transformation af rindsholm mølle ved viborg - Rum - Arkitektskolen ...

rum1.aarch.dk

transformation af rindsholm mølle ved viborg - Rum - Arkitektskolen ...

TRANSFORMATION

AF RINDSHOLM MØLLE VED VIBORG

12. september 2012

MADHISTORISK HØJSKOLE FOR DANSK OG NORDISK MADTRADITION I HJERTET AF JYLLAND

Opgaveformulering - Afgang efterår 2012 - Stine H. Bonnén Bisgaard - 2009735/303150

Studio Perspectives on Transformation - Arkitektskolen Aarhus - Vejleder: Lars Nicolai Bock


OPGAVENS RELEVANS

OPGAVENS RELEVANS

PROBLEMSTILLING / FAGLIG RELEVANS / PERSONLIG RELEVANS OG MOTIVATION

PROBLEMSTILLING:

Industriens huse, der hovedsagligt kom til i 1800-tallet, start 1900-tallet, mister deres funktion i forbindelse

med centraliseringen af produktionsapparatet op gennem industrialiseringen, især efter 2. verdenskrig, hvor

vejnettet og industrien for alvor udvikles og effektiviseres. De miljøer der før har huset driftige mellemstore

fabrikker lukker ned og alt samles ikke længere omkring vandvejene men omkring vej- og jernbanenettet

i større produktionsenheder. Industrierne forlades og står tomme hen og forfalder i stort tal fra omkring

1950’erne og frem.

Der ligger en stor ressource gemt i disse forladte industrianlæg, der rummer en særlig æstetik og ofte indkapsler

en helt særlig stemning og atmosfære, fordi de har fungeret som en lille selvstændig by.

FAGLIG RELEVANS:

Det er en kendsgerning at funktionsændringer forårsaget af funktionstømning af et hus, et industrianlæg

eller i et miljø giver udfordringer til videreførelsen eller ændringen af et steds karakter, uden at spolere

stedets autenticitet. Sammen med skærpede hensyn til bæredygtighed stiller disse steder særlige krav til

arkitekter og brugere om at tage stilling til stedets ånd og værdier.

Den bygningsarkæologiske rapport som redskab kan skabe overblik over og viden omkring en bygning, hvormed

man på baggrund af den kan kvalificere det betragtede emne. Den udfordrende opgave herefter ligger

i, at bruge de iagttagelser man har gjort sig, og tage dem med videre i et skitseforslag til en transformation

af emnet til nutidens brug. I det arbejde vil der altid være nogle generelle problemstillinger i arbejdet med

en eksisterende bygning der ændrer brug, men også helt specifikke problemstillinger fra emne til emne.

PERSONLIG RELVANS OG MOTIVATION:

På mit kandidatforløb har jeg på alle semestre fulgt Institut for Arkitektonisk Kulturarv, nu kaldet Studio

Perspectives on Transformation. Herigennem er jeg ved at specialisere mig i historiske miljøer på bygningsskalaniveau

– særligt ved bygningsundersøgelser og transformationsopgaver.

Jeg mener at man i undersøgelsesfasen opnår et bredt kendskab til bygningen og dermed på det bedste

grundlag kvalificerer emnet, et hus og evt. dets miljø, til en videre fremtid, med udgangs¬punkt i dets

særlige karakter og værdier. Det vil altid være en subjektiv vurdering af et sted, der danner baggrund for

2


Opgaveformulering - Afgang efterår 2012 - Stine H. Bonnén Bisgaard - 2009735/303150

Studio Perspectives on Transformation - Arkitektskolen Aarhus - Vejleder: Lars Nicolai Bock

Foto fra ankomsten ad

Rindsholmvej mod syd-vest.

Plantegning af stueetagen

på baggrund af opmåling

oktober 2010.

3


OPGAVENS RELEVANS

hvad der særligt belyses i en bygningsundersøgelse eller bygningsarkæologisk rapport – men de subjektive

vurderinger vil altid være fortaget på baggrund af nogle faktuelle registreringer. Det er denne metode der

for mig giver den største motivation, idet man ved hvad man har med at gøre, og træffer beslutninger på

dette grundlag.

Kulturarven er en væsentlig og vigtig del af det byggede miljø og den er med til at fortælle en historie om

et sted, en funktion, et miljø eller en stemning, som kan være helt eller delvist bevaret. Alt efter stedet vil

vurderingen og behovet for forandring være forskellig, fra istandsættelse og vedligehold til decideret ombygning

og forandring af stedets karakter.

Det der i min optik er det fascinerende ved kulturarven som begreb, er at den danner grundlag for en særlig

identitetsfølelse. Kulturarven udgør en slags lager for menneskelig erfaring, historie og erindring, der vækkes

i bygninger og kulturlandskaber, formet af brug og behov samt æstetik og velstand. Selv huse der er

opført meget spartansk med ét enkelt formål, f.eks. fiskerhytter bliver interessante fordi de har udviklet sig

til at være en hustype, samtidig med at de vidner om en særlig tid i historien.

Man søger at bevare og udstille effekter og huse, der kan bekræfte en særlig identitet og vidne om en særlig

bedrift, og siden starten af det nye århundrede er det desuden blevet særlig væsentligt at forbinde disse

steder med deres kulturmiljøer og tale om hele ”sceneriet” som et samlet kulturlandskab. Det er efter min

mening et væsentligt og rigtigt skridt i arbejdet med kulturarven, da der dermed lægges op til en bredere

vurdering af kulturmiljøerne.

Bygningsundersøgelser og transformationsopgaver vil derfor altid have en relevans og være i udvikling og

være til diskussion. Man vil altid kunne træde et skidt tilbage og tage ved lære af tidligere transformationsprojekter,

idet holdningen i samfund og faget hele tiden udvikler sig. Man arbejder med begreber i forandring

og nye krav til en bygnings klima med afsæt i ønsket om en restaurering, instaurering eller et markant

og måske hårdhændet additionsprincip i tilføjelsen af en ny tid i den eksisterende kontekst.

I mit afgangsprojekt vil jeg beskæftige mig med de problemstillinger, der knytter sig til arbejdet med en

bygning, der er vurderet til at have høj bevaringsværdi 1 . Jeg vil i tage afsæt i en dokumentationsopgave jeg

lavede med to medstuderende på mit 8. semester, som er en bygningsarkæologisk rapport omhandlende

Rindsholm Mølle ved Viborg, der i dag er uden funktion. Den væsentligste opgave i arbejdet med møllebygningen

vil være at gøre bygningen anvendelig for en ny funktion og binde den sammen med det omgivende

landskab, der er så specielt på dette sted.

4


tuehus

idl. kontorbygn.

ade og hestestalde

rivat garage

akhus

ognmandsgarage

avværk

øllebygning

årnet

ieselmotore

mklædningsrum

l. smedie og vaskehal

vt. generatorhus

ra 1865, lævn Skaber

ølle komplekset

Opgaveformulering - Afgang efterår 2012 - Stine H. Bonnén Bisgaard - 2009735/303150

Studio Perspectives on Transformation - Arkitektskolen Aarhus - Vejleder: Lars Nicolai Bock

1

2

3

4

5

6

Stuehus

Tidl. kontorbygning

Lade og hestestalde

Privat garage

Pakhus

Vognmandsgarage

1 Stuehus

7

2 Tidl. kontorbygn. 6

3 Lade og hestestalde

4 Privat garage 5

5 Pakhus 4

6 Vognmandsgarage

7 Savværk 3

8 Møllebygning

2

9 Tårnet

10 Dieselmotore 1

8

9 10 11

11

12

13

Omklædningsrum 14 12

Gl. smedie og vaskehal

13

Evt. generatorhus

14 Fra 1865, lævn Skaber

Mølle komplekset

Savværk

Møllebygning

Turbinetårnet

Diselmotorer

Omklædningsrum

Gl. smedie og vaskehal

3

2

1

4

14

6

5

13 Evt. generatorhus

3.kontekstbeskrivelse

14 Bygning fra 1865. Levn fra 3.konteks

7

8

9 10 11

12

13

Forsimplet snit igennem landskabet i den dal møllekomplekset ligger i, fra den bygningsarkæologiske rapport E10.

7

8

9

10

11

12

Skaber Mølle komplekset.

Situationsplan fra den bygningsarkæologiske

rapport, E10.

Rindsholmvej

1 ) Viborg Kommuneatlas, Planstyrelsen, Kontoret for by og bygningsbevaring, Special Trykkeriet Viborg A/S, 1990.

5


OPGAVENS SUBSTANS

OPGAVENS SUBSTANS

UDGANGSPUNKT / NY FUNKTION / LANDSKABET

UDGANGSPUNKT:

Udgangspunktet for den bygningsarkæologiske rapport var at finde et nedlagt industrianlæg, af en vis størrelse

med en nær landskabelig kontekst og med tilknytning til vandet, da vandet gennem tiden har spillet

en stor rolle i produktionsapparatet. Vi fandt frem til Rindsholm Mølle ved Viborg, som vi kortlagde gennem

kildesøgning, grundig fotoregistrering, opmåling og optegning samt værdi- og tilstandsvurdering.

Komplekset som møllebygningen er en del af, ligger naturskønt med fredet skov på begge sider og direkte

ud til Vedsø, Nørreå-løbet og med et dampbrug ”i baghaven”.

I program- og skitseringsfasen vil jeg indkredse nogle nedslagspunkter for mit arbejde med Rindsholm

Mølle, så min opgave vil indeholde nogle fokuspunkter, der belyser min faglige stillingtagen i arbejdet med

kulturarven. Mit arbejde vil tage udgangspunkt i den værdisætning vi gav møllebygningen i rapporten tilføjet

overvejelser omkring hele miljøet i sammenhæng med den ønskede funktion til bygningen.

NY FUNKTION:

Stedet har i høj grad været med til at afgøre valget af funktion. Min tanke er at jeg vil transformere møllebygningen

til en kokkeskole/kokkehøjskole/madskole med rod i den danske madtradition og madkultur

samt det nordiske køkken. Derigennem vil jeg søge at skabe et kraftcenter udenfor København, der udnytter

møllens beliggenhed midt i Jylland og det naturskønne nærområde, egnens ressourcer og særlige egnsretter.

Desuden har Viborg en lang historie som vikingeby og skandinavisk handelsknudepunkt, der går godt i

spænd med temaet om den nordiske mad, der er i fuld gang med at udvikle sig til en handelsvare i form af

madturisme.

I forbindelse med at give en bygning en ny funktion, kunne et fokuspunkt være en undersøgelse af måden at

lave rum-i-rum-løsninger i en eksisterende bygningsmasse, hvilket er relevant i min opgave og ofte er relevant

i transformationsopgaver generelt. Det kunne også være en måde at inddrage en faglig diskussion som

f.eks. metoder at efterisolere samt generelt energirenovering af ældre huse, omsat til brug i min opgave.

Vurdering af behovet for efterisolering bliver styret af den funktion jeg ligger ind i bygningen mht. behovet

for opvarmede og uopvarmede rum. Energirenoveringen skal ses som et fokuspunkt for en faglig undersøgelse

og diskussion samt et tiltag for at gøre huset anvendeligt og ikke som et hovedkoncept for opgaven.

6


Opgaveformulering - Afgang efterår 2012 - Stine H. Bonnén Bisgaard - 2009735/303150

Studio Perspectives on Transformation - Arkitektskolen Aarhus - Vejleder: Lars Nicolai Bock

Brianstorm over funktionen

køkken og billedresultater

fra google billedsøgning.

Dampbruget mellem møllebygningen

og skoven.

Lyd og lys, larm, dufte, råvarer- krydderurter kød grøntsager, syden, boblen, dampe, os, jord, vand, dynamik osv.

7


OPGAVENS SUBSTANS

LANDSKABET:

Ud over at gøre bygningen beboelig for en ny funktion med isolering og hvad dertil hører, vil jeg fokusere på

at binde møllebygningen sammen med det omgivende landskab, som jeg forestiller mig skal være et spisekammer

og en ressource for køkkenet i møllebygningen, med inddragelse af skoven og dampbruget. En del

af dét at oprette og undervise på en madskole indebærer et kendskab til den historiske udvikling omkring

fødevarer og et kendskab til hvor disse kan findes, så jeg finder det helt oplagt at udnytte nærområdet i læringssituationer.

Jeg vil bruge dampbruget delvist som det er, til at holde forskellige fiskearter, og delvist fylde bassiner og lade

dammenes orden og struktur træde frem som nyttehaver med bær-sorter, rodfrugter, evt. frugttræer, krydderurter

osv.

Jeg har gjort mig overvejelser om hvorvidt jeg vil tegne et nyt hus til komplekset, der kunne fungere som

restaurant eller gæstehus, men er gået lidt væk fra den tanke igen, fordi det let kunne give en forbindelseslinie

fra A til B, i stedet for en forbindelseslinie ud i landskabet som en større helhed. Jeg har ikke lagt mig fast

på en endelig beslutning i spørgsmålet, men jeg vil i model skitsere videre på hvordan et nyt hus vil virke i

konteksten i den kommende skitseringsfase.

TITEL-IDÉER OG REFLEKTION:

Fra mølledrift til kokkeskole. Kokke(høj)skole for dansk og nordisk madtradition i hjertet af Jylland?

Madakademi, madskole, madlaboratorie for nordisk mad/den danske madtradition, madhistorisk skole?

Kokkeskole - sted man tager til og fra hver dag, men en vis kapacitet. Teknisk skole? Problem: stille perioder.

Kokkehøjskole - sted der har kapacitet til at huse elever, blandet målgruppe, kurser af varierende interval.

Madakademi - klang af specialskole/talentskole, en udvalgt skare, måske knap så stor kapacitet, professionel.

Madlaboratorie - forsøg, test af mad, nørdet samling af mennesker, kokke som amatører, medium kapacitet.

Madhistorisk skole - snæver flok, da ”historisk” klinger lidt støvet? Traditioner, men ikke husholdningsskole.

”Højskole” - ladet med traditioner, fællesskab, Grundtvigianske traditioner og fællessang m. m.

-> MAD -> Madhistorisk højskole? Fødevareskole? - med traditioner?

8


Opgaveformulering - Afgang efterår 2012 - Stine H. Bonnén Bisgaard - 2009735/303150

Studio Perspectives on Transformation - Arkitektskolen Aarhus - Vejleder: Lars Nicolai Bock

Udsigten ud over Vedsø og

det hestesko-formede møllekompleks

set fra toppen af

siloerne, som er den nyeste

tilføjelse til møllebygningen.

9


OPGAVENS FAGLIGE MÅL

OPGAVENS FAGLIGE MÅL

PROCES / METODE / AFLEVERING

Jeg vil strukturere mit arbejde ved at inddele mit semester i en undersøgelsesfase, en programmerings- og

skitseringsfase, en syntese- og optegningsfase samt en afsluttende opsætningsfase.

I min indledende undersøgelsesfase skal funktionen madskole/kokkeskole kortlægges efter cyklussen i de

arbejdsmønstre, undervisningssituationer og det samvær der kan foregå i denne funktion. For at få et udgangspunkt

for dette arbejde, har jeg tænkt mig at tage på studietur til bl.a. Suhrs Madakademi i København

og Den Historiske Madskole, som er en del af herregården og museumsfællesskabet Gl. Estrup i Auning,

udenfor Aarhus. I forbindelse med studieturene vil jeg observere, undersøge og analysere de indtryk jeg har

fået, hvorefter jeg vil flette registreringerne sammen med programmeringen og skitseringen af opgavens udfoldelse

i bygningen. Jeg vil forsøge at sammenflette og udvikle de nævnte funktioner, til et velfungerende

miljø i den nedlagte møllebygning under hele opgaveforløbet og finde ud af hvad de afledte funktioner af

den overordnede funktion ”madskole” kræver og kan gøre ved bygningen. En hurtig brianstorm belyser de

umiddelbare indtryk og funktionelle krav, som er en nødvendighed for en velfungerende løsning, som skal

styres ud fra en arkitektonisk holdning. Hovedsageligt skal der ske en bearbejdning af gulve, lofter, vægge og

vinduer i samspil med en understregning af de værdier møllebygningen har, samt stillingtagen til synligheden

af bygningens tidligere funktion.

I skitseringsfasen vil jeg veksle mellem analog og digital skitsering samt fysiske modeller, sidstnævnte især

med henblik på bygningens ude-inde relation.

Når jeg har programmeret opgaven vil jeg tage fat på de nedslagspunkter der er fremkommet af de foregående

faser og diskussioner, og fordybe mig i undersøgelser omkring udtryk og løsningsmodeller til fokuspunkterne.

Det er en fase jeg ser meget frem til at fordybe mig i og arbejde mig frem mod de helt rigtige

løsninger til møllens rum og den nye funktion. Denne fase afsluttes af en syntese- og optegningsfase, hvor

målet er at få formidlet analyser og undersøgelser, arbejdet sammen med de specifikke løsningsmodeller og

arkitektoniske overvejelser til et samlet projekt for møllebygningen.

Mit afsluttende materiale skal formidles gennem planchemateriale bestående af registreringer, diagrammer,

planer, snit, facader, visualiseringer samt proces- og arbejdsmodeller. Resultatet skal være et skitseprojekt,

der klart gør rede for den overordnede idé i mit forslag til møllebygningens fremtidige brug.

På nuværende tidspunkt er det svært for mig at sige om min funktion kræver stillingtagen til møllebygningens

omgivende bygninger, men viser det sig nødvendigt, tager jeg stilling til disse på et meget overordnet

niveau. Som udgangspunkt er det møllebygningen og den landskabelige kontekst jeg berører i mit projekt.

10


KANDIDAT CV

6. semester -

7. semester -

8. semester -

9. semester -

Opgaveformulering - Afgang efterår 2012 - Stine H. Bonnén Bisgaard - 2009735/303150

Studio Perspectives on Transformation - Arkitektskolen Aarhus - Vejleder: Lars Nicolai Bock

Opmåling og transformation af Fyllested Mølle, Brenderup, Fyn.

Transformation af Fyllested Mølle til café og restaurant, med udgangspunkt i den opdeling

der i forvejen eksisterede i huset, hvor mølledrift og privat bolig var under samme

tag. Transformationen blev foretaget på baggrund af en fælles opmålingsopgave.

Vejleder: Mogens Brandt Poulsen

Byanalyse + infill-opgave, Tranebjerg, Samsø.

Infill-opgave på byens hovedgade med udgangspunkt i en byskala-analyse af flere potentielle

emner.

Vejleder: Lars Nicolai Bock

Bygningsarkæologisk rapport, Rindsholm Mølle, Viborg.

Registrering, opmåling og kortlægning af Rindsholm Mølle, der mundede ud i et solidt

stykke dokumentationsarbejde og en værdisætning af stedet samt tegningsmateriale.

Vejleder: Lars Nicolai Bock

PRAKTIK ved Arkitektfirmaet C. F. Møller samt efterfølgende lønnet arbejde et semester.

Opgaver vedr. hovedsageligt Nykredit Domkirkepladsen Aarhus, samt renovering af Aarhus

Teater under hele mit forløb på tegnestuen, 2011/2012.

Projektleder: Jakob C. Petersen. Ansvarlig partner: Mads Møller.

11

More magazines by this user
Similar magazines