Dokumentation af det sociale arbejde på 94-boformer

sm.dk

Dokumentation af det sociale arbejde på 94-boformer

Socialministeriet

Dokumentation af det sociale

arbejde 94-boformer

Sammenfatning og videre arbejde

August 2006


Socialministeriet

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

Sammenfatning og videre arbejde

August 2006

Rambøll Management

Nørregade 7A

DK-1165 København K

Denmark

Tlf: 3397 8200

www.ramboll-management.dk


Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

Indholdsfortegnelse

1. Projektet 1

2. Processen 4

3. Udarbejdelsen af et dokumentationssystem 6

3.1 Indikatorer 6

3.2 Konkrete forslag til udarbejdelsen af et dokumentationssystem 8

4. Det videre arbejde 13

4.1 Dokumentation og udvikling af de enkelte institutioner 13

4.2 Boformerne er en del af en vifte af tilbud til socialt udsatte 15

Bilag 1 17


1. Projektet

Projektet Dokumentation af det sociale arbejde 94-boformer præsenterer

overvejelser omkring mulighederne for at udvikle dokumentationsmodeller,

der kan skabe et systematisk overblik over det sociale arbejde, som foregår i

boformer etableret i henhold til § 94 i Lov om Social Service, dvs. det

sociale arbejde over for socialt udsatte herberger, forsorgshjem mv.

Årsagen til at vi – dvs. fire udvalgte boformer, Socialministeriet og Rambøll

Management – gennemfører projektet kan findes tre niveauer:

• Nogle overordnede socialpolitiske forandringer

• Et øget decentralt styringsbehov

• En forbedring af det sociale arbejde.

Det grundlæggende udgangspunkt for projektet har været, at der udføres

væsentligt socialt arbejde 94-boformerne, men at det ikke er noget, man

uden for boformerne har været tilstrækkelig klar over. Ligeledes har man

ikke – hverken boformerne, eller blandt andre aktører – tilstrækkelig viden

om, hvad der kommer ud af det arbejde der udføres. Der er derfor brug

for at indsamle systematisk og overskuelig (for kun derved bliver det også

anvendeligt) viden om,

• hvad der faktisk udføres af socialt arbejde boformer etableret i

henhold til § 94,

• og hvad virkningerne af det arbejde, der udføres, er.

Overordnede socialpolitiske forandringer

Behovet for en bedre dokumentation er bl.a. opstået i kraft af nogle politiske

og værdibaserede udviklinger, hvor det offentlige i højere grad skal give

borgeren valgmuligheder frem for at bestemme, hvilke tilbud der skal gives

til hvilke klienter, og hvor det ikke længere er det offentlige, der skal detailregulere

den leverede service – fx den pædagogiske tilgang – til borgeren.

I stedet handler det i højere grad om

• brugere, der – i så vid udstrækning som muligt (evt. sammen med

deres socialrådgivere) – skal vælge de tilbud, der passer til deres

behov

• offentlige myndigheder, der bestiller opgaver, og som har forpligtelsen

til at sikre et højt socialt sikkerhedsniveau, der kan favne og

rumme dem, der har behov for hjælp

• en lang række forskellige organisationer, der fra deres forskellige

udgangspunkter og med deres forskellige værdier leverer de tilbud,

der træder mellem det offentliges krav til et socialt sikkerhedsnet og

de enkelte brugeres behov.

Denne politiske udvikling finder man ikke kun i Danmark og ikke kun inden

for den sociale sektor. Man har således i fx Holland, England og USA gennem

længere tid arbejdet med at opbygge systemer der kan vise, hvad indsatser

leder til for de mennesker, der modtager dem, og man kan ud over socialområdet

også se udviklingen inden for fx ældreområdet, sundhedsområdet

og beskæftigelsesområdet. På den baggrund er det vores vurdering, at der

er tale om en udvikling, der er mere end forbipasserende, og som man derfor

må tage som en udfordring blandt dem der efterspørger, og dem der

leverer socialt arbejde.

Den overordnede politiske udvikling stiller nogle krav til dem, der leverer

sociale ydelser. Hvis vi som samfund skal kunne vurdere, hvilke indsatser

der virker for hvem, så skal vi kunne gennemskue det enkelte sociale tilbud,

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

1


og vi skal kunne sammenligne forskellige tilbud. Ligeledes stiller udviklingen

krav til myndighederne. Hvis man skal sikre et højt socialt serviceniveau,

skal man sikre, at man indsamler den dokumentation, der er nødvendig for

at styre og udvikle området.

For at kunne gennemskue og sammenligne ydelser kræves,

1) at man måler og vejer det sociale arbejde, der bliver udført forskellige

sociale tilbud i en eller anden standardiseret form

2) at man – sigt – får opbygget en samlet oversigt over de tilbud,

der findes til mennesker med ens problemer og får gjort den indsamlede

viden tilgængelig for de mennesker, der skal træffe beslutninger

om tilbud – brugere, socialarbejdere, forvaltere og politikere

3) at man – igen sigt – får skabt viden om, hvilke forandringer – eller

effekter – de sociale tilbud leder til for den enkelte bruger over

tid.

Det er for at komme dette nærmere, at projektet blev initieret af Socialministeriet.

Projektet ligger den måde i glimrende forlængelse af intentionerne

i Tilbudsportalen, og tager nogle af de samme udfordringer for leverandører

op.

Et styringsperspektiv

Gennem vores møder med de boformer, der indgår i undersøgelsen, har der

vist sig en yderligere årsag til at dokumentere de sociale indsatser, og –

sigt – indsatsernes virkninger. Fremover vil kommunerne skulle dække omkostninger

til de af deres borgere, der bor en § 94-boform efter regning.

Dette tydeliggør prisen for et ophold – en pris, der de fleste steder ligger

mellem 750 og 1.000 kroner. Med en tydeliggørelse af udgifterne er det oplagt,

at der også vil blive stillet spørgsmål til, hvad der leveres for betalingen:

hvis man tror det alene er husly, der leveres 94-boformerne, er

750-1.000 kroner om dagen ganske dyrt, og noget dyrere end prisen for

natlogi en natcafé – eller det man skal give i husleje om måneden i den

almene boligsektor, hvor mange kommuner i dag anviser boliger til socialt

udsatte.

Men hvis boformerne kan vise, hvad det er for et socialt arbejde der udføres

i forbindelse med et ophold, og specielt hvis det kan tydeliggøres, hvad det

er, der kommer ud af opholdet, så kan man vise, at det der umiddelbart synes

at være en høj pris, måske er en ganske rimelig pris for det, der leveres.

I samme omgang kan man sikre myndighederne den viden, som de har brug

for, såfremt de skal kunne følge med i, hvilken borgerservice der leveres, og

dermed give det politiske niveau og forvaltningen en mulighed for at styre

lokalområdets socialpolitik.

En styrket social indsats over for socialt udsatte

Hidtil har vi fokuseret et behov for yderligere dokumentation ud fra en

samfundsudvikling og ud fra et styringsperspektiv. Men dokumentation kan

også give andre muligheder. Det er fx først når det systematisk undersøges,

hvorvidt det man gør, leder til det man tror, det gør, at man kan blive overrasket

– og måske se, at man faktisk slet ikke når det, man gerne vil med de

enkelte beboere. Det er først når det afdækkes, at forventede effekter udebliver

eller er anderledes end forventet, at det bliver muligt at pege udviklingsbehov

og justeringsbehov ved en given indsats.

Indtil vi bliver bedre til at dokumentere, hvad der kommer ud af det sociale

arbejde der udføres, findes alene intuitionen, solstrålehistorier og mareridtsfortællinger

til at anspore forandring og udvikling. På den baggrund kan ud-

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

2


viklede dokumentationsmodeller hjælpe til at forbedre det sociale arbejde,

der udføres over for socialt udsatte § 94-boformerne.

Fokus den enkelte boform

Det skal understreges, at fokus for projektet har været den enkelte boform.

Vi har hver af de fire boformer, der har været involveret i projektet, arbejdet

ud fra en lokal forståelse af, hvad man gør for beboerne, hvorfor og

med hvilket sigte. Vi har ikke efterstræbt at opstille én model, der kunne

indfange det sociale arbejde 94-boformer generelt.

Det er klart, at et udgangspunkt i den enkelte boform leder til nogle begrænsninger

– fx sikres der ikke mulighed for at sammenligne forskellige

boformer med hinanden, eller for at opstille såkaldte benchmarks. Når vi

alligevel har valgt at tage afsæt i den enkelte boform skyldes det, at der er

tale om et pilotprojekt, der i første omgang undersøger, om det overhovedet

er muligt at arbejde med at opstille dokumentationsmodeller for arbejdet

forsorgshjem og herberger: kan man blandt de ansatte og ledelsen en

boform nå frem til en formulering af, hvad det er, man gerne vil opnå gennem

det arbejde man laver for de forskellige mennesker, med mangefacetterede

problemer, der bruger stederne? Kan man nå frem til en model for,

hvorledes man lokalt tror, man kan følge med i det arbejde, man udfører?

Viser det sig at være tilfældet, kan myndigheder – staten eller kommunerne

– så efterfølgende vælge at tænke videre over projektet, og i den forbindelse

overveje, om det er muligt at udforme nogle nationale indikatorer, der kan

gøre det muligt for boformer at sammenligne sig med andre, og gøre det

muligt for myndigheder at sammenligne leverandører.

Notatets opbygning

Med dette notat opsamles de erfaringer, RM har gjort sig omkring udviklingen

af en model for dokumentation (afsnit 2-5). Herefter præsenteres vores

overvejelser omkring et muligt videre arbejde, såfremt man vil implementere

et dokumentationssystem (afsnit 6).

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

3


2. Processen

Alle har en forandringsteori

Udgangspunktet for projektet er, at enhver organisation, der arbejder sig

frem mod et eller andet for en gruppe mennesker, arbejder med afsæt i en

forandringsteori. Ofte vil denne forandringsteori være uerkendt eller upræcis,

men den vil være der, og man vil i større eller mindre omfang arbejde

sammenhængende i forhold til den. Det første og for dette projekt væsentligste

skridt har været at afdække og få ekspliciteret den enkelte boforms

forandringsteori.

Men også den myndighed, der er forpligtet til at sikre, at der findes et tilstrækkeligt

antal pladser boformer, har nogle forventninger om, hvad det

er for et socialt arbejde, der udføres. Her finder man ligeledes en forandringsteori,

som vi ønsker at afdække. Ved at afdække myndigheders forandringsteori

bliver det muligt at indarbejde indikatorer i en model for systematisk

dokumentation, der vil sikre at også myndigheden kan følge med i,

hvad der leveres af sociale ydelser et mere overordnet niveau.

På baggrund af de formulerede forandringsteorier – henholdsvis boformernes

og myndighedernes, der har været mere eller mindre overlappende – har vi

så opstillet en række indikatorer for, hvordan man kan følge med i, om det

man laver, ligner det, man tror man gør, om det ligger i tråd med det andre

forventer man gør, og ikke mindst om man formår at skabe de resultater,

ansatte og personale selv tror de skaber, og som myndigheden forventer.

Til grund for et dokumentationssystem ligger således altid en forestilling om

sammenhæng, mål og midler. Logikken i en forandringsteori kan illustreres

med figur 1:

Forandringsteori:

Den grundlæggende forståelse af, hvad det er man laver for hvem for at

komme frem til det man sigter efter.

HVEM HVAD HVORFOR

Brugernes

problemstillinger

-Det der skal

håndteres

Selve processen – workshops og interviews

Processen med at opstille forandringsteorier for henholdsvis boformerne og

de implicerede myndigheder har, for hver af de fire involverede 94boformer,

været to workshops med en mellemliggende periode brugt til interviews.

Den første workshop blev afholdt kun med boformen. Her var fokus boformens

egen forandringsteori. Workshoppen var tilrettelagt, så både ledelse

og udvalgte frontmedarbejder deltog. De spørgsmål vi forsøgte at afdække,

var:

• brugernes problemstillinger

• hvilke aktiviteter boformen kan tilbyde for at afhjælpe brugernes

problemer

• hvilke resultater disse aktiviteter leder til.

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

Aktiviteter

-Det man gør

Virkninger

- Det der kommer ud af

aktiviteterne

4


Workshoppen boformerne tog en dags tid. Der var flere af boformerne

livlige diskussioner om, hvad der helt konkret var målet med indsatsen, og

hvordan man kunne nå målet igennem det sociale arbejde. Herved blev det

tydeligt, hvordan socialt arbejde tager udgangspunkt i forskellige opfattelser,

skoler, værdier mv. På baggrund af den første workshop opstillede vi så boformens

forandringsteori.

Efter første workshop boformerne blev der gennemført telefoninterviews

med en række af hver enkelt boforms samarbejdspartnere, fx med ledere og

med frontmedarbejdere i beliggenhedskommunen og i omkringliggende

kommuner, der havde brugere boformen. Ydermere blev der foretaget

interview med samarbejdspartnere fra det amt, der i dag er myndighed i

forhold til hver af de fire boformer.

I interviewene fokuserede vi at afdække, hvilken forandring, de interviewede

forventede at boformerne kunne levere for hvem og hvordan – eller

de interviewedes forandringsteori. På baggrund af disse interview udformede

vi en forandringsteori, der sammenfattede de interviewede samarbejdspartneres

perspektiv.

På baggrund af de to forandringsteorier for hver af de fire boformer – en

forandringsteori for boformen og en for myndigheder – opstillede RM indikatorer,

der skulle indfange de aktiviteter der blev sat i værk over for beboerne

– og dermed skabe overblik over, hvad man gjorde – og som skulle indfange

de forandringer, som aktiviteterne ledte til – og derved vise virkningen af det

sociale arbejde. I forhold til udvikling af indikatorerne er det vigtigt, at de

genererer information, der både er relevant for boformen selv og for myndighederne

der bestiller boformernes leverancer.

På den anden workshop deltog både personer fra boformerne – ledelse og

frontmedarbejdere – samt ansatte og ledere fra kommuner og amter. På

denne workshop fremlage RM de forandringsteorier og indikatorer, vi havde

udviklet, og workshoppen blev brugt til at diskutere, om de opstillede modeller

indfangede det arbejde, man mente man lavede boformerne, og om

det gav myndigheden den viden, som myndigheden havde brug for i forhold

til at styre området overordnet.

At vi valgte at gennemføre en afsluttende workshop, hvor alle interessenter i

fællesskab diskuterede, og sammen nuancerede forandringsteori og indikatorer

skyldes vigtigheden af, at alle er enige i, at der gennem det præsenterede

dokumentationssystem produceres relevant information, og at alle finder,

at den information der produceres er brugbar i forhold til at forbedre det

sociale arbejde. Da dokumentationssystemet forankres i frontmedarbejderes

indberetninger er det helt centralt for validiteten, at de ser nytten af registreringerne,

både i forhold til deres egen forståelse af det arbejde de laver,

og i forhold til at det er de informationer, som andre efterspørger. Det må

ikke virke som – eller blive – endnu en papirarbejdsbyrde for mennesker,

der laver det de gør for at gøre noget for andre, ikke for at give myndigheder

dokumentation.

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

5


3. Udarbejdelsen af et dokumentationssystem

3.1 Indikatorer

For at tydeligere hvordan man yder en forandrende indsats for beboerne –

og for selv at kunne følge med i, om man nu også gør det, man tror man gør

– kræver det, at man har udviklet nogle indikatorer, gennem hvilke man

systematisk indhenter information om, hvad det er for nogle aktiviteter, der

gennemføres, og hvad virkningerne af aktiviteterne er. For hver af de fire

boformer, der har deltaget i projektet, er der udviklet en række indikatorer.

Nogle indikatorer går igen i dokumentationssystemerne for de fire boformer,

men der er også forskelle der udtrykker de fire boformers forskellige forandringsteorier.

Med indikatorer menes mål for de forhold, der indgår i forandringsteorierne

omkring indsatsen boformerne. Om en indikator er brugbar afhænger af,

om man ser den som en størrelse, der har sammenhæng med det, der ønskes

målt. Om det er tilfældet, er et spørgsmål om teoretisk logik og begrebsopfattelser

og kan sagtens være et emne, der skal helliges opmærksomhed

i de enkelte boformers efterfølgende diskussion af mulige udviklinger

baggrund af Rambøll Managements oplæg.

På en af de gennemførte workshops var der fx en ikke uvæsentlig debat om,

hvor præcise indikatorer skulle være, før de var anvendelige i et dokumentationssystem,

som det vi her beskæftiger os med. Ville det fx være

nødvendigt med en helt entydig definition af samarbejde, før der kan tages

stilling til, om man har fået etableret et samarbejde med relevante aktører

eller ej, og ville det være nødvendigt med helt entydige kategoriseringer af

samarbejdets niveau, før man kunne vurdere, om man oplevede en positiv

udvikling i samarbejdet eller ej.

Vi har i vores udspil til et dokumentationssystem valgt et alternativ til at

definere entydigt. Vi har valgt dette alternativ, fordi det er vores opfattelse,

at

• man risikerer at drukne hele den fremtidige praktiske anvendelse af

et dokumentationssystem i detaljerede diskussioner af definitioner

og operationaliseringer, der alligevel aldrig bliver entydige og præcise

nok til, at de vil kunne lede til ensartede kategoriseringer af praksis

for de forskellige ansatte. Det er vores opfattelse, at man kan risikere

at undergrave udviklingsmuligheder i forhold til det praktiske

sociale arbejde ved at begynde arbejdet med at dokumentere i nogle

videnskabsteoretiske idealer, der måske henhører i en helt anden videnskabelig

verden end samfundsvidenskaberne

• der ikke er tale om et dokumentationssystem, der skal anvendes til

forskning. Derimod er der tale om et system, der skal være praktisk

anvendeligt i det daglige arbejde boformerne, hvorfor de begreber,

der skal anvendes, i højere grad bør hidrøre fra dagligdags intuition

end fra krav til videnskabelighed.

På den baggrund har vi valgt at lade begreberne stå udefineret og i stedet

lægge op til en interaktiv proces mellem de ansatte, hvor man diskuterer sig

frem til en intersubjektiv praktisk anvendelig afklaring af indikatorerne.

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

6


I udviklingen af indikatorer er der nogle forhold, som det er værd at være

opmærksom . For det første er det væsentligt, at man prøver at levere

dokumentation for sine resultater og ikke bare for sine aktiviteter.

Naturligvis skal man også holde styr , hvad det faktisk er, man laver, men

det er mindst lige så vigtigt at følge med i, om det, man laver, leder til det,

man tror – og det kunne jo tænkes, at man blev overrasket. Men at kunne

blive overrasket kræver, at der indhentes information om resultater og virkninger,

i så vid udstrækning det er muligt, og det kræver, at den indhentede

information om resultater og virkninger også anvendes af den organisation,

der udfører det sociale arbejde. Det er ikke interessant at dokumentere for

dokumentationens skyld – det er interessant at dokumentere, hvis det kan

forbedre det sociale arbejde, og det sker kun, hvis man systematiserer de

tilbagemeldinger, der kan skabes baggrund af den indsamlede dokumentation.

For det andet er det væsentligt, at man opstiller indikatorer, der indfanger

udviklinger, som man kan virke boformen. Det er naturligvis

interessant, om en konkret klient, der har et misbrugsproblem mens han er

herberget, ender med at være clean og i ordinær beskæftigelse – men

det er næppe et succeskriterium, man kan stille op for indsatsen boformen,

og skulle det ske, er det næppe noget, som man entydigt kan opfatte

indsatsen herberget som årsagen til. De mennesker der bor landets

94-boformer får ofte støtte og hjælp fra en lang række organisationer, og

det giver ikke mening at vurdere den enkelte organisations resultater en

langsigtet udvikling, som et væld af aktører virker. Derimod bør man fokusere

den indsats og de mål, der er knyttet til en beboers ophold en

94-boform – fx at få muliggjort en videre visitering til et permanent tilbud og

få inddraget de andre forskellige relevante organisationer i arbejdet med

borgerens problemer.

For det tredje gælder det om at anvende de informationer, der allerede

eksisterer i organisationen. I de fleste organisationer nedfældes en lang

række informationer, og man bør i så vid udstrækning som muligt arbejde

videre med disse informationer. En væsentlig del af udviklingen af indikatorer

kan ofte handle om at få systematiseret den information, der allerede

indsamles. At udvikle sin organisations dokumentation behøver således ikke

at betyde mere registrering og papirarbejde, end man allerede har. Det kan

lige så godt betyde anderledes registrering og papirarbejde – og måske endda

mindre registrering og papirarbejde.

Endelig er det centralt, at man identificerer nogle få oplysninger om resultater,

som man kan levere videre til den myndighed, der skal følge med i

organisationens arbejde.

Information forskellige niveauer

I de modeller vi har udviklet sammen med de fire boformer og de myndigheder

der arbejder sammen med boformerne, har vi tænkt informationen

indhentet gennem indikatorerne, i forhold til tre niveauer:

• Frontmedarbejderne, der er dem, der indsamler informationen. De

skal primært have information, der har betydning for det faktisk sociale

arbejde udført over for den enkelte borger. Her er der således

tale om oplysninger individniveau.

• Ledelsen boformen, der har behov for at kunne følge med i den

indsats, der leveres af organisationen som helhed, og derfor har

brug for informationer et aggregeret niveau.

• Myndigheden, der har behov for overordnet, eller sammenfattende

information om, hvordan organisationen løser den myndighedsopgave,

organisationen forventes at løse.

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

7


Det er klart, at man kan have interesse i mere eller mindre information, alt

efter ens position og væsen. Naturligvis kan man som frontmedarbejder have

interesse i nogle af de aggregerede informationer, men det er snarere

som led i en interesse for ens arbejdsplads, end det er som led i en kvalificering

af det sociale arbejde. Og naturligvis kan den embedsmand eller -kvinde,

der sidder med den løbende kontakt til boformen og det løbende ansvar

for at levere centrale informationer videre i myndighedens organisation, have

behov for mere information end den kommunalpolitiske ledelse for socialforvaltningen,

der sandsynligvis blot har behov for at kunne følge med i den

økonomiske udvikling, anvendelsen af botilbud og et par centrale resultatmål.

Men grundlæggende er det vigtigt at tænke forskellige informationsbehov

ind i opbygningen af et dokumentationssystem. Systemet skal, for at

blive anvendeligt og lideligt, kunne tilfredsstille alle centrale aktørers videnbehov.

3.2 Konkrete forslag til udarbejdelsen af et dokumentationssystem

Det system, som Rambøll Management har udviklet baggrund af de to

workshops boformerne og interview med eksterne aktører, er som skrevet

tænkt at skulle

• sikre frontmedarbejderes løbende opmærksomhed omkring de indskrevne

borgere

• sikre en information om, hvad det sociale arbejde fører til i forhold til

den enkelte borger

• give ledelsen boformerne og myndigheder løbende information

om, hvordan det går med den indsats, der leveres.

Umiddelbart kan det virke som et stort arbejde systematisk at skulle indrapportere

oplysninger alle de indikatorer, der er opstillet i de rapporter der

er udarbejdet til hver enkelt boform. 1 Men her er det vigtigt at understrege,

at Rambøll Management har tænkt dokumentationen som et system, der

består af en række klodser, hvoraf nogle, men ikke alle, er relevante i forhold

til den enkelte borger. Man kan således opfatte systemet som et ’Legosystem’,

hvor man alene anvender de klodser, der er relevante for en konkret

borger, og lader de øvrige klodser blive liggende. Når man arbejder med

en borger, som man har vurderet, har et problem med stofmisbrug, indberettes

løbende indikatorer, der handler om stofmisbrug, men ikke de

øvrige indikatorer, fx om hygiejne, om psykisk faldenhed etc. Ydermere er

en del af indikatorerne (dem der er skrevet grå baggrund i bilag 1), alle

aggregerede informationer og kan udledes af de øvrige indikatorer. På disse

indikatorer skal der således ikke foretages indrapportering.

Hertil kommer, at arbejdet med indikatorsystemet når det er implementeret

tænkes at afløse en væsentlig del af de oplysninger, der i mere eller mindre

standardiseret form nedfældes i journaler. Det er således sigtet, at der ikke

bliver mere administrativt arbejde gennem implementeringen af dokumentationssystemet

– tværtimod. Man overgår til i højere grad at indsamle konkrete

oplysninger løbende, hvor denne informationsindsamling over tid bliver

systematiseret og en del af arbejdsrutinen boformerne bliver dermed

mindre ressourcekrævende.

I de tre følgende skemaer har vi illustreret,

• hvorledes den indrapporterede information kan tage sig ud for

frontmedarbejderes arbejde med konkrete brugere

1 Et eksempel et sæt af indikatorer er vedlagt i bilag 1.

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

8


• hvorledes der samles information aggregeret niveau, af relevans

for ledelsen af boformen (og evt. for en centralt placeret embedsmand

i kommunen)

• hvorledes der samles information overordnet niveau af relevans

for den politiske ledelse af hele det sociale område – en sammenfatning

af en mindre del af den allerede aggregerede information. 2

For at afdramatisere den mængde af informationsindsamling, der ligger i at

anvende et system, som det vi præsenterer her, har vi i skemaet over information,

der skal indsamles af frontmedarbejdere,

• brugt grøn til at fremhæve de indikatorer, hvor der én gang under

et ophold skal samles information 3 ,

• brugt rød til at fremhæve de indikatorer, hvor der løbende skal

samles information.

Det ses, at det i det illustrerende eksempel er et mindretal af indikatorer,

der skal følges med i løbende, hvorved den praktiske anvendelse af systemet

gerne skulle blive overskuelig og håndterbar, frem for en administrativ byrde

for boformernes frontmedarbejdere.

Skema der illustrerer informationer indhentet brugerniveau for en fiktiv bruger 4

Bruger A

BAGGRUNDSINFORATION

Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 … Uge N

Indskrivning 010106

Udskrivning 010606

Genganger

AFKLARING

Nej

Problemidentifikation 5 Stofmisbrug

Hygiejne

Kontaktperson – tildelt √

Kontaktperson – brugt 1 1 1 3 5

Opholdsplan – udarbejdelse √

Opholdsplan – kvalitetsvurdering


Opholdsplan – borgerens vurdering

Enig

Handleplansarbejde igangsat √

Handleplan – udarbejdelse √

Handleplan – kvalitetsvurdering √

Handleplan – borgerens vurdering

SAMARBEJDE

Med hvem √

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

Enig,

men også

andet

2

Skemaerne er udarbejdet baggrund af det udviklede dokumentationssystem for

en af de fire boformer der har deltaget i projektet. Til hver enkelt af de fire boformer

har vi udarbejdet et notat, med en dokumentationssystem.

3

Det kan i enkelte tilfælde ske, at der en enkelt indikator der er markeret grøn skal

rapporteres mere end en enkelt gang, det er fx tilfældet med oplysninger om, hvorvidt

en borger er i behandling. Hvis en borger således dropper ud af behandlingen, men

senere genoptager den – eller begynder en anden behandling – skal en ny dato for

begyndt behandlingsforløb indberettes.

4

Alle indikatorerne og de svarmuligheder og svarskalaer der er knyttet til dem, er

forklaret i bilag 1, hvor dokumentationssystemet er uddybet.

5

De problemstillinger, der registreres her, er dem, der løbende skal være fokus . De

forskellige boformer har vist sig i et vist omfang at være fokuseret forskellige problemstillinger.

9


Bruger A Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 … Uge N

Hvorfor dem √

Planlægningstid LC=15 RC=25

Er alle inddraget √

Brugerdeltagelse i møder med

andre aktører

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Bisidning

STOFMISBRUG

1 1 1

Stofmisbrug – virkethed 3 3 2 3 3 4 4

Stofmisbrug – behandlingsbehov

Påkrævet Påkrævet Påkrævet Påkrævet Påkrævet Påkrævet Påkrævet

Stofmisbrug – begyndt behandling

14.02.06

Stofmisbrug – regelmæssighed

i behandling

HYGIEJNE

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

For det

meste

For det

meste

Hygiejne – personlig 3 3 2 1 1 6 4

Hygiejne – omgivelsers

UDFLYTNING

3 2 1 1 1 5

Planlagt afsluttet forløb Delvist

Panikudflytninger Nej

Mulighedens eksistens Ja, efter

kort ventetid

Organisationers parathed Ja

Bedst mulige sted Ja

Borgerens vurdering af opholdet

– kvalitativt

TEKST

Borgerens vurdering af opholdet

– kvantitativt

LØBENDE OPMÆRKSOMHED

4

Aktualitet af indsats Ja Ja Ja Ja, men Ja

Aktualitet af målsætninger Ja Ja Ja

Brugerinddragelse 1 2 4 4 3 2 7 4

Motivation – ansattes vurdering 1 1 3 3 2 1 8 4

Motivation – borgerens vurdering

2 3 3 3 2 1 9 4

Almen tilstand 2 2 3 3 2 2 4

En del af de indrapporterede informationer skal så aggregeres til oplysninger

der er af relevans for boformens ledelse og eventuelt for embedsmænd i de

kommunale og amtskommunale (og kommende regionale) forvaltninger, der

er direkte ansvarlige for driften af 94-området. Hvorledes oplysninger kan se

ud i aggregeret form kan ses i næste skema. Oplysningerne kan genereres

kvartalsvist eller årligt og dermed give et sammenligneligt billede af boformens

indsats, brugere og resultater over tid, hvor oplysningerne kan sammenfattes

i et mindre antal skemaer, der kan gengives et enkelt A4-ark.

Skema over aggregerede oplysninger, der kan anvendes af organisationens ledelse og enkelte embedsmænd tæt

boformen hos myndigheder

6 Her vil der være basis for, at de ansatte overvejer, hvorfor der opleves en negativ

udvikling, og hvad man kan gøre ved det, når det nu er vurderet til at være et fokuspunkt.

7 Som note 6.

8 Som note 6.

9 Som note 6.

10


Indikator10 KLASSISKE OPLYSNINGER

Opgørelse pr. kvartal og/eller år

Daglig belægning I procent

Gns. Opholdstid Antal dage

Recidiv-antal Antal gengangere / indskrevne

Recidiv-tid Gens. tid siden sidste ophold for gengangere

Afvisninger

AFKLARING

Antal personer

Problemidentifikation sum 11

Antal stofmisbrug

Antal alkoholmisbrug

Antal …

Opholdsplaner sum Antal udarbejdede / indskrivning

Handleplaner sum Antal udarbejdede / indskrivning

Borgertilfredshed – opholdsplan

Borgertilfredshed – handleplan

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

Antal ’enig’ / alle opholdsplaner

Antal ’enig, men der er også andet’ / alle opholdsplaner

Antal ’uenig’ / alle opholdsplaner

Antal ’ved ikke’ / alle opholdsplaner

Antal ’enig’ / alle opholdsplaner

Antal ’enig, men der er også andet’ / alle opholdsplaner

Antal ’uenig’ / alle opholdsplaner

Antal ’ved ikke’ / alle opholdsplaner

SAMARBEJDE

Ventetid Gens. ventetid i dage møder 12

Samarbejdsparter Frekvenser for de forskellige samarbejdsparter

Inddragelse Antal hvor alle organisationer der skal inddrages er inddraget / antal indskrevne i boformen

Brugerdeltagelse i møder med

andre aktører

Antal ’Ja’ / indskrevne

Antal ’Nogle men ikke alle’ / indskrevne

Antal ’Nej’ / indskrevne

Påbegyndt behandling Antal der er begyndt behandling / (’krævet’ + ’god idé’)

Regelmæssighed behandling Antal (’ja’ + ’for det meste’) / begyndt behandling

SOCIAL TRÆNING

Antal positive udviklinger / alle indberetninger

Borgerens udvikling socialt Antal uændrede udviklinger / alle indberetninger

Antal negative udviklinger / alle indberetninger

PLANLAGT UDFLYTNING

Antal planlagte udflytninger / antal udflytninger

Udflytning

Antal uplanlagte udflytninger / antal udflytninger

Antal panikudflytninger / antal udflytninger

Tilbuds eksistens Antal (’nej’ + ’ja, men ventetid’) / antal registreringer ’Mulighedens eksistens’

Antal ’Ja’

Det rette tilbud

Antal ’Nej, men ok’

Antal ’Nej’

Parathed Antal ’Ja’ / alle registreringer organisationers parathed

Borgertilfredshed med ophold Gennemsnit af beboernes kvantitative vurdering af opholdet ved fraflytning

10 Indikatorerne er uddybet i bilag 1.

11 Alle oplysninger, eller dele af oplysningerne der aggregeres, vil kunne underopdeles

de sociale problemer, borgeren indledningsvis vurderes at have. Man vil fx kunne få

oplysninger opdelt borgere med stofmisbrugsproblemer, der er psykisk faldende,

der har problemer med hygiejne etc. Det væsentlige bliver at vurdere, om der er særlige

oplysninger, der efterspørges.

12 Kan opdeles de forskellige institutioner der skal samarbejdes med, hvis man fra

frontmedarbejderes eller forvaltnings side ønsker særlig fokus eller ser særligt problem.

11


LØBENDE OPMÆRKSOMHED

Aktualitet af målsætninger

Borgerens udvikling generelt

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

Antal ’Ja, det er stadig de rigtige fokuspunkter’ / antal beboere med handleplaner

Antal ’Ja, men man skal lige være opmærksom, for der kan være andet’ / antal beboere

med handleplaner

Antal ’Nej, man bør overveje handleplanens indhold igen’ / antal beboere med handleplaner

Antal positive udviklinger / alle indberetninger

Antal uændrede udviklinger / alle indberetninger

Antal negative udviklinger / alle indberetninger

Det sidste skema vil give et overblik over, hvem der bruger boformen, og

hvordan man har succes med arbejdet med de forskellige typer af beboere.

Det vil således være nogle oplysninger, der giver boformen selv, forvaltninger

samt en politisk overbygning et løbende indblik i form af en række kvantitative

og let overskuelige oplysninger. Naturligvis vil oplysningerne blive

mere og mere interessante, efterhånden som rækken af løbende indberetninger

vokser.

Hvilke informationer man vælger at trække ud, er et spørgsmål om de politiske

ønsker blandt ledelsen af det sociale område. Det væsentlige er, at man

sikrer en fleksibilitet i det system, som man opbygger, således at man løbende

kan levere den information, der vurderes som vigtig. I skemaet giver

vi et eksempel, der har fokus de klassiske oplysninger, oplysninger om

borgerens tilfredshedsvurderinger med opholdet, og så enkelte overordnede

sammenfatninger.

Skema over mulige udvalgte oplysninger, der kan give et overordnet indblik

Indikator

KLASSISKE OPLYSNINGER

Opgørelse pr. kvartal og/eller år

Daglig belægning Antal opholdsdøgn / antal mulige opholdsdøgn

Gns. Opholdstid Antal dage

Afvisninger

RESULTATER

Antal personer

Handleplaner sum Antal / indskrivning

Inddragelse Antal der er markeret ’inddragelse’ / antal indskrevne i boform

Brugerdeltagelse i møder med

andre aktører

Udflytning

Antal ’Ja’ / indskrevne

Antal ’Nogle men ikke alle’ / indskrevne

Antal ’Nej’ / indskrevne

Antal planlagte udflytninger / antal udflytninger

Antal uplanlagte udflytninger / antal udflytninger

Antal panikudflytninger / antal udflytninger

Borgertilfredshed med ophold Gennemsnit af beboernes kvantitative vurdering af opholdet ved fraflytning

Antal positive udviklinger / alle indberetninger

Borgerens udvikling generelt Antal uændrede udviklinger / alle indberetninger

Antal negative udviklinger / alle indberetninger

ANDET

Problemidentifikation sum 13

Antal stofmisbrug

Antal alkoholmisbrug

Antal …

Ventetid Gns. ventetid i dage møder 14

13 Alle oplysninger, eller dele af oplysningerne der opsamles, vil kunne underopdeles

de sociale problemer, borgeren indledningsvis vurderes at have. Man vil fx kunne få

oplysninger opdelt borgere med stofmisbrugsproblemer, der er psykisk faldende,

der har problemer med hygiejne etc. Det væsentlige bliver at vurdere, om der er særlige

oplysninger der efterspørges.

12


4. Det videre arbejde

Rambøll Management afleverer med de fire rapporter til hver af boformerne

og dette notat vores forslag til et dokumentationssystem for det sociale arbejde,

der udføres de fire boformer. Med afleveringen har Rambøll Management

afsluttet opgaven i forhold til arbejdet med Mændenes Hjem, Karlsvognen,

St. Dannesbo og Skovvang.

Det skal understreges, at der ikke i projektet ligger opgaver i forbindelse

med en eventuel efterfølgende implementering af et udviklet dokumentationssystem.

Naturligvis er det en mulighed, Rambøll Management finder det

meget interessant og relevant at arbejde videre med – skulle både myndighed

og leverandør være interesseret – men det ligger uden for dette projekt.

Vi vil også understrege, at der er tale om et forslag – eller et inspirationsoplæg

til et dokumentationssystem – udarbejdet af konsulenterne baggrund

af de indspark, vi har modtaget gennem et par workshops og en række

interviews med centrale aktører.

4.1 Dokumentation og udvikling af de enkelte institutioner

Vælger man lokalt, dvs. den enkelte boform i samarbejde med de relevante

eksterne aktører, at gå videre med projektet, er der nogle overvejelser, man

bør gøre sig. De samme råd og den samme proces gælder også andre boformer

og myndigheder der måtte overveje, hvorledes man kan blive bedre

til at dokumentere og derved udvikle sit arbejde over for socialt udsatte. 15

• Man bør lokalt gennemtænke den forandringsteori, Rambøll Management

har opstillet, igen. Indfanger teorien de centrale dele af arbejdet

– også set i bakspejlet? Det skal erindres, at forandringsteorien

er stammen i det videre arbejde med et dokumentationssystem –

indeholder denne teori ikke det væsentlige, kommer systemet ikke

til at indeholde de væsentlige oplysninger.

• Man bør gennemgå listen over indikatorer minutiøst. Er man enig i,

at det er relevante indikatorer i forhold til forandringsteorien? Er

man enig i, at der kan måles indikatorerne? Og er man enig i, at

målingerne vil give relevante informationer?

• Man bør tænke over forandringsteori og indikatorer både boformen

og hos myndigheden. Derefter bør man bruge tilstrækkelig tid

at afstemme sine tanker og sikre, at begge parters behov for informationer,

givet begge parters forandringsteorier, dækkes.

Når man sammen er nået til en fælles forståelse af indholdet i et dokumentationssystem,

bør man i fællesskab beslutte, at man implementerer og anvender

det – og at det er det system, man vil anvende sammen.

14

Kan opdeles institutioner, hvis man fra frontmedarbejderes eller forvaltnings side

ønsker særlig fokus eller ser særligt problem.

15

Til de boformer og / eller myndigheder, der overvejer at igangsætte en proces fra

bunden skal man erindre den proces, de fire boformer har været igennem i et forsøg

at identificere forandringsteori og udlede indikatorer, som man er enige om at arbejde

videre med. Det centrale i den proces er at give plads til at opnå et fælles fodslag

boform og myndighed imellem – herunder også mellem de forskellige personalegrupper

hos både boform og myndighed.

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

13


En implementering indebærer to centrale komponenter:

• viljen til at styre med systemet og

• muligheden for at anvende det blandt frontmedarbejderne boformen.

Det er vigtigt at understrege, at et dokumentationssystem alene bliver anvendt

– og alene giver valide data – såfremt alle, der er involveret i arbejdet,

synes, de har gavn af den indsamlede information. Dette kan fremmes

ved, at myndigheden vælger at efterspørge og styre data, og ved, at ledelsen

boformen gør det samme. Såfremt man ikke ovenfra i de hierarkier,

der nu en gang findes, tager sig det styringsansvar, man formelt har,

og bruger dette ansvar til at efterspørge de informationer, der ligger i et

dokumentationssystem, er der ikke stor chance for, at systemet udvikler sig

til et velegnet og anvendeligt dokumentationssystem, hverken i forhold til

den information, der sendes opad i systemet eller i forhold til en opkvalificering

af det sociale arbejde over for borgeren.

Man bør desuden planlægge de intervaller, man gerne vil have hvilke informationer

i. Hvilke informationer efterspørges løbende, hvilke vil man samle i

kvartalsrapporter, hvilke informationer skal findes i årlige afrapporteringer –

og hvem skal de forskellige informationer målrettes til. Det centrale i denne

udvikling af et flow af information handler ikke alene om at give input til en

løbende styring af området. Det bør i lige så høj grad handle om at få opbygget

rutiner omkring udvikling af indsatserne, fx at sikre en plads for refleksion

over det sociale arbejde der leveres.

I forhold til at muliggøre anvendelsen af dokumentationssystemet er det i

høj grad et spørgsmål om at udvikle it-redskaber, der gør anvendelsen af

systemet let for frontmedarbejdere. Det er i den forbindelse vigtigt, at der

arbejdes med et så simpelt dataindsamlingskoncept som muligt.

• Der skal være så begrænset behov for ny systemunderstøttelse som

muligt

• Der skal være så begrænset behov for systemintegration som muligt

• Det skal være behovsstyret og situationsbestemt information, der

indsamles – ikke konsulentstyret

• Det skal sikres, at der er reel inddragelse af og accept blandt medarbejderne,

hvis de skal være dataleverandører

• Der skal skabes en organisatorisk forankring af dokumentationssystemet,

hvor indsamling og håndtering af data forankres et fast sted

i organisationen, hvor der skabes procedurer for, hvem der er ansvarlig

for hvad, og hvor der skabes procedurer for, hvornår der skal

sammenfattes informationer om hvad til hvem.

Ydermere er det vigtigt at erindre, at det at overgå til at arbejde med indikatorer

frem for tekster i journaler er en proces, der tager tid. At måle forandring

en skala i stedet for at benytte ord kræver både en individuel tilvænning

og en fælles konstruktion af enighed omkring, hvad de forskellige

kategorier betyder – og hvordan man ensartet anvender skalaers muligheder.

Der ligger således en væsentlig opkvalificering af det personale, der skal

anvende systemet i praksis.

En væsentlig dimension i opkvalificering af frontmedarbejdere i forhold til at

arbejde med systemet handler om den intersubjektive afklaring af begreber.

Rambøll Management anbefaler ikke – som vi har været inde ovenfor –

at man forsøger at udvikle et dokumentationssystem, hvor man venter med

at implementere systemet, til man har entydigt afklarede begreber for forandringsteori

og indikatorer. Det er vores vurdering, at ressourcerne kastet i

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

14


en sådan proces i mange tilfælde vil være spildte: Man vil for det første have

svært ved at nå frem til de entydigt afklarede begreber, såfremt begreberne

skal kunne indfange hverdagens praksis, og det er en illusion, at man i praktisk

socialt arbejde vil kunne definere sig ud af det altid tilstedeværende behov

for fortolkning. Men det betyder, at man skal sikre en indledende og

løbende dialog mellem frontpersonale om, hvad man indfanger med de konkrete

indikatorer, og hvordan man anvender indikatorernes kategorier – fx

hvornår man mener, man flytter en beboer videre efter en plan. Dette intersubjektive

arbejde skal begyndes, samtidig med at man implementerer

systemet, og det er en fortløbende proces.

Endelig er der en sidste opgave, der består i den første vurdering af dokumentationssystemets

arbejdsgange og betydning i praksis. Her bør der ses

, om der i det faktiske arbejde med systemet er fundet organisatoriske

områder, der kunne optimeres ved anderledes indretning:

• Er det fx de rigtige indberetningsprocedurer, man har indført?

• Er det fx de rigtige mennesker, der indberetter?

• Er der fx unødige omkostninger forbundet med den måde, dokumentationssystemet

er blevet indrettet ?

• Etc.

Det bør yderligere undersøges, om man får de informationer, man havde

forventet, og om de giver den viden, som de forskellige aktører har behov

for i den optimale form, eller om der skal ske tilpasning baggrund af de

første registreringer og efterfølgende analyse. I den forbindelse er det vigtigt

at gennemføre en kvalitetssikring af dokumentationssystemet, hvor man ser

nærmere validiteten af indrapporteringer.

Denne sidste opgave kan beskrives som en cost-benefit-analyse, hvor man

sammenholder de udgifter, som man har haft for at opfylde dokumentationssystemets

krav, med de gevinster, man har af systemet.

Figuren nedenfor illustrerer en mulig proces for det videre arbejde.

Beslutning om

implementering

4.2 Boformerne er en del af en vifte af tilbud til socialt udsatte

Ud over arbejdet med et dokumentationssystem for de fire boformer, ligger

der et potentielt videre arbejde, hvis man i højere grad fra myndighedernes

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

Endelig tilpasning

Optræning i at dokumentere systematisk

-Fra megen tekst

- Til flere kategoriseringer

- Anvendelse af svarkategorier

Udvikling af it-system der hjælper med

informationshåndtering

- kobling af handle- opholdsplaner og

informationsindsamling

Monitorering af systemets

implementering og anvendelse

Tilpasning af

model og system

15


side vil til at dokumentere den sociale indsats, man leverer til de mest udsatte,

bredere.

Bredes et ensartet dokumentationssystem ud til andre boformer, og indarbejdes

der i skemaerne oplysninger om myndighedens tilskud til boformen,

vil der være en mulighed for at få en indblik i, hvilke indsatser der leveres til

forskellige typer af borgere hvor og til hvilket omkostningsniveau. Også andre

baggrundsinformationer kan knyttes an til de indsamlede oplysninger, fx

personale omregnet til fuldtidsstillinger. En mulighed for en sådan udvikling

er at systematisere boformernes indrapporteringer og knytte dem an til de

informationer, der forventeligt må blive indsamlet til den kommende Tilbudsportal,

hvor alle boformerne skal præsenteres.

Hertil kommer, at et dokumentationssystem først bliver rigtigt relevant, når

det findes for alle de forskellige indsatser, der leveres, og hvor man kan begynde

at sammenligne de forskellige indsatser med hinanden og fx få information

om, hvad hvilke organisationer er gode til, hvilken forandringsteori

der ligger til grund for de forskellige tilbud, og om hvilke tilbud man i det

hele taget har til forskellige typer af socialt udsatte.

Et sådant bredere projekt vil naturligvis bestå af en udvikling af dokumentationssystemer

for de forskellige typer af indsatser, hvor en del af et projekt

delvist vil kunne følge den model, vi har skitseret ovenfor, men også vil skulle

inddrage kommunens politiske system og forvaltning i højere grad.

Der vil desuden være behov for en indledende kortlægning af, hvilke tilbud

man overhovedet har i kommunerne for hvilke grupper. I dag findes der generelt

ikke meget overordnet, systematisk information om, hvilke tilbud der

findes for hvem – og endnu mindre information om, hvad man gerne vil levere

af socialt arbejde i de forskellige tilbud – og det vil derfor være nødvendigt

at begynde en grundlæggende udvikling i retning af mere systematisk

information med en baseline-evaluering. En sådan kortlægning af,

hvilke indsatser der leveres for hvem og hvor, vil desuden danne grundlag

for en præcisering af opgavefordelingen mellem de forskellige aktører – en

præcisering, der kunne fremme samarbejdet mellem de forskellige relevante

parter yderligere.

Udover at en udbredelse af dokumentationssystemer til forskellige former for

institutioner – væresteder, boformer, mv. – vil give myndigheden et overblik

over, hvilke tilbud der findes for hvilke udsatte grupper og hvad disse tilbud

hver især efterstræber, vil man også de forskellige tilbud opnå en bedre

viden om egne og andres styrker og kompetencer, og dermed forbedre mulighederne

for, at man kan samarbejde baggrund af systematisk viden om

andre frem for ansattes mere personlige erfaringer. Den gevinst for udviklingen

af den enkelte organisations sociale arbejde, som vi har argumenteret

for, opstår med udvikling af et dokumentationssystem – hvor man bliver i

stand til at se, om man når det, man tror man gør for ens brugere, og dermed

kan udvikle sit sociale arbejde – kan således genfindes hele området

af indsatser for socialt udsatte, med en udbredelse af dokumentationstilgangen

til andre organisationer end boformer.

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

16


Bilag 1

Hvad måles Benævnelse Beskrivelse Type dokumentation

Indskrivning Dato for indskrivning, der er med til at måle det klassiske spørgsmål om tilsanding Registreret dato

Klassiske

oplysninger

Afklaring

Udskrivning Dato for udskrivning, der er med til at måle det klassiske spørgsmål om tilsanding Registreret dato

Genganger Tid siden sidste indskrivning Antal dage eller ikke-genganger

Akutbehov – pladser Antal udsatte afvist grundet pladsmangel Antal

DAGLIG BELÆGNING Antal borgere der overnatter i § 94-afsnit pr. nat Beregnet ud fra ind- og udskrivning

GNS. OPHOLDSTID Den gennemsnitlige opholdstid Beregnet ud fra ind- og udskrivning

RECIDIV-ANTAL 16 Hvor mange borgere er gengangere? Beregnet ud fra gengangere

RECIDIV-TID 17 Hvor lang tid går der i gennemsnit for de borgere, der er gengangere, mellem ophold? Beregnet ud fra gengangere

AFVISNINGER Hvor mange er afvist pga. pladsmangel? Beregnet ud fra akutbehov – pladser

Problemidentifikation

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

Hvad er det for nogle sociale problemer borgeren har – og som man boformen kan

hjælpe med?

Problemgrupper krydses af:

Misbrug af ulovlige stoffer

Misbrug af alkohol

Psykisk faldenhed

Uhygiejnisk

Hverdagsrytme/liv

Økonomiske vanskeligheder

Boligproblemer


Kontaktperson – tildelt

Har beboeren fået tildelt en kontaktperson, og har kontaktpersonen præsenteret sig for

borgeren? (Mål: inden for de første par dage)

√ når udført

Kontaktperson – brugt Får man jævnligt talt sammen borger og kontaktperson imellem? Skala 1 (nej) – 5 (ofte), der udfyldes ugentligt

Opholdsplan – udarbejdet Har borgeren fået udarbejdet en opholdsplan? (Mål: inden for den første uge) √ når udført

Opholdsplan – kvalitetsvurdering

Opholdsplan – borgerens vurdering

Er der i opholdsplanen opstillet mål for det sociale arbejde under opholdet, og er de

entydige?

Er borgeren enig i de målsætninger, der er opstillet for opholdet, og er borgeren enig i

prioriteringen af målene og i de midler, man vil arbejde med?

√ når udført

Borgerens vurdering i fire kategorier:

Enig

16 Denne variabel er først rigtig interessant, hvis man har lignende oplysninger fra andre tilbud for udsatte – fx natcafeer og andre § 94-tilbud. Får man det, og

kan informationerne samles, opnås væsentlig viden om virkninger af sociale indsatser for at få givet udsatte så permanente løsninger som muligt.

17 Som note 17.


Hvad måles Benævnelse Beskrivelse Type dokumentation

Enig, men der er også andet

Uenig

Ved ikke

Handleplansarbejde igangsat Har man fået initieret et arbejde med borgerens handleplan? √ når udført

Handleplan – udarbejdet Har borgeren fået udarbejdet en handleplan? (Mål: inden for den første måned) √ når udført

Handleplan – kvalitetsvurdering

Er der i handleplanen opstillet mål for det sociale arbejde, og er de entydige? √ når udført

Samarbejde

generelt

Handleplan – borgerens vurdering

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

Er borgeren enig i de målsætninger, der er opstillet i handleplanen, og er borgeren enig

i prioriteringen af målene og i de midler, man vil arbejde med?

Borgerens vurdering i fire kategorier:

Enig

Enig, men der er også andet

Uenig

Ved ikke

PROBLEMIDENTIFIKATION

SUM

Antal borgere der har de forskellige typer af sociale problemer, der kategoriseres Opsummering af ’problemidentifikation’

OPHOLDSPLAN SUM Antal borgere der har fået udarbejdet en opholdsplan inden for den første uge Opsummering af ’opholdsplan – udarbejdet

HANDLEPLAN SUM Antal borgere der har fået udarbejdet en handleplan inden for den første måned Opsummering af ’handleplan – udarbejdet

BORGERTILFREDSHED – OP-

HOLDSPLAN

BORGERTILFREDSHED –

HANDLEPLAN

Med hvem

Hvorfor dem

Sum af borgernes vurderinger af opholdsplan

Sum af borgernes vurderinger af handleplan

Er der i handle- og opholdsplan klare målsætninger for, hvilke andre organisationer det

er vigtigt at samarbejde med omkring den enkelte borger?

Er der i handle- og opholdsplan klare målsætninger for, hvad man skal opnå ved at

inddrage hver enkelt af de andre organisationer, man vil have med i arbejdet med borgeren?

Planlægningstid Hvor lang tid går der, fra man beslutter, at man skal mødes, til mødet afholdes?

Er alle inddraget

Brugerdeltagelse i møder med

andre aktører

Har man fået inddraget alle de samarbejdsorganisationer, man finder det vigtigt at inddrage?

Har borgeren deltaget i møderne omkring egen sag?

Opsummering af ’opholdsplan – borgerens vurdering’

Opsummering af ’handleplan – borgerens vurdering’

√ når det er tilfældet

√ når det er tilfældet

Antal dage (fordrer en registrering af dato for

forespørgsel)

√ når det er tilfældet

Skala, der udfyldes, når der har været møder:

Ja

Nogle, men ikke alle

Nej


Hvad måles Benævnelse Beskrivelse Type dokumentation

Bisidder Har personalet fulgt med borgeren til nogle af de møder, han skulle til? Antal

Samarbejde

i forhold til

konkrete

sociale problemer

VENTETID

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

Gennemsnitlig ventetid mødegennemførelse fordelt de institutioner, man inddrager

SAMARBEJDSPARTER Hvilke institutioner har man samarbejdet med og i hvor høj grad?

INDDRAGELSE Andel beboere, hvor man har fået inddraget alle relevante samarbejdsorganisationer

For hver institution, man har villet holde møder

med, beregnes det gennemsnitlige antal dage,

der går, fra man bliver enige om at mødes, til

det finder sted

Frekvensfordelinger over organisationer, man har

holdt møde med om en borgers sag

Andel der er markeret ’inddragelse’ / antal

indskrevne i herberget

BORGERDELTAGELSE Deltager borgeren? Summering af brugerinddragelse

Stofmisbrug – virkethed I hvor høj grad vurderes borgeren at være virket af stoffer?

Stofmisbrug – behandlingsbehov

Stofmisbrug – begyndt

behandling 19

Stofmisbrug – regelmæssighed

i behandling

Vurderer personalet, at borgeren skal have behandling for sit misbrug?

Er borgeren begyndt i et behandlingsforløb?

Er der regelmæssighed omkring borgerens behandling?

Alkohol – virkethed I hvor høj grad vurderes borgeren at være virket af alkohol?

Skala 1 (meget) – 5 (ikke virket), der udfyldes

ugentligt 18

Skala, der udfyldes ugentligt:

Ja, det er krævet

Ja, det vil være en god idé

Nej, det går godt nok

Skala, der udfyldes ugentligt:

Ja

Nej

Skala, der udfyldes ugentligt:

Ja

For det meste

Nej

Behandling stoppet

Skala 1 (meget) – 5 (ikke virket), der udfyldes

ugentligt

Alkohol – behandlingsbehov Vurderer personalet, at borgeren skal have behandling for sit misbrug? Skala, der udfyldes ugentligt:

Ja, det er krævet

18

I dette notat foreslår vi ugentlige indrapporteringer. Om der i praksis skal være tale om ugentlige indrapporteringer, skal ikke slås fast her. Det vil komme an

den normale forandringshastighed og er derfor noget, der skal tilpasses i forbindelse med implementeringsprocessen af et dokumentationssystem. Omvendt er

det vigtigt ikke at begynde med for få indberetninger, for så bliver det svært at opleve den praktiske anvendelighed af systemet. Det vigtige er at finde en balance

mellem den information, der er nødvendig for at kunne følge med i indsatsen, og så det arbejdspres, som indberetningerne giver frontmedarbejdere.

19

Er borgeren i behandling ved indskrivning, angives dato for indskrivning herberget.


Hvad måles Benævnelse Beskrivelse Type dokumentation

Ja, det vil være en god idé

Nej, det går godt nok

Alkohol – begyndt behandling

20

Alkohol – regelmæssighed i

behandling

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

Er borgeren begyndt i et behandlingsforløb?

Er der regelmæssighed omkring borgerens behandling?

Psykisk – virkethed I hvor høj grad vurderes borgeren at være psykisk faldende?

Psykisk – behandlingsbehov Vurderer personalet, at borgeren skal have behandling for sit misbrug?

Psykisk – begyndt behandling

21

Psykisk – regelmæssighed i

behandling

PÅBEGYNDT BEHANDLING

REGELMÆSSIGHED

BEHANDLING

20 Se note 19.

21 Se note 19.

Er borgeren begyndt i et behandlingsforløb?

Er der regelmæssighed omkring borgerens behandling?

Andel af borgere der er begyndt et behandlingsforløb for hhv. stofmisbrug, alkoholmisbrug

og psykisk afvigelse

Andel borgere der passer deres behandling regelmæssigt for hhv. stofmisbrug, alkoholmisbrug

og psykisk afvigelse

Skala, der udfyldes ugentligt:

Ja

Nej

Skala, der udfyldes ugentligt:

Ja

For det meste

Nej

Behandling stoppet

Skala 1 (meget) – 5 (ikke falden), der udfyldes

ugentligt

Skala, der udfyldes ugentligt:

Ja, det er krævet

Ja, det vil være en god idé

Nej, det går godt nok

Skala, der udfyldes ugentligt:

Ja

Nej

Skala, der udfyldes ugentligt:

Ja

For det meste

Nej

Behandling stoppet

Beregning ’begyndt behandling’ / ’behandlingsbehov’

for hhv. stof, alkohol og psykisk faldenhed

Beregning ’regelmæssighed i behandling’ / ’behandlingsbehov’

for hhv. stof, alkohol og psykisk

faldenhed


Hvad måles Benævnelse Beskrivelse Type dokumentation

Social træning

Økonomi – uorden

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

Har borgeren behov for en indsats for at få orden sin økonomi (fx igangsat en kontanthjælp)?

Økonomi – løst Har borgeren fået hold sin økonomiske uorden?

Bolig – uorden

Har borgeren behov for en indsats for at få orden , hvor han skal bo efter opholdet

(fx i støtteskrivelser, indstillinger, mv.)?

Bolig – plan Har borgeren fået hold , hvor han kan bo efter opholdet?

Hygiejne – personlig Vurdering af,i hvor høj grad borgeren har styr egen personlig hygiejne

Hygiejne – omgivelsers Vurdering af, i hvor høj grad borgeren er i stand til at holde sine omgivelser rimeligt

Hverdagsrytme – døgnrytme

Vurdering af, om borgeren har fået en dagsrytme, hvor han står op om morgenen og

sover om natten

Hverdagsrytme – spiserytme Vurdering af, om borgeren regelmæssigt spiser

Skala, der udfyldes ugentligt:

Ja

Nej

Skala, der udfyldes ugentligt:

Ja

Nej

Skala, der udfyldes ugentligt:

Ja

Nej

Skala, der udfyldes ugentligt:

Ja

Nej

Skala 1 (ikke styr) – 5 (ok styr), der udfyldes

ugentligt

Skala 1 (dårligt) – 5 (godt), der udfyldes ugentligt

Skala 1 (ingen rytme) – 5 (ok rytme), der udfyldes

ugentligt

Skala 1 (næsten aldrig) – 5 (for det meste), der

udfyldes ugentligt


Planlagt

udflytning

BORGERENS UDVIKLING SO-

CIALT

Planlagt afsluttet forløb

Panikudflytninger

Mulighedens eksistens

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

Andelen af positive udviklinger, af ingen forandringer og af negative forandringer

Forlader borgeren institutionen som led i et planlagt forløb og til en anden boform, der

indgår i disse planer?

Antal beboere henvist til andre opholdssteder pga. manglende samarbejde, brud

regler, utilfredshed etc.

Kan man finde et tilbud til borgeren, som man mener, er egnet efter ophold boformen,

og er der mulighed for at udsluse borgeren til det egnede tilbud?

Organisationers parathed Er finansieringen plads, så borgeren kan flytte ud, når tilbuddet viser sig?

Bedst mulige sted

Borgerens vurdering af opholdet

– kvalitativt

Borgerens vurdering af opholdet

– kvantitativt

Vurderer personalet boformen, at borgeren flytter det sted hen, der er optimalt for

borgeren?

Hvad beskriver borgeren, at han har fået ud af et ophold herberget? Kvalitativ beskrivelse

Hvordan sammenfatter borgeren det,

han har fået ud af et ophold herberget?

Antal positive udviklinger siden sidste indberetning

divideret med alle indberetninger

Antal uændrede siden sidste indberetning divideret

med alle indberetninger

Antal negative udviklinger siden sidste indberetning

divideret med alle indberetninger

Ja, borgeren forlader boformen i overensstemmelse

med et planlagt forløb

Delvist, borgeren forlader boformen, men det er

ikke helt efter planen

Nej, borgeren forlader boformen, uden at det var

en del af den udarbejdede plan

Nej, der var ingen plan for borgerens udslusning

Antal pr. måned der er tvunget til udflytning

Ja

Ja, efter en kortere ventetid

Ja, men der er ventetid

Nej, der er ikke noget tilbud, der passer til borgeren

Ja

Nej, den skal lige plads

Nej, den skal planlægges nu, hvor man er klar til

udslusning

Ja

Nej, det er et ok sted, men der er tilbud, der ville

være bedre

Nej, det er slet ikke optimalt

Skala 1 (dårligt) – 5 (godt), der udfyldes ved

udflytning

UDFLYTNING Sammenfatning af udflytninger Antal planlagte divideret med antal udflytninger


Den løbende

opmærksomhed

generelt

TILBUDS EKSISTENS Findes de rette tilbud?

Antal uplanlagte divideret med antal udflytninger

Antal panikudflytninger divideret med antal udflytninger

Antal besvarelser af variablen ’mulighedens eksistens’,

der er besvaret med ’nej’ eller med ’ja,

men der er ventetid’.

DET RETTE TILBUD Får borgeren det rette tilbud? Opsummering af variablen ’bedst mulige sted’.

PARATHED Er man parat, når tilbuddet viser sig?

Antal besvarelser af variablen ’organisationers

parathed’, der er besvaret med ’ja’.

BORGERTILFREDSHED Sammenfatning af borgernes kvantitative vurderinger

Aktualitet af indsats

Aktualitet af målsætninger

Brugerinddragelse

Motivation – ansattes vurdering

Motivation – borgerens vurdering

Dokumentation af det

sociale arbejde

94-boformer

Er det stadig de rigtige sociale problemer, man har fokus , eller skal man ændre opholdsplan?

Er det stadig de rigtige mål og indsatser, der fremgår af borgerens handleplan, eller skal

der ændres noget?

Bliver borgeren løbende inddraget i det sociale arbejde med egen sag, eller undlader

han at engagere sig?

Hvordan er borgerens motivation for at engagere sig i det sociale arbejde, man har

mulighed for at tilbyde stedet?

Hvordan er borgerens motivation for at engagere sig i det sociale arbejde, man har

mulighed for at tilbyde stedet?

Almen tilstand Personalets vurdering af borgerens almene tilstand

BORGERENS UDVIKLING GE-

NERELT

Andelen af positive udviklinger, af ingen forandringer og af negative forandringer

Ja, det er stadig de rigtige fokuspunkter

Ja, men man skal lige være opmærksom, for der

kan være andet

Nej, man bør overveje opholdsplanen igen

Ja, det er stadig de rigtige fokuspunkter

Ja, men man skal lige være opmærksom, for der

kan være andet

Nej, man bør overveje handleplanens indhold

igen

Skala 1 (næsten aldrig) – 5 (for det meste), der

udfyldes ugentligt

Kontaktpersonens samlede vurdering skala 1

(ikke motiveret) – 5 (motiveret), der udfyldes

ugentligt

Borgerens samlede vurdering skala 1 (ikke

motiveret) – 5 (motiveret), der udfyldes ugentligt

Skala 1 (dårlig almen tilstand) – 5 (god almen

tilstand), der udfyldes ugentligt

Antal positive udviklinger siden sidste indberetning

divideret med alle indberetninger

Antal uændrede siden sidste indberetning divideret

med alle indberetninger

Antal negative udviklinger siden sidste indberetning

divideret med alle indberetninger

More magazines by this user
Similar magazines