Studietur til Irland - EUC Sjælland

BTH HASLEV/EUC SJÆLLAND 

Studietur til Irland 

Rapport om BTH Haslevs studierejse til Dublin og 

Waterford i efteråret 2010 

3. sem BTH Haslev 

12‐10‐2010 

Rapporten beskriver en uges studietur til Irland i oktober 2010. Turen blev afviklet som afslutningen på et 

fælles Erasmus undervisningsforløb mellem Byggeteknisk Højskole i Haslev og Waterford Institute of Tech‐ 

nology i Irland. Rapporten beskriver ugens aktiviteter med hovedvægten på et par byggepladsbesøg og 

mødet mellem danske og irske studerende.

Rapport fra studietur Emneuger på BTH Haslev 30‐10‐2010 

Forord 

Denne rapport er skrevet af studerende på Byggeteknisk Højskole i Haslev i oktober 2010. Den beskriver en 

uges studietur til Irland i oktober 2010. På turen deltog 11 BTH‐studerende fra 3. semester og to undervise‐ 

re fra EUC Sjælland. 

Formålet med turen var at give de studerende en smagsprøve på studiemiljøet på Waterford Institute of 

Technology (WIT) og evt. motivere danske studerende til at blive Erasmus udvekslingsstuderende i 5. seme‐ 

ster. På længere sigt er turen en del af BTH Haslevs arbejde med at grundfæste og videreudvikle samarbej‐ 

det med WIT. 

Rapporten er i undervisningsmæssig sammenhæng en slags svendestykke, der har til formål at vise de stu‐ 

derendes kompetencer i disciplinen rapportskrivning og deres færdigheder i rapportfaciliteterne i Word 

2007. Dens overordnede formål er først og fremmest at dokumentere det faglige udbytte af en studietur, 

der tager udgangspunkt i og videreudvikler et eksisterende Erasmussamarbejde på BTH Haslev. 

Men det er også dens formål at fungere som inspiration og manual for undervisere og studerende, der i 

kommende semestre skal på studietur for at besøge vores samarbejdspartner i Irland. 

Rapporten findes også i en engelsk version. 

Den engelske version skal i undervisningsmæssig sammenhæng vise engelsklæreren de studerendes fær‐ 

digheder i skriftlig engelsk. Den henvender sig også til de mennesker i Dublin og Waterford, der har hjulpet 

os derovre. Men den kan måske også bruges overfor eventuelle fremtidige sponsorer og Erasmus‐partnere i 

EU‐landene. 

Tak til undervisere og studerende på WIT, som har været med til at gøre turen mulig. En særlig tak til John 

Carney for at tage sig af os på WIT og for at sætte os i kontakt med Sean Stagg, Joe Brady og Richard Mur‐ 

ray fra entreprenørfirmaet SISK, der arrangerede byggepladsbesøgene i Dublin. 

Til sidst en helt speciel tak til Haandværkerhøjskolens fond, der med sædvanlig imødekommenhed havde 

ydet finansiel støtte til ekskursionerne i 3. semester og dermed også til denne tur. Vi håber at medlemmer‐ 

ne i fondens bestyrelse efter læsning af denne rapport vil overveje at øremærke en sum penge specielt til 

kommende Erasmus‐studieture i 3. semester. 

Udarbejdet af 3. sem. BTH Haslev efteråret 2010 Side 2 af 35


Indholdsfortegnelse 

Forord ................................................................................................................................................................ 2 

Indledning.......................................................................................................................................................... 4 

Undervisningsforløbet, studieturen og rapportskrivningen.......................................................................... 4 

Resultater ...................................................................................................................................................... 4 

Perspektiver................................................................................................................................................... 5 

Hotel, transport og turens forløb ...................................................................................................................... 6 

Forarbejdet.................................................................................................................................................... 6 

Afrejse søndag morgen.................................................................................................................................. 6 

Hotellet i Dublin (Ballsbridge Inn) ................................................................................................................. 7 

Afrejse søndag eftermiddag .......................................................................................................................... 7 

Transport i Dublin.......................................................................................................................................... 7 

Rejsen til Waterford ...................................................................................................................................... 8 

Hotellet i Waterford (Marina hotel).............................................................................................................. 9 

Transport i Waterford.................................................................................................................................... 9 

Dublin .............................................................................................................................................................. 10 

Sightseeing Dublin New Tours..................................................................................................................... 10 

Aviva Stadium .............................................................................................................................................. 14 

Pubcrawl ...................................................................................................................................................... 16 

Guinness Storehouse................................................................................................................................... 17 

Byggepladsbesøg på Mater Hospital ........................................................................................................... 20 

Waterford ........................................................................................................................................................ 24 

The Department of Architecture ................................................................................................................. 24 

Waterford Institute of Technology.............................................................................................................. 26 

Projektudveksling og feedback fra irske studerende .................................................................................. 28 

Konklusion ....................................................................................................................................................... 32 

Bilag 1: Oplæg til undervisningsforløbet ......................................................................................................... 33 

Bilag 2: Program for studieturen i uge 40 ....................................................................................................... 34 



Indledning 

Studieturen og den efterfølgende rapport fandt sted i BTH Haslevs sædvanlige emneuger. Baggrunden var 

et 7 ugers tværfagligt undervisningsforløb, som har taget udgangspunkt i skolens Erasmus‐samarbejde med 

Waterford Institute of Technology (WIT). 

Undervisningsforløbet, studieturen og rapportskrivningen 

Undervisningsforløbet indtil uge 40 gik i al korthed ud på, at de studerende i 3. semester fik udleveret et 

projektoplæg, The Farm House, som oprindeligt er udarbejdet af arkitektstuderende på WIT. Projektet blev 

i de følgende uger viderebearbejdet af de studerende til et projektforslag, bl.a. en planche med 3D tegnin‐ 

ger og engelske påskrifter, som blev sendt via email til de irske studerende. De irske studerende optrådte 

som bygherre eller bygherrerådgiver og skulle give feedback på det modtagne projektforslag (oplægget til 

forløbet kan ses i sin helhed i bilag 1) 

Studieturen i uge 40 var tilrettelagt med 3 dage i Dublin, hvor vi bl.a. besøgte to byggepladser, og 2 dage i 

Waterford, hvor vi mødtes med de studerende, som vi havde sendt projektforslagene til (se programmet i 

sin helhed i bilag 2). 

Rapportskrivningen i uge 41 forløb efter et kort oplæg i klassen som selvstændigt arbejde på skolen med 

konsulentbistand efter behov. Tidsplanen for skrivearbejdet ses i skemaet nedenfor. 

Oplæg 

Skrivning 

Kontrol (projektoren i klassen) 

Rette 

Samling 

Engelsk version 

Godkendelse 

Figur 1: Tidsplanen for skrivearbejdet som dog ikke helt holdt stik 

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 

Resultater 

Resultaterne af undervisningsforløbet, studieturen og rapportskrivningen er overvejende positive. Først og 

fremmest er det lykkedes at gennemføre en digital udveksling af et byggeprojekt og få feedback fra en 

gruppe irske studerende på en tilsvarende skole i Waterford. Det er også lykkedes at afholde en studietur 

med et relevant fagligt indhold, der giver de studerende mere langsigtede perspektiver med mulighederne 

for at studere på WIT i 5. semester eller komme i praktik i Iralnd i 6. semester. 

Dog skal detogså fremhæves, at det digitale samarbejde med de irske studerende og den efterfølgende 

studietur kan blive meget bedre, hvis det bliver en fast og gennemprøvet del af undervisningen i 3. seme‐ 

ster. Hvis erfaringerne, som er beskrevet i denne rapport og planen for emneugerne og de økonomiske 



betingelser for deltagelse i turen meldes ud ved semesterstart, vil det måske være muligt at få flere af de 

studerende til at tage med (knap halvdelen deltog i turen). 

Perspektiver 

Perspektiverne ved at indføre et fast fælles projektforløb med en efterfølgende studietur i 3. sem. af vil på 

længere sigt kunne tilføre samarbejdet mellem WIT og BTH Haslev endnu mere faglighed, hvilket også vil 

være med til at give EUC‐Sjælland en mere seriøs international profil. 

Desuden vil de undervisere, der deltager i undervisningsforløbet få et bedre kendskab til uddannelserne på 

WIT og byggebranchen i Irland. Dette vil gøre dem endnu bedre til at indgå i undervisningen af de irske 

Erasmus‐studenter, der hvert år tilknyttes 3. semester og på denne måde får forløbet også en positiv effekt 

i den overordnede efteruddannelses‐strategi på BTH. 

Figur 2: Studerende fra Architectural Technology giver feedback på projektforslaget til studerende fra Haslev 



Hotel, transport og turens forløb 

Forarbejdet 

Klasserne blev i starten af semestret præsenteret for ideen om en studietur i 3. semester til Irland. Der var 

en skov af hænder, som tilkendegav ønske om at deltage på denne tur. 

Staks efter begyndte Jan Kiholm at finde informationer og priser på fly og hotel i både Dublin og Waterford. 

Et par uger senere var der styr på priserne. Hotellerne var på det tidspunkt, bestemt til at være Travelodge, 

som er en slags vandrehjem. Disse Vandrerhjem er ikke de bedste steder at bo, men de er billige og prakti‐ 

ske. 

Få uger før afrejse blev Travelodge dog udskiftet med nogle bedre og billigere alternative hoteller. Prisen 

for hotellerne blev 950,‐ pr. person, SAS blev valgt som flyselskab, og rejsedatoerne blev fastsat til afrejse 

søndag d. 3/10 2010 og hjemrejse fredag d. 8/10‐2010. 

På grund af vekslende priser på billetterne, bestilte folk afrejse og hjemrejse på forskellige tidspunkter. 

Nogen skulle rejse søndag kl. 08:30, og andre kl. 16:30. Og hjemrejse fredag kl. 11:05, 11:20 og 18:40. 

Priserne for fly var mellem 988,‐ og 1328,‐. Den samlede pris blev ca. 2000,‐ ekskl. Forplejning, lommepen‐ 

ge og transport i Irland. 

Da priserne var blevet offentliggjort, faldt interessen dog lidt for turen. Tilmeldingerne faldt, fra 21 til 11, 

hvilket dog ikke forhindrede turen i at blive afviklet. 

Afrejse søndag morgen 

Som sagt var de studerende delt i to hold på afrejsedagen. Søndag morgen kl. 06:00 mødtes 4 studerende 

og 2 lærere i Kastrup lufthavn, forkommandoen. Afrejse kl. 08:30, så de var i god tid. Kl. 09:40 lokal tid lan‐ 

dede de i Dublin Airport. 

De tog en taxi til hotellet i Dublin (Ballsbridge Inn). Pris €30 (Euro). Men da man først kunne checke ind fra 

kl. 14:00, var de nødt til at bruge et par timer i Dublin. De seks ankomne besluttede sig for at tage til cen‐ 

trum for at spise og rekognoscere. 5 min. gang fra hotellet lå en station (Landsdown station) til det lokale S‐ 

tog (DART). Toget kørte hver 20 min. og kostede €1,65 for de fire stop der var til Tara station som lå tæt på 

centrum. 

Herfra var der 5 min. gang til Temple Bar. Temple bar er et område, svarende til Jomfru Ane Gade, med en 

masse restauranter og barer. Området ligger på den sydlige bred af Liffey og er opkaldt efter Sir William 

Temple, som ejede denne del af bredden i 1609. 

Efter en god traditionel irsk morgenmad (brunch) tog de 6 en tur rundt i området og fandt efter et par pints 

en bus der kørte til hotellet. Her var der nu mulighed for at checke ind. 



Hotellet i Dublin (Ballsbridge Inn) 

De studerende skulle bo på 2‐mandsstuer, og opdelingen var lavet hjemmefra. Værelserne var af forskellig 

standard, men de fleste fik flotte store værelser med to senge, en alm. og en dobbeltseng. Hotellet var et 

middelklasses hotel med egen pub, kiosk og kaffebar. 

Opholdet gik efter planen, for de fleste. Men da to af 

de studerende ville varsle et ”Express check out” 

tirsdag eftermiddag, blev de venligt informeret om 

at de skulle være checket ud samme dag kl. 1200. De 

kunne, mod betaling, få lov at overnatte en nat 

mere. Men da de jo havde betalt for overnatningen 

hjemmefra, kunne de ikke forstå hvorfor. 

Jan Kiholm prøvede at kontakte hotels.com, som 

havde stået for betalingen, men uden held. 

Det endte med at den velbetalte lærer, Jan Kiholm, 

måtte aflevere sit guldkort og krisen var afværget. 

Afrejse søndag eftermiddag 

Imens var de resterende 7 studerende mødt op i Kastrup lufthavn, og var klar til at rejse. Men her gik det 

dog ikke helt så nemt, som for morgenholdet. To af de studerende havde desværre ikke kontrolleret afrej‐ 

sedatoen, de skulle først rejse mandag. Der blev gjort flere forsøg på at ændre billetterne, men da de ene‐ 

ste billetter der var ledige, var Business class, som kostede 2500 kr. ekstra. 

De havde dog ikke denne slags midler, så de måtte vende snuden hjemad, og afvente deres fly næste dag. 

De resterende 5 studerende fløj som planlagt, og landede kl. 17.55 lokal tid. Også de, tog en taxi til hotellet. 

De to hold var nu forenet, og kunne nu tage bussen til Centrum, for at spise og udforske de lokale skikke og 

traditioner. 

Transport i Dublin 

Bussen var nu det fortrukne transportmiddel. Det kostede 

€1,60 fra hotellet til centrum og der var op til flere 

forskellige busser der kørte denne rute. 

Man skulle dog huske at have lige penge. Chaufføren gav 

ikke returpenge, men man kunne få et tilgodebevis, som 

kun kunne indløses i en busterminal på O’Connell street i 

centrum. 

En taxi kostede ca. €10 ‐ €13. 

Figur 3: Indgangen til Hotel Balssbridge i Dublin 

Figur 4: Sporvgnen i Dublin 



Om mandagen blev gruppen på de 9 studerende og 2 lærere, 

forenet med de 2 studerende med de ”falske” billetter. Og de 

efterfølgende to dage stod på guidede ture, virksomheds‐ 

besøg og GUINNESS STOREHOUSE®, samt massere af ture på 

egen hånd. Til alle disse ture brugte vi både bus, taxi og i høj 

grad benene. 

Der blev gået mange kilometer i Dublin. Busplanerne var 

lettere uoverskuelige, så hvis man ikke vidste hvilken bus der 

kørte til ens destination, kunne man lige så godt bare bruge 

benene. 

Transporten til Guinness storehouse, blev leveret af Dublins 

sporvogn. Et moderne sporvognssystem, med massere af 

holdepladser, og turen kostede ikke mere end €1,60. 

Desværre for gruppen, kunne de ikke benytte sporvognen til 

andet på deres tur. Da den primært kørte på den nordlige side 

af byen. 

Figur 5: Busruterne er noget uoverskuelige i Dub‐ 

lin 

Rejsen til Waterford 

Hjemmefra havde Jan Kiholm planlagt at gruppen skulle rejse med Bus Éireann fra Dublin til Waterford, 

men vores irske studerende på BTH, anbefalede JJ Kavanagh And Sons. Et billigere og eftersigende bedre 

busselskab. Busturen ville tage ca. 3 timer og en returbillet kostede €14 inkl. studenterrabat. Dertil skal så 

lægges €4 for transport til lufthavnen. 

Onsdag morgen kl. 06:00 checkede gruppen ud på Ballsbridge Inn, og gik de 5 min til Landsdown station 

hvor de tog toget til Tara station, hvorfra der var 2 min gang til busholdepladsen. Her ventede gruppen i ca. 

45 min på at bussen kom. 

Bussen var en normal turistbus m. ca. 50 siddepladser. Der var ud over gruppen kun et par andre passage‐ 

rer på bussen. Så der var masser af plads at flyde på. 

Efter ca. 1 times kørsel sluttede denne behagelige rejse dog. Bussen blev erobret af ca. 35‐40 unge stude‐ 

rende der skulle i skole, så pludselig skulle man deles om de 2 siddepladser man før kunne havde til at flyde 

på. Mange af de lokale unge studerende var henvist til ståpladser eller trappen til toilettet. Men de danske 

studerende og lærere fastholdte deres siddepladser. 

Kl. 10:25, ca. 30 min forsinket, ankom gruppen til Parnell street i Waterford. Herfra var der ca. 5. min gang 

til Marina hotel, som skulle være gruppens base for de næste 2 dage. 



Hotellet i Waterford (Marina hotel) 

Marina Hotel, er et hyggeligt hotel ved River Suir. 

River Suir er en flod der løber igennem Waterford, 

og ud i Atlanterhavet, og som deler County Water‐ 

ford og County Kilkenny. 

Gruppen fik lov til at checke ind på to af 

værelserne, så vi havde et sted at stille bagagen. 

Resten af værelserne ville først være klar kl. 1400. 

Figur 6: Indgangen til hotellet i Waterford 

Transport i Waterford 

Hotellet var behjælpelige med at arrangere transporten til WIT, som lå ca. 40 min gang fra hotellet. 

Transporten var med taxi, uden taxameter, men hvor man aftalte prisen, før man kørte. En noget mere 

attraktiv transportform, da det kun blev €2 pr. mand. Der kørte også bus til WIT, men da gruppen var i tid‐ 

nød, og ikke kendte køreplanen, valgte vi taxi. 

En busbillet i Waterford kostede €1,60, og bussen stoppede 5 min fra hotellet og kørte lige til skolen. 

Waterford centrum og de lokale pubber lå kun 5‐10 min fra hotellet, så hverken taxi eller bus var nødvendig 

til dette. 

Fredag morgen kl. 05:30 kørte 5 af gruppens medlemmer, 1 lærer og 4 studerende, med JJ Kavanagh til 

Dublin lufthavn. De skulle flyve kl. 11:05 og 11:20 til Danmark. Resten af gruppen sov længe, og kunne ven‐ 

te til kl. 12:30, med at tage bussen, da de først skulle flyve kl. 18:40. 

Flyveturen hjem gik efter planen, og de sidste landede kl. 21:40 dansk tid i Kastrup lufthavn. 



Dublin 

Sightseeing Dublin New Tours 

Jan havde hjemmefra bestemt, at vi skulle på sightseeing i Dub‐ 

lin mandag formiddag. Han havde på forhånd fundet noget der 

hed New Dublin Tours, som er en organisation der tilbyder gra‐ 

tis guidede ture over det meste af Europa. Man går så rundt i 

byen sammen med guiden, som så fortæller om de forskellige 

seværdigheder og historien bag dem. 

Vi mødtes med vores guider ved siden af City Hall, hvor vi så 

blev delt op i to hold, da vi var mere end ti personer og dermed 

skulle have bestilt pladser inden, hvis vi ville have været med 

den samme guide alle sammen. Seks af os gik så med en guide 

der hedder Peter og de sidste fem af os gik med en anden guide 

der hedder Richard. 

Turen startede ved City Hall, hvilket Richard så startede med at 

fortælle noget om, hvornår det blev opført og hele historien Figur 7: Dene ene guide Richard 

bag. Bygningen blev opført fra 1769 til 1779 i korintisk stil med 

tre fronter af Portland sten, og har siden 1852 været centrum for den kommunale forvaltning. Richard for‐ 

talte allerede fra start af, at det jo godt nok var en gratis tur, men at vi var meget velkomne til at give drik‐ 

kepenge ved turens afslutning, da han havde 12 koner og 14 børn. Her fandt man så ud af at Richard er en 

ung mand med humor og senere hen at han var meget passioneret for det han fortalte om, og det hørte vi 

så også fra de andre at Peter også er. Så det er åbenbart ansættelseskriteriet hos New Europe. 

Herefter fortsatte turen til Dublin Castle, der er et slot hvor den britiske administration havde sæde frem til 

1922. De fleste af bygningerne her stammer fra det 18. århundrede, da størstedelen af de oprindelige byg‐ 

ninger fra 1200 tallet var brændt ned. 

Richard fortalte også at det oprindeligt var her de irske kronjuveler blev opbevaret, men at de blev stjålet i 

1907 og endnu ikke er blevet fundet. Han mente at de befandt sig på en gård langt ude på landet, og hvis vi 

fandt dem måtte vi meget gerne levere dem tilbage. 

Slottet bruges i dag som konferencecenter for de højere herrer, og som turistattraktion når dette ikke er 

tilfældet. På toppen af de to indgangsporte til slottet stod to statuer, den ene skulle symbolisere mod og 

den anden retfærdighed. Første problem med disse statuer er at de vender ind i slotsgården, i stedet for ud 

mod folket. En anden ting Richard pointerede var, at statuen der skulle symbolisere mod, er en kriger med 

et spyd og en løve ved sin side. Problemet her er bare, at løven ikke ligefrem virker skræmmende, men 

nærmere ligner en lille forskræmt missekat, der ikke engang tør blive kælet for, så jeg ved nu ikke lige hvor 

meget mod det symboliserer. 



Tredje problem er at den anden statue, der skal symbolisere 

retfærdighed, er en kvinde med et sværd i den ene hånd og 

en vægtskål i den anden. Dette lyder sikkert meget normalt, 

men det mærkelige er bare at sværdet er hævet, som om det 

er klar til at hugge hovedet af en, at der ikke er ligevægt på 

vægtskålen og sidst men ikke mindst at hun ikke har bind for 

øjnene. Så ved ikke lige hvor meget retfærdighed der er i 

Irland, hvis dette er billedet for det. 

Vi bevægede os herefter over bag slottet, hvor vi kom til en 

veltrimmet rund plæne, med et mønster af brosten i græsset, 

omkranset af en rund mur. Richard fortalte, at dette mønster 

er et gælisk tegn når man ser det fra luften af, og det er også 

her statsoverhoveder og lignende lander med deres helikop‐ 

ter når de skal til møde inde på Dublin Castle. I denne have er 

der også lavet en mindeplads for de irske politimænd der er 

faldet i kamp under tjenesten. 

Herefter gik turen videre hen forbi en mindeplads for forfatteren Jonathan Swift, der nok mest er kendt for 

børnebogen ”Gullivers rejse”, men dette var dog ikke den historie Richard fremhævede. Fortalte i stedet 

om den noget mere grove historie kaldet ”Beskedent forslag”, hvori Jonathan Swift foreslår at irske børn 

skal slagtes og spises i etårsalderen, da de derved kan få en værdi, i stedet for blot at være en byrde for 

samfundet og især for de engelske godsejere. Ved at fremhæve dette gav Richard os et godt billede af, at 

Jonathan Swift var en satirisk, lettere sindssyg forfatter, der ikke var bange for at provokere befolkningen. 

Turen fortsatte herefter hen forbi Christ Church, der 

ifølge Richard mest var kendt for dens Tom og Jerry agti‐ 

ge historie med, at en orgel stemmer der rensede piber‐ 

ne på orgelet, stødte på noget behåret under rensnin‐ 

gen. Det viste sig så at være en kat, og lidt længere oppe 

i piben fandt han musen, som katten åbenbart havde 

jagtet. Den kat og den mus står så inde i kirken som ud‐ 

stoppede dyr i dag, nok mest for at lokke turister til. 

Ved siden af Christ Church var der lavet en vikingemin‐ 

deplads i belægningen på fortovet. Denne var nok mest 

lavet for at råde bod på, at man nogle år tidligere, under 

opførelsen af borgerrepræsentations‐bygningen, havde 

dækket en vikingeboplads til, inden arkæologerne var 

færdige med at undersøge den, for ikke at blive alt for 

forsinkede med byggeriet. Så som Richard sagde, er det 

åbenbart en af de ting man sagtens kan se bort fra når 

man bygger for det offentlige. 

Herfra gik turen ned mod Temple Bar området, der er et 

turistpræget område med masser af barer og spiseste‐ 

der. I dette område finder man også Irlands ”Wall of 

Figur 8: Dublin Castle med retfærdighedsgudinden 

uden bind for øjnene 

Figur 9: Christ Church med de jordiske rester af Tom og 

Jerry 



Fame”, hvor vi gjorde stop, og Richard fortalte om dem der var på væggen. De mest kendte på denne væg 

er nok U2, der også var afbilledet med det største billede. De fleste af de andre kunstnere er ikke så kendte 

i Danmark, bortset fra forsangeren fra The Dubliners, som må siges at være en af Irlands helt store stolthe‐ 

der, sammen med U2. 

Mens vi nu var i Temple Bar området, gjorde vi et kort stop, hvor vi fik muligheden for at få slukket tørsten 

eller få en bid brød. 

Da vi havde drukket ud, gik turen videre hen over Ha’ Penny Bridge, der førte os over på den anden side af 

kanalen Liffey. Bag navnet på denne bro var der selvfølgelig også en historie. Det lød, at det var en færge‐ 

mand der sejlede med sit skib på kanalen, der havde fået muligheden for at opføre broen, for ellers ville 

broen blive bygget i en højde, hvor hans skib ikke ville kunne gå under. Så han påtog sig opgaven og fik der‐ 

efter lov til at tage betaling fra dem, der skulle krydse broen. En halv penny, og derfra navnet. 

Vi fortsatte vores tur op langs kanalen og gjorde stop ved det næste hjørne, hvor vi vendte blikket ned af 

O’Connell Street, der kan sammenlignes lidt med Rådhuspladsen i Danmark. En gade med en masse butik‐ 

ker, og flere monumenter. Det Richard valgte at fortælle om, var det nyeste monument i denne gade, The 

Spire, eller The Stiffy at the Liffey, eller The Pointless Needle. Ja kært barn har mange navne. Ingen ved 

rigtigt hvad dette monument står for, eller hvorfor det er blevet rejst, hvilket måske er meget normalt for 

monumenter i dette årtusinde. Richard fortalte også et digt om The Spire, der stort set bare var fremkom‐ 

met gennem en række sms’er mellem Richard og hans kammerater. 

Herefter gik turen ned til Trinity College, der er et meget anerkendt kollegium i Irland, og ikke mindst i hele 

verden, hvor det står som det 76. bedste på top 200 listen. Trinity College er også et af de ældste kollegier i 

Irland fra 1592, og med sine ca. 15.000 tilknyttede studerende også et af de største, hvis ikke det største. 

Inde i gården på Trinity College 

står et klokketårn med en port i, 

kaldet Campanile, og historien 

bag dette var, at hvis man gik 

igennem denne port inden man 

skulle til eksamen, ville man dum‐ 

pe lige meget hvor dygtig man så 

end var. Richard fortalte, om en af 

sine kammerater der havde trod‐ 

set dette, og var gået igennem 

porten inden han skulle til eksa‐ 

men. Han dumpede så eksame‐ 

nen ikke kun en, men tre gange. 

Richard tilføj bagefter, at han 

stadigvæk ikke vidste om der var 

noget ved skrønen, eller det bare 

var hans kammerat der ikke var 

særligt klog. 

Figur 10: Campanilen på Trinity College 

Vores næste stop på turen var uden for porten ved Leinster House, som er den irske parlamentsbygning. 

Uden for porten gik en betjent og patruljerede, om det var fordi vi stod der, eller det var fordi der ugen før 

var kørt en betonkanon ind i porten ved indgangen, som protest for at regeringen ikke griber ind for at gøre 



noget ved den ringe økonomi i landet, vides ikke. Leinster House blev bygget i 1745‐1748, i en noget anden 

bygningsstil end andre bygninger på daværende tid, og det gjorde den til en af de mest storslåede. Det var 

sikkert også af den grund at bygmesteren James Hoban fik hans inspiration derfra, da han skulle bygge Det 

Hvide Hus i Washington. 

Til sidst gik vi ned mod St. Stephen’s Green, der er en af de største og ældste parker i Dublin. Parken er på 9 

hektar og blev grundlagt i år 1663. Parken ligger lige ved enden af Grafton Street, der er en gade med man‐ 

ge butikker, så efter en shoppetur ligger parken perfekt, til at man kan få sig lidt frisk luft og komme til sig 

selv igen. Inde i parken er der 3,5 km stier, så der er rig mulighed for en rask lille løbetur. 

Da Richard ikke havde mere at fortælle, gav vi ham nogle drikkepenge efter opfordring, da turen helt sik‐ 

kert var det værd. Han havde under hele turen fortalt med en sådan energi og humor, at man ikke var i tvivl 

om, at han skulle leve af de drikkepenge, han fik til sidst, og det gjorde jo så også hele turen meget bedre 

og mere levende. Inden vi gik videre, nævnte Richard, at vi skulle tage at komme med på pubcrawl om af‐ 

tenen, til den nette sum af 11 euro, inkl. en øl, og gratis shots hver gang vi ellers købte noget. Så den var vi 

med på… 

Figur 11: Peter, den anden guide fra Dublin Free Tours, med høj klar røst og store armbevægelser 



Aviva Stadium 

Historie: 

I begyndelsen af september 2004 annon‐ 

cerede sportsministeren John 

O´Donoghue, at det var besluttet at rive 

Lansdowne Road Stadium, ned for derefter 

at bygge et nyt, med kun siddepladser. 

Efter processen med projektering og licitation begyndte man i Maj måned i 2007 på nedrivningen af Lans‐ 

downe Road Stadium, og efter 4 måneder var det gamle stadion revet helt ned. 

Figur 12: Nordtribunen – til udeholdets fans 

Formen på Aviva stadium er inspireret af en hestesko 

og er bygget med fire tilskuerniveauer. De nedre og 

øvre niveau er for almindelige tilskuere, andet niveau 

for premium‐billetter og tredje niveau for virksomhe‐ 

dernes sponsor‐lounger og andre VIP‐personligheder. 

Den nordlige del, bunden af hesteskoen, er kun opført 

med en enkelt etage. Denne side er beregnet til 

udeholdets tilskuere ved internationale fodboldbegi‐ 

venheder. Premiumniveauet har plads til 11.000 

tilskuere, mens VIP‐niveauet har plads til 1.300. De 

resterende 38.700 sæder er delt mellem top og 

bundniveauerne. 

Rettighederne til navnet er købt af forsikringsselskabet Aviva, der er Storbritanniens største og verdens 5. 

største forsikringsselskab, rettigheden til navnet gælder for de næste 10 år. 

Guidet tour 

Mandag den 04‐10‐2010 drog vi til Lansdowne Road, hvor vi 

havde en aftale med Joe Brady fra SISK 1 , som skulle være 

guide for os rundt på stadion. Joe Brady har haft ansvaret for 

opførelsen af syd tribunen og derudover havde han stor 

viden om af resten af bygningen. 

Vi startede rundturen med at se den nederste sydlige tri‐ 

bune, hvor han fortalte om de bærende konstruktioner. Alle 

de bærende søjler er præfabrikerede betonelementer, som 

var lavet med en utrolig flot finish. Vi fik også et view over en 

træningsbane bagved stadion, den var lavet af kunstgræs, og 

under den er der lavet en parkeringskælder, da det er et stort 

problem at finde parkeringspladser ved stadion. 

1 Et af Irlands største entreprenørfirmaer 

Fakta Aviva Stadium 

Kapacitet: 51.700 ved rugby og fodbold 

65.000 til koncerter 

Bygget år: 2007 ‐ 2010 

Lokalitet: Lansdowne Road 

Byggepris: € 410.000.000 

Journalister: 200 stk. med monitor til alle 

Figur 13: Sydtribunen 



Derefter fik vi lov at komme ind og se de finere faciliteter 

under tribunerne. Det første vi så var nogle store konfe‐ 

rencerum, der bruges i forbindelse med kampe, med også 

til fester for VIP‐er og spillere efter kampene. Derefter gik 

vi ned til omklædningsrummene. De er kæmpe store og 

med god plads, TV og store badeforhold. Hjemmeholdet 

har lidt mere udstyr end udeholdet, bl.a. et 4° koldt bad, 

som skulle hjælpe spillerens muskler med at restituerer 

hurtigere. I forbindelse med omklædningsrummene er der 

nærmest et lille hospital, med lægerum, mulighed for at 

tage røntgenbilleder og massagebrikse. Vi så også en 

indendørs opvarmningshal med kunstgræs. 

Efter dette gik vi ud af omklædningsrummet og ud gennem 

spilletunnelen. Det var et fantastisk view over stadion, man kunne sagtens forestille sig hvordan det må 

føles at gå på banen foran 50 000 tilskuere til en landskamp. 

Derefter gik vi op til VIP‐loungerne. De er indrettet med et indendørs opholds/spiserum, og med glasdøre til 

udgangen mod stadion. Derude havde de overdækkede pladser, med læderbeklædte sæder. Derudover er 

der tilknyttet eget køkken så der mangler i det hele taget ikke noget. Vi spurgte Joe om prisen for sådan en 

lounge, men det viste han desværre ikke, men han kunne fortælle at et almindeligt sæde koster € 10 000 

for 10 års abonnement på et sæsonkort, også gælder det kun ved enten rugby‐ eller fodboldkampe, så det 

er ikke billigt at besøge Aviva Stadium. 

Efter opholdet ved banen og udskiftningsbænkene gik vi op 

til de almindelige sæder. På grund af at det ikke er tilladt at 

tage alkohol med ud til sin plads, er der lagt stor vægt på 

udskænkningsområderne, og da irere er glade for at drikke 

Guinness, har Guinness opfundet et smart system til ud‐ 

skænkning af fadøl. Det forgår ved at der er et centralt lager, 

derfra går der ledninger ud til udskænkningshanerne. Men 

da en pint Guinness skal stå og ”trække” et par minutter, ville 

dette skabe stor kø ved udskænkningsstederne. Derfor er der 

opfundet en særlig hane, som ilter øllen under opfyldningen i 

glasset, også er pinten klar til salg med det samme. Under en 

almindelig fodboldlandskamp kan der sælges op til 90 000 

pintes. 

Figur 14: Omklædningsrummet med trøjer 

Figur 15: Bar og bærende betonsøjler 

Som det sidste gik vi ned til kælderniveauet, hvor vi så lidt på 

affaldshåndteringen. Derefter sagde vi farvel og tak til Joe Brady. Han havde sørget for at det blev en utro‐ 

ligt spændende tur, og han var meget interessant at høre på, og god til at fortælle tingene, også lignede 

han en rigtig irer, med blåt øje efter en hurling kamp dagen inden. 



Pubcrawl 

Tidligere på dagen, var vi på guidet rundtur i Dublin, disse guider tilbød senere hen ad aftenen også en pub‐ 

crawl. En pubcrawl er, hvor man i løbet af aftenen kommer ind på flere pubber og barer, i vores tilfælde fire 

barer og til sidst et diskotek. I mange storbyer er der pubcrawls, da man gerne ville promovere ens by som 

livlig, er dette en god måde at kunne få vist turisterne de rigtige steder hen. Pubcrawlen foregik inde i cen‐ 

trum omkring området Temple bar hvor der er en masse byliv om aftenen. 

Mødestedet hed Peader Kearneys bar, som 

lå lige ved City Hall stedet vi mødtes ved, 

tidligere på dagen. Vi blev taget imod i 

døren, af Gary, som skulle være vores guide 

rundt i storbyens natteliv. Vi skulle betale 11 

euro, til gengæld fik vi en guidet tur rundt på 

nogle af Dublins barer, den første øl på 

huset og en shot hver gang vi købte noget at 

drikke på de barer og det diskotek vi 

sluttede af på. 

På Peader Kearneys bar, blev vi lukket ned i 

kælderen til de andre fremmødte gæster, 

udover os var der kommet to canadiere, en 

amerikaner og Richard, en guide fra tidligere Figur 16: Pubcrawl arrangeret af Dublin Free Tours 

på dagen. Ikke noget specielt imponerende 

fremmøde, men det skulle ikke ødelægge vores aften, da vi var kommet for at hygge os. 

Baren, virkede noget lummer, meget gammel, næsten ulækker ville jeg sige, med fedtede borde og ulækre 

toiletter. Vi fik de første par øl og stemningen begyndte så småt at stige inden vi gik videre. 

De første barer blev hurtigt overstået og lydniveauet gik fra snakken til råben, men ikke desto mindre, sta‐ 

dig den gode stemning. Det gode ved pubcrawls er jo at man følger de samme mennesker rundt, og man 

kommer stille og rolig, mere og mere i snak med dem på turen. 

Vi landede på en bar der hed Porterhouse i Temple bar. En pub der brygger deres egne øl og har flere pub‐ 

ber rundt om i Irland, derfor udelukker det selvfølgelig også salg af de mere kendte navne, som Guinness, 

Budweiser og Carlsberg. Dette fik os til at prøve de noget mere lokale øl, hvilket var meget sjovt. Den mest 

populære øl, i hvert fald på vores bord var en Temple Bräu, som minder meget om Carlsberg. Udover denne 

øl, kunne de også tilbyde Brainblaster, Chiller, Hersbrucker, Oyster, Plain, Porterhouse Red, TSB, Hop head 

og Wrasslers. På baren var der også rimelig mange mennesker, hvilket gjorde stedet mere livligt og hygge‐ 

ligt. Vi nåede ikke alle deres speciel øl, men et udmærket sted, som sagtens kan anbefales til andre. 

Det sidste sted på vores Pubcrawl var et diskotek kaldet Mezz bar. Stedet var rimelig stort og det var fyldt 

til randen med mennesker, stemningen var på dets højeste og alle følte sig godt tilpas. Der var gang i mu‐ 

sikken, i baren og ikke mindst på dansegulvet. Folk på diskoteket virkede flinke og i godt humør, de virkede 

ikke afvisende overfor os udenlandske folk, vi kom da også i snak med andre på diskoteket end dem vi var 

på pubcrawl med. 



Alt i alt, var det en rigtig god aften og vi fik det bedste ud af fremmødet. Pubberne var udmærket med und‐ 

tagelse af Peader Kearneys bar. Diskoteket Mezz, sluttede aftenen af med manér. Diskotek lukkede kl. 

02.00, hvilket viste sig at være en god idé, ellers havde vi nok ikke været meget værd næste dag. 

Guinness Storehouse 

Da vi var færdige med at se byggepladsen, gik vi ned til sporvognen og tog den til James’s station. Stationen 

lå ikke lige op af Guinness Storehouse, så vi skulle gå lidt tilbage for at finde det. Guinness Storehouse ligger 

nede af en sidegade. Der er en stor mur rundt om området. Man starter med at gå ned i kælderen, for at 

købe vores billet. Vi fik studierabat, så billetten kostede 11 euro, med i billetten var der en billet til en gratis 

Guinness. 

Vi gik op på stueetagen, hvor man kan se at bygningen er lavet af en stor stålkonstruktion, der er en lysning 

i midten af bygningen, hvor stålkonstruktionen er blottet og elevatoren er placeret. 

Vi startede med at tage op på 5. sal, hvor vi skulle have noget mad. The Source Bar var lukket, så vi gik ind i 

den anden, The Brewery Bar. Maden var okay, men de var ikke så gode til at ekspedere en større gruppe, så 

de lavede kludder i vores bestillinger. Først kunne vi ikke betale hver for sig, men de fandt en løsning så vi 

kunne komme op og betale hver for sig alligevel. 

Derefter tog vi op til øverste etage, hvor The Gravity Bar er 

placeret. Det var super vejr den dag, så der var rigtig varmt 

deroppe. Med alle de vinduer er baren lidt ligesom et drivhus. 

Der var rigtig mange mennesker i baren, vi indløste vores billet 

til en Guinness. Vi gik lidt rundt og kiggede på udsigten over 

hele Dublin, man kunne se Aviva stadiet og den byggeplads vi 

lige havde været på. På ruderne var nogle andre turistat‐ 

traktioner beskrevet. 

Vi gik rundt på egen hånd og kiggede. Jeg gik ned på 4. sal 

sammen nogen af de andre og gik lidt rundt, her så jeg en 

video om historien om Guinness. Nogle af de andre skrev en 

besked og satte op på tavlen. 

Nogle tog ind til byen kort efter og andre tog sig god tid til at 

se det hele. 

Figur 17: Kenni med en velskænket Guinness i 

Historie og beskrivelse af etagerne 

The Gravity Bar 

Det var Arthur Guinness der for 251 år siden startede brygningen af Guinness. Arthur underskrev lejemålet 

på 9000 år for det sted hvor Guinness ligger. 

Bygningen, hvor Guinness Storehouse befinder sig, er opført i 1904, og er bygget i Chicago School of Archi‐ 

tecture‐byggestilen. Bygningen var førhen et gæringsanlæg, men denne funktion blev nedlagt i 1988. I 1997 

satte man så gang i Guinnes Storehouse projektet, med formålet at bevare og udvikle bygningen som tur‐ 

ristattraktion, projektet løb op på 30 millioner irske pund. Guinness Storehouse blev indviet i år 2000, det 

har vundet en række nationale og internationale turistpriser. Guinness Storehouse har hvert år over en 

million besøgende fra hele verden og er Irlands førende turistattraktion. 



Guinness storehouse er opbygget således at man på stueetagen kan besøge souvenirs butikken og man 

bliver introduceret for de fire ingredienser: vand, byg, humle og gær. Man får en billet til en gratis Guin‐ 

ness, når man har betalt. 

På 1. sal bliver du guidet trin for trin igennem brygge processen. På denne etage kan du få lov til at smage 

de forskellige varianter af Guinness, se de forskellige transportmidler der er blevet brugt og se hvordan 

bødkerne lavede tønderne til øllen. 

På 2. sal kan man se alle de reklamer der 

har været for Guinness øl. De har lavet 

en ”Hall of Fame” for de klassiske 

Guinness reklamer. 

På 3. sal er der en opgave, hvor gæsterne 

skal se på deres egne drikkevaner og 

se/anerkende den fine linje mellem at 

hyggedrikke og at overdrive det. Der er 

også en quiz, om dit kendskab til hvad 

alkohol gør ved din krop. 

På 4. sal kan du se og høre historien om 

bygningen fra 1904 og til 2000, og der er 

to tavler, hvor du kan sætte en besked 

på. 

På 5. sal kan du lære at lave en rigtig pint 

af Guinness, du får et diplom, som bevis 

på at du mester teknikken. Det tager 2 

minutter at lave en pint af Guinness, 

fordi øllen skal falde sammen og blive 

helt mørk. 

Der er to barer på denne sal. Den ene 

hedder Source bar, som er kunstnerisk 

designet, den anden bar hedder Brewery 

bar hvor man kan spise, de har et 

traditionelt irsk køkken med traditionelle 

Figur 18: En af de gamle Guinnes‐plakater 

irske opskrifter. Der er også et område til 

ære for John Gilroys værker. Han har 

lavet alle de kendte reklamer for Guinness i perioden fra 1930’erne til 1960’erne. Området blev åbnet i 

2004 for at hylde det 75 års jubilæum for Guinness reklamer. 

På 7. og sidste sal er The Gravity Bar. De springer en etage over, derfor ligger den på 7. sal. I The Gravity Bar 

er der panorama udsigt, hvor du kan se ud over Dublin fra alle sider af baren. Her oppe indløser de fleste 

deres fribillet til en Guinness. 

Øllen Guinness er af typen stout, det vil sige en stærk øl af portertypen, og omtales ofte som ”the black 

stuff”, den har også andre kælenavne som Arthur, plain og porter. 



Guinness kan blandes med andet sprut, selv om ikke alle er glade for det. For eksempel er der to populære‐ 

re blandinger. Den ene er en Black Velvet som består af Guinness og champagne, den anden er en Baby 

Guinness som er et shot bestårende af halvt Baileys og halvt Guinness. 

Da Guinness Storehouse er Irlands største turistattraktion skal man ind og se det, når man er i Dublin. Der 

er en utrolig flot udsigt i panorama baren i toppen. Da vi først ankom til Guinness Storehouse ved 14‐tiden 

og nogle af os derfor havde lidt travlt, hvis vi skulle nå ned og shoppe lidt inden butikkerne lukkede, blev 

gennemgang af Guinness Storehouse lidt forhastet, hvilket var ærgerligt da der er rigtig mange ting at se og 

læse om øllen og Guinness Storehouse. Man skal nok komme lidt tidligere, så man har tid til at se det hele, 

uden at løbe rundt. En dag mere i Dublin ville have været rart. 

Figur 19: Alene pga. udsigten fra The Gravity Bar på øverste etage er Guinness Storehouse et besøg værd 



Byggepladsbesøg på Mater Hospital 

Byggepladsbesøg Mater hospital project, Eccles street, Dublin SISK construction. 

Tirsdag d.5/10 2010 ankom vi til byggepladsen på Eccles street i Dublin, hvor vi mødtes med Richard Mur‐ 

ray, som Jan havde aftalt skulle give os en rundvisning på pladsen. Richard var uddannet Construction ma‐ 

nager, på West Cork institute, men havde videreuddannet sig til ingeniør på University of Wales. 

Firmaet der var ansvarlig for opførelsen af hospitalet, var SISK construction, et meget stort firma i Irland, 

som er kendt for deres høje standarder for sikkerhed på byggepladserne de er involverede i. Inden vi kunne 

komme ud på selve byggepladsen, blev vi ført op i et mødelokale hvor alle skulle iføres hjelm, sikkerheds‐ 

sko vi selv havde medbragt og derudover også sikkerhedsbriller, handsker og high visibility vest. Efter vi var 

blevet klædt på med alt udstyret, fik vi en gennemgang af reglerne, det var obligatorisk at selvom vi kun var 

på besøg, at man stadig skulle være indforstået med reglerne på pladsen for at undgå ulykker. Vi blev også 

bedt om at skrive i byggepladsens logbog og angive ankomst‐ og afgangstidspunkt. 

Efter vores gennemgang var vel overstået og alle var skrevet ind i logbogen, viste Richard os en bygge‐ 

pladsplan hvor han kort forklarede placeringerne af de eksisterende bygninger og den vi skulle se. 

Byggepladsplanen var meget sammenpresset, netop fordi at det foregik centralt i Dublin, så hele indretnin‐ 

gen var meget kompakt og de var derfor meget afhængige af en god tidsplan, så man undgik ophobning af 

materialer. Inden vi kom ind på selve området med maskiner og elementer, blev vi vist en skurvogn de 

brugte til sundhedstjek fra fagforeningen, så man kunne få tjekket sit blodtryk, kolesterol osv. Simpelthen 

fordi at det var nemmere for håndvær‐ 

kerne og sparede tiden med lægeaftaler. 

Richard startede med at føre os ned i 

kælderen. Søjlerne i kælderen var ud‐ 

formet på en speciel måde, så de var 

rektangulære, for ellers ville de komme i 

karambolage med parkeringspladserne. 

Han forklarede om en form for styring af 

revner i betonen. Dette blev gjort ved at 

man skar en revne på tværs af beton‐ 

dækket for hver 11 meter, hvorpå man 

vidste revnerne ville komme der, så man 

kunne tætne dem igen. Der var også en 

indbygget støbeelevator i skakten, der 

blev brugt til at de kunne støbe opad for 

Figur 20: Byggepladsplanen for Mater 

at sikre betonsøjlerne. Den rykkede sig 

30cm på en time, men blev kun brugt mellem 7‐18, grundet regler om støj og larm. 

Kælderen indeholdt også værksteder til de håndværkere der ville være på hospitalet når det stod færdigt, 

altså tømrer, vvs, maler, murer osv. 

Efter turen i kælderen, blev vi ført op i stueplan, hvor der var en form for atrium der var et stort rum i mid‐ 

ten af bygningen med glastag, der førte lyset hele vejen ned til grundplan med træer, planter og græs for at 



skabe et lyst og godt miljø. Selve hospitalet er opbygget efter en form for jo højere op man kommer i eta‐ 

gerne, jo mere er sikkerheden skærpet. Hospitalet er opdelt i stueplan med åben gennemgang for offent‐ 

ligheden, 1. sal var røntgenafdeling og 2. sal var operationsstue. Richard kaldte det for ”Specialised securi‐ 

ty” som man også kan se på opdelingen. 

Vi snakkede også kort om arkitekterne på der havde været med på opgaven og hvor meget kontrol de hav‐ 

de over tingene, Richard forklarede på en humoristisk måde at det eneste sted de kunne bestemme var i 

stueplan hvor atriummet var placeret. 

Figur 21: Irske gipsplader 

Jeg kom også med at par spørgsmål undervejs i 

rundvisningen. Det undrede mig at de satte 

1200mm brede gipsplader op i Irland, hvor vi har 

droppet dem i Danmark pga. vægten var for høj når 

man skal sætte dem op en mand. Der var også en 

væg med 2 lag gips hvor det inderste lag var blåt 

gips, hvilket i Danmark betyder at det er 

vådrumsgips, men derovre betyder det at det er 

lydgips. Sådan nogen småting kunne godt skabe 

problemer, hvis man som dansker kom over og 

skulle i gang med noget arbejde, for der ville være 

en masse ting der bliver gjort anderledes og ser 

anderledes ud. Irerne måler også deres materialer i 

tommer, det svarer til 2,46 cm. Richard gjorde mig 

også opmærksom på at netop fordi de forskaller i 

tommer, passer det bedst med de 1200 mm 

gipsplader, som rent faktisk er 1220x2440 ligesom 

vores krydsfiner‐, mdf‐ og osbplader er i Danmark. 



Oppe på 2. salen fik vi vist en virkelig smart måde at lave trapper på. De bruger en form for færdiglavet 

stålskelet hvor man hælder betonen ned i og så står den klar til brug. Der bliver lavet mål og det hele på 

fabrikken, så den kommer samlet, den skal selvfølgelig monteres, men Richard sagde man kunne montere 

sådan et trappeelement og støbe på cirka en dags tid, hvilket var rigtig fint. Billedet der er, viser lige et bil‐ 

lede af skelettets opbygning komplet med huller til rækværk og det hele. 

Figur 22: Betontrapperne støbes på stedet i forme med armering Figur 23: Præfabrikerede trappeforme klar til at blive brugt 

Vi fik også set hvordan de monterede vindueselementerne på hospitalet. Dette blev gjort ved at man hejste 

vinduerne op med kranen, fastgjorde dem med et beslag på væggen og så sad de der, man skulle bare ef‐ 

terisolere og lave det sidste finish, så var det færdigt. Vinduerne var også lavet så der var indbyggede persi‐ 

enner imellem de lag glas der var, for at 

mindske rengøringen. 

Figur 24: Vindueselementer 

Til slut stod vi og kiggede lidt ud over 

Dublin, lige på den anden side af vejen 

var der gamle huse, som om det var en 

blanding af gammelt og nybyggeri sam‐ 

let tæt op af hinanden. Richard viste 

også lige hurtigt de kraner de brugte til 

at hejse. Den stod og svajede i vinden, 

selvom der var forholdsvis vindstille, 

fortalte han er den kunne svinge helt op 

til 1,5 meter oppe i førerhuset. 



Så blev der sagt mange tak for rundvisningen, det var virkelig godt, masser af informationer og gode svar på 

de spørgsmål der blev stillet. Vi skrev os ud i logbogen, afleverede vores veste, briller, handsker og bevæ‐ 

gede os videre. 

Til fremtidige besøgende i Dublin eller Irland, skal I huske på at det ikke er en uddannet guide, men en 

håndværker som alle os andre. Dette resulterede i at nogen ikke fik hørt hvad Richard sagde, netop fordi 

han talte til enkelte personer som var interesserede i hvad han fortalte om. Jeg fik også meget ud af netop 

at gå op til ham og stille spørgsmålene, så snart der var noget man ikke lige forstod. Fik et rigtig godt ind‐ 

tryk af byggeriet i Irland og de metoder de brugte, men det var kun fordi man gik til personen der viste os 

rundt. 

Figur 25: Besøget på byggepladsen Mater Hospital krævede sikerhedssko, hjelme, veste , handsker og briller ‐ "full PPE" (Perso‐ 

nal Protection Equipment) 



Waterford 

The Department of Architecture 

Vores første møde og introduktion til WIT ‐ ”Waterford Institute of Technology”, blev hos de arkitektstude‐ 

rende på 2. år, hvor de var stillet en 14 dages opgave. 

Efter en gensidig og kort præsentation af hinanden, tog vi kontakt til de studerende og spurgte ind til de 

konkrete projekter, som de var i gang med. 

Vi snakkede med en fyr der hed Keith, som fortalte at opgaven gik ud på at tegne et sommerhus, der skulle 

placeres mellem to andre bygninger, hvor både det praktiske og æstetiske skulle tænkes ind i bygningen. 

Ergo en meget smal bygning som samtidig skulle bygges op ad en skrænt, og skille sig ud fra de andre grå 

bygninger. Vi spurgte ind til hvilke krav der var forbundet med opgaven, og Keith fortalte at der ikke var 

stillet bestemte krav til opgaven, men at det var vigtigt at suge helheden til sig, være opmærksom på topo‐ 

grafien og de omkringliggende visuelle objekter. 

Ud over skitsetegninger af snit, opstalter og planer af projektet var det vigtigt at arbejde med det topografi‐ 

ske og tredimensionelle, som blev modelleret af forskellige materialer herunder pap for at forstå det enkel‐ 

te, her sommerhuset, i helheden – de omkringliggende huse og terrænet med træer og buske. Hvilket 

stemmer rigtig godt overens med studiets filosofi: ”Learning by doing”. 

Figur 26: Snak med arkitektstuderende om hans foreløbige projekt 



Selve sommerhuset i Keiths projekt var bygget af ”kasser”, hvor han havde benyttet sig af lyskasser og 

lightpipes til at opnå det bedst mulige lysindfald ift. placeringen, kilet ind mellem de eksisterende bygnin‐ 

ger, hvilket var et af de bedre bud efter at have været rundt og set mange af de andre studerendes projek‐ 

ter, som også var interessante i deres opbygning og forskellighed. 

Jurgen Bauer 

Jurgen Bauer som er course leader (teamleder) for 2. år, måtte uden tvivl have sit eget afsnit, da han på en 

meget interessant og spændende måde tegnede billedet af hvad arkitektstudiet havde at byde på og hvad 

det stod for. Jurgen Bauer er arkitekt, uddannet på Braunschweig Tech. Universitetet i Tyskland, hvilket ikke 

lader nogen tvivl stå tilbage med den meget karakteristiske accent. En mand der er meget dedikeret til hans 

fag og meget inspirerende at tale med og ikke mindst hans generelle tilgang til det at skabe noget i en kon‐ 

tekst. 

Vi drøftede ligheder og forskelle mellem arkitektstudiet og ”Architectural Technology”, som nok er det tæt‐ 

teste på vores eget studie som Bygningskonstruktør. Hans tilgang er ikke, at et vindue er et vindue, som en 

bygningskonstruktør ville tænke på som en bygningsdel, men ”The window is an eye” ud mod verden, som 

betragter og bruger af. Han tænker konstruktionerne ud over kanten i en ”Vision kontra system” tilgang, 

hvor æstetikken er primær og det praktiske, såsom krav i bygningsreglementet og u–værdier, er sekundær. 

Figur 27: Jürgen fortæller med stort engagement om projektet 



Waterford Institute of Technology 

Rundvisning på WIT med John Carney 

Figur 28: Hovedindgangen til WIT fra Cork Road 

Torsdag d. 7/10 kl. 11.00 skulle vi mødes med John Carney på Waterford institute of teknologi (WIT). 

John Carney er 54 år og har været på WIT i ca. 27 år (dette er iflg. jan). John er lærer på projektstyring og 

mængdeberegning. Han fører også tilsyn med forskningen på WIT. John er ligeledes Erasmus koordinator 

på WIT indenfor konstruktion og den mand vi ville få meget at gøre med hvis vi vælger at studere på WIT. 

Jeg synes at John er en behagelig mand og meget engageret i sit arbejde. Han gør meget for at promovere 

WIT på den bedste mulige måde. 

Vi skulle have en rundvisning på skolen, både for at se bygningerne og for at se hvor mange forskellige ud‐ 

dannelser der er på WIT. WIT blev grundlagt i 1970 som et regionalt teknisk uddannelsessted ” Regional 

Technical College” og blev først i 1998 opgraderet til et institut for teknologi ”Institute of Technology”. 

WIT er et af de største institutter i Irland og er det største i teknologi udenfor Dublin. 

Der går ca. 10 000 studerende og ca. 1000 ansatte på WIT som er fordelt på mange forskellige udannelser. 

Man kan både læse til arkitekt, construction management, arkitektuel teknologi, ingeniør og sygeplejerske. 

Der er også en økonomi linje og noget med forskning eller laboranter, det fandt jeg aldrig helt ud af. Man 

kan også studere kunst og sprog. Til sidst er der også servicefag som kok, tjener og receptionister. 

Vi startede i den ene ende af WIT området hvor der går sygeplejerske studerende. Bygningen er den nyeste 

de har på WIT. Den er bygget op med et stort åbent rum i midten. I siderne er der gange og stuer ligesom 

på et hospital, hvor de studerende kan øver sig på dukker og nogle gange rigtige mennesker. Stuerne er 

også videoovervåget. Det bruger de til deres eksamener, hvor lærer og sensorer sidder i et andet rum og 



bedømmer de studerende. Bygningen har den nyeste teknologi indenfor hospitalsområdet og har kostet 

rigtige mange penge. 

Derefter gik turen videre over på WIT’s store bibliotek. Vi skulle være stille derinde så det var ikke så meget 

vi fik ud af det, det var bare en gennemgang. Jan startede med at vade lige igennem nogle døre så alarmen 

gik i gang. 

Jeg blev overrasket over hvor stort det var. Der var rigtige mange steder man kunne sidde og studere og 

læse. Der var også en afdeling der lå lidt væk fra det hele, som de studerende kunne bestille hvis de skulle 

have en doktorgrad. Der havde de det lidt for sig selv. 

Vi gik videre igennem hovedbygningen, hvor vi også mødets med John Carney. Det er her alt administration 

er, men der er også studerende. Vi var blandt andet inde i en klasse der studerede til ”Construction mana‐ 

gement”. Det er blandt andet dem der har mulighed for at komme til Danmark og studere i et semester. 

De var i gang med en fremlæggelse da John bare vadede ind og sagde hvem vi var. Vi gik derefter ned til 

kontoret der havde med internationale studenter at gøre. Der fik vi lidt af vide om hvor man kunne bo og 

hvad det koster. De fortalte også at der var forskellige sociale arrangementer som var med til at integrere 

de udenlandske studerende. Det er det kontor vi får noget med at gøre hvis vi skal derover og studere. 

Der er også et fitnesscenter og en gymnastiksal, som de studerende kunne benytte mod betaling. I samme 

bygning var der også en stor sportsbar, hvor man kunne hygge sig og få en ”pint” mens man enten så TV 

eller spillede billard. Man kunne også spise der eller bare slappe af med en kop kaffe ved pejsen. 

Det var ret imponerende at der er sådan noget på et uddannelses sted, det er vi slet ikke vant til i Danmark. 

Vi gik videre over til en anden bygning, 

som også var ret ny. Her uddannede de 

dem indenfor servicefagene og inden‐ 

for sprog. Der var blandt andet lavet en 

hotel skranke hvor de kunne lære at 

betjene kunder. De havde også lavet 

en bar hvor de kunne lære at servicere 

folk og skænke en rigtig ”pint of guin‐ 

nies”. Vi skulle spise frokost i denne 

bygning. De havde lavet en restaurant 

hvor man kunne bestille bord. Det var 

mad tilberedt af kokke under 

uddannelse og det var tjener 

studerende der serverede den. Det var 

faktisk rigtig god mad og tjenerne Figur 29: 3‐retters menu på WIT med John Carney 

gjorde det også ok, taget i betragtning 

at de lige var begyndt i september. Det bedste af det hele var dog at John betalte. John fortalte at restau‐ 

ranten var godt besøgt og det var nogle gange svært at få bord. Det kan jeg godt forstå med de priser og 

den kvalitet. Vi fik tre retter mad for 8 Euro. 

Da vi var færdige med at spise skulle vi over i en første års klasse i ”Construction management”. Der skulle 

vi fortælle om os selv, BTH Haslev og vores uddannelse. Det kommer der mere om i et andet afsnit. 



Projektudveksling og feedback fra irske studerende 

Projektet 

På 3. semester i efteråret 2010 på BTH ‐ Haslev, skulle vi arbejde med et 2 plans hus som skulle huse en 

familie fra Irland. Familien O´Keefee havde opsat nogle krav om at der skulle være sovepladser til 10–15 

mennesker, så der er plads til at få familie på besøg fra Irland, da huset skal ligge i Haslev. Ud over det er 

der blevet stillet krav om at det skal opføres som et element byggeri, hvor både beton, træ og stål indgår i 

konstruktionerne, og også laves efter det nye bygningsreglement 2010. 

Der er så fra skolens side bestemt at vi skal arbejde i grupper, da det på BTH – Haslev i 3. semester er en 

gruppeeksamen man skal til. Vi starter med at lave et projektforslag, som skal sendes til bygherren og god‐ 

kendes af ham. Og i det her tilfælde var det en klasse i Irland på Waterford institute of technology. 

Udarbejdelse af projektet 

Vi startede med at gå sammen i vores grupper, for at holde et møde om hvordan vi godt kunne tænke os at 

huset skulle indrettes, da der i skolens oplæg ikke var blevet lavet et teknikrum. Og der snakkede vi også 

om hvad for materialer vi godt kunne tænke os at bruge. Derefter gik vi i gang med at udarbejde et projekt‐ 

forslag som skulle sendes til klassen i Irland på en planche, så de kunne gennemgå det vi havde lavet, og 

komme med deres mening om vores arbejde. 

Huset blev indrettet med de nye vægge, inventar og møbler, så vi kunne få lavet nogle billeder af huset 

udefra og nogle udvalgte rum i huset, så bygherren kan danne sig et billede af hvordan det kunne komme 

til at se ud i virkeligheden. Der blev lavet tegninger af beliggenhedsplan, stueplan og 1. sal. På beliggen‐ 

hedsplanen havde vi vist hvordan huset kommer til at ligge i forhold til skel og vej og hvordan grunden ser 

ud. På stueplanen havde vi skrevet i de forskellige rum hvad det var for nogle rum og hvor store de er. Det 

samme gør sig gældende for 1. sal. 

Vi samlede så de billeder og tegninger som vi syntes bedst om på en planche. Der blev også lavet en beskri‐ 

velse af huset, hvor vi beskrev for bygherren hvad for nogle materialer vi har valgt at bruge på huset. 

I beskrivelsen blev der også beskrevet hvor stor grunden er, og hvor mange kvadratmeter stueplan og 1. sal 

er på. Og alt hvad der var skriftligt blev oversat til engelsk så vores irske venner der skulle modtage det 

kunne forstå det. 

Da alle så havde fået lavet planchen om til en pdf fil, fik vores lærer Jan Kiholm dem, hvorefter han sendte 

dem til Waterford Institute of Technology. 

Feedback fra Waterford Insititute of Technology 

Da vi ankom til Waterford kom vi ind i den klasse som vi havde sendt plancherne til. Vi fik så en lille kort 

introduktion fra deres lærer Gordon, som fortalte om hvordan de havde arbejdet med vores plancher. 

De havde også delt sig op i grupper i deres klasse, og så givet vores plancher bogstaver fra A til E da der var 

lidt forvirring omkring hvem de forskellige plancher tilhørte i Danmark, da der var nogen der havde lavet 2 

plancher. De havde så hængt dem op deres vægge, og sat manifold ind over dem så de kunne tegne oven‐ 

på, da de synes at det ville være synd at tegne på vores tegninger. Og efter den lille fortælling fra Gordon, 

kom de op en gruppe af gangen sammen med den eller dem fra Danmark som planchen tilhørte. 



De irske studerende startede med at 

forklare hvad de syntes var godt og 

skidt om vores arbejde, og derefter 

kunne vi så stille spørgsmål og 

forklarer os over for dem. Og i det hele 

taget syntes de at det var et rigtigt 

godt stykke arbejde vi havde lavet, og 

de var os imponeret over vores 

oversættelser i beskrivelsen som vi 

havde lavet. Men der desværre var de 

ikke blevet informeret om hvilken fase 

i projektet vi arbejdede i, så mange af 

de ting som de syntes der manglede 

var vi slet ikke noget til endnu, da det 

først kommer i vores hovedprojekt. Figur 30: Mødet med irske studerende og snak om projektforslaget 

Men af det vi så skulle have med i 

vores projektforslag, fandt de meget lidt man kunne sætte minus ved. Også fordi at de irske og de danske 

standarder ikke er de samme. Der var også nogen af os der havde sat sfb nr. ud for bygningsdelene i beskri‐ 

velsen som de ikke forstod noget af, men det fik vi forklaret dem hvordan det hang sammen, hvorefter det 

så gav mening for dem os. 

Men alt i alt var det en rigtig god og sjov måde at prøve at fremlægge sit projekt på, da man prøver at få lov 

til at se dem i øjnene mens de kommer med konstruktivt kritik af ens arbejde, og så har det også været 

lærerigt at se hvordan de har båret sig ad med at arbejde med ens ting. 

Construction Management 

Da vi nu var kommet til Irland, var det nærliggende at gøre reklame for vores udvekslingsprogram med WIT 

for de irske studerende. Vi var sådan set 13 gode ambassadører der kunne svare på spørgsmål, fortælle om 

uddannelsen, om hverdagen på BTH og om selve 3. semester hvor udvekslingen fra WIT foregår. Vi benyt‐ 

tede os af denne chance til at give en præsentation hos en klasse med 1. års studerende på uddannelsen 

Construction management, som er en uddannelse, der ligger tæt op ad bygningskonstruktøruddannelsen. 

Construction management er dog ikke den eneste uddannelse, der tilbydes udvekslingen. Også studerende 

på architectural technology og quantity surveillance har muligheden, ligesom vi har muligheden for at tage 

vores 5. semester i Irland på et af disse uddannelsesforløb. 

Jan Kiholm, vores ubestridte internationale koordinator, præsenterede BTH i Haslev og samtidig EUC‐ 

hjemmesiden, hvor det er muligt at finde information omkring udveksling mellem BTH Haslev i Danmark og 

WIT i Irland. I den forbindelse gennemgik vi kort bygningskonstruktør i Danmark, så de irske studerende 

kunne få et billede af hvad den handler om. Det var lidt vanskeligt at skulle sammenligne med en uddannel‐ 

se man ikke kender fuldstændigt og som er anderledes end man er vant til, men det lykkedes ganske fint at 

dømme ud fra de irske studerendes interesse. 

Herefter fortsatte Jan Kiholm mere konkret om 3. semester, som var det interessante for irlænderne. 

Han fortalte om projektet, og om selve samarbejdet i grupper med de studerende fra WIT. Dette gav an‐ 

ledning til nogle spørgsmål fra irlænderne omkring selve samarbejdet, hvortil vi danske studerende supple‐ 

rede, da vi havde større belæg for at besvare disse. 



Under deres besøg skal de studerende have et sted at bo, og det bliver oftest på skolens kollegieværelser, 

hvilket vi også kom ind på og viste et par billeder fra skolen og kollegieværelserne. 

Ligesom herhjemme har finanskrisen også ramt Irland, og ligesom vi tænker over hvordan det skal lade sig 

gøre at få råd til at tage væk et halvt år, tænker de irske studerende også på dette. Det kan godt virke 

uoverskueligt, hvis man stadig skal have en bolig at vende hjem til når udvekslingen er slut. 

Vi tog emnet op i den efterfølgende debat, og blev gjort opmærksom på at Erasmus‐fonden som regel støt‐ 

ter udvekslingsprogrammet med et bidrag hver måned, i den tid man er væk. Størrelsen af bidraget bereg‐ 

nes fra person til person. Så hvis man har sin uddannelsesstøtte hvilket også gives i en form i Irland, sit bi‐ 

drag fra Erasmus‐fonden og eventuelt en smule opsparing, ser det overkommeligt ud. 

Vi præsenterede herefter et par af vores studerende, og irlænderne præsenterede nogle af deres, så de 

kunne se at vi har en temmelig ens baggrund for at studere. Det kan også hjælpe til at give en øget tryg‐ 

hedsfornemmelse og måske få flere til at tage et semester uden for landets grænser. 

Til slut afrundede den meget karismatiske lærer John Carney med det som egentlig er essensen i udveks‐ 

lingsprogrammet. Internationalt samarbejde og udforskning. Det er ikke alle, der har lysten til at komme ud 

og se hvordan man håndterer opgaverne i andre lande, men for dem som har lysten til det, er det helt sik‐ 

kert med til at gøre den studerende mere moden og bidrage med en øget selvtillid. 

Forløbet kan være med til at udvide sit netværk, og man får lov at stå på egne ben og får nogle brugbare 

værktøjer til senere i livet. 



Students’ Night 

Onsdag aften og nat i Waterford mødes alle de 

studerende fra Waterford institute of Technology 

(WIT) på diverse barer og natklubber for af slå sig 

løs til students’ night. 

Vores tre irske Erasmus‐studerende på BTH‐haslev 

havde anbefalet, at vi ikke skulle gå glip af denne 

aften. Students’ night minder mest af alt om en 

fredag nat på et diskotek i Danmark bare om 

onsdagen. 

Vi tog til et sted kaldet Harvey’s, som jeg vil kalde 

for en natklub, men de kalder selv stedet for en bar. 

Vi ankom til Harveys omkring kl. 22:00 lokal tid og 

der var der egentlig ganske stille da vi var de eneste 

udover det personale som gik og gjorde klar til aftens 

strabadser. Efter kl. 11:00 begyndte det så at vælte 

ind med mennesker og så blev der eller gået til den, 

med masser at pop musik, øl og diverse slags sprut. 

Men hvorfor en onsdag aften? Skal de studerende ikke i skole om torsdagen? Jo, de studerende skal i skole 

om torsdagen, men grunden til at students’ night er om onsdagen, er at i Waterford kommer der studeren‐ 

de fra mange forskellige steder i det sydøstlige Irland og de skal hjem til deres familier om fredagen, så de 

skal lige have torsdagen til at blive ”normale” igen. 

Om Harvey’s 

Harvey's Bar og Restaurant åbnede på Manor Street i Waterford City den 8. 

december 2005. En af de første af sin slags, Harvey's Bar har det største 

overdækkede have bar område i det sydøstlige Irland. Det overdækkede og 

opvarmede have bar område er 557 m² i størrelse med over 400 planter, 80 

palmer. 

Brødre Darryl og Chris Kavanagh brugte € 1.700.000 på at omdanne 

baren til noget Waterford aldrig har set før, en bar med fremragende 

mad, et sted folk kan slappe af, nyde en drink og en smøg i en 

specialbygget opvarmet havebar. 

Figur 31: Liv i gaden i Waterford onsdag aften 

Figur 32: Menuen hos Harvey's. 

Bemærk næstsidste linje "Official 

WIT late bar" 



Konklusion 

Det har været en rigtig god tur. Forberedelserne med oplægget til undervisningsforløbet, programmet for 

ugen og selve rapportskrivningen har været i orden. Men sikkert er det, at meget ville være nemmere for 

både lærere og studerende hvis det hele var planlagt i god tid som en del af forløbet i 3. semester. 

I de enkelte afsnit i rapporten er erfaringerne fra de forskellige arrangementer sammenfattet, og det frem‐ 

går, at det hele stort set klappede som det var planlagt. Studerende og lærere, som forhåbentlig skal af sted 

i fremtidige semestre kan have stor gavn af erfaringerne omkring valg af transport og hotel, byggepladsbe‐ 

søg, sightseeing m.v. 

Det lykkedes at gennemføre en digital udveksling af et byggeprojekt og få feedback fra en gruppe irske stu‐ 

derende på WIT. Men også dette kan gøres bedre, hvis BTH og WIT fastholder samarbejdet og får det til at 

køre mere på skinner fra semester til semester. 

Det lykkedes også at afholde en studietur med et relevant fagligt indhold og med mere langsigtede per‐ 

spektiver for de studerende i muligheden for at blive udvekslet i 5. semester. Hvis de erfaringer som er 

beskrevet i denne rapport og planen for emneugerne og de økonomiske betingelser for deltagelse i turen 

meldes ud ved semesterstart, vil det måske være muligt at få flere af de studerende til at tage med (knap 

halvdelen deltog i turen). 

På længere sigt vil et fast fælles projektforløb med en efterfølgende studietur i 3. sem. kunne tilføre samar‐ 

bejdet mellem WIT og BTH Haslev endnu mere faglighed, hvilket også vil være med til at give EUC‐Sjælland 

en mere seriøs international profil. 

Desuden vil de undervisere, der deltager i undervisningsforløbet og studieturen flere gange få et bedre 

kendskab til uddannelserne på WIT og byggebranchen i Irland. Dette vil gøre dem endnu bedre til at indgå i 

undervisningen af de irske Erasmus‐studenter. 



Bilag 1: Oplæg til undervisningsforløbet 



Bilag 2: Program for studieturen i uge 40

Studietur til Irland - EUC Sjælland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?