December 2001, årgang 4, nr. 2 - STATEN

stat1.dk

December 2001, årgang 4, nr. 2 - STATEN

Ansvarshavende redaktør:

Marie Schultz

schultz@hco.kollegienet.dk

21478985

Statens email: stats1cundskab@ofrr.dk

øvrige redaktionsmedlemmer:

Ane Vibe Jensen: anevibe@hotrnai1.com

Jakob Henriksson:

jakobhenriksson@hotrnai1.com

Knud D. Andersen: knud79@hotrnai1.com

Mads Unden: rnadsunden@post.tele.dk

Martin Ejnar Hansen: martin@ejnar.dk

Oskar Bak: baksoft@hotrnail.com

Rikke Kim Jung Rasmussen:

rira@samnet.sdu.dk

Rune Kamstrup: runekamstrup@hotrnai1.com

Stig Søndersøe: sonders04@hotrnail.som

Toke Arndal: arndal@rrk.kollegienet.dk

Staten udgives i samarbejde med Fagrådet for

Statskundskab.

Redaktionen er ikke ansvarlig for signerede

indlæg og deres indhold. Redaktionen

forbeholder sig ret til at forkorte indlæg samt

rette meningsforstyrrende fejl.

Mangler du et nummer af Staten? Der bliver

trykt et fast eksemplar svarende til indskrevne

studerende og ansatte ved Institut for

Statskundskab. Du kan få dit nummer ved at

henvende dig til de ansvarlige for

distributionen:

l. semester: Mads Unden

3. semester: Karsten Dyrebjerg Pedersen

5. semester: Marie Schultz

7. semester: Martin Ejnar Hansen


Indholdsfodegnelse

Leder 2

Ny regering og studerende i byrådet 3

Venstrefløjs-folk 4

Exit poIl-undersøgelse 20. november 2001 8

De tre valg 12

En pause 13

Orden frem for retfærdighed - eller vice versa 14

Indvandrerdebatten 16

Moderat fysisk tur 18

En retsforfølgelse 20

Hiroshima - Japan 23

Når fodbold bliver kunst 25

Politik-uge 2002 27

Aret der knak 29


Exll pøll-undersøgelsen 20. november 2001

På udebane i underholdningsbranchen

iført grimme trøjer, med is i maven og

takkende for Nyrups gave.

Som politologer bliver vi af og til sat i den

situation, at en journalist vil have os til at

byde på, hvordan en aktuel situation vil

udvikle sig. Hvornår bliver der udskrevet

valg? Klarer CD spærregrænsen? Hvor

længe bliver Poul Nyrup siddende som

formand i Socialdemokratiet efter sit

valgnederlag? osv. osv. Interessante

spørgsmål - bevares - men normalt holder

vi os langt væk fra at byde ind med svar.

Officielt fordi vi naturligvis er klar over, at

det kan få politiske implikationer. Hvis

man dømmer CD ude, kan man måske

være med til at afholde nogen fra at

stemme på partiet, fordi de så har "hørt", at

der er stor risiko for stemmespild. Hvis

man spiller med på en snak om Nyrups

kommende afgang som partiformand, er

man måske med til at forstærke presset på

ham osv. Man kunne selvfølgelig hævde,

at Folketinget godt kan klare sig uden CD

og Socialdemokratiet uden Nyrup, men

pointen er jo her, at det må være op til

henholdsvis vælgerne og

socialdemokraterne at træffe sådanne

beslutninger og ikke et par forskere, der

lige skal kloge sig.

Nogen kunne nu imidlertid hævde, at

forskere så aldrig ville kunne blande sig,

fordi enhver kommentar (ligesom fravalget

af en kommentar) kan få politiske

implikationer. Derfor sorterer vi normalt

8

Af mrik Kjær og Steffen Petersen

sådanne henvendelser fra af en anden

mindre gloriepudsende årsag, nemlig en

erkendelse af at politologien som oftest er

en ret impotent videnskab, når det kommer

til at spå og forudsige om fremtiden. Vi

kan i dag godt komme med ædruelige

forklaringer på, hvorfor Nyrup valgte at

udskrive folketingsvalget til den 20.

november, og hvorfor CD røg ud af

folketinget, men her er der jo også netop

tale om ex post forklaringer. På samme

måde vil vi også hjertens gerne komme

med en kommentar til, hvorfor Nyrup holdt

så kort eller så lang tid som formand - hvis

vi altså lige må vente til han ikke længere

er formand.

Tirsdag den 20. november valgte vi dog at

bryde denne selvpålagte regel og begav os

ud i en spådom, nemlig et gæt på, hvordan

valgresultatet ville blive til amtrådsvalget

på Fyn og kommunalvalget i Svendborg og

Vissenbjerg kommuner. Vi fik en

henvendelse fra TV2 Fyn og Radio Fyn,

som til deres respektive

valgaftensudsendelser gerne ville have en

prognose på disse valg. Der var to grunde

til at vi indvilligede i denne "spøg". For det

første regnede vi med at kunne ramme

rimeligt præcist ved at bruge den såkaldte

exit poll metode. Og for det andet (og

vigtigst), så var der tale om en prognose,

som først skulle offentliggøres kl. 20 på

valgaftenen og altså efter at stemmerne var

afgivet. Der var således ingen risiko for, at

spådommen kunne influere på, hvem folk


stemte på til de respektive valg, og måske

vigtigst hvorvidt de stemte eller ej.

Vi havde dog også en enkelt

betænkelighed ved at lege med, nemlig at

der i forbindelse med sådanne gæt kommer

et sandt resultat ganske få timer efter ­

nemlig når stenuneme er talt sanunen. De

politologer, som normalt drister sig til

forudsigelser, er jo ellers så "heldige", at

der aldrig kommer et "sandt" svar, som de

kan holdes op på (fik det betydning for CD

at man havde "skilt sig af med" Arne

Melchior kort før valget), og hvis der

endelig konuner et svar, så sker dette jo

ofte så lang tid efter, at de fleste fejlagtige

spådomme er glemt igen (eksempelvis alle

de forkerte forudsigelser af valgdatoen,

som har været på banen de seneste par år).

For at hjælpe de to medier med at "udfylde

ventetiden" fra valgstederne lukkede, indtil

der var optalte resultater at formidle, gik vi

således for en stund ind i

underholdningsbranchen. Målet var som

sagt at udarbejde en prognose for

amtsrådsvalget på Fyn, samt for et par

konununale valg. Strategien var at benytte

et såkaldt exit poll design - et design som

studerende, der har fulgt

samfundsvidenskabelig metode på 5.

semester, er blevet introduceret til. Ideen

med denne fremgangsmåde er kort fortalt,

at man udspørger vælgerne umiddelbart

efter, at de har afgivet deres stemme. I

forhold til meningsmålinger lavet nogle

dage før valget spørger man ved en exit

poll kun folk, som har bestemt sig· de har

jo lige stemt - mens deltagerne i

meningsmålinger ofte ikke har bestemt sig

endnu eller endnu værre kan ændre mening

9

de sidste dage af valgkampen i forhold til

den stemmehensigt, de opgiver til

intervieweren. I forhold til at lave en

prognose vha. telefoninterview lige efter

valget undgår man ved en exit poll

sofavælgere, der for at være politisk

korrekte alligevel oplyser et partivalg. For

at begrænse besværet med

dataindsamlingen udvalgte vi i dette

tilfælde to valgsteder, hvor vores

interviewere ville være på plads. Disse

valgsteder blev Rådhuset i Vissenbjerg og

SG-Hallen i Svendborg, da disse to

valgsteder afspejlede det samlede

amtsvalgsresultat ret godt ved det seneste

valg.

Herefter hyrede vi 11 scient. pol.

studerende til at springe rundt på de to

valgsteder og få folk til at stenune en

ekstra gang på vores spørgeskemaer, når de

kom ud fra stemmelokalet. Hver fjerde

vælger i Svendborg og hver tredie i

Vissenbjerg blev bedt om at udfylde et kort

spørgeskema, hvor de først og fremmest

blev bedt om at afsløre, hvad de havde

stemt. I alt blev ca. 3.500 vælgere spurgt

ved de to valgsteder og knap 2.400

indvilligede i at hjælpe os. Vi forsøgte på

forskellig vis at få så mange til at svare

som muligt. Eksempelvis skulle folk selv

udfyIde spørgeskemaet og putte det

udfyldte skema i en "stenuneurne", som vi

havde stillet op. Hermed ønskede vi at

sikre, at også folk med partivalg, som de

ikke ville have udbasuneret til de

omkringstående, kunne deltage. For at

signalere til de udtrukne vælgere at der var

en undersøgelse i gang, havde vi på dagen

også iklædt vores (stakkels) interviewere

hver en mindre pæn sweatshirt, hvis

primære formål var at gøre dem synlige og

vise mediernes logoer, så


introduktionssnakken med respondenterne

forhåbentlig blev kortere.

Efter yderligere en del overvejelser af

denne art skred vi til værks - og der var

sandt at sige brug for en del is i maven.

Som det vil stå læsere af ovenstående klart,

var der nemlig et ret kontant krav om, at vi

også kunne levere varen - hvis noget gik

galt var det lidt vanskeligt at vente til

næste dag med at aflevere prognosen! Til

daglig har vi ofte muligheden for at

reparere på vores dataindsamling: hvis

svarprocenten er lav, udsender vi en rykker

- hvis samplet viser sig at være skævt, kan

vi nå at inkludere nogle ekstra

respondenter osv. I forbindelse med en exit

poll er der imidlertid kun et skud i bøssen.

Og hvordan gik det så? I nedenstående

tabel er prognosen for amtsrådsvalget på

Fyn, samt kommunalvalgene i Vissenbjerg

og Svendborg kommuner vist sammen med

det rigtige valgresultat, som blev kendt

nogle timer efter prognosens

offentliggørelse.

Sammenligning afexit poll prognose ogfaktisk valgresultat ved kommunalvalget i Svendborg

og Vissenbjerg Kommuner og amtsrådsvalget i Fyns Amt. Mandater.

Kommunalvalg Kommunalvalg Amtsrådsvalg

Svendborg Kommune Vissenbjerg Kommune Fyns Amt

Parti Prognose Resultat Prognose Resultat Prognose Resultat

A Soc. dem. 8 8 4 4 10 10

B Radikale l 1 - - O 1

e Konservative 2 3 2 2 5 7

DeD - - - - O O

FSF 3 2 l l 3 2

H Højfynlisten - - O O - -

L Borgerlisten - - 3 3 2 l

O Dansk Folkep. l l l O 2 2

Q Krist. Folkep. - - - - O O

R Dansk samling - - - - O O

T Alternativlisten l l - - - -

U Unionsmodst. - - - - O O

V Venstre 5 5 2 3 9 8

ø Enhedslisten O O - - O O

Å Otto Dittmann - - - - O O

I alt 21 21 13 13 31 31

10


Tabellen viser, at det lykkedes at ramme de

to kommunalvalg ganske godt, mens der i

relation til amtrådsvalget var lidt vel

rigeligt "slør" på tallene. For os selv gik

der jo en del sport i at ramme så præcist

som muligt, så amtsprognosen var

selvfølgelig ikke helt tilfredsstillende, men

omvendt trøster vi os med, at det er første

gang nogen har forsøgt at gætte et

amtsrådsvalgsresultat ved hjælp af en exit

poll. og at vi derfor forhåbentlig vil stå os

bedre næste gang, hvor vi så har nogle

erfaringer at bygge på. En umiddelbar

erfaring er således, at for at kunne ramme

resultatet for et så stort geografisk område

som Fyns amt, må man indsamle data mere

spredt ud over området, end vi gjorde. For

at indsamle erfaringer til forfining af

dataindsamlingen på det enkelte valgsted

havde vi også indlagt forskellige

dspcrimenter undersøgelsen.

Eksempelvis udleveredes der både

spørgeskemaer på en og på tre sider for at

sc. om skemaets længde havde indflydelse

på svarprocenten. Ligeledes noteredes

såvel udsporgerens som den udtrukne

vælgers kon i alle tilfælde for at se, om

udsp"rgcrens køn har nogen indvirkning på

folks ønske om at deltage. Så med mindre

der mdfl,rcs elektronisk stemmeafgivning

11

(hvorved der ikke bliver brug for

prognoser på valgaftenen), håber vi at

kunne vende tilbage ved kommune- og

amtsrådsvalget i 2005 endnu bedre klædt

på.

PS: Og så var der den store tak til Nyrup.

Hvor nogen vil vælge at takke ham for

hans periode som statsminister, og andre

for at han tabte valget, vil vi gerne takke

ham for at have udskrevet folketingsvalg

samme dag som kommunalvalget. Der er i

tidens løb sagt meget skidt om Nyrup (og

det skal ikke kommenteres her), men den

mand er jo en Guds gave til

valgforskningsfolket. Nu har man i mange

år diskuteret, i hvor høj grad vælgerne

stemmer ens ved folketingsvalg og

kommunalvalg, og hvorfor nogen vælger at

splitte deres stemme. Med vores exit poll

undersøgelse planlagt fik vi pludselig i

sidste øjeblik mulighed for at inkludere et

ekstra spørgsmål, nemlig om hvad folk

stemte til folketingsvalget, som

forhåbentlig gør det muligt for os at sige

noget fornuftigt om split-voting.

Foreløbige analyser af tallene viser at så

mange som en trediedel af vælgerne stemte

forskelligt til de to valg - en nærmere

analyse af disse bevægelser ligger nu

forude.


En pause ...

Den sidste livline

Den kendte studievært, Jes Dorph Pedersen,

har fået bijob som quizmaster på progarmmet

"Hvem vil være milionær". Perspektivet

rummer store muligheder for nyskabelser i

interviewgenren:

- Poul Nyrup Rasmussen, du er foreløbig

oppe på toogtredive ligegyldige svar i denne

måned. Ønsker du at gå videre?

- 0h,ja.

- Okay, her kommer så første spårgsmål.

Agter regeringen at indgå finanslovsforlig

med venstrefløjen eller de borgerlige?

-0h.

- Er spørgsmålet forstået?

- Øh,ja.

- Agter regeringen at indgå forlig med

venstrefløjen eller de borgerlige, og bliver det

med støtte fra de kristelige eller CD?

- Det er svært at sige på nuværende tidspunkt.

- Er det dit endelige svar, Poul?

- Sådan mener jeg ikke, man kan stille det op.

- Poul, du har to livliner tilbage.

- Jeg tror. jeg ringer til en ven.

- Mogens sidder klar ved røret. Hallo, er det

Mogens Lykke...

- Jeg tror, jeg tager en anden livline.

- Computer, fjern Thor Pedersen. Tilbage er

Frank Aaen. Er det ham, du satser på, Poul

Nyrup?

- Jeg tror, det er for tidligt at sige noget om

det.

- Poul Nyrup Rasmussen, vi har nu

treogtredive intetsigende interview i kassen.

Ønsker du at fortsætte?

- Jeg kan ikke rigtigt beslutte mig.

- Du har jo den sidste livline.

- Ja, jeg tror jeg spørger vælgerne.

- Er du helt sikker...?

Farum Magazine

Test dig selv - er du Peter Brixtofte eller bare

en, der prøver?

13

A. Når du vandkæmmer dit pandehår fladt

ud til den ene side er det fordi:

l. Du gerne vil lave lidt sjov, når finnaet

får taget det årlige holdbillede.

2. Du overvejer at lade dig caste til en

reklamefilm for mahogny skriveborde.

3. Du har, hvad din psykiater kalder en

manisk periode og synes faktisk Hitler

havde nogle okay ledelsesteorier.

B. Når du er kommet med et forslag i en

større forsamling:

1. Sætter du dig ned og lytter til de andre

forslag.

2. ?vertaler du de andre ved hjælp afdit

mdtagende væsen og smigrende ydre.

3. Slår du en brandskid, skruer op for det

indre lydanlæg og skriger "1

hønserøve kan samle jeres bistand op

ved kasse 2".

C. Når du bevæger dig rundt i Farum:

1. Foregår det som regel på cykel.

2. Tager du bussen for at få en

fornemmelse afbyens puls.

3. Har du mindst to kommunalt ansatte

til at kaste gran og liljer ud, hvor din

Mercedes skal køre.

D. Hvis repræsentationskontoen er

overtrukket med 16000 gange det

maksimale udbryder du:

l. "Du godeste - det er jo pinligt ­

hvordan kunne det ske?"

2. "Jamen så spiser vi bare hjenune hos

mig."

3. "Hvad mener du med overtrukket? Jeg

har da stadig 20 checks tilbage i

hæftet."

Tæl nu dine point sammen:

4·7 point: Du har ingen ide om, hvad du laver.

8-11 point: Du har muligvis engang været i Farum

eller Tibirke.

12-15 point: Du kunne også godt være Tøger

Seidenfaden.

16 point: Bingo! Du er med stor

sandsynlighed Peter Brixtofte. eller også har

du lige sniffet lim.

Kilde: "Blæksprutten 2001".


Orden frem for Redærdighed •eller visa versa ;a -

Nyrup og resten af Vestens ledere taler om

krisetider. Krisetiderne er dog ikke opstået

som følge af selve terrorangrebet mod

USA, som de hævder, men snarere som et

resultat afUSA's ageren herpå.

Onsdag d. 14 november havde Frit Forum og

DSU arrangeret, at Socialdemokratiets leder

Poul Nyrup

Rasmussen

gæstede

Syddansk

Universitet. I et

stuvende fuldt

U100 havde

Nyrup scenen

for sig selv.

Seancen var

arrangeret således, at Nyrup holdt et oplæg,

hvorefter der var afsat tid til spørgsmål fra

salen. Nyrups oplæg tog, som resten af hans

valgkamp, udgangspunkt i terrorangrebet den

Il september. Skulle man på nogen måde

fremhæve noget "positivt" ved denne tragedie

måtte det, ifølge Nyrup, være, at den havde

været med til at skabe en global alliance, en

global agenda, samt på sigt også en ny global

orden. Nyrup sammenlignede tiden før d. Il

september med tiden op til l. verdenskrig.

Dengang, som nu, havde man en tid med

optimisme og urokkelig tro på fremtiden. På

trods af de ildevarslende fremtidsudsigter var

Nyrup dog fortsat fortrøstningsfuld. Dette

illustrerede han ved at henvise Dostojevskijs

klassiske fortælling om "Brødrene

Karamasov". Herunder gengav Nyrup en

]4

Af Nikolaj Juul Jørgensen

samtale mellem den ene af brødrene, Ivan, og

Djævlen. I denne udtrykker Djævlen stor

fortrøstning for sin fortsatte indflydelse på

menneskeheden. Det eneste han manglede for

at have total dominans over menneskeheden

var medfølelsen.

Jeg vil i denne sammenhæng ikke gå nærmere

ind i Nyrups (fejl)tolkning af Dostojevskij,

men blot

konstatere, at

Nyrup også

fremhævede denne

medfølelse. Ifølge

Nyrup havde

Djævlen nemlig

stadigvæk ikke fået

fat i menneskenes

"'

medfølelse, og

medfølelsen var også det helt central t denne

"krisetid".

Lad mig indledningsvis sige, at parallellen

mellem den nuværende verdenssituatton og

tiden før l. Verdenskrig virker en smule søgt.

Holder man fokus på den reelle

problemstilling, nemlig at USA

blev ofre for et angreb fra en relativ lille

gruppe mennesker, virker sammenligningen

næsten absurd. Desuden kan man spørge sig

selv, om angrebet d. Il september ikke var et

indirekte resultat af USA's MANGEL på

medfølelse? Om angrebet ikke var en

uundgåelig konsekvens af USA's arrogante

udenrigspolitik? En udenrigspolitik, der i

højere grad bygger på beskyttelse af

egeninteresser (læs: profit) end på reel løsning


Indvandrerdebanen

Der er alt for mange gange blevet råbt

"ulven kommer" i den danske

indvandrerdebat. Hvorfor ikke bolde op

med at råbe, og begynde at tale? Så

kunne man måske også sige sin mening

uden at blive stemplet som racist.

"Lad mig begynde med at fastslå at jeg

ikke er racist, men...." Sådan er der mange

der begynder en sætning lige så snart

diskussionen drejer ind på flygtninge og

indvandrere. Hvorfor er det sådan? Det kan

ikke være fordi, der har været en hård

debat på netop dette område under det

nyligt overståede valg, fordi allerede inden

valgkampen var blæst i gang, forholdt det

sig sådan. Kan det være fordi, de antiracister

der findes, melder for hårdt ud?

Jeg tillader mig at antage, at det forholder

sig sådan, at det er meget få danskere, der

ønsker at blive kaldt racister, fordi det ikke

er noget pænt noget at være, da man skal

dømme et menneske på mere end

hudfarven, og sådan bør det også være.

Men bør det ikke også være sådan, at man

kan tillade-sig at mene, at der er for mange

indvandrere i Danmark uden derfor at blive

kaldt racist?

For at tage et aktuelt emne som

modersmålsundervisning for tosprogede

børn i den danske folkeskole: Er det så en

racistisk holdning at mene, at der bliver

brugt for mange penge på det, frem for

undervisning i dansk, matematik og

naturfag, når der nu ligger en rapport, der

fastslår, at danske børn ligger for langt

16

Af Jakob Henriksson

bagefter i forhold til skolebørn i de øvrige

nordiske lande. En typisk "stueren"

holdning vil være, at folkeskolen ikke er

ordentligt struktureret, eller at de danske

lærere ikke er pædagogiske nok, eller at de

måske er for pædagogiske, det vil der ikke

være noget specielt opsigtsvækkende i at

synes. Men i det øjeblik man foreslår at

ændre det ved at tage midler fra

modersmålsundervisningen og føre det

over den kasse, der hedder

danskundervisning, tror jeg, at man bliver

stemplet som racist. Man kan da også godt

argumentere for, at det er at fordele midler

til fordel danskere frem for til indvandrere

(man har i hvert fald svært ved

argumentere imod), men er det racistisk?

Det mener jeg ikke det er. Det er efter min

mening nærmere et spørgsmål om

prioritering. Det er i et eksempel som dette,

at jeg syntes anti-racister er lidt for hurtigt

ude og råbe RACIST. Hvis udsagn som

dette, og lignende udsagn, ikke havde fået

den mærkat hægtet på, kunne det være at

indvandrer debatten i Danmark havde

været mere sober og konstruktiv op til

valget. Så kunne det være, at der havde

været en kasse ud over "racist-kassen" og

"luk-alle-ind-i-Iandet-og-lad-vores-kulturryge-ad-helvede-til-kassen".

Så kunne det

være, at der havde været plads til dem, der

ville føre en saglig debat og finde frem til

en løsning. Jeg syntes, at jeg tit under

valgkampen måtte krumme tæer over den

tone, der blev holdt i debatten. Hvis man

laver et lille tankeeksperiment og

forestiller sig, at man var indvandrer og


oede i Voldsmose, og man så tænker på

nogen af de kommentarer, der er kommet

fra politikere, hvis opgave det i dag er at

styre landet. Så ville man ikke just føle sig

velkommen og føle, at her er virkelig et

problem, som det er værd at arbejde på at

få løst. Jeg ville i hvert fald ikke. Og der

skal arbejdes på problemet af danskere,

såvel som indvandrere, hvis det skal lykkes

at komme frem til løsninger.

Jeg tror også, at danskernes holdning til

indvandrere ikke afviger særligt meget fra

englændernes, tyskernes, nordmændenes

eller svenskernes holdning til indvandrere.

Men grunden til de skarpe reaktioner fra

l7

aviser i de ovenstående lande, der har

stemplet Danmark som værende

fremmedfjendsk, skyldes i høj grad den

tone debatten har haft herhjemme. Jeg tror,

at grunden til den måde debatten kører på

herhjemme er, at begge lejre lidt for ofte

har råbt "ulven kommer" med det resultat,

at alle har haft så travlt med at råbe, at man

helt har glemt at diskutere, hvad man

skulle gøre den dag, ulven endelig kom.

Nu er ulven her, så nu er det måske tid til

at holde op med at råbe ad ulven og ad

dem, der rent faktisk prØver at tage stilling.

Det ville jo være rart at kunne tage stilling

uden at blive stemplet som racist.


MøderatlISisktur

I lyset af begivenhederne 11. september har

Københavnerturen på 1. semester stået i

udenrigspolitiske lys. Hold 13 besøgte

Carmi GiUon.

I et forsøg på at give de studerende en

fomenunelse af virkeligheden uden for

elfenbenstårnet har 1. semester scient. pol. og

sidefag været på studietur i København 15.-16

november.

Mange indledende og velfriserede forslag lød

på kommunalpolitik,

men efter

begivenhederne

ll.september lagde

holdene sig fast på

udenrigspolitiske

emner.

Og efter selv at være

blevet krænket på flere

områder: manglende

kompendier, ufærdige

holdundervisningsspørg

smål og umenneskelige

mødetider valgte hold

13 menneskerettigheder

som overordnet emne. Og hvem ved mere

(eller mindre) om menneskerettigheder end

Carmi Gillon, Israels overordentlige og

befuldmægtigede ambassadør i Danmark?

Efter sommerens hede debat om hans person

og fødslen af termen "moderat fysisk pres"

18

M Klaus Birch Lundgaard og Rune Kamstrup

var besøget i ambassadekvarteret i Hellerup et

af de mest ventede på turen. Samtidig skulle

holdet også stifte bekendtskab med en

diplomat, der både i ord og udseende var så

rund og glat, at selv en fundamentalist fra

Ramallah ville dele sin vandpibe med ham.

Et Virkeligt studium i diplomati!

Bløde lænestole og laksesandwich

På vej ned af Ryvangs Alle' med hvide

ambassadebygninger på den ene side og S-tog

på den anden, gør man sig

sine tanker om Israels

Ambassade i en tid hvor

intifadaen raser i Det hellige

Land.

Store blomsterkasser i hver

ende af nedre Lundevangsvej

spærrer tilkørslen til

ambassaden. På den anden

side af kasserne, langs

fortovet i deres lune bil

sidder to politimænd og

drikker kaffe.

sådan sidder de hele dagen.

Eli, en afambassadens

sikkervagter fortæller, at

Efter en for en at være blevet tjekket i

Mossads kartotek, visiteret for barberblade og

andre våben, samt trådt igennem

metaldetektoren - de med piercinger to gange


En retsforfølgelse af den irakiske hærchef er en seir før

menneslleheden

Der er som regel kun plads til en krig,

krise, konflikt eller undertrykkelse ad

gangen, både i medierne og i vores

bevidsthed. Kurderne forsvandt fra

vores bevidsthed da USA trak sig ud af

KuwaitlIrak, men kom tilbage igen da

man fandt en irakisk hærchef i

Danmark.

Danmark har besluttet at undersøge

muligheden for en eventuel retsforfølgelse

af den irakiske hærchef . Det er en sen,

men god, beslutning ifølge mange kurdere,

der på en eller anden måde har oplevet den

irakiske hærs Saddam Hussein ledede

overtrædelser mod menneskeheden i

80'eme.

Generalen Nizar AI-Khazraji, som var

generalstabschef fra 1987 til 1990, er uden

tvivl medskyldig i folkedrabet, der er

begået mod kurderne. Her skal der nævnes,

at før og efter hans stilling som

generalstabschef, var han en af de irakiske

generaler, der var betydningsfulde for den

irakiske hær. Derfor kan han være

medskyldig i alle de brutale forbrydelser

mod kurderne, der blev begået af den

irakiske hær gennem hele 8Wer perioden.

De mest forfærdelige forbrydelse i 80'erne,

som havde fundet sted mod navnlig

kurderne, var:

l. Bortfjernelsen og drab af ca. 8000

kurdiske mænd (voksne og unge, som

tilhørte Barzani klanen), i Kushtape 30 km

sydøst for Arbil i 1983.

20

Af Shakhawan Shorish

2. De barbariske bombardementer mod

uskyldige mennesker i hundredevis af

kurdiske landsbyer, hvor hundredevis af

kurdere blev dræbt i perioden mellem 1984

og 87.

3. Det kemiske bombardement af Halabja

og andre steder i de kurdiske territorier i

1988, hvor over 5000 mennesker mistede

livet.

4. Anfal-operationen fra 1988-1989, hvor

over 4500 landsbyer blev brændt ned eller

jævnet med jorden, og over 180.000

mennesker der forsvandt sporløst, blev

enten dræbt eller taget til fange.

Disse forfærdelige forbrydelser er begået

af den irakiske hær, og alle de højtstående

generaler og top officerer i den irakiske

hær bærer mere eller mindre skylden.

Derfor er det kun latterligt og ekstremt

pinligt at lade disse medskyldige slippe

uden straf.

Den irakiske general havde sandsynligvis

en stor indflydelse, da den irakiske hær

nedkæmpede kurdernes oprør i kølvandet

af Golfkrigen, som var årsagen til 2-3

millioner flytninger oppe i de iskolde

bjerge, hvor tusinder af børn og ældre

mennesker mistede livet pga. sult og koldt

vejr. Den tidligere chef for den irakiske

hær Nizar Al-khazraji i sin første udtalelse

vedrørende hans beskyldning som

krigsforbryder, sagde stolt, "at ledelsen af

den irakiske hær, den dristige irakiske hær

og jeg er uskyldige i forbrydelserne mod


kurderne". Der bør nævnes, at den

oversættelse, man så på dansk tv, ikke var

helt rigtig! Her kan man se, at han ikke

skjuler hans stolthed over den irakiske

hær! En irakisk hær, som er skyld i alle de

brutale forbrydelse, der er begået mod

kurderne. En irakisk hær, der har skudt og

bombarderet med alle mulige våben til

højre og venstre i de kurdiske territorier,

siden dens dannelse. En irakisk hær, der

står for en systematisk udrensning og

arabisering i de kurdiske områder i flere

årtier.

Den bøn, som forleden blev sendt til

justitsministeren af syv irakiske

oppositions folk, indeholder ikke nogen

beviser for AI-Khazrajis uskyld. Deres

argument for hans uskyld er at han har et

godt ry blandt højtstående irakiske

oppositionsfolk. At han var CIA"s mand til

at vælte Saddam Hussein i 1996. At hans

retsforfølgelse vil skade oppositionen og

kan afskrække andre generaler i Irak fra at

flygte. Disse argumenter eller god snak

begrunder ikke hans uskyld og er heller

ikke grund nok til at stoppe en eventuel

retsforfølgelse. Når disse mennesker

syntes godt om ham, betyder det ikke, at de

berørte kurdere vil tilgive ham. Det er

ligegyldigt for de berørte kurdere, at han er

CIAs mand (ifølge INA i hvert fald). Hvor

var hans samvittighed henne, da

overtrædelserne fandt sted? Hvor var CIA

henne? Den gang, da overtrædelserne

fandt sted, så USA gennem fingre med

disse forbrydelser pga. USA's støtte til Irak

i Iran - Irak krigen. På det tidspunkt havde

Irak god status hos USA og vesten.

De "højtstående personer", som flygter fra

Irak, er i de fleste tilfælde klar over, at

21

deres dage er talte og dermed har de ikke

andre muligheder end at flygte. De

medskyldige personer, der afhopper, er

formentlig klar over, at de ikke blive

dødsdømt, da der ikke er dødsstraf i de

vestlige lande i Europa. Derfor fører en

retsforfølgelse nødvendigvis ikke til

afskrækkelse af andre afhoppere. Den

irakiske opposition, som INA snakker om,

har aldrig været effektive nok til at vælte

Saddam Hussein pga. indbyrdes uenighed

og splittelse blandt de politiske partier og

grupper, der har vidt forskellige politiske

formål. Det lykkedes aldrig USA at samle

oppositionen, selvom USA havde brugt

millioner af amerikanske dollar til dette

formål. Der er stærk tvivl om, at den

irakiske opposition vil lade en sådan

person lede dem i kampen mod Saddam

Hussein.

Kurdistans Demokratiske Parti "KDP" har

samme holdning som disse oppositions

folk, og det undrer mig slet ikke. KOP

handler i høj grad efter sine egne politiske

interesser. At den tidligere irakiske

hærchef har gode forbindelse med KDP,

betyder igen ikke, at han kan blive straffri.

Hvis KDP handlede efter kurdernes

interesser, burde partiet ikke glemme

Anfal-operationen, som er sidste

århundredets største tragedie vedrørende

kurdernes historie. En tragedie, som

kurderne aldrig vil glemme. Uanset på

hvilken side disse krigsforbrydere befinder

sig, er de skyldige og skal straffes, når

muligheden er der. Selvfølgelig vil Al­

Khazraji prøve alt for at bevise sin uskyld.

Alt i alt kan disse gode ord eller

argumentationer ikke bevise AI-Khazrajis

uskyld og er ikke nok til at forhindre en

retssag mod ham.


Efter afslutningen af den kolde krig, har

overholdelsen af menneskerettighederne

fået større betydning l den nye

verdensorden. Der er sket flere kollektive

militære interventioner af humanitære

grunde, som var utænkelige i perioden

under den kolde krig, fx. interventionerne i

Sydkurdistan (Nordirak), Bosnien og

Kosovo. På samme måde har

man for første gang set, at

diktatorer eller

krigsforbrydere bliver stillet

til regnskab for en

international krigsforbryderdomstol.

fx. krigsforbrydere

fra det tidligere Jugoslavien

og Rwanda.

-:',. _..

Kurderne har ikke en

selvstændig stat og denned

ikke en repræsentant i FN,

som kan varetage kurdernes

interresser. Derfor har de

svært ved at få verdens

opmærksomhed vedrørende deres sager. Et

eksempel er, den internationale tavshed

over for den nuværende og systematiske

udrensning og arabisering i de kurdiske

områder, der ligger under Saddam

Husseins kontrol.

Dette gælder de fleste undertrykte

minoriteter verden over. Selvom

overholdelsen af menneskerettighederne

har fået større betydning efter den kolde

22

krig, finder forbrydelser mod menneskeheden

stadigvæk sted. Minoriteterne

inklusive kurderne savner stadigvæk en

utvetydig international anerkendelse, støtte

og beskyttelse. I mange tilfælde blive

deres råb om hjælp ikke hørt eller man

overhører bevidst over-trædelserne mod

dem.

Derfor er det yderst vigtigt for kurderne

som en undertrykt og sårbar nation at se, at

krigsforbrydere, som var medskyldig i

overtrædelserne mod dem, blive stillet for

en domstol.

En mulig retsforfølgelse af den irakiske

general vil bliver en stor lettelse for

kurderne, og denned en sejr for

menneskeheden.


Hireshima- Japan

P9inerne på statskundskab - 7. semester

- er nået så langt, at de er begyndt at

drage til udlandet på studieophold.

Denne artikel er en stemningsrapport

fra Japan.

Efteråret skal efter sigende være den

smukkeste årstid at besøge Japan på - og

her er virkelig smukt. Jeg bor i Hiroshima

(....ja, der hvor A-bomben blev smidt i

1945) i et traditionelt japansk hus sammen

med en kinesisk og to polske piger. Fra mit

værelse har jeg udsigt over Hiroshima City

(samme størrelse som København),

23

M Julie Lykke Jacobsen

bjergene, der omgiver byen, og på en god

dag, kan jeg også se en stribe hav.

Temperaturen udenfor er i øjeblikket

mellem 12° og 20° afhængig af om solen

skinner - 12° udenfor betyder også 12°

indenfor! Japanske huse er hovedsagelig

bygget aftræ eller andet tyndt materiale, så

isolering har vi kun for LIDT af! - Til

gengæld er vi ret modstandsdygtige over

for jordskælv, vi prøvede et lille et i sidste

·uge.

Ja, og hvad foretager jeg mig så her?

Hovedformålet er at læse på Hiroshima

University of Economics som et

udenlandsophold i forbindelse med min

overbygningsdel på SOV-Odense. Andre

mere uformelle årsager til at være her er

dog også mulige at finde.....som fx. at

opleve en anderledes kultur over en

længere periode, at slappe lidt af efter de

tre første og ret stressede år i Odense, få

'international' erfaring, møde nye venner

(ikke fordi de gamle ikke er gode nok l) ­

find evt. selv på flere grunde (artiklens

interaktive del).

Hiroshima University of Economics er

med i Nibes-samarbejdet og tilbyder

schoolarships til et antal internationale

studerende hvert år på deres STEPprogram,

VI er dette semester 13


Politik-uge 2002

Tiden for politik-ugen 2002 nærmer sig, og

der er naturligvis en række spørgsmål i den

sammenhæng. Så Staten besøgte Poul Erik

Mouritzen, som har ansvaret for at udtænke

og arrangere politik-ugen igen. Der er

selvfølgelig flere forskellige spørgsmål. Dem

der har prøvet det før, vil gerne vide hvad

emnet er, men for den nyeste årgang, er der

udover dette også spørgsmålet om, hvad en

politik-uge egentlig går ud på. Til dem, vil de

næste linier være tilegnet, til resten (dvs.,

undtagen dem, der husker dårligt eller bare

trænger til at få genopfrisket deres viden) kan

man med fordel springe denne indledende del

over og læse videre nedenfor.

Hvad er en politik-uge?

En politik-uge er et fænomen, der indtil

videre kun findes på statskundskab i Odense.

Formålet er, at man gennem en uges intensiv

bearbejdning af et aktuelt emne, bliver i stand

til at skrive afsluttende opgave, som er

formuleret i forbindelse med politik-ugen.

Tidligere emner har været: Hvorfor det gik

Nyrup så skidt efter efterlønsgarantien(l999);

om danskerne og ØMU'en(2000); og om der

er eller ikke er et multietnisk/multikulturelt

samfund undervejs i Danmark(200 1).

Emnerne belyses gennem oplæg eller foredrag

af en række forskellige mennesker, der har en

viden om det givne problem. I 2000 var bl.a.

daværende økonomiminister Marianne Jelved

som debatterede ØMU'en med Holger K.

Nielsen fra SF; der var besøg af professor

Peter Gundelach, sociolog fra Københavns

Universitet. som talte om danskernes forhold

til EU, ØMU og sig selv; og der var besøg af

en lang række statskundskabsfolk fra både

vores eget og andre institutter. I 2001 var der

bl.a. besøg af historikere og politologer med

27

AfKnud Damgaard Andersen

meget forskellige indgangsvinkler til

spørgsmålet om det

multietniske/multikulturelle Danmark. Der

var debat mellem nuværende mf'er Søren

Krarup og daværende kirkeminister Johannes

Lebech, hvor en del glemte at være nøgterne

politologer, og der var til sidst (som de

foregående år) besøg af Pieter Raunwe,

politisk redaktør på DR. Han kommer med en

stor viden om de faktiske forhold på

Chrisitiansborg, og har altid været

spændende, og go' for en lille spådom om

fremtiden på "Borgen". Disse holder dog ikke

altid stik - han forudsagde nemlig et majeller

junivalg, hvilket jo som bekendt blev til

et november valg.

Hvordan (for)bliver man statsminister i et

uregerligt samfund?

Nu er det vel på tide at sløret så småt bliver

løftet for politik-ugen 2002. Så for ikke at

trække spændingen yderligere ud, kommer

her lidt informationer, om hvad der kommer

til at ske, hvad det hele handler om.

Overskriften er: "Hvordan (for)bliver man

statsminister i et uregerligt samfund?". Som

nogen vil kunne huske fra sidste gang, så

havde Poul Erik Mouritzen allerede der en ide

om, at emnet for 2002 skulle være "Nyrups

valg". Så må man sige, at det jo var heldigt, at

valget ikke blev trukket helt til det tidlige

forår 2002, for så ville det jo unægtelig have

være svært at lave en politik-uge om dette

emne! Ligesom sidste år vil der fredag være

besøg af Pieter Raunwe. som nævnt ovenfor.

Samme dag vil der så blive uddelt den

opgave, som man skal svede over hele

weekenden. Udgangspunktet er. at det bliver

mere og mere kompliceret at regere

samfundet, fordi kravene fra befolkningen


ikke altid stemmer overens med det at lægge

en langsigtet politik. Det bliver sværere og

sværere at opretholde både en sund økonomi

og et sundt demokrati.

Tre lag

Politik-uge 2002 vil foregå i tre "lag", eller

strømme, som hver især dækker emnet på

forskellige niveauer. Det ene vil være det

teoretiske, hvor man møder forskellige teorier

om politisk lederskab, vælgeradfærd og andre

teorier, som tilsammen kan give et grundlag

for de forandringer, man har set i det politiske

spil i de senere år.

I det andet lag bliver vægten lagt på det

strategiske element i spillet om magten. Her

vil der blive set på forskellige strategiske

overvejelser især hos Venstre og

Socialdemokratiet. Der vil også være optrykt

diverse artikler og andet baggrundsmateriale i

en materialesamling, som baggrund for denne

del. Derudover vil der blive udleveret nogle

videoer med forskelligt materiale, f.eks.

nytårstaler, partilederdebatter og lignende,

som kan danne grundlag for en vurdering af

både dette og det tredje lag, som er det

empiriske. Her vil der blive set på bl.a.

nytårstalerne og materiale omkring valg op i

gennem 90'erne, for derigennem at se en

udvikling i den politiske dagsorden. Som

afslutning på hver dag, vil der være tid til at

stille spørgsmål til et datasæt, som Steffen

Pedersen fra instituttet vil tage med hjem og

behandle efterfølgende. Det meget spændende

ved denne del er, at datasættet er blevet til ved

hjælp af et panel af vælgere, altså en fast,

repræsentativ gruppe på 1500, som man har

fulgt siden 1994, og har spurgt i forbindelse

med valgene om deres stemmer, og om

hvorfor, de ville stemme som de gjorde.

Navne

På dette tidspunkt er det endnu småt med

navne på hvem, der kommer til politik-ugen.

28

Det er dels fordi aftalerne ikke alle er på plads

og dels fordi den helt perfekte oplægsholder

ikke altid er fimdet endnu. Mange af de mest

relevante personer har selvfølgelig også haft

travlt, da de jo har været ret involverede i

valget - ligesom mange af de mest

interessante forskere sikkert stadigvæk sidder

og arbejder med resultatet af valget. Sikkert

skulle det dog være, at Roger Buch og Poul

Erik Mouritzen (begge burde de fleste kende),

kommer og taler. Førstnævnte om de signaler

man har set i statsministerens nytårstaler de

senere år, sidstnævnte om hvad der driver

partierne i dag. Derudover vil Niels Ejersbo

fra instituttet komme og tale om politisk

lederskab, og Jørgen Goul Andersen (som de

fleste nok kan huske fra Indledende

Statskundskabs litteraturen) vil komme og

tale om de første valgperioder i den nu

tidligere regerings tid ved magten. Dette vil

blive rundet af Poul Erik, som vil gennemgå

Nyrups problemer op til valget i november

200 l. I forbindelse med det empiriske lag kan

man jo forestille sig forskellige interessante

personer, men endnu er denne del af

programmet i sin tidligste fase. Så der er ikke

så meget at sige her endnu.

Alt i alt tegner det til at blive til endnu en

spændende politik-uge, som, selvom det er

intensivt, også vil virke som en ordentlig

kickstart til et nyt semester!

More magazines by this user
Similar magazines