Forsidebillede: Skrivekridtets største armfod

26
Snesko
Skrivekridtet var blødt. Men alligevel ikke blødere end at det godt kan bære selv ret store dyr,
blot de er forsynede med »snesko«. Et par arter muslinger af slægten Spondylus benytter den
metode. De har en flad underskal og en hvælvet overskal med lange pigge eller torne, nok en
beskyttelse mod f.eks. søpindsvin. Underskallen har nogle koncentriske ribber, som kan udvikles
til kraftige lameller. Disse lameller kan bredes ud over den bløde slambund og fungerer dermed
som snesko (figur 26).
Chretirhyncia er en armfod som benytter en lignende strategi (figur 27). Den har også en flad skal
og en hvælvet skal. Stilkhullet er hos voksne individer vokset til indefra, så dyret sidder
tydeligvis ikke på noget. Den ligger på den flade skal, som sikrer at dyret ikke synker ned i
slammet.
Det er de regulære søpindsvin som driver udviklingen af snesko til det ekstreme. Det er i sig selv
lidt af et paradoks, at skrivekridtet overhovedet er så rigt på regu-
Fig 26
Spondylus sp., en musling med snesko.
1) Underskallens lameller der fungerede
som snesko på den bløde bund.
2) Et fripræpareret eksemplar siddende
på en kridtblok.
3) Underskal med lameller.
4) Overskal med rester af pigge.
Lamellerne kunne også vokse fast på et hårdt substrat, feks. en svamp (figur 40).