Teorier om mediernes modtagere - medieteori

Forord
Teorier om mediernes modtagere
af Kim Schrøder
Medie- og kommunikationsteorier — historie og aktualitet
Bind 5
Kapitel 1: Modtagerforskningens grundproblemstillinger
1. Lommeudgaven af modtagerforskningens historie: et overblik.
2. Samfundsvidenskabelig og humanistisk modtagerforskning, herunder
• deres respektive forankring i forskellige nationale kontekster (Nordameri-
ka/Europa, Norden/Danmark).
• deres respektive præference for kvantitative eller kvalitative undersøgelses-
metoder.
• holdninger til nødvendigheden af feltarbejde.
3. Parcellerende eller holistisk perspektiv:
Nogle tilgange til modtagerforskning undersøger udelukkende selve modtagel-
sesprocessen (parcellering), andre ser modtagelsen i tæt relation til det samlede
kommunikative kredsløb.
4. Modtagerne i forskellige sociale felter:
Forskellige tilgange fokuserer på modtagerne som forskellige samfundsmæssige
1

oller:
Kim Schrøder
• Modtagerne som politiske aktører: Vælger vs. samfundsforandrer.
• Modtagerne i det økonomiske kredsløb: Påvirkelig eller genstridig forbruger.
• Modtagerne som kulturbærere med kommunikative repertoirer.
5. Modtagerforskning som kultur- og samfundsdiagnose, eller som planlægnings-
redskab til optimering af kommunikative processer i medieinstitutioner (målgrup-
peforskning: @bc.tv- og Årgang 0-projekterne).
6. Bogens opbygning:
Bogen er opbygget så den følger modtagerteori-udviklingen i det internationale
forskersamfund som et historisk forløb, hvor forskellige teoretiske skoler opstår,
konsolideres og sameksisterer i konfliktuelle og komplementære relationer.
For hver skole skildres, hvordan en ’modtager’ defineres, hvilke teorier og
kernebegreber har traditionen benyttet, hvilke centrale positioner der findes,
hvilke medier og hvilke problemstillinger der har været i fokus. Et vægtigt delaf-
snit i hvert kapitel beskriver skolens udbredelse i dansk medieforskning.
Kapitel 2: Samfundsvidenskabelig modtagerforskning
Effektforskning (kommerciel og politisk effekt) og Uses-and-Gratuifications
forskning.
Felter:
• Overvågning af mediernes modtagere/brugere: Mediestatistik.
• Mediernes påvirkning af vælgeradfærd.
• Mediernes påvirkning af forbrugeradfærd.
• Mediernes påvirkning af voldelig adfærd.
Vinkler:
• Videnskabs- og medieteoretisk fundament: Positivisme/empiricisme, beha-
viourisme, udmøntet i først effektteori, siden uses-and-gratifications-teori.
• Felt-sensitive teorier: Politologiske teorier om demokrati, socialpsykologi-
ske teorier om massesamfund, teorier om livsstil, smag og segmenter, teori-
er om forbrugere.
2

Teorier om mediernes modtagere
• Metodologi: Kvantitative surveys, laboratorie-eksperimenter.
Danske udøvere (foreløbigt udvalg): Medievirksomheders læser/lytter/seerforsk-
ning, Nordahl Svendsen (DRs medieforskning), Karen Siune, Flemming Hansen,
Suzanne Beckmann.
Kapitel 3: Receptionsæstetik og psykosemiotisk receptionsteori
Fokus på bogmediet og læsere (samt evt. film: Bordwell, Grodal)
Vinkler:
• Videnskabs- og medieteoretisk fundament: Litterær hermeneutik, semiotik,
psykoanalyse.
• Feltsensitive teorier: Æstetisk teori (receptionsæstetik: tysk, reader-
response-criticism: amerikansk).
• Metodologi: Litterær tekstanalyse, (surveyundersøgelser af børns læsning).
Danske udøvere (foreløbigt udvalg): Lennard Højbjerg, (Jan Foght Mikkelsen),
Bo Steffensen, Torben Weinreich.
Kapitel 4: Receptionsforskning
Fokus på trykte og elektroniske medier: TV, reklame, aviser, radio.
Udspring i på den ene side kritikken af Uses-and-Gratifications forskningens indi-
vidualistiske behovsorientering (Lull 1980), på den anden side kritikken af ideo-
logikritikkens tekstdeterminisme (Morley 1980, Radway 1984, Schrøder 1984,
Moores 1993). 'Cultural Studies' som arnested: Hall Encoding/decoding 1973.
Vinkler:
• Videnskabs- og medieteoretisk fundament: semiologi, socialsemiotik, her-
meneutik, fænomenologi, poststrukturalisme/-modernisme, kognitiv teori,
socialkonstruktionisme, diskursteori.
• Feltsensitive teorier: klasseteori, kultur- og smagssociologi, offentligheds-
teori.
3

• Metodologi: Kvalitativt interview.
Kim Schrøder
Danske udøvere: Niels Aage Nielsen, Anne Hjort, Birgitte Tufte, Klaus Bruhn
Jensen, Kim Schrøder, Claus Buhl, Henrik Dahl, Christian Alsted, Anne Jerslev,
Hanne Bruun, Jørgen Bang, Poul Erik Nielsen, Per Jauert, Gitte Stald, Jørgen
Poulsen, Bruno Ingemann, Louise Phillips, Birgitte Holm Sørensen, Hanne Løn-
green, Carsten Jessen, Karen Klitgaard Povlsen, DR Seertests (Mette Davidsen-
Nielsen, Kirstine Vinderskov).
Kapitel 5: Medieetnografi
Fokus på medierne i konteksten/hverdagen. Kritik af receptionsforskningens fo-
kus på tekstoplevelsen, hen imod brug og oplevelse af medierne i hverdagen
(Morley 1986, Lull 1980, Drotner 1991).
Vinkler:
• Videnskabsteoretisk fundament: Fænomenologi, etnometodologi, herme-
neutik, socialkonstruktionisme, semiotik.
• Feltsensitive teorier: hverdagsteorier, kultursociologi, socialisationsteori
(børn/unge).
• Metodologi: deltagerobservation, interview.
Forskere: Kirsten Drotner, Tove Arendt Rasmussen, Thomas Tufte.
Kapitel 6: Udfordringer for modtagerforskningen
Metodologisk konvergens: Tilnærmelse mellem kvantitative og kvalitative tilgange:
• Udvikling af metateoretisk grundlag for tilnærmelse mellem (post)-
positivistiske og hermeneutiske tilgange: Vejen mellem sandhed og relati-
visme/kontekstuel partikularisme: socialkonstruktivisme, ’kritisk realisme’
(den 3. vej), ’diskursiv realisme’ (diskursteori som platform for tilnærmel-
sen).
• Teoretisk forståelse af komplementerende ’triangulering’ af metodiske til-
gange.
4

Teorier om mediernes modtagere
• Teoretisk forståelse af fusionerende ’integration’ af metodiske tilgange.
Mediekonvergens og modtager-/bruger distinktionen:
• Udvikling af teorier om interaktivitet (Bordewijk & van Kaam; Jens F. Jen-
sen).
• Metodeudvikling: Fra 'usability' til interaktiv-kulturel literacy.
• Nettet som medie for brugerforskning: surveys, interviews, observation.
Sider, i alt:
175 sider max.
5