DO nr.7.06#korr. - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk 

07 | SEPTEMBER | 2006 

Rationaliseringsforslag skal fortsat belønnes 

Urimelig beskatning kræver nye initiativer 

Vædderen 

af sted til tiden 

Linieofficerernes Fagblad

Linieofficerernes Fagblad 

INDHOLD 

Opslagstavlen ........................................... 2 

LEDER: 

Urimelig beskatning kræver nye initiativer.. 5 

KOMMENTAR: 

Reformering af gradssystemet.................... 6 

TEMA: FAGLIGT NYT 

Familiepolitik, højere løn og skattefrihed.... 8 

TEMA: PERSONELPOLITIK 

Rationaliseringsforslag skal 

fortsat belønnes ........................................10 

TEMA: FN-OBSERVATØRER 

Humanitær folkeret i børnehøjde .............12 

Officersuddannelse i Baltikum...................16 

Utøj fra krigens tid… ................................ 18 

Informationsoperationer – 

et nyt operativt våben…........................... 20 


Forsvarets forsikringsdækning ................. 23 

TEMA: GALATHEA 3-EKSPEDITIONEN 

To verdener på et skib.............................. 24 

Konsekvenser ved NATO’s ikke-militære 

opgaver ................................................... 28 

Officersguiden ......................................... 30 

Knips! … og velkommen på forsiden 

(eller bagsiden)…..................................... 32 

FORSIDEN: 

Inspektionsskibet Vædderen, som er Galathea 3 

ekspeditionens hjem for mange forskere og mediefolk, 

indtil de vender hjem den 25. april 2007, blev 

sendt af sted med pomp og pragt. H.K.H. kronprins 

Frederik tog afsked med skibets besætning og talte 

til ekspeditionens deltagere på Amaliekajen. 

Præcis den 11. august, kl. 18.45 lagde Vædderen fra 

kaj; men kursen blev sat mod Stavanger for at få 

udskiftet den knækkede O-ring, som var skyld i 

problemerne med manøvresystemet. Læs om 

Galathea 3 på siderne 24-28. 

(Foto: Peter Eilertsen) 

Hurtig løsning 

på forsikringssagen 

Forsvarsministeriet og organisationerne enige 

om at finde en løsning i den nærmeste fremtid 

Af redaktør Henning Lahrmann 

- Vi er tilfreds med, at Forsvarsministeriet vil nedsætte en hurtigt 

arbejdende arbejdsgruppe til at finde en løsning omkring 

erstatnings- og forsikringforholdene for udsendt personel, siger 

HOD's formand, kommandør Bent Fabricius, efter et møde 

med forsvarsminister Søren Gade (V) i august. 

- HOD vil naturligvis bidrage konstruktivt til en løsnng, så de 

pårørende til udsendt personel er dækket ved død uansat årsag, 

siger formanden, som fortsat opfordrer medlemmerne til at 

tegne HOD's gruppelivsforsikring. 

Mødet med ministeren kom i stand efter længere tids omtale 

i pressen om de økonomiske vilkår for de efterladte ved død under 

internationale missioner. Det står fast, at Forsvarets Særlige 

Erstatningsordning (FSE) dækker dødsfald eller ulykke under 

eller som følge af tjenesten, hvilket er hjelmet i Personelloven. 

I den anledning udtaler Bent Fabricius: 

- Det er HOD's opfattelse, at Forsvarets ansatte skal være omfattet 

af FSE under alle former for ophold i missionsområderne. 

Lægges hertil Statens gruppelivsordning og HOD's frivillige 

Gruppelivsaftale med Forenede Gruppeliv (FG), som dækker 

udsendte i missionsområderne, finder HOD, at den ansattes familie 

er økonomisk tilgodeset, såfremt det værst tænkelige 

skulle indtræffe for det udsendte familiemedlem. 

Selvom der er et krigsforbehold i forsikringsbetingelserne, har 

FG valgt at dække skader og dødsfald under eller som følge af 

krigshandlinger eller krigslignende forhold i missionsområdet. 

Læs mere side 23. 

Danmark 

på verdenskortet 

Forsvarsministeriets hjemmeside 

har fået et ansigtsløft 

og nye funktioner. Det nyeste 

er et interaktivt verdenskort, 

som viser en af 

ministeriets kerneopgaver, 

nemlig Danmarks internationale 

engagement. 

Ved at markere symbolerne i en boks, kan man vælge at se enten 

Operationer, Sikkerhedssamarbejde, Katastrofehjælp eller 

Afsluttede opgaver, eller se samtlige opgaver på een gang. 

Man skal blot klikke på regionerne og få informationer om de 

markerede opgaver. 

Se verdenskortet her: 

http://forsvaret.dk/FMN/Verdenskort/

NetMagasinet: www.hod.dk og medlemsnettet: www.officerer.dk 

Alle kommer ud på 

missioner 

I et interview i Weekendavisen den 18. august 

2006 fortæller forsvarsminister Søren 

Gade (V) om den politiske baggrund for 

Danmarks engagement i internationale 

missioner. Han siger bl.a.; 

- Under Den kolde Krig gik vi jo alle såmmen 

og øvede os på noget, som forhåbentlig aldrig 

blev til noget, og Forsvaret levede sådan 

mere som en stille eksistens, og hver gang 

der skulle indgås et forsvarsforlig blev diskussionen, 

hvor meget der denne gang skulle 

spares. Og nu er det så, at man kan være 

enig eller uenig i Irak, men den enkelte soldat, 

der vil gå ud og gøre noget for andre og 

risikere sit liv, oplever en høj grad af respekt. 

Så kan man være uenig med politikerne i beslutningen, 

men at nogle tager ud, det ser 

MINDEORD 

Kaptajn Peter Rein Andersen døde tirsdag 

den 8. august 2006 i en alder af 29 år efter 

længere tids sygdom. Han ville være fyldt 30 

år den 19. januar 2007. 

Kaptajn Peter Rein Andersen startede sin 

tjeneste i flyvevåbnet som sergentelev og officersaspirant 

ved Flyvevåbnets Sergent- og 

Reserveofficersskole. Han gennemførte officersuddannelsen 

med det jordbaserede luftforsvar 

som tjenestegren og blev udnævnt 

til premierløjtnant i 1999. 

Efter udnævnelse forrettede kaptajn Peter 

Rein Andersen tjeneste ved såvel uddannelsesenheden 

Eskadrille 541 samt reaktionsstyrkeenheden 

Eskadrille 543 i Kontrol- og 

Luftforsvarsgruppen, hvorefter han efter 

gennemførelse af VUT-I/L i 2002-03 udførte 

stabstjeneste i Kontrol- og Luftforsvarsgrup- 

Legatportioner (hæren) 

Af „Den af hærens faste officerer og ligestillede 

oprettede Understøttelsesforening“ vil der 

kunne uddeles et antal portioner af op til kr. 

2.500 pr. halvår i 2007. 

Portionerne, der udelukkende uddeles efter 

trang, kan søges af officerer og befalingsmænd 

af stampersonelgruppen i hæren samt 

af disses efterladte ægtefælle og børn. Med- 

(Foto: Peter Eilertsen) 

folk på på en anden måde at det ikke bare er 

for sjov. Men rent faktisk er det blodig alvor. 

Og alle i Forsvaret risikerer ikke bare at komme 

ud, de kommer ud! 

pens stab på Flyvestation Skalstrup. Kaptajn 

Peter Rein Andersen fungerede under sin 

stabstjeneste i en kortere periode som lokalafdelingsformand 

for Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark. 

Kaptajn Peter Rein Andersen har altid udført 

sin tjeneste med stor dygtighed og ihærdighed, 

og han var en særdeles respekteret 

kollega af chefer og kolleger på alle niveauer. 

Kaptajn Peter Rein Andersen har altid høstet 

anerkendelse for sin indsats; det være sig i 

skolesammenhæng eller i det operative miljø. 

Kaptajn Peter Rein Andersen var en god 

officer og kammerat, og han vil blive savnet. 

Æret være kaptajn Peter Rein Andersens 

minde. 

Allan Møller-Petersen 

lemskab af foreningen giver fortrinsret. 

Ansøgningsskema kan rekvireres ved skriftlig 

henvendelse til sekretæren, major Jørgen Larsen, 

Digterparken 76, 2750 Ballerup, senest 

20. september 2006. 

Oplysninger om foreningens formål og 

virke samt tegning af medlemskab kan ligeledes 

indhentes hos sekretæren. 

Opslagstavlen 

Mærkedage 

Følgende medlemmer af HOD 

fylder 50 år i oktober 2006: 

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker 

forfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 5. 

2. oktober: 

Orlogskaptajn Roar Preben Larsen 

4. oktober: 

Oberstløjtnant Leo Keller Nielsen 

17. oktober: 

Major Bent Christensen Bech 

18. oktober: 

Oberst Allan Kent Ahlgreen 

Major Leif Giebel 

21. oktober: 

Major Bjarne Andersen 

22. oktober: 

Kaptajn Finn Johannes Koefoed 

26. oktober: 

Kaptajn Klaus Lund-Jensen 

27. oktober: 

Major Finn K. Tøttenborg 

30. oktober: 

Oberst Bo Hansen 

AFLØSERVAGT 

timelønnet 

Vi søger timelønnede afløservagter hurtigst muligt 

i 2006. 

Du vil få ansvaret for varetagelse af sikkerhed 

og servicering af museets gæster. Din nærmeste 

overordnede er vagtmesteren. 

Stillingen: Din primære arbejdsopgaver vil være at 

holde vagt i samlingerne og servicere gæsterne. 

Du skal også kunne være behjælpelig med vagt og 

servicering af gæster ved arrangementer på alle 

tidspunkter af døgnet. På længere sigt må du også 

forvente at blive oplært i kontrolcentralen, så du vil 

kunne fungere i denne funktion. 

Du skal være indstillet på minimum 60 timers 

arbejde om måneden. Du skal være fleksibel og 

udadvendt samt have et positivt livssyn. Du skal 

være parat til at tage et ansvar, være handlekraftig 

og udvise en myndig holdning. 

Løn- og ansættelsesforhold: Ansættelse i henhold 

til organisationsaftale for vagtfunktionær i staten 

samt STK-fællesoverenskomsten. 

Eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen bedes 

rettet til vagtmester Kristian Tanderup på 3374 8544. 

Ansøgningen sendes til: 

Statens Museum for Kunst 

Sølvgade 48-50 

1307 København K 

Mærket Afløservagt.

HOD har gennem flere år brugt mange ressourcer 

på at vejlede medlemmer, som er 

blevet pålignet skat af merudgiftsgodtgørende 

ydelser under tjenesterejser og udstationering. 

Klagesagerne om fradrag under tjenesterejser, 

udstationering, kurser, øvelser m.m. 

blev ført ved diverse retsinstanser. HOD fik 

ikke medhold af Landsskatteretten i et par 

sager om beskatning af time- og dagpenge 

under udstationering. Disse sager blev anket. 

For nylig stadfæstede Østre Landsret den 

opfattelse, som Landsskatteretten havde af, 

at så længe den pågældende kan være i eget 

hjem i 11 timer (som hviletiden i arbejdsmiljøloven), 

så er det rimeligt at kræve, at der 

foretages daglig hen- og tilbagerejse. 

Afgørelsen fra Østre Landsret må vi nødvendigvis 

tage til efterretning, men samtidig 

noterer vi os, at arbejdsgiveren er forpligtet 

til at refundere medarbejderens udgifter i 

forbindelse med beskatning af ydelser ved 

udstationering. 

Men medlemmernes trængsler på beskatningsområdet 

stopper desværre ikke her. 

HOD har i relation til beskatningsforholdene 

i forbindelse med forflyttelse over for Forsvarsministeriet 

givet udtryk for, at beskatningsreglerne 

er urimelige. Derfor foreslog 

vi, at dokumenterede handelsomkostninger 

ved køb og salg af fast ejendom ikke beskat- 

Danske Officerer – Linieofficerernes Fagblad 

Nr. 7-2006, 15. årgang 

ISSN 1399-7572 

Udgivet af Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark (HOD) 

Olof Palmes Gade 10 

2100 København Ø. 

Tlf. +45 3315 0233. 

Fax: +45 3314 4626. 

HOD’s websites: 

www.hod.dk 

www.officerer.dk 

Redaktionens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Redaktion: 

• Informationschef 

Henning Lahrmann, Djfb. 

(administrerende) 

Privat tlf.: +45 3331 0441 

Mobil: +45 4053 1810 

E-mail: lahrmann@hod.dk 

• Kommandør Bent Fabricius 

(ansv.h. redaktør) 

Privat tlf.: +45 45 86 60 14 

Mobil: +45 51 22 60 88 

E-mail: bent@hod.dk 

Redaktionsudvalg: 

• Kommandør Bent Fabricius 

• Oberstløjtnant Alan B. Richter 

Privat tlf.: +45 4914 1563 

E-mail:AlanRichter@mail.dk 

• Kommandørkaptajn Mogens 

Nielsen 

Privat tlf.: +45 3332 9298 

E-mail: navaloff.mogens. 

nielsen@post.tele.dk 

Kontrolleret oplag: 5.936 

I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004 

tes. Det forslag kunne Forsvarsministeriet 

ikke komme igennem med over for Skatteministeriet, 

som hævdede, at en sådan ændring, 

som skulle gælde alle i staten, ville 

give staten et ikke ubetydeligt provenutab. 

Der er behov for at se på problemerne med 

friske øjne. HOD har derfor på baggrund af 

den aktuelle afgørelse fra Østre Landsret rettet 

henvendelse til Forsvarets Personeltjeneste 

for at gøre opmærksom på medlemmernes 

beskatningsproblemer, ligesom HOD 

har anmodet om, at Personeltjenesten overvejer 

en stillingtagen til problemerne, idet 

fremtidige udstationeringer må forventes at 

få et frustrerende økonomisk efterspil for det 

berørte personel, hvilket i ekstreme tilfælde 

kan føre til, at medarbejdere må afslå de for 

Forsvaret nødvendige udstationeringer til 

midlertidige tjenestesteder. 

Især har sager, hvor afstanden mellem fast 

og midlertidigt tjenestested er forholdsvis 

kort, været i skattemyndighedernes søgelys. 

Men også andre sager har fået uheldige konsekvenser 

for medlemmerne, idet skattemyndighederne 

har indført en skarpere fortolkning 

af især tjenesterejsebegrebet, kendt 

som „umulighedskriteriet“. 

Umulighedskriteriet medfører blandt andet, 

at skattemyndighederne ikke accepterer 

skattefrihed for tjenesterejser/udstationeringer, 

hvor den pågældende kunne have 

overnattet i eget hjem. 

Dette ses blandt andet af dommen fra 

Østre Landsret. Her har Landsretten stadfæstet 

Landsskatterettens opfattelse af, at så 

længe den pågældende kan være i eget hjem 

i 11 timer, er det rimeligt at kræve, at der foretages 

daglig hen- og tilbagerejse. Det betyder, 

at personel udsendt til midlertidig tje- 

• Major Bjarne Terkelsen 

Tj. tlf.: +45 9819 4222 

Privat tlf.: +45 9824 3486 

E-mail: terkel@newmail.dk 

• Oberstløjtnant 

Erik B.M. Andersen 

Tj. tlf.: +45 3347 9334 

Privat tlf.: +45 3927 2813 

E-mail: ebm@city.dk 

• Kolonnechef Jan Werenberg 

Tj. Tlf.: +45 9617 7200 

Privat tlf.: +45 9791 2484 

E-mail: hyldevej2@mail.dk 

Grafisk design: WoerIGregorius 

Tryk: P.J. Schmidt Grafisk 

produktion A/S, Vojens 

ISO 14001 miljøcertificeret 

Kontrolleret oplag: 5.936 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 006 

Abonnement: 756,- kr. pr. år. 

Annoncer: 

VDN A/S 

Tlf.: 3345 4600 • Fax:3345 4601 

Kontaktansvarlig: 

Kristoffer Baagøe 

E-post: kb@vdn.dk 

Annoncepriser: 

1/1 side: kr. 7.900 

1/2 side: kr. 4.900 

1/4 side: kr. 2.950 

1/8 side: kr. 1.950 

Priserne er inkl. 4 farver. 

Bladet forbeholder sig at kunne 

afvise annoncer, der strider mod 

bladets tone og ånd. 

LEDER BENT FABRICIUS 

Urimelig beskatning kræver nye initiativer 

Det må derfor også være i Forsvarets 

interesse, at der tages initiativ til at få 

løst beskatningsproblemerne vedrørende 

udstationering. 

05 

neste skattemæssigt kan pålægges at have et 

samlet fravær pr. dag (arbejdstid + transport) 

på 13 timer. 

I den konkrete sag er den pågældende 

gjort skattepligtig af såvel de skattefrit udbetalte 

ydelser og rejseomkostninger, ligesom 

der er pålignet skat af den lejeboligudgift, 

der har været i forbindelse med det beordrede 

ophold på det midlertidige tjenestested. 

At skattemyndighederne samtidig har anlagt 

et strengere syn på andre aspekter af tjenesterejseaftalen 

fremgår af følgende eksempel: 

„En officer bliver udstationeret i en periode 

på under to år fra Sjælland til Jylland. Af 

private årsager vælger officeren til tider at 

forblive på det midlertidige tjenestested 

også i arbejdsfri weekends. 

Skattemyndighederne anerkender, at der 

skattefrit kan udbetales ydelser i forbindelse 

med ophold på det midlertidige tjenestested 

på arbejdsdage. Men da Forsvaret som følge 

af tjenesterejseaftalen samtidig udbetaler 

skattefrie ydelser for opholdet i arbejdsfrie 

weekends, pålignes officeren skat af hele det 

skattefrit udbetalte beløb (også for arbejdsdage), 

da Forsvaret ikke har ført fornøden 

kontrol jf. skattemyndighedernes fortolkning 

af umulighedskriteriet og rejsebegrebet.“ 

Sådanne eksempler på urimelige beskatningsregler 

kræver nye initiativer, og det er 

på den baggrund man skal se HOD's henvendelse 

til Personeltjenesten. 

Vi har derfor i vores henvendelse gjort opmærksom 

på, at det er et arbejdsgiveransvar 

at indhente oplysninger og redegøre for såvel 

løn- som andre økonomiske (herunder 

skattemæssige) konsekvenser af personelfor- 

Deadline for stof og annoncer: 

Blad 8/06: 

25. september, som udkommer 18. oktober. 

Blad 9/06: 

23. oktober, som udkommer 15. november 

Blad 10/06: 

20. november, som udkommer 13. december 

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på 

miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede 

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav. 

f fortsættes

06 LEDER 

valtningsmæssige afgørelser. Det betyder, at Personeltjenesten i påkommende 

tilfælde, på vegne af det forvaltede personel, skal søge 

bindende ligningssvar, inden en påtænkt udstationering beordres. 

HOD vil heller ikke undlade at pege på det forhold, at som følge af 

voldgiftsafgørelsen vedrørende „Banedanmark-sagen“ er Personeltjenesten 

pålagt at kompensere medarbejderne alle de påløbne udgifter 

i forbindelse med beskatning af ydelser ved udstationeringerne. 

Det må derfor også være i Forsvarets interesse, at der tages initiativ 

til at få løst beskatningsproblemerne vedrørende udstationering. 

Reformering af 

gradssystemet 

Forfatteren mener ikke, at det nuværende danske gradssystem er troværdigt 

i en globaliseret verden. Han foreslår en tilpasning af systemet 

i forhold til f.eks. andre NATO-lande. Ændringerne vil ikke nødvendigvis 

bryde med de kendte principper for lønstrukturen 

Af kommandør Niels Friis 

L 

Lad det være sagt med det samme. Det er ikke gavnligt 

for dansk forsvar at have militært personel udsendt i 

international tjeneste med midlertidige grader, hverken 

i danske stillinger eller i NATO, EU, FN m.fl. Ihvorvel 

de internationale organisationer – herunder specielt 

NATO – og øvrige lande må respektere midlertidige 

udnævnelser, er omdømme og virkning af den danske ordning ikke 

særlig positiv eller hensigtsmæssig. Systemet er simpelthen ikke troværdigt. 

Især tre problemstillinger er knyttet hertil: 

1) Danmark anvender ikke alle grader som standard, 

2) den danske gradsstruktur er ikke harmoniseret med omverdenen, 

og 

3) stillingsniveauet betragtes i visse situationer forskelligt i NATO 

og Danmark. 

De midlertidige udnævnelser 

Dette indlæg forholder sig ikke til selve gradsbenævnelserne, som 

bl.a. overarkivar H.C. Bjerg tidligere har behandlet i Linieofficeren 

(december 1982), men fokuserer på behovet for en tilpasning af det 

danske gradssystem i en globaliseret verden for at sikre fuld transparens 

af kompetence og erfaring, især i forhold til andre NATO-lande. 

Vores system har i mange år været inkonsekvent, og hvis et gradssystem 

skal have mening, bør der ske en naturlig tilpasning på niveauerne, 

således at gradssystemet kan anvendes hjemme og ude uden at 

ty til særlige, midlertidige justeringer. Et militært personelsystem er 

nu engang indrettet til, at personellet kan stige i graderne og ikke det 

modsatte, naturligvis under hensyntagen til opgaveløsningen. Hvis 

man først kvalificerer sig til ét niveau, bør strukturen ikke give mulighed 

for at blive sat et trin tilbage. 

Danmark er en integreret del af en militæralliance, men dette synes 

ikke at have været dimensionerende ved fastlæggelsen af gradssystemet. 

Det er ingen hemmelighed, at der længe har været problemer, 

når danske officerer placeres i tilsvarende grader som deres NATOkolleger. 

Danmark har her måttet løse problemet ved midlertidig udnævnelse 

til en højere grad med henblik på at skabe fornøden balance 

i systemet, hvilket næppe kan ses som en belønning. Det er vanskeligt 

at forklare, at en person den ene dag sidder som NATO-repræsentant 

og måske dagen efter sidder som national dansk repræsentant 

i samme komité med lavere grad. En sådan anvendelse underminerer 

uden tvivl vores anseelse. Ligeledes er det besynderligt, at 

Danmark ofte tillægger personel en højere grad i den operative 

struktur for at tilfredsstille omgivelserne i en mission. Det er ikke rimeligt 

at foretage sådanne dispositioner både i relation til den enkelte 

og ikke mindst det militære system – blot for at kompensere for 

manglende harmonisering af gradssystemerne. Disse skavanker bør 

elimineres ved at have en permanent struktur, som modsvarer andre 

lande jf. STANAG 2116. 

Harmonisering af stillinger 

Mere konkret savnes primært en grad i det danske system, der modsvarer 

brigadier/commodore-graden på det såkaldte OF-6-niveau. 

Som kompensation udnævner Danmark sædvanemæssigt en person 

midlertidigt i stillingen. En anden skævhed er oberstløjtnant/kommandørkaptajngraden, 

som i NATO har en anden status end i Danmark. 

Vi anvender ofte personel med grad af major/orlogskaptajn 

(OF-3) med Videregående Uddannelse Trin II i stillinger på oberstløjtnantniveau 

(OF-4) i NATO, idet kompetence og erfaring uden videre 

kvalificerer dansk personel til at bestride disse på papiret højere

- Mit indlæg fokuserer på behovet for en tilpasning 

af det danske gradssystem i en globaliseret 

verden for at sikre fuld transparens af kompetence 

og erfaring, især i forhold til andre NATOlande, 

skriver kommandør Niels Friis. Her ses et 

udsnit af de mange officerer, der overværede 

velkomstceremonien for general Lance L. Smith 

som ny chef for NATO's Allied Command 

Transformation and U.S. Joint Forces Command 

den 10. november 2005 i Norfolk, Virginia. 

(Foto: Nato ACT) 

rangerende stillinger. Når Danmark udsender 

personel, f.eks. en major med midlertidig 

grad af oberstløjtnant, er det ikke ensbetydende 

med, at vedkommende major ikke 

kan måle sig med kolleger af tilsvarende 

oberstløjtnantgrad, tværtimod. 

Det må derfor være hensigtsmæssigt at konstruere 

et system, der dels tilgodeser en niveautilpasning, 

dels modificerer og samordner 

gradsbenævnelserne i værnene, således 

at de forskellige betegnelser vil kunne jævnføres. 

En tilpasning af det danske gradssystem 

til øvrige lande medfører, at Danmark 

kan afskaffe anvendelsen af midlertidige 

grader. Hvis majoren gør fyldest som oberstløjtnant, 

hvorfor skal majoren så ikke være 

oberstløjtnant på permanent basis? Ganske 

vist kan det argumenteres, at vedkommende 

vil gøre fyldest internationalt i en oberstløjtnantstilling 

og ikke nødvendigvis i nationale 

stillinger. Alene af den grund bør der ske 

en harmonisering af stillinger på nationalt 

og internationalt niveau samt grad. 

Overensstemmelse 

med NATO’s betegnelser 

Der synes ikke at være de store uligheder på 

de tre højeste niveauer. Godt nok har enkelte 

NATO-lande et relativt større antal general- 

og admiralposter end Danmark, men niveauerne 

er i det store og hele ens for så vidt 

angår kompetence og ansvar. Graden brigadegeneral/flotilleadmiral 

er indført i meget 

begrænset omfang i den hjemlige struktur, 

dog uden en særlig tilhørende lønramme. 

Det er glædeligt at konstatere, at en brigade 

ledes af en brigadegeneral. Det er dog mindre 

logisk, at brigadegeneralen kun er tillagt 

midlertidig grad, så længe han/hun forretter 

nævnte tjeneste. Derfor bør Danmark snarest 

muligt ændre gradsbenævnelserne, således 

at der er fuld overensstemmelse med NA- 

TO’s betegnelser. En mere strukturel indførelse 

af graden skal først og fremmest mod- 

KOMMENTAR 

07 

svare det behov, NATO har på niveauet. Det 

betyder, at der skal være stillinger i den 

hjemlige struktur til at kunne håndtere 

hjemsendt personel for at kunne bevare graden 

permanent. Det vil være naturligt at udvide 

graden til også at omfatte de tungeste 

poster af oberst/kommandørgraden. Det anslås, 

at omtrent hver fjerde oberst/kommandør 

i en ny ordning bør udnævnes til brigadegeneral/flotilleadmiral. 

Herved vil der 

være rekrutteringsgrundlag for NATO-stillinger, 

ligesom graden vil være en del af 

avancementspyramiden. Det vil herunder 

betyde paritet mellem parterne, når der bl.a. 

gennemføres møder på stabsniveau. 

f fortsættes

08 

KOMMENTAR 

Det vil være af afgørende betydning for et 

nyt gradssystem, at den laveste grad på det 

nuværende chefniveau (oberstløjtnant/kommandørkaptajn) 

i et vist omfang omdannes 

til oberst/kommandørgraden. Siden 

introduktionen i 1951 har der været problemer 

med kommandørkaptajngraden, da 

graden ikke passer naturligt ind i NATO-systemet. 

Desuden er oberstløjtnant ligesom 

kommandørkaptajn normalt ikke anvendt i 

NATO på chefniveau, men som sagsbehandler. 

Derfor bør det øverste lag af oberstløjtnant/kommandørkaptajn 

ændres til 

oberst/kommandør (OF-5) på chefniveau, 

mens øvrige officerer af graden oberstløjtnant/kommandørkaptajn 

vil fortsætte som 

oberstløjtnant/orlogskaptajner (OF-4) på 

sagsbehandlerniveau. Visse stillinger, der i 

det nuværende system bestrides af kommandørkaptajnniveauet, 

vil i en ny struktur 

skulle besættes af officerer med grad af orlogskaptajn. 

Eksempelvis vil en skibschef for 

en større enhed skulle være orlogskaptajn. 

Det forudsættes således, at avancement til 

oberstløjtnant og orlogskaptajn i fremtiden 

vil forudsætte Videregående Uddannelse 

Trin II. En oberstløjtnant/orlogskaptajn vil 

typisk blive udnævnt i en alder af ca. 35 år 

og vil dermed kunne ligestilles med tilsvarende 

officerer fra lande som USA, Storbritannien 

og Holland, hvilket ikke er tilfældet 

i dag. Dermed forsvinder 3 1/2 snor-systemet 

i søværnet og flyvevåbenet, ligesom 

major (som ligestilles med kaptajnløjtnant) 

er den grad, der fremover tilegnes inden Videregående 

Uddannelse Trin II. 

NATO’s blå stempel 

En afskaffelse af kommandørkaptajngraden 

vil ikke have nogen som helst indflydelse på 

vore maritime traditioner. Som personelstrukturen 

og uddannelsesforløbet er i dag, 

vil det have en forstærkende virkning, da 

fjernelse af den halve snor dels vil anerkende 

vort uddannelsesmæssigt høje niveau, 

dels vil betyde NATO’s blå stempel for anerkendelse 

af en dansk orlogskaptajn på OF-4niveau. 

Orlogskaptajner i den danske flåde 

har altid følt sig på samme niveau som commanders 

i NATO, og en ny ordning vil give 

det officielle stempel herpå. Det samme vil 

gøre sig gældende med majorer på oberstløjtnantniveau, 

og det vil derfor være rigtigt 

at omdøbe majorer til oberstløjtnanter. 

Oberst/kommandørniveauet vil fortsætte i 

modificeret form, idet antallet af officerer på 

dette niveau forøges i nogen udstrækning for 

at kompensere for afskaffelse af chefstillingerne 

på oberstløjtnant/kommandørkap- 

tajnniveauet. Dette medfører, at de stillinger, 

der i dag bestrides af kaptajner, i et fremtidigt 

system vil blive besat af majorer, og de lavere 

funktionsniveauer indtil Videregående Uddannelse 

Trin II udvides fra to til tre grader 

som angivet i tabellen. Dermed lægges der op 

til, at Danmark følger officersstrukturen som 

i de fleste NATO-lande, og anvendelsen af 

midlertidige grader undgås. Den enkelte officer 

vil således besidde den fornødne kompetence 

og erfaring, som niveauet kræver, og 

man vil ikke komme i den situation, at gradsstrukturen 

bøjes. Det vil dog ikke ændre det 

automatiske avancement, som vil være gældende 

indtil Videregående Uddannelse Trin 

I. I den forbindelse er det vigtigt, at det fornødne 

antal officerer – ikke mindst i den operative 

struktur – kan rekrutteres og fastholdes. 

Hvorvidt der skal indlægges tidlig pension 

for det personel, som ikke ønsker eller 

ikke kan blive optaget på en videregående uddannelse, 

er en helt anden sag, som ikke skal 

berøres nærmere i dette indlæg. 

Uden økonomiske konsekvenser 

Det kan naturligvis være et politisk mål at 

begrænse antallet af personer på de forskellige 

gradsniveauer af økonomiske grunde. Et 

nyt system bør dog kunne gennemføres 

uden økonomiske konsekvenser. Flere officerer 

på højere niveauer behøver nødvendigvis 

ikke at medføre et øget lønpres, såfremt 

et personelsystem indrettes efter gældende 

lønsum. Uden her at gå i detaljer må 

det forventes, at lønstrukturen kan tilpasses 

gradssystemet uden at forøge lønsummen. 

Forslag til nyt gradssystem 

Et større antal brigadegeneraler og flotilleadmiraler 

kunne fastholdes i LR 38 eller eventuelt 

LR 39, idet forsvarschefen og øvrige generaler 

og admiraler herved vil kunne hæves 

en lønramme. Det kræver dog, at antallet 

af stillinger på chefniveauet reduceres. 

Tilsvarende vil officerer med grad af 

oberst/kommandør kunne indplaceres i LR 

37 (alternativt LR 38). For ledende oberstløjtnant/orlogskaptajnstillinger 

vil LR 36 

være en oplagt mulighed, mens øvrige grader 

vil være uforandrede. En sektionschef i 

Forsvarskommandoen vil dermed fortsætte 

med uændret lønramme, men med grad af 

oberst. Tilsvarende vil en afdelingschef aflønnes 

i LR 38/39 med grad af brigadegeneral/flotilleadmiral. 

En sektions-/afdelingschef 

ved en operativ kommando vil fortsætte 

i LR 37 som oberst, men stabschefen aflønnes 

i LR 38/39 som brigadegeneral/flotilleadmiral. 

Denne ordning vil ikke bryde 

med de kendte principper for lønstrukturen. 

Der må i sagens natur udarbejdes en overgangsstruktur 

og en ny struktur for det bortfaldne 

niveau, som i dag udgøres af oberstløjtnant/kommandørkaptajner. 

Ligeledes 

skal lønsystemet tilpasses den nye opdeling 

under iagttagelse af en uændret lønsum for 

det militære officerspersonel. Indførelsen af 

en varig brigadegeneral/flotilleadmiralstruktur 

vil medføre en tilpasning til NATO, 

der har været savnet i mange år. Med disse 

tiltag vil der ikke længere være behov for 

midlertidige grader i dansk forsvar, og vi vil 

fuldt ud kunne sammenligne os med personel 

fra andre NATO-lande. 

Funktionsniveau Hæren Søværnet Flyvevåbnet 

OF-9 / M-405 General Admiral General 

OF-8 / M-404 Generalløjtnant Viceadmiral Generalløjtnant 

OF-7 / M-403 Generalmajor Kontreadmiral Generalmajor 

OF-6 / M-402 Brigadegeneral Flotilleadmiral Brigadegeneral 

OF-5 / M-401 Oberst Kommandør Oberst 

OF-4 / M-331 Oberstløjtnant Orlogskaptajn Oberstløjtnant 

OF-3 / M-321 Major Kaptajnløjtnant Major 

OF-2 / M-311 Kaptajn Premierløjtnant Kaptajn 

OF-1 / M-3xx Løjtnant Sekondløjtnant Løjtnant

Familiepolitik, 

højere løn og 

skattefrihed 

Folketingsmedlem foreslår en højere løn og 

skattefritagelse under udstationering 


I 

I et svar til folketingsmedlem Hans Kristian Skibby fra Dansk 

Folkeparti skriver forsvarsminister Søren Gade (V), at en klar 

familiepolitik betragtes i Forsvaret som et gode for både 

medarbejdere og arbejdsgiver. 

Det var oplysningerne i pressen om, at mange sprang fra, 

når de stod for at skulle udsendes til internationale missioner, 

der fik Hans Kristian Skibby til i august at stille et spørgsmål til 

ministeren. I sin begrundelse skrev han: 

Gennem de senere måneder har vi kunnet opleve, at flere og flere 

springer fra under forløbet forud for udsendelse til internationale 

missioner. Forsvaret må tænke i at give de ansatte bedre arbejdsvilkår. 

En oplagt metode er en højere løn, og det kan både være i bruttoløn 

og gerne kombineret med et højere udstationeringstillæg. Vi må 

eventuelt overveje en skattefritagelse under udstationeringen. Forsvaret 

kunne ligeledes sætte et loft på antallet af tvungne udstationeringer, 

alternativt en længere tidsperiode imellem de enkelte udstationeringer. 

Sikring af optimale kommunikationsfaciliteter på udstationeringen, 

webcam og andre ting, som gør det så lidt smerteligt 

som muligt at være adskilt. Forsvaret bør udarbejde en decideret familiepolitik, 

hvori der tages de nødvendige hensyn til den enorme 

belastning, det er at have en partner/forældre/søn/datter udstationeret. 

Det er vigtigt at tage de pårørende med på råd om, hvilke mangler 

og behov de har, når der er en udstationeret i familien. Højere løn 

vil kunne gøre det muligt at hyre hushjælp og komme ud at opleve 

noget for de tilbageblevne og eksempelvis rejse ud og møde den udstationerede 

i nærområdet, eksempelvis Cypern, for de udstationerede 

i Irak. Hvis vi mener noget med vores engagement, må vi også 

være parate til at ofre det, det koster, eventuelt ved at rykke rundt på 

nogle puljer. Vi kan ikke forvente, at vores soldater rejser ud med livet 

på spil og med risiko for at miste familien, hvis ikke de bliver ordentligt 

kompenseret. Derfor har vi fra politisk hold pligt til at gøre 

det mere attraktivt at tilslutte sig den internationale styrke. 

Beskatning er Skatteministeriets område 

Hans Kristian Skibby formulerede sit spørgsmål således: „Vil ministeren 

meddele, hvorvidt ministeren kan støtte DF i et forslag om at sikre 

de danske udstationerede soldater bedre løn og arbejdsforhold i 

forbindelse med internationale operationer, herunder eksempelvis 

bedre beskatningsvilkår eller højere udstationeringstillæg, samt 

hvorvidt ministeren kan støtte DF i et forslag om at udarbejde en klar 

familiepolitik, der med et attraktivt indhold vil kunne få flere til at 

melde sig til internationale opgaver i eksempelvis Afghanistan og 

Irak?“ 

Forsvarsminister Søren Gade gav følgende svar: 

„Forbedrede lønforhold for de udstationerede soldater har længe været 

et prioriteret område for Forsvarsministeriet. Lønnen er overens- 


Folketingsmedlem Hans Kristian Skibby (DF) vil give de udsendte soldater 

mere i løn og skattefrihed. Her ses en situation fra Musa Qala, hvor 

den lette opklaringseskadron gennem en måned sikrede dagligdagen 

for de lokale afghanske myndigheder. Nu er den danske ISAF-styrke 

samlet i den britiske hovedlejr, Camp Bastion. (Foto: Hærens Operative 

Kommando) 

komstreguleret og fastlagt som et resultat af forhandlinger med de 

forhandlingsberettigede personelorganisationer. Ved overenskomstforhandlingerne 

i 2005 blev der, i overensstemmelse med forsvarsforligets 

intentioner om styrkelse af tjeneste i internationalt regi, afsat 

en pulje til forbedring af aflønningsforholdene for civilt og militært 

personel udsendt i internationale missioner, med virkning fra 1. 

oktober 2006. 

De udstationerede soldater modtager i dag deres normale hjemmeløn, 

et skattepligtigt FNtillæg på 5.494,- kr. pr. måned som godtgørelse 

for merarbejde og ulemper og et skattefrit udetillægslignende 

tillæg på mellem 7.434,- og 10.517,- kr. pr. måned for merudgifter forbundet 

med udsendelsen. Personel, som er hyppigt udsendt, honoreres 

endvidere med et særligt tillæg på henholdsvis 25.913,- kr. og 

51.587,- kr. for mere end henholdsvis 250 og 450 dages udsendelse 

over en treårig periode. 

Området følges nøje med henblik på løbende at vurdere, om der 

er behov for forbedringer eller ændringer. Reglerne for beskatning af 

løn og ydelser i forbindelse med tjeneste i internationale missioner 

fastlægges imidlertid af Skatteministeriet. 

En klar familiepolitik betragtes i Forsvaret som et gode for både 

medarbejdere og arbejdsgiver. Forsvaret har derfor allerede en række 

tilbud til de pårørende og personellet. Der arbejdes desuden i øjeblikket 

med en lang række tiltag, der har til formål at forbedre den familiemæssige 

støtte til Forsvarets medarbejdere. Arbejdet forventes færdiggjort 

i efteråret 2006. 

Der vil herefter blive taget stilling til, hvilke tiltag der kan støttes 

og iværksættes.“ 

9

10 TEMA: PERSONELPOLITIK 

Rationaliseringsforslag 

skal fortsat belønnes 

Ordningen med præmiering af rationaliseringsforslag gik i stå. Men 

nu kommer der et fleksibelt og motiverende belønningssystem, som 

giver mulighed for at kunne honorere medarbejdernes forslag og 

gode ideer ved tildeling af engangsvederlag 


I 

I snart et år har ca.40 ansatte i Forsvaret, som har indsendt 

rationaliseringsforslag ventet på at få udbetalt de præmier, 

de var stillet i udsigt. På bagrund af en såkaldt regelforenkling 

i forbindelse med regeringens moderniseringsprogram 

blev hjemmelen til at præmiere rationaliseringsforslag 

fremsendt af personel under bl.a. Forsvarsministeriet ophævet. 

Hjemmelsgrundlaget for Forsvarets hidtil anvendte praksis blev 

dermed fjernet. På den baggrund satte Forsvarskommandoen (FKO) 

i starten af februar 2006 al præmiering af rationaliseringsforslag i 

bero, men ønskede samtidig, at fremsendelse af forslag og sagsbehandling 

heraf skulle fortsætte som hidtil, idet man herved sikrede, 

at der kunne findes en erstatning for den hidtidige ordning. Proceduren 

med at honorere gode idéer og nyttige rationaliseringsforslag 

fra de ansatte foregik tidligere i samarbejdssystemet og byggede på 

det mangeårige „Cirkulære om præmiering af rationaliseringsforslag 

fremsat af medarbejdere i statsinstitutioner“. 

Ifølge FKO har ordningen virket godt gennem alle årene, og såvel 

ledelse som medarbejdere har generelt været tilfredse med, at der 

fandtes en sådan mulighed for honorering. 

Cirkulæret forsvandt 

I Finansministeriets Personalestyrelse oplyser man over for Danske 

Officerer, at det såkaldte hjemmelsgrundlag for statens hidtidige 

praksis i forbindelse med præmiering af rationaliseringsforslag er 

fjernet og ikke skal bruges mere. 

- Afskaffelsen af cirkulæret skal ses som resultat af vores bestræbelser 

på at gennemføre en regelforenkling på området og er en konsekvens 

af, at man i dag kan honorere særlig adfærd/resultater ad andre 

kanaler, f.eks. NyLøn, siger kontorchef Klaus Matthiesen fra Personalestyrelsen. 

På det ordinære møde i Forsvarskommandoens Hovedsamarbejdsudvalgsmøde 

den 1. marts 2006 oplyste Forsvarskommandoens 

Udviklingsstab, at man var i dialog med Personeltjenesten og 

Forsvarsministeriet (FMN) med henblik på at fremskaffe et nyt hjemmelsgrundlag 

for præmiering af rationaliseringsforslag. 

På samarbejdsudvalgsmødet fire måneder senere blev det oplyst, 

at Forsvarskommandoen fortsat var i dialog med FPT og FMN samt 

at mulighederne havde været drøftet med personelorganisationerne. 

Det blev nævnt, at FKO vedblivende ønsker at understøtte med- 

arbejdernes forslag til udvikling, effektivisering og optimering af 

Forsvarets virke, således at alle gode ideer og initiativer kan udnyttes 

optimalt, som det blev udtrykt. 

Afklaring på vej 

- Forsvarskommandoen orienterede i maj måned i „Udvalget vedrørende 

Rationalisering og Teknologi“, der er et underudvalg til Hovedsamarbejdsudvalget, 

personelorganisationerne om status i sagen, 

herunder at det hidtidige hjemmelsgrundlag er fjernet. 

Major Bo Rolvung fra Udviklingsstabens Udviklingsafdeling fortæller, 

at samtlige organisationer gav udtryk for, at man på den ene 

side fortsat ønsker en ordning til præmiering af rationaliseringsforslag 

fremsat af enkeltpersoner, men at man på den anden side ikke 

kan acceptere at honoreringen af rationaliseringsforslag skal finansieres 

af de enkelte myndigheders informationsrammer for lokal 

løndannelse, da det så måske kunne ske på bekostning af den lokale 

prioritering. En løsningsmulighed kan derfor være en fleksibel ordning, 

hvor der tilføres midler til en centralramme til formålet, så de 

lokale rammer for NyLøn ikke berøres af ordningen. 

- I forbindelse med vores behandling af sagen er vi vidende om, at 

der ved såvel FKO som NIV II/III-myndighederne ligger en del rationaliseringsforslag 

og venter, da de ikke kan afgøres og afsluttes med 

udbetaling. For at skabe et komplet overblik over omfanget af fremsendte 

rationaliseringsforslag, ved alle myndigheder inden for Forsvarskommandoens 

område, er disse derfor blevet anmodet om at 

indberette samtlige rationaliseringsforslag, der er færdigbehandlet 

eller er under behandling. Dette er iværksat for at sikre, at ingen forslag 

glemmes, understreger Bo Rolvung. 

- Foreløbige indberetninger fra myndighederne viser, at der udestår 

afklaring af ca. 40 rationaliseringsforslag, og det forventes, at det 

endelige tal vil blive ca. 50 rationaliseringsforslag, heraf 40 efter 

gammel ordning og 10 efter en ny ordning. FKO har sat datoen 1. juli 

2006 som skæringsdato for rationaliseringsforslag, der bliver behandlet 

efter den oprindelige ordning (FKOBST 401-5), herefter vil 

det nye bestemmelseskompleks, når det er etableret, blive anvendt i 

relation til præmiering af effektiviseringsforslag. På grund af ændringen 

i hjemmelsgrundlaget, har FKO som en ekstraordinær foranstaltning 

besluttet at afklare disse centralt, hvor relevante myndigheder 

vil blive inddraget i forbindelse med behandlingen af forslage-

ne. FKO regner med disse skal afklares ved brug af engangsvederlag, 

siger major Bo Rolvung, som oplyser, at den nuværende ordning skal 

lukkes snarest og det skal gøres på en ordentlig måde, så de medarbejdere, 

der i god tro har fremsendt forslag kan få dem afgjort. FKO 

vil derfor hurtigst muligt få indsamlet alle forslag. 

Et motiverende belønningssystem 

På FKO's hovedsamarbejdsudvalgsmøde i juni blev det oplyst, at 

man på grundlag af den dialog, der har foregået mellem Personalestyrelsen, 

Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet og Forsvarets 

Personeltjeneste vurderer, at der kan findes en løsning på problemet 

i efteråret 2006, så Forsvaret fortsat kan belønne gode forslag til forbedringer. 

- Samtidig er der fremadrettet et behov for nytænkning inden for 

området, idet der bør etableres et fleksibelt og mere motiverende belønningssystem, 

herunder en incitamentsstruktur, der giver en dynamisk 

mulighed for tildeling af engangsvederlag. Der er derfor 

iværksat et arbejde i UV-staben med opbygning af en ny fleksibel 

model, der kan fremme medarbejderens eller grupper af medarbej- 

Forsvarschefen, general Jesper 

Helsø, mener at det er afgørende, 

at den model for præmiering 

af rationaliseringsforslag 

der findes, fremadrettet 

har både ledelsens og organisationernes 

accept. Her lykønsker 

forsvarschefen præmiemodtagere 

ved en tidligere lejlighed. 

(Foto: FKO) 

„Afskaffelsen af cirkulæret skal ses som resultat af vores bestræbelser 

på at gennemføre en regelforenkling på området og er en konsekvens 

af, at man i dag kan honorere særlig adfærd/resultater ad 

andre kanaler, f.eks. NyLøn.“ 

deres gode ideer, og hvor honorering kan afspejles i forhold dertil, siger 

major Bo Rolvung. 

På det nævnte Hovedsamarbejdsudvalgsmøde bemærkede Forsvarschefen, 

general Jesper Helsø, at det er afgørende, at den model der findes, 

fremadrettet har både ledelsens og organisationernes accept. 

Han nævnte endvidere, at der vil blive givet en status på næste 

møde i Hovedsamarbejdsudvalget. 

FKO har derudover etableret en SPS løsning, hvor der via en elektronisk 

forslagskasse kan fremsendes effektiviseringsforslag. Her vil der 

endvidere være adgang til gældende bestemmelser, status i behandling 

af fremsendte sager og historik. SPS løsningen vil derudover blive 

anvendt til orientering om den videre udvikling på området. 

På Forsvarets Intranet (FFI) kan man få adgang til at stille sit effektiveringsforslag: 

Gå til Udviklingsstabens hjemmeside, herefter til Udviklingsafdelingens 

side og klik på „Indhold“. Nederst i spalten findes 

linket „Effektiveringsforslag fremsat af enkeltpersoner“. 

En incitamentsstruktur forventes derimod først at være udviklet i 

løbet af 2007. 

11

12 TEMA: FN-OBSERVATØRER 

Humanitær folkeret i 

børnehøjde 

I forbindelse med folkeskolens undervisning i historie og samfundsfag tilbydes eleverne et rollespil. 

Kurset, som kaldes „Regler for krig – om den humanitære folkeret“, har instruktører fra 

bl.a. Dansk Røde Kors og Forsvaret 

Af kommandørkaptajn, cand.jur. N-O.G. Mannerup, 

Force Legal Adviser ved FN-hovedkvarteret i Khartoum, Sudan 

D 

Der var engang, hvor Danmark var truet af fjenden 

mod øst anført af USSR. Danmark havde et passivt 

forsvar; og skulle Danmark forsvare sig mod aggression, 

var det nødvendigt, at NATO bidrog med 

synlige styrkebidrag. Det var tiden, hvor Danmark 

var kendt for sin fodnotepolitik – en tid, som for 

længst er forbi. I dag er Danmark en aktiv aktør på den internationale 

politiske og militære scene, hvilket ikke mindst ses i forbindelse 

med operationerne i bl.a. Afghanistan og Irak. 

For tredive år siden var begrebet krig typisk forbundet med de to 

verdenskrige. Korea- og Vietnamkrigen lærte man kun i begrænset 

omfang om; og så var der naturligvis lige ubådskrænkelserne i den 

svenske skærgård. Krig var en mere eller mindre abstrakt størrelse for 

efterkrigstidens generationer; og hvis det endelig skulle komme til 

en konflikt, var truslen om en altødelæggende atomkrig suppleret af 

kemiske våben så overhængende, at Warszawapagtens storstilede 

militærøvelser nærmest virkede ganske ude af proportioner. Disse tider 

er forandrede, hvilket også gælder befolkningens interesse for 

den danske militære indsats verden over. 

Med en kritisk befolkning stilles der spørgsmål til alt. Det kan kun 

være med til at fremme forståelse for det arbejde, som det danske forsvar 

udfører i verdens brændpunkter. Spørgsmålene – som ikke skal 

nævnes her, for de er jo mere eller mindre kendte – besvares ofte af 

vore politikere eller militære eksperter fra bl.a. Forsvarsakademiet; 

men bidragene til forståelsen er ikke begrænset til kun dette niveau. 

Selv på langt mere almene niveauer som fx hos eleverne i folkeskolen 

bidrages der til forståelse – bl.a. forståelse for den humanitære folkeret. 

(Red.: I militære kredse kendes begrebet humanitær folkeret også 

under navnet krigens love.) 

For unge mennesker er krigens gru blevet en del af hverdagen og 

ikke mindst virkeligheden. Der er ikke længere tale om fiktion på et 

filmlærred. Tværtimod er beretningerne „live“ fra kamppladsen blevet 

en vigtig bestanddel af „prime time“ (ikke mindst takket være terroraktionen 

mod World Trade Centre i 2001), og med forøgelsen af 

TV-aviser som „public service“ bliver beretningerne bestemt ikke 

færre. Billederne er ofte uhyggelige. Senest vækker transmissionerne 

fra Østtimor afsky, når man ser unge mennesker løbe rundt i gaderne 

med skarpladte våben og macheter. Med sådanne billeder vokser vores 

ungdom op; og med ungdommens letsind er det nemt at spørge: 

„Kan man ikke bare forbyde krig?“, „Er det overhovedet lovligt at gå i 

krig?“, „Er det lovligt at udøve tortur for at redde tusinder af uskyldige 

menneskeliv?“ o.s.v. Ét er sikkert, nemlig at krig atter er en del af 

vores hverdag – også i børne- og ungdomshøjde! 

Den humanitære folkeret 

Erfaringen viser, at eleverne i folkeskolen i forbindelse med undervisningen 

i historie og samfundsfag er begyndt at stille seriøse spørgsmål 

til krigen mere end blot at acceptere krigen som en uundgåelig 

del af vor historiske kulturarv. For at afhjælpe spørgsmålene – og ikke 

mindst med det sigte at finde frem til de relevante svar – blev der i et 

samarbejde mellem Ungdomsbyen under Statens Pædagogiske Forsøgscenter 

og Dansk Røde Kors’ skoletjeneste oprettet et kursus med 

den humanitære folkeret som det centrale omdrejningspunkt. 

UNGDOMSBYEN UNDER STATENS 

PÆDAGOGISKE FORSØGSCENTER 

I Ungdomsbyen kommer der årligt ca. 25.000 unge med deres 

lærere på samfundsorienterede kurser for 6. – 12. skoleår. Her 

møder de mennesker, der som instruktører repræsenterer vidt 

forskellige sider af det danske og internationale samfund. Det 

kan være et erhverv, en humanitær organisation fra det civile 

samfund, en privat eller offentlig virksomhed. I godt 40 år har 

en bred vifte af organisationer og staten taget et fælles ansvar 

for uddannelse af kommende generationer af unge på vej til 

at blive voksne mennesker. 

Kilde: Ungdomsbyen 

Kursets navn er „Regler for krig – om den humanitære folkeret“. Kurser 

af sammenlignelig karakter har længe været en del af Forsvarets 

eksterne undervisningstilbud – f.eks. freds- og konfliktspillet -, og alligevel 

er der tale om en nyskabelse. Det kræves nemlig her, at eleverne 

tager til tider vanskelige dilemmaer op til vurdering – måske uden 

at finde frem til en løsning, man er tilfreds med, men sådan er det jo 

med dilemmaer. Der er således ikke kun tale om et spil med det formål 

at finde frem til en vinder. 

Kurset, som arrangeres for folkeskolens 8. til 10. klasser, lægger op 

til, at den enkelte elev opnår en forståelse for, hvad den humanitære 

folkeret går ud på. I børnehøjde er meget ofte sort og hvidt; og proportionalitetsbegrebet 

er ikke altid lige det, der falder i øjnene, når 

man er uenige og eventuelt skal gengælde en handling. Det vil være

Instruktørerne fra henholdsvis Dansk Røde Kors og Forsvaret 

giver eleverne en indledende instruktion i, hvad humanitær folkeret 

er. Det er meget vigtigt at få styr på ord som aftale, traktat, 

milits, masseødelæggelsesvåben o.s.v. 

(Foto: Torben Ulrik Nissen, Statens Pædagogiske Forsøgscenter) 

forkert at opfatte kurset som et kursus i moral og etik, men alligevel 

berøres også disse emner sammenholdt med det faktum, at krigshandlinger 

kan foregå med hjemmel i FN-pagtens kapitel VII. 

(Red.: Læs mere på hjemmesiden: 

http://www.un.org/aboutun/charter/chapter7.htm) 

Særligt lærerkursus 

Under ledelse af en instruktør fra Dansk Røde Kors’ skoletjeneste indledes 

kurset med en generel diskussion af nødvendigheden af den 

konventionelle krig anno 2006. Denne diskussion er yderst interessant, 

og man føres vidt omkring i såvel ungdommens univers som i 

den juridiske verden. Dette skyldes ikke mindst, at eleverne gerne vil 

drøfte den såkaldte krig mod terror. Dernæst lægges der vægt på at få 

afklaret betydningen af såvel ord som begreber, idet alle snart når 

frem til, at der ikke (længere) er noget mystisk ved begrebet humanitær 

folkeret – d.v.s. bestemmelserne for, at folk skal behandle hinanden 

humant – også i krig! Dette bekræftes faktisk, når eleverne præsenterer 

deres egne regler for krig – en opgave, der skal løses inden besøget 

i Ungdomsbyen. 

Inden en klasse kan deltage i kurset, er det nødvendigt, at den enkelte 

lærer – med sin ballast indhentet fra et særligt lærerkursus – har 

lagt et solidt fundament for anvendelsen af den humanitære folkeret. 

(Red.: På lærerkurset vil den enkelte lærer få udleveret forskelligt 

undervisningsmateriale inkl. en elevbog, en lærervejledning, en dvd 

samt adgang til en hjemmeside med supplerende materiale. Emnerne, 

som læreren kan bringe ind i undervisningen, dækker bl.a. børnesoldater, 

krigsfanger, anvendelsen af landminer samt konkrete historiske 

fakta om såvel tidligere som nutidens konflikter.) 

Typisk vil dette kunne ske i forbindelse med undervisningen i de 

to verdenskrige. Med denne ballast stilles eleverne spørgsmål til det 

lovlige/ulovlige ved forskellige udsagn, som alle har rod i praktiske 

Cand.jur. N-O.G.Mannerup giver instruktioner til eleverne forud for gennemførelsen 

af undersøgelsesdomstolen, som afslutter temadagen i 

Ungdomsbyen. 

(Foto: Torben Ulrik Nissen, Statens Pædagogiske Forsøgscenter) 

eksempler fra den virkelige verden. Nogle svar giver (heldigvis) sig 

selv, medens andre svar atter ender i det uløselige dilemma. 

Ingen må være så blåøjet at tro, at man i løbet af nogle timer bliver 

alvidende indenfor den humanitære folkeret. Det siger ligesom lidt 

sig selv. Alligevel er eleverne på dette tidspunkt så meget i stand til at 

tage aktiv del i en opgaveproces udformet som et rollespil. Det er muligt, 

at et rollespil er en taknemmelig størrelse – ikke mindst, når der 

er tale om børn i alderen 14-16 år -, men rollespillet virker. 

Uden relation til den virkelige verden går øvelsen ud på, at det skal 

vurderes, om en af verdenssamfundet udsendt fredsskabende/-bevarende 

styrke har forbrudt sig mod krigens love, eller om konfliktområdets 

statsstyrker, oprørsstyrker, frihedskæmpere, civilbefolkning 

m.v. har handlet i strid med den humanitære folkeret. Eleverne præsenteres 

her for flere enkeltsituationer, som sammen kommer til at 

udgøre en helhed. 

Roen i konfliktområdet er nu så godt som etableret, og i den anledning 

har verdenssamfundet bestemt, at de mulige overtrædelser af 

den humanitære folkeret skal undersøges. Derfor er der etableret en 

uvildig undersøgelsesdomstol – uden ret til at dømme -, og hvis det 

findes, at der er belæg for, at krigsforbrydelser de facto har foregået, 

vil sagen blive fremmet til Den Internationale Krigsforbryderdomstol 

(Red.: International Criminal Court (ICC). Der henvises til at 

læse hjemmesiden: http://www.icc-cpi.int) 

Sjældent vindere og tabere 

Rollerne i rollespillet dækker bl.a. figurer som læge, sygeplejerske, 

skoleleder, skolelærer, kommandant, oprørsleder, officer, befalingsmand 

o.s.v., idet de enkelte roller har deres eget liv. Alle rolleindehaverne 

har hver for sig oplevet hændelser, som har relation til den humanitære 

folkeret. Her er det elevernes opgave at leve sig ind i de enkelte 

roller, således at man ved en uvildig undersøgelsesdomstol kan 

afgive vidneforklaring. Rollerne baserer sig på et manuskript, som 

13 

f fortsættes

14 

TEMA: FN-OBSERVATØRER 

Konflikter ude i verden kræver ofte en FN-indsats, hvor det ikke er uvæsentligt 

at give alle, men ikke mindst børn, håb for fremtiden. Disse 

børn, der her står sammen med en tysk FN-observatør i byen Kassala i 

den nordvestlige del af Sudan, behøver ikke at spille rollespil for at forstå, 

hvad krig er. 

(Foto: Forfatteren) 

eleverne skal læse, inden rollespillet tager sin begyndelse, men til 

trods for manuskriptet har eleverne mulighed for selvstændigt at 

præge rollespillet. 

Den uvildige undersøgelsesdomstol spilles typisk af fire elever – og 

endelig må man ikke glemme rollerne som advokater for de implicerede 

parter, som også spilles af eleverne. Rollerne som henholdsvis 

dommer og advokat er ganske krævende, men erfaringen viser, at 

eleverne er godt forberedte på denne form for opgaveløsning. 

Instruktøren fra Dansk Røde Kors sikrer, at afviklingen af rollespillet 

sker, som det nu engang var planlagt, medens en juridisk sagkyndig 

er garanten for, at de juridiske regler overholdes. 

Eleverne er ikke sene til at erkende, at der er flere sider af samme 

sag, hvilket ikke altid helt stemmer overens med det indtryk, eleverne 

har fra typisk de amerikanske retssalsdramaer fra film og TV. Ved 

at indleve sig i rollerne når eleverne frem til kompleksiteten i den humanitære 

folkeret. Børn i aldersgruppen 14-16 år vil så gerne nå frem 

til en løsning (eller til en vinder og til en taber), og ikke sjældent høres 

spørgsmålet: Hvem vandt? Svaret er ganske overladt til de elever, 

der spiller rollen som dommere; og typisk bliver svaret, at der ikke er 

nogen, som éntydigt kan erklæres for skyldig. Der er som oftest uafklarede 

problemstillinger hos begge parter, hvilket kun kan pege i 

retning af, at der de facto er foregået overtrædelse af den humanitære 

folkeret – og det giver stof til eftertanke hos eleverne, som dog ikke altid 

er helt tilfredse med denne finale. Således opstår der snart en bearbejdningsopgave 

for de respektive lærere, som er til stede under afviklingen 

af kurset i Ungdomsbyen. Det er imidlertid værd at bemærke 

sig, at eleverne med 100% sikkerhed har fået en stor (og ny) 

indsigt i begrebet humanitær folkeret; og begreber som krig kontra 

fred er ikke længere alene et spørgsmål om sort kontra hvid. 

Som nævnt ovenfor assisteres instruktøren fra Dansk Røde Kors af 

en juridisk sagkyndig, der typisk har specialviden indenfor den humanitære 

folkeret. Juristerne er ofte konsulenter og fuldmægtige ansat 

under Forsvarsministeriet; men derudover ses også repræsentanter 

fra gruppen af militære juridiske rådgivere. Fordelen ved at an- 

Fredens vogtere – her FN-soldater fra Nepal, som modtager en anerkendende 

tak fra Force Commander for FN-styrken i Sudan, generalløjtnant 

Jasbir Singh Lidder, idet Kassala som det første sted i Sudan levede op 

til fredsaftalen mellem Nord- og Sydsudan, hvorefter det nepalesiske 

styrkebidrag kan trækkes hjem. 


vende en militær juridisk rådgiver er, at eleverne ikke kun oplever tør 

juridisk viden, men tillige får indsigt i en praktisk verden – set ud fra 

en juridisk synsvinkel, idet langt de fleste af Forsvarets militære juridiske 

rådgivere har været udsendt i international tjeneste i Afghanistan, 

Eritrea/Ethiopien, Ex-Jugoslavien, Irak og nu også Sudan. 

Faste militære juridiske rådgivere 

Den militære juridiske rådgiverordning, for hvilken Forsvarets Auditørkorps 

har det faglige ansvar, har sin rod i „1977 Geneva Protocol I 

Additional to the Geneva Conventions of August 12th 1949 and Relating 

to the Protection of Victims of International Conflicts“, hvor 

artikel 82 dikterer brugen af militære juridiske rådgivere. 

1977 GENEVA PROTOCOL I ADDITIO- 

NAL TO THE GENEVA CONVENTIONS 

OF AUGUST 12TH 1949 AND RELA- 

TING TO THE PROTECTION OF VIC- 

TIMS OF INTERNATIONAL CONFLICTS: 

Article 82 

Legal Advisers in Armed Forces 

The High Contracting Parties at all times, and the Parties to 

the conflict in time of armed conflict, shall ensure that legal 

advisers are available, when necessary, to advise military 

commanders at the appropriate level on the application of 

the Convention and this Protocol and on the appropriate 

instruction to be given to the armed forces on this subject.

En del af den virkelighed, der helst ikke burde 

være nødvendig. 


Artiklen er i og for sig nemt tilgængelig, og alligevel er der enkelte 

praktiske mangler. For det første gælder kravet om militære juridiske 

rådgivere alene i tilfælde af en væbnet konflikt, hvilket nogle lande 

tager bogstaveligt; for det andet er militære chefer (Red.: Militære 

chefer = Military Commanders) ikke nærmere beskrevet; og for det 

tredie er niveauet for rådgivningen ikke defineret. Sidstnævnte er 

ganske væsentligt, idet det altid må erindres, at uanset antallet af førere, 

vil det altid være soldaten med våben i hånd, som er den, der er 

krigens instrument. Med andre ord: Hvis ikke soldaten handler, vil 

våbenbrugen ikke finde sted. 

I 1996 blev den militære juridiske rådgiverordning implementeret 

i Forsvaret med ansættelsen af fem faste militære juridiske rådgivere 

ved henholdsvis Forsvarskommandoen, de operative kommandoer 

samt Den Danske Internationale Brigade. D.v.s. at der i Danmark findes 

militære juridiske rådgivere i såvel freds- som krigstid. Derudover 

blev et større antal officerer af reserven med juridisk baggrund samt 

civile jurister uden militær baggrund tilknyttet ordningen. Foruden 

de operative niveauer vil der også være militær juridisk rådgivning at 

finde, når Danmark udsender større troppekontingenter, hvad enten 

der er tale om en NATO- eller FN-mission. Således er der for tiden 

udsendt en militær juridisk rådgiver i Irak og i Sudan, og derudover 

er det planen, at der også skal udsendes en militær juridisk rådgiver 

til Afghanistan. 

At få lov til at deltage i et kursus som „Regler for krig – om den humanitære 

folkeret“ er en stor udfordring og oplevelse, eftersom elevernes 

spontanitet er en ganske anden end den, man fx vil opleve på 

Forsvarets officersskoler, Forsvarsakademiet m.v. Derudover er eleverne 

ikke bundet af „samfundets konventioner“, hvilket vises ved, at de 

ikke er bange for at give udtryk for deres oprigtige mening, uanset 

hvad man som voksen ellers måtte mene derom. Det er positivt at opleve, 

at eleverne til trods for deres unge alder har en god indsigt i, 

hvad man må, og hvad man ikke må i relation til den humanitære 

folkeret og gennemførelsen af militære operationer, uanset hvilket 

formål de militære operationer måtte have – også selv om den kon- 

Artiklens forfatter, kommandørkaptajn, cand.jur. N-O.G.Mannerup, på 

patrulje med FN i Sudan. Han er Force Legal Adviser ved FN-hovedkvarteret 

i Khartoum, Sudan, hvor han er beskæftiget med juridisk rådgivning 

og vejledning til den militære komponent af United Nations 

Mission in Sudan, som udgør op til 10.000 soldater samt 70 FN-observatører. 

Samtidig bestrides funktionen som Ældste Danske Officer for 

det kontingent, som Danmark bidrager med i Sudan. 

ventionelle krig ikke er den, der drøftes mest i løbet af temadagen. 

Det er fortsat den såkaldte krig mod terror, som er i elevernes bevidsthed; 

og meget naturligt oplever man mange dilemmaer hos eleverne, 

for hvor går grænserne, hvis man selv må bestemme? Disse dilemmaer 

bliver dog ofte løst, når først eleverne får overblik over, hvad det 

egentlig er, krigen mod terror – ud fra en juridisk betragtning – går ud 

på. Her er det ikke uvæsentligt at gøre eleverne opmærksomme på, at 

krigen mod terror som sådan ikke er noget nyt fænomen i Europa, 

idet man i 1970’erne og 1980’erne i stor stil bekæmpede terrorisme i 

lande som England, Frankrig, Holland, Italien, Spanien og Vesttyskland. 

Det er bare ikke en periode, som er fremtrædende i erindringen, 

når man er en 14-16-årig skoleelev; og så bliver den konventionelle 

krig pludselig mere interessant at drøfte. 

Ungdomsbyens fremtid 

Alt i alt har der for instruktørerne været tale om nogle positive oplevelser, 

når elevernes forslag til egne love for krigens gennemførelse 

præsenteres, og forslagene lever op til de internationale forpligtelser, 

som Danmark er bundet af. Dette lover godt for fremtiden, idet man 

kun kan se frem til det nye skoleårs begyndelse, hvor Ungdomsbyens 

kursusrække fortsættes. Det kan imidlertid vise sig, at skoleåret 

2006/2007 bliver afslutningen på Ungdomsbyens aktiviteter, for efter 

40 år er det nemlig besluttet at ophæve loven om Statens Pædagogiske 

Forsøgscenter. Ungdomsbyen har mulighed for at fortsætte i et 

ikke-statsligt regi med statstilskud, men om Ungdomsbyen reelt kan 

fortsætte sin virksomhed må p.t. stå hen i det uvisse. Kursusprogrammet 

for skoleåret 2006/2007 er dog klart og tilgængeligt, og forhåbentlig 

bliver der atter mulighed for mange gode og seriøse drøftelser 

med børn og unge på vej mod at blive voksne. 

15

16 UDDANNELSE 

Officersuddannelse i Baltikum 

Hver enkelt stat – Estland, Letland og Litauen – har hverken ressourcer eller 

individuelt råd til at etablere en højere officersuddannelse. Den fås til gengæld 

på Baltic Defence College i Estland 

Af journalist Steen Cadan 

PPludselig kan man i en undervisningssituation få spørgsmål 

vinklet på en helt anden måde end forventet, fordi 

forudsætningerne hos deltagerne fra op til 16 forskellige 

nationer er helt, helt anderledes end på en tilsvarende 

dansk officersuddannelse, siger oberstløjtnant Anders 

Møller, der underviser på Baltic Defence College. 

- Til hverdag underviser jeg i taktik, landoperationer og værnsfælles 

operationer, som er fælles for de tre værn. Det er en stor udfordring, 

idet undervisningen for det første foregår på engelsk, men samtidigt 

berigende når man får et kvalificeret modspil fra eleverne, der medbringer 

deres egne nationale forudsætninger fra de mange forskellige 

nationer. 

- Og taler vi eksempelvis om baltiske officerer, har de ikke nødvendigvis 

altid været igennem det samme uddannelsessystem som en 

dansk officer. I Baltikum kan officeren måske have været russisk værnepligtig, 

måske initiativrig i forbindelse med frihedskrigene eller 

have oprettet sin egen hjemmeværnsafdeling og derved være blevet 

en del af den nationale væbnede styrke uden i princippet nogensinde 

at have fået en formel officersuddannelse. Endelig kan officerens 

militære viden måske være erhvervet på kurser ved siden af ledelsen 

af hjemmeværnsafdelingen. 

- Vore elever er i alderen 30-50 år. Den laveste grad, vi har haft, var 

en dygtig premierløjtnant, og den højeste grad tilhørte en oberst. 

Men grad bliver i de østeuropæiske lande ikke tildelt på samme måde 

som hos os. Der er stadig en stor del officerer, der står for tur til at 

opnå deres grad, og nogle steder er man endog tilbageholdende med 

at give graderne. Således er der stor forskel, men kompetencen behøver 

ikke nødvendigvis at følge graden. 

Uddannelsen på Baltic Defence College 

-Nå, men vi må vel hellere beskrive vore forskellige uddannelser her 

på stedet. Vort hovedkursus, som varer 11 måneder fra august til juni, 

er vort Joint Command and General Staff Course, hvilket i Danmark 

svarer til VUT II. Kurset indledes med et fem måneders værnspecifikt 

kursus, hvorefter der fra jul „køres“ fælleskurser for de tre værn. Derudover 

undervises der i international politik og sikkerhedspolitik ligesom 

i Danmark. 

- De omkring 50 deltagere kommer fra op til 16 forskellige nationer, 

heraf er 10-12 fra hvert af de baltiske lande, 5-6 bosniere betalt af 

Schweiz, endvidere er der deltagere fra Sydkaukasus, Georgien, Armenien, 

Aserbajdsjan, Ukraine, Moldova, Serbien, Montenegro, 

Kroatien, Makedonien, Albanien samt fra de „gamle“ NATO-lande 

med lange og veletablerede militære uddannelser og traditioner – 

som Norge, Tyskland og Danmark – samt officerer fra Sverige. 

- Endvidere har vi et 10 måneders Civilian Servant Course, som er 

rettet mod civilansatte i forsvarsministerierne og forsvarskomman- 

doerne for at orientere dem om, hvad det egentlig i militærhenseende 

er, at de arbejder med. Det giver en god synergi at have civilt og 

militært ansatte med i en fællesundervisning, idet de indbyrdes lærer 

af hinanden, men underviserne lærer også af situationen. Mange 

af de civile er meget unge, og jeg blev således temmelig overrasket, da 

en 25-årig fortalte mig, at hun var én af de ældste i det estiske forsvarsministerium. 

Så unge skaber en interaktion i relation til de relativt 

ældre officerer. – I øvrigt kommer deltagerne på dette kursus kun 

på tre skoleophold, idet resten af uddannelsen foregår som fjernundervisning 

via Internet. 

- Endelig har vi et fire måneders Higher Command Studies Course 

for oberstløjtnanter. Det er begyndelsen til et War College-lignende 

kursus på Baltic Defence Center. Dette kursus er hovedsageligt baseret 

på specielt inviterede foredragsholdere udenfor College, hvorimod 

de andre uddannelser hovedsageligt benytter sig af den militære 

undervisningsstab, der er knyttet til Baltic Defence College. I øvrigt 

arbejdes der for tiden på at udbygge Higher Command Studies 

Course, så det kan give deltagerne endnu mere viden, samtidig med 

at det så også vil komme til at vare fem måneder. 

- Fra 2007 er det meningen, at de første fem måneder af Joint 

Command and General Staff Course skal erstattes af et Army Intermediate 

Command and Staff Course, gennemført specielt for deltagere 

fra de baltiske lande, Balkanlandene og enkelte andre lande – et 

lignende vil blive afholdt i Liepaja i Letland for officerer fra søværnene, 

og for luftvåbnene vil det blive afholdt i Vilnius i Litauen. Formålet 

er at bringe eleverne op på et niveau mellem VUT I og OGU. Det 

vil kun være de bedste elever, der vil komme til at fortsætte på Joint 

Command and General Staff Course. Det vil så på længere sigt kunne 

komme til at betyde, at vi kan søge universitetsanerkendelse af 

den videregående del af uddannelsen. 

- Udover disse aktiviteter gennemføres der en del ad hoc-seminarer, 

primært for vort Political Department og typisk seminarer med 

henblik på sikkerhedspolitikken i Baltikum. 

Forskellige forudsætninger 

Når man nu underviser folk fra så mange forskellige lande, er eksempelvis 

ordet „forsvar“ et ord, der hos mange skaber helt andre associationer 

end dem, vi danske har. Mange af de baltiske elever tænker 

på Den finske Vinterkrig eller på partisankrig i Baltikum, hvilket var 

en realitet langt op i 50’erne. De sovjetiske styrker henrettede således 

den sidste baltiske partisan så sent som i 1974. 

- Noget andet og meget centralt, vi som undervisere bemærker os, 

er udviklingen hos eleverne til at turde udtrykke deres egne meninger, 

hvilket faktisk er noget, vi understøtter kraftigt i hele kursusforløbet. 

Så når vi kommer frem til den sidste tredjedel af kurset, begynder 

vi at få langt mere kritiske elever – ofte med yderst kvalificerede

Den danske oberstløjtnant 

Anders Møller, som underviser 

på Baltic Defence College i 

Tartu, Estland, fortæller om 

baggrunden for de internationale 

uddannelser. 

(Foto: Asko Foto, Tartu) 

modspørgsmål til undervisningen. Dette var nemlig tidligere hos 

dem, der er vokset op i en sovjetisk stat, et ukendt forhold, idet en 

overordnet altid har ret, hvorfor vedkommendes beslutninger ikke 

kan drages i tvivl. Derfor er det også meget vigtigt, at der er en stor interaktion 

mellem eleverne, så de får gavn af den udvikling, hver enkelt 

er ude for. 

Brugernes behov 

Efter endt uddannelse på Baltic Defence College kommer mange af 

vore elever tilbage til deres nationale forsvar, men relativt kort tid ef- 

ter bliver de så sendt direkte ud i NATO-stabe, hvilket også er et af 

vore incitamenter for at få hævet niveauet på Joint Command and 

General Staff Course. Vore brugere, altså forsvarene i de baltiske lande, 

har brug for, at deres officerer er kvalificeret til et niveau, så de 

kan bestride stillinger i NATO, og det ambitionsniveau er vi nødt til 

at følge, når brugerne nu har behov for det. Baltic Defence College er 

trods alt uddannelsesstedet for primært officerer fra de baltiske stater, 

og det må vi være indstillet på at leve op til, slutter oberstløjtnant 

Anders Møller, der i de sidste tre år har undervist på Baltic Defence 

College i Tartu, Estland. 

17

18 SØVÆRNETS MINØRTJENESTE 

Utøj fra krigens tid… 

Mens badegæster kigger langt, er et lille hold specialister i gang med en helt særlig øvelse: De 

støvsuger havbunden i Bravo-afsnittet for miner, pigtråd og hanke til plasticspande o.s.v. 

Af Leif O. Nørgaard, DJ 

Fotos: Poul Anker, PF 

T 

Tre skarver og en håndfuld måger, som har trukket hætten 

ned over hovedet, sidder i første parket på den lukkede 

badestrand, mens et hold fra Søværnets Minørtjeneste 

er i gang med at rydde for miner søværts. De tobenede 

badegæster følger slagets gang på behørig afstand bag afspærringen 

adskillige hundrede meter borte. 

Stranden er ved at være mineryddet. Nu er turen kommet til havet 

ud for den yndede badestrand. Det er her, søværnets specialister 

kommer ind i billedet. 

Det er magsvejr ved vestkysten, og lige inden fyraften. Kedlen med 

kaffevand koger på stranden, hvor man har indrettet sig på feltfod, 

som minespecialisterne har for vane, uanset hvor de sættes ind. 

- Vi får en masse udslag. I går, som var første dag, afdækkede vi 700 

kvadratmeter. I dag er det blevet til 1.200 kvadratmeter, fortæller orlogskaptajn 

Lars Møller Pedersen, chef for minørtjenesten. Han har 

både haft tid til at dykke, ladet sig interviewe til fjernsynet og forklarer 

nu Danske Officeres udsendte, hvad øvelsen går ud på i sektor 

Bravo, som er den første, der finkæmmes for „utøj“ fra krigens tid. 

Foran sig har han to dages høst, og det er der ikke meget sprængstof 

i, men alligevel stof nok til alvorlig og seriøs overvejelse. 

- Her er fragmenter fra en stokmine. Man kan se opbygningen 

med små jernkugler indstøbt i beton. Når det siger „bang“, flyver 

kugler og fragmenter rundt og laver en frygtelig skade. Delene her er 

fra antipanserminer, som er mere tyndskallede. Disse miner anvendes 

mod større pansrede køretøjer. De er detoneret på et eller andet 

tidspunkt siden krigen, det er der ingen tvivl om. 

Irriterende metalsplinter 

Samlingen omfatter også stumper af tysk pigtråd. Og nogle små irriterende 

metalsplinter, store nok til at detektoren give udslag. De ta- 

Lidt tysk pigtråd og fragmenter fra sprængte 

miner udgjorde resultatet efter de første par 

dage under vandet i Bravo-feltet. 

ger alt for lang tid at lokalisere og hente op fra 35 centimers dybde 

nede i sandet. Noget mere nymodens som stålhanke fra plasticspande 

er også bjerget! 

Men (endnu) ingen af de store panserminer, hverken defekte eller 

intakte, som skulle holde de allierede stangen, såfremt de havde 

valgt at invadere Det Tredje Rige over Esbjerg og Jylland. Dem er der 

ellers hentet mange af på Skallingen, siden krigen sluttede. 

European Land Solution (ELS) rydder strand og klitter for Skallingens 

ejer, Kystdirektoratet, mens Søværnets Minørtjeneste klarer paragrafferne 

til søs, og det er en opgave, der kræver erfarne folk på 

grund af stedets dynamik. 

- Der er utrolig megen strøm og sø. Når dykkeren ligger og kører 

frem og tilbage, kan han godt blive lidt søsyg, siger Lars Møller Pedersen. 

Han må holde fast med den ene hånd, mens han markerer stedet, 

hvor detektoren har givet udslag, så holdet, der kommer efter, ligeledes 

med detektor, kan spule sandet op i små bunker, som filtreres 

for metalgenstande. Der er lavet et koordinatsystem delt op i cirka 

100 seks meter lange tovbaner af halvanden meters bredde. Dykkerne 

svømmer op og ned ad disse baner med deres detektorer. 

- Vi har fået hjælp af Søopmålingen, som har stillet deres know 

how vedrørende positionering til rådighed. Normalt arbejder vi inden 

for 2,5 meters nøjagtighed. Her er vi nede på tre centimeter, så 

jeg er ikke i tvivl om, hvor jeg er. Det er også utroligt vigtigt, at vi kan 

dokumentere over for dem, der betaler gildet, at vi har gjort vores arbejde 

ordentligt. På grund af dynamikken i området er vi nødt til at 

komme igen efter nogle hårde vinterstorme. Med 50 års erfaring ved 

vi godt, at smider man noget på vestkysten, og der går fem-seks timer, 

så kan man ikke finde det igen. Har vi været området over to 

gange med metaldetektor uden at finde noget, kan vi med sindsro 

sige, at der godt kan åbnes for badegæster igen. 

Stranden er ryddet, og herfra opererer holdet fra Søværnets 

Minørtjeneste – de første dage i det bedst tænkelige sommervejr. 

Med metaldetektoren afsøges 

havbunden – det minder 

ikke så lidt om undervandsarkæologi!

Ubudne gæster 

Minørtjenesten giver ikke totalgaranti for arbejdet. 

- Det ville blive et meget større projekt uden 100 procents garanti, 

som ingen alligevel kan udstede, siger Lars Møller Pedersen. 

- Vi skal efter planen være færdige med sektorerne Bravo og Charlie 

til badesæsonen næste år, så vi bliver ved uanset vejret. Blæser det 

for meget, har vi heldigvis en masse andre opgaver. Vi kan holde 

øvelsestræning på det mega store øvelsesterræn, Oksbøllejren råder 

over. Mens vi er her, bor vi på den tidligere officersskole og nyder 

godt af lejrens køretøjer og udstyr og hjælpsomhed i øvrigt. Vi kan 

godt være i vandet og arbejde i vintermånederne, selvom kulden kan 

være irriterende, når man er på land, siger Lars Møller Pedersen 

På vejen ud afleverer vi vores gæstekort til den engelsktalende tyske 

vagtmand, som har til opgave at holde nysgerrige på afstand. 

Helt let er det ikke. Således dukkede der tidligere på dagen et mindre 

selskab af landliggere op lige ud for det sted, hvor minørtjenesten var 

på job. De havde taget turen uden om hegnet over klitterne uden om 

advarselsskilte og afspærring. 

Bravo, Charlie, Alfa… 

- Siden 2. Verdenskrig har vi ryddet miner i danske farvande. Vores 

folk er fantastisk erfarne og nogle af de dygtigste i verden til jobbet, 

siger afdelingschef for Overvågnings- og Beredskabsafdelingen i 

SOK, kommandørkaptajn Gorm Bergqvist. 

Om den aktuelle situation ved Skallingen fortæller kommandørkaptajnen 

om et godt samarbejde med Kystdirektoratet, hvis folk – 

fra ELS – fortsat kører stranden tynd på jagt efter tyskernes livsfarlige 

efterladenskaber. 

- Vi har den aftale, at når de er færdige med et strandafsnit, så går 

vi ind. Det betyder, at der er åbent på stranden, men ikke at man 

Kaffen er klar! 

nødvendigvis kan bade der. Først når vi har været igennem med minimum 

to afsøgninger, erklæres området generelt for frit. Men det er 

Kystdirektoratet, der i sidste ende afgør, hvornår der kan bades. Som 

det ser ud nu, er planen, at vi har det første vandafsnit – Bravo – ryddet 

til oktober, for så vidt der ikke viser sig et kompliceret net af miner, 

som bliver ved at dukke op. Det næste afsnit – Charlie – skal efter 

planen være afsluttet i juni 2007, så der vil være to stykker klar til hele 

badesæsonen. Minefeltet strækker sig over 15 kilometer, men langt 

fra alt er interessant badestrand. Alfa ryddes først i 2008. Det er de tre 

områder med badestrande. 

Tre strande mineryddes 

- I Forsvaret forventer vi, at det tager fem år, inden alt er ryddet, siger 

Gorm Bergqvist. - Det er den største indsats i nyere tid mod antiinvasionsminer 

i vandsøjlen. Minerne er de samme, som er fundet på 

land. De er beregnet på at tage personel, inden soldaterne kom op på 

land. Siden har kystlinjen og stranden ændret sig, så størstedelen af 

antiinvasionsfeltet, som lå i strandkanten, nu ligger ude i vandet. 

- På skilte frarådes badning, hvor der ikke er ryddet. Af hensyn til 

vores folk lukkes portene, mens der ryddes. Men det sker også, for at 

borgerne ikke skal komme til skade ved en tilsigtet eller utilsigtet 

sprængning. Hvis der findes miner, vil de blive bortsprængt på stedet. 

For at klare opgaven har Søværnets Minørtjeneste fået en række 

ekstra normer. Nye folk er da også ved at blive ansat og uddannet. 

Om en reel minefare på Skallingen, siger kommandørkaptajn Gorm 

Bergqvist: - Vi regner med at finde noget. Hvor meget afhænger helt 

af, hvor meget minerne har bevæget sig frem og tilbage og flyttet sig. 

Er der blot en halv chance for at finde blot en enkelt mine, betragtes 

området som et minefelt. 

Minerne på Skallingen 

• Det anslås, at der ligger op mod 7.000 gamle miner på 

Skallingen. 

• Forsvaret regner med at bruge i størrelsesordenen 30 millioner 

kroner af eget budget til løsning af opgaven. (Altså rydning 

af hele Forsvarets del af Skallingen søværts, som minørtjenesten 

tager sig af.). 

• Desuden er der på finansloven afsat 86 millioner kroner til 

projektet over en treårig periode. 

• Søværnets Minørtjeneste rydder fra kote 0 til cirka to meter. 

Denne grænse er sat, idet man regner med, at kystlinjen har 

flyttet sig op til 300 meter mod øst i tiden, siden minerne 

blev udlagt hen imod slutningen af krigen. 

• Hvert felt – Bravo, Charlie, Alfa – gennemgås med detektor to 

gange. Mindst. For findes der fortsat miner ved anden gennemgang, 

søges der en tredje – og en fjerde, om nødvendigt. 

19

20 NY MILITÆRDISCIPLIN 

Informationsoperationer – 

Informationsoperationer opfattes af mange som et farligt våben i Forsvarets 

besiddelse, idet man ifølge nogles mening kan manipulere med viden til 

opnåelse af sine mål om magt på nationalt og internationalt plan 


Fotos: Bo Jarner, DJ 

D 

Danske Officerer har bedt oberstløjtnant Kenn B. 

Iversen, der er faglig ansvarlig for Forsvarets håndtering 

af informationsoperationer samt chef for 

Strategisektionen under Forsvarsstabens Koordinationsstab, 

om at forklare, hvad det nye operative 

„våben“ går ud på. Han siger straks: 

- Informationsoperationer er i virkeligheden et paraplybegreb. Nogle 

har den opfattelse, at der er tale om en specifik og konkret militærkapacitet, 

som militære styrker drager anvendelse af, men det er faktisk 

en koordination af indsættelsen af et bredt spektrum af forskellige 

kapaciteter i et operationsområde. Og i virkeligheden er der i store 

træk tale om en række gammelkendte militære discipliner, som i dag 

favnes under det, der hedder informationsoperationer med henblik 

på at koordinere og tale samstemmende ved opgaveløsningerne. 

- På den anden side er begrebet, som egentlig er amerikansk, tæt 

knyttet til en effektbaseret tilgang til operationerne, hvilket vil sige, 

at vi fokuserer på den ønskede effekt af en militær indsats. 

Hvordan kan vi egentlig opnå den største effekt 

kombineret med måske en eller flere af 

disse kapaciteter uden nødvendigvis 

at tage en ødelæggende kapacitet 

i brug. Over for en modstander 

og de øvrige parter i en 

konflikt arbejder vi således 

både via diplomatiske 

kanaler og med 

anvendelse af informationsformidling. 

Så er 

der selvfølgelig 

den militære 

side, og som 

det fjerde 

punkt benytter den bredere koalition eller alliance også økonomiske 

parametre i form af eksempelvis økonomiske sanktioner. Den militære 

indsats som sådan er blot en brik i spillet, og essensen er hele tiden, 

at vi fokuserer på den effekt, der kommer ud af det, vi foretager 

os, frem for blot at se på den ødelæggende effekt. Det hele anskues i 

et bredere perspektiv end tidligere. 

Informationsoperationer i en kampoperation 

Det, informationsoperationer i en kampoperation forsøger at ramme, 

er en given modstanders vilje, forståelse eller evne til at agere. 

Det kan være at desillusionere modstanderens soldater, eventuelt 

med løbesedler eller flyveblade. Taler vi om en hård kampoperation, 

kan det også være, at man forvirrer de budskaber og den kommunikation, 

der er i modstanderens regi, ved at påvirke hans kommunikationsmidler 

eller for eksempel at komme med en anden information 

end den, modstanderen selv søger at give sin militære styrke eller befolkning. 

Udgangspunktet er, at man ikke skal ofre sig 

eller sine, hvis man kan overbevise modstanderen 

om, at han skal overgive sig 

uden kamp. 

- Man kan også gå ind og påvirke 

modstanderens 

evne til at kommunikere 

ved for eksempel 

at ødelægge en radiostation 

eller 

ved at foretage 

„jamming“, 

så ingen kan 

forstå de 

budskaber, 

der udsen-

et nyt operativt våben 

Oberstløjtnant Kenn B. Iversen: - 

Informationsoperationer er i virkeligheden 

et paraplybegreb, som egentlig 

er amerikansk. I virkeligheden er 

der i store træk tale om en række 

gammelkendte militære discipliner, 

som i dag favnes under det, der 

hedder informationsoperationer 

med henblik på at koordinere og 

tale samstemmende ved opgaveløsningerne. 

des i radioen. Derved sættes modstanderens kommunikationsevne 

ud af drift, og det er typisk i en indledende fase af en kampoperation, 

at man dér fjerner den. Men evnen kan også påvirkes ved for eksempel 

at gå ind og stille spørgsmål ved troværdigheden af de budskaber, 

der kommer fra modstanderens side. Man kan være med til at desillusionere 

modstanderens soldater på mange måder ved også at komme 

med reel information. – Det kan også være en fordel at lade informationskanalen 

„køre videre“; for eksempel så vi den irakiske informationsminister 

„gå på banen“ i den seneste Irak-krig. Og selv om de 

amerikanske kampvogne stort set kørte rundt i baggrunden af tv-udsendelsernes 

billeddækning, blev han ved med at hævde, at de irakiske 

styrker havde fuldstændig styr på situationen. 

Troværdighed frem for alt 

I den efterfølgende fase efter en given kampfase – det vi typisk benævner 

stabiliseringsoperationer – bliver troværdigheden for informationsoperationer 

lige så væsentlig for en operation, som den er 

det for en presse- og informationstjeneste uanset hvad. Der er det 

væsentligt, at troværdigheden eksisterer hele vejen igennem, så værdien 

af de budskaber og beskeder, der formidles, når frem og bibringer 

den ønskede værdi og effekt. 

- I virkeligheden er det efter min 

opfattelse sådan lidt udansk at 

tænke i baner af danske informationsoperationer 

på det hjemlige 

plan, og jeg kan heller ikke se, at vi 

har det store behov for det, pointerer 

oberstløjtnant Kenn B. Iversen. 

- Men man skal skelne meget mellem en kampoperation og en stabiliseringsoperation, 

og dér hvor vi deltager i udlandet, er der tale om 

stabiliseringsoperationer. Her er troværdigheden helt, helt afgørende 

for informationsoperationerne. For den stedlige danske bataljonschef 

er det væsentligt, at han har troværdighed i det samfund, 

han opererer i, over for befolkningen og over for de ledere, han kommunikerer 

og koordinerer opgaver med. Det samme gælder også hele 

bataljonen i dens daglige virke. 

- En informationsoperation er ikke meget forskellig fra det, den 

„task force“, der blev oprettet i Udenrigsministeriet under Muhammed-krisen, 

foretog sig. Her koordinerede man sine budskaber og 

forsøgte at imødegå de mange falske beskeder og meddelelser, der 

florerede som sms’er på mobiltelefoner eller på Internettet. Og man 

havde en helt klar koordinerende politik fra Udenrigsministeriets 

side. Det er meget sammenligneligt med det, vi gør. – Et andet eksempel 

er briterne, som har fået lov til at afholde De Olympiske Lege 

i 2012. I den forbindelse er der også ført en massiv kampagne, som 

har gået på at overbevise Den Olympiske Komité om, at den opgave 

kunne briterne sagtens håndtere. Så det med at koordinere, hvad 

man i alle sammenhænge gør, er der intet mærkeligt ved, og det er 

helt normalt. 

21 

f fortsættes

22 

NY MILITÆRDISCIPLIN 

Presse og information 

i relation til informationsoperationer 

- Nogle forveksler ofte informationsoperationer med presse- og informationstjeneste, 

som er en professionel håndtering af presse og 

intet har at gøre med informationsoperationer. Der en skarp skillelinie 

imellem presse- og informationstjeneste og det emne, jeg beskæftiger 

mig med, og det er væsentligt at understrege, at denne skillelinje 

er vigtig og altid skal være der. Jeg tror, at nogle er nervøse for, 

at Forsvaret er i gang med ved en informationsoperationskampagne 

at sløre budskaberne – det er ikke tilfældet. Vi har simpelthen ingen 

medarbejdere, som er beskæftiget med sådant arbejde. 

- Selvfølgelig fortæller presse- og informationstjenesten ærligt, 

konkret og redeligt om de operationer, der skal foregå, dog under en 

almindelig operationssikkerhed, så tjenesten ikke meddeler offentligheden, 

hvad der er gang i, før operationen sker eller er sket. Der er 

ingen grund til at forære forretningshemmeligheder til konkurrenterne 

og slet ikke, hvis det kan koste menneskeliv. Og som nævnt er 

troværdighed helt igennem kodeordet for presse- og informations- 

tjenesten, men i lige så høj grad for informationsoperationer med 

den undtagelse, hvor man direkte ved en kampoperation kan ønske 

at sløre det, man foretager sig. 

En udansk tankegang 

- I virkeligheden er det efter min opfattelse sådan lidt udansk at tænke 

i baner af danske informationsoperationer på det hjemlige plan, 

og jeg kan heller ikke se, at vi har det store behov. Ét er, hvad de større 

nationer foretager sig, men vi har simpelthen ikke et behov, som jeg 

ser situationen. 

Informationsoperationer er jo i deres udgangspunkt en militær 

disciplin, der foregår i et militært operationsområde, og det er dér, de 

har den primære relevans for et dansk Forsvar. Det er dér, vi møder 

dem. Vi har hverken i Forsvarskommandoen eller andre steder i vor 

struktur specifikke informationsoperationsofficerer udpeget eller 

specielle personer, der sidder og laver planer i den retning. Overhovedet 

ikke. Det er udansk, og behovet er der simpelthen ikke, pointerer 

oberstløjtnant Kenn B. Iversen.

I en særlig orientering til officersgruppen skriver Forsvarets 

Personeltjeneste, at man forsøger at finde en løsning, som i højere 

grad vil tilgodese, de forventninger, personellet synes at have 

Af kommandør Annemette Ruth, Forsvarets 

Personeltjeneste 

D 

Der har i de forløbne uger 

været en del omtale af Forsvaretsforsikringsdækning 

i forbindelse med naturlige 

dødsfald i international 

tjeneste. Nogle af 

reaktionerne i bl.a. Jyllands-Posten tyder på, 

at presseomtalen har givet anledning til flere 

misforståelser – måske også blandt HODmedlemmer. 

Dette indlæg har til formål at sikre at alle 

officerer er bekendt med de faktuelle forhold 

på området. Samtidig vil jeg også give udtryk 

for min bekymring over, at Forsvarets personel 

måske har fået den opfattelse, at Forsvaret 

ikke tager sit ansvar for udsendt personel 

alvorligt. Det er jo på ingen måde rigtigt. I 

FPT’s Policy- & Rådgivningsafdeling, som jeg 

er chef for, er det vores allervigtigste opgave 

konstant at have fokus på personellets behov 

– ikke mindst det personel, som Forsvaret udsender 

til internationale missioner. 

De nuværende retningslinier 

for udbetaling af erstatning ved død 

Om man får erstatning ved dødsfald eller ej, 

er som reglerne er i dag, ikke et spørgsmål 

om, hvorvidt man er på arbejde eller holder 

fri, når dødsfaldet sker. Forsvarets ansatte er 

dækket 24 timer i døgnet året rundt, uanset 

om man er ude eller hjemme – men størrelsen 

af det beløb, man får udbetalt i tilfælde af 

dødsfald, afhænger af dødsårsagen. 

• Dør man en såkaldt naturlig død (f.eks. af 

hjertestop eller perforeret blindtarm) – 

uanset, hvor og hvornår det sker – får de 

efterladte udbetalt 275.000 kr. fra statens 

gruppelivsordning. Tjenestemænd, tjenestemandslignende 

og overenskomstansatte 

inden for CFU forhandlingsområde er 

alle omfattet af denne ordning, som er arbejdsgiveradministreret. 

• Nogle personelorganisationer, herunder 

HOD, tilbyder deres medlemmer en ekstra 

gruppelivsforsikring. Denne kommer også 

til udbetaling uanset dødsårsag mv. Belø- 

bets størrelse varierer fra ordning til ordning. 

Spørg jeres tillidsrepræsentant om 

dækningen. Disse ordninger er ikke arbejdsgiveradministreret, 

men ofte trækkes 

medlemmets bidrag via lønnen. 

• Dør man af en arbejdsrelateret hændelse – 

uanset om det sker i arbejdstiden eller i fritiden, 

i udlandet eller derhjemme – er 

man udover de ovenfor omtalte ordninger 

tillige omfattet af Arbejdsskadelovgivningen 

og får udbetalt minimum 124.000 kr. 

efter denne lovs regler. 

• Dør man af en arbejdsrelateret hændelse 

under en fredsstøttende mission får de efterladte 

tillige erstatning efter Forsvarets 

særlige erstatnings- og godtgørelsesordning: 

1.068.500 kr. Man får altså en meget 

større erstatning, hvis man dør af en arbejdsrelateret 

hændelse i international 

tjeneste. 

• Derudover har Forsvaret tegnet en fritidsulykkesforsikring 

for udsendte soldater, så 

dødsfald som følge af en ulykke i fritiden 

også er dækket ind. 

Hvad sker der nu? 

Jeg kan oplyse, at det i samråd med Forsvarets 

personelorganisationer for tiden undersøges, 

om der skal ændres i forsikringsdækningen. 

Jeg kan ikke udstede garantier, men 

vi forsøger at finde en løsning, som i højere 

grad vil tilgodese, de forventninger, personellet 

synes at have. 

Uanset hvad vi måtte nå frem til af ændringer, 

er det min opfattelse, at enhver ansat 

i Forsvaret – uanset om man står for at 

skulle udsendes eller ej – bør sikre sig, at de 

erstatninger man får udbetalt i tilfælde af 

død, er tilstrækkelige til at forhindre, at ens 

pårørende kommer i økonomiske vanskeligheder. 

Det være sig ved en naturlig død eller 

en arbejdsrelateret død. Vi har ikke alle de 

samme forpligtelser og derfor vil vores forsikringsbehov 

også være forskelligt. 

Det har i visse medier været fremført, at 

forsikringsselskaberne ikke vil tegne livsfor- 


Forsvarets 

forsikringsdækning 

23 

Chefen for FPT’s Policy- & Rådgivningsafdeling, 

kommandør Annemette Ruth, understreger, 

at Forsvarets ansatte er dækket 24 

timer i døgnet året rundt, uanset om man er 

ude eller hjemme – men størrelsen af det 

beløb, man får udbetalt i tilfælde af dødsfald, 

afhænger af dødsårsagen. 

(Foto: Bo Jarner) 

sikringer for Forsvarets ansatte i international 

tjeneste. Men det er der faktisk flere selskaber, 

som gerne vil. Personeltjenesten og 

Brancheforeningen Forsikring & Pension 

har i samarbejde udarbejdet følgende liste 

over livsforsikringsselskaber, der tegner forsikringer, 

som dækker naturlig død under 

udsendelse i fredsstøttende missioner: 

• Alm. Brand, Liv og Pension 

• AP Pension 

• Danica Pension 

• Nordea Pension 

• PFA Pension 

• PKA+ 

• SEB Pension 

• Skandia Livsforsikring 

• Topdanmark Liv 

Vær opmærksom på, at nogle forsikringsselskaber 

kan kræve, at forsikringen er tegnet i 

god tid inden udsendelsen. Kontakt evt. forsikringsselskaberne 

for nærmere oplysninger.

24 TEMA: GALATHEA3-EKSPEDITIONEN 

To verdener 

på et skib 

Næstkommanderende, orlogskaptajn 

Martin Sort Mikkelsen, har 

normalt arbejdsplads på 

Kongeskibet: - Det er nok en fordel 

at være vant til at arbejde i et 

specielt miljø, og på en arbejdsplads, 

der er meget eksponeret.

Normalt er der 65 personer om bord på 

Vædderen, men under ekspeditionen er der 

100. Det giver travlhed i kabyssen. 

Inspektionsskibet Vædderen huser i otte måneder Galathea 3-ekspeditionen. 

Det er et integrationsprojekt mellem to forskellige kulturer 

Af journalist Ingrid Pedersen 

Foto: Axel Søgaard og Karsten Weirup 

Driftsofficer Bjarne Ørgård Hansen: 

- Forskere og journalister fandt vist hurtigt 

ud af, at vi ikke er så stive og formelle 

som de troede. Men det er to forskellige 

kulturer, der mødes her. 

D 

Driftsofficer Bjarne Ørgård Hansen omtaler det som 

civilisationernes sammenstød, for det er to forskellige 

kulturer, der finder sammen på inspektionsskibet 

Vædderen, mens det fra 11. august og otte måneder 

frem fungerer som både hjem, arbejdsplads og 

transport for Galathea 3-ekspeditionen. 

Bjarne Ørgård Hansen er en del af Vædderens faste besætning og for 

ham er det „business as usual“, når skibet i stedet for at kontrollere, at 

alt er normalt i de danske og nordatlantiske farvande, skal transportere 

forskere, formidlere og folkeskoleelever jorden rundt for at finde 

ny viden om jorden og havet. 

– Mit arbejde er at producere strøm og fremdrift, og hvad de bruger 

det til er stort set underordnet, siger han, men tilføjer, at der selvfølgelig 

er andre apparater og systemer, der kører under ekspeditionen, 

og der skal være strøm til det hele. 

– Så selve arbejdet er der ingen forskel på. Men dagligdagen er selvfølgelig 

meget anderledes, siger han. 

Normalt er der 65 mennesker om bord på Vædderen. Under ekspeditionen 

er der omkring 100, så der er bygget ekstra lukafer – og selv officererne 

må dele deres sparsomme kvadratmeter med en kollega. 

Nørdede forskere 

Bjarne Ørgård Hansen og hans kolleger er dog ikke i tvivl om, at deres 

billede af nørdede forskere og anarkistiske journalister nok ikke holder 

i virkeligheden. 

– Det er jo os, der er på hjemmebane, så forskerne har skullet lære, 

at de selv skal rydde op efter sig, fjerne deres tallerken og den slags, siger 

han, og tilføjer, at han den først morgen brølede et meget højlydt 

„God morgen“ for at understrege den militære stil, da han kom ind i 

messen. 

Vædderen er bygget om, og på helikopterdækket 

er der indrettet en forskerby i seks containere. 

– Men de fandt vist hurtigt ud af, at det var en joke, siger han. 

– Og allerede under prøvesejladsen fandt de vist også ud af, at vi 

ikke var så stive og formelle, som de havde troet, griner han 

Besætningen udskiftes efter fire måneder, men de enkelte forskere er 

kun med i kortere perioder på ét eller flere af togtets 18 ben. 

Golf på Tasmanien 

For Bjarne Ørgård Hansen er én af de store attraktioner ved turen 

også at se egne af verden, han ellers aldrig ville komme i nærheden af 

– og spille golf der. 

Galathea 3-ekspeditionen 

Det er tredje gang et dansk skib, fyldt med forskere, sejler jorden 

rundt. De to tidligere Galathea-ekspeditioner fandt sted i 

1845-1847 og 1950-1952. 

Denne ekspedition varer fra 11.august og otte måneder frem. 

Besætningen udskiftes efter fire måneder. 

Ekspeditionen har to formål. Dels skal der forskes i verdenshavene, 

dels skal ekspeditionen gøre børn og unge interesseret i 

naturvidenskab. Derfor er der både journalister og skoleelever 

med. 

Ekspeditionen koster i alt 200 millioner kroner. 80 millioner er 

bevilget af Folketinget. 

Man kan læse meget mere om ekspeditionen og følge den på: 

www.Galathea3.dk 

25 

f fortsættes

26 

TEMA: GALATHEA3-EKSPEDITIONEN 

– Jeg ser meget frem til at spille golf på Azorerne og Tasmanien, siger 

han. 

Og så glæder han sig til at få indblik i nogle af de spændende forskningsprojekter, 

som det hele drejer sig om. 

– Jeg havde ikke på forhånd sat mig detaljeret ind i dem. Men helt 

generelt er der jo tale om spændende projekter – og forskernes gejst 

smitter jo af på os andre, siger han og tilføjer, at det også er spændende 

at se forskernes reaktioner på skibets forhold, efterhånden som de 

kommer om bord. 

– Nogle siger wauw… og andre øv. Men der er nok nogle, der bliver 

overraskede over, hvor lidt plads, der er i en 20 fods container, vurderer 

han. 

Vædderens helikopterdæk er omdannet til en „forskerby“ – bestående 

af seks containere, hvor der er indrettet arbejdsrum og laboratorier, 

og hangaren er indrettet til konferencerum. 

Den blå fisk 

På første halvdel af turen er skipperen kommandørkaptajn Carsten 

Schmidt og næstkommanderende er orlogskaptajn Martin Sort Mikkelsen, 

der normalt er næstkommanderende på kongeskibet. 

Halvdelen af officererne på turen er fra den faste besætning, den anden 

halvdel er hentet udefra. 

– Da jeg hørte, at de var i gang med at samle folk til turen, skyndte 

jeg mig at melde mig, siger Martin Sort Mikkelsen, og tilføjer, at hele 

projektet lyder utroligt interessant – både på grund af forskningen og 

på grund af de mange ekstra mennesker, der skal være om bord. 

– Der er jo nærmest tale om et integrationsprojekt, når den militære 

kultur og forskernes skal trives side om side på meget lidt plads i 

meget lang tid, siger han. 

Han regner dog med, at forskerne og besætningen gensidigt vil 

have udbytte af hinanden. 

– Vi sørger for at alt det praktiske om bord fungerer. Vi kan ikke 

fange den blå fisk til dem. Men vi kan sejle dem derhen, hvor de tror, 

den er. Til gengæld regner vi med, at de vil holde foredrag og på anden 

måde fortælle om deres arbejde, siger han. 

– Det bliver travlt, sjovt og spændende, siger han et par dage før 

Vædderens afsejling fra København. 

Han regner med, at når han blev valgt til jobbet, skyldes det, at 

han er vant til at være om bord på et skib, der er meget eksponeret. 

Ingen forskningsresultater 

Galathea 1 endte forskningsmæssigt nærmest i – ingenting. 

Dels fordi videnskabsfolkene først blev udpeget 18 dage før 

afsejlingen, dels fordi kaptajnen, Steen Andersen Bille, hellere 

ville sejle til civiliserede byer, end til småøer som Galapagos. 

Også Australien og New Zealand udgik af turen, for kaptajnen 

ville hellere til Japan. 

Det indsamlede materiale blev ved hjemkomsten lagt på lager 

og aldrig omsat til de planlagte videnskabelige afhandlinger. 

Søren Koustrup, tipoldebarn af én af deltagerne har netop 

skrevet en bog om den første Galathea-Ekspedition. 

Det bliver Vædderen også, selv om det måske ikke når det omfang, 

det havde, da den tidligere ekspedition, Galathea 2, vendte hjem i 

1952 og 20.000 mennesker tog imod på kajen. 

Under alle omstændigheder mener han, det er en fordel at have 

erfaring fra en arbejdsplads, der får meget opmærksomhed. 

– Vi skal have hverdagen til at fungere om bord, og så er det nok en 

fordel at være vant til at arbejde i et specielt miljø, konstaterer han. 

Pirater 

Martin Sort Mikkelsen glæder sig især til at komme til Galapagosøerne. 

Men i det hele taget glæder han sig til at komme ud på de store 

have og til at prøve at sejle i hårdt vejr. Det er han ikke vant til fra sin 

nuværende arbejdsplads. 

En ting han ikke glæder sig til, men som der også er taget højde 

for, er risikoen for at møde moderne pirater. Mange af de steder, ekspeditionen 

kommer, er sørøveri et regulært problem – og derfor er 

Vædderen stadig bevæbnet. 

Men en del af det militære udstyr – bl.a. til minelægning – er fjernet 

for at skaffe plads til forskerne og deres udstyr. 

– Vores våbensystemer fungerer. Vi er stadig et inspektionsskib – 

ikke et havforskningsskib, siger han, og tilføjer, at han regner med, at 

ekspeditionens brug af Vædderen er en god reklame for søværnet. 

Vædderen får meget omtale i forbindelse med ekspeditionen 

Skibet har tidligere været på togter til Asien og Sydafrika, da det 

var nybygget og skulle gøre reklame for dansk skibsbygning og udstyr. 

Vædderen er bygget på Svendborg Skibsværft i 1990. 

I alt deltager 20 officerer i ekspeditionen. De 10 første er med fra 

København til Sydney, hvor der kommer nye besætning. 

Det forsker de i: 

250 forskere på skift gennemfører 50 forskningsprojekter 

inden for: 

Biologi, geologi, kultur og historie, klima og miljø. 

• De handler bl.a. om: 

• Miljø- og klimaændringer i Grønland 

• Tuberkulosebekæmpelse 

• Polarhavenes DNA 

• Globalisering i fortid og nutid 

• Ressourcer og overlevelse 

• Nedsænkede marker i Perus ørkensand 

• Nationalmuseets Tranquebar Initiativ 

• Plantesamfund på Galapagos 

• Roseobacter-bakterie – havets stjerne 

• Kviksølv i troposfæren 

• Den europæiske ål 

• Lyd i oceanerne 

• Søernes biologi langs klimagradienter 

• Ingefær på tropiske øer

27 

f fortsættes

28 

TEMA: GALATHEA3-EKSPEDITIONEN 

Glimt fra Vædderens afrejse 

INTERNATIONALT 

Konsekvenser ved NATO’s ikke-militære opgaver 

I en mini-rapport (DIIS-brief juli/2006) fra Dansk Institut for Internationale 

Studier påpeges det, at hvis ikke NATO evner at løse sine ikke-militære opgaver, 

kan dette have en afsmittende negativ virkning på NATO’s troværdighed 

samt underminere troen på NATO som sikkerhedspolitisk aktør 


Fotos: Peter Eilertsen 

F 

Forfatter til minirapporten er major Michael Jedig Jensen, 

der i de næste to år som militærsagkyndig forsker 

hos DIIS skal arbejde med forsvars- og sikkerhedspolitik. 

Til Danske Officerer siger Michael Jedig Jensen: 

- Så længe de enkelte nationer bistår med national 

hjælp, som de også selv betaler for til specifikke katastrofeområder, 

er der ingen problemer. Men det kunne tænkes, at 

Fotos : Peter Eilertsen 

NATO en dag ikke kunne levere en hjælp, fordi nationerne ganske 

enkelt ikke vil, eller ikke har de nødvendige ressourcer eller har nationale 

forbehold i relation til de områder, der har anmodet om bistand. 

I den situation vil NATO måske ikke fremstå som den humanitære 

organisation, man ellers gerne vil give indtryk af at være. Det vil 

så igen smitte negativt af på NATO’s militære virke som sikkerhedspolitisk 

aktør.

- Egentlig er NATO en konsensus-organisation, hvilket gør den meget 

stærk, men på den anden side også svag, hvis nationerne ikke 

kan blive enige. Alle beslutninger træffes ved konsensus i rådet (NAC 

– North Atlantic Council), når det drejer sig om militære og ikke-militære 

indsatser, men af ikke-militære opgaver, løst med NATO-ressourcer 

efter beslutning i rådet, har der hidtil kun været to, nemlig 

indsatserne i forbindelse med jordskælvet i Pakistan i 2005 og orkanen 

„Katrina“ over USA samme år. 

Nye NATO-opgaver 

Tanken om en ikke-militær indsats i NATO-regi startede efter Berlinmurens 

fald, hvor man i NATO begyndte at lede efter nye arbejdsopgaver, 

idet organisationen havde ressourcer, der blandt andet kunne 

sættes ind i forbindelse med løsning af humanitære opgaver. Man 

havde transportkapacitet, planlægningskapacitet samt i det hele taget 

en velfungerende organisation, hvilket ikke mange andre har og 

kan stille til rådighed til løsning af humanitære opgaver. Iøvrigt vil 

jeg stærkt pointere, at NATO's ikke-militære opgaver ikke må forveksles 

med CIMIC-projekter (Civil Military Cooperation), som blev omtalt 

i sidste nummer af Danske Officerer. 

- Indtil nu er det kun blevet til de to ikke-militære projekter, men i 

hverdagen får EADRCC (Euro-Atlantic Disaster Response Coordination 

Center) mange henvendelser fra nødstedte lande, som på den 

ene eller anden måde anmoder om hjælp, siger Michael Jedig Jensen. 

- Til løsning af disse humanitære opgaver beder koordinationscentret 

de enkelte lande om at byde på en eller flere opgaveløsninger. 

Her kan det godt være, at to nationer byder på den samme opgave; 

men det er koordinationscentret, der koordinerer, hvem der skal løse 

den enkelte opgave, der så i den sidste ende også skal betales af den 

pågældende nation. Siden oprettelsen af EADRCC i 1998 er der på 

denne måde løst mange opgaver, uden at forespørgslen nogensinde 

har været på dagsordenen i NATO’s øverste råd. 

Hjælp til hvem 

Når NATO for eksempel vælger at håndtere humanitære opgaver 

igennem koordinationscentret, må man også med det samme gøre 

sig klart, i hvilket omfang man vil hjælpe og i hvilke dele af verden. 

Skal der kun ydes hjælp til de 26 medlemslande, de 20 tilknyttede 

partnerlande (EAPC-kredsen) eller til andre lande. Pakistan er som 

bekendt hverken medlem af NATO eller tilhører EAPC-kredsen, og 

alligevel ydede NATO en ikke-militær indsats efter jordskælvskatastrofen 

i 2005. Omvendt satte man jo ikke NATO-ressourcer ind efter 

Tsunami-katastrofen i julen 2004, selvom den havde et meget stort 

omfang. Derfor må man i NATO gøre sig klart, hvor det egentlig er, at 

man vil hjælpe og støtte. Min personlige mening er, at begiver NATO 

sig ud i humanitære hjælpeopgaver, så er det svært at dele verden op 

og sige, at nogle lande fortjener en bedre hjælp end andre, eller at der 

er lande, man ikke skal støtte, når der nu anmodes om hjælp, selvom 

NATO har mulighed for det. Derfor er NATO nødt til at beslutte sig 

for, hvor global organisationen ønsker at være i sin hjælp, når man 

nu er i stand til at hjælpe. 

- Hjælpen til Pakistan kunne være en lært lektie efter Tsunamien, 

eller det kunne også være, at man bare så den som hjælp indenfor sin 

interessesfære, i og med at NATO havde og har styrker i Afghanistan. 

Det er svært at sige, hvad der gør udfaldet, når man vælger, hvor man 

skal yde en ikke-militær indsats. NATO’s politik kunne måske godt 

være lidt mere præcis i relation til, om man vil hjælpe globalt eller 

blot indenfor et nærmere specificeret område. På den anden side bli- 

INTERNATIONALT 

ver retningslinjerne for de ikke-militære indsatser heller ikke mere 

klare end det, de 26 NATO-lande kan skabe konsensus omkring. 

Samarbejde med EU 

I 2002 indgik NATO den såkaldte Berlin Plus-aftale med EU om at 

kunne stille NATO-ressourcer – for eksempel transportfly – til rådighed 

for EU, idet man havde konstateret, at NATO havde nogle ressourcer, 

som EU kunne drage nytte af. Det, der er interessant her, er, 

at den aftale, der for tiden primært omfatter udlån af militære ressourcer 

til EU, også vil kunne komme til at omfatte civilt beredskab. 

På den måde begynder omfanget af dette samarbejde lige pludselig 

at blive meget stort, da EU har sin egen humanitære organisation, 

ECHO (European Community Humanitarian Aid Department), der 

faktisk varetager de samme opgaver som NATO’s koordinationscenter. 

Her skal NATO være meget påpasselig med ikke at løse de samme 

opgaver i konkurrence med ECHO, der har lang tids erfaring med at 

koordinere en civil beredskabsindsats i katastroferamte områder. 

- Hvis NATO vil prioritere de ikke-militære opgaver, der indtil nu i 

et stigende antal efter 1998 er formidlet gennem koordinationscentret, 

så bør de opprioriteres til NATO-militære opgaver i forhold til de 

nuværende koordinationsopgaver. Det vil så betyde, at indsatsen bør 

tilføres flere kompetencer samt måske også flere ressourcer alt efter 

hvilken vægt, man i konsensus kan blive enig om at tillægge dette 

område. 

- Jeg mener stadig, at NATO står stærkt ved at have en konsensuspolitik 

omkring en indsats på det militære område. På de ikke-militære 

områder vil jeg dog være tilbøjelig til at sige, at dér bør man 

overveje at benytte en anden beslutningsproces med løsningsmodeller, 

som man eksempelvis ser dem i EU med kvalificeret flertal. 

Dette samt et kompetence- og ressourcemæssigt styrket EADRCC vil 

gøre centret – og dermed NATO – til en stærk spiller på området. 

- Det er vigtigt at pointere, at NATO som organisation kan være en 

stærk spiller på netop ikke-militære opgaver, og derfor synes jeg, at 

det er vigtigt at understrege, at NATO så afgjort ikke er på vej ud på et 

sidespor ved at løse ikke-militære opgaver. Men på den anden side 

skal man som organisation være meget opmærksom på, i hvilket 

omfang man nu også kan løse disse humanitære opgaver. Og i den 

forbindelse vil en revidering af politik og beslutningsproces i tilknytning 

til området være sund, slutter major Michael Jedig Jensen. 

- Egentlig er NATO en konsensus-organisation, hvilket gør den meget 

stærk, men på den anden side også svag, hvis nationerne ikke kan blive 

enige om indsatsen af ikke-militære opgaver. siger major og forsker ved 

DIIS, Michael Jedig Jensen. 

29

30 OFFICERSGUIDEN 

Takt og Tone Mad & drikke 

Selvom man har lært gode manerer og har danset Les Lanciers 

på officersskolen, kan det være svært at vide, hvad der er 

god takt og tone, hvad enten man er på jobbet i uniform eller 

på besøg hos svigermor. De uskrevne regler for korrekt opførsel 

er heller ikke ens i alle lande. Jo længere væk man rejser, 

jo større forskel er der på danske skikke og skikke i f.eks. 

Østen. Ønsker man at gøre karriere i erhvervslivet og kommer 

til f.eks. Japan, er det nok en god idé at sætte sig ind i 

både måden, man hilser på hinanden, og hvordan man opfører 

sig ved det lave spisebord. 

Denne måneds OfficersGuide kommer langt omkring inden 

for etik og moral: Lige fra cykelsportens dopingproblemer 

til en juleaften i 1914, hvor britiske og tyske soldater 

kravlede op af skyttegravene og ønskede hinanden glædelig 

jul. Der er indspillet en film om denne bizarre juleaften ved 

Vestfronten. 

Venlig hilsen 

Redaktionen 

Tre fintfølende filmklassikere 

Officer og Gentleman, 1986 

Instruktør: Taylor Hackford 

Medvirkende: Richard Gere, Debra Winger, Louis Gossett Jr. 

m.fl. 

Paula er træt at unge fyre uden dannelse og pli – hun vil have 

en officer og en ægte gentleman, der kender til takt og tone. 

Det finder hun i Zach Mayo, en ung Richard Gere med filmhistoriens 

værste sovekammerøjne. Desværre er hun ikke 

andet end rent tidsfordriv for ham. Men fortvivl ikke, Richard 

Gere smelter til sidst, og de to lever lykkeligt til deres 

dages ende. 

Takt og tone i himmelsengen, 1972 

Instruktør: Sven Methling 

Medvirkende: Dirch Passer, Axel Strøbye, Poul Bundgaard, 

Clara Pontoppidan og Lone Hertz m.fl. 

Redaktionen indrømmer, at det tætteste, denne film kommer 

på „Takt og Tone“, er titlen. Til gengæld er filmen en god 

reminder om, at definitionen på takt og toner ændrer sig 

med tiden. Det var vel kun i 1970´erne, at der var bred folkelig 

accept af, at kendte, store (kongelige) skuespillere medvirkede 

i en række af erotiske – halvpornografiske – sengekantsfilm. 

Resten af dagen, 1993 

Instruktør: James Ivory 

Medvirkende: Anthony Hopkins, Emma Thompson, James 

Fox, Christopher Reeve m.fl. 

Det mest troværdige portræt nogensinde af den klassiske engelske 

butler. Anthony Hopkins fremstiller butleren James 

Stevens med en subtil balance mellem den overfladiske og 

totalt gennemførte korrekthed og en stille, desperat melankoli. 

Såfremt „Schindlers liste“ ikke var kommet samme år, 

havde „Resten af dagen“ med garanti løbet med de otte 

Oscars, den var nomineret til. 

Politisk ukorrekt kogebog 

En helt usædvanlig kogebog, som stiller store spørgsmålstegn 

ved takt og tone (og meget store krav til de forretninger 

eller markeder, du køber ind i), er „Politisk Ukorrekt Kogebog“. 

Blandt opskrifterne med hovedingredienser som klapperslange, 

leguan, egern, bæverhale og hund finder du denne 

opskrift, der er meget velegnet, hvis du skal lave mad til 

100 personer. Det kunne være under en fredsskabende opgave 

i Mellemøsten. 

Fyldt Kamel: 

- 1 middelstor kamel 

- 1 stort lam 

- 20 høns 

- 60 æg 

- 12 kg ris 

- 2 kg pinjekerner 

- 2 kg mandler 

- 1 kg pistacienødder 

- 1 kg sort peber 

- salt efter behov, 3-4 kg 

- samt masser af vand 

Flå kamelen (det er et mareridt at få skindet forbi puklen), 

lammet og hønsene. Tag indmaden ud og tør sveden af panden. 

Kog lammet, hønsene og risene. Rist pinjekernerne, 

mandlerne og pistacienødderne til de er gyldne. Bland nødderne 

i risen. Kog æggene til de er hårdkogte og fjern skallen. 

Fyld de kogte høns med hårdkogte æg og ris. Fyld det kogte 

lam med de fyldte høns og ris. Fyld kamelen med lammet og 

ris. Kog kamelen i en jordgryde fyldt med hvidglødende kul. 

Kamelen er klar, når den er mørkebrun. Læg de resterende ris 

på et stort (dette kan ikke understreges nok) fad og placer kamelen 

på fadet. Dekorer med hårdkogte æg og nødder og inviter 

100 gæster fra missionsområdet. 

Du kan finde flere vanvittige opskrifter på: http://www.arkaisk.dk/kogebog1.htm 

Hjemmesiden er lidt af en oplevelse 

i sig selv. Bagmanden, Jesper Kurt-Nielsen, har en B.A. i historie 

med bifag i kunsthistorie ved Københavns Universitet 

samt en uddannelse som reserveofficer. 

Ferie/Rejser 

At komme galt af sted i Japan 

En ting er at efterleve takt og tone herhjemme, 

noget helt andet er at gøre det 

i fremmede kulturer. Japan er et af de 

lande, hvor det er meget nemt at gøre 

det forkerte, og eksemplerne på danskere, der er kommet galt af sted, 

er utallige. Bare i forbindelse med indtagelse af et måltid er det muligt 

at genere værterne på det groveste. Det synes helt naturligt at efterlade 

sin skål ris med spisepindene pænt stikkende op. Desværre er 

det for japanere kun noget, man gør, når man er til begravelse. Helt 

galt går det, når to danskere vil smage på hinandens mad, og den ene 

giver et stykke fisk eller kylling videre til den anden med spisepindene. 

Det er et ritual, som kun bruges efter en kremering, hvor det er en 

skik at lade den afdødes knoglerester gå fra gæst til gæst – fra spisepinde 

til spisepinde. God appetit!

Sport 

Doping er et gammelt fænomen 

Er der en sportsgren, som godt kunne lære 

lidt om takt og tone, er det cykelsporten. Efter 

halvhjertede forsøg fra blandt andre 

Marco Pantani, David Millar, Jan Ullrich og 

Ivan Basso på at give Tour de France en ekstra 

indsprøjtning, var det først med Floyd 

Landis’ soloridt efter det store knæk på 17. 

etape, at verden fik øjnene op for det fulde 

potentiale af veludført doping. Men midt i 

al forargelsen skal man måske lige tænke 

over, at doping langt fra er et nyt fænomen. 

De første forsøg på at forbedre idrætsfolks 

præstationsevner går helt tilbage til 800 år 

før Kristi fødsel. Her spiste grækerne fårete- 

Militærhistorie 

En dag uden krig 

Selv under krig er der brug 

for en vis takt og tone. Og et 

klassisk eksempel på, at 

man tilsyneladende godt 

kan forene kamp med god 

opførsel, var juleaften 1914 

på Vestfronten. En tysk historiker 

har undersøgt, 

hvad der egentlig skete den 

juleaften i 1914, da tyske og 

britiske soldater holdt en 

fredshvile. De udvekslede 

gaver og sang julesalmer for 

hinanden. Dagen efter spillede 

de fodbold mellem 

skyttegravene. Den 24. december 

1914 troede briterne 

ikke deres egne øjne, 

snart efter troede de heller 

ikke deres egne øren. 

Ovre hos tyskerne blev 

der tændt lys i masser af 

små juletræer. Og der blev 

stillet stearinlys op på skyttegravenes brystværn, „det mindede om 

rampelyset på et teater“, skrev en britisk soldat siden hjem til familien. 

Tværs over ingenmandsland, hvor der lå lig fra begge lejre, lød tyskernes 

elskede julesalme, „Stille Nacht, heilige Nacht“. Briterne klappede 

anerkendende, „godt gået, Fritz!“. Lidt efter var der tyskere der råbte: 

„We not shoot, you not shoot!“. Opfordringen til ikke at skyde blev 

fulgt. Dermed begyndte en af de forunderligste juleaftener i historien. 

Først var det kun nogle få tyskere, der vovede at kravle op af skyttegraven 

og gå ud i ingenmandsland. Briterne tøvede, men snart dristede 

også de sig frem. Inden længe stod der ikke hundreder, men tusinder 

af menige soldater ude i ingenmandsland. For en stund var verdenskrigen 

gået i stå, til største bekymring for generalerne på begge sider af 

fronten. Der er skrevet bøger og artikler om denne bizarre juleaften i 

1914, og nu er der også en film. „En dag uden krig“, der er en fransk, 

tysk og engelsk samproduktion instrueret af Christian Carion, har høstet 

flere gode anmeldelser. Den kan lejes på dvd. 

stikler (eller rettere vædder-), der indeholder 

testetoron. I slutningen af 1800-tallet brugte 

cykelryttere koffein, kokain og æter både til 

at fremme ydeevnen og til at reducere smerter 

og udskyde sultfornemmelser. Ved de 

Olympiske Lege i 1904 faldt vinderen af maratonløbet, 

Thomas Hicks, om, og det tog 

flere timer at få ham på benene igen. Thomas 

Hicks havde indtaget cognac blandet 

med stryknin. Rygterne siger også, at de tyske 

atleter under legene i 1936 var de første, 

som eksperimenterede med kemisk fremstillet 

testetoron. I de sidste 20-30 år har der været 

utallige dopingskandaler inden for en 

lang række sportsgrene og med navne så sto- 

Motor 

Citater 

Takt og Tone 

• Takt består i at vide, hvor langt man kan gå for 

langt. (Jean Cocteau) 

• Takt er noget, som næppe bliver bemærket, 

hvis man besidder den, men som straks virker 

påfaldende, når man ikke har den. (Käte Haack) 

• Takt er evnen til at hjælpe en anden på benene uden derunder at 

træde ham over tæerne. (Curt Goetz) 

• Takt er frem for alt kunsten at overhøre. (Hans Söhnker) 

• Tolerance vil sige at undskylde de andres fejl. Takt vil sige ikke at 

lægge mærke til dem. (Arthur Schnitzler) 

• Sandt diplomati er evnen til at sige nej på så taktfuld en måde, at 

hele verden tror, man har sagt ja. (Anthony Eden) 

• Takt er at få folk til at føle sig hjemme, når man ønskede, at de var 

det. (Ukendt) 

31 

re som blandt andet 

løberne Ben 

Johnson og Carl Lewis. 

Heldigvis er der 

nogle få sportsgrene, 

som stadig udøves 

af ægte gentlemen, for hvem snyd og 

bedrag er ukendte begreber. Redaktionen 

spår derfor cricket en stor TV-fremtid. Desuden 

ville det klæde Bjarne Riis at være holdkaptajn 

med hvide benklæder og tilhørende 

striktrøje. Ligheden med tidligere chefmeteorolog 

Henrik Voldborg ville være slående, 

Bjarne Riis har jo i forvejen både hr. 

Voldborgs hårpragt og mavemuskulatur. 

Takt og Tone i trafikken 

Også på vejene er der hårdt brug for lidt takt og tone. Begrebet „Road 

Rage“ er kommet til Danmark, og aggressive bilister, som helt korporligt 

fortæller medtrafikanterne, at de er nogle kvajpander, er ved at blive 

et dagligt fænomen. Hvis du er en af de bilister, der har svært ved at 

tøjle temperamentet, er der hjælp at hente på nettet. Her kan du bestille 

en naturligt fremstillet væske, der blot skal forstøves inde i din bil 

og vupti, så er du lige så rolig som en skødehund. Gå ind på 

http://www.tortuerouge.co.uk/ og søg på road rage. Ellers har Rådet 

for Større Færdselssikkerhed følgende 10 enkle råd om, hvordan vi alle 

kan bidrage til en mere positiv og sikker trafikkultur: 

• Vis respekt for dine medtrafikanter 

• Vis, hvad du vil 

• Kør efter forholdene 

• Giv dig tid 

• Grib ind over for andre 

• Vær opmærksom 

• Hav overskud 

• Kontroller dig selv 

• Kontroller dit køretøj 

• Brug sikkerhedsudstyr 

• Stop en spritbilist (Læs: roedtkort.dk)

Af kaptajn og journalist Filip Ulrichsen 

Knips! 

… og velkommen på forsiden (eller bagsiden) 

Medierne elsker at pille kendte magtmennesker 

ned fra deres piedestal. Godt hjulpet af 

borgere med kameramobiler og utilfredse 

medarbejdere er det bl.a. lykkedes medier at 

tage samfundets spidser på fersk gerning i 

ulovlige færdselsforseelser. 

Forsvarets chefer og medarbejdere er ikke 

fredet, så inden længe kan vi bladre op og se 

dem, der ikke har sørget for at værge sig 

imod kameramobilen og mediernes nådesløse 

jagt. 

Først jokkede rigspolitichefens chauffør 

lidt vel hårdt på speederen, og onsdag blev 

chefkriminalinspektør Per Larsen knaldet 

med rattet i den ene hånd og mobiltelefonen 

i den anden. 

Hertil kommer den lange række af politikere, 

der er blevet „ofre“ for mediernes test 

af, om de lever op til de love og regler, de selv 

har været med til at vedtage i Folketinget. 

Socialdemokraternes trafikordførers hykleri 

er blevet udstillet med 170 km/t, og i sidste 

uge kom turen til statsministeren og en række 

andre ministre, hvis chauffører ligeledes 

var kommet til at lægge foden tungt på gaspedalen. 

Ministrene drønede ind i BT’s baghold 

med en laserpistol. Rigspolitichef Torsten 

Hesselbjerg blev afsløret af en forarget borger, 

der havde optaget video med sin kameramobil, 

og Ekstra Bladets fotograf – næppe 

en tilfældig forbipasserende, men det kunne 

Hvis du vil undgå at blive „hængt ud“ i pressen, 

så lad være, mener kaptajn Filip Ulrichsen. 

(Foto: Scanpix) 

det ligeså godt have været – var „heldig“ at 

fange chefkriminalinspektøren i uniform 

bag rattet. 

Små og store fisk 

Jagten på de kendte er skånselsløs og synes 

drevet af en alliance mellem medier, der påtager 

sig rollen som samfundets vagthund 

særdeles nidkært, og borgere, som meget vel 

kan være motiveret af personligt eller politisk 

antipati over for ofret. 

Der er ingen grund til at tro, at Forsvarets 

chefer kan føle sig sikre. Og her tænker jeg 

ikke kun på Forsvarets øverste ledelse. Enhver 

kamerabevæbnet værnepligtig, der har 

følt sig trådt på af sin kompagnichef, kan 

hemmeligt optage belastende billeder og lyd 

til formiddagsavisernes hjemmesider. 

Når tilstrækkeligt mange store, prominente 

fisk er gået i mediernes net, begynder 

nettet måske at stramme sig om de små. Militærpolitibetjente, 

der kører for stærkt, vil 

f.eks. tabe ansigt både i og uden for Forsvaret, 

og alle medarbejdere er i fare for at blive 

knipset med kameramobil, hvis de optræder 

udisciplineret, beruser sig i uniform eller 

hugger en pakke tyggegummi i kiosken. 

Heldigvis undgår man let at havne på forsiden 

af avisen. Man skal blot leve et kedeligt 

og dadelfrit liv. Det må vi så gøre … ellers siger 

det pludselig knips! 

MASKINEL MAGASINPOST 

Udsendes af: 

P.J. Schmidt Portoservice 

Postboks 9490 

9490 Pandrup 

Bladets ID-nr.: 42280 

Vedr. adresseændringer kontakt 

venligst Hod’s sekretariat 

Olof Palmes Gade 10, 

2100 København Ø

DO nr.7.06#korr. - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?