for overmagten. Endsige kaste bliver bedt for Ahmed, for et frit Palæsti- kampene ved muren. Landsbyen er blevet 

D Jerusalem og Tel Aviv er blevet på gulvet i moskeen, var han blevet hen- sten så langt, som det ville kræve. 

na, for frihed, retfærdighed. Men mest Ah- stille igen. Ahmed Ussam Yusef Moussa Politiken bringer i disse dage et udvalg 

ryddet for at gøre plads til den spinkle tet på lighuset i Ramallah, derefter kørt i Under kampene mistede han sin sko. med og hans familie. Moskeen er fyldt til blev skudt 29. juli 2008. Han blev 11 år. af fotografierne fulgt af Jan Grarups 

livet. Han ville bare hente sin sko 

drengekrop, som er svøbt i det palæsti- kortege tilbage til landsbyens udkant. Og af frygt for skældud fra faderen ville bristepunktet med både voksne og børn. jan.grarup@pol.dk 

personlige notater fra rejsen. 

Af Jan Grarup, Na’alin 

Ahmed deltog ikke i kampene ved lille skærm kan jeg se Ahmed . 

muren. Han så på! Han var en lille Han bliver fotograferet - et sidste 

Der er helt stille. Gulvet i moskeen dreng, ikke en stor, stærk mand, 

billede, et minde for altid. En fars 

i den lille landsby DA Na’alin M E A F Dimellem E L I N G E N - 2 . S A L som kunne stille noget op over for minde om sin søn. 

MÆRKEVAREUDSALG 

Jerusalem og Tel Aviv er blevet overmagten. Endsige kaste sten så 

 

ryddet for at gøre 

plads til den langt, som det ville kræve. 

Kort efter bliver Ahmed begravet 

 

 

spinkle drengekrop, Nu som 1500,- er svøbt 

i Na’alin - og kort efter igen 

Nu 500,i 

det palæstinensiske flag. Ahmed Under kampene mistede han sin 

fortsætter kampene ved muren. 

 

 

Ussam Yusef Moussa blev dræbt 

af sko. Og af frygt for skældud fra 

Landsbyen er blevet stille igen. 

 

Nu 1500,- 

KØBENHAVN: LYNGBY: NÆSTVED: Holbæk: 

israelsk grænsepoliti efter kampe faderen 

ville han hente den. Under Ahmed Ussam Yusef Moussa blev 

 

imellem landsbyens beboere og 25%-50%-75% skubben og masen fik han fat i sin skudt 29. juli 2008. Han blev 11 år. 

 

 

politiet. Grænsepolitiet Nu 400,- beskytter 

sko og Læs ville hvad forlade der er kamppladsen. 

Sket i Ugen 

2 stk. 700,- 

 

arbejderne, der bygger videre 

Her blev han skudt af et enkelt 

 

hver søndag i 

jan.grarup@pol.dk 

på muren - eller ’hegnet’, 

PS 

som skarpt skud. Dræbt på stedet. Uden 

 

israelerne kalder den. 

forvarsel. Ingen advarselsskud. 

Nu 400,- Nu 400,- 

2 stk. 700,- 

2 stk. 700,- Ingenting, bare et enkelt skarpt 

Landsbyen Na’alin er netop nu 

skud rettet direkte mod Ahmeds 

midtpunkt for kampene. Snart 

hoved, på tæt afstand. 

FAKTA 

 

 

vil muren afskære landsbyens 

beboere fra deres flere hundrede 

I moskeen er der helt stille. 

En anden hverdag 

hektar olivenlunde, hvilket vil 

betyde svære økonomiske tab for 

palæstinenserne. Inden Ahmeds 

krop blev lagt på gulvet i moskeen, 

var han blevet hentet på lighuset 

i Ramallah, derefter kørt i kortege 

Modsætningen imellem roen 

i moskeen og den infernalske 

larm på gaden er total. Vreden 

bliver afløst af en dyb og inderlig 

sorg. Der bliver bedt for Ahmed, 

for et frit Palæstina, for frihed, 

– livet på vestbredden 

Politikens fotograf Jan Grarup har 

sammen med det amerikanske 

magasin Newsweek været 

i Israel, hvor de har fået et 

tilbage til landsbyens udkant. 

retfærdighed. Men mest Ahmed og 

sjældent indblik i hverdagen, som 

Herfra blev hans lig båret igennem hans familie. Moskeen er fyldt til 

den leves i brudfladen mellem 

landsbyen under tumultagtige 

bristepunktet med både voksne og 

israelere og palæstinensere på 

scener, slagsmål med den israelske 

hær, tåregas og chokgranater. I 

et hus tæt ved gravpladsen blev 

Ahmed båret ind i det hus, som 

plejede at være hans hjem . Her så 

hans mor ham for sidste gang. Og 

børn. Efter bønnen sætter Ahmeds 

far sig ved siden af liget af sin søn. 

Lægger forsigtigt hånden på hans 

kind, stryger den blidt. Han retter 

på det flag, drengen er indsvøbt 

i, tager sin mobiltelefon frem og 

Vestbredden og i Jerusalem. 

Politiken bringer i disse dage et 

udvalg af fotografierne fulgt af 

Jan Grarups personlige notater 

fra rejsen. 

sagde farvel til sin søn, inden han 

skulle begraves. 

retter den mod sin søn. På den 

Hvad foregår der 

på det store lærred? 

POLITIKEN d. 9. august 2008 

131

132 


Fotografiet og det skrevne ord 

Del klassen i to. Halvdelen arbejder med billedet, og halvdelen læser artiklen 

(se side 131). I kan gå ind på websitet www.vildmeddansk.gyldendal.dk & og få 

inspiration til at analysere en artikel. 

Gruppen, der arbejder med Jan Grarups fotografi af Ahmed: 

• Se hver især grundigt på billedet uden at læse artiklen. Hvad forestiller fotogra- 

fiet? Hvad er situationen? Hvad tror du, der er sket? Skriv stikord ned. 

• Nærlæs og analysér billedet. Tag notater. 

• I kan gå ind på websitet vildmeddansk.gyldendal.dk & og få inspiration til at 

analysere fotografiet. 

Gruppen, der arbejder med artiklen: Ahmed var bange for ballade, hvis han kom 

hjem uden sko: 

• Læs artiklen. Hvad er situationen? Hvad handler historien om? Skriv stikord 

ned. 

• Gå sammen to og to – en, der har arbejdet med fotografi, og en, der har arbej- 

det med artiklen. 

• Fortæl hinanden, hvad I hver især har fået ud af at læse henholdsvis fotografiet 

og artiklen. 

• Drøft, hvordan det stemmer overens med ordsproget: „Billeder siger mere end 

1000 ord“ Hvad kan billeder? Hvad kan ord? 

Portrætfotografi 

Sandsynligheden for, at du kender por- 

trættet side 133 er temmelig stor, da 

det er et af verdens mest udbredte portrætter. 

Det er trykt på alt fra t-shirts 

til nøgleringe og plakater, men hvor 

meget ved du om manden på portrættet? 

Næppe meget – det er det, der kendetegner 

et ikon. Dette ikon er blevet et 

verdensomspændende fællessymbol på 

en revolutionær helt. Et symbol på en, 

der kæmper for de svage. 

Manden på billedet på side 133 er 

Che Guevara. Han har nu været død i 

over 40 år. Han døde som 39-årig i 1967 

som latinamerikansk verdensrevolutionær. 

Che ville forandre verden. Han ville 

gøre op med kapitalismen, det at nogle 

kan tjene penge på andres arbejde. Che 

Guevara var argentiner og uddannet 

læge. Han skrev også digte. I 1957 mødte 

han eksilcubaneren, Fidel Castro, og blev

Dette portrætfoto af Ernesto „Che“ Guevara er 

blevet ikonet på en frihedskæmper 

overbevist om at deltage i en væbnet og 

revolutionær kamp for at gøre op med 

magthaverne på Cuba. 

Se godt på plakaten af Che Guevara 

• Beskriv personen på billedet. 

• Hvordan ser han ud? 

• Hvilken attitude har han på billedet? 

• Hvilket tøj har han på? 

• Hvilke følelser vækker billedet i 

dig? 

Tænk over, og beskriv nogle grunde 

til, at netop dette portrætfoto er 

blevet så udbredt. 

Forsiden af bogen Teenagetøzer 

Portrætter af to teenagepiger fra 

bog af Stine Larsen: Teenagetøzer 

• Se på billederne, og læs teksterne 

på de næste sider. Vælg et af por- 

trætterne ud til fordybelse. 

• Beskriv billedet. Hvor er billedet 

taget? Er det et oversigtsbillede, 

total, halvtotal eller nærbillede? 

Rummer billedet dybde med forgrund, 

mellemgrund, baggrund? I 

givet fald, hvad er så placeret de 

forskellige steder? 

• Beskriv personen på billedet. 

• Overvej, hvorfor billedet ser ud, 

som det gør. 

• Hvilke informationer giver bille- 

derne, og hvilke informationer får 

man fra teksten? På hvilken måde 

er disse informationer forskellige? 

• Hvilken vinkel på pigernes teenageliv 

bliver fortalt? Hvad er i 

fokus? 

133

134 


Lotte 16 år 

HILLERØD: Danmark har endnu ikke 

overvejet at vågne, men hun er allerede 

i vandet. Klokken er lidt i 6, og træne- 

ren på bassinkanten dikterer 4 km fri 

morgentræning. Der er tre timer, til 

hun skal være i skole. Ni timer til hun 

skal være i vandet igen. Det bliver til 22 

timer om ugen plus de 10 timers styr- 

ketræning på land. Det er hårdt, når 

man samtidig skal passe undervisnin- 

gen i 1.g. på Allerød Gymnasium. Nogle 

lærere er mere forstående end andre. 

Men heldigvis er hun ikke alene. 

Rundt om den lange spinkle pige med 

de hypermobile led, svømmebriller 

med indbygget styrke og en hvid Bul- 

gariensbadehætte svømmer ti andre 

af svømmeklubben Sigmas største 

juniortalenter. Det er ikke træningen, 

hun synes er sjov – slet ikke. Faktisk 

kan hun godt være lidt ked af det og 

overveje, om hun egentlig gider, når 

veninderne tager på shopping eller 

hjem for at se en film. Men når det går 

som til weekendens Europamesterskab 

i Wien, hvor hun endte på podiet med 

sølvmedaljen om halsen i 800 meter fri 

og nordisk rekord – „så er det virkelig 

det hele værd“, smiler hun og tørrer sig 

i håndklædet.

Anne Sofie 19 år 

KØBENHAVN: Hun fryser helt vildt. Står 

og tripper i de små stiletter, mens foto- 

grafen roder med kameraet. Det er i styk- 

ker, og det har det været den sidste time. 

Temperaturen er ikke mere end et par 

grader i den gamle silo på Islands Brygge, 

og hele hendes krop og læber er begyndt 

at få et køligt blåt skær. Glamouren for- 

svandt allerede i rengøringsrummet, 

hvor makeuppen blev lagt. Hun er model 

for Scoop – new face, men hun arbejder 

gratis det meste af tiden. Det gør de 

faktisk alle sammen i dag på settet. Foto- 

grafen, makeupartisten og Anne Sofie. 

De skal lave billeder af en prinsesse-kol- 

lektion for en ny designer. Hun har sagt 

ja, fordi hun vil bygge en bog op, inden 

hun tager til Istanbul og senere Paris for 

at prøve at arbejde som model. Egentlig 

ville hun helst ha’ været til Japan, men 

hendes booker synes, hendes hoved er 

for rundt og har vurderet, at hun ikke 

er spinkel nok til det japanske marked. 

Målene på 86/61/90 er ellers tæt på ide- 

almålene på bryst 90, talje 60 og hofter 

90 cm, men det er selvfølgelig i Europa. 

Hun løber tit ind i fordommene: 

Modeller er på coke og lider af spisefor- 

styrrelser – de går i seng med fotogra- 

ferne for at få de fede opgaver. Bedste- 

forældrene var ikke glade for ideen, da 

hun flyttede fra Århus til København 

for at forfølge drømmen. Kæresten er til 

gengæld stolt over, at det lykkedes for 

hende. Yderst tilfreds med, at han har 

en modelkæreste. 

„Det er sjovt at gå til celebrity-par- 

ties og at se sit ansigt i Cosmopolitan. Det 

er sjovt at flirte med fotograferne og hele 

tiden få at vide, at man er smuk. Men det 

er hårdt psykisk, for jeg bliver jo aldrig 

bedømt på andet end mit udseende.“ 

135

136 


Et portræt handler om at få 

personen frem 

Idealet for et portræt går ud på at nå om 

bag facaden og få personen frem. De fleste 

mennesker er sammensatte og rummer 

mange forskellige sider. Fotografi virker 

godt, når budskabet er klart og enkelt. Et 

portrætfoto vil naturligvis altid være en 

forenkling, da vi mennesker heldigvis 

indeholder mange facetter. 

Se på billedet af Lars Ulrich, trommeslager 

i Metallica. 

Beskriv hans ansigtsudtryk og 

kropssprog. 

Hvad udtrykker fotografiet om 

hans person?

Sæt jer selv i scene 

Hvordan ser du dig selv? Hvordan ser andre dig? Og hvordan vil du gerne ses af 

verden? Overvej spørgsmålene, og skriv nogle stikord ned om dig selv. 

I skal nu lave portrætter af hinanden. Hvert portræt skal indeholde en kort arti- 

kel, et portrætfoto og en billedtekst. Det hele layoutes til sidst. I bestemmer selv, 

i hvilken rækkefølge I laver artikel og portrætfoto. Det kan også afhænge af, hvor 

mange digitale kameraer, I har til rådighed i klassen. 

Skriv portrætartikler 

Gå sammen i grupper på tre personer, og interview hinanden på skift til en kort 

portrætartikel. Mens I interviewer, skal I fordele følgende roller på skift: en interviewer, 

en interviewet og en redaktionssekretær, der noterer, stiller supplerende 

spørgsmål og efter interviewet kommer med ideer til vinkler. 

Når alle tre er blevet interviewet, skriver hver interviewer portrættet af den, hun 

interviewede. Til portrættet kan bruges både egne og redaktionssekretærens 

noter. 

Vær grundig med indledningen til din portrætartikel. Sørg for at sætte læseren 

i den rette stemning ved at skabe billeder med ord. I journalistik bruger man 

udtrykket: Don’t tell it, show it. Det betyder, at det er bedre at vise, hvordan en 

person er, fx ved at referere den interviewedes vittigheder, end at fortælle: Hun 

er meget sjov. 

Hav mindst et citat med fra det, den interviewede har sagt. 

Giv artiklerne respons 

Både redaktionssekretæren og den interviewede læser artiklen igennem og kom- 

mer med respons. Koncentrer responsen om at finde eksempler på, hvordan der 

er arbejdet med Don’t tell it, show it. Har artiklen den rette vinkel? Bliver den 

interviewede sat i scene på en overraskende måde? Drøft artiklens rubrik. 

137

138 


Tag portrætfotos af hinanden 

I skal tage et portrætfoto af hinanden. I skal beslutte, i hvor høj grad portrættet 

skal være reportage eller iscenesat og dermed, hvilken rolle fotografen skal have. 

Behold de samme tremandsgrupper med nye roller. Intervieweren er nu fotograf, 

den interviewede fotograferes, og redaktionssekretæren er fotoassistent og kommer 

med ideer til eventuelle rekvisitter og location. Fotografen tager billederne 

og beslutter med inspiration fra den, der skal fotograferes, og fotoassistenten. 

Uanset om det er reportage eller iscenesat fotografi, så begynd hver fotoseance 

med en brainstorm over ideer til, hvordan den, der skal fotograferes, skal fremstå 

på billedet. Hvad og hvordan kan historien om personen fortælles visuelt? 

Che Guevara har en militærbaret med stjerne på hovedet. Baretten understreger 

vinklen: revolutionshelt. Lars Ulrichs kropssprog og ansigtsudtryk vinkler ham 

som person. 

Se også på billederne fra Teenagetøzer for at få inspiration. 

• Hvor skal fotografiet optages henne? En af teenagepigerne er fotograferet i en 

svømmehal. Hvilken location vil passe til dit portræt? 

• Hvordan skal billedet tages? Et close-up af ansigtet som Che Guevara? Eller et 

billedet i hel figur eller som Lars Ulrich i halvtotal? 

• Hvordan skal portrætpersonen se ud på billedet? Hvor skal der kigges hen: op, 

ned eller ind i kameraet? Skal personen smile, hoppe, danse eller noget helt 

fjerde? 

Layout portrættet i ord og billeder 

Layout hvert portræt, så det kan være på en halv A4 side. Derved har I mulighed 

for at samle alle portrætterne i et fælles portrætmagasin for jeres klasse. 

Før I går i gang med at layoute, drøfter I i tremandsgrupperne måden, portrættet 

skal fremstå på i magasinet, ideer til overskrifter, mellemrubrikker og billedtekster.

Mennesker og smerte. For mennesker rummer smerte to sider: den fysiske og den psykiske. Disse billeder 

viser Patricks vej gennem smerte, både den konkrete fysiske smerte, når modstanderens knyttede 

næve rammer ham midt i ansigtet, men også den psykiske smerte, da han må erkende nederlaget. Nordisk 

Mesterskab, Malmø, april 2008. Foto: Cecilie Østergren 

Fortæl en historie i fire billeder 

For at blive fotojournalist i Danmark er 

første trin at komme til adgangsprøven 

til fotojournalistuddannelsen i Århus. 

Det kræver, at man sender en serie med 

fire fotografier under årets tema. I 2008 

var temaet Mennesker og smerte. Disse 

fire billeder var Cecilie Østergrens 

adgangsbillet. 

139

140 


Se på billederne 

Se godt på de fire billeder på side 139. Tag hvert enkelt billede, og beskriv motivet. 

• Se på former, farver og linjer. 

• Beskriv billedets stemning, personernes udtryk og kropssprog. 

• Drøft, hvad billedet udtrykker. 

Se på de to billeder med begge boksere i ringen. På en måde er billederne meget 

ens, men på hvilken måde adskiller de sig fra hinanden? 

Morten Bo, fotograf og leder af Danmarks fotografiske billedkunstskole, Fatamor- 

gana, har opstillet fire regler for, hvordan man kan sammensætte en fotoserie. 

Se om I kan matche, hvilket billede der opfylder de forskellige regler. Reglerne er 

naturligvis ikke altid til at indfri. Nogle gange må man bøje dem. 

Se på de fire billeder samlet. Hvad udtrykker de? Og på hvilken måde hænger de 

sammen med temaet: Mennesker og smerte? 

Morten Bo’s fire regler for valg af de fire Billeder 

1. Et nærbillede af et menneske, der siger noget om emnet. 

2. Et oversigtsbillede, der fortæller, hvor handlingen udspiller sig. Og hvad der foregår. 

3. Et intenst og personligt billede om det, det handler om. Gerne med humor. 

4. Et enkelt billede med flot komposition, der handler om emnet.

Lav en billedserie i fire billeder under temaet: Mennesker og mad 

Gå sammen i grupper på tre. Indled med at brainstorme ideer under temaet. Lav 

også et mindmap, hvor I skriver ’mennesker og mad’ i midten og laver associationskæder 

ud fra temaet. Når I har fået ideerne og indgået eventuelle aftaler, går I ud og 

fotograferer. Tænk på at få taget forskellige slags billeder ud fra Morten Bos regler. 

Udvælgelse af de fire billeder 

Brug tid på at vælge de fire billeder ud. Fire billeder er ikke meget. Overvej de fire 

regler, når I vælger ud. 

Sæt billederne ind i en sammenhæng 

Skriv nogle linjer om, hvad du forbinder med mennesker og mad. Begrund, hvorfor 

du har valgt netop disse fire billeder. 

Lav en fremvisning i klassen & 

Gennemgå, og se alles billedserier i klassen. Det kan godt tage tid, men den tid er 

givet godt ud. Her opbygger I nemlig et sprog til at tale om billeder. Et sådant sprog 

bruger vi ikke så tit. Billederne kan uploades på websitet www.vildmeddansk.gyldendal.dk 

& og vises via projektor. 

141

142 



Gå i dybden med artikel og pressefoto 

Gå ind på websitet www.vildmeddansk.gyldendal.dk & og arbejd med en artikel og 

Mads Nissens fotografi Overbefolkning i Filippinerne i analyseværkstedet. 


opgave. 

Evaluering 

Overvej, og nedskriv, hvad du ved om fotografiet og dets muligheder og begrænsnin- 

ger. 

Se på din billedserie. Hvad udtrykker dine billeder? Hvordan har du brugt de fotografi- 

ske virkemidler? 

Vælg to-tre fotografier, der viser, hvordan du har arbejdet undervejs i dette kapitel. 

Skriv et par linjer om billedernes troværdighed.

Da jeg var Barn, viste de mig et Billede - et levende Billede, forsaavidt som det blev til og udviklede sig for Øjnene af Ti 

skueren, medens Kunstneren fortalte. Historien, som hang sammen med Billedet, blev hver Gang gentaget i nøjagt 

de samme Ord: „I et lille rundt Hus med et rundt Vindue i og en lille trekantet Have til, boede der en Mand.Ikke lang 

fra Huset var der en Sø med en Mængde Fisk i, som Manden fangede og solgte i Byen. En Nat vaagnede han op ved 

høre en frygtelig Larm, og han begav sig afsted i Mørket for at finde ud af, hvad der var i Vejen. Han løb ned ad Søen til 

den utrolige fortæller

144 den utrolige fortæller 

„Sandheden er, at vi alle spiller med i en Marionetkomedie … Hvad det, mine børn, 

især gælder om i en Marionetkomedie er at holde Forfatterens Idé klar. Dette er en 

hemmelighed, som jeg dog vil fortælle dig, at dette er den sande Lykke, som folk leder 

om på andre steder. Ja, det er det velsignede ved at spille med i en Marionetkomedie, 

da jeg nu langt om længe er kommet ind i en, vil jeg aldrig ud igen. Men o, I mine 

medspillere, hold Forfatterens Idé klar, ja driv den ud i dens yderste Konsekvens.“ 

Karen Blixen: Sandhedens Hævn

Karen Blixen er en forfatter, der har 

beskæftiget sig meget med fortællerpo- 

sitionen i sine mange fortællinger. Allerede 

i et af sine første værker, Sandhedens 

Hævn, en lille marionetkomedie, 

slår hun temaet an. Billedet af dukkeføreren, 

der styrer sine marionetdukker, 

er et godt billede på en fortællers rolle i 

forhold til personerne i teksten. 

I dette kapitel sætter vi fokus på, 

hvordan forfatteren kan bruge fortælleren 

som sin forlængede arm, som et 

af sine virkemidler til at iscenesætte 

en god fortælling. Vi skal lytte til og 

læse gode fortællinger, og vi skal forsøge 

at aflure, hvad der skal til for at 

skabe fascination og fange interesse. Vi 

skal både opleve gode fortællinger, og 

vi skal arbejde med gode fortællinger. 

Som læser skal du være vågen – du skal 

have dit analyseværktøj i orden og dine 

læsebriller på, når en fortælling skal 

analyseres og fortolkes. I dette kapitel 

skal værktøjskassen til eftersyn. 

Du må hellere belave dig på, at dette 

kapitel ikke er for sjov – du kommer til 

at møde død, ulykker, sorg og anden 

vederkvægelse, men forhåbentlig bliver 

du klogere på, hvilke fortælletekniske 

virkemidler det er, der kan gøre en fortælling 

mere forfærdelig og hårrejsende 

end en dødsannonce i morgenavisen. 

Karen Blixen med sine tjenestefolk foran farmen 

i Afrika 

At have noget på hjerte 

Karen Blixen er født og opvokset i Rungstedlund 

i Nordsjælland, hvor hun også 

endte sine dage. Som 29-årig blev hun 

gift med sin halvfætter Baron Bror von 

Blixen-Finecke. Sammen drev de en kaffeplantage 

ved Ngong hills i Kenya. Men 

efter 7 års ægteskab blev de separeret 

og senere skilt. Karen Blixen var nært 

knyttet til sine sorte medarbejdere på 

kaffeplantagen i Afrika og blev boende 

på plantagen efter sin skilsmisse, indtil 

hun måtte vende tilbage til Danmark 

pga. sygdom. Om alt det fortæller hun 

meget mere i romanen Den afrikanske 

Farm. Karen Blixens i liv er en spændende 

fortælling om kærlighed og håb, 

sygdom og død, skæbne og fortællinger. 

145

146 

den utrolige fortæller 

www.litteratursiden.dk om Karen Blixen 

af Birgitte Tindbæk 

„Hvor der ingen Historie er og ingen har været, eller hvor 

man har forraadt Historien, der er Tavsheden Tomhed, – 

men naar den Fortællerske tier, som har været Historien tro 

indtil Døden, da taler Tavsheden.“ 

Karen Blixen: Det ubeskrevne Blad, 1957 

Karen Blixen kaldte sig Storyteller, Fortællerske, og tilhørte, som hun sagde, en 

gammel, uvirksom og vild stamme, som havde sat sig ned blandt hæderlige, hårdtarbejdende 

folk i det virkelige liv og nu og da havde kunnet skabe en virkelighed, der 

tiltalte disse. 

Hun var i sine sidste år mager, rynket og hærget, men stemmen var stadig overraskelsen 

– den ville én noget, man ville høre mere! Der var også øjnene, levende som 

stemmen. Øjnene fortalte os også historier, for Baronessen havde den lykkelige evne at 

kunne forvandle sit og andres liv til historier, og hun kunne holde vores opmærksomhed. 

Hun ville os noget! 

Karen Blixen er en myte, og hendes liv en fantastisk fortælling. Hendes forfatterskab 

en særpræget og foruroligende ’fugl’ i den danske litteratur, og hendes magiske og eksotiske 

fortællinger på én gang enkle og primitive som folkeeventyr, men samtidig 

raffineret kunst. 

Hun vidste altid, hvordan historierne skulle slutte, og når vi læser hendes fortællinger, 

ser vi frem til slutningen og figuren i det fortalte, måske en stork som i Den afrikanske 

Farm? ihvertfald en færdig figur, som vi glædes ved, fordi tingene pludselig bliver 

genkendelige for os. Så vi næsten ser vores egen figur, vores egen historie. 

Hun var tilsyneladende et menneske, der i stil og sprog var af forgangne tider, et menneske 

med en utrolig fascinationskraft, som på samme tid har været livsstyrkende og 

skæbnesvanger for dem, der kom tæt på hende. Hun var både aristokratisk ophøjethed, 

patetisk iscenesættelse, forførerisk manipulation og livgivende udstråling, både 

visdom og passion. 

Men hun var også og måske primært den intense Storyteller og formidler af historisk 

tradition og skæbnetro.

Vi har alle vores eget Karen Blixen-billede, skabt af mødet med det fantastiske dansk/ 

afrikanske univers, hun har efterladt, et forfatterskab, svært at få hold på, hvis man 

stræber efter en endegyldig fortolkning, men med mange mulige valg skjult under 

overfladen. Og det er bemærkelsesværdigt, at forfatterskabet på én gang fascinerer 

millioner af almindelige læsere og udfordrer den mest kræsne litteraturforsker. 

Og som den eneste kvindelige forfatter fandt hun nåde for kanonudvalgets øjne. 

Fortællingen har fået en renæssance i Danmark, interessen blomstrer i fuldt flor for at 

opleve magien og de flotte og varierede billeder, der skabes, når fortællere får folk til 

at samles på biblioteker, caféer og i parker og lytte til eventyr, sagn og historier. 

I Danmark har vi en livskraftig fortælletradition, og Karen Blixen er et stærkt og 

eksotisk bud, hvis du elsker eventyr og fantasi. Elsker den særlige magi, der er tæt 

forbundet med kærligheden. 

Og måske sidder hun et sted og smiler, glad fordi hun alligevel ikke var ’én af de sidste 

af en for længst uddød, unyttig stamme.’ 

Og vi andre? Vi har den rigdom af guddommelige fortællinger, anekdoter, skrøner, 

eventyr, båltaler, essays, breve og afrikansk fabulerende biografi, som hun overlod 

i vores, læsernes, varetægt. Lad os værne om denne vidunderlige gave og holde den 

levende ved at lade tavsheden tale! 

Rigtig god fornøjelse. 

Læs artiklen om Karen Blixen 

• Hvilke oplysninger får du om Karen Blixen via artiklen? 

• Hvad er en storyteller? 

(2005) 

147

148 


Den afrikanske Farm (uddrag) 

af Karen Blixen 

Livets Veje 

Da jeg var Barn, viste de mig et Billede - et levende Billede, forsaavidt som det blev til 

og udviklede sig for Øjnene af Tilskueren, medens Kunstneren fortalte. Historien, som 

hang sammen med Billedet, blev hver Gang gentaget i nøjagtig de samme Ord: 

„I et lille rundt Hus med et rundt Vindue i og en lille trekantet Have til, boede der en 

Mand. 

Ikke langt fra Huset var der en Sø med en Mængde Fisk i, som Manden fangede og 

solgte i Byen. 

En Nat vaagnede han op ved at høre en frygtelig Larm, og han begav sig afsted i 

Mørket for at finde ud af, hvad der var i Vejen. Han løb ned ad Søen til.“ 

Her begyndte Fortælleren, som paa et Kort over en Armés Bevægelser, at trække 

Mandens Rute op. 

„Først løb han sydpaa. Her snublede han over en Sten, som laa midt paa Vejen, og 

lidt efter faldt han i en Grøft, kom op igen, faldt i en anden Grøft, kom op igen, faldt i en 

tredie Grøft og kom tilsidst ogsaa op af den. 

Han forstod nu, at han havde taget Fejl, og at Larmen ikke kom fra denne Kant, og 

han løb tilbage mod Nord. Men da han var der, mente han igen at høre, at Larmen kom 

sydfra, og han løb samme Vej tilbage. Han snublede først over en stor Sten, som laa midt 

paa Vejen, og lidt efter faldt han i en Grøft, kom op, faldt i en anden Grøft, kom op, faldt 

i en tredie Grøft, og kom tilsidst ogsaa op af den. 

Nu kunde han bestemt høre, at Larmen kom fra Enden af Søen. Han styrtede da derhen 

og saa, at der var en stor Lækage i Dæmningen her, og at alt Vandet, og Fiskene med strømmede 

ud gennem Hullet. Han tog da fat paa at stoppe Lækken til, og arbejdede paa det hele 

Natten, og først da hans Arbejde var færdigt, vendte han tilbage til sit Hus og gik i Seng. 

Da Manden nu vaagnede næste Morgen og saa ud af sit lille runde Vindue“ – saadan 

sluttede Historien med saa megen dramatisk Effekt, som Fortælleren kunde lægge i 

Ordene – „hvad saa han da –? 

En Stork!“ 

Jeg er glad over, at jeg har hørt denne Historie, og jeg vil huske paa den i Nødens Time. 

Manden i Historien blev grusomt narret og svære Hindringer blev lagt paa hans Vej. Han 

maa have tænkt: Hvilken lang Række Uheld! Hvor det dog gaar op og ned for mig! Han 

maa have undret sig over, hvad Meningen vel kunde være med alle hans Prøvelser, han 

kunde ikke vide, at det var en Stork. Men gennem hele sin Lidelseshistorie holdt han sig 

sit Formaal for Øje, intet fik ham til at vende om og gaa hjem, før han havde faaet

sit Arbejde gjort. Han fuldførte Løbet og bevarede Troen. Den Mand fik ogsaa sin Belønning, 

om Morgenen saa han Storken. Da maa han have leet højt. 

Den mørke, trange Vej jeg løber paa, den dybe Grube hvori jeg nu ligger, paa hvilken 

Fugl kan de vel være Kløerne? Naar mit Livs Tegning er fuldført, skal da jeg, skal da 

andre Folk se en Stork? 

Infandum, Regina, jubes renovare dolorem: – Troja i Flammer, syv Aars Landflygtighed, 

tretten gode Skibe gaaet tabt. Hvad der skal komme ud af det? „Uovertruffen 

Elegance, majestætisk Værdighed og uforlignelig Sødme.“ 

Man læser den kristne Kirkes anden Trosartikel med Forfærdelse. „Ophængt paa Korset, 

nedtaget og begravet, nedfaret til Helvede, paa den tredie Dag igen opstanden, siddende 

ved Guds, den Almægtiges højre Haand, hvorfra han skal komme at dømme Levende og 

Døde.“ Hvor det gaar op og ned, mere frygteligt endnu end for Manden i Historien. Hvad 

kommer der ud af det? Den anden Artikel i den halve Verdens Trosbekendelse. 

Læs uddraget af romanen Den afrikanske 

Farm 

Genfortæl fortællingen for hinanden, 

og tegn til. I skal øve jer nogle 

gange, inden I fortæller højt for 

hinanden. Notér eventuelt et par 

stikord, så du kan huske fortællingen. 

Drøft, hvad meningen med fortællingen 

er? 

Karen Blixen 

(1937) 

Karen Blixen levede fra 1885-1962. Som ung drev 

hun en kaffefarm i Afrika sammen med sin mand, 

sin halvfætter Baron Bror von Blixen-Finecke. Via 

dette giftemål fik hun titlen Baronesse. Ægteskabet 

var dog ikke specielt lykkeligt, og parret blev separeret 

efter 7 års ægteskab. Karen Blixen elskede 

livet på kaffefarmen, men måtte i 1931, pga. sygdom, 

dårlig økonomi samt tabet af sin elskede 

Denys Finch Hatton, som blev dræbt i en flyulykke, 

drage hjem til Danmark for at bosætte sig med 

familien på Rungstedlund. Det var efter hjemkomsten 

til Rungstedlund, at hendes forfatterskab for 

alvor tog fart. Interesserede kan stadig besøge 

hendes hjem Rungstedlund, hvor hun også ligger 

begravet i haven. Se museets hjemmeside. 

Karen Blixen skrev foruden romanen Den afrikanske 

Farm mange fortællinger, nogle af de meget 

kendte er: Syv fantastiske Fortællinger fra 1936 og 

Vinter-Eventyr fra 1942. Hun skrev endvidere utallige 

breve, essays, noveller, romaner og taler. 

i 

149

150 


Evaluering – Tjek på værktøjskassen 

Du har givetvis mange gange arbejdet med at analysere og fortolke tekster. 

Overvej, og notér, hvilke begreber du kender inden for tekstanalyse. 

Se din danskbog og dine arbejdsnoter igennem for at repetere, hvad du har lært. 

Notér alle de tekstfaglige begreber og analyseredskaber, du i forvejen kender, et sted, 

du vælger at benytte som din værktøjskasse. 

I dette kapitel vil analysebegreber og -redskaber blive gennemgået. Nogle af dem kender 

du i forvejen, og nogle vil være nye. Du skal gennem kapitlet benytte en logbog, 

enten en elektronisk logbog eller en i hæfteform, hvor du samler din viden. Denne 

logbog skal fungere som din værktøjskasse. Skab plads, når du indleder dit arbejde i 

logbogen, til at begreberne kan udbygges, efterhånden som du udbygger din værktøjskasse. 

Vigtigt: Analyseredskaber har ikke en værdi i sig selv! Det er afgørende, hvordan du 

bruger dem, og at du holder dig for øje, at de svar, analysearbejdet giver dig, skal 

bruges til at sige noget om teksten. Altså hvilken betydning har det for teksten, at 

der er brugt en bestemt fortællertype, at den har den komposition, at den foregår i et 

givent miljø osv. Spørg altid dig selv, når du gør nye opdagelser i dit analysearbejde: 

Hvilken betydning har det? 

Løgnen 

Da Martin A. Hansens i roman Løgne- 

ren udkom i 1950, stod der i anmeldelsen 

i Berlingske Tidende: „Han (Martin A. 

Hansen) fortæller for at få os til at kende 

os selv.“ Der må være noget om snak- 

ken – i hvert fald er Løgneren en af de 

mest solgte bøger i Danmark, og Martin 

A. Hansen en af de forfattere, der blev 

kanoniseret af kulturministeriet i 2006. 

Romanens fortæller er Johannes Vig, 

en ensom lærer på den lille ø Sandø. Vi 

følger hans oplevelser og tanker i et par 

forårsuger, hvor isen brydes omkring 

øen. Gennem Johannes Vigs samtaler 

med sin dagbog, Natanael, og mange 

smukke naturbeskrivelser, møder vi 

løgneren. Johannes Vig er en mand, der 

har svært ved at udtrykke sine følelser, 

og han gemmer sig derfor bag en facade 

af ironi og dækker sig ind under løgne, 

selvbedrag og lidt for megen alkohol.

Løgneren (uddrag) 

af Martin A. Hansen 

Trettende Marts. Der er taaget. 

Natanael, jeg har faaet Lyst til at fortælle dig noget. Lidt løst og fast. Eller jeg har bare 

Brug for En at tale lidt med. Meget har jeg jo ikke at fortælle. 

Det er trettende Marts, Natanael. Og Fredag. 

Det er Taage udenfor. Det er tidligt på Eftermiddagen, men det er saa mørkt, at jeg 

knap kan se, hvad jeg her sidder og skriver i min Stue. Naa-ja, det betyder jo heller ikke 

noget. 

Trettende Marts. Taage. 

Vi har haft Taage før, mens Isen har ligget omkring Øen. Men ikke denne milde og 

vaade Taage, Natanael. Jeg var oppe i Morges, før det lysnede, og saa at Taagen var sat ind 

over Øen i Løbet af Natten. Træerne staar ude i Haven og bliver kulsorte i Barken. Men 

jeg kan næsten ikke skimte mine Graner bag i Haven. 

Er det da Foraar? Ramme Alvor? Bank under Bordet. 

Er det nu Foraar, da vil der blive Uro i Hjerterne paa Sandø, det er jeg bange for, 

Natanael. 

Her findes Hjerter nok, 

her findes ti for eet, 

En Hjertens Hjerte-Flok, 

var hvert især kun kierligt! 

Men om jeg tænker sligt, 

var alt mit Spil forseet, 

Thi Hjerter nie er falsk, 

naar Hjerter Es et ærligt. 

Min Ven, pas Hjertet bort, 

betænk hvad tit er skeet, 

Der spilled mangen én 

i Hjerter og blev Beet. 

Ja, saadan formaner Ambrosius Stub. 

Trettende Marts. Og en Taage saa tyk, at man kan røre i den med en Slev, skjuler 

helt Sandø. Naa, Øen er ogsaa kun en halv Mil paa den lange Led og en Fjerdingvej paa 

den korte. Men Taagen dækker ogsaa Isen, der ligger milevidt ud omkring Øen. Isen har 

lukket os inde med os selv i fyrretyve Aar. I fyrretyve Aar. 

151

152 


Tja, et Menneske kan maaske ogsaa være saadan en Ø. 

Det drypper fra Taget, og Draaberne blinker herind. Saa! Der er sandelig en Flok 

Graaspurve, der fejrer en Forlovelse ude i en af Buskene, det er et godt Tegn. Syv-ni-tret- 

ten! 

Men det er saa mørkt herinde, havde jeg nær sagt, at man ikke kan se, hvad man selv 

siger. Jeg sidder jo og skriver, Natanael. I et nyt Kollegiehæfte. Skriver, hvad der falder 

En ind. Men det kan godt være, jeg i Virkeligheden sidder og snakker højt for mig selv. 

Det er en Vane man faar. Jeg lægger ikke selv Mærke til det, uden naar jeg hører noget 

banke blødt mod Væggen ovre ved Kakkelovnen. Det er Pigro, der ligger i sin Kasse og 

slaar med Halen. Hunden kikker op paa mig. Jaja, saa har man igen snakket højt med 

sig selv. 

Jeg gav Børnene lidt før fri fra Skole i Dag. Det var Taagens Skyld. De kunde ikke være 

i Ro et Øjeblik. Og hvordan har vi voksne det? I har fri, ud med jer! Det er Foraar nu! 

Bank hellere under Bordet. 

Naa ja, Tøvejr er det da. Det drypper og siver og pusler udenfor. Og langt nede fra 

Stranden kan jeg høre Ungerne skrige og juble. Hør! 

Men er det nu Alvor med Foraaret, da bliver der en Masse Ulejlighed her paa Sandø. 

Verden er et Flyvesand, Sandet blinder vort Øje. Foraaret er lutter Ulejlighed. Naar Isen 

bryder, og Søen bliver aaben, da sker der nok et eller andet. Da faar du nok noget at 

tænke paa, Annemari. Saa rejser denne Ingeniør, Aleksander, og hvad saa, Annemari? 

Saa kommer Oluf nok hjem, og hvad saa, Annemari? 

Men alt det kommer ikke mig ved. Det vedkommer ikke os to, vel Pigro. Nej, vi venter 

paa Sneppen, Pigro. Vi venter paa Trækfuglene. Vi er selv Trækfugle. 

Kan du høre, Hund, hvor Børnene skriger og skriger nede ved Stranden. Det lyder 

virkelig som Fugletrækket. De danser vel paa Isen, eller hvad gør de, Børnene? Jeg har 

advaret dem mod Isen og Vaagerne. 

Nej, ser du, Natanael, man opdager jo, at man ikke fortæller saa godt for sine Vægge 

her i Stuerne eller for Bogreolerne eller for Støvet paa Bordet. Ikke engang for Pigro. 

Skønt Pigro er en sjælden Hund. Herregud, du er jo snart en ældre Hund, Pigro, og vi 

kan vel ikke følges saa mange Aar endnu. Men jeg har aldrig set bedre Sneppehund. Jeg 

haaber, vi mødes hinsides og kommer paa Jagt sammen, Pigro. 

Men Natanael, jeg fik alligevel Brug for dig. Til at høre paa. Ja, jeg ved jo ikke hvem 

du er. Jeg kalder dig bare Natanael. Du ved, at det hed om Natanael: Han er et Menneske 

uden Svig. Jeg tænker mig, at du ikke er saa klog og rusten i Sjælen som jeg. Jeg er i 

hvert Fald lige saa traurig som den Tid jeg lever i. Men jeg tænker mig, at du er aaben og 

uden Svig. Jeg forestiller mig dig som en Ungdomsven, jeg kunde have truffet og faaet, 

men aldrig traf. Og at du ikke er blevet ældre. Ja, jeg har haft Venner engang. Men

kommer man til at sidde mange Aar paa en Ø, da bliver man glemt, Natanael. Naturligvis. 

Saa maa jeg vel præsentere mig. Jeg er Gud bedre mig stadig Skolelærer paa Sandø, 

som er et Muldvarpeskud i Havet. Pebersvend og snart lidt tyndhåret. Mit Navn er Johannes 

Vig. Sig ikke det Navn for hurtigt, Natanael. Johannes Vig. 

Læs begyndelsen til Martin A. Hansens 

roman Løgneren. 

Find oplysninger om jeg-fortæl- 

leren. 

Måske skriver du selv dagbog, eller 

har gjort. Vil du skrive på samme 

måde til din dagbog? 

Drøft konsekvensen af hhv. at lyve 

over for sig selv og at lyve over for 

andre. 

Hvorfor fremmer overdrivelsen 

(eller løgnen) ofte den gode historie? 

Martin a. Hansen 

(1950) 

Martin A. Hansen er født og opvokset i en 

meget troende husmandsfamilie på Stevns på 

Sjælland. I sin landsbyskole havde han en fantastisk 

lærer, som i kraft af sin egenskab som 

fantastisk fortæller gjorde et uudsletteligt 

indtryk på ham. Martin A. Hansen blev født i 

1909 og blev kun knap 45 år gammel. Han 

debuterede som 30-årig med romanen Nu 

opgiver han, efter først at have arbejdet inden 

for landbrug og dernæst gået på lærerseminariet, 

hvilket førte ham til et arbejde som 

lærer i København. 

i 

153

154 


Radiomontagen Hvorfor ringede 

hun ikke igen? 

I radiomontagen * Hvorfor ringede hun 

ikke igen? af Lisbeth Jessen bliver vi 

viklet ind i Mettes historie – og i historien 

om Mettes historie. Spørgsmålet, 

hvad er løgn, og hvad er sandt, presser 

sig på, mens montagen skrider frem. 

En søndag aften i 1995 ringer den 

15-årige pige Mette ind til Tine Brylds 

radioprogram Tværs. Mette fortæller, at 

hun er gravid, og at hun ikke ved, om det 

er med en fyr, hun kender, eller med sin 

far. Mette er nemlig blevet seksuelt misbrugt 

af sin far gennem de sidste tre år. 

radioMontage 

Radiomontagen er en genre inden for 

radioprogrammer, der lægger vægt 

på at finde gode historier i verden 

omkring os. Radiomontagen indeholder 

optagelser hentet uden for radiostudiet 

og bygger på en nysgerrighed 

eller indignation, som giver stemmer 

og personer liv gennem et kunstnerisk 

formsprog. En radiomontage består af 

lydbilleder, der gengiver stemmers 

udtryk og klang, lyde fra rummene 

samt sprog. Lydbillederne samles i 

en bestemt scenisk rækkefølge. Derved 

opstår en fortællemæssig sammenhæng, 

der både taler til lytterens 

forstand og følelse. Radiomontagen 

er en fortællende genre, der balancerer 

mellem fiktion og dokumentar. 

*

Socialrådgiver Tine Bryld i studiet, hvor hun taler med de unge lyttere i radioprogrammet Tværs om 

deres problemer 

Lyt til Hvorfor ringede hun ikke igen? via et link på www.vildmeddansk.gyldendal. 

dk & 

Hvornår begynder du at få mistanke til Mettes historie? 

Fra hvilke perspektiver får vi Mettes historie? 

Radiomontagen er bygget op omkring to historier: Mettes historie og historien 

om Mettes historie. Disse to fortællinger bindes sammen gennem krydsklipning: 

• Handlingsplan: Mettes historie, som består af en gengivelse af samtalerne mel- 

lem Mette og Tine Bryld, som de fandt sted over tre søndage. 

• Fortælleplan: Lisbeth Jessens opklaringsarbejde, som består af interview, der 

bindes sammen af Lisbeth Jessens fortællerstemme. 

De to fortællinger udspiller sig med to års mellemrum og ender i en åben slut- 

ning, hvor lytteren må gøre op, hvad der er på færde – stikker der virkelig noget 

under fortællingen, eller er den bare udtryk for unge piger, der keder sig? 

155

156 


Beskriv konflikten * i radiomontagen. 

• Lav et skema, hvori du på den ene 

side skriver, hvilke journalistiske 

virkemidler montagen benytter 

sig af, og på den anden side, 

hvilke fiktive virkemidler. 

• Hvordan skaber montagen kontakt 

med lytteren? 

• Hvad er fortællerens rolle i montagen? 

• Sammenlign de virkemidler, der 

bliver brugt til at fortælle historier 

med, i radiomontager, litteratur 

og film. 

• Hvad er forskellen på radiomontager 

og nyhedsudsendelser? 

Hvordan skaber de hver især 

identifikation og troværdighed, 

og hvordan præsenterer de deres 

historier for modtageren? 

KonfliKt 

At noget er i konflikt betyder, at det 

støder mod hinanden. Det kan være 

forskellige interesser eller personer, 

men det kan også være indre forhold i 

en person, der udgør en konflikt. Konflikten 

er med til at optrappe spændingen 

i en fortælling. Ofte kan en 

konflikt fremstilles via en tematisk 

fremstilling: natur/kultur, følelse/ 

fornuft, land/by, god/ond osv. 

* 

Hvor stor en løgnhals er du? 

Måske kan en fortælling blive mere 

sand af at være løgn. Når vi fortæller 

historier for andre, er det et succeskriterium 

for fortælleren, at den lyttende 

gribes af vores fortælling. Der er to forhold 

som er afgørende: 

- At fortællingen interesserer os 

- At fortælleren fascinerer os 

At blive en god historiefortæller er ikke 

en medfødt egenskab. Karen Blixen 

mente, at et langt livs erfaringer samt at 

have noget på hjerte var afgørende for at 

kunne fortælle en interessant historie. 

At være en god historiefortæller 

handler dog også om teknikker, der kan 

læres. 

I skal nu berette jeres egne fortællinger, 

men inden du går i gang, 

skal du lave en synopsis. 

• Gå hjem og kig i et gammelt 

familiealbum for at få en ide til en 

historie. 

• Din historie skal vare omkring 3 

minutter. 

• Du skal benytte dig af de redskaber 

og regler, som du nedskrev, 

da du hørte radioudsendelsen. 

Tænk også på fremførslen, dvs. din 

stemmebrug, dine betoninger og

ugen af pauser. Husk at artikulere, altså at tale langsomt og tydeligt. 

Når I har skabt jeres fortællinger, skal I finde ud af, hvordan I vil fremlægge dem 

for hinanden. Fx kan I Iave en liste i klassen, så I, mens I arbejder med dette kapitel, 

begynder og afslutter hver dansktime med jeres egne fortællinger. Husk at 

evaluere hver fortælling. I kan fx bruge følgende kriterier: 

• Hvad virkede rigtig godt? 

• Hvad var essensen af fortællingen? 

• Virkede det som om, fortællingen var fortællerens egen historie? 

• Var fortællingen sanselig? 

• Hvordan var fremførslen? 

• Hvordan kunne fortællingen gøres endnu bedre? 

Sandhed eller troværdighed? 

Skønlitteraturen er ikke sandhed eller 

virkelighed. På den anden side er den 

heller ikke løgn. 

Men hvad er den så? 

Et væsentligheds-kriterium, når vi 

vurderer, om en skønlitterær fortælling 

siger os noget, er, om den er troværdig. 

Vi vurderer en teksts troværdighed ud 

fra flere kriterier, såsom: 

• Henviser teksten til en verden, vi 

kender? 

• Henviser teksten til en hverdagserfaring, 

vi kender? 

• Henviser teksten til problemstillinger, 

vi kan sætte os ind i? 

Ikke alle tekster opfylder alle kriterier. 

Fx foregår et folkeeventyr i en verden 

uden for tid og sted. Men bla. fordi 

eventyret bearbejder problemstillin- 

ger, barnet kan sætte sig ind i, såsom 

søskendejalousi, følelsen af svigt fra 

forældre, angst, død, ensomhedsfølelse 

osv., vil eventyret virke troværdigt. 

Ved siden af, at vi vurderer vores 

referencer til teksten, er vores vurdering 

af en teksts troværdighed også bestemt 

af den fortællesituation, fremstillingen 

sker i. 

Enhver tekst har en fortæller. Fortælleren 

kan betragtes som forfatterens 

iscenesatte håndlanger eller dukkefører, 

gennem hvis øje fiktionen fremlægges. 

I en skønlitterær fortælling er 

fortælleren ikke lig med forfatteren, 

selvom nogle fiktioner har selvbiografiske 

træk. Fortælleren er hånden, der 

styrer marionetdukkerne, og forfatteren 

udvælger og iscenesætter fortælleren. 

Det er vigtigt at skelne mellem 

forfatteren og fortælleren. 

157

158 


fortælleren – Hånden der styrer 

Al fiktion har en fortæller. Fortælleren 

videreformidler fortællingen til læseren. 

Synsvinkel og fortæller er imidlertid ikke 

konstante størrelser, læseren kan definere 

en gang for alle. Ofte skifter de undervejs i 

en tekst. Det er ofte der, hvor der forekommer 

skift, at analysearbejdet bliver interessant. 

Det er der, der er noget på færde. 

1. personfortæller 

En 1. personfortæller er en jeg-fortæller, 

en personlig fortæller. Gennem en jegfortæller 

får vi historien gengivet fra 

jegets synspunkt. 1. personfortælleren 

kan være hovedpersonen, men er det ikke 

nødvendigvis. Jeg-fortælleren kan være 

fraværende i teksten, hvis fortælleren 

gengiver noget, som vedkommende har 

oplevet eller har fået fortalt. Som læser 

er det oftest nemmest at leve sig ind i fortællingen, 

når der bliver brugt jeg-fortæller, 

fordi fortællingen virker autentisk, 

og læseren identificerer sig med fortælleren. 

Læseren skal imidlertid være 

opmærksom på, at ikke alle jeg-fortællere 

er pålidelige. Hvis jeg-fortælleren er 

synlig i teksten, er der tale om en eksplicit 

fortæller. 

Husk: Jeg-fortælleren er ikke identisk 

med forfatteren! 

Eksempel: 

„Stundom, naar jeg har vandret ret ude i 

den store Alhede, hvor jeg kun har havt 

den brune Lyng omkring og den blaae 

Himmel over mig“ 

St. St. Blicher: Hosekræmmeren 

3. personfortæller 

En 3. personfortæller er en udenforstående 

fortæller, en upersonlig fortæller, 

der beretter om personerne i tekstens 

univers i 3. person (fx han og hun). Hvis 

fortælleren ikke kommer direkte til syne i 

teksten, er der tale om en implicit fortæller. 

En 3. personfortæller kan være: 

Alvidende fortæller 

Den alvidende fortæller har overblikket 

over, hvad der sker med alle personerne i 

fortællingen, fordi fortælleren kender 

hele historien, er til stede i forskellige 

situationer og ved, hvad personerne tænker. 

Den alvidende fortæller er ofte på 

afstand af begivenhederne og kan forudse, 

hvad der vil ske i historien. 

Eksempel: 

„I Tresserne af forrige Århundrede levede 

der i Canton en meget rig Tehandler, som 

hed Mr. Clay. Han var en høj, tør og tillukket 

gammel Mand. Han havde et prægtigt 

Hus og en elegant ekvipage, og han sad i 

dem begge stiv og strunk, tavs og alene. 

Blandt de øvrige Europæere i Canton 

havde Mr. Clay Ord for at være en haard 

Mand, hvis eneste lidenskab var Penge.“ 

Karen Blixen: Den udødelige historie 

Den objektive 3. personfortæller 

Forholder sig iagttagende til personer og 

begivenheder, der betragtes udefra. 

Læseren må derfor selv slutte sig til, 

hvorfor personerne gør, som de gør.

Eksempel: 

„Se, Søren og Mette. Søren bor i et hus, 

og Mette bor i et hus. Søren og Mette bor 

i et hus. Nej, de bor i en lejlighed. På en 

vej. Nej, i en gade, Amaliegade. Se, Søren 

og Mette. De er så fine. De er næsten lige 

blevet gift. Søren er manden. Mette er 

konen. Nu må de sove i samme seng.“ 

synsvinKel 

En fortæller kan fortælle fra en indre 

synsvinkel eller en ydre synsvinkel. Synsvinklen 

handler om, hvor fortælleren er 

placeret i forhold til handlingen og til 

læseren: 

indre synsvinkel 

Indre synsvinkel kan både anvendes ved 

1. personfortæller (jeg-fortæller) og ved 

3. personfortæller. I begge tilfælde virker 

det som om, at fortælleren befinder sig 

inde i den person, der fortælles om, og 

dermed har adgang til personens tanker 

og følelser. 

Eksempel: 

„Mr. Clay flyttede ind i Huset, og indtog 

Kirsten Hammann: Fra Smørhullet 

Den personbundne 3. personfortæller 

Kan både betragte personerne udefra og 

indefra. Kan også beskrive tanker og 

følelser. 

sine Måltider i Ensomhed, Ansigt til Ansigt 

med sit eget Portræt. Det er tvivlsomt om 

han nogensinde lagde Mærke til Manglen 

på Venlighed omkring sig, for Begrebet 

Venlighed havde aldrig hørt med i hans 

Livsopfattelse. Hvis han selv nøjagtig 

havde kunnet bestemme, hvordan alting 

skulde være, vilde han have ordnet det 

paa samme Maade – det var kun naturligt 

om han kom til at tro, at det var blevet 

saadan fordi han havde villet det.“ 

Karen Blixen: Den udødelige Historie 

Ydre synsvinkel 

Fortælleren befinder sig uden for handlingen 

og deltager ikke i den. Han beskriver 

situationerne som en fotograf, der 

afgør, hvilket udsnit af virkeligheden der 

skal vises. 

159

160 


Eksempel: 

„Se, Sørens pung. Der er mange penge i. 

Søren har penge, og Mette har penge. Se, 

Søren har en bil, og Mette har en bil. 

Søren og Mette har en bil. Det er en Ford 

Mondeo ligesom politibilerne, men den er 

rød. Den har automatgear.“ 

Kirsten Hammann: Fra Smørhullet 

Kombineret synsvinkel 

Den indre og den ydre synsvinkel kan 

kombineres i en og samme tekst, dvs. der 

skiftes mellem indre og ydre synsvinkel. 

Fortælleren befinder sig skiftevis uden 

for personen og inden i personen, og det 

betyder, at læseren både får en nøgtern 

beskrivelse af personen udefra og et indblik 

i personens indre. 

novelle 

En novelle er en kort episk fortælling, på engelsk hedder en 

novelle a short story. Novellen beskriver et enkelt fortælleforløb 

(modsat en roman, der ofte følger flere parallelle og 

sammenvævede handlingsforløb). I kraft af sit begrænsede 

omfang må novellen koncentrere sit handlingsforløb omkring 

en enkelt begivenhed, situation eller problemstilling og konsekvenserne 

af denne. Novellen vil således kun præsentere 

en flig af et liv. Novellen begynder ofte midt i en handling, in 

medias res, og den har ofte en overraskende afslutning. 

„Novellen er et stedbarn i litteraturen, og det er en skam, for i 

virkeligheden er noveller meget læsevenlige, og de passer 

især godt til vores moderne og hektiske samfund.“ 

Det har forfatteren Naja Marie Aidt udtalt til avisen Information 

efter at have modtaget Nordisk Råds litteraturpris for sin 

novellesamling Bavian i 2008. 

fortællerkommentar 

Fortælleren kan finde på at kommentere 

begivenhedernes gang i fiktionen gennem 

en alvidende fortæller, der reflekterer 

over handlingen og kommenterer den. 

Kommentarerne kan enten være eksplicitte, 

dvs. at fortælleren viser ansigt, 

modsat den implicitte fortæller, der indirekte 

kommenterer begivenhederne og 

derfor kan være sværere at få øje på. 

Fortælleren kan også pege på fortællingen 

som iscenesat, som fiktion. Det er 

vigtigt, at læseren altid spørger sig selv: 

Er fortælleren pålidelig – kan vi som 

læsere stole på fortælleren? 

Eksempel: 

„Ak, hvor er mennesket dog skrøbeligt, 

når det stilles over for universets fundamentale 

magter… 

Og denne tanke affødte associationen: 

Den stærkeste magt af disse må være 

den, der binder atomerne sammen i stabile 

strukturer – det man i forgangne 

tider kaldte GUD.“ 

Jan Sonnergaard: Polterabend 

*

At arbejde med noveller 

Når en novelle * skal læses og gen- 

nemarbejdes – dvs. analyseres og for- 

tolkes – er der mange områder, der er 

relevante at sætte under lup. Der er ikke 

to tekster, der er ens. Derfor skal den 

læser, der vil lave fagligt dybdegående 

og selvstændigt analysearbejde, ikke 

Nattens Dronning 

af Tove Ditlevsen 

følge et analyseskema slavisk med lige 

vægt på alle dele af analysen. Læseren 

skal altid forholde sig selvstændigt og 

vurderende til, hvordan en given tekst 

gribes an og hvilken vægt, der skal 

lægges på de enkelte dele i analyseprocessen, 

afhængigt af den enkelte teksts 

karakter. 

Grete holdt spejlet for sin mor, mens hun pudrede sig og pressede den hvide englehårsparyk 

ned over panden. 

Hun lå på knæ på en stol ved den ene side af bordet og hang ind over det og nikkede 

frem bag spejlet med åben mund og øjne, der var runde og blanke af betagelse. 

„Ih, hvor er den smart,“ sagde hun. 

„Ssch, du vækker far,“ hviskede moren nervøst. 

Hun trak pandehuden op i rynker, mens hun sværtede øjenbrynene med en tyk, 

fedtet stift. Hun drejede hovedet og skelede ind i spejlet for at se, hvor langt ned på tindingen 

stregen skulle gå. Hendes hud så helt kaffebrun ud mod den hvide paryk. Grete 

rakte en hånd frem. 

„Må jeg røre ved den?“ hviskede hun. 

„Hold nu det spejl ordentligt.“ 

Grete trak hånden til sig. 

„Av,“ udbrød hun forbavset. 

Det hvide silkehår stak i fingerspidserne. 

Faren rørte sig på sofaen bag hende, og de stivnede begge to, indtil han forholdt sig 

roligt igen. 

Barnet satte sig op på bordet, fordi hun fik ondt i maven af at hænge ind over det. 

Ved siden af hende lå en appelsinfarvet læbestift, der stod til hvidt hår, og en æske med 

sort øjensminke, der var våd på midten af spyt. Sort og rødt og hvidt og sølv. Det raslede 

sødt, når hendes mor bevægede sig. Det lugtede dejligt. 

Bagved lå far og sov. Han skulle på natarbejde, og mor måtte se at nå hjem i morgen 

tidlig, før han kom fra arbejde. Sådan et karneval kunne godt vare hele natten, men det 

kan en mand ikke forstå. Mænd gik jo ikke til karneval. 

Der var ganske vist nogle i bladet, hvor mor havde fundet mønstret til dragten. 

161

162 

den utrolige fortæller

Men de så da bare fjollede ud. 

Mænd gik på arbejde. Og når de var hjemme, sov de. Karneval var for damer. Grete 

var glad for, hun ikke var en dreng. 

Endelig kunne hun lægge det tunge spejl og beundre sin mor, der stod og tog op i det 

sorte stof med begge hænder for at vise, at nederdelen kunne nå sammen over hovedet 

på hende. 

Grete rødmede helt over, så køn hun så ud. Ingenting på hals og skuldre, og resten til 

overflod indhyllet i elleve meter struttende stof. Det havde kostet 1 krone meteren. Men 

til far sagde de det halve. 

Og over det hele var der strøet skinnende sølv-pailletter. De var syet i hånden hver 

eneste én. Og de glitrede i lyset fra den skærmløse pære i loftet, når hun drejede sig, 

langsomt og raslende, duftende og uvirkelig i den lille stue. 

Moren smilede til sin datter. Forsigtigt for ikke at revne i sminken. 

„Er jeg fin?“ spurgte hun glad. 

Grete nikkede ivrigt. 

Nattens Dronning hed dragten. 

Det var den dejligste i hele bladet. Sidste år var mor ’Kusk fra det 18. århundrede’. I 

blåt og gult satin med høj, sort paphat og korte bukser. 

Tøjet til den havde kun kostet to kroner. Men far havde alligevel som sædvanlig givet 

sig til at regne ud, hvor mange pakker havregryn eller pund gulerødder, man kunne 

have fået for de penge. 

Sådan noget pjat. 

Havregrød og gulerødder fik de såmænd alligevel. Mor havde ikke for mange fornøjelser. 

Og hun kunne da endelig ikke gøre for, at far var arbejdsløs det halve af året, så 

hun var nødt til at gå ud og skrubbe for andre mennesker. 

Grete var fuldt og fast overbevist om, at de kunne have det dejligt, hvis far ikke havde 

været der. For der var da ikke andre end ham, der kunne sætte mor i dårligt humør. 

Det skulle da lige være, når de andre koner i huset sladrede om hende. De havde altid 

så travlt. 

Mor sagde, de var misundelige, fordi hun var så ungdommelig og ikke havde i sinde at 

undvære enhver fornøjelse, fordi hun havde en mand, der ikke brød sig om at danse. 

Når Grete var fjorten år, ville mor tage hende med til karneval. Der var fire år til. 

Så skulle hun også være ’Nattens Dronning’. Med en skønhedsplet på kinden og hvidt 

silkehår. Og måske en sort vifte. 

Grete havde rendt hele gaden igennem i går for at finde én. Men fastelavns-butikkerne 

havde kun kulørte tilbage. „ 

Egentlig hørte den også til ’Carmen’ i bladet. Men mor kunne så godt lide, når der var 

udenomsting til dragterne. 

163

164 


Nu måtte hun nøjes med en lille sort silketaske, hun engang havde fået et sted, hvor 

hun havde tjent. Og så naturligvis halvmasken med frynser ned over munden. 

Faren slog øjnene op og havde altså slet ikke sovet. For så plejede han at vågne med 

stort spektakel. 

Men de mærkede, at han lå og så på dem. Og morens smil forsvandt, mens barnet 

satte sig ned og gav sig til at dreje en lykkepose-ring rundt på sin finger. Hendes hjerte 

bankede højt og forskrækket. 

„Hø,“ sagde han grødet. „Du ligner et fastelavnsris. Du blir jo helt til grin, dit gamle 

fugleskræmsel.“ 

Det gjorde ondt hen over Gretes ryg, som om nogen havde slået hende. Det flimrede 

for hendes øjne af had til faren. 

Hun pressede ringens spidse metal ind i langfingeren, så der kom et hvidt mærke, 

der langsomt blev rødt. 

Hun turde ikke røre sig af angst for, at hendes mor ikke skulle komme helskindet ud 

ad døren. 

Hun hørte hende ånde hurtigt bag sig. 

Faren satte sig over ende på sofaen og ledte med fødderne ind under den efter sine 

sutter. Der sad snavs i de to furer, der gik fra næse til mund. Han tog ikke blikket fra 

moren. 

„Du skulle ta’ og gå på arbejde sådan i morgen,“ sagde han hånligt. „Du kan lige nå 

at tage en taxa derhen, hvis du finder én, der er tosset nok til at betale for den.“ 

Hun svarede ikke. 

Grete hørte hende gå ud i entreen og tage sin frakke på. Masken lå på bordet, men 

barnet turde ikke gå ud med den for ikke at henlede farens opmærksomhed på sig. 

Hvis han bare kunne styrte ned engang fra et stillads og slå sig ihjel…eller… drukne 

... i en mergelgrav ... 

Så ville alting blive godt. 

Tårerne dryppede ned på den plettede, nøgne bordplade. Hun bed sig i knoerne og 

prøvede at tænke på karnevallet. På ’Nattens Dronning’ i et væld af lys og med alle de 

andre udklædte som yndige skygger omkring hende. Et blankt parketgulv og violiners 

melankolske sitren. 

’Nattens Dronning’ glider drømmende hen over gulvet med fjerne, blide øjne. Pailletter 

drysser efter hende som månesølv. Hun tager Grete ved hånden og fører hende ind i 

alt lyset ... 

Entré-døren smækkede, og hastige trin flygtede ned ad trapperne. 

Forsigtigt drejede Grete hovedet og så sin far sidde på sofaen og stirre ud i stuen med 

et ganske tomt blik.

Hun rejste sig og begyndte at rydde op efter moren. Der var ikke mere noget at være 

bange for. Det var der forresten aldrig, når hun var alene med sin far. 

Somme tider prøvede han endda at underholde sig lidt med hende. 

Men han vidste jo bare ingenting om kjoler og læbestift og dans. 

Han ville have, hun skulle læse Grimms eventyr. Men de var da forfærdelig kedelige 

og kun for små børn. Hun kunne meget bedre lide den fortsatte roman i Hjemmet. 

Den handlede om en rig ung pige, som ikke vidste, om de unge mænd ville have 

hende for pengenes skyld. Og så var der én, der vistnok havde puttet gift i hendes mad. 

Men det blev opklaret i næste nummer. 

Mor læste den også. 

Det var noget andet end at læse om nisser og trolde, der slet ikke var til! 

I ly af spejlet lod hun den appelsinfarvede stift glide over sine læber. Hun løftede øjen- 

brynene og smilede kælent til sit spejlbillede, med hovedet lidt på skrå. 

Hun skubbede sit glatte hår opad og tænkte på, hvordan det ville se ud, når hun blev 

permanent-krøllet. 

Hendes mor havde lovet hende det til den første, når hun fik løn. 

Far måtte naturligvis ikke vide det. Men det blev svært at forklare, hvorfor hun lige 

pludselig havde fået krøller. 

Hun holdt sig for munden og fnisede ved tanken. Så skævede hun hen til sin far. 

Han sad stadig i samme stilling, ludende forover, med de store hænder knuget 

sammen, som om han sagde goddag til sig selv. 

Grete steg ned fra stolen og gik hen til ham. 

„Far,“ sagde hun tøvende. 

Han så på hende. Så underligt. Næsten som om han ikke kunne huske, hvem hun var. 

Hans øjne var ligesom så kede af det. 

Men han kunne da bare lade være med at være så ond mod mor. Og sige, at hun var 

et gammelt fugleskræmsel! 

Barnet blev beklemt om hjertet over de øjne. Hun vendte sig bort og begyndte at 

samle tøj og pailletter op fra gulvet. 

Hun tog en af dem op i hånden. Det var bare et stykke bulet metal. 

Faren rejste sig og så på uret. Han rømmede sig. 

„Nå, man må vel se at komme af sted,“ sagde han så med ganske dagligdags 

stemme. 

Og Grete åndede lidt lettere og fortrød det med mergelgraven. Men hvorfor gjorde 

han dem altid så bange? 

Man kunne ikke spørge ham om noget og ikke snakke med ham sådan som med mor, 

der fortalte Grete alting. 

165

166 


Han begyndte at trække sine støvler på. 

„Er du ikke bange for at sove alene?“ 

Han spurgte med den sære skamfulde stemme, han brugte, når han prøvede at være 

venlig mod hende, skønt han var gal på mor. 

Grete slog håret tilbage og smilede tappert til ham. Lidt bange var hun jo, selv om det 

var fjollet at være det. 

„Næ,“ sagde hun frejdigt. „Når man sover, kan man da ikke være bange.“ 

Faren lo brummende og hæst, og noget lyst sprang frem inde i Grete. Tænk hvis han 

altid kunne være rar og i godt humør. 

Så stak han madkassen i lommen og strøg kejtet over barnets hår. 

„Hvad vil du være, når du bliver stor?“ spurgte han. 

„Nattens Dronning,“ råbte hun begejstret, men dukkede sig som for en lussing, da 

hun så udtrykket skifte i farens ansigt. 

Men han slog ikke. Han vendte sig bare fra hende og gik ud ad døren uden at sige 

farvel. 

Barnet stod lidt og så forvirret mod den lukkede dør. Hun mærkede, at hun frøs, og 

gik hen og så ind i den lunkne kakkelovn. 

Der lå aske fra i morges foran den. 

Hun måtte hellere gå i seng, men ryddes op skulle der jo. 

Hvorfor var far pludselig blevet gal? 

Bare mor snart kom hjem. 

Hun bøjede sig og kørte snavset sammen i en bunke med den ene hånd. Hun kunne 

hente en kost i køkkenet og feje det sammen, men hun kunne aldrig lide at lave støj, når 

hun var alene hjemme. 

Hun smed dyngen hen i askebunken og sad lidt på sine hæle og så på den. Så rakte 

hun hånden frem og tog en afklippet krølle af englehårsparykken. 

Hun klemte den mellem fingrene. Det føltes, som om det var en håndfuld brændenælder. 

Men hun klemte kun fastere til. 

’Det er vist lavet af glas,’ tænkte hun og mærkede noget varmt løbe ned over ansigtet. 

Og det var da helt fjollet at tude over sådan noget. 

Hun vidste jo i forvejen, at det stak. 

(1952)

Læs Nattens dronning af Tove Ditlevsen i . 

Undersøg novellens komposition, se evt. side 168. 

Beskriv miljøet i teksten, se evt. side 168. 

Giv en karakteristik af Gretes mor, se evt side 168. 

Giv en karakteristik af Gretes far. 

Hvilken position og synsvinkel fortælles denne historie fra? Giv teksteksempler. 

Tre steder i teksten skifter fortælleren position – find de tre steder. Hvad sker der 

med synsvinklen de steder? 

En teksts titel indeholder altid et vigtig signal om, hvad der er vigtigt i en tekst. 

Hvad er Nattens dronning symbol * på? 

Kan du perspektivere * novellen? 

tove ditlevsen 

Tove Ditlevsen levede fra 1917-1976. Hun 

voksede op i arbejderkvarteret Vesterbro i 

København. Hun fik sin debut i 1939 med 

digtsamlingen Pigesind og udgav siden både 

børne-, ungdoms-, og voksenromaner, digtsamlinger, 

essays og erindringer. Endvidere 

var hun redaktør på Familie Journalens 

brevkasse. Hendes privatliv var meget turbulent, 

hun giftede sig fire gange og var flere 

gange indlagt på psykiatrisk hospital. Hun 

døde af en overdosis sovetabletter, efter flere 

gange at have forsøgt at tage livet af sig selv. 

Tove Ditlevsen sagde, at hendes forfatterskab 

var stærkt inspireret af hendes privatliv, 

idet hun kredser om emner som opvækst, 

kvindeidentitet og sociale forhold. 

i 

syMBol 

Symbol er et tegn, dvs. noget der står i stedet for 

noget andet. Det kan være i form af et ord, et billede 

eller en genstand, der repræsenterer et 

begreb. Symboler er konventionelle tegn, dvs. at 

sammenhængen mellem symbolet og det, det står 

for, er kulturelt betinget. Det kræver derfor en indsigt 

i et samfunds praksis at gennemskue dets 

symbolbrug. Hvis du ikke kender til de gammeltestamentlige 

tekster, vil du ikke vide, at duen er et 

symbol på Helligånden. Kender du ikke kristendommen, 

vil du ikke vide, at et kors er symbol på 

kristendommen og henviser til Jesu korsfæstelse. 

Hvis du ikke kender reglerne i det danske samfund, 

vil du ikke vide, at det røde trafiklys er symbolet på, 

at du skal stoppe op og vente. Ofte eksisterer kendskabet 

til de faste symboler i en kultur som tavs 

viden, hvorfor det kan være svært for tilflyttere at 

blive fuldgyldige medlemmer af et samfund. 

I en litterær tekst kan et symbol hente sin 

værdi i tekstens eget univers. For at være et symbol 

skal et element være genkommende i en tekst, 

og elementet skal både have en værdi i sig selv, 

men samtidig vise ud over sig selv. Eksempelvis er 

„Den grimme ælling“ en karakter i H.C. Andersens 

eventyr, der har en værdi i sig selv, men samtidig er 

den også et symbol på det unge menneske, der 

vokser op i en kultur, misforstået og mishandlet, 

indtil det bliver voksen og får lov til at udfolde sit 

sande jeg. 

* 

167

168 


Hvad er en komposition? 

Kompositionen bruges til at skabe sig et 

overblik over, hvordan en tekst er sammensat 

eller komponeret. Ofte kan det 

illustreres grafisk ved at tegne tidslinjer: 

Er fortællingen kronologisk opbygget? 

Eller er der flash-backs (spring tilbage 

i tiden) eller flash-forward (spring 

frem i tiden)? Kan den bedst illustreres 

i et cirkeldiagram – fordi fortællingen 

slutter der, hvor den begyndte? Eller 

måske er den helt åben? 

Ofte vil konflikten i en tekst afsløres 

allerede i indledningen, så det er 

vigtigt at være årvågen allerede her. 

Undersøg, hvordan fortællingen 

begynder. Kastes læseren ind midt i et 

handlingsforløb in medias res (= midt i 

alting), eller tages læseren i hånden og 

føres blidt ind i tekstens univers? Er der 

et handlingsforløb, eller to parallelle 

forløb, der krydsklippes imellem, eller 

som måske afløser hinanden? 

Ligeledes bør afslutningen afdækkes. 

Er den brat og åben, eller er alle brikker 

faldet på plads i en lykkelig afklaring, 

eller slutter den måske der, hvor den 

begyndte, tilbage ved status quo? 

Når der er skabt et overblik over kom- 

positionen, er det også vigtigt, at du 

spørger dig selv: Hvordan virker kompositionen 

på mig som læser? Din opgave 

består i at være kritisk læser og lære at 

gennemskue, hvordan tekster er skruet 

sammen, og hvilken betydning det har. 

Hvad er en miljø- og 

personskildring? 

Miljø og personer kan skildres direkte 

og tydeligt eller indirekte via handling, 

dialog og karakterernes samspil. 

Miljøet er den ramme, fortællingen 

udspiller sig i. I nogle noveller 

har miljøet stor betydning, som fx i en 

socialrealistisk novelle eller i en science 

fiction-novelle. I andre noveller er det 

irrelevant og derfor ubeskrevet eller 

anonymiseret, og fokus er i stedet på 

fortællingens karakterer. 

Når personerne i en tekst karakteriseres, 

skal du huske både at have 

blik for de ydre og de indre sider af personen, 

på de direkte beskrevne egenskaber 

og den indirekte beskrivelse af 

personligheden. Det kan også være, at 

personerne beskrives som overfladiske 

og upersonlige ved, at forfatteren gør 

dem anonyme og undlader at give dem 

personlighed. 

Der er ofte en sammenhæng 

mellem forfatterens valg af miljø og det 

problem, han vil pege på. 

PersPeKtivering 

Perspektivering betyder, at du ser en 

tekst i forhold til noget, som ligger 

uden for selve teksten. Teksten sættes 

ind i en kontekst eller sammenhæng, 

som uddyber læserens forståelse 

af teksten. Perspektivering kan 

fx være i forhold til forfatterens liv, 

problemer der er typiske for den tid, 

som teksten er skrevet i. Perspektivering 

kan også være i forhold til 

andre tekster eller en anden genre 

samt aktuelle problemstillinger i 

samfundet generelt eller problemstillinger, 

som du selv eller andre har 

oplevet. 

*

Att döda ett barn & 

af Stig Dagerman (originalsprog) 

Det är en lätt dag och solen står snett över slätten. Snart skall klockorna ringa, ty det 

är söndag. Mellan ett par rågåkrar* har två unga hittat en stig som de aldrig förut gått 

och i slättens tre byar blänker fönsterrutorna. Män rakar* sig framför speglarna på 

köksborden och kvinnor skär gnolande* upp bröd till kaffet och barn sitter på golven 

och knäpper sina livstycken. Det är den lyckliga morgonen till en ond dag, ty denna dag 

skall ett barn dödas i den tredje byn av en lycklig man. Ännu sitter barnet på golvet och 

knäpper sitt livstycke och mannen som rakar sig säger att i dag skall de ta en roddtur 

nerför ån och kvinnan gnolar och lägger upp det nyskurna brödet på ett blått fat. 

Det far ingen skugga över köket och ändå står mannen som skall döda barnet vid 

en röd bensinpump i den första byn. Det är en lycklig man som tittar in i en kamera 

och i glaset ser han en liten blå bil och bredvid bilen en ung flicka som skrattar. Medan 

flickan skrattar och mannen tager den vackra bilden skruvar bensinförsäljaren fast 

locket på tanken och säger att de får en fin dag. Flickan sätter sig i bilen och mannen 

som skall döda ett barn tar upp sin plånbok* ur fickan* och säger att de skall åka till 

havet och vid havet skall de låna en båt och ro långt långt ut. Genom de nerskruvade 

rutorna hör flickan i framsätet vad han säger, hon blundar och när hon blundar ser hon 

havet och mannen bredvid sig i båten. Det är ingen ond man, han är glad och lycklig och 

innan han stiger in i bilen står han ett ögonblick framfor kylaren som gnistrar i solen 

och njuter av glansen och doften av bensin och hägg. Det faller ingen skugga över bilen 

och den blanka kofångaren har inga bucklor och inte heller är den röd av blod. 

Men samtidigt som mannen i bilen i den första byn slår igen dörren till vänster om 

sig och drar ut startknappen öppnar kvinnan i köket i den tredje byn sitt skåp och 

hittar inget socker. Barnet som har knäppt sitt livstycke och knutit sina skor står på 

knä på soffan och ser ån som slingrar sig mellan alarna* och den svarta ekan* som 

ligger uppdragen i gräset. Mannen som skall förlora* sitt barn är färdigrakad och viker 

just ihop spegeln. På bordet står kaffekopparna, brödet, grädden* och flugorna. Det 

är bara sockret som fattas* och modern säger åt sitt barn att springa till Larssons och 

låna några bitar. Och medan barnet öppnar dörren ropar mannen efter det att skynda 

på, för båten väntar på stranden och de skall ro så långt som de aldrig förut rott. När 

barnet sedan springer genom trädgården tänker det hela tiden på ån och på båteri och 

på fiskarna som slår och ingen viskar till det att det bara har åtta minuter kvar att leva 

och att båten skall ligga där den ligger hela den dagen och många andra dagar. 

Det är inte långt till Larssons, det är bara tvärs över vägen och medan barnet sedan 

springer över vägen far den lilla blå bilen in i den andra byn. Det är en liten by med små 

röda hus och nymornade* människor som sitter i sina kök med kaffekoppen höjd 

169

170 


och ser bilen rusa forbi på andra sidan häcken med ett högt moln* av damm bakom sig. 

Det går mycket fort och mannen i bilen ser äppelträden och de nytjärade telegrafstolparna 

skymta förbi som gråa skuggor. Det fläktar* sommar genom vindrutan, de rusar ut ur byn, 

de ligger fint och säkert mitt på vågen och de är ensamma på vägen – ännu. Det är skönt att 

färdas alldeles ensam på en mjuk bred väg och ute på slätten går det ännu finare. Mannen 

är lycklig och stark och med högra armbågen känner han sin kvinnas kropp. Det är ingen 

ond man. Han har bråttom* till havet. Han skulle inte kunna göra en geting* förnär*, men 

ändå skall han snart döda ett barn. Medan de rusar fram mot den tredje byn sluter flickan 

åter ögonen och leker att hon inte skall öppna dem förrän de kan se havet och hon drömmer 

i takt med bilens mjuka krängningar om hur blankt det skall ligga. 

Ty så obarmhärtigt är livet konstruerat att en minut innan en lycklig man dödar ett 

barn är han ännu lycklig och en minut innan en kvinna skriker av fasa kan hon blunda 

och drömma om havet och den sista minuten i ett barns liv kan detta barns föräldrar 

sitta i ett kök och vänta på socker och tala om sitt barns vita tänder och om en roddtur 

och barnet självt kan stänga en grind* och börja gå över en väg med några sockerbitar 

inslagna i vitt papper i högra handen och hela denna sista minut ingenting annat se än 

en lang blank å med stora fiskar och en bred eka med tysta åror. 

Efteråt är allting försent. Efteråt står en blå bil på sned över vägen och en skrikande 

kvinna tager handen från munnen och handen blöder. Efteråt öppnar en man en bildörr 

och försöker stå på benen fast han har ett hål av fasa inom sig. Efteråt ligger några vita 

sockerbitar meningslöst utströdda i blod och grus och ett barn ligger orörligt på mage 

med ansiktet hårt pressat mot vägen. Efteråt kommer två bleka människor som ännu 

inte fått dricka sitt kaffe utspringande genom en grind och ser en syn på vägen som de 

aldrig skall glömma. Ty det år inte sant att tiden läker alla sår. Tiden läker inte ett dödat 

barns sår och den läker mycket dåligt smärtan hos en mor som glömt att köpa socker 

och skickar sitt barn över vägen for att låna och lika dåligt läker den ångesten hos en en 

gång lycklig man som dödat det. 

Ty den som har dödat ett barn åker inte till havet. Den som har dödat ett barn åker 

långsamt hem under tystnad och bredvid sig har han en stum kvinna med ombunden 

hand och i alla byar som de passerar ser de inte en enda glad människa. Alla skuggor 

är mycket mörka och når de skiljs är det fortfarande under tystnad och mannen som 

dödat barnet vet att denna tystnad är hans fiende och att han kommer att behöva år av 

sitt liv for att besegra den genom att skrika att det inte var hans fel. Men han vet att det 

är lögn och i sina nätters drömmar skall han i stället önska att få en enda minut av sitt 

liv tillbaka för att göra denna enda minut annorlunda. 

Men så obarmhärtigt är livet mot den som har dödat ett barn att allting efteråt är för 

sent. 

(1955)

ågåkrar: marker 

rakar: barberer 

gnolande: nynnande 

plånbok: tegnebog 

fickan: lommen 

alarna: elletræerne 

ekan: robåd 

förlora: miste 

grädden: fløden 

Læs Att döda ett barn 

fattas: mangler 

nymornade: lige stået op 

moln: sky 

fläktar: lufter 

bråttom: travlt 

geting: hveps 

förnär: fortræd 

fasa: rædsel 

grind: låge 

Hvis der er ord, I ikke forstår, så læs dem højt for sidemanden, og prøv, om I kan 

gætte jer frem til betydningen. 

Att döda ett barn er skrevet af Stig Dagerman i i 1955. Det er en forfærdelig 

fortælling – men hvad er det, der gør den så forfærdelig? 

Hvordan forholder fortælletiden sig til den fortalte tid i novellen? 

Gå på jagt efter fortælleren. Notér alle de steder, hvor du finder spor. 

Karakteriser fortælleren. 

Giv en beskrivelse af miljøet. Hvordan og hvorfor beskrives miljøet i skærende 

kontrast til fortællingens handling? 

Hvilken funktion har fortællingens postludium? Et postludium er den sidste 

melodi, som organisten spiller efter en gudstjeneste, inden kirkegængerne må 

gå ud af kirken. Her skal postludiet forstås som den sidste del af novellen, hvor 

fortælleren filosoferer over konsekvensen af hændelsen gennem en fortællekommentar. 

Lyt til Att döda ett barn på originalsproget på www.vildmeddansk.gyldendal.dk & . 

Oplæseren er forfatteren selv, Stig Dagerman. Prøv at lytte til sprogets melodi, og 

beskriv, hvordan Stig Dagerman med sin oplæsning påvirker modtagerens opfattelse 

af stemningen i novellen. 

171

172 


Fortællemåder 

For at afdække, hvordan en novelle er 

fortalt, må fortælletiden og den fortalte 

tid kortlægges. Det er forholdet mellem 

fortælletid og fortalt tid, der afgør en 

fortællings tempo. Jo større forskel, 

jo højere er fortælletempoet. Dvs. i en 

fortælling med et højt fortælletempo 

afvikles der megen handling på kort 

tid, hvorfor der ikke er plads til mange 

detaljer og beskrivelser. I en tekst med 

et lavt fortælletempo gør forfatteren 

meget ud af detaljerne, og der sker få 

begivenheder. Der sker ikke så meget i 

fortælinger med lavt fortælletempo. 

Fortælletiden: Er det tidspunkt eller 

tidsforløb, hvor selve fortælleproces- 

sen foregår. Fortælletiden er defineret 

ud fra udsigelses-nuet, dvs. det nu, 

fortællingen foregår i. Den tid, hvori 

stig dagerMan 

Stig Dagerman levede fra 1923-1954 i 

Sverige. Han voksede op på en bondegård 

i Uppland og arbejdede som 

journalist og kulturredaktør for avisen 

Arbetaren. Stig Dagerman skrev 

både romaner, noveller, skuespil og 

artikler. Novellen Att döda ett barn er 

et bestillingsarbejde for det svenske 

Trafiksikkerhedsråd. 

i 

læseren og fortælleren befinder sig, 

også kaldet nutidsplanet. 

Den fortalte tid: Det tidspunkt eller tids- 

forløb, hvori begivenhederne udspiller 

sig, også kaldet fortidsplanet. 

Forestil dig, at du sidder på en restaurant 

med din morfar, og han fortæller 

om, hvordan han mødte din mormor, 

blev gift med hende, fik børn, der selv 

fik børn, hvilket førte til, at I to kan 

sidde der sammen. Da vil den fortalte 

tid være at betragte som det tidsforløb, 

dine bedsteforældres liv sammen udfoldede 

sig over. 

Fortælletiden er den tid, som det 

tager din morfar at fortælle dig historien, 

mens I måske indtager en dejlig 

middag på restauranten. 

I det klassiske drama var der ikke 

forskel på fortælletid og fortalt tid. 

Der herskede tidens, stedets og handlingens 

enhed. Det betød, at handlingen 

foregik i et kronologisk forløb på 

samme tid og med kun en handling.

Gennem personernes replikker kunne 

fortidens begivenheder inddrages, eller 

forvarsler om fremtiden udsiges. Stig 

Dagermans novelle Att döda ett barn 

foregår over ganske kort tid, dog består 

den af to sideløbende handlinger, hvor 

der krydsklippes fra den ene scene til 

den anden. Endvidere består fortællingen 

af et handlingsforløb, der forløber 

over ganske kort tid. 

steen steensen BlicHer 

Steen Steensen Blicher levede fra 

1782-1848. Han er opvokset i et jysk 

præstehjem. Moren var meget tungsindig, 

hvilket med alderen udviklede 

sig til sindssyge. Som barn fulgte Blicher 

med stor interesse farens 

arbejde og fik gennem deres fælles 

vandringer på den jyske hede, hvor de 

besøgte sognebørnene, indblik i livet i 

alle samfundslag. Blicher uddannede 

sig til præst, men blev i stedet digter. 

Samtidig var han ivrig deltager i den 

politiske debat. 

i 

Et begær efter at fortælle sin 

historie 

Tidligere stillede vi spørgsmålet: Er fortælleren 

pålidelig – kan vi som læsere 

stole på fortælleren? 

Steen Steensen Blicher i har 

tematiseret netop den problemstilling i 

fortællingen om hosekræmmeren. 

En hosekræmmer var en mand, 

der solgte hoser, bukser og andet tøj i 

gamle dage. Skal læseren tro titlen på 

Blichers berømte novelle fra 1829, skal 

vi nu læse en novelle om en hosekræmmer. 

Men det vil vise sig, at der er andet 

og mere på færde, hvilket allerede det 

indledende omkvæd: 

„Den største Sorg i Verden her 

Er dog at miste den, Man har kjer.“ 

peger på. Novellen udspiller sig i et bondemiljø 

på den vestjyske hede i Blichers 

samtid. 

173

174 


Hosekræmmeren & 

af St. St. Blicher 



Stundom, naar jeg har vandret ret ud i den store Alhede, hvor jeg kun har havt den brune 

Lyng omkring og den blaae Himmel over mig; naar jeg vankede fjernt fra Menneskene og 

Mindesmærkerne om deres Puslen hernede, der i Grunden kun er Muldvarpeskud, som 

Tiden eller en og anden urolig Tamerlan engang jevner med Jorden; naar jeg svævede 

hjertelet, frihedstolt som Beduinen, hvem intet Huus, ingen snævert begrændset Mark 

fængsler til Pletten, men som ejer, besidder Alt hvad han seer, som – ikke boer – men 

lysterer hvor han vil; naar da mit vidt omsvævende Blik i Kimingen skimtede et Huus, og 

saaledes ubehageligen standsedes i sin lette Flugt: stundom opstod da, Gud forlade mig 

denne Flyvetanke; thi Andet var det dog ikke – det Ønske, gid denne Menneskevaaning 

var borte! der boer ogsaå Møje og Kummer; der trættes, der kives ogsaa om Mit og Dit! 

– Ak! den lykkelige Ørken er baade min og din, er Alles, er Ingens. – En Forstmand skal 

have foreslaaet at forstyrre hele Colonieanlægget, plante Skov paa Beboernes Marker og 

i deres sløjfede Byer; mig har stundom den langt umenneskeligere Tanke paatrængt 

sig: hvad om her endnu havde været lynggroet Hede, den Samme, som for Aartusinder 

siden, uforstyrret, uomrodet af Menneskehænder! Men, som sagt, jeg meente det ikke 

alvorligt. Thi naar jeg udmattet, mødig, smægtende af Hede og Tørst med smertelig 

Længsel tænkte paa Araberens Telt og Kaffekjedel: da takkede jeg Gud, at et lyngtækt 

Huus – om end milelangt borte – forjettede mig Skygge og Vederqvægelse. 

Og befandt jeg mig saaledes for en Deel Aar siden en stille, varm Septemberdag langt 

ude i denne samme Hede, som jeg i arabisk Forstand kalder min. Ingen Vind bevægede 

den rødmende Lyng; Luften var lummer og døsig. De fjerne Bakker, som begrændsede 

Synskredsen syntes at svømme, liig Skyer, omkring den uhyre Slette; og antoge mange 

vidunderlige Skikkelser af Huse, Taarne, Slotte, Mennesker og Dyr; men alle af dunkle 

uformede Omrids, ustadige vexlende som Drømmebilleder: snart forvandledes en Hytte 

til en Kirke, denne igjen til en Pyramide; hist hævede sig et Spiir, her sank et andet; et 

Menneske blev til en Hest, og denne igjen til en Elephant; her gyngede en Baad, og der et 

Skib med udspændte Sejl. – Længe forlystede sig mit Øje ved Beskuelsen af disse phantastiske 

Figurer – et Panorama, som kun Søemanden og Ørkens Indvaaner har Lejlighed 

at nyde – da jeg omsider træt og tørstig begyndte at lede om et rigtigt Huus blandt de 

mange falske; jeg ønskede ret inderligt at bortbytte alle mine prægtige Feeslotte for en 

eneste menneskelig Hytte. Det lykkedes: jeg opdagede snart en virkelig Gaard uden Spiir 

og Taarne, hvis Omrids bleve tydeligere og skarpere, jo nærmere jeg kom den, og

som, flankeret af Tørvestakke, saae langt større ud, end den virkelig var. 

Dens Beboere vare mig ubekjendte. Deres Klædedragt var fattig, deres Huusgeraad 

tarveligt; men jeg vidste, af Hedeboeren tit gjemmer ædelt Metal, i et umalet Skriin eller 

i et usselt Hængeskab, og en tyk Tegnebog indenfor en lappet Kofte; da derfor mit Blik 

ved Indtrædelsen faldt paa en Alkove fuldstoppet med Strømper, formodede jeg ganske 

rigtigt, at jeg befandt mig hos en velhavende Hosekræmmer. (I Parenthes være det sagt, 

at jeg ingen fattige kjender.) 

En halvgammel, graahærdet, men endnu kraftig Mand rejste sig fra Skiven, og bød 

mig Haanden med de Ord: „Velkommen! – med Forlov at spørge, hvor er den gode Ven 

fra?“ – Man opholder sig ikke over saa ufiint og ligefremt et Spørgsmaal! Hedebonden 

er ligesaa gjæstfrie, men lidt mere nysgjerrig, end de skotske Lairder; og i Grunden kan 

Man ikke fortænke ham i, at han gjerne vil vide, hvem han beværter. Da jeg havde fortalt 

ham, hvo og hvorfra jeg var, kaldte han paa sin Kone, der strax satte frem, hvad Huset 

formaaede, og nødte mig med godhjertig Venlighed til at spise og drikke; skjøndt min 

Hunger og Tørst gjorde al Nøden overflødig. 

Jeg var midt i Maaltidet og midt i en politisk Samtale med min Vert, da en ung og 

overmaade dejlig Bondepige traadte ind, hvem jeg ufejlbarligen vilde have erklæret for 

en, fra grusomme Forældre og et modbydeligt Ægteskab bortflygtet, forklædt Frøken; 

hvis ikke hendes rødladne Hænder og uforfalskede Bondemaal havde overbeviist mig 

om, at ingen Travestering fandt Sted. Hun nikkede venligt, kastede et flygtigt Blik hen 

under Bordet, gik ud, og kom snart igjen med et Fad Melkogbrød, hvilket hun satte paa 

Gulvet med de Ord: „Deres Hund kan maaskee ogsaa trænge til Noget.“ Jeg takkede for 

hendes Opmærksomhed; men denne var ganske henvendt til den store Hund, hvis Graadighed 

snart gjorde tomt Fad, og som nu paa sin Viis takkede Giverinden ved at stryge 

sig ind til hende; og da hun lidt ængstelig løftede Armen i Vejret, misforstod Chasseur 

denne Bevægelse, gjorde adroit, og trængte den skrigende Pige baglænds hen mod Alkoven 

– jeg kaldte Hunden af, og udtydede hende hans gode Mening. – Ikke skulde jeg have 

hendraget Læserens Opmærksomhed til et saa trivielt Optrin, undtagen for at anbringe 

den Bemærkning: at Alt klæder de Smukke godt; thi virkelig fremviste denne Bondepige, 

i Alt hvad hun sagde og foretog sig, en vis naturlig Ynde, som ingenlunde kunde skrives 

paa Coqvetteriets Regning, undtagen Man saaledes vil benævne en medfødt, uvitterligt 

Instinct. 

Da hun havde forladt Stuen, spurgte jeg Forældrene, om det var deres Datter. De 

bejaede det, med Tillæg, at hun var eneste Barn. „Hende beholde I vist ikke længe,“ 

sagde jeg. „Gud bevare os! hvorledes mener De det?“ spurgte Faderen; men et selvbehageligt 

Smiil viste, at han nok forstod min Mening. „Jeg tænker,“ svarede jeg: „at hun 

neppe vil mangle Bejlere.“ „Hm!“ brummede han: „Bejlere kan vi faae nok af; men om 

de due Noget, det var det, vi skulde snakke om. At frie med et Lommeuhr og en 

175

176 


sølvbeslagen Pibe, kan ikke gjøre Sagen klar; der vil Mere til at kjøre, end at sige Hyp! 

– Saamænd!“ vedblev han, støttende begge Næver paa Bordet, og bukkende sig, for at 

kige ud af det lave Vindue: „kommer ikke der Een af dem – en Faaredreng, der nys er 

klavret op af Lyngtoppene – hæ! Een af de Kumpener, der rende omkring med et Par Dos 

Hoser i en Tværsæk – dum Hund! frier til vor Datter med to Stude og halvtredie Koe – jo 

luur ham! – Stodder!“ Al denne Udgydelse var ikke henvendt til mig, men til den Kommende, 

paa hvem han fæstede sit formørkede Blik, idet denne ad en Lyngvej vandrede 

ind mod Gaarden. Han var endnu saa langt borte, at jeg fik Tid til at udspørge min Vert 

om det unge Menneske, og erfare: at han var en Søn af nærmeste Naboe – som notabene 

dog boede over en halv Miil derfra – at Faderen kun ejede et lidet Boel, hvorpaa han 

endda skyldte Hosekræmmeren to Hundrede Daler; at Sønnen havde nogle Aar gaaet 

omkring med uldne Vare, og endelig havde vovet at bejle til den dejlige Cecil; men faaet 

et reent Afslag. – Medens jeg anhørte denne Beretning, var hun selv kommen ind; og 

hendes bekymrede Blik, der vexelviis deelte sig mellem Faderen og Vandreren derude, 

lod mig gjætte, at hun ikke deelte den Gamles Anskuelse af Sagen. – Saasnart den unge 

Kræmmer traadte ind af den ene Dør, gik hun ud af den anden; dog ikke uden et hurtigt, 

men ømt og smerteligt Øjekast. 

Min Vert vendte sig om mod den Indtrædende, greb med begge Hænder om Bordbladet, 

som om han fandt et Støttepunkt fornødent, og besvarede det unge Menneskes 

„Guds Fred! og Goddag!“ med et tørt „Velkommen!“ – Hiin blev først staaende en Stund, 

lod sine Øjne løbe omkring i Værelset, udtrak derpaa af Indrelommen en Tobakspibe, 

af Baglommen en Pung, bankede Piben ud paa Kakelovnen ved sin Side, og stoppede 

paany. Alt dette skete langsomt, og ligesom i en afmaalt Tact, og min Vert forblev stedse 

ubevægelig i sin antagne Stilling. 

Den Fremmede var en meget smuk Karl, en ægte Søn af vor nordiske Natur, der driver 

langsomt, men kraftigt og varigt: lyshaaret, blaaøjet, rødkindet, hvis fiintdunede Hage 

Ragekniven endnu ikke havde berørt, skjøndt han vist allerede var sine fulde tive Aar. 

Han var paa Kræmmerviis klædt fornemmere end en almindelig Bonde, end selv den 

rige Hosekræmmer, i Frakke og vide Beenklæder, rødstribet Vest og blaatblommet Bomuldshalsklæde 

– han var ingen uværdig Tilbeder af den skjønne Cecilia. Mig behagede 

han ydermere ved et blidt og aabent Ansigt, der vidnede om taalmodig Udholdenhed – et 

Hovedtræk i den cimbriske Nationalcaracteer. 

Det varede en god Stund, inden Nogen af dem vilde bryde Tausheden. Endelig oplod 

dog Værten først sin Mund, spørgende langsomt, koldt og ligegyldigt: „hvor gjælder 

Rejsen idag, Esben?“ Den Tiltalte svarede, medens han i Mag slog Ild til sin Pibe, og 

tændte naed lange Drag: „Ikke længere idag, men imorgen vil jeg af sted til Holsteen.“ 

Herpaa blev atter en Pause, under hvilken Esben tog Stolene i Øjesyn, og valgte een, 

paa hvilken han satte sig. Imidlertid kom Moder og Datter ind; den unge Kræm-

mer nikkede ad dem med en saar fuldkommen rolig og uforandret Mine, at jeg skulde 

have troet, den skjønne Cecilia var ham aldeles ligegyldig, hvis jeg ikke havde vidst, at 

Kjerligheden i et saadant Bryst kan være stærk, hvor stille den end lader; at den ikke er 

en Lue, som blusser og gnistrer; men en Glød, der varmer jevnt og længe. Cecilia satte 

sig med et Suk ved den nederste Bordende, og begyndte ivrigen at strikke; hendes Moder 

nedlod sig med et sagte: „velkommen Esben!“ ved Spinderokken. 

„Det skal vel være paa Handelens Vegne?“ tog Verten nu Ordet. „Som det vil byde 

sig:“ svarede hans Gjæst: „Een faaer at prøve, hvad der kan være at tjene i Sønden. 

Min Begjæring er ellers, at I ikke vilde jage for stærkt med at gifte Cecil hen, inden jeg 

kommer tilbage, og vi faae at see, hvordan min Lykke skal blive.“ Cecil rødmede; men 

vedblev at stirre paa sit Arbejde. Moderen standsede Rokkehjulet med den ene Haand, 

lagde den anden i Skjødet, og saae stivt hen paa den Talende; men Faderen sagde, idet 

han vendte sig om til mig: „Mens Græsset groer, døer Horsemoer! Hvor kan Du forlange, 

at Cecil skal bie efter Dig? Du kan blive længe borte – kan hænde sig, Du kommer aldrig 

meer.“ „Saa er det eders Skyld, Michel Krænsen!“ faldt Esben ind: „Men det siger jeg 

Eder: dersom I tvinger Cecil til nogen Anden, gjør I stor Synd baade mod hende og mig.“ 

Dermed rejste han sig, rakte begge de Gamle Haanden, og sagde dem et but Farvel. Til 

sin Kjereste sagde han, men i en lidt svagere og blødere Tone: „Farvel Cecil! og Tak for 

alt Godt! tænk paa mig til det Bedste, om Du ellers maae – Gud være med Dig! – og med 

Eder Allesammen! Farvel!“ – Han vendte sig mod Døren, gjemte Pibe, Pung og Fyrtøj, 

hver Deel i sin behørige Lomme, tog Kjeppen, og vandrede bort, uden endog en eneste 

Gang at see sig tilbage. – Den gamle Mand smiilte, som før; hans Kone udstødte et „Aa 

ja!“ og satte Rokken atter igang; men Taare trille paa Taare ned over Cecilias Kinder. 

Jeg havde her den meest indbydende Anledning til at udvikle de Grundsætninger, 

der bør lede Forældre med Hensyn til deres Børns Giftermaal. Jeg kunde have erindret 

dem om, at Rigdom ikke er nok til ægteskabelig Lyksalighed, at Hjertet ogsaa maae 

have sin Stemme: at Klogskab overalt tilraader, at see mere paa Retskaffenhed, Flid 

og Dygtighed, end paa Penge; jeg kunde have foreholdt Faderen (thi Moderen lod til i 

det mindste at være neutral) hans Haardhed mod den eneste Datter. Men jeg kjendte 

Almuen for godt til at spilde unyttige Ord paa denne Materie; jeg vidste, at Formue 

gaaer for Alt i denne Stand – og – mon det er stort anderledes hos de andre Stænder? Jeg 

kjendte ydermere Bondens Fasthed, der gaaer lige til Haardnakkenhed, i denne Punkt, 

og at han i Controverser af denne Art med sine Overmænd ofte firer af, og lader som 

han gik over til deres Mening; saa Man fristes til at troe ham overbeviist og overvunden, 

naar han just er urokkeligt bestemt paa at følge sit eget Hoved. – Tilmed er der endnu 

een Betragtning, som byder mig, ikke ubuden at stikke min Finger imellem Kniv og Væg, 

mellem Dør og Karm, mellem Hammer og Ambolt, denne nemlig: mon ikke Riigdom 

alligevel er det reelleste af alle jordiske Goder? dem NB. som efter Epictets Ind- 

177

178 


deling „ere ikke i vor Magt.“ Er Penge ikke tilstrækkelige Surrogater for alle sublunariske 

Herligheder? uforkastelige Representativer for Mad og Drikke, Klæder og Huuslye, for 

Agtelse og Venskab, ja for selv en vis Grad af Kjerlighed? Er Formue endelig ikke det, 

som forskaffer de fleste Nydelser, den største Uafhængighed? som erstatter de allerfleste 

Mangler? Er Armoden ikke den Klippe, hvorpaa baade Venskab og selve Kjerlighed 

ofte monne strande? – „Naar Krybben er tom, bides Hestene“ siger Bonden; og hvad sige 

de Andre, naar Elskovsrusen er bortdunstret og Hvedebrødsdagene forbi? Vist nok var 

det ønskeligt, at Amor og Hymen stedse kunde følges ad; men de ville dog helst have 

Pluto i Ledtog med sig. 

Efter saadan Anskuelse af Verden, som den er – meer fornuftig maaskee, end Nogle 

vente og Andre ønske hos en Romanforfatter – vil Man finde det conseqvent, at jeg ikke 

indblandede mig i Esbens og Cecilias Roman, saameget mindre, som Samme fra den Førstes 

Side torde have været en ret fornuftig Speculation, beregnet mindre paa Datterens 

Skjønhed og Hjerte, end paa Faderens fuldproppede Alkove og tunge Hængeskab. Og 

skjøndt jeg vel vidste, at reen Kjerlighed ikke er en reen poetisk Opfindelse, erkjendte 

jeg dog allerede dengang, at den fandtes oftere i Bøger, end udenfor dem. – Da altsaa den 

skjønne Cecilia var gaaet ud – formodentlig for useet at give Følelserne Afløb i en rigere 

Taarestrøm – henkastede jeg alene den Yttring: at det var Skade, den unge Knøs ikke sad 

varmere, eftersom det dog lod til, at han var et skikkeligt Menneske, og havde Godhed 

for Pigen. „Dersom“ lagde jeg til, „han engang kunde komme hjem igjen med *en Snes 

gode Sedler –“ „– og de saa vare hans egne“ lagde gamle Michel polidsk til; „Ja det var en 

anden Sag.“ 

Jeg gik atter ud i min mennesketomme og sorgløse Hede. Langt borte til Siden saae jeg 

endnu Esben og Røghvirvlene af hans Pibe: saaledes – tænkte jeg – uddamper hans Sorg 

og hans Kjerlighed; men den stakkels Cecilia? Jeg kastede endnu et Blik tilbage paa den 

rige Hosekræmmers Gaard og sagde ved mig selv, havde denne ikke lagt der, randt saa 

mange færre Taarer i Verden. 

Der gik sex Aar hen, inden jeg igjen kom paa denne Kant af Heden; der var et ligedant 

stille, varmt September-Vejr som forrige Gang. Tørsten drev mig til Huus, og det traf sig 

saa, at Hosekræmmerens netop var det nærmeste. Ved at gjenkende den gode Michel 

Kræsens eensomme Vaaning, kom jeg først i Tanke om den smukke Cecilia og hendes 

Kjerste; og Nysgjerrighed efter at vide, hvad Udfald denne Hedeidyl havde faaet, drev 

ligesaa stærkt som Tørsten. Under slige Omstændigheder er jeg meget tilbøjelig til at 

anticipere den virkelige Historie; jeg gjør mine Gisninger, jeg forestiller mig hvorledes 

det kunde og borde være, og prøver hvorvidt mit Bestik vil stemme overeens med

Skjæbnens Styrelse. Ak! som oftest ere mine Gjetningers Afdrivt fra Begivenhedernes 

rette Cours saare stor! Saaledes ogsaa her: Jeg tænkte mig Espen og Cecilia som Mand 

og Kone; hun med en Glut ved Brystet, Bedstefaderen med en eller to større paa sit 

Knæe, den unge Kræmmer selv som en drivtig og lykkelig Bestyrer af den nu udvidede 

Strømpehandel – men, det kom ganske anderledes. 

Idet jeg traadte ind i Forstuen, hørte jeg en blød kvindelig Stemme synge, hvad jeg 

i Førstningen antog for en inddyssende Vuggesang; dog var Tonen saa tungsindig, at 

min høje Forventning allerede fik et betydeligt Nedfald. Jeg blev staaende og lyttede: 

Visens Indhold var haabløs Elskovs Klage. Udtrykket var simpelt, men sandt og rørende; 

men min Hukommelse beholdt kun det ved Slutningen af hvert Vers gjenkommende 

Omqvæd: 

„Den største Sorg i Verden her, 


Med mørke Ahnelser aabnede jeg Stuedøren. 

Et middelaldrende stort og ført Bondekvindefolk, som sad og kartede, faldt mig først 

i Øjnene; men det var ikke hende, der sang. Den Syngende vendte Ryggen til, hun sad 

og rokkede hurtigt frem og tilbage, og bevægede Hænderne, som om hun spandt. Den 

første rejste sig, og bød mig Velkommen; men jeg gik frem for at see den Anden i Ansigtet. 

– Det var Cecilia, bleg, dog smuk endnu; indtil hun hævede sit Blik til mig: ak! da 

lyste Vanviddet ud af de matglimtende Øjne, af hele Aasynets vammelsøde Smiil. Ogsaa 

bemærkede jeg, at hun ingen Rok havde for sig; men at den, hun indbildte sig at træde, 

maatte være af samme Stof som Macbeths Dolk. – Hun standsede baade med Sangen og 

med sit luftige Spind, og spurgte mig ivrigt: „Er I fra Holsteen? Saae I Esben? Kommer 

han snart?“ Jeg fornam hvorledes jeg var faren; og svarte ligesaa hurtigt: „Jo, nu bier 

han ikke ret længe, jeg skal hilse Dig fra ham.“ „Saa maae jeg ud at møde ham!“ raabte 

hun glad, sprang op fra sin lille Halmstol, og hoppede hen mod Døren. „Tøv lidt, Cecil!“ 

sagde den Anden, og lagde Karterne tilside, „og lad mig komme med!“ Dertil blinkede 

hun til mig, og virrede med Hovedet – hendes Minespil var overflødigt. „Moer!“ raabte 

hun højt mod Kjøkkendøren, „der er En herinde. Kom ind! for nu gaae vi.“ Hun sprang 

efter den Vanvittige, som allerede var ude i Gaarden. 

Den Gamle kom ind; jeg gjenkjendte hende ikke; men formodede dog rigtignok, at 

hun maatte være den ulykkelige Piges Moder. Sorg og Alderdom havde vel ogsaa taget 

stærkt paa hende. Ej heller hun erindrede mig fra forrige Gang; men efter et „Velkommen! 

Sid ned!“ gjorde hun det sædvanlige Spørgsmaal: „Med Forlov, hvor er den gode 

Mand fra?“ Jeg sagde dette, og mindede hende tillige om, at jeg havde været der for 

nogle Aar siden. „Herre Gud!“ raabte hun, og slog Hænderne sammen, „er det 

179

180 


Dem! Vær saa god og sæt Dem op for Bordenden, mens jeg skjærer et Stykke Smørrebrød 

– maaskee De ogsaa er tørstig?“ Uden at oppebie mit Svar skyndte hun sig ind i et lidet 

Sideværelse, og kom snart efter tilbage baade med Spise og Drikke. 

Vel var jeg begjærlig efter at erfare det Nærmere angaaende den stakkels Cecilia; men 

en Forudfølelse af noget særdeles Sørgeligt dæmpede min Nysgjerrighed, og afholdt 

mig fra ligefrem at spørge om det, jeg baade ønskede og frygtede at høre. „Er Manden 

ikke hjemme?“ var min første Tiltale. „Min Mand?“ sagde hun, „ham har vor Herre taget 

for længe siden; ja saamænd! det bliver nu tre Aar til Mikkelsdag, at jeg har siddet Enke 

– et Stykke endnu! vær saa god! og forsmaae det ikke! det er rigtignok kun Bondekost!“ 

„Mange Tak!“ svarte jeg, „jeg er mere torstig end sulten saa – eders Mand er Eder nu 

falden fra – det var et stort Tab, en stor Sorg for Eder –“ „Ak ja!“ sukkede hun med 

taarefyldte Øjne; „men det var ikke den eneste – Herre Gud! saae De ikke vor Datter?“ 

„Jo!“ svarede jeg, „hun forekom mig lidt aparte –“ „– Hun er reent afsindig“ sagde hun, 

bristende i Graad, „vi maae holde et Menneske bare for at passe paa hende, og hun kan 

heller ikke tage sig stort Andet for; hun skulde rigtig nok fare med at spinde og binde 

lidt, men det har intet Skrid, for hun maae løbe med hende vel de sexten Gange om 

Dagen, naar hun kommer i Tanker om Esben –“ „– Hvor er Esben?“ afbrød jeg: „I Guds 

Rige“ svarte hun, „saa De har ikke spurgt det? Ja Gud naade os! han fik en ynkelig Død; 

saadan en Elendighed har der aldrig Nogen hørt – De maae ikke være storagtig, spiis og 

drik, mens De lyster! – ja saamænd! jeg har gaaet Noget igjennem, siden De var her sidst. 

Tiderne ere ogsaa besværlige: med Hoserne er det forbi, og vi skal holde Fremmede 

til at see efter Alting.“ Da jeg mærkede, at hendes Sorg over det Forbigangne, blandet 

med Omsorg for det Nærværende, ikke var større, end at hun jo vel vilde udholde at 

fortælle mig hendes Gjenvordigheder, bad jeg hende herom. Hun føjede mig villig i min 

Begjering, og gav mig en Beretning, som jeg – med Udeladelse af uvedkommende Indblandinger 

– vil levere saa godt jeg formaaer i Fortællerindens egen simple og enfoldige 

Stiil. 

„Vi og Kjeld Esbensen“ – begyndte hun, efter at have trukket en Stol hen til Bordet, 

sat sig paa Samme, og lavet sit Strikketøj tilrette – „har været Naboer, siden jeg kom 

i Gaarden. Kjelds Esben og vores Cecil bleve gode Venner, inden Nogen vidste det. Vor 

Mand var ikke meget glad, og jeg ikke heller, for Esben havde ikke stort, og hans Fader 

slet Intet. Men vi tænkte alligevel, at Tøsen skulde have været klogere, end at lægge sig 

efter saadan en grøn Dreng. Han løb rigtig nok omkring med lidt Hoser, og tjente et Par 

Skilling; men hvorlangt skulde det række? Saa kom de og bejlede: vor Mand sagde nej 

– som ikke sært var – og dermed drog Esben ad Holsteen til. Vi fornam nok at Cecil blev 

lidt tungsindig; men det kjerte vi os ikke efter; „hun glemmer ham vel“ sa’e vor Mand, 

„naar den Rette kommer.“ Det varede heller ikke længe inden Mads Egelund – jeg veed 

ikke, om De kjender ham? han boer ellers et Par Miil herfra, han kom, og bejlede

med en gjældfrie Gaard og tre tusind Daler paa Rente. Det kunde nok gaae an. Michel 

sagde straks Ja; men Cecil – Gud bedre! hun sagde Nej. Saa blev Manden vred, og holdt 

Huus med hende. Jeg syntes nok, han var for haard; men den salig Mand vilde helst 

raade sig selv; og derfor gik ogsaa han og Madses Fader til Præsten og lod lyse. Det gik 

godt to Søndage; men den tredie, da han sagde: „Haver Nogen Noget derimod at sige,“ 

rejste Cecil sig i Stolen, og raabte: „Det har jeg; der er lyst tre Gange for mig og Esben i 

Paradiis.“ Jeg tyssede paa hende; men det var for silde: ethvert Menneske i Kirken havde 

hørt det, og saae hen til vor Stol – vi overgik jo en stor Skam! – Endnu tænkte jeg ikke 

endda paa, at hun var gaaet fra Forstanden; men inden Præsten var kommen ned af 

Prækestolen, begyndte hun igjen at remse op om Esben og Paradiis, om Brudekjole og 

Brudeseng, og hist op og her ned, det Første var det Sidste, og det Sidste det Første. – Vi 

maatte med hende ud af Kirken. Salig Michel skjændte vel paa hende, og sagde: at det 

var hendes Skjelmstykker; ja Gud hjælpe os for Skjelmstykker! Det var hendes ramme 

Alvor; taabelig var hun og taabelig blev hun.“ 

Her lod Fortællerinden Bindehosen synke i Skjødet, tog Uldnøglet fra den venstre 

Skulder, drejede det nogle Gange og bekikkede det paa alle Sider. Men hendes Tanker 

vare andensted henne: efter et Par Minuters Ophold trykkede hun Nøglet ind imod begge 

Øjnene, hang det atter paa sin Hægte, og satte Strikkepindene i hurtig Bevægelse, idet 

hun saaledes sammenknyttede den sørgelige Begivenheds afrevne Traad. 

„Al hendes Tale gik ud paa, at hun var død og kommen i Paradiis, og der skulde hun 

giftes med Esben, saasnart han ogsaa var død, og det blev hun ved med baade Nætter og 

lyse Dage. Salig Michel fornam da, hvordan det hang sammen: „Det er Guds Gjerning“ 

sagde han „hans Villie kan Ingen modstaae;“ men det gik ham nær alligevel og jeg veed 

nok, hvormangen god Time jeg har lagt i min Seng og grædt, naar alle de Andre vare til 

Ro. Sommetider kom det mig for, det havde været bedre, om de to unge Folk vare komne 

sammen: „kan hænde sig“ sagde vor Mand; „men det skulde nu ikke være.“ 

„I det første Par Maaneder var hun slem uregerlig og vi døjede Haardhed med hende; 

siden faldt hun noget til Rolighed, snakkede kun lidt; men sukkede og græd alt imellem. 

Ingen Ting vilde hun bestille, for „i Himmerig“ sagde hun „der er det Helligdag hver 

Dag.“ 

„Saadan gik der saavel et halvt Aar hen; og det var for det meste dobbelt saa længe 

siden Esben var draget ud i Sønden, og Ingen havde spurgt Noget fra ham hverken Godt 

eller Ondt. Da hændte det sig en Dag allerbedst som vi sad her, salig Michel og Cecil og 

jeg, at Esben treen ind ad Døren. Han var kommen lige fra Rejsen, havde ikke været ved 

sit eget Hjem, og vidste ikke heller hvordan her stod til, indtil han kastede sine Øjne 

paa Pigen: saa kunde han nok see at det var ikke rigtigt fat. „Du tøver længe“ sagde hun, 

„Brudesengen har staaet opredt over Aar og Dag; men siig mig først: er Du død eller 

levende?“ „Herre Gud, Cecil!“ sagde han, „Du kan jo vel see, at jeg er levende!“ 

181

182 


„Det var Skade“ svarte hun „for saa kan Du ikke komme ind ad Paradisets Dør. Stræb at 

ligge Dig til at døe saasnart Du kan! thi Mads Egelund gaaer og lurer paa, om han ikke 

kunde komme først.“ „Det er en maadelig Tilstand“ sagde han: „Michel! Michel! I har 

gjort stor Uskjel imod os. Jeg er Mand nu paa fem Tusinde Daler saavel: Min Morbroer 

ude i Holsteen er død ugivt, og jeg skal arve ham.“ „Hvad for Noget?“ sagde vor Mand 

„det var Skade, vi ikke vidste det lidt før; men giv Dig Stunder! Pigen kan vel komme sig 

endnu.“ Esben rystede paa Hovedet, og gik hen til vor Datter, for at give hende Haand: 

„Cecil!“ sagde han „snak nu fornuftig! vi ere jo levende begge To, og naar Du vil være 

rimelig, saa gier dine Forældre deres Minde til, at vi maae faae hinanden.“ Men hun 

smed begge Hænderne om paa Ryggen, og raabte „Viig bort fra mig! hvad haver jeg med 

Dig at gjøre? Du er et Menneske, og jeg en Guds Engel.“ Da vendte han sig om, og stak i at 

græde ret bitterlig: „Gud forlade Jer, Michel Kræsen!“ sagde han, „hvad I har gjort imod 

os to syndige Mennesker!“ „Giv Dig tilfreds“! sagde vor Mand, „det kan blive godt. Læg 

Dig nu her i Nat, og lad os saa see hvad hun siger i Morgen.“ 

„Det var Aften, og der trak et strængt Vejr op med Torden og Lynild, det græsseligste 

jeg nogen Tid har kjendt - ret som Verden skulde forgaae. Saa blev Esben da tilsinds at 

slaae sig til Ro hos os, og saasnart Vejret linnede, lagde han sig i Overstuen. Vi Andre 

gik ogsaa tilsengs; men jeg kunde længe høre igjennem Væggen, hvordan han sukkede 

og græd; jeg troer ogsaa at han bad til Gud i Himlen. Endelig faldt jeg ogsaa hen. Cecil 

laae og sov i den Alkove ligeoverfor Michels og min her.“ 

„Det kunde vel være en Timestid eller noget mere over Midnat, da jeg vaagnede. Det 

var stille udenfor, og Maanen skinnede ind ad Vinduet. Jeg laae og tænkte paa den Elendighed, 

som var overgaaet os; jeg tænkte mindst paa, at det var skeet, som jeg nu skal 

fortælle Jer. – Det kom mig for, at det var saa roligt henne hos Cecil; jeg kunde slet ikke 

høre, hun drog sin Aande; ikke heller fornam jeg mere til Esben. Det bares mig for, at det 

ikke var rigtigt. Jeg listede mig ud af min egen Seng og hen til Cecils. Jeg kikkede derind, 

jeg følte efter hende; men hun var der ikke. Nu blev jeg urolig i mit Sind, sprang ud i 

Kjøkkenet, og tændte Lys, og dermed gik jeg op i Overstuen. Aa Gud hjælp os naadelig 

og vel! hvad saae jeg der? Hun sad i Esbens Seng, og havde lagt hans Hoved i sit Skjød; 

men da jeg saae nøjere til, var han saa bleg som et Liig; hans Ansigt, og Lagnerne vare 

røde af Blod. Jeg gav et Skriig af mig, og segnede om paa Jorden; men Cecil vinkede ad 

mig med den ene Haand, og klappede hans Kind med den anden. „Tys! tys!“ sagde hun 

„nu sover min Kjereste den søde Søvn. Ligesaa snart som I have begravet hans Legeme, 

bære Englene hans Sjæl til Paradiis, og der skal saa vort Bryllup staae med stor Herlighed 

og Glæde.“ – Ak! ak! du milde Gud og Fader! hun havde skaaret Halsen over paa ham 

- den blodige Ragekniv laae paa Gulvet udenfor Sengen.“ 

Her skjulte den ulykkelige Enke Ansigtet i sine Hænder, og græd bitterligen, mens 

Forfærdelse og Smerte sammenknugede mit Bryst. Endelig kom hun til sin vante

Fatning, og vedblev som følger: 

„Der blev en stor Ynk og Jammer baade her og til Esbens; men gjort Gjerning staaer 

ikke til at ændre. Da de kom kjørende med ham til hans Forældre – de tænkte, at han 

var vel forvart ude i Holsteen – ja, da blev der en Skrigen og en Skraalen, som Gaarden 

skulde have falden. Han var en skikkelig Karl, og nu kommen til saa stort Middel og 

Riigdom, og maatte alligevel saa ynkelig døe i hans unge Alder, og det for hans Kjerestes 

Haand. – Salig Michel kunde heller aldrig glemme det; han blev ikke Mand siden. Et Par 

Maaneder efter blev han liggende syg, og saa tog vor Herre ham fra mig.“ 

„Den selvsamme Dag, som han blev jordet faldt Cecil i en dyb Søvn, og sov hun 

saamænd tre Ætmaal ud i eet. Da hun vaagnede, var hendes Forstand kommen tilbage. 

Jeg sad ved hendes Seng, og ventede, at vor Herre skulde løse op for hende. Men allerbedst 

som hun laae, drog hun et dybt Suk, kastede sine Øjne paa mig, og sagde: „hvorledes 

er det fat? hvor har jeg været? jeg har havt en underlig Drøm: det kom mig for, jeg 

var i Himmerig, og Esben hos mig. – Herre Gud, Moer! hvor er Esben? har I ikke hørt fra 

ham, siden han drog ad Holsteen?“ 

Jeg vidste ikke ret, hvad jeg torde svare. Nej – sagde jeg – vi veed ikke Stort om ham. 

Hun sukkede! „Hvor er Faer?“ spurgte hun saa. Din Fader har det godt – svarte jeg – ham 

har Gud taget til sig – da græd hun. „Moer! lad mig se ham!“ sagde hun. Det kan Du ikke 

Barn! – svarte jeg – for han er jo i Jorden. „Gud bevare os!“ skreeg hun, „hvorlænge har 

jeg da sovet?“ – Heraf mærkede jeg, at hun ikke selv vidste, i hvad Tilstand hun havde 

været. „Har I vækket mig, Moer!: sagde hun igjen „har I ingen Tjeneste gjort mig: jeg sov 

saa sødt; jeg drømte saa dejligt; Esben kom hver Nat og besøgte mig i skinnende hvide 

Klæder og med en rød Perlekrands om hans Hals!“ 

Her faldt den Gamle atter hen i tungsindige Tanker, og først efter nogle dybe Hjertesuk 

tog hun atter ved. 

„Det stakkels Barn havde da faaet sin Forstand tilbage; men Gud veed, om det var 

bedre for hende. Hun var aldrig glad, men altid stille bedrøvet, talte ikke uden naar hun 

blev adspurgt, og passede sit Arbejde meget flittigt. Hun var hverken syg eller frisk.“ 

„Det spurgtes da snart heromkring i Nabolavet, og et Fjerdingaarstid efter kom Mads 

Egelund, for at bejle til hende anden Gang. Men hun vilde ikke vide af ham at sige, hverken 

for Lidt eller for Meget. Da han nu fornam, at hun slet ikke kunde lide ham, blev han 

studsig, og fik Ondt isinde. Jeg, og Folkene, og alle de, der kom her, passede bestandig 

nøje paa, at vi ikke lod falde det mindste Ord om, hvordan hun selv i hendes Afsindighed 

havde undlivet den stakkels Esben; og hun tænkte vel ogsaa; at han enten var død 

eller gift derude i Sønden. – En Dag, som nu Mads er her, og trænger stærkt paa hende, 

om at give ham Ja, og hun saa svarer, at hun hellere vilde døe, end giftes med ham: siger 

han reent ud, at han slet ikke var saa hægen for Een, der havde skaaret Halsen over paa 

sin første Kjerste; og dermed fortæller han hende det Hele, som det var tilgaaet. 

183

184 


Jeg staaer ude i Kjøkkenet og hørte det saa halvt om halvt. Jeg slænger hvad jeg har i 

Haanden, springer ind, og raabte til ham: Mads! Mads! Gud forlade Jer! hvad er det, I 

gjør? Men det var for silde: hun sad paa Bænken saa bleg som en kalket Væg, og Øjnene 

stode stivt i hendes Hoved. „Hvad gjør jeg?“ sagde han, „jeg siger jo ikke Andet, end 

hvad sandt er; det er bedre, hun faaer det at vide, end at holde hende for Nar, og lade 

hende gaae og vente efter en død Mand hendes hele Livstid. – Farvel! og Tak for mig!“ 

– Han gik; men hun var igjen falden tilbage, og faaer vel aldrig hendes Forstand mere i 

dette Liv. I seer selv, hvorledes hun er: al den Tid, hun ikke sover, synger hun den Vise, 

hun selv har digtet, dengang Esben drog til Holsten, og bilder sig ind, at hun spinder paa 

Brudelagnerne. Ellers er hun dog rolig – Gud skee Lov! Og gjør ikke det mindste Kræ 

Fortred: men vi tør alligevel ikke slippe hende af Sigte. Gud see i Naade til hende, og løse 

snart op for os Begge to!“ 

Idet hun talte de sidste Ord, kom den Ulykkelige ind med sin Ledsagerske: „Nej“ 

sagde hun, „idag er han ikke at see; men imorgen har vi ham vist. Jeg maae skynde mig, 

om jeg skal blive færdig med Lagnerne.“ Hun satte sig hurtig ned paa sin lille Halmstol, 

og med Hænder og Fødder i rask Bevægelse, istemte hun atter sin Klagesang. Et langt, 

dybt hentet Suk gik hvergang forud for Omqvædet: 

„Den største Sorg i Verden her, 

er dog at skilles fra den, Man har kjer.“ 

Hendes skjønne blege Ansigt sænkede sig da ned mod Barmen, Hænder og Fødder hvilte 

et Øjeblik; men snart og skyndsomt rettede hun sig atter i Vejret, istemte et andet Vers, 

og satte Skyggerokken igang. 

I tungsindige Tanker vandrede jeg tilbage; min Sjæl havde antaget Ørkens Farve. Min 

Phantasie var ene sysselsat med Cecilia og hendes rædsomme Skjæbne. I hvert et fjernt 

Luftbillede troede jeg at see Hosekræmmerdatteren, hvorlunde hun sad og spandt, og 

rokkede, og slog ud med Armene. I Hjejlens sørgmodige Fløjten, i den eenlige Hedelærkes 

eensformige Klagetrille hørte jeg kun de sørgeligsande, af saamange tusinde 

saarede Hjerter dybtfølte Ord: 

„Den største Sorg udi Verden her, 

Er dog at skilles fra den, Man har kjer.“ 

Ordforklaringer kan findes og printes fra websitet www.vildmeddansk.gyldendal.dk & 

(1829)

Læs Hosekræmmeren af Steen 

Steensen Blicher. Lyt også til en 

oplæsning på www.vildmeddansk. 

gyldendal.dk & 



- Således indleder Blicher sin 

novelle om den unge Cecilia. 

„Den største Sorg udi Verden her, 

Er dog at skilles fra den, Man har 

kjer.“ 

- hedder det i afslutningen af 

novellen. 

• Hvad er forskellen på de to vers? 

• Hvad er forskellen på at miste og 

at skilles fra? 

• Inddel novellen i afsnit, og giv et 

kort resume af hvert afsnit. 

• Lav en grafisk fremstilling af 

novellens komposition. 

• Find de steder i teksten, hvor du 

lærer noget om fortællerjeg’et. 

• Hvordan virker de mange natur- 

beskrivelser set i forhold til 

novellens handling? 

• Redegør for fortælletiden og den 

fortalte tid i novellen. 

• Hvordan kan hunden som symbol 

forstås? 

Fortællerens rolle er i denne 

novelle at være betragter. På side 

177-8 filosoferer fortælleren over 

det faktum, at han vælger ikke at 

gribe ind i handlingens gang. 

„Jeg kunne have erindret dem om, 

at rigdom ikke er nok til ægteskablig 

lyksalighed, at hjertet også må 

have sin stemme … Efter sådan en 

anskuelse af verden som den er 

– mere fornuftig måske, end nogen 

venter og andre ønsker hos en 

romanforfatter – vil man finde det 

konsekvent, at jeg ikke blandede 

mig i Esbens og Cecilias roman.“ 

• Læs hele uddraget en gang til. 

• Hvilken konsekvens har det for 

fortællingens gang, at fortælleren 

forbliver i rollen som betragter? 

• Hvad er fortællerens motiv * ? 

• Er fortælleren pålidelig – hvorfor, 

eller hvorfor ikke? 

Motiv 

Motiv kommer fra latin af ordet motivere, 

som betyder at bevæge. Motiv er 

det, der driver fortællingens personer 

og handling frem. Motivet vil ofte være 

bevæggrunden, der fører til fortællingens 

konflikt. 

* 

185

186 


Polterabend 

af Jan Sonnergaard 

Det var først senere, jeg selv kom ind i billedet. Meget senere i forløbet af deres dag, hvis 

man tænker i varen og udlevet tid, men kun en smule, hvis man regner i timer, minutter 

og sekunder – det var efter den bratte opvågning i deres lejlighed i Slagelsegade, efter 

morgenmaden, som Jesper og Per havde indkøbt, og efter tre flasker Gammel Dansk 

og to kasser øl, og efter Knuds ankomst med et kejtet, forelsket smil til Eva og en lille 

pose med musik fra starten af 90’erne, hvor han havde været en del sammen med Simon 

og drengene. Og efter introduktionen af Hanne og Iben, som udstrålede en stor glæde 

på parrets vegne, der gjorde Jesper og Per lidt kejtede og generte, selvom de langtfra 

var novicer. Pigerne smilede som små sole til Eva, og på alle måder var de anderledes 

end normalt, meget hemmelighedsfulde, og de ville slet ikke tale med drengene, for 

formerne skulle holdes, og de så hammergodt ud i dagens anledning, så deres tavshed 

satte sit præg på drengene og selskabet som sådan. 

Den pæne lejlighed var rengjort til det yderste, og Simon og Eva vidste jo godt, at der 

ville være en eller anden form for arrangement i dag. 

Det var lidt akavet, og man mærkede tydeligt, at det her var afslutningen på noget. Men 

de unge mennesker havde svært ved at formulere deres blandede følelser, så det føltes 

som en stor lettelse, da der lød råb og motorlarm fra gaden. Eva åbnede et vindue, kiggede 

ned og råbte: 

– Nej, det er løgn! 

Men Hanne og Iben gav sig ikke, og Eva skulle, hun havde simpelt hen ikke noget 

valg, og de to HA´er kørte hende bort, hele vejen op gennem Sjælland og ind til Rådhuspladsen 

i København, hvor de andre veninder ville stå parat, med tidsbestilling til 

bodymassage, og aftaler på Crazy Daisy efter middagen på Baron von Dy, og alt det 

andet, de havde planlagt. Hele selskabet – alle seks – kikkede grinende ud af vinduet, da 

de to rockere kørte bort med Eva, og selvom Simon egentlig ikke kunne lide det, for han 

var jo en af dem, der ikke deltog særlig helhjertet i alt det der mediehalløj med bander 

... så kunne han ikke lade være med at glæde sig en lille smule over hvor opfindsomme 

pigerne var, og hvor meget de lagde i det. Det er en kendt sag, at man ikke får HA til at 

køre sådan en tur for under titusind. Og så skal man oven i købet kende en, der kender 

dem i forvejen. 

Men pigerne røbede ikke med et ord, hvad de havde tænkt sig, der videre skulle foregå 

med Eva, og de accepterede kun en enkelt Gammel Dansk mere før de forsvandt, ned 

mod stationen og ind til byen, ind og fejre hendes sidste aften i frihed. De var

i lårkort og havde gjort det bedste, de kunne for at ligne fotomodeller fra tresserne. 

Touperet hår. 

Og så startede drengene, og der kom tre mere, og de omfavnede Simon eller slog ham 

på skulderen og skreg: „Tillykke!“, både Ib og Hønse og Allan. Især Allan var meget 

velklædt, med jakke og slips fra Tøjeksperten, og de havde øl med, og en pose med 

ting, mærkelige ting, som de ikke ville vise frem. Og en kasse med trægitre og lange 

rundstokke. Og poser med morgenbrød. 

– Der er basser! – råbte Hønse, men det første der røg var selvfølgelig de to flasker 

Gammel Dansk, og en kasse øl. Simon fik ikke lov til at røre ret meget af morgenmaden, 

det var en del af spillet, han fik øl, og drengene spiste uden Simon, for han havde jo 

allerede spist mere end rigeligt, og det vigtigste var, at der var plads til sprut. Masser af 

sprut. 

På slaget elleve forlod de lejligheden, og Hønse og Ib bar Simon i guldstol ned til statio- 

nen, og de havde anbragt en papkrone oven på hans hoved, og Allan løb foran og banede 

vej, og han skubbede folk væk, mens han råbte: 

– Simon er KONGEN … – 

Og det var lige ved, at de ikke nåede toget, for Knud og Per havde problemer i kiosken, 

hvor der var kø, så det var tæt på, at de ikke fik købt en kasse mere. Men de nåede 

det alligevel, og de tændte for ghettoblasteren, og de gav sig til at spille musikken fra 

dengang i folkeskolen, og festerne, og militæret – musikken fra dengang de var et fællesskab. 

Og måske er det ikke lige den slags kupeer, man drømmer om at tilbringe en times 

køretur i, når man lige har ordnet en hurtig, men ubehagelig forretning. Helt herude 

på Bøhlandet, i den danske provins. Men der var så overfyldt med pendlere i de andre 

kupeer, at jeg lod mig nøje og satte mig ovre i hjørnet, med ryggen mod en solid væg, 

dækket af et vindue til højre side. To meget stærke punkter i et eventuelt forsvar. En 

sikker base at arbejde ud fra, hvis det skulle blive nødvendigt, to vinkler elimineret. 

Stille og fredeligt, uden at vække opmærksomhed, tog jeg dagens avis og anbragte den 

foran ansigtet, så jeg faldt i et med kupeen. Nu var jeg ikke en person længere. Bare 

noget – og et „noget“, de var vant til at se i toget. 

De opdagede mig ikke. For Per ville synge, og snart brølede de alle sammen: 

– Vi har en chauffør, en chauffør ... – og de fik Simon op på ryglænet, og de sang: 

– For han er en af vore ... en rigtig hængerøv! – 

187

188 


Og hver gang Simon blev udstillet, skulle han drikke dobbeltøl, og det flød ned over 

skjorten, og man råbte skååål. Han fik også ordre til at drikke Gammel Dansk, men det 

gled ikke ned hurtigt nok, så Allan måtte holde Simon for næsen, mens Knud pressede 

munden op og hældte ned i det nu helt åbne og forsvarsløse svælg. Og der kom mere 

power på ghettoblasteren, og de åbnede øl med tænderne, alle sammen, bortset lige fra 

Simon, der aldrig havde lært det, så der måtte syv forsøg til, før det skummede ud over 

det hele, og han sandsynligvis brækkede en flig af en tand. 

Lydniveauet steg, og det kørte op, og de bevægede sig længere og længere ud ad en 

tangent, og ingen af dem opdagede det før højttalerstemmen forkyndte: „Næste stop 

Hovedbanegården. Toget kører ikke videre“. Så opstod der forvirring, og drengene fik 

travlt med at få orden på alt det, de havde medbragt. 

Men det var et godt tegn, at de uden videre efterlod kassen og de tomme flasker. De 

var for højt oppe til at tænke over, at den repræsenterede en vis pengeværdi, og kun 

Hønse var uenig, men han var jo også kendt for at være lidt nærig. Da han ville tage den 

med og undskyldte sig med argumentet: 

– Det er sgu da næsten en hund ... – råbte de andre indigneret: 

– Hold nu for helvede op med at være så skide nærig, – 

– Det er Simons dag i dag, – 

Derefter tog de Simon i guldstol, ud af kupeen og hen ad perronen, og Knud råbte: Simon 

er Kongen, og Simon var rørt og stolt og glad, og trods den pænt store brandert de havde 

påført ham, tænkte han helt klart, og med alle sine følelser: 

– De er mine venner ... – 

De bar ham op på rulletrappen, og Ib løb op ad perronen og ud af banegården, ned på 

Reventlowsgade og ind i kiosken ved siden af Jernbane Cafeen, hvor han købte en kasse 

mere. Da de andre kom bærende med Simon, stod han allerede på det aftalte sted med 

kassen, ved det skarpe hjørne på Istedgade. Han gjorde V-tegn til dem – og de gik hen 

til Halmtorvet og bunkeren på midterrabatten over for „Reden“, hvor junkierne plejer at 

sidde, når de har fikset, og så blev Simon klædt ud. 

Da de forlod det betændte område, var Simon i sparkedragt som en baby, og Knud betalte 

en narkoluder for at følge med i en time, og lægge an på Simon. Ottehundrede. 

Jeg skyndte mig væk. Ind til City, hvor jeg fik byttet mit slips hos Brødrene Andersen. 

Og bagefter satte jeg mig på den ene af Nørgaard brødrenes snobbarer. Den hedder 

„Norden“. Jeg satte mig ved et bord i udkanten af den udendørs gruppering og

estilte en flaske Cremant, som desværre viste sig at være uinteressant. Det var sandt at 

sige noget, jeg havde smagt adskillige gange før – man kan kalde det et industriprodukt. 

Men det tog sig så pænt ud, og jeg elskede tanken om at ligne en bonvivant. For en stund. 

Inden de uundgåeligt ville dukke op. 

Det var ganske vist alt for dyrt, men jeg blev på intet tidspunkt forurettet over den 

manglende intensitet i smagsoplevelsen. Min placering var perfekt. Der var uhindret 

udsyn til de to gågader, og intet ville undgå min opmærksomhed. Jeg kunne vente så 

længe det skulle være. 

Det varede længe. Men så var de der. 

Man kunne høre dem på lang afstand. Deres gang var slingrende, og de gik ind i 

alle der kom i vejen, og der var en øresønderrivende larm fra ghettoblasteren. For det 

var fire timer senere nu, hvilket ingen af dem havde haft godt af. De burde have sovet. 

Simon havde tydeligvis ikke bestilt andet end at savne Eva den sidste halvanden time, 

og det var jo ikke det, der var meningen. 

Han så forfærdelig ud. Han var i kyse og sparkedragt, og halvdelen af ansigtet havde de 

malet rødt, som på et prostitueret spædbarn. Han stoppede tilfældige på gaden og råbte: 

„Tre kys: En krone“, og „To kondomer for et knald“, men der var et eller andet galt, for 

han var mærkeligt modvillig, og de fremmede morede sig ikke. De trak sig blot væk, 

som om de snarere blev skræmte end opmuntrede over optrinnet. 

De slog sig ned på Cafe Europa, i den diametralt modsatte ende af pladsen, ca. 100 meter 

væk, og de dannede en enklave midtfor, idet de anbragte tre borde ved siden af hinanden. 

Og de gav Simon den obligatoriske badetur i Storkespringvandet, hvorefter de af de 

med bragte trædele samlede en kravlegård, og kommanderede ham ned i den. 

Herefter blev der bestilt mexicanske øl og tequilaer og whisky til dem alle sammen, 

lige på nær Simon, som havde sin egen sutteflaske med mælk og vodka. Og hver gang 

han prøvede at sige noget råbte de: 

– Sengetid! – 

Og de fandt massageannoncer i formiddagsavisen og tre pornoblade fra klubben på 

Istedgade, og snart diskuterede de højlydt, hvor de kunne skaffe sådan et „pattebarn“ 

ind, så han ikke fremstod som et rent kvaj og en jomfru på den store dag i morgen. 

Og jeg bestilte mere laks, og en flaske til, mens jeg observerede optrinnet og i mit 

stille sind frydede mig over, at alt hvad de gjorde så ganske afgjort modsvarede mine 

forventninger. 

189

190 


For snart blev der sagt noget, Simon ikke kunne opfatte som andet end krænkende. En 

lille bemærkning, spøgefuldt ment, om Evas fysik. Sådan set harmløst nok, og meget, 

meget uskyldigt i forhold til alt det de ellers kunne finde på at sige til hinanden. Men 

det blev gentaget, og Allan råbte: 

– Din kone har ikke patter ... hun har et yver ... – og Ib råbte: 

– Muuh, – og Simon syntes jo ikke, han kunne sidde sådan noget overhørigt. Så han 

trådte ud af kravlegården og iklædt sparkedragt, mælkeskæg og kyse råbte han: 

– Sig det en gang til, din bøsse, – og så rejste de sig op og gik over, og puffede til 

Simon, og repeterede deres „muuh“, og gav sig til at smække lussinger. 

Det var mit indtryk, at de havde været oppe og slås alle sammen, på kryds og tværs, for 

sjov og på skrømt, og at de havde oplevet lidt af hvert gennem tiderne, men altid havde 

givet hinanden hånden bagefter og været lige gode venner for dét. Og at det her langtfra 

var det vildeste, de havde været ude for. 

Men noget var galt. Det var som om man selv på afstand kunne mærke en falsk tone. Og 

en af lussingerne var desværre en hel del hårdere, end han nogensinde havde været ude 

for. Så Simon slog igen, og den sad, så Allan vaklede. Og instinktivt hakkede Ib, for han 

var den der blev mest aggressiv, når han var fuld, og han ramte meget rent, og Simon 

blev bange og sparkede ud som han engang havde lært, og kom til at bruge mere styrke 

end godt var, og det, der blot havde været kammeratligt drilleri endte med nærkamp. 

Det gik galt. Men desværre kunne jeg ikke rigtigt se hvordan. Herovrefra så man kun 

nogle sammenfiltrede mennesker, og det mest usædvanlige var sådan set al larmen. 

Men så eskalerede det, og jeg observerede en serie hurtige bevægelser, møbler, der fløj 

ud på pladsen, og to, der gik ned. Og et skud og en vældig damp, der stod op i en sky ved 

fortorvscafeen, og folk der flygtede med tårer i øjnene. 

Da skyen forsvandt og udsynet blev klart igen, så jeg en ung mand tage tre skridt bag- 

læns, vaklende og iklædt en sparkedragt, som blev mere og mere rød. Og tumulten hørte 

op, og jeg kunne se, at alle i nærheden var bange. 

For skikkelsen faldt sammen på fliserne, og den rystede mærkeligt og unaturligt, og der 

dannedes en blodrød sø, hvor han lå, for gasprojektilet var gået direkte gennem højre øje. 

Der blev ganske stille, og de rørte sig ikke ud af pletten. Dette gjaldt også fodgængerne 

på de to gågader. De stoppede op og frøs fast og stirrede på den livløse skikkelse ud 

for den stilfulde café. Og i ti sekunder stirrede de unge mennesker fåret på

hinanden. Så gik de i panik. 

Og mens alle begyndte at løbe forvirret rundt mellem hinanden og råbe og skrige og 

ringe 112 på deres mobiltelefoner – der tænkte jeg: 

Ak, hvor er mennesket dog skrøbeligt, når det stilles over for universets fundamentale 

magter ... 

Og denne tanke affødte associationen: 

Den stærkeste magt af disse må være den, der binder atomerne sammen i stabile strukturer 

– det, man i forgangne tider kaldte GUD 

– men næst efter er den stærkeste magt den, atombomben frigør, når den spalter atomet og 

udløser en kolossal sprængning, som netop tilintetgør de før så stabile strukturer. 

Dette må være de to største magter, vi har. 

Men den tredjestørste magt må være den, som manifesterer sig som kærlighed imellem 

mennesker – konkluderede jeg, og derefter knappede jeg jakken, bandt mit nye slips og 

smilede pænt til den lamslåede tjener – hvorpå jeg forlod fortovscaféen. 

Læs Polterabend af Jan Sonnergaard i 

(1997) 

Forfølg fortælleren. 

Lav en tidslinje over, hvornår han dukker op i novellen, og hvor han er. 

Giv en karakteristik af fortælleren på baggrund af de oplysninger, du får i novellen. 

Find de steder, hvor der bruges VERSALER, kursiv og understregning – hvordan 

virker det på dig? 

Beskriv fortællingens sproglige stil (se faktaboks side 97). 

Som i Att döda ett barn giver fortælleren et postludium. Hvad betyder de tanker, 

han her gør sig? 

191

192 


Er fortælleren pålidelig – hvorfor, eller hvorfor ikke? 

Hvilke lighedspunkter er der mellem fortælleren i Hosekræmmeren og fortælle- 

ren i Polterabend? 

Hvad kunne være en fælles grund til, at både fortælleren i Hosekræmmeren og 

fortælleren i Polterabend har et stærkt behov, eller begær, efter at fortælle deres 

historier? 

Sammenlign fortælleren i Polterabend med fortælleren i radiomontagen Hvorfor 

ringede hun ikke igen? Beskriv de virkemidler, der gør novellens og radiomontagens 

fortællere troværdige/utroværdige. 

Jan sonnergaard 

Jan Sonnergaard eller Taberen på 1. 

klasse, som han er blevet kaldt, fik et 

bragende gennembrud med sin novelletrilogi: 

Radiator, Sidste søndag i oktober 

og Jeg er stadig bange for Casper 

Michael Petersen. Han er født i 1963 og 

studerede litteraturvidenskab på 

Københavns Universitet. Jan Sonnergaard 

er aktiv deltager i den politiske 

debat, og han mener, at man som forfatter 

er forpligtet til at forholde sig til 

det omkringliggende samfund. 

i 

JoHannes v. Jensen 

Johannes V. Jensen levede 1873-1950 

og modtog nobelprisen i litteratur i 

1944. Johannes V. Jensen var egentlig 

lægestuderende, men opgav studierne 

til fordel for livet som forfatter. 

Han har skrevet både digte, artikler, 

noveller og romaner. Hans roman 

Kongens fald fra 1901 er flere steder 

kåret som det 20. århundredes roman, 

og den er optaget i Kulturministeriets 

kulturkanon i 2006. 

i

Nåede de færgen? 

af Johannes V. Jensen 

På landevejen mellem Middelfart og Odense racede en motorcykel, en maskine med 

stor boring og fri basunudblæsning, et langt, i alle regnbuens farver anløbet kobberrør 

liggende bag ud i stedet for lydpotte, det gav et dybt drøn, som et bombeslag, for hver 

eksplosion, når motoren gik småt, men når maskinen kom op på hastigheder over 60 

kilometer smeltede eksplosionerne og tonen fra røret, hvor metallet kom i svingninger, 

sammen til en høj brølende node, en Lyd som hensætter andre vejfarende i hovedrystende 

indignation, men som motorcyklisten elsker som sin egen livsnerve; som bekendt 

er der stor forskel på at være offer for øredøvende støj og så selv at fremkalde den. 

Maskinen var oppe i højt register hele tiden, for vejen fra Middelfart til Odense er 

bred, lige og banet, og man skulle nå færgen. 

Det var Sophus Hansen, som havde været en rask tur i Jylland, på vej hjem mod 

København; bag på Elvira. Da de ikke hed andet i daglig tale end Sophus og Vira skal de 

ikke hedde andet heller her. Vira sad med lange spidse hen nedenud af støvfrakken og 

en lille sød læderhjelm på hovedet, lidt højere på bagsædet end Sophus, med hovedet 

hældet til siden bag hans skulder for at se frem, Sophus styrede, bøjet forover og kort i 

halsen, støt lurende på hvad vejen ville bringe. Det var en ganske tidlig sommermorgen, 

til at begynde med endnu med lidt tåge og kort synsfelt, så der skulle passes på. Fyn lå 

badet i dug, med skimlede haver og hegn, vejen let dugslået, men ikke nok til at binde 

støvet, hist og her var der kørt frisk sand på, svigefuldt, baghjulet fedtede mere end én 

gang, der måtte styres og balanceres på et hår. 

Ikke desto mindre indlod Sophus sig på en smule kapkørsel, når det var at få. Lejligheden 

tilbød sig ikke let, han smurte på forhånd fra alt, kun undtagelsesvis kunne han 

komme op på siden af en motorcykel af hans egne dimensioner som bød ham kamp, og 

det blev da vejen og udspekuleret kørsel, samt et spørgsmål om hvor meget gas modstanderen 

turde give, der blev det afgørende; Sophus gav gas i bunde ved slige lejligheder. 

Hvad angår tilladt kørsel, så var det jo ikke i byerne eller på steder hvor kontrol 

kunne ventes Sophus lod stå til; at hans hastigheder røbes her kan heller ikke gøre 

ham noget nu, han er, som det vil fremgå af det følgende, hævet over regnskab for hvad 

speedometret viste. 

To-tre vogne havde været med samme færge fra Jylland til Fyn og havde haft et 

forspring fordi de kom først fra borde, de to lagde Sophus bag sig straks udenfor byen, 

et par Fordkasser; den tredje,en lille rødlakeret Afag, som han havde lagt mærke til på 

færgen, så han indtil videre ikke noget til. 

Sophus og Vira ville nå første færge fra Nyborg; det lod sig gøre, regnet ud på 

193

194 


minutter, hvis ellers motoren blev ved at gå som den gik. Derfor var maskinen så høj i 

tonen, og Fyn så stribet. Vira sad tryg bagpå, Sophus så nær som muligt, med et ben på 

hver side af ham som en tang hvormed hun holdt sig fast; de små kritiske situationer 

som Sophus klarede undervejs var hun i en fuldkommen lykkelig uvidenhed om: et bondekøretøj 

som uden at række hånden ud pludselig og uventet svingede ind på en sidevej, 

til venstre, lige som Sophus lavede sig til at passere ham, en forbrydelse, oplagt mord, 

af idioten, men Sophus havde altid en mistro på forhånd til ethvert hestekøretøj og 

skrabede udenom med en rask manøvre, en beslutning som beroede på ren genial gætning, 

om at sætte farten ned var der ikke tale i det afgørende øjeblik; kuskens og hans 

øjne mødtes et sekund, og Sophus rystede langsomt på hovedet ad ham, medlidende, et 

udtryk for sorg over mandens åndsevner og moral, men bagefter gik hjertet hårdt, og 

Sophus følte en forbigående svaghed, som fik luft i et suk, der havde ikke været meget 

der skilte ham fra at dundre med ti miles fart ind i bredsiden af den elendige møgvogn; 

Vira anede ingenting. 

Albani Kirketårn synede allerede et par mil fra Odense for enden af den snorlige vej, 

Sophus gik i lange buer udenom det ene automobil efter det andet, ét hvilepunkt bagved 

dem til han havde bøjet sig frem og overset vejen, om den var klar for modgående vogne, 

og om der var plads, så spjældet åbent og frem i en bue foran, og det var ikke længe 

automobilet havde hans støv i øjnene! 

Kort før Odense indhentede han den lille røde Afag – det måtte man sige, han kørte 

skarpt, Sophus lagde sig op bagved ham og læste på speedometret, ja han gik, uden at 

det synede på ham bagfra, sine 70 kilometer. Sophus passerede ham kort før Odense og 

gav i forbifarten føreren et blik, det var en mand formummet i store mørke automobilbriller, 

han smilte umærkeligt, idet parret på motorcyklen susede forbi. 

Gennem Odense kørte Sophus skinhelligt, med vældige åbne drøn af udblæsningen 

i gaderne, de få lovbefalede kilometer i timen man må, han for vild, som man altid gør 

det i de indviklede provinsbyer, og svor; da han kom ud på fri vej igen lå Afagvognen 

påny foran, Sophus så på uret, et kvarter opsparet, Afagmanden skulle åbenbart også 

til Nyborg, al grund til at snakke med ham! Men Sophus var i tvivl om sin benzinbeholdning 

og svingede ind ved første tank han så, et rødt Postament* ligesom en mand i 

harnisk ved en smedje. Mens benzinen blev fyldt på veksledes nogle ord med betjeningen, 

en ung landlig mekaniker, og Vira hørte de to oliesmurte drøfte mærker, indviede, 

kølige bemærkninger: den maskine Sophus kørte, om dens fortrin kunne der jo ikke 

være tvivl; men ellers var der jo den lille nye encylindrede K. G. W. som gjorde sig så 

bemærket på motorbanen ... så, med et nik, kørte Sophus. 

Afag’en indhentede han lige så længe efter som det havde taget at fylde benzin, men 

det var hård kørsel, for han skulle køre hurtigere end den til han nåede den. Han tudede, 

og føreren foran vendte sig om, et par mørke store øjenhuler, han var advaret; så

gav Sophus gas og pressede sig op på siden af ham, vejen var fri, bred nok og banet, han 

gav mere gas og følte nu at maskinen gik det den kunne tåle på landevej, den slangede 

ejendommeligt under ham, som om det umådelige motorpres føltes pålangs igennem 

den, selv lange ujævnheder i vejen slog mod hjulene som hammerslag, alt føg og blev 

strimer; men Sophus kom ikke forbi, han gav gas i bunde, spjældet gabåbent, føreren 

i vognen ved siden af smilede og bøjede sig lidt sammen, en bevægelse der forrådte at 

han trådte på speederen, langsomt arbejdede vognen sig forrest med motorcyklen ved 

siden, og Afagmanden var fræk nok til at smile til Vira på bagsædet ... 

Sophus mente endda han skulle have taget ham, men forude var et sving, og risikere 

vejkanten i denne fart turde han ikke, han lod vognen gå frem og lagde sig bagved den, 

samlede kræfter, ligesom byggede farten ind i sig og gjorde den gammel, for den havde 

varet længe nu, han så på speedometret, viseren vibrerede mellem 80 og 90, og de gik 

endda meget under den fart de havde holdt side om side. Vognen foran rokkede uhyggeligt 

på vejen, som om man hvert øjeblik kunne tænke sig den springe ud af vejbanen 

og til himmels, man så fjedrene give sig under karosseriet, ujævnheder i vejen tog den 

med små hårde nik – ubegribeligt at han turde holde den fart med så lille en vogn! Det 

gik ned ad bakke, og Sophus holdt sig klogeligt tilbage, lod den anden få et forspring, 

først når det - gik opad bakke igen havde han en chance for at tage den tungere vogn. Da 

terrænet hævede sig igen gik han frem og lagde sig lige bag vognen, føreren vendte sig 

og smilede, de så hans mørke øjenhuler og en lang dobbelt rad tænder, og Sophus svor: 

ja, og så skred duellen frem. 

Det var imidlertid bleven en høj dejlig sommermorgen, Fyn blottede sine grønne 

yndigheder, blomsterne gyngede i grøfterne, og luften var fuld af hvide sommerfugle, så 

mange at det lignede et helt snevejr, foran på Viras støvfrakke satte de sig fast, blev klinet 

imod i trækken fra farten, der var så stærk at den pressede munden op, hvis man ikke 

hele tiden med magt holdt den lukket. Men Sophus og Vira så ikke meget til Fyn, de var 

nødt til at lukke øjnene næsten i for den regn af støv og sten der kom fra vognen foran. 

Det var bogstavelig som om baghjulene udskød grus, luften var en flyvende masse af fint 

bidende støv der piskede i ansigtet, som om man kom imod det med en orkans hastighed, 

det var som at køre i en strøm af sand udskudt af en kanon. Længe holdt man det ikke ud, 

Sophus gik frem endnu en gang og pressede sig op på siden af Afagmanden ... 

Og da skete der det der kan ske når en motorcyklist drister sig til at køre om kap med 

et automobil, føreren på vognen grinte og lod masken falde, det var Døden, han svingede 

ud i venstre side af vejen, et gement trick af en motormand, når man vil forbi ham, 

men ikke ukendt, og Sophus blev tvunget af vejbanen ud mod grøften, hvor grønsvær 

og løst sand lurer på motorcyklisten, han følte den bundløse fornemmelse under sædet 

man har når baghjulet skrider, greb for livet i styret, og styrtede. 

Han og Vira fik det at vide. Maskinen sprang lige op i luften i den sindssvage 

195

196 


fart, kom ned igen med et brag, og Sophus og Vira rullede og rullede, ned, ned, ned, lige 

ned i underverdenen. 

I det samme tørnede færgen med et bump mod bolværket, Karons gamle sorte pram*, 

der er slidt og ser ud som snegleslim indeni, Karon var præcis, han var sagt til netop til 

den og den tid, og det passede, ligesom færgen lagde til land rullede og rullede to skikkelser 

ned ad den skrå bred, ned, ned, ned, og endte med et dunk i bunden af færgen. 

Og Karon lo, hå, hå, hå, så det svarede igen ovre fra den anden bred af floden, et brøl 

af genlyd som når isbjerge kalver i en fjord. Så svang han stagen rundt og stødte fra, 

rask forretning, og førte Sophus og Vira over. 

Jo, de nåede færgerne 

postament: benzintank 

Karons gamle sorte pram: I den græske mytologi er Karon færgemanden, der sejler de 

døde over floden Acheron til underverdenen 

Læs novellen Nåede de færgen? af 

Johannes V. Jensen i 

• Analysér novellens komposition. 

• Karakteriser Sophus Hansen. 

• Beskriv miljøet. 

• Beskriv motorcyklen. 

Naturbeskrivelserne og beskrivelser 

af motorcyklen står i skarp kontrast 

til hinanden. Der er en konflikt mel- 

lem naturen og teknikken i novellen. 

Uddyb, hvori konflikten består. 

• I novellen er der brugt ekspli- 

citte fortællerkommentarer. Find 

eksempler. 

• Hvad er novellens budskab? 

carl tH. dreyer 

(1925) 

Carl Th. Dreyer er en berømt dansk filminstruktør 

og manuskriptforfatter. Han levede fra 

1889-1968 på Frederiksberg. Han mistede sin 

mor, da han var helt lille. I sine film er han 

meget optaget af at portrættere tragiske kvindeskæbner, 

hvilket er blevet tolket af filmforskere 

som et selvbiografisk træk. Han begyndte 

sin karriere som journalist og manuskriptforfatter, 

men blev siden kendt bl.a. for filmene 

Jeanne D’Arcs lidelse og død, Vredens dag og 

Ordet. Dreyer er også internationalt set en af de 

største danske filminstruktører. Han er især 

kendt for sin stramme stiliserede billedkomposition, 

sin langsomme klipperytme og sin brug 

af close-up teknik. Dreyer har været til stor 

inspiration for filmskabere siden, fx Lars von 

Trier. 

i

De nåede færgen, film af Carl Th. 

Dreyer 

Filmen De nåede færgen er lavet i 1948 

af filminstruktør Carl Th. Dreyer i 

efter forlægget af Johannes V. Jensen. 

Filmen er egentlig et bestillingsarbejde 

for Rådet for Større Færdselssikkerhed, 

men den er samtidig blevet kendt 

som en kortfilmklassiker, ikke mindst 

fordi den filmteknisk er gennemført. 

Filmen er lavet i reportagestil i en virkelighedstro 

håndholdt billedstil med 

hurtige klip. Samtidig indeholder den 

mytiske surrealistiske elementer, som 

chaufføren i bilen med dødningehovedet 

og færgemanden med de to kister. 

Se filmen De nåede færgen på 

dvd’en til Vild med dansk 9 

• Analysér filmens komposition. 

Prøv at benytte dig af berettermodellen. 

• Undersøg filmens klipperytme. 

Er den konstant den samme, eller 

varierer den? 

• Sammenlign med novellen. Lav en 

liste, hvor du skriver ligheder på 

den ene side og forskelle på den 

anden side. 

• Hvordan virker filmens virkemidler 

på dig? Virker de gammeldags 

og forældede, eller har de stadig 

en effekt – hvorfor? 

197

198 


Skriv din egen novelle 

Gennem dette kapitel har I læst mange forskellige noveller og fået et dybdegående 

kendskab til, hvordan en novelle bygges op. Det er blevet tid til, at du skal skrive din 

egen novelle. Men før du går i gang med det egentlige skrivearbejde, skal stilladset 

på plads. 

Arbejdet går ud på, at du forholder dig til din novelle, hvad angår: 

• Komposition 

• Konflikt 

• Fortæller 

• Synsvinkel 

• Karakteropbygning 

• Novellens miljø 

• Symbolbrug 

• Fortællemåder 

• Motiv 

• Tema 

• Budskab 

• Leg med utrolig fortæller 

Det er et krav, at novellen skal være realistisk, og at stilladset skal bygges, inden du 

går i gang med at skrive din novelle. 

Når I har bygget jeres novelles stillads, skal I fremlægge arbejdet for hinanden i 

responsgrupper. Her skal I give hinanden ros og konstruktiv kritik at arbejde videre 

med. 

Når du er færdig med at skrive din novelle, vender du tilbage til responsgruppen, 

hvor I læser novellerne højt for hinanden og igen får ros og konstruktiv kritik, inden I 

lægger sidste hånd på værket. 

Du kan skrive novellen på computeren i wordformat for til sidst at kopiere teksten 

ind på www.vildmeddansk.gyldendal.dk &, inden du afleverer til din lærer. Når 

novellen er godkendt, kan den udgives på websitet.

Fascinationen af motorcyklens kraft havde forfatteren Johannes V. Jensen til fælles med Sophus i filmen 

De nåede færgen 


Gå i dybden med en novelle 

Gå ind på websitet www.vildmeddansk.gyldendal.dk, og arbejd med en novelle. 


opgave. 

199

200 


Evaluering – Tjek på værktøjskassen 

Din værktøjskasse skulle gerne være ved at være trimmet. 

Du har nu et katalog over de redskaber, der er vigtige at kende, når du skal analysere 

og fortolke tekster. Du vil nu også være i stand til at vurdere, hvilke redskaber der er 

relevante at arbejde grundigere med end andre, afhængig af den pågældende tekst. 

Når du selv skal skrive noveller, har du nu også en liste over, hvilke forhold du skal 

overveje for din novelle, inden det egentlige skrivearbejde begynder.

Verden udenfor 

Medieringen 

Den enkelte 

milleNNium 

– litteratur i eN medietid 

Sårene var ikke alvorligere, end at han, efter en nødtørftig 

sammenlapning, kunne indtage arenaen på ny og fuldføre 

sit nummer. Bifaldet var overstyret; folk piftede og trampede 

i lægterne. 

Gå til nr. 12, hvis De ønsker hans lykke fuldendt. 

Gå til nr. 13, hvis De foretrækker, at triumfen skal blive 

ham bitter.

202 MillenniuM – litteratur i en MeDietiD 

Det amerikanske handelscentrum World Trade Center angribes af terrororganisationen Al-Qaeda, der 

har kapret to passagerfly, der flyver ind i de to høje tårne. Samtidig angriber Al-Qaeda det amerikanske 

forsvarsministerium Pentagon og har planer om at angribe præsidentens embedsbolig Det hvide Hus i 

Washington. Fotoet er fra en tv-station 

Den 11. september 2001 rettede terror- 

organisationen Al-Qaeda et angreb mod 

USA. Med 40 minutters mellemrum bragede 

to fly fra United Airlines ind i de 

høje tårne i World Trade Center i New 

York. I løbet af få timer styrtede de i 

grus, og over 3.000 mennesker mistede 

livet. 

Hele verden var vidne til angrebet. 

Vi så det ske. Angrebet var nøje 

tilrettelagt, idet USA blev ramt på en af 

nationens vigtigste bygninger, og Al- 

Qaedas magt og vilje blev demonstreret 

på tv-skærme verden over. World Trade 

Center var symbolet på den vestlige 

kapitalisme, og den fik et alvorligt 

skud for boven af en lille klike af vrede 

mænd, der kun brugte få hjælpemidler: 

et flyvercertifikat, en neglefil og et fly 

af typen Airbus 320 samt timing og velovervejet 

brug af medierne.

Sådan begyndte det 21. århundrede 

– dit århundrede; det 3. årtusinde – dit 

millennium * . Angrebet satte skred i 

store politiske, økonomiske og sociale 

begivenheder. Verden blev mere usikker 

og uforudsigelig. 

De nye medier har fået en central rolle, 

når vi skal orientere os i verden. På 

den ene side viser de os alt, og på den 

anden side kan alle bruge medierne til 

at komme til syne. CNN News dækker 

det hele døgnet rundt, og på facebook. 

com, myspace.com eller arto.dk kan du 

fortælle din egen historie, om hvem du 

er – lige nu. 

I dette kapitel skal vi undersøge uforud- 

sigeligheden og usikkerheden nærmere. 

Vi møder den dér, hvor vi færdes, og vi 

møder den i den nye såkaldte senmoderne 

litteratur. Vi skal især se nærmere 

på, hvordan litteraturen inspireres af 

de nye medier og af den usikkerhed, der 

kommer til udtryk i dem. 

Du bruger og lever i medierne på en 

helt anden måde end dine forældre og 

bedsteforældre, men medierne bruger 

også dig. Døgnet rundt præsenteres du 

for billeder og rapporter om verdens 

tilstand, og det samlede indtryk er ofte 

kaotisk. 

MillenniuM 

Et årtusinde. Kommer af ordet 

mille, der betyder ’tusind’ på 

latin. Det 21. århundrede, der 

begyndte den 1. januar 2000, er 

det 3. årtusinde i den vestlige 

tidsregning, det 3. millennium. 

* 

I kapitlet skal vi derfor gå på opdagelse 

i de nye medier. 

Apokalyptiske fortællinger 

Dommedagsprofetier har altid optaget 

mennesker, og alle kulturer har deres 

egen udgave af „det store sammenbrud”: 

I Nordens mytologi hedder det 

Ragnarok, i den katolske verden Dommedag, 

i naturvidenskabernes verden 

klimaforandringer, der vil medføre 

heftige storme og oversvømmelser, og 

i den politiske verden civilisationernes 

sammenstød, der næres af den stadige 

terrortrussel, mangel på fossilt brændstof 

og af religiøs fanatisme. 

Film, computerspil og litteratur tager 

disse dommedagsforestillinger op til 

behandling. De kaldes for apokalyptiske 

fortællinger * , og vi møder dem 

ApokAlyptiske fortællinger 

Apokalypse er en betegnelse inden 

for kristendommen om de hellige 

skrifter, der forudsiger verdens 

undergang, fx Johannes’ Åbenbaring 

fra Det Nye Testamente. Betegnelsen 

er siden udvidet til at dække andre 

store og sammenhængende, ofte 

dunkelt fortalte, forudsigelser. 

Det er karakteristisk for de religiøse 

apokalyptiske fortællinger, at verden 

går under, men at der derefter opstår 

en ny og forbedret verden, i kristendommen 

kaldet for ’genopstandelsen’ 

eller ’tusindårsriget’. 

I de mange moderne apokalyptiske 

fortællinger, som fx Ringenes Herre, 

reddes den gamle, slidte verden i 

allersidste øjeblik, og de onde kræfter 

fordrives. I computerspil og rollespil 

er udfaldet mere åbent. 

* 

203

204 

MillenniuM – litteratur i en MeDietiD 

Forestillingen om den ultimative katastrofe og verdens ende er gammel, men den har fået nyt liv, ikke 

mindst på grund af de moderne medier. Øverst Pieter Brueghel den Ældres dommedagsskildring Dødens 

triumf, ca. 1562, nederst foto efter tsunamien, den store flodbølge, der i december 2004 skyllede en 

stor del af byer og mange mennesker bort i Sydøstasien

i fantasy- og science fiction-romaner, i 

film (fx Blade Runner og Star Wars) og i 

computerspil som fx World of Warcraft: 

Kampen mellem det onde og det gode 

og om civilisationernes eller klodens 

overlevelse. Tiden og miljøet er flyttet 

over i en slags middelalder eller i en 

fjern fremtid i en anden galakse, men 

konflikterne kan vi genkende. Disse 

fortællinger giver os konkrete billeder 

på de fornemmelser, vi har – at store 

kræfter er i spil, og anarkiet (lovløsheden) 

truer. 

Lav i grupper en liste over alle de 

apokalyptiske fortællinger inden 

for film, computerspil og litteratur, 

som I kender. Diskuter herefter ud 

fra jeres kendskab til den enkelte 

fortælling følgende: 

• Hvilke kræfter truer verden? 

– onde mennesker, naturen, andre 

civilisationer, andet? 

• Hvordan slutter fortællingen? 

Overvej, hvilke begivenheder og 

tendenser i verden i dag, der kan 

virke truende. 

• Find artikler i aviser eller på 

internettet herom, og undersøg, 

hvordan de fremstiller disse trusler. 

Hvad er årsagerne? Hvad kan 

man gøre? 

Medier her, der og alle vegne 

Medierne er vores adgang til verden. 

Med tv, internet og mobiltelefon kan 

vi i løbet af nul komma fem skaffe os 

oplysninger om situationen i den fjerneste 

krog af verden, finde lige præcis 

de mennesker, der interesserer sig for 

dagsommerfuglens parringsmønstre, 

og delagtiggøre verdens internetbrugere 

i klassens skoleafslutning med en 

lille film, optaget med en mobiltelefon 

og uploadet på YouTube. Mulighederne 

for kommunikation og information 

kender ingen grænser. 

Verden er derfor på én gang blevet 

mindre og større. Medierne har bragt os 

tættere på de fjerneste egne (Her-og-nuprincippet) 

samtidig med, at de hele tiden 

udvider vores viden om verden. Skrumpeklode 

og vokseværk på samme tid. 

Vi kan illustrere denne situation 

med en figur: 

Verden udenfor 

Medieringen 

Den enkelte 

Vores kontakt med omverdenen foregår gennem 

medierne som aldrig før 

205

206 

milleNNium – litteratur i eN medietid 

Bekymringer om fremtiden – nu i skolen. Stribe af Wulffmorgenthaler i Politiken, 5.2.2008 

Mellem os og verden er der en ring af 

medier, der mere og mere bliver vores 

kontakt til omverden. Det betyder, at en 

stor del af vores primære erfaringer fra 

vores fysiske møde med omverdenen, 

er blevet erstattet af oplevelser i mediernes 

verden. 

Vores primære erfaringer har indbyg- 

get et nærhedsprincip. Vi skal være til 

stede, dér hvor vi vil opleve noget. Vi 

skal møde de mennesker, vi vil kommunikere 

med, og vi skal aftale tidspunkter 

for vores møder. Nærhedsprincippet 

er afhængigt af tid og sted. 

I medierne kan vi erstatte nærhedsprincippet 

med et væsentlighedsprincip. 

I medierne har vi frihed til at 

vælge det, der interesserer os mest lige 

nu. 

Det kan bedst illustreres med en 

togtur. I kupéen sidder mange passagerer, 

og et par stykker taler højlydt i 

deres mobiltelefoner. De kommunikerer 

efter væsentlighedsprincippet og 

fravælger nærhedsprincippet (at tale 

med de medrejsende). 

Vi bruger de mange medier til forskellige 

formål. Vi søger informationer og 

oplevelser, og vi søger fællesskaber. Tv, 

film og radio giver os informationer 

og oplevelser, og mobiltelefon, computerspil 

og internet – de digitale medier 

– giver os mulighed for et socialt liv 

med andre i mediet. 

Beskriv jeres daglige medieforbrug. 

• Hvilke medier benytter I i løbet 

af dagen, og hvad benytter I dem 

til? 

• Diskuter, hvad der ligger i betegnelser 

som „at være online“ og 

„at befinde sig i cyberspace“.

Moderne tv-programmer handler om dig og mig. Vi har alle mulighed for at medvirke og måske blive 

stjerne i Danmark, og vi kan lære om, hvordan vi skal håndtere hverdagsudfordringerne som fx at 

ombygge og indrette vores bolig. Her fotos fra tv-programmerne Vild med dans (TV 2), X Factor (DR), Du 

er hvad du spiser (TV3) og Roomservice (TV 2) 

Livsstil og forbrug: Vi ses på tv 

Traditionelt tv er et autoritativt medie. 

Afsenderen – fx TV 2 – bestemmer, hvad 

vi skal se, og hvornår vi skal se, og hvordan 

vi skal se. Formlen for det traditionelle 

tv hedder Fra-os-til-jer-om-verden. 

I millennium er dette dog under 

kraftig forandring. Nu kan vi se tvstationernes 

programmer på internet- 

tet og podcaste dem og således selv 

bestemme, hvornår vi skal se dem. Men 

også indholdet af tv-programmerne er 

under forandring. 

Tv-serier og programmer om hverdagsemner 

handler mere og mere om os 

selv, for de optrædende er „almindelige 

mennesker“. Det kan lige så godt være 

dig eller mig, der deltager i et program 

207

208 


om sund kost, en audition, et quiz-pro- 

gram eller et hverdagsdrama fra et stort 

indkøbscenter. 

Emnerne er livsstil * (fx The Gossip 

Girl, Sex and the City), forbrug, paratviden 

og have- og boligindretning. I 

princippet kan alle få adgang til mediet 

under den nye kommunikationsformel: 

Fra-os-til-jer-om-jer og i nogle gyldne 

timer „opholde os“ i tv-mediets Hall of 

Fame. 

Disse såkaldte livsstilsprogrammer 

sendes i prime time mellem kl. 18 

og 22, hvor der er flest mennesker, der 

ser tv. Traditionelle Fra-os-til-jer-omverden 

programmer som dokumentarog 

debatprogrammer med eksperter 

og politikere, der henvender sig til 

bestemte målgrupper, sendes i de sene 

aftentimer hen mod midnat. 

livsstilsprogrAM 

Et tv-program (eller radioprogram), der handler 

om dagligdagen hos „almindelige“ mennesker, 

og hvor „almindelige“ mennesker optræder 

eller indgår i programmet som medvirkende. 

Livsstilsprogrammer sætter fokus på 

forbrug, livsformer og karrieredrømme. 

Vi skelner mellem to typer af livsstilsprogrammer: 

• Forbrugerprogrammer (fakta), der beskæftiger 

sig med det almindelige liv, fx i madprogrammer, 

slankeprogrammer, talentprogrammer 

(auditions), hus- og haveprogrammer 

og ’klageprogrammer’, hvor forbrugeren/tv-seerne 

anklager firmaer og 

forretninger for deres salgsmetoder og dårlige 

produkter. 

• Livsstilsserier (fiktion), overvejende amerikanske 

serier om livet blandt unge og unge 

voksne, fx på et collage, en skole eller i en 

ejendom. 

* 

Programmer i tv 

Undersøg i klassen, hvilke tvprogrammer 

DR 1, TV 2, TV3 og 

Kanal 5 udsender gennem en uge. 

Begræns undersøgelsen til tidsrummet 

mellem klokken 14 og 24. 

Læs programoversigten og pro- 

grampræsentationerne omhyggeligt 

igennem, og placer programmerne i 

et skema, der indeholder programtyperne 

Nyheder (fx TV-Avisen), 

Dokumentar (fx et naturprogram), 

Tv-serie, Livsstilsprogram og Film, 

og tidspunkt for udsendelse. Benyt 

et regneark, hvor kolonnerne angiver 

programtyper og rækkerne 

angiver sendetidspunkt. 

Diskuter resultatet af jeres under- 

søgelse. 

- Hvilken programtype dominerer? 

- Er der forskel på de fire tv-stationers 

sendeflader? 

- Hvad foretrækker I selv at se på 

tv? 

Undersøg en aktuel og populær 

amerikansk tv-serie om „almindelige 

mennesker“ nærmere. Vælg et 

afsnit, som I ser sammen. 

- Hvad handler afsnittet om? 

- Karakteriser personerne. Hvilke 

egenskaber har de, og hvordan 

har de det indbyrdes? 

- Karakteriser miljøet. Hvor foregår 

handlingen og under hvilke 

sociale forhold?

- Overvej, hvorfor serien er popu- 

lær. Handler den om livsstil? 

- Hvad synes I selv om serien? 

Undersøg en aktuel nyhedsudsendelse. 

Vælg en udsendelse, som I 

ser som forberedelse. 

• Hvilke indslag rummer udsendel- 

sen? Udarbejd en oversigt, hvor 

I skelner mellem nyheder fra 

Danmark og fra udlandet, mellem 

nyheder og baggrundshistorier 

(øvrige indslag) og mellem indslag, 

der handler om ekspertemner 

(politik og økonomi med 

politikere og eksperter) og om 

hverdagsemner (med „almindelige 

mennesker”). 

• Hvad handler udsendelsens 

hovedhistorie om (som regel det 

indslag, der kommer først og 

varer længst)? 

• Hvad synes I, der er udsendelsens 

vigtigste indslag? 

• Hvordan ser jeres nyhedsudsendelse 

ud? Læs gårsdagens 

avis igennem, og sammensæt en 

nyhedsudsendelse med 12 indslag, 

der handler om det, avisen 

skrev om. 

Litteratur i en medietid 

I Kirsten Hammanns i roman Fra 

smørhullet møder vi et par, der står 

sammen – sådan da. De hedder Søren 

og Mette, ligesom drengen og pigen i en 

læsebog til 1.klasse, der tidligere var 

meget udbredt i folkeskolen, og de bor i 

centrum af København, i „smørhullet“. 

De har det meste og er (sikkert, måske) 

lykkelige. Alt synes at være perfekt og i 

harmoni. Og dog. 

kirsten HAMMAnn 

Dansk forfatter, født 1965. I sine forholdsvis 

korte, men meget komplekse 

romaner om moderne „medieskabte“ 

mennesker, eksperimenterer hun 

med at blande forskellige fremstillingsformer 

sammen og „låne“ sprogtone 

fra andre medietekster, så resultatet 

både er humoristisk og tankevækkende. 

Især kan anbefales Vera 

Winkelwir (1993), Bannister (1997) og 

Fra smørhullet (2004) som eksempler 

herpå. 

i 

209

210 


Fra smørhullet (uddrag) 

af Kirsten Hammann 

Se Søren og Mette. Søren bor i et hus, og Mette bor i et hus. Søren og Mette bor i et hus. 

Nej, de bor i en lej•lig•hed. På en vej. Nej, i en gade, A•ma•li•e•gade. 

Se Søren og Mette. De er så fi•ne. De er næsten lige blevet gift. Søren er manden. 

Mette er konen. Nu må de sove i sam•me seng. 

Søren giver Mette blom•ster. Mette bager en kage til Søren. 

Kan du drikke en kop kaffe? spørg•er Mette. 

Ja tak, det ville være dej•ligt, siger Søren. Søren og Mette drikker kaffe og spiser 

kage. 

• Det er en flot mar•mor•kage, siger Søren. • Du er god til at bage. 

Søren kysser Mette. 

Tak for de smuk•ke blom•ster, siger Mette. Hun snu•ser til blom•sterne. 

Se hvor dej•ligt alting er, siger hun. 

Se deres smuk•ke hjem. Det er så lyst og luf•tigt med store vin•duer og en kar•nap. Se, 

deres køk•ken, der er så stort, at de kan spise der og have gæ•ster med ved bordet. Og 

se deres køle•skab, som er fyldt med dejlig mad fra den gode oste•hand•ler, den gode 

grønt•hand•ler, slag•ter, ba•ger og de•li•ka•tes•se•af•de•ling•en nede i Ma•ga•sin. 

Se Sørens pung. Der er mange penge i. Søren har penge, og Mette har penge. Se, Søren 

har en bil, og Mette har en bil. Søren og Mette har en bil. Det er en Ford Mon•deo ligesom 

po•li•ti•bilerne, men den er rød. Den har au•to•mat•gear. Det er virkelig en luk•sus. Nej, 

de har ikke noget som•mer•hus. Nej, de er heller ikke be•gyndt at kigge efter et. 

Se den by de bor i. Den hedder Kø•ben•havn. Det er Dan•marks hoved•stad. Her bor 

Dron•ning Mar•grethe, og her er Runde•tårn og Tivoli og Zo•o•logisk Have. Her er også 

Den Lille Hav•frue og Højbro Plads lige•som i sangen. Søren og Mette bor i A•ma•lie•gade, 

og dér bor Dron•ning Mar•grethe og Prins Henrik også. De bor på A•ma•lien•borg som 

ligger i A•ma•ie•gade. Søren har set dron•ningen to gange om mor•genen på vej til 

kon•tor•et. Mette har kun set prin•ses•se Alex•andra, men det var i en lege•tøjs•butik i 

Vester•gade. 

Se Søren og Mette, de skal leve lyk•ke•ligt til deres dages ende. Man kan godt blive 

helt mis•unde•lig, selv om man da under dem det. 

Kan det virkelig være sandt, at Søren er hos Mette, og Mette er hos Søren? At de altid 

skal være sammen? 

– Ja, selvfølgelig, siger Mette. – Det er da indlysende.

– Du må love mig, at vi altid skal være sammen, siger Søren. 

– Jeg behøver ikke love dig noget, siger Mette. – Vi er uadskillelige, vi hænger sammen, 

vi drømmer garanteret de samme drømme om natten. 

– Det håber jeg, siger Søren. – Jeg vil være med dig overalt, hvor du er. Jeg vil have 

kendt dig fra du blev født. 

– Åh, ja, det kunne være så dejligt, hvis vi var vokset op sammen. Tænk, hvis vi 

havde boet lige ved siden af hinanden. 

– Og før vi kunne tale! siger Søren. – Tænk, hvis vi havde leget sammen ude i jeres 

have uden at kunne tale. 

– Og vores mødre havde grinet og sagt, de kunne blive svigermødre til hinandens børn. 

– Ja, for jeg kyssede dig, siger han. – Jeg ved, jeg ville ha’ kysset dig allerede dengang. 

Jeg ville vide, vi hørte sammen. 

– Alle børn kysser hinanden, siger Mette. 

– Vel gør de ej. 

– Nej, jeg kyssede faktisk ikke nogen. Jeg har aldrig haft kærester, mens jeg var barn, 

men det synes jeg, alle andre har. 

– Der kan du selv se, siger Søren. – Du kyssede ikke nogen, og det gjorde jeg heller 

ikke, og det er fordi vi ikke havde mødt hinanden. 

– Du er sød. 

– Jeg ved, det var sket, hvis vi havde kendt hinanden. 

– Så ville vi også gå i samme børnehave, siger Mette. 

– Ja. For vores mødre kunne ikke få os til at holde op med at græde, før jeg blev flyttet 

over i din børnehave. 

– På Elefant•stuen, siger Mette. – De var nødt til at finde en plads inde hos Elefanterne, 

fordi vi blev syge, når vi ikke var sammen. 

– Vi kunne hverken sove eller spise. 

– Vi ville ikke lege. 

– Vi ville kun være sammen. 

– Og du bankede de andre drenge, dengang de trak bukserne af mig ude på legepladsen, 

fordi de ville se min tissekone. 

– Ja, jeg slog dem sønder og sammen! 

Tænk, så har der stået nogen og malet på Søren og Mettes vinduer midt om natten! De 

må ha stået oven på deres cykler eller noget. De har brugt pensler og rigtig sort maling. 

Det er mærkeligt, de tør, når det er så tæt på slottet. 

– Tænk, hvis garderne havde set dem, siger Søren. – Og politiet kører da også tit 

forbi. 

211

212 


– Ja, det er utroligt, de kunne gøre det uden at blive opdaget! 

Se Søren og Mette. Deres vin•duer er snavsede. 

– Kan du ikke ringe efter en vin•dues•pudser? Spørger Søren. 

– Jo, siger Mette. – Jeg ring•er efter en vin•dues•pudser. 

Se, nu kysser Søren og Mette hinanden. Søren skal på arbejde. Mette skal passe huset 

der•hjemme (som er en lej•lig•hed). 

– Farvel Søren. 

– Farvel Mette. 

Mette va•sker op og støv•suger og vander blom•sterne. Mette stryger Sørens 

skjor•ter. 

Nu skal Mette huske at ringe efter en vin•dues•pudser. 

Næste dag er det klaret. Alle vinduerne er rene og tørre, og Søren og Mette har fået deres 

egen vinduespudser. Han kommer og pudser for nogle butikker i St. Strandstræde hver 

anden torsdag, så de kan bare ringe næste gang vinduerne trænger til en omgang. 

– Forhåbentlig bliver de bare almindelig beskidte næste gang, siger Mette. 

– Årh, jeg har set dét, der er værre, siger vinduespudseren. 

– Ruderne var malet helt sorte! siger Mette. 

– Arh, det var let at vaske af, siger han. – Jeg tror ikke, du skal tage det så alvorligt, 

det er bare nogle børn, der har leget. 

– Jamen, det er meget irriterende at vågne op til sådan noget om morgenen, og ubehageligt. 

Jamen, så er det altså heller ikke værre. 

– Hvad skulle han ha’ for det? spørger Søren. 

– 200 kr. 

– Det var billigt. 

– Ja, utrolig billigt. Det er en helt ung fyr, han læser biologi, men har hjulpet sin 

onkel i mange år, og nu har han sine egne kunder, så han kan supplere SU’en. Han 

genkendte dit navn på døren. 

– Biologer kan vel også læse bøger. 

– Han spurgte, om du var „dén Søren Boisen“. Han havde læst to af dine bøger. 

– Så syntes han, det var sjovt at gå rundt herinde eller hvad? Og pudse Søren Boisens 

vinduer. 

– Det tror jeg faktisk. Han hedder Jens. 

Det er utrolig dejligt, når man lige har fået pudset vinduer. Når solen står på, og

den tykke hinde af støv og sod er væk. Ih, så lover man sig selv at få det gjort en gang 

om måneden, så de altid er rene. Og det koster jo ikke særlig meget. 200 kr. for en fireværelses 

lejlighed. Det ville tage det meste af en dag, hvis Mette skulle pudse dem selv; 

Jens kunne gøre det på ½ time. Nå ja, det varede en time, fordi han snakkede så meget 

og ville høre noget om Søren, selv om han var meget høflig. Han snagede ikke, ville bare 

gerne tale, og stå i Søren Boisens lejlighed og tale med Søren Boisens kone, som han 

også havde set på et fotografi fra en prisoverrækkelse. Det var ikke, fordi han ville vide 

noget specielt. Det var bare dét at være hjemme hos Søren Boisen, se hans soveværelse 

og køkken, hjælpe Mette med at flytte blomsterne væk fra vindueskarmene, sige ja tak 

til en kop kaffe, drikke den i Søren Boisens køkken og bagefter låne hans toilet. 

(uddrag fra indledningen, 2004) 

smørhullet: betegnelse for „det bedste af det bedste“, at befinde sig i smørhullet vil sige, 

at man nyder alle fordelene ved en situation 

Søren og Mette: er også titlen på et kendt læsesystem, der tidligere var meget benyttet i 

1.-3. klasse. Systemet bygger på den såkaldte sekventielle læseindlæring, dvs. man lærer 

at læse gennem at stave (Sø siger ’sø’, ren siger ’ren’, ’Sø•ren’). Man anvendte især lydrette 

ord (ordet udtales, som det staves). Det betød, at handlingen i historierne om Søren og 

Mette havde mindre betydning 

Amaliegade: Gade der fører op til Amalienborg, kongeslottet, i København 

karnap: et fremskudt vinduesparti, så man indefra også kan se til siderne langs husets 

facade 

Søren har penge: jævnfør den gamle børnesang Sørens far har penge/og ko og kalv i 

vænge 

sætningstyper 

• Helsætning består af et neksusfelt 

(udsagnsled og grundled). Den 

mest enkle sætningstype, der kan 

stå alene: Han kommer 

• Helsætning med omvendt ordstilling 

(spørgsmål): Kommer han? 

• Ledsætning indgår som led i en 

helsætning: Han kommer, fordi han 

gerne vil være med 

• Helsætning med flere ledsætninger, 

hvor den enkelte ledsætning 

kan være led i helsætningen eller i 

en anden ledsætning: Han kommer, 

fordi han gerne vil være med, da det 

er spændende. 

* 

213

214 


To sider fra en af læsebøgerne om Søren og Mette 

Læs uddraget af Fra smørhullet af Kirsten Hammann 

Undersøg sproget i teksten fælles i klassen. 

• Hvilke sætningstyper * dominerer (begræns undersøgelsen til første afsnit)? 

• Hvorfor indsætter forfatteren „stavelsesprikker“ i flere af ordene? 

• Sammenlign sproget med sproget i læsebogen Søren og Mette. 

• Mange sætninger er udformet i bydemåde, fx „Se …“ Hvilken virkning har det? 

Undersøg indholdet i teksten. 

• Beskriv forholdet mellem Søren og Mette. Hvad er bemærkelsesværdigt? Hvor- 

dan har de det med penge og materielle goder? Hvordan har de det indbyrdes? 

Hvordan har de det med omverdenen? 

• Sammenlign skildringen af Søren og Mette i Fra smørhullet med et afsnit af et 

aktuelt livsstilsprogram, der handler om boligindretning eller lignende. Hvilke 

tanker gør I jer? 

• Overvej, om teksten skal læses for pålydende. Hvilken hensigt har forfatteren 

med den idylliske og naive skildring af Søren og Mettes liv?

Jeg civiliserer mig om 

morgenen 

af Kirsten Hammann 

Jeg civiliserer mig om morgenen 

foran spejlet 

jeg tager tøj på 

jeg rejser mig 

jeg er ikke en abe 

jeg går på mine fødder 

ikke på mine hænder, mine splittendealting 

ad 

Det kan bevises: Jeg er en borger 

jeg har mine rettigheder 

jeg rejser mig og jeg kan tale 

det er fuldt ud lovligt 

jeg bruger offentligt tilgængelige gloser 

jeg kan læne mig og lytte 

ikke over bordet med min motorsav 

min rædselsfulde larm 

og alt for mange kræfter 

men over kaffen 

de skrøbelige kopper 

jeg kan sætte dem fra mig 

uden at klirre 

og smadre hysterisk 

I kan roligt invitere mig 

jeg kan spise alle dagens måltider på en 

pæn måde 

jeg bruger kniv og gaffel 

og servietten, ikke dugen eller mit 

ærme 

når jeg skal tørre min mund 

mine yndige små læber 

de er lukkede når jeg tygger 

når jeg flænser og afliver 

og hader 

mest af alt: Jeg er et menneske 

Alle kan se det 

jeg kan rejse mig op 

og sige tak for i aften 

og på gensyn 

og hvor har det været hyggeligt 

det er helt normalt 

og selvfølgelig skal jeg sove 

ikke på gaden med mine hunde 

bagfra og i munden 

men i min seng 

i mit sæbepulver og tørstige bomuld 

på ryggen 

og som et barn 

det er noget jeg har arvet 

ligesom udseendet 

vi er nødt til at ligne hinanden. 

(1992) 

Digtet beskriver, hvordan jeg-personen 

forbereder sig til at møde dagen på „en 

civiliseret måde“. Kirsten Hammann 

har selv iscenesat en lille film, hvor hun 

reciterer sit digt Jeg civiliserer mig om 

morgenen. 

Se filmen på dvd’en , og læs digtet 

• Diskuter digtets indhold. Handler 

digtet om livsstil? 

• Hvilken holdning har digtet til det 

at møde dagen „civiliseret“? 

• Overvej, hvilke tanker der ligger bag 

filmens måde at illustrere digtet på. 

215

216 


Forfatteren Kirsten Hammann med det skarpe blik i sit videodigt Jeg civiliserer mig om morgenen. 

Foto fra filmen 

Identitet og kommunikation: 

Skab dig selv (i medierne) 

Mobiltelefonen var først en mobil telefon, 

der gjorde, at vi døgnet rundt og 

hvor som helst kunne komme i kontakt 

med andre mennesker. I dag er mobiltelefonen 

meget mere. Vi kommunikerer 

skriftligt og visuelt med hinanden 

(sms, mms), fotograferer, downloader 

og uploader, kalenderstyrer og organiserer 

vores sociale fællesskab. 

Det er endnu mere udpræget i de 

såkaldte sociale medier på internettet 

– facebook.com, arto.dk, dating.dk, 

myspace.com, blogs og andre brugergenerede 

websites * (wikies), hvor det 

er brugerne selv, der skaber indholdet 

inden for de givne rammer. 

På disse websites har vi mulighed for 

at være i gensidig kommunikation med 

andre, og vi har mulighed for selv at 

generere indhold til websitet. I forhold 

til moderne tv er vi derfor gået et skridt 

videre. Nu hedder kommunikationsformlen 

Fra-mig-til-os-om-os-og-om-verden. 

Denne fase i udviklingen af websites 

kaldes for Web 2.0. Det afgørende 

her er, at brugerne selv genererer indhold 

og kommunikerer indbyrdes. Lad 

os derfor se lidt nærmere på, hvilke 

muligheder vi har i Web 2.0.

traditionelt tv Fra-os-til-jer-om-verden 

Moderne tv Fra-os-til-jer-om-jer 

Website 

Et website er den moderne betegnelse 

for en hjemmeside. Et website har en 

social, topografisk eller organisatorisk 

identitet. Det vil sige, at indholdet 

handler om et fællesskab (fx arto.dk), 

eller om et emne (fx vildmeddansk. 

gyldendal.dk) eller om en organisation 

(fx zentropa.dk). 

MeDiernes koMMunikationsforMer 

kommunikationsformel eksempler Periode 

Web 2.0 Fra-mig-til-os-om-os-og-om-verden 

Websites med sociale fællesskaber 

Først havde vi konferencesystemer, 

nyhedsgrupper, chatfora og Messenger. 

Siden er nogle af disse blevet faste 

bestanddele i mange web-baserede portaler, 

der rummer nyheds-/interessegrupper 

og muligheder for fildeling. 

Disse portaler kaldes for sociale 

websites, fordi formålet er, at man finder 

sammen på baggrund af interesser og 

personlige profiler. Indholdet skabes af 

brugerne, og der er fri adgang, når man 

har oprettet sin profil. 

Der er mulighed for at lege med sin iden- 

titet, fordi den profil, man giver sig til 

kende med, ikke nødvendigvis svarer til 

* 

TV-Avisen, transmission 

af en fodboldkamp 1952- 

Hvem vil være millionær? 

Program om 

boligindretning 

1990- 

arto.dk, facebook.com, 

secondlife.com 2000- 

den, man er i virkeligheden. Man finder 

sit „virtuelle jeg“ i medieringen mellem 

jeget og omverdenen (se side 205). Her 

kan man eksperimentere med udtryksformer, 

tanker og følelser. Man dækker 

sig ind, eller man leger med den, man 

kommunikerer med. 

En anden type sociale websites er por- 

talerne til fildeling. Filosofien er den 

samme som de andre sociale websites: 

Lad os mødes på nettet – hvem du så 

end er – og udveksle indhold med hinanden. 

På fx youtube.com, der er et af de 

mest besøgte websites overhovedet, 

udveksler brugerne korte videofilm 

med hinanden. Videofilmene er humoristiske, 

pudsige eller afslørende. Mange 

af dem er det, som nogle vil kalde for 

„drengerøvsfilm“, men der er også en 

del seriøse indslag. Alle kan komme til 

med det, de nu vil vise. 

217

218 


Eksempler på sociale web- 

sites, hvor man kan mødes 

og finde sine fællesskaber i 

medieringen

Undersøg i grupper forskellige 

sociale websites nærmere – fx facebook.com 

og arto.dk 

• Hvilke erfaringer har I med disse 

websites? Hvilket website fore- 

trækker I? 

• Overvej, hvilke nye muligheder 

næste generation af sociale web- 

sites vil rumme. 

Overvej, hvad det betyder, at man 

kan deltage under opdigtede profiler. 

• Er det en fordel, at man kan del- 

tage under en opdigtet profil? 

• Betyder det noget for troværdig- 

heden, at man ikke giver sig til 

kende med sin autentiske profil? 

Find jeres yndlingsklip på youtube. 

com eller myspace.com 

• Vis klippene for hinanden, og 

begrund jeres valg. 

De sociale medier og den nye 

litteratur 

De sociale medier inspirerer også den 

nye litteratur. Ideen med at dele oplevelser 

eller ligefrem være med til at 

konstruere fiktionsfortællinger optræder 

både i den trykte litteratur og på 

litterære websites. 

Inden for den trykte litteratur sker 

det på flere måder. Der er de såkaldte 

postmoderne tekster, der blander 

genrer og teksttyper med hinanden, 

så læseren forvirres på en ofte kreativ 

og humoristisk måde. Og der er de 

såkaldte hyperfiktioner, hvor læseren 

selv skal skabe mening i teksten ved at 

vælge mellem forskellige handlingsdele 

på samme måde, som man klikker sig 

gennem teksterne på et website. 

Teksten Klump, Rasmus er et 

eksempel på en postmoderne tekst. 

Rasmus Klump er en tegneseriefigur, 

altså en fiktiv figur, men i artiklen 

skildres han, som om han er en virkelig 

person. Artiklen er opstillet som 

et opslag i et biografisk leksikon, hvor 

kendte personer beskrives. Tilmed slutter 

artiklen af med en bageopskrift, en 

tekstgenre, der ikke hører hjemme i et 

biografisk leksikon. Teksten leger med 

læserens genrefornemmelser. Hvordan 

skal den forstås? 

219

220 


Klump, Rasmus 

af Per Schultz 

Mindre bjørn (Ursus minimalis ludens) første gang beskrevet af Vilh. og Carla Hansen i 

november 1951. Udbredt over det meste af Europa og set så langt borte som Japan og 

Grønland. 

Oftest i selskab med en butterflyprydet pingvin (Pingo), en pelikan (Pelle), hvis næb 

synes at indeholde et mindre byggemarked, en hvalros (Skæg) med et godt sovehjerte 

og indtil for nylig en hang til piberygning, en nysgerrig skildpadde (Pildskadden) og en 

mindre papegøje (Gøjen), men også andre arter forekommer, såsom strudse, tigre, gedebukke, 

frøer, krokodiller, aber, zebraer, kænguruer, næsehorn, grise, ansjoser og hvaler. 

I modsætning til deres artsfæller er disse dyr oftest anstændigt påklædt og bevæger 

sig med største selvfølgelighed på bagbenene, på cykel, i bil eller til søs. 

Rasmus Klump selv er iført et par klædelige røde bukser med prikker, tilhørende 

seler og en blå tophue med kvast. 

Sammen med sine venner har han med held gennemført flere endagsekspeditioner 

med det gode skib „Mary“ (opkaldt efter Rasmusses mor) til bl.a.: Syvsoverland, Ægypten, 

Nordpolen, Robinson Crusoes ø, Pingonesien, Fortidsland og Troldeskoven og de 

var formentlig blandt de første, om ikke de første, der identificerede Møjsengøjseren, 

Tik-Tak og Hattesvingerne. 

I modsætning til de fleste ekspeditioner omgås deltagerne i disse ekspeditioner 

hinanden med stor venlighed og hjælpsomhed, hvor hver enkelts kunnen og fortrin 

kommer til sin ret til glæde for fællesskabet. Alle synes præget af en stor retfærdighedssans 

og selv over for fremmede opfører de sig med en eksemplarisk respekt og 

hensyntagen som rejser spørgsmålet om vi ikke netop i dette lille skibskollektiv finder 

det eneste kendte eksempel på den virkeliggjorte socialisme. 

Føden synes overvejende at bestå af pandekager, eller som en gris erklærer: „Tju hej, 

og goddag. Snup den i farten lille ven, det er pandekagedag i dag, det var det også i går.” 

Men som oftest var det nu Rasmus’ mor der bagte pandekagerne og derfor er det 

også hendes opskrift vi bringer: 

Opskrift på Rasmus Klumps mors pandekager, ca. 15 stk.: 

150 g hvedemel, ½ tsk. bagepulver, ½ tsk. salt, 1 spsk. melis, ¼ l sødmælk, ½ dl pilsner, 3 

æg, 50 g smør. Evt. kornene fra en stang vanille samt revet skal og saften af en usprøjtet 

appelsin. 

Mel og bagepulver sigtes sammen. Mel, øl og sammenpiskede æg tilsættes sammen med 

appelsinsaft og vaniliekorn. Lige før bagningen røres det smeltede smør i. Bages i smør 

på begge sider på en varm pande. Serveres varme med syltetøj eller vaniljeis. Større bjørne 

kan med held drikke resten af pilsneren og stænke pandekagerne med cognac. 

(Teksten er en opslagsartikel fra Aschehougs Biografiske Leksikon, 1998)

Alle børn kender tegneseriefiguren Rasmus Klump. Er han virkelig? 

Biografisk opslag om en kendt fiktionsfigur 

- Vælg to og to en kendt tegneseriefigur eller hovedkarakter fra film eller skønlit- 

teratur, og skriv et biografisk opslag om vedkommende. 

- Læs jeres tekst op i klassen. 

221

222 


LUBOSLAV HAčEK 

En lille historie med læseren-vælger-selv system 

af Peter Adolphsen 

1. 

Den 31. august 1924 gjorde Luboslav Haček, domptør i et bøhmisk* cirkus, en pludselig 

bevægelse. 

Gå til nr. 2, hvis De ønsker ham placeret i arenaen. 

Gå til nr. 3, hvis De foretrækker ham bag en skurvogn. 

2. 

Ulykkeligvis langede den nærmeste tiger, som i forvejen var irriteret, fordi den havde 

gigt, ud efter ham og flænsede den venstre side af hans ansigt. 

Gå til nr. 4, hvis De ønsker ham død. 

Gå til nr. 5, hvis De foretrækker ham nedtrykt. 

Gå til nr. 6, hvis De synes, at han skal fuldføre sin optræden. 

3. 

Lykkeligvis gengældte Lola Miranda, linedanserinden, hans kys. 

Gå til nr. 7, hvis De ønsker, at hun skal elske ham. 

Gå til nr. 8, hvis De foretrækker, at det gør hun ikke. 

4. 

Han blev bragt til hospitalet, hvor lægerne syede hans ansigt sammen og gav ham en 

blodtransfusion. Desværre var blodet råddent, og han døde samme nat. 

Slut. 

5. 

Han vansiredes på så frygtelig vis, at alle mennesker fremover skyede hans selskab, 

fordi hans ydre mindede dem om deres egne indre uhyrer. Hans ensomhed blev så 

omfattende, at han overvejede at tage sit liv. En bleg vintermorgen efter endnu en søvnløs, 

frysende nat i vinterkvarteret i Novi Sad* kogte hans hoved over, og han gik ned og 

kravlede over jernbroens rækværk for at kaste sig i Donau*. 

Gå til nr. 10, hvis De ønsker, at hans forehavende skal lykkes. 

Gå til nr. 11, hvis ikke. 

6. 

Sårene var ikke alvorligere, end at han, efter en nødtørftig sammenlapning, kunne indtage 

arenaen på ny og fuldføre sit nummer. Bifaldet var overstyret; folk piftede

og trampede i lægterne. 

Gå til nr. 12, hvis De ønsker hans lykke fuldendt. 

Gå til nr. 13, hvis De foretrækker, at triumfen skal blive ham bitter. 

7. 

Dette første, usikkert sitrende kys blev begyndelsen til en livslang kærlighed. De levede 

i et glansbilledagtigt ægteskab og nåede firsårsalderen sammen, og hvis ikke de er døde 

endnu, kan de stadig ses på gaden i Wiens Grinzingkvarter*; to små indskrumpede 

mennesker, vagt smilende, måske på vej til supermarkedet. 

Slut. 

8. 

„Åh, er vi nu kærester?“ udbrød hun, „vil du så købe kager og blomster til mig? ” 

Gå til nr. 14, hvis De synes, at han skal købe kager og blomster til hende. 

Gå til nr. 15, hvis De foretrækker, at det gør han ikke. 

9. 

Der er ingen henvisning til dette afsnit noget sted, så De, kære læser, er vist helt på 

afveje. Som en diskret straf bør De derfor 

Gå tilbage til nr. 1 og begynde forfra. 

10. 

Hans hvidnende knoer slap rækværket. 

Slut. 

11. 

Han stemte sig ud over floden i en vinkel fra broen. Støvregnen prikkede ham i ansigtet. 

Vinden ruskede i hans tøj. Hans arme værkede. Rækværkets kolde jern skar ham i fingrene. 

Flodvandet lignede sort glas under den skydækkede himmel. 

Gå til nr. 16, hvis De synes, at der skal komme en tilfældigt forbipasserende. 

Gå til nr. 17, hvis De foretrækker, at det gør der ikke. 

12. 

Historien om hans modige præstation gik som en løbeild i cirkusverdenen, og snart blev 

han en af sin tids største domptører og inviteret til at optræde for konger og præsidenter. 

Efterhånden udvidede han sit nummer fra de oprindelige tre tigre til også at omfatte 

løver, kameler, heste og bjørne – selv elefanter dresserede han. På et tidspunkt giftede 

han sig med en diplomatdatter, som fødte ham tre sønner, der alle blev domptører, og 

kort før sin død i 1964 oplevede han at blive hædret med fortjenstmedaljen på 

223

224 


cirkusfestivalen i Montreux*. 

Slut. 

13. 

Han nød triumfens rus hele aftenen, men følgerne af hans forfængelige eksaltation fik 

han at føle: Såret ville ikke lukke sig, der gik betændelse i det, og han måtte leve med 

smerterne i 35 år frem til sin død i 1959 på et snusket alderdomshjem i en landsby i det 

sydlige Mecklenburger Seenplatte*, stadig med hin aften i frisk erindring. 

Slut. 

14. 

„Alt for dig, min kære ...“ mumlede han og slog blikket ned. De følgende måneder købte 

han sig fattig i kager, blomster og andet tingeltangel, som var påkrævet for at holde Lola 

Mirandas opmærksomhed fangen. En dag fik han nok, gjorde op med sig selv, at tøsen 

havde et forskruet verdensbillede, og gjorde det forbi. Hun fik et hysterisk anfald og 

kastede en højhælet sko i hovedet på ham. Flere år senere havde han stadig et lille hvidt 

ar på næseryggen. 

Slut. 

15. 

Linedanserindens afstumpet prosaiske spørgsmål smadrede illusionen for Luboslav. 

Stakåndet svarede han: „Nej, jeg vil ej ...“ og trak sig bort. 

Gå til nr. 18, hvis De ønsker, at han skal fortryde. 

Gå til nr. 19, hvis De foretrækker, at han fremturer. 

16. 

„Jamen, hør, unge mand, hvad er det dog, De gør!“ var der pludselig nogen, der råbte. 

Luboslav løftede hovedet og så en velklædt ældre herre komme løbende hen ad broen 

med løftet paraply. Pludselig tog blæsten hans hat og sendte den ud over floden. Herren 

standsede brat en brøkdel af et sekund med et trøstesløst blik efter hatten, men skød så 

en hvid pind efter den og løb videre mod Luboslav. „Stands! De har stadig tusind ting at 

leve for!“ råbte han bestyrtet. Synet af herrens udtryk i denne brøkdel af et sekund fik 

Luboslav til at bryde ud i latter. Herren nåede stakåndet frem og holdt fast i Luboslavs 

arme. „Men De griner jo!“ mumlede han lettere fortørnet. „Hvis jeg stadig har evnen til 

at le ...“ tænkte Luboslav og kravlede tilbage på broen med den velklædte herres hjælp. 

Slut. 

17. 

Han ventede på det rette øjeblik og fandt så omsider modet til at give slip, men nu

ville hænderne ikke åbne sig; fingrene var gået i krampe. Han lænede sig tilbage mod 

broen og tog en dyb indånding. Han kiggede igen på det sorte vand under sig, men nu 

var det rette øjeblik forpasset. Han indså omfanget af sit nederlag: End ikke sin egen 

død var han herre over. Han kravlede tilbage på broen og traskede duknakket hjem. 

Slut. 

18. 

Men han vendte sig om efter få skridt. Lola Miranda stod himmelfalden og forladt i det 

mælkede lys fra skurvognsvinduet, og han følte en bølge af medlidenhed slå mod sin 

indre klippekyst. 

Gå til nr. 14. 

19. 

„Årh, jo!“ slyngede hun efter ham og stampede i jorden som et vrangvilligt barn, „bare 

en lille blomst, en lille kage ...“ Han standsede lidt væk, men vendte sig ikke om; stod 

bare ludende et øjeblik. Hendes øjne brændte ham i nakken. „Kamelen og nåleøjet ...“ 

mumlede han for sig selv og gik derfra. 

Slut. 

(2000) 

bøhmisk: fra regionen Bøhmen i det nordvestlige Tjekkiet op til Tyskland 

Novi Sad: by i Serbien 

Donau: Europas største flod, udspringer i Sydtyskland og løber mod øst gennem bl.a. 

Wien og Budapest til Sortehavet i Rusland 

Grinzing: forlystelsesområde og udflugtsmål tæt på Wien, Østrigs hovedstad 

Montreux: mondæn by i Schweiz, grænsende op til Frankrig 

Mecklenburger Seenplatte: stort søområde i Tyskland mellem Østersøen og Berlin 

Teksten Luboslav Haček er et eksempel 

på en hyperfiktion. 

I den lille fortælling om Luboslav Haček 

overlades initiativet til læseren. Vil vi 

stemme ham hjem? Hvad skal hans 

skæbne være? Det er en rettighed vi 

har, som vi også kender fra mange tvprogrammer. 

Hyperfiktion kan vi selvfølgelig også 

finde på internettet i en digital, interaktiv 

udgave. Et godt sted at lede er bl.a. 

på www.afsnitp.dk. Her er der „skiftende 

udstillinger“ af digital poesi og 

hyperfortællinger, der kombinerer lyd, 

tekst og billede, og i høj grad overlader 

det til læseren (eller brugeren) selv at 

organisere materialerne. 

225

226 


Læs Peter Adolphsens i tekst 

Luboslav Haček 

Del jer i grupper. 

Flere udgaver af historien 

- Hver elev i gruppen forbereder 

sin udgave af historien og læser 

den op i gruppen. 

- Diskuter forskellene mellem de 

forskellige udgaver. 

- Undersøg, hvor mange forskellige 

udgaver der kan konstrueres i alt 

Tekstens mening 

• Overvej, hvorvidt også denne 

tekst er påvirket af eller inspireret 

af de moderne medier. Hvilke fæl- 

lestræk er der mellem Luboslav 

Haček og en hypertekst (en tekst 

med links og dermed valgmulighe- 

der for netlæseren) på nettet? 

• Overvej, hvad det betyder, at tek- 

sten ikke har et fastlagt handlings- 

forløb og endegyldig mening. Hvad 

er forfatterens hensigt hermed? 

Krydsfelt 

På webistet www.vildmeddansk.gyl- 

dendal.dk & kan du finde et andet 

eksempel på en hyperfiktion. Det skildrer 

– som film – en færdselsulykke, 

hvor en kvinde kommer slemt til skade. 

Undervejs kan du klikke dig ind på de 

tililende folk, læse deres biografier og 

se billeder af forskellige genstande, som 

de er knyttede til og efterhånden danne 

dig en sammenhængende mening om 

det, der sker i filmen. Du er din egen 

fortæller. Fortællingen hedder Krydsfelt, 

fordi selve ulykken udgør et krydsfelt 

mellem tilfældige mennesker. Når du 

begynder at gå på opdagelse i de forskellige 

personers „materialer“, vil du måske 

opdage nogle skjulte relationer mellem 

dem og eventuelle bevæggrunde for at 

være netop på den gade, hvor ulykken 

indtræffer, på netop det tidspunkt. En 

„overfladisk“ handling, en hverdagssituation, 

får dermed dybde, baggrund 

og indhold. 

peter AdolpHsen 

Dansk forfatter, født 1972. Skriver små, 

stramt komponerede prosatekster og ultrakorte 

romaner, der ofte bygger på en sproglig 

skabelon eller form, fx i Små historier (1996), 

Små historier 2 (2000) og i den lille ’naturvidenskabelige’ 

roman Brummstein (2002) om 

en stens historier gennem et århundrede. 

i

Gå på www.vildmeddansk.gyldendal.dk &, og gå på opdagelse i Krydsfelt 

Individuelt 

- Vælg en af de tililende personer, og skriv et portræt af vedkommende på bag- 

grund af de informationer, som du kan hente frem. 

- Gør især rede for, hvilket forhold vedkommende har til ulykken. 

Gruppe 

- Sammenlign „jeres“ personer med hinanden. 

- Præsenter jeres personer for hinanden, og udarbejd herefter en samlet beskrivelse 

af ulykken. 

227

228 

milleNNium – litteratur i eN medietid

Maleriet Smadret (2007) af Allan Otte er et eksempel på ’ekstrem realisme’. Sammenstødet mellem de to 

busser efterlader en række spørgsmål. Hvorfor har de to busser ikke kunnet undgå et sammenstød? Hvor 

er menneskene henne? Hvad laver busserne midt ude på en mark? Har landsbykirken i baggrunden nogen 

betydning for billedets indhold? 

Nederst til venstre er en detalje i maleriet forstørret. I forstørrelsen bliver de dynamiske penselstrøg 

tydelige for den, der ser på værket 

229

230 


Hvem er jeg? Hvor er I? Hvor skal vi 

hen, du? 

Gennem de nye, sociale medier skaber 

vi vores identitet. Litteraturen har imidlertid 

gennem de sidste 200 år været 

beskæftiget med at undersøge menneskets 

identitet. Hvem er jeg? Er jeg 

den, jeg tror, jeg er? Skal jeg gifte mig, 

eller skal jeg rejse ud i verden? Hvad er 

meningen med det hele? 

En ting er at få styr på sin omverden, 

men også at få styr på sig selv kan 

være næsten umuligt. 

Kan vi i det hele taget skille de to sider 

af tilværelsen ad – os selv og verden uden 

om os? Forudsætter de ikke hinanden? 

Klimaforandringerne truer, fødevare- 

situationen er katastrofal, oliepriserne 

stiger, de store økonomier er tæt på kollaps, 

befolkningstilvæksten stiger. Der 

er nok af apokalyptiske fortællinger om 

et forestående sammenbrud. 

Alligevel lever vi, som om „der er 

et håb om en fremtid“, som den danske 

digter Ivan Malinowski (1926-1989) 

engang udtrykte det i et digt. Vi networker, 

blogger og chatter og er i det 

hele taget storforbrugere af medier. Vi 

producerer viden og rundsender informationer 

og meninger til nær og fjern. 

Samfundet har aldrig været så 

rigt som nu (set med danske briller), og 

kloden aldrig før så truet. Det kan være 

svært at håndtere denne modsætning. 

Hver dag skaber vi mening gennem 

det, vi laver, og gennem de venner og 

det medieforbrug, vi har, mens vi skubber 

problemerne til side. 

Hvem er jeg? Svaret er, at du er det, 

du gør. I morgen er du måske en anden 

med andre meninger og (medie-)vaner. Du 

melder dig i et nyt socialt fællesskab på 

nettet og får nye venner, der interesserer 

sig for det samme, som du gør – lige nu. 

Den senmoderne litteratur, som I har læst 

nogle eksempler på, er kortfattet. Den 

rummer ingen apokalyptiske fortællinger, 

men bringer nogle øjebliksbilleder 

af en pludselig opstået meningsløshed. 

Meningsløsheden i en trafikulykke, der 

gør os handlingslammede, meningsløsheden 

i et parforhold, som efterligner 

mediernes forestillinger om et lykkeligt 

liv, og meningsløsheden i vores daglige 

gøremål. 

Den apokalyptiske fortælling er 

lineær. Den har en begyndelse, en midte 

og en slutning, der er hinandens forudsætninger. 

Den senmoderne fortælling 

er tilfældig, og Peter Adolphsens lille 

„selvbyggerhistorie“ Luboslav Haček 

viser, at læseren selv skal skabe sin 

egen mening i stoffet. 

Vi slutter med en tekst, der ultrakort 

fortæller klodens historie op til i dag. Den 

er på én gang den store apokalyptiske fortælling 

i en nøddeskal og en senmoderne 

kommentar om livets tilfældigheder. 

Slutningen på fortællingen og på klodens 

historie overlades til læseren selv.

Klodenotat 

af Peter Schepelern 

Nogen tid efter det store brag* samledes en del luftarter og elektroniske partikler i et 

hjørne af universet og dannede en lidt uregelmæssig klode af ret ubetydelig størrelse. 

Som altid ved sådanne energiudladninger, var kloden til en begyndelse stærkt ophedet, 

men som æonerne* skred hen, begyndte den at blive væsentlig køligere, i hvert fald på 

overfladen. 

I en periode, der varede omtrent 400 millioner år, var vejret dårligt med ruskregn, 

mange vulkanudbrud og voldsomme storme. Der var dog også smukke dage ind imellem, 

hvor man kunne nyde de flotte udsigter. 

Øglerne kæmpede, padderokkerne groede frodigt. Men langsomt kom isen glidende. 

Pludselig var det for køligt at sidde på terrassen om aftenen. Det var tid at drage sydpå. 

Der blev bygget pyramider og store fæstningsværker. Så blev soluret opfundet, derefter 

også vækkeuret og siden det digitale armbåndsur. En del bekymring meldte sig. For så 

vidt tegnede det ret så alvorligt. Men på den anden side var det måske ikke for optimistisk 

at antage, at der var en stund endnu for kloden, inden dens tid var forbi. 

(1999) 

det store brag: The Big Bang – videnskaben mener, at kloden blev skabt gennem en 

gigantisk eksplosion i universet for mange millioner år siden 

æonerne: uendelige tidsrum, evigheder 

peter scHepelern 

Lektor i filmhistorie. Har foruden 

tekstsamlingen Af samme forfatter. 99 

fiktioner skrevet romanen Hr. Bidoulacs 

tavshed (1980). 

i 

I begyndelsen af dette kapitel skrev vi, at 

det 21. århundrede var dit århundrede. 

Det er dig og din generation og kommende 

generationer, der skal håndtere 

de udfordringer og muligheder, som 

skabes i disse år. 

Forhåbentlig har kapitlet igangsat 

nogle tanker, som du kan bringe med 

dig i dit videre uddannelsesforløb. Forholdene 

ændrer sig imidlertid hurtigt, 

og allerede om et par år, er udfordringerne 

måske nogle helt andre. 

231

232 


Læs Klodenotat af Peter Schepelern i , og undersøg teksten nærmere. 

• Find grunde til, at Klodenotat er et eksempel på en apokalyptisk fortælling. 

• Gør rede for, hvad en apokalyptisk fortælling er. 

Den senmoderne litteratur 

• Find grunde til, at Klodenotat også er et eksempel på den senmoderne littera- 

tur. Sammenlign teksten med én eller flere af de litterære tekster, som I har læst 

i dette kapitel. 

• Find en række fællestræk mellem de litterære tekster, som I har læst i dette 

kapitel. Inddrag hyperfiktionen Krydsfelt på www.vildmeddansk.gyldendal.dk 

& 

Diskuter afslutningen på Klodenotat af Peter Schepelern: „En del bekymring 

meldte sig. For så vidt tegnede det ret så alvorligt. Men på den anden side var det 

måske ikke for optimistisk at antage, at der var en stund endnu for kloden, inden 

dens tid var forbi.” 

• Hvilken holdning til fremtiden udtrykker citatet? 

• Diskuter tidsdimensionen i klodens historie i forhold til fortælletiden i Klodeno- 

tat. 

Evaluering 

Gør rede for mediernes kommunikationsformer (se figur side 217). 

Diskuter, om kapitlet har givet jer et bedre grundlag for at forstå og handle i det 21. 

århundrede – jeres århundrede.

Lav din egen hyperfortælling, og skriv et essay om millennium 

Lav din egen hyperfortælling. 

• Gå på websitet www.vildmeddansk.gyldendal.dk &, og følg vejledningen. 

• Lav din hyperfortælling med tekststykker, billeder og lydeffekter. 

• Lav en fremvisning i klassen. 

Skriv et essay * om millennium. 

• Tag afsæt i de tanker, du gør dig om din fremtid i en verden fuld af muligheder 

og udfordringer. 

Analyseværksted på websitet www. 

vildmeddansk.gyldendal.dk & 

Gå i dybden med essay. 

Gå ind på websitet www.vildmed- 

dansk.gyldendal.dk & og arbejd med 

essay i analyseværkstedet. 

Du kan finde vejledning og gode råd i 

analyseværkstedet, og du kan layoute 

din opgave. 

essAy 

En selvstændig genre mellem fiktion og sagprosa. 

Ordet er fransk og betyder ’forsøg’, og det, der ’forsøges’ 

i essayet, er at sætte ord til en tanke, et indtryk 

eller en oplevelse. 

Man skriver et essay for at dele sine tanker med andre 

– for at forklare sine tanker om en sag eller en problemstilling. 

Den essayistiske tekst undersøger, reflekterer og formoder. 

Sprogligt kan essayisten anvende forskellige 

fremstillingsformer fra fiktionslitteraturen – fx beretning 

og replikker – og fremstillingsformer fra sagprosaen 

– fx argument og konklusion – men essayet har 

altid sin egen form. 

Når du skal skrive et essay, kan du anvende følgende 

model: 

1. Skriv hvad der falder dig ind om emnet, eller lav et 

mind map over emnet. 

2. Skriv to eller tre forskellige forslag til indledning 

(3-6 linjer). 

3. Overvej, hvad du vil fortælle i dit essay - hvad er din 

pointe eller „guldklump“? 

4. Skriv hvad du tænker, føler og mener om emnet – brug 

mange adjektiver, sanseudtryk, varierende sætninger 

(lange/korte/meget lange/enkeltord), personlige 

pronomener og billedsprog. 

5. Læs dit udkast op for en kammerat, og bed vedkommende 

om at fortælle, hvad du mener i essayet. Står 

dine budskaber tydeligt? Lad din kammerat finde 

sætninger, som fungerer særlig godt. 

6. Udarbejd det endelige essay. 

* 

233

in in in in Cordelia! Cordelia! 

ror ror ror ror du, du, at at at den, den, der der der lægger lægger lægger lægger sit sit sit sit hoved hoved hoved hoved til til til til Elverhøj, Elverhøj, i i i drømme drømme 

er er er er elverpigens 

elverpigens 

elverpigens elverpigens billede? billede? billede? billede? Jeg Jeg Jeg Jeg ved ved ved ved det det det det ikke; ikke; ikke; ikke; men men men men det det det det ved ved ved ved jeg, jeg, 

t t t når når når når jeg jeg jeg jeg hviler hviler hviler hviler mit mit mit mit hoved hoved hoved hoved ved ved ved ved dit dit dit dit bryst, bryst, og og og da da da da ikke ikke lukker 

mit mit mit øje, øje, men men men skuer skuer skuer skuer ud ud ud ud over over over over det, det, da da da ser ser ser ser jeg jeg jeg jeg en en en en engels engels engels engels åsyn* åsyn* 

Tror Tror Tror du, du, at at at den, den, der der der hælder hælder hælder hælder sit sit sit sit hoved hoved hoved hoved til til til til Elverhøj, Elverhøj, kan kan kan ligg ligg 

roligt? roligt? roligt? Jeg Jeg Jeg Jeg tror tror tror tror det det det det ikke, ikke, men men men jeg jeg jeg jeg ved, ved, at at at når når når når mit mit mit mit hoved hoved hoved hoved bøje bøje 

sig sig sig til til til til din din din din barm, barm, da da da bevæges bevæges bevæges bevæges det det det det for for for for stærkt stærkt stærkt stærkt til, til, at at at søvne søvne 

kan kan kan nedlade nedlade sig sig sig på på på på mit mit mit mit øje. øje. 

Din Din Din 

Johann Johann 

forelskelse og forførelse

236 forelskelse og forførelse 

Anonym kunstner: Elskende par til hest. Kobberstik, ca. 1480 

Den unge mand indynder sig hos den bly jomfru bag morens ryg. Vilhelm Marstrand: Frieriet, ca. 1856

Carl-Henning Pedersen: Frieren, 1950 

Synet på kærlighed og forelskelse har ændret sig gennem tiderne. Værkerne her er fra middelalderen, 

den romantiske periode i midten af 1800-tallet og fra 1950’erne 

237

238 

forelskelse og forførelse 

Kærlighed gør blind, hedder et gammelt 

ordsprog. 

Når du er forelsket, bliver du forført. 

At blive forført vil sige, at nogen 

eller noget fører dig. Du er ikke dig selv. 

Du mister din dømmekraft og handler i 

blinde, og i alt hvad du gør, tænker du på 

ham eller hende, som du er forelsket i. 

Forelskelsen rammer alle, og dermed 

oplevelsen af at blive forført og 

miste sig selv for en stund. Sådan har det 

altid været, hvis vi skal tro litteraturen. 

Forelskelse er en følelse, mens sex 

både er en følelse og et kropsligt begær. 

Ægteskab kan være følgen af en forelskelse, 

der skal have en velsignelse i 

kirken eller et borgerligt ord på rådhuset. 

Men det er ikke altid, at ægteskab 

og kærlighed følges ad. 

I dette kapitel skal vi følge kærlighedens 

spor gennem tre litterære perioder: middelalderen, 

romantikken og efterkrigstiden 

(1950’erne). Vi skal studere nogle 

tekster og billeder, der på forskellig vis 

fortolker forelskelse og forførelse, sex 

og ægteskab. 

• Hvad forbinder I med begrebet 

kærlighed? 

• Nævn forskellige former for kærlighed. 

Skriv synspunkter og eksempler 

ned i jeres logbøger. 

© Disney 

Den fredløse jæger Robin Hood er en af middelalderens 

kendteste figurer. Han tog fra de 

rige og gav til de fattige. Om han har eksisteret 

i virkeligheden, ved vi ikke, men at han lever i 

litteraturen er sikkert

Middelalderen – slægten og 

forførelsen 

Middelalderen * er en meget farverig 

periode i europæisk historie fyldt med 

mystik, drabelige riddere og skønne jomfruer. 

Fortællingerne om Robin Hood og 

hans mænd i Sherwoodskovene, de ædle 

Riddere om det Runde Bord med Richard 

Løvehjerte ved bordenden (England) og 

folkeventyrene om Rødhætte, Hans og 

Grete og Snehvide (Tyskland) har rod i 

middelalderens folketro. Det var myter 

og fortællinger, som sikkert hørte til 

dine bedsteforældres bedste barndomsoplevelser. 

De appellerer til fantasien 

og præsenterer nogle entydige mennesketyper 

– de gode og de onde, de kloge 

og de dumme. De blander fantasi og rå 

virkelighed sammen, overtro og tro. 

Middelalderen 

Middelalderen er en historisk periode, der i 

Danmark placeres fra ca. år 900 til 1400, altså 

en periode på 500 år. 

Middelalderen afløser det gamle hedenske 

høvdingesamfund, også kaldet vikingetiden. 

Det sker ved, at kristendommen gradvis 

vinder indpas sydfra, og der oprettes klostre 

og bygges kirker. Vikingernes krigeriske 

adfærd indbyrdes og i England og Nordfrankrig 

afløses af mere organiseret handel med 

andre samfund og med kampen for at vinde 

nye handelspladser. Kræfterne forenes, småkonger 

i Jylland, Sjælland og Skåne vælger en 

valgkonge, en ’overkonge’, og nationalstaten 

Danmark begynder at tage form. 

I Højmiddelalderen (1200-tallet), også 

kaldet Valdemartiden, er det danske rige en af 

Europas mægtigste stater med besiddelser i 

Norge og Sverige, de baltiske lande og Nordtyskland. 

Danmark behersker faktisk hele 

Østersøområdet. 

Danmarks indflydelse svækkes i løbet af 

1300-tallet. Den nye tid kommer sydfra. 

Renæssancens økonomisk og politisk stærke 

bystater i Norditalien og Sydfrankrig bliver i 

de næste århundreder centrum for Europas 

udvikling. 

* 

Middelalderens univers lever videre i 

dag i de mange rollespil og fantasyromaner, 

hvor ædle gerninger og overnaturlige 

kræfter også spiller en afgørende 

rolle. 

Hvad ved vi om middelalderen? 

• Skriv alle de ord og begreber op 

på tavlen, som I kommer i tanke 

om, og som er knyttet til middelalderen. 

• Sortér derefter ordene i grupper, 

fx ’samfund’, ’tro/overtro’, ’våben’, 

’det overnaturlige’, ’krig’, ’mennesketyper’. 

• Læs om middelalderen som historisk 

periode i et leksikon og på 

internettet. Suppler jeres ord og 

begreber med nye herfra. 

Skriv jeres viden ind i jeres logbøger. 

I middelalderens samfund var ægte- 

skabet måden at føre en slægt og dens 

ejendom videre på. Samfundets værdier 

lå i jorden, der blev dyrket, og jorden 

var ejet af slægter, hvis interesser blev 

plejet af kongen, krigeriske herremænd 

og storbønder. Ægteskabet var en alliance 

mellem to slægter, der skulle sikre 

deres interesser og rigdomme. Seksuelt 

samkvem havde alene det formål at 

føre slægten videre, og seksuelt begær 

var farligt, hvis ikke det tjente slægtens 

239

240 


To djævle straffer en utugtig kvinde. For kirken var sex utugtigt og dyrisk. Kalkmaleri i Marie Magdalene 

Kirke, Djursland, ca. 1500 

interesser. Sex kunne forblinde og for- 

føre med det resultat, at den unge mand 

eller unge kvinde mistede sin dømmekraft 

og satte slægtens interesser over 

styr. 

Det var derfor ikke ligegyldigt, 

hvem familiens unge mænd og kvinder 

giftede sig med, for slægtens værdier 

skulle føres videre og gerne udvides 

gennem indgåelse af strategiske ægteskaber. 

De kødelige lyster kom ikke den 

sag ved, tværtimod. 

Folkevisen 

Vi har især vores viden om middelalderens 

samfund, kultur og menneskesyn 

fra folkeviserne. Folkeviserne var 

anonyme, omvandrende fortællinger i 

viseform, der berettede om slægtsforhold 

og fine folks hofliv (de såkaldte 

ridderviser), om uskyldige unge mænd 

og kvinder, der forføres af elverpiger 

og trolde (de såkaldte trylleviser) og 

om dramatiske begivenheder i landets 

historie (de såkaldte historiske viser). 

De blev fremført af en forsanger, 

mens forsamlingen dansede til og sang 

med på visens omkvæd. De fleste er 

opstået i højmiddelalderen i 1200-tallet, 

men først fra 1500-tallet begynder man 

at nedskrive de mange viser. 

Folkevisen var en kendt genre i hele 

Europa i middelalderen, men de danske 

folkeviser udmærker sig ved, at de er

Middelalderens folkevise blev fremført af en forsanger, mens forsamlingen dansede kædedans til. Det var 

en måde at bekræfte fællesskabet på og at stampe visens morale ind i hovedet på folk. Den blev nemlig 

gentaget i visens mange omkvæd. Her illustreret i et kalkmaleri i Ørsted Kirke. Af billedet fremgår det, at 

det er fine folk med krone og slør, der danser 

fortællende, og ikke kun stemnings- 

beskrivende, som de franske og tyske. 

Den middelalderlige folkevise er derfor 

et tidligt eksempel på en litterær fortælling, 

der er fremført i lyrikkens form: 

vers og omkvæd, rim og rytme. 

Som regel bestod folkevisen af 

mange 2-, 3- eller 4-linjede strofer. Det 

var en lang historie, der skulle fortælles. 

Til hver strofe var der knyttet en 

eller to 1-linjede omkvæd, der angav 

stemningen og moralen i visen. Her er 

de to første strofer fra Torbens datter: 

Vi var så mange søskende små, 

- under liden - 

så årlig faldt os faderen frå. 

Der dagen han dages, og duggen den 

driver så vilde. 

Om en søndag ad aften skured de 

deres spjud, 

- under liden - 

om en mandag om morgen rede de så 

vrede ud. 

Der dagen han dages, og duggen den 

driver så vilde. 

241

242 


Omkvædene – her i kursiv – blev genta- 

get i hver strofe. 

Det første (under liden) betyder 

’under en lille bakke’. Det var en talemåde, 

der ofte optrådte i viserne som 

udtryk for, at her levede almindelige 

mennesker, der passede sig selv. Faste 

talemåder blev benyttet som forenklede 

fremstillinger af miljøer og sindsstemninger. 

Det andet omkvæd (Der dagen han 

dages, og duggen den driver så vilde) 

drejer sig om selve visens morale. Oversat 

til nudansk betyder den, at „når 

morgenen kommer, er hele landskabet 

dækket af dug“. Inden da har der nemlig 

fundet et mord og en bortførelse sted. 

Nogle vrede mænd opsøger hr. Torben, 

der åbenbart har snydt dem, og dræber 

ham. Da de derefter opdager, at hr. 

Torben har en datter, tager de hende 

med tilbage, idet de dermed mener, at 

de varetager hendes interesser, nu hvor 

hun ingen far har mere. Hvad datteren 

selv mener, fortæller visen ikke noget 

om. Men det andet omkvæd understreger, 

at det atter bliver dag – og at livet 

går videre. 

Visens rim og rytme skabes ved hjælp 

af bogstavrim, de såkaldte allitterationer. 

Ord med samme begyndelsesbogstav 

sættes sammen, eller ord med de 

samme vokaler i ordet (inderim) sættes 

sammen. Linjen Der dagen han dages, 

og duggen den driver så vilde er et godt 

eksempel på bogstavrim. Det er kun de 

nyere folkeviser, der benytter enderim. 

Læg i øvrigt mærke til, at dagen er af 

hankøn – dagen han dages. Det var i 

middelalderen meget almindeligt, at 

naturfænomener blev tillagt et bestemt 

køn. De blev personificeret, fordi man 

tillagde naturen kræfter, der mindede 

om de mandlige og kvindelige egenskaber. 

Natten var af hunkøn – blød, forførende 

og farlig. Våben som sværd og 

kniv har ofte et navn og er af hankøn. 

Fæle trolde og forføriske kvinder 

Folkeviser * om kærlighed er mangfoldige. 

Det store antal, der er bevaret, 

fortæller os, at emnet i høj grad optog 

befolkningen. I folkeviserne består 

konflikten i, at den „kærlighedsramte“ 

befinder sig mellem pligt og lyst. 

I trylleviserne sker der ofte det, at 

hovedpersonen bliver forført af et overnaturligt 

væsen, der lokker ham eller 

hende væk fra den lige vej. Dette væsen 

– i skikkelse af en fugl, elverpige, trold 

eller havmand – spiller på alle forførelseskunstens 

strenge. Hovedpersonen 

går fra sans og samling, og visen slutter 

med at konstatere, at vedkommende er 

fortabt for altid, eller at vedkommende 

reddede sig ud af dæmonens besættelse 

ved hjælp af slægtens medlemmer 

Vi skal se på to kendte folkeviser, 

der på hver deres måde skildrer det

skæbnesvangre møde, som henholdsvis 

en ung mand og en ung kvinde har med 

det andet køn. Først sender vi den unge 

mand ud i verden. 

Folkevisen 

– typer og genretræk 

Populær betegnelse for den folkelige balladedigtning 

i middelalderen. En ’ballade’ er et digt, 

der fortæller en historie – gerne i mange strofer 

– og beregnet til fremførelse i sang og kædedans. 

Folkevisen eller balladen kaldes derfor 

også for ’episk digtning’ (epik = fortælling). Stroferne 

er typisk 2-, 3- eller 4-linjede med et eller 

to omkvæd, bogstavrim og sjældent enderim 

(kun de yngste). 

Genren kan inddeles i disse typer: 

• Ridderviser: Viser om fornemme folk og livet 

ved hoffet. Ofte om kærlighed som en social 

faktor (magtbesiddelse, „ejendomsret“, hævn) 

• Trylleviser: Viser med overnaturligt indhold, 

hekse og trolde og sælsomme forvandlinger. 

Ofte om kærlighed som en menneskelig drift 

(pubertet, forførelse) 

• Historiske viser: Viser der omhandler store 

begivenheder i tiden (heltegerninger fx) 

Folkevisen var oprindelig en mundtlig genre, og 

forfatteren er anonym. Derfor kender vi i dag 

flere varianter af den samme vise. 

Folkevisen har som genre overlevet i 1800-tallets 

skillingsviser og 1900-tallets folkesange og 

rock-ballader. 

* 

Elvehøj & 

(ukendt) 

1 

Jeg var mig en bondemands søn, 

da jeg skulde gange til hov’*; 

og der jeg kom til Elvehøj, 

da lagde jeg mig til at sov’. 

Siden jeg dem aldrig mer’ så. 

2 

Der jeg kom til Elvehøj, 

der faldt mine øjne i dval’*; 

der kom til mig de jomfruer tre, 

de vilde fast* med mig tal’. 

3 

Den ene klapped mig ved hviden kind, 

den anden hvisked mig udi ør’: 

„Stat op*, favren ungersvend, 

om du vil dansen rør’.” 

4 

Den tredje tog på en vise at kvæd’*, 

den allerdejligste kvind’; 

så striden strøm* den stiltes* derved, 

som førre* var van* til at rind’. 

5 

Ja, striden strøm den stiltes derved, 

som førre var van til at rind’; 

og alle små fisk, i floden gik, 

de legte fast med djer finn’*. 

6 

Og alle små fisk, i floden gik, 

de legte alt* med djer hal’; 

og alle små fugl’, i skoven var, 

begyndt’ at kvidder’ i dval’*. 

243

244 


7 

„Og hør, favren ungersvend, 

og vil du hos os blyw’*; 

så skal vi lær’ dig at boge og ro*, 

dertil at læs’ og skryw’*. 

8 

Ja, vi skal lær’ dig at boge og ro, 

dertil at læs’ og skryw’; 

og dragen, som ligger på agerrøden* guld, 

skal for dig af landet bortflyw’.” 

9 

Havde min lykke ikke været mig så blid, 

at hanen havde slaget* med sin ving’; 

så havde jeg blevet udi Elvehøj 

hos de tre elvekvind’. 

10 

Det råder jeg hver bondemands søn, 

som agter at gange til hov’: 

I ganger aldrig til Elvehøj, 

for at lægge jer der til at sov’! 

Siden jeg dem aldrig mer’ så. 

(Denne udgave af visen om Elvehøj 

stammer fra 1591 og er fordansket i 

1868) 

hov’: egentlig ’hove’, men af hensyn til 

rytmen i visen er slutvokalen udeladt 

’Hove’ betyder hoffet 

dvale: i søvn 

fast: med det samme 

Stat op: Stå op 

favren: skønne, smukke 

kvæd’: kvæde, synge 

striden strøm: det rindende vand i åen 

stiltes: stod stille 

førre: før 

van: vant 

djer finn’: deres finner 

alt: helt, aldeles 

kvidder’ i dval’ synge i dvale, dvs. i søvne 

blyw’: blive 

boge og ro: omskrivning for at læse 

’bog’ og riste ’runer’, egenskaber der 

blev betragtet som særlig forføriske 

skryw’: skrive 

agerrøden: en ’ager’ er et dyrket jordstykke. 

’Den røde jord’ – måske belyst 

af en solnedgang 

slaget: slået, basket

Læs folkevisen Elvehøj, lyt til en oplæsning af folkevisen på www.vildmeddansk. 

gyldendal.dk &, og del jer i grupper. 

Skaf jer et overblik over visens indhold 

- Genfortæl handlingen for hinanden. 

- Inddel visen i afsnit, der afspejler visens handling: En ung mand fortæller om 

sine oplevelser ved Elvehøj. 

Undersøg visens form 

- Er der eksempler på rim? 

- Omkvædet gentages efter hver strofe – er der andet, der gentages? Hvilken 

virkning har gentagelserne? 

- Overvej, hvilken type folkevise der er tale om. 

Undersøg visens indhold 

- Lav en karakteristik af den unge mand – hvem er han, og hvad vil han? Hvad er 

hans svaghed og hans styrke? 

- Hvad lokker de tre elvepiger den unge mand med? 

- Hvorfor lader han sig lokke – mens han sover? 

- Hvilket dyr bringer ham ud af forførelsen, den søde drøm? Kommenter det. 

- Hvilke andre dyr optræder i visen, og hvilke roller har de i handlingen? 

Undersøg visens tema 

- Hvorvidt handler denne vise om modsætningen mellem lyst og pligt? 

- Hvem repræsenterer lysten, og hvad er pligten? 

- Hvad betyder det, at det er ude i naturen, at den unge mand møder de forførende 

elverpiger? Har natur og lyst noget med hinanden at gøre? 

- På hvilken måde handler visen om kærlighed? 

I Elvehøj fortaber den unge mand sig i 

lystfyldte drømme, men han hanker op 

i sig selv og genoptager sin vej til hoffet. 

Nu skal vi følge en ung kvinde, Agnete, 

der ligeledes giver sig hen til sin lyst. 

245

246 


Agnete og havmanden & 

(ukendt) 

1 

Agnete hun ganger sig* på Høvelands bro*, 

der kommer den havmand af stranden op. 

- Ho ho ho! - 

Der kommer den havmand af grunden op. 

2 

„Og hør du, Agnete, hvad jeg vil sige dig: 

Og vil du nu følge til havet med mig?“ 

3 

„Ja, gerne så vil jeg til havet med ham, 

hvis mine forældre det ej spørge skal.“ 

4 

Han stopped hendes øren, han lukte hendes mund; 

så førte han hende til havets bund. 

5 

Agnete hun sad ved vuggen og sang; 

da hørte hun Engelands klokker* de klang. 

6 

Agnete hun sad ved vuggen og græd: 

„Og kunne jeg nu komme til min kær’ moder at stå!“ 

7 

Agnete hun går for den havmand at stå: 

„Og må jeg nu ene til kirken hengå?“ 

8 

„Ja, vel må du ene til kirken gå, 

hvis du vil komme igen til dine børn små.“

9 

„Ja, visselig, sandelig jeg det vil, 

det skal du se og høre til.“ 

10 

Nu stopped han hendes øren og lukte hendes mund, 

så førte han hende til den engelske grund. 

11 

Agnete hun ind ad kirkedøren tren*, 

så vendte alle de små billeder* sig omkring. 

12 

Agnete hun nu til alteret kom, 

der stod hendes kære moder på den højre hånd. 

13 

„Og hør du Agnete, hvad jeg dig sige vil: 

Og hvor har du været så lang en tid?“ 

14 

„I havet har jeg været i otte år, 

syv sønner jeg der ved havmanden får.“ 

15 

„Og hør Agnete, hvad jeg dig sige vil: 

Hvad gav han dig for æren din?“ 

16 

„Han gav mig det røde guldbånd, 

der bindes ikke bedre om dronningens hånd.“ 

17 

„Og hør du, Agnete, hvad jeg siger dig: 

Hvad gav han dig mere for æren din?“ 

247

248 


18 

„Han gav mig en guldkniv og gaffel, 

der lægges ikke bedre på dronningens taffel*.“ 

19 

„Og hør du, Agnete, hvad jeg siger mer: 

Hvad gav han dig mere for æren din?“ 

20 

„Han gav mig et par guldspænder til sko, 

der findes ej bedre på dronningens fod.“ 

21 

„Og hør du, Agnete, hvad jeg siger mer: 

Og hvad gav han mere for æren din?“ 

22 

„Og han gav mig en harpe af guld, 

at jeg skulle spille på, når jeg var sorrigfuld*.“ 

23 

Hendes moder hun vendte sig af kirken ud, 

Agnete tog afsked med sorrigfuld mod*. 

24 

Den havmand han gjorde en vej så bred 

fra stranden og til kirkegårdens sten. 

25 

Den havmand han ind ad kirkedøren så; 

alle de små billeder dansede omkring. 

26 

Den havmand han op til alteret kom, 

der stod Agnete ved hans højre hånd.

27 

„Og hør du, Agnete, hvad jeg dig sige vil: 

De små børn længes nu så såre* efter dig.“ 

28 

„Lad længes, lad længes så såre som de vil! 

I havet har jeg været, der kommer jeg ej mer.“ 

29 

„Tænk nu på de store, tænk mer på de små! 

Men mest på det lille, der i vuggen lå!“ 

30 

„Hverken tænker jeg på de store eller små, 

langt mindre på det lille, der i vuggen lå!“ 

31 

Den havmand han vred sine hænder derved: 

„Det skulle du betænke, da du havde mig der.“ 

32 

„Og vil du følge til stranden med mig, 

tolv tusinde tønder guld dem giver jeg dig.“ 

33 

„Tolv tusinde tønder guld dem haver jeg selv; 

jeg giver dig Fanden, den kan dig følge med.“ 

34 

Den havmand han rejste med sorrigfuldt mod; 

Agnete hun stod for stranden, og hjertelig hun lo. 

- Ho ho ho! - 

Agnete hun stod for stranden, og hjertelig hun lo. 

(Visen findes i utallige varianter. Denne stammer fra slutningen af 1700-tallet) 

249

250 


ganger sig: går 

Høvelands bro: forvanskning af ’højeloftsbro’, dvs. balkongangen rundt om 1. etage 

på et hus 

Engelands klokker: Agnete stammer åbenbart fra England 

tren: trådte ind 

de små billeder: billederne der hænger på kirkens vægge 

taffel: fornemt dækket spisebord 

sorrigfuld: trist, ked af det 

mod: mine, triste følelser 

så såre: i den grad 

Læs folkevisen Agnete og havmanden, 

lyt til en oplæsning af 

folkevisen på www.vildmeddansk. 

gyldendal.dk & , og del jer i grupper. 

Skaf jer et overblik over visens 

indhold. 

- Genfortæl handlingen for hinanden. 

- Inddel visen i afsnit, der afspejler 

visens handling: En ung kvinde 

forføres af en havmand, får børn 

med ham, men vender tilbage til 

sine forældre mange år efter. 

Undersøg visens form. 

- Er der eksempler på rim? 

- Omkvædet gentages efter hver 

strofe – er der andet, der gentages? 

Hvilken virkning har gentagelserne? 

- Overvej, hvilken type folkevise 

der er tale om. 

Undersøg visens indhold. 

- Lav en karakteristik af den unge 

kvinde Agnete – hvem er 

hun, og hvorfor lader hun sig 

lokke af havmanden? 

- Lav en karakteristik af havmanden 

– hvorfor bor han fx under 

havet? Skal det tages bogstaveligt? 

- Hvad lokker havmanden Agnete 

med? 

- Beskriv samlivet mellem Agnete 

og havmanden. 

- Hvad får Agnete til at vende tilbage 

til sit tidligere liv? 

Undersøg visens tema. 

- Hvis havmanden er en ung mand 

i skikkelse af et overnaturligt 

væsen, hvorfor er han så fremstillet 

sådan? 

- Agnete skal vælge mellem to former 

for tilværelse – tilværelsen 

hos havmanden eller tilværelsen 

hos hendes mor. Hvilke værdier 

er knyttet til de to former? 

- På hvilken måde handler visen om 

kærlighed – mellem lyst og pligt?

Man kan være heldig at skimte Suste Bonnéns undervandsskulptur (1990-92) på bunden af Frederiksholms 

Kanal i København. Skulpturen viser Agnetes liv hos havmanden 

På bunden af Frederiksholms Kanal i 

København står en skulptur af Suste 

Bonnén, der forestiller Agnete og havmanden. 

I solskin kan forbipasserende 

se den tydeligt, i gråvejr kan man kun 

se antydninger af den. De fleste går 

forbi uden at bemærke den. 

Betyder det noget for oplevelsen, 

at skulpturen er anbragt på bunden af 

vandet? Kunne vi ikke lige så godt se 

og opleve den placeret på en sokkel på 

gadeplan? 

Elvehøj og Agnete og havmanden kan 

for moderne mennesker virke meget 

fremmede og underlige. Der findes vel 

ingen elvepiger, der lokker unge mænd 

og jager drager væk? Man kan da ikke 

bo under havet og i løbet af otte år få 

syv børn? 

Alligevel er vi jo vante til at læse 

fantasybøger, hvor overnaturlige begivenheder 

indtræffer midt i en genkendelig 

verden. Vi accepterer det for 

spændingens skyld, men vi ved også, at 

fortællingerne også betyder noget mere; 

at de handler om nogle grundlæggende 

251

252 


menneskelige egenskaber og om kampen 

mellem godt og ondt, mellem sandt og 

falsk. Det gælder også for folkeviserne. 

Diskuter i klassen 

Lad os se på, hvad Elvehøj og Agnete og 

havmanden kan sige os i dag. 

Elvehøj og Agnete og havmanden 

• Sammenlign de to folkeviser. Undersøg især spørgsmålet om måden at håndtere 

kærlighedsdriften på ud fra den unge mands og Agnetes synsvinkel. 

Elvehøj 

• Den unge mand er i konflikt mellem lyst og pligt – og han tvinger til sidst sig 

selv til at vælge pligten. Kan denne konflikt overføres til i dag? Er unge mennesker 

indstillede på at vælge forpligtelserne og følge autoriteterne? 

Agnete og havmanden 

• Agnete er i konflikt mellem kærlighed og slægtsfølelse – og hun vælger til sidst 

slægten og dens krav. Kan denne konflikt overføres til i dag? Er unge mennesker 

tilbøjelige til at vælge ud fra deres inderste ønsker, eller følger de også 

slægtens, familiens, ønsker? 

• Kan I ud fra de to folkeviser gøre rede for forskellen mellem pligtfølelse og 

slægtsfølelse? 

Individuelt 

• Skriv en anden slutning på Elvehøj eller Agnete og havmanden. Erstat strofe 9 

og 10 i Elvehøj med dine egne strofer (to eller flere) eller erstat stroferne 28-34 

i Agnete og havmanden med dine egne strofer (to eller flere). Du skal overholde 

formen: vers, rim og rytme. 

Præsenter dine nye udgaver for klassen.

Cover fra Sorten Mulds album Mark II 

Lyt til en folkevise 

På websitet www.vildmeddansk. 

gyldendal.dk & og på dvd’en 

kan I finde en moderne udgave af 

en folkevise, sat i musik af gruppen 

Sorten Muld. 

Bonden og Elverpigen er en gen- 

digtning af en gammel folkevise, 

der hedder Hr. Bøsmer i elverhjem. 

Du kan finde folkevisens tekst på 

websitet & . 

• Hvad synes I om Sorten Mulds 

fortolkning af folkevisen? 

• Sammenlign visen om Bonden 

og Elverpigen med visen Elvehøj. 

Hvad har de til fælles? 

Den romantiske kærlighed 

Vi springer 500-600 år frem i tiden. I 

1800-tallet er samfund, menneskesyn 

og litteratur markant forandret. I middelalderen 

var den enkelte blot en brik 

i det store samfundssystem, der var 

skruet sammen ud fra ejendomsretten 

til jord og strategiske alliancer mellem 

slægter. I 1800-tallet er der blevet mere 

plads til den enkelte, til individualismen. 

Periodens romantiske kunst udtrykte, 

at det enkelte menneske havde et 

følelsesliv, der var helt specielt for vedkommende. 

Mennesket var et åndeligt 

væsen, der havde andre behov end blot 

at sikre slægtens rigdomme og videreførelse. 

Det gjaldt selvfølgelig kun de 

slægter, som besad rigdomme og ejede 

jord. 

253

254 


Caspar David Friedrich: Vandreren over tågehavet, 1818 

Den nordtyske maler Caspar David Friedrich (1774-1840) maler det romantisk søgende menneske på top- 

pen af verdens tag. Heroppefra skuer han ud over den store verden og skuer ind i den store mening

Den romantiske tanke i kunst og litteratur 

var, at dette rige følelsesliv hos den 

enkelte (man kaldte det for „sjælen”) 

udsprang af en åndelig, idealistisk 

verden, som kun fandtes som en idé. 

Mennesker stræbte efter at blive forenet 

med den åndelige verden, idéernes 

verden, hvor alt var smukt, sandt og 

skønt. Naturen, historien, kunsten og 

religionen var områder af livet, hvor 

man kunne ane omridsene af denne 

smukke, sande og skønne idealverden. 

Det gjaldt også kærligheden – måske 

især kærligheden. Målet var foreningen 

mellem lige netop de to, der var skabt 

for hinanden (den „sande“ kærlighed), 

men vejen til denne forening var 

mindst lige så vigtig. Man skulle længes 

og stræbe efter den udkårne. Tilstanden 

at være forelsket blev ’opfundet’ i denne 

periode. 

Den verdensberømte danske filosof 

Søren Kierkegaard i skrev i 1843 en 

roman om forførelseskunsten, Forføre- 

rens Dagbog. Den handler om en mand, 

Johannes, der beslutter sig for at udspionere 

den unge kvinde Cordelia og vinde 

hendes gunst for så – lige før de skal 

forloves – at bryde forholdet. For Johannes 

er det spændende ved kærligheden 

forelskelsens tid. Den tid, hvor man 

belurer sit bytte, fantaserer og drømmer. 

Når forlovelsen og ægteskabet 

indtræffer, er fascinationen brudt – og 

tilbage står kun kedelige gentagelser. 

Søren Kierkegaard lægger afstand til 

sin romanfigur Johannes. Johannes er et 

eksempel på en person, der kun tænker 

på det „æstetiske“ (det sanselige) og ikke 

på det „etiske“ (et forpligtende liv). 

Forførerens Dagbog 

(uddrag) 

af Søren Kierkegaard 

d. 16. 

Hvor det er skønt at være forelsket, 

hvor det er interessant at vide, at 

man er dét. Se, det er forskellen. 

Jeg kan blive forbitret ved tanken 

om, at hun anden gang forsvandt 

for mig; og dog glæder det mig i en 

vis forstand. Det billede jeg ejer af 

hende svæver ubestemt mellem at 

være hendes virkelige og hendes 

ideale skikkelse. Dette billede lader 

jeg nu vise sig for mig. Men netop 

fordi det enten er virkelighed, eller 

virkeligheden dog er anledning, har 

det et eget trylleri. 

(1843) 

Med synet på kærligheden som en åndelig 

kraft var det svært at acceptere, at 

kærligheden også havde en kropslig 

side. Kødelig lyst trak ned i karakterbogen 

hos den unge mand eller kvinde. 

Søren Kierkegaard beskriver dette i Forførerens 

Dagbog. 

255

256 


Ægteskabet var fuldbyrdelsen af 

kærligheden. I den romantiske periode 

blev ægteskabet helligt, hvor det i middelalderen 

havde været en praktisk foranstaltning. 

Skilsmisse var utænkeligt. 

Et romantisk bryllup, en romantisk 

aften eller en romantisk stemning. 

Vi bruger fortsat ordet ’romantik’ 

og ’romantisk’. 

• Hvad forbinder I med ordet 

romantisk? Skriv jeres tanker ned. 

Søren KierKegaard 

Søren Kierkegaard (1813-1855) 

Teolog, filosof og forfatter. Berømt 

verden over for sine filosofiske værker 

om menneskets grundlæggende 

eksistensvilkår. „Sandheden er subjektiv“, 

hævdede han. Det vil sige, at 

kun det enkelte menneske kan afgøre 

med sig selv, hvad det vil sige at leve, 

og hvordan man bør leve. Hovedværker: 

Enten-Eller (1843), hvori indgår 

Forførerens Dagbog, Stadier paa Livets 

Vei (1845) og Afsluttende uvidenskabelig 

Efterskrift (1846). 

i 

Den unge Severin Veiersøe 

I Vild med dansk 7 blev vi præsenteret 

for den gæve jyske dreng Severin Veiersøe, 

der i sin dagbog fortæller om sine 

planer med sin skolegang. Nu skal vi 

møde ham igen 11 år efter. Ved gode 

menneskers hjælp, flid og nøjsomhed 

er han under uddannelse som lærer ved 

Lyngby Seminarium midt på Djursland 

og kan se fremtiden trygt i møde. 

Han har dog endnu ikke oplevet 

den store kærlighed. Han er for genert 

til at indynde sig hos det andet køn. På 

en udflugt med nogle af sine medstuderende 

møder han dog degnens datter i 

Ginnerup.

Hendes Ansigt i ethvert Pigeansigt (uddrag) & 

af Severin Veiersøe 

Fladstrup den 1 Juli 1835. 

Det maa dog være en lykkelig Tilstand at være i, den at være Digter. Jeg vilde saa gjerne 

skrive en god Stiil, men jeg kan aldrig faae den saadan som jeg vil have den. Naar jeg 

har læst en udmærket Seminarist* Stiil, saa har jeg tænkt, hvor den Seminarist maa 

være lykkelig, der kan skrive saaledes; men naar jeg saa har læst Jakobis Lovtale* over 

Biskop Absalon*, Eleonore Ulfeld til sin Mand* eller Baggesens* komiske Fortællinger, 

saa har jeg tænkt: hvad ere dog de bedste Seminariststile selv Søren Hansens og Preis’ 

og Gregersens mod saadanne Ting, og hvor maa disse Digtere da føle sig lykkelige. 

Den Mangel at jeg ikke klart har kunnet fremsætte i Ord hvad jeg har følt eller seet 

saaledes at Andre kunde føle omtrent det samme derved har tidt smertet mig, men 

aldrig saameget som sidste Pintsedag. Ak hvad om jeg kunde paa Papiret gjen give hvad 

jeg denne Dag følte. Det er ubetinget den gladeste og behageligste Dag, jeg har oplevet. 

Om Morgenen da jeg vaagnede, kom Jens Jensen i Søby med Penge 7 Rd. 1 Mark 8 

Sk., og sort Tøi 13 AL til Dimissionskl*. fra min Moder, det var blevet sendt til Søby med 

Møller paa Weiberggaard. Jeg blev meget glad derover, og for ret at glæde os paa denne 

deilige Pintsedag besluttede vi, efter at vi havde taget Pedersen med at gaae til Allelev 

for derfra at foretage en Seiltuur op og ned i Sundet med Baches Baad. Dette blev strax 

iværksat og vi fik Jens Stougaard (Baches S.) med os og seilede fra Allelev Land KL 8. 

Da vi havde seilet en halv Times Tid omkring i Sundet, ringer det til Gudstjeneste 

i Ginnerup Kirke. Jensen, Petersen og jeg bleve enige om at gaae i Kirke, hvorfor Jens 

Stougaard satte os i Land og seilede derpaa tilbage. Prædikenen havde ikke saa lidt Eiendommeligt 

ved sig baade med Hensyn til Præstens Betoning af Ordene og til Meningen. 

Men det var langt fra det Mærkeligste. 

Da vi kom af Kirken bød Degnen os ind paa en Bid Brød og en Dram; Beværtningen 

var tarvelig*; thi han er kun en fattig Mand; men hans Datter gjorde Opvartning. Men nu 

har jeg aldrig seet Mage til Pige. En saa rank Holdning, en saa svævende Gang saa bløde 

og afrundede Former heelt igjennem. Nei det glemmer jeg aldrig. Det er begribeligt, 

at saalænge jeg var i Huset saae jeg ikke efter andre end efter hende og det skete flere 

Gange, at der blev talt til mig og jeg glemte at svare. 

Opholdet varede imidlertid ikke længere end til KL 1; thi KL 2 skulde der være 

Dands i Skoven ved Benzon og der skulde hele Egnens Ungdom til denne Lystighed. Vi 

besluttede at følge med og just som vi skulde af sted kom Jens Stougaard seilende med 

nogle over Søen som ogsaa vilde derop. Vi seilede da med Baaden næsten op til Skoven. 

Det gik her til omtrent som i Paistrup Skov. Grethe Smidt* var ogsaa med, men 

257

258 


hun blev borte for mig i Vrimlen, men det forekom mig som jeg saae hendes Ansigt i 

ethvert Pigeansigt paa Dandsepladsen og jeg saae ene smukke Piger der, hvorimod jeg i 

Lyngby ikke seer en eneste, der er rigtig smuk. 

Jeg havde kun nydt lidt denne Dag, men jeg fornam alligevel intet hverken til Sult 

eller Tørst. Om Aftenen i det deilige Maaneskin da vi seilede ned ad den blanke speilklare 

Søe (Golind Sund) vippede Baadføreren med Baaden og Jens Jensen frygtede, at vi skulle 

vælte. Jeg trøstede mig med, at jeg i saa Fald kunde svømme, men selv om jeg skulde 

have druknet kunde det ikke have skeet i en mere behagelig Sindsstemning end jeg da 

var [i]. Jeg kom ikke hjem før Kl. 1 om Natten, men jeg kunde alligevel ikke sove førend 

i Dagningen*, saa sov jeg vel en Times Tid. 

Seminarist: lærerstuderende, ved et seminarium 

Jakobis Lovtale: J.C. Jacobi, præst, 1770 

Biskop Absalon: biskop over Sjælland,, grundlæggeren af København 

Eleonore Ulfeld til sin Mand: Leonora Christine, gift med Corfitz Ulfeldt 

Baggesen: Jens Baggesen, dansk digter 

Dimissionskl: Dimissionsklæder; dimissionen er festen for en afsluttende eksamen 

tarvelig: simpel 

Grethe Smidt: degnens datter 

Dagningen: tidlige morgenstund 

Læs Severin Veiersøes dagbogsoptegnelse 

fra den 1. juli 1835, og 

lyt til en oplæsning på websitet & 

Lav en karakteristik af den unge 

mand Severin Veiersøe. 

• Hvad lægger han vægt på i tilvæ- 

relsen? 

• Hvilket livssyn har han? 

• Hvad gør han, da han – pludselig 

– bliver forelsket i degnens 

datter? 

Diskuter slutningen af dagbogsoptegnelsen, 

da de sejler hjem i 

måneskin 

(1835) 

• Hvordan har den pludseligt opstå- 

ede kærlighedsfølelse ændret 

hans livssyn? 

• Er Severins oplevelser almindelige 

for alle, der bliver forelskede?

I Forførerens Dagbog skriver Johannes 

videre i sine dagbogsoptegnelser om sin 

beluring af Cordelia. Han drømmer om 

den forestående forening med hende 

(han har endnu ikke givet sig til kende) 

og henter et billede frem fra folkevisen 

om Elvehøj. 

Forførerens Dagbog 

(andet uddrag) 

af Søren Kierkegaard 

Min Cordelia! 

Tror du, at den, der lægger sit hoved til 

Elverhøj, i drømme ser elverpigens billede? 

Jeg ved det ikke; men det ved jeg, 

at når jeg hviler mit hoved ved dit bryst, 

og da ikke lukker mit øje, men skuer 

ud over det, da ser jeg en engels åsyn*. 

Tror du, at den, der hælder sit hoved 

til Elverhøj, kan ligge roligt? Jeg tror 

det ikke, men jeg ved, at når mit hoved 

bøjer sig til din barm, da bevæges det 

for stærkt til, at søvnen kan nedlade sig 

på mit øje. 

Din Johannes 

åsyn: ansigt 

(1843) 

Den romantiske kærlighed 

Adam Oehlenschläger i var romantikkens 

store, romantiske digter. Han 

skrev digte, versfortællinger og skuespil 

og har bl.a. skrevet nationalsangen 

Der er et yndigt Land, det store digt 

Guldhornene og gendigtet den persiske 

fortælling om Aladdin. 

Digtene udtrykker både romantiske 

stemninger og den grundlæggende 

romantiske forestilling om, at meningen 

med det hele befinder sig bag eller over 

den håndgribelige verden. Kun i korte 

glimt aner vi det, vi alle længes mod 

– det skønne, det sande og det smukke. 

Det korte digt om skøjteløberen 

skildrer, hvordan en ung skøjteløbende 

mand tiltrækkes af en ung kvinde på en 

borg i det fjerne. 

AdAm Oehlenschläger 

Dansk digter (1779-1850) og dominerende 

skikkelse inden for romantisk digtning. 

Med sin epokegørende samling Digte 1803 

introducerede han den romantiske tankegang 

i Danmark. I sine senere såkaldte 

„poetiske skrifter“ blander han romantiske 

forestillinger med skildringer hentet fra 

den danske oldtid og nordiske mytologi. 

Skrev foruden digte også skuespil, bl.a. 

Aladdin (1805), der bygger på et gammelt 

persisk (nuværende Iran) sagn. 

Oehlenschläger kom i 2005 på listen 

over danske kanonforfattere. 

i 

259

260 


Sköitelöberen & 

af Adam Oehlenschläger 

Fra Træet Rimens Blade 

faldt ned for sagte Vind; 

over den glatte Flade 

sig spredte Maanens Skin. 

Den ranke Yngling* rendte 

paa tynde, glatte Jern; 

saae paa det Lys som brændte 

i Borgen hist, saa fiern! 

Endnu hun sidder oppe! 

See Straalen skimter mild, 

giennem de hvide Toppe 

til Isens Maaneild. 

Endnu hun ikke sover! 

Ak tænker hun paa mig? 

Hen ad de frosne Vover 

han henrykt skyder sig. 

Södtblussende han svæver 

ud paa den glatte Vei. 

Det Lys som hisset* bæver 

hans Öie slipper ei. 

Hans Barm det giennemflammer. 

Han föler ei til Kuld. 

„Der sidder hun i sit Kammer, 

og flætter det lyse Guld*!“ 

Ak mens hans Hierte luer 

da pöndser lumske Död. 

De brast, de tynde Buer. 

Han sank i Havets Skiöd! 

Medynksom Bölgen hæver 

det blege Hoved op. 

Lyset saa roligt bæver 

endnu fra Skovens Top. 

O Emma! hörer du ikke 

mit Dödsuk i Nattens Vind? 

Med matte, brustne* Blikke 

han stirrer i Lysets Skin. 

Derpaa han langsomt dukker. 

Over Issen Bölgen slaaer. 

Sig Lyset i Borgen slukker, 

en Skye for Maanen staaer! 

(1803) 

Digtet er gengivet i sin originale udgave 

med stort begyndelsesbogstav foran alle 

navneord, aa for å, i for j og tysk ö for 

dansk ø. 

Yngling: ung mand 

hisset: derovre 

flætter det lyse Guld: (metafor) fletter det 

gyldne hår; talemåde fra middelalderens 

folkeviser 

brustne: sprængte, glansløse

Læs Adam Oehlenschlägers digt Sköitelöberen, og lyt til en oplæsning af digtet 

på websitet www.vildmeddansk.gyldendal.dk & 

Gruppearbejde 

Skaf jer et overblik over digtets indhold 

• Genfortæl handlingen for hinanden. 

• Inddel digtet i afsnit, der afspejler den lille handling og digterens holdning til det, 

der sker: En ung mand opdager en ung kvinde, Emma, på en borg i det fjerne. 

Undersøg digtets form 

• Hvordan er strofer og rim bygget op? 

• Find eksempler på forskellige former for rim: bogstavrim og enderim. 

• Find eksempler på særlige sætningskonstruktioner, fx forvægt (mange ord 

placeret før udsagnsleddet giver forvægt i en sætning), lange sætninger og 

omvendt ordstilling. 

• Hvilke virkninger har rim, rytme og sætningskonstruktioner på jeres oplevelse 

af digtet? 

Undersøg digtets indhold 

• Lav en karakteristik af den unge mand på skøjter – hvad lokker ham? 

• Hvordan er naturen skildret – årstid og sted? Varme og kulde? Lys og mørke? 

Undersøg digtets tema 

Digtet beskriver, hvordan den unge mand tiltrækkes af kvinden. 

• Overvej hvordan vi kan opfatte de forskellige elementer (tynde, glatte Jern, Lys 

som brændte, Isens Maaneild, flætter det lyse Guld osv.) i digtet i denne romantiske 

kærlighedslængsel. 

• Hvorfor henlægger digteren denne kærlighedsscene til en isbelagt sø, hvor 

manden opholder sig, og en borg i det fjerne, hvor kvinden opholder sig? 

Sammenlign situationen for Severin Veiersøe og den unge mand i Oehlenschlägers 

digt 

• Befinder de sig i den samme situation, og er resultatet det samme? 

Diskuter talemåden „at miste hovedet“, når man er forelsket, ud fra de to tekster, 

I nu har beskæftiget jer med fra romantikken. I kan også inddrage de to korte 

dagbogsoptegnelser af Johannes Forføreren. 

261

262 


Nicolai Abildgaard: Mareridt, 1800 

ARTLOVERS 

Gå på ARTLOVERS på websitet 

www.vildmeddansk.gyldendal.dk & 

Find maleriet Mareridt af Nicolai 

Abildgaard (1743-1809). Det forestiller 

en sovende kvinde, hvorpå der 

sidder en marekat, et lille pelsdyr. 

Maleriet er malet i den samme 

romantiske periode, hvor Oehlenschlägers 

digte blev til. 

• Overvej, hvorfor maleriet hedder 

Mareridt? 

• Hvad har en mare med en 

sovende kvinde at gøre? 

• Kan I trække nogen forbindelser 

fra Abildgaards maleri til Oehlen- 

schlägers digt? 

• Løs opgaverne til maleriet Mare- 

ridt i ARTLOVERS. 

Find andre malerier i ARTLOVERS, 

der handler om kærlighed, ægteskab 

eller forførelse. Gem som dine 

favoritter, og tal om dem sammen. 

Hvordan skildres kærlighed, ægteskab 

eller forførelse i værkerne?

Kærlighed og ægteskab i 

efterkrigstiden (1950’erne) 

Vi skal ikke så mange generationer tilbage, 

før man mente, at sex før ægteskabet 

var upassende. Ægteskabet var 

den pagt mellem mand og kvinde, der 

bekræftede deres følelser og tøjlede 

deres begær. 

Klaus Rifbjerg i er en af de største 

danske forfattere i det 20. århundrede. 

Især hans tidlige romaner handler om 

kærlighed blandt unge mennesker, der 

er på vej ind i voksenlivet. Det gælder 

bl.a. Den kroniske Uskyld (1956), Arkivet 

(1967) og Lonni og Karl (1968). 

De foregår i 1950’erne – dine bedsteforældres 

tid. Det er en mellemperiode, 

en efter-krigstid og før-velfærdstid. 

Anden Verdenskrig med dens ufattelige 

brutalitet er overstået, Europa er under 

genopbygning, og foran venter de fede 

tider med øget forbrug og velfærd – dine 

forældres tid. Der er trukket et jerntæppe 

ned gennem Europa, og Danmark 

befinder sig blandt de vestlige, kapitalistiske 

lande, der oplever økonomisk 

fremgang under indflydelse af USA. 

Østeuropa kontrolleres af det kommunistiske 

Sovjetunionen. Den politiske 

spænding stiger gennem perioden voldsomt 

mellem de to blokke. Den varme 

krig er blevet afløst af den kolde krig. 

Et ungt par stirrer med længselsfulde blikke på 

et nybyggeri i Esbjerg. Der var stor boligmangel 

i 1950’erne, og forudsætningen for overhovedet 

at komme i betragtning var, at man var gift. 

Ikke noget med at leve „på polsk“. Lejlighed og 

arbejde var adgangen til den langsomt voksende 

velstand 

Ventetid 

1950’erne er en ventetid. Man venter på 

bedre tider: på den eneste ene, på en 

lejlighed (som man kun kunne få, hvis 

man var gift!), på det trygge ægteskab 

med far, mor og børn, på fred og fordragelighed 

blandt mennesker og blandt 

nationer. Det er denne ventetid, som 

Rifbjerg beskriver i sin roman Arkivet. 

263

264 


Undersøg, hvad der skete i Danmark 

og verden i 1950’erne. Hjælp 

hinanden med denne opgave. 

• Læs i et historisk leksikon, i en 

historiebog eller på internettet 

om de politiske begivenheder i 

Danmark, Europa og verden. Indsæt 

dem i en tidslinje, der strækker 

sig fra 1945 til 1965. 

Undersøg, hvordan det var at være 

ung dengang. Tal med dine bedsteforældre 

om, hvad de foretog sig i 

perioden. 

• Hvordan var skolen, hvad hørte 

man af musik, hvor gik man hen, 

når man gik i byen, hvordan var 

man forelsket? 

• Find nogle billeder i familiens 

fotoalbum, der illustrerer svarene 

på spørgsmålene. 

Skriv oplysninger og kommentarer 

ind i jeres logbøger. Vedlæg (kopi 

af) billeder. 

I romanen Arkivet har Rane og Mark 

studenterjob i en større sagførervirksomhed 

i København. De arbejder i 

kælderen i arkivet, hvor de lægger sager 

på plads. De har ikke så meget at lave, 

så de bruger en del tid på at fantasere 

om de kvindelige sekretærer oppe på 

kontoret i stuen. 

Rane er forlovet med pigen Kim, og 

de skal snart giftes. Kim er sygeplejerske, 

og Rane er i færd med at uddanne 

sig til lærer på et seminarium. Mark har 

en kæreste, der hedder Lune. Hun er 

meget ærbar og vil under ingen omstændigheder 

gå i seng med Mark, før de er 

gift. 

Det følgende uddrag fra romanen 

er hentet fra slutningen af 2. og begyndelsen 

af 3. kapitel. Rane burde være 

taget på seminariet til aftenundervisning, 

men strejfer i stedet rastløst rundt 

i det indre København. På et tidspunkt 

ringer han hjem til Kim fra en telefonautomat 

på en station. 

klaus riFbjerg 

Klaus Rifbjerg er født 1931. En af de 

største og mest produktive danske 

forfattere i det 20. århundrede. Debuterede 

med digtsamlingen Under Vejr 

med mig selv (1956), men det var med 

romanen Den kroniske Uskyld (1958), 

at han slog sit navn fast. 

Flere af hans øvrige romaner og 

digtsamlinger regnes for noget af det 

bedste inden for moderne litteratur. 

Rifbjerg skriver i alle genrer, også 

dramatik og journalistik. 

I 2005 kom Klaus Rifbjerg på 

listen over danske kanonforfattere. 

i

I 1950’erne blev ’ungdommen’ opfundet. Den periode, hvor man hverken er barn eller voksen. Man er 

mere uafhængig af sine forældre, men har endnu ikke forpligtelser som de voksne 

Arkivet (uddrag) 

af Klaus Rifbjerg 

Rane foldede avisen sammen, fordi telefonen blev ledig. Røret var varmt at holde på, og 

han drejede centralen og bad om nummeret. Det var Kims mor, der tog telefonen. Hun 

var sikkert allerede begyndt at skrælle kartofler. Det trak op fra nedgangen til perronen. 

Rane vendte ryggen til vinden og lænede sig op ad væggen. Røret blev lagt og han 

hørte skridtene gennem stuen og moderens stemme, der kaldte. 

– Dav, sagde Kim. 

Rane så ind på de gule fliser og en reklame for et barberblad. Det sad der i fire 

udgaver. De var alle sammen ens. Der stod en mand med ryggen til og selerne ned ad 

bukserne. Han spejlede sig i barberbladet og barberede sig samtidig. 

– Er du hjemme? spurgte Rane. 

Han kunne høre hende le. Så spurgte hun, hvor han var henne, og han sagde, at 

265

266 


han stod ude på skolen. 

– Hvor er du henne? 

Han tøvede lidt. 

– Jeg står ude på skolen. 

– Det var da et underligt tidspunkt, sagde Kim. Har du ikke time? 

Rane havde ikke lyst til at svare på det, men han kunne se Kim med det sorte, kortklippede 

hår stå med røret i hånden og vente. Hun var ikke så høj, men havde ganske 

brede skuldre og en kraftig skikkelse. Nej, ikke kraftig i den forstand. Der var alt hvad 

der skulle være og ikke for meget, men heller ikke for lidt. Hun havde brune øjne og 

kraftige øjenbryn. Øjnene var meget store, og hagen, der også var ganske kraftig og med 

en kløft i, balancerede godt med kinderne og de høje kindben. Han kunne se hende stå 

og vente med øret mod røret. Hun ville gerne vide, hvad han lavede. 

– Første time blev aflyst, sagde Rane. 

Kim satte sig ned på kanten af det lille bord ved siden af telefonen. Telefonen stod i 

vindueskarmen, men der var sat et lille bord ved siden af til at lægge telefonbøgerne på. 

Hun satte sig med enden halvvejs inde på bordet. Telefonbøgerne blev skubbet lidt til 

siden på den måde. 

– Så kunne du være kommet herud, sagde hun. 

Der ville nok blive en bemærkning fra moderen, hvis hun inviterede Rane med så 

kort varsel. Ikke fordi han ikke var velkommen. Han var meget velkommen. Men det var 

mere med tanke på maden. Det skulle ikke være noget særligt, når Rane kom, men på 

den anden side ville hun sikkert være ked af det, hvis han dumpede ned i noget kedeligt. 

Rane var sikkert ligeglad, og de skulle giftes om to måneder. Han sagde noget om, at han 

skulle hjerne. Han havde lovet at komme hjem til middag. Det havde han sagt allerede 

om morgenen, og han havde ikke ringet hjem siden. Klokken var tyve minutter i fem, 

så det var for sent. Kim så sig om i stuen og fik øje på konsoluret ved kaminen. Den var 

kvart i fem. Hun skulle på vagt, og det var rart han ringede. Det var så svært at træffe 

ham om aftenen, fordi han gik på seminariet og der altid var så mange, der ringede i 

frikvarteret. Hun var på operationsgangen, og der var selvfølgelig ikke så meget at gøre 

om natten bortset fra at visse patienter altid blev urolige om natten og en gang imellem 

kom der skader ind og akutte tilfælde. 

– Elsker du mig? spurgte hun. 

Hun så hen på et billede af en strand med nogle meget store sten på. Hun vidste godt, 

at han ikke brød sig meget om at få spørgsmålet stillet på den måde, men det kunne 

også være sjovt at drille med den slags. Der stod et hus på stranden, men det var malet 

helt i baggrunden og stenen ragede vældigt op helt i forgrunden ved billedets kant. 

Moderen kom ind i værelset og gik fra døren hen over gulvtæppet til spisestuen.

Hun var kommet ind fra entreen. Hun gjorde tegn til Kim om, at hun gerne måtte invi- 

tere Rane til middag, men Kim grimasserede tilbage så moderen vist nok forstod, at han 

ikke kunne komme, Moderen gik videre og forsvandt ind i spisestuen. De skulle giftes 

om to måneder og Kim glædede sig til at de skulle sove sammen hver nat og ikke mere 

behøvede at stikke af eller have samleje i for smalle senge på for små kamre, mens alle 

mennesker gik og tænkte deres. 

– Jeg har fået en sølvske af farmor, sagde hun. 

Rane sagde noget om, at han ikke kunne tale længere, fordi der var andre, der skulle 

til. Han skulle i øvrigt hilse fra Mark. Det var ham han arbejdede i arkivet med, og de var 

også i samme boldklub. Det var der Rane havde truffet Mark, og Mark havde skaffet ham 

jobbet. Hun kunne godt lide Mark, men det var ikke altid sjovt at være sammen med 

ham, fordi hans pige var så kedelig. Når Lune var med kunne det tit være vanskeligt. 

Hun var svær at snakke med, fordi hun nok interesserede sig for det de andre interesserede 

sig for, men på sådan en underlig måde. Kim stak hånden ind mellem bøgerne på 

reolen til højre for telefonen og fik fat i leksikonbindet med K. Det kunne lugte grimt, 

når de lukkede den slags patienter op. Men der lugtede samtidig af så mange ting, at det 

mere var de rene lugte, der dominerede end de slemme. Men på lørdag skulle de i hvert 

fald ses, og det kunne være de skulle danse. Måske de kunne gå ud alene. Hun ville helst 

ud alene, men Rane kunne godt lide, at de var et par stykker. Det gik nok alt sammen. 

Det vigtigste var, at de fik lov til at danse. Så kunne hun holde om ham og lægge hovedet 

ind til ham. Det var lige meget med de andre, selv om det kunne være anstrengende, når 

Lune var med. Hun sad der med sit hår hængende og smilede så underligt og spurgte 

Rane om, hvordan det gik på seminariet, som om det ikke gik godt. Kim ville gerne have 

læst til læge, men det var fornuftigere på den anden måde, og det hun havde var ikke 

dårligt. De havde respekt for Hende alle sammen, fordi hun var dygtig, og hun gjorde 

sig ikke til af, at hun forstod hvad der foregik. Snarere tværtimod sørgede hun omhyggeligt 

for ikke at røbe, hvad hun havde været lige ved at give sig i kast med. Det var ikke 

klogt og kunne virke overlegent. De skulle ud at danse. De så ikke så meget til hinanden, 

men i weekend’en så de hinanden også om søndagen. Det var meget rart, at Rane tjente 

de penge i arkivet, så kunne de tillade sig at give lidt ud på sig selv, uden at det gik ud 

over opsparingen. Det var en mærkelig støj der var på skolen, men det var måske fordi 

mange gerne ville tale i telefonen. Kim flyttede blikket til vitrinen i hjørnet, hvor der 

stod tre karafler. Der var ikke noget i nogen af dem. Hun hørte ikke, hvad Rane sagde og 

spurgte ham, hvad det var. 

– Vi ses, sagde han. 

Hvad var det du sagde, spurgte Kim, Og han gentog det, og hun tilføjede, at det blev 

dejligt. 

Han glædede sig også. Det var næsten altid rart at være sammen med Kim. 

267

268 


Der var fredeligt, og der var ikke noget at være ængstelig for. Hans mor kunne også godt 

lide Kim. Mark syntes også mægtig godt om hende. Kim var ikke den slags piger man 

diskuterede meget. Hun hørte til og var en selvfølgelighed. Der var i det hele taget ikke 

noget at være nervøs for. Det så ud som om alting var lagt godt til rette. Man kunne ikke 

få alting på en gang. Men det var sådan indrettet, at hvis man tog tingene som de kom, så 

kom det alt sammen efterhånden. Det var jo netop det gode ved det. Nu skulle man ikke 

gå og vente mere. Det var længe siden. Nu gjorde man mere, hvad man havde lyst til. Der 

skulle ikke så store midler til at indrette en tilværelse. Pengene var ikke nær så vigtige 

som den måde, man havde det med hinanden på. Selvfølgelig kan ingen mennesker leve 

på kærlighed og kildevand, men det gode sammenhold er i hvert fald en forudsætning 

for, at man kan bygge starten af en tilværelse op på lidt. 

Rane gik ud af stationen og stod og så på mørket, der samlede sig et eller andet sted 

mellem skyerne, selv om det stadig var lyst. Det var altid en mulighed at gå hjem. Klokken 

var over fem, så selv om han skyndte sig nu kunne han ikke nå hen på seminariet 

inden anden time var begyndt. Skuldertasken var tung. Han gik forbi den hvide biograf 

på hjørnet. En mand kom trækkende med en frugtvogn. Der var noget Rane ikke havde 

fået sagt til Kim. Men han kunne ikke huske, hvad det var. Så kom han i tanker om, at 

det var noget med ringen. Men det skulle han selvfølgelig ikke sige. Han måtte se at få 

spurgt hendes mor om ringens størrelse eller også tage en klat voks med en dag og lave 

et aftryk af en af Kims ringe i skuffen. En stemme sagde noget om tiden oppe i luften. 

Der var ingen grund til at høre efter. Tiden kom alle vegne fra, og den var der hele tiden. 

Rane så på sit ur. Han skråede over gaden og gik langs med et gråt plankeværk. Hvis han 

gik hjem nu kunne han nå at læse en lille smule, inden de skulle spise, og hvis de ikke 

trak middagen for meget kunne han nå en del bagefter. Måltiderne plejede ikke at vare 

særlig længe. Det var kun når de skændtes, eller der var noget særligt, at det trak ud. 

Boulevarden var stadig fuld af cyklister i begge sider og sporvognene passerede hinanden. 

Han havde en flad smag i munden. En gang imellem smagte de henkogte æbler på 

samme måde, som om de havde været for tæt på kniven. Selvfølgelig havde de været for 

tæt på kniven, de var jo skrællet med den, men det var ikke altid, de smagte af metal. 

Han begyndte at gå ind gennem byen. 

Kapitel 3 

Mark nåede kontoret klokken fem minutter i ni. Han kom før Rane. Han fulgtes op ad 

trappen med fru Pedersen, De talte lidt om, at han måtte se at huske nøglen, så han ikke 

skulle fare op igen med elevatoren. Mark gik med hatten i hånden, fordi han havde taget 

den af, da han mødte fru Pedersen. Han havde mappen stukket op under den ene

arm. Da de kom til indgangen gik han først ind og holdt døren for fru Pedersen. Han 

svingede baglæns ind i kontoret og så at frk. Jensen stod og redte sit hår. Hun havde 

taget elastikken af hestehalen og holdt den med den ene hånd. Hun spejlede sig i glasset 

ind til et af skabene med sagerne i. Der var store, gammeldags møbler i kontoret. De var 

brune og nogle af dem havde glas i. Fru Pedersen gik hen til knagerækken og begyndte 

at tage sin frakke af. Mark havde en grå mellemfrakke på. Han knappede den op fortil og 

knoerne stod frem, hver gang han løsnede en knap. Han hilste på frk. Jensen og hun nikkede 

tilbage med en hårklemme i munden. Hendes sorte jumper gled lidt op i livet, fordi 

hun stod med hænderne løftet bag hovedet. Kontorchef Bunk kom ind gennem døren, 

mens de stod der. Han tog hatten af, men drejede ned mod den anden ende af gangen, 

hvor de overordnede sad. Skrivedamerne var anbragt i den ene ende af kontoret og de 

overordnede i den anden. Arkivet kom aldrig hos de overordnede, fordi alle sager blev 

hentet dernede af skrivedamerne eller af en fuldmægtig. Hvis der havde været et internt 

samtaleanlæg eller en telefon kunne man naturligvis have ringet ned og bedt om at få en 

bestemt sag op, men det fandtes ikke. Kitlen hang inde i skabet og Mark lukkede døren 

op og hentede den frem. Han overvejede om han skulle tage Ranes med ned i arkivet. 

Men det var lige meget. Hvis han tilfældigvis skulle være syg eller ikke komme, så var 

det dumt at slæbe den med og slæbe den op igen. Der var behageligt varmt i kontoret. 

Varmen havde stået på hele natten og Mark gik hen og satte sig med den ene balde mod 

skranken. Frk. Jensen havde sat sig ved bordet. Hendes hestehale hang lige ned, og 

det var vanskeligt at bedømme, hvordan hendes bryster egentlig var, fordi de ikke var 

særlig store. De kunne være flade, men de kunne også være runde. Det var et spørgsmål 

om brystholder, og under den løse jumper var det umuligt at afgøre. Fru Nin havde lige 

så meget, at man kunne se, det var i orden. De sad ikke skruet op under skjorteblusen 

af for meget maskineri, men skiltes fra hinanden i den rigtige højde og bevægede sig 

naturligt, når hun drejede kroppen eller gik. Mark og Rane talte tit om, hvad de ville give 

for at få lov til at prøve hos fru Nin. Det skulle ikke koste hende en øre, sagde de begge 

to. Nogle gange var det Mark, der sagde det, nogle gange Rane. Så vidt Mark huskede, var 

det Rane, der havde sagt det først. Det skulle ikke koste hende en øre. Mark stirrede på 

hendes tomme plads. Det var ikke svært at genkalde sig den måde hendes ryg rejste sig 

op fra sædet på og blusen med de mørke blomster, som dækkede den og forsvandt ind 

under de løftede arme over skrivemaskinen. Hun var simpelt hen mere damet end de 

andre. Hun var finere. Nej, det var ikke det. Fru Nin var ikke til at komme i nærheden af. 

Hun sad utvivlsomt på barer med læderbetræk og holdt en cigaret mellem to fingre så 

røgen steg op i lyset ovenover. Lyset, der kom ud af et metalrør. Og der sad en mørkhåret 

mand ved siden af hende og havde en albue på bardisken og det eneste man hørte var 

en ganske svag klavermusik og lyden af kulsyren i glassene. Det var mærkeligt, at når 

man selv havde oplevet det gang på gang, så var det alligevel som om det var mere 

269

270 


spændende med andre, med dem man forestillede sig. Nu var det selvfølgelig også helt 

galt med Lune, der ikke ville. Men der er visse kvinder man gifter sig med. Der måtte 

komme et tidspunkt, hvor man fandt ud af, hvem det skulle være, og der var noget ved 

Lune, som mindede om ægteskab. 

Læs uddraget af Arkivet, og del jer 

i grupper 

Handlingen er fortalt på en særlig 

måde, der kaldes for en 3. personfortæller 

* med bunden synsvinkel, 

der kan skifte fra person til 

person (2. kapitel: Rane og Kim, 3. 

kapitel: Mark). 

• Find fem steder i teksten, hvor I 

undrer jer over fremstillingsfor- 

men. Begrund, hvorfor fremstil- 

lingen er, som den er. 

• Beskriv Rane og Mark ud fra de 

tanker, de gør sig om sig selv og 

deres omverden. Hvad er de hver 

især optaget af? Hvordan er de 

som personer (unge mænd)? 

Undersøg forholdet mellem Rane 

og Kim nærmere. Tag fx udgangspunkt 

i denne tanke hos Rane, 

mens han taler i telefon med Kim: 

„Der var fredeligt, og der var ikke 

noget at være ængstelig for“ (side 

268). 

• Diskuter, hvad der ligger i denne 

tanke. Hvad skulle Rane være 

ængstelig for? 

(1967) 

• Hvilke forventninger har Rane 

til sit kommende ægteskab med 

Kim? 

• Beskriv Kim nærmere. Overvej, 

hvorfor forfatteren har udstyret 

hende med et navn, som både 

drenge og piger kan have. 

Undersøg forholdet mellem Mark 

og de kvindelige sekretærer på 

sagførerkontoret nærmere. Tag fx 

udgangspunkt i denne tanke hos 

Mark: „Det var mærkeligt, at når 

man selv havde oplevet det gang 

på gang, så var det alligevel som 

om det var mere spændende med 

andre“ (side 269). 

• Hvad tænker Mark på? Hvorfor 

er „det mere spændende med 

andre“? 

• Hvad mon Lune er for en kvinde? 

Ligger der noget i hendes navn, 

der kan give jer et praj? 

Overvej forholdet mellem kærlighed, 

sex og ægteskab med 

udgangspunkt i Ranes og Marks 

forhold til kvinder.

3. personFortæller 

I en 3. personfortælling har forfatteren mulighed for både at beskrive personerne tæt 

på og også indefra. En 3. personfortæller gengiver handlingen, som personerne oplever 

den. I Arkivet skifter vi mellem at opleve Ranes og Marks tanker om det, de oplever. 

Det er ikke meget, de oplever, men de tanker, som oplevelserne sætter i gang hos 

dem, er derimod meget omfattende. 

Fortælleren overdrager ordet og tankerne til sine personer. 

1) Personerne taler 

Samtaler mellem personerne kan gengives på tre forskellige måder – gennem direkte 

tale, gennem dækket direkte tale og gennem indirekte tale. 

• Direkte tale 

Replikken markeres med citationstegn, fx „…“ eller citatstreg, – . Fx 

- Jeg har fået en sølvske af farmor, (sagde Kim) 

• Indirekte tale 

Fortælleren gengiver, hvad personen siger. Fx 

Så spurgte hun, hvor han var henne, og han sagde, at han stod ude på skolen. 

• Dækket direkte tale 

En mellemform mellem direkte og indirekte tale. Fortælleren slører den direkte 

tale ved at indskrive replikken i sin egen beretning. Fortæller og person glider 

sammen. Fx 

Han skulle i øvrigt hilse fra Mark. 

2) Personerne tænker 

I en 3. personfortælling med bunden synsvinkel glider fortællerens beretning og personernes 

tanker sammen. Det kaldes for 

• Indre monolog eller dækket tanke 

Indre monolog farver fremstillingen med personens subjektive oplevelse. Indre 

monolog anvendes især i nyere litteratur. Fx 

Men på lørdag skulle de i hvert fald ses, og det kunne være de skulle danse. Måske de 

kunne gå ud alene. Hun ville helst ud alene, men Rane kunne godt lide, at de var et par 

stykker. Det gik nok alt sammen. Det vigtigste var, at de fik lov til at danse. 

* 

271

272 


Klaus Rifbjergs første digtsamling 

hedder Under Vejr med mig selv (1956). 

Bag denne spøjse titel gemmer der sig 

en række digte, der skildrer afgørende 

begivenheder i en ung mands liv fra 

fødsel til manddom. 

Der er også et digt om det dugfriske, 

nygifte par, der skal til at bygge 

deres ægteskab op med vaner og varer. 

Det kunne være Rane og Kim. 

Nygift er et moderne digt, der mangler enderim, og hvor stroferne har forskellig 

længde. 

Digtet rummer en sproglig koncentration, hvor hvert ord er nøje udvalgt og 

bidrager til helheden. 

Læs digtet højt. 

Hvad synes I om digtet? 

Undersøg nærmere, hvordan det nygifte par oplever deres dugfriske ægteskab. 

• Hvad foretager de sig? 

• Hvilke følelser har de ved det? Hvilke ord anvendes der til at beskrive disse 

følelser? 

• Synes I, at følelser og handlinger svarer til hinanden? 

• Diskuter betydningen af de sidste to strofer. 

Sammenlign digtet med uddraget fra Arkivet. 

• Sammenlign de to teksters syn på ægteskabet. 

• Sammenlign de to teksters syn på kærlighed og sex.

Nygift 

af Klaus Rifbjerg 

Med vore nygifte næser 

trykket mod alle butiksruder 

gaar vi paa indkøb. 

Rokkende af indeklemt fryd 

ligner vi bagfra pingviner 

luffe i luffe. 

Skælvende vrager vi mellem 

40 og 60 watt. 

Salig fryd naar en prop er sprunget 

i den elektriske maaler. 

Blomster vokser frem af haaret paa damen 

der sælger os tandbørster. 

Vi køber kysk* to. 

Hvad er et hjem uden trykkoger? 

Aldrig vil dens eksplosion 

kunne overdøve vores kys. 

Du i blondeforklæde*! 

Man maa raabe: 

Oma*! Oma! 

Angst for at bevægelsen 

skal overmande mig 

træder jeg et skridt tilbage 

mens du køber et halvt kilo 

skært oksekød. 

Aldrig elskede jeg 

vækkeuret 

saa inderligt som disse morgener 

naar du, najade* 

stiger af dynernes hav. 

Fjerfødte Venus*. 

Enhver frygt for spirende borgerlighed 

borttages, kære 

naar du løser snoren paa dine pyjamas. 

Trykker min nygifte næse 

mod din maves vinduesrude 

og gaar paa indkøb. 

(1956, original udgave) 

kysk: blufærdigt, genert 

blondeforklæde: forklæde med blonder, 

kniplede eller hæklede mønstre langs 

kanten; et „gammeldags“ forklæde 

Oma (tysk): bedstemor. Oma er desuden 

navnet på et kendt margarine-mærke fra 

tiden 

najade: kvindelig nymfe, der ifølge den 

græske mytologi lever i floder, søer og 

have, og gennem sin sang tiltrækker 

unge mænd 

Fjerfødte Venus: Venus er kærlighedens 

gudinde ifølge den græske mytologi. Hun 

blev født af havenes skum. Et berømt 

maleri af den italienske renæssancekunstner 

Botticelli hedder Den skumfødte 

Venus (1485), og det er dette maleri, som 

der refereres til i digtet 

273

274 


Filmen Habibti min elskede skildrer Zahra i klemme mellem to kulturer 

Habibti min elskede 

I novellefilmen Habibti min elskede 

(2002) er Zahra fanget i en konflikt 

mellem sin muslimske baggrund og sin 

kærlighed til sin danske kæreste Mads. 

Hun er blevet gravid, hvilket hendes 

far og bror ikke kan acceptere. Hun må 

vælge, men det er svært. 

Se Habibti min elskede, der findes 

på dvd’en 

• Gør rede for de forskellige baggrunde, 

som Zahra og Mads har. 

• Hvilken indflydelse har deres 

forskellige baggrunde på deres 

opfattelser af hinanden og den 

kærlighed, der er mellem dem? 

• Beskriv nærmere, hvordan Zahra 

håndterer konflikten mellem sin 

kærlighed til Mads og sin loyalitet 

over for sin families ønsker. 

• Diskuter, hvorvidt filmens slutning 

er realistisk og holdbar. 

• Sammenlign filmens tema 

(slægtsfølelse over for kærlighedsfølelse) 

med folkevisen 

Agnete og havmanden.

Tre perioders skildring af kærlighed 

I begyndelsen af dette kapitel stillede 

vi et spørgsmål om, hvad kærlighed er. 

I har nu læst tekster fra tre litterære 

perioder, der på forskellige måder skildrer 

emnet. 

I er måske blevet klogere på kærlighedens 

væsen, men måske også på 

forskellige tiders syn på kærlighed. Lad 

os samle vores iagttagelser og viden 

sammen. 

Skaf jer sammen et overblik over 

de tekster, som I har læst i dette 

kapitel. 

• Fortæl hinanden kort om, hvad 

teksterne handlede om, og hvor- 

dan de behandlede emnet kær- 

lighed, forelskelse og forførelse. 

Skriv evt. nogle stikord på tavlen. 

• Overvej, om de læste tekster har 

givet jer nye indfaldsvinkler til 

emnet. Kig på jeres lister i logbogen, 

og skriv supplerende kommentarer 

ind. 

Sammenlign de tre perioder – middelalderen, 

romantikken og efterkrigstiden 

– ud fra de tekster, I har 

læst. 

• Gør rede for, hvilke faktorer i de 

tre perioder der påvirkede opfat- 

telsen af og måden, man praktise- 

rede kærlighed på. 

Skriv klassens konklusioner ind i 

din logbog. 

Senere kan du bruge noterne som 

støtte i eksamensforberedelsen. 

Forelskelse og forførelse kan være 

en menneskelig drift, der både 

truer (utroskab, jalousi og hævn) og 

understøtter et system (ægteskab, 

slægten, det borgerlige samfund). 

• Find eksempler i aviser og uge- 

blade, der både beskriver kærlig- 

hedsforhold som en negativ og 

en positiv kraft. 

Evaluering 

Overvej, om teksterne har nuanceret 

jeres opfattelse af ’kærlighed’. 

Diskuter, om emnet har gjort det 

nemmere at forstå ældre litteratur. 

275

276 


Skriv en artikel eller et essay om kærligheden i dag 

Artiklen * eller essayet (se faktaboks side 233 om essay) skrives individuelt. 

- I artiklen kan du fx interviewe nogle unge fx i en ungdomsklub om deres for- 


Gå i dybden med folkevise og maleri 

Gå ind på websitet www.vildmeddansk.gyldendal.dk og arbejd med folkevisen Torbens 

datter og maleri fra ARTLOVERS i analyseværkstedet. 


opgave. 

artikel 

hold til og opfattelse af kærlighed. Du kan perspektivere og dokumentere emnet 

ved at inddrage undersøgelser og statistik om fx parforhold, skilsmisser, graviditet, 

abort, alder for seksuel debut osv. 

- I essayet kan du fx overveje, hvilken rolle netdating har for vores opfattelse af, 

hvad kærlighed er, hvad der ligger i betydningen „den eneste ene“ og spørgsmålet 

om utroskab og ’one night stand’. 

- Overvej også, hvad der er det særlige ved kærligheden i dag i forhold til tidligere 

tider. 

En artikel er en sagtekst, der har til formål at 

oplyse og informere. Den kan enten være en 

baggrundsartikel eller en reportageartikel. 

Sidstnævnte kræver, at man foretager interview 

med personer, der er relevante for 

artiklens emne – fx nogle unge i en ungdomsklub. 

I reportageartiklen kan man perspektivere 

og dokumentere emnet ved at inddrage 

undersøgelser og statistik om emnet. 

Baggrundsartiklen går mere i dybden 

med emnet gennem interview med ekspert- 

og erfaringskilder. Her vil man selvfølgelig 

også uddybe emnet ved hjælp af statistik og 

undersøgelser. 

*

Litteratur 

Litteratur 

Normalsidetal er anført i parentes. 1 normalside er 1.300 bogstaver (prosa) eller 

30 verselinjer (lyrik) (ifølge Undervisningsministeriet) 

Agnete og havmanden af ukendt forfatter (2,6 ns) 

Ahmed var bange for ballade, hvis han kom hjem uden sin sko af Jan Grarup, 

artikel trykt i Politiken 9. august 2008 (2,0 ns) 

Arkivet (uddrag) af Klaus Rifbjerg, Gyldendal (1967) (8,0 ns) 

Att döda ett barn fra ”Vårt behov av tröst” af Stig Dagerman, Vingforlaget/ 

Norstedts (1955). Her fra Nordlys nordisk. Norske og svenske tekster. Overbygning 

(2007) (3,8 ns) 

Blomstre som en rosengård af N.F.S. Grundtvig (1837) (0,2 ns) 

Børn skal ikke lege under fuldmånen (uddrag) af Peter Øvig Knudsen, Brøndum 

– Aschehoug (1996) (første uddrag: 4,3 ns, andet uddrag: 2,9 ns) 

Den afrikanske Farm (uddrag) af Karen Blixen, Gyldendal (1937) (2,1 ns) 

Det værste og det bedste (uddrag) af Søren Ulrik Thomsen og Ib Spang Olsen, 

Forlaget Vindrose (2002) (Det værste er motorvejscafeteriaernes knaldende lys: 0,9 

ns, Det bedste er når det akkurat lykkes: 1,0 ns) 

Elvehøj af ukendt forfatter (2,1 ns) 

En dans på gloser (uddrag) af Søren Ulrik Thomsen, Vindrose/Borgen (1996) (15,6 

ns) 

Filmisk poetik (uddrag) af Henrik Poulsen I: filmmagasinet EKKO (juni 2005) (1,7 

ns) 

277

278 

Litteratur 

Forførerens dagbog (uddrag) af Søren Kierkegaard (1843) (0,3 ns) 

Forførerens dagbog (andet uddrag) af Søren Kierkegaard (1843) (0,3 ns) 

Fra smørhullet (uddrag) af Kirsten Hammann, Gyldendal (2004) (4,3 ns) 

Hendes Ansigt i ethvert Pigeansigt (uddrag: dagbogsnotat fra d. 1. juli 1835) af 

Severin Veiersøe (1835), Odense Universitetsforlag (1987) (2,2 ns) 

Hosekræmmeren af St. St. Blicher, første gang trykt i ”Nordlyset” bd. 9, 1829, 

Gyldendal 1995 (20, 4 ns) 

I al sin glans nu stråler solen af N.F.S. Grundtvig (1853) (0,2 ns) 

I Danmark er jeg født (Danmark, mit fædreland) af H.C. Andersen, 1850 (1,2 ns) 

I kurvestolen, i vintersolen fra ”Hjemfalden” af Søren Ulrik Thomsen, Vindrose 

(1991) (0,5 ns) 

Jeg civiliserer mig om morgenen fra ”Mellem tænderne” af Kirsten Hammann, 

Gyldendal (1992) (1,6 ns) 

Klodenotat fra ”Af samme forfatter. 99 fiktioner” af Peter Schepelern, Rosinante 

(1999) (0,7 ns) 

Klump, Rasmus af Per Schultz, I: ”Aschehougs biografiske leksikon. 339 kendte 

personer der aldrig har levet”, Aschehoug (1998) (1,7 ns) 

Levende fra ”City Slang” af Søren Ulrik Thomsen, Vindrose/Borgen (1981) (1,2 ns) 

Luboslav Hacek fra ”Små historier 2” af Peter Adolphsen, Samleren (2000) (3,9 ns) 

Løgneren (uddrag) af Martin A. Hansen, Gyldendal (1950) (2,9 ns) 

Manden og hans skygge af ukendt forfatter, nedskrevet i begyndelsen af 1800tallet 

(0,9 ns)

Litteratur 

Nattens Dronning (1952) af Tove Ditlevsen fra „En æggesnaps – og andre 

noveller“, Gyldendal (1997) (6,3 ns) 

Nygift fra ”Under Vejr med mig selv” af Klaus Rifbjerg, Gyldendal (1956) (1,5 ns) 

Nåede de færgen? af Johannes V. Jensen (1925) (6,2 ns) 

Ophelias Skyggeteater af Michael Ende. På dansk ved Erik Jensen, Sommer & 

Sørensen (1988) (8,1 ns) 

Polterabend fra ”Radiator” af Jan Sonnergaard, Gyldendal (1997) (8,3 ns) 

Skyggen af H.C. Andersen, 1847 (14,4 ns) 

Sköitelöberen fra ”Digte 1803” af Adam Oehlenschläger (1803) (1,6 ns) 

Søren og Mette og Jep (uddrag) af Knud Hermansen og Ejvind Jensen, Gads Forlag 

(1982) 

Teenagetøzer: Lotte 16 år og Anne Sofie 19 år af Stine Larsen, Forlaget Ajour 

(2005) (1,8 ns) 

Tilegnet alt der har stået for længe i regnen fra ”Hjemfalden” af Søren Ulrik 

Thomsen, Forlaget Vindrose (1991) (0,7 ns) 

Træerne vokser ikke ind i himlen fra ”Nye digte” af Søren Ulrik Thomsen, Forlaget 

Vindrose (1987) (0,1 ns) 

Vent fra ”City Slang” af Søren Ulrik Thomsen, Forlaget Vindrose (1981) (0,5 ns) 

Vi græder og græder indtil dén tåre fra ”Hjemfalden” af Søren Ulrik Thomsen, 

Forlaget Vindrose (1991) (0,2 ns) 

www.litteratursiden.dk om Karen Blixen af Birgitte Tindbæk (februar 2005) (2,2 

ns) 

279

280 

biLLeder 

Billeder 

s. 10: When a Country Falls in Love with Itself (2008) © Elmgreen & Dragset og 

Edvard Eriksen/billedkunst.dk. Foto: Anders Sune Berg. Galleri Nicolai 

Wallner 

s. 11: Foto: Jens Dige, Rockphoto/Polfoto 

s. 13: C. Hartmann (1840), Gyldendals Billedbibliotek 

s. 14 ø: SONY BMG 

s. 14 n: DPA/Polfoto 

s. 15: H.C. Andersen og den skæve skygge, Dansk Tegnefilm Kompagni/ 

Zentropa 

s. 18: Friedrich Hechelmann 

s. 23: Kristian Eskild Jensen 

s. 26, 38: © Tilhører H.C. Andersens Hus/Odense Bys Museer 


s. 46: Flugten. Fotograf: Peter Roos 


s. 53: Gråvejr, Angel Films 

s. 57: Semandus 

s. 58: Louise, Malene Rungvald Christensen 

s. 59: Under bæltestedet, Fridtjof Film A/S. Fotograf: Mads Thomsen 

s. 62: Den usynlige stemme, Den Danske Filmskole 

s. 63: Tal til mig, Cosmo Film. Fotograf: Bøje Lomholdt 

s. 64: Før gæsterne kommer, Jon Bang Carlsen

iLLeder 

s. 65: Aarhus, Nordisk Film. Fotograf: Dan Holmberg 

s. 66: Rejsen på ophavet, Erik Molberg Hansen 

s. 67: Awaiting, Zentropa Entertainments/DFI. Fotograf: Sami Saif 

s. 6: Jeg som regel, Zentropa 

s. 71: Harry Reklame, Bates Y&R A/S 

s. 74: Foto: Poul Rasmussen, Månedsbladet PRESS nr. 71, oktober 1991 

s. 76: Omslag ”København Con Amore”, Vindrose og Ny Carlsberg Glyptotek/ 

Borgen 2006. Foto: Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohde 

s. 80: Annikkii Tiirikkala: Vølven Ask Yggdrasil, papirsnit (1980) 

s. 84: Carl Christian Constantin Hansen: N.F.S. Grundtvig, 1847-48. Olie 

på lærred. Foto: Hans Petersen/Det Nationalhistoriske Museum på 

Frederiksborg, Hillerød 

s. 85 ø: Medley Records/EMI 

s. 85 n: Thomas Larsen/Polfoto 

s. 88, 98, 105: Poul Rasmussen 

s. 102: Jokum Rohde i “København Con Amore”, Vindrose og Ny Carlsberg 

Glyptotek/Borgen 2006 

s. 106: Jeg er levende, Peter Bech Film/DFI 

s. 107: Bo Amstrup/Scanpix 

s. 110: Kåre Viemose/Polfoto 

s. 111 ø: Det værste og det bedste © Ib Spang Olsen/billedkunst.dk 

s. 111 n: Kristian Djurhus/Polfoto 

s. 112-115: Det værste og det bedste © Ib Spang Olsen/billedkunst.dk 

s. 120: Jae C. Hang/Politiken 

281

282 

biLLeder 

s. 121: Mads Nissen/Politiken 

s. 122: Jacob Ehrbahn/Politiken 

s. 123: Jan Grarup/Politiken 

s. 124: Nicolai Fuglsig 

s. 125: Nguyen Kong/Scanpix 


s. 127: Martin Lehmann/Politiken 

s. 128: Mads Nissen/Politiken 


s. 133 v: Scanpix 

s. 133 h, 134-5: Stine Larsen: Teenagetøzer, Forlaget Ajour 2005 

s. 136: Per Morten Abrahamsen 

s. 139: Cecilie Østergren 

s. 141: Rasmus Baaner/Politiken 


s. 145: Carl Søgaard (1930) i ”Karen Blixen. En digterskæbne i billeder” af Frans 

Lasson og Clara Svendsen, Gyldendal 1969 

s. 149: Rie Nissen/Det Kongelige Bibliotek/Copy-Dan 

s. 153: Gyldendals Billedbibliotek 

s. 154: Andreas Brøgger 

s. 155: DR 

s. 162: Kristian Eskild Jensen

iLLeder 

s. 167: Erik Petersen/Polfoto 

s. 172: Scanpix 

s. 173: Tegning: Frk. Nicoline Stochholm. Gyldendals Billedbibliotek 

s. 192 v: Gyldendal 

s. 192 h: Foto: Aage Marcus. Gyldendals Billedbibliotek 

s. 196: Det Danske Filminstitut 

s. 197: De nåede færgen, DFI/Billed- og plakatarkivet 

s. 199: Det Kongelige Bibliotek 

s. 202: NBC, Zuma Press/Polfoto 

s. 204 ø: Pieter Brueghel den Ældre: Dødens triumf, ca. 1502 

s. 204 n: DPA/Polfoto 

s. 206: Wulffmorgenthaler ApS, bragt i Politiken 5.2.2008 

s. 207: Vild med dans (Foto: Thorkild Amdi/Polfoto), X Factor (Foto: Niels 

Hougaard/Polfoto), Du er hvad du spiser (Foto: TV3) og Roomservice (Foto: 

TV 2) 

s. 209: Morten Holtum Nielsen, Gyldendal 

s. 214: Svend Otto S., 1982 

s. 216: Jeg civiliserer mig om morgenen, Filmværkstedet/DFI 

s. 218: dating.dk, arto.dk, facebook.com 

s. 221: Carla & Vilhelm Hansen (1973), Carlsen/PIB Copenhagen 

s. 226: Rune Evensen/Scanpix 

s. 227 Foto n: Bo Bilstrup, øvrige fotos: Hans von Knut Skovfoged 

s. 228-9: Allan Otte: Smadret og detalje fra Smadret, 2007. Akryl og alkyd på 

plade, 122 x 250 cm. Foto: Anders Sune Berg 

283

284 

biLLeder 

s. 231: Morten Holtum, Gyldendal 

s. 236 ø: Anonym kunstner: Elskende par til hest. Kobberstik, ca. 1480 

s. 236 n: Vilhelm Marstrand: Frieriet, ca. 1856. Ny Carlsberg Glyptotek, 

København. Foto: NCG/Ole Haupt 

s. 237: Frieren (1950) © Carl-Henning Pedersen/billedkunst.dk 

s. 238 ø: Lars Lauge 

s. 238 n: © Disney 

s. 240: Foto: Axel Bolvig 

s. 241: Foto: John Jedbo 

s. 251: Suste Bonnén: Agnete og Havmanden, 1990-92. Foto: Brian Bergman/ 

Scanpix 

s. 253: Pladecompagniet/Sony Music Entertainment 

s. 254: Caspar David Friedrich: Vandreren over tågehavet, 1818. Olie på lærred 

s. 256: Scanpix 

s. 259: J.L. Lund: Adam Oehlenschläger, 1809. Foto: Lennart Larsen/Det 

Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød 

s. 262: Nicolai Abildgaard: Mareridt, 1800. Foto: Anders Sune Berg, Vestsjællands 

Kunstmuseum 

s. 263: Byhistorisk Arkiv, Esbjerg 

s. 264: Foto: Gregers Nielsen, Gyldendal 

s. 265: Polfoto 

s. 274: Habibti min elskede, DFI

fiLmpakke tiL viLd med dansk 9 

Filmpakke til Vild med dansk 9 

I tilknytning til Vild med dansk 9 har Det Danske Filminstitut lavet en 

filmpakke, der indeholder 14 film, fire sange, to digtoplæsninger og en 

musikvideo, som indgår i grundbogen. Læs mere om filmpakken på www.dfi. 

dk/undervisning 

I Danmark Er Jeg Født 

Musikvideo 

Fra albummet ”Institution” 

Danmark 2007, 3 min. 46 sek. 

Tekst: H.C. Andersen 

Instruktør: Søren Petersen/Flicker Factory 

Producent: P&C 2007 Genlyd 2000/SONY BMG DENMARK 

Medvirkende: Isam B 

I Danmark Er Jeg Født 

Sang 

Fra albummet ”Fædrelandssange” 

Danmark 1999, 3 min. 10 sek. 

Tekst: H.C. Andersen 

Producent: Michael Pedersen/Exlibris 

Medvirkende: Ars Nova 

H.C. Andersen og den skæve skygge 

Animation 

Danmark 1998, 78 min. 

Instruktør: Jannik Hastrup 

Manus: Bent Haller 

Producent: Dansk Tegnefilm Kompagni/Zentropa 

Medvirkende (stemmer): Jesper Klein, Claus Ryskjær, Ghita Nørby m.fl. 

Gråvejr 


Instruktør: Anne Heeno 

Producent: Det Danske Filminstitut 

Medvirkende: Rikke Louise Andersson, Henrik Kofoed 

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år 

Flugten 


Instruktør: Albert Mertz, Jørgen Roos 

Producent: Albert Mertz, Jørgen Roos/Det Danske Filminstitut 

Medvirkende: Robert Jacobsen 

Tilladt for børn over 11 år 

285

286 fiLmpakke tiL viLd med dansk 9 

Under bæltestedet 


Instruktør: Alexander Kølpin 

Producent: Fridthjof Film/Det Danske Filminstitut 

Medvirkende: Trine Dyrholm, Troels Lyby, Lars Brygmann 

Tilladt for alle 

Tal til mig 


Instruktør: Anne Katrine Talka 

Producent: Cosmo Film Doc Aps/Det Danske Filminstitut 


Før gæsterne kommer 


Instruktør: Jon Bang Carlsen 

Producent: Bellevue Studio/Det Danske Filminstitut 

Medvirkende: fr. Beck og fr. Christensen 


Aarhus 


Instruktør: Jørgen Leth 

Producent: Nordisk Film Production/Det Danske Filminstitut 


Rejsen på ophavet 


Instruktør: Max Kestner 

Producent: Barok Film og Lisbet Gabrielsson Film AB/Det Danske Filminstitut 


Awaiting 


Instruktør: Sami Saif 

Producent: Zentropa Entertainment/Det Danske Filminstitut 


Jeg som regel 


Instruktør: Martin Zandvliet 

Producent: Zentropa GRRRR/Det Danske Filminstitut 

Medvirkende: Jakob Cedergren, Nicolas Bro, Mads Mathisen 

Tilladt for alle


Tusindhaven 

Oplæsning: Søren Ulrik Thomsen 

Danmark 1996 

Fra albummet ”Digterstemmer” 

Idé og redaktion: Lene Wissing, Christian Yde Frostholm m.fl. 

Producent: AfsnitP og Foreningen Digterstemmer 

Vent 

Sang 

Danmark 1984 

Tekst: Søren Ulrik Thomsen 

Medvirkende: Lars H.U.G. 

Fra albummet “City Slang” 

Producent: Medley Records/EMI 

Levende 

Sang 

Danmark 1984 

Tekst: Søren Ulrik Thomsen 

Medvirkende: Lars H.U.G. 

Fra albummet “City Slang” 

Producent: Medley Records/EMI 

Levende 

Oplæsning: Søren Ulrik Thomsen 

Danmark 1996 

Fra albummet ”Digterstemmer” 

Idé og redaktion: Lene Wissing, Christian Yde Frostholm m.fl. 

Producent: AfsnitP og Foreningen Digterstemmer 

Jeg er levende 


Instruktør: Jørgen Leth 

Producent: Bech Film ApS/Det Danske Filminstitut 

Medvirkende: Søren Ulrik Thomsen 


De nåede færgen 


Instruktør: Carl Th. Dreyer 

Producent: Ministeriernes Filmudvalg/Det Danske Filminstitut 


287

288 


Jeg civiliserer mig om morgenen 


Instruktør: Kirsten Hammann 

Producent: Instant Karma, Det Danske Filmværksted/Det Danske Filminstitut 

Medvirkende: Kirsten Hammann 

Tilladt for børn over 15 år 

Bonden og Elverpigen 

Sang 

Danmark 1997 

Fra albummet ”Mark II” 

Medvirkende: Sorten Muld 

Producent: Sony Music Entertainment (Denmark)/Pladecompagniet 

Habibti min elskede 


Instruktør: Pernille Fischer Christensen 

Producent: Nimbus Film Productions ApS/Det Danske Filminstitut 

Medvirkende: Nadja Hawwa Vissing, Ahmed H. Temsamani, Kristian Ibler, Ansar 

Yawar m.fl. 

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

ild med dansk 9 - Syntetisk tale

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

ild med dansk 9 - Syntetisk tale

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?