Fokus på rummelighed, ansvar og Ebberød Bank Skole - Danmarks ...

odenselaererforening.dk

Fokus på rummelighed, ansvar og Ebberød Bank Skole - Danmarks ...

Medlemsblad fra Odense Lærerforening • Nr. 3 • Marts 2008

Generalforsamling:

Fokus rummelighed,

ansvar og Ebberød Bank

Integration:

Skolen lærte mig SÅ meget!


2

M E D L E M S B L A D F R A O D E N S E L Æ R E R F O R E N I N G · N R . 3 · M A R T S 2 0 0 8

Stolthed og fordom

”Vi er stolte af at være lærere. Folkeskolen er

– om nogen – hovedleverandør til det danske

mirakel!”

Sådan sagde Anne-Mette Jensen, der er formand

for Odense Lærerforening, foreningens

generalforsamling først måneden.

Og hun har jo ret. Lærerne bærer Danmarks

fremtid. Hver dag bliver denne opgave løftet

og tacklet i tusindvis af klasseværelser. Ikke

bare sådan rutinen, men med ønsket om

at gøre en god skole endnu bedre.

Men er vi stolte?

Tja, det burde vi vel være. Men når, eller hvis,

vi er det, er det da trods.

Man er jo nemlig godt i gang med at tage

vores faglighed fra os. Man er også godt i

gang med en bølge af mistro, som giver sig

udtryk i kontrol, dokumentation, kontraktstyring,

kvalitetssikringssystemer, test og

fandens pumpestok.

Det sidste udtryk skulle dække alt muligt

andet.

Ganske vist har regeringen nu sat et arbejde

med at afbureaukratisere i gang. Selveste Mr.

Kontrol, undervisningsministeren, rejser

rundt for at lade sig inspirere. Embedsmænd,

der i høj grad bar til, da der skulle management-tænkes

i folkeskolen, beder nu om forladelse.

Endda offentligt.

Men der er også høvlet i bund. Den danske

folkeskole og dens lærere - engang verdensberømte

– er blevet til en marionet, hvor de

hovsa-politiske snore, styret af embedsmænd,

når helt ud i de tusindvis af klasseværelser.

Hver dag.

Forsidefoto: Fra Odense Lærerforenings generalforsamling.

Og da unge mennesker i dag, fornuftigt nok,

ikke er så meget til bånd, der binder dem,

lader de bare værd med at uddanne sig som

lærere. Om få år vil ventelisterne sygehusene

være en brøkdel af ventelisterne i folkeskolen.

For at få en uddannet lærer.

Folkeskolen er som bekendt en del af den

offentlige sektor. Og den er nedtur. Helt

åbenlyst Faktisk er vores velfærdssamfund

truet af et parallelunivers. Vi er godt i gang

med at leve i to verdener: Den private og den

offentlige.

Den private verden, som næres af politisk,

økonomisk velvilje, byder firhjulstrækkere,

fladskærme og frynsegoder. Den offentlige

verden, som er sat politisk smalkost,

fremviser nedslidthed og eksempelvis skoletoiletter,

der er så uhumske, at børn hellere

risikerer at tisse i bukserne frem for at

benytte dem.

Gad vide, hvor langt vi vil lade det gå?

Hvor længe vil fordomme om folkeskolen og

hele den offentlige sektor få lov at farve de

politiske beslutninger?

Er det en helt bevidst strategi at slanke, så

den offentlige sektor kan privatiseres og sættes

til salg?

Samme vækst i offentlig velfærd som i privat

forbrug. Tid fra kontrol over til det egentlige

arbejde. Fastholde og rekruttere kvalificeret

personale. Hvor svært kan det være?

Lad stoltheden råde. Som samfund har vi

ikke råd til andet.

fl.


Vi er stolte af at være lærere!

AF FLEMMING ANDERSEN

- Vi er stolte af at være lærere. Det er os, der løfter opgaverne hver dag, det er os, der skal få det

til at virke - og ingen kan tromle os ned. Vi er optaget af at gøre en god skole bedre!

Men politikerne har de seneste år gjort folkeskolen til en kampplads, hvor læreren fremover skal

ses som en undervisningssergent i stedet for at være den autonome lærerpersonlighed, som vi

ellers har tradition for. Og hvis vi lærere ikke bare makker ret, bliver vi beskyldt for ikke at være

omstillingsparate. Vi vil gerne være med. Vi vil bare være med helt fra starten, og vi vil overbevises

om, at forandring fører til forbedring.

Sådan sagde Odense Lærerforenings formand, Anne-Mette K. Jensen, årets generalforsamling.

- Det store dyr i åbenbaringen har længe været en markedsgørelse af skolen. Men nu blæser vinden

måske igen snart den anden vej, og der er håb om, at udviklingen kan vendes. Jeg vil opfordre

de lokale beslutningstagere til at fjerne unødigt bureaukrati, og lade tiden blive brugt der,

hvor den kommer eleverne til gavn, sagde Anne-Mette Jensen.

Hun undrede sig over Odense Kommunes ageren efteruddannelsesområdet:

- Det har fået en ulykkelig slutning, og man må undre sig over kommunens stædige fastholden,

som om Odense var uden for lands lov og ret. I sidste ende falder ansvaret for det forplumrede

forløb tilbage politikerne.

Generalforsamlingen vedtog en resolution, der opfordrer politikerne til at handle nu:

- Alt andet er ren Ebberød Bank, mener lærerne I Odense.

Formandskab og styrelse fik overvejende genvalg. Kun en enkelt plads skal udskiftes.

Læs om generalforsamlingen de følgende sider.

3


4

M E D L E M S B L A D F R A O D E N S E L Æ R E R F O R E N I N G · N R . 3 · M A R T S 2 0 0 8

Beretning:

Hovedleverandør til det danske

mirakel

Vi er stolte af at være

lærere.

Vi er stolte af vores

faglighed.

Men generelt værdsættes vores

faglighed ikke nok.

AF FLEMMING ANDERSEN

- Vi er stolte af at være lærere. Det er

lærerstanden, der bærer Danmarks

fremtid. Mangt og meget har præget

udviklingen af det danske velfærdssamfund

– men ingen institution har haft

større betydning end folkeskolen. Den

er om nogen hovedleverandør til det

danske mirakel!

Sådan indledte formanden for Odense

Lærerforening, Anne-Mette Kæseler

Jensen sin beretning til generalforsamlingen.

- Men desværre værdsættes vores faglighed

generelt ikke nok. Paradoksalt,

når man tænker , hvor mange penge

det danske samfund poster i eksempelvis

læreruddannelse. Når man investerer

i lærernes faglighed, er det da

underligt, at man ikke lytter til os som

faggruppe, sagde Anne-Mette Jensen.

100.000 danske elever

venteliste

- Den i forvejen alarmerende lærermangel

stiger fortsat. Det er følgen af et

voldsomt fald i antallet af unge, der

søger læreruddannelsen, og af at mange

lærere er droppet ud af lærerjobbet

enten frivilligt eller ufrivilligt. Alt i alt

betyder det, at der om få år står

100.000 danske elever ventelisten til

at få en uddannet lærer. Hvad betyder

det for et videnssamfund, hvis hele fundament

er uddannelse, spurgte lærerformanden.

- Det er nu, der skal arbejdes for at få

flere til at vælge læreruddannelsen, så

den kvalificerede arbejdskraft sikres.

Lærerjobbet er et afgørende vigtigt job –

for det gælder om at sende vores børn

godt vej. Det kræver høj faglighed og

engagement.

Rummelighed under lup

- Et andet emne, der længe har stået

højt den skolepolitiske dagsorden, er

rummelighed, sagde Anne-Mette

Jensen.

- Rummeligheden skal under lup.

Odense Lærerforening har arbejdet for,

at første skridt skulle være en kortlægning

af rummeligheden i Odense Kommune.

Derfor glæder det os, at det lykkedes

Børn- og Ungeudvalget at finde

penge til arbejdet med kortlægningen.

Vi er gået i gang med arbejdet, og med

resultatet vil vi i Odense få en viden,

der gør det muligt ikke at skulle handle

i blinde, men ud fra et dybdegående

kendskab.

Har du penge…

- Vi har et skolevæsen, der har været

udsat for voldsomme nedskæringer –

ca. 90 millioner driften inden for sid-

- Lærerstanden

bærer Danmarks

fremtid, fastslog

Anne-Mette

Jensen

ste byrådsperiode. Det betyder – ikke

overraskende – at hver en krone må

vendes skolerne for at få det til at

løbe rundt, fastslog formanden og fortsatte:

- Der er mange eksempler tiltag, der

besluttes politisk – men uden fuld

finansiering.

- Vi vil til stadighed gøre opmærksom

, at det er afgørende, at der er sammenhæng

mellem mål og resurser. Alle

ved: ”At har du penge, så kan du få,

men har du ingen, så må du gå”.

I en tid med en stram økonomisk politik,

bliver prioritering endnu mere væsentlig.

Derfor opfordrer vi endnu en

gang politikerne til at sikre sammenhæng

– nye opgaver kræver nye penge.

- For én ting er sikker: Der er som oftest

kun et sted de ekstra penge, skolerne

skal finde, kan komme fra, og det er fra

undervisningen, sagde Anne-Mette

Jensen.

Hun opfordrede endvidere Odense

Kommune til at sætte handling bag trivselsundersøgelsen:

- Den enkelte leder

må have rum og redskaber til at forebygge

og tage et ansvar, lød det i slutningen

af formandens beretning.


M E D L E M S B L A D F R A O D E N S E L Æ R E R F O R E N I N G · N R . 3 · M A R T S 2 0 0 8

Efteruddannelse:

Ebberød Bank i Odense?

Politikerne i Odense skal gøre noget ved lærernes efteruddannelse, vedtog generalforsamlingen.

Der var i mere end én forstand bank til Odense Kommunes håndte-

ring af sagen om vilkår for lærernes efteruddannelse.

AF FLEMMING ANDERSEN

Både formand, styrelsesmedlemmer og

almindelige medlemmer havde knubbede

ord til politikere, til Skoleafdelingen

eller til skoleledere, for: - Det står stadig

hen i det uvisse, hvem der står bag

det forplumrede forløb om vilkårene for

lærernes deltagelse i efteruddannelse,

som Anne-Mette Jensen sagde i sin

beretning.

- Det kunne være blevet en succeshistorie.

I stedet fik det nogle meget uheldige,

og ulykkelige, konsekvenser, at

Odense Kommune ikke ville anerkende

ECTS-point som måleenhed for

arbejdsindsatsen – til trods for, at det er

statens egen måleenhed. Til trods for,

at man bruger det i de fleste andre

kommuner og til trods for, at CVU Lillebælt

som kursusudbyder netop skriver

dette til kommunerne i regionen. Man

må undre sig over Odense Kommunes

stædighed – som om, Odense er uden

for lands lov og ret, sagde en indigneret

lærerformand.

Osvald Helmuth og

Mikkel Schäfer

- Ebberød Bank, med Osvald Helmuth i

hovedrollen, handler om en lille bank,

der låner penge ud til 4%, men giver 8%

for indlån. Og det holder jo ikke i længden,

sagde Mikkel Schäfer.

Han fremlagde et regnestykke, der

dokumenterede, at Odense Kommunes

fremgangsmåde betyder, at kommunen

smider 12.000 kroner ud af vinduet pr.

deltagende lærer – og det endda for en

dårligere kvalitet og pressede lærere.

- Ren Ebberød Bank, mente Mikkel

Schäfer, som styrelsens vegne fik

vedtaget en resolution, der stærkt

opfordrer politikerne i Odense til at få

gjort noget ved sagen.

- Manglende respekt

for mit arbejde

- Jeg går læsevejlederuddannelsen.

Og det er spændende, men også meget

omfattende. Det er jo ikke et halvtidsjob

at være lærer, og denne kendsgerning

synes jeg, at nogen undervurderer. Det

er manglende respekt for mit arbejde,

og det nager mig, at nogen gør sådan

noget, sagde Margrethe Wendel-Hansen

fra Skt. Klemensskolen.

- Odense Kommune har ikke ret i denne

sag, og vi deltagere i læsevejlederuddannelsen

har for længst opdaget, at

der skal arbejdes i mange timer. Mange,

mange flere, end kommunen giver, sagde

Ole Sørensen fra styrelsen.

- Odense Kommune bør erkende, at de

tager fejl, for der er ikke noget belæg

for, at de har ret, understregede Ole

Sørensen.

5


6

M E D L E M S B L A D F R A O D E N S E L Æ R E R F O R E N I N G

Debatten:

Rummelighed, ansvar

- og 93-gruppen

Politikerne skal tage ansvar, rummeligheden skal understøt-

tes – og så skal der stadig gøres noget ved pensionen for

93-gruppen.

AF FLEMMING ANDERSEN

- Rummeligheden skal understøttes

med en bedre lærerbemanding. Skolens

økonomi skal ikke være afgørende for,

om den enkelte elev får det rigtige

undervisningstilbud.

Sådan lød det bl.a. i en resolution, som

Karen H. Andersen styrelsens vegne

fik vedtaget.

- Det er glædeligt, at vi nu i samarbejde

med Odense Kommune går ind i et

samarbejde om at kortlægge rummeligheden,

sagde hun.

- I de senere år har politikerne i Odense

besluttet flere nye tiltag, som ikke

har været fuldt finansierede. Dermed

overlader de til de enkelte skoler at

beslutte, hvad man så bliver nødt til at

afvikle i stedet. Men er det nu også politikernes

ønsker, spurgte Ole Sørensen

fra styrelsen.

Generalforsamlingen vedtog en resolution,

der opfordrer politikerne til at tage

ansvar hele vejen igennem, både for

udvikling og for afvikling.

Preben Knudsen fra Abildgårdskolen

var ikke tilfreds med pensionsforholdene

for 93-gruppen:

- De er stadig væk for ringe, sagde han

og ønskede et afsnit om dette i arbejdsprogrammet.

Han blev støttet af flere: - Det er uanstændigt,

at DLF accepterer så ringe vilkår

for en medlemsgruppe, sagde bl.a.

Britta Sørensen.

Finn Jensen fra styrelsen havde regnet

tallene: - Skal vi rette op det, svarer

det til alle penge i de næste tre overenskomster.

Jeg beklager, men det går

ikke, sagde han – og det var salen ikke

helt tilfredse med.

Også Mikkel Schäfer fra styrelsen fandt

det urealistisk: - Vi har rejst sagen

kongressen. Men der var ikke opbakning

fra de øvrige kredse, sagde Mikkel

Schäfer.

Men næstformand Gitte Mailand accepterede

styrelsens vegne, at arbejdsprogrammet

kom til at indeholde et

afsnit om at arbejde for forbedring af

pension for 93-gruppen: - Vi kan bringe

det frem i centralt regi, men ikke løse

det lokalt, sagde hun.

Bagerste række, fra venstre: Torben

Ida Clemensen.

Forreste række, fra venstre: Ole Sør

Valg til st

Niels Munkholm Rasmussen: 11

Mikkel Schäfer: 800 stemmer

Charlotte Holm: 788 stemmer

Ida Holm Clemensen: 762 stemm

Disse syv valgt til styrelsen og er

Finn Jensen fik 219 stemmer og

Gen


Rasmussen, Anne-Mette Jensen, Niels Rasmussen, Mikkel Schäfer,

ensen, Gitte Mailand, Karen Andersen, Charlotte Holm.

yrelsen

78 stemmer Torben Rasmussen: 762 stemmer

er

samtidig kongresdelegerede.

Ole Green Sørensen: 653 stemmer

Karen Havelund: 554 stemmer

er således valgt som suppleant til styrelsen.

valg til formand Anne-Mette Jensen og næstformand Gitte Mailand

- og så var der tøj, og grund, til at feste!

7


8

M E D L E M S B L A D F R A O D E N S E L Æ R E R F O R E N I N G · N R . 3 · M A R T S 2 0 0 8

Overenskomst 08:

Få bare armene ned!

Styrelsen i Odense Lærerforening anbefaler at stemme JA til over-

enskomsten.

Og det var ikke alle generalforsamlingen tilfredse med.

AF FLEMMING ANDERSEN

- Vi vurderer sammenfattende, at forliget

har en stærk løndel. Det er skuffende,

at der ikke kom en central aftale om

efteruddannelse, og arbejdstidsområdet

er vi parate til at tage udfordringen

i en lokal forhandling op. Vi anbefaler

et JA!

Sådan sagde Anne-Mette Jensen

generalforsamlingen. Ikke som et egent-

Odense Fjords

Naturskole

ligt debatoplæg, men mere som en orientering.

Hun blev afløst talerstolen af Niels

Munkholm Rasmussen, der er medlem

af den lokale styrelse og af Hovedstyrelsen:

- Det er lykkedes at få en god

lønaftale. Arbejdstiden er skudt til hjørnespark

– der skal være lokale forhandlinger

i kommunerne. Og så må vi slås

videre for at få sammenhæng mellem

VViiggeellssøø

Få oplevelser og indsigt

i de lokale natur- og miljøforhold.

Få hjælp til at nå de faglige mål

i natur-teknik og biologi.

Bestil ophold telefon 6551 5106.

Du kan orientere dig om mulighederne

- vores DVD

- i vores folder

- www.naturskolen-vigelsoe.dk

Odense, Nordfyns og Kerteminde kommuner

OFN - 2008

.

- Stem nej, opfordrede Lene Juncker.

arbejdsbelastning og arbejdstid, når vi

nu ikke fik en central aftale om efteruddannelse.

Men jeg anbefaler at stemme ja til forliget,

sagde Niels Munkholm blandt

andet.

Ned med armene

og stem NEJ!

Lene Juncker fra Rosengårdskolen var

ikke tilfreds med resultatet:

- Vi skal tage politikernes valgløfter

ordet. De skal ikke have lov til at løbe

fra deres løfter, sagde Lene Juncker,

som især ikke var tilfreds med arbejdstidsaftalen.

- Det er nu, vi kan vise handlekraft ved

at bruge vores strejkeret. Så stem nej,

sagde hun.

- Anders Bondo og Hovedstyrelsen har

svært ved at få armene ned. Jeg har

svært ved at få dem op. Stem nej, lød

det fra Johnny Roemer, Munkebjergskolen.

Desuden var der lidt debat mellem

Søren Johnsen, Hunderupskolen, og

Anne-Mette Jensen om løntrin til lærergruppen,

der er slutløn:

- De får ganske vist et tilsvarende beløb,

men da det ikke er som to egentlige løntrin,

er det jo ikke pensionsgivende,

beklagede Søren Johnsen.

- Det har du da ret i. Og to ekstra løntrin

til alle havde været bedre. Det

synes jeg også, medgav Anne-Mette

Jensen.

Overenskomsten var nok et debatanliggende

– men ikke et afstemningsanliggende

generalforsamlingen. Så den

sluttede dér.


M E D L E M S B L A D F R A O D E N S E L Æ R E R F O R E N I N G · N R . 3 · M A R T S 2 0 0 8

Integration:

Mere skole

– bedre skole

Nyt udspil fra Odense Kommune

om integration vej.

- Det er pragmatisk og afbalanceret.

Og man skal huske lærernes solide

faglige ballast, mener konsulent

området.

AF FLEMMING ANDERSEN

- Jeg tror godt, man kan sige, at jeg

kender de tosprogede børn. Lige fra de

tamilske piger med plisserede nederdele

til arabiske drenge med ”franskbrød”

under armene, siger Claus Qvortrup,

der er konsulent i Skoleafdelingen.

Integration er hans daglige arbejde, og

der er nok at se til:

- Lige nu er det et område med meget

blus . Der er en skinger tone i den

politiske debat, og der sidder for tiden

alt for mange landspolitikere i klasseværelset.

Det er ganske vist et samfundsproblem,

vi skal løse, men det er,

som om lærerne får for lidt lov til at

være med. Faktisk er det jo dem, der

har den solide faglige ballast området

og også dem, der står med det

daglige arbejde, mener Claus Qvortrup.

Efter hans opfattelse befinder integrationskulturen

sig lige nu i teenagealderen:

- Vi har tacklet nogle af børnesygdommene.

Men alle ved vel formentlig,

hvordan der kan se ud sådan et teenageværelse.

Der trænger til en kærlig

hånd. Vi skal prøve at finde nogle holdbare

løsninger, så vi kan rykke op i den

voksne, og mere fornuftige, alder. Og

jeg synes helt ærligt, at vi er godt med

her i Odense, fastslår Claus Qvortrup.

Beslutning inden

sommerferien

CV’et hos Claus Qvortrup er langt: Faglig

uddannelse som industrihåndværker

(”Jeg sorterede s’gu skind i pelsbranchen!”),

læreruddannet, ansat ved

Dansk Røde Kors, tosprogskonsulent i

Sønderborg, og siden 1. marts 2007

ansat i Odense Kommune. Kontor i

Skoleafdelingen, men meget ude af

huset. Tilsyn med modermålsundervisning

og modtageklasser, deltager i en

lang række udvalg, herunder integrationsgruppen

i Odense.

- Vi sidder en del konsulenter og arbejder

lige for tiden med at lave et udspil

til en kommunal politik området,

som kan få ben at gå her i Odense.

Der bliver en høringsfase her i foråret,

og så vil der blive tale om en politisk

beslutning inden sommerferien, siger

Claus Qvortrup.

Ikke tvangsspredning

Der sker allerede mange gode ting

området her i Odense, mener Claus

Qvortrup og fremhæver især den særlige

faglige tilgang skolerne i Vollsmose

og ikke mindst heldagsskolen.

- Heldagsskolen er rigtig god og bliver

da også bemærket andre steder rundt

om i landet. Det er mere skole og bedre

skole – og det virker! Vi lægger i udspillet

op til at føre heldagsskolen op til og

med 6. klasse i stedet for, som nu, til og

med 3. klasse, siger Claus Qvortrup.

- Heldagsskolen er jo langt mere i overensstemmelse

med virkeligheden end

den traditionelle danske model med

kort tid i skolen, lektier for og en mor,

som går hjemme i køkkenet, fastslår

Claus Qvortrup.

Han maner begreber som tvangsspredning

og ”bussing” i jorden: - Det er ikke

moderne måder at løse problemet .

Man skal gøre det frivilligt. Skolerne i

Vollsmose leverer som sagt et fint stykke

arbejde. Men det er en fælles, kommunal

opgave og det gode læringsmiljø

vil altid støtte integrationen. Jeg mener,

man skal bruge det frie skolevalg – men

også sørge for at udbrede lærernes faglighed

området

Modersmålsundervisning kan

give gode læsere

Der er andre elementer i den kommunale

plan, herunder et bud at få

modersmålsundervisningen tænkt ind

en ny måde: - Jeg synes, man skal

bruge den som en platform i indskolingen.

Den kunne sagtens være en indgang

til at blive en god læser. Så kan

9

➤ ➤ ➤


➤ ➤ ➤

10

M E D L E M S B L A D F R A O D E N S E L Æ R E R F O R E N I N G · N R . 3 · M A R T S 2 0 0 8

man senere i skoleforløbet lave et

sprogdomæneskift til dansk, som

naturligvis er det, der skal kunne bære

videre i elevens uddannelsesforløb,

siger Claus Qvortrup.

Han nævner også undervisning af eleverne

i aktivt medborgerskab:

- Det gør man godt skolerne allerede.

Men der skal mere fokus at lære de

unge, hvordan de bliver moderne, akti-

Vellykket integration:

Skolen lærte

mig SÅ meget!

Abildgårdskolen i Vollsmose

får ubetinget ros af en gammel

elev.

- Mine lærere og min klasse

var helt fantastiske. Men

dengang var der også flest

danske elever, og det gjorde

integrationen lettere. For mødet

med dansk kultur går meget

bedre, når man har danske venner.

AF FLEMMING ANDERSEN

Aysegül Yenilmez.

Født og opvokset i Odense. Forældre

kommet hertil i 1978. Far arbejde

fabrik, mor gartneri. Storebror

ingeniør, storesøster bioanalytiker.

Aysegül selv er radiograf og arbejder

OUH.

Alle tre søskende i familien Yenilmez

har gået Abildgårdskolen, og Aysegül

er ikke i tvivl:

- Skolen gav mig en supergod undervisning

og en kæmpe tryghed. Den har

haft helt afgørende betydning for, hvordan

jeg kom videre i livet!

Fra Lærkeparken til Wien

Aysegül Yenilmez startede i 1.c

Abildgårdskolen i 1990. Tog 10. klasse

ve medborgere. Mange af de unge

tosprogede ved godt, hvad der skal til.

Og gør det. Men vi skal have fat i endnu

flere af dem.

- Man skal heller ikke glemme den

særlige udfordring, der ligger i at få

involveret og kvalificeret de tosprogede

forældre. Det er ofte svært for dem at

forstå deres rolle i den danske folkeskole,

fastslår Claus Qvortrup.

med, gik gymnasiet, udannede sig

derefter som radiograf og blev færdig for

et år siden. Topkarakterer hele vejen. I

næste uge skal hun til Wien for at deltage

i et europæisk fagseminar.

- Jeg vil ikke stå stille. Jeg vil udvikle

mig fagligt og lægge oven i min uddannelse,

siger Aysegül Yenilmez.

- Vi boede i Lærkeparken. Og dengang

var det ikke dårligt at bo i Vollsmose.

Jeg startede i 1. c, som var en klasse

med flest danske elever. Vi var 3 - 4

udenlandske børn, og vi faldt bare ind.

Vi havde Charlotte og Jesper som lærere,

og det var også deres fag, som var

mine yndlingsfag, nemlig dansk og

matematik. Jeg var god til dansk, allerede

inden jeg kom i skole. Faktisk

startede jeg et år før tiden.

- Efterhånden kom der flere udenlandske

børn i klassen, og nogle af dem

Han indbyder lærere til at kontakte

ham:

- Der er ingen tvivl om, at integration

fylder meget i mange lærers hverdag.

Man der findes solide, fagligt baserede

løsninger.

Brug skolernes netværk til at finde dem

– eller ring til mig, lyder det fra Claus

Qvortrup.

måtte have ekstra undervisning i

dansk. Men sådan var det bare. Det var

ikke noget problem, husker Aysegül

Yenilmez.

Hun oplevede ikke forskellen mellem

den danske og den tyrkiske kultur som

noget problem:

- Hjemme var det de tyrkiske værdier,

der gjaldt. Man skal være høflig, især

over for ældre, man skal opføre sig

godt… - og i skolen kunne vi så måske

være lidt mere frække, smiler hun:

- Men man indrettede sig helt automatisk.

Danske venner helt

afgørende

- Min far har altid opfordret mig til at

danne venskaber med danskere. Og

min bedste veninde i skolen var dansker.

Jeg har altid haft let ved at få dan-


➤ ➤ ➤

M E D L E M S B L A D F R A O D E N S E L Æ R E R F O R E N I N G · N R . 3 · M A R T S 2 0 0 8

ske venner. Det gør også tingene meget

lettere, siger Aysegül Yenilmez, når vi

taler om vanskelighederne ved at falde

til et andet land.

- Nu er meget anderledes i Vollsmose og

skolerne der. Mine små kusiner

spørger mig, om det virkelig er rigtigt, at

der gik danske børn i min klasse. Jeg

tror ikke, det er så godt, at der ikke er

det. Man skal møde danskerne og

dansk kultur i folkeskolen. Så det ville

være godt for dem, hvis de havde dan-

ske venner. Ellers bliver det et chok for

dem, når de skal videre, siger Aysegül

Yenilmez.

Spredning er godt – men…

- Det vil være godt at sprede eleverne

fra skolerne i Vollsmose til andre skoler,

så de kan møde danskere. Og hvis det

var mig, med min erfaring, ville jeg gerne

have gået en anden skole for at få

danske venner. Det ville mine forældre

helt sikkert have bakket op. Men er det

nu også alle forældre med udenlandsk

Debat:

93-gruppen og pension – vupti!

”Her hviler Danmarks Lærerforenings dårlige samvittighed”

AF FINN JENSEN

Finn Jensen er medlem af styrelsen i

Odense Lærerforening

93-gruppens pensionsforhold blev et

emne ved den nylig overståede generalforsamling

i OLF, og det endte med, at

der i arbejdsprogrammet blev indføjet,

at OLF skal arbejde med 93-gruppens

pensionsforhold. Jeg talte imod, fordi

jeg mener det er en kamp mod vejrmøller

at tro, vi ved OK-forhandlinger kan

få afsat de nødvendige midler, så vores

depoter i LP-pension når en størrelse,

der kan kaste en pension af sig

niveau med en tjenestemandspension.

Lad os begrave emnet og sætte en

gravsten med inskriptionen: Her hviler

Danmarks Lærerforenings dårlige samvittighed.

Sådan udtrykte jeg mig

Jeg tilhører selv gruppen, der tæller

omkring 4.000 lærere. På LPs pensionsberegner

beregnede jeg for nylig, hvor

meget der skal tilføres mit depot, hvis

jeg skulle pensioneres med en pension,

der er sammenlignelig med en tjenestemands.

Resultatet blev små 3 millioner

kroner over 10 år. For hele 93-gruppen

vil det - et slag tasken - svare til,

at der skal indsættes 10 milliarder

ekstra vores konti i LP-pension i alt,

i perioden indtil vi går pension.

OK08 kaster omkring 3,5 milliarder

kroner af til lærerne, så hvis ønsket om

en tjenestemandslignende pension skal

opfyldes, skal alle eller en masse af kronerne

i de kommende mange overenskomstperioder

alene tilfalde 93-gruppens

pensioner. Jeg tror ikke engang, at

93-gruppen ville stille sig tilfreds med

et sådant resultat.

Men der er en anden mulighed – en tanke

og idé jeg fik efter generalforsamlingen,

og her tror jeg ikke mit eksempel

baggrund, der gør det? Og hvad så med

de børn fra Vollsmose, som ikke får lov

at komme en anden skole? Der kommer

jo ikke danske børn den anden vej,

siger Aysegül Yenilmez.

Tanken om at sprede med tvang ligger

hende fjernt.

- Slet, slet ikke, siger hun. – Men jeg ville

ønske, at andre kan opleve en skolegang

som min. Så er integration ikke

noget problem!

adskiller sig fra 93-gruppen generelt.

Mit depot i LP-pension er kr.

1.080.000 og vil være i omegnen af 2

mill. det tidspunkt, jeg går pension.

Når dagen oprinder, tilbagekøber

jeg mit depot og overdrager pengene til

staten, som herefter står for udbetalingen

af min pension. Reglerne om tilbagekøb

er pt. sådan, at værdien af depotet

vil afhænge af, om jeg er gift, samlevende

eller enlig. Der er ingen omkostninger

eller gebyrer ved tilbagekøb, men

et kursværn og en statsafgift 60 %.

Lige nu er kursværnet 0 kroner, så

staten vil altså få i omegnen af 2 mill.

kroner. Til gengæld udbetaler den mig

så en pension svarende til den, jeg ville

have optjent som tjenestemand, og som

jeg ved min ansættelse i sin tid blev stillet

i udsigt. 2 mill. kroner plus renter og

renters rente vil række langt ved f.eks.

en årlig pension kr. 200.000, gennemsnitslevetiden

in mente.

Vupti!

93-gruppens pensionsforhold vil en

gang for alle være et uddebatteret

emne. Vi kan atter smile og fløjte, når

talen er om pension. Gravstenen kan vi

glemme alt om, for DLFs samvittighed

vil være ren som nyfalden sne, når denne

ordning er forhandlet hjem. Og

måske staten ligefrem vil kunne score

kassen, for læreres levetid som pensionister

er vist kortere end et gennemsnitspensionistliv

er.

11


ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82, Klaregade 19 2 , Postboks 1150, 5100 Odense C

ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82

Klaregade 19 2 DLF / A Fyn:

Postboks 1150 Klaregade 7 1

5100 Odense C 5000 Odense C

Tlf. 6612 6890 Tlf. 7010 0018

Fax 6591 8560

Åbningstider:

Mandag-torsdag: 9.00-15.00. Fredag: 9.00-13.00

Formanden træffes efter aftale.

Formand:

Anne-Mette Kæseler Jensen

Åløkkevænget 34

5000 Odense C.

Tlf. 2330 1268

Næstformand:

Gitte Mailand

Fårebjergvej 61

5491 Blommenslyst

Tlf. 6596 7710

Leif Jensen

sekretariatschef

Bo Tryggedsson

konsulent

Bent Th. Hansen

konsulent

Marianne Bøgedal

sekretær

Ulla Krusaa

sekretær

Anne D. Ulriksen

sekretær

Odense Lærerforening

har fået ny hjemmeside:

www.odenselaererforening.dk

Kig ind - vi ses!

E-mail: 082@dlf.org

www.odenselaererforening.dk

LærerBLADET

Redaktionen:

Flemming Andersen (ansvh.)

Ådalsvej 293, 5250 Odense SV

Tlf. 66 17 22 86

E-mail: flandersen@dlf.org

Hertil sendes alt stof

der ønskes optaget.

Foto:

Niels Nørgaard

tlf. 65 95 51 26

B

Indhold i dette nummer:

Leder: Stolthed og fordom . . . . . . . 2

Vi er stolte af at være lærere . . . . . 3

Hovedleverandør til det

danske mirakel . . . . . . . . . . . . . . . 4

Ebberød Bank i Odense? . . . . . . . . 5

Rummelighed, ansvar og 93-gruppen 6

Ny styrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Få bare armene ned . . . . . . . . . . . . 8

Mere skole – bedre skole . . . . . . . . 9

Skolen lærte mig SÅ meget . . . . . . 10

93-gruppen og pension – vupti . . . . 11

Redaktionen er afsluttet 11. marts. Deadline til næste nummer: 3. maj 2008. Oplag: 3300 stk. Tryk: HTOdense

More magazines by this user
Similar magazines