GLAD I HAVEN

hortus.dk

GLAD I HAVEN

GLAD I HAVEN

Når Helle er ude med

beskærersaksen glemmer

hun tid og sted.

TEKST OG FOTOS: FRANK KIRKEGAARD HANSEN, HAVEARKITEKT

Mosfyldte æbler hænger i træerne i “Den

lille have”.

Helle Glad er en kreativ tornado med en

eventyrlig virkelyst. Hun forspilder ikke nogen

chance for at pynte op i haven, som hun

fylder med planter, smykker og fantasifulde

rekvisitter. Havesæsonen varer hele året i

hendes lille have, for hun har det allerbedst

derude, når andre haveejere rykker ind og

forpupper sig i deres lune stuer.

DET KRIBLER I FINGRENE på Helle Glad, hver gang hun ser

en plante. Så skal den formes, beskæres, nusses, pyntes eller blot

snakkes lidt med. Virkelysten ses allerede langs grusvejen ned

til familiens lille, røde stråtækte hus. Her har hun oe ventet

på bussen på vej til arbejde, og resultatet ses i form af en række

klippede tjørn, der nu står som spredte grupper af vildfarne

strudse i det åbne landskab. For Helle er fuld af idéer og handlekra,

og hun går ingen steder uden sin beskærersaks.

Heldigvis har Helle sit eget lille fristed, hvor hun kan få aøb

for noget af al sin kreative energi. “Den lille have” kalder hun

den selv. Alligevel er den på størrelse med en velvoksen parcelhushave

og rummer mindst fem gange så mange planter. De

pibler frem overalt, klemmer sig ud mellem isefuger, snor sig

omkring jernstænger og vælter op af baljer, krukker og gamle

vandkander.

FED VELOUR OG TRÆ MED GULDÆBLER

Det er dog ikke planterne, der umiddelbart vækker størst opmærksomhed,

men derimod de mange forskellige små og store

rekvisitter og detaljer, der er spredt med løs hånd ud over hele

De gule gummiænder er et af havens flere

muntre indslag. De er konstant på farten

og har haft flere forskellige opholdssteder

i haven.

Dekadent dekoration! Lysekroner, mosreder,

perlekæder og guldæbler i skøn

forening i et af havens træer.

haven. Resultatet ligner en mellemting mellem en grøn marskandiserbutik

og et hipt kunstgalleri.

Hver dag er der dækket op til fest. Et langt bord står midt i haven

med rødlilla velourdug og gode havestole omkring sig. Som

var det klar til at modtage en større italiensk familie til frokost

i det grønne. Men der er ingen gæster på vej. I stedet står et træ

og giver underlige lyde fra sig. Det er klangen fra træets mange

perlekæder, der rasler mod grenene. Solen skinner i de slidte

perler og giver et næsten spøgelsesagtigt skær over stedet. Den

surrealistiske stemning understreges af guldæblerne, der ligger

på små, tætte puder af mos, sirligt anbragt som ne reder på

træets kviste. Hvad har hun gang i?

BEGYNDTE SOM RYDNING I SKOVEN

Helle og hendes mand overtog hus og have i 1995 og ryddede

resolut al beplantning, så de kunne starte på en frisk og komme

til at grave ud til de mange små vandhuller, som Helle gerne

ville have. De plantede en ny lærkehæk rundt om parcellen

og begyndte så at fylde haven op med planter. I første omgang

fra venner og bekendte. Senere fra planteskolerne, eerhånden

som haven begyndte at blive fyldt ud, og det blev økonomisk

overskueligt at købe de sidste planter. For der skal bruges mange

planter, når man starter fra næsten bar mark.

Haven med det lille, røde hus ligger og putter sig tæt op ad en

skov med store, velvoksne træer. Med en placering op ad skoven

var det oplagt at bruge denne som inspiration og forbillede,

da haven skulle indrettes. Og selvom Helle ikke har lagt nogen

egentlig plan for haven, har hun hele tiden ha det lidt vilde og

frodige udtryk som et langsigtet mål for haven.

Det tog 3 år at etablere havens store linjer og færdiggøre det

grundlæggende arbejde. Først hereer blev der tid og overskud

til at lege og rode i haven, som er den del af havearbejdet, Helle

bedst kan lide. >

68 HAVEN december 2010 HAVEN december 2010 69


Den kødædende fluetrompet har inspireret

Helle til de mange metalblomster, som

står rundt om i haven

De kødædende fluetrompeter vokser på

kanten af et af bassinerne. De afblomstrede

orkidéer bagved selvsår sig villigt i

de lave trædebregner.

Helle samler på runde natursten. Hun

kan spotte dem på flere hundrede meters

afstand.

HJÆLP FRA BUNKEMANDEN

»Jeg er faktisk en doven haveejer,« indrømmer Helle. Hun ytter

ikke tingene mere end højst nødvendigt. Når hun klipper i

planterne, eerlader hun bare alippet i små bunker, næsten

hvor det lander. Her kan det så ligge og formulde på stedet.

Det er guldet i haven, som hun siger. Hun mener ikke, at der er

grund til at samle det i en stor kompostbunke, når den gode ormemad

kan kompostere på stedet.

Helle står selv for alt havearbejdet og får kun hjælp af sin

mand, Jens, når der er større ting, der skal løes. “Bunkemanden”

kalder hun ham lidt for sjov – for han kommer og erner

de store bunker, hvis hun har været lidt for aktiv i haven.

DE MAGISKE GULDÆBLER

»Jeg ved ikke, hvor jeg får idéerne fra. Selvfølgelig bliver jeg

inspireret af andre, men nogle gange sker tingene af sig selv.

Guldæblerne stammer fra en veninde, der har en skobutik.

Først vidste jeg ikke, hvad jeg skulle bruge dem til. Indtil de

kom op at hænge i træet. Der er jeg bare så glad for dem. Og

de hoppede op af sig selv!« tilføjer Helle med overbevisning i

stemmen og fortæller om, hvor fantastisk det var sidste vinter,

da haven var fyldt med sne, og guldæblerne funklede i solen.

Den røde velourdug på langbordet er ude hele året i al slags

vejr.

»Det er den billigste billige velourdug, man kan få, og bordet

er bare en plade, jeg har sat den fast på. Så hvis jeg skal på en udstilling

eller noget, kan jeg bare tage den med. Lige op på traileren

og så af sted.«

Langbordet står centralt i haven og har dug på hele året. Helle

tager bordpladen med, når hun tager på udstilling med sine

metalarbejder.

BLOMMETRÆ MED RØDE HJERTER

Der er mere rødt bagerst i haven, hvor der står et lille, forkrøblet

blommetræ med store, røde hjerter. De er hængt op for at

pynte lidt på det krogede træ, der allerede ser lidt gammelt og

slidt ud, selvom det ikke har så mange år på roden.

»Man kan godt snyde lidt ved at være lidt hård ved træerne og

faktisk også give dem nogle sår på barken. Så kommer de til at se

lidt gamle ud. Det er ikke pænt gjort, men jeg siger undskyld og

fryder mig så over, hvor pænt det bliver. Blommetræet skal have

lov at vokse op, så det kan danne krone over haven.«

IKKE PLADS TIL GRÆSPLÆNE

»Haven ændrer sig hele tiden – den er stadig ny for mig. Jeg er

en rullesten. Der skal ske noget nyt hele tiden. Hvis det bliver

for kedeligt, så gider jeg det ikke.«

Sidste nye tiltag er en dobbelt krans af buksbom, der står som

to koncentriske cirkler i haven. Med dette projekt forsvandt det

sidste stykke græsplæne i haven.

»Plænen skulle slås to-tre gange om ugen – det var det mest

plejekrævende i hele haven. Hvis man har sådan en lille græsplæne,

så skal den jo være perfekt. Ellers dur det ikke,« siger

Helle og fortsætter med at fortælle om sine problemer med de

mange muldvarpeskud og det alt for lange græs eer ferierne.

»Jeg masede rundt med det lort altid!«

ÅBNER OP FOR LANGE KIG

Haven må gerne se vild og lidt forvokset ud, så overgangen til

skoven ikke bliver for voldsom. Helle bryder sig ikke om små,

lukkede rum, der ellers er populære i mange haver.

»Jeg kan godt lide, at man kan kigge langt. Jeg bryder mig ikke

om det der med en hæk, der hæmmer udsynet, og som jeg skal

gå rundt om. Jeg kan stå her midt i haven og kigge ud til alle

hjørnerne. Så virker haven meget større, end den i virkeligheden

er,« siger Helle og slår ud med armene.

Hun tager saksen og viser, hvordan hun “klipper op” i stedet

for at “klippe ned”, altså erner de nederste grene og kviste

på træerne, så der bliver mere åbent forneden i haven. Det giver

samtidig plads til en masse af de små, lave planter, som Helle

holder så meget af.

GLAD FOR MINIPLANTER

Når man som Helle er meget glad for planter og ikke har en

specielt stor have, er det en god idé at samle på de små af slagsen.

Hun er især glad for husfred, pletter i luen og en meget

lille, småbladet mynte, som hun ikke kender navnet på.

»Den er bare så n! Jeg prøver at dyrke den i potter, men der

vil den ikke gro. Til gengæld dukker den op af sig selv i hele haven.«

Helle nulrer bladene mellem ngrene, så den karakteristiske

du træder frem.

»Problemet med de små miniplanter er, at skovsyren pludselig

bliver til ukrudt, når man har den ved siden af husfreden eller

den lille mynte – selvom den også er en af havens mindste

planter.«

PLADS TIL FEJL OG TILFÆLDIGHEDER

15 intensive haveår har givet Helle masser af erfaring, men hun

kan stadig begå “begynderfejl” i haven.

»Her er et godt eksempel på, hvad man ikke skal plante i en

have som min,« siger Helle og peger på en stor høstanemone. >

Victoriablommetræet har smidt sine modne hjerter. Helle bruger

julepynten året rundt.

70 HAVEN december 2010 HAVEN december 2010 71

ÅBEN HAVE

“Den lille have” er fyldt med idéer til haveejere, der er kørt

lidt træt eller bare gerne vil hente ny inspiration og få lysten

tilbage. Så det er godt, at Helle hellere end gerne øser af sine

idéer og dyrekøbte erfaringer – og oven i købet holder haven

åben for interesserede. Haven er åben søndage kl. 10-17 fra

1. april til 1. september samt under Haveselskabets Havefestival

i august næste år. Der er gratis adgang.

More magazines by this user
Similar magazines