Forsidebillede: Skrivekridtets største armfod

13
Figur 13.
Svømmende plFanktoniske foraminiferer med deres slimnet hængende ud af
skallen. I nettene ses forskellige former for bytte (akvarel René Madsen).
Belemnitter er en uddød gruppe af blæksprutter. De er karakteriseret af en kraftig indre kalkpig
på rygskjoldet, den vi finder som vættelys (figur 14), og de er meget almindelige i kridtet på Møn.
Vættelyset er spidst i bagenden, mens det har en kegleformet fordybning i forenden. I den
fordybning sad en kammeropdelt struktur, phragmoconen, som fortsatte ud i rygskjoldet. Selve
dyret var aflangt torpedoformet, meget lig vore dages tiarmede blæksprutten Phragmoconen
fungerede som svømmeblære. Ved hjælp af en rygstreng kunne blæksprutten regulere forholdet
mellem væske og gas i kamrene, og dermed sin vægt. På den måde kunne dyret bevæge sig op og
ned i vandet. Vættelyset fungerede som kontravægt, således at dyret lå vandret i vandet, selvom
phragmoconen virkede som en ballon i bagenden. Foran har blæksprutten haft et antal arme,
måske 10, som hos de nærmeste nulevende slægtninge. Bevægelsen gennem vandet foregik efter
jetprincippet, som det er kendt hos alle blæksprutter. Dyret presser vand ud gennem en tragt, og
suser på den måde gennem vandet. Der var tale om hurtige svømmere, og de spillede en vigtig
rolle som fritsvømmende rovdyr i Kridthavet.