Forsidebillede</s

More Magazines

Recommendations

Info

Forsidebillede: Skrivekridtets største armfod Neolithyrina obesa siddende med sin stilk på skallen af et dødt søpindsvin. Ca. naturlig størrelse (Akvarel Ole Halvdan.) Forfatteren til artiklen: Claus Heinberg, Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, Roskilde Universitetscenter, Box 260, 4000 Roskilde. Forfatteren ønsker at takke Sten Lennart Jakobsen, Ole Bang Berthelsen, René Madsen, Ole Halvdan og Palle Graversen for bidrag til artiklen. UDGIVELSESDATOER 1.april 1.Juli. 1.oktober 1.december Adresse: Tidsskriftet VARV, Geologisk Institut, Øster Voldgade 10, 1350-København K. Telefon: 35 32 24 00, Geologisk Institut. E-Mail: SvendP@Geo.Geol.KU.DK Redaktion: Asger Berthelsen, Bjørn Buchardt, Bjørn Hageskov, Henrik Fougt, Mikkel Hede, Mikael Pedersen og Svend Pedersen (ansvarshav.) Bestyrelse: Asger Berthelsen, Valdemar Poulsen, Bjørn Hageskov og Svend Pedersen. Tekstredaktør: Svend Pedersen Lay-out og grafik: Bjørn Hageskov Repro og tryk: B.B. Serigrafi & Offset. 02 VARV udkommer fire gange årligt. Prisen er 120 kr i abonnement for 2000 og 2001. Abonnement kan tegnes ved at indsende beløbet til VARV postgiro 9 06 88 80, eller 140 SEK til VARVs svenske postgirokonto: 4388-5. eller 140 NOK til VARVs norske postgiro: 0806 1923234. Adresseændringer bedes meddelt
Claus Heinberg 03 LIVET I KRIDTHAVET Skrivekridt er en bjergart og derfor geologi, men skrivekridt er også biologi. Hver eneste partikel af kridtet stammer fra en levende organisme, stor eller lille - men mest lille, og således er kridtet i virkeligheden én stor dynge skeletter. Det er om de skeletters historie og om den historie, som de kan fortælle, det følgende drejer sig. Det er historien om en fauna, som på mange punkter minder om, hvad vi i dag kan finde på bunden af et varmt hav, men det er også en fauna som adskiller sig fra nutidige faunaer, først og fremmest ved et abnormt højt antal arter, men også ved en række meget markante specialiseringer. Det er historien om et af de mest artsrige marine økosystemer i Jordens historie. Figur 1. Kridthavsaflejringerne som de ses i de smukke klinter på Møn (foto O.B. Berthelsen).
Page 4 and 5: 04 KRIDTHAVET-OG GEOGRAFIEN For 70
Page 6 and 7: 06 Figur 4. Forskellige fossiler be
Page 8 and 9: 08 slam skyller man gennem en fin k
Page 10 and 11: 10 Figur 8. Plankton af encellede a
Page 12 and 13: figur 11 3 hvilestadier (dinocyster
Page 14 and 15: Figur 14. 14 3 belemnitter (vættel
Page 16 and 17: 16 Figur 17. Skrivekridtets vigtigs
Page 18 and 19: 18 Figur 18. Gravesporet Taenidium
Page 20 and 21: 20 dybt U-formet rør i havbunden.
Page 22 and 23: 22 lange ånderør sidder dybt begr
Page 24 and 25: 24 Egentlige gravende søpindsvin v
Page 26 and 27: 26 Snesko Skrivekridtet var blødt.
Page 28 and 29: Figur 29. Rekonstruktion af det reg
Page 30 and 31: 30 Figur 33. To forskellige eksempl
Page 32 and 33: 32 Tumling: Carneithyris subcardina
Page 34 and 35: 34 Figur 39. Sølilje. Plader fra f
Page 36 and 37: 36 Figur 42. Mosdyrkolonier. Eksemp
Page 38 and 39: 38 Figur 44. Fritlevende og bevæge
Page 40 and 41: 40 Figur 47. Søstjerner fra kridte
Page 42 and 43: 42 Figur 50. Et udvalg af skrivekri
Page 44 and 45: 44 og den er relativt almindelig. I
Page 46 and 47: 46 Figur 56. Isocrania costata, en
Page 48: 48 Bundlevende foraminiferer (encel

Forsidebillede: Skrivekridtets største armfod

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?