RADIKAL POLITIK 11-2006.indd - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

20 Smutvej eller blindgyde DEN ANDEN VEJ VIL VI, men vi ved ikke, om det er en smutvej eller en blindgyde. En smutvej er en smart måde at komme hurtigt derhen, hvor man gerne vil. Det svarer til, at Marianne Jelved siger, at vi peger på Helle Thorning-Schmidt som statsminister, selvom Marianne og samtlige radikale MF’ere under hele valgkampen og ved den første dronningerunde pegede på Fru Jelved. En blindgyde betyder, at vi sætter os selv udenfor enhver indflydelse og bliver katten på vejen, som sgu er sin egen. Det sker, hvis man peger på sig selv, selvom ingen andre partier gør det – ligegyldigt hvad iøvrigt. Vi kan sætte parlamentarismen skakmat, hvis vi vælter en hvilken som helst regering ved brug af oppositionens stemmer. Det gør man ikke mange gange, før alle finder os useriøse og magtliderlige. Vil vi overleve som samarbejdsdueligt parti, kan vi blive nødt til på et eller andet tidspunkt efter et valg, og inden der er gået flere måneder, at vælge side. En hemmelig gang til magtens tinder vil være det optimale. Den forudsætter, at man respekterer de andres kanter og hjørner i den konkrete politik, og at de til gengæld accepterer, at en radikal sagtens igen kan blive en rigtig god statsminister, samt at vi udover personkrav til ledelsen af regeringen også har nogle indholdskrav til politikken (skat, lokalstyre, lighed, borgerrettigheder, ...), hvor vi er pragmatiske, fleksible samarbejdsorienterede. Lad os håbe, at Den Anden Vej hverken bliver en smutvej eller en blindgyde men en gang til magtens tinder. Boye Haure Frederiksberg Tak til Elsebeth Gerner Nielsen TAK TIL ELSEBETH FOR igennem mange år, utrætteligt, at have bragt mange af de ulykkelig menneskeskæbner på den politiske dagsorden. Lad os love Elsebeth, at vi vil blive ved at være en sten i skoen på integrationsministeren i håb om, at der må gå bare et lille hul i det stenhårde skjold, der skjuler denne regerings triste og ulykkelige menneskesyn. Klaus Oldrup Holbæk R A D I K A L D E BAT At tale om Den Anden Vej i bestemt form og med store bogstaver antyder, at vi alene kender vejen. Men gør vi det? Dristigt eller dumdristigt JEG FINDER DET TANKEVÆKKENDE, at vi taler om Den Anden Vej og ikke bare om en anden vej. At ville en anden vej er et markant, fremadrettet ønske, men det rummer dog den ydmyge erkendelse, at man ikke på forhånd kender vejen 100 pct. At tale om Den Anden Vej i bestemt form og med store bogstaver antyder, at vi alene kender vejen. Men gør vi det? Plejer vi radikale ikke at finde nye veje i dialog og samarbejde? Jeg har altid opfattet ydmyghed, samtale og kompromis som radikale kerneværdier, men jeg synes, at Den Anden Vej bygger på noget andet. Vores nye ultimative strategi bygger på vores uomgængelighed, altså på Det Radikale Venstre som en mandatmæssig magtfaktor. Vi siger og ønsker, at det er politikken, de fem mærkesager, der skal stå i centrum, Men ved at gøre vores politiske krav ultimative, bliver det afgørende pludselig den magt, der eventuelt står bag kravene. Udgangspunktet Eksklusionsparagraf VI HAR I DET RADIKALE VENSTRE ingen eksklusionsparagraf – og vi har været ret stolte af det. Men måske er det på tide at tage det punkt op og opstille kriterier for, hvornår man – sjældent naturligvis – kan ekskludere. Et eksempel kunne være, hvis personer bevidst skader partiets politik og/eller interesser groft og tilsidesætter partiets vigtigste holdninger. Eller hvis personer udøver skadelig virksomhed for parti og er ikke at mødes i dialog med kompromis for øje, men at vi har (håber at have) en magt, de andre er afhængige af. I Hal Kochs ånd vil jeg ønske, at den demokratiske proces er mere end magt og mandater. Som folketingskandidat bliver jeg for tiden lidt forlegen, når jeg skal forklare folk, hvorfor det ikke er nok at få gennemført trefire af vores fem mærkesager, hvis ikke Marianne Jelved bliver statsminister. I det hele taget må jeg konstatere, at begejstringen for og forståelsen af vores strategi er markant mindre ude i landet, end den var på landsmødet. Blandt almindelige vælgere, både radikale, potentielt radikale og alle de andre, oplever jeg mere opgivende hovedrysten end respekt for vores strategi. Det vi selv opfatter som dristigt, opfattes af de fleste andre som dumdristigt. (forkortet af red.) Morten Skovsted, folketingskandidat, Århus nation ved tåbelighed. Man kunne selvfølgelig nævne andre ting, men her kan man jo tænke selv. Hvorfor er det så kontroversielt at nævne eksklusion i enkelte tilfælde? Og hvorfor skal man altid – konservativt i ordets oprindelige betydning – køre videre ”som vi altid plejer her”? Inge Dam Nyborg
R A D I K A L D E BAT Resolutioner uden indstilling FORMELT ER DER PÅ LANDSMØDET en demokratisk afstemning om resolutionsforslagene, men reelt er det ikke landsmødet, der afgør hvilke resolutionsforslag, der bliver vedtaget. Inden landsmødet har både et resolutionsudvalg og hovedbestyrelsen lavet en indstilling om samtlige resolutioner. Og i år var der ikke et eneste forslag, der blev vedtaget af landsmødet, hvis det ikke var indstillet til vedtagelse af hovedbestyrelsen. Men det bliver ikke oplyst, hvordan hovedbestyrelsen har stemt til de forskellige resolutionsforslag. Det betyder, at et lille flertal i hovedbestyrelsen kan afgøre, om et resolutionsforslag skal vedtages på landsmødet. Jeg vil foreslå til hovedbestyrelsens overvejelse, evt. på forsøgsbasis, at de indsendte resolutionsforslag ikke bliver behandlet med en indstilling, hverken af et nedsat resolutionsudvalg eller af hovedbestyrelsen. Men for at begrænse antallet af forslag og for ikke at risikere at lille flok landsby- eller københavnertosser indsender tåbeligt resolutionsforslag, kunne man kræve, at der skal være 20-25 stillere for at et forslag kan behandles. (forkortet af red.) Rasmus Valbjørn Aalborg Stille omkring Fremsyn RADIKAL POLITIK HAR I EN IKKE så fjern fortid levet under navnet Fremsyn, et blad der blev holdt oppe af mange hjælpende, radikale hænder i en partimaskine stedse plaget af stor fattigdom. Det er støtteforeningens store fortjeneste, at Det Radikale Venstre vedblivende har kunnet udgive et blad. Flere klager nu over, at der er blevet stille om denne aktivitet, og at fondens betydelige midler ligger og samler støv. Og sandt er det vel, at vi ikke hører meget fra den kant, udover en oplysning på det årlige landsmøde om sammenkomst i Fremsyn i hotellets fjernere gemmesteder, samtidig med at alle er optaget af vigtige gøremål andre steder. Det må være muligt at gøre dette lidt bedre, ikke mindst når vi lever i tider med uset stor vælgeropbakning. Vil det ikke være en ide, at Radikal Politik bragte en artikel om emnet, hvor støtteforeningen får lejlighed til at redegøre for de mange planer for fremtiden – hvad skal de mange penge bruges til – hvilken udvikling vil man fremme, osv? Det vil samtidig være en enestående chance for mere liv i støtteforeningen. Poul E. Frederiksen Birkerød FOTO : U LL A VO I G T Bland dig... Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og på partiets hjemmeside. Debatindlæg til bladet kan sendes via email til redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Indlæg til debatsiderne skal holde sig under 200 ord, mens bagsidens „Indspark“ kan rumme helt op til 400 ord. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine indlæg. DEBATTEN FORTSÆTTER PÅ NETTET: Har du kommentarer til nogle af de indlæg, der bringes på disse sider – så gå ind på vores hjemmeside, log dig på og skriv dit svar. Du kan også gå ind for at se, om andre – f.eks. nogle af MF‘erne – har svaret på nogle af indlæggene. DRs budgetkaos DANMARKS RADIO BYGGER NYT hovedsæde i Ørestaden. Der bliver tre afdelinger i hovedbygningen, hvor radioens 12 afdeliger i København samles i ét. Der bygges også ny koncertsal. Forbilleder for den nye koncertsal er Philharmonien i Berlin, Sapporos koncerthus i Japan samt Walt Disney Concert Hall i Los Angeles. Der bliver noget at glæde sig til. Men DR-byen har også en budgetoverskridelse på 600 mill.kr. Hvad har Danmarks Radios bestyrelse gjort for at styre udgifterne i det nye byggeri? Det Radikale Venstre har en repræsentant i Danmarks Radios bestyrelse. Det er rektor Peter Hviid Jensen. Jeg vil være taknemlig, om Peter Hviid vil redegøre for, hvilke bestræbelser, DR-bestyrelsen har gjort for at kontrollere udgifterne i Ørestaden. Ole Terkildsen Roskilde Kan den radikale repræsentant i DRs bestyrelse foreklare årsagen til den store budgetoverskridelse på nybyggeriet i Ørestaden? 21
Page 1 and 2: RADIKAL POLITIK 11 Radikal skattere
Page 3 and 4: FOTO : R E N É S T R A N D BYG A A
Page 5 and 6: • Vismændene: ”Skattestoppet u
Page 7 and 8: 4 4. Der skabes reelle valgmulighed
Page 9 and 10: Kommunal kritik af radikal tavshed
Page 11 and 12: Væk med knibtangen KRISTENDEMOKRAT
Page 13 and 14: Ny landsformand Af Andreas Steenber
Page 15 and 16: møder i byen om mange forskellige
Page 17 and 18: På jagt efter en kulturkonservativ
Page 19: 650.000 voksne danskere har svært
Page 23 and 24: RIBE AMT Thomas Bjørndal • Frihe

RADIKAL POLITIK 11-2006.indd - Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?