Forsidebillede: Skrivekridtets største armfod

39
række. Det er dem man oftest finder i kridtet. Formen varierer (figur 47) fra femkantede
skiveformede dyr med lige sider (Metopaster), over skiveformede dyr med tilløb til arme
(Recurvaster), til dyr med en lille skive og fem lange smalle arme (Nymphaster). Denne variation
dækker formodentlig over forskelle i livsførelse, men sammenligninger med tilsvarende
nulevende former giver dog ikke noget klart billede. Alle typer synes at være i stand til at leve på
såvel blød som hård bund, og søstjernernes evne til at skifte diæt er meget stor. De kan sluge
byttet (det kan være en musling), nogle kan krænge maven ud over byttet og fordøje det på den
måde, de kan æde mudder på bunden eller de kan fange svævende fladepartikler oppe i vandet.
De mange arter i kridtet synes at kræve en fladernæssig adskillelse, og følgende er et forsigtigt
bud. Den skiveformede Metopaster kravlede rundt på døde svampe, som var dækket af
mosdyrkolonier. Ved at krænge maven ud over underlaget kunne søstjernen fordøje mosdyrene.
Recurvaster, hvis korte arme er bøjet opad, sad nedgravet i bunden med armenes spidser
stikkende op (figur 46). Slimdækkede sugefladder ragede ud fra armene,
Figur 46.
Kammuslingen Entolium membranaceum liggende på bunden, samt svømmende bort fra
søstjernen Recurvaster. Til venstre ser man armspidsernefra en nedgravet Recurvaster (akvarel
Ole Halvdan).