27.07.2013 Views

Dansk Biotek Magasinet nr. 1 2010

Dansk Biotek Magasinet nr. 1 2010

Dansk Biotek Magasinet nr. 1 2010

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

DANSK BIOTEK<br />

MAGASINET FOR DANSK BIOTEK<br />

Mediepartner:<br />

<strong>nr</strong>. 1 juli <strong>2010</strong><br />

6. årgang<br />

issn <strong>nr</strong>. 1903-0940<br />

l æ s i n d e i b l a d e t<br />

L E D E R Perspektiverne i anden<br />

generation biobrændstoffer<br />

Af kLimA- og energiminister, Lykke friis (V)<br />

L e d e r <strong>Biotek</strong>industrien får<br />

ændrede vilkår<br />

Af søren CArLsen, formAnd for dAnsk <strong>Biotek</strong><br />

ALK er klar til flere opkøb<br />

Administrerende direktør Jens BAger<br />

Kommercialisering af tidlig<br />

forskning og udvikling<br />

Af stephAn ChristgAu og he<strong>nr</strong>iJette riChter


Partnering Organizer<br />

THIS YEAR’S MOST<br />

IMPORTANT DATING SERVICE<br />

BioTech Forum Copenhagen, September 28–30, <strong>2010</strong><br />

READ MORE AND SIGN UP AT WWW.BIOTECHFORUM.ORG<br />

Official Media Partner<br />

Organizers: Stockholm International Fairs and Bella Center | Visiting Address: Center Boulevard 5, DK-2300 København, Denmark | www.biotechforum.org


edaktion dansk <strong>Biotek</strong><br />

Ansvarshavende:<br />

John Vabø, cand. polit.<br />

e-mail: jv@scanpublisher.dk<br />

fagredaktion<br />

Søren Carlsen Novo A/S (formand)<br />

Søren Møller Exiqon A/S<br />

Martin Bonde EpiTherapeutics ApS<br />

Peter Wulff Sentinext<br />

Peter Norkild Egalet A/S<br />

Randi Krogsgaard (<strong>Dansk</strong> <strong>Biotek</strong>)<br />

salg:<br />

Bent M. Gjerløff<br />

e-mail: bg@scanpublisher.dk<br />

udgiver<br />

SCANPUBLISHER A/S<br />

Forlaget John Vabø A/S<br />

Emiliekildevej 35<br />

2930 Klampenborg<br />

Tlf. 39 90 80 00<br />

Fax 39 90 82 80<br />

www.scanpublisher.dk<br />

ISNN Nr. 19030940<br />

Abonnement:<br />

2 udgaver i <strong>2010</strong> (incl. moms) kr. 180,-<br />

4 udgaver i 2011 (incl. moms) kr. 360,-<br />

Bestilling på abonnement@scanpublisher.dk<br />

Adresseændringer m.v. bedes mailet til<br />

Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk<br />

Ved henvendelse bedes abonnementsnummer<br />

oplyst (otte cifre, påtrykt bag på<br />

magasinet).<br />

Administration<br />

Katja Neergaard<br />

e-mail: kn@scanpublisher.dk<br />

Layout og tryk:<br />

Mediegrafiker Micala Hartmann<br />

Glumsø Bogtrykkeri A/S<br />

INDHOLD 1/10<br />

Perspektiverne i anden generation biobrændstoffer<br />

Af kLimA- og energiminister, Lykke friis (V) 4<br />

<strong>Biotek</strong>industrien får ændrede vilkår<br />

Af søren CArLsen, formAnd for dAnsk <strong>Biotek</strong> 6<br />

Nyt fra DANSK BIOTEK<br />

Kommercialisering af tidlig forskning og udvikling<br />

Af stephAn ChristgAu og he<strong>nr</strong>iJette riChter 12<br />

ALK er klar til flere opkøb<br />

Administrerende direktør Jens BAger 14<br />

Tidligt ramt af krisen – heldigvis<br />

Af frAnCois mArteLet, Ceo, topotArget A/s 16<br />

<strong>Biotek</strong>succes med damp under kedlen<br />

Et nøk fra en ny virkelighed<br />

Kan et terapeutisk doseringsregime patenteres i Europa ?<br />

Af CArsten Borgund hAnsen og peter koefoed, inspiCos A/s 22<br />

Skattemæssige overvejelser ved danske<br />

biotekselskabers aktieinvesteringer<br />

Af senior mAnAger nieLs reinAu og senior ConsuLtAnt kim BoCiAnski sVendsen 24<br />

PARTNERING IN SCANDINAVIA – BioTech Forum<br />

septemBer 28-30, <strong>2010</strong> At BeLLA Center in CopenhAgen 27<br />

COBIS trodser krisen<br />

3. generations biobrændstof ?<br />

Af sVend BrAndstrup hAnsen 28<br />

Working in a virtual world<br />

8<br />

18<br />

20<br />

27<br />

30<br />

dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 3


L e d e r Ly k k e f r i i s<br />

Af kLimA- og<br />

energiminister,<br />

Lykke friis (V)<br />

FotograF: anders Birch<br />

perspektiVerne i<br />

ANDEN GENERATION<br />

BIOBRæNDSTOFFER<br />

Vi går en fremtid i møde, hvor olie vil<br />

være en mere og mere knap ressource,<br />

bl.a. på grund af det stigende behov<br />

for energi fra bl.a. BRIC-landene - Brasilien,<br />

Rusland, Indien, Kina - og andre.<br />

I dag er olie ikke bare noget vi hælder i<br />

bilmotoren i form af benzin. Også vores<br />

bildæk er fremstillet af en blanding af<br />

naturligt og syntetisk gummi, for at man<br />

får det nødvendige greb og holdbarhed.<br />

For nyligt har man fundet en måde,<br />

hvorpå man kan producere grønnere<br />

bildæk. Nu bevæger biotek-branchen<br />

sig så ind i dækindustrien, så at sige.<br />

Det sker bl.a. ved at producere olieproduktet<br />

isopren, og arbejdet finder sted<br />

i et samarbejde mellem en af verdens<br />

største biotekvirksomheder og en af<br />

verdens største dækproducenter og kan<br />

føre til masseproduktion i 2015.<br />

Historisk set er det jo vanskeligt at<br />

forudsige den teknologiske udvikling.<br />

Men der produceres en milliard dæk om<br />

året, og for at producere ét dæk kræves<br />

26 liter olie. Hvis man på sigt udnytter<br />

potentialet for innovation og videreudvikling<br />

af grønnere dæk, ja så står man<br />

ikke bare med en enorm besparelse på<br />

olieressourcerne, men også over for et<br />

nyt potentielt vækstområde.<br />

<strong>Biotek</strong>nologien og den bioteknologiske<br />

industri kan derfor spille en<br />

væsentlig rolle i en grøn økonomi, som i<br />

betydeligt omfang anvender biomasse.<br />

Og dette gælder også de virksomheder,<br />

som fremstiller enzymer og mikroorganismer,<br />

der er med til at optimere udnyttelsen<br />

af biomasse.<br />

Det er regeringens langsigtede vision,<br />

at Danmark skal være et samfund<br />

uafhængigt af fossile brændsler. Vi vil<br />

derfor understøtte en fuldstændig, grøn<br />

omstilling af det danske samfund, så vi<br />

bliver uafhængige af kul, olie og naturgas.<br />

Det vil kræve effektiviseringer af energianvendelsen,<br />

og det vil kræve en<br />

markant udbygning med vedvarende<br />

energi. Med andre ord vil energi fra<br />

biomasse komme til at stå for en endnu<br />

større del af energiforsyningen. Naturligvis<br />

sammen med vindenergi,<br />

jordvarme og andre vedvarende energiformer.<br />

Men biomassen vil ikke kun bidrage<br />

til energiforsyningen. Også en række<br />

produkter, som tidligere har været<br />

oliebaserede – fx plastik – vil kunne<br />

fremstilles fra biomasse. Vi kommer nok<br />

til at se bioraffinaderier, som ud over<br />

at fremstille energiprodukter også vil<br />

fremstille levnedsmidler, lægemidler og<br />

plastik mm.<br />

På energiområdet er der en lang<br />

række eksempler på, at bioteknologien<br />

effektiviserer udnyttelsen af energiindholdet<br />

i biomasse. Tag fx REnescience<br />

projektet på Amagerforbrænding, hvor<br />

man ved hjælp af enzymer behandler<br />

affaldet, så det bedre kan anvendes til<br />

el- og varmeproduktion, og så flere fraktioner<br />

af affaldet end før kan genbruges<br />

i stedet for at blive brændt. Eller Retrogas-projektet,<br />

hvor der sker afprøvning<br />

af enzymer i produktionen af biogas<br />

baseret på bl.a. gylle, så det bliver mere<br />

omkostningseffektivt.<br />

Energianvendelsen i transportsektoren<br />

har vist sig særlig vanskelig at<br />

omstille væk fra benzin og diesel. Det<br />

interessante er, at andre sektorers udledninger<br />

er faldet – trods økonomisk<br />

vækst, dvs. en afkobling, som kun i<br />

begrænset omfang er sket i transportsektoren.<br />

Vejtransporten tegner sig for<br />

ca. en femtedel af Danmarks energiforbrug<br />

og op mod en fjerdedel af CO2udledningen.<br />

En række teknologier kan bidrage til<br />

at gøre transportsektoren uafhængig


af fossile brændstoffer. Det gælder fx<br />

elbiler, der drives enten via strøm fra<br />

elnettet eller fra brændselsceller baseret<br />

på brint eller forskellige former for<br />

bioenergi. På det kortere sigt – frem til<br />

2020 – forventes de fleste af disse teknologier<br />

dog ikke at blive de mest dominerende<br />

i transportsektorens omstilling.<br />

Her vil biobrændstoffer som bioethanol<br />

og biodiesel yde det største bidrag.<br />

Det betyder blandt andet, at EU-målet<br />

om anvendelse af 10 pct. vedvarende<br />

energi i transportsektoren i 2020 i stor<br />

udstrækning forventes at blive opfyldt<br />

med biobrændstoffer.<br />

På nuværende tidspunkt er det stort<br />

set udelukkende første generation<br />

biobrændstoffer, som er til rådighed<br />

på markedet. De fremstilles typisk af<br />

råvarer, som også kan anvendes til fødevarer,<br />

fx hvedekorn, majs og sukkerrør,<br />

eller på grundlag af olieholdige planter<br />

som fx raps. Mange af disse første generation<br />

biobrændstoffer lægger også<br />

beslag på arealer, som alternativt kunne<br />

bruges til fødevareproduktion.<br />

Derfor knytter der sig stor forventning<br />

til anden generation biobrændstoffer,<br />

som kan produceres på restprodukter,<br />

og som derfor i mindre omfang<br />

lægger beslag på yderlige dyrkningsarealer.<br />

Udfordringen ved produktion af anden<br />

generation biobrændstoffer består i,<br />

at produktionsprocessen er kompliceret<br />

og energikrævende, og dermed dyrere<br />

end produktionen af første generation<br />

biobrændstoffer. Det er derfor afgørende<br />

at få optimeret denne produktionsproces.<br />

<strong>Biotek</strong>nologien spiller også<br />

her en væsentlig rolle, idet de bioteknologiske<br />

industrier – og ikke mindst<br />

danske virksomheder – har udviklet enzymer,<br />

som kan fremme omdannelsen af<br />

restprodukterne. Så sent som i februar i<br />

år præsenterede danske virksomheder<br />

nyudviklede enzymer, som yderligere<br />

kan optimere omdannelsesprocessen fra<br />

biomasse til biobrændstoffer og andre<br />

produkter.<br />

Der kan ligge væsentlige, erhvervsmæssige<br />

perspektiver for Danmark i, at<br />

den danske bioteknologiske industri er<br />

førende inden for enzymproduktion, og<br />

at Danmark samtidig har en veludbygget<br />

landbrugssektor, der kan levere den<br />

nødvendige biomasse fx i form af halm.<br />

Produktionen af anden generation<br />

biobrændstoffer forventes på sigt at<br />

være konkurrencedygtig med benzin,<br />

Grete Lundbeck European Brain Research Foundation Call for Nominations for<br />

The Brain Prize recognizes and rewards outstanding contributions to European neuroscience, from basic to clinical<br />

men indtil da kan der være brug for<br />

tiltag, som hjælper udviklingen og udbredelsen<br />

af den ny teknologi på vej.<br />

Således er demonstrationsanlægget<br />

Inbicon støttet med i alt 150 mio. kr. fra<br />

den danske stat og EU.<br />

Derudover er der i Danmark indført<br />

krav om iblanding af 5,75 pct.<br />

biobrændstoffer fra 2012 med gradvis<br />

indfasning fra i år. Anden generation<br />

biobrændstoffer tæller dobbelt ved<br />

opfyldelse af iblandingskravet. Der er<br />

derved dels sikret afsætning af en vis<br />

mængde biobrændstoffer i Danmark,<br />

dels givet incitament til at anvende<br />

anden generation frem for første generation.<br />

Med aftalen om Grøn Vækst 2.0 har<br />

regeringen igangsat en analyse af mulighederne<br />

for at styrke produktion af<br />

især anden generations biobrændstoffer<br />

i Danmark. Så vi kan tage endnu et<br />

skridt på vejen væk fra afhængigheden<br />

af fossile brændsler. <strong>Dansk</strong> biotek spiller<br />

en vigtig rolle i arbejdet mod tekniske<br />

landvindinger og jeg ser frem til et godt<br />

samspil med industrien, så Danmark kan<br />

blive uafhængige af fossile brændsler.<br />

THE BRAIN PR1ZE<br />

THE PRIZE OF € 1 MILLION WILL BE AWARDED FOR THE FIRST TIME IN COPENHAGEN IN MAY 2011<br />

Nominations by 15 September <strong>2010</strong><br />

Nominations will be reviewed by the Selection Committee:<br />

YvES AGID, France, HuDA AkIL, USa, COLIN BLAkEMORE, United kingdom, chairman<br />

FRED. H. GAGE, USa, TOMAS HökFELT, Sweden, Vice-chairman, FLORIAN HOLSBOER, germany<br />

RANGA R. kRISHNAN, Singapore, JES OLESEN, denmark<br />

For the nomination Form and detaiLS oF the nomination procedUre, pLeaSe ViSit: WWW.THEBRAINPRIZE.ORG<br />

dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 5


L e d e r s ø r e n C A r L s e n<br />

Af søren CArLsen,<br />

formAnd for dAnsk<br />

<strong>Biotek</strong> <strong>Biotek</strong>industrien<br />

Trods finanskrise og ændrede betingelser<br />

for biotekindustrien er DANSK BIO-<br />

TEK ved at blive et godt fast holdepunkt<br />

for industrien selv og for vores politikere<br />

og andre, som har behov for at få information<br />

om den bioteknologiske industri.<br />

Og vi benytter gerne enhver lejlighed til<br />

at informere om vores synspunkter og<br />

fremme forståelsen for, at vi alle passer<br />

på og hjælper med at udvikleindustrien,<br />

for det er her en væsentlig del af Danmarks<br />

fremtidige muligheder ligger.<br />

Danmarks biotekindustri har kæmpet<br />

for at overleve finanskrisen. For nogle<br />

virksomheder ser det værste ud til at<br />

være overstået, medens andre virksomheder<br />

stadig kæmper med store finansielle<br />

udfordringer. Krisen skabte fokus<br />

på de væsentlige projekter, og vi viste,<br />

at biotekindustrien i Danmark til trods<br />

for fortsatte problemer ikke lader sig slå<br />

ud. Vi ved, at der fremover vil være et<br />

stigende behov for biotekindustriens<br />

produkter. Men vi ved også, at industrien<br />

verden over må søge nye veje for<br />

at overleve og fremme udviklingen.<br />

Ernst & Young er på vej med en ny<br />

rapport, hvor temperaturen på biotekindustrien<br />

verden over er målt. Heraf<br />

fremgår det, at dagene med store ventureinvesteringer<br />

og store burn-rates<br />

stort set er passé, nu taler vi oftere om<br />

virtuelle virksomheder med relativt få<br />

medarbejdere og outsourcing af de nødvendige<br />

opgaver, der er en del af det at<br />

forske i og udvikle nye lægemidler.<br />

Årsagen til dette er, at adgang til<br />

venturekapital falder. I 2009 faldt den til<br />

det laveste niveau i Europa siden 2003.<br />

FåR æNDREDE VILKåR<br />

Danmark fulgte med ned men bibeholdt<br />

sin position i top 5 trods et fald på 30%.<br />

Ventureinvesteringerne bliver desuden<br />

i stigende grad anvendt til finansiering<br />

i de seneste faser af produktudvikling i<br />

modsætning til tidligere. Derudover bliver<br />

den totale pulje fordelt på færre og<br />

færre virksomheder.<br />

Virksomhederne må sande, at tilgangen<br />

til kapital er vanskelig. Det handler i<br />

dag om at spænde livremmen ind og få<br />

mest muligt for pengene. Det afspejler<br />

sig både i eksisterende og nye virksomheder.<br />

De nyetablerede danske biotekselskaber<br />

er fokuserede på få projekter,<br />

er stramt styrede, har ganske få ansatte<br />

og er så godt som virtuelle. Der er ikke<br />

tid og penge til at sprede sig for meget.<br />

Der skal fokus på produktudvikling og<br />

exits. En udvidet dialog mellem de store<br />

farmaselskaber og biotekvirksomhederne<br />

er afgørende for virksomhedernes<br />

videreudvikling af produkter.<br />

Selv om omfanget og adgang til venturekapital<br />

skærpes, så ligger Danmark<br />

stadig i toppen, hvad angår lægemidler<br />

i klinisk udvikling med 236 nye lægemidler<br />

i klinisk udvikling i 2009 - kun<br />

overgået af England og Tyskland. Ernst<br />

& Young har splittet den danske lægemiddel<br />

pipeline op i indikationsområder,<br />

og her adskiller vi os ikke fra resten af<br />

verden - det primære fokus er på kræftlægemidler,<br />

CNS- , infektionssygdomme<br />

og metabolisme kommer ind på de<br />

næste pladser. Dette giver god basis for<br />

partnerskaber med farmaselskaber, som<br />

har hårdt brug for produkter i disse indikationsområder.<br />

Vi så trods finanskrise og mangel på<br />

venturekapital en lille stigning i nyetablerede<br />

selskaber i 2009. 10 nye<br />

selskaber så dagens lys mod 8 året før,<br />

og man kan håbe på, at dette er tegn på,<br />

at kurven er ved at vende. Disse nye<br />

små selskaber har det imidlertid ikke så<br />

nemt; de har små finansielle marginaler<br />

at arbejde på, og faren er, at de må give<br />

op, før de når at vise, hvad deres nye<br />

produktkandidater kan. Typisk må en<br />

lille nystartet virksomhed leve med kun<br />

at have en horisont på 1-2 år, før de løber<br />

tør for penge. Og det kan betyde, at<br />

rigtig gode ideer og udviklingsarbejde<br />

går tabt, før det er kommet rigtigt i<br />

gang. Det er derfor, det er så vigtigt, at<br />

vores regering forstår betydningen af at<br />

bevilge penge til innovationsmiljøer og<br />

risikovillig kapital.<br />

DANSK BIOTEK ser det som et væsentligt<br />

mål at forbedre vilkårene for<br />

biotekindustrien, og derfor arbejder vi<br />

kontinuerligt på at være i dialog med<br />

politikerne. Vi fremsatte flere forslag til<br />

økonomiske forbedringer for biotekindustrien<br />

i 2009, og vi er stolte over at<br />

kunne sige, regeringen på flere områder<br />

har lyttet til os.<br />

Samtidig ser det ud til at lysne lidt<br />

på både venturemarkedet og børsmarkedet.<br />

Der er kommet flere penge til<br />

venturefonde i starten af <strong>2010</strong>, og der<br />

ser ud til at være en fornyet tro på, at<br />

børsnotering også er en mulighed for at<br />

komme videre udviklingen.


www.faenodesign.dk 4493-0610<br />

I N S P I R AT I O N<br />

We are inspired by technology and law.<br />

We are inspired by clients and associates.<br />

We strive to inspire you.<br />

C O M M I T M E N T<br />

We are committed to defending our clients’ interests.<br />

We are committed to successful prosecution.<br />

S I M P L I C I TY<br />

Inspicos is a mid-size firm of European patent attorneys.<br />

For the third consecutive year, we have been ranked in tier 1<br />

in Managing Intellectual Property’s world IP Survey <strong>2010</strong>.<br />

www.inspicos.com<br />

Denmark<br />

Our approach is thorough, yet prompt.<br />

We aim to keep things simple.


dA n s k B i ot e k<br />

nyt frA DANSK BIOTEK<br />

Investering i biotek er investering i<br />

Danmarks fremtid. DANSK BIOTEK har<br />

derfor kontinuerligt fokus på risikovillig<br />

kapital som en vej til at sikre innovation<br />

og vækst for den danske biotekindustri.<br />

Det betyder blandt andet, at DANSK<br />

BIOTEK til stadighed er i dialog med politikerne<br />

for at fremme industriens rammebetingelser<br />

og være med til at sætte<br />

bioteknologiske problemstillinger på<br />

dagsorden. Organisationen har meget<br />

at tage fat på: Den opadgående kurve<br />

for nyetablerede virksomheder skal cementeres,<br />

der bør etableres yderligere<br />

støtte til vækst og innovationsmiljøerne,<br />

og der skal politisk fokus på og forståelse<br />

for nytteværdien af 2. Generations<br />

bioethanol. Alt sammen for, at Danmark<br />

ikke taber højde i den globale konkurrence<br />

på viden og innovation.<br />

SAMARBEjDE MED<br />

“MAGASINET FOR DANSK<br />

BIOTEK”<br />

Som led i bestræbelserne på at fremme<br />

biotekindustriens interesser fokuserer<br />

DANSK BIOTEK i øget omgang på kommunikation<br />

og har i den sammenhæng<br />

indgået et samarbejde med ”<strong>Magasinet</strong><br />

for <strong>Dansk</strong> <strong>Biotek</strong>”. Dette for at sikre, at<br />

informationer om biotekbranchen når<br />

ud til en bred kreds af interessenter.<br />

<strong>Magasinet</strong>, der i <strong>2010</strong> bliver udgivet 2<br />

gange, bliver distribueret til 3.100 modtagere,<br />

herunder politikerne på Christiansborg.<br />

Som resultat af samarbejdet<br />

er DANSK BIOTEK repræsenteret i<br />

magasinets redaktion og vil aktivt bruge<br />

magasinet som talerør – denne ordning<br />

kører foreløbig i <strong>2010</strong>, hvorefter den vil<br />

blive taget op til revision.<br />

DANSK BIOTEKS BESTYRELSE<br />

Efter generalforsamlingen 18. maj <strong>2010</strong><br />

har DANSK BIOTEKs bestyrelse ændret<br />

sammensætning, Bjarne Adamsen, Danisco<br />

er trådt ud og Christian Scheuer,<br />

LEO Pharma er valgt ind. Bestyrelsen ser<br />

ud som følger:<br />

• Søren Carlsen, Managing Partner,<br />

Novo A/S<br />

• Christian Scheuer, VP, Business Development,<br />

LEO Pharma A/S<br />

• Martin Bonde, CEO,<br />

Epitherapeutics A/S<br />

• Peter Nordkild, CEO, Egalet A/S<br />

• Peter Wulff, CEO, Sentinext A/S<br />

• Søren Møller, VP, Research & Development,<br />

Exiqon A/S<br />

• Rasmus von Gottberg, VP, Biobusiness<br />

Development & Acquisition<br />

Novozymes A/S (associeret til bestyrelsen)<br />

DANSK BIOTEKS NYE ADRESSE<br />

I <strong>2010</strong> fik DANSK BIOTEK ny adresse<br />

i COBIS, den nye biotekforskerpark på<br />

Ole Maaløes Vej i København. COBIS<br />

åbnede i november som en rendyrket<br />

biotekforskerpark og inkubator i hovedstaden,<br />

og trods forventninger om det<br />

modsatte, har COBIS hurtigt formået<br />

at fylde de mange ledige kvadratmetre<br />

med virksomheder, der gerne vil være<br />

del af et spændende forskermiljø midt i<br />

det den københavnske universitetscampus.<br />

NY HjEMMESIDE<br />

DANSK BIOTEK har lanceret en ny<br />

mere brugervenlig hjemmeside, hvor de<br />

vigtigste sider findes på både engelsk<br />

og dansk. Hjemmesiden er holdt i det<br />

kendte design, men tilbyder bedre funktioner<br />

for både medlemmer og eksterne<br />

brugere af siden. Det er nemt at ansøge<br />

om medlemskab direkte på hjemmesiden,<br />

der er generelt bedre overblik over<br />

indholdet, herunder en søgefunktion på<br />

forsiden. DANSK BIOTEK publicerer<br />

løbende generel information, som er<br />

relevant for medlemmerne, og bringer<br />

meget gerne medlemmernes egne<br />

nyheder. Alle medlemmer opfordres<br />

derfor til at sende pressemeddelelser og<br />

andre nyheder til e-mail: communication@danskbiotek.dk<br />

EVALUERING AF<br />

VæKSTFONDEN<br />

Vækstfonden er blevet evalueret af<br />

Økonomi- og Erhvervsministeriet, og<br />

DANSK BIOTEK har fremsendt høringssvar<br />

til Ministeriet vedrørende<br />

evalueringens konklusioner. Essensen<br />

af DANSK BIOTEKS høringssvar er:<br />

Danmark har fortsat brug for offentlige<br />

initiativer for ikke at tabe i den stigende<br />

internationale konkurrence. Specielt<br />

inden for biotek er adgang til risikovillig<br />

kapital livsnødvendigt, fordi udvikling<br />

af nye lægemidler og nye teknologier<br />

er overordentlige kapitalkrævende.<br />

DANSK BIOTEK indstiller derfor, at<br />

Vækstfonden fremover får mulighed for<br />

en styrket indsat ved at<br />

1) få tilført yderligere midler til supplement<br />

til Erhvervspakkens 500 mio.<br />

Her peges på de 500 mio. kr., der er<br />

omtalt i regeringsgrundlaget og som<br />

forventes optaget på finansloven for<br />

2011 samt yderligere 500 mio. kr. i<br />

finansåret 2012.<br />

2) få mulighed for at yde risikovillige lån<br />

som matches 50/50 af selskabernes<br />

ejere. Vækstfonden behøver således<br />

ikke opbygge et apparat eller ekspertise<br />

til vurdering af projekterne idet<br />

dette i høj grad vil blive gjort af de<br />

matchende professionelle ejere.<br />

Læs hele høringssvaret på<br />

www.danskbiotek.dk<br />

FLERE NYE BIOTEKSELSKABER<br />

TRODS KRISE<br />

Trods finanskrisen og den generelle<br />

afmatning blev der i Danmark etableret<br />

10 nye biotekselskaber i 2009. Der er<br />

et stykke vej til antallet i 2001, hvor der<br />

var 20 nyetablerede virksomheder. Der<br />

blev i 2009 etableret et par virksomheder<br />

mere end i 2008, så det går den<br />

rigtige vej. De nyetablerede selskaber<br />

er alle stramt styret. De fokuserer på<br />

få projekter, og de er stort set virtuelle.<br />

Aktiviteterne dækker et bredt spektrum


Den nye hjemmeside<br />

af sygdomsområder og teknologier, der<br />

spænder fra infektioner ved hospitalsindlæggelser<br />

til smertebehandling, vaccine,<br />

microRNA, diagnostik, kamp mod<br />

epidemier og sjældne sygdomme.<br />

FLERE OG FLERE MELDER SIG<br />

IND I DANSK BIOTEK<br />

DANSK BIOTEK får flere og flere medlemmer,<br />

hvilket er med til at cementere<br />

den betydning organisationen allerede<br />

har og kan få. DANSK BIOTEK tæller nu<br />

79 medlemmer, hvoraf 20 er associerede<br />

medlemmer, som yder service og<br />

rådgivning til biotekindustrien. 27 nye<br />

medlemmer er kommet til i 2009-<strong>2010</strong>.<br />

DANSK BIOTEKS INDSATS<br />

AFSPEjLES I FINANSLOVEN<br />

Finansloven for <strong>2010</strong>-12 afspejler på<br />

flere punkter de områder, hvor DANSK<br />

BIOTEK har gjort en stor indsats. Det<br />

væsentligste indsatsområde har været<br />

at bibringe politikerne forståelse for<br />

vigtigheden af, at innovationsmiljøerne<br />

får øget støtte, så biotekindustrien kan<br />

blomstre, og Danmark kan bibeholde en<br />

fremtrædende position i den internationale<br />

konkurrere vedrørende viden og<br />

teknologi.<br />

DANSK BIOTEKS forslag og de nuværende<br />

resultater er:<br />

• DANSK BIOTEKs foreslog var, at man<br />

øgede proof-of-concept puljerne med<br />

75 mio. kr. pr. år til i alt 100 mio. kr.<br />

årligt. I Finansloven er der nu afsat<br />

i alt 76 mio. kr. til proof-of-concept<br />

puljerne over de næste tre år. De er<br />

fordelt på 36 mio. kr. i <strong>2010</strong> og 20<br />

mio. kr. i henholdsvis 2011 og 2012.<br />

Der kan bevilges op til 750.000 kr. pr.<br />

projekt. I specielle projekter kan der<br />

bevilges yderligere 750.000 kr.<br />

• Innovationsmiljøerne har fået mulighed<br />

for større investeringer. I Finansloven<br />

er der afsat op til 6 mio. kr. mod<br />

tidligere 4 mio. kr. Endvidere kan der<br />

nu i første fase investeres 1,5 mio. kr.<br />

mod tidligere 750.000 kr.<br />

• DANSK BIOTEK foreslog, at innovationsmiljøernes<br />

bevillinger skulle øges<br />

til 250 mio. pr. år. I Finansloven er der<br />

afsat henholdsvis 210 mio. kr. i <strong>2010</strong>,<br />

192 mio. kr. i 2011 og 191 mio. kr. i<br />

2012. Dette svarer til, at bevillingerne<br />

er øget med 200 mio. kr. fra <strong>2010</strong>-<br />

2012.<br />

• DANSK BIOTEK foreslog, at Staten<br />

bevilger 500 mio. kr. mere i risikovillig<br />

kapital i årene <strong>2010</strong>-12. I Finansloven<br />

er der afsat 500 mio. kr. i <strong>2010</strong><br />

og yderligere 500 mio. kr. forventes<br />

ifølge regeringsgrundlaget bevilget i<br />

2011. Der foreligger indtil videre intet<br />

vedrørende en eventuel bevilling i<br />

2012.<br />

• DANSK BIOTEK har ønsket skattemæssig<br />

ligestilling mellem koncerner<br />

og nystartede virksomheder i form af<br />

en fremrykket fradragsret for udgifter<br />

til forskning - og udvikling. Dette ønske<br />

er ikke imødekommet.<br />

• Andre finansieringskilder i <strong>2010</strong> er<br />

Højteknologifonden, der kan investere<br />

509 mio. kr. og Vækstfonden,<br />

der kan investere 500 mio. kr.<br />

FORNYET INVESTERINGSLYST<br />

Her i <strong>2010</strong> stod nogle af ventureselskaberne<br />

klar med kapital til nye fonde, og<br />

flere af dem vil få støtte fra regeringens<br />

erhvervspakke på 500 millioner kr.<br />

Antal nyetablerede biotekvirksomheder fra 1925 til 2009. Kilde DANSK BIOTEK<br />

<br />

Antal start-ups<br />

25<br />

20<br />

15<br />

10<br />

5<br />

0<br />

until 1925<br />

1925-1950<br />

1951-1975<br />

1976-1985<br />

1986-1990<br />

Nyetablerede bioteknologiske virksomheder<br />

1991-1995<br />

1996<br />

1997<br />

1998<br />

1999<br />

2000<br />

2001<br />

2002<br />

2003<br />

2004<br />

2005<br />

2006<br />

2007<br />

2008<br />

2009<br />

<br />

dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 9


heriblandt Seed Capital, som har 750<br />

millioner i kapital. Derudover etablerede<br />

Lundbeckfonden i 2009 en life science<br />

fond, LFI, der har til formål at investere<br />

i biotek og medtech. Herudover<br />

iværksatte Novo A/S endnu et initiativ:<br />

foruden Novo Seed og Novo Ventures<br />

er Novo Growth Equity programmet for<br />

modne selskaber nu en realitet. Disse<br />

Novoprogrammer udgør tilsammen verdens<br />

største dedikerede Life Sciences<br />

fond!<br />

DANSK FORSKNING NÅEDE<br />

EU’S FORSKNINGSMÅL<br />

EU’s forskningsmål er, at 1% af BNP<br />

skal anvendes til offentlig forskning,<br />

og at 2% af BNP skal anvendes til privat<br />

forskning. Statistikken for anvendelse af<br />

midler til forskning i 2008 blev publiceret<br />

ved årsskiftet 2009 -<strong>2010</strong>. Den viser,<br />

at den private sektor anvender 2,05 %<br />

af BNP til forskning og dermed har nået<br />

EU’s forskningsmål. Den offentlige sektor<br />

bruger lige omkring 0,97 %, så sammenlagt<br />

lever Danmark allerede i 2008<br />

op til EU’s mål for <strong>2010</strong> med mere end<br />

3 % af BNP anvendt til forskning.<br />

DANSK BIOTEKS<br />

MEDLEMSLISTE<br />

Det enkle liv<br />

– fransk landidyl i smukke omgivelser<br />

Medicinsk bioteknologi<br />

7TM Pharma A/S<br />

aCROnordic A/S<br />

Action Pharma A/S<br />

ALK-Abelló A/S<br />

Alkalon A/S<br />

Aros Pharma A/S<br />

Azanta A/S<br />

Bavarian Nordic A/S<br />

Biogen Idec Manufacturing ApS<br />

Bioneer A/S<br />

Bridge BioResearch<br />

CMC Biologics A/S<br />

Cyncron<br />

CytoVac A/S<br />

Egalet a/s<br />

EpiTherapeutics ApS<br />

Evolva Biotech A/S<br />

Exiqon A/S<br />

Genmab A/S<br />

Genzyme A/S<br />

Gubra<br />

H. Lundbeck A/S<br />

INAGEN Aps<br />

LAB Research (Scantox) A/S<br />

Se www.cotedor.dk<br />

LEO Pharma A/S<br />

LifeCycle Pharma A/S<br />

Meabco A/S<br />

Nensius Research A/S<br />

NeuroSearch A/S<br />

Niels Clauson-Kaas A/S<br />

Nordic Vaccine A/S<br />

Novo Nordisk A/S<br />

NsGene A/S<br />

Nuevolution A/S<br />

Phlogo A/S<br />

Sanos Bioscience A/S<br />

Santaris Pharma A/S<br />

Sentinext Therapeutics ApS<br />

Serendex ApS<br />

Sophion Bioscience A/S<br />

Symphogen A/S<br />

Taconic Europe A/S<br />

TopoTarget A/S<br />

Unizyme Laboratories A/S<br />

Zealand Pharma A/S<br />

Zymenex A/S<br />

Industriel <strong>Biotek</strong><br />

Biogasol A/S<br />

Danisco A/S<br />

Fluxome Sciences A/S<br />

Novozymes A/S<br />

Terranol A/S<br />

Unisense FertiliTech A/S<br />

Investorer<br />

CAT Manangement<br />

Inventure Capital A/S<br />

LFI A/S<br />

Novo A/S<br />

SEED Capital<br />

SLS Invest<br />

Sunstone Capital - Life Science Ventures<br />

Associerede medlemmer<br />

BioAdvice A/S<br />

COBIS A/S<br />

Copenhagen Capacity<br />

<strong>Dansk</strong>e Bank<br />

LIFE, KU<br />

DAWA Consulting ApS<br />

Ernst & Young<br />

Høiberg A/S<br />

Inspicos A/S<br />

jusmedico<br />

LBKPATENT ApS<br />

MTIC<br />

Norconsult Danmark A/S<br />

Nyborg & Rørdam<br />

Patrade A/S<br />

Plougmann & Vingtoft a/s<br />

Tectra - RH Tech Trans Enhed<br />

Visiopharm<br />

Wiborg ApS<br />

World Courier ApS


Bruker Optics<br />

Protein concentration determination<br />

Structural changes in proteins<br />

Protein stability<br />

Secondary structure<br />

Temperature ramps<br />

Investigation of water soluble<br />

and membrane proteins<br />

Start to use FT-IR spectroscopy for protein analysis. Using Bruker‘s dedicated<br />

CONFOCHECK system, protein concentration and conformational changes in<br />

proteins are determined easily. The system is internally calibrated for protein<br />

content and secondary structure. Due to its user-friendly software, this analytical<br />

device can be operated without any experience in vibrational spectroscopy.<br />

Contact us for more details: www.brukeroptics.com<br />

think forward<br />

Infrared Protein Analysis<br />

made easy!<br />

Bruker Optics Scandinavia AB<br />

Vallgatan 5<br />

SE-170 67 SOLNA<br />

Tel: 08-655 25 30<br />

E-Mail: optics@bruker.se<br />

FT-IR


V e n t u r e i n V e s t e r i n g<br />

Af stephAn<br />

ChristgAu<br />

noVo seeds,<br />

noVo A/s<br />

og he<strong>nr</strong>iJette<br />

riChter<br />

noVo seeds,<br />

noVo A/s<br />

Det er en global trend, at venture investeringer<br />

i større og større omfang går til<br />

mere modne biotek selskaber. Derfor er<br />

det svært for forskere og andre med nye<br />

ideer til fremtidens biotek projekter at få<br />

dem finansieret. Det er også ofte en stor<br />

udfordring at skaffe den nødvendige<br />

hjælp og vejledning til kommercialisering.<br />

Imidlertid er det essentielt at der<br />

stadig er fokus på de tidlige projekter,<br />

og en levedygtig biotek branche kræver<br />

at der er en vedvarende underskov af<br />

nye biotek selskaber.<br />

Sidste år blev der startet 10 nye biotek<br />

selskaber i Danmark. Det er et lidt<br />

højere tal end for nogen år siden, men<br />

stadig lavere end hvad der var normalt<br />

omkring årtusind skiftet. For Danmark<br />

er det vigtigt at der vedbliver at være<br />

fokus på vilkårene og mulighederne<br />

for at kommercialisere forskning fra<br />

universiteter og hospitaler, for uden en<br />

underskov af nye biotek selskaber er<br />

branchens langsigtede muligheder truet<br />

her i landet.<br />

Man kan med rette spørge sig selv,<br />

hvad der skulle få en dansk offentligt<br />

ansat forsker til at kaste sig ud i at realisere<br />

den gode ide, når man på forhånd<br />

ved at det er langt vanskeligere at få<br />

finansiering til kommercialisering af<br />

forskning, end det er til at få støtte til<br />

grundforskning, og når mange af de<br />

færdigheder og kundskaber der skal<br />

til vil være helt nye. Vi prøver derfor i<br />

denne artikel at beskrive de nøglepunkter<br />

man skal arbejde med som biotekiværksætter<br />

og beskrive de aktører og<br />

organisationer man kan søge hjælp og<br />

finansiering hos.<br />

HVAD SKAL DER TIL FOR AT<br />

KOMME I GANG ?<br />

For forskere med en ny ide er det helt<br />

essentielt klart at kunne anskueliggøre<br />

ideens videnskabelige og kommercielle<br />

perspektiver. Det første man skal gøre<br />

når man står med en ny ide, vil være at<br />

kommerCiALisering AF TIDLIG<br />

FORSKNING OG UDVIKLING<br />

– mere krævende og mere nødvendig end nogensinde<br />

tage et meget grundigt check på hvor<br />

unik ideen er, og om den har en kommerciel<br />

relevans.<br />

For at kunne gøre dette er det næsten<br />

altid en god ide at alliere sig med andre<br />

med komplementerende kompetencer.<br />

Ideelt set skal man identificere et team,<br />

hvor både videnskabelige, operationelle<br />

og forretningsmæssige kompetencer<br />

er repræsenteret. Derfor er det af stor<br />

betydning at have et godt netværk,<br />

der også omfatter personer man kan få<br />

input til og eventuelt sparre med i ideudviklingsfasen.<br />

For en offentligt ansat<br />

forsker vil det også være nødvendigt tidligt<br />

i forløbet med at kommercialisere et<br />

projekt, at tage kontakt til det tech trans<br />

kontor der er knyttet til det universitet<br />

eller hospital hvor man er ansat. Her vil<br />

man kunne få hjælp til at afklare forhold<br />

omkring patent muligheder, og til de<br />

første analyser af projektet.<br />

Når projektet er blevet gennemanalyseret<br />

og der er lagt en plan for hvorledes<br />

det skal bringes videre kan man<br />

begynde at se på hvor man kan få støtte.<br />

Man skal her overveje både de offentlige<br />

og private kilder til finansiering.<br />

VÅGEBLUS AF<br />

OFFENTLIG STØTTE<br />

Offentlig støtte med omtanke er et<br />

vigtigt værktøj for at understøtte kommercialisering<br />

af forskningen. I Danmark<br />

er der for et par år siden etableret en<br />

proof-of-concept ordning der støtter de<br />

tidligste kommercialiseringstrin for offentlige<br />

forskningsprojekter. Indtil sidste<br />

år var den maksimale støtte 750,000<br />

DKK pr projekt, men det er nu i <strong>2010</strong> sat<br />

op til det dobbelte. I alt er der 60 MDKK<br />

til proof-of-concept ordningen i årene<br />

<strong>2010</strong> – 2013, hvoraf ca. 25 mDKK forventes<br />

at gå til life science projekter. Det<br />

rækker ikke til alle de bedste projekter,<br />

men for de projekter der får støtte er det<br />

en uvurderlig støtte til de første trin på<br />

vej mod kommercialisering. Man kan<br />

derfor kalde det et ”vågeblus” under en<br />

biotek-opstart, men i sig selv er proofof-concept<br />

ordningen ikke nok til at<br />

sikre kommercialiseringen af de fleste<br />

lovende projekter. Det betyder at de<br />

fleste opstarts projekter er afhængige af<br />

evnen til at overbevise fonde om kommerciel<br />

bæredygtighed.<br />

FÅ MULIGHEDER FOR STØTTE<br />

TIL HELT TIDLIGE PROjEKTER<br />

HOS PRIVATE FONDE<br />

Der er ikke mange fonde eller andre<br />

private organisationer der giver støtte<br />

til kommercialisering af meget tidlige<br />

projekter. Novo Nordisk Fondens preseed<br />

program, der administreres af os i<br />

Novo Seeds afdelingen hos Novo A/S<br />

er i den henseende ret unikt, i og med<br />

at der her ikke bare gives finansiel støtte<br />

uden nogen form for modydelse men<br />

også rådgivning og støtte samt adgang<br />

til netværk med stor erfaring indenfor<br />

kommercialisering af biotek projekter.<br />

Derudover vil der for nogen specifikke<br />

sygdomsområder eller videnskabelige<br />

specialer findes fonde eller organisationer<br />

der kan støtte konkrete forsøg<br />

og projektarbejde. Wellcome Trust har<br />

også programmer, der støtter tidlige<br />

projekter, både med finansiering og<br />

også anden form for hjælp til projektet<br />

INVESTORER TIL TIDLIGE<br />

BIOTEK SELSKABER<br />

For alle tidlige biotek projekter er det<br />

nødvendigt at tænke finansiering og<br />

investorer ind fra start, og sørge for at<br />

forretningsplan, præsentationer, og<br />

udviklingsforløb adresserer investorers<br />

behov for information, og anskueliggør<br />

skalerbarhed og kommercielle muligheder<br />

i projektet. Fra starten af bør man<br />

lave en oversigt over mulige investorer<br />

og arbejde på at etablere kontakter til<br />

investorer. I Danmark eksisterer der 6<br />

innovations-miljøer, hvoraf 4 arbejder


med projekter indenfor biotek området:<br />

Seed Capital, CAT-innovation, Østjysk<br />

Innovation og Syddansk Innovation.<br />

Derudover er der andre <strong>Dansk</strong>e venture<br />

investorer, som f.eks. os i Novo Seeds<br />

og Sunstone Capital. Endelig er der<br />

business angels, der også kan være en<br />

kilde til finansiering for nogle projekter.<br />

I enkelte tilfælde vil det måske være<br />

muligt også at få investering fra udenlandske<br />

investorer, og det vil bestemt<br />

blive set af alle som en stor blåstempling<br />

af projektet hvis det lykkes. Man skal<br />

dog gøre sig klart at det vil kræve et<br />

endnu større arbejde og et endnu mere<br />

gennemarbejdet projekt at fange en<br />

udenlandsk investors interesse for et<br />

helt tidligt projekt.<br />

RAMMEVILKÅR OG<br />

FREMTIDSUDSIGTER<br />

Der er stor bevågenhed blandt politikere<br />

omkring innovation og kommercialisering<br />

af universiteternes forskning,<br />

herunder også at fastholde Danmark<br />

som en spirebakke for biotek. Det har vi<br />

senest set i forbindelse med regerings<br />

vækstpakke, hvor der blev afsat ½ milliard<br />

kroner til investeringer i venturefonde.<br />

Proof-of-Concept ordningen er<br />

blevet forbedret, og rammerne for støtte<br />

til de enkelte projekter er blevet hævet,<br />

ligesom innovationsmiljøerne har fået<br />

mulighed for at investere flere penge i<br />

de enkelte virksomheder.<br />

På den baggrund er det overraskende,<br />

at den aktuelle skattereform<br />

lægger nogle nye forhindringer ud. Det<br />

drejer sig om ”lagerbeskatningen”, som<br />

betyder, at den teoretiske værdistigning<br />

på en ejerandel af en opstarts virksomhed<br />

bliver personligt beskattet. Før en<br />

biotek-iværksætter har realiseret nogen<br />

form for gevinst, risikerer vedkommende<br />

at blive beskattet når selskabet<br />

får tilført kapital, som får kursen på en<br />

ejerandel til at stige. Det er uhensigtsmæssigt,<br />

at man risikerer at blive beskattet<br />

af at eje en urealiseret og stadig<br />

udelukkende hypotetisk succes. Netop<br />

fordi der selv i heldigste fald går meget<br />

lang tid inden gevinster kan realiseres<br />

på biotek-området, så rammer skattereformen<br />

ekstra hårdt i denne branche.<br />

Måske er det blot første tegn på, at<br />

de danske rammevilkår er forringet, og<br />

at vi er ved at sætte en lukrativ position i<br />

den globale første division over styr. Finanskrisen<br />

sætter spor i biotek, men den<br />

langsigtede kapital er stadig til stede,<br />

mens konkurrencen om kapitalen er ble-<br />

BETTER<br />

PRECLINICAL DRUG<br />

DEVELOPMENT<br />

LEADS TO A BETTER<br />

KNOWLEDGE BASE<br />

LEADS TO BETTER<br />

DECISION MAKING<br />

INCREASES THE<br />

PROJECT OUTCOME<br />

ATTRACTS<br />

INVESTORS AND PARTNERS<br />

PAVING THE WAY FOR SUCCESSFUL<br />

BIOTECH BUSINESS<br />

Experienced & Dedicated<br />

Contact Anke Domdey at +45 25683668 or visit www.dawa-consulting.com<br />

vet hårdere. Derfor er det stadig vigtigt<br />

at fokusere på rammevilkårene.<br />

HÅB FOR FREMTIDEN<br />

Det er vigtigt at holde fast i at der stadig<br />

er et solidt grundlag for en levedygtig<br />

biotek industri i Danmark. Der er en<br />

stor basis af fremragende verdensklasse<br />

forskning på <strong>Dansk</strong>e universiteter og<br />

hospitaler, hvor vi har en rigdom af kompetente<br />

hjerner inden for områder som<br />

diabetes, fedme, og immunologi. Klinisk<br />

forskning har også gode vilkår med<br />

vores CPR-system og homogene befolkning,<br />

der gør Danmark til en global oase<br />

for klinisk afprøvning.<br />

Danmark ligger helt i front målt på antallet<br />

af projekter i klinisk afprøvning – i<br />

europa nummer 3 målt absolut, nummer<br />

1 målt ift befolkningens størrelse. Globalt<br />

set har vi ligget i top 20 med et flot<br />

tal på ofte op mod 20 årlige projekter,<br />

som når frem til de afgørende kliniske<br />

afprøvninger.<br />

Derfor er det vigtigt at der vedbliver<br />

at være fokus på rammevilkårene for<br />

kommercialisering af tidlig biotek, så vi<br />

sikrer fødekæden for hele biotek industrien.<br />

dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 13


f L e r e o p kø B<br />

ALK er en global, forskningsbaseret<br />

farmaceutisk virksomhed, der fokuserer<br />

på behandling, forebyggelse og diagnosticering<br />

af allergi. ALK er verdens førende<br />

virksomhed inden for allergivaccination.<br />

Virksomheden har ca. 1.500 medarbejdere<br />

og datterselskaber, produktionsfaciliteter<br />

og distributører over hele verden.<br />

Selskabet har hovedkvarter i Hørsholm<br />

og er børsnoteret på NASDAQ OMX<br />

Copenhagen A/S. Læs mere på www.<br />

alk-abello.com.<br />

ALk ER KLAR TIL<br />

FLERE OPKøB<br />

Allergivirksomheden ALK afgav i april <strong>2010</strong> tilbud på en hollandsk<br />

konkurrent. Og virksomheden har kig på flere opkøb<br />

I en tid, hvor biotekvirksomheder tørster<br />

efter kapital, har den danske, børsnoterede<br />

allergivirksomhed ALK over 400<br />

mio. kr. liggende i kassen, og virksomheden<br />

vil gerne købe andre virksomheder<br />

for pengene. Men kun konkurrerende<br />

virksomheder kan komme på tale:<br />

”Vores strategi er, at vi vil styrke vores<br />

globale tilstedeværelse gennem opkøb<br />

af virksomheder, men kun virksomheder<br />

inden for vores eget område. Det vil<br />

sige diagnosticering og behandling af<br />

allergi ved hjælp af immunterapi, også<br />

kaldet allergivaccination,” siger administrerende<br />

direktør jens Bager fra ALK.<br />

ALK er i forvejen verdens største allergivirksomhed<br />

med ca. en tredjedel<br />

af det globale marked for allergivaccination.<br />

NYE KRAV TIL VIRKSOMHEDER<br />

GIVER NYE MULIGHEDER<br />

I mange lande fremstilles allergivaccination<br />

direkte til den enkelte patient.<br />

Produkterne er ikke registrerede som<br />

andre lægemidler. Det er sundhedsmyndighederne<br />

i flere europæiske lande<br />

ved at ændre, fx i Tyskland, Holland,<br />

Spanien og Italien. Det stiller større krav<br />

til producenternes dokumentation og<br />

registrering af produkter til allergivaccination.<br />

Bl.a. skal virksomhederne nogle<br />

steder gennemføre kliniske studier for at<br />

leve op til de nye regulatoriske krav.<br />

jens Bager fortæller: ”Myndighedernes<br />

krav til dokumentation og<br />

registrering vil være en fordel for ALK<br />

på langt sigt : For det første har vi al-<br />

lerede produkter, der er registrerede i<br />

en række lande, bl.a. Danmark, og det<br />

passer godt med ALKs videnskabelige<br />

tradition. Desuden vil myndighedernes<br />

krav medføre en konsolidering i branchen,<br />

da ikke alle virksomheder vil have<br />

råd til at leve op til de nye krav. Det er<br />

netop den type virksomheder, vi gerne<br />

vil købe.”<br />

Et eksempel på denne type virksomheder<br />

er hollandske Artu, som ALK i<br />

april <strong>2010</strong> afgav købstilbud på for 146<br />

mio. DKK. Artus ledelse og bestyrelse<br />

anbefaler aktionærerne at sige ja til<br />

købstilbuddet på en ekstraordinær<br />

generalforsamling i juni. Hvis købstilbuddet<br />

bliver accepteret, vil Artu blive<br />

fuldt integreret i ALKs hollandske datterselskab.<br />

Myndighederne i Holland har varslet,<br />

at tilskuddet til Artus produkter er<br />

afhængig af, at produkterne dokumenteres<br />

og registreres. I første omgang har<br />

myndighederne ikke ville anerkende<br />

den dokumentation, som Artu har indsendt.<br />

Hvorfor købe virksomheder, som<br />

måske alligevel ikke vil klare myndighedernes<br />

krav?<br />

Til det siger jens Bager: ”ALK har<br />

en stærk portefølje af dokumenterede<br />

produkter til allergivaccination. Så det er<br />

ikke derfor, vi køber virksomheder. Den<br />

hollandske virksomhed, som vi ønsker at<br />

købe, har noget andet vigtigt: Virksomheden<br />

har et stort korps af konsulenter<br />

og sygeplejersker, der har udviklet tætte<br />

relationer og relevante services til praktiserende<br />

læger og klinikker og derved<br />

øget salget af deres produkter. Det er


C<br />

M<br />

Y<br />

CM<br />

MY<br />

CY<br />

CMY<br />

K<br />

det, som ALK nu vil få adgang til, hvis<br />

købstilbuddet accepteres.”<br />

PRIS OG UDBUD<br />

SKAL VæRE RIGTIGT<br />

ALK har i virksomhedens snart 100-årige<br />

historie opkøbt og integreret mange<br />

virksomheder. Sådan cirka et selskab<br />

hvert andet år i de sidste 25 år, hvor<br />

virksomheden er blevet tidoblet målt på<br />

omsætning og antal ansatte, som nu er<br />

på ca. 1.500.<br />

Det hollandske opkøb er ikke ALKs<br />

sidste, hvis det står til jens Bager. ALK<br />

undersøger løbende relevante opkøbsemner,<br />

men virksomhedsopkøb er<br />

ikke så lige til.<br />

”Virksomhederne skal være et attraktivt<br />

supplement til vores egen virksomhed<br />

og passe ind i vores strategi. Men<br />

virksomheder annonceres sjældent til<br />

salg. Og nogle gange kræver ejerne en<br />

urealistisk høj pris. Selvom vi gerne vil<br />

vokse gennem opkøb, skal ALK fortsat<br />

DBH_annonce_juni<strong>2010</strong>_copy.pdf 06-06-<strong>2010</strong> 14:26:01<br />

Administrerende<br />

direktør Jens<br />

Bager<br />

være en virksomhed, der giver overskud<br />

hvert år,” slutter jens Bager, der fortæller,<br />

at nogle opkøb sker på få måneder,<br />

mens andre er år undervejs.<br />

ALK har pligt til at offentliggøre nye<br />

aftaler om virksomhedskøb i selskabsmeddelelser,<br />

så snart de er indgået, idet<br />

virksomheden er børsnoteret.<br />

Fremtidens bæredygtige bioraffinaderi<br />

Bioraffinering skaber værdi og resultater - 1 hvedekerne = 4 værdifulde produkter<br />

Hvedekernen (foderhvede) bruges traditionelt uforarbejdet og kun til foder. Ved hjælp af bioraffinering har vi<br />

optimeret udnyttelsen af råvaren, så vi foruden en stor mængde foder også producerer bioethanol til transport<br />

samt fibre og kuldioxid til fødevareformål. Læs mere på www.danishbiofuel.dk<br />

Fibre<br />

som fibertilskud<br />

til både fødevarer,<br />

tørfoderblandinger<br />

(til svin og kvæg)<br />

og brændsel til<br />

energiproduktion.<br />

Proteiner<br />

til dyrefoder. Vores<br />

proteiner kan udfase<br />

Danmarks import<br />

af sojaprotein<br />

fra Sydamerika.<br />

Bioethanol<br />

til landtransport<br />

med en indikeret<br />

CO2-besparelse<br />

på min. 67%<br />

Kuldioxid<br />

fra bioraffineringen<br />

er ren og kan derfor<br />

anvendes til fødevareformål<br />

f.x. til brus i<br />

øl og sodavand.<br />

DBH Technology A/S | Kattegatvej 3 | DK-8500 Grenaa | phone +45 8630 1755 | mail@danishbiofuel.dk | www.danishbiofuel.dk<br />

dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 15


n y e f o L k , n y t f o k u s<br />

Af frAnCois mArteLet,<br />

Ceo, topotArget A/s<br />

10 år er lang tid i biotekbranchen. Da<br />

Topotarget blev grundlagt i 2000, så alt<br />

anderledes ud. Der var engagement,<br />

virkelyst og alle muligheder stod åbne.<br />

I dag er der stadig både engagement,<br />

virkelyst og muligheder, men én faktor<br />

spiller en helt anden rolle end tidligere:<br />

Økonomien. De nye tider og nye vilkår,<br />

som fundamentalt har ændret biotekbranchen,<br />

har også betydet, at vores<br />

virksomhed er væsensforskellig fra selskabet<br />

i 2000 og de første år derefter.<br />

Hos Topotarget er vi på to år gået fra<br />

at være over 140 medarbejdere til i dag<br />

at være ca. 40. Men vi er også gået fra at<br />

have seriøse økonomiske problemer til<br />

i dag at have penge nok til ultimo 2012.<br />

Det er en situation, som er vi meget tilfredse<br />

med.<br />

SKæBNEÅRET VAR 08, IKKE 09<br />

Efter børsintroduktionen i 05 udviklede<br />

Topotarget sig hastigt på flere områder.<br />

Så tidligt som i 07 fik vi også de første<br />

positive fase 1-resultater for belinostat,<br />

der gav grund til at se optimistisk på<br />

fremtiden. Savene®/Totect®, som<br />

vi selv udviklede og fik på markedet,<br />

gjorde det også godt ind i 08, hvor<br />

resultaterne for belinostat fortsat indikerede,<br />

at der var tale om et unikt<br />

kræft-behandlingsprodukt. Det var bl.a.<br />

på dette tidspunkt, at resultaterne for<br />

tests af kombinationsbehandlinger begyndte<br />

at indløbe, og dermed de første<br />

indikationer på en af belinostats absolutte<br />

styrker – den gode bivirknings- og<br />

tolerabilitetsprofil. Det var derfor en<br />

afgørende milepæl, at Topotaget i april<br />

2008 tilbagekøbte den fulde kontrol<br />

med belinostat fra selskabets tidligere<br />

samarbejdspartner CuraGen.<br />

2008 var året, hvor finanskrisen for<br />

alvor blev til en global krise. I løbet af 08<br />

tidLigt rAmt Af krisen<br />

– HELDIGVIS<br />

Topotarget har gennemgået store omvæltninger i de sidste par år.<br />

Vi vil ikke lægge skjul på, at vi også blev ramt af finanskrisen. Men<br />

Topotaget er kommet styrket og ganske hurtigt ud på den anden side.<br />

Med nyt fokus og fornyet optimisme.<br />

blev det også klart, at den økonomiske<br />

situation i Topotarget var skrøbelig. Der<br />

kan være flere forskellige grunde til, at vi<br />

blev påvirket af krisen så tidligt. Faktum<br />

er dog, at bestyrelsen allerede i 08 gik i<br />

gang med at lede efter mulige veje til at<br />

få tilført kapital. Vi kan i dag se, at det<br />

var rettidig omhu. Vi så krisen i øjnene i<br />

08, hvor andre først i 09 eller måske helt<br />

fremme i 10 har erkendt, hvor store udfordringer<br />

biotekbranchen står overfor.<br />

At vi lykkedes med at få en kapitalforhøjelse<br />

i juli 2009, på et tidspunkt hvor den<br />

verdensomspændende krise stadig var<br />

på sit højeste, ser vi også som et tegn<br />

på, at det ikke kun er internt i virksomheden,<br />

man tror på fremtidsudsigterne<br />

for selskabet.<br />

Når man i dag kigger tilbage, er det<br />

indlysende, at Topotarget kunne være<br />

endt i en helt anden situation end tilfældet<br />

er nu. Det var sket, hvis man ikke<br />

havde taget de nødvendige skridt til at<br />

kontakte mulige investorer så forholdsvist<br />

tidligt. Som sidegevinst i forløbet<br />

med at rejse ny kapital, foregik der sideløbende<br />

med de forskellige forhandlinger<br />

et intensivt arbejde, på foranledning<br />

af bestyrelsen, med at få kigget virksomheden<br />

efter i sømmene – ikke mindst for<br />

at afgøre i hvilken retning man skulle gå<br />

fremover.<br />

NYE FOLK, NYT FOKUS<br />

Efter kapitaltilførslen i 09 er bestyrelsen<br />

blevet ændret på flere pladser. Udskiftningerne<br />

førte også til omrokeringer på<br />

forskellige centrale bestyrelsesposter,<br />

og i april i år blev Bo jesper Hansen<br />

bestyrelsesformand. Hans baggrund<br />

udgøres af en yderst relevant kombination<br />

af kommerciel indsigt og forskning.<br />

ændringerne i bestyrelsen er blevet videreført<br />

i organisationen, hvor nøglepo-<br />

sterne som CEO og CFO i begyndelsen<br />

af i år er blevet besat af nye folk. At jeg<br />

og Anders Vadsholt, CFO, er kommet<br />

ind i ledelsen, skal først og fremmest<br />

ses som et udtryk for, at virksomhedens<br />

altoverskyggende fokus nu er udvikling<br />

og kommercialisering. Det skal fremgå<br />

selv i den daglige drift af virksomheden.<br />

jeg har arbejdet for internationale sværvægtere<br />

som Roche, Eli-Lilly, Schering-<br />

Plough og Novartis, hvor han bl.a. har<br />

været med til at introducere Zolinza i<br />

USA, der tilhører samme lægemiddelklasse<br />

som belinostat, for Merck, mens<br />

Anders Vadsholt kommer fra Topotargets<br />

bestyrelse og har omfattende corporate<br />

finance, venturekapital og biotek<br />

erfaring.<br />

De nye mennesker og diverse omrokeringer<br />

har tjent det primære formål<br />

at geare virksomheden anderledes end<br />

tidligere. Man kan med andre ord sige,<br />

at Topotarget i 09 og 10 er gået ind i<br />

en ny organisatorisk fase. Hvor man i<br />

de tidlige år var bredt orienteret, med<br />

forskning og en præklinisk struktur der<br />

pegede i flere retninger, er der nu en<br />

klar sammenhæng mellem selskabets<br />

størrelse og selskabets kurs: Vi er blevet<br />

en overskuelig og strømlinet enhed,<br />

vi er ganske enkelt mere lean og mere<br />

fokuserede.<br />

I <strong>2010</strong> har vi revurderet dele af vores<br />

pipeline og forventer senere på året at<br />

have gennemført en gennemgribende<br />

analyse af hele pipelinen. Foreløbig<br />

har revurderingen bl.a. ført til frasalg<br />

af Savene i Europa og indgåelse af en<br />

væsentlig udviklings- og kommercialiseringsaftale<br />

med amerikanske Spectrum<br />

Pharmaceuticals, der giver et stærkt<br />

økonomisk grundlag for den globale<br />

udrulning af belinostat. Belinostat er så<br />

stærkt et trumfkort, at det var nødvendigt<br />

at gentænke hele organisationens


struktur i forhold til dette produkts<br />

potentiale. Vi anser det for meget sandsynligt,<br />

at mindre og mellemstore biotekvirksomheder<br />

i fremtidens skærpede<br />

konkurrence må optimere mest muligt.<br />

Ellers har man ganske enkelt ingen<br />

fremtid.<br />

FREMTIDEN HEDDER<br />

BELINOSTAT<br />

Med vores ændrede strategi og med et<br />

nyt hold på plads tegnes Topotargets<br />

fremtid nu primært af belinostat. Vores<br />

udviklingsaktiviteter understøtter primært<br />

belinostat, som er i en afsluttende<br />

klinisk fase 3 registreringsundersøgelse<br />

til behandling af perifert T-celle lymfom<br />

(PTCL), og forventer at indsende en<br />

registreringsansøgning til FDA i USA i<br />

løbet af 2011.<br />

De hidtidige data og det forhold, at<br />

belinostat har flere konkurrencemæssige<br />

fordele, bl.a. muligheden for at<br />

blive kombineret med en række anticancer<br />

terapeutiske stoffer, at belinostat<br />

både er tilgængeligt som tablet og intravenøs<br />

administration samt den unikke<br />

bivirkningsprofil, skaber samlet set et<br />

fundament, som vi skal udnytte i den<br />

kommende tid. Der er også i dette perspektiv,<br />

at man skal forstå de forskellige<br />

dispositioner, der allerede er foretaget,<br />

fx strømlining af organisationen, frasalg<br />

af Savene og aftalen med Spectrum.<br />

Det er samspillet mellem alle disse faktorer,<br />

der giver mulighed for at optimere<br />

anvendelsen af selskabets ressourcer<br />

samtidig med at det sikrer mest muligt<br />

ro og fokus på implementeringen af livscyklusplanen<br />

for belinostat.<br />

Topotarget er i dag et udviklingsselskab,<br />

der har et helt entydigt kommercialiseringsfokus.<br />

Det styrker os i et<br />

skarpt, internationalt konkurrencemiljø,<br />

hvor optimeringen af ressourcerne og<br />

almen lønsomhed er blevet afgørende<br />

faktorer. I et lidt større perspektiv kan<br />

Do you have the right<br />

executive Search & Selection partner<br />

within life Science?<br />

Best Talent is specialized within Life Science and is a member of<br />

the international European Executive Search organisation Enex. Best Talent has more than 15 years<br />

of experience in assessing people´s skills, talents and potentials.<br />

We have a solid knowledge of the market conditions and a very attractive<br />

Talent Database with highly qualified candidates.<br />

man vel godt tillade sig at sige, at de<br />

første års pionerånd er blevet transformeret<br />

til koncentreret kampberedthed.<br />

Med belinostat har vi en enestående<br />

mulighed i det danske biotek-landskab<br />

for at slå igennem globalt med et produkt,<br />

der vil kunne gøre en stor forskel i<br />

mange kræftpatienters liv. Vi vil gøre det<br />

vi er bedst til, og det vil utvivlsomt føre<br />

til resultater, der vil give genklang vidt<br />

og bredt.<br />

Best Talent performs Executive Search & Selection assignments across all functional areas within Medical Device,<br />

Pharmaceutical, Biotechnology and Food Science Pharmaceutical.<br />

Please do not hesitate to contact Best Talent for further information on +45 45 56 53 00<br />

Read more at www.besttalent.dk<br />

Nærumvang · Skodsborgvej 234 · 2850 Nærum · T 4556 5300 · info@besttalent.dk · www.besttalent.dk<br />

Best Talent samarbejder med Enex European Executive Search, som er en international organistation med repræsentation i 27 forskellige lande<br />

dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 17


d e t B L Å s t e m p e L<br />

<strong>Biotek</strong>suCCes med<br />

DAMP UNDER KEDLEN<br />

- Millioner af vacciner til USA sikrer driften i Bavarian Nordic i flere år<br />

Der er damp under kedlen i mere end<br />

én forstand hos Bavarian Nordic, der<br />

for nylig kom igennem nåleøjet hos de<br />

amerikanske sundhedsmyndigheder,<br />

da fabrikken fik det blå stempel til at<br />

producere og levere koppevaccinen<br />

IMVAMUNE® til USA. Dermed er der<br />

taget hul på leverancerne af 20 millioner<br />

doser, der er en del af en større kontrakt<br />

til en samlet værdi af USD 500 mio. med<br />

de amerikanske myndigheder.<br />

- Vi benytter masser af damp i produktionen,<br />

så der er vitterligt gang i kedlen,<br />

men det er nu også udtryk for, at vi<br />

har rigtig travlt nu, efter vi har fået ok fra<br />

de amerikanske sundhedsmyndigheder<br />

til at producere og levere vaccinerne,<br />

siger Bavarian Nordics administrerende<br />

direktør Anders Hedegaard.<br />

I en tid med nedskæringer og fyringer,<br />

har man i Kvistgård omvendt haft<br />

travlt med nyansættelser og for nyligt<br />

rundede fabrikken medarbejder <strong>nr</strong>. 200.<br />

De mange nye folk er nødvendige for at<br />

kunne sætte ekstra fart i produktionen af<br />

de mange millioner vacciner.<br />

Hverken produktet eller fabrikken er<br />

endelig godkendt hos de amerikanske<br />

myndigheder, men det forhindrer ikke<br />

Bavarian Nordic i at få vaccinerne ud<br />

over rampen allerede nu. Kontrakten<br />

med USA er den tredje og største i en<br />

række af udviklings- og leveringskontrakter,<br />

der er indgået siden 2003 og<br />

som sigter mod at færdigudvikle vaccinen<br />

og opnå endelig godkendelse hos<br />

FDA. Undervejs har selskabet opnået<br />

en række udviklingsmæssige milepæle.<br />

Èn af disse har været at opfylde kravene<br />

til anvendelse af IMVAMUNE® i<br />

en nødsituation. De 20 millioner doser<br />

vil blive oplagret på det amerikanske<br />

beredskabslager, så man er rustet til et<br />

eventuelt bioterrorangreb. Og det er<br />

netop dette, der muliggør, at Bavarian<br />

Nordic nu, inden fase III overhovedet er<br />

påbegyndt, kan starte leverancerne af<br />

vaccinen til USA.<br />

De første vacciner er netop ankommet<br />

til USA og det betyder, at Bavarian<br />

Nordic kan begynde at fakturere den<br />

resterende del af kontrakten, hvor der<br />

endnu udestår betalinger på USD 375<br />

mio. De første USD 125 mio. er allerede<br />

modtaget i form af milepælsbetalinger.<br />

Som biotekselskab med egen produktion<br />

er Bavarian Nordic i en klasse<br />

for sig. I 2004 - ti år efter selskabets<br />

grundlæggelse, kunne man kalde sig<br />

fabriksejere, da man overtog fabrikken<br />

og hovedkvarteret i Kvistgård. Siden har<br />

fabrikken gennemgået en større ombygning<br />

og flere tilbygninger og står i dag<br />

som en topmoderne produktion, dedikeret<br />

til produktion af MVA-baserede<br />

vacciner (Modified Vaccinia Ankara),<br />

der er selskabets varemærke.<br />

Selskabet skal i første omgang<br />

producere og levere 20 millioner doser<br />

IMVAMUNE® til de amerikanske<br />

myndigheder. Det vil foregå over de<br />

næste tre år. Herefter er det selskabets<br />

forventning, at amerikanerne vil udnytte<br />

en option i kontrakten på levering af<br />

yderligere 60 millioner doser. Dette vil<br />

udløse yderligere USD 1,1 mia. Dermed<br />

har selskabet sikret en solid indtjening,<br />

der skaber den perfekte grobund for de<br />

øvrige lovende projekter i selskabets<br />

pipeline, der primært koncentrerer sig<br />

om cancer og biodefence.<br />

- Vi er ikke længere et traditionelt<br />

biotekselskab, men et industrielt biotekselskab,<br />

der langer varer over disken.<br />

Vores biodefence-forretning er nu veletableret<br />

og profitabel og det betyder,<br />

at vi kan lægge et større fokus over på<br />

udviklingen af nye projekter, som f.eks.<br />

PROSTVAC, siger Anders Hedegaard.<br />

PROSTVAC er en terapeutisk<br />

vaccine til patienter med fremskreden<br />

prostatacancer. Modsat selskabets


øvrige projekter, der alle er<br />

egenudviklede, så er PROSTVAC<br />

erhvervet som led i en samarbejdsaftale<br />

med National Cancer Institute. I et<br />

større fase II studie har PROSTVAC<br />

påvist evnen til at kunne forlænge<br />

den gennemsnitlige levetid for<br />

alvorligt syge patienter med 8,5<br />

måneder. Samme patienter ville<br />

med kemoterapi kun kunne se frem<br />

til en forlænget overlevelse på 2-3<br />

måneder i gennemsnit. Samtidig<br />

giver PROSTVAC kun minimale<br />

bivirkninger. Der er således tale<br />

om en væsentlig forbedring af<br />

behandlingsmulighederne inden for<br />

prostatacancer.<br />

PROSTVAC fik for ganske nyligt<br />

tildelt Fast Track status hos FDA og<br />

samtidig fik det amerikanske selskab<br />

Dendreon godkendt deres prostatacancervaccine,<br />

Provenge. Dette har<br />

banet vejen for immunterapi som ny<br />

behandlingsmulighed for en gruppe af<br />

patienter, hvor der i forvejen er et stort<br />

udækket medicinsk behov.<br />

Bavarian Nordic vil efter planen gå<br />

i fase III senere på året – både med<br />

IMVAMUNE® og PROSTVAC.<br />

© Novozymes A/S · Customer Communications · No. 2007-35469-06<br />

Novozymes is the world leader in<br />

bioinnovation. Together with customers<br />

across a broad array of industries we<br />

create tomorrow’s industrial bio-solutions,<br />

improving our customers’ business and the<br />

use of our planet’s resources. Read more at<br />

www.novozymes.com.<br />

The future of fuel<br />

Transforming corn and other grains<br />

into biofuels is a major industry today.<br />

But what about tomorrow? The future<br />

of biofuels will also rely on the next<br />

generation of raw materials – biomass.<br />

At Novozymes we’re taking a fresh look<br />

at all types of biomass, and considering<br />

how we can turn it into something<br />

useful. And you know what? Corn cobs<br />

and wheat straw are just the beginning.<br />

Who knows what other types of residue<br />

and waste we can transform into fuel?<br />

Novozymes North America, Inc.<br />

77 Perry Chapel Church Road · Franklinton, NC 27525<br />

Tel. +1 919-494-3000 · Fax +1 919-494-3485<br />

biomass@novozymes.com · www.novozymes.com<br />

dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 19


B Æ r e dy g t i g B i o e t h A n o L<br />

et nøk frA en<br />

Ny VIRKELIGHED<br />

Danisco har skabt et gennembrud på vejen mod et kommercielt<br />

marked for bæredygtig bioethanol baseret på overskydende<br />

plantemateriale<br />

I løbet af det næste par år ser en helt<br />

ny virkelighed dagens lys. Bæredygtigt<br />

andengenerationsbioethanol står foran<br />

sin endelige kommercialisering, der forventes<br />

at begynde i USA i 2012.<br />

Allerede i dag kører demonstrationsanlæg<br />

med op mod 5 millioner liters kapacitet<br />

per år flere steder i verden, bl.a.<br />

DONG´s Inbicon-anlæg i Kalundborg.<br />

Daniscos Genencor division lancerede<br />

i februar i år et kommercielt<br />

konkurrencedygtigt enzym til andengenerationsbioethanol<br />

under navnet<br />

Accellerase ® DUET. Enzymet har vist sig<br />

så effektivt, at omkostningen til enzymdelen<br />

af produktionen af bioethanol kan<br />

komme ned på ca. 50 US cents per gallon<br />

(3,8 liter) bioethanol.<br />

”Vi har her med et regulært gennembrud<br />

at gøre. Danisco kan nu sælge et<br />

enzym, der muliggør kommerciel produktion<br />

af andengenerationsbioethanol i<br />

fuld skala. Nu skal det egentlige marked<br />

etableres, men det er vi på tærskelen<br />

til. Vi regner med, at de første fabrikker<br />

kører om bare to år, og inden da er jeg<br />

også sikker på, at prisen på enzymerne<br />

er yderligere væsentligt reduceret,”<br />

siger Bjarne Adamsen, Vice President<br />

for Business Development i Genencor<br />

divisionen.<br />

Genencor, der blev en del af Daniscofamilien<br />

i 2005, da Danisco købte og afnoterede<br />

selskabet fra Nasdaq-børsen i<br />

New York, er gennem 25 år specialiseret<br />

på højeste niveau i udviklingen af enzy-<br />

mer til en bred vifte af produkter lige fra<br />

vaskemidler over brød til bioethanol.<br />

I marts i år kunne divisionen i Daniscos<br />

regnskab for tredje kvartal fremvise<br />

en organisk vækst på 21 procent<br />

med en omsætning på 3,3 mia. danske<br />

kroner for de første ni måneder af<br />

2009/10. Divisionen opnåede en tocifret<br />

vækst i alle større produktsegmenter<br />

og på alle vigtige, geografiske markeder.<br />

Sammen med den amerikanske<br />

koncern DuPont har Danisco etableret<br />

selskabet DuPont Danisco Cellulosic<br />

Ethanol LLC (DDCE), som i januar<br />

åbnede sin demonstrationsfabrik i Tennessee<br />

i USA, og danner grundlaget for<br />

udvikling af totale teknologiløsninger og<br />

salg af licenser til virksomheder, der vil<br />

etablere produktion af andengenerationsbioethanol.<br />

Konceptet er effektive fabrikker til<br />

produktion af andengenerationsbioethanol.<br />

De kan give kunden en total<br />

teknologiløsning indeholdende forbehandling,<br />

hydrolyse og fermentering,<br />

som gør, at kunden får hele pakken og<br />

ikke behøver gå andre steder hen for at<br />

købe delelementer til processerne.<br />

Daniscos nye enzym Accellerase ®<br />

DUET er udviklet til at kunne hydrolysere<br />

en række forskellige typer af<br />

celluloseholdig biomasse, som f.eks<br />

halm, majskolber, sukkerrørsbagasse,<br />

papirpulp, træaffald, forskellige græstyper<br />

med videre, således at der dannes<br />

sukre, der kan forgæres til bioethanol.


Med en generelt forbedret hemicelluloseaktivitet<br />

bygger Accellerase ® DUET<br />

videre på de fordele, som tidligere blev<br />

skabt af Accellerase ® 1500.<br />

Disse forbedringer gør det muligt at<br />

opnå højere sukker- og biobrændstofudbytte<br />

med Accellerase ® DUET, og ofte<br />

ved en tre gange så lav dosis. Desuden<br />

øger det fleksibiliteten med hensyn til<br />

råvarer og forbehandling.<br />

Accellerase ® DUET har en produktformulering,<br />

der giver næringsstoffer<br />

til gæringsorganismer og mindsker den<br />

kemiske belastning i vores kunders processer.<br />

”En højere ydelse ved lavere dosering<br />

vil formindske producenternes enzymomkostninger<br />

markant, hvilket er vigtigt<br />

for udviklingen af den cellulosebaserede<br />

biobrændstofindustri,” siger Bjarne<br />

Adamsen.<br />

Han påpeger, at andengenerationsbioethanol<br />

mindsker CO 2 udslippet med over<br />

80 pct. i forhold til benzin, og det er<br />

afgørende for udviklingen og kommercialiseringen<br />

af enzymer til andengenerationsbioethanol,<br />

der ikke udelukkende<br />

skal kunne konkurrere på prisen med<br />

benzin.<br />

Accellerase ® DUET markedsføres af<br />

Danisco uafhængigt af DDCE, Daniscos<br />

joint-venture med DuPont, der er et<br />

selvstændigt firma. Det er en central<br />

del af strategien, at den er tostrenget så<br />

hele markedet kan serviceres.<br />

”Vi har en række kunder, der tester<br />

vores biomasseenzymer i forholdsvis<br />

stor skala, og vi leverer også Accellerase<br />

® DUET til en del af dem. Men det<br />

er stadig fabrikker på demonstrationsniveau,”<br />

siger Bjarne Adamsen.<br />

I dag er der nemlig endnu ikke pro-<br />

duktion af andengenerationsbioethanol<br />

i den virkelig kommercielle skala, så det<br />

kan købes på tankstationer, som man<br />

kan med førstegenerationsbioethanol,<br />

men det er kun et spørgsmål om kort<br />

tid, før biler rundt om i verden kører på<br />

det.<br />

”Vi taler ikke længere om et hvis eller<br />

når, men mere om snart. Det her bliver<br />

stort, og vi er kun et nøk fra en ny virkelighed<br />

på energiområdet. Vi regner<br />

med, at markedet for andengenerationsbioethanol<br />

kan nå over 50 milliarder liter<br />

globalt i 2020, og til det satser vi på at<br />

være storleverandør af enzymer,” siger<br />

Bjarne Adamsen<br />

DANSK BIOTEK fremmer forståelsen for fremtidens teknologi<br />

DANSK BIOTEK er en brancheorganisation for danske biotekvirksomheder.<br />

Kerneområdet er bioteknologi anvendt inden for lægemiddeludvikling og industriel bioteknologi.<br />

DANSK BIOTEK arbejder aktivt og målrettet for at<br />

• øge kendskabet i offentligheden til moderne bioteknologi<br />

• præge den politiske dagsorden vedrørende anvendelse af bioteknologi<br />

og bedre rammebetingelserne<br />

• skabe de bedste muligheder i Danmark for medlemmernes forsknings og<br />

udviklingsaktiviteter samt produktion<br />

• fremme medlemmernes interesser generelt både nationalt og internationalt<br />

For yderligere oplysninger, se www.danskbiotek.dk<br />

DANSK BIOTEK<br />

Copenhagen Bio Science Park<br />

Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N<br />

e-mail: office@danskbiotek.dk<br />

Tlf: +45 2889 5854<br />

dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 21


pAt e n t B e s k y t t e L s e<br />

kAn et terApeutisk doseringsregime<br />

PATENTERES I EUROPA ?<br />

Af CArsten Borgund hAnsen og peter koefoed, inspiCos A/s<br />

De fleste med et blot nogenlunde rudimentært<br />

kendskab til patentlovgivning<br />

ved, at man i de fleste lande, herunder<br />

Danmark, ikke kan opnå patent på en<br />

fremgangsmåde til terapeutisk behandling<br />

af mennesker og dyr. De fleste er<br />

samtidig klar over, at lægemidler som<br />

sådan kan patentbeskyttes.<br />

Undtagelsesbestemmelsen for terapeutiske<br />

fremgangsmåder har givet<br />

anledning til en række krumspring i<br />

europæisk patentret. Lovgiverne indså<br />

tidligt, at samfundet har en interesse i,<br />

at lægemiddelindustrien kan opnå patentbeskyttelse<br />

for nye medicinske anvendelser<br />

af kendte kemiske stoffer, idet<br />

lægemiddelindustrien uden sådanne<br />

patenter ikke kan forventes at investere<br />

de betragtelige summer, der skal til for<br />

at få markedsføringstilladelse til en ny<br />

medicinsk anvendelse. Eftersom man<br />

ikke kan give patent for en ny terapeutisk<br />

fremgangsmåde, har man historisk<br />

indført en række alternative muligheder.<br />

Allerede i den første udgave af den<br />

Europæiske Patentkonvention (EPC<br />

1973) var det specificeret, at det skulle<br />

være muligt at opnå patent på et kendt<br />

kemisk stof/stofblanding til anvendelse<br />

som lægemiddel, såfremt der ikke i forvejen<br />

kendes nogen medicinsk brug af<br />

den kemiske forbindelse. Denne patentbeskyttelse<br />

kaldes ”første medicinske<br />

indikation”, og giver patenthaver en belønning<br />

for at finde en (samfundsgavn-<br />

Peter Koefoed<br />

lig) medicinsk anvendelse af stoffet/<br />

stofblandingen.<br />

Men, hvis stoffet var kendt til blot ét<br />

medicinsk formål, kunne man dengang<br />

ikke længere patentere stoffet til en ny<br />

medicinsk anvendelse (”anden” eller<br />

”yderligere medicinske anvendelse”).<br />

Spørgsmålet omkring patentering af<br />

anden medicinske anvendelse blev behandlet<br />

af European Patent Office (EPO)<br />

helt tilbage i 1984, hvor det Udvidede<br />

Appelkammer, Enlarged Board of Appeal<br />

(EBA), bekræftede i sin første afgørelse<br />

nogensinde, at man faktisk godt<br />

kunne opnå beskyttelse på brugen af et<br />

stof til en ny medicinsk anvendelse, til<br />

trods for at det samme stof allerede var<br />

kendt til medicinsk brug.<br />

Problemet for EBA var dog, at et patentkrav<br />

i formen ”Brug af stoffet til behandling<br />

af specifik ny medicinsk anvendelse”<br />

inkluderede et terapeutisk trin og<br />

var undtaget fra patenterbarhed.<br />

EBA anerkendte på den anden side,<br />

at det kunne være en stor opfindelse<br />

med vældigt kommercielt og samfundsgavnligt<br />

potentiale at opdage at et kendt<br />

lægemiddelstof kunne anvendes til behandling<br />

af en for stoffet ny sygdom.<br />

For at håndtere dette problem adapterede<br />

EPO med afgørelsen G 5/83 en<br />

praksis som allerede var foreslået af den<br />

schweiziske Patentmyndighed: anvendelsen<br />

af et såkaldt ”Swiss-type claim”<br />

på formen: ”Brug af stof X til fremstilling<br />

af et lægemiddel til behandling af sygdom<br />

Y”.<br />

Ikke alle nationale domstole hos de<br />

EPC-kontraherende stater var glade for<br />

denne praksis omkring brug af ”Swisstype<br />

claims”. For det første var der ikke<br />

eksplicit basis i EPC 1973 for at tillade<br />

denne patentering af kendte medicinske<br />

stoffer til nye medicinske anvendelser,<br />

men mange jurister fandt også, at en<br />

tiltænkt anvendelse ikke kan gøre en i<br />

øvrigt kendt fremstillingsproces ny: der<br />

er ikke sammenhæng imellem den nye<br />

medicinske anvendelse, der gav nyhed<br />

og opfindelseshøjde, og så det at fremstille<br />

medikamentet.<br />

Med lovgivernes mulighed for at ændre<br />

på teksten i forbindelse med den reviderede<br />

Europæiske Patentkonvention<br />

(EPC 2000), tilføjede man en ny artikel,<br />

som gjorde det klart at man ikke blot<br />

kunne opnå beskyttelse af et medicinsk<br />

stof til første medicinske anvendelse,<br />

men for en hvilken som helst yderligere<br />

specifik terapeutisk anvendelse, hvis en<br />

sådan var ny. Man fjernede således den<br />

lakune i EPC 1973, som man kun havde<br />

løst med EBA afgørelsen G 5/83.<br />

Den nye Artikel 54(5), som ikke<br />

fandtes i EPC 1973, specificerede dog<br />

ikke nærmere, hvad en sådan yderligere<br />

terapeutisk anvendelse kunne være, ud<br />

over at det kunne være ”en hvilken som<br />

helst” anvendelse, at den skulle være<br />

”specifik”, og selvfølgelig ikke måtte<br />

omfattet af den kendte teknik.<br />

Med den nye artikel i EPC 2000 fik<br />

EBA derfor muligheden for at kigge på,<br />

hvor bredt ”medicinske anvendelser”<br />

skulle fortolkes. Specielt havde man<br />

flere gange siden G 5/93 diskuteret,<br />

hvordan man skulle forholde sig til<br />

patentering af nye medicinske behandlingsmetoder,<br />

altså opfindelser, hvor det<br />

nye og opfinderiske ikke lå i lægemiddelet,<br />

som man behandlede med, og<br />

ikke i den sygdom, der blev behandlet,<br />

men derimod ”blot” i en speciel måde,<br />

hvorpå man behandlede en kendt sygdom<br />

med et til denne sygdom kendt<br />

stof, såsom med en ny og opfinderisk<br />

stofmængde, indgivelsesfrekvens, eller<br />

anden administrationsmåde. Man<br />

kan også formulere det på den måde,


C<br />

M<br />

Y<br />

CM<br />

MY<br />

CY<br />

CMY<br />

K<br />

at spørgsmålet var, hvor lille forskellen<br />

mellem den kendte behandlingsmetode<br />

og den nye skal være, før et Swiss-type<br />

claim kan betragtes som patenterbart.<br />

Dette spørgsmål blev nu stillet i forhold<br />

til den reviderede Europæiske Patentkonvention.<br />

Med EBA-afgørelsen G 2/08, som<br />

blev offentliggjort her i foråret <strong>2010</strong>,<br />

blev det slået fast, at ”medicinske anvendelser”<br />

skal fortolkes bredt: Enhver<br />

terapeutisk fremgangsmåde, som er<br />

undtaget fra patenterbarhed, kan gøre<br />

et stof til brug i fremgangsmåden patenterbart,<br />

såfremt den terapeutiske<br />

fremgangsmåde har nyhed og opfindelseshøjde.<br />

Det skaber den paradoksale<br />

situation, at EPO tvinges til at vurdere<br />

nyhed og opfindelseshøjde af en fremgangsmåde,<br />

som ikke i sig selv kan<br />

patenteres.<br />

EBA konkluderer i G 2/08 at når det<br />

allerede er kendt at bruge et lægemiddel<br />

til at behandle en sygdom, udelukker<br />

artikel 54(5) EPC ikke, at dette<br />

lægemiddel kan patenteres til brug i en<br />

ny terapeutisk behandling af samme<br />

sygdom.<br />

Endvidere vil en sådan patentering<br />

heller ikke være udelukket, selvom et<br />

doseringsregime er det eneste tekniske<br />

træk i patentkravet, som ikke er indeholdt<br />

i den kendte teknik.<br />

G 2/08 har også den konsekvens, at<br />

de gamle Swiss-type claims ikke vil blive<br />

tilladt i fremtidige ansøgninger. Det har<br />

næppe de store praktiske konsekvenser,<br />

idet det nye Art. 54(5)-format ser ud til<br />

at give mindst samme beskyttelsesomfang<br />

som Swiss-type claims.<br />

Sammenfattende kan det siges, at<br />

Carsten Borgund Hansen<br />

GEN-01010 _half page_FINAL.pdf 1 6/2/10 9:48 AM<br />

den reviderede EPC 2000 sammen<br />

med G2/08 har skabt et meget klar<br />

og gennemskuelig situation i Europa<br />

omkring patentering af lægemidler og<br />

deres anvendelse – man er nået frem<br />

til en særdeles liberal fortolkning af<br />

ansøgeres muligheder således, at der<br />

kun er ganske få opfinderiske terapeutiske<br />

fremgangsmåder, som ikke lader<br />

sig patentere på formen ”substans X til<br />

anvendelse i ny terapeutisk fremgangsmåde<br />

Y”.<br />

dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 23


s k At<br />

Af senior mAnAger<br />

nieLs reinAu,<br />

ernst & young<br />

Med skattereformen indførtes<br />

med virkning for indkomståret<br />

<strong>2010</strong> nye regler for selskabsaktionærers<br />

beskatning af aktieavancer<br />

og udbytter. Nedenfor er<br />

kort beskrevet de nye regler samt<br />

nogle konkrete problemstillinger,<br />

der kan være relevante for selskaber,<br />

der ejer aktier i biotekselskaber<br />

eller biotekselskaber, der har<br />

aktieinvesteringer i joint ventures<br />

etc.<br />

Figur 1<br />

P1<br />

H1<br />

og senior ConsuLtAnt<br />

kim BoCiAnski sVendsen,<br />

ernst & young<br />

P2<br />

H2<br />

P3<br />

H3<br />

MH<br />

D<br />

skAttemÆssige oVerVeJeLser<br />

VED DANSKE BIOTEKSELSKABERS<br />

AKTIEINVESTERINGER<br />

DE NYE SKATTEREGLER FOR<br />

AKTIEAVANCER OG UDBYTTER<br />

Fra indkomståret <strong>2010</strong> skal et selskabs<br />

aktiebeholdning vurderes i forhold til<br />

følgende 4 kategorier, der afgør, hvordan<br />

aktieavancer og udbytter herfra skal<br />

beskattes;<br />

• Datterselskabsaktier<br />

• Koncernselskabsaktier<br />

• Egne aktier<br />

• Porteføljeaktier<br />

Som udgangspunkt vil aktieavancer<br />

og udbytter fra datterselskabsaktier,<br />

koncernselskabsaktier og egne aktier<br />

være skattefrie, hvorimod aktieavancer<br />

og udbytter fra porteføljeaktier vil være<br />

skattepligtige uanset ejertid.<br />

Datterselskabsaktier er aktier i<br />

selskaber, hvor aktionæren direkte<br />

ejer mindst 10% af aktiekapitalen. For<br />

udenlandske aktier er det yderligere<br />

en betingelse, at beskatning af udbytte<br />

skal nedsættes/frafaldes efter moderdatterselskabsdirektivet<br />

eller efter en<br />

dobbeltbeskatningsoverenskomst.<br />

40%<br />

P4<br />

H4<br />

5*20%<br />

P5<br />

H5<br />

Koncernselskabsaktier er aktier i<br />

selskaber, der indgår i en national<br />

sambeskatning eller opfylder betingelserne<br />

for at indgå i en international<br />

sambeskatning med aktionæren. Dette<br />

vil ofte være som følge af bestemmende<br />

indflydelse ved (direkte eller indirekte)<br />

ejerskab af mere end 50% af stemmerettighederne.<br />

Egne aktier er aktier, der ejes at det<br />

selskab, der har udstedt aktierne.<br />

Porteføljeaktier er aktier, der ikke falder<br />

inden for nogen af de ovenstående<br />

kategorier, dvs. generelt aktieposter<br />

på mindre end 10% i ikke-koncernforbundne<br />

selskaber.<br />

Alle aktieavancer og udbytter fra<br />

porteføljeaktier er som udgangspunkt<br />

skattepligtige mens tab er fradragsberettigede.<br />

Aktieavancer og tab opgøres efter<br />

et lagerprincip, hvor alle urealiserede<br />

avancer kommer til beskatning. Tab kan<br />

modregnes i selskabets skattepligtige<br />

indkomst. Avancer og tab opgøres som<br />

forskellen mellem handelsværdien af<br />

porteføljeaktierne ultimo og primo i indkomståret.<br />

For unoterede aktier er der mulighed<br />

for at anvende realisationsprincippet<br />

frem for lagerprincippet, men realisationsprincippet<br />

vil i så fald finde anvendelse<br />

for alle selskabets porteføljeaktier.<br />

Tab på porteføljeaktier vil i denne situation<br />

kun kunne modregnes i gevinster<br />

på andre realisationsbeskattede aktier.<br />

Børsnoterede porteføljeaktier vil altid<br />

skulle beskattes efter lagerprincippet.<br />

Valg af beskatningsprincip for et selskabs<br />

porteføljeaktier skal vælges i forbindelse<br />

med indsendelse af selskabets<br />

selvangivelse i <strong>2010</strong>, og valget kan som<br />

udgangspunkt ikke ændres.<br />

STATUSSKIFTE<br />

Skifter aktier kategori (fx fra datterselskabsaktier<br />

til porteføljeaktier) anses<br />

dette for en afståelse og genanskaffelse


til handelsværdi, hvilket kan forekomme<br />

også uden den enkelte aktionærs aktive<br />

køb/salg, f.eks. hvis der foretages en<br />

rettet emission, som den enkelte aktionær<br />

ikke deltager i.<br />

VæRNSREGLEN MOD BRUG AF<br />

MELLEMHOLDINGSELSKABER<br />

(”omvendte juletræer”)<br />

Skattereformen indeholder en værnsbestemmelse<br />

vedrørende ”mellemholdingselskaber”<br />

for at imødegå, at selskabsaktionærer,<br />

der ejer porteføljeaktier,<br />

indsætter et fælles holdingselskab, der<br />

ved dets direkte ejerskab af de underliggende<br />

aktier i driftsselskabet bevirker, at<br />

disse udgør datter/koncernselskabsaktier.<br />

I dette tilfælde skal mellemholdingselskabets<br />

aktionærer anses for direkte<br />

at eje aktierne i driftsselskabet.<br />

Værnsreglen finder anvendelse,<br />

såfremt følgende 4 betingelser alle er<br />

opfyldt:<br />

1. Mellemholdingselskabets primære<br />

funktion er ejerskab af datterselskabsog<br />

koncernselskabsaktier (dvs. et<br />

holdingselskab).<br />

2. Mellemholdingselskabet udøver ikke<br />

reel økonomisk virksomhed vedrørende<br />

aktiebesiddelsen.<br />

3. Mere end 50% af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet<br />

ejes direkte eller<br />

indirekte af danske selskaber, der<br />

ved direkte ejerskab ikke ville kunne<br />

modtage skattefrit udbytte fra driftsselskabet.<br />

4. Aktierne i mellemholdingselskabet er<br />

ikke optaget til handel på et reguleret<br />

marked eller multilateral handelsfacilitet.<br />

En typisk struktur, der vil blive ramt af de<br />

nye værnsregler på trods af, at 10% ejerskabskravet<br />

ellers som udgangspunkt<br />

er opfyldt i hvert ejerled, er følgende, jf.<br />

figur 1.<br />

I dette tilfælde vil mere end 50% af aktierne<br />

i mellemholdingselskabet (”MH”)<br />

være ejet af danske selskaber der ved<br />

direkte ejerskab af driftsselskabet (”D”)<br />

ikke kunne modtage skattefrit udbytte<br />

fra D, og dermed vil værnsreglen finde<br />

anvendelse, med mindre nogle af de<br />

førnævnte betingelser ikke er opfyldt.<br />

Værnsreglen medfører således, at de<br />

personlige aktionærers holdingselskaber<br />

(H1-H5) skal anses for at eje aktierne i<br />

D direkte (8% hver). H1-H5 vil derfor<br />

som udgangspunkt skulle medregne<br />

urealiserede gevinster og tab på aktierne<br />

i D efter et lagerprincip. Såfremt<br />

der udloddes udbytte fra D til MH, skal<br />

H1-H5 anses for at have modtaget et<br />

skattepligtigt udbytte, og hvis MH afstår<br />

aktierne i D, skal H1-H5 ligeledes anses<br />

for at have foretaget et skattepligtigt<br />

salg af aktierne i D. Da salg mellem de<br />

enkelte aktionærer kan bevirke, at MH<br />

omfattes af reglen eller falder udenfor,<br />

er det i den forbindelse vigtigt, at ejeraftaler<br />

(tidl. aktionæroverenskomster)<br />

udfærdiges på en hensigtsmæssig måde<br />

for de enkelte aktionærer.<br />

På nuværende tidspunkt er der stadig<br />

en række uafklarede punkter omkring<br />

reglernes fortolkning. Nedenfor har vi<br />

nævnt nogle eksempler på relevante<br />

overvejelser og muligheder for biotekselskaber<br />

vedrørende de enkelte betingelsers<br />

opfyldelse.<br />

UDVALGTE<br />

PROBLEMSTILLINGER<br />

Mellemholdingselskabets<br />

primære funktion<br />

Værnsreglen finder kun anvendelse på<br />

mellemholdingselskaber, der ejer datterselskabs-<br />

og koncernselskabsaktier, og<br />

derved vil et selskab, der udelukkende<br />

ejer porteføljeaktier, ikke være omfattet<br />

af værnsreglen.<br />

Ved overvejelser omkring investeringer<br />

i porteføljeaktier bør det vurderes,<br />

om investeringen med fordel kan foretages<br />

igennem et selskab, der ikke i forvejen<br />

fungerer som holdingselskab.<br />

Det bør også vurderes i den konkrete<br />

situation, om et specifikt selskab udgør<br />

et mellemholdingselskab eller ej, ud fra<br />

hvor mange datterselskabs- og porteføljeselskabsaktier<br />

dette ejer og aktionærsammensætningen<br />

i selskabet.<br />

Figur 2<br />

P1<br />

H1<br />

8%<br />

P2<br />

H2<br />

23%<br />

P3<br />

H2<br />

23%<br />

MH<br />

D<br />

Reel økonomisk virksomhed<br />

Det er ikke fuldstændig afklaret, hvordan<br />

”reel økonomisk virksomhed” skal<br />

forstås, men da biotekselskaber eller<br />

disses selskabsaktionærer ofte vil have<br />

et ønske om at få indflydelse på driften<br />

i det underliggende porteføljeselskab,<br />

kan dette bevirke, at mellemholdingselskabet<br />

kan siges at udøve ”reel<br />

økonomisk virksomhed” vedrørende<br />

aktiebesiddelsen som følge af bestyrelsesarbejde<br />

m.v. Denne test skal i hvert<br />

tilfælde undergives en konkret vurdering.<br />

Minoritetsaktionær omfattes<br />

utilsigtet af værnsreglen<br />

I figur 2, vil P1, der i forvejen er skattepligtig<br />

af dennes avancer og udbytter<br />

i MH (8%) kunne blive skattepligtig af<br />

avancer/udbytter, som MH oppebærer<br />

fra driftsselskabet på trods af, at MH<br />

ikke har videreudloddet beløbet. Dette<br />

skyldes, at MH omfattes af værnsreglen.<br />

Værnsreglen rammer derfor i dette tilfælde<br />

en minoritetsaktionær i MH, der i<br />

forvejen er ramt af reglerne vedrørende<br />

ejerskab i MH, hvilket ikke oprindeligt<br />

var tilsigtet med reglerne.<br />

Porteføljeaktionærer i<br />

mellemholdingselskabet<br />

Såfremt mere end 50% af aktionærerne<br />

i mellemholdingselskabet ejer aktier i<br />

selskabet som porteføljeaktier, finder<br />

værnsreglen ikke anvendelse. I begyndelsen<br />

af et biotekselskabs levetid, vil<br />

denne undtagelse formentlig ikke undtage<br />

aktionærerne fra bestemmelsen,<br />

40%<br />

P4<br />

H3<br />

23%<br />

P4<br />

H4<br />

23%<br />

dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 25


da der typisk vil være flere aktionærer<br />

med større aktieposter end 10%, men<br />

dette kan blive tilfældet i takt med, at de<br />

oprindelige aktionærer udvandes, og<br />

hovedparten således udgøres af minoritetsaktionærer.<br />

Egne aktier<br />

Ved opgørelsen af 50% kravet er der<br />

herudover stadig nogle uklarheder omkring,<br />

hvordan et selskabs beholdning<br />

af egne aktier skal indgå i opgørelsen.<br />

Dette kan have betydning for biotekselskaber,<br />

der har en stor beholdning af<br />

egne aktier til brug for incitamentprogrammer<br />

etc.<br />

Udenlandske aktier<br />

Hvis mere end 50% af aktiekapitalen i<br />

mellemholdingselskabet ejes (direkte eller<br />

indirekte) af udenlandske selskaber,<br />

vil værnsreglen ikke finde anvendelse,<br />

hvilket har stor betydning for biotekselskaber<br />

med mange internationale investorer<br />

i aktionærkredsen.<br />

Børsnotering<br />

Da mange biotekselskaber som en del<br />

af deres livscyklus vil udbyde aktier til<br />

offentligheden som et led i kapitalfremskaffelsen<br />

eller som følge af en exit-strategi,<br />

vil det være relevant at overveje,<br />

hvilke skattemæssige konsekvenser en<br />

børsnotering kan få for de eksisterende<br />

aktionærer. En aktionærs aktier kan i den<br />

forbindelse skifte status fra at være porteføljeaktier<br />

til at blive datterselskabsaktier<br />

eller omvendt.<br />

Afsluttende bemærkninger<br />

Som det fremgår, er ovenstående regler<br />

relativt komplicerede og der hersker<br />

stadig en del usikkerhed omkring deres<br />

fortolkning og anvendelsesområde. Det<br />

anbefales generelt, at det i den konkrete<br />

situation undersøges, om reglerne finder<br />

anvendelse, og hvordan et aktiekøb<br />

eller salg eller omstrukturering vil påvirke<br />

de enkelte aktionærers skattemæssige<br />

position.<br />

Endvidere medfører de nye regler, at<br />

aktionærer i selskaber omhyggeligt bør<br />

overveje, hvordan aktionæroverenskomster<br />

skal udfærdiges for at undgå,<br />

at dispositioner foretaget af én aktionær<br />

kan medføre negative skattemæssige<br />

konsekvenser for andre aktionærer.


pArtnering in<br />

sCAndinAViA<br />

BioTech Forum Partnering Event is one of<br />

Northern Europe’s main networking sites,<br />

where top executives from around the<br />

world come to meet the leading players<br />

in Scandinavia’s life science industry. The<br />

event is also recognized as a major arena<br />

for investors and innovators to broker<br />

deals, form strategic alliances and secure<br />

venture capital. Leading players from the<br />

global life science community will be gathered<br />

at Bella Center, all with the purpose<br />

of making new contacts, new deals and to<br />

see what is developing within BioTech.<br />

NEWS<br />

Exclusivity – In order to increase the<br />

events exclusivity there will be several<br />

changes in the logistics including a separation<br />

from ScanLab. Even though it remains<br />

in the same hall, you will se a stronger separation<br />

between the two events.<br />

Seminar Program – A seminar program<br />

on Wednesday September 29th<br />

will be available to all participants. The<br />

program is designed to enhance the<br />

quality of BioTech Forum as well as to<br />

give the participants the chance to get<br />

more information on biotech.<br />

Company Presentations – Different<br />

biotechnology, midsize and big pharmaceutical<br />

companies are welcome to<br />

present their products, technologies<br />

and corporate missions in 15-minute<br />

presentations to potential investors and<br />

innovators. This provides a great opportunity<br />

to find potential partners, and<br />

innovators for your products, initiate<br />

strategic alliances or tap into the international<br />

financing network. Everyone is<br />

CoBis TRODSER KRISEN<br />

Med en geografisk placering midt mellem<br />

de medicinske, farmaceutiske og<br />

biologiske forskningsmiljøer, åbnede<br />

COBIS i november sidste år i hjertet af<br />

biotekken i Danmark. ”Det er ca. 6 måneder<br />

siden vi slog dørene op til COBIS,<br />

og siden da har interessen for huset og<br />

miljøet herinde været enorm. I dag deler<br />

således knap 20 biotekvirksomheder og<br />

projekter husets faciliteter og det varer<br />

ikke længe inden der er fuldt udlejet”,<br />

udtaler Morten Mølgaard jensen, adm.<br />

direktør for COBIS.<br />

Blandt de nye lejere i COBIS er<br />

bl.a. små nye selskaber som Serendex,<br />

EpiTherapeutics, Thrombologic<br />

og Orphazyme, men også teknologioverførselsenhederne<br />

fra henholdsvis<br />

Københavns Universitet og Region<br />

Hovedstaden er flyttet ind til COBIS. Og<br />

tilstedeværelse af de to sidstnævnte har<br />

været central for COBIS, siger direktøren.<br />

”Ved at samle både KU’s og regio-<br />

nen TT-enheder i COBIS har vi skabt<br />

grundlaget for et stærkt samarbejde<br />

omkring kommercialisering af bioteknologiske<br />

opfindelser – et samarbejde<br />

der strækker ud over COBIS og også<br />

omfatter DTU, GTS instituttet Bioneer,<br />

forskerparkerne Scion DTU og Symbion<br />

samt den tidlige venture kapital.”<br />

I fællesskab har parterne udviklet et<br />

inkubatorprogram, der retter sig mod de<br />

mange biotekforskere og entreprenører<br />

på blandt andet universiteterne og<br />

hospitalerne, som måske nok har gjort<br />

en enestående opdagelse, men som<br />

kan have gavn af at få hjælp til at gennemskue,<br />

hvordan de får idéen modnet,<br />

så den engang kan komme til at stå på<br />

hylden på et apotek, eller indgå i behandlingen<br />

på hospitalerne.<br />

Da COBIS slog dørene op i november<br />

sidste år, satte man kun punktum for<br />

den første af flere byggefaser. Planen er,<br />

at COBIS, når de første 20-30 virksom-<br />

o r i e n t e r i n g<br />

BioteCh forum<br />

september 28-30, <strong>2010</strong><br />

at Bella Center in<br />

Copenhagen<br />

invited to submit an application for their<br />

15-minute company presentation on the<br />

website, www.biotechforum.org.<br />

REGISTRATION IS NOW OPEN<br />

Registration to participate in the partnering<br />

event is now available on the<br />

website www.biotechforum.org. An<br />

early registration discount is available<br />

for delegates who register no later than<br />

june 30, <strong>2010</strong>.<br />

FOR MORE INFORMATION,<br />

PLEASE CONTACT<br />

Emelie Nord, Assistant Event Manager, Bio-<br />

Tech Forum, Stockholm International Fairs<br />

E-mail: emelie.nord@stofair.se or tel:<br />

+46 8 749 43 40<br />

Blot 6 måneder efter åbningen af COBIS, den nye bioteknologisk forskerpark midt i København, summer<br />

huset af liv og aktivitet, og direktør Morten Mølgaard jensen melder om tæt på udsolgt!<br />

heder har fyldt huset op, etablerer et nabohus<br />

i samme størrelse, som forbindes<br />

af en overdækket atriumgård.<br />

”Vækstmiljøet kommer til at fordoble<br />

sit areal på længere sigt, hvilket betyder,<br />

at vi i fremtiden vil kunne tilbyde endnu<br />

mere som bioteknologisk forskerpark,<br />

end vi kan i dag”, siger Morten Mølgaard.<br />

På den måde kan COBIS i fremtiden<br />

blive en central spiller for hele iværksættermiljøet<br />

på biotekområdet.<br />

Og alt i alt er det håbet, at den samlede<br />

forskerpark med et tæt samarbejde med<br />

life science institutionerne i sin nærhed, i<br />

fremtiden kan bruges som foregangseksempel<br />

på, hvordan et stærkt forskningsmiljø<br />

kan åbnes for offentligheden og<br />

fungere som trækplaster for udenlandske<br />

investeringer i regionen.<br />

Bag COBIS står to af landets mest<br />

erfarne forskerparker: Scion DTU i<br />

Hørsholm og Lyngby, og Symbion på<br />

Østerbro og Amager.<br />

dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 27


B i o B r Æ n d s to f<br />

Af sVend BrAndstrup hAnsen<br />

formAnd for di Bioenergi,<br />

Adm. dir. dBh teChnoLogy A/s<br />

Debatten om 1. og 2. generations<br />

biobrændstof er unuanceret og<br />

forældet, og der er behov for en<br />

ny betegnelse, hvor produkterne<br />

vurderes på helheder og konkrete<br />

resultater i stedet for den<br />

anvendte teknologi - 3. generation<br />

biobrændstof kunne man<br />

kalde det eller blot bæredygtigt<br />

biobrændstof.<br />

3. generAtions<br />

BIOBRæNDSTOF ?<br />

Klimaforandringer og behovet for alternativer<br />

til fossile brændsler har længe<br />

præget debatten både herhjemme og i<br />

udlandet med fokus på fremtidens muligheder<br />

for at løse de udfordringer, vi<br />

står over for. Der er investeret enorme<br />

summer tid og penge i udviklingen af<br />

alternative energiformer, men der er stadig<br />

kun få konkrete forslag til, hvordan<br />

Danmark kan leve op til EU’s og egne<br />

mål på området. Danmark har f.eks.<br />

endnu ingen kommerciel produktion af<br />

biobrændstoffer til persontransport.<br />

MANGEL PÅ DANSK<br />

BIOBRæNDSTOF<br />

Det er som om, de gode intentioner om<br />

konkrete løsninger er strandet i teoretiske<br />

diskussioner og ofte handler om teknologier<br />

frem for resultater. Problematikken<br />

vedrørende brugen af fødevarer<br />

i produktionen af biobrændstof frem for<br />

benyttelsen af affalds- og biprodukter –<br />

hhv. 1. og 2. generations biobrændstof<br />

– har domineret debatten og resulteret<br />

i et unuanceret billede af, hvilke reelle<br />

muligheder vi fremover har for at opfylde<br />

målsætningerne på energi- og<br />

miljøområdet. Spørgsmålene er lige nu<br />

mere aktuelle end nogensinde, da der<br />

endnu ikke er fundet en løsning på,<br />

hvordan Danmark allerede fra i år kan<br />

opfylde kriterierne i loven om bæredyg-<br />

Tabel 1<br />

tige biobrændstoffer (Lov <strong>nr</strong>. 468 af 12.<br />

juni 2009) med mindre vi importerer<br />

hele mængden fra udlandet.<br />

Formålet med loven er at fremme<br />

anvendelsen af bæredygtige biobrændstoffer<br />

til landtransport med henblik på<br />

at bidrage til opfyldelsen af Danmarks<br />

VE-forpligtelse og målsætningen om<br />

biobrændstoffer fra energiaftalen fra<br />

2008. Loven skal medføre en reduktion<br />

af transportsektorens CO2 udslip fra<br />

<strong>2010</strong>, men som det ser ud nu, er der<br />

ingen danske leverandører og dermed<br />

vil biobrændstoffer blive importeret fra<br />

udlandet f.eks. bioethanol lavet på sukkerrør<br />

fra Sydamerika.<br />

VALG AF RÅVARER<br />

Ser man på de muligheder, Danmark<br />

har i dag, er det et faktum, at det ikke er<br />

muligt at lave en storskala produktion<br />

af 2. generations biobrændstof. Forudsætningen,<br />

for at det kan lade sig gøre,<br />

er, enten at udbuddet af råvarer stiger<br />

eller at alternative teknologier, der kan<br />

udnytte alternative råvarer, kommer på<br />

markedet.<br />

Råvarer til 2. generationsanlæg i<br />

form af affalds- og biprodukter som<br />

halm, træ og organisk affald fra landbruget,<br />

industrien og husholdningerne<br />

benyttes allerede i kraftvarmeproduktionen,<br />

hvor udbyttet er bedre end<br />

dAnish BiofueLs produktion pÅ ÅrsBAsis:<br />

Bioethanol 200.000.000 liter<br />

Proteiner til dyrefoder ca. 150.000 tons<br />

Fibre ca. 80.000 tons<br />

CO2 (kuldioxid) ca. 130.000 tons


tilsvarende brug i en produktion af biobrændstoffer.<br />

Ser man på andre råvarer i form af<br />

andet biologisk materiale (f.eks. ukrudt<br />

og affald fra haver og parkanlæg), ligger<br />

der et kæmpe logistisk problem<br />

i indsamlingen og opbevaringen af<br />

materialet, der ikke umiddelbart er til<br />

at løse. Derudover forudsætter et rentabelt<br />

produktionsanlæg en 24-timers<br />

drift året rundt og det er ikke muligt at<br />

skaffe råvarerne i en stor del af året, lige<br />

som det ikke er muligt at lagre biomassen<br />

i længere tid pga. den naturlige<br />

nedbrydningsproces. Dermed er heller<br />

ikke andet biologisk affald en realistisk<br />

mulighed i praksis.<br />

LOVGIVNINGEN SæTTER<br />

RAMMERNE<br />

Med de seneste tiltag i lovgivningen<br />

går tendensen i retning af, at man i<br />

vurderingen af biobrændstoffer honorerer<br />

bæredygtigheden af det færdige<br />

produkt og biprodukter herunder råvarevalg,<br />

energiforbrug, transport, udfasning<br />

af mindre bæredygtige produkter<br />

etc. Det betyder, at det for producenterne<br />

kan betale sig at tænke miljørigtigt<br />

i hele processen og ikke kun dele af<br />

den. Det skaber grobund for innovative<br />

løsninger, der på længere sigt kan være<br />

med til at gå alternative veje i løsningen<br />

af de miljømæssige udfordringer. Der er<br />

dog stadig brug for politiske initiativer<br />

og vilje til fremover at skabe de nødvendige<br />

rammer.<br />

Afgiftssystemet er en af de faktorer,<br />

der endnu ikke er blevet reguleret i<br />

forhold til lovgivningen på området,<br />

hvilket gør det svært for bæredygtige<br />

biobrændstoffer at konkurrere med<br />

de fossile brændstoffer. Indfører man<br />

i stedet et differentieret afgiftssystem,<br />

hvor produkterne bliver afgiftsbelagt på<br />

baggrund af udledningen af CO2, vil det<br />

give producenterne et afgørende incitament<br />

til at levere produkter med det<br />

bedst mulige CO2-fodaftryk.<br />

BIORAFFINERING<br />

SOM EN LØSNING<br />

I Danish Biofuel har vi gennem de seneste<br />

år arbejdet frem mod denne model.<br />

Det har vi, fordi vi er overbeviste om, at<br />

det er den hidtil bedste løsning, når der<br />

skal tages både miljømæssige og økono-<br />

miske hensyn. Det sidste er mindst lige<br />

så vigtigt som det første, for uanset hvor<br />

godt et CO2-fodaftryk et produkt har, så<br />

skal det prismæssigt kunne konkurrere<br />

med de fossile alternativer.<br />

Derfor har vi valgt at betragte vores<br />

produktionsanlæg som et bioraffinaderi,<br />

der producerer en række værdifulde<br />

produkter, frem for et bioethanolanlæg,<br />

der producerer bioethanol og en række<br />

affaldsprodukter. Fra 2013 starter produktionen<br />

på Havnen i Grenaa.<br />

Produktionskonceptet bygger på<br />

kendt teknologi men er optimeret, så<br />

alle produkter ligesom råvare-, energi-<br />

og vandforbruget får det bedst mulige<br />

CO2-aftryk.<br />

Det er udnyttelsen af hele råvaren og<br />

den række produkter, der kommer ud<br />

af det, der gør det muligt at producere<br />

bæredygtig bioethanol til konkurrencedygtige<br />

priser.<br />

Produktionen er baseret på foderhvede,<br />

da det høje stivelsesindhold<br />

gør det særligt velegnet til ethanolproduktion.<br />

En del af den foderhvede,<br />

der produceres i Danmark, bruges til<br />

dyrefoder herhjemme. Den resterende<br />

mængde eksporteres til udlandet (Danmark<br />

eksporterer årligt ca. 2 mio. tons<br />

foderhvede til udlandet).<br />

Bioraffineringen omdanner hvedekernen<br />

til hhv. bioethanol, proteiner til dyrefoder<br />

og fibre til fødevarer. Derudover<br />

opsamles og komprimeres ren CO2 fra<br />

processen og sælges til fødevareformål.<br />

Alle produkter importerer Danmark i<br />

dag helt eller delvist fra udlandet.<br />

OPTIMERET UDNYTTELSE<br />

AF RÅVAREN<br />

Bioethanolen kan erstatte en del af importen<br />

af fossile brændstoffer. Med vores<br />

produktionskoncept vil der blive tale<br />

om bioethanol med et CO2-fodaftryk,<br />

der er reduceret med min. 67 % sammenlignet<br />

med fossile brændstoffer<br />

(ISO standard 14040 og 14044).<br />

Energistyrelsen har opstillet følgende<br />

Tabel 2<br />

Co2-ÆkViVALenter pr. Liter<br />

Benzin til transportformål 3,2 kg<br />

Bioethanol (på foderhvede) 1,4 kg<br />

(kilde: Energistyrelsen)<br />

beregning for hhv. benzin til transportformål<br />

og bioethanol lavet på foderhvede<br />

(se tabel 2)<br />

Her er det væsentligt at bemærke, at<br />

grundlaget for tallet for bioethanol inkluderer<br />

beregningerne for hele livscyklusen<br />

fra kornet er sået til forbrændingen<br />

i motoren, hvorimod tallet for benzin<br />

udelukkende dækker selve forbrændingen<br />

i motoren og dermed hverken<br />

indsamling eller transport af benzinen.<br />

Trods de ulige forudsætninger er tallene<br />

for bioethanolen væsentligt bedre end<br />

for benzin. Hvis grundlaget for beregningerne<br />

fremover ændres, så det bliver<br />

ens for alle produkter, vil forskellene<br />

blive endnu større.<br />

Proteiner til dyrefoder (særligt svin)<br />

importeres i dag i store mængder fra<br />

Sydamerika. Danish Biofuels proteiner<br />

vil kunne udfase dele af denne import.<br />

En væsentlig del af hvedekernen benyttes<br />

dermed stadig til foderformål, sådan<br />

som råvaren hidtil har været benyttet.<br />

Fibrene til fødevarer kan erstatte<br />

importen af fibre til f.eks. morgenmadsprodukter<br />

og bagning og ligeledes<br />

importeres CO2 (kuldioxid) til fødevareformål<br />

i dag fra udlandet.<br />

På sigt er alternative råvarer uden<br />

tvivl implementeret i Danish Biofuels<br />

produktion. Vi arbejder intensivt på muligheden<br />

for at benytte makroalger som<br />

råvare, da de indeholder store mængder<br />

stivelse og fordi vi er overbeviste om, at<br />

akvakulturer endnu er et uudviklet potentiale<br />

og en kæmpe ressource i Danmark.<br />

Det ligger dog stadig 10-15 år ude<br />

i fremtiden og er derfor mindre relevant<br />

lige nu. Skal der ske noget nu - og det<br />

kan der på nuværende tidspunkt næppe<br />

være tvivl om – så er vi nødt til at tage<br />

udgangspunkt i de råvarer og de teknologier,<br />

der findes på markedet.<br />

Derfor er det nødvendigt at lade diskussionen<br />

om 1. og 2. generations biobrændstof<br />

ligge for en stund og i stedet<br />

se på de løsninger, der eksisterer i dag,<br />

hvis vi skal have konkrete og bæredygtige<br />

alternativer til fossile brændsler.<br />

dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 29


d e n V i rt u e L L e V e r d e n<br />

Af kAroLinA rAsk<br />

m.sC. Ceo of<br />

thromBoLogiC<br />

“I’m the bottleneck 95 percent of<br />

the time.”<br />

A Week in the Life of<br />

A VirtuAL CompAny<br />

“I start every day by connecting my<br />

computer, usually at Cobis, getting<br />

a cup of coffee and going through<br />

emails. I normally have a few meetings<br />

during the week with one of the<br />

scientific advisors at Rigshospitalet<br />

or a teleconference with one of my<br />

consultants. My work can be very<br />

varied, and I thrive on the different<br />

challenges. I might start my day dealing<br />

with financing issues and finish it<br />

by writing the background for a clinical<br />

study protocol. I also enjoy the<br />

flexibility I have. I usually end my day<br />

at my home office, and I often take<br />

advantage of the virtual office by extending<br />

a weekend trip and working<br />

one day while I’m away, at my mum’s<br />

house for instance.”<br />

Working in A<br />

VIRTUAL WORLD<br />

For many biotech start-ups, operating as a virtual company is the only<br />

way to survive the first few years. The CEO has to adapt to a new way<br />

of working if the company is to cash in on low overheads.<br />

“In some ways, it’s like being on a business<br />

trip that doesn’t end,” says Karolina<br />

Rask when asked to explain what it’s<br />

like to run – and be the only employee<br />

in – a virtual biotech company. “I can<br />

work from anywhere that has a desk,<br />

mobile telephone reception and a wireless<br />

connection, and I can go for days<br />

without seeing another person if I’m not<br />

careful.”<br />

Karolina is the CEO for a biotech startup<br />

called Thrombologic, and the company’s<br />

goal is to develop a new therapy<br />

for the prevention and treatment of<br />

multiple organ failure in critically ill patients.<br />

The therapy is based on a new<br />

interpretation of how the pathogenesis<br />

works that causes multiple organ failure,<br />

and how to treat it with already existing<br />

marketed drugs. Because the therapy<br />

doesn’t involve new pharmaceutical<br />

products, Thrombologic is hoping for a<br />

shorter development path to reach the<br />

market – and Karolina is currently working<br />

on the proof of concept study for<br />

the invention, which is expected to be a<br />

clinical phase I/II study run at Rigshospitalet<br />

in Copenhagen.<br />

KEEPING OVERHEADS LOW<br />

Due to Thrombologic’s shoestring<br />

budget, Karolina needs to keep overheads<br />

down, and the virtual company<br />

route was the obvious choice. A virtual<br />

company is an idea as much as a business<br />

concern: the company owns the IP,<br />

but doesn’t have any of the usual strappings<br />

of a biotech company, such as a<br />

CFO or business development manager.<br />

In fact, there’s usually only one employee,<br />

often working from an office at<br />

home. Most other activities – including<br />

IP, laboratory, regulatory and pre-clinical<br />

work; toxicology and clinical studies;<br />

and chemistry, manufacturing and controls<br />

(CMC) activities – are outsourced<br />

to contract research organisations<br />

(CROs) and consultants.<br />

According to Karolina, this not only<br />

keeps overheads down, but also enables<br />

her to keep a close eye on her burn<br />

rate and means “there’s only one person<br />

to fire, me, if the company goes down.<br />

And if an investor wants to buy in, there<br />

are no employees or assets to complicate<br />

the process.”<br />

THE STRUGGLE TO RETAIN<br />

COMPANY KNOWLEDGE<br />

But there are a number of pitfalls that<br />

have to be negotiated by anyone running<br />

a virtual company. For example,<br />

because every function is outsourced,<br />

from legal and financial to lab work and<br />

IT, the CEO is under constant pressure<br />

to keep things moving. “I’m at the<br />

centre of everything that happens at<br />

Thrombologic, and I’m also the bottleneck<br />

at least 95 percent of the time,”<br />

explains Karolina. “Most of the different<br />

‘departments’ never actually meet and<br />

all the consultants I use are also working<br />

on other projects as well as mine. So I<br />

have to keep on top of things, for example<br />

by agreeing a clear timeline before<br />

the work starts and putting caps on the<br />

amount of time people can spend on a<br />

certain task. And if I don’t push every


now and again, things just won’t get<br />

done.”<br />

Karolina is an almost impulsive multitasker<br />

– and while we speak she’s continually<br />

scribbling down notes, which<br />

she says, is a habit she’s found invaluable<br />

since starting as CEO of Thrombologic<br />

last year. “Perhaps the biggest<br />

issue for a virtual company is how to retain<br />

knowledge. The people who work<br />

for me are not tied to Thrombologic,<br />

and if I’m not careful, the knowledge<br />

they gain will leave the company once<br />

the project is done. A lot of tasks entail<br />

complex problems, and the problem<br />

solving done by the consultant is sometimes<br />

as or even more valuable than the<br />

outcome. Therefore, regular contact is<br />

pivotal and, in my case, a very friendly<br />

and down-to-earth tone is important so<br />

that the person I am collaborating with<br />

feels ownership and motivation for the<br />

task. When I do have these meetings or<br />

telephone conferences, I keep track of<br />

everything by writing it down in a note<br />

book that I always carry with me. And<br />

I learnt early on in the job that I need a<br />

good contract with my consultants that<br />

clearly states that all data belongs to<br />

Thrombologic and will be transferred to<br />

Thrombologic at the end of the project.”<br />

One solution is to run all research and<br />

clinical work through the same CRO.<br />

A few years ago, CROs maintained<br />

small back-office organisations in order<br />

to keep costs down – and they were<br />

used by large pharmaceuticals for the<br />

same reason. But they’ve grown over<br />

the years, and Karolina feels that they<br />

are no longer designed for fast deci-<br />

sion making. “The large CROs seem to<br />

enjoy working with small companies like<br />

Thrombologic, because we tend to do<br />

things differently and they like the challenge.<br />

But all the complex communications<br />

lines in large CROs can slow things<br />

down, and I find that I have to push<br />

them to think outside the box, which is<br />

not a good use of my time.”<br />

A NETWORK OF DEDICATED<br />

CONSULTANTS<br />

Instead, Karolina prefers to make use<br />

of her Board of Directors and network.<br />

And, after working in London, Stockholm,<br />

Copenhagen and New York,<br />

she has a large network she can tap<br />

into. “I need most biotech functions at<br />

some point, and I much prefer working<br />

with someone I know well, so I use old<br />

colleagues and connections, some of<br />

whom are now working in small consultancy<br />

firms. These people like the short<br />

communication lines that Thrombologic<br />

offers, and I can use them as a sounding<br />

board when I’m trying to solve a<br />

problem. I take the time to tell them<br />

about different aspects of the company,<br />

not only the task they are hired to work<br />

on. It helps me to discuss things, and it<br />

keeps them interested in what I’m doing<br />

with Thrombologic.”<br />

Karolina was asked to head Thrombologic<br />

by the seed investment companies<br />

NovoSeeds and CATScience while she<br />

was working at Genmab, and started as<br />

CEO in December last year. As a oneperson<br />

company, she finds the support<br />

of her Board and investors extremely<br />

ABout thromBoLogiC<br />

Thrombologic is a small seed-capital<br />

biotech company based in Denmark that’s<br />

developing new discoveries from Rigshospitalet<br />

(Copenhagen University Hospital) and<br />

leading frontier investigators to develop<br />

life-saving therapies for critically ill patients<br />

suffering from sepsis and multiple organ<br />

failure.<br />

With the backing of seed investment<br />

companies Novo Seeds and CATScience,<br />

Thrombologic’s goal is to take its unique<br />

and proprietary approach from theoretical<br />

idea to experimental data – and produce<br />

enough data to support a clinical proof of<br />

concept study where both the effect and<br />

the safety of the treatment can be thoroughly<br />

tested.<br />

important. “I have to make a lot of tough<br />

decisions on my own – the kind of decisions<br />

that it’s nice to talk through with<br />

someone. I don’t have the luxury of<br />

being able to turn to colleagues or ask<br />

their opinion during a coffee break. But<br />

most people are happy to sit down and<br />

take the time to give me advice – not<br />

just my Board, but also old colleagues<br />

with experience in the pharmaceutical<br />

and biotech industry.”<br />

For the first four months of its short<br />

life, Thrombologic was based in the<br />

spare room of Karolina’s apartment in<br />

Copenhagen. But she recently started<br />

renting a space in Cobis, a dedicated biotechnology<br />

science park in central Copenhagen.<br />

“There are great advantages<br />

to working at home, but it can be lonely.<br />

There’s no-one to just chit-chat with: I<br />

can’t just walk over to one of my consultants<br />

and say ‘how was your weekend?’,<br />

and I was holding most of my<br />

meetings in cafes. I’m now surrounded<br />

by people who work in the same industry,<br />

and can pass the time with them<br />

during coffee or lunch breaks. But I’m<br />

still on my own, and I have to remember<br />

that there’s no assistant for me to call if<br />

I get to a meeting and discover I’ve forgotten<br />

my PowerPoint presentation.”<br />

dAnsk <strong>Biotek</strong> 1 31


CLEVER<br />

IDEAS<br />

SMART MONEY<br />

Novo Seeds offers financing<br />

to Scandinavian life science<br />

pre-seed and seed projects.<br />

The great ideas of today are the<br />

blockbuster drugs of tomorrow.<br />

Through Novo Seeds and Novo Ventures,<br />

Novo A/S invests in individuals<br />

and companies with pioneering ideas.<br />

And we offer the industry insight, life<br />

science network and managerial support<br />

that bring the visions to life.<br />

Got clever ideas? Get even smarter<br />

with us at www.novo.dk.<br />

Novo Ventures provides<br />

venture capital globally to<br />

companies with pioneering<br />

life science ideas or<br />

products.<br />

Novo A/S is the holding company of the Novo Group and<br />

is wholly owned by the Novo Nordisk Foundation.<br />

Novo A/S<br />

Tuborg Havnevej 19<br />

2900 Hellerup<br />

Denmark<br />

www.novo.dk<br />

Al henvendelse til: SCANPUBLISHER | Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg | www.scanpublisher.dk<br />

Magasinpost UMM<br />

ID-<strong>nr</strong>. 46572

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!