Politihestens Venner

Politihesten 

For dig som elsker heste 

Præventiv patrulje på hesteryg 

Heste på spil 

Danmarks ældste hesterace 

3 2008

Enhver fotoopgave 

løses 

perfekt! 

Vi arbejder for både virksomheder og organisationer, 

såvel som for private mennesker, og løser 

alle foto- og illustrationsopgaver. I eget studie 

eller on-location. Eksempelvis i forbindelse med: 

Tryksager Produkter 

Portrætter Image 

Fest Bryllup 

Jubilæum Fødselsdag 

Danish Technical Press 

Randbølvej 24-26 

2720 Vanløse 

Tlf.: 38 71 53 12 

info@dtp.dk 

 

J B Byg 

v/Jan Bisgaard 

Bogholder Allé 12 

2720 Vanløse 

Telefon 40 36 47 36 

Aut. Kloakmester 

Speciale: Styret Underboring 

 

 

 

Vi udlejer erhvervslejemål i hele Storkøbenhavn

Politihesten denne gang 

Præventiv patrulje på hesteryg 5 

Københavns rytteri arbejder også kriminalpræventivt 

Tur-retur for Hannibal 9 

En af rytteriets gamle heste tilbage hos sin første ejer 

Heste på spil 8 

Adoption af politiheste 

Politihesterapporten 10 

Konkurrence 13 

Danmarks ældste hesterace 14 

Præsentation af Frederiksborghesten 

En hest er ikke bare en hest 16 

Politihesten Khanu fik alligevel trukket tænder ud 

Støttemedlemsskab for politifolk 

Er du ny læser og politikollega, der ønsker at betale kontingentet vis sprogforbundet: 

PNR./tjenestested: 

Dato: Underskrift: 

Sendes til pa. Michael Petersen, Rytteriet, Artillerivej 129, 2300 København S, 

Giro nr. 1 97 96 04 

Almindeligt medlemsskab se bag i bladet 

www.norkrim.dk www.norkrim.dk www.norkrim.dk www.norkrim.dk www.norkrim.dk

Foreningens formål: 

– Så vidt muligt at kunne drage omsorg for 

at udtjente politiheste fra ”Københavns Politis 

Rytteriafdeling” kan komme på pension. 

– Lejlighedsvis at kunne give gaver til ”Københavns 

Politis Rytteriafdeling” for at skabe 

de bedste forhold for hestene i afdelingen 

– At indsamle og opbygge et historisk arkiv 

omhandlende Københavns Politis Beredne 

Afdeling, som blev nedlagt i 1973, særligt 

med henblik på indsamling af materiale 

vedrørende personale, beklædning, arbejdsredskaber, 

opgaver, uddannelse m.v. Dette i 

samarbejde med ”Politihistorisk Selskab”. 

– At skabe økonomisk grundlag for ovenstående. 

Forsidefoto: 

Patrulje i de sene nattetimer i Københavns 

indre by. Både heste og ryttere er klædt 

godt på med reflekser og lygter. 

Politihestens Venner 

Artillerivej 129 

2300 København S 

Telefon: 33 14 14 48 

www.politihesten.dk 

info@politihesten.dk 

Foreningens bestyrelse: 

Formand: Michael Petersen 

Kasserer: Ellis Overby 

Sekretær: Camilla Taagerup 

Redaktør: Ulla Skov 

Artikler bedes sendt til: 

politihesten@politihesten.dk 

Næste udgivelse: Ultimo juni 2008 

Oplag: 1.200 eksemplarer 

Tryk: Weinco Grafiska, Malmø 

Annoncetegning: 

Dansk Politi Idræts ForlagA/S 

Roskildevej 46 

2000 Frederiksberg 

Redaktionen forbeholder sig ret til at foretage 

redigering af det indsendte materiale 

samt til at bruge billedmateriale efter plads 

og behov. Indsendt materiale skal være anført 

evt. kildeangivelse samt navn, adresse 

og tlf. nr. på indsender (kun navn vil blive 

brugt i artiklen). 

Ønskes det indsendte materiale retur, bedes 

dette anført. 

Redaktionen påtager sig intet ansvar for evt. 

overtrædelse i forbindelse med indsendt og 

bragt materiale. 

Alle henvendelser vedr. annoncer bedes rettet 

direkte til vores annoncebureau. 

ISBN 0908-0414 

Redaktørens 

forord 

Kære Læser 

Vi går den kolde tid imøde og også politirytterne er klædt på til at møde mørket. 

Forsidebilledet viser 2 af rytterne klædt godt på til ”natteridning”. Lygter om 

venstre menneskeben, reflekser på de 4 hesteben og sadelunderlag. Rytterne er 

iklæde jakker med reflekser på ærmer og på ”POLITI” på ryggen. De er ikke til 

at overse på gaden. Lad de ”oplyste” politiryttere være et godt eksempel. 

Rytterne laver også andet end at ride om natten, de arbejder faktisk præventivt 

som en slags nærpoliti. Læs journalist Tine Glindvads artikel, som jeg har fået 

fra fagtidsskriftet ”Dansk Politi”. 

Også en Londonhistorie mere er det blevet til. City of London Police har lavet et 

kortspil, som er blevet samlerobjekt bland skolebørn. Det handler om adoption 

af politihestene og kriminalpræventivt arbejde i skolerne. 

Og som sædvanlig har vi igen lavet en lille konkurrence. Måske skal man kende 

lidt til ridning og heste for at gætte den, men prøv alligevel. 

En spændende historie om verdens ældste hesterace, Frederiksborghesten, er det 

også blevet til. Hesten som har lagt krop til flere fantastiske rytterstatuer. 

Og til slut: ”En hest er ikke bare en hest”, prøv lige at læse om hvor forskellig 

heste kan være. 

Rigtig god fornøjelse med læsningen. 

Et lille hjeresuk: Vi ser meget gerne, at medlemmerne betaler kontingentet til 

tiden. 

Ulla Skov, redaktør 


Præventiv patrulje 

på hesteryg 

Det ridende politi i København ser ikke sig selv som hverken 

en turistattraktion eller en paradeafdeling. De betragter 

deres daglige patrulje som præventivt nærpolitiarbejde, 

som giver stor positiv kontakt med borgerne. 

Af Tine Glindvad Nielsen, Dansk Politi 

Da politidirektør Hanne Bech Hansen for 10 

år siden fi k indført det ridende politi i Københavns 

Politi sagde hun i sin tale at ”det 

var et forsøg, der var dømt til at lykkes”. 

Det fi k hun ret i. DANSK POLITI mødte 

Jeanet Solhof på Cortes og Marianne Fich på Rollo, da de 

eskorterede garderhusarregimentet rundt på Frederiksberg 

en solskinsdag i juni. De to kvindelige politiassistenter 

har været med fra starten, og har ingen planer om at 

vende tilbage til almindelig patrulje på fi re hjul. 

Der er netop blevet ansat to nye medarbejdere i rytteri- 

afdelingen, og det bringer antallet af ridende politi op på 

10. En afdeling som med rette går ind under betegnelsen 

”niche-afdeling”. 

I frost og silende regn 

I afdelingens 10-årige historie har den ikke altid mødt den 

store forståelse og respekt fra resten af Københavns Politi. 

Men holdleder Jeanet Solhof kan mærke, at forståelsen 

for de ridende betjentes arbejde bliver større og større jo 

fl ere opgaver de deltager i. Det er netop blevet bestemt, at 

www.norkrim.dk www.norkrim.dk www.norkrim.dk www.norkrim.dk www.norkrim.dk 

Foto: Tine Glindvad Nielsen 

5

Politihesten 3/2008 

6 

de skal være med i den målrettede indsats mod vold i indre 

by mellem klokken 23 og 07. Og ellers består det daglige 

arbejde af patruljering i indre by, bevogtning ved fodboldkampe 

og andre store arrangementer. 

- I takt med at de kan se at vi rider om det er minus 10 

grader eller siler ned, så bliver respekten også større, siger 

Jeanet Solhof. 

Den bedste PR 

Den positive og daglige kontakt med mange borgere fremhæver 

de to ridende betjente, som dét der gør jobbet til 

hest så godt. Ligegyldigt om det er til et SSP-arrangement 

på Nørrebro, en aktivitetsdag for syge børn på Rigshospitalet 

eller ældre mennesker, som kan huske det ridende 

politi fra de var små, så er det den gode og nære kontakt, 

de fremhæver. 

- Frem for alt er det nærpolitiarbejde, det vi laver. Langt 

hen ad vejen har vi en positiv dialog med borgerne, som 

mange i denne her uniform sjældent oplever. Som jeg ser 

det, er det her én af den bedste slags PR som dansk politi 

kan få. Men ingen af os gad det, hvis det kun var parade, 

understreger Jeanet Solhoff . 

Hun fortæller hvordan de daglige rideture på strøget og 

i sidegaderne i indre by fører til utallige stop, fordi folk 

henvender sig og spørger om vej, vil melde tasketyveri el- 

Foto: Tine Glindvad Nielsen 

ler bare vil have en snak. Det tager de ridende politifolk 

sig tid til: 

- Der er ikke ret meget nærpoliti i indre København, så 

der er meget stor interesse, når vi kommer ridende. Vi bliver 

spurgt om alt mellem himmel og jord. 

650 kilo virker præventivt 

Hestene er gode til mange formål. Betjentene sidder højt 

til vejrs og har et godt udsyn. Særligt ved større arrangementer 

som 1. maj, store idrætsstævner eller fodboldkampe 

har det ridende politi oplevet, hvor nemt de kan fl ytte 

en større gruppe på en rolig måde. 

- Man virker utrolig præventiv på en 650 kilos hest, bedyrer 

Jeanet Solhof, som netop har demonstreret, hvordan 

hele Falkoner Allé holdt stille på hendes vink. 

Det er ikke nogen forudsætning for at blive ridende betjent, 

at man har vundet konkurrencer i dressur-ridning. 

Men de fi re mænd og fi re kvinder i rytteriafdelingen har 

alle redet tidligere. Jeanet Solhof har redet siden hun var 

ni år og også haft halvpart i en hest. Hun kan nu se tilbage 

på 10 år som ridende politi i København, og kan sagtens se 

sig selv i sadlen i 10 år endnu. 

- Så længe man kan komme op på hesten, ser jeg ingen 

grund til at stoppe, smiler Jeanet Solhof inden hun og Cortes 

vender mulen og næsen mod stalden på Artellerivej igen. 


Tur – retur for Hannibal 

Som regel sendes politiheste i pension hos hestefamilier, som PHV udvælger, 

men politihesten Hannibal er som noget særligt gået på pension 

hos sin oprindelige ejer – og det har været en succes for både hest 

og ejer. Her er Ninas historie om dagligdagen med Hannibal. 

Af Nina Christensen, Hannibals ejer 

Hannibal hedder oprindelig Sports og kommer 

fra Letland. Han kom til Danmark i 

april 1992, 4 år gammel, hvor jeg købte 

ham hos Lars Frederiksen, en hestehandler 

i Skibby. Vi boede på en lille gård dengang. 

Sports var noget af en spradebasse at få hjem. Han 

skulle prøve det hele af, og det fi k han så lov til – til en vis 

grænse. Jeg fi k jo hurtigt luret hans narrestreger, og måtte 

sætte en stopper for morskaben. Siden dengang har vi bygget 

et stærkt venskab op. I 6 år var vi sammen hver dag, 

indtil han blev solgt til politiet, uddannet til politihest og 

gjorde tjeneste i rytteriet i 6 år. Sports fi k på det tidspunkt 

navneforandring til Hannibal, da alle politiheste navngives 

eft er store hærførere. Navnet må siges at være passende til 

en hest med hans temperament og arbejdsiver. Eft er 6 år 

i tjenesten var Hannibal brugt op og var blevet noget slidt 

i knæ og krop. Han har aldrig været god til at vise, hvis 

opgaverne var for hårde. 

Tilbage i folden 

Der er nu gået 4 år siden jeg blev ringet op og spurgt om 

jeg ville have Hannibal/Sports hjem igen, og der var ikke 

noget, jeg hellere ville. Tro det eller ej - jeg var sikker på 

han kunne kende mig igen, sådan oplevede jeg det i hvert 

fald. Jeg har en hest mere, der hedder Cavaler. Sports og 

Cavaler er to alen af et stykke med sammen temperament. 

Man skulle tro det havde noget med deres fødselsdag at 

gøre, for de er begge født den 29/3. Sports er dog fra 1988 

og Cavaler fra 1992. 

Herligt hesteliv 

En ganske almindelig dag for Sports er at få morgenmad 

kl. ca. 7 og så på fold, ud at lege med de andre. Når det 

er godt vejr bliver de længe ude, ellers kommer de ind 

omkring kl. 12-13 for at få frokost og sove til middag. Så 

kommer jeg, og så skal der strigles, pudses, vaskes og lidt 

ud at lege på ridebanen, hvis der ikke er nogle andre. De 

får aft ensmad kl. 17 - 18 og om aft enen bliver de puttet af 

Harriet Frandsen, der ejer Askov Ridecenter. Det skal lige 

siges at de også får noget at spise kl. 22, for det er et 1. klasses 

hotel vi er på! 

Det var en lille hilsen fra Sports (Hannibal) og jeg 


7


8 

Heste på spil 

Skoler i London ”adopterer” distriktets politiheste og får 

samtidig et kortspil med korpsets politihunde og –heste. 

Af Ulla Skov 

Specielt drengene husker formentlig tidligere tiders 

kortspil med biler, hvor man konkurrerede om at 

få bilen med den største motor, højeste topfart eller 

fl est cylindre. I London fås kortene nu som hestekort 

– og de er i høj kurs på byens skoler. 

City of London Police hunde- og ryttersektion, the Dog 

and Mounted Unit (DMU), har med hjælp fra sikkerhedsfi 

rmaet Sectorguard fundet på at bruge kortspillene til at 

profi lere korpset og politihestene, og samtidig få en god 

kontakt til byens skoler. 

Alle distriktets heste er blevet adopteret af hver deres 

lokale skole. Når skolen besøger DMU første gang får en 

elev, der har gjort sig særlig fortjent til det, et sæt trumfkort 

med heste og hunde. Hvert kort har fx oplysninger 

om dyrets alder, tjenesteår, højde eller hvor mange opgaver 

hunden eller hesten har deltaget i. Oplysninger, som 

børnene kan trumfe hinanden med som i de gode gamle 

kortspil med biler. 

Sjove og alvorlige oplysninger 

Kortene forener både det sjove med det mere alvorlige. 

Nederst på hvert kort kan man nemlig læse en lille oplysning 

med et godt kriminalpræventivt råd. Det kan fx være 

”del ikke personlige oplysninger med personer på inter- 


En af initiativtagerne til spillet, police constable 

Bryan Chitticks, viser her et certifi cat, som skolerne 

modtager, når de ”adopterer” en politihest eller en 

politihund. 

nettet” eller ”Stop mobberne ring til børnetelefonen på nr. 

0800 1111”. Et særlig vigtigt råd er ”ring 999 (112) hvis der 

sker en ulykke”. 

I hver spil er der et guld-, sølv- og broncekort, der slår 

de andre kategorier. Disse kort indeholder pudsige oplysninger, 

og man kan fx læse at Th e City of London Police 

er regerende olympiske mestre for Storbritannien – i tovtrækning. 

Kortet fortæller, at det britiske hold, der vandt 

et guldmedalje ved De olympiske lege i 1920 i Antwerpen 

udelukkende bestod af politifolk fra City of London Police. 

Da denne sportsgren ikke har været på det olympiske 

program siden da, er City of London Police stadig mestre. 

En anden pudsig oplysning er, at London-korpset altid har 

pralet af at have de højeste betjente i landet. I første halvdel 

af det 20. århundrede var gennemsnitshøjden for betjentene 

over 180 cm. Denne rekord løb ud i sandet eft er 2. 

På den offi cielle hjemmeside 

fi ndes sider med de adopterede 

heste og hunde, der er 

rettet til børn og unge. 

City og 

London Police’s 

avis, hvor forsiden 

præsenterer historien 

om kortspillet og initiativet med 

skolerne i området. 

verdenskrig og var for alvor slut med introduktionen af 

kvindelige politibetjente. 

God kontakt til børnene 

Kortene er blevet et samleobjekt blandt børnene, og mange 

børn kender ”deres hest” ved navn og rytter, når de ser den 

på gaden. Ind imellem besøger den adopterede hest ”sin” 

skole og hilser på børnene og lærerne. Politifolkene er glade 

for kontakten med børnene, og de mener, at besøget har 

en gavnlig eff ekt på børnenes opfattelse af politiet – og det 

kan måske i sidste ende have en præventiv eff ekt. 

City of London Police er dog helt afh ængige af sponsorater 

for at få det til at løbe rundt med produktion af 

nye kort og holde gang i de gamle. Derfor beder de i deres 

egen avis, ”Inforce” om ideer til nye måder at få ordningen 

betalt på eller fl ere sponsorer. 


9

10 

Politiheste på nattevagt 

Vold og våben i nattelivet skal stoppes, og politirytterne er derfor 

med i en intensiveret indsats, hvor de patruljerer i indre by 

om natten fra kl. 23 til 07. 

På en patrulje ned ad Knabrostræde mod Strøget hørte patruljen 

et højt brag. Flere folk på Strøget råbte eft er patruljen, som 

satte i trav mod stedet. Et vidne fortalte rytterne, at en person 

havde knust en stor forretningsrude. Manden blev beskrevet, 

og fra hesteryggen kunne rytterne se gerningsmanden gå 

længere nede ad Strøget. Hestene blev sat i trav eft er manden, 

som blev indhentet og taget med tilbage til gerningsstedet. To 

vidner fastslog at det var den tilbageholdte person, der havde 

knust ruden. 

Manden er nu sigtet for at overtræde straff eloven ved at have 

lavet hærværk mod forretningen. Forretningen ønsker selvfølgelig 

at få ruden erstattet, og manden kan nu se frem til en 

regning på 50.000 - 60.000 kroner for ruden, som målte ca. 3 

x 5 meter. 

Var hesten virkelig bøsse? 

Politihesten 3/2008 Politiheste-Rapporten 

En ung studerende, der har kaldt en ridende betjents hest for bøsse, bliver 

ikke retsforfulgt. Politiet i Oxford forsøgte ellers at få anklageren til at gå 

videre med sagen. 

Mr. Brown, en 21-årig studerende på universitet i Oxford, sagde til en ridende 

betjent: “Undskyld, men er De klar over, at Deres hest er bøsse?” Mr. Brown 

udtalte de fatale ord en aft en, hvor han fejrede sin eksamen sammen med sine venner. 

Nogle ville måske tolke det som et udtryk for ungdommelig kådhed, men politiet 

kunne ikke se morskaben i det. Den studerende blev anholdt i henhold til paragraf 

5 i Loven om Off entlig ro og orden for at udtale homofobiske bemærkninger. 

Ordensmagten mente, at bemærkningen var chikanerende eller kunne skabe uro, 

og derfor måtte den unge litteraturstuderende tilbringe natten i politiets varetægt. 

Dagen eft er blev han præsenteret for en bøde på 80£, som han nægtede at betale. 

Da sagen skulle for retten i Oxford, frafaldt anklageren sagen. Han mente ikke, at 

der var beviser for, at Mr. Brown havde opført sig upassende. Th ames Valley Police 

kæmpede ellers stærkt for deres sag. En talsmand fra politiet udtalte: “Vi fremlagde 

sagen for anklageren, og det er anklageren, der afgør, om den skal i retten eller ej. Den 

sigtede udtalte homofobiske bemærkninger, der kunne forstyrre den off entlige orden”. 

Der er ingen forlydender om, hvad hesten mente om sagen. 


Po

litiets ekvipager på arbejde 

Pensionistbesøg 

Også i år blev det til en tur 

rundt og se til vores pensionister. 

Alle havde det godt, og deres 

”adoptanter” var alle glade 

for at se os. Billedet viser et af 

vores medlemmer, der tog med 

rundt, forsøge at giver Custer 

lidt godbidder. Custer er den 

seneste politihest, som Politihestens 

Venner har købt og sat 

i pleje hos en dyrlægefamilie i 

Slangerup. Den gik på en dejlig 

kuperet fold sammen med familiens 

andre heste og havde en 

rigtig god pensionisttilværelse. 

Heste på sommerferie 

Politiheste har også brug for et pusterum fra de daglige 

opgaver, så hvert år sendes de fi rbenede til Græsted, hvor 

de kan strække ud i den store fold. Rytteriets staldmester 

fortæller om sommerferien for politihestene. 

Fredag den 7. juli blev de første fem heste sendt på sommerferie 

på deres dejlige sommerfold i Græsted hos Nell 

Outzen. Vejret var dejligt og det var som altid fantastisk 

at se drengene blive sluppet løs. Til dagligt går hestene 

ikke på fold sammen, fordi de har faste mordax i deres 

sko. Det er små møtrik lignende skruer, så hestene bedre 

kan stå fast. Disse mordax kan medføre at de laver store 

skader på hinanden selv under leg, og derfor har vi prioriteret 

på denne måde. Men i ferien på sommerfolden 

går de uden sko i det omfang det kan lade sig gøre, så der 

kan de være på fold sammen. Midt i perioden måtte vi 

dog bide i det sure æble og lægge forsko på nogle af hestene. 

Det var nemlig så tørt, og hestene fi k ondt i deres 

hove. Den dejlige fold hos Nell er naturligvis kæmpestor 

og meget kuperet, så hestene har rig mulighed for at få 

en ordentlig spurt - og det gør de. At stå på folden og 

mærke hvordan jorden ryster under én ved hestenes 

slip er fantastisk. 

Klar til næste feriehold 

Eft er 4 uger skulle der så skift es heste ud. Dem, der 

havde ferie, skulle hjem, og dem der havde været 

på arbejde, skulle holde fri nu. Når vi sender hestene 

på fold er det ikke tilfældigt, hvem der kommer 

afsted sammen på fold. Hver betjent har tildelt en 

hest, og vi forsøger så vidt muligt at sende hest og 

betjent på ferie samtidig. Men vi har både gamle 

garvede heste og yngre, der ikke er så langt i uddannelsen, 

og det gælder også om at have heste 

hjemme til en hver opgave, så vi stadig kan løse de 

problemer, der måtte komme i sommerperioden. 

Hestene er på fold i max 4 uger, nogle er kun afsted i 

2- 3 uger. Især de ældre har ikke alt for godt af at være 

ude af træning så længe. Den 31. august kom de sidste 

2 heste hjem på stald igen - så nu er der igen fuldt hus 

på Artillerivej. 

En stor tak til Nell for det kæmpe arbejde hun lægger i 

alt have vores heste på sommerferie. Det er meget betryggende 

at afl evere vores dejlige drenge i Græsted... 


11

Sådan bliver du en af Politihestens Venner 

Jeg ønsker af blive medlem af Politihestens Venner 

og modtage medlemsbladet Politihesten - magasinet for hestevenner 

Navn 

Adresse 

Postnr. By 

E-mail 

 

Karl Erik Hansen 

Lindeallé 43 B – 4800 Nykøbing F. 

Tlf. 54 85 44 77 – Mobil 40 46 17 74 

Fax 54 86 09 44 

E-mail: k.e.h@tdcadsl.dk 

www.jessens-rideudstyr.dk 

Dyrlæge 

Poul Hellmers 

Bødkersmindevej 8 – 8620 KJELLERUP 

Telefon 86 88 05 55 

Bliv medlem af foreningen og få bladet ”Politihesten” fire gange om året. Bladet er for alle, der elsker heste og ønsker 

dejlige fotos, underholdende og seriøs information om politihe stene og andre heste. Pris minimum 150 kroner årligt. 

Større beløb modtages med glæde. 

Tegn en støtteannonce i bladet ”Politihesten”. På den måde viser du din positive holdning, samtidig med at du gør 

opmærksom på din virksomhed. Din annonce bliver læst af ca. 6.000 politifolk og venner af foreningen. 

Den bliver også vist på Politihestens Venners hjemmeside i 3 måneder. 

Politihestens Venner modtager med taknemmelighed bidrag på Giro 1 97 96 04 

Dato Underskrift 

 

eller tilmeld dig på vores hjemmeside www.politihesten.dk 

Bygaden 68, Stensballe – 8700 HORSENS 

Tlf. 75 65 79 06 – www.trailercenter.dk 

SALG OG UDLEJNING 

REMA 1000 NAKSKOV 

Tømmergade 6 

4900 NAKSKOV 

Telefon 54 95 44 64 

G.D.A.-Tømrer- Snedkermester 

Gert Dyrløv Andersen – Torsholmsalle 8 – 3400 Hillerød 

Telefon 48 28 55 50 – Mobiltelefon 20 28 99 50 

Alt tømrer-& Snedkerarbejde udføres 

www.g-d-a.dk 


Konkurrence 

Vind en fl aske vin. 

Hvad bliver de fem ting på billederne brugt til? 

1. 

3. 4. 

Send løsningen til politihesten@politihesten.dk eller i brev til Politihestens Venner. Artillerivej 129, 2300 København S. 

Løsning på konkurrencen i sidste nummer af ”Politihesten” 

kan ses her på billedet til højre. 

Konkurrencen blev vundet af: 

Jan Passer 

Tømmerupvej 266 

2791 Dragør. 

Vinderen kan hente sin præmie i Københavns Politis Rytteri, 

Artillerivej 129, København S. 


2. 

5. 

13


Danmarks 

ældste hesterace 

Frederiksborghesten 

14 

Af Laila Andersen 

Rytterstatuen på Amalienborg forestiller Frederik V på ryggen 

af en smuk hingst. Og det er ikke en hvilken som helst 

hingst, der er tale om. 

Statuen viser idealet af Frederiksborghesten, som 

blev avlet med stor succes i Danmark i det 18. 

århundrede. Den franske kunstner Saly har modelleret 

hesten eft er tegninger af de 12 bedste 

hingste fra det kendte Frederiksborgstutteri. 

Det hele startede i 1592 med kong Frederik II, som var far 

til Christian IV. Han interesserede sig for avl og samlede 

de bedste heste fra forskellige kongelige stutterier. Tanken 

Foto: Ulla Skov 

med opdrættet var i første omgang at avle lette rideheste 

og lidt sværere køreheste til hoff et. 

Sønnen Christian IV målrettede avlsarbejdet og udvidede 

stutteriet med heste fra især Spanien. I enevældens 

tid var forbilledet det franske hof, som avlede heste, der 

var ens og som kunne bruges til forspand for de kongelige 

kareter. Kravene til hestenes farver, ensartethed og kvalitet 

blev større, og i de eft erfølgende kongers regeringsperio 


der formåede man at skabe frederiksborghesten som en 

ren race. 

Frederiksborgstutteriet fi k i 1700-tallet sin glansperiode, 

hvor hestene blev berømte i hele Europa som ”Den danske 

hest”. Det blev kongers og fyrsters foretrukne paradehest, 

og eft erspørgslen var stor. Hestebestanden var på det tidspunkt 

på ca. 200 hopper, 20 hingste plus opdræt, i alt ca. 

800 heste. 

De røde heste 

Selvom Frederiksborghesten nok bedst kendes som den 

røde hest, så blev hestene avlet i fl ere forskellige farver. 

Der var udover de røde også sorte, skimlede, brune, gule, 

tigrede og naturligvis de hvide, som var stutteriets stolthed 

og en rigtig kongehest. 

Fordi frederiksborghesten var så populær over hele 

Europa, blev mange heste solgt eller foræret væk til kongehuse 

i fl ere lande. Succesen blev faktisk begyndelsen til 

enden for det stolte stutteri. I begyndelsen af 1800-tallet 

var der så få dyr tilbage, at avlen eft erhånden gik i stå. 

Samtidig var racen ramt af sygdom og svaghedstegn som 

dårlig fertilitet. Den kongelige stutteritradition var nået 

vejs ende. 

Zarif, Regulus og alle de andre 

Stutteriet blev lukket i begyndelsen af 1870´erne og avlen 

blev overtaget af private. Her ønskede man at udvikle en 

kraft igere hest, der kunne bruges til landbrugsarbejde. 

I mellemkrigsårene blev der fremavlet en race, der var 

væsentligt større og tungere end de kongelige køre- og 

rideheste, og hestene blev nu spændt for ploven i stedet 

for kareten. Da landbruget blev motoriseret i midten af 

1960´erne gik man dog tilbage til at avle rideheste og lette 

køreheste. 

Fredeiksborghestene, der avles i dag, kan føres tilbage til 

det kongelige stutteri i tre avlslinjer: Zarif, Regulus og Pegasus. 

Det er hingste med ædle og stolte træk, der altså er 

trukket i lige linje frem til i dag. Faktisk er frederiksborghesten 

ikke bare Danmarks ældste hesterace, den er også 

en af verdens ældste stambogsførte racer. Racen er kendt 

som en rolig, intelligent, køn og harmonisk hest. 

Idealet i dag er at ramme en hest, der har det oprindelige 

præg fra det kongelige frederiksborgstutteri, og som ligner 

hingsten fra rytterstatuen på Amalienborg. Cirklen er på 

den måde sluttet. 

Kilder: 

”Heste i Danmark”, forlaget Saxo 

www.danske-dyr.dk 

www.heste-nettet.dk 

Fotos venligst stillet til rådighed af Hanne Andersen, 

Hulsøgård Frederiksborghestestutteri. 

Penta Shipping A/S 

Kongevejen 150A 3460 Birkerød Telefon 45 16 01 60 www.pentagroup.com 


15

En hest 

er ikke bare en 

hest ... 

Der fi ndes mange forskellige hesteracer, og nogle mere kend- 

te end andre. Her er nogle af de mere sjældne. 

Af Ulla Skov 

Camargue 

I 

det sydlige Frankrig omkring Rhones delta vest 

for Montpellier lever der vilde heste. Racen har i 

årtusinder levet i det saltholdige marskområde, 

hvor der også produceres dyrt salt og ris. Hesten 

er sandsynligvis eft erkommer af en primitiv hest 

kaldet diluvialhest, men den indeholder også en god del 

berber, hvilket kan ses på hovedet. 

Camargue heste indsamles i Rhonedeltaet i Sydfrankrig. 

For et par hundrede år siden forsøgte lokale beboere at 

blande fuldblod og fransk breton i racen, men det havde 

ingen varig indfl ydelse på den. Idag indfanges der årligt et 

antal, både som rideheste til den stigende brug i ”Promenade 

a cheval”, som turisterne valfarter til i området, men 

også for at udrense dårlige hingste og plage, hvilket har 

forbedret racen betydeligt. 


Racen er en livlig og føjelig ridehest, som lever længe. I 

dag bruges den hovedsagligt som ”cowboyhest” sammen 

med den store produktion af sorte tyre, der oft e eksporteres 

til Spanien til tyrefægtning. Hesten er næsten altid 

hvidskimlet, den fødes mørk som lipizzaneren, men bliver 

lysere med alderen. Den har en stanghøjde mellem 135 og 

145 cm. 

Amerikansk Saddlebred for vogn til en opvisning. 

Amerikansk saddlebred 

I 

Amerika fi ndes en hest, der har alle de egenskaber, 

man kan ønske sig både inden for dressur og spring. 

Racen er aldrig rigtig blevet anderkendt, blandt andet 

fordi den er avlet næsten udelukkende med udstilling 

for øje, for vogn og under rytter. 

For at få et smukt dyr mener avlerne, at det er nødvendigt 

at lade hovene blive ekstra lange, nogle gange opbygges 

de kunstigt. Man lader også hesten få ekstra tunge sko 

på under træning. Det giver hesten meget høje og overdrevne 

bevægelser, når den skal vises frem. Derudover 

overskæres musklerne under haleroden, så halen bæres 

unaturligt højt og stift . For at bevare halens høje føring får 

hesten en halestøtte på, mens den er på stald. Det forhindrer 

naturligvis hesten i at bruge sin hale naturligt. 

Racen har ikke opnået anerkendelse i den ”almindelige” 

hesteverden, da fremgangsmåden heldigvis er forbudt 

de fl este steder. Men det er en skam, fordi hesten har et 

fantastisk temperement og en livlig personlighed, der er 

fremavlet i de amerikanske sydstaters store plantager, hvor 

ejerne skulle ride hele dagen for at holde øje med deres 

besiddelser. 

Hesten er intelligent, stolt og fyrig men dog så blid, at 

selv et barn kan håndtere den. Den har udviklet to ekstra 

gangarter, nemlig pas og tölt, fordi galoppen ikke blev 

brugt så meget i arbejdet. Det havde den ikke svært ved, 

da dens forfædre fra Spanien og England både gik pas og 

töltede. Gangarterne kaldes idag for ”slow gait” og ”rack” 

og er gangarter, der fi ndes hos fl ere asiatiske racer. Benene 

på den ene side bevæger sig eft er hinanden eft erfuldt af 

den anden side i et løbende ”skridt”. ”Rack” er en meget 

hurtigere version af samme gangart og ser fantastisk ud, 

fordi hesten har unaturligt høje bevægelser. 

Amerikansk saddlebred stammer fra europæiske travere 

og pasgængere, Naragansett Pacer, som er en race fra Rhode 

Island fra det 17. århundrede, herudover Canadian Pacer 

og fuldblod. Racen har ensartede farver og den er fra 

155 cm til 167 cm høj. En heldig blanding, der har skabt en 

ridehest af høj kvalitet. 

Shire 

Verdens højeste hest er avlet i England i det 

18. arhundrede, hvor man havde brug for en 

stor stærk hest, der kunne klare den tunge 

og lerede muld i Lincolnshire, Staff ordshire 

og Derbyshire. Her fi k man avlet en kæmpehest, 

der var over 180 cm og vejede over 1000 kg. 

Den blev hurtigt populær, for den kunne med god økonomi 

bruges til at transportere ladvogne med store ølankre 

fra bryggerierne til værtshuse og gæstgiverier. Racen 

fodres med mere stråfoder end rideheste normalt gør, og 

bryggerhestene fodres også med humle og gær og drikker 

dagligt en spand øl. 

I dag bruges den kun få steder som trækhest for plov. 

Den pløjer dybere end en traktor samtidig med at den gøder 

jorden. Dog arbejder den nu mest som reklamesymbol 


17


for bryggerierne. I dag avles den meget på højden ved at få 

længere ben. Det er ikke ualmindeligt at se heste op imod 

190-200 cm i højden (ved manen). 

Shirehesten er den ultimative hest når det kommer til 

muskulatur, styrke, størrelse og vægt uden at være grov. 

Den er kendt for at være venlig og tålmodig. 

Przewalski-hest 

Racen er opkaldt eft er en polsk opdagelsesrejsende, 

der fi k et skind og et kranium af en 

hidtil ukendt hesterace foræret. Det var blevet 

fundet af nogle jægere i Gobiørknen i det 

vestlige Mongoliet omkring 1880. 

Resterne blev videregivet til zoologisk museum i Sct. 

Petersborg, hvor det blev undersøgt. Her opdagede man, 

at det stammede fra en bestemt vild race. Man ledte efter 

levende eksemplarer i mange år, og i dag ved man, at 

den er uddød på grund af jagt. Der er ikke siden 1970’erne 

set vilde Przwewalski-heste. Til gengæld har man på baggrund 

af tilfangetagne eksemplarer opbygget en bestand, 

som man er i gang med at genindføre i naturen i Ruslan, 

Kina og Frankrig. Der fi ndes også fl ere fl okke i mange 

zoologiske haver i verden. 

Prags zoologiske have fører nøje stambog over alle heste 

af racen i verden. Hesten bliver ikke brugt af mennesker og 

den bliver ikke tæmmet. Man tilstræber at bevare den som 

et vildt dyr i fangenskab. 

Hesten er aggressiv og bange for mennesker, men hingstene 

forsvarer modigt deres fl ok, især hvis der er føl. Racen 

er meget hårdfør og sej. De vilde fl okke, der er genudsat, 

bliver nøje overvåget, og det er ulovligt at jage dem. 

Racen er lille og stærk, mellem 125 og 145 cm i stang og 

har en naturlig gulbrun farve med mørke ben, lys om mulen 

og øjnene og har en mørk ål (mørk stribe langs rygraden). 

Manen er opretstående og fælder hvert år. Den gror 

ud igen i løbet af sommeren. De nulevende heste er direkte 

eft erkommer af dens primitive forfædre fra Mongoliet. 

CHARLOTTENLUND DYREHOSPITAL 

3964 3707 

Helge JacobsenMartin Bang Thøfner Lisa HolmPoul Hjort 

18 www.norkrim.dk www.norkrim.dk www.norkrim.dk www.norkrim.dk www.norkrim.dk

Brønshøj Flytning & Transport 

- Vognmanden De trygt kan stole på! 

firmaflytninger • klaver • internt • privatflyt 

salg af kasser og materiel • pengeskabe 

udlejning af flyttelift • 1 og 2 mands betjente biler 

Hedelyngen 221 – 2730 Herlev – Mobil: 25 88 88 88 

www.flyttefolk.dk 

Funch´s 

Flytte- og Rengøringsservice • Byggeservice 

John Funch Jensen 

Tlf. 36 41 88 04 Mob. 21 72 45 38 

Egegårdsvej 56 – 2610 Rødovre 

Held og lykke med samarbejdet 

Fineman A/S 

Klintehøj Vænge 1 – 3460 Birkerød 

Telefon 70 23 35 33 

www.fineman.dk 

Donaldson 

Scandinavia ApS 

Ådalsvej 50 – 2970 Hørsholm 

Telefon 45 57 00 77 

Industriel filtrering 

Entreprenørfirmaet 

Gravemesteren 

Gedser Landevej 37 

4879 VÆGGERLØSE 

Tlf. 54 16 61 00 

Mobil 40 13 60 31 

BALTIMAR A/S 

Gammel Strandvej 45 

3050 HUMLEBÆK 

Telefon 49 16 16 00 

K. Thomsen 

El-Installation A/S 

Gydevang 14 - 3450 Allerød 

Telefon 48 17 04 00 

Mobiltelefon 20 22 36 50 

Industri-installationer & EDB-installationer 

www.kthomsen-el.dk

Returadresse: 

Politihestens Venner 

c/o Rytteriafdelingen 

Artillerivej 129 

2300 København S 

Kaltech Data ApS 

Udbakken 53, DK-2750 Ballerup 

Tlf.: (+45) 40 41 25 01 

Kjeld Kalsbøll 

IT-konsulent 

E-mail: kk@kaltech.dk 

Industrileddet 6 – 4000 Roskilde – Telefon 46 13 70 72 

www.pc-fundering.dk 

”Synker huset eller grunden, 

så ring og få styr på bunden” 

Super Dæk Service - Roskilde ApS 

Darupvang 3 – 4000 Roskilde – Telefon 76 15 33 80 

www.sds.dk

Politihestens Venner

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?