Hvor kommer juletræet fra?

lboeger.files.wordpress.com

Hvor kommer juletræet fra?

DRT

Personaleblad for ansatte i Rødovre Kommune december 2011

Nr. 4

Hvor kommer juletræet fra?

Tilbud om træning 12 Avanceret affaldssortering 20 eDoc i luften 30. januar 32


Kommunaldirektørens klumme

Per Ullerichs, kommunaldirektør

Slut med stop!

Det ansættelsesstop, indkøbsstop og

kursusstop vi har levet med siden maj

måned i år slutter samtidig med at vi

skyder nytår ind. Kigger du efter på vores

hjemmeside under job kan du se på

antallet af jobannoncer, at vi fylder hullerne

i medarbejderstyrken ud og ansætter

igen fra starten af januar.

Især ansættelsesstoppet har trukket

store veksler på bestemte fagområder,

mens andre dårligt har været mærket

af situationen. Men set over én kam har

stoppet siden den 26. maj betydet en

dokumenteret besparelse i år på cirka 10

2 Den RøDe TRåD nr. 4 2 - 2011

mio. kroner. Det har hjulpet rigtig godt

til i vores kamp for at undgå strafafgifter

for overforbrug og det betyder også, at

vores økonomiske albuerum fremover vil

stort set være intakt. Vi er næsten bogstavelig

talt kommet helskindede gennem

stormen ved fælles hjælp.

Det har været og er fortsat ekstremt

vigtigt for os ikke at havne i den onde

cirkel, hvor strafafgifter år efter år fører

til stadig mindre økonomisk råderum. Vi

skal selv have kontrollen med vores økonomi

og opgaveløsning – og ikke være

dikteret udefra.

En rigtig glædelig jul og et godt nyt år i 2012.

Uanset forskellig belastning under de tre

stop, vil jeg sige jer alle sammen tak for

det I har formået at løfte i det forgangne

år.

Tak for et godt år.


Oversigtskort - udbygningsplan fase 1

Potentielle områder, 1. fase

Indhold

Islev

Bliv holdspiller hos os

- vi har brug for dig

Få mere at vide:

Se hele jobannoncen på nettet - rk.dk under ’Job’

SMS ’rk elevjob’ til 1280 - og få link direkte til jobannoncen

Skan koden - og se hele jobannoncen på din mobil

Højnæs

Valhøj

Få dig en spændende,

allround uddannelse.

Bliv en af tre nye kontorelever,

der får en

to-årig praktisk

uddannelse med i alt

15 ugers skoleophold

på handelsskole og

betalt studietur til

Bruxelles.

Du skal begynde den 3. september 2012

Scan koden – og se jobannoncen på din mobil

Skan koden og se jobannoncen på din mobil

Hent ’Scanlife’ som app til din smartphone - eller send

en SMS med teksten ’scan’ til 1220, så får du et link til

download på mobilen.

Rødovre Kommune, Teknisk Forvaltning 2011

Hvor kommer juletræet fra?

Erhvervsudvikling

Mer' fjernvarme

Københavns spisekammer

Tilbud om træning

Lejligheden i Berlin

Avanceret affaldssortering

Ledermåling

Nyt fra Personale & Udvikling

Kort og godt

Muddermålet

Digital forvaltning

eDoc i luften 30. januar

Elevkampagne med facebook

4

6

8

10

16

18

20

22

24

26

28

30

32

34

Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

3


4 Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

Foto: Ole Jeppesen, Teknisk Forvaltning


Hvor kommer juletræet fra?

Af Tine Sand Gybeck og Ole Jeppesen

Teknisk Forvaltning

Her får du historien om juletræet

og helt specielt Rødovres

juletræ 2011.

Danmarks første juletræ blev - så vidt man

ved - tændt på det sydsjællandske gods

Holsteinborg i 1808. Juleaften i 1811 blev

det første københavnske juletræ tændt

i Ny Kongensgade nr. 221 hos den unge

doktor Martin Lehmann. Københavnerne

var forberedte på, at noget usædvanligt var

i gære, idet man et par dage forinden havde

båret et stort grantræ indenfor i stuen.

Juleaftenen ved 17-tiden kunne nysgerrige

københavnere konstatere, at Lehmanns

havde stillet træet op inde i stuen og sat

tændte lys på grenene. Martin Lehmann

var præstesøn fra Holsten, og har formodentlig

kendt juletræsskikken fra sin egen

barndom. Der gik kun ganske få år før det

bedre borgerskab i København havde taget

skikken til sig – og siden er juletræet blevet

en fast tradition i både de små hjem og på

torve og pladser i byens rum.

Rødovres juletræ

Årets juletræ kommer fra Gribskov og når

du læser denne artikel, står træet flot pyntet

på rådhuspladsen. Det blev omhyggeligt

udvalgt under kyndig vejledning fra skovløber

Jesper Vedel først i oktober, hvor re-

Fakta om Rødovres juletræ

daktionen var en tur i skoven sammen med

landskabsarkitekten og to gartnerformænd.

Og efter mere end 30 år i skovens fred og

ro, måtte træet sige farvel for at blive hele

Rødovres juletræ.

Dyreste juletræ til Berlin

Skovdistrikt Nordsjælland har mange års

erfaring i produktion og levering af store

juletræer til torve og pladser. Det primære

marked er Nordsjælland og Storkøbenhavn,

men de leverer også til udlandet

– særlig Tyskland. I år bliver der omsat for

over 1 mio. kroner torvetræer. Skovdistriktets

dyreste juletræ kostede 492.000 kroner

og blev købt af Sony-centret i Berlin.

Men så er hver enkelt gren også pakket ind,

for at minimere transportskader.

Det perfekte træ

Det perfekte træ findes ikke. Vi ved vist

alle, hvor svært det er at finde det helt

perfekte træ til juleaften. Når man skal op

i torvestørrelse kræver det endnu mere af

de vækstbetingelser træet har haft: Stammen

skal være lige, højden skal være den

rette, symmetri og proportioner skal være

i orden, formen skal være rigtig, afstanden

mellem grenkransene skal være lige tilpas,

toppen skal være enkel og lige, og nederste

• Årets træ er 16 meter højt og vejer knap tre ton

• Træet kræver en ballast på otte ton beton, som er støbt ned i jorden,

for at det kan tåle decemberstormenes rusk

• Træet er næsten altid en rødgran og det bliver tændt fredag før første

søndag i advent

• Træet er dyrket uden brug af pesticider og kunstgødning

• Træet bliver taget ned igen dagen før nytårsaften.

grenkrans skal begynde det rigtige sted.

Det smukkeste træ er altid et kompromis.

Ekstragrenen

Juletræer i torvestørrelser bliver altid leveret

med ekstragrene, og hvorfor nu det?

Det er en voldsom udfordring at lægge et

15-20 meter højt træ forsigtigt ned mellem

alle skovens andre træer, forsigtigt at

trække det ud af skoven og op på en lastbil.

Og senere at få det rejst igen og få det

forankret sikkert i jorden – Pu.. ha.. Ja, når

man når dertil, så ser man at nogle grene

er knækket under transporten eller at

træet har stået så tæt på sine nabotræer, at

det er blevet tyndere i den ene side. Så er

det godt, at man har fået ekstragrene med,

som gartnerne er eksperter til at sætte på,

så man næææsten ikke kan se, at man altid

er nødt til at hjælpe naturen lidt på vej.

Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

5


Erhvervsudvikling – e

Af Gitte Junker Andersen og Anne-Mette Kirk

Teknisk Forvaltning

Ja! Og det betyder faktisk mere

for os alle sammen, end vi går

rundt og er klar over. Hvis erhvervslivet

går i stå – så går vi

også i stå.

Det er vigtigt for byen, at der er balance

mellem erhverv og bolig med attraktive

arbejdspladser og gode boligområder. Byen

bliver levende når mennesker, der arbejder

og bor her, fylder byens rum og gader.

Derfor skal det være attraktivt at drive og

udvikle virksomhed i Rødovre, og her har

vi som kommune et stort ansvar for at

skabe gode udviklingsmuligheder for erhvervslivet.

Det er et ansvar vi tager meget

alvorligt.

Ny erhvervspolitik

I sommer offentliggjorde kommunen en

ny erhvervspolitik med mål og visioner

og fokus på seks temaer, som er udpeget

i samarbejde med Rødovre Erhvervsråd.

Politikken er rettet mod erhvervslivet –

både de virksomheder, der allerede bor i

Rødovre, og de nye virksomheder vi kan

lokke til Rødovre. Derfor har vi arbejdet

målrettet for at få gjort politikken kort og

Rødovre Erhvervsråd

6 Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

overskuelig, så virksomhederne hurtigt kan

få overblik over, hvad det er vi vil.

Kun en start

Erhvervspolitikken er kun starten. Nu

skal den følges op

af konkrete handlingsplaner,

der skal

realisere visioner og

mål og det kræver et

tæt samarbejde med

kommunens borgere,

erhvervsdrivende,

Rødovre Erhvervsråd

og alle øvrige interesseparter.

Det kræver,

at vi samarbejder

bredt på tværs af

forvaltningerne.

Erhvervs-topmøde

I oktober blev et af erhvervspolitikkens

temaer ført ud i livet. Erhvervsrådet inviterede

til deres årlige topmøde for erhvervslivet

i Rødovre. Emnet var unge i arbejde i

forlængelse af Jobcentrets Børne- og Ungekonference.

Både kommune og erhvervsliv

har et ansvar for, at de unge får en uddannelse

og kommer ud på arbejdsmarkedet.

Vi havde inviteret to virksomheder, der har

erfaringer med at tage unge, der har fået

en skæv start, ind i virksomheden - og få

Erhvervspolitik

Læs erhvervspolitikken og de seks temaer på

rk.dk:

• Bolig- og erhvervsudvikling

• Erhvervsområder

• Infrastruktur

• Arbejdsmarked og vækst

• Fremme iværksætteri

• Virksomhedsservice

nogle gode håndværkere ud på arbejdsmarkedet

i den anden ende.

Et af indslagene var en tredjeårslærling, der

netop havde fået chancen i en Rødovre

virksomhed på trods af svære odds. En

rigtig succeshistorie!

Rødovre Erhvervsråd er det formelle samarbejdsforum mellem erhvervslivet og Kommunalbestyrelsen

i Rødovre. Det er stedet, hvor politikerne får indtryk, nye ideer og tilbagemeldinger om erhvervspolitikken

i kommunen. Det er også her det lokale erhvervsliv tager stilling til nye initiativer

fra kommunen og kommer med ønsker og krav til erhvervspolitikken. Rådet er høringsberettiget

og bliver derfor taget med på råd i kommunens erhvervspolitiske beslutninger.

Erhvervsrådet er sammensat af tre politikere, tre fra fagorganisationerne og fem erhvervsfolk,

hvoraf de to repræsenterer Rødovre Erhvervsforening. Borgmester Erik Nielsen er formand for

Erhvervsrådet og el-installatør Leif Jensen fra Rødovre Erhvervsforening er næstformand.


er det spændende?

Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

7


Mer´ fjernvarme

8 Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

Af Ole Jeppesen

Teknisk Forvaltning

Med udbygningsplanen for Rødovre

Kommunale Fjernvarme

er rammerne nu på plads for de

kommende års udvidelse af ledningsnettet.

I første omgang er der fokus på erhvervsområderne

Højnæs, Valhøj og Islev med

i alt cirka 350 potentielle nye kunder og

en investering på godt 100 mio. kroner. På

sigt er det planen, at hele Rødovre så vidt

muligt skal have den miljørigtige og billigere

fjernvarme.

Ny varm mand

Fjernvarmeforsyningen har ansat Ole Michael

Hansen til at stå for opgaven. Han

er 44 år og uddannet Civilingeniør fra

Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby.

Med en baggrund som bygherrerådgiver,

projektleder og projektudvikler hos rådgivende

ingeniørfirma Rambøll og tidligere

Wissenberg A/S har han kompetencerne til

at gabe over den store udbygningsopgave.

”I det første halve år har jeg fået et fanta-

stisk indtryk af de gode samarbejdsrelationer,

der er i Teknisk Forvaltning. Med min

baggrund i ikke-offentlige virksomheder

har jeg naturligvis haft en række udfordringer

med at gennemskue de administrative

procedurer og den politiske bevågenhed,

der følger med jobbet i et kommunalt

forsyningsselskab. Og det har været en

fornøjelse gang på gang at møde mine nye

kollegaers åbenhed og ærlige vilje til at

hjælpe mig med den nødvendige viden”,

fortæller Michael, og han fortsætter:

”Det er en af mine opgaver at lave opsøgende

arbejde overfor de potentielle nye

fjernvarmekunder, og det er fantastisk at

møde deres interesse for at skifte til den

billigere og mere miljøvenlige fjernvarme.

Her er det også en stor hjælp, at den kommunale

fjernvarmeforsyning gennem 25 års

kundeservice har fået så godt et renomé,

som det er tilfældet. Når vi nu skal i gang

med rørarbejdet omkring de pågældende

erhvervsområder, så får vi naturligvis nogle

udfordringer med blandt andet trafikken.

Men jeg ser frem til et godt samarbejde

med at tackle alle disse udfordringer”.

”Det er en af mine opgaver at lave opsøgende arbejde overfor

de potentielle nye fjernvarmekunder, og det er fantastisk at møde

deres interesse for at skifte til den billigere og mere miljøvenlige

fjernvarme. Her er det også en stor hjælp, at den kommunale

fjernvarmeforsyning gennem 25 års kundeservice har fået så

godt et renomé, som det er tilfældet. Når vi nu skal i gang med

rørarbejdet omkring de pågældende erhvervsområder, så får vi

naturligvis nogle udfordringer med blandt andet trafikken. Men

jeg ser frem til et godt samarbejde med at tackle alle disse udfordringer”.


Islev

Valhøj

Rødovre Kommune, Teknisk Forvaltning 2011

Oversigtskort - udbygningsplan fase 1

Potentielle områder, 1. fase

Højnæs

Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

9


Arbejdslivet på Røngården 1915

Københavns spisekam

- en historie om gartn

Af Morten Løgitmark

Lokalhistorisk Samling

I 1901 var der fem gartnerier i

kommunen. I 1934 var antallet

vokset til 47, heraf 20 på Islev

Mark og 27 i Rødovre.

Det var nærheden til Københavns Grønttorv

kombineret med den frugtbare jord,

der gjorde Rødovre egnet til gartnerivirksomhed.

Allerede i starten af 1900-tallet

havde området længe spillet en vigtig rolle

i den københavnske mælkeforsyning, og nu

skulle kommunen også forsyne storbybefolkningen

med grøntsager og blomster.

Små gartnerier

De fleste gartnerier i kommunen var små.

10 Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

I 1934 var der kun tre gartnerier, der var

større end tre hektar. Det største var Fortly

på hele 17 hektar, der ligesom et andet

stort gartneri, Røngården, var beliggende i

Islev. I Rødovre lå Chr. Asmussens gartneri

på 4 hektar med den største arbejdsstyrke

– 26 fastansatte. Syv af gartnerierne var

rene blomstergartnerier, mens 10 udelukkende

dyrkede grøntsager. Tre af dem

havde en omfattende eksportvirksomhed.

I de første år blev der hovedsagelig dyrket

afgrøder på friland, men drivhusenes og

mistbænkenes antal steg, og det gjorde det

muligt at udnytte jorden mere intensivt.

Rødovregartnerne var dygtige og fik ofte

præmier for deres produkter.

Melonplukning i drivhus på Fortly 1920

Gartneren kørte selv af sted med varerne,

som blev solgt på de københavnske torve,

især Grønttorvet. Nogle gartnerier havde

lastbiler og personbil til rådighed, mens de

små gartnerier ofte måtte nøjes med hestetrukne

vogne.

Arbejdsstyrken varierede også kraftigt.

Ofte var det gartnerfamiliens egne medlemmer,

der arbejdede i virksomheden

sammen med et antal medhjælpere og

arbejdsmænd, der kunne variere fra en til

to og op til 10 i sommersæsonen. Blev der

dyrket jordbær, var der tit 10-20 plukkere

ansat.


mmer

tnerier i Rødovre

Røngården

På Røngården var gartnerens hustru og

søn i arbejde, og resten af arbejdsstyrken

bestod af en formand og fire medhjælpere

samt fire arbejdsmænd. Røngården havde

også høns og grise og under 1. verdenskrig

en ko, da mælkeforsyningerne var knappe.

Husholdningen var naturligvis selvforsynende

med grøntsager og kartofler. Heste

var stadig en vigtig trækkraft, og gården

dyrkede egne afgrøder af byg og hø som

foder. Derfor havde Røngården også et

tærskeværk og en hakkelsesmaskine.

Arbejdsdag fra 6 til 18

Før 2. verdenskrig mindede husførelsen på

et gartneri meget om husførelsen på en

Gartner Albert Jørgensen ved sit arbejdsbord på Røngården 1904

bondegård. De ansatte boede på gartneriet

og fik kosten her. Flere gartnerier var da

også indrettet i tidligere bondegårde.

Arbejdsdagen begyndte klokken seks med

morgenmad halv seks og frokost med

smørrebrød klokken otte, middagspause

fra 12 til 13 med ’solid landbokost’ - mange

kartofler og grød - og dagen sluttede klokken

18.

En epoke slutter

Efter 2. verdenskrig blev hestene afløst af

traktorer, og opvarmningen af drivhusene

blev billigere, så man nu kunne dyrke tre

eller fire kulturer og have sæson hele

året. Men samtidig begyndte den kraftige

byudvikling af kommunen - jordpriserne

steg kraftigt, og gartnerne havde svært

ved at klare de stigende ejendomsskatter.

Det pressede gartnerierne til at flytte til

billigere jord længere væk fra København.

A. Knudsen, det sidste større gartneri i

Rødovre lukkede med åbningen af Rødovre

Centrum i 1966. Og da Svend Poulsens

blomstergartneri på Tårnvej, kendt for

Poulsen-roser, lukkede i 1974, var det slut

med gartnerier i Rødovre.

Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

11


10 år med Personaleforeningen

i Rødovre Kommune

Af Kim Erik Andersen

Organisationskonsulent i SOC

PiRK blev oprettet i 2001, på

baggrund af virksomhedskonferensen

samme år. Foreningen,

som primært har et socialt tilsnit,

har været inde i en rivende

udvikling og tæller i dag 560

medlemmer.

Interview med formand Rikke Aller:

Hvad er historien bag oprettelsen

af PiRK?

”På virksomhedskonferencen i maj 2001

var der mange medarbejdere, der havde et

stort ønske om at få skabt en fælles identitet

- en fælles kultur – for alle ansatte i

Rødovre Kommune. Mange oplevede problemer

med manglende kendskab til kolleger

uden for deres egen nærarbejdsplads,

og det blev set som en hindring for god

og effektiv kommunikation på tværs af den

kommunale arbejdsplads. Et af de mange

resultater fra virksomhedskonferencen var

derfor at få løbet en personaleforening i

gang”.

Hvorfor en personaleforening?

”Personaleforeningen skulle ikke være en

konkurrent til hverken sportsklubben eller

kunstforeningen – men et supplement.

Det skulle være en forening med egne arrangementer,

men også gerne en forening

der kunne arbejde sammen med de andre

foreninger om fælles arrangementer. Personaleforeningen

kunne stå som formidler

af gode tilbud og rabatordninger til med-

12 Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

lemmerne, og endelig var der enighed om,

at det er det sociale, der binder folk sammen.

Derfor ønskede man, at personaleforeningen

skulle have et socialt tilsnit.

Foreningen blev dannet på en stiftende

generalforsamling den 27. november 2001,

hvor den fik navnet PiRK – Personaleforeningen

i Rødovre Kommune”.

Hvordan har udviklingen været

i PiRK?

”Der er nu gået 10 år siden vores lille

forening kom til verden. Stille og roligt har

den vokset sig større og stærkere, og det

er klart mit indtryk, at foreningens sociale

liv har været med til at flytte barrierer. Vi

er én fælles arbejdsplads”.

”Mange rabatordninger, tilbud og firmaaftaler

er indhentet og indgået i årenes løb.

Der er blevet afholdt adskillelige arrangementer,

nogle i samarbejde med kommunens

andre foreninger, men i særdeleshed i

PiRKs eget regi. Bestyrelsen yder en utrolig

stor indsats for foreningen. Derfor er det

”I dag tæller PiRK ikke mindre end 560 medlemmer. Det er

rigtig flot, men vi ser naturligvis gerne, at endnu flere har lyst til

at melde sig ind i foreningen og deltage i mange af de sociale

arrangementer, vi laver”.

også en fornøjelse, at såvel ledelsen som

medlemmerne bakker så flot op om de arrangementer,

der bliver stablet på benene.

Uden denne opbakning ville foreningen

ikke være blevet til det, den er i dag”.

Hvordan fejrede I jubilæet?

Ved jubilæumsfesten, der blev holdt lørdag

den 8. oktober i Loen på Rødovregård, deltog

84 medlemmer. Bestyrelsen havde sat

alle sejl til, for at dette arrangement skulle

være noget helt særligt eller noget ud over

det sædvanlige. Og uden at prale vil jeg nok

mene, at det blev en fest, der sent vil gå i

glemmebogen”.

Hvordan ser fremtiden ud?

”I dag tæller PiRK ikke mindre end 560

medlemmer. Det er rigtig flot, men vi ser

naturligvis gerne, at endnu flere har lyst

til at melde sig ind i foreningen og deltage

i mange af de sociale arrangementer, vi

laver”.

”Jeg er blevet gjort opmærksom på, at

mange nyansatte ikke er opmærksomme på

eller får kendskab til kommunens foreninger.

Tilmelder man sig kurset ’introduktion

for nyansatte’, får man en velkomstpakke,

hvor der blandt andet ligger pjecer om

alle tre foreninger. Men jeg vil da også opfordre

til, at man - når man får en ny kol-

lega - orienterer om både sportsklubben,

kunstforeningen og personaleforeningens

eksistens”.


Du kan få yderligere oplysninger om indmeldelse i foreningen hos foreningens sekretær Margit

Lund, e-mail: margit.lund@rk.dk eller telefon 36 37 71 30 eller hos foreningens formand Rikke Aller,

e-mail: rikke.aller@rk.dk eller telefon 36 37 70 04.

PiRK står også for hjemmesiden www.pirk.dk, hvor du kan hente mere information.

Årets DHL-stafet for kommunens medarbejdere blev arrangeret af PiRK og sportsklubben i samarbejde.

Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

13


Der er sgu dejligt her

Af Niels-Erik Dam

Bofællesskaberne i Rødovre

To nye bofællesskaber er dukket

op af ruinerne af det gamle

Rødbo på Slotsherrens Vænge.

De hårde vintre og våde somre

har gjort det svært at overholde

fristerne, men det er lykkedes. I

dag er 30 beboere flyttet ind.

På førstesalen af nybygningen på Slotsherrens

Vænge har Social- og Psykiatriafdelingen

indrettet 30 nye boliger fordelt på

to bofællesskaber. Det ene fællesskab er

en dagbemandet afdeling og det andet en

døgnbemandet afdeling. Hovedparten af

beboerne kommer fra de nedslidte bofællesskaber

på Næsbyvej og Espevangen og

fra boenheden Længen på Nyholms Allé.

14 Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

Lejlighederne

De nye et-værelses lejligheder er ikke lige

store, men er alle mellem 63 og 70 kvadratmeter

inklusive andel i fællesarealer.

De er indrettet med en stor stue-soveværelse

og et stort toilet og badeværelse. I

Østfløjen er lejligheden også forsynet med

et lille te-køkken. Lejlighederne er holdt i

lysefarver og er møbleret af beboerne selv.

Der er også taget hensyn til beboernes

alder med et fællesskab af yngre beboere

og et af lidt ældre.

Fællesarealer

Bofællesskaberne er opdelt i mindre grupper,

som har deres egne fællesarealer, der

dog stadig er så åbne, at beboere fra de

andre grupper nemt kan kigge indenfor.

De centrale samlingspunkter er køkken/

alrummene, der er placeret sådan, at køkkenet,

spiseafdeling og opholdsstue går ud

i ét kun adskilt af den gennemgående fælles

gang.

Afdelingerne er også udstyret med vaskerum,

så beboerne kan få vasket deres tøj.

Der er udsigt til haveanlæg fra næsten alle

vinduer. Haveanlæg med mange bænkegrupper,

så der bliver mulighed for udendørs

hygge i de varme måneder.

Projektet

Der er lagt meget arbejde i byggeriet. Der

har været mange møder i styringsgruppen

bag byggeriet, men der er også planlagt ned

i mindste detalje og forstander Carsten

Fender har været med i arbejdet hele vejen.

Lige fra de første planlægningsmøder til

tømning af flyttekasser og opvask af nyindkøbt

porcelæn.


Men hvad siger brugerne om det nye sted?

Povl Erik, der er flyttet ind fra

Tårnvej 97, fortæller: ”Der er sgu

dejligt her. Jeg nyder naturen og gåturene

i området. Og så hygger jeg

mig med de andre beboere. Her er

mere fredeligt end på Tårnvej. Det er

også dejligt at jeg kan lukke døren

til min lejlighed og være mig selv ind

imellem.

Min søster synes også, her er dejligt”.

”Jeg mangler stadig lidt møbler. Jeg

har været ude på Roskildevej og

kigge på en stol, der kan vippe, når

jeg ser fjernsyn, men den er meget

dyr. Men her er altså dejligt”.

Charlotte – tidligere Espevangen

”Jeg kan godt lide at bo her. Her er

flere at snakke med. Vi boede kun

fire sammen på Espevangen. Her er

vi mange flere. Det var hårdt arbejde

at flytte, men Lene, Leila og Anni

hjalp mig med at pakke. Det er også

godt, at vi selv kan gå over i klub 9.

Vi behøver ikke at køre med bus

mere. Jeg håber, at chauffør-Steen

stadig har noget at lave, når han

ikke skal køre os mere”.

Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

15


Tilbud om træning

Af Gitte Petersen

Personale og Udvikling

Motionsordningen i Vestbad blev

desværre lukket i august grundet

en afgørelse fra SKAT, som

dømte træningen skattepligtig

for medarbejderne. Men nu har

vi forhandlet en alternativ mulighed

for motion på plads: Træn

med rabat i Workout Fitness

Club og Loop cirkeltræning.

Fra 1. november har du ret til rabat på

træning i Workout Fitness Club på Egegårdsvej

og Loop Cirkeltræning på Højnæsvej.

Som medlem af et af de to fitnesscentre

kan du træne for 179 kroner om

måneden, når der bliver betalt via PBS. Du

bliver meldt ind ved at henvende dig i centrenes

reception med din nyeste lønseddel

og billedlegitimation.

I Workout Fitness Club kan du træne ubegrænset

og frit bruge alle centerets faciliteter.

Du kan styrketræne, konditionstræne

og være med på forskellige træningshold

som fx spinning og zumba. Holdplanen

finder du på centrets hjemmeside www.

16 Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

workout2000.dk. Vær opmærksom på, at

det koster et oprettelsesgebyr på 150

kroner, når du melder dig ind.

I Loop Cirkeltræning har du mulighed

for ubegrænset cirkeltræning i centrets

åbningstid med fokus på både styrke- og

konditionstræning. Du er velkommen til at

få en gratis prøvetime med en introduktion

til cirkeltræning for at finde ud af om det

er noget for dig. Når du er medlem, kan

din ægtefælle eller samlever også træne for

179 kroner om måneden. Se Loop Cirkeltrænings

hjemmeside på www.loopfitness.

dk.

Flere aftaler

Vi arbejder på at få firmaaftaler med Fitness.dk

og SATS, der har centre i hele

Storkøbenhavn. Aftalerne bliver offentliggjort

på Komposten i løbet af december

og januar.

Du er velkommen til at høre mere hos

Gitte Petersen på telefon 36 37 76 56.


Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

17


Nyt fra Feriefonden

Feriefondens lejlighed i Berlin har

skiftet adresse. Vi har nu fået en

rigtig lækker lejlighed i Kopernikus

Strasse i Friedrichshain. Lejligheden

ligger på 1. sal og er udstyret med to

soveværelser, et spisekøkken - alrum,

en stor stue med sovesofa, to badeværelser

og en altan. Lejligheden er

renoveret og fremstår som helt ny.

Friedrichshain lå i det oprindelige

ØstBerlin, og i dag er det et spændende

og originalt område med masser

af liv med små skæve butikker.

Lige i nærheden ligger den atmosfærefyldte

og hyggelige Simon Dach

Strasse, der er kendt for de mange

hyggelige cafeer, restauranter og barer,

hvor priserne generelt er lavere

end i det øvrige Berlin.

Se mere her: http://komposten/topmenu/personale/feriefonden/

18 Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011


Lejligheden i Berlin

Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

19


Avanceret affaldssortering

Af Thomas Jørgensen

Teknisk Forvaltning

Én til marmeladeglas, en til konservesdåser,

en til aviser, en til

kartoffelskræller, en til plastik og

en til resten. I foråret 2013 får

borgerne i Rødovre tre spande

til seks forskellige typer affald.

Fra foråret 2013 skal borgerne i Rødovre

holde tungen lige i munden, når de skal ud

med skraldet. Kommunen skifter nemlig

den velkendte affaldsbeholder med plads til

én slags affald ud, så hver husstand får tre

skraldespande med plads til seks forskellige

typer affald i alt.

“Og med så grundig sortering bliver vi en

forgangskommune på affaldsområdet”, siger

borgmester Erik Nielsen.

”Selvom det er lidt mere bøvlet, så er vi

20 Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

simpelthen nødt til at tænke anderledes,

for det er fremtidens måde at behandle

skrald på – vi tillader os bare at være lidt

forud. Som det er i dag, ryger det hele til

forbrænding, men vi får biogas ud af det i

stedet, og vi får genanvendt en lang række

materialer.

Rygraden i systemet

Rygraden i det nye system er, at affaldet

skal sorteres ved hver enkelt husstand,

som får tre affaldsbeholdere hver, med

plads til i alt seks forskellige typer affald

samt mulighed for en beholder til haveaffald.

Det betyder, at der kan genanvendes

3.500 tons affald mere end i dag, samt at

miljøet bliver sparet for 2.100 tons CO2

om året. Det svarer til 300 borgeres årlige

C02 udledning.

Nye kontrakter

De nuværende kontrakter for indsamlingen

af affald udløber i 2013, og derfor har vi set

på, hvordan vi kunne forbedre affaldsindsamlingen

til gavn for både miljø, borgere

og skraldemænd. Vi har også skullet tage

højde for blandt andet fremtidige krav fra

EU og skraldemændenes arbejdsmiljø.

Krav fra EU og Arbejdstilsynet

Et nyt EU-direktiv stiller krav om, at medlemslandene

inden 2020 skal øge genanvendelsen

af papir, metal, plastic og glas fra

husholdninger til minimum 50 procent. Det

kan kun lade sig gøre, hvis affaldet i hver

enkelt husstand bliver sorteret i et helt

andet omfang, end vi kender det i dag.


Det er desuden et krav fra Arbejdstilsynet,

at arbejdsmiljøet for skraldemændene også

bliver tænkt med ind i den nye affaldsordning.

I dag er papir, glas og metal en del af

storskraldsordningen og står på fortovene

i Rødovre, så skraldemændene skal løfte

det fra under knæhøjde og op i ca. to

meters højde. Fremover skal papir, glas og

metal placeres i beholderne, som står ved

husstandene, så skraldemændene slipper

for at løfte det.

Uhensigtsmæssig ordning i

dag

I det eksisterende affaldssystem har hver

husstand i dag én affaldsbeholder med

plads til én type affald. Derudover er der

afhentning af storskrald og haveaffald hver

uge. Det betyder, at hver husstand hvert år

får besøg af 260 lastbiler, samt at en stor

del af det genanvendelige affald sendes til

forbrænding.

Ændringen kort fortalt

Fra og med foråret 2013 får hver husstand

tre beholdere med plads til i alt seks

forskellige typer affald, så papir, glas, metal,

plast og bioaffald skal sorteres særskilt, i

forhold til det forbrændingsegnede affald.

Derudover kan husstandene vælge at få

en beholder til haveaffald. Samtidig bliver

afhentningen af storskrald ændret til kun at

blive hentet hver 2. uge. Ligeledes ændres

afhentningen af haveaffald til hver 2. uge

pånær i juni, juli og august, hvor det hentes

hver uge og i december, januar og februar,

hvor der ikke hentes haveaffald.

Tyvstart

Det nye system for affaldsindsamlingen

bliver ”tyvstartet” i foråret 2012, når kommunen

laver en såkaldt pilotordning, hvor

75 frivillige husstande prøver systemet af

med i første omgang to beholdere pr. husstand.

Stort planlægningsarbejde

I Teknisk Forvaltning skal vi bruge det næste

halv andet år på at planlægge og sætte

gang i det nye affaldssystem samt starte en

pilotordning op. Vi får blandt andet travlt

med pilotordning, gennemføre tre EUudbud,

informere om ordningen, spørge

7.500 hustande om de vil have en beholder

til haveaffald, finde plads til opbevaring og

samling af 30.000 beholdere, uddele 30.000

beholdere og registrere beholderne på

hver enkelt husstand.

Så vi har rigeligt at gøre frem til startskuddet

for den nye ordning, som er mandag

den 29. april 2013.

Det får vi ud af det

Den nye ordning betyder ikke voldsomt

meget for Rødovre Kommune som arbejdsplads,

men det kommer til at betyde

meget for borgerne i Rødovre.

Miljøbelastningen fra affaldshåndteringen i

kommunen bliver meget mindre – blandt

andet fordi der bliver udledt 2.100 tons

mindre CO2 mindre og forbrændt 3.500

tons mindre affald.

Borgerne får en bedre service med de nye

beholdere til de typer affald, som normalt

er i en husstand – og vi får generelt færre

lastbiler på vejene. Antallet af lastbiler, der

kommer forbi en almindelig villa, falder

med cirka 100 stk. om året.

Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

21


Ledelsesevaluering

Af Allan Jørgensen

Personale og Udvikling

Kommunens ledelsesgrundlag

blev sat i søen i slutningen af

2009. Det blev udarbejdet af alle

ledere i fællesskab, og det er udtryk

for en fælles opfattelse af,

hvad god ledelse er. Værdierne i

ledelsesgrundlaget er ambitiøse,

og de kan variere fra leder til

leder afhængig af, hvor i organisationen

lederen befinder sig.

For at hjælpe den enkelte leder med at få

kortlagt sine egne kompetencer i forhold

til ledelsesgrundlaget, er alle ledere fra

direktion til institutionsleder samt udvalgte

souschefer og afdelingsledere blevet evalueret

eller målt. Det er foregået i samar-

22 Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

bejde med analyseinstituttet Interresearch,

som har stået for afvikling af undersøgelsen

og bearbejdning af data.

”Det er vigtigt, at arbejdspladserne bruger

lederevalueringen som et afsæt mod udvikling

af bedre ledelse og ikke et redskab til

at slå hinanden i hovedet med. Evalueringen

er et situationsbillede og kan derfor

aldrig stå alene. Det er i den efterfølgende

dialog med egen leder og medarbejdere, at

lederen skal finde ud af, hvilke kompetencer

der skal styrkes. Det handler om at få

Ledelsesevalueringen udspringer af virksomhedskonferencen i 2007

• 174 ledere er evalueret ultimo 2011

• Hver eneste leder får sendt en rapport med resultater

• Ledelsesevalueringen bliver gentaget efter max. tre år

Du kan hente drejebogen til ledelsesevaluering på Komposten

indført en kultur, hvor det at give feedback

bliver brugt konstruktivt”, fastslår personale-

og udviklingschef Bettina Zinckernagel.

Det handler om at få indført en kultur, hvor det at give feedback

bliver brugt konstruktivt”

Personale- og udviklingschef Bettina Zinckernagel.

Hanne Hodel, der er leder i hjemmeplejen,

har været igennem en lederevaluering:

”Jeg har brugt min lederevaluering i mit

lederteam til at sætte ord på, hvordan ledelsesgrundlaget

skal bruges hos os som et

strategisk værktøj, men jeg har også brugt

målingen i forhold til mine medarbejdere

for at få helt på det rene, hvordan de ser

mig som leder”.


Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

23


Nyt fra Personale & Udvikling:

24 Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011


Læs om dine rettigheder og forpligtelser ved sygdom

i familien.

Ret til frihed med løn ved

børns hospitalsindlæggelse

Som forældre til børn under 14 år, har du

ret til tjenestefrihed med sædvanlig løn i

op til fem arbejdsdage pr. barn indenfor

12 på hinanden følgende måneder, når dit

barn bliver indlagt på hospital. Det gælder

også, hvis barnet under indlæggelsen er i

hjemmet.

Retten er betinget af at tjenestefriheden

for begge forældre tilsammen ikke overstiger

fem arbejdsdage inden for 12 på hinanden

følgende måneder – og at du viser

dokumentation for hospitalsindlæggelsen.

Pasning af alvorligt syge børn

under 18 år

Som forældre til alvorligt syge børn under

18 år har du ret til hel eller delvis tjenestefrihed

med sædvanlig løn, når betingelserne

for at få dagpenge efter § 26 i barselsloven

er opfyldt. Kommunen kan dog begrænse

retten til tjenestefrihed til én måned pr. år

pr. barn. Herudover kan du aftale yderligere

tjenestefrihed.

Pasning af børn med nedsat

funktionsevne mv.

Når du forsørger et barn under 18 år

med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller indgribende

kronisk eller langvarig lidelse, kan du have

tjenestefrihed, der svarer til et antal arbejdstimer,

som den kommune. hvor du

bor yder tabt arbejdsfortjeneste til. Den

tabte arbejdsfortjeneste bliver ydet efter §

42 i lov om social service.

Rødovre Kommune har mulighed for, at begrænse

retten til tjenestefrihed til 1 år pr.

barn. Herudover kan du aftale yderligere

tjenestefrihed.

Pasning af døende i hjemmet

Du kan få bevilget plejevederlag i henhold

til § 119 i lov om social service for at passe

en nærtstående, der ønsker at dø hjemme.

Når der bliver bevilget plejevederlag, har

du ret til hel eller delvis tjenestefrihed med

sædvanlig løn.

Efter lov om social service er Rødovre

Kommune berettiget til at få udbetalt det

beløb, som du ville være berettiget til i

plejevederlag.

Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

25


Kort og godt:

Aktivering af indvandrere virker

Ikke-vestlige indvandrere, som er på kontanthjælp, har nemmere ved at få et job, når de har været i aktivering.

Indvandrere fra Østeuropa, Mellemøsten, Asien og Afrika, som er på kontanthjælp, får hurtigere et rigtigt job, når de har været i aktivering.

En ny analyse fra AKF viser, at især løntilskudsjob i en privat virksomhed eller i det offentlige er en effektiv måde at få sluset indvandrerne

ind på arbejdsmarkedet på.

Mandlige indvandrere, der har været i løntilskud, får et job 15 måneder hurtigere end indvandrere, der ikke har været i aktivering. Kvinder

får job 10 måneder hurtigere, når de har været i løntilskud.

Kendskab til det danske arbejdsmarked

”Det skyldes muligvis, at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked, har et mindre netværk og har begrænsede

danskkundskaber. Derfor kan de have særlig god gavn af aktivering. Specielt en form for aktivering, som bringer dem i direkte kontakt

med arbejdspladserne. Det kan også have betydning, at arbejdsgiverne via aktiveringen får bedre kendskab til indvandrerne og deres

kvalifikationer”, siger forskningsleder i AKF, Eskil Heinesen, som står bag undersøgelsen.

Kilde: nyhedsbrev fra AKF (Anvendt Kommunal Forskning) den 7. juli 2011

Bliver de ældre hægtet af?

430.000 danskere over 65 år har ifølge Ældre Sagen aldrig brugt internettet. Derfor bliver de digitale krav en kæmpe udfordring, når

kommunikation med kommunen fra 2015 skal foregå via internettet. Ældre Sagen er dybt bekymret.

Ældre Sagen er ikke imod digitalisering som sådan, men: ”Vi tror ikke, at man kan gøre alt digitalt i 2015. Det betyder, at en hel del mennesker

afskæres fra kommunikation med det offentlige. Vi er imod, at man tvinger dem, der ikke er klar til at gå på internettet, til at

bruge noget, som de ikke har råd til eller kan finde ud af”, siger Claus Blendstrup, der er konsulent i Ældre Sagen.

”Borgmester Erik Nielsen, der er formand for KLs arbejdsmarkeds-og erhvervsudvalg

afviser, at en hel generation bliver svigtet: ”Det er klart, at vi bliver nødt

til at finde løsninger, der hjælper folk, der ikke kan komme på nettet - enten i

hjemmet eller hos Borgerservice. Og det vil stadig være muligt at henvende sig

fysisk, ligesom mange ældre gør i dag. Men de der kan og vil, skal over på den

digitale løsning”.

Kilde: BT den 17. oktober 2011

Færre voksentimer til børnene

Det er sværere for børn at få fat i en voksen i landets vuggestuer og børnehaver,

end det var for 25 år siden.

Antallet af personaletimer pr. barn er nemlig faldet med godt en tredjedel i løbet

af de sidste 25 år.

Fra 1985 til 2011 er bemandingen i børnepasningen faldet med cirka 15 procent,

når man måler på, hvor mange timer personalet har pr. barn. Men i samme

periode er der tilført mange ekstra opgaver til de ansatte i landets vuggestuer,

børnehaver og skolefritidsordninger. Det betyder, at det reelle fald i voksentimer

pr. barn er helt oppe på 36 procent. Det viser nye beregninger, som Bureau 2000

har foretaget for FOA og Ugebrevet A4.

Kilde: Ugebrevet A4 – oktober 2011

26 Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011


Mænd tænker mest

Tænketanke som CEPOS, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Concito præger i stigende grad politikudviklingen herhjemme, ligesom

deres stemme ofte bliver hørt i den offentlige debat. Men syv tænketanke er overbefolket af mænd både i bestyrelser, på chefplan og

blandt medarbejderne. Ærgerligt, for flere kvinder ville nuancere og kvalificere tænketankenes bud på fremtiden, mener professor på

Institut for ledelse på Aarhus Universitet og ekspert i bæredygtig ledelse Steen Hildebrandt. Han kalder ubalancen mellem mænd og

kvinder i danske tænketanke for slående.

”Det er klart, at det ser underligt ud med den skævhed mellem mænd og kvinder i tænketanke. Det er både ærgerligt og uheldigt for

deres arbejde. Så kan der være 77 forklaringer på, hvorfor der ikke er kvinder med ledelseserfaring og med de formelle kompetencer

i orden, men uanset hvad, så bortforklarer det ikke, at kvinderne er i undertal i tænketankene. Mænd og kvinder tænker forskelligt og

ofte vil de pege på forskellige løsningsmodeller. Det vil nuancere og kvalificere arbejdet i tænketankene, hvis der var en mere ligelig

kønsfordeling”, understreger Steen Hildebrandt.

Kilde: Ugebrevet A4 den 15. november 2011

Det hårdeste job

En ny undersøgelse viser, at især tjenere, bagere og rengøringspersonale har en forhøjet risiko for at blive så nedslidte, at de ender som

førtidspensionister eller efterlønnere.

Hvem har det hårdeste job – en advokat eller en rengøringsassistent?

At dømme efter slitagen er det rengøringsassistenten efterfulgt af tjenerne og bagerne, som bruger nætterne på at sørge for frisk morgenbrød.

Det fremgår af detaljerede beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har gennemgået nedslidningen i hvert eneste fag. Risikovurderingerne

er foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks data fra 2004 til 2008.

Helt i top som Danmarks absolut mest nedslidende fag ligger rengøringsfaget. Her har de ansatte hele 138 procent større risiko for at

ende arbejdslivet som førtidspensionist i forhold til gennemsnitsbranchen.

Lige efter følger ansatte i restauranter, der har en forhøjet risiko på 123 procent for at blive uarbejdsdygtige. For bagerfaget på tredjepladsen

er der en forhøjet risiko på 119 procent for at ende på førtidspension – i forhold til gennemsnittet.

I den anden ende af skalaen finder man advokater, revisorer og ingeniører, som stort set aldrig ender på førtidspension. De danske

advokater har hele 72 procents lavere risiko end gennemsnittet for at ende som førtidspensionister.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik i perioden 2004 – 2008

Vi spilder tre timer hver uge på jobbet

Computernedbrud, slap mødekultur og anden unødig ventetid på danske arbejdspladser koster hvert år samfundet en stor pose penge

i tabt fortjeneste og skrantende produktivitet. Faktisk oplever lønmodtagerne i Danmark i gennemsnit, at ni procent af deres regulære

arbejdstid bliver spildt, viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har stået for. Det svarer til mindst tre ugentlige spildtimer for en

fuldtidsansat, og den tabte arbejdstid koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner.

Kilde Ritzau den 19. oktober 2011

Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

27


Muddermålet:

En lille kontamineret fjer i øret

En kontamination er en sammenblanding af to eller flere faste udtryk til et tredje, der rummer lidt fra

hvert af de oprindelige udtryk. Her får du lidt sammenblandinger og forkerte ordvalg:

Kontaminationer

• Hun havde en lille fjer i øret (Hun havde en lille fjer på/Hun havde en kæp i øret)

• De hypper deres egne kæpheste (De hypper deres kartofler/De rider deres kæpheste/De fejer for egen dør)

• Han følte sig som en hund i en glasbutik (Han følte sig som en hund i et spil kegler/Han følte sig som en elefant i en glasbutik)

• Det er en skrue uden lige (Det er en skrue uden ende/Det er en frækhed uden lige)

• Vi kunne lugte ugler i mosen (Vi fornemmede, at der var ugler i mosen/Vi lugtede lunten)

• Firmaet skal ud af den onde spiral (Firmaet skal ud af den onde cirkel/Firmaet skal ud af den nedadgående spiral)

• Hun er ikke født bag en vogn (Hun er ikke født i går/Hun er ikke tabt bag (af) en vogn)

• Han er stadig grøn bag ørerne (Han er stadig grøn/Han er stadig våd bag ørerne)

• Personalet blev tæret for kræfter (Personalet blev tappet for kræfter/Det tærede på personalets kræfter)

• Med den ene hånd siger man A, og med den anden B (Når man har sagt A, må man også sige B/Den ene hånd ved ikke, hvad

den anden gør)

Forkert ordvalg

• Der var knuder på tråden (Der var kurrer på tråden)

• Fuglene snuppede uden dødsforagt maden fra løverne (Fuglene snuppede med dødsforagt maden fra løverne)

• Det er ikke fair at skære alle hundeejere over en kamp (Det er ikke fair at skære alle hundeejere over en kam)

• Han lovede hende gule og grønne skove (Han lovede hende guld og grønne skove)

Kilde: tjeksproget.dk efterår 2011

28 Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011


Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

29


Digital forvaltning – d

Af Per Ullerichs

Kommunaldirektør

Det nye ESDH-system, eDoc,

afløser Cirius som værktøj for

cirka 800 medarbejdere. Det

bliver samtidig en løftestang for

den nødvendige digitale udvikling

– en udvikling som lederne

på vores mange arbejdspladser

bliver frontløbere og ambassadører

for.

Ingen tvivl om, at det nye eDoc-system

bliver et rigtig godt og fremtidsorienteret

værktøj, der vil være med til at skubbe på

den nødvendige digitale udvikling i vores

organisation. Vi får bedre muligheder for

30 Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

at dele viden internt, vi kan øge retssikkerheden

for borgerne og vi kan skabe bedre

integration og kommunikation mellem

de administrative systemer, de borgerrettede

og de webbaserede systemer. Vi kan

standardisere mange opgaveløsninger og

arbejdsprocesser og tænke dem i sammenhæng

- og på den måde gøde jorden

for mere effektive digitale arbejdsgange og

bedre service for vores borgere.

Strukturreformen slog allerede i 2007 fast,

at den digitale mulighed skal være borgerens

førstevalg. Siden er regeringen og KL i

flere omgange blevet enige om, at kommunerne

skal effektivisere ved i langt højere

grad at digitalisere arbejdsgangene.

Kommunerne står i de kommende år

med nogle heftige udfordringer: Færre

ressourcer, og borgernes forventninger

om højere kvalitet og mere fleksibilitet i

velfærdsydelserne. Det skal vi finde svar på,

samtidig med at vi fastholder og udvikler

den gode kommunale service - og et af de

vigtige redskaber er og bliver digitalisering.

Moderniseringen med eDoc er et led i den

nødvendige satsning i Rødovre.

Digital ledelse

Den teknologiske udvikling kommer rullende

i højt tempo og helt af sig selv, men


digital ledelse

det gør den digitale forvaltning ikke tilsvarende.

Det betyder, at vi skal fokusere på

digital ledelse, der sådan set ikke adskiller

sig fra de andre ledelsesdiscipliner, men

som stiller krav til nytænkning og omstilling

af arbejdsgange til de nye digitale muligheder,

der kan matche forventningerne til

vores ressourceforbrug. Lederne får en

yderst central rolle som frontløbere og

ambassadører for den digitale udvikling i

kommunen.

Stadig flere ledelsesbeslutninger handler

om digitalisering – og det ledelsesmæssige

fokus på digitalisering gælder både vores

egne digitale satsninger og den fælles kommunale

digitaliseringsstrategi, der sætter

mål for, hvordan kommunerne og dermed

alle landets borgere, kan og skal få øget

gavn af de store investeringer i digitalisering.

Kernepunkterne i strategien er blandt andet

fælles beslutninger om it-investeringer,

øget brug af fælles standardiserede løsninger

og arbejdsprocesser og beslutninger

om, hvordan vi høster gevinsterne ved

digitaliseringen. Parathed til at investere

i it på trods af de stramme økonomiske

vilkår kommunerne står overfor, er endnu

et punkt i strategien. Bliver der ikke investeret,

vil der heller ikke være gevinster at

hente.

Det er vigtigt, at vi er parate til at løfte de

nye udfordringer, derfor vil du stadig oftere

støde ind i tre sider af samme sag: digital

forvaltning - digital ledelse - og eDoc.

ESDH = Elektronisk Sags- og

Dokument Håndtering

eDoc-system bliver leveret af

it-virksomheden Fujitsu.

Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

31


eDoc i luften 30. januar

Af Jens Kromann

Digitaliseringsafdelingen

Afløseren for det gamle sags- og

dokumenthåndteringssystem

Cirius er ved at blive kørt i stilling

til den 30. januar. Undervisningen

er i fuld gang og den

fortsætter hele januar.

Alle forvaltninger har etableret egne forandringsteams,

der arbejder tæt sammen

med eDoc-projektteamet om at planlægge

overgangen til det nye system eDoc. Ikke

alene skal vi konvertere mere end 100.000

Ciriussager med over 300.000 dokumenter,

så vi kan arbejde videre med dem i eDoc,

men det vil også betyde nye måder at arbejde

på og mange nye muligheder. Også

et kæmpearbejde med at planlægge undervisningen

for mere end 800 brugere har

været en udfordring.

Brugerkurser

Det første hold brugerkonsulenter på 15

er kommet gennem det første kursus på to

dage. Samme tur får så et andet hold brugerkonsulenter

lidt senere. Derefter skal

12 af dem gennem et instruktør-modul,

som skal klæde dem på til at undervise alle

andre i brugen af eDoc. Éndagskurserne

32 Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

for de resterende godt 800 kommende

eDoc-brugere løber af stablen fra anden

uge i januar og fire uger frem. Instruktørerne

skal primært undervise medarbejderne

tæt på deres eget fagområde.

Go-live og konvertering

”Hvis alt går godt er den 30. januar vores

definitive ’go-live’-dato – det er her vi skal

begynde at bruge det nye system”, fastslår

kommunens digitaliseringschef Suhail Sethi.

”De mange ekesisterende Cirius-sager,

som vi jo skal kunne arbejde med i det nye

system, bliver konverteret til eDoc-sager

cirka 14 dage før vores startdato – altså

fra midten af januar. Fra det tidspunkt kan

du ikke længere gemme sager i Cirius eller

skrive i sagerne, men du kan fortsat kigge i

sagerne. Når vi så runder den 30. januar, så

kan du finde dine sager i det nye eDoc”.

”Problemet med at gemme sager og dokumenter

i de 14 dage konverteringen varer

er vi i gang med at løse. Det bliver uden

tvivl en løsning, hvor vi gemmer i en bestemt

struktur på netværksdrev, så sagerne

efterfølgende er nemme at importere i

eDoc. Men det informerer vi nærmere om

”Lige nu er vi i gang med prøvekonverteringer fra Cirius til eDoc

– og vi tester løbende hele eDoc-systemet for at minimere fejlene

op til den 30. januar”. Digitaliseringschef Suhail Sethi

senere”.

”Lige nu er vi i gang med prøvekonverteringer

fra Cirius til eDoc – og vi tester

løbende hele eDoc-systemet for at minimere

fejlene op til den 30. januar”.

Support

Når man sætter et stort, nyt system i drift,

er det vigtigt at du kan få hjælp, hvis du lø-


er ind i problemer eller kommer i tvivl. Vi

skal have en god supportfunktion på plads.

”Første led i den kæde er de 36 instruktører

og brugerkonsulenter, vi selv har

uddannet og som jo arbejder lokalt. De er

klar til at hjælpe, når vi starter op den 30.

januar. Kan de ikke klare problemet eller

svare på spørgsmålene, så går stafetten

videre til vores ’servicedesk’, hvor vi også

har en række medarbejdere siddende klar

ved telefonerne og tasterne. Går de også

kolde, så er næste led i kæden de såkaldte

systemadministratorer – og i sidste ende

er leverandøren Fujitsu også med på sidelinjen.

Så vi har en hel supportorganisation

bag os, når startskuddet lyder den 30. januar”,

fortæller Suhail Sethi.

”Det hele kører sådan set efter planen,

men jeg er da ikke blind for at enhver

start på et omfattende nyt system givetvis

vil give anledning til begynderproblemer

både af menneskelig og teknisk art. Men

vi glæder os til at få ’født’ det nye system

og komme i gang med at bruge det. På

længere sigt vil det give os nogle gevaldige

gevinster med hensyn til at nå vores mål

om højere grad af digital forvaltning og

medarbejdertilfredshed”.

Billederne er fra undervisningen af brugerkonsulenterne

i eDoc

Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

Digitaliseringschef Suhail Sethi

33


Elevkampagne med facebook

I januar måned går vi i luften med vores kampagne for at finde kvalificerede kontorelever til en toårig

allround uddannelse indenfor offentlig administration.

Kampagnen kører med trykte annoncer både i Rødovre Lokal Nyt og i gratisavisen Urban, hvor du kan få mere at vide ad flre forskellige

kanaler: Se jobannoncen på vores hjemmeside rk.dk, send en SMS og få et link på mobilen eller skan den viste kode og få elevannoncen

direkte på din mobil. De trykte annoncer dukker op i starten af januar.

34 Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

Facebook-boost

Med elevplads.dk fra det unge Ålborgfirma XYW har vi en

aftale om dels almindelig netannoncering og dels ’facebookboost’.

Facebook ved nemlig alt om dig som bruger – din alder, din

bopæl, uddannelse, interesser etc. – og når du er online og

klikker rundt inde på facebook, ser du en lang række små

bannerannoncer, der kort fortalt består af overskrift, billede

og en kort annoncetekst. Du ser kun de annoncer, der er

rettet mod den målgruppe din facebook-profil passer på

med hensyn til alder, bopæl, interesser etc.

På markedsførings-dansk hedder det at segmentere budskabet

i forhold til den ønskede målgruppe. Det er effektivt,

og det viser med al tydelighed, hvorfor facebook også er en

kommerciel succes. Klik på banneret og du ryger direkte til

jobannoncen.

På nettet

Du kan også se den udvidede version

af annoncen på rk.dk, ofir.dk, jobindex.

dk, jobnet.dk, offentlige-stillinger.dk,

elevportalen.dk, praktikpladsen.dk,

elevplads.dk og jobjunction.dk. Netannoncerne

kan du se fra kort før jul.

Video og radiospots

Vi producerer også en kort videosekvens, hvor

to elever fortæller om deres oplevelser og to

tidligere elever, som nu har job i kommunen.

Sekvensen bliver vist dels i forbindelse med

jobannoncen på vores egen rk.dk og dels på

jobportalen jobjunction.dk.

Endelig sender vi radiospots i januar på Radio

Rødovre, som henviser til jobannoncen på

rk.dk.

B

-

F


Bliv holdspiller hos os

- vi har brug for dig

Få mere at vide:

Se hele jobannoncen på nettet - rk.dk under ’Job’

SMS ’rk elevjob’ til 1280 - og få link direkte til jobannoncen

Skan koden - og se hele jobannoncen på din mobil

Få dig en spændende,

allround uddannelse.

Bliv en af tre nye kontorelever,

der får en

to-årig praktisk

uddannelse med i alt

15 ugers skoleophold

på handelsskole og

betalt studietur til

Bruxelles.

Du skal begynde den 3. september 2012

Scan koden – og se jobannoncen på din mobil

Skan koden og se jobannoncen på din mobil

Hent ’Scanlife’ som app til din smartphone - eller send

en SMS med teksten ’scan’ til 1220, så får du et link til

download på mobilen.

Den RøDe TRåD nr. 4 - 2011

35


Den Røde Tråd

Personaleblad for ansatte i Rødovre Kommune

Ansvarshavende redaktør:

Per Ullerichs

Kommunaldirektør

Lokal 7002

Redaktionsgruppen:

Jens Kromann (redaktør & foto)

Digitaliseringsafdelingen, FF

Lokal 7114

Lene Bøger (layout)

Digitaliseringsafdelingen, FF

Lokal 7025

Kim Erik Andersen

Social- og Sundhedsforvaltningen

Lokal 7346

Ole Jeppesen

Teknisk Forvaltning, RKR

Lokal 7206

Peter Rysz Jensen

Kulturafdelingen, BKF

Lokal 7630

Gitte Petersen

Personale & Udvikling, ØPF

Lokal 7656

Marie Drost Aakjær

Lokalhistorisk Samling, BKF

Lokal 8720

Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S

Oplag: 4.300

Papir: 130g Multiart Silk

Red. slut:

Næste nr.

6. december 2011

udkommer: Marts 2012

Deadline: 1. februar 2012

Jubilæer

25 år

1.1.12

Lisabella Helena Østergaard

Rødovre Jobcenter

Teamleder

1.2.12

Lone Vibeke Røssel

Social og Psykiatriafdelingen

Faglig konsulent

1.2.12

Miriam Dorothy Holst

Skovmoseskolen

Pædagogmedhjælper

16.2.12

Britta Warnar Clausen

Dagplejen

Dagplejer

40 år

1.1.12

Janne Prip

Plan og byggesagsafdelingen

Specialist

More magazines by this user
Similar magazines