Forsidebillede: Skrivekridtets største armfod

46
Figur 56.
Isocrania costata, en stilkløs armfod der begynder tilværelsen som cementeret på et hårdt
substrat, her
et stykke af en mosdyrkoloni. Efterhånden som armfoden vokser, kommer den til at ligge frit på
bunden.
EN MEGET SPECIEL FAUNA
Set med moderne øjne, dvs. ud fra hvad vi finder i varme have hvis bundforhold kan
sammenlignes med Kridthavets, så er der tre ting, som er specielt ved faunaen fra skrivekridtet.
Det er det meget høje artstal, de mange små former (armfødder og muslinger) og de mange sære
specialiseringer. Og de ting har med hinanden at gøre. Men hvorfor »kunne kridtfauriaen noget«
som moderne faunaer ikke kan? Hvad havde kridtfaunaen som moderne faunaer ikke har?
Svaret er tid! Oceaner af tid, forstået som tid hvor miljøet ikke ændrede sig. I godt 20 millioner år
dryssede coccolithophoriderne ned på bunden af det hav, som dækkede det meste af
Nordeuropa. Klimaet var stabilt, og der var ikke store ændringer i havniveau.Under sådanne
forhold får evolutionen rigtig chancen.
Alt bliver forsøgt, og selv miljøer, som må forekomme utilgængelige for visse dyregrupper, bliver
gjort tilgængelige via nye biologiske »opfindelser«, dvs. nye specialiseringer.
Figur 57.
Et lille udvalg af kalkrørsorm. Den levende orm sad inde i kalkrøret med en tentakelkrans
stikkende ud af åbningen. Med tentaklerne fangede dyret fødepartikler. som drev forbi med
vandet.