Forsidebillede: Skrivekridtets største armfod

45
eksempel er muslingen Dimyodon, som ofte ses på
vættelys eller søpindsvin (figur 54).
En stort antal mosdyr er cementerende i hele
koloniens udstrækning. De ses som sammenhængende
overtræk på de forskelligste fossiler
(figur 54), men også her er søpindsvin et yndet
substrat.
Endelig er der en armfod Crania, der starter som
fastcementeret på et eller andet lille substrat,
f.eks. et fragment af et mosdyr (figur 55). Siden
vokser den ud over substratets grænser og
bæreevne, og til at ligge frit på bunden.
Skrivekridtet rummer en enkelt koral (figur 54), og den er ikke sjælden på Møn. Også den starter
som cementerende på et substrat. Den står op som en lille tragt, og oven i tragten har så selve
koraldyret siddet, nærmest at sammenligne med en søanemone, med sine mange fangarme
stikkende op i vandet. Parasmilia, som den hedder, er en enkeltkoral, dvs. den danner ikke
kolonier, som det ellers er almindeligt for koraller.
Kalkrørsteorme med kalkskal (figur 56). Nogle cementerer sig til hårde underlag, mens andre
breder sig ud over bunden som snesko. De lever af at filtrere vandet for fødepartikler. Det sker
ved hjælp af en tentakelkrans, som stikker ud af hullet i kalkrørets ene ende.
Figur 54.
Figur 53.
Østers (Hyotissa semiplana),
hvis skal er vokset omkring en
aflang tynd kommer genstand,
formodentlig en blød koral.
tv.)Koral, enkelt individ. Dyret har siddet i hulningen i toppen af den kræmmerhusformede skal.
th.) Søpindsvin overgroet af mosdyrkoloni (mernbranipora sp.), samt eksempel på musling
(Dimyodon sp.) cementeret til et søpindsvins skal.