hornbækstrandingen og johannes ewald - Handels- og Søfartsmuseet
hornbækstrandingen og johannes ewald - Handels- og Søfartsmuseet
hornbækstrandingen og johannes ewald - Handels- og Søfartsmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
78<br />
grundtema. Søhistorisk giver syngespillet os altså desuden en<br />
datering for de ændrede forhold ved strandsiderne.<br />
Men syngespillets hovedtema ligger vel endda dybere. Det<br />
er menneskerettighederne, som tiden alvorligt drøftede, der holdes<br />
frem både av Ove Malling <strong>og</strong> Johannes Ewald. Lockes <strong>og</strong><br />
Montesquieu's tanker havde fundet grobund overalt i Vestenlandene<br />
<strong>og</strong> i Amerika. I statslivet fremtrådte de jo knapt to år<br />
efter Hornbækstrandingen i Staten Virginias forfatning av 12.<br />
juni 1776, som „declaration of rights" <strong>og</strong> 26. august 1789 fik<br />
menneskerettighederne sit fyldigste udtryk i den franske nationalforsamlings<br />
erklæring.<br />
Måske er det netop denne dybere baggrund, som greb den<br />
aldrende kammerherre von Plessen, der i Frankrig fulgte godt<br />
med i, hvad der rørte sig i tiden om disse menneskerettigheder.<br />
Hvad kunne ellers for ham være så betydningsfuldt, at han. fra<br />
sit exil skulle optræde som fiskernes velgører?<br />
Jagten „Nelly and I s ab ell".<br />
Det første vi erfarer om „Nelly and Isabel!" kommer fra<br />
Helsingør. Allerede 1617 ved vi, at der var professionelle bjærgere,<br />
„vragere", i Helsingør. Kongens skibshøvidsmand Peder<br />
Jansen Storhof havde der dannet et bjærgelaug sammen med<br />
n<strong>og</strong>le Helsingør-borgere. De søger 14.10.1617 kongens tilladelse<br />
til at bjærge et skib ved Gilleleje <strong>og</strong> de får tilladelsen. Helsingørs<br />
rådmand Johan Berent s en fik 1670 privilegium på<br />
bjærgning. Færgelauget i Helsingør var d<strong>og</strong> det, som længst<br />
<strong>og</strong> siden 1630 drev professionelt bjærgningsarbejde med deres<br />
dertil velegnede fartøjer. Helsingør var i sejlskibstiden Danmarks<br />
betydeligste nødhavn ligesom det var et vigtigt meldested.<br />
Udenlandske redere havde her agenter, som varet<strong>og</strong> deres interesser.<br />
De professionelle bjærgere havde selvklart et godt organiseret<br />
efterretningsvæsen, som satte dem i stand til hurtigt at<br />
erfare, hvor der i nærheden skete en stranding. Intet under at<br />
både „Berlingske Tidende" <strong>og</strong> „Adresseavisen" havde en fast<br />
korrespondent i Helsingør til at rapportere til hovedstaden om