AARHUS - EN KULTUREL TIDSREJSE

aarhus2017.dk

AARHUS - EN KULTUREL TIDSREJSE

AARHUS - EN KULTUREL TIDSREJSE

FoldUd-3_master_Aarhus Historie færdig-CS4.indd 3-4 07-10-2011 13:25:17

700 - 1700

1800 - 1963

1964 - 2003

2004 - 2030


VIKINGEBYEN

VIKINGEBYEN AROS

Aros

Aros betyder “Åens munding”, og er

vikingetidens navn for Aarhus. Byen

opstår i slutningen af 700-tallet og er den

næstældste by i nutidens Danmark. Byen er

samtidig enestående i Skandinavien, fordi

dens centrum stadigvæk ligger, hvor det lå

for 1200 år siden.

Byen blev anlagt på åens nordlige side, og

blev efter vikingetidens sædvane befæstet

med volde og grave. Vikingernes Aros var

både en borg, en markedsplads, en havn

og en flådebase, hvor skibene lå fra åens

udløb og op til nærmeste vadested - det

nuværende Immervad.

ca. 700

Åen og bugten

Udmundingen af åen i Aarhusbugten var

det, der afgjorde placeringen af Aros, da

der her var en naturlig havn. Vi kan altså

fastslå, at byen fra sin oprindelse har

knyttet sig ganske tæt til åen og bugten.

Bispesæde og handelsby

Kong Harald Blåtand (940’erne til 986),

giver tilladelse til, at en af landets første

biskopper får sæde i Aros. I samme

tidsperiode gør købmændene byen til en

livlig handelsby.

Domkirken

Byggeriet af Århus Domkirke blev

påbegyndt i 1190’erne. Domkirken,

som den fremstår i dag, er resultatet

af en storslået ombygning fra romansk

til gotisk stil. Ombygningen stod på

fra midten til slutningen af 1400-tallet,

og forvandlede kirken til en storstilet

gotisk katedral. Kirken er viet til de

søfarendes helgen, Skt. Clemens.

900 - 1500

Bispetorv

I middelalderen byggede man bl.a.

en kannikeresidens ved siden af

Domkirken, der efter Reformationen

fungerede som bispegård. I 1882 blev

bispegården revet ned og erstattet af et

torv, der fik navnet Bispetorv i 1921.

Latinerkvarteret

Opstod i slutningen af 1400-tallet, og

er det ældst bevarede kvarter i Aarhus.

De smalle gader, små huse og toppede

brosten eksisterer stadigvæk.

1674

Aagade

Mange bygninger og gader lå efterhånden

uden for de oprindelige volde. I

1674 blev et tidligere stræde langs åen

omlagt til en brygge benævnt Aagade.

Aagade fik en funktion som handelsgade

med torveplads på de klassiske

torvedage.

Befolkningstal:

I 1700-tallet blev Aarhus garnisionsby. I

1769 havde Aarhus ca. 3.500 indbyggere.

INDUSTRI- OG VIDNESBY

ÅRHUS DOMKIRKE BYKVARTERER OG HANDELSGADER INDUSTRIALISERINGEN HAVNEN OG JERNBANEN GRUNDLÆGGES

Østjyllands vækstcentrum

Indtil 1800-tallet var Aarhus et stillestående,

landsbyagtigt samfund. Efter

gennemførelsen af næringsfrihedsloven

i 1857 skete der et kolossalt ryk i udviklingen.

Byportene forsvandt, mens

bymarkens tre vange, blev inddraget

i byen. Aarhus tog tilløb til det store

spring fremad med en vision om at blive

vækstcenter for hele Østjylland.

Byens fabrikker

I anden halvdel af 1800-tallet var

Aarhus i udpræget grad domineret

af industri. Med Frichs Maskinfabrik,

Otto Mønsteds Margarinefabrik, Århus

Oliefabrik og Ceres Bryggerierne som

nogle af de vigtigste virksomheder steg

behovet for arbejdskraft.

1800-tallet

Stigende befolkningstal

Industrialiseringen førte til en eksplosion

i befolkningstallet. Fra 1840 - 1870,

hvor Aarhus var landets fjerdestørste

by, steg befolkningstallet fra 7.000

til 15.000 indbyggere og videre forbi

50.000 i 1900. Herefter blev Aarhus

Damarks næststørste by.

1850 - 1862

Nyt havnebassin

Det første egentlige havnebassin uden

for åen blev anlagt i årene omkring 1840

– 1850 med udskibning af industrivarer

for øje. Udbygningen af havnen fortsatte

kontinuerligt fra 1840 og op til 1990’erne,

hvor der blev bygget sydhavn, nordhavn,

østhavn, fiskerihavn og færgehavn.

Aarhus Banegård.

I 1862 etableredes Aarhus Banegård, hvis

betydning spillede samme rolle til lands,

som kysthavnen før gjorde til vands. Selv

efter at Aarhus havn var blevet udvidet

med sit første havnebassin uden for åen,

tabte Åhavnen ikke sin betydning. Da jernbanen

derfor skulle føres til havnen, måtte

den passere åen via en svingbro, der kunne

åbnes for passage.

Centralværkstederne

Blev opført i perioden 1862 - 1932. “De

Jydsk-Fynske Jernbaner” udgjorde Danmarks

første værkstedsbygninger for det,

der senere kom til at hedde “Statsbanerne”.

BYRUM OG KULTURTILTAG

Allerede i 1847 blev der dannet en kunstforening

i Aarhus. Aarhus Kunstbygning

blev bygget i 1917 på initiativ af bestyrelsen

for Århus Kunstforening af 1847. Kunstbygningen

fungerer i dag som kunsthal for

nutidskunst.

1847 - 1900

Sankt Clemens Bro og Strøget

Efter jernbanens grundlæggelse havde

Aarhus to bykerner: Sankt Clemensstaden

omkring Århus Domkirke og det nye centrum

i banegårdskvarteret syd for åen. En forbindelse

mellem de to bycentre over åen blev

nødvendig, og i 1884 blev den nye højbro,

Sankt Clemens Bro, indviet. Herved opstod

der et centralt hovedstrøg, som langt senere

i 1972 blev omdannet til gågade.

Aarhus Museum

Fundamentet til det museum, som i dag

bærer navnet Moesgård Museum, blev lagt

i 1861, hvor Historisk-Antikvarisk Selskab

blev stiftet. I 1881 flyttede selskabets samlinger

ind i Aarhus Museum i Vester Allé

15, hvor også kunstmuseet og biblioteket

havde til huse. Aarhus Kunstmuseum blev

indviet allerede i 1859.

Aarhus Teater

I 1900 åbnede byens ny teater i en spritny

teaterbygning på Bispetorv ved Aarhus

Domkirke. Bygningen var tegnet af arkitekt

Hack Kampmann. Teatret har den dag i dag

til huse i den samme bygning.

ARBEJDERKVARTERERNE LANDSUDSTILLINGEN 1909 LANDSUDSTILLINGENS RESULTATER NYE TILTAG OG NYE VEJE

1909

1900 1930 - 1940

Sjællandsgadekvarteret.

Omkring 1900 blev der behov for nye

og billige boliger til arbejderklassen.

Sjællandsgadekvarteret er et af de gamle

arbejderkvarterer i den århusianske midtby

oprindeligt bygget til de mange mennesker,

der søgte arbejde i Aarhus under

den begyndende industrialisering i sidste

halvdel af 1800-tallet. Kvarteret var et

typisk arbejderkvarter med små butikker

og huse. Tilsvarende arbejderkvarterer lå i

Mejlgade og på Frederiksbjerg.

Landsudstillingen

I 1909 kulminerede industrialiseringen

med en stort anlagt landsudstilling i Aarhus.

Landsudstillingen var en storslået

og oplevelsesrig demonstration af byens

og landets industrielle, håndværksmæssige

og kulturelle formåen i form af en

hvidmalet by bygget til lejligheden. Byen

bestod af haller, spektakulære bygninger,

installationer og udstillinger med industri,

håndværk, have- og landbrug, kunst,

historie, restaurationer, en stationsby, en

folkepark med forlystelser m.m. Udstillingen

blev bygget op på Tangkrogen syd for

byens Centrum.

Landsudstillingen havde 1850 deltagere.

Ca. halvdelen af dem tilhørte de to hovedafdelinger,

håndværk & industri inkl. maskiner

& redskaber. Udstillingens øvrige

afdelinger var landbrug, havebrug, skovbrug

og fiskeri samt kunst, hygiejne, idræt og

turistvæsen. Dertil kom kommunale institutioner,

statsinstitutioner, Vestindien,

Færøerne og Grønland. Der var to særudstillinger,

nemlig stationsbyen og den byhistoriske

udstilling. Geografisk fordelte deltagerne

sig på ca. 700 fra København, ca.

350 fra Aarhus og resten fra købstæder,

småbyer og landdistrikter rundt om i

Danmark.

Frilandsmuseet Den Gamle By

Den Gamle By er et resultat af Landsudstillingen

i 1909. Museet åbnede på sin

nuværende placering i 1914.

Aarhus Universitet

Landsudstillingen betød, at Aarhus én

gang for alle distancerede sig fra landets

øvrige store provinsbyer. Det stod klart for

alle, at Aarhus var det oplagte valg for det

første universitet uden for hovedstaden.

Campus

Aarhus Universitet, der blev opført fra 1931

og frem til 1940’erne, er enestående som

sammenhængende universitetscampus

med sin gennemførte arkitektur og den

landskabelige tilpasning. Aarhus Universitet

er tegnet af arkitekten C.F. Møller .

Aarhus Universitet

Universitetet har i dag international status

og består af fire fakulteter: Aarhus Faculty

of Science and Technology, Aarhus Faculty

of Arts, Aarhus School of Business and

Social Sciences, Aarhus Faculty of Health

Sciences .

Befolkningstal

Aarhus’ eksplosive befolkningsfremgang

og økonomiske vækst fortsatte ind i det

20. århundrede. I 1930 nåede byen 101.000

indbyggere.

I 1934 flyttede biblioteket til Mølleparken

ved Aarhus Å og fik navnet Aarhus

Hovedbibliotek.

Overdækning af Århus Å

Grundet Industrialiseringen, universitetets

tilblivelse og en stor befolkningsvækst i

1930’erne opstod der et behov for udbygning

af vejnettet. En af de mest markante ændringer

var overdækning af Aarhus Å i 1933,

hvor åen blev omdannet til en trafikeret vej

og Ågade fik navnet Åboulevarden.

1933 - 1954

Aarhus Rådhus

I 1941 blev et nyt Rådhus indviet. Bygningen,

der ligger tæt på Aarhus Banegård og

er tegnet af Arne Jacobsen og Erik Møller,

blev fredet i marts 1994 på grund af dets

enestående arkitektur.

”Projekt Ny Hovedgade”

En firesporet motorvej, der skulle lægges

lukt igennem det centrale Aarhus og den

gamle bydel, fik tilslutning i byrådet i 1954.

Men byens borgmester Bernhard Jensen

ønskede beslutningen omstødt og reddede

dermed det enestående latinerkvarter fra

ødelæggelse. Bernhard Jensens vision var

at udvikle en intim og hyggelig midtby med

specialbutikker og kulturaktiviteter. Hermed

var grunden lagt for Aarhus som kulturby.

KULTURBY

KULTUREN BLOMSTRER GELLERUPPLANEN KULTURHUSE MEDBORGERSKAB MUSIKKENS AARHUS

Teatret Svalegangen

Svalegangen er i dag provinsens 4. største

teater. Teatret åbnede i 1963.

Journalisthøjskolen

Journalisthøjskolen blev oprettet i 1962 i forlængelse

af et kursus på Aarhus Universitet.

I 1964 blev skolen et fast led i journalistuddannelsen

og i 1973 blev en ny og udvidet

skole indviet i Aarhus Nord.

Arkitektskolen Aarhus

Blev oprettet i 1965 som et sidestykke til

Kunstakademiets Arkitektskole i København.

Undervisning og forskning er i dag

centreret om fem institutter for hhv. arkitektur

og æstetik, by og landskab, arkitektonisk

kulturarv, design samt arkitektonisk design.

1963 - 1965

Aarhus Festuge

På et byrådsmøde i 1964 tager idéen om en

årlig kulturuge form. Forslaget lå i tråd med

Borgmester Bernhard Jensens visioner om

Aarhus som et kulturelt centrum.

Aarhus Festuge

Festugen har gennem årene udviklet sig til

en af Nordeuropas største og mest ansete

kunst- og kulturfestivaler med bidrag fra

både lokale, nationale og internationale

kunstnere. Programmet tæller forskellige

kunstarter såsom dans, teater, billedkunst,

udstillinger, opera, sport, børneunderholdning

og musik i forskellige genrer. Arrangementet

spænder over et felt fra folkelige

til sublime og unikke fyrtårnsprojekter, der

involverer byens store kulturhuse såvel

som små udstillingssteder, scener og nichesteder

samt det urbane rum.

Alment boligbyggeri

I takt med at byen voksede, blev arealer

i omegnen inddraget som byggegrunde

for alment boligbyggeri. Borgmester

Bernhard Jensens vision, om et nærværende

midtbymiljø med et sprudlende

kulturliv fri for gennemgående biltrafik,

gik fint i spænd med tanken om at

trække discounthandlen ud af byen, til

de fjerneste forstæder i nærheden af det

almene boligbyggeri.

1968 - 1972

Gellerupparken

Er Danmarks største almennyttige

boligbyggeri opført i beton i perioden

1968-72. En boligmasse til i alt 10.000

mennesker i Brabrand vest for Aarhus.

Udgangspunktet var at skaffe billige

boliger til arbejderklassen og samfundets

svageste. Gellerupplanen blev en

kæmpe succes. Her var billige lejligheder

med op til fem værelser, Storcentret

City Vest, Kultur- og Aktivitetscenter,

Gellerupbadet og Gellerupscenen. Det

var en by i byen.

Siden 60’erne og 70’erne, hvor der kom

mange gæstearbejdere fra Tyrkiet, er

antallet af indvandrere og flygtninge

stille og roligt vokset. I dag er Gellerupparken

nærmere kendt for sin høje

andel af beboere med anden etnisk

oprindelse.

De lokale fællesråd

I 1970 blev det første af de nu 30 fællesråd

i Aarhus Kommune dannet. Idéen var at

skabe bindeled mellem borgere og kommune

gennem en paraplyorganisation for

menighedsråd, skoler, biblioteker, børnehaver,

grundejer- og beboerforeninger,

idrætsklubber og ungdomsorganisationernes

lokale afdelinger.

1968 - 1972

HUSET

I 1972 åbnede Aktivitets- og Kulturcenter

HUSET i Aarhus Museums forladte bygninger.

HUSET har eksisteret lige siden

som et åbent værksteds- og kulturhus

for byens borgere og kunstnere, der for

små penge kan benytte sig af Husets

faciliteter som f.eks. træ- og metal

værksted, de kreative værksteder, PC- og

printrum samt trykkeri. I tilknytning til

kulturcentret lå Husets Musikteater, der

præsenterede livemusik og fungerede

som spisested. I 1999 overtog spillestedet

Voxhall Musikteatrets lokaler.

Ridehuset

I 1969 rømmede militæret Vester Allé

Kaserne, da det blev besluttet at flytte de

militære aktiviteter til andre byer. Kasernens

Ridehus har siden da været anvendt

til forskellige kulturelle formål.

Århus Kunstmuseum

Flyttede til Vennelystparken i 1968.

I 1970 lukkede Aarhus Museum og

samme år åbnede Forhistorisk Museum

Moesgaard.

Danmarks Radio

I foråret 1972 opretter Danmarks Radio en

provinsafdeling i Aarhus. Udsendelserne

bliver sendt fra et studie på størrelse med

et køkken. I 1975 kunne provinsafdelingen

dog flytte ind i en ny Radio- og TV-by for

Danmarks Radios afdeling i Aarhus.

1970’erne

Sjællandsgadekvarteret

Da arbejderklassen med tiden fik bedre

vilkår, flyttede mange i parcelhuse eller

til villakvarterer. Sjællandsgadekvarteret

gik efterhånden i forfald, men I 1970’erne

omdannede en gruppe unge arkitektstuderende

området til en levende storbyoase,

der tiltrak mange progressive

kræfter. Med omdrejningspunkt i

1970’ernes kerneværdier som åbenhed,

folkeoplysning, fællesskab, demokrati,

tolerance og økologi blev området forvandlet

til et attraktivt sted, hvor kreativiteten

og 70’ernes fællesskabsånd blomstrede.

En stor gevinst var Børnenes Jord,

et smørhul med varierende beplantninger,

dyr og mulighed for udfoldelse og leg.

Kvindemuseet

Som et resultat af 1970’ernes kvindefrigørelse

opstod idéen om et Kvindemuseum.

Museet skulle dels sætte

fokus på kvindernes historie, dels skabe

arbejdspladser for kvinder. Museet

åbnede i 1984 i byens gamle rådhus og

senere politistation.

Rytmisk Musik

Efter 70’ernes sociale engagement rammer

en bølge af århusianske musikere tidens

tendens. Lige pludselig blev byen Danmarks

musikcentrum.

Musik- og Kulturfestivaler

I 1983 grundlagde Muskelsvindfonden

i Aarhus Nordeuropas største koncertturne:

Grøn Koncert. Umiddelbart herefter

skabes en bølge af musikfestivaler, der har

udviklet sig op til i dag. Nogle af de største

festivaler i dag er Aarhus Jazz Festival 1989,

SPOT Festivalen 1995, Hip-Hop-festivalen

Aarhus Took It 2000, nichemusikfestivalen

RECession 2003 og Northside Festival 2010.

Men også scenekunstfestivaler får plads.

1980’erne

Den Klassiske Musikscene

Musikhuset Aarhus åbnede i 1982 . Udover

egne arrangementer blev Musikhuset

også hjemsted for Aarhus Symfoniorkester

og Den Jyske Opera og børneteatret

Filuren. I 2007 fik Det Jyske Musikkonservatorium

hjemsted i Musikhuset Aarhus

efter en større udbygning.

80’ERNES UNGDOMSKULTUR FORMIDLING, KULTUR OG BYRUM KULTUR OG MANGFOLDIGHED INDLÆRING OG VIDEN

Ungdommens By

Udviklingen i Aarhus - fra industriby til

universitetsby - har ændret befolkningssammensætningen

i byen væsentligt.

Koncentrationen af uddannelsesinstitutioner

har medført en gennemsnitsalder,

som ligger under den, der gælder for

Danmark som helhed.

Frontløberne

Projekthuset Frontløberne er en katalysator

for vækstlaget og et kraftcenter

for ungdomskultur. Siden 1989 har

Frontløberne været med til at iværksætte

kreative projekter af og for unge, skabt

i et projektfællesskab under mottoet

VI GØR DET SGU! Gennem årene er bl.a.

KaosPiloterne, Entré Scenen, I Do Art og

Mejlgade For Mangfoldighed vokset ud

af Frontløberne.

1980’erne

Kaospiloterne er en selvejende uddannelsesinstitution,

etableret i 1991. Den

treårige uddannelse er en projektleder- og

iværksætteruddannelse med fokus på

projekt- og businessdesign. De færdiguddannede

Kaospiloter beskæftiger sig

fortrinsvis med arbejde inden for film,

tv, musik, design, reklame og IT. Skolen

ligger i Aarhus, men har etableret såkaldte

outposts i en lang række lande, hvor en del

af uddannelsesprogrammet afvikles.

TV2 Østjylland

I 1986 vedtager Folketinget at bryde DR’s

monopol på landsdækkende TV. TV2

sender sin første udsendelse i 1988, mens

TV2 Østjylland går i luften fra et studie i

Randers i 1990. I 1999 flytter TV2 Østjylland

fra Randers til et nybygget tv-hus i

Skejby i det nordlige Aarhus.

1990’erne

Kulturhus Aarhus

Siden indflytningen i den gamle kasernes

Officersbygning i 1995 har Kulturus

Aarhus fungeret som produktions- og

ressourcecenter med det formål at sikre

professionelle vilkår for lokale kunstnere.

Kulturhus Aarhus huser bl.a. en del

uafhængige scenekunstnere. Ridehuset

har udgjort en fast ramme for aktiviteter

afviklet af bl.a. Kulturhus Aarhus.

Frilægning af Aarhus Å

De seneste års udflytning og lukning af

de tunge industrier betød, at Åboulevarden

ikke længere fik samme betydning

for fragtruterne og transport til havnen.

I 1985 besluttede Aarhus Byråd at lægge

Aarhus Å fri. Selve frilægningen blev

påbegyndt i 1996. I perioden 1996 – 2008

frilagde man den største del af åen

fra Europaplads til Vester Allé. Åen fik

igen et spraglet liv med caféer og et

trappesystem ved ”Vadestedet” samt en

parkfornyelse ved Mølleparken. Området

tiltrak fra starten byens unge.

1990’erne

Dans

I 1992 skabte danserinde Marie Brolin-Tani

dansescenenen MBT Danseteater i den

tidligere Brobjergskole. Stedet blev overtaget

af danser og koreograf Palle Granhøj

og kompagniet Granhøj Dans i 2002, der

dog senere fik nye lokaler i Aarhus.

Bazar Vest

I 1996 åbnede Bazar Vest i en tidligere

varmekedelfabrik på Edwin Rahrs

Vej ved Gellerupparken. Bazar Vest er

nordens største multietniske basar med

kolonialvarer, frugt og grønt, halalslagtere,

bageri, spisesteder, tøj- og

gavebutikker. Bazar Vest startede som

et privat projekt af Byggeselskab Olav

de Linde. Hovedidéen med bazaren var

at tilføre alternative beskæftigelses- og

integrationsmuligheder for beboerne i det

efterhånden belastede Gellerupområde.

Basaren blev udvidet i 2009.

Børnekulturhuset Aarhus

Har eksisteret siden 2000 og er en ekstern

institution under Aarhus Kommunes Kulturforvaltning.

Der udbydes en lang række

aktiviter for børn inden for de kreative

områder og gerne i samarbejde med byens

kulturinstitutioner.

2000

IT-byen

I 2000 indviede Aarhus Universitet “ITparken”

på Katrinebjerg. Her har Aarhus

Universitet samlet alle sine it-uddannelser

og al sin it-forskning. IT-Byen er således

både hjemsted for uddannelser

i datalogi, it, informationsvidenskab,

medievidenskab, digital design samt

forskellige tekniske og humanistiske

it-kandidat-uddannelser. Desuden ligger

Center for IT-forskning, Alexandra Instituttet,

CAVI ( The Centre for Advanced

Visualization and Interaction), Innovation

Lab og en del IT-virksomheder i IT-byen.

Ny Containerhavn

Grundet tidens forandring sker al transport

af skibsgods i dag i lukkede containersystemer.

På grund af automatisering

er arbejdskraften på skibene kraftigt

reduceret. I slutningen af 90’erne

besluttede man at udvide Østhavnen med

landets største containerhavn og flytte

skibstrafikken mod sydøst. Containerhavnen

åbnede i 2001.

Filmby Aarhus

I 2003 åbnede Filmby Aarhus i Midtkrafts

nedlagte bygninger på havnen. Filmby

Aarhus er et regionalt filmcenter, hvor

erhvervsudvikling og filmproduktion går

hånd i hånd. Det gamle kraftværk er i dag

omdannet til en moderne erhvervspark,

der huser 60 medievirksomheder og

to filmstudier, til fremme for film- og

mediebranchen i Jylland.

2001 - 2003

Centralværkstederne

Bygningskomplekset Centralværkstederne

er i dag en del af et større

byudviklingsområde. Centralværkstedernes

fire fredede bygninger (Drejerværkstedet,

Boggieværkstedet, Sibirien og

Smedien) er et vigtigt kulturhistorisk

dokument for eftertiden, hvor spor fra

bygningens oprindelige funktion bevares

trods nye erhvervslejemål. Andre dele af

bygningskomplekset huser DGI-Huset

(2003), mens bl.a. Indkøbscentret

Bruuns Galleri i tilslutning til Aarhus

Banegård og Socialcenter Centrum har

erstattet nogle af de gamle bygninger.

DEN KREATIVE BY GENTÆNK NETVÆRKET

FoldUd-3_master_Aarhus Historie færdig-CS4.indd 1-2 07-10-2011 13:25:05

OMSTRUKTURERING

OMROKERING FORNYELSE

ARoS

Det nye internationale kunstmuseum

åbnede i 2004, da Aarhus Kunstmuseum i

Vennelystparken flyttede i nye bygninger.

Bygningen er formet som en kube, med en

spiralformet trappe i bygningens midte,

hvorfra publikum bevæger sig mellem

udstillingsrummene.

HUSET

Flyttede i 2007 til lokaler på Vesterbro Torv

efter betydelige kommunale besparelser og

beslutningen om at ombygge Vester Allé 15

til rytmisk produktionscenter.

Sculpture by the Sea

Kom i 2009 til Aarhus. Det australske

udstillingskoncept viser skulpturer af

internationale kunstnere på stranden ved

Tangkrogen på en kyststrækning på tre

kilometer.

2004 - 2010

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

I januar 2008 fusionerede Danmarks

Journalisthøjskole med Mediehøjskolen

(tidl. Den Grafiske Højskole, København).

Fællesnavnet er nu Danmarks Medie- og

Journalisthøjskole.

Vester Allé 15

Produktionscenteret for Rytmisk Musik i

Aarhus og Spillestedet ATLAS flyttede

ind i HUSETs gamle, men nyrenoverede,

bygninger i 2010. Promus samler viden,

innovation, netværks- og vækstlagsarbejde

inden for det århusianske musikmiljø under

ét tag. Stedet huser blandt andre Klüvers

Big Band, ROSA (Dansk Rock Samråd) samt

LMS (Levende Musik i Folkeskolen). Dertil

kommer Råbar, en café der satser på raw

food og økologi. Atlas er byens regionale

spillested for world, folk, jazz og mindre

nichegenrer, som drives af Fonden Voxhall.

Den Gamle By

I 2002 begyndte Den Gamle By arbejdet

med at opføre et nyt bykvarter, Den

Moderne By, der også huser Danmarks

eneste plakatmuseum og Danmarks eneste

Erindringshus for demente ældre. Den

Moderne By fortæller 1900-tallets historie

frem til 1974 med troværdige gademiljøer,

butikker, boliger og værksteder. Første fase

blev igangsat i 2008.

Bispetorv

Omdannes fra parkeringsplads til aktivt

byrum i 2011.

Regnbuen

I 2011 indviede man et enestående kunstværk

af kunstneren Olafur Eliasson kaldet

“Your Rainbow Panorama” på taget af

ARoS. Fra kunstværket kan Aarhus by

beskues i alle regnbuens farver.

2011 - 2013

Moesgård Museum

Et nyt museum i nær tilknytning til det

gamle får en suveræn beliggenhed. Bygningen

vil med sit skrånende taglandskab

af græs, mos og blomster fremstå som et

markant visuelt ikon. Museet vil samle alle

udstillingsaktiviteter i én bevægelse under

samme tag. Museet forventes færdigt i

2014.

Væksthusene står over for en omfattende

renovering, ligesom der skal bygges et

nyt stort tropehus, der forventes færdigt

i 2012. Væksthusene hører under Steno

Museet, der også omfatter Ole Rømer

Observatoriet og er en del af Aarhus

Universitet.

GENANVENDELSE FORVANDLING

Godsbanen

Godsbanen fungerede som godsbane i

Aarhus indtil 2006. Stedet omdannes

nu til et kulturelt produktionscenter for

billedkunst, scenekunst og litteratur og

står færdigt i 2012. Godsbanen ligger i et

kulturelt klyngeområde i tæt forbindelse

med Musikhuset, ARoS, Ridehuset

og Officersbygningen. Både HUSET og

Kulturhus Aarhus vil indgå i den nye

Godsbaneorganisation.

”Science City”

I 2008 lukkede Ceres Bryggeriet og

rykkede produktionen til Fredericia. Stedets

fremtid står endnu uklar. Et naturvidenskabeligt

kæmpemuseum, ”Science

City”, der er en fusion mellem fire naturvidenskabelige

formidlingsinstitutioner

i Aarhus Naturhistorisk Museum, Steno

Museet, Væksthusene og Herbariet, er

en af de tanker der er under udvikling.

2010’erne

Nordhavnens Pier 4

Pier 4 omdannes til et mondænt bolig- og

erhvervskompleks med unikke byggerier

som Z-huset, Isbjerget og Lighthouse.

Nogle af byggerierne er i gang.

Urban Mediaspace Aarhus

Urban Mediaspace Aarhus er betegnelsen

for omdannelsen af Aarhus inderhavn

fra industrihavn til byrum, som skal

skabe sammenhæng mellem by og vand.

Området ligger centralt i forhold til Aarhus

midtby, Domkirken, gågaden og å-miljøet.

Den Centrale Havneplads kommer til at

strække sig fra Nørreport til åens udløb.

Pladsen fylder ca. fire fodboldbaner og vil

kunne anvendes til bl.a koncerter, loppemarked,

tivoli, festuge, cirkus, beachvolley,

drageflyvning, skøjtebane og Open

Air Bio. Havnepladsen er klar til brug ved

udgangen af 2015.

2010’erne

Navitas

Navitas bliver byens nye centrum for

energi, innovation og uddannelse på De

Bynære Havnearealer i Aarhus. Byggeriet

står færdigt i 2014 og kommer til at huse

mere end 2.300 studerende, undervisere,

forskere og iværksættere.

Frilægning af den sidste del af Aarhus Å

Åen er med til at styrke samspillet mellem

byen, havnen og bugten.

Multimediehuset

Ved å-udløbet bygges byens nye bibliotek

for udlån af bøger og andre medier, foredrag,

events og analoge og digitale medietilbud

samt borgerservice. Multimediehuset

er en del af Urban Mediaspace Aarhus.

NYTÆNKNING

2013 - 2030

Helhedsplan Gellerup og Toveshøj

Gellerupparken og Toveshøj omdannes til

en bydel, der åbner sig fysisk mod resten af

byen. Grundet ghettodannelse, kriminalitet

og arbejdsløshed i området er der opstået

en vision om at gøre området attraktivt.

Planen omfatter bl.a. nedrivning og omdannelse

af blokke til fordel for etablering

af en bygade med butikker, kontorer,

bypark, nye veje samt 500 kommunale

arbejdspladser. Helhedsplanen realiseres i

årene 2013 - 2030.

DANMARKS RADIO

DEN GAMLE BY

TV2 ØSTJYLLAND

SVALEGANGEN

GODSBANEN

BØRNEKULTURHUSET

AARHUS KUNSTBYGNING

DE BYNÆRE HAVNEAREALER

LATINERKVARTERET

BISPETORV

ARKITEKTSKOLEN

ARoS

FESTIVALER

FRONTLØBERNE

SCULPTURE BY THE SEA

FILMBY AARHUS

GRANHØJ DANS

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

SCIENCE CITY

HELHEDSPLAN GELLERUP OG TOVESHØJ

IT-PARKEN

AARHUS UNIVERSITET

MOESGÅRD MUSEUM

NAVITAS

SJÆLLANDSGADE, MEJLGADE OG FREDERIKSBJERG

AARHUS FESTUGE

PROMUS

KAOSPILOTERNE

AARHUS Å

CENTRALVÆRKSTEDERNE

MULTIMEDIEHUSET

MUSIKHUSET

AARHUS TEATER

KVINDEMUSEET

DEN DIGITALE BY +

PRODUKTIONS-

STEDER +

KREATIVE ERHVERV +

KULTURHUSE +

UNGDOM +

KULTURARV +

FESTIVALER +

BYRUM +

DE BYNÆRE HAVNE

AREALER OG

AARHUS Å +

HELHEDSPLAN

GELLERUP

+

VIDEN OG

UDDANNELSE +

More magazines by this user
Similar magazines