kodebrydning under 2. verdenskrig

varde.gym.dk

kodebrydning under 2. verdenskrig

Kodebrydning skyld i krigens udfald?

At kunne se fjendens position er altid

en fordel. Dette gælder såvel for 2.

Verdenskrig som for alle andre krige.

Under 2. Verdenskrig var det englænderne,

der kunne udnytte dette fordi

det lykkedes at dekryptere Enigmamaskinen.

Det er tydeligt, at dette må

have haft en effekt på krigens udfald,

men hvor stor en betydning, det

egentlig fik, er der delte meninger om.

Af Lykke & Anette T. ­ 2.uv

Slaget om Atlanten

Slaget om Atlanten var den del af 2. verdenskrig,

der blev udkæmpet på Atlanterhavet. Slaget vare‐

de fra 1939‐45, og til sidst blev tyskerne slået af

1

De Allierede. Baggrunden for, at tyskerne

startede slaget, var, at England var afhængige af

mad, brændstof og andre råvarer fra andre lande;

især fra USA. Uden disse forsyninger ville England

ikke kunne forsyne tropperne med ammunition

og mad, derfor besluttede Tyskland at forsøge at

lukke for Englands mulighed for forsyninger ad

søvejen og sendte krigsskibe og ubåde af sted. Til

at starte med sejlede handelsskibene, der havde

kurs mod England, kun i små grupper og var der‐

for meget sårbare overfor angreb. Efterhånden

fandt englænderne dog ud af, at det var for farligt

for fragtskibene at sejle i små grupper, så de op‐

rettede de såkaldte konvojer, hvor en masse

fragtskibe sejlede sammen med nogle få skibe

som beskyttelse.


De polske matematikere

Begyndelsen til dekrypteringen af Enigma‐maski‐

nen blev udført af polske matematikere, da

polakkerne i 1929 fandt en Enigma‐maskine, der

havde de grundlæggende træk til den endelige

Enigma‐maskine, men som ved en fejl ikke blev

sendt som sikker post. Det førte til, at de polske

matematikere, som på dette tidspunkt var nogle

af de bedste i verden, begyndte at oprette

forskellige metoder til at gætte sig frem til start‐

indstillingerne for maskinerne, hvilket også var

koden til at læse den krypterede tekst. Da Polen i

1939 blev invaderet af tyskerne, flygtede næsten

alle de polske matematikerne til England og Fran‐

krig og medbragte alt deres viden om Enigma‐

maskinen til de to lande.

Englændernes dekryptering

I 1941 erobrede englænderne den tyske u‐båd, U‐

110, hvori der lå en Enigma‐maskine, en kodebog,

en operationsmanual og andre informationer, og

derved var det muligt at påbegynde brydningen

af tyskernes koder bl.a. ved hjælp af de flygtede

polakker. Til dette formål blev en gruppe i

Bletchley Park oprettet, og her blev samlet mate‐

matikere, skakspillere og andre specialister, der

kunne hjælpe med dekrypteringen. I Bletchley

Park blev der oprettet BOMB‐maskiner, som de

blev kaldt. BOMB‐maskinen kunne arbejde sig

frem til Enigma indstillingernfor en dag, hvilket

gjorde det muligt at dekryptere de meddelelser,

som tyskerne sendte. BOMB var en maskine, der

oprindeligt blev lavet af polakken Rejewski, der

ved Tysklands invasion i Polen, sendte

tegningerne af BOMB til englænderne, så de

kunne genskabe den.

2

Et skridt tilbage

På et tidspunkt i februar 1942 bliver tyskerne dog

opmærksomme på, at der var mange ”tilfældige”

møder mellem tyske U‐både og engelske destroy‐

ere. Der var fx 3 tyske U‐både, som blev opdaget

af en engelsk destroyer. Det fik dem til at skifte

koder og indsætte endnu en roter i Enigma‐mas‐

kinen, hvilket gjorde, at matematikerne på

Bletchley Park kunne starte forfra med deres

krypteringsarbejde. Deres BOMB‐maskine funge‐

rede nu heller ikke længere, da den ikke tog

højde for den ekstra roter.

USA som redningsmand

I løbet af en måned i starten af 1942 havde tys‐

kerne sænket 25 fragtskibe. På det tidspunkt

gjorde englænderne brug af radaren, som de

brugte til at spore de tyske ubåde med.

Englænderne fik desuden skibe, hvor der kunne

lande fly på, så handelsskibene også kunne sikres

fra luften. Samtidig sejlede skibene nu i større

konvojer, men det gik stadig dårligt for England,

bl.a. fordi tyskerne fik bygget store

forsyningsubåde, så ubådene ikke skulle søge

havn for at få forsyninger. Men på grund af øget

tilførsel af forsyninger fra USA, og brydningen af

Enigma endnu engang, vendte billedet.

Englænderne kunne nu få alle tyskernes fortrolige

oplysninger, så de vidste hvor mange tyske ubåde

der var blevet sat ind, hvor de var, og hvor de

havde tænkt sig at angribe.

Afslutningen

D. 24. maj 1943 indledte tyskerne en storstilet of‐

fensiv for at sænke fragtskibene, men tabene

blev så store, at de midlertidigt blev nødt til at

trække alle ubåde hjem. Gennem det næste 1½

år blev der taget nye forbedringer i brug af både


englænderne og tyskerne for at nedkæmpe hin‐

anden. Men d. 4. maj 1945 blev slaget om Atlan‐

ten vundet af de allierede efter 68 måneders

kamp.

Slaget havde stor betydning for krigens udfald, da

et engelsk sammenbrud pga. manglende råvarer

havde været katastrofalt for De Allierede. At a‐

merikanerne trådte ind i slaget fik enorm betyd‐

ning. Da det stod værst til, var den engelske pre‐

mierminister, Winston Churchill, slet ikke i tvivl

om, at det var netop dette, der kunne vende

slaget. Efter amerikanernes indtrædelse var det

blot et spørgsmål om tid, før tyskerne ville bukke

under, da de ikke kunne sænke nok fragtskibe, i

forhold til hvor mange ubåde der blev sænket.

Betydningen af Enigma

Afkodningen af Enigma spillede ifølge nogle

historikere en stor rolle for England. Der er stor u‐

enighed om, om brydningen af Enigma var den

vigtigste grund, til at De Allierede vandt Slaget

om Atlanten. Historiker Sir Harry Hinsley mente,

at krigen ville være fortsat til 1948, hvis ikke ko‐

den var blevet brudt. Premierministeren, Winston

Churchill, mente at Slaget om Atlanten allerede

var afgjort i 1941. Dette støtter Rasmus Dahlberg,

som mener, at tyskerne aldrig mere fik overtag i

Slaget om Atlanten efter brydningen af den ud‐

viklede Enigma‐maskine.

Journalist Andrew Williams mener imidlertidig ik‐

ke, at brydningen af Enigma‐maskine havde no‐

gen effekt på krigen. Orlogshistoriker Hans Chris‐

tian Bjerg er enig med Williams i hans holdninger

til Enigma. Enigma var et godt hjælpemiddel, men

det var nye materialer og flere krigsskibe, som

gjorde udslaget.

3

Enigmas funktion

Enigma‐maskinen er opfundet af tyske‐

ren Atrhur Scherbius i 1919. Den var

oprindelig udviklet for at kunne gøre

kommunikation mellem firmaer sikker.

Maskinen består af et tastatur, et panel

med bogstaver der kan lyse, tre roter,

en reflektor og et plugboard, hvor man

tilfældigt kan lave kodepar.

I Enigma‐maskinen anvendes permuta‐

tionskoder. Når en tast trykkes ned,

bliver en strøm aktiveret, der først fø‐

rer bogstavet gennem plugboardet,

derefter igennem de tre rotere hen til

reflektoren og tilbage gennem roterne

og igennem ledningssystemet igen. Til

sidst lyser det bogstav på panelet, som

det trykkede bogstav er krypteret til.

Efter krypteringen skifter roter 1 et

ryk, så der opstår en ny permutations‐

kode. Dermed skifter kodningssyste‐

met ved hvert bogstav, hvilket gør det

næsten umuligt at tyde, med mindre

man har standardindstillingerne.

More magazines by this user
Similar magazines