Årsberetning 2005 - Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Årsberetning 2005

Årsberetning 2005

danmarks

eValuerinGsinstitut

Østbanegade 55, 3.

2100 København Ø

T 35 55 01 01

F 35 55 10 11

E eva@eva.dk

H www.eva.dk

redaktion

Christian Thune (ansvarsh.)

Trine Borg Harrild

Marie Nielsen

Eva Åkerman

Brit Buchhave

Grafisk design

kühnel a:s

foto

Mette Bendixsen

Mogens Carrebye (side 65)

tryk

DeFacto AS

oplag

1.100 eksemplarer

isBn

87-7958-040-8

Indhold

Overblik og indsigt 5

Beretning ved bestyrelsesformand

Ane Arnth Jensen 7

Beretning ved direktør Christian Thune 11

Projekter afsluttet i 2005

Grundskole

- Kommunernes kvalitetssikring af

folkeskolen 14

- Folkeskolelærernes efteruddannelse 15

- Læsning i folkeskolen 17

unGdomsuddannelser

- Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 18

- Set på tværs 19

- It på de gymnasiale uddannelser 20

VidereGående uddannelse

- Kvalitetssikring på erhvervsakademiuddannelserne

22

- Universiteternes danskkurser for

udenlandske studerende 2

- University College-akkrediteringer 24

- Auditering af Syddansk Universitet 25

- Studie- og erhvervsvejledning på

universiteterne 27

- Akkreditering af professionsbacheloruddannelser

28

Voksen- oG efteruddannelse

- Forberedende voksenundervisning 29

- VUC – avu og enkeltfags-hf 0

- FVU, avu og enkeltfags-hf 1

tVærGående

- Køn, karakterer og karriere 2

- Engelsk i det danske uddannelsessystem 4

spot på

- Kommunerne set fra oven 7

- Kvaliteten sat i system på

gymnasieområdet 41

- Fart på en forbilledlig Bologna-proces 47

- Kunder i butikken 5

- EVA med andres øjne 60

- Mange veje til synlighed 6

om eVa

- EVA’s bestyrelse 66

- EVA’s repræsentantskab 67

- Publikationer 2005 69

- Handlingsplan 2006 71

Overblik og indsigt

Du sidder med Danmarks Evalueringsinstituts årsberetning

for 2005 foran dig. På de følgende sider

vil vi forsøge at give dig overblik over de projekter

vi har afsluttet og offentliggjort i året der gik,

og indsigt i en række af de temaer der i øvrigt har

præget EVA’s arbejde.

Til en start fortæller EVA’s bestyrelsesformand,

Ane Arnth Jensen, og direktør Christian Thune

om deres syn på årets gang. Derefter følger korte

resumeer af den lange række af projekter EVA

afsluttede i 2005.

I temadelen af denne beretning bringer vi fem

artikler som går tæt på nogle af de emner som

på forskellig vis har været særligt i fokus for EVA

i 2005. Her kan du fx læse om kommunernes ansvar

for kvalitet i folkeskolen, om kvalitetsudvikling

på gymnasieområdet og om det mere og

mere intensive europæiske samarbejde om kvalitetsudvikling

på det videregående uddannelsesområde.

Beretningens sidste del præsenterer fakta om EVA,

herunder en liste med EVA’s 2005-publikationer.

Årsberetningen indeholder ikke budget og regnskabstal.

De oplysninger kan findes i EVA’s årsrapport

på instituttets hjemmeside, www.eva.dk.

Vi håber du vil finde læsningen interessant, og

skulle du have spørgsmål til indholdet eller til nogle

af de nævnte projekter, er du til enhver tid velkommen

til at kontakte EVA’s kommunikationskonsulenter.

God læselyst!

5

Ane Arnth Jensen, bestyrelsesformand

Første år i formandens stol

Da undervisningsministeren i slutningen af 2004

spurgte mig om jeg ville påtage mig hvervet som

formand for Danmarks Evalueringsinstitut, tøvede

jeg ikke med at takke ja til opgaven. På det

tidspunkt havde jeg været medlem af EVA’s bestyrelse

i et år og kendte derfor til EVA’s arbejdsområde

og den professionelle måde opgaverne

løses på.

Som det står i loven om EVA, har bestyrelsen den

overordnede ledelse af EVA og fastlægger instituttets

virksomhed. En opgave som i min optik er

meget central og meget interessant fordi arbejdsfeltet

– evaluering af uddannelse og undervisning

– er et væsentligt element for at sikre og udvikle

kvaliteten i de danske skoler og uddannelser. Evaluering

er jo helt central for at sikre brændstof til

den videre udvikling af videnssamfundet så vi i

Danmark er rustet til at klare os i den stærke internationale

konkurrence.

Som bestyrelsesformand har jeg haft store forventninger

til EVA’s arbejde i 2005, og de er blevet

indfriet. Det har været et spændende og produktivt

år. I denne årsberetning kan man læse mere

om årets konkrete resultater, men jeg vil benytte

lejligheden til også at fremhæve nogle af de begivenheder

og temaer der har været vigtige for

bestyrelsen.

I 2005 gennemførtes en ekstern evaluering af

EVA’s virksomhed. Det var helt naturligt at EVA

efter seks års virksomhed blev udsat for at “tage

egen medicin”. Rapporten blev udarbejdet af det

svenske Högskoleverket efter at et nordisk panel

havde gransket EVA’s virksomhed. Generelt er der

ros til EVA’s virksomhed. Men rapporten kommer

også ind på flere af de udfordringer EVA må

håndtere, og giver en række konkrete anbefalinger

som der vil blive fulgt op på. Det har været

spændende og lærerigt at gennemføre den

7

Første år i formandens stol

eksterne evaluering. Evalueringen betyder at EVA

også på dette punkt lever op til de internationale

standarder på området for evaluering af uddannelser.

Bestyrelsen har i det forløbne år prioriteret at

bruge tid på en række vigtige strategiske spørgsmål.

Vi har drøftet EVA’s strategi i forhold til formidling

og sprogligt udtryk, pressestrategi og

senest også EVA’s strategi for indtægtsdækket

virksomhed. Det er vigtigt at EVA’s rapporter

skrives i et godt sprog så flest muligt får lyst til at

læse dem. Pressen er bare en af mange kanaler

til at gøre opmærksom på de mange spændende

resultater i EVA’s evalueringer og rapporter.

Den indtægtsdækkede virksomhed indebærer at

EVA påtager sig mod betaling at løse opgaver

for kunder der selv henvender sig. Det betyder at

EVA’s faglige ekspertise bliver udnyttet i større

omfang, og vi kan høste nyttige synergier i organisationen.

Når det gælder indtægtsdækket virksomhed,

holder vi os til vores kerneområde – uddannelse

og undervisning.

I 2005 har der fra politisk hold været fokus på at

styrke kvaliteten af den danske uddannelsessektor.

Det begyndte med regeringsgrundlaget som

den nye regering præsenterede i februar 2005,

og hvor ambitionerne om en yderligere satsning

på et kvalitetsløft til den danske folkeskole var

klokkeklare. Nu et år efter savner vi dog en afklaring

af hvordan regeringsgrundlaget skal udmøntes.

Men det er mit håb at vi hurtigt i 2006

får en politisk klarhed om EVA’s fremtid så de

kompetencer instituttet besidder, fortsat kan bringes

i spil til fordel for hele det danske uddannelsessystem.

I april holdt bestyrelse og repræsentantskab et

møde hvor en række af EVA’s medarbejdere gav

en indføring i de evalueringsmetoder instituttet

benytter. Det var interessant ved denne lejlighed

at drøfte dem med repræsentantskabet, som

jo netop repræsenterer uddannelsesverdenens

mange og meget forskelligartede områder.

Det har været en fornøjelse at arbejde sammen

med EVA’s ledelse og medarbejdere i året der gik.

I bestyrelsen får vi altid en professionel og effektiv

betjening der giver os de bedste forudsætninger

for at varetage den opgave vi er sat til: at

skabe de bedst mulige rammer for at styrke kvaliteten

af skoler og uddannelser gennem evaluering

og kvalitetssikring.

Ane Arnth Jensen

Bestyrelsesformand

8 9

Christian Thune, direktør

Når udfordring skaber udvikling

Arbejdslivet på EVA er aldrig kedeligt, men rummer

store og positive udfordringer og muligheden

for gennem evalueringer og undersøgelser

at skabe synlighed om og udvikling af danske uddannelsers

kvalitet. Og når det gælder året 2005,

må mine medarbejdere og jeg konstatere at vi

har været på et højt niveau, både når det gælder

udfordringer og resultater.

I februar 2005 meldte regeringen som en del af

sit arbejdsgrundlag ud at der skulle oprettes et nyt

råd og en ny styrelse for kvalitetssikring af folkeskolen.

Det blev fra Undervisningsministeriet varslet

at regeringsgrundlaget ville få konsekvenser

for EVA, men en politisk beslutning om hvilke var

endnu ikke truffet ved årets udgang. Ved årets

slutning besluttede regeringen i et oplæg til Globaliseringsrådet

at der skal oprettes et uafhængigt

akkrediteringsorgan for de videregående uddannelser.

Også denne regeringsbeslutning må

forventes at få konsekvenser for EVA.

Den noget utrygge situation der dermed har udviklet

sig over året, kunne måske forventes at have

påvirket arbejdsmoral og arbejdsintensitet på

EVA. Tværtimod, kan jeg roligt sige. Den professionalisme

og ildhu hvormed alle EVA’s mange medarbejdere

har bidraget til instituttets resultatside,

har igennem hele året været genstand for min

store respekt og anerkendelse. Jeg håber at læserne

af denne årsberetning kan få et indtryk af

et rigtig godt EVA-arbejdsår når de følger beretningens

panorama over EVA’s evalueringer og undersøgelser.

Læserne vil også kunne se hvordan 2005 har

været et år med fokus på dels kvalitetssystemer

og kvalitetssikring (kommunernes kvalitetssikring

af folkeskolen, læsning i folkeskolen, auditeringer

af Syddansk Universitet og af erhvervsakademiuddannelserne),

dels kriteriebaserede evalueringer

(CVU- og professionsbachelorakkrediteringer).

Dermed har året i flere henseender været

retningsgivende for hvor EVA’s uddannelsesevalueringer

er på vej hen: Institutioner og uddannelser

skal have det bedst mulige grundlag for selv at

arbejde med at højne kvaliteten af deres virksomhed,

og samtidig skal der løbende ske eksterne

vurderinger af kvaliteten. Det var da også en vigtig

del af mit budskab da jeg ved to lejligheder

var inviteret til at holde oplæg for Globaliseringsrådet.

En særskilt udfordring var den eksterne evaluering

som EVA tog initiativet til i 2005. I en international

sammenhæng er antallet af evalueringsorganisationer

der er eksternt evalueret, meget

overskueligt, og i europæisk sammenhæng drejer

11

Når udfordring skaber udvikling

det sig kun om en lille håndfuld. Som præsident

for den europæiske sammenslutning af evalueringsorganisationer,

ENQA, tog jeg imidlertid initiativet

til at det blev en forudsætning for medlemskab

at evalueringsorganisationer blev eksternt

evalueret med højst fem års mellemrum.

Dette krav indgik i de europæiske standarder for

kvalitetssikring af videregående uddannelser som

de europæiske ministre tilsluttede sig på deres

møde i Bergen i maj. Derfor var det en naturlig

konsekvens at anbefale EVA’s bestyrelse at en

ekstern evaluering blev iværksat så EVA kunne

blive den første europæiske evalueringsorganisation

der opfyldte det nye krav.

Den følgende proces og evalueringens hovedresultater

er beskrevet andetsteds i denne årsberetning.

Men lad mig selv fremhæve EVA’s interne

proces omkring selvevalueringen. Her oplevede

medarbejderne og jeg det samme som ofte bliver

fremhævet af de uddannelser og institutioner vi

selv evaluerer, nemlig at selvevalueringsprocessen

er en meget stærk katalysator for videre kvalitetsudvikling.

Forholdet til EVA’s mange interessenter på uddannelsesområdet

er i fortsat god udvikling. Det slår

mig ofte når jeg sidder i mine europæiske kollegers

kreds, at for det store flertal af disse gælder

12

det at de beretter om deres nationale arbejde

med en understregning af konfliktdimensionerne

mellem dem som evaluatorer og uddannelserne

som evaluerede. Herhjemme er der næsten tale

om en “dansk model” hvor forholdet mellem EVA

og uddannelsesområdet – i hvert fald set fra min

stol – har både konstruktive og næsten harmoniske

træk. Margrethe Vestager sagde engang som

undervisningsminister at EVA ikke skulle satse på

at blive populær, men på at blive respekteret på

uddannelsesområdet. Den målsætning har været

en god ledetråd i EVA’s arbejde.

Lad mig til afslutning understrege den store betydning

det har for EVA at vi har en meget motiveret

og indsigtsfuld bestyrelse. Ane Arnth Jensen

har været formand siden begyndelsen af 2005

og har tilført bestyrelsesarbejdet sit store engagement

og sin forståelse for bestyrelsens varetagelse

af de overordnede linjer for EVA’s virksomhed.

EVA’s repræsentantskab blev rekonstitueret

midt i året, og det nye repræsentantskab er med

sin kombination af erfarne og nye medlemmer

fortsat en inspirationskilde og sparringspartner

som EVA’s ledelse værdsætter meget.

Christian Thune

Direktør

Projekter afsluttet i 2005

I denne del af beretningen kan du læse om de handlingsplanprojekter EVA

har afsluttet og offentliggjort i 2005. Det drejer sig både om evalueringer og

om projekter som EVA har gennemført i sin egenskab af videnscenter inden

for evaluering og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse.

Evaluering af kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen

Det kommunale tilsyn med folkeskolen halter

i juni 2005 udkom eVa’s evaluering af kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen. evalueringen

fokuserede på hvordan forvaltninger og kommunalpolitikere varetager deres opgaver med tilsyn

og kvalitetssikring. et væsentligt aspekt i evalueringen var at belyse betydningen af samspillet

mellem det politiske niveau, det administrative niveau og skoleniveauet i kommunerne.

De danske kommuner håndterer ikke deres tilsynsforpligtelse

med folkeskolen tilfredsstillende.

Denne overordnede vurdering i evalueringen af

kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen skal

ses i sammenhæng med at lovgrundlaget ikke

indeholder præcise krav til tilsynets indhold og

form.

Præcisering af kommunal tilsynsforpligtelse

På nationalt plan skal kommunalbestyrelsens pligt

til at føre tilsyn med folkeskolen præciseres og

udfoldes. Det skal ske for at give kommunalpolitikere,

forvaltninger og skoleledere et klart billede

af indholdet i opgaverne med tilsyn og kvalitetssikring.

Status ved evalueringens afslutning var

nemlig at kommunalbestyrelserne og de skolepolitiske

udvalg ikke ved hvad deres tilsynsforpligtelse

går ud på.

kritisk analyse af folkeskoleområdet

Evalueringen viste at samspillet mellem de kommunale

aktører på skoleområdet gør det vanske-

ligt for den enkelte kommune at gennemføre et

systematisk og veldokumenteret tilsyn som en intern

opgave.

Derfor bør der indføres et lovpligtigt krav om at

der i hver enkelt kommune hvert fjerde år skal udarbejdes

en kritisk analyse af folkeskoleområdet.

Analysen skal gennemføres af en ekstern part

med faglig indsigt i såvel folkeskoleområdet som

metoder til kvalitetssikring og evaluering, men

den enkelte kommunalbestyrelse skal have ansvaret

for at igangsætte analysen og tage kontakt

med en ekstern part der opfylder disse krav. Analysen

skal fungere som et input til kommunens

videre arbejde med tilsyn og kvalitetssikring.

klare forventninger og efteruddannelse

Endelig skal kommunerne gøre det klart for skolelederen

hvad hans opgave i forhold til kvalitetssikring

af undervisningsvirksomheden indeholder,

og kommunerne skal sikre at skolelederne

bliver efteruddannet i ledelse.

Folkeskolelærernes efteruddannelse – en undersøgelse af udbuddet

Efteruddannelse til folkeskolelærerne kortlagt

markedet for efteruddannelse af folkeskolelærere er stort og forgrenet. udbyderkredsen

er udvidet, og udbuddet af efteruddannelser er langt mere sammensat end tidligere. derfor

besluttede eVa at undersøge omfanget af udbuddet af efteruddannelse for folkeskolens

lærere. undersøgelsen blev offentliggjort i september 2005.

Undersøgelsenharsetpåudbuddetafefteruddannelseskurser

for lærere på CVU’er og Amtscentre

for Undervisning (ACU’er). Den består dels af en

kortlægning af omfanget af kurser på CVU’erne

og ACU’erne, dels af en række fokusgruppeinterview

med ledere og koordinatorer af efteruddannelse

på udbyderinstitutionerne.

forskellige faglige profiler

CVU’erne og ACU’erne har meget forskellige profiler

på efteruddannelsesområdet. De har så at sige

delt markedet mellem sig. ACU’erne sidder på

markedet for korte kurser, mens CVU’erne dominerer

markedet for mellemlange og lange kurser.

Også fagligt har de to typer af udbydere forskellige

profiler. CVU’erne opretter flere ikke-fagspecifikke

kurser end ACU’erne. Det vil sige kurser

som har et tværfagligt sigte – fx pædagogiske og

sociale emner og specialundervisningen. Hvorimod

ACU’erne har fokus på kurser der retter sig

mod et specifikt fag i folkeskolen.

Positiv indstilling til fremtiden

Med strukturreformen skal ACU’erne forankres i

CVU’erne. Der er generelt en positiv indstilling til

den fremtidige organisering, men dog også en

vis bekymring hos de to parter. ACU’erne frygter

fx at den markedsorientering som præger CVU’ernes

efteruddannelsesvirksomhed, vil blive den dominerende

i den nye, fælles organisation. Det vil

gøre det svært at oprette de smalle og mindre

rentable kurser. CVU’erne forventer en skærpet

konkurrencesituation som ikke nødvendigvis vil

levne plads til alle CVU’ere. I det hele taget bliver

samspillet med de nye storkommuner afgørende

for CVU’ernes evne til at kunne imødekomme

regionale behov for efteruddannelse.

14 15

Evaluering af læsning i folkeskolen

Viden om læsning skal udnyttes bedre

det kommunale skolevæsen skal blive bedre til at udnytte viden om læsning, konkluderer eVa’s

rapport fra oktober 2005. den har set på hvordan kommuner og skoler arbejder med at indsamle,

anvende og udvikle viden om elevernes læseindlæring.

Kommuner, skoleledere og lærere skal styrke arbejdet

med at fremme elevernes læsefærdigheder

ved målrettet at få den eksisterende viden om

læsning i spil i det daglige arbejde. Denne viden

om læsning kan tage form af resultater af forskning

og større undersøgelser inden for læsefærdigheder

og -indlæring, og den kan stamme fra

den enkelte lærers undervisning, sparring med

kolleger, løbende evaluering af elevernes udbytte

og resultater af læseprøver.

Brug erfaringer fra indskolingen

Evalueringen afdækker gode eksempler på læseindsatser

– typisk i indskolingen. Men den viser

samtidig at det er tilfældigt om ny viden bliver

anvendt og kommer den enkelte elev til gavn i

undervisningen. Og ofte mangler der fokus på

læsning på mellemtrinnet og overbygningen. Dermed

risikerer indsatsen først i skoleforløbet at

falde til jorden. Det er altså vigtigt at skolerne følger

op på erfaringerne fra indskolingen så eleverne

fortsat kan blive bedre læsere.

læsefaglig konsulent

En vigtig ressource i den enkelte kommunes læseindsats

er en konsulent med en særlig ekspertise

inden for læsning. Konsulenten kan holde sig

ajour med forsknings- og undersøgelsesresultater,

gennemføre kurser for lærere og koordinere

møder hvor skolernes læsevejledere kan udveksle

erfaringer og dele viden. Derfor skal Undervisningsministeriet

sikre at alle kommuner fremover har

en læsefaglig konsulent, lyder en anbefaling i rapporten.

sæt mål for skolens læseindsats

Evalueringen anbefaler også at hver enkelt kommune

sammen med skolelederne udarbejder en

strategi for hvordan viden i samspil med pædagogiske

overvejelser kan styrke læseindsatsen.

Kommunen skal også koordinere et arbejde med

mål for læseundervisning. Mål som kan sikre skolen

og kommunen et fælles grundlag for at vurdere

læseindsatsen, og som kan hjælpe lærere

med at prioritere indsatsen.

17

Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium

Inspiration til skolers kvalitetsarbejde

i marts 2005 udgav eVa et hæfte med inspiration til de almene gymnasiers arbejde med at

udvikle kvalitetskulturer. Hæftet rummer en række konkrete råd til hvordan skolerne kan gribe

arbejdet an så de kan imødekomme kravene i den nye gymnasiereforms kvalitetsbekendtgørelse.

I fem korte kapitler tager hæftet læseren med

gennem en række vigtige overvejelser i arbejdet

med at etablere og udvikle et kvalitetssystem.

konkretisér begrebet kvalitet

Først fremhæver hæftet at det er op til den enkelte

skole selv at konkretisere og etablere en fælles

forståelse af begrebet kvalitet – bl.a. ud fra

skolens forudsætninger og prioriteringer. Skolens

kvalitetsbegreb vil også skulle tage hensyn til at

kravene til og synet på undervisning ændrer sig

i takt med samfundsudviklingen, og at kvalitet i

uddannelse og undervisning både handler om

proces og produkt – altså både om måden der

læres på, og om resultatet af undervisningen.

Både dokumentation og udvikling

Hæftet lægger vægt på at et kvalitetssystem har

to ligeværdige formål – det skal både dokumentere

og udvikle skolens praksis. Ved hjælp af sit

kvalitetssystem skal skolen kunne dokumentere

at uddannelsen og undervisningen lever op til centrale

mål. Og dokumentationen skal bidrage til

gennemsigtighed og åbenhed, fx for forældre

og kommende elever, og til inspiration skoler

imellem.

Kvalitetssystemet skal samtidig sikre at skolen

bruger resultaterne til løbende og systematisk at

forbedre sin praksis.

opbyg en kvalitetskultur

Formålet med kvalitetssystemet er at skolen opbygger

en kvalitetskultur; skolen skal – ud over at

være et sted hvor eleverne lærer – være en organisation

som selv lærer. Det kræver i første omgang

en køreplan med klare mål for kvalitetsarbejdet.

Og det er vigtigt at skoleledelsen tydeligt

tager ansvar for at kvalitetssystemet udvikles og

implementeres, og at kvalitetssystemet gennem fx

diskussioner forankres bredt på skolen.

Set på tværs

Tværgående udfordringer for

gymnasieuddannelserne

i løbet af de seneste fem år har eVa gennemført en række evalueringer, kortlægninger og

undersøgelser på det gymnasiale område. med sin handlingsplan for 2005 besluttede eVa derfor

at se på tværs af udgivelserne og sammendrage de tværgående temaer i analyser, konklusioner

og anbefalinger i rapporterne. resultatet blev en rapport med titlen “set på tværs” som eVa

udgav i august 2005.

“Set på tværs” bygger ikke på nyt dokumentationsmateriale

og kommer ikke med en række

nye anbefalinger til det gymnasiale område. Rapporten

er derimod en opsamling af de mønstre

der træder frem når man læser rapporterne på

tværs og sammenfatter dem i en række centrale

udfordringer for de gymnasiale uddannelser.

læring og tværgående dimensioner

Rapporten peger bl.a. på at der overordnet er to

udfordringer for undervisningsarbejdet på de gymnasiale

uddannelser. For det første handler det om

behovet for øget opmærksomhed på hvordan og

hvornår eleverne lærer. Og for det andet handler

det om behovet for at tydeliggøre forskellige dimensioner

der går på tværs af fagene, og som gør

det muligt at have en fælles refleksion om dem

på skolen.

Når man ser på tværs af evalueringerne, kan

man fx se at den lærerstyrede klasseundervisning

fylder for meget i den samlede undervisning, og

at der er behov for at variere den med mere selvstændige

arbejdsformer som sikrer at eleverne

spiller en mere aktiv rolle i undervisningen.

løbende evaluering, progression og tværfaglighed

Rapporten peger også på at der er behov for at

øge fokus på den løbende evaluering i de gymnasiale

uddannelser, ligesom arbejdet med progression

skal målrettes.

Endelig viser skrålæsningen at der er behov for

øget tværfagligt samarbejde inden for murene.

18 19

Evaluering af it på de gymnasiale uddannelser

It integreres i gymnasieelevers daglige

undervisning

Gymnasieskolerne skal hver især styrke systematikken og sammenhængen i it-tiltagene på

tværs af skolen så den enkelte lærer ikke står alene med opgaven. det anbefaler eVa’s rapport

om it på de gymnasiale uddannelser fra oktober 2005. rapporten viser overordnet at it er på

vej til at blive en integreret del af den daglige undervisning.

It som redskab til at søge informationer, til kommunikation

mellem lærere og elever og til opgaveprocesser

er virkelighed på mange almene gymnasierogerhvervsgymnasier.Detviserevalueringen

der bygger på syv gymnasieskolers selvevalueringer

og to større undersøgelser.

Især de syv selvevaluerende skoler har på forskellig

vis arbejdet målrettet med at integrere it i deres

pædagogiske praksis. Flere skoler er langt i arbejdet

med at formulere skriftlige udviklingsplaner

for it-arbejdet, og mange lærere gennemfører

projekter hvor brugen af it skal fremme arbejdet

med at give eleverne faglige og studiemæssige

kompetencer.

en fælles praksis på skolen

Fra skole til skole og fra lærer til lærer er der dog

store forskelle i arbejdet med it, og den enkelte

lærer er ofte overladt til sig selv i arbejdet med

at anvende it i undervisningen. Det betyder at det

20

er lærerafhængigt hvilken it-brug eleverne møder

i undervisningen. Derfor anbefaler evalueringen

at skolerne ser it som et udviklingsprojekt for hele

skolen, dvs. at skolen udvikler en fælles praksis

som bygger på organisatoriske, pædagogiske og

faglige overvejelser, og som inddrager hele lærerkollegiet

og eleverne – og ikke kun få særligt itinteresserede

lærere.

del erfaringer fra it-projekter

Generelt mangler lærerne viden om og overblik

over fx eksisterende programmer og materialer,

hvilket er nødvendigt for at anvende it varieret

og med et klart formål i undervisningen. Derfor

er det vigtigt at ledelsen sikrer at skolen samler op

på lærernes erfaringer med hvilke anvendelsesog

arbejdsformer der giver faglig og pædagogisk

merværdi. Disse erfaringsopsamlinger skal være

systematiske, de kan fx foregå i faggrupper og i

lærerteam, og altså være med til at professionalisere

skolens anvendelse af it.

Evaluering af kvalitetssikring på erhvervsakademiuddannelserne

Kom tættere på undervisningen

skoler der udbyder de toårige, videregående erhvervsakademiuddannelser, skal tættere

på undervisningen og de studerendes virksomhedskontakt når de evaluerer og kvalitetssikrer

uddannelserne, vurderede eVa’s rapport fra august 2005.

I evalueringen går EVA tæt på fire skolers praksis

for at sikre kvaliteten af de uddannelser de udbyder,

men rapporten peger også på nogle generelle

udfordringer for skoler med erhvervsakademiuddannelser.

Bekendtgørelsens intention om udvikling

Overordnet lever skoler der udbyder erhvervsakademiuddannelser,

op til krav og regler i uddannelsernes

særlige kvalitetsbekendtgørelse. Skolerne

gennemfører fx mange evalueringer og har systemer

til kvalitetsovervågning. Men skolerne skal i

højere grad imødekomme bekendtgørelsens intention

om at kvalitetsarbejdet skal være et reelt

redskab til udvikling af uddannelserne.

omsæt evalueringsresultater til læring

Skolerne står nemlig over for to centrale udfordringer.

De fleste skoler finder det for det første

svært at følge op på og omsætte deres evalueringsresultater

til læring og udvikling på skolen,

og kvalitetsarbejdet risikerer dermed at blive

symbolsk frem for strategisk og udviklingsorien-

teret. For det andet fokuserer skolernes kvalitetsarbejde

ofte på de ydre, fysiske rammer for uddannelserne,

og dermed kommer selve undervisningen

og de studerendes virksomhedskontakt

ikke i fokus.

Evalueringen anbefaler derfor at skolernes ledelse

og undervisere i fællesskab udvikler procedurer

der sikrer at pædagogiske mål og metoder er

kendt og bliver anvendt, og at kvalitetssikringstiltag

også fokuserer på virksomhedskontakten og

kommer ind ad døren til undervisningslokalet.

aftagere med i kvalitetsarbejdet

Samtidig opfordrer evalueringen skolerne til i

større omfang at inddrage aftagerne, dvs. de potentielle

arbejdsgivere, i arbejdet med at sikre uddannelsernes

kvalitet. Skolerne skal yde en større

opsøgende indsats for at følge udviklingen i

erhvervslivets kompetencebehov og derved sikre

at de studerende kan imødekomme kravene på

arbejdsmarkedet.

Kortlægning af universiteternes danskkurser for udenlandske studerende

Udenlandske studerende med indsigt i dansk kultur

og sprog

en eVa-rapport fra september 2005 kortlægger universiteternes danskkurser for udenlandske

studerende. det er kurser som fokuserer på dansk sprog og kultur, og som skal gøre de udenlandske

studerende i stand til at klare sig i hverdagssituationer under deres studieophold i danmark.

OECD’s evaluering af de danske universiteter i

2004 havde fokus på internationalisering og udveksling

af studerende. Rapporten anbefalede de

danske universiteter at udvikle klare sprogpolitikker

med retningslinjer for danskkurser for udenlandske

studerende. Det fik EVA til at sætte kortlægningen

i værk.

Hverdagsdansk i fokus

Og har de danske universiteter udenlandske studerende,

så tilbyder de dem kurser i dansk. Ni af

tolv universiteter tilbyder danskkurser. Kurserne

er typisk begynderundervisning for udvekslingsstuderende

og sigter mod at give de studerende

sproglige færdigheder og indsigt i dansk kultur så

de kan begå sig i hverdagssituationer. Kurserne

har altså ikke dansk på akademisk niveau som

mål.

De ni universiteter beskriver i alt 17 forskellige

danskkurser for udenlandske studerende. De fleste

kurser gennemføres regelmæssigt, dvs. de

finder sted en gang pr. semester – enten før semesterstart

eller i løbet af semesteret. Nogle universiteter

er meget involverede i at tilrettelægge

kurserne, mens andre har aftaler om at henvise de

udenlandske studerende til kurser i kommunalt

regi.

Samlet set er det knap halvdelen af de udenlandske

studerende der hvert år indskriver sig på

et danskkursus.

kulturindsigt fastholder studerende

Universiteterne har ofte en internationaliseringsstrategi,

men ikke alle har en klar sprogpolitik

som danskkurserne bygger på. Flere universiteter

vurderer dog ud fra et strategisk synspunkt at faglige

kurser på engelsk tiltrækker de udenlandske

studerende, mens det er indsigt i dansk kultur

og sprog der er med til at fastholde udenlandske

studerende i Danmark.

22 2

University College-akkrediteringer

Tre akkrediterede CVU’er må nu kalde sig

University College

eVa offentliggjorde i december 2005 akkrediteringer af ti Centre for Videregående uddannelse

(CVu’er). undervisningsministeriet besluttede på baggrund af akkrediteringerne hvilke

CVu’er der må kalde sig university College.

De ti akkrediterede CVU’er har som de første søgt

om at blive godkendt som University College.

Titlen signalerer at institutionen har en høj kvalitet,

og blev indført herhjemme i 2004. En af fordelene

ved titlen er at den bruges i mange andre

lande og derfor kan fremme CVU’ernes internationale

samarbejde – fx bliver det lettere at udveksle

undervisere og studerende.

fokus på de organisatoriske rammer

Akkrediteringerne tog udgangspunkt i Undervisningsministeriets

kriterier for et University College.

Kriterierne fokuserer på CVU’ernes organisatoriske

rammer og dækker bl.a. organisation og ledelse,

undervisere, kvalitetssikring, forskningstilknytning

og videnscenter. Hver rapport indeholdt

en indstilling til ministeriet om hvorvidt CVU’et

bør godkendes, godkendes med forbehold eller

ikke godkendes som University College.

danmarks første university Colleges

Undervisningsministeriet fulgte EVA’s indstillinger

og gav CVU Sønderjylland, CVU Jelling og CVU

Vitus Bering lov til at bruge University Collegetitlen.

De tre CVU’er opfylder alle de centrale kriterier

og skiller sig bl.a. ud ved at kunne dokumentere

at de organisatoriske rammer sikrer at

kvalitetsudviklingen ikke udelukkende foregår

på de enkelte uddannelser. Samtidig har CVU’erne

vist at der gennem samarbejde på tværs af

CVU’et skabes synergi og resultater.

alle skal følge op

Fem CVU’er fik en godkendelse med forbehold,

mens to CVU’er fik betegnelsen “ikke godkendt”.

Alle CVU’erne skal følge op på de kriterier de endnu

ikke opfylder. Herefter kan de CVU’er der ikke

blev godkendt i denne omgang, indsende ny

dokumentation og få et nyt besøg af EVA.

Auditering af Syddansk Universitet

Kvalitetsbevidsthed skal kombineres

med systematik og strategi

lige før jul 2005 offentliggjorde eVa en auditering af syddansk universitet. rapporten

viste at kvalitetsbevidstheden på sdu er stor, men også at kvalitetsarbejdet med fordel

kan blive mere systematisk og sættes ind i en strategisk sammenhæng.

Auditeringen af Syddansk Universitet er EVA’s

tredje auditering – en evaluering af institutionens

kvalitetsarbejde. Formålet med en auditering er

udviklingsorienteret: at give institutionen anbefalinger

til hvordan den kan styrke kvalitetsarbejdet.

SDU meldte sig selv som interesseret deltager i

denne auditering. Deltagelsen var motiveret af

to udfordringer som universitetet selv så for kvalitetsarbejdet:

universitetslovens krav på området

til de danske universiteter og SDU’s decentrale

campusstruktur – dvs. det faktum at universitetet

har afdelinger i forskellige byer.

strategi for og systematik i kvalitetsindsatsen

De centrale anbefalinger til SDU handlede om

organisering og systematik. SDU er nemlig kendetegnet

ved at have mange forskellige indsatser

og procedurer der har til hensigt at højne

kvaliteten af universitetets virksomhed. Men der

er brug for en tydeligere ansvarsfordeling, en solid

organisatorisk forankring af arbejdet og en

klar kvalitetsstrategi for universitetet som helhed.

En samlet kvalitetsstrategi skal baseres på uni-

versitetets overordnede mål og værdier og på den

baggrund danne grundlag for et sammenhængende,

formaliseret kvalitetssystem.

suppler med opmærksomhed på processen

SDU må også udvikle sin kvalitetstænkning i en

mere procesorienteret retning. Auditeringspanelet

fandt at SDU’s hidtidige måde at arbejde med

kvalitet på overvejende er resultatorienteret, og

at den ikke i tilstrækkelig grad indtænker selve

uddannelsesprocessen og dens støttefunktioner.

Fokus på resultatsiden skal fastholdes, men suppleres

med kvalitetsarbejde for uddannelsens forløb.

interessenterne skal inddrages

Endelig bør SDU i højere grad trække på eksterne

og interne interessenter i kvalitetsarbejdet.

Især skal der lægges vægt på at inddrage de studerende

og give dem forudsætninger for at være

med til at præge udviklingen af kvalitetsarbejdet

og sikre kvaliteten løbende.

24 25

Evaluering af universiteternes studie- og erhvervsvejledning

Universiteter mangler klare mål og strategier

for vejledning

kvaliteten af de danske universiteters studie- og erhvervsvejledning var under luppen i

denne evaluering fra september 2005. evalueringsrapporten ser nærmere på mål og strategier

for vejledningsindsatsen, dens indhold, form og organisering, på vejledergruppen og på

kvalitetssikringen af vejledningen.

Universiteterne skal sætte sig mål for studie- og

erhvervsvejledningen og formulere strategier for

hvordan målene kan nås. Sådan lyder en af de

centrale anbefalinger til de 12 danske universiteter,

hvoraf kun to har en nedskrevet, officiel strategi

for deres vejledningsindsats. For selv om vejledningen

på universiteterne er præget af mange

initiativer og vilje til udvikling, foregår indsatsen

ofte spredt og usystematisk og uden formulering

af mål og strategier og efterfølgende kvalitetssikring.

samarbejde, koordinering og videndeling

Det enkelte universitet skal forbedre det interne

samarbejde og koordineringen mellem de centrale

og decentrale niveauer – især bør videndelingen

mellem de decentrale vejledere styrkes. Det aktuelle

billede viser at samarbejdet i dag i høj grad

afhænger af de enkelte studie- og erhvervsvejlederes

uformelle netværk.

Professionalisering af studenterstudievejledere

Studenterstudievejlederne udgør kernen i universiteternes

vejlederkorps, og det skal de fortsat

gøre. Men evalueringen peger på at studenterstudievejledernes

professionalisme skal styrkes

ved at de sikres en vejlederuddannelse som er

målrettet deres opgaver. Evalueringen anbefaler

i øvrigt at alle vejledere tidligt i deres ansættelsesforløb

får en vejlederuddannelse.

lettere overgang mellem studieliv og arbejdsliv

Evalueringen understreger at et vigtigt formål med

vejledningen er at lette de studerendes overgang

fra studieliv til arbejdsliv. De studerende skal støttes

i at sætte ord på de kompetencer de opbygger

gennem studiet, og at sætte disse kompetencer

i forhold til deres fremtidige muligheder for job.

Samtidig er det vigtigt at universiteterne udbygger

samarbejdet med relevante aktører med tilknytning

til arbejdsmarkedet.

27

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser

Radiografer og diplomingeniører akkrediteret

eVa akkrediterer frem til 2009 alle landets professionsbacheloruddannelser. i 2005 var

turen kommet til radiografuddannelsen og diplomingeniøruddannelsen i henholdsvis ikt (it),

produktion og arktisk teknologi. akkrediteringerne af de 15 udbyderinstitutioner blev

offentliggjort i december 2005.

Akkrediteringerne vurderer om institutionerne

lever op til minimumskravene for professionsbacheloruddannelser.

Undervisningsministeriet har

formuleret kravene som en række kriterier der

lægger vægt på uddannelsernes forskningstilknytning,

vidensgrundlag og praktikordning.

akkreditering – vejen til kvalitetsstempel

På baggrund af akkrediteringerne indstillede EVA

til Undervisningsministeriet om den enkelte institution

skulle godkendes til fortsat at tildele professionsbachelortitlen.

Opfyldte en institution kriterierne,

indstillede EVA den til godkendelse.

Levede institutionen derimod ikke op til kriterierne,

blev den kun indstillet til en betinget godkendelse.

Godkendelsen er et vigtigt kvalitetsstempel

– den er et bevis på at institutionen lever

op til bekendtgørelsen, og en forudsætning for

at institutionen kan fortsætte med at udbyde

uddannelsen.

Alle EVA’s indstillinger blev fulgt. Landets tre udbydere

af radiografuddannelsen fik således betegnelsen

“godkendt” af ministeriet, mens de 12

udbydere af diplomingeniøruddannelserne fik betegnelsen

“betinget godkendt” og op til to år til

at opfylde de vigtigste kriterier.

kobling mellem teori og praksis afgørende

Radiografuddannelserne udmærker sig ved fire

forhold: En solid forskningstilknytning, højt kvalificerede

undervisere, en velfungerende praktikordning,

og desuden er de meget dygtige til at koble

teori og praksis.

Særligt koblingen mellem teori og praksis volder

derimod diplomingeniøruddannelserne vanskeligheder.

Mange af uddannelserne har praktikordninger,

men uddannelserne har fx ikke dokumenteret

at de systematisk inddrager de studerendes

praktikerfaringer i uddannelsen.

Evaluering af forberedende voksenundervisning (FVU)

Styrk det opsøgende arbejde

i februar 2005 offentliggjorde eVa en evaluering af fVu der vurderede stærke og svage

sider ved fVu og så på hvorvidt fVu-loven lever op til formålet. evalueringen anbefaler en øget

indsats for at nå de flere hundredetusinde danskere der har læse- og regnevanskeligheder.

FVU-undervisningen har en enorm målgruppe – i

2000 vurderede man at ca. 1,5 mio. danskere

læser på et niveau som ifølge OECD er utilstrækkeligt

i forhold til videnssamfundets læsekrav, og

hver fjerde dansker har regnefærdigheder på et

niveau der blot svarer til at kunne lægge sammen

og trække fra.

deltagerantal skal øges

Med baggrund i de tal skulle FVU-loven fra 2000

give voksne en bedre mulighed for at få undervisning

i læsning og matematik. Målet var at nå

28.000 deltagere på landsplan i 200 . Det faktiske

tal nåede knap 20.000 deltagere og ligger

altså langt fra målet og især det anslåede store

behov. Derfor anbefaler evalueringen at FVUaktiviteterne

øges væsentligt.

forbliv fleksible

FVU er fleksibelt – ikke mindst i geografisk forstand

da undervisningen ofte er forlagt, dvs. den

kan finde sted fx på arbejdspladser og i organisationer

efter deltagernes behov. Og den fleksibilitet

er værd at værne om samtidig med at det arbejde

der opsøger potentielle FVU-deltagere, skal

styrkes.

målret tilbud efter kursisters behov

Evalueringen viser at FVU-tilbuddene bruges på en

anden måde end tiltænkt. Fx udgør tosprogede

kursister, fra veluddannede flygtninge til indvandrere

med ringe skolebaggrund, ca. en tredjedel af

det samlede deltagerantal. Mange af disse kursister

har ikke sproglige og kulturelle forudsætninger

for at kunne deltage i holdundervisning på

FVU – på trods af den obligatoriske sprogskoleundervisning.

De har brug for fx udtaleundervisning,

hvilket FVU ikke umiddelbart kan imødekomme.

Evalueringen anbefaler derfor at Undervisningsministeriet

sikrer at undervisningstilbuddene

i højere grad er målrettet deltagerne – bl.a.

de tosprogede.

28 29

Evaluering af voksenundervisningscentrene (VUC)

Tilfredse voksenkursister trods fravær

VuC’erne klarer generelt deres arbejde med at udvikle avu- og hf-kursisternes kompetencer

udmærket, og kursisterne er meget tilfredse med undervisningen. men VuC’erne skal være bedre

til at modvirke et højt frafald og fravær blandt kursisterne.

På landsplan arbejder i alt 29 voksenundervisningscentre

(VUC’er) for at udvikle de næsten

100.000 tilmeldte avu- og hf-kursisters studiemæssige,

erhvervsrelaterede og personlige kompetencer.

Evalueringen har undersøgt fem af de

29 VUC’er.

Avu- og hf-kursisterne er bemærkelsesværdigt

tilfredse med undervisningen på VUC. Kursisterne

kommer til VUC med meget forskellige faglige

forudsætninger og mål, men tallene for tilfredsheden

er entydige: 98 % mener at læreren er

fagligt dygtig, og 95 % mener at undervisningsmiljøet

er godt.

følg op på mønstre i fravær

Både frafald og fravær blandt VUC-kursisterne

er dog højt. Op mod en tredjedel af kursisterne

falder fra både avu- og hf-kurserne. Samtidig har

mange kursister et højt fravær. VUC’erne bør gøre

mere for at følge op på mønstre i frafald og fravær,

vurderer evalueringen. Den anbefaler derfor

at VUC’erne analyserer det statistiske materiale

de indsamler om fx fravær, og at resultaterne

indgår i arbejdet med at planlægge og udvikle kvaliteten

af kurserne.

Brug for nye pædagogiske kompetencer

VUC’erne har en broget kursistskare. Lærerne

savner pædagogisk efteruddannelse i at undervise

især to kursistgrupper, nemlig et stigende antal

unge, uddannelsesfremmede kursister og de

tosprogede kursister. De unge kursister i alderen

18-25 år har en meget mangelfuld skolebaggrund.

De tosprogede er ofte kursister der efter

at have fulgt sprogcentrenes danskkurser målrettet

søger bedre faglige og almene kundskaber,

men mangler forudsætninger for at forstå dansk

kultur og sprog. Dermed har de reelt ikke niveauet

til at følge avu-kurserne.


etablerer undervisningstilbud der bygger

bro mellem sprogcentrene og avu. Også andre

kursister har brug for bl.a. lavere avu-niveauer,

dvs. undervisning der svarer til 7.-8. klasse og ikke

kun avu’s nuværende tilbud om 9.-10. klasse.

FVU, avu og enkeltfags-hf

Behov for nye uddannelsestiltag

en eVa-publikation fra august 2005 samler de vigtigste resultater og anbefalinger fra årets to

evalueringer inden for voksenundervisning, nemlig om forberedende voksenundervisning (fVu) og

om almen voksenundervisning (avu) og enkeltfags-hf på landets voksenuddannelsescentre (VuC).

Publikationen peger på en række problemstillinger

der er fælles for uddannelsestilbuddene, bl.a.

er der behov for nye uddannelsestiltag. For selv

om kursisterne generelt er meget tilfredse med

uddannelserne, er der kursistgrupper der vil være

bedre tjent med andre tilbud.

tosprogede falder mellem to stole

Både FVU-læsning og avu-dansk har mange tosprogede

deltagere med behov for at udvikle deres

grundlæggende forståelse af dansk sprog og

kultur og mundtlige danskkompetencer. Men avudansk

er ofte for svært, mens FVU-læsning primært

er læsetræning. Dermed risikerer de tosprogede

at falde mellem to stole. Evalueringerne

anbefaler derfor at Undervisningsministeriet sikrer

at der udvikles målrettede tilbud til de tosprogede.

nytænk i forhold til unge

Også unge under 20 år er en ny og forholdsvis

stor kursistgruppe på FVU og avu. På FVU mod-

tager de unge støtteundervisning til deres primære

undervisning på fx erhvervsskoler, men reelt

stemmer det ikke overens med FVU-loven. Og

på avu-kurser har en stadig større gruppe unge

sociale og læringsmæssige problemer. Evalueringerne

anbefaler derfor at Undervisningsministeriet

etablerer et lovgrundlag for målrettet støtteundervisning

for unge der er i gang med en

uddannelse, og at VUC’ernes ledelser sikrer at underviserne

har de nødvendige pædagogiske kvalifikationer

til at løfte opgaven med de uddannelsesfremmede

unge.

klarlæg niveauer og grænseflader

Evalueringerne viser også at grænserne mellem

FVU, avu og specialundervisning ikke altid er klare

for udbydere og deltagere. Anbefalingen lyder

derfor at man fra centralt hold genskaber og synliggør

grænserne mellem de forskellige undervisningstilbud

for at kunne skabe en større overensstemmelse

mellem de mange målgruppers behov

og undervisningstilbuddene.

0 1

Køn, karakterer og karriere

Pigerne får bedre karakterer og mere

uddannelse end drengene

Piger klarer sig bedre i uddannelsesverdenen end drenge. de får bedre karakterer ved

folkeskolens afgangsprøver og til studentereksamen, og de når længere i uddannelsessystemet

bagefter. sådan lød det centrale indhold af en undersøgelse som eVa offentliggjorde i juni

2005 i rapporten “køn, karakterer og karriere”.

Undersøgelsen af drenges og pigers præstationer

i grundskolen tager udgangspunkt i en registeranalyse

af to elevårganges eksamensresultater og

højest fuldførte uddannelsesniveau. Det handler

om elever der gennemførte folkeskolens afgangsprøver

i 1985 og 1997. Resultaterne er i rapporten

desuden kommenteret af fire eksperter der i hver

sin artikel giver deres udlægning af undersøgelsen.

De fire eksperter er: lektor og cand.mag.

Ann-Elisabeth Knudsen, speciallæge i børnepsykiatri

Gideon Zlotnik, lektor ved Institut for Pædagogisk

Psykologi, DPU, Cathrine Hasse og forskningsprofessor

fra DPU Erik Jørgen Hansen.

Pigers højere karaktergennemsnit

Formålet med undersøgelsen var at finde ud af i

hvilken grad der er forskel på hvordan drenge og

piger klarer sig i grundskolen og på ungdomsuddannelserne,

at belyse årsagerne til de to køns

2

forskellige karakterer og at afdække hvilken betydning

det har for deres videreuddannelse. Og

undersøgelsen viser med stor tydelighed at der er

forskel på de to køns præstationer. I 1985 præsterede

pigerne et gennemsnit på 8,84 ved folkeskolens

afgangsprøver, mens drengenes gennemsnit

lå på 8, 6. Og i 1997 opnåede pigerne et

samlet gennemsnit på 8,52, mens drengenes gennemsnit

var 8,15.

forskel på opnået uddannelsesniveau

Også til studentereksamen klarer pigerne sig bedre.

Og undersøgelsen viser også forskelle på piger

og drenges videre færd på uddannelsesmarkedet.

Der er fx en større andel mænd end kvinder

der ikke kommer videre end grundskole- eller

ungdomsuddannelsesniveau. Og der er flere kvinder

end mænd der har en mellemlang videregående

uddannelse.

Evaluering af engelsk i det danske uddannelsessystem og

evaluering af de videregående engelskuddannelser

Problematiske overgange mellem niveauerne

i uddannelsessystemet

faget engelsk er populært og har en høj status i det danske uddannelsessystem. men på trods

af det gode udgangspunkt er der en del problemer med faget, viser en evaluering af engelsk på

langs af uddannelsessystemet som eVa offentliggjorde i december 2005.

Faget engelsk mangler tydelig progression mellem

de forskellige uddannelsesniveauer; eleverne

kan ifølge lærere og undervisere ikke nok når de

går fra grundskolen til gymnasiet og fra gymnasiet

til de videregående uddannelser.

skriftlig afgangsprøve i engelsk

De mangler der bliver peget på hos eleverne og

de studerende, går ofte igen, viser evalueringen.

Underviserne på de videregående engelskuddannelser

oplever at de studerende både har mangler

i deres grammatiske færdigheder og evnen til at

formulere sig på skrift. Og gymnasielærerne peger

på at mange elever kan mindre skriftligt engelsk

end forventet når de kommer fra folkeskolen.

Selv om eleverne og de studerende generelt har

en mere positiv vurdering af egne færdigheder,

er de enige i at det især er i forhold til deres

skriftlige færdigheder de har problemer.


indfører en skriftlig afgangsprøve som

supplement til den mundtlige afgangsprøve i engelsk

ved afslutningen af 9. klasse.

4

del af større evaluering

Evalueringen af engelsk i det danske uddannelsessystem

blev gennemført og offentliggjort parallelt

med en evaluering af videregående engelskuddannelser.

Evalueringen skulle afdække hvordan

de videregående uddannelser arbejder med kompetencemål

og niveaubeskrivelser på bachelorog

kandidatuddannelserne.

Detcentralebudskabievalueringenafvideregående

engelskuddannelser er at uddannelserne skal

blive bedre til at profilere sig og fortælle studerende

og aftagere hvad uddannelserne indeholder,

og hvilke kompetencer de studerende får.

Uddannelserne skal i højere grad tænke i spidskompetencer

der kan profilere den enkelte uddannelse

og definere den i forhold til de andre uddannelser.

Evalueringen af engelsk på langs i uddannelsessystemet

og evaluering af videregående engelskuddannelser

samler op på EVA’s evalueringer af

engelsk i grundskolen og engelsk i gymnasiale

uddannelser fra 200 og 2004.

Spot på

Denne del af beretningen sætter spot på en række af de

temaer EVA i særlig grad fokuserede på i 2005.

Kommunerne set fra oven

eVa satte i 2005 lup på det kommunale tilsyn med folkeskolen. formålet med evalueringen var

at vurdere den kommunale kvalitetssikring af kommunens skoler. evalueringen viste med stor

tydelighed at det er et område der trænger til at blive fulgt op på. kommunerne har ikke et klart

billede af hvad opgaven medfører, og det skyldes at folkeskoleloven ikke stiller præcise krav om

hvad tilsynet med folkeskolen skal indeholde, og hvordan det skal foregå. Projektchef lisbet

lentz giver her en udlægning af evalueringens resultater og sit bud på vejen frem.

“I de seneste fem år har EVA’s grundskoleevalueringer

handlet om fag, temaer og overgange. Men

uanset fokus for evalueringerne er der anbefalinger

til skoleledelsen. Derfor synes vi det kunne

være interessant at have et mere overordnet fokus

på skolen som virksomhed i en evaluering. Og vi

valgte derfor at tage denne helikoptertur over

folkeskolen og se på det overordnede tilsyn med

skolerne. Det viste bl.a. at tilsynet med grundskolen

ikke fungerer godt nok. Intentionen var

at lave en best practice-evaluering, men på turen

traf vi ingen kommuner der havde en fast model

for kommunalt tilsyn med deres skoler.”

Sådan siger Lisbet Lentz om baggrunden for EVA’s

evaluering af kommunernes tilsyn med folkeskolerne.

Men hvad er der galt med tilsynet?

“Generelt har hverken kommunalpolitikere, for-

valtninger eller skoleledere et klart billede af hvad

begreberne tilsyn og kvalitetssikring står for. Kommunalbestyrelserne

ved med andre ord ikke hvad

deres tilsynsforpligtelse går ud på. Deres tilsyn

bygger udelukkende på tillid til at skolerne gør det

de skal. Og tillid er jo fint, men her er der også

brug for præcise rammer og krav. Det skal derfor

præciseres centralt fra hvad det er der ligger i opgaven

med at føre tilsyn med folkeskolen,” svarer

Lisbet Lentz.

Hvad går galt

Kommunernes mangelfulde tilsyn med folkeskolen

skyldes bl.a. at folkeskoleloven ikke stiller præcise

krav om hvad tilsynet med folkeskolen skal

indeholde, fastslår evalueringen. Det giver store

forskelle på hvordan kommunerne forstår opgaven

med at føre tilsyn, og så hvordan de reelt

udfører det.

7

Kommunerne set fra oven

“Et generelt problem vi stødte på, var at der ikke

er noget indholdsmæssigt tilsyn på skolerne. Kommunerne

har ikke noget samlet koncept for tilsyn.

Og derfor har man ikke sikkerhed for at den enkelte

skole lever op til lovens krav,” siger Lisbet Lentz.

En central anbefaling i rapporten lyder derfor at

der skal indføres et lovpligtigt krav om at den enkelte

kommune hvert fjerde år skal iværksætte en

kritisk analyse af skolernes virksomhed. Analysen

skal udarbejdes af en ekstern part med faglig indsigt

i folkeskoleområdet og i metoder til kvalitetssikring

og evaluering, men ansvaret for at igangsætte

analysen og tage kontakt til den eksterne

medspiller skal ligge hos kommunalbestyrelsen.

Hvad skal der til

“Der er altså ikke tale om at flytte ansvaret for

tilsyn med folkeskolen væk fra kommunerne. De

skal bare have nogle mere faste spilleregler for

hvordan det skal forløbe, og hvad det skal munde

ud i,” siger Lisbet Lentz.

“Så vejen frem handler i min optik om at få systematiseret

og synliggjort de processer der i nogle

kommuner allerede finder sted. Der skal udvikles

et koncept for et skriftligt system der kan dokumentere

kvaliteten af deres skolesystem. Dokumentere

hvordan de lever op til folkeskoleloven.

Det koncept skal indføres de steder hvor det endnu

ikke fungerer. Det kræver ændringer i kulturen

og i arbejdsgangene. Men det er nødvendigt.”

To centrale anbefalinger fra evalueringen er derfor

at opgaven med at føre tilsyn skal defineres

klarere fra nationalt hold. Og at kommunerne

skal lave strategier og mål for hvordan de vil løse

opgaven.

Godt modtaget

“Rapporten er blevet rigtig godt modtaget, synes

jeg,” siger Lisbet Lentz og fortsætter: ”Folk har

smøget ærmerne op og sagt ja, det her må vi i

gang med. Og langt de fleste vi har været i kontakt

med, har nikket til rapportens anbefalinger.

KL udsendte samtidig med offentliggørelsen af

vores rapport et brev til alle kommunalbestyrelser

hvor de opfordrede til at de lever op til deres tilsynsansvar.

Og til at de afklarer hvad der ligger i

opgaven. Så det er en sag der allerede nu arbejdes

med ude i kommunerne,” siger Lisbet Lentz.

fra tilsyn til ledelse

“I naturlig forlængelse af evalueringen af det

kommunale tilsyn sætter vi så i 2006 fokus på

hvordan skolelederen varetager sin del af jobbet

med at leve op til folkeskoleloven. Det bliver spændende

at følge tråden fra de rammer der bestem-

mer og afgrænser skolens hverdag, til den praktiske

udmøntning af lederens rolle,” siger Lisbet

Lentz. Evalueringen af skoleledelse tager udgangspunkt

i ni folkeskoler fra tre kommuner. Skolerne

er udvalgt på baggrund af de forskellige kommuners

måde at fastlægge ledelsesstrukturen.

“Og det bliver spændende at se om kommunernes

valg af ledelsesstruktur spiller en afgørende

rolle,” siger Lisbet Lentz og fortsætter: ”Vi har

valgt at se på skoler der på den måde dækker

hele intervallet af måder at organisere det kommunale

system, fra en kommune med en klar fagforvaltning

til en kommune der ikke har en skoleforvaltning

og dermed ikke et sted hvor skolerne

kan få support i det daglige arbejde. For hvad betyder

den kommunale organisering for skolelederens

rolle og funktion?”

8 9

Kvaliteten sat i system på

gymnasieområdet

med gymnasiereformen der trådte i kraft i august 2005, følger en særlig bekendtgørelse

med krav til kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser.

evalueringskonsulenterne Poul schjørring og Camilla Wang fortæller her om at omsætte

de nye krav til virkelighed.

“Gymnasieområdet har altid arbejdet med kvalitet.

Det der er afgørende nyt, er måden som skolerne

med kvalitetsbekendtgørelsen skal arbejde

med kvalitet på.” Sådan lyder den første pointe

fra evalueringskonsulent Poul Schjørring når man

spørger til indholdet af den såkaldte kvalitetsbekendtgørelse.

Kvalitetsbekendtgørelsen stiller krav om at gymnasierne

skal udvikle og etablere et kvalitetssystem

som både kan dokumentere og udvikle kvaliteten

af det enkelte gymnasiums praksis – ikke

mindst kvaliteten af undervisningen. Kravene er

de samme til de fire gymnasiale uddannelser, dvs.

til stx, hf, htx og hhx. Erhvervsskolerne som udbyder

htx og hhx, har dog mødt formelle krav om

systematisk kvalitetsarbejde siden 2001.

Evalueringskonsulent Camilla Wang mener at reformens

krav om at skolerne arbejder systema-

tisk med kvalitet, falder i tråd med den politiske

dagsorden der gælder alle offentlige områder; at

man kan synliggøre og dokumentere at der er kvalitet

i den ydelse man leverer: ”De gymnasiale uddannelser

har typisk været omgærdet af respekt

og har fungeret under de centrale kvalitetssikringsmekanismer.

Men idet reformen giver skolerne

et større ansvar for styringen af uddannelserne,

følger der naturligt nye krav til systematik i og

synlighed af kvalitetsarbejdet.”

omfattende og åben bekendtgørelse

I de to evalueringskonsulenters læsning rummer

bekendtgørelsen en dobbelthed. De ser bekendtgørelsen

som omfattende i sine krav til kvalitetsarbejdet

og åben idet den overlader mange beslutninger

til gymnasieskolerne.

”Der er i gymnasieverdenen tradition for at læse

og ville leve op til bekendtgørelser i videst mulig

41

Kvaliteten sat i system på gymnasieområdet

udstrækning,” vurderer Camilla Wang og fortsætter:

”Det er dybest set et positivt udtryk for at

man griber opgaverne med en ambition om at

gøre det bedst muligt, men det bliver et meget

stort projekt hvis skolen forventer at realisere bekendtgørelsens

krav med et slag.”

“Vores indgang når vi holder kurser og oplæg for

gymnasier, er derfor at gøre kravene håndterlige

og overskuelige – at få klarlagt hvad der er realistisk

og formålstjenstligt at overkomme på kort

sigt og på længere sigt. Ud over at skolerne skal

opbygge et helt kvalitetssystem, så handler det

altså også om at skære opgaven til,” siger Poul

Schjørring.

Han fortsætter: “Samtidig understreger vi over for

skolerne at de skal tage udgangspunkt i det de

allerede gør. Der er kommet nye ord og begreber

med reformen, men mange skoler har allerede

en række procedurer som skal udvikles videre.”

Poul Schjørring fortæller også at EVA opfordrer

gymnasieskolerne til at gøre brug af det rum for

fortolkning som bekendtgørelsen både giver og

fordrer lokalt. Når skolerne skal udvikle og etablere

et kvalitetssystem, skal den enkelte skole tilpasse

systemet til sine egne mål og indsatsområder.

I januar 2006 udgav Undervisningsministeriet en

vejledning til kvalitetsbekendtgørelsen. “Når vi det

sidste halvår af 2005 har mødt gymnasieskolerne,

så har de ventet på vejledningen,” fortæller Poul

Schjørring, der har deltaget i Undervisningsministeriets

arbejdsgruppe om vejledningen. “Men vejledningen

er altså ikke en konkret anvisning på

hvordan et kvalitetssystem skal se ud. Tendensen

til at der bliver mere lokalt beslutningsarbejde, er

tydelig selv om der kommer en vejledning,” påpeger

han.

skolen som organisation

Camilla Wang fortæller at bekendtgørelsen implicerer

at organiseringen af skolen og dens aktiviteter

skal ændre sig. ”Reformen har nogle konsekvenser

hvor det ikke bare handler om rent teknisk at

opbygge et kvalitetssystem, men derimod at tænke

skolen som organisation på en helt anden måde

end tidligere.”

“Hidtil har lærerne evalueret deres elever, og de

fleste elever har forhåbentligt også evalueret deres

undervisning. Men det er ofte foregået i klasseværelset

mellem den enkelte lærer og eleverne.

De nye krav til kvalitetsarbejdet betyder at man

skal tænke skolen som en samlet organisation

der er forpligtet til i fællesskab at udvikle en ud-

dannelse og forfølge nogle fælles mål. Reformen

støtter en nødvendig udvikling i retning af et meget

større fællesskab om skolens opgaver og formål,”

siger Camilla Wang.

”Det er mit indtryk at mange lærere og ledere synes

det er spændende at de nu i højere grad skal

til at tænke skolen som en organisation og åbne

døren ind til klasseværelset. Og at det vil føre til

mere dialog om undervisningen,” indføjer Poul

Schjørring.

arbejde der øger kvaliteten

”Udfordringen er at binde det der foregår på

klasseniveau, sammen på et teamniveau som igen

skal hænge sammen med et overordnet systemniveau

for hele skolen. Kvalitetsarbejdet på alle

niveauer i organisationen skal altså spille sammen.

I virkeligheden kan man jo generere rigtig mange

data på hvert niveau, så det gælder om at slå

ned på det der er det vigtige. Dvs. at samle de

nødvendige data til at undersøge om skolen når

sine mål, og at fortolke og reflektere kritisk over

data inden skolen sætter sig nogle nye mål inden

for dens fokusområder,” fortæller Camilla Wang

videre.

Før et kvalitetssystem er sat i værk og fungerer,

kan der hurtigt komme en følelse af at det er noget

ydre og dermed ikke selve undervisningen

der er i fokus, siger Poul Schjørring og pointerer:

”Men en klar forudsætning for at kvalitetsbekendtgørelsen

bliver en succes, er at man får organiseret

kvalitetsarbejdet på en måde så alle oplever

arbejdet som vedkommende for undervisningen

– og for udviklingen af undervisningen.”

Camilla Wang supplerer ham: “Hele legitimiteten

i at bruge tid og kræfter på kvalitetsarbejde er at

alle oplever at det øger kvaliteten af uddannelserne

og undervisningen. Jeg tror ikke at det vil

være nok for sektoren at dokumentere kvaliteten

udadtil, for det synes skolerne sandsynligvis at

de gør idet deres elever gennemfører i stor stil og

kommer videre i uddannelsessystemet. Så der skal

være en oplevelse af at kvalitetssystemet faktisk

er med til at udvikle både selve undervisningen,

rammerne for undervisningen og skolen som helhed.”

”Fra et politisk perspektiv handler kvalitetsarbejdet

om at dokumentere og synliggøre kvalitet –

om value for money – mens de skoleprofessionelles

fokus typisk vil være på udvikling. Kunsten

er dermed også at få systemet organiseret så det

samme arbejde med kvalitet kan rumme begge

42 4

Kvaliteten sat i system på gymnasieområdet

perspektiver – både dokumentation og udvikling,”

forklarer Poul Schjørring.

samarbejde på tværs af skoler

Bekendtgørelsen lægger op til at skoler samarbejder

i højere grad end tidligere, og Undervisningsministeriet

har afsat en pulje penge til samarbejdsprojekter

på tværs af skoler. Det har EVA mærket

ved at en række skoler i flere tilfælde er gået sammen

og har bedt EVA om at gennemføre et kursusforløb

med fokus på hvordan kvalitetsarbejdet

kan organiseres på skolen.

I det ene tilfælde er 1 gymnasier fra Frederiksborg

og Københavns Amter gået sammen for at

skabe et fælles fundament for den enkelte skoles

arbejde med at udvikle et kvalitetssystem. Ud

fra EVA’s metodiske oplæg og skolernes fælles er-

faringer kommer de med et bud på hvordan kvalitetsarbejdet

kan organiseres. “Men det vil stadig

være nødvendigt at give systemet et lokalt tilsnit,”

tilføjer Poul Schjørring.

eVa’s udgivelser om gymnasieområdet i 2005

Reformkravene er tænkt med i EVA’s arbejde på

gymnasieområdet de seneste år. Blandt EVA’s udgivelser

i 2005 er et hæfte med fokus på kvalitetsarbejde

i det almene gymnasium. Hæftet rummer

inspiration og en række konkrete råd til skolernes

arbejde med at opbygge og udvikle kvalitetssystemer.

Kvalitetsarbejde var også et tydeligt fokus i evalueringen

af it på de gymnasiale uddannelser fra

oktober 2005. Evalueringsrapporten anbefaler

bl.a. at skoleledelsen sikrer at skolen har tydelige

mål i sine udviklingsplaner for at integrere it i undervisningen.

At ledelsen sikrer at skolens udviklingsplaner

regelmæssigt og systematisk evalueres,

og at skolen følger op på evalueringerne og

spreder og udnytter lærernes it-erfaringer i skolens

løbende arbejde med at udvikle den pædagogiske

praksis.

EVA’s evalueringer har hidtil rummet et element

af kvalitetssikring, fx hvordan et fag eller et element

som it kvalitetssikres. Men fremover vil evalueringerne

på gymnasieområdet i stigende grad

fokusere på hvordan den enkelte skole har organiseret

sit samlede kvalitetsarbejde.

44 45

Fart på en forbilledlig Bologna-proces

Bologna-processen tog solide, nye skridt i 2005. det fælleseuropæiske samarbejde om

sammenlignelighed og større mobilitet på tværs af landegrænser inden for videregående

uddannelse fik opbakning ved ministermødet i Bergen. Her tilsluttede 45 landes ministre

sig en række forslag til i hvilken retning Bologna-processen skal udvikle sig. eVa’s direktør,

Christian thune, fortæller her hvordan han ser resultaterne af processen tage form på

europæisk plan – inden for især evalueringsområdet.

De europæiske ministre med ansvar for videregående

uddannelse mødes hvert andet år for at gøre

status og sætte nye initiativer i værk i Bolognaprocessen

der løber frem til 2010. Et sådant ministermøde

fandt sted i Bergen i maj 2005. Det

blev fulgt op af et kommuniké der sammenfattede

beslutningerne og gjorde status på tre fokusområder:

•

•

•

Kvalitetssikring af både uddannelsesinstitutioner

og eksterne kvalitetssikringsinstitutter

Gradssystemet med en studiestruktur i to

niveauer med hhv. bachelorog kandidatgrader

og tilhørende beskrivelser af de

studerendes slutkompetencer på hvert

gradsniveau

Anerkendelse af udenlandske studerendes og

færdiguddannedes uddannelsesgrader

så de kan være mobile på fælleseuropæiske

uddannelses- og arbejdsmarkeder.

Især fokusområdet kvalitetssikring er Christian

Thune involveret i. Indtil september 2005 var han

præsident for den europæiske sammenslutning

for kvalitetssikring af videregående uddannelse

(ENQA). Dermed var han en af hovedarkitekterne

bag den ENQA-rapport der på Bergen-mødet foreslog

en række fælleseuropæiske standarder og

retningslinjer for kvalitetssikring af uddannelsesinstitutioner

og kvalitetssikringsinstitutter. Retningslinjer

som skal fungere som et fælles referencepunkt

for kvalitetssikring inden for videregående

uddannelse.

standarder bliver indarbejdet

“Der er en meget hørlig lyd af at man meget

bredt ude i Europa er langt i overvejelserne om

47


hvordan man indtænker standarderne for kvalitetssikring

og reorganiserer sine kvalitetssikringssystemer

så de stemmer overens med standarderne.

Og på den måde har effekten af Bergenmødet

været større end jeg havde regnet med,”

siger Christian Thune.

“Så vidt jeg kan se, baserer effekten sig på en bemærkelsesværdig

accept hos bl.a. universiteter,

andre videregående uddannelsesinstitutioner og

ministerier – der er en forståelse af at vi med

standarderne bevæger os et skridt fremad, og at

det er noget der vedkommer dem,” vurderer han.

konkret politisk engagement

Christian Thune peger på at det stærke og forbilledlige

ved processen er at den hvert andet år

manifesterer sig i en entydig politisk opbakning

fra de ansvarlige ministre der med kommunikéet

udsender en klar erklæring.

Også i Danmark har processen sat tydelige spor,

mener han: “Videnskabs- og Undervisningsministerierne

sender klare signaler om at de europæiske

standarder skal være grundlæggende i kvalitetssikring

i de danske uddannelser.”

Det gør sig også gældende i en lang række andre

europæiske lande. Bl.a. har den portugisiske regering

bedt ENQA om at nedsætte et ekspertpanel

der skal vurdere det eksisterende portugisiske kvalitetssystem

og stille forslag til hvordan et kvalitetssikringssystem

skal struktureres så det modsvarer

de europæiske standarder. Et panel som

Christian Thune har fået formandskabet for.

“En tilsvarende effekt gælder, så vidt jeg kan se,

hele arbejdet med kvalifikationsnøglen og den tydeliggørelse

af de studerendes slutkompetencer

på gradsniveau som den rummer. En fælleseuropæisk

ramme for disse nationale kompetencebeskrivelser

er ved at komme med i tænkningen bag

arbejdet på uddannelsesniveau. At Bologna-processen

får den type tiltag i værk, er meget glædeligt

og tilfredsstillende at se.”

store variationer mellem landene

“Det der er udfordringen for Bologna-processen,

er at den favner så bredt. Når der er 45 enkeltlande

med, så er der mange variationer. Der er

ganske enkelt langt fra de tidligere sovjetiske republikker

til den ældre gruppe af vestlige europæiske

deltagerlande,” påpeger Christian Thune.

“Den største fremgang i arbejdet med at indfri

Bologna-processens mål ses i øjeblikket der hvor

man allerede har kvalitetssikringssystemer og erfaringer.

Det er altså i de lande der de sidste 10-12

år har arbejdet med kvalitetssikring, at standarderne

har den største inspirationskraft. Her klargør

de europæiske standarder nogle meget målrettede

forbedringer der kan føre til at de nationale systemer

er forenelige på tværs af landegrænser.”

”Derimod er der vanskeligheder i de lande hvor

man er på bar bund med et kvalitetssystem,” fortæller

Christian Thune og fortsætter: ”Fx er det

tydeligt at Grækenland er stærkt hæmmet af at

være et EU-land der ikke tidligere har etableret et

formelt kvalitetssikringssystem. Nu har de et lovarbejde

i gang, men der er mange uafklarede

spørgsmål og diskussioner om universiteternes

og regeringsmyndighedernes roller og ansvar – diskussioner

som bl.a. Holland, Portugal og Danmark

havde i begyndelsen af 1990’erne. Hvis man først

nu skal til at have disse diskussioner, så er det

svært at forholde sig til standarderne, simpelthen

fordi andre problemer sluger al opmærksomhed.”

europæiske embedsfolk i dialog

Christian Thune er dog ikke i tvivl om at Bolognaprocessen

fortsat vil være i fokus, og at den kan

skabe større sammenhæng i kvalitetssikring i Euro-

pa. ”Bologna-processen fungerer som en ramme

for dialog og kontakt for især embedsmænd i forskellige

europæiske lande. Dermed har medlemmerne

i Bologna-processens følgegruppe fået

viden om og forståelse for uddannelse og kvalitetssikring

i en række lande. Også de parallelle forløb

i arbejdsgrupperne, fx om ENQA-standarder

og om en fællesramme for kvalifikationsnøgler,

bygger på et ganske bredt kendskab og medejerskab

– fx hos studenter- og universitetssammenslutninger,”

vurderer Christian Thune og tilføjer:

”Samtidig har Bologna-processen rykket Europa

klart frem i forhold til andre regioner i det internationale

videnssamfund sådan som det er målet

med processen.”

akkrediteringsbølgen ruller

Bologna-processen affødte allerede i 2001 diskussioner

om hvorvidt fremtidens evalueringsmetode

var akkreditering, dvs. at vurdere om fx en

uddannelse lever op til foruddefinerede kriterier

og standarder eller ej. “Det var karakteristisk at

mens østeuropæiske lande etablerede kvalitetssikringssystemer

der byggede på akkreditering og

kontrol, og som var modelleret over amerikanske

akkrediteringer, så fokuserede man i Vesteuropa

på mere udviklingsorienterede evalueringssystemer,”

forklarer Christian Thune.

48 49


Nu er der generelt i Europa en større interesse

for kvalitetssikringsmetoder hvor kontrolelementet

er klarere og mere entydigt. Her er ideen at

give dem der finansierer uddannelser, dvs. regeringerne,

indsigt i om kvaliteten er på det forventede

niveau. ”Akkreditering er et redskab der

løser dette formål, men et godt kvalitetssikringssystem

tilgodeser også mere langsigtede udviklingsmål,”

pointerer Christian Thune.

Akkrediteringsbølgen er interessant også fordi det

er store lande som Tyskland og Spanien der slår

ind på akkrediteringssporet og har taget metoden

til sig. Og med akkrediteringerne af professionsbacheloruddannelser

og CVU’er er metoden også

i brug i Danmark.

Tendensen til at anvende akkreditering er dog

ikke afhængig af Bologna-processen. “Enkelheden

i akkrediteringsmetoden og den meget gennemskuelige

proces – at konstatere om fx en uddannelse

lever op til foruddefinerede kriterier

– passer derimod godt ind i Bologna-processens

forventninger om netop sammenlignelighed, gennemsigtighed

og synlighed af kvalitet,” uddyber

Christian Thune og fortsætter: ”De mere traditionelle

evalueringer med mange velovervejede ord

og synspunkter giver ikke altid den samme enty-

dighed og sammenlignelighed i forståelsen – og

især ikke på tværs af landene. Akkrediteringer

giver i den sammenhæng et hurtigt og nemt overblik

og sammenligningsgrundlag.”

to klassiske diskussioner

Christian Thune fortæller at to klassiske evalueringsdiskussioner

fortsætter med akkrediteringsbølgen.

To sideløbende diskussioner om hvorvidt

det er regeringsmyndighederne eller uddannelsesinstitutionerne

der har ejerskabet til kvalitetssikringssystemet,

og om hvor balancen mellem

kontrol- og udviklingsperspektiverne skal være.

”Man kan sige at der er en blød og en hård dimension

i begge diskussioner. I Europa har man valgt

det såkaldt hårde ejerskab hvor det er regeringsmyndigheder

der står bag kvalitetssikringssystemet,

og til gengæld har man gjort brug af en

mere blød og udviklingsorienteret evalueringsmetode.

I USA har man valgt en blødere ejerskabsmodel;

her er det uddannelsesinstitutionerne der

ejer systemet, og til gengæld har de gennem mange

år valgt den mere hårde og kontrolorienterede

akkrediteringsmetode.”

Christian Thune fortsætter: ”Med akkrediteringsbølgen

i Europa er vi på vej mod en ny kombina-

tion hvor vi er såkaldt hårde inden for både

ejerskab og metode. Uddannelsesinstitutionerne

synes dog mere end parate til det. Fx har CVUinstitutionerne

været tilfredse med at få en klar

tilbagemelding om hvor de befinder sig i forhold

til kriterier og lovkrav. De ser en udviklingsmulighed

i at få klar anvisning på hvad der er godt, og

hvad der ikke er godt nok. Dermed kan de bruge

akkrediteringsresultaterne som et styringsredskab

internt og i forhold til beslægtede uddannelser.”

Balance mellem kontrol og udvikling

Christian Thune er optimist mht. at man i Danmark

kan opbygge et akkrediteringssystem som

har et udviklingsperspektiv. Men det skal man

arbejde med, påpeger han og siger videre: ”Jeg

tror at man generelt i Europa bevæger sig væk

fra de lange, grundige og analytiske evalueringsrapporter

til afrapporteringer af kvalitet med fokus

på konsekvens og stringens. Og denne type

proces er ikke noget tilbageskridt,” fastslår han.

“I al beskedenhed synes jeg at EVA har været

god til at gennemføre evalueringer der tilgodeser

både kontrol- og udviklingsaspekterne, dvs.

rummer god balance mellem de to aspekter. Fx

er det tilfældet med vores evaluering af kommunernes

kvalitetssikring fra sommeren 2005,”

siger Christian Thune og tilføjer: “Kontrollen sker

dog først når der er nogen der ønsker at anvende

resultaterne af en evalueringsproces til faktisk at

kontrollere noget. Det er altså i viljen til at bruge

evalueringen til noget nyttigt, at selve kontrollen

ligger.”

medarbejdere med europæisk indsigt

At EVA har haft en central placering i Bologna-processen,

er både en konsekvens af Christian Thunes

formandskab for ENQA og af at Videnskabsministeriet

har værdsat samarbejdet med instituttet,

vurderer Christian Thune. Han peger også på at

Bologna-processen har været spændende både

for EVA som institut og på et individuelt medarbejderplan:

“En solid andel af instituttets medarbejdere

er blevet europæisk opkvalificerede ved

at deltage i relevante møder og seminarer og

gennem arbejdet med fælleseuropæiske notater,

så processen har på alle måder været gavnlig og

nyttig at deltage i,” afrunder han.

50 51

Kunder i butikken

Når EVA gennemfører evalueringer og undersøgelser

på uddannelsesområdet, sker det oftest på

instituttets eget initiativ med de såkaldte handlingsplan-projekter.

Hvert år formulerer EVA en

handlingsplan hvor de projekter der skal sættes

i værk, får navn på og skitseret rammerne. Her

er det altså EVA der beslutter sig for at evaluere

et felt, en uddannelsestype, et fag e.l., og som

udpeger de institutioner og uddannelser der skal

evalueres.

Men det sker faktisk også hyppigere og hyppigere

at EVA mod betaling gennemfører evalueringer,

undersøgelser e.l. for kunder der henvender sig

med en mere eller mindre præcist formuleret opgave.

På disse sider fortæller administrationschef

Simon Bro-Jørgensen og chefkonsulent Jesper

Bramsbye, som er leder af EVA’s metodeenhed,

om EVA’s satsning på og voksende mængde af

rekvirerede opgaver. Efter artiklen følger en række

notitser om nogle af de rekvirerede opgaver EVA

gennemførte i 2005.

Vigtig synergieffekt

Jesper Bramsbye har et bud på hvorfor EVA skal

påtage sig at udføre opgaver mod betaling: “Som

statens videnscenter på området har EVA en forpligtelse

til at stille sine kompetencer inden for

evaluering af undervisning og uddannelse til rådig-

hed. Og med en finanslovsbevilling af en bestemt

størrelse giver det sig selv at vi ikke kan gennemføre

alle opgaver af egen drift – derfor må vi give

skoler, uddannelser og offentlige myndigheder

mulighed for at købe ydelser hos os.”

En anden god grund til at EVA opererer med rekvirerede

opgaver, er den synergieffekt der er mellem

dem og de bevillingsfinansierede aktiviteter.

“Når vi gennemfører rekvirerede opgaver, bygger

vores arbejde typisk på den metodiske viden, det

områdekendskab og den troværdighed som vores

bevillingsfinansierede aktiviteter har genereret,”

forklarer Simon Bro-Jørgensen, “og omvendt kan

de rekvirerede opgaver være med til at understøtte

EVA’s overordnede målsætninger om synlighed

og dækningsgrad og på den måde styrke

EVA’s position i uddannelsesverdenen.”

Giver nyttig viden

Også medarbejdervinklen spiller ind i forhold til

de rekvirerede opgaver. En sidegevinst er nemlig

at de rekvirerede opgaver medvirker til at skabe

variation og nye udfordringer og på den måde er

med til at fastholde erfarne medarbejdere.

Jesper Bramsbye: “Når det er sagt, synes jeg også

det er metodisk værdifuldt at de rekvirerede opgaver

giver os mulighed for at bevæge os i rand-

5

Kunder i butikken

områderne af vores kompetencer. Vi lærer meget

af at arbejde med de forskellige typer af undersøgelsesdesign

som de rekvirerede opgaver omfatter,

og det giver os en bred metodisk indsigt i

feltet.”

Et godt eksempel på et projekt som ligger inden

for EVA’s kompetenceområde, men alligevel adskiller

sig markant fra instituttets ordinære opgaver,

er de vurderinger af arbejdsmiljøuddannelserne

som gennemføres for Arbejdstilsynet. “Det er

en opgave som giver en ny vinkel på vurderings-,

evaluerings-, og kvalitetssikringsopgaverne,” fortæller

Jesper Bramsbye. ”Det er en helt anden type

uddannelser end dem vi normalt beskæftiger

os med, og udbyderne af arbejdsmiljøuddannelserne

er en meget sammensat gruppe. Endelig

er det et stort projekt i forhold til EVA’s øvrige

projekter. Alene i 2005 har vi vurderet 56 udbydere

af 70 forskellige arbejdsmiljøuddannelser.”

Politi og kaospiloter

Hvem er EVA’s kunder?

Jesper Bramsbye svarer: “Kommuner og større uddannelsesinstitutioner

kan henvende sig til EVA

og få et tilbud på en opgave – og det sker da

også. Som fx da Politiskolen bad EVA stå for en

evaluering af deres lederuddannelse, eller da Statens

Teaterskole bad om en evaluering af deres

praksis hvad angår elevevalueringer. Men vores

hyppigste kunder er ministerier, naturligt nok især

Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling.”

Ministerierne beder typisk EVA om at gennemføre

undersøgelser inden for specifikke felter. Fx har

EVA i 2005 lavet undersøgelser af censorinstitutionerne

på både ungdomsuddannelsesområdet

og det videregående uddannelsesområde, ligesom

også undersøgelser af meritlæreruddannelsen

og af arbejdsmarkedstilknytningen for Kaospiloter

føjer sig til listen af opgaver.

ikke i egen baghave

Er der overhovedet grænser for hvilke opgaver

EVA vil påtage sig?

“Ja, bestemt,” melder Simon Bro-Jørgensen ud,

“EVA er sat i verden for at gennemføre evalueringer

og videnscenteraktiviteter inden for kerneområderne

uddannelse og undervisning. Og også

når det gælder rekvirerede opgaver som vi selv

opsøger, holder vi os til vores kerneområder. Kun

når det er rekvirenten der henvender sig uopfordret

til os, giver vi os selv lov til at afprøve grænseområder,

dog med den begrænsning at vi ikke

tager projekter ind hvor vi ikke besidder enten metodisk

ekspertise eller områdemæssigt kendskab.”

En anden begrænsning i indtaget af opgaver er

forbundet med at EVA har et princip om ikke at

påtage sig opgaver i kommuner eller på institutioner

hvor instituttet allerede er i gang med en

evaluering eller et lignende projekt.

Den klare afvisning af opgaver der ligger uden for

EVA’s ekspertise hænger sammen med de kvalitetsstandarder

instituttet har lagt sig fast på for

de rekvirerede projekter:

Rekvirerede evalueringer skal, ligesom

bevillingsfinansierede, leve op til de

europæiske standarder for evaluering

EVA skal have operationel uafhængighed.

Dvs. at rekvirenten kan formulere opgaven,

men EVA har ansvaret for gennemførelsen

Alle rekvirerede opgaver skal leve op til

EVA’s gængse standarder for fx kvaliteten

af de enkelte undersøgelseselementer

EVA skal kunne offentliggøre eventuelle

rapporter om rekvirerede projekter, dvs. at

instituttet ikke gennemfører hemmelige

opgaver.

troværdighed giver opgaver

“Når rekvirenterne kommer til EVA for at få udført

en opgave, er baggrunden nok i høj grad den

troværdighed der er knyttet til EVA’s handlingsplan-projekter.

Den troværdighed vil vi ikke risike-

54 55

•

•

•

•

re at sætte over styr ved at lade de rekvirerede

opgaver passere med en ringere kvalitet end vores

egne,” slår Simon Bro-Jørgensen fast.

“Med andre ord skal en kunde kunne være stensikker

på at det produkt han køber her, er i orden

og fuldt ud på niveau med hvad vi ville have lavet

hvis vi selv havde fundet på det,” uddyber Jesper

Bramsbye. Og da de opgaver EVA gennemfører

af egen drift, i sagens natur ligger inden for uddannelsesområdet,

er det her instituttet har en

force – også når det handler om opgaver der

skal betales for.

“Rent metodisk kan vi ikke noget som et konsulentfirma

ikke kan. Den store forskel er at vi har et

specialområde – uddannelse – hvor vi er stærke.

Man kan sige at vi kombinerer vores metodiske

ekspertise med et indgående områdekendskab

hvor et typisk konsulentfirma opererer meget bredere

i markedet. Vores løbende kontakt med uddannelsesmiljøerne

betyder også at vi er hurtige

til at opfange områdernes behov,” forklarer Jesper

Bramsbye.

På de følgende sider præsenteres en række af de

rekvirerede opgaver EVA gennemførte i 2005.

Kunder i butikken

arbejdsmiljøuddannelserne fVu 2004 Politiets lederuddannelse

kaosPiloterne Censorinstitutionen – status 2005 kompetenceudviklingsprogram 2002-04

EVA gennemførte i 2005 vurderinger

af 56 forskellige udbydere af arbejdsmiljø-

uddannelser. Vurderingen skal give Arbejds-

tilsynet mulighed for at tage stilling til

om de enkelte kursusudbydere lever op

til de kvalitetskrav der er formuleret for

uddannelserne.

EVA’s vurdering af arbejdsmiljøuddan-

nelserne er et led i et koncept der også

rummer efterfølgende evaluering og

kvalitetssikring af de udbydere og uddan-

nelser der er godkendt. Evalueringen og

kvalitetssikringen af kursusudbyderne vil

bestå af kursist-, underviser- og udbyder-

evalueringer og af besøg fra EVA på

udvalgte uddannelser.

Undervisningsministeriet bad i begyndelsen

af 2005 EVA om at sammenfatte de amts-

lige FVU-råds afrapporteringer til Rådet

for Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse

(KFU) i en årsrapport for 2004.

EVA indsamlede gennem en spørgeskema-

undersøgelse oplysninger og vurderinger

fra alle landets amtslige FVU-råd, og

rapporten bearbejder og sammenfatter

amternes indsats på FVU-området i 2004

og FVU-rådenes opfattelser af indsatsen.

Rapporten fokuserer også på punkter hvor

indsatsen kan forbedres, og på FVU-rådenes

idéer til forbedringer og til at øge FVU-

aktiviteterne.

I foråret 2004 bad Politiskolen EVA om

at evaluere den politifaglige lederuddan-

nelse. Politiskolen ville gerne have EVA til

at vurdere hvilket niveau i det civile uddan-

nelsessystem lederuddannelsen svarer til.

Evalueringen skulle også identificere styrker

og svagheder i lederuddannelsen.

Resultatet af EVA’s arbejde, en evaluerings-

rapport, blev i maj 2005 overdraget til

Politiskolen. Rapporten peger på en række

områder hvor Politiskolen kan sætte ind for

at udvikle kvaliteten af den politifaglige

lederuddannelse.

Undervisningsministeriet bad i sommeren

2005 EVA om at gennemføre en under-

søgelse af kaospilotuddannelsens arbejds-

markedsrelevans.

Projektet bestod af to dele: en arbejds-

markedsstatistik der viser socioøkonomisk

status og branchetilknytning for dimittender

fra kaospilotuddannelsen i perioden 199

til 2002, og en bearbejdning af resultater

fra en spørgeskemaundersøgelse blandt

dimittender fra uddannelsen der viser dimit-

tendernes arbejdsmarkedsstatus, branche-

tilknytning, stillingsniveau og -betegnelse

og deres lønniveau.

I efteråret 2005 gennemførte EVA en

undersøgelse af censorinstitutionen på

de lange videregående uddannelser.

Undersøgelsen blev rekvireret af Viden-

skabsministeriet og skulle bidrage til

ministeriets arbejde med en ny kva-

litetsbekendtgørelse på området.

Undersøgelsen følger op på de væsentlig-

ste konklusioner i Evalueringscentrets un-

dersøgelse af censorinstitutionen i 1998

og kortlægger udviklingen på området.

Samtidig perspektiverer undersøgelses-

rapporten den danske models styrker og

svagheder ved at sammenligne den med

den britiske og norske censormodel.

Undervisningsministeriet bad i 2005 EVA

undersøge Kompetenceudviklingsprogram-

met 2002-04 for lærere og mellemledere

på tekniske og merkantile erhvervsuddan-

nelser. Formålet med Kompetenceudvik-

lingsprogrammet er at implementere den

pædagogiske fornyelse der ligger i Reform

2000 på erhvervsuddannelsesområdet.

Undersøgelsen skulle afdække læreres og

mellemlederes holdninger og vurderinger

af kompetenceudviklingsprogrammet og

den foreløbige effekt af det. Og overordnet

er resultaterne af undersøgelsen blandt de

skoler der har deltaget, meget positive.

56 57

Kunder i butikken

Censor- og taxametersystem meritlæreruddannelsen Prøver og eksaminer statens teaterskole transnational uddannelse su-vurderinger

Undervisningsministeriet bad i 2005 EVA

om at gennemføre to undersøgelser som

del af en større analyse af styringssystemer

på det kompetencegivende uddannelses-

område. Den første er en undersøgelse af

censorinstitutionen. Den anden handler om

sammenhængen mellem taxameterstyring

og uddannelsernes kvalitet.

Undersøgelserne tager udgangspunkt i de

erhvervsgymnasiale uddannelser, erhvervs-

uddannelserne og de korte og mellemlange

videregående uddannelser. De almene gym-

nasieuddannelser indgår kun i censorunder-

søgelsen da taxametersystemet ikke er

indført på de almene gymnasieuddannelser.

I foråret 2005 gennemførte EVA for

Undervisningsministeriet en undersøgelse

af meritlæreruddannelsen. Undersøgelsen

viste blandt andet at lærere fra meritlærer-

uddannelsen ikke har problemer med at

finde arbejde i folkeskolen når de er

færdige på seminariet.

Undersøgelsen peger dog også på om-

råder hvor der med fordel kan justeres.

Det handler blandt andet om uddannelsens

optagelsesregler som er uklare. Ligesom

rapporten også peger på at der er for store

forskelle på hvad de studerende får merit

for fra seminarium til seminarium.

EVA gennemførte i 2005 en række bru-

gerundersøgelser af aftageres og uddan-

nelsessøgendes opfattelse af det danske

prøve- og eksamenssystem for Undervis-

ningsministeriet. Mere konkret var der tale

om spørgeskemaundersøgelser blandt

uddannelsessøgende, blandt uddannelses-

institutioner og blandt virksomheder med

over 100 ansatte. Undersøgelserne kortlagde

holdninger til og vurderinger af prøve-

og eksamenssystemet og forskellige prøve-

og eksamensformers evne til at afspejle

de uddannelsessøgendes kompetencer.

Henover sommeren 2005 gennemførte

EVA for Statens Teaterskole en evaluering

af elevevalueringerne på skolens tekniker-

uddannelse. Skolen afholder ikke eksa-

miner, men gennemfører hvert år indivi-

duelle bedømmelser af elevernes faglige

udvikling og deltagelse i uddannelsen –

de såkaldte elevevalueringer.

På baggrund af observationer af elev-

evalueringerne analyserer evalueringen

skolens nuværende evalueringspraksis og

peger på særlige udfordringer og problem-

stillinger. På den baggrund giver rappor-

ten en række forslag til hvordan Statens

Teaterskole kan udvikle elevevalueringerne.

I foråret 2005 udkom EVA’s undersøgelse

af transnational uddannelse på de videre-

gående uddannelser i Danmark. Under-

søgelsen var rekvireret af Undervisnings-

ministeriet, Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling og Kulturmini-

I 2005 gennemførte EVA to SU-vurderinger

af private uddannelser for SU-styrelsen,

nemlig af Godtvedskolen og Musical Aka-

demiet. Formålet med en SU-vurdering er

at undersøge om en privat uddannelse skal

være SU-berettiget, dvs. om de studerende

på uddannelsen skal have ret til at mod-

tage Statens Uddannelsesstøtte.

Uddannelserne betaler selv for at blive

vurderet. EVA indstiller om uddannelsen

skal godkendes eller ej – det er dog

Undervisningsministeriet der træffer den

endelige afgørelse.

58 59

steriet.

Undersøgelsen afdækker omfanget af

formaliserede transnationale aftaler og

aktiviteter og specifikke transnationale

uddannelsesprogrammer. En overordnet

konklusion i rapporten er at transnational

uddannelse i højere grad har karakter af

samarbejde mellem uddannelsesinstitutio-

ner end af egentlig uddannelseseksport.

EVA med andres øjne

2005 var også året hvor eVa blev evalueret. evalueringen blev organiseret og styret

af det svenske Högskoleverket og ledet af en nordisk bedømmergruppe med folketingets

direktør, Henrik tvarnøe, som formand.

Evalueringen forløb på mange måder som en af

EVA’s egne evalueringer; indledningsvis blev der

fastlagt et kommissorium og en række kriterier

efter hvilke EVA skulle evalueres, der blev udpeget

en ekstern bedømmergruppe og en gruppe medarbejdere

på EVA udarbejdede en selvevaluering.

Den eksterne bedømmergruppe besøgte også

EVA undervejs i forløbet og interviewede både ledelsesgruppen,

medarbejdere, repræsentanter for

bestyrelsen og repræsentantskabet og også repræsentanter

for EVA’s interessenter.

Bedømmergruppens endelige rapport, som de har

kaldt “Med andres øjne”, indeholdt en række anbefalinger

til EVA. Instituttet har formuleret en

plan for opfølgning på bedømmergruppens anbefalinger.

Planen kan sammen med evaluerings-

rapporten “Med andres øjne” læses på EVA’s

hjemmeside.

synlighed og dækningsgrad

Bedømmergruppens anbefalinger til forbedringer

af EVA’s virke som kvalitetsudviklingsinstitut falder

på flere forskellige niveauer og til forskellige

modtagere, herunder naturligvis til EVA, mens andre

anbefalinger retter sig til Undervisningsministeriet

og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling.

EVA opfordres bl.a. til at skabe mere synlighed

om instituttets arbejde i medierne og i den offentlige

debat. Der er en anbefaling om at se kritisk på

EVA’s dækningsgrad, bedømmergruppen mener

at EVA’s evalueringer burde omfatte et større an-

tal institutioner end de gør i dag. Der er også en

anbefaling om mere systematisk at inddrage studerende

i evalueringsgrupperne.

EVA’s medarbejdere og ledelse havde den eksterne

evaluering og dens anbefalinger som et

centralt tema på det årlige personaleseminar. Her

blev anbefalingerne samlet i tematiske dele og

diskuteret. Diskussionerne mundede ud i en række

notater som siden er blevet brugt i arbejdet

med opfølgningsplanen. Planen forholder sig til

alle de anbefalinger i evalueringsrapporten som

retter sig til EVA.

egen medicin

Christian Thune fortæller at også EVA’s bestyrelse

har vist engagement og interesse for evalueringen

og dens resultater. “Bestyrelsen har været en god

sparringspartner i processen, og de har efterfølgende

taget deres medansvar for opfølgning på

sig,” siger Christian Thune.

“Den eksterne evaluering har i det hele taget fyldt

en hel del i EVA’s interne hverdag i 2006. Med

en lidt slidt floskel har det være lærerigt for os at

tage egen medicin og lade os betragte og vurdere

af en gruppe udefrakommende. Det har været

et sejt træk, men resultatet vejer tungt og viser

nye, spændende veje.”

60 61

Berlingske Tidende den 12. december 2005

Mange veje til synlighed

synlighed er et centralt ord i eVa-loven. og derfor også i eVa’s virkelighed.

evalueringsrapporterne er de store, synlige punktummer for eVa’s projekter, men

eVa spiller på flere andre strenge når det handler om at kaste lys på resultaterne af

evalueringer og projekter. læs her om nogle af eVa’s mange formidlingskanaler.

Hjemmeside, foldere og pjecer, e-magasin, pressekontakt,

oplæg og konferencer. EVA gør brug af

flere forskellige formidlingskanaler i bestræbelserne

på at øge synligheden af projektresultater. Og

helt overordnet er formidling noget EVA lægger

stor vægt på.

Vægt på sproget

EVA har fx to sprogkonsulenter ansat som har ansvar

for sprogrigtighed og god formidling på EVA.

De redigerer blandt andet alle EVA’s rapporter og

notater hvor de lægger vægt på teksternes opbygning

og sprog. Sprogkonsulenterne står også for

den sproglige opdragelse af EVA’s medarbejdere

og ledelse, de holder løbende interne kurser om

godt sprog og klar formidling, ligesom de er involveret

i sproglig sparring på EVA’s øvrige formidlingskanaler

– fx hjemmesiden. Det er også sprogkonsulenterne

der uddanner EVA’s medarbejdere i

at mestre det komma som EVA på anbefaling fra

Dansk Sprognævn bruger; instituttet sætter som

hovedregel ikke komma foran ledsætninger.

eva.dk

EVA’s hjemmeside er en af instituttets væsentligste

formidlingskanaler. Her kan man fx løbende holde

sig opdateret om EVA’s igangværende og afsluttede

projekter. Og man kan læse og downloade alle

EVA’s rapporter, notater og artikler. Det er også

her man finder EVA’s e-magasin der udkommer

otte gange om året. Magasinet bringer artikler om

EVA’s projekter – både evalueringer, videnscenterprojekter,

konferencer og metodeopsamlinger.

Og man kan også læse artikler om mere tværgående

emner.

På hjemmesiden har alle EVA’s projekter deres

egen side hvor man kan læse om projektets fokus,

hvem der deltager, se tidsplanen og til sidst

finde rapporten, resumeet og pressemeddelelsen.

6

Mange veje til synlighed

EVA bestræber sig på at opdatere siden løbende,

så sker der noget nyt på de aktuelle projekter, kan

man læse om det på hjemmesiden.

EVA’s hjemmeside har ændret udseende et par

gange i instituttets levetid. Og også i foråret 2006

vil EVA’s nye designlinje blive indført på siden.

Det betyder at hjemmesiden sammen med e-magasinet

og e-pressemeddelelserne vil ændre udseende

en anelse.

Genveje til rapporter

EVA har de seneste år udviklet en række korte

publikationer og foldere som bliver brugt som opsamling

på rapporterne og en mere målrettet og

kortfattet genvej til emnet. Her kan man fx samle

rapportens centrale anbefalinger direkte til de

forskellige aktuelle niveauer på uddannelsesområdet,

fx lærere og undervisere, ledere, skoleejere

og politikere. Man kan også bringe konkrete eksempler

på god praksis som er kommet frem ved

en evaluering. Eksempler som kan være til inspiration

for andre. På den måde er EVA’s små foldere

blevet en væsentlig del af vejen til at synliggøre

og videreformidle instituttets resultater. Og

tilbagemeldingerne fra brugerne tyder da også på

at EVA’s pixibøger er både brugbare og populære.

Fx har EVA haft stor succes med at samle de centrale

anbefalinger fra evalueringen af faget idræt

64

i folkeskolen fra 2004 i en folder. På folderens seks

sider kan idrætslærerne – og andre interesserede

– hurtigt og overskueligt finde en række fremadrettede

og konkrete råd og anvisninger til organiseringen

af faget idræt. Evalueringen af læsning

i folkeskolen fra 2005 mundede ud i en kort

og overskuelig publikation – et hæfte med de centrale

anbefalinger til hvordan henholdsvis kommuner,

skoleledere og lærere kan styrke arbejdet

med at fremme elevernes læsefærdigheder.

fokus på læring

I 2005 udgav EVA en folder som samler pointerne

fra to grundskolerapporter om undervisningsdifferentiering

og løbende evaluering. Folderen hedder

“Fokus på læring”. I denne pixiudgave af rapporterne

giver EVA et bud på kommunens, skolelederens

og lærernes rolle i arbejdet med løbende

evaluering og undervisningsevaluering, ligesom

folderen kommer med eksempler på god praksis.

Alle danske grundskoler har modtaget et eksemplar

af “Fokus på læring”, og siden har en lang

række skoler henvendt sig og modtaget yderligere

sæt af folderen.

Hidtil har det mest været på grundskoleområdet

EVA har udgivet de små foldere, og til dels på

ungdomsuddannelsesområdet. Men målet er at

folderne fremover også skal i spil på de øvrige

uddannelsesområder.

Om EVA

EVA’s bestyrelse

EVA’s repræsentantskab

Publikationer

Handlingsplan 2006

EVA’s bestyrelse

pr. 1.12.2005

danmarks evalueringsinstitut ledes af en bestyrelse. formanden er udpeget af undervisnings-

ministeren. Bestyrelsens øvrige medlemmer bliver indstillet af uddannelsessektorens forskellige

råd og udpeget af ministeren. medlemmerne deltager i bestyrelsesarbejdet som privatpersoner.

Bestyrelsesformand ane arnth Jensen

Administrerende direktør i Foreningen Registrerede

Revisorer FRR, personligt udpeget af undervisnings-

ministeren.

anne Bruvik-Hansen

Uddannelseskonsulent, LO, indstillet af Rådet for

Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse.

Bjørn dahl

Borgmester i Roskilde, indstillet af Grundskolerådet.

Charlotte rønhof

Forskningschef, Dansk Industri, indstillet af

Erhvervsakademirådet.

erik schmidt

Faglig sekretær i FTF, indstillet af Rådet for de

Mellemlange Videregående Uddannelser.

inge mærkedahl

Direktør for Danmarks Forvaltningshøjskole, indstillet

af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser.

Jens stenbæk

Borgmester i Tornved, indstillet af Rådet om

Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse.

kathrine lilleør

Sognepræst, indstillet af Grundskolerådet.

marianne Zibrandtsen

Rektor ved Aurehøj Amtsgymnasium, indstillet af

Rådet for de Gymnasiale Uddannelser.

ole Holdgaard

Formand for pædagogisk udvalg, Danmarks

Lærerforening, indstillet af Grundskolerådet.

Peter munk Christiansen

Professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk

Universitet, udpeget af ministeren for Videnskab,

Teknologi og Udvikling.

EVA’s repræsentantskab

pr. 1.12.2005

eVa’s repræsentantskab har til opgave hvert år at udtale sig om eVa’s årsberetning og

handlingsplan. ud over disse lovbundne opgaver har repræsentantskabet formuleret temaer

til inspiration for eVa’s årlige handlingsplaner. repræsentantskabet er nedsat for en treårig

periode der følger eVa’s bestyrelses beskikkelsesperiode. repræsentanterne for studenter- og

elevsammenslutninger beskikkes dog for to år.

Repræsentantskabet er udpeget af organisa-

tionerne inden for følgende områder:

– Skoleejere, skoleforeninger, bestyrelsesforeninger

og arbejdsgivere

– Rektorforsamlinger og ledersammenslutninger

– Arbejdsmarkedets parter

– Faglige lærerorganisationer

– Studenter- og elevsammenslutninger.

Herudover udpeger repræsentantskabet yderligere to

medlemmer med en bred evalueringsfaglig viden. De

to medlemmer er:

– Poul Skov, forskningsleder på Institut for Pædagogisk

Psykologi, Danmarks Pædagogiske Universitet

– Hanne Foss Hansen, professor på Institut for

Statskundskab, Københavns Universitet.

skoleeJere, skoleforeninGer,

BestyrelsesforeninGer oG arBeJdsGiVere

– Dorthe Møller, chefkonsulent i KL.

Repræsentant for Kommunernes Landsforening

– Jan E. Jørgensen, rådmand i Frederiksberg

Kommune. Repræsentant for Københavns og

Frederiksbergs Kommuner

– Katrine Stockholm. Repræsentant for

Amtsrådsforeningen i Danmark

– Heine Boe Nielsen, viceforstander for Hjemly

Fri- og Efterskole. Repræsentant for området

66 67

for frie skoler

– Claus Bentsen, forstander for Århus

Produktionsskole. Repræsentant for ungdoms-

uddannelsesområdet

– Karin Søjberg Holst, borgmester, formand for

Lærerseminariernes Bestyrelsesforening.

Repræsentant for de videregående uddannelsers

område

– Inge Vinther, direktør for Folkeligt

Oplysningsforbund. Repræsentant for voksen-

og efteruddannelsesområdet.

ektorforsamlinGer oG ledersammenslutninGer

– Bjarne Pedersen, Børn- og Ungedirektør, Børne-

og Kulturchefforeningen. Repræsentant for grund-

skoleområdet (formand for repræsentantskabet)

– Ulla Eriksen, specialkonsulent, Foreningen af

Skoleledere. Repræsentant for ungdomsuddan-

nelsesområdet

– Søren K. Lauridsen, rektor for Jysk Pædagog-

seminarium, Århus. Repræsentant for de videre-

gående uddannelsers område

– Ole Fabech, forstander for VUC Vestegnen.

Repræsentant for voksen- og efteruddannelses-

området.

arBeJdsmarkedets Parter

– Mariane Dissing, kontorchef i Finanssektorens

Arbejdsgiverforening. Repræsentant for

arbejdsgiverside.

– Mogens Findalen, afdelingschef for HTS-A.

Repræsentant for arbejdsgiverside

– Mette Bjørn, kontorchef i Ledernes Hoved-

organisation. Repræsentant for arbejdsgiverside.

– Birgit Bangskjær, chefkonsulent i AC.

Repræsentant for arbejdstagerside

– Jørgen Pater, faglig sekretær i FTF. Repræsentant

for arbejdstagerside

– Anders Vind, konsulent i LO. Repræsentant for

arbejdstagerside.

faGliGe lærerorGanisationer

– Bente Haugaard, næstformand i Frie Grundskolers

Lærerforening. Repræsentant for grundskole-

området

– Gerd Schmidt Nielsen, Holstebro Gymnasium,

bestyrelsesmedlem i GL. Repræsentant for

ungdomsuddannelsesområdet

– Thomas Christiansen, lektor ved DTU,

Ingeniørforeningen i Danmark. Repræsentant for

de videregående uddannelsers område

– Hanne Pontoppidan, formand for Landsforbundet

af Voksen- og Ungdomsundervisere. Repræsentant

for voksen- og efteruddannelsesområdet.

studenter- oG eleVsammenslutninGer

– Alexander Petersen, formand, Danske Skoleelever.

Repræsentant for grundskoleområdet

– Anders Friis-Hansen, formand for

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.

Repræsentant for ungdomsuddannelsesområdet

– Karina Søborg Olesen, socialrådgiverstuderende

ved AAU. Repræsentant for de videregående

uddannelsers studenterorganisationer

– Indstilling til repræsentant for voksen- og efter-

uddannelsesområdet er endnu ikke modtaget.

Publikationer

eValuerinGsraPPorter

– Auditering af Syddansk Universitet,

december 2005, ISBN 87-7958-261-

– Engelsk i det danske uddannelsessystem

– overgange og sammenhænge,

december 2005, ISBN 87-7958-259-1

– Videregående engelskuddannelser

– kompetencer, undervisnings- og eksamensformer,

december 2005, ISBN 87-7958-999-5

– Læsning i folkeskolen – indsatsen for at fremme

elevernes læsefærdigheder,

oktober 2005, ISBN 87-7958-248-6

– It på de gymnasiale uddannelser,

oktober 2005, ISBN 87-7958-241-9

– Studie- og erhvervsvejledning på universiteterne,

september 2005, ISBN 87-7958-242-7

– Kvalitetssikring på erhvervsakademiuddannelserne –

erfaringer fra fire institutioner,

august 2005, ISBN 87-7958-240-0

– VUC – Avu og enkeltfags-hf,

juni 2005, ISBN 87-7958-2 4-6

– Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen,

juni 2005, ISBN 87-7958-2 0-

– Forberedende voksenundervisning,

februar 2005, ISBN 87-7958-210-9.

VidensCenterudGiVelser

– Læsning i folkeskolen – styrk indsatsen for at fremme

elevernes læsefærdigheder, 12 s., oktober 2005

– Folkeskolelærernes efteruddannelse

– en undersøgelse af udbuddet,

september 2005, ISBN 87-7958-249-4

– Universiteternes danskkurser for udenlandske

studerende, september 2005, ISBN 87-7958-247-8

– Set på tværs: EVA’s evalueringer og undersøgelser

inden for treårige gymnasiale uddannelser,

august 2005, ISBN 87-7958-245-1

– Fokus på læring – gennem undervisningsdifferen-

tiering og løbende evaluering, 6 s., august 2005

– FVU, avu og enkeltfags-hf:

Resultater fra EVA’s evalueringer,

august 2005, ISBN 87-7958-22 -0

– Køn, karakterer og karriere

– Drenges og pigers præstationer i uddannelse,

juni 2005, ISBN 87-7958-220-6

– Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium,

marts 2005, ISBN 87-7958-217-6

– Læsning – en forundersøgelse til evalueringen,

februar 2005, ISBN 87-7958-212-5.

rekVirerede oPGaVer

– CVU-strukturen i andre lande

– Norge, Finland, Nederlandene og Tyskland,

december 2005, ISBN 87-7958-252-4

– Censorinstitutionen: status 2005, november 2005

– Censorundersøgelse og rapport om

taxametersystemet og uddannelseskvalitet,

september 2005, ISBN 87-7958-222-2

68 69

– Forberedende voksenundervisning 2004 – en

sammenfatning af FVU-rådenes afrapporteringer

til KFU-rådet, august 2005

– Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-04,

ISBN 87-7958-2 5-4

– Statens Teaterskole: Evaluering af tekniker-

uddannelsens årlige elevevalueringer,

juli 2005, ISBN 87-7958-244-

– Transnational uddannelse,

juli 2005, ISBN 87-7958-218-4

– Prøver og eksaminer – brugerundersøgelser,

juni 2005, ISBN 87-7958-2 7-0

– Meritlæreruddannelsen: en undersøgelse blandt

lærerseminarier, dimittender og skoleledere,

maj 2005, ISBN 87-7958-224-9

– Den politifaglige lederuddannelse,

maj 2005, ISBN 87-7958-221-4.

artikler

– EVA anbefaler at …, Uddannelse, april 2005

– European experiences with school self-evaluation.

A report on the workshop held in Copenhagen in

January 2005, SICI Newsletter, oktober 2005

– Evalueringskultur begynder hos skolelederen,

Forum for skoleledelse, maj 2005

– Fokus på løbende evaluering i folkeskolen,

Pædagogisk Orientering, april 2005

– Kvalitetssikring som styrings- og udviklingsredskab

på EVA, Evalueringsnyt, 2005

– Løbende evaluering som en del af undervisningen,

Liv i Skolen, nr. , 2005

– Selvevaluering i EVA-sammenhæng, Evalueringsnyt,

marts 2005.

Handlingsplan 2006

eVa sætter i 2006 en lang række nye projekter i gang. listen med projekternes foreløbige titler

kan du se nedenfor. Projekterne en mere uddybende beskrevet i eVa’s Handlingsplan 2006 som

er behandlet af eVa’s bestyrelse og repræsentantskab og godkendt af undervisningsministeren

og videnskabsministeren. efterhånden som projekterne sættes i gang vil du kunne finde flere

oplysninger på eVa’s hjemmeside, www.eva.dk.

Evalueringer

Grundskoleområdet

– Skoleevalueringer på folkeskoleområdet

– Tosprogede elever i folkeskolen

– Specialundervisning i folkeskolen

unGdomsuddannelsesområdet

– Den naturvidenskabelige faggruppe på hf

det VidereGående uddannelsesområde

– Evaluering inden for området for korte videregående

70 71

uddannelse

– Akkrediteringer af professionsbacheloruddannelser

– University College-akkrediteringer

– Auditeringer på universitetsområdet

– Evaluering af sociologiuddannelsen

Voksen- oG efteruddannelsesområdet

– Grunduddannelse for voksne

– Diplomuddannelser i ledelse og organisation

tVærGående

– Vejledning om valg af uddannelse og erhverv.

Videnscenter

Grundskoleområdet

– Skole-hjem-samarbejde om den enkelte elev

unGdomsuddannelsesområdet

– Studieforberedende forløb i de treårige gymnasiale

uddannelser

det VidereGående uddannelsesområde

– Forskningstilknytning på området for mellemlange

videregående uddannelser

– Forskningsbaseret undervisning og uddannelse

– Katalog over auditeringskriterier

Voksen- oG efteruddannelsesområdet

– Koncept for evaluering af masteruddannelser

– Undersøgelse af erfaringer med fjernundervisning

tVærGående

– Bibliografi over evalueringslitteratur på dansk

– Nordiske evalueringsinstitutters uafhængighed,

kvalitetssikring og opfølgning.

danmarks

eValuerinGsinstitut

Østbanegade 55, 3.

2100 København Ø

T 35 55 01 01

F 35 55 10 11

E eva@eva.dk

H www.eva.dk

Årsberetning 2005 - Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?