RADIKAL POLITIK 11-2006.indd - Radikale Venstre
RADIKAL POLITIK 11-2006.indd - Radikale Venstre
RADIKAL POLITIK 11-2006.indd - Radikale Venstre
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
20<br />
Smutvej eller<br />
blindgyde<br />
DEN ANDEN VEJ VIL VI, men vi ved ikke, om<br />
det er en smutvej eller en blindgyde.<br />
En smutvej er en smart måde at komme hurtigt<br />
derhen, hvor man gerne vil. Det svarer til,<br />
at Marianne Jelved siger, at vi peger på Helle<br />
Thorning-Schmidt som statsminister, selvom<br />
Marianne og samtlige radikale MF’ere under<br />
hele valgkampen og ved den første dronningerunde<br />
pegede på Fru Jelved.<br />
En blindgyde betyder, at vi sætter os selv<br />
udenfor enhver indflydelse og bliver katten på<br />
vejen, som sgu er sin egen. Det sker, hvis man<br />
peger på sig selv, selvom ingen andre partier<br />
gør det – ligegyldigt hvad iøvrigt. Vi kan sætte<br />
parlamentarismen skakmat, hvis vi vælter en<br />
hvilken som helst regering ved brug af oppositionens<br />
stemmer. Det gør man ikke mange<br />
gange, før alle finder os useriøse og magtliderlige.<br />
Vil vi overleve som samarbejdsdueligt parti,<br />
kan vi blive nødt til på et eller andet tidspunkt<br />
efter et valg, og inden der er gået flere måneder,<br />
at vælge side.<br />
En hemmelig gang til magtens tinder vil<br />
være det optimale. Den forudsætter, at man<br />
respekterer de andres kanter og hjørner i den<br />
konkrete politik, og at de til gengæld accepterer,<br />
at en radikal sagtens igen kan blive en rigtig<br />
god statsminister, samt at vi udover personkrav<br />
til ledelsen af regeringen også har nogle indholdskrav<br />
til politikken (skat, lokalstyre, lighed,<br />
borgerrettigheder, ...), hvor vi er pragmatiske,<br />
fleksible samarbejdsorienterede.<br />
Lad os håbe, at Den Anden Vej hverken bliver<br />
en smutvej eller en blindgyde men en gang til<br />
magtens tinder.<br />
Boye Haure<br />
Frederiksberg<br />
Tak til Elsebeth<br />
Gerner Nielsen<br />
TAK TIL ELSEBETH FOR igennem mange år,<br />
utrætteligt, at have bragt mange af de ulykkelig<br />
menneskeskæbner på den politiske<br />
dagsorden.<br />
Lad os love Elsebeth, at vi vil blive ved at<br />
være en sten i skoen på integrationsministeren<br />
i håb om, at der må gå bare et lille hul i det<br />
stenhårde skjold, der skjuler denne regerings<br />
triste og ulykkelige menneskesyn.<br />
Klaus Oldrup<br />
Holbæk<br />
R A D I K A L D E BAT<br />
At tale om Den Anden Vej i bestemt form og med store bogstaver antyder, at vi alene kender<br />
vejen. Men gør vi det?<br />
Dristigt eller dumdristigt<br />
JEG FINDER DET TANKEVÆKKENDE, at vi<br />
taler om Den Anden Vej og ikke bare om en<br />
anden vej. At ville en anden vej er et markant,<br />
fremadrettet ønske, men det rummer<br />
dog den ydmyge erkendelse, at man ikke<br />
på forhånd kender vejen 100 pct. At tale<br />
om Den Anden Vej i bestemt form og med<br />
store bogstaver antyder, at vi alene kender<br />
vejen. Men gør vi det? Plejer vi radikale ikke<br />
at finde nye veje i dialog og samarbejde?<br />
Jeg har altid opfattet ydmyghed, samtale<br />
og kompromis som radikale kerneværdier,<br />
men jeg synes, at Den Anden Vej bygger på<br />
noget andet.<br />
Vores nye ultimative strategi bygger på<br />
vores uomgængelighed, altså på Det <strong>Radikale</strong><br />
<strong>Venstre</strong> som en mandatmæssig magtfaktor.<br />
Vi siger og ønsker, at det er politikken, de<br />
fem mærkesager, der skal stå i centrum, Men<br />
ved at gøre vores politiske krav ultimative,<br />
bliver det afgørende pludselig den magt, der<br />
eventuelt står bag kravene. Udgangspunktet<br />
Eksklusionsparagraf<br />
VI HAR I DET <strong>RADIKAL</strong>E VENSTRE ingen<br />
eksklusionsparagraf – og vi har været ret<br />
stolte af det. Men måske er det på tide at<br />
tage det punkt op og opstille kriterier for,<br />
hvornår man – sjældent naturligvis – kan<br />
ekskludere.<br />
Et eksempel kunne være, hvis personer<br />
bevidst skader partiets politik og/eller<br />
interesser groft og tilsidesætter partiets<br />
vigtigste holdninger. Eller hvis personer<br />
udøver skadelig virksomhed for parti og<br />
er ikke at mødes i dialog med kompromis for<br />
øje, men at vi har (håber at have) en magt,<br />
de andre er afhængige af. I Hal Kochs ånd<br />
vil jeg ønske, at den demokratiske proces er<br />
mere end magt og mandater.<br />
Som folketingskandidat bliver jeg for tiden<br />
lidt forlegen, når jeg skal forklare folk,<br />
hvorfor det ikke er nok at få gennemført trefire<br />
af vores fem mærkesager, hvis ikke Marianne<br />
Jelved bliver statsminister. I det hele<br />
taget må jeg konstatere, at begejstringen for<br />
og forståelsen af vores strategi er markant<br />
mindre ude i landet, end den var på landsmødet.<br />
Blandt almindelige vælgere, både<br />
radikale, potentielt radikale og alle de andre,<br />
oplever jeg mere opgivende hovedrysten<br />
end respekt for vores strategi. Det vi selv opfatter<br />
som dristigt, opfattes af de fleste andre<br />
som dumdristigt. (forkortet af red.)<br />
Morten Skovsted,<br />
folketingskandidat, Århus<br />
nation ved tåbelighed. Man kunne selvfølgelig<br />
nævne andre ting, men her kan man<br />
jo tænke selv.<br />
Hvorfor er det så kontroversielt at nævne<br />
eksklusion i enkelte tilfælde? Og hvorfor<br />
skal man altid – konservativt i ordets oprindelige<br />
betydning – køre videre ”som vi<br />
altid plejer her”?<br />
Inge Dam<br />
Nyborg