COWIfeature nr.

Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. Juli 2006 nr. 15
Revolution
fra rummet
Flere drikker
havvand
Arkitekten
Knud Holscher er vred:

Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. Juli 2006 nr. 15
Revolution
fra rummet
Flere drikker
havvand
Arkitekten
Knud Holscher er vred:
Nyhedsmagasin om ingeniørteknik,
miljø og samfundsøkonomi
fra cowi. COWIfeature udkommer
på dansk og engelsk. Magasinet
bliver distribueret til kunder, samarbejdspartnere
og medarbejdere.
Redaktion
John Jørgensen ansv.h., jhj@cowi.dk
Christina Tækker, cht@cowi.dk
Susanne Junge, sgn@cowi.dk
Janne Toft Jensen, jaje@cowi.dk
Design & layout
Josina W. Bergsøe, jwb@cowi.dk
Patrick Andresén, pca@cowi.dk
Hanne Bjørn Nielsen, hbn@cowi.dk
Redaktionen sluttet 3. juli
Eftertryk tilladt med kildeangivelse
Oplag 11.000
Tryk: Schultz Grafi sk
ISSN 1600-6186
Udgiver
cowi a/s
Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby
Tlf. 45 97 22 11 Fax 45 97 22 12
www.cowi.dk
www.cowi.com
Forside
Arkitekten og designeren Knud
Holscher efterlyser en offi ciel handlingsplan
for ordentligt design.
Foto: Tao Lytzen
cowi er en førende nordeuropæisk
rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder
med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi
over hele verden
under hensyn til miljø og samfund.
cowi er førende på sit felt, fordi
vores 3300 medarbejdere hver især
er det på deres.
11
Drømmejob på trods
Et synshandicap behøver ikke
at spærre vejen til et job.
Nye projekter hjælper
udsatte grupper ind
på arbejdsmarkedet
Forkælede
De voksede op i 60erne.
De er børn af velfærdssamfundet
og er forkælede.
De vil have seniorboliger,
der oser af kvalitet
Lille Vildmose skal
reddes fra udryddelse
Højmosen er en af de få rigtige
vilde naturtyper, der er tilbage i
Danmark. Nu skal den reddes
fra udryddelse
30
16

Revolution
fra rummet
Med en lille billig chip kan
alle og enhver få gratis glæde
af Galileo, Europas første
selvstændige satellitbaserede
navigationssystem
Den avancerede teknik kan
assistere piloter i alle processer
fra start til landing og øge fl ysikkerheden.
Finansverdenens online transaktioner
kan gennemføres
med større sikkerhed, når
Galileos tidssignaler indgår i
et krypteringssystem.
Bilister vil med det nye satellitbaserede
navigationssystem kunne fi nde
vej overalt på kloden med større
præcision end hidtil.
Galileo kan være med til at styre
den voksende togtrafi k og forhindre
ulykker.
Sådan virker Galileo
Galileo omfatter 30 satellitter, der kredser om jorden i tre forskellige
baneplaner i 24.000 kilometers højde. Den første er sendt op. I hver
satellit sidder et atomur, som måler tiden med en billiontedel sekunds
præcision. Hver satellit udsender sit eget signal, som fortæller, hvornår
det forlod satellitten.
Modtageren på jorden kan f.eks. sidde i en mobiltelefon og identifi
cerer netop den satellit, som signalet kommer fra, afl æser, hvor
længe signalet har været om at nå frem og beregner afstanden til
satellitten. Modtageren kan afl æse signaler fra mange satellitter
samtidig. Med signaler fra mindst fi re satellitter på en gang kan
Forbrug af kunstgødning og
pesticider kan reduceres, fordi
doceringen med stor sikkerhed
kan tilpasses jordens beskaffenhed.
Ved hjælp af en chip i mobiltelefonen
kan brugeren spores overalt
på kloden.
I gamle dage navigerede
skibene efter stjernerne.
Nu kan de navigere efter
Galileo.
Vi har udsigt til bedre
daglige vejrudsigter.
modtageren beregne sin helt præcise position. Galileo ventes at
4 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi give større nøjagtighed end GPS og kan modtages Internationalt overalt på nyhedsmagasin kloden. fra cowi • 5
Illustration: Mediafarm

Af Eva Isager
Om få år kan et nyt satellitbaseret navigationssystem lokalisere
enhver med en mobiltelefon overalt på kloden
med få meters nøjagtighed, i nogle tilfælde ned til 20-
30 centimeter. Samme avancerede teknik kan bruges til
at styre fl y, skibe og biler med langt større præcision
end i dag og dermed spare menneskeliv. Teknikken kan
også give mere sikre forudsigelser af jordskælv og fl odbølger,
forbedre datasikkerhed og forsyningssikkerhed
samt effektivisere fi skeri og landbrug og alverdens andre
områder, der har brug for præcise positionsbestemmelser.
Galileo er navnet på det første europæiske satellitbaserede
navigationssystem – opkaldt efter den berømte
italienske videnskabsmand – og verdens første
konstrueret specielt til civilt brug. Systemet skal
sættes i drift med udgangen af 2010, hvis det står
til eu-Kommissionen, der har sat projektet i
gang sammen med Det Europæiske Rumagentur.
Amerikanerne har deres militært styrede
gps-system, som også bruges i Europa, men
eu lægger vægt på, at Galileo bliver et uafhængigt
system. Målet er også at gøre det
mere præcist og mere pålideligt. I øvrigt
skal alle, der er udstyret med en lille billig
chip, kunne bruge begge systemer
overalt på kloden.
Gratis for mange
Galileo-systemet får tre hovedgrupper af brugere. Den
brede befolkning tilbydes en gratis service, som kan
bruges af alle med en modtager i f.eks. mobiltelefonen.
Kommercielle brugere med behov for mindre mængder
data kan tegne abonnement. Det gælder f.eks. landmålere,
transportfi rmaer, rederier og andre virksomheder.
En tjeneste med krypterede signaler er reserveret bru-
cowi følger Galileo
Opbygningen af Galileo anslås at beløbe sig til 24
milliarder danske kroner. cowi har fået til opgave
at følge det prestigefyldte projekt for at se, om or-
ganiseringen er så god som mulig, herunder om
pengene bliver brugt efter hensigten. Foreløbig
udvikler projektet sig overvejende positivt.
gere med behov for den højeste grad
af præcision i positionsbestemmelse, f.eks. fl yselskaber,
trafi kmyndigheder og de europæiske landes
militær. eu-Kommissionen peger på, at det nye navigationssystem
vil ændre mange europæeres liv i de kommende
år: „Galileo vil revolutionere vores samfund på
linje med mobiltelefonen eller internettet. Vi får fantastisk
mange anvendelsesmuligheder, sikkert endnu
fl ere end vi drømmer om i dag.“
Ny viden om vejr
Meteorologien er et af de områder, der vil få fordele af
Galileo. Signaler fra satellitterne kan give meget præcise
informationer om temperatur, tryk og indhold af
vanddamp i atmosfæren overalt på kloden målt fra jordens
overfl ade og op til 30 kilometers højde.
„Det betyder både bedre langtidsprognoser og bedre
daglige vejrudsigter,“ forudser forskningsleder Georg
Bergeton Larsen, dmi.
Dansk landbrug, som allerede bruger gps, håber
også på nye muligheder:
„En af fremtidsvisionerne er førerløse lugerobotter,
der styres med satellitter. En anden er, at vi langt lettere
end i dag vil kunne spore fødevarer, som ikke er i orden,
helt tilbage til den enkelte mark. Men det er afgørende,
at den nye teknik bliver enkel at bruge for landmanden,“
mener specialkonsulent Hans Henrik Pedersen,
Landscentret under Dansk Landbrugsrådgivning.
Galileo-projektet ventes at give op mod 150.000 nye
arbejdspladser i den europæiske industri.
@ Projektleder Arne Kvist Rønnest, akr@cowi.dk
www.ec.europa.eu/dgs/energy_transport/galileo/
www.esa.int/esaNA/index.html
6 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 7

Kystbanen får nye spor
Hovedparten af jernbaneskinnerne på den
150 år gamle jernbanestrækning mellem
Hellerup og Helsingør bliver nu udskiftet, så
banen står fuld driftsklar til den „nye“ operatør,
som måtte vinde den udbudte Øresundstrafi
k. Strækningen blev sidst sporfornyet i
midten af 60’erne, men har de seneste år
haft høje vedligeholdelsesomkostninger pga.
nedslidte to-blok-sveller.
cowi løser opgaven for Banedanmark.
Projektet omfatter alle banetekniske fagområder
herunder spor, køreledning og sikring.
@ Projektleder
Polen på skinner
En ca. 500 km lang jernbanestrækning i
Polen bliver nu moderniseret. Strækningen
går fra den tyske grænse over Wroclaw,
Opole, Katowice, Krakow og til den ukrainske
grænse og er en vigtig korridor til gods- og
persontransport. Renoveringen betyder, at
fremtidige godstog kan køre op til 120 km i
timen, mens passagertog kan komme op på
160 km i timen. Opgaven er cowis hidtil største
udenlandske jernbaneopgave.
@ Afdelingschef
Leif Brandt, leb@cowi.dk
Preben Juul Mikkelsen,
pjm@cowi.dk
Foto: Scanpix
Skinner i ørkenen
En ca. 2000 km lang jernbanestrækning, der
går igennem et stort ørkenområde, bliver et
vigtigt led i at forbedre infrastrukturen i
Saudi-Arabien. Forbindelsen strækker sig fra
den nordvestlige del af landet til hovedstaden
Riyadh og videre til den Arabiske Golf.
Jernbaneforbindelsen skal bruges til at transportere
råstofferne bauxit og fosfat fra minerne
til kysten – samt til passagertransport.
cowi tjekker design på opgaven, som udføres
for den saudiarabiske stat. Banen forventes
at stå færdig i 2010.
@ Projektleder
Tog til tiden
Flere togafgange, mere præcise tog og en
kortere rejsetid er målet med at forbedre
jernbanestrækningen mellem Lejre og Vipperød.
cowi undersøger i et joint venture med
Atkins de tekniske og miljømæssige konsekvenser
af at udvide denne strækning af
Nordvestbanen med et ekstra spor og forøge
strækningshastigheden til 160 km/t. Undersøgelserne
skal resultere i en såkaldt vvmredegørelse
efterfulgt af en offentlig høring.
Derudover skal undersøgelserne danne grundlag
for en politisk beslutning om, hvorvidt
projektet skal gennemføres.
@ Projektleder
Klavs Wassard Hestbek
Lund, kwhl@cowi.dk
Erling M. Bødker, emb@cowi.dk
Glashus
med indbygget
køleanlæg
For første gang anvender
man et innovativt varmekølesystem
i fuld skala
i et konkret projekt. Det
sker i Middelfart Sparekasse
Taget på Middelfart Sparekasse
bygges op som en stor, skrånende
fl ade, som ser ud til at
svæve over huset. Illustration:
3XNielsen
Af Christina Tækker
cowi har netop fået støtte til at gå i gang med at opføre det første konkrete
forsøg med et fælles varme-kølesystem i Middelfart Sparekasses
nye hovedsæde. Med den nye teknologi udnytter man døgnets temperatursvingninger.
Ved at opsamle nattens kølige luft i bygningens betondæk
og bruge den til at køle lokalerne i de varme sommertimer om
dagen, nedsætter man el-forbruget til mekanisk ventilation og køling
betydeligt. Det vil få stor betydning i Middelfart Sparekasse, hvor man
lægger op til en bygning med store glasfacader og et tag delvist af glas.
Støtten stammer fra pso-midler fra Dansk Energi - Net.
„Ved hjælp af systemet kan man spare 75-80 procent af den energi,
man normalt ville bruge til køling. Det har stor betydning for fremtidens
glashuse, der har brug for meget energi til at blive kølet ned om sommeren,“
siger projektleder i cowi Frank T. Petersen.
Nomineret til pris
cowi er ingeniør på det fynske projekt og har ansvar for at udarbejde
et optimalt energikoncept til hovedsædet. Teknikken har tidligere været
testet på Danmarks Tekniske Universitet (dtu) og indgår i dag som en
del af undervisningen på dtu. For nylig blev konceptet hædret med en
nominering til den nystiftede pris elforsk for at have udviklet en ny teknologi
for termoaktive betonkonstruktioner, der kan fremstilles industrielt
som præfabrikerede betonelementer.
Sparekassens nye hovedsæde bliver bygget i tre plan med meget
store rum. Det allerstørste er et indvendigt torv. Herfra er der adgang til
kundebetjening, butikker og café. Byggeriet står færdigt i 2009.
Projektet er udført af arkitektfi rmaet 3XNielsen.
@ Projektleder Frank T. Petersen, fap@cowi.dk
Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 9

Danskere
bytter ideer med
europæere
Synshandicappede og
indvandrere udgør en
overset og værdifuld
arbejdskraft. To danske
EU-støttede projekter
viser vejen
Af Christina Tækker
De står ofte uden for det danske arbejdsmarked.
Men nu får synshandicappede og
indvandrere mulighed for at komme i arbejde
gennem to banebrydende projekter.
Det skyldes det europæiske equal-program
under den europæiske socialfond.
Her vil man frem til 2007 udvikle og sprede
de bedste ideer og metoder til at bekæmpe
forskelsbehandling og uligheder
på arbejdsmarkedet.
Danmark stiller med 17 projekter. Et af
dem er Vision Trade Center, der hører under
Instituttet for Blinde og Svagtseende.
Her uddanner man synshandicappede i
telemarketing.Uddannelsen er blevet så
populær, at erhvervsvirksomheder
nu står
på venteliste til at ansætte
kursisterne i deres
kundeservicecentre.
De studerende bliver
uddannet efter mesterlæreprincippet
gennem
praktiske øvelser under
opsyn af professionelle
kundeservice-medarbejdere.
Dermed kan
de lære de studerende,
hvordan en rigtig arbejdsplads
fungerer.
Erfaringerne fra projektet kan nemt overføres
til andre europæiske lande, mener
daglig leder Connie Hasemann fra Vision
Trade Center. Hun håber på at udvide projektet
for andre typer handicap:
„Mennesker med et handicap er en værdifuld
arbejdskraft på lige fod med alle andre
og bør derfor have lige muligheder for
at få del i den livskvalitet, der er forbundet
med et aktivt arbejdsliv.“
Giv en højtuddannet en chance
I et andet projekt om kompetenceafklaring
er målet at give højtuddannede fl ygtninge
og indvandrere en chance på det
danske arbejdsmarked ved at give dem
overblik over deres medbragte kompetencer.
Det sker ved at fi nde ind til deres evner
og afdække deres reelle færdigheder.
„Det kan godt være, at eksamensbeviset
siger, at de har store realkompetencer,
men hvis de ikke er blevet brugt i mange
år, har de ikke længere den samme værdi.
Vi fi nder ind til kompetencerne og vejleder
kursisterne gennem virksomhedspraktik
eller et forløb på en uddannelsesinstitution,“
siger Søren Nøhr Andresen fra Vejle
Kommunes integrationsafdeling.
Til september bliver erfaringerne fra
projektet udvekslet med Tower Hamlets
College, som er projektledere på det engelske
equal-projekt. Det danske projekt er
udviklet af Ingeniørforeningen i Danmark,
som også står for projektledelsen. Projektet
omfatter samarbejde med kommunerne
i København, Århus og Vejle. Ud over
equal-programmet er projektet støttet
med en million kroner af Integrationsministeriet.
@ Projektleder
Niels Eilschow Olesen,
neo@cowi.dk
www.kvk.socialfonden.net/
default.asp?ID=2
www.vtc-dk.com
Mens andre bruger handicapkompenserende
computerprogrammer,
der forstørrer teksten, bruger Mette
Kassholm et par briller og rykker tættere
på skærmen, når hun skal læse,
hvad der står. Foto: Tao Lytzen
„En god vej
til det job,
jeg gerne
vil have“
Af Christina Tækker
Drømmen er et job i Idrættens
Hus eller Wonderful Copenhagen.
Og Mette Kassholm, der er
uddannet håndarbejdslærer, er
godt på vej til at supplere sine
kompetencer til at kunne arbejde
med markedsføring, formidling
og booking af møder. Også
selv om hun allerede som otteårig
mistede det meste af synet.
Siden januar har hun studeret i
Taastrup på Vision Trade Center,
der uddanner unge svagtsynede
og blinde i telemarketing. Her
får hun både teori med stemme-
og salgstræning og praksis ved
at sidde sammen med uddannede
telesælgere.
„Uddannelsen er en god vej
til at få papir på det, man kan.
Mit håb er, at jeg kan bruge
nogle erfaringer fra min uddannelse,
hvor det hidtil har
været svært at få job,“ siger
Mette Kassholm, der er færdig
med uddannelsen til næste
sommer.
10 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 11

„Det betyder
meget at
arbejde“
Lacri Lascan fra Rumænien
føler sig bedre rustet til et
job som ingeniør i Danmark
efter praktikophold på
en dansk stålvirksomhed
Af Marianne Gregersen
På skrivebordet ligger en sikkerhedshjelm
og en dansk-rumænsk ordbog. Bag
bordet sidder ingeniør Lacri Lascan, som
for fem år siden kom til Danmark fra
Rumænien for at blive familiesammenført.
I ni år arbejdede hun som ingeniør, men i
Danmark har hun ikke brugt sin uddan-
nelse. Undtagen i fjor, hvor hun var i praktik
på Unibolt-Vejle.
I dag deltager hun i EU-projektet „kompetenceværktøjskassen“
og er i praktik på
stålvirksomheden Ib Andresen Industri i
Vejle. Her nyder den 39-årige Lacri Lascan at
tegne maskindele på computeren.
„Det er en dejlig fornemmelse at tegne noget,
der er brug for. Det giver mig stor…
tilfredsstillelse,“ siger hun med et smil, da
hun har det rigtige danske ord.
Føler sig bedre rustet
Lacri Lascan fortæller, at hun er meget
Ingeniør Lacri Lascan fra Rumænien er
i praktik på stålvirksomheden Ib Andresen
Industri i Vejle. Foto: Tao Lytzen
glad for at være på virksomheden, hvor
hun har arbejdet siden februar.
„Arbejdsklimaet er godt. Alle er meget
venlige. Ikke mindst min chef.“ Lacri
Lascan håber, at hendes praktik ender med
et job. Permanent eller for en periode.
„Det betyder meget at arbejde. Det er spændende,
men det bedste er at yde en indsats,
som nogen er tilfreds med,“ siger Lacri
Lascan. Hun føler sig bedre rustet til arbejdsmarkedet.
På intensivkurser har hun
lært fl ere computerprogrammer. Derudover
er hun ved at tage kørekort.
„Jeg har lært meget nyt, som kan hjælpe mig
videre. Nu er jeg bedre kvalifi ceret til at søge
job. Livet i Danmark er fuldt af udfordringer,
og det elsker jeg,“ siger Lacri Lascan. „Nu
tror jeg på, at jeg har en fremtid på det danske
arbejdsmarked,“ tilføjer hun.
12 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 13

Flere og
fl ere
drikker
havvand
Rent vand er en mangelvare
i Mellemøsten og nærliggende
lande, hvor fl ere nu drikker havvand.
Foto: Morten Larsen
Pakistan er ved at etablere sit
første afsaltningsanlæg, der skal
forsyne en ny bydel med rent
vand. Trenden i Mellemøsten og
nærliggende lande er større og
større anlæg, der skal give fersk
vand til fl ere mennesker og en
voksende industri
Af Christina Tækker
I et boligområde uden for Pakistans
største by Karachi bliver det hverdag
at drikke havvand ved årsskiftet.
Rent vand er en stor mangelvare
i Mellemøsten og Asien, hvor man
ikke har adgang til grundvandsressourcer
som i Danmark. En af løsningerne
er at afsalte havvandet.
Derfor etablerer fl ere lande i Mellemøsten
og nærliggende lande nu større
og større afsaltningsanlæg, der
både skal bruges til en voksende
befolkning og til at udvikle industrien,
der ikke kan bruge havvand
som procesvand.
I Pakistan, hvor man er i gang
med at bygge det første anlæg af
slagsen, skaber man synergi ved at
producere strøm i et kraftvarmeanlæg
og vand i et tilhørende afsaltningsanlæg.
Overskudsdampen fra
kraftvarmeanlægget bliver brugt til
at afsalte vandet. Dermed optimerer
man produktionen af strøm og
vand. Når anlægget kommer i drift,
vil det kunne producere cirka
14.000 m 3 ferskvand i døgnet. Det
kræver, at man behandler cirka
6.000 m 3 saltvand i timen. Til sammenligning
bruger en dansk bolig
130-150 m 3 vand årligt.
En dyr løsning
„I princippet kan man bruge metoden
alle steder, hvor man mangler
rent vand. Men selv om prisen er
kommet langt ned, er det stadig
en dyrere løsning, hvis man sammenligner
den med andre måder at
skaffe rent vand på. Derfor kan teknikken
være svær at udbrede til udviklingslande,“
siger projektdirektør
Alasdair Maciver fra Alfa Laval,
der er blandt de førende i verden
inden for afsaltningsanlæg. cowi er
underrådgiver for Alfa Laval til at
projektere det pakistanske anlæg.
cowi har bl.a. assisteret med en
række ydelser inden for mekaniske
og elektriske installationer. Derudover
har Alfa Laval brugt cowis
erfaringer med tredimensionelle
tegninger fra olie- og gasindustrien
og den farmaceutiske industri til at
tredimensionere afsaltningsanlægget.
Det har bl.a. betydet færre
arbejdstegninger og et større overblik
over indkøb af materiale.
Afsaltningsanlæg bliver også
brugt på krydstogtsskibe og olieraffi
naderier, hvor det kan være
svært at skaffe rent vand. Nogle af
verdens største afsaltningsanlæg på
land fi nder man på de caribiske øer
Aruba og Curaçao og i Mellemøsten.
@ Projektleder
IRAK
SAUDI-ARABIEN
IRAN
Lars Frendrup,
lfj@cowi.dk
OMAN
AFGHANISTAN
Karachi
PAKISTAN
Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 15

„Vi er forkælede“
Gamle lejligheder
med tre stuer en
suite er håbløse.
Lækkert køkken
og god plads er
i stedet kravene
til fremtidens
se nior bolig,
mener 52-årige
John Friedrichsen
og 56-årige Else
Mikkelsen
Af Christina Tækker
Et spændende byggeri, et godt fællesskab og et
nærområde med miljø. Det er vigtige ingredienser
for en attraktiv seniorbolig, mener den 52-årige
konsulent John Friedrichsen og programmør Else
Mikkelsen på 56. 50+-boligerne i Ørestad får det
hele, når de står færdige i januar 2008. Men selv
om John Friedrichsen og Else Mikkelsen synes, at
det er alt for tidligt at fl ytte i seniorbolig med hver
deres ægtefælle, sagde de ja tak til at sidde med i
referencegruppen til de nye boliger i Ørestad for
at fortælle om, hvilke krav de stiller til fremtidens
bolig.
Boliger må gerne have store rum
Ønskerne er klare: Boligen må gerne have store
rum, så man kan være i samme stue med den eneste
ene, selv om man laver noget forskelligt. Der
sidder jo ikke længere en teenager i stuen og spiller
høj musik. Desuden må boligen gerne være
nem at gøre ren og fl eksibel,
så man kan blive boende,
til man bliver gammel.
Derfor er det vigtigt,
at der er elevator. Til gengæld
er gamle lejligheder
med tre stuer en suite
håbløse. Man bruger alligevel
kun spisestuen to
gange om året.
Masser af plads
„Vi er forkælede. Vi voksede
op i 60’erne, er børn af
velfærdssamfundet og har
gode job. Vi vil ikke have en bolig, der er ringere,
end den vi er vant til. Vi vil både have et
lækkert køkken, et fl ot toilet og masser af plads,”
siger John Friedrichsen.
Begge lever et aktivt liv med tid til caféture,
shopping, kulturoplevelser og lange ture i skoven.
Fritidsinteresserne skal kunne dyrkes endnu
mere intenst i deres kommende seniorbolig. Og
hvis det ender med, at huset på Amager bliver byttet
ud med en seniorbolig i Ørestad, har Else
Mikkelsen endnu et ønske: Så skal friværdien bruges
til at rejse.
Trods fuldtidsjob læser
John Friedrichsen jura
på deltid, mens Else
Mikkelsen er formand
for Amager Jazzklub.
Fotos: Tao Lytzen
16 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 17

Fremtidens seniorboliger i
Ørestad er i fl ere etager. Her
er der ikke brug for rollatorer.
Seniorerne er aktive mennesker
– og det skal afspejles i
deres boliger. Modelbillede:
Entasis
Aktive seniorer fl ytter
i newyorker-bolig
Danske seniorboliger er alt
for konventionelle, mener
arkitekt Christian Cold. Et
nyskabende boligbyggeri
for folk over 50 år byder på
rå vægge og store rum
Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 19

Af Christina Tækker
Hellere ramme spidst og dybt og tilfredsstille nogle
mennesker, der tænder på en god idé end at ramme
bredt og overfl adisk. Det er mottoet på tegnestuen
Entasis i det indre København. Her står man bag et nyskabende
boligbyggeri i Ørestad med 88 lejligheder for
dem, der har passeret 50 år.
Selv om behovet for seniorboliger fremover stiger,
bliver der nemlig bygget alt for mange boliger, der ikke
udfordrer de seniorer, som har ressourcerne, mener arkitekt
Christian Cold fra Entasis. For at fi nde ud af hvor
langt man egentlig kan gå arkitektonisk, besluttede
projektteamet bag boligerne i Ørestad derfor at spørge
Meditativ oase. Her
kan man mødes med
andre seniorer og få
en uforpligtende snak.
Modelbilleder: Entasis
20 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi
en referencegruppe af personer
mellem 50 og 67 år om, hvordan
de ønsker at bo i fremtiden.
Ikke brug for boliger i ét plan
Her fremgik det, at seniorerne
ikke havde brug for boliger i ét
plan med plads til rollatorer. Seniorerne havde heller
ikke lyst til at bygge et fællesskab op omkring seks huse.
I stedet ønskede de boliger, der ikke var ordinære; de
kunne godt lide søjler midt i rummene og skæve vinkler.
Det har resulteret i lejligheder, der hovedsageligt er opført
i to etager med store rum a la newyorker-boliger, rå
vægge og skillevægge, der kan fl yttes. Beboerne kan
uforpligtende mødes i en vifte af fællesrum, hvoraf tre
udgør det utvungne fællesskabs nerve: orangeriet, biblioteket
og værkstedet.
„Jeg har længe undret mig over, at der blev bygget
med fl øjlshandsker til en gruppe mennesker, som gik
med ble, da ph var på sit højeste, og hele det danske
åndsliv kørte med 300 km i timen. De sidste ti år har
man bygget seniorboliger, som er lidet udfordrende.
Det passer dårligt med den ballast, som de mennesker
kommer med,“ siger Christian Cold.
Trætte af parcelhushaven
Hvem, der fl ytter ind i boligerne, afhænger ikke af, hvad
de tjener, hvor de bor, eller hvilken uddannelse de har,
mener arkitekten. Det afhænger af deres temperament
og deres livsstil. Det er mennesker, der rejser jorden
rundt for at få sanseindtryk – det skal de også have i deres
boliger:
„Ideen er at bygge et hus, der appellerer til aktive seniorer.
De, der vælger at bo her, er sandsynligvis trætte af
at passe parcelhushaven og rense tagrender. Børnene er
fl yttet hjemmefra. Det er tid til, at der skal ske noget nyt.“
@ Projektleder Hans Lønstrup Olesen, hlo@cowi.dk
Lejligheder til 50+
Der bliver opført 88 almene lejeboliger i Ørestad
City. cowi er totalrådgiver på projektet og er
sammen i en styregruppe med bygherren aab,
arkitektfi rmaet Entasis, hovedentreprenøren nnc,
Københavns Kommune og Ørestadsselskabet.
Blandt de ingeniørmæssige udfordringer er
specielle brandkrav, da der er særlige krav til
fl ugtvejene på de omkring 26 meter høje bygninger,
store fællesarealer og dobbelte rum.
Man behøver ikke at
bruge fl øjlshandsker, når
man bygger for seniorer,
mener arkitekten Christian
Cold. Foto: Henrik
Sørensen
kan
de selv,
vil tror,
selv
og de
aldrig
bliver
gamle
Fremtidens ældre
udfordrer kommunerne
ved at stille krav, også til
den måde de vil bo på

„En del par vil gerne fl ytte i deres sommerhus
på helårsbasis, mens en endnu ikke så slagkraftig
men mere pengestærk gruppe
foretrækker lækre atelierlejligheder i de største byer“
Af Eva Isager og Christina Tækker
Fremtidens ældrebolig kan være en
campinglandsby eller en samling
husbåde. Måske et ombygget kloster.
Sådan er det rent faktisk allerede
for en række ældre, der bor i
Danmark. De nye talstærke generationer
af ældre er individualister og
ressourcestærke, og det præger deres
valg af bolig og deres øvrige levevis.
Nogle køber en Harley-Davidson
eller rejser til Indien for friværdien,
mens andre bestiller sushi på
nettet og bor i penthouselejligheder.
Men på Nørrebro og i Nordjylland
og mange andre steder møder
vi konen med tørklædet, ondt i benet
og trang til sovs og kartofl er, og
hun behøver ikke være en dag ældre
end kønsfællen på bagsmækken af
den store maskine.
Fremtidsforsker Birthe Linddal
Hansen, Instituttet for Fremtidsfor-
„Generationen over 50-60 år
vil ikke være gamle“
Fremtidsforsker Birthe Linddal Hansen.
skning, kender alle de typer, som
tilsammen tegner billedet af de nye
ældre. Tendensen er, at de er mere
aktive, raskere og har fl ere penge
end tidligere.
„Generationen over 50-60 år vil
ikke være gamle. Mange satser på, at
de kan arbejde, til de er 80, og at de
Boligpolitisk konsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler.
dør, når de er 100 – bum – og den
opfattelse svi’r selvfølgelig til dem,
som måske får en hjerneblødning,
når de er i 70’erne og bliver afhængige
af offentlig hjælp,“ siger Birthe
Linddal Hansen.
Men det offentlige må være mere
parat til at møde de ældre, dér hvor
de er med deres særlige krav, mener
fremtidsforskeren.
„Kommunerne har en stor opgave
foran sig med at sikre fremtidens
ældre livskvalitet. De ældre vil ikke
bo i traditionelle ældreboliger, og
de vil ikke fi nde sig i at blive talt
ned til af en hjemmehjælper eller
hænge i en kran på et plejehjem.
Billig-billig-modellen, som dominerer
i omsorgssektoren, må vige for
kvalitet og fl eksibilitet.“
Ældre vil blive boende
Boligpolitisk konsulent i Ældre
Sagen Margrethe Kähler bekræfter,
at ældreboligerne, som vi kender
dem, er i lav kurs hos ældre:
„Et fremtidsstudie fra Ældre
Sagen viser, at de fl este vil blive boende,
hvor de bor. Andre – og det er
ofte enlige – vil gerne bo i aldersblandede
bofællesskaber, som der
bliver fl ere og fl ere af, og som giver
samvær og aktiviteter med andre.
En del par vil gerne fl ytte i deres
sommerhus på helårsbasis, mens en
endnu ikke så slagkraftig, men
mere pengestærk gruppe foretræk-
ker lækre atelierlejligheder i de største
byer.“
Margrethe Kähler ser et stort behov
for, at nybyggeri bliver ældreegnet
fra starten. Boligerne skal være
ganske almindelige, men kunne
indrettes til alle aldre og mange grader
af handicap, både fysiske og psykiske,
sådan at man kan blive længere
tid i sit eget hjem. De egentlige
ældreboliger – enten selvstændige
eller som plejeboliger med karakter
af moderne plejehjem – reserveres
typisk til folk med demens og andre
alvorlige helbredsproblemer.
Plejehjemmene er for de allersvageste
og får karakter af hospicer.
Mange vil hoppe lige fra deres almindelige
bolig til plejehjemmet.
Margrethe Kähler gør opmærksom
på, at en stor gruppe ældre ikke
har andet at leve af end folkepensionen,
og hun råder kommunerne til
at ny- og ombygge gode, billige lejeboliger
til gavn for de svagere stillede.
Lyt til de ældre
Direktør Henning Thomsen,
Akademisk Arkitektforening, har et
andet råd til kommunerne:
„Jeg synes, de skulle tage og vende
skråen. De skal betragte de ældre
som en fantastisk udfordring i stedet
for noget negativt, der koster
ressourcer og sørge for at videreudvikle
velfærdssamfundet med gode
botilbud til de ældre.“
„Når så mange ældre vil blive i eget
hjem, hænger det måske sammen
med, at indretningen af offentlige
pleje- og ældreboliger oftere tager
hensyn til stram lovgivning og økonomi
og plejepersonalets krav end
til beboernes ønsker og drømme.
Resultatet er ofte kedelige boliger
placeret uinspireret og isoleret fra
landskabelige og bymæssige kvaliteter,“
fastslår Henning Thomsen.
Fremtidens seniorboliger skal
være fl eksible. Det mener også direktør
for Byggeri og Drift i cowi
Henrik Rossen. Udfordringen bliver
at opføre dem ældrevenligt, så de
kan tilpasses fra man er 50 til 90 år.
Seniorer vil dog næppe bo i klynger
men vælge en individuel bolig, som
ligger midt i et almindeligt byrum
med liv og aktiviteter, lyder vurderingen
fra direktøren.
„Fremtidens seniorer er vant til at
designe deres egne Levis-bukser og
Nike-sko og vil også være med til at
designe deres boliger. Men jeg forventer
ikke, at udfordringen ligger i
det strengt ingeniørmæssige – sna-
De nye generationer af
ældre er individuelle og ressourcestærke
– det præger
også deres valg af bolig.
Foto: Henrik Sørensen/BAM
rere i processen og det at involvere
andre faggrupper end vi er vant til,
f.eks. sociologer, demografer og
fremtidsforskere,“ siger Henrik
Rossen.
@ Direktør
„Fremtidens seniorer er vant til
at designe deres egne Levis-bukser
og Nike-sko og vil også være
med til at designe deres boliger“
Henrik Rossen,
hro@cowi.dk
Læs mere på www.cowi.dk
Direktør for Byggeri og
Drift i COWI Henrik Rossen.
22 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 23

„Vores plejehjem,
hospitaler og de
gamles egne hjem
er fulde af elendige
produkter“
Arkitekt Knud Holscher
Foto: Tao Lytzen

Arkitekt Knud Holscher
efterlyser produkter, som
kan tilpasse sig den enkelte
brugers højde, drøjde og
behov. Foto: Tao Lytzen
Grimme og dårligt fungerende hjælpemidler giver
mange gamle og syge et uværdigt liv, mener arkitekt
Knud Holscher. Han efterlyser en handlingsplan for,
hvordan ordentligt design kan brede sig
Af Eva Isager
„De ligner torturinstrumenter. Men
de er alle sammen i brug i dag til
gamle og syge mennesker. Det er
ubegribeligt.“
Foran Knud Holscher ligger en
stribe billeder af eksisterende hjælpemidler
til bevægelseshæmmede.
Sært udseende redskaber, som skal
gøre de bevægelseshæmmede i
stand til at bruge noget så basalt
som et toilet. Han kalder billederne
for rædselseksempler.
Den 76-årige arkitekt og industrielle
designer har i årtier beskæf-
tiget sig med den visuelle og
funktionelle kvalitet af ting, vi
omgiver os med i dagligdagen.
De fl este danskere kender hans
arbejder både fra det offentlige
rum og deres private hjem.
Knud Holscher har designet
alt fra vartegnet for den københavnske
metro over brændeovne
og dørgreb til belysning og badeværelsestilbehør.
Knud Holscher er en af verdens
mest anerkendte designere og har
modtaget adskillige internationale
og nationale priser for sit design.
Men han føler, at han løber panden
mod en mur i sit forsøg på at fjerne
noget af alt det grimme, som, han
men er, omgiver gamle og syge i det
danske samfund. Billederne på hans
kæmpemæssige arbejdsbord i tegnestuen
på det ydre Østerbro gør ham
vred.
Al denne grimhed
„Vores plejehjem, hospitaler og de
gamles egne hjem er fulde af elendige
produkter. Ting, som gør hverdagen
besværlig og uværdig. Se for
eksempel denne her toiletpapirtang
af metal, som man skal bruge
til at tørre sig bagi. Kunne du tænke
dig at bruge sådan en?,“ spørger
Knud Holscher og peger på et af de
mere skræmmende billeder.
„Vi indretter vores hjem og
arbejds pladser med smukt design,
og vi køber biler på grund af designet.
Hvorfor så al denne grimhed,
når man bliver gammel? Hvorfor
stiller sundheds- og plejesektoren
ikke i højere grad krav om veldesignede
produkter? I 50’erne og
60’erne gik det offentlige foran i
„Jeg vil gøre op med den
nuværende vanetænkning
i det offentlige“
kampen om at lave offentlige bygninger
og inventar bedre og smukkere.
Jeg vil gøre op med den nuværende
vanetænkning i det offentlige,
for det er den, som er årsag til fravalget
af smukke og velfungerende
hjælpemidler. Godt design er nemlig
ikke nødvendigvis dyrere end
dårligt, som mange tror. Ofte er det
holistisk set billigere, fordi det kan
afl aste personalet og holde de gamle
længere tid i deres egne hjem. Vi
skal gøre os umage, når vi formgiver
ting til vore medmennesker, og indkøberne
skal gøre sig umage, når de
vælger ting til de ældre, men inden
de kan det, kræver det en anden politisk
holdning til de ældres velfærd.“
Det gode design
Knud Holscher efterlyser produkter,
som kan tilpasse sig den enkelte
brugers højde, drøjde og behov og
gøre eksempelvis toiletbesøg til en
situation, hvor brugeren er mere
selvhjulpen, og hvor man så længe
som muligt har den intimitet, som
her kræves.
Også hospitalssenge ser ud og
fungerer helt utidssvarende. Funktioner,
som muliggør let indstilling
af sengen for patienten, kan spare
mange sygeplejeres skosåler. Velfungerende
og smukke gangstativer.
Ordentlig og fl eksibel belysning.
„Mange mennesker ved ikke, hvad
industrielt design handler om, de
opfatter det som luksus og noget
smart. Men jeg tror, vi øger vores
selvværd og velvære og måske bliver
hurtigere raske, når vi kan omgive
os med ting, som er æstetiske og
fungerer.“
Knud Holschers ønske er, at det
offentlige tager initiativ til at nedsætte
en tænketank bestående af arkitekter,
ingeniører og personale fra
pleje- og hospitalssektoren:
„Danmark besidder en enorm
knowhow på området, og fagfolkene
kunne lave forslag til en handlingsplan,
så sagen kom videre.
Tænketanken kunne suppleres med
en offi cielt udskrevet designkonkurrence.“
Foreløbig har Holscher ene mand
forgæves forsøgt at gøre sundhedsministeren
interesseret.
„Vi kan, hvis vi vil. Jeg vil gerne
lave et meningsfyldt stykke arbejde
og gøre mig umage i mit arbejde for
at give mennesker, som har det
skidt, et bedre liv,“ siger Holscher.
26 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 27

Kommende arkitektkonkurrence
Derudover kan materialet indgå i den kommende arkitektkonkurrence, som
Carlsberg udskriver til efteråret. På den måde kan man se, hvordan arkitekternes
forslag passer ind i omgivelserne.
„Vi dokumenterer Carlsberg og området helt ind til Rådhuspladsen, for at
man kan se, hvordan Carlsbergs bygninger er indpasset i resten af byrummet.
Det vil arkitekter og byplanlæggere specielt få gavn af, når de skal planlægge,
hvordan byen skal udvikle sig i fremtiden,“ siger projektleder i cowi Henrik
Ussing Lynge.
cowi udfører laserscanning, hvorfra man opbygger en digital højdemodel
over området; ortofotos, der er en fotografi sk gengivelse af terrænet og skråfotos,
der bliver taget fra fi re retninger fra luften. På basis af dette materiale
produceres en digital 3d-bymodel. Der er mange anvendelsesmuligheder med
denne løsning af opgaven. Modellen giver mulighed for at foretage en tematisk
kortlægning og f.eks. vise, hvor de fredede bygninger ligger.
@ Projektleder Henrik Ussing Lynge, huo@cowi.dk
Foto: COWI
Carlsberg bevares i 3d
Flyfotos fra usædvanlig lav højde
skal dokumentere bryggeriet på
Valby Bakke for eftertiden
Af Christina Tækker
Mange opfatter bryggeriet i Valby som folkeeje og kender Carlsbergs historie
fra serien om Bryggeren. Nu lukker bryggeriet hovedproduktionen af øl på
Valby Bakke og fl ytter humlen til Fredericia. Derfor har Carlsberg besluttet, at
den lange og kendte industrihistorie skal dokumenteres for eftertiden ved
hjælp af fotos, der er taget fra luften.
Billederne, som bliver taget i usædvanlig lav højde, skal bl.a. bruges til at
indgå i en 3d-bymodel, hvor man kan bevæge sig i et virtuelt rum og vandre
langs de historiske bygninger. Bymodellen kan senere blive udført i gips eller
træ for at blive udstillet i Carlsbergs Besøgscenter.
By, slot og havn i
Helsingør får et
markant løft i en
storstilet helhedsplan
By og borg bindes sammen
Af Christina Tækker
Helsingør får bl.a. et nyt havneområde
og et fornyet Kronborg
i en række nye store projekter.
Illustration: Landskabsarkitekt
Jeppe Aagaard Andersen
Helsingør vil komme til at det som et kulturelt og histoker og skabe en ny havnefront. Kulturhavn Kronborg og har
summe af aktiviteter som i risk center og binde byen og Det hele skal stå færdigt i 2009. udført en lang række forunder-
gamle dage, dengang værftets borgen bedre sammen.
„Håbet er, at projekterne vil søgelser og et omfattende byg-
skibstømrere, smede og fæst- Dermed slutter en 20 år lang skabe en tættere forbindelse geprogram for projektet.
ningssoldater skabte liv i byen, debat om, hvad det gamle skibs- mellem Kronborg og havnen. „Den store udfordring er in-
havnen og på slottet. En storværftsområde skal bruges til. Men det vil også give Kronborg den for den givne økonomiske
stilet helhedsplan lægger nu På havneområdet arbejder man den værdighed, det kræver at ramme at få de ingeniørmæssi-
op til at skabe et nyt kulturom- på fi re projekter: Det gælder være på unescos verdensarvlige aspekter samt miljø- og
råde i Helsingør Havn og områ- etableringen af det nye kulturste, hvor pyramiderne, Akropo- myndighedskrav til at matche
det omkring Kronborg. Det center Kulturværftet, en omfatlis og den kinesiske mur er med,“ den landskabsarkitektoniske
skal være med til at styrke stetende fornyelse af Kronborg, et siger Henrik Hostrup-Pedersen, vision,“ siger Henrik Hostrupnyt
Søfartsmuseum, og der er seniorprojektleder i cowi. Pedersen.
Fonden Realdania støtter projektet
med 115 mio. kr., Helsingør Kommune
bidrager med 28 mio. kr. og Slots- og
Ejendomsstyrelsen med 22 mio. kr.
endelig gennem-føres
Kulturhavn Kronborg,
der er et landskabsprojekt,
som skal fremhæve
Kronborgs forsvarsvær-
Kulturhavn Kronborg
cowi er sammen med landskabs
arkitekt Jeppe Aagaard
Andersen bygherrerådgiver på
@ Seniorprojektleder Henrik
Hostrup-Pedersen,
hhp@cowi.dk
www.kulturhavnkronborg.
helsingor.dk
Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 29

På grund
En stor ballon
Tørvelaget består af 95 procent
vand. Vandspejlet står i høljerne,
der er små fordybninger mellem
tuer af mos.
Bibliotek over Danmarks klima
Tørven indeholder pollen helt tilbage
fra, da mosen blev dannet. Det giver
biologer og klimaforskere et enestående
indblik i, hvilke planter der har levet
i Danmark gennem tiderne – og hvordan
vores klima har udviklet sig.
Sphagnummosser
På højmosens overfl ade dominerer
sphagnummosserne.
Metertyk tørv
Døde sphagnummosser danner et
tykt tørvelag, som holder på vandet,
og efterhånden som mosserne vokser,
vil højmosen hæve sig op over
omgivelserne. I Lille Vildmose er tørvelaget
visse steder mere end fem
meter tykt. Der er kun liv i de øverste
20-50 cm af mosen.
Lys højmosetørv
Mørk kærtørv
gyngende
Kongeørnen fouragerer
Kongeørnen har slået sig ned
på kanten af mosen, hvor to
par har ynglet i fl ere år som
det første sted i Danmark.
Den bruger den åbne højmosefl
ade til at jage harer, mus
og andre smådyr. Også havørn,
traner og stor hornugle
fi ndes i området.
Specialiseret planteliv
Kun de færreste planter kan leve i højmosens
meget sure miljø, der har en
ph-værdi på 3-4. Lille Vildmose har haft
det samme dyreliv og vegetation de
sidste tusind år. Her lever blot 12-15
plantearter ud over sphagnum. Det
er blandt andet rosmarinlyng,
tue-kæruld, hedelyng og multebær.
Illustration: Mediafarm
Sjældne insekter
Højmosen er hjem for en række
sjældne insekter, bl.a. bølleblåfugl,
okkergul pletvinge og blå vandnymfer.
Smådyr i mosen
Smådyr som harer, mus, hugorme og
mosegrise fi nder føde i mosen og dens
naturligt våde randzone (laggen).
Den er sur, våd og ekstremt svær at overleve i.
Og sådan skal det være i Nordvesteuropas
største bevarede højmose, Tofte Mose, i Lille
Vildmose. En ny masterplan skal sørge for at
bevare en af Danmarks få rigtig vilde naturtyper
Sammenfalden højmose
Afvander man mosen, kommer der
luft til de døde mosser. De rådner
og går til, og så falder mosen sammen.
Vandet siver ud
Afvandingsgrøfter betyder, at højmosen
bliver punkteret, og vandet siver
ud af tørvelaget. Pumpestationer
i området omkring højmosen holder
vandstanden kunstigt nede, så der
kan drives landbrug og graves tørv.
Kronvildt og vildsvin
Højmosearealerne i Lille Vildmose
fl ankeres blandt andet af skove og
enge, hvor der lever krondyr og en
bestand af vildsvin. Kronvildtet elsker
om vinteren bl.a. planterne tue-kæruld
og hedelyng, som vokser i mosen
og kommer ud i det åbne for bl.a. at
spise den.
Øget kvælstof i regnen
Lille Vildmose er ikke kun truet af afvanding.
En højmose er meget følsom
overfor øget tilførsel af kvælstof,
dvs. næring. Hvis en højmose springer
i skov, kan det være tegn på, at der
kommer mere kvælstof med regnen
end tidligere.
Træer – et svækkelsestegn
Afvanding og øget kvælstofnedfald
medfører, at miljøet ikke længere er
ekstremt vådt og næringsfattigt. Dermed
kan andre arter, som for eksempel
birketræer, nåletræer og blåtop,
indvandre. Effekten er selvforstærkende:
Træer binder mere næring,
hvilket giver grobund for fl ere planter,
som normalt ikke ville kunne vokse i
højmosen.

„Lille Vildmose er truet på tre
fronter: af afvanding på arealerne
omkring mosen. Af tidligere
tiders forsøg på afvanding af
selve højmosearealerne. Og
endelig af øget kvælstofnedfald
med regnen,” siger projektleder
Niels Riis, COWI. Foto: Tao Lytzen
Af Janne Toft Jensen
Sjap. Det gråbrune slettelandskab
ser fuldstændigt tørt ud, men for
hvert skridt stiger der et par centimeter
vand op om skosålerne, og
jorden bevæger sig let. Det føles som
at gå rundt på en kæmpemæssig
svamp.
Vi befi nder os i Lille Vildmose
sydøst for Aalborg. Under os ligger
op mod fi re meter tørv, mættet med
regnvand. Tørvelaget er så højt og
tæt, at der ingen grundvandsforbindelse
er. Miljøet er ekstremt surt.
Her kan kun ganske få specialiserede
plantearter leve.
Dette er Nordvesteuropas største
bevarede højmose – en ekstrem naturtype,
som er sjælden og udryddelsestruet.
Heller ikke de resterende
dele af Lille Vildmose har det så
godt, som de burde.
Århundreders forsøg på afvanding
og intensiv tørvegravning i
området har sat sine spor.
Lille Vildmose
Lille Vildmose er mere end 1500 år gammel. I dag er der fi re tilbageværende
højmosearealer, nemlig Tofte Mose, Portlandmosen, Høstemark
Mose og Porsemosen i Lille Vildmose. I alt er deres areal 24
km2. Aage V. Jensens Fonde ejer de 23 km2.
Fredningsnævnet fredede i 1999 ca. 76 km2 med hele det oprindelige
højmoseområde, inklusive skove og arealerne mellem højmoserne.
Denne fredning er anket til Naturklagenævnet, og sagen er
ikke afgjort endnu.
Lille Vildmose med tilstødende arealer i Kattegat er på tale som
en af de første danske nationalparker.
Mosen skranter
Skovrider Lars Møller Nielsen fra
Aage V. Jensens Fonde, der ejer stort
set hele det tilbageværende højmoseareal,
tager forsøgsvist et hop.
Grunden gynger let fl ere meter væk.
„Det her er en af de få rigtigt vilde
naturtyper, der er tilbage i Danmark.
Her kan man faktisk forsvinde i et
hul og ikke blive fundet igen, før
man dukker balsameret op om 2000
år,“ siger han med en vis fascination.
I dag er der kun ca. 40 procent af
højmosen i Lille Vildmose tilbage.
Aage V. Jensens Fonde har bedt
cowi udarbejde en masterplan for
at bevare mosen.
Pumper vandet væk
Området omkring og mellem højmosearealerne
var også højmose engang.
Nu gennemskæres det overalt
af dybe grøfter. Det påvirker også
selve højmosen. Og pumpestationer
sørger for at holde vandstanden
nede.
„Afvandingen kan sammenlignes
med at prikke hul på en ballon.
Uden den høje vandstand går mosen
til,“ siger projektleder Niels Riis,
cowi.
Masterplanen er en samlet drejebog
for, hvad Fondene kan gøre på
de arealer i mosen, som de selv ejer.
For også i randen af den bevarede
højmose er der spor efter 100 år
gammelt landbrug, som stadig dræner.
For eksempel bør en gammel
vej med dybe grøfter omkring sløjfes.
Andre gamle grøfter skal kastes
til, og vandudsivningen stoppes
bl.a. med spunsvægge.
Biolog Poul Hald-Mortensen fra
Aage V. Jensens Fonde har ikke
svært ved at svare på, hvorfor den
særprægede natur skal bevares:
„For sin egen skyld. Og for at vi ikke
overleverer en fattigere natur til
kommende generationer, end den
vi overtog. Desuden har vi ifølge
fl ere direktiver under eu en forpligtelse
til at beskytte og forbedre et så
internationalt værdifuldt område,“
siger han.
@ Projektleder
Niels Riis,
nsr@cowi.dk
www.lillevildmose.dk
Oftest fremtræder en højmose
som en stor hvælving
eller fl ad bakke i terrænet.
Foto: Bert Wiklund
Hvad er en højmose?
Højmoser adskiller sig fra andre moser ved at være uden
grundvandsforbindelse, så de alene får tilført vand og næ-
ring fra atmosfæren. Højmoserne er ofte dannet af tusinder
af års afl ejringer af sphagnummosser under ekstremt næ-
ringsfattige og sure forhold. Ud over sphagnum lever der
kun få plantearter i en højmose.
Højmoser er en naturtype, som er ved at forsvinde – ikke
bare i Danmark, men i hele Europa. Der er ret få højmoser i
Danmark, og de har alle været udsat for voldsom udnyttel-
se i form af tørvegravning og afvanding. Højmoser er en
prioriteret naturtype i eu.
32 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 33

Foto: Scanpix
Af Eva Isager
Danmark er nødt til at træde kraftigt
„Projektet er vigtigt for at
på speederen for at kunne leve op til
mindske drivhuseffekten og
eu’s ambitiøse mål om, hvor meget
øge forsyningssikkerheden.
biobrændstof der skal bruges i
Europa er nødt til at have alter-
transportsektoren. I 2005 skulle
native brændstoffer til erstatning
biobrændstoffet være nået op på
af olie, og det tager tid at udvikle ny teknologi. Samtidig ved vi,
2 procent, og i 2010 skal det ud-
at bilernes brug af benzin og diesel bidrager til udledning af co2 i
gøre 5,75 procent af energifor-
atmosfæren,” siger projektleder Henrik Duer og projektmedarbejbruget
til transport. I dag bruges der stort set ingenting.
Det går heller ikke særligt godt med udbredelsen af biobrændder
Anne Ohm fra cowi.
stof i fl ere andre europæiske lande. Blandt undtagelserne er Effektiv udnyttelse
Sverige, hvor bilisterne mange steder kan købe benzin med 85 I princippet kan alle benzinbiler uden videre køre på 5 procent
procents indhold af biobrændstoffet ethanol. For at fi nde ud af ethanol og 95 procent benzin, og alle dieselbiler kan køre på bio-
hvordan Europa bedst kan erstatte en del af olien med biobrænddiesel, men indtil videre har biobrændstofferne været dyrere end
stof, har eu indledt et internationalt forskningsprojekt, refuel. benzin eller diesel. Som det første benzinselskab herhjemme be-
I Danmark støttes det af Energistyrelsen.
gyndte Statoil dog for nyligt at sælge blyfri benzin med 5 procent
Projektet har sat et mål på hele 25 procents markedsandel for ethanol til samme pris som almindelig benzin. Danmark har valgt
biobrændstof i 2030. I løbet af de to år, projektet løber, skal det at satse på biobrændsel til kraft- og varmeværkerne, fordi det med
bl.a. give konkrete svar på, hvad opfyldelsen af målet kræver tek- den nuværende teknologi giver mest miljø for pengene, og på det
nologisk, hvilke bioafgrøder der skal til, og hvordan behovet for område ligger Danmark foran de fl este andre eu-lande.
biobrændsel til varmeforbrug også kan dækkes i fremtiden.
„Hvis der skal produceres biobrændstoffer til transportsektoren,
er der brug for nye produktionsmetoder, de såkaldte 2.-generati-
Ny energi
onsteknologier, for at sikre en effektiv udnyttelse af biomassen.
cowi skal kortlægge de samfundsøkonomiske forhold i eu-under- Forsyningssikkerheden er ved at blive et kritisk anliggende, drivsøgelsen
og herunder se på de tekniske, økonomiske og juridiske huseffekten har vi kendt til længe, og eu prioriterer jo området
barrierer for at nå op på 25 procent biobrændstof.
højt. Så vi er nødt til at fi nde alternative brændstoffer og give olien
en langsom udfasning,” konstaterer Henrik Duer og Anne Ohm.
@ Projektleder Henrik Duer, hdu@cowi.dk
34 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi
Danske biler kan godt køre
på halm og raps, men de
gør det ikke. eu undersøger,
hvordan biobrændstof kan
erstatte en del af olien i
transportsektoren
Ingen vej uden om
biobrændstof
Danske biler er allerede i dag i stand til at
køre på biobrændstoffer, som f.eks. kan
laves på basis af raps. Men indtil videre er
biobrændstoffer dyrere at putte i tanken
end benzin eller diesel. Foto: Scanpix
Biobrændstof er CO ² -neutralt
Biobrændstof er biobrændsel til transportbrug.
Biobrændstof laves på basis af organisk materiale.
Blandt fagfolk taler man om 1. og 2. generation af
biomasse. 1. generation laves på basis af f.eks.
majs, raps og sukkerrør, og 2. generation laves af
f.eks. træ, halm og fl is samt restprodukter og affald.
Fordelen ved biobrændstoffer er, at afgrøderne
stort set opsuger lige så meget co2 under
dyrkningen, som de afgiver, når de anvendes
som brændstof. Biobrændstof anses derfor for at
være co2-neutralt.

Dansk træfl is slår
verdensrekord
Foto: Scanpix
En uge. Det er ny verdensrekord i at drive
en brændselscelle på gas, der er fremstillet
ved at forgasse træfl is. Dermed er den
tidligere rekord på 48 timer slået med
fl ere dage. Forsøget, som foregik på en
forsøgsgasser på Danmarks Tekniske
Universitet i maj, viser, at gassen er ren
nok til at blive benyttet i brændselsceller.
Forsøget indgår som en del af eu-projektet
Biocellus, hvor cowi og dtu er de danske
deltagere. På baggrund af de positive
resultater overvejer projektteamet at gennemføre
en langtidstest på dtu med mere
end 1.000 timers drift.
@ Projektleder
Jens Dall Bentzen,
jdb@cowi.dk