Sundhedspolitik med master:Layout 1 - Det mobile sundhedscenter

Kommunen
og din sundhed

En introduktion til sundhedspolitikken for Faaborg-
Midtfyn Kommune, vedtaget af kommunalbestyrelsen
i forsommeren 2007
Udgivet af Fagsekretariatet for Forebyggelse og
Sundhed, august 2007
Oplag: 2000 stk.
Tekstarbejde og tilrettelægning: arkitekst.dk
Grafisk arbejde: Art Director Inge Karrebæk
Tryk: Clausen Offset
2
Sundhedspolitikken i fuld udstrækning
Denne folder giver kun en kort beskrivelse af sundhedspolitikken
i Faaborg-Midtfyn Kommune. Er du interesseret
i at læse det hele, kan du gå ind på
www.detmobilesundhedscenter.dk
klik på ’Om sundhedscentret’.
Du kan også ringe på tlf. 72 530 530 og bestille sundhedspolitikken
- sort på hvidt.

Det er din
sundhed
det handler om
Naturligvis har du ansvar for din egen sundhed, og du
kan for eksempel gøre noget for sagen ved at spise sundt
og bevæge dig flittigt. Bliver du syg, vil din egen læge,
sygehuset eller andre i sundhedsvæsenet, træde til.
Kommunen er imidlertid også en vigtig medspiller, når
det handler om din sundhed. Det drejer sig for eksempel
om, at kommunen skal give borgerne de bedste
betingelser for at være sunde og at have en høj livskvalitet.
Bliver du syg og kommer i behandling, er det
kommunen, der tager sig af genoptræning, hvis det
bliver nødvendigt. Og det er kommunen, der skal gøre
sit til, at kronisk syge har et så godt et liv som muligt.
Faaborg-Midtfyn Kommune kom til verden den 1. januar
2007. Allerede i forsommeren 2007 vedtog kommunalbestyrelsen
en sundhedspolitik, der beskriver, hvordan
kommunen ønsker at leve op til sit ansvar. Denne folder
giver en kort beskrivelse af sundhedspolitikken.
3
En rød tråd i politikken er, at kommunen hverken kan
eller skal løfte opgaverne alene. Fra første færd er der
lagt op til et tæt samarbejde med alle, der vil sundheden
det bedste, dig selv, professionelle såvel som frivillige.
Vi håber, at alle de gode intentioner vil blive til virkelighed,
og at det vil ske i kraft af sundt og godt samarbejde
mellem kommunen og dens borgere.
Faaborg-Midtfyn Kommune, august 2007
Bo Andersen Sten Dokkedahl
Borgmester Sundhedschef

Sundhed
– et vidt begreb
At leve et sundt liv handler
om andet og mere end at
være ved godt helbred.
Faktisk drejer det sig allermest
om livskvalitet, at have
det godt med sig selv, at trives
fysisk og psykisk. Derfor
er et sundt liv vidt forskelligt
fra menneske til menneske.
5
For den ene kan sundheden ligge i at fastholde en god
kondition, at have et meningsfuldt arbejde med gode
kolleger og at nyde så meget tid som muligt i naturen
sammen med andre.
For den anden, der måske er kronisk syg, ligger sundheden
i at undgå, at sygdommen udvikler sig negativt –
ved at tage den rigtige medicin, ved at spise fornuftigt,
ved at være så fysisk aktiv som muligt under de givne
vilkår, ved at have et godt socialt netværk og kontakt
med venner og familie.
Overordnet drejer kommunens sundhedsindsats sig
om at give den enkeltes sundhed de bedste levevilkår –
blandt andet ved at informere og rådgive og ved at
skabe kontakter på kryds og tværs mellem folk, der
efterspørger eller tilbyder sundhedsydelser i bred forstand.

Det vil vi!
Det er åbenbart, at visse problemer på sundhedsområdet er større end andre,
og at kommunens indsats hverken kan eller skal omfatte samtlige aspekter.
En række områder er imidlertid i fokus
Livsstil
Livsstilen lægger fundamentet for sundheden – eller det
modsatte. Derfor vil kommunen prioritere information
og rådgivning om livsstil eller nærmere bestemt kost,
rygning, alkohol, motion og seksuel sundhed.
Social ulighed i sundhed
De, der økonomisk har det dårligst, er mere syge end
andre. Kommunen vil arbejde for at begrænse den
sociale ulighed i sundhed.
6
Sunde rammer og tilbud
Kommunens mange institutioner og arbejdspladser
skal både inden for murene og i forhold til borgerne
sørge for sundhedsmæssig kvalitet i sine tilbud.
Sundhed og wellness
Kernen i wellness er at gøre noget godt for sig selv og
få et velvære, der værner mod stress og sygdom. For
kommunen handler koblingen mellem sundhed og wellness
om at skabe en attraktiv kommune, der byder på
livskvalitet for sine borgere og som er tiltrækkende for
virksomheder.

Visionen for sundhedspolitikken er, at
l fremme borgernes livskvalitet og velvære ved at medvirke til at styrke de sociale, personlige og fysiske ressourcer og
forebygge sygdom og funktionsbegrænsninger,
l medvirke til, at den sociale ulighed i sundhed reduceres,
l medvirke til at skabe rammer for borgerne, som gør det sunde valg til det letteste valg,
l alle i kommunen vedkender sig et fælles ansvar for at fremme og udvikle sundheden – det gælder den enkelte borger,
familierne, netværkene, erhvervslivet og det offentlige,
l der på længere sigt i forbindelse med alle større beslutninger i kommunen udarbejdes en vurdering af konsekvenserne
for sundheden.
7

Sundhed kræver
handling
Nogle områder har særlig betydning for sundheden og livskvaliteten.
Her gør kommunen en særlig indsats.
Rygning
Der findes ca. 10.000 rygere i kommunen, hvoraf 5.000
er storrygere mellem 25 og 64 år. Halvdelen af rygerne
vil være interesserede i at holde op med at ryge, og
hvert år vil 30% af rygerne forsøge at holde op.
Antallet af rygere skal ned.
Antallet af unge, der starter med at ryge, skal ned.
Antallet af passive rygere skal ned.
Alkohol
Mindst 3.700 borgere i kommunen drikker mere alkohol,
end Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Antallet af storforbrugere af alkohol skal reduceres.
Unges alkoholdebut skal udskydes længst muligt.
Alkoholforbruget blandt børn skal væk.
8
Motion
13.000 – 15.000 voksne borgere i kommunen er ikke tilstrækkeligt
fysisk aktive. Mere end halvdelen af teenagere
rører sig ikke tilstrækkeligt.
Flere borgere skal være fysisk aktive.
Fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen
for alle.
Antallet af børn og unge, der er fysisk aktive, skal øges.
Overvægt
En tredjedel af kommunens borgere er overvægtige, og
cirka 800 er så overvægtige, at de har komplikationer.
Det øger deres risiko for at blive syge.
Stigningen i antallet af svært overvægtige skal bremses.
Der skal være særlig fokus på børns overvægt.

Kost
Sund kost har betydning for et godt helbred og for at forebygge
overvægt og hjerte-karsygdomme, aldersdiabetes,
visse kræftformer og knogleskørhed. Kosten har også indflydelse
på energien til motion og til koncentration og
paratheden til at lære. Derfor er sunde kostvaner hos børn
særligt vigtige.
Flere borgere skal spise sundt.
Sunde kostvaner skal være en naturlig del af hverdagen
for alle.
Sunde børn har sunde kostvaner.
Euforiserende stoffer
På landsplan er der hvert år 1.000 dødsfald i Danmark
på grund af stofmisbrug. Mænd, der dør på grund af
stofmisbrug, mister i gennemsnit 28 års levetid,
medens det for kvinder drejer sig om 20 års levetid.
Antallet af unge, der begynder med at eksperimentere
med euforiserende stoffer, skal reduceres.
9
Seksuel sundhed
20-25 % af de unge har haft en kønssygdom, før de fylder
25 år, og antallet af provokerede aborter blandt unge piger
i alderen 15 -19 år vokser. I Faaborg-Midtfyn Kommune er
der for eksempel omkring 27 ungdomsaborter, 8 teenagefødsler
og 1-2 nyopdagede tilfælde af hiv-infektion hvert år.
Antallet af provokerede aborter skal reduceres.
Antallet af seksuelt overførte sygdomme skal reduceres.
Ulykker
I en kommune som Faaborg-Midtfyn behandles typisk
4.200 i løbet af et år på skadestue. 360 borgere indlægges
på sygehuset på grund af en ulykke.
Antallet af trafikulykker skal ned.
Antallet af hjemmeulykker skal ned.
Antallet af fritidsulykker skal ned.

Særlig indsats for kronisk
eller langvarigt syge
Faaborg-Midtfyn Kommune
gør en særlig indsats for
borgere, der er ramt af én
eller flere af de otte folkesygdomme
– aldersdiabetes,
kræftsygdom, hjerte-karsygdom,
knogleskørhed (osteoporose),
muskel- og skeletlidelse,overfølsomhedssygdom,
psykiske lidelse, alkoholmisbrug
og rygerlunger
(kronisk obstruktiv lungesygdom;
KOL).
11
Stærkt samarbejde
Det skal være et tæt og godt samarbejde mellem sygehuse,
praktiserende læger og kommune, så alle ved,
hvem der gør hvad for patienterne.
Væk med unødvendige indlæggelser
Ofte bliver kronisk syge patienter indlagt adskillige
gange på sygehuset, fordi der ikke er andre muligheder
for den nødvendige omsorg og pleje. I stedet skal kommunen
stille døgnovervågede sengepladser til rådighed,
som kronisk syge patienter kan benytte i perioder, hvor
de har brug for særlig omsorg og pleje.
Træning og aktivitet
Kommunen tilbyder patienterne genoptræning og rehabilitering
– gerne i samarbejde med patientforeninger
og andre.
Telemedicin
Kommunen vil aktivt udnytte telemedicin, så borgerne i
kraft af it får nemmere adgang til behandlingstilbud i
eget hjem eller tæt på deres bopæl.
Patientskoler
Kommunen arbejder med udvikling af undervisningstilbud,
hvor patienterne får information og lærer, hvordan
de lever bedst muligt med deres sygdom.

Sådan!
Hvis kommunen skal kunne løfte sine opgaver på sundhedsområdet, er det afgørende,
at alle gode kræfter yder positivt medspil. Virksomheder, institutioner, organisationer,
den enkelte borger, de kommunale medarbejdere – alle skal deltage aktivt.
Nogle vil være aktive for deres egen skyld, og det er
både naturligt og rigtigt, for i den sidste ende har den
enkelte et stort ansvar for sin egen sundhed.
Andre involverer sig på frivillig eller professionel basis.
Det kan være fodboldtræneren, pædagogen i børnehaven,
spejderlederen, byplanlæggeren, hjemmehjælperen,
den praktiserende læge. Uendelig mange kan i
stort og småt hjælpe andre med sundhed ved at stille
gode tilbud til rådighed og ved at være parat med viden
og erfaring.
Netop den måde at gribe tingene an på skal være kendetegnende
for forebyggelse og sundhedsfremme i
Faaborg-Midtfyn Kommune. Det skal ske i et samarbejde
mellem mange gode kræfter og kommunen ønsker
at skabe de netværk, der gør, at mange samarbejder på
tværs af fag og interesser.
12

Samarbejdspartnere for sundhed
l Patientforeninger, lokale såvel som nationale.
l Frivillige sociale initiativer.
l Praktiserende læger.
l Frivillige foreninger.
l Region Syddanmark og sygehusene.
l Sundhedsstyrelsen.
l Statens Institut for Folkesundhed.
l CVU Lillebælt.
l Syddansk Universitet.
l Andre uddannelsesinstitutioner på sundhedsområdet.
l Andre kommuner.
l Borgerne.
l Andre.
13
Det mobile Sundhedscenter
Faaborg-Midtfyn Kommune har valgt at lade sundhedscentret
være mobilt, så aktiviteterne kan komme ud i
lokalområderne og for at skabe et godt samarbejde
med de tilbud, der allerede eksisterer.
Sundhedsbussen er en af centrets aktiviteter. Samtidig
har Det mobile Sundhedscenter særlige tilbud med
hensyn til rådgivning til virksomheder om sundhed,
rådgivning i relation til frivilligt socialt arbejde, motionsvejledning
og kostvejledning. Endelig arbejder centret
med at etablere en videnbank, der kan skabe overblik
over de kompetencer og den viden, der står til rådighed
for borgerne i kommunen.

Sundhedscenter i cyberspace
Hjemmesiden www.detmobilesundhedscenter.dk giver
indblik og overblik i forhold til indsatsen for forebyggelse
og sundhedsfremme. Her er information og gode råd
om kost, rygning, alkohol, motion og seksuel sundhed.
Her er oplysninger om frivillige såvel som professionelle
på sundhedsområdet og om alle de aktiviteter, der løbende
er i gang i kommunen.
15
Vi følger op
Sundhedspolitikken er ikke statisk. Ny viden og erfaringer
kommer til, og problemfelterne forandrer sig.
Kommunen følger med og vil løbende kortlægge, i hvor
høj grad indsatsen lykkes efter hensigten, om der skal
sættes nye mål og udvikles nye måder at arbejde på.