Den sidste udmelding rummer en nok meget vigtig detalje: ”et eller andet sted også for at beskytte mig selv”. Denne tilføjelse viser netop, at udøverne har meget på spil, når de melder ud. De har meget at miste ved at stille sig frem. Vi kan måske drage den konklusion, at de på samme måde som når de går på banen for at spille kamp, stiller sig til skue og udsætter sig for andres vurderinger af om det de leverer, er godt nok. Og denne vurdering fra andre er afgørende for dem. Når de skal spille kamp har de ikke muligheden for at undvige andres vurdering, men <strong>her</strong> har de muligheden for at skåne dem selv for vurderingen ved at tie og ikke stå frem. De mister så også muligheden for at påvirke situationen. Det netop beskrevne er en defensiv udgave af at være nervøs for at interagere med andre. Vi ser, at den også findes i en mere offensiv udgave. Hvis man ikke føler sig tryg ved at kommunikere med andre eller er usikker på hvordan man kan tage del i beslutningsprocessen, så kan man jo også undgå denne interageren og diskuteren ved ganske enkelt at holde 100% på sit og afvise input. ”Så det skal jeg ligesom prøve ikke at ’jeg skal ha’ jeg skal ha’. [Istedet skal jeg spørge:] ’Kan du uddybe det hvis du synes jeg ikke har været så god til EM’ altså <strong>hele</strong> tiden spørge ind til ham og finde nogle spørgsmål og svar hos ham.” (Helle Nielsen) Resultatet bliver om ikke det samme, som ved den defensive reaktion, så i alt fald lige så uhensigtsmæssigt. Hvor den defensive reaktion medfører at tingene kommer til at foregå 100% på f.eks trænerens præmisser, så medfører den offensive reaktion at træneren ikke bliver hørt. I begge situationer bliver resultatet en ensidig og ureflekteret indsats, hvilket alt andet lige ikke kan skabe optimale træningsbetingelser i længden. Det er derfor af afgørende betydning, at spillerne gennem coaching-forløbet tilegner sig færdigheder i at kommunikere assertivt med deres omgivelser. Dette kan som ovenfor beskrevet meget vel gå gennem håndtering af selvværd generelt og selvtillid specifikt i forbindelse med at stå frem, men en del praktisk træning i netop det at sige sin mening, tage problematikker op eller kommunikere mere imødekommende kan også være en central del af coachingen. Vi ser, at det arbejde der bliver lagt i den dynamiske elitecoaching, giver spillerne en øget tro på at de kan påvirke situationen omkring dem: ” hvorfor skulle det jeg har at sige ikke have betydning?. Der har jeg prøvet i denne <strong>her</strong> periode at snakke noget mere og tage fat i nogle folk, som jeg nok ikke før har villet kontakte, men de har talt tilbage og vist interesse for mig (…)(…) Mit billede af mig selv er nok blevet anderledes og det er jo nok fordi jeg har forsøgt at fortælle om mig selv til nogen” (Lena Frier) ”Jamen inde på banen synes jeg at jeg har fået mere selvtillid. (…)jeg har fået lyst til at fylde noget mere, at det <strong>her</strong> vil jeg gerne have skal gøres på denne <strong>her</strong> måde, og tager mere ansvar for at lære (…) Der er jeg nok også blevet mere tydelig i billedet, altså (…) venter ikke på at de andre tager fat i mig. Fortæller om hvad jeg har lavet, fordi at jeg er interessant og har været meget aktiv ifht. at gøre nogle ting som jeg kan lide at gøre.. (..) jeg er blevet mere stolt af mig selv”(Lena Frier) ”Det har været øh.. den der at jeg har fået overbevisningen om at hvis jeg stikker hovedet frem, så er det godt, så er det positivt. Både på banen og i træningssituationer og også udenfor banen i privatlivet, at turde være mig selv og ja, vise hvem jeg er og stå ved mine holdninger, fordi det der med at trække sig tilbage og bare vente på at tingene sker for en, så sker de sandsynligvis ikke, så har man ikke den store indflydelse på
hvad der sker i hvert fald.” (Peter Steffensen) I de øvrige temaer har vi kunnet se en enkelt eller to gennemgående træk i årsagerne til at temaet spiller en rolle. Omkring den manglende lyst til at stå frem og det manglende mod til at spille en central rolle, oplever vi nærmere, at det er den enkelte spillers individuelle historie, der er af betydning.
Change language