Arbejdere strømmer til Dansk Folkeparti Arbejdere strømmer til ...

danskfolkeparti.dk

Arbejdere strømmer til Dansk Folkeparti Arbejdere strømmer til ...

NR. 4. SEPTEMBER 2002. 6. ÅRGANG

Arbejdere strømmer

til Dansk Folkeparti

Dramatisk nedgang

i asylstrømmen


leder

En kop

politi-kaffe...

Man må sige, at Enhedslisten har

skruet vældig ned for blusset på

det seneste. I gamle dage var der

trods alt lidt vægt bag deres krav,

når de forlangte samfundsomstyrtelse,

afskaffelse af den private ejendomsret

og indførelse af proletariatets

diktatur.

Når de i dag går på barrikaderne,

drejer det sig om, hvorvidt politifolk

må få en kop kaffe og et stykke brød

til halv pris, når de på en sur nattevagt

kigger indenfor hos Seven-Eleven,

McDonald’s og Burger King. Det

var MF Line Barfod, der som en ren

Rosa Luxembourg indigneret gik til

kamp mod denne åbenlyse kapitalistiske

uretfærdighed. For alle vi andre

skal jo betale fuld pris...

Den uretfærdige kaffe blev sommerens

begivenhed. Der var ikke den

avis, der ikke tog emnet op i ledende

artikler, der var ikke den minister,

der ikke udtrykte betænkelighed ved

sædvanen, der var ikke den politi-officer,

der ikke med alvorsfuldhed slog

fast, at denne »trafik« omgående

skulle standses.

Og hvad kan vi så lære af dén hi-

storie? Ja, for det første må vi lykønske

Enhedslisten med en politisk

sejr. Den er dem vel undt. De har

ikke så meget andet at glædes over

for tiden. For andre involverede må

sagen derimod i munden efterlade en

lidt muggen kaffe-smag:

Redaktørerne, ministrene, politi-officererne

har takket være deres

stålsatte retfærdighedssans været årsag

til, at de menige københavnske

politifolks sure nattevagter bliver lige

en tand surere.

Personalet nede på Seven-Eleven,

McDonald’s og Burger King må nok

kigge lidt længere efter de hyggelige

natlige besøg af flinke politifolk.

Røvere, svindlere, ballademagere

og tyveknægte har til gengæld fået

friere tøjler, når det gælder de natlige

serveringssteder - for nu kommer

politiet der ikke længere så ofte.

Det pudsige er, at der med trafikken

ikke gik noget fra nogen. Ikke én

af de øvrige natlige gæster følte sig

Kristne missionærer lever livet farligt.

Ude omkring har de måttet

døje chikane, overgreb, hån og forfølgelser

- ofte med livet som indsats.

Det har været betingelserne for de

folk, der fulgte deres kald og prædikede

evangeliet for hedningene.

Mere sikkert har det været for dem,

2

Foto: Scanpix

forfordelt, men fandt snarere, at det

var vældig betryggende at spise i

godt selskab. Ikke én af politifolkene

følte sig på nogen måde bestukket,

for med den halvbillige kaffe fulgte

ikke et krav om noget-for-noget: Der

var ingen returkommission. Alle var

glade. Det var for godt til at være

sandt. Måske derfor skulle trafikken

standses.

Nu er de så heldige henne i Amerika,

at Line Barfod ikke bor der. Dér

var ellers noget at tage fat på for denne

nidkære hygge-dræber! Vi tør

næsten ikke fortælle hende det af

frygt for, at hun rejser over og ødelægger

det for amerikanerne, men

sandheden skal alligevel frem: I New

York findes der vel ikke så meget som

én eneste burger-joint, hvor politifolk

på nattetjans ikke som noget helt

selvfølgeligt henter sig en kop kaffe

og en doughnut uden at betale så meget

som én cent!

Ja, du læste rigtigt, Line: Helt gra-

der hér til lands ville udbrede det

glædelige budskab.

Ansgar havde vist noget vrøvl for

1.200 år siden. Ellers har vi efter

dansk tradition kunnet lytte til missionærerne,

hvis vi gad - eller vende

det døve øre til. Indtil august 2002.

Da oprandt dagen, hvor muslimerne

tis! Ikke en cent!

En af vore rejsende reportere, som

fornylig besøgte New York, og som i

sandhedens tjeneste ville til bunds i

denne uretfærdige trafik, spurgte i

en sen nattetime, mens han nød en

kop -betalt- kaffe i Frank’s Burger

Bar, Frank om, hvordan det kunne

være, at han sådan gik og fedtede for

strømerne. Frank så på vor udsendte

som om denne kom fra en anden planét:

»Jo, nu skal du høre,« forklarede

Frank: »Her i New York er vi ærlig

talt så glade for vore modige politifolk,

som til en elendig hyre hver nat

sætter livet på spil for at vi allesammen

kan få en lidt mere tryg hverdag.

Det er hyggeligt, når de kigger ind,

og der går altså ikke noget fra mig

ved at give en kop kaffe og en doughnut.

Det skulle da bare lige mangle!«.

Uretfærdigt? Tjah, såmænd - men

det skulle da bare lige mangle...

med stenkast, hujen og vold drev en

kristen missionær ud af en dansk bydel.

Mens stenslagene haglede ned

over Moses, krøb 12 lokale, ynkelige

folkekirkepræster sammen i deres

præsteboliger, hvorfra de udsendte et

hyrdebrev, hvori de bakkede op om

muslimerne.


Mange har haft mareridtsdrømme

om det - og nogle har prøvet det

det: at køre i en bil, hvor bremserne

ikke virker. Eller hvor styretøjet svigter.

Fører og passagerer er overladt

til skæbnens gunst.

Sådan har Danmarks flygtningeog

indvandrerpolitik kørt i 18 år.

Føreren ved rattet havde opgivet at

bruge bremsen og forsøgte allerhøjst

at styre udenom det værste ved at

rykke lidt i rattet, mens han forsøgte

at berolige passagerne om, at det

ikke kunne være anderledes. Der var

fuld fart på uden kontrol af tempoet.

Det er ændret nu. Vi fik taget et

hug i bremsen. Vi er ved at få bilen

under kontrol igen og lade farten følge

passagerernes ønsker. Vi fik sat

skik på tingene. Og efter første ryk i

rattet, meldte virkningerne sig

straks: langt færre søger asyl i Danmark.

Det betyder flere penge til stat og

kommune, for hver eneste flygtning

med ophold i Danmark betyder kolossale

udgifter for samfundet. Mange

fremmede kommer aldrig i arbejde,

og de fleste søger familiesammenføringer,

hvormed skruen uden ende

er i gang.

Men det var kun den første opbremsning.

Vognen triller videre og

skal have mange korrektioner også i

den kommende folketingssamling,

som nu står for døren.

Dansk Folkeparti vil sikre, at vores

vogntog følger den fart og retning,

som danskerne selv måtte ønske. Det

epokegørende ved Dansk Folkepartis

og regeringens nye flygtningepolitik

er, at demokratiet tilbageerobrede

magten. Vi havde fået at vide, at der

intet kunne gøres, at flygtningestrømmene

var kommet for at blive,

at Danmark var blevet uforbederligt

multikulturelt, at i globalismens

tidsalder er nationalstaten forældet

osv.

Danmarks skæbne er kommet under

kontrol. Danmark er blevet mere

frit. Men angrebet på friheden lurer

hele tiden.

I efteråret søsætter Dansk Folkeparti

en stor kampagne mod EUs

planer om at reducere Danmark til

en delstat og kommune i en stor union.

”Et frit Danmark” har vi kaldt

kampagnen, fordi vi ser Danmarks

fortsatte integration i EU som et permanent

angreb på dansk selvstyre. I

år 2004 skal der være en stor regeringskonference,

hvor EU skal vedtage

en forfatning, som det er svært at

forestille sig kan have et indhold,

uden at den er i konflikt med den

danske grundlov. Samtidig står Venstre,

Konservative, Radikale og Socialdemokratiet

i kø for at få afskaffet

de fire danske forbehold.

EU er bare en anden måde at opgive

bremser og styretøj på eget køretøj.

Nu har danskerne indenfor flygtninge-

og indvandrerpolitikken taget et

fast greb i rat og pedaler, så hvorfor

skulle vi dog opgive det igen til EU?

Det er ikke værdigt

Hvis Danmark opgiver sine forbehold,

svarer det i praksis til at lade

andre styre bilen. Eller opgive egen

bil til fordel for fælles bus, hvor alle

skal blive enige om retningen og hastigheden,

før der køres. Og hvis det

går lidt galt, går det galt for alle.

At opgive forbeholdet mod egen

rets- og asylpolitik betyder i praksis

at give EU ret til at bestemme, hvem

der skal være passagerer i vores bil,

og hvor den skal køre hen. Det er

ikke er frit folk værdigt. Det er at opgive

selvstændigheden. Derfor hedder

kampagnen ”Et frit Danmark”. Vi

skal fortsat køre i egen bil.

Det gælder også mønten. I dag kan

vi se, hvor fornuftigt det var af danskerne

at stemme nej til euroen og ja

til kronen i år 2000. Renteforskellen

mellem Danmark og EU falder og falder

og nærmer sig nul. Hvad ingen

havde troet muligt er i dag virkelighed.

Danmark har en solid økonomi,

hvilket vi knap kunne vide, hvis vi

ikke havde haft kronekursen som et

sundt barometer til at måle tilstan-

nyhedsbrev

den. Kronekursen er som speedometret

eller olietrykket i den danske bil,

som gør føreren i stand til hele tiden

at vurdere bilens formåen. I Euroland

findes kun ét fælles speedometer,

hvilket mest gavner gratister

blandt passagererne, som så lettere

kan fare på andres bekostning.

”Et frit Danmark” kunne stå som

overskrift for hele Dansk Folkepartis

politik. For et frit Danmark er et

Danmark, hvor danskerne selv bestemmer.

Vi skal ikke bortgive suverænitet

til EU eller nogen anden international

organisation. Vi skal

samarbejde, men samarbejde forudsætter

selvstyre. For ellers er der

ikke noget at samarbejde om, hvis

man ikke selv kan bestemme.

Jeg håber, alle vore medlemmer og

sympatisører vil gøre et stort arbejde

for at få vores kampagne bragt ud til

flest mulige danskere. Der er brochurer

og plakater, foldere og pjecer og

friske nye oplag af Danmarks Riges

Grundlov.

Vi skal kæmpe for selvstændigheden

på torve og gader, på skoler og

uddannelsesinstitutioner, i aviser og

blade og overalt hvor vi kan komme

frem med vores budskab.

Der er ingen tvivl om budskabet:

Et frit Danmark. Nu skal det bare

spredes ud.

3


indland

Arbejdere strømmer til Dansk Folkeparti

F & Ø næsten næsten udslette udslette

Af Søren Espersen

Danske arbejdere strømmer til

Dansk Folkeparti. Det fremgår af

SiDs egen sommerundersøgelse af

folketingsvalget 2001, som offentliggøres

og kommenteres i Specialarbejderforbundets

tidsskrift, Fagbladet.

Af undersøgelsens kommentarer

fremgår, at de unge og den traditionelle

arbejderklasse var en stor del af

årsagen til, at Danmark skiftede regering.

Undersøgelsen viser samtidig,

at Socialdemokratiet ikke forstår den

nye politiske dagsorden. De tætte relationer

mellem Socialdemokratiet og

fagbevægelsen afspejles nemlig kun i

en vis grad i medlemmernes politiske

holdninger.

Hos de unge arbejdere er udviklingen

markant – ja, nærmest sensationel:

Blandt SiD-medlemmer under 40

år stemte 25 procent ganske vist på

Socialdemokratiet, men 30 procent på

Dansk Folkeparti.

Ved daværende S-formand, Svend

Aukens kanonvalg i 1990 fik Socialdemokratiet

57 procent af samtlige

arbejderstemmer. Lige siden er andelen

faldet og faldet, og ved valget sidste

år gik det helt galt med bare 30

procent til Socialdemokratiet. I samme

periode er Venstre firedoblet fra 7

procent til 32 procent og har dermed

overhalet Socialdemokratiet som

Danmarks største arbejderparti.

Men hertil skal lægges, at Dansk

Folkeparti hentede 18 procent af

samtlige arbejderstemmer – dobbelt

så mange som SF og Enhedslistens

tilsammen 9 procent. Med dette er F

& Ø praktisk talt udslettet som arbejderpartier.

Af SiD-medlemmer stemte hver

femte, 20 procent, på Dansk Folkeparti.

Af disse kom hver femte direkte

fra Socialdemokratiet.

Overfor Fagbladet kommenterer

valgforskeren, Jørgen Goul Andersen,

som leder den store valgundersøgelse,

der offentliggøres i sin helhed om

et halvt år:

- Tallene viser, at tilknytningen til

arbejderpartierne er blevet svagere.

Det skyldes, at der er kommet nye

politiske emner til.

Et eksempel på de emner er lov og

orden og flygtninge og indvandrere,

der spillede en stor rolle under valgkampen,

og hvor Socialdemokratiet

under valgkampen afslørede, at de

4

- Det er først og fremmest indvandringspolitikken, der gør, at jeg har

valgt Dansk Folkeparti som mit parti. Jeg mener, at Socialdemokratiet

hér helt har svigtet sine traditionelle vælgere, siger Brian Skov Nielsen,

som også er tilfreds med Dansk Folkepartis sociale profil. Den

unge elektriker, som i øvrigt også pryder forsiden af dette nummer, -

er 20 år gammel og stemte ved sit første folketingsvalg/kommunalvalg

på liste O. Brian Skov Nielsen, som bor i den jyske landsby Frederiks

ved Karup er om kort tid uddannet elektriker og blandt de mange faglærte

og ufaglærte arbejdere, som i disse år strømmer til Dansk Folkeparti.

manglede klare holdninger.

Arbejdere har altid været uenige

med arbejderpartierne i nogle sager.

Men det har aldrig betydet det store

tidligere, fordi velfærdspolitikken

holdt arbejderne fast ved arbejder-

Foto: CH press foto


t som som arbejderpartier

arbejderpartier

Foto: Scanpix

SF og Enhedslisten - her personificeret

i folketingsmedlem Keld

Albrechtsen - kryber op på hvad

det skal være, dukker op i alle

sammenhænge, demonstrerer og

marcherer - og taler og taler og

taler. Tilsyneladende helt uden

effekt: Arbejderne hører ikke længere

efter. F og Ø er nu næsten udslettet

som arbejderpartier

Per Stig blæser på det danske sprog

Udenrigsminister Per Stig Møller

(K) er ligeglad med, om markante

domme ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

gøres tilgængelige

på dansk. Det fremgår af et

svar til Dansk Folkepartis Peter Skaarup,

som har spurgt, om regeringen

vil sørge for, at de væsentligste domme

bliver oversat. Af ministerens

svar (sp. 2757) fremgår det, at han

ikke finder det nødvendigt, idet dommene

mest bruges af eksperter.

I løbet af det sidste år er der faldet

to domme ved domstolen som er

meget vigtige for Danmark.

Dels har domstolen forbudt et islamistisk

parti i Tyrkiet, Velfærdspar-

partierne. Men når de nye politikområder

bliver vigtigere, så rykker arbejderne,

siger Jørgen Goul Andersen.

Mens Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet

er populære hos specialarbejdere,

er SiDere til gengæld

knap så glade for Venstre og de Konservative.

De to regeringspartier fik i

alt 27 procent af SiDernes stemmer -

mindre end Venstre fik alene ved valget

sidste år.

DF overhaler S

Undersøgelsen viser, at de nye politikområder

som eksempelvis flygtninge

slår stærkest igennem hos

unge vælgere, og de unge derfor er

hurtigst til at forlade de gamle arbejderpartier.

Tallene afslører, at der er

nogenlunde lige mange unge arbejdere

under 40, som stemmer på Socialdemokratiet

og Dansk Folkeparti.

Nemlig henholdsvis 25 og 23 procent.

Ser man kun på medlemmer af

SiD, er tendensen som nævnt endnu

stærkere - her vil omkring 30 procent

stemme på DF, mens kun 25 procent

vil sætte deres kryds ved det gamle

arbejderparti.

Valgforskeren fra Aalborg Universitet

peger på flere andre grunde til, at

valget sidste år medførte et systemskifte.

En var, at Socialdemokratiet

førte en dårlig valgkamp. Den fadæse

kostede op mod tre procent af vælgernes

gunst, påpeges det. Socialdemokratiet

fik ikke fat i de vælgere, som

tiet, bl.a. fordi partiet gik ind for sharia

og brug af tørklæder. Og dels har

domstolen afvist en klage fra en muslimsk

lærer i Schweiz, som følte sig

diskrimineret i forbindelse med en fyring,

idet hun nægtede at lægge tørklædet.

Altså to domme, der klart fortolker

fundamentalistisk islam som uforenelig

med et moderne demokrati -

hvilket i høj grad burde blive genstand

for en offentlig debat, men som

i følge udenrigsministeren altså ikke

er af interesse for almindelige danskere.

Dansk Folkepartis formand, Pia

Kjærsgaard, henviste i et indlæg i

først besluttede sig under valgkampen.

Konkret slog Socialdemokratiets

forsøg på at spille på terrorangrebet

11. september fejl, idet interessen for

terroraktionen allerede i den første

uge af valgkampen faldt fra 14 procent

til 7 procent af vælgerne.

- Terrordagsordenen associerede til

flygtninge og indvandrere, hvor S

manglede en klar strategi. Så Socialdemokratiet

skød sig ikke bare i foden,

men i knæet, siger Jørgen Goul

Andersen.

SiD-undersøgelsen fremhæver, at

23 procent af vælgerne pegede på

flygtninge/indvandrer-problematikken,

og 55 procent af vælgerne på

velfærden som de vigtigste emner under

valgkampen.

På sundhedsområdet pegede 46

procent på de borgerlige som den

bedste garant for en bedre sundhedsindsats,

mens kun 26 procent pegede

på Socialdemokratiet. Det samme

gjaldt med hensyn til ældreomsorgen.

SiD-fakta – sådan

stemte arbejderne:

• 18-39-årige arbejdere generelt:

S: 25 %, V/K: 38 %, DF: 23 %

• SiD-medlemmer: SF/Enh.: 8

%, S: 39 %, Midterpartier: 6 %,

V/K: 27 %, DF: 20 %

• SiD-medlemmer under 40 år:

S: 25 %, DF: 30 %

Jyllandsposten til den ene af dommene,

og fik efterfølgende mange henvendelser

fra danskere, der gerne ville

læse dommens ordlyd, som altså

desværre kun er tilgængelig på

fransk.

Dansk Center for Menneskerettigheder,

som normalt er meget optaget

af domme fra Menneskerettighedsdomstolen,

har ikke beskæftiget sig

med de to domme. Ingen af dommene

bliver omtalt på centerets hjemmeside,

ligesom man ved opringning til

centeret ikke kan få orientering om

dommene, som altså erklærer tørklædet

for et religiøst og missionerende

symbol.

5


indland

Koranen

- ingen aner,

hvad der står

Af Alex Ahrendtsen

Den er en af de mest omtalte bøger

i Danmark i de senere år. Alle taler

om den. Alle henviser til den. Men

i virkeligheden ved de færreste, hvad

der står i den. Er dansk det eneste

sprog, man taler, er man på Herrens

mark, hvis man vil vide, hvad Koranen

siger. Der findes nemlig ingen

fuldstændige danske oversættelser,

der er til at stole på.

Den eneste danske udgave af hele

koranen er Abd al-Salam Madsens

fra 1967/1989, og den anerkendes

hverken af den seriøse forskning eller

af islamiske teologer, fordi en række

vers i Madsens oversættelse og især

hans noter er omstridte. Når Bibelen

i dag bliver oversat fra græsk, hebraisk

og aramæisk, er det et helt hold

af sprogkyndige, teologer og forfattere,

som står bag. Anderledes med

Koranen. Her er det en-mands-foretagender.

Der indsniger sig ofte fejl, for

intet enkeltstående menneske kan

beherske alle de discipliner, som en

grundig oversættelse forudsætter. Alene

kendskabet til 700-tals arabisk er

nok til at beskæftige en række semitiske

sprogforskere. På dansk har vi

derfor kun hidtil haft oversættelser i

udvalg ved siden af A. S. Madsens.

Første gang i 1915 ved Agnes Clausen.

Siden kom professor Frants Buhls

i 1921. Aminah Tønnsen Echammari

og Nur Muhammad Michael Thetmark,

to indfødte konverterede dan-

Af Anders Skjødt

Antallet af asylansøgninger, opholdstilladelser

i asylsager og familiesammenføringer

er faldet dramatisk

- et særdeles synligt resultat

af vælgernes dom den 20. november

2001. Der er i 2. kvartal af 2002 indgivet

23 pct. færre asylansøgninger,

6

skere, har begge udgivet udvalg inden

for de seneste år, men dem bør

man se bort fra, fordi de har anvendt

oversættelser som forlæg. Professor

Finn O. Hvidberg-Hansen oversatte i

1997 udvalgte vers i sin bog »Koranen

i udvalg«. Den er god, fordi versene

er opdelt efter tema, og det gør det

nemt at se, hvad Koranen siger om

vinen, ikke-muslimer osv. Bogen er

forsynet med en fremragende indledning,

der kort og præcist fortæller om

Muhammed og om Koranen. Hvidberg-Hansens

oversættelse kan

varmt anbefales, selvom han har udeladt

Koranens skrappeste vers om

ikke-muslimer. Koranen er ikke det

bedste sted at begynde, hvis man vil

vide noget om islam, fordi den er meget

usammenhængende. I Koranen

findes fx over 260 vers, som indbyrdes

modsiger hinanden, bl.a. om vinen.

Den tematiske opdeling af versene

er derfor en stor hjælp til førstegangslæseren.

Fine oversættelser

Kan man ikke fremmedsprog, og

vil man ikke nøjes med A.S. Madsens,

er der hjælp at hente i vore nordiske

nabosprog. Her bør man bruge

den svenske af K.V. Zetterstéen og

det norske udvalg af Harris Birkeland.

Der findes også en fuldstændig

norsk oversættelse ved Einar Berg,

som er mindre god. På hovedsprogene

er der fine oversættelser. På tysk har

Dramatisk Dramatisk nedgang nedgang i asylstrømmen

asylstrømmen

givet 32 pct. færre opholdstilladelser

i asylsager og 19 pct. færre tilladelser

til familiesammenføring i forhold til

1. kvartal.

- Faldet over hele linien må helt

klart tilskrives de signaler, som regeringen

og Dansk Folkeparti har udsendt

til omverdenen. Ændringerne i

udlændingeloven trådte først i kraft

Foto: Scanpix

1. juli 2002 og har derfor endnu ikke

indvirkning på de lavere tal, påpeger

Dansk Folkepartis udlændingeordfører

Peter Skaarup. Men det betyder,

at jeg har en forventning om, at kurven

fortsat vil falde, og det er jo positivt.

Den nye udlændingelov gør det

mindre attraktivt at søge asyl i Dan-


mark, idet færre vil kunne anerkendes

som flygtninge efter de nye regler,

der gives lavere sociale ydelser

end tidligere, og kravene i forbindelse

med familiesammenføring er skærpet.

Alle ansøgninger om familiesammenføring,

der er indgivet inden 1.

juli 2002 behandles efter de gamle

regler. Men efter de nye regler må

den person, der gerne vil have sin familie

herop, ikke have været på bistand

det seneste år og skal tillige

have 50.000 stående i banken til

de to. Max Hennings fra 1888 og

Rudi Parets fra 1983 er begge hovedværker.

På engelsk er det derimod

helt uoverskueligt med et hav af oversættelser.

Islamiske oversættere undgår i

øvrigt at kalde deres arbejde for »en

oversættelse«. Det var i mange

århundreder forbudt at oversætte

Koranen, fordi den er nedfældet på

»Guds eget sprog«, arabisk, og fordi

muslimerne tror, den er en afskrift af

en himmelsk urbog. Man skulle i stedet

lære sig arabisk, hvis man ville

læse den selv. Eller stole på, hvad

præsterne sagde. Islamiske teologer

og oversættere siger den dag i dag, at

Koranen på grund af det arabiske

Koranen - mange

danskere taler

om den, men

kun få aner,

hvad den indeholder.

Det er

heller ikke let

at vide - hvis

man da ikke

kan arabisk.

sprogs rigdom

ikke kan oversættes,

men de sidste

30-40 år har denne

holdning ændret

sig. Nu bliver

Koranen flittigt

oversat, ofte finansieret

af Saudi-Arabien.

Hvor Koranen

tidligere blev

brugt til at udbrede arabisk kultur og

sprog, bliver den i dag anvendt til at

omvende især vesterlændinge til

islam. Da oversættelserne sker med

henblik på mission, må man sætte

spørgsmålstegn ved deres lødighed.

Det kan derfor ikke gå hurtigt nok

med en videnskabelig oversættelse af

Koranen til dansk. På internettet er

Koranen lagt ud med gode søgefunktioner,

hvis man altså kan tysk eller

engelsk. Engelsk: http://www.hti.umich.edu/k/koran/http://etext.lib.virginia.edu/koran.html

Tysk:

http://www.orst.edu/groups/msa/quran/index_g.html

- yderligere kan

henvises til følgende bøger om Koranen

og islam: Jens Christensen:

Islam. Muhammedanisme og muhammedanermission,

København

1959; Frants Buhl: Muhammeds Liv,

Poul Kristensens Forlag, København

1998; Rolf Slot-Henriksen: Ren -

Uren, Tilladt - Forbudt i islam og

dækning af eventuelle offentlige udgifter

til den familiesammenførte.

- Derfor forventer jeg et fortsat fald

i antallet af familiesammenføringer,

når nye ansøgninger skal behandles

efter de nye regler, siger Peter Skaarup.

Danmark er med ændringerne i udlændingeloven

ikke længere menneskesmuglernes

1. prioritet at sende

”flygtningene” til.

- Mange asylansøgere flygter ikke,

fordi de er forfulgte, men på grund af

konsekvenser for samfundet. Forskelle

i islamisk, jødisk og kristen kultur,

ISBN 87-983635-6-5 samt Finn O.

Hvidberg-Hansen: Koranen i udvalg,

København 1997.

Det er en god idé at anskaffe sig

flere forskellige koranoversættelser

og så sammenligne de enkelte versioner.

Der kan være ganske store forskelle,

som nedenstående viser. Den

danske og norske oversættelse har

‘slå på halsen’ og ‘slå dem over fingrene’,

hvor den svenske, tyske og engelske

vælger ‘halshugning’ og ‘hugge

fingrene af’. Hvem har så ret? Tja,

som ved al oversættelse kommer det

an på øjnene, der ser.

Rædsel i hjerterne

»Da din Herre åbenbarede til englene:

Jeg er med jer, styrk da dem,

der tror. Jeg vil kaste rædsel i hjerterne

på dem, der er vantro. – Og

(I troende), slå dem da over deres

halse og slå dem over fingerspidserne.«

A.S. Madsen, 1967/1989 »Og Herren

inspirerte englene, Jeg er med dere!

La de troende holde stand! I de vantros

hjerter vil Jeg kaste skrekk!

Gi dem et slag over nakken, og slå

dem over deres fingre!« Norsk, Einar

Berg 1989 »Och när din Herre meddelade

änglarne denne uppenbarelse:

Jag är med eder; styrken alltså dem,

som tro! Jag skall injaga skräck i

deras hjärtan, som äro otrogna; halshuggen

dem och huggen av dem alla

fingrarna!« Svensk, K.V. Zetterstéen,

1917/1979 »Als dein Herr den Engeln

offenbarte: Ich bin mit euch, festigt

drum die Gläubigen. Wahrlich in die

Herzen der unglaubigen werfe Ich

Schrecken. So haut ein auf ihre Hälse

und haut ihnen jeden Finger ab.«

Tysk, Max Henning 1888/ Annemarie

Schimmel 1991 »When your Lord

revealed to the angels: I am with you,

therefore make firm those who believe.

I will cast terror into the hearts of

those who disbelieve. Therefore strike

off their heads and strike off every

fingertip of them.« Engelsk, M.H.

Shakir, 1983.

fattigdom, sagde cheftalsmand Kris

Janowaky fra FNs flygtningehøjkommissariat

midt på sommeren.

- Det siger noget om dem, der ikke

søger asyl i Danmark. De er formentlig

heller ikke rigtige flygtninge og

jeg tror, det er dem, det bedre lykkes

at undgå med den nye udlændingelov,

siger Peter Skaarup, der påpeger, at

Dansk Folkeparti løbende følger udviklingen

på udlændingeområdet.

7


portrættet

Poul Nødgaard - Dansk Fo

Af Pia Riedel

Poul Nødgaard, medlem af Folketingets

Præsidium, MF, formand

for Folketingets kommunaludvalg,

fortæller her om sin opvækst, familiens

betydning, tiden som kommunesekretær,

om vejen ind i politik og om

det daglige arbejde som politiker.

Nødgaard er en af Dansk Folkepartis

stiftere - i dag partiets nestor.

Hvad er det vigtigste for dig i arbejdet

som politiker?

- Jeg vil gerne være med til at forme

samfundet i den retning, jeg mener

er den rigtige. I den proces er det

væsentligt, at man i det daglige har

en utrolig tæt kontakt til det lokale

bagland. Det er også vigtigt at brænde

for de politiske sager. Jeg har lige

været forhandler i forbindelse med

medieforliget og er for tiden stærkt

optaget af en ny universitetsreform.

Desuden arbejder jeg som formand

for kommunaludvalget på at få amterne

nedlagt, og hvis kommunalreformen

fra 1970 skal ændres, så der

bliver færre kommuner, må det ske

efter et folkeligt ønske, eventuelt via

folkeafstemninger.

- Man får som politiker mange henvendelser

fra folk, og jeg tager mig

ekstra meget af sager, hvor jeg kan

se, at et menneske er kommet i klemme

i det offentlige system. Det er ikke

alle beskåret at komme på livets

grønne gren; nogle kommer på skyggesiden,

ofte uforskyldt, og dem har

vi en forpligtelse til at hjælpe videre i

livet, så de kommer på rette kurs.

Det, mit liv har lært mig, er, at selvom

vi er født med samme muligheder,

så får ikke alle chancen for at udvikle

dem.

Opvæksten i Nordjylland

- Jeg har mine rødder i Vendsyssel,

men efter 45 år på Sjælland føler jeg

mig hjemme her. Vi var en søskendeflok

på seks, og mine forældre ejede

og drev et hotel i Østervrå, hvor jeg

serverede ved bryllupper og andre fester.

Så jeg lærte at tage fat fra ganske

ung og at være ansvarlig. Derfor

tager jeg mine arbejdsforpligtelser

som politiker meget alvorligt.

Har din politiske interesse rod i

din opvækst?

- Jeg kan huske de årlige grundlovsmøder,

og min far var politisk interesseret,

men ikke min mor. Hun

havde rigeligt at se til på hotellet.

Jeg er faktisk ked af, at min far ikke

8

nåede at se mig gå ind i politik og

sidde i en offentlig forsamling. Det

ville have glædet ham.

- På hotellet blev der holdt politikermøder,

og som dreng gik jeg rundt

og undrede mig over, at politikerne

efter hede diskussioner stadig kunne

være i stue sammen bagefter. Det

kunne jeg godt lide.

Hvilke jobs havde du, inden du gik

ind i politik?

- Jeg startede som elev i kommunal

administration i Volstrup ved Sæby,

hvor jeg havde en kompetent og venlig

chef. Jeg blev mødt med respekt,

hvilket er utrolig vigtigt i omgangen

med andre mennesker.

- I 1957 kom jeg ind i Livgarden,

hvor jeg gik vagt ved Gråsten, Sor-

genfri og ved Amalienborg Slot. Jeg

ønskede at komme ind på selve Amalienborg,

men vidste det var en uopnåelig

drøm. Det blev dog senere en

realitet i kraft af mit medlemskab af

Folketingets Præsidium - nemlig ved

Nelson Mandelas besøg i marts 1999,

hvor jeg var inviteret med til middagen.

Det var en stor oplevelse.

- Senere blev jeg ansat som kommunesekretær,

det man også kalder

kæmner, i Vigersted. Der var interne

uoverensstemmelser på grund af et

forestående skolebyggeri, men det

vidste jeg intet om inden jeg blev ansat.

Med min diplomatiske sans, hvis

jeg selv må sige det, klarede vi dog

skærene, og skolen blev bygget til alles

tilfredshed. Desuden besluttede

sognerådet at sætte en byudvikling i

gang for at holde på de unge familier;

grunde blev udstykket, huse bygget,

og landsbyen Vigersted voksede sig

større og større. Det var en spændende

tid.

Et nyt liv

- Jeg var kommunesekretær indtil

kommunalreformen i 1970. Vigersted

blev lagt sammen med andre kommuner

til den samlede Ringsted Storkommune.

Man gik fra ca. 1.300

kommuner til 275 kommuner. Jeg

blev ansat i skole- og kulturforvaltningen,

hvor jeg befandt mig som en

fisk i vandet og opbyggede mange

gode kontakter. Men i 1986 blev mere

end 30 års borgerligt styre afløst af et

socialistisk flertal. Vores kemi passede

ikke sammen, og derfor enedes vi

om, at vore veje måtte skilles, og jeg

gik på pension fra min tjenestemandsstilling.

Hvornår gik du ind i politik?

Foto: Elizabeth Saxe

Poul Nødgaard: »Som politiker

skal man brænde for sagerne og

have tæt kontakt til det lokale

bagland«.

- Jeg fik nærmest et nyt liv serveret,

da jeg i 1986 gik på pension. Jeg

kunne jo ikke bare gå derhjemme og

bage boller, som jeg bagte mange af

til venner og bekendte. Ja, jeg er faktisk

god til at lave mad - hvis jeg selv

må sige det! Så i et par år var jeg ansat

i en privat virksomhed, hvor jeg

kørte bogholderiet på EDB.

- Og nu vi er ved det med bogholderiet,

så ved folk inde på Christiansborg

godt, at man ikke skal lave uoverlagte

økonomiske dispositioner,

hvis jeg ser det. Det har noget at gøre

med, at mine forældre i tredivernes

krise havde meget små kår. Der var

trods alt seks barnemunde, der skulle

mættes. Derfor er alt, der i mine

øjne tenderer frådseri, ikke godt. Jeg

er ikke fedtet, blot lidt påpasselig...

- I 1988 meldte jeg mig ind i Fremskridtspartiet.

Jeg havde ikke planer

om en plads i Folketinget, men Holbæk-kredsen

manglede en folketingskandidat.

Efter overtalelse sagde jeg

ja til at stille op og røg ind i Folketinget

i 1990 og igen i 1994. Jeg blev

desuden 1. viceborgmester fra 1990 i

Ringsted Kommune, da det røde flertal

igen var vippet af pinden. Ved folketingsvalget

i 1998 blev jeg valgt ind

for Dansk Folkeparti i Århus Amt og

blev genvalgt ved valget november

2001 i Vestsjællands Amt.

Dansk Folkeparti blev stiftet i 1995

– hvad betød den begivenhed for dig?

- I 1995 var der det vanvittige


lkepartis nestor

Foto: Elizabeth Saxe

»Hjem og familiesammenhold betyder meget for mig«, siger Poul, der

har været gift med Hanne i 41 år.

landsmøde med strid og ballade. Derfor

skulle der ske noget nyt, og allerede

dagen efter mødet opstod tanken

om at stifte et nyt parti. Vi lavede en

skabelon og fandt på navnet Dansk

Folkeparti, som vi straks fandt egnet.

Det var ikke en let start, men sjovt

og udfordrende, og efter et halvt år

var partiet opstillingsberettiget. Vi

vidste hurtigt, vi ville nå målet, og

det var en stor sejr den dag, vi skred

over gården til Indenrigsministeriet

og fik godkendt de mange underskrifter.

Hvad betyder posten i Folketingets

Præsidium?

- Den betyder mest det, at vores

parti er repræsenteret som det trediestørste

parti, og at vi har indflydelse

på de daglige processer i Folketingets

arbejde. Den vigtigste opgave er, at

alle folketingsmedlemmer synes, de

bliver godt betjent i folketingssalen

og af de øvrige interne systemer på

Christiansborg. Præsidiet sørger for,

at rammerne for alt dette er i orden.

Derudover er der de repræsentative

opgaver, jeg deltager i, som naturligvis

også er spændende.

Hvad betyder familien for dig?

- Jeg har været gift med Hanne i

41 år, og vi har haft huset i Vigersted

i 32 år, så hjem og familiesammenhold

betyder meget for mig. Men familien

forsømmer man jo somme tider

som travl politiker. Jeg gør dog

alt, hvad jeg kan for at have en tæt

kontakt med mine to døtre, svigersønner

og fire børnebørn. Hvis børnebørnene

er her, når jeg står af bussen

uden for døren, springer de i favnen

på mig - jeg kan dårligt nå at få mit

Poul Nødgaard, hans kone Hanne,

datteren Karin og to af børnebørnene,

Kristine og Kristian, ved

Vigersted Kirke.

overtøj af. Vi arrangerer også familieture

for eksempel til Faaborg på Sydfyn,

hvor vi bader, spiller minigolf,

går på museer og nyder by og egn.

- Jeg besøger også børnebørnenes

skoler, hvor jeg sidder med en hel dag

og følger undervisningen og ser, hvordan

det går dem. Hvad skolen angår,

er eleverne slemt urolige i dag. Jeg

mener, at opdragelsen er hjemmets

opgave, og lærernes opgave er alene

at lære børnene det faglige stof, så de

er godt rustet til et kompliceret samfund

med høje krav. Forældrene skal

sørge for, at barnet er udhvilet, har

fået morgenmad og er motiveret til at

modtage dagens undervisning. Hvis

de tre elementer var opfyldt, så folkeskolen

helt anderledes ud.

Hvad er et godt venskab?

Jeg er så heldig, at min kone og jeg

har venner, vi har kendt gennem

mere end 40 år. Gode venner kan

man stole på i både med- og modgang,

og selvom man måske ikke ses

så ofte, er kontakten der straks, når

man mødes igen. Gode, varme venskaber

er en gave.

Blå bog

Navn: Poul Nødgaard

Bopæl: Vigersted ved Ringsted

Alder: 65 år

Erhverv: Medlem af Folketingets

Præsidium, formand for

kommunaludvalget, folketingsmedlem

siden 1990, i Ringsted

Byråd samme periode.

Tidl. beskæftigelse: Ekspeditionssekretær

Fritidsinteresser: Familien og

traveture

9

Foto: Elizabeth Saxe


oganmeldelse

Oriana Fallaci:

Det er religionskrig

Af Inger Meyer

Med bogen »Vreden og Stoltheden«

bryder Oriana Falaci ti års tavshed.

Hun bryder tavsheden efter katastrofen

den 11. september om morgenen,

da tvillingetårnene sank i

grus tæt ved hendes hjem på Manhattan

og rev tusinder af mennesker

med sig i døden. Oriana Fallaci tror

ikke, at den islamiske terrorisme er

slået med Talebans nederlag i Afghanistan.

Religionskrigen er et faktum,

der har været uomgængeligt lige siden

krigen i Libanon. Med sit verdensberømte

mod anklager hun rasende

Vesten for fejhed. Vi er blinde,

og vi har ikke villet lugte stanken fra

den kommende krig. Angrebet på

New York er straffen.

Oriana Fallaci oplever angrebet på

World Trade Center (WTC) i sin lejlighed

på Manhattan. Hun bliver grebet

af en uforklarlig frygt og tænder

for TV, hvor hun ser det ene tårn stå i

flammer. Hun tror, det er en ulykke,

men da det næste fly styrer mod det

andet tårn, ved hun, at hun er vidne

til historiens største terrorangreb.

Oriana Fallaci er den verdensberømte

italienske journalist og tidligere

krigskorrespondent. Hun lever i exil

på Manhattan, fordi hun ikke kan

holde den venstreorienterede meningsterror

ud, som hun oplever

hjemme i Italien. Hun arbejder ikke

længere som journalist, men skriver

på en bog om sit liv.

Overvældet af rædsel over det hun

har været vidne til, sætter hun sig til

skrivebordet og skildrer sine følelser

ved terrorangrebet. Resultatet er den

foreliggende bog. Da hun få dage senere

bliver kontaktet af en italiensk

bladudgiver, der vil have hende til at

fortælle om sine oplevelser og tanker,

beslutter hun sig til at bryde sin tavshed.

»Der er øjeblikke i livet, hvor det er

en fejl at tie stille og en pligt at tale.

En borgerpligt, en moralsk udfordring,

et kategorisk imperativ, som

man ikke kan unddrage sig«. Oriana

Fallaci forkorter sin bog, idet hun

fjerner mange personlige oplevelser.

Resultatet er en avisartikel, der bliver

solgt i en million eksemplarer i

Italien. Reaktionerne har været vold-

10

somme, fra det hadefulde til det begejstrede,

og en større avis har bebrejdet

hende, at hun har spaltet Italien

i to. Hun skriver tørt, at Italien

vist ikke har brug for hende til at

splitte den italienske befolkning.

Muslimsk 5. kolonne

Oriana Fallaci foragter historiens

selvmordspiloter, uanset om det er japanske

soldater eller muslimske Al-

Qaeda krigere. Hun ser dem som forfængelige

påfugle, der begår deres

forbrydelser for at blive berømte og

kendt i hele verden og få en sikker

plads i det muslimske paradis. De

er ikke helte og martyrer.

Martyrerne er tværtimod passagererne

i flyvemaskinerne og ofrene i

WTC. De sande helte er de passagerer,

der ved at tage kampen op med

flykaprerne, fik det ene fly til at styrte

ned, og således reddede Det Hvide

Hus. Oriana Fallaci mener, at der er

tale om et nutidigt »mod«-korstog, det

vil sige et korstog rettet mod den

vestlige civilisation. Og målet er

verdensherredømmet for Osama Bin

Laden og islam.

I en amerikansk TV-udsendelse

nogle måneder senere siger Bin

Laden, at FNs generalsekretær Kofi

Annan er kriminel, og at England,

Frankrig og Italien står på listen

over fjender, der skal straffes. Og han

fortsætter: »I sit inderste er vores

krig en religionskrig. Og den, der benægter

det, lyver. Alle arabere og alle

muslimer bør slutte op om den. Hvis

de er neutrale, fornægter de islam.

De arabiske og muslimske ledere, der

er i FN og accepterer deres politik,

stiller sig uden for islam, de er vantro,

som ikke respekterer profetens

budskab. De muslimer som henviser

til de internationale institutioners legitimitet,

giver afkald på den eneste

virkeligt legitimitet; nemlig den der

kommer fra Koranen. Det store flertal

af muslimer i hele verden har bifaldet

angrebet på tvillingetårnene. Det er

resultatet i flere opinionsundersøgelser«.

Oriana Fallaci frygter, at næste

fase i det muslimske korstog mod Vestens

kultur vil blive kemiske og bakteriologiske

angreb mod vore storby-

er. Angrebene vil også blive rettet

mod de europæiske storbyer. Den

muslimske 5 kolonne i Vesten er nu

på 50 millioner arabere. I alle store

byer er der ”sleepers”, sovende kampceller.

Hun nævner de, der er omkring

imamerne i Milano, Torino, Genua

og Rom.

Afsky for Arafat

Hvem er da denne Oriana Fallaci,

som er så sikker på, at hun kender de

planer »Allas Sønner« har. Under Anden

Verdenskrig var hun med i faderens

modstandsgruppe »Retfærdighed

og frihed«, og hun var 14 år ved

krigens slutning. Hun blev hjemsendt

med løn fra hæren, som i krigens

sidste dage havde forenet sig

med modstandsbevægelsen. Efter at

have bekæmpet Nazi-fascismen bliver

hun journalist og krigskorrespondent

i Vietnam og i Mellemøsten. Hun

genfinder her de samme nazi-fascistiske

holdninger hos de islamiske fundamentalister,

som hun bekæmpede

under krigen. Hun er i Libanon vidne

til grusom tortur, afskårne arme og

ben: en arabisk specialitet, som især

går ud over jøder og kristne – vantro

- og som hun genoplever i Afghanistan

under krigen mod Rusland. Hun

har interwievet mange store personligheder,

deriblandt Khomeiny, Arafat

og Hussein. Arafat føler hun en

dyb afsky for. Efter hendes mening,

er han skyld i ødelæggelsen af Libanon.

At Oriana Fallaci nu lever i frivilligt

exil på Manhattan, skyldes de

venstreorienterede meningsdannere,

der udøver meningsterror i Italien

som i alle andre vesteuropæiske lande.

Hun kalder dem »cikaderne« fordi

de monotont skriger »racist, racist« til

enhver, der vover at betvivle lykken

ved den muslimske invasion. Andre

steder kalder hun dem »de røde

præster«, fordi deres tro på det multietniske

samfunds velsignelser er

næsten religiøs. Ligesom deres barmhjertighed

over for de stakkels, forfulgte

muslimer er grænseløs naiv.

Oriana Fallaci er af den opfattelse,

at den muslimske masseindvandring

i Europa er ren kolonisering. Hun opfordrer

de europæiske myndigheder


til at opspore financieringen og bagmændene.

Menneskesmuglerne tjener

så styrtende på den trafik, at der

må stå en mafiøs organisation/stat

bag.

Hun gætter på, at Saudi Arabien

fastholder sin magt og køber sig indflydelse

ved at smide deres rigdomme

og alle deres petrodollars efter

Bin Ladens netværk. Ved investeringer

i »velgørende fonde«, financierer

de både moske-byggeri og terrorceller

i den vestlige verden. Det vil

sige, at vi bliver terroriseret for vores

egne penge. De penge, som vi har betalt

for olieleverancer.

»Det har amerikanerne rigtig godt

af«. Denne kyniske udtalelse, som ef-

Kvindebevægelsens

store skikkelse,

Oriana Fallaci

bryder med bogen

»Vreden og Stoltheden«

ti års tavshed.

Islam er den

store trussel mod

frihed og værdighed,

mener Fallaci.

ter 11. september er blevet udbasuneret

af palæstinenserne såvel som

af mange venstreorienterede europæere,

gør Oriana Fallaci rasende.

Fortsættes

11

Foto: Scan Pix


oganmeldelse

Fortsat

Hun har dyb medfølelse med ofrene,

og hun mener, at vi ikke gør os

klart, »at Amerika, det er os!«

I et større historisk afsnit i bogen,

gør forfatteren rede for de tætte relationer

mellem Amerika og Italien.

Italiens samling, der fandt sted så

sent som i 18-hundredetallet, var

stærkt inspireret af Den Amerikanske

Uafhængighedserklæring og »The

Founding Fathers«- grundlæggerne af

det amerikanske demokrati. Mange

italienske frihedskæmpere - Garibaldi

o.a - søgte også et fristed i Amerika

under frihedskampen mod Det

Østrig-Ungarske dobbeltmonarki.

Oriana Fallaci respekterer Amerika

og amerikanerne for deres evne til at

holde sammen i modgang - og for deres

patriotisme og mod.

De har, som de første, virkeliggjort

idealerne fra den franske revolution

om »frihed og lighed«. De har befriet

os i Vesteuropa fra nazi-fascisterne,

fra kommunismen, og det bliver sikkert

også dem, der skal befri os fra

den nye ufrihed og fanatisme, der

truer i den muslimske fundamentalisme.

Tak USA

Oriana Fallaci er amerikanerne

uendeligt taknemmelig for alt det, de

allerede har gjort for os. Hun skriver,

at Italien er hendes far og mor, og

Amerika er hendes ægtemand. Men

USA er ikke usårligt. Terrorangrebet

har ikke knækket Amerika, for amerikanerne

er et modigt folk. Et samfund,

der er så åbent som det amerikanske,

er altid sårbart. Mennesker

af alle nationaliteter og alle trosretninger

lever der, og det gør landet

sårbart. De arabiske terrorister, der

udførte angrebene på tvillingetårnene

og Pentagon var alle indrejst fra

Europa på gyldige pas. Derfor er det

Europas simple pligt at undersøge

alle grupperinger omkring moskeer

og på universiteter for muslimske fanatikere.

Det skylder vi Amerika. Det

er allerede sket i Tyskland, men Italien

har endnu ikke bidraget, og hvad

med Danmark?

Det bliver tit påstået, som forsvar

for indvandringen, at Europa altid

har modtaget indvandrere, og at

Amerika jo er skabt gennem indvandring.

Oriana Fallaci mener ikke,

man kan sammenligne de to indvandringsbølger.

Da Amerika blev befolket,

var det noget, kontinentet selv

bad om. Man opfordrede europæerne

til at komme, for at få det vilde Vesten

opdyrket. Der var masser af

plads og heller ikke nogen lang kul-

12

turel tradition. Anderledes i Italien -

og Danmark. Her er befolkningstætheden

stor, og frem for alt er der

en grundfæstet kristen tradition og

en humanistisk kultur, som ikke har

brug for islam, med dens middelalderlige

kvindeforagt og dybt uretfærdige

sharia lovgivning.

Jeg anklager!

Men fremfor alt frygter Oriana Fallaci

for vores kultur. Vores stolte

klassisk-europæiske kultur. Med

dens uerstattelige kunstværker og

dens lange og forpligtende demokratiske

tradition. Det gjorde et dybt indtryk

på hende, da talebanerne ødelagde

de store Buddhastatuer i Afghanistan.

Kan vi forvente, at Peterskirken

får samme omgang i en ikke

alt for fjern fremtid?

Orian Fallaci påpeger, at kulturkløften

er for stor. Hun er stolt af vores

kultur og mener, at den er kulturen.

Hun nævner, at araberne jo har frembragt

1001 nats eventyr, men kan det

sammenlignes med Dante, Michelangelo,

Leonardo da Vinci osv.? De har

også bygget smukke moskeer, men

kan det sammenlignes med Peterskirken

og Kölnerdom? Og de har opfundet

0’et. Det ser dog ud til at mange

kulturer har opfundet matematikken,

og det var nok en indisk matematiker,

der opfandt 0’et og en arabisk lærd,

som introducerede det i Europa.

»Jeg anklager« skriver Oriana Fallaci

i bogens indledning, med forfatteren

Emile Zolas ord fra forsvarsskriftet

for jøden Dreyfuss, der blev anklaget

for landsforræderi. »Jeg anklager

de europæiske magthavere og meningsdannere

for ikke at ville se, at

en religionskrig er i gang. En kamp

mellem to kulturer og to livsmåder!«.

Hun advarer os om, at muslimerne

er misundelige på os for vores rigdom,

vores frihed og vores livsstil.

Islam derimod pålægger den enkelte

muslim så mange begrænsninger i

dagligdagen, at mange emigrerer til

Europa og Amerika for at få et bedre

liv. Derved er Vesten også en trussel

for de tilbagestående og repressive

regimer i den 3 verden. Hvad er mere

naturligt for disse regimer end at

sende terrorgrupper ud og således

bane vejen for en magtovertagelse.

Hvorfor lukker vi øjnene for det? Er

vi bange for muslimerne? Er vi bange

for at blive kaldt »racister« af den

venstreorienterede meningsterror? Er

vores ledere købt for petrodollars? Er

vi for afhængige af olien? Er vi ligeglade

med kulturen og kvindefrigørelsen?

Er det eneste, vore ledere

ønsker, at beholde magten uden at

ville indse, at den bliver mere og

mere illusorisk? - og er det eneste vi

ønsker et mageligt liv?

Er vi feje og uansvarlige? Oriana

Fallaci skriver om vores angst: »Men i

livet som i historien er det forbudt at

være bange. Der er situationer, hvor

det at være bange, er umoralsk, barbarisk.

Og de, der af svaghed eller

mangel på mod vender ryggen til denne

tragedie, de er ikke blot feje. De er

også idioter og masochister.«

Frisør forbudt

I bogen er der en beskrivelse af tre

burkaklædte kvinder, der bliver henrettet,

fordi de har været til frisør.

Det ses på en videofilm, der er optaget

i Kabul, og som følger en kvindelig

modstandsgruppe. De samles i en

tidligere frisørsalon, hvor de går i

skole, lægger make-up og ler. Hører

musik og prøver at glemme dagliglivets

tvang. Men det er forbundet med

stor fare, og tre af dem bliver opdaget.

Er det vores pligt at hjælpe de

muslimske kvinder? Oriana Fallaci

siger ja: »Frihed uden retfærdighed

er kun en halv frihed. Det er en

krænkelse af retfærdigheden, kun at

kæmpe for sin egen frihed. Det er

nedværdigende at nøjes med et: »når

bare det ikke går ud over mig, gør det

ikke noget«.

I Europa har kvindefrigørelsen

været længe undervejs. Allerede i 16hundredetallets

Frankrig var der i

højborgerlige og adelige kredse et

krav om universitetsuddanelse til

kvinder, og der blev etableret akademier

for kvinder. I 17-hundredetallet

gik de franske oplysningsfilosoffer

ind for almindelig skoleuddannelse

til alle, og i 1848 blev der så oprettet

kvindesagsinstitutioner overalt. De

kæmpede for retten til uddannelse,

arbejde, stemmeret og valgbarhed.

Det tog 150 år. Det vil vi ikke give afkald

på! Både i USA og i Europa siger

muslimerne, at sharialov ikke ville

kunne indføres her. Men man skal

ikke stole på dem.

Oriana Fallaci skriver i bogens forord:

»For at forsvare islam, tillader

Koranen løgn, bagvaskelse og hykleri

overfor de vantro«. Det er derfor Oriana

Fallaci har skrevet denne »prædiken

til et sovende kontinent (Europa)«.

»STOP. Det, jeg havde at sige,

har jeg sagt. Vreden og stoltheden

har tvunget mig til det, den gode

samvittighed og min alder har tilladt

mig det. Stop nu. Punktum. Stop.«

Oriana Fallaci: Vreden og Stoltheden.

195 sider. Forlaget Plon. Kr 155.


DF: Luk så det grimme hul

Af Pia Riedel

Nu skal Banegraven ved Københavns

Hovedbanegård overdækkes.

Luk så det grimme hul! Det

kræver Dansk Folkepartis Karin

Storgaard og Carl Christian Ebbesen,

som siger:

- Banegravsterrænet har siden damplokomotivets

tid ligget som et grimt og

åbent sår. Det er på tide at få hullet

lukket og såret helet. Dels er det jo

altså noget siden, vi sagde farvel til

damplokomotiverne – dels kan banegraven

ved at blive overdækket omdannes

til et attraktivt område til

glæde for københavnere og tilrejsende.

Karin Storgaard og Carl Christian

Ebbesen, som er medlemmer af

Københavns Borgerrepræsentation,

arbejder i den kommende tid på at få

projektet gennemført, og har i denne

fotomontage forestillet sig, hvorledes

opgaven kan løses: Dels hvordan det

Foto: Birger Storm

overflødige og grimme hul tager sig

ud, og dels hvordan den overdækkede

banegrav kan tage sig ud, når Dansk

Folkepartis projekt er gennemført.

Der er rettet henvendelse til Byggeog

Teknikforvaltningen og i forbindelse

med budgettet 2003 stillet spørgsmål

om, hvor langt man i Økonomiforvaltningen

er nået med planerne

om en overdækning af baneterrænet,

hvad det koster, og hvem der skal finansiere

projektet.

Fotomanipulation: Tilsted

13


årsmøde

DF-regnskabet for året 2001

Resultatopgørelse 1/1 - 31/12 2001 2000

INDTÆGTER

Offentlig partistøtte, stemmetilskud 5.679.653 5.490.331

Medlemskontingent 921.355 951.002

Særtilskud fra medlemmer og andre 147.248 98.134

Renteindtægter 91.837 92.746

Andre indtægter 73.827

IALT 6.840.093 6.706.040

UDGIFTER

Personaleudgifter -633.967 -534.410

Sæd grænsestation, driftsudgifter, netto -74.624

Medlemsomkostninger

Medlemsblad, incl. distribution -700.677 -515.424

Andel af omkostninger til bogen »Danmarks Fremtid« -350.000

Tilskud til lokalforeninger m.v. -840.710 -872.745

Andre udgifter, lokalforeninger -14.503 37.700

Møde- og rejseudgifter

Nettoudgift årsmøde -422.619 -320.981

Mødeudgifter hovedbestyrelse -92.009 -81.070

Mødeudgifter interne udvalg -21.160 -56.264

Afholdte kurser -363.721 -288.973

Medlemsmøder og konferencer 104.721 221.534

Markedsføring og reklame

Brochurer og tryksager m.v. -297.572 -285.972

Annoncer og reklamekampagner -699.906 -453.870

Reklameartikler, netto -142.189 -38.382

Underskud EU-støtte, ifølge separat regnskab -7.380 -27.954

Repræsentation -12.330 -8.279

Valgomkostninger -3.891.401 -1.882.603

Administration

Huslejeandel -30.531 -22.500

Porto og gebyrer -70.841 -74.245

Kontorartikler 28.305 -37.075

Telefon -35.689 -31.820

Forsikringer -124

Revisorassistance -20.803 -20.181

Advokat -32.565

Konsulenthonorar, EDB -15.109 -35.470

Småanskaffelser -1.759

Renteudgifter -12.053 -3.867

IALT -8.917.268 -5.851.319

ÅRETS RESULTAT -2.077.175 854.721

Balance pr. 31/12 2001 2000

AKTIVER

Ejendom, Sæd grænsestation, anskaffelsessum 501.275

Indestående i pengeinstitutter 95.063 1.479.939

AKTIVER IALT 596.338 1.479.939

PASSIVER

EGENKAPITAL 1.013.299 1.063.876

GÆLD

Pengeinstitutter 773.581

Forud indbetalte medlemskontingenter 235.925 180.450

Omkostninger 180.622 123.650

Feriepengeforpligtelser 30.393 22.500

Mellemregning folketingsgruppen 364.396 72.326

A-skat og ATP m.v. 24.720 17.137

IALT 1.609.637 416.063

PASSIVER IALT 596.338 1.479.939

14

I otte måneder har Peter Skaarup

været delegeret i EU-konventet.

På DFs 7. årsmøde skildrer han,

hvad danskerne kan forvente sig

af konventet.

Ledelsens

erklæring

Regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse

med reglerne i lovbekendtgørelse

nr. 831 af 20. september

2001 betegnet »Bekendtgørelse af

lov om økonomisk støtte til politiske

partier m.v.« Vi kan erklære, at regnskabet

for Dansk Folkeparti, Landsorganisationen

indeholder alle indtægter

og udgifter, som partiet har

haft i regnskabsåret 2001, samt at

det giver et retvisende billede af partiets

aktiver og passiver og dets økonomiske

stilling pr. 31/12 2001.

København, den 28. februar 2001

(sign) Pia Kjærsgaard, Poul Lindholm

Nielsen, Poul Nødgaard, Steen Thomsen

Revisionspåtegning, konklusion

Der er vor opfattelse, at årsregnskabet

er aflagt i overensstemmelse med

lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen,

og at det giver et retvisende

billede af organisationens aktiver

og passiver, økonomiske stilling samt

resultat.

Ringsted, den 28. februar 2002 (sign)

Carl Munch-Nielsen og Bent Danielsen,

reg. revisorer.

Foto: Birger Storm


Dagsorden - Dansk Folkepartis 7. årsmøde 2002

Lørdag, den 12. oktober:

10.15 Indtegning, hvor de delegerede får udleveret stemmeseddel m.v. (slutter 11.30).

Bemærk: Absolut sidste frist for indtegning er kl. 13.00.

11.30 Poul Lindholm Nielsen åbner årsmødet.

Fanerne føres ind.

Fællessang: Der er et yndigt land. (nr. 29).

Velkomst til Vejle v/viceborgmester Olaf Haahr (L).

11.50 Valg af referenter, stemmetællere og dirigenter.

Dirigenterne overtager ledelsen af årsmødet.

Dirigenterne giver oplysning om tidsfrist for anmeldelse af kandidater til hovedbestyrelsen.

12.00 Pia Kjærsgaards beretning om den politiske situation.

12.40 Beretning om landsorganisationens arbejde v/Poul Lindholm Nielsen.

12.55 Beretning om folketingsgruppens arbejde v/Kristian Thulesen Dahl.

13.15 Fri debat.

14.00 Aflæggelse og godkendelse af regnskab for år 2001 samt forelæggelse af budget for år 2002

v/Poul Nødgaard.

Fastsættelse af kontingent til landsorganisationen for det kommende regnskabsår.

14.15 Indkomne forslag.

14.25 Dirigenterne oplyser navnene på de til hovedbestyrelsesvalget anmeldte kandidater.

14.30 Pause, hvor årsmødedeltagerne bl.a. kan deltage i årsmødelotteriet og besøge DF butikken.

15.00 Fællessang: Vort modersmål er dejligt. (nr. 72).

15.05 Valg af formand.

15.15 Valg af 3 hovedbestyrelsesmedlemmer, jf. § 5, samt 1 suppleant.

På valg er: Poul Lindholm Nielsen, Carl Christian Ebbesen og Dora Rossen.

15.45 Valg af revisor.

15.50 Hilsen fra Dansk Folkepartis Ungdom v/landsformand Kenneth Kristensen.

16.05 Dansk Folkepartis nye principprogram v/Peter Skaarup.

Præsentation af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse.

16.30 Fortsat fri debat.

17.00 Slut på lørdagens møde.

19.00 Årsmødefest med festmiddag, dans og underholdning til kl. 01.00.

Søndag, den 13. oktober :

10.00 Fællessang: Den signede dag med fryd vi ser. (nr. 1).

10.05 Orientering om arbejdet i EU-parlamentet v/Mogens Camre.

10.20 Orientering om arbejdet i EU-konventet v/Peter Skaarup.

10.40 Debat om udviklingen i EU. Panel: Mogens Camre, Peter Skaarup og Kr. Th. Dahl.

11.15 Pause

11.30 Folketingsvalget 2001 v/Søren Krarup.

12.00 Oplæg om erhvervspolitik - specielt med fokus på de små erhvervsdrivende og

på styrkelse af de mindre lokalsamfund v/Colette Brix.

12.20 Erhvervspolitisk debat og generel politisk spørgetid.

Panel: Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup og Colette Brix.

13.30 Eventuelt.

13.40 Pia Kjærsgaard afslutter årsmødet.

14.00 Fællessang: Kong Kristian stod ved højen mast. (nr. 30)

Afslutning - fanerne føres ud.

Årsmødet slutter med frokost for de

årsmødedeltagere, som har tilmeldt sig

denne.

Igen i år skal Dansk Folkeparti til Vejle-

Centret - ideelle rammer for årsmøde

2002. Pia Kjærsgaard beretter om den

politiske situation, mens Poul Nødgaard

fremlægger regnskabet.

Foto: Birger Storm

15


Foto: Birger Storm

sverige

- Hvis integration indebærer, at jeg skal tilpasse mig islam, så nægter

jeg. Formlen må være, at indvandrerne tilpasser sig svenske normer

og svensk kultur.

Berufsverbot på svensk

Af Karsten Holt

Skal jeg virkelig være tvunget til at

forlade Sverige som politisk flygtning

for at kunne arbejde som lærer?,

spørger Richard Jomshof, der omtaler

sit fædreland som et ”DDR-light”.

Cirka 200 kilometers kørsel fra

Malmø og beliggende i det yderste

hjørne af det gamle danske landskab,

Blekinge, finder man den smukke

svenske flåde- og fæstningsby Karlskrona,

som svenskerne grundlagde i

1680 som værn mod danskerne. Byen

er opført på en lang række klippeøer

og huser Sveriges største flådestation.

Her bor gymnasielærer Richard

Jomshof, 33. Han er ramt af Berufsverbot.

Som følge af sin politiske

overbevisning og sit tilhørsforhold til

det indvandringskritiske parti, Sverigedemokraterna,

har han på trods af

stor lærermangel måttet opgive at arbejde

som lærer i Karlskrona.

Problemerne startede, da Richard

Jomshof i december 2001 valgte at

bosætte sig i Karlskrona, hvor han

blev ansat på et gymnasium.

Kommunen og de autonome

- Mit politiske tilhørsforhold blev

»opdaget«. Autonome truede med, at

de ville storme klasseværelset og ødelægge

undervisningen ved at anvende

vold. De ville ikke have fascister i deres

skole, sagde de. Kommunen reagerede

ved at vise mig bort fra skolen

med den begrundelse, at man ikke

16

ville have problemer. Og i starten af

februar modtog jeg fyreseddelen, forklarer

Richard Jomshof.

- Kommunens uddannelseschef erklærede,

at han forstod de autonomes

handlinger, fordi Karlskrona jo støtter

kampen mod racismen. Derfor

kunne man ikke have en lærer, der

var racist i sin fritid. At jeg aldrig

havde blandet politik ind i min undervisning,

og at jeg i øvrigt ikke er

racist, spillede ingen rolle. Heldigvis

var der elever, der startede en underskriftsindsamling

mod fyringen, og

der var mange af mine kolleger, der

syntes, det var urimeligt. Men ingen

turde stå frem i offentligheden af

frygt for at miste deres job.

Efter fyringen ville ingen anden

skole ansætte Richard Jomshof, som

forgæves har søgt 35 forskellige

lærerstillinger. Han kontaktede undervisningsministeren,

som skrev tilbage,

at man i princippet måtte

mene, hvad man ville, men at man

skulle befinde sig på demokratiets

fundament. Underforstået: Er man

kritisk over for indvandringen, er

man fjende af demokratiet.

Denne specielt svenske holdning

blev yderligere underbygget, da integrationsminister

Mona Sahlin for nylig

var på en lokal turné i forbindelse

med valgkampen. Her sagde hun med

indirekte henvisning til Richard

Jomshof, at hun også omgående ville

reagere, hvis hun fandt ud af, at der

på hendes børns skole var en lærer,

der var Sverigedemokrat.

- Jeg har ikke fået nogen støtte fra

politikerne, og lokalpressen, som kalder

sig liberal, vil ikke offentliggøre

mine indlæg. Chefredaktøren på Blekinge

Läns Tidning har sågar omtalt

mig som en slags dr. Jekyll og mr.

Hyde. Om dagen pæn lærer, om natten

fæl racist, siger Richard Jomshof.


Spørger man til Richard Jomshofs

visioner for fremtidens Sverige, lyser

han til gengæld op og fortæller ivrigt

om baggrunden for sit engagement i

Sverigedemokraterna, som han dog

først efter nogen tøven meldte sig ind

i, da hans billede af partiet var

Foto: Birger Storm

På Stortorget, der op til det svenske

valg blev omdøbt til ”Demokratitorget”,

opstillede de etablerede

Rigsdagspartier boder, men

Sverigedemokraterna var på forhånd

ikke velkomne. Det var overflødigt

at ansøge om at få en bod,

siger Richard Jomshof.

præget af det officielle Sveriges afstandtagen:

- Der er to hovedårsager til, at jeg

meldte mig ind. For det første er jeg

meget skeptisk over for Sveriges deltagelse

i EU, som er inde i en udvikling,

hvor flere og flere beslutninger

bliver taget i Bruxelles. For det andet

har jeg set konsekvenserne af en helt

uholdbar masseindvandring af folk

fra den tredje verden. Det er en ulykkelig

udvikling, som truer samfundets

sammenhængskraft.

- I Malmø har muslimerne moskeer,

egne skoler, egne plejehjem, egne

ældreboliger. Det seneste tiltag er

planerne om et islamisk kulturcentrum,

hvor muslimerne også skal

have egne forskere. De skaber altså

en stat i staten. Samtidig har vi store

problemer med gruppevoldtægter og

vold begået af indvandrere mod svenskere,

der ikke må sætte sig til modværge.

Intet af dette må nævnes i

pressen. Diskussionen må ikke finde

sted.

Afviser dialog

Foto: Birger Storm

I mange

skoler har

man afskaffet

den traditionellejuleafslutning

med

gudstjeneste

af hensyn

til

muslimerne.

Også

selv om

der måske

kun er tale

om et lille

antal.

Hvorfor

skal vi

give afkald

på at

være svenske?,spørgerRichard

Jomshof.

Han beklager, at det i Sverige netop

er den manglende åbenhed, der

fremmer fænomener som nazisme og

overgreb på fremmede. Nazismen er

udbredt blandt de unge, og truer med

at ødelægge fornuftige bestræbelser

på at starte en debat om indvandringen.

Det er dermed alt for let for de

etablerede partier at afvise dialog:

- Det officielle Sverige tager ikke

problemet med nazisme alvorligt nok.

Spørger man de unge om, hvorfor de

er nazister, svarer de, at det er fordi

de alligevel ikke må diskutere deres

problemer. Men de ved jo ikke, hvad

nazisme er, og hvad det indebærer af

grusomheder. Så efter min mening

handler det mere om en reaktion på

fraværet af en fri debat. Jeg er selv

blevet truet af nazister, der på grund

af mediernes forvrængede billede opfatter

os som ”demokratiske konkurrenter”.

Men problemet fejes ind under

gulvtæppet af magthaverne.

17


ude i danmark

DF-Hovedbestyrelse

Dahl, Kristian Thulesen

Ebbesen, Carl Christian

Gerstrup, Thomas

Hansen, Chr. H

Kjærsgaard, Pia, formand

Kristensen, Kenneth

Nielsen, Bente Vejrsø

Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd

Nødgaard, Poul

Rossen, Dora

Skaarup, Peter, pol. nfmd

Thomsen, Steen B., gen.sekr

33-375102

33-375172

38-873072

33-375105

33-375107

21-930093

97-404134

66-138977

28-923776

33-375110

75-571411

33-375113

33-375161

DF-Amterne

Bornholm: Katy Rømer

Frederiksberg: Leif Jensen

Frederiksborg: Ejner Rost

Fyn: Niels V. Hansen

Hovedstaden: Arvin Storgaard

København: Bente Pedersen

Nordjylland: Svend Erik Hansen

Ribe: Bent Møberg

Ringkjøbing: Bente Vejrsø Nielsen

Roskilde: Finn O. Larsen

Storstrøm: Michael Rex

Sønderjylland: Christian Pedersen

Vejle: Dora Rossen

Vestsjælland: Johnny Mundus

Viborg: Morten Christensen

Århus: Inger K. Andersen

56-972740

33-241733

49-707083

66-131609

39-295230

44-491995

98-122366

75-325417

97-404134

46-757728

33-375163

74-671101

75-571411

57-834854

.97-536968

.86-325068

DF-Folketingsmedlemmer

Brix, Colette dfcolb@ft.dk

Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk

Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk .

Dalgaard, Per dfpeda@ft.dk

Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk

Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft.dk

Fischer, Poul dfpofi@ft.dk

Frevert, Louise dflofr@ft.dk

Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk

Jespersen, Jette dfjeje@ft.dk

Kjærsgaard, Pia, dfcceb@ft.dk

Knakkergaard, Anita dfanka@ft.dk

Krarup, Søren dfskra@ft.dk

Kristensen, Pia dfpikr@ft.dk

Langballe, Jesper dfjela@ft.dk

Larsson, Uno dfunla@ft.dk

Madsen, Aase D dfaadm@ft.dk

Madsen, Freddie H. dffrhm@ft.dk

Nødgaard, Poul, dfpoun@ft.dk

Skaarup, Birthe dfbisk@ft.dk

Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk

Sørensen, Karina dfkars@ft.dk

33-375103

33-375101

33-375102

33-375104

33-375106

33-375109

33-375111

33-375114

33-375105

33-375115

33-375107

33-375116

33-375117

33-375118

33-375119

33-375120

33-375108

33-375121

33-375110

33-375112

33-375113

33-375122

Dansk Folkeparti

Christiansborg

1240 København K

Fax:

df@ft.dk

33-375199

33-937019

33-375191

www.danskfolkeparti.dk

DF-Europa-Parlamentet

Mogens Camre, MEP

Bruxelles, telefon

telefax

Strasbourg, telefon

telefax

Dansk Folkepartis Ungdom

Postbox 2297

1025 København K

- tel: 33375171 eller 21930093

(+32) 22845205

(+32) 22849205

(+33) 388175205

(+33) 388179205

DANSK FOLKEBLAD

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.

6. årgang, nr. 4 / September 2002. ISSN: 1397-

3975 Ansv. redaktør: Søren Espersen.

I redaktionen: Pia Riedel, Karsten Holt, Michael

Rex, Anders Skjødt og Rasmus Thor Hjordt.

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis

Dansk Folkepartis synspunkter.

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240

København K. tlf: 33-375199. Fax: 33-375191.

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk

Næste nr. udkommer 26. oktober 2002

Deadline for kalender o.l. er den 12. oktober.

Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center.

Forsiden: Brian Skov Nielsen er 20 år og snart uddannet

elektriker. Han er blandt de mange faglærte

og ufaglærte arbejdere, som i disse år strømmer

til Dansk Folkeparti - se artiklen side 4-5.

Vi ved, et fjeld kan sprænges,

og tvinges kan en elv,

men aldrig kan et folk forgå,

som ikke vil det selv.

18

MF Birthe Skaarup, formand for Folketingets Sundhedsudvalg, i

marken, flankeret af lægeassistent Steen Mikkelsen og læge Lars

Knudsen.

Birthe - med blåt blink og udrykning

Af Søren Espersen

Elleve udrykninger med blåt blink,

besøg på vagtcentralen og politiets

alarmcentral samt information på

Århus Kommunehospitals vigtige

traumecenter, der behandler hårdt

tilskadekomne borgere. Formanden

for Folketingets Sundhedsudvalg,

Birthe Skaarup var med til det hele,

og blev godt forpustet:

- Sikken dag! Men jeg var jo selv

ude om det, siger Birthe Skaarup.

Jeg havde længe ønsket at finde ud

af, hvorledes lægeambulancens udrykningstjeneste

virkede, derfor blev

jeg glad og slog straks til, da jeg bliver

kontaktet af en af lægerne på ambulancetjenesten,

Lars Knudsen, som

indbød mig til at deltage en dag med

omtalte lægeambulance og følge det

vigtige arbejde med at hjælpe tilskadekomne

og akut syge borgere.

Birthe Skaarups dag startede klokken

07.00, hvor lægen og lægeassistenten

tog imod mig og over en kop

kaffe fortalte om lægeambulancens

arbejde i Århus Amt.

Kaffen var stadig varm, da den

første alarmering kom: en ældre

mand var faldet om i sit hjem. I rasende

fart og med blåt blink gik det

over stok og sten uden for byen. Behandlingen

skulle startes ekspres,

den vigtige førstebehandling, som

kan redde mennesker fra mindre invaliditet,

død og en bedre livskvalitet.

Lægeambulancens personale kan

lægge drops, give ilt, måle indholdet i

blodet af diverse stoffer via en speciel

maskine og andet apparatur, som

lægeambulancen er udstyret med -

give medicin eller foretage indgreb af

forskellig art.

- Personalet er højt uddannet til

denne vigtige opgave, og de kan i

særlige tilfælde følge med den tilkaldte

ambulance til hospitalet og informere

om det, som allerede er foretaget,

således at sygehuset ikke skal

spilde tiden, men straks kan forsætte

behandlingen, fortæller Birthe Skaarup.

- Dagen fløj af sted i denne for mig

nye verden. Ét er at beskæftige sig

med sundhedspolitik, noget helt andet

er at deltage i marken. Det er fornemt

at opleve det gode samarbejdet

mellem personalet på lægeambulancen

og alarm- og vagtcentralen.

Alarmeringerne fortsatte hele dagen

til bl.a. narkomaner, der havde

taget en overdosis, og som går den

visse død i møde, såfremt de ikke får

modgift, til tilskadekomne i trafikken,

og til ældre og unge med pludselig

akut sygdom, inden dagen sluttede

ved 17-tiden.

- En fantastisk dag, hvor jeg fik lejlighed

til at blive indført i den præhospitale

behandling, og hvor jeg blev

bekræftet i, hvor vigtigt det er at bibeholde

lægeambulancen i døgnets 24

timer. En interessant dag med en meget

kompetent læge og lægeassistenter,

der dagligt redder liv og sikrer

mange syge mennesker, siger Birthe

Skaarup. Det gavner ikke alene patienten,

men så sandelig også samfundet

og samfundsøkonomien.

Foto: P.E. Rath Holm


Tre-dages møde

på Bornholm

For første gang var der afsat hele tre

dage til DF-folketingsgruppens sommermøde,

og for første gang gik turen til

Bornholm. Sommergruppemøderne er traditionelt

anledningen til for folketingsgruppen

og hovedbestyrelsen - uden stress og

tidspres - at få talt en masse politik og at

gennemgå alle de overordnede strategier:

Hvor skal DF lægge sine kræfter i den kommende

folketingssamling - og hvad vil DF

satse på i de kommende år. SAS-Hotel Radisson,

Fredensborg, ved Rønne var en

glimrende base for sommergruppemødet,

som afsluttedes med nogle timers vandretur

ved det imponerende Hammerhus

Slotsruin oppe nord på.

Bjergetape - kategori 1: Med Pia Kjærsgaard

- med gode ben - i spidsen aser

hele folketingsgruppen og hovedbestyrelsen

op ad de stejle klipper ved Hammershus.

En to-timers vandring i et af

de danske landskabers dejligste pletter.

— Og så endelig oppe! Søren Espersen,

Pia Kjærsgaard og Søren Krarup kan

endelig puste ud efter alle anstrengelserne,

som krones med kongerigets

flotteste udsigt.

19

Foto: P.E. Rath Holm


ude i danmark

HOVEDSTADEN

Valby. Best.valg, DF-Valby-Vanløse:

Per Bramsgaard (fmd), Kirsten Christensen

(nfmd), Jens Riis, Bitten Nielsen

og Svend Piper. Supp: Poula

Vejlø.

KØBENHAVN

København. Best. valg, DF-Københavns

Amt: Bente Pedersen (fmd),

Carsten Aagaard (nfmd), Ruth Holm,

Henrik Thorup og Leif Lise. Supp:

Henning Christensen og Preben

Jensen.

STORSTRØM

DF blæser til kamp for

Vordingborg Kaserne

Dansk Folkeparti er klar til at slås

for Vordingborg Kaserne. Det slog

forsvarsordfører Peter Skaarup fast

under sit besøg for nylig i Vordingborg.

Initiativtager til besøget var

Dansk Folkepartis byrådsmedlem i

Vordingborg Kommune, John Jensen,

og formålet med Peter Skaarups besøg

var at se kaserneområdet og at

høre om aktiviteterne hos Det Dan-

Oberst Bjarne Hesselberg viste rundt på kasernearealet sammen med en række andre folk fra forsvaret.

20

ske Internationale Logistikcenter,

som har til huse i Vordingborg. I mødet

deltog udover Peter Skaarup og

byrådsmedlem John Jensen bl.a. borgmester

Bent Pedersen, amtsborgmester

Ivan Olsen, en repræsentant for

forsvarsministeriet samt andre politikere

og embedsmænd. På kasernen

var det oberst Bjarne Hesselberg, der

sammen med sine officerer tog imod.

Videre gik turen til Danish Container

Supply, som betjener Danilog med

færdigpakkede containerenheder. Efterfølgende

har forsvarsminister

Svend Aage Jensby overfor Vordingborg

Kommune forsikret, at der ingen

aktuelle planer er om Vordingborg

Kasernes nedlæggelse, hvilket Dansk

Folkeparti hilser med tilfredshed.

RIBE

RIBE

Dødsfald:

Harald Simonsen, Grønlandsparken

214 A, Esbjerg, et af vore gode og trofaste

medlemmer, er efter lang tids

sygdom gået bort. Han vil blive savnet

meget i Esbjerg lokalforening.

Æret være hans minde.

Erik Nissen, formand for Esbjerg lokalforening

RINGKØBING

Ringkøbing. Best. valg, DF-Ringkøbing

Amt: Bente Vejrsø Nielsen

(fmd), Holstebro, Birgit Jonassen

(nfmd), Herning, Susanne Thiim

(kass), Vemb, Bent Christensen

(sekr), Ikast, Ejner Højmark, Tarm,

Flemming Iversen, Holstebro, og

Anne Grethe Sørensen, Bording.

Supp: Elly Christensen, Holstebro, og

Ib Ringholm, Brande.

VEJLE

Hedensted. Best.valg, DF-Hedensted:

Knud Madsen (fmd), Bo Dahl Andersen

(nfmd/kass), John Piilgaard

(sekr), Anja Andersen, Kim Harlev,

Kristian Skibby og Thomas Stein

Laursen. Supp: Frede Jacobsen og

Rigmor Sommer.

ÅRHUS

Silkeborg. Best.valg, DF-Silkeborg,

Ry, Them og Gjern: Benny Sølvgren

(fmd), Charles Sørensen (nfmd), Leif

Lunn, Kjeld Strack, Bent Larsen,

Steen Pranskau-Westermann og

Knud Jensen. Supp: Eigil Lyngvad.

Foto: Scanpix


Endelig: DF-sangbogen på gaden

Så kom den endelig – DF-sangbogen!

Et længe næret ønske blandt

DF-tillidsfolk er dermed opfyldt.

På årsmødet i Vejle i oktober vil DFsangbogen,

som i første oplag er trykt

i 5.000 eksemplarer, blive præsenteret:

Hver årsmødedeltager får af Hovedbestyrelsen

som gave et eksemplar

af DF-sangbogen. Men ellers er

det tanken, at lokalforeninger og enkeltmedlemmer

kan købe bogen for

kun 20 kr. DF-sangbogen er redigeret

af Søren Espersen og Hanne Nødgaard.

Det er dejligt, at det endelig er lykkedes

med sangbogen, skriver Pia

Kjærsgaard i sit forord til DF-sangbogen,

for det er dejligt at synge! Det

er dejligt, hvad enten man er glad eller

trist - eller måske ligefrem bærer

sorg. Sangen eller salmen løfter os,

trøster os - og giver os altid stof til eftertanke.

Og i Danmark har vi en

sangskat uden mage noget steds i

verden. Den må vi holde fast i. Den

er betydningsfuld for os som nation

og folk. Det er selve det danske

sprog, slægten - ja, selve danskheden,

der taler til os og med os, når vi

synger.

I Dansk Folkeparti har vi lige fra

partiets stiftelse gjort det til en kær

vane i forbindelse med vore møder og

sammenkomster altid at synge. I folketingsgruppen

starter vi hvert møde

med en sang eller salme, som passer

til årstiden eller højtiden. Når partiet

holder årsmøde bliver der sunget af

hjertens lyst, og når der holdes møde

i lokalforeningen eller i amtsforeningen

er sangen en væsentlig del af

programmet. Men vi har manglet vores

egen sangbog! Jeg er sikker på, at

»DF-sangbogen« vil blive flittigt

brugt rundt om i landet – og altså

DF-kampagnedag

Af Poul Lindholm Nielsen

Iforbindelse med Dansk Folkepartis

kampagne mod unionsudviklingen

»Et frit Danmark« afholder vi lørdag

den 28. september 2002 en landsdækkende

kampagnedag, hvor alle

gerne skulle ud på torve og gader

med hvervestanderen påsat plakater

og medbringende EU-brochuren og

»Pia«-figuren. By- amtsråds- og folketingsmedlemmer,

partiets folketingskandidater,

lokale DFUere og

bestyrelsesmedlemmer i lokalforeninger

og amtsorganisationer bør

selvfølgelig deltage i den lokale kampagnedag.

første gang på årsmødet.

Et væld af Danmarks allerbedste

sange og salmer er med. Vi kunne

sagtens have valgt mange flere, for

det er et uudtømmeligt skatkammer,

vi har i den danske sang, men desværre

er man nødt til at begrænse

sig, når man samtidig vil have en enkel

og overskuelig sangbog, som jeg

synes, vi har fået, siger Pia Kjærsgaard.

SANGBOGEN

Sådan ser den nye DF-sangbog

ud. Den præsenteres for første

gang på årsmødet i Vejle, hvor

alle deltagere får en sangbog

foræret. I øvrigt kan den bestilles

på sekretariatet for kun 20 kroner.

Alle lokalforeningsformænd modtager

kampagnebrochurer, plakater,

grundlovsbøger samt »Pia«-figur som

brochurestander. Kontakt din lokalforeningsformand,

der kan oplyse,

hvad der sker i dit nærområde. Ved

at deltage får du en god oplevelse

sammen med andre aktive DFere.

Samtidig medvirker du til at udbrede

budskabet om, at unionsudviklingen

skal bremses!

EU-kampagnen er naturligvis også

helt i front på partiets årsmøde i Vejle

i weekenden den 12. og 13. oktober

med indlæg og debat om udviklingen

i EU. God kampagnedag til alle og

velkommen til årsmøde 2002.

kalenderen

21-22/9 10-17.00 Langeskov Kræmmermarked.

21-22/9 14.00 Fredericia, Trinity.

Møde for DFs amtsformænd.

24/9 19.30 København, Bispebjerg

Kulturhus. Peter Skaarup informerer

om EU-konventet.

28/9 Startskuddet for landsdækkende

kampagne mod unionsudviklingen.

30/9 19.30 Vejle, Sct. Andreas lokaler,

Niels Finsensvej 19. Medlemsmøde,

DF-Vejle Amt.

07/10 19.30 Karup, Caféteria Midtvejs.

Medlemsmøde, DF-Karup.

12-13/10 Vejle: Dansk Folkepartis 7.

årsmøde. Dagsorden side 15 (bemærk:

kun for tilmeldte).

02/11 DF-Viborg Amts bustur til

Christiansborg. Tilmelding hos amtsfmd.

04/1119.00 Kbh.´s Rådhus. Politisk

debatforum ved Louise Frevert.

18/1119.00 Frederikshavn, Hotel Herman

Bang. Off. debatmøde med Chr.

H. Hansen og Finn Madsen,

formand for Dansk Land- og Strandjagt.

20/11 19.30 Glostrup, Fritidscentret,

Christiansvej 2. Poul Nødgaard: ”DF i

den kommunale politik”. Adgang for

DF-medlemmer med gæster. Arr. DF-

Brøndby, DF-Albertslund og DF-Glostrup.

04/12 Ballerup, Ryttergården, Pederstrupvej

49. Julestue med Pia Kjærsgaard.

Arr. DF-Ballerup, Ledøje-

Smørum og Værløse.

07/12 14.00-16.00 Ikast. Julekampagne

m/ Chr. H. Hansen. Arr.: DF-Ikast.

14/12 Karup. Julekampagne m/ Chr.

H. Hansen. Arr.: DF-Karup.

(GF = generalforsamling)

Hold øje med »kalenderen« på

www.danskfolkeparti.dk

Dansk Folkeblads kommende udgivelser:

26/10 (dead line 12/10), 21/12.

2003: 1/3, 3/5, 28/6, 13/9, 11/10, 20/12

Meddelelser om kommende arrangementer

- samt om afholdte arrangementer

bedes sendt til Rasmus Th.

Hjordt - dfrath@ft.dk - fax: 33375192

21


Foto: Birger Storm

sverige

Manden, der udfordre

Af Rasmus Thor Hjordt

Sven-Olle Olsson synker tungt ned

i lænestolen. Det er tydeligt, at

den 73-årige mand stadig er svækket

af den bypass-operation, han for nylig

måtte gennemgå og at han ikke længere

har kræfter til at stå oprejst i

bare nogle få minutter.

Uvilkårligt tænker man, at den

ufattelige hetz Sven-Olle Olsson blev

udsat for, da han for 15 år siden som

borgmester for den lille skånske by

Sjöbo udskrev en folkeafstemning

om, hvorvidt byen skulle modtage

flygtninge, nok har været medvirkende

til at nedbryde hans helbred. Men

det afviser Sven-Olle Olsson på det

bestemteste:

- Selvfølgelig fik jeg masser af

hadske telefonopkald fra anonyme

personer. Men det er ikke noget, der

er værd at tale om, synes Sven-Olle

Olsson. Og allerede efter få minutters

samtale med Olsson får man indtryk

af en beskeden og rolig mand, der er

fuldstændig uinteresseret i at tale om

de ubehagelige konsekvenser, hans

modige beslutning fik for ham selv.

Massivt nej til flygtninge

Sjöbo er en charmerende og typisk

skånsk lilleby, 30-40 km fra Malmö,

med en smal hovedgade, et lille torv

og et gammelt rådhus, alt sammen

22

En tankefuld Sven-Olle Olsson

var manden, der som borgmester

lagde sig ud med alverden. Sjöbo

blev dukket af den svenske magtelite.

Hvordan ser fremtiden mon

ud for byen?

omkranset af lave og hyggelige byhuse.

Pludselig dukker den op bag bakkerne,

efter en herlig køretur gennem

bølgende kornmarker i det smukke

skånske landskab, der engang var

dansk. Her ånder alt stadig fred og

idyl.

Men sådan var det ikke dengang i

1987, da Sven-Olle Olsson skabte

kæmpeoverskrifter. Beslutningen om

folkeafstemningen gav genlyd i hele

verden og fik store personlige konsekvenser

for den modige borgmester.

Han blev smidt ud af sit parti, Centerpartiet

- nærmest svarende til De

Konservative herhjemme -, han blev

lagt for had af næsten alle ledende

svenske politikere og konsekvent svinet

til i de svenske medier.

Men borgmesteren nægtede at lade

sig kue af det svenske system. På

trods af den intensive smædekampagne

fastholdt han sin beslutning og

vandt folkeafstemningen, endda med

et overbevisende flertal: hele 67,5

procent af Sjöbos indbyggere stemte

nej til at modtage flygtninge. Og uanset

hvor meget de elitære menings-

Foto: Birger Storm

dannere i Stockholm, i de store politiske

partier og i de svenske medier rasede,

kunne de intet gøre. Sjöbo havde

valgt selv. Sjöbo ville ikke være en

multietnisk by.

Sven-Olle Olsson forklarer selv om

baggrunden for folkeafstemningen:

- Jeg hader hverken negre eller andre

fremmede folkeslag, men jeg er

dybt bekymret for, hvordan mit land

er ved at udvikle sig. Masseindvandringen

har vist sig fuldstændig

umulig at kontrollere, den har skabt

kaos i Sverige og integrationen af

flygtningene er helt og aldeles mislykkedes.

Fuldmægtige bestemmer

Sommervarmen ligger tungt i

Sven-Olle Olsson hyggelige stue, så

hans venlige kone sætter sodavand

på bordet til de danske gæster. Imens

fortsætter Olsson ivrigt sin beretning:

- Selvom det er klart hvad befolkningen

vil, bliver flygtningetilstrømningen

aldrig diskuteret. Debatten


de den svenske elite

holdes nede med antidemokratiske

midler - man skræmmer simpelthen

befolkningen gennem en hetz mod

folk, der tænker anderledes. I Sverige

er det nemlig de fuldmægtige, der bestemmer

og både dem og pressen falder

for indvandrernes krokodilletårer,

siger Olsson, der anslår, at om-

Foto: Birger Storm

Folkeafstemningen

gav et

massivt nej til

flygtninge.

Men det

blæste såvel

Sjöbos nye byråd

som den

svenske regering

på. Folk

stemte simpelthen»forkert«.

kring halvdelen af den svenske befolkning

er imod masseindvandringen:

– Selv har jeg fået omkring

100.000 breve fra hele Sverige, hvoraf

90-95 procent er helt enige i mine

holdninger.

Sven-Olle Olsson mener, at hetzen

Den lille idylliske skånske by,

Sjöbo, skabte overskrifter over alt

i verden i 1987, da borgmesteren

udskrev folkeafstemning for eller

imod flygtninge i kommunen.

Såvel borgmesteren som resten af

befolkningen blev lagt for had.

skyldes fejhed og bekvemmelighed

hos medlemmerne af den svenske

Riksdag: - De er bange for at blive

kaldt racister og derfor tør ingen sige,

hvad de virkelig mener – men faktisk

tror jeg, at selv statsminister Göran

Persson inderst inde er enig med mig.

Det vi mangler i Sverige, er en karismatisk

personlighed, som tør sige systemet

imod. Måske en svensk Pia

Kjærsgaard, som han tilføjer med et

skævt smil.

Svinet til i medierne

Ikke kun borgmesteren måtte

lægge ryg til fordømmelserne. Alle

indbyggerne i Sjöbo blev udstødte af

det politisk korrekte svenske samfund

og sjöboere, der rejste på besøg i

Stockholm, var nødt til at tie stille

med hvor de kom fra, for ikke at blive

lagt for had.

- Det var en meget hård tid. Hele

den svenske presse var imod os og

selv blev jeg udsat for alle mulige

personangreb. Heller ikke min familie

gik fri af chikanen, selvom jeg forsøgte

at holde dem udenfor, siger

Sven-Olle Olsson. ”Svin-Olle” var blot

et enkelt af de smagfulde udtryk, han

måtte lægge øre til.

Men den tidligere borgmester har

taget alle beskyldningerne, tilsviningen

og hetzen imod ham i stiv arm.

Han ved, at det koster noget, når

man taler systemet lodret imod. Men

der er ingen tvivl om, at Olsson havde

befolkningen med sig. For eksempel

er redaktør Pernille Nielsen Negrén

fra Skånska Dagbladets lokalredaktion

sikker på, at resultatet også

ville blive et nej i mange andre svenske

byer, hvis befolkningen fik mulighed

for at stemme om indvandringen.

Men den mulighed får de ikke.

At noget er råddent i det svenske

demokrati blev tydeligt demonstreret,

da det nye flertal i Sjöbos byråd i år

2000 uden videre besluttede at blæse

på resultatet af folkeafstemningen og

åbne Sjöbo for flygtninge. Uden en ny

folkeafstemning. Det var for farligt at

lade befolkningen bestemme selv.

23


uddannelse

Af Karsten Holt

Det er knapt fire år siden, den 65årige

Ryman Rasmussen sagde

sin stilling op som skoleinspektør på

Dalumskolen i Odense. Forud for beslutningen

var gået en lang periode

med problemer med indvandrere.

Problemer, der startede med, at to af

skolens lærere nægtede at undervise

elever med tørklæde, og som kulminerede

med, at Ryman Rasmussen og

en kollega blev angrebet fysisk af en

tyrkisk far. Under hele forløbet følte

skoleinspektøren, at den politiske opbakning

fra Odense Kommunes side

manglede, og til sidst var han så nedbrudt,

at han måtte tage sin afsked.

På Dalumskolen påbegyndtes integrationen

og indskolingen af somaliske

elever i 1995, og det var der to årsager

til: For det første stod Ryman

Rasmussen over for at skulle forflytte

lærere på grund af faldende elevtal,

for det andet mente han, at skolen

havde det rigtige personale til at tage

sig af indskolingen af de somaliske

børn, der kom til Danmark som følge

af borgerkrigen i Somalia.

- De første elever var utrolig

taknemmelige, og vi følte, at vi havde

en mission: At hjælpe mennesker i

nød. I 1995 fik jeg da også ros, fordi

jeg gjorde det korrekte, men i løbet af

1996 gik det for alvor stærkt med tilgangen,

og det var her, vi måtte erkende,

at der efterhånden kom mange,

der ikke havde noget reelt behov

for hjælp, specielt efter, at der var

blevet fred i Somalia, siger Ryman

Rasmussen.

Dygtige lærere gik

- Mine problemer startede, da en

kvindelig lærer i 1997 meddelte mig,

at hun ikke kunne undervise elever,

der bar tørklæde; hun havde fået sin

læges diagnose på, at hun led af en

tørklædefobi. Da TV viste ”Fiskerne”,

der handler om Indre Mission ved

århundredeskiftet, kunne hun ikke

holde ud at se den. Manden var loyal

over for sin kone og meldte sig ligeledes

syg. Det var svært for mig, da der

var tale om skolens måske dygtigste

lærere, men min forvaltning pålagde

mig at meddele de to lærere, at de

havde pligt til at undervise alle elever

– tørklæde eller ej.

Ryman Rasmussen valgte dog i

første omgang at undersøge muligheden

for, at de to somaliske piger kunne

smide tørklædet og inviterede

Odenses muslimske imam til et møde

på skolen.

- Imamen sagde, det var helt OK,

at piger i 3. klasse ikke skulle gå med

tørklæde, det gjorde hans egne piger

heller ikke. Menstruationen og vokse-

24

Foto: Heidi Lundsgaard

Skoleleder

nægtede at

bøje sig

nalderen var det afgørende skæringspunkt.

Udgangen blev, at den ene af

pigerne smed tørklædet, mens den

andet beholdt det, fordi hun havde en

hovedbundslidelse og betragtede

tørklædet som en forbinding.

- Lærerne accepterede dette og erklærede

sig villige til at genoptage arbejdet.

Men pressen vejrede blod og

begyndte at forfølge de to lærere nat

og dag. Samtidig var vores socialdemokratiske

rådmand, Ruth Larsen

blevet involveret i sagen. Hun kaldte

det racisme. Der gik politik i det, og

enden på det hele blev, at jeg med beklagelse

måtte afskedige de to lærere,

selv om jeg tror, vi kunne have

fundet ud af det, fortæller Ryman

Rasmussen og fortsætter:

- Mens lærersagen kørte opstod der

nye problemer. Denne gang med en

tyrkisk far, som var utilfreds med, at

hans datter ikke blev kørt i skole

med taxa, når han hver dag kunne

se, at somaliske elever fra hele Odense

havde taxabefordring. Med til historien

hører, at den pågældende tyrk

kun boede 250 meter fra skolen, at

han ikke lavede dagens gerning og i

øvrigt havde bil. På venlig vis afviste

jeg derfor hans krav med det resultat,

at han langede ud efter mig. Men

som gammel håndboldmand er mine

reflekser i orden, og det lykkedes mig

at undvige.

- Så gik den ophidsede far ned i

klassen, hvor skæbnen ville, at hans

datter var mælkeduks sammen med

en dansk pige. Faderen begyndte at

råbe op om, at hans datter i hvert

fald ikke skulle være slave for »de forbandede

danskere«. Det var nedvær-


Foto: Heidi Lundsgaard

- Alle landets aviser og tv-stationer

bragte beretninger, og jeg gav

interviews til aviser, jeg ikke en

gang anede eksisterede. Meget var

opdigtet. Alt hvad jeg sagde blev

drejet, så det passede til en god

historie.

digende, skreg han. Læreren forsøgte

forgæves at forklare, at duksefunktionen

gik på skift mellem eleverne.

Men manden begyndte at smide

rundt med mælkekartoner, hvorefter

læreren måtte kalde mig over telefonen.

Jeg kom ned i klassen med det

samme og måtte fysisk føre ham ud

af klassen.

- Ude i skolegården gik han helt

berserk, og gårdvagterne måtte hjælpe

til med at føre ham ud af skolens

område. Han tog med det samme til

Foto: Heidi Lundsgaard

- I 1995 fik jeg ros, fordi jeg gjorde

det korrekte. Men da jeg senere

råbte vagt i gevær og sagde, at nu

er vi ved at blive misbrugt, fik jeg

at vide, at det måtte jeg ikke sige.

Det var tabu, siger Ryman

Rasmussen.

politiet og anmeldte mig for vold. Dog

uden held - istedet fik han selv 22

dage i spjældet, siger Ryman

Rasmussen, der tilføjer, at det var

denne episode, der endeligt knækkede

ham og endvidere tvang ham til at

søge psykologisk bistand. Ikke

mindst fordi den tyrkiske far havde

truet hans børnebørn.

- Jeg syntes, at jeg havde kørt et

reelt løb i forhold til min skole og

mine lærere. Men episoden med tyrkeren

kolliderede altså med sagen om

de to lærere. Så den 11. dec. 1998

pakkede jeg. I spisefrikvarteret meddelte

jeg, at jeg overgav styret til skolens

viceinspektør. Jeg havde jo oprindeligt

regnet med at fortsætte, til

jeg blev 65, det var mit faste mål. Det

værste var følelsen af i den grad at

føle sig forladt. I dag har jeg dog fået

det hele så meget på afstand, at jeg

kan tale om det, for takket være familie

og gode venner kom jeg igennem

det.

Alligevel sidder Ryman Rasmussen

tilbage med en følelse af bitterhed

over, at hans livsværk pludseligt

smuldrede bort.- Jeg føler mig som en

hjælpsom dansker, der gerne ville

lukke op og være med til at hjælpe

mennesker i nød, og så bliver man

dolket af nogle af dem, man gerne ville

hjælpe. Og efterhånden blev også

de politiske krav helt uhyrlige. Vores

forvaltning skulle f.eks. pludselig til

at lære Koranen at kende for at tilgodese

de fremmedes behov.

- Hvad er det for noget, når de kommer

til Danmark? Vi havde mange

fremmede, som sagde, at nu var de i

Danmark, og vi retter os efter de

danske normer. Men desværre er det

- I dag tales der mere åbent om

problemerne, og det er min opfattelse,

at jeg i virkeligheden var

fire år foran i forhold til debatten

i 1997-98. Det som man i dag kan

se er ved at ske, troede ingen på

dengang, siger Ryman Rasmussen.

de yderligtgående muslimer, der får

lov til at sætte dagsordenen for de andre.

Vil udbrede islam

På spørgsmålet om, hvor Ryman

Rasmussen vil sætte maksimumsgrænsen

for antallet af fremmede i en

klasse, svarer han, at hvis de virkelig

vil være danskere, er tallet i princippet

ubegrænset. Problemet opstår,

når de ønsker at holde fast i deres

muslimske kulturmønster og ønsker

at udbrede det til resten af samfundet.

- På vores skole måtte vi efterhånden

tage en masse hensyn på områder

som lejrskoleophold, omklædningsrum

og meget andet. For eksempel

havde skolekøkkenets tallerkner og

bestik været i berøring med svinekød

og kunne derfor ikke renses. Fra politisk

side var svaret blot, at jeg da

kunne købe noget nyt; jeg fik jo tilskud.

At disse ekstraudgifter så gik

ud over en masse andre vigtige områder

såsom inventar og undervisningsmaterialer,

blev betragtet som en biting.

På modersmålsundervisningsområdet

skulle alt foregå på de fremmedes

præmisser, hvilket ofte greb

ind i skolens planlægning, og hvorfor

skal det være den ene part, der dikterer

hvor og hvornår?

Ryman Rasmussen peger på, at

han kan se tilbage på 21 spændende

og udfordrende år, som skoleinspektør.

- Mange lærere sendte breve, hvor

de beklagede min afgang, og jeg fik

også breve fra indvandrere, der beklagede

på vegne af deres landsmænd.

Når jeg en sjælden gang dukker

op på skolen i dag, er der mange

elever, der kan huske, hvem jeg er,

selv om de var helt små, da jeg forlod

skolen. Jeg nød mit job og mødte hver

dag halv-syv, så lærerne i fritidsordningen

ikke skulle være alene. Hjem

kom jeg som regel først om aftenen,

da jobbet som skoleinspektør efterhånden

druknede i papirarbejde. De

tider, hvor inspektøren var en slags

faderfigur på skolen er endegyldigt

ovre. Der er ikke længere tid til at

være synlig, siger Ryman Rasmussen.

25


gæsten

Neptunspringvandet foran Frederiksborg

Slot. Eller rettere: Kopien

af Neptunspringvandet, for

den ægte vare står i Stockholm.

Carlsbergs brygger Jacobsen, som

bekostede restaureringen af slottet,

bad svenskerne om at få lov

til at købe tyvegodset tilbage, men

fik nej, og måtte derfor nøjes med

en kopi.

I1950erne gik der en gadebetjent

rundt i Stockholm og passede sit

arbejde og forsørgede sin familie. I

fritiden og måske undertiden tillige i

tjenestetiden syslede han med historie,

ikke verdenshistorie sådan i al

bred almindelighed, men den historie,

der knyttede sig til hjemegnen,

til hans elskede Skåne. Derved kom

han ganske vist vidt omkring i Europas

historie, men interessen for

Skånes historie og Skånelandenes

tragedie voksede med årene.

Når han nu alligevel befandt sig i

Sveriges hovedstad med de mange

museer, benyttede han meget af den

sparsomme fritid til at besøge diverse

historiske samlinger i Mælardalsområdet.

Herved slog det ham - og følelsen

forstærkedes med årene - , at

hvis man fjernede alt det, som med

vold og mord og magt var blevet ført

til de centralsvenske museer og samlinger

ved de forskellige hærtog i

1600-årene, ville der ikke blive meget

tilbage, som svensk kultur kunne

bryste sig af.

Det lykkedes siden betjenten med

de skånske rødder at få registreret

adskillige af de tyvekoster, som den

tysk ledede og fransk finansierede

militære svenske voldsmagt i løbet af

1600-årenes krige havde hjemført til

området omkring Stockholm fra de

besatte lande, især Tjekkiet, Polen og

Danmark.

Efter årene i Sveriges hovedstad,

som i hans tanker mere og mere fik

karakter af en hælercentral, flyttede

han med familien hjem til sit kære

Skåneland for karrieremæssigt at

ende som øverste chef for kriminalpolitiet

i det østlige Skåne.

Den historiske interesse forlod ham

dog ikke, og snart påbegyndtes et historisk

forfatterskab, der skulle udmønte

sig i tre epokeskabende bøger,

alle skrevet på svensk, for det gammeldanske

sprog i Skånelandene havde

den fremmede besættelsesmagt for

længst udraderet gennem et effektivt

tvangs-skolesystem med bøder og anden

form for undertrykkelse til knægtelse

af de skånsk- og dansksindede,

f.eks. kirketvang, hvorved religionen

blev brugt som instrument til afdanskning

af Skånelandene.

1981 udgav Uno Röndahl, for såle-

26

Historien om

det svenske

kulturrov

des hed den skånske forfatter og historiker

og kriminalchef, sit hovedværk

»Skåneland utan förskoning« -

Skåneland uden skånsel -, hvor han

skildrede Skånelandenes tragedie

gennem de seneste 350 år, og denne

udgivelse medførte hvad man kan

kalde en åndelig revolution i synet på

Skånelandenes og dermed tillige på

Danmarks historie. Skrevet af en

selvlært historiker med usædvanlig

sans for, hvordan tabet af Danmark

indvirkede på de forrådte skåninger,

blekingeboere og hallændere efter

1658.

Dokumentation

Bogen fik omvæltende betydning

for de skånelandsbevidste i såvel

Skånelandene som i det vestensundske

Danmark. Så stor blev effekten,

at man kan tale om et historieskel,

hvor året 1981 er lig år 1. 1986 udgav

Uno Röndahl en opfølger til sin første

bog kaldet »Skåneland II - på jakt efter

historien«, og 1993 måtte der et

nyt oplag til af den første bog. 1996

udkom Uno Röndahls seneste bog

»Skåneland ur det fordolda« - Skåneland

fra det skjulte -, der på grundigste

vis behandler den historie, som

såvel svenske som danske karrierehistorikere

behændigt er gået uden

om, nemlig beretningen om de skånsk-

og dansksindede frihedskæmpere

i Skånelandene efter 1658. Det er en

minutiøs gennemgang af en række

livsskæbner, byggende på omfattende

arkivstudier, ikke mindst på Rigsarkivet

i København.

Uno Röndahl pensioneredes i 1989

og nærmer sig nu de 80 år. Var der

retfærdighed til, ville nutidens Danmark

hædre ham med sin allerhøjeste

udmærkelse som tak for en for-

Foto: Scanpix


skerindsats af usædvanligt format.

Uno Röndahl er æresmedlem i Foreningen

Skånsk Fremtid.

Underkastelsens pris

I 1976 holdt Uno Röndahl et foredrag

for et fælles skånsk-dansk publikum.

Dette tryktes i et lille hæfte under

titlen »Stormaktstidens svenska

plundringståg i Europa och i synnerhet

i Danmark«, og deri gennemgår

han især de omfattende plyndringer

af danske bog- og kunstsamlinger i

det vestensundske Danmark uden for

Københavns Volde i årene 1658-1660.

Tyvene beskyttedes af det tyskledede

svenske militær.

Når man i første omgang koncentrerede

sig om det vestensundske

Danmark, skyldtes dette, at den

svenske okkupationsmagt jo med forræderiet

i Roskilde, 26. februar 1658,

uden sværdslag havde fået foræret

det gamle Øst-Danmark på et sølvfad,

og så kunne man jo sidenhen i ro

og mag udplyndre dette område for

gammeldanske kulturskatte, hvilket

da også er sket i uhyggeligt omfang i

årene 1660-2002.

De således røvede tyvekoster førtes

600 km i nordnordøstlig retning til

området omkring Stockholm, hvor de

så nu i året 2002 befinder sig i forskellige

svenske museer og biblioteker.

Det drejer sig om ufattelig mange

ting.

Kulturrovet vest for Øresund blev

ledet af det svenske riges førstedame

Hedwig Eleonora af den kullede greves

holstensk-tyske slægt. Alt, hvad

der befandt sig uden for Københavns

Gæsten er Knud J. Holdt, formand

for »Foreningen Skånsk

Fremtid« - den danske pendant

til »Föreningen Skånelands

Framtid«, som har mange tilhængere

i det tidligere østlige

Danmark - Blekinge, Halland og

Skåne. Mere om foreningen på

ww.skaanskfremtid.dk

Knud Holdt skriver i sin gæsteklumme

om det svenske kulturrov,

som i de seneste måneder er

blevet forsidestof i såvel svenske

som danske aviser; de i tusindvis

af danske kulturskatte, som blev

stjålet af svenskerne, og som stadig

befinder sig på svenske museer

og slotte. Det drejer sig eksempelvis

om Dronning Margrethe

I´s brudekjole, det ældste eksemplar

af Jydske Lov, Næstved

Bys Lovbog, Neptunspringvandet

fra Frederiksborg Slot, Frederik

II´s Bordhimmel fra Kronborg

samt i hundredevis af gobeliner,

malerier, døbefonte samt uvurderlige

bogsamlinger.

Volde og vest for Øresund, blev i årene

1658-1660 nøje vurderet af det

tyskledede svenske militær, og stødte

man på værdifulde gamle dokumenter

eller på metalvarer eller kunstgenstande,

der kunne omsættes i

klingende mønt eller smykke de tomme

sale på de svenske slotte og herresæder,

blev sådanne fund øjeblikkeligt

rapporteret til den griske antikvitetssamler

nævnte Hedwig Eleonora

og dennes medarbejdere. På den

måde blev det vestensundske Danmark

rippet for gamle kulturværdier,

hvoraf de gammeldanske bøger i dag

må siges at være det største tab for

Danmark, hvad løsøre angår.

Danmarks formelt set øverste leder,

øverstbefalende for hær og flåde

og nær slægtning til nævnte Hedwig

Eleonora, lod under de forhandlinger,

der førtes i Tåstrup Præstegård i

midten af februar 1658, og som dannede

grundlaget for aftalen i Roskilde,

sine forhandlere meddele, at de

skulle føje den tyske svenskekonge i

alt: ‘Fred for enhver pris’, lød ordren

fra København.

Og hvilken pris! For skånelænderne!

Læs Uno Röndahl og forfærdes!

På dette fundament bygger nutidens

svenske og danske stat. Med dette

som baggrund fyldtes de svenske

bogsamlinger og museer med røvede

danske kulturskatte. Og efter fredsslutningen

kunne den svenske okkupationsmagt

gennem de følgende 344

år suge marven ud af det gamle danske

kultursamfund i Skånelandene.

Og afdanskningen fortsætter med

uformindsket styrke her i året 2002. I

de senere år er kampagnen udvidet i

det gamle Øst-Danmark, således at

også Skånelandenes forhistorie nu

forsvenskes.

Artefakter o.a., der graves op af

den skånske muld, føres ofte 600 km

mod nord til de stockholmske museer,

hvor forskere, der burde vide bedre,

beskriver disse fund som ‘ursvenske’,

som bevis på svenskernes glorværdige

fortid og høje kulturelle stade

i sten-, bronze- og jernalderen, og

fra de svenske udgivelser spredes

usandhederne til internationale publikationer.

Der er her tale om videnskabelig

uhæderlighed: en svindel,

der ikke afsløres og ikke fordømmes

af nutidens svenske partipolitiserende

repræsentanter for verdenssamvittigheden

og den monopoliserede godhed,

endsige af danske forskere eller

etiske råd.

Afdanskningen fortsat

Selv de gamle gudshuse undte man

ikke skåningerne, så i årene 1864-

1905 udraderede svenskerne ca. 150

danske middelalderkirker i Skånelandene.

Nedrevet til grunden blev

de, og på samme steder opførte svenskerne

i preussisk-svensk stilløshed

nye templer, som man kaldte dem, og

i dette tempel-miljø har de efterfølgende

generationer af forsvenskede

skåninger lært sig om kristendommen.

Kirkerne havde stået i 700 år,

men i årene efter 1864 blev de nedrevet.

Kirkerne var nemlig en fysisk

mindelse om, at Skånelandene havde

en ikke-svensk fortid, og det tåltes

ikke af magtens mænd i svenska kyrkan

og i militæret, der havde deres

rødder i 1700-årenes systematiske afdanskningsperiode,

der i svenske historieværker

kaldes ‘frihetstiden’ og

fremstilles som en paradisisk tilstand

på jord, hvor den svenske førernation

var befolket af ædle og oplyste begavelser.

Af ovennævnte grunde møder der

ikke den danske besøgende én eneste

gammeldansk kirke, når han kører i

land i Skåne fra Øresundsbroen. I et

område på størrelse med Amager, beliggende

syd for Malmø, ødelagde besættelsesmagten

nemlig i årene 1864-

1905 ikke færre end 15 gammeldanske

kirker restløst og opførte på

nøjagtig samme sted preussisk-svenske

nygotiske templer og anden

smagløshed.

Et sådant kulturhad til det gammeldanske

i Skånelandene var i årene

1864-1905 gaven fra ledelsen af

det svenske broderfolk til de hårdt

kæmpende danske i Sønderjylland og

i det vestensundske Danmark, der i

stigende grad trængtes af den voksende

militærmagt i syd.

27


To bryllupper og et cykelløb

Det blev en herlig DF-sensommer:

I Vedersø Kirke viede sognepræst

og MF Jesper Langballe DFs næstformand

Poul Lindholm Nielsen og

folketingskandidat Sussanne Jensen.

Et dejligt bryllup og en dejlig dag i

Kaj Munks kirke, som afsluttedes

med bryllupsmiddag i digterpræstens

gamle sommerhus Lokke-Lykke ved

Apartheid på Amager: »Kristne ingen adgang«

Af Karsten Holt

Otte år efter, at apartheid i 1994

blev officielt afskaffet i Sydafrika

er det genindført på Amager - nærmere

betegnet Frankrigsgades Svømmehal,

hvor skiltet »Kristne ingen

adgang« kan ophænges hver lørdag

mellem 16.30 og 18.30. I dette tidsrum

er svømmehallen forbeholdt

muslimske kvinder og deres børn, således

at de vil kunne svømme uden at

Muldbjerg.

I Mårslet Kirke blev MF Mikkel

Dencker viet til DFU-hovedbestyrelsesmedlem

Mette Hjermind. De to

mødte hinanden til en DFU-julefrokost:

I januar ventes storken at aflevere

en lillebror til Nico på 5 og Veronica

på 10 måneder.

På Frederiksberg rullede næstfor-

risikere at støde ind i en vantro. DFs

Louise Frevert ryster på hovedet og

har taget sagen op såvel i Folketinget

som i Københavns Borgerrepræsentation.

Hun siger: - Det er ren Mugabe,

og selvfølgelig uantageligt. Jeg har i

øvrigt fået hvisket i øret, at lignende

ordninger findes andre steder i landet

- altså hvor offentlige midler bruges

til apartheid. Louise Frevert forlanger

nu, at VK-regeringen og S-borgmesteren

i København tager stilling

mand Peter Skaarup, hovedbestyrelsesmedlem

Carl Christian Ebbesen

og byrådsmedlem på Frederiksberg,

Leif Jensen sig rigtigt ud, da de deltog

i sponsorernes løb under Post

Danmark Rundt, som DF var

medsponsor på.

Det kører virkelig for Dansk Folkeparti!

til det formålstjenlige i genindførsel

af apartheid i år 2002.

- For mig er der ikke noget at rafle

om: En offentlig svømmehal skal

være tilgængelig for alle, siger Louise

Frevert. I øvrigt er det her da garanteret

noget, der er lavet for at fedte

for chauvinistiske muslimske mænd,

som ikke vil finde sig i, at deres

hustruer kommer til at snakke med

danskere. Hvorfor skal vi gå disse

mænds ærinde?

Foto: Klavs Christensen

More magazines by this user
Similar magazines