TeenTools om Giv Dig Rig - IMU

TEENTOOLS—UNDERVISNINGSVEJLEDNING

Velkommen til Teentools 

—Giv Dig Rig 

Vi er meget glade for at kunne give dig dette materiale i hånden. 

Vi lever på denne fantastiske blå planet, sammen med mange andre mennesker. Alle ressourcer, 

alt det skønne, er skabt af Gud som en gave til os mennesker. Men hvad er min opgave i Gud skaberværk, 

hvad er mit ansvar, hvordan hjælper Gud mig? Hvordan giver jeg Guds ord videre? Dette 

er bare nogle af de mange spørgsmål materialet stiller til teeangere. 

Teenagere er blevet kompetente forbrugere, og deres adgang til forbrugsgoder som fjernsyn, computer, 

mærketøj og mobiltelefoner er stort. Teenagere har også stor indflydelse på familiens forbrug 

og økonomi. Er det let for en teenager at ændre livsstil? Er det 

let forvalte, passe på og tage sig af? Er det nemt at give ud af Guds 

rigdomme? Vi gør os ingen forhåbninger om at en kristen livsstil er 

enkel at leve. Til gengæld håber vi, at dette materiale kan være med 

til at starte en række spændende snakke om liv, tro, livstil 

og tjeneste. 

Hvad er teentools? 

TeenTools—Giv dig rig er forskellige aftenpakker, hvor du finder inspiration 

og hjælp til at kunne få en aften til at gå op i en forkyndelsesmæssig 

helhed. TeenTools Giv dig rig arbejder med 10 teser fra Giv 

dig rig projektet Et tema - en aften. “Giv dig rig” er et projekt på 

tværs af flere organisationer, der har opstillet 10 teser om velstand, 

velfærd og ansvar. 

Ledermaterialet indeholder forslag til gennemførelse af en hel, tematisk 

teenaften i det lokale arbejde, med forslag til et aftenforløb med 

forkyndelses- og formidlingshjælp - crowdbreaker, aktiviteter/lege 

med tilknytning til forkyndelsen, gruppeaktiviteter osv. Kort og godt: 

Hjælp til at strukturere, forberede og gennemføre en god, sammenhængende 

aften der hvor du er leder. I materialet finder du ideer til 

skattejagt, spillet EGO, en ”Giv dig rig” sang (kan downloades på IMUs 

hjemmeside) Andre materialer kan ligeledes findes på imu.dk 

Materialet er udarbejdet på 3 dage — 25 timer med 30 elever på Børkop 

Højskole som de kreative skribenter. Tak til alle jer elever for 

jeres positive engagement — Tak for jeres kreativitet og energi i hele 

arbejdsprocessen. 

God vind med materialet!

3 

TESE 01 – Livet og alle dets goder er 

en gave fra Gud 

Formål: 

At teenageren ser og oplever, at alt er skabt af Gud, og at han har skabt alle dele af tilværelsen. Men også at 

vores nuværende verden langtfra er perfekt. 

Vi ønsker med undervisningen at teenageren erfarer og ser godheden i skaberværket. 

Forslag til programforløb: 

Tidsforbrug 

(Vejl.) 

15 min 

15 min 

30 min 

10 min 

- 

Programforløb – de forskellige programpunkter – planlægning og gennemførelse: 

1. Crowdbreaker: 

Du kan dele teenagerne op i små grupper (3-4 pers.) og bruge en af følgende aktiviteter: 

• Gæt en kendt. Teenagerne skal hver vælge en kendt person, som de skal spille/fremvise og de andre skal 

gætte 

• Den røde barndom. Fortæl om noget fra din barndom, der involverer farven rød 

2. Igangsætningsaktivitet: 

Gå den fedeste ting Gud har skabt på jorden 

Denne udfordring kan godt komme til at svine lidt. Alle deltagere skal have noget farvende (madkulør) på deres 

fødder—stil evt. en balje med madkulør op et sted. Lad nu deltagerne enkelvis vise hvad de syntes der er det 

bedste Gud har skabt— Dvs. deltagerne skal tegne et billede med der fødder/skridt. 

Imens skal de andre deltagere gætte hvad ”tegningen” forstiller. Lav udfordringen på nogle fliser som kan tåle 

at være beskidte eller på en græsplane. 

3. Undervisning: 

Gud skabte alting godt 

Programpunkter Materialebehov 

+ ressourcekrav 

Crowdbreaker 

Igangsætningsaktivitet: 

1. ”Fed gave” 

2. ”Skab dit eget dyr” 

Undervisning: ”En gave fra Gud” 

Evt. modellervoks 

Bøn— Skattejagt bøn Billeder 

Forfriskning – hygge – andagt 

Ansvar 

TEENTOOLS—GIV DIG RIG 

Teentools—Giv dig rig er udarbejdet i et samarbejde mellem elever på Børkop Højskole og Indre Missions Ungdom. 

Materialet indeholder samlet 10 teentools. Til materialet hører spillet EGO og sangen ”Giv Dig Rig”

4 

Den fantastiske, blå planet som vi befinder os på, og det mægtige univers, som videnskabsfolk forsøger 

at udforske. Alt er skabt af Gud, som en gave til os mennesker. 

Du kan indlede med at fortælle teenagerne en ting, som du som underviser virkelig sætter pris på, 

at Gud har skabt. Vis teenagerne, hvor storslået Guds skaberværk er og inddrag eventuelt teenagernes 

egne historier om, hvad de tænker som storslået og betydningsfuldt for dem. 

Gud har skabt alt 

Start evt. denne del, med at vise et uddrag fra et naturprogram. Der findes rigtig mange flotte 

udsendelser. Bl.a: http://www.dr.dk/odp/player.aspx?mt=frontpagetab&st=frontpageTab_0 – 

Gud har skabt alt. Lige fra en haletusse til den mobiltelefon, som teenagerne sikkert har i lommen. 

Men hvordan skabte han det hele? Bibelens første sider fortæller, at Gud i sin tid skabte alt godt 

og harmonisk. 

Kan teenagerne huske i hvilken rækkefølge skabelsen foregik i? Kan du? (Udfordring: Rækkefølgen) 

Lad teenagerne i grupper på 2-3 arbejde med rækkefølgen. Bilag 

Rækkefølgen 

1. Lyset 

2. Gud skabte en hvælving i vandene som skulle skille vandene 

Her sker der noget, der har været ivrige tolkninger på og som er svært at forstå. Har der været en 

hvælving af vand over jorden? Ja, det kunne det tyde på. Det er mest sandsynligt, at vandet har 

bestået af en tyk dampkappe, der kan have været flere kilometer tyk. Det kan også være en iskappe 

som vi finder rundt om flere planeter i dag. 

3. Gud skaber land. 

Her kommer landjorden frem, så det tørre land kom til syne. 

4. Gud skaber nat og dag 

5. Gud skaber liv i vandet – fisk og andre hav dyr 

6. Gud skaber planter, dyr og mennesket 

7. Gud hviler sig 

Slut eventuelt af med at læse 1 Mos. 1. 1-31 – teenagerne kan nu tjekke deres svar på opgaven. 

Brug evt. en globus eller tegn jorden på whiteboard, som hjælp til at forklare hvad der skete de 

enkelte dage. 

Vis teenagerne, at alt hvad vi omgiver os med er skabt af Gud. Ikke bare naturen, men alt. Plastikken 

på mobiltelefonen er dybest set skabt af materialer fra naturen. Vores plakater på værelset, 

vores venner, skolen og kirken. Alt er skabt af materialer, som Gud har designet helt ned til de 

mindste atomer. 

Du kan bruge de sidste ord i skabelsesberetningen ”han så, hvor godt det var” til at vise, at Gud 

virkelig var tilfreds med alt det, han havde skabt. Det vil være lidt det samme som hvis en prof. 

fodboldspiller kommer hen til dig og siger: Det er godt” 

Gud mener det virkelig, når han siger. Det er godt! 

Men, verden er ikke perfekt 

Men, vi oplever alligevel alle sammen at verden ikke bare perfekt. Ondskab og uret, forvirring og 

kaos, lidelse og død har sneget sig ind, og er en del af de livsvilkår, som vi alle erfarer. I Afrika 

lever mennesker under ekstrem tørke, sult og fattigdom. Herhjemme er mange voksne og børn 

stressede. Vi hører tit om voldtægter, drab og sygdom. Nogle bliver mobbet, andre steder sker der 




5 

voldsomme naturkatastrofer, som sætter familier og børn på gaden. Hvorfor er verden blevet sådan, 

når Gud sagde, at det var godt? 

Verden er ikke så harmonisk mere. Hvorfor? Når vi ser en verden ,som ikke altid er så harmonisk, 

er det fordi at mennesket ikke kan det som Gud egentlig ønsker. Gud havde nemlig skabt det hele 

perfekt, men Adam og Eva havde, som de første mennesker lyst til at gøre oprør og blev snydt til 

det af slangen, djævlen. Verden blev afbrudt og Gud sendte mennesket ud af paradis. Nu lever vi i 

en verden som har glimt af det oprindelige paradis, men samtidig i en verden, hvor der findes ondskab, 

katastrofer og uretfærdighed 

Gud styrer og opretholder det hele 

Gud er den dybeste årsag til, at vi lever. Og han ønsker at glæde os ved at overøse os med gode 

gaver. Det gælder også alle de goder, vi har i vores rige og trygge del af verden. Det er ikke bare 

privilegier, der tilfældigvis er blevet vores. Det er gaver fra Gud til os! 

Jesus: "Se Himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader 

giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de?" CITAT fra??? I biblen 

Guds gave, livet, jorden og alt hvad vi har omkring os, kan vi godt se som en stor gratisavis – og så 

endda uden annoncer! 

Den er givet os fuldstændig gratis, men forskellen på Guds gave og almindelig gratis ting eks. gratisaviser 

er, at man bare ikke kan smide den væk bagefter. Guds gave er virkelig værdifuld. Guds 

gave forpligtiger også meget mere end en gratis-avis. 

Selvom vi har fået det hele gratis, betyder det ikke, at vi bare kan læne os tilbage og svine det 

hele til. Vi har fået et ansvar, hvor vi skal passe på os selv, de andre og den jord, som vi lever på. 

Hvor ser din sko ud 

Hvilken farve har dine sko under bunden? Er det sorte og sviner de jorden til, når du går rundt i din 

hverdag. Eller er de grønne og passer på naturen? Hvad er det for et aftryk du sætter dig? 

Taknemmelighed 

Hvad så, når vi kigger tilbage – henover skulderen. Hvad er det så vi kan se. Vi kan se hvordan vi 

selv behandler jorden? Men vi kan også se, at Gud har med det hele at gøre. Han har skabt det hele, 

han vil det godt og vil mig og mit liv godt. 

Selvom klimaet har fået ridser i lakken, der er finanskrise, stressede forældre, mobberier på skolen 

og sultende børn andre steder, så kan vi gennem det alt sammen alligevel se, at vi her har med 

Gud at gøre. 

Hele vores liv falder ikke sammen, selvom der er problemer omkring os, for vi ved, at vores liv 

grundlæggende set ikke afhænger af os, men af Gud, der vil os det godt. 

6. Opfølgning og Bedefællesskab: 

a) Form på bedefællesskabet: 

Skattejagtbøn. Find 5-7 billeder af forskellige ting som Gud har skabt. Du kan placerer billederne 

forskellige steder i rummet, kirken, eller udenfor. Teenagerne kan nu gå rundt og finde billederne. 

Når de finder et billede, kan de takke for det, som han har skabt. 

b) Bedeemner: 

Eks. Jorden, nogle børn, et billede af jeres by. 




Husk rækkefølgen på skabelsen 

Klip kortene nedenfor ud og lad teenagerne i grupper eller individuelt gætte 

på rækkefølgen af skabelsen 

FISK OG 

ANDRE 

HAVDYR 

HVÆLVING 

I 

VANDET 

GUD 

HVILEDE 

SIG 

LYSET NAT 

OG 

DAG 

LAND 

PLANTER, 

DYR 

OG 

MENNESKER

1 

TESE 02 - Vi er skabt til at nyde livet 

og bruge det til glæde for os selv og 

andre 

Formål: 

At teenagere opdager glæden ved alt det, de har for sig selv og sammen med andre. 

At de lærer at nyde livet og dele det med andre. 

Det er vigtigt, de lærer at hvile i, at det er okay at eje noget og være glad for de ting, de har. Samtidig skal de 

gøre sig bevidst med, at andre ikke har helt så meget, og at det er vigtigt at dele ens egne goder med dem. 


Tidsforbrug 

(Vejl.) 

15 min 

15 min 

30 min 

15 min 

- 



Crowdbreaker Avis 

Igangsætningsaktivitet: 

Papir og 

blyant 

Indledning og undervisning 2 slikposer og 

internet 

Opfølgning og bedefællesskab Musik 



Ansvar 

1. Crowdbreaker 

Sæt jer alle sammen i en stor rundkreds (på stole). Èn af teenagerne skal have en sammenrullet avis og stå i 

midten af rundkredsen. Du kan sætte legen i gang ved at nævne et navn, hvorefter personen med avisen skal 

skynde sig at ”slå” ham/hende, inden han/hun når at sige et nyt navn. Når man ikke at sige et nyt navn, skal 

man bytte plads med personen i midten, der har avisen. 

2. Igangsætningsaktivitet 

Hvis du er frisk på en joke, så kan du sidde og spise af en pose slik og efter noget tid dele resten ud. 

Du giver et par eksempler på noget, som du selv har nydt i den sidste uges tid og lader derefter teenagerne 

sidde hver for sig og skrive et par lignende ting ned. Hvad har du virkelig nydt i sidste uge? Bagefter kan man 

evt. dele teenagerne op i mindre grupper og lade dem fortælle hinanden, om det de har skrevet. 

3. Indledning og undervisning 

Bibeltekster – snak om dem 

Lukas 12, 13-21 (Du skal ikke samle dig skatte på jorden, hvis du ikke har rigdom hos Gud) 

Hvad handler teksten om? Og hvad siger den jer? Tag evt. en snak med teenagerne om hvad teksten siger dem? 

Hvad vil det sige at samle sig skatte på jorden, hvad vil det sige at være rig hos Gud osv. 



Denne tese er udarbejdet af Helga Rasmussen, Lisbeth Chistoffersen og Line Holdensen

2 

ApG. 14, 17 (Gud velsigner og giver i overflod, og det skal vi nyde og tage imod med tak). 

Er det misforstået at leve et liv, hvor man nægter sig selv mad og drikke, som nogle munke gjorde 

engang? Er det blot at imponere Gud eller er det en måde at vise Gud taknemmelighed for de gaver, 

vi har fået fra ham? 

Hvor meget sætter vi pris på alt det vi har? Hvad har vi? Snak eventuelt med teenagerne om hvad 

de har og hvad de sætter pris på? 

Children in Africa – ”En verden til forskel”: 

http://www.youtube.com/watch?v=J3Rk_fRjrzM&NR=1 

Tag en snak med teenagerne, om hvilke ressourcer vi har i Danmark. Er det okay, vi har så meget 

overflod? Hvor meget sætter du pris på det? Nyder du din rigdom? Hvilke rigdomme har de? Kan vi 

hjælpe hinanden og på hvilke måder? 

Personlige afkald, hvor man giver af sin egen overflod, er at gøre Guds vilje. Det er godt at glæde 

sig over Guds gaver, når bare glæden ikke forvandles til grådighed og egoisme. Vi skal glæde os 

over dem, men ikke lade os binde af dem. Hvad betyder det? 

Spis, drik og vær glad sammen med dine medmennesker - inkl. de fattige. Del dine rigdomme 

(åndelig -, medmenneskelig - og materiel rigdom). 

ApG. 20, 35 (Det er saligere at give end at få). 

Nyd livet i praksis! 

Hvad er glæde? Du kan som underviser for eksempel tage udgangspunkt i erfaringen af den glæde, 

vi mennesker har ved at give hinanden gaver og modtage gaver fra familie og venner. Mon ikke vi 

alle sammen kender til glæden ved at blive fejret ved en særlig anledning, hvor vores nærmeste 

siger eller skriver gode ting til os, og hvor vi oplever glæden ved at modtage gaver. F.eks. har du 

måske en ting i dit hjem, som gør dig glad, hver gang du ser det, fordi det minder dig om ham eller 

hende, som har givet dig det. 

Hvis vi gennemtænker vores liv i det lys, at alt, hvad vi har, er Guds gode gaver til os, så kaster 

det et særligt perspektiv over alt det, vi har. Glæden over mad og drikke, hus, hjem, familie, venner, 

arbejde og det liv, der er vores, bliver gennemlyst af, at det er gaver fra Gud, der vil os det 

godt, og som på en meget eftertrykkelig måde viser os, at vi har værdi. 

Du kan fortælle teenagerne, hvad du nyder i livet. F.eks. ægteskab, venner, familie, arbejde, 

mad, helbred, glæde, penge, uddannelse, fritid/hobbyer osv. Lad eventuelt teenagerne skrive en 

top 3 ned over hvad de nyder i deres liv. Tag en snak i mindre grupper, om det de hver især har 

skrevet ned. 

Du kan give eksempler på, hvordan man nyder livet og sætter pris på de små ting. Alle sætter sig i 

en rundkreds, og du starter med at sige tak til hver enkelt teenager for noget han/hun har gjort på 

det seneste. Teenagerne fortsætter derefter med at sige tak til hinanden. Til sidst har alle vist 

taknemmelighed for de små, måske større ting, i hverdagen. Ved øvelsen har alle forhåbentlig sat 

pris på nogle små ting i hverdagen. 

Du spørger teenagerne, om hvem der har en mobiltelefon! Hvor mange sætter pris på det? Hvor 

mange har en computer! Sætter de pris på det? Hvor mange køber mærketøj! Sætter de pris på 

det? Tit kan disse ting blive en naturlig del af hverdagen, og vi glemmer at nyde, at vi har det. Vi 

er ”heldige” med, at vi er født i et land som Danmark. Teenagernes forældre har arbejde, der giver 

mad på bordet, og de hjælper teenagerne økonomisk. De har et sted at bo, hvor der er mulighed 

for fritidsaktiviteter. Alle disse ting skal nydes i fulde drag. Gud har givet os disse gaver, for at 

vi kan nyde dem. 

Syng eventuelt Tak Gud for hver en nyfødt morgen (Sangbog: ”Syng med” Lohses Forlag ISBN 

875645393) – snak om den, hvad handler den om? 




3 

4. Opfølgning og Bedefællesskab 

Alt i alt handler det om, at vi hele tiden lever i tæt kontakt med Gud og lever gennemlyst af hans 

ord, sådan at det at være rig hos Gud er det vigtigste og det at være rig på fællesskaber også prioriteres 

frem for at være rig på materielle ting. 

Dernæst er det vigtigt at sige Gud tak for alt, hvad vi har. Denne enkle øvelse – at takke – er med 

til at fastholde, at det ikke er selvfølgeligt, at vi har så gode vilkår, som vi har. Til slut kan vi beslutte 

os for at leve enkelt og prioritere andre værdier end materielle. Et delelement i det er at 

have regelmæssig og rundhåndet givertjeneste i kristent arbejde. 

Sange I kan synge: 

Fra fællessang: 

nr. 1 Alt, hvad jeg har, det er givet 

nr. 10 De mange forskellige hænder 

nr. 15 Der er en tid 

nr. 18 Det er Gud, som al æren skal ha' 

Form på bedefællesskabet: 

a) Popcornbøn: Alle sidder i en rundkreds og holder hinanden i hænderne. Man skiftes til at sige en 

kort bøn (f.eks. ”Tak for den her aften” eller ”tak for min familie”). Når man har sagt en bøn eller 

slet ikke har lyst til at sige noget, trykker man sin siddemand til venstre i hånden og signalerer 

dermed at det er den næstes tur. Du kan starte og slutte bedemødet med en bøn. 

b) Bedeemner 

Tak for: De ting og evner vi har, kristne brødre og søstre, det kristne fællesskab. Hjælp os til: At 

være taknemmelige, at værdsætte hinanden, at se dem, som ikke ejer så meget og give af vores 

rigdom. 

Afslutning: stoleleg. 

Eks. Hvis der er 10 personer i alt, skal der være 9 stole, som står med ryggen op ad hinanden. Der 

bliver sat musik på. Teenlederen skal styre musikken og stoppe den. Når musikken standser, skal 

teenagerne finde en stol hver og sætte sig. En af teenagerne mangler en stol og ryger dermed ud 

af legen. Du fjerner en stol og sætter musikken på igen. Legen fortsætter til der kun er en teenager 

tilbage. Han/hun har vundet. 

Du udleverer 1 pose slik til vinderen. Nu har teenageren valget mellem at beholde det hele for sig 

selv eller dele slikket med de andre teenagere. (Har teenagerne lært noget af aftens indhold?) Tag 

en snak omkring aktiviteten, og om hvad teenagerne har lært og fået ud af det! 

Øvrige ting til forberedelsen: 

Indsamlingsprojekter? Folkekirkens nødhjælp, røde kors, kræftens bekæmpelse 

Fadderskab? www.ugandachildcare.dk , www.bornefonden.dk 

Næste kærlighed? Shoppetur med venner, aktiviteter, fester osv. 

5. Husk – før aftenen 

Avis, papir og blyant 

Slikposer og internet 

Musik 

6. Næste arrangement: 




1 

TESE 3 – Vi har et ansvar for at tage 

vare på livet og alle dets goder 

Formål: 

At teenageren får lov at se, hvor rige de er på muligheder, og at de faktisk har ansvar for andre end dem selv. 


Tidsforbrug 

(Vejl.) 



Tillidsøvelse – En leg hvor man øver sig i at have tillid til hinanden, ved at lade en person falde bagover, og lade 

en anden person gribe. OBS. Kan være grænseoverskridende for nogen. 

Banke bøf. Alle teenagerne sætter sig i en rundkreds. En teenager går rundt og lægger hånden på de andre 

teenageres hoveder, idet han/hun siger: "banke". Dvs. at man går rundt og siger "banke, banke, bøf". Den, man 

rører ved, når man siger "bøf", rejser sig op og skal nu løbe i modsat retning rundt om kredsen. Det gælder så 

om at komme først om til den tomme plads. Den, der kommer sidst skal så gå rundt og lave "banke, banke, 

bøf". 


Forslag (taget fra spillet ”EGO”): 

Teenagerne skal alle høre situationen i casen herunder. Læs casen op for dem. Teenagerne skal nu vælge hvilken 

handling de vil foretage sig. Vælg fire steder i lokalet. Ex. A. ved klaveret, B. i sofaen osv. Når teenagerne 

har placeret sig efter handlinger, så spørg nogle af dem om hvorfor de valgte at gøre, som de gjorde. 

Case: 



15 min Crowdbreaker 

15 min Igangsætningsaktivitet 

30 min Undervisning 

10 min Bøn 


Du ser 2 fra parallelklassen være i gang med at mobbe en anden fra deres klasse i skolegården. Hvad gør du? 

A. Det er ikke mit ansvar, det må der være nogen andre, der kan tage sig af. 

B. Du henter gårdvagten, og prøver at få denne til at gribe ind. 

C. Du går selv hen og prøver at sige til dem, at det er forkert, det de er i gang med. 

Ansvar 



Denne tese er udarbejdet af Søren Madsen, Daniel Feldtmose og Allan Fomsgaard

2 

D. Du forsøger at trøste offeret efter, at de er færdige med ham. 

Det er nemt at se hvad det rigtige er at gøre i situationen. Det er svære at gøre det. Ofte vælger 

vi nok bare de feje løsninger, for det koster os ingenting. Men er det det, som Gud vil have os til? 

Værdispil—Bilag 1 

Spilleregler: 

Start med at hver enkelt deltager individuelt udvælger de 5 ord. Hvad er vigtigst for mig? 

Herefter teenagerne 2 og 2 og bliver ud fra de valgte ord enige om 5 ord der er vigtigst for de 2. 

Herefter mødes to grupper, og igen laver en liste med de 5 vigtigste ting for hele gruppen. 

Det er interessant hvad de forskellige grupper vælger og hvor meget den enkelte står fast på sine 

første holdning. 

Hvorfor valgte de som de gjorde. Hvilke værdier er vigtigste i deres liv? 

3. Undervisning 

Da Gud skabte jorden, satte han Adam til at forvalte den. Adam blev sat til at navngive alle dyrene, 

og skulle herske over resten af skaberværket. 

I dag giver Gud os også hver vores have. Ligesom Gud gav Adam en opgave, så giver han også os i 

dag opgaver, som han ønsker, vi skal forvalte. 

Vi kan ikke redde hele verden alene, men vi får givet ansvar og muligheder af Gud. Hvordan forvalter 

vi de muligheder? 

De materielle goder vi har, og de mennesker vi er sat iblandt, har vi et ansvar for at tjene på bedst 

mulige måde. Vi er ikke alene sat her til at tage vare på os selv, og lægge alt ansvar fra os. Men 

Gud vil at vi skal bruge de muligheder, han har velsignet os med, til at tjene Ham. Hvilke muligheder 

har vi? 

Man kan uden tvivl definere forskellen på velstand og fattigdom på flere måder. Den velstående 

har flere muligheder end den fattige. Han kan vælge at rejse eller blive hjemme, købe nyt tøj eller 

slide på det gamle, spise eller slanke sig, dyrke sport eller gå på restaurant. Hvilke muligheder 

har den fattige? Hvem er den fattige? 

Du kan som underviser fortælle om nogle af de valg, du tager hver dag? Du har mulighed for at tage 

både bil, cykel, bus og tog på arbejde hver dag, hvad valgte du i dag? Hvilke andre valg har du 

taget bare i dag? Forsøg at få teenagerne til at beskrive hvilke valg de selv tager, og om de tænker 

over at det faktisk er et valg, og ikke bare noget vi foretager os ubevidst. 

Hvilke konsekvenser har de valg du har truffet i dag? Både overfor dig selv og over for andre. Kan 

du ikke lige finde noget ud fra dagen i dag, har du måske en anden dag der kan fortælles om. 

Vis gerne den barmhjertige beretningen i en videoudgave. Den er på engelsk, men lyden kan slås 

fra og teksten kan læses op på dansk i stedet. Vi vil opfordre til at bruge klippet, da du får visualiseret 

beretningen, og dermed får aktiveret flere sanser. 

Har du ikke mulighed for at bruge videoforslaget, kan du i stedet fortælle historien om den barmhjertige 

samaritaner på en mere moderne måde. Luk 10,25-37. Overfør personerne til vores tid i 

dag. Hvem vil være den mest overraskende til at hjælpe? 

http://www.youtube.com/watch?v=T0hGTvdSQCQ 




3 

Søg på: The Good Samaritan – følgende tags vil få videoen frem. 

Tags: 

Good Samaritan Jesus Yeshua Isa Jesua Christ Luke 10 Bible story parable priest Levite 

robbery robber compassion mercy loving caring religious brotherly love eternal life Jerusalem 

Jericho beatings wounds helpful Barmherzigkeit Mitleid Samariter God Christianity 

Christian ingil 

Hvad vil det sige at være barmhjertig? Kom gerne med eksempler fra dit eget liv, for at spore dem 

ind på samtalen. Har du svært ved at formulere barmhjertighed, er her er et eksempel som evt. 

kan bruges til hjælp. 

Den barmhjertige samaritaner har om nogen forstået, hvad det vil sige at forvalte sin ”have”? Han 

har øje for andre end sig selv, og han giver ikke kun videre af sin rigdom, i form af at han bruger 

sine egne penge på mandens ophold på kroen. Men han bruger også sin egen tid og omsorg. Det 

nemmeste ville klart være bare at gå videre, ligesom de andre. Hvad er forskellen på de tre som 

møder manden? 

Overvej hvad det er, der tager vores tid i dag. Kan vi bruge tiden anderledes eller bedre? For mange 

vil det måske være en udfordring at nedsætte sit forbrug af spillekonsoller med et par timer, og 

se hvad den tid ellers kunne være brugt til. 

Hvad er vigtigst? Er det at få spillet sine 3 timer hver dag, eller er det at kunne slukke spillet og 

tage sig af sin søster. der er ked af det? Tilsidesætter vi egne behov for andres skyld, eller er det 

altid mig selv, der er vigtigst? 

Du kan som underviser få teenagerne til at tale om, hvordan de selv bruger deres, tid, omsorg og 

penge. Ville de have gjort det samme som samaritaneren? 

Hvad er du mindst villig til at opgive? 

Vi lever i et land, hvor vi ikke behøver at mangle noget. Hver dag får vi lov at leve i et overflodssamfund, 

hvor det kun er fantasien der sætter grænser for. hvad vi kan foretage os. Vi kan købe 

de nyeste mobiltelefoner eller købe nyt dyrt og smart mærketøj. Er alt hvad vi har, noget vi har 

fortjent eller noget som vi har fået givet? Den store udfordring er, hvordan vi bruger det, vi har 

fået. Bruger vi det hele på os selv? Det har vi ret til, det er jo vores egne ting og vores egne penge. 

Men hvad nu hvis det var os, der ikke havde noget? 

Er det nødvendigt med den nyeste telefon, der kan alt muligt? Eller kan man nøjes med en knap så 

smart billigere model? Er det en tanke vi tør tænke i dag? 


a) Bedefællesskab 

b) Bedeemner: dem, der bliver mobbet, dem, som har det svært, de fattige 

Hvad har Gud mindet os om i dag? Gud har givet os et stort ansvar, nogle gange også mere end vi 

måske har lyst til at have. Vi må være bevidste om, hvor vores ”have” er, og hvordan vi skal behandle 

den. Den bedste måde Gud kan vise os, hvad han vil med os, er ved at bede om at blive 

bevidste om det. Det kan være svært at rumme det ansvar Gud pålægger os, og vi må bede om 

indsigt til at forstå det ansvar. 

Brug tid på et bedemøde, hvor teenagerne måske får lov til at bede højt sammen med hinanden 

for de ting, de er blevet mindet om. 

Lad evt. teenagerne skrive de ting ned, de er blevet mindet om, på en seddel. Opfordr dem til at 

gemme sedlen i deres bibel, evt. i Luk. 10 hvor beretningen står, så de, hver gang de falder over 

sedlen, vil blive mindet om det, de har lært denne aften. Vi glemmer let, at vi har et ansvar, og jo 




4 

flere påmindelser vi får om det, jo nemmere bliver det måske. 

5. Husk – før aftenen: 

Tjek om videoen virker inden du tager hjemmefra (det er den udgave med en animeret blå mand) 

Øv dig i at læse lignelsen om den barmhjertige samaritaner højt, hvis du har tænkt dig at bruge 

den. 

6. Til yderligere inspiration i forberedelsen: 

Læs kapitlet der omhandler den 3. tese i ”giv dig rig” folderen i bogen ”tak for lån”. Kapitlet er 

skrevet af LMs generalsekretær Jens Ole Christensen. 





1 

TESE 4: Livskvalitet afhænger ikke af, 

hvad vi ejer 

Formål: 

At give teenagerne indblik i at sand livskvalitet ikke afhænger af, hvad vi ejer. 

At vise teenagerne, at der er flere former for rigdom. 


Tidsforbrug 

(Vejl.) 



Madras-leg: 

Alle teenagerne stiller sig i en rundkreds med hinanden i hænderne og en sammenrullet madras stilles i midten. 

Formålet med legen er, at hive de andre ind mod midten, så de vælter madrassen. Hvis man vælter madrassen 

er man ude af legen og den sidste, som er tilbage og ikke har væltet madrassen, er vinderen. 




15 min Crowdbreaker Madras 

15 min Igangsætningsaktivitet: 

30 min Undervisning: 

10 min Bøn 

Kaffe og kage 

Papir 

Ansvar 

Riv det ud, du ønsker dig allermest: 

Giv teenagerne et stykke papir. Bed dem om at tænke på det, de ønsker sig allermest. Når de gør det, skal du 

bede dem om at rykke papiret ud, så det ligner det, de ønsker sig. Hvis det f.eks. er en hest, skal de rive papiret 

i stykker så det, der er tilbage ligner en hest. Når teenagerne er færdige, skal de bytte med sidemanden, 

og de skal så gætte, hvad den anden har revet ud. 


I Danmark er vi så heldige, at vi uden det store besvær, kan få stillet vores behov for de mest basale ting såsom 

mad og drikke. (Spørg evt. teenagerne, om der er nogen af dem, der ikke har fået mad i dag). Det har medført 

en livsstil, hvor vi bruger en masse tid på at finde ud af, hvad vi så skal bruge alle vores penge på. Her kan du 

som leder komme med eksempler på, hvad vi bruger vores penge på i dag. Vælg noget teenagerne kan relatere 

til. 

Du kan f.eks. spørge dem, hvad de har på deres værelse. 

Eksempler: den nyeste mobil, computer, mærketøj, slik, film, biografture, spillekonsoller(Playstation, Wii, 



Denne tese er udarbejdet af Susanna Lærke Nielsen, Andreas David Oehlenschlæger, Bjarke Klausholt Larsen og 

Morten Thams Nord Hansen

2 

Xbox), cd’er, sports-geil, makeup, frisør, smykker, kværnen!! 

Mere vil have mere. Det er f.eks. ikke ualmindeligt at familiefædre, der bruger mindre og mindre 

tid sammen med deres familie, fordi han, for at kunne stige i graderne på arbejdet og dermed tjene 

flere penge, mere eller mindre arbejder konstant. Find evt. selv på flere eksempler, der viser 

hvad det gør ved os mennesker. Hvad er godt ved at have penge? Lad eventuelt teenagerne drøfter 

spørgsmålet med sidemanden i et kort stykke tid. 

Rigdom i penge 

Penge er en nødvendighed i dagens Danmark. Man kan faktisk ikke leve uden penge. Der skal penge 

til så mange ting – mad, tøj, mobil og en masse andre ting. Der skal betales regninger, og der skal 

måske en ny bil til. 

For at sige det på en anden måde, så skal der penge til lige meget, hvad der skal ske. 

Man kan ikke bare stoppe op midt i det hele og sige; nu vil jeg leve uden penge. Der er i hvert fald 

mange, som vil grine meget af en, hvis man sagde sådan, og man ville ikke kunne skaffe sig det 

mest basale som mad, tøj og husly. Man kan med andre ord ikke få en dagligdag til at fungere uden 

penge. 

Rigdom i relationer til andre mennesker 

Noget af det, der gør et menneske rigest, er nogle gode venner og familie, som man er tæt knyttet 

til. Her mærker man virkelig, at man kan give sig rig, for jo mere man giver til vennerne og familien, 

jo mere rig er man. Når man bruger tid sammen med venner eller din familie, finder man ud af 

mere om dem, og forholdet vil blive endnu stærkere. 

Venner og familie kan yde omsorg, når mennesker er kede af det eller syg, og de kan glæde sig, 

når man er glad. På samme måde kan man yde omsorg for dem og hjælpe dem, når de har brug for 

én. Det er en god ting, at man kan tage imod omsorg fra andre mennesker, for man bliver nødt til 

at indse, at man ikke kan klare alting selv i denne verden. Hvad er godt ved at have familie og gode 

venner? Lav eventuelt teenagerne drøfter spørgsmålet med sidemanden i et kort stykke tid. 

Tal med teenagerne om, hvorfor venner og familie er så vigtige og lad dem evt. overveje, hvem 

der betyder mest for dem. Du kan også snakke med dem om hvorfor venskaber nogle gange går i 

stykker, og hvad man kan gøre for at blive venner igen. 

Rigdom i Gud 

Når man siger, man har rigdom, siger man indirekte at man ejer noget. Rigdom i Gud vil også sige, 

at man på en måde ejer Gud. Ikke på den måde at, man bestemmer over Gud, men når man ejer 

Gud, så har man troen på at han eksisterer og Helligånden bor i én. 

Hvad er vigtigst i vores liv? Måske er det jeres venner eller familie, som betyder meget. Voksne 

kan sige, at det er deres børn, som har den største værdi for dem. Det som har mest værdi for Gud 

er hans søn Jesus, der står ”for således elskede gud verden at han gav sin enbårne søn”(Joh. 3,16). 

Gud elskede verden. Det siger os så meget, at han ville give det, som betød mest for ham til os, og 

lade ham dø på et kors, for at vi skal blive frelst og have rigdom i gud. For det er gennem Jesus, vi 

får rigdommen i Gud. Gennem ham får vi nemlig del i frelsen, fordi han dødede på et kors for os og 

tog alt vores synd på sig. Alle de ting, vi gør forkert, tog han med på korset og døde med dem. I 

det kan vi hvile trygt og vide, at gennem ham får vi en vej til himlen og derved evigt liv. Og kan 

man tænke sig, en større rigdom end at komme i himlen? Hvad er godt ved at kende Gud? Hvorfor 

mon Gud elskede os så højt, at hans søn ville dø for os? 

Hvordan lever vi så et godt liv, hvor vi får fællesskab med Gud og lægger vægt på de ting, som er 

vigtige i livet. I 1. Tim. 6,17-19 er der et afsnit om, hvad rigdom er. Her kan du som underviser 

læse hele afsnittet op for teenagerne, hvis du syntes det. Der står, at man ikke skal sætte sit håb 

til usikker rigdom, men til Gud, sagt på en moderne måde, er at man ikke skal sætte din computer 

eller det, at have pænt tøj på som det vigtigste i livet, men det at være en kristen betyder mere. 





3 

Der bruges også et andet rigtigt godt udtryk i afsnittet: ”rige på gode gerninger”. Når man er rig 

på gode gerninger er man venlig, sød, rar og hjælpsom over for andre mennesker. Dem som er 

”rige på gode gerninger” er nogle af de rigeste mennesker. Du kan eventuelt læse Matt. 25,40 hvor 

der står ”alt, hvad i har gjort mod en af mine mindste brødre, det har i gjort mod mig”. Det fortæller 

at, Gud ønsker, at vi skal være gode mod vores næste. Hvordan er man rig på gode gerninger? 

Vi skal huske på, at det ikke er en selvfølge, at vi lever i et rigt land og har mulighed for at købe 

den nyeste mobil eller det nyeste tøj. Det er heller ikke en selvfølge, at vi har fået forældre og 

venner. Derfor skal vi huske på, at det er Gud, som giver os det hele. Vi har det så nemt i dagens 

Danmark, at vi tit glemmer at tænke over, hvor godt vi egentligt har det. Vi skal altså blive bedre 

til at sige tak til Gud, for at vi har det så godt. 

Eventuelt: ”Verdens dejligste rose” (13-15år) 

I dette eventyr af H.C. Andersen vises den store rigdom, der ligger i at kende Jesus. Læs eventuelt 

eventyret op og lad teenagerne overveje, hvad man kan lære af historien. 

Link til eventyret: http://rakontoj2.googlepages.com/hca0100_da.html 


a) Form på bedefællesskabet: 

Kort bedemøde: lederen styrer bønnen, hvor han/hun giver teenagerne nogle overordnede emner 

som familie, venner, DK som rigt land og Guds kærlighed og giver dem ca. 1 min. til hver især at 

takke for de givne emner. Lederen starter og slutter selv bedemødet. 

Popcornbøn: Efter tur får teenagerne lov til hver især at takke for en ting. Man kan tage flere omgange 

hvis ønsket. Der kan evt. afsluttes med Fadervor. Læg op til at de kan takke for alt det, vi 

er blevet beriget af, af Gud. 


• Madras til madras-leg 

• Papir 







4 





1 

TESE 5 – Det er nødvendig at skabe en 

modkultur til materialisme i den vestlige 

verden 

Formål: 

• At teenagerne ser at alt er givet os af Gud, og at vi ikke er herre over vores egne penge, men forvaltere af 

Guds gaver! At vi skal være taknemmelige for de gaver, vi har fået af Gud! 


Tidsforbrug 

(Vejl.) 

10-15 

min. 



Papir-lap-leg: 

Del teenagerne op i 2 hold. Hvert hold har en bunke papir-lapper, som skal placeres på hinanden. Lederen fortæller, 

hvor lappen skal placeres fx mellem håndflade og hoved. Hvert hold skal nu placere én papir-lap mellem 

én hånd og ét hoved. Denne position skal holdes igennem hele legen! 

Legen fortsætter på denne måde med nye placeringer. Det hold, som kan placere flest 

papir-lapper, har vundet! 

Andre forslag til placeringer: 

Øre og knæ 

Fod og hånd 

Hofte og endeparti 

Albue og skulder 

Programpunkter Materiale-behov + ressourcekrav 

Crowdbreaker: • Papirlapper 

Sange 

Fx Fællessang (2002 – den gule): 

138 Kære Gud i min bøn 

160 Om jeg havde alt 

77 Herre giv mig dine øjne 

30 min. Igangsætningsaktivitet • Udklædningstøj 

• Musik til catwalken 

Ansvar 

10 min Opsamling Lederen 

30. min Undervisning: 

5-10 min Bøn og opfølgning 




Denne tese er udarbejdet af Birgitte Søe, Kirsten Noermark Larsen, Annette Sæderup og Allan G. Sørensen

2 

Jo mere opfindsomme placeringer jo sjovere 


Catwalk: 

4-6 frivillige teenagere melder sig (afhængig af antal af medlemmer i teen-klubben) til at gå catwalk. 

Det er vigtig at få dem med på idéen og skabe en god stemning. De frivillige klæder sig ud. 

Resten af klubben fungerer som dommerpanel. 

Først klæder den lille gruppe sig ud i pænt tøj (evt. deres eget) og går ind på ”catwalken”. Vær 

her opmærksom på, at ingen kommer til at føle sig ved siden af flokken. Derefter skifter modellerne 

til grimt tøj, imens dommerpanelet snakker om, hvad de så f.eks. ud fra følgende spørgsmål: 

Hvilke forventninger havde I til tøjet, og levede de op til jeres forventninger? 

Hvorfor havde I de forventninger? 

I anden omgang kommer modellerne ind i grimt/hullet tøj. 

Dommerpanelet snakker om de samme spørgsmål. 

Til sidst samles de to grupper og I kan snakke om følgende: 

• Hvem ville dommerpanelet helst bruge tid sammen med og hvorfor? 

• Modellerne kan fortælle hvordan de følte sig i det pæne tøj, og hvordan de følte sig i det grimme 

tøj. Var de pinlige over ikke at passe ind i catwalkverdenen? Følte de sig mere værd i det pæne? 

Hvorfor/hvorfor ikke? 

• Hvad betyder tøj- og hårstil for, hvordan I tager imod en person? 

• Hvem og hvordan er den bedste ven for dig? 

Fokuspunkter: 

Det er vigtigt at holde fokus på, at personerne bag tøjet er de samme, selvom de får noget andet 

tøj på. Det er ikke tøjet, som gør os værdifulde, men det der kommer indefra. 

Catwalken er et billede på vores modekultur. At vi har vores personlighed i vores tøj, mobil, Ipod 

mm. Er det svært at være sig selv i dag? Er der noget vi skal leve op til? Er du dig selv i det tøj, du 

går rundt i, eller tager du en maske på for at være ”den seje i klassen”? 


Modkulturen 

Biblen siger, at vi er værdifulde, som dem vi er uafhængig af udseende, mærketøj, karakterer, 

mobiltelefon, osv. Det kan vi hurtigt glemme i vores verden. Vi fokuserer på, ”hvad vi har” i stedet 

for, ”hvem vi er”. Hvad betyder tøj og andet for hvordan vi ser på hinanden? 

Biblen siger, at vi ikke skal samle os rigdomme her på jorden. Hvad betyder det? Betyder det, at vi 

ikke skal gå så meget op i, hvad vi har? Hvordan kan vi leve efter det? 

En konsekvens vil være, at vi ikke bruger så mange penge på os selv. 

Af natur er vi vant til at tænke på os selv og vores behov først. Det er mig, der arbejder, det er 

mine penge, og det er derfor også mig selv, der skal nyde godt af dem. Selvfølgelig skal vi nyde 

godt af, at vi har penge nok, taknemligheden til Gud skal være stor, men det fritager os ikke fra at 

dele ud af vores overflod. 

Rigdommen ved at dele med andre og glæde os med vores venner er på baggrund af biblens ord 

meget større end den materielle rigdom, som vil forgå. 




3 

Du kan eventuelt bede teenagerne om at tænke på en ting, som de ofte køber, men som strengt 

taget ikke er nødvendig, men kun en luksus gode. Ex kan pigerne tænke på en mascara til en gennemsnitlig 

pris på 100 kr. 

Bed den enkelte om at tænke på, hvor ofte de køber af det i løbet af et år. Lav på baggrund af det 

et lille regnestykke og se, hvor mange penge, der går til det. Ex køber pigerne 6 mascara på et år, 

dvs. 600 kr. pr. år. 

FN’s fattigdomsgrænse er ca. 6,8 kr. pr dag. Ex Pigerne kan altså brødføde et menneske i 3 måneder 

ved at droppe mascaraen i et år. Det er tankevækkende! 

Det kræver meget at gå imod kulturen og være anderledes. Det kræver noget at give til andre og 

sætte sine egne behov til side. Og må det koste dig noget? Må det koste dig det, at du ikke har den 

smarteste mobiltelefon, det nyeste computerspil, det hippeste tøj osv. Må det koste dig noget 

overhovedet? 

• Hvad vil vi helt konkret gøre, eller hvad vil vi i fællesskab gøre for at gå imod mode-strømmen? 

Hvorfor er det så svært at gå imod materealismen? 

Vi kan ikke ændre hele verdens syn på materealismen, men vi kan starte med os selv og i de små 

ting og de små valg. Ved, at vi går imod, kan vi håbe på, at andre lader sig inspirere af os! 

Bibelen som forbillede! 

Mark 10.17-31 Den rige unge mand. 

Vi kan nogle gange stå i samme situation som den rige unge mand. Vi har mere, end vi selv kan 

bruge. Jesus beder den unge mand sælge alt, hvad han ejer og give det til de fattige. Hvad ville vi 

gøre, hvis vi fik samme besked? 

Mat. 6 om bekymringer. 

”Men søg først Guds rige og al hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift” (v. 33) 

Vi ser ud fra teksten, at vi skal søge Gud først. Hvad vil det sige? Gud siger os at han vil give os alt 

det andet! Hvad betyder det? Gud har en klar prioritering. Han skal stilles først og alt det andet 

skal følge efter. Kan man være så optaget af penge, at man ikke kan give slip på dem og give til 

dem, der virkelig trænger? 

Hvorfor skal vi give ”vores” penge væk, og hvad får vi ud af det? 

Vi skal altså ikke være bange for at give, for Gud vil sørge for, at vi ikke kommer til at mangle noget. 

Dermed ikke sagt, at vi vil blive millionærer af at give, men vi vil få øjnene op for, hvad der 

virkelig har værdi i livet, hvis vi tør give afkald på det, som vi tænker er vores eget. Hvad kan vi få 

ud af at give til andre? Hvilke værdier lægger I vægt på her i livet? 

2. Kor 9,6-7 

”v6 For husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal 

også høste rigeligt. v7 Men enhver skal give, som han har hjerte til – ikke vrangvilligt eller under 

pres, for Gud elsker en glad giver.” 

Luk 6,38 

”Giv så skal der gives jer.” 


a) Form på bedefællesskab 

- Klemmebøn: Man sidder i rundkreds med hinanden i hænderne. Lederen begynder med at bede. 

Når bønnen er færdig, klemmer lederen den næste i hånden og sender på denne måde bønnen vi- 




4 

dere. Hver enkelt person får mulighed for at bede højt eller inde i sig selv. Til sidst slutter lederen 

af. 

- Fællesbøn: Teenagerne skriver små sedler med bede/takkeemner, som lederen bruger i fællesbønnen. 

b) Bedeemner: 

- at ting ikke må tage overhånd over vores liv 

- at vi må se dem, som har brug for en hjælpende hånd 

- at vi må lære at tilsidesætte vore egne behov 

- at vi må forstå, at Bibelens ord stadig er relevante i forhold til givertjeneste 

- at vi må få hjælp og styrke til at leve i en modkultur 

- tak fordi vi har i overflod 

- tak fordi vi har mulighed for at hjælpe andre 

- tak fordi vi kan hente styrke og hjælp i Guds ord 

- tak fordi vi har værdi i dem vi er og ikke i, hvad vi har 


- Bøn, bøn og mere bøn… - og så lidt forberedelse. 

- Udklædningstøj: Pænt tøj/grimt tøj - kontrasten er her det vigtigste. 

- Musik til catwalken 

- Papirlapper 

6. Til yderligere inspiration i forberedelsen 

Der kan evt. lægges op til, at I i fællesskab begynder at give til et velgørenhedsprojekt! Det behøver 

ikke være noget stort, men det, at man kommer i gang, er det vigtigste! Det er vigtigt, at 

teenagerne får information omkring projektet, og at I løbende følger op på det. Husk også projektet 

i jeres forbøn. 

Eksempler på dette kan være: 

Fadderbørn https://www.sos-borneby.dk/Vil-du-stoette/Pages/default.aspx 

Indre mission http://www2.indremission.dk/site/Stoet_arbejdet/ 

Afrika in touch http://www.afrikaintouch.dk/ 

En udfordring kan også være, at hver teenager tager en 20’er af deres egne penge (OBS: Ikke forældrenes 

penge) med til deres indsamlingsprojekt. En 20’er er ikke mere end en pose slik koster. 

Andre idéer 

• SMS pagt til at støtte hinanden i hverdagen, når man vælger modkulturen 

• Lav en filmaften efterfølgende, hvor I fx kan vise: A Walk To Remember, Avatar, Ugly Betty. 

Efter filmen er det vigtigt, at der bliver samlet op og snakket om relevante temaer eller scener i 

filmen 

• Find klip fra Youtube/Godtube, som sætter fokus på, hvordan vi modtager folk, som er anderledes 

• Døm på udseende! Teenagerne laver et dramastykke! 

• Er du som leder en rollefigur som viser en modekultur frem for en modkultur! 

• Historien om den grimme ælling! 

Overvej hvordan forældrene bliver gjort opmærksomme på materialismen, og støtte deres børn. 




5 

Det er oftest forældrene, der giver de unge penge – forbilleder, påvirker de unge! 

7. Næste arrangement 




1 

Tese 06 – Sand velfærd er at leve i 

balance mellem arbejde og hvile 

Formål: 

At inddrage teenagerne i at få øjnene op for, hvad de fylder deres liv/ hverdag med. 


Tidsforbrug 

(Vejl.) 

10-15 

min. 


Du kan starte programmet med at indsamling alle mobiltelefoner (inkl. ledernes) Symbolsk: Fri fra at være på 

hele tiden. For nogle kan det være en stor udfordring, da de jo altid har den på sig. 


Lykkehjulet med bibelvers: 

Programpunkter Materiale-behov + ressourcekrav 

Crowdbreaker: 

30 min. Igangsætningsaktivitet 

Del teenagerne op i hold. Sæt streger, som svarer til antallet af bogstaver på en tavle eller et stykke papir. 

Lad nu holdene efter tur byde ind med en konsonant. Vokaler kan købes med tjenester for det/ de andre hold. 

Gætter man et rigtigt bogstav, skal dette skrives, hvor det passer ind på tavlen/ papiret og man får et nyt forsøg. 

Forslag til bibelvers: 

Bed uophørligt (1.tess. 5,17) 

Søg først Guds rige (Matt. 6, 33) 

Ske din vilje (Matt. 6, 10) 

Kom og følg mig. (Matt. 4,19) 

Frygt ikke (Mark. 6, 50) 

Stol på ham, så griber han ind. (Salme 37,5) 

Kast al jeres bekymring på Ham (1. Pet. 5,7) 

Bær hinandens byrder. (Gal. 6,2) 

Ansvar 

10 min Undervisning: Lederen 

5-10 min Bøn og opfølgning 




Denne tese er udarbejdet af Henrik Hansen, Erik Eg Hansen og Mirjam Sun

2 

2. Igangsætningsaktivitet. Morfar 

Fortæl en god historie/læs en historie op, mens teenagerne ligger på gulvet gerne blødt og slapper 

af med lukkede øjne. Du kan evt. sige til dem at den eller dem der larmer eller forstyrrer, får lov 

til at tage opvasken. Introducer det på en sjov måde. Gør det behageligt for dem. 

Sæt noget musik på, eller hvis en jer kan spille guitar, vil det også være en god ide. 

Det er nok sjældent teenagerne oplever stilhed for dem selv eller med hinanden uden forstyrrelser 

fra internet, mobil, musik, ja bare for hinanden. – En tid til bare at bede, tænke dagen igennem, 

takke eller bare hvile. Slut derfor eventuelt ”Morfaren” af med hel stilhed. 


Hvordan oplevede teenagerne stilheden—Morfaren. Er vi bange for at kede os? Var det svært at 

ligge stille? Oplevede nogen rastløsheden? Hvad tænkte de på? Var det behageligt? 

Moderne mennesker lever under konstant tidspres. Facebook som skal tjekkes, mails der skal besvares, 

den altid bippende mobiltelefon i lommen. Den nye teknologi har gjort det svært at være 

menneske. Alt for sjældent har vi nogle sunde pauser, som giver os indre ro, som er godt for vores 

mentale sundhed. Der er så meget fokus på sundhed i dag. Men det er næsten kun den fysiske 

sundhed, man taler om. Et klik på google, og der er ikke grænser for, hvad du kan finde af informationer 

med gode råd om kost og motion 

Man kan sammenligne det moderne menneske med en som står på vandski. Han skal have fart på, 

for at holde sig oven på vandet. Sådan forestiller vi os nok, at vi skal gøre. Have fart på hele tiden, 

så vi ikke synker. 

At tro vi skal fylde vores hverdag med forskellige aktiviteter og andre ting, som kan fylde i vores 

liv. Tør vi ikke slappe af og være stille?! Måske er vi på flugt. Måske prøver vi at finde på undskyldninger 

for ikke bare at sidde og slappe af og nyde stilheden. Vi vil gerne undgå følelsen af kedsomhed 

– og hvorfor? Har du travlt? Hvorfor mener du, at du har travlt? Er det gavnligt for dig? Hvor 

mange sidder fx og savner deres mobil lige nu? Vi er altid på. Vi er altid online. Hvem sidder ikke 

lige nu og er spændte på, om der er kommet en besked på mobilen. 

En udfordring til teenagerne, kunne være en søndag, hvor at de er helt fri for facebook, mail, internet, 

fjernsyn og musik i det hele taget. Se, hvad det gør ved dem. Og se hvad de i virkeligheden, 

så har tid til. Tag udfordringen op, hvis du tør! 

Hvile 

Hvile er en god ting. Man har mulighed for at samle tankerne, lade roen komme over én og bare 

være stille med Gud, snakke med ham eller bare hvile. Hvor mange gange eller hvor lang tid i løbet 

af en dag, er du helt stille? Helt uden forstyrrelser. Væk fra computer, internet, mobil, musik 

eller fjernsyn. 

Du kan eventuelt som leder fortælle en personlig erfaring, ud fra hvile, stilhed eller lignende, som 

du har oplevet. Fortæl teenagerne, hvor vigtigt det er i løbet af dagen bare at være stille sammen 

med Gud. 

Inddrag eventuelt teenagerne ved at spørge til deres oplevelser og erfaringer. Har de lignende oplevelser? 

Hvorfor er det godt at hvile? 

1.Mos. 2, 1-3: ”Således blev himlen, og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag 

var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt 

det arbejde han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag 

hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.” 




3 

Hvorfor hvilede Gud? Han var da ikke træt? Måske så han en særlig værdi i det at hvile sig. Han 

dovnede heller ikke dagen væk, men Gud brugte den også til sig selv. Han så at det var godt, det 

han havde skabt og nød sit skaberværk. Hvordan nyder vi livet? Har vi tid til at nyde livet? 

En hel dag i løbet af ugen, hvor vi bare kan slappe af. At holde hviledagen hellig - det er en dejlig 

måde at starte en ny uge på. En søndag, hvor du kan hvile sammen med Gud og lade op til ugens 

opgaver og aktiviteter. 

2. Mos. 20, 9-11: ”Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde, og gøre alt 

hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som 

helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, 

og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og 

havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet 

sabbatsdagen og helliget den.” 

Det er direkte et bud fra Gud. Et bud som egentlig står på lige fod med de andre bud. Når Gud 

sætte hviledagen som et af de 10 bud, må det være vigtigt for ham. Hvorfor er det vigtigt for Gud, 

at mennesker hviler sig? Det er tankevækkende, at det er det bud som beskrives mest. Måske 

tænkte Gud at vi let vil komme til at glemme det. 

Hvad er forskellen på en fridag og en hviledag? Hvad ville Gud egentlig med hviledagen? Er søndagen 

en dag, hvor vi holder fri eller er det en dag vi hviler. Hvad kan vi bruge hviledagen til? Hvis 

hviledagen handler om at ære Gud, hvordan ærer vi så Gud? 

At arbejde 

Det er godt at arbejde, det er godt have aktiviteter og alt det som fylder i vores hverdag. For Gud 

har også givet os muligheden for at gå til mange forskellige sociale ting, aktiviteter og arbejdet 

som gave. Overvej hvad arbejde er for en teenager – spørg dem eventuelt, hvad de tænker på som 

deres arbejde. Er arbejde noget, man får penge for? Er arbejde, når man fysisk laver noget? Her i 

materialet ser vi på to aspekter af livet – hvile og arbejde. Og arbejde forstår vi derfor som, at 

mennesker har fået en anledning til at bruge deres evner, kreativitet og energi. 

Thess. 3,10f: ”at den der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden.” 

Hver i sær har Gud givet os nogle talenter, evner og muligheder, som vi kan forfølge. Mandag til 

fredag går vi i skole, vi knokler og hygger os på fodboldbanen, vi har fritidsjob, vi er måske børneledere 

osv. Gud har grundlæggende skabt os mennesker helt til at arbejde. Gud har skabt os til at 

arbejde for hinanden, tage sig af hinanden, men også skabt os til at passe på os selv. 

Arbejde er en kontrast til dovenskab. Hvad er dovenskab? Hvornår er man doven? Er det okay at 

være doven? Kender du ordet dorsk? Dorsk, minder lidt om dvask. Dorsk er mere end ladhed, ugidelighed 

og ligegyldighed og manglende vilje. Det er alle disse ting på en og samme tid. At være 

dorsk er at være bedøvende ligeglad med alt og alle. Alt rager én en høstblomst. Er det hvad Gud 

ønsker at vi skal være? 

Modsat kan vi også få det alt for travlt —Stress. Af og til kan vi kan vi få for meget om ørene, og 

der er ting, vi bliver nødt til at prioritere fra. Hvis vi ikke gør det, bliver vores liv fyldt med stress. 

Tiden sammen med venner og familie bliver måske mindre. 

Gruppearbejde (3-4 pers): Samtale om hvad man laver i løbet af ugen af aktiviteter og andet. Hvad 

er sjovt? Deres evner fx fodbold: kommer et nyt sted, laver noget sammen. Det kan være nemmere 

at komme ind i fællesskab på den måde. Vil gerne bruges af fællesskabet, for at udnytte ens evner. 

Balance 

Præd. 4,4-6: ”Jeg så, at alt slid og dygtigt arbejde bunder i menneskers indbyrdes misundelse. 




4 

Også det er tomhed og jagen efter vind! Tåben ligger hænderne i skødet og tager på sit eget fedt. 

Hellere end én hånd fyldt med hvile end to hænder fyldt med slid og jagen efter vind!” 

Kan man bruge sine evner forkert? Vi kan stræbe efter at være bedre end andre. Stræbe efter at 

vise, at vi er gode og kan det hele. Det er så nemt at blære sig med, at man er super dygtig til at 

drible med en fodbold og derigennem finde tilfredsstillelse. Vi knokler for at ophøje os selv ved at 

skrabe al den anerkendelse sammen, som vi kan få fra venner, bekendte og andre fra hverdagen. 

Den fritid, vi har, skal udnyttes. Vi presser aktiviteter (som hver for sig og i sig selv er fine og gode 

– de fleste af dem) ind i kalenderen, så også fritiden efterlader os med tungen ud af halsen. 

Pendulbevægelsen; at finde balancen. Hvile i den ene hånd og arbejde i den anden. Det ene er 

ikke vigtigere end det andet. Gud vil gerne, at vi lader ham virke igennem os og med de gaver vi 

har fået. 

4. Opfølgning og bedefællesskab 

Form for bedefællesskab: Stilhedsbøn 

Bare stilhed. En sjælden stilhed til teenagerne. Her er der mulighed og rum for, at de kan være 

stille med Gud og snakke med ham om alt, hvad der lige ligger dem på sinde. Sæt gerne noget musik 

på. 

5. Husk - før aftenen 

Illustrer evt. med et pendul, hvordan balancen skal være 

6. Forslag til eftertanke/udfordring til teenagerne 

Teenagerne skal hver især finde en eller flere ting, de kan faste fra den næste uge. F.eks. computer, 

mobil, mad, sminke. 

Snak med teenagerne om, hvordan det har været at faste. 

7. Næste arrangement 




1 

TESE 07 – Vi skal bruge jordens fælles 

resurser, men ikke misbruge og ødelægge 

dem 

Formål: 

At teenageren ser og oplever at naturen er skabt af Gud, og at de ser den som en del af den nye jord. Derfor 

skal vi som mennesker værne om naturen og tage medansvar som kristne og en del af et liberalt samfund. 


Tidsforbrug 

(Vejl.) 


1.Crowdbreaker 



Papir + blyant 



Papir + farveblyanterComputer 

+ projekter 

40 min Undervisning Computer, 

projekter, 

papir, blyant, 

snor og tøjklemmer. 

15 min 

- 

Opsamling og bedefællesskab 

Forfriskning – hygge - andagt 

Skål, papir og 

blyant 

Ansvar 

Stille interview: 

1. Del teenagerne op i grupper af 2-3 OP. Meget gerne folk der ikke kender hinanden så godt. 

2. Hver enkelt teenager skal kort præsentere sig selv ved at bruge sin krop. Dog må de ikke vise særlige 

fysiske karaktertræk. 

3. Herefter mødes alle teenagerne i en cirkel. 

4. Her skal man præsentere den partner man har mimet med, her må der dog gerne tales. 

Sandheder og løgne: 

Hver teenager skriver to sandheder og to løgne ned på et stykke papir. 

Herefter skal papiret gives til gruppen og gruppen skal så gætte, hvad der er sandt og hvad, der er falskt. 



Denne tese er udarbejdet af Mads Kragh, Charlotte Strømme og Kristine Blom Andersen

2 

2.Igangsætningsaktivitet 

Film 

Du kan som underviser starte med vise det vedlagte filmklip, sådan at teenagerne bliver klar over, 

hvad I skal være sammen om. Filmen er naturbilleder med musik. Start eventuelt med at sige til 

teenagerne, at de skal finde det billede, som siger dem mest. Spørg bagefter, hvad de valgte og 

hvorfor. Klippet er 4,30 min. Det kan godt virke lang tid for teenagerne. Overvej om du vil stoppe 

klippet tidligere. 

http://www.youtube.com/watch?v=KXdUNp_9oHs 

Andre aktiviteter 

For 14 – 16 år: Det smukkeste fra Guds natur. Bed teenagerne om at forestille sig de 3 smukkeste 

naturoplevelser og skrive dem ned. Herefter skal de finde 3 muligheder for at bevare den. Lad dem 

snakke med hinanden om det. Vær opmærksom på at teenagerne er kommet helt på plads og at 

der er blevet skabt ro omkring aktiviteten. Det kan derfor være en god idé, at du selv starter med 

at komme med eksempler. 

For 12 – 13 år: Bed teenagerne om at tegne det første de tænker på, ud fra et bestemt bibelvers, 

som du læser op for dem, og derefter skal de prøve at tegne en konsekvens af, at vi mennesker 

ikke forvalter jorden og Guds skaberværk forsvarligt. Herefter må de gerne snakke om, hvad det 

er, de har tegnet og hvorfor de har tegnet det. 

Find gerne selv bibelvers, men her er nogle som kan bruges: 

Salme 24.1-2 

Salme 104.25 

Salme 104.21 

Salme 8.4 

Es. 11.6 eller Hos. 4.3 

3.Undervisning: 

Snak med teenagerne om skaberværket. Hvad er et skaberværk? Hvorfor kalder vi det for et værk? 

Hvad er vores rolle med skaberværket? 

At være forvalter: 

Bibelen siger, at vi er forvaltere af Guds skaberværk. En forvalter er en person, der har ansvaret 

for at føre kontrol med noget og sørge for, at det bliver passet og udført ordentligt. 

At være forvalter af Guds skaberværk er et stort privilegium, som vi mennesker er blevet givet i 

kraft af, at vi kun er skabt lidt ringere end Gud. Vi er hans øjesten i skaberværket, og derfor skal 

vi som mennesker også passe godt på resten af skaberværket og sørge for, at det også har det godt 

og fungerer. For gør det ikke det, så kan vi mennesker heller ikke fungere. 

Læs skabelsesberetningen (1. mos. 1.1-31). Brug herefter lidt tid på at forklare, hvad du synes er 

det vigtigste i denne beretning. Inddrag gerne teenagerne, og spørg dem om, hvad de synes er vigtigst? 

Hvad er det vi forvalter? 

Hvad er det vi skal forvalte? Hvad betyder det at forvalte? Hvorfor mon Gud har sat os til forvalte? 

Spørgsmålene til os kan være mange. 

Tænk at et maleri kan koste over 800 millioner kr. Tænk, hvis du stod med det i hånden og fik at 

vide at du skulle passe på det i 24 timer. Hvad ville du tænke, hvordan ville du holde på det? Hvor 




3 

ville du gå hen? Mange ville sige: ”Pas nu godt på det” Hvorfor skal du egentlig passe på det? – det 

er jo bare et stykke papir med noget maling på. 

Der er mange ting, som hører ind under skaberværket. Alt, hvad der findes på jorden, er en del 

skaberværket på den ene eller anden måde. Kan man betragte jorden som et kunstværk? Vi står 

med jorden i vores hænder hver dag. 

Gud skabte alting perfekt, men ved syndefaldet blev det ødelagt, og som en konsekvens af syndefaldet 

kom sygdom, død, ødelæggelse og forurening ind i verden, og for mennesket blev det sværere 

at se klart, hvordan vi skulle passe på skaberværket. 

Gud vil hjælpe os til at se skaberværket, og Gud vil også hjælpe os til at gøre os klar til at se vores 

forvalteransvar i forhold til Gud og vores næste. Igennem Jesus er vi i stand til at se meningen med 

forvaltningen af skaberværket på trods af forgængelighed. Som der står i åbenbaringen ”og Han, 

der sidder på tronen sagde: se jeg gør alting nyt” 

Vis eventuelt teenagerne det vedlagte powerpoint og brug dette powerpoint til at forklare, hvad 

det er, vi forvalter, med dine egne ord. Brug gerne tid på at snakke med teenagerne om, hvad de 

mener, det er, vi forvalter. Bed eventuelt teenagerne skrive to ting ned, som de mener at de kunne 

gøre anderledes for at være deres forvalterskab bevidst. En ting på hvert papir, hæng dem op 

på en tørresnor, forklar symbolikken i at man bruger en tørresnor til at hænge vådt tøj på. Find 

gerne selv flere billeder og put dem i diasset. 

Eks: 

Penge er noget af det, vi som mennesker skal forvalte med omtanke. 

Vand er ikke bare en uendelig substans, som vi kan bruge løs af, vi skal forvalte dette, så det 

kommer alle til gode. 

Gud skabte alt 

Han elsker ikke bare os mennesker, men hele den verden han har skabt. Det kan i dag se ud som 

om, vi mennesker er ved at ødelægge Guds skaberværk. Er vi det? Hvad betyder det, at Gud har 

skabt verden, for hvordan vi tænker vores rolle som mennesker på jorden? Hvordan kan vi som 

kristne tage bedre vare på det, Gud har skabt? Vi forvalter jorden som en helhed, ikke bare det at 

dyrke jorden og passe på dyrene. Det er ikke mennesket som ejer og som har skabt jorden, men 

derimod Gud, og os som er sat her til at forvalte den. 

Kom gerne selv med eksempler på, hvordan vi kan forvalte jorden både godt og skidt. Lav eventuelt 

en konkurrence mellem teenagerne og en præmie for den, som er mest kreativ og gør den største 

indsats. 

Eks: 

Godt: Hæng vasketøjet ud og tørre i stedet for at bruge tørretumbleren. 

Skidt: At smide ting ud, når de egentlig kan genbruges. 

Hvorfor skal vi forvalte? 

Vi skal forvalte fordi, at vi er Guds øjesten, vi er hjørnestenen i Guds skaberværk. Vi er skabt til at 

herske og forvalte skaberværket. Hvad betyder det? 

I 1 mos. 1.26 står der: ”Gud sagde: lad os skabe mennesket i vort billede, så de ligner os! De skal 

herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på 

jorden.” 

Her har vi eksemplet på, at vi skal herske. Vi skal dog ikke herske, som det passer os, men i stedet 

herske over skaberværket i kraft af Gud. 

Vi skal altså forvalte Guds skaberværk, fordi vi er blevet skabt til det og ikke af pligt. Vi skal følge 




4 

Gud og i kraft af troen på ham, skal vi også forvalte skaberværket. Vi skal altså deltage aktivt i 

bevarelsen af Guds skaberværk, og bruge det, som han har bedt os om. 

Snak med teenagerne om deres syn på sagen nu og deres rolle i skaberværket. 


a. Del teenagerne op i små grupper hvor de så kan afslutte med at tale om aftenens indhold med 

hinanden og hvad de hver især tænker om teamet. 

Er der noget som teenagerne vil give afkald på for at forvalte skaberværket på den rigtige måde? 

Hvad kom teenagerne mest ind på? 

Er der vaner som de evt. vil ændre? 

b. Bedefællesskabet 

Inddrag gerne teenagerne i bønnen. 

Hav gerne selv nogle konkrete bedeemner klar, så der er nogle at bruge af, hvis ikke at teenagerne 

kommer med nogen selv. 

Skriv eventuelt bønnerne ned på små sedler, en på hver seddel og læg dem i en skål, sådan at 

teenagerne kan skiftes til at trække et bedeemne, som de kan bede for om aftenen, men de også 

kan tage med hjem og bruge selv. 


Gør power-point klar. 

Læs tese 07 igennem og sæt dig ind i den. 

Brug gerne de to netartikler til inspiration. 

Husk papir og blyanter + farveblyanter. 

Forbered de eksempler, du som leder skal have med til aftenen. 


http://www.kristendom.dk/artikel/273929:Synspunkt--Kristne-boer-foele-ansvar-forskabervaerket 

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/349495 

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/299076:Kirke---tro--Bibelen-hylder-oekosystemerne 

Bogen ”Til Låns” indeholder en længere beskrivelse af de enkelte teser, som dette 

undervisningsmateriale er lavet ud fra. 

Åb. 21.1-8 

Salme 8 





1 

TESE 8 - Vi skal arbejde for en 

retfærdig fordeling af de materielle 

værdier og jordens resurser 

Formål: 

At vise teenagerne hvor mange ting de har. Lære dem, at alle mennesker har lige stor værdi. Få dem til at se, 

hvor skævt verdens ressourcer er fordelt. Lære dem at dele med andre. 


Tidsforbrug 

(Vejl.) 



Vælg en af de to muligheder: 

Uno-rundkreds 

Deltagerne sætter sig i en rundkreds på stole. Lederen af legen deler et kort ud til hver. (Husk at tage "skiftfarve 

kortene" ud af bunken, inden legen går i gang). Deltagerne skal huske farven på det kort de har fået. 

Kortene samles sammen igen og blandes. Lederen råber nu farven på det første kort op - ex. rød. De deltagere, 

der fik et rødt kort, skal nu rykke en plads til højre. Når der sidder en person på pladsen til højre skal deltageren 

sætte sig ovenpå denne. 

Lederen råber næste farve op - ex. Grøn. Så flytter deltagerne, der fik et grønt kort en plads til højre osv. 

Hvis en person, der har en eller flere deltagere på skødet skal flytte sig følger de der sidder ovenpå med. 

Legen fortsætter indtil den første deltager sidder på sin stol igen. 

Fortæl en historie 

Inddel teenagerne i små grupper (3-4 pers.). De skal nu fortælle hinanden en historie ud fra et af deres ar på 

kroppen. Man kan altid fortælle en skør/sindssyg historie, hvor man er kommet galt afsted ud fra et ar. 



+ ressourcekravUnorundkreds 

/ 

fortæl en 

historie 

Din egen 

mobiltelefon 



30 min Undervisning: 

10 min Opsamling og bedefællesskab 

- 


Ansvar 



Denne tese er udarbejdet af: Nicolai Woller Jensen, Charlotte Svejgaard Sørensen og Lene Kjær Andersen

2 

Min og andres ringetone 

Bed deltagerne om at tage deres mobiltelefon frem. Tag en runde, hvor I hører alle ringetoner. 

(Lav evt. grupper, hvis der er mange teenagere) Gør en pointe ud af, hvis nogen har en meget speciel 

ringetone. Spørg om de har forskellige toner i forhold til, hvem der ringer. Spørg om de har 

telefonen på lydløs. Slukker de nogle gange deres mobil? Sker det at de ikke vil tage telefonen, 

hvis nogen ringer? 

Når alle har fået afspillet deres ringetone, kan du bede alle om at slukke telefonerne. Læs Salme 

139 højt. Denne salme fortæller, at Gud har skabt os, og at han kender os. Han ved alt om os. Han 

ved hvor vi er, og hvad vi laver. Spørg gerne, hvad deltagerne tænker om det. Er det en god tanke 

eller er det en udmattende og generende tanke? 


Begynd med at genfortælle historien om Pastor Feltmann og lad teenagerne sidde og diskutere om 

det var rigtigt eller forkert, den måde han behandlede slaverne på. 

Pastor Feltmann 

I anden halvdel af 1700-tallet var der en præst i Danmark, der tog til Guinea i Vestafrika for at 

missionere. Han var kendt for et stærkt trosliv og for at være en god kristen. Han var i Guinea indtil 

1775, hvor han vendte hjem til Danmark for at gå på pension. Han tog derfor med trekantsruten, 

som Danmark tjente rigtigt mange penge på i kolonitiden. Den gik ud på at man tog til Afrika 

med danske produkter og byttede sig til slaver. Dem tog man med til De 

Dansk-Vestindiske Øer og solgte dem, og tog sukkerrør med tilbage til Danmark. For at tjene lidt 

penge til pensionen købte Pastor Feltmann også otte slaver, som han ville sælge på markedet i Sct. 

Croix. 

Det virker nok mærkeligt på os som kristne i dag, at en præst kan finde på at købe slaver, men 

bare rolig, det bliver værre. 

Kort efter afgangen fra Guinea var der slaveoprør ombord. Der var ikke særlig mange danskere der 

blev dræbt, men under kampene var de i stor fare, og Pastor Feltmann ledte dem i bøn. Efter 

kampene viste det sig, at det ikke var så slemt igen. Kun 61 slaver var blevet dræbt, og det er jo 

noget færre end de 81 der døde pga. de kummerlige forhold som slaverne havde ombord. Heldigvis 

for Pastor Feltmann var der ikke nogen af hans slaver blandt de døde, så han kunne sælge dem i 

Sct. Croix for 300 rigsdaler stykket. Det vil sige han fik 2400 rigsdaler, et beløb man kunne købe en 

rigtig stor gård for. Han sørgede da også for at holde en takkegudstjeneste hvor han takkede for at 

Gud havde holdt hånden over ham og de andre danskere. 

Kilde: IMT nr. 7 "Blinde vinkler" af Peter Søes (Bilag 3) 

Hvad tænker teenagerne om historien? 

I dag virker det fuldstændig vanvittigt at en præst nogensinde har kunnet tænke at det var i orden 

at handle med andre mennesker, og at man kunne få sig selv til at behandle dem på den måde. 

Men hvis man vender den lidt om og ser på hvordan vi selv behandler mennesker i dag, kan man 

blive næsten lige så oprørt. 

Hvad tænker kristne om 100 år ikke, om den måde vi har behandlet udviklingslandende og deres 

indbyggere i det 20. og 21. århundrede? Vi har set passivt til, mens der udbrød hungersnød, tørke 

og borgerkrige. Tag f.eks. borgerkrigen i Rwanda i hvor hutuerne i løbet af 100 dage slog et sted 

mellem 500.000 og 1.000.000 tutsier ihjel, mens hele verden bare så på. 

(Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Rwanda#The_Civil_war_and_Genocide) 

Skabt med lige stor værdi 

Mennesker er alle skabt med lige stor værdi. Gud elsker dig lige meget om du kommer fra Ankara, 

Assens eller Addis Ababa. 

Mine brødre, I kan ikke tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, og så gøre forskel på folk. 

(Jak. 2.1) 




3 

Bibelen fortæller at mennesket er skabt i Guds billede. Vi har Guds finderaftryk. Vi er hans spejlbillede. 

Det er stort, spændende og næsten utroligt. Det er grundlaget, som vi som kristne bygger 

vores identitet på. Vi er mennesker, som er skabt af Gud. Vi er ønsket og elsket af universets skaber. 

Vi elsker, fordi han elsker os først, står der i 1 Joh. 4. 19. Det begynder hos Gud, ikke hos os. 

Gud vil være sammen med os. Det siger noget om, hvem vi er som mennesker, noget om vores fælles 

identitet. 

Mennesker er skabt med lige stor værdi for Gud, alligevel er vi alle skabt unikke og forskellige. 

Hvor får vi vores identitet fra? Vi danner identiteten ud fra nationalitet, hvilket sted vi kommer 

fra, familien vi er vokset op i, hvad vi gode til og hvad vi ikke kan, hvilke egenskaber vi har, køn, 

alder og en hel del andre faktorer. Hvilke faktorer er vigtigst? Hvilke minder har vi om de oplevelser, 

som har formet os? 

Vi får en del bagage med os i livet. Vi vokser op i familier, som fungerer mere eller mindre godt. Vi 

oplever glæder, sorger, skuffelser og opture. Det, at vi oplever, gør noget med os. Det præger os i 

større eller mindre grad. Gennem relationer og det, vi og mennesker rundt om os siger og gør, danner 

vi os et billede af, hvem vi selv er. En identitet. Vi spejler os i hinanden. Gennem andres øjne 

ser jeg mig selv. Hvilket billede ser jeg af mig selv i andre blik? Hvad sker der, hvis vi spejler os i 

Guds blik? Hvordan er min identitet så? Hvis det er sandt, at vi er elsket af Gud, hvad gør det så 

med vores identitet? 

Identiteten er ikke bare noget, vi bliver påført udefra. Vi kan også tage nogle valg i forhold til 

hvem og hvordan, vi ønsker at være. Vi lader os ikke bare styre af arv og miljø. Vi er mennesker 

med en egen vilje. Livet er ikke skæbnestyret. Hvilke valg kan vi gøre for at forandre os? Er det 

svært eller let at forandre sig? Findes der ting som er umulige at forandre? 

Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv. (Sl. 139.13) 

Som udgangspunkt har de fleste mennesker to arme, to ben, osv. Der er ikke forskel på mennesker 

som sådan, kun på den situation de er født ind i. Vi har forskellige muligheder og identiteter. Og 

eftersom man ikke selv vælger hvor man vil fødes. Nogle fødes ind i familier med kriminalitet, 

nogle fødes i en livssituation, hvor hele tilværelsen handler om at skaffe mad på bordet. Hvad er 

vores situation i forhold til andres? (brug eventuelt bilag 1 og 2— ”Hvis verden var en landsby” og 

”Verden som….” 

Slikposer 

Del teenagerne op i to grupper. Den ene gruppe skal udgøre ca. 20 % af teenagerne den anden ca. 

80 %. 

Del en slikpose ud til hver af teenagerne. 

Giv først teenagerne fra gruppen på 80 % en lille slikpose hver - ex. Haribo-pose til 1 kr. Giv den 

anden gruppe (20 %) en stor slikpose hver - ex. Haribo-pose til 20 kr. 

Formål: De teenagere, der får en lille slikpose skal føle sig snydt og uretfærdigt behandlet. 

Herefter kan du snakke med teenagerne om følgende spørgsmål: 

Blev slikket delt ud på en fair måde? 

Hvad tænkte du, da du fik en lille/stor slikpose? 

Ville du dele din slikpose med dem, der fik en lille slikpose? 

Verdens ressourcer 

Fortæl teenagerne om fordelingen af verdens ressourcer. 

Undersøgelser viser at 20 % af jordens befolkning har adgang til 80 % af verdens ressourcer. De resterende 

80 % har kun adgang til 20 % af jordens ressourcer. 

Gud har skabt jorden, så der er mad nok til alle. Det handler bare om fordeling. 




4 

Hvordan kan vi hjælpe de mindrebemidlede lande? Er det uretfærdigt at nogle har mere end andre? 

Ansvar overfor vores næste 

Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer så 

siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver 

dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? 

(Jak. 2, 15-16) 

Lad teenagerne (2 & 2) snakke om, hvem de har ansvar for, og hvem de forventer, der har ansvar 

og omsorg for dem. 

Spørgsmål: 

Hvem har ansvaret for, at du får noget at spise hver dag? Hvorfor? 

Har du ansvar for at alle på jorden har nok at spise? Hvorfor/hvorfor ikke? 

Lav en fælles opsamling, hvor du også fortæller, at Gud ønsker at vi skal tage os af hinanden med 

de ressourcer vi har fået. 

Brug evt. Matt. 25, 35-40 som eksempel. 

Afslutning - Hvordan hjælper vi? 

Til slut kan I snakke om, hvordan I kan hjælpe andre mennesker, der er i nød. 

Eksempel: 

• Teenklubben kan få et sponsorbarn, som teenagerne samler ind til. 

• Hjælpe med at samle ind for en nødhjælpsorganisation. 

• Lave en arbejdsdag, hvor pengene går til et u-landsprojekt. 

• Årligt indsamlingsprojekt 

En af de bedste måder at hjælpe mennesker på, er ved både at hjælpe dem med de basale, fysiske 

behov som mad og husly, men også at hjælpe dem med at finde Jesus. Et eksempel er Hawasa 

i Etiopien, hvor der lige nu er stor vækkelse. Det har betydet et fald i antallet af tiggere og fattige, 

pga. at kristendommen siger at man skal hjælpe dem, i modsætning til de traditionelle religioner 

i Etiopien. 


Snak først sammen om forskellige bedeemner. 

Popcorn-bedemøde 

Et bedemøde, hvor teenagerne kan bede små korte bønner højt (popcorn) - eller bede indeni sig 

selv. En leder slutter bønnen. 


Uno-kort 

Billeder til igangsætningsaktiviteten 

Hvis du vil bruge historien om Pastor Feltmann, så øv dig i at fortælle historien. 


Læs om tese 8 i bogen "Giv dig rig". 





5 

Bilag 1 - Verden som en landsby 

Verden som landsby 

Hvis vi så på verden, som et sted, hvor der kun var en landsby med præcis 100 mennesker ville den 

se cirka sådan her ud: 

Der ville være: 

57 Asiater 

21 Europæer 

14 fra Western Hemisphere, både nord og syd 

8 Afrikanere 

52 ville være kvinder 

48 ville være mænd 

70 ville være ikke-hvide 

30 ville være hvide 

70 ville være ikke-kristne 

30 ville være kristne 

89 ville være heteroseksuelle 

11 ville være homoseksuelle 

6 mennesker ville have 59% af hele verdens rigdom - og alle 6 ville være fra USA. 

80 ville ikke bo i et hus 

70 ville ikke være i stand til at læse 

1 ville være tæt på døden; 1 ville være tæt på fødsel 

1 (ja, kun 1) ville have en uddannelse ud over grundskolen 

1 ville eje en computer 

Hvis man ser på vores verden ud fra sådan et kompakt synspunkt, bliver behovet for accept, forståelse 

og uddannelse pludseligt mere tydeligt. 

Lidt mere at tænke på: 

Hvis du vågnede op i morges, og følte dig mere rask end syg, så er du mere heldig end den million 

mennesker, som ikke overlever denne uge. 

Hvis du aldrig har oplevet faren ved krig, rædslen ved tortur eller smerten ved sult. Så er du foran 

500 millioner mennesker verden over. 

Hvis du kan gå til et kirkemøde uden at frygte terror, arrestation, tortur eller død - så er du bedre 

stillet end tre milliarder mennesker verden over. 

Hvis du har mad i køleskabet, tøj i skabet, et tag over hovedet og et sted at sove. Så er du rigere 

end 75% af denne verden. 

Hvis du har penge i banken eller i din pung, og penge til at ligge et sted.. Så hører du til blandt 

verdens rigeste 8%. 

Hvis dine forældre stadig er i live og stadig gift. Så er du meget heldig - endda i USA og Canada. 

Hvis du kan læse denne besked, så er du heldigere stillet end over 2 milliarder i denne verden - 

som slet ikke kan læse. 

Indsat fra 




6 

Bilag 2: Hvis verden…. 

Hvis verden…… 

Chris Slader, tidligere præsident for Servas, hat sagt om den Globale Landsby: 

Hvis verden var en landsby med 1000 mennesker, ville: 

584 være asiater 

123 afrikanere 

95 øst- og vesteuropæere 

84 latinamerikanere 

55 fra det gamle Sovjetunionen 

52 nordamerikanere 

6 australiere og new zealændere 

De ville have svært ved at kommunikere for: 

165 ville tale mandarin 

86 engelsk 

83 hindi/urdu 

64 spansk 

58 russisk 

37 arabisk 

…her er tale om modersmål. Resten ville tale ca. 200 andre forskellige sprog 

I landsbyen ville der være: 

300 kristne ( 183 katolikker, 84 protestanter, 33 ortodokse) 

175 muslimer 

128 hinduer 

55 buddhister 

47 animister 

210 der tilhørte andre religioner 

En tredjedel ville være børn, 

halvdelen ville være vaccineret mod forskellige sygdomme, 

60 ville være over 65 år, 

halvdelen af de gifter kvinder ville have adgang til svangerskabsforebyggende midler. 

Hver år ville 28 børn blive født. 

Hvert år ville ti mennesker dø – tre på grund af mangel på mad, en af kræft . 

To ville være børn under et år. 

En ville være HIV-positiv. 

Året efter ville befolkningen være 1018. 

200 personer ville få tre fjerdedele af indtægterne, 

andre 200 ville kun få 2 pct. af indtægterne, 

kun 70 ville have bil (heraf ville nogle have mere end en). 

Kun hver tredje ville have adgang til rent drikkevand. 

Halvdelen af landsbyens 670 voksne ville være analfabeter. 

Hver person ville kunne besidde 6 tønder land jord, men den ville også være uretfærdigt fordelt. 

Der ville være fem soldater, syv lærere og en læge. 

Udgifterne ville være 3 millioner dollars. 

181.000 ville blive brugt til våben, 

159.000 til undervisning og 

132.000 til sundhedsprogrammer….. 

Indsat fra 




1 

TESE 09 – Kirkens vigtigste opgave er 

at dele evangeliet med andre 

Formål: 

At teenagerne bliver mere bevidste om hvorfor de tror. 

At give teenagerne lyst til at fortælle evangeliet videre. 


Tidsforbrug 

(Vejl.) 



Hver teenager får et stykke papir, hvor de skriver en kendt person på. Derefter giver de papiret videre til deres 

sidemand på venstre hånd, som sætter papiret i panden, uden at kigge på det. Alle har nu et stykke papir i 

panden. Det gælder nu om at gætte den person, som man har på papiret i panden, dette gøres ved at man 

skriftes til at stille et ja/nej spørgsmål. 


Hviskelegen: der dannes en rundkreds, hvorefter lederen starter med at viske en besked til personen til venstre 

for sig. Derefter viskes beskeden videre rundt til alle, og den sidste person skal så sige beskeden højt. Prøv 

med flere beskeder. 






30 min Undervisning Klistermærker 

10 min Opsamling og bedefællesskab 

- 


Ansvar 

Jesus er soloklar 

Hvad er kirkens vigtigste opgave. Hvad er min? Jesus er soleklar på, hvad der var den vigtigste opgave for disciplene 

efter at han forlod jorden. I missionsbefalingen (Matt. 28, 16-20) siger han, at vi skal gå ud og gøre alle 

folkeslag til disciple. Vi skal døbe dem og lære dem at holde alt det, som han har befalet os. Det er vildt. Kan 

vi det? Orker jeg det? Løftet er at han vil være med os alle dage indtil verdens ende. Hvad betyder det i praksis? 

Hvordan kan vi gøre dette i vores virkelighed, i vores tid? 

Hvad er modforestillingerne mod kirke og kristen tro? Nogen vil måske sige at Jesus og kristendommen er helt 

irrelevant for dem. Andre vil sige, at der ikke findes nogen sandhed i det kristne budskab, og at det er umuligt 



Denne tese er udarbejdet af: Dorte Svinth Olesen, Bjarne Dideriksen, Jonas Bøge og Morten Sundgaard

2 

at tro for en, som stoler på videnskaben. Andre igen vil sige, at kristnes holdninger provokerer 

dem. Modforestillingerne er mange og forskellige. 

Det, at være kristne, er et valg, vi som mennesker må tage. Det er en kæmpe gave, som vi har 

fået af Gud. Gud sendte sin elskede søn til jorden i kærlighed til os, for at vi som tror ikke skal 

tilbringe livet i fortabelse, men i stedet leve et evigt liv sammen med vores far i himlen (Joh. 

3,16) 

Hvad er det største Gud har gjort? Ofte hører vi kun et svar. At Gud sendte sin søn for at frelse os. 

Men forud for det, er der et andet svar. At Gud skabte os, som det største og mest værdifulde af 

alt. Guds kærlighed møder vi først i skabelsens evangelium, dernæst i frelsens evangelium. Og vi 

må have begge evangelier med for rigtig at forstå, hvem Gud er. 

Det er ikke umiddelbart let for alle og enhver at forstå, hvorfor Jesus kom til jorden og hvad han 

egentlig gjorde. Hvorfor er det så vigtig? Hvorfor var det lige præcis Jesus? Mange synes, det er 

lettere at tro på Gud end at tro på Jesus. En helt konkret og enkel måde at forstå hvorfor Jesus 

kom, og hvordan det hele hænger sammen er en bro-illustrationen. 

Den går ud på at tegne, at mennesket og Gud levede sammen før syndefaldet. Da syndefaldet skete, 

blev der en grøft, en afgrund mellem mennesket og Gud. Mennesket har gennem tiderne prøvet 

at bygge bro over til Gud gennem gode gerninger og gennem love og regler. Vi har aldrig klaret at 

komme over til Gud og vi klarer det nok aldrig, for vi bliver aldrig fuldkomne. Underet er at Gud 

bygger en bro som holder. Broen er korset, Jesus. 

Hvordan give det videre 

Når man står i en situation og skal fortælle om sin tro, kan man nemt synes at det hele lyder lidt 

vildt. Men der er det vigtigt at huske på, at det er os som kristne, der ved hvad sandheden er og 

hvad, der er meningen med livet. Det handler om Jesus. Det vi skal have fokus på, er at blive 

frelst. Det kan vi ikke klare ved egen kraft, men ved troen på Jesus. 

Et bud på hvordan man kan gøre 

Et godt sted at starte er ved at fortælle hvorfor man selv er kristen. Igennem en troshistorie bliver 

man selv bevidst om hvad troen på Gud betyder for en selv. At man kan fortælle sin egen troshistorie 

og sit eget vidnesbyrd, betyder ikke at man ikke har brug for at snakke mere om den teologiske 

baggrund for troen. Mange teenagere har brug for mere undervisning om Jesus og om den historiske 

sammenhæng. De har brug for at læse Bibelen, som kan forklare dem, hvad de faktisk tror 

på og hvordan det hele hænger sammen. Godt nok er teenagerne ikke så erfarne, men alligevel 

har de allerede erfaringer, også med Gud. Hvis du har lyst, så prøv at få historierne i spil. Start 

eventuelt med at fortælle teenagerne om en lille og konkret troshistorie fra dit eget liv. 

Du kan herefter give teenagerne opgaven: Hvem er Jesus? Teenagerne får tre bibelsteder. For at 

kunne tro på Jesus og leve livet sammen med ham, må vi vide noget om hvem han er. Hvad læser 

du om, hvem Jesus er? 

Mark 1, 9-15 

Luk 4, 16-22 

Fil 2, 6-11 

Det kan være svært at gå ud og fortælle om evangeliet. Det er ikke kun i dag, at vi kan have svært 

ved det, det havde de også på Jesu tid. Disciplene havde svært ved at tro selvom de så alt, hvad 

der skete. 

Romerbrevet kap. 1. 16 - For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for 

enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. 

”Illustration af giv det videre” 

Hver teenager får udleveret 3 klistermærker. De sættes på tøjet. Det gælder nu om at man kun 

har et klistermærke tilbage når legen er slut. Det vil sige at man skal sørge for at få sat klistermærkerne 

på de andre og derved symbolisere, at man giver noget videre til andre. En udvidelse af 

legen kan være, at man på hvert af de 3 klistermærker skriver nogle positive ting. 




3 

Eksempel til at fortælle evangeliet 

En anden god måde at få fortalt evangeliet på, er at vise det gennem handlinger. Folk lægger 

mærke til ting, som vi gør anderledes eller undgår at gøre. 

Her er et eks. fra den virkelige verden! 

Da 2 piger var ude at gå en tur mødte de en mand, som spurgte efter penge til hans aftensmad. 

Pigerne havde desværre ingen penge, men spurgte om der var andet de kunne gøre. Hvad skulle 

det dog være, spurgte manden? Pigerne sagde at de gerne ville bede for ham, hvor efter manden 

brød i gråd over, at der var nogen fremmede der ville ham det godt. Han stod pt. i en meget svær 

situation. 

Denne historie er et rigtig godt eksempel på, at tage ansvar for vore medmennesker og hjælpe 

der, hvor vi kan. Umiddelbart kan det virke lidt voldsomt at skulle bede for en fremmed, og du er 

måske bange for personens reaktion, men i de fleste tilfælde reagerer folk positivt og får noget at 

tænke over. 

Det kan gøres på flere forskellige måder. Blandt andet ved at lægge mærke til andre mennesker, 

enten i klassen, til fodbold eller hvis en ny dukker op i teenklubben og vise dem respekt. F.eks. 

ved at bruge tid sammen med mennesker, som ikke har så mange venner og tit er ensomme, eller 

bliver holdt uden for fællesskabet. 

4. Opfølgning og bøn 

Form på bedefællesskabet: 

Popkornbøn: Alle sidder i en rundkreds og holder hinanden i hænderne. Man skiftes til at sige en 

kort bøn (f.eks. ”Tak for den her aften” eller ”tak for min familie”). Når man har sagt en bøn eller 

slet ikke har lyst til at sige noget, trykker man sin siddemand til venstre i hånden og signalerer 

dermed at det er den næstes tur. Du kan starte og slutte bedemødet med en bøn. 

Bedeemner: 

Bøn for kammerater og venner som ikke kender Jesus 


Klistermærker 





1 

TESE 10 – Ingen er rigere, end den der 

kender Gud 

Formål: 

At teenagere må finde ud af, at jordisk lykke på ingen måde kan måle sig med lykken, man kan finde i Gud. For 

hvor din skat er, der vil også dit hjerte være (Matt. 6,21). Det er bedre at være kendt af Gud end flere millioner 

mennesker ligesom filmstjerner og sangere. 


Tidsforbrug 

(Vejl.) 


1.Crowdbreaker 

Kluddermor, Du sender en/to udenfor døren, og resten stiller sig i en rundkreds. Rundkredsen filtrer sig nu ind, 

uden at slippe hænderne. Derefter sendes ”kluddermødrene” ind, og skal filtre gruppen ud. 

Variant: Ungarsk kluddermor. Alle smider sig i en bunke og holder fast i dem, der er nærmest. ”De ungarnske 

Kluddermødre” skal nu hive folk fra hinanden, og der må gerne kæmpes lidt. Der findes som regel 2 vindere, da 

det er meget svært, at få de sidste to fra hinanden. 


Programpunkter Materiale-behov + 

ressourcekrav 

10 min Crowdbreaker (madrasser eller blødt 

underlag) 

20 min Igangsætningsaktivitet - Medfølgende kort 

- Papir 

- Bibler 

- Guldkarameller eller 

lignende. 

30 min Undervisning 

10 min Bøn og opsamling 


Ansvar 

Skattejagt 

Skattejagten er bygget op den måde, at deltagerne skal vælge deres svar omhyggeligt og derefter følge de anvisninger, 

svaret vil give. Et svar vil f.eks. vise videre til post 8, hvor et andet vil vise hen til post 3. 

Skattejagten kan spredes over et større område, så teenagerne kan løbe til køkkenet eller andre rum 

—skattejagten vil også være god udendørs. 

Grupperne skal være på 3-5 personer. Grupperne vil på et sandsynligvis løbe ind i hinanden ved posterne. Bed 

dem om at give hinanden plads. 



Denne tese er udarbejdet af Xiaoyuan Hu, Tanya Hyldgaard Pedersen, Betina L. Iversen, Maria Aaen Kristensen og 

Mona Kastbjerg Skipper

2 

Som forberedelse skal du/lederen lave en oversigt over de 11 poster og dele denne ud til teenagerne 

før skattejagten begynder, – skriv det evt. på selve posten, hvor den næste post er placeret. 

For at give lyst til at fortsætte, skal der ligge noget slik (Guldbarer, guldkarameller eller lignende) 

ved post 7. 

Hvis det ikke er muligt at lægge posterne i forskellige rum, sørg da for at de er blandede, så teenagerne 

ikke bare kommer til at gå i ring. Et alternativ kan være, at bruge mere tid på kluddermor 

og kun ca. 10 min på skattejagten. 

(Vejledning til hvordan man klipper papiret vedlægges) 


• ”Hvis du kunne tage én ting med i himlen, hvad skulle det så være?” Tænk selv over, hvad du 

ville tage med, og fortæl det til teenagerne. 

Målet er at få teenagerne til at reflektere over, at der faktisk er mange ting i deres liv, som de 

gerne vil have med, mange ting som kan tage fokus fra Gud. 

Eks. Mobil, computer, mærkevarer, make up, film, playstation, kæledyret osv. 

Rig på jorden, ikke i døden. 

Fortæl denne historie evt. som drama 

(måske få teenagerne til at spille det, vurder selv.) 

Verdens rigeste mand var død, han havde haft alt, virkelig alt. Familie der elskede ham, venner 

der også gav ham opmærksomhed og respekt. Hele verden fulgte ham i medierne. Han var en god 

og rar mand, som var lykkelig for de ting han havde. Han syntes selv, at han havde gjort det godt i 

sit liv. Da han døde kom det i fjernsynet og på forsiden af avisen. Folk begyndte at tale om, hvor 

meget han havde efterladt sig, og det eneste man kunne svare var: Alt. Selv om han havde jordens 

største rigdom, kunne han ikke tage noget af det med sig. Alle de penge han havde sparet 

sammen, alle de ting han havde købt, hans smukke kone og perfekte familie kunne han jo ikke få 

med i sin død. 

Som der står i Præd. 2, 14b: Tåben og den vise skal begge dø, både den rige og den fattige skal dø. 

Den største gave er Gud 

Vi har mange ting, som hjælper os, mennesker som elsker os osv. — ting som gør os rige og lykkelige. 

Gud har lovet os, at han vil sørge for os. Gud ønsker at vi skal leve livet med ham — den største 

rigdom et menneske kan eje. 

Gud ønskede at være en del af israelitternes vandring efter det forjættede land. Israelitterne var 

bare så optaget af deres eget liv, og af hvad de selv ville, at de gik glip af Guds storhed og af den 

glæde de kunne have haft i, at se alle de gaver Gud gav dem. Hvad skal man eje for at have et 

godt liv? Hvad er det vigtigste? 

For uddybning kan du evt. Læse 2. Mos. 15, 24-25 + 2. Mos. 16, 2-4 + 19-20. Her fortælles om, 

hvordan Israelitterne får givet mad og drikke og alligevel klager de sig, og ønsker at leve som de 

selv vil. 

I 2. Mos. 16, 19-20 får vi også at høre at Israelitterne ikke kunne håndtere Guds gaver. 

På samme måde vil vi gerne have mere og mere hele tiden, nyt tøj, ny mobil, nye film, nye oplevelser. 

Nyt og vildere. Overflod kan altså nok så dejligt, men vi kan som mennesker tilsyneladende 

ikke styre det, for ´mere vil have mere´. 

Skatten 

I skattejagten var der tre muligheder: rust, tyve der stjal skatten og Guds ord. 





3 

Læs Matt. 6, 19-21 

Vores liv på jorden ikke er evigt. Gud tilbyder os skatten, som er i Guds ord. Ligesom den rige 

mand får vi ikke penge eller berømmelse med i døden, kun vores tro kan bære os i gennem døden, 

op til Gud. Hellere kendes af ham, der har skabt mig og giver mig alt, hvad jeg har brug for af slik, 

penge og tøj, end at være kendt af millioner andre mennesker, som kun kan give en brøkdel af, 

hvad Gud kan give. Jesus kalder os for venner og brødre. Hvad vil det sige? Hvad betyder det for 

min relation til Gud? Hvordan kender jeg Gud? 

Gud skal være stjernen i vores liv. 

Det bedste i hele verden er at kende Gud. Tænk på Britney Spears; Når hun står på scenen bliver 

hun oplyst af spotlights, men udenfor scenen er hun lige så almindelig og kedelig som alle os andre. 

Tænk på Gud; Når han står på scenen, har han ikke brug for spotlights, han er lyset i sig selv 

og kan selv oplyse ikke bare scenen, men hele rummet. Og når vi flytter ham fra scenen og væk fra 

vores fokus, lyser han stadig lige så kraftigt, selvom vi ikke altid ser det. 

Præd. 2, 24.: Intet er bedre for et menneske end at spise og drikke og nyde frugten af sit slid. Men 

jeg så også, at det kommer fra Gud; v.25 hvem kan spise og hvem kan nyde livet, uden han giver 

lov? 

Vi har fået alt givet af Gud—men det bedste af det hele er at kende Gud 


Afslutningsvis kan du læse historien om edderkoppen og dens spind, Tråden ovenfra af Johannes 

Jørgensen. (Bilag 1) 

a) Form på bedefællesskabet: Alfabet-bøn. En leder remser alfabetet op og man får 5-10 sekunder 

til at bede for hvert bogstav. Tiden går meget stærkt, så hvis man kan se der er ekstra tid, kan 

man give flere sekunder pr. bogstav, men 10 sek. er meget fint. 


Klip poster fra hinanden. 

Husk bibler, papir til poster 

Oversigt over hvor posterne er eller skriv på selve posten, hvor næste post er. 

Hvis det er muligt så find noget rust eller lignende til at lægge ved den post på skattejagten. 


Måske inddrage en historie om en ”rigdom” fra dit eget liv, som overskygger Gud engang i 

mellem. 






4 

Bilag 1: Tråden ovenfra 

Det var en skøn septembermorgen. Alle enge glimtede af dug, og gennem luften sejlede den flyvende 

sommers silkeskinnende tråde. Langt fra kom de, langt hen drev de. 

En af disse tråde landede i toppen af et træ, og luftskipperen, en lille gul- og sortbroget edderkop, 

forlod sit lette fartøj og betrådte løvets fastere grund. 

Men stedet behagede den ikke rigtig, og med en rask beslutning spandt den sig en ny tråd og firede 

sig lige ned i en stor tjørnehæk. Her var der nok af strittende skud og kviste, hvorimellem et net 

kunne spindes. Og edderkoppen gav sig til arbejdet, idet den lod tråden ovenfra, ad hvilken den 

var kommet ned, bære nettets øverste hjørne. 

Det blev et stort, smukt væv. Og der kom noget særligt over det, derved at det ligesom stod ret 

op i den tomme luft, uden at man kunne se, hvad der bar den øverste rand. For der skal gode øjne 

til for at opdage sådan en lille, fin edderkoppetråd. 

Dage kom, dage gik. Det begyndte at blive småt med fluefangsten, og edderkoppen måtte spinde 

sit net større, så det kunne favne videre, fange mere. Og takket være tråden ovenfra, lykkedes 

denne udvidelse over al forventning. Edderkoppen byggede sit væv højere og højere op i luften og 

mere og mere ud til siderne. Nettet spændte over hele hækkens bredde, og når det i de våde oktobermorgener 

hang fuldt af funklende dråber, så det ud som et perlestukket slør. 

Edderkoppen var stolt af sit værk. Den var ikke længere den lille tingest, der var kommet sejlende 

på sit spind gennem luften uden en skilling i lommen – så at sige – og uden anden formue end sine 

spindekirtler. Den var nu en stor, svær og velstående edderkop og havde det største net langs hele 

hækken. 

En morgen vågnede den i usædvanlig dårligt humør. Den havde frosset lidt om natten, og nu var 

der ikke et solglimt at øjne, og ikke en flue summede gennem luften. Sulten og ledig sad edderkoppen 

hele den lange, grå efterårsdag. 

For at slå tiden ihjel begyndte den en rundgang i sit net for at se, om det ikke trængte til at bødes 

her og der. Den rykkede i alle trådene for at mærke, om de var godt fæstnede. Men skønt den ingen 

fejl fandt, vedblev den dog at være utålelig gnaven. 

I vævets yderste udkant kom den så til en tråd, som den lige med ét syntes, den ikke kendte. Alle 

de andre gik enten derhen eller didhen – edderkoppen kendte ellers hver kvist, de var gjort fast 

ved. Men denne ganske ubegribelige tråd gik ingen steder hen – det vil sige, den løb ret op i luften. 

Edderkoppen rejste sig på bagbenene og kiggede opad med alle sine mange øjne. Men den kunne 

ikke se, hvor tråden gik hen. Det så ud, som om den førte lige op i skyerne. 

Edderkoppen blev mere og mere ærgerlig, jo længere den sad og stirrede til ingen nytte. Den huskede 

slet ikke mere, at den selv en gang på en klar septemberdag var kommet ned ad denne tråd. 

Den huskede heller ikke, hvor stor nytte netop denne tråd havde ydet, da vævet skulle bygges og 

udvides. 

Edderkoppen havde glemt det alt sammen – den så blot, at her var der en dum, unyttig tråd, som 

ingen rimelige steder gik hen, men bare op i den tomme luft. 

”Væk med dig”, sagde edderkoppen, og i et eneste bid knækkede den tråden midt over. 

I det samme gav vævet efter – hele det kunstfærdige netværk styrtede sammen – og da edderkoppen 

kom til sig selv, lå den mellem tjørnebladene med nettet som en lille, våd klud over hovedet. 

I et eneste øjeblik havde den tilintetgjort hele sin herlighed – fordi den ikke forstod nytten af tråden 

ovenfra. 

Kilde: http://www.danskkultur.dk/txt/skikke.htm 





5 

Bilag 2: Skattejagt: 

Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. 

Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder 

ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være. (Matt. 6,19-21) 

Post 1: 

Du er nu kommet ud på livets skattejagt. Vil du følge Gud? Tag hinanden i hånden og gå til næste 

post. 

Ja – gå til post 2 

Nej – gå til post 4 

Post 2: 

Du er nu godt af sted på Livets vej. Du møder en gammel, fuld mand, der er væltet på gaden. 

Hjælper du ham op? 

Ja – Gå til post 3 

Nej – Gå til post 5 

Post 3: 

Ja, næstekærlighed er et vigtigt emne i Bibelen og på Livets vej. Du hopper af glæde til post 6. 

Post 4: 

Du er rendt ind i Møl og Rust der fortærer alt dit designertøj og din mobiltelefon. Gå tilbage til 

post 2 med håbet om at du vælger anderledes. 

Post 5: 

For hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op. Men ve den, der er alene! Hvis han falder, 

er der ingen anden til at hjælpe ham op. (Præd. 4,10) 

Hjælp din næste det kan være dig, der ligger der næste gang. Kravl til post 3. 

Post 6: 

Du er nu blevet voksen og skal i gang med at arbejde for føden. Samarbejde er vigtigt og I skal nu 

kravle igennem et stykke A4-papir, ved at rive det til en ring. Pas på ringen ikke bliver brudt. Kunne 

I? 

Ja – Gå til post 7 

Nej – Gå til post 8 

Post 7: 

Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. 

Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden. (Joh. 13,34-35) 

Hvis I elsker hinanden, vil I ønske at hjælpe hinanden. I har nu hjulpet hinanden og derfor får I lidt 

belønning. Guds guldkorn følger dig også livet igennem. Godt klaret, gå baglæns til post 9. 

Post 8: 

Det er altafgørende for et kristent fællesskab at holde sammen og hjælpe hinanden, da vi alle er 

Jesu disciple. Bær en af jer i kongestol til post 7. 

Post 9: 

Her må gruppen deles. Dette spørgsmål er personligt og du følger den vej, som er den rigtige for 

dig. Læser du dagligt i bibelen? Hav frimodighed til at vælge det der er rigtigt. Bare rolig hvis du 

svarer nej er der håb endnu. 

Ja – Gå til post 10. (Hvis du ønsker lidt ekstra opmuntring, gå da også til post 11) 

Nej – Gå til post 11. 

Post 10: 

Halleluja! Velkommen på Livets vej som er den smalle og svære at gå, men med bibelens hjælp 





6 

har du en fast og troværdig guide der vil lede dig. For jeg er vejen, sandheden og livet ingen kommer 

til Faderen uden ved mig. Søg altid efter at Guds ord må være vigtigere end alt andet i dit liv 

for hvor din skat er, vil også dit hjerte være. 

Dans af glæde thi; 

Ingen er rigere end den der kender Gud!! 

Post 11: 

Dette er en omvej, men du er ikke fortabt. Bibellæsning er vigtig da den styrker dit forhold til Jesus 

Kristus. Det er svært at huske at læse hver dag. Søvn, computer, fjernsyn, venner, mad og meget 

mere fylder meget i din hverdag og er vigtigt, men husk altid din storebror i himlen. Han er 

desværre ikke på Facebook, men ønsker din fulde opmærksomhed meget mere end du tror. 

Du skal nu slå op i Bibelen og læse dette skriftsted: 

Sl.119,105 

Når du har læst går du til post 10. 

Skabelon til hvordan man klipper et A4 papir til en cirkel

TeenTools om Giv Dig Rig - IMU

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?