Page 1

dragensefterkommere.dk

Page 1

▲▲▲▲▲▲▲▲▲▲

▲▲▲▲▲▲▲▲▲▲▲▲

PROGRAM

aug - nov 2010

MASSER AF

OPLEVELSER

FOR BØRN

▲▲▲▲▲▲▲▲▲

▲▲▲▲▲▲▲▲▲▲▲

▲▲▲▲▲▲▲▲▲▲▲


FØLG DRAGEN

MOD

NYE OPLEVELSER

VELKOMMEN TIL EN SENSOMMER I KINAS TEGN, HVOR ODENSE BYDER PÅ

KINESERIER OG HYGGELIGE ARRANGEMENTER. VI INVITERER DIG OG

DINE KÆRE TIL ET VÆLD AF INDTRYK OG UDTRYK, DUFTE, FARVER, LYD

OG STEMNING. BRUG DE SIDSTE AF SOMMERENS SOLRIGE TIMER OG

LYSE AFTENER SAMMEN MED DEN KINESISKE DRAGE. LAD DEN GUIDE DIG

IGENNEM DE MANGE MULIGHEDER, DER ER, FOR AT OPLEVE LIDT AF KINA I

ODENSE.

DEN KINESISKE DRAGE KOMMER TIL BYEN

Den kinesiske drage er kampagnens gennemgående symbol, og faktisk får Odense besøg af en

ægte kinesisk drage på 18 meter, som skal deltage i løjerne. Dragen kommer til at bo i en grotte i

Odense ZOO, hvor man kan besøge den, når den ikke er ude og deltage i de mange begivenheder

i byen.

STOR BUTIKSKONKURRENCE

I ugen op til Kulturnatten d.3. september dyster over 80 butikker i Odenses centrum om at lave

den flotteste – kinesiske – vinduesudsmykning. Publikum opfordres til at stemme på deres favorit

via sms – der bliver trukket lod om flotte præmier.

Send en sms til 1239, skriv BUTIK + nummeret på den butik, du vil stemme på. Eksempel: ”BUTIK1”

til 1239.

Det koster 2 kr. plus alm. sms-takst. 14 dages fortrydelsesret, jvf. unwire.dk/fr. Du kan kun stemme

én gang per butik. Du finder den pågældende sms-kode på en plakat, der hænger i vinduet på

hver butik. Koden findes også i en flyer, som kan findes i hver butik. Du kan stemme fra mandag d.

30. august kl. 12 til fredag d. 3. september kl. 22.


FESTIVALER & BEGIVENHEDER

FRI TAI CHI

Hver lørdag fra d. 7. august – 4. september

Kongens Have kl. 10 og på Ove Sprogøes Plads kl. 11.

Kom og prøv om den ædle kinesiske motionsform og oplev byens puls på en helt ny måde.

Arrangør: Seniorhuset Odense

OPERA PÅ ENGEN – ØSTENS KLANGE

15.august kl. 15

Fruens Bøge

Musikken til årets udgave af Opera på Engen spiller op til den østerlandske stemning, der gennemstrømmer

hele Odense i sensommeren og efteråret. På programmet er værker som Madama

Butterfly,Turandot og Smilets Land - alle tre verdensberømte operahistorier, hvor handlingen

bl.a. udspiller sig i Kina. Blomsterudsmykningen af scenen, som arrangeres i samarbejde med

Blomsterfestivalen, vil også stå i Kinas tegn.

Arrangør: Odense Symfoniorkester, www.odensesymfoni.dk

ODENSE BLOMSTERFESTIVAL - ”KINAS KULTURSKATTE”

18. august – 21. august

Flakhaven og midtbyen

I fire dage fyldes byen med dufte efter temaet ”Kinas Kulturskatte”. Gå en tur i byen og oplev et

væld af farver og mange tusinde planter i mange forskellige kulturer og få oplevelser for hele

familien i hele midtbyen. Blomsterfestivalen breder sig i år helt ind på Brandts med udstillingen

WILD THINGS, der viser værker af 12 kunstnere, som har sluppet fantasien løs i det grønne og

organiske.

Blomsterfestivalen åbnes af HKH Prinsesse Marie. 18. august kl. 17.00 på Flakhaven.

Se det fulde program på www.blomsterfestival.dk

Arrangør: Odense Blomfesterfestival, www.blomsterfestival.dk


ODENSE INTERNATIONALE FILMFESTIVAL TAGER TIL KINA

23. august – 28. august

Brandts-området

Odenses velkendte filmfestival holder Sølvbryllup i anledning af sine 25 års jubilæum. Det forhindrer

ikke festivalen i fortsat at have udsyn og fingeren på pulsen. OFF kigger således også mod

Østen ved to kinesiske særarrangementer.

Se hele filmfestivalens program på www.filmfestival.dk

OPEN AIR VISNING AF HERO – DEN KINESISKE STORFILM

Lørdag d. 28. august kl. 21.15, Gratis entré

Amfiscenen

Heltedåd og historier fra et forsvunden rige. Kinesiske filmkræfter indtager Open Air på Amfiscenen,

når Yimou Zhangs mesterværk ”Hero” løber over lærredet ved mørkets frembrud. Kina for

2000 år siden. Syv kongedømmer og evig krig. Én mand ønsker at være Kinas første kejser, men

først skal tre farlige lejemordere besejres.

Inden HERO får publikum en smagsprøve fra det fantastiske Shaolin Kung Fu Show, der har gået

sin sejrsgang verden over - herunder i London, Tokyo og New York- og som har været set af

mere end 5 millioner i over 60 lande. Fire munke fra det berømte Shaolin Tempel - der af mange

regnes for arnestedet til den fascinerende kampsport - viser Kung Fu i verdensklasse.

Showet er en del af Kina i Odense, hvor der i løbet af sensommeren og efteråret gennem events

og arrangementer sættes fokus på Riget i midten. Hele Shaolin-showet, Resurrection - Rise of

the Middle Kingdom kan opleves i Stadium Arena Fyn lørdag d. 6. november. Læs mere på www.

shaolinshow.dk

Arrangør: Odense Internationale Filmfestival og Cafébiografen

CHINA – OFF THE RECORDS - KINA RÅT FOR USØDET OG UDEN OMSVØB!

Onsdag d. 25. august kl. 19, Arrangementet er gratis og der er plads til 200.

Magasinet

Hvad sker der, når 1.3 milliarder kinesere opdager punk og vender vrangen ud på korrekte Kina?

Kom og se en rå musikdokumentar om den kinesiske punk bevægelse, der står i opposition til

det perfekt organiserede og ordensmættede Kina. Der er ikke kun Kina på lærredet – OFF og

Udvikling Odense sørger for at publikum kommer i det rette humør både før og efter filmen, når

vi byder på en aften med autentisk Kina stemning komplet med klicheer og kantede oplevelser.

Glæd dig! Kina kalder, og det er med en stemme, du aldrig har hørt før!

Arrangør: Odense Internationale Filmfestival

STUDIESTARTSFESTEN – HER KOMMER RASMUS HESSUM MED INPUT

2. september

Albani Bryggeri

Duné og spektakulært kinesisk fyrværkeri


KULTURNATTEN PÅ KINESISK

3. september fra kl. 16

Hele midtbyen

Den traditionsrige Kulturnat får en kinesisk pift i år. Der vil være drageoptog, traditionel kinesisk

koncert, stort Kinashow med Tai Chi, wushu, vifter, våben og dans. I Rådhushallen spilles der op

til bordtennis, på Centralbiblioteket kan du både smage på og høre om Riget i Midten i den kinesiske

café og på Café Klosterbakken inviteres til kinesisk musik og digte.

Den gamle bydel bliver omdannet til et fascinerende China Town med musik, lygter, kinesisk

mad og drikke og masser af aktiviteter for børn. Som en smuk afslutning på Kulturnatten sendes

masser af Himmellys til vejrs fra Flakhaven til tonerne af en ægte kinesisk pipa (hvis vejret

tillader det).

Smagsprøve fra det fantastiske Shaolin Kung Fu Show på Flakhaven kl. 17.15 og 18.15.

Arrangør: Odense Kommune mm., www.visitodense.com

SUNDHEDSFESTIVAL OG ECCO WALKATHON

4. september fra kl. 9.30 – 16

Kongens Have

Smagsprøve fra det fantastiske Shaolin Kung Fu Show i Kongens Have kl. 12.30

DANSETEATER INGRID KRISTENSEN – ”MAGIC MOVE”

14. september kl. 20

Foran Filosofgangen ved åen

Danseforestillingen er en magisk rejse frit inspireret af sindstilstanden i udvalgte eventyr fra H.C.

Andersens univers. Frygt, sensualitet, det legende, længslen og det kosmiske bliver de bærende

stemninger og sansninger i forestillingen. Magic Move” er inspireret af temaet wellfarytales, en

sammenskrivning af velfærd og eventyr – et tema der præsenteres og udfoldes i den danske

pavillon i Shanghai til Expo-udstillingen. Forestillingen er en del af Kina i Odense og en del af den

fynske danseturné “Dans på farten”.

Arrangør: Ingrid Kristensens Danseteater, Kulturregion Fyn og Odense Kommune, www.kulturregionfyn.dk

og www.danseteater.dk

GRASS KEEPS GROWING

1. oktober – 3. november. Mandag - torsdag klokken 10-15. Fredag klokken 10-14

Vollsmose Kulturhus

Reggae rytmer, autonom og oprørsk sang om varme, menneskelighed og sociale vilkår

På græsbehåret cykel dukker Eliasson og Kortermand op, hvor det mindst er forventet. De

synger om samfundets indretning af det offentlige rum, levemiljø og livsbetingelser – viljen til

at leve og overleve; “Grass Keeps Growing”, som samtidig er en hyldest til Odense EXPO projekt

i Shanghai ”Spinning Wheels”. Cykelinstallationen kan opleves gennem hele oktober måned på

den spirende græsplæne i Vollsmose Kulturhus.

Arrangør: Tine Kortermand og Nina Björk Eliasson, http://kortermand.dk/grass/


SHAOLIN KUNG FU – ”RESURRECTION: RISE OF THE MIDDLE KINGDOM”

6. november kl. 15.30

Stadium Arena Fyn

Fynboerne vil få en snert af kinesisk kultur, når Shaolinmunke senere i tigerens år, dette år,

gæster Odense med Kung Fu showet ”Resurrection – Rise of the Middle Kingdom”. Shaolin

Shows har været vist i over 60 lande, og har begejstret mere end 5 millioner mennesker. Forestillingerne

er kendte for at være mesterlige fremvisninger af det umuliges kunst, en kombination

af spring, dans, kamp og poetisk meditation, der ophæver tyngdeloven og giver tilskueren en helt

ny fornemmelse af menneskets formåen.

Arrangør: Dai&Beltoft, www.shaolinshow.dk

KUNST & FOREDRAG

FOREDRAG OM KINA

Alle foredrag starter kl. 19.

Billetter bestilles via www.aof-odense.dk

Bliv klogere på Kina! I forbindelse med Kina I Odense arrangeres der i samarbejde med AOF

Odense en foredragsrække om Kina. Foredragene giver på hver deres måde et indblik i kinesisk

økonomi, kultur, samfundsforhold, rejsemuligheder, filosofi m.m.

Arrangør: AOF-Odense, SDU og Odense Kommune.

Eric Messerschmidt – ”Foran hver dør en vogter”

8. september kl. 19

Rosenbækhuset

Eric Messerschmidt, der på sjette år leder Det Danske Kulturinstitut i Beijing, giver et aktuelt blik

på Kina og kommer med sine bud på, hvorfor landet efter 150 år i skyggen er ved at genfinde den

position, det altid har haft: Riget i midten som omdrejningspunkt for verdens udvikling.


Troels Kløvedal – ”Kina set fra Nordkaperen”

15. september

Udstillingsbygningen Filosofgangen

Hør Kløvedal fortælle om sine oplevelser gennem de kinesiske farvande på det halvt år lange

togt. Om kinesisk selvforståelse, verdens største hydroelektriske kraftværk, om buddhisme,

forfædredyrkelse og moderne storbyer i rivende udvikling.

Mogens Lykketoft og Mette Holm – ”Kinas Tigerøkonomi”

22. september

Udstillingsbygningen Filosofgangen

Kina ligger i den økonomiske udviklings overhalingsbane. Aldrig tidligere er fattigdom skudt ned

i tilsvarende tempo. Mette Holm og Mogens Lykketoft har besøgt Kina gennem 30 år - som hhv.

udenrigskorrespondent og minister.

Peer Møller Christensen, SDU

” Det kinesiske kommunistparti og markedsøkonomien”

27. september kl. 19

Udstillingsbygningen Filosofgangen

Hvorfor er Kinas økonomiske udvikling ikke blevet fulgt op af politiske reformer? Den såkaldte

“kinesiske model”, fremstår i dag som en kombination af markedsøkonomi, økonomisk vækst og

et fortsat autoritært politisk styre under kommunistpartiets ledelse. I foredraget undersøges, på

hvilke måder det kinesiske kommunistparti på den ene side har drevet den økonomiske udvikling

fremad og på den anden side har tilpasset sig de nye økonomiske forhold.

Troels Beltoft – ”Shaolin-templets betydning for det moderne Kina”

29. september

Udstillingsbygningen Filosofgangen

Foredraget tager publikum med på en rejse gennem tid og sted og giver et unikt indblik i det

moderne Kina, men tager sit afsæt i historien bag Shaolin Templet og dets betydning for Kinas

udvikling – fra år 450 og helt frem til det moderne Kina vi kender i dag. En historie der aldrig har

været mere relevant.

KINESISK SAMTIDSKUNST – ” NOGLE GANGE MISTER VI OVERBLIKKET”

Fyns Udstillingsbygning for Kunst og Design Filosofgangen

14. september – 3. oktober

Hver dag 11 – 17. Mandag lukket

I løbet af det seneste ti-år er kinesisk samtidskunst braget igennem på den internationale scene.

Årtiers triste propaganda-billeder er afløst af en myriade af udtryk, nogle solidt plantet i den

traditionelle kultur og i det historiske landskabsmaleri, andre ætsende nutidige og eksperimenterende.

Denne udstilling tilrettelagt af Chinese Central Academy of Fine Art og Det Danske Kulturinstitut

i Beijing viser et tankevækkende udvalg af den nyeste generation af billedkunstneriske

frontløbere, som med humor, følsomhed og kant skildrer, hvordan det er at befinde sig midt i den

gigantiske samfundsændring, som Kina undergår i disse år.

Arrangør: Kurator Tian Heng, Det Danske Kulturinstitut i Beijing og Odense Kommune.


KINESISK EXPOSITION

Fyns Kunstmuseum

24. september – 7. november

ART2SEE 1.-3. OKTOBER 2010

Odense Congress Center holder for anden gang egen kunstmesse - art2see. Denne gang holdes

art2see sammen med Designer Bazaar.

Så når entréen er betalt, har du som besøgende fri adgang til de to messer. Dermed bliver der

mulighed for at blive klædt på både kunst- og tøjmæssigt.

Vi glæder os til at kunne byde såvel kunstnere som kunstinteressede velkommen til art2see!

FOR BØRN

ODENSE BLOMSTERFESTIVAL FOR BØRN

Der sker masser af andre aktiviteter for børn under blomfesterfestivalen.

Se mere på www.blomsterfestival.dk

VIOLAS VÆRKSTED

18. august kl. 10 - 16

Ved ruinen bag Rådhuset

Besøg Violas værksted og vær med til at lave viola-dukker, perler, stofblomster, skrot etc. For

børn og barnlige sjæle.


FESTLIGT DRAGEOPTOG OG

REKORDFORSØG I FORBINDELSE MED ODENSE BLOMSTERFESTIVAL

19. august kl. 10

Flakhaven

Medbring en kinesisk drage og deltag i festligt drageoptog for børn til Fyns Stiftstidendes bygning

på Banegårdspladsen. Byt dragen til en is og vær med til at lave en drage-guirlande der kan

optages i Børnenes rekordbog.

Alle er velkomne, men tilmelding til lh@blomsterfestival senest den 6. august. Vejledning til dragen

ligger på www.blomsterfestival.dk

Arrangør: Odense Blomsterfestival og Fyens Stiftstidende

BØRNEKULTURHUSET FYRTØJET HAR FRI ENTRÉ UNDER HELE

BLOMSTERFESTIVALEN

18. august – 21. august fra kl. kl. 10 - 16

Du kan høre fortællinger og klæde dig ud og lege dine egne eventyr i Det Store Eventyrland.

Mod køb af en aktivitetsbillet til 20 kr. pr. person, kan du lave dine egne papirblomster eller blive

sminket blomstrende i ansigtet.

Arrangør: Fyrtøjet, www.fyrtoejet.com

ODENSE DRAGEFESTIVAL 2010

28. – 29. august fra 10 – 16

Stige Ø

En oplevelse for hele familien - børn og unge - erfarne drageflyvere - samt alle andre interesserede.

I drageværkstedet kan du nemt, med kyndig vejledning bygge din egen drage. Men uanset

om du vil bygge drager - købe din egen færdiglavede drage - eller blot nyde synene som tilskuer

- kan du ved besøg i drageværkstedet og festivalens cafeteria, være med i det festlige samvær,

der altid er på dragefestivalen

Arrangør: BUS Odense i samarbejde med Dansk Drageklub, Ugeavisen Odense

Info: formand Jørgen Stær, staer@fdf.dk.

KINA I KULTURMASKINEN

MED LILLE NØRDERNE, DER TAGER TIL KINA I ODENSE

11. september fra 10 – 17

Farvergården

Kulturmaskinen inviterer til kinesisk leg i Farvergården. Mød Jeppe og Marie fra Lille Nørd tage på

tur til Kina i Odense. Hør Brumbasserne spille ”Tre Små Kinesere” og andre hits, lær om origami

og kalligrafi og få dit navn skrevet med kinesiske skrifttegn, byg og spil med kæmpe mikado og

kinaskak, oplev drageshow med ZOOs formidler, lær de grundlæggende trin i Kong Fu og få en

Kong Fu is, lån kinesiske bøger og spil fra bibliotekets bananvogn og spil rundt om bordet og få

en Kinahat og vind masser af præmier.

Arrangør: Kulturmaskinen og Odense Kommune, www.visitodense.com og www.kulturmaskinen.com


DRAGELØJER I EFTERÅRSFERIEN I ODENSE ZOO

15.oktober – 24. oktober

Odense ZOO

15. oktober kl. 19 - 22: NatZOO

Oplev dyrene falde til ro i mørket, mens haven er oplyst af levende lys. Alle børn, der medbringer

et udskåret græskar, kommer gratis ind. Nyhed: Oplev et hav af lys. En masse kinesiske lanterner

sættes i Odense Å.

16. oktober kl. 15: Te-smagning i Café Darwin

Tag veninderne med til en ”kinesisk pause”, mens mænd og unger ser på dyr. Te-smagningen

arrangeres sammen med ”Kaffe og Tehuset”

HVER DAG FRA 16. OKTOBER – 24. OKTOBER

Kl. 10-16: Dragejagt

Bliv klog på drager! Hvad spiser de - børn, drømme eller spindelvæv? Løs opgaver rundt i ZOO og

vind årskort.

Kl. 11-15: Lav din egen drage

Workshop for børn. Pris 25 kr.

Kl. 13: Dragen er løs!

Kom og vær med til at bære den 10 meter lange drage gennem ZOO. En formidler fortæller om

dragen. ZOOs nye mystiske dyr.

Arrangør: Odense ZOO, www.odensezoo.dk


logoer

Programmet angiver ca. tidspunkter. Forbehold for ændringer.

På www.visitodense.com kan man se hvor dragen er med, og man kan deltage i den ultimative

dragekonkurrence. Her kan du også læse mere om Kina i Odense og om de enkelte arrangementer.

Bliv fan på www.facebook.com/kinaiodense og få de seneste opdateringer og nyheder om Kina

i Odense.

HVORFOR OG HVEM?

Kina i Odense arrangeres i anledning af Odenses deltagelse i EXPO 2010 i Shanghai fra 1. maj til 31. oktober

2010, med projektet Spinning Wheels, der sætter fokus på byudvikling, miljø og energi.

Kina i Odense arrangeres af en række afdelinger i Odense Kommune i et samarbejde mellem advisory

board for markedsføring af Odense og en lang række partnere blandt byens attraktioner, kulturinstitutioner

og virksomheder.


▲▲▲▲▲▲▲▲▲▲

▲▲▲▲▲▲▲▲▲▲▲▲

▲▲▲▲▲▲▲▲▲▲▲

▲▲▲▲▲▲▲▲▲▲▲

▲▲▲▲▲▲ ▲▲▲▲

▲▲

▲▲

Similar magazines