Se debatlindlægget - Professionshøjskolen UCC

ucc.dk

Se debatlindlægget - Professionshøjskolen UCC

Materiel design, håndværk og design

eller tilbage til sløjd og håndarbejde?

Præampel

Linjefagene sløjd og håndarbejde i læreruddannelsen er fusioneret til linjefaget

materiel design. Dette fag skal uddanne lærere til varetagelse af folkeskolens

sløjd - og håndarbejdsundervisning, idet der ikke er fortaget nogen ændringer

der. Undervisningsministeriet åbnede i 2009 mulighed for, at skoler

kunne gøre forsøg med at sammenlægge de to nuværende fag til et nyt skolefag

håndværk og design. UCC har i denne sammenhæng valgt at afsætte

globaliseringsmidler til et aktionsforskningsprojekt, som arbejder med udvikling

af ny didaktik i forhold til dette forsøgsfag. Forsøgene slutter ved udgangen

af indeværende skoleår. UCCs projektgruppe anbefaler, at der indføres et

sådan nyt fag håndværk og design i folkeskolen samt at læreruddannelsens

linjefag ændres til håndværk og design. Projektgruppen understreger, at en

forudsætning for at sådanne ændringer skal lykkedes er, at der skabes udviklingsmuligheder

for dette nye fag på alle niveauer i uddannelsessystemet.

Baggrund

Torsdag den 27. januar blev der på Christiansborg og på foranledning af Danmarks

Sløjdlærerforening, afholdt en høring med titlen: Den praktiske dimension

i verdens bedste folkeskole- Hvordan sikres den praktiske dimension i den reelle

skoleverden.

På den baggrund var der i dagbladet Politiken tirsdag den 8. februar to artikler.

Den ene handlede om faget sløjd i folkeskolen, og budskabet rettede sig i væsentlig

grad mod bevarelse af dette fag. Den anden beskrev starten på det nye

linjefag i læreruddannelsen – materiel design – der skal kvalificere de studerende

til at varetage undervisningen i skolefagene sløjd og håndarbejde. Sidstnævnte

artikel forholdt sig stærkt kritisk til projektet materiel design, som det

praktiseres i læreruddannelserne landet over netop nu.

I begyndelsen af 2009 udmeldte Undervisningsministeriet muligheden for at

skoler landet over kunne gøre forsøg med nye tiltag i det praktik-musiske fagområde.

Bl.a. var det muligt at forsøge sig med et nyt fag håndværk og design

som en fusion af sløjd og håndarbejde. Der fulgte ingen midler med, og forsøgsperioden

strækker sig over to år med afslutning sommeren 2011.

Konstruktionen af dette nye skolefag håndværk og design tager udgangspunkt i

et forslag fra Rådgivningsgruppen om styrkelse af de praktisk musiske fag i fol-

Projektgruppen Håndværk og design

Professionshøjskolen UCC

Emdrupvej 115 A

2400 København NV

T 41 89 92 00

F 39 69 66 89

www.ucc.dk

30. maj 2011

Side 1 af 5


keskolen og er dermed en fælles anbefaling fra Danmarks Sløjdlærerforening

og Danmarks Håndarbejdslærerforening. Det bør i denne sammenhæng nævnes,

at det oprindelige forslag havde en større tyngde (4.-9. klasse med afsluttende

eksamen) end forsøgsfaget (4.-7. klasse / valgfag 8.-9. klasse evt. afsluttende

med eksamen).

Af den ovennævnte høring fremgik det klart og tydeligt, at et folketingsvalg

står for døren. Lige så klart var det, at folkeskoleforhold med stor sandsynlighed

bliver en del af valgkampen. Endelig lægges der efterfølgende op til ændringer

i både folkeskole og læreruddannelse i form af ny lovgivning.

Med baggrund i vores ansættelsesforhold er situationen her først og fremmest

beskrevet i et UCC-perspektiv, men kompleksiteten og usikkerheden gør sig

gældende landet over. Sagt på anden måde så hænger det faglige miljø i feltet

i f.eks. læreruddannelserne ganske enkelt i laser, for i nogle landsdele allerede

at være ikke eksisterende.

Vi ser et forestående valg, med et muligt regeringsskifte, som en situation –

måske den sidste – der bør udnyttes for at give fagfeltet nødvendig politisk bevågenhed.

Efter vores opfattelse vil det naturligvis være et stort problem, hvis

dette fagfelt for altid forsvinder fra den danske folkeskole.

Desværre tegner der sig nu et meget rodet billede af hvad fagfeltet reelt bedst

er tjent med. Dette rod blev efter vores mening forstærket med Danmarks

Sløjdlærerforenings enegang på Christiansborg og de efterfølgende artikler i

Politiken. For os at se, er det selv for indsigtsfulde politikere vanskeligt, at gennemskue

hvad der vil være den bedste vej frem.

At der bør ske ændringer illustreres måske bedst på Politikens bagside den 14.

februar i ATS – At Tænke Sig og under overskriften Sløjd er sagen i Nøvling. Det

er ikke fordi vi oplever, at dette indlæg giver en retvisende beskrivelse af,

hvordan livet udspilles i de danske sløjdsale. For os er blot det, at nogen fristes

til at ironisere over, at det kunne forholde sig således, nok begrundelse for en

revurdering af feltet.

Vi mener

Traditionel sløjd og håndarbejde og nutidens folkeskole er to meget forskellige

størrelser, men folkeskolen har stadig brug for håndværksfag, hvor eleverne

gennem arbejdet med at fremstille ting og sager kvalificeres til både at gøre, at

skabe, at forstå og ikke mindst at tage stilling til nutidens og fremtidens designede

ting og sager. Eller sagt med andre ord – arbejde med den materielle kultur.

Vi skal efter vores opfattelse have et nyt fag i skolen og ligesom Undervisningsministeriets

Rådgivningsgruppes rapport fra 2007 og Undervisningsministeriets

Handlingsplan for styrkelse af de praktiske/musiske fag i folkeskolen

fra 2009 giver udtryk for, mener vi, at det nye fag bør hedde håndværk og design.

Vi er enige i synspunktet, som det bl.a. kommer til udtryk i handlingsplanen, at

en sammentænkning af fagene sløjd og håndarbejde med fokus på hånd-

Side 2 af 5


værksmæssigt arbejde og innovative arbejdsprocesser i relation til designbegrebet,

vil kunne styrke elevernes praktiske kundskaber, færdigheder samt deres

kreative og innovative kompetencer. Dermed ligeledes styrke dem i deres

generelle menneskelige udvikling samt have betydning for deres kommende

erhvervsmuligheder.

Når et nyt fag skal introduceres i folkeskolen er det nødvendigt at det bakkes

op i bred forstand. Det skal f.eks. fremgå tydeligt, at samfundet bl.a. gennem

politikernes udmeldinger og ageren tager det alvorligt. Lærerne skal have gode

vilkår for at kunne udvikle faget og mulighed for at deltage i efteruddannelse.

Kommuner, skolevæsener og skoleledelser må bakke op ved f.eks. at sikre

timetal og tidsvarende lokaleforhold. Der må etableres forskning i feltet!

Partnerskaber mellem professionshøjskoler og de enkelte kommuner er et oplagt

forum at udvikle et sådan nyt fag i - på alle niveauer.

Naturligvis skal et nyt fag i folkeskolen hedde det samme, når det udbydes og

oprettes som linjefag i læreruddannelse. Det fremstår tydeligvis nu som en fejl

fra ministeriets side, at indføre linjefaget materiel design i læreruddannelsen,

når der på det tidspunkt ikke var planer om et fag med tilsvarende indhold i

folkeskolen. Linjefaget må som faget i skolen betegnes håndværk og design.

På de læreruddannelsessteder, hvor linjefaget materiel design er sat i værk,

må udvikles ny faglighed. Her skabes indhold og arbejdsformer i fællesskab af

tidligere læreruddannere i sløjd og håndarbejde og i samarbejde med de aktuelle

lærerstuderende. Hvordan det gribes an på Blaagaard/KDAS, kan ses ved

bl.a. at følge fagets blok på: http://materiel-design.blogspot.com/

Dette arbejde medfører naturligvis nye udfordringer. Nogle af disse forekommer

så store, at der på det nærmeste bliver tale om hindringer. En af disse er

den tildelte studietid på 0,6 årsværk. Det skal ses i relation til, at de to tidligere

linjefag hver repræsenterede 0,55 årsværk. Det siger sig selv, at dette giver

problemer i forhold til valg af indhold fra oprindeligt to fag. Helt konkret kommer

det f.eks. til udtryk i relation til sløjdfagets traditionelle maskinsikkerhedskursus.

Det forekommer ganske enkelt at være ansvarsforflygtigelse, at politikerne

ikke har taget præcis stilling til dette spørgsmål. Det betyder i praksis, at

hvis de studerende i materiel design skal opnå sikkerhed i de samme maskiner

som sløjdlinjefaget tilbød, så bliver der ikke megen tid tilbage til øvrige – og

måske mere lærerrelevante – aktiviteter fra sløjdfaget. Efter vores opfattelse

kunne en enkel løsning her være at den ministerielle fagbeskrivelse af et nyt

linjefag håndværk og design indeholder en neddroslet forventning til – ikke

sikkerheden ved maskinerne – men til antallet af maskiner den studerende skal

opnå sikkerhed i. Hvis en skole efterfølgende ønsker at den pågældende derudover

opnår kompetencer og sikkerhed ved flere maskiner, må det ske gennem

efteruddannelse.

Arbejde med nye og redefinerede indholdsområder, materialer, redskaber og

arbejdsmetoder, hvormed designarbejdet og håndværket i fællesskab bliver

udfoldet, er efter vores opfattelse vejen frem.

Side 3 af 5


Efteruddannelsen i fagfeltet varetages af Professionsinstitut for didaktik og læring

/ Skolen for materiel design. Her forsøges løbende etableret kursus- og

uddannelsesvirksomhed både i forhold til det nye skolefag håndværk og design,

samt i almen uddannelse i sløjd (bekendtgørelsesbelagt). Generelt må det

siges, at efteruddannelsen i feltet har vanskelige kår, idet kommunerne generelt

fattes penge.

Med baggrund i UCCs globaliseringsprojekt om udvikling af et nyt skolefag

håndværk og design - Håndværk og design – nyt skolefag, ny didaktik – se:

http://didak.ucc.dk/videncentre/skolenformaterieldesign/projekthaandvaerko

gdesign/ - kan vi se, at det giver mening at arbejde med netop sådan et fag. Vi

følger en række undervisningsforløb i folkeskolen, hvor sløjd og håndarbejdslærere

arbejder sammen i forskellige fælles faglige fora og udfordrer sig selv,

hinanden og eleverne i forhold til de opstillede mål, som relaterer til Fælles

Mål 2009 for fagene sløjd og håndarbejde.

Disse lærere sætter pris på samarbejdet og oplever at den fagdidaktiske samtale,

ved netop at skulle arbejde sammen, løftes og bliver spændende og udfordrende.

Innovation, kreativitet og ideudvikling prioriteres højt i de undervisningsforløb,

der gennemføres.

Eleverne skaber genstande, der er flere børns værk og bliver til produkter, der

bliver i skolen, indgår i klassens videre arbejde og værdsættes af fællesskabet.

Lærerne beretter om stor forældreinteresse og opbakning. Forældrene lægger

vægt på, at deres børn ikke fremstiller de samme genstande, som de - og deres

forældre - gjorde, da de havde sløjd og håndarbejde i deres skoletid. De er optagede

af, både hvad deres børn lærer og hvad deres børn fremstiller i det nye

fag håndværk og design. De tilbyder endda at give en hånd med i undervisningen.

I oversigt

Vi tillader os her afslutningsvis og i stikordsform at pege på centrale indsatspunkter,

som vi finder det nødvendigt at nye udspil vedr. folkeskolen og læreruddannelsen

forholder sig positivt til. Vi står gerne til rådighed med yderlige

oplysninger.

Indførelse af faget håndværk og design som erstatning for fagene sløjd

og håndarbejde i folkeskolen. Faget bør være obligatorisk på alle klassetrin

fra 4. - 9. klasse. Faget bør afsluttes med en eller anden form for

evaluering.

Indførelse af et nyt linjefag håndværk og design i læreruddannelsen.

Faget skal i indhold og omfang ækvivalere med den opgave kandidaterne

forventes at kunne løse i skolen efterfølgende. Evt. efterfulgt af

særlig efteruddannelse.

Etablering af landsdækkende efteruddannelsesmuligheder for nuværende

sløjd- og håndarbejdslærere.

Etablering af partnerskabsaftaler mellem professionshøjskoler og

kommuner omkring udarbejdelse af overgangsordninger, netværkskonstruktioner

og aktionslæringsforløb i fagfeltet.

Side 4 af 5


Seriøse drøftelser af hvorledes der i det hele taget skabes rimelige

grundlag for at de nuværende lærere, der blot besidder kompetencer i

det ene af fagene sløjd og håndarbejde, kan støttes bedst mulig i udøvelse

af det nye fag.

Iværksættelse af forskningsprojekter vedr. fagområdet håndværk og

design. Da det fortrinsvis er på professionshøjskolerne, at den faglige

kapacitet i feltet er koncentreret, bør sådanne projekter tage afsæt

her. Gerne i samarbejde med f.eks. design- og arkitektskolerne og gerne

i et nordisk samarbejde.

Indførelse af en ny PD-uddannelse i håndværk og design. Evt. desuden

en ny masteruddannelse i håndværk og design. Begge uddannelser

med afsæt i professionshøjskolerne og gerne i samarbejde med andre.

Venlig hilsen

Projektgruppen Håndværk og design – nyt fag, ny didaktik!

Professionshøjskolen UCC

Hanne Schneider

læreruddannelsen Zahle – håndarbejde og pædagogiske fag

Lektor, cand. pæd. pæd.

hsch@ucc.dk

Mette Jørgensen

Læreruddannelsen Blågård/KDAS – håndarbejde og materiel design.

Lektor, lærer og tidligere UVM fagkonsulent i faget håndarbejde.

mej@ucc.dk

Benny Gaarde

Skolen for Materiel Design

Leder, cand. pæd. i sløjd.

bga@ucc.dk

Stig Pedersen

Skolen for Materiel Design – linjefaget sløjd, almen uddannelse i sløjd, materiel

design og PD i materiel kultur.

Lektor, cand. pæd. i sløjd.

sap@ucc.dk

Side 5 af 5

More magazines by this user
Similar magazines