Dansk Biotek Magasinet nr. 1 2010
Dansk Biotek Magasinet nr. 1 2010
Dansk Biotek Magasinet nr. 1 2010
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
DANSK BIOTEK<br />
MAGASINET FOR DANSK BIOTEK<br />
Mediepartner:<br />
<strong>nr</strong>. 1 juli <strong>2010</strong><br />
6. årgang<br />
issn <strong>nr</strong>. 1903-0940<br />
l æ s i n d e i b l a d e t<br />
L E D E R Perspektiverne i anden<br />
generation biobrændstoffer<br />
Af kLimA- og energiminister, Lykke friis (V)<br />
L e d e r <strong>Biotek</strong>industrien får<br />
ændrede vilkår<br />
Af søren CArLsen, formAnd for dAnsk <strong>Biotek</strong><br />
ALK er klar til flere opkøb<br />
Administrerende direktør Jens BAger<br />
Kommercialisering af tidlig<br />
forskning og udvikling<br />
Af stephAn ChristgAu og he<strong>nr</strong>iJette riChter
Partnering Organizer<br />
THIS YEAR’S MOST<br />
IMPORTANT DATING SERVICE<br />
BioTech Forum Copenhagen, September 28–30, <strong>2010</strong><br />
READ MORE AND SIGN UP AT WWW.BIOTECHFORUM.ORG<br />
Official Media Partner<br />
Organizers: Stockholm International Fairs and Bella Center | Visiting Address: Center Boulevard 5, DK-2300 København, Denmark | www.biotechforum.org
edaktion dansk <strong>Biotek</strong><br />
Ansvarshavende:<br />
John Vabø, cand. polit.<br />
e-mail: jv@scanpublisher.dk<br />
fagredaktion<br />
Søren Carlsen Novo A/S (formand)<br />
Søren Møller Exiqon A/S<br />
Martin Bonde EpiTherapeutics ApS<br />
Peter Wulff Sentinext<br />
Peter Norkild Egalet A/S<br />
Randi Krogsgaard (<strong>Dansk</strong> <strong>Biotek</strong>)<br />
salg:<br />
Bent M. Gjerløff<br />
e-mail: bg@scanpublisher.dk<br />
udgiver<br />
SCANPUBLISHER A/S<br />
Forlaget John Vabø A/S<br />
Emiliekildevej 35<br />
2930 Klampenborg<br />
Tlf. 39 90 80 00<br />
Fax 39 90 82 80<br />
www.scanpublisher.dk<br />
ISNN Nr. 19030940<br />
Abonnement:<br />
2 udgaver i <strong>2010</strong> (incl. moms) kr. 180,-<br />
4 udgaver i 2011 (incl. moms) kr. 360,-<br />
Bestilling på abonnement@scanpublisher.dk<br />
Adresseændringer m.v. bedes mailet til<br />
Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk<br />
Ved henvendelse bedes abonnementsnummer<br />
oplyst (otte cifre, påtrykt bag på<br />
magasinet).<br />
Administration<br />
Katja Neergaard<br />
e-mail: kn@scanpublisher.dk<br />
Layout og tryk:<br />
Mediegrafiker Micala Hartmann<br />
Glumsø Bogtrykkeri A/S<br />
INDHOLD 1/10<br />
Perspektiverne i anden generation biobrændstoffer<br />
Af kLimA- og energiminister, Lykke friis (V) 4<br />
<strong>Biotek</strong>industrien får ændrede vilkår<br />
Af søren CArLsen, formAnd for dAnsk <strong>Biotek</strong> 6<br />
Nyt fra DANSK BIOTEK<br />
Kommercialisering af tidlig forskning og udvikling<br />
Af stephAn ChristgAu og he<strong>nr</strong>iJette riChter 12<br />
ALK er klar til flere opkøb<br />
Administrerende direktør Jens BAger 14<br />
Tidligt ramt af krisen – heldigvis<br />
Af frAnCois mArteLet, Ceo, topotArget A/s 16<br />
<strong>Biotek</strong>succes med damp under kedlen<br />
Et nøk fra en ny virkelighed<br />
Kan et terapeutisk doseringsregime patenteres i Europa ?<br />
Af CArsten Borgund hAnsen og peter koefoed, inspiCos A/s 22<br />
Skattemæssige overvejelser ved danske<br />
biotekselskabers aktieinvesteringer<br />
Af senior mAnAger nieLs reinAu og senior ConsuLtAnt kim BoCiAnski sVendsen 24<br />
PARTNERING IN SCANDINAVIA – BioTech Forum<br />
septemBer 28-30, <strong>2010</strong> At BeLLA Center in CopenhAgen 27<br />
COBIS trodser krisen<br />
3. generations biobrændstof ?<br />
Af sVend BrAndstrup hAnsen 28<br />
Working in a virtual world<br />
8<br />
18<br />
20<br />
27<br />
30<br />
dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 3
L e d e r Ly k k e f r i i s<br />
Af kLimA- og<br />
energiminister,<br />
Lykke friis (V)<br />
FotograF: anders Birch<br />
perspektiVerne i<br />
ANDEN GENERATION<br />
BIOBRæNDSTOFFER<br />
Vi går en fremtid i møde, hvor olie vil<br />
være en mere og mere knap ressource,<br />
bl.a. på grund af det stigende behov<br />
for energi fra bl.a. BRIC-landene - Brasilien,<br />
Rusland, Indien, Kina - og andre.<br />
I dag er olie ikke bare noget vi hælder i<br />
bilmotoren i form af benzin. Også vores<br />
bildæk er fremstillet af en blanding af<br />
naturligt og syntetisk gummi, for at man<br />
får det nødvendige greb og holdbarhed.<br />
For nyligt har man fundet en måde,<br />
hvorpå man kan producere grønnere<br />
bildæk. Nu bevæger biotek-branchen<br />
sig så ind i dækindustrien, så at sige.<br />
Det sker bl.a. ved at producere olieproduktet<br />
isopren, og arbejdet finder sted<br />
i et samarbejde mellem en af verdens<br />
største biotekvirksomheder og en af<br />
verdens største dækproducenter og kan<br />
føre til masseproduktion i 2015.<br />
Historisk set er det jo vanskeligt at<br />
forudsige den teknologiske udvikling.<br />
Men der produceres en milliard dæk om<br />
året, og for at producere ét dæk kræves<br />
26 liter olie. Hvis man på sigt udnytter<br />
potentialet for innovation og videreudvikling<br />
af grønnere dæk, ja så står man<br />
ikke bare med en enorm besparelse på<br />
olieressourcerne, men også over for et<br />
nyt potentielt vækstområde.<br />
<strong>Biotek</strong>nologien og den bioteknologiske<br />
industri kan derfor spille en<br />
væsentlig rolle i en grøn økonomi, som i<br />
betydeligt omfang anvender biomasse.<br />
Og dette gælder også de virksomheder,<br />
som fremstiller enzymer og mikroorganismer,<br />
der er med til at optimere udnyttelsen<br />
af biomasse.<br />
Det er regeringens langsigtede vision,<br />
at Danmark skal være et samfund<br />
uafhængigt af fossile brændsler. Vi vil<br />
derfor understøtte en fuldstændig, grøn<br />
omstilling af det danske samfund, så vi<br />
bliver uafhængige af kul, olie og naturgas.<br />
Det vil kræve effektiviseringer af energianvendelsen,<br />
og det vil kræve en<br />
markant udbygning med vedvarende<br />
energi. Med andre ord vil energi fra<br />
biomasse komme til at stå for en endnu<br />
større del af energiforsyningen. Naturligvis<br />
sammen med vindenergi,<br />
jordvarme og andre vedvarende energiformer.<br />
Men biomassen vil ikke kun bidrage<br />
til energiforsyningen. Også en række<br />
produkter, som tidligere har været<br />
oliebaserede – fx plastik – vil kunne<br />
fremstilles fra biomasse. Vi kommer nok<br />
til at se bioraffinaderier, som ud over<br />
at fremstille energiprodukter også vil<br />
fremstille levnedsmidler, lægemidler og<br />
plastik mm.<br />
På energiområdet er der en lang<br />
række eksempler på, at bioteknologien<br />
effektiviserer udnyttelsen af energiindholdet<br />
i biomasse. Tag fx REnescience<br />
projektet på Amagerforbrænding, hvor<br />
man ved hjælp af enzymer behandler<br />
affaldet, så det bedre kan anvendes til<br />
el- og varmeproduktion, og så flere fraktioner<br />
af affaldet end før kan genbruges<br />
i stedet for at blive brændt. Eller Retrogas-projektet,<br />
hvor der sker afprøvning<br />
af enzymer i produktionen af biogas<br />
baseret på bl.a. gylle, så det bliver mere<br />
omkostningseffektivt.<br />
Energianvendelsen i transportsektoren<br />
har vist sig særlig vanskelig at<br />
omstille væk fra benzin og diesel. Det<br />
interessante er, at andre sektorers udledninger<br />
er faldet – trods økonomisk<br />
vækst, dvs. en afkobling, som kun i<br />
begrænset omfang er sket i transportsektoren.<br />
Vejtransporten tegner sig for<br />
ca. en femtedel af Danmarks energiforbrug<br />
og op mod en fjerdedel af CO2udledningen.<br />
En række teknologier kan bidrage til<br />
at gøre transportsektoren uafhængig
af fossile brændstoffer. Det gælder fx<br />
elbiler, der drives enten via strøm fra<br />
elnettet eller fra brændselsceller baseret<br />
på brint eller forskellige former for<br />
bioenergi. På det kortere sigt – frem til<br />
2020 – forventes de fleste af disse teknologier<br />
dog ikke at blive de mest dominerende<br />
i transportsektorens omstilling.<br />
Her vil biobrændstoffer som bioethanol<br />
og biodiesel yde det største bidrag.<br />
Det betyder blandt andet, at EU-målet<br />
om anvendelse af 10 pct. vedvarende<br />
energi i transportsektoren i 2020 i stor<br />
udstrækning forventes at blive opfyldt<br />
med biobrændstoffer.<br />
På nuværende tidspunkt er det stort<br />
set udelukkende første generation<br />
biobrændstoffer, som er til rådighed<br />
på markedet. De fremstilles typisk af<br />
råvarer, som også kan anvendes til fødevarer,<br />
fx hvedekorn, majs og sukkerrør,<br />
eller på grundlag af olieholdige planter<br />
som fx raps. Mange af disse første generation<br />
biobrændstoffer lægger også<br />
beslag på arealer, som alternativt kunne<br />
bruges til fødevareproduktion.<br />
Derfor knytter der sig stor forventning<br />
til anden generation biobrændstoffer,<br />
som kan produceres på restprodukter,<br />
og som derfor i mindre omfang<br />
lægger beslag på yderlige dyrkningsarealer.<br />
Udfordringen ved produktion af anden<br />
generation biobrændstoffer består i,<br />
at produktionsprocessen er kompliceret<br />
og energikrævende, og dermed dyrere<br />
end produktionen af første generation<br />
biobrændstoffer. Det er derfor afgørende<br />
at få optimeret denne produktionsproces.<br />
<strong>Biotek</strong>nologien spiller også<br />
her en væsentlig rolle, idet de bioteknologiske<br />
industrier – og ikke mindst<br />
danske virksomheder – har udviklet enzymer,<br />
som kan fremme omdannelsen af<br />
restprodukterne. Så sent som i februar i<br />
år præsenterede danske virksomheder<br />
nyudviklede enzymer, som yderligere<br />
kan optimere omdannelsesprocessen fra<br />
biomasse til biobrændstoffer og andre<br />
produkter.<br />
Der kan ligge væsentlige, erhvervsmæssige<br />
perspektiver for Danmark i, at<br />
den danske bioteknologiske industri er<br />
førende inden for enzymproduktion, og<br />
at Danmark samtidig har en veludbygget<br />
landbrugssektor, der kan levere den<br />
nødvendige biomasse fx i form af halm.<br />
Produktionen af anden generation<br />
biobrændstoffer forventes på sigt at<br />
være konkurrencedygtig med benzin,<br />
Grete Lundbeck European Brain Research Foundation Call for Nominations for<br />
The Brain Prize recognizes and rewards outstanding contributions to European neuroscience, from basic to clinical<br />
men indtil da kan der være brug for<br />
tiltag, som hjælper udviklingen og udbredelsen<br />
af den ny teknologi på vej.<br />
Således er demonstrationsanlægget<br />
Inbicon støttet med i alt 150 mio. kr. fra<br />
den danske stat og EU.<br />
Derudover er der i Danmark indført<br />
krav om iblanding af 5,75 pct.<br />
biobrændstoffer fra 2012 med gradvis<br />
indfasning fra i år. Anden generation<br />
biobrændstoffer tæller dobbelt ved<br />
opfyldelse af iblandingskravet. Der er<br />
derved dels sikret afsætning af en vis<br />
mængde biobrændstoffer i Danmark,<br />
dels givet incitament til at anvende<br />
anden generation frem for første generation.<br />
Med aftalen om Grøn Vækst 2.0 har<br />
regeringen igangsat en analyse af mulighederne<br />
for at styrke produktion af<br />
især anden generations biobrændstoffer<br />
i Danmark. Så vi kan tage endnu et<br />
skridt på vejen væk fra afhængigheden<br />
af fossile brændsler. <strong>Dansk</strong> biotek spiller<br />
en vigtig rolle i arbejdet mod tekniske<br />
landvindinger og jeg ser frem til et godt<br />
samspil med industrien, så Danmark kan<br />
blive uafhængige af fossile brændsler.<br />
THE BRAIN PR1ZE<br />
THE PRIZE OF € 1 MILLION WILL BE AWARDED FOR THE FIRST TIME IN COPENHAGEN IN MAY 2011<br />
Nominations by 15 September <strong>2010</strong><br />
Nominations will be reviewed by the Selection Committee:<br />
YvES AGID, France, HuDA AkIL, USa, COLIN BLAkEMORE, United kingdom, chairman<br />
FRED. H. GAGE, USa, TOMAS HökFELT, Sweden, Vice-chairman, FLORIAN HOLSBOER, germany<br />
RANGA R. kRISHNAN, Singapore, JES OLESEN, denmark<br />
For the nomination Form and detaiLS oF the nomination procedUre, pLeaSe ViSit: WWW.THEBRAINPRIZE.ORG<br />
dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 5
L e d e r s ø r e n C A r L s e n<br />
Af søren CArLsen,<br />
formAnd for dAnsk<br />
<strong>Biotek</strong> <strong>Biotek</strong>industrien<br />
Trods finanskrise og ændrede betingelser<br />
for biotekindustrien er DANSK BIO-<br />
TEK ved at blive et godt fast holdepunkt<br />
for industrien selv og for vores politikere<br />
og andre, som har behov for at få information<br />
om den bioteknologiske industri.<br />
Og vi benytter gerne enhver lejlighed til<br />
at informere om vores synspunkter og<br />
fremme forståelsen for, at vi alle passer<br />
på og hjælper med at udvikleindustrien,<br />
for det er her en væsentlig del af Danmarks<br />
fremtidige muligheder ligger.<br />
Danmarks biotekindustri har kæmpet<br />
for at overleve finanskrisen. For nogle<br />
virksomheder ser det værste ud til at<br />
være overstået, medens andre virksomheder<br />
stadig kæmper med store finansielle<br />
udfordringer. Krisen skabte fokus<br />
på de væsentlige projekter, og vi viste,<br />
at biotekindustrien i Danmark til trods<br />
for fortsatte problemer ikke lader sig slå<br />
ud. Vi ved, at der fremover vil være et<br />
stigende behov for biotekindustriens<br />
produkter. Men vi ved også, at industrien<br />
verden over må søge nye veje for<br />
at overleve og fremme udviklingen.<br />
Ernst & Young er på vej med en ny<br />
rapport, hvor temperaturen på biotekindustrien<br />
verden over er målt. Heraf<br />
fremgår det, at dagene med store ventureinvesteringer<br />
og store burn-rates<br />
stort set er passé, nu taler vi oftere om<br />
virtuelle virksomheder med relativt få<br />
medarbejdere og outsourcing af de nødvendige<br />
opgaver, der er en del af det at<br />
forske i og udvikle nye lægemidler.<br />
Årsagen til dette er, at adgang til<br />
venturekapital falder. I 2009 faldt den til<br />
det laveste niveau i Europa siden 2003.<br />
FåR æNDREDE VILKåR<br />
Danmark fulgte med ned men bibeholdt<br />
sin position i top 5 trods et fald på 30%.<br />
Ventureinvesteringerne bliver desuden<br />
i stigende grad anvendt til finansiering<br />
i de seneste faser af produktudvikling i<br />
modsætning til tidligere. Derudover bliver<br />
den totale pulje fordelt på færre og<br />
færre virksomheder.<br />
Virksomhederne må sande, at tilgangen<br />
til kapital er vanskelig. Det handler i<br />
dag om at spænde livremmen ind og få<br />
mest muligt for pengene. Det afspejler<br />
sig både i eksisterende og nye virksomheder.<br />
De nyetablerede danske biotekselskaber<br />
er fokuserede på få projekter,<br />
er stramt styrede, har ganske få ansatte<br />
og er så godt som virtuelle. Der er ikke<br />
tid og penge til at sprede sig for meget.<br />
Der skal fokus på produktudvikling og<br />
exits. En udvidet dialog mellem de store<br />
farmaselskaber og biotekvirksomhederne<br />
er afgørende for virksomhedernes<br />
videreudvikling af produkter.<br />
Selv om omfanget og adgang til venturekapital<br />
skærpes, så ligger Danmark<br />
stadig i toppen, hvad angår lægemidler<br />
i klinisk udvikling med 236 nye lægemidler<br />
i klinisk udvikling i 2009 - kun<br />
overgået af England og Tyskland. Ernst<br />
& Young har splittet den danske lægemiddel<br />
pipeline op i indikationsområder,<br />
og her adskiller vi os ikke fra resten af<br />
verden - det primære fokus er på kræftlægemidler,<br />
CNS- , infektionssygdomme<br />
og metabolisme kommer ind på de<br />
næste pladser. Dette giver god basis for<br />
partnerskaber med farmaselskaber, som<br />
har hårdt brug for produkter i disse indikationsområder.<br />
Vi så trods finanskrise og mangel på<br />
venturekapital en lille stigning i nyetablerede<br />
selskaber i 2009. 10 nye<br />
selskaber så dagens lys mod 8 året før,<br />
og man kan håbe på, at dette er tegn på,<br />
at kurven er ved at vende. Disse nye<br />
små selskaber har det imidlertid ikke så<br />
nemt; de har små finansielle marginaler<br />
at arbejde på, og faren er, at de må give<br />
op, før de når at vise, hvad deres nye<br />
produktkandidater kan. Typisk må en<br />
lille nystartet virksomhed leve med kun<br />
at have en horisont på 1-2 år, før de løber<br />
tør for penge. Og det kan betyde, at<br />
rigtig gode ideer og udviklingsarbejde<br />
går tabt, før det er kommet rigtigt i<br />
gang. Det er derfor, det er så vigtigt, at<br />
vores regering forstår betydningen af at<br />
bevilge penge til innovationsmiljøer og<br />
risikovillig kapital.<br />
DANSK BIOTEK ser det som et væsentligt<br />
mål at forbedre vilkårene for<br />
biotekindustrien, og derfor arbejder vi<br />
kontinuerligt på at være i dialog med<br />
politikerne. Vi fremsatte flere forslag til<br />
økonomiske forbedringer for biotekindustrien<br />
i 2009, og vi er stolte over at<br />
kunne sige, regeringen på flere områder<br />
har lyttet til os.<br />
Samtidig ser det ud til at lysne lidt<br />
på både venturemarkedet og børsmarkedet.<br />
Der er kommet flere penge til<br />
venturefonde i starten af <strong>2010</strong>, og der<br />
ser ud til at være en fornyet tro på, at<br />
børsnotering også er en mulighed for at<br />
komme videre udviklingen.
www.faenodesign.dk 4493-0610<br />
I N S P I R AT I O N<br />
We are inspired by technology and law.<br />
We are inspired by clients and associates.<br />
We strive to inspire you.<br />
C O M M I T M E N T<br />
We are committed to defending our clients’ interests.<br />
We are committed to successful prosecution.<br />
S I M P L I C I TY<br />
Inspicos is a mid-size firm of European patent attorneys.<br />
For the third consecutive year, we have been ranked in tier 1<br />
in Managing Intellectual Property’s world IP Survey <strong>2010</strong>.<br />
www.inspicos.com<br />
Denmark<br />
Our approach is thorough, yet prompt.<br />
We aim to keep things simple.
dA n s k B i ot e k<br />
nyt frA DANSK BIOTEK<br />
Investering i biotek er investering i<br />
Danmarks fremtid. DANSK BIOTEK har<br />
derfor kontinuerligt fokus på risikovillig<br />
kapital som en vej til at sikre innovation<br />
og vækst for den danske biotekindustri.<br />
Det betyder blandt andet, at DANSK<br />
BIOTEK til stadighed er i dialog med politikerne<br />
for at fremme industriens rammebetingelser<br />
og være med til at sætte<br />
bioteknologiske problemstillinger på<br />
dagsorden. Organisationen har meget<br />
at tage fat på: Den opadgående kurve<br />
for nyetablerede virksomheder skal cementeres,<br />
der bør etableres yderligere<br />
støtte til vækst og innovationsmiljøerne,<br />
og der skal politisk fokus på og forståelse<br />
for nytteværdien af 2. Generations<br />
bioethanol. Alt sammen for, at Danmark<br />
ikke taber højde i den globale konkurrence<br />
på viden og innovation.<br />
SAMARBEjDE MED<br />
“MAGASINET FOR DANSK<br />
BIOTEK”<br />
Som led i bestræbelserne på at fremme<br />
biotekindustriens interesser fokuserer<br />
DANSK BIOTEK i øget omgang på kommunikation<br />
og har i den sammenhæng<br />
indgået et samarbejde med ”<strong>Magasinet</strong><br />
for <strong>Dansk</strong> <strong>Biotek</strong>”. Dette for at sikre, at<br />
informationer om biotekbranchen når<br />
ud til en bred kreds af interessenter.<br />
<strong>Magasinet</strong>, der i <strong>2010</strong> bliver udgivet 2<br />
gange, bliver distribueret til 3.100 modtagere,<br />
herunder politikerne på Christiansborg.<br />
Som resultat af samarbejdet<br />
er DANSK BIOTEK repræsenteret i<br />
magasinets redaktion og vil aktivt bruge<br />
magasinet som talerør – denne ordning<br />
kører foreløbig i <strong>2010</strong>, hvorefter den vil<br />
blive taget op til revision.<br />
DANSK BIOTEKS BESTYRELSE<br />
Efter generalforsamlingen 18. maj <strong>2010</strong><br />
har DANSK BIOTEKs bestyrelse ændret<br />
sammensætning, Bjarne Adamsen, Danisco<br />
er trådt ud og Christian Scheuer,<br />
LEO Pharma er valgt ind. Bestyrelsen ser<br />
ud som følger:<br />
• Søren Carlsen, Managing Partner,<br />
Novo A/S<br />
• Christian Scheuer, VP, Business Development,<br />
LEO Pharma A/S<br />
• Martin Bonde, CEO,<br />
Epitherapeutics A/S<br />
• Peter Nordkild, CEO, Egalet A/S<br />
• Peter Wulff, CEO, Sentinext A/S<br />
• Søren Møller, VP, Research & Development,<br />
Exiqon A/S<br />
• Rasmus von Gottberg, VP, Biobusiness<br />
Development & Acquisition<br />
Novozymes A/S (associeret til bestyrelsen)<br />
DANSK BIOTEKS NYE ADRESSE<br />
I <strong>2010</strong> fik DANSK BIOTEK ny adresse<br />
i COBIS, den nye biotekforskerpark på<br />
Ole Maaløes Vej i København. COBIS<br />
åbnede i november som en rendyrket<br />
biotekforskerpark og inkubator i hovedstaden,<br />
og trods forventninger om det<br />
modsatte, har COBIS hurtigt formået<br />
at fylde de mange ledige kvadratmetre<br />
med virksomheder, der gerne vil være<br />
del af et spændende forskermiljø midt i<br />
det den københavnske universitetscampus.<br />
NY HjEMMESIDE<br />
DANSK BIOTEK har lanceret en ny<br />
mere brugervenlig hjemmeside, hvor de<br />
vigtigste sider findes på både engelsk<br />
og dansk. Hjemmesiden er holdt i det<br />
kendte design, men tilbyder bedre funktioner<br />
for både medlemmer og eksterne<br />
brugere af siden. Det er nemt at ansøge<br />
om medlemskab direkte på hjemmesiden,<br />
der er generelt bedre overblik over<br />
indholdet, herunder en søgefunktion på<br />
forsiden. DANSK BIOTEK publicerer<br />
løbende generel information, som er<br />
relevant for medlemmerne, og bringer<br />
meget gerne medlemmernes egne<br />
nyheder. Alle medlemmer opfordres<br />
derfor til at sende pressemeddelelser og<br />
andre nyheder til e-mail: communication@danskbiotek.dk<br />
EVALUERING AF<br />
VæKSTFONDEN<br />
Vækstfonden er blevet evalueret af<br />
Økonomi- og Erhvervsministeriet, og<br />
DANSK BIOTEK har fremsendt høringssvar<br />
til Ministeriet vedrørende<br />
evalueringens konklusioner. Essensen<br />
af DANSK BIOTEKS høringssvar er:<br />
Danmark har fortsat brug for offentlige<br />
initiativer for ikke at tabe i den stigende<br />
internationale konkurrence. Specielt<br />
inden for biotek er adgang til risikovillig<br />
kapital livsnødvendigt, fordi udvikling<br />
af nye lægemidler og nye teknologier<br />
er overordentlige kapitalkrævende.<br />
DANSK BIOTEK indstiller derfor, at<br />
Vækstfonden fremover får mulighed for<br />
en styrket indsat ved at<br />
1) få tilført yderligere midler til supplement<br />
til Erhvervspakkens 500 mio.<br />
Her peges på de 500 mio. kr., der er<br />
omtalt i regeringsgrundlaget og som<br />
forventes optaget på finansloven for<br />
2011 samt yderligere 500 mio. kr. i<br />
finansåret 2012.<br />
2) få mulighed for at yde risikovillige lån<br />
som matches 50/50 af selskabernes<br />
ejere. Vækstfonden behøver således<br />
ikke opbygge et apparat eller ekspertise<br />
til vurdering af projekterne idet<br />
dette i høj grad vil blive gjort af de<br />
matchende professionelle ejere.<br />
Læs hele høringssvaret på<br />
www.danskbiotek.dk<br />
FLERE NYE BIOTEKSELSKABER<br />
TRODS KRISE<br />
Trods finanskrisen og den generelle<br />
afmatning blev der i Danmark etableret<br />
10 nye biotekselskaber i 2009. Der er<br />
et stykke vej til antallet i 2001, hvor der<br />
var 20 nyetablerede virksomheder. Der<br />
blev i 2009 etableret et par virksomheder<br />
mere end i 2008, så det går den<br />
rigtige vej. De nyetablerede selskaber<br />
er alle stramt styret. De fokuserer på<br />
få projekter, og de er stort set virtuelle.<br />
Aktiviteterne dækker et bredt spektrum
Den nye hjemmeside<br />
af sygdomsområder og teknologier, der<br />
spænder fra infektioner ved hospitalsindlæggelser<br />
til smertebehandling, vaccine,<br />
microRNA, diagnostik, kamp mod<br />
epidemier og sjældne sygdomme.<br />
FLERE OG FLERE MELDER SIG<br />
IND I DANSK BIOTEK<br />
DANSK BIOTEK får flere og flere medlemmer,<br />
hvilket er med til at cementere<br />
den betydning organisationen allerede<br />
har og kan få. DANSK BIOTEK tæller nu<br />
79 medlemmer, hvoraf 20 er associerede<br />
medlemmer, som yder service og<br />
rådgivning til biotekindustrien. 27 nye<br />
medlemmer er kommet til i 2009-<strong>2010</strong>.<br />
DANSK BIOTEKS INDSATS<br />
AFSPEjLES I FINANSLOVEN<br />
Finansloven for <strong>2010</strong>-12 afspejler på<br />
flere punkter de områder, hvor DANSK<br />
BIOTEK har gjort en stor indsats. Det<br />
væsentligste indsatsområde har været<br />
at bibringe politikerne forståelse for<br />
vigtigheden af, at innovationsmiljøerne<br />
får øget støtte, så biotekindustrien kan<br />
blomstre, og Danmark kan bibeholde en<br />
fremtrædende position i den internationale<br />
konkurrere vedrørende viden og<br />
teknologi.<br />
DANSK BIOTEKS forslag og de nuværende<br />
resultater er:<br />
• DANSK BIOTEKs foreslog var, at man<br />
øgede proof-of-concept puljerne med<br />
75 mio. kr. pr. år til i alt 100 mio. kr.<br />
årligt. I Finansloven er der nu afsat<br />
i alt 76 mio. kr. til proof-of-concept<br />
puljerne over de næste tre år. De er<br />
fordelt på 36 mio. kr. i <strong>2010</strong> og 20<br />
mio. kr. i henholdsvis 2011 og 2012.<br />
Der kan bevilges op til 750.000 kr. pr.<br />
projekt. I specielle projekter kan der<br />
bevilges yderligere 750.000 kr.<br />
• Innovationsmiljøerne har fået mulighed<br />
for større investeringer. I Finansloven<br />
er der afsat op til 6 mio. kr. mod<br />
tidligere 4 mio. kr. Endvidere kan der<br />
nu i første fase investeres 1,5 mio. kr.<br />
mod tidligere 750.000 kr.<br />
• DANSK BIOTEK foreslog, at innovationsmiljøernes<br />
bevillinger skulle øges<br />
til 250 mio. pr. år. I Finansloven er der<br />
afsat henholdsvis 210 mio. kr. i <strong>2010</strong>,<br />
192 mio. kr. i 2011 og 191 mio. kr. i<br />
2012. Dette svarer til, at bevillingerne<br />
er øget med 200 mio. kr. fra <strong>2010</strong>-<br />
2012.<br />
• DANSK BIOTEK foreslog, at Staten<br />
bevilger 500 mio. kr. mere i risikovillig<br />
kapital i årene <strong>2010</strong>-12. I Finansloven<br />
er der afsat 500 mio. kr. i <strong>2010</strong><br />
og yderligere 500 mio. kr. forventes<br />
ifølge regeringsgrundlaget bevilget i<br />
2011. Der foreligger indtil videre intet<br />
vedrørende en eventuel bevilling i<br />
2012.<br />
• DANSK BIOTEK har ønsket skattemæssig<br />
ligestilling mellem koncerner<br />
og nystartede virksomheder i form af<br />
en fremrykket fradragsret for udgifter<br />
til forskning - og udvikling. Dette ønske<br />
er ikke imødekommet.<br />
• Andre finansieringskilder i <strong>2010</strong> er<br />
Højteknologifonden, der kan investere<br />
509 mio. kr. og Vækstfonden,<br />
der kan investere 500 mio. kr.<br />
FORNYET INVESTERINGSLYST<br />
Her i <strong>2010</strong> stod nogle af ventureselskaberne<br />
klar med kapital til nye fonde, og<br />
flere af dem vil få støtte fra regeringens<br />
erhvervspakke på 500 millioner kr.<br />
Antal nyetablerede biotekvirksomheder fra 1925 til 2009. Kilde DANSK BIOTEK<br />
<br />
Antal start-ups<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
until 1925<br />
1925-1950<br />
1951-1975<br />
1976-1985<br />
1986-1990<br />
Nyetablerede bioteknologiske virksomheder<br />
1991-1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
2005<br />
2006<br />
2007<br />
2008<br />
2009<br />
<br />
dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 9
heriblandt Seed Capital, som har 750<br />
millioner i kapital. Derudover etablerede<br />
Lundbeckfonden i 2009 en life science<br />
fond, LFI, der har til formål at investere<br />
i biotek og medtech. Herudover<br />
iværksatte Novo A/S endnu et initiativ:<br />
foruden Novo Seed og Novo Ventures<br />
er Novo Growth Equity programmet for<br />
modne selskaber nu en realitet. Disse<br />
Novoprogrammer udgør tilsammen verdens<br />
største dedikerede Life Sciences<br />
fond!<br />
DANSK FORSKNING NÅEDE<br />
EU’S FORSKNINGSMÅL<br />
EU’s forskningsmål er, at 1% af BNP<br />
skal anvendes til offentlig forskning,<br />
og at 2% af BNP skal anvendes til privat<br />
forskning. Statistikken for anvendelse af<br />
midler til forskning i 2008 blev publiceret<br />
ved årsskiftet 2009 -<strong>2010</strong>. Den viser,<br />
at den private sektor anvender 2,05 %<br />
af BNP til forskning og dermed har nået<br />
EU’s forskningsmål. Den offentlige sektor<br />
bruger lige omkring 0,97 %, så sammenlagt<br />
lever Danmark allerede i 2008<br />
op til EU’s mål for <strong>2010</strong> med mere end<br />
3 % af BNP anvendt til forskning.<br />
DANSK BIOTEKS<br />
MEDLEMSLISTE<br />
Det enkle liv<br />
– fransk landidyl i smukke omgivelser<br />
Medicinsk bioteknologi<br />
7TM Pharma A/S<br />
aCROnordic A/S<br />
Action Pharma A/S<br />
ALK-Abelló A/S<br />
Alkalon A/S<br />
Aros Pharma A/S<br />
Azanta A/S<br />
Bavarian Nordic A/S<br />
Biogen Idec Manufacturing ApS<br />
Bioneer A/S<br />
Bridge BioResearch<br />
CMC Biologics A/S<br />
Cyncron<br />
CytoVac A/S<br />
Egalet a/s<br />
EpiTherapeutics ApS<br />
Evolva Biotech A/S<br />
Exiqon A/S<br />
Genmab A/S<br />
Genzyme A/S<br />
Gubra<br />
H. Lundbeck A/S<br />
INAGEN Aps<br />
LAB Research (Scantox) A/S<br />
Se www.cotedor.dk<br />
LEO Pharma A/S<br />
LifeCycle Pharma A/S<br />
Meabco A/S<br />
Nensius Research A/S<br />
NeuroSearch A/S<br />
Niels Clauson-Kaas A/S<br />
Nordic Vaccine A/S<br />
Novo Nordisk A/S<br />
NsGene A/S<br />
Nuevolution A/S<br />
Phlogo A/S<br />
Sanos Bioscience A/S<br />
Santaris Pharma A/S<br />
Sentinext Therapeutics ApS<br />
Serendex ApS<br />
Sophion Bioscience A/S<br />
Symphogen A/S<br />
Taconic Europe A/S<br />
TopoTarget A/S<br />
Unizyme Laboratories A/S<br />
Zealand Pharma A/S<br />
Zymenex A/S<br />
Industriel <strong>Biotek</strong><br />
Biogasol A/S<br />
Danisco A/S<br />
Fluxome Sciences A/S<br />
Novozymes A/S<br />
Terranol A/S<br />
Unisense FertiliTech A/S<br />
Investorer<br />
CAT Manangement<br />
Inventure Capital A/S<br />
LFI A/S<br />
Novo A/S<br />
SEED Capital<br />
SLS Invest<br />
Sunstone Capital - Life Science Ventures<br />
Associerede medlemmer<br />
BioAdvice A/S<br />
COBIS A/S<br />
Copenhagen Capacity<br />
<strong>Dansk</strong>e Bank<br />
LIFE, KU<br />
DAWA Consulting ApS<br />
Ernst & Young<br />
Høiberg A/S<br />
Inspicos A/S<br />
jusmedico<br />
LBKPATENT ApS<br />
MTIC<br />
Norconsult Danmark A/S<br />
Nyborg & Rørdam<br />
Patrade A/S<br />
Plougmann & Vingtoft a/s<br />
Tectra - RH Tech Trans Enhed<br />
Visiopharm<br />
Wiborg ApS<br />
World Courier ApS
Bruker Optics<br />
Protein concentration determination<br />
Structural changes in proteins<br />
Protein stability<br />
Secondary structure<br />
Temperature ramps<br />
Investigation of water soluble<br />
and membrane proteins<br />
Start to use FT-IR spectroscopy for protein analysis. Using Bruker‘s dedicated<br />
CONFOCHECK system, protein concentration and conformational changes in<br />
proteins are determined easily. The system is internally calibrated for protein<br />
content and secondary structure. Due to its user-friendly software, this analytical<br />
device can be operated without any experience in vibrational spectroscopy.<br />
Contact us for more details: www.brukeroptics.com<br />
think forward<br />
Infrared Protein Analysis<br />
made easy!<br />
Bruker Optics Scandinavia AB<br />
Vallgatan 5<br />
SE-170 67 SOLNA<br />
Tel: 08-655 25 30<br />
E-Mail: optics@bruker.se<br />
FT-IR
V e n t u r e i n V e s t e r i n g<br />
Af stephAn<br />
ChristgAu<br />
noVo seeds,<br />
noVo A/s<br />
og he<strong>nr</strong>iJette<br />
riChter<br />
noVo seeds,<br />
noVo A/s<br />
Det er en global trend, at venture investeringer<br />
i større og større omfang går til<br />
mere modne biotek selskaber. Derfor er<br />
det svært for forskere og andre med nye<br />
ideer til fremtidens biotek projekter at få<br />
dem finansieret. Det er også ofte en stor<br />
udfordring at skaffe den nødvendige<br />
hjælp og vejledning til kommercialisering.<br />
Imidlertid er det essentielt at der<br />
stadig er fokus på de tidlige projekter,<br />
og en levedygtig biotek branche kræver<br />
at der er en vedvarende underskov af<br />
nye biotek selskaber.<br />
Sidste år blev der startet 10 nye biotek<br />
selskaber i Danmark. Det er et lidt<br />
højere tal end for nogen år siden, men<br />
stadig lavere end hvad der var normalt<br />
omkring årtusind skiftet. For Danmark<br />
er det vigtigt at der vedbliver at være<br />
fokus på vilkårene og mulighederne<br />
for at kommercialisere forskning fra<br />
universiteter og hospitaler, for uden en<br />
underskov af nye biotek selskaber er<br />
branchens langsigtede muligheder truet<br />
her i landet.<br />
Man kan med rette spørge sig selv,<br />
hvad der skulle få en dansk offentligt<br />
ansat forsker til at kaste sig ud i at realisere<br />
den gode ide, når man på forhånd<br />
ved at det er langt vanskeligere at få<br />
finansiering til kommercialisering af<br />
forskning, end det er til at få støtte til<br />
grundforskning, og når mange af de<br />
færdigheder og kundskaber der skal<br />
til vil være helt nye. Vi prøver derfor i<br />
denne artikel at beskrive de nøglepunkter<br />
man skal arbejde med som biotekiværksætter<br />
og beskrive de aktører og<br />
organisationer man kan søge hjælp og<br />
finansiering hos.<br />
HVAD SKAL DER TIL FOR AT<br />
KOMME I GANG ?<br />
For forskere med en ny ide er det helt<br />
essentielt klart at kunne anskueliggøre<br />
ideens videnskabelige og kommercielle<br />
perspektiver. Det første man skal gøre<br />
når man står med en ny ide, vil være at<br />
kommerCiALisering AF TIDLIG<br />
FORSKNING OG UDVIKLING<br />
– mere krævende og mere nødvendig end nogensinde<br />
tage et meget grundigt check på hvor<br />
unik ideen er, og om den har en kommerciel<br />
relevans.<br />
For at kunne gøre dette er det næsten<br />
altid en god ide at alliere sig med andre<br />
med komplementerende kompetencer.<br />
Ideelt set skal man identificere et team,<br />
hvor både videnskabelige, operationelle<br />
og forretningsmæssige kompetencer<br />
er repræsenteret. Derfor er det af stor<br />
betydning at have et godt netværk,<br />
der også omfatter personer man kan få<br />
input til og eventuelt sparre med i ideudviklingsfasen.<br />
For en offentligt ansat<br />
forsker vil det også være nødvendigt tidligt<br />
i forløbet med at kommercialisere et<br />
projekt, at tage kontakt til det tech trans<br />
kontor der er knyttet til det universitet<br />
eller hospital hvor man er ansat. Her vil<br />
man kunne få hjælp til at afklare forhold<br />
omkring patent muligheder, og til de<br />
første analyser af projektet.<br />
Når projektet er blevet gennemanalyseret<br />
og der er lagt en plan for hvorledes<br />
det skal bringes videre kan man<br />
begynde at se på hvor man kan få støtte.<br />
Man skal her overveje både de offentlige<br />
og private kilder til finansiering.<br />
VÅGEBLUS AF<br />
OFFENTLIG STØTTE<br />
Offentlig støtte med omtanke er et<br />
vigtigt værktøj for at understøtte kommercialisering<br />
af forskningen. I Danmark<br />
er der for et par år siden etableret en<br />
proof-of-concept ordning der støtter de<br />
tidligste kommercialiseringstrin for offentlige<br />
forskningsprojekter. Indtil sidste<br />
år var den maksimale støtte 750,000<br />
DKK pr projekt, men det er nu i <strong>2010</strong> sat<br />
op til det dobbelte. I alt er der 60 MDKK<br />
til proof-of-concept ordningen i årene<br />
<strong>2010</strong> – 2013, hvoraf ca. 25 mDKK forventes<br />
at gå til life science projekter. Det<br />
rækker ikke til alle de bedste projekter,<br />
men for de projekter der får støtte er det<br />
en uvurderlig støtte til de første trin på<br />
vej mod kommercialisering. Man kan<br />
derfor kalde det et ”vågeblus” under en<br />
biotek-opstart, men i sig selv er proofof-concept<br />
ordningen ikke nok til at<br />
sikre kommercialiseringen af de fleste<br />
lovende projekter. Det betyder at de<br />
fleste opstarts projekter er afhængige af<br />
evnen til at overbevise fonde om kommerciel<br />
bæredygtighed.<br />
FÅ MULIGHEDER FOR STØTTE<br />
TIL HELT TIDLIGE PROjEKTER<br />
HOS PRIVATE FONDE<br />
Der er ikke mange fonde eller andre<br />
private organisationer der giver støtte<br />
til kommercialisering af meget tidlige<br />
projekter. Novo Nordisk Fondens preseed<br />
program, der administreres af os i<br />
Novo Seeds afdelingen hos Novo A/S<br />
er i den henseende ret unikt, i og med<br />
at der her ikke bare gives finansiel støtte<br />
uden nogen form for modydelse men<br />
også rådgivning og støtte samt adgang<br />
til netværk med stor erfaring indenfor<br />
kommercialisering af biotek projekter.<br />
Derudover vil der for nogen specifikke<br />
sygdomsområder eller videnskabelige<br />
specialer findes fonde eller organisationer<br />
der kan støtte konkrete forsøg<br />
og projektarbejde. Wellcome Trust har<br />
også programmer, der støtter tidlige<br />
projekter, både med finansiering og<br />
også anden form for hjælp til projektet<br />
INVESTORER TIL TIDLIGE<br />
BIOTEK SELSKABER<br />
For alle tidlige biotek projekter er det<br />
nødvendigt at tænke finansiering og<br />
investorer ind fra start, og sørge for at<br />
forretningsplan, præsentationer, og<br />
udviklingsforløb adresserer investorers<br />
behov for information, og anskueliggør<br />
skalerbarhed og kommercielle muligheder<br />
i projektet. Fra starten af bør man<br />
lave en oversigt over mulige investorer<br />
og arbejde på at etablere kontakter til<br />
investorer. I Danmark eksisterer der 6<br />
innovations-miljøer, hvoraf 4 arbejder
med projekter indenfor biotek området:<br />
Seed Capital, CAT-innovation, Østjysk<br />
Innovation og Syddansk Innovation.<br />
Derudover er der andre <strong>Dansk</strong>e venture<br />
investorer, som f.eks. os i Novo Seeds<br />
og Sunstone Capital. Endelig er der<br />
business angels, der også kan være en<br />
kilde til finansiering for nogle projekter.<br />
I enkelte tilfælde vil det måske være<br />
muligt også at få investering fra udenlandske<br />
investorer, og det vil bestemt<br />
blive set af alle som en stor blåstempling<br />
af projektet hvis det lykkes. Man skal<br />
dog gøre sig klart at det vil kræve et<br />
endnu større arbejde og et endnu mere<br />
gennemarbejdet projekt at fange en<br />
udenlandsk investors interesse for et<br />
helt tidligt projekt.<br />
RAMMEVILKÅR OG<br />
FREMTIDSUDSIGTER<br />
Der er stor bevågenhed blandt politikere<br />
omkring innovation og kommercialisering<br />
af universiteternes forskning,<br />
herunder også at fastholde Danmark<br />
som en spirebakke for biotek. Det har vi<br />
senest set i forbindelse med regerings<br />
vækstpakke, hvor der blev afsat ½ milliard<br />
kroner til investeringer i venturefonde.<br />
Proof-of-Concept ordningen er<br />
blevet forbedret, og rammerne for støtte<br />
til de enkelte projekter er blevet hævet,<br />
ligesom innovationsmiljøerne har fået<br />
mulighed for at investere flere penge i<br />
de enkelte virksomheder.<br />
På den baggrund er det overraskende,<br />
at den aktuelle skattereform<br />
lægger nogle nye forhindringer ud. Det<br />
drejer sig om ”lagerbeskatningen”, som<br />
betyder, at den teoretiske værdistigning<br />
på en ejerandel af en opstarts virksomhed<br />
bliver personligt beskattet. Før en<br />
biotek-iværksætter har realiseret nogen<br />
form for gevinst, risikerer vedkommende<br />
at blive beskattet når selskabet<br />
får tilført kapital, som får kursen på en<br />
ejerandel til at stige. Det er uhensigtsmæssigt,<br />
at man risikerer at blive beskattet<br />
af at eje en urealiseret og stadig<br />
udelukkende hypotetisk succes. Netop<br />
fordi der selv i heldigste fald går meget<br />
lang tid inden gevinster kan realiseres<br />
på biotek-området, så rammer skattereformen<br />
ekstra hårdt i denne branche.<br />
Måske er det blot første tegn på, at<br />
de danske rammevilkår er forringet, og<br />
at vi er ved at sætte en lukrativ position i<br />
den globale første division over styr. Finanskrisen<br />
sætter spor i biotek, men den<br />
langsigtede kapital er stadig til stede,<br />
mens konkurrencen om kapitalen er ble-<br />
BETTER<br />
PRECLINICAL DRUG<br />
DEVELOPMENT<br />
LEADS TO A BETTER<br />
KNOWLEDGE BASE<br />
LEADS TO BETTER<br />
DECISION MAKING<br />
INCREASES THE<br />
PROJECT OUTCOME<br />
ATTRACTS<br />
INVESTORS AND PARTNERS<br />
PAVING THE WAY FOR SUCCESSFUL<br />
BIOTECH BUSINESS<br />
Experienced & Dedicated<br />
Contact Anke Domdey at +45 25683668 or visit www.dawa-consulting.com<br />
vet hårdere. Derfor er det stadig vigtigt<br />
at fokusere på rammevilkårene.<br />
HÅB FOR FREMTIDEN<br />
Det er vigtigt at holde fast i at der stadig<br />
er et solidt grundlag for en levedygtig<br />
biotek industri i Danmark. Der er en<br />
stor basis af fremragende verdensklasse<br />
forskning på <strong>Dansk</strong>e universiteter og<br />
hospitaler, hvor vi har en rigdom af kompetente<br />
hjerner inden for områder som<br />
diabetes, fedme, og immunologi. Klinisk<br />
forskning har også gode vilkår med<br />
vores CPR-system og homogene befolkning,<br />
der gør Danmark til en global oase<br />
for klinisk afprøvning.<br />
Danmark ligger helt i front målt på antallet<br />
af projekter i klinisk afprøvning – i<br />
europa nummer 3 målt absolut, nummer<br />
1 målt ift befolkningens størrelse. Globalt<br />
set har vi ligget i top 20 med et flot<br />
tal på ofte op mod 20 årlige projekter,<br />
som når frem til de afgørende kliniske<br />
afprøvninger.<br />
Derfor er det vigtigt at der vedbliver<br />
at være fokus på rammevilkårene for<br />
kommercialisering af tidlig biotek, så vi<br />
sikrer fødekæden for hele biotek industrien.<br />
dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 13
f L e r e o p kø B<br />
ALK er en global, forskningsbaseret<br />
farmaceutisk virksomhed, der fokuserer<br />
på behandling, forebyggelse og diagnosticering<br />
af allergi. ALK er verdens førende<br />
virksomhed inden for allergivaccination.<br />
Virksomheden har ca. 1.500 medarbejdere<br />
og datterselskaber, produktionsfaciliteter<br />
og distributører over hele verden.<br />
Selskabet har hovedkvarter i Hørsholm<br />
og er børsnoteret på NASDAQ OMX<br />
Copenhagen A/S. Læs mere på www.<br />
alk-abello.com.<br />
ALk ER KLAR TIL<br />
FLERE OPKøB<br />
Allergivirksomheden ALK afgav i april <strong>2010</strong> tilbud på en hollandsk<br />
konkurrent. Og virksomheden har kig på flere opkøb<br />
I en tid, hvor biotekvirksomheder tørster<br />
efter kapital, har den danske, børsnoterede<br />
allergivirksomhed ALK over 400<br />
mio. kr. liggende i kassen, og virksomheden<br />
vil gerne købe andre virksomheder<br />
for pengene. Men kun konkurrerende<br />
virksomheder kan komme på tale:<br />
”Vores strategi er, at vi vil styrke vores<br />
globale tilstedeværelse gennem opkøb<br />
af virksomheder, men kun virksomheder<br />
inden for vores eget område. Det vil<br />
sige diagnosticering og behandling af<br />
allergi ved hjælp af immunterapi, også<br />
kaldet allergivaccination,” siger administrerende<br />
direktør jens Bager fra ALK.<br />
ALK er i forvejen verdens største allergivirksomhed<br />
med ca. en tredjedel<br />
af det globale marked for allergivaccination.<br />
NYE KRAV TIL VIRKSOMHEDER<br />
GIVER NYE MULIGHEDER<br />
I mange lande fremstilles allergivaccination<br />
direkte til den enkelte patient.<br />
Produkterne er ikke registrerede som<br />
andre lægemidler. Det er sundhedsmyndighederne<br />
i flere europæiske lande<br />
ved at ændre, fx i Tyskland, Holland,<br />
Spanien og Italien. Det stiller større krav<br />
til producenternes dokumentation og<br />
registrering af produkter til allergivaccination.<br />
Bl.a. skal virksomhederne nogle<br />
steder gennemføre kliniske studier for at<br />
leve op til de nye regulatoriske krav.<br />
jens Bager fortæller: ”Myndighedernes<br />
krav til dokumentation og<br />
registrering vil være en fordel for ALK<br />
på langt sigt : For det første har vi al-<br />
lerede produkter, der er registrerede i<br />
en række lande, bl.a. Danmark, og det<br />
passer godt med ALKs videnskabelige<br />
tradition. Desuden vil myndighedernes<br />
krav medføre en konsolidering i branchen,<br />
da ikke alle virksomheder vil have<br />
råd til at leve op til de nye krav. Det er<br />
netop den type virksomheder, vi gerne<br />
vil købe.”<br />
Et eksempel på denne type virksomheder<br />
er hollandske Artu, som ALK i<br />
april <strong>2010</strong> afgav købstilbud på for 146<br />
mio. DKK. Artus ledelse og bestyrelse<br />
anbefaler aktionærerne at sige ja til<br />
købstilbuddet på en ekstraordinær<br />
generalforsamling i juni. Hvis købstilbuddet<br />
bliver accepteret, vil Artu blive<br />
fuldt integreret i ALKs hollandske datterselskab.<br />
Myndighederne i Holland har varslet,<br />
at tilskuddet til Artus produkter er<br />
afhængig af, at produkterne dokumenteres<br />
og registreres. I første omgang har<br />
myndighederne ikke ville anerkende<br />
den dokumentation, som Artu har indsendt.<br />
Hvorfor købe virksomheder, som<br />
måske alligevel ikke vil klare myndighedernes<br />
krav?<br />
Til det siger jens Bager: ”ALK har<br />
en stærk portefølje af dokumenterede<br />
produkter til allergivaccination. Så det er<br />
ikke derfor, vi køber virksomheder. Den<br />
hollandske virksomhed, som vi ønsker at<br />
købe, har noget andet vigtigt: Virksomheden<br />
har et stort korps af konsulenter<br />
og sygeplejersker, der har udviklet tætte<br />
relationer og relevante services til praktiserende<br />
læger og klinikker og derved<br />
øget salget af deres produkter. Det er
C<br />
M<br />
Y<br />
CM<br />
MY<br />
CY<br />
CMY<br />
K<br />
det, som ALK nu vil få adgang til, hvis<br />
købstilbuddet accepteres.”<br />
PRIS OG UDBUD<br />
SKAL VæRE RIGTIGT<br />
ALK har i virksomhedens snart 100-årige<br />
historie opkøbt og integreret mange<br />
virksomheder. Sådan cirka et selskab<br />
hvert andet år i de sidste 25 år, hvor<br />
virksomheden er blevet tidoblet målt på<br />
omsætning og antal ansatte, som nu er<br />
på ca. 1.500.<br />
Det hollandske opkøb er ikke ALKs<br />
sidste, hvis det står til jens Bager. ALK<br />
undersøger løbende relevante opkøbsemner,<br />
men virksomhedsopkøb er<br />
ikke så lige til.<br />
”Virksomhederne skal være et attraktivt<br />
supplement til vores egen virksomhed<br />
og passe ind i vores strategi. Men<br />
virksomheder annonceres sjældent til<br />
salg. Og nogle gange kræver ejerne en<br />
urealistisk høj pris. Selvom vi gerne vil<br />
vokse gennem opkøb, skal ALK fortsat<br />
DBH_annonce_juni<strong>2010</strong>_copy.pdf 06-06-<strong>2010</strong> 14:26:01<br />
Administrerende<br />
direktør Jens<br />
Bager<br />
være en virksomhed, der giver overskud<br />
hvert år,” slutter jens Bager, der fortæller,<br />
at nogle opkøb sker på få måneder,<br />
mens andre er år undervejs.<br />
ALK har pligt til at offentliggøre nye<br />
aftaler om virksomhedskøb i selskabsmeddelelser,<br />
så snart de er indgået, idet<br />
virksomheden er børsnoteret.<br />
Fremtidens bæredygtige bioraffinaderi<br />
Bioraffinering skaber værdi og resultater - 1 hvedekerne = 4 værdifulde produkter<br />
Hvedekernen (foderhvede) bruges traditionelt uforarbejdet og kun til foder. Ved hjælp af bioraffinering har vi<br />
optimeret udnyttelsen af råvaren, så vi foruden en stor mængde foder også producerer bioethanol til transport<br />
samt fibre og kuldioxid til fødevareformål. Læs mere på www.danishbiofuel.dk<br />
Fibre<br />
som fibertilskud<br />
til både fødevarer,<br />
tørfoderblandinger<br />
(til svin og kvæg)<br />
og brændsel til<br />
energiproduktion.<br />
Proteiner<br />
til dyrefoder. Vores<br />
proteiner kan udfase<br />
Danmarks import<br />
af sojaprotein<br />
fra Sydamerika.<br />
Bioethanol<br />
til landtransport<br />
med en indikeret<br />
CO2-besparelse<br />
på min. 67%<br />
Kuldioxid<br />
fra bioraffineringen<br />
er ren og kan derfor<br />
anvendes til fødevareformål<br />
f.x. til brus i<br />
øl og sodavand.<br />
DBH Technology A/S | Kattegatvej 3 | DK-8500 Grenaa | phone +45 8630 1755 | mail@danishbiofuel.dk | www.danishbiofuel.dk<br />
dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 15
n y e f o L k , n y t f o k u s<br />
Af frAnCois mArteLet,<br />
Ceo, topotArget A/s<br />
10 år er lang tid i biotekbranchen. Da<br />
Topotarget blev grundlagt i 2000, så alt<br />
anderledes ud. Der var engagement,<br />
virkelyst og alle muligheder stod åbne.<br />
I dag er der stadig både engagement,<br />
virkelyst og muligheder, men én faktor<br />
spiller en helt anden rolle end tidligere:<br />
Økonomien. De nye tider og nye vilkår,<br />
som fundamentalt har ændret biotekbranchen,<br />
har også betydet, at vores<br />
virksomhed er væsensforskellig fra selskabet<br />
i 2000 og de første år derefter.<br />
Hos Topotarget er vi på to år gået fra<br />
at være over 140 medarbejdere til i dag<br />
at være ca. 40. Men vi er også gået fra at<br />
have seriøse økonomiske problemer til<br />
i dag at have penge nok til ultimo 2012.<br />
Det er en situation, som er vi meget tilfredse<br />
med.<br />
SKæBNEÅRET VAR 08, IKKE 09<br />
Efter børsintroduktionen i 05 udviklede<br />
Topotarget sig hastigt på flere områder.<br />
Så tidligt som i 07 fik vi også de første<br />
positive fase 1-resultater for belinostat,<br />
der gav grund til at se optimistisk på<br />
fremtiden. Savene®/Totect®, som<br />
vi selv udviklede og fik på markedet,<br />
gjorde det også godt ind i 08, hvor<br />
resultaterne for belinostat fortsat indikerede,<br />
at der var tale om et unikt<br />
kræft-behandlingsprodukt. Det var bl.a.<br />
på dette tidspunkt, at resultaterne for<br />
tests af kombinationsbehandlinger begyndte<br />
at indløbe, og dermed de første<br />
indikationer på en af belinostats absolutte<br />
styrker – den gode bivirknings- og<br />
tolerabilitetsprofil. Det var derfor en<br />
afgørende milepæl, at Topotaget i april<br />
2008 tilbagekøbte den fulde kontrol<br />
med belinostat fra selskabets tidligere<br />
samarbejdspartner CuraGen.<br />
2008 var året, hvor finanskrisen for<br />
alvor blev til en global krise. I løbet af 08<br />
tidLigt rAmt Af krisen<br />
– HELDIGVIS<br />
Topotarget har gennemgået store omvæltninger i de sidste par år.<br />
Vi vil ikke lægge skjul på, at vi også blev ramt af finanskrisen. Men<br />
Topotaget er kommet styrket og ganske hurtigt ud på den anden side.<br />
Med nyt fokus og fornyet optimisme.<br />
blev det også klart, at den økonomiske<br />
situation i Topotarget var skrøbelig. Der<br />
kan være flere forskellige grunde til, at vi<br />
blev påvirket af krisen så tidligt. Faktum<br />
er dog, at bestyrelsen allerede i 08 gik i<br />
gang med at lede efter mulige veje til at<br />
få tilført kapital. Vi kan i dag se, at det<br />
var rettidig omhu. Vi så krisen i øjnene i<br />
08, hvor andre først i 09 eller måske helt<br />
fremme i 10 har erkendt, hvor store udfordringer<br />
biotekbranchen står overfor.<br />
At vi lykkedes med at få en kapitalforhøjelse<br />
i juli 2009, på et tidspunkt hvor den<br />
verdensomspændende krise stadig var<br />
på sit højeste, ser vi også som et tegn<br />
på, at det ikke kun er internt i virksomheden,<br />
man tror på fremtidsudsigterne<br />
for selskabet.<br />
Når man i dag kigger tilbage, er det<br />
indlysende, at Topotarget kunne være<br />
endt i en helt anden situation end tilfældet<br />
er nu. Det var sket, hvis man ikke<br />
havde taget de nødvendige skridt til at<br />
kontakte mulige investorer så forholdsvist<br />
tidligt. Som sidegevinst i forløbet<br />
med at rejse ny kapital, foregik der sideløbende<br />
med de forskellige forhandlinger<br />
et intensivt arbejde, på foranledning<br />
af bestyrelsen, med at få kigget virksomheden<br />
efter i sømmene – ikke mindst for<br />
at afgøre i hvilken retning man skulle gå<br />
fremover.<br />
NYE FOLK, NYT FOKUS<br />
Efter kapitaltilførslen i 09 er bestyrelsen<br />
blevet ændret på flere pladser. Udskiftningerne<br />
førte også til omrokeringer på<br />
forskellige centrale bestyrelsesposter,<br />
og i april i år blev Bo jesper Hansen<br />
bestyrelsesformand. Hans baggrund<br />
udgøres af en yderst relevant kombination<br />
af kommerciel indsigt og forskning.<br />
ændringerne i bestyrelsen er blevet videreført<br />
i organisationen, hvor nøglepo-<br />
sterne som CEO og CFO i begyndelsen<br />
af i år er blevet besat af nye folk. At jeg<br />
og Anders Vadsholt, CFO, er kommet<br />
ind i ledelsen, skal først og fremmest<br />
ses som et udtryk for, at virksomhedens<br />
altoverskyggende fokus nu er udvikling<br />
og kommercialisering. Det skal fremgå<br />
selv i den daglige drift af virksomheden.<br />
jeg har arbejdet for internationale sværvægtere<br />
som Roche, Eli-Lilly, Schering-<br />
Plough og Novartis, hvor han bl.a. har<br />
været med til at introducere Zolinza i<br />
USA, der tilhører samme lægemiddelklasse<br />
som belinostat, for Merck, mens<br />
Anders Vadsholt kommer fra Topotargets<br />
bestyrelse og har omfattende corporate<br />
finance, venturekapital og biotek<br />
erfaring.<br />
De nye mennesker og diverse omrokeringer<br />
har tjent det primære formål<br />
at geare virksomheden anderledes end<br />
tidligere. Man kan med andre ord sige,<br />
at Topotarget i 09 og 10 er gået ind i<br />
en ny organisatorisk fase. Hvor man i<br />
de tidlige år var bredt orienteret, med<br />
forskning og en præklinisk struktur der<br />
pegede i flere retninger, er der nu en<br />
klar sammenhæng mellem selskabets<br />
størrelse og selskabets kurs: Vi er blevet<br />
en overskuelig og strømlinet enhed,<br />
vi er ganske enkelt mere lean og mere<br />
fokuserede.<br />
I <strong>2010</strong> har vi revurderet dele af vores<br />
pipeline og forventer senere på året at<br />
have gennemført en gennemgribende<br />
analyse af hele pipelinen. Foreløbig<br />
har revurderingen bl.a. ført til frasalg<br />
af Savene i Europa og indgåelse af en<br />
væsentlig udviklings- og kommercialiseringsaftale<br />
med amerikanske Spectrum<br />
Pharmaceuticals, der giver et stærkt<br />
økonomisk grundlag for den globale<br />
udrulning af belinostat. Belinostat er så<br />
stærkt et trumfkort, at det var nødvendigt<br />
at gentænke hele organisationens
struktur i forhold til dette produkts<br />
potentiale. Vi anser det for meget sandsynligt,<br />
at mindre og mellemstore biotekvirksomheder<br />
i fremtidens skærpede<br />
konkurrence må optimere mest muligt.<br />
Ellers har man ganske enkelt ingen<br />
fremtid.<br />
FREMTIDEN HEDDER<br />
BELINOSTAT<br />
Med vores ændrede strategi og med et<br />
nyt hold på plads tegnes Topotargets<br />
fremtid nu primært af belinostat. Vores<br />
udviklingsaktiviteter understøtter primært<br />
belinostat, som er i en afsluttende<br />
klinisk fase 3 registreringsundersøgelse<br />
til behandling af perifert T-celle lymfom<br />
(PTCL), og forventer at indsende en<br />
registreringsansøgning til FDA i USA i<br />
løbet af 2011.<br />
De hidtidige data og det forhold, at<br />
belinostat har flere konkurrencemæssige<br />
fordele, bl.a. muligheden for at<br />
blive kombineret med en række anticancer<br />
terapeutiske stoffer, at belinostat<br />
både er tilgængeligt som tablet og intravenøs<br />
administration samt den unikke<br />
bivirkningsprofil, skaber samlet set et<br />
fundament, som vi skal udnytte i den<br />
kommende tid. Der er også i dette perspektiv,<br />
at man skal forstå de forskellige<br />
dispositioner, der allerede er foretaget,<br />
fx strømlining af organisationen, frasalg<br />
af Savene og aftalen med Spectrum.<br />
Det er samspillet mellem alle disse faktorer,<br />
der giver mulighed for at optimere<br />
anvendelsen af selskabets ressourcer<br />
samtidig med at det sikrer mest muligt<br />
ro og fokus på implementeringen af livscyklusplanen<br />
for belinostat.<br />
Topotarget er i dag et udviklingsselskab,<br />
der har et helt entydigt kommercialiseringsfokus.<br />
Det styrker os i et<br />
skarpt, internationalt konkurrencemiljø,<br />
hvor optimeringen af ressourcerne og<br />
almen lønsomhed er blevet afgørende<br />
faktorer. I et lidt større perspektiv kan<br />
Do you have the right<br />
executive Search & Selection partner<br />
within life Science?<br />
Best Talent is specialized within Life Science and is a member of<br />
the international European Executive Search organisation Enex. Best Talent has more than 15 years<br />
of experience in assessing people´s skills, talents and potentials.<br />
We have a solid knowledge of the market conditions and a very attractive<br />
Talent Database with highly qualified candidates.<br />
man vel godt tillade sig at sige, at de<br />
første års pionerånd er blevet transformeret<br />
til koncentreret kampberedthed.<br />
Med belinostat har vi en enestående<br />
mulighed i det danske biotek-landskab<br />
for at slå igennem globalt med et produkt,<br />
der vil kunne gøre en stor forskel i<br />
mange kræftpatienters liv. Vi vil gøre det<br />
vi er bedst til, og det vil utvivlsomt føre<br />
til resultater, der vil give genklang vidt<br />
og bredt.<br />
Best Talent performs Executive Search & Selection assignments across all functional areas within Medical Device,<br />
Pharmaceutical, Biotechnology and Food Science Pharmaceutical.<br />
Please do not hesitate to contact Best Talent for further information on +45 45 56 53 00<br />
Read more at www.besttalent.dk<br />
Nærumvang · Skodsborgvej 234 · 2850 Nærum · T 4556 5300 · info@besttalent.dk · www.besttalent.dk<br />
Best Talent samarbejder med Enex European Executive Search, som er en international organistation med repræsentation i 27 forskellige lande<br />
dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 17
d e t B L Å s t e m p e L<br />
<strong>Biotek</strong>suCCes med<br />
DAMP UNDER KEDLEN<br />
- Millioner af vacciner til USA sikrer driften i Bavarian Nordic i flere år<br />
Der er damp under kedlen i mere end<br />
én forstand hos Bavarian Nordic, der<br />
for nylig kom igennem nåleøjet hos de<br />
amerikanske sundhedsmyndigheder,<br />
da fabrikken fik det blå stempel til at<br />
producere og levere koppevaccinen<br />
IMVAMUNE® til USA. Dermed er der<br />
taget hul på leverancerne af 20 millioner<br />
doser, der er en del af en større kontrakt<br />
til en samlet værdi af USD 500 mio. med<br />
de amerikanske myndigheder.<br />
- Vi benytter masser af damp i produktionen,<br />
så der er vitterligt gang i kedlen,<br />
men det er nu også udtryk for, at vi<br />
har rigtig travlt nu, efter vi har fået ok fra<br />
de amerikanske sundhedsmyndigheder<br />
til at producere og levere vaccinerne,<br />
siger Bavarian Nordics administrerende<br />
direktør Anders Hedegaard.<br />
I en tid med nedskæringer og fyringer,<br />
har man i Kvistgård omvendt haft<br />
travlt med nyansættelser og for nyligt<br />
rundede fabrikken medarbejder <strong>nr</strong>. 200.<br />
De mange nye folk er nødvendige for at<br />
kunne sætte ekstra fart i produktionen af<br />
de mange millioner vacciner.<br />
Hverken produktet eller fabrikken er<br />
endelig godkendt hos de amerikanske<br />
myndigheder, men det forhindrer ikke<br />
Bavarian Nordic i at få vaccinerne ud<br />
over rampen allerede nu. Kontrakten<br />
med USA er den tredje og største i en<br />
række af udviklings- og leveringskontrakter,<br />
der er indgået siden 2003 og<br />
som sigter mod at færdigudvikle vaccinen<br />
og opnå endelig godkendelse hos<br />
FDA. Undervejs har selskabet opnået<br />
en række udviklingsmæssige milepæle.<br />
Èn af disse har været at opfylde kravene<br />
til anvendelse af IMVAMUNE® i<br />
en nødsituation. De 20 millioner doser<br />
vil blive oplagret på det amerikanske<br />
beredskabslager, så man er rustet til et<br />
eventuelt bioterrorangreb. Og det er<br />
netop dette, der muliggør, at Bavarian<br />
Nordic nu, inden fase III overhovedet er<br />
påbegyndt, kan starte leverancerne af<br />
vaccinen til USA.<br />
De første vacciner er netop ankommet<br />
til USA og det betyder, at Bavarian<br />
Nordic kan begynde at fakturere den<br />
resterende del af kontrakten, hvor der<br />
endnu udestår betalinger på USD 375<br />
mio. De første USD 125 mio. er allerede<br />
modtaget i form af milepælsbetalinger.<br />
Som biotekselskab med egen produktion<br />
er Bavarian Nordic i en klasse<br />
for sig. I 2004 - ti år efter selskabets<br />
grundlæggelse, kunne man kalde sig<br />
fabriksejere, da man overtog fabrikken<br />
og hovedkvarteret i Kvistgård. Siden har<br />
fabrikken gennemgået en større ombygning<br />
og flere tilbygninger og står i dag<br />
som en topmoderne produktion, dedikeret<br />
til produktion af MVA-baserede<br />
vacciner (Modified Vaccinia Ankara),<br />
der er selskabets varemærke.<br />
Selskabet skal i første omgang<br />
producere og levere 20 millioner doser<br />
IMVAMUNE® til de amerikanske<br />
myndigheder. Det vil foregå over de<br />
næste tre år. Herefter er det selskabets<br />
forventning, at amerikanerne vil udnytte<br />
en option i kontrakten på levering af<br />
yderligere 60 millioner doser. Dette vil<br />
udløse yderligere USD 1,1 mia. Dermed<br />
har selskabet sikret en solid indtjening,<br />
der skaber den perfekte grobund for de<br />
øvrige lovende projekter i selskabets<br />
pipeline, der primært koncentrerer sig<br />
om cancer og biodefence.<br />
- Vi er ikke længere et traditionelt<br />
biotekselskab, men et industrielt biotekselskab,<br />
der langer varer over disken.<br />
Vores biodefence-forretning er nu veletableret<br />
og profitabel og det betyder,<br />
at vi kan lægge et større fokus over på<br />
udviklingen af nye projekter, som f.eks.<br />
PROSTVAC, siger Anders Hedegaard.<br />
PROSTVAC er en terapeutisk<br />
vaccine til patienter med fremskreden<br />
prostatacancer. Modsat selskabets
øvrige projekter, der alle er<br />
egenudviklede, så er PROSTVAC<br />
erhvervet som led i en samarbejdsaftale<br />
med National Cancer Institute. I et<br />
større fase II studie har PROSTVAC<br />
påvist evnen til at kunne forlænge<br />
den gennemsnitlige levetid for<br />
alvorligt syge patienter med 8,5<br />
måneder. Samme patienter ville<br />
med kemoterapi kun kunne se frem<br />
til en forlænget overlevelse på 2-3<br />
måneder i gennemsnit. Samtidig<br />
giver PROSTVAC kun minimale<br />
bivirkninger. Der er således tale<br />
om en væsentlig forbedring af<br />
behandlingsmulighederne inden for<br />
prostatacancer.<br />
PROSTVAC fik for ganske nyligt<br />
tildelt Fast Track status hos FDA og<br />
samtidig fik det amerikanske selskab<br />
Dendreon godkendt deres prostatacancervaccine,<br />
Provenge. Dette har<br />
banet vejen for immunterapi som ny<br />
behandlingsmulighed for en gruppe af<br />
patienter, hvor der i forvejen er et stort<br />
udækket medicinsk behov.<br />
Bavarian Nordic vil efter planen gå<br />
i fase III senere på året – både med<br />
IMVAMUNE® og PROSTVAC.<br />
© Novozymes A/S · Customer Communications · No. 2007-35469-06<br />
Novozymes is the world leader in<br />
bioinnovation. Together with customers<br />
across a broad array of industries we<br />
create tomorrow’s industrial bio-solutions,<br />
improving our customers’ business and the<br />
use of our planet’s resources. Read more at<br />
www.novozymes.com.<br />
The future of fuel<br />
Transforming corn and other grains<br />
into biofuels is a major industry today.<br />
But what about tomorrow? The future<br />
of biofuels will also rely on the next<br />
generation of raw materials – biomass.<br />
At Novozymes we’re taking a fresh look<br />
at all types of biomass, and considering<br />
how we can turn it into something<br />
useful. And you know what? Corn cobs<br />
and wheat straw are just the beginning.<br />
Who knows what other types of residue<br />
and waste we can transform into fuel?<br />
Novozymes North America, Inc.<br />
77 Perry Chapel Church Road · Franklinton, NC 27525<br />
Tel. +1 919-494-3000 · Fax +1 919-494-3485<br />
biomass@novozymes.com · www.novozymes.com<br />
dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 19
B Æ r e dy g t i g B i o e t h A n o L<br />
et nøk frA en<br />
Ny VIRKELIGHED<br />
Danisco har skabt et gennembrud på vejen mod et kommercielt<br />
marked for bæredygtig bioethanol baseret på overskydende<br />
plantemateriale<br />
I løbet af det næste par år ser en helt<br />
ny virkelighed dagens lys. Bæredygtigt<br />
andengenerationsbioethanol står foran<br />
sin endelige kommercialisering, der forventes<br />
at begynde i USA i 2012.<br />
Allerede i dag kører demonstrationsanlæg<br />
med op mod 5 millioner liters kapacitet<br />
per år flere steder i verden, bl.a.<br />
DONG´s Inbicon-anlæg i Kalundborg.<br />
Daniscos Genencor division lancerede<br />
i februar i år et kommercielt<br />
konkurrencedygtigt enzym til andengenerationsbioethanol<br />
under navnet<br />
Accellerase ® DUET. Enzymet har vist sig<br />
så effektivt, at omkostningen til enzymdelen<br />
af produktionen af bioethanol kan<br />
komme ned på ca. 50 US cents per gallon<br />
(3,8 liter) bioethanol.<br />
”Vi har her med et regulært gennembrud<br />
at gøre. Danisco kan nu sælge et<br />
enzym, der muliggør kommerciel produktion<br />
af andengenerationsbioethanol i<br />
fuld skala. Nu skal det egentlige marked<br />
etableres, men det er vi på tærskelen<br />
til. Vi regner med, at de første fabrikker<br />
kører om bare to år, og inden da er jeg<br />
også sikker på, at prisen på enzymerne<br />
er yderligere væsentligt reduceret,”<br />
siger Bjarne Adamsen, Vice President<br />
for Business Development i Genencor<br />
divisionen.<br />
Genencor, der blev en del af Daniscofamilien<br />
i 2005, da Danisco købte og afnoterede<br />
selskabet fra Nasdaq-børsen i<br />
New York, er gennem 25 år specialiseret<br />
på højeste niveau i udviklingen af enzy-<br />
mer til en bred vifte af produkter lige fra<br />
vaskemidler over brød til bioethanol.<br />
I marts i år kunne divisionen i Daniscos<br />
regnskab for tredje kvartal fremvise<br />
en organisk vækst på 21 procent<br />
med en omsætning på 3,3 mia. danske<br />
kroner for de første ni måneder af<br />
2009/10. Divisionen opnåede en tocifret<br />
vækst i alle større produktsegmenter<br />
og på alle vigtige, geografiske markeder.<br />
Sammen med den amerikanske<br />
koncern DuPont har Danisco etableret<br />
selskabet DuPont Danisco Cellulosic<br />
Ethanol LLC (DDCE), som i januar<br />
åbnede sin demonstrationsfabrik i Tennessee<br />
i USA, og danner grundlaget for<br />
udvikling af totale teknologiløsninger og<br />
salg af licenser til virksomheder, der vil<br />
etablere produktion af andengenerationsbioethanol.<br />
Konceptet er effektive fabrikker til<br />
produktion af andengenerationsbioethanol.<br />
De kan give kunden en total<br />
teknologiløsning indeholdende forbehandling,<br />
hydrolyse og fermentering,<br />
som gør, at kunden får hele pakken og<br />
ikke behøver gå andre steder hen for at<br />
købe delelementer til processerne.<br />
Daniscos nye enzym Accellerase ®<br />
DUET er udviklet til at kunne hydrolysere<br />
en række forskellige typer af<br />
celluloseholdig biomasse, som f.eks<br />
halm, majskolber, sukkerrørsbagasse,<br />
papirpulp, træaffald, forskellige græstyper<br />
med videre, således at der dannes<br />
sukre, der kan forgæres til bioethanol.
Med en generelt forbedret hemicelluloseaktivitet<br />
bygger Accellerase ® DUET<br />
videre på de fordele, som tidligere blev<br />
skabt af Accellerase ® 1500.<br />
Disse forbedringer gør det muligt at<br />
opnå højere sukker- og biobrændstofudbytte<br />
med Accellerase ® DUET, og ofte<br />
ved en tre gange så lav dosis. Desuden<br />
øger det fleksibiliteten med hensyn til<br />
råvarer og forbehandling.<br />
Accellerase ® DUET har en produktformulering,<br />
der giver næringsstoffer<br />
til gæringsorganismer og mindsker den<br />
kemiske belastning i vores kunders processer.<br />
”En højere ydelse ved lavere dosering<br />
vil formindske producenternes enzymomkostninger<br />
markant, hvilket er vigtigt<br />
for udviklingen af den cellulosebaserede<br />
biobrændstofindustri,” siger Bjarne<br />
Adamsen.<br />
Han påpeger, at andengenerationsbioethanol<br />
mindsker CO 2 udslippet med over<br />
80 pct. i forhold til benzin, og det er<br />
afgørende for udviklingen og kommercialiseringen<br />
af enzymer til andengenerationsbioethanol,<br />
der ikke udelukkende<br />
skal kunne konkurrere på prisen med<br />
benzin.<br />
Accellerase ® DUET markedsføres af<br />
Danisco uafhængigt af DDCE, Daniscos<br />
joint-venture med DuPont, der er et<br />
selvstændigt firma. Det er en central<br />
del af strategien, at den er tostrenget så<br />
hele markedet kan serviceres.<br />
”Vi har en række kunder, der tester<br />
vores biomasseenzymer i forholdsvis<br />
stor skala, og vi leverer også Accellerase<br />
® DUET til en del af dem. Men det<br />
er stadig fabrikker på demonstrationsniveau,”<br />
siger Bjarne Adamsen.<br />
I dag er der nemlig endnu ikke pro-<br />
duktion af andengenerationsbioethanol<br />
i den virkelig kommercielle skala, så det<br />
kan købes på tankstationer, som man<br />
kan med førstegenerationsbioethanol,<br />
men det er kun et spørgsmål om kort<br />
tid, før biler rundt om i verden kører på<br />
det.<br />
”Vi taler ikke længere om et hvis eller<br />
når, men mere om snart. Det her bliver<br />
stort, og vi er kun et nøk fra en ny virkelighed<br />
på energiområdet. Vi regner<br />
med, at markedet for andengenerationsbioethanol<br />
kan nå over 50 milliarder liter<br />
globalt i 2020, og til det satser vi på at<br />
være storleverandør af enzymer,” siger<br />
Bjarne Adamsen<br />
DANSK BIOTEK fremmer forståelsen for fremtidens teknologi<br />
DANSK BIOTEK er en brancheorganisation for danske biotekvirksomheder.<br />
Kerneområdet er bioteknologi anvendt inden for lægemiddeludvikling og industriel bioteknologi.<br />
DANSK BIOTEK arbejder aktivt og målrettet for at<br />
• øge kendskabet i offentligheden til moderne bioteknologi<br />
• præge den politiske dagsorden vedrørende anvendelse af bioteknologi<br />
og bedre rammebetingelserne<br />
• skabe de bedste muligheder i Danmark for medlemmernes forsknings og<br />
udviklingsaktiviteter samt produktion<br />
• fremme medlemmernes interesser generelt både nationalt og internationalt<br />
For yderligere oplysninger, se www.danskbiotek.dk<br />
DANSK BIOTEK<br />
Copenhagen Bio Science Park<br />
Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N<br />
e-mail: office@danskbiotek.dk<br />
Tlf: +45 2889 5854<br />
dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 21
pAt e n t B e s k y t t e L s e<br />
kAn et terApeutisk doseringsregime<br />
PATENTERES I EUROPA ?<br />
Af CArsten Borgund hAnsen og peter koefoed, inspiCos A/s<br />
De fleste med et blot nogenlunde rudimentært<br />
kendskab til patentlovgivning<br />
ved, at man i de fleste lande, herunder<br />
Danmark, ikke kan opnå patent på en<br />
fremgangsmåde til terapeutisk behandling<br />
af mennesker og dyr. De fleste er<br />
samtidig klar over, at lægemidler som<br />
sådan kan patentbeskyttes.<br />
Undtagelsesbestemmelsen for terapeutiske<br />
fremgangsmåder har givet<br />
anledning til en række krumspring i<br />
europæisk patentret. Lovgiverne indså<br />
tidligt, at samfundet har en interesse i,<br />
at lægemiddelindustrien kan opnå patentbeskyttelse<br />
for nye medicinske anvendelser<br />
af kendte kemiske stoffer, idet<br />
lægemiddelindustrien uden sådanne<br />
patenter ikke kan forventes at investere<br />
de betragtelige summer, der skal til for<br />
at få markedsføringstilladelse til en ny<br />
medicinsk anvendelse. Eftersom man<br />
ikke kan give patent for en ny terapeutisk<br />
fremgangsmåde, har man historisk<br />
indført en række alternative muligheder.<br />
Allerede i den første udgave af den<br />
Europæiske Patentkonvention (EPC<br />
1973) var det specificeret, at det skulle<br />
være muligt at opnå patent på et kendt<br />
kemisk stof/stofblanding til anvendelse<br />
som lægemiddel, såfremt der ikke i forvejen<br />
kendes nogen medicinsk brug af<br />
den kemiske forbindelse. Denne patentbeskyttelse<br />
kaldes ”første medicinske<br />
indikation”, og giver patenthaver en belønning<br />
for at finde en (samfundsgavn-<br />
Peter Koefoed<br />
lig) medicinsk anvendelse af stoffet/<br />
stofblandingen.<br />
Men, hvis stoffet var kendt til blot ét<br />
medicinsk formål, kunne man dengang<br />
ikke længere patentere stoffet til en ny<br />
medicinsk anvendelse (”anden” eller<br />
”yderligere medicinske anvendelse”).<br />
Spørgsmålet omkring patentering af<br />
anden medicinske anvendelse blev behandlet<br />
af European Patent Office (EPO)<br />
helt tilbage i 1984, hvor det Udvidede<br />
Appelkammer, Enlarged Board of Appeal<br />
(EBA), bekræftede i sin første afgørelse<br />
nogensinde, at man faktisk godt<br />
kunne opnå beskyttelse på brugen af et<br />
stof til en ny medicinsk anvendelse, til<br />
trods for at det samme stof allerede var<br />
kendt til medicinsk brug.<br />
Problemet for EBA var dog, at et patentkrav<br />
i formen ”Brug af stoffet til behandling<br />
af specifik ny medicinsk anvendelse”<br />
inkluderede et terapeutisk trin og<br />
var undtaget fra patenterbarhed.<br />
EBA anerkendte på den anden side,<br />
at det kunne være en stor opfindelse<br />
med vældigt kommercielt og samfundsgavnligt<br />
potentiale at opdage at et kendt<br />
lægemiddelstof kunne anvendes til behandling<br />
af en for stoffet ny sygdom.<br />
For at håndtere dette problem adapterede<br />
EPO med afgørelsen G 5/83 en<br />
praksis som allerede var foreslået af den<br />
schweiziske Patentmyndighed: anvendelsen<br />
af et såkaldt ”Swiss-type claim”<br />
på formen: ”Brug af stof X til fremstilling<br />
af et lægemiddel til behandling af sygdom<br />
Y”.<br />
Ikke alle nationale domstole hos de<br />
EPC-kontraherende stater var glade for<br />
denne praksis omkring brug af ”Swisstype<br />
claims”. For det første var der ikke<br />
eksplicit basis i EPC 1973 for at tillade<br />
denne patentering af kendte medicinske<br />
stoffer til nye medicinske anvendelser,<br />
men mange jurister fandt også, at en<br />
tiltænkt anvendelse ikke kan gøre en i<br />
øvrigt kendt fremstillingsproces ny: der<br />
er ikke sammenhæng imellem den nye<br />
medicinske anvendelse, der gav nyhed<br />
og opfindelseshøjde, og så det at fremstille<br />
medikamentet.<br />
Med lovgivernes mulighed for at ændre<br />
på teksten i forbindelse med den reviderede<br />
Europæiske Patentkonvention<br />
(EPC 2000), tilføjede man en ny artikel,<br />
som gjorde det klart at man ikke blot<br />
kunne opnå beskyttelse af et medicinsk<br />
stof til første medicinske anvendelse,<br />
men for en hvilken som helst yderligere<br />
specifik terapeutisk anvendelse, hvis en<br />
sådan var ny. Man fjernede således den<br />
lakune i EPC 1973, som man kun havde<br />
løst med EBA afgørelsen G 5/83.<br />
Den nye Artikel 54(5), som ikke<br />
fandtes i EPC 1973, specificerede dog<br />
ikke nærmere, hvad en sådan yderligere<br />
terapeutisk anvendelse kunne være, ud<br />
over at det kunne være ”en hvilken som<br />
helst” anvendelse, at den skulle være<br />
”specifik”, og selvfølgelig ikke måtte<br />
omfattet af den kendte teknik.<br />
Med den nye artikel i EPC 2000 fik<br />
EBA derfor muligheden for at kigge på,<br />
hvor bredt ”medicinske anvendelser”<br />
skulle fortolkes. Specielt havde man<br />
flere gange siden G 5/93 diskuteret,<br />
hvordan man skulle forholde sig til<br />
patentering af nye medicinske behandlingsmetoder,<br />
altså opfindelser, hvor det<br />
nye og opfinderiske ikke lå i lægemiddelet,<br />
som man behandlede med, og<br />
ikke i den sygdom, der blev behandlet,<br />
men derimod ”blot” i en speciel måde,<br />
hvorpå man behandlede en kendt sygdom<br />
med et til denne sygdom kendt<br />
stof, såsom med en ny og opfinderisk<br />
stofmængde, indgivelsesfrekvens, eller<br />
anden administrationsmåde. Man<br />
kan også formulere det på den måde,
C<br />
M<br />
Y<br />
CM<br />
MY<br />
CY<br />
CMY<br />
K<br />
at spørgsmålet var, hvor lille forskellen<br />
mellem den kendte behandlingsmetode<br />
og den nye skal være, før et Swiss-type<br />
claim kan betragtes som patenterbart.<br />
Dette spørgsmål blev nu stillet i forhold<br />
til den reviderede Europæiske Patentkonvention.<br />
Med EBA-afgørelsen G 2/08, som<br />
blev offentliggjort her i foråret <strong>2010</strong>,<br />
blev det slået fast, at ”medicinske anvendelser”<br />
skal fortolkes bredt: Enhver<br />
terapeutisk fremgangsmåde, som er<br />
undtaget fra patenterbarhed, kan gøre<br />
et stof til brug i fremgangsmåden patenterbart,<br />
såfremt den terapeutiske<br />
fremgangsmåde har nyhed og opfindelseshøjde.<br />
Det skaber den paradoksale<br />
situation, at EPO tvinges til at vurdere<br />
nyhed og opfindelseshøjde af en fremgangsmåde,<br />
som ikke i sig selv kan<br />
patenteres.<br />
EBA konkluderer i G 2/08 at når det<br />
allerede er kendt at bruge et lægemiddel<br />
til at behandle en sygdom, udelukker<br />
artikel 54(5) EPC ikke, at dette<br />
lægemiddel kan patenteres til brug i en<br />
ny terapeutisk behandling af samme<br />
sygdom.<br />
Endvidere vil en sådan patentering<br />
heller ikke være udelukket, selvom et<br />
doseringsregime er det eneste tekniske<br />
træk i patentkravet, som ikke er indeholdt<br />
i den kendte teknik.<br />
G 2/08 har også den konsekvens, at<br />
de gamle Swiss-type claims ikke vil blive<br />
tilladt i fremtidige ansøgninger. Det har<br />
næppe de store praktiske konsekvenser,<br />
idet det nye Art. 54(5)-format ser ud til<br />
at give mindst samme beskyttelsesomfang<br />
som Swiss-type claims.<br />
Sammenfattende kan det siges, at<br />
Carsten Borgund Hansen<br />
GEN-01010 _half page_FINAL.pdf 1 6/2/10 9:48 AM<br />
den reviderede EPC 2000 sammen<br />
med G2/08 har skabt et meget klar<br />
og gennemskuelig situation i Europa<br />
omkring patentering af lægemidler og<br />
deres anvendelse – man er nået frem<br />
til en særdeles liberal fortolkning af<br />
ansøgeres muligheder således, at der<br />
kun er ganske få opfinderiske terapeutiske<br />
fremgangsmåder, som ikke lader<br />
sig patentere på formen ”substans X til<br />
anvendelse i ny terapeutisk fremgangsmåde<br />
Y”.<br />
dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 23
s k At<br />
Af senior mAnAger<br />
nieLs reinAu,<br />
ernst & young<br />
Med skattereformen indførtes<br />
med virkning for indkomståret<br />
<strong>2010</strong> nye regler for selskabsaktionærers<br />
beskatning af aktieavancer<br />
og udbytter. Nedenfor er<br />
kort beskrevet de nye regler samt<br />
nogle konkrete problemstillinger,<br />
der kan være relevante for selskaber,<br />
der ejer aktier i biotekselskaber<br />
eller biotekselskaber, der har<br />
aktieinvesteringer i joint ventures<br />
etc.<br />
Figur 1<br />
P1<br />
H1<br />
og senior ConsuLtAnt<br />
kim BoCiAnski sVendsen,<br />
ernst & young<br />
P2<br />
H2<br />
P3<br />
H3<br />
MH<br />
D<br />
skAttemÆssige oVerVeJeLser<br />
VED DANSKE BIOTEKSELSKABERS<br />
AKTIEINVESTERINGER<br />
DE NYE SKATTEREGLER FOR<br />
AKTIEAVANCER OG UDBYTTER<br />
Fra indkomståret <strong>2010</strong> skal et selskabs<br />
aktiebeholdning vurderes i forhold til<br />
følgende 4 kategorier, der afgør, hvordan<br />
aktieavancer og udbytter herfra skal<br />
beskattes;<br />
• Datterselskabsaktier<br />
• Koncernselskabsaktier<br />
• Egne aktier<br />
• Porteføljeaktier<br />
Som udgangspunkt vil aktieavancer<br />
og udbytter fra datterselskabsaktier,<br />
koncernselskabsaktier og egne aktier<br />
være skattefrie, hvorimod aktieavancer<br />
og udbytter fra porteføljeaktier vil være<br />
skattepligtige uanset ejertid.<br />
Datterselskabsaktier er aktier i<br />
selskaber, hvor aktionæren direkte<br />
ejer mindst 10% af aktiekapitalen. For<br />
udenlandske aktier er det yderligere<br />
en betingelse, at beskatning af udbytte<br />
skal nedsættes/frafaldes efter moderdatterselskabsdirektivet<br />
eller efter en<br />
dobbeltbeskatningsoverenskomst.<br />
40%<br />
P4<br />
H4<br />
5*20%<br />
P5<br />
H5<br />
Koncernselskabsaktier er aktier i<br />
selskaber, der indgår i en national<br />
sambeskatning eller opfylder betingelserne<br />
for at indgå i en international<br />
sambeskatning med aktionæren. Dette<br />
vil ofte være som følge af bestemmende<br />
indflydelse ved (direkte eller indirekte)<br />
ejerskab af mere end 50% af stemmerettighederne.<br />
Egne aktier er aktier, der ejes at det<br />
selskab, der har udstedt aktierne.<br />
Porteføljeaktier er aktier, der ikke falder<br />
inden for nogen af de ovenstående<br />
kategorier, dvs. generelt aktieposter<br />
på mindre end 10% i ikke-koncernforbundne<br />
selskaber.<br />
Alle aktieavancer og udbytter fra<br />
porteføljeaktier er som udgangspunkt<br />
skattepligtige mens tab er fradragsberettigede.<br />
Aktieavancer og tab opgøres efter<br />
et lagerprincip, hvor alle urealiserede<br />
avancer kommer til beskatning. Tab kan<br />
modregnes i selskabets skattepligtige<br />
indkomst. Avancer og tab opgøres som<br />
forskellen mellem handelsværdien af<br />
porteføljeaktierne ultimo og primo i indkomståret.<br />
For unoterede aktier er der mulighed<br />
for at anvende realisationsprincippet<br />
frem for lagerprincippet, men realisationsprincippet<br />
vil i så fald finde anvendelse<br />
for alle selskabets porteføljeaktier.<br />
Tab på porteføljeaktier vil i denne situation<br />
kun kunne modregnes i gevinster<br />
på andre realisationsbeskattede aktier.<br />
Børsnoterede porteføljeaktier vil altid<br />
skulle beskattes efter lagerprincippet.<br />
Valg af beskatningsprincip for et selskabs<br />
porteføljeaktier skal vælges i forbindelse<br />
med indsendelse af selskabets<br />
selvangivelse i <strong>2010</strong>, og valget kan som<br />
udgangspunkt ikke ændres.<br />
STATUSSKIFTE<br />
Skifter aktier kategori (fx fra datterselskabsaktier<br />
til porteføljeaktier) anses<br />
dette for en afståelse og genanskaffelse
til handelsværdi, hvilket kan forekomme<br />
også uden den enkelte aktionærs aktive<br />
køb/salg, f.eks. hvis der foretages en<br />
rettet emission, som den enkelte aktionær<br />
ikke deltager i.<br />
VæRNSREGLEN MOD BRUG AF<br />
MELLEMHOLDINGSELSKABER<br />
(”omvendte juletræer”)<br />
Skattereformen indeholder en værnsbestemmelse<br />
vedrørende ”mellemholdingselskaber”<br />
for at imødegå, at selskabsaktionærer,<br />
der ejer porteføljeaktier,<br />
indsætter et fælles holdingselskab, der<br />
ved dets direkte ejerskab af de underliggende<br />
aktier i driftsselskabet bevirker, at<br />
disse udgør datter/koncernselskabsaktier.<br />
I dette tilfælde skal mellemholdingselskabets<br />
aktionærer anses for direkte<br />
at eje aktierne i driftsselskabet.<br />
Værnsreglen finder anvendelse,<br />
såfremt følgende 4 betingelser alle er<br />
opfyldt:<br />
1. Mellemholdingselskabets primære<br />
funktion er ejerskab af datterselskabsog<br />
koncernselskabsaktier (dvs. et<br />
holdingselskab).<br />
2. Mellemholdingselskabet udøver ikke<br />
reel økonomisk virksomhed vedrørende<br />
aktiebesiddelsen.<br />
3. Mere end 50% af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet<br />
ejes direkte eller<br />
indirekte af danske selskaber, der<br />
ved direkte ejerskab ikke ville kunne<br />
modtage skattefrit udbytte fra driftsselskabet.<br />
4. Aktierne i mellemholdingselskabet er<br />
ikke optaget til handel på et reguleret<br />
marked eller multilateral handelsfacilitet.<br />
En typisk struktur, der vil blive ramt af de<br />
nye værnsregler på trods af, at 10% ejerskabskravet<br />
ellers som udgangspunkt<br />
er opfyldt i hvert ejerled, er følgende, jf.<br />
figur 1.<br />
I dette tilfælde vil mere end 50% af aktierne<br />
i mellemholdingselskabet (”MH”)<br />
være ejet af danske selskaber der ved<br />
direkte ejerskab af driftsselskabet (”D”)<br />
ikke kunne modtage skattefrit udbytte<br />
fra D, og dermed vil værnsreglen finde<br />
anvendelse, med mindre nogle af de<br />
førnævnte betingelser ikke er opfyldt.<br />
Værnsreglen medfører således, at de<br />
personlige aktionærers holdingselskaber<br />
(H1-H5) skal anses for at eje aktierne i<br />
D direkte (8% hver). H1-H5 vil derfor<br />
som udgangspunkt skulle medregne<br />
urealiserede gevinster og tab på aktierne<br />
i D efter et lagerprincip. Såfremt<br />
der udloddes udbytte fra D til MH, skal<br />
H1-H5 anses for at have modtaget et<br />
skattepligtigt udbytte, og hvis MH afstår<br />
aktierne i D, skal H1-H5 ligeledes anses<br />
for at have foretaget et skattepligtigt<br />
salg af aktierne i D. Da salg mellem de<br />
enkelte aktionærer kan bevirke, at MH<br />
omfattes af reglen eller falder udenfor,<br />
er det i den forbindelse vigtigt, at ejeraftaler<br />
(tidl. aktionæroverenskomster)<br />
udfærdiges på en hensigtsmæssig måde<br />
for de enkelte aktionærer.<br />
På nuværende tidspunkt er der stadig<br />
en række uafklarede punkter omkring<br />
reglernes fortolkning. Nedenfor har vi<br />
nævnt nogle eksempler på relevante<br />
overvejelser og muligheder for biotekselskaber<br />
vedrørende de enkelte betingelsers<br />
opfyldelse.<br />
UDVALGTE<br />
PROBLEMSTILLINGER<br />
Mellemholdingselskabets<br />
primære funktion<br />
Værnsreglen finder kun anvendelse på<br />
mellemholdingselskaber, der ejer datterselskabs-<br />
og koncernselskabsaktier, og<br />
derved vil et selskab, der udelukkende<br />
ejer porteføljeaktier, ikke være omfattet<br />
af værnsreglen.<br />
Ved overvejelser omkring investeringer<br />
i porteføljeaktier bør det vurderes,<br />
om investeringen med fordel kan foretages<br />
igennem et selskab, der ikke i forvejen<br />
fungerer som holdingselskab.<br />
Det bør også vurderes i den konkrete<br />
situation, om et specifikt selskab udgør<br />
et mellemholdingselskab eller ej, ud fra<br />
hvor mange datterselskabs- og porteføljeselskabsaktier<br />
dette ejer og aktionærsammensætningen<br />
i selskabet.<br />
Figur 2<br />
P1<br />
H1<br />
8%<br />
P2<br />
H2<br />
23%<br />
P3<br />
H2<br />
23%<br />
MH<br />
D<br />
Reel økonomisk virksomhed<br />
Det er ikke fuldstændig afklaret, hvordan<br />
”reel økonomisk virksomhed” skal<br />
forstås, men da biotekselskaber eller<br />
disses selskabsaktionærer ofte vil have<br />
et ønske om at få indflydelse på driften<br />
i det underliggende porteføljeselskab,<br />
kan dette bevirke, at mellemholdingselskabet<br />
kan siges at udøve ”reel<br />
økonomisk virksomhed” vedrørende<br />
aktiebesiddelsen som følge af bestyrelsesarbejde<br />
m.v. Denne test skal i hvert<br />
tilfælde undergives en konkret vurdering.<br />
Minoritetsaktionær omfattes<br />
utilsigtet af værnsreglen<br />
I figur 2, vil P1, der i forvejen er skattepligtig<br />
af dennes avancer og udbytter<br />
i MH (8%) kunne blive skattepligtig af<br />
avancer/udbytter, som MH oppebærer<br />
fra driftsselskabet på trods af, at MH<br />
ikke har videreudloddet beløbet. Dette<br />
skyldes, at MH omfattes af værnsreglen.<br />
Værnsreglen rammer derfor i dette tilfælde<br />
en minoritetsaktionær i MH, der i<br />
forvejen er ramt af reglerne vedrørende<br />
ejerskab i MH, hvilket ikke oprindeligt<br />
var tilsigtet med reglerne.<br />
Porteføljeaktionærer i<br />
mellemholdingselskabet<br />
Såfremt mere end 50% af aktionærerne<br />
i mellemholdingselskabet ejer aktier i<br />
selskabet som porteføljeaktier, finder<br />
værnsreglen ikke anvendelse. I begyndelsen<br />
af et biotekselskabs levetid, vil<br />
denne undtagelse formentlig ikke undtage<br />
aktionærerne fra bestemmelsen,<br />
40%<br />
P4<br />
H3<br />
23%<br />
P4<br />
H4<br />
23%<br />
dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 25
da der typisk vil være flere aktionærer<br />
med større aktieposter end 10%, men<br />
dette kan blive tilfældet i takt med, at de<br />
oprindelige aktionærer udvandes, og<br />
hovedparten således udgøres af minoritetsaktionærer.<br />
Egne aktier<br />
Ved opgørelsen af 50% kravet er der<br />
herudover stadig nogle uklarheder omkring,<br />
hvordan et selskabs beholdning<br />
af egne aktier skal indgå i opgørelsen.<br />
Dette kan have betydning for biotekselskaber,<br />
der har en stor beholdning af<br />
egne aktier til brug for incitamentprogrammer<br />
etc.<br />
Udenlandske aktier<br />
Hvis mere end 50% af aktiekapitalen i<br />
mellemholdingselskabet ejes (direkte eller<br />
indirekte) af udenlandske selskaber,<br />
vil værnsreglen ikke finde anvendelse,<br />
hvilket har stor betydning for biotekselskaber<br />
med mange internationale investorer<br />
i aktionærkredsen.<br />
Børsnotering<br />
Da mange biotekselskaber som en del<br />
af deres livscyklus vil udbyde aktier til<br />
offentligheden som et led i kapitalfremskaffelsen<br />
eller som følge af en exit-strategi,<br />
vil det være relevant at overveje,<br />
hvilke skattemæssige konsekvenser en<br />
børsnotering kan få for de eksisterende<br />
aktionærer. En aktionærs aktier kan i den<br />
forbindelse skifte status fra at være porteføljeaktier<br />
til at blive datterselskabsaktier<br />
eller omvendt.<br />
Afsluttende bemærkninger<br />
Som det fremgår, er ovenstående regler<br />
relativt komplicerede og der hersker<br />
stadig en del usikkerhed omkring deres<br />
fortolkning og anvendelsesområde. Det<br />
anbefales generelt, at det i den konkrete<br />
situation undersøges, om reglerne finder<br />
anvendelse, og hvordan et aktiekøb<br />
eller salg eller omstrukturering vil påvirke<br />
de enkelte aktionærers skattemæssige<br />
position.<br />
Endvidere medfører de nye regler, at<br />
aktionærer i selskaber omhyggeligt bør<br />
overveje, hvordan aktionæroverenskomster<br />
skal udfærdiges for at undgå,<br />
at dispositioner foretaget af én aktionær<br />
kan medføre negative skattemæssige<br />
konsekvenser for andre aktionærer.
pArtnering in<br />
sCAndinAViA<br />
BioTech Forum Partnering Event is one of<br />
Northern Europe’s main networking sites,<br />
where top executives from around the<br />
world come to meet the leading players<br />
in Scandinavia’s life science industry. The<br />
event is also recognized as a major arena<br />
for investors and innovators to broker<br />
deals, form strategic alliances and secure<br />
venture capital. Leading players from the<br />
global life science community will be gathered<br />
at Bella Center, all with the purpose<br />
of making new contacts, new deals and to<br />
see what is developing within BioTech.<br />
NEWS<br />
Exclusivity – In order to increase the<br />
events exclusivity there will be several<br />
changes in the logistics including a separation<br />
from ScanLab. Even though it remains<br />
in the same hall, you will se a stronger separation<br />
between the two events.<br />
Seminar Program – A seminar program<br />
on Wednesday September 29th<br />
will be available to all participants. The<br />
program is designed to enhance the<br />
quality of BioTech Forum as well as to<br />
give the participants the chance to get<br />
more information on biotech.<br />
Company Presentations – Different<br />
biotechnology, midsize and big pharmaceutical<br />
companies are welcome to<br />
present their products, technologies<br />
and corporate missions in 15-minute<br />
presentations to potential investors and<br />
innovators. This provides a great opportunity<br />
to find potential partners, and<br />
innovators for your products, initiate<br />
strategic alliances or tap into the international<br />
financing network. Everyone is<br />
CoBis TRODSER KRISEN<br />
Med en geografisk placering midt mellem<br />
de medicinske, farmaceutiske og<br />
biologiske forskningsmiljøer, åbnede<br />
COBIS i november sidste år i hjertet af<br />
biotekken i Danmark. ”Det er ca. 6 måneder<br />
siden vi slog dørene op til COBIS,<br />
og siden da har interessen for huset og<br />
miljøet herinde været enorm. I dag deler<br />
således knap 20 biotekvirksomheder og<br />
projekter husets faciliteter og det varer<br />
ikke længe inden der er fuldt udlejet”,<br />
udtaler Morten Mølgaard jensen, adm.<br />
direktør for COBIS.<br />
Blandt de nye lejere i COBIS er<br />
bl.a. små nye selskaber som Serendex,<br />
EpiTherapeutics, Thrombologic<br />
og Orphazyme, men også teknologioverførselsenhederne<br />
fra henholdsvis<br />
Københavns Universitet og Region<br />
Hovedstaden er flyttet ind til COBIS. Og<br />
tilstedeværelse af de to sidstnævnte har<br />
været central for COBIS, siger direktøren.<br />
”Ved at samle både KU’s og regio-<br />
nen TT-enheder i COBIS har vi skabt<br />
grundlaget for et stærkt samarbejde<br />
omkring kommercialisering af bioteknologiske<br />
opfindelser – et samarbejde<br />
der strækker ud over COBIS og også<br />
omfatter DTU, GTS instituttet Bioneer,<br />
forskerparkerne Scion DTU og Symbion<br />
samt den tidlige venture kapital.”<br />
I fællesskab har parterne udviklet et<br />
inkubatorprogram, der retter sig mod de<br />
mange biotekforskere og entreprenører<br />
på blandt andet universiteterne og<br />
hospitalerne, som måske nok har gjort<br />
en enestående opdagelse, men som<br />
kan have gavn af at få hjælp til at gennemskue,<br />
hvordan de får idéen modnet,<br />
så den engang kan komme til at stå på<br />
hylden på et apotek, eller indgå i behandlingen<br />
på hospitalerne.<br />
Da COBIS slog dørene op i november<br />
sidste år, satte man kun punktum for<br />
den første af flere byggefaser. Planen er,<br />
at COBIS, når de første 20-30 virksom-<br />
o r i e n t e r i n g<br />
BioteCh forum<br />
september 28-30, <strong>2010</strong><br />
at Bella Center in<br />
Copenhagen<br />
invited to submit an application for their<br />
15-minute company presentation on the<br />
website, www.biotechforum.org.<br />
REGISTRATION IS NOW OPEN<br />
Registration to participate in the partnering<br />
event is now available on the<br />
website www.biotechforum.org. An<br />
early registration discount is available<br />
for delegates who register no later than<br />
june 30, <strong>2010</strong>.<br />
FOR MORE INFORMATION,<br />
PLEASE CONTACT<br />
Emelie Nord, Assistant Event Manager, Bio-<br />
Tech Forum, Stockholm International Fairs<br />
E-mail: emelie.nord@stofair.se or tel:<br />
+46 8 749 43 40<br />
Blot 6 måneder efter åbningen af COBIS, den nye bioteknologisk forskerpark midt i København, summer<br />
huset af liv og aktivitet, og direktør Morten Mølgaard jensen melder om tæt på udsolgt!<br />
heder har fyldt huset op, etablerer et nabohus<br />
i samme størrelse, som forbindes<br />
af en overdækket atriumgård.<br />
”Vækstmiljøet kommer til at fordoble<br />
sit areal på længere sigt, hvilket betyder,<br />
at vi i fremtiden vil kunne tilbyde endnu<br />
mere som bioteknologisk forskerpark,<br />
end vi kan i dag”, siger Morten Mølgaard.<br />
På den måde kan COBIS i fremtiden<br />
blive en central spiller for hele iværksættermiljøet<br />
på biotekområdet.<br />
Og alt i alt er det håbet, at den samlede<br />
forskerpark med et tæt samarbejde med<br />
life science institutionerne i sin nærhed, i<br />
fremtiden kan bruges som foregangseksempel<br />
på, hvordan et stærkt forskningsmiljø<br />
kan åbnes for offentligheden og<br />
fungere som trækplaster for udenlandske<br />
investeringer i regionen.<br />
Bag COBIS står to af landets mest<br />
erfarne forskerparker: Scion DTU i<br />
Hørsholm og Lyngby, og Symbion på<br />
Østerbro og Amager.<br />
dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 27
B i o B r Æ n d s to f<br />
Af sVend BrAndstrup hAnsen<br />
formAnd for di Bioenergi,<br />
Adm. dir. dBh teChnoLogy A/s<br />
Debatten om 1. og 2. generations<br />
biobrændstof er unuanceret og<br />
forældet, og der er behov for en<br />
ny betegnelse, hvor produkterne<br />
vurderes på helheder og konkrete<br />
resultater i stedet for den<br />
anvendte teknologi - 3. generation<br />
biobrændstof kunne man<br />
kalde det eller blot bæredygtigt<br />
biobrændstof.<br />
3. generAtions<br />
BIOBRæNDSTOF ?<br />
Klimaforandringer og behovet for alternativer<br />
til fossile brændsler har længe<br />
præget debatten både herhjemme og i<br />
udlandet med fokus på fremtidens muligheder<br />
for at løse de udfordringer, vi<br />
står over for. Der er investeret enorme<br />
summer tid og penge i udviklingen af<br />
alternative energiformer, men der er stadig<br />
kun få konkrete forslag til, hvordan<br />
Danmark kan leve op til EU’s og egne<br />
mål på området. Danmark har f.eks.<br />
endnu ingen kommerciel produktion af<br />
biobrændstoffer til persontransport.<br />
MANGEL PÅ DANSK<br />
BIOBRæNDSTOF<br />
Det er som om, de gode intentioner om<br />
konkrete løsninger er strandet i teoretiske<br />
diskussioner og ofte handler om teknologier<br />
frem for resultater. Problematikken<br />
vedrørende brugen af fødevarer<br />
i produktionen af biobrændstof frem for<br />
benyttelsen af affalds- og biprodukter –<br />
hhv. 1. og 2. generations biobrændstof<br />
– har domineret debatten og resulteret<br />
i et unuanceret billede af, hvilke reelle<br />
muligheder vi fremover har for at opfylde<br />
målsætningerne på energi- og<br />
miljøområdet. Spørgsmålene er lige nu<br />
mere aktuelle end nogensinde, da der<br />
endnu ikke er fundet en løsning på,<br />
hvordan Danmark allerede fra i år kan<br />
opfylde kriterierne i loven om bæredyg-<br />
Tabel 1<br />
tige biobrændstoffer (Lov <strong>nr</strong>. 468 af 12.<br />
juni 2009) med mindre vi importerer<br />
hele mængden fra udlandet.<br />
Formålet med loven er at fremme<br />
anvendelsen af bæredygtige biobrændstoffer<br />
til landtransport med henblik på<br />
at bidrage til opfyldelsen af Danmarks<br />
VE-forpligtelse og målsætningen om<br />
biobrændstoffer fra energiaftalen fra<br />
2008. Loven skal medføre en reduktion<br />
af transportsektorens CO2 udslip fra<br />
<strong>2010</strong>, men som det ser ud nu, er der<br />
ingen danske leverandører og dermed<br />
vil biobrændstoffer blive importeret fra<br />
udlandet f.eks. bioethanol lavet på sukkerrør<br />
fra Sydamerika.<br />
VALG AF RÅVARER<br />
Ser man på de muligheder, Danmark<br />
har i dag, er det et faktum, at det ikke er<br />
muligt at lave en storskala produktion<br />
af 2. generations biobrændstof. Forudsætningen,<br />
for at det kan lade sig gøre,<br />
er, enten at udbuddet af råvarer stiger<br />
eller at alternative teknologier, der kan<br />
udnytte alternative råvarer, kommer på<br />
markedet.<br />
Råvarer til 2. generationsanlæg i<br />
form af affalds- og biprodukter som<br />
halm, træ og organisk affald fra landbruget,<br />
industrien og husholdningerne<br />
benyttes allerede i kraftvarmeproduktionen,<br />
hvor udbyttet er bedre end<br />
dAnish BiofueLs produktion pÅ ÅrsBAsis:<br />
Bioethanol 200.000.000 liter<br />
Proteiner til dyrefoder ca. 150.000 tons<br />
Fibre ca. 80.000 tons<br />
CO2 (kuldioxid) ca. 130.000 tons
tilsvarende brug i en produktion af biobrændstoffer.<br />
Ser man på andre råvarer i form af<br />
andet biologisk materiale (f.eks. ukrudt<br />
og affald fra haver og parkanlæg), ligger<br />
der et kæmpe logistisk problem<br />
i indsamlingen og opbevaringen af<br />
materialet, der ikke umiddelbart er til<br />
at løse. Derudover forudsætter et rentabelt<br />
produktionsanlæg en 24-timers<br />
drift året rundt og det er ikke muligt at<br />
skaffe råvarerne i en stor del af året, lige<br />
som det ikke er muligt at lagre biomassen<br />
i længere tid pga. den naturlige<br />
nedbrydningsproces. Dermed er heller<br />
ikke andet biologisk affald en realistisk<br />
mulighed i praksis.<br />
LOVGIVNINGEN SæTTER<br />
RAMMERNE<br />
Med de seneste tiltag i lovgivningen<br />
går tendensen i retning af, at man i<br />
vurderingen af biobrændstoffer honorerer<br />
bæredygtigheden af det færdige<br />
produkt og biprodukter herunder råvarevalg,<br />
energiforbrug, transport, udfasning<br />
af mindre bæredygtige produkter<br />
etc. Det betyder, at det for producenterne<br />
kan betale sig at tænke miljørigtigt<br />
i hele processen og ikke kun dele af<br />
den. Det skaber grobund for innovative<br />
løsninger, der på længere sigt kan være<br />
med til at gå alternative veje i løsningen<br />
af de miljømæssige udfordringer. Der er<br />
dog stadig brug for politiske initiativer<br />
og vilje til fremover at skabe de nødvendige<br />
rammer.<br />
Afgiftssystemet er en af de faktorer,<br />
der endnu ikke er blevet reguleret i<br />
forhold til lovgivningen på området,<br />
hvilket gør det svært for bæredygtige<br />
biobrændstoffer at konkurrere med<br />
de fossile brændstoffer. Indfører man<br />
i stedet et differentieret afgiftssystem,<br />
hvor produkterne bliver afgiftsbelagt på<br />
baggrund af udledningen af CO2, vil det<br />
give producenterne et afgørende incitament<br />
til at levere produkter med det<br />
bedst mulige CO2-fodaftryk.<br />
BIORAFFINERING<br />
SOM EN LØSNING<br />
I Danish Biofuel har vi gennem de seneste<br />
år arbejdet frem mod denne model.<br />
Det har vi, fordi vi er overbeviste om, at<br />
det er den hidtil bedste løsning, når der<br />
skal tages både miljømæssige og økono-<br />
miske hensyn. Det sidste er mindst lige<br />
så vigtigt som det første, for uanset hvor<br />
godt et CO2-fodaftryk et produkt har, så<br />
skal det prismæssigt kunne konkurrere<br />
med de fossile alternativer.<br />
Derfor har vi valgt at betragte vores<br />
produktionsanlæg som et bioraffinaderi,<br />
der producerer en række værdifulde<br />
produkter, frem for et bioethanolanlæg,<br />
der producerer bioethanol og en række<br />
affaldsprodukter. Fra 2013 starter produktionen<br />
på Havnen i Grenaa.<br />
Produktionskonceptet bygger på<br />
kendt teknologi men er optimeret, så<br />
alle produkter ligesom råvare-, energi-<br />
og vandforbruget får det bedst mulige<br />
CO2-aftryk.<br />
Det er udnyttelsen af hele råvaren og<br />
den række produkter, der kommer ud<br />
af det, der gør det muligt at producere<br />
bæredygtig bioethanol til konkurrencedygtige<br />
priser.<br />
Produktionen er baseret på foderhvede,<br />
da det høje stivelsesindhold<br />
gør det særligt velegnet til ethanolproduktion.<br />
En del af den foderhvede,<br />
der produceres i Danmark, bruges til<br />
dyrefoder herhjemme. Den resterende<br />
mængde eksporteres til udlandet (Danmark<br />
eksporterer årligt ca. 2 mio. tons<br />
foderhvede til udlandet).<br />
Bioraffineringen omdanner hvedekernen<br />
til hhv. bioethanol, proteiner til dyrefoder<br />
og fibre til fødevarer. Derudover<br />
opsamles og komprimeres ren CO2 fra<br />
processen og sælges til fødevareformål.<br />
Alle produkter importerer Danmark i<br />
dag helt eller delvist fra udlandet.<br />
OPTIMERET UDNYTTELSE<br />
AF RÅVAREN<br />
Bioethanolen kan erstatte en del af importen<br />
af fossile brændstoffer. Med vores<br />
produktionskoncept vil der blive tale<br />
om bioethanol med et CO2-fodaftryk,<br />
der er reduceret med min. 67 % sammenlignet<br />
med fossile brændstoffer<br />
(ISO standard 14040 og 14044).<br />
Energistyrelsen har opstillet følgende<br />
Tabel 2<br />
Co2-ÆkViVALenter pr. Liter<br />
Benzin til transportformål 3,2 kg<br />
Bioethanol (på foderhvede) 1,4 kg<br />
(kilde: Energistyrelsen)<br />
beregning for hhv. benzin til transportformål<br />
og bioethanol lavet på foderhvede<br />
(se tabel 2)<br />
Her er det væsentligt at bemærke, at<br />
grundlaget for tallet for bioethanol inkluderer<br />
beregningerne for hele livscyklusen<br />
fra kornet er sået til forbrændingen<br />
i motoren, hvorimod tallet for benzin<br />
udelukkende dækker selve forbrændingen<br />
i motoren og dermed hverken<br />
indsamling eller transport af benzinen.<br />
Trods de ulige forudsætninger er tallene<br />
for bioethanolen væsentligt bedre end<br />
for benzin. Hvis grundlaget for beregningerne<br />
fremover ændres, så det bliver<br />
ens for alle produkter, vil forskellene<br />
blive endnu større.<br />
Proteiner til dyrefoder (særligt svin)<br />
importeres i dag i store mængder fra<br />
Sydamerika. Danish Biofuels proteiner<br />
vil kunne udfase dele af denne import.<br />
En væsentlig del af hvedekernen benyttes<br />
dermed stadig til foderformål, sådan<br />
som råvaren hidtil har været benyttet.<br />
Fibrene til fødevarer kan erstatte<br />
importen af fibre til f.eks. morgenmadsprodukter<br />
og bagning og ligeledes<br />
importeres CO2 (kuldioxid) til fødevareformål<br />
i dag fra udlandet.<br />
På sigt er alternative råvarer uden<br />
tvivl implementeret i Danish Biofuels<br />
produktion. Vi arbejder intensivt på muligheden<br />
for at benytte makroalger som<br />
råvare, da de indeholder store mængder<br />
stivelse og fordi vi er overbeviste om, at<br />
akvakulturer endnu er et uudviklet potentiale<br />
og en kæmpe ressource i Danmark.<br />
Det ligger dog stadig 10-15 år ude<br />
i fremtiden og er derfor mindre relevant<br />
lige nu. Skal der ske noget nu - og det<br />
kan der på nuværende tidspunkt næppe<br />
være tvivl om – så er vi nødt til at tage<br />
udgangspunkt i de råvarer og de teknologier,<br />
der findes på markedet.<br />
Derfor er det nødvendigt at lade diskussionen<br />
om 1. og 2. generations biobrændstof<br />
ligge for en stund og i stedet<br />
se på de løsninger, der eksisterer i dag,<br />
hvis vi skal have konkrete og bæredygtige<br />
alternativer til fossile brændsler.<br />
dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 29
d e n V i rt u e L L e V e r d e n<br />
Af kAroLinA rAsk<br />
m.sC. Ceo of<br />
thromBoLogiC<br />
“I’m the bottleneck 95 percent of<br />
the time.”<br />
A Week in the Life of<br />
A VirtuAL CompAny<br />
“I start every day by connecting my<br />
computer, usually at Cobis, getting<br />
a cup of coffee and going through<br />
emails. I normally have a few meetings<br />
during the week with one of the<br />
scientific advisors at Rigshospitalet<br />
or a teleconference with one of my<br />
consultants. My work can be very<br />
varied, and I thrive on the different<br />
challenges. I might start my day dealing<br />
with financing issues and finish it<br />
by writing the background for a clinical<br />
study protocol. I also enjoy the<br />
flexibility I have. I usually end my day<br />
at my home office, and I often take<br />
advantage of the virtual office by extending<br />
a weekend trip and working<br />
one day while I’m away, at my mum’s<br />
house for instance.”<br />
Working in A<br />
VIRTUAL WORLD<br />
For many biotech start-ups, operating as a virtual company is the only<br />
way to survive the first few years. The CEO has to adapt to a new way<br />
of working if the company is to cash in on low overheads.<br />
“In some ways, it’s like being on a business<br />
trip that doesn’t end,” says Karolina<br />
Rask when asked to explain what it’s<br />
like to run – and be the only employee<br />
in – a virtual biotech company. “I can<br />
work from anywhere that has a desk,<br />
mobile telephone reception and a wireless<br />
connection, and I can go for days<br />
without seeing another person if I’m not<br />
careful.”<br />
Karolina is the CEO for a biotech startup<br />
called Thrombologic, and the company’s<br />
goal is to develop a new therapy<br />
for the prevention and treatment of<br />
multiple organ failure in critically ill patients.<br />
The therapy is based on a new<br />
interpretation of how the pathogenesis<br />
works that causes multiple organ failure,<br />
and how to treat it with already existing<br />
marketed drugs. Because the therapy<br />
doesn’t involve new pharmaceutical<br />
products, Thrombologic is hoping for a<br />
shorter development path to reach the<br />
market – and Karolina is currently working<br />
on the proof of concept study for<br />
the invention, which is expected to be a<br />
clinical phase I/II study run at Rigshospitalet<br />
in Copenhagen.<br />
KEEPING OVERHEADS LOW<br />
Due to Thrombologic’s shoestring<br />
budget, Karolina needs to keep overheads<br />
down, and the virtual company<br />
route was the obvious choice. A virtual<br />
company is an idea as much as a business<br />
concern: the company owns the IP,<br />
but doesn’t have any of the usual strappings<br />
of a biotech company, such as a<br />
CFO or business development manager.<br />
In fact, there’s usually only one employee,<br />
often working from an office at<br />
home. Most other activities – including<br />
IP, laboratory, regulatory and pre-clinical<br />
work; toxicology and clinical studies;<br />
and chemistry, manufacturing and controls<br />
(CMC) activities – are outsourced<br />
to contract research organisations<br />
(CROs) and consultants.<br />
According to Karolina, this not only<br />
keeps overheads down, but also enables<br />
her to keep a close eye on her burn<br />
rate and means “there’s only one person<br />
to fire, me, if the company goes down.<br />
And if an investor wants to buy in, there<br />
are no employees or assets to complicate<br />
the process.”<br />
THE STRUGGLE TO RETAIN<br />
COMPANY KNOWLEDGE<br />
But there are a number of pitfalls that<br />
have to be negotiated by anyone running<br />
a virtual company. For example,<br />
because every function is outsourced,<br />
from legal and financial to lab work and<br />
IT, the CEO is under constant pressure<br />
to keep things moving. “I’m at the<br />
centre of everything that happens at<br />
Thrombologic, and I’m also the bottleneck<br />
at least 95 percent of the time,”<br />
explains Karolina. “Most of the different<br />
‘departments’ never actually meet and<br />
all the consultants I use are also working<br />
on other projects as well as mine. So I<br />
have to keep on top of things, for example<br />
by agreeing a clear timeline before<br />
the work starts and putting caps on the<br />
amount of time people can spend on a<br />
certain task. And if I don’t push every
now and again, things just won’t get<br />
done.”<br />
Karolina is an almost impulsive multitasker<br />
– and while we speak she’s continually<br />
scribbling down notes, which<br />
she says, is a habit she’s found invaluable<br />
since starting as CEO of Thrombologic<br />
last year. “Perhaps the biggest<br />
issue for a virtual company is how to retain<br />
knowledge. The people who work<br />
for me are not tied to Thrombologic,<br />
and if I’m not careful, the knowledge<br />
they gain will leave the company once<br />
the project is done. A lot of tasks entail<br />
complex problems, and the problem<br />
solving done by the consultant is sometimes<br />
as or even more valuable than the<br />
outcome. Therefore, regular contact is<br />
pivotal and, in my case, a very friendly<br />
and down-to-earth tone is important so<br />
that the person I am collaborating with<br />
feels ownership and motivation for the<br />
task. When I do have these meetings or<br />
telephone conferences, I keep track of<br />
everything by writing it down in a note<br />
book that I always carry with me. And<br />
I learnt early on in the job that I need a<br />
good contract with my consultants that<br />
clearly states that all data belongs to<br />
Thrombologic and will be transferred to<br />
Thrombologic at the end of the project.”<br />
One solution is to run all research and<br />
clinical work through the same CRO.<br />
A few years ago, CROs maintained<br />
small back-office organisations in order<br />
to keep costs down – and they were<br />
used by large pharmaceuticals for the<br />
same reason. But they’ve grown over<br />
the years, and Karolina feels that they<br />
are no longer designed for fast deci-<br />
sion making. “The large CROs seem to<br />
enjoy working with small companies like<br />
Thrombologic, because we tend to do<br />
things differently and they like the challenge.<br />
But all the complex communications<br />
lines in large CROs can slow things<br />
down, and I find that I have to push<br />
them to think outside the box, which is<br />
not a good use of my time.”<br />
A NETWORK OF DEDICATED<br />
CONSULTANTS<br />
Instead, Karolina prefers to make use<br />
of her Board of Directors and network.<br />
And, after working in London, Stockholm,<br />
Copenhagen and New York,<br />
she has a large network she can tap<br />
into. “I need most biotech functions at<br />
some point, and I much prefer working<br />
with someone I know well, so I use old<br />
colleagues and connections, some of<br />
whom are now working in small consultancy<br />
firms. These people like the short<br />
communication lines that Thrombologic<br />
offers, and I can use them as a sounding<br />
board when I’m trying to solve a<br />
problem. I take the time to tell them<br />
about different aspects of the company,<br />
not only the task they are hired to work<br />
on. It helps me to discuss things, and it<br />
keeps them interested in what I’m doing<br />
with Thrombologic.”<br />
Karolina was asked to head Thrombologic<br />
by the seed investment companies<br />
NovoSeeds and CATScience while she<br />
was working at Genmab, and started as<br />
CEO in December last year. As a oneperson<br />
company, she finds the support<br />
of her Board and investors extremely<br />
ABout thromBoLogiC<br />
Thrombologic is a small seed-capital<br />
biotech company based in Denmark that’s<br />
developing new discoveries from Rigshospitalet<br />
(Copenhagen University Hospital) and<br />
leading frontier investigators to develop<br />
life-saving therapies for critically ill patients<br />
suffering from sepsis and multiple organ<br />
failure.<br />
With the backing of seed investment<br />
companies Novo Seeds and CATScience,<br />
Thrombologic’s goal is to take its unique<br />
and proprietary approach from theoretical<br />
idea to experimental data – and produce<br />
enough data to support a clinical proof of<br />
concept study where both the effect and<br />
the safety of the treatment can be thoroughly<br />
tested.<br />
important. “I have to make a lot of tough<br />
decisions on my own – the kind of decisions<br />
that it’s nice to talk through with<br />
someone. I don’t have the luxury of<br />
being able to turn to colleagues or ask<br />
their opinion during a coffee break. But<br />
most people are happy to sit down and<br />
take the time to give me advice – not<br />
just my Board, but also old colleagues<br />
with experience in the pharmaceutical<br />
and biotech industry.”<br />
For the first four months of its short<br />
life, Thrombologic was based in the<br />
spare room of Karolina’s apartment in<br />
Copenhagen. But she recently started<br />
renting a space in Cobis, a dedicated biotechnology<br />
science park in central Copenhagen.<br />
“There are great advantages<br />
to working at home, but it can be lonely.<br />
There’s no-one to just chit-chat with: I<br />
can’t just walk over to one of my consultants<br />
and say ‘how was your weekend?’,<br />
and I was holding most of my<br />
meetings in cafes. I’m now surrounded<br />
by people who work in the same industry,<br />
and can pass the time with them<br />
during coffee or lunch breaks. But I’m<br />
still on my own, and I have to remember<br />
that there’s no assistant for me to call if<br />
I get to a meeting and discover I’ve forgotten<br />
my PowerPoint presentation.”<br />
dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 31
CLEVER<br />
IDEAS<br />
SMART MONEY<br />
Novo Seeds offers financing<br />
to Scandinavian life science<br />
pre-seed and seed projects.<br />
The great ideas of today are the<br />
blockbuster drugs of tomorrow.<br />
Through Novo Seeds and Novo Ventures,<br />
Novo A/S invests in individuals<br />
and companies with pioneering ideas.<br />
And we offer the industry insight, life<br />
science network and managerial support<br />
that bring the visions to life.<br />
Got clever ideas? Get even smarter<br />
with us at www.novo.dk.<br />
Novo Ventures provides<br />
venture capital globally to<br />
companies with pioneering<br />
life science ideas or<br />
products.<br />
Novo A/S is the holding company of the Novo Group and<br />
is wholly owned by the Novo Nordisk Foundation.<br />
Novo A/S<br />
Tuborg Havnevej 19<br />
2900 Hellerup<br />
Denmark<br />
www.novo.dk<br />
Al henvendelse til: SCANPUBLISHER | Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg | www.scanpublisher.dk<br />
Magasinpost UMM<br />
ID-<strong>nr</strong>. 46572